§1

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1139 af 24. september 2013, somændret ved lov nr. 1242 af 18. december 2012, lov nr. 1313 af 27. novem-ber 2013, lov nr. 1460 af 17. december 2013 og lov nr. 1621 af 26. decem-ber 2013, foretages følgende ændringer:

1.

I§ 478, stk. 4,indsættes efter 1. pkt.:»I de i stk. 1, nr. 4 og 5, nævnte tilfælde kan underskriften være tilføjet di-gitalt.«

2.

I§ 488, stk. 2,indsættes efter 2. pkt.:»Ved udenretlige skriftlige forlig og gældsbreve, der er underskrevet digi-talt, skal en skriftlig repræsentation af dokumentet indleveres til fogedret-ten.«

§2

I kreditaftaleloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 761 af 11. juni 2011, som æn-dret ved lov nr. 1243 af 18. december 2012 og lov nr. 1460 af 17. decem-ber 2013, foretages følgende ændringer:Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

1.

I§ 36indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»Stk.2.En købekontrakt som nævnt i stk. 1 kan være underskrevet digi-talt.«Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

2.

I§ 45, stk. 1,indsættes efter 3. pkt.:»Hvis dokumentet er underskrevet digitalt, skal en skriftlig repræsentationaf dokumentet fremlægges under fogedforretningen.«

3.

I§ 45, stk. 1, 4. pkt.,der bliver 5. pkt., indsættes efter »det originale do-kument«: »eller den skriftlige repræsentation«.

4.

I§ 51, stk. 1 og 3,ændres »§ 36, stk. 2,« til: »§ 36, stk. 3,«.

§3

Loven træder i kraft den 1. juli 2014.

§4

Stk. 1.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.Stk. 2.§ 2 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med deændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning................................................................................................ 32. Gældende ret ........................................................................................... 43. Anvendelse af digital signatur…………………………………..………84. Lovforslagets udformning ..................................................................... 105. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige ........... 166. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet ........... 167. Administrative konsekvenser for borgerne. .......................................... 168. Miljømæssige konsekvenser ................................................................. 169. Forholdet til EU-retten………………………………….…….…….....1610. Hørte myndigheder mv……………………………………………….1611. Sammenfattende skema………………………………………………17

1. Indledning

1.1.I takt med, at et stigende antal private borgere og virksomheder an-vender moderne kommunikationsformer såsom internet, e-mail, homeban-king og sms, er det blevet et udbredt fænomen, at også aftaler om f.eks.forbrugslån og køb af varer på kredit indgås på digital vis. Som følge herafeksisterer dokumentet – herunder en underskrift tilføjet dokumentet – ale-ne i digital form.1.2.Ved to kendelser afsagt af henholdsvis Vestre Landsret og ØstreLandsret i efteråret 2013 blev det fastslået, at kravet i retsplejeloven om, atet gældsbrev skal være underskrevet af den, som har forpligtet sig, ikkekan anses for opfyldt, hvis underskriften er tilføjet digitalt med skyldne-rens NemID.Reglerne i retsplejeloven og kreditaftaleloven om tvangsfuldbyrdelse børefter Justitsministeriets opfattelse tage højde for, at samfundet i øget grader blevet digitaliseret, og at borgere og virksomheder i vidt omfang indgåraftaler i elektronisk form. Det bør på denne baggrund ikke være under-skriftens form, der er afgørende for, om en kreditor i henhold til et uden-3

retligt skriftligt forlig, gældsbrev eller kreditkøbekontrakt, der i øvrigt op-fylder retsplejeloven eller kreditaftalelovens bestemmelser, kan inddrivesit krav ved fogedretten. Digitale underskrifter bør derfor for disse doku-menters vedkommende i fogedretlig henseende sidestilles med traditionel-le underskrifter, og det bør være muligt at fuldbyrde krav i henhold til så-danne dokumenter, selv om der ikke kan indleveres eller fremlægges etoriginalt dokument i traditionel forstand.1.3.Med lovforslaget skabes der hjemmel til, at der kan ske tvangsfuld-byrdelse på grundlag af udenretlige skriftlige forlig og gældsbreve, som erunderskrevet ved brug af digital signatur. Disse digitale udlægsfundamen-ter kan herefter tvangsfuldbyrdes efter de samme regler, som gælder forudenretlige skriftlige forlig og gældsbreve, der er underskrevet på traditio-nel vis, forudsat at retsplejelovens øvrige betingelser herfor er opfyldt.På tilsvarende vis skabes der med lovforslaget hjemmel til, at der kan sketvangsfuldbyrdelse på grundlag af kreditkøbekontrakter, som er under-skrevet ved brug af digital signatur.

2. Gældende ret

2.1. Tvangsfuldbyrdelse på grundlag af gældsbreve m.v.2.1.1.Efter retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 4, kan tvangsfuldbyrdelse skepå grundlag af udenretlige skriftlige forlig om forfalden gæld, når det ud-trykkeligt er bestemt i forliget, at det kan tjene som grundlag for fuldbyr-delse.Endvidere fremgår det af retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 5, at der kan sketvangsfuldbyrdelse på grundlag af gældsbreve, der ikke er omfattet af nr.4, når det udtrykkeligt er bestemt i dokumentet, at det kan tjene somgrundlag for fuldbyrdelse.Hverken gældsbrevsloven eller retsplejeloven indeholder en definition afet »gældsbrev«. Definitionen heraf støttes i stedet på den almindelige juri-diske opfattelse af begrebet, hvorefter et »gældsbrev« omfatter en skriftligerklæring, der er ensidig og ubetinget, og som fikserer kravets størrelse,uanset om dokumentet benævnes »gældsbrev«.At et gældsbrev skal være skriftligt, skal forstås således, at der skal benyt-tes skrifttegn.4

