Kapitel 1........................................................................................................5Indledning.................................................................................................................51. Retsplejerådets kommissorium mv. ....................................................................52. Retsplejerådets sammensætning .........................................................................63. Retsplejerådets arbejde.......................................................................................74. Oversigt over betænkningens indhold.................................................................85. Økonomiske og administrative konsekvenser af Retsplejerådets forslag...........12

Kapitel 2......................................................................................................15Gældende ret...........................................................................................................151. Indledning........................................................................................................152. Gældende ret....................................................................................................162.1. Begæring om syn og skøn........................................................................162.2. Udmeldelse af skønsmænd ......................................................................172.3. Udmeldelsesdekret og spørgsmål til skønsmanden...................................182.4. Skønsforretningen og skønserklæringen ..................................................192.5. Supplerende spørgsmål............................................................................202.6. Afhjemling af skønsmanden ....................................................................202.7. Nyt syn og skøn.......................................................................................212.8. Omkostninger ved syn og skøn................................................................21

Kapitel 5......................................................................................................27Retsplejerådets overvejelser ....................................................................................271. Indledning........................................................................................................272. Retsplejerådets overvejelser om syn og skøn i civile sager ...............................272.1. Rettens beslutning om syn og skøn ..........................................................282.2. Spørgsmålene til skønsmanden................................................................292.3. Udpegningen af skønsmanden .................................................................312.4. Skønsforretningen ...................................................................................332.5. Udformningen af skønserklæringen .........................................................333

Kapitel 1Indledning

1. Retsplejerådets kommissorium mv.

Ved brev af 21. januar 1998 har Justitsministeriet anmodet Retsplejerådet om at be-handle et kommissorium af 19. januar 1998 om en generel reform af den civile retsple-je. Kommissoriet er i sin helhed optrykt i kapitel 1, afsnit 1, i betænkning nr.1401/2001 om reform af den civile retspleje I.I Retsplejerådets betænkning nr. 1401/2001 tilkendegav rådet, at bl.a. emnet syn ogskøn, som er omfattet af kommissoriet, ville blive behandlet i en senere betænkning.I tilknytning til aftalen om finansloven for 2012 blev det besluttet at igangsætte enrække tværministerielle analysearbejder på domstolenes område. Analyserne skal af-dække mere langsigtede muligheder for bl.a. regelændringer og reformer i domstolssy-stemet, der understøtter effektiv opgavevaretagelse. Justitsministeriet har på den bag-grund bl.a. nedsat Udvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile sager veddomstolene. Udvalget har efter sit kommissorium til opgave at komme med forslag tilinitiativer, der kan sikre en bedre og mere effektiv og fleksibel behandling af civilesager, herunder bl.a. i forhold til regelgrundlaget (retsplejeloven) samt arbejdsformen,opgavefordelingen mv. ved domstolene.Udvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile sager ved domstolene harsom led i sit arbejde bedt Retsplejerådet om at se på reglerne om syn og skøn i civilesager og sagkyndige erklæringer.Det er Retsplejerådets opfattelse, at der i en lang række sager fortsat vil være brug foret institut som syn og skøn, og at der derfor kan være anledning til at se på, om brugenaf dette institut kan gøres mere effektiv og mindre tids- og omkostningskrævende.Det er endvidere Retsplejerådets opfattelse, at der er anledning til at overveje, om derskal være mulighed for andre former for beviser end syn og skøn i sager, hvor der erbehov for sagkyndige vurderinger, f.eks. en udvidet brug af ensidigt indhentede sag-kyndige erklæringer. En sådan udvidelse af mulighederne for sagkyndige beviser vur-deres umiddelbart at være relevant i et mindre antal sager. Retsplejerådet finder desu-5

den, at der er en række praktiske og principielle spørgsmål, som skal overvejes nærme-re i den forbindelse.Retsplejerådet har derfor behandlet visse spørgsmål vedrørende syn og skøn forlodsmed det sigte, at Retsplejerådets overvejelser om disse spørgsmål kan indgå i arbejdet iUdvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile sager ved domstolene, ogRetsplejerådet har i august 2013 afleveret et notat om visse spørgsmål om syn og skøni civile sager til udvalget.Udvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile sager ved domstolene harbehandlet Retsplejerådets notat og tilsluttet sig de forslag, som Retsplejerådet harfremsat i notatet.Retsplejerådet har i notatet til Udvalget om bedre og mere effektiv behandling af civilesager ved domstolene ikke behandlet reglerne om mulighederne for at afholde nyt synog skøn eller reglerne om syn og skøn i straffesager. Efter at have afleveret notatet omvisse spørgsmål om syn og skøn i civile sager til udvalget har Retsplejerådet imidlertidbehandlet disse spørgsmål, og denne betænkning samler Retsplejerådets overvejelserog forslag om syn og skøn i civile sager og syn og skøn i straffesager.Mulighederne for en videre anvendelse af andre sagkyndige beviser, sagkyndige vid-ner eller sagkyndige dommere og en eventuel udvidet brug af ensidigt indhentede er-klæringer vil blive behandlet i en senere betænkning.

3. Retsplejerådets arbejde

Retsplejerådet har som led i arbejdet med kommissoriet om en generel reform af dencivile retspleje hidtil afgivet 7 delbetænkninger:Betænkning nr. 1401/2001 om reform af den civile retspleje I (Instansordnin-gen, byrettens sammensætning og almindelige regler om sagsbehandlingen iførste instans)Betænkning nr. 1427/2003 om reform af den civile retspleje II (Offentlighed icivile sager og straffesager)Betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang tildomstolene)Betænkning nr. 1468/2005 om reform af den civile retspleje IV (Gruppesøgs-mål mv.)Betænkning nr. 1481/2006 om reform af den civile retspleje V (Retsmægling)Betænkning nr. 1522/2010 om reform af den civile retspleje VI (Behandling afforurettedes civile krav under straffesager (Adhæsionsprocessen))Betænkning 1530/2012 om reform af den civile retspleje VII (Midlertidige af-gørelser om forbud og påbud)Retsplejerådet har endvidere som led i arbejdet med kommissoriet om en generel re-form af den civile retspleje afgivet 6 udtalelser:Udtalelse af august 1999 om Justitsministeriets udkast til ændring af retspleje-loven vedrørende behandling af retssager uden for retskredsen af lokalemæssigegrunde (Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 188 ff)7

Udtalelse af 29. februar 2000 om Sølovsudvalgets forslag om ændring af reg-lerne om søforklaring (jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 1695 f)Udtalelse af 2. december 2003 om en redegørelse om digital kommunikationmed domstolene, som er afgivet af en arbejdsgruppe under Domstolsstyrelsen(Folketingstidende 2003-04, tillæg A, s. 6115 f)Udtalelse af 12. august 2004 om Advokatrådets redegørelse om en reform afvoldgiftsloven (Folketingstidende 2004-05, tillæg A (2. samling), side 5333 ff)Udtalelse af 15. december 2008 om anvendelse af telekommunikation med bil-lede ved retsmøder om forlængelse af varetægtsfængsling (Folketingstidende2008-09, tillæg A, side 4950)Udtalelse af 19. december 2012 om medieannonceringen af tvangsauktionerover fast ejendomRetsplejerådet har behandlet emnet syn og skøn på 8 møder.

4. Oversigt over betænkningens indhold

Dette afsnit indeholder en oversigt over betænkningens kapitel 2-5. Betænkningenskapitel 6 indeholder Retsplejerådets lovudkast med bemærkninger.Kapitel 2Kapitel 2 beskriver gældende ret.Afsnit 2.1 beskriver reglerne om begæring om syn og skøn. Afsnit 2.2 beskriver reg-lerne om udmeldelse af skønsmænd. Afsnit 2.3 vedrører udmeldelsesdekretet ogspørgsmål til skønsmanden. Afsnit 2.4 beskriver reglerne om skønsforretningen ogskønserklæringen. Afsnit 2.5 vedrører muligheden for at stille supplerende spørgsmåltil skønsmanden. Afsnit 2.6 beskriver reglerne om afhjemling af skønsmanden. Afsnit2.7 beskriver reglerne om nyt syn og skøn. Endelig beskriver afsnit 2.8 omkostninger-ne ved syn og skøn.Kapitel 3Kapitel 3 vedrører fremmed ret.8

Retsplejerådet har indhentet oplysninger om reglerne om sagkyndige udtalelser ogsagkyndige beviser i Norge, Sverige, Tyskland og England. Oplysningerne er navnligindhentet til brug for rådets overvejelser om mulighederne for en videre anvendelse afandre sagkyndige beviser, sagkyndige vidner eller sagkyndige dommere, samt eneventuel udvidet brug af ensidigt indhentede sagkyndige erklæringer. Oplysningerneom fremmed ret gennemgås derfor ikke i denne betænkning, men vil blive gengivet irådets kommende betænkning om disse spørgsmål.Kapitel 4Kapitel 4 referer overvejelserne i Retsplejerådets betænkning nr. 1401/2001 om syn ogskøn.Kapitel 5Kapitel 5 indeholder Retsplejerådets overvejelser om ændring af reglerne om syn ogskøn.Iafsnit 2overvejer Retsplejerådet syn og skøn i civile sager. Sigtet med Retsplejerå-dets forslag om syn og skøn i civile sager er især at skabe grundlag for en væsentlighurtigere gennemførelse af et syn og skøn, således at sagsbehandlingstiden i sager medsyn og skøn kan blive kortere, end det er tilfældet i dag.Retsplejerådets forslag om syn og skøn i civile sager kan sammenfattes således:Rettens beslutning om syn og skønParterne skal som i dag fremsætte begæring om optagelse af syn og skøn over for ret-ten. Som noget nyt foreslås, at vedkommende part i forbindelse med begæringen omsyn og skøn alene skal fremsende en kort beskrivelse med angivelse af, hvad der erden overordnede ramme for det foreslåede syn og skøn. Det skal således angives, hvadgenstanden for syn og skøn er, hvorfor der er behov for syn og skøn, og hvad det skalbevise. Derimod vil det ikke være et krav, at de konkrete spørgsmål, som vedkom-mende part i givet fald ønsker at stille til skønsmanden, sendes til retten, før denne hartaget stilling til, om der er grundlag for at tillade afholdelse af syn og skøn. Spørgsmå-lene kan dog være vedlagt begæringen, da dette i visse situationer vil kunne være det9

mest hensigtsmæssige og tidsbesparende.En kopi af anmodningen om syn og skøn skal sendes til modparten. På baggrund afanmodningen om syn og skøn og en eventuel udtalelse fra modparten træffer rettenbeslutning om, hvorvidt der skal foretages syn og skøn.Spørgsmålene til skønsmandenHvis retten træffer afgørelse om, at der skal foretages syn og skøn, skal parterne for-mulere spørgsmålene på baggrund af den overordnede ramme. Begge parter skal stillealle deres spørgsmål med det samme, og der behøver ikke være enighed om spørgsmå-lene. Den part, som har anmodet om syn og skøn, formulerer sine spørgsmål først ogsender dem til modparten, hvis de ikke var vedlagt anmodningen om syn og skøn.Modparten stiller herefter sine spørgsmål. Retten kan alene afvise spørgsmål, som lig-ger uden for skønsmandens faglige kompetence eller anmodningen om syn og skøn,eller som skønnes at være åbenbart overflødige, jf. retsplejelovens § 341. Endviderekan retten afvise spørgsmål, som på en utilbørlig måde forsøger at lede skønsmanden ien bestemt retning, eller som forudsætter, at skønsmanden tager stilling til spørgsmål,som det er op til retten at tage stilling til.Spørgsmål til skønsmanden skal stilles ved brug af et særligt skema, der også indehol-der plads til skønsmandens besvarelse af de enkelte spørgsmål. Der kan vedlæggesbilag, genstande mv. til spørgsmålene.Udpegningen af skønsmandenDer foreslås ikke væsentlige ændringer i fremgangsmåden for udpegning af skøns-mænd eller betingelserne for, at en person kan udpeges til skønsmand.Det foreslås, at retten skal sende begæringen og spørgsmålene til den skønsmand, somovervejes udpeget, og at skønsmanden herefter skal komme med et overslag over tidog pris, som forelægges parterne. På baggrund af parternes bemærkninger træffer ret-ten afgørelse om udpegning eller ikke udpegning af den pågældende skønsmand. Detforeslås præciseret, at retten skal kunne afvise at udpege en skønsmand, som ikke kanløse opgaven inden for rimelig tid.

