REU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 110: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Styrket indsats for kredsretterne m.v.), fra justitsministeren

Lov om ændring af retsplejelov for Grønland(Styrket indsats for kredsretterne m.v.)§1I retsplejelov for Grønland, jf. lov nr. 305 af 30. april 2008, som ændretved lov nr. 1388 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:1.I§ 16indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:»Stk.4.Som midlertidig kredsdommer kan derudover beskikkes en fastdommer eller fuldmægtig ved de almindelige danske domstole.«.2.I§ 17, stk. 3,ændres »5« til: »8«.3.I§ 18, stk. 2,ændres »2« til: »5«.4.I§ 20, stk. 3,ændres »stk. 4 og 5« til: »stk. 4-6«.5.I§ 20indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:»Stk.6.Hjælpedommere kan i særlige tilfælde meddeles beskikkelse tilat foretage hovedforhandling.«.Stk. 6-7 bliver herefter stk. 7-8.6.I§ 20, stk. 6, 3. pkt.,som bliver stk. 7, 2. pkt., ændres »3« til: »6«.7.§ 55affattes således:Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

»§55.Kredsretterne er 1. instans for kriminalsager, jf. § 54, nr. 2, skifte-sager, jf. § 54, nr. 3, sager om umyndiggørelse og værgemål, jf. § 54, nr. 4,faderskabssager, jf. § 54, nr. 5, ægteskabs- og forældremyndighedssager,jf. § 54, nr. 6, notarialforretninger, jf. § 54, nr. 11, og søforklaringer, jf. §54, nr. 12, i det omfang sagerne ikke ved lov, landstingslov eller lands-tingsforordning er henlagt til Retten i Grønland som 1. instans.«8.I§ 57indsættes før stk. 1 som nyt stykke:»§57.Retten i Grønland er 1. instans for civile retssager, jf. § 54, nr. 1,sager om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse, jf. § 54, nr.7, sager om prøvelse af adoption uden samtykke, jf. § 54, nr. 8, sager omforbud, bevissikring ved krænkelse af immaterialrettigheder, arrest,tvangssalg og prøvelse af fogedforretninger, jf. § 54, nr. 9, registrerings-virksomhed (tinglysning), jf. § 54, nr. 10, udmeldelse af syns- og skøns-mænd uden for retsplejen, for så vidt den ikke kan foretages af rigsom-budsmanden, jf. § 54, nr. 13, optagelse af beviser, som ikke sker til brugfor en verserende sag, jf. § 54, nr. 14, og andre sager, som i medfør af lov-givningen er henlagt til domstolene, jf. § 54, nr. 15.Stk. 1-2 bliver herefter stk. 2-3.9.I§ 57, stk. 1,som bliver stk. 2, indsættes efter »behandler«: »derud-over«.10.Kapitel 22ophæves11.I§ 292, stk. 3,ændres »kredsretten på det sted, hvor den pågældendeopholder sig« til: »Retten i Grønland«.12.I§ 293, stk.2,og§ 296, stk. 2 og 3,ændres »Kredsdommeren« til:»Retten«.13.I§ 295, stk. 3, 2. pkt.,og§ 297, 1. pkt.,ændres »kredsdommeren« til:»retten«.14.I§ 747, stk. 1,ændres »hidtil« til: »tidligere«, og »2016« ændres til:»2018«.§2Loven træder i kraft den 1. juli 2014.2

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Indledning2. Gældende ret2.1. Den grønlandske retskredsstruktur2.1.1. Reformen af det grønlandske retsvæsen i 20102.1.2. Kommunalreformen fra 20092.1.3. Retskredsændringen fra 20132.2. Kredsretterne2.2.1. Kredsdommerordningen2.2.2. Midlertidig beskikkelse som kredsdommer eller hjælpedommer2.2.3. Særligt om behandlingen af visse inkassosager3. Sagsbehandlingskapaciteten ved kredsretterne3.1. Rådet for Grønlands Retsvæsens overvejelser3.2. Midler til oprettelse af en task force4. Justitsministeriets overvejelser4.1. Udnævnelse af personer med juridisk bachelor-eksamen som kreds-dommer4.2. Overførelse af en række civile sager fra kredsretterne til Retten iGrønland4.3. Øget mulighed for midlertidig beskikkelse af tidligere kredsdomme-re mv.4.4. Udvidelse af mulighederne for at anvende hjælpedommere4.5. Mulighed for midlertidig beskikkelse af danske domstolsjurister4.6. Afskaffelse af inkassoprocessen5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.7. Administrative konsekvenser for borgerne8. Miljømæssige konsekvenser9. Forholdet til EU-retten10. Hørte myndigheder mv.11. Sammenfattende skema

ringsproblemerne har bl.a. medvirket til, at der i dag ligger et meget stortantal verserende sager ved kredsretterne (sagsbunkerne), som afventerdomstolsbehandling.Med virkning fra den 1. januar 2013 er antallet af retskredse i Grønlandblevet reduceret fra 18 til 4, hvilket har til formål at skabe bedre rammerfor at kunne rekruttere velkvalificerede, fuldtidsansatte kredsdommere ogfor at skabe fagligt udviklende miljøer med høj kvalitet i sagsbehandlingenog acceptable sagsbehandlingstider.Det er imidlertid Justitsministeriets opfattelse, at der herudover er behovfor at tage en række initiativer med henblik på at afhjælpe rekrutterings-problemerne hos kredsretterne og få afviklet det meget store antal verse-rende sager, der i dag ligger hos kredsretterne (sagsbunkerne).Det må endvidere lægges til grund, at kredsdommerne reelt ikke har tid tilat behandle ret mange andre civile sager end familieretlige sager, og atkredsdommerne generelt ikke har forudsætningerne for at kunne afgøre ci-vile tvister på de mangeartede lovgivningsområder, som civilretten dækkerover, på et ønskeligt kvalitetsniveau.Lovforslaget har til formål at gennemføre en række ændringer af retspleje-loven for Grønland med henblik på at nedbringe mængden af ophobedesager ved kredsretterne og sikre, at sager ved retterne i Grønland på længe-re sigt kan behandles inden for rimelige sagsbehandlingstider og med denfornødne kvalitet.De ændringer, som foreslås gennemført, drejer sig overordnet om1) obligatorisk værneting ved Retten i Grønland for alle civile sager,bortset fra navnlig familieretlige sager, faderskabssager og skifte-sager,2) øget mulighed for midlertidig beskikkelse af kredsdommere, her-under indførelse af mulighed for midlertidig beskikkelse af danskedomstolsjurister, og3) udvidelse af mulighederne for at anvende hjælpedommere.Der er tale om initiativer, som er alle blevet anbefalet af et flertal i Rådetfor Grønlands Retsvæsen.

2. Gældende ret2.1. Den grønlandske retskredsstruktur2.1.1. Reformen af det grønlandske retsvæsen i 2010Folketinget vedtog i foråret 2008 en række lovforslag, der havde til formålat gennemføre en omfattende reform af det grønlandske retsvæsen, herun-der en ny retsplejelov for Grønland (lov nr. 305 af 30. april 2008), somtrådte i kraft den 1. januar 2010.Reformen byggede i det væsentlige på anbefalingerne fra Den Grønland-ske Retsvæsenskommission i betænkning nr. 1442/2004 om det grønland-ske retsvæsen.Baggrunden for nedsættelsen af kommissionen var navnlig, at det grøn-landske samfund siden tilblivelsen af det hidtidige lovgrundlag for retsvæ-senet havde gennemgået en markant udvikling. Samfundsforholdene varblevet mere komplicerede bl.a. i takt med, at befolkningen i stigende gradvar blevet koncentreret i byerne, og at der havde været en intensiv udvik-ling af erhvervslivet. Bl.a. disse sociale forandringer førte til, at forudsæt-ningerne for den hidtidige indretning af det grønlandske retsvæsen havdeændret sig væsentligt.Reformen sigtede således mod at gøre den grønlandske retsplejeordningmere tidssvarende og i stand til at imødekomme kravene fra det modernegrønlandske samfund. Den nye retsplejeordning blev udformet med ud-gangspunkt i reglerne i den danske retsplejelov, dog således at der i væ-sentlig grad blev taget hensyn til de særlige grønlandske forhold.Begrundelsen for, at Grønland i sin tid fik sin egen retsplejelov, var et øn-ske om at få et system, der passede til et særdeles stort geografisk områdemed en lille og meget spredt befolkning. Ønsket var også, at alle borgere,danske som grønlandske, skulle ligestilles, og at alle skulle kunne forståretshandlingerne sprogligt og indholdsmæssigt. Der blev derfor i alle dedaværende kommuner oprettet en kredsret, hvor afgørelserne skulle træffesaf personer, der tilhørte lokalsamfundet, dvs. af lægfolk.I forbindelse med reformen blev den hidtidige retskredsstruktur i Grønlandbibeholdt, således at den oprindelige opdeling i 18 retskredse fastlagt medudgangspunkt i de grønlandske kommunegrænser blev videreført.6

