MIU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 86: Redegørelse om Rådsmøde (miljø) den 13. december 2013, fra miljøministeren

PUNKT 1Kommissionens forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNINGom forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasiveikke hjemmehørende arter, COM(2013) 620 finalRevideret notatPolitisk debat1. ResumeForordningens overordnede formål er at forebygge, minimere og afbøde skadevirkningerne påbiodiversitet og økosystemtjenester, som følge af introduktion og spredning, såvel tilsigtet somutilsigtet, af ikke-hjemmehørende invasive arter.Iflg. forordningen skal der, på baggrund af en videnskabeligt baseret risikoanalyse, opstilles ogajourføres en liste over ikke-hjemmehørende invasive arter, som er problematiske på EU-niveau, ogsom herefter reguleres igennem forordningen. En sådan liste vil potentielt kunne komme til atindeholde arter, der er væsentlige for kommerciel produktion, som fx amerikansk mink.Forordningen opstiller, med visse undtagelser, forbud mod at indføre, transportere, sælge, dyrke,holde, anvende, udslippe og udsætte, mm. disse listede ikke-hjemmehørende invasive arter.Medlemsstaterne skal gennemføre en analyse af spredningsveje for ikke-hjemmehørende invasivearter på deres område og udarbejde en handlingsplan for de prioriterede spredningsveje.Medlemsstaterne skal indføre et overvågningssystem samt grænsekontroller ved Unionens grænser,for arter der er problematiske på EU niveau. Hvis medlemsstaterne opdager, at en ikke-hjemmehørende invasiv art, der er problematisk på EU niveau, er kommet ind i EU, skalmedlemsstaten øjeblikkeligt underrette EU og starte udryddelsesforanstaltninger. Hvis der alleredeer ikke-hjemmehørende invasive arter i medlemsstaten, som er problematiske på EU niveau, skalmedlemsstaten indføre foranstaltninger til at udrydde, begrænse eller indeslutte disse ikke-hjemmehørende invasive arter.Det vurderes, at forslaget vil påvirke miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark positivt.Kommissionens vurdering af forslagets økonomiske konsekvenser peger på, at forslaget vil have ensamfundsøkonomisk gevinst gennem bl.a. mindre skadesomkostninger på biodiversiteten ogøkosystemer, der både kan have stor betydning for erhvervslivet og natur og miljøet, men ogsågennem færre sundhedsomkostninger. Kommissionen vurderer, at selvom der vil være omkostningerved implementeringen af denne forordning, så vil manglende handling være meget dyrere på sigt.Der er stor usikkerhed forbundet med Kommissionens skøn.En gennemførsel af forslaget i Danmark vil have statsfinansielle konsekvenser, der omfatterudgifter til overvågning og grænsekontrol og foranstaltninger til at håndtere ikke-hjemmehørendeinvasive arter. Derudover har forslaget potentielt meget væsentlige negative erhvervsøkonomiskekonsekvenser, idet forslaget indebærer, at også arter der anvendes i kommerciel sammenhæng er2

omfattet af forordningens forbud mod hold, handel og transport. Da det endnu ikke vides hvilkeinvasive arter der omfattes af forordningen, er det ikke muligt på nuværende tidspunkt at angive desamlede samfundsøkonomiske konsekvenser af forslaget. Der er stor usikkerhed forbundet med skønfor konsekvenserne.2. BaggrundKommissionen sendte den 9. september 2013 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel iTEUF artikel 192, og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om denalmindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Europa Parlamentet har endnu ikkebehandlet forslaget.Forslaget er på dagsorden for Rådsmødet den 13. december 2013 til politisk debat.3. Formål og indholdForordningens overordnede formål er at forebygge, minimere og afbøde skadevirkningerne påbiodiversitet og økosystemtjenester, som følge af introduktion og spredning - såvel tilsigtet somutilsigtet - af ikke-hjemmehørende invasive arter. Forordningen opstiller krav til en forebyggendeindsats, til tidlig opdagelse og hurtig udryddelse af nye ikke-hjemmehørende invasive arter samtforanstaltninger til at udrydde, begrænse eller indeslutte ikke-hjemmehørende invasive arter derallerede er vidt udbredte i medlemsstaten.De problematiske ikke-hjemmehørende invasive arter på EU-plan, som reguleres ved forordningen,fastlægges gennem udarbejdelse af en liste på baggrund af en videnskabeligt baseret risiko analyse.Flg kriterier lægges til grund: a) arten skal være ikke-hjemmehørende i EU, b) arten skal være istand til at etablere en levedygtig population og sprede sig i miljøet, og c) en indsats på EU-plan erpåkrævet for at forhindre arten i at etablere og sprede sig ud fra en risikovurdering. Der skelnes meddisse kriterier ikke mellem produktionsdyr og -planter, og arter som findes i EU af andre grunde.Listen vil maks. have 50 navne, og den etableres efter forordningens ikrafttræden ved brug afgennemførelsesretsakter.Forebyggende indsatsForordningen opstiller, med visse undtagelser, forbud mod at indføre, transportere, sælge, dyrke,holde, anvende, udslippe og udsætte, mm. de ikke-hjemmehørende invasive arter, der er mestproblematiske på EU-plan. Medlemsstaterne kan dog give en tilladelse til forskning og ex-situbevaring af ikke hjemme-hørende invasive arter, der er på EU’s liste, såfremt en række betingelserer opfyldt.Medlemsstaten skal senest 18 måneder efter forordningens ikrafttrædelse gennemføre en analyse ogprioritering af spredningsveje for utilsigtet introduktion af ikke-hjemmehørende invasive på deresområde. Senest 3 år efter ikrafttræden af forordningen skal medlemsstaten lave en handlingsplan forde prioriterede spredningsveje med en tidsplan samt en beskrivelse af de foranstaltninger, der skaltræffes.Overvågning og tidlig opdagelse af invasive arter3

Medlemsstater skal have indført et offentligt overvågningssystem, der omfatter nye og alleredeetablerede ikke-hjemmehørende invasive arter, der er problematiske på EU-plan.Overvågningssystemet skal være tilstrækkeligt dynamisk til hurtigt at opdage nye ikke-hjemmehørende invasiv art på medlemsstats niveau.Medlemsstaterne skal have indført fuldt fungerende strukturer til gennemførelse af grænsekontrollerved Unionens grænser af ikke-hjemmehørende invasive arter, der er problematiske på EU-plan.Udryddelse af nye ikke hjemme hørende invasive arterHvis medlemsstaterne opdager, at en ikke-hjemmehørende invasiv art, der er problematisk på EUniveau, er kommet ind i landet, skal medlemsstaten øjeblikkeligt underrette Kommissionen og deøvrige medlemsstater herom. Medlemsstaten har derefter en forpligtelse til at udrydde arten.Medlemsstaterne er fritaget for forpligtelsen til at udrydde ikke-hjemmehørende invasive arter, hvisKommissionen ved en gennemførselsretsakt, efter en konkret anmodning fra medlemsstaten, giveren fritagelse herfra, såfremt a) udryddelsen ikke er teknisk mulig, b) en cost-benefit analyse viser, atomkostningerne på lang sigt vil være usædvanligt høje og ikke stå i passende forhold til de fordele,som udryddelsen indebærer, c) der ikke findes tilgængelige udryddelsesmetoder, eller detilgængelige udryddelsesmetoder har alvorlige negative konsekvenser for menneskers sundhed ellermiljøet.Udryddelse, begrænsning eller indeslutning af ikke-hjemmehørende invasive arter, som allerede ervidt udbredteSåfremt der i en medlemsstat allerede eksisterer ikke-hjemmehørende invasive arter, som erproblematiske på EU-niveau, skal medlemsstaten indføre foranstaltninger til at udrydde, begrænseeller indeslutte disse arter. Forslaget rummer i den forbindelse ikke en mulighed for fritagelsetilsvarende muligheden under nye invasive arter.SanktionerIflg. forordningsforslaget skal medlemsstaterne fastlægge bestemmelser om administrativeforanstaltninger og sanktioner for overtrædelse af forordning, og træffe alle de fornødneforanstaltninger til at sikre, at de håndhæves. Sådanne foranstaltninger og sanktioner skal væreeffektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.Forordningen giver de kompetente myndigheder beføjelse til at pålægge administrativeforanstaltninger og sanktioner, herunder administrative bøder, mod enhver fysisk eller juridiskperson, som ikke overholder bestemmelserne i denne forordning.OvergangsbestemmelserForordningen indeholder to overgangsbestemmelser. Således vil forbuddet mod erhvervsmæssigthold, transport mm. af de mest problematiske ikke- hjemmehørende invasive arter på EU-plan førsttræde i kraft 2 år efter arterne er optaget på listen over invasive ikke-hjemmehørende arter, der erproblematiske på EU-niveau. Og i forhold til hold af kæledyr vil det være muligt for borgere atbeholde invasive ikke-hjemmehørende arter, der allerede var erhvervet som kæledyr før4