Skønsforretningen skal afholdes, og spørgsmålene besvares inden en frist fastsat afretten med udgangspunkt i skønsmandens overslag. Hvis fristen overskrides, skalskønsmanden redegøre for grunden hertil, og hvis overskridelsen kan bebrejdesskønsmanden, vil den kunne få konsekvenser for skønsmandens honorar. Overskridesfristen, og kan det ikke lægges til grund, at skønserklæringen herefter vil fremkommeinden en acceptabel tid, kan retten tilbagekalde udpegningen.Udformningen af skønserklæringenDer indføres krav om, at skønserklæringen skal udformes ved brug af den blanket,hvor spørgsmålene er indsat, og hvor der er plads til, at skønsmanden kan skrive sitsvar. Der kan vedlægges bilag, genstande mv. til svarene.Supplerende spørgsmålNår skønserklæringen foreligger, har parterne som i dag mulighed for at stille eventu-elle supplerende spørgsmål. Der forudsættes, at der kun undtagelsesvist vil blive mu-lighed for at stille supplerende spørgsmål mere end en gang, og det er retten, som træf-fer afgørelse om, hvorvidt de supplerende spørgsmål skal besvares, og i den forbindel-se om de skal besvares skriftligt af skønsmanden eller mundtligt i forbindelse medfremmøde i retten.Skønsmandens fremmøde i rettenDer vil som hidtil være mulighed for, at skønsmanden kan blive indkaldt til et retsmø-de for at besvare spørgsmål i tilknytning til skønserklæringen, og der foreslås på nuvæ-rende tidspunkt kun sproglige ændringer af reglerne herom.Omkostningerne ved skønsforretningenSkønsmanden skal som nævnt, inden han kan udpeges, komme med et prisoverslag.Den part, der har fremsat begæring om afholdelse af syn og skøn, hæfter for det sam-lede vederlag, mens den anden part hæfter for den del af vederlaget, der kan henførestil besvarelsen af de spørgsmål, som vedkommende har ønsket besvaret. Der indføresen udtrykkelig bestemmelse, hvorefter partens rettergangsfuldmægtig også hæfter.

Retten kan bestemme, at parterne stiller sikkerhed for skønsmandens vederlag.Når skønsforretningen er afsluttet, fremsender skønsmanden sit honorarkrav til retten.Honorarkravet skal begrundes, og hvis skønsmandens opgørelse af omkostningerneved skønsforretningen afviger fra overslaget, skal skønsmanden særligt redegøre forgrunden hertil. Retten indhenter parternes bemærkninger til kravet og fastsætter heref-ter skønsmandens vederlag på baggrund af kravet, det tidligere overslag og parternesbemærkninger. Retten træffer samtidig afgørelse om den foreløbige fordeling af veder-laget mellem parterne.Nyt syn og skønRetsplejerådet foreslår ikke ændringer af den gældende bestemmelse om afholdelse afnyt syn og skøn.Afsnit 3indeholder Retsplejerådets overvejelser om syn og skøn i straffesager.Retsplejerådet finder, at der fortsat er behov for at kunne anvende syn og skøn i straf-fesager.Retsplejerådet finder, at de foreslåede regler om syn og skøn i civile sager i vidt om-fang kan finde anvendelse også i straffesager, men foreslår, at der for så vidt angårbegæringen om syn og skøn, spørgsmålene til skønsmanden, supplerende spørgsmålefter skønserklæringens afgivelse og afhjemlingen af skønsmanden skal gælde særligeregler i straffesager.

Kapitel 2Gældende ret

1. Indledning

Retsplejeloven indeholder i kapitel 19 regler om syn og skøn.Syn og skøn anvendes, når der i forbindelse med en retssag opstår spørgsmål, hvis be-svarelse kræver en særlig sagkundskab, som en dommer ikke er i besiddelse af. I så-danne tilfælde kan det være nødvendigt at få en fagperson til at bedømme forholdene.Syn og skøn er således en del af bevisførelsen i sagen og indebærer, at en fagperson –en skønsmand – af retten anmodes om at besvare nogle spørgsmål f.eks. i tilknytningtil sagens genstand. Skønsmanden foretager en såkaldt skønsforretning, ofte i forbin-delse med en besigtigelse, og denne kombineres herefter med en faglig vurdering af deforeliggende spørgsmål. Skønsmanden kan ikke tage stilling til retlige spørgsmål.Da syn og skøn er et led i bevisførelsen, forudsætter afholdelse af syn og skøn, at derer uenighed mellem parterne om, hvad der kan lægges til grund med hensyn til sagensfaktiske forhold.Syn og skøn anvendes i en lang række forskellige sager, og den genstand mv., som derskal foretages syn og skøn over, kan derfor være af meget forskellig karakter.Syn og skøn kan også finde sted som led i isoleret bevisoptagelse, jf. retsplejelovens §343, f.eks. for at få afklaret, om der er grundlag for en retssag, eller hvis der er risikofor, at den genstand, som der skal foretages syn og skøn i forhold til, vil forringes ellerpå anden måde ændres, men som regel finder syn og skøn sted efter, at en retssag eranlagt. Efter skatteforvaltningslovens § 47 finder retsplejelovens § 343 tilsvarende an-vendelse, når sagen er indbragt for skatteankenævnet eller Landsskatteretten, eller nårSkatterådet har tilladt, at der afholdes syn og skøn i en sag, der forelægges for rådet tilafgørelse.Reglerne i retsplejelovens kapitel 19 om syn og skøn gælder både i civile sager og istraffesager, men syn og skøn anvendes sjældent i straffesager.15

Det kan skyldes de forskelle, der er mellem civile sager og straffesager, dels i forholdtil parternes rådighed over sagen, dels i forhold til, hvem der har ansvaret for at oplysesagen. Endelig kan det skyldes, at syn og skøn ikke så tit vil være egnet til at belysedet spørgsmål, som bevisførelsen i straffesager vedrører.I civile sager gælder således forhandlingsmaksimen i retsplejelovens § 338, hvoreftersagen bliver afgrænset af parternes påstande og anbringender. I straffesager gælderderimod officialmaksimen og den materielle sandheds princip, ligesom anklagemyn-digheden efter retsplejeloven skal være objektiv og har pligt til ikke blot at påse, atstrafskyldige drages til ansvar, men også at forfølgning af uskyldige ikke finder sted.I civile sager er det parterne, som hver især tilvejebringer beviserne, mens det i straffe-sager som altovervejende hovedregel er politiet og anklagemyndigheden, der tilveje-bringer beviserne. Dette hænger sammen med, at det er politiet, der foretager efter-forskningen, og at det er anklagemyndigheden, som har bevisbyrden i sagen.

2. Gældende ret

Retsplejelovens kapitel 19 om syn og skøn gælder som nævnt både i civile sager og istraffesager. Der findes dog i kapitlet både bestemmelser, som alene finder anvendelsei civile sager, og bestemmelser, som kun finder anvendelse i straffesager.2.1. Begæring om syn og skønAfholdelse af syn og skøn i en civil sag sker på baggrund af en begæring fra den part,som har brug for erklæringen for at løfte sin bevisbyrde. Retten kan dog efter retspleje-lovens § 339, stk. 3, opfordre en part til bl.a. at tilvejebringe syn og skøn, når sagensfaktiske omstændigheder uden sådan bevisførelse ville henstå som uvisse.Begæringen om syn og skøn fremsættes over for retten, som afgør, om den kan tagestil følge, jf. retsplejelovens § 196. Inden retten træffer afgørelse, skal modparten havelejlighed til at udtale sig om begæringen. Spørgsmålet vil som udgangspunkt blivedrøftet på et forberedende møde, jf. herved retsplejelovens § 353, stk. 1, nr. 13. Hvisparterne er enige om, at der skal foretages syn og skøn, vil retten normalt tage begæ-ringen til følge, medmindre der er tale om overflødig bevisførelse, jf. retsplejelovens §341. Er der uenighed om, hvorvidt der skal afholdes syn og skøn, træffer retten afgø-16

relse herom. En afgørelse herom truffet af en byret kan kæres til landsretten, jf. rets-plejelovens § 389. Er afgørelsen truffet af landsretten i en sag, der behandles i lands-retten i 1. instans, eller af Sø- og Handelsretten, kan kære dog kun ske med tilladelseaf Procesbevillingsnævnet.2.2. Udmeldelse af skønsmændEfter retsplejelovens § 196, stk. 1, udmelder retten en eller flere skønsmænd, når der ien civil sag eller i en straffesag fremsættes begæring om optagelse af syn og skøn, ogbegæringen tages til følge af retten. Typisk vil parterne selv komme med et forslag til,hvem der skal udpeges. I andre tilfælde anmoder retten en institution eller organisationom at bringe en egnet person i forslag. Endelig kan retten være behjælpelig, og nogleretter har forskellige lister over syns- og skønsmænd inden for bestemte fagområder.Retsplejeloven opstiller en række betingelser for, hvem der kan udmeldes som skøns-mænd. Efter § 196, stk. 2, kan personer, der bor uden for retskredsen, kun udmeldes afdenne, når det er oplyst, at de er villige til at efterkomme udmeldelsen, eller når detfindes nødvendigt, fordi der inden for retskredsen ikke findes sagkyndige personer,som kan benyttes, eller fordi den ting, der er genstand for forretningen, er uden forretskredsen. I praksis har denne bestemmelse og hensynet til, at personen bor inden forretskredsen, ikke større betydning.Kun personer, som er uberygtede, kan udmeldes som skønsmænd, jf. retsplejelovens §197, der endvidere henviser til inhabilitetsreglen i retsplejelovens § 60 med hensyn tilafgørelsen af, om en person må handle som skønsmand.Efter retsplejelovens § 198, stk. 1, er en person forpligtet til at modtage udmeldelse tilskønsmand, hvis vedkommende ville være forpligtet til at vidne. Efter stk. 2 er der dogmulighed for, at visse personer kan fritages for denne pligt. I praksis udmeldes ikkepersoner, der ikke er villige til at påtage sig hvervet.Efter retsplejelovens § 200 kan parterne gøre henstilling til retten om, hvem der skalvælges som skønsmand, men retten er ikke bundet af parternes henstilling. Rettenmeddeler inden udmeldelsen parterne, hvem der agtes udmeldt, og parterne får adgangtil at udtale sig herom. Denne regel kan dog i straffesager tilsidesættes, når omstæn-dighederne ikke tillader, at den iagttages.17

Er parterne enige om en bestemt skønsmand, vil retten i civile sager normalt følge par-ternes indstilling.Efter stk. 2 skal indsigelser mod skønsmanden gøres gældende straks ved udmeldelsenfor at blive taget i betragtning, medmindre parten kan godtgøre, at han uden egen skyldhar været ude af stand til at fremsætte dem tidligere. Indsigelser kan eventuelt frem-sættes i et retsmøde. Retten træffer afgørelse om indsigelserne ved kendelse. Hvis ind-sigelserne tages til følge, kan kendelsen ikke kæres. Denne bestemmelse om tidspunk-tet for indsigelser i forhold til valget af skønsmand gælder kun i borgerlige sager.Hvis syn og skøn vil medføre tilintetgørelse eller forandring af genstanden, skal en delaf denne så vidt muligt holdes uden for undersøgelsen. Hvis det ikke kan lade sig gøre,bør der udmeldes mindst to syns- og skønsmænd, jf. retsplejelovens § 201, stk. 3.Der udmeldes i praksis også (mindst) to syns- og skønsmænd, hvis der er behov forkendskab til forskellige fagområder ved besvarelsen af de stillede spørgsmål.2.3. Udmeldelsesdekret og spørgsmål til skønsmandenSkønsmænd udpeges ved et såkaldt udmeldelsesdekret. I civile sager skal det i udmel-delsesdekretet tydeligt angives, hvad der er skønsforretningens genstand og øjemed, jf.retsplejelovens § 201, stk. 1. Det er således her, det angives, hvad syn og skønnet an-går, og hvilke spørgsmål der skal besvares af skønsmanden.Spørgsmålene kan enten være stillet af parterne i fællesskab eller af en af parterne.Den part, som har begæret syn og skøn, udarbejder et såkaldt skønstema, hvori indgårspørgsmålene til skønsmanden, og modparten har herefter mulighed for at gøre indsi-gelser mod spørgsmålene eller få stillet supplerende spørgsmål. Alle relevantespørgsmål skal stilles med det samme, og begge parter skal angive, hvilke spørgsmålde ønsker stillet. Den part, som ikke har begæret syn og skøn, må således også stillesine spørgsmål med det samme.Som det er fremgået, er det parterne og ikke retten, som stiller spørgsmålene tilskønsmanden. Der er imidlertid i praksis ofte uenighed mellem parterne om formule-ringen af spørgsmålene, og i disse tilfælde er det retten, der træffer afgørelsen om for-muleringen. Byrettens afgørelse om at tillade eller afskære spørgsmål kan kæres tillandsretten, jf. retsplejelovens § 389. Fastlæggelsen af, hvilke spørgsmål der skal stil-18

