Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del Bilag 116
Offentligt
Kære Udvalgssekretær for Retsudvalget
Tak for din mail.
Vi kan se ud af dit skrevne, at det ikke kan være Kulturudvalget,
men netop er Retsudvalget, vi kan diskutere vort emne med,
nemlig, de konsekvenser vi har været udsat for, i og med at der
ikke eksisterer en form for straksdomstol idag.
Derfor vil vi på den baggrund bede om foretræde for Retsudvalget,
og understreger, at vi har forstået, at det er domstolssystemet,
vi ønsker at diskutere med Retsudvalget.
Vi husker også fra vort foretræde for Kulturudvalget, at netop
domstolssystemet IKKE kan diskuteres med Kulturudvalget.
Vi er helt opmærksom på opdelingen mellem de 2 nævnte udvalg.
De hjerteligste hilsener
På vegne af DG-Tv's medlemmer
Jørgen Klinke & Torben Ørskov
BREV TIL STATSMINISTEREN
Kære Statsminister Helle Thorning Schmidt!
21. Januar 2014
Under samrådet i Retsudvalget den 17. januar 2014, definerede du din rolle, for såvidt angår at føre tilsyn
med dine ministre, og præciserede her hvornår din tilsynspligt indtræder.
Flere ga ge u der sa rådet ge tog du, at ”hvis
det kommer mig eller Statsministeriet for øre, at nogens
ret bliver krænket af et ministerium, så træder min tilsynspligt i kraft overfor den pågældende minister”.
Klar tale og ikke til at misforstå
–
og tak for det!
Men, et er som bekendt teori, og noget helt andet praksis
–
hvilket desværre også gør sig gældende, når
man bevæger sig fra Retsudvalgets mødelokale og ud i den virkelige verden!
Her kniber det tilsyneladende gevaldigt for dig og dit ministerium at transformere den af dig oplyste
tilsynspligt til aktiv handling!
 REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 116: Henvendelse af 21/1-14 fra DG-TV's medlemmer vedr. kopi af brev til statsministeren
Som bevis herpå, tillader jeg mig at tage en konkret sag, du er blevet gjort bekendt med, som viser hvordan
du i praksis behandler en underretning om, at der foregår og er foregået noget i et af dine ministerier - i
dette tilfælde Kulturministeriet - som af de involverede borgere opleves som en alvorlig krænkelse af deres
ret! Et forhold, som iflg. dig selv udløser den af dig udtalte tilsynspligt!
Dit skriftlige svar på underretningen om denne helt konkrete sag var :
itat ”at
hverken Statsministeren eller Statsministeriet har mulighed for, at gå ind i den konkrete sag,
som hører under Kulturministeriets ansvarsområde”
itat slut
!
Jamen, hvis du ikke har mulighed for at gå ind i en konkret sag, som du her skriver - fordi den hører under
Kulturministeriets ansvarsområde, så kan du jo aldrig nogensinde gå ind i en sag, hvor nogens ret er blevet
krænket af et af dine egne ministerier? En sådan krænkelse fra et ministeriums side, vil jo altid høre under
det pågældende ministeriums ansvarsområde! Ikke sandt?
Altså sender du, på trods af den tilsynspligt du selv har erklæret over for Retsudvalget - en velbegrundet
underretning til dig og dit Statsministerium om, at der er noget helt galt i Kulturministeriet
–
direkte tilbage
til Kulturministeriet (krænkeren)
–
UDEN - at foretage dig nogetsomhelst! End ikke i det mindste at
undersøge sagen, når et af dine ministerier/ministre har foretaget sig noget som, om ordet tilsynspligt for
dit vedkommende overhovedet giver nogen mening
–
ja, så må det være i sådan et tilfælde!
Med andre ord, så klinger det, du påstod under høringen, hult, når man sammenholder det med hvordan
du varetager din tilsynspligt i praksis!
Og det er ikke alene ærgerligt, men også både synd og skam - ikke kun for dig og dit parti, men måske mest
af alt, for den troværdighed og tillid, man som borger med rette kan forvente gør sig gældende for landets
højeste embede.