ikrafttrædelse af forordningen.4. Europa Parlamentets udtalelserEP har endnu ikke har udtalt sig.5. NærhedsprincippetKommissionens nærhedsvurderingKommissionen vurderer, at det er nødvendigt med en indsats på EU-plan, eftersom problemernemed ikke-hjemmehørende invasive arter tager til og i sin natur er grænseoverskridende. Uden fællesretningslinjer på EU-niveau træffer medlemsstaterne foranstaltninger til at håndtere problemerne pånationalt plan, hvilket kan undergraves af en manglende indsats i en nabomedlemsstat, hvor artenogså forekommer.Derudover må beskyttelsen af det indre marked og varernes frie bevægelighed sikres.En koordineret tilgang vil sikre juridisk klarhed og lige konkurrencevilkår for de sektorer,som anvender eller handler med fremmede arter samtidig med, at man undgår en opsplitning af detindre marked på grund af forskellige begrænsninger for markedsføring af ikke-hjemmehørendeinvasive arter mellem medlemsstaterne.De nuværende bestræbelser er stærkt opsplittede og usammenhængende med store mangler ilovgivningen. Det fører til manglende effektivitet og løser ikke problemet med ikke-hjemmehørende invasive arter. Der er behov for en blanding af EU-foranstaltninger og nationale,regionale og lokale foranstaltninger, i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Ensammenhængende tilgang på EU-plan vil gøre foranstaltningerne mere effektive.Regeringens nærhedsvurderingDa formålet med forslaget vedrører indsats overfor grænseoverskridende ikke-hjemmehørendeinvasive arter, finder Regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Der erdog behov for at forslaget i nogle henseender modificeres, så medlemsstaterne fx selv harindflydelse på om der er behov for genopretning af økosystemer, der er beskadiget som følge afinvasive arter.6. konsekvenser for DanmarkGældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:Gældende dansk retI dansk lovning er ikke-hjemmehørende invasive arter særligt reguleret som følger:I Danmark reguleres den bevidste introduktion af nye dyrearter til naturen afNaturbeskyttelseslovens § 31, stk.1 (lbkg nr. 85/2002), som fastslår at dyr, der ikke er naturligtforekommende i Danmark, ikke må udsættes i naturen uden miljøministerens tilladelse. Dette

gælder både for landjorden, søterritoriet og fiskeriterritoriet.For ikke-naturligt vildtvoksende planter gælder iflg. Naturbeskyttelseslovens § 31, stk.2, atmiljøministeren kan træffe bestemmelser om, at disse kun må udplantes eller sås med særligtilladelse. Reglen er ikke udartet i bekendtgørelser.Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning (lbkg. nr. 735 af 14. juni 2013) regulerer fugle ogpattedyr. Ifølge § 12 i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber (bkg. nr870/2007) må vildt ikke udsættes i naturen uden Naturstyrelsens tilladelse.Ifølge Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo (bkg. nr. 862 af 10. september 2009, ihenhold til lov om drift af landbrugsjorde), kan kommunen i henhold til en endeligt vedtaget ogoffentliggjort indsatsplan pålægge ejere eller brugere af arealer, hvor der findes kæmpebjørneklo, atbekæmpe planten. Hvis indsatsplanens bestemmelser om bekæmpelse af kæmpebjørneklo ikkeoverholdes, kan kommunen påbyde den pågældende ejer eller bruger at foretage bekæmpelsen.Undladelse af at efterkomme et påbud straffes med bøde.Bekendtgørelsen om hold af mårhund (bkg. Nr. 720 af 24. juni 2011), der anses som en ikke-hjemmehørende invasiv art, fastsætter, at det ikke er tilladt at anskaffe sig en mårhund i Danmark.Alle danskere, der allerede har mårhunde i fangenskab, skal lade dyrene chipmærke og registrere.Der er desuden et regelsæt i regi af Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri bekendtgørelse nr.265 af 28. marts 2006 om husning af mink og hegning af minkfarme, hvor der stilles specifikkekrav til, hvordan hegnet omkring minkfarme skal se ud. Omdrejningspunktet i bekendtgørelsen er atsikre imod udslip.Forslagets lovgivningsmæssige konsekvenserForordningen har direkte virkning og eksisterende lovgivning skal tilpasses efter ikrafttrædelse afforordningen.Kommissionens vurdering af forslagets økonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser:Kommissionen har udarbejdet en konsekvensvurdering af forslaget på EU-niveau, men ikke for denenkelte medlemsstat, jf. tabel 1. Konsekvensvurderingens udgangspunkt er, at ikke-hjemmehørendeinvasive arter allerede koster på 10,7 mia. kr. (1,433 mia. euro) årligt på EU-niveau, ogskadesomkostningerne stiger fortsat. De samlede omkostninger for Danmark er estimeret ud fraDanmarks andel af det samlede EU budget.Forslagets økonomiske konsekvenser, udregnet af Kommissionen, fremgår også af tabel 1. Denstørste post vedrører udryddelse af ikke-hjemmehørende invasive arter, og det er usikkert i hvilkenretning udgifterne vil udvikle sig.

Kommissionen vurderer, at selvom der vil være omkostninger forbundet med implementeringen afforordningen, så vil manglende handling være meget dyrere på sigt. De nuværende omkostninger ide enkelte medlemslande vil skifte til en mere fokuseret og forebyggende indsats, og de forventedeekstra omkostninger vil ifølge Kommissionen være relativt små i forhold til fordelen ved at undgåen voldsom omkostningsstigning.Kommissionens skøn over de statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser vurderes atvære meget usikre. Omkostningerne vil bl.a. afhænge af hvilke arter der kommer på listen, hvilkeforanstaltninger der skal træde i kraft, omfanget af genopretning og udgifterne til kontrol ogforvaltning.Statsfinansielle konsekvenser.Forslaget vil medføre øgede omkostninger til overvågning og kontrol. Herudover vil der væreomkostninger til bekæmpelse af ikke-hjemmehørende invasive arter i tilfælde af at listen omfatterarter der allerede findes i Danmark, eller som observeres inden for landets grænser.Erhvervsøkonomiske konsekvenser.Forudsat at invasive arter, der anvendes til kommercielt brug i Danmark (herunder bl.a. minkavl ogskovbrug) optages på EU’s liste, vurderes det at have meget betydelige negativeerhvervsøkonomiske konsekvenser. Forslaget medfører ophør med produktion af omfattede arter,restriktioner på brugen og krav til foranstaltninger til at udrydde, begrænse eller indeslutte arterne.Hvis amerikansk mink således optages på listen og ikke kan undtages, vil avl skulle udfases. Det vilbetyde meget store tab i indtjening. Kopenhagen Fur havde i salgsåret 2012/13 (skind produceret i2012), en samlet omsætning på kr. 13,4 mia. En afvikling af minkproduktion i Danmark vurderes afKopenhagen Fur at kunne antage samfundsøkonomiske omkostninger på op imod 1,5 pct. af BNP.Forudsat mink kan undtages, men underlægges krav tilsvarende forordningens artikel 8, forventesde erhvervsøkonomiske omkostninger ifølge beregninger fra Kopenhagen Fur, at antage op imod kr.1,6 mia. årligt. Dette omfatter bl.a. krav til mærkning, transport og tilknytning af videnskabeligtpersonale.Samfundsøkonomiske konsekvenser.Invasive arter kan have negative konsekvenser for biodiversiteten og eksisterende økosystemer. Deter ikke muligt at opgøre omkostningerne ved eventuelt tab af biodiversitet eller ændringer iøkosystemer som følge af invasive arter. Der er imidlertid sikkerhed for, at forslaget vil indebærebetydelige statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser, herunder tab af arbejdspladser,kapitalapparat mv., såfremt arter der er anvendes til kommercielt brug i Danmark, som amerikanskmink, sitkagran mv., omfattes af listen. Samlet er det ikke muligt at opgøre de samfundsøkonomiskekonsekvenser af forslaget.Hvis forslaget vedtages i sin nuværende form, og den amerikanske mink optages på listen overinvasive ikke-hjemmehørende arter på EU-niveau, vil det være ødelæggende for dansk8

minkproduktion, og indebære store samfundsøkonomiske konsekvenser. Der er ca. 6.000 personerbeskæftiget med minkproduktion og afledte erhverv i Danmark. Et forbud vil medføre tab afarbejdspladser, som først og fremmest vil ramme yderområderne, hvor minkfarmene typisk erplaceret.Beskyttelsesniveau:Forslaget vil begrænse de invasive ikke-hjemmehørende arters negative indflydelse påbiodiversiteten og miljøet, og dermed have en positiv påvirkning af miljø-, natur- ogsundhedsbeskyttelsen i både Danmark og EU.7. HøringForslaget er sendt i høring den 16. september 2013 frem til den 14. oktober 2013 hos i alt 146myndigheder og organisationer. Naturstyrelsen har modtaget i alt 22 høringssvar, hvoraf 10myndigheder og organisationer oplyser, at man ikke har bemærkninger til forslaget.Danmarks Jægerforbund har ingen bemærkninger til selve forordningsforslaget, men vil gerneinddrages konstruktivt i det fremadrettede arbejde.Danmarks Naturfredningsforening (DN) finder, at det er et godt struktureret forslag, ligesomforeningen også finder at det er godt at der er tale om en forordning og ikke et direktiv. Foreningenfinder, at Danmark skal arbejde intensivt for at alle skadevoldende arter opføres på listen over arter,der anses som problematiske i EU, og at der skal kunne foretages en prioritering af indsatsenoverfor disse arter. Foreningen finder endvidere, at Danmark bør arbejde for et forbud mod flereend 50 problematiske arter ikke kan indføres i fællesskabet, og at bestemmelsen om håndtering afinvasive arter rummer angivelse af en fælles artsspecifik prioritering, målsætning og indsats. DNfinder endelig, at Danmark bør tale for en klarere definition af målsætningen for udryddelse afinvasive arter.Dansk Gartneri (DG) finder forslaget til forordning om invasive arter er fornuftigt og med godeoverordnede rammer og tiltag for at sikre biodiversiteten i Danmark og EU. Forordningsforslagetindebærer, at listen med invasive arter fremlægges et år efter forslagets ikrafttræden. DG finder, atdet virker urimeligt at forholde sig til forordningens konsekvens for gartnerierhvervet, uden at haveset hvilke arter der forventes at optræde på listen og kriterierne for listens indhold. Endelig finderDG, at hvis der forventes en offentlig grænsekontrol for at forhindre indførsel af planter, vil detvære en praktisk taget umulig og omkostningstung opgave.Dansk Land- og Strandjagt (DS) bifalder, at der kommer strenge regler og totalt importforbud modinvasive arter. DS mener, at ulven også bør betragtes som invasiv, og at det ikke bør overlades tilEU at bestemme, hvad der er invasivt i Danmark.Det Økologiske Råd (DØR) ser med stor tilfredshed, at der nu foreligger et forslag til EU-forordning om invasive arter. DØR savner en begrundelse for, at listen over invasive arter, der erproblematiske på EU-niveau, højst kan omfatte 50 arter, da dette ikke vil være tilstrækkeligt til at9

