Redegørelse om niveauet for økonomisk kompensation til ofre for

urigtige historier i medierne

1.

Ved beretning af 21. februar 2013 har Folketingets Retsudvalg og Kul-turudvalg opfordret justitsministeren til bl.a. at redegøre for, om niveauer-ne for den økonomiske kompensation til ofre for urigtige historier i medi-erne, som fastsættes af domstolene, står mål med den skade, der forvoldes,og om der på den baggrund er behov for at forhøje kompensationsniveauet.Det skal indledningsvis oplyses, at dansk erstatningsret bygger på etgrundlæggende princip om, at der alene kan kræves erstatning, hvis dersom følge af skaden pådrages et økonomisk tab. Herudover er der i vissetilfælde fastsat regler om godtgørelse for ikke-økonomisk skade. En ikke-økonomisk skade er karakteriseret ved, at vurderingen af skaden beror påmere subjektivt prægede kriterier som lidelse, tort, ubehag mv., hvor derikke uden videre kan opstilles en objektiv økonomisk målestok for skadensomfang og tabets størrelse.Godtgørelsesreglerne omfatter bl.a. erstatningsansvarslovens § 3 (godtgø-relse for svie og smerte), § 4 (godtgørelse for varigt mén), § 26 (godtgørel-se for tort) og § 26 a (godtgørelse til efterladte), ophavsretslovens § 83, li-gebehandlingslovens §§ 14-16, retsplejelovens § 639 (ulovlig arrest) ogretsplejelovens §§ 1018 a-d (erstatning i anledning af strafferetlig forfølg-ning).

2.

Efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, skal den, der er ansvarlig foren retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person, betalegodtgørelse for tort til den forurettede.Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Lovreglen om godtgørelse for tort i tilfælde af ærekrænkelser stammer helttilbage fra straffeloven af 1866 og blev i 1930 indsat i ikrafttrædelsesloventil straffeloven. Efter den dagældende regel i § 15 i ikrafttrædelseslovenvar tilkendelse af godtgørelse for ikke-økonomisk skade ved en privatlivs-krænkelse betinget af, at der forelå en strafbar handling. I 1972 udvidedesområdet, dels således at freds- og ærekrænkelsen nu blot skulle være rets-stridig for at begrunde en godtgørelse, dels således at godtgørelsen blevobligatorisk. Der blev ligeledes indsat en bestemmelse (som § 15, stk. 2),der fastslog, at godtgørelsens størrelse skulle fastsættes under hensyn tilkrænkelsens grovhed, handlingens beskaffenhed og omstændighederne iøvrigt.I 1984 blev bestemmelsen i ikrafttrædelseslovens § 15, stk. 1, indsat i dennye erstatningsansvarslov (som § 26). Ikrafttrædelseslovens § 15, stk. 2,blev ikke medtaget i loven, men det fremgår af lovforslaget, at der ikke ertilsigtet nogen ændring med hensyn til udmåling af godtgørelsen. Godtgø-relsen skal således fortsat fastsættes under hensyn til krænkelsens grovhed,handlingens beskaffenhed og omstændighederne i øvrigt, jf. Folketingsti-dende 1983-84 (2. samling), tillæg A, sp. 123 (lovforslag nr. L 7).Med hensyn til udtrykket ”krænkelsens grovhed” er det i betænkning nr.601 af 1971 om privatlivets fred, s. 73, anført af Straffelovrådet, at derhermed ikke alene kan tages hensyn til krænkelsens objektive omfang,men også til hvilken person den rammer, f.eks. om det er en i offentlighe-den kendt person. Vedrørende udtrykket ”handlingens beskaffenhed” anfø-res det, at der navnlig er tænkt på skyldgraden og måden, hvorpå krænkel-sen er sket. For så vidt angår udtrykket ”omstændighederne i øvrigt” be-mærkes det i betænkningen, at der kan tages hensyn til andre momenter,f.eks. i skærpende retning, om krænkelsen er sket for vindings skyld, ellersom en formildende omstændighed, at krænkelsen er foretaget i en – om-end fejlagtig – overbevisning om, at krænkelsen er tilladelig, fordi den kantjene offentlige interesser. Endvidere bemærker Straffelovrådet, at man vilkunne tage hensyn til parternes økonomiske forhold.Fastlæggelsen af godtgørelsesniveauet efter erstatningsansvarslovens § 26,stk. 1, vil således ske konkret og afhænge af omstændighederne i den en-kelte sag med inddragelse af de forhold, der er nævnt ovenfor.Særligt for så vidt angår godtgørelsen efter erstatningsansvarslovens § 26,stk. 2 (om sædelighedsforbrydelser mv.), henvises til pkt. 4 nedenfor.

3.

