Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 89
Offentligt
Plantekongres 2014Planteproduktion, miljø, natur og planlægning i det åbne land
14.-15. januar i Herning Kongrescenter
Tak til voressponsorer
Danish AgroJensen Seeds A/SSejet Planteforædling
Mediepartner
Fagmagasinet Marker mediepartnerfor Plantekongressen
Plantekongres2014 arrangeres af
n pågresse gkoner omgres.dkoshedæs nyplantekon tekongreL.nwww k.com/plaoofaceb
AU
AARHUSUNIVERSITET
2
Plantekongres 2014
Fåinspirationtil næste etapeCykelrytteren indtager landskabet. Cyklen er tiptop, pulsbæltet er spændt, rutener plottet ind, og data strømmer ind på cykelcomputeren. Dækkene spinder modden glatte asfalt, bakkerne forceres, og tallene på cykelcomputeren motiverer til atholde farten oppe.Mange af os kongresdeltagere har det som cykelrytterne på de danske landeveje.Vi kæmper konstant på at opnå bedre resultater, vi fryder os, når det lykkes, og viholder af marker, natur og landskaber.Intentionen med Plantekongres 2014 er at give alle ny inspiration til næste sæsonog en rigtig god oplevelse de to dage i Herning Kongrescenter.Vi foreslår, at du indstiller ruteplanlæggeren således:• Læg hovedruten, så du bliver opdateret med det nyeste på dit fagområde• Lad dig friste af nye veje og emner på kanten af dit fagområde• Gør holdt ved enkelte af sessionerne ”Inspiration på tværs”• Tag en afstikker til årets tema: ”EU og dansk planteproduktion”Og husk, at kongressen er meget mere end ny viden og spændende danske oginternationale forskningsresultater. På kongressen samles en masse menneskermed forskellige professioner. Her møder du gamle bekendte, kolleger, kunder,samarbejdspartnere, og ikke mindst kan du netværke og debattere med ”nye”mennesker.Glæd dig til at nærlæse programmet, som byder på 88 spændende sessioner og150 dygtige og inspirerende indlægsholdere. Vi håber at se rigtig mange til en for-rygende kongres i Herning Kongrescenter.
Formand for Landbrug og Fødevarer, PlanteproduktionGdr. Torben HansenDirektør for DCA - Nationalt Center for Fødevarer og JordbrugNiels Halberg, Aarhus UniversitetVice-Dean for Private and Public Sector ServicesErik Bisgaard Madsen, Københavns Universitet
Plantekongres 2014
3
OmPlantekongres 2014Et spændendeprogramPå de følgende sider kan ses hele programmet forPlantekongres 2014. På side 6-7 får du det storeoverblik, og på de følgende sider kan du læsemere om de enkelte sessioner og indlæggene.For at gøre det nemmere for den enkelte at vælgede rigtige sessioner, har vi forsynet alle sessionermed ikoner.For landmænd og andre som ønsker at få viden,der kan bruges på bedriften.For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk ogmere dybdegående gennemgang af et emne.
For alle.
Du kanmøde...Plantekongressen er stedet, hvor der net-værkes på livet løs - på tværs af fagområ-der, geografi og uddannelse.Du kan bl.a. møde: Landmænd, rådgi-vere, forskere, undervisere, natur- ogmiljømedarbejdere, planmedarbejdere,landdistriktskonsulenter, maskinforhand-lere, aftagere af planteprodukter, ansattei forvaltninger i kommuner og stat, an-satte i gødnings- og plantebeskyttelses-virksomheder, finansfolk, studerende,landbrugselever og nordiske forskere,rådgivere og landmænd.
Årets tema:EU og dansk planteproduktionMange af kongressens tidligere deltagerestemte i sommeren 2013 om årets tema.Valget faldt på EU og dansk plantepro-duktion, som behandles i fire sessioner.Vi stiller skarpt på EU’s dyrknings- ogrammebetingelser og kigger nærmere på,hvordan man bedst lever med dem.
TEM
A
• Fremtidens EU-støtte• De økonomiske konsekvenser afEU-reformen• Bliv dus med grønning• Dansk overimplementeringSide 10.
BesøgudstillingernePoster-udstillingKom og se de spændende poster-udstillinger i kongressalen.
Bøger og pjecerSe de nyeste pjecer og bøger i foyeren.
It-standI foyeren kan du få demonstreretVidencentrets nyeste programmer tilmarkbruget.
4
Plantekongres 2014
ProgramLandsplanteavlsmødeTirsdag14. januar 2014Kl. 9.00 - 9.30AnkomstKaffe og rundstykker i Kongressalen
Kl. 9.30 - 12.00
VelkomstVeje til ny vækst for dansk planteproduktionGårdejer Torben HansenFormand for Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion
GRATADG ISANG
Resultater til vækst - for planter og tegnebogDirektør Ivar RavnVidencentret for Landbrug, Planteproduktion
Hvad kan vi danskere?Ansvarshavende chefredaktør Anders Krab-JohansenDagbladet Børsen
Hvad kan vi i forskningen?Nye muligheder for landmanden de kommende 5-10 årInstitutleder Svend Christensen, Københavns Universitet
Torben Hansen
Ivar Ravn
Anders Krab-Johansen Svend Christensen
Kl. 12.00-13.00
Frokost
Kl. 13.00
Kongressen starter
Plantekongres 2014
5
Programoversigt fortirsdag d. 14. januar 2014Kl. 9.00 - 12.00Kl. 13.00 - 13.45Kl. 14.00 - 14.45Kl. 15.15 - 16.00Kl. 16.15 - 17.00Side 8
LandsplanteavlsmødeProgramAnkomstKaffe og rundstykker i KongressalenVelkomst og åbning af Plantekongres 2014Emner:• Veje til ny vækst for dansk planteproduktion• Resultater til vækst - for planter og tegnebog• Hvad kan vi danskere?• Hvad kan vi i forskningen?Nye muligheder for landmanden dekommende 5-10 år
Frø1. Markfrø under nyerammebetingelser2. Få styr på ukrudteti frømarkerne3. Årsmøde iFrøsektionen I
4. Årsmøde iFrøsektionen II
Grovfoder12. Foder som rimerpå mælkeydelse13. Kroner i slæt14. Stabilisér udbyt-tet i majs
Side 11
15. Roer på frem-march
Natur og miljøPlanteværnpå bedriften23. Nyt om plante-værn fra Landsforsø-gene 201324. Skadetærskler forsygdomme og skade-dyr i korn og raps25. Herbicideresi-stant weeds: the UKexperience
Side 14
26. Nye planteværns-midler
Inspiration på tværs34. Højaktuelt emne35. Den menneske-lige aktivitets betyd-ning for jordensopvarmning36. Paneldebat: Vejentil succes for danskplanteproduktion
Side 17
37. Dyrkning af korntil godt dansk øl
Læs mere side 5adgangr gratisDer etilsmødetanteavllandspl
Raps45. Giv vinterrapsenen drømmestart46. Næringsstoffor-syning i vinterraps47. På jagt efterknoldbægersvampen
Side 20
48. Vinterraps udenkålbrok
Bioenergi56. Vejen til højereudbytter af pil ogpoppel57. Harvest andstorage of willow andpoplar58. Biorefinery andprotein production
Side 23
59. Dybstrøelse ogefterafgrøder tilbiogas
Økologi67. Økologiskelandsforsøg 201368. Økonomi iøkologisk planteavl69. Kvælstofforsyningi økologisk planteavl
Side 26
70. Organic crop ro-tations - the Germanmodel
Natur og miljø på bedriften78. Ny vandløbslov79. Sidste nyt omvandplanerne80. Få succes medmarkvildtstriber
Side 29
81. Beskyttet natur- restriktioner ogmuligheder
6
Plantekongres 2014
For landmænd og andre som ønsker atfå viden, der kan bruges på bedriften.
For rådgivere og andre som ønsker en teoretiskog mere dybdegående gennemgang af et emne.
Programoversigt foronsdag d. 15. januar 2014Kl. 8.30 - 9.15Kl. 9.45 - 10.30Kl. 10.45 - 11.30Side 9
Kl. 12.30 - 13.15
Kl. 13.30 - 14.15
Kl. 14.40 - 15.25ATEM
Kl. 15.40 - 16.25Side 10
Økonomi og driftsledelse5. Kontrakt på succes6. Ram plet medbudgettet
EU og dansk planteproduktion8. Fremtidens EU-støtte9. De økonomiskekonsekvenser afEU-reformen
7. Tjen penge påmaskinanalyse oginvesteringsplan-lægning
10. Bliv dus medgrønning
11. Dansk over-implementering?
Jord16. Det optimalesåbed17. Afvandingensbetydning for ditudbytte
Side 12
Teknik19. Use of drones inagriculture20. Udbringning afgødning med mark-sprøjte21. Optimér ditmarkvandingsanlæg
Side 13
18. Pas på jorden
22. Overgang til strip-tillage med succes
Forædling27. Nye veje i plante-forædlingen28. På udkig efterbedre resistens
Side 15
Korn og bælgsæd30. Hybrider i korn -”hot or not”?31. Hestebønner påvej frem32. Optimér dyrknin-gen af vinterhvede
Side 16
29. Gulrust i hvede
33. Find det optimalehøsttidspunkt
Inspiration på tværs38. Investering i ogdrift af landbrug iudlandet39. Inspiration tilerfagrupper40. Topchefernes 10vigtigste værktøjer41. Er landbrugetblevet mere ”nice”?42. I gang med desociale medier43. Debat: Forman-den og direktøren ide varme stole
Side 18-19
44. Sådan ændrer dunoget i verden - hvisdu tør!
Innovativ produktion49. IPM iplantedyrkningen50. Mere korn idanskernes kost
Side21
Gødskning52. Nyt fra gødnings-forsøgene 201353. Fertilization ofmaize with manureonly54. Miljøteknologi tilbedre udnyttelse afhusdyrgødning
Side 22
51. Fra idé tilforretning
55. Forsuring ogopbevaring af gylle
Biologi60. Planter og mikro-organismer - vennereller fjender I61. Planter og mikro-organismer - vennereller fjender II
Side 24
Planlægning i landskabet63. Tænk strategisksammen med dinkommune64. Tendenser ogkonsekvenser afkommuneplan 201365. Produktion ikulturlandskabet- konflikt ellerharmoni?
