GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

Vedrørende Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkt el-

ler tiltalt i straffesager



KOM (2013) 822 endelig

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget er en del af en lovgiv-ningspakke, hvorved der lægges op til at indføre fælles minimumsreglerfor processuelle rettigheder i straffesager. Forslaget indeholder regler omprocessuelle rettigheder for børn, der er mistænkt eller tiltalt i straffesa-ger, og børn, der er omfattet at reglerne om europæiske arrestordrer. For-slaget indeholder således bl.a. regler om børns ret til information, advo-katbistand, lægeundersøgelse, individuel vurdering, adgang til retsmøder,rettidig og omhyggelig sagsbehandling samt beskyttelse af privatlivet.Forslaget indeholder endvidere nærmere regler om børns rettigheder iforbindelse med afhøring og frihedsberøvelse. Da forslaget er omfattet afretsforbeholdet, har det hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser. Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er ioverensstemmelse med nærhedsprincippet. Der ses ikke at foreligge offent-lige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen. Fradansk side er man positivt indstillet over for intentionerne om på EU-planat styrke børns processuelle rettigheder i straffesager. Fra dansk side fin-der man dog, at visse elementer i forslaget umiddelbart forekommer vidt-gående.

1. Baggrund

Slotsholmsgade 101216 København K.*

Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog den 30. november 2009 en så-kaldt køreplan med henblik på at styrke den mistænktes eller tiltaltes pro-ceduremæssige rettigheder i straffesager, hvorefter der skal vedtages for-anstaltninger vedrørende de mest grundlæggende processuelle rettigheder,og Kommissionen blev opfordret til at fremlægge de nødvendige forslaghertil. Rådet gav i den forbindelse udtryk for, at der endnu ikke var blevetgjort nok på EU-plan til at sikre individets grundlæggende rettigheder un-der straffesager.I det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender(Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i december 2009,fremhæves bl.a. betydningen af individets rettigheder i straffesager som engrundlæggende værdi i EU, der er væsentlig for opretholdelse af den gen-sidige tillid mellem medlemsstaterne og offentlighedens tillid i EU. IStockholm-programmet omtales køreplanen som en integreret del af detflerårige program, og Kommissionen opfordres til at fremsætte forslag tilgennemførelse heraf samt at undersøge flere aspekter af mistænktes og til-taltes processuelle minimumsrettigheder og vurdere, om andre spørgsmål,f.eks. uskyldsformodningen, skal behandles for at fremme et bedre samar-bejde på dette område.Som led i gennemførelsen af køreplanen er der vedtaget tre retsakter. Detdrejer sig om Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU om ret-ten til tolke- og oversættelsesbistand, Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv 2012/13/EU om ret til information under straffesager og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/48/EU om ret til adgang til advokat-bistand i straffesager og i sager angående europæiske arrestordrer og omret til at få en tredjemand underrettet ved frihedsberøvelse og til at kom-munikere med tredjemand og med konsulære myndigheder under friheds-berøvelsen.Som yderligere led i gennemførelsen af køreplanen har Kommissionen den27. november 2013 fremlagt nærværende forslag til Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkt el-ler tiltalt i straffesager.Forslaget er fremlagt som en del af en pakke, der tillige omfatter de samti-digt fremsatte forslag til direktiv om styrkelse af visse aspekter af uskylds-formodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager(KOM (2013) 821 endelig) og direktiv om foreløbig retshjælp til mistænk-te eller tiltalte, der frihedsberøves, og retshjælp i sager angående europæi-2

ske arrestordrer (KOM (2013) 824 endelig), der behandles i særskilte nota-ter.Direktivforslaget om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkt el-ler tiltalt i straffesager, skal i øvrigt ses i sammenhæng med Kommissio-nens samtidigt fremlagte henstilling om retssikkerhedsgarantier for sårbarepersoner, der er mistænkt eller tiltalt i straffesager, og sårbare personer, derer omfattet af sager angående europæiske arrestordrer. I henstillingen op-fordres medlemsstaterne til at indføre minimumsrettigheder, der i det væ-sentlige svarer til minimumsrettighederne i dette direktiv, for personer derpå grund af f.eks. alvorlige psykologiske, intellektuelle, fysiske eller sen-soriske funktionsnedsættelser, psykisk sygdom eller kognitive lidelser måanses for sårbare.Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat under henvisning til TEUF artikel 82, stk. 2, litra b, itraktatens tredje del, afsnit V, hvorefter der i den udstrækning, det er nød-vendigt for at lette den gensidige anerkendelse af domme og retsafgørelsersamt det politimæssige og retlige samarbejde i straffesager med en græn-seoverskridende dimension, kan fastsættes minimumsregler for enkeltper-soners rettigheder inden for strafferetsplejen. Direktivforslaget skal vedta-ges efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikkei Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-forbeholdet”).

2. Indhold

2.1. Generelt

Direktivforslaget har til formål at fastsætte fælles minimumsstandarder forrettigheder for børn, der er mistænkt eller tiltalt i straffesager og børn, derer omfattet reglerne i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA om den euro-pæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlems-staterne.

