Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del Bilag 145
Offentligt
Civilafdelingen
Dato:Kontor:Sagsbeh:Sagsnr.:Dok.:
21. februar 2014ProcesretskontoretAnders Forman2013-4001-01231011560
GRUND– OG NÆRHEDSNOTAT
vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
861/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af en europæisk småkravspro-
cedure og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1896/2006 af 12. december 2006 om indførelse af en europæisk beta-
lingspåkravsprocedure
KOM(2013)794 endelig
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.Resumé
Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget til forordning er fremsat påbaggrund af Kommissionens rapport om anvendelsen af forordningen omindførelse af en europæisk småkravsprocedure. Forslaget har til formål atafhjælpe de mangler, der påpeges i rapporten, med henblik på at forbedremuligheden for en forenklet og effektiv behandling af grænseoverskridendetvister om mindre krav og reducere de økonomiske ulemper som følge afomkostningstunge retssager. Forslaget har hverken lovgivningsmæssigeeller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget vurderes at være i overens-stemmelse med nærhedsprincippet. Der ses ikke at foreligge offentlige til-kendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Rege-ringen er overordnet positivt indstillet over for tiltag, der kan forenkle ogfremskynde søgsmål om krav af mindre værdi på tværs af grænserne, og erpå den baggrund generelt positiv over for initiativer, som har til formål atstyrke den gældende ordning for behandlingen af grænseoverskridendesager om mindre krav. Der lægges i den forbindelse vægt på, at en forenk-let procesform fortsat lever op til de generelle retssikkerhedsmæssige krav,der stilles til domstolenes behandling af tvister.
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
1. Baggrund
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 861/2007 om indførel-se af en europæiske småkravsprocedure1blev vedtaget den 11. juli 2007 oghar været anvendt i EU (undtagen Danmark) siden den 1. januar 2009.Forordningen har til formål at forenkle og fremskynde behandlingen afgrænseoverskridende retstvister vedrørende krav på højst 2.000 EUR pådet civil- og handelsretlige område og at nedbringe omkostningerne for-bundet hermed.Der er tale om en valgfri procedure, der kan anvendes som supplement tilde procedurer, der findes i medlemsstaternes lovgivning.Forordningen indeholder desuden regler om anerkendelse og fuldbyrdelseaf domme efter småkravsproceduren, idet den indebærer, at en dom afsagti en medlemsstat efter småkravsproceduren kan fuldbyrdes umiddelbartuden anvendelse af den såkaldte eksekvaturprocedure, dvs. en procedure ifuldbyrdelsesstaten, som fastslår, at dommen kan fuldbyrdes.Småkravsproceduren er kendetegnet ved, at den som udgangspunkt erskriftlig og underlagt stramme tidsfrister. Det tilstræbes i forordningen, atkommunikationen i sagen foregår elektronisk. Der er endvidere ingen for-pligtelse til at lade sig repræsentere ved en advokat, og retten bistår omnødvendigt parterne under processen. Desuden skal den tabende part kundække sagens omkostninger, hvis de står i et rimeligt forhold til kravetsværdi.Efter forordningens artikel 28 fremlægger Kommissionen senest den 1. ja-nuar 2014 en rapport, der gennemgår anvendelsen af den europæiskesmåkravsprocedure, herunder navnlig om den fastsatte beløbsgrænse på2.000 EUR. Rapporten ledsages om nødvendigt af et forslag om tilpasningaf forordningen.Kommissionen fremlagde den 19. november 2013 sin rapport om forord-ningens anvendelse.2Rapporten konkluderer, at forordningen har forbedretog forenklet behandlingen af grænseoverskridende tvister om mindre kravi EU. Det anføres dog samtidig, at småkravsproceduren stadig er forholds-Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 861/2007 af 11. juli 2007 om indfø-relse af en europæiske småkravsprocedure.2Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomi-ske og Sociale Udvalg om anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)nr. 861/2007 om indførelse af en europæisk småkravsprocedure.21
vis ukendt og anvendes forholdsvis sjældent. Der konstateres endvidere enrække konkrete problemer vedrørende dele af forordningen, og det kon-kluderes, at disse problemer bedst kan løses gennem en ændring af forord-ningen.Kommissionen har på den baggrund fremsat nærværende forslag til Euro-pa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordningen omindførelse af en europæisk småkravsprocedure og forordningen om indfø-relse af en europæisk betalingspåkravsprocedure.3Det danske retsforbeholdForslaget fremsættes med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Uni-ons Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V.Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikkei vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredjedel, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltnin-ger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende forDanmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbehol-det”).2. Indhold