les, kan derfor i nogle sager vare ganske lang tid.Efter retsplejelovens § 201, stk. 2, foretages besigtigelsen i straffesager som udgangs-punkt i et retsmøde. I nogle tilfælde kan retten dog i straffesager overlade til skøns-manden at foretage eller fortsætte besigtigelsen uden for et retsmøde. I disse tilfældeskal der i udmeldelsesbeslutningen eller begæringen eller under møde i retten givesskønsmanden sådan meddelelse om genstand og øjemed, som nævnt i stk. 1, samt an-den anvisning, som er nødvendig. Hvis skønsmanden skal afgive en skriftlig erklæring,skal der i udmeldelsesbeslutningen eller begæringen eller i retsbogen forelægges dembestemte spørgsmål til besvarelse.Efter § 201, stk. 4, gælder, at de gældende regler om obduktionsforretninger bliverstående ved magt. Disse regler findes bl.a. i sundshedsloven.Når spørgsmålene er formuleret, skal der udpeges en skønsmand, og herefter skalskønsforretningen foretages.Efter § 203, stk. 1, skal udmeldelsesdekretet forkyndes for de udmeldte skønsmænduden ophold. Denne regel er dog fra den 1. juli 2013 ændret til, at udmeldelsesdekretetuden ophold skal meddeles de udmeldte. Ændringen er sket i forbindelse med en gene-rel revision af reglerne om forkyndelse mv.2.4. Skønsforretningen og skønserklæringenSkønsforretningen vil typisk omfatte en besigtigelse af den genstand mv., som der af-holdes syn og skøn over. Efter retsplejelovens § 203, stk. 2, skal skønsmændene i bor-gerlige sager give parterne underretning om tid og sted for skønsforretningen, ligesomparterne skal have kopi af den skriftlige erklæring, jf. retsplejelovens § 204.Parterne kan klage over skønsmændenes fremgangsmåde ved skønsforretningen tilretten, jf. § 203, stk. 3, og retten kan pålægge skønsmændene at omgøre eller fuld-stændiggøre forretningen.Efter besigtigelsen skal skønsmændene udarbejde en skønserklæring, dvs. en skriftligerklæring, som indeholder svar på de stillede spørgsmål, jf. retsplejelovens § 204. Derer ikke fastsat krav til indholdet eller udformningen af en skønserklæring, udover atden skal være skriftlig og indeholde en besvarelse af de stillede spørgsmål. Parterne i19

civile sager skal som nævnt have kopi af den skriftlige erklæring, jf. retsplejelovens §204.I straffesager kan retten dog med hensyn til forklaring, som skal afgives under hoved-forhandlingen, frafalde krav om skriftlig afgivelse.Retsplejeloven indeholder ikke tidsmæssige rammer for syn og skøn, herunder for,hvornår skønsmanden skal svare, og retten må således fastsætte en frist for afgivelse aferklæringen.En part kan gøre indsigelse mod udmeldelsen af en skønsmand, der ikke kan svare in-den for rimelig tid, og retten kan nægte at udmelde en skønsmand, som først kan svareefter lang tid.Skønsforretningen kan forsinkes både på grund af skønsmanden, men også på grund afparterne, som f.eks. skal give skønsmanden adgang til genstanden eller i øvrigt giveskønsmanden oplysninger til brug for forretningen. Hvis en part er skyld i en sådanforsinkelse, at der ikke kan udarbejdes en syns- og skønserklæring, kan det evt. få pro-cessuel skadevirkning for denne. Hvis en parts forhold har ført til en fordyrelse afsyns- og skønsforretningen, kan det indgå ved omkostningsfastsættelsen.2.5. Supplerende spørgsmålDer kan efter erklæringens afgivelse være behov for at stille supplerende spørgsmål tilskønsmanden. I nogle tilfælde kan disse besvares under afhjemlingen, jf. nedenfor af-snit 2.6, men bør så stilles skriftlig på forhånd. Der kan også være tale om spørgsmål,som mere hensigtsmæssigt kan besvares skriftligt. Endelig kan der i nogle tilfælde væ-re behov for afholdelse af yderligere besigtigelse.Der kan stilles supplerende spørgsmål, hvis skønserklæringen eller omstændighedernei øvrigt giver anledning til det. Hvis et spørgsmål derimod burde have været stillet vedudmeldelsen af syn og skøn, kan det som udgangspunkt ikke begrunde, at der stillessupplerede spørgsmål. Fremgangsmåden ved supplerende spørgsmål svarer til denfremgangsmåde, der er beskrevet for så vidt angår de oprindelige spørgsmål.2.6. Afhjemling af skønsmanden20

Udover skønserklæringen kan der være behov for at indkalde skønsmanden til afhø-ring i retten, en såkaldt afhjemling af skønsmanden. Hvis parterne ønsker det, foreta-ges der således afhøring af skønsmændene i retten, normalt i forbindelse med hoved-forhandlingen. Skønsmænd afhøres efter reglerne om afhøring af vidner, dog kanskønsmændene overvære hinandens og vidners afhøring, og de kan også få lov til atrådføre sig med hinanden, inden de svarer, jf. retsplejelovens § 204, stk. 3.Retten er ikke bundet af en skønserklæring, men foretager også her en fri bevisbe-dømmelse.2.7. Nyt syn og skønEfter retsplejelovens § 210 udelukker et syn og skøn ikke, at der kan foretages nyt synog skøn over samme genstand, enten ved samme skønsmænd eller, når retten finderdet hensigtsmæssigt, ved andre skønsmænd. Begæring om nyt syn og skøn fremsættesikke sjældent. Begæringen vil dog kun undtagelsesvist blive taget til følge. I stedethenvises parten i praksis ofte til at stille supplerende spørgsmål til skønsmanden.2.8. Omkostninger ved syn og skønDet er retten, som fastsætter skønsmændenes honorar, jf. retsplejelovens § 211.Det fremgår af retsplejelovens § 311, stk. 1, at en part foreløbig skal betale de omkost-ninger, der er forbundet med processuelle skridt, som parten har foretaget eller anmo-det om. Efter § 311, stk. 2, kan retten efter anmodning fra en part, der efter stk. 1 fore-løbig skal betale omkostningerne ved et syn og skøn eller lignende, bestemme, atmodparten foreløbig skal betale en del af omkostningerne, hvis modpartens spørgsmåltil skønsmanden mv. i væsentlig grad har bevirket en forøgelse af omkostningerne.Den part, som har begæret syn og skøn, hæfter for omkostningerne hertil. Efter fastpraksis hæfter skønsrekvirentens advokat i civile sager også herfor. Omkostningernefordeles ved afslutningen af sagen efter de almindelige regler om sagsomkostninger.I straffesager fastsættes omkostningerne efter reglerne i retsplejelovens kapitel 91.

Kapitel 4Tidligere overvejelserRetsplejerådet har i betænkning nr. 1401/2001 om instansordningen, byrettens sam-mensætning og almindelige regler om sagsbehandlingen i første instans i kapitel 8 omsagsforberedelsen i 1. instans omtalt bl.a. spørgsmålet om syn og skøn. I betænknin-gens afsnit 3.3 om afklaring med hensyn til bevisførelsen fremgår s. 274 f følgende:”Hvis der skal afholdes syn og skøn eller i øvrigt indhentes sagkyndige erklæ-ringer eller udtalelser fra organisationer eller myndigheder, må parterne alleredeforud for mødet have fremsendt et udkast eller en skitse til de spørgsmål, der øn-skes stillet. I enkle sager vil parterne ofte kunne nå at formulere præcise spørgs-mål inden mødet, mens man i mere komplicerede sager må nøjes med en skitseover de spørgsmål, der ønskes stillet. Der vil i så fald på mødet blive fastsat enfrist for fremsendelse af et udkast til de præcise spørgsmål.Under alle omstændigheder bør spørgsmålene så vidt muligt endeligt fastlæggesi umiddelbar forlængelse af det forberedende møde. På mødet bør man såledessøge at nå så vidt, at retten på grundlag af mødet og parternes supplerende skrift-lige bemærkninger, som fremsendes inden en kortere frist (to-fire uger afhængigaf sagens karakter), vil kunne træffe afgørelse herom.For at undgå, at sagen trækker unødigt i langdrag, bør det være begge parter, derangiver, hvilke spørgsmål de hver især ønsker at stille til syns- og skønsmanden.Selv om det kun er den ene part, der har anmodet om syn og skøn, kan den an-den part ikke blot vente og se, men må stille sine spørgsmål i første omgang. Et iøvrigt relevant spørgsmål, som kunne og burde have været stillet i forbindelsemed udmeldelsen af syn og skøn, kan ikke begrunde, at der stilles supplerendespørgsmål til skønsmanden. At skønsmandens svar kan give anledning til at stil-le supplerende spørgsmål, som det ikke var muligt at forudse, er en anden sag.Bortset fra tilfælde, hvor det ikke med rimelighed kunne forudses, at et givetspørgsmål burde stilles, vil der således indtræde præklusion ved udmeldelsen afsyn og skøn. Der vil i den forbindelse gælde de sædvanlige regler om, at rettenunder visse betingelser kan tillade fremlæggelse–og dermed indhentelse-afnyt processtof trods indtrådt præklusion.Hvis det kun er den ene part, der anmoder om syn og skøn, vil det fortsat væredenne part, der i første omgang skal betale omkostningerne herved, mens denendelig fordeling sker ved sagens afslutning som led i rettens beslutning omsagsomkostningerne. Skønsrekvirenten bærer imidlertid både likviditetsbelast-ningen ved at skulle lægge ud og kreditrisikoen ved, at den anden part eventueltikke kan betale de sagsomkostninger, som vedkommende måtte blive pålagt.Den anden part vil kunne stille supplerende spørgsmål, uden at dette har betyd-ning for den umiddelbare hæftelse for skønsomkostningerne. Hvis den anden

parts spørgsmål vil medføre en væsentlig forøgelse af omkostningerne, børskønsrekvirenten imidlertid kunne kræve, at den anden part hæfter for merom-kostningerne. I så fald vil parterne i første omgang skulle betale hver deres del afskønsomkostningerne, mens den endelige fordeling fortsat sker ved sagens af-slutning.Med hensyn til syn og skøn kunne det overvejes, om man allerede før det forbe-redende møde skal indhente et forslag til, hvilken person eller hvilke personerder skal udmeldes, således at syn og skøn straks kan udmeldes. Hvis parterne erenige om, at der skal afholdes syn og skøn, vil dette være naturligt, da retten kunundtagelsesvis vil finde, at syn og skøn er uden betydning for sagen, når parternei øvrigt er enige.Hvis parterne ikke er enige om, at der skal afholdes syn og skøn, vil det derimodmed det nuværende system for udmeldelse af syn og skøn næppe være hen-sigtsmæssigt på forhånd at indhente et forslag til syns- og skønsmand. Organisa-tionerne udfører en del arbejde med at spørge de pågældende eksperter, om dehar faglig kompetence i det pågældende spørgsmål, og om de i øvrigt kan og vilpåtage sig opgaven, ligesom det kan virke uhensigtsmæssigt, at en ekspert bliverspurgt og måske nøje overvejer sin faglige kompetence og sin kalender, hvoref-ter syn og skøn afslås.Om muligheden for, at de enkelte retter opbygger vejledende lister over egnedeskønsmænd, henvises til afsnit 3.4 om de tidsmæssige rammer for sagen.”