Forslaget skal ses i sammenhæng med Den Europæiske Unions Charter omGrundlæggende Rettigheder (EU-chartret), navnlig artikel 4, 6, 7, 24, 47og 48, idet det bygger på artikel 3, 5, 6 og 8 i Den Europæiske Menneske-rettighedskonvention (EMRK), således som disse bestemmelser er blevetfortolket af Menneskerettighedsdomstolen.Forslaget afspejler endvidere folkeretlige regelsæt, herunder navnlig ret-ningslinjerne for børnevenlig retspleje fra Europarådets Ministerkomité(2010), FN’s såkaldte Beijingregler (1985) og FN’s konvention om barnetsrettigheder (navnlig generel bemærkning nr. 10 fra 2007 om børns rettig-heder i forbindelse med ungdomsretspleje).Det følger af forslaget, at ingen af forslagets bestemmelser må fortolkessåledes, at det indebærer en begrænsning i eller undtagelse fra de rettighe-der eller retssikkerhedsgarantier, der er forankret i EU-chartret, EMRK el-ler andre relevante folkeretlige regler, herunder navnlig FN’s konventionom barnets rettigheder, eller nationale retsregler, der giver et højere be-skyttelsesniveau.

2.2. Anvendelsesområde

Forslaget finder anvendelse på børn, der er involveret i en straffesag.Herudover finder forslaget anvendelse på børn, der er omfattet af overgi-velsesproceduren i medfør af reglerne om europæiske arrestordrer. Dettegælder dog ikke forslagets bestemmelser om individuel vurdering, afhø-ring, alternative foranstaltninger samt rettidig og omhyggelig sagsbehand-ling.Ved børn forstås ifølge forslaget en person, der er under 18 år. I præam-belbetragtningerne til forslaget opfordres medlemsstaterne imidlertid til atanvende direktivets retssikkerhedsgarantier på personer indtil det 21. år.For så vidt angår børn, der er involveret i en straffesag, finder forslaget an-vendelse fra det tidspunkt, hvor barnet mistænkes eller tiltales for at havebegået en strafbar handling, og indtil straffesagens afslutning.For så vidt angår børn, der er genstand for sager om europæiske arrestor-drer, finder forslaget anvendelse fra det tidspunkt, hvor barnet bliver an-holdt i den fuldbyrdende medlemsstat.

Forslaget finder endvidere anvendelse på mistænkte og tiltalte i straffesa-ger, og personer, der er genstand for sager om europæiske arrestordrer,som ikke længere er børn, når retssagen pågår, men som var børn, da rets-sagen blev indledt.Herudover finder forslaget anvendelse på børn, som ikke er mistænkt ellertiltalt, men som under politiets eller en anden retshåndhævende myndig-heds afhøring bliver mistænkt eller tiltalt.Forslaget påvirker ikke nationale bestemmelser om den kriminelle laval-der.

2.3. Processuelle rettigheder

Forslaget indeholder følgende processuelle rettigheder for børn:InformationBørn skal ifølge forslaget straks informeres om deres rettigheder i henholdtil direktiv 2012/13/EU om ret til information under straffesager. De skal iden forbindelse tillige informeres om deres rettigheder i henhold til nærvæ-rende direktivforslag.Indehaveren af forældreansvaret eller, hvis dette vil stride mod barnetstarv, en anden egnet voksen skal ligeledes gives de anførte informationer.Advokatbistand og retshjælpBørn har ifølge forslaget ret til i straffesager at blive bistået af en advokat ioverensstemmelse med reglerne i direktiv 2013/48/EU om ret til adgang tiladvokatbistand i straffesager. Børn kan ifølge forslaget ikke give afkald pådenne ret.Retten til adgang til advokatbistand gælder også i straffesager, hvor ankla-gemyndigheden endeligt frafalder tiltalen, efter at barnet har opfyldt vissevilkår.Herudover skal medlemsstaterne sikre, at national lovgivning om retshjælpgaranterer en effektiv udøvelse af retten til adgang til advokatbistand.Individuel vurdering5