2.1.2. Kommunalreformen fra 2009Med landstingslov nr. 15 af 5. december 2008 om Grønlands inddeling ilandsdele og kommuner blev de hidtidige 18 kommuner i Grønland sam-menlagt til 4 nye storkommuner. Kommunesammenlægningen trådte ikraft den 1. januar 2009.2.1.3. Retskredsændringen fra 2013I forbindelse med høringen over lovforslaget bag reformen af det grøn-landske retsvæsen i 2010 oplyste Grønlands hjemmestyre (nu selvstyret)på baggrund af udtalelser fra landsdommeren i Grønland, Kredsdommer-foreningen og Politimesteren i Grønland, at disse myndigheder fandt, at enform for regionalisering af retskredsene ville være hensigtsmæssig.Justitsministeriet tilkendegav på den baggrund, at ministeriet ville anmodeRådet for Grønlands Retsvæsen (etableret som led i reformen, jf. § 742 iden grønlandske retsplejelov) om som sin første opgave at overveje, omder i lyset af de modsatrettede hensyn, der gør sig gældende, var anledningtil at gennemføre en yderligere regionalisering, som ville indebære færreretskredse. Der henvises til pkt. 5.3 i de almindelige bemærkninger til lov-forslag nr. L 34 (Folketingsåret 2007-08 (2. samling)).Rådet for Grønlands Retsvæsen fandt det efter en samlet vurdering rigtigst,at man som opfølgning på den grønlandske kommunalreform med etable-ring af 4 nye storkommuner tog skridtet fuldt ud og gennemførte en regio-nalisering også af de grønlandske kredsretter. Rådet fandt således, at derburde tages skridt til at ændre den grønlandske retsplejelov med henblik påetablering af 4 nye kredsretter svarende til de 4 grønlandske storkommu-ner.Ved lov nr. 1388 af 23. december 2012 om ændring af retsplejelov forGrønland (Ændring af retskredsene i Grønland m.v.) blev de tidligere 18retskredse i Grønland herefter erstattet af 4 nye kredse, som er fastlagt medudgangspunkt i den nuværende kommuneinddeling i Grønland.Baggrunden for ændringen var, at en reduktion af antallet af retskredse fra18 til 4 fandtes at ville indebære en faglig og kompetencemæssig styrkelseaf kredsretterne og kredsdommerne, idet der ved at samle kredsdommernei storkredse kunne skabes grundlag for at etablere et stærkt, inspirerendeog udviklende fagligt miljø blandt kredsdommerne. Retskredsreformen in-debærer således, at kredsdommerne i stedet for at sidde hver for sig i de

enkelte grønlandske byer kan sidde samlet med mulighed for at udveksleog indsamle viden og erfaring fra hinanden.Hensigten med regionaliseringen af retskredsene var således bl.a. at gøredet lettere at rekruttere velkvalificerede, fuldtidsansatte kredsdommere ogskabe høj kvalitet i sagsbehandlingen samt acceptable sagsbehandlingsti-der.Den nærmere fastlæggelse af de grønlandske retskredse fremgår af be-kendtgørelse nr. 1428 af 23. december 2012 om Grønlands inddeling iretskredse.2.2. Kredsretterne2.2.1. Kredsdommerordningen2.2.1.1.Efter § 1 i retsplejelov for Grønland er de almindelige domstolekredsretterne, Retten i Grønland, Grønlands Landsret og Højesteret.Domstolenes opgaver og kompetence er ifølge lovens § 54 at behandle1) civile retssager,2) kriminalsager,3) skiftesager,4) sager om umyndiggørelse og lavværgemål,5) faderskabssager,6) ægteskabs- og forældremyndighedssager,7) sager om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse,8) sager om prøvelse af beslutning om adoption uden samtykke,9) sager om forbud, bevissikring ved krænkelse af immaterialrettigheder,arrest, tvangssalg og prøvelse af fogedforretninger,10) registreringsvirksomhed (tinglysning),11) notarialforretninger,12) søforklaringer,13) udmeldelse af syns- og skønsmænd uden for retsplejen,for så vidt den ikke kan foretages af rigsombudsmanden,14) optagelse af beviser, som ikke sker til brug for en verserenderetssag, og15) andre sager, som i medfør af lovgivningen er henlagt tildomstolene.

Kredsretterne er første instans for alle sager, der ikke ved lov, landstings-lov eller landstingsforordning er henlagt til Retten i Grønland som førsteinstans, jf. § 55 i retsplejelov for Grønland.Retten i Grønland behandler de sager, som ved lov, landstingslov ellerlandstingsforordning er henlagt til denne domstol som første instans, jf. lo-vens § 57, stk. 1. Ifølge § 57, stk. 2, behandler Retten i Grønland endviderede sager, som i medfør af § 56 i retsplejelov for Grønland er henvist frakredsretterne. Ifølge § 56 skal kredsdommeren henvise en sag til behand-ling ved Retten i Grønland, hvis 1) sagen angår særlig vanskelige faktiskeeller retlige spørgsmål, 2) sagen er af principiel karakter, eller 3) sagen harsærlig indgribende betydning for en part (gælder dog ikke for kriminalsa-ger).Det fremgår af § 202 i retsplejelov for Grønland, at parterne i civile sagerkan aftale, at en retssag, som hører under Retten i Grønland, skal behand-les af kredsretten. Kredsretten kan dog uanset sådan en aftale henvise sa-gen til Retten i Grønland efter lovens § 56.Retten i Grønland har i medfør af § 6, stk. 1, i retsplejelov for Grønlandhovedtingsted i Nuuk. Retten kan dog i nødvendigt omfang sættes også påkredsretternes tingsteder. Retten i Grønland kan efter § 6, stk. 2, beslutte atsætte retten uden for de sædvanlige tingsteder.Grønlands Landsret behandler de sager, der er afgjort af en kredsret elleraf Retten i Grønland som første instans og kan indbringes for landsrettensom anden instans efter reglerne i retsplejelov for Grønland. Ligesom Ret-ten i Grønland har Grønlands Landsret hovedtingsted i Nuuk, men ogsålandsretten kan i nødvendigt omfang sættes på kredsretternes tingsteder, jf.§ 8, stk. 1, i retsplejelov for Grønland. Endvidere kan også GrønlandsLandsret beslutte at sætte retten uden for de sædvanlige tingsteder, hvilketfølger af § 8, stk. 2, jf. § 6, stk. 2.Højesteret behandler sager, der er afgjort af Grønlands Landsret som an-den instans og med Procesbevillingsnævnets tilladelse kan indbringes forHøjesteret som tredje instans efter reglerne i retsplejelov for Grønland.2.2.1.2.Hver kredsret består af en eller flere kredsdommere. Samme per-son kan udnævnes som kredsdommer for flere kredsretter ad gangen. Vedafgørelsen heraf skal der ud over sagsantallet lægges betydelig vægt på,om kredsens egenart og de trafikale forhold gør en sådan ordning forsvar-lig.9

Både dommeren ved Retten i Grønland og landsdommeren ved GrønlandsLandsret samt fuldmægtige ved de to domstole skal have bestået juridiskkandidateksamen. Et tilsvarende krav gælder ikke for kredsdommerne, ogden grønlandske retsplejeordning har siden indførelsen været kendetegnetved, at kredsretterne er rene lægmandsdomstole.2.2.1.3.Forud for reformen af det grønlandske retsvæsen i 2010 blev hver-vet som kredsdommer varetaget som deltidsbeskæftigelse og uden krav omsærlige uddannelsesmæssige kvalifikationer.For at sikre den væsentlige faglige styrkelse af kredsretterne, som derfandtes at være behov for, blev der imidlertid med reformen indført reglerom, at kredsdommerne skal gennemgå en særlig kredsdommeruddannelse,og at de herefter skal ansættes i faste stillinger.I overensstemmelse hermed følger det af § 12, stk. 2, i retsplejeloven forGrønland, at endelig udnævnelse som kredsdommer først kan ske, nårvedkommende efter ansættelse som kandidat til en kredsdommerstillinghar gennemgået en særlig kredsdommeruddannelse.Uddannelseskravet kan i særlige tilfælde fraviges, jf. stk. 3.Kredsdommerne skal være uberygtede og opfylde betingelserne for valgrettil kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 12, stk. 1. Ved ansættelse af kandida-ter til kredsdommerstillinger og ved udnævnelse af kredsdommere skal derud over personlige og faglige kvalifikationer lægges vægt på, om den på-gældende har kendskab til de lokale forhold i retskredsen, jf. § 12, stk. 4.Som eksempel på tilfælde, hvor der kan være grundlag for at fritage enperson helt eller delvis fra kravet om uddannelse, er i forarbejderne til § 12nævnt, at den pågældende har bestået juridisk embedseksamen. Det næv-nes samtidig, at det i praksis formentlig vil følge af kravet om lokalkend-skab i stk. 4, at det som udgangspunkt alene kommer på tale at udnævne engrønlandsksproget jurist som kredsdommer.Der henvises herved til bemærkningerne til § 12 i lovforslag nr. L 34 (Fol-ketingsåret 2007-08 (2. samling)).2.2.2. Midlertidig beskikkelse som kredsdommer eller hjælpedommer2.2.2.1.Forud for reformen indebar kredsdommerordningen, at hvervetsom kredsdommer var et borgerligt ombud, og de fleste kredsdommerehavde et andet arbejde ved siden af.10

