GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

Vedrørende Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv om foreløbig retshjælp til mistænkte eller tiltalte, der

frihedsberøves, og retshjælp i sager angående europæiske arrestor-

drer



KOM (2013) 824 endelig

Resumé

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget er en del af en lovgiv-ningspakke, hvorved der lægges op til at indføre fælles minimumsreglerfor processuelle rettigheder i straffesager. Forslaget indeholder bl.a. reg-ler om, at mistænkte og tiltalte, der frihedsberøves, og eftersøgte personer,der er genstand for sager om europæiske arrestordrer, har ret til adgangtil retshjælp uden unødig forsinkelse efter frihedsberøvelsen og forud forenhver afhøring. Forslaget indeholder endvidere regler om foreløbig rets-hjælp til personer, der er genstand for sager om europæiske arrestordrer.Da forslaget er omfattet af retsforbeholdet, har det hverken lovgivnings-mæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Det er regeringens foreløbigevurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Derses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-ters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man overordnet positiv overfor forslaget.

1. Baggrund

Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog den 30. november 2009 en så-kaldt køreplan med henblik på at styrke den mistænktes eller tiltaltes pro-ceduremæssige rettigheder i straffesager, hvorefter der skal vedtages for-anstaltninger vedrørende de mest grundlæggende processuelle rettigheder,og Kommissionen blev opfordret til at fremlægge de nødvendige forslaghertil. Rådet gav i den forbindelse udtryk for, at der endnu ikke var blevetgjort nok på EU-plan til at sikre individets grundlæggende rettigheder un-der straffesager.I det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender(Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i december 2009,fremhæves bl.a. betydningen af individets rettigheder i straffesager som engrundlæggende værdi i EU, der er væsentlig for opretholdelse af den gen-sidige tillid mellem medlemsstaterne og offentlighedens tillid i EU. IStockholm-programmet omtales køreplanen som en integreret del af detflerårige program, og Kommissionen opfordres til at fremsætte forslag tilgennemførelse heraf samt at undersøge flere aspekter af mistænktes og til-taltes processuelle minimumsrettigheder og vurdere, om andre spørgsmål,f.eks. uskyldsformodningen, skal behandles for at fremme et bedre samar-bejde på dette område.Som led i gennemførelsen af køreplanen er der vedtaget tre retsakter. Detdrejer sig om Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU om ret-ten til tolke- og oversættelsesbistand, Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv 2012/13/EU om ret til information under straffesager og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/48/EU om ret til adgang til advokat-bistand i straffesager og i sager angående europæiske arrestordrer og omret til at få en tredjemand underrettet ved frihedsberøvelse og til at kom-munikere med tredjemand og med konsulære myndigheder under friheds-berøvelsen.Som yderligere led i gennemførelsen af køreplanen har Kommissionen den27. november 2013 fremlagt nærværende forslag til Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv om foreløbig retshjælp til mistænkte eller tiltalte, derfrihedsberøves, og retshjælp i sager angående europæiske arrestordrer.Forslaget er fremlagt som en del af en pakke, der tillige omfatter de samti-digt fremsatte forslag til et direktiv om styrkelse af visse aspekter afuskyldsformodningen (KOM (2013) 821 endelig) og retten til at være til2

stede under retssagen i straffesager og et direktiv om retssikkerhedsgaran-tier for børn, der er mistænkt eller tiltalt i straffesager (KOM (2013) 822endelig), der behandles i særskilte notater.Direktivforslaget om foreløbig retshjælp til mistænkte eller tiltalte, der fri-hedsberøves, og retshjælp i sager angående europæiske arrestordrer, skal iøvrigt ses i sammenhæng med Kommissionens samtidigt fremlagte henstil-ling om ret til retshjælp for mistænkte eller tiltalte i straffesager. Henstil-lingen indeholder en række opfordringer til medlemsstaterne, der har tilformål at ensarte betingelserne for, hvornår en person har ret til retshjælp,samt at forbedre kvaliteten og effektiviteten af medlemsstaternes rets-hjælpsordninger.Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat under henvisning til TEUF artikel 82, stk. 2, litra b, itraktatens tredje del, afsnit V, hvorefter der i den udstrækning, det er nød-vendigt for at lette den gensidige anerkendelse af domme og retsafgørelsersamt det politimæssige og retlige samarbejde i straffesager med en græn-seoverskridende dimension, kan fastsættes minimumsregler for enkeltper-soners rettigheder inden for strafferetsplejen. Direktivforslaget skal vedta-ges efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikkei Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-forbeholdet”).

2. Indhold

2.1. Generelt

Direktivforslaget fastsætter fælles minimumsregler for retten til adgang tilforeløbig retshjælp til mistænkte eller tiltalte i straffesager, som frihedsbe-røves, og retshjælp til personer, der er omfattet af reglerne i rammeafgørel-se 2002/584/RIA om den europæiske arrestordre og om procedurerne forovergivelse mellem medlemsstaterne.

