Statusnotat om opfølgning på aftale om fjernelse af grænsehindringer i Norden

Aftaletekst: ”Regeringen fremsender årligt en skriftlig status på arbejdet med fjernelse afprioriterede grænsehindringer, samt hvilke konkrete tiltag regeringen har iværksat for atforhindre at nye grænsehindringer opstår. Der vil løbende være en dialog mellem regeringen ogFolketingets delegation til Nordisk Råd om udviklingen inden for konkrete sager vedrørendegrænsehindringer.”Opfølgning (Udenrigsministeriet): Regeringen fremlægger som bilag til redegørelsen om nordisk samarbejde dettestatusnotat over opfølgning på aftalen.

Fjernelsen af eksisterende grænsehindringer

Aftaletekst: ”Der vil i 2013-14 blandt andet blive fokuseret på grænsehindringerne påarbejdsmarkeds- og socialområdet, der udgør en barriere for den enkelte borger og sombremser den økonomiske vækst indenfor Norden.Regeringen forpligter sig særskilt til løbende at arbejde for fjernelsen af grænsehindringer forBornholms vedkommende.”Opfølgning (Udenrigsministeriet): Der har den 7. juni 2013 været møde på Bornholm mellem de svenskemyndigheder (Utrikesdepartmentet) og Bornholms regionskommune med deltagelse af det danskeUdenrigsministerium og Øresundskomitéen. Formålet var at orientere de svenske myndigheder om Bornholmstransitproblemer. Videre skridt er, at Bornholms regionskommune i samarbejde med Udenrigsministerietoversender en prioriteret liste over grænsehindringer til de svenske myndigheder. Bornholms Passagerforeningdeltog ligeledes i mødet og gav tilsagn om at komme med forslag til løsning af transitproblemerne.

Flytning af plejekrævende

Aftaletekst: ”Personer på eksempelvis plejehjem med behov for at vende hjem til et tidligerebopælsland kan have vanskeligt ved dette grundet uklare regler om refusion ogkompetencefordeling mellem de nordiske lande.Social- og integrationsministeren og ministeren for Sundhed og Forebyggelse tager initiativ til,at der på fælles nordisk plan kan lægges op til klarere vejledning til relevante myndigheder(herunder kommunerne) om myndighedernes samarbejde i forbindelse med anmodning fraplejekrævende borgere om flytning til et andet nordisk land efter Den Nordiske Konventionom Social Bistand og Sociale Tjenester.Regeringen, herunder bl.a. social- og integrationsministeren, forhandler med de øvrige nordiskelande om en mulig ændring af bestemmelsen i artikel 9 i Den Nordiske Konvention om SocialBistand og Sociale Tjenester, således at refusionsreglerne vedrørende flytninger klarlægges.

Opfølgning (Social- og Integrationsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse): Med henblik atfremme indsatsen for fjernelse og forebyggelse af grænsehindringer i Norden er der indledt drøftelser iarbejdsgruppen om Den Nordiske Konvention om Social Bistand og Sociale tjenester om muligheden for enrevision af den nordiske konvention om social bistand og sociale tjenester. Arbejdsgruppen har i maj 2013 holdtmøde, hvor det blev aftalt, at landene senest medio september 2013 skal komme med tilbagemeldinger om forslagtil revision af konventionen.

Studerendes sociale sikring under et ophold i et andet nordisk land

Aftaletekst: ”Mange sociale tjenester i de nordiske lande afhænger af bopælslandet, og der kan inogle situationer opstå vanskeligheder for studerende, der bevæger sig mellem de nordiskelande, med at få fastslået, hvilke sociale ydelser de har krav på. Endvidere har de nordiske landeikke ens nationale regler for social sikring for studerende.Social- og integrationsministeren tager initiativ til, at Den Nordiske Socialforsikringsgruppebehandler spørgsmålet om studerendes sociale sikring. Formålet er, at der udarbejdes en fællesnordisk vejledning på området, hvori der med respekt for EU-retten fastsættes klare kriterierfor hvilket lands lovgivning, den studerende er omfattet af ved flytning mellem de nordiskelande.”Opfølgning (Social- og Integrationsministeriet): I april 2013 blev spørgsmålet om studerendes socialforsikringindledningsvist behandlet i Den Nordiske Socialforsikringsgruppe. Det blev besluttet, at spørgsmålet skalundergå en indgående drøftelse på næste møde, der forventes afholdt medio november 2013.