Side 25
62. Hvad sker dermed planternesindholdsstoffer inaturen?
66. Det bynære land-skab og landbruget
Natur71. Hvilken plads fårnaturen?72. Nyt værktøj til atmålrette naturplejen73. Naturpleje somvindersag74. Er bøf franaturarealer sagen?75. Naturpleje tilgavn for insekter76. Bier og bestøv-ning
Side 27-28
77. Natura 2000-planer
Miljø82. Gevinster vedmålrettet kvælstof-regulering83. Målrettetretentionsregulering84. Obligatory orvoluntary nutrientbalances?85. Er vores drikke-vand godt nok?86. Rensning afdrænvand - en del afløsningen?87. Lokal involveringi udvikling af nyemiljøtiltag
Side 30-31
88. Klimatilpasningtil fordel for flereinteresser
For alle
Plantekongres 2014
7
Frø1. Markfrø under nye rammebetingelserKl. 13.00 - 13.45
Tirsdag 14. januar 2014
Markfrø under nye rammebetingelserLektor René Gislum, AU
Natur- og Landbrugskommissionen lægger op til, at produkti-onsforholdene inden for de enkelte afgrøder optimeres. Forgræsfrø betyder det, at produktionen kan ske på arealer medog uden begrænsninger i kvælstoftildelingen. Fremtidensproduktion kræver derfor nye overvejelser om optimalekvælstofmængder, udbytteniveauer, planternes vækstfor-hold og kvælstofudvaskningen.
2. Få styr på ukrudtet i frømarkerneKl. 14.00 - 14.45
Frøavl er en højværdiproduktion med gode muligheder forat opnå et højt dækningsbidrag, men bl.a. bekæmpelse afgræsukrudt skal man have helt styr på, ellers ryger fortjene-sten. Mød en af de frøavlere, som formår at håndtere op tilseks frøafgrøder i sædskiftet, og hør om hans udfordringer.Hør også, hvad forsøgene kan lære os om kontrol medgræsukrudt i frøgræsmarkerne.
Dækningsbidrag og betydendefaktorer i græsfrøavl på bedriftsniveauLandmand Lars Korsholm Hansen
Forsøg med bekæmpelse af græsukrudtSpecialkonsulent Barthold Feidenhans’l,VFL
3. Årsmøde i Frøsektionen IKl. 15.15 - 16.00
Formandens beretning omkring den seneste høst i Danmarkog andre lande. Der bliver også et tema: ”Den bedste forsk-ning og rådgivning”, hvor der sættes fokus på et nyt studie afdisse forhold i Danmark og konkurrende lande. Konsekven-serne af dette åbner nye perspektiver.
Formandsberetning for det forløbne årpå frøområdetFormand, FrøsektionenThor Gunnar Kofoed, Knarregård
4. Årsmøde i Frøsektionen IIKl. 16.15 - 17.00
Debat efter formandens beretning i første del af årsmødet.Firmaet DSV Frø Danmark giver en markedsorientering:Hvorledes ser DSV Frø Danmark på fremtiden for danskfrøavl, og hvad vil det kræve at blive i markedet?
Diskussion af udvalgte emner fraformandsberetningenFormand, FrøsektionenThor Gunnar Kofoed, KnarregårdNational og internationalmarkedsorienteringAdm. direktør Jens Holstborg,DSV Frø Danmark A/S
8
Plantekongres 2014
For landmænd og andre som ønsker atfå viden, der kan bruges på bedriften.
For rådgivere og andre som ønsker en teoretiskog mere dybdegående gennemgang af et emne.
Økonomi og driftsledelse5. Kontrakt på succesKl. 8.30 - 9.15
Onsdag 15. januar 2014
Succes med forpagtning, leje og handel med foderstoffir-maer og med andre landmænd kræver klare aftaler. Hør,hvordan du indgår gode kontrakter og klare aftaler omafregning af afgrøder.
Få styr på kontrakterne i planteavlenSpecialkonsulent og advokatJacob Langvad Nielsen, VFL
Win win ved handel mellemlandmændRåvarerådgiver Bjørn Asmussen,JL Finans & Råvarer A/S
6. Ram plet med budgettetKl. 9.45 - 10.30
Budgetgrundlag i planteavlenLandskonsulent Erik Maegaard, VFL
Få styr på økonomien i stedet for at lade dig styre af økono-mien. Få overskud i hverdagen ved at bruge faktabaseretbudget og skarp budgetopfølgning til den bedst muligeøkonomiske styring.
Få gevinst ved budgetopfølgning påplanteavlVirksomhedsrådgiver Per Kristensen,Patriotisk Selskab
7. Tjen penge på maskinanalyse og investeringsplanlægningKl. 10.45 - 11.30
Kend dine maskinomkostningerSpecialkonsulent Michael Højholdt, VFL
Hør om grovanalyse af maskinomkostninger på baggrundaf årsrapporten, og om et nyt værktøj, der giver mulighedfor at lave en opgave- og afgrødespecifik maskinanalyse. Enmaskinanalyse kan hjælpe dig til at nedbringe omkostninger,og vælge hvilke opgaver du bør udlicitere, og hvilke du skalinvestere i udstyr til. Få input til, hvordan du bedst planlæg-ger og gennemfører dine investeringer.
Læg den rigtige plan for investeringer imaskinparkMaskinkonsulent Christian Rabølle,Gefion
Lad ploven ståKl. 16.15 - 17.00Session 14 - Stabilisér udbyttet i majs - side 11
Fagkoordinator planteavl Christian Hansen, Jysk LandbrugsrådgivningMit budskab er, at landmænd skal undlade at sætte ploven i jorden,inden de sår majs på sandjord. I efteråret 2012 havde en del landmændi vores område store problemer med at bjærge majsen, og det har øgetinteressen for at skabe en mere dyrkningssikker jord ved pløjefri dyrk-ning. Det er nødvendigt at fokusere på, hvordan man behandler jorden,hvis den fortsat skal kunne bære de tunge maskiner og yde høje stabileudbytter.
For alle
Plantekongres 2014
9
EU og dansk planteproduktion8. Fremtidens EU-støtteKl. 12.30 - 13.15
ATEM
Onsdag 15. januar 2014
Reformen af EU’s landbrugsstøtteordning er vedtaget og træ-der i kraft den 1. januar 2015. Et er, at reformen er vedtaget,noget helt andet er, hvordan den udmøntes. Hør, hvem derbestemmer, hvordan reglerne bliver i Danmark, og hvilkemuligheder der er for at påvirke processen undervejs.
Sådan ser fremtidens landbrugsstøtteudEU-politisk chef Niels Lindberg Madsen,Landbrug & FødevarerFra politik til regler og kravKonsulent Arent B. Josefsen, ABJ Advice
9. De økonomiske konsekvenser af EU-reformenKl. 13.30 - 14.15
Konsekvenser for dansk landbrugDirektør Henrik Zobbe, KU
Den nye reform flytter rundt på støtten. Unge landmændkan søge etableringsstøtte, landbrugsstøtten bliver afhængigaf overholdelse af grønne krav, og enkeltbetalingen omlæg-ges. Hør, hvilken betydning reformen forventes at få forDanmark og for den enkelte landmands økonomi.
Konsekvenser for dit landbrugLandskonsulent Erik Maegaard, VFL
10. Bliv dus med grønningKl. 14.40 - 15.25
l-Paneatdeb
Fra 2015 bliver 30 procent af den direkte støtte betinget af,at landmanden overholder en række grønne krav. På størrebedrifter bliver der krav om flere afgrøder. 5 procent af om-driftsarealet skal udlægges til ”miljøfokusområder” som f.eks.brak. Endelig skal man fortsat sikre opretholdelse af arealermed permanent græs. Hvad betyder de grønne krav forden enkelte landmand? Efter indlægget vil panelet besvarespørgsmål.
Grønning i praksis
EnhedschefEU-politisk chefLotte Dige Toft,Niels LindbergNaturErhvervstyrelsen Madsen, Landbrug& Fødevarer
ChefkonsulentJon Birger Pedersen,VFL
11. Dansk overimplementering?Kl. 15.40 - 16.25
Landbrug & Fødevarer har gennemført et arbejde for atanskueliggøre, hvor Danmark har overimplementeret EU-direktiver mv. Hør om de opnåede resultater. Regeringenhar nu oprettet en særlig gruppe under Finansministeriet,der skal vurdere hvorvidt og hvordan, der i Danmark er taleom overimplementering af EU-direktiver mv.
Landbrug & Fødevarers kortlægning afoverimplementeringDirektør Lone Saaby,Landbrug & FødevarerPå vej væk fra overimplementeringIndlægsholder på vej...Se, hvem det bliver på plantekongres.dk
10
Plantekongres 2014
For landmænd og andre som ønsker atfå viden, der kan bruges på bedriften.
For rådgivere og andre som ønsker en teoretiskog mere dybdegående gennemgang af et emne.
Grovfoder12. Foder som rimer på mælkeydelseKl. 13.00 - 13.45
Tirsdag 14. januar 2014
Grovfoderets sammensætning har stor betydning for mælke-ydelse og økonomi. Protein er en vigtig kvalitetskomponent,og der er stor forskel på kilden. I projekt Grovfoderskolenarbejder landmand og rådgiver sammen om at optimerebedriftens foderforsyning.
Proteinkvali-tet i græs ogbælgplanter
Sådan bliver ét plus til tre plusser!
SeniorforskerMartin RiisWeisbjerg, AU
LandmandPoul Henningsen,Lyngsø Søndergård
PlanteavlskonsulentTorben SpanggaardFrandsen, Agri Nord
13. Kroner i slætKl. 14.00 - 14.45
En stor forsøgsserie i Landsforsøgene 2013 har vist spænden-de resultater om foderkvalitet - bl.a. hvordan antallet af slæthar stor betydning for udbytte og kvalitet. De økonomiskeaspekter af foder med et højt indhold af energi og proteinbelyses ved konsekvensberegninger.
