Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 96
Offentligt
Danmark udenaffaldRessourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
HøringsudkastNovember 2013
Titel:
Redaktion:
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018 - Jette Skaarup Justesen og Lone Lykke NielsenHøringsudkastUdgiver:MiljøstyrelsenStrandgade 291401 København Kwww.mst.dkFoto:[Navn]Illustration:[Navn]Kort:[Navn]ISBN nr.[xxxxxx]Må citeres med kildeangivelse.2Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
År:2013
IndholdKonklusion og sammenfatning .................................................................................. 6Baggrund for ressourcestrategien .................................................................................................. 6Oversigt over initiativer om håndtering af affald .......................................................................... 61.2.Indledning ......................................................................................................... 9Hvorfor en ressourceplan om affaldshåndtering? .............................................. 112.1 Kravene til indholdet i en affaldshåndteringsplan .............................................................. 112.2 Affaldshierarkiet i miljøbeskyttelseslovens kapitel 1 .......................................................... 112.3 Forholdet mellem den nationale og de kommunale affaldshåndteringsplaner ................. 122.4 Inspiration fra andre landes affaldshåndteringsplaner ...................................................... 122.4.1Visioner................................................................................................................... 122.4.2Målsætninger.......................................................................................................... 132.5 Inspiration fra andre landes ressourcestrategier ................................................................ 14Status ................................................................................................................173.1 Overordnet status og affaldsdata ......................................................................................... 173.2 Organisering af affaldssektoren ...........................................................................................183.2.1Ændret organisering af affaldssektoren - allerede vedtaget ................................183.2.2Ny organisering af forbrændingssektoren – på vej .............................................. 193.3 Ressourceplanen som ramme for håndteringen af erhvervsaffald tilmaterialenyttiggørelse og affald omfattet af producentansvar ........................................... 193.3.1Behandlingskrav til håndtering af WEEE, udtjente batterier, biler, dækog spildolie ............................................................................................................ 203.4 Ressourceplanen som ramme for håndteringen af emballage og emballageaffald ............ 21Ressourcepolitik og affaldshåndtering.............................................................. 234.1 Dansk affaldspolitik i internationalt perspektiv ................................................................. 234.1.1RIO+20, internationale miljøaftaler og internationalt samarbejde ................... 234.1.2EU’s 7. miljøhandlingsprogram ............................................................................ 234.1.3Køreplan for et ressourceeffektivt EU .................................................................. 234.2 Den nationale affaldspolitik ................................................................................................ 244.3 Sammenhæng med andre danske strategier og planer ...................................................... 254.4 Prioriteringen på affaldsområdet – Hovedindsatsområder i ressourcestrategien ........... 294.5 Rammen for arbejdet med affaldshåndtering .................................................................... 29Mere genanvendelse af affald fra husholdninger og servicesektoren ................. 315.1 Affald fra husholdninger....................................................................................................... 315.1.1Miljø- og ressourceforhold .................................................................................... 315.1.2Status, datagrundlag og gældende regler ............................................................. 325.2 Husholdningsaffald i form af organisk dagrenovation, papir-, pap-, glas-, plast-,metal- og træaffald ............................................................................................................... 345.2.1Mål for genanvendelse af husholdningsaffald inkl. emballageaffald .................. 365.3 Haveaffald ............................................................................................................................ 385.3.1Miljø og ressourceforhold ..................................................................................... 385.3.2Status, datagrundlag og regler .............................................................................. 385.3.3Initiativernes forventede effekter for haveaffald i 2018 og udviklingenfrem mod 2024 ...................................................................................................... 39
3.
4.
5.
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
3
5.3.4Initiativer i 2013-18............................................................................................... 395.4 Affald fra servicesektoren .................................................................................................... 395.4.1Miljø- og ressourceforhold ................................................................................... 395.4.2Status, datagrundlag og gældende regler ............................................................. 405.4.3Initiativernes forventede effekter for affald fra servicesektoren i 2018 .............. 415.4.4Initiativer i 2013-18................................................................................................ 416.Mere genanvendelse af elektronikaffald og shredderaffald ............................... 426.1 Elektronik- og batteriaffald – en vigtig fremtidig ressource .............................................. 426.1.1Miljø- og ressourceforhold ................................................................................... 426.1.2Status, datagrundlag og gældende regler ............................................................. 436.2 Indsamling af elektronikaffald og batterier ........................................................................ 456.2.1Initiativernes forventede effekter for indsamling af elektronikaffald i2018 ....................................................................................................................... 466.2.2Indikatorer ............................................................................................................ 466.2.3Initiativer i 2013-18............................................................................................... 466.3 Genanvendelse af ressourcerne i elektronikaffald ............................................................. 466.3.1Initiativernes forventede effekter for genanvendelse af elektronikaffald i2018 og udviklingen frem mod 2024 .................................................................... 516.3.2Initiativer i 2013-18................................................................................................ 516.3.3Indikatorer ............................................................................................................ 526.4 Bedre udnyttelse af ressourcerne i shredderaffald ............................................................. 526.4.1Miljø- og ressourceforhold ................................................................................... 526.4.2Status, datagrundlag og gældende regler ............................................................. 526.4.3Initiativernes forventede effekter for shredderaffald i 2018og udviklingenfrem mod 2024 ...................................................................................................... 536.4.4Initiativer ............................................................................................................... 53Øget kvalitet i genanvendelse af bygge- og anlægsaffald .................................... 547.1 Potentielle ressourcer i bygge- og anlægsaffald (beton, tegl, asfalt m.v.) ......................... 547.1.1Miljø- og ressourceforhold ................................................................................... 547.1.2Status, datagrundlag og gældende regler ..............................................................557.1.3Initiativernes forventede effekt for bygge- og anlægsaffald i 2018 ..................... 567.1.4Indikatorer ............................................................................................................ 567.1.5Initiativer vedrørende bygge- og anlægsaffald i 2013-18 .....................................577.2 Imprægneret træ .................................................................................................................. 587.2.1Miljø- og ressourceforhold ................................................................................... 587.2.2Status, datagrundlag og gældende regler ............................................................. 597.2.3Initiativer i 2013-18............................................................................................... 597.3 Nye behandlingsteknologier til vindmøllevinger mm. ....................................................... 597.3.1Miljø- og ressourceforhold ................................................................................... 597.3.2Status, datagrundlag og gældende regler ............................................................. 607.3.3Initiativernes forventede effekter for behandling af vindmøllevinger i2018 ........................................................................................................................ 617.3.4Indikatorer ............................................................................................................. 617.3.5Initiativer i 2013-18............................................................................................... 627.4 Fjernvarmerør med ozonlagsnedbrydende stoffer ............................................................. 627.4.1Miljø- og ressourceforhold ................................................................................... 627.4.2Status, datagrundlag og gældende regler ............................................................. 627.4.3Initiativernes forventede effekter for fjernvarmerør i 2018 ................................ 637.4.4Initiativer i 2013-18............................................................................................... 63Bedre udnyttelse af vigtige næringsstoffer som forfor ....................................... 658.1 Fosfor fra spildevandsslam .................................................................................................. 658.1.1Miljø- og ressourceforhold ................................................................................... 65
7.
8.
4
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
8.1.2Status, datagrundlag og gældende regler ............................................................. 668.1.3Initiativernes forventede effekter for spildevandsslam i 2018 ............................ 678.1.4Initiativ .................................................................................................................. 678.2 Fosfor fra husdyrgødning .................................................................................................... 688.2.1Miljø- og ressourceforhold ................................................................................... 688.2.2Status, datagrundlag og gældende regler ............................................................. 698.2.3Initiativernes forventede effekter for husdyrgødning i 2018 .............................. 708.2.4Initiativer i 2013-2018 .......................................................................................... 709.Tværgående initiativer med fokus på grøn omstilling og nyeerhvervsmæssige muligheder ............................................................................719.1 Grøn omstilling og nye erhvervsmæssige muligheder ........................................................ 719.1.1Initiativernes forventede effekter .......................................................................... 719.1.2Initiativer i 2013-18................................................................................................ 71
10. Bedre tilsyn og håndhævelse – hurtigere omstilling .......................................... 7310.1 Miljø-, ressource, innovations- og konkurrenceproblem ....................................................7310.2 Forventede effekter af initiativerne ..................................................................................... 7410.3 Indikatorer ........................................................................................................................... 7410.4 Initiativer.............................................................................................................................. 7411.Fremskrivning af affaldsmængder, kapacitetsplaner for affaldsanlæg ogkriterier for placering af anlæg ......................................................................... 7511.1 Fremskrivning af de samlede affaldsmængder ....................................................................7511.2 Kapacitetsplan for affaldsforbrændingsanlæg .................................................................... 7611.2.1Forudsætninger for fremskrivning af kapacitet og affaldsmængder ................... 7711.3 Kapacitetsplan for deponeringsanlæg ................................................................................. 7911.3.1Affald tilført deponeringsanlæg ............................................................................ 7911.3.2 Deponeringskapacitet ........................................................................................... 8011.3.3 Kapacitet på deponeringsanlæggene sammenholdt med affaldsmængder .........8111.4 Kapacitetsplan for bortskaffelse af farligt affald ................................................................ 8211.4.1Status – mængder og behandlingsform ............................................................... 8211.4.2 Behandling af de væsentligste farlige affaldsfraktioner ...................................... 8411.4.3 Anlæg til behandling (forbrænding) af farligt affald i Danmark ......................... 8511.4.4 Fremskrivning af mængder .................................................................................. 8511.4.5 Vurdering af fremtidig kapacitet .......................................................................... 8611.5 Kriterier for placering af fremtidige anlæg til bortskaffelse af affald ................................ 8711.5.1Statslige mål .......................................................................................................... 8711.5.2 Kommuneplanen ................................................................................................... 8711.5.3 Udpegninger til lokalisering af affaldsanlæg ....................................................... 87
12. Afværgeindsats over for gamle affaldsdepoter .................................................. 89Bilag 1 - Gennemgang af eksisterende affaldsregler .................................................. 90Bilag 2 - Ordliste og definitioner ............................................................................ 107Bilag 3 - Deponeringskapacitet fordelt på regioner ................................................. 112Bilag 4 - ISAG 2009 og ADS 2011 ............................................................................. 118Bilag 5 – Beregning af målet for genanvendelse af husholdningsaffald ................... 120
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
5
Konklusion ogsammenfatningBaggrund for ressourcestrategienMed ændringen af miljøbeskyttelsesloven i december 2010 blev der indført krav om, atmiljøministeren udarbejder en 12-årig national plan for håndtering af affald, og at planen skalrevideres mindst hvert sjette år. Denne affaldshåndteringsplan tilgodeser – sammen med dekommunale affaldsplaner - affaldsdirektivets krav i artikel 28. Samtidig forventes målene i defraktionsspecifikke direktiver opfyldt med planen.HovedindsatsområderSom udgangspunkt skal den danske affaldshåndtering bidrage til at realisere en grøn økonomi. Devæsentlige hovedindsatsområder i Ressourceplan for affaldshåndtering er:A. Husholdninger og servicesektorenFor de danske husholdninger og den danske servicesektor gælder, at der skal genanvendes mere ogforbrændes mindre affald. Effekten af initiativerne forventes at blive, at Danmark over de næsteknap 10 år genanvender dobbelt så meget af en række materialetyper i husholdningsaffaldet(dagrenovation, storskrald og kildesorterede affaldsfraktioner) som i dag.B. Elektronikaffald (WEEE)En forudsætning for at kunne genanvende de værdifulde materialer i elektronikaffaldet er, ataffaldet bliver indsamlet på lovlig vis. Elektronikaffald indeholder vigtige ressourcer og sjældnejordarter, som i dag går tabt. For elektronikaffald forventes effekten af initiativerne at betyde enfremrykning af EU’s mål for indsamlingen. Effekten af initiativerne for batterier forventes atindebære en større indsamling, and det der blive en skærpelse af batteridirektivets mål.C. Det organiske affaldInitiativerne vil medføre, at de organiske affaldsstrømme håndteres, så ikke kun energien, men ogsåværdifulde ressourcer som plantenæringsstofferne, særligt fosfor, men også kulstof, udnyttes.D. Bygge- og anlægsaffaldEffekten af initiativerne forventes at blive øget kvalitet i genanvendelsen og herunder sikring af, atbygningsaffald med indhold af farlige stoffer som f.eks. PCB udsorteres og behandles separat.Samtidig er vurderingen, at initiativerne vil øge genanvendelsen og øge kvaliteten i genanvendelsenaf udvalgte fraktioner, f.eks. beton og mursten. De affaldsrelevante initiativer i PCB-handlingsplanen gennemføres.
Oversigt over initiativer om håndtering af affaldHer gennemgås ressourceplanens initiativer frem til 2018. På de forskellige indsatsområdersammenholdes de forventede effekter i 2018 med de mål, som er fastsat i EU-reglerne påaffaldsområdet. Alle initiativer og de forventede effekter gennemgås mere dybtgående i kapitel 5-8.
6
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
Initiativer om affald fra husholdninger og servicesektorenHusholdningsaffald– Understøttelse af udvikling af nye indsamlingsordninger i kommunerne, der sikrer borgere letadgang til at sortere og dermed genanvende mere husholdningsaffald, herunder organisk affald,plast- og metalaffald.– Tilskud til udvikling og demonstration af bedre sorterings- og behandlingsanlæg, bl.a. tilhåndtering af tørre fraktioner (f.eks. plast og metal) fra dagrenovation og storskrald, herunderudvikling af et ”state of the art” affaldssorteringsanlæg, som skal bidrage til øget genanvendelse ogbedre udnyttelse af ressourcerne i de tørre affaldsfraktioner (plast, metal, pap m.v.).– Partnerskab for plastaffald, hvor virksomheder, vidensinstitutioner m.v. sammen skal fremmebehandlingsteknologier, der øger genanvendelsen.– Partnerskab mellem kommuner, virksomheder, designere, antropologer m.fl. om at udvikle enkleog lettilgængelige affaldssystemer.– Pulje til at støtte projekter fra grønne ildsjæle, som kan bidrage til at gennemføre den grønneomstilling lokalt. Det kan være projekter, som f.eks. sikrer et bæredygtigt forbrug.– Kampagne/informationsindsats over for borgerne for at fremme genanvendelse af f.eks. organiskaffald, plast- og metalaffald, herunder f.eks. på genbrugspladser eller ved lokaleinformationsindsatser.– Vejledning med eksempler på 3-4 løsninger, der fungerer godt, og som understøtter, at affaldet(herunder organisk-, metal- og plastaffald) sorteres, så det erstatter materialer i f.eks. gødning elleregner sig til oparbejdning af nye produkter af høj kvalitet.– Analyse af gebyrstrukturer på affaldsområdet, der kan understøtte ressourcestrategiens mål ommere genanvendelse.Disse initiativer forventes sammen med den eksisterende indsats at sikre, at Danmark lever op tilaffaldsdirektivets mål for genanvendelse af en række fraktioner i husholdningsaffaldet.Servicesektoren– Dialog med servicesektoren om en genanvendelsesindsats frem mod 2018.– Fælles informationsindsats om udsortering og behandling af affald fra servicesektoren, f.eks.organisk affald, plast- og metalaffald.– Tilvejebringelse af mulighed i lovgivningen for at private virksomheder selv kan etableretilbagetagningsordninger for markedsførte produkter på andre områder end elektronikområdet.– Analyse af gebyrstrukturer på affaldsområdet, der kan understøtte ressourcestrategiens mål ommere genanvendelse, som led i løbende at søge etableret den rette incitamentsstruktur og de bedstevirkemidler til at øge genanvendelsen på en miljømæssig og økonomisk fornuftig måde.Initiativer om elektronikaffald, batterier og shredderaffaldElektronikaffaldDer igangsættes eller fortsættes følgende initiativer:– Partnerskab mellem producenter, kommuner og registrerede indsamlere om indsamling af småtelektronikaffald. Partnerskabet skal f.eks. kortlægge, hvilke fraktioner og produktgrupper en øgetindsamling og kortlægning skal fokusere på og komme med forslag til initiativer til at øgeindsamlingen.– Partnerskab mellem relevante aktører for at øge genanvendelsen af udtjente el- oghybridkøretøjer med henblik på at disse genbruges og genanvendes i ligeså høj grad som andre
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
7
biltyper.– Undersøgelse af mulighederne for en frivillig ordning for indsamling af mobiltelefoner i f.eks.telebutikker.– Strategisk samarbejde – gerne internationalt – for genanvendelse af elektronikaffald, herundertilskud til udvikling, test og demonstration af ny teknologi til forbehandling af elektronisk affald.– Bidrage til arbejdet i EU med det tekniske grundlag for fastsættelse af standarder for behandlingaf elektronikaffald med henblik på at sikre udnyttelse af ressourcerne.Disse initiativer forventes sammen med den eksisterende indsats at sikre, at Danmark lever op tilmålene i WEEE-direktivet.Shredderaffald– Udarbejdelse af livscyklusanalyse og samfundsøkonomisk analyse af shredderaffald.Initiativer om bygge- og anlægsaffaldBygge- og anlægsaffald (beton, tegl, asfalt m.v.)– De affaldsrelevante initiativer i regeringens handlingsplan for håndtering af PCB i bygningergennemføres herunder:¶ Fastsættelse af grænseværdi for indhold af PCB i byggeaffald.¶ Skærpede krav til nedrivning af bygninger, så vi får et bedre og mere samlet overblik overde materialer og stoffer, der indgår i byggeaffaldet.¶ Øgede krav til nedrivningsvirksomhedernes kvalifikationer.– Undersøgelse af mulighederne for bedre genanvendelse af beton samt undersøge fordele ogulemper ved nye behandlingskrav til mursten og imprægneret træ, samt krav om udsorteringaf tagpap.Disse initiativer forventes sammen med den eksisterende indsats at sikre, at Danmark lever op tilaffaldsdirektivets mål for genanvendelse eller anden materialenyttiggørelse af bygge- oganlægsaffaldet.– Genanvendelse af udtjente vindmøllevinger understøttes, og der undersøges fordele og ulemperved at indføre et behandlingskrav for udtjente vindmøllevinger.– Undersøgelse af fordele og ulemper ved at indføre behandlingskrav for fjernvarmerør.Vurderingen af fordele og ulemper ved indførelse af nye behandlingskrav skal udover miljømæssigeog samfundsøkonomiske hensyn fokusere på, om eventuelle krav indebærer øgedeerhvervsøkonomiske omkostninger.Initiativer om fosfor-ressourcenSpildevandsslam og husdyrgødning– Tilskud til udvikling, test og demonstration af teknologier til udvinding af fosfor fraspildevandsslam.– Opfølgning på livscyklus og samfundsøkonomisk analyse af krav til behandling afspildevandsslam og evt. husdyrgødning, så indholdet af fosfor udnyttes i f.eks. aske fra afbrænding.Der skal i den forbindelse bl.a. tages højde for, om eventuelle behandlingskrav medførererhvervsøkonomiske omkostninger.– Evt. etablering af ”fosforbanker” til særskilt deponering af aske fra forbrænding afspildevandslam.
8
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
1.
Indledning
Denne ressourceplan udmønter regeringens ressourcestrategi ”Danmark uden affald”. Regeringensressourcestrategi slår fast, at Danmark brænder meget affald af. Affald, som vi kunne få mere ud afved at genanvende mere og genanvende bedre. Det er regeringens mål i langt højere grad at seaffald som en ressource, der kan genbruges og genanvendes, og at gå væk fra at betragte affaldetsom et spildprodukt.Affaldet fra virksomheder og husholdninger indeholder materialer og værdier, det giver god meningat genanvende. Papir og pap kan blive til nye varer, aluminiumsbakker kan smeltes om oggenanvendes, og spildevandsslam kan blive til ny gødning på markerne.Med ressourcestrategien Danmark uden affald lægger regeringen op til en ny tilgang til affaldet. Deseneste årtier har vi brændt knap 80 % af vores affald fra husholdningerne. Selvom det har givet etvigtigt bidrag til den grønne energi, så er der samtidig gået materialer og ressourcer tabt, somkunne have været genanvendt.Regeringen har sat det mål, at vi i 2022 skal genanvende 50 % af en række materialetyper i voreshusholdningsaffald. Det betyder, at vi skal mere end fordoble genanvendelsen af disse materialer ihusholdningsaffaldet i Danmark på under 10 år. Fremover skal vi ikke bare sortere det, vi er vant til– som papir, pap og glas – vi skal nu have fokus på alt affald fra husholdningerne, også madaffaldet.Ressourceplanen er blevet udarbejdet på baggrund at bidrag fra en bred kreds af interessenter påaffaldsområdet i forbindelse med, at der har været en omfattende dialog med alle parter påaffaldsområdet. Der er afholdt dialogmøder med en lang række private og offentlige aktører både iforhold til den overordnede indsats og i forbindelse med udarbejdelsen af de enkelte initiativer.Kommunerne spiller en central rolle i virkeliggørelsen af regeringens ny affaldspolitik, ogregeringen udtrykker i Danmark uden affald tillid til, at de kan løfte opgaven sammen meddanskerne.Borgere og virksomheder vil selvfølgelig fortsat producere affald og skal naturligvis kunne kommeaf med det. Og forbrænding af affald vil fortsat skulle bidrage til vores energiforsyning. Men medDanmark uden affald lægger regeringen op til, at vi over de næste 10 år skal blive meget bedre til atgenanvende materialer og ressourcer og sende dem tilbage i det økonomiske kredsløb.Med Danmark uden affald lægger regeringen op til følgende overordnede fokusområder:1. Vi skal forbrænde mindre affald og være bedre til at udnytte de værdier og ressourcer, som er idet.2. Vi skal reducere miljøpåvirkningen fra affald, så økonomisk vækst ikke i samme takt øgerbelastningen af natur og miljø.3. Der skal være kvalitet i genanvendelsen, og farlige stoffer skal ud af affaldet, før det genanvendes.4. Vi skal sørge for, at omlægningen af affaldshåndteringen sker gennem styrket offentligt-privatsamarbejde. Kommunerne har det primære ansvar for affaldsordninger særligt forhusholdningernes affald. De private virksomheder har kompetencerne og viden til at udvikle de
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
9
teknologiske løsninger. Derfor er det vigtigt, at kommuner og virksomheder samarbejder om atudvikle nye affaldsløsninger.5. Vi vil nøje overvåge udviklingen på affaldsområdet, især genanvendelsen af husholdningsaffaldet.Regeringen lægger vægt på, at der er lokalt spillerum til at finde de rigtige løsninger. Noglekommuner er allerede langt i arbejdet, mens andre endnu ikke er gået i gang. Regeringen vil følgeudviklingen på affaldsområdet nøje med fokus på, om genanvendelsen af særligthusholdningsaffaldet øges. Regeringen vil derfor gennemføre enevaluering af strategien i 2016 og vurdere, om der er behov for yderligere indsats.Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-18 udgør den første del af Danmark uden affald. Senerefølger Ressourcestrategi for affaldsforebyggelse.
10
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
2. Hvorfor en ressourceplanom affaldshåndtering?2.1Kravene til indholdet i en affaldshåndteringsplanMed ændringen af miljøbeskyttelsesloven1i december 2010 blev der indført krav om, atmiljøministeren udarbejder en 12-årig national plan for håndtering af affald, og at planen skalrevideres mindst hvert sjette år. Kravene til nationale affaldshåndteringsplaner i artikel 28 i detreviderede affaldsdirektiv2er dermed blevet gennemført i dansk lovgivning.Nærværende ressourceplan udgør en sådan national plan for håndtering af affald og skal leve op tilde krav, der stilles til en sådan plan. Af miljøbeskyttelseslovens § 46 c fremgår det, at den nationaleaffaldshåndteringsplan som minimum skal indeholde følgende:En analyse af den aktuelle affaldshåndteringssituation.En beskrivelse af den nationale affaldspolitik.En beskrivelse af prioriteringen på affaldsområdet.En beskrivelse af EU-mål og nationale mål for håndteringen af de samlede affaldsmængder ogde nødvendige tiltag for at nå disse mål, herunder en vurdering af behovet for nyeindsamlingsordninger og for udbygning af den eksisterende affaldsanlægsinfrastruktur.En beskrivelse af kriterierne for placeringen af fremtidige anlæg til bortskaffelse af affald.En national kapacitetsplan for anlæg til bortskaffelse af affald og for anlæg, der nyttiggørblandet kommunalt affald indsamlet fra husholdninger.
2.2
Affaldshierarkiet i miljøbeskyttelseslovens kapitel 1Med det reviderede affaldsdirektiv fra 2008 introduceredes et affaldshierarki med 5 niveauer.Affaldshierarkiet viser prioriteringen af behandlingen af affald, hvor bortskaffelse ligger lavest ihierarkiet. Dette affaldshierarki er indføjet i miljøbeskyttelseslovens kapitel 1, § 6 b, der siger, atudarbejdelse af politikker og udstedelse af regler om affaldsforebyggelse og affaldshåndtering skalske i overensstemmelse med følgende affaldshierarki:1. Affaldsforebyggelse2. Forberedelse med henblik på genbrug3. Genanvendelse4. Anden nyttiggørelse5. BortskaffelseAffaldshierarkiet kan fraviges for særlige affaldsstrømme, hvis fravigelsen er begrundet i enlivscyklusbetragtning. Anvendelse af affaldshierarkiet og fravigelser herfra skal ske med henblik påat opnå det bedste samlede miljømæssige resultat, der ud over miljøhensyn inkluderersamfundsøkonomiske betragtninger og proportionalitetsprincippet.
12
Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse nr. 1388 af 14. december 2010.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse
direktiver.
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
11
2.3
Forholdet mellem den nationale og de kommunaleaffaldshåndteringsplanerRessourceplanen om affaldshåndtering udgør miljøministerens udmelding af den nationaleaffaldspolitik, som skal danne rammen for de kommunale affaldsplaner.De kommunaleaffaldshåndteringsplaner skal udarbejdes med udgangspunkt i den nationale ressourceplan og må ikkestride mod denne.De skal beskrive, hvordan affaldssystemet gennemføres i praksis. De kommunale
affaldsplaner omhandler dog ikke erhvervsaffald til genanvendelse. Kravene til de kommunaleaffaldsplaner er beskrevet i affaldsbekendtgørelsens kapitel 4.På basis af den kommunale affaldsplan udarbejder kommunerne affaldsregulativer, der beskriverde konkrete indsamlings- og behandlingssystemer, der kan være kommunens egne eller udliciteredeordninger og anlæg. Den kommunale affaldsplan skal ligesom den nationale sendes i offentlighøring. Kommunalbestyrelsen fastsætter gebyrer for de pågældende affaldsordninger. Desudenfølger det af de gældende regler, at der i de kommunale affaldsplaner skal tages stilling til behovetfor kapacitet, idet kommunerne har ansvaret for, at der er tilstrækkelig kapacitet til forbrænding ogdeponering af affald.Kommunerne har desuden pligt til at føre tilsyn med virksomhedernes og borgernes deltagelse iaffaldsordningerne, således at det sikres, at intentionerne i den nationale affaldshåndteringsplan ogde kommunale affaldsplaner bliver gennemført.
2.4
Inspiration fra andre landes affaldshåndteringsplanerDer kan hentes inspiration til indsatsen i den danske ressourceplan fra andre europæiske lande,som vi almindeligvis sammenligner os med. I det følgende gives der eksempler på visioner ogmålsætninger i affaldsstrategier fra Sverige, Norge, Nederlandene og England. Det skal bemærkes,at der ikke foreligger en samlet tysk affaldshåndteringsplan, der kan bruges til formålet, idetansvaret for affaldsplanen ligger i hver af de 16 delstater.
2.4.1 VisionerSverigesnationale affaldsplan 2012-17:At arbejde for en ressourceeffektiv materiale- og affaldshåndtering fri for farlige stoffer er envigtig del for at nå det overordnede mål for miljøpolitikken i Sverige. Måler er, at vi til næstegeneration (år 2020) skal overlade at samfund, hvor de store miljøproblemer er løst, uden atdet forårsager øgede miljø- og sundhedsskader udenfor Sveriges grænser.Norgesaffaldsplan fra 2013 ”Fra avfall til ressurs”:Det overordnede mål er, at affald skal gøre mindst mulig skade på mennesker og naturmiljø.Nederlandenesnationale affaldshåndteringsplan 2009-2021 indeholder ikke en vision, men haren lang række mål for de næste 12 år.Den engelskeregerings gennemgang af affaldspolitikken fra 2011 indeholder følgende vision:Affaldsstrategien skal reflektere, at regeringen har en ambition om at være den grønnestenogensinde.Vi skal bevæge os hinsides det nuværende ”brug og smid væk-samfund” til en ”nul spild-økonomi”, i hvilken materialeressourcer bliver genbrugt, genanvendt eller nyttiggjort hvismuligt, og kun bliver bortskaffet, hvis det er eneste mulighed. Dette kræver en ny generelopmærksomhed på vores opfattelse af affald. Det betyder, at vi skal reducere mængden afaffald, der produceres, og sikre, at alle materialeressourcer værdsættes fuldt ud – økonomiskog miljømæssigt – både gennem deres produktive liv, og når de bliver til affald. Dette vil givefordele ikke blot i et sundere naturligt miljø og ved reduceret indvirkning på
12
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
klimaforandringer, men også i virksomhedernes konkurrenceevne gennem bedreressourceeffektivitet og innovation – en virkelig ”grøn økonomi”.2.4.2 MålsætningerISverigesnationale affaldsplan 2012-17 ”Från avfallshantering till resurshushållning” er deropstillet mål på følgende områder (Hvor intet andet er angivet, skal målet nås i 2017.):Bygge- og anlægsaffaldSenest år 2020 skal forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse og andenmaterialenyttiggørelse af ikke-farligt bygge- og anlægsaffald være mindst 70 %.Den miljø- og sundhedsmæssigt sikre anvendelse af affald og materialer i anlægsarbejder skaløges.HusholdningsaffaldGenbrug af husholdningsaffald skal øges, bl.a. ved at det bliver lettere for husholdningen ataflevere affald og produkter til genbrug og til forberedelse til genbrug.Genbrug af tekstiler og genanvendelse af tekstilaffald skal øges.Genanvendelse af husholdningsaffald skal øges, og mindst 90 % af husholdningerne skal væretilfredse med indsamlingen.Indsamlingen af elektronikaffald til genanvendelse skal øges, specielt for småt elektronik.Henkastning af affald skal mindskes i byer, i naturområder og langs kyster.Ressourcehusholdning i fødevarekædenSenest år 2018 skal mindst 50 % af madaffaldet fra husholdninger, storkøkkener, butikker ogrestauranter udsorteres og behandles biologisk, så plantenæringsstoffer udnyttes, og mindst40 % behandles, så også energien udnyttes.Madaffaldet skal mindskes.AffaldsbehandlingAlle udtjente køretøjer skal afleveres til autoriseret bilskrotning, og sanering og demontering afudtjente køretøjer skal forbedres.Risikoen for negativ miljøpåvirkning fra nedlagte affaldsdepoter skal mindskes. Allekommuner og amter skal have identificeret, undersøgt og klassificeret alle nedlagte deponier.Anlæg, der forbrænder affald, skal have kontinuerlig prøvetagning af udslip af dioxiner ogfuraner.Alt affald skal lagres og kontrolleres på en sådan måde, at der ikke opstår brand i oplagretaffald.Illegal eksport af affald til andre landeDer skal ikke forekomme nogen illegale transporter af affald fra Sverige.Norgesaffaldsplan fra 2013 opstiller følgende nationale mål for affald og genanvendelse:Udviklingen i produceret affaldsmængde skal være væsentligt lavere end den økonomiskevækst.Der skal sigtes mod, at mængden af affald til nyttiggørelse skal være omkring 75 % i 2010 meden efterfølgende stigning til 80 % baseret på, at affaldsmængden til nyttiggørelse skal øges itråd med det, som er et samfundsøkonomisk og miljømæssigt fornuftigt niveau.Farligt affald skal håndteres forsvarligt og enten gå til nyttiggørelse eller være sikrettilstrækkelig national behandlingskapacitet.Produktionen af forskellige typer farligt affald skal reduceres inden 2020 sammenholdt med2005-niveau.INederlandenesaffaldsplan 2009-21 er der opstillet følgende ambitioner og mål for de næste 12år:Fremme forebyggelse af affald, således at den samlede affaldsproduktion i 2015 ikke er størreend 68 mio. tons, og i 2021 ikke større end 73 mio. tons.
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
13
Øge nyttiggørelsen af de samlede affaldsmængder fra 83 % i 2006 til 85 % i 2015.Øge nyttiggørelsen af det samlede husholdningsaffald fra 51 % i 2006 til 60 % i 2015.Øge nyttiggørelsen af det samlede husholdningslignende affald fra 46% i 2006 til 60% i 2015.Fastholde det i 2006 allerede opnåede mål om 95% nyttiggørelse af bygge- og anlægsaffald, påtrods af den forventede betydelige stigning i produktionen af denne affaldsstrøm i dekommende år (fra 24 mio. tons i 2006 til 32 mio. tons i 2021) .Fastholde det i 2006 allerede opnåede mål om 90 % nyttiggørelse af industriaffald, trods denforventede stigning i produktionen af dette spild fra 16 mio. ton i 2006 til 18 mio. tons i 2021.Reducere deponering af brændbart affald fra 1,7 mio. tons i 2007 til 0 mio. tons i 2012.Reducere (sigtelinje) miljøbelastningen med 20 % for hver af de syv prioriterendeaffaldsstrømme i forbindelse med kædetilgangen til affaldsindsatsen.Optimere udnyttelsen af energiindholdet i affald, som ikke kan genanvendes.Forbedre udnyttelsen af spildvarme fra affaldsforbrænding.Realiserer ens spilleregler i Europa for affaldshåndtering.Brug af vugge til vugge-konceptet (C2C) som inspiration for de syv prioriterede strømme i denkædeorienterede tilgang til affald.Bidrage inden for rammerne af den integrerede kædetilgang til affaldspolitikken til følgendespecifikke ambitioner:• I 2020 reducere CO2-udledningen med 30 % i forhold til 1990;• I 2020 er der ingen fare for mennesker og miljø fra spredningen af farlige stoffer;• I 2010 stoppede tabet af biodiversitet.
Iden engelske regeringsgennemgang af affaldspolitikken fra 2011 er der ikke opstilletmålsætninger, men derimod fremlagt en lang række konkrete tiltag.Englandsaffaldsstrategi fra 2007 indeholdt følgende mål for 2020:Affaldsmængden fra husholdninger, der ikke genbruges, genanvendes eller komposteres, skalreduceres med 45 %.Genanvendelse og kompostering af husholdningsaffald skal øges til 50 %.Nyttiggørelsen af kommunalt affald skal øges til 75 %.Energiudnyttelsen fra affald skal øges.Den samlede mængde af affald til deponering skal reduceres.Mængden af bionedbrydeligt affald, der deponeres, skal reduceres.Produktionen af farligt affald skal reduceres.Genanvendelse og nyttiggørelse af farligt affald skal øges.Antallet af alvorlige affaldsrelaterede forureningshændelser skal reduceres.Aflæsning af affald og andre ulovlige affaldsaktiviteter skal reduceres.Den offentlige bevidsthed om genanvendelse skal øges.
2.5
Inspiration fra andre landes ressourcestrategierEnkelte lande har udarbejdet ressourcestrategier – det drejer sig om Tyskland, Storbritannien,Østrig og Finland. Disse strategier er formuleret meget overordnet og uden konkrete mål:Iden tyske ressourcestrategi– Deutsches Ressourceneffizienzprogramm (ProgRess) – frafebruar 2012 henviser man til den nationale bæredygtighedsstrategi for ressourcebeskyttelse. Manhar et mål om at fordoble ressourceproduktiviteten i 2020 i forhold til 1994. Derudover vil mantillige opstille mål og indikatorer for 2030 og 2050. Tyskland anser hermed sig selv som pionerinden for internationale bæredygtighedsstrategier. Det foreslås, at man harmonisererdatastrukturer, så det i højere grad vil være muligt at foretage sammenligninger af indikatorer på etinternationalt plan - til at starte med indenfor EU.Den tyske ressourcestrategi har til formål at skabe langsigtet økonomisk, miljømæssig og socialbæredygtighed samt stabilitet i råvareforsyningen. Dette indebærer både finansiel og politisk støtte
14
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
til tyske firmaer. Denne støtte har til formål at fremme indenlandsk efterforskning og udvinding afråstoffer for at mindske risikoen for flaskehalse. Samtidig ligger fokus på forskning og udviklingindenfor ressourceeffektivitet og genvinding. Regeringens rolle er dermed, gennem rådgivning ogstøtte, at sikre udbuddet af råmaterialer samt at indgå aftaler med lande, der er rige påråmaterialer.Den engelske ressourcestrategi -”Resource Security Action Plan” – fra marts 2012 har tilformål at forbedre ressourcestabiliteten i den engelske økonomi. Fokus er især på samarbejdetmellem den offentlige og den private sektor, således at man kan hjælpe virksomheder med atoverkomme markedsfejl og miljømæssige eksternaliteter. Der tænkes her særligt på små ogmellemstore virksomheder, da disse har sværere ved at få adgang til den fornødne kapital samtadgang til tilstrækkelig information om udfordringer og muligheder forbundet medressourceeffektivitet.Baggrunden for strategien er en konstatering af reduktion i adgangen til naturlige og materielleressourcer, hvilket påvirker produkter og services, samt et ønske om, at ressourcestabilitet skalsikre de økonomiske vækstudsigter.Sikring af udbud hænger sammen med både fysiske og geopolitiske risici, herunder faldendekvalitet i malmudvindinger, midlertidige mangler i udbud, da nye mineoperationer kan tage tid atindstille til produktion, hvorfor efterspørgsel kan overstige udbud i perioder, koncentration afproduktion i relativt få lande samt markedsrestriktioner, når producerende lande forsøger at udvisemarkedsdominans.Strategien peger på en række initiativer, der skal gennemføres i partnerskaber:-Udvikling af ressourceeffektivitet og ”sekundære” udbud eller udvikling af alternativematerialer-Mindre forbrug, mindre affald, mere genbrug og genanvendelse-Risici kan mindskes gennem udvikling af innovative ecodesigns-Udvikling af alternative virksomhedsmodeller, der kan udvikle og gøre brug af produkter på enmindre ressourceintensiv måde.Østrigs ressourceplan– Ressourceneffizienz Aktionsplan (REAP) – fra januar 2012 kaldes ogsåen vejviser for beskyttelse af naturlige ressourcer. Hovedmålet er at reducere det østrigskeressourceforbrug betydeligt og hermed gennem stigende ressourceeffektivitet at opnå fordele formiljø, virksomheder og samfund. Målet er samtidigt at opnå sikkerhed for en bæredygtigressourceforsyning, at understøtte virksomhedernes innovation gennem udvikling afressourceeffektiv teknologi, produkter og tjenesteydelser, herunder udvikling af nye markeder ogeksportmuligheder, samt at fremme arbejdsmarkedet gennem skabelse af flere grønne jobs.Den langsigtede sigtelinje for ressourceplanen er at forhøje ressourceeffektiviteten med en faktor 4til 10 frem mod år 2050. På mellemlangt sigt er målet at søge at øge ressourceeffektiviteten i Østrigmed mindst 50 % i 2020 i forhold til 2008.I programperioden start tages der initiativer på fire områder: Ressourceeffektiv produktion,offentligt indkøb, kredsløbsøkonomi og opbygning af bevidsthed om ressourceeffektivitet.IFinlandudarbejdede den finske innovationsfond Sitra i april 2009 en naturressourcestrategi forFinland - Intelligent brug af naturressourcer. I strategien blev der opstillet en vision for 2030: Vedat bruge naturressourcer på en intelligent måde, vil Finland have fremgang og være førende.Konceptet om intelligent brug af ressourcer indebærer evne til innovation, bæredygtighed ogansvarlighed, som alle er vitale for fremtidig succes. Naturressourcer kan bruges som en kilde tilvelfærd og som basis for bæredygtige økonomiske aktiviteter, som også beskytter miljøet og dets
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
15
biodiversitet. At være førende refererer til at påtage sig en undersøgende pioner-rolle i internationalpolitikudvikling og forretningssammenhæng.Visionen skal realiseres gennem fire strategiske mål:1. Finland har en blomstrende bio-økonomi, der skaber ekstra værdi2. Finland bruger og genanvender materialestrømme effektivt3. Regionale ressourcer skaber både national værdi og lokal velfærd4. Finland tager initiativer og er førende på naturressourceemnerI 2010 sendte den finske regering en rapport om naturressourcer til parlamentet: Towards a SmartResource Economy. Rapporten findes kun på finsk.
16
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
3. Status
3.1
Overordnet status og affaldsdataI Danmark producerede vi samlet set 9 mio. tons affald i 2011. 61 % af affaldet genanvendes, 29 %bliver forbrændt og 6 % deponeres. Mængden af jord er ikke inkluderet i nedenstående tabel, men i2011 blev der registreret ca. 2,3 mio. tons forurenet og ikke forurenet jord.Affaldsstatistikken viser et fald i affaldsmængderne (ekskl. jord) fra 12 mio. tons i 2009 til 9 mio.tons i 2011. Miljøstyrelsen har skiftet dataindsamlingssystem i 2010, og faldet i de samledeaffaldsmængder skyldes primært manglende indberetninger til det nye system. I 2011 mangler derregistreringer af ca. 2 mio. tons slagger fra kulkraftværker og spildevandsslam, som normalt går tilgenanvendelse. Derfor er genanvendelsen i 2011 sandsynligvis reelt højere end de 61 %, der er vist itabel 3.1. En sammenligning af 2009 data med 2011 data på fraktionsniveau er givet i bilag 4. Datafor slagger fra kulfyrede kraftværker vil blive indsamlet for år 2012 og frem. Slam til udbringning pålandbrugsjord vil også blive en del af systemet i fremtiden.Affaldsproduktion 2011 ekskl. jordKildeTotalTonsHusholdningerBygge- oganlægssektorIndustriServicesektor, inkl.off. institutionerForsyning og andeterhvervsaffaldTotal2.399.0002.663.4481.076.0411.857.5141.105.7579.101.760GenanvendelseTons856.3882.317.832764.6401.093.414560.3585.592.632%36%87%71%59%51%61%ForbrændingTons1.342.72488.230165.652626.791381.5382.604.935%56%3%15%34%35%29%DeponeringTons100.442208.15255.99558.227126.635549.450%4%8%5%3%11%6%MidlertidigoplagringTons%54.2714.0562.96028.76011.802101.8502%0%0%2%1%1%SærligbehandlingTons%45.17545.17886.79350.32225.425252.8922%2%8%3%2%3%
Tabel 3.1. Den danske affaldsproduktion og behandling i 2011, ekskl. jord. Der er registreret forholdsvis store mængderaf fraktionen ”bygge- og anlægsaffald” under andre kilder end bygge- og anlægssektoren. I forhold til Affaldsstatistik2011 er bygge- og anlægsfraktionen fra de øvrige kilder blevet omfordelt til bygge- og anlægssektoren i nærværendetabel. Derfor afviger mængder og behandlingsandele på de forskellige kilder givet i denne tabel fra data i Affaldsstatistik2011. Totalmængden og behandlingen er dog den samme i Affaldsstatistik 2011 og Ressourceplanen.
Den samlede mængde affald fra husholdningerne er knap 2,4 mio. tons, hvilket svarer til, at hvertmedlem af husholdningen producerer 447 kg affald om året. Affald fra husholdninger udgør 26 % afde samlede affaldsmængder. Over halvdelen af husholdningsaffaldet bliver forbrændt, mens 36 %bliver genanvendt3.Affald fra servicesektoren udgør 1,9 mio. tons, svarende til 20 % af de samlede affaldsmængder.Genanvendelsen fra servicesektoren er på 48 %, mens 42 % bliver brændt.
I 2011 blev 36 % af de samlede mængder af husholdningsaffald genanvendt. Derimod blev der kun genanvendt 22 % afmaterialetyperne organisk affald, papir-, pap-, glas-, plast-, metal- og træaffald i den del af husholdningsaffaldet, der omfatterkildesorteret husholdningsaffald, dagrenovation, storskrald samt forbrændingsegnet affald fra genbrugspladserne.3
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
17
Bygge- og anlægssektoren har en produktion på ca. 2,7 mio. ton, og bygge- og anlægsaffaldet udgørmed 29 % den største andel af den samlede produktion. Det er dog samtidigt en sektor med enmeget høj genanvendelse på 87 %.Det nye Affaldsdatasystem til indsamling af statistik om affald er markant anderledes bygget op endsin forgænger ISAG. Til forskel fra tidligere skal alle indsamlere af affald og ikke kun de anlæg, dermodtager affald, nu indberette data. At indsamlerne skal indberette til systemet, giver mulighed forat få mere præcise data for, hvilken branche affaldet oprindeligt stammer fra, end tidligere.Datasættene for 2010 og 2011 har dog båret præg af, at indsamlere og modtageanlæg har skulletvænne sig til at indberette til systemet, og selv om Miljøstyrelsen har gennemført en kvalitetssikringaf tallene, er der stadig en vis usikkerhed på data.Beskæftigelsen i affaldssektorenDen direkte beskæftigelse og den afledte beskæftigelse i affaldssektoren i 2009 udgør nogenlundesamme størrelsesorden, og den totale beskæftigelseseffekt fra affaldssektoren er på ca. 31.000beskæftigede svarende til ca. 1,1 % af den samlede danske arbejdsstyrke.