Som anført ovenfor under pkt. 2.2.1.3 indebar reformen bl.a., at kreds-dommere nu skal gennemgå en særlig kredsdommeruddannelse og herefteransættes i faste stillinger.Der forventedes dog ved gennemførelsen af reformen, at der ville forløbenoget tid efter reformens ikrafttræden den 1. januar 2010, før der var et til-strækkeligt antal uddannede kredsdommere til, at samtlige faste kreds-dommerstillinger kunne besættes. Derfor fandtes det nødvendigt at ladehidtidige kredsdommere, der ikke ønskede ansættelse i en fast stilling,fortsætte deres kredsdommergerning i en overgangsperiode.På den baggrund findes der i § 747 i retsplejeloven for Grønland en over-gangsbestemmelse om midlertidig beskikkelse af personer, som forud forden 1. januar 2010 virkede som kredsdommere, og som i øvrigt er uberyg-tede og opfylder betingelserne for valgret til kommunalbestyrelsen.I sin oprindelige form indebar bestemmelsen, at personer, som forud forikrafttrædelsen af den nye retsplejelov for Grønland den 1. januar 2010havde virket som kredsdommere, kunne beskikkes som midlertidigekredsdommere i indtil 3 år fra ikrafttrædelsesdatoen.Samtidig med retskredsændringen i 2013 blev overgangsordningen for-længet, således at den nu løber til den 1. januar 2016. Bestemmelsen giverfortsat kun mulighed for midlertidig beskikkelse af personer, der virkedesom kredsdommere op til overgangsordningens ikrafttræden den 1. januar2010.Baggrunden for forlængelsen var, at det har vist sig meget vanskeligt atrekruttere faste kredsdommere, som har gennemgået den særlige kreds-dommeruddannelse. Herom henvises nærmere til pkt. 3 nedenfor.2.2.2.2.Ud over denne særlige overgangsordning findes der i retsplejelo-ven for Grønland også en række almindelige bestemmelser om beskikkelseaf midlertidige kredsdommere.Udnævnte kredsdommere og fuldmægtige ved Retten i Grønland kan såle-des i medfør af lovens § 16, stk. 2, beskikkes som midlertidige kredsdom-mere, ligesom en kandidat til en kredsdommerstilling kan beskikkes sommidlertidig kredsdommer, når den pågældende har gennemgået en grund-læggende del af kredsdommeruddannelsen, eller når vedkommende er ble-vet fritaget for kredsdommeruddannelsen, jf. § 16, stk. 3.

Midlertidig beskikkelse som kredsdommer kan i medfør af § 17, stk. 1,meddeles, når det er nødvendigt ved ledighed i en stilling eller ved en fastkredsdommers forfald. Den midlertidige beskikkelse bortfalder, når denledige stilling besættes, eller forfaldsgrunden ophører med at bestå, jf. §17, stk. 4, og en stilling som kredsdommer kan i intet tilfælde holdes mid-lertidigt besat i mere end 5 år, jf. § 17, stk. 3.Herudover kan der meddeles beskikkelse som yderligere kredsdommer veden kredsret, når kredsrettens forhold tilsiger det, eller når uddannelses-mæssige hensyn taler for det, jf. § 18, stk. 1. Denne bestemmelse giver så-ledes bl.a. mulighed for midlertidigt at beskikke yderligere en kredsdom-mer, hvis arbejdsmængden ved en kredsret tilsiger det. Midlertidig beskik-kelse som yderligere kredsdommer kan i intet tilfælde meddeles ud over ettidsrum af 2 år, jf. § 18, stk. 2.Herudover findes der også i lovens § 20 en bestemmelse om midlertidigbeskikkelse som hjælpedommer. Det følger af denne bestemmelse, at derkan ske midlertidig beskikkelse som hjælpedommer, når det er nødvendigtved ledighed i en stilling eller ved en kredsdommers forfald, og det ikkehar været muligt at beskikke en midlertidig kredsdommer.Mens der for både udnævnte og midlertidige kredsdommere gælder et ud-dannelseskrav (som der dog kan dispenseres fra), gælder der for hjælpe-dommerne ingen uddannelseskrav.Muligheden for at beskikke hjælpedommere hænger sammen med de ud-dannelseskrav, som gælder for kredsdommerne. Det følger således af for-arbejderne til § 20, at det på grund af uddannelseskravene kan frygtes, atkredsdommerstillinger i visse perioder kan være ubesatte, og for at sikre,at visse mindre sager eller hastende sager i sådanne tilfælde alligevel kanblive behandlet, giver bestemmelsen hjemmel til at beskikke hjælpedom-mere.Det fremgår af forarbejderne, at en meget væsentlig personlig og fagligkvalifikation for en hjælpedommer består i, at den pågældende både for-står, taler og skriver grønlandsk og dansk. Det er endvidere forudsat, at derherudover vil blive lagt vægt på et eventuelt forudgående kendskab til rets-systemet, eksempelvis som følge af tidligere funktion som kredsdommer,domsmand eller retssekretær.

Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til § 20 i lovforslagnr. L 34 (Folketingsåret 2007-08 (2. samling)).§ 20, stk. 4 og 5, i retsplejelov for Grønland indeholder en nærmere opreg-ning af de sager, som en hjælpedommer navnlig kan beskikkes til at be-handle. Kendetegnende for de pågældende sagstyper er, at der er tale ommindre, ukomplicerede sager eller sager af hastende karakter.Ifølge § 20, stk. 4, kan hjælpedommere navnlig meddeles beskikkelse til atbehandle faderskabssager, skiftesager og notarialforretninger.Hjælpedommere, der har gennemgået et undervisningsmodul om krimi-nalprocessuelle tvangsindgreb under kredsdommeruddannelsen, kan end-videre ifølge § 20, stk. 5, meddeles beskikkelse til bl.a. at behandle- spørgsmål om beskikkelse af en forsvarer, udenretlig rådgiver ellerstedlig medhjælper,- spørgsmål om beskikkelse af en bisidder til forurettede,- spørgsmål om tilbageholdelse,- spørgsmål om tvangsindgreb i meddelelseshemmeligheden, obser-vation, legemsindgreb og ransagning, og- spørgsmål om andre tvangsindgreb under efterforskning.Beskikkelse som hjælpedommer ved den samme kredsret kan ifølge § 20,stk. 6, højst ske for 3 år i alt.2.2.3. Særligt om behandlingen af visse inkassosagerAfsnit VIII i retsplejelov for Grønland indeholder bestemmelser omtvangsfuldbyrdelse.Herunder følger det af lovens § 597, stk. 1, at opgaven med at fuldbyrdecivile pengekrav i en lang række tilfælde påhviler kredsretterne. Det gæl-der bl.a. tvangsfuldbyrdelse, som sker på grundlag af domme afsagt afdomstolene i Grønland, jf. § 598, stk. 1, nr. 1, i retsplejeloven for Grøn-land.I lovens kapitel 22 om behandling af inkassosager findes bestemmelser omen særligt smidig behandling af retssager om pengekrav, hvor sagsøgermed henblik på tvangsfuldbyrdelse i stævningen angiver, at det ikke for-ventes, at sagsøgte har indsigelser mod kravet eller vil gøre modkrav gæl-dende.13

Denne særlige inkassoproces omfatter således alle ikke-tvistige sager ominddrivelse af pengekrav, hvor kreditor ønsker tvangsfuldbyrdelse i umid-delbart forlængelse af domsafsigelsen. Disse sager omfatter altså både encivil retssag og i umiddelbar forlængelse af domsafsigelsen en fuldbyrdel-se af dommen som beskrevet nedenfor.Det følger af § 264 i retsplejeloven for Grønland, at sådanne sager anlæg-ges ved indlevering af stævning til en kredsret, hvor sagsøgte har værne-ting.Efter lovens § 265, stk. 1, forkyndes stævningen for sagsøgte. Samtidigmed forkyndelsen skal der udleveres en svarskriftblanket og en vejledningom, hvad sagsøgte inden for en angiven frist skal foretage sig for at vare-tage sine interesser i sagen.Ved forkyndelsen tilsiges sagsøgte til at møde, i almindelighed personligt,i fogedretten (medmindre fogedforretning skal afvises efter den såkaldte”fredningsregel”), og det pålægges sagsøgte at indlevere et svarskrift indenen af retten fastsat frist, jf. § 265, stk. 2.Hvis sagsøgte ikke inden fristens udløb indleverer svarskrift til retten, af-siger kredsretten i medfør af § 266, stk. 1, 1. pkt., udeblivelsesdom i over-ensstemmelse med sagsøgerens påstand, i det omfang denne findes be-grundet ved det, der er anført i stævningen. Skønnes sagsøgte ude af standtil på fyldestgørende måde at formulere sig skriftligt i sagen, indkaldessagsøgte til et mundtligt forberedende møde, jf. § 266, stk. 1, 2. pkt.Hvis kredsretten afsiger udeblivelsesdom, sender retten en udskrift afdommen til parterne. Det samme gælder, hvis retten afsiger erkendelses-dom på et forberedende møde som nævnt i § 266, stk. 1, 2. pkt.Sagsøgers krav kan herefter tvangsfuldbyrdes uden særskilt anmodningherom, og dommen kan fuldbyrdes straks, medmindre andet er bestemt idommen. Dette følger af § 266, stk. 2.Hvis kredsretten ikke afsiger udeblivelsesdom eller erkendelsesdom, skerden videre behandling af sagen ved retten efter de almindelige regler ombehandling af civile sager, jf. § 266, stk. 3.En stævning, som fører til dom efter den ovenfor beskrevne inkassoproce-dure, sidestilles i medfør af § 267 med en anmodning om tvangsfuldbyr-delse ved fastlæggelse af rækkefølgen mellem flere udlæg.