Alle kan begå fejl, og som det klart fremgår, er statsministre ingen undtagelse! Men en fejl bliver først rigtig
alvorlig, om man ikke korrigerer den. Vi skal derfor opfordre dig til omgående at bringe orden i uordenen og
få bragt fornuft ind i sagen.
KORT OM DEN KONKRETE SAG:
Den 30. maj, den 4. juni, 5. juni og ikke mindst den 6. juni 2013, overdrog DG-TV sin sag i Statsministerens
hænder. Der var tale om en sag, hvor Kulturministeren ikke ville sørge for, at ministeriets egne love, regler
og bestemmelser blev overholdt.
Forløbet med Kulturministeriet havde da varet i over 1 år, hvorfor DG-TV, som den konkrete sag vedrører,
mente det var på tide, at få Statsministeren til at træde i karakter i forhold til, hvad der foregik i et af
hendes ministerier
–
i dette tilfælde Kulturministeriet - med Kulturministeren som øverst ansvarlige.
Men, som anført, ville Statsministeren intet foretage sig, selv om afgørende detaljer om svigt blev
overbragt Statsministeren i 4 lange forklarende mails, med fakta om sagen og med underbyggende beviser.
Endvidere blev vedhæftet den aktindsigt, som DG-TV kun med største møje og besvær havde fået udleveret
fra Kulturministeriet.
 REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 116: Henvendelse af 21/1-14 fra DG-TV's medlemmer vedr. kopi af brev til statsministeren
1326008_0003.png
Aktindsigten afslørede en række stærkt angribelige forhold i Kulturministeriet, herunder at der foregik
noget som bedst af alt kun kan beskrives som forræderi, hvor man af højt placerede personer i
Kulturministeriet oplevede, at disse handlede direkte imod de regler, love og bestemmelser som gjaldt for
deres embedsområde.
En så alvorlig påstand kan naturligvis ikke fremsættes uden dokumentation, og den følger her:
Departementschef i Kulturministeriet
Karoline Prien Kjeldsen, anfører i sin skrivelse af 2. juni 2013 til DG-TV, her i uddrag (citat):
/ ”Jeg skal for god orde s skyld u derstrege, at hverke
Radio & TV Næv ets afgørelser”.
i istere eller
ministeriet kan intervenere i
Rigtigt, men Kulturministeriet stiller personale til rådighed for nævnet til forberedelse og fremlæggelse af
sagerne for nævnet, og hvad dette personale foretager sig i den anledning og fremlægger for nævnet, sker
fuldt og helt på Kulturministerens ansvar.
/ ”Jeg ka forstå, at e
eget væse tlig årsag til de eklagelige situatio er de i ter e ue igheder i
foreningen DG-TV om, hvem der tegner foreningen.
Jeg kan bekræfte, at Radio & TV Nævnet ikke har
juridisk mulighed for at tage stilling til sådanne spørgsmål.
Det er oget I selv skal afklare i fore i ge ”!
Den ministerielle embedsmand (cand.jur. og tidligere dommerfuldmægtig), som var stillet til rådighed for
Radio & TV Nævnet af ministeren, vejledte direkte modparten om, hvordan han kunne lukke DG-TV.
Modparten fulgte rådet, og skrev som anbefalet, hvorefter embedsmanden meddelte nævnet, at den
”tegningsberettigede” ønskede DG-TV
lukket
–
hvilket ønske straks blev imødekommet af nævnet! Altså stik
imod hvad departementschef Karoline Prien Kjeldsen skriver,
tager Radio & TV Nævnet alligevel direkte
stilling til, hvem der tegner DG-TV!
Om det ikke er at tage stilling til tegningsretten, når nævnet
efterkommer den ene parts ønske om noget så væsentligt, som at lukke DG-TV
–
hvad er det så?
/ ”Jeg ka se, at æv et har givet fore i ge
ulighed for at rette op på forholde e”.
En mulighed som DG-TV i praksis blev franarret. Det drejer sig om, at ved et tilsyn, som havde stået på i
mere end 1 år, havde Kulturministeriet konstateret nogle mangler i DG-TV´s programmer. Dog ikke værre,
end at programvirksomheden kunne fortsætte, dersom DG-TV over for nævnet bekræftede, at stationen ville
rette op på forholdene. Dette blev skriftligt bekræftet over for nævnet af det fungerende DG-TV,
men ikke realitetsbehandlet på nævnsmødet
–
af den simple grund, at nævnet her gav meddelelsen fra
modparten om, at han ønskede stationerne lukket, førsteprioritet! Dette på trods af, at det iflg.