Skriftlighedskravet udelukker således ikke, at et gældsbrev kan være digi-talt. For så vidt angår omsætningsgældsbreve (negotiable gældsbreve) om-fattet af gældsbrevsloven forudsættes det dog, at der skal foreligge et pa-pirdokument eller andet medium i fysisk form. Det skyldes, at der eftergældsbrevslovens kapitel 2 er knyttet en række retsvirkninger til den fysi-ske besiddelse af et omsætningsgældsbrev.Efter retsplejelovens § 478, stk. 4, 1. pkt., kan fuldbyrdelse i henhold til §478, stk. 1, nr. 4-7, foretages hos enhver, der ved sin underskrift på doku-mentet har forpligtet sig som skyldner, selvskyldnerkautionist eller pant-sætter.Underskriften anses som den pågældendes erklæring om at ville være for-pligtet efter indholdet i det pågældende dokument.2.1.2.Efter retsplejelovens § 488, stk. 2, 2. pkt., skal det originale udenret-lige skriftlige forlig eller gældsbrev indleveres til fogedretten, når derfremsættes anmodning i henhold til § 478, stk. 1, nr. 4 eller 5, medmindrefogedretten anser det for unødvendigt.Det er almindelig praksis ved fogedretterne, at en kopi af dokumentetfremsendes sammen med anmodningen, og at det originale dokument fo-revises under fogedforretningen. Forevisningen af det originale dokumentgør fogedretten i stand til at sikre sig, at fordringshaveren har ret til at di-sponere over kravet. Hvis fordringshaveren ikke kan forevise det originaledokument, må fogedretten afvise sagen, jf. retsplejelovens § 489, stk. 1.Der henvises herom til Vestre Landsrets kendelse af 22. juni 2011 (gengi-vet i Fuldmægtigen 2011, side 199), hvor fordringshaveren havde anmodetom udlæg på grundlag af et udenretligt skriftligt forlig. Skyldneren gjordegældende, at han ikke havde underskrevet forliget. Det kunne i retsmødetikke afgøres, om forliget var en original eller kopi, og fogedretten udsattederfor sagen på rekvirentens undersøgelse heraf. Fogedretten fandt efter-følgende, at der var tale om en kopi og afviste sagen, idet det originalefundament ikke kunne fremlægges, jf. retsplejelovens § 488, stk. 2, 2. pkt.,jf. § 478, stk. 1, nr. 4. Landsretten stadfæstede afgørelsen og henviste tilli-ge til, at skyldneren bestred at have underskrevet dokumentet.2.1.3.Det er ved Østre Landsrets kendelse af 18. september 2008 (somgengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2009, side 81) fastslået, at et forlig ind-gået gennem en e-mail-korrespondance, og som ifølge sit indhold kunne5

danne grundlag for fuldbyrdelse, ikke opfyldte betingelsen i retsplejelo-vens § 478, stk. 4, 1. pkt., da skyldneren ikke ved sinunderskriftpå doku-mentet havde forpligtet sig som skyldner. Det er endvidere fastslået i Ve-stre Landsrets kendelse af 6. september 2013 (som gengivet i Ugeskrift forRetsvæsen 2014, side 52) og i Østre Landsrets utrykte kendelse af 13. no-vember 2013 (B-2880-13), at digital underskrift af et gældsbrev ved hjælpaf NemID ikke kan anses for at opfylde kravet i retsplejelovens § 478, stk.4, 1. pkt., om, at gældsbrevet skal være underskrevet af den, over for hvemfuldbyrdelsen er rettet.Vestre Landsret lagde endvidere vægt på, at det af § 478, stk. 4, 2. pkt.,følger, at tvangsfuldbyrdelse kan foretages hos den, der som skyldner,selvskyldnerkautionist eller pantsætter har forpligtet sig ved et digitalt pan-tebrev, der er eller har været tinglyst eller registreret i skibsregisteret eller iDansk Internationalt Skibsregister. Det kunne herefter ikke lægges tilgrund, at skyldnerens godkendelse af lånedokumentet ved hjælp af NemIDer en underskrift i overensstemmelse med retsplejelovens § 478, stk. 4,1.pkt.Østre Landsret bemærkede, at det omhandlede lånedokument, der var op-rettet under anvendelse af NemID som digital signatur, efter ordlyden afretsplejelovens § 478, stk. 4, 1. pkt., sammenholdt med bestemmelserne iretsplejelovens § 478, stk. 4, 2. pkt., og § 488, stk. 2, 2. og 3. pkt., ikke op-fyldte kravet om underskrift på dokumentet i retsplejelovens § 478, stk. 4,1. pkt. Lånedokumentet kunne derfor ikke danne grundlag for tvangsfuld-byrdelse.2.1.4.Fremsættes der under en fogedforretning indsigelser mod grundlagetfor fuldbyrdelsen, og findes det efter den bevisførelse, der kan ske ved fo-gedretten efter retsplejelovens § 501, stk. 2-4, betænkeligt at fremme for-retningen, nægter fogedretten at efterkomme fordringshaverens anmod-ning, jf. § 501, stk. 1. Efter bestemmelsens stk. 4 kan fogedretten nægte enbevisførelse, som på grund af dens omfang eller beskaffenhed eller af an-dre særlige grunde bør ske under almindelig rettergang.Retsplejelovens § 501, stk. 1, tilsigter ifølge forarbejderne (jf. lovforslagnr. L 18, folketingssamlingen 1975/76) at præcisere, at bevisførelse i al-mindelighedkanske i fogedretten. Det afgøres efter reglerne i bestemmel-sens stk. 2-4, om dette udgangspunkt skal fraviges på grund af indsigelsenskarakter, jf. stk. 2 og 3, eller på grund af omfanget af bevisførelsen, jf. stk.4.6