Af betænkningens afsnit 3.4 om de tidsmæssige rammer for sagen fremgår s. 276 fffremgår følgende:”Syn og skønI forbindelse med udmeldelsen af syn og skøn kan det være nødvendigt at spørgeskønsmanden, hvor lang tid vedkommende forventer at skulle bruge for at svare,og skønsmanden bør i så fald eventuelt have spørgsmålene tilsendt før udmeldel-sen. Retten kan imidlertid også have en generel aftale med en række skønsmændom, hvor lang tid en besvarelse vil tage i en typisk sag, og i så fald behøverskønsmanden ikke at modtage spørgsmålene før udmeldelsen.En part vil efter omstændighederne kunne gøre indsigelse mod en foreslåetskønsmand alene med den begrundelse, at skønsmanden ikke vil kunne svare in-den for en rimelig tid, og retten vil også på eget initiativ kunne nægte at udmeldeen skønsmand, som først vil kunne svare efter urimeligt lang tid. Det må vedudmeldelsen indskærpes over for skønsmanden, at fristen for at svare skal over-holdes. Da fristen er fastsat på grundlag af oplysninger fra skønsmanden selv,bør skønsmanden for sit vedkommende være i stand hertil.En skønsforretning kan imidlertid forsinkes på grund af en parts forhold. Derkan eksempelvis være tale om, at en part skal give skønsmanden en række op-lysninger eller give skønsmanden adgang til at undersøge genstande i partens be-

siddelse. Hvis en part i et sådant tilfælde er skyld i en forsinkelse, bør forsinkel-sen komme den pågældende til skade. Hvis et syn og skøn forsinkes så meget, atresultatet ikke foreligger inden den fastsatte frist eller i hvert fald i rimelig tidinden domsforhandlingen, må sagen i så fald afgøres uden syn og skøn. Fristenvil dog kunne forlænges (og domsforhandlingen om nødvendigt udskydes), hvisder foreligger en god begrundelse for forsinkelsen. Det manglende syn og skønvil have fakultativ processuel skadevirkning for den part, der er skyld i forsin-kelsen. Retten vil således kunne vælge at lægge modpartens fremstilling af defaktiske omstændigheder, som skulle belyses ved det pågældende syn og skøn,til grund.Mindre drastiske sanktioner vil også kunne komme på tale. Hvis forsinkelsenbestår i, at den pågældende part uden rimelig grund afviser at deltage i skønsfor-retningen på de foreslåede tidspunkter, vil virkningen være, at skønsforretningengyldigt kan gennemføres, uden at den pågældende part er repræsenteret. Hvisforsinkelsen kan indhentes ved, at skønsmanden arbejder hurtigere, vil den part,der er skyld i forsinkelsen, kunne pålægges endeligt at betale en eventuel ekstra-betaling i den anledning (eksempelvis ekstra rejseomkostninger eller ekstraom-kostninger til fremmed medhjælp).Tilbage bliver imidlertid en del tilfælde, hvor en forsinkelse af en skønsforret-ning skyldes enten skønsmanden eller tilfældige omstændigheder, som ingen kansiges at bære ansvaret for. I den situation vil risikoen for manglende bevis ikkemed rimelighed kunne pålægges nogen af parterne, og man er nødt til at udsættesagen.Sådanne forsinkelser kan formentlig i et vist omfang forebygges ved, at de en-kelte retter opbygger lister over egnede skønsmænd. Listen vil tjene til vejled-ning for retten og parterne ved valget af skønsmand i konkrete sager.Listen vil ikke være bindende, og det står retten frit for at udpege en skønsmand,der ikke figurerer på listen. Ved valget af skønsmand vil det imidlertid være etlovligt kriterium, hvor stor sikkerhed der er for, at vedkommende vil overholdefristen for at svare. Alt andet lige kan retten derfor være tilbøjelig til at udpegeen skønsmand fra listen snarere end en person, som retten ikke har nogen erfa-ringer med som skønsmand.Supplerende spørgsmål til syns- og skønsmandenI en række tilfælde vil en skønserklæring kunne give anledning til yderligere be-visførelse, navnlig i form af supplerende spørgsmål til syns- og skønsmanden. Imange sager vil de supplerende spørgsmål imidlertid kunne besvares mundtligtunder domsforhandlingen, således at man sparer den tid, der medgår til en skrift-lig besvarelse. Det vil imidlertid ofte være hensigtsmæssigt, at spørgsmålenestillesskriftligt, således at skønsmanden har mulighed for at overveje besvarel-sen på forhånd.Det vigtigste er at undgå døde perioder, hvor sagen ligger stille, uden at der skernoget. Man bør derfor fastsætte en realistisk frist både for, hvornår skønserklæ-

ringen skal foreligge, og for, hvornår parterne skal anmode om supplerende synog skøn, hvis de ønsker det. Fristen bør være kort, normalt to-fire uger afhængigaf skønstemaets og dermed skønserklæringens omfang, uanset at det kan væreganske tidskrævende at gennemgå en skønserklæring med henblik på at afgøre,om der bør stilles supplerende spørgsmål. Når der i forvejen er fastsat en fristfor, hvornår skønserklæringen skal foreligge, og en frist to-fire uger senere forstillingtagen til, om der ønskes stillet supplerende spørgsmål, må parterne indret-te sig på dette og således være parat til netop i den periode at sætte betydeligeressourcer ind på at gennemgå skønserklæringen.Ønsker en part at stille supplerende spørgsmål til skønsmanden, må parten indenden fastsatte frist for at anmode herom fremsende forslag til spørgsmål til rettenog den anden part. Det vil bero på en konkret vurdering, om det er nødvendigt atafholde et møde, eventuelt et videomøde eller telefonmøde, til afgørelse af, omsupplerende spørgsmål skal stilles, og i givet fald spørgsmålenes formulering. Inogle tilfælde vil retten hurtigt kunne træffe afgørelse på grundlag af parternesskriftlige indlæg, mens det i andre tilfælde kan være hurtigere at afholde et mø-de, navnlig hvis alternativet er, at parterne udveksler flere skriftlige indlæg, fordider er behov for, at de kommenterer hinandens synspunkter. Det vil bero påspørgsmålenes karakter, om de mest hensigtsmæssigt kan besvares mundtligtunder domsforhandlingen, eller om skønsmanden bør svare skriftligt.Hvis tidspunktet for domsforhandlingen ikke allerede er fastsat, vil dette skulleske i umiddelbar forlængelse af, at der stilles supplerende spørgsmål til skøns-mandens skriftlige besvarelse. Det vil have undtagelsens karakter, at der bliverbehov for yderligere supplerende spørgsmål, som ikke kan besvares mundtligtunder domsforhandlingen. Planlægningen bør derfor bygge på, at forberedelsenslutter to-tre uger efter udløbet af fristen for at svare på de supplerende spørgs-mål, således at parterne har mulighed for at indlevere et afsluttende processkriftindeholdende de eventuelle supplerende påstande og anbringender, som skøns-mandens supplerende besvarelse giver anledning til.Et sådant afsluttende processkrift skal kun indeholde eventuellenyepåstande el-ler anbringender (samt i givet fald give oplysning om, at tidligere fremsatte på-stande eller anbringender frafaldes), og adskiller sig dermed fra de sammenfat-tende processkrifter, som omtales ikapitel 9,afsnit 3.3. En anden væsentlig for-skel er, at et sådant afsluttende processkrift indgives,indenforberedelsen sluttes,hvorimod de nævnte sammenfattende processkrifter indgivesefterforberedel-sens slutning, hvor der som udgangspunkt ikke længere er adgang til at frem-komme med nye påstande, anbringender eller beviser.”

Kapitel 5Retsplejerådets overvejelser

1. Indledning

I civile sager har Retsplejerådets overvejelser i første omgang taget sigte på reglernefor at igangsætte syn og skøn, herunder på formulering af de spørgsmål, der ønskesbesvaret ved et syn og skøn, udpegningen af skønsmanden og udformningen af skøns-erklæringen, samt tidsforløbet og omkostningerne i forbindelse med syn og skøn.Retsplejerådet har således endnu ikke overvejet mulighederne for en videre anvendelseaf andre sagkyndige beviser, sagkyndige vidner eller sagkyndige dommere, ligesom eneventuel udvidet brug af ensidigt indhentede sagkyndige erklæringer heller ikke er be-handlet. Disse emner vil blive behandlet i en senere betænkning.Retsplejerådet har allerede nu behandlet reglerne om mulighederne for at afholde nytsyn og skøn for at undgå, at der mangler regler herom. Mulighederne for at afholde nytsyn og skøn forventes dog også drøftet af rådet i forbindelse med overvejelserne om envidere anvendelse af andre sagkyndige beviser mv., og rådets forslag i denne betænk-ning vil således eventuelt kunne blive suppleret, når disse overvejelser er tilendebragt.Anmodningen fra Udvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile sager veddomstolene til Retsplejerådet om at se på reglerne om syn og skøn vedrørte i sagensnatur kun reglerne om syn og skøn i civile sager, og Retsplejerådets forslag er derfor iførste omgang udformet navnlig med henblik på anvendelse i civile sager, da syn ogskøn her anvendes hyppigt. Retsplejerådet har imidlertid også overvejet reglerne omsyn og skøn i straffesager. Dette er navnlig sket med henblik på at vurdere, i hvilketomfang rådets forslag vedrørende syn og skøn i civile sager vil kunne anvendes i straf-fesager.

med Retsplejerådets forslag om syn og skøn i civile sager er især at skabe grundlag foren væsentlig hurtigere gennemførelse af et syn og skøn, således at sagsbehandlingsti-den i sager med syn og skøn kan blive kortere, end det er tilfældet i dag.2.1. Rettens beslutning om syn og skønRetten træffer beslutning om afholdelse af syn og skøn på baggrund af en begæring fraen part. Retsplejerådet har i den forbindelse overvejet, hvordan det sikres, at retten hardet bedst mulige grundlag for at tage stilling til en begæring om syn og skøn. Det erogså væsentligt, at den part, som begærer syn og skøn, har gjort sig klart, om det ernødvendigt med syn og skøn for at løfte bevisbyrden i sagen, og på hvilken måde synog skøn er relevant for sagen.Retsplejerådet foreslår derfor, at en part, som vil begære syn og skøn, skal udforme enkort anmodning om syn og skøn til retten. I anmodningen skal det angives, hvad derer den overordnede ramme for det foreslåede syn og skøn. Det skal således angives,hvad genstanden for syn og skøn er, hvorfor der er behov for syn og skøn, og hvad detskal bevise.Hvis parten allerede i forbindelse med en begæring om syn og skøn skal fremsende ensådan beskrivelse, vil rammerne for syn og skøn hermed på et tidligt tidspunkt kunnelægges fast, ligesom det bliver klargjort, hvad syn og skøn efter partens opfattelse kanbevise i sagen.Begæringen om syn og skøn skal som nævnt være ganske kort og alene angive deoverordnede rammer for syn og skøn. Det er således ikke nødvendigt, at begæringenindeholder spørgsmålene til skønsmanden, men den skal angive den ramme, inden forhvilken der senere vil blive stillet spørgsmål. I nogle sager, f.eks. sager med fåspørgsmål, vil det dog kunne være hensigtsmæssigt og procesfremmende, hvisspørgsmålene er vedlagt begæringen.Inden retten træffer afgørelse, skal modparten have lejlighed til at udtale sig om begæ-ringen. På baggrund af begæringen og eventuelle bemærkninger træffer retten herefterafgørelse om, hvorvidt der skal foretages syn og skøn i sagen, og herefter skal parterneefter Retsplejerådets forslag formulere deres spørgsmål til skønsmanden.Normalt vil en begæring om syn og skøn fremkomme i forbindelse med det forbere-28

dende møde, jf. retsplejelovens § 353, efter, at det gennem svarskriftet er klarlagt,hvad der er bestridt, men i nogle tilfælde vil en begæring fremkomme allerede i for-bindelse med stævningen. En begæring om syn og skøn kan dog også fremsættes på etsenere tidspunkt under forberedelsen. Retsplejerådet finder det hensigtsmæssigt, at enbegæring om syn og skøn fremkommer så tidligt som muligt under en sag. Retspleje-rådet er bekendt med, at Udvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile sa-ger ved domstolene bl.a. har behandlet spørgsmålet om, at parterne så tidligt som mu-ligt skal indgå i drøftelser om sagen, herunder om muligheden for forlig.2.2. Spørgsmålene til skønsmandenDet er efter de gældende regler parterne og ikke retten, som stiller spørgsmålene tilskønsmanden, og udgangspunktet er, at parterne skal være enige om formuleringen afspørgsmålene. Hvis parterne er uenige om formuleringen af et eller flere af spørgsmå-lene, er det retten, som træffer afgørelse om, hvordan spørgsmålet skal formuleres.Der bruges i dag i nogle sager en del tid på at få formuleret spørgsmålene til skøns-manden, hvis parterne er uenige om et eller flere af de spørgsmål, som ønskes stillet.Det betyder, at sagsbehandlingstiden forlænges, ligesom byretten skal bruge tid ogressourcer på at afgøre disse uenigheder. Herefter kan byrettens afgørelser kæres tillandsretten, hvilket yderligere er med til at forlænge sagsbehandlingstiden og øge res-sourceforbruget.Retsplejerådet har derfor overvejet, hvordan processen med formulering af spørgsmåltil skønsmanden kan forenkles.Det er Retsplejerådets opfattelse, at der bør være en friere adgang for parterne til atstille spørgsmål til skønsmanden, således at det i stedet overlades til retten efterfølgen-de at vurdere både spørgsmål og svar, herunder relevansen af spørgsmålene, som led iden almindelige bevisvurdering af den foreliggende tvist. Det må antages at føre til enkortere sagsbehandlingstid, da der ikke skal bruges så lang tid på at formulere spørgs-målene, når parterne ikke skal være enige om disse. Samtidig skal retten ikke træffeafgørelse om formuleringen af spørgsmål, hvilket vil være ressourcebesparende forisær byretten. Endelig vil det betyde færre kæresager ved landsretterne.Retsplejerådet foreslår derfor, at parterne som udgangspunkt hver især kan stille despørgsmål, de ønsker, inden for den ramme, som retten har lagt til grund for det kon-29