2.1. Generelt
Forslaget til forordning er fremsat efter TEUF artikel 81 om etablering afcivilretligt samarbejde.Forslaget er fremsat på baggrund af Kommissionens rapport om anvendel-se af forordningen om indførelse af en europæisk småkravsprocedure.Forslaget har til formål at afhjælpe de mangler, der påpeges i rapporten,med henblik på at forbedre muligheden for en forenklet og effektiv be-handling af grænseoverskridende tvister om mindre krav og reducere deøkonomiske ulemper som følge af omkostningstunge retssager.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 861/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af eneuropæisk småkravsprocedure og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.1896/2006 af 12. december 2006 om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedu-re.3
3
På denne baggrund indeholder forslaget en række ændringsforslag til dengældende forordning. Det drejer sig bl.a. om en udvidelse af forordningensanvendelsesområde ved at øge beløbsgrænsen fra 2.000 EUR til 10.000EUR og ved at ændre (udvide) definitionen af de ”grænseoverskridendesager”, som kan behandles efter småkravsproceduren.Forslaget indebærer desuden en øget anvendelse af elektroniske kommuni-kationsmidler og en pligt for retterne til at bruge videokonference og andremidler til fjernkommunikation ved retsmøder og bevisoptagelse. Samtidigforeslås der indført et loft for retsgebyrer i forbindelse med proceduren ogen pligt for medlemsstaterne til at indføre midler til fjernbetaling af retsge-byrer mv.De væsentligste dele af de foreslåede ændringer gennemgås under pkt. 2.2nedenfor.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget
2.2.1. Forhøjelse af forordningens beløbsgrænseDet påpeges i Kommissionens rapport om forordningens anvendelse, atden nuværende grænseværdi på 2.000 EUR i høj grad begrænser mulighe-den for at anvende proceduren. Dette vurderes navnlig at være til skade forsmå og mellemstore virksomheder, hvis krav ofte overstiger den gældendebeløbsgrænse.Der foreslås på den baggrund en forhøjelse af grænseværdien fra 2.000EUR til 10.000 EUR med henblik på at udvide muligheden for at anvendesmåkravsproceduren i væsentligt flere tilfælde, herunder ikke mindst igrænseoverskridende tvister om krav, der involverer små og mellemstorevirksomheder.2.2.2. Udvidet definition af grænseoverskridende sagerDen gældende forordning begrænser anvendelsen af småkravsprocedurentil ”grænseoverskridende sager”, hvorved skal forstås sager, hvor mindsten af parterne har bopæl eller sædvanligt opholdssted i en anden medlems-stat end den, hvor den ret, som behandler sagen, er beliggende.Med Kommissionens forslag lægges der op til en udvidelse af forordnin-gens geografiske anvendelsesområde, som skal gøre det muligt at anvende4
småkravsproceduren i flere sager, som har en grænseoverskridende karak-ter.Det foreslås således, at proceduren skal kunne anvendes i sager, hvor par-terne har bopæl i samme medlemsstat, men hvor sagen har et betydeligtgrænseoverskridende element, herunder hvor f.eks. kontraktens opfyldel-sessted, stedet for en skadestilføjelse eller fuldbyrdelsesstedet for en rets-afgørelse er i en anden medlemsstat end bopælslandet.Det er navnlig hensigten, at det skal være muligt at anvende proceduren itilfælde, hvor fordringshaveren efter Bruxelles I-forordningen4har valgetmellem at anlægge sag ved retterne i den medlemsstat, hvor parterne beggehar bopæl, eller i den medlemsstat, hvor f.eks. en kontrakten skal opfyldes.Endvidere indebærer forslaget, at proceduren vil kunne anvendes i sager,der anlægges i en medlemsstat af eller mod en tredjelandsstatsborger, her-under f.eks. mod virksomheder, der er beliggende i et tredjeland.Det fremhæves i Kommissionens begrundelse for forslaget, at rettens for-pligtelse til at undersøge, om kravet er omfattet af forordningen, indebæ-rer, at risikoen for misbrug af proceduren er minimal.2.2.3. Øget anvendelse af elektroniske kommunikationsmidlerDen gældende forordning giver i et vist omfang mulighed for elektroniskkommunikation mellem parterne og retten. Det er således muligt at frem-sende den indledende anmodning elektronisk til retten i de medlemsstater,hvor dette accepteres. Det er dog ikke muligt at foretage elektronisk for-kyndelse af dokumenter for parterne.Flere medlemsstater har imidlertid indført elektronisk forkyndelse. Efterforslaget sidestilles forkyndelse af dokumenter, der sker elektronisk, medforkyndelse pr. post. Formålet hermed er at reducere omkostningerne ogtidsforbruget i medlemsstater, der vælger at indføre elektronisk forkyndel-se. Endvidere foreslås det, at den øvrige skriftlige kommunikation undersagen mellem parterne og retten i øvrigt skal ske elektronisk, såfremt detteer accepteret af parterne.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det ci-vil- og handelsretlige område.5