3.2
Organisering af affaldssektorenAf miljøbeskyttelsesloven og den tilhørende affaldsbekendtgørelse fremgår, at det somudgangspunkt er kommunalbestyrelsen, der forestår håndteringen af affald. Det indebærer, atkommunen er den generelle myndighed på affaldsområdet, som planlægger, udsteder regulativer,etablerer affaldsordninger og er ansvarlig for indsamling og anvisning af affald, som opstår ikommunen, samt fører tilsyn med affaldsproducerende virksomheder. Dog forestår kommunerneikke mere håndteringen af erhvervsaffald til materialenyttiggørelse.3.2.1Ændret organisering af affaldssektoren - allerede vedtagetI juni 2007 blev der indgået en bred politisk aftale mellem alle Folketingets partier på nærEnhedslisten om en ny organisering af affaldssektoren.Aftalen rummer elementer om:1. Styrket konkurrence for genanvendeligt erhvervsaffald2. Effektiv service og administrativ forenkling (regulativer, data og gebyrer).3. Innovation – nye teknologier til affaldsbehandling.4. Effektiv forbrændings- og deponeringssektor (benchmarking og krav om funktionsopdelteregnskaber).Den 1. januar 2010 trådte de nye regler om ny organisering af affaldssektoren i kraft. Reglerneindebærer bl.a., at kommunerne pr. 1. januar 2010 ikke længere har ansvaret for at sikre kapacitettil eller anvise behandling af det kildesorterede erhvervsaffald til materialenyttiggørelse (dog harkommunen pligt til at etablere en ordning for genbrugspladser, hvor virksomhederne også kanaflevere deres kildesorterede affald til materialenyttiggørelse).For kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse gælder, at virksomhederne selv skal sørgefor, at affaldet leveres til en miljømæssig forsvarlig behandling. Opgaven løftes konkret ved, at deaffaldsproducerende virksomheder kan vælge mellem følgende måder at få deres kildesorteredeaffald til materialenyttiggørelse håndteret på:Affaldet kan afleveres til en godkendt og registreret indsamlingsvirksomhed.Affaldet kan afleveres til et registreret genanvendelsesanlæg.Affaldet kan indgå i produktionen i virksomheder, der modtager og genanvender mindremængder af specifikke affaldstyper i deres produktion,
18
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
Affaldet kan anvendes i overensstemmelse med særskilte regler, som regulerer genanvendelsen– f.eks. anvendelse af slam til jordbrugsformål.Affaldet kan eksporteres efter gældende regler.Eller affaldet kan afleveres på en genbrugsplads, hvis virksomheden benytter kommunensordning.
Indsamlingsvirksomheder og genanvendelsesanlæg har mulighed for at overtage ansvaret for denmiljømæssigt forsvarlige behandling af kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse,såfremt de registreres i Affaldsregistret og for indsamlingsvirksomhedernes tilfælde godkendes.Ansvarsoverdragelsen fra virksomhed til indsamlingsvirksomhed forudsætter, at der indgås enkontrakt mellem den affaldsproducerende virksomhed og indsamlingsvirksomheden.Den politiske aftale om ny organisering af affaldssektoren er suppleret med delaftaler i 2008 og2011 om virksomhedernes adgang til genbrugspladser og deres betaling herfor. Disse aftaler er ogsågennemført ved ændringer i miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen. Reglerne indebærer,at affaldsproducerende virksomheder pr. 1. januar 2013 kan tilmelde sig en hvilken som helstgenbrugsplads og betale for brugen heraf. Kommuner er dog ikke forpligtet til til enhver tid at haveledig kapacitet, men kan i givet fald henvise virksomheder til anden tilsvarende håndtering.3.2.2Ny organisering af forbrændingssektoren – på vejKommunerne har i dag ret til at anvise forbrændingsegnet affald til bestemte anlæg, samt pligt til atsikre, at der er tilstrækkelig kapacitet til behandling af affaldet. Det betyder, at de fleste kommuneranviser affaldet til egne anlæg. Samtidig giver EU’s affaldsdirektiv virksomhederne mulighed for ateksportere forbrændingsegnede affald til klassificerede nyttiggørelsesanlæg i udlandet, uansetkommunernes anvisning.Der skal fremover skabes rammer for en mere effektiv forbrændingssektor. Omstillingen skal gøre,at det affald, der skal brændes, sendes til de økonomisk mest effektive anlæg, så affaldet bliveranvendt på den samfundsøkonomisk bedste måde. Der skal sikres en større effektivitet iforbrændingssektoren, mere intelligent udnyttelse af det genanvendelige affald, som i dagforbrændes, og at affald sendes til de økonomisk mest effektive forbrændingsanlæg.Der er nedsat en tværministeriel embedsmandsgruppe, der vil fremlægge forslag til, hvordanforbrændingssektoren kan moderniseres.
3.3
Ressourceplanen som ramme for håndteringen af erhvervsaffald tilmaterialenyttiggørelse og affald omfattet af producentansvar
Som beskrevet ovenfor i afsnit 3.3.1. har kommunerne fra 1. januar 2010 ikke haft kapacitetsansvarog anvisningspligt for det kildesorterede erhvervsaffald til materialenyttiggørelse (dog harkommunen pligt til at etablere en ordning for genbrugspladser, hvor virksomhederne også kanaflevere deres kildesorterede affald til materialenyttiggørelse). Det indebærer, at det erMiljøstyrelsen, som har ansvaret for planlægning og regeludstedelse. Det er desuden Miljøstyrelsen,der fører tilsyn med, at indsamlingsvirksomheder lader sig godkende og registrere samt i øvrigtoverholder reglerne fastsat for deres virke som indsamlingsvirksomheder.Det betyder, at denne plans rammer gælder direkte for affaldsproducerende virksomhedersaffaldsfraktioner, som er kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse. Det betyderendvidere, at affaldsproducerende virksomheder, som producerer kildesorteret affald tilmaterialenyttiggørelse, skal overholde centralt fastsatte krav om, hvem affaldet må afleveres til,samt krav til (kilde)sortering og behandling. Disse krav er fastsat i affaldsbekendtgørelsen og andrebekendtgørelser, som regulerer anvendelsen af affald.
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
19
Behandlingskrav til håndtering af WEEE, udtjente batterier, biler, dæk ogspildolieElektronikaffaldProducentsvaret for elektronikaffald er gennemført således, at det er producenterne, der eransvarlige for håndteringen af alt elektronikaffald fra husholdninger. For elektronikaffald fraerhverv er der i overensstemmelse med direktivet gennemført en valgfrihed således, at det enten erslutbruger eller producenten, der er ansvarlig for affaldshåndteringen. Hvis ansvaret er overdragettil slutbrugeren, skal elektronikaffaldet afleveres til en godkendt indsamler eller til et godkendtbehandlingsanlæg.I elektronikaffaldsbekendtgørelsens4kapitel 10 er der fastsat krav til, hvordan elektronikaffald skalhåndteres. Håndteringskravene omfatter alt elektronikaffald, herunder affald fra bådehusholdninger og erhverv.Elektronikaffald skal i henhold til bekendtgørelsens § 34 generelt håndteres ved anvendelse af denbedste til rådighed værende teknologi. I bekendtgørelsens § 35 samt i bilag 3 og 4 opstilles krav tilselektiv udtagning og håndtering af en række miljøfarlige væsker og komponenter. Som eksemplerpå sådanne væsker og komponenter kan nævnes kviksølvholdige komponenter, batterier, plast medbromerede flammehæmmere samt kondensatorer indeholdende PCB.Den, der håndterer det indsamlede elektronikaffald, skal i henhold til bekendtgørelsens §§ 36 og 37sikre, at affaldet genbruges, genanvendes eller nyttiggøres i henhold til de mål, der er ibekendtgørelsen, som er implementering af direktivets krav.Udtjente batterierProducentsvaret for udtjente batterier og akkumulatorer er gennemført således, at det ioverensstemmelse med batteridirektivets art. 8, stk. 1 er producenterne, der er ansvarlige foretablering af indsamlingsordninger og den videre håndtering af alle udtjente bærbare batterier ogakkumulatorer. Med hensyn til udtjente industribatterier er der i overensstemmelse med direktivetsart. 8, stk. 3 gennemført en ordning, hvor slutbrugeren har valgfrihed i forhold til at aflevere til enproducent, der ikke kan nægte at tage udtjente industribatterier og -akkumulatorer tilbage, ellerselv håndtere det. For bilbatterier og -akkumulatorer er der etableret krav omindsamlingsordninger i overensstemmelse med art. 8, stk. 4.I batteribekendtgørelsens5§§ 39 og 40 er der fastsat krav til håndtering af alle udtjente batterier ogakkumulatorer uanset, hvem der håndterer dem. Håndteringskravene omfatter alle typer batterierog akkumulatorer, herunder udtjente batterier og akkumulatorer, der måtte være indbygget ielektronikaffald.Udtjente batterier og akkumulatorer skal i henhold til bekendtgørelsens § 40 generelt håndteres vedanvendelse af den bedste til rådighed værende teknologi. I bekendtgørelsens § 40, stk. 3 er deropstillet krav til selektiv udtagning og håndtering af alle miljøskadelige væsker, eksempelvissvovlsyre.Den, der håndterer udtjente batterier og akkumulatorer, skal i henhold til bekendtgørelsens § 41sikre, at batterier og akkumulatorer genanvendes i henhold til de mål forgenanvendelseseffektivitetssatser, der er i bekendtgørelsen, som er implementering af direktivetskrav.
3.3.1
Bekendtgørelse nr. 1296 af 12. 12. 2011 om markedsføring af elektrisk og elektronisk udstyr samt håndtering af affald afelektrisk og elektronisk udstyr.5Bekendtgørelse nr. 1186 af 17. 12. 2009 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer.4
20
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
Det fremgår endvidere af bekendtgørelsens § 42, at det er forbudt at deponere eller forbrændebatterier og akkumulatorer.Udtjente køretøjerProducentsvaret for biler og varevogne er gennemført således, at producenterne har etableretindsamlingsordninger, der sikrer, at det er uden omkostninger for ejeren af bilen at aflevere denneuanset om det er en privat eller en virksomhed, der afleverer bilen. Producentansvaret er i praksisgennemført ved, at bilimportørerne har lavet aftaler med et netværk af certificerede autoophuggere.Borgere, virksomheder, offentlige og private institutioner skal aflevere udtjente køretøjer i form afperson- og varebiler til virksomheder, som er certificeret, registreret og godkendt i henhold til § 6.I bilskrotbekendtgørelsens6§§ 11, 13 og 15 samt bilag 3 og 4 er der fastsat krav til, hvor og hvordanalle udtjente køretøjer skal håndteres.Udtjente køretøjer skal i henhold til ELV-direktivet generelt håndteres ved anvendelse af den bedstetil rådighed værende teknologi. I bekendtgørelsens § 11 samt i bilag 1 og 2 opstilles krav til selektivudtagning af en række miljøfarlige væsker og komponenter. Som eksempler på sådanne væsker ogkomponenter kan nævnes olier, batterier, elektroniskudstyr samt dæk.Den, der håndterer det indsamlede bilaffald, skal i henhold til bekendtgørelsens § 16 sikre, ataffaldet genbruges, genanvendes eller nyttiggøres svarende til de mål, der er i bekendtgørelsen.Der er indført et økonomisk incitament i form af en skrotningsgodtgørelse, der udbetales, hvis bilenafleveres til en certificeret ophugger.DækVirksomheder skal aflevere deres udtjente dæk til en anerkendt dækindsamler. De indsamlede dækskal i henhold til dækbekendtgørelsens7§§ 19 og 22 leveres til en anerkendtoparbejdningsvirksomhed, der granulerer de modtagne dæk til gummipulver med en kornstørrelsepå max. 5 mm., og som afsætter pulveret til genanvendelse. Incitamentet til aflevering til dennebehandlingsform fremmes af tilskud til indsamling af dæk, hvis de afleveres til den foreskrevnebehandling. Tilskuddet er finansieret af et gebyr ved import eller produktion af dæk tilmarkedsføring i Danmark.SpildolieSpildolie i form af industriolie eller smøreolie skal i henhold til affaldsbekendtgørelsens8§ 75afleveres til en indsamlingsvirksomhed, der håndterer det med henblik på regenerering til baseolie,som er den grundolie, der anvendes til produktion af smøreolier.
3.4
Ressourceplanen som ramme for håndteringen af emballage ogemballageaffald
Danmark har drikkevareemballager som et indsatsområde for forebyggende initiativer, da områdetpotentielt repræsenterer en ganske betragtelig mængde emballageaffald på grund af det storeforbrug.Danmark har en ordning, hvorefter visse drikkevarer (f.eks. øl, kulsyreholdige læskedrikke ogkildevand) kun må markedsføres i genpåfyldelig emballage eller engangsemballage, som er omfattetaf det pant- og retursystem, som drives af Dansk Retursystem A/S. Tomme genpåfyldeligeBekendtgørelse nr. 1312 af 19. 12. 2012 om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra.Bekendtgørelse nr. 148 af 16. 2. 2009 om gebyr og tilskud til nyttiggørelse af dæk.8Bekendtgørelse nr. 1309 af 20. december 2012 om affald.67
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
21
emballager skal returneres til butikker m.v. med henblik på genbrug ved genpåfyldning, og når engenpåfyldelig emballage ikke længere kan genbruges, skal den materialegenvindes. Også tommeengangsemballager skal returneres til butikker m.v. med henblik på materialegenvinding.Vin- og spiritusflasker indsamles via de kommunale ordninger, via restaurationssektoren og viadetailhandelen.En del af de indsamlede hele flasker skylles og afsættes til genpåfyldning enten herhjemme eller iudlandet, og skårene afsættes til materialegenvinding. Refusion af emballageafgift ved eksport afflasker til genpåfyldning i udlandet bidrager til at understøtte genbruget af vinflasker.Endelig genbruges en stor mængde transportemballager af plast - særligt sodavands- og ølkasser,transportkasser til fødevarer indenfor detailhandelen samt paller.Desuden er der afgifter for emballager på en række produkter. Der har siden 1978 eksisteret envolumenbaseret afgift på emballager til de fleste drikkevarer. Afgiften pålægges nye emballager ogindeholder derfor et incitament til at anvende genpåfyldelige emballager eller minimereemballagen.Siden 1994 har der været en vægtbaseret afgift på bæreposer af papir og plast og siden 1988 enafgift på engangsservice. Begge afgifter giver et incitament til at øge genbruget og dermed mindskeaffaldsmængderne.Der er fra 1999 indført en vægtbaseret emballageafgift på salgsemballage og multipak med etrumindhold på under 20 liter. På baggrund af en livscyklusanalyse blev emballageafgiften ændret i2000, hvorved de enkelte materialetyper er afgiftsbelagte i forhold til miljøbelastningen og vægt.Dette skal tilskynde til emballagereduktion og valg af mindre miljøbelastende emballager. Denvægt- og miljøbaserede emballageafgift pålægges udelukkende detailemballage. 7 % af den samledeemballagemængde er afgiftsbelagt, hvilket svarer til 15 % af detailemballagen. Afgiften er pålagt tilemballering af nogle bestemte varer, f.eks. vand, eddike, sæbe, maling, parfume og hundefoder.Der har i mange år været en emballageafgift og en poseafgift med henblik på at skabe incitament tilen reduktion i anvendelsen af materialer.de affaldshåndteringsplaner, der kræves i affaldsdirektivetet særligt kapitel om håndtering af emballage og emballageaffald, som omfatter de foranstaltninger,der skal træffes i henhold til artikel 4 og 5.
22
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
4. Ressourcepolitik ogaffaldshåndtering4.1Dansk affaldspolitik i internationalt perspektivDe seneste år er ressourcepolitikken kommet højt på dagsordenen internationalt. Det gælder bådede mere traditionelle affaldshåndteringsproblemer og ikke mindst affaldsforebyggelsen.4.1.1RIO+20, internationale miljøaftaler og internationalt samarbejdePå Rio+20 konferencen satte verdens regeringsledere fokus på behovet for grøn omstilling påverdensplan, og i den forbindelse også på nødvendigheden af sikker affaldshåndtering påinternationalt plan – ikke mindst når det gælder farligt affald. Regeringslederne pegede desuden påbehovet for at reducere affaldsmængder og for at øge genanvendelse og genbrug – særligt i verdensstorbyer, som står for hovedparten af verdens ressourceforbrug.4.1.2EU’s 7. miljøhandlingsprogramKommissionen fremlagde i november 2012 sit forslag til et 7. miljøhandlingsprogram med titlen”Living well, within the limits of our planet”, og i juni 2013 blev der opnået enighed i EU omprogrammet.7. miljøhandlingsprogram sætter en ny ramme for miljøpolitikken med EU’s grønne målsætningerfrem mod 2020 og en langsigtet vision for EU’s miljøpolitik frem mod 2050. Visionen bygger på, atvores velfærd og vores gode miljø skyldes en innovativ cirkulær økonomi, hvor intet spildes, og hvornaturressourcerne forvaltes på bæredygtig vis. Programmet sammenfatter en række af de kendteEU målsætninger og sætter en række nye mål for de kommende års arbejde. Der er bl.a. fokus påmål for større ressourceeffektivitet i EU og for at begrænse mængden af affald. Der er hermedopnået bred enighed i EU om, at fremtidens økonomi skal bygges på investeringer i grøn teknologiog en omstilling til et mindre ressourceforbrugende og mere klimavenligt samfund.4.1.3Køreplan for et ressourceeffektivt EUKøreplanen for et ressourceeffektivt EU fra september 2011 er et inspirationsgrundlag for dendanske ressourceplan om affaldshåndtering.Køreplanen indeholder en vision frem mod 2050:I 2050 vil EU’s økonomi være vokset på en måde, som respekterer ressourcebegrænsninger ogplanetære grænser, hvilket bidrager til en global økonomisk omstilling. Vores økonomi erkonkurrencedygtig og rummelig og tilbyder en høj levestandard med meget lave miljømæssigepåvirkninger. Alle ressourcer bliver forvaltet på en bæredygtig måde, lige fra råmaterialer tilenergi, vand, luft og jord. Milepælene om klimaændring er blevet nået, og biodiversitet og deøkosystemtjenester, som understøttes heraf, er blevet beskyttet, værdisat og i det væsentligegenetableret.Køreplanen opstiller en række milepæle for 2020, hvoraf flere er relevante i ressourcemæssigsammenhæng:I 2020 vil der være markeds- og politikincitamenter, som belønner erhvervslivet forinvestering i effektivitet. Dette vil have stimuleret nye innovationer i ressourceeffektive
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
23
produktionsmetoder. Økonomisk vækst og velfærd er frakoblet ressourceinput og kommerprimært fra en forøgelse af værdien af produkter og tilknyttede tjenester.I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet pr. person falder i absolutte tal.Genanvendelse og genbrug af affald er økonomisk attraktive muligheder for offentlige ogprivate aktører som følge af udbredt separat indsamling og udvikling af funktionelle markederfor sekundære råmaterialer. Energiudnyttelse er begrænset til ikke-genanvendelige materialer,og deponering er så godt som elimineret. Genanvendelse er af høj kvalitet.I 2020 vil de videnskabelige gennembrud og bæredygtige innovationsbestræbelser haveforbedret den måde, vi forstår, forvalter og reducerer anvendelse af ressourcerne på, herundergenbruger, genanvender, substituerer, sikrer og værdisætter dem.I 2020 vil et større skifte fra beskatning af arbejdskraft til miljøbeskatning føre til en væsentligstigning i miljøskatternes andel af de offentlige indtægter i medlemsstaterne.I 2020 vil der være udbredte incitamenter til en mere bæredygtig fødevareproduktion, og dervil være opnået en reduktion på 20 % i fødevarekædens ressourceinput. Affald i form afspiselige fødevarer vil være halveret i EU.I 2020 vil renovering og byggeri af bygninger og infrastruktur være blevet langt mereressourceeffektive. Alle nye bygninger vil være næsten energineutrale og yderstmaterialeeffektive, og der vil være indført politikker om renovering af bestående bygninger.
Køreplanen nævner en lang række tiltag, som Kommissionen vil igangsætte. I denne sammenhængkan nævnes:Krav efter eco-designdirektivet (eller EUP-direktivet) for at fremme produkters materielleressourceeffektivitet og udvidelse af eco-designdirektivets anvendelsesområde til også atomfatte ikke-energirelaterede produkter.Optimering af ressourceeffektiviteten for emballagerYderligere genanvendelsesmål i affaldsdirektivet, minimumsrater for genanvendelse iforbindelse med producentansvar for nøgleprodukter.Udvikling af innovationspartnerskaber og fokusering af EU’s forskningsmidler på nøglemål forressourceeffektivitet.Medlemsstaterne skal revidere deres budgetpolitikker og –instrumenter for bedre at støtteressourceeffektivitet og overveje, hvilke incitamenter der kan støtte forbrugernes valg ogproducenternes tiltag til fordel for ressourceeffektivitet.Se mere på, hvordan affaldet i hele fødevareforsyningskæden bedst kan begrænses, ogoverveje, hvordan miljøpåvirkning fra fødevareproduktion og forbrugsmønstre kan mindskes.Se mere på forsyningssikkerheden for fosfor og potentielle tiltag rettet mod bæredygtig brugheraf.Medlemsstaterne skal medtage fødevarespild i deres nationale affaldsforebyggelses-programmer.Stimulering af efterspørgslen og anvendelsen af ressourceeffektiv byggepraksis, opstilling afdesignkriterier for bæredygtighed, udvikling af incitamenter og belønning af ressourceeffektivebygninger samt fremme bæredygtig brug af træ ved byggeri.
4.2
Den nationale affaldspolitikAf regeringens ressourcestrategi Danmark uden affald fremgår, at vi skal frem til i langt højere gradat se affald også som en ressource, der kan genbruges og genanvendes, og væk fra at betragteaffaldet som et spildprodukt.Affaldet fra virksomheder og husholdninger indeholder materialer og værdier, det giver god meningat genanvende. Når affaldet genanvendes, skal det gerne blive til produkter af høj kvalitet.Ressourcepolitikkenbygger på at opnå øget ressourceeffektivitet, i første omgang ved atforebygge affaldet, i anden omgang ved at udnytte ressourcerne i affaldet ved at genanvende
24
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
materialerne så mange gange som muligt. Affaldshierarkiet afspejler denne vinkel påaffaldsproblemerne:Ved affaldsforebyggelse mindskes forbruget af materielle ressourcerVed genbrug og genanvendelse sikres det, at materialerne ikke tages ud af kredsløbetVed forbrænding erstattes andre (fossile) brændsler; men kun ikke-genanvendelige materialerskal i fremtiden forbrændes, da de fleste materialer ødelægges ved forbrænding og ikke kanfortsætte i kredsløbet. Hermed spildes også den energi og de materielle ressourcer, der eranvendt til fremstilling af materialerne og produkterne.Ved deponering spildes ressourcerne helt. Deponering skal derfor kun anvendes, hvis det ernødvendigt for at undgå spredning af farlige stoffer via genanvendelse af materialerne.Affaldshierarkiet afspejler også affaldssektorens bidrag tilklimapolitikken.Den størstereduktion af emissionen af klimagasser vil man opnå ved affaldsforebyggelse, hvor man nedsætterforbruget af materialeressourcer, idet det typisk koster store energimængder at udvinde råstoffer ogoparbejde dem til materialer. Alle materialer har således en rygsæk af ressourceforbrug, ikkemindst energiforbrug med sig.Når man fokuserer på alternative behandlingsmetoder for affaldet, vil den største energibesparelseog dermed positive klimaeffekt typisk kunne opnås ved genanvendelse. Ved genanvendelse sparerman den energi, der er anvendt i det råvareproducerende land ved udvindingen af råstofferne.Desuden bevarer man den energi, der er anvendt ved fremstillingen af materialerne. Genanvendelsevil for de fleste materialer samlet set medføre en større energibesparelse og dermed CO2-reduktionend forbrænding.Forbrænding af affald medfører CO2-emission fra den del af affaldet, der er produceret ud fra fossilebrændsler – den største del heraf udgøres af plastaffaldet. En væsentlig del af affaldet består dog afbiomasse, som betragtes som CO2-neutralt, og derfor ikke medregnes i CO2-opgørelser. Det kanimidlertid være uhensigtsmæssigt at forbrænde visse affaldsfraktioner. Fx vil fosforindholdet iorganisk affald blive bundet i en form, der er utilgængelig for planter og dermed ikke kan anvendessom næringsstof i landbruget. Forbrænding af blandede materialer kan vanskeliggøre udvindingenaf fx metaller fra slaggen.Beskyttelse af miljø og sundhedhar naturligvis fortsat høj prioritet i affaldspolitikken. Det ervigtigt at nedbringe miljøbelastningen og de sundhedsmæssige risici, der opstår, når affald dannesog håndteres.
4.3
Sammenhæng med andre danske strategier og planerBæredygtigt forbrug og produktionIndsatsen for øget ressourceeffektivitet i affaldssektoren hænger tæt sammen med indsatsen forbæredygtigt forbrug og produktion, der fremmes gennem frivillige miljøværktøjer som grønneoffentlige indkøb, miljømærker, miljøledelse og miljøhensyn i design. Men traditionelmiljølovgivning med faste krav, betingelser, mål, standarder og forbud spiller også en afgørenderolle som fundament for en grøn omstilling. De mest forurenende virksomheder er omfattet af IE-direktivet og vil som noget nyt være forpligtet til at opnå det emissionsniveau, som kan opnås vedanvendelse af BAT (bedst tilgængelig teknik), jf. afsnittet herom nedenfor. Det handler om at skabede rette incitamenter til en langsigtet fornyelse af den måde, vi producerer og forbruger på.Intelligente indkøbArbejdet er i gang med en strategi for intelligente offentlige indkøb på tværs afmyndighedsniveauer, som blandt andet skal udforske mulighederne for at styrke grøn omstillinggennem indkøbspolitikken. Med Miljøministeriets indsats for grønne indkøb arbejdes der aktivtmed at sikre videndeling og etablere partnerskaber. Det overordnede mål med indsatsen er at
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
25
minimere miljøbelastningen fra det offentlige og private forbrug, og at fremme markedet for mindremiljøbelastende produkter, serviceydelser og teknologier.Genanvendelse af affald kan i høj grad fremmes gennem produktpolitikken. Udvikling af produkter,hvor affaldsproduktionen er lav under både fremstilling og anvendelse, og hvor materialerne efterendt forbrug er egnet til genanvendelse, er en vigtig parameter at fokusere på i forbindelse medbåde miljømærker, miljøkrav ved indkøb og kommende krav til økodesign af produkter.Miljøteknologisk innovationIndsatsen for at fremme miljøteknologi vil have særligt fokus på områder, hvor danskevirksomheder har forudsætning for at skabe nye konkurrencedygtige ressourceeffektive løsninger tildet globale marked, således at indsatsen har potentiale for at bidrage til skabelse af flere grønnejobs og mere grøn eksport.Fra 2013 gennemføres Miljøministeriets indsats for miljøteknologi i regi af Program for grønteknologi. Programmet for grøn teknologi vil yde tilskud til virksomhedernes udvikling, test ogdemonstration af nye miljøteknologiske løsninger og etablering af større fyrtårnsprojekter medlovende miljø- og markedspotentiale. Herudover vil der blive etableret innovationspartnerskabermed de relevante aktører på områder, og der vil være fokus på videnopbygning og internationaltmiljøsamarbejde.KemikaliepolitikkenNår ressourceeffektiviteten skal øges, er det vigtigt at sørge for, at uønskede kemikalier ikkeforurener produkterne, så materialeressourcerne i dem kan genanvendes. Kemikalier bruges overalti vores samfund, og derfor er regulering og udvikling af politikken på kemikalieområdet særligvigtig, når en grøn omstilling skal gennemføres. Kemikaliepolitikken skal udvikles, så den skaberstørre sikkerhed for forbrugerne og erhvervslivet. Det skal medtænkes helt fra starten, at råstofferneskal kunne gå tilbage i ressourcekredsløbet igen og igen, uden at der hermed sker spredning afkemikalier. Bæredygtigt design handler om at bruge fornyelige råstoffer, og om at fravælgekemikalier, vi ikke kan fjerne igen.Udviklingen af nye, bæredygtige produkter, der er designet, så råstofferne kan indgå i produktionenpå ny, kræver blandt andet udvikling af ny teknologi. Vi har brug for konkrete bud på nye tekniskeløsninger og stoffer, der gør uønskede kemikalier overflødige. Samtidigt skal vi undgå, at etproblematisk stof erstattes af et andet, der kun er marginalt bedre og derfor stadig ikke er godt nok.Udviklingsarbejdet med substitution af farlige stoffer i produkter skal ske i tæt dialog medvirksomheder, forbrugere, iværksættere, grønne organisationer og forskere.Indsatsen over for farlige stoffer i forbrugerprodukter skal ikke ses isoleret, men er tæt forbundetmed ressourcedagsordenen. Det er ikke nok udelukkende at se på miljø- og sundhedsrisici ved brugaf produkter, man må også inddrage miljøeffekterne af kemikalierne i produkterne, når disse blivertil affald, og man må se på, hvordan indholdet af kritiske ressourcer i produkterne kan reduceres.Listen over uønskede stofferI Miljøstyrelsens projekt LOUS (Listen Over Uønskede Stoffer), som løber i perioden 2012-2015, erder netop fokus på ovennævnte problemstillinger. Listen over uønskede stoffer er en dansk liste,som omfatter 40 stoffer, hvis anvendelse på sigt bør nedbringes eller udfases pga. deresproblematiske egenskaber i forhold til miljø og sundhed.Formålet med projektet er at kortlægge samtlige 40 stoffer med henblik på at vurdere behovet foryderligere regulering, substitution/udfasning, klassificering og mærkning, initiativer i form af f.eks.partnerskab og information, betydning for affaldshåndtering etc. På baggrund af kortlægningerudarbejdes strategier for stofferne.
26
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
Projektet vil give god viden om stoffernes anvendelsesområder og problematikker i forhold tilaffaldshåndtering, som er væsentlig for at kunne sikre den bedst mulige udnyttelse af affaldetsressourcer uden at belaste miljø og sundhed.Handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger–indeklima, arbejdsmiljø ogaffaldPCB er en miljøgift, der i perioden 1950-1977 har været anvendt i danske bygninger, bl.a. ifugemasser. Når PCB-holdigt materiale spredes i miljøet, bl.a. gennem affald, ophobes det ifødekæden. Mennesker kan indtage PCB gennem kosten og ved indånding, når PCB ibyggematerialer afdamper til indeluften. Det skønnes, at langt den største PCB-eksponering afbefolkningen som helhed sker via kosten. Niveauet i kosten er faldet de sidste 10-20 år.Siden 1977 har bl.a. flere statslige myndigheder taget en række initiativer vedrørende PCB ibygninger i forhold til indeluft, arbejdsmiljø og affald. Uagtet den hidtidige indsat er der fortsat enrække udfordringer. Den samlede handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger, som dentidligere regering offentliggjorde i maj 2011, vil styrke grundlaget for, at PCB i bygningeridentificeres og håndteres korrekt, således at arbejdsmiljø og indeluft hverken udgør ensundhedsfare for beboerne, brugere af bygningen eller bygningsarbejdere. Handlingsplanen skalderudover styrke indsatsen for at bortskaffe PCB-holdigt byggeaffald korrekt. De affaldsrelateredeinitiativer gennemføres med ressourceplanen.Erhvervspanelet for Grøn OmstillingMiljøministeren nedsatte i starten af 2012 Erhvervspanelet for Grøn Omstilling, der fik til opgave atformulere anbefalinger til, hvordan en grøn omstilling mest hensigtsmæssigt gennemføres. Paneletskulle primært fokusere på initiativer, der ligger inden for miljøministerens ressort. Med en grønomstilling af økonomien skal der på en gang sættes gang i væksten og jobskabelsen samtidigt med,at presset på miljøet lettes blandt andet gennem et lavere ressourceforbrug.Erhvervspanelet afleverede ni anbefalinger med en række konkrete handlingsanvisninger den 5.oktober 2012 til miljøministeren. En af anbefalingerne er en helhedsorienteret ressourcestrategi ogflere andre anbefalinger vedrørende ressourceeffektivitet.De ni anbefalinger er:Grønne helhedsløsningerDet biobaserede samfundBæredygtige vandløsningerHelhedsorienteret ressourcestrategiFokuseret international indsatsKompetencer og videnUdbud og offentlige indkøbBilligt og nemt at handle ressourceeffektivtModerne reguleringAnbefalingerne følges op af konkrete initiativer, herunder ressourceplanen, der gennemføres afMiljøministeriet og i samarbejde med andre ministerier.Direktivet om industrielle emissioner og betydningen af dette direktiv for danskaffaldsbehandlingMed implementeringen af direktivet om industrielle emissioner (IED) i januar 2013 vil danskeaffaldsbehandlingsanlæg blive omfattet af nye bindende krav, som udformes på EU-niveau.
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
27
De nye krav udformes i forbindelse med revisionerne af såkaldte BAT reference dokumenter(BREF-dokumenter), som er en integreret del af IE-direktivet. I revisionerne miljøvurderes deteknikker, som kan anvendes af fx affaldsbehandlingssektoren. På baggrund af de mest miljø- ogressourceeffektive teknikker udformes de nye krav, som fastsættes i såkaldte BAT-konklusioner(BAT= bedst tilgængelig teknik). Konklusionerne omfatter ikke krav til anvendelsen af specifikketeknikker, men udformes fx som krav til genanvendelse og ressource- og energiudnyttelse eller iform af grænser for udledningen af bestemte miljøskadelige stoffer, som kan opfyldes viaanvendelsen af bestemte teknikker.Kravene i BAT-konklusionerne indeholder en afvejning, således at de opnåede miljøforbedringer erproportionale med omkostningerne, som påføres sektorerne. EU Kommissionens mål er, at der skalforelægges et nyt BREF-dokument for de sektorer, som er omfattet af direktivet, ca. hvert 8. år.BREF-arbejdet har derfor stor betydning. Som følge heraf har regeringen besluttet at styrke BREF-indsatsen, som skal sikre, at det er de mest miljø- og ressourceeffektive løsninger, som dannergrundlag for de nye krav til nogle af de mest forurenende sektorer i EU.EU Kommissionen planlægger at påbegynde revisionen af BREF-dokumentet for affaldsbehandlingsidst i 2013 eller i starten af 2014. Et andet BREF-dokument, som har betydning foraffaldsbehandlingssektoren, er BREF-dokumentet for affaldsforbrænding, som det forventes, at EUKommissionen vil starte revisionen af i 2014 eller 2015.Natur- og landbrugskommission og grøn omstillingFormålet med natur- og landbrugskommissionen var at se på løsninger for landbrugerhvervet, derstyrker biodiversiteten, forbedrer miljøtilstanden i vandmiljøet og bidrager til at bekæmpeklimaforandringer. Det er formålet, at kommissionens arbejde skal understøtte en grøn omstillingog finde nye afbalancerede løsninger. Kommissionen har afrapporteret til regeringen den 18. april2013.I rapporten fra natur - og landbrugskommissionen nævnes det, at fosfor er en begrænset ressource,der skal anvendes med omtanke for at undgå en mangelsituation i fremtiden. Det betyder samtidig,at metoder til genindvinding af fosfor fra blandt andet spildevandsslam er en central udfordring.Som handling herpå nævnes, at fastlæggelse af nationale mål og strategi for udvinding af fosfor fraisær husdyrgødning og spildevandsslam, herunder aske fra afbrænding, bør have høj prioritet.Dette følges der nu op på med ressourceplanen.EnergiaftalenRegeringen indgik 22. marts 2012 en energipolitisk aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enheds-listen og Det Konservative Folkeparti for perioden 2012 - 2020. Energiaftalen har som mål atbidrage til at fremtidssikre det danske samfund ved at skabe en grøn økonomi i vækst. Aftalensinitiativer peger frem mod regeringens langsigtede mål om, at energiforsyningen i 2050 skal være100 pct. baseret på vedvarende energi samtidig med, at en fortsat høj forsyningssikkerhed sikres.Aftalen tilvejebringer et grundlag for at foretage de nødvendige investeringer i vedvarende energi,energieffektivitet, energisystemet og i forskning, udvikling og demonstration af ny grønenergiteknologi.Som en del af aftalen forbedres støttevilkårene for biogas, ligesom støtten til forgasningsgasforbedres. Ressourceplanen ligger derfor i tråd med energiaftalen.Regeringens klimaplanSom det fremgår af regeringsgrundlaget, er det regeringens mål, at Danmarks udslip afdrivhusgasser i 2020 reduceres med 40 % i forhold til niveauet i 1990. Regeringen fremlagde iaugust 2013 en klimaplan, der peger frem mod dette mål. Indgåelse af energiaftalen udgør et
28
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
væsentligt bidrag til opfyldelsen af reduktionsmålet på 40 % i 2020 og er et vigtigt første skridt modden strukturelle langsigtede reduktion af drivhusgasudledningen.Aftale med DTU Miljø om livscyklusvurderingerMiljøministeriet indgik i 2012 en fireårig rammeaftale med DTU Miljø i relation til affald. Formåletmed aftalen er at etablere et længerevarende samarbejde mellem Miljøstyrelsen og DTU Miljø for atstyrke forskning og udvikling inden for livscyklusvurderinger (LCA'er) af affaldssystemer ogaffaldsfraktioner. Fokusområderne for aftalen er udvikling af LCA-værktøjet EASETECH ogudførelse af LCA'er som grundlag for fastsættelse af eventuelle behandlingskrav.
4.4
Prioriteringen på affaldsområdet – Hovedindsatsområder iressourcestrategienSom udgangspunkt skal affaldshåndteringen bidrage til at realisere en grøn økonomi. De væsentligehovedindsatsområder i Ressourceplan for affaldshåndtering er:A. Husholdninger og servicesektorenFor de danske husholdninger og den danske servicesektor gælder, at der skal genanvendes mere ogforbrændes mindre affald. Effekten af initiativerne forventes at blive, at Danmark over de næsteknap 10 år genanvender dobbelt så meget af en række materialetyper i husholdningsaffaldet(dagrenovation, storskrald og kildesorterede affaldsfraktioner) som i dag.B. Elektronikaffald (WEEE)For elektronikaffald er det en særskilt udfordring, at det faktisk bliver indsamlet og herefterhåndteret, sådan at værdifulde materialer bliver genanvendt. Dette affald indeholder vigtigeressourcer og sjældne jordarter, som i dag går tabt. For elektronikaffald forventes effekten afinitiativerne at betyde en fremrykning af EU’s mål for indsamlingen. Effekten af initiativerne forbatterier forventes at blive en skærpelse af batteridirektivets mål.
C. Vigtige næringsstoffer som fosfor i det organiske affaldInitiativerne vil medføre, at de organiske affaldsstrømme som f.eks. spildevandsslam håndteres, såikke kun energien, men også værdifulde ressourcer som plantenæringsstofferne, særligt fosfor, menogså kulstof, udnyttes.D. Bygge- og anlægsaffaldEffekten af initiativerne forventes at blive øget kvalitet i genanvendelsen og herunder sikring af, atbygningsaffald med indhold af farlige stoffer som f.eks. PCB udsorteres og behandles separat.Samtidig er vurderingen, at initiativerne vil øge genanvendelsen og øge kvaliteten i genanvendelsenaf udvalgte fraktioner, f.eks. beton og mursten. De affaldsrelevante initiativer i PCB-handlingsplanen gennemføres.
4.5
Rammen for arbejdet med affaldshåndteringDialog med parterne om ressourcestrategienDer er gennemført en omfattende dialog med alle parter på affaldsområdet, og Miljøministeriet harfået parternes input til ressourcestrategien. Dakofa har givet et fælles indspil fra heleaffaldssektoren i form af Dakofas ”Visioner for den nationale affaldsplan 2013-2024” og resultatetaf ”Ressource-camp 2012”. Der er afholdt dialogmøder med en lang række ministerier, kommuner,affaldsselskaber, virksomheder, erhvervsorganisationer, miljøorganisationer og universiteter både iforhold til den overordnede indsats og i forbindelse med udarbejdelsen af de enkelte initiativer.Hvem skal gennemføre ressourceplanen?Ressourceplanen skal realiseres gennem en fælles indsats af alle aktørerne på affaldsområdet, ikkemindst af alle landets kommuner. Initiativerne beskrives i de følgende kapitler 5-8.
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
29
En række initiativer tages på nationalt niveau, herunder udredningsarbejder, ændring af regler ogstøtte til udvikling af genanvendelsesteknologier.Kommunerne får en central rolle for at føre strategiens tiltag ud i livet på lokalt niveau, når vi talerom initiativer vedrørende husholdningernes og kommunernes eget affald. Det betyder, at der imange kommuner vil komme nye indsamlingsordninger for genanvendelige materialer i affaldet, ogat borgerne vil blive informeret om de nye systemer og sorteringsmuligheder. Kommunerne vildesuden skulle udarbejde kommunale affaldsplaner, der beskriver de nye lokale tiltag. Disseaffaldsplaner vil blive sendt i høring, så det sikres, at borgere og virksomheder bliver inddraget.Virksomhederne har selv ansvaret for at sende det genanvendelige affald til genanvendelse,herunder at leve op til lovmæssige krav til behandlingen af specifikke affaldsfraktioner. Desuden ergenanvendelsessektoren i stor udstrækning privat ejet, og innovation af miljøteknologien tilaffaldsbehandling skal primært ske i den private sektor. På særligt udvalgte områder viludviklingsarbejdet bl.a. blive søgt startet gennem etablering af partnerskaber mellem relevanteoffentlige og private aktører – alt sammen frivilligt.Servicesektoren forventes at bidrage til dialog om genanvendelsesindsatsen, herunder at bidrage tilat udvikle incitamenter og gennemføre en informationsindsats, der skal sikre øget genanvendelse iservicesektoren.Elektronikbranchen forventes at deltage i partnerskab om indsamling af elektronik, herunderbidrage i forbindelse med undersøgelser og kortlægninger samt i partnerskab om øgetgenanvendelse af udtjente el- og hybridbiler. Desuden forventes branchen at indgå i strategisksamarbejde om at udvikle ny teknologi til øget genanvendelse af elektronikaffald, herunder analyseaf incitamenter samt i arbejde om at fremme miljørigtigt design af elektronik.Byggebranchen får en central rolle i forhold til at sikre en bedre kvalitet i anvendelse afbyggeaffaldet. Det er under selve nedrivningen og den efterfølgende håndtering af affaldet, at derskal tages hånd om de problematiske stoffer. Bygge- og anlægssektoren får krav til uddannelse afnedrivere, så de bliver bedre kvalificerede til specielt at finde problematiske stoffer i bygninger, kanhåndtere det korrekt i forhold til arbejdsmiljø og i forhold til at undgå spredning af problematiskestoffer i miljøet. Det indebærer, at byggebranchen forud for nedrivning skal sikre sig, at bygherrenhar foranlediget, at der er foretaget screening og kortlægning af bygningen.
30
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
5. Mere genanvendelse afaffald fra husholdninger ogservicesektoren5.1Affald fra husholdninger
5.1.1 Miljø- og ressourceforholdI Danmark bliver langt det meste af vores husholdningsaffald enten genanvendt, anvendt til andenendelig materialenyttiggørelse eller brændt på forbrændingsanlæg med energiudnyttelse. Kun enmeget lille del af affaldet ender på deponi. Danmark er nr. 8 blandt EU-landene, når det gældergenanvendelse af kommunalt indsamlet affald. Vi opnår ikke samme genanvendelsesprocent somde europæiske lande, der genanvender mest. Typisk har de andre lande ikke – i samme grad –tradition for at forbrænde affaldet, som vi gør i Danmark, men enten genanvender eller deponererde en større anden af affaldet.Livscyklusvurderinger for papir- og papaffald, metalaffald og i nogle sammenhænge også plastaffaldog organisk affald viser, at CO2-udledningen er større, når vi brænder affaldet, end når vigenanvender det. Forbrænding betyder desuden, at de fleste materialerne går tabt, såproducenterne i produktionen af nye produkter er nødt til at bruge nye råvarer – fx fossilebrændsler til produktion af ny plast og begrænsede ressourcer til fremstilling af fxaluminiumsprodukter.Der er flere grunde til at indsamle det organiske affald fra dagrenovation separat og behandle det påisær biogasanlæg. For det første udnyttes fosfor og andre næringsstoffer, og det afgassede materialekan anvendes til jordforbedring og kulstofbinding (forsinket CO2-emission). For det andetomsættes energien til biogas, der kan lagres og har mange anvendelsesmuligheder, herunder tiltung transport. For det tredje kan der opnås en synergieffekt for husdyrgødning, fordi det organiskeaffald kan anvendes i gyllebaserede biogasanlæg og være med til at give bedre økonomi i disseanlæg. Endvidere er der mulighed for synergieffekter ved sortering, idet den tørre dagrenovationuden indhold af organisk affald bedre kan videresorteres på centrale automatiske sorteringsanlægsom supplement til husstandenes kildesortering af de forskellige fraktioner frahusholdningsaffaldet.Organisk dagrenovation består af animalsk affald (kød-, mælke- og æggerester mv.) samtvegetabilsk affald (grøntsags-, frugt- og blomsterrester mv.). Organisk dagrenovation indeholderfosfor, som er et nødvendigt og uerstatteligt næringsstof for planter og dyr (se afsnit 8.1 omspildevandsslam for nærmere beskrivelse af ressourceudfordringerne med hensyn til fosfor).Organisk dagrenovation indeholder også andre næringsstoffer (bl.a. kalium, magnesium ogcalcium) og organiske materiale (kulstof). Når affaldet forbrændes på et almindeligtaffaldsforbrændingsanlæg, vil næringsstofferne og det organiske materiale gå tabt.