Kvalitet og slætantal i kløvergræsLandskonsulentKarsten Attermann Nielsen, VFL
Økonomi i fodring med kløvergræs vedforskelligt antal slætSpecialkonsulentRudolf Thøgersen, VFL
14. Stabilisér udbyttet i majsKl. 15.15 - 16.00
Pløjefri dyrkning af majsUdbyttet i majs kan stabiliseres med en målrettetstrategi med fokus på sortsvalg, såbedstilberedning,tiltag mod jordfygning, gødskning, efterafgrø-der samt ukrudts- og svampebekæmpelse. Medudgangspunkt i forsøg og praktiske erfaringer giveseksempler på strategier, der kan stabilisere udbytteti majs.
Sådan får du sta-bile majsudbytter
Fagkoordinator plante-LandmandJan Møllegård Jensen, avl Christian Hansen,Jysk Landbrugs-Isbjerg Møllegård I/Srådgivning
LandskonsulentMartin Mikkelsen,VFL
15. Roer på fremmarchKl. 16.15 - 17.00
Roer er på vej ind i sædskiftet igen som foder og energiaf-grøde. De to anvendelser har samme dyrkningsmål; et højtudbytte af rodtørstof og meget lidt vedhængende jord påroden. Der er endnu mange udfordringer med hensyn tilopbevaring af roer, så de kan anvendes til foder året rundt.
Etablering, planteværn og gødskning iroer til foderManaging director Jens NyholmThomsen,NBR Nordic Beet ResearchRoer i foderplanen og på lageretGdr. Carl Ejner Sørensen
For alle
Plantekongres 2014
11
Jord16. Det optimale såbedKl. 8.30 - 9.15
Onsdag 15. januar 2014
Gør jorden let at bearbejdeSeniorforsker Lars Juhl Munkholm, AU
Jordens smuldreevne har betydning for, hvor let det er atetablere et godt såbed. Hvordan påvirkes jordens smuldreev-ne af vandindholdet, sædskiftet, halmnedmuldning og tungtrafik? Få tip til at tilberede det optimale såbed i praksis.
Det optimale såbed i praksisMaskinkonsulent Christian Rabølle,Gefion
17. Afvandingens betydning for dit udbytteKl. 9.45 - 10.30
Opmærksomheden har længe været rettet mod de miljø- ognaturmæssige effekter, men nu er det tid at sætte fokus påde produktionsmæssige aspekter ved afvanding. Vi giver etoverblik over resultaterne fra forsøgene, herunder et nytforsøg med afvandingsforhold som spænder fra rimelige tildårlige.
Resultater fra tidligere forsøg medafvandingSpecialkonsulent Janne Aalborg Nielsen,VFLNye afvandingsforsøg i kornKandidatstuderendeKasper Jakob Jensen, KU
18. Pas på jordenKl. 10.45 - 11.30
Det er vigtigt at passe på jordressourcen. Hvilke faktorerbestemmer, om jorden pakkes? Er det dækbredde, dæktryk,antal overkørsler eller hjullast? Hvor i landet skal man isærvære opmærksom på et kritisk lavt indhold af organisk stof?Hør om tommelfingerregler, beslutningsstøtte og de nye 3D-jordegenskabskort.
Hvordan pakkes jorden, og hvordankan vi forebygge det?Seniorforsker Mathieu Lamande, AU
De nye 3D-jorddata og deres anven-delse som beslutningsstøtteSektionsleder Mogens Humlekrog Greve,AU
Tankforsuring er ofte bedstSession 55 - Forsuring og opbevaring af gylle - side 22
Maskinstationsejer Torben Kamp, Skamstrup Maskinstation ApSMit råd til folk er, at de skal vælge tankforsuring. Hos Skamstrup Ma-skinstation ApS laver vi ofte vores egne forsøg, og vi kan tydeligt se, atgræsset er mere mørkegrønt ved tankforsuring end ved markforsuring.Jeg tror, det skyldes, at græsset får tilført mere svovl, fordi der tilsættesdobbelt så meget syre, Jeg mener også, det er vigtigt, at vi forsurer nedtil pH 6,0 for at få et godt resultat.
12
Plantekongres 2014
For landmænd og andre som ønsker atfå viden, der kan bruges på bedriften.
For rådgivere og andre som ønsker en teoretiskog mere dybdegående gennemgang af et emne.
Teknik19. Use of drones in agricultureKl. 12.30 - 13.15
Onsdag 15. januar 2014
Within the last few years, drones - known as UnmannedAerial Vehicles (UAV) - has become widespread for differentapplications. This has inspired several researchers, engineers,and companies to develop UAVs for precision agriculture.This session provide an overview of the state-of-art dronesbeing used in Europe, USA, and China, and how they can beused in crop production within the next 5 year.Sessionen afholdes på engelsk.
Use of drones in agriculture- prospects and limitationsDr. Georg Bareth, GeographischesInstitut der Universität zu Köln,Germany
20. Udbringning af gødning med marksprøjteKl. 13.30 - 14.15
Alle marksprøjter kan anvendes til udbringning af flydendegødning, men ikke alle er lige velegnede. Få svar på, hvordansprøjten kan udstyres optimalt. Få også svar på, under hvilkevejrmæssige forhold og med hvilken teknik flydende gød-ning udbringes optimalt med begrænsede svidningsskadertil følge.
FarmTest - Udbringning af flydendegødningSpecialkonsulentHenning Sjørslev Lyngvig, VFLSådan minimeres svidningsskaderPlanteavlschef Bo JM Secher,Dansk Landbrug Sydhavsøerne
21. Optimér dit markvandingsanlægKl. 14.40 - 15.25
En helt ny FarmTest giver en skabelon til et servicetjek pålandbrug, hvor målet er at optimere markvandingsanlægget.Hør, hvorledes vandingsanlægget er blevet optimeret på treudvalgte ejendomme.
Potentialet i optimering afvandingsanlægLandskonsulent Søren Kolind Hvid, VFL
Sådan optimerer du ditmarkvandingsanlægMaskinteknisk rådgiver Gunnar Schmidt,Byggeri & Teknik I/S
22. Overgang til strip-tillage med succesKl. 15.40 - 16.25
Med strip-tillage-teknikken bearbejdes jorden kun i de kom-mende afgrøderækker. I de øvrige dele af marken efterladesafgrøderesterne fra sidste høst. Flere landmænd overvejer atgå over til det nye dyrkningsprincip. Hvordan udføres mark-arbejdet med succes, og hvilke udfordringer og begrænsnin-ger er der?
Udfordringer og løsninger vedstrip-tillageProject manager Otto Nielsen,NBR Nordic Beet ResearchPå vej til at få strip-tillage til at fungereGdr. Asbjørn Kaad, Sydals
For alle
Plantekongres 2014
13
Planteværn23. Nyt om planteværn fra Landsforsøgene 2013Kl. 13.00 - 13.45
Tirsdag 14. januar 2014
Der gennemføres hvert år et stort antal landsforsøg for atbelyse optimale strategier for bekæmpelse af ukrudt, syg-domme og skadedyr. Sessionen ”skummer fløden” i form afresultater fra årets landsforsøg i korn, raps og majs.
Nyt fra ukrudtsforsøgene 2013Landskonsulent Poul Henning Petersen,VFL
Nyt fra forsøg med svampe- ogskadedyrsbekæmpelseLandskonsulent Ghita Cordsen Nielsen,VFL
24. Skadetærskler for sygdomme og skadedyr i korn og rapsKl. 14.00 - 14.45
Skadetærskler for plantesygdommeSeniorforsker Lise Nistrup Jørgensen, AU
Anvendelse af velunderbyggede skadetærskler er en megetvigtig komponent i integreret plantebeskyttelse (IPM). Hørbl.a. hvordan skadetærsklerne er fastlagt, hvilke data og kil-der der ligger til grund, og om skadetærskler i vores nabolan-de afviger fra de danske. Et er teori og forsøg, men hvordanhåndterer man i praksis skadetærskler i en travl sæson?
Praktiske udfordringer ved anvendelseaf skadetærsklerDriftsleder Erik Borup,Ryegaard og Trudsholm Godser
25. Herbicide-resistant weeds: the UK experienceKl. 15.15 - 16.00
Annual grass-weeds, especially blackgrass (Alopecurusmyosuroi-des),are major problems in the UK and have been favoured bymore autumn cropping, non-inversion tillage and herbicide resi-stance. Resistance to post-emergence herbicides is widespread,and use of non-chemical methods is essential to reduce this over-reliance on herbicides. The challenge is to get all farmers to adoptnew strategies before they have a major grass-weed problem.Sessionen afholdes på engelsk.
Herbicideresistant weeds:the UK experienceDr. Stephen Moss,Rothamsted Research, UK
26. Nye planteværnsmidlerKl. 16.15 - 17.00
Caryx- et nyt vækstre-Revus Top -et nytgulerings- og svampe-middel til vinterrapssvampemiddel tilkartofler
Folpet -en ny kom-ponent til svampebe-kæmpelse i korn
Agrokemiske firmaer præsenterer nye planteværnsmidler ogmidler, som forventes godkendt i det kommende år.
Agronomy ManagerJakob SkodborgJensen, BASF A/S
Sales and FieldTechnicianTroels Melvang,Syngenta
Business ManagerNiels Jacob Jakobsen,Makhteshim-AganBenelux & Nordic B.V.
14
Plantekongres 2014
For landmænd og andre som ønsker atfå viden, der kan bruges på bedriften.
For rådgivere og andre som ønsker en teoretiskog mere dybdegående gennemgang af et emne.
Forædling27. Nye veje i planteforædlingenKl. 8.30 - 9.15
Onsdag 15. januar 2014
Bedre afgrøder til fremtidens landbrugProfessor Sven Bode Andersen, KU
Forædling af bedre sorter har stor betydning for landbrugetsproduktionsevne og miljøaftryk. Dermed har forædlingenogså indflydelse på, hvad man kan gøre for at intensivereproduktionen i fremtiden uden at forstyrre miljøet. Medetableringen af CID ”Crop Innovation Denmark - from Genesto Seeds” er der lagt op til et endnu tættere samarbejdemellem universiteter og virksomheder. Hvad betyder det forforædlingen i Danmark, og kan det også hjælpe økologerne?
