REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 139: EU-note E 11 om kontrol med Europol

SammenfatningEuropa-Parlamentets LIBE-udvalg vedtog den 7. februar en betænkningom forslaget til Europol-forordningen. Betænkningen kommer bl.a. medkonkrete forslag til, hvordan Europa-Parlamentet og de nationale parla-menter i fællesskab skal udføre opgaven med at kontrollere Europol, somde fik med Lissabontraktaten i 2009. Europa-Parlamentets LIBE-udvalgplacerer sig selv i centrum for denne opgave.Denne note beskriver debatten om den parlamentariske kontrol med Eu-ropol med særlig fokus på reaktionerne fra de nationale parlamenter påLIBE-udvalgets betænkningsudkast.

BaggrundMed Lissabontraktaten fra 2009 fik de nationale parlamenter bl.a. til opgavesammen med Europa-Parlamentet at føre kontrol med det europæiske politi-1agentur Europol . De nærmere regler for denne kontrol skulle ifølge traktatenfastlægges af Europa-Parlamentet og Rådet i en ny forordning, som skullevedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure.Kommissionen fremlagde i december 2010 enmeddelelsemed Kommissio-2nens overvejelser vedrørende den parlamentariske kontrol med Europol .Folketingets Europaudvalg svarede på meddelelsen ved brev af 7. april32010 . Heri udtrykte Europaudvalget bl.a. – i lighed med en række andre nati-onale parlamenter – ønske om, at den parlamentariske kontrol med Europolskulle gennemføres på en så enkel og omkostningseffektiv måde som mulig.Kommissionen fremsatte derefter den 27. marts 2013 sitforslag til forord-4ningom Europol . Forordningen skal erstatte Europols nuværende retsgrund-5lag fra 2009 og indeholder foruden nye regler for Europols virke nogle over-ordnede bestemmelser om parlamentarisk kontrol. Kommissionens forslag er6gennemgået i EU-note af 9. april 2013 .For så vidt angår reglerne for den parlamentariske kontrol med Europol erKommissionens udspil dog meget lidt detaljeret. Kommissionens foreslår, atbestyrelsesformanden hhv. Europols direktør skal give møde for Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter, når disse anmoder om det. Endvi-dere foreslås det, at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter høresom Europols strategiske flerårige arbejdsprogram, ligesom parlamenterneskal holdes underrettet via årlige aktivitetsrapporter og endelige regnskabersamt trusselsvurderinger, strategiske analyser og generelle situationsrappor-ter.Men Kommissionens forslag kommer nærmere ikke ind på, hvordan parla-menterne skal mødes, og hvordan kontrollen nærmere skal tilrettelægges(hvilket formentlig må tilskrives Kommissionens ulyst til at lægge sig ud medparlamenterne ved at foreslå en bestemt samarbejdsform).

LIBE-udvalget foreslår enhed for parlamentarisk kontrolForslaget har været behandlet i Europa-Parlamentets Udvalg vedrørendeBorgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE-udvalget).LIBE-udvalgets rapporteur, Díaz de Mera, fremlagde den 19. juni 2013 sitbetænkningsudkast om Europol-forslaget, som bl.a. indeholdt forslag til enordning om den parlamentariske kontrol.Den parlamentariske kontrol med Europol var også temaet for etinterparla-mentarisk møde den 14. november 2013mellem LIBE-udvalget og repræ-sentanter fra de nationale parlamenter. Der mødte dog kun repræsentanter opfra 7 nationale parlamenter. Folketinget var repræsenteret ved Karsten Laurit-zen (V).Den 7. februar vedtog LIBE-udvalget sin endelige betænkning med ændrings-forslag til Europol-forslaget. Hovedpunkterne i udvalgets forslag til parlamen-tarisk kontrol er følgende:Der oprettes enfælles parlamentarisk kontrolgruppe(Joint ParliamentaryScrutiny Group) bestående af samtlige (56) medlemmer af Europa-Parlamentets kompetente udvalg (dvs. LIBE-udvalget) samt af et medlem ogen stedfortræder fra hvert nationalt parlament. Parlamenter med to kamre kansende en repræsentant fra hvert kammer.Den parlamentariske kontrolgruppe ledesaf formanden for Europa-Parlamentets kompetente udvalg (LIBE-udvalget) sammen med repræsentan-ten for parlamentet i det land, der har formandskabet for EU.Alle møder i kontrolgruppenholdes i Europa-Parlamentets lokaler og mø-derne indkaldes på initiativ af EP-udvalgets formand.Dokumenter til brug for kontrollenmed Europol, herunder fortrolige doku-menter, tilsendes og drøftes i den fælles parlamentariske kontrolgruppe. Dis-se dokumenter omfatter navnlig:- Europols årlige aktivitetsrapport- Europols årlige og flerårlige arbejdsprogram- Den årlige rapport om Europol fra EU’s tilsynsførende for Databeskyt-telse- Kommissionens rapport om evaluering af Europol.