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
31
Nogle danske jorde har et faldende indhold af organisk materiale og er blevet mere kompakte, såpløjning mv. medfører et højere dieselforbrug. Jorden kan forbedres ved at tilføre organiskmateriale, f.eks. fra bioforgasset organisk dagrenovation, hvilket bl.a. vil lette jordbearbejdningen.95.1.2 Status, datagrundlag og gældende reglerHusholdningsaffaldI henhold til definitionen i affaldsbekendtgørelsen omfatter husholdningsaffald dagrenovation,storskrald, kildesorterede affaldsfraktioner, haveaffald, jord og farligt affald.Husholdningsaffald er altså alt affald fra private husholdninger, uanset om man bor i byen ienfamiliehuse eller etageboliger, på landet i f.eks. landbrugsejendomme eller i sommerhuse.Mængden af husholdningsaffald var 2,4 mio. tons i 2011. I 2011 forbrændte vi 56 % afhusholdningsaffaldet på dedikerede affaldsforbrændingsanlæg. Her udnyttes energien i affaldet tilel og fjernvarme. Mindre end 5 % af husholdningsaffaldet blev deponeret, mens 36 % blevgenanvendt10. Endelig gik 4 % til midlertidig oplagring eller særlig behandling. Den andel, sombrændes, er høj sammenlignet med andre nordeuropæiske lande, der typisk genanvender mere afaffaldsfraktioner som papir- og papaffald, metal(emballage)affald og organisk dagrenovation.Det er muligt at øge genanvendelsen af de forskellige affaldsfraktioner betydeligt (bortset fragenanvendelsen af haveaffald) uden øgede samfundsøkonomiske omkostninger ved en koordinerettilgang for alle fraktioner og inddragelse af stordriftsfordele. Det er resultatet af en ny miljø- ogsamfundsøkonomisk analyse af forskellige scenarier for indsamling og behandling afdagrenovation11(inkl. emballageaffald), som Miljøstyrelsen har fået udarbejdet. Her belyseseffekten af øget genanvendelse (materialenyttiggørelse) af forskellige affaldsfraktioner idagrenovation. Indledende undersøgelser fra Miljøstyrelsen i 2010-11 havde vist, at organiskdagrenovation i dag ville kunne behandles i biogasanlæg uden problemer, og at genanvendelse afmange af fraktionerne i dagrenovation ville kunne øges betydeligt ved brug af velkendte teknologier.Den nye mere omfattende analyse udbygger dette og konkluderer, at mange af scenarierne med højgenanvendelse (op til 55 % i gennemsnit) kan være velfærds- og budgetøkonomisk ligeværdige medet nutidslignende minimums-scenarie, hvis man tilrettelægger ordningerne effektivt. Stigendepriser på genanvendelige materialer og energi vil gøre scenarierne med høj genanvendelseøkonomisk mere fordelagtige end scenariet med mindst genanvendelse. Analysen bygger på enrække forskellige forudsætninger, bl.a. er scenarierne baseret på systembetragtninger, hvor desamlede udgifter til håndtering af de forskellige affaldsfraktioner indgår, og (budget-) økonomisk erdet vigtigt for flere scenarier, at der bliver etableret storskalaanlæg til finsortering af udsorteretplast og metal. Analysen viser, at alle scenarier giver besparelser i emission af drivhusgasser, menscenarierne med høj genanvendelse har større drivhusgasbesparelser end scenariet med mestaffaldsforbrænding.Kommunerne fastsætter reglerne om indsamlingsordninger for husholdningsaffald i de kommunaleaffaldsregulativer for husholdningsaffald.Ifølge affaldsbekendtgørelsen er kommunerne forpligtede til at etablere indsamlingsordninger forpapir- og papaffald i bebyggelser med mere end 1000 indbyggere og for genanvendeligtemballageaffald af glas i bebyggelser med over 2000 husstande. Kommunerne skal endvidereetablere indsamlingsordninger for genanvendeligt metalemballageaffald og for genanvendeligtplastemballageaffald.9Miljøstyrelsen (2013): Betydning og værdisætning af kulstoflagring i forbindelse med tilførsel af organisk affald til dansk
landbrugsjord.10I 2011 blev 36 % af de samlede mængder af husholdningsaffald genanvendt. Derimod blev der kun genanvendt 22 % afmaterialetyperne organisk affald, papir-, pap-, glas-, plast-, metal- og træaffald i den del af husholdningsaffaldet, der omfatterkildesorteret husholdningsaffald, dagrenovation, storskrald samt forbrændingsegnet affald fra genbrugspladserne.11Miljøstyrelsen (2013): Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir, pap, plast,metal og organisk affald fra dagrenovation. Miljøprojekt 1458.
32
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
StorskraldStorskrald er ikke nærmere defineret i affaldsbekendtgørelsen, men affaldet skal håndteres ioverensstemmelse med den generelle affaldslovgivning og affaldshierarkiet. I de kommunaleregulativer defineres storskrald oftest som større kasserede brugsgenstande fra privatehusholdninger. Typisk er der tale om affald, som ikke kan håndteres ved de almindelige ordningerfor dagrenovation og emballageaffald, men dette afhænger bl.a. af boligtype og de konkreteordninger. Der kan således være et vist overlap mellem affaldsfraktioner, der kan genfindes idagrenovation, i storskrald, i forbrændingsegnet affald fra genbrugspladserne og i udsorteretemballageaffald. Storskrald kan være indsamlet gennem storskraldsordninger (henteordninger)eller afleveret af husholdningerne på genbrugspladserne (bringeordninger).Forbrændingsegnet affald fra genbrugspladserne og storskrald tilført forbrændingsanlæg skønnesat indeholde ca. 160.000 tons træaffald årligt, og det anslås, at der kan udsorteres 100.000 tonsheraf til genanvendelse12. Dette ikke-imprægnerede træaffald kan genanvendes tilspånpladeproduktion, hvilket har miljøfordele i form af nedsat CO2-emission sammenlignet medtilførsel til affaldsforbrændingsanlæg13. Det kan f.eks. afsættes til spånpladefabrikker beliggende iDanmark eller det nordlige Tyskland, og flere kommuner har i de senere år indført udsortering aftræaffald fra det forbrændingsegnede affald i særskilte containere på genbrugspladserne medhenblik på denne genanvendelse. Det vurderes endvidere, at der kan foretages en supplerendeudsortering af andre affaldsfraktioner end træaffald på centrale automatiske sorteringsanlæg, somkan etableres til at sortere forskellige typer tørt affald, herunder bl.a. storskrald ogforbrændingsegnet affald fra genbrugspladserne.Organisk dagrenovationI dag indsamles størstedelen af den organiske dagrenovation som del af den almindelige blandededagrenovation og brændes i affaldsforbrændingsanlæggene. En række kommuner (16) har særligeaffaldsordninger for organisk dagrenovation, men ud af det samlede antal kommuner er det ikkemange. Dette betyder, at kun ca. 7 % af det samlede potentiale af organisk affald i dagrenovationenpå landsplan bliver kildesorteret til central biologisk behandling (primært til biogasanlæg) ogefterfølgende anvendt som gødning og jordforbedringsmiddel14. Kildesorteret organiskdagrenovation håndteres efter reglerne i bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter tiljordbrugsformål15.Der er mange systemer med forskellige frekvenser til indsamling af affald. Kommuner, som i daghar indført kildesortering af organisk dagrenovation, har ofte 14-dages indsamling af det organiskeaffald eventuelt med mulighed for øget afhentningsfrekvens mod betaling. Det organiske affald kaneksempelvis indsamles lige så ofte som restaffald til forbrænding. For de andre typer af affaldtilrettelægges en passende afhentningsfrekvens - f.eks. månedligt.Kommunerne kan i deres affaldsregulativer tillade, at den vegetabilske del af den organiskedagrenovation hjemmekomposteres. Nogle kommuner har søgt at fremme hjemmekomposteringisær for enfamiliehuse, men gennemsnitligt frasorteres kun 20 % af det organiske affald idagrenovationen med disse ordninger16.Viderebearbejdning af oplysninger i notatet ”Idékatalog til øget genanvendelse af storskrald fra husholdninger og afbrændbart affald fra genbrugspladser (Notat udarbejdet af Econet AS for Miljøstyrelsen i 2010). Mængden af forbrændingsegnetaffald fra genbrugspladserne og storskrald tilført forbrændingsanlæg skønnes at fordele sig ligeligt mellem storskrald fraindsamlingsordninger, småt brændbart fra genbrugspladser og stort brændbart fra genbrugspladser.13Indledende miljømæssig vurdering af disponering af træaffald i Danmark. DTU & affald danmark (2006).14Miljøstyrelsen (2013): Organiske restprodukter – vurdering af potentiale og behandlet mængder.15Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål, nr. 1650 fra 2006. Se også Bekendtgørelse om tilsyn medspildevandsslam m.m. til jordbrugsformål, nr. 56 fra 2000, samt Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 1 fra 2010, om Anvendelse afaffald til jordbrugsformål.16Sammensætning af dagrenovation og ordninger for hjemmekompostering. Miljøprojekt nr. 868, Miljøstyrelsen(2003).12
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
33
EU-reglerDanmark er forpligtet til at opfylde en række konkrete EU-mål for husholdningsaffaldet:I affaldsdirektivet er der konkrete mål om særskilt indsamling og genanvendelse afhusholdningsaffald:Senest i 2015 skal der indføres særskilt indsamling for minimum papir, glas, plast og metal.Senest i 2020 skal forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af affaldsmaterialersom minimum fx papir, metal, plast og glas fra husholdninger (og om muligt fra andre kildermed tilsvarende affald) øges til samlet mindst 50 % efter vægt.Endvidere skal medlemslandene fremme indsamling af bioaffald med henblik på kompostering ellerbioforgasning af bioaffald.I henhold til Emballagedirektivet skal:60 % af papir- og papemballageaffaldet genanvendes60 % af glasemballageaffaldet genanvendes22,5 % af plastemballageaffaldet genanvendes50 % af metalemballageaffaldet genanvendes15 % af træemballageaffaldet genanvendes.Målene for emballageaffald gælder for den samlede affaldsmængde af de forskellige materialer. Detvil sige affald fra både husholdninger og erhverv. Målene kan således ikke sammenlignes direktemed forventede effekter for husholdningerne.
5.2
Husholdningsaffald i form af organisk dagrenovation, papir-, pap-, glas-, plast-, metal- og træaffaldEn del af affaldet fra husholdningerne er dagrenovation, der i affaldsbekendtgørelsen defineres somaffald, der hovedsageligt består af køkkenaffald, hygiejneaffald og mindre emner af kasseredematerialer, der typisk frembringes af private husholdninger, herunder madaffald og restaffald iform af kartoner, snavset papir, pap og plast m.v., og som ikke er omfattet af andre ordninger.I tabel 5.1 vises sammensætningen af dagrenovation fra husstande i enfamilieboliger (undersøgelsefra 2011) og fra etageboliger (undersøgelse fra 2001). Analyserne af dagrenovationen viser, ataffaldet indeholder en række affaldsfraktioner, som kunne være genanvendt.
34
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
Enfamilieboliger1Kg/husstand/ugeFraktionSammensætning2011Ikke forarbejdet vegetabilskmadspildØvrigt vegetabilsk madaffaldForarbejdet vegetabilskmadspildIkke forarbejdet animalskmadspildForarbejdet animalskmadspildØvrigt animalsk affaldMadaffald i altPapir- ogpapemballageaffaldGenanvendeligt papiraffaldAndet rent, tørt papiraffaldAftørringspapirAndet snavset papiraffaldAffaldssækDiverse papirGenanvendeligtplastemballageaffaldAndet affald af plastPlast i altHaveaffald mv.Bleer mv.Andet brændbartDiverse brændbartGlasemballageaffaldAndet affald af glasMetalemballageaffaldAndet affald af metalAndet ej brændbart affaldSmåt elektronikaffaldFarligt affaldBatterierDiverse ej brændbartAffald i altPersoner pr. husstand (gns).0,658,702,451,380,14-0,180,070,230,020,010,007100162-213<1<1-0,851,040,470,912,033,601,101,460,320,300,280,1441RelativFordeling2011131743323,11
Etageboliger2Kg/husstand/ugeSammensætning2001RelativFordeling2001
1,690,65
218
0,7739
10
0,690,540,600,2123
86721,90
0,960,170,320,45-24
12246-
0,470,5712
570,735111,37
0,190,5490,240,700,43170,210,030,180,070,330,020,01-117,961,9
27
395
3<12<14<1<1
100
Tabel 5.1 Sammensætning og fordeling af dagrenovation efter boligtype 1) Kortlægning af dagrenovation ienfamlieboliger, Miljøprojekt 1414, 2012, Miljøministeriet.2) Sammensætning af dagrenovation og ordninger forhjemmekompostering, Miljøprojekt 868, 2003, Miljøministeriet.
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
35
5.2.1Mål for genanvendelse af husholdningsaffald inkl. emballageaffaldDet er målet, at 50 % af følgende materialetyper i husholdningsaffaldet: organisk affald, papir-,pap-, glas-, plast-, metal- og træaffald fra de danske husholdninger skal indsamles til genanvendelseeller anden materialenyttiggørelse i 2022. I 2011 blev 22 % af de nævnte materialetyper genanvendt,mens 75 % blev forbrændt.Dette 2022-mål og 2011-opgørelsen af behandlingsform fokuserer på de affaldsfraktioner ihusholdningsaffaldet, som indeholder materialetyperne organisk affald, papir-, pap-, glas-, plast-,metal- og træaffald17. De nævnte genanvendelige materialetyper fra husholdningsaffaldet findessom kildesorteret og som sammenblandet i dagrenovation (i mindre beholdere ved enfamilieboligerog containere ved etageboliger), i storskrald fra kommunernes forskellige storskraldsordningersamt i forbrændingsegnet affald fra genbrugspladserne.Ved beregningen er anvendt data fra indberetningerne til Affaldsdatasystemet af affaldsmængderfra husholdninger og behandlingen af dette affald. Genanvendelsen er beregnet som den procent, de’genanvendelige affaldsfraktioner udsorteret til genanvendelse’ udgør af den samlede mængde afbåde ’dagrenovation’, ’forbrændingsegnet’, ’storskrald’ og de ’genanvendelige affaldsfraktioner i alt’.Formålet med den anvendte beregningsmetode er at rette fokus på udsortering af materialer fraforbrænding af dagrenovation, forbrændingsegnet og storskrald til genanvendelse og andenmaterialenyttiggørelse. Endvidere indgår det, at dagrenovation jævnligt indeholder metalaffald somf.eks. tomatdåser, bestik, gryder eller løbehjul, som korrekt sorteret skulle findes iaffaldsfraktionerne ’jern og metal’ eller ’emballage metal’.Med indfrielse af 2022-målet forventes det, at EU-målet om 50 % genanvendelse i 2020 (somgennemsnit af potentialet) af en række fraktioner i husholdningsaffaldet kan opfyldes.Når den samlede genanvendelse af husholdningsaffald beregnes i Ressourcestrategiens tabel 2(eller i Affaldsstatik 2011), indgår der flere affaldsfraktioner. Genanvendelse af bl.a. haveaffald,elektronik og sten (og for Affaldsstatisk 2011 også bygge- anlægsaffald) er således medvirkende til,at den generelle genanvendelse af husholdningsaffald er væsentligt højere end 22 %.Det forudsætter en omlægning af indsamlingsordningerne i mange kommuner at opnå 2022-måletpå 50 %. Det vurderes, at det også vil indebære en vedholdende informationsindsats overforborgerne for at opnå en god sortering – en indsats som kan ske både på kommunalt og nationaltniveau. Dertil kommer en udbygning af sorteringsanlæg til tørre affaldsfraktioner og af biogasanlæginkl. forbehandling. Fortsat udvikling af teknologierne og systemløsningerne skal fremme, at energiog materialeressourcer udnyttes endnu bedre.Kommunerne spiller en stor rolle i at opnå det nationale mål for genanvendelse afhusholdningsaffaldet. Kommunerne har metodefrihed til at opnå målet, eksempelvis harkommunerne fortsat frit valg mellem hente- og bringeordninger. Der gennemføres en evaluering i2016, som skal afdække udviklingen i genanvendelsen i kommunerne. På den baggrund kan detovervejes, om der skal iværksættes yderligere initiativer.For at nå målet vil Miljøministeriet understøtte affaldssektorens og kommunernes arbejde med atudveksle erfaringer om løsninger, som fungerer godt, udnytter stordriftsfordele og somunderstøtter, at affaldet sorteres i en kvalitet, der egner sig til oparbejdning til materialer af højkvalitet.
Der anvendes data fra følgende udsorterede affaldsfraktioner til genanvendelse: Organisk affald, papir inkl. aviser, pap, glas,plast, træ, jern og metal, emballage papir, emballage pap, emballage glas, emballage metal, emballage plast og emballage træ.17
36
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
IndikatorerFremskridt frem mod opfyldelse af 2022-målet på 50 % genanvendelse af husholdningsaffaldet(organisk affald, papir-, pap-, glas-, træ-, plast- og metalaffald) vil blive vurderet ud fra de årligeindberetninger til Affaldsdatasystemet af affaldsmængder fra husholdninger og behandlingen afdette affald18. Miljøstyrelsen vil stille en standardrapport til rådighed, så de enkelte kommune vilkunne følge udviklingen i genanvendelse af dette affald fra deres kommune.Endvidere forventes genanvendelse af hver enkelt affaldsfraktion at kunne dokumenteres ved atkombinere tal for genanvendte affaldsfraktioner fra Miljøstyrelsens affaldsdatasystem, de normaltgennemførte potentialeopgørelse fra Miljøstyrelsen (vedr. papir og pap samt diverse emballager),analyser af sammensætningen af husholdningsaffaldet (affaldsanalyser og kortlægning ca. hvertsjette år) og evt. sat i forhold til boligsammensætningen (tal fra Danmarks Statistik).Initiativer i 2013-18Understøttelse af udvikling af nye indsamlingsordninger i kommunerne, der sikrer borgere letadgang til at sortere og dermed genanvende mere husholdningsaffald, herunder organiskaffald, plast- og metalaffald.Tilskud til udvikling og demonstration af bedre sorterings- og behandlingsanlæg, bl.a. tilhåndtering af tørre fraktioner (f.eks. plast og metal) fra dagrenovation og storskrald, herunderudvikling af et ”state of the art” affaldssorteringsanlæg, som skal bidrage til øget genanvendelseog bedre udnyttelse af ressourcerne i de tørre affaldsfraktioner (plast, metal, pap, mv.).Partnerskab for plastaffald, hvor virksomheder, vidensinstitutioner m.v. sammen skal fremmebehandlingsteknologier, der øger genanvendelsen.Partnerskab mellem kommuner, virksomheder, designere, antropologer m.fl. om at udvikleenkle og lettilgængelige affaldssystemer.Pulje til at støtte projekter fra grønne ildsjæle, som kan bidrage til at gennemføre den grønneomstilling lokalt. Det kan være projekter, som f.eks. sikrer et bæredygtigt forbrug.Tilvejebringe af mulighed i lovgivningen for at private virksomheder selv kan etableretilbagetagningsordninger for markedsførte produkter på andre områder endelektronikområdet.Kampagne/informationsindsats over for borgerne for at fremme genanvendelse af f.eks.organisk, plast- og metalaffald, herunder f.eks. på genbrugspladser eller ved lokaleinformationsindsatser.Vejledning med eksempler på 3-4 løsninger, der fungerer godt, og som understøtter, at affaldet(herunder organisk, metal- og plastaffald) sorteres, så det erstatter materialer i f.eks. gødningeller egner sig til oparbejdning af nye produkter af høj kvalitet.Analyse af gebyrstrukturer på affaldsområdet, der kan understøtte ressourcestrategiens mål ommere genanvendelse, som led i løbende at søge etableret den rette incitamentsstruktur og debedste virkemidler til at øge genanvendelsen på en miljømæssig og økonomisk fornuftig måde.
Staten gennemfører en opdateret vurdering af potentiale, livscyklusvurdering ogsamfundsøkonomisk analyse for øget genanvendelse af træ fra storskrald og forbrændingsegnetaffald fra genbrugspladserne.
18
En uddybende beskrivelse af beregningsmetoden findes i bilag 5.
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
37
Staten vil gennemføre en evaluering i 2016, som skal afdække udviklingen i genanvendelsen ikommunerne. Evalueringen vil blive baseret på de årlige indberetninger til Affaldsdatasystemet afaffaldsmængder fra husholdninger og behandlingen af dette affald.Staten vil desuden udarbejde vejledende potentialer for de enkelte affaldsfraktioner på følgendemåde:Tal fra affaldsdatasystemet baseret på de årlige indberetninger af affaldsmængder frahusholdninger og behandling af dette affald.Papir- og pappotentialer i husholdningerne beregnes minimum hvert sjette år.Opgørelse af forsyningsmængderne for de forskellige emballagematerialer beregnes hversjette år.Desuden vil staten få udviklet undervisningsmateriale til folkeskolen om affald, herunder sorteringog genanvendelse af affald samt sammenhængen mellem forbrug og miljøbelastning fra affald,ressourceforbrug og affaldsforebyggelse.
5.3
Haveaffald
5.3.1Miljø og ressourceforholdNår haveaffald behandles på komposteringsanlæg, har den færdige kompost en positivmiljøpåvirkning, fordi den kan erstatte spagnum og handelsgødning og give en jordforbedrendevirkning, hvor det anvendes. Mere end halvdelen af haveaffaldet er bedst egnet til at blivekomposteret og anvendt til jordforbedringsmiddel og gødskning.Gennem central kompostering af haveaffald kan der fremstilles et ukrudtsfrit kompostprodukt, der iet vist omfang kan erstatte haveejernes anvendelse af spagnum og handelsgødning. Dennesubstitution bør fremmes, bl.a. fordi der er en væsentlig CO2-emission ved anvendelse af spagnum.En mindre del af haveaffaldet kan anvendes til biogasproduktion, så både næringsstoffer og energiudnyttes. Større grene er et godt CO2-neutralt brændsel og indeholder kun få næringsstoffer.5.3.2Status, datagrundlag og reglerHaveaffald er ikke nærmere defineret i affaldsbekendtgørelsen, men det skal håndteres ioverensstemmelse med den generelle affaldslovgivning og affaldshierarkiet. Haveaffald kan normaltafleveres på kommunernes genbrugspladser, og mange kommuner har etableret henteordninger forhaveaffald. Rent haveaffald (komposteret eller ikke-komposteret) er ikke omfattet af bekendtgørelseom anvendelse af affald til jordbrugsformål19. Hvis haveaffaldet er blandet med andet, kan det væreomfattet.Grene, stød, rødder og andet rent vedmateriale fra haver, parker og andre træ- og buskbevoksedearealer har kunnet håndteres efter bekendtgørelse om biomasseaffald siden 1. februar 201020således, at energien i de energirige, men næringsfattige dele af haveaffald kan udnyttes, uden at dersvares energiafgift ved forbrænding. Denne ændring forventes at betyde, at op til 1/3 af haveaffaldetfremover anvendes til energiproduktion21.
Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål, nr. 1650 fra 2006.Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om biomasseaffald, nr. 57 af 11. januar 2010.21Miljøvurdering af udbringning af have-parkaffald på landbrugsjord. DTU Miljø og KU-Life for Vestforbrænding I/Sog AffaldsVarme Århus, 2010.1920
38
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
Initiativernes forventede effekter for haveaffald i 2018 og udviklingen fremmod 2024Det forventes, at 25 % af haveaffaldet energiudnyttes ved forbrænding eller bioforgasning i 2018.Højst 2 % af haveaffaldet deponeres, og resten komposteres. I dag energiudnyttes 4 % afhaveaffaldet.Dette forventes øget i 2024, såfremt man fortsætter samme indsats som frem mod 2018.De forventede effekter af initiativerne for behandling af haveaffald skal bidrage til, atenergiudnyttelsen af haveaffaldet stiger, at næringsstofferne fortsat udnyttes effektivt, og at denlave deponeringsgrad fastholdes. Dette gælder for haveaffald fra både husholdninger og erhverv.
5.3.3
BioforgasningMængde i 2011*Behandling i 2011*Forventet effekt i2018--3%
Kompostering534.000 tons87 %73 %
Forbrænding23.000 tons4%22 %
Deponering22.000 tons4%2%
Tabel 5.3: Mængde, behandling og forventet effekt for haveaffald fra husholdninger og erhverv, der indsamles til centralbehandling
* ekskl. mængder registreret som ’Særlig behandling’ og ’Midlertidig oplagring’
5.3.4Initiativer i 2013-18Der gennemføres et projekt for at støtte øget udsortering og kvalitet af biobrændsler, der erfremstillet af grene, stød, rødder og andet rent vedmateriale fra haver, parker og andre træ- ogbuskbevoksede arealer med henblik på anvendelse i biomassefyrede energianlæg elleraffaldsforbrændingsanlæg.Desuden gennemføres der en undersøgelse af mulighederne for indsamling/udsortering af rent,grønt haveaffald og lignende affald (f.eks. græsklip, grødebeskæring, tang) med højt gaspotentialemed henblik på biogasproduktion og efterfølgende anvendelse til jordbrugsformål.Der vil være støtte fra staten til, at der udarbejdes og distribueres oplysningsmateriale om kvalitetog anvendelse af have-parkkompost for at nedsætte forbruget af spagnum og handelsgødning ogherved reducere klimaeffekten fra dette forbrug.
5.4
Affald fra servicesektoren
5.4.1Miljø- og ressourceforholdDet organiske affald fra storkøkkener22, restauranter, hoteller og dagligvarehandel23, som er endelmængde af dagrenovationslignende affald, udgør en ressource, som i dag primært forbrændes ogkun i mindre omfang udnyttes ved kompostering eller bioforgasning. Der er tale om organiskaffald, som kan oparbejdes til dyrefoder eller bioforgasses, hvorved der sker energiudnyttelse ogefterfølgende udnyttelse af næringsstofferne ved udbringning på landbrugsjord. Hvis der er tale omemballeret organisk affald fra detailhandel og engroslagre, skal affaldet forbehandles medefterfølgende energi- og næringsstofudnyttelse. Organisk affald fra servicesektoren er en ressource,Ved storkøkken forstås et køkken, der erhvervsmæssigt eller med henblik på forplejning eller lign. sælger, serverereller på anden måde leverer mad til andre f.eks. institutions- og hospitalskøkkener. Storkøkkener omfatter restauranter,hoteller, institutionskøkkener og cateringsfimrer mv.23Dagligvarehandel omfatter bagere, slagter, grønthandlere, fiskehandlere supermarkeder og engrosvirksomheder.22
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
39
som kan udnyttes til produktion af energi og udnyttelse af næringsstofferne til jordbrugsformål.Hermed recirkuleres næringsstoffer som fosfor og kalium.Viden om sammensætningen af det affald fra servicesektoren, som afleveres til forbrænding, erbegrænset; men det vurderes, at det indeholder tørre fraktioner i form af bl.a. papir- og papaffald,plastaffald og metalaffald, der kan genanvendes. De miljø- og ressourcemæssige fordele herved erbeskrevet i afsnit 5.1.1 om affald fra husholdninger.5.4.2Status, datagrundlag og gældende reglerServicesektoren producerede 20 % af de samlede affaldsmængder i Danmark eller 1,9 mio. tonsaffald i 2011. 59 % blev genanvendt, 34 % blev forbrændt og 3 % blev deponeret. De resterende 4 %gik til midlertidig oplagring eller særlig behandling. Virksomhederne i servicesektoren har genereltstørre, mere ensartede og renere fraktioner end husholdningerne.Det fremgår af tabel 5.4, at af de mængder, som afleveres til genanvendelse, udgør jern ogmetalaffald den største andel (28 %), mens papir- og pap udgør den næststørste andel (26 %).
ForbrændingDeponeringGenanvendelseHeraf genanvendelse af:Flasker og glas til genanvendelseOrganisk affald til genanvendelsePapir og papJern og metalHaveaffaldSlamTræAndet genanvendeligt
2011627591.09414352863061352051247
Særlig behandlingOplagringI altTabel 5.4: Behandling af affald fra servicesektoren i 2011 (1000 tons)24
50291.858
Den samlede mængde organisk affald fra de forskellige branchegrupper i servicesektoren erberegnet til ca. 206.000 tons og fordeler sig som følger25:Engroshandel:Detailhandel:Hoteller og restauranter:Institutioner:Kantineaffald:ca. 27.000 tons/årca. 65.000 tons/årca. 68.000 tons/årca. 21.000 tons/årca. 25.000 tons/år
I dag forbrændes hovedparten af servicesektorens organiske affald. En mindre del, hovedsageligtmadaffald fra storkøkkener, materialenyttiggøres via biogasanlæg eller komposteringsanlæg(35.000 tons i 2011 - svarende til ca. 17 % af det samlede madaffald fra servicesektoren).
2425
Data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem 2011Miljøstyrelsen (2013): Organiske restprodukter – vurdering af potentiale og behandlet mængde.
40
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
Potentialet for madaffald fra storkøkkener og detailhandel kan falde som følge af indsatsen for atforebygge madspild.Håndteringen af madaffald er reguleret af reglerne i affaldsbekendtgørelsen samt afbekendtgørelsen om anvendelse af affald til jordbrugsformål (slambekendtgørelsen) ogFødevareministeriets forordning om animalske biprodukter. I affaldsbekendtgørelsen er fastsat, atkommunerne i deres regulativer for erhvervsaffald indtil den 1. januar 2016 kan tilbydevirksomheder i kommunen, at de kan aflevere organisk affald fra deres dagrenovationslignendeaffald til den kommunale ordning for organisk affald.Genanvendelsesteknologierne for behandling af papir og papemballageaffald og til en vis grad ogsåplastemballageaffald fra servicesektoren er velkendte, og papiraffald, pap- og plastemballageaffaldhandles på det internationale marked. Det synes imidlertid at være vanskeligt at få udsorteringentilstrækkelig god hos affaldsproducerende virksomheder i f.eks. storcentre og i handel og service.Det betyder, at indsamlingen ofte ikke er tilstrækkelig effektiv.I henhold til affaldsbekendtgørelsen skal affaldsproducerende virksomheder - herunderservicesektoren – kildesortere det af deres affald, som er egnet til genanvendelse eller andenmaterialenyttiggørelse. I erkendelse af at der særligt for små servicevirksomheder kan være ensærlig udfordring omkring trange pladsforhold, åbner affaldsbekendtgørelsen dog mulighed for, atkommunen kan tilbyde virksomheder i ejendomme med blandet bolig og erhverv at være omfattetaf den eller de ordninger for kildesorteret genanvendeligt affald, som kommunen har etableret forhusholdningerne. For det forbrændings- og deponeringsegnede erhvervsaffald gælder derimod, atkommunerne skal etablere ordninger, som sikrer henholdsvis forbrænding og deponering.Emballagedirektivet sætter krav om genanvendelse af emballageaffald, som beskrevet i kapitel 2.4.5.4.3Initiativernes forventede effekter for affald fra servicesektoren i 2018Genanvendelsen af papir-, pap-, glas-, metal- og plastemballage fra servicesektoren forøges med enfjerdedel. I dag genanvendes ca. 53 %. Det forventede niveau er 70 % i 2018.Knap fire gange så meget organisk affald fra restauranter, dagligvarehandel m.v. indsamles ogudnyttes til biogas. I dag indsamles ca. 17 %. Det forventede niveau er 60 % i 2018.5.4.4Initiativer i 2013-18Dialog med servicesektoren om en genanvendelsesindsats frem mod 2018.Fælles informationsindsats om udsortering og behandling af affald fra servicesektoren, f.eks.organisk affald, plast- og metalaffald.Tilvejebringelse af mulighed i lovgivningen for at private virksomheder selv kan etableretilbagetagningsordninger for markedsførte produkter på andre områder endelektronikområdet.Analyse af gebyrstrukturer på affaldsområdet, der kan understøtte ressourcestrategiens mål ommere genanvendelse, som led i løbende at søge etableret den rette incitamentsstruktur og debedste virkemidler til at øge genanvendelsen på en miljømæssig og økonomisk fornuftig måde.
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
41
6. Mere genanvendelse afelektronikaffald ogshredderaffald6.1Elektronik- og batteriaffald – en vigtig fremtidig ressource
6.1.1Miljø- og ressourceforholdHåndtering af elektronikaffald og udtjente batterier indeholder både udfordringer og potentialer.Udfordringerne består i, at elektronikaffald er en meget heterogen affaldsfraktion bestående af altfra overvågningsinstrumenter i industrien til den elektriske tandbørste i badeværelset, hvilketbetyder, at der ikke findes en affaldshåndteringsmetode, som nemt kan håndtere alle typerelektronikaffald. Samtidigt ses det, at batterier indgår i flere og flere produkter. Elektronik ogbatterier og affaldet heraf kan derfor findes i mange affaldsstrømme, hvilket er en udfordring iforhold til indsamlingen.En del elektronikprodukter er desuden meget komplekse og kan indeholde farlige stoffer såsomtungmetaller og halogenerede stoffer, hvilket besværliggør genanvendelse til sekundære råvarer afgod kvalitet og giver risiko for spredning af miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Det store potentialei elektronikaffald og udtjente batterier består dog samtidig i, at det indeholder store mængder afmaterialer, der med fordel kan genanvendes, herunder de 14 ”kritiske” ressourcer, som EU harudpeget, som nogle europæiske virksomheder kan blive udfordret på tilgængeligheden affremover26. Dette potentiale udnyttes i en vis grad i dag, men slet ikke i tilstrækkeligt omfang.Der er umiddelbart to måder at skaffe adgang til de værdifulde ressourcer. Enten kanminedriftskapaciteten øges, eller ressourcerne i udtjente produkter kan genanvendes. Der vilsandsynligvis i fremtiden være behov for et samspil mellem begge tilgange for at løseudfordringerne, men ressourcestrategien fokuserer på genanvendelse, da det indeholder en rækkefordele set i forhold til minedrift.Genanvendelse af ressourcerne i elektronikaffaldEn øget genanvendelse vil for det første bidrage til at frigøre danske og europæiske virksomhedersafhængighed af et råvaremarked, der i dag er domineret af råvareleverancer fra usikre regimer, ogen minedrift, der er koncentreret på meget få leverandørlande.En øget genanvendelse af de værdifulde ressourcer er også en fordel miljømæssigt, da det i etlivscyklusperspektiv umiddelbart er langt mindre miljøbelastende at genanvende metallerne fremfor at udvinde disse ved minedrift, som kan have omfattende negative miljømæssige konsekvenser.Klimamæssigt kan genanvendelse også svare sig, da minedrift generelt medfører et meget stortenergiforbrug.Adgang til de kritiske ressourcer, herunder især de sjældne jordarter, anses for at være væsentligt iforhold til udviklingen af fremtidens grønne teknologier, da de sjældne jordarter indgår som
42
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
komponenter i disse teknologier. Disse teknologier er f.eks. solceller, hybridbiler, brændselsceller,energieffektive pumper og vindmøllekomponenter. De øvrige kritiske metaller indgår desuden iprodukter overalt i samfundet, herunder i nye elektriske og elektroniske produkter.
Figur 6.1 fra DI: Den globale kamp om råmaterialer27
For mange af de værdifulde ressourcer gælder, at der med de nuværende teknologier ogfremskrivninger af teknologisk udviklingspotentiale ikke er mange substitutionsmuligheder,samtidig med at genanvendelse af disse ressourcer i dag typisk ligger på et lavt niveau.Genanvendelse af metaller er altså et område med strategiske fordele og muligheder, bådeforretningsmæssigt, miljømæssigt og forsyningsmæssigt.6.1.2Status, datagrundlag og gældende reglerElektronikaffald og batterier er i dag reguleret i EU’s WEEE-direktiv28og batteridirektiv29.Direktiverne er minimumsdirektiver, som er gennemført i miljøbeskyttelsesloven,elektronikaffaldsbekendtgørelsen og batteribekendtgørelsen. Affaldshåndteringen er desudenreguleret generelt af reglerne i affaldsbekendtgørelsen samt via miljøgodkendelser af devirksomheder, der håndterer og behandler affaldet.Et revideret WEEE-direktiv blev vedtaget i 2012 og skal gennemføres i Danmark senest 14. februar2014. En række af de beskrevne initiativer i ressourcestrategien har sammenhæng med dennekommende gennemførelse.
ProducentansvarBåde for elektronikaffald og batterier er der indført producentansvar. Producentansvar betyder, atproducenter af elektrisk og elektronisk udstyr og/eller batterier har ansvaret for produkterne, nårde bliver til affald. I praksis betyder det, at producenten30har ansvaret for, at indsamling og27
DIs Globaliseringsredegørelse 2012 - Sådan ligger landet
http://di.dk/GLOBALISERING/OMGLOBALISERINGSREDEGOERELSEN/Pages/omglobaliseringsredegoerelsen.aspx28WEEE-direktivet: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF af 27. januar 2003 om affald af elektrisk ogelektronisk udstyr (WEEE)29Batteridirektivet: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF af 6. september 2006 om batterier ogakkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer samt om ophævelse af direktiv 91/157/EØF30Producenter betyder i relation til producentansvar både importører og producenter.
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
43
affaldsbehandling af affaldet sker efter reglerne, samt at producenten helt eller delvist skalfinansiere indsamlingen af elektronikaffald og batterier.Producenterne kan vælge, at deres opgaver i forbindelse med håndtering af elektronikaffald ogbatterier varetages af kollektive ordninger. Kollektive ordninger er private virksomheder, der modvederlag varetager dele af de praktiske og administrative forhold i forbindelse medproducentansvaret. Typisk vedrører dette koordinering af indsamling og affaldsbehandling påvegne af producenterne. Størstedelen af producenterne på det danske marked benytter kollektiveordninger til at varetage deres producentansvar.Elektronikaffald og batterier - indsamlingI det hidtil gældende EU-direktiv er der et indsamlingsmål på 4 kg indsamlet elektronikaffald frahusholdninger pr. indbygger. I 2011 blev der i Danmark indsamlet 83.560 tons elektronikaffald frahusholdninger, hvilket svarer til 15 kg pr. indbygger. Indsamlingsmængden har ligget stabilt pådette niveau de seneste år.I det reviderede EU-direktiv indføres nye metoder til at opgøre indsamlingsmål på, samtidig med atindsamlingsmålene vil gælde elektronikaffald fra både husholdninger og erhverv. I 2016 skal førstedelmål nås. Dette delmål lyder, at der skal indsamles 45 % af de markedsførte mængder elektrisk ogelektronisk udstyr (opgjort som et gennemsnit af markedsførte mængder 3 år tilbage i tiden). Næstedelmål gælder fra 2019, hvor der skal indsamles enten 65 % af de markedsførte mængder eller 85 %af det såkaldt ”genererede elektronikaffald”. De enkelte medlemslande kan selv vælge, hvilken af deto metoder, som ønskes anvendt. Intentionen i direktivet er, at de to opgørelsesmetoder svarer tilden samme mængde elektronikaffald, men det er endnu ikke præcist defineret, hvordan begrebet”genereret elektronikaffald” skal opgøres. Kommissionen skal senest i 2015 fremlægge enbeskrivelse af dette. På det tidspunkt vil Danmark kunne tage stilling til, hvorvidt der skal arbejdesud fra en målsætning baseret på ”genereret elektronikaffald”. Indtil da forfølgesindsamlingsmålsætninger baseret på markedsførte mængder.I forbindelse med elektronikaffald fra husholdninger, ser Danmark ud til at kunne nåindsamlingsmålet i 2019, idet der i 2011 blev indsamlet 68 % af de markedsførte mængder i de treforegående år fra husholdninger.Der er på nuværende tidspunkt ikke et godt datagrundlag til at kunne evaluere, hvor megetelektronikaffald fra erhverv, der indsamles.Ifølge batteridirektivet skal medlemslandene i 2012 opnå en indsamlingsprocent på mindst 25 % afet gennemsnit af de markedsførte mængder 3 år tilbage i tiden. I 2016 er målet 45 %. Et estimatbaseret på markedsførte mængder i 2009 og 2010 viser, at der i 2011 blev indsamlet 47 % iDanmark, hvilket svarer til 1.589 tons batterier.Elektronikaffald–nyttiggørelse og genanvendelseEUs målsætninger for nyttiggørelse og genanvendelse af elektronikaffald er opdelt på forskelligefraktioner af elektronikaffald, idet forskellige typer af elektrisk og elektronisk udstyr har forskelligepotentialer for nyttiggørelse og genanvendelse.Målsætninger for nyttiggørelse og genanvendelse skærpes i det reviderede EU-direktiv. Fra 2015hæves nyttiggørelses- og genanvendelsesmålene generelt med 5 % for alle kategorier. Seneste datafra 2011 viser, at Danmark opfylder både de nuværende og kommende målsætninger.EU’s målsætning for genanvendelse af batterier er opdelt efter batterityper og skal opnås senest vedudgangen af 2010. Disse mål opfylder Danmark.
44
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
6.2
Indsamling af elektronikaffald og batterier
En forudsætning for at kunne genanvende ressourcer og sikre forsvarlig håndtering af de farligestoffer i elektronikaffald er, at affaldet bliver indsamlet på lovlig vis. En kontrolleret indsamling ogaffaldsbehandling giver mulighed for at holde ressourcerne i kendte affaldshåndteringsspor ogfungerer dermed også som en beskyttelse mod tab af ressourcer og dårlig udnyttelse af ressourcernei affaldet i illegal og lavteknologisk affaldshåndtering.Elektronikaffald fra husholdninger og erhvervGenerelt har Danmark en høj indsamlingsprocent for elektronikaffald og batterier frahusholdninger sammenlignet med andre lande. Affaldsundersøgelser af dagrenovationen fra danskehusstande viser dog samtidig, at der smides småt elektronikaffald og batterier i den del afdagrenovationen, som går til forbrænding. En kortlægning af dagrenovationen fraenfamilieshusstande viser, at der på landsplan fra disse husstande årligt ender omkring 1.500 tonssmåt elektronikaffald og 160 tons batterier i skraldespanden. I slutningen af 2013 vil lignende datavære kortlagt for etageejendomme.Der er desuden flere affaldsstrømme, hvor der enten lovligt eller ulovligt kan forekommeelektronikaffald og batterier. I en kommende rapport ”Hvor bliver elektronikaffaldet af”, somMiljøstyrelsen udsender i efteråret 2013 gives et overblik over forskellige mulige affaldsstrømme,samt en værktøjskasse med initiativer til at få indsamlet mere elektronikaffald. I rapporten angivesbl.a. tyveri af elektronikaffald, som enten klunses eller stjæles fra genbrugspladserne eller dekommunale indsamlingsordninger, som en mulig affaldsstrøm, der udgør et problem, idet detteaffald typisk afsættes uden om den kontrollerede affaldshåndtering. Rapporten peger også på, atder på nuværende tidspunkt er et usikkert datagrundlag til at kunne evaluere, hvor megetelektronikaffald der indsamles fra erhvervsvirksomheder, og hvilke strømme dette affald indgår i.Dette datagrundlag skal kvalitetssikres fremadrettet, samtidig med at der skal rettes fokus på atsikre data fra øvrige væsentlige strømme af elektronikaffald, som i dag ikke registreres.Generelt viser kortlægninger af elektriske og elektroniske produkter også, at jo mere komplekst ogkompakt et produkt er, desto flere kritiske ressourcer og farlige stoffer indeholder det. Dettebetyder, at det sandsynligvis særligt er småt it-udstyr, som fremadrettet vil kunne fungere som envigtig kilde til genanvendelse af kritiske ressourcer. Samtidig kan andre fraktioner afelektronikaffaldet og visse produkttyper have et så højt indhold af farlige stoffer, at indsamlings-indsatsen bør målrettes mere specifikt mod disse.Der er derfor behov for at fokusere indsamlingsindsatsen, så det elektronik, der i dag ender ihusholdningsaffaldet eller i andre ikke-lovlige affaldsstrømme, og som indeholder størstgenanvendelsespotentiale og flest farlige stoffer, fremover bliver indsamlet. Det kan eksempelvisvære småt elektronikaffald såsom mobiltelefoner, digitalkameraer og sparepærer, som erinteressante, fordi de indeholder store mængde af værdifulde ressourcer eller for sparepærersvedkommende farlige stoffer som kviksølv.Producentansvaret for elektronik og batterier betyder, at producenterne skal være en aktiv del afløsningen for at udvikle relevante nye og målrettede indsamlingsinitiativer.Eksport af brugt udstyrEt sandsynligt scenarie er også, at en del elektrisk og elektronisk udstyr eksporteres ud af Danmarksom brugt udstyr. Det skal sikres, at der i den sammenhæng ikke sker eksport af danskelektronikaffald til tredjeverdenslande med dårligt arbejdsmiljø, forurening af lokalmiljøet og dårligudnyttelse af ressourcerne til følge. Eksporten af denne type affald sker ofte forklædt som eneksport af brugt udstyr.
