Udvalget for Forretningsordenen 2013-14, Retsudvalget 2013-14
UFO Alm.del Bilag 21, REU Alm.del Bilag 104
Offentligt
MINISTRENES PARLAMENTARISKEANSVAR OG FOLKETINGETSKONTROLJørgen Grønnegård ChristensenInstitut for StatskundskabAarhus Universitet
DET GIVNE UDGANGSPUNKTEt parlamentarisk demokrati forudsætter kontrol medregeringsmagt og forvaltningDenne kontrol går i høj grad gennem ministreneEn bred erkendelse af undersøgelseskommissionersuhensigtsmæssighed som hyppigt kontrolinstrumentDerfor to spørgsmål:Er det muligt at styrke og synliggøre Folketingets kontrol med regeringen?Og er det muligt at gøre det på en måde, så det bliver politisk tillokkende at bruge dette instrument istedet for undersøgelseskommissioner?
TRE PROBLEMERHvilke instrumenter er der?
Hvad duer de til?Hvilke farer skal man tage sig i agt for?
HVILKE INSTRUMENTER?Kendte former:Ståendeudvalg undersøger hændelsesforløb forlukkede døre og afgiver beretning:Udenrigspolitisk nævn i agentsagen (1987), DDR-sagen (1988) og Østrig-sagen (2000)Etudvalg samler op efter anden undersøgelse:Holger K. Nielsen efter SparNord-undersøgelsenog Udvalget for Forretningsordenen efter Thule-og Ambi-undersøgelser
INSTRUMENTER?Nye instrumenter i alternative former:1. Folketinget etablerer i hh. t. forretningsordenenfast granskningsudvalg. Det arbejder1. Som plenum og står selv for undersøgelsen2. Med mindre granskningsgruppe (3, 5 eller 7medlemmer), som det nedsætter blandtmedlemmerne med rapport til granskningsudvalget3. Som den enhed, der fastsætter kommissorium for ogbestemmer sammensætning (størrelse) af et ad hocgranskningsudvalg
HVAD DUER DE TIL?at fremskaffe politisk relevant information om etafsluttet hændelsesforløb i form afdokumenterforklaringer og begrundelser fra ministre ogembedsmænd, som har været involveret i forløbet
at sammenfatte en politisk vurdering af dettehændelsesforløb mhtHensigtsmæssighedog forsvarlighedBeslutningsgrundighed og -kvalitetOverholdelse af informationsforpligtelse
DUER TIL?Etablere et grundlag for Folketingets stillingtagentilAlt sammen inden for tidsfrister, som erforholdsvis korte – altså uger eller månederRetlige vurderinger holdes ude og embedsmændkan ikke holdes umiddelbart ansvarligeFolketinget/partierne i rekvirerende mindretalbærer selv omkostningerne i tid og organiseringparlamentariske sanktionerelleryderligere undersøgelser i eksternt regi
HVOR LIGGER FARERNE?•Udvalget arbejder offentligt og åbent?–Risikoen er mange sager og et omfattende politiskcirkus–Det belaster det parlamentariske demokratislegitimitet–Idet man helt spiller vinklingen over til medierne
•Det bliver generelt så let, at der åbnes forgranskninger på stribe, som mest af alt kasterstøv op og dermed igen belaster legitimiteten
PROBLEMER TIL KRITISKSTILLINGTAGENHvor stort skal/hvor lille kan det mindretal være, deraktiverer proceduren?Offentlige høringer eller lukkede møder medefterfølgende beretning?Embedsmænd må nødvendigvis inddrages igranskningen, men hvordan undgår man enamputering af deres daglige rådgivningIkke så enkelt som det tager sig ud
Hvilken sekretariatskapacitet og hvor stor ensekretariatskapacitet skal Folketinget bygge op for athåndtere denne nye opgave?
Samme problem med politisk udpegede embedsmænd