Hvis fogedretten ikke kan tage stilling til en gyldighedsindsigelse, f.eks. pågrund af omfanget af den nødvendige bevisførelse, jf. § 501, stk. 4, nægtesfogedforretningen fremmet, og rekvirenten må anlægge et almindeligtsøgsmål. Det er således rekvirenten, der har bevisbyrden for, at fuldbyrdel-sesgrundlaget er gyldigt.2.2. Tvangsfuldbyrdelse på grundlag af kreditkøbekontrakter2.2.1.Hvis en kreditgiver har solgt løsøre til en forbruger med gyldigtejendomsforbehold, kan kreditgiveren ved forbrugerens misligholdelseumiddelbart på grundlag af købekontrakten søge sig fyldestgjort for sit til-godehavende hos forbrugeren gennem tilbagetagelse af det solgte ved fo-gedrettens hjælp, hvis kontrakten 1) er underskrevet af forbrugeren ogovergivet til den pågældende i genpart og 2) indeholder ejendomsforbe-hold, jf. kreditaftalelovens § 36, stk. 1. Tilbagetagelse af den solgte gen-stand kan dog ikke ske, hvis genstanden efter retsplejelovens § 509, stk. 1,eller § 515, stk. 2, ville være undtaget fra udlæg, jf. kreditaftalelovens §36, stk. 2.Efter kreditaftalelovens § 45, stk. 1, skal anmodning om tilbagetagelse afdet solgte være skriftlig og ledsaget af en opgørelse af kreditgiverens til-godehavende samt købekontrakten i original eller genpart. Det originaledokument skal fremlægges under fogedforretningen. Fogedretten kan omfornødent kræve, at det originale dokument skal foreligge, før fogedforret-ningen berammes.Kreditaftalelovens § 36 og § 45, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse påkreditkøb, der ikke er forbrugerkøb, og hvor der er aftalt ejendomsforbe-hold med hensyn til det solgte, jf. lovens § 50, stk. 1.2.2.2.Tilbagetagelse af løsøre solgt med ejendomsforbehold sker efter reg-lerne i retsplejelovens kapitel 55 om umiddelbare fogedforretninger.Efter retsplejelovens § 596, stk. 1, kan besiddelseskrav som nævnt i § 528(dvs. eksempelvis udlevering af rørligt gods) gennemtvinges af fogedrettenved en umiddelbar fogedforretning uden sædvanligt tvangsfuldbyrdelses-grundlag, såfremt den berettigede (rekvirenten) i fogedretten kan godtgøreeller sandsynliggøre sit krav mod den forpligtede (rekvisitus).

Fremsættes der indsigelser mod rekvirentens krav, og kan rekvirenten ikkeføre bevis for sin ret ved dokumentbevis eller partsforklaring, nægter fo-gedretten at fremme anmodningen, jf. retsplejelovens § 597, stk. 1. Kanrekvirenten dogsandsynliggøresin ret, og findes det af hensyn til rekvi-rentens fyldestgørelse betænkeligt at nægte at fremme forretningen, kanfogedretten gennemføre forretningen på betingelse af, at rekvirenten stillersikkerhed for den skade og ulempe, som herved kan påføres rekvisitus.Fogedretten kan undtagelsesvis tillade anden bevisførelse end nævnt i stk.1, jf. § 597, stk. 2.Fogedretten kan endvidere efter begæring af rekvisitus afvise at fremmeforretningen i de i § 226, stk. 1, nævnte tilfælde (dvs. når sagen er af prin-cipiel karakter), og når retten af andre grunde finder det betænkeligt atfremme sagen, jf. § 597, stk. 3. Fogedrettens afgørelse træffes efter an-modning ved kendelse, jf. stk. 4.

3. Anvendelse af digital signatur

3.1.Ved lov nr. 417 af 31. maj 2000 om elektroniske signaturer gennem-førtes Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 1999/93/EF af 13. de-cember 1999 om en fællesskabsramme for elektroniske signaturer. Lovenregulerer alene udstedelse af såkaldte kvalificerede certifikater, hvorimodandre typer af digitale signaturer ikke er omfattet af loven. Loven etablereren tilsyns- og kontrolordning for certificeringscentre etableret i Danmark,der ønsker at udbyde kvalificerede signaturer, og regulerer i tilknytninghertil certificeringscentres drift og erstatningsansvar over for henholdsvisunderskrivere og modtagere af kvalificerede certifikater. Loven opstillersåledes en række krav til de certificeringscentre, der udsteder certifikater,herunder krav til økonomi, sikkerhed og procedurer ved udstedelse.3.2.Det daværende Ministerium for Videnskab, Teknologi og Udviklingfastsatte i 2002 den såkaldte OCES-standard (Offentlige Certifikater tilElektroniske Services) for at skabe et større marked for digitale signaturerpå et højt sikkerhedsniveau, idet udbredelsen af kvalificerede certifikatervar meget begrænset.OCES-standarden er i dag fastlagt i certifikatpolitikker, der administreresog reguleres af Digitaliseringsstyrelsen. Med den seneste version afOCES-standarden er sikkerhedsniveauet hævet og er således på niveaumed kvalificerede digitale signaturer.