Ved retshjælp forstås ifølge forslaget økonomiske midler og bistand framedlemsstaterne, som sikrer udøvelsen af retten til adgang til advokatbi-stand. Ved foreløbig retshjælp forstås ifølge forslaget retshjælp til en fri-hedsberøvet person, indtil afgørelsen om retshjælp er truffet.Forslaget har til formål at sikre en effektiv udøvelse af retten til adgang tiladvokatbistand. Forslaget skal således ses i sammenhæng med direktiv2013/48/EU om ret til adgang til advokatbistand i straffesager og i sagerangående den europæiske arrestordre og om ret til at få en tredjemand un-derrettet ved frihedsberøvelse og til at kommunikere med tredjemand ogmed konsulære myndigheder under frihedsberøvelsen.Af forslaget fremgår det i forlængelse heraf, at ingen bestemmelser i direk-tivet må fortolkes således, at det indebærer en begrænsning i de rettighe-der, der følger af direktiv 2013/48/EU om ret til adgang til advokatbistand.Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med artikel 47, stk. 3, i DenEuropæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder (EU-chartret),og artikel 6, stk. 3, litra c, i Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-on (EMRK), om retten til retshjælp i straffesager.I forlængelse heraf følger det af forslaget, at ingen af forslagets bestem-melser må fortolkes således, at det indebærer en begrænsning i eller undta-gelse fra de rettigheder eller retssikkerhedsgarantier, der er forankret i EU-chartret, andre relevante folkeretlige regler, herunder EMRK, eller natio-nale retsregler, der giver et højere beskyttelsesniveau.

2.2. Foreløbig retshjælp

Det følger af forslaget, at mistænkte eller tiltalte i straffesager, som fri-hedsberøves, og eftersøgte personer, som frihedsberøves i den fuldbyrden-de medlemsstat i henhold til reglerne om europæiske arrestordrer, har rettil foreløbig retshjælp.Den foreløbige retshjælp skal gives uden unødig forsinkelse efter friheds-berøvelsen og forud for enhver afhøring.Den foreløbige retshjælp skal være tilgængelig indtil tidspunktet, hvor derenten gives afslag på anmodningen om retshjælp, eller, hvis der bevilgesretshjælp, indtil der er udpeget en advokat.

Foreløbig retshjælp skal gives i det omfang, det er nødvendigt for effektivtat udøve retten til advokatbistand i henhold til direktiv 2013/48/EU om rettil adgang til advokatbistand.Medlemsstaterne kan bestemme, at omkostningerne til foreløbig retshjælpskal dækkes af den mistænkte eller tiltalte eller eftersøgte person, hvis denpågældende ikke opfylder betingelserne for at få retshjælp i henhold til na-tionale regler.

2.3. Retshjælp til eftersøgte personer

Det følger af forslaget, at eftersøgte personer, som anholdes i henhold tilreglerne om europæiske arrestordrer, har ret til adgang til retshjælp i denfuldbyrdende medlemsstat, indtil den pågældende udleveres, eller hvis ud-leveringsanmodningen afslås, indtil afgørelsen herom har fået retskraft.Hvis en eftersøgt person gør brug af sin ret i henhold til direktiv2013/48/EU om ret til adgang til advokatbistand til at få beskikket en ad-vokat i den medlemsstat, der har udstedt en europæisk arrestordre, til at bi-stå den eftersøgtes advokat i den medlemsstat, der fuldbyder arrestordren,skal den pågældende ifølge forslaget have ret til retshjælp i den fuldbyr-dende medlemsstat.Retten til retshjælp for eftersøgte personer kan gøres betinget af en vurde-ring af den pågældendes midler og af, om det er i retfærdighedens interesseat give retshjælp i henhold til nationale regler herom.

2.4. Afsluttende bestemmelser

Forslaget indeholder afsluttende bestemmelser om gennemførelse ogikrafttræden af direktivet. Det fremgår heraf bl.a., at medlemsstaterne hvertandet år skal indsamle data over, hvorledes direktivets rettigheder er blevetgennemført.

3. Gældende dansk ret

3.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Den Europæiske Menneskerettighedskonventionen er inkorporeret i danskret ved lov nr. 285 af 29. april 1992 med senere ændringer, og konventio-

nen er således en del af dansk ret. Dette indebærer, at danske bestemmelseri bl.a. retsplejeloven altid skal fortolkes i lyset af konventionen.Retten til en retfærdig rettergang er fastlagt i konventionens artikel 6. Detfølger af artikel 6, stk. 3, litra c, at enhver, der er anklaget for en lovover-trædelse, skal have ret til at forsvare sig personligt eller ved bistand af enforsvarer, som han selv har valgt, og hvis han ikke har tilstrækkelige mid-ler til at betale juridisk bistand, at modtage den uden betaling, når dettekræves i retfærdighedens interesse. Efter Menneskerettighedsdomstolenspraksis bør en person tilbydes advokatbistand allerede ved første afhøringhos politiet, medmindre der er tvingende grunde til at fravige dette.

