ResumeUkraine varetog i 2013 formandskabet for OSCE. Det var et formandskab med en pragmatiskog realistisk tilgang til arbejdet, som søgte at slå bro mellem Øst og Vest trods voksendeuenigheder mellem Rusland og Vesten på områder som menneskerettigheder og demokrati.Formandskabet opnåede flere vigtige resultater. For OSCE var det bl.a. væsentligt, at der blevskabt konsensus om udnævnelsen af en ny Højkommissær for Nationale Mindretal og omforlængelsen af mandatet for OSCE’s Mediefrihedsrepræsentant. Det lykkedes tillige at lancereHelsinki+40-processen, der skal lede frem til en markering af 40-året for Helsinki-slutakten i2015.Også ved årets Ministerrådsmøde i Kiev blev der opnået positive resultater. For første gang itre år lykkedes det at skabe konsensus om beslutninger i den Menneskelige Dimension, nemligom religions- og trosfrihed, om styrkelse af roma-/sinti-arbejdet og om menneskehandel. Derblev ligeledes opnået beslutninger inden for de øvrige dimensioner, væsentligst omtillidsskabende foranstaltninger inden for cyber-sikkerhed. De folkelige protester i Ukraine, derfulgte i kølvandet på den daværende regerings beslutning om ikke at underskrive enassocieringsaftale med EU, kastede dog en skygge over Ministerrådsmødet.OSCE’s institutioner og feltmissioner spiller fortsat en aktiv rolle for at understøttereformprocesser og overholdelse af OSCE-forpligtelser på områder som demokratisering, valg,god regeringsførelse, bekæmpelse af transnationale trusler som terrorisme oggrænseoverskridende kriminalitet, reformer på rets- og politiområdet og mindretalsforhold. Dersker løbende en bevægelse i fokus fra det i stigende grad stabiliserede Balkan hen modCentralasien – herunder i lyset af ISAF-tilbagetrækningen fra Afghanistan i 2014 - og detSydlige Kaukasus. I 2013 måtte de vestlige lande imidlertid modstræbende acceptereAserbajdsjans krav om et mere indskrænket mandat for Kontoret i Baku, og i det hele taget erflere værtslande for OSCE-tilstedeværelser i stigende krav skeptiske over for disse.Der skete ikke i 2013 afgørende nye udviklinger, hvad angår løsningen af de frosne konflikter iTransnistrien (Moldova), Georgien eller Nagorno-Karabakh, men der gjordes fortsat enbetydelig indsats for at opretholde forhandlingsformaterne, og der opnåede enkelte resultater aftillidsskabende og praktisk karakter.I OSCE’s Politisk-Militære Dimension er fokus på konventionel våbenkontrol og tillids- ogsikkerhedsskabende foranstaltninger. Der arbejdes på at afklare fremtiden for konventionelvåbenkontrol i Europa efter Ruslands opsigelse af CFE-traktaten.Blandt væsentlige temaer for Danmarks engagement i OSCE fremhæves cyber-sikkerhed,mediefrihed og de centralasiatiske lande Kirgisistan og Tadsjikistan.I 2014 har Ukraine-krisen - og spørgsmålet om OSCE’s bidrag som regional sikkerheds- ogsamarbejds-organisation til at håndtere den - overtaget dagsordenen. Det bliver en afgørendeprøve på OSCE’s styrke og svagheder.

1. IndledningDenne redegørelse omhandler arbejdet i OSCE i 2013. Der er udvalgt tre temaer (cyber-sikkerhed, mediefrihed samt OSCE’s aktiviteter i Kirgisistan og Tadsjikistan), som har fåetsærlig opmærksomhed i dette års redegørelse. OSCE’s aktiviteter i forbindelse med krisen iUkraine i starten af 2014 falder uden for 2013-redegørelsen, men er dog kort omtalt i afsnit 7om perspektiver for OSCE i 2014.OSCE-samarbejdet udgør en unik del af den europæiske sikkerhedsarkitektur. Samarbejdet, derhar afsæt i Helsingforsslutakten fra 1975, har fra begyndelsen være præget af forholdet mellemØst og Vest. I de senere år har OSCE været karakteriseret af voksende uenigheder ogværdikonflikter, bl.a. som følge af en mere selvhævdende russisk udenrigspolitik.OSCE er et samarbejde mellem 57 lande, der dækker et område fra Nordamerika til Mongoliet,Centralasien og det østligste Rusland. Det er baseret på et bredt sikkerhedsbegreb, der omfattertre dimensioner: den Politisk-Militære, den Økonomisk-Miljømæssige og den MenneskeligeDimension. Det er et veludbygget samarbejde med stor aktivitet ude i felten, særligt i de OSCE-lande, hvor der er eller har været konflikter eller potentiale for konflikt. I 15 lande har OSCE enfast tilstedeværelse, herunder på Balkan, i Østeuropa, Kaukasus og Centralasien.OSCE har i de senere år i stigende grad flyttet sit fokus mod Centralasien, hvor udfordringerneer store, og hvor OSCE er en af de få internationale aktører, der er til stede. Fra dansk sidestøttes denne ændring i det geografiske fokus. Centralasien præges