forebygge introduktion af nye invasive arter. DØR anbefaler derfor, at alle invasive arter der endnuikke er introduceret i EU, optages på listen, hvis de opfylder kriterierne, for at forebyggeintroduktion. Herudover bør listen omfatte de vigtigste af de allerede introducerede invasive artermed henblik på en koordineret indsats på EU-plan omkring udryddelse mv. DØR finder, at det afressourcemæssige grunde giver mening at lægge loft i forordningen over antallet af invasive arter pålisten. DØR finder det vigtigt, dels at medlemsstaterne kan foretage strenge foranstaltninger for athåndtere invasive arter, der ikke står på forordningens liste, dels at der er et nationalt og lokaltejerskab til bekæmpelse af invasive arter, da effektiv bekæmpelse forudsætter inddragelse aflandenes borgere.Foreningen for Prydfjerkræ (FP) er glad for, at der gøres noget for at dæmme op for de ulemper, derbliver forårsaget af invasive arter. FP ved, at flere prydfugle har invasiv karakter, og vil foreslåudvidet jagttid på vildtlevende individer af disse arter, og at de fugle, der holdes som prydfugle, kunmå holdes adskilt fra vildtlevende fugle. Når det bliver afklaret, hvilke fugle der kommer på listen,vil foreningen gerne stille sin ekspertise til rådighed.Kopenhagen Fur (KF) bemærker, at det ved fastsættelsen af listen over ikke-hjemmehørende arterskal sikres, at oplistningen ikke vil få produktionsmæssige konsekvenser. Det vil ske, hvis minkoptages på listen. Opdræt, handel og transport af mink kan foregå uden betydning forbiodiversitet/natur, idet avlerne kan tage de fornødne foranstaltninger problemer. I forhold til udslipfra minkfarme anfører KF, at løsningen er landene forpligtiges til at fastsætte lovgivning omeffektiv hegning, opsætning af fælder etc. Som det allerede findes i Danmark.Landbrug & Fødevarer (LF) bakker op om det overordnede formål med forordningen og bifalder, atder tilstræbes at igangsætte en samlet indsats vedr. invasive arter på EU-plan. LF henstiller, at man iden nationale gennemførelse sikrer, at bestemmelserne om hurtig udryddelse ogforvaltningsforanstaltninger ikke medfører uforholdsmæssige konsekvenser eller omkostninger forfx lodsejere og landmænd. For arter der er vanskelige eller omkostningstunge at udrydde, er detvigtigt, at man kan fritages for bestemmelsen på baggrund af en cost-benefit-analyse. Det skalsikres, at optagelse af en art på listen over ikke-hjemmehørende arter ikke får produktionsmæssigekonsekvenser. I den forbindelse nævnes det, at optagelse af mink på listen vil kunne fåuforholdsmæssigt store konsekvenser. Mink bør ikke fremgå af forbudslisten, da opdræt, handel ogtransport heraf uden problemer kan foregå uden betydning for biodiversitet. Løsningen i forhold tiludslip fra europæiske minkfarme vil være at landene forpligtiges til at fastsætte lovgivning omeffektiv hegning af minkfarmene og opsætning af fælder etc., ligesom det allerede findes iDanmark.Sekretariatet for Bilfærgernes Rederiforening og Rederiforeningen af 2010 og DanmarksRederiforening har udtrykt bekymring over rækkevidden af forordningsforslaget og for mulighedenfor fremtidig EU-kompetence på dette område.Danske Maritime(DM) påpegede, at invasive arter er genstand for en IMO konvention, somDanmark og flere andre EU medlemsstater har ratificeret konventionen, og taget skridt til10

gennemføre den i national ret, men den er ikke gennemført ved en europæisk retsakt, og bliver detså vidt vi kan se heller ikke med det foreliggende forslag. Konventionen er ikke trådt i kraft, blandtandet fordi ikke alle EU lande har ratificeret den. DM er af den opfattelse, at en ratifikation afkonventionen bør fremmes mest muligt. Danmark bør benytte lejligheden til at arbejde for at noglelande ratificerer IMO konventionen.Foreløbigt rammenotat har været sendt i høring i Miljøspecialudvalget den 8. november med fristden 11. november, hvor følgende høringssvar blev modtaget.Landbrug & Fødevarer (LF) understreger vigtigheden af deres høringssvar indsendt i forbindelsemed høring af forslaget. LF opfordrer kraftigt til, at regeringen fastholder de generelle holdningertil, at kommerciel produktion af ikke-hjemmehørende invasive arter skal foregå uden væsentligeerhvervsmæssige konsekvenser, samt at regeringen arbejder for, at den endelige forordningindeholder bestemmelser, der sikrer, at ingen produktionsgrene inden for pelsdyravl, skovbrug oggartneri mv. kommer til at opleve en negativ erhvervsøkonomisk effekt.Danske Havne (DH) hæfter sig ved, at der forudses væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenseruden at disse kan kvantificeres. Det er selvsagt vanskeligt at forholde sig til disse konsekvenser, oghvilke dele af erhvervslivet der bliver belastet, men som udgangspunkt også et tyndtbeslutningsgrundlag. DH er enig i, at det er en offentlig opgave at etablere et overvågningssystem,ligesom også kontroldelen med at forholdsreglerne mod spredning af invasive arter skal være enoffentlig opgave.Rammenotat om forslaget blev den 20. november 2013 behandlet i Miljøspecialudvalget. Der varfølgende bemærkninger.Danmarks Naturfredningsforening finder det overordnet positivt, at der kommer en forordning påEU-niveau. Det blev påpeget, at foreningens indledende høringssvar muligvis var blevetmisforstået, idet foreningen ikke anser det for realistisk at anføre 1500 arter på listen over invasivearter. Dog lægger foreningen vægt på, at en liste med 50 arter er for begrænset.Foreningen er desuden bekymret for, at processen for fastlæggelse af listen vil bære præg af, atmedlemslandene forhandler ud fra økonomiske hensyn fremfor reelle væsentlighedskriterier. Derblev i den forbindelse spurgt ind til rammerne for disse forhandlinger.I forhold til erhvervsmæssig brug blev det påpeget, at foreningen ikke opfatter sitka-gran som envæsentlig invasiv art, da den ikke fortrænger andre arter. Det blev bemærket, at foreningen ikkeanser det som sandsynligt at direktivet kan føre til ophør af minkavl. Foreningen finder det rimeligtat medtage overvejelser omkring den forurening, invasive arter medfører. Det blev påpeget, at der idag bruges mange penge på udryddelse af undsluppen mink, og at dette ikke dækkes af minkavlere.Foreningen fremhævede desuden, at de samlede estimerede omkostninger også burde tage højde forde positivt afledte økonomiske konsekvenser ved forslaget. I den forbindelse blev det pointeret atnogle erhverv i dag påføres omkostninger som konsekvens af invasive arter, og at de omkostningervil frafalde med forslaget. Fx vil forslaget begrænse omkostninger ved at bekæmpe invasive arter,der i dag kommer til landet fra Tyskland, da disse i stedet ville blive udryddet i Tyskland.11

Endelig blev der spurgt ind til kravet om, at nationalstaterne selv skal have mulighed for at fastsætteniveau og behov for genoprettelse af beskadigede økosystemer. Foreningen finder det vigtigt medvisse rammer for sådan et mulighedsrum.Dansk Industri støtter princippet om, at forurener betaler, men går ikke ind for kollektiv afstraffelse.8. ForhandlingssituationenForhandlingerne er indledt i Rådets arbejdsgruppe med en præsentation af forslaget 11. september2013. Europa Parlamentet har endnu ikke behandlet forslaget9. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser intentionen bag Kommissionens forslag velkommen. Regeringen finder, atbegrænsning og bekæmpelse af invasive arter er et væsentligt hensyn i forhold til at beskyttelse afden hjemmehørende biodiversitet.Regeringen er af den opfattelse, at forslaget mangler proportionalitet i forhold til kommercielproduktion af ikke-hjemmehørende invasive arter. Forslaget bør afbalanceres i forhold til risici ogde ressourcemæssige implikationer, og et forbud mod eksempelvis kommerciel minkavl i Danmarkvil ikke være acceptabelt for regeringen. Det skal derfor sikres, at der med forslaget fortsat givesmulighed for kommerciel produktion af ikke-hjemmehørende invasive arter uden væsentligeerhvervsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser, hvis der er en begrænset risiko for, at denikke hjemmehørende invasive art undslipper til miljøet.I forhold til indsatser mod allerede etablerede ikke hjemmehørende invasive arter er det regeringensholdning, at medlemsstaterne ikke bør forpligtes til at udrydde ikke hjemmehørende invasive arterder allerede er vidt udbredt, såfremt en sådan udryddelse ikke er fysisk mulig, omkostningerne erhøje og ikke står i passende forhold til fordelene ved udryddelsen, eller hvis de tilgængeligeudryddelsesmetoder har alvorlige negative konsekvenser for menneskers sundhed eller miljø.Det er samtidig regeringens holdning, at medlemsstaterne ikke bør forpligtes til at udrydde marineikke-hjemmehørende invasive arter. Marine arter håndteres allerede i anden EU lovgivning, og etkrav om egentlig udryddelse vil i praksis hverken være teknisk eller biologisk muligt atefterkomme.Listen over de mest problematiske ikke-hjemmehørende invasive arter på EU-plan vil få storindflydelse på forordningens effekt og på det konkrete omfang af medlemsstaternes forpligtelser.Regeringen finder det derfor væsentligt, at medlemsstaterne sikres størst mulig indflydelse pålistens tilvejebringelse. Listen bør således vedtages ved almindelig lovgivningsprocedure. Det ersamtidig væsentligt, at optagelsen af invasive arter på listen, som foreslået af Kommissionen, skerpå baggrund af en videnskabeligt baseret risikovurdering med involvering af medlemsstaterne.I forhold til medlemsstaternes mulighed for at blive undtaget for kravet om udryddelse af nye ikkehjemmehørende invasive arter, er det regeringens holdning, at den foreslåede procedure hvorefter12