3. Sagsbehandlingskapaciteten ved kredsretterne3.1. Rådet for Grønlands Retsvæsens overvejelserSom det fremgår ovenfor under pkt. 2.1.3, blev retskredsstrukturen i Grøn-land ændret med virkning fra den 1. januar 2013, således at de tidligere 18retskredse blev erstattet af 4 nye retskredse, som er fastlagt med udgangs-punkt i de nuværende grønlandske kommunegrænser.I et høringssvar vedrørende lovforslaget bag retskredsændringen anførteGrønlands Landsret og Retten i Grønland bl.a., at der er betydelige vanske-ligheder med at kunne rekruttere det nødvendige antal faste kredsdomme-re, der har gennemgået den særlige kredsdommeruddannelse, idet kredsenaf potentielle kredsdommere er meget lille og har en ugunstig profil.På baggrund af høringssvaret anmodede Justitsministeriet herefter Rådetfor Grønlands Retsvæsen om, at det i lyset af erfaringerne med den nyeretskredsstruktur overvejedes, om de nævnte rekrutteringsproblemer efterrådets opfattelse måtte give anledning til yderligere initiativer, og hvilkeinitiativer der i givet fald kunne peges på.Rådet for Grønlands Retsvæsen har på den baggrund overvejet spørgsmå-let nærmere. Rådet har i den forbindelse tilkendegivet, at problemerne vedkredsretterne i Grønland kan opdeles i to led:a) problemer med løbende behandling af sagerne, som de modtages,b) problemer med bekæmpelse af sagsbunker.Det fremgår, at der ligger et meget stort antal verserende sager ved kreds-retterne, og at kredsdommerne reelt ikke har tid til at behandle ret mangeandre civile sager end familieretlige sager, ligesom kredsdommerne ikkehar forudsætningerne for at kunne afgøre civile tvister på de mangeartedelovgivningsområder, som civilretten dækker over, på et ønskeligt kvali-tetsniveau.15

Rådet har på den baggrund fremsat en række anbefalinger, som vil kunnemedvirke til på kortere eller længere sigt at stabilisere og nedbringe sags-bunker og sagsbehandlingstider ved kredsretterne.Herunder har rådet anbefalet, at det sikres, at personer med juridisk bache-lor-eksamen gennem en dispensation fra uddannelseskravet i § 12, stk. 2, iretsplejeloven for Grønland kan udnævnes som kredsdommer, forudsat atden pågældende i øvrigt opfylder betingelserne herfor (pkt. 4.1 nedenfor).Herudover har rådet fremsat anbefalinger om gennemførelsen af fire tiltag,som kræver ændringer af retsplejeloven for Grønland. Det drejer sig om1) obligatorisk værneting ved Retten i Grønland for alle civile sager,bortset fra navnlig familieretlige sager, faderskabssager og skifte-sager (pkt. 4.2 nedenfor),2) øget mulighed for midlertidig beskikkelse af tidligere kredsdom-mere mv. (pkt. 4.3 nedenfor),3) udvidelse af mulighederne for at anvende hjælpedommere (pkt.4.4 nedenfor) og4) oprettelse af en task force bestående af bl.a. danske domstolsjuri-ster, der skal bistå med at nedbringe sagsbunkerne ved kredsretter-ne (pkt. 3.2 og 4.5 nedenfor).3.2. Midler til oprettelse af en task forceI november 2013 blev det i overensstemmelse med anbefaling nr. 4 beslut-tet at afsætte 20 mio. kr. til oprettelse af en task force bestående af bl.a.danske domstolsjurister med henblik på at nedbringe mængden af civilesager og kriminalsager ved kredsretterne i Grønland til et niveau, hvor sa-gerne kan behandles inden for en rimelig frist.Det findes således nødvendigt at yde kredsretterne bistand i form af bl.a.hjælp fra medarbejdere og domstolsjurister fra de danske byretter, og dettevil kunne ske ved oprettelsen af en task force, der sendes til Grønland for iintensive forløb målrettet at behandle på forhånd udvalgte sager, der egnersig til behandling af danske jurister uden forudgående kendskab til lokaleforhold og til det grønlandske sprog.Der er afsat 5 mio. kr. i 2014, 8 mio. kr. i 2015 og 7 mio. kr. i 2016 tildenne ekstraordinære indsats.

En forudsætning for oprettelsen af den pågældende task force er, at danskedomstolsjurister i henhold til retsplejeloven for Grønland kan beskikkessom midlertidige kredsdommere (pkt. 4.5 nedenfor).4. Justitsministeriets overvejelserSom det fremgår ovenfor under pkt. 3, er der et påtrængende behov for atstabilisere og nedbringe sagsbunker og sagsbehandlingstider ved kredsret-terne i Grønland.Justitsministeriet finder det nødvendigt, at der nu iværksættes en række ef-fektive tiltag med henblik på at nedbringe mængden af ophobede sager vedkredsretterne og med henblik på at sikre, at sager ved retterne i Grønlandpå længere sigt kan behandles inden for rimelige sagsbehandlingstider ogmed den fornødne kvalitet.Justitsministeriet kan på den baggrund tilslutte sig anbefalingerne fra Rå-det for Grønlands Retsvæsen. Med lovforslaget lægges således op til at fo-retage de ændringer af retsplejeloven for Grønland, som er nødvendige for,at rådets anbefalinger kan gennemføres.I den forbindelse lægges der med forslaget op til at skabe den fornødnehjemmel i retsplejeloven for Grønland til, at danske domstolsjurister kanbeskikkes som midlertidige kredsdommere ved de grønlandske kredsretter.

4.1. Udnævnelse af personer med juridisk bachelor-eksamen som kreds-dommerDommeren ved Retten i Grønland har oplyst, at der i det grønlandske sam-fund i vid udstrækning er praksis for at ansætte bachelorer og ikke (kun)kandidater i fuldmægtigstillinger.Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at en juridisk bachelor-eksamen efter omstændighederne vil kunne træde i stedet for den særligekredsdommeruddannelse.Endelig udnævnelse som kredsdommer kan som udgangspunkt først ske,når vedkommende efter ansættelse som kandidat til en kredsdommerstil-ling har gennemgået en særlig kredsdommeruddannelse, jf. pkt. 2.2.1.3.

Kravet om den særlige kredsdommeruddannelse kan dog i særlige tilfældefraviges, eksempelvis hvis den pågældende har bestået juridisk embedsek-samen.Der er ikke efter § 12, stk. 2, i retsplejeloven for Grønland eller i forarbej-derne hertil noget til hinder for, at en person med en juridisk bachelor-eksamen gennem en dispensation fra uddannelseskravet udnævnes somkredsdommer. Det afgørende er således, om den pågældende gennem sinuddannelse må antages at have opnået juridiske kvalifikationer, som svarertil uddannelseskravet for en kredsdommer.Det forudsættes herefter med forslaget, at en person med en juridisk bache-lor-eksamen efter en konkret vurdering vil kunne udnævnes som kreds-dommer, hvis den pågældende er blevet fritaget for kredsdommeruddan-nelseskravet, og vedkommende i øvrigt opfylder betingelserne for at bliveudnævnt som kredsdommer.Kravet om, at der ved udnævnelse af kredsdommere bl.a. skal lægges vægtpå, om den pågældende har kendskab til de lokale forhold i retskredsen, vilformentlig føre til, at alene grønlandsksprogede personer vil kunne kommei betragtning som kredsdommer med en bachelor i jura.4.2. Overførelse af en række civile sager fra kredsretterne til Retten iGrønlandSom anført ovenfor finder Justitsministeriet det nødvendigt at sikre, atmængden af ophobede sager ved kredsretterne nedbringes, og at sager vedretterne i Grønland på længere sigt kan behandles inden for rimelige sags-behandlingstider og med den fornødne kvalitet.Det foreslås på den baggrund, at en række af domstolenes opgaver ogkompetencer, jf. § 54 i retsplejelov for Grønland, som i dag henhører un-der kredsretterne i 1. instans, fremover vil skulle varetages af Retten iGrønland i 1. instans.De sager, som foreslås bibeholdt ved kredsretterne, er- kriminalsager, jf. § 54, nr. 2,- skiftesager, jf. § 54, nr. 3,- sager om umyndiggørelse og værgemål, jf. § 54, nr. 4,- faderskabssager, jf. § 54, nr. 5,- ægteskabs- og forældremyndighedssager, jf. § 54, nr. 6,- notarialforretninger, jf. § 54, nr. 11,- søforklaringer, jf. § 54, nr. 12.18

De sager, som foreslås overført fra kredsretterne til Retten i Grønland, er- civile retssager, jf. § 54, nr. 1,- sager om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse, jf. §54, nr. 7,- sager om prøvelse af adoption uden samtykke, jf. § 54, nr. 8,- sager om forbud, bevissikring ved krænkelse af immaterialrettighe-der, arrest, tvangssalg og prøvelse af fogedforretninger, jf. § 54, nr.9,- registreringsvirksomhed (tinglysning), jf. § 54, nr. 10,- udmeldelse af syns- og skønsmænd uden for retsplejen, for så vidtden ikke kan foretages af rigsombudsmanden, jf. § 54, nr. 13,- optagelse af beviser, som ikke sker til brug for en verserende sag,jf. § 54, nr. 14, og- andre sager, som i medfør af lovgivningen er henlagt til domstole-ne, jf. § 54, nr. 15.Forslaget er udtryk for en afvejning mellem flere modsatrettede hensyn.Den grønlandske retsplejeordning har traditionelt været kendetegnet ved etnærhedsprincip, som sikrer, at borgerne i Grønland så vidt muligt har enlet og tilgængelig adgang til domstolene. De særlige geografiske forholdindebærer, at nærhedsprincippet får en særlig betydning med henblik på atsøge at undgå, at borgerne skal rejse uforholdsmæssigt langt for at få ad-gang til domstolene. Samtidig er det med de store afstande mv. ikke muligtfuldt ud at gennemføre et nærhedsprincip overalt i Grønland.Justitsministeriet finder, at nærhedsprincippet i videst mulige omfang børopretholdes med henblik på fortsat at sikre borgerne en let adgang til dom-stolene. Samtidig oplever retsvæsenet i Grønland med den nuværende ord-ning betydelige rekrutterings- og fastholdelsesproblemer, når det gælderpersonalet i kredsretterne, herunder kredsdommerne. Hertil kommer, at detgrønlandske samfund har været igennem og fortsat står midt i en rivendeudvikling, som har nødvendiggjort en mere omfattende og kompliceretlovgivning, hvilket selvsagt stiller større krav til det grønlandske retsvæsenfor fortsat at sikre borgerne en hurtig og kompetent domstolsbehandling pået højt fagligt niveau.Som anført ovenfor under pkt. 3.1 har Rådet for Grønlands Retsvæsen op-lyst, at der ligger et meget stort antal verserende, ubehandlede sager vedkredsretterne, og at kredsdommerne reelt ikke har tid til at behandle retmange andre civile sager end familieretlige sager, ligesom kredsdommerne19