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
45
Umiddelbart er det fornuftigt i et ressourcemæssigt perspektiv at genbruge udstyr, men det skalsikres, at der reelt er tale om genbrug, når udstyret eksporteres. Der er derfor behov for at fortsættekontrollen af eksport af brugt udstyr og skærpe definitionerne af, hvornår udstyr er brugt. Detreviderede WEEE-direktiv giver nye værktøjer i forhold til kontrol og tilsyn med eksport af brugtudstyr. F.eks. krav om funktionsduelighed og passende beskyttelse af udstyret under transporten.Disse værktøjer skal udnyttes.6.2.1Initiativernes forventede effekter for indsamling af elektronikaffald i 2018Forventede effekter 2018I 2018 indsamles 65 % af de markedsførte mængder elektrisk ogelektroniske udstyr, herunder 75 % fra husholdninger.I 2018 indsamles 55 % af de markedsførte bærbare batterier. I 2011 blev der indsamlet 47 %.6.2.2IndikatorerIndikatorerne for affaldsstrømmene er mængden af elektronik henholdsvis bærbare batterier bragtpå markedet og indsamlede mængder pr. år fordelt på husholdninger og erhverv.Umiddelbart vil nuværende dataindberetninger samt de ændringer i indberetningssystemet, somkortlægningen af affaldsstrømmene vil kunne give anledning til, være dækkende i forhold til atkunne evaluere målopfyldelse.6.2.3Initiativer i 2013-18Der igangsættes eller fortsættes følgende initiativer:WEEE-direktivet implementeres i dansk lovgivning senest 14. februar 2014.-Partnerskab mellem producenter, kommuner og registrerede indsamlere om indsamling afsmåt elektronikaffald. Partnerskabet skal f.eks. kortlægge, hvilke fraktioner og produktgrupperen øget indsamling og kortlægning skal fokusere på og komme med forslag til initiativer til atøge indsamlingen.Undersøgelse af mulighederne for en frivillig ordning for indsamling af mobiltelefoner i f.eks.telebutikker.
-
Desuden vil staten i samarbejde med de ansvarlige for indsamling kortlægge de forskelligeaffaldsstrømme for elektronikaffald og batterier og sikre, at de væsentligste strømme kan følges viaindberetningssystemet.Staten vil desuden analysere mulighederne for skærpede danske regler for, hvornår brugt udstyrreelt vil kunne anvendes af modtageren. Dette kan f.eks. være skærpede krav til, hvor gammeltudstyret må være, for at det realistisk kan forventes at kunne bruges i modtagerlandet eller stillekrav til eksporterede produkters energieffektivitet og indhold af farlige stoffer.
6.3
Genanvendelse af ressourcerne i elektronikaffald
Når elektronikaffald og batterier er indsamlet, er det producenternes ansvar at få affaldet håndteretefter reglerne. På nuværende tidspunkt fokuserer reglerne ikke specifikt på genanvendelse af deværdifulde ressourcer. Der fokuseres på håndtering af farlige stoffer, samt generelle høje krav tilgenanvendelse og nyttiggørelse, således at der ikke sker deponering af affaldet.Indsatsen skal målrettes for at opnå høj kvalitet i genanvendelsen og for en øget genanvendelse afressourcerne.
46
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
En øget genanvendelse af de værdifulde ressourcer er udfordret af en række konkrete forholdrelateret til produktdesign, den nuværende affaldshåndteringsproces og manglende incitamenter tilat igangsætte en øget ressourceudnyttelse. Disse udfordringer præsenteres i det følgende.ProduktdesignOpbygningen af elektronisk og elektrisk udstyr har af flere årsager stor betydning forgenanvendelsesmulighederne. For det første er de elektriske og elektroniske produkter, hvor deværdifulde ressourcer indgår, ofte meget komplekse og sammensat af mange forskellige stoffer,metaller og materialer. De kritiske ressourcer, herunder især de sjældne jordarter, indgår desuden imeget små mængder i de enkelte produkter og typisk i legeringer med andre metaller. Dette gør detvanskeligt at adskille materialer og stoffer fra hinanden i forbindelse med genanvendelsen.For det andet kan materialerne i produkterne indeholde farlige stoffer, som hindrergenanvendelsen. Det ses f.eks. i forbindelse med flammehæmmet plast, som i dag ikke kangenanvendes.For det tredje er der begrænset viden om, hvad og hvor meget de enkelte produkter indeholder af deforskellige ressourcer, og hvor de er placeret i produktet. Det gør det svært at lokaliserematerialerne i forbindelse med affaldsbehandlingen og dermed at sikre genanvendelsen. Opdateretog relevant viden hos affaldsbehandlerne vanskeliggøres af den store mængde forskelligt udstyrmed meget forskelligt indhold og et manglende informationsflow mellem producenter ogaffaldsbehandlerne.Der vil være meget at hente i forhold til at øge genanvendelsen ved at rette fokus på miljørigtigtdesign af elektrisk og elektronisk udstyr. Miljørigtigt design betyder bl.a., at produkterne designesmed henblik på lettere at kunne adskilles i de forskellige materialefraktioner, eller at man undgår defarlige stoffer, der hindrer genanvendelse. En indsats i forhold til miljørigtigt design skal suppleresmed en indsats for at sikre, at viden om produkternes indhold af materialer videreføres igennemhele produktets livscyklus, så den også er tilgængelig for affaldsbehandlerne.Regulering af miljørigtigt designEt af formålene med producentansvaret er at motivere producenterne til miljørigtigt design, menundersøgelser peger på, at WEEE-direktivet ikke umiddelbart har haft så stor en effekt somforventet i den henseende. Der er i øjeblikket to øvrige reguleringsmæssige værktøjer, somfokuserer på miljørigtigt design. Det ene er RoHS-direktivet, som forbyder indhold af forskelligefarlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr og dermed tvinger producenterne til at udviklealternative løsninger. Det andet er ecodesign-direktivet fra 2005, som giver mulighed for påeuropæisk plan via forordninger at stille fælles miljø- og energikrav til energirelaterede produkter,der markedsføres i EU.I ecodesign-direktivets første fase har de undersøgelser, som gennemføres inden en eventuelbeslutning om fælles europæiske krav (forordninger) til en konkret produkttype, overvejendefokuseret på produkters energiforbrug i brugsfasen. Det betyder, at der hidtil kun i begrænsetomfang er stillet krav til produkters miljøforhold, som f.eks. krav om brug af genanvendte og/ellergenanvendelige materialer. Brug af genanvendte materialer i produkter kan betyde en storreduktion i et produkts samlede energiforbrug, idet der ligger et stort energiforbrug i at udvinde ogforarbejde råmaterialer. I 2012 blev den anvendte metode i ecodesign-direktivet revideret, såledesat miljøforhold fremover vil få større betydning, når produktets samlede påvirkning af omgivelserneskal vurderes. Ecodesign-direktivet indeholder derfor spændende perspektiver for i fremtiden ogsåat kunne anvendes til at stille krav om f.eks. produkters genanvendelighed og indhold af materialer.Selv efter den skitserede ændring vil ecodesign-direktivet fortsat være et afgørende virkemiddel tilat opnå de mest omkostningseffektive energibesparelser på EU-plan. Det er derfor afgørende, at
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
47
udmøntningen af direktivet i konkrete krav til produkters miljø- og energiforhold gennemføres ioverensstemmelse med både miljø- og energipolitikken i Danmark.Fra skrot til guldDet er vigtigt at se genanvendelse af elektronikaffald i et europæisk perspektiv, hvor en øgetgenanvendelse skal finde sted i et samarbejde mellem medlemslandene og på tværs aflandegrænser. Etablering af anlæg til genanvendelse af metaller og sjældne jordarter (smelterier)kræver investeringer i milliard-klassen, samtidig med at en rentabel drift af et sådant anlæg kræveret stort volumen af affald.I Danmark finder der hovedsagligt en såkaldt forbehandling sted, hvor det elektriske ogelektroniske udstyr demonteres og udsorteres i forskellige materialefraktioner, som f.eks. kabler,printkort, plast, metaller, glas, billedrør, farlige stoffer mv. Demontering og udsortering sker bådemanuelt og mekanisk, hvor den mekaniske del typisk består af en shredder, som knuser affaldet imindre stykker og efterfølgende udsorterer i forskellige materialefraktioner f.eks. via vægtbaseret,optisk eller magnetisk udsortering. Efter forbehandlingen sendes de forskellige materialefraktionertil enten genanvendelse, forbrænding eller deponering. Forbrænding og deponering sker typisk iDanmark, hvorimod selve raffineringen af de udsorterede fraktioner til genanvendelige materialerfinder sted uden for landets grænser. Udvinding af metaller fra affaldet finder sted påhøjteknologiske smelterier, og indenfor EU’s grænser anvendes typisk smelterier i Sverige, Belgienog Frankrig. Den største værdiskabelse af affaldet finder sted i den sidste del af affaldshåndteringenhos smelterierne.TeknologiudviklingDe smelterier, der i dag udvinder metaller fra elektronikaffald, fokuserer hovedsagligt på at udvindede metaller, som på nuværende tidspunkt er rentable. Det gælder f.eks. jern, kobber, aluminium,sølv, guld og palladium. De øvrige kritiske ressourcer ender i smelteprocessen enten somforureninger i de genanvendte metaller eller i de restprodukter, der opstår fra smelterierne, somf.eks. blandes i asfalt.Teknologisk set er det muligt i et vist omfang at udvinde de øvrige ressourcer på smelterierne.Undersøgelser peger på, at en af forudsætningerne for dette er en mere forfinet forbehandling ogsortering af elektronikaffaldet, inden det når smelterierne. Det anbefales derfor, at der iteknologiudvikling indenfor affaldshåndtering af elektronikaffald fokuseres påforbehandlingsprocessen.Staten vil i samarbejde med de relevante perter kortlægge, om Danmark har et potentiale i forholdtil teknologiudvikling indenfor forbehandling. Der findes allerede i dag danskeforbehandlingsvirksomheder, som teknologisk set er på niveau med førende forbehandlere iEuropa. Samtidig har Danmark virksomheder og forskningsmiljøer indenfor f.eks.materialescanningsteknologi og sporingsteknologi, som vil kunne udnyttes i forbindelse med atudvikle teknologi til at optimere forbehandlingsprocessen og kunne spore de værdifulde ressourcerog farlige stoffer i affaldet. På baggrund af det forventede pres på ressourcer må det forventes, atder fremover kommer stor efterspørgsel på sådanne teknologier og derfor kan det indeholde etdansk vækstpotentiale at gå forrest med teknologiudvikling indenfor forbehandling.Såfremt Danmark bliver stærkere indenfor forbehandling vil en anden positiv gevinst være, at detaffald, der eksporteres til videre genanvendelse, vil have en højere værdi, og at en del afværdiskabelsen i affaldskæden dermed forbliver i den danske affaldshåndtering, som illustreret inedenstående figur.
48
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
Figur 6.2 (kilde: Dakofas ressourcecamp 2012)
Der kan derfor være både ressource- og vækstmæssige perspektiver i at satse på teknologiudviklingindenfor forbehandling af elektronikaffald. Der bør derfor skabes incitamenter og grobund for atteknologiudvikling indenfor dette kan finde sted i Danmark.Efterspørgsel på genanvendte materialerEn anden forudsætning for at øge genanvendelsen af ressourcerne og stimulereteknologiudviklingen er, at der er en efterspørgsel og et velfungerende marked for disse sekundæreråmaterialer. Prisstigninger på råvaremarkedet og begrænsningen af adgangen til ressourcer vilmuligvis automatisk medføre en sådan udvikling. Det kan dog også vise sig nødvendigt medmarkedsmæssige indgreb for at stimulere efterspørgslen. For at have effekt vil dette skulle skekoordineret i europæisk regi. I Kommissionens ”Køreplan for et ressourceeffektivt Europa” er derbeskrevet forskellige initiativer til at skabe velfungerende markeder for sekundære råmaterialer.Disse vil Danmark aktivt bidrage til at realisere.En anden måde at stimulere efterspørgsel efter genanvendte materialer kan være ved at øgeefterspørgslen på ”grønne” produkter med f.eks. genanvendte materialer og et minimumindhold affarlige stoffer. Både miljømærker, offentlige grønne indkøb og regler, der stiller krav tilkemikalieindholdet i produkterne, er mulige redskaber i den forbindelse. Danmark vil derforfortsætte arbejdet med i nationalt regi at anvende disse strategier og virkemidler til at skabeefterspørgsel på grønne produkter.Genanvendelsesmål og standarder/behandlingskravFor at understøtte en udvikling i en bestemt retning kan man fastsætte specifikkegenanvendelsesmål for bestemte metaller eller materialer. Minimumsstandarder ellerbehandlingskrav kan tjene samme formål.Både de nuværende og kommende nyttiggørelses- og genanvendelsesmål i WEEE-direktivet erbaseret på input-mål, dvs. baseret på mængderne af affald, der sendes til hhv. nyttiggørelse oggenanvendelse fra forbehandlingsvirksomhederne. Målene er altså ikke baseret på, hvad outputtetaf genanvendte materialer reelt er fra de anlæg, der varetager raffineringen. Umiddelbart fungererdisse mål derfor ikke som incitament til at øge genanvendelsen af specifikke materialer.Det reviderede WEEE-direktiv indeholder umiddelbart to værktøjer, der kan bidrage til øgetincitament for mere fokuseret genanvendelse af elektronikaffald. Det ene værktøj er brug af output-mål i stedet for input-mål. Kommissionen vil stå i spidsen for et arbejde med at udvikle en metode
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
49
for output-mål, hvor der fokuseres på at etablere mål for, hvad der rent faktisk kommer ud afgenanvendelsesprocesserne. Derved kan målene blive mere kvalitative end kvantitative. Grundetelektronikaffaldets komplekse sammensætning er det en udfordring at fastsætte meningsfuldematerialespecifikke mål.Det andet værktøj, der vil blive anvendt fremadrettet, er etablering af europæiske standarder forbehandling af elektronikaffald, hvor de europæiske standardiseringsorganer skal udvikle fælles kravtil behandlingen af elektronikaffald. Her vil det bl.a. være relevant at se på, om det er teknisk muligtat stille krav til smelterierne om at udvinde de kritiske ressourcer.Farlige stofferElektronikaffald indeholder en række farlige stoffer, som er problematiske, fordi de både udgør enrisiko for sundhed og miljø, men også fordi de kan hindre genanvendelse af materialer. Denuværende regler indeholder specifikke krav til, hvilke farlige komponenter og stoffer der skaludtages i forbindelse med forbehandling af affaldet, og hvordan disse efterfølgende skalaffaldsbehandles.Generelt gælder samme problemstilling for farlige stoffer, som for de kritiske ressourcer –affaldsbehandlerne mangler viden om mængderne af farlige stoffer i elektronikaffaldet, og hvor defindes henne i produkterne til at kunne håndtere det effektivt. I dag er udsorteringen af de farligestoffer baseret på forbehandlingsvirksomhedernes erfaring og viden om forskellige produkttyper, ogaltså ikke f.eks. specifikke målinger på affaldet. Det kan derfor ikke udelukkes, at en del af de farligestoffer ikke udsorteres, som de skal. Den manglende viden om produktindhold er også en hæmsko iforhold til en effektiv håndhævelse af reglerne fra myndighedernes side.Fokus skal derfor rettes mod en optimering af vilkårene for at kunne håndtere de farlige stoffer.Indsatsen vil med fordel kunne knyttes til de initiativer, der har til formål at øge mulighederne forat kunne lokalisere ressourcerne i produkterne.Andre kilder til øget genanvendelse af værdifulde ressourcer og sjældne jordarterDer er også andre affaldsfraktioner, som det er væsentligt at rette fokus på i forhold til at realisereen øget genanvendelse af de værdifulde ressourcer.Et eksempel på dette er udtjente køretøjer. I fremtiden vil udtjente køretøjer indeholde langt mereelektronik end de køretøjer, der affaldsbehandles i dag, og der vil derfor i denne affaldsfraktionvære et stort potentiale for at kunne genanvende ressourcer. Særligt el- og hybridbiler indeholdermange af disse stoffer og metaller, og det vil derfor være relevant at fokusere på enaffaldshåndtering af disse biltyper, der sikrer adgang til de kritiske ressourcer.Danmark arbejder for at understøtte et markedsgennembrud for elbilen, og har i den forbindelse enlang række virksomheder, der på den ene eller anden måde har viden og teknologi vedrørendeelbiler. Det bør undersøges om denne videnskapacitet også vil kunne udnyttes til at bliveteknologiførende i forhold til intelligent affaldsbehandling af el- og hybridkøretøjer. Genanvendelseog affaldshåndtering af gængse bilbatterier (typisk blysyre) finder i dag typisk sted uden forDanmark og fungerer umiddelbart effektivt. El- og hybridbiler vil sandsynligvis fremadrettethovedsagligt anvende lithium-ion-batterier. Hvis elbilen får et markedsgennembrud, vil lithiumfremadrettet kunne blive en kritisk ressource. Visse lande har i dag fokus på genanvendelse aflithium, men det vil kræve yderligere teknologiudvikling at gøre genanvendelsen effektiv.Batterier fra elbiler kan muligvis også spille en rolle i det vedvarende energisystem, der skaletableres frem mod 2050, idet elbilens batteri kan benyttes som backup i forbindelse med lagring afvedvarende energiproduktion. Det vil muligvis også være relevant at udnytte batterierne fra elbiler
50
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
til dette, når batteriet er udtjent i forhold til at kunne drive en elbil. Muligvis vil der stadig være såmeget kraft i batteriet, at det kan genbruges direkte i backup-systemet for vedvarende energi.6.3.1Initiativernes forventede effekter for genanvendelse af elektronikaffald i2018 og udviklingen frem mod 2024Forventede effekter 2018Genanvendelsen af metaller øges gennem øget indsamling af elektronik og batterier samt forbedretbehandling af elektronikaffald, således at ressourcerne i elektronikaffaldet udnyttes bedre..Danmark vil sikre, at ressourcerne i udtjente el- og hybridkøretøjer genbruges og genanvendes iligeså høj grad som fra andre biltyper.Udviklingen frem mod 2024Der forventes udviklet et velfungerende marked for sekundære råmaterialer, og elektronikaffald vilvære en væsentlig og veludnyttet kilde til råmateriale-forsyningen.6.3.2Initiativer i 2013-18Der igangsættes følgende aktiviteter:-Bidrage til arbejdet i EU med det tekniske grundlag for fastsættelse af standarder forbehandling af elektronikaffald med henblik på at sikre udnyttelse af ressourcerne.Strategisk samarbejde – gerne internationalt – for genanvendelse af elektronikaffald, herundertilskud til udvikling, test og demonstration af ny teknologi til forbehandling af elektroniskaffald.
-
I regi af det strategiske samarbejde for genanvendelse vil der desuden blive foretaget enmarkedsafdækning af det globale marked for metaller, nuværende teknologistadium, efterspørgslenpå teknologier til genanvendelse af elektronikaffald, fremtidens elektronikprodukter mv.Markedsafdækningen kan bidrage til en prioritering af tilskudsmidler til teknologiudvikling, samtstyrke danske virksomheders prioriteringer inden for dette område.Endvidere vil der i samarbejde med producenter, kollektive ordninger ogforbehandlingsvirksomheder blive analyseret, om de pågældende aktører har passendeincitamenter til teknologiudvikling og en øget genanvendelse af affaldet.Danmark bidrager i 2014-16 konstruktivt til Kommissionens arbejde med at etablere output-mål forgenanvendelse af elektronikaffald. Dette kan f.eks. være ved i samarbejde med partnerskabet atudvikle konkrete forslag til, hvordan output-mål kan etableres.Der vil blive igangsat et projekt, som indenfor en eller flere udvalgte produktgrupper undersøger,hvordan der inden for ecodesign-direktivets nuværende rammer kan indarbejdes krav omgenanvendelse. Dette skal bl.a. ske med henblik på at komme med forslag til metoder eller krav,som vil kunne anvendes bredt på flere produkttyper.Der er i oktober 2013 indgået en frivillig aftale mellem miljøministeren og industrien, en rækkeelektronikproducenter samt brancheforeninger og kollektivordninger for elektronikaffald. Aftalenhar til formål at fremme miljørigtigt design af elektronik, så det lettere kan skilles ad oggenanvendes.Partnerskab mellem relevante aktører for at øge genanvendelsen af udtjente el- oghybridkøretøjer med henblik på at disse genbruges og genanvendes i ligeså høj grad som andrebiltyper.
Kortlægning af danske teknologiudviklingspotentialer i forbindelse med affaldshåndtering af el- oghybridbiler og genbrug af elbilbattterier i det vedvarende energisystem.
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
51
Fremme af miljørigtigt design:I forbindelse med en forventet kommende revision af ecodesign-direktivet i 2014 arbejder Danmarkfor, at fremme af genanvendelse og brug af sekundære råmateriale bliver del af direktivetsmålsætning.Der vil blive afprøvet virkemidler til at fremme miljørigtigt design i praksis i samarbejde medrelevante aktører. Virkemidler kan bl.a. blive udvalgt med baggrund i Miljøstyrelsens idékatalogvedr. virkemidler til fremme af miljørigtigt design af elektronikprodukter fra efteråret 2012.Danmark vil desuden bidrage til en eventuel tilpasning af EU-direktiv om udtjente køretøjer, sådirektivet også effektivt understøtter en ressourceudnyttelse af el- og hybridkøretøjer. ]6.3.3IndikatorerDer kan ikke umiddelbart evalueres kvantitativt på baggrund af indsamlede data, men vil skulleevalueres kvalitativt.
6.4
Bedre udnyttelse af ressourcerne i shredderaffald
6.4.1Miljø- og ressourceforholdShredderaffald er indtil nu blevet deponeret og udgør en af de største affaldsfraktioner tildeponering i Danmark. Affaldet indeholder imidlertid en del ressourcer, der kan udnyttes merehensigtsmæssigt, samt en del problematiske stoffer, som gør affaldet til farligt affald eller uegnet tilbestemte behandlingsformer. I tråd med affaldshierarkiet skal det prioriteres at reducere mængdenaf affald til deponering og øge mængden af affaldet, der kan genanvendes. Der er især fokus på atøge genanvendelsen af metalindholdet, men også på at vurdere potentialet for genanvendelse afplast. Herudover indeholder shredderaffald materiale, der forventes at kunne materialenyttiggørestil bygge- og anlægsformål samt materiale, der vil være egnet til energiudvinding. Det forventesfortsat, at der vil være en rest, der skal deponeres. Men mængden forventes at være reduceret medca. 2/3 og vil formentlig være bedre egnet til deponering end den ubehandlede fraktion. Herudovervil der være fokus på at nedbringe eller opkoncentrere mængden og antallet af problematiskestoffer.Der er også et potentiale i det allerede deponerede affald, som kan have et højere metalindhold enddet ”nye” shredderaffald. Brændværdien vil dog formentlig være ringere i det gamle affald, men derforventes fortsat at kunne opnås et energioverskud ved termisk behandling af opgravet affald.Samtidig vil genanvendelse, materialenyttiggørelse og nyttiggørelse til energifremstilling af dele afdet allerede deponerede affald kunne frigøre plads på deponeringsanlæggene.6.4.2Status, datagrundlag og gældende reglerShredderaffaldet fremkommer som produktionsaffald på virksomheder, der neddeler en rækkemetalholdige produkter som f.eks. biler og hårde hvidevarer, og er primært blevet deponeret på firedanske deponeringsanlæg. Mængden af shredderaffald følger ligesom mange andreaffaldsfraktioner den økonomiske vækst, og derfor kan mængden variere fra år til år. I 2008 blevder således næsten produceret 200.000 tons shredderaffald, mens der i 2010 blev produceretomkring 150.000 tons. Det er estimeret, at der i alt er deponeret ca. 1,9 mio. tons shredderaffald,som potentielt er tilgængeligt for opgravning og behandling, dog kan kvaliteten af det deponeredeaffald variere betydeligt.Miljøstyrelsen nedsatte i 2011 et innovationspartnerskab for shredderaffald, der har til formål atsamle alle aktører på området og skabe en ny platform for et strategisk samarbejde omgenanvendelse og anden nyttiggørelse af ressourcer i shredderaffald. Der er i partnerskabet nedsatto arbejdsgrupper.
52
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
Målsætningen for den ene gruppe er at klarlægge, hvorledes de regulerings- og lovgivningsmæssigerammer for genanvendelse og nyttiggørelse af ressourcer i shredderaffald kan udformes, så manfremmer udnyttelsen af ressourcerne både i det materiale, der shreddes, og affaldet herfra.Muligheden for indførelse af behandlingskrav er en af de vinkler, der arbejdes med. Endvidere ermålsætningen, at virksomheder kender rammevilkårene, når de satser på udvikling af ny teknologi.I den anden arbejdsgruppe ses på tilgængelige teknologier og behovet for udvikling af ny teknologi.Der er fokus på shredderaffaldets indhold af problematiske stoffer og kritiske ressourcer.Miljøstyrelsen har via den miljøteknologiske handlingsplan 2011 støttet et projekt, der har til formålat identificere potentielt problematiske stoffer i shredderaffaldet, samt at undersøge mulighedernefor at anvende sensorbaseret teknologi til at identificere og udsortere materialer indeholdende dissestoffer før eller efter shredderprocessen. Den viden, der opnås i projektet, forventes at bidrage til atklarlægge, om der er behov for at indføre krav om kildesporing og selektiv udtagning af relevantestoffer, materialer eller komponenter forud for shredning eller ved efterfølgende udsortering.Miljøstyrelsen har desuden fået udført en forundersøgelse af behandlingsteknologier tilshredderaffald samt via den miljøteknologiske handlingsplan givet støtte til to projekter om muligebehandlingsmetoder til shredderaffald. Det forventes, at der på baggrund af resultaterne fraprojekterne og gruppernes arbejde kan opstilles scenarier for behandling af shredderaffald på sigt,som vil blive vurderet ud fra et miljømæssigt og samfundsøkonomisk perspektiv. Resultaterne afvurderingerne forventes at danne baggrund for formulering af behandlingskrav ellerdeponeringsforbud for ubehandlet shredderaffald, som vil blive indført i affaldsreguleringen.Indførelse af behandlingskrav understøtter desuden opfyldelse af kravet omgenanvendelseseffektivitet for udtjente køretøjer i EU-direktivet, som fra 2015 er 85 %genanvendelse og 95 % nyttiggørelse. De seneste opgørelser over genbrugs-, genanvendelses- ognyttiggørelsesprocenterne for udtjente køretøjer (bilskrot) viser, at både Danmarks genbrugs- oggenanvendelsesandel samt genbrugs- og nyttiggørelsesandel ligger på henholdsvis 89,9 og 89,7 %for 2011, mens resten deponeres som shredderaffald. Det er således nødvendigt med en målrettetindsats før Danmark kan nå kravet om 95 % genbrug og nyttiggørelse af totalvægten af de udtjentekøretøjer.Shredderaffald er i Danmark i dag som udgangspunkt klassificeret som farligt affald, og ændringenaf afgiftsreguleringen i 2009, hvor fritagelsen for afgift på farligt affald bortfaldt delvist fra 1. januar2012 og fuldt ud fra 1. januar 2015, understøtter derfor ønsket om, at shredderaffald ikke deponeresubehandlet.6.4.3Initiativernes forventede effekter for shredderaffald i 2018og udviklingenfrem mod 2024I 2018 sorteres og genanvendes mere og bedre shredderaffald, højst 30 % shredderaffald deponeresubehandlet og 70 % nyttiggøres (minimum 10 % genanvendelse). I dag deponeres næsten altshredderaffald.Udviklingen frem mod 2024 forventes at indebære, at allerede deponeret shredderaffald31i højeregrad graves op og behandles.6.4.4InitiativerUdnyttelse af ressourcerne i shredderaffald via tilskud fra Program for grøn teknologi.-Udarbejdelse af livscyklusanalyse og samfundsøkonomisk analyse af shredderaffald. Analysenvil omfatte mulige behandlingsscenarier for shredderaffald – både for nyt shredderaffald ogallerede deponeret shredderaffald.Dvs. shredderaffald deponeret indtil 2013
31
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
53
7. Øget kvalitet igenanvendelse af bygge- oganlægsaffald7.1Potentielle ressourcer i bygge- og anlægsaffald (beton, tegl, asfaltm.v.)
7.1.1Miljø- og ressourceforholdBeton, tegl og asfalt udgør langt den største del af det danske bygge- og anlægsaffald. Stort set altaffald af beton og tegl – og en væsentlig del af asfalten - nedknuses og anvendes(materialenyttiggøres) som erstatning for sten og grus ved anlæggelse af veje, stier og pladser. Dettehar betydet, at den danske nyttiggørelse af bygge- og anlægsaffald er stor, hvilket har sikret en højgrad af ressourcebesparelse i form af et mindre forbrug af primære råstoffer som grus og sten.Bygge- og anlægsaffald kan imidlertid indeholde mange forskellige problematiske stoffer ogmaterialer, som f.eks. PCB, bly, cadmium, klorparafiner og asbest, der kan blive spredt i miljøetmed nedknust bygge- og anlægsaffald, hvis ikke de problematiske stoffer og materialer identificeresog frasorteres, inden affaldet materialenyttiggøres . Eksempler fra praksis tyder på, at der i dag -uanset lovkrav om, at det alene er sorteret og ikke forurenet bygge- og anlægsaffald, der måanvendes som erstatning for f.eks. grus og sten uden en særlig tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven- ikke er sikkerhed for, at problematiske stoffer og materialer i tilstrækkelig grad identificeres ogfrasorteres, inden bygge- og anlægsaffaldet materialenyttiggøres.Der er derfor behov for en indsats for at bedre kvaliteten af det bygge- og anlægsaffald, dermaterialenyttiggøres, så dette affald fremadrettet kan nyttiggøres med en høj grad af sikkerhed for,at der ikke sker en uacceptabel spredning af farlige stoffer eller materialer i miljøet. Denne indsatskan medføre, at en stigende andel af bygge- og anlægsaffald skal frasorteres som uegnet tilmaterialenyttiggørelse, fordi det er forurenet, og at andelen af bygge- og anlægsaffald tilforbrænding og deponering vil stige tilsvarende.Et af de farlige stoffer, som kan forekomme i bygge- og anlægsaffald, er PCB. PCB er omfattet af denglobalt dækkende Stockholmkonvention, der regulerer en række stoffer, som alle er karakteriseretved at være svært nedbrydelige, ved at de spredes i miljøet, samt ved at de ophobes i mennesker ogdyr, hvor de har en række uønskede virkninger. Disse stoffer benævnes i daglig tale POP-stoffer(PersistenteOrganiskemiljøgifte (Pollutants)). For at sikre, at PCB-holdigt byggeaffald ikkespredes i miljøet, er der behov for en målrettet indsats for at identificere og frasortere PCB-holdigematerialer i forbindelse med renoveringer eller nedrivning af bygninger og efterfølgende sikre enkorrekt behandling af affaldet.Kun en mindre del af bygge- og anlægsaffaldet anvendes i dag til formål, der rangerer højt iaffaldshierarkiet. Som eksempler kan nævnes gamle mursten og vinduer, der i begrænset omfanggenbruges eller forberedes til genbrug ved renoveringer eller i nybyggeri, samt gips- og asfaltaffald,der genanvendes i produktionen af nye materialer. For at øge ressourcebesparelsen ved
54
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
renoveringer og nybyggeri er der behov for at understøtte, at nyttiggørelsen af bygge- oganlægsaffald i højere grad sker ved forberedelse til genbrug og ved genanvendelse.7.1.2Status, datagrundlag og gældende reglerBygge- og anlægsaffald - fraregnet jord og sten - udgør op mod 1/3 af den samlede affaldsmængde iDanmark og er dermed den største affaldsfraktion. Nyttiggørelsen af bygge- og anlægsaffald harigennem mange år ligget på over 90 %, mens ca. 5 % af bygge- og anlægsaffaldet er blevetdeponeret, og ca. 1 % er gået til forbrænding.Beton tegner sig sammen med tegl og asfalt for mere end 2/3 af bygge- og anlægsaffaldet. Praktisktaget alt beton og tegl samt en stor del af asfalten materialenyttiggøres i dag som erstatning for grusog sten.Kravene til sortering af bygge- og anlægsaffald er fastsat i affaldsbekendtgørelsen32. Det følger afbekendtgørelsen, at affaldsproducerende virksomheder på nedrivningsstedet som minimum skalsortere deres bygge- og anlægsaffald til nyttiggørelse i følgende fraktioner: natursten, uglaseret tegl,beton, blandinger af natursten, uglaseret tegl og beton, jern og metal, gips, stenuld, jord, asfalt ogblandinger af beton og asfalt. Alt andet end mørtel og armeringsjern skal frasortere. PCB-holdigtfugemateriale og termoruder, der ikke kan genbruges eller genanvendes, skal frasorteres.Sorteret beton og tegl kan nyttiggøres efter reglerne i restproduktbekendtgørelsen33uden særligtilladelse efter miljøbeskyttelsesloven, forudsat at materialerne ikke er forurenede. Opbrudt asfaltkan materialenyttiggøres efter asfaltcirkulæret fra 1985 i forbindelse med etablering af egentligevejanlæg. Siden asfaltcirkulæret blev udarbejdet i 1985, er der inddraget flere beskyttelseshensyn imiljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven, der også indeholder bestemmelser, der er relevantefor materialenyttiggørelse af asfalt. Der er derfor behov for at opdatere reglerne formaterialenyttiggørelse af asfalt, og det faglige grundlag for dette er under udarbejdelse.Deponering af bygge- og anlægsaffald er reguleret af deponeringsbekendtgørelse34.I affaldsdirektivet er der fastlagt krav om, at minimum 70 % af det ikke-farlige byggeaffaldnyttiggøres i 2020. Den danske nyttiggørelse af byggeaffald har i mange år ligget langt over 70 %.Det har været forbudt at anvende PCB i byggevarer siden 1977. Udbredelsen af PCB i danskebygninger opført eller renoveret i den periode, hvor PCB har været anvendt, er blevet kortlagt somled PCB handlingsplanen. Denne første del af kortlægningen viser, at PCB i bygninger opført iperioden 1956-1977 er mere udbredt end tidligere antaget. Konkret viser kortlægningen, at 75 pct. afde undersøgte en- og tofamilieshuse indeholder byggematerialer med PCB. For de undersøgteetageejendomme gælder det, at 90 pct. af bygningerne indeholder PCB, mens det for de undersøgteoffentlige institutioner og kontorbygninger gælder at 80 pct. indeholder PCB.Det endelige resultat af kortlægningen forventes at foreligge ultimo 2013 og vil også bidrage tiludvikling af risikovurderingsværktøj i forhold til, om der findes PCB i en bygning og af, hvorvidt detudgør et indeklimaproblem.Affald, der indeholder PCB, skal bortskaffes efter bestemmelserne i EU-forordningen ompersistente organiske miljøgifte, der implementerer Stockholmkonventionens bestemmelser omaffaldshåndtering af POP-stoffer. Som udgangspunkt skal affald, der indeholder POP-stoffer,destrueres.
Bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012 om affald.Bekendtgørelse nr. 1662 af 21. december 2010 om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejderog om anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald.34Bekendtgørelse nr. 719 af 24. juni 2011 om deponeringsanlæg.3233
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
55
Udgangspunktet for regeringens indsats for PCB i bygninger er den tværministerielle”Handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger – indeklima, arbejdsmiljø og klima” fra maj 2011.Formålet med handlingsplanen er at styrke grundlaget for, at PCB i bygninger identificeres oghåndteres korrekt, således at arbejdsmiljø og indeluft hverken udgør en sundhedsfare for beboere,brugere af bygningen eller bygningsarbejdere. Derudover skal handlingsplanen styrke indsatsen forat bortskaffe PCB-holdig affald korrekt. En særlig indsats retter sig mod at stille let tilgængeligvejledning om håndtering af PCB i bygninger til rådighed for borgere, virksomheder og kommuner.Handlingsplanen indeholder initiativer der har bidraget med viden om omkostningseffektiverenoveringsmetoder. Suppleret med forsøg med PCB-afhjælpningstiltag har StatensByggeforskningsinstitut (SBI) udarbejdet 1. udgave af 2 SBI-anvisninger for afhjælpning af PCB..I forhold til bortskaffelse af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald indeholder handlingsplanen enrække initiativer, der skal bidrage til en fortsat stor nyttiggørelse af affaldet samtidig med en højgrad af sikkerhed for, at der ikke med affaldet sker en uacceptabel spredning af PCB og andre farligestoffer til miljøet. De centrale initiativer vedrører identificering og frasortering af PCB-holdigt affaldog affald med andre farlige stoffer via fastlæggelse af en generel grænseværdi for PCB i byggeaffaldtil materialenyttiggørelse, krav om screening og eventuel kortlægning af visse bygninger og anlæg,anmeldelse af bygge- og anlægsaffald samt krav om selektiv nedrivning ved større bygninger.Ressourceplanen har bl.a. til formål at gennemføre disse initiativer. Miljøministeriet har medikrafttrædelse 1. januar 2013 gennemført krav om kortlægning og screening af visse bygninger oganlæg.Udover PCB kan der forekomme en række andre stoffer i og på beton, tegl og asfalt. Der er igangsaten udredning af, hvilke stoffer der forekommer som forureninger i og på beton, tegl og asfalt.Resultaterne af udredningen skal indgå i det faglige grundlag for, hvordan disse materialerfremadrettet kan nyttiggøres med en høj grad af sikkerhed for, at der ikke sker en uacceptabelspredning af farlige stoffer eller materialer i miljøet.Bygge- ogGenanvendelse Forbrænding Deponering Midlertidig SærligTotalanlægsaffald (herunder andenoplagring behandlingmaterialenyttiggørelse)Tons%2.200.88791%30.7751%161.1167%1910%29.4341%2.422.403100%
Figur 7.1 Behandlingen af fraktionen bygge- og anlægsaffald (på tværs af sektorer) angivet i tons og procent. Kilde:Affaldsdatasystemet 2011.
7.1.3Initiativernes forventede effekt for bygge- og anlægsaffald i 2018Forventede effekter i 2018Bedre kvalitet i genanvendelsen af bygge- og anlægsaffaldet samtidig med, at en højgenanvendelsesprocent bliver opretholdt. Konkret betyder det bl.a.:Begrænsning af uacceptabel spredning af problematiske stoffer i miljøet med bygge- oganlægsaffaldet ved at hæve kvaliteten af det affald, der anvendes til nye formål (nyttiggøres).Materialer i mindst 70 % af den samlede mængde af bygge- og anlægsaffald anvendes til nyeformål (nyttiggøres).
7.1.4IndikatorerIndsatsen over for bygge- og anlægsaffaldet vil blive målt på, om:Faglige udredninger vedr. bygge- og anlægsaffald er gennemført.Revision af regulering af materialenyttiggørelse af bygge- og anlægsaffald er gennemført
56
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
7.1.5
Initiativer vedrørende bygge- og anlægsaffald i 2013-18
Initiativer vedrørende en bedre kvalitet i materialenyttiggørelse af bygge- oganlægsaffaldInitiativer vedrørende en bedre kvalitet i materialenyttiggørelse af bygge- og anlægsaffald vilmedvirke til at begrænse uacceptabel spredning af problematiske stoffer i miljøet med bygge- oganlægsaffald samtidigt med, at der så vidt muligt fastholdes en høj grad af materialenyttiggørelse.Initiativerne kan dog forventes i et vist omfang at øge deponeringen af frasorteret forurenet bygge-og anlægsaffald på bekostning af materialenyttiggørelse.De affaldsrelevante initiativer i regeringens handlingsplan for håndtering af PCB i bygningergennemføres herunder:¶ Fastsættelse af grænseværdi for indhold af PCB i byggeaffald.¶ Skærpede krav til nedrivning af bygninger, så vi får et bedre og mere samlet overblik over dematerialer og stoffer, der indgår i byggeaffaldet.¶ Øgede krav til nedrivningsvirksomhedernes kvalifikationer.Der sørges for faglig udredning om farlige stoffer i bygge- og anlægsaffald og om asfalt, med henblikpå at etablere det faglige grundlag for håndtering/regulering af materialenyttiggørelse af bygge- oganlægsaffald og asfalt.På grundlag af faglige udredninger skal regulering af materialeudnyttelse af bygge- og anlægsaffaldrevideres med forventet ikrafttrædelse senest i 2015.Desuden forventes udarbejdet ny bekendtgørelse om nyttiggørelse af asfalt.Herudover er der igangsat en tværministeriel kortlægning af PCB i byggematerialer og indeluft i dendanske bygningsmasse jf. ovenfor.Det forventes, at Miljøstyrelsen udsender en vejledning om håndtering af PCB-forurenede vinduerinden udgangen af 2013.Initiativ til øget genbrug og genanvendelse af betonBeton udgør en betydelig del af den samlede danske affaldsmængde. I dag nedknuses stort set albeton, som stammer fra nedrivninger eller renoveringer af bygninger, og materialenyttiggøres somerstatning for grus og sten. Hvis en del af denne affaldsmængde i stedet kunne indgå i produktionenaf ny beton og kunne genbruges i nybyggeri, ville det forbedre den danske genanvendelse oggenbrug.Der igangsættes en undersøgelse af mulighederne for bedre genanvendelse af beton.
Initiativ for at øge genbrug af gamle murstenTeglmurstenene stammer typisk fra byggerier fra 1900-1960. Murstenene er brændt i engammeldags ringovn, hvor kul har bidraget til at give leret unikke farvekombinationer. Den gamleproduktionsproces bidrager endvidere til at give stenene lang holdbarhed og indebærer et godtindeklima. Når stenene genbruges, anvendes hydraulisk kalkmørtel til at mure med. Det gør detmuligt at rense stenene og anvende dem på ny. Genbrug af gamle mursten er hermed med til atbevare vores kulturarv.
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
57
Genbrug af mursten frem for produktion af nye sten kan bidrage til at spare energi. Hovedparten afenergiforbruget i en murstens livscyklus ligger i fremstillingen af stenen – en proces, der udgår vedbrug af genbrugssten35.I dag anvendes patenteret teknologi til at rense murstenene. Nuværende kapacitet er rensning af5.000-6.000 sten i timen. Murstenene kommer fra huse, der nedrives, samt fra genbrugspladser ide kommuner, hvor der er etableret et samarbejde. Til et almindeligt enfamiliehus anvendes typiskca. 16.000 mursten.Produktion af nye mursten er en CO2-producerende proces. Foreløbige beregninger indikerer, atgenbrug af murstenene frem for at anvende dem som erstatning for primære råstoffer kan forventesat spare miljøet for op mod 0,5 kg CO2 pr. genbrugt mursten. Det fulde potentiale for genbrug afgamle mursten antages at være 30 mio. sten. I så fald vil den samlede CO2-besparelse potentieltbetyde, at miljøet kan spares for op mod 15.000 tons CO2 pr. år.Tegl og mursten er byggeaffald, der skal udsorteres med henblik på nyttiggørelse. Typisk er tegl ogmursten blevet knust og anvendt som erstatning for primære råstoffer. Ressourcen i de mursten.der potentielt kan genbruges, er derfor traditionelt ikke blevet udnyttet.-Fordele og ulemper ved nye behandlingskrav til mursten vil blive undersøgt
Vurderingen af fordele og ulemper ved indførelse af nye behandlingskrav skal udover miljømæssigeog samfundsøkonomiske hensyn fokusere på, om eventuelle krav indebærer øgedeerhvervsøkonomiske omkostninger.Initiativ om grundlag for udsortering af tagpapDet er under vurdering, om der er grundlag for krav om udsortering af tagpap. Tagpap bliver i dagprimært bortskaffet ved deponering på kontrollerede pladser eller ved forbrænding. Der erpatenteret en ny metode til genanvendelse af tagpap, som efter neddeling og forarbejdning kanindgå som råvare til asfaltproduktion. Tagpap er imprægneret med bitumen, som er en vigtigkomponent i asfaltbelægninger. Den foreløbige vurdering er, at der er ca. 5 kg affald i form aftagpap pr. indbygger pr. år. Der er igennem et par år indsamlet tagpap fra nedbrydningsbranchen,tagpapfabrikker, tagdækkere samt private genbrugscentre på i størrelsesordenen 80 t om ugen.En foreløbig analyse viser, at genanvendelse frem for forbrænding sparer 1.667 tons CO2 pr. tonstagpap. Initiativet vil mindske den andel af byggeaffaldet, der afbrændes eller deponeres, og derforbidrage til at mindske udledningen af CO2.Undersøgelse af fordele og ulemper ved nyt krav om udsortering af tagpap
7.2
Imprægneret træ
7.2.1Miljø- og ressourceforholdI det følgende fokuseres der udelukkende på CCA-træ, dvs. træ imprægneret med kobber, krom ellerarsen, idet de væsentligste problemer er knyttet til denne type træ. Hvad enten træet skalgenanvendes eller forbrændes, udgør tungmetallerne et problem. Træet må ikke genanvendes pågrund af den mængde tungmetaller, der findes i træet (i visse tilfælde må træet dog genbruges). Vedforbrænding vil tungmetallerne genfindes i slaggen og røggasrensningsaffaldet, idet tungmetallerikke destrueres ved forbrænding,Ressourcemæssigt vil det imidlertid være en fordel at kunne udnytte træet, f.eks. tilenergifremstilling, da man hermed vil spare anvendelsen af fossile brændsler. Med de mængder
35
Specialerapport, Debbi Hededam Thuesen, Erhvervsakademiet i KBH, 2005 ”Genbrug af mursten ved maskinel
afrensning”
58
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
imprægneret træ, der hvert år bliver til affald i Danmark, svarer det energimæssigt til ca. 17.000-52.000 tons kul. Undgås afbrænding af denne mængde kul, spares der udledning af omkring43.000-133.000 tons CO2.7.2.2Status, datagrundlag og gældende reglerSiden 2009 har der været krav i affaldsbekendtgørelsen om, at væsentlige dele af det indsamledeimprægnerede træ bliver genanvendt eller nyttiggjort på en sådan måde, at metalindholdetopkoncentreres separat, og at træaffaldet herefter genanvendes, eller energiressourcen i træaffaldetudnyttes. Dette krav er imidlertid fra 2013 ændret til, at det imprægnerede træ skal deponeresmedmindre, at træet er egnet til materialenyttiggørelse eller forbrænding.Kravet er ændret, idet en undersøgelse har vist, at der ikke findes fuldskalateknologier i Danmark,der kunne imødekomme affaldsbekendtgørelsens krav. Dette skyldes formentlig manglendeøkonomisk incitament til etablering af fuldskalaanlæg på grund af store investeringsomkostninger,høje behandlingsomkostninger samt manglende aftagere af metallerne. Der findes heller ikkesådanne teknologier i udlandet. Der findes dog udenlandske løsninger, som delvist opfylderkravene. Den manglende efterspørgsel på metallerne skyldes dels den form, som metallernebefinder sig på efter endt behandling af træet, dels at det i Europa som hovedregel ikke længere ertilladt at anvende arsen og krom som imprægneringsmidler. Dette er reguleret af EU regler.Det anslås, at størstedelen af det CCA-imprægnerede træ, svarende til ca. 50.000-100.000 tons omåret, eksporteres. Eksporten sker især til Tyskland (og i mindre grad til Sverige og Holland), hvortræet forbrændes på biobrændselsværker.7.2.3Initiativer i 2013-18Det skal afklares, hvordan trykimprægneret træ håndteres bedst i et miljømæssigt ogsamfundsøkonomisk perspektiv (herunder om træet kan forbrændes i Danmark). I forhold til atopfylde Danmarks VE-mål (dvs. mål for andelen af vedvarende energi i energisystemet) vil det væreen fordel, hvis træet blev behandlet i Danmark. Det skyldes, at imprægneret træ på linje med andenbiomasse betragtes som CO2-neutralt.Fordele og ulemper ved nye behandlingskrav til imprægneret træ undersøges.