CID - et nyt samarbejde om forædling iDanmarkForskningskonsulent Claus Saabye Erichsen,Landbrug & Fødevarer
28. På udkig efter bedre resistensKl. 9.45 - 10.30
I det etablerede ”Public Private Partnership projekt” mellemde nordiske lande screener man i fællesskab forædlingsma-teriale for resistensgener gennem association med moleky-lære markører (byg). Hvis det virker som ønsket, så kan manmeget hurtigt samle mange resistensgener i de nye sorter.I de senere år er der kommet øget fokus på Ramularia i byg,og der arbejdes intensivt på at finde og indkrydse resistens-gener i nye sorter.
Hvor finder man fremtidensresistensgener?Senior Advisor Morten Rasmussen,NordGen, SverigeRamularia-resistente sorterVinterbygforædlerRasmus Lund Hjortshøj,Sejet Planteforædling I/S
29. Gulrust i hvedeKl. 10.45 - 11.30
Gulrust i hvedeProfessor Mogens Hovmøller, AU
Det Globale Rustcenter ved AU (Flakkebjerg) har en centralrolle ved overvågningen af hvederust i hele verden. Detsikrer førstehåndskendskab til nye og aggressive smitteraceraf eksempelvis gulrust. Hør, hvordan kulturtekniske tiltag kanmindske risikoen for nye smitteracer, og hvordan ny videnkan bruges ved sortsvalg og af forædlere.
Innovationen skal ud på bedriftenSession 36 - Vejen til succes for dansk planteproduktion - side 17Institutleder Svend Christensen, KUStørre gårde eller ”cluster” af gårde skal fremover have et årligt budgettil innovation, hvis de skal være konkurrencedygtige og leve op tilmiljøkravene. Innovation omfatter bl.a. forsøg med og markedsføringaf nye afgrøder, sorter og teknologier i partnerskab med forskere,rådgivere og andre virksomheder. Successen bygger på et mål om 5%højere udbytte pr. år og ingen negativ påvirkning af natur og miljø.Foto: Lisbeth Holten
For alle
Plantekongres 2014
15
Korn og bælgsæd30. Hybrider i korn - ”hot or not”?Kl. 12.30 - 13.15
Onsdag 15. januar 2014
Hybridrug udgør i dag ca. 90 procent af den solgte udsæd,mens der kun er få hybridsorter på markedet inden for andrekornafgrøder. Få en status på forædling af hybridsorter ihvede og byg, og hvor langt der er til markedsføring af kon-kurrencedygtige sorter. Der er et stort udbyttepotentiale ihybridrug - hør om der er særlige muligheder eller udfordrin-ger i dyrkningen af hybridrug.
Hvornår dyrker vi hybrider i byg oghvede?Direktør Birger Eriksen,Sejet Planteforædling I/SOptimer dyrkningen af hybridrugLandskonsulent Lars Bonde Eriksen, VFL
31. Hestebønner på vej fremKl. 13.30 - 14.15
Hestebønner - dyrkning og sædskifteChefkonsulent Inger Bertelsen, VFL
Restriktionerne i kvælstofgødskningen kan medføre en øgetinteresse for dyrkning af bælgsæd i Danmark. Hestebøn-ner dyrkes i et stigende omfang. Forklaringen kan være delovende udbytter, samtidig med at nye og tidligere sorterer under udbredelse. Afsætningen er også på vej frem - bl.a.indgår hestebønner i foderplaner til svin.
Hestebønner - et nyt element isvinefodringenProjektleder Sønke Møller, VSP
32. Optimér dyrkningen af vinterhvedeKl. 14.40 - 15.25
Nye forsøg har vist betydningen af de påvirkelige dyrknings-faktorer som såtid, sortsvalg og kvælstofniveau på vinter-hvedens vækst, rodvækst og kvælstofudnyttelse igennemvækstsæsonen. Dyrkningsfaktorernes effekt på udbytte ogkvalitet indgår også.
Betydning af såtid, sortsvalg ogkvælstofgødskning i vinterhvedePh.d.-studerendeIrene Skovby Rasmussen, KU
33. Find det optimale høsttidspunktKl. 15.40 - 16.25
Hvad er det optimale høsttidspunkt?Lektor Johannes Ravn Jørgensen, AU
Valg af høsttidspunkt har meget stor betydning for afgrødenskvalitet og økonomien. I sessionen belyses de faktorer, derpåvirker det optimale høsttidspunkt. Ved valg af mejetær-sker skal det overvejes at anlægge en høststrategi med lidttidligere høst, hvor det først høstede tørres/lagres som etalternativ til investering i en større mejetærsker.
Det svære valg: større mejetærskereller tørring?SpecialkonsulentHenning Sjørslev Lyngvig, VFL
16
Plantekongres 2014
For landmænd og andre som ønsker atfå viden, der kan bruges på bedriften.
For rådgivere og andre som ønsker en teoretiskog mere dybdegående gennemgang af et emne.
Inspiration på tværs34. Højaktuelt emneKl. 13.00 - 13.45
Tirsdag 14. januar 2014
Sessionens indhold fastsættes først umiddelbart før kongres-sen for at sikre den absolutte aktualitet.
?
35. Den menneskelige aktivitets betydning for jordens opvarmningKl. 14.00 - 14.45
Klimadebatten - lad os komme videreProfessor Katherine Richardson, KU
Det internationale klimapanel har netop udgivet sin 5.rapport og fastholdt forudsigelsen om, at udslippet afklimagasser vil afstedkomme en voldsom stigning i jordenstemperatur. Andre forskergrupper finder, at klimagassernesbetydning er overvurderet.
CO2- effekten er overvurderetSeniorforsker Jens Olaf Pepke Pedersen,DTU Space
36. Vejen til succes for dansk planteproduktionKl. 15.15 - 16.00
l-Panetdeba
Dansk planteproduktion i 2025Hvilken retning skal dansk plantepro-duktion tage? Hvad skal Danmark leveaf? Hvad skal planteavlerne leve af?Paneldeltagerne kigger i krystalkuglenog fortæller, hvad deres ønske-scenarieer for dansk planteproduktion i 2025,og giver bud på, hvordan vi kommerdertil.
InstitutlederSvend Christensen,KU
Formand forLandboUngdomJohanne Marie Laursen
Adm. direktørSteen Bitsch,Danespo
Gdr. Torben Hansen,Landbrug & Fødevarer,Planteproduktion
37. Dyrkning af korn til godt dansk ølKl. 16.15 - 17.00
Nu er der 120 bryggerier i Danmark. Intet land i verden harflere bryggerier pr. indbygger. Alene i 2012 kom der 756 nyedanske øl på markedet. Hør, hvordan man dyrker højkvali-tetskorn til ølproduktion og få en vurdering af kvaliteten ogsmagen af dansk øl.
Sådan producerer du byg, hvede, rugog havre med øl-potentialeBrygmester Henning Fuglsang,Sophus Fuglsang A/SKvalitet og smag af dansk ølLandskonsulent Jens Erik Jensen, VFL
For alle
Plantekongres 2014
17
Inspiration på tværs38. Investering i og drift af landbrug i udlandetKl. 8.30 - 9.15
Onsdag 15. januar 2014
Nogle danske landmænd har været dygtige og heldige, mensandre har brændt fingrene, når de har investeret i jord iudlandet. Hør, hvad du især skal undersøge, inden du skriverunder på kontrakten, og hvordan du får den nødvendige vi-den. Mød konsulenten, som har arbejdet fire år i Rumænien,og landmanden som driver 2.000 ha i landet.
Undgå, at din investering bliver enkatastrofeManager Christian Haldrup,Knowledge Centre for Agriculture,RumænienSådan vil jeg gøre næste gang…Direktør Preben Langhoff,S.C. Agrodania SRL
39. Inspiration til erfagrupperKl. 9.45 - 10.30
Der er meget viden og inspiration at hente i erfagrupper, menmed tiden kan dynamikken i gruppen falde. En mulighed erda at skabe en ny erfagruppe, for eksempel med deltagere fraandre landsdele. En anden mulighed er at udfordre erfagrup-pen ved at bruge en model, som strammer op på møderne ogudfordrer deltagerne.
Erfaringer med landsdækkendegrupper inden for kvægChefkonsulent Ole Kristensen, VFL
Brug erfagruppens viden og engage-ment til konkret problemløsningProjektchef Merete Studnitz,Videntercenter for Svineproduktion
40. Topchefernes 10 vigtigste værktøjerKl. 10.45 - 11.30
Få et konkret indblik i, hvordan topcheferne i landets størstevirksomheder tænker. Hør om de 10 vigtigste værktøjer, somde bruger i deres ledelse. Foredraget giver indsigt i moderneog praktisk ledelse. Niels Lunde er meget brugt som kom-mentator, når det gælder historier om erhvervslivet.
Her er topchefernes 10 værktøjerChefredaktør Niels Lunde,Dagbladet Børsen A/S
Der skal skæres mindre i vandløbeneSession 78 - Ny vandløbslov - side 29
Forsker Esben Christensen, AUDer skal skæres mindre i vandløbene, hvis den økologiske tilstand skalblive bedre. Men ændret vedligeholdelse kan ikke stå alene og børkombineres med andre virkemidler for at være effektiv. Derudover erdet vigtigt at prioritere indsatsen, så vandløbsnaturen får rigtig godebetingelser der, hvor den endnu er relativt intakt.
Foto: Peter Størup
18
Plantekongres 2014
For landmænd og andre som ønsker atfå viden, der kan bruges på bedriften.
For rådgivere og andre som ønsker en teoretiskog mere dybdegående gennemgang af et emne.
Inspiration på tværs41. Er landbruget blevet mere ”nice”?Kl. 12.30 - 13.15
Onsdag 15. januar 2014
Landbruget arbejder på at forbedre sit image, og de senesteår er der brugt mange ressourcer på at implementere ”Dennye fortælling”. Hør, hvad en småkritisk forbruger synes omdansk landbrug, hvilken effekt den nye fortælling generelthar haft, og hvad fremtidens fortælling rummer.