ikke har forudsætningerne for at kunne afgøre civile tvister på de mangear-tede lovgivningsområder, som civilretten dækker over, på et ønskeligt kva-litetsniveau.Efter en samlet afvejning kan Justitsministeriet herefter tilslutte sig anbefa-lingen fra Rådet for Grønlands Retsvæsens flertal om, at alle civile sager,bortset fra navnlig familieretlige sager, faderskabssager og skiftesager,fremover behandles af Retten i Grønland i 1. instans.Forslaget indebærer ikke alene, at fremtidige sager vil skulle anlægges vedRetten i Grønland. Det indebærer også, at de verserende, ubehandlede sa-ger, som i dag ligger ved kredsretterne (sagsbunkerne), og som er omfattetaf Retten i Grønlands fremtidige stedlige kompetence, skal overflyttes tilog behandles af Retten i Grønland. Det gælder dog kun for sager, som ikkehar været undergivet nogen form for realitetsbehandling ved kredsretterne.Sager, som ved ikrafttrædelsen allerede har været undergivet realitetsbe-handling ved kredsretterne, vil således skulle færdigbehandles her, ogsåselv om sager af den pågældende karakter i øvrigt vil falde ind under Ret-ten i Grønlands fremtidige stedlige kompetence.Justitsministeriet bemærker, at dommeren ved Retten i Grønland har til-sluttet sig forslaget og tilkendegivet, at Retten i Grønland har kapacitet tilat påtage sig behandlingen af disse sager, idet der dog i den forbindelsesamtidig henvises til pkt. 4.5 nedenfor.Kredsretternes opgaver vil herefter først og fremmest bestå i at behandlekriminalsager, familieretlige sager, faderskabssager og skiftesager i 1. in-stans.Kredsretterne vil fortsat skulle henvise særligt vanskelige, principielle ellerindgribende sager til Retten i Grønland efter reglerne i § 56 i retsplejelovfor Grønland, som foreslås opretholdt uændret.En sådan fordeling af opgaverne mellem kredsretterne og Retten i Grøn-land vil efter Justitsministeriets opfattelse medvirke til på sigt at sikre, atsagerne kan behandles med den fornødne faglige kvalitet inden for rimeli-ge sagsbehandlingstider.Efter Justitsministeriets opfattelse vil nærhedsprincippet i tilstrækkeliggrad kunne tilgodeses ved om nødvendigt at sætte Retten i Grønland påkredsretternes tingsteder, jf. § 6, stk. 1, i retsplejelov for Grønland, lige-som den forøgede anvendelse af fjernkommunikation i form af videokon-ferenceudstyr mv., som der blev lagt op til i forbindelse med reformen af20

det grønlandske retsvæsen i 2010, også i væsentlig grad kan bidrage til atsikre en hensigtsmæssig og fleksibel domstolsbehandling, hvor der tageshensyn til de særlige geografiske forhold i Grønland som følge af de storeafstande, rejsetider mv.I den forbindelse bemærker Justitsministeriet endvidere, at Rådet for Grøn-lands Retsvæsen har oplyst, at hovedparten af alle civile sager i Grønlandanlægges ved den kredsret, der – ligesom Retten i Grønland – har hoved-tingsted i Nuuk.For hovedparten af de omfattede sager vil forslaget således ikke have no-gen betydning i relation til nærhedsprincippet.Det bemærkes i øvrigt, at parterne i civile sager efter reglen i § 202 i rets-plejelov for Grønland fortsat vil kunne aftale, at en retssag, som hører un-der Retten i Grønland, skal behandles af kredsretten.4.3. Øget mulighed for midlertidig beskikkelse af tidligere kredsdommeremv.Med lovforslaget lægges endvidere op til en vis udvidelse af overgangs-ordningen i § 747 i retsplejeloven for Grønland, som giver mulighed formidlertidig beskikkelse af personer, der tidligere har virket som kreds-dommere, indtil den 1. januar 2016.Som anført ovenfor under pkt. 2.2.2.1 giver bestemmelsen kun mulighedfor midlertidig beskikkelse af personer, der virkede som kredsdommere optil overgangsordningens ikrafttræden den 1. januar 2010.Forslaget indebærer, at der fremover åbnes for midlertidig beskikkelse afpersoner, som tidligere har virket som kredsdommere, uanset at de pågæl-dende ikke virkede som kredsdommere i tiden op til den 1. januar 2010.Samtidig foreslås overgangsordningen forlænget med yderligere 2 år fremtil den 1. januar 2018.Forslagene er i overensstemmelse med anbefalingerne fra Rådet for Grøn-lands Retsvæsen.Justitsministeriet bemærker, at det som hidtil vil være dommeren ved Ret-ten i Grønland, som har kompetencen til at meddele beskikkelse som mid-lertidig kredsdommer efter overgangsordningen. Det forudsættes med denforeslåede udvidelse af ordningen, at dommeren ved Retten i Grønland in-den en midlertidig beskikkelse af en tidligere kredsdommer påser, at den21

pågældende har eller gennem den fornødne uddannelse får kvalifikationersvarende til de personer, der i dag virker som midlertidige kredsdommere imedfør af ordningen.Forslaget skal ses i lyset af, at det fortsat er meget vanskeligt at rekrutterefaste kredsdommere, som har gennemgået den særlige kredsdommerud-dannelse, jf. ovenfor under pkt. 3.1.Beskikkelse som midlertidig kredsdommer efter ordningen vil som hidtilforudsætte, at den pågældende er uberygtet og opfylder betingelserne forvalgret til kommunalbestyrelsen.Samtidig med udvidelsen af overgangsordningen foreslås det at ændre deabsolutte frister for, hvor længe en person kan være beskikket som midler-tidig kredsdommer. Det foreslås således, at fristen for, hvor længe en stil-ling som kredsdommer kan holdes midlertidigt besat, jf. § 17, stk. 3, i rets-plejelov for Grønland, udvides fra 5 til 8 år.Det foreslås endvidere, at fristen for, hvor længe en person kan være mid-lertidigt beskikket som yderligere kredsdommer ved en kredsret, jf. lovens§ 18, stk. 2, udvides fra 2 til 5 år.Med de foreslåede udvidelser vil en person, som i henhold til overgangs-ordningen i § 747 har været beskikket som midlertidig kredsdommer sidenikrafttrædelsen den 1. januar 2010, kunne fortsætte sit virke som midlerti-dig kredsdommer frem til den 1. januar 2018.Endvidere vil en person, som på grund af arbejdsmængden ved en kredsreter midlertidigt beskikket som yderligere kredsdommer ved kredsretten,kunne fortsætte sit virke i 5 år (mod i dag 2 år) med henblik på at stabilise-re og nedbringe sagsbunker og sagsbehandlingstider ved kredsretten.Herved åbnes mulighed for, at kredsretten kan beholde en (nu) erfarenmidlertidig kredsdommer i yderligere 3 år. Justitsministeriet finder, atdenne mulighed i reglen vil være mere hensigtsmæssig end at beskikke enny og mindre erfaren midlertidig kredsdommer som erstatning for den er-farne.Justitsministeriet finder det i lyset af det meget store antal verserende sa-ger, som i dag ligger ved kredsretterne, nødvendigt at udvide de eksiste-rende muligheder for at anvende midlertidige kredsdommere. Samtidigfastholdes de nugældende bestemmelser om, at en midlertidig beskikkelsebl.a. bortfalder, når der udnævnes en fastansat, uddannet kredsdommer, jf.§ 17, stk. 4, og § 747, stk. 2, i retsplejeloven for Grønland.22