Kommissionen ved gennemførselsretsakter skal godkende en sådan undtagelse, er unødigt tung. Detbør i stedet være overladt til medlemsstaterne at vurdere om betingelserne for en undtagelse erindfriet, efter behørig kommunikation med Kommissionen, og underlagt almindeligdomstolsprøvelseI forhold til bestemmelsen om genoprettelse af beskadigede økosystemer, er det regeringensholdning, at det bør være medlemsstaterne og ikke Kommissionen der vurderer, om der er behov forgenopretning af et beskadiget økosystem, og i givet fald selv sætter niveauet for genopretningen.Regeringen finder det væsentligt, at forordningens tiltag og krav til medlemsstaternes indsats,overvågning og afrapportering sammentænkes, koordineres og i videst muligt omfang bygger viderepå allerede eksisterende tiltag og forpligtelser i medfør af andre EU retsakter – herunderHavstrategirammedirektivet (2008/56/EF) og Vandrammedirektivet (2000/60/EF).Regeringen finder desuden, at der er behov for præcisering og uddybning af en række af forslagetsbegreber, som eksempelvis ”overalt” og ”naturligtudbredelsesområde”.For så vidt angår de foreslåede sanktionsbestemmelser lægger regeringen afgørende vægt på, atmedlemsstaterne ikke forpligtes til at indføre administrative sanktioner i form af administrativebøder for overtrædelse af forordningen.Endelig er det væsentligt for regeringen, at medlemsstaterne gives den fornødne tid til at indførenationale regler om håndhævelse af forordningen. Ikrafttrædelsen af forordningen bør derforfastsættes til tidligst 1 år efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgFEU har den 17. oktober 2013 modtaget et grund- og nærhedsnotat om forslaget.

PUNKT 2Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådet direktiv om rammerne for maritimfysisk planlægning og integreret kystzoneforvaltningKOM(2013) 133 finalRevideret notatTidligt forhandlingsoplæg1. ResumeDirektivets overordnede formål er gennem sektorintegration at fremme en bæredygtigøkonomisk vækst i de maritime erhverv og kystsamfundene og en bæredygtig udnyttelse afhav- og kystressourcerne. Dette skal ske ved gennemførelse af planlægning på havet,således som det kendes fra den fysiske planlægning på land, og ved udarbejdelsen afstrategier for integreret forvaltning af kystzoner. Planlægning på havet og udarbejdelsenaf strategier for forvaltning af kystzoner skal ske ud fra en økosystembaseret tilgang.For Danmark vil en gennemførsel af forslaget medføre, at eksisterende sektorplaner og tilladelsertil aktiviteter på havet integreres og sammentænkes ved planlægning på tværs af sektorerne.Direktivet stiller krav om en planlægningsproces på havet, der kan forventes at medføre behov foretablering af en egentlig fælles digital infrastruktur for geodata om de marine farvande og detsanvendelse, for derved at identificere og forebygge arealkonflikter på havet og sikre et optimaltinvesteringsklima for erhvervsaktører på havet. Det vurderes, at gennemførslen – især på havet - vilkunne bidrage positivt til vækst i den maritime økonomi.Regeringen har vurderet forslagets økonomiske konsekvenser. Vurderingen anslår muligestatsfinansielle konsekvenser, der kan omfatte omkostninger til etablering af et fælles datagrundlagog forøgede årsværk. Forslaget vurderes ikke at have væsentlige erhvervsadministrativekonsekvenser, men forventes derimod at medføre positive erhvervsøkonomiske konsekvenser i formaf større investeringssikkerhed for erhvervet.2. BaggrundKommissionen sendte den 12. marts 2013 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel iTEUF artikel 43, stk. 2, artikel 100, stk. 2, artikel 192, stk. 1 og 194, stk. 2. Forslaget skal derforvedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om den almindeligebeslutningsprocedure i TEUF artikel 294.Direktivforslaget er sat på dagsordenen på Rådsmødet (GAC) den 17. december 2013 til generelindstilling.3. Formål og indholdForslagets overordnede formål

Hovedformålet med det foreslåede direktiv er at fremme bæredygtig økonomisk vækst og udviklingaf kyst- og havbaserede aktiviteter og en bæredygtig udnyttelse af kyst- og havressourcerne ved atopstille en ramme for effektiv gennemførelse af maritim fysisk planlægning i EU-farvandene og eneller flere strategier for integreret forvaltning af medlemslandenes kystzoner.Ifølge forslaget nødvendiggør den intense og stærkt stigende efterspørgsel efter de marine farvandetil forskellige formål - som for eksempel anlæg til vedvarende energi, søfart, fiskeri,foranstaltninger til bevarelse af økosystemer, akvakulturanlæg og turistaktiviteter - en integreretplanlægnings- og forvaltningsstrategi for medlemslandenes hav- og kystområder. For at sikre enhensigtsmæssig fordeling af de marine farvande på de relevante aktiviteter og en koordineretforvaltning af kystzonerne, forpligtes medlemslandene til at gennemføre maritim fysiskplanlægning og udarbejde en eller flere strategier for integreret kystzoneforvaltning. For at sikre, atde forskellige aktiviteter er bæredygtige og miljømæssigt forsvarlige, skal planlægningen ogudarbejdelsen af strategier ske ud fra en økosystembaseret tilgang,der sikrer beskyttelsen af de naturressourcer, der udgør grundlaget for de forskellige aktiviteter.Kommissionen understreger, at planlægning skal ses som et neutralt arealforvaltende værktøj.Forholdet til andre EU reguleringer og politikkerKommissionen peger på, at det foreslåede direktiv skal lette en samordnet og bæredygtiggennemførelse af eksisterende EU reguleringer og politikker, som havstrategidirektivet, direktivetom vedvarende energi, initiativet ”Motorveje til søs”, habitatdirektivet og den fælles fiskeripolitik. Iudkastet henvises der således til, at anvendelsen af EU-lovgivningen på en integreret måde vil sikremedlemslandenes mulighed for at reducere den administrative byrde i forbindelse medudarbejdelsen af fysiske planer for de marine farvande og kystforvaltningsstrategier.Direktivforslaget har en tæt forbindelse til havstrategidirektivet, som er gennemført i dansk ret vedhavstrategiloven. En række af direktivforslagets krav forudsættes således indfriet ved hjælp afeksisterende indsatser under havstrategidirektivet. Det gælder opnåelse af god miljøtilstand,dataindsamling for en række parametre og rapporteringskravene. Derudover henviserdirektivudkastets definitioner til etablerede begreber i medfør af havstrategidirektivet, for eksempelforudsættes forståelsen af begrebet ”god miljøtilstand” enslydende under begge direktiver.Direktivets geografiske anvendelsesområdeDirektivforslaget omfatter alle de marine farvande og kystzoner. Marine farvande skal ifølgeforslaget defineres i overensstemmelse med havstrategidirektivet, dvs. områder fra basislinjenogudefter, som er under medlemslandenes overhøjhed eller jurisdiktion, herunder havbunden ogundergrunden.Kystzoner defineres som det område, der på havsiden slutter ved den yderste grænse formedlemslandenes territorialfarvande (12 sømil eller ca. 20 km. fra basislinjen), og på landsiden vedden grænse, som medlemslandene fastsætter i deres strategier for integreret kystzoneforvaltning.Grænsen for direktivets anvendelsesområde på landsiden i Danmark vil således skulle fastsættes iforbindelse med udarbejdelsen af en kystforvaltningsstrategi.

Fysiske planer for de marine farvande og kystforvaltningsstrategierDirektivudkastet etablerer en ramme for udarbejdelsen og gennemførslen af fysiske planer for demarine farvande og kystforvaltningsstrategier gennem fastlæggelsen af en række procedurer ogminimumskrav. Selve planlægningen og beslutninger om fastlæggelsen af prioriteter overlades tilmedlemslandene.Ifølge direktivudkastet skal fysiske planer for de marine farvande og kystforvaltningsstategieranvende en økosystembaseret tilgang, der letter sameksistensen og hindrer konflikter mellemkonkurrerende sektoraktiviteter og som tager sigte på at forfølge følgende mål:a) sikre EU's energiforsyning ved at fremme udviklingen af havenergikilder og nye og vedvarendeformer for energi, sammenkoblingen af energinet og energieffektivitetb) fremme udviklingen af søtransport og tilvejebringe effektive og rentable skibsruter i hele Europa,herunder adgang til havne og transportsikkerhedc) fremme en bæredygtig udvikling og vækst i fiskeri- og akvakultursektoren og fremmebeskæftigelsen i fiskeriet og de dermed forbundne sektorerd) sikre bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet og en fornuftig og rationel udnyttelse afnaturressourcerne, særlig med henblik på at opnå en god miljøtilstand, standse tabet af biodiversitetog forringelsen af økosystemtjenesterne og reducere risikoen for forurening af havmiljøete) sikre, at kyst- og havområderne er modstandsdygtige over for klimaændringer.Fysiske planer for de marine farvande og kystforvaltningsstrategier skal ifølge direktivudkastetopfylde en række minimumskrav. Fælles for de fysiske planer for de marine farvande ogkystforvaltningsstrategier gælder, at der skal etableres operationelle etaper (formentlig processer)med henblik på at opnå ovennævnte formål. Fysiske planer for de marine farvande ogkystforvaltningsstrategier skal også være koordineret indbyrdes og sikre et effektivtgrænseoverskridende samarbejde.Specifikt for fysiske planer for de marine farvande gælder, at planerne som minimum skalindeholde en kortlægning af medlemsstatens havareal, som fastlægger den faktiske og potentiellerumlige og tidsmæssige fordeling af alle relevante maritime aktiviteter med henblik på at nå målenesom nævnt ovenfor, jf. punkterne a) – e). Direktivudkastet nævner en række aktiviteter, sommedlemslandene som minimum skal tage i betragtning ved udarbejdelsen af fysiske planer for detmaritime. Det gælder anlæg til energiudvinding og produktion af vedvarende energi, anlæg oginfrastruktur til udvinding af olie og gas, skibsruter, kabler og rørledninger, fiskeområder samthavbrug, og naturbeskyttelsesområder.Specifikt for kystforvaltningsstrategier gælder, at disse skal beskrive eksisterende indsatser afrelevans for brug af kystzonerne, og en analyse af om der er behov for yderligere tiltag for at nåmålene som nævnt ovenfor, jf. punkterne a) – e). Strategierne skal ifølge forslaget fastlægge enintegreret gennemførelse af de tværsektorielle politikker, og der skal tages højde for samspilletmellem land- og havbaserede aktiviteter. Også for kystforvaltningsstrategierne gælder, atmedlemslandene ifølge direktivudkastet som minimum skal tage en række specifikke aktiviteter i16