Sådan opfatter jeg landmænd ogdanske fødevarerKommunikationschefJeanett Dion Amonsen, Huset VentureEt godt omdømme skæpper i kassenKommunikationsdirektør Leif Nielsen,Landbrug & Fødevarer
42. I gang med de sociale medierKl. 13.30 - 14.15
Sådan får du værdi af de sociale medierDirektør Peter Svarre, In2media A/S
Brugen af de sociale medier eksploderer nu for alvor. Mangeaf os har en profil på Facebook, LinkedIn eller Twitter, ogen del virksomheder forsøger at bruge de sociale medier tiløget profilering og salg. Hvordan bruger vi bedst de socialemedier og får udbytte af dem?
43. Formanden og direktøren i de varme stoleKl. 14.40 - 15.25
Deba
t
Fyr op under formanden og direktøren med skarpe spørgs-mål til den nye strategi, som gælder for 2014-2018. Tjek, omder er hold i målsætningerne om, at kornudbyttet skal stigemed 20 procent, og at fremtidige reguleringer skal bygge påfakta.
Politisk vil vi…Gdr. Torben Hansen,L&F, Planteproduktion
Fagligt kan vi…Direktør Ivar Ravn,VFL, Planteproduktion
44. Sådan ændrer du noget i verden - hvis du tør!Kl. 15.40 - 16.25
En peptalk om autenticitet, drive og handlekraft. Få troenpå, at også du besidder den motivation og handlekraft, deraltid er forskellen mellem succes og fiasko. Hør, hvorfor Mi-chelle sagde nej til at sælge sin virksomhed for millioner ogom dengang, hun besluttede én gang for alle, at tage skeen iegen hånd.
Sådan ændrer du noget i verden- hvis du tør!Forfatter og iværksætter Michelle Hviid
For alle
Plantekongres 2014
19
Raps45. Giv vinterrapsen en drømmestartKl. 13.00 - 13.45
Tirsdag 14. januar 2014
Etableringen er afgørende i vinterraps, men vinduet tiloptimal etablering er ofte smalt. Rettidighed er afgørende,og derfor bør du lægge en plan for forløbet af etableringen,således at etableringsteknikken bliver udnyttet optimalt.
Læg en plan for etableringen afvinterrapsPlanteavlskonsulent Torben Føns,Sønderjysk LandboforeningErfaringer fra FarmTest om pløjefrietablering af vinterrapsSpecialkonsulent Michael Højholdt, VFL
46. Næringsstofforsyning i vinterrapsKl. 14.00 - 14.45
Brug af forsuret gylle kan være en af vejene til en optimal ud-nyttelse af gylle til raps. Hør, hvordan forsuring kan kombine-res med nedfældning og forårsudbringning. Er forventningenat høste 5 ton raps pr. ha, skal der fokus på næringsstofforsy-ningen. Hør, hvordan du sikrer, at afgrøden får tilstrækkeligtkalium, bor og mikronæringsstoffer.
Få mest muligt ud af gyllenSpecialkonsulentAnnette Vibeke Vestergaard, VFL
Få styr på behovet for næringsstofferSpecialkonsulentHans Spelling Østergaard, VFL
47. På jagt efter knoldbægersvampenKl. 15.15 - 16.00
Alvorlige angreb af knoldbægersvamp kan give store udbyt-tetab. Hør resultater fra forsøg med bekæmpelse, og blivklogere på sprøjtebehov, bekæmpelsestidspunkt, antalsprøjtninger og midlernes effekt. Det belyses, om ny ogmoderne teknik kan forbedre mulighederne for at forudsigeangreb og dermed behov for bekæmpelse.
Nyeste resultater fra danske ogudenlandske forsøgSpecialkonsulentMarian Damsgaard Thorsted, VFLKan ny PCR-test forudsige angreb?Seniorforsker Bent J. Nielsen, AU
48. Vinterraps uden kålbrokKl. 16.15 - 17.00
Problemerne med kålbrok i vinterraps er stigende. I præsen-tation belyses, hvordan angreb kan forebygges ved enkleforanstaltninger. I udlandet dyrkes raps hyppigt i sædskiftet,og vi kigger efter erfaringer, som er værd at afprøve underdanske forhold. Der er nye kålbrokresistente sorter på vej,som kan være interessante at dyrke.
Forebyg angreb af kålbrokLandskonsulent Ghita Cordsen Nielsen,VFL
Nye sorter med resistens mod kålbrokForædler Finn Holmgaard Jensen, NPZ
20
Plantekongres 2014
For landmænd og andre som ønsker atfå viden, der kan bruges på bedriften.
For rådgivere og andre som ønsker en teoretiskog mere dybdegående gennemgang af et emne.
Innovativ produktion49. IPM i plantedyrkningenKl. 8.30 - 9.15
Onsdag 15. januar 2014
Danske landmænd skal implementere integreret plante-beskyttelse (IPM) pr. 1. januar 2014. Det kræver bl.a., atsædskifterne bliver optimeret med hensyn til at kombineregod økonomi med en mindre afhængighed af plantebeskyt-telsesmidler. Hør om status for ”paratheden” for danske land-mænd gennem en analyse af 400 IPM-pointskemaer.
Sædskifter med høj produktivitet oglav afhængighed af pesticider - er detmuligt?Professor Per Kudsk, AUEr landmændene IPM-klar?Landskonsulent Jens Erik Jensen, VFL
50. Mere korn i danskernes kostKl. 9.45 - 10.30
Hør nyt om tidens generelle fødevarestrømninger. Indlæggetvil fokusere på tendenser inden for korn og fuldkorn, hvorvi i disse år oplever, at et væld af nye produkter som f.eks.perlespelt, müslibarer og eksotiske grødblandninger vinderfrem. Er der blot tale om mode-trends for nichesegmentereller tendenser med større perspektiver for dansk plantepro-duktion.
Kostvanerne er under forandring, ognye kornprodukter vinder fremFremtidsforsker Birthe Linddal,Food Future
51. Fra idé til forretningKl. 10.45 - 11.30
Når den gode idé og de rigtige folk finder sammen, kan deropstå nye produkter. I 2006 blev den første flaske kirse-bærvin fremstillet på Frederiksdal Gods, og syv år efter harvinen fået mange priser og givet en millionaftale med Kina.Soy4you, som producerer et vegetabilsk alternativ til kød iform af protein fra soyabønner, startede i 2011. Der satses påen omsætning på 270 mio. kr. i 2018.
Kokken, journalisten og godsejerensom vinproducentGodsejer Harald Krabbe,Frederiksdal GodsProtein fra soyabønner som alternativtil kødDirektør Poul Agger, Soy4you
Undgå faldgruberne i fortrykte kontrakterSession 5 - Kontrakt på succes - side 9
Specialkonsulent Jacob Langvad Nielsen, VFLNår man får kontrakten fra foderstoffen, læser man ofte den individuelledel mest grundigt og springer let hen over den fortrykte del. Men i prak-sis er det ofte de fortrykte betingelser, som senere kan give problemer.Derfor er det afgørende at nærlæse betingelserne, som varierer fra firmatil firma. Hør om faldgruber i kontrakterne og konkrete eksempler påkonsekvenserne.
For alle
Plantekongres 2014
21
Gødskning52. Nyt fra gødningsforsøgene 2013Kl. 12.30 - 13.15
Onsdag 15. januar 2014
Hør resultater og konklusioner fra forsøgene i 2013, hvorder bl.a. har været fokus på fastlæggelse af kvælstofbehov,fosfor til vinterhvede, tilførsel af mikronæringsstoffer, gylletil vinterraps, nedfældning og forsuring af gylle til græs. Vipræsenterer også forsøg med mellem- og efterafgrøder.
Resultater af forsøg medhusdyrgødningSpecialkonsulentAnnette Vibeke Vestergaard, VFLResultater af forsøg med handelsgød-ning og med efter- og mellemafgrøderChefkonsulent Leif Knudsen, VFL
53. Fertilization of maize with manure onlyKl. 13.30 - 14.15
On cattle farms extra mineral P is imported in starterfertilizers for maize even though there is a surplus of P inthe manure on farms. Field experiments in Canada have indi-cated that mineral starter fertilizers can be replaced by usingseparation and placement of cattle slurry for maize.Sessionen afholdes på engelsk.
Fertilization of maize with manure -without use of mineral starterfertilizersDr. Shabtai Bittman,Agriculture and Agri-Food Canada,Canada
54. Miljøteknologi til bedre udnyttelse af husdyrgødningKl. 14.40 - 15.25
Behandling af husdyrgødning og organiske affaldsprodukteri biogasanlæg kan forbedre udnyttelsen af næringsstoffer,hvis den afgassede gødning håndteres korrekt. Med dennye emissionsbaserede miljøregulering, der er foreslået afNatur- og Landbrugskommissionen, bliver der mere behovfor miljøteknologier. De skal sikre, at miljøet ikke påvirkesover tålegrænsen, samtidig med at der kan opretholdes enrentabel dansk husdyrproduktion.
Bioforgasning og dens betydning forkvælstofvirkning og -tabSeniorforsker Peter Sørensen, AU
Teknologier til at mindske emissionenfra husdyrgødningProfessor Sven G. Sommer,Syddansk Universitet
55. Forsuring og opbevaring af gylleKl. 15.40 - 16.25
Op mod 20 procent af gyllen bliver nu stald-, tank- ellermarkforsuret.Opbevaringskapaciteten for gylle er under pres efter ustabiltvejr og et stort vandforbrug i stalden. Med de nye stramnin-ger til forårsudbringning af gylle er der behov for enten atreducere gyllemængden til beholderen eller at øge kapaci-teten.
Erfaringer med forsuret gylleMaskinstationsejer Torben Kamp,Skamstrup Maskinstation ApS
Få bedre styr på opbevarings-kapacitetenLandskonsulent Ole Aaes, VFL
22
Plantekongres 2014
For landmænd og andre som ønsker atfå viden, der kan bruges på bedriften.
For rådgivere og andre som ønsker en teoretiskog mere dybdegående gennemgang af et emne.