En digital signatur baseret på OCES-standarden adskiller sig ikke rent tek-nisk fra kvalificerede certifikater omfattet af lov om elektroniske signatu-rer, og de giver dermed også sikkerhed for identiteten af certifikatindeha-veren (autenticitet) samt for, at et signeret dokument ikke kan ændres,uden at det senere vil kunne konstateres (integritet).Siden 2003 har der via en statslig aftale med først TDC A/S og efter forny-et udbud nu Nets DanID A/S været mulighed for, at alle borgere gratis kanerhverve og bruge en digital OCES-signatur. En OCES-signatur kan an-skaffes ved – på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside www.nemid.nu – atgennemføre et elektronisk bestillingsforløb. OCES-standarden er den stan-dard, der i dag ligger til grund for NemID.3.3.I august 2003 nedsatte Justitsministeriet Tinglysningsudvalget, der fiktil opgave at komme med forslag til en samlet modernisering og effektivi-sering af tinglysningen. Udvalget skulle navnlig komme med forslag til,hvordan der bedst muligt kunne gennemføres en fuldstændig ”papirløs”tinglysning, og overveje, om varetagelsen af tinglysningsopgaven kunneorganiseres på en bedre og mere effektiv måde.Tinglysningsudvalget anførte i betænkning nr. 1471/2006 om digital ting-lysning, at en digital signatur er et elektronisk redskab, som benyttes til di-gitalt at signere en meddelelse, så modtageren kan konstatere meddelelsensautenticitet, dvs. identiteten af meddelelsens afsender, og meddelelsens in-tegritet, dvs. at meddelelsens indhold ikke er blevet ændret efter signerin-gen. Autenticiteten og integriteten af et digitalt dokument sikres ved hjælpaf en bestemt regnemetode kaldet hashværdien, der omdanner dokumentettil en talrække. Denne talrække kan afkodes af dokumentets modtager vedhjælp af de funktioner, der er indbygget i den digitale signatur. Det erusandsynligt, at forskellige digitale dokumenter omdannes til den sammehashværdi, og det er ligeledes usandsynligt, at indholdet af et digitalt do-kument kan udledes ud fra hashværdien. Dermed opnår modtageren af do-kumentet en høj grad af sikkerhed for rigtigheden af dokumentets indhold.En digital signatur vil dermed kunne udgøre et væsentligt bevis ved be-dømmelsen af, om et digitalt dokument med et givent indhold stammer fraden angivne udsteder, og en digital signatur kan herved sammenlignes meden traditionel underskrift.Udvalget anførte endvidere, at der dog er naturlige forskelle på en digitalsignatur og en traditionel underskrift. Det er således karakteristisk for en9

håndskrevet underskrift, at denne er uadskilleligt knyttet til én bestemtperson, og det antages derfor, at det ved grafologiske undersøgelser vilkunne sandsynliggøres, at en underskrift er skrevet af den pågældende per-son. I modsætning hertil er en digital signatur ikke uadskilleligt knyttet tilen bestemt person, men er derimod elektroniske data, som ikke blot denretmæssige indehaver, men også andre kan komme i besiddelse af, f.eks.hvis de kan få adgang til den enhed, hvor den digitale signatur er lagret, ogtil den adgangskode, som er knyttet til den digitale signatur. Hvis der op-står mistanke om uretmæssig anvendelse af en digital signatur, vil forhol-det kunne søges efterprøvet ved gennemgang af en række elektroniskespor, der afgives i forbindelse med elektronisk kommunikation.3.4.For så vidt angår spørgsmålet om retsvirkningerne ved anvendelse afdigital signatur har Udvalget om retsvirkninger af digital signatur mv. af-givet betænkning nr. 1456/2004 om e-signaturs retsvirkninger. Udvalget,der var nedsat af Justitsministeriet i samråd med det daværende Forsk-ningsministerium, havde bl.a. til opgave at vurdere spørgsmålet om lovre-gulering af digitalt signerede meddelelsers retsvirkning.Det anføres i betænkningen, at brugen af digital signatur kun i teknisk hen-seende adskiller sig fra brugen af håndskrevne underskrifter. Brugen afmoderne teknik til at udføre selve underskriftshandlingen medfører såledesi almindelighed ikke nogen ændring i forhold til de regler, som angiverretsvirkningen af den pågældende underskrift. Det afgørende er således til-kendegivelsen gennem handling eller undladelse af en vilje til at blive for-pligtet. En digital signatur må derfor i almindelighed sidestilles med enalmindelig papirbaseret underskrift, og der er efter udvalgets opfattelse ik-ke nogen grund til at knytte særlige retsvirkninger til aftaler, retshandlereller meddelelser, der afgives med digital signatur.

4. Lovforslagets udformning

4.1. Digital underskrift4.1.1.I takt med, at et stigende antal private borgere og virksomheder an-vender moderne kommunikationsformer såsom internet, e-mail, homeban-king og sms, er det blevet naturligt, at også aftaler om f.eks. forbrugslån ogkøb af varer på kredit indgås på digital vis. Som følge heraf eksisterer do-kumentet, herunder en underskrift tilføjet dokumentet, alene i digital form.