betragtning. Det gælder udnyttelsen af specifikke naturressourcer, herunder anlæg til udvinding afenergi og produktion af vedvarende energi, udviklingen af infrastruktur, landbrug og industri,fiskeri og akvakultur, bevarelse, genopretning og forvaltning af kystøkosystemer,økosystemtjenester og naturen, kystlandskaber og øer, og afbødning af og tilpasning tilklimaændringerne.Samarbejde med de øvrige medlemslande og samarbejde med tredjelandeMedlemslandene skal ifølge forslaget samarbejde med andre medlemslande, som grænser op tilderes havområder eller kystzoner med henblik på at sikre, at de fysiske planer for det maritime ogkystforvaltningsstrategierne er sammenhængende og koordineres på tværs af kystzonen ellerhavregionen. Dette samarbejde skal foregå igennem eksisterende samarbejdsstrukturer, der dækkerhavregionen eller kystzonen eller igennem et særligt netværk, der består af medlemslandenesansvarlige myndigheder.Offentlig inddragelse, dataindsamling og udveksling af oplysninger samt overvågning ograpporteringDirektivudkastet indeholder krav om, at medlemslandene sikrer tidlig inddragelse af alleinteresserede parter i udarbejdelsen af fysiske planer for det maritime ogkystzoneforvaltningsstrategier. Dette skal ske i overensstemmelse med relevant EU-lovgivning.Forslaget indeholder også krav om indsamling af en række data, der er nødvendige forudarbejdelsen af fysiske planer for det maritime og kystzonestrategier. Det gælder miljømæssige,sociale og økonomiske data, der er indsamlet i henhold til eksisterende EU forpligtelser, og fysiskedata vedrørende havet samt geomorfologiske data vedrørende kystzonerne.Direktivudkastet foreskriver også en rapporteringsforpligtelse, der i et vist omfang kan indfries vedhenvisning til eksisterende rapportering i medfør af andre EU forpligtelser, herunderrapporteringsforpligtelserne i medfør af havstrategidirektivet.GennemførselsretsakterKommissionen kan efter forslaget vedtage nærmere bestemmelser om tekniske specifikationer forforvaltningen af data for så vidt angår udveksling af data og samkøring med eksisterende procedurerfor dataforvaltning og –indsamling. Kommissionen kan efter forslaget også vedtage nærmerebestemmelser om sammenhængen mellem rapporteringsforpligtelserne i henhold til direktivudkastetog anden relevant EU-lovgivning, overvågnings- og rapporteringscyklusser samt reglerne forsamarbejdet på tværs af grænserne. Dette skal ske som gennemførselsretsakter, der vedtages i etudvalg, som bistår Kommissionen.4. Europa Parlamentets udtalelserEuropa Parlamentet har endnu ikke udtalt sig. Der er udpeget en rapporteur.5. NærhedsprincippetKommissionens nærhedsvurdering17

I direktivudkastets afsnit om nærhedsprincippet og merværdi peger Kommissionen på, at tiltag påEU-niveau giver gevinst, fordi det sikrer, at medlemslandene træffer foranstaltninger mhp. maritimfysisk planlægning og kystforvaltning og strømliner disse foranstaltninger, således atgennemførslen bliver sammenhængende i hele EU. Desuden peger Kommissionen på, atmedlemslandenes samarbejde om maritim fysisk planlægning og integreret kystzoneforvaltning påtværs af grænserne, som direktivet vil blive en ramme for, er af afgørende betydning på grund afhavets grænseoverskridende natur, og idet de maritime infrastrukturer som f.eks. kabler, rør,sejlruter og energianlæg går på tværs af landegrænser.Samtidig peger Kommissionen på, at selve planlægningen foretages af nationale myndigheder ioverensstemmelse med de nationale forvaltnings- og forfatningsmæssige strukturer og nationalesektorprioriteringer og bør i videst muligt omfang bygge på eksisterende mekanismer og politikker.Regeringens nærhedsvurderingRegeringen kan overordnet tilslutte sig Kommissionens nærhedsvurdering. Regeringen lægger i denforbindelse vægt på, at direktivforslaget udelukkende udgør en processuel ramme for udarbejdelsenog gennemførslen af fysiske planer for det maritime og kystforvaltningsstrategier. Indholdet af defysiske planer for det maritime og kystforvaltningsstrategier, herunder eventuelle mål ogprioriteringer bør til fulde overlades til medlemslandene.6. Konsekvenser for DanmarkGældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:I gældende ret findes der ikke regler om udarbejdelsen af fysiske planer for det maritime ogkystforvaltningsstrategier. Administrationen af menneskelige aktiviteter på havet styreshovedsageligt af konkrete tilladelser og behovsstyret sektorplanlægning, som typisk udspringer afpolitiske beslutninger for eller udviklingen i en enkelt sektor.På en række sektorområder administreres højhedsretten gennem en række særlovgivninger forspecifikke aktiviteter på det samlede havområde (op til indenfor 200 sømil fra kysten) og disseregler administreres af en række forskellige statslige myndigheder, fx udnyttelsen af olie- og gas iundergrunden, udnyttelsen af vedvarende energi på havet, etablering af elforsyningsnet påsøterritoriet, indvinding af råstoffer, udøvelse af fiskeri og forsvarsaktiviteter, regulering af sejlads,samt beskyttelse af miljø, natur og kulturhistoriske interesser.Endvidere indeholder kystbeskyttelsesloven regler om inddæmninger eller opfyldninger, udførelseaf anlæg eller anbringelse af faste eller forankrede indretninger eller genstande, anbringelse affartøjer, der agtes anvendt til andet end sejlads og om uddybninger eller gravninger. Desudenregulerer havneloven anlæg af havne og havneinfrastruktur. Endelig er kommunalbestyrelsernetillagt kompetence til at behandle ansøgninger om visse bade- og bådebroer.

Gennemførelse af kystforvaltningsstrategier må forventes at medføre større gennemsigtighed ogkoordinering af aktiviteter i kystzonen generelt, samt åbne for flere muligheder end deneksisterende lovgivning.Gennemførslen af maritim fysisk planlægning må overordnet set forventes at medføre enhensigtsmæssig planlægning for udnyttelsen af de marine områder til konkrete sektoraktiviteter.Derudover må maritim fysisk planlægning forventes at medføre forudsigelighed for investorer nårdet gælder adgangen til det marine rum, sektorintegration, forenklede beslutningsprocedurer ogdermed regelforenklinger. Endelig må maritim fysisk planlægning forventes at medføre en mereeffektiv tilgængelighed af data om havet, og de havbaserede aktiviteter.En væsentlig forudsætning for maritim fysisk planlægning er således etableringen af et fællesdatagrundlag, som kan stilles til rådighed og bruges af alle parter under planlægningsprocessen. Idag findes relevante informationer hos en række forskellige myndigheder og institutioner, og ertilgængelige på flere måder, så de ikke nødvendigvis kan sammenstilles på en måde, der giver etsikkert eller overskueligt overblik over givne aktiviteter og forhold på havet. En konsekvens afmaritim fysisk planlægning kan være, at de relevante myndigheder og institutioner i fremtidenarbejder målrettet for tilvejebringelsen af et fælles datagrundlag, der omfatter både havetsgeografiske og miljømæssige forhold samt eksisterende anvendelser af marine ressourcer oghavområder. Grundet havets grænseoverskridende natur må dette ske i tæt samarbejde med lande,som Danmark deler havområder med. Geodatastyrelsen har i de seneste år, bl.a. gennemimplementering af INSPIRE direktivet arbejdet med etableringen af et sådant datagrundlag i form afen fælles digital infrastruktur for geodata. Denne infrastrukturtilgang vil kunne anvendes til atetablere det fælles datagrundlag for maritim fysisk planlægning.Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:Kommissionen har udarbejdet en konsekvensvurdering af forslaget. Konsekvensvurderingensoverordnede begrundelse for forslaget er at sikre ressourceeffektivitet og vækst gennem enintegreret og sammenhængende beslutningsproces frem for en sektorbaseret tilgang til forvaltningaf havarealer og kystzoner. Vurderingen peger på en række positive økonomiske virkninger, somfølger af gennemførslen af maritim fysisk planlægning og – i kystzoneforvaltning, navnlig:Lavere transaktionsomkostninger for maritime virksomheder i kraft af hurtigere og merestrømlinet beslutningstagning og øget gennemsigtighed.Øget sikkerhed for private investeringer, herunder øget sikkerhed, når det gælderfinansiering til offshore-investeringer.Bedre udnyttelse af havarealerne og optimal kombineret udnyttelse af kyst- og havområder.Mere attraktive kystregioner som følge af bevaring af naturområder og rekreative områder.Lavere koordinationsomkostninger for offentlige myndigheder som følge af øget effektivitetog gennemsigtighed.Innovation og forskning: behov for data om maritim fysisk planlægning og kystforvaltningkan bidrage til forbedret dataindsamling og analyse af planlægningen samt et bedre