Bioenergi56. Vejen til højere udbytter af pil og poppelKl. 13.00 - 13.45
Tirsdag 14. januar 2014
Vi præsenterer høstresultater fra nye danske forsøg med pilog poppel med kort omdriftstid. Forsøgene viser tydeligeforskelle i klonernes udbytter, og at ikke alle poppelkloner ertilpasset den danske vinter. Jordtypen og ukrudtsbekæmpel-se spiller også en vigtig rolle for udbyttet. Høst hvert tredje årtegner til at give mere end høst hvert eller hvert andet år.
Klonvalg og høstfrekvens i pilSeniorkonsulent Søren Ugilt Larsen,AgroTech
Poppelkloner og poppeldyrkningSeniorforsker Poul Erik Lærke, AU
57. Harvest and storage of willow and poplarKl. 14.00 - 14.45
Short rotation coppice (SRC) using willow and poplar isunder development in Germany, and harvest technique andstorage conditions are among the topics being intensivelystudied, as these are important cost factors. The session willgive an overview of the obtained results and experiences inGermany.Sessionen afholdes på engelsk.
Harvest and storage of willow andpoplar in short rotation forestry (SRC)Dr.-Ing. Ralf Pecenka,Leibniz-Institut für Agrartechnik,Germany
58. Biorefinery and protein productionKl. 15.15 - 16.00
Biorefinery may provide added value compared to conven-tional use of biomass. Valuable products such as proteinsor chemical components can be extracted before energyconversion of the remaining. Very large European researchprojects are initiated to develop this new chain. The sessionwill focus on the current status in Germany.Sessionen afholdes på engelsk.
Biorefinery and protein productionbased on green biomassProf. Dr. Birgit Kamm,Research Centre Teltow-Seehof,Germany
59. Dybstrøelse og efterafgrøder til biogasKl. 16.15 - 17.00
Dybstrøelse kan give en masse gasLandmand Anders Rosenkvist
Dybstrøelse og efterafgrøder kan udgøre potentielle biomas-seressourcer til at supplere gylle ved biogasproduktion.Sessionen vil fokusere på de tekniske og økonomiske mulig-heder for at bruge disse ressourcer til biogas. Præsentation afnye forsøg hvor efterafgrøden vokser op i høj stub.
Halm og efterafgrøde til biogasLandskonsulent Erik Fog, VFL
For alle
Plantekongres 2014
23
Biologi60. Planter og mikroorganismer – venner eller fjender IKl. 8.30 - 9.15
Onsdag 15. januar 2014
Rodprocesser er generelt mindre kendte, da de er vanskeligeat observere - specielt under markforhold. Placeret gødning,vital rodvækst, gode rodhår og mikroorganismer kan for-bedre næringsstofoptagelsen gennem påvirkning af rodpro-cesser. En række af de gavnlige mikroorganismer i jordbruget(bioeffectors) kan fremstilles kommercielt, men der manglerdokumentation for virkningen i praksis.
Påvirkning af rodprocesser til enforbedret næringsstofoptagelseLektor Jakob Magid, KU
Grønlandsk kartoffelavl udenpesticider, men med gavnligeantifungale bakterierLektor Peter Stougaard, KU
61. Planter og mikroorganismer – venner eller fjender IIKl. 9.45 - 10.30
Planters samliv med mikroorganismer har afgørende betyd-ning for deres næringsstofoptagelse, vækst og sundhed. I entid hvor begrænsning af gødning og kemisk plantebeskyttel-se er i fokus, er der en stigende interesse for at få øget videnom optimal udnyttelse af potentialet af planters naturligegavnlige mikroorganismer.Første indlæg er på engelsk.
Plant-endophyte interactions:potentials and challengesLektor Elena Simona Radutoiu, AU
Mykorrhizas betydning for planterssundhedLektor Sabine Ravnskov, AU
62. Hvad sker der med planternes indholdsstoffer i naturen?Kl. 10.45 - 11.30
Planter er komplekse organismer, som indeholder megetforskellige stoffer og herunder bl.a. stoffer til forsvar modskadegørere mv. En række af disse stoffer har betydning foros - enten ved direkte indtagelse via kosten eller via nedbryd-ning i miljøet.
Effekter af planters indholdsstoffer imiljøetPh.d. Karina Knudsmark Jessing, KU
Rug danner store mængder afsekundære indholdsstoffer i kernen ogunder spiring af betydning for plantersforsvar og vores kostSeniorforsker Per L. Gregersen, AU
Kornprodukter hitterSession 50 - Mere korn i danskernes kost - side 21
Fremtidsforsker Birthe Linddal og indehaver af Food FutureDer skal mere fokus på, at landmænd producerer fødevarer og ikke bareråvarer. Lige nu er der gode muligheder for produktudvikling af korn.Grød er blevet moderne i Danmark og ude i verdenen; for eksempel erMcDonald´s begyndt at servere havregrød. Perlebyg er in, og rundt påmesserne ser jeg en udvikling i müslibarer med stort indhold af korn.
24
Plantekongres 2014
For landmænd og andre som ønsker atfå viden, der kan bruges på bedriften.
For rådgivere og andre som ønsker en teoretiskog mere dybdegående gennemgang af et emne.
Planlægning i landskabet63. Tænk strategisk sammen med din kommuneKl. 12.30 - 13.15
Onsdag 15. januar 2014
Hvordan kan vi, kommune og landbrug fremadrettet blivebedre til at sætte fælles mål ud fra fælles værdier? Med ud-gangspunkt i en proces baseret på værdier og visioner skaberen landmand grundlag for bedriftens fremtidige udvikling.
Vi skal op af skyttegravene oggenopbygge relationerTeamleder Knud Suhr,Hjørring KommuneNedbryd barrierer for bedriftensudviklingGdr. Jens Peter Lunden,Asdal Hovedgaard
64. Tendenser og konsekvenser af kommuneplan 2013Kl. 13.30 - 14.15
De nye kommuneplaner - et overblikKonsulent Anna Dorte Nørgaard, VFL
De nye kommuneplaner ligger nu klar. Få et overblik overplanerne med fokus på hovedtendenser. Hør en juridiskgennemgang af mulige konsekvenser for landbruget oglandmanden.
Hvad betyder de nye kommuneplanerfor dig?Professor Helle Tegner Anker, KU
65. Produktion i kulturlandskabet – konflikt eller harmoni?Kl. 14.40 - 15.25
Landskabet i sagsbehandlingenLandskonsulent Knud Erik Jensen, VFL
Landskabet har fået større indflydelse på afgørelser omopførelse af produktionsanlæg. Hør om konkrete sager og fågode idéer til, hvordan du undgår, at en sag ender i Natur- ogMiljøklagenævnet.
Kom ”sagen” i forkøbetArkitekt Mads Lindstrøm,LUMO Arkitekter
66. Det bynære landskab og landbrugetKl. 15.40 - 16.25
Samspil over hækkenLektor Anna Marie Fisker, AAU
Mange landmænd dyrker og ejer marker, hvor der er mangeandre interesser på spil end landbrugsproduktion. Debynære arealer er under pres, der er ønsker om rekreativearealer, arealer til byudvikling, urban farming osv. Hør, hvilkemuligheder der er, når man planlægger og udvikler på kan-ten mellem land og by. Hvad betyder det for landbruget?
Landmand på bykantenLandmand Knud Just
For alle
Plantekongres 2014
25
Økologi67. Økologiske landsforsøg 2013Kl. 13.00 - 13.45
Tirsdag 14. januar 2014
Udbyttestabilitet og -fremgang har været i fokus i flere af deøkologiske landsforsøg, da det er væsentligt for at under-støtte den fremtidige økologiske produktion. Hør forsøgenessvar på de mest oplagte tiltag.
På vej mod mere robustplanteproduktionChefkonsulent Inger Bertelsen, VFL
Vælg de bedste vårbygsorterSpecialkonsulentKathrine Hauge Madsen, VFL
68. Økonomi i økologisk planteavlKl. 14.00 - 14.45
Fokus på at opnå en positiv økonomi i økologisk plantepro-duktion. Det står ikke i økologireglerne, at man ikke må tjenepenge. Få indblik i, hvordan økologiske bedrifters økonomiser ud i forhold til konventionelle og ikke mindst spredningmellem økologer. Hør om økonomien for en konkret bedriftsamt om ejerens erfaringer og planer for at opnå en stabiløkonomi.
Økologisk planteavl - en økonomiskligeværdig produktionØkologikonsulent Marianne Tesdorpf,GefionØkonomien på min planteavlsbedriftog fremtidsperspektivGodsejer Christian Jørgensen,Vibygård Gods
69. Kvælstofforsyning i økologisk planteavlKl. 15.15 - 16.00
Økologisk planteavl er afhængig af en bred vifte af kvæl-stofkilder, herunder jordens kvælstofpulje, tilført organiskstof, kvælstoffiksering, efterafgrøder samt forskellige typerorganiske gødninger. Der er nu ny viden om, hvor megetdisse kilder kan bidrage til at sikre en fremtidig økologiskproduktion uden import af konventionel husdyrgødning.
Kvælstofforsyningen på økologiskeplanteavlsbedrifterProfessor Jørgen E. Olesen, AU
Gødningsvirkning og håndtering afmobil grøngødningSeniorforsker Peter Sørensen, AU
70. Organic crop rotations - the German modelKl. 16.15 - 17.00
On an experimental farm near Hamburg key parameterssuch as soil fertility, nutrients, weeds, and biodiversity havebeen recorded over the last 13 years since the conversion toorganic farming. The two six year rotations mimic a typicaldairy production and a plant production on 60 ha each. Thesetup is thus very comparable to common practice.Sessionen holdes på engelsk.
Nutrients and weeds through 13 yearsof organic farmingDr. Herwart Böhm,Thünen-Institut für ÖkologischenLandbau, Germany
26
Plantekongres 2014
For landmænd og andre som ønsker atfå viden, der kan bruges på bedriften.
For rådgivere og andre som ønsker en teoretiskog mere dybdegående gennemgang af et emne.