4
2.2.4. Pligt til at bruge fjernkommunikationsmidler i forbindelse medretsmøder og bevisoptagelseDen gældende småkravsprocedure er som udgangspunkt en skriftlig pro-cedure, og der afholdes alene mundtlige retsmøder eller optages bevis,f.eks. i form af mundtlig vidneforklaring, hvis det er nødvendigt for at af-sige dom.På trods af muligheden for at bruge fjernkommunikationsudstyr afholdesder ifølge Kommissionen i praksis ofte retsmøder, som kræver parternestilstedeværelse.Efter forslaget lægges der op til, at retsmøder alene afholdes i ekstraordi-nære tilfælde, hvor det f.eks. ikke er muligt at afsige dom på det forelig-gende skriftlige bevismateriale. Endvidere indføres en forpligtelse for ret-terne til at afholde retsmøder ved videokonference eller anden fjernkom-munikationsteknologi, hvis den part, der skal høres, er bosiddende i en an-den medlemsstat end den medlemsstat, hvor den kompetente ret er belig-gende. Såfremt en part anmoder om et mundtligt retsmøde, skal et sådantdog afholdes.2.2.5. Indførelse af et loft for retsgebyrer og midler til fjernbetalingDen gældende forordning regulerer ikke opkrævning af retsgebyrer i for-bindelse med småkravsproceduren. Det påpeges i Kommissionens rapportom forordningens anvendelse, at retsgebyrer – navnlig i medlemsstater,hvor disse er uforholdsmæssigt høje – kan afholde fordringshavere fra atanlægge sag.Forslaget tilsigter ikke at harmonisere retsgebyrerne i medlemsstaterne,men lægger derimod op til, at der indføres et loft for størrelsen af retsgeby-rerne, der kan opkræves af retterne i medlemsstaterne ved anvendelse afsmåkravsproceduren. Formålet hermed er at sikre, at gebyret står i et rime-ligt forhold til kravets værdi.Det foreslås, at retsgebyret højst må udgøre 10 % af kravets værdi, og at eteventuelt mindstegebyr højst må udgøre 35 EUR.Endvidere foreslås en forpligtelse for medlemsstaterne til at indføre midlertil fjernbetaling af retsgebyrer, f.eks. ved bankoverførsel eller onlinebeta-ling med kredit- eller betalingskort.6
2.2.6. Begrænsning af kravet om oversættelse af formular D i forbindelsemed fuldbyrdelse af retsafgørelsenI forbindelse med fuldbyrdelse af en retsafgørelse truffet efter forordnin-gen om indførelse af en europæisk småkravsprocedure skal den part, deranmoder om fuldbyrdelse, fremlægge en autoriseret oversættelse af atte-sten vedrørende retsafgørelsen i den såkaldte formular D (forordningensbilag IV) til de(t) officielle sprog i den medlemsstat, hvor afgørelsen skalfuldbyrdes.Kommissionen har i sin rapport anført, at det kun er formularens punkt 4.3om retsafgørelsens konklusion, der behøver at blive oversat, da de andrepunkter allerede findes på alle sprog. Kravet om, at formular D skal over-sættes, vurderes derfor at medføre unødvendige omkostninger for den part,som ønsker at fuldbyrde en retsafgørelse truffet efter småkravsproceduren.Det foreslås derfor at begrænse kravet om oversættelse til kun at omfattepunkt 4.3 i formular D.2.2.7. Pligt for medlemsstaterne til at give oplysninger om retsgebyrer mv.Medlemsstaterne er efter den gældende forordning forpligtet til at meddeleKommissionen en række oplysninger. Det drejer sig bl.a. om oplysningerom, hvilke retter der er kompetente, og hvilke kommunikationsmidler ogsprog der accepteres mv.Efter forslaget forpligtes medlemsstaterne til endvidere at meddele Kom-missionen, hvilke retsgebyrer der opkræves, og hvilke betalingsmetoderder accepteres. Ligeledes forpligtes medlemsstaterne til at sørge for, at par-terne kan få bistand til at udfylde formularerne mv. under proceduren,samt til at oplyse, hvilke myndigheder eller organisationer der er kompe-tente til at yde parterne en sådan praktisk bistand.2.2.8. Ændring af forordning (EF) nr. 1896/2006 om indførelse af en euro-pæisk betalingspåkravsprocedureForordningen om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedurehar bl.a. til formål at forenkle og fremskynde grænseoverskridende sagerom ubestridte pengekrav.