Foreløbige udbetalinger af ydelser ved tvivl om, hvilket land der er udbetalingsansvarlig

Aftaletekst: ”Der er eksempler på, at der kan være forskellige opfattelser blandt landene omudbetaling af sociale ydelser til borgere, der bevæger sig mellem de nordiske lande. EU-Forordning 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger åbner mulighed for, atlandene kan træffe afgørelser om, hvilket lands lovgivning om social sikring, der gælder forpersoner, der arbejder i et eller flere medlemslande. Endvidere er der lagt op til, atmyndighederne kan udbetale ydelser provisorisk for et kortere tidsrum, indtil det bliver endeligtafklaret, hvilket lands lovgivning om social sikring, der finder anvendelse i den enkelte situation.Social- og integrationsministeren sætter spørgsmålet om foreløbige udbetalingerpå dagsordenen i Den Nordiske Socialforsikringsgruppe med henblik på at arbejde for, at derudarbejdes en fælles nordisk forståelse på området, der fastsætter klare kriterier for hvilket land,der udbetaler. Da dette er et område, der er reguleret i EU-Forordning 987/2009, skal der tageshensyn til, at en nordisk fortolkning er i overensstemmelse med EU-retten. ”Opfølgning (Social- og Integrationsministeriet): På mødet i april 2013 i Den Nordiske Socialforsikringsgruppebad Danmark om, at dette spørgsmål vil blive behandlet på næste møde i gruppen. Mødet forventes afholdtmedio november 2013.

Virksomhedspraktik for ledige

Aftaletekst: ”Det har vist sig vanskeligt at gennemføre virksomhedspraktik for ledige i et andetnordisk land, fordi den nationale arbejdsmarkedslovgivning i vid udstrækning er baseret på, atpraktik gennemføres i hjemlandet.Der kan således ifølge gældende dansk lovgivning ikke gives tilbud om virksomhedspraktik iudlandet til dagpengemodtagere. For kontanthjælpsmodtagere kan kommunen alene i særligetilfælde tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarige ophold i udlandet.Beskæftigelsesministeren vil tage kontakt til de svenske myndigheder med henblik på at reviderebestemmelserne om virksomhedspraktik.I den forbindelse skal praktiske og juridiske problemer i forhold til blandt andet forsikring oglønmodtagerbeskyttelse adresseres. ”Opfølgning (Beskæftigelsesministeriet): Embedsmandskomitéen for Arbejdsliv (EK-A) har besluttet, at der skalgennemføres en konsekvensanalyse om mulighederne at gennemføre virksomhedspraktik på tværs af grænserne.Analysen skal gennemføres i nordisk regi, og der forventes at være en foreløbig udredning klar til næste EK-Amøde i november 2013, og at det endelige analyseresultat skal foreligge i februar 2014.Beskæftigelsesministeren har tidligere rettet henvendelse til den svenske arbejdsminister med henblik på at endansk-svensk arbejdsgruppe kunne undersøge elementerne i en forsøgsordning for virksomhedspraltik, men detvidere arbejde lige nu afventer ovennævnte fælles nordiske konsekvensanalyse på området

Erhvervsmæssig rehabilitering

Aftaletekst: ”For sygedagpengemodtagere kan en beskæftigelsesrettet indsats i form afvirksomhedspraktik (erhvervsmæssig rehabilitering) i arbejdslandet være forbundet med besværfor borgere, der bevæger sig mellem flere nordiske lande. For de sygedagpengemodtagere, derer i et ansættelsesforhold, er udgangspunktet, at en beskæftigelsesmæssig indsats i form afvirksomhedspraktik er knyttet til den virksomhed, hvor personen er ansat.Det er for sygedagpengemodtagere, der modtager tilbud om virksomhedspraktik, altid enforudsætning, at forløbet og indsatsen er i overensstemmelse med personens helbredssituation.Et virksomhedspraktikforløb må således ikke forhale eller forværre personens helbredstilstandog muligheder for hurtigst muligt at vende tilbage i arbejde. Det har siden 2009 været muligt forkommunerne at iværksætte tilbud om virksomhedspraktik i udlandet for grænsegængere, dermodtager danske sygedagpengemodtagere. Det er kommunen, der ud fra en konkret vurdering3