Med baggrund i resultaterne vurderes, hvorvidt der skal fastsættes nye behandlingskrav ilovgivningen. Vurderingen af fordele og ulemper ved indførelse af nye behandlingskrav skal ud overmiljømæssige og samfundsøkonomiske hensyn fokusere på, om eventuelle krav vil indebære øgedeerhvervsøkonomiske omkostninger.
7.3
Nye behandlingsteknologier til vindmøllevinger mm.
7.3.1Miljø- og ressourceforholdHovedparten af en vindmøllevinge består af et plastkompositmateriale. Kompositprodukter somhelhed kan have meget varierende sammensætning, kompleksitet og tilstand, som har betydning forbehandling og potentiel nyttiggørelse af affaldet. Kompositaffald fra vindmøllevinger udgør kun endelmængde af det kompositaffald, der produceres i Danmark. Mængden af affald fravindmøllevinger udgør i størrelsesordenen 0,1 % af den samlede affaldsmængde i Danmark.Af den ny energiaftale for 2012-2020 fremgår, at der frem mod 2020 forventes opført nyelandmøller med en samlet kapacitet på 1.800 MW. I samme periode forventes nedtaget kapacitet på1.300 MW. Frem mod 2020 øges endvidere udbygningen med vindkraft på havet med 1.000 MW og500 MW kystnære havmøller. Den nye energiaftale må dermed forventes på længere sigt at ville øgeden årlige affaldsproduktion fra udtjente vindmøller yderligere – også selvom de nye møller vil væremere effektive end de gamle.
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
59
Vingerne er hidtil primært blevet deponeret, og deponering vurderes ikke på kort sigt som etvæsentligt miljøproblem. Umiddelbart er det mest problematisk i forhold til, at vingerne optagermeget plads på deponierne.Der er over de sidste 10 år arbejdet på at udvikle metoder til at neddele affaldet fra de udtjentemøller, med henblik på at gøre vingerne forbrændingsegnet, hvorefter varmen kan udnyttes ogglasfiberen i materialet genanvendes – f.eks. i betonindustrien eller som isoleringsmateriale.Affaldsafgiften på deponering og forbrænding kan give et økonomisk incitament til at fremmegenanvendelsen. Men for indeværende kan det økonomisk set bedst betale sig at deponerevindmøllevingerne.Ved udvikling af nye teknologier til nyttiggørelse af vingerne er det vigtigt at være opmærksom påevt. indhold af problematiske stoffer for at hindre, at de spredes til miljøet.7.3.2Status, datagrundlag og gældende reglerDer findes ca. 4.500 landvindmøller i Danmark. Den gennemsnitlige levetid for møller er ca. 20 år.Mere end halvdelen af disse er installeret før år 2000 og står overfor nedtagning i de kommende 10år.I 2002 blev der lavet en redegørelse over den mængde komposit, der er taget i brug i Danmark, ogpå baggrund heraf en vurdering af den mængde kompositmaterialer, der blev forventet skrottet iDanmark frem til 2020. Vurderingen var dengang, at den samlede mængde plastbaseretkompositaffald i 2006 udgjorde i størrelsesordenen 10.000 t med en forventet stigning til ca.15.000 t i 2020. Heraf forventedes 340 t kasserede og udtjente vinger i 2003 med en stigning til3.900 ton pr. år i 2020.
Figur 7.1: Prognose for kompositaffald i Danmark i 2000-2020 (middel prognose). Affald af polyesterbeton ogkunstmarmor er ikke medregnet36,37.
36
FORCE Genanvendelse af kompositmaterialer, 1. delrapport, dec. 2010Lassen og Jensen 2002”1[Arbejdsrapport fra MST, Nr. 4 2005]
37
60
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
Nyeste beregninger fra vindmølleindustrien opgør mængden af kompositaffald fra 2012 frem til2020 til i alt knap 30.000 t (affald fra nedtagne vinger og fra produktionen). I gennemsnit per årsvarer det til ca. 3.500 ton. Herfra skal fratrækkes udtjente vinger, der eksporteres og genopstilles iudlandet eller evt. gemmes til reservelager.Tilsvarende beregning for årene 2020 til 2025 viser en produktion på i alt ca. 25.000 ton svarendetil ca. 5.000 ton i gennemsnit per år.Opstilling af nye 1.800 MW landmøller i perioden 2012-2020 vil potentiel generere 28.800 tonaffald i perioden 2030-2050.Hertil kommer affald fra opstilling af 1.000 MW havvindmøller og 500 MW kystnære møller isamme periode, svarende til 24.000 t affald, hvis de antages at generere samme mængde affald pr.MW som landvindmøller.Under disse forudsætninger vil affaldsmængden fra udtjente vindmøller efter 2030 potentieltudgøre i gennemsnit 4.265 ton affald pr. år, hvilket ikke er langt fra prognosen fra 2002 om ataffald fra udtjente møllevinger i 2020 forventes at stige til 3.900 t pr. år.Den forholdsvis begrænsede mængde affald fra de udtjente vindmøllevinger har indtil nu været envæsentlig barriere i forhold til nye anvendelsesteknologier. Markedet har ikke været konstant noktil, at der i produktionen kan satses på denne ressource. Hvorvidt der kan etableres et stabiltmarked på grundlag af de ca. 15.000 t kompositaffald i alt fremover, er vanskeligt at vurdere. Detkan være en mulighed også at behandle lystbåde og campingvogne.På EU niveau bør der på sigt være et forholdsvis stort potentiale for teknologiudvikling i forbindelsemed behandling af udtjente møllevinger, så en større del af affaldet kan genanvendes ogressourcerne udnyttes frem for at blive deponeret som i dag.I Danmark er der ikke særskilte regler for affaldshåndtering af kompositmaterialer. Materialerneskal klassificeres ud fra deres indholdsstoffer og herefter følge de kommunale regler for håndteringaf erhvervsaffald.7.3.3Initiativernes forventede effekter for behandling af vindmøllevinger i 2018Der er de senere år gennemført adskillige forsøg på at udvikle nye teknologier tilbehandling/nyttiggørelse af udtjente vindmøllevinger mm. Der er tilsyneladende et potentiale for atgenanvende og udnytte denne ressource frem for at deponere affaldet, som hidtil har været denmest udbredte håndtering.Der er en række barrierer for udbredelsen af de forskellige forsøgte behandlingsteknologier, sombør identificeres, ligesom der mangler dokumentation for, hvilke metoder der er miljø- ogsamfundsøkonomisk effektive metoder.I 2012 har Rådet for Forskning og Innovation bevilget 19 mio. kr. til konsortiet Gen Vind. Ikonsortiet deltager bl.a. 15 virksomheder – herunder specifikt vindmølleindustrien samt flereforskningsinstitutioner. Formålet er ”at udvikle teknologier, der muliggør et bæredygtigt genbrug afplastkompositter og demonstrere, at affaldet kan finde anvendelse i mange forskellige produkter,komponenter og konstruktioner”. Det samlede budget er opgjort til 43,5 mio. kr. inden for entidsramme af 4 år.7.3.4IndikatorerUdviklingen på området kan følges ved at konstatere, at der udarbejdes diverse analyser, oversigterog vurderinger vedrørende behandlingsteknologier.
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
61
Mængden af vindmøllevinger, der deponeres, er reduceret i takt med, at nyttiggørelsen af deudtjente vinger stiger.7.3.5Initiativer i 2013-18Genanvendelse af udtjente vindmøllevinger understøttes, og der undersøges fordele og ulemperved at indføre et behandlingskrav for udtjente vindmøllevinger.Vurderingen af fordele og ulemper ved indførelse af nye behandlingskrav skal udover miljømæssigeog samfundsøkonomiske hensyn fokusere på, om eventuelle krav indebærer øgedeerhvervsøkonomiske omkostninger.
7.4
Fjernvarmerør med ozonlagsnedbrydende stoffer
7.4.1Miljø- og ressourceforholdPræisolerede fjernvarmerør består af en jernkerne, der er isoleret med plastskum og omgivet af enhård plastkappe. Fra tresserne og frem til midten af halvfemserne blev plastskummet opskummetmed halogenerede kulbrinter, CFC’erne (freon), primært CFC-11. CFC’erne erozonlagsnedbrydende, og anvendelsen af CFC som opskumningsmiddel blev forbudt efter 1995.Efter 1995 og frem til 2002 blev der som erstatning anvendt HCFC ’er, som ligeledes erozonlagsnedbrydende omend i langt mindre grad. Fælles for de to stofgrupper er, at de desuden ihøj grad bidrager til drivhuseffekten, idet stoffernes drivhusgaspotentiale er fra 600 til 3.800 gangehøjere end CO2. Da levetiden på fjernvarmerør er forholdsvis lang, er en stor del af rørene med CFCog HCFC stadig i brug.Det er ikke alle fjernvarmerør, der opgraves efter kassation, men de rør, der bliver opgravet,håndteres i dag ved klipning og shredning, hvorved jernkernen frigøres til genanvendelse, ogplastkappen og skummet ender i shredderaffaldet. Når plastskummet fra fjernvarmerøret shreddes,nedbrydes og åbnes de lukkede cellekerner i skummet, hvorved opskumningsmidlet frigives tilopgivelserne og bidrager til nedbrydning af ozonlaget og til drivhuseffekten. Dette kan undgås vedat anvende teknologier, der sikrer en opsamling af gassen, så denne efterfølgende kan sendes tildestruktion sammen med skummet, eller ved at undgå at shredde skummet, men i stedet forbrændedet i hele stykker.7.4.2Status, datagrundlag og gældende reglerDen præcise mængde af fjernvarmerør, der bliver håndteret i affaldssystemet, er ikke kendt, idetder ikke er krav om særskilt indberetning. Det bemærkes, at det i dag langt fra er alle fjernvarmerør,der opgraves efter kassation. I figur 8.2 ses det estimerede indhold af de to typer afopskumningsmiddel i forhold til, hvornår det forventes, at rørene bliver til affald.
62
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
Figur 7.2 ODP (ozone depletion potentiale) ved opsamling af CFC og HCFC ved håndtering af præisoleredefjernvarmerør (ODP tons)
Stoffer, der nedbryder ozonlaget, er reguleret i bekendtgørelsen om visse ozonlagsnedbrydendestoffer38og EU's forordning om stoffer, der nedbryder ozonlaget39, som implementerer Montreal-Protokollen fra 1987. Det fremgår af forordningen, at ozonlagsnedbrydende stoffer, der er indlejret ien fastformig matrice som f.eks. skum, skal destrueres ved forbrænding i konventionelleaffaldsforbrændingsanlæg eller ved forbrænding i roterovn.Affaldshåndteringen er derudover reguleret af de generelle regler i affaldsbekendtgørelsen og viamiljøgodkendelse af de virksomheder, der behandler affaldet.7.4.3Initiativernes forventede effekter for fjernvarmerør i 2018Udtjente fjernvarmerør bidrager ikke i væsentlig grad til nedbrydning af ozonlaget eller direkte tildrivhuseffekten i 2018.7.4.4Initiativer i 2013-18Undersøgelse af fordele og ulemper ved at indføre behandlingskrav for fjernvarmerør.I samarbejde med Dansk Fjernvarme vil det blive afklaret, hvordan præisolerede fjernvarmerørhåndteres bedst i et miljø- og samfundsmæssigt perspektiv, herunder i overensstemmelse med EU'sforordning om stoffer, der nedbryder ozonlaget. Der igangsættes en kortlægning, miljøvurdering ogen samfundsøkonomisk analyse. Det forventes at følgende skal kortlægges forud for enmiljøvurdering og samfundsøkonomisk analyse i 2014:mængden af nedgravede præisolerede rør, der indeholder ozonlagsnedbrydende stoffermængden af tilbageværende ozonlagsnedbrydende stoffer i rørenestatus for planer for opgravning af rørrelevante behandlingsteknologier
BEK nr. 243 af 19/04/2002Europa-parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1005/2009 af 16. september 2009 om stoffer, der nedbryderozonlaget (omarbejdning)3839
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
63
Vurderingen af fordele og ulemper ved indførelse af nye behandlingskrav skal udover miljømæssigeog samfundsøkonomiske hensyn fokusere på, om eventuelle krav indebærer øgedeerhvervsøkonomiske omkostninger.
64
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
8. Bedre udnyttelse af vigtigenæringsstoffer som forfor8.1Fosfor fra spildevandsslam
8.1.1Miljø- og ressourceforholdSpildevandsslam indeholder en række næringsstoffer, specielt fosfor. Ressourcemæssigt vil detderfor være en fordel, at spildevandsslam håndteres, så ikke kun energien, men også de værdifulderessourcer som plantenæringsstoffer, særligt fosfor, udnyttes. Det bliver derfor stadigt vigtigere atgenanvende alle væsentlige kilder til fosforgødning.Den væsentligste kilde til fosforgødning i Danmark er husdyrgødning, der har et højt fosforindholdog findes i store mængder. Andre vigtige danske fosforkilder vurderes at være (fosfor ihandelsgødning undtaget): kød- og benmel, spildevandsslam, organiske restprodukter fraindustrien, organisk dagrenovation fra husholdningerne, organisk affald fra servicesektoren samtgrønne dele af planteaffald (se tabel 8.1 og figur 8.1.).
KildeOrganisk affald husholdningOrganisk affald serviceOrganisk affald industriKød og benmel - kategori 1Kød og benmel - kategori 2Kød og benmel - kategori 3SpildevandsslamHusdyrgødningTotalTabel 8.1 Indholdet af fosfor i organisk affald i Danmark i 2012
Fosfor (Ton)1.09026450008001.2001.4004.30047.00061.054
Fodnote: Indholdet af fosfor i husdyrgødning er beregnet som et gennemsnit af intervallet 42.000-52.000 tons.
Det største potentiale for yderligere udnyttelse af fosfor er for spildevandsslam, idet der i dag ikkesker en udnyttelse af fosforen fra det spildevandsslam, der forbrændes. Der er ikke et potentiale forudnyttelse af fosfor fra ”organisk affalds industri”, da dette affald allerede i dag anvendes sområvaresubstitution, til biogasproduktion og som jordforbedringsmidler. Hovedparten af kød ogbenmel anvendes til foder eller eksporteres som kødbenmel til udlandet, hvor det anvendes pålandbrugsjord. De 800 tons kødbenmel af kategori 1 forbrændes.
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
65
P indhold i organisk affaldOrganisk affald husholdningOrganisk affald serviceOrganisk affald industriKød og benmel - kategori 1
Kød og benmel - kategori 2Kød og benmel - kategori 3SpildevandsslamHusdyrgødning
Figur 8.1 Total indhold af fosfor i organisk affald i Danmark 2012 (%-fordeling på forskellige affaldstyper).
Udbringning af slam på landbrugsjord skal ses i sammenhæng med udbringning af husdyrgødning,idet nogle områder i Danmark med høj dyretæthed har overskud af næringsstoffer (kvælstof ogfosfor), hvilket giver en udfordring i forhold til en effektiv udnyttelse af fosforressourcen og enreduktion i risikoen for fosforudvaskning på sigt.Spildevandsslam indeholder en række forskellige stoffer, herunder tungmetaller og miljøfremmedestoffer som f.eks. lineære alkylbenzensulfonater (LAS), polycykliske aromatiske kulbrinter(PAH’er), nonylphenol(+ethoxylater) (NPE) og di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP). Der er fastsatgrænseværdier for disse stoffer for at hindre, at spildevandsslam indeholder for høje niveauer aftungmetaller eller miljøfremmede stoffer ved udbringning på landbrugsjord. De forskelligeovervågningsprogrammer for slam bidrager med viden om indholdet af nye stoffer i slammet somf.eks. PCB. Når der identificeres nye miljøfremmede stoffer i slammet, bliver det vurderet, om derforeligger en risiko for miljøet og mennesker ved anvendelse på landbrugsjord.Indholdet af næringsstoffer i den samlede danske mængde spildevandsslam er estimeret til 7.200tons kvælstof, 4.300 tons fosfor og 750 tons kalium. Der ses en faldende tendens i indholdet aftungmetaller fra 1995 og frem til nu. Dette gælder også for de miljøfremmede stoffer som LAS, NPEog DEHP, mens der er en stigning i indholdet af PAH’er.8.1.2Status, datagrundlag og gældende reglerDer blev i 2009 produceret ca. 140.000 tons slam tørstof fra de kommunale og privaterensningsanlæg. Heraf blev 52 % udspredt på landbrugsjord, 12 % blev ført tilmineraliseringsanlæg, 24 % til forbrænding, 1 % til deponi, 7 % til eksport og 4 % til andet.Miljøstyrelsen arbejder på, at data om spildevandsslam fremover indberettes viaAffaldsdatasystemet.Anvendelse af spildevandsslam er reguleret af bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006 omanvendelsen af affald til jordbrugsformål (slambekendtgørelsen) og Fødevareministerietsbekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam mm. til jordbrugsformål40.
Bekendtgørelse nr. 56 af 24. januar 2000 om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål(tilsynsbekendtgørelsen), ændret ved bekendtgørelse nr. 590 af 21. juni 2004.40
66
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
Slambekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Slamdirektivets41regler omgenanvendelse af slam. Slamdirektivet er et minimumsdirektiv, og slambekendtgørelsen harskærpet direktivets grænseværdier væsentligt. I slambekendtgørelsen er fastlagt grænseværdier foren række tungmetaller og for de miljøfremmede stoffer NPE, DEHP, LAS og visse PAH’er. Der ersamtidig krav for maksimal fosfordosering med affald til jordbrugsformål, hvilket der ikke er vedudbringning af husdyrgødning.Der er afgift på forbrænding og deponering af affald. Afgiften på forbrænding er blevet omlagt fraen afgift på affaldsmængden i ton til en afgift på energiproduktion ved forbrænding af affald. Denneomlægning har betydet, at afgiften på forbrænding af slam er blevet relativt lavere, idetenergiindholdet i slam er lavt. Det har medført, at en lidt større andel af slammet går tilforbrænding, hvorved fosforen ikke udnyttes. Såfremt slammet forbrændes, skal det sikres, at askenoparbejdes, så fosforressourcen i asken bliver gjort plantetilgængelig.Der er ikke EU-regler om andelen af fosfor, der skal anvendes fra spildevandsslammet.Kommissionen arbejder på en ”Grønbog” om bæredygtig brug af fosfor, som forventes offentliggjorti 2013 og forventes at indeholde forslag til initiativer på området.Miljøstyrelsen har gennemført en undersøgelse, der analyserer de miljø- og samfundsøkonomiskekonsekvenser af forskellige typer behandling af spildevandsslam. Analysen omhandler forskelligeanvendelser af slam, f.eks. anvendelse til jordbrugsformål, behandling i biogasanlæg, forbrændingsamt kompostering. Resultaterne fremgår af rapporten42. På baggrund af bl.a. resultaterne vil detblive besluttet om og i givet fald, hvilke behandlingskrav der vil blive foreslået. Der skal i denforbindelse bl.a. tages højde for, om eventuelle behandlingskrav medfører erhvervsøkonomiskeomkostninger.I begyndelsen af 2012 blev der etableret et innovationspartnerskab for genanvendelse af fosfor frakommunalt spildevand og spildevandsslam, og resultatet blev offentliggjort i foråret 201343Formålet med partnerskabet var at skabe en platform for strategisk samarbejde om udvinding ognyttiggørelse af fosfor i spildevand og spildevandsslam. Partnerskabet har arbejdet med følgendetre hovedaktiviteter: reguleringsudvikling, teknologudvikling og markedsudvikling. Målsætning forreguleringsgruppen var, at der blandt andet skulle udarbejdes forslag til, hvordan en regulering kanudformes for at sikre optimal og høj udnyttelse af fosfor fra spildevand og spildevandsslam. Forteknologigruppen handlede det om udvikling af teknologi til optimal genanvendelse/udvinding affosfor, mens det for markedsgruppen var at skabe en god dialog mellem aktørerne på området og atskabe et grundlag for at kunne etablere systemløsninger. I reguleringsafsnittet bliver deeksisterende regulatoriske barrierer for anvendelse af fosforressourcen beskrevet især relateret tilvandsektorlovens bestemmelse om prisloft og deponering i forhold til udvinding af fosfor i aske fraslamforbrænding. Prisloftet betyder, at spildevandsforsyningerne gerne må skifte teknologi, nårblot prisen ikke overstiger prisen for den nuværende benyttede løsning. Prisloftet har således envæsentligt påvirkning med hensyn til spildevandsforsyningernes valg af løsning.8.1.3Initiativernes forventede effekter for spildevandsslam i 2018Forventede effekter i 2018I 2018 genanvendes 80 % af fosfor fra spildevandsslam ved udnyttelse af fosfor i asken fraslamforbrænding til gødning eller ved udspredning på landbrugsjord. I dag genanvendes 50-55 % afslammet.8.1.441
Initiativ
Rådets direktiv 86/278/EØF af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden, i forbindelse med anvendelsemed i landbruget af slam fra renseanlæg.42Miljøstyrelsen (2013): Livscyklusvurdering og samfundsøkonomisk analyse for anvendelse af spildevandsslam.43Miljøstyrelsen (2013) Innovationspartnerskab for anvendelse af fosfor fra spildevand og spildevandsslam fravandforsyninger.
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
67
Forbrænding af spildevandsslam skal kobles sammen med en mulig fremtidig udnyttelse af fosforfra asken. Der gennemføres følgende initiativer:Tilskud til udvikling, test og demonstration af teknologier til udvinding af fosfor fraspildevandsslam.Opfølgning på livscyklus og samfundsøkonomisk analyse af krav til behandling afspildevandsslam, så indholdet af fosfor udnyttes i f.eks. aske fra afbrænding. Der skal i denforbindelse bl.a. tages højde for, om eventuelle behandlingskrav medfører erhvervsøkonomiskeomkostninger.Eventuelt etablering af ”fosforbanker” til særskilt deponering af aske fra forbrænding afspildevandslam.
Desuden vil der blive skabt dialog med gødningsproducenterne om at anvende recirkuleret fosfor tilgødning.
8.2
Fosfor fra husdyrgødning
8.2.1Miljø- og ressourceforholdHusdyrgødning indeholder en række næringsstoffer, som f.eks. kvælstof, fosfor og kalium.Husdyrgødning, der anvendes på marker, hvor den erstatter handelsgødning, er ikke affald.Ressourcemæssigt vil det være en fordel, at husdyrgødning anvendes, således at både energien(f.eks. ved bioforgasning) og de værdifulde plantenæringsstoffer udnyttes. Dette gælder isærdeleshed fosfor, som er en begrænset ressource. I husdyrgødning er der ca. 42.000 - 52.000tons fosfor/år.I dag er der en skæv fordeling af fosforreserven i de danske jorde. Nogle jorde med højhusdyrtæthed kan have et stort fosforoverskud, mens der kan være underskud i jorde med renplanteavl. For at undgå, at fosfor akkumuleres i jorde, hvor fosforindholdet allerede er højt medefterfølgende risiko for større udvaskning af fosfor på sigt, og for samtidigt at sikre en udnyttelse afhele fosformængden i husdyrgødningen, er det en fordel at udvikle incitamenter til udvikling afbehandlingsteknologer og fordelingssystemer med henblik på endnu bedre udnyttelse af alleressourcerne i husdyrgødningen.En miljømæssig udfordring ved anvendelse af husdyrgødning er derfor at sikre, at den rettemængde plantenæringsstoffer tilføres. Ved intensiv gødskning med husdyrgødning tilføres jordenmere fosfor, end planterne har brug for. I sårbare områder kan tilførslen med både kvælstof ogfosfor overstige, hvad områderne kan tåle i forhold til miljø og natur. Fosforbelastningen afarealerne kan reduceres ved at separere gylle og efterfølgende fraføre fiberfraktionen til andreområder med et fosfor-gødningsbehov.Forbrænding af husdyrgødning er aktuelt for fiberfraktionen fra separeret husdyrgødning. Vedforbrændingen tabes kvælstofressourcen, mens udnyttelsen af fosfor og kalium afhænger afhåndteringen af asken. Det skal dog bemærkes, at ved gylleseparering følger den lettilgængelige ogmiljømæssigt mindst problematiske del af kvælstoffet (ammoniumdelen) den flydende fraktion,som oftest blot anvendes på marken. I den tørre fiberfraktion findes organisk bundet kvælstof samtdet meste fosfor.Ved forbrænding af faste husdyrgødningsfraktioner, som f.eks. fjerkræ, mink, kvæg- og hestemøg,er tabet af kvælstofressourcen et potentielt ressourcemæssigt problem. Generelt vil det værenødvendig at supplere med handelsgødning, når en del af næringsstofferne tabes.
68
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
Afbrænding af fibrene fra separeret, afgasset husdyrgødning og efterfølgende deponering af askenhar været nævnt som en mulighed for at fjerne overskydende næringsstoffer fra et givet område.Forbrænding af disse fibre kan give en ekstra energiudnyttelse svarende til ca. � af energien opnåetfra en forudgående bioforgasning. Fibrene klassificeres som affald, og ved forbrænding skal kravenei affaldsforbrændingsdirektivet overholdes. Endvidere omfattes forbrænding af fibrene afenergiafgiften på forbrænding af affald. Der er også tekniske udfordringer, hvis fibrene udgør envæsentlig andel af brændslet på et dedikeret affaldsforbrændingsanlæg, som primært er opført tilforbrænding af dagrenovation og lignende affald. Husdyrgødning indeholder meget fosfor pr tonstørstof, og denne fosfor går tabt, såfremt aske fra forbrænding af husdyrgødning deponeres.Det vurderes, at selv om fosforindholdet i asken er hårdere bundet end i fiberen, kan asken brugestil at vedligeholde fosforindholdet på landbrugsarealer med normalt fosforindhold. Kun pålandbrugsjord med meget lavt fosforindhold vurderes tilgængeligheden af fosfor at være afvæsentlig betydning. Ved at tillade udbringning af husdyrgødningsaske på landbrugsjord kanudgifterne til fosforfjernelsen fra asken spares, og det bliver muligt omkostningseffektivt attransportere fosfor over lange afstande.I visse andre lande (f.eks. Norge og Kina) arbejdes med at fremstille en fuldgødning til vissehovedafgrøder på basis af fibre fra afgasset biomasse (slam, gylle mv.). Fibrene tørres, tilsættessupplerende næringsstoffer og pelleteres med henblik på transport og videresalg. Den gældendeEU's gødningsforordning (nr. 2003/2003 af 13. oktober 2003) omfatter ikke handel medkombinerede organisk-mineralske gødninger, men Kommissionen arbejder herpå i forbindelse medden igangværende revision af forordningen.Bioforgasning af gylle giver en række fordele ud over selve biogasproduktionen. Ved bioforgasningaf husdyrgødning gøres næringsstofferne som kvælstof mere direkte tilgængelig for afgrøderne, ogrisikoen for kvælstofudvaskning kan derfor potentielt reduceres til gavn for vandmiljøet.Et nyt eksempel på en helhedsorienteret udnyttelse af næringsstoffer og udvinding af energi erbiogasanlægget Maabjerg Bioenergy ved Holstebro, som er planlagt til at håndtere ca. 400.000 tonshusdyrgødning årligt. Fibrene fra den afgassede gylle fra dette anlæg vil indeholde ca. 300 tonsfosfor.8.2.2Status, datagrundlag og gældende reglerI 2011 blev mængden af husdyrgødning opgjort til 32 mio. tons husdyrgødning, hvoraf ca. 6-7 % afgyllen blev anvendt i biogasanlæg.I aftalen om Grøn vækst fra 16. juni 2009 er det angivet, at "Landbrugets rolle som leverandør afgrøn energi skal styrkes”. Der sigtes mod, at op til 50 % af husdyrgødningen i Danmark kanudnyttes som grøn energi i 2020.Regulering af husdyrgødning sker i medfør af bekendtgørelse nr. 764 af 28. juni 2012 omerhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen). Dennebekendtgørelse indeholder også harmoniregler, der sikrer, at fordelingen af kvælstoffet i gødningensker bl.a. i overensstemmelse med Nitratdirektivet.Husdyrgødning til forbrænding defineres som affald, da indehaveren ønsker at skille sig af medhusdyrgødningen, og denne forbrænding er reguleret af affaldsbekendtgørelsen. Definitionenomfatter også den fraseparerede fiberfraktion fra husdyrgødning og de piller, briketter ellertilsvarende, der kan produceres af husdyrgødningen, hvis de forbrændes.Anvendelsen af aske fra husdyrgødning til jordbrugsformål er ikke reguleret i bekendtgørelse nr.818 af 21. juli 2008 om anvendelse af bioaske til jordbrugsformål eller i bekendtgørelse nr. 1637 af
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
69
13. december 2006 om biomasseaffald. En forudsætning for, at fosforen i asken genanvendes, er, athusdyrgødningen (herunder fibrene) brændes på dedikerede (biomasse)anlæg, så asken ikkeblandes og forurenes med aske fra forbrænding af andre affaldsfraktioner, som ikke er optaget påbiomassebekendtgørelsen eller med fossile brændsler, som f.eks. kul. Det er ikke lovligt at afbrændehusdyrgødning, herunder fibrene, på biomasseanlæg, fordi husdyrgødning ikke er vegetabilsk affaldog ikke optaget i bilaget til biomasseaffaldsbekendtgørelsen. Aske fra forbrænding afhusdyrgødning er således ikke omfattet af bioaskebekendtgørelsen.8.2.3Initiativernes forventede effekter for husdyrgødning i 2018Forventede effekter i 2018Fosfor fra husdyrgødning udnyttes fortsat til gødningsformål, når gødningen anvendes tilenergiudnyttelse.8.2.4Initiativer i 2013-2018Eventuel opfølgning på livscyklus og samfundsøkonomisk analyse af krav til behandling afhusdyrgødning, så indholdet af fosfor udnyttes i f.eks. aske fra afbrænding. Der skal i denforbindelse bl.a. tages højde for, om eventuelle behandlingskrav medfører erhvervsøkonomiskeomkostninger.
70
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
9. Tværgående initiativer medfokus på grøn omstilling ognye erhvervsmæssigemuligheder9.1Grøn omstilling og nye erhvervsmæssige muligheder
Den globale udvikling med en voksende middelklasse af forbrugere og stigende efterspørgselbetyder, at der vil være et stigende behov for nye og ressourceeffektive løsninger. Råvare- ogmaterialeeffektivitet er et af de største danske erhvervsområder inden for miljø, og en række af destore danske eksportvirksomheder er markedsledende på området. Udviklingen kan derfor havestor betydning for denne del af de danske virksomheder.Kodeordet for virksomhederne er konkurrenceevne – dels for de virksomheder, der leverer denytænkende løsninger, dels for de danske virksomheder, der implementerer løsningerne for at opnåen mere ressourceeffektiv produktion.Ressourceplanen for affaldshåndtering vil fremme mere sortering og genanvendelse afhusholdningsaffald. Det kan understøtte teknologiudvikling og de styrkepositioner, vi har iDanmark inden for f.eks. udsortering, genanvendelse af materialer, forbrænding og behandlingaf organisk affald. Dette skal suppleres ved at udnytte de muligheder, der er knyttet til forbedretaffaldsforebyggelse, bl.a. med ressourcestrategi for affaldsforebyggelse.Regeringen har prioriteret tilskud til udvikling af nye teknologiske løsninger, der kan fremmeressourceeffektiviteten og den grønne omstilling i Danmark. Og vi skal hjælpe de grønneteknologivirksomheder ud på eksportmarkederne.9.1.1Initiativernes forventede effekterBedre løsninger til håndtering af affald og etablering af lukkede ressourcekredsløb, samt øgeteksport af danske løsninger på affalds- og ressourceområdet.9.1.2Initiativer i 2013-18Styrket satsning på grøn teknologi gennem Program for grøn teknologi, for eksempel:¶ Ressourceoptimere hos virksomhederne med henblik på reduktion af affaldsmængder ogøget genanvendelse.¶ Designe produkter der skaber lukkede ressourcekredsløb.Etablere et videncenter for ressourcer, der skal samle viden og erfaringer inden for lukkederessourcekredsløb.Undersøge hvordan nye forretningsmodeller i samspil med ændret forbrugeradfærd kan bidrage tillavere ressourceforbrug og en højere grad af oparbejdning og genanvendelse.Grønne omstillingslån til ressourceeffektivisering i virksomheder.Grøn omstillingsfond skal bidrage til at ruste danske virksomheder til fremtidens ressourceknappe
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
71
økonomi. Fonden retter sig mod forretningsudvikling, produktion, salg og markedsmodning afgrønne produkter og løsninger.Fremme af industriel symbiose, hvor virksomheder knytter deres materialestrømme sammen, såden ene virksomheds affald kan blive til en ressource for den anden virksomhed.Styrket indsats for grøn eksport ved at udvikle, rådgive og udbrede grønne løsninger i udlandet.Danmark bidrager aktivt til EU-processen om køreplanen for et ressourceeffektivt Europa,herunder udvikling af velfungerende markeder for sekundære råmaterialer.Danmark bidrager til implementering af EU’s 7. miljøhandlingsprogram, hvor bæredygtigt forbrugog produktion spiller en stor rolle, herunder hvordan forbrugerefterspørgsel kan bidrage til atfremme miljørigtigt design og øget brug af sekundære råmaterialer i produkterne.
72
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
10. Bedre tilsyn oghåndhævelse – hurtigereomstilling10.1Miljø-, ressource, innovations- og konkurrenceproblem
Affaldssektorens overholdelse af reglerne på affaldsområdet bliver afgørende for, omressourcestrategiens vision for miljø og ressourcer realiseres fuldt ud og med den hastighed, der erforudsat.Samtidigt ved vi, at netop affaldshåndteringssektoren i EU og Danmark rummer økonomiskemuligheder med et stort vækstpotentiale. Sektorens omsætning i 2008 var på 145 mia. EUR ogudgjorde ca. 1 % af EU's BNP, og 2 millioner var beskæftiget i sektoren.44Studier gennemført af Europa Kommissionen45viser, at en fuldstændig gennemførelse af EU’saffaldslovgivning vil spare ca. 72 mia. EUR om året, øge den årlige omsætning i EU'saffaldshåndterings- og genvindingssektor med 42 mia. EUR og skabe over 400 000 arbejdspladserinden 2020. Ulovlig affaldshåndtering fører således til tabte økonomiske vækstmuligheder.Innovationsnetværket for Miljøteknologi46peger i deres rapport fra maj 2012 ”Lovgivningensinnovationseffekt”47på, at særligt tre områder er afgørende, hvis man ønsker at øge lovgivningensinnovationseffekt: 1) helhedsorienteret lovgivning, 2) ensartet og konsekvent håndhævelse afreglerne og 3) samarbejde og videndeling. De peger på i deres rapport, at 46 pct. af de adspurgtevirksomheder har oplevet, at den eksisterende miljølovgivning ikke bliver håndhævet, og at det i 69pct. af disse virksomheder har haft en negativ betydning for udviklingen af nye produkter,teknologier eller services.Sektorer, der arbejder med miljøteknologi, er stærkt afhængige af miljølovgivningen somdrivkraften bag et marked. Ny produkt- eller systemudvikling vil ofte være et direkte resultat af kravi miljølovgivningen. Det er derfor oplagt, at både manglende og forskelligartet håndhævelse –nationalt såvel som på europæisk plan – har potentialet til at have betydelige økonomiskekonsekvenser. Og videre, såfremt et marked oplever usikkerhed omkring implementering oghåndhævelse, vil det være forsigtig med at igangsætte udvikling af ny teknologi og nye løsninger,herunder til løsning af de miljø- og ressourceudfordringer, vi står over for. De politiske ogmiljømæssige intentioner og mål med lovgivningen sættes ud af kraft eller minimeres væsentligt.Hertil kommer, at effekten af mangelfuld håndhævelse også indebærer en konkurrenceforvridning.Både nationalt imellem virksomheder beliggende i forskellige kommuner med forskellig tilsyns- og
Studie gennemført af Europa Kommissionen, DG Miljø, 29. november 2011 om “Implementing EU waste legislationfor green growth”.45Som fodnote 45.46Innovationsnetværket for Miljøteknologi under Forsknings- og Innovationsstyrelsen har følgende hjemmeside:http://inno-mt.dk/dk/om-netvaerket.aspx47http://inno-mt.dk/media/20575/rapport_innovationsfremmende_regulering_final_low.pdf44
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
73
håndhævelsesniveau og på europæisk plan mellem landene. Virksomhederne vil således opleve, atensartet håndhævelse bidrager til at skabe ens konkurrencevilkår.Kort sagt – mangelfuld eller uensartet håndhævelse betyder, at miljøforbedringer ikke realiseres, atteknologiudvikling og innovation hæmmes, og at arbejdspladser mistes. Samlet betyder det, at dengrønne omstilling forsinkes eller måske endda forhindres.
10.2
Forventede effekter af initiativerne
Ambitionen om bedre overholdelse af de krav, der stilles for at øge ressourceeffektiviteten gennemet fokuseret tilsyn og håndhævelse tager sit afsæt i, at virksomhederne skal opleve, at deneksisterende miljølovgivning faktisk bliver håndhævet både lokalt og nationalt, og at det tilsvarendeer opfattelsen, at denne håndhævelse har en positiv betydning for udviklingen af nye produkter,teknologier eller services og dermed for virksomhedens konkurrencesituation.Ambitionen vil blive realiseret gennem involvering af en bred vifte af aktører. Der forventes foreksempel at være brug for både styrket tværfagligt samarbejde og styrket tværsektorielt samarbejdei håndhævelsen og nytænkning af redskaber.For at opnå størst effekt af en håndhævelsesindsats vil det være relevant at undersøge, om der ersærlige områder på affaldsområdet, hvor mangelfuld håndhævelse har større betydning end andresteder. Både i forhold til miljø og ressourcer, men også i forhold til innovation og konkurrenceevne.Indsatsen målrettes disse områder. Tilsvarende vil det være relevant at undersøge, om der er andreredskaber, der kan bringes i anvendelse, for derved at forbedre og effektivisere tilsynet.Et andet element i en sådan analyse kunne være kortlægning af potentialet for at indføre tredje-parts certificering som et værktøj i tilsynet og håndhævelsen. F.eks. ved at kræve tredje-partsverifikation af slutbehandlingens kvalitet – især genanvendelsen. En metode, der er udbredt påmange andre områder, og som kan udbredes til affalds- og miljøområdet.
10.3
Indikatorer
Kvalitative undersøgelser – som den der er udarbejdet af Innovationsnetværket for Miljøteknologi –skal dokumentere, at virksomhedernes oplevelser af håndhævelsen på de udvalgte områder erblevet styrket og forbedret til gavn for miljøet og udviklingen af innovative løsninger ogkonkurrenceevne.
10.4
Initiativer
Der igangsættes en undersøgelse af, hvilke områder på affaldsområdet der ville have gavn af ensærlig og målrettet tilsynsindsats, samt hvorledes indsatsen bedst gennemføres. Også anbefalingerfra Innovationsnetværket for Miljøteknologi vil kunne indgå i en sådan planlægning.Innovationsnetværket arbejder således på en række anbefalinger vedrørende ”ensartet ogkonsekvent håndhævelse” som opfølgning på deres rapport om ”Lovgivningens innovationseffekt”.Der tages blandt andet følgende initiativer:-Øget fokus på håndhævelsesaspektet ved udarbejdelse af ny lovgivning på affaldsområdet-Øget vejledningsindsats i forhold til håndhævelse på udvalgte områder; de første områdervil være bygge- og anlægsområdet og elektronikaffald-Udvikling af værktøjer med henblik på effektiv brug af data fra AffaldsDataSystemet itilsynet
74
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
11. Fremskrivning afaffaldsmængder,kapacitetsplaner foraffaldsanlæg og kriterierfor placering af anlæg11.1Fremskrivning af de samlede affaldsmængder
I det følgende gives et overblik over den forventede fremtidige udvikling i den samledeaffaldsproduktion. Affaldsproduktionen er desuden opdelt på den behandlingsform, som affaldet erindsamlet til at gennemgå – henholdsvis genanvendelse, forbrænding og deponering.Der er opstillet to forskellige scenarier. Det ene er et basis-scenarie, der forudsætter status quo ibehandling af affaldet i forhold til i dag. Den anden fremskrivning er korrigeret for de initiativer,der lægges op til i regeringens ressourcestrategi, og som vil betyde væsentlige ændringer i demængder, der indsamles til de respektive behandlingsformer i forhold til status-quo scenariet. Dettegælder:Øget genanvendelse af storskraldØget genanvendelse af dagrenovation fra husholdningerØget genanvendelse af tørre fraktioner samt organisk affald fra servicesektorenØget forbrænding af shredderaffaldØget forbrænding af have-parkaffaldØget deponering af PCB-forurenet bygge- anlægsaffald
Begge fremskrivninger er baseret på FRIDA-modellen, der tager udgangspunkt i en fremskrivningaf den økonomiske vækst beskrevet af ADAM-modellen. Begge fremskrivninger er udarbejdet i april2012 og bygger på ADAM-fremskrivningen fra december 2011. Det har ikke været muligt atinkludere 2011-tal fra Affaldsdatasystemet i fremskrivningsmodellen, da dataformatet og deanvendte affaldskoder ikke kan anvendes i FRIDA-modellen endnu. Derfor er fremskrivningernebaseret udelukkende på data fra 1994-2009 fra forgængeren til Affaldsdatasystemet, ISAGsystemet. Der er væsentlig usikkerhed på den langsigtede fremskrivning af den økonomiske vækstog derfor også på den fremskrevne udvikling i affaldsmængderne.De forbrændte affaldsmængder vist i fremskrivningen i dette kapitel afviger fra fremskrivningen omkapacitetsplanlægning for dedikerede affaldsforbrændingsanlæg. Dette skyldes, at farligt affald,slam og affald forbrændt på Ålborg Portland er med her, men ikke regnes med ikapacitetsplanlægningen for de dedikerede affaldsforbrændingsanlæg. Restaffald fra andrebehandlings- og forbehandlingsanlæg (sekundært affald), der går til forbrænding, regnes derimodikke med i opgørelsen af de producerede mængder i nærværende kapitel, da der så ville være taleom dobbelttælling. Dette skyldes, at denne affaldsmængde allerede har været registreret somværende enten genanvendt eller deponeret, der hvor affaldet blev modtaget første gang (primært
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
75
affald). De deponerede mængder afviger ligeledes fra kapitlet om deponeringskapacitet, igen pågrund af dobbelttællingsproblematikken.Der er i denne fremskrivning ikke taget højde for de affaldsforebyggende initiativer, som den næsteressourcestrategi kommer til at omhandle, og de samlede mængder af affald i beggefremskrivninger er derfor identiske.En opsummering af forskellene i affaldsmængderne i de to scenarier er givet i nedenstående tabel.GenanvendelseUden initiativerMed initiativerMio. tons%Mio. tons%10,36910,611,36912,112,26913,115,56916,5ForbrændingUden initiativerMed initiativerMio. tons%Mio. tons%3,7253,14,0253,04,3253,25,5254,1DeponeringUden initiativerMed initiativerMio. tons%Mio. tons%0,751,00,851,00,851,11,151,4TotalMio. tons14,916,317,622,3
2018202420302050
71747574
21181818
7666
Tabel 10.1 Forskelle i affaldsmængder i basis-scenarie og strategi-scenarie, hvor ressourcestrategiens initiativergennemføres. Tallene i denne tabel kan ikke sammenlignes med fremskrivningerne i kapitlerne omkapacitetsplanlægning for forbrænding og deponering.