De foreslåede fristudvidelser er i overensstemmelse med anbefalingernefra Rådet for Grønlands Retsvæsen.4.4. Udvidelse af mulighederne for at anvende hjælpedommereAnvendelsen af midlertidige hjælpedommere er navnlig af stor betydningfor de faste kredsdommere, som har behov for aflastning i perioder, hvorder ved den pågældende kredsret er ubesatte stillinger, og det ikke har væ-ret muligt at beskikke en midlertidig kredsdommer.Muligheden for at beskikke midlertidige hjælpedommere har således tilformål at sikre, at visse mindre sager eller sager af hastende karakter også isådanne situationer kan blive behandlet.Det foreslås, at fristen for, hvor længe en person kan være beskikket sommidlertidig hjælpedommer ved den samme kredsret, jf. § 20, stk. 6 i rets-plejelov for Grønland, udvides fra 3 til 6 år. Forslaget hænger sammenmed de foreslåede udvidelser af fristerne for, hvor længe en person kanvære beskikket som midlertidig kredsdommer, jf. ovenfor under pkt. 4.3.Herved åbnes mulighed for, at kredsretten efter 3 års forløb kan beholde en(nu) erfaren hjælpedommer i yderligere 3 år. Justitsministeriet finder, atdenne mulighed i reglen vil være mere hensigtsmæssig end at beskikke enny og mindre erfaren hjælpedommer som erstatning for den erfarne. Sam-tidig fastholdes den nugældende bestemmelse om, at en midlertidig be-skikkelse som hjælpedommer bl.a. bortfalder, når der udnævnes en fastan-sat, uddannet kredsdommer eller beskikkes en midlertidig kredsdommer,jf. § 20, stk. 7 (fremover stk. 8) i retsplejeloven for Grønland.Det foreslås endvidere, at hjælpedommere i særlige tilfælde skal kunne be-skikkes til at foretage hovedforhandlinger. Det forudsættes i den forbindel-se, at beskikkelse til at foretage hovedforhandlinger alene vil kunne kom-me på tale for erfarne hjælpedommere, ligesom det forudsættes, at mulig-heden alene vil kunne anvendes i mindre, ukomplicerede sager.Det vil som hidtil være dommeren ved Retten i Grønland, som nærmerefastsætter, hvilke sager en hjælpedommer kan behandle. Det vil fortsat væ-re en meget væsentlig personlig og faglig kvalifikation for en hjælpedom-mer, at den pågældende både forstår, taler og skriver grønlandsk og dansk,ligesom der herudover fortsat vil skulle lægges vægt på et eventuelt forud-gående kendskab til retssystemet, eksempelvis som følge af tidligere funk-tion som kredsdommer, domsmand eller retssekretær.

Justitsministeriet bemærker, at de foreslåede udvidelser af mulighedernefor at anvende hjælpedommere er i overensstemmelse med anbefalingernefra Rådet for Grønlands Retsvæsen.4.5. Mulighed for midlertidig beskikkelse af danske domstolsjuristerSom anført ovenfor under pkt. 3.2 er der afsat i alt 20 mio. kr. til oprettelseaf en task force bestående af bl.a. danske domstolsjurister, som skal be-skikkes som midlertidige kredsdommere og medvirke til at nedbringesagsbunkerne ved kredsretterne i Grønland.Som det fremgår ovenfor under pkt. 2.2.2.2, giver de almindelige bestem-melser om beskikkelse af midlertidige kredsdommere i retsplejeloven forGrønland i dag kun mulighed for at beskikke en udnævnt kredsdommer el-ler en fuldmægtig ved retten i Grønland (§ 16, stk. 2) eller en kandidat tilen kredsdommerstilling, når den pågældende har gennemgået en grund-læggende del af kredsdommeruddannelsen, eller når vedkommende er fri-taget for uddannelseskravet (§ 16, stk. 3).På den baggrund lægges der med lovforslaget op til en ændring af retsple-jeloven for Grønland, som indebærer, at faste dommere eller fuldmægtigeved de almindelige danske domstole fremover også vil kunne beskikkessom midlertidige kredsdommere.Med den foreslåede ændring vil der bl.a. blive skabt det fornødne hjem-melsgrundlag for, at danske domstolsjurister kan sendes til Grønland for iintensive forløb målrettet at behandle på forhånd udvalgte sager, der egnersig til behandling af danske jurister uden forudgående kendskab til lokaleforhold og til det grønlandske sprog.Også dette forslag er i overensstemmelse med anbefalingerne fra Rådet forGrønlands Retsvæsen.4.6. Afskaffelse af inkassoprocessenForslaget om at overføre en række civile sager fra kredsretterne til Retten iGrønland, jf. pkt. 4.2 ovenfor, rejser særligt spørgsmål om grundlaget forat opretholde den særlige inkassoproces i kapitel 22 i retsplejelov forGrønland.Som anført ovenfor under pkt. 2.2.3 omfatter inkassoprocessen både en ci-vil retssag og i umiddelbar forlængelse af domsafsigelsen en fuldbyrdelse24

af dommen. Inkassoprocessen omfatter således alle ikke-tvistige sager ominddrivelse af pengekrav, hvor kreditor ønsker tvangsfuldbyrdelse i umid-delbart forlængelse af domsafsigelsen.Denne proces forudsætter, at det er den samme domstol, der både behand-ler og afsiger dom i retssagen og herefter forestår tvangsfuldbyrdelsen afpengekravet på grundlag af dommen.Forslaget om at overføre de civile retssager fra kredsretterne til Retten iGrønland indebærer imidlertid, at forudsætningen for den særlige inkasso-proces bortfalder, idet det fremover vil være Retten i Grønland, der skalbehandle og afsige dom i den civile retssag om pengekravet, mens det fort-sat vil være kredsretterne, der herefter skal fuldbyrde pengekravet pågrundlag af dommen.Det er derfor Justitsministeriets opfattelse, at reglerne om den særlige in-kassoproces i retsplejelovens kapitel 22 ikke kan opretholdes.Som en konsekvens af forslaget om at overføre de civile retssager frakredsretterne til Retten i Grønland foreslås det derfor samtidig at ophævereglerne i kapitel 22.De sager, som i dag afgøres efter den særlige inkassoproces, vil såledesfremover skulle afgøres efter de almindelige regler om behandlingen af ci-vile sager, herunder om tvangsfuldbyrdelse. Dette indebærer, at sagerne vilskulle behandles efter reglerne i kapitel 18-19 i retsplejelov for Grønland.Der vil efterfølgende kunne ske tvangsfuldbyrdelse på grundlag af en af-sagt dom i henhold til reglerne i lovens kapitel 47. I så fald vil der skulleindgives anmodning herom til fogeden i den kompetente retskreds, jf. §601, stk. 1.

…8. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.9. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.10. Hørte myndigheder, organisationer mv.Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndighe-der, organisationer mv.:Advokatrådet, Danske Advokater, Den Danske Dommerforening, Direkto-ratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolssty-relsen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Forsvarerforeningen i Grøn-land, Grønlands Landsret, Grønlands Politiforening, HK LandsklubbenDanmarks Domstole, Institut for Menneskerettigheder, Kredsdommerfor-eningen, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet i Dan-mark, Politimesteren i Grønland, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsi-denten for Østre Landsret, Retspolitisk Forening, Retten i Grønland, Rigs-advokaten og Rigspolitiet.

Til nr. 1Forslaget indebærer, at faste dommere eller fuldmægtige ved de almindeli-ge danske domstole fremover vil kunne beskikkes som midlertidige kreds-dommere.Herved vil der bl.a. blive skabt det fornødne hjemmelsgrundlag for, at dan-ske domstolsjurister kan sendes til Grønland for i intensive forløb målrettetat behandle på forhånd udvalgte sager, der egner sig til behandling af dan-ske domstolsjurister uden forudgående kendskab til lokale forhold og tildet grønlandske sprog.Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke heri ligger en forudsætningom, at muligheden for midlertidig beskikkelse af danske domstolsjuristerskal være begrænset til sådanne forløb.Der henvises i øvrigt til pkt. 4.5 i de almindelige bemærkninger til lovfor-slaget.

Til nr. 4Forslaget er en konsekvens som følge af forslaget om at indsætte et nytstykke efter § 20, stk. 5, i retsplejelov for Grønland, jf. lovforslagets § 1,nr. 5, som indeholder forslag om, at hjælpedommere i særlige tilfælde skalkunne meddeles beskikkelse til at foretage hovedforhandling i kriminalsa-ger. Forslaget indebærer, at det som hidtil vil være dommeren ved Retten iGrønland, som nærmere fastsætter, hvilke sager en hjælpedommer kan be-handle.Der henvises i øvrigt til pkt. 4.4 i de almindelige bemærkninger til lovfor-slaget.

Til nr. 5Med den foreslåede bestemmelse vil hjælpedommere i særlige tilfældekunne meddeles beskikkelse til at foretage hovedforhandlinger.Det forudsættes med forslaget, at beskikkelse til at foretage hovedforhand-linger alene vil kunne komme på tale for erfarne hjælpedommere, ligesomdet forudsættes, at muligheden alene vil kunne anvendes i mindre, ukom-plicerede sager.Det vil fortsat være en meget væsentlig personlig og faglig kvalifikationfor en hjælpedommer, at den pågældende både forstår, taler og skrivergrønlandsk og dansk, ligesom der herudover fortsat vil skulle lægges vægtpå et eventuelt forudgående kendskab til retssystemet, eksempelvis somfølge af tidligere funktion som kredsdommer, domsmand eller retssekre-tær.

Til nr. 7Formålet med forslaget er at gennemføre en ændring af kredsretternesstedlige kompetence, sådan som denne er fastsat i retsplejelov for Grøn-land. Med den foreslåede ændring vil kredsretterne fremover være 1. in-stans for kriminalsager, jf. § 54, nr. 2, skiftesager, jf. § 54, nr. 3, sager omumyndiggørelse og værgemål, jf. § 54, nr. 4, faderskabssager, jf. § 54, nr.5, ægteskabs- og forældremyndighedssager, jf. § 54, nr. 6, notarialforret-ninger, jf. § 54, nr. 11, og søforklaringer, jf. § 54, nr. 12, i det omfang sa-gerne ikke ved lov, landstingslov eller landstingsforordning er henlagt tilRetten i Grønland som 1. instans.Forslaget skal navnlig ses i sammenhæng med den foreslåede fastlæggelseaf Retten i Grønlands fremtidige stedlige kompetence, jf. lovforslagets § 1,nr. 8.Den foreslåede fordeling af opgaverne mellem kredsretterne og Retten iGrønland vil efter Justitsministeriets opfattelse medvirke til på sigt at sik-re, at sagerne kan behandles med den fornødne faglige kvalitet inden forrimelige sagsbehandlingstider.Det bemærkes i øvrigt, at parterne i civile sager efter reglen i § 202 i rets-plejelov for Grønland fortsat vil kunne aftale, at en retssag, som hører un-der Retten i Grønland, skal behandles af kredsretten.Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2 i de almindelige bemærkninger til lovfor-slaget.