7
Det følger af forordningen, at en skyldners indsigelse mod et betalingspå-krav indebærer, at sagen automatisk overgår til almindelig civil retssags-behandling. Efter forordningen om indførelsen af den europæiskesmåkravsprocedure er trådt i kraft, vurderes dette ikke hensigtsmæssigt forså vidt angår krav, der falder inden for denne forordnings anvendelsesom-råde.Der foreslås derfor en ændring af artikel 17 i forordningen om indførelseen europæisk betalingspåkravsprocedure, som medfører, at hvis sagen fal-der inden for anvendelsesområdet for den europæiske småkravsprocedure,kan den part, der har fremsat indsigelse over for et europæisk betalingspå-krav, anvende denne procedure frem for den almindelige civilretlige pro-cedure.2.2.9. Andre tekniske ændringerDer foreslås herudover en række tekniske ændringer, som tilsigter at til-passe forordningen om indførelse af en europæisk småkravsprocedure denretlige udvikling siden vedtagelsen i 2007, herunder f.eks. Lissabontraka-tatens ikrafttrædelse. Således foreslås bl.a. en ændring med henblik på attilpasse bestemmelser til den delegationsprocedure, der følger af TEUF ar-tikel 290.3. Gældende dansk ret
Retsplejelovens kapitel 39 indeholder regler om behandling af sager ommindre krav. Reglerne blev indsat ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 om æn-dring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsre-form) med det formål at indføre en enkel og omkostningsbesparende pro-cedure for behandlingen af sager om mindre krav ved domstolene.Reglerne anvendes som udgangspunkt på byretssager vedrørende kravuden økonomisk værdi, eller som har en økonomisk værdi af højst 50.000kr., jf. retsplejelovens § 400, stk. 1, nr. 1. Endvidere finder reglerne anven-delse på krav, som overstiger beløbsgrænsen på 50.000 kr., men hvor par-terne, efter at tvisten er opstået, aftaler, at sagen skal behandles efter disseregler, jf. § 400, stk. 1, nr. 2.Retten kan i visse tilfælde, f.eks. hvor sagen angår særligt kompliceredefaktiske eller retlige spørgsmål, af egen drift eller efter anmodning fra en
8
part bestemme, at sagen skal behandles uden anvendelse af reglerne i lo-vens kapitel 39, jf. retsplejelovens § 402, stk. 1.Reglerne indebærer en forenklet proces bl.a. ved, at kravene til udform-ningen af stævning og svarskrift er særligt lempelige, og at retten varetagerforberedelsen af sagen, jf. retsplejelovens § 406, stk. 2, 1. pkt. Endviderekræver bevisførelse rettens tilladelse, som kun gives, når det må anses forsandsynligt, at bevisførelsen har betydning for sagen. Forberedelsen af sa-gen foregår som udgangspunkt på skriftligt grundlag, men retten kan ind-kalde til et retsmøde under forberedelsen, jf. lovens § 406, stk. 4. Det er iforarbejderne til lov nr. 538 af 8. juni 2006 forudsat, at parterne ikke harbehov for advokatbistand under forberedelsen, og at retten forventes at ydevejledning og bistand til parterne.Hovedforhandlingen gennemføres efter retsplejelovens almindelige regler,dog uden at sagsøgeren skal forelægge sagen for retten, jf. retsplejelovens§ 407, stk. 1. Efter lovens § 410 gælder der i øvrigt forenklede regler forappelbehandling af sager, som behandles efter retsplejelovens kapitel 39,ligesom lovens § 408 begrænser omfanget af sagsomkostninger, der kantilkendes i disse sager.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V, og er der-for omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke ivedtagelsen af forordningen, som ikke vil være bindende for eller findeanvendelse i Danmark.Sagen har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-kvenser.5. Høring
Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-tioner mv. med en høringsfrist den 6. januar 2013:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Domstolsstyrelsen, Advokatrådet, Boligselskabernes Landsforening, Co-penhagen Business School (Juridisk Institut), Danmarks Rederiforening,Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerfor-ening, Dansk Erhverv, Dansk Forening for Voldgift, Dansk InkassoBran-9