Der skal ifølge forslaget tages hensyn til børns særlige behov for beskyttel-se, uddannelse og social integrering. Med henblik herpå skal der foretagesen individuel vurdering af barnet. Ved vurderingen skal der tages særligthensyn til barnets personlighed og modenhed samt barnets økonomiske ogsociale baggrund. Vurderingens omfang og detaljeringsgrad kan variereafhængigt af sagens omstændigheder, grovheden af den påstående over-trædelse og den potentielle sanktion.Den individuelle vurdering skal foretages på et passende tidspunkt og un-der alle omstændigheder, inden der rejses tiltale. Hvis de elementer, derligger til grund for vurderingen, ændrer sig, skal det sikres, at den indivi-duelle vurdering afspejler de faktiske forhold under hele straffesagens for-løb.Forpligtelsen til at foretage en individuel vurdering kan fraviges, hvis detunder hensyntagen til sagens omstændigheder ikke vil være proportionaltat foretage en sådan vurdering.LægeundersøgelseBørn, der frihedsberøves, skal ifølge forslaget have adgang til en lægeun-dersøgelse med henblik på navnlig at vurdere barnets generelle mentale ogfysiske tilstand for derved at afgøre, om barnet er i stand til at blive afhørteller deltage i andre efterforsknings- eller bevissikringsforanstaltninger el-ler alle andre foranstaltninger, der træffes eller påtænkes truffet i forbin-delse med barnet. Resultatet af lægeundersøgelsen skal foreligge skriftligt.Barnet, indehaveren af forældreansvaret eller en anden egnet voksen ogbarnets advokat kan anmode om lægeundersøgelsen.Lægeundersøgelsen skal gentages, hvis omstændighederne kræver det.AfhøringEnhver afhøring af børn, der foretages af politiet eller andre retslige ellerretshåndhævende myndigheder forud for tiltalerejsning, skal ifølge forsla-get optages med audiovisuelt udstyr.

Dette gælder ikke, hvis det under hensyntagen til sagens kompleksitet,grovheden af den påståede overtrædelse og den potentielle sanktion, ikkevil stå i rimeligt forhold til formålet.Audiovisuelt udstyr skal dog altid anvendes, såfremt barnet frihedsberøves,uanset på hvilket stadie straffesagen befinder sig.Ret til frihedFrihedsberøvelse af børn inden domsfældelse må ifølge forslaget kun skesom sidste udvej og i det kortest mulige tidsrum. Frihedsberøvelsen skalendvidere regelmæssigt prøves af en domstol.Hvis et barn frihedsberøves i henhold til en europæisk arrestordre, skal denfuldbyrdende medlemsstat træffe alle nødvendige foranstaltninger for atbegrænse varigheden af et barns frihedsberøvelse, dog under iagttagelse afreglerne om varetægtsfængsling i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIAom den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mel-lem medlemsstaterne.Alternative foranstaltningerNår betingelserne for frihedsberøvelse er opfyldt, skal medlemsstaterne såvidt muligt have adgang til alternative foranstaltninger. Sådanne foran-staltninger kan bl.a. omfatte meldepligt hos kompetente myndigheder, te-rapeutisk behandling og deltagelse i uddannelsesmæssige foranstaltninger.Særbehandling under frihedsberøvelseFrihedsberøvede børn skal ifølge forslaget holdes adskilt fra voksne, med-mindre det strider mod barnets tarv. Når et frihedsberøvet barn fylder 18år, skal det være muligt fortsat at holde barnet adskilt fra voksne.Under frihedsberøvelsen skal der kunne træffes passende foranstaltningerfor at sikre og opretholde barnets sundhedsmæssige og fysiske udvikling,sikre barnets ret til uddannelse, sikre en effektiv og regelmæssig udøvelseaf retten til familieliv, herunder opretholdelse af de familiemæssige bånd,samt fremme barnets udvikling og fremtidige integrering i samfundet.Rettidig og omhyggelig sagsbehandling

Straffesager, der involverer børn, skal ifølge forslaget behandles hurtigt ogmed den fornødne omhu. Sagens behandling skal ske under hensyntagen tilbarnets alder, særlige behov, modenhed, forståelsesniveau og eventuellekommunikationsproblemer.Beskyttelse af privatlivetStraffesager, der involverer børn, skal ifølge forslaget gennemføres forlukkede døre. I ekstraordinære tilfælde kan det dog under behørig hensyn-tagen til barnets tarv besluttes, at dørene ikke skal lukkes.De kompetente myndigheder skal endvidere træffe passende foranstaltnin-ger for at beskytte barnets og familiemedlemmers privatliv, herunder sikreat der ikke offentliggøres oplysninger, der kan føre til en identifikation afbarnet.Adgang til retsmøderBørn har ifølge forslaget ret til at være til stede ved retsmøder. Hvis barnetikke til stede ved et retsmøde, hvor der træffes afgørelse om skylds-spørgsmålet, har barnet ret til genoptagelse af sagen, hvor den pågældendeer til stede, og hvor der er mulighed for en fornyet prøvelse af sagens reali-tet.Endvidere skal indehaveren af forældreansvaret eller en anden egnet vok-sen have adgang til retsmøder, der vedrører barnet.

2.4. Øvrige bestemmelser

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at retslige og retshåndhævendemyndigheder samt fængselspersonale, der tager sig af sager, der involvererbørn, er specialiseret i behandlingen af sådanne sager. De skal således haveen særlig uddannelse i børns rettigheder, passende afhøringsteknikker,børnepsykologi, kommunikation med børn og pædagogiske færdigheder.Medlemsstaterne skal også sikre, at advokater, der forsvarer børn, modta-ger denne uddannelse. Herudover skal medlemsstaterne enten i offentligtregi eller ved støttemidler til børneorganisationer tilskynde initiativer, dersikrer, at de, der tilbyder støtte og genoprettende foranstaltninger til børn,får den nødvendige uddannelse og overholder faglige standarder.