af en række fællesudfordringer i form af svage demokratier, etniske og religiøse spændinger, fattigdom, social ogøkonomisk ulighed, vandmangel samt udbredt korruption.OSCE har tilknyttet tre uafhængige institutioner hhv. Højkommissæren for Nationale Mindretal(i Haag), Mediefrihedsrepræsentanten (i Wien) og Kontoret for Demokratiske Institutioner ogMenneskerettigheder (ODIHR i Warszawa). Deres opgave er at overvåge og assistere OSCE-landene i at opfylde de forpligtigelser, de har påtaget sig gennem årene inden for denMenneskelige Dimension. Højkommissæren har desuden en særlig opgave med at varslemedlemslandene om potentielle mindretalskonflikter. Fra dansk side tillægges institutionernesarbejde stor betydning.ODIHR’s valgobservationer er et af OSCE’s vigtigste redskaber til at fremme og fastholde endemokratisk udvikling i OSCE-området. ODIHR er internationalt anerkendt for sin ekspertise.Som hovedregel foregår observationen i et tæt samarbejde mellem ODIHR og OSCE’sparlamentariske forsamling (OSCE-PA). Parlamentarikerne giver et vigtigt bidrag til OSCE’svalgobservationer (se vedlagte beretning fra den danske delegation ved OSCE-PA for yderligereinformation om delegationens arbejde i 2013). Særligt ODIHR og Mediefrihedsrepræsentantener under pres fra russisk side, bl.a. under budgetforhandlingerne, og Rusland stillerspørgsmålstegn ved ODIHR’s valgobservationsmetodik og Mediefrihedsrepræsentantensmandat.OSCE har ved siden af det civile samarbejde en vigtig militær dimension med fokus påkonventionel våbenkontrol samt tillids- og sikkerhedsskabende foranstaltninger. Et centralt

redskab er det såkaldte Wien-dokument, der bl.a. sætter standarder for, hvornår og hvorledesmedlemslandene skal underrette hinanden om større øvelser og anskaffelse af nyt materiel, ogsom giver medlemslandene mulighed for at gennemføre inspektioner og deltage i besøg vedandre medlemslande. De sidste par år har Danmark været en stadig mere aktiv aktør ispørgsmålet om fremtiden for konventionel våbenkontrol i Europa. Fra dansk side finder man,at der er behov for et konventionelt våbenkontrolregime i Europa, der er en hjørnesten i detEuro-atlantiske sikkerhedsarkitektur. Det danske fokus er på sikring af forudsigelighed ogstabilitet, øget transparens og mere tidssvarende tillidsskabende mekanismer.Ambassaden i Wien er hovedplatformen for Danmarks engagement i OSCE. I EU-samarbejdetved OSCE har Danmark fået tildelt særligt koordineringsansvar vedr. Ukraine, våbenkontrolsamt dødsstraf og tortur. Koordineringsansvaret har givet Danmark særlige muligheder for atpåvirke arbejdet i EU-kredsen ift. de nævnte områder. Danmarks engagement i OSCEunderstøttes af bilaterale nationale bidrag til udvalgte projekter, i særdeleshed til OSCE’saktiviteter i Centralasien og Ukraine, og af sekunderede medarbejdere.2. OSCE-arbejdet i 2013Det ukrainske OSCE-formandskab i 2013 indtog en pragmatisk og realistisk tilgang til OSCE-arbejdet. Det havde få prioriteter og ambitionsniveauet var beskedent og under påvirkning af devanskelige eksterne rammevilkår, herunder de voksende uenigheder mellem Rusland og Vestenpå områder som menneskerettigheder og demokrati. Formandskabet søgte både at række ud tilØst og til Vest og slå bro, hvor det var muligt. På den vis opnåede Ukraine en række vigtigeresultater i 2013, herunder på ministermødet i Kiev den 5.-6. december. I den afsluttende fase idecember kastede begivenhederne i Kiev en skygge over formandskabet, som søgte at holde enklar adskillelse mellem rollen som formandskab og landets interne udvikling.Formandskabet fik sat Helsinki+40-processen, der skal lede frem til en markering af 40-året forHelsingforsslutakten i 2015, på skinner med fastlæggelse af temaer og etablering af en strukturfor processen. Det er endnu uafklaret, hvad processen skal munde ud i, og krisen i Ukraine måventes at sætte sit præg herpå. USA i særdeleshed og mange andre vestlige lande, herunderDanmark, er skeptiske over for reformer af OSCE, der risikerer at svække OSCE’s institutionereller stille spørgsmålstegn ved det opbyggedeacquisi den Menneskelige Dimension. Omvendtudviser Rusland og russiske allierede stor interesse i reformer, bl.a. med etablering af et charterfor organisationen og en begrænsning af institutionernes uafhængighed.Formandskabet fik valgt en ny Højkommissær for Nationale Mindretal. Det blev medlem af detfinske parlament og tidligere integrationsminister Astrid Thors. Hun var oppe imod en kroatiskog en russisk kandidat, der begge trak sig, da det stod klart, at Thors havde markant opbakningi medlemskredsen, herunder fra Danmark. Formandskabet fik herudover gennemført en treårigforlængelse af OSCE’s Mediefrihedsrepræsentant, bosnieren Dunja Mijatovic.Uenigheden mellem Øst og Vest ift. OSCE’s arbejde og funktion, som særligt gør sig gældendeift. den Menneskelige Dimension, kom bl.a. til udtryk ved, at flere af de lande, der er vært foren OSCE-tilstedeværelse, søgte at begrænse dens mandat og budget. Aserbajdsjan meddelte i