krete syn og skøn. Der må således ikke stilles spørgsmål, som ligger uden for den kon-krete ramme for syn og skøn, skønsmandens faglige kompetence, eller som forudsæt-ter, at skønsmanden skal udtale sig om spørgsmål, som det er retten, der skal tage stil-ling til, f.eks. om et forhold udgør en mangel i juridisk forstand. Der må heller ikkestilles spørgsmål, som på utilbørlig måde forsøger at lede skønsmandens svar i en be-stemt retning. Herudover vil retsplejelovens § 341 om overflødig bevisførelse fortsatfinde anvendelse, hvilket i praksis betyder, at der ikke må stilles åbenbart overflødigespørgsmål.Retsplejerådet foreslår desuden, at spørgsmål kan stilles til skønsmanden, selv om par-terne ikke er enige om spørgsmålene. Parterne skal derfor som udgangspunkt hellerikke kunne gøre indsigelse over for hinandens spørgsmål. Finder en part, at et spørgs-mål er af en karakter, der betyder, at spørgsmålet ikke må stilles, jf. ovenfor, kan ved-kommende part dog gøre indsigelse mod spørgsmålet og opfordre retten til at afvisespørgsmålet.Retsplejerådet foreslår, at den part, som har begæret syn og skøn, enten samtidig medbegæringen eller inden en frist, der som udgangspunkt bør sættes til 1-2 uger efter, atretten har truffet afgørelse om, at der skal foretages syn og skøn, skal sende sinespørgsmål til modparten og til retten. Fremsendelse af spørgsmålene samtidig medbegæringen om syn og skøn vil navnlig være relevant i mindre komplicerede sager,eller i sager som forudsætter et begrænset antal spørgsmål.Modparten skal herefter inden en frist sende sine eventuelle supplerende spørgsmål tilparten og retten. Hvis spørgsmålene er sendt med begæringen, fastsættes fristen, nårretten har truffet beslutning om syn og skøn. Modpartens frist vil som udgangspunkthave samme længde som fristen for den anden part, medmindre særlige forhold talerfor en længere frist. Det kan være sager med et stort antal spørgsmål eller sager, hvorden, der har begæret syn og skøn, kan have haft lang tid til at forberede begæringen ogsine spørgsmål, og hvor det efter sagens karakter kan forekomme rimeligt, at der (og-så) gives modparten lidt længere tid til at overveje og stille sine spørgsmål.Hvis den anden parts spørgsmål giver anledning til yderligere spørgsmål fra en part,skal parten hurtigst muligt give besked herom til retten, som herefter fastsætter en fristfor fremsendelse af disse spørgsmål.

2.3. Udpegningen af skønsmandenNår der er truffet afgørelse om, at der skal afholdes syn og skøn, og parterne har for-muleret deres spørgsmål, skal der udpeges en skønsmand.Retsplejerådet foreslår ikke væsentlige ændringer i forhold til udpegningen af skøns-manden. Det vil således fortsat være retten, som udpeger skønsmanden, men parternekan komme med forslag til, hvem der skal udpeges, eller retten kan anmode en institu-tion eller organisation om at foreslå en egnet person. Som nævnt har nogle retter desu-den forskellige lister over syns- og skønsmænd inden for bestemte fagområder.Retten skal inden udpegningen meddele parterne, hvem der agtes udpeget, og give par-terne mulighed for at udtale sig herom.Retten kan udpege én eller flere skønsmænd. Flere skønsmænd udpeges i praksis bl.a.,hvis der er forskellige fagområder, som skal vurderes. Retsplejerådet foreslår på nuvæ-rende tidspunkt ikke ændringer i praksis for, hvornår der udpeges mere end én skøns-mand. Retsplejerådet foreslår desuden, at den gældende regel om, at der som udgangs-punkt skal udpeges mindst to skønsmænd, hvis genstanden for syn og skøn vil bliveødelagt eller forandret af undersøgelsen, og det ikke er muligt at holde en del af gen-standen uden for undersøgelsen, videreføres.Retsplejerådet foreslår, at bestemmelsen om, at retten kun kan udpege personer, derbor inden for retskredsen, ikke videreføres, da den ikke i praksis har betydning i dag.Retsplejerådet foreslår desuden, at bestemmelsen i retsplejelovens § 198, stk. 1, om, atenhver, der er forpligtet til at vidne, også er forpligtet til at modtage udmeldelse tilskønsmand, ændres således, at det i stedet bliver muligt for retten at bestemme, at enperson har pligt til at lade sig udpege som skønsmand.Retsplejerådet foreslår endelig, at bestemmelserne i retsplejelovens § 197, stk. 2, §198, stk. 2, og § 199, stk. 1 og 2, ikke videreføres, idet de ikke vurderes at have prak-tisk betydning.Retsplejerådet foreslår herudover en sproglig modernisering af reglerne om, hvem derkan udpeges som skønsmænd.31

Som efter de gældende regler kan kun personer, som er uberygtede, udpeges somskønsmænd, ligesom personer, som ville være udelukkede fra at handle som dommerei sagen efter § 60, stk. 1, nr. 1 og 2, ikke må udpeges som skønsmænd. De øvrige per-soner nævnt i § 60 må kun udpeges, når det ikke er muligt at finde andre.Retsplejerådet finder det vigtigt, at parterne på forhånd kender niveauet for omkost-ningerne ved at få foretaget syn og skøn. For at sikre, at skønsforretningen kan gen-nemføres inden rimelig tid, finder Retsplejerådet det desuden afgørende, at skønsman-den, inden vedkommende udpeges, redegør for, hvornår skønserklæringen kan forelig-ge. Det vil give retten eller parterne mulighed for at modsætte sig, at der udpeges enskønsmand, som ikke kan svare inden rimelig tid. Der indsættes i den forbindelse enudtrykkelig bestemmelse, hvorefter retten kan afvise at udpege en skønsmand, der ikkekan svare inden rimelig tid.Retsplejerådet foreslår derfor som noget nyt, at begæringen om syn og skøn samtspørgsmålene inden udpegningen af en skønsmand sendes til den person, som overve-jes udpeget, og at vedkommende anmodes om et begrundet overslag over de forvente-de omkostninger ved forretningens udførelse og møde i retten. Overslaget skal omfattebåde skønsmandens honorar og eventuelle andre udgifter ved skønsforretningen.Skønsmanden skal samtidig angive, hvornår skønserklæringen kan foreligge.Det foreslås desuden, at parterne skal have lejlighed til at udtale sig om overslag overbåde tid og pris, inden retten udpeger skønsmanden.Når retten har udpeget skønsmanden, sendes spørgsmålene til skønsmanden til besva-relse. Retten fastsætter i den forbindelse med udgangspunkt i skønsmandens overslagen frist for, hvornår skønserklæringen skal foreligge.Hvis tidsfristen overskrides, skal skønsmanden redegøre for, hvad dette skyldes, ogretten kan tillægge en overskridelse af fristen konsekvenser for skønsmandens honorar,medmindre forsinkelsen ikke kan bebrejdes skønsmanden, ligesom der indføres enadgang til, at retten kan tilbagekalde udpegningen, hvis fristen overskrides. Hvis rettentilbagekalder udpegningen, vil der normalt ikke være grundlag for at tillægge skøns-manden et honorar.32

2.4. SkønsforretningenRetsplejerådet foreslår ikke ændringer i forhold til fremgangsmåden i forbindelse medskønsforretningen. Skønsmanden skal således som i dag give parterne underretning omsted og tidspunkt for skønsforretningen.Klage over fremgangsmåden ved skønsforretningen kan fremsættes over for retten, ogretten kan pålægge skønsmændene at omgøre eller supplere forretningen.2.5. Udformningen af skønserklæringenDer er som nævnt ikke krav til, hvordan en skønserklæring skal udformes, bortset fraat den skal være skriftlig, og det vurderes umiddelbart, at skønserklæringen udformesret forskelligt, og at det i visse tilfælde kan være tidskrævende for skønsmanden atformulere skønserklæringen.Retsplejerådet foreslår derfor, at der indføres et krav om, at skønserklæringer skal ud-formes ved brug af en bestemt blanket, som udformes af Domstolsstyrelsen. Retspleje-rådet foreslår, at blanketten udformes således, at parterne skal indføre spørgsmålene tilskønsmanden i denne blanket, og at der efter hvert spørgsmål skal være et felt tilskønsmandens svar, således at skønsmanden herefter blot skal føre sine svar ind i dettefelt. Det bemærkes, at der naturligvis kan være forskel på længden af skønserklærin-ger, spørgsmål og svar, og at en sådan blanket naturligvis må udformes, så der tageshøjde herfor. Blanketten skal kunne udfyldes elektronisk.Retsplejerådet foreslår desuden, at der indføres adgang for Domstolsstyrelsen til atfastsætte, at blanketten skal indsendes til retten i et særligt format, herunder digitalt.2.6. Supplerende spørgsmål til skønsmanden, når skønserklæringen er afgivetMuligheden for at stille supplerende spørgsmål til skønsmanden, når han har afgivetsin erklæring, er ikke reguleret i retsplejeloven, men der er i praksis adgang til at stillesupplerende spørgsmål, som kan blive besvaret skriftligt eller i forbindelse med af-hjemlingen.Retsplejerådet finder, at muligheden for at stille supplerende spørgsmål, når skønser-klæringen er afgivet, bør reguleres i retsplejelovens kapitel om syn og skøn, og fore-33

slår i den forbindelse, at det skal være retten, som afgør, om der må stilles supplerendespørgsmål. Der skal som det klare udgangspunkt kun være adgang til at stille supple-rende spørgsmål én gang i 1. instans. Dette bør normalt også gælde, hvis der underanke er anledning til at stille (yderligere) supplerende spørgsmål til den skønsmand,der har afgivet skønserklæring til brug for byrettens behandling af sagen.Det foreslås, at anmodning om at stille supplerende spørgsmål og spørgsmålene skalsendes til retten og modparten inden en frist – normalt 14 dage – fastsat af retten.Retten træffer herefter afgørelse om, hvorvidt der kan stilles supplerende spørgsmål,og hvis spørgsmålene tillades, bestemmer retten, om de skal besvares skriftligt afskønsmanden eller mundtligt i forbindelse med afhjemlingen.Alt efter omfanget af de supplerende spørgsmål kan det være relevant at overveje etfornyet pris- og tidsoverslag.2.7. Skønsmandens fremmøde i rettenRetsplejerådet foreslår ikke ændringer i forhold til muligheden for, at skønsmandenkan blive indkaldt til et retsmøde for at besvare spørgsmål i tilknytning til skønserklæ-ringen, men alene en sproglig opdatering af reglerne herom.2.8. Omkostningerne ved skønsforretningenUdgifterne til syn og skøn, herunder skønsmandens honorar, kendes i dag ikke, når synog skøn indledes. Retsplejerådet finder som nævnt ovenfor, at der af hensyn til parter-ne og med henblik på at synliggøre omkostningerne ved syn og skøn på et tidligt tids-punkt bør indføres et krav om, at en skønsmand – inden vedkommende udpeges af ret-ten – skal komme med et skøn over sit honorar for at udføre opgaven samt øvrige ud-gifter ved skønsforretningen.Det er efter de gældende regler som udgangspunkt den part, som begærer syn og skøn,der hæfter for omkostningerne hertil. Efter fast praksis hæfter skønsrekvirentens advo-kat også herfor. Det er Retsplejerådets opfattelse, at dette stadig skal gælde, og rådetforeslår, at der indsættes en bestemmelse herom i retsplejeloven. Advokatens risiko vilkunne begrænses, hvis der stilles sikkerhed over for advokaten, eller hvis retten be-stemmer, at parten skal stille sikkerhed for omkostningerne ved syn og skøn. I lyset af34