Kulturministeriets departementschef strider direkte imod Radio & TV Nævnets beføjelser!!!! Meget værre
kan det vist næppe blive.
Det bør nok på dette sted bemærkes, at det fungerende DG-TV forinden var kommet til kendskab om, at
omtalte embedsmand havde foretaget sig nogle dybt kritisable dispositioner i forhold til DG-TV
–
hvorfor
det formentlig ville passe ham ganske udmærket, om DG-TV afgik ved døden
–
så hvad der var foregået
omkring hans embedsførelse i sagen, blev lagt i graven sammen med DG-TV.
Kan det virkelig være rigtigt, at Kulturministeriets embedsmænd agerer direkte imod, hvad deres egen
Departementschef påstår er gældende lov og ret ? Enten har Departementschefen ret, eller også hendes
embedsmænd. Indtil det modsatte er bevist, tillader DG-TV sig at tro på, at det er Departementschefen der
 REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 116: Henvendelse af 21/1-14 fra DG-TV's medlemmer vedr. kopi af brev til statsministeren
har ret. Dette bør i givet fald medføre omgående korrektioner, hvad angår de trufne beslutninger i DG-TV
sagen.
NB:
De papirer, som Kulturministeriet selv ligger inde med, og som ministeriet selv lagde til grund for
tildeling af såvel programtilladelser som driftstilskud, nævner overhovedet ikke navnet på det menneske,
som ministeriet altså efterfølgende hjælper med at foretage en lukning af DG-TV, hvilket emne heller
ALDRIG har været på Radio & TV Nævnets dagsorden. Har man så stadig ikke på den mest bagvendte måde
taget stilling til ledelsesretten ?
For behandling af sager omkring modtagere af tilskud fra Kulturministeriet, gælder bestemte regler. Disse
regler har til formål, at ministeriet ALDRIG kan blive blandet ind i tvister om tegningsretten (lov nr. 1531).
Alligevel har man gjort det stik modsatte, på trods af, at der ikke findes et eneste stykke papir med
modpartens navn, i de papirer Kulturministeriet selv har lagt til grund for både tildeling af
programtilladelser og tilskud. Den tegningsberettigede i Kulturministeriets egne papirer måtte af indlysende
grunde nødvendigvis være benævnt med navn. Men det navn der står nævnt, og har underskrevet som
tegningsberettiget, er bare en helt anden end modparten, som pågældende embedsmand i
Kulturministeriet, bistod med at lukke DG-TV. Endnu et bevis på, at ministeriets embedsmænd føler sig
hævet over de regler og bestemmelser som gælder for varetagelse af deres embede.
For at fremme forståelsen af sagen, kan i øvrigt bemærkes, at modparten aldrig har produceret 1 eneste
sekunds TV, og aldrig har betalt 1 eneste krone til driften. Omvendt er DG-TV´s medlemmer blevet grusomt
krænket af Kulturministeriet og fra starten været tvunget til at fungere som Kulturministerens kassekredit,
og gør det stadig den dag i dag flere år efter! Og var tvunget til at fortsætte deres indskud, som var en
absolut nødvendighed, for hvis programvirksomheden stoppede, måtte indskyderne se alle deres penge
forsvinde op i den blå luft, og DG-TV lukket !
Kan det undre, at medlemmerne af DG-TV har følt sig krænket, eller rettere følt sig udsat for ren tortur ?
Takket være den højst kritisable embedsførelse der er foregået i Kulturministeriet, er den sørgelige status
for DG-TV`s medlemmer, intet mindre end økonomisk ruin. Disse idealister havde en helt forståelig tillid til,
at enten Kulturministeren eller Statsministeren greb ind
–
men det skete som sagt aldrig. Hvor stiller det
retsstaten i praksis. Øverst eller nederst på listen ?
Denne sag beviser, at det kan koste nærmest alt, at have tillid til den danske retsstat.