Der findes ikke en oversigt over niveauet for tortgodtgørelse i sager,hvor personer har været udsat for ærekrænkelser eller krænkelser af privat-livets fred, og der er også kun et begrænset antal (trykte) domme herom.For at imødekomme udvalgets anmodning om en redegørelse for niveauetfor økonomisk kompensation, som domstolene tilkender i forbindelse medærekrænkelser mv., herunder i forhold til urigtige historier, der bringes imedierne, har Justitsministeriet inddraget såvel nyere trykte som utryktedomme.Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at redegørelsen ikke er ud-tryk for en fuldstændig gennemgang af al utrykt retspraksis.Justitsministeriet bemærker endvidere, at den tilgængelige retspraksis iforhold til niveauet for økonomisk kompensation, hvor der bringes urigtigehistorier i medierne, er så begrænset, at ministeriet har fundet, at dennepraksis ikke alene tegner et retvisende billede i forhold til niveauet fortortgodtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1. Justitsministeri-et har derfor inddraget retspraksis vedrørende økonomisk kompensationfor deøvrigekrænkelser, der kan føre til godtgørelse efter erstatningsan-svarslovens § 26, stk. 1, herunder krænkelse af privatlivets fred.I det følgende gennemgås retspraksis i forhold til ærekrænkelser (straffe-lovens § 267), krænkelse af privatlivets fred (straffelovens § 264 d) ogretsstridige krænkelser (erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1).3.1. Ærekrænkelser (straffelovens § 267)3.1.1.Som eksempler på godtgørelse tilkendt for ærekrænkelser kan næv-nes Østre Landsrets dom af 7. april 2006, gengivet i Ugeskrift for Retsvæ-sen 2006, s. 2178, hvor en ansvarshavende redaktør på en færøsk avis blevidømt 15 dagbøder à 500 kr. for overtrædelse af straffelovens § 267 for iavisen at have gengivet nogle beskyldninger fra en person mod dennes ad-vokat om bl.a. at have stjålet inkasserede penge. De ærekrænkende sigtel-ser mortificeredes (dvs. blev erklæret ”ubeføjede”), og advokaten blev til-kendt en tortgodtgørelse på 30.000 kr. med henvisning til, at der var taleom grundløse beskyldninger for økonomisk uredelighed mod advokaten,der drev advokatvirksomhed i et mindre samfund som det færøske.Der kan endvidere henvises til Østre Landsrets dom af 24. februar 2004,gengivet i Forsikrings- og Erstatningsretlig domssamling 2004, s. 567,3

hvor landsretten fandt, at udsagnene i en artikel om, at en person stod op-ført som medlem af et nazistparti, og at dette var en ære, som han var ble-vet tildelt for sine fortjenester, var ubeføjede og ærekrænkende. Personenblev på denne baggrund tilkendt en tortgodtgørelse på 25.000 kr. og et be-løb på 10.000 kr. til offentliggørelse af mortifikation.Ved Højesterets dom af 18. december 2002, gengivet i Ugeskrift for Rets-væsen 2003, s. 624, blev en chefredaktør idømt 20 dagbøder à 2.000 kr. forovertrædelse af straffelovens § 267, stk. 1, jf. stk. 3, for at bringe en arti-kel, hvori avisen hævdede, at en drabssigtet, der i medfør af en højeste-retskendelse var blevet løsladt for varetægtsfængsling, efter politiets vur-dering var skyldig i 10-12 tilfælde af drab. Senere opgav statsadvokatenpåtale mod den drabssigtede, og hun fik 700.000 kr. for uberettiget fri-hedsberøvelse. I forhold til avisens udsagn fandt Højesteret, at disse varubeføjede, idet avisen ikke kunne bevise, at politiet havde udtalt sig somanført i artiklen. Højesteret tilkendte den forurettede en samlet tortgodtgø-relse på 100.000 kr. Det blev tillagt særlig vægt, at artiklen udkom næstenet år efter den drabssigtedes løsladelse fra varetægtsfængsling.Herudover kan der henvises til Højesterets dom af 2. juli 2002, gengivet iUgeskrift for Retsvæsen 2002, s. 2398, hvor en journalist og en chefredak-tør blev idømt hver 20 dagbøder à 1.000 kr. for overtrædelse af straffelo-vens § 267, stk. 1, sammenholdt med stk. 3, for at havde bragt en række ar-tikler, i hvilke en person blev mistænkt for at være leder af en omfattendenarkotikaliga. De ærekrænkende udsagn kendtes ubeføjet, og den foruret-tede tilkendtes en samlet tortgodtgørelse på 100.000 kr.Ved Østre Landsrets dom af 24. juni 2002, gengivet i Forsikrings- og Er-statningsretlig domssamling 2002, s. 1355, blev en chefredaktør idømt 40dagbøder à 40.000 kr., for overtrædelse af straffelovens § 267, stk. 1, jf.stk. 3, for at have bragt en artikel i avisen, som efter ordvalget og sam-menhængen måtte fremstå med samme meningsindhold, som hvis avisenhavde skrevet, at en pædagogmedhjælper havde gjort sig skyld i seksuelleovergreb mod børn på trods af, at den pågældende i landsretten var blevetfrifundet for tiltale for seksuelle overgreb mod børn. Pædagogmedhjælpe-ren blev tilkendt 100.000 kr. i tortgodtgørelse, og påstanden om mortifika-tion blev taget til følge.Der kan endvidere henvises til Østre Landsrets dom af 2. april 2001, gen-givet i Ugeskrift for Retsvæsen 2001, s. 1602, hvor en tv-journalist blevidømt 10 dagbøder à 1.000 kr., jf. straffelovens § 267, stk. 1 og 3, for ære-4