februar 2013, at man ønskede at ændre status for OSCE-kontoret i Baku til enprojektkoordinator, der alene kan gennemføre regeringsgodkendte projekter. Begrundelsen var,at Aserbajdsjan ikke længere havde det samme behov for tilstedeværelsen, som da den blevoprettet i 2000. Det bemærkes, at Aserbajdsjan tidligere har kritiseret kontoret for detsrapporter om menneskerettigheds-relaterede spørgsmål. Fra vestlig side gik man modvilligt medtil at ændre mandatet, og overgangen til projektkoordinator skete 1. januar 2014.Der skete ingen afgørende nye udviklinger i 2013 vedr. Europas frosne konflikter. Formand-skabet havde som prioritet at gøre en særlig indsats for at fremme en løsning på Transnistrien-konflikten (Moldova), hvor Ukraine som naboland og medlem af det internationaleforhandlingsformat 5+2 havde særlige forudsætninger. Men fravær af politisk vilje, særligt fralederskabet i Transnistrien, og Moldovas regeringskrise i foråret, vanskeliggjorde arbejdet. Derblev opnået visse resultater af tillidsskabende og praktisk karakter, men ingen størregennembrud på de væsentlige parametre. I den armensk-aserbajdsjanske konflikt om Nagorno-Karabakh var situationen ligeledes fastlåst. På det armensk-aserbajdsjanske topmøde den 19.november i Wien blev der sendt positive signaler om behovet for at skabe nyt momentum ifredsprocessen. Det er dog ikke sket, og der foregår til stadighed våbenhvilebrud med faldne tilfølge, samt fjendtlig retorik fra begge sider. OSCE er den eneste internationale organisation, derhar adgang til at overvåge områderne langs grænse- og kontaktlinjen. Der har i det forgangne årikke været fremskridt i løsningen af konflikten i Georgien. Etablering af fysiske grænsebarriererpå strækninger mellem Georgien og de to udbryderregioner har skabt nye spændinger mellemparterne.3. OSCE’s ministerrådsmøde i Kiev den 5.-6. december 2013Ministerrådsmødet i Kiev blev præget af EU’s topmøde om det Østlige Partnerskab i Vilniusden 28.-29. november og de folkelige protester i Ukraine, der fulgte i kølvandet på dendaværende ukrainske regerings beslutning om ikke at undertegne en associeringsaftale med EUi Vilnius. Mange lande, herunder Danmark, berørte i deres indlæg situationen i Ukraine ogunderstregede vigtigheden af, at Ukraine efterlevede OSCE’s forpligtigelser omkring ytrings- ogforsamlingsfrihed. Mødet samlede over 30 ministre fra OSCE’s 57 medlemslande og 11partnerlande fra Asien og Middelhavsområdet. Fra dansk side deltog Udenrigsministerietsudenrigspolitiske direktør(indlæg vedlagt).Der blev på mødet truffet en række beslutninger og opnået enighed om flere erklæringer. Forførste gang i tre år lykkedes det at opnå konsensus om enkelte beslutninger i den MenneskeligeDimension, og der blev, i modsætning til i 2012, også opnået beslutninger på det militæreområde. En af de vigtigste beslutninger omhandlede tillidsskabende foranstaltninger inden forcyber-sikkerhed, jf. redegørelsens afsnit 4.I OSCE’s Menneskelige Dimension blev der vedtaget en beslutning om at styrke bestræbelsernepå gennemførelsen af OSCE’s handlingsplan for arbejdet med roma/sinti og en om religions-og trosfrihed. Som forventet lykkedes det ikke at opnå enighed om en beslutning ombeskyttelse af journalister, der var en vestlig prioritet, som Rusland i sidste ende blokerede for.En beslutning om fri bevægelighed for personer blev ikke vedtaget. Relateret til den