Som det fremgår under pkt. 2.1.3 ovenfor, er der i retsplejeloven ikkehjemmel til, at udenretlige skriftlige forlig og gældsbreve, som alene er op-rettet digitalt, kan danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse i fogedretten.Den digitale udvikling har medført, at der er opstået behov for at kunne fåfogedrettens bistand til at tvangsfuldbyrde sådanne digitale dokumenter påsamme måde, som fogedretten bistår med tvangsfuldbyrdelse på grundlagaf traditionelle papirdokumenter.Justitsministeriet finder således, at der er anledning til at gennemføre enændring af retsplejelovens regler, således at de nævnte typer af digitale lå-nedokumenter kan tjene som fuldbyrdelsesgrundlag, hvis retsplejelovensbetingelser herfor i øvrigt er opfyldt.4.1.2.Justitsministeriet finder, at digitale signaturer er egnede som under-skrifter på udenretlige skriftlige forlig og gældsbreve. En digital signaturgiver således en høj grad af sikkerhed for identiteten på underskriveren afet digitalt dokument og sikrer, at indholdet af dokumentet ikke kan ændresefter signeringen, uden at det senere vil kunne konstateres. Det er i denforbindelse forudsat, at den digitale signatur, der anvendes, er baseret påOCES-standarden eller på digitale signaturer med et sikkerhedsniveau, dersom minimum er på niveau med OCES, jf. pkt. 3.2 ovenfor.Med lovforslaget foreslås det på denne baggrund, at der i retsplejelovenskabes hjemmel til, at der kan ske tvangsfuldbyrdelse på grundlag af uden-retlige skriftlige forlig og gældsbreve, som er underskrevet ved brug af di-gital signatur.For så vidt angår udenretlige skriftlige forlig og gældsbreve, der er under-skrevet digitalt, vil det efter lovforslaget være en betingelse for, at dissekan tjene som grundlag for fuldbyrdelse, at retsplejelovens regler i øvrigter opfyldt, jf. retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 4 og 5. Digitalt underskrev-ne udenretlige forlig skal således vedrøre forfalden gæld, ligesom det i for-liget og gældsbrevet udtrykkeligt skal være bestemt, at det kan tjene somgrundlag for fuldbyrdelse.Lovforslaget tilsigter ingen ændring af definitionen af et »gældsbrev«, jf.herom ovenfor under pkt. 2.1.1.For så vidt angår omsætningsgældsbreve (negotiable gældsbreve) omfattetaf gældsbrevsloven vil det endvidere også fremover være en forudsætning,11

at dette foreligger i form af et papirdokument eller andet fysisk medium.Den foreslåede ændring af retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse vilsåledes ikke omfatte tvangsfuldbyrdelse af omsætningsgældsbreve.Der henvises om forslaget i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1 (forslag tilretsplejelovens § 478, stk. 4, 2. pkt.), samt bemærkningerne hertil.4.1.3.Af samme hensyn som nævnt under pkt. 4.1.1 og 4.1.2 ovenfor fore-slås det med lovforslaget endvidere, at der i kreditaftaleloven skabeshjemmel til, at der kan ske tvangsfuldbyrdelse på grundlag af kreditkøbe-kontrakter, som er underskrevet ved brug af digital signatur. Den digitalesignatur bør ligeledes være baseret på OCES-standarden eller på digitalesignaturer med et sikkerhedsniveau, der som minimum er på niveau medOCES.Lovforslaget ændrer ikke ved de øvrige betingelser, som kreditkøbekon-trakten skal opfylde i henhold til de gældende betingelser i kreditaftalelo-ven.Der henvises herom i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 1 (forslag til kreditaf-talelovens § 36, stk. 2), samt bemærkningerne hertil.4.2. Indlevering og fremlæggelse af en skriftlig repræsentation4.2.1.I det omfang et udenretligt skriftligt forlig eller et gældsbrev er un-derskrevet ved brug af digital signatur, forefindes der ikke et originalt do-kument i traditionel forstand. Det underskrevne dokument foreligger i ste-det i elektronisk form, og der kan alene produceres udskrifter heraf. Disseudskrifter kan i overensstemmelse med gængs sprogbrug ikke betegnessom ”originaler”.Hvis et udenretligt skriftligt forlig eller gældsbrev er underskrevet digitalt,er det således ikke muligt for rekvirenten at indlevere et originalt forlig el-ler gældsbrev til fogedretten, jf. retsplejelovens § 488, stk. 2, 2. pkt.4.2.2.Justitsministeriet foreslår på den baggrund, at det i retsplejelovens §488, stk. 2, præciseres, at rekvirenten ved udenretlige skriftlige forlig oggældsbreve, hvor underskriften er tilføjet digitalt, skal indlevere en skrift-lig repræsentation af dokumentet til fogedretten.