krænkelser i et avisinterview, der blev bragt i flere dagblade, ved at haveudtalt, at et sagsanlæg mod ham skyldes advokatens grådighed, og at ad-vokaten fyldte sin klient med løgn. Advokaten blev tilkendt 30.000 kr. itortgodtgørelse, og tv-journalisten pålagdes tillige at betale 30.000 kr. tiloffentliggørelse af dommen, jf. straffelovens § 273, stk. 2. Ved fastsættel-sen af tortgodtgørelsens størrelse lagde landsretten vægt på, at udtalelsenvar egnet til at skade advokaten i udøvelsen af dennes erhverv.Herudover kan der henvises til Østre Landsrets dom af 29. marts 2000,gengivet i Forsikrings- og Erstatningsretlig domssamling 2000, s. 686,hvor en række udsagn fremsat i et dagblad, som bl.a. karakteriserede sag-søger som bagmand, kendtes ubeføjede og mortificeredes. Journalistenblev pålagt at betale sagsøger 25.000 kr. i tortgodtgørelse.Der kan ligeledes henvises til Højesterets dom af 6. januar 1999, gengivet iUgeskrift for Retsvæsen 1999, s. 560, hvor en avis bragte en artikel om, atDen Danske Banks ledelse havde formodning om, at en person havde vide-regivet fortrolige oplysninger til en anden avis. I artiklen blev der givet enrække oplysninger, der for de personer, der havde blot et vist kendskab tilforholdene i banken, identificerede en tidligere medarbejder. Højesteretdømte chefredaktøren til at betale 20 dagbøder à 2.000 kr. for overtrædelseaf straffelovens § 267, stk. 1, og udsagnene kendtes ubeføjede. Herudoverskulle chefredaktøren betale til offentliggørelse af højesteretsdommens be-grundelse og konklusion, og chefredaktøren blev dømt til at betale 100.000kr. i tortgodtgørelse.Ved Højesterets dom af 28. oktober 1998, gengivet i Ugeskrift for Retsvæ-sen 1999, s. 122, blev to tv-journalister idømt 20 dagbøder à 400 kr. for athave fremsat ærekrænkende sigtelser mod en kriminalinspektør i en tv-udsendelse (”Politiets Blinde Øje”). Tortgodtgørelsen blev under hensyntil sigtelsens grovhed og fremsættelsesmåde fastsat til 100.000 kr.Ved Vestre Landsrets dom af 12. december 1986, gengivet i Ugeskrift forRetsvæsen 1987, s. 363, blev en ansvarshavende redaktør pålagt at betaletortgodtgørelse på 5.000 kr. samt udgifter til kundgørelse af dommen ogidømt 10 dagbøder à 250 kr., da Horsens Folkeblad havde bragt en artikel,hvori refereredes ærekrænkende sigtelser, som var fremsat under et lokaltmøde. Landsretten lagde ved udmålingen af straffen vægt på sigtelsernesgrovhed, samt at udtalelserne oprindelig var fremsat under et mindre, lo-kalt møde og derfor ikke uden bladets mellemkommende kunne antages atvære blevet offentligt kendt.5

Afslutningsvis kan der henvises til Højesterets dom af 13. marts 1984,gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1984, s. 346, hvor en ansvarshavenderedaktør blev straffet efter straffelovens § 267, stk. 1, jfr. stk. 3, og idømt40 dagbøder på 1.000 kr. samt tilpligtet at betalte tortgodtgørelse på50.000 kr. for at have fremsat en række ubeføjede ærekrænkende sigtelsermod en diplomat fra et fremmed land. Tiltalte blev endvidere pålagt at be-tale for kundgørelse af dommens resultat og begrundelse.3.1.2.I forhold til utrykt retspraksis har Justitsministeriet kendskab til enenkelt dom afsagt den 18. december 2012 (BS: 5B-304/2012) af Køben-havns Byret, hvor en chefredaktør og en journalist fra et ugeblad ved civilsøgsmål blev dømt til at betale 25.000 kr. i tortgodtgørelse til en politikerfor at have bragt en artikel i ugebladet, der gav det klare indtryk, at politi-keren havde fået udført sort arbejde. Ugebladet blev endvidere pålagt at of-fentliggøre domsgrunde og domskonklusionen, jf. medieansvarslovens §54.3.1.3.Som anført indledningsvist overlader erstatningsansvarsloven § 26et skøn til domstolene ved fastlæggelsen af godtgørelsesniveauet. Umid-delbart er det vanskeligt at udlede noget generelt fra den tilgængelige rets-praksis i forhold til niveauet for tortgodtgørelse ved ærekrænkelser. Dogsynes retspraksis at vise, at domstolene som forudsat i forarbejderne sær-ligt inddrager krænkelsens grovhed ved fastlæggelsen af godtgørelsesni-veauet. Dette illustreres særligt af Højesterets domme af 2. juli 2002 (gen-givet i Ugeskrift for Retsvæsen 2002, s. 2398) og 18. december 2002(gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2003, s. 624), samt af Østre Landsretsdom af 24. juni 2002 (gengivet i Forsikrings- og Erstatningsretlig doms-samling 2002, s. 1355). Fælles for de tre domme er, at ofrene for historier-ne var blevet beskyldt for at have begået henholdsvis drab, salg af narkoti-ka og seksuelle overgreb mod børn, der alle udgør nogle af de grovesteforbrydelser i straffeloven. Det bemærkes i den forbindelse, at beskyldnin-gerne var i strid med den grundlæggende beskyttelse, som uskyldsformod-ningen i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 2,giver den enkelte borger.3.2. Krænkelse af privatlivets fred (straffelovens § 264 d)3.2.1.I Højesterets dom af 10. juni 2010, gengivet i Ugeskrift for Retsvæ-sen 2010, s. 2448, blev en ansvarshavende chefredaktør pålagt at betale75.000 kr. i tortgodtgørelse i anledning af, at et ugeblad havde offentlig-6