2.2. Retsplejeloven

Retsplejelovens kapitel 66 indeholder bl.a. regler om, hvornår en mistænkteller sigtet har ret eller pligt til en forsvarer.Det følger således af § 730, at den, der sigtes for en forbrydelse, er beretti-get til at vælge en forsvarer i overensstemmelse med retsplejelovens reg-ler.Endvidere opregnes i § 731 en række tilfælde, hvor der skal beskikkes enforsvarer for den sigtede, mens en forsvarer kan beskikkes efter § 732, nårretten efter sagens beskaffenhed, sigtedes person eller omstændighederne iøvrigt anser det for ønskeligt, og sigtede ikke selv har skaffet sig bistand afen forsvarer.Endelig følger det af § 821 a, at der i visse tilfælde efter anmodning fraforældremyndighedsindehaveren eller fra politiet beskikkes en advokat foren person under 15 år, når den pågældende efter sagens karakter og om-fang må antages at have et ganske særligt behov for advokatbistand.Retsplejelovens kapitel 91 indeholder nærmere regler om sagsomkostnin-ger mv. i straffesager.Det følger heraf, at sagsomkostninger i straffesager, som forfølges af enoffentlig myndighed, som udgangspunkt udredes af det offentlige med for-behold af ret til at få dem erstattet efter reglerne i retsplejelovens kapitel91, jf. § 1007, stk. 1.

Hvis tiltalte findes skyldig, har han som udgangspunkt pligt til at erstattedet offentlige de nødvendige udgifter, som er medgået til sagens behand-ling, jf. § 1008, stk. 1.Hvis den tiltalte derimod frifindes, eller hvis sagen i øvrigt ikke fører tilsigtedes domfældelse, påhviler der ham ingen pligt til at udrede omkost-ninger, undtagen for så vidt disse måtte være forårsagede ved hans tilreg-nelige og retsstridige handlinger eller undladelser, jf. § 1010, stk. 1.

3.3. Udleveringsloven

Danmark har ved lov nr. 433 af 10. juni 2003 om ændring af udleverings-loven med senere ændringer og den nordiske udleveringslov, der trådte ikraft den 1. januar 2004, gennemført Rådets rammeafgørelse2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om pro-cedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne.Efter udleveringslovens § 18 b, stk. 3, jf. § 14, skal der i sager om udleve-ring til medlemsstater i EU beskikkes en forsvarer for den, som søges ud-leveret, når der iværksættes en undersøgelse af, om betingelserne for udle-vering er opfyldt, medmindre den pågældende selv vælger en forsvarer.Udgifter til beskikket forsvarer og andre sagsomkostninger afholdes af detoffentlige, medmindre retten under særlige omstændigheder bestemmer, atde skal betales af den, som søges udleveret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF artikel 82, stk. 2, litra b, der eromfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke i ved-tagelsen af direktivforslaget, som ikke vil være bindende for eller findeanvendelse i Danmark.Forslaget har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser.

5. Høring

Der er endnu ikke foretaget høring over forslaget.Forslaget vil blive sendt i høring hos følgende myndigheder og organisati-on:7

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Direktora-tet for Kriminalforsorgen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politifor-bundet, Advokatrådet, Landsforeningen af Beskikkede Advokater, DanskeAdvokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Rets-politisk Forening, Retssikkerhedsfonden.Høringsfristen vil blive fastsat til den 24. marts 2014.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at formålet med forslagetikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne. Kommissionenhar i den forbindelse anført, at der er betydelige forskelle i retten til forelø-big retshjælp for mistænkte eller tiltalte, der frihedsberøves, og for efter-søgte personer, der er genstand for europæiske arrestordrer. Fastsættelse affælles minimumsstandarder herom vil ifølge Kommissionen styrke tillidenmellem medlemsstaterne og fremme gensidig anerkendelse af afgørelser istraffesager. Dette mål kan ifølge Kommissionen bedre gennemføres påEU-plan.Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelsemed nærhedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser fra de øvrige med-lemsstater til forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man overordnet positiv over for forslaget. På nuværendetidspunkt – hvor der endnu ikke er foretaget høring over forslaget – findesder imidlertid ikke at burde tages endelig stilling til de enkelte elementer iforslaget.

9. Orientering af Folketingets udvalg