Menneskelige Dimension blev der vedtaget en beslutning om menneskehandel med enopdatering af et addendum til OSCE’s handlingsplan fra 2003, bl.a. om retsforfølgelse afgerningsmænd og støtte til ofre for menneskehandel.I den Politik-Militære Dimension lykkedes det at opnå enighed om at opdatere en beslutningfra 1994 om principper for ikke-spredning. Beslutningen støtter op om det multilaterale ikke-spredningsarbejde, der finder sted i andre regi. Der blev også opnået enighed om en årligbeslutning om små og lette våben, der lægger rammerne for OSCE’s arbejde på området. Enkort erklæring om arbejdet med transnationale trusler blev vedtaget, hvori cyber-sikkerhedsbeslutningen blev endosseret. Til gengæld lykkedes det for andet år i træk ikke at opnå enighedom en årlig beslutning med en opgaveformulering for Forum for Security Cooperation (FSC).Beslutningen strandede på omtalen af det vigtige tillidsskabende Wien-dokument, hvor Ruslandmodsatte en tekst om substantiel opdatering.I den Økonomiske-Miljømæssige Dimension blev der opnået enighed om beslutninger vedr.energi og miljø samt om beskyttelse af energinetværk. Af tværgående tekster blev der vedtageten kort og generisk erklæring om Helsinki+40-processen. Det lykkedes ikke at opnå enighedom en erklæring vedr. OSCE’s engagement i forhold til partnerlandet Afghanistan.Der blev opnået enighed om en erklæring vedr. Transnistrien-konflikten (Moldova), der oplisterprincipper for en konfliktløsning og opfordrer parterne til at arbejde videre ud fra defremskridt, der allerede er nået inden for 5+2 forhandlingsformatet. Armenien og Aserbajdsjanvedtog sammen med Minsk-gruppens co-chairs (Rusland, USA og Frankrig) en erklæring ombehovet for at skabe momentum i løsningen af Nagorno-Karabakh-konflikten. Der blev ikkevedtaget nogen erklæring om Georgien-konflikten grundet russisk modstand.4. Tema: Cyber-sikkerhedCyber-angreb på regeringer er blevet et voksende internationalt sikkerhedsproblem, og harskabt et behov for at fremme tillid og dialog mellem regeringer på cyber-området. På OSCE-ministerrådsmødet i Kiev i december 2013 blev det første sæt tillidsskabende foranstaltningerinden for cyber-sikkerhed vedtaget. Denne beslutning er bemærkelsesværdig, idet det er denførste af sin art inden for cyber-sikkerhed, og vil kunne tjene som eksempel for andre regioner iverden. For OSCE er der tale om et gennembrud efter 1,5 års forhandlinger i en amerikansk-ledet arbejdsgruppe, der vil skabe en ny arbejdsplatform for organisationen. Der lægges op tilforhandlinger om yderligere tillidsskabende foranstaltninger.Et konkret eksempel på en tillidsskabende foranstaltning er, at OSCE’s medlemslande vil deleinformationer om deres cyber-sikkerhedsorganisation, -strategier, -politikker og -programmer,herunder om relevant samarbejde mellem den offentlige og private sektor. Et andet eksempel ermuligheden for konsultationer mellem landene med henblik på at reducere risikoen forfejlopfattelser eller mulige politiske eller militære spændinger og konflikter, som kan stamme frabrugen af informations- og kommunikationsteknologier.

Forhandlingsprocessen har ikke været uproblematisk. Særligt forhandlingerne om kontekstenfor de konkrete foranstaltninger voldte vanskeligheder. Fra vestlig side, herunder fra dansk side,blev der lagt vægt på et internet, der er frit og åbent, og hvor de samme friheder, normer,principper og værdier, der gælder off-line også skal gælde on-line. Særligt Rusland ønskede enbegrænsning for adgangen til information on-line og omtale af rammer for staters adfærd.Arbejdet med cyber-sikkerhed er fortsat i 2014, idet det er besluttet, at nationalt udpegedeeksperter skal mødes mindst tre gange årligt med henblik på at undersøge muligheder foryderligere tillidsskabende foranstaltninger. Endvidere skal deltagende lande tage stilling til,hvorledes implementeringen af det første sæt frivillige tillidsskabende foranstaltninger, herunderdataudvekslingen, konkret skal foregå, idet det er besluttet, at den første dataudveksling findersted den 31. oktober 2014.Arbejdsgruppen vil således forventeligt i første halvår af 2014 arbejde med implementering afdet første sæt af frivillige tillidsskabende foranstaltninger. Herunder vil formandsskabet indbydenationale myndigheder og tænketanke mv., med henblik på at kommentere, hvilkekonsekvenser det første sæt af frivillige tillidsskabende foranstaltninger forudses at medføre inationalt regi. I efteråret vil arbejdet med det andet sæt af frivillige tillidsskabendeforanstaltninger begynde.Såfremt de rette betingelser for de videre forhandlinger er til stede, synes der med den dynamik,der er i processen, og OSCEs særegne “niche”, hvad angår militære tillidsskabendeforanstaltninger i øvrigt, at være en reel mulighed for at arbejdet med de tillidsskabendeforanstaltninger kan udvikles til en egentlig form for tillidsskabende regime.5. Tema: MediefrihedMediefrihed var også i 2013 en dansk kerneprioritet inden for OSCE’s MenneskeligeDimension. Også fra organisationens side var der året igennem et stærkt fokus på emnet takketvære et ukrainsk formandskab, der havde sat emnet på