gjort billeder af en studievært, der topløs og i gravid tilstand badede på enoffentlig, men næsten mennesketom strand. Med henvisning til betænk-ning nr. 601 af 1971 om privatlivets fred anførte Højesteret, at der som enskærpende omstændighed måtte tages hensyn til, at krænkelsen var sketfor vindings skyld, samt til den økonomiske interesse, som ugebladet måtteantages at have haft i den retsstridige offentliggørelse. Højesteret anførteendvidere i dommens præmisser, at der ikke var grundlag for at fastsætteen godtgørelse på mindre end det påståede beløb på 75.000 kr.Endvidere kan der henvises til Østre Landsrets dom af 11. april 2008, gen-givet i Forsikrings- og Erstatningsretlig domssamling 2008, s. 36, hvor treansvarshavende redaktører og fire journalister blev idømt henholdsvis 20og 10 dagbøder à 500 kr. for at have bragt artikler om, at en kendt studie-vært havde købt ny lejlighed alene, og at hun dermed flyttede fra sin mand.Studieværten blev tilkendt i alt 60.000 kr. i tortgodtgørelse.Der kan ligeledes henvises til Østre Landsrets dom af 24. september 2004,gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2005, s. 123, hvor en chefredaktør ogto journaliser ved at bringe en artikel om en håndboldspiller og en trænerspåståede forhold blev idømt henholdsvis 40.000 kr. og 15.000 kr. i bødefor overtrædelse af straffelovens § 264 d. Herudover tilkendtes sagsøgernehver 50.000 kr. i tortgodtgørelse.Ved Østre Landsrets dom af 19. oktober 2001, gengivet i Forsikrings- ogErstatningsretlig domssamling 2001, s. 2520, blev en journalist og en chef-redaktør på et ugeblad idømt henholdsvis 10 dagbøder à 500 kr. og 15dagbøder à 1.000 kr. for på forsiden af ugebladet og i en artikel inde i bla-det at have bragt omtale af, at to journalister var kærester. Endvidere til-kendte landsretten sagsøgerne hver 20.000 kr. i tortgodtgørelse.Ved Vestre Landsrets dom af 8. april 1998, gengivet i Ugeskrift for Rets-væsen 1998, s. 1036, blev en chefredaktør idømt 20 dagbøder à 500 kr. foren avisomtale af en persons alvorlige sygdom. Den pågældende var i nærfamilie med en fremtrædende politiker. Chefredaktøren blev endvideredømt til at betale en tortgodtgørelse på 20.000 kr.I Højesterets dom af 16. maj 1991, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen1991, s. 549, blev en ansvarshavende redaktør straffet med hæftestraf ogtillægsbøde samt pålagt at betale tortgodtgørelse på 30.000 kr. i anledningaf, at et ugeblad havde bragt billeder af en druknet mand samt billeder afdennes hustru taget under eftersøgningen. Byretten anførte i præmisserne,7

som blev tiltrådt af landsretten og senere Højesteret, at straffen er udmåltunder hensyn til, at artiklen fremstod som skrevet efter samtale med ogsamtykke fra afdødes hustru, samt at den pågældende redaktør tidligere varstraffet gentagne gange.Endvidere kan der henvises til Østre Landsrets dom af 10. juni 1987, gen-givet i Ugeskrift for Retsvæsen 1987, s. 859, hvor en ansvarshavende re-daktør blev idømt 30 dagbøder à 1.500 kr., og hvor de forurettede blev til-kendt henholdsvis 10.000 kr. og 20.000 kr. i tortgodtgørelse, da ugebladetuberettiget havde bragt billeder af to indsatte under overskriften ”Mithjem”.Afslutningsvis kan der henvises til Højesterets dom af 31. oktober 1979,gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1979, s. 1028, hvorved en ansvarsha-vende redaktør blev idømt 25 dagbøder à 1.000 kr. samt pålagt at betale30.000 kr. i tortgodtgørelse, da en formiddagsavis havde gengivet og i se-nere numre omtalt en tiltalts udtalelse i et offentligt retsmøde om en krimi-nalassistents ægtefælle.3.2.2.Der kan herudover henvises til følgende utrykte afgørelser (gennem-gangen kan ikke anses for at være udtømmende):Ved Københavns Byrets utrykte dom af 9. april 2013 (BS 8C-1478/2012)blev en ansvarshavende chefredaktør på et ugeblad, to af ugebladets jour-naliser og en fotograf blev pålagt at betale en tortgodtgørelse på 100.000kr. til en kendt tv-vært og dennes kæreste for at have taget billeder af par-ret foran og inde på Rigshospitalet (uden for scanningslokalet) og efterføl-gende at have optrykt billederne i en artikel i bladet, hvor graviditeten blevoffentliggjort. Ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagde retten påden ene side vægt på karakteren af artiklens indhold og de konsekvenser,den fik for parret, at artiklen blev bragt for vindings skyld og i strid med enaftale med chefredaktøren, og at journalisten vidste, at parret ikke ønskedenoget trykt i bladet. På den anden side lagde retten vægt på, at artiklen blevbragt inde i bladet. Chefredaktøren blev desuden idømt 20 dagbøder à2.000 kr. for overtrædelse af straffelovens § 264 d, og de to journalisterblev idømt 15 dagbøder à 750 kr.I en utrykt dom af 19. februar 2013 fra Københavns Byret (BS 17B-1823/2012) blev en ansvarshavende chefredaktør, en journalist og en foto-graf tilsammen pålagt at betale 75.000 kr. i tortgodtgørelse til en kendt tv-personlighed og en professionel fodboldspiller i anledning af offentliggø-8