Ved en skriftlig repræsentation forstås en version af det pågældende digita-le dokument bestående af almindelige skrifttegn. Rekvirenten skal såledesproducere en version af det digitale dokument, hvor de elektroniske dataomdannes til almindelige bogstaver og tal. Den skriftlige repræsentationkan bestå af f.eks. en papirudskrift af det digitale dokument eller af et elek-tronisk dokument, der kan fremsendes i en e-mail.Den skriftlige repræsentation skal være eneksaktfremstilling af det uden-retlige skriftlige forlig eller gældsbrevs indhold, således som dette frem-stod med almindelige bogstaver og tal for underskriveren på tidspunktetfor den digitale signering. Udskriften af dokumentet skal således repræsen-tere det digitale dokument, som rekvisitus med sin digitale signatur harunderskrevet.For så vidt angår udenretlige skriftlige forlig og gældsbreve, der ikke eromsætningsgældsbreve, har det ingen betydning, om det originale doku-ment kan indleveres til retten, hvis blot forliget eller gældsbrevets indholder tiltrådt af rekvisitus ved hans digitale signatur. Det skyldes, at der ikkeer tilknyttet særlige retsvirkninger til selve besiddelsen af et udenretligtskriftligt forlig eller gældsbrev, der alene bærer en simpel fordring. I detomfang fordringen måtte være overdraget, påhviler det kreditor over forfogedretten at godtgøre, at der er sket et sådant kreditorskifte, og at rekvi-situs er blevet behørigt underrettet herom.Det bør fremgå enten af selve repræsentationen af det pågældende digitaleudenretlige skriftlige forlig eller gældsbrev eller af anmodningen omtvangsfuldbyrdelse, jf. retsplejelovens § 488, stk. 1, som ikke foreslås æn-dret, at udlægsfundamentet er underskrevet digitalt.Der henvises om forslaget i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2 (forslag tilretsplejelovens § 488, stk. 3), og bemærkningerne hertil.4.2.3.På samme måde, som det gælder for udenretlige skriftlige forlig oggældsbreve, der er underskrevet ved brug af digital signatur, er der ikke etoriginalt dokument i traditionel forstand, når en kreditkøbekontrakt under-skrives digitalt.Det er således ikke muligt for rekvirenten at fremlægge en original kredit-købekontrakt under fogedforretningen, jf. kreditaftalelovens § 45, stk. 2,hvis rekvirenten ønsker at søge sig fyldestgjort i det solgte ved en umid-delbar fogedforretning.13

4.2.4.Justitsministeriet foreslår på den baggrund, at rekvirenten ligeledesunder en umiddelbar fogedforretning på grundlag af en kreditkøbekon-trakt, der er underskrevet digitalt, skal fremlægge en skriftlig repræsentati-on af den pågældende kreditkøbekontrakt.Den skriftlige repræsentation skal være eneksaktfremstilling af kreditkø-bekontraktens indhold, således som denne fremstod med almindelige bog-staver og tal for underskriveren på tidspunktet for den digitale signering.Udskriften af dokumentet skal således repræsentere det digitale dokument,som rekvisitus med sin digitale signatur har underskrevet.Det bør fremgå af enten selve repræsentationen af den pågældende digitalekreditkøbekontrakt eller af anmodningen om tvangsfuldbyrdelse, jf. rets-plejelovens § 598, stk. 1 og 2, der ikke foreslås ændret, at kreditkøbekon-trakten er underskrevet digitalt.Der henvises om forslaget i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 2 (forslag tilkreditaftalelovens § 45, stk. 1), samt bemærkningerne hertil.4.3. Indsigelser mod den digitale signatur eller indholdet af den skriftligerepræsentation af dokumentet4.3.1.En digital signatur er et elektronisk redskab, som benyttes til digitaltat signere en meddelelse, således at modtageren kan konstatere meddelel-sens autenticitet (dvs. identiteten af meddelelsens afsender) og meddelel-sens integritet (dvs. at meddelelsens indhold ikke er blevet ændret eftersigneringen). Autenticiteten og integriteten af et digitalt dokument sikresved hjælp af en bestemt regnemetode kaldet hashværdien, der omdannerdokumentet til en talrække. Denne talrække kan afkodes ved hjælp af defunktioner, der er indbygget i den digitale signatur. Det er usandsynligt, atforskellige digitale dokumenter omdannes til den samme hashværdi, og deter ligeledes usandsynligt, at indholdet af et digitalt dokument kan udledesud fra hashværdien. Dermed opnår modtageren af dokumentet en høj gradaf sikkerhed for rigtigheden af dokumentets indhold.4.3.2.Fogedretten står frit ved bedømmelsen af de fremlagte beviser, menfogedretten kan ifølge retsplejelovens § 501, stk. 4, nægte en bevisførelse,som på grund af dens omfang eller beskaffenhed eller af andre grunde børske under almindelig rettergang, jf. pkt. 2.1.4 ovenfor. Hvis det efter bevis-førelsen i henhold til retsplejelovens § 501, stk. 4, findes betænkeligt at14