Natur71. Hvilken plads får naturen?Kl. 8.30 - 9.15
Onsdag 15. januar 2014
Der er i NaturErhvervstyrelsen og Naturstyrelsen nedsat enrække arbejdsgrupper, der arbejder videre med anbefalin-gerne fra Natur- og Landbrugskommissionen. Få indblik iprocessen og de politiske og faglige overvejelser. Nogle afanbefalingerne kan have stor betydning for landbrugspro-duktionen.
Status for Natur- og Landbrugs-kommissionens anbefalingerProjektleder Helga Grønnegaard,NaturstyrelsenLandbrugets forventningerChefkonsulent Karen Post,Landbrug & Fødevarer
72. Nyt værktøj til at målrette naturplejenKl. 9.45 - 10.30
Perspektiver for det nye værktøjSeniorrådgiver Jesper Bladt, AU
Aarhus Universitet har udarbejdet en ny model for vurderingaf arealer med høj naturværdi - High Nature Value. Via enrække indikatorer kan de arealer, der rummer de størstenaturværdier, identificeres. Tanken er at kunne målrettelanddistriktsstøtten til den mest værdifulde natur.
Naturværdier til prioritering af tilskudFuldmægtig Martin Brink,NaturErhvervstyrelsen
73. Naturpleje som vindersagKl. 10.45 - 11.30
Projektet ”Smag på Landskabet” har som mål at udviklenaturplejen, så den bliver rentabel for landmanden. Det skalske ved at løse udfordringerne i hele kæden fra køernes plejeaf naturarealerne til afsætningen af kødet. Hør om erfaringerfra projektet, og om Randers Kommunes arbejde med atgøre naturplejen rationel og enkel.
Kommunens erfaringerSkov- og landskabsingeniørJørgen Mejlsø, Randers Kommune
Landmandens erfaringerLandmand Jens Ole Hededal Nielsen
IPM “vinder” på lang sigtProfessor Per Kudsk, AUKan vi høste høje udbytter og samtidig gøre osmindre afhængige af at bruge pesticider? Det eret af de store spørgsmål, når vi snakker IPM, og påkort sigt er svaret ofte nej. Et kig på udenlandskesædskifteforsøg tyder imidlertid på, at IPM kanvære en god idé på længene sigt, og de få danskeerfaringer peger i samme retning. Det koster påbundlinien at skabe sig problemer med ”dyre”ukrudtsarter og pesticidresistens.Session 49 - IPM i plantedyrkningen - side 21
For alle
Plantekongres 2014
27
Natur74. Er bøf fra naturarealer sagen?Kl. 12.30 - 13.15
Onsdag 15. januar 2014
Det kan være vanskeligt at få en merpris for kød fra dyrpå naturarealer, men nye forskningsresultater kan måskefremme salget. Kød fra dyr, der er slutfodret med græs,er nemlig sundere. Det undersøges derfor nu, om kød fradyr, der har græsset på naturarealer, er endnu sundere. Etcentralt spørgsmål er, hvad der skal til for, at forbrugerne vilbetale en merpris.
Kødkvalitet af dyr der afgræssernaturarealerLektor Margrethe Therkildsen, AU
Vil forbrugerne betale mere fornaturkød?Sælger Majken Blumensaat Laursen,Randers Kød Engros ApS
75. Naturpleje til gavn for insekterKl. 13.30 - 14.15
Mange insekter og andre smådyr har behov for en helt særligplejeindsats, men i naturplejen er det i høj grad planternessammensætning, der fokuseres på. Få et indblik i naturensfantastiske samspil og tilpasninger mellem arter, og hør omerfaringer med naturpleje målrettet insekter og smådyr.
Naturhistorie og viden som tilgang fornaturplejenMuseumsinspektørMorten D. D. Hansen,Naturhistorisk MuseumNaturpleje for særligt plejekrævendeinsekterBiolog Lars Dyhrberg Bruun,Syddjurs Kommune
76. Bier og bestøvningKl. 14.40 - 15.25
De vilde bier er trængte, men både de og honningbierne harstor betydning for bestøvningen af afgrøder og vilde planter.Hør, hvordan målrettede tiltag på bedriften og i landskabetkan hjælpe de vilde bier, og hvilke erfaringer der er gjort.
De vilde bier og honningbierne sombestøvereSeniorforsker Yoko Luise Dupont, AU
Gode forhold for de vilde bier påbedriftenPh.d. studerendeCasper Christian I. Henriksen, KU
77. Natura 2000-planerKl. 15.40 - 16.25
Hør, hvilke erfaringer der er gjort med 1. generation afNatura 2000-planerne. Arbejdet med de næste Natura2000-planer er allerede i fuld gang. Hør om processen medde kommende Natura 2000-planer, herunder de nye basis-analyser i 2. generation af planerne.
Kommunens arbejde med realisering afhandleplanerneBiolog Lise Frederiksen,Mariagerfjord KommuneProcessen omkring 2. generation afNatura 2000-planerneBiolog Peter Bundgaard Jensen,Naturstyrelsen Vestjylland
28
Plantekongres 2014
For landmænd og andre som ønsker atfå viden, der kan bruges på bedriften.
For rådgivere og andre som ønsker en teoretiskog mere dybdegående gennemgang af et emne.
Natur og miljø på bedriften78. Ny vandløbslovKl. 13.00 - 13.45
Tirsdag 14. januar 2014
Den nye vandløbslov og landbrugetLandskonsulent Sten W. Laursen, VFL
Fokus på den nye vandløbslov og implementeringen afregulativerne i praksis. Hvordan sikres landmandens behovfor afvanding af markerne? Nyt om planlægningen ogkonsekvenser af vandløbsvedligeholdelse. Hvordan vurderesvedligeholdelsen i forhold til konsekvenser for vandførings-evne og de økologiske effekter?
Vandløbsvedligeholdelse og økologiskkvalitetForsker Esben Kristensen, AU
79. Sidste nyt om vandplanerneKl. 14.00 - 14.45
Vandplanerne har været i høring i 2013. Hør, hvad der reeltblev ændret i vandplanerne i 2013, og hvad der bliver næsteskridt. Hvilke tanker er der om 2. generations vandplaner,som de andre lande starter på i 2014? Hør det nyeste om,hvordan vi opnår god vandkvalitet på den mest optimalemåde.
Dynamisk modellering afvandkvalitetenSeniorforsker Erik Koch Rasmussen, DHI
Sådan ser de nye vandplaner ogmålsætninger udKontorchef Thomas Bruun Jessen,Naturstyrelsen
80. Få succes med markvildtstriberKl. 15.15 - 16.00
En del landmænd etablerer vildtstriber og andre naturtiltag,fordi de gerne vil fremme naturen og vildtet. Men hvad erden reelle effekt af de gode intentioner? Det er der kiggetnærmere på i et projekt, hvor der er målt på vildtstribernespåvirkning af flora og fauna. Hør også om erfaringer frapraksis, og herunder hvordan du bedst anlægger og plejerstriberne.
Resultater fra Landsforsøg medvildtstriberSeniorforsker Toke Thomas Høye, AU
Erfaringer med markvildtstiltagMiljøkonsulent Kristian Petersen,Patriotisk Selskab
81. Beskyttet natur - restriktioner og mulighederKl. 16.15 - 17.00
I løbet af perioden 2011-2013 er der gennemført et ser-viceeftersyn på alle §3-arealer i Danmark. Hør, hvad eftersy-net har betydet, hvilke erfaringer der er gjort, og hvordan derbliver fulgt op på registreringerne i kommunerne. Hør også,hvordan landbrugsrådgiverne arbejder med §3 beskyttelsen,når de rådgiver landmændene.
Erfaringer med de nye§3-registreringerNaturvejleder Bo Boysen Larsen,Holstebro KommuneSådan informerer og rådgiver vi om §3Planteavls- og naturkonsulentAndreas Höll, Agrovi
For alle
Plantekongres 2014
29
Miljø82. Gevinster ved målrettet kvælstofreguleringKl. 8.30 - 9.15
Onsdag 15. januar 2014
Danmark har ført an med regulering af landbrugets kvæl-stofanvendelse. Der er opnået miljøforbedringer og en bedrekvælstofudnyttelse, men også betydelige udbyttetab oglavere proteinindhold. Ny forskning peger på store ressource-og miljømæssige gevinster ved en mere målrettet reguleringog en mere helhedsorienteret forvaltning af kvælstoffet.
Gevinster ved en mere målrettetindsatsSeniorforsker Tommy Dalgaard, AU
Kan de beregnede gevinster opnås ipraksis?Chefkonsulent Leif Knudsen, VFL
83. Målrettet retentionsreguleringKl. 9.45 - 10.30
Få en status for den planlagte neddeling af Danmark i 3.000områder med varierende retention. Hør mere om, hvordanman kommer fra kortlægningen af retention til en direkteudpegning af de områder, der er henholdsvis sårbare ogrobuste. Debat om formålet med hele kortlægningen.
Status for retenti-onskortlægningen
Hvad skal kortlægningen bruges til?
Seniorforsker AnkerLajer Højbjerg,GEUS
ChefkonsulentErik Jørgensen,Landbrug& Fødevarer
ChefkonsulentHans Kjær,Miljøstyrelsen
84. Obligatory or voluntary nutrient balances?Kl. 10.45 - 11.30
In some of our neighbouring countries nutrient balances areused either as a voluntary or an obligatory tool for farmers.See specific examples of how these balances look, work, andare controlled. Hear about motivation and benefits for thefarmers, and how many actually make these balances. Whatcan we learn from this, and should we reconsider nutrientbalances as a tool for Danish farmers?Sessionen holdes på engelsk.
The setup for the voluntary nutrientbalances in SwedenProjektledare Stina Olofsson,Jordbruksverket, SverigeObligatory nutrient balances - resultsand experiences from GermanyDipl.-Ing. agr. Bernhard Osterburg,Johann Heinrich von Thünen-Institut,Germany
Ovenud tilfreds med strip-tillageSession 22 - Overgang til strip-tillage med succes - side 13
Gdr. Asbjørn Kaad, SydalsDer er ikke mange erfaringer i Danmark med strip-tillage, så i voresmaskinfællesskab gjorde vi os mange overvejelser, inden vi købteMzuri-såmaskinen i foråret 2013. Princippet er en smal grubetand medvinger, som kan løsne jorden i 5-30 cm dybde og kun i sårækken. Såningkan ske på 18 eller 36 cm rækkeafstand. Vi sparer overkørsler og ikkemindst tid, fordi vi gør det hele i en arbejdsgang.