relse af billeder optaget i forbindelse med de pågældendes bryllup. Vedfastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagde retten vægt på, at billederneblev bragt på forsiden af bladet, samt at der blev bragt en hel serie af bille-der både fra et arrangement før brylluppet og fra bryllupsreceptionen. Ret-ten lagde endvidere vægt på, at krænkelsen skete for vindings skyld.I en utrykt dom af 22. december 2003 fra Københavns Byret (BS 1D-13352/2002) blev en ansvarshavende chefredaktør og en journalist tilplig-tet i fællesskab at betale 10.000 kr. i tortgodtgørelse for at have bragt enartikel i et ugeblad om to kendte tv-personligheders påståede seksuelleforhold. Chefredaktøren og journalisten blev frifundet for overtrædelse afstraffelovens § 264 d, da retten fandt, at sagsøger ved at deltage i et reality-program som det i sagen omhandlede måtte have været forberedt på, atmedierne ville bringe oplysninger, som under normale omstændighederville udgøre en krænkelse af privatlivets fred. Ved fastsættelsen af godtgø-relsens størrelse lagde retten på den ene side vægt på bladets økonomiskeinteresse i at bringe artiklen og på den anden side, at oplysningerne knyt-tede sig til sagsøgers deltagelse i et reality-program samt på, at sagsøgereni formiddagsbladene i umiddelbar forbindelse med udgivelsen af det om-handlede nummer af ugebladet havde fremsat krænkende udtalelser omsagsøgte.I en utrykt dom af 19. oktober 2001 fra Østre Landsret (B-0005-00) bleven chefredaktør og en journalist idømt henholdsvis 15 dagbøder à 1.000 kr.og 10 dagsbøder à 500 kr. for på forsiden af et ugeblad og inde i bladet athave omtalt en tv-værts og en radioværts kæresteforhold. De forurettedeblev endvidere tilkendt en tortgodtgørelse på 20.000 kr.I en utrykt dom af 25. juli 1997 fra Københavns Byret (C 402/1995) bleven chefredaktør og en journalist idømt henholdsvis 15 dagbøder à 1.000 kr.og 10 dagsbøder à 500 kr. for på forsiden af et ugeblad og inde i bladet athave viderebragt oplysninger om, at en studievært og en professionel fod-boldspiller agtede at flytte sammen. Chefredaktøren og journalisten blevendvidere pålagt at betale tilsammen 20.000 kr. i tortgodtgørelse.I en utrykt dom af 1. december 1995 fra Østre Landsret (B-2326-94) bleven chefredaktør og en journalist fra et ugeblad idømt henholdsvis 15 dag-bøder à 1.000 kr. og 10 dagbøder à 500 kr. for at have bragt en artikel om,at en kendt skuespiller skulle være far. De forurettede blev hver tilkendt20.000 kr. i tortgodtgørelse.

3.2.3.I forhold til sager om krænkelse af privatlivets fred er det – ligesomtilfældet er med ærekrænkelser, jf. pkt. 3.1.3 ovenfor – vanskeligt at udle-de noget generelt fra retspraksis i forhold til niveauet for tortgodtgørelse,idet erstatningsansvarslovens § 26 overlader et vidt skøn til domstolene iforhold til fastlæggelsen af godtgørelsesniveauet. Den tilgængelige rets-praksis indikerer imidlertid, at domstolene i disse sager generelt tillæggerdet betydelig vægt, om den skete krænkelse er foretaget for vindings skyld.3.3. Retsstridig krænkelseDer kan efter erstatningsansvarslovens § 26 – udover tilkendelse af tort-godtgørelse i tilfælde, hvor der foreligger en overtrædelse af straffelovens§§ 264 d eller 267 – også tilkendes godtgørelse i tilfælde, hvor deri øvrigtforeligger en retsstridig krænkelse.3.3.1.Ved Østre Landsrets dom af 27. juni 1989, gengivet i Ugeskrift forRetsvæsen 1989, s. 981, tilkendtes en kvindelig dansk skuespiller 20.000kr. i tortgodtgørelse. Skuespilleren havde ca. 15 år tidligere medvirket i enfilm, til hvilken der var optaget nøgenbilleder, og landsretten fandt detuberettiget, at disse billeder nu blev bragt under overskriften ”Nøgen bille-der af dansk … Stjerne”. Tortgodtgørelsens størrelse blev fastsat underhensyn til bladets karakter, dets markedsføring og billedernes alder. Udgi-verselskabets redaktør og den journalist, der havde skrevet artiklen, blevfrifundet for overtrædelse af straffelovens §§ 264 d og 267.Ved Østre Landsrets dom af 25. januar 1989, gengivet i Ugeskrift forRetsvæsen 1989, s. 511, blev en ansvarshavende chefredaktør pålagt at be-tale tortgodtgørelse på 15.000 kr. for at have bragt et billede af en tidligerefotomodel sammen med en artikel ”køb en stripper”, der bl.a. indeholdt etfingeret interview med den kvindelige model.Der kan endvidere henvises til Østre Landsrets dom af 16. april 1985, gen-givet i Ugeskrift for Retsvæsen 1986, s. 405, hvor en ansvarshavende re-daktør blev dømt til at betale en godtgørelse på 50.000 kr., for i et erotiskugeblad at have bragt topløse billeder af en kendt kvindelig sanger, somvar blevet optaget uden hendes viden med teleobjektiv af en fotograf, derhavde skjult sig i klitterne på en offentlig, men øde badestrand. Landsret-ten lagde ved udmålingen af godtgørelsen vægt på billedernes formodedeøkonomiske værdi for bladet samt den sammenhæng, hvori billederne varbragt, idet de efter landsrettens opfattelse fremstod som ”specielt appelle-rende til læserens seksuelle interesser”.10