fremme en anmodning om udlæg på grundlag af et digitalt underskrevetudenretlige skriftligt forlig eller gældsbrev, skal fogedretten nægte at ef-terkomme fordringshaverens anmodning, jf. § 501, stk. 1.Fogedretten skal ligeledes nægte at fremme sagen, hvis der under enumiddelbar fogedforretning på grundlag af en digitalt underskrevet kredit-købekontrakt fremsættes indsigelser mod rekvirentens krav, og rekvirentenikke kan føre bevis for sin ret ved dokumentbevis eller partsforklaring, jf.retsplejelovens § 597, stk. 1, 1. pkt. Fogedretten skal endvidere efter begæ-ring af rekvisitus afvise at fremme forretningen i de i retsplejelovens §226, stk. 1, nævnte tilfælde, og når retten af andre grunde finder det be-tænkeligt at fremme sagen, jf. § 597, stk. 3. Fogedretten kan dog gennem-føre forretningen på betingelse af, at rekvirenten stiller sikkerhed for denskade og ulempe, som herved kan påføres rekvisitus, hvis rekvirenten kansandsynliggøre sin ret, og det af hensyn til rekvirentens fyldestgørelse fin-des betænkeligt at nægte at fremme forretningen, kan, jf. § 597, stk. 1, 2.pkt.Reglerne om bevisførelse indebærer, at hvis rekvisitus (den, som kravet errettet imod) under en fogedforretning gør indsigelse mod grundlaget forfuldbyrdelsen, jf. retsplejelovens §§ 501 eller 597, må rekvirenten løftebevisbyrden for, at det er rekvisitus, der under anvendelse af sin gyldigedigitale signatur har underskrevet det pågældende dokument, eller at do-kumentet på tidspunktet for dets underskrivelse havde det eksakte indhold,der fremgår af den skriftlige repræsentation af dokumentet.Rekvirentens bevisbyrde vil alt efter omstændighederne f.eks. kunne tæn-kes løftet ved, at der føres bevis for den digitale signaturs gyldighed og til-knytning til rekvisitus samt det pågældende dokument, eller at det doku-menteres, at det elektroniske system, der er etableret for dokumentets un-derskrivning er indrettet og sikret på en betryggende måde. Endvidere kanfogedretten tillægge det vægt, at rekvisitus ikke tidligere har fremsat indsi-gelser mod signaturen eller dokuments indhold, hvis rekvisitus tidligere erblevet forevist dette eller har fået tilsendt en repræsentation heraf.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for detoffentlige.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Med lovforslaget kan rekvirenten (den, der anmoder om fuldbyrdelsen)anvende udenretlige skriftlige forlig, gældsbreve og kreditkøbekontraktersom grundlag for tvangsfuldbyrdelse, når dokumentet er underskrevet meden digital signatur, der lever op til lovens krav. Rekvirenten vil herefter ik-ke i sager om udlæg være nødsaget til at opnå andet fuldbyrdelsesgrundlag(f.eks. en dom eller forlig) for at kunne iværksætte tvangsfuldbyrdelsen.Lovforslaget må på den baggrund forventes at have visse positive økono-miske og administrative konsekvenser.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder mv.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndighederog organisationer:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Tinglysningsretten, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening,Dommerfuldmægtigforeningen, HK-Landsklubben Danmarks Domstole,Domstolenes Tjenestemandsforening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, ADI-PA, Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Danmarks Jurist-og Økonomforbund, Danmarks Rederiforening, Dansk Journalistforbund,Danske Advokater, Danske Mediers Forum, Danske Regioner, DanskeHandicaporganisationer, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI),Dansk InkassoBrancheforening, Danske Insolvensadvokater, Dansk IT,Dansk Kredit Råd, Dansk Pantebrevsforening, Danske Speditører, Datatil-16

synet, Det centrale handicapråd, De Danske Patentagenters Forening, DetDanske Voldgiftsinstitut, Digitaliseringsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund3F, FDHI – Foreningen for Dansk Internet Handel, Finansrådet, Finans ogLeasing, FOA – Fag og Arbejde, Forbrugerrådet, Forbrugerombudsman-den, Forenede Danske Motorejere (FDM), Foreningen af Advokater ogAdvokatfuldmægtige, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Forenin-gen af Statsforvaltningsjurister, Forsikring & Pension, FSR – danske revi-sorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, DomstolenesTjenestemandsforening, HK/Danmark, HK/kommunal, Håndværksrådet,Institut for Menneskerettigheder, IT-Branchen, KL, Konkurrence- og For-brugerstyrelsen, Kuratorforeningen, Københavns Retshjælp, KøbenhavnsUniversitet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen iDanmark (LO), Liberale Erhvervs Råd, Realkreditforeningen, Realkre-ditrådet, Retssikkerhedsfonden, Retspolitisk Forening, Rådet for DigitalSikkerhed, Syddansk Universitet, TEKNIQ - Installatørernes OrganisationTeknologisk institut, Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed,Aalborg Universitet, Aarhus Retshjælp og Aarhus Universitet.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekven-ser/mindre udgifterØkonomiske konsekvenser Ingenfor stat, kommuner og regi-onerAdministrative konsekven-ser for stat, kommuner ogregionerØkonomiske konsekvenserfor erhvervslivetIngenNegative konsekven-ser/merudgifterIngen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (retsplejelovens § 478, stk. 4, 2. pkt.)Det foreslås, at der i retsplejelovens § 478, stk. 4, indsættes et nyt 2. pkt.om, at underskrifter på de dokumenter, som er nævnt i retsplejelovens §478, stk. 1, nr. 4 og 5 (dvs. udenretlige skriftlige forlig og gældsbreve),kan være tilføjet digitalt.Tvangsfuldbyrdelse af digitalt underskrevne udenretlige skriftlige forlig el-ler gældsbreve forudsætter, at retsplejelovens betingelser herfor i øvrigt erfyldt.Den digitale signatur, der anvendes, forudsættes at være baseret på OCES-standarden eller på digitale signaturer med et sikkerhedsniveau, der somminimum er på niveau med OCES-standarden.Hvis rekvisitus (den, mod hvem fuldbyrdelsen er rettet) gør gældende, athan ikke har underskrevet det digitale dokument, skal rekvirenten (den, deranmoder om fuldbyrdelsen) løfte bevisbyrden herfor, jf. herved retspleje-lovens § 501, der ikke foreslås ændret.Der henvises i øvrigt til pkt. 4.1 og 4.3 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.Til nr. 2 (retsplejelovens § 488, stk. 2, 3. pkt.)Med lovforslaget skabes hjemmel til, at tvangsfuldbyrdelse kan ske pågrundlag af udenretlige skriftlige forlig og gældsbreve, som er underskre-vet digitalt, jf. den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 478, stk. 4,2. pkt. (lovforslagets § 1, nr. 1).Det foreslås i tilknytning hertil, at der i retsplejelovens § 488, stk. 2, ind-sættes en bestemmelse som nyt 3. pkt. om, at der ved udenretlige skriftligeforlig og gældsbreve, der er underskrevet digitalt, skal indleveres en skrift-lig repræsentation af dokumentet til fogedretten.