30
Plantekongres 2014
For landmænd og andre som ønsker atfå viden, der kan bruges på bedriften.
For rådgivere og andre som ønsker en teoretiskog mere dybdegående gennemgang af et emne.
Miljø85. Er vores drikkevand godt nok?Kl. 12.30 - 13.15
Onsdag 15. januar 2014
Dansk drikkevand er unikt og har i mange år været beskyt-tet gennem diverse indsatser. Få en status over effekten aftiltagene overfor nitrat og pesticider i grundvandet. Hvilkekrav forventes der i de fremtidige indsatser for drikkevands-beskyttelse overfor nitrat og pesticider? Hør konkrete eksem-pler på indsatsplaner.
Effekten af de seneste 30 års nitrat-indsats for drikkevandsbeskyttelseSeniorforsker Birgitte Guldberg Hansen,GEUSIndsatsplanerne mod pesticider idrikkevand og deres betydningLandskonsulent Poul Henning Petersen,VFL
86. Rensning af drænvand - en del af løsningen?Kl. 13.30 - 14.15
Dræning bidrager med en betydelig del af næringsstoftabetfra markerne, og rensning af drænvand undersøges som etfremtidigt målrettet virkemiddel. Udfordringen er bl.a. demeget store lokale forskelle i vandmængden via dræn, ogdermed effekten af drænfilterløsninger og konstrueredevådområder.
Afvanding via dræn og betydning iforhold til målrettet reguleringLektor Bo Vangsø Iversen, AU
Nyeste resultater for drænfilter-løsninger og konstruerede vådområderSeniorforsker Charlotte Kjærgaard, AU
87. Lokal involvering i udvikling af nye miljøtiltagKl. 14.40 - 15.25
Hør om nye økonomiske incitamenter for jordbrugere, somkan fremme en bedre næringsstofudnyttelse og dermed etbedre vandmiljø. Der er mange muligheder for lokale sam-spil om løsninger på miljøudfordringer - f.eks. via foreningen”Danske vandløb” og etablering af vandråd.
Nye økonomiske incitamenter til lokaltsamarbejdeSeniorforsker Berit Hasler, AU
Lokalt samspil om løsninger påmiljøudfordringerPh.d. studerende Anne Mette Langvad,Region Midt
88. Klimatilpasning til fordel for flere interesserKl. 15.40 - 16.25
Klimatilpasninger er blevet aktuelle helt ned på den enkeltebedrift. Det kan være i samspil med kommunernes klimatil-pasningsplaner, eller når der skal løses udfordringer med forlidt og for meget vand i vandløb, i byer og på marker. Denenkelte landmand kan bidrage til at løse udfordringerne ogopnå fordele.
Erfaringer fra netværket”Landmanden som vandforvalter”Projektchef Irene Asta Wiborg, VFL
Håndtering af for lidt og for megetvandBiolog Flemming Kofoed,Holstebro Kommune
For alle
Plantekongres 2014
31
Tilmeldingog praktiske oplysningerTilmeldingVælg de sessioner, du ønsker at deltage i, og tilmeld dig påwww.plantekongres.dk senest den 2. januar 2014.Har du ikke mulighed for at tilmelde dig på nettet, kan duringe til Ingelise Muurholm på tlf. 8740 5415. Gebyret forpersonlig betjening er 150 kr.Efter kongressen modtager du en faktura for din delta-gelse.
OBS!Tilmelding til frokoster ogkongresmiddag sker sammen medtilmelding til kongressen.
Ændringer og frameldingTilmelding og ændringer efter den 2. januar 2014 udløseret ekspeditionsgebyr på 300 kr.Aflyser du helt eller delvist din tilmelding til Plantekon-gres 2014 efter den 2. januar 2014, godtgøres kun prisenfor spisebilletter, og kun hvis kongressekretariatet modta-ger billetterne senest den 13. januar 2014.
Når du ankommer...Når du ankommer til kongressen, får du en pose inde-holdende bl.a. det store kongresbilag. Hvis du ankom-mer tirsdag morgen til Landsplanteavlsmødet, kan dugå direkte til Kongressalen, hvor poserne ligger klar påstolene i salen.Hvis du ikke har nået at tilmelde dig kongressen, harspørgsmål, vil købe billetter osv. kan du henvende digi kongressekretariatet, lige inden for døren i HerningKongrescenter.
OvernatningBestil overnatning hos www.visitherning.com -tlf. 9627 2235.
Adgangstegn og billetterI ugen før kongressen modtager du adgangstegn, din per-sonlige plan for kongressen, spisebilletter, P-billet mv.Bær venligst det tilsendte adgangskilt synligt under helekongressen. På skiltet står navn og eventuelt ansæt-telsessted, hvilket gør det nemmere at netværke underkongressen.
FrokostI Koncertsalen og Teater Kælderen serveres lækker frokostmed lune retter, salater, ost, en øl/vand og kaffe.Du kan også købe sandwich og drikkevarer i baren ifoyeren.Større grupper kan reservere bord, se side 35.
Plantekongres.dk og facebookFølg med på plantekongres.dk og på facebook.com/plan-tekongres. Her kan du læse artikler om nogle af indlæg-gene og se nyheder om kongressen.
Forplejning i pauserI kaffepauserne formiddag og eftermiddag er der gratiskaffe, te, lidt sødt og dansk frugt.Under hele kongressen er der kildevand til friafbenyttelse.
KongresmiddagSe side 34 og 35.
P32Plantekongres 2014
ParkeringDet kan være svært at finde parkeringspladser ved Herning Kongrescenter. Parkerderfor bilen ved Messecenter Herning på Vardevej, og tag de gratis busser, som kørermellem P-vest ved Messecentret og Herning Kongrescenter.
PriserDu kan deltage i kongressen fra en halv til to dage.Landsplanteavlsmøde tirsdag formiddagKongresdeltagelse tirsdag eftermiddagKongresdeltagelse onsdag formiddagKongresdeltagelse onsdag eftermiddagÅrsmøde i Frøsektionen (session 3 og 4)Deltager du i det gratis årsmøde for frø, reduceres prisenfor kongressen forholdsmæssigtFrokost tirsdagFrokost onsdagKongresmiddag - inklusivt show med Andreas Bo og The Billy CrossBand. Drikkevarer efter middagen købes i baren.Priserne er eksklusiv moms.Vi tager forbehold for mindre ændringer i sessionerne som følge af afbud mv.Se eventuelle ændringer på www.plantekongres.dk.Hvis en session bliver aflyst, vil alle tilmeldte få direkte besked.
PriserGratis735 kr.555 kr.735 kr.
Gratis
190 kr.190 kr.570 kr.
Plantekongres 2014
33
KongresmiddagDrinksbilletTil forfriskning fra kl. 17.30i foyeren.Andreas Bo satte nye standarderfor moderne humor, da han bra-gede igennem med sine fantastiskrammende parodier i comedyshowet ”Live fra Bremen”.Andreas Bo’s virkemidler og talentstikker i utroligt mange retninger,og derfor har han fået den storeoffentlige opmærksomhed i rollensom alle mulige andre.Andreas Bo har et konstant ønskeom at bringe revyen - såvel somkomikken i al almindelighed - i nyeretninger, og med Andreas Bo påscenen er vi stensikre på et under-holdende show.
Andreas Bo
Andreas Bo-showShowet starter kl. 18.30 iTeatersalen.
MiddagKl. 19.45 bliver der serve-ret en udsøgt tre-rettersmenu med vine ad libitum iKoncertsalen.
DansEfter middagen spiller TheBilly Cross Band op til dans,og traditionen tro forven-ter vi et fyldt dansegulv,indtil festen slutterkl. 0.30.
NatmadTican stiller en pølsevognop på pladsen foran kon-grescentret og er klar til atservere natmaden frakl. 23.00.Billy Cross er en god, gammelkending på den danske rock/blues-scene. Både som guitarist i DeltaBlues Band, som senere skiftedenavn til Delta Cross Band, og somproducent af flere danske albums,bl.a. med C.V. Jørgensen og AnneDorte Michelsen.Han flyttede til København fra NewYork i sidst i 1970´erne - netop somhan var blevet kendt for sit samar-bejde med Bob Dylan.Billy Cross kan stadig vride fanta-stiske soloer ud af sin guitar - trodssine efterhånden 67 år. Han erforuden The Billy Cross Band ogsåmedlem af den akustiske trioEverybody´s Talking og The TrioFrom Hell.
The Billy Cross Band
34
Plantekongres 2014
BordbestillingStørre grupper kan reservere plads sammen tilfrokoster og kongresmiddagen.Send en mail til:Birgitte Pløger på: [email protected] senest den2. januar 2014 og skriv:• hvilket måltid, der er tale om• antal pladser• kontaktperson• navn på forening/virksomhed.
Hvor vil du gerne siddetil kongresmiddagen?Find selv en pladsHar du tilmeldt dig kongresmiddagen, behøver duikke gøre yderligere. Find en ledig plads ved et afbordene.
Netværk lokalt eller i firmaetMange rådgivningsvirksomheder bestiller borde, sålandmænd og rådgivere kan sidde sammen. Kontaktdit lokale center, og hør nærmere. Flere firmaer oglandmandsgrupper vælger også at bestille bord sam-men.
Netværk på tværsVil du gerne bruge aftenen på at møde nye menne-sker, skal du finde de røde ”Netværk på tværs”-borde.Kom gerne alene eller to sammen, og sæt jer vedbordene, hvor landmænd, forskere, firmafolk, stude-rende, rådgivere og andet godtfolk mødes. Du skalikke reservere plads for at sidde ved disse borde.
Plantekongres 2014
35
Vi ses 14.-15. januar
Plantekongres 2014Læs mere på www.plantekongres.dkHerning KongrescenterØstergade 377400 Herning
Fotograf: Claus Haagensen