Af tabellen ses, at mængden af affald, der indsamles til genanvendelse, vil være større i scenarietmed gennemførslen af ressourcestrategiens initiativer set i forhold til status-quo scenariet.Mængderne til forbrænding vil derimod være større i status-quo scenariet end i scenariet, hvorressourcestrategiens initiativer gennemføres. Mængden af affald, der går til deponering, vil værestørre i ressourcestrategi-scenariet, end i status quo-scenariet, hvilket skyldes initiativerne over fordet PCB-forurenede bygge- og anlægsaffald.
11.2
Kapacitetsplan for affaldsforbrændingsanlæg
De danske affaldsmængder har været stigende fra 1994, hvor Miljøstyrelsen begyndte at indsamledata, og indtil 2008. I disse år var der i perioder ikke tilstrækkelig forbrændingskapacitet, hvilketbetød, at en del af affaldet til forbrænding blev midlertidigt oplagret med henblik på senereforbrænding. Den økonomiske krise, der satte ind i slutningen af 2008, resulterede dog i enmarkant nedgang i affaldsmængderne. Det har betydet, at der i 2012 er en anslået overkapacitet påforbrændingsanlæggene på i størrelsesordenen 300.000-500.000 tons ud af en samlet kapacitet påca. 3,6 mio. tons.Da affaldsmængderne toppede i 2007/2008, blev ca. 3,6 mio. tons affald forbrændt i Danmark.Ifølge anlæggenes grønne regnskaber blev der i 2010 forbrændt en samlet mængde affald på ca. 3,3mio. tons på de dedikerede affaldsforbrændingsanlæg. Den vigende mængde affald til forbrændingvar en medvirkende årsag til lukningen af to mindre anlæg i Herning og Vejen i 2010. Derudover erendnu et affaldsforbrændingsanlæg lukket med udgangen af 2012 i Haderslev. I 2013 er der 26aktive, dedikerede affaldsforbrændingsanlæg til forbrænding af husholdningsaffald og blandeterhvervsaffald.I den foregående kapacitetsplan for affaldsforbrænding i affaldsstrategi 2009-12 var Danmarkopdelt i affaldsregioner ud fra princippet om affaldsregionernes selvforsyning og princippet om, ataffald bør behandles i det nærområde, det produceres i. I praksis har det vist sig, at en del affaldtransporteres til forbrænding i en anden region end den, affaldet er produceret i. Eksempelvis erstore mængder jysk og sjællandsk affald blevet forbrændt på Fyn. Erhvervsaffald til forbrændingkan desuden frit im- og eksporteres som følge af EU-regler, der trådte i kraft den 10. december2010. Denne transport mellem landsdelene og andre EU-lande gør det meget vanskeligt atplanlægge kapaciteten inden for affaldsregionernes begrænsede område. Omkostningerne vedtransport er desuden så lave, at de ikke længere udgør en barriere for transport mellem regionerneeller tilsvarende til Sverige og Tyskland. Dertil kommer, at de vigende affaldsmængder ud fra ensamfundsøkonomisk betragtning nødvendiggør en mere fleksibel udnyttelse af den eksisterende
76
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
overkapacitet. Derfor vil kapacitetsplanen for affaldsforbrænding i denne strategi tageudgangspunkt i Danmark som en helhed og ikke opdele landet i affaldsregioner.Kapacitetsplanen giver et overblik over forbrændingskapaciteten og er et redskab til at planlæggeforbrændingskapaciteten i Danmark i de kommende år. Desuden opfylder planen EU-kravene tilnærhed og selvforsyning for anlæg til nyttiggørelse af blandet husholdningsaffald.11.2.1Forudsætninger for fremskrivning af kapacitet og affaldsmængderOpgørelse og fremskrivning af forbrændingskapacitetKapaciteten er som udgangspunkt hentet fra affald danmarks rapport ”Vurdering af mængden afforbrændingsegnet affald i Danmark” fra januar 2008. For en række anlæg er der suppleret meddata fra ISAG databasen og anlæggenes grønne regnskaber, hvor den faktiske forbrænding påanlæggene har oversteget den opgivne kapacitet i rapporten.Det er den faktiske kapacitet, dvs. den reelt tilgængelige og af myndighederne tilladte kapacitet, derligger til grund for kapacitetsopgørelsen. Der var pr. 1. januar 2012 en kapacitet på 3,65 mio. tonspå de dedikerede affaldsforbrændingsanlæg. Kapaciteten på anlæg, der udelukkende forbrænderfarligt affald, industrielle anlæg, der bruger affald som energikilde i produktionen, samt påslamforbrændingsanlæg, er ikke inkluderet i kapacitetsopgørelsen. Affaldsmængderne på disseanlæg er heller ikke inkluderet i fremskrivningen af affald til forbrænding, bortset fra den danskedel af det affald, der forbrændes på industrielle produktionsanlæg.I hvilket omfang anlægsejerne vil bygge erstatningskapacitet for deres eksisterende anlæg efter endtlevetid er usikkert. Derfor er den fremtidige kapacitet fremskrevet på to forskellige måder. I den enefremskrivning forudsættes det, at der bygges erstatningskapacitet for udtjente ovne. I den andenfremskrivning forudsættes det, at der ikke bygges erstatningskapacitet for udtjente anlæg, hvilketbetyder, at kapaciteten på en ovn bortfalder helt efter endt levetid. Erfaringsmæssigt er dentekniske levetid på et forbrændingsanlæg omkring 35 år, hvilket er lagt til grund i dennekapacitetsfremskrivning. Kendte lukninger af ovnlinjer før levetidens ophør er inkluderet ifremskrivningen.I begge kapacitetsfremskrivninger tages der udgangspunkt i det samlede godkendteaffaldsgrundlag, herunder også planlagte fremtidige udvidelser og erstatningsanlæg.(KARA/Noveren i 2013, Amagerforbrænding i 2016 og L90 II i 2017). Pt. er det dog usikkert, omopførelsen af L90 II i Kjellerup realiseres.Fremskrivning af affaldsmængder til forbrændingFremskrivningerne i denne kapacitetsplan er baseret på FRIDA-modellen og omfatter to forskelligescenarier: basis-scenariet og strategi-scenariet.Der er dog foretaget følgende ændringer i fremskrivningerne, fordi vi her kun fokuserer på dededikerede affaldsforbrændingsanlæg:En øget andel af have-parkaffald forventes også at gå til forbrænding i fremtiden, men dette affaldforventes at blive forbrændt på biomassefyrede kraftværker og ikke dedikeredeaffaldsforbrændingsanlæg, hvorfor det ikke er medregnet. Med hensyn til behandlet træ (malet ogtrykimprægneret træ), bliver det i dag eksporteret til forbrænding, hovedsageligt i Tyskland. Omdette træ i fremtiden vil blive forbrændt i Danmark er endnu for usikkert at vurdere, og det erderfor ikke regnet med i fremskrivningen.Det forudsættes i strategi-fremskrivningen, at de forventede effekter for de forskellige initiativeropfyldes til fulde. De forventede effekter for initiativerne er dog sat forindsamlingseffektiviteten,dvs. hvor stor en andel af affaldet, der skal indsamles med henblik på genanvendelse eller
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
77
forbrænding. Erfaringen viser imidlertid, at en mindre del af det indsamlede affald tilgenanvendelse kun egner sig til forbrænding og derfor bliver sorteret fra på sorterings- ogbehandlingsanlæg og kørt til forbrænding i stedet. Denne sorteringsrest er der korrigeret for ifremskrivningen med hensyn til de forventede effekter for husholdningsaffaldet.De nyeste data for affaldsmængderne til forbrænding er samlet fra de dedikeredeaffaldsforbrændingsanlægs indberetning i deres miljøredegørelser og grønne regnskaber i 2010.Denne mængde var på 3.310.000 tons og inkluderer restaffald til forbrænding fra affaldssorterings-og (for)behandlingsanlæg. Dertil kommer mængden af dansk affald forbrændt på industrielleanlæg.Import og eksport af affald til forbrændingDer er i fremskrivningerne ikke taget højde for fremtidig øget import eller eksport af affald tilforbrænding. Der er generel stor usikkerhed om udviklingen indenfor erhvervsaffaldet, som udgørca. 50 % af det forbrændte affald. Foreløbigt tyder det dog på, at der sker en nettoimport.Miljøstyrelsen modtog i 2011 anmeldelse om import af 350.000 tons affald og eksport af 220.000tons affald til forbrænding, hovedsageligt trykimprægneret træ og slam. De eksakte mængder er dogikke kendt, da anmeldelserne kun afspejler den påtænkte import eller eksport mængde. Denanmeldte mængde er derfor den tilladte mængde (maksimumværdi), mens den reelle mængdeeksporteret/importeret ofte vil være mindre. Der er på nuværende tidspunkt overkapacitet i Sverigeog Tyskland, hvilket kan få betydning for mængden af affald, der tilgår de danskeforbrændingsanlæg i fremtiden.Nedenfor er udviklingen i affaldsmængderne for de to forskellige fremskrivninger med og udenressourcestrategiens initiativer afbilledet. Kapaciteten med og uden opførelse aferstatningskapacitet for udtjente ovne er også illustreret.5.000.000
4.500.000
4.000.000
3.500.000
3.000.000Tons
2.500.000
2.000.000
1.500.000
1.000.000
500.000
-
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020År
2022
2024
2026
2028
2030
2032
Mængder til forbrænding uden initiativerKapacitet - Løbende erstatning
Mængder til forbrænding med initiativerKapacitet - Begrænset levetid
Figur 10.3 Fremskrivning af affaldsmængder til forbrænding og forbrændingskapacitet.
Vurdering af fremtidig kapacitet og affaldsmængderDet anslås, at der i øjeblikket er en overkapacitet på ca. 300.000-500.000 tons på de danskeforbrændingsanlæg.
78
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
På baggrund af fremskrivningerne af affaldsmængder til forbrænding og forbrændingskapacitetvurderes det, atHvis der bygges erstatningskapacitet for alle udtjente ovne, og hvis ingen afressourcestrategiens initiativer effektueres, vil kapaciteten blive udnyttet fuldt ud i 2021.Hvis der bygges erstatningskapacitet, og hvis initiativernes forventede effekter opfyldes tilfulde, vil kapaciteten i øvrigt uden yderligere initiativer blive fuldt udnyttet i 2039.Hvis der, udover de allerede godkendte og planlagte fornyelser og erstatningsanlæg, ikkebygges erstatningskapacitet for udtjente ovne fremover, og hvis den nuværendebehandling af affaldet fortsætter uændret i fremtiden, vil kapaciteten blive udnyttet fuldtud allerede fra 2014.Hvis der ikke bygges erstatningskapacitet, og hvis forventede effekter for initiativerne nås,vil kapaciteten først blive fuldt udnyttet i 2026.
11.3
Kapacitetsplan for deponeringsanlæg
Kapacitetsplanen giver et overblik over deponeringskapaciteten i Danmark, og den er samtidigt etredskab til at planlægge kapaciteten i de kommende år. Desuden opfylder planen EU-kravene tilmedlemsstaternes sikring af nærhed og selvforsyning for anlæg til affaldsbortskaffelse.Planen for deponeringskapacitet er udarbejdet på baggrund af en rapport48, der vurderer deforventede fremtidige affaldsmængder til deponering sammenholdt med kapaciteten på debestående danske deponeringsanlæg, der alle er godkendt til fortsat drift i overensstemmelse medkravene i EU´s deponeringsdirektiv49. Planen omfatter den samlede deponeringskapacitet for helelandet, og i bilag 3 er kapaciteten opdelt på de fem regioner.11.3.1Affald tilført deponeringsanlægI 2010 blev der registreret ca. 0,6 mio. tons affald til deponering i Danmark, jf. Tabel 10.2. Data for2010 stammer fra Miljøstyrelsens obligatoriske benchmarking BEATE50.AffaldsklasserInert affaldMineralsk affaldFarligt affaldBlandet affaldDeponeret i altAntal tons11.236127.764196.000278.000613.000Andel2%21 %32 %45 %100 %
Tabel 10.2: Endeligt deponerede affaldsmængder i 2010 i Danmark.
I tabel 10.2 er vist fordelingen af de deponerede affaldsmængder i 2010 på de enkelte affaldsklasser(ekskl. forurenet jord). 45 % af den deponerede affaldsmængde er blandet affald, der typiskstammer fra de kommunale genbrugspladser.
Deponeringskapaciteten i Danmark 2011 til 2031 – udarbejdet af RenoSam, januar 2012.Rådets direktiv nr. 99/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald.50Registreringerne omfatter ikke deponering af forurenet jord i specialdepoter (ca. 1,2 mio. tons) samt deponering afforurenede havbundsmaterialer (ca. 0,75 mio. m3). I de registrerede, deponerede affaldsmængder i 2010 indgår endvidere ikkemidlertidigt oplagret, forbrændingsegnet affald, der forventes at blive fraført deponeringsanlæggene på et senere tidspunkt medhenblik på forbrænding. BEATE 2011 Benchmarking af affaldssektoren – Deponering.4849
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
79
De 21 % mineralsk affald stammer hovedsageligt fra restprodukter fra bygge- og anlægsaktivitet ogflyveaske fra kulfyrede kraftværker; mens inert affald kun udgør ca. 2 % af de samlede deponeredeaffaldsmængder.Endelig udgør farligt affald 32 % af de deponerede affaldsmængder - primært i form afshredderaffald, som stammer fra skrotning af biler, køleskabe m.v. Det kan i denne forbindelsebemærkes, at der arbejdes på at opstille krav til behandlingen, herunder at udvikle alternativebehandlingsmetoder til shredderaffald, jf. afsnit 6.4.4.Fremskrivning af affaldsmængderFremskrivningen af affaldsmængder til deponering bygger på Miljøstyrelsens fremskrivning fra2012, der fremskriver på grundlag af de deponerede affaldsmængder i 2008. De fremskrevneaffaldsmængder til deponering er af RenoSam fordelt på affaldsklasserne inert affald, mineralskaffald og blandet affald, som nærmere omtalt i rapporten ”Deponeringskapacitet i Danmark 2011-31”fra 2010. Der er set på fremskrivningen i strategi-scenariet, hvor strategiens initiativer som følge afPCB-handlingsplanen forventes at have væsentlig indflydelse på den fremtidige deponering af PCB-forurenet bygge- og anlægsaffald. I det følgende afsnit 11.3.3 er der ikke taget højde forshredderaffaldet, der er omtalt i kapitel 11.4 om kapacitet til behandling af farligt affald.11.3.2DeponeringskapacitetOpgørelsen af kapaciteten på de danske deponeringsanlæg omfatter ikke deponeringsanlæg forhavbundsmaterialer (de såkaldte spulefelter), dels fordi der ikke foreligger eksakte opgørelser overkapaciteten, dels fordi kapaciteten på disse anlæg er opgjort i m3og ikke i tons, som det er tilfældetpå alle andre klasser af deponeringsanlæg.Deponeringsanlæggene er opdelt i følgende 3 typer:Offentligt ejede deponeringsanlægOffentligt ejede specialdepoter (fx til deponering af forurenet jord).Specialdepoter for eget affald (privatejede)Deponeringsanlæg og specialdepoter ejet af offentlige myndigheder er kendetegnede ved at væreanlæg, hvor alle i princippet kan aflevere deres affald. Specialdepoter for eget affald omfatterprivate virksomheders specialdepoter, der alene er godkendt til at modtage affald fra virksomhedenselv, hvorfor andre affaldsproducenter ikke har adgang.Eftersom kapaciteten på de sidstnævnte ikke kan stilles til rådighed for andre end virksomhedenselv, er det ikke umiddelbart relevant at lade denne kapacitet indgå i det samlede billede afkapaciteten. I denne sammenhæng er det i øvrigt vurderingen, at der er rigelig kapacitet tilgængeligpå disse anlæg i mange år fremover; men skulle kapaciteten på et virksomhedstilknyttetspecialdepot eventuelt blive udnyttet inden for ressourcestrategiens planperiode, vil det offentligekapacitetsansvar for affaldsdeponering medføre, at virksomhederne altid vil kunne komme af medderes affald til deponering.I det efterfølgende fokuseres der derfor alene på kapaciteten på de offentligt ejededeponeringsanlæg.Kapaciteten er opgjort for de deponeringsanlæg, der var i drift pr. 1. januar 2011. Kapaciteten eropgjort for to perioder:Perioden 2013-18 omfatter deponeringsanlæg og -enheder, der er miljøgodkendt pr. 1.januar 2013, og som er eller bliver ibrugtaget inden 31. december 2018.Perioden 2019-24 omfatter deponeringsanlæg og -enheder, der er eller forventes
80
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
miljøgodkendt inden 31. december 2024, og som forventes ibrugtaget i perioden 1. januar2019 til 31. december 2024.Anlæggene har for perioden 2013-18, og hvor det har været muligt for perioden 2019-24, oplystkapaciteten opdelt på affaldsklasserne inert affald, mineralsk affald, blandet affald, farligt affaldsamt jord.Udgangspunktet for kapacitetsopgørelsen har været den kapacitet, der var til rådighed pr. 1. januar2011, - såvel den kapacitet, som var godkendt og etableret, samt den kapacitet, der var godkendt,men endnu ikke etableret på skæringstidspunktet - fordelt over en 20-årig periode (2011-31). Detvurderes, at der flere steder i landet er mulighed for at udvide deponeringsanlæggene yderligere.11.3.3Kapacitet på deponeringsanlæggene sammenholdt med affaldsmængderDeponeringskapaciteten i hele Danmark for inert affald, mineralsk affald og blandet affald er vistsammen med de fremtidige affaldsmængder til deponering i tabel 10.3 for perioden 2013-2018 og itabel 10.4 for perioden 2019-24. Desuden er restkapaciteten opgjort med udgangen af henholdsvis2018 og 2024.Hele landetFra 1/1 2013 til 31/12 2018Enhed: TonsKapacitet på offentligttilgængelige anlæg i periodenMængder til deponering iperiodenRestkapacitet ultimo 2018179.186419.7423.555.27077.772472.3983.653.513Inert affald256.958Mineralsk affald892.140Blandet affald7.208.783
Tabel 10.3 Kapacitet på offentligt tilgængelige anlæg og fremtidige affaldsmængder til deponering i perioden 2013-18 samtrestkapacitet i 2018 i hele landet.
Hele landetFra 1/1 2019 til 31/12 2024Enhed: TonsRestkapacitet ultimo 2018Ny kapacitet på offentligttilgængelige anlæg i periodenMængder til deponering iperiodenRestkapacitet ultimo 2024100.95675.9527.176.17878.230470.6894.666.592Inert affald179.1860Mineralsk affald419.742126.800Blandet affald3.555.2708.287.500
Tabel 10.4 Kapacitet og fremtidige affaldsmængder til deponering i perioden 2019 - 2024 samt restkapacitet i 2024 i helelandet.
Den eksisterende og planlagte deponeringskapacitet for hele landet frem til udgangen af 2018 er til-strækkelig for både inert affald, mineralsk affald og blandet affald, jf. tabel 10.3.Der er også tilstrækkelig kapacitet til deponering af både inert affald, mineralsk affald og blandetaffald frem til udgangen af 2024 jf. tabel 10.4 – dog kan det ikke afvises, at der vil opstå etkapacitetsbehov i forhold til deponering af det mineralske affald, da den aktuelledeponeringskapacitet for mineralsk affald stort set er opbrugt i 2024.
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
81
For blandet affald er der et stort kapacitetsoverskud både frem til 2018 og til 2024. I nogle tilfældevil det være muligt at omklassificere enheder for blandet affald til enheder for mineralsk affald,såfremt dette måtte vise sig nødvendigt.Det generelle billede for hele landet dækker imidlertid over store regionale forskelle, hvilketfremgår af bilag 3.For så vidt angår kapacitet til deponering af farligt affald henvises til kapitel 11.4.5.Kapacitet til deponering af forurenet jordUdover de traditionelle deponeringsanlæg eksisterer der endvidere en række deponeringsanlæg iDanmark, hvor der udelukkende deponeres forurenet jord.I perioden fra 1. januar 2013 til udgangen af 2018 forventes der deponeret i alt ca. 7,4 mio. tonsforurenet jord i Danmark. Med en samlet kapacitet i perioden på ca. 12,0 mio. tons forventes der etkapacitetsoverskud på ca. 4,6 mio. tons med udgangen af 2018.I perioden fra 1. januar 2019 frem til udgangen af år 2024 forventes der at blive deponeret ca. 7,4mio. tons forurenet jord i Danmark. Der er endnu ikke planlagt ny kapacitet til deponering afforurenet jord i perioden 2019-2024, hvilket betyder, at der p.t. er beregnet et kapacitetsunderskudpå ca. 2,8 mio. tons med udgangen af 2024.Fremtidig kapacitetsplan for deponeringsanlægFor at sikre grundlaget for planlægning af tilstrækkelig deponeringskapacitet på de danskedeponeringsanlæg til deponering af affald på hver af de 4 klasser af deponeringsanlæg (inert,mineralsk (inkl. forurenet jord), blandet og farligt affald), vil der mindst hvert sjette år bliveudarbejdet opgørelser over den aktuelle deponeringskapacitet og de forventede fremtidigeaffaldsmængder til deponering. Disse kapacitetsplaner vil være indeholdt i de fremtidige nationaleaffaldshåndteringsplaner.Det er kommunernes ansvar at sikre den nødvendige deponeringskapacitet på anlæg til deforskellige affaldsklasser: inert, mineralsk (inkl. forurenet jord), blandet og farligt affald.Kommunerne har ansvaret for at udpege lokaliteter til nye deponeringsanlæg og nye udvidelser afbestående deponeringsanlæg i kommuneplanlægningen. Kommunerne er også forpligtet til – i dekommunale affaldsplaner – at redegøre for mængden af affald til deponering sammenholdt medden kapacitet, som kommunen råder over. Kommunen har endvidere ansvaret for at etablere dennødvendige deponeringskapacitet.
11.4
Kapacitetsplan for bortskaffelse af farligt affald
11.4.1Status – mængder og behandlingsformI Danmark blev der i 2011 produceret ca. 500.000 tons farligt affald fra primære kilder.Kemikalieaffald, asbest og blyakkumulatorer er eksempler på farligt affald fra primære kilder. Dertilkommer en mængde farligt affald fra sekundære kilder, som i overvejende grad består afrøggasrensningsprodukter fra affaldsforbrænding samt restfraktionen fra neddeling og sortering afjernholdigt materiale, f.eks. biler. Denne fraktion omtales typisk som ”shredderaffald”.Det fremgår af figur 10.4, hvordan det farlige affald fra primære kilder blev behandlet i 2011.Omkring en fjerdedel (24 %) af affaldet blev deponeret, mens den resterende mængde blev entengenanvendt (37 %) eller forbrændt med energiudnyttelse (19 %). En del (20 %) gennemgik særligbehandling. Særlig behandling er en betegnelse, der blandt andet kan betyde, at syreholdigt affalder blevet neutraliseret. Betegnelsen benyttes også for forbrænding af klinisk risikoaffald hos SWS
82
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
(Special Waste System A/S). Mængden til særlig behandling er dog sandsynligvis overestimeret for2011, og en stor del af dette affald hører sandsynligvis reelt til under en af de andrebehandlingsformer.
Behandling af farligt affald 2011
20%24%
1%DeponeringForbrændingGenanvendelseMidlertidig oplagringSærlig behandling
19%
37%
Figur 10.4 Behandling af farligt affald fra primære kilder i 2011. Procentvis fordeling.
Kilde: Affaldsdatasystemet 2011.De væsentligste farlige affaldsfraktioner fremgår af tabel 10.5. Disse data er dog fra 2009 og erbaseret på en kombination af data fra affaldsstatistikken og import/eksport-data. For imprægnerettræ er der angivet et interval i stedet for præcise tal. Det skyldes, at indberetningerne for denneaffaldsfraktion er usikre. Mængden af shredderaffald er ligeledes usikker. Bemærk at tabellen ogsåinkluderer affald fra både primære og sekundære kilder.GenanvendelseBlyakkumulatorerOrganiske oguorganiskeforbindelserOlieaffaldAsbestKlinisk risikoaffaldImprægneret træ1Shredderaffald2Restprodukter fraaffaldsforbrænding3I alt16.1003.400Forbrænding034.500Deponering1.3001.300Særligbehandling07.500I alt17.40046.700
53.000000016.30088.800
14.30001.20050.000-100.00000100.000-150.000
030.50000Ca. 160.000149.700342.800
4.60003.50000015.600
71.90030.5004.70050.000-100.000Ca. 160.000166.000547.200-597.200
Tabel 10.5 Oversigt over væsentlige farlige affaldsfraktioner i 2009 fordelt på behandlingsform.
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
83
Kilde: Affaldsstatistik 2009 (Miljøstyrelsen, 2011), men afrundede tal, samt import/eksport-data2009.1) Mængden af imprægneret træ fremgår ikke af affaldsstatistikken, men kan være indberettet under kategorien”andet farligt affald”. Mængden er i stedet baseret på import/eksport-data (lav værdi i tabel) og generellemasseflows-estimater (høj værdi i tabel). Ikke al imprægneret træ er dog nødvendigvis farligt affald. Iimport/eksport-indberetningerne skelnes der ikke mellem imprægneret træ og andet behandlet træ, så det erikke muligt ud fra indberetningerne at se, hvor stor en andel imprægneret træ udgør af den samlede mængde.Import/eksport-indberetninger fra 2011 indikerer, at der blev eksporteret ca. 110.000 ton behandlet træ, ogheraf udgjorde træ klassificeret som farligt ca. halvdelen.2) Mængden af shredderaffald er vurderet at være ca. 160.000 tons og dermed større, end den mængde derfremgår af Affaldsstatistik 2009. Der henvises til indsatsområdet om shredderaffald i kap. 7.4 for flereoplysninger.3) Røggasrensningsaffald og flyveaske.
11.4.2Behandling af de væsentligste farlige affaldsfraktionerDet farlige affald behandles både i Danmark og i udlandet:Blyakkumulatorerindsamles via en kollektiv indsamlingsordning, og hovedparten afakkumulatorerne eksporteres til det svenske firma Boliden Bergsöe. Her neutraliseres svovlsyren,og blyet omsmeltes og genanvendes blandt andet i produktionen af nye akkumulatorer.Organiske og uorganiske forbindelserbehandles hovedsageligt på NORD (tidligereKommunekemi), hvor affaldet i overvejende grad forbrændes med energiudnyttelse.Olieaffaldomfatter diverse spildolier, såsom motorolie, gearolie og smøreolie. Hovedparten af olienregenereres, hvorved olien kan genanvendes. En mindre del forbrændes, hvorved oliensenergiindhold udnyttes. Olien behandles både i Danmark (f.eks. hos NORD og Dansk Olie GenbrugA/S) og i udlandet.Støvende asbestholdigt affaldklassificeres som farligt affald. Affaldet deponeres i Danmark isærskilte deponeringsenheder for mineralsk eller blandet affald, forudsat de fastsatte krav herforkan overholdes (jf. deponeringsbekendtgørelsens bilag 3, afsnit 6.3 og 7.2). Hvis det ikke ertilfældet, skal affaldet deponeres på enheder for farligt affald.Klinisk risikoaffaldomfatter affald fra sygehuse, klinikker mm. og består af skærende og stikkendegenstande, som har været brugt i patientpleje eller til behandling. Det kan også være smitteførendeaffald indeholdende mikroorganismer. Affaldet forbrændes hovedsageligt hos SWS Special WasteSystem A/S og i mindre grad hos NORD og ARC (tidligere Amagerforbrænding).Imprægneret træomfatter træ anvendt udendørs, f.eks. i byggeri, jernbanesveller, elmaster etc.Hovedparten af træet eksporteres til forbrænding i Tyskland, hvor der er opført anlæg dedikeret tilforbrænding af træaffald. Det imprægnerede træ forbrændes med energiudnyttelse sammen medandet træaffald, f.eks. lettere forurenet træ. Røggasrensningsprodukterne deponeres i gamlesaltminer, mens bundasken anvendes i vejbyggeri eller andre anlægsarbejder.I Danmark er forbrænding af tungmetalimprægneret træ ikke tilladt. Dette skyldes et ønske om atundgå, at træets indhold af tungmetaller spredes i miljøet. Træets indhold af arsen vil i overvejendegrad ende i røggasrensningsprodukterne, mens krom og kobber vil genfindes i slaggerne fraaffaldsforbrændingen. Som det fremgår af kapitel 7.2.3 om imprægneret træ, skal det afklares omimprægneret træ kan forbrændes i Danmark samt undersøges, hvilke af de nuværendebehandlingsmuligheder (danske som udenlandske) der er de miljø- og samfundsøkonomisk størstegevinster ved.
84
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
Shredderaffalder restfraktionen fra neddeling og sortering af jernholdigt materiale bestående af enblanding af plast, tekstil, gummi, jern og metal, sten, grus og jord mm. Fraktionen er hovedsageligtblevet deponeret på danske deponier, men der blev i 2011 nedsat et partnerskab, der har til formålat udvikle forslag, der kan bidrage til, at en større del af shredderaffaldet fremover blivergenanvendt og nyttiggjort til energiformål.Restprodukter fra affaldsforbrændingomfatter flyveaske og andet røggasrensningsaffald frarensning af affaldsforbrændingsanlæggenes røggas. Restprodukterne er karakteriseret ved at haveet højt indhold af salte og tungmetaller. Restprodukterne eksporteres til udlandet (Norge ellerTyskland), hvor de deponeres. I Norge blandes restprodukterne med syreholdigt affald (f.eks.svovlsyre) og læsket kalk, hvorved restprodukterne neutraliseres og stabiliseres. Den resulterendegips anvendes til opfyldning af et tidligere kalkstenbrud på øen Langøya i Oslo-fjorden. I Tysklandblandes restprodukterne med en række tilsats-materialer til en betonlignende masse, der indbyggesi gamle saltminer. Der findes ikke tilsvarende anlæg i Danmark.11.4.3Anlæg til behandling (forbrænding) af farligt affald i DanmarkI Danmark findes der to anlæg, der er specialiseret i forbrænding af farligt affald: NORD og SWS.Herudover har en række af de almindelige forbrændingsanlæg fået tilladelse til at forbrændebestemte fraktioner af farligt affald. Det drejer sig typisk om klinisk risikoaffald, maling/olieaffald,medicinrester og kreosotbehandlet træaffald. Ca. 90 % af det danske forbrændingsegnede farligeaffald, som forbrændes i Danmark, forbrændes på NORD og SWS, mens den resterende delforbrændes på de almindelige forbrændingsanlæg.NORDer beliggende ved Nyborg Fjord og behandler årligt 160.000-190.000 tons farligt affald.NORD har kapacitet til at behandle ca. 200.000 tons farligt affald og er dermed Danmarks størstebehandlingskapacitet for farligt affald. Ca. 55 % af affaldet er dansk, mens resten er udenlandsk,hovedsageligt stammende fra Norden, Italien og Tyskland. Hovedparten af affaldet behandles vedforbrænding. Det sker i rotérovne ved højtemperaturforbrænding (over 1100 �C) for at sikre, at deorganiske stoffer i affaldet uskadeliggøres. Energien i affaldet udnyttes til produktion af el ogfjernvarme. NORD behandler alle typer farligt affald på nær radioaktivt og eksplosivt affald(modtager dog fyrværkeri, f.eks. raketter). Eksempler på affald, der behandles, er syrer og baser,opløsningsmidler, PCB-holdigt bygningsaffald og klinisk risikoaffald.SWS–Special Waste System A/Sligger på Falster og behandler årligt omkring 4.000 tons farligtaffald, men har kapacitet til at behandle 6.000 tons. Eksempler på affald, der behandles hos SWS,er klinisk risikoaffald, olie- og kemikalieaffald og pesticidaffald. Affaldet behandles ved forbrændingtil produktion af fjernvarme. SWS modtager hovedsageligt affald fra Danmark, mens en mindre delimporteres fra Norge og andre udenlandske affaldsproducenter.11.4.4Fremskrivning af mængderMængderne af farligt affald fraprimære kilderer fremskrevet med FRIDA-modellen, der ernærmere omtalt i kap. 11.1. Det har ikke været muligt at fremskrive de totale mængder af farligtaffald frasekundære kilder.Der er store usikkerheder forbundet med fremskrivningerne.Fremskrivningen af farligt affald ses i tabel 10.6 som indekstal med 2009 som basisår. Det har ikkeværet muligt at fremskrive mængderne for alle typer farligt affald, idet de enten ikke indgår iFRIDA-modellen, eller data vurderes at være for usikre. De fraktioner, hvor fremskrivning harværet mulig, fremgår af tabellen.
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
85
2009Farligt affald – primære kilder- Kemikalieaffald og andet2- Klinisk risikoaffald3- Asbest- Affald af elektrisk og elektronisk udstyr(WEEE)Farligt affald – sekundære kilder- Restprodukter fra affaldsforbrænding5100 (=166.000 tons)100 (=tons)100 (= 182.600 tons)100 (= 4.800 tons)100 (= 30.500 tons)100 (= 70.6004tons)381.0001
2018108105100115109
2024117115100126120
109 / 96
119 / 95
Tabel 10.6 Fremskrivning af mængder af farligt affald for 2018 og 2024. Mængden i 2009 er fastsat til indeks 100.
1) Det tilsvarende tal i Affaldsstatistik 2009 er 338.000 tons. Differensen skyldes forskelle I, hvilkeaffaldsfraktioner der inkluderes i opgørelsen. F.eks. medtages der i FRIDA køleskabe og WEEE (hvilket der ikkegøres i affaldsstatistikken), mens blyakkumulatorer ikke er inkluderet i FRIDA.2) Omfatter animalske og vegetabilske fedtstoffer, organiske og uorganiske forbindelser, olieaffald og andetfarligt affald.3) Det antages i FRIDA, at denne fraktion ikke er konjunkturafhængig.4) Affald af elektrisk og elektronisk udstyr registreres ikke som farligt affald, og det opgøres ikke, hvor stor enandel af denne fraktion der udgøres af farlige komponenter. Fraktionen er medtaget her, idet det er enproblematisk fraktion. Baseret på ISAG-indberetninger.5) Mængden af restprodukter er afhængig af den mængde affald, der forbrændes. Det er forudsat, at mængdenaf restprodukter (flyveaske og røggasrensningsprodukter) udgør 5 % af den totale mængde, der forbrændes. Dehøje indekstal afspejler en situation, hvor behandlingen af vores affald er uændret i forhold til i dag. De lave talafspejler en situation, hvor alle strategiens forventede effekter opfyldes.
11.4.5Vurdering af fremtidig kapacitetFor hovedparten af det forbrændingsegnede farlige affald forventes der ikke at opståkapacitetsunderskud, hverken frem til 2018 eller til 2024. Både NORD og SWS har uudnyttetkapacitet og importerer affald. Affaldsdirektivet giver med artikel 16 medlemslandene mulighed forat begrænse import til forbrændingsanlæg, der er klassificeret som nyttiggørelse for at sikre landetsegenkapacitet, hvis man skulle komme i den situation, at udenlandsk affald vil fortrænge nationaltaffald.Det forventes heller ikke, at der frem til 2024 vil være kapacitetsunderskud for deponering afrestprodukterne fra affaldsforbrænding. Ifølge rehabiliteringsplanen for Langøya (Norge) forventesder deponering på anlægget indtil omkring 2024, men det er muligt, at perioden forlænges. Også detyske saltminer forventes at have kapacitet i en lang årrække endnu.Miljøministeriet støtter under ”Miljøeffektiv Teknologi 2010” to projekter, der sigter mod at øgetressourceudnyttelse af røggasrensningsaffald (RGA) fra forbrændingsanlæg.I planperioden 2013-2018 er der- bortset fra et mindre kapacitetsunderskud i Region Nordjylland -tilstrækkelig med deponeringskapacitet i Danmark til deponering af farligt affald. I planperioden2019-2024 er der ligeledes tilstrækkelig med deponeringskapacitet til deponering af farligt affald,idet der dog er beregnet såvel et kapacitetsunderskud i Region Nordjylland som et mindrekapacitetsunderskud i Region Sjælland.Shredderaffald udgør hovedparten af det farlige affald, der deponeres i Danmark.Kapacitetsunderskuddet kan derfor på sigt medføre et problem for shreddervirksomhederne, som
86
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
kan have svært ved at finde deponeringsmuligheder for shredderaffaldet. Der arbejdes imidlertid påat finde behandlingsløsninger for shredderaffald således, at behovet for deponering forventes atblive reduceret væsentligt. Som det fremgår af afsnittet om deponeringskapacitet, er det grundet enrække faktorer svært at bedømme, hvor stor kapacitet, der bliver behov for i fremtiden - herunderspecielt i planperioden 2019-2024.Der skal fremover være fokus på behovet for behandlingskapacitet for farligt affald, for i takt med atforekomsten af problematiske stoffer i affaldet bliver afdækket, kan andre behandlingsformer, enddem der i dag benyttes, vise sig at være mere hensigtsmæssige. Der vil i 2016 blive foretaget ensamlet vurdering af konsekvenserne af de ovennævnte tiltag for behovet for behandlingskapacitetfor farligt affald.Endeligt kan også de reviderede klassificeringsregler for farligt affald, der forventes at træde i kraftmedio 2015, have en betydning for mængden af farligt affald. Konsekvensen af de nye regler kendesikke, da de stadig er under udarbejdelse. Det forventes ikke, at reglerne vil ændre drastisk påmængderne, men man skal være opmærksom på, at de kan have en vis betydning.
11.5
Kriterier for placering af fremtidige anlæg til bortskaffelse af affald
11.5.1Statslige målVed lokalisering af nye deponeringsanlæg er det praksis, at disse anlæg altid placeres kystnært, hvorder er en entydig og ubrudt grundvandsstrømning fra deponeringsanlægget mod et marintvandområde. Det er et vigtigt lokaliseringsprincip, der lægger stor vægt på at beskytte grundvandmod forurening og sikre forsyningen med rent drikkevand. Der skal samtidigt tages hensyn tilanden natur og sårbare overfladevandområder.I kommuneplanerne fastlægges retningslinjer for lokaliseringen af den nødvendige kapacitet for nyeaffaldsforbrændings- og deponeringsanlæg samt udvidelser af bestående anlæg. Kapacitetsbehovetfremgår af kommunens affaldsplan. Lokaliseringen må ikke være i konflikt med nationale miljø- ognaturinteresser.11.5.2Kommuneplanen51Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af forbrændings- ogdeponeringsanlæg, og placeres der, hvor varmen kan udnyttes. Kommunernes affaldsplanlægningskal udarbejdes i overensstemmelse med den gældende nationale affaldsplan (ressourcestrategi foraffaldshåndtering) og arealudlæggene skal størrelsesmæssigt og lokaliseringsmæssigt være ioverensstemmelse hermed. Som udgangspunkt opretholdes gældende arealreservationer tildeponeringsanlæg for at sikre placering af disse vanskeligt lokaliserbare anlæg. Ophæves gældendearealreservationer, skal de ledsages af udpegninger af nye lokaliseringer for at sikre tilstrækkeligdeponeringskapacitet.11.5.3Udpegninger til lokalisering af affaldsanlæg52Affaldsbehandlingsanlæg - herunder deponeringsanlæg - er omfattet af de krav, der gælder forvirksomheder med særlige beliggenhedskrav. De konkrete anlæg vil være omfattet af planlovensVVM-regler.Specielt gælder for nye anlæg til affaldsdeponering, at de altid skal placeres kystnært, jf. definitionaf kystnærhed i deponeringsbekendtgørelsen. Hvor afstrømningen af grundvand sker mod havet iområdet umiddelbart bag kystnærhedszonen og maksimalt 15 km ind i landet. Hvor dette ikke ermuligt inden for kystnærhedszonen, skal det ske under størst mulig hensyntagen til naturen ogsårbare, marine vandområder. Det konkrete anlæg vil blive vurderet i forbindelse med VVM-5152
Planlovens § 11a, stk.1 nr. 5 og Bemærkninger til L571Bekendtgørelse nr. 252 af 31/03/09 om deponeringsanlæg
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
87
reglerne for deponeringsanlæg, og der kan være andre hensyn til beskyttelse af natur og landskab,som skal varetages – herunder trafikale hensyn ved affaldstransporter til deponeringsanlægget.Kommunen er som hovedregel VVM-myndighed og godkendelsesmyndighed eftermiljøbeskyttelsesloven.
88
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
12. Afværgeindsats over forgamle affaldsdepoterRegionerne har opgaven med at opspore og oprense de jordforureninger, som truer det grundvand,der bruges eller kan bruges til drikkevand, eller udgør en risiko for menneskers sundhed – entenfordi forureningen påvirker indeklimaet i fx en bolig eller udgør en risiko for kontakt med denforurenede jord. De almindeligste oprensningsteknikker er: Bortgravning af forurenet jord,afværgepumpning af grundvand og byggetekniske foranstaltninger.En stor del af jordforureningerne skyldes tidligere tiders deponering af affald, før der i 1970’ernekom regler om olie- og kemikalieaffald og andet affald.I 2010 arbejdede regionerne med 135 oprensninger og anvendte 178 mio. kr. på opgaver iforbindelse med oprensning af forurenede grunde.Selv hvis regionernes indsats holdes på samme niveau som i dag, vil det tage flere årtier, før allekritiske forureninger er renset op. Det stiller krav til regionerne om en skarp prioritering af deøkonomiske ressourcer, så det giver ”mest miljø for pengene”.De hidtil anvendte metoder til at undersøge og fjerne forurening i jord og grundvand er ofte dyre oglangvarige. I 2010 brugte regionerne fx 48 mio. kr. på bl.a. at oppumpe og rense forurenet vand ogovervåge forurening. Dette er pumpning, der skal vare ved i mange år. En stor del af udgifterne blevbrugt på at lede det forurenede vand i kloak.Der er derfor fortsat behov for at udvikle og afprøve nye metoder og værktøjer tilundersøgelsesmetoder og afværgeteknikker. Nye afværgemetoder kan være in situ oprensningeruden lange driftsfaser, fx ved hjælp af opvarmning, tilsætning af jernspåner, bakterier eller kemiskestoffer.