Det følger af forslaget endvidere, at medlemsstaterne afholder udgifter tiltolkning og oversættelse i forbindelse med afhøring, individuel vurderingog lægeundersøgelse af barnet, uanset om barnet findes skyldig.Endelig indeholder forslaget afsluttende bestemmelser om gennemførelseog ikrafttræden. Det følger heraf bl.a., at medlemsstaterne hvert tredje årskal rapportere til Kommissionen, hvordan de rettigheder, der er fastsat idirektivet, er blevet udøvet.

3. Gældende dansk ret

3.1. Indledning

Danmark har indgået folkeretlige forpligtelser, der er relevante i relation tilbehandlingen af børn og unge, der mistænktes eller tiltales i straffesager.Det drejer sig bl.a. om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,der bl.a. indeholder regler om retten til ikke at blive underkastet tortur,umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (artikel 3), ombeskyttelse mod ulovlig anholdelse og frihedsberøvelse (artikel 5), om ret-ten til en retfærdig rettergang (artikel 6) og om retten til respekt for privat-livet og familielivet (artikel 8).Konventionen er inkorporeret i dansk ret ved lov nr. 285 af 29. april 1992med senere ændringer, og konventionen er således en del af dansk ret. Det-te indebærer, at danske bestemmelser i bl.a. retsplejeloven altid skal for-tolkes i lyset af konventionen.Det drejer sig endvidere om FN’s Børnekonvention, der bl.a. indeholderregler om beskyttelse af barnets privatliv (artikel 16), om beskyttelse afbarnet mod ulovlig frihedsberøvelse og tortur (artikel 37) og om barnetsret til en retfærdig rettergang, hvis barnet er anklaget for strafbare forhold(artikel 40).Danmark har tiltrådt FN’s Børnekonvention fra 1989 (ikrafttræden forDanmark den 18. august 1991). Konventionen er ikke inkorporeret i danskret, men indgår som et bidrag ved fortolkningen af relevante bestemmelseri dansk lovgivning.

Direktivforslaget finder anvendelse på børn, der er mistænkt eller tiltalt istraffesager. I dansk ret straffes strafbare handlinger foretaget af børn un-der 15 år ikke, jf. straffelovens § 15 om den kriminelle lavalder.Politiet har dog mulighed for at efterforske sagen, når et barn er under 15år mistænkes for at have begået en strafbar handling, bl.a. for at klarlæggeomfanget af kriminaliteten, for at konstatere, om andre personer kan mis-tænkes, og for at få eventuelle koster tilbagegivet. I den forbindelse kanpolitiet anvende visse straffeprocessuelle indgreb over for det pågældendebarn, jf. retsplejelovens §§ 821 a-821 g.Retsplejelovens almindelige straffeprocessuelle regler finder anvendelsefor unge lovovertrædere i alderen 15-17 år. Retsplejeloven indeholder dogvisse særlige regler for unge lovovertrædere. Herudover har Rigsadvoka-ten i meddelelse nr. 4/2007 fastsat nærmere retningslinjer for behandlingenaf sager mod unge lovovertrædere.

3.2. Underretning

3.2.1. Underretning af de sociale myndighederDet følger af Rigsadvokatens bekendtgørelse nr. 803 af 28. juni 2010, atpolitiet skal underrette de sociale myndigheder om sagen, når en sigtetmellem 15 og 18 år skal afhøres, og sigtelsen angår en overtrædelse afstraffeloven eller forhold, der efter loven kan medføre frihedsberøvelse.Underretningen sker til de sociale myndigheder i den kommune, hvor sig-tede bor. Underretning om afhøring kan dog undlades, hvis afhøringen fo-retages direkte i forbindelse med, at den sigtede træffes under eller i umid-delbar tilknytning til lovovertrædelsen, og der ikke bliver tale om højerestraf end bøde.I andre tilfælde skal de sociale myndigheder i den kommune, hvor den un-ge har bopæl, underrettes, såfremt den unge har begået kriminalitet, der ik-ke er bagatelagtig, og hvor der kan være behov for støtte fra de socialemyndigheder. Underretning af de sociale myndigheder skal også ske, hvisder i øvrigt foreligger omstændigheder, der giver formodning om, at denunge har behov for særlig støtte, herunder hvis den unge har vanskelighe-der i forhold til de daglige omgivelser, skolen, samfundet eller i øvrigt le-ver under utilfredsstillende forhold, eller der er behov for støtte på grundaf nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Regler herom findes i be-