iværksætter indsatsen. Bestemmelsen findes i § 51 i bekendtgørelse om en aktivbeskæftigelsesindsats.Det fremgår af den (reviderede) nordiske konvention om social sikring, der blev underskrevet ijuni 2012, at landene skal komme overens om administrative rutiner for en beskæftigelsesrettetindsats. Danmark deltager allerede i en nordisk rehabiliteringsarbejdsgruppe, som arbejder medudformningen af disse rutiner. Beskæftigelsesministeren vil arbejde for at arbejdet hermedfærdiggøres snarest muligt. ”Opfølgning (Beskæftigelsesministeriet): Der har været møder om bl.a. udkast til administrative rutiner forerhvervsmæssig rehabilitering i arbejdsgruppen for Arbejdsrehabilitering, og emnet er blevet drøftet i den nordiskesocialforsikringsgruppe. Den 12.-13. juni 2013 afholdtes der møde i Danmark om udkast til en bilateralaftale mellem Danmark og Sverige. Der er udarbejdet et udkast til aftale mellem Danmark og Sverige, som dervil blive arbejdet videre på inden næste møde mellem Danmark og Sverige. Det finder sted i september.Danmark vil snarest tage kontakt til Norge of senere til Finland og Island med henblik på at udarbejdeaftaleudkast.

Lærlinges mulighed for at søge praktikplads i Sverige

Aftaletekst: ”Elever på danske erhvervsuddannelser kan ikke søge praktik i Sverige. Dettebegrundes i Sverige med, at de to landes erhvervsskoler har forskelligt fokus, hvor den svenskeerhvervsskole er mere teoretisk funderet end tilsvarende danske. Denne forskel betyder, atrelativt mange svenskere søger ind på de danske erhvervsskoler. Elever på svenskeerhvervsskoler kan i dag både søge en praktikplads i Danmark og i Sverige. Det er en uheldigsituation, da der dels er mangel på praktikpladser i Danmark og dels er efterspørgsel i Sverigeefter netop de praktiske kompetencer, som elever på de danske erhvervsskoler har.Børne- og undervisningsministeren vil rette henvendelse til Rådet for de GrundlæggendeErhvervsrettede Uddannelser, hvor blandt andre repræsentanter for arbejdsmarkedets parter ogskolerne har sæde, med henblik på, at rådet tager spørgsmålet på dagsordenen og eventueltindleder et samarbejde med organisationer og skoler i Sverige om en nærmere afdækning af ogløsning på de rejste problemstillinger. Ministeren vil om nødvendigt tage kontakt til sin svenskekollega.”Opfølgning (Undervisningsministeriet): Man har den 28. maj 2013 skriftligt rettet henvendelse til Rådet for deGrundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU).I brevet anmodede Ministeriet for Børn om, at spørgsmålet om danske erhvervsuddannelseselevers mulighed for atfinde praktikpladser i Sverige blev sat på dagsordenen hos Rådet for de Grundlæggende ErhvervsrettedeUddannelser med det formål eventuelt at indlede eller inspirere andre til at indlede et konkret og målrettetsamarbejde med organisationer, skoler og myndigheder i Sverige, f.eks. særligt i Øresundsregionen, om ennærmere afdækning af og løsning på problemstillingen. Undervisningsministeriet følger sagen.

Sundhedspersoners mulighed for at søge praktik i de øvrige nordiske lande

Aftaletekst: ”I regi af Nordisk Ministerråd vil der i 2013 blive lavet en undersøgelse afvelfærdsuddannelserne i de nordiske lande, der blandt andet skal se på øgede muligheder forsamarbejde inden for både sundheds- og velfærdsuddannelserne. Der vil således blive iværksatinitiativer, som løbende kan fremme mulighederne for uddannelsespraktik i et andet nordiskland. Dette samarbejde vil også betyde, at der på nordisk plan kan ske en bedre udnyttelse af enveluddannet arbejdskraft, som uden vanskeligheder kan arbejde i forskellige nordiske lande. ”Opfølgning (FIVU): I regi af Nordisk Ministerråd er der i 2013 blevet igangsat en undersøgelse afvelfærdsuddannelserne i de nordiske lande, der bl.a. skal se på øgede muligheder for samarbejde inden for bådesundhedsuddannelserne og velfærdsuddannelserne. Dette skal bidrage til at skabe klarhed omkompetenceniveauer og herigennem medvirke til at skabe øget mobilitet.Resultaterne forventes at foreligge i efteråret 2013 og vil herefter skulle diskuteres i relevante fora indenfor detnordiske uddannelsessamarbejde i forhold til opfølgning.I forbindelse med revideringen af anerkendelsesdirektivet er der desuden tilføjet en bestemmelse om, at såfremtadgang til et lovreguleret erhverv (herunder sundhedsfagligt erhverv) i hjemlandet forudsætter gennemførelse af etpraktikophold, skal hjemlandets kompetente myndighed, når den behandler en ansøgning om tilladelse til atudøve det lovregulerede erhverv, på visse betingelser anerkende praktikophold gennemført i udlandet.