Reaktioner fra de nationale parlamenterEn række nationale parlamenter har sendt bemærkninger til LIBE-udvalgetsoprindelige betænkningsudkast fra juni 2013.Gennemgående har flere af parlamenterne givet udtryk for bekymring over, atEuropa-Parlamentet tilsyneladende vil sætte sig tungt på kontrollen af Europolpå bekostning af de nationale parlamenter.Den svenske rigsdag, begge kamre af UK’s parlament, det lettiske par-lament, det irske parlament og det italienske senathar samstemmendekritiseret, at den foreslåede parlamentariske kontrolgruppe ville give LIBE-udvalgets medlemmer væsentlig flere sæder end de nationale parlamenter.Parlamenterne har i den forbindelse understreget vigtigheden af, at de natio-nale parlamenter og Europa-Parlamentet deltager i det fælles parlamentariskeforum på lige vilkår. En tilsvarende kritik blev i øvrigt fremført af Marc ANGELfraLuxembourgs deputeretkammerpå COSAC-formandsmødet i Athenden 27. januar 2014.Det irske parlamentkritiserede også betænkningsud-kastet for at give LIBE-udvalget og navnlig dets formand, en alt for centralrolle i den parlamentariske kontrol, bl.a. med henvisning til, at alle møder ind-kaldes af formanden for EP’s udvalg.Det italienske senattilføjede i den forbindelse, at hvert nationalt parlamentburde være repræsenteret i den parlamentariske enhed med mindst 6 med-lemmer, og at antallet af medlemmer fra Europa-Parlamentet burde udgøre1/3 af det samlede antal medlemmer fra de nationale parlamenter.Det lettiske parlament, UK House of Commons og det irske parlamenthar også kritiseret LIBE-udvalgets ændringsforslag for at være alt for detalje-rede, og at det derfor vil blive vanskeligt at foretage efterfølgende tilpasningeraf procedurerne, idet selv de mindste ændringer skulle vedtages efter denalmindelige lovgivningsprocedure. Ifølge detlettiskeogdet irske parlamenter LIBE-udvalgets fremgangsmåde i øvrigt også i strid med sædvanlig praksisfor interparlamentarisk samarbejde og med Protokollen om de nationale par-lamenters rolle i EU. Herefter skal procedurerne for interparlamentarisk sam-arbejde i EU fastlægges i fællesskab af Europa-Parlamentet og de nationaleparlamenter.

Letlands Parlamentkritiserer videre, at Europa-Parlamentet lægger op til atdokumenter om bl.a. trusselsvurderinger, strategiske analyser og rapportervedr. Europol kun sendes til den fælles parlamentariske kontrolgruppe og ikketil samtlige nationale parlamenter.Endelig erden svenske RigsdagogUK House of Lordsbekymret for, omden fremtidige kontrol kommer til at medføre en indblanding i Europols kon-krete administrative afgørelser.Rigsdagenunderstreger vigtigheden af atholde lovgivende og udøvende magt adskilt og anfører, at den parlamentari-ske kontrol med Europol snarere bør fokusere på opfølgningen af resultater7og strategier end på kontrollen med konkrete beslutninger .Rigsdagenfryg-ter også, at udnævnelsen af Europols direktør bliver en politisk proces. Her-med hentydes formentlig til forslaget om at kontrolgruppen skal gennemførehøringer og afgive indstilling om kandidaterne til posten som Europols direk-tør.LIBE-udvalgets endelige betænkning af 7. februartager dog kun meget lidtaf kritikken på sig. Dog foreslog rapporteur’en oprindelig i sit betænkningsud-kast, at de nationale parlamenter kun skulle have et enkelt medlem hver ikontrolgruppen. I den endelige betænkning repræsenteres de nationale par-lamenter af et medlem plus en stedfortræder fra hvert parlament. Parlamentermed to kamre kan derfor sende en repræsentant fra hvert kammer.