dagsordenen, og en aktiv indsats fraOSCE’s Mediefrihedsrepræsentant, Dunja Mijatovic. Det stod tidligt klart, at et væsentligtslutmål for det ukrainske OSCE-formandskab ville bestå i at få vedtaget en ministerbeslutningom beskyttelse af journalister, selv om det traditionelt har været et kontroversielt og besværligtemne at håndtere i OSCE-kredsen.I løbet af året afgav Dunja Mijatovic en række kritiske indlæg om udviklingen på medieområdeti OSCE’s Permanente Råd, i Komitéen for Den Menneskelige Dimension og under det årligeto-uger lange gennemførelsesmøde i Warszawa for Den Menneskelige Dimension. Overordnetvar situationen den, at journalister blev udsat for overgreb, censur og intimidering i en rækkeOSCE-lande. Alene i den senest offentliggjorte rapporteringsperiode fra den 13. juni 2013 til27. november har over 100 journalister i OSCE-området været tilbageholdt, anbragt i husarresteller fængslet for at udføre deres job.Blandt de OSCE-lande, hvor Dunja Mijatovic hyppigst intervenerede i konkrete overgrebssagereller offentligt udtalte bekymring henover året, finder man Aserbajdsjan, Belarus, Kasakhstan,

Rusland, Tyrkiet og Usbekistan. I mange tilfælde handlede sagerne om politivold modjournalister, fængslinger af pressefolk, selektiv anvendelse af retssystemet til at intimiderenyhedsmedier eller vedtagelse af restriktive lovændringer på medieområdet.Også Danmark måtte i 2013 modtage kritik fra OSCE’s medierepræsentant. Den 23. majudsendte Dunja Mijatovic således en pressemeddelelse, hvori hun udtrykte bekymring for dennye danske offentlighedslov, som efter hendes opfattelse ville begrænse offentlighedens adgangtil information om lovgivningsprocessen.Efter invitation fra den danske regering aflagde Dunja Mijatovic bilateralt besøg i Københavnden 21. november, hvor hun havde samtaler med Folketingets formand, Udenrigsministerietsudenrigspolitisk direktør og Det Danske Institut for Menneskerettigheder. Foruden den danskeoffentlighedslov blev der under besøget lejlighed til at drøfte en række aktuelle sagervedrørende medie- og ytringsfrihed, og fra dansk side bekræftede man den fortsatte stærkedanske støtte til hendes arbejde.At mediefrihed er og bliver et følsomt emne i OSCE-regi blev imidlertid demonstreret påOSCE-ministermødet i Kiev den 5.-6. december, hvor det efter lange forhandlinger ikkelykkedes at vedtage en ministerbeslutning om beskyttelse af journalister på trods af en ihærdigindsats fra det ukrainske OSCE-formandskab. En mindre landegruppe, herunder Rusland ogAserbajdsjan, insisterede gennem hele forhandlingsforløbet på, at beslutningen også skullerumme ordlyd om journalisters moralske ansvar og professionalisme, hvilket var uacceptabeltfor den vestlige landegruppe anført af USA og EU. Samtidig udtrykte man fra russisk side fleregange under forløbet skepsis ift. også at lade den beskyttelse og de samme frihedsrettigheder,som ”offline”-journalister nyder, gælde for ”online”-journalister. Denne skepsis blev bl.a.begrundet i, at internettet i russisk lovgivning ikke defineres som et medie på linje med tv, radioeller aviser, men som en kommunikations-teknologi.Mediefrihed ventes også i 2014 at være et væsentligt tema inden for OSCE’s MenneskeligeDimension. Fra dansk side vil man fortsætte arbejdet med aktivt søge at påvirke de principielledrøftelser i retning af, at der sker en gradvis udbygning og opdatering af landenes OSCE-forpligtelser på området, der også tager hensyn til den teknologiske udvikling, herunder indenfor digitale medier.6. Tema: Kirgisistan og TadsjikistanDe fem lande i Centralasien kæmper med en række store udfordringer, såsom etniske ogreligiøse spændinger, fattigdom, knaphed på vandressourcer, social ulighed og udbredtkorruption. Samtidig har disse lande som relativt nye statsdannelser med svage demokratisketraditioner og i de fleste tilfælde autoritære styreformer store – og voksende – udfordringer pådemokrati- og menneskerettighedsområdet. På den baggrund er der etableret OSCE-tilstedeværelser i alle fem lande. Disse har forskellige mandater og størrelser, men arbejder allefor at styrke landenes overholdelse af OSCE-forpligtelserne i alle tre dimensioner.Danmark arbejder for et forstærket OSCE-fokus på Centralasien. Det skal også ses i lyset aftilbagetrækningen af NATO-tropper fra Afghanistan med udgangen af 2014, idet der, ikke