Ret til fravær fra arbejde ved møder i visse udvalgte forsamlinger

Aftaletekst: ”Grænsependlere har i dag ikke ret til fravær fra arbejdet ved varetagelse af politiskehverv i kommune og region. Det kan medføre, at grænsependlere på forhånd afstår fra atpåtage sig politiske hverv. Regeringen arbejder for en løsning med Sverige i sagen med henblikpå gensidighed i retten til fravær fra arbejde ved varetagelse af politiske hverv.Såfremt der kan indgås aftale med den svenske regering om fælles lovgivningsmæssig løsning,fremsætter regeringen forslag om ændring af den kommunale styrelseslov med henblik på atgive personer med politiske hverv i nabolande ret til fravær fra arbejde i det omfang det ernødvendigt for at deltage i relevante politiske møder.Ændringen skal gælde generelt med forbehold for den fornødne gensidighed i det pågældendeland. Herved løses problemet for svenskere, der arbejder i Danmark og er valgt til et politiskhverv i Sverige.”Opfølgning (Økonomi- og Indenrigsministeriet): Der er indledt en dialog mellem Danmark og Sverige om detteemne i regi af Nordisk Ministerråd med henblik på at opnå en gensidig løsning. Rammerne for det viderearbejde er endnu ikke klarlagt. Der vil løbende blive fulgt op på sagen.

Standarder på byggeområdet

Aftaletekst: ”Forskellige normer og standarder i byggesektoren i de nordiske lande kan medføreøgede omkostninger for virksomhederne i byggebranchen og nedsat mobilitet inden for dennordiske byggesektor.Under hensyntagen til den europæiske harmoniseringsproces pågår der på nordisk niveau tooverordnede projekter. Det ene sigter på, at få beskrevet og løst en række helt konkreteproblemer og foregår i det svenske Socialdepartements regi. Klima-, energi ogbygningsministeren bidrager til dette projekt med en undersøgelse af, om det er muligt at justerekrav til trækonstruktioner og brandprøvningsmetoder med henblik på at fjerne eventuellehindringer for at benytte materialer fra andre nordiske lande i Danmark.På direkte opdrag fra de nordiske statsministre i forbindelse med Nordisk Globaliseringsforum2011 vil erhvervs- og vækstministeren i samarbejde med klima-, energi- og bygningsministerenogså bidrage til arbejdet i det andet fælles nordiske projekt, der skal undersøge mulighedernefor at fjerne grænsehindringer gennem udarbejdelse af ensartede grønne, nordiske normer ogstandarder. Konkret søges 4-5 områder, der er egnede til harmonisering af standarderidentificeret.Klima-, energi og bygningsministeren og erhvervs- og vækstministeren vil tage initiativ til, at dersker en opfølgning på resultaterne af dette og de allerede igangsatte projekter, når disseforeligger.Regeringen vil arbejde for øget nordisk koordination i forbindelse med den nationaleimplementering af de europæiske krav på byggeområdet, og at indsatsen i forlængelse af deallerede igangsatte projekter skal fokusere på at styrke både den grønne indsats og det generellestandardiseringsarbejde.Regeringen vil orientere delegationen for Nordisk Råd om resultaterne af Klima- Energi- ogBygningsministeriets og Erhvervs- og Vækstministeriet fælles analyse af konkurrencen i danskbyggeri, herunder særligt om de forhold, der kan hindre brugen af udenlandske byggematerialer,og eventuelle forslag der skal øge konkurrence i byggeriet, herunder at fjerne eventuellebarrierer for at benytte byggematerialer fra både de nordiske og de øvrige europæiske lande.Om nødvendigt vil ministeren og Folketinget tage spørgsmålet op i relevante fora. ”Opfølgning i Danmark ved Klima- Energi- og Bygningsministeriet: Der gennemføres i nordisk regi to projekterom grænsehindringer på byggeområdet:1. Det ene sigter på at få beskrevet og løst en række helt konkrete problemer og foregår i det svenskeSocialdepartements regi. Energistyrelsen bidrager med en undersøgelse af, om det er muligt at justere krav tiltrækonstruktioner og brandprøvningsmetoder. Projektet forventes afsluttet i løbet af 2013.2. Det andet projekt undersøger mulighederne for at fjerne grænsehindringer gennem udarbejdelse af ensartedegrønne, nordiske normer og standarder. Konkret søges efter 4-5 områder, der er egnede tilharmonisering. Projektet forventes afsluttet i løbet af 2013.

Anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (autorisation)

Aftaletekst: ”Forskellige krav til autorisation kan betyde, at autoriserede håndværkere i mangetilfælde ikke kan bruge deres autorisation i de nordiske lande og omvendt.Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser vil i Nordisk Ministerrådfølge op på det danske forslag fra efteråret 2012 om et fælles nordisk projekt, der skal sikre ogstyrke arbejdskraftens frie bevægelighed og vækst og beskæftigelse i Norden ved:- at der samtænkes fælles nordiske initiativer med de fælleseuropæiske initiativer ommodernisering af EU direktiv 2005/36/EF (anerkendelsesdirektivet). Dette bl.a. fordianerkendelsesdirektivet allerede i dag sikrer automatisk anerkendelse af kvalifikationer påhåndværksområdet med henblik på autorisation og sikrer retten til fri levering af midlertidigetjenesteydelser. Derudover indeholder direktivforslaget en række horisontale forslag, der skalskabe vækst og jobs i EU ved at gøre det mindre byrdefuldt for fuldt kvalificerede EU-borgereat udøve et lovreguleret erhverv som selvstændig eller lønmodtager i en anden medlemsstat ogskal styrke det indre marked og arbejdskraftens frie bevægelighed i EU,- at det som led i det europæiske transparensinitiativ undersøges og kortlægges hvilke erhvervder i Norden er lovregulerede, hvilke krav, der begrænser adgangen til de erhverv(autorisationskrav, anvendelsen af faglige titler, brancheaftaler, certificering i overenskomsterm.v.) og ikke mindst hvorvidt lovregulering af disse erhverv vil kunne knyttes til nogleobjektive kriterier (diskriminationsforbud, offentlig interesse, nødvendighed, proportionalitetm.v.) samt at foreslå yderligere initiativer til at visse erhverv dereguleres eller ” reguleressmartere” (i lighed med de fælleeuropæiske initiativer på området – ”better regulation”).Ovennævnte skal bl.a. sikre større gennemsigtighed og berettigelse for reguleringen,- at sikre ressourcer til at styrke samarbejde og vidensdeling mellem nationale koordinatorer ogkontaktpunkter for anerkendelsesdirektivet i Norden med henblik på at styrke borgernes,virksomhedernes og faglige organisationers adgang til information og viden om erhvervsmæssiganerkendelse på tværs af grænserne i de nordiske lande,- at styrke samarbejde og vidensdeling mellem kompetente myndigheder, der har ansvaret forgodkendelsen af autorisationer i regionen (bl.a. gennem konsekvent anvendelse af IndreMarked Informationssystemet (IMI) i Norden,- at de embedsmænd, der arbejder med revision af anerkendelsesdirektivet i Norden får et klartpolitisk mandat til at arbejde med en ensartet nordisk gennemførelse af direktivet, da detteprincipielt kan bidrage til en styrkelse af nordiske landes position under forhandlinger af vissedele af direktivforslaget i EU og til en ensartet og korrekt gennemførelse af revideret direktiv inordiske lande.