Formålet med forslaget er at gennemføre en ændring af Retten i Grønlandsstedlige kompetence, sådan som denne er fastsat i retsplejelov for Grøn-land. Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at en række af de sa-ger, som i dag behandles af kredsretterne i 1. instans, overføres til Retten iGrønland. Med den foreslåede ændring vil Retten i Grønland fremover væ-re 1. instans for civile retssager, jf. § 54, nr. 1, sager om prøvelse af admi-nistrativt bestemt frihedsberøvelse, jf. § 54, nr. 7, sager om prøvelse afadoption uden samtykke, jf. § 54, nr. 8, sager om forbud, bevissikring vedkrænkelse af immaterialrettigheder, arrest, tvangssalg og prøvelse af fo-gedforretninger, jf. § 54, nr. 9, registreringsvirksomhed (tinglysning), jf. §54, nr. 10, udmeldelse af syns- og skønsmænd uden for retsplejen, for såvidt den ikke kan foretages af rigsombudsmanden, jf. § 54, nr. 13, optagel-se af beviser, som ikke sker til brug for en verserende sag, jf. § 54, nr. 14,og andre sager, som i medfør af lovgivningen er henlagt til domstolene, jf.§ 54, nr. 15.Forslaget skal navnlig ses i sammenhæng med den foreslåede fastlæggelseaf kredsretternes fremtidige stedlige kompetence, jf. lovforslagets § 1, nr.7. Der henvises i denne forbindelse til bemærkningerne ovenfor vedrøren-de lovforslagets § 1, nr. 7.Efter Justitsministeriets opfattelse vil nærhedsprincippet, hvorefter borger-ne i Grønland så vidt muligt skal have en let og tilgængelig adgang tildomstolene, i tilstrækkelig grad kunne tilgodeses ved om nødvendigt atsætte Retten i Grønland på kredsretternes tingsteder, jf. § 6, stk. 1, i rets-plejelov for Grønland, ligesom den forøgede anvendelse af fjernkommuni-kation i form af videokonferenceudstyr mv., som der blev lagt op til i for-bindelse med reformen af det grønlandske retsvæsen i 2010, også i væsent-lig grad kan bidrage til at sikre en hensigtsmæssig og fleksibel domstols-behandling, hvor der tages hensyn til de særlige geografiske forhold iGrønland som følge af de store afstande, rejsetider mv.Det bemærkes i øvrigt, at parterne i civile sager efter reglen i § 202 i rets-plejelov for Grønland fortsat vil kunne aftale, at en retssag, som hører un-der Retten i Grønland, skal behandles af kredsretten.Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2 i de almindelige bemærkninger til lovfor-slaget.

Til nr. 10Forslaget indebærer, at kapitel 22 i retsplejelov for Grønland, som inde-holder særlige bestemmelser om behandlingen af inkassosager, ophæves.Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at overføre en rækkecivile sager fra kredsretterne til Retten i Grønland, jf. lovforslagets § 1, nr.7 og 8.Den særlige inkassoproces, som følger af lovens kapitel 22, omfatter bådeen civil retssag og i umiddelbar forlængelse af domsafsigelsen en fuldbyr-delse af dommen. Inkassoprocessen omfatter således alle ikke-tvistige sa-ger om inddrivelse af pengekrav, hvor kreditor ønsker tvangsfuldbyrdelse iumiddelbart forlængelse af domsafsigelsen.Denne proces forudsætter, at det er den samme domstol, der både behand-ler og afsiger dom i retssagen og herefter forestår tvangsfuldbyrdelsen afpengekravet på grundlag af dommen.Forslaget om at overføre de civile retssager fra kredsretterne til Retten iGrønland indebærer imidlertid, at forudsætningen for den særlige inkasso-proces bortfalder, idet det fremover vil være Retten i Grønland, der skalbehandle og afsige dom i den civile retssag om pengekravet, mens det fort-sat vil være kredsretterne, der herefter skal fuldbyrde pengekravet pågrundlag af dommen.Som en konsekvens af forslaget om at overføre de civile retssager frakredsretterne til Retten i Grønland foreslås det derfor samtidig at ophævereglerne i kapitel 22.De sager, som i dag afgøres efter den særlige inkassoproces, vil såledesfremover skulle afgøres efter de almindelige regler om behandlingen af ci-vile sager, herunder om tvangsfuldbyrdelse. Dette indebærer, at sagerne vilskulle behandles efter reglerne i kapitel 18-19 i retsplejelov for Grønland.Der vil efterfølgende kunne ske tvangsfuldbyrdelse på grundlag af en af-sagt dom i henhold til reglerne i lovens kapitel 47. I så fald vil der skulle

Til nr. 14Med forslaget lægges op til en vis udvidelse af overgangsordningen i § 747i retsplejeloven for Grønland, som giver mulighed for midlertidig beskik-kelse af personer, der tidligere har virket som kredsdommere, indtil den 1.januar 2016.Bestemmelsen giver i dag kun mulighed for midlertidig beskikkelse af per-soner, der virkede som kredsdommere op til overgangsordningens ikraft-træden den 1. januar 2010.Forslaget indebærer, at der fremover åbnes for midlertidig beskikkelse afpersoner, som tidligere har virket som kredsdommere, uanset at de pågæl-dende ikke virkede som kredsdommere i tiden op til den 1. januar 2010.32

Samtidig foreslås overgangsordningen forlænget med yderligere 2 år fremtil den 1. januar 2018.Det vil som hidtil vil være dommeren ved Retten i Grønland, som harkompetencen til at meddele beskikkelse som midlertidig kredsdommer ef-ter overgangsordningen. Det forudsættes med den foreslåede udvidelse afordningen, at dommeren ved Retten i Grønland inden en midlertidig be-skikkelse af en tidligere kredsdommer påser, at den pågældende har ellergennem den fornødne uddannelse får kvalifikationer svarende til de perso-ner, der i dag virker som midlertidige kredsdommere i medfør af ordnin-gen.Beskikkelse som midlertidig kredsdommer efter ordningen vil som hidtilforudsætte, at den pågældende er uberygtet og opfylder betingelserne forvalgret til kommunalbestyrelsen.Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3 i de almindelige bemærkninger til lovfor-slaget.Til § 2Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2014.De foreslåede udvidelser af fristerne for, hvor længe en midlertidig be-skikkelse som kredsdommer kan opretholdes, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, 3og 12, vil både finde anvendelse for beskikkelser, som meddeles efterikrafttrædelsesdatoen, og for beskikkelser, som er meddelt før denne dato.Det samme gælder den foreslåede udvidelse af fristen for, hvor længe enmidlertidig beskikkelse som hjælpedommer kan opretholdes, jf. lovforsla-gets § 1, nr. 6.Det foreslås endvidere, at lovforslagets § 1, nr. 7-13 finder anvendelse påsager, som indbringes for domstolene efter lovforslagets ikrafttræden, ogpå alle sager, som er indbragt for kredsretterne inden ikrafttrædelsen, mensom ved ikrafttrædelsen ikke har været undergivet realitetsbehandling vedkredsretterne.Dette indebærer, at alle de verserende, ubehandlede sager, som i dag liggerved kredsretterne (sagsbunkerne), og som fremover vil være omfattet afRetten i Grønlands stedlige kompetence, skal overflyttes til og behandlesaf Retten i Grønland. Det gælder dog kun for sager, som ikke har væretundergivet nogen form for realitetsbehandling ved kredsretterne. Sager,33

Bilag 1Lovforslaget sammenholdt med gældende retGældende formuleringLovforslaget§1I retsplejelov for Grønland, jf. lovnr. 305 af 30. april 2008, som æn-dret ved lov nr. 1388 af 23. de-cember 2012, foretages følgendeændringer:§ 16.Midlertidig beskikkelse somkredsdommer kan meddeles afdommeren ved Retten i Grønlandefter §§ 17-19.Stk. 2.Som midlertidig kreds-dommer kan beskikkes en udnævntkredsdommer eller en fuldmægtigved Retten i Grønland.Stk. 3.Som midlertidig kreds-dommer kan endvidere beskikkesen kandidat til en kredsdommer-stilling, når den pågældende hargennemgået en grundlæggende delaf den i § 12, stk. 2, omtalte ud-dannelse, eller når vedkommende34

er fritaget for denne uddannelse ef-ter § 12, stk. 3. Domstolsstyrelsenfastsætter nærmere regler om, frahvilket tidspunkt under uddannel-sen en kandidat til en kredsdom-merstilling kan beskikkes sommidlertidig kredsdommer.1.I§ 16indsættes efter stk. 3 somnyt stykke:»Stk.4.Som midlertidig kreds-dommer kan derudover beskikkesen fast dommer eller fuldmægtigved de almindelige danske dom-stole.«.§ 17.Midlertidig beskikkelse somkredsdommer kan meddeles, nårdet er nødvendigt ved ledighed i enstilling eller ved en fast kreds-dommers forfald.Stk. 2.Når det skønnes nødven-digt af de grunde, der er nævnt istk. 1, er enhver kredsdommer for-pligtet til at modtage beskikkelsetil midlertidigt at beklæde et andetembede foruden sit eget.Stk. 3.En stilling som kreds-2.I§ 17, stk. 3,ændres »5« til:dommer kan i intet tilfælde holdes »8«.midlertidigt besat i mere end 5 år.Stk. 4.Den midlertidige beskik-kelse bortfalder, når den ledigestilling besættes eller forfaldsgrun-den ophører med at bestå. Domme-ren ved Retten i Grønland kan dogtilbagekalde beskikkelsen fra ettidligere tidspunkt.§ 18.Midlertidig beskikkelse somyderligere kredsdommer ved enkredsret kan meddeles, når kreds-rettens forhold tilsiger det, eller35