Retsplejerådets forslag om en friere adgang til at stille spørgsmål også fra modpartensside, foreslår rådet, at modparten (og dennes advokat) – således som det også fore-kommer i praksis i dag – ligeledes skal hæfte for omkostninger ved syn og skøn, menkun for den del af omkostningerne, der kan henføres til besvarelsen af de spørgsmål,som vedkommende part har ønsket selv at stille.Retten kan bestemme, at parterne skal stille sikkerhed for omkostningerne ved syn ogskøn.Der foreslås ikke ændringer i retsplejelovens § 311, hvor det efter stk. 1 gælder, at en-hver part foreløbig skal betale de omkostninger, der er forbundet med processuelleskridt, som parten har foretaget eller anmodet om. Efter stk. 2 i bestemmelsen kan ret-ten dog efter anmodning fra en part, der efter stk. 1 foreløbig skal betale omkostnin-gerne ved et syn og skøn eller lignende, bestemme, at modparten foreløbig skal betaleen del af omkostningerne, hvis modpartens spørgsmål til skønsmanden mv. i væsentliggrad har bevirket en forøgelse af omkostningerne.Når skønsforretningen er afsluttet, fremsender skønsmanden sit honorarkrav til retten.Skønsmanden skal i den forbindelse begrunde sit krav og angive, hvordan honoraretfordeler sig i forhold til parternes spørgsmål. Hvis skønsmandens opgørelse af om-kostningerne ved skønsforretningen afviger fra overslaget, skal skønsmanden redegørefor grunden hertil. Retten indhenter parternes bemærkninger til kravet og fastsætterherefter skønsmandens vederlag på baggrund af kravet, det tidligere overslag og par-ternes bemærkninger. Retten træffer samtidig afgørelse om den foreløbige fordeling afvederlaget mellem parterne.Som tidligere nævnt foreslås det, at en overskridelse af fristen for afgivelse af skønser-klæringen kan tillægges konsekvenser for skønsmandens honorar, medmindre forsin-kelsen ikke kan bebrejdes skønsmanden.Den endelige fordeling af omkostningerne ved syn og skøn fastsættes af retten i for-bindelse med, at retten træffer afgørelse om sagens omkostninger, når sagen sluttes.2.9. Nyt syn og skønRetsplejerådet foreslår ikke ændringer af den gældende bestemmelse om afholdelse afnyt syn og skøn. Retsplejerådet finder således, at denne sikrer den fornødne mulighed35

3. Retsplejerådets overvejelser om syn og skøn i straffesager

Retsplejerådet har i lyset af, hvor sjældent syn og skøn i praksis anvendes i straffesa-ger, indledningsvis overvejet, om der fortsat er behov for at kunne anvende syn ogskøn i straffesager.Retsplejerådet finder, at det er relevant at bibeholde muligheden for syn og skøn istraffesager. Selvom syn og skøn ikke anvendes ofte i straffesager, er der tilfælde, hvorsyn og skøn i en straffesag er en relevant mulighed at have i forhold til fremskaffelseaf beviser. Det vil navnlig være, hvor straffesager vedrører særlige fagområder, hvorder kan være behov for at indhente ekspertviden. Her vil syn og skøn i nogle straffesa-ger kunne være den bedste mulighed for at tilvejebringe de nødvendige oplysninger.Retsplejerådet finder dog samtidig anledning til at understrege, at rådet ikke umiddel-bart ser et behov for en videre anvendelse af syn og skøn i straffesager end i dag, hvordet anvendes meget sjældent, og rådets forslag har således ikke til formål at ændre dengældende praksis i forhold til brugen af syn og skøn i straffesager eller hyppighedenheraf. I forhold til anvendelsen af syn og skøn i straffesager tilsigtes således en videre-førelse af den gældende praksis.Retsplejerådet har dernæst overvejet, om reglerne om syn og skøn i straffesager fortsatskal være placeret i et kapitel sammen med reglerne om syn og skøn i civile sager, el-ler om de bør flyttes til retsplejelovens fjerde bog om strafferetsplejen.I lyset af, at syn og skøn anvendes så sjældent i straffesager, og at dette også fremoverforudsættes at være tilfældet, og idet reglerne i vidt omfang vil være ens for civile sa-ger og straffesager, finder Retsplejerådet, at reglerne om syn og skøn i straffesager36

fortsat bør være placeret i retsplejelovens kapitel 19. Retsplejerådet har fundet det lov-teknisk mest enkelt at adskille reglerne om syn og skøn i civile sager fra reglerne omsyn og skøn i straffesager. Retsplejerådet foreslår derfor en særskilt bestemmelse i ka-pitlet om syn og skøn i straffesager. Bestemmelsen fastsætter særlige regler for syn ogskøn i straffesager, hvor der er behov for afvigelser i forhold til fremgangsmåden forsyn og skøn i civile sager. Herudover tages der udtrykkeligt stilling til, hvilke af be-stemmelserne om syn og skøn i civile sager som skal finde tilsvarende anvendelse istraffesager.Retsplejerådet har i forlængelse heraf gennemgået de foreslåede regler om syn og skøni civile sager og overvejet, hvilke der også kan finde anvendelse i straffesager.Retsplejerådet finder, at dette i meget vidt omfang vil være tilfældet. For så vidt angårbegæringen om syn og skøn, muligheden for at stille supplerende spørgsmål og af-hjemlingen af skønsmanden finder Retsplejerådet dog, at der er behov for særlige reg-ler i straffesager.Retsplejerådet foreslår, at retten i en straffesag kan bestemme, at der skal afholdes synog skøn efter begæring fra tiltalte eller anklagemyndigheden. Retsplejerådet finderikke behov for, at de detaljerede regler om begæringens udformning, som foreslås icivile sager, herunder at denne skal indeholde en ramme for syn og skøn, finder an-vendelse i straffesager. Det foreslås derfor, at tiltalte eller anklagemyndigheden i enstraffesag skal indgive en begæring om syn og skøn til retten. Det forudsættes, at den-ne begæring indeholder de fornødne oplysninger for, at retten kan tage stilling til be-gæringen, herunder hvad der er genstanden for syn og skøn, og hvad der er formåletmed forretningen.Når retten i en straffesag har besluttet, at der skal afholdes syn og skøn vil der – som ien civil sag – skulle formuleres spørgsmål til skønsmanden. Retsplejerådet finder, atde foreslåede regler i civile sager, hvorefter hver af parterne kan stille de spørgsmål, deønsker, som udgangspunkt også skal finde anvendelse i straffesager.Med de foreslåede regler kan retten afvise spørgsmål, som ligger uden for skønsman-dens faglige kompetence, eller anmodningen om syn og skøn, eller som skønnes atvære uden betydning for sagen. Retten kan endvidere afvise spørgsmål, som på enutilbørlig måde forsøger at lede skønsmanden i en bestemt retning, eller som forudsæt-37

ter, at skønsmanden tager stilling til spørgsmål, som det er op til retten at tage stillingtil.Disse muligheder for at afvise spørgsmål vurderes at være de relevante også i straffe-sager, men Retsplejerådet forudsætter, at retten i straffesager har en mere aktiv rolle iforbindelse med formuleringen af spørgsmålene, navnlig hvis der er uenighed mellemparterne om formuleringen af spørgsmålene. Det gælder både i forhold til at sikre, atalle relevante spørgsmål stilles, og at der ikke bliver stillet spørgsmål, som f.eks. for-søger at få skønsmanden til at tage stilling til skyldsspørgsmålet.Retsplejerådet foreslår, at de foreslåede regler om udmeldelse af skønsmænd, overslagover pris og tid samt fastsættelse af en frist for skønmandens besvarelse skal finde til-svarende anvendelse i straffesager.Også de foreslåede regler om skønsforretningen og skønserklæringen skal efter Rets-plejerådets opfattelse finde tilsvarende anvendelse i straffesager. Retsplejerådet finderikke, at der er grund til at opretholde den eksisterende bestemmelse i retsplejelovens §201, stk. 2, hvorefter besigtigelsen i straffesager som udgangspunkt foretages i etretsmøde. Retsplejerådet finder desuden, at skønsmanden altid i straffesager – som icivile sager – skal afgive en skriftlig skønserklæring. Erklæringen vil være omfattet afde almindelige regler i retsplejeloven om forsvarerens og sigtedes adgang til aktind-sigt.I forhold til muligheden for at stille supplerende spørgsmål til skønsmanden efter, atskønserklæringen er afgivet, finder Retsplejerådet, at der er behov for en videre ad-gang til at stille supplerende spørgsmål til skønsmanden i straffesager end i civile sa-ger. Retsplejerådet finder således ikke, at adgangen til at stille supplerende spørgsmål istraffesager skal begrænses, som det foreslås i civile sager. Derimod foreslår Retsple-jerådet, at der i straffesager som udgangspunkt skal kunne stilles supplerende spørgs-mål, medmindre disse er åbenbart overflødige.I forhold til skønsmandens fremmøde i retten foreslår Retsplejerådet, at skønsmanden istraffesager kan indkaldes til hovedforhandlingen med henblik på at redegøre forskønserklæringen og besvare spørgsmål i tilknytning til skønserklæringen.

Kapitel 6Lovudkast med bemærkninger

1. Lovudkast

ForslagtilLov om ændring af retsplejeloven(Syn og skøn)§1I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. …, foretages følgende ændringer:1.Kapitel 19 affattes således:”Kapitel 19Syn og skøn§ 196.Parter i en borgerlig sag kan over for retten fremsætte begæring om optagelse afsyn og skøn. En kopi af begæringen sendes samtidig til modparten.Stk. 2.Af begæringen skal fremgå oplysninger om genstanden for syn og skøn ogformålet med forretningen. Begæringen kan desuden være vedlagt spørgsmålene tilskønsmanden.Stk. 3.Retten træffer på baggrund af begæringen og en eventuel udtalelse fra modpar-ten afgørelse om foretagelse af syn og skøn.§ 197.Når retten har truffet afgørelse om foretagelse af syn og skøn i en borgerlig sag,skal den part, som har begæret syn og skøn, fremsende sine spørgsmål til skønsman-den til modparten og retten, hvis de ikke blev fremsendt sammen med begæringen omsyn og skøn. Modparten skal herefter fremsende sine eventuelle spørgsmål til partenog retten. Der kan desuden fremsendes supplerende spørgsmål, når den anden partsspørgsmål er modtaget. Retten fastsætter en frist for parternes fremsendelse af spørgs-målene.Stk. 2.Retten kan afvise spørgsmål, som ligger uden for skønsmandens faglige kom-petence eller rettens afgørelse om foretagelse af syn og skøn, eller som skønnes at væ-40

re uden betydning for sagen, jf. § 341. Retten kan endvidere afvise spørgsmål, som påen utilbørlig måde forsøger at lede skønsmanden i en bestemt retning, eller som forud-sætter, at skønsmanden tager stilling til spørgsmål, som det er op til retten at tage stil-ling til.§ 198.Når retten i en borgerlig sag har modtaget spørgsmålene fra parterne, tager ret-ten skridt til at udpege en eller flere skønsmænd.Stk. 2.Vil foretagelsen af syn og skøn medføre tilintetgørelse eller forandring af detsgenstand, skal en del af genstanden så vidt muligt holdes uden for undersøgelsen. Hvisdette ikke er muligt, bør der udpeges mindst to skønsmænd.Stk. 3.Enhver af parterne kan komme med forslag til skønsmænd til retten, men ret-ten er ikke bundet heraf. Retten skal inden udpegningen meddele parterne, hvilke per-soner der agtes udpeget, og give dem adgang til at udtale sig om disse.Stk. 4.Indsigelser, der ikke gøres gældende straks ved udpegningen, kan i borgerligesager kun tages i betragtning, når parten oplyser, at han uden egen skyld har været udeaf stand til at fremsætte dem tidligere. Den part, der vil fremsætte sådanne indsigelser,skal fremsætte sine indsigelser inden en uge efter udpegningen.§ 199.Kun personer, der er uberygtede, kan udpeges til skønsmænd.Stk. 2.Personer, der ville være udelukkede fra at handle som dommere i sagen efter §60, stk. 1, nr. 1 og 2, må ikke udpeges som skønsmænd, og de øvrige personer nævnt i§ 60 må kun udpeges, når det ikke er muligt at finde andre lige så egnede skønsmænd.§ 200.Retten kan bestemme, at en person, der har pligt til at vidne, også har pligt til atlade sig udpege som skønsmand.§ 201.Inden udpegningen i en borgerlig sag sendes begæringen om syn og skøn samtspørgsmålene til den skønsmand, som påtænkes udpeget. Skønsmanden skal snarestmeddele retten et overslag over de forventede omkostninger ved forretningens udførel-se og ved skønsmandens møde i retten. Skønsmanden anmodes samtidig om at medde-le, hvornår skønserklæringen forventes at foreligge.Stk. 2.Parterne skal have lejlighed til at udtale sig om de indhentede overslag overvederlag og tidspunkt for skønserklæringen, inden retten udpeger skønsmanden.Stk. 3.Retten kan afvise at udpege en skønsmand, som ikke kan svare inden rimeligtid.