--------------------
Men ingen ønsker eller tør tilsyneladende gribe ind
–
end ikke, selv om overtrædelserne og
uretfærdighederne omkring, hvad der er foregået nærmest skriger til himlen om, at en person med agt og
magt intervenerer i sagen!
En sådan person er åbenbart ikke Statsministeren!
Hvad sagen har betydet for dem som har udført arbejde for og med DG-TV psykisk og fysisk, og hvor
økonomisk ruin er en sørgelig kendsgerning for de pågældende, som har måttet stille både hus og hjem på
højkant, bare fordi embedsmænd i Kulturministeriet og Radio & TV Nævnet definerer helt egne regler og
 REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 116: Henvendelse af 21/1-14 fra DG-TV's medlemmer vedr. kopi af brev til statsministeren
1326008_0005.png
beføjelser
–
stik imod hvad både Kulturministen og Kulturministeriets departementschef giver udtryk for, er
et kapitel for sig, som det gør for ondt, at komme nærmere ind på her.
Det virker som om systemet har låst sig om sig selv og ingen vil indrømme, at de har begået fejl
–
selv om
disse fejl er åbenbare og kun kræver at man kradser en lille smule i Kulturministeriets polerede overflade
for at afsløre dem. Ja, selv Statsministeren har slået knuder på sig selv og er endog gået direkte imod den
tilsynspligt, som hun selv har bekræftet eksistensen af over for Retsudvalget.
Det groteske i Kulturministeriets samlede ageren i sagen er nærmest grænseløs, og strækker sig lige
fra at spærre for foreningernes bevilgede penge efter anmodning fra en modparts advokat (14 sider lang
advokatadfærdsklage ligger til behandling mod vedkommende i Advokatnævnet)
–
til, under trusler fra
omtalte embedsmand om diverse repressalier - at forlange regnskab for anvendelsen af de bevilgede, men
aldrig modtagne penge - som befinder sig et eller andet sted i Kulturministeriet. Ja, end også nødvendige og
væsentlige oplysninger for at kunne aflægge regnskab, har man hindret DG-TV i at få adgang til. Hvordan i
alverden det skulle være muligt at aflægge et bare nogenlunde fornuftigt regnskab under sådanne
betingelser, ja
–
dette ville embedsmanden ikke tage stilling til
–
han skulle bare have regnskabet, og det
skulle være nu og det skulle være rigtigt!
Til slut kan det nævnes, at det omtalte tilsyn med programvirksomheden igennem hele forløbet, var et
tilsyn gennemført på den meget besynderlige baggrund, at de bevilgede penge, som skulle muliggøre at
DG-TV kunne leve op til kravene, i hele perioden forblev teoretisk og aldrig blev udbetalt. Da tilsynet blev
indledt primo 2012, mod denne nye TV-Station, gjorde DG-TV samtidig opmærksom på, at dersom der var
noget at udsætte på programvirksomheden, ville man meget gerne høre om det, så tingene straks kunne
blive bragt iorden. Dette svarede Kulturministeriet først på efter 1 år. Havde ministeriet straks gjort som
den helt nye TV-Station bad om, var fejlene omgået blevet rettet! Det forundrende er, at dette aldrig skete.
Og når DG-TV efterfølgende er blevet bebrejdet mangler i sin programvirksomhed, forekommer dette
tydeligvis at være afstedkommet af Kulturministeriets egne handlinger.
Det ligner mest af alt en fælde !
Og en sådan embedsmand sætter man til at forberede og fremlægge sager for Radio & TV-Nævnet om liv
eller død for DG-TV. At resultatet er blevet som det er
–
kan næppe undre!
-----------------------
Hvad der her er eskrevet er i idlertid ku ”toppe af is jerget”! O
oge skulle ø ske at
spørge nærmere ind til, hvad der er foregået, stiller jeg mig meget gerne til rådighed med
oplysninger, kopier af skrivelser m.m.!
Med venlig hilsen
p.v.a.
DG-TV´s medlemmer
Torben Ørskov
50545847
 REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 116: Henvendelse af 21/1-14 fra DG-TV's medlemmer vedr. kopi af brev til statsministeren
Der er vedhæftet omtalte 4 breve til Statsministeren, samt Statsministerens svar