Kommissionen peger på, at gennemførelsesomkostningerne til kystzoneforvaltning i hele EU anslåsat udgøre 200 mio. Euro i startomkostninger og 20 mio. Euro i årlige driftsomkostninger.Opgørelsen af startomkostningerne vurderes af Kommissionen at være usikre, da de afhænger afden nationale og regionale sammenhæng i medlemslandene.Kommissionen vurderer, at det ikke er muligt at opgøre omkostningerne ved gennemførelsen afmaritim fysisk planlægning, fordi der mangler data for hele EU. Uanset variationerne i de samledeomkostninger vurderes det overordnede cost-benefit-forhold dog at være positivt.Det vurderes, at der er stor usikkerhed forbundet med Kommissionens beregninger over forslagetsomkostninger, der bygger på spørgeskemaundersøgelser, projekter og enkelte case studier.Kommissionens vurderinger kan kun med stor forsigtighed anvendes som udgangspunkt for envurdering af konsekvenserne i forhold til danske forhold.Statsfinansielle konsekvenser:Kravene, herunder detaljeringsgrad, institutionelt set-up og beslutningsprocedurer knyttet tildirektivforslagets tre delelementer 1) havplanlægning, 2) kystforvaltningsstrategier og 3) etableringaf et fælles datagrundlag er ikke defineret i direktivet, men bestemmes af medlemslandene iforbindelse med gennemførslen. Da det på nuværende tidspunkt ikke er besluttet, hvordan disseprocesser skal gennemføres i Danmark, mangler der en række afgørende forudsætninger for enkonkret beskrivelse af de økonomiske konsekvenser for Danmark.Man kan illustrere de administrative omkostninger ved gennemførslen af maritim fysiskplanlægning ved at sammenligne med tilsvarende større planopgaver. Således var der afsat ca. 12årsværk pr. år i 2006-2007 til udarbejdelsen af Fingerplanen for hovedstadsområdet, inklusiv GISog data. Der er afsat ca. 4 årsværk til den aktuelle revision. Fingerplanen byggede på et omfattende,tidligere plangrundlag, hvilket til en vis grad svarer til, at en evt. kommende havplan kan bygge påvandplaner, havstrategier, en række sektorplaner, for eksempel for vindmøller, samt eksisterendeaktiviteter i de marine farvande, for eksempel sejlruter og akvakultur.En forudsætning for implementering af direktivet er tilvejebringelse af et tilstrækkeligtdatagrundlag og koordinering af eksisterende data for at kunne foretage en kortlægning af de marinefarvande i overensstemmelse med direktivforslagets minimumskrav. Direktivforslaget overlader detimidlertid til medlemslandene selv at definere det nærmere databehov til brug for gennemførslen afmaritim fysisk planlægning. Vurderingen af behovet for data og de økonomiske konsekvenser afdette behov kan således ikke konkretiseres nærmere, før der er truffet beslutning om, hvordanopgaven løses i Danmark.

Ved etablering af et fælles datagrundlag for maritim fysisk planlægning kan der henvises til enbusiness case udarbejdet af Geodatastyrelsen i 2012 i samarbejde med seks centrale maritimemyndigheder (Naturstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen, Energistyrelsen, Søfartsstyrelsen,Kystdirektoratet og Geodatastyrelsen) og en ekstern konsulent. Business casen tager udgangspunkt ietableringen af en fælles digital infrastruktur for Geodata, der dækker basale krav i forbindelse medde syv myndigheders sagsbehandling af maritime forhold. Det skal understreges, at business casenikke forholder sig til direktivforslagets krav til maritim fysisk planlægning, idet den blev udarbejdetfør forslaget blev offentliggjort. Men casen kan illustrere den kommende samarbejdsflade mellemrelevante myndigheder.Vurderingen af omkostningerne ved etablering af en absolut minimumsmodel for et fællesdatagrundlag for maritim fysisk planlægning med udgangspunkt i de operationelle krav idirektivudkastet kan på nuværende tidspunkt skønnes til en merudgift på ca. 600.000 kr. Dette skønbygger bl.a. på oplysninger vedr. omkostninger ved lignende datagrundlag for Belgien, og erbehæftet med usikkerhed.Indtil kravene, herunder institutionelt set-up, detaljeringsgrad, databehov og beslutningsprocedurerknyttet til maritim fysisk planlægning er defineret i Danmark, vil det ikke være muligt at angivenøjagtigt, hvor store de administrative omkostninger vil blive.Der er igangsat koordination mellem de myndigheder, som vurderes at blive berørt af forslaget, medhenblik på tidlig interesseidentifikation i forhold til at definere disse krav. Koordinationen skermellem Transportministeriet, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Erhvervs- ogVækstministeriet, Fødevareministeriet, Kulturministeriet, Forsvarsministeriet og Miljøministeriet,som varetager formandskab og sekretariatsfunktioner i relation til koordineringsopgaven.Miljøministeriet har søgt at foretage et foreløbigt skøn over statsfinansielle omkostninger forbundetmed gennemførslen af direktivet, som peger på mulige udgifter i størrelsesordenen 9,6 – 21 mio. kr.årligt i startomkostninger over en 3-årig periode og 3,4 – 4,4 mio. kr. i årlige driftsudgifter.Nedenstående tabel viser en oversigt over estimerede mulige merudgifter for staten til etablering afdirektivforslagets tre delelementer 1) havplanlægning, 2) kystforvaltningsstrategier og 3) etableringaf et fælles datagrundlag. Der er ikke medtaget merudgifter vedr. revision af planer og strategier. Endel af udgifterne (9 mio. kr.) forventes at udgøre forøgede årsværk i en opstartsfase, som forventespuljet fra involverede ministerier.Arbejdsopgave1.Udarbejdelse af havplanerInitialomkostningDriftUdarbejdelse af kystforvaltningsstrategierInitalomkostningDriftSkønnet merudgift for staten

Etablering af fælles datagrundlagMSDI-modelInitialomkostning8 – 12 mio. kr.Drift2 -3 mio. kr./årMinimumsmodelInitialomkostning0,6 mio. kr.Drift0Merudgifter afholdes jf. budgetvejledningen indenfor eksisterende bevillinger.Forslaget har som udgangspunkt ikke negative økonomiske konsekvenser for kommuner ellerregioner.Erhvervsadministrative konsekvenser:Forslaget vurderes ikke at have væsentlige erhvervsadministrative konsekvenser. Tværtimodvurderes gennemførslen af et maritimt fysisk planlægningssystem at medføre størreinvesteringssikkerhed for virksomhederne.Samfundsøkonomiske konsekvenser:Et konsulentarbejde (Policy Research Corporation, 2010), som er bestilt af EU-Kommissionen,opregner 4 væsentlig gevinster ved maritim fysisk planlægning: (1) bedre samordning og enklerebeslutningsprocesser, (2) bedre retssikkerhed for alle interessenter på havet, (3) styrket samarbejdeover grænserne, og (4) bedre sammenhæng til andre plansystemer, fx på land. Dette vil, efterkonsulenternes opfattelse, føre til klare samfundsøkonomiske fordele, når projektet er fuldtgennemført, på i det mindste følgende områder: (1) gevinster ved samordning mellemmyndighederne, (2) lavere omkostninger ved sagsbehandlingen, (3) lave omkostninger for maritimevirksomheder, (4) mere forudsigelighed giver bedre investeringsklima for de maritime sektorer.Konsulentrapporten forsøger at kvantificere disse gevinster. Under en række forudsætninger omudviklingen i de maritime erhverv og den offentlige regulering, bedømmes gevinsterne på EU plantil mellem € 230 mio. og € 1,9 mia. i 2020, og til mellem € 665 mio. og € 3,4 mia. i 2030.Størstedelen af gevinsterne menes at opstå ved, at fremtidige konflikter og fejlinvesteringer undgås.Til sammenligning vurderes de maritime erhvervs værdiskabelse på EU-plan i 2010 at være € 104mia., hvoraf olie- og gasudvinding står for omkring 90 %. Beløbene er ikke fordelt påmedlemslandene, men eftersom Danmarks havareal er relativt stort og de danske maritime sektorerer relativt tunge, er der grund til at tro, at Danmark vil kunne høste sin forholdsmæssige del afgevinsterne ved en overordnet maritim fysisk planlægning.En kystforvaltningsstrategi med særlig fokus på yderligere koordinering må forventes at give størresammenhæng i administrationen mellem myndigheder, mere gennemsigtighed og forudsigelighedfor borgerne, samt sammenhæng mellem planlægning for havet og for land.7. HøringForslaget har været sendt i høring den 13. marts 2013 til 53 interessenter samt til samtligekommuner og Regioner. Der er ved høringsfristens udløb den 17. april modtaget høringssvar fra 8høringsparter.