Ved Københavns byrets dom af 20. december 1972, gengivet i Ugeskriftfor Retsvæsen 1973, s. 730, tilkendtes to græske gæstearbejdere hver10.000 kr. i tortgodtgørelse, da et billede af bl.a. de to gæstearbejdere varblevet bragt i et ugeblad i forbindelse med omtale af en fjernsynsudsendel-se om jugoslavisk terroristvirksomhed i Sverige.3.3.2.Der kan herudover henvises til følgende utrykte afgørelser (gennem-gangen kan ikke anses for at være udtømmende):Østre Landsrets utrykte dom af 4. oktober 2011 (B-3499-10), hvor en an-svarshavende chefredaktør på et ugeblad blev dømt til at betale tortgodtgø-relse på 60.000 kr. til en kvinde for at have optaget billeder af hende sam-men med en ven, som var en offentligt kendt person, uden deres videndeog samtykke. Billederne fremgik af bladets forside og i en artikel inde ibladet, og teksten i forbindelse hermed gav det klare indtryk, at der var etkæresteforhold mellem de to personer, hvilket var usandt. Tortgodtgørel-sen blev – i overensstemmelse med kvindens påstand for retten – fastsat til60.000 kr. under hensyn til, at kvinden var ganske ukendt i offentligheden,at der var tale om en tophistorie med flere sider inde i bladet, og at kræn-kelsen var sket for vindings skyld, samt til den økonomiske interesse, sombladet havde haft i den retsstridige offentliggørelse.I en utrykt dom af 5. april 2006 fra Københavns Byret (4C-7183/2004)blev en ansvarshavende chefredaktør tilpligtet at betale 50.000 kr. i tort-godtgørelse for at have bragt nøgenbilleder i et ugeblad af fem kendtekvindelige skuespillere.I en utrykt dom af 3. januar 2006 fra Københavns Byret (BS:3B-2802/2005) blev en ansvarshavende chefredaktør og en journalist tilpligtetat betale 75.000 kr. i tortgodtgørelse for at have bragt billeder og en artikeli et ugeblad, hvorefter en kendt kunstner i underholdningsbranchen havdeindledt et forhold til en thailandsk stripper. Ved fastsættelsen af godtgørel-sens størrelse lagde retten vægt på, at det ikke var bevist, at chefredaktørenog journalisten havde til hensigt at viderebringe bevidst urigtige oplysnin-ger alene med det formål at sælge bladet. Omvendt tillagde retten det be-tydning i skærpende retning i forhold til godtgørelsens størrelse, at kvin-den havde udtalt, at hun ikke kendte kunstneren, at artiklens indhold,sprogbrug, billeder og opsætning fremtrådte stærkt krænkende over forkvinden, at den efterfølgende undskyldning i bladet var for sen i relation tilat genoprette den skete krænkelse, at chefredaktøren og journalisten måtteindse, at oplysningerne, hvis de var sande, henhørte under privatlivets fred,11

og at kvinden udtrykkeligt havde frabedt sig omtale af sine rent privateforhold.Der kan ligeledes henvises til Københavns Byrets utrykte dom af 28. juni2005 (BS:4A-10132/2004), hvor en chefredaktør blev dømt til at betale20.000 kr. i tortgodtgørelse for at have bragt topløse billeder af en kvinde-lig skuespiller i et ugeblad uden hendes samtykke.3.3.3.Som det også er anført i forhold til sager om æreskrænkelse ogkrænkelse af privatlivets fred, viser en gennemgang af den tilgængeligeretspraksis (såvel de trykte som utrykte domme), at domstolene ved fast-læggelsen af den økonomiske kompensations størrelse særligt inddragergrovheden af krænkelsen samt spørgsmålet om, hvorvidt handlingen er fo-retaget for vindings skyld, herunder den økonomiske interesse, som mediethar haft i den retsstridige offentliggørelse.

4.

Som anført ovenfor skal der ved tilkendelse af tortgodtgørelse tageshensyn til krænkelsens grovhed, handlingens beskaffenhed og omstændig-hederne i øvrigt. Ved vurderingen af, om niveauerne for den tortgodtgørel-se, som domstolene tilkender personer, der udsættes for ærekrænkelser el-ler krænkelser af privatlivets fred, står mål med den skade, der forvoldes,er det nærliggende at se på niveauet for tortgodtgørelse i øvrigt.Som anført under pkt. 2 ydes der efter erstatningsansvarslovens § 26, stk.1, også godtgørelse i sager om retsstridig krænkelse af en andens frihed,fred eller person. Det gælder f.eks. i sager om sædelighedsforbrydelse,uberettiget frihedsberøvelse og vold.Tortgodtgørelse fastsættes i sager af den nævnte karakter i hvert enkelt til-fælde på grundlag af sagens konkrete omstændigheder.Ved fastsættelse af godtgørelsen kan det tillægges vægt, at krænkelsen erbegået ved en forbrydelse, der har indebåret en overtrædelse af bestem-melser i straffelovens kapitel 23 (forbrydelser i familieforhold) eller 24(forbrydelser mod kønssædeligheden), jf. erstatningsansvarslovens § 26,stk. 2.Erstatningsansvarslovens § 26, stk. 2, blev indsat ved lov nr. 463 af 7. juni2001, der trådte i kraft den 1. juli 2002. Med loven, som bygger på be-tænkning nr. 1383/2000 om revision af erstatningsansvarsloven mv., der