når uddannelsesmæssige hensyntaler for det.Stk. 2.Beskikkelsen kan i intet3.I§ 18, stk. 2,ændres »2« til:tilfælde meddeles ud over et tids- »5«.rum af 2 år.Stk. 3.Den midlertidige beskik-kelse tilbagekaldes af dommerenved Retten i Grønland.§ 20.Midlertidig beskikkelse somhjælpedommer kan meddeles afdommeren ved Retten i Grønland,når det er nødvendigt ved ledighedi en stilling eller ved en kreds-dommers forfald og det ikke harværet muligt at beskikke en mid-lertidig kredsdommer efter § 16.Stk. 2.Ved beskikkelse somhjælpedommer finder betingelser-ne i § 12, stk. 1 og 4, tilsvarendeanvendelse.Stk. 3.Dommeren ved Retten i4.I§ 20, stk. 3,ændres »stk. 4 ogGrønland fastsætter efter stk. 4 og 5« til: »stk. 4-6«.5, hvilke sager en hjælpedommerkan behandle.Stk. 4.Hjælpedommere kan navn-lig meddeles beskikkelse til at be-handle følgende sager:1) Faderskabssager,2) skiftesager og3) notarialforretninger.Stk. 5.Hjælpedommere, der hargennemgået et undervisningsmo-dulomkriminalprocessuelletvangsindgreb under den i § 12,stk. 2, omtalte kredsdommerud-dannelse, kan endvidere meddelesbeskikkelse til bl.a. at behandlefølgende sager:1) Spørgsmål om beskikkelse af enforsvarer, udenretlig rådgiver eller36

stedlig medhjælper efter reglerne idenne lovs kapitel 32,2) spørgsmål om bisidderbeskik-kelse til forurettede efter § 333,3) spørgsmål om tilbageholdelseefter reglerne i denne lovs kapitel35,4) spørgsmål om tvangsindgreb imeddelelseshemmeligheden, ob-servation, legemsindgreb og ran-sagning efter reglerne i denne lovskapitel 36 og5) spørgsmål om andre tvangsind-greb under efterforskning efterreglerne i denne lovs kapitel 37.Stk. 6.Beskikkelse som hjælpe-dommer kan ske for indtil 1 år adgangen. Genbeskikkelse kan ske.Ved den samme kredsret kan be-skikkelse dog højst ske for 3 år ialt.Stk. 7.Beskikkelsen som hjælpe-dommer bortfalder, når betingel-serne for beskikkelse efter stk. 1eller 2 ikke længere er til stede.Dommeren ved Retten i Grønlandkan dog tilbagekalde beskikkelsenfra et tidligere tidspunkt.§ 55.Kredsretterne er 1. instansfor alle sager, der ikke ved lov,landstingslov eller landstingsfor-ordning er henlagt til Retten iGrønland som 1. instans.

forordning er henlagt til Retten iGrønland som 1. instans.«§ 57.Retten i Grønland behandlerde sager, som ved lov, landstings-lov eller landstingsforordning erhenlagt til denne domstol som 1.instans.Stk. 2. Retten i Grønland behand-ler endvidere de sager, som i med-før af § 56 er henvist fra kredsret-terne til Retten i Grønland som 1.instans.8.I§ 57indsættes før stk. 1 somnyt stykke:»§57.Retten i Grønland er 1. in-stans for civile retssager, jf. § 54,nr. 1, sager om prøvelse af admini-strativt bestemt frihedsberøvelse,jf. § 54, nr. 7, sager om prøvelse afadoption uden samtykke, jf. § 54,nr. 8, sager om forbud, bevissik-ring ved krænkelse af immaterial-rettigheder, arrest, tvangssalg ogprøvelse af fogedforretninger, jf. §54, nr. 9, registreringsvirksomhed(tinglysning), jf. § 54, nr. 10, ud-meldelse af syns- og skønsmænduden for retsplejen, for så vidt denikke kan foretages af rigsombuds-manden, jf. § 54, nr. 13, optagelseaf beviser, som ikke sker til brugfor en verserende sag, jf. § 54, nr.14, og andre sager, som i medføraf lovgivningen er henlagt til dom-stolene, jf. § 54, nr. 15.Stk. 1-2 bliver herefter stk. 2-3.9.I§ 57, stk. 1,som bliver stk. 2,indsættes efter »behandler«: »der-udover«.Kapitel 22Behandling af inkassosager§ 263.Reglerne i dette kapitel an-vendes på retssager om pengekrav,hvor sagsøger med henblik påtvangsfuldbyrdelse i stævningenangiver, at det ikke forventes, at38

sagsøgte har indsigelser mod kra-vet eller vil gøre modkrav gælden-de. Hvor ikke andet følger af dissebestemmelser, anvendes de almin-delige regler om behandling af ci-vile sager, herunder om tvangs-fuldbyrdelse.§ 264.Sag anlægges ved indleve-ring af stævning til en kredsret,hvor sagsøgte har værneting efter §203, § 204 eller § 208, stk. 1 og 2.§ 265.Stævningen forkyndes forsagsøgte. Samtidig med forkyndel-sen skal der udleveres en svar-skriftblanket og en vejledning om,hvad sagsøgte inden for en angivenfrist skal foretage sig for at vareta-ge sine interesser i sagen.Stk. 2.Ved forkyndelsen tilsigessagsøgte til at møde, i almindelig-hed personligt, i fogedretten, jf. §604, stk. 3, og det pålægges sag-søgte at indlevere et svarskrift in-den en af retten fastsat frist.Stk. 3.Kan en fogedforretning af-vises efter § 603, indkaldes sag-søgte ikke til at møde i fogedrettenefter stk. 2, 1. pkt., ligesom fuld-byrdelse ikke sker efter § 266, stk.2.§ 266.Indleverer sagsøgte ikke in-den fristens udløb svarskrift til ret-ten, afsiger retten udeblivelsesdomi overensstemmelse med sagsøge-rens påstand, i det omfang dennefindes begrundet ved det, det der eranført i stævningen. Skønnes sag-søgte ude af stand til på fyldestgø-39

rende måde at formulere sig skrift-ligt i sagen, indkaldes sagsøgte tilet mundtligt forberedende møde. §230 finder tilsvarende anvendelse.Stk. 2.Afsiger retten udeblivel-sesdom efter stk. 1 eller erkendel-sesdom efter det i stk. 1, 2. pkt.,nævnte mundtlige forberedendemøde, sender retten en udskrift afdommen til parterne. Sagsøgerskrav tvangsfuldbyrdes uden sær-skilt anmodning herom. Dommenkan fuldbyrdes straks, medmindreandet er bestemt i dommen.Stk. 3.Afsiges ikke udeblivelses-eller erkendelsesdom, sker den vi-dere behandling af sagen ved ret-ten efter de almindelige regler ombehandling af civile sager, og sag-søgtes mødepligt efter § 265, stk.2, bortfalder.§ 267.Ved fastlæggelse af række-følgen mellem flere udlæg efter §614, stk. 3-6, sidestilles stævning,som fører til dom efter § 266, meden anmodning om tvangsfuldbyr-delse.§ 292.Den, der af en administrativmyndighed berøves sin frihed, el-ler den, der handler på den pågæl-dendes vegne, kan kræve spørgs-målet om frihedsberøvelsens lov-lighed eller om opretholdelsen afen tidligere iværksat frihedsberø-velse indbragt for retten til afgørel-se. Dette gælder dog ikke friheds-berøvelse inden for kriminalrets-plejen eller i henhold til lovgivnin-gen om udlændinge.40

Stk. 2.Det påhviler den myndig-hed, der beslutter frihedsberøvel-sen, uden ophold og senest ved fri-hedsberøvelsens iværksættelse atvejlede om adgangen til at få sagenindbragt for retten.Stk. 3.Fremsættes der anmodningom domstolsprøvelse, skal denmyndighed, som har besluttet fri-hedsberøvelsen eller nægtet at op-hæve den, snarest, og så vidt mu-ligt senest 7 dage efter at anmod-ningen er fremsat, forelægge sagenfor kredsretten på det sted, hvorden pågældende opholder sig.Stk. 4-6. ---

§ 747.Personer, som hidtil har12.I§ 747, stk. 1,ændres »hidtil«virket som kredsdommere, og som til: »tidligere«, og »2016« ændresopfylder betingelserne i § 12, stk. til: »2018«.1, kan af dommeren ved Retten iGrønland beskikkes som midlerti-dige kredsdommere indtil den 16.januar 2016.Stk. 2.Den midlertidige beskik-kelse bortfalder, når en fast kreds-dommer udnævnes i stillingen ef-ter § 12 eller en kredsdommerkan-didat beskikkes i stillingen efter §16, stk. 3. Dommeren ved Retten iGrønland kan dog tilbagekalde be-skikkelsen fra et tidligere tids-punkt.