kendtgørelse nr. 1466 af 16. december 2010 om underretningspligt overfor kommunen efter social service.Politiet kan i forbindelse med underretning af de sociale myndighederkomme med forslag til initiativer over for den unge, f.eks. at der aflæggeset besøg i den unges hjem med henblik på at drøfte den unges situation ogden fremtidige indsats over for den unge.3.2.2. Underretning af forældreDet følger af Rigsadvokatens retningslinjer om behandlingen af sager modunge lovovertrædelser, at forældrene (forældremyndighedens indehaver)skal underrettes snarest muligt, når en ung anholdes eller skal afhøres.Hvis den unge er anbragt uden for hjemmet, underrettes den unges op-holdssted. Underretning kan undtagelsesvis udsættes, i det omfang efter-forskningen nødvendiggør dette.Ved afhøring af den unge afgør politiet, om den unges forældre kan væretil stede under afhøringen. Politiet bør kun nægte forældrene at overværeafhøringen, såfremt det er nødvendigt af hensyn til efterforskningen.I andre sager – det vil sige, hvor den unge ikke anholdes, og der ikke gen-nemføres en egentlig afhøring – underrettes den unges forældre snarestmuligt, og senest når efterforskningen er afsluttet, f.eks. samtidigt med ud-sendelse af et bødeforelæg.Underretning kan undlades, hvis kriminaliteten er af helt bagatelagtig ka-rakter, eksempelvis mindre overtrædelser af færdselsloven og politived-tægten, og det skønnes, at det vil være tilstrækkeligt, at forholdet mundtligtpåtales over for den unge. Hvis der findes grundlag for at meddele en ad-varsel eller pålægge en bøde, kan underretning ikke undlades. Underret-ning kan aldrig undlades ved overtrædelse af straffeloven, lov om euforise-rende stoffer eller våbenloven.

3.3. Frihedsberøvelse inden domfældelse

3.3.1. AnholdelseAnholdelse af 15-17-årige kan foretages efter de almindelige regler heromi retsplejelovens kapitel 69.

Det følger af § 755, stk. 1, at politiet kan anholde en person, der med rime-lig grund mistænkes for et strafbart forhold, der er undergivet offentlig på-tale, såfremt anholdelse må anses for påkrævet for at hindre yderligerestrafbart forhold, for at sikre hans foreløbige tilstedeværelse eller for athindre hans samkvem med andre.Anholdelse må ikke foretages, hvis frihedsberøvelse efter sagens karaktereller omstændighederne i øvrigt ville være et uforholdsmæssigt indgreb, jf.§ 755, stk. 4, ligesom anholdelsen skal foretages så skånsomt, som om-stændighederne tillader, jf. § 758, stk. 1. Der skal ifølge Rigsadvokatensretningslinjer for behandlingen af sager mod unge lovovertrædere ved vur-deringen af, om anholdelse vil være et uforholdsmæssigt indgreb, og vedanvendelse af eventuelle magtmidler i forbindelse med anholdelsen tagessærligt hensyn til den unges alder.Det følger af § 760, stk. 1, at enhver, der anholdes, skal løslades, så snartbegrundelsen for anholdelse ikke er til stede. Inden 24 timer efter anhol-delsen skal den anholdte, der ikke forinden er løsladt, fremstilles for endommer (grundlovsforhør), jf. § 760, stk. 2.Rigspolitiet har udarbejdet en skriftlig vejledning til anholdte personer.Vejledningen indeholder bl.a. oplysninger om den anholdtes ret til at kon-takte familie eller arbejdsgiver for at orientere dem om anholdelsen, rettentil at blive fremstillet for en dommer inden for 24 timer, retten til at kon-takte en advokat, retten til at kontakte en læge og retten til at kontakte re-levante konsulære myndigheder.Rigsadvokaten har i meddelelsen om behandlingen af sager mod unge lov-overtrædere, fastsat nærmere retningslinjer for behandlingen af unge an-holdte. Det følger heraf, at der som udgangspunkt ikke bør ske anbringelseaf anholdte 15-17-årige i arresthus eller fængsel.Hvis anbringelse af en ung anholdt i arresthus eller fængsel vurderes atvære nødvendig, bør varigheden af anbringelsen af den unge ifølge ret-ningslinjerne begrænses mest muligt, og anbringelse natten over i arresthuseller fængsel bør som altovervejende hovedregel alene ske i tilfælde, hvordet er vurderingen, at den pågældende skal fremstilles i grundlovsforhørden følgende dag.Herudover følger det af retningslinjerne, at der kun helt undtagelsesvistbør ske anbringelse af 15-17-årige natten over i arresthus eller fængsel, og12