var afgivet af en arbejdsgruppe under Justitsministeriet, tilsigtedes en for-dobling af godtgørelsesniveauet for sædelighedskrænkelser mv.Det fremgik af arbejdsgruppens kommissorium, at arbejdsgruppen skullevurdere, om der ved lovgivning burde gennemføres en forhøjelse af godt-gørelsesbeløbene ved retsstridige person- eller ærekrænkelser mv. (tort).Det skulle bl.a. indgå i overvejelserne, at godtgørelsesbeløbene ikke børkunne opleves som urimeligt lave i forhold til den krænkelse, der er taleom.Arbejdsgruppen fandt, at udmålingen af tortgodtgørelse ved sædeligheds-forbrydelser adskiller sig fra sager om ærekrænkelser ved, at der ikke påtilsvarende måde kan angives et ”normalbeløb” for tortgodtgørelse vedærekrænkelser, jf. betænkningens s. 87. På den baggrund foreslog arbejds-gruppen kun en ændring af godtgørelsesbeløbet for sædelighedsforbrydel-ser og ikke for sager om ærekrænkelser.Efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, kan personer, som ikke har lidttort, og som derfor ikke kan ydes en godtgørelse efter stk. 1, tilkendes engodtgørelse, hvis de er blevet krænket ved en forbrydelse, der har indebå-ret et særligt groft angreb mod deres person eller frihed. Ifølge forarbej-derne giver bestemmelsen adgang til godtgørelse til ofre for en forbrydel-se, der har medført alvorlig utryghed og angst.4.1. Tortgodtgørelse ved seksuelle overgreb og seksuel chikaneFor en redegørelse om niveauet for tortgodtgørelse i sager om seksuelleovergreb og seksuel chikane kan der henvises til Justitsministeriets besva-relse af 27. maj 2010 af spørgsmål nr. 773 (Alm. del) fra FolketingetsRetsudvalg og ministeriets besvarelse af 5. april 2013 af spørgsmål nr. 3vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lovom tilhold, opholdsforbud og bortvisning og lov om restaurationsvirksom-hed og alkoholbevilling m.v. (seksualforbrydelser) (L 141) fra FolketingetsRetsudvalg.Som anført i de nævnte besvarelser er udgangspunktet for tilkendelse aftortgodtgørelse, at forurettede ved forsøg på voldtægt tilkendes en godtgø-relse i størrelsesordenen 30.000-40.000 kr., og at forurettede ved fuldbyr-det voldtægt tilkendes en godtgørelse for tort i størrelsesordenen 60.000-70.000 kr., der i ganske særlige tilfælde kan stige op til 80.000-100.000 kr.Som et eksempel på et sådant ganske særligt tilfælde kan nævnes Højeste-13

rets dom af 6. februar 2006, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2006, s.1407, hvor der blev tilkendt 100.000 kr. i godtgørelse for tort til en foruret-tet, der havde været udsat for tre tilfælde af overfaldsvoldtægt begået afsamme gerningsmand inden for en time. Der kan ligeledes henvises til Hø-jesterets dom af 12. april 2012, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2012, s.2297, hvor en kvinde blev tilkendt 100.000 kr. i godtgørelse for tort for athave været udsat for et forsøg på voldtægt af særlig farlig karakter ogdrabsforsøg. Endvidere kan der henvises til Vestre Landsrets dom af 27.september 2012, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2013, s. 91, hvor detildelte godtgørelser for en række seksuelle overgreb mod børn blev fastsattil mellem 20.000 kr. og 200.000 kr.4.2. Tortgodtgørelse ved voldsforbrydelserVed voldsforbrydelser følger det af retspraksis, at voldsofre kun er beretti-get til godtgørelse for tort, hvis volden er udøvet under sådanne omstæn-digheder, at den indebærer ensærligkrænkelse af ofret. Der kan i den for-bindelse henvises til Østre Landsrets dom af 26. maj 2005, gengivet i For-sikrings- og Erstatningsretlig domssamling 2005, s. 1377, hvor landsrettentilkendte 80.000 kr. i godtgørelse for tort til en person, der var blevet fri-hedsberøvet i 8 dage og udsat for grov vold med karakter af mishandling,herunder seksuelt betonede krænkelser og ydmygelser. Der kan ligeledeshenvises til Højesterets dom af 4. juni 2002, gengivet i Ugeskrift for Rets-væsen 2002, s. 1991, hvor Højesteret tilkendte forurettede, der havde væretfrihedsberøvet og – over flere timer – udsat for knytnæveslag, spark ogslag med køller på kroppen og i hovedet, til dels mens han stod på en stolmed armene fastgjort bag ryggen, 15.000 kr. i erstatning for tort.Er der i en voldssag ikke grundlag for at tilkende tortgodtgørelse, kan ofretfå tilkendt en godtgørelse for krænkelse, hvis der er tale om særlig grovvold, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3. I retspraksis fastsætteskrænkelsesgodtgørelsen i overensstemmelse med bestemmelsens forarbej-der som udgangspunkt til 10.000 kr. I særlig grove tilfælde er krænkelses-godtgørelse fastsat til 25.000 kr.

5.

I forhold til størrelsen af tortgodtgørelser er det efter Justitsministerietsopfattelse væsentligt, at de tilkendte beløb ikke i almindelighed oplevessom urimeligt lave i forhold til den krænkelse, som forurettede har væretudsat for.