Advokatrådet finder, at råstofanlæg eventuelt bør tilføjes som en sektoraktivitet i artikel 7. Desudenfinder man, at samfundsmæssige forhold i udkantsområderne i kystzonerne eventuelt bør tilføjessom forhold, der skal tages i betragtning under punkterne b) og e) ved udarbejdelsen af strategiernefor integreret kystzoneforvaltning. Når det gælder artikel 16, stk. 1, pkt. b vedr.gennemførselsretsakter, finder Advokatrådet, at der af retssikkerhedsmæssige grunde bør fastsættesnærmere rammer i direktivet.Dansk Land- og Strandjagt er generelt imod forslaget, idet man finder, at maritim fysiskplanlægning og integreret kystzoneforvaltning er et rent dansk anliggende.Danmarks Naturfredningsforening (DN) finder, at direktivforslaget hierarkisk burde være placeretunder havstrategidirektivet som et værktøj, således, at havnaturens integritet har forrang frem forøkonomiske og sociale interesser. Til forslagets artikel 5, litra d), finder DN behov for enopstramning, således, at ”standsetabet af biodiversitet og forringelsen af økosystemtjenesterne”erstattes af”vende tabet af biodiversitet og forringelsen af økosystemtjenesterne til forbedringer”.DN finder endvidere, at formuleringen i artikel 5 om klimasikring af havområderne ikke ervelgennemtænkt fordi der ingen redskaber er hertil, hvorimod der for kystområderne er behov fordecideret vejledning i hvorledes både samfundsværdier og værdifulde (habitat-) naturtyper kansikres. DN lægger også stor vægt på mest mulig synergi med de direktiver, der har overordnedemålsætninger såsom havstrategidirektivet og vandrammedirektivet. DN finder, at procesdirektivetbør udbygges med et annex med de nødvendige krav, dokumentationer og det hierarki der bør liggetil grund for beslutninger. Endelig vurderes det afgørende for direktivets legitimitet, hvordan denstrategiske miljøanalyse og offentlige inddragelse tilrettelægges og udføres.Danske Råstoffer støtter forslagets intention om at indføre et system, der kan adressere denskærpede konkurrence om arealerne på havet, og finder at man fra dansk side bør arbejde for at fåtilføjet de marine råstoffer i artiklerne 5, 7 og 8.Foreningen af Lystbådehavne i Danmark finder det afgørende, at der fra dansk side arbejdes for atsikre en enkel og meningsfuld ramme for den maritime fysiske planlægning, som ikke fører tiløgede udgifter eller tunge og omfattende ansøgningsprocedurer for lystbådehavne. Foreningenfinder endvidere, at forslaget og gennemførslen heraf bør muliggøre, at nuværende driftsopgaverknyttet til lystbådehavne kan fortsætte uhindret.Rederiforeningerne støtter forslaget, og finder at man fra dansk side bør arbejde for at få tilføjetmarine råstoffer som en sektoraktivitet i artiklerne 5, 7 og 8.Vindmølleindustrien har for nu ingen bemærkninger til forslaget, men opfordrer myndighederne tilat sikre en mere klar ansvarsfordeling i relation til de maritime aktiviteter, end tilfældet er i dag.WWF roser forslaget for at tage udgangspunkt i den økosystembaserede tilgang og for, at derkræves sammenhæng mellem forvaltningen af kysterne og de åbne farvande samt koordineringmellem medlemslande, der har farvande, der støder op til hinanden. Det findes yderligere meget23

positivt, at der er tale om et rammedirektiv, som i høj grad sikrer proportionalitet og nærhed formedlemslandene. WWF finder imidlertid, at forslaget generelt har for stor fokus på økonomiskvækst frem for økosystemerne og miljøet.Rammenotatet om forslaget har den 30. april 2013 været forelagt miljøspecialudvalget i skriftlighøring. Der er fremkommet 2 høringssvar i forbindelse med høringen.Dansk Industri (DI) hæfter sig ved, at forslaget ikke indeholder en særlig tydelig afgrænsningoverfor VVM direktivets virkemåde på havterritoriet, og der savnes en tydeliggørelse af, hvorvidtmekanismen i direktivet om miljøvurdering af planer og programmer skal anvendes som en del afforslaget eller som en selvstændig procedure efter miljøvurderingsdirektivets anvisninger.DI finder endvidere, at den nyeste ændring af planloven om bl.a. planlægning af kystzoner børindgå i et nationalt ramme/grundnotat for at fastlægge et nationalt oplæg til, hvor langt ind i landetdenne planlægning skal ramme. Det undrer i øvrigt DI, at direktivforslaget ikke har været inddragetsynligt i forbindelse med den nyeste planlovsændrings regler om kystzonelovgivning.Danske Havne (DH) er overordnet positive overfor forslaget og ser et klart behov – og merværdi i –at fortsætte arbejdet hen imod en fælles tilgang til MFP på EU plan med en tilhørende nationalstrategi. DH bakker op om, at der sikres bedre sammenhæng mellem de forskellige politikområderog anbefaler, at der arbejdes for en ”one point of contact” løsning på tværs af de danske ministerier.DH peger endvidere på en række forhold, der bør tages højde for ifm udarbejdelsen af planer ogstrategier. Det gælder (1) planlagte og fremtidige havneudvidelser, (2) naturudpegelser, der spillersammen med eksisterende aktiviteter og ikke spænder ben for udvikling (3) fremtidssikredesejlruter, (4) fortsat mulighed for at vedligeholde og udvide infrastruktur til søs (5) oprensning,uddybning og bortskaffelse af oprensningsmateriale (6) eksisterende og nye klappladser, (7)virksomheder på havnene med udledningsbehov, og (8) adgang til biomonitorering ved havne og tilsøs.Rammenotat om forslaget blev den 20. november 2013 behandlet i Miljøspecialudvalget. Der varfølgende bemærkninger.Danmarks Naturfredningsforening støtter grundlæggende op om forslag og dansk holdning.Foreningen lægger vægt på, at direktivforslaget ikke kommer til at afvikle eller ændre på andredirektiver på området.

Nogle medlemslande støtter, at forslaget omfatter integreret kystzoneforvaltning som et målrettetværktøj til at imødegå nye udfordringer i EU’s kystzoner som klimaændringer og erosion samt etstigende pres fra menneskelige aktiviteter på en integreret, sammenhængende og koordineret måde,på tværs af EU’s grænser. Nogle medlemslande finder, at integreret kystzoneforvaltning ikke børreguleres på EU-niveau men forblive medlemslandenes suveræne kompetence. En rækkemedlemslande har tilkendegivet, at man er villig til at arbejde for at kompromisforslag, som i videstmuligt omfang sikrer, at der tages højde for visse medlemslandes holdninger tilkompetencespørgsmål, samtidig med, at integreret kystzoneforvaltning adresseres.Der lægges generelt op til, at medlemslandene skal have større fleksibilitet ved gennemførslen afmaritim fysisk planlægning og integreret kystzoneforvaltning. Hovedparten af medlemslande støttersåledes en strengt processuel ramme for hvordan maritim fysisk planlægning og integreretkystzoneforvaltning gennemføres.Den overvejende del af medlemslandene støtter, at rapporteringsforpligtelserne i medfør af forslagetminimeres mest muligt, ligesom den overvejende del af medlemslandene finder, at fristerne for atgennemføre direktivet bør forlænges. Mange medlemslande er uenige i, at Kommissionen kanfastsætte bestemmelser, som indenfor nærmere afgrænsede emner specificerer, hvordan direktivetskrav konkret opfyldes (gennemførselsretsakter). Hovedparten af medlemslandene ønsker konkreteadministrative opgaver i forbindelse med gennemførslen af direktivets krav nærmere præciseret idirektivteksten.Formandskabet forventer, at medlemslandene kan nå til politisk enighed om en fælles holdning vedRådsmødet den 17. december 2013.9. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Regeringen vurderer, at forslaget kanfremme en bæredygtig økonomisk vækst i de maritime erhverv og kystsamfundene og enbæredygtig udnyttelse af hav- og kystressourcerne via sektorintegration og sammentænkning afeksisterende nationale sektorplaner og tilladelser til aktiviteter på havet. Regeringen vurderer, at denøkosystembaserede tilgang udgør et målrettet værktøj til at facilitere bæredygtig vækst.Regeringen kan tilslutte sig den grundlæggende reguleringstilgang i forslaget, som indebærer enprocessuel ramme for udarbejdelsen og gennemførslen af maritim fysisk planlægning ogkystforvaltningsstrategier, og lægger i den forbindelse vægt på, at indholdet af maritim fysiskplanlægning og kystforvaltningsstrategier, herunder eventuelle mål og prioriteringer, til fulde børoverlades til medlemslandene. Planlægning for udnyttelsen af de marine områder til konkretesektoraktiviteter, som for eksempel vedvarende energi og råstofindvinding, bør således ikkereguleres på EU-niveau, men skal ske i forbindelse med den nationale gennemførelse af maritimfysisk planlægning.

Det er med forslaget usikkert, hvilken rækkevidde art. 16 om gennemførselsretsakter er tiltænkt.Det er regeringens opfattelse, at der i direktivteksten bør skabes fuld klarhed herom, og det børsikres, at hjemmelen ikke bliver så bred, at den skaber mulighed for kommissionsretsakter, som vilbryde det grundlæggende princip om, at det er medlemslandene, der fastlægger indhold ogambitionsniveau i maritim fysisk planlægning og kystforvaltningsstrategier.Regeringen vil i forhandlingerne søge tilslutning til, at konkrete administrative forpligtelser iforbindelse med gennemførslen af direktivets krav præciseres i direktivteksten.Regeringen finder, at direktivforslagets frister for national implementering bør forlænges således, atlandene overlades tilstrækkelig tid til at sikre den mest effektive og målrettede gennemførsel afdirektivets krav.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg ved grund- og nærhedsnotat den 17. april 2013.

PUNKT 3Kommissionens forslag til ændring af forordning (EF) nr. 1013/2006 om overførsel af affald(for så vidt angår inspektioner)KOM(2013)516Revideret notatTidligt forhandlingsoplæg1. ResumeForslaget har til formål, at imødegå illegal eksport af farligt affald og af affald til deponering udenfor EU ved at sikre en mere ensartet gennemførelse af kontrolbestemmelserne i forordningen omoverførsel af affald i hele EU. Virkemidlerne er 1) minimuskrav til inspektioner i hele EU, 2) kravom inspektioner af affaldsbehandlingsanlæg og stikprøvekontrol af overførsler af affald samt 3)mulighed for at kræve dokumentation fra mistænkte for ulovlige overførsler og kontrol afemballering. Medlemslandene skal prioritere indsatsen på baggrund af konkrete risikovurderingerog den skal beskrives i årlige inspektionsplaner.Det vurderes, at det vil koste ca. 1-2 årsværk – faldende til ½- 1 årsværk efter 2-3 år - for staten atformalisere det arbejde, der allerede foregår vedrørende inspektioner – både vedrørendeplanlægningsaspektet og vedrørende udførelsen af inspektionerne. Krav om dokumentation framistænkte forventes ikke at ville påføre medlemsstaterne yderligere omkostninger, og vil ioverensstemmelse med forureneren-betaler-princippet kun medføre udgifter for de virksomheder,hvor der er en konkret begrundet mistanke om, at der foregår ulovlige overførsler af affald. Det erKommissionens vurdering, at de samlede udgifter forbundet med forslaget vil kunne opvejes af deøkonomiske og sociale fordele ved forslaget, herunder mere ensartede konkurrencevilkår påmarkedet for affald, potentielt flere arbejdspladser i affaldssektoren i EU, mindre tab af ressourcer,sparet oprydning efter forureninger, og sparet tilbagetagning af ulovlige overførsler af affald. Deter vurderingen, at forslaget vil have en begrænset positiv påvirkning af beskyttelsesniveauet iDanmark. For EU som helhed er påvirkningen positiv.2. BaggrundMedlemslandene modtog den 22. juli 2013 Kommissionens ovennævnte forslag fraRådssekretariatet. Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 192, og skal derfor vedtages af Rådet medkvalificeret flertal efter proceduren om den almindelige beslutningsprocedure i TEUF artikel 294.Forslaget prioriteres af det Litauiske formandskab og var sat på dagsordenen til politisk drøftelse påRådsmødet den 14. oktober 2013.Det forventes, at det kommende græske formandskab vil forsøge at opnå enighed om forslaget medEuropa Parlamentet ved 1. behandling i begyndelsen af 2014.3. Formål og indholdForslaget har til formål, at imødegå illegal eksport af farligt affald og af affald til deponering uden27