cheforening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Told og Skatteforbund,Danske Advokater, Danske Regioner, Danske Speditører, Datatilsynet,ADIPA, Den Danske Dommerforening, Det Danske Voldgiftsinstitut, DI-Organisation for Erhvervslivet, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstole-nes Tjenestemandsforening, Erhvervsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund,Finans og Leasing, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet,FSR – danske revisorer, Foreningen Danske Inkassoadvokater, Forsikring& Pension, Grundejernes Landsforening, Handels- og Kontorfunktionæ-rernes Forbund, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Håndværksrådet,Institut for Menneskerettigheder, IT-Branchen, Kommunernes Landsfor-ening, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Landbrug og Fø-devarer, Landsorganisationen i Danmark, Lejernes Landsorganisation, Li-berale Erhvervs Råd, Lægemiddelindustriforeningen, Procesbevillings-nævnet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Realkreditrådet, Vold-giftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Aalborg Universitet (Juri-disk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut)Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Københavns
Byret, Danmarks Rederiforening, Dansk Retspolitisk Forening, Data-
tilsynet, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Forbru-
gerombudsmanden, FSR - danske revisorer, Håndværksrådet, Institut
for Menneskerettigheder
ogProcesbevillingsnævnet
har ikke bemærk-ninger til forslaget.Advokatrådet
bemærker, at den foreslåede revision af den gældende for-ordning virker fornuftig, men nævner dog samtidig, at den foreslåede for-højelse af beløbsgrænsen til 10.000 EUR kolliderer med den danske græn-seværdi for såkaldte småsager på 50.000 kr.Dansk Byggeri
anfører, at organisationen ser positivt på forslaget, og at deforeslåede ændringer af den europæiske småkravsprocedure og betalings-påkravsprocedure vil gøre det lettere for navnlig små og mellemstore virk-somheder at anvende disse procedurer og dermed forbedre virksomheder-nes mulighed for at forfølge krav i andre medlemsstater.Dansk Byggeri vurderer desuden, at forslaget om indførelse af et loft forretsgebyrer, således at disse højst må udgøre 10 % af kravets værdi, fortsatvil kunne afholde fordringshavere fra at forfølge deres berettigede krav.Dansk Byggeri finder derfor, at det foreslåede ”loft” bør sænkes væsent-ligt, eventuelt kombineret med en forhøjelse af det tilladte mindstegebyr.Denne løsning vil – efter Dansk Byggeris opfattelse – indebære, at for-10
dringshavere i mindre omfang afholdes fra at forfølge berettigede kravsamtidig med, at forhøjelsen af mindstegebyret vil begrænse de åbenbartgrundløse sagsanlæg.Dansk Erhverv
anser det for vigtigt, at småkravsproceduren er effektiv,og at sagsomkostningerne holdes på et niveau, der står mål med sagensgenstand. Dansk Erhverv støtter på den baggrund den foretrukne løs-ningsmodel, som omtales under punkt 6 i konsekvensanalysen, som ledsa-ger Kommissionens forordningsforslag5, og som ligger til grund for ind-holdet af forslaget.Dansk Industri
giver udtryk for bl.a., at organisationen er positiv over forfælles regler om inddrivelse af ubestridte og bestridte krav og over for deforeslåede ændringer, som synes at ville gøre de eksisterende forordningerom indførelse af henholdsvis en europæisk småkravsprocedure og en eu-ropæisk betalingspåkravsprocedure mere effektive, herunder navnlig forsmå og mellemstore virksomheder.Dansk InkassoBrancheforening
anfører bl.a., at såfremt forslaget bliveromfattet af en parallelaftale mellem Danmark og EU, vil det kunne føre tilen væsentlig reduktion af omkostningerne ved kreditorers forfølgelse afkrav over grænserne. Foreningen bemærker samtidig, at der bør skabesoverensstemmelse mellem beløbsgrænsen i Danmark på 50.000 kr. og be-løbsgrænsen efter forslaget på 10.000 EUR. Endvidere anfører foreningen,at det er væsentligt, at forslaget om at anvende elektroniske midler tilfjernkommunikation gennemføres, da risikoen for at blive pålagt fysiskdeltagelse i retsmøder vil afholde mange kreditorer fra at anvende den eu-ropæiske småkravsprocedure.Erhvervsstyrelsen