Opfølgning (FIVU): De endelige undersøgelsesresultater forventes at blive præsenteret senest i efteråret 2013 ogvil herefter skulle diskuteres med henblik på opfølgning og en aftale om den endelige fjernelse af barrierer.Uddannelsesministeriet, Styrelsen for Universiteter og Internationalisering i Danmark i samarbejde medNordisk Ministerråd afholder en konference om anerkendelsesdirektivet og om fjernelse af barrierer for fribevægelighed af arbejdskraft i de nordiske lande og i EU den 2. oktober 2013 i København. På konferencenpræsenteres blandt andet et udsnit af en DAMVAD-undersøgelse om Holdbar Nordisk Velfærd bestilt afNordisk Ministerråd omhandlende mobilitet inden for lovregulerede erhverv, Sverige, Norge, Finland og Islandvil præsentere praksis for erhvervsmæssig anerkendelse i de 4 nordiske lande, Europa-Kommissionen præsentererdet reviderede anerkendelsesdirektiv, Erhvervs- og Vækstministeriet i Danmark præsenterer det dansketransparensinitiativ og Styrelsen for Universiteter og Internationalisering præsenterer en plan for gennemførelse afde nye regler.Der er en bred enighed om, at man inden for de eksisterende økonomiske rammer i videst muligt omfang skalreducere antallet af eksisterende grænsehindringer, styrke den forebyggende indsats samt aktivt informere borgerneog virksomhederne om de eksisterende grænsehindringer og, at opfølgningen skal ske inden for rammerne afgældende EU-ret, herunder revideret EU direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssigekvalifikationer. Alle de nordiske lande har tiltrådt direktiv 2005/36/EF.Europa-Parlamentet og Rådet har den 12. juni 2013 opnåede enighed om forslaget. Det revideredeanerkendelsesdirektiv forventes at træde i kraft i efterår 2013 og skal være gennemført i medlemsstaterne i2015. Det overordnede formål med revisionen er, at direktivet i højere grad skal bidrage til fjernelse af barriererfor arbejdskraftens frie bevægelighed i EU og dermed bidrage til at skabe vækst og job i EU. Revision afanerkendelsesdirektivet har til formål at modernisere systemet for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika-tioner og at fremme en mere automatisk anerkendelse af kvalifikationer, så det bliver mindre byrdefuldt for fuldtkvalificerede EU-borgere at udøve et lovreguleret erhverv som selvstændig eller lønmodtager i en andenmedlemsstat.

Klagemulighed vedrørende grænsehindringer

Aftaletekst: ”Regeringen vil drøfte med de andre nordiske lande, om der kan skabes mulighederfor at borgerne kan henvende sig / klage vedrørende situationer, hvor den frie bevægelighedmellem de nordiske lande forhindres. ”Opfølgning (Udenrigsministeriet): Samarbejdsministrene nedsatte i foråret 2012 en arbejdsgruppe (AHG), derskulle udarbejde en handlingsplan for grænsehindringsarbejdet fra 2014 og fremgrænsehindringsarbejdet fra2014 og frem. Arbejdsgruppen har indsamlet erfaringer med grænsehindringsarbejdet hidtil og på den baggrunddiskuteret blandt andet forskellige modeller for organisering af arbejdet fremover, herunder effektivisering afinformationsindsatsen og samarbejdet aktørerne imellem, definition af grænsehindringer mv. Fra dansk sidearbejdes der på, at en drøftelse af en forbedret klageadgang gøres til en del af mandatet for det kommendeGrænsehindringsråd.

Forebyggelsen af grænsehindringer

Aftaletekst: ”Det er vigtigt, at ny lovgivning ikke skaber unødige grænsehindringer for denordiske landes borgere og virksomheder.Det er derfor vigtigt, at der fastlægges klare procedurer, der sikrer, at lovforslag på områderbehæftet med grænsehindringer vurderes i forhold til anden nordisk lovgivning forindenfremsættelse i Folketinget for at undgå, at der utilsigtet indføres nye grænsehindringer mellemde nordiske lande jf. Folketingets vedtagelse V 57 af 24. april 2012 om grænsehindringer iNorden.Det fremgår af Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, at hvis et lovforslag har betydningfor det nordiske samarbejde, bør der i lovforslagets bemærkninger i relevant omfang henvisestil de øvrige nordiske landes lovgivning mv. på området. Endvidere vil det også fremoverfremgå, at hvis et lovforslag har særlige konsekvenser i forhold til de øvrige nordiske lande,herunder i forhold til den fri bevægelighed mellem de nordiske lande, skal der redegøresnærmere herfor i bemærkningerne.