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
89
Bilag 1 - Gennemgang afeksisterendeaffaldsregler
1. Virkemidler, som anvendes i den danske affaldsreguleringAffaldslovgivningen er karakteriseret ved et tæt samspil mellem EU-regulering og nationalregulering.EU-reguleringen skitserer således de overordnede rammer og principper. Selve organiseringen ogden faktiske implementering til national lovgivning er derimod en opgave for de nationale danskemyndigheder.Det danske affaldssystem er styret af en kombination af traditionel regulering (love ogbekendtgørelser) og en række andre virkemidler, som afgifter, gebyrer, tilskudsordninger og aftaler.Disse vil blive beskrevet i det følgende.En nærmere beskrivelse af EU’s affaldsregulering fremgår af afsnit 2, hvor sammenhængen mellemEU’s regulering og den danske lovgivning også kort er beskrevet.a) Administrative virkemidlerDe lovgivningsmæssige rammer, der forpligter kommunerne til at håndtereaffald, er nærmere fastlagt i miljøbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 medsenere ændringer) og tilknyttede bekendtgørelser. Hovedbekendtgørelsen er bekendtgørelse omaffald (bekendtgørelse nr. 1309 af 20. december 2012).Kommunen, som affaldsmyndighedMiljøbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010) indeholder i kapitel 6 (§§ 43-50d) de generelle regler om affald. Det fremgår heraf, at det som udgangspunkt erkommunalbestyrelsen, der forestår håndteringen af affald. Det betyder, at kommunen, somudgangspunkt, skal etablere ordninger, som sikrer, at affald produceret af kommunenshusholdninger og virksomheder, bliver behandlet efter reglerne.Kommunen har dog ikke ansvar for det kildesorterede erhvervsaffald til materialenyttiggørelse,hverken for kapacitet eller anvisning. For dette affald skal virksomhederne selv sørge for, at affaldetgenanvendes eller anvendes til anden endelig materialenyttiggørelse. Dette skal i praksis ske ved, atvirksomheden afleverer sit kildesorterede erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse til enten etregistreret genanvendelsesanlæg eller en godkendt indsamlingsvirksomhed. En virksomhed kandog også hjemtage og genanvende affald fra egne produkter i den videre produktion eller modtageog genanvende mindre mængder specifikke affaldstyper i deres produktion.Ved siden af affaldsbekendtgørelsen regulerer en række bekendtgørelser specifikkeaffaldsfraktioner, hvor det ikke er kommunerne, som har ansvaret for håndteringen eller kun for
90
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
dele af håndteringen. Det gælder eksempelvis bekendtgørelse om pant og indsamling mv. afemballager til øl og visse læskedrikke, hvor indsamling af brugte engangsemballager foretages afDansk Retursystem A/S, samt reglerne om producentansvar, hvor kommunerne etablererindsamlingsordninger for affald af batterier og elektronik, mens producenterne af de oprindeligeprodukter har ansvaret for den videre affaldshåndtering. Derudover findes en rækkebekendtgørelser, som regulerer anvendelsen af affald uden konkret godkendelse, herunderbekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder,bekendtgørelse om biomasseaffald og bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter tiljordbrugsformål.Kommunen kan ikke overdrage myndighedsopgaver – det vil sige den del af den kommunaleforvaltning, der består i at regulere borgernes retsforhold, eksempelvis gebyrfastsættelse,regulativudstedelse og tilsyn - på affaldsområdet til kommunale fællesskaber (dvs. ensammenslutning af kommuner). For så vidt angår affaldsplaner findes der dog en hjemmel hertil imiljøbeskyttelseslovens § 47, stk. 3. Denne hjemmel er udnyttet i affaldsbekendtgørelsens § 18,hvorefter kompetencen til affaldsplanlægningen kan overdrages til et kommunalt fællesskab(affaldsselskaber). I relation til den faktiske forvaltningsvirksomhed på affaldsområdet(driftsopgaverne) kan kommunen vælge imellem selv at forestå opgaveløsningen eller at overdrageopgaveløsningen til et kommunalt fællesskab eller at lade driftsopgaverne løse af private.Kommunens forpligtelserDet følger af miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen, at kommunerne har en rækkeforpligtelser i forbindelse med varetagelsen af affaldshåndteringen. Kommunen skal såledesminimum hvert sjette år udarbejde en 12-årig affaldsplan for kommunen, som skal tageudgangspunkt i den nationale affaldsplan.Kommunen skal endvidere udarbejde affaldsregulativer, der beskriver de ordninger, som eretableret i den enkelte kommune for forskellige typer af affald. Kommunen skal i den forbindelsesikre, at affaldshåndteringen sker med udgangspunkt i, at affaldshierarkiet efterleves, herunder atvisse typer affald genanvendes i overensstemmelse med specifikke krav, der er fastsat iaffaldsbekendtgørelsen og øvrige bekendtgørelser på affaldsområdet.Kommunernes organiseringKommunen skal etablere ordninger, der sikrer, at affald, som kommunerne har ansvaret for,herunder farligt affald, håndteres miljømæssigt forsvarligt. Ordningerne kan enten væreanvisningsordninger eller indsamlingsordninger. Det centrale ved en anvisningsordning er, atkommunen i et affaldsregulativ har fastlagt, på hvilken måde og eventuelt på hvilket anlæg denpågældende affaldstype skal behandles. Det er affaldsproducenten, som har ansvaret for, at affaldethåndteres efter regulativets bestemmelser. En indsamlingsordning er derimod karakteriseret ved, atkommunen fra opsamlingsstedet har ansvaret for, at det pågældende affald håndteres ioverensstemmelse med regulativet. En indsamlingsordning kan etableres som enten enhenteordning (f.eks. dagrenovation) eller en bringeordning (f.eks. husholdningernes adgang tilgenbrugspladser). For nogle affaldstyper fastsætter affaldsbekendtgørelsen, hvilken ordningkommunerne skal etablere. Det gælder f.eks. dagrenovation fra husholdninger, hvor kommunernesom udgangspunkt skal etablere en indsamlingsordning i form af en henteordning. For papir ogglasemballage fra private husstande gælder, at kommunen skal etablere en indsamlingsordning ibebyggelser af en vis størrelse.Kommunen er forpligtet til at sikre, at forbrændingsegnet affald, der ikke er omfattet afbiomasseaffaldsbekendtgørelsen, anvises til forbrænding på godkendte forbrændingsanlæg, og til atsikre, at der er tilstrækkelig forbrændingskapacitet for forbrændingsegnet affald. Kommunen hardog mulighed for at give dispensation til midlertidig oplagring af forbrændingsegnet affald pådeponeringsanlæg i op til 1 år. Skal affaldet oplagres i længere tid, kræves dispensation fra
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
91
Miljøstyrelsen. Kommunen er endvidere forpligtet til at sikre, at deponeringsegnet affald anvises tildeponering på godkendte deponeringsanlæg, og til at sikre, at der er tilstrækkeligdeponeringskapacitet.Endelig træffer kommunen afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen, bl.a.om klassificering af affald og udstedelse af påbud og forbud samt fører tilsyn med, at reglerneoverholdes.Benyttelsespligt til kommunale ordningerNår en kommunal ordning er etableret, er borgere, grundejere og virksomheder efterbekendtgørelsen som hovedregel forpligtet til at benytte ordningen. Virksomheder har dogmulighed for at opnå fritagelse for benyttelsespligten for farligt affald, som ikke er kildesortereterhvervsaffald til materialenyttiggørelse, hvis virksomheden kan godtgøre, at det farlige affald kanhåndteres miljømæssigt forsvarligt ved virksomhedens egen foranstaltning. Det følger endvidere afmiljøbeskyttelsesloven, at der ikke må iværksættes konkurrerende indsamling, når der er etablereten kommunal indsamlingsordning.Miljøgodkendelse af affaldsbehandlingsanlægUdgangspunktet er, at alle anlæg til behandling af affald skal miljøgodkendes. Nyeaffaldsforbrændingsanlæg og deponeringsanlæg bliver i dag godkendt i henhold tilmiljøbeskyttelseslovens kapitel 5, efter at Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen eller kommunen hargennemført en såkaldt VVM-vurdering (vurdering af virkninger på miljøet)53.Affaldsforbrændingsanlæg godkendes endvidere efter reglerne i elforsyningsloven54ogvarmeforsyningsloven55.Også anlæg, som genanvender affald, skal som udgangspunkt miljøgodkendes og erscreeningspligtige efter VVM-reglerne. Det gælder dog ikke anlæg og aktiviteter, som er omfattet afbekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål, bekendtgørelse om anvendelse afbioaske til jordbrugsformål og bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter m.v. til bygge- oganlægsarbejder, hvor (slut) behandling kan ske efter bekendtgørelsernes regler uden konkrettilladelse. Endelig kan der gives konkret tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 til anvendelseaf affald fra en bestemt virksomhed eller aktivitet.Affaldsgrundlag ved godkendelse af affaldsforbrændingsanlægAffaldsforbrændingsanlæg er underlagt hvile-i-sig-selv, og afregningsprisen for varmen er entenomkostningsprisen eller et af Energitilsynet fastsat prisloft afhængig af, hvilken pris der er lavest.Reglerne om prislofter for affaldsforbrændingsanlæg er fastsat i bekendtgørelse om fastsættelse afprislofter og maksimalpriser for fjernvarme fra affaldsforbrændingsanlæg56. Kommunerne træfferefter varmeforsyningsloven beslutning om etablering eller udvidelse afaffaldsforbrændingskapaciteten. Projekter for etablering eller udvidelse af forbrændingskapacitetenskal vurderes i henhold til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektivevarmeforsyningsanlæg57. Det er en forudsætning for kommunens projektgodkendelse, atprojektforslaget udviser en god samfundsøkonomi. I den samfundsøkonomiske beregning vil densamfundsøkonomiske omkostning ved varmeforsyning med varme fra et affaldsforbrændingsanlægblive sammenlignet med varmeforsyning på basis af et andet brændsel.b) Øvrige virkemidler
Ifølge bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægsvirkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning.54Elforsyningsloven, lovbekendtgørelse nr. 279 af 21. marts 2012 om lov om elforsyning.55Varmeforsyningsloven, lovbekendtgørelse nr. 1184 af 14. december 2011 om lov om varmeforsyning.56Bekendtgørelse nr. 1213 af 17. december 2012.57 Bekendtgørelse nr. 795 af 12. juli af 13. december 2005, som ændret ved bekendtgørelse nr. 359 af13.december 2012.53
92
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
Udover den ovenfor nævnte traditionelle regulering via love og bekendtgørelser reguleresaffaldsområdet ved hjælp af en række forskellige virkemidler i form af afgifter, gebyrer og aftaler.AffaldsafgiftDe gældende afgifter ved forbrænding og deponering af affald indgår som et virkemiddel til at opnåmålsætningerne på affaldsområdet. Affaldsafgifterne er differentieret, så det er dyrest at deponereaffaldet, billigere at forbrænde affaldet og afgiftsfrit at materialenyttiggøre affaldet. Der svares ikkeafgift af deponering af lettere forurenet jord samt af forbrænding af affald, som er omfattet afbekendtgørelse om biomasseaffald. Deponering og forbrænding af farligt affald har været fritagetfor affald, men der indfases afgifter fra 2010-2015.Det er således hensigten, at afgiftens størrelse og differentiering skal skabe et incitament til, at detproducerede affald i videst muligt omfang materialenyttiggøres direkte eller udnyttes som brændselved forbrænding med energiudnyttelse frem for, at affaldet deponeres.EmballageafgifterDer findes afgifter for emballager på en række produkter. Der har siden 1978 eksisteret envolumenbaseret afgift på emballager til de fleste drikkevarer. Afgiften pålægges nye emballager ogindeholder derfor et incitament til at anvende genpåfyldelige emballager eller minimereemballagen.Herudover er der med virkning fra 1. januar 1999 indført en vægtbaseret afgift fordelt på 13materiale- og emballagetyper. Afgiften pålægges emballager for en række produkter, herundersæbe- og vaskemidler, smøremidler, parfume og margarine. De ikke-kulsyreholdige læskedrikkesamt eddike og spiseolie overgik også til den vægtbaserede afgift pr. 1. januar 1999.Den vægtbaserede afgift tilskynder til en reduktion af emballageforbruget og dermedaffaldsmængderne. Afgiften blev fra 1. april 2001 indrettet således, at afgiften afspejler de enkeltematerialers miljøbelastninger. Der er udarbejdet en række miljøindeks på baggrund af “vugge tilgrav”-vurderinger (livscyklusanalyser).Fra 1. januar 1999 har der endvidere skulle betales en vægtbaseret afgift af folier fremstillet af blødPVC til emballering af levnedsmidler. Formålet med afgiften er at fremme brugen af meremiljøvenlige emballagefolier.Endelig har der siden 1994 været en vægtbaseret afgift på bæreposer af papir og plast og siden 1988en afgift på engangsservice. Begge afgifter giver et incitament til at øge genbruget og dermedmindske affaldsmængderne.Afgift på PVC og phthalaterI december 1999 blev det vedtaget, at der skulle lægges en afgift på PVC og phthalater. Loven trådtei kraft 1. juli 2000. Baggrunden for at indføre afgiften var, at bortskaffelse af PVC giver problemer.Ved forbrænding af PVC udvikles der saltsyre, som efterfølgende skal neutraliseres. Rensning afsaltsyren fra røgen danner et røggasrensningsprodukt. Produktet er klassificeret som farligt affaldog skal specialdeponeres. Herudover er nogle phthalater mistænkt for at have uønskede effekter påvandmiljøet, og nogle phthalater giver skader på forplantningsevnen og fosterskader i dyreforsøg.Afgiftens formål er at reducere mængden af PVC, som forbrændes eller deponeres, samt at nedsætteanvendelsen af phthalater.Udgangspunktet for afgiften er 2 kr./kg PVC og 7 kr./kg phthalat. Afgiften lægges på både danskproducerede varer og importerede varer. Ved eksport godtgøres afgiften. Det er forventet, atafgiften i 2012 vil indbringe ca. 19 mio. kr. i provenu.
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
93
Indtil den 1. marts 2004 omfattede afgiften også visse varer af hård PVC, men der er nu for hårdePVC-produkter mulighed for mekanisk genanvendelse, og hovedparten af de hårde PVC-produkterer omfattet af genanvendelsesordninger. Eftersom afgiftens formål var at reducere mængden afPVC, som forbrændes eller deponeres, var det ikke længere aktuelt at opretholde afgiften på dehårde PVC-produkter, når de genanvendes. Derfor ophævede man afgiften på de hårde PVC-produkter.Specifikke afgifterVed siden af den generelle affaldsafgift eksisterer der mere specifikke afgifter rettet mod visseprodukter, som enten kræver særlig behandling efter endt levetid, eller hvor man ønsker at give etekstra incitament til at aflevere til særskilt behandling, eller hvor forbruget ønskes begrænset ellerflyttet til mere miljøvenlige produkter. Som eksempel kan nævnes afgift på bl.a. nikkel-cadmiumbatterier58, afgift på bærbare batterier59og miljøbidraget på biler. Afgiftsprovenuet anvendeshenholdsvis til incitament til at anvende andre batterier end nikkel-cadmium batterier, finansieringaf kommunernes indsamling af bærbare batterier og til udgifterne ved en godtgørelsesordning tilbilejere, der giver incitament til at aflevere udtjente biler til ophugning på registreredemiljøcertificerede ophugningsvirksomheder.Gebyrfinansiering af de kommunale affaldsordningerDet følger af miljøbeskyttelseslovens § 48, at kommunerne skal gebyrfinansiere deres faktiskeomkostninger i forbindelse med håndteringen af affald fra husholdninger og virksomheder.Gebyrerne skal omfatte udgifter til planlægning, etablering, drift, administration afaffaldsordninger og indsamling og registrering af oplysninger m.v. Gebyret skal desuden dækkehenlæggelser til eventuelle planlagte investeringer.Ifølge almindelige kommunalretlige principper skal gebyrerne fastsættes ud fra etomkostningsprincip, dvs. gebyrernes størrelse skal fastsættes, så der over tid er balance mellemindtægter (gebyrer) og udgifter ved de enkelte ordninger for affaldshåndteringen. Det vil sige, atordningerne skal hvile i sig selv.Affaldsbekendtgørelsen indeholder detaljerede regler om, hvordan kommunerne skal fastsætte ogopkræve affaldsgebyrer. De væsentligste principper for kommunernes gebyropkrævning er, at:1)2)3)4)Omkostningerne skal fordeles, så husholdningerne betaler deres del og virksomhedernederes del (forureneren betaler)Omkostningerne skal opgøres for hver ordning for sig. Det vil sige, at hver enkelt ordningskal ”hvile-i-sig-selv”Omkostningerne skal dækkes af den brugergruppe (husholdninger eller virksomheder),der får gavn af ordningen.Virksomhederne har visse muligheder for generelt eller efter ansøgning at blive fritaget forat betale affaldsgebyr.
Gebyret for den enkelte affaldsordning skal fastsættes i et gebyrblad, som skal godkendes afkommunalbestyrelsen og offentliggøres på kommunens hjemmeside.Specifikke gebyrerUdover det affaldsgebyr, der finansierer de kommunalt iværksatte ordninger for håndtering afaffald, anvendes gebyrer til at finansiere f.eks. tilbagetagningsordninger for særligeaffaldsfraktioner (dæk). Gebyrprovenuet anvendes i denne sammenhæng til dækning af udgifterneved tilskudsordninger til indsamling og genanvendelse af de gebyrbelagte produkter. DerudoverLovbekendtgørelse nr.1251 af 6. december 2006om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier)58
94
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
betaler producenter og importører af elektronikprodukter og batterier et gebyr for registrering ogadministration af producentansvarsordningerne hos Dansk Producentansvarssystem (DPA-System). DPA-System er en privat organisation, der er tillagt opgaver i henhold til de tilhørendebekendtgørelser, og den er styret af en bestyrelse, som er udpeget af miljøministeren. DPA-Systemstiller et administrativt system til rådighed for producenter og importører, som gør det muligt forproducenterne at løse producentansvaret på en praktisk enkel måde. WEEE-System er pr. 1. januar2013 udvidet til også at dække den praktiske administration af producentansvaret for biler.
c) Afgifter ved deponering og forbrænding af affaldAffaldsafgifterne blev indført i 1987. Formålet med affaldsafgifterne er at styre affaldet fradeponering og forbrænding til genanvendelse. Derfor er afgiften differentieret, så det er dyrest atdeponere affaldet, billigere at forbrænde med energiudnyttelse og afgiftsfrit at genanvende affaldet.Affaldsafgiften giver et økonomisk incitament til at flytte affaldsmængder fra forbrænding ogdeponering til genanvendelse. Den har fungeret godt - især for de større homogeneaffaldsfraktioner.ReguleringAffaldsafgiften har hjemmel i lov om afgift af affald og råstoffer60og lov om afgift af stenkul,brunkul og koks mv.61Afgiften ved forbrænding består fra 2010 af en energi- og CO2-afgift (bestemtaf energiindholdet i affaldet). Afgiftsprovenuet indgår som en indtægt på finansloven. Afgiftenadministreres af de lokale told- og skatteregioner og opkræves ved registreringspligtigebehandlingsanlæg. Derved sikres, at alt affald, der behandles, afgiftsbelægges, og at afgiftenovervæltes fuldt på dem, der producerer affaldet.Affaldsafgiften er differentieret således, at satserne i dag er 475 kr. pr. ton for alt affald, derdeponeres, og ca. 400 kr. pr. ton for affald, der forbrændes. Hvis affaldet materialenyttiggøres, skalder ikke betales afgift.Som udgangspunkt er alt affald omfattet af affaldsafgifterne, men der er enkelte fritagelser. Af devigtigste kan nævnes lettere forurenet jord og affaldsfraktioner, som er omfattet afbiomasseaffaldsbekendtgørelsen. En afgift på farligt affald er under indfasning.
2. EU’s affaldsreguleringSom nævnt er affaldslovgivningen karakteriseret ved et tæt samspil mellem EU-regulering ognational regulering.EU-reguleringen skitserer således de overordnede rammer og principper. Selve organiseringen ogden faktiske implementering til national lovgivning er derimod en opgave for de nationale danskemyndigheder.Tilblivelsen af EU’s affaldsstrategi og lovgivning sker i et tæt samarbejde mellem EU’s institutionerog de enkelte medlemsstater.EU’s målsætning for affaldshåndtering er navnlig koncentreret om forebyggelse, forberedelse medhenblik på genbrug, fremme af genanvendelse og anden nyttiggørelse samt minimering af endeligbortskaffelse.
6061
Bekendtgørelse af lov nr. 311 af 1. april 2011.Bekendtgørelse af lov nr. 1295 af 17. november 2010.
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
95
Fællesskabets nuværende affaldsstrategi er beskrevet i temastrategierne for henholdsvisaffaldsforebyggelse og –genanvendelse62og bæredygtig udnyttelse af naturressourcer63, der beggeer fra december 2005.Den fastlagte affaldspolitik har bl.a. resulteret i vedtagelsen af en række retsakter, hvormedlemslandene er pålagt forpligtelser vedrørende affaldshåndtering.For at nå de mål for affaldshåndtering direktiverne opstiller, stilles der krav om, at medlemslandeneudarbejder en eller flere planer for håndtering af affald.Den væsentligste retsakt er direktivet om affald64. Affaldsdirektivet suppleres af en rækkedirektiver, der regulerer specifikke typer af affald. Hertil kommer regulering i form af en rækkedirektiver for behandling af affald: Direktiv om forbrænding af affald (som i 2014 erstattes af IE-direktivet) og direktiv om deponering af affald.I oktober 2008 blev der vedtaget et nyt affaldsdirektiv, som er en revision og ophævelse af det hidtilgældende affaldsdirektiv fra 2006 (som blot er en kodificeret udgave af det oprindeligeaffaldsdirektiv fra 1975). Det nye affaldsdirektiv er en sammenskrivning af affaldsdirektivet,direktiv om farligt affald og direktiv om olieaffald.Direktivet bygger således i vidt omfang på principperne i det tidligere affaldsdirektiv. Direktivetfastlægger principperne for en miljømæssig forsvarlig håndtering af affald, og det sigter mod atminimere de negative virkninger af affaldsproduktion og -håndtering for menneskers sundhed ogmiljøet samt mod at reducere brugen af ressourcer. Herudover pålægger det medlemslandene atsikre, at affald håndteres på en sådan måde, at der ikke opstår skade på mennesker eller miljøet.Direktivet er implementeret i bl.a. miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen.I det følgende beskrives de målsætninger for og krav til håndtering af affald, som de gældendedirektiver om affald opstiller, herunder kravene til udarbejdelse af affaldsplaner.Endelig beskrives reguleringen af grænseoverskridende transport af affald og forordningen omaffaldsstatistik.2.1. AffaldsdirektivetDirektivet om affald fastslår en række grundlæggende begreber på affaldsområdet og fastlæggerprincipperne for en miljømæssig forsvarlig håndtering af affald, herunder farligt affald. Direktivetomfatter alt affald, der ikke er reguleret specifikt i andre EU-retsakter.Affaldsdirektivet definerer blandt andet, hvad der forstås ved affald (affaldsdefinitionen) og, hvadder forstås ved farligt affald. Som en præcisering og eksemplificering af affaldsdefinitionen,herunder definitionen af farligt affald, er der på EU-plan udarbejdet en liste over affald65, hvori detogså er angivet hvilke affaldstyper, der anses som farlige. Det nye affaldsdirektiv fastlæggerendvidere en nærmere afgrænsning af affaldsbegrebet i form af detaljerede betingelser for, hvornårder er tale om affald (afgrænsningen til biprodukter), og hvornår affald kan ophøre med at væreaffald (affaldsfasens ophør).
Meddelelse fra Kommissionen af 21. december 2005 - Fremme af bæredygtig ressourceudnyttelse: Temastrategi foraffaldsforebyggelse og -genanvendelse - KOM(2005) 666.63Meddelelse fra Kommissionen af 21. december 2005 - Temastrategi for bæredygtig udnyttelse af naturressourcer KOM(2005)670.64Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald.65Kommissionens beslutning 2000/532/EF, som ændret ved Kommissionens beslutning 2001/118/EF, Kommissionens2001/119/EF og Rådets beslutning 2001/573/EF.62
96
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
BehandlingsformerAffaldsdirektivet definerer de behandlingsformer, der er relevante i relation til affald. Det sondrermellem på den ene side nyttiggørelse, dvs. behandlingsformer, hvorved der sker enressourceudnyttelse af affaldet (bl.a. genanvendelse og forbrænding med energiudnyttelse) og påden anden side bortskaffelse, dvs. behandlingsformer, hvor der ikke sker nogen ressourceudnyttelseaf affaldet (herunder deponering). I det nye affaldsdirektiv præciseres, hvornår der er tale omnyttiggørelse i form af forbrænding på anlæg, dedikeret til affaldsforbrænding. Det følger således afdirektivets bilag 2, at hvis et affaldsforbrændingsanlægs energieffektivitet er over et vist niveau, oghvis anlægget forbrænder kommunalt fast affald, så skal anlægget klassificeres som etnyttiggørelsesanlæg.AffaldshierarkietAffaldsdirektivet fastslår det behandlingshierarki, som er omtalt ovenfor. Affaldshierarkietfastlægger en generel, overordnet prioritetsrækkefølge for, hvad der udgør den miljømæssigt bedstevalgmulighed inden for affaldslovgivning og -politik. Af dette affaldshierarki fremgår, ataffaldsforebyggelse er det højest prioriterede. Derefter kommer forberedelse med henblik pågenbrug, herefter genanvendelse og dernæst anden nyttiggørelse. Endelig skal det affald, som ikkekan behandles på anden måde, bortskaffes. Den prioritering, som er angivet i affaldshierarkiet, erimidlertid ikke absolut, idet en livscyklustilgang kan begrunde, at hierarkiet fraviges for særligeaffaldsstrømme.Affaldshåndterings- og affaldsforebyggelsesplanerMedlemsstaterne er efter affaldsdirektivet forpligtet til at udarbejde en eller flereaffaldshåndteringsplaner. Kravene til indholdet af planerne er præciseret og udvidet i forhold til dettidligere affaldsdirektiv, og som noget nyt skal livscyklustankegangen inddrages. Det overordnedeformål med affaldshåndteringsplanerne er blandt andet at sikre, at hvert enkelt medlemsland for sitområde bidrager til at begrænse spildet af ressourcer mest muligt, at begrænseaffaldshåndteringens negative påvirkning af mennesker og miljø og at sikre, at hvert enkeltmedlemsland bidrager til, at Fællesskabet som helhed bliver i stand til selv at håndtere sit affald.Som noget nyt stiller direktivet krav om, at medlemsstaterne senest den 12. december 2013udarbejder programmer for affaldsforebyggelse, hvor hovedvægten lægges på de væsentligstemiljøvirkninger, og hvor produkternes og materialernes livscyklus tages i betragtning. Detoverordnede sigte er at bryde sammenhængen mellem økonomisk vækst og miljøbelastningen fraaffaldsproduktion.Princippet om nærhed og selvforsyningMedlemsstaterne er efter direktivet forpligtet til at oprette et integreret og tilstrækkeligt net afbortskaffelsesanlæg og anlæg til nyttiggørelse af blandet kommunalt affald indsamlet frahusholdninger og lignende affald fra virksomheder. Direktivet fastlægger i den forbindelse enadgang for medlemsstaterne til at begrænse indgående overførsler af affald til forbrændingsanlæg,der er klassificeret som nyttiggørelse, hvis sådanne overførsler vil betyde, at medlemsstatens egetaffald vil skulle bortskaffes eller behandles på en måde, som ikke er i overensstemmelse med dennationale affaldshåndteringsplan. Medlemsstaterne har dog allerede efter EU'stransportforordning66adgang til at hindre overførsler af blandet kommunalt affald og lignendeaffald fra virksomheder.Øvrige reglerDirektivet pålægger medlemsstaterne at sikre, at affald håndteres på en sådan måde, at der ikkeopstår skade på mennesker eller miljøet. Direktivet forbyder ukontrolleret dumpning og deponering
66
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
97
af affald og stiller krav om, at alle behandlingsanlæg skal godkendes, samt at der løbende skal førestilsyn med anlæggene.Direktivet pålægger i forlængelse heraf behandlingsvirksomheder for affald samt aktører, somproducerer eller håndterer farligt affald at føre et register om forskellige oplysninger om affaldet.Direktivet fastslår endvidere “princippet om at forureneren betaler”, dvs. at omkostningerne vedhåndtering af affald afholdes af indehaveren og/eller de tidligere indehavere eller producenter afdet produkt, hvorfra affaldet hidrører.Affaldsdirektivet er i Danmark gennemført ved bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven og en rækkebekendtgørelser, særligt affaldsbekendtgørelsen.
2.2. Krav til særlige affaldsfraktioner2.2.1. Direktivet om batterierI 2006 blev der vedtaget et nyt batteridirektiv67, som erstattede det hidtil gældende fra 1991. Detnye batteridirektiv har til formål at harmonisere indholdet af farlige stoffer i batterier ogakkumulatorer (i det følgende alene kaldet batterier), harmonisere medlemslandenes håndtering afudtjente batterier og at minimere batteriers og udtjente batteriers negative indvirkning på miljøet.Direktivet sondrer mellem bærbare batterier, bilbatterier og industribatterier. Direktivet indførerproducentansvar for alle typer af batterier. Producenter af batterier skal finansiere omkostningernei forbindelse med indsamling, behandling og genanvendelse af udtjente batterier. Yderligere skalproducenterne give oplysninger til slutbrugerne i forbindelse med salg af batterier og for bærbarebatterier finansiere oplysningskampagner.For så vidt angår de bærbare batterier skal medlemslandene sikre, at der findes passendeindsamlingsordninger i slutbrugernes nærhed for udtjente bærbare batterier. Ordningerne skal somnævnt finansieres af producenterne. Direktivet forpligter medlemslandene til at opnå enindsamlingsprocent på bærbare batterier på 25 % i 2012 og på 45 % i 2016.For så vidt angår industribatterier kan producenter af disse ikke nægte at tilbagetage udtjenteindustribatterier uanset kemisk sammensætning, og for så vidt angår udtjente bilbatterier, skalproducenterne oprette ordninger for tilbagetagning.Yderligere forpligtes producenterne til at genanvende en vis procentdel af de udtjente batterier i2010 alt efter det kemiske indhold i batteriet. Udtjente batterier må som udgangspunkt ikkedeponeres.Direktivet indeholder derudover også forbud mod markedsføring af visse typer batterier, derindeholder kviksølv og cadmium, samt krav om mærkning af batterier, dels med en overstregetskraldespand, dels med kapacitetsmærkning.Direktivets forbudsbestemmelser og mærkningsregler er gennemført ved en bekendtgørelse omimport og salg samt eksport af batterier og akkumulatorer68. Bestemmelserne om det øvrigeproducentansvar (tilbagetagning og håndtering, oplysningskampagner, slutbrugeroplysninger,
Direktiv 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer samt omophævelse af direktiv 91/157/EØF68Bekendtgørelse nr. 943 af 23. september 2008.67
98
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
genanvendelseskrav etc.) er dels implementeret direkte i miljøbeskyttelseslovens §§ 9u – 9x, dels ibekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer69.Der er etableret en privat organisation DPA-System, som forestår den praktiske administration medregistrering af producenter og importører og deres markedsførte mængder, og som administrereren tildelingsordning for bærbare batterier. DPA-System er tildelt kompetencer i reguleringen til atløse denne opgave og ledes af en bestyrelse udpeget af miljøministeren.2.2.2. Direktivet om udrangerede køretøjerDirektivet om udrangerede køretøjer har til formål at harmonisere medlemslandenesaffaldshåndtering af udtjente person- og varebiler. Direktivet pålægger medlemslandene at etablereordninger for indsamling af udtjente biler og at fastsætte krav om særskilt behandling ognyttiggørelse, herunder især genbrug og genanvendelse af affald fra biler.Direktivet indeholder bestemmelser om forbud mod anvendelse af bly, kviksølv, cadmium oghexavalent chrom i nye biler samt reservedele hertil, der bringes på markedet.Direktivet indeholder tillige bestemmelser om, at sidste ejer af et køretøj skal kunne afleverekøretøjet til affaldsbehandling uden omkostninger. Producenterne skal enten betale en væsentligdel af omkostningerne ved affaldshåndteringen eller etablere tilbagetagningsordninger for udtjentebiler. I direktivet er der endvidere fastsat bestemmelser om, at der ved aflevering af en udtjent bilskal udstedes skrotningsattester.Herudover stiller direktivet krav om, at virksomheder, der affaldsbehandler udtjente biler, skalvære registeret hos og underlagt tilsyn af de kompetente myndigheder, ligesom virksomheder, deraffaldsbehandler udtjente biler, skal være godkendte.Direktivet er gennemført i dansk lovgivning med bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven,bilskrotbekendtgørelsen70samt lov og bekendtgørelse om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelsemed ophugning og skrotning af biler71.2.2.3. Direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyrDirektivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (kaldes også WEEE-direktivet) har til formålat forebygge frembringelsen af affald af elektrisk og elektronisk udstyr og at styrke genbrug,genanvendelse og andre former for nyttiggørelse af affald af elektrisk og elektronisk udstyr.Direktivet pålægger medlemslandene at fastsætte regler om indsamling af affald af elektrisk ogelektronisk udstyr samt regler om særskilt behandling og nyttiggørelse, herunder især genbrug oggenanvendelse af affald af elektrisk og elektronisk udstyr.Direktivet indeholder tillige bestemmelser om producentansvar for affaldshåndtering af elektrisk ogelektronisk affald, hvilket bl.a. indebærer at affaldshåndteringen fra private husholdninger skalfinansieres af producenter og importører, der markedsfører elektrisk og elektronisk udstyr iDanmark. Elektrisk og elektronisk affald fra andre brugere end private husholdninger finansieresligeledes af producenterne alternativt af sidste bruger.Direktivet er gennemført i miljøbeskyttelsesloven og ved elektronikaffaldsbekendtgørelsen72.
Seneste udgave er Bekendtgørelse nr. 1186 af 7. december 2009,Bekendtgørelse nr. 1312 af 19. december 2012.71Bekendtgørelse nr. 1234 af 1. november 2010.72Bekendtgørelse nr. 1296 af 12. december 2011.6970
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
99
Der er vedtaget ændring af WEEE-direktivet, som trådte i kraft ved offentliggørelsen i juli 2012. Devæsentligste ændringer er:Højere indsamlingsmål på 65 % af alt markedsført elektrisk og elektronisk udstyr fra2019.Krav om, at der skal udarbejdes fælles standarder for behandling af WEEE.Øget krav til dokumentation ved eksport af brugt udstyr med henblik på at hindre ulovligeeksporter af WEEE.Regler, der medfører forenkling af administrationen ved registreringen, og årligeindberetninger af markedsførte og tilbagetagne mængder.Krav om mere direkte genbrug i form af krav til forberedelse med henblik på genbrugDirektivet skal være implementeret senest 14. februar 2014.Der er etableret en privat organisation DPA-System, som forestår den praktiske administration medregistrering af producenter og importører og deres markedsførte mængder, og som administrereren tildelingsordning for elektronisk affald fra husholdninger. DPA-System er tildelt kompetencer ireguleringen til at løse denne opgave og ledes af en bestyrelse udpeget af miljøministeren.2.2.4. Direktivet om PCB og PCTDirektivet om PCB og PCT73regulerer bortskaffelse af PCB/PCT og udskiftning eller bortskaffelse afapparater indeholdende PCB og bortskaffelse af brugt PCB. Direktivet forbyder genbrug af PCB.Formålet med direktivet er således at sikre en miljømæssig forsvarlig bortskaffelse af PCB og PCT.For større mængder af PCB (PCB-indhold på mere end 5 dm3) skal bortskaffelsen ske senest vedudgangen af år 2010. For apparater med et indhold på mindre end 5 dm3skal bortskaffelsen skesenest ved udløbet af produktets levetid.Medlemsstaterne skal sørge for, at der udarbejdes en fortegnelse over apparater, der indeholdermere end 5 dm3.Direktivet skal ses i sammenhæng med direktivet om begrænsning af markedsføring og anvendelseaf visse farlige stoffer og præparater, der delvist forbyder anvendelsen af PCB/PCT74samt direktivom forbrænding af affald.Endelig skal der udarbejdes planer for udskiftning, indsamling og bortskaffelse af PCB.Direktivet om PCB/PCT er gennemført i dansk lovgivning i december 199875.2.2.5. SlamdirektivetSlamdirektivet76fastsætter regler om genanvendelsen af slam og er implementeret vedslambekendtgørelsen77. Direktivet er et minimumsdirektiv, og den danske slambekendtgørelse harskærpet direktivets grænseværdier væsentligt. Kommissionen er ved at vurdere, om slamdirektivetskal tages op til revision.
Direktiv 96/59/EF.Direktiv 85/467/EØF75Bekendtgørelse nr. 925 af 13. december 1998 om PCB, PCT og erstatningsstoffer herfor.76Rådets direktiv 86/278/EØF af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden, i forbindelse medanvendelse i landbruget af slam fra renseanlæg.77Bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål.7374
100
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
2.2.6. Direktivet om emballage og emballageaffaldDirektivet om emballage og emballageaffald (emballagedirektivet)78skal ses i sammenhæng medaffaldsdirektivet og EU’s affaldsstrategi. Emballagedirektivet er det første eksempel på et direktiv,der konsekvent implementerer affaldshierarkiet.Direktivet indeholder således bestemmelser om forebyggelse af emballageaffald, herunder fremmeaf genbrugssystemer for emballage, ligesom direktivet opstiller en række kvantitative målsætningerfor nyttiggørelse af emballageaffald.Emballagedirektivet stiller krav om, at senest den 31. december 2008 skal mindst 60 % af detsamlede emballageaffald nyttiggøres eller forbrændes i forbrændingsanlæg med energiudnyttelse.Heraf skal mellem 55 % og 80 % af emballageaffaldet genanvendes. For de enkelte materialer ermålet for genanvendelse 60 % for pap/papir, 60 % for glas, 50 % for metal, 22,5 % for plast og 15 %for træ.For at understøtte direktivets målsætninger for, hvordan emballage skal behandles, efter det erblevet til affald, indeholder direktivet nogle krav til emballageudformning. Disse krav retter sig modden enkelte emballageproducent og -importør.Kravene har til formål at reducere mængden af og miljøbelastningen fra emballage ogemballageaffald. Direktivet indeholder således nogle grænseværdier for indholdet af tungmetaller iemballage og de såkaldte væsentlige krav til emballageudformning.Danmark har fra midten af 1999 årligt skulle fremsende dokumentation til Kommissionen omstatus for genanvendelse og nyttiggørelse af emballageaffald.Herudover indeholder direktivet i lighed med en række af de øvrige direktiver på affaldsområdetnogle bestemmelser om mærkning, retur-, indsamlings- og nyttiggørelsessystemer,affaldsplanlægning, information og økonomiske virkemidler.Endelig åbner direktivet mulighed for, at medlemsstaterne kan iværksætte særlige nationaleforanstaltninger til at sikre forebyggelse af emballageaffald og genbrug af emballage. De danskeinitiativer gennemgås i det følgende.Udover at sikre opfyldelse af de specifikke krav i direktivet, skal medlemsstaterne selv sørge for, atder iværksættes andre foranstaltninger til forebyggelse af emballageaffald (artikel 4).I 2000 vedtog Folketinget en omlægning af den eksisterende vægtbaserede emballageafgift, såledesat der fra 2001 skal svares afgift af emballage til visse produkter ud fra emballagematerialetsmiljøbelastning og vægt. Det er målet, at afgiften i et vist omfang vil skabe incitament til enreduktion i anvendelsen af materialer med stor miljøbelastning.Bortset fra at man f.eks. med økonomiske styringsmidler som afgifter kan skabe et incitament forproducenterne til at udvikle nye, materialebesparende eller på anden måde miljøvenligeteknologier, er det ikke på fremstillingssiden, at medlemsstaterne har et oplagt råderum forselvstændigt at iværksætte forebyggende foranstaltninger. Dette skyldes, at direktivets krav tilemballagefremstilling og sammensætning i sig selv fordrer, at samtlige emballager så vidt muligtskal være optimerede ud fra et forebyggelsessynspunkt.
78
Direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald.
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
101
Danmark har derfor fundet det oplagt først og fremmest at fokusere på affaldshåndteringsfasen iforbindelse med nationale forebyggelsesinitiativer. Genbrug af emballager er et oplagt og effektivtmiddel til at forebygge affaldsdannelse.Danmark har valgt drikkevareemballager som et indsatsområde for forebyggende initiativer, daområdet potentielt repræsenterer en ganske betragtelig mængde emballageaffald på grund af detstore volumen.Danmark har en ordning, hvorefter visse drikkevarer (f.eks. øl, kulsyreholdige læskedrikke ogkildevand) kun må markedsføres i genpåfyldelig emballage eller engangsemballage, som er omfattetaf det pant- og retursystem, som drives af Dansk Retursystem A/S79. Tomme genpåfyldeligeemballager skal returneres til butikker m.v. med henblik på genbrug ved genpåfyldning, og når engenpåfyldelig emballage ikke længere kan genbruges, skal den materialegenvindes. Også tommeengangsemballager skal returneres til butikker m.v. med henblik på materialegenvinding.Vin- og spiritusflasker indsamles via de kommunale ordninger, via restaurationssektoren og viadetailhandelen.De indsamlede hele flasker skylles og afsættes til genpåfyldning enten herhjemme eller i udlandet,og skårene afsættes til materialegenvinding. Refusion af emballageafgift ved eksport af flasker tilgenpåfyldning i udlandet bidrager til at understøtte genbruget af vinflasker.Endelig genbruges en stor mængde transportemballager af plast - særligt sodavands- og ølkasser,transportkasser til fødevarer indenfor detailhandelen samt paller.Direktivet er gennemført i dansk lovgivning ved bl.a. affaldsbekendtgørelsen og bekendtgørelse omvisse krav til emballager80.
2.3. BehandlingsanlægsdirektiverneDirektivet om deponering af affald (deponeringsdirektivet) er en af de væsentligste retsakter omanlæg til behandling af affald. Hertil kommer direktiv om forbrænding af affald, der ophæves og ererstattet af tilsvarende bestemmelser i IE direktivet.2.3.1. Direktiv om industrielle emissioner (IE-direktivet)IE-direktivet81er en sammenskrivning og revision af syv eksisterende direktiver, herunder direktivom forbrænding af affald82(nu kapitel IV i IE-direktivet) og IPPC-direktivet83, (nu kapitel I og II iIE-direktivet). Direktivet indeholder de generelle principper for en integreret indsats overforforureningen fra de større industrielle aktiviteter og større husdyrbrug, der er nævnt i direktivetsbilag I. Direktiv om forbrænding af affald ophæves med virkning fra den 7. januar 2014, hvor storedele af IE-direktivet træder i kraft for bestående virksomheder. For nye virksomheder, der ikkeinden den 6. januar 2013 har indgivet en fuldstændig ansøgning til godkendelsesmyndigheden efterIPPC-reglerne, vil direktivet som udgangspunkt træde i kraft den 6. januar 2013.IE-direktivet viderefører princippet i IPPC-direktivet om integreret forureningsbekæmpelse som etvigtigt led i processen frem mod en mere bæredygtig balance mellem menneskets aktiviteter og densamfundsmæssige udvikling på den ene side og et generelt højt miljøbeskyttelsesniveau på den
Ordningen er reguleret i bekendtgørelse nr. 1129 af 27. september 2010 om pant på og indsamling m.v. af emballager til vissedrikkevarer.80 Bekendtgørelse nr. 1049 af 10. november 2011 om visse krav til emballager, som ændret ved bekendtgørelse nr. 97 af 27.januar 2012.81EU-parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner82 Direktiv 2000/76/EF om forbrænding af affald83Direktivet om integreret bekæmpelse og forebyggelse af forurening (96/61/EF – 2008/1/EF kodificeret version)79
102
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
anden side. Strategien i den integrerede forureningsbekæmpelse er, at forureningen fra et anlægskal vurderes samlet, og at der i denne sammenhæng også skal tages hensyn til problemerne knyttettil det affald, der produceres på anlægget, behovet for at begrænse udnyttelsen af naturensressourcer og behovet for effektiv udnyttelse af energien, således at der ud fra en helhedsvurderingtræffes det bedst mulige valg for miljøet.Direktivet viderefører bl.a. IPPC-direktivets regler om,- at nyanlæg af virksomheder omfattet af IE-direktivet skal godkendes,- at væsentlige ændringer eller udvidelser af bestående virksomheder omfattet af IE-direktivet skalgodkendes,- at bedst tilgængelig teknik (BAT) skal anvendes på virksomheder omfattet af IE-direktivet, og- at godkendelser skal tages op til revurdering i bestemte tilfælde.IE-direktivet stiller herudover krav om,- at BAT-konklusionerne bliver bindende at anvende i forbindelse med fastsættelse afgodkendelsesvilkår,- at godkendelser af virksomheder omfattet af IE-direktivet skal revurderes, når nye BAT-konklusioner er blevet offentliggjort,- at der skal ske en kortlægning af jord- og grundvandsforurening på visse virksomheders område,- at der potentielt skal ske oprensning af jord og grundvandsforurening ved definitivt driftsophør,- at frekvenserne for tilsyn med virksomhederne bliver bindende,- at hver enkelt virksomhed skal risikovurderes med henblik på fastlæggelse af tilsynsfrekvens,- at tilsynsmyndighedens rapporter om virksomhederne efter hvert tilsyn skal offentliggøres, samt- at emissionskravene til store fyringsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg skærpes.Alle affaldsforbrændingsanlæg er omfattet af kapitel IV i IE-direktivet. Afhængig afkapacitetstærsklen for henholdsvis ikke farligt og farlig affald er visse anlæg også omfattet af EU-kravene ved miljøgodkendelse fastsat i kapitel II. De er således underlagt BAT-princippet, ligesomreglerne om tilsyn også gælder for disse virksomheder. Udover godkendelseskravene i kapitel II erde tillige underlagt specielle krav i kapitel IV til indretning og drift af forbrændingsanlæg, herundergrænseværdier for luftemissioner, der som minimum skal lægges til grund ved reguleringen afanlæggene. Hvis ikke kapacitetstærsklen er overskredet, er anlæggene omfattet af nationale krav tilmiljøgodkendelse fastsat i godkendelsesbekendtgørelsen84suppleret med kravene om indretning ogdrift i kapitel IV i IE-direktivet.2.3.2. Direktiv om deponering af affaldDeponeringsdirektivet85er udarbejdet med udgangspunkt i affaldsdirektivet. Det blev vedtaget i1999 og er implementeret i dansk ret i 2001.Formålet med deponeringsdirektivet er at indføre foranstaltninger, procedurer og retningslinjer forat forebygge eller i videst muligt omfang at begrænse miljøbelastningen fra deponeringsanlæg. Detvil navnlig sige forurening af overfladevand, grundvand, jord og luft, belastningen af det globalemiljø, herunder drivhuseffekten, samt de risici, affaldsdeponering indebærer for menneskerssundhed.Direktivets krav har siden juni 2001 været gældende for alle nye anlæg, altså anlæg godkendtefter 16. juni 2001. For anlæg, der allerede bestod (var etableret eller godkendt) i juni 2001 gælderdet, at de senest den 16. juni 2009 enten skal kunne leve op til direktivets krav eller skal nedlukkesog efterbehandles i henhold til direktivets krav hertil.
Bekendtgørelse nr. 1454 af 20. december 2012 om godkendelse af listevirksomhed.85 Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald.84
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
103
Deponeringsdirektivet regulerer godkendelse, konstruktion, drift, nedlukning og efterbehandling afdeponeringsanlæg. Proceduren for godkendelse er ensartet uanset kategorien afaffaldsdeponeringsanlæg (for farligt, ikke farligt og inert affald).Direktivet fastsætter endvidere procedurer for modtagelse af affald til deponering.Modtageprocedurerne er baseret på affaldskarakterisering. Kriterierne for affaldskarakteriseringener fastlagt i en rådsbeslutning 2003/33/EF af 19. december 2002.Med henblik på at reducere mængden af bionedbrydeligt affald på deponeringsanlæg fastsætterdirektivet nogle mål for, hvor store mængder af denne type affald medlemslandene må føre tildeponering.Endvidere stilles der - med visse undtagelser - krav om, at alt affald underkastes behandling, indendet deponeres.Direktivet stiller krav om, at prisen for deponering skal afspejle alle omkostninger ved etablering ogdrift af anlægget. Herunder så vidt muligt omkostningerne ved sikkerhedsstillelse ogomkostningerne ved nedlukning og efterbehandling i en periode på mindst 30 år.Deponeringsdirektivet og rådsbeslutningen er gennemført i dansk lovgivning ved bl.a. ændring afmiljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen samt ved udstedelse af bekendtgørelse omdeponeringsanlæg86og bekendtgørelse om uddannelse af driftsledere og personale beskæftiget pådeponeringsanlæg87.