bemærker, at forslaget virker fornuftigt, og at danskevirksomheder, herunder ikke mindst små og mellemstore virksomheder, vilkunne drage fordel af bl.a. den forhøjede beløbsgrænse.Forbrugerrådet
henviser til de synspunkter, der blev fremsat af den euro-pæiske forbrugerorganisation (BEUC) i forbindelse med høringen forudfor forslagets fremsættelse. Forbrugerrådet er således positivt indstilletover for forslaget om en forhøjelse af beløbsgrænsen fra 2.000 EUR ogResumé af konsekvensanalysen, Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentet ogRådets forordning (EF) nr. 861/2007 om indførelse af en europæisk småkravsprocedureog Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 af 12. december 2006om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure, SWD(2013) 460 final.115
indførelsen af et loft for retsgebyrer på 10 % af kravets værdi, som dog børreduceres yderligere. Endvidere finder Forbrugerrådet det positivt, at par-terne i videre omfang end hidtil skal ydes bistand i forbindelse medsmåkravsprocessen.Forbrugerrådet bemærker sammenfattende, at organisationen støtter de til-tag, der forbedrer den nuværende småkravsprocedure, og opfordrer til, atder arbejdes for at sikre, at disse forbedringer ikke bliver udvandet underforhandlingerne om forslaget.6. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører i sin begrundelse for forslaget bl.a., at målet om atøge tilliden blandt forbrugere og virksomheder i forbindelse med grænse-overskridende handel og adgangen til retlig prøvelse i forbindelse medgrænseoverskridende retstvister kun kan nås ved at ændre den nuværendeforordning, så den afspejler den udvikling, der er sket siden 2007, og af-hjælper manglerne i forbindelse med anvendelsen af forordning (EF) nr.861/2007 om indførelse af en europæisk småkravsprocedure.Det anføres endvidere, at hvis ikke forordningen ændres, vil den aktuellebeløbsgrænse forhindre mange små og mellemstore virksomheder, som erinvolveret i grænseoverskridende tvister, fra at nyde godt af en forenkletog ensartet domstolsadgang i alle medlemsstater.Ligeledes fremhæves det, at lovgivning på EU-plan vil være mere effektivsammenlignet med individuelle tiltag i medlemsstaterne, da den ændredeforordning indfører fælles proceduremæssige regler for alle grænseover-skridende krav, uanset hvor i EU den pågældende ret er sat.Herudover anføres det, at ændringerne vil forbedre adgangen til domstols-prøvelse for både forbrugere og små og mellemstore virksomheder, hviskrav for øjeblikket falder uden for forordningens anvendelsesområde, og aten forbedret adgang til effektive retlige procedurer for fordringshaveremed krav af mindre værdi vil bidrage til et mere velfungerende indre mar-ked.Forslaget vurderes på den baggrund at være i overensstemmelse med nær-hedsprincippet.
12
7. Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til forslaget.8. Foreløbig dansk holdning
Regeringen er overordnet positivt indstillet over for tiltag, der kan forenkleog fremskynde søgsmål om krav af mindre værdi på tværs af grænserne,samtidig med at omkostningerne i forbindelse hermed nedbringes.Regeringen er på den baggrund generelt positiv over for initiativer, somhar til formål at styrke den gældende ordning for behandlingen af grænse-overskridende sager om mindre krav.Der lægges i den forbindelse vægt på, at en forenklet procesform fortsatlever op til de generelle retssikkerhedsmæssige krav, der stilles til domsto-lenes behandling af tvister, herunder for at sikre afgørelsernes materiellerigtighed.9. Europa-Parlamentet
Forslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-pa-Parlamentet. Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet.10. Orientering af andre af Folketingets udvalg
Grundnotatet sendes – ud over til Folketingets Europaudvalg – til Folke-tingets Retsudvalg.
13