Den skriftlige repræsentation skal være en eksakt fremstilling af indholdetaf det udenretlige skriftlige forlig eller gældsbrev på tidspunktet for dendigitale signering. Udskriften af dokumentet skal således repræsentere detdigitale dokument, som rekvisitus (den, mod hvem fuldbyrdelsen er rettet)med sin digitale signatur har underskrevet.Det bør fremgå af enten selve repræsentationen af det pågældende digitaleudenretlige skriftlige forlig eller gældsbrev eller af anmodningen omtvangsfuldbyrdelse, jf. retsplejelovens § 488, stk. 1, der ikke foreslås æn-dret, at udlægsfundamentet er underskrevet digitalt.Hvis rekvisitus under fogedforretningen gør gældende, at den skriftlige re-præsentation af dokumentet ikke er en eksakt fremstilling af det indhold,som det udenretlige skriftlige forlig eller gældsbrev havde på tidspunktetfor den digitale signering, skal rekvirenten (den, der anmoder om fuldbyr-delsen) løfte bevisbyrden herfor, jf. herved retsplejelovens § 501, der ikkeforeslås ændret.Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2 og 4.3 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.Til § 2Til nr. 1 (kreditaftalelovens § 36, stk. 2)Det foreslås, at der i kreditaftalelovens § 36 indsættes et nyt stk. 2 om, atden underskrift på en kreditkøbekontrakt, der er omtalt i lovens § 36, stk.1, nr. 1, der ikke foreslås ændret, kan være tilføjet digitalt.Den digitale signatur, der anvendes, forudsættes at være baseret på OCES-standarden eller på digitale signaturer med et sikkerhedsniveau, der somminimum er på niveau med OCES-standarden.Hvis rekvisitus (den, mod hvem fuldbyrdelsen er rettet) under en umiddel-bar fogedforretning efter retsplejelovens kapitel 55 gør gældende, at hanikke har underskrevet det digitale dokument, skal rekvirenten løfte bevis-byrden herfor, jf. retsplejelovens § 597, der ikke foreslås ændret.Der henvises i øvrigt til pkt. 4.1 og 4.3 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.

Til nr. 2 og 3 (kreditaftalelovens § 45, stk. 1, 4. og 5. pkt.)Det foreslås, at der som 4. pkt. i kreditaftalelovens § 45, stk. 1, indsættesen bestemmelse om, at hvis en kreditkøbekontrakt er underskrevet digitalt,skal en skriftlig repræsentation af dokumentet fremlægges under fogedfor-retningen. Det foreslås endvidere i bestemmelsens 5. pkt. fastsat, at foged-retten om fornødent kan kræve, at det originale dokument eller den skrift-lige repræsentation skal foreligge, før fogedforretningen berammes.Den skriftlige repræsentation skal være en eksakt fremstilling af indholdetaf dokumentet på tidspunktet for den digitale signering. Udskriften af do-kumentet skal således repræsentere det digitale dokument, som rekvisitus(den, mod hvem fuldbyrdelsen er rettet) med sin digitale signatur har un-derskrevet.Det bør fremgå af enten selve repræsentationen af den pågældende digitalekreditkøbekontrakt eller af anmodningen om tvangsfuldbyrdelse, jf. rets-plejelovens § 598, stk. 1 og 2, der ikke foreslås ændret, at kreditkøbekon-trakten er underskrevet digitalt.Hvis rekvisitus under en umiddelbar fogedforretning gør gældende, at denskriftlige repræsentation af dokumentet ikke er en eksakt fremstilling afdet indhold, som kreditkøbekontakten havde på tidspunktet for den digitalesignering, jf. retsplejelovens § 597, der ikke foreslås ændret, må rekviren-ten løfte bevisbyrden for, at dokumentet på tidspunktet for dets underskri-velse havde det eksakte indhold, der fremgår af den skriftlige repræsenta-tion af dokumentet.Forslaget svarer til ændringen af retsplejelovens § 488, stk. 2, 3. pkt. (lov-forslagets § 1, nr. 2).Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2 og 4.3 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.Til nr. 4 (kreditaftalelovens § 51, stk. 1 og 3)Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 2, nr. 2,hvorefter der indsættes et nyt stk. 2 i kreditaftalelovens § 36.Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2014.Fogedretterne kan fra denne dato foretage tvangsfuldbyrdelse af krav pågrundlag af udenretlige skriftlige forlig, gældsbreve og kreditkøbekontrak-ter i henhold til lovens bestemmelser, uanset om dokumentet er underskre-vet digitalt før lovens ikrafttræden. Dette gælder dog kun i tilfælde, hvorden anvendte digitale signatur er baseret på OCES-standarden eller har etsikkerhedsniveau, der som minimum er på niveau med OCES-standarden,jf. bemærkningerne til § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1.Til § 4Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed og indebærer, at lovenikke gælder for Færøerne og Grønland, jf.stk. 1,men at lovens § 2 (æn-dring af kreditaftaleloven) kan sættes i kraft for Grønland med de ændrin-ger, som de grønlandske forhold tilsiger, jf.stk. 2.Færøerne har med virkning fra den 1. januar 2010 overtaget formuerettensom hjemmestyreområde. Lovgivning om kreditaftaler på Færøerne hørerderfor under hjemmestyreområdet. Loven skal derfor ikke gælde – ellerved kongelig anordning kunne sættes i kraft – for Færøerne.

Udkast

Forslag

Lov om ændring af retsplejeloven og kreditaftaleloven

§1

1.

2.

§2

1.

2.

3.

4.

§3

§4