Også i forbindelse med implementering af EU-direktiver må det relevante fagministerium sikre,at lovgivningen lever op til lovkvalitetsvejledningen, herunder at der i bemærkningerne tillovforslag indgår en beskrivelse af lovgivningen i de øvrige nordiske lande i de tilfælde, hvor deter relevant. Der kan desuden opstå særlige grænsehindringer i forholdet mellemFærøerne/Grønland og de øvrige nordiske lande som følge af EU-lovgivningen. Det er såledesvigtigt i forbindelse med forberedelse og implementering af EU-lovgivningen også at væreopmærksom på i forhold til Færøerne og Grønland at modvirke nordiske grænsehindringer.Justitsministeriet vil i forbindelse med førstkommende udgave af det årlige orienteringsbrev tilsamtlige ministre om udvalgte problemstillinger og andre aktuelle emner af betydning forudarbejdelsen af lovforslag understrege vigtigheden af, at bemærkningerne til et lovforslag ioverensstemmelse med angivelserne i lovkvalitetsvejledningen indeholder en beskrivelse aflovgivningen i de øvrige nordiske lande, hvor det er relevant. Justitsministeriet vil i denforbindelse ligeledes opfordre de enkelte ministerier til at fastlægge klare procedurer, der sikrer,at lovforslag på områder behæftet med grænsehindringer vurderes i forhold til anden nordisklovgivning forinden fremsættelse i Folketinget med henblik på at undgå, at der utilsigtetindføres nye grænsehindringer mellem de nordiske lande Dette vil ske under henvisning tilFolketingets vedtagelse V 57 af 24. april 2012 om grænsehindringer i Norden. Som led heri vilde nordiske lande i relevant omfang kunne samarbejde og hente inspiration fra hinanden, hvisimplementeringsprocessen giver anledning til tvivlsspørgsmål, som skal afklares.For så vidt angår spørgsmålet om samarbejdet mellem de nordisk lande under det forberedendearbejde i EU, vil regeringen arbejde for at styrke samarbejdet mellem de nordiske lande medhenblik på at sikre det tættest mulige samarbejde på dette område, jf. folketingsvedtagelsen af24. april 2012.”Opfølgning (Justitsministeriet):I skrivelse af 12. juni 2013 til samtlige ministerier om lovtekniske emner, harJustitsministeriet redegjort for, hvad ministerierne skal være opmærksomme på i relation til grænsehindringsspørgsmål.Justitsministeriet har i den forbindelse henledt opmærksomheden på, at det bør fremgå af bemærkningerne til et lovforslag,hvis et lovforslag har betydning for det nordiske samarbejde. Justitsministeriet har desuden opfordret de enkelte ministeriertil at fastlægge klare procedurer, der sikrer, at lovforslag på områder behæftet med grænsehindringer vurderes i forhold tilanden nordiske lovgivning forinden fremsættelse i Folketinget med henblik på at undgå, at der utilsigtet indføres nyegrænsehindringer mellem de nordiske lande. Der er endvidere gjort opmærksom på, at der kan opstå særligegrænsehindringer i forholdet mellem Færøerne/Grønland og de øvrige nordiske lande som følge af EU-lovgivningen, og atdet således er vigtigt i forbindelse med forberedelse og implementering af EU-lovgivningen også at være opmærksom på iforhold til Færøerne og Grønland at modvirke nordiske grænsehindringer.Herudover har Justitsministeriet som opfølgning på folketingsvedtagelse V57 ved brev af 4. juni 2013 orienteret samtligeministerier om vigtigheden af, at der etableres det tættest mulige samarbejde mellem de nordiske lande under detforberedende arbejde i EU i forbindelse med nye retsakter.

traditioner, som det kan være svært at harmonisere. Derfor er det også vigtigt, at man i denordiske lande fortsætter med at informere om reglerne på relevante områder.Ministeren for nordisk samarbejde nedsætter en tværministeriel arbejdsgruppe, der skalundersøge muligheden for at forstærke informationsindsatsen til såvel borgere som små ogmellemstore virksomheder gennem nationale, bilaterale og fællesnordiske informationstjenester.Gruppen skal inddrage de eksisterende informationstjenester Hallo Norden og ØresundDirekt isit arbejde.”Opfølgning: Ministeren for nordisk samarbejde har taget initiativ til, at der den 20. juni 2013 blev indkaldt tilet møde med deltagelse af samtlige ministerier, Nordisk Ministerråds sekretariat og informationstjenesterne, hvorder blev drøftet mulighederne for forbedret samarbejde omkring information. Dette møde førte til dannelsen af denefterspurgte tværministerielle arbejdsgruppe. Det er desuden forventningen, at der som udløb af arbejdet med enhandlingsplan for grænsehindringsarbejdet efter 2014 vil blive dannet et nationalt netværk bestående afministerier og informationstjenester, hvorved der vil ske en styrkelse af informationsindsatsen.