2.4. Grænseoverskridende transport af affaldTransportforordningen88er bl.a. udstedt med henblik på at gennemføre Baselkonventionen af 22.marts 1989 om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelse heraf(se nedenfor) samt en OECD-rådsbeslutning om kontrol med grænseoverskridende overførsel afaffald til nyttiggørelse i Fællesskabet.2.4.1. Forordning om grænseoverskridende overførsler af affaldForordninger er umiddelbart anvendelige og således bindende overfor myndighederne og borgerne.Forordninger skal derfor - i modsætning til direktiver - ikke gennemføres i medlemsstaterneslovgivning.Transportforordningen suppleres dog i dansk ret af bekendtgørelse om overførsel af affald89, derbl.a. fastsætter straffe- og tilsynsbestemmelser.Forordningen opstiller en række procedurer, som skal følges i forbindelse medgrænseoverskridende transporter af affald og bygger på et princip om forudgående anmeldelse oggodkendelse samt sikkerhedsstillelse. Forordningen regulerer endvidere i hvilke tilfælde, dekompetente myndigheder kan forbyde affaldstransporter.Transportforordningen sondrer mellem affald til bortskaffelse og affald til nyttiggørelse. Affald tilnyttiggørelse inddeles i to hovedgrupper – grønlistet affald og anmeldepligtigt affald (herunderorangelistet affald).
Bekendtgørelse nr. 719 af 24. juni 2011.Bekendtgørelse nr. 718 af 24. juni 2011.88Rådets forordning nr. 1013/2006 om overførsel af affald.89Bekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006.8687
104
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
De indsigelsesgrunde, som myndighederne kan gøre gældende i forbindelse med transporter afaffald, er forskellige afhængig af, om affaldet skal bortskaffes eller nyttiggøres.Forordningen kræver, at alt affald, der skal bortskaffes, skal anmeldes og tillades overført.Forordningen opererer med en række indsigelsesmuligheder mod transport af affald tilbortskaffelse. En medlemsstat kan helt eller delvist forbyde transport til og fra sit eget område. Etsådant helt eller delvist forbud skal være begrundet i, at det pågældende affald kan bortskaffes etsted, der er tættere på kilden (nærhedsprincippet), eller at det pågældende affald bør nyttiggøres istedet for at bortskaffes (prioritering af nyttiggørelse), eller at Fællesskabet som helhed skal sættes istand til at bortskaffe sit eget affald, og samtidig gøre det muligt for de enkelte medlemsstater hverisær at nå dette mål, således at man ikke søger affaldsproblemet løst ved eksport(selvforsyningsprincippet). Danmark har benyttet denne hjemmel til at indføre danske regler, dersom hovedregel forbyder såvel import som eksport af affald med henblik på bortskaffelse.Herudover består muligheden for konkret at gøre indsigelse mod den enkelte affaldstransport tilbortskaffelse, såfremt transporten strider mod selvforsyningsprincippet, nærhedsprincippet,affaldsplaner eller national miljølovgivning.Affald til nyttiggørelse inddeles i forordningen i to forskellige affaldstyper: grønlistet og orangelistetaffald, og der gælder forskellige regler for grænseoverskridende transporter af disse affaldstyper.Affald, der ikke er opført på nogen liste (ulistet affald), skal følge proceduren for orangelistet affald.Grønlistet affald er ikke omfattet af forordningens bestemmelser om anmeldelse, men for at kunnespore affaldet skal transporten være ledsaget af et udfyldt bilag fra forordningen, hvor bl.a.modtager og indehaver af affaldet er anført.Orangelistet affald er omfattet af et krav om anmeldelse, og der skal foreligge skriftligt samtykke frade kompetente myndigheder, før overførslen finder sted.Der er mere begrænsede indsigelsesmuligheder for affald til nyttiggørelse end for affald tilbortskaffelse. Som følge af at grønlistet affald er undtaget fra anmeldelsesbestemmelserne, er deringen direkte mulighed for - efter forordningen - at gøre indsigelse mod transporten. For detorangelistede affald er de vigtigste indsigelsesgrunde affaldshåndteringsplaner og/eller nationaleretsforskrifter.Desuden er der mulighed for at gøre indsigelse, hvis forholdet mellem mængden af affald, som kannyttiggøres, og mængden, der ikke kan nyttiggøres, ud fra økonomiske eller miljømæssigebetragtninger ikke kan begrunde nyttiggørelse (fiktiv nyttiggørelse).2.4.2. BaselkonventionenBaselkonventionen om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelseheraf blev vedtaget i UNEP-regi i Basel 1989 og trådte i kraft i maj 1992.Et af konventionens hovedformål er at reducere antallet af transporter med farligt affald.Konventionen opstiller desuden en række procedurekrav i forbindelse med transporter - bl.a. kravom anmeldelse af og godkendelse af transporter.Danmark har sammen med de øvrige EU-lande gennemført konventionen via den såkaldtetransportforordning, der regulerer grænseoverskridende transport af affald, herunder farligt affald.
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
105
I marts 1994 vedtog konventionens parter - initieret af bl.a. Danmark - et forbud mod transport affarligt affald bestemt til slutdeponering og et forbud mod eksport til genanvendelse senest pr. 1.januar 1998 fra OECD-lande til ikke-OECD-lande.På grund af manglende ratifikation er forbuddet ikke formelt trådt i kraft endnu. På trods heraf harDanmark sammen med resten af EU ændret transportforordningen, således at forbuddet gælder foralle EU-landene.Med henblik på at sikre et operationelt forbud, er der samtidigt med forbuddet udarbejdet ogvedtaget to lister - én over farligt affald og én over ikke-farligt affald. Disse to lister etablerer dettekniske grundlag for at fastslå, om der er tale om farligt affald eller ikke-farligt affald, og hermedom en given transport er omfattet af forbuddet eller ej. Disse to lister er indarbejdet i bilag V tiltransportforordningen.2.4.3. Stockholmkonventionen og POP-forordningenDen globale aftale om Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte (POP) trådte ikraft den 17. maj 2004. Konventionen stiller krav om, at alle parter til konventionen skal udarbejdeen national implementeringsplan for, hvordan landene vil afvikle produktion og brug og nedbringeudslip af de 22 POP-stoffer, som konventionen regulerer. Den seneste danske implementeringsplaner fra 2006 og er under revision.Forordningen om persistente organiske miljøgifte (POP-forordningen) gennemfører de forpligtelseri EU-lovgivningen, der er indeholdt i Stockholmkonventionen og den regionale aftale om POP-protokollen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande.
2.5. Forordning om affaldsstatistikForordningen om affaldsstatistik90tilvejebringer det juridiske grundlag for indsamling af statistiskedata om produktion og behandling af affald fra husholdninger og erhverv i EU. Forordningenpræciserer definitionerne på forskellige begreber inden for affaldssektoren og opstillerkvalitetskriterier for de indsamlede data. Dermed sikrer forordningen tilvejebringelsen af statistiskedata med en større sammenlignelighed EU landene imellem end hidtil. Oplysningerne skalindberettes hvert 2. år til EU’s statistiske kontor EUROSTAT.Formålet er overvågning af trends i udviklingen af affaldsproduktion og affaldsbehandling medhenblik på at sikre overensstemmelse med målene i EU’s affaldspolitik.Indsamlingen af de statistiske data foregår i Danmark via Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem, der fra2010 erstatter det tidligere ISAG-system. Kravene til indberetning til affaldsdatasystemet fremgåraf affaldsbekendtgørelsen. Affaldsdatasystemet er i overensstemmelse med EUROSTATsanbefalinger og krav til indberetning af affaldsstatistik.
90
Europaparlamentets og rådets forordning (EF) Nr. 2150/2002 af 25. november 2002 omaffaldsstatistik, senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20.december 2006.
106
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
Bilag 2 - Ordliste ogdefinitionerDirektiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse afvisse direktiverArtikel 3I dette direktiv forstås ved:1) »affald«: ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller erforpligtet til at skille sig af med2) »farligt affald«: affald, der udviser en eller flere af de farlige egenskaber, der er anført i bilag III3) »olieaffald«: enhver form for industriolie eller smøreolie af mineralsk eller syntetisk oprindelse,der er blevet uegnet til det formål, som den oprindeligt var bestemt til, såsom olie fraforbrændingsmotorer og transmissionssystemer samt olie til maskiner, turbiner og hydrauliskeanordninger4) »bioaffald«: bionedbrydeligt have- og parkaffald, mad- og køkkenaffald fra husholdninger,restauranter, cateringfirmaer og detailforretninger samt lignende affald frafødevareforarbejdningsvirksomheder5) »affaldsproducent«: enhver, hvis aktivitet frembringer affald (den oprindelige affaldsproducent),eller enhver, der foretager en forbehandling, blanding eller andet, som medfører en ændring afdette affalds karakter eller sammensætning6) »affaldsindehaver«: producenten af affaldet eller den fysiske eller juridiske person, der er ibesiddelse af affaldet7) »forhandler«: enhver virksomhed, der optræder som hovedmand ved køb og efterfølgende salg afaffald, herunder forhandlere, der ikke fysisk tager affaldet i besiddelse8) »mægler«: enhver virksomhed, der arrangerer nyttiggørelse eller bortskaffelse af affald påandres vegne, herunder mæglere, der ikke fysisk tager affaldet i besiddelse9) »affaldshåndtering«: indsamling, transport, nyttiggørelse og bortskaffelse af affald, herundertilsyn i forbindelse hermed og efterbehandling af deponeringsanlæg samt forhandleres og mægleresvirksomhed10) »indsamling«: afhentning af affald, herunder indledende sortering og indledende oplagring afaffald med henblik på transport til et affaldsbehandlingsanlæg11) »særskilt indsamling«: indsamling, hvor en affaldsstrøm holdes adskilt alt efter affaldets type ogart for at lette en specifik behandling12) »forebyggelse«: foranstaltninger, der træffes, inden stoffer, materialer eller produkter bliver tilaffald, og som mindsker:a) affaldsmængden, herunder via genbrug af produkter eller forlængelse af produkternes levetidb) de negative konsekvenser, som det producerede affald har for miljøet og menneskers sundhed,ellerc) indholdet af skadelige stoffer i materialer og produkter13) »genbrug«: enhver operation, hvor produkter eller komponenter, der ikke er affald, bruges igentil samme formål, som de var udformet til
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
107
14) »behandling«: nyttiggørelses- eller bortskaffelsesoperationer, der omfatter forberedelse forudfor nyttiggørelse eller bortskaffelse15) »nyttiggørelse«: enhver operation, hvis hovedresultat er, at affald opfylder et nyttigt formål vedat erstatte anvendelsen af andre materialer, der ellers ville være blevet anvendt til at opfylde enbestemt funktion, eller som er forberedt med henblik på at opfylde den bestemte funktion ianlægget eller i samfundet generelt. Bilag II indeholder en ikke-udtømmende liste overnyttiggørelsesoperationer16) »forberedelse med henblik på genbrug«: enhver nyttiggørelsesoperation i form af kontrol,rengøring eller reparation, hvor produkter eller produktkomponenter, der er blevet til affald,forberedes, således at de genbruges uden anden forbehandling17) »genanvendelse«: enhver nyttiggørelsesoperation, hvor affaldsmaterialer omforarbejdes tilprodukter, materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige formål eller til andreformål. Heri indgår omforarbejdning af organisk materiale, men ikke energiudnyttelse ogomforarbejdning til materialer, der skal anvendes til brændsel eller til opfyldningsoperationer18) »regenerering af olieaffald«: enhver genanvendelsesproces, hvorved der kan fremstillesbasisolier ved at raffinere olieaffald, navnlig ved at fjerne forurenende stoffer, oxidationsprodukterog tilsætningsstoffer fra sådanne olier19) »bortskaffelse«: enhver operation, der ikke er nyttiggørelse, også hvis operationen somsekundær konsekvens fører til genvinding af stoffer eller til energiudnyttelse. Bilag I indeholder enikke-udtømmende liste over bortskaffelsesoperationer20) »bedste tilgængelige teknik«: bedste tilgængelige teknik som defineret i artikel 2, nr. 11), idirektiv 96/61/EF.
108
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
Bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012 om affald§ 2.Ved affald forstås i denne bekendtgørelse ethvert stof eller enhver genstand, jf. bilag 2, somindehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med.Stk. 2.Som affald anses dog ikke stoffer eller genstande, som er resultatet af enproduktionsproces, som ikke primært sigter mod fremstilling af dette stof eller denne genstand, oghvis1) det er sikkert, at stoffet eller genstanden videreanvendes,2) stoffet eller genstanden kan anvendes direkte uden anden yderligere forarbejdning, end hvadder er normal industriel praksis,3) stoffet eller genstanden fremstilles som en integreret del af en produktionsproces, og4) videreanvendelse er lovlig, dvs. at stoffet eller genstanden lever op til alle relevante krav tilprodukt-, miljø- og sundhedsbeskyttelse for den pågældende anvendelse og ikke vil få generellenegative indvirkninger på miljøet eller menneskers sundhed.§ 3.I denne bekendtgørelse forstås endvidere ved:1) Affald egnet til materialenyttiggørelse: Affald, som kan forberedes til genbrug, genanvendeseller anvendes til anden endelig materialenyttiggørelse eller forbehandling med henblik på en afde nævnte behandlingsformer.2) Affaldsbehandlingsanlæg: Anlæg, som nyttiggør eller bortskaffer affald, herunder anlæg, somforbereder affald forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse.3) Affaldsdatasystemet: Som defineret i bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet.4) Affaldsfraktion: Underopdeling af affald efter materiale, sammensætning og oprindelse,herunder asfalt, papir, pap, dæk, affald i form af metal og elektriske og elektroniske produkter,affald i form af batterier og akkumulatorer, PVC, plast, glas, shredderaffald, jord og træ.5) Affaldsindehaver: Producenten af affaldet eller den fysiske eller juridiske person, der er ibesiddelse af affaldet.6) Affaldsproducent: Enhver, hvis aktivitet frembringer affald (den oprindeligeaffaldsproducent), eller enhver, der foretager en forbehandling, blanding eller andet, sommedfører en ændring af dette affalds karakter eller sammensætning.7) Affaldstype: Affald, som er opført på listen over affald, jf. bilag 2, og som er beskrevet med enEAK-kode.8) Affaldstransportør: Som defineret i bekendtgørelse om Affaldsregistret og om godkendelsesom indsamlingsvirksomhed.9) Anden endelig materialenyttiggørelse: Enhver nyttiggørelsesoperation, bortset fra deoperationer, hvor affald forberedes til genbrug, genanvendes, energiudnyttes ved forbrændingeller forbehandles.10) Anvisningsordning: En ordning, hvor kommunalbestyrelsen i et regulativ har fastlagt påhvilken måde og eventuelt på hvilket anlæg, affaldsproducenten skal sikre, at affaldet bliverhåndteret.11) Behandling: Nyttiggørelses- eller bortskaffelsesoperationer, herunder forberedelse forud fornyttiggørelse eller bortskaffelse.12) Benyttelsespligt: Pligt til ata) anvende en indsamlings- eller anvisningsordning fastsat i et regulativ ellerb) følge kommunalbestyrelsens konkrete anvisninger om håndtering af affald, der ikke eromfattet af en indsamlings- eller anvisningsordning.13) Bioaffald: Bionedbrydeligt have-park-affald, mad- og køkkenaffald fra husholdninger,restauranter, cateringfirmaer og detailforretninger samt lignende affald frafødevareforarbejdningsvirksomheder.14) Bortskaffelse: Enhver operation, der ikke er nyttiggørelse, også hvis operationen somsekundær konsekvens fører til genvinding af stoffer eller til energiudnyttelse. Bilag 5 Aindeholder en ikke-udtømmende liste over bortskaffelsesoperationer.15) Dagrenovation: Affald, som hovedsageligt består af køkkenaffald, hygiejneaffald og mindreemner af kasserede materialer, der typisk frembringes af private husholdninger, herundermadaffald og restaffald i form af kartoner til mælk, juice og lignende, snavset papir, pap og plastm.v., og som ikke er omfattet af andre ordninger.16) Dagrenovationslignende affald: Affald, som er frembragt af virksomheder, og som isammensætning svarer til dagrenovation fra private husholdninger.17) Deponeringsanlæg: Som defineret i bekendtgørelse om deponeringsanlæg.18) Deponeringsegnet affald: Affald, som ikke er egnet til materialenyttiggørelse eller tilforbrænding.19) Emballage: Emballage som defineret i bekendtgørelse om visse krav til emballager.20) Emballageaffald: Emballageaffald som defineret i bekendtgørelse om visse krav tilemballager.21) Erhvervsaffald: Affald, som er frembragt af virksomheder, herunder dagrenovationslignendeaffald, have-park-affald, storskrald, bygge- og anlægsaffald, produktionsaffald, industriaffald,kildesorterede affaldsfraktioner og jord. Erhvervsaffald kan enten være farligt eller ikke-farligt.
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
109
22) Farligt affald: Affald, som er opført på og markeret som farligt affald på listen over affald ibilag 2, og som udviser én eller flere af de farlige egenskaber, som er angivet i bilag 4. Somfarligt affald anses endvidere affald, som udviser egenskaber, som er angivet i bilag 4.23) Forbehandling: De fysiske, termiske, kemiske eller biologiske processer forud fornyttiggørelse eller bortskaffelse, herunder sortering, knusning, sammenpresning, pelletering,tørring, neddeling, konditionering, adskillelse, og forud for nyttiggørelse endvideredemontering, ompakning, blending eller blanding, hvorved affaldets egenskaber ændres meddet formål at mindske dets omfang eller farlighed eller på anden måde gøre den viderehåndtering lettere.24) Forberedelse med henblik på genbrug: Enhver nyttiggørelsesoperation i form af kontrol,rengøring eller reparation, hvor produkter eller produktkomponenter, der er blevet til affald,forberedes, således at de kan genbruges uden anden forbehandling.25) Forbrændingsegnet affald: Affald, som ikke er egnet til materialenyttiggørelse, og som kandestrueres ved forbrænding, uden at forbrænding heraf giver anledning til udledning afforurenende stoffer i uacceptabelt omfang. Forbrændingsegnet affald omfatter ikke:a) Affald, som det efter lovgivningen er forbudt at forbrænde.b) Affald, der efter lovgivningen, herunder et regulativ vedtaget af kommunalbestyrelsen,skal indsamles eller anvises til materialenyttiggørelse eller anden behandling, herunderdeponering eller som konkret anvises til materialenyttiggørelse eller anden behandling,herunder deponering.26) Forhandler: Som defineret i bekendtgørelse om Affaldsregistret og om godkendelse somindsamlingsvirksomhed.27) Genanvendeligt affald: Affald, som er egnet til genanvendelse, og som efter lovgivningenskal genanvendes.28) Genanvendelse: Enhver nyttiggørelsesoperation, hvor affaldsmaterialer omforarbejdes tilprodukter, materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige formål eller til andreformål. Heri indgår omforarbejdning af organisk materiale, men ikke energiudnyttelse ogomforarbejdning til materialer, der skal anvendes til brændsel eller til opfyldningsoperationer.29) Genanvendelsesanlæg: Anlæg, hvorpå der foretages genanvendelsesoperationer, jf. nr. 28.30) Genbrug: Enhver operation, hvor produkter eller komponenter, der ikke er affald, brugesigen til samme formål, som de var udformet til.31) Husholdningsaffald: Affald, som er frembragt af husholdninger, herunder dagrenovation,haveaffald, storskrald, kildesorterede affaldsfraktioner og jord fra husholdninger.Husholdningsaffald kan enten være farligt eller ikke-farligt.32) Håndtering: Indsamling, transport, nyttiggørelse og bortskaffelse af affald, herunder tilsyn iforbindelse hermed og efterbehandling af deponeringsanlæg samt forhandleres og mægleresvirksomhed.33) Indsamling: Afhentning af affald, herunder indledende sortering og indledende oplagring afaffald med henblik på transport til et affaldsbehandlingsanlæg.34) Indsamlingsordning: En regulativbestemt ordning, hvor kommunen overtager ansvaret foraffaldets videre håndtering ved opsamlingsstedet, og som er organiseret som en hente- eller enbringeordning.35) Indsamlingsvirksomhed: Som defineret i bekendtgørelse om Affaldsregistret og omgodkendelse som indsamlingsvirksomhed.36) Kildesortering: Sortering på det sted, hvor affaldet genereres, i affald egnet tilmaterialenyttiggørelse, forbrændings- og deponeringsegnet affald samt sortering efter materialeog anvendelsesform.37) Kommunale behandlingsanlæg: Kommunale anlæg, som behandler affald tilmaterialenyttiggørelse, og hvor en eller flere kommunalbestyrelser tilsammen ejer en væsentligandel af anlægget eller direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af kapitalen i det selskab ellerlignende, der ejer anlægget.38) Materialenyttiggørelse: Forberedelse til genbrug, genanvendelse eller anvendelse til andenendelig materialenyttiggørelse eller forbehandling med henblik på en af de nævntebehandlingsformer.39) Mægler: Som defineret i bekendtgørelse om Affaldsregistret og om godkendelse somindsamlingsvirksomhed.40) Nyttiggørelse: Enhver operation, hvis hovedresultat er, enten at affald opfylder et nyttigtformål ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, der ellers ville være blevet anvendt til atopfylde en bestemt funktion, eller at affaldet bliver forberedt med henblik på at opfylde denbestemte funktion i anlægget eller i samfundet generelt. Bilag 5 B indeholder en ikke-udtømmende liste over nyttiggørelsesoperationer.41) Olieaffald: Enhver form for industriolie eller smøreolie af mineralsk eller syntetiskoprindelse, der er blevet uegnet til det formål, som den oprindeligt var bestemt til, såsom olie fraforbrændingsmotorer og transmissionssystemer samt olie til maskiner, turbiner og hydrauliskeanordninger.42) Udenlandsk virksomhed: En udenlandsk virksomhed er en virksomhed beliggende iudlandet, og som derfor ikke er registreret i Det centrale virksomhedsregister (CVR).
110
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
43) Virksomhed: Enhver fysisk eller privat eller offentlig juridisk person, som er registreret i Detcentrale virksomhedsregister (CVR).
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
111
Bilag 3 -Deponeringskapacitetfordelt på regionerI dette bilag er deponeringskapaciteten beregnet for henholdsvis perioden 1. januar 2013 til 31.december 2018 og for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2024 og fordelt på de 5 regioner.Der er taget udgangspunkt i RenoSams rapport fra 2010: Deponeringskapaciteten i Danmark 2011til 2031, hvor de fremskrevne affaldsmængder til deponering på offentligt ejede deponeringsanlæger fordelt på affaldsklasser. RenoSams rapport bygger på data fra 2011 data og er efterfølgendefremskrevet til 2013 og der kan derfor være en vis usikkerhed på data. Der er ligeledes taget kontakttil en række anlæg for at verificere data. Der er taget udgangspunkt i basisscenariet, men herefter erressourcestrategiens initiativer vedrørende bygge- og anlægsaffald samt shredderaffald indregnet.Forudsætninger for opgørelse af deponeringskapacitetenVed ajourføringen er der taget udgangspunkt i, at de - som konsekvens af strategiens initiativer -forventede ekstra producerede mængder bygge- og anlægsaffald til deponering i planperioden (dvs.1/1 2013 til 31/12 2024) forudsættes deponeret på deponeringsenheder for blandet affald - uagtet aten del af bygge- og anlægsaffaldet givetvis vil have karakter af mineralsk affald.For bygge- og anlægsaffaldet er den forventede effekt af ressourcestrategiens initiativer en væsentligøget deponering af blandet affald, indregnet. Som grundlag for fordelingen af de forøgede mængderbygge- og anlægsaffald til deponering er anvendt den procentvise fordeling af indbyggere mellemregionerne i 2011, jf. tabel B3.1Region:Region HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion NordjyllandI alt:Indbyggertal 1/1-2011:1.702.388819.1711.200.8581.262.115579.7875.564.319Procentvis fordeling afindbyggere30,6 %14,7 %21,6 %22,7 %10,4 %100,0 %
Tabel B3.1. Fordelingsnøgle for indbyggere i landets 5 regioner (Kilde: Danmarks Statistik, 2011)
Shredderaffaldet forudsættes deponeret på enheder for farligt affald. For shredderaffaldet er denforventede effekt af ressourcestrategiens initiativer, at der vil ske en øget genanvendelse ogforbrænding med energiudnyttelse, hvilket vil medføre en mindre andel til deponering i fremtiden.Som grundlag for fordelingen af mængden af shredderaffald er regnet med, at 60% af den samledeproducerede mængde shredderaffald bliver deponeret i Region Midtjylland henholdsvis, at 40% afshredderaffaldsmængden bliver deponeret i Region Syddanmark (jf. Miljøprojekt 1440, 2012). Somfølge af, at AV Miljø (beliggende i Hvidovre Kommune) er stoppet med at modtage shredderaffald
112
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
til deponering i 2011, er det derfor i det følgende forudsat, at i det omfang, der fremover bliverproduceret shredderaffald i Region Hovedstaden, vil det blive transporteret til deponering i RegionMidtjylland. Som konsekvens heraf er der ikke p.t. udlagt tilstrækkelig kapacitet til deponering affarligt affald i Region Midtjylland, jf. Tabellerne B.3.7 og B.3.8.Formålet med ressourcestrategiens initiativer vedr. bygge- og anlægsaffald er at sikre miljøet og enbedre kvalitet i genanvendelsen af blandt andet bygge- og anlægsaffald ved bedre udsortering afaffald, belastet af miljøfremmede stoffer som PCB. Dette forventes som nævnt ovenfor at føre til, atder skal deponeres en øget mængde af dette affald i en længere årrække.For shredderaffaldet vedkommende har man en forhåbning om, at aftalen om vækstpakken og denye afgiftsregler vil medføre et øget incitament til genanvendelse af shredderaffald herundermuligheden for nyttiggørelse af tidligere deponeret shredder affald. Det vurderes, at op mod 60 pct.af tidligere deponeret shredderaffald vil kunne genanvendes, men at dette vil ske gradvist. Målet er,at der skal ske en øget udsortering af ressourcer herunder metaller samt en forbrænding medenergiudnyttelse, og mindre mængder skal deponeres fremadrettet.I RenoSams fremskrivning af deponeringskapaciteten er der ikke taget højde forressourcestrategiens initiativer, og det kan betyde, at der kan komme et underskud i kapacitet iperioden 1. januar 2019 til 31. december 2024. Kommuner og affaldsselskaber vil i 2014 indarbejderessourcestrategiens tiltag og i god tid etablere den fornødne deponeringskapacitet såfremt derbliver behov for det.Region HovedstadenDen eksisterende og forventede etablerede deponeringskapacitet for Region Hovedstaden frem tiludgangen af 2018 er tilstrækkelig for alle affaldstyper, jf. tabel B3.1. Frem til udgangen af 2024 erder ikke tilstrækkelig kapacitet til deponering af blandet affald, jf. tabel B3.2.Der er planlagt en meget stor udvidelse af deponeringskapaciteten for forurenet jord i perioden2013-2018, hvilket kan forklares med,, at de forventede deponerede jordmængder i RegionHovedstaden vil stige meget i de kommende år. En meget stor del af den forventede stigning i dedeponerede jordmængder er relateret til større fremtidige offentlige anlægsarbejder – herunder fraden iværksatte udvidelse af det københavnske metronet.
Region HovedstadenFra 1/1 2013 til 31/12 2018Enhed: TonsRestkapacitet pr. 1. januar 2013Etablering af ny kapacitet i periodenAffaldsmængder til deponering i periodenRestkapacitet ultimo 2018Inert118.769021.09697.673Mineralsk33.839200.0006.966226.972Blandet174.872841.250867.607148.515Farligt080.0005.33374.667Jord13.186.60005.480.4007.706.200
Tabel B3.1: Kapaciteten på offentligt tilgængelige anlæg og fremtidige affaldsmængder til deponering i perioden 2013-18samt restkapacitet i 2018 i Region Hovedstaden.
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
113
Region HovedstadenFra 1/1 2019 til 31/12 2024Enhed: TonsRestkapacitet ultimo 2018Forventet ny kapacitet etableret i periodenMængder til deponering i periodenRestkapacitet ultimo 2024Inert97.673021.22076.453Mineralsk226.97207.007218.965Blandet148.51501.167.532-1.019.017Farligt74.667016.00058.667Jord7.706.20005.512.7432.193.457
Tabel B3.2: Kapaciteten og fremtidige affaldsmængder til deponering i perioden 2019 - 2024 samt restkapacitet i 2024 iRegion Hovedstaden.
Region SjællandDen eksisterende og planlagte deponeringskapacitet for Region Sjælland frem til udgangen af 2018er rigelig for alle affaldsklasser, jf. Tabel B3.3. Der er ligeledes samlet set rigelig kapacitet tilmineralsk og blandet affald frem til 2024 – men det ikke kan udelukkes, at der vil komme etunderskud i deponeringskapaciteten til deponering af farligt affald frem mod 2024, jf. tabel B3.4.For farligt affald er der risiko for, at der vil være mangel på deponeringskapacitet i 2024, da der ikkep.t. er planlagt tilstrækkelig ny kapacitet for farligt affald i regionen. Tidligere blev shredderaffaldtransporteret fra Region Sjælland til deponering i Region Hovedstaden, men det sker ikke længere, ogshredderaffaldet fra Region Sjælland bliver nu kørt til Region Syddanmark.
Region SjællandFra 1/1 2013 til 31/12 2018Enhed: Tons.Restkapacitet pr. 1. januar 2013Etablering af ny kapacitet i periodenAffaldsmængder til deponering i periodenRestkapacitet ultimo 2018Inert34.14505.13029.015Mineralsk287.214098.358188.856Blandet2.092.5880506.8491.585.739Farligt10.14505.1305.015Jord4.039.8650360.8103.679.055
Tabel B3.3: Kapaciteten på offentligt tilgængelige deponeringsanlæg; fremtidige affaldsmængder til deponering i perioden2013-2018 samt restkapaciteten på deponeringsanlæggene med udgangen af 2018 i Region Sjælland.
Region SjællandFra 1/1 2019 til 31/12 2024Enhed: TonsRestkapacitet ultimo 2018Forventet ny kapacitet etableret i periodenMængder til deponering i periodenRestkapacitet ultimo 2024Inert29.01505.16023.855Mineralsk188.856094.41294.444Blandet1.585.7392.912.500665.2763.832.963Farligt5.01505.160-155Jord3.679.0550362.9393.316.116
Tabel B3.4: Kapacitet på offentligt tilgængelige deponeringsanlæg; fremtidige affaldsmængder til deponering i perioden2019-2024 samt restkapaciteten på deponeringsanlæggene med udgangen af 2024 i Region Sjælland.
114
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
Region SyddanmarkDen eksisterende og planlagte deponeringskapacitet for Region Syddanmark frem til udgangen af2018 er rigelig til at dække behovet for fremtidig deponering af alle affaldstyper .For perioden 2019-24 vil der blive etableret ny kapacitet til mineralsk og blandet affald iRegion Syddanmark således, at der forventes at være en rigelig restkapacitet for alleaffaldsklasser med udgangen af 2024– se tabel B3.6.
Region SyddanmarkFra 1/1 2013 til 31/12 2018Enhed: TonsRestkapacitet pr. 1. januar 2013Etablering af ny kapacitet i periodenAffaldsmængder til deponering i periodenRestkapacitet ultimo 2018Inert0000Mineralsk47.559010.90236.657Blandet1.251.2670849.647401.620Farligt144.370480.000278.633345.737Jord59.156548.000171.642435.514
Tabel B3.5: Kapacitet på offentligt tilgængelige anlæg og fremtidige affaldsmængder til deponering i perioden 2013 -18 samtrestkapacitet i 2018 i Region Syddanmark.
Region SyddanmarkFra 1/1 2019 til 31/12 2024Enhed: TonsRestkapacitet ultimo 2018Forventet ny kapacitet etableret i periodenMængder til deponering i periodenRestkapacitet ultimo 2024Inert0000Mineralsk36.65770.00010.99695.661Blandet401.6204.050.0001.076.9743.374.646Farligt345.7370203.308142.429Jord435.5140172.655262.859
Tabel B3.6: Kapacitet og fremtidige affaldsmængder til deponering i perioden 2019 - 2024 samt restkapacitet i 2024 iRegion Syddanmark.
Region MidtjyllandDen eksisterende og den planlagte etablerede deponeringskapacitet for Region Midtjylland frem til2018 er tilstrækkelig til at dække behovet for fremtidig deponering af alle affaldsklasser, jf. tabelB3.7.For kapaciteten frem til 2024 vil der være tilstrækkelig kapacitet til både mineralsk affald og blandtaffald, mens der forventes at blive etableret ny kapacitet deponering af farligt affald, jf. tabel B3.8.For blandet affald er der et stort kapacitetsoverskud både frem til 2018 og til 2024.For perioden 2019-24 vil der være rigelig kapacitet til deponering af alle affaldsklasser, jf. tabel B3.8.
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
115
Region MidtjyllandFra 1/1 2013 til 31/12 2018Enhed: TonsRestkapacitet pr. 1. januar 2013Etablering af ny kapacitet i periodenAffaldsmængder til deponering i periodenRestkapacitet ultimo 2018Inert24.0000024.000Mineralsk297.8340113.796184.038Blandet1.861.5540983.252878.302Farligt294.505500.000278.633561.155Jord49.20204.78844.414
Tabel B3.7: Kapacitet på offentligt tilgængelige anlæg og fremtidige affaldsmængder til deponering i perioden 2012-18 samtrestkapacitet i 2018 i Region Midtjylland.
Region MidtjyllandFra 1/1 2019 til 31/12 2024Enhed: TonsRestkapacitet ultimo 2018Forventet ny kapacitet etableret i periodenMængder til deponering i periodenRestkapacitet ultimo 2024Inert24.0000024.000Mineralsk184.03856.800114.468126.370Blandet878.3021.325.0001.207.616995.686Farligt561.1550119.275441.880Jord44.41404.81539.599
Tabel B3.8: Kapacitet og fremtidige affaldsmængder til deponering i perioden 2019 - 2024 samt restkapacitet i 2024 iRegion Midtjylland.
Region NordjyllandDen eksisterende og den planlagte etablerede deponeringskapacitet for Region Nordjylland frem til2018, er ikke tilstrækkelig for mineralsk og farligt affald jf. tabel B3.9.Der er samlet set en mangel på deponeringskapacitet til alle affaldsklasser frem til 2024.Der er meget stor underskudskapacitet til deponering af mineralsk affald og forurenet jord iregionen. Region Nordjylland er måske den region med flest deponeringsanlæg; men problemet er,at der ligger mange små anlæg med relativt begrænset deponeringskapacitet, og flere kan forventesat lukke inden 2020 som en konsekvens af kystnærhedsdefinition og deres anlægsklassificering.
Region NordjyllandFra 1/1 2013 til 31/12 2018Enhed: TonsRestkapacitet pr. 1. januar 2013Etablering af ny kapacitet i periodenAffaldsmængder til deponering i periodenRestkapacitet ultimo 2018Inert80.044051.54628.498Mineralsk25.6940242.376-216.682Blandet267.252720.000446.158541.094Farligt14.338024.372-10.034Jord1.505.09601.387.680117.416
Tabel B3.9: Kapacitet på offentligt tilgængelige anlæg og fremtidige affaldsmængder til deponering i perioden 2012-18 samtrestkapacitet i 2018 i Region Nordjylland.
116
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
Region NordjyllandFra 1/1 2019 til 31/12 2024Enhed: TonsRestkapacitet ultimo 2018Forventet ny kapacitet etableret i periodenMængder til deponering i periodenRestkapacitet ultimo 2024Inert28.498051.850-23.352Mineralsk-216.6820243.806-460.488Blandet541.0940549.194-8.099Farligt-10.034024.516-34.550Jord117.41601.395.869-1.278.453
Tabel B3.10: Kapacitet på offentligt tilgængelige anlæg og fremtidige affaldsmængder til deponering i perioden 2019-24 samtrestkapacitet i 2024 i Region Nordjylland.
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
117
Bilag 4 - ISAG 2009 ogADS 2011I Tabel B4.1. er data fra ISAG 2009 og ADS 2011 på fraktionsniveau vist. Der er ikke 1:1overensstemmelse mellem ISAG-fraktionerne og ADS-fraktionerne, så tabellen er et forsøg på at”oversætte” mellem fraktionerne i de to datasystemer. Den nederste gruppering i tabellen udgøreshovedsageligt af restprodukter fra kulfyrede kraftværker, samt de fraktioner som ikke umiddelbartkan ”oversættes” mellem ADS og ISAG. Dette udgør 1,4 mio. tons eller lidt under halvdelen afdifferencen mellem 2009 og 2011.Affaldsdatasystemet indeholder endnu ikke data for den del af spildevandsslammet, som bringes udpå landbrugsjord, hvilket forklarer den relativt store reduktion i slammængderne fra 2009 til 2011.Miljøstyrelsen forventer i løbet af 2013 at udvide ADS så slam, der bringes ud på landbrugsjord, kanindberettes til systemet.Derudover er der også et markant fald i bygge- og anlægsaffaldet på ca. 0,7 mio. tons og et fald på0,5 mio. tons for de fraktioner, der primært går til forbrænding. Denne nedgang kan dels skyldesgenerelt manglende indberetninger om affaldet. En del indberettere har i Affaldsdatasystemetfejlagtigt angivet deres egen virksomhed som producent af affaldet i stedet for den oprindeligeaffaldsproducent. Dette bevirker, at disse mængder ikke tælles med i opgørelsen afaffaldsproduktionen, og kan også være en del af forklaringen på faldet i mængderne. Det kræver dogen nærmere analyse af data for at afgøre, hvilke fraktioner der er berørt af denne problemstilling.Miljøstyrelsen vil som et led i kvalitetssikringen af data for de kommende år arbejde målrettet på,at samtlige indberetningspligtige selskaber og virksomheder indberetter deres data til systemet,samt at den korrekte affaldsproducent fremgår af indberetningen.
118
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
ISAG 2009 (tons)01.00 Animalske og vegetabilskefedstoffer02.00 Organiske halogenholdigeforbindelser03.00 Organiske halogenfri forbindelser04.00 Uorganiske forbindelser05.00 Andet farligt affald06.00 Olieaffald66.00 Klinisk risikoaffaldTotal19.00 Forbrændingsegnet
ADS 2011 (tons)2.56433826.12520.13661.51971.8864.783187.3513.103.375Farligt affald270.546
Difference (tons)
TotalDagrenovationDagrenovationslignende affaldStorskraldForbrændingsegnetTotalDeponeringsegnetTotalEmballage papEmballage papirPapir inkl. aviserPapTotalGlasEmballage glasTotalEmballage plastPlastPVCTotalOrganisk affaldTotalHaveaffaldTotalJern og metalEmballage metalTotalBygge- og anlægsaffaldGipsStenTotalEmballage træImprægneret træTræTotalBatterierTotal
270.5461.010.89371.22667.1451.435.5002.584.765245.584245.584120.7324.561284.870135.247545.41088.57085.204173.7749.63952.3264.62866.593278.875278.875625.533625.5331.077.3708201.078.1902.483.95024.68930.8892.539.52840220.303100.360121.0655.4725.472
83.195
Total23.00 Ikke-forbrændingsegnetTotal50.00 Papir og pap
3.103.375373.973373.973702.913
-518.610
-128.389
Total51.00 GlasTotal52.00 Plast
702.913141.454141.45456.317
-157.503
32.320
Total53.00 Madspild/andet organisk57.00 Autogummi
56.317205.15648.491253.647811.272811.272639.983639.9831.362.264230.445689.968959.9913.242.668107.914
10.276
25.228
54.00 Grene, blade, græs m.v.Total56.20 Jern og metalTotal58.00 Beton59.00 Tegl60.00 Andet bygge/anlægsaffald61.00 AsfaltTotal62.00 Træ
-185.739
438.207
-703.140
Total77.00 BatterierTotal79.00 Elektriske og elektroniskeprodukterTotal
107.9143.0943.094
13.151
2.378
70.60270.602
ElektronikTotal
56.62256.622
-13.980
80.00 CFC-holdige køleskabe og frysereTotal83.00 Slam
11.99211.992912.910
Køleskabe med freonTotalSlam < 10% TS (flydende)Slam >30% TS (fast)Slam 10-30% TS (blødt)TotalØvrigt affaldRestprodukter fra forbrænding
4.4604.460102.54627.743122.806253.095243.9418.862
-7.532
Total64.00 Andet genanvendeligt67.00 Sigterest71.00 Sand og ristestof72.00 Slagger73.00 Flyveaske74.00 Andet røggasaffald75.00 Asbest76.00 Affaldsafgiftsbelagt driftsmidlertil røggasrensning82.00 ShredderaffaldTotalGrand total
912.910270.01339919.0191.229.6622.34725.20130.5075.21472.2881.654.65012.274.115
-659.815
TotalGrand total
252.8039.102.313
-1.401.847-3.171.802
Tabel B4.1. Mængder på fraktionsniveau for hhv. ISAG 2009 og ADS 2011. Dæk er i ADS hovedsageligt registreret under”organisk affald” i 2011. Derfor er Autogummi i samme kategori som ”madspild/andet organisk” i ISAG.
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
119
Bilag 5 – Beregning af måletfor genanvendelse afhusholdningsaffaldIfølge Ressourcestrategiens mål skal mindst 50 % af følgende affaldsfraktioner afhusholdningsaffaldet: organisk affald, papir-, pap-, glas-, plast-, metal- og træaffald fra de danskehusholdninger indsamles til genanvendelse i 2022. Der blev i 2011 genanvendt 22 %, mens 75 % giktil forbrænding. Procentsatserne er beregnet som procent af den samlede mængde afdagrenovation, forbrændingsegnet affald, storskrald og de genanvendelige affaldsfraktioner frahusholdninger. Der tages udgangspunkt i indberetningerne til Affaldsdatasystemet for deaffaldsfraktioner, som er nævnt i skemaet nedenfor og med Husholdningsaffald som kildetype.Ved at inkludere affaldsfraktionerne jf. skemaet nedenfor kan der opnås et indtryk af den samledemængde husholdningsaffald udsorteret til genanvendelse sammenlignet med den alternativebehandling for meget af dette affald – forbrænding. Det må således forudses, at en øget udsortering(til genanvendelse) af husholdningernes organiske affald, papir-, pap-, glas-, plast-, metal- ogtræaffald vil finde sted fra dagrenovation, forbrændingsegnet affald og storskrald, hvor mængdenderfor må forventes formindsket.
Skema med de affaldsfraktioner fra Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet, nr.1306 af 2012, som indgår i beregning af 50 % målsætningen for genanvendelse afHusholdningsaffaldH01 DagrenovationH02 Organisk affaldH06 PapH07 GlasH10 Emballage papH11 Emballage glasH12 Emballage metalH13 Emballage plastH15 TræH19 Jern og metalH27 StorskraldH30 Emballage træ
H03 Forbrændingsegnet H08 PlastH05 Papir inkl. aviserH09 Emballagepapir
Eksempel
–
beregning af genanvendelsesprocenten:
Genanvendelige affaldsfraktioner udsorteret til genanvendelse_______________________________________________________________________________x 100 %(Dagrenovation i alt + Forbrændingsegnet i alt + Storskrald i alt + Genanvendelige affaldsfraktioner i alt)Denne beregning af genanvendelse af husholdningsaffaldet gælder således udvalgteaffaldsfraktioner fra husholdninger og udgør 22 % i 2011, jf. Ressourcestrategien, tabel 1.Affaldsstatistik 2011 (udgivet juni 2013) angiver genanvendelse af husholdningsaffald til 38 % ogmedtager alle affaldsfraktioner fra husholdninger – genanvendelse af bl.a. affaldsfraktionernehaveaffald, elektronik og sten er med til at forklare den væsentlige højere genanvendelsesprocent. I
120
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
Ressourcestrategiens tabel 2 angiver genanvendelse af husholdningsaffald i 2011 til 36 %. Herskyldes afvigelsen på 2 % point i forhold til Affaldsstatistik 2011, at affaldsfraktionen bygge- oganlægsaffald fra husholdninger er indregnet i tabellen under kilden ”bygge- og anlægssektor”.Ved Danmarks indberetning til EU i forhold til opfyldelse af Affaldsdirektivets mål i artikel 11 forgenanvendelse af husholdningsaffald tages der udgangspunkt i den samlede mængde affald afpapir, metal, plast, glas fra husholdninger, der genanvendes og den samlede mængde affald afpapir, metal, plast, glas fra husholdninger, der kunne have været genanvendt (potentialet ud fraaffaldsanalyser og forsyningsmængder). Der anvendes nationale oplysninger, og forberedelse medhenblik på genbrug indgår også (jf. Kommissionens afgørelse 2011/753, afsnit vedr. metode 1).
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
121
[Bagside overskrift][Bagside tekst]
122
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018