§ 202.Spørgsmålene sendes i en borgerlig sag til skønsmanden til besvarelse, og rettenfastsætter i den forbindelse en frist for, hvornår skønserklæringen skal foreligge.Stk. 2.Hvis fristen ikke overholdes, kan retten tilbagekalde udpegningen af skøns-manden og udpege en ny skønsmand.§ 203.Skønsmanden giver i borgerlige sager parterne underretning om sted og tids-punkt for skønsforretningen.Stk. 2.Klage over en skønsmands fremgangsmåde ved skønsforretningen fremsættesover for den ret, der har udpeget skønsmanden. Retten kan pålægge skønsmanden atomgøre eller supplere forretningen.§ 204.Skønsmanden besvarer i en borgerlig sag spørgsmålene ved en skriftlig erklæ-ring til retten. Er erklæringen mangelfuld, kan retten pålægge ham at omgøre ellersupplere den i en yderligere skriftlig erklæring.Stk. 2.Hvis erklæring afgives af to eller flere skønsmænd, skal hver enkelts meningfremgå af erklæringen, hvis der ikke er enighed, eller hvis skønsmændene repræsente-rer forskellige fagområder.Stk. 3.Domstolsstyrelsen fastsætter regler om, at der i forbindelse med syn og skønskal anvendes særlige blanketter til spørgsmål og svar, og kan fastsætte regler om, atspørgsmål og svar skal fremsendes i et særligt format, herunder digitalt.§ 205.Efter erklæringens afgivelse kan parterne i en borgerlig sag efter rettens be-stemmelse stille supplerende spørgsmål til skønsmanden.Stk. 2.Hvis en part ønsker at stille supplerende spørgsmål, skal disse fremsendes tilretten og modparten inden en frist fastsat af retten. Retten træffer herefter afgørelseom, hvorvidt de supplerende spørgsmål skal besvares skriftligt af skønsmanden ved ensupplerede skønserklæring eller mundtligt af skønsmanden i et retsmøde, jf. § 206.§ 206.Skønsmænd kan i en borgerlig sag indkaldes til et retsmøde for at besvarespørgsmål i tilknytning til skønserklæringen.Stk. 2.Er skønserklæringen afgivet af flere skønsmænd, som repræsenterer sammefagområde, møder som udgangspunkt én af skønsmændene i retten. Hvis der er me-ningsforskel, møder en skønsmand for hver af de meninger, hvori skønsmændene hardelt sig. Skønsmændene udpeger selv den eller de, der skal give møde. Hvis erklærin-gen er afgivet af flere skønsmænd, som repræsenterer hver deres fagområde, mødersom udgangspunkt en skønsmand for hvert fagområde.42

Stk. 3.Afhøring af skønsmænd sker efter reglerne om afhøring af vidner. Skønsmæn-dene kan dog som udgangspunkt overhøre hinandens og andre vidners afhøring, ogretten kan give dem lov til at rådføre sig med hinanden, inden de svarer.§ 207.Reglerne om vidner anvendes på skønsmænd med de lempelser, der følger afforholdets natur, hvis ikke reglerne i dette kapitel er til hinder herfor.§ 208.Retten fastsætter i en borgerlig sag vederlaget til skønsmanden for forretningensudførelse og møde i retten samt godtgørelse for afholdte udlæg. Forinden afgørelsenindhentes parternes bemærkninger. Retten træffer samtidig afgørelse om den foreløbi-ge fordeling af vederlaget mellem parterne.Stk. 2.Ved fastsættelsen af vederlaget kan det indgå, om skønsmanden har overskre-det den frist, som retten, jf. § 202, har fastsat for erklæringens afgivelse.Stk. 3.Den part, som begærer syn og skøn, og partens rettergangsfuldmægtig hæfterfor omkostningerne hertil. Modparten og dennes rettergangsfuldmægtig hæfter dogogså for den del af omkostningerne, der kan henføres til besvarelsen af modpartensspørgsmål. Den part, som har ønsket skønsmanden indkaldt til hovedforhandlingen,hæfter for omkostningerne hertil. Retten kan bestemme, at parterne skal stille sikker-hed for omkostningerne ved syn og skøn.§ 209.At syn og skøn har fundet sted, udelukker ikke fornyet syn eller skøn oversamme genstand ved de samme eller, når retten finder det hensigtsmæssigt, andreskønsmænd.§ 210.I straffesager kan retten efter begæring fra tiltalte eller anklagemyndighedenbestemme, at der skal foretages syn og skøn.Stk. 2.§ 197, § 198, stk. 1-3, §§ 199-204, § 207, § 208, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2,samt § 209 finder med de ændringer, der følger af forholdets natur, anvendelse i straf-fesager.Stk. 3.Efter skønserklæringens afgivelse kan tiltalte og anklagemyndigheden stillesupplerende spørgsmål til skønsmanden inden en frist fastsat af retten.Stk. 4.Skønsmanden kan indkaldes til hovedforhandlingen i straffesagen for at gen-nemgå skønserklæringen og besvare spørgsmål i tilknytning hertil. § 206, stk. 2 og 3,finder tilsvarende anvendelse.

2. Bemærkninger til lovudkastet

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (Kapitel 19)Det foreslås, at retsplejelovens kapitel om syn og skøn nyaffattes, selv om visse af degældende regler videreføres. Der sker en samlet nyaffattelse af kapitlet for at sikre, atder er sammenhæng mellem bestemmelserne og med henblik på en sproglig moderni-sering af bestemmelserne.Kapitel 19 om syn og skøn skal fortsat omfatte både borgerlige sager og straffesager.Nyaffattelsen indebærer dog, at bestemmelserne i §§ 196-209 er affattet med henblikpå borgerlige sager, og at det herefter i § 210 udtrykkeligt præciseres, hvilke af de reg-ler, der gælder for borgerlige sager, som også gælder for straffesager. Endvidere inde-holder § 210 enkelte særlige bestemmelser for syn og skøn i straffesager.Til § 196Bestemmelsen vedrører en parts begæring om syn og skøn og rettens beslutning her-om.Det foreslås istk. 1,at parterne som hidtil fremsætter en begæring om syn og skønover for retten.Normalt vil en begæring om syn og skøn fremkomme i forbindelse med det forbere-dende møde, jf. retsplejelovens § 353, men i nogle tilfælde vil en begæring fremkom-me allerede i forbindelse med stævningen. En begæring om syn og skøn kan dog ogsåfremsættes på et senere tidspunkt under forberedelsen. Det bør tilstræbes, at en begæ-ring om syn og skøn fremkommer så tidligt som muligt under en sag.Istk. 2fastsættes, hvad begæringen om syn og skøn skal indeholde. Det foreslås såle-des, at der af begæringen skal fremgå oplysninger om genstanden for syn og skøn ogformålet med forretningen.44

Det indebærer, at en begæring om syn og skøn fremover skal være en kort anmodningtil retten, som angiver, hvad der er den overordnede ramme for syn og syn, herunderhvad genstanden for syn og skøn er, hvorfor der er behov for syn og skøn, og hvad detskal bevise. Den skal således som udgangspunkt alene angive den ramme inden forhvilken, spørgsmålene vil blive stillet. Rammen forudsættes at ligge inden for de på-stande og anbringender, der er anført i sagen.Begæringen kan dog også være vedlagt partens spørgsmål til skønsmanden. Dette vilf.eks. være relevant i tilfælde, hvor der skal stilles et begrænset antal spørgsmål tilskønsmanden, og parten derfor allerede på tidspunkt for begæringen kan fremsendedisse.Stk. 3vedrører rettens beslutning om syn og skøn. Det foreslås, at modparten skal havelejlighed til at udtale sig om begæringen, inden retten træffer afgørelse. På baggrund afbegæringen og eventuelle bemærkninger fra modparten træffer retten herefter afgørel-se om, hvorvidt der skal udmeldes syn og skøn i sagen.Til § 197Bestemmelsen omhandler spørgsmålene til skønsmanden.Det foreslås istk. 1,at retten, når den har truffet afgørelse om syn og skøn, fastsætteren frist for parten til at fremsende sine spørgsmål til skønsmanden til modparten ogretten. Modparten skal herefter fremsende eventuelle supplerende spørgsmål tilskønsmanden til den anden part og retten inden for en frist fastsat af retten.Det forudsættes, at fristen for parten til at fremsende spørgsmålene som udgangspunktsættes til 1-2 uger. Modpartens frist bør som udgangspunkt fastsættes til det samme,medmindre særlige forhold taler for en længere frist, herunder f.eks. modpartens mu-lighed for at forberede og stille sine spørgsmål.Hvis den anden parts spørgsmål giver anledning til yderligere spørgsmål fra en part,skal parten hurtigst muligt give besked herom til retten, som herefter fastsætter en fristfor fremsendelse af disse spørgsmål.

Det foreslås, at der skal være en friere adgang for parterne til at stille spørgsmål tilskønsmanden, således at det i stedet overlades til retten efterfølgende at vurdere bådespørgsmål og svar, herunder relevansen af spørgsmålene, som led i den almindeligebevisvurdering af den foreliggende tvist. Det betyder også, at parterne ikke skal væreenige om spørgsmålene, og at parterne som udgangspunkt hver især kan stille despørgsmål, de ønsker, inden for den ramme, som er angivet i begæringen om syn ogskøn.Det indebærer også, at parterne som udgangspunkt ikke kan gøre indsigelse over forhinandens spørgsmål, og dermed heller ikke kan anmode retten om at tage stilling til,om den anden part må stille et bestemt spørgsmål.Det foreslås dog istk. 2,at retten – eventuelt efter indsigelse fra en part – kan afvisespørgsmål, som ligger uden for skønsmandens faglige kompetence eller afgørelsen omforetagelse af syn og skøn, eller som skønnes at være åbenbart overflødige, jf. retsple-jelovens § 341, f.eks. fordi spørgsmålene falder uden for sagens påstande og anbrin-gender. Endvidere kan retten afvise spørgsmål, som på utilbørlig måde forsøger at ledeskønsmanden i en bestemt retning, eller som forudsætter, at skønsmanden tager stillingtil spørgsmål, som det er op til retten at tage stilling til.Det bemærkes, at der med den foreslåede bestemmelse i § 204, stk. 3, skal anvendessærlige blanketter til spørgsmålene til skønsmanden.Til § 198Bestemmelsen vedrører udpegningen af skønsmænd.Det foreslås således istk. 1,at det er retten, som foretager udpegningen. Retten kanudpege en eller flere skønsmænd. Det vil afhænge af forholdene i den konkrete sag,om der skal udpeges flere skønsmænd, herunder f.eks. at skønsforretningen vedrørerspørgsmål, der angår forskellige fagområder. Herudover foreslås det istk. 2,at dengældende bestemmelse i retsplejelovens § 201, stk. 3, videreføres, således at der somudgangspunkt skal udpeges mindst to skønsmænd, hvis foretagelsen af syn og skøn vilmedføre tilintetgørelse eller forandring af genstanden, og det ikke er muligt at holde endel af denne uden for undersøgelsen.