mindst hos landene selv, er en bekymring for, at denne kan føre til yderligere destabilisering afregionen, som i forvejen døjer med skrøbelige regeringsstrukturer og svag myndighedsudøvelse.OSCE har for at imødegå disse vanskeligheder lagt særlig vægt på at styrke de fem landeskapacitet til at håndtere og inddæmme grænseoverskridende sikkerhedstrusler, herunder ikkemindst smugling af narkotika, våben og mennesker samt terrorisme. Med OSCE’s bredesikkerhedsbegreb er der særlig vægt på, at dette arbejde sker med fuld respekt formenneskerettighederne. OSCE’s Højkommissær for Nationale Mindretal har udfoldet storaktivitet for at styrke landenes tilgang til etniske og religiøse mindretal på grundlag af deresOSCE-forpligtelser.Ud over det faste bidrag til OSCE har Danmark valgt at yde direkte støtte til OSCE’s indsatser iKirgisistan og Tadsjikistan, som er de to prioritetslande for dansk bilateral støtte i Centralasien.Disse to lande er de fattigste i regionen og samtidig dem, der er mest åbne for støtte ogrådgivning fra OSCE. Som følge heraf er feltmissionerne nu blandt OSCE’s største med hhv.omkring 120 og 150 medarbejdere.I Kirgisistan yder Danmark således fortsat støtte til OSCE’s politimission i den sydlige del aflandet, som blev etableret i 2010, og som udgør det international samfunds mest håndgribeligereaktion på voldelige sammenstød mellem kirgisere og etniske usbekere med flere hundrededræbte og mange tusind fordrevne til følge. Politimissionen underviser det kirgisiske politi i atbehandle alle borgere ens, uanset deres etniske tilhørsforhold, og arbejder for at fremme etniskemindretals optagelse i politiet. Herudover bidragerpolitimissionen til at sikre politietsoverholdelse af grundlæggende menneskerettigheder, til fremme af dialog mellem politi oglokalbefolkning samt med overvågning og rapportering om den fortsat skrøbeligesikkerhedssituation i området. I Kirgisistan har Danmark desuden støttet OSCE’s regionaleakademi, hvor studerende fra regionen, inklusive fra Afghanistan, kan opnå en mastergrad medhøjt fagligt niveau inden for forebyggelse og løsning af konflikter, regional og internationalsikkerhed samt demokratisering og retssikkerhed. Akademiet organiserer desuden kursusforløbog videreuddannelse for bl.a. embedsmænd, journalister og NGO-repræsentanter.I Tadsjikistan har Danmark ydet støtte til OSCE’s samarbejde med de tadsjikiske myndighederpå grænsekontrolområdet. Dette skyldes især, at landet har en 1400 kilometer lang, mestendelsubevogtet grænse til Afghanistan, hvilket indebærer væsentlige sikkerhedsrisici for Tadsjikistanselv og den større region. I de seneste år har der været en række eksempler på voldeligesammenstød og indtrængning af ekstremistiske grupper i Tadsjikistan. Samarbejdet omfatterdansk støtte til OSCE’s akademi for uddannelse af grænsevagter, som kommer fra en rækkeOSCE-lande foruden Tadsjikistan selv, deriblandt Afghanistan. Akademiet yder således etpositivt bidrag på et helt centralt område for den fremtidige sikkerhed og stabilitet i regionen.Dette blev endvidere understreget af en uafhængig evalueringsrapport, som Danmark bidrogfinansielt til at få udarbejdet i 2013. Rapporten fastslog, at akademiets arbejde bidrog i væsentliggrad til at imødegå regionens store udfordringer inden for grænsekontrol.Herudover støtter Danmark OSCE’s samarbejde med de tadsjikiske myndigheder omafdækning af tendenser til radikalisering i landet, årsagerne hertil og identificering af mulige

tiltag for at imødegå voldelig ekstremisme, der kan føre til egentlig terrorisme. Dette arbejde ermeget kontroversielt og sigter både på at bidrage til forebyggelse og bekæmpelse afradikalisering, mens det samtidig betoner retten til religions- og ytringsfrihed. Danmarksekunderer souschefen på OSCE’s kontor i Tadsjikistan.7. Perspektiver for OSCE i 2014Det er et ambitiøst og ressourcestærkt schweizisk OSCE-formandskab, der står i spidsen forOSCE i 2014. Formandskabet, der har et særligt tæt samarbejde med næste års serbiskeformandskab, har præsenteret sine prioriteter opdelt på tre kategorier: 1) Fremme af sikkerhedog stabilitet med særligt fokus på Balkan og det sydlige Kaukasus; 2) forbedring af almindeligefolks liv, hvor vægten er på gennemførelse af OSCE’s forpligtigelser inden for denMenneskelige Dimension; samt 3) styrkelse af OSCE’s evne til at handle, herunder vedanvendelse af Helsinki+40-processen, ved at styrke OSCE’s mæglingskapacitet samt ved øgetinddragelse af civilsamfundet, ikke mindst unge. Sammen med Serbien har formandskabetfremlagt en køreplan for Helsinki+40-processen frem til og med det serbiske formandskab.I skrivende stund har krisen i Ukraine overtaget