Samtidig er det vigtigt at holde sig for øje, at en godtgørelse ikke skal hol-de forurettede skadesløs for et eventuelt økonomisk tab. Et egentligt øko-nomisk tab, herunder f.eks. udgifter til psykologbistand, erstattes ved sidenaf en eventuel godtgørelse. Godtgørelse tilkendes derimod for den tort el-ler krænkelse, som den forurettede har været udsat for. En sådan krænkelseer særdeles vanskelig at opgøre i penge, og ofte vil selv etmegethøjt beløbikke kunne kompensere for den skete krænkelse.Vurderingen af, på hvilket specifikt niveau godtgørelserne bør ligge, for atde opleves som rimelige, er derfor også særdeles vanskelig.Og uanset niveauerne – det vil sige også, hvis de nuværende godtgørelses-niveauer blev forhøjet – vil der altid kunne peges på konkrete sager, hvoren tilkendt godtgørelse ud fra en umiddelbar betragtning ikke synes at stå irimeligt forhold til den tort eller krænkelse, som den forurettede har væretudsat for.

6.

Som det fremgår af den refererede retspraksis ovenfor, varierer tort-godtgørelsesbeløbene i sager om ærekrænkelse, krænkelse af privatlivetsfred og retsstridige krænkelser fra 10.000 kr. til 100.000 kr. Selv om Ju-stitsministeriet – som også anført i betænkning nr. 1383/2000, jf. pkt. 4ovenfor – ikke finder, at der kan foretages endirektesammenligning mel-lem tortgodtgørelsesniveauet i sager om ærekrænkelse, krænkelse af pri-vatlivets fred og retsstridige krænkelser, finder Justitsministeriet, at ni-veauet for tilkendelse af tortgodtgørelse til forurettede for urigtige historierogså må ses i lyset af udmålingen af tortgodtgørelse i andre sager somf.eks. sager om seksuel overgreb og uberettiget frihedsberøvelse.Efter Justitsministeriets opfattelse er der med det skøn, der er overladt tildomstolene i forhold til at fastsætte tortgodtgørelse således, at der tageshensyn til bl.a. krænkelsens grovhed, om handlingen er foretaget for vin-dings skyld og parternes økonomiske forhold, sikret en rimelig differentie-ring af godtgørelsesbeløbene.Ved vurderingen af udmålingsniveauet i forhold til tort i sager om ære-krænkelse og krænkelse af privatlivets fred skal det endvidere tages i be-tragtning, at der med disse sager ofte også er mulighed for at søge om op-rejsning f.eks. ved, at der stilles krav om offentliggørelse af dommens re-sultat. Det følger således af medieansvarslovens § 54, stk. 1, at hvis nogeni en dom findes skyldig til straf, erstatning eller mortifikation for indholdetaf et massemedie, kan retten bestemme, at indholdet af dommen snarest15

muligt skal offentliggøres i mediet i et af retten nærmere fastlagt omfang.Pligten til offentliggørelse påhviler redaktøren. Undladelse af at efter-komme pålæg om offentliggørelse § 54 straffes med bøde, jf. mediean-svarslovens § 53, stk. 2.Endvidere vil der i sager om ærekrænkelser og krænkelse af privatlivetsfred, som udgør straffelovsovertrædelser, blive idømt en straf, der som ud-gangspunkt udmåles som en bødestraf. Herudover følger det af straffelo-vens § 273, at ubeføjede ærekrænkelser kan mortificeres (erklæres "ubefø-jede" eller "døde og magtesløse") ved dom.Herudover kan Pressenævnet pålægge redaktøren af et massemedie at of-fentliggøre en kendelse, som nævnet har afsagt om, at medieansvarslovensregler om god presseskik er blevet overtrådt, jf. medieansvarsloves § 49.En undladelse heraf kan medføre bødestraf, jf. medieansvarslovens § 53,stk. 2, og massemediet kan blive pålagt tvangsbøder i medfør af retspleje-lovens § 997, stk. 3.Justitsministeriet finder, at der – når der henses til de øvrige reaktionsmu-ligheder, der udover tortgodtgørelsen kan bringes i anvendelse i forbindel-se med ærekrænkende udtalelser i medierne mv., samt de strafferetlige reg-ler, som også kan finde anvendelse – ikke aktuelt er anledning til at gen-nemføre lovgivning med det sigte at foretage en forhøjelse af kompensati-onsniveauet i forhold til sager om ærekrænkelser mv., særligt for så vidtangår sager om urigtige historier, der bringes i medierne. Det bemærkesendvidere, at eventuelle overvejelser om gennem lovgivning at sikre enhøjere tortgodtgørelse efter ministeriets opfattelse ikke vil kunne gennem-føres med alene disse sager for øje, da der herved vil kunne opstå en uba-lance i forhold til de tortgodtgørelsesbeløb, der i øvrigt tilkendes efter er-statningsansvarslovens § 26.Justitsministeriet bemærker endelig, at ministeriet finder det afgørende, attortgodtgørelse som hidtil fastsættes af domstolene ud fra et samlet skønover den konkrete sags omstændigheder, og at niveauet som hidtil bør ud-vikle sig gennem domstolenes praksis. Justitsministeriet vil imidlertid væ-re opmærksom på behovet for en justering af godtgørelsesniveauet ved enkommende mulig revision af erstatningsansvarsloven, hvor der mere gene-relt kan være anledning til at se på lovens udmålingsregler.