da kun i tilfælde, hvor der er tale om alvorlig kriminalitet, og hvor afgø-rende hensyn til efterforskningen nødvendiggør en sådan anbringelse,f.eks. fordi der er medgerningsmænd på fri fod.3.3.2. VaretægtsfængslingRetsplejelovens kapitel 70 om varetægtsfængsling finder anvendelse overfor unge lovovertrædere.Der kan ske varetægtsfængsling, hvis betingelserne i § 762 er opfyldt.Efter anmodning fra anklagemyndigheden afgør retten, om sigtede skal va-retægtsfængsles, jf. § 764, stk. 1. Det følger af § 767, at retten fastsætter enfrist for varetægtsfængslingens længde. Fristen skal være så kort som mu-ligt og må ikke overstige 4 uger. Fristen kan forlænges, men højst med 4uger ad gangen. Når anklagemyndigheden har indleveret anklageskrift tilretten, og retten har fastsat tidspunktet for hovedforhandlingen, kan rettenved fristens udløb, bestemme, at varetægtsfængslingen skal fortsætte udenyderligere forlængelser, indtil der er afsagt dom i sagen. Træffer retten så-dan bestemmelse, kan tiltalte tidligst efter 3 uger efter afgørelsen anmoderetten om at ophæve varetægtsfængslingen. I så fald skal retten inden 7dage træffe afgørelse herom. Hvis retten ikke imødekommer anmodnin-gen, kan tiltalte tidligst 3 uger efter rettens afgørelse fremsætte en ny an-modning.Med mindre der foreligger helt særlige omstændigheder, må varetægts-fængsling, når arrestanten er under 18 år, ikke finde sted i et sammenhæn-gende tidsrum, der overstiger 4 måneder, når sigtelsen angår en lovover-trædelse, som efter loven ikke kan medføre fængsel i 6 år, eller 8 måneder,når sigtelsen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan medføre fæng-sel i 6 år eller derover, jf. § 768 a, stk. 2.Det følger af Rigsadvokatens retningslinjer for behandlingen af sager modunge lovovertrædere, at personer under 18 år som altovervejende hovedre-gel bør søges undergivet varetægtssurrogat efter § 765. Denne hovedregelkan alene fraviges, hvis sigtelsen angår særlig grov eller personfarlig kri-minalitet.Anbringelse i varetægtssurrogat vil kunne ske på egnet hjem eller instituti-on, jf. § 765, stk. 2, nr. 3. Varetægtssurrogater forudsætter samtykke frasigtede.13

For så vidt angår de tilfælde, hvor 15-17-årige ikke kan anbringes i vare-tægtssurrogat, er der i bekendtgørelse nr. 239 af 13. marts 2012 fastsatnærmere regler for behandlingen af 15-17-årige, der anbringes i kriminal-forsorgens institutioner.Det følger heraf, at 15-17-årige varetægtsarrestanter, der ikke anbringes ivaretægtssurrogat, som udgangspunkt anbringes i arresthus så vidt muligt inærheden af det sted, hvor den pågældende har sin bopæl eller anden per-sonlig tilknytning. I den enkelte institution placeres de 15-17-årige efter enkonkret vurdering på den afdeling, hvor hensynet til at beskytte den ungemod uheldig påvirkning fra medindsatte bedst tilgodeses. 15-17-årige ungemå ikke uden godkendelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen dele op-holdsrum med indsatte over 17 år.Institutioner, der modtager en 15-17-årig varetægtsarrestant eller dom-fældt, skal snarest muligt søge at etablere et særligt behandlingsprogrammed udgangspunkt i den unges motivation og samlede forudsætninger.Dette handlingsprogram kan f.eks. tage form af undervisnings- eller akti-veringstilbud for den pågældende. Herudover skal 15-17-årige indsatte ha-ve adgang til fysisk udfoldelse eller træning mindst to timer om dagen,hvoraf mindst en time skal være i fri luft, medmindre dette er uforeneligtmed varetagelsen af sikkerhedsmæssige hensyn, eller den indsatte er an-bragt i sikringscelle.

3.4. Advokatbistand

Retsplejelovens kapitel 66 indeholder regler om, hvornår en mistænkt ellersigtet har ret eller pligt til en forsvarer.Således følger det af § 730, at den, der sigtes for en forbrydelse, er beretti-get til at vælge en forsvarer i overensstemmelse med retsplejelovens reg-ler. Er den sigtede under 18 år, og har den pågældende ikke indgået ægte-skabet, tilkommer valget forældremyndighedens indehaver, som er beretti-get til at optræde på sigtedes vegne.Desuden opregnes i § 731 en række tilfælde, hvor der skal beskikkes enforsvarer for den sigtede, mens en forsvarer kan beskikkes efter § 732, nårretten efter sagens beskaffenhed, sigtedes person eller omstændighederne iøvrigt anser det for ønskeligt, og sigtede ikke selv har skaffet sig bistand afen forsvarer.14

Det følger af bekendtgørelse nr. 467 af 26. september 178 om vejledningaf sigtede om adgangen til at begære en forsvarer, at politiet skal vejlededen sigtede om adgangen til at begære en forsvarer beskikket, hvis sigtel-sen vedrører en lovovertrædelse, som kan medføre højere straf end bøde.Vejledningen skal gives samtidigt med, at sigtede gøres bekendt med, athan ikke er forpligtet til at udtale sig.Sagsomkostninger, herunder salær til den beskikkede advokat, udredes afdet offentlige med forbehold af ret til at få dem erstattet efter reglerne iretsplejelovens kapitel 91, jf. § 1007, stk. 1. Hvis tiltalte findes skyldig, harhan som udgangspunkt pligt til at erstatte det offentlige de nødvendige ud-gifter, som er medgået til sagens behandling, jf. § 1008, stk. 1. Hvis dentiltalte derimod frifindes, eller hvis sagen i øvrigt ikke fører til sigtedesdomfældelse, påhviler der ham ingen pligt til at udrede omkostninger, und-tagen for så vidt disse måtte være forårsagede ved hans tilregnelige ogretsstridige handlinger eller undladelser, jf. § 1010, stk. 1.De anførte regler om advokatbeskikkelse og sagsomkostninger finder ogsåanvendelse i sager om unge lovovertrædere.