OSCE-dagsordenen. Det schweiziskeformandskab har reageret hurtigt og resolut og søgt at give OSCE en central rolle i enkonfliktløsning med brug af de instrumenter, organisationen har til rådighed. Formandskabethar spillet ud med initiativer til oprettelse af en internationale kontaktgruppe og udsendelse afen OSCE-observatørmission, og har herudover udnævnt en særlig repræsentant for Ukraine,ambassadør Guldimann. OSCE’s sekretariat aflagde sammen med de tre institutioner besøg iUkraine umiddelbart efter krisens indtræden, og har identificeret indsatsområder relevante forden aktuelle situation, bl.a. på områder som menneskerettigheder, mediefrihed,mindretalsbeskyttelse, dialogfremme, valg samt politi- og rets-sektoren. Inden for den Politisk-Militære Dimension er en række mekanismer blevet aktiveret, bl.a. med udsendelse afubevæbnede militæreksperter til Ukraine i regi af Wien-dokumentet. Danmark har bidraget tildenne mission.Fra dansk side støttes aktivt OSCE-formandskabet og de konkrete indsatser, som OSCE’ssekretariatet, institutioner og projektkoordinator i Ukraine gennemfører. Danmark bidragermed frivillig national finansiering (dvs. ud over det almindelige bidrag til OSCE) til flere af disseindsatser. Den danske ambassade i Wien har en særlig rolle som pennefører i EU-gruppen ift.Ukraine i OSCE (chef-de-file), hvilket har givet Danmark særlige indflydelsesmuligheder.Med krisen i Ukraine er OSCE trådt i karakter som en regional sikkerheds- ogsamarbejdsorganisation med mekanismer og værktøjer, der kan bidrage til at fremme dialog ogengagement, og som potentielt kan gøre en forskel på jorden. Detacquisog de strukturer på detcivile og militære område, der er blevet opbygget gennem årene, har nu mulighed for at vise sitværd og bringes i spil for at bidrage til en kriseløsning. Men OSCE’s håndtering af krisen ersamtidig en test på OSCE-landenes politiske vilje til at anvende OSCE i en konfliktsituation.Skal OSCE for alvor spille en rolle, f.eks. med udsendelse af en monitoreringsmission, kræverdet, at alle landene er enige. Dette er netop OSCE’s styrke – og svaghed. Når krisen i Ukraine

OSCE Ministerial Council, Kyiv 5-6 December 2013Statement by H.E. Kim Jørgensen,Secretary of State for Foreign policy, DenmarkCheck against deliveryMr Chairman,I would like to thank you and your dedicated staff for your efforts in preparing thismeeting. Throughout the year we have experienced a professional and efficientUkrainian chairmanship of the OSCE.My government aligns itself with the statement made by Deputy Secretary Generalfor the European External Actions Service Helga Schmid on behalf of the EU.The OSCE is a unique organization with a wide ranging set of commitments,including in regard to the freedom of expression and assembly. We urge Ukraine, asthe Chairman of the OSCE, to promote and exemplify these commitments. We joinothers in expressing our serious concern about the excessive use of force againstpeaceful protesters.We welcome the statement by the Ukrainian chairmanship stating its intentions toinvestigate these incidents. We note the governments wish to continue the pursuit ofmodernisation and urge the government and the civil society to engage in a structureddialogue in this endeavour.Mr Chairman,Denmark strongly supports the OSCE as a key forum of Euro-Atlantic and Eurasiansecurity and highly values the work of the OSCE field operations and the autonomousinstitutions.As we approach the 40th anniversary of the Helsinki Final Act, it is worth lookingback at the values and principles that make the OSCE so unique. The comprehensiveconcept of security, that has at its core the respect for human rights and fundamentalfreedoms, democracy and the rule of law, continues to be a solid foundation for peaceand stability in our region. This concept should continue to guide us as we prepare for11