Efterstk. 3kan parterne komme med forslag til, hvem der skal udpeges, men retten erikke bundet heraf. Retten skal inden udpegningen meddele parterne, hvem der agtesudpeget, og give parterne mulighed for at udtale sig herom.Efterstk. 4,som er en videreførelse af retsplejelovens § 200, stk. 1, kan indsigelser,der ikke gøres gældende straks ved udpegningen kun tages i betragtning, når partenuden egen skyld ikke har kunnet fremsætte dem tidligere. Sådanne indsigelser skalfremsættes inden 1 uge efter udpegningen.Til § 199Med den foreslåede bestemmelse videreføres den gældende bestemmelse i retsplejelo-vens § 197, stk. 1, således at kun personer, som er uberygtede, kan udpeges somskønsmænd, ligesom personer, som ville være udelukkede fra at handle som dommerei sagen efter retsplejelovens § 60, stk. 1, nr. 1 og 2, ikke må udpeges som skønsmænd.De øvrige personer nævnt i retsplejelovens § 60 må kun udpeges, når det ikke er mu-ligt at finde andre.Til § 200Med bestemmelsen foreslås det, at retten kan bestemme, at en person, der er forpligtettil at vidne, også er forpligtet til at lade sig udpege som skønsmand. Det forudsættes, atder som udgangspunkt alene udpeges personer, som er villige til at lade sig udpegesom skønmand, og at der kun i særlige tilfælde, f.eks. hvor der er et begrænset antalegnede skønsmænd, udpeges personer, som ikke ønsker det.Til § 201Bestemmelsen vedrører skønsmandens overslag over omkostningerne ved forretningensamt tidspunktet for skønserklæringen.Det foreslås således istk. 1,at begæringen om syn og skøn og spørgsmålene inden ud-pegningen af en skønsmand sendes til den person, som overvejes udpeget, og at ved-kommende anmodes om et overslag over de forventede omkostninger ved forretnin-gens udførelse og møde i retten. Overslaget skal omfatte både skønsmandens honorarog eventuelle andre udgifter ved skønsforretningen.47

For at sikre, at skønsforretningen kan gennemføres inden rimelig tid, foreslås det des-uden, at skønsmanden, inden vedkommende udpeges, anmodes om at meddele, hvor-når skønserklæringen kan foreligge. Dermed har retten eller parterne mulighed for atmodsætte sig, at der udpeges en skønsmand, som ikke kan svare inden rimelig tid.Efterstk. 2skal parterne således have lejlighed til at udtale sig om de indhentede over-slag vedrørende vederlag og tidspunkt for skønserklæringen, inden retten udpegerskønsmanden. Det foreslås i den forbindelse, at retten kan afvise at udpege en skøns-mand, som ikke kan svare inden rimelig tid. I denne vurdering må også indgå mulig-heden for at finde andre ligeså kvalificerede skønsmænd, som kan svare på et tidligeretidspunkt.Til § 202Det foreslås istk. 1,at retten, når den har udpeget skønsmanden, sender spørgsmålenetil skønsmanden til besvarelse. Retten fastsætter i den forbindelse en frist for, hvornårbesvarelsen, dvs. skønserklæringen, skal foreligge. Fristen fastsættes med udgangs-punkt i skønsmandens overslag over tidspunktet for skønserklæringen, jf. § 201, stk. 1.Det foreslås desuden medstk. 2,at der indføres en adgang til, at retten kan tilbagekal-de udpegningen, hvis fristen overskrides, og dette kan bebrejdes skønsmanden. Rettenudpeger herefter nye skønsmænd. Det vil bero på en konkret vurdering, om en over-skridelse af fristen skal medføre, at udpegningen tilbagekaldes. I den forbindelse måbl.a. indgå årsagerne til fristoverskridelsen, længden af fristoverskridelsen og en afvej-ning af den forventede overskridelse over for den forsinkelse af sagen, som det vilmedføre at finde en anden skønsmand.Til § 203Bestemmelsen angår skønsforretningen og viderefører de gældende bestemmelser iretsplejelovens § 203, stk. 2 og 3.Istk. 1foreslås det således, at skønsmanden skal give parterne underretning om stedog tidspunkt for skønsforretningen.

Efterstk. 2kan klage over fremgangsmåden ved skønsforretningen fremsættes over forretten, og retten kan pålægge skønsmændene at omgøre eller supplere forretningen.Til § 204Bestemmelsen vedrører skønserklæringen.Efterstk. 1skal skønsmanden besvare spørgsmålene ved en skriftlig erklæring til ret-ten, og retten kan pålægge skønsmanden at omgøre eller supplere en mangelfuld er-klæring.Stk. 2vedrører de tilfælde, hvor skønserklæringen afgives af to eller flere skønsmænd.I disse tilfælde skal hver enkelts mening fremgå af erklæringen, hvis der ikke er enig-hed, eller hvis de vedrører forskellige fagområder.Endelig foreslås det medstk. 3,at der indføres et krav om, at skønserklæringer skaludformes ved brug af en bestemt blanket, som udformes af Domstolsstyrelsen. Efterbestemmelsen skal Domstolsstyrelsen således fastsætte regler om, at der skal anvendessærlige blanketter til spørgsmål og svar, ligesom Domstolsstyrelsen vil kunne fastsætteregler om, at spørgsmål og svar skal fremsendes i et særligt format, herunder digitalt.Det forudsættes, at blanketten udformes således, at parterne skal indføre spørgsmålenetil skønsmanden i denne, og at der efter hvert spørgsmål skal være et felt til skønsman-dens svar, således at skønsmanden herefter blot skal føre sine svar ind i dette felt.Blanketten skal desuden tage højde for, at der kan være forskel på længden af skønser-klæringer, spørgsmål og svar. Blanketten skal endelig kunne udfyldes elektronisk.Til § 205Bestemmelsen regulerer muligheden for at stille supplerende spørgsmål, når skønser-klæringen er afgivet.Det foreslås istk. 1,at parterne alene kan stille supplerende spørgsmål til skønsman-den efter rettens bestemmelse. Det er således retten, som afgør, om der må stilles sup-plerende spørgsmål, og det forudsættes, at der som det klare udgangspunkt kun kanstilles supplerende spørgsmål én gang. Dette bør normalt også gælde, hvis der under49

anke er anledning til at stille (yderligere) supplerende spørgsmål til den skønsmand,der har afgivet skønserklæring til brug for byrettens behandling af sagen.Efterstk. 2skal anmodning om at stille supplerende spørgsmål sendes til retten ogmodparten inden en frist fastsat af retten. Retten træffer herefter afgørelse om, hvor-vidt der kan stilles supplerende spørgsmål. Hvis spørgsmålene tillades, bestemmer ret-ten, om de skal besvares skriftligt af skønsmanden eller mundtligt i et retsmøde, jf. denforeslåede bestemmelse i § 206.Hvis spørgsmålene skal besvares mundtligt i et retsmøde, sendes de under alle om-stændigheder til skønsmanden, således at denne er bekendt med disse inden retsmødetog har mulighed for eventuelt at foretage supplerende undersøgelser mv.Alt efter omfanget af de supplerende spørgsmål kan det være relevant at overveje etfornyet pris- og tidsoverslag, jf. den foreslåede bestemmelse i § 201.Til § 206Bestemmelsen angår skønsmandens fremmøde i retten.Efterstk. 1kan skønsmændene således indkaldes til et retsmøde for at besvarespørgsmål i tilknytning til skønserklæringen, herunder supplerende spørgsmål, som erfremsendt efter § 205. Det forudsættes, at det konkret vurderes, om der er behov for atindkalde skønsmanden til retsmødet, og at dette dermed ikke nødvendigvis sker i alletilfælde.Stk. 2fastsætter, hvem der skal møde i retten, hvis erklæringen er afgivet af flereskønsmænd. Hvis der er tale om flere skønsmænd, som repræsenterer samme fagom-råde, møder som udgangspunkt en af skønsmændene. Hvis der er meningsforskel, mø-der én skønsmand for hver af de meninger, hvori skønsmændene har delt sig.Er der tale om flere skønsmænd, som repræsenterer hver deres fagområde, møder somudgangspunkt en skønsmand for hvert fagområde.Efterstk. 3sker afhøring af skønsmænd efter reglerne om afhøring af vidner, menskønsmændene kan dog som udgangspunkt overhøre hinandens og andre vidners afhø-50

ring, og retten kan give dem lov til at rådføre sig med hinanden, inden de svarer. Detkan samtidig betyde, at retten kan vælge at afhøre alle skønsmænd under et.Til § 207Efter bestemmelsen anvendes reglerne om vidner på skønsmænd med de lempelser,der følger af forholdets natur, hvis ikke reglerne i dette kapitel er til hinder herfor. Derer tale om en videreførelse af den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 209.Til § 208Bestemmelsen angår skønsmandens honorar.Det foreslås istk. 1,at det er retten, som fastsætter vederlaget til skønsmændene forforretningens udførelse og møde i retten samt godtgørelse for afholdte udlæg. Nårskønsforretningen er afsluttet, skal skønsmanden fremsende sit honorarkrav til retten.Det forudsættes, at skønsmanden begrunder sit honorarkrav og i den forbindelse angi-ver, hvordan kravet forholder sig til skønsmandens prisoverslag. Hvis skønsmandensopgørelse af omkostningerne ved skønsforretningen afviger fra overslaget, skalskønsmanden således over for retten redegøre for grunden hertil.Det forudsættes endvidere, at skønsmanden redegør for, hvordan honorarkravet forde-ler sig i forhold til parternes spørgsmål.Retten indhenter parternes bemærkninger til kravet og fastsætter herefter skønsman-dens vederlag på baggrund af kravet, det tidligere overslag og parternes bemærknin-ger. Retten træffer samtidig afgørelse om den foreløbige fordeling af vederlaget mel-lem parterne.Det kan efterstk. 2indgå, om den frist, som er fastsat for erklæringens afgivelse, jf.den foreslåede bestemmelse i § 202, er overskredet. Hvis tidsfristen overskrides, skalskønsmanden redegøre for, hvad dette skyldes, og det forudsættes, at retten tillæggeren overskridelse af fristen konsekvenser for skønsmandens honorar, medmindre for-sinkelsen ikke kan bebrejdes skønsmanden.

Det foreslås istk. 3,at den part, som begærer syn og skøn, hæfter for omkostningernehertil. Det foreslås desuden, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse, hvorefterpartens rettergangsfuldmægtig også hæfter. I lyset af den friere adgang til at stillespørgsmål også fra modpartens side foreslås det samtidig, at modparten og dennes ret-tergangsfuldmægtig også skal hæfte for den del af omkostningerne, der kan henførestil besvarelsen af de spørgsmål, som denne har ønsket at stille.Retten kan bestemme, at parterne skal stille sikkerhed for omkostningerne ved syn ogskøn. Det gælder også, når parterne er repræsenteret af advokat.Honorar for skønsmandens deltagelse i hovedforhandlingen fastsættes af retten i for-bindelse med skønsmandens fremmøde. Den part, der har ønsket skønsmanden afhørtunder hovedforhandlingen, hæfter for omkostningerne hertil.Den endelige fordeling mellem sagens parter af udgifterne til syn og skøn og eventuelafhjemling fastsættes af retten som led i rettens samlede sagsomkostningsafgørelse, jf.reglerne i retsplejelovens kapitel 30.Til § 209Bestemmelsen angår muligheden for nyt syn og skøn.Med bestemmelsen videreføres den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 210,hvorefter det, at syn og skøn har fundet sted, ikke udelukker fornyet syn og skøn oversamme genstand ved de samme skønsmænd eller, når retten finder det hensigtsmæs-sigt, ved andre skønsmænd.Til § 210Bestemmelsen vedrører syn og skøn i straffesager.Efterstk. 1kan retten i straffesager efter begæring fra tiltalte eller anklagemyndighe-den bestemme, at der skal foretages syn og skøn. Begæringen forudsættes at indeholdede oplysninger, som er nødvendige for, at retten kan tage stilling til begæringen, her-under hvad der er genstanden for syn og skøn, og hvad der er formålet med forretnin-gen.52

Stk. 2fastsætter, i hvilket omfang de øvrige regler i kapitel 19 også finder anvendelse istraffesager. Det drejer sig om § 197, § 198, stk. 1-3, §§ 199-204, § 207, § 208, stk. 1,1. og 2. pkt., og 2, samt § 209.Det bemærkes for en god ordens skyld, at §§ 199, 200, 207 og 209 allerede efter deresordlyd og placering finder anvendelse i både civile sager og straffesager, men for atundgå fortolkningstvivl er de nævnt direkte i bestemmelsen.I forhold til formuleringen af spørgsmålene gælder således de samme regler som i civi-le sager, jf. den foreslåede § 197. Det betyder, at retten kan afvise spørgsmål, som lig-ger uden for skønsmandens faglige kompetence, eller anmodningen om syn og skøn,eller som skønnes at være uden betydning for sagen. Retten kan endvidere afvisespørgsmål, som på en utilbørlig måde forsøger at lede skønsmanden i en bestemt ret-ning, eller som forudsætter, at skønsmanden tager stilling til spørgsmål, som det er optil retten at tage stilling til.Disse muligheder for at afvise spørgsmål er de relevante også i straffesager, men detforudsættes, at retten i straffesager har en mere aktiv rolle i forbindelse med formule-ringen af spørgsmålene, navnlig hvis der er uenighed mellem parterne om formulerin-gen af spørgsmålene. Det gælder både i forhold til at sikre, at alle relevante spørgsmålstilles, og at der ikke bliver stillet spørgsmål, som f.eks. forsøger at få skønsmanden tilat tage stilling til skyldsspørgsmålet.Stk. 3vedrører muligheden for at stille supplerende spørgsmål til skønsmanden i straf-fesager. Der forudsættes her at være en videre adgang til at stille supplerende spørgs-mål end i civile sager. Udgangspunktet er således, at der kan stilles supplerendespørgsmål, medmindre disse er åbenbart overflødige. De supplerende spørgsmål skalstilles inden en frist fastsat af retten.Stk. 4vedrører skønsmandens fremmøde i retten. Det forudsættes, at skønsmanden istraffesager kan indkaldes til hovedforhandlingen med henblik på at redegøre forskønserklæringen og besvare spørgsmål i tilknytning hertil.