3.5. Indhentelse af oplysninger om personlige forhold

Der er i Rigsadvokatens meddelelse om behandlingen af sager om ungelovovertrædere fastsat nærmere retningslinjer for indhentelse af oplysnin-ger om personlige forhold.Oplysninger om sigtedes personlige hold indhentes hos de sociale myn-digheder i sigtedes opholdskommune. Oplysningerne bør ifølge retnings-linjerne indhentes på et så tidligt tidspunkt som muligt. De bør dog ikkeindhentes, før det er muligt i det væsentlige at overskue sagens nærmerekarakter og omfang. Oplysninger om personlige forhold indhentes normalti alle sager. Dette gælder dog ikke sager, der må forventes at ende med på-taleopgivelse, der kan afgøres med bøde eller advarsel, der forventes slut-tet med et tiltalefrafald, eller der med altovervejende sandsynlighed vilmedføre en ubetinget frihedsstraf, og hvor der allerede foreligger personli-ge oplysninger.Personundersøgelser efter retsplejelovens § 808 indhentes normalt ikke isager mod unge under 18 år. De oplysninger, der indhentes fra de socialemyndigheder, antages således at være tilstrækkelige i de fleste tilfælde.15

Hvis det overvejes at knytte tilsyn af kriminalforsorgen som vilkår til enhelt eller delvist betinget dom, eller der kan blive tale om samfundstjene-ste, skal der dog tilvejebringes en personundersøgelse. Det samme gælder,hvis der i øvrigt er behov for personlige oplysninger, som ikke kan skaffesgennem de sociale myndigheder.

3.6. Adgang til retsmøder

Det følger af retsplejelovens § 853, at den tiltalte personligt skal være tilstede i retten under hele hovedforhandlingen, indtil sagen er optaget tildom, medmindre andet er bestemt i loven. Rettens formand kan dog tilladetiltalte at forlade retten, før sagen er optaget til dom, hvis det findes ube-tænkeligt, at tiltalte ikke er til stede.For så vidt angår ankesager følger det af § 921, stk. 1, at tiltalte har ret tilat deltage i retsmøder vedrørende behandling af anken.I sager om unge lovovertrædere underrettes indehaveren af forældremyn-digheden, de sociale myndigheder og eventuelt kriminalforsorgen omretsmøder i sager.Hvis tiltalte udebliver, udsættes sagen som udgangspunkt. Hovedforhand-lingen kan dog i særlige tilfælde fremmes til dom, selv om tiltalte udebli-ver, jf. s § 855, stk. 3, § 897, stk. 1, og § 921, stk. 1. Der findes i § 987særlige regler om genoptagelse af udeblivelsesdomme.De anførte regler om retten til at være stede under hovedforhandling og omudeblivelsessager finder også anvendelse i sager om unge lovovertrædere.

Retten kan bestemme, at et retsmøde i straffesager skal holdes for lukkededøre (dørlukning), når sigtede (tiltalte) er under 18 år, jf. § 29, stk. 3, nr. 1.Retten kan i straffesager endvidere forbyde offentlig gengivelse af for-handlingen (referatforbud), når sigtede (tiltalte) er under 18 år, jf. § 30, nr.1.Endelig fremgår det af § 31, stk. 1, at retten i straffesager kan forbyde, atder sker offentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for sigtede (tiltal-te) eller andre under sagen nævnte personer, eller at den pågældendes iden-titet på anden måde offentliggøres (navneforbud), når offentlig gengivelsemå antages at bringe nogens sikkerhed i fare, eller når offentlig gengivelsevil udsætte nogen for unødvendig krænkelse. Navneforbuddet kan ud-strækkes til at gælde under en eventuel anke af sagen, hvis anken omfatterbedømmelse af beviserne for tiltaltes skyld, jf. § 31, stk. 4.

3.8. Sagsbehandlingstid

Det følger af Rigsadvokatens retningslinjer om behandlingen af sager modunge lovovertrædere, at sagsbehandlingstiden i straffesager, hvor en ger-ningsmand under 18 år tilstår den kriminelle handling, ikke må være påmere end 2 måneder.Sagsbehandlingstiden regnes fra tidspunktet for sigtelse til sagen sendes tilretten, eller anklagemyndigheden træffer anden afgørelse. De 2 månederomfatter således den samlede sagsbehandlingstid hos de sociale myndig-heder og politi og anklagemyndighed.I bevismæssigt klare sager vedrørende vold eller anden alvorlig kriminali-tet begået af unge under 18 år bosat i udsatte boligområder er der gennem-ført en særlig hurtig procedure, hvor politiet så vidt muligt færdiggør efter-forskningen i sagen inden for 7 dage og herefter sender sagen til kommu-nen, der inden for yderligere 7 dage udarbejder en foreløbig handlingsplanfor indsatsen over for den unge. Medmindre sagen kan afgøres udenretligtaf politiet, sendes sagen snarest til retten, der hurtigst muligt berammer sa-gen.I sager om vold, voldtægt og våbenovertrædelser er der i retningslinjer fraRigsadvokaten, jf. Rigsadvokatens meddelelse nr. 11/2008, fastsat en ræk-ke målsætninger for sagsbehandlingstiden, der også finder anvendelse påunge lovovertrædere. Det følger af disse retningslinjer, at det samlede tids-forbrug fra sigtelsen til sagens indbringelse for retten i sager om vold og17