marking the 40th anniversary in 2015. Denmark is committed to a result-orientedHelsinki+40 process that leads to a stronger and more effective OSCE.Our region is facing new threats and new uncertainties. Some of these, such as cyber-attacks, transnational terrorism and trafficking, challenge our region and oursocieties. We need to continue developing the capacity of the OSCE to address thesethreats.The increasingly strategic role of Central Asia, also against the background of thetransition in Afghanistan, entails new opportunities as well as new challenges. Mygovernment appreciates the OSCE’s engagement in this region, including itscontribution to strengthening border security and border management, enhancingcross border co-operation and promoting development and security through activitiesin all three dimensions. We would welcome a declaration on Afghanistan at thismeeting and we stand ready to continue providing voluntary contributions to fieldoperations in Central Asia.The threat stemming from cyber-attacks is an issue of serious concern. Cyber-attackson governments have become a daily reality. We believe the recent breakthroughachieved in the area of confidence building measures in relation to Cyber Security isof particular importance. The OSCE may again be at the forefront of buildingconfidence between states faced with a new and formidable threat.However, in dealing with new threats, we should not forget the old ones. Theconventional arms controls regime in Europe of today is in crisis, and if we want tomaintain and improve a viable system of cooperative security in Europe, we need tore-design it to take into account new realities. In this respect, the OSCE could have avital role to play in building more confidence and increase mutual transparency. Wehope the circumstances will allow this topic to feature prominently on the OSCEagenda in the year to come.Another threat to the stability of the OSCE region is the protracted conflicts. Wehighly value the Ukrainian chair for its tireless efforts in dealing with the conflicts.Mr Chairman,Tangible progress in the human dimension, including through the full implementationof commitments, is indispensable if we are to advance towards a genuine securitycommunity. Media freedom – online and offline – is a necessary part of every freeand democratic society. We would therefore regret if no decision on protection ofjournalists is adopted at this meeting. Many current events underline the necessity for12

Bilag 2: Bidrag fra Folketingets delegation ved OSCE-PA

Bidrag fra Folketingets delegation ved OSCE’s Parlamentariske Forsamling

2013 har været et begivenhedsrigt år for Folketingets delegation ved OSCE’s Parlamentariske Forsamling(OSCE PA).Den danske delegation består af følgende medlemmer og stedfortrædere:Medlemmer:Stedfortrædere:Peter Juel Jensen (V), formandJeppe Bruus (S)Ane Halsboe-Jørgensen (S), næstformandChristian Juel (EL)Liv Holm Andersen (RV)Pernille Vigsø Bagge (SF)Trine Pertou Mach (SF)Karsten Lauritzen (V)Pia Kjærsgaard (DF)Mikkel Dencker (DF)Lene Espersen (KF)Lars Barfod (KF)Vintermødet, Den årlige session og EfterårsmødetDe tre store møder, der i løbet af 2013 blev afholdt i henholdsvis Wien (20. – 22. februar), Istanbul (28. juni– 3. juli) og Budva (13. – 15. oktober), lagde rammen for arbejdet i OSCE PA. På møderne er der en løbendedialog om Europas sikkerhed og konflikter, hvor landene bliver holdt op på deres forpligtelser samtidigmed, at der bliver stillet kritiske spørgsmål.På sessionen i Istanbul deltog der parlamentarikere fra OSCE’s 57 lande. Mødet blev afholdt mindre end enmåned efter de store demonstrationer i hele Tyrkiet og meget tæt på Gezi Parken i Istanbul. Mødetsaktualitet i forhold til den indenrigspolitiske situation i Tyrkiet medførte, at forsamlingens komité omdemokrati, menneskerettigheder og humanitære spørgsmål debatterede og vedtog en resolution med enopfordring til regeringerne om at opretholde ytringsfrihed ligegyldigt, om retten til at ytre sig sker pågaderne eller på internettet. Derudover var der især fokus på Helsinki +40 temaet, hvor forsamlingenudtrykte støtte til OSCE’s ministerråds beslutning i Dublin om en række mål, der skulle styrke OSCE fremmod 2015 og 40års jubilæet for Helsingforsslutakten.Hovedemnet for efterårsmødet i Budva var OSCE’s rolle i forbindelse med beskyttelsen afmenneskerettigheder og transnationale trusler, og derudover var der fokus på, at parlamentarikerne skullesikre at Helsinki +40 processen også indebar et stærkt Middelhavs komponent. President Ranko Krivokapicopfordrede kraftigt parlamentarikerne til sikre dette. Derudover var der en særlig debat om situationen iSyrien og OSCE's rolle i den forbindelse.OSCE PA afholder typisk et bureaumøde hvert år i april i Danmark. I 2013 blev mødet afholdt den 14.-15.april. I forbindelse med mødet var der også et besøg på OSCE PA sekretariatet.ValgobservationerEn helt central del af arbejdet i OSCE PA er deltagelsen i valgobservationer, hvor man får etførstehåndsindtryk af den demokratiske situation i det pågældende land. I 2013 deltog medlemmer afdelegationen således i en valgobservation i Bulgarien