om ulovlig besiddelse af skydevåben og knive på offentligt tilgængeligesteder ikke bør overstige 30 dage. I sager om voldtægt bør det samledetidsforbrug fra sigtelsen til sagens indbringelse for retten ifølge retnings-linjerne ikke overstige 60 dage. I de tilfælde, hvor der gennemføres men-talundersøgelse af sigtede og eventuelt tillige sker forelæggelse for Rets-lægerådet, bør det samlede tidsforbrug fra sigtelsen til sagens indbringelsefor retten ikke overstige 4 måneder.

3.8. Udleveringssager

Danmark har ved lov nr. 433 af 10. juni 2003 om ændring af udleverings-loven med senere ændringer og den nordiske udleveringslov, der trådte ikraft den 1. januar 2004, gennemført Rådets rammeafgørelse2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om pro-cedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne.Efter udleveringslovens § 10 c kan udlevering ikke finde sted, hvis denpågældende på gerningstidspunktet var under den kriminelle lavalder, jf.straffelovens § 15.Udleveringsloven indeholder ikke særlige bestemmelser om behandlingenaf sager vedrørende personer under 18 år.Det fremgår af udleveringslovens § 18 b, stk. 1, at bestemmelserne i rets-plejelovens 4. bog (strafferetsplejen) med de fornødne lempelser gælderfor undersøgelsen af, hvorvidt betingelserne for udlevering er opfyldt.Det fremgår af udleveringslovens § 18 b, stk. 2, at til fremme af undersø-gelsen og for at sikre udleveringen kan de retsmidler, der er omtalt i rets-plejelovens kapitel 69 om anholdelse og kapitel 70 om varetægtsfængsling,anvendes, i det omfang den europæiske arrestordre er udstedt for en lov-overtrædelse, der efter udleveringslovens regler i kapitel 2 a kan medføreudlevering.Efter udleveringslovens § 18 b, stk. 3, jf. § 14, skal der i sager om udleve-ring til medlemsstater i EU beskikkes en forsvarer for den, som søges ud-leveret, når der iværksættes en undersøgelse af, om betingelserne for udle-vering er opfyldt, medmindre den pågældende selv vælger en forsvarer.Udgifter til beskikket forsvarer og andre sagsomkostninger afholdes af detoffentlige, medmindre retten under særlige omstændigheder bestemmer, atde skal betales af den, som søges udleveret.18

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat under henvisning til TEUF artikel 82, stk.2, litra b, der er omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager så-ledes ikke i vedtagelsen af direktivforslaget, som ikke vil være bindendefor eller finde anvendelse i Danmark.Forslaget har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser.

5. Høring

Der er endnu ikke foretaget høring over forslaget.Forslaget vil blive sendt i høring hos følgende myndigheder og organisati-oner:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Direktora-tet for Kriminalforsorgen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politifor-bundet, Advokatrådet, Landsforeningen af Beskikkede Advokater, DanskeAdvokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Rets-politisk Forening, Retssikkerhedsfonden.Høringsfristen vil blive fastsat til den 24. marts 2014.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at målet med forslagetikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne. Kommissionenhar i den forbindelse bl.a. anført, at fastsættelse af fælles minimumsreglerom børns processuelle rettigheder i straffesager vil styrke medlemsstater-nes tillid til straffesystemerne i andre medlemsstater, hvilket vil medvirketil at forbedre den gensidige anerkendelse af afgørelser i straffesager. Så-danne fælles minimumsregler vil tillige medvirke til at fjerne hindringerfor borgernes frie bevægelighed overalt på medlemsstaternes område. Det-te mål kan ifølge Kommissionen bedre gennemføres på EU-plan.Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelsemed nærhedsprincippet.19

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser fra de øvrige med-lemsstater til forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positivt indstillet over for intentionerne om på EU-plan at styrke børns processuelle rettigheder i straffesager. Fra dansk sidefinder man dog, at visse elementer i forslaget umiddelbart forekommervidtgående. På nuværende tidspunkt – hvor der endnu ikke er foretaget hø-ring over forslaget – findes der imidlertid ikke at burde tages endelig stil-ling til de enkelte elementer i forslaget.

9. Orientering af Folketingets udvalg

Grundnotatet sendes – ud over til Folketingets Europaudvalg – til Folke-tingets Retsudvalg.