for EU ved at sikre en mere ensartet gennemførelse af kontrolbestemmelserne i forordningen.Virkemidlerne er 1) minimuskrav til planlægning af inspektioner i hele EU, 2) krav om kontrol afaffaldsbehandlingsanlæg og stikprøvekontrol, samt 3) mulighed for at kræve dokumentation framistænkte for ulovlige overførsler og for kontrol af emballering.Der henvises i forslaget til, at illegale transporter af farligt affald eller af affald til deponeringudenfor EU vurderes at have et betydeligt omfang og ofte med alvorlige konsekvenser for miljøeteller menneskelig sundhed i de områder, hvor transporterne ender. Der henvises endvidere til, atmanglen på harmoniserede inspektionsprocedurer underminerer det indre markeds funktion og atlovlydige virksomheder sættes i en økonomisk dårligere situation p.g.a. ulige vilkår som følge afstore forskelle i håndhævelsen i de enkelte EU-lande. Det anføres videre, at en styrket tillid tilsystemet for overførsel af affald blandt erhvervsdrivende, vil tilskynde virksomheder igenanvendelses- og affaldshåndteringssektoren til at investere og skabe nye job.Forslaget indeholder følgende elementer:1) Krav om planer for inspektioner:- Krav om at medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente myndigheder udarbejder planer forinspektioner, der dækker hele landet og alle overførselstyper (vej, hav, jernbane), inspektioner afanlæg og virksomheder, og som omfatter følgende elementer:- strategi og målsætning med angivelse af ressourcer- fordeling af opgaver mellem myndigheder- samarbejdsmetoder for involverede myndigheder- en vurdering af uddannelsesbehovet og bestemmelser om regelmæssige uddannelsesprogrammer- risikovurderinger- prioritering og en beskrivelse af disse- oplysninger om antal og typer af inspektioner- offentliggørelse af planerne- et-årlig revision af planerne med evalueringForslaget normerer ikke antallet af inspektioner med overførsler af affald (stikprøver).2) Krav om tidlig inspektion af affaldsvirksomheder og stikprøvekontrolKrav om at medlemsstaterne indfører bestemmelser om inspektion af anlæg og virksomheder, derhåndterer affald og stikprøvekontrol af overførsler af affald eller den derved forbundnenyttiggørelse eller bortskaffelse.3) Dokumentation fra mistænkte for ulovlige overførsler:Direkte hjemmel til, at de kompetente myndigheder af mistænkte for ulovlige overførsler kankræve dokumentation for, a) at der er tale om en overførsel af et produkt og ikke overførsel afaffald samt b) dokumentation for behandlingsform og behandlingsstandard på nyttiggørelsesanlæg.Desuden etableres der direkte hjemmel til, at det kan kontrolleres, at affaldet er passende28

4. Europa Parlamentets udtalelserSagen er oversendt til Parlamentets miljøudvalg (ENVI), som endnu ikke har påbegyndt sinbehandling af sagen. Miljøudvalgets stillingtagen forventes ultimo januar 2014 og Parlamentetssamlede stillingtagen forventes i marts 2014.5. NærhedsprincippetUdover det faktum, at overførsler af affald er grænseoverskridende, angiver Kommissionen i sinanalyse, at forudsætningen for et velfungerende indre marked for affald er effektive inspektioner.Herved sikres lige konkurrencevilkår, og det sikres at miljø og sundhed ikke udsættes for fare. Detanføres også, at dårlig håndhævelse i ét land øger håndhævelsesbyrden i andre lande og betyder, atde ikke- lovlydige virksomheder kan ”port-shoppe”. Endelig påpeges det, at såfremtmiljøpåvirkningen i tredjelande af EU produceret affald skal mindskes, er det nødvendigt, at EUadresserer det svageste led i kæden – håndhævelsen.Da formålet med forslaget vedrører indsats overfor grænseoverskridende forurening og bidrager til,at der skabes ens konkurrencevilkår i medlemslandene og da formålet med forslaget samlet setvurderes bedst at kunne indfries ved hjælp af regulering på fællesskabsniveau, finder Regeringen, atforslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.6. Konsekvenser for DanmarkGældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:Området er reguleret i miljøbeskyttelsesloven, affaldsbekendtgørelsen, bekendtgørelse omoverførsel af affald samt miljøtilsynsbekendtgørelsen.Kravene til planlægning af inspektioner og krav om kontrol af affaldsbehandlingsanlæg ogstikprøvekontrol kan kræve mindre justeringer og præciseringer i bekendtgørelse nr. 421 af den 8.juni 2012 om overførsel af affald. De indholdsmæssige krav – bortset fra kravet om evaluering ogoffentliggørelse – opfyldes alle i Danmark, men de vil skulle formaliseres.For så vidt angår den direkte hjemmel til at kræve dokumentation af mistænkte for ulovligeoverførsler, hvor myndighederne tidligere har anvendt miljøbeskyttelsesloven bestemmelser, vil det29

betyde, at myndighederne ved kontrol af overførsel af affald, får direkte hjemmel i forordningen.Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:Kommissionens vurdering af forslagets økonomiske konsekvenser:Kommissionen angiver, at de medlemslande, der allerede udfører inspektioner vil få små ekstraomkostninger og formentlig endda lavere omkostninger, såfremt flere andre lande udfører bedreinspektioner. De lande, der ikke p.t. udfører inspektioner, vil få ekstra omkostninger til inspektører,forberedelse og udøvelse af inspektionerne, anlægsudgifter til IT. Kommissionen vurderer, at detsamlet vil koste medlemslandene 4. mio Euro/ 30 mio kr. om året.Kommissionen angiver uddybende, at følgende er lagt til grund:- at én inspektør i et år koster 40-80.000 Euro/300.000-600.000 kr. og at der i gennemsnit skalbruges to inspektører for at leve op til forpligtelsen.- at én inspektions-dag koster 1000-1800 Euro/ 7500-13.500 kr.- at IT-investeringer for én inspektør koster 10.000 Euro/75.000 kr. i engangsudgiftKommissionen vurderer videre, at disse udgifter muligvis opvejes af de økonomiske og socialefordele og/eller finansieres af øgede indtægter fra bøder. Ifølge analysen vil udgifterne til de ekstrainspektioner blive tjent ind igen, såfremt 1 pct. af alle årlige inspektioner udløser gennemsnitligebøder. Kommissionen angiver videre, at såfremt fire store sager om tilbagetagning af en ulovligoverførsel eller én alvorlig oprydningssag undgås om året, vil der samlet set være tale om enøkonomisk gevinst. Der henvises bl.a. til Probo Koala oprydningen i Elfenbenskysten, der kostede152 mio. Euro/1,1 mia. kr. samt til en tilbagetagningssag fra Nigeria til Nederlandene, der kostede1,2 mio. Euro/9 mio. kr.Det er Kommissionens vurdering, at øgede udgifter til inspektioner ikke vil blive videreført tilerhvervslivet. Kun i tilfælde af ulovlige aktiviteter vil erhvervslivet få udgifter i form af bøder,hvilket er i overensstemmelse med forureneren-betaler-princippet.For så vidt angår muligheden for at kræve dokumentation fra mistænkte for ulovlige overførsler,vurderer Kommissionen, at det ikke vil påføre medlemsstaterne yderligere omkostninger, da det ererhvervslivet, der skal frembringe oplysningerne. Det er videre Kommissionens vurdering, at det ioverensstemmelse med forurenere-betaler-princippet kun er de virksomheder, hvor der er enkonkret begrundet mistanke om ulovligheder, der vil blive underlagt dokumentationskravet ogdermed påført udgifter. Omfanget af udgifterne er ikke angivet.Derudover angiver kommissionen følgende økonomiske fordele: flere arbejdspladser (der henvisestil Rotterdam havn, hvor skærpet kontrol skabte 22 nye jobs for toldere og affaldsbehandlere),fordele for det indre marked for affald i form af lige konkurrence og dermed potentielt flerearbejdspladser i affaldssektoren i EU og mindre tab af ressourcer (ressourcerne i affaldet udnyttesikke optimalt på ulovlige sub-standard anlæg og værdifulde råstoffer går til spilde).Regeringen er overordnet enig i Kommissionens vurderinger af økonomiske konsekvenser,herunder økonomiske fordele. Udgiftsniveauet for Danmarks vedkommende ligger i den højeste30

ende af Kommissionens estimater.Statsfinansielle konsekvenser.Det er Regeringens vurdering, at det umiddelbart vil koste 1-2 årsværk at formalisere detinspektionsarbejde, der allerede foregår, i overensstemmelse med Kommissionens forslagvedrørende kravet om udarbejdelse af planer for inspektioner og vedrørende udførelsen afinspektioner, omfattende bl.a. opstilling af målsætninger, fastlæggelse af arbejdsfordeling mellemmyndigheder, uddannelse, risikovurdering, offentliggørelse og revision. Efter en kortereindfasningsperiode på 2-3 år må det forventes, at årsværkforbruget vil stabilisere sig på ½-1 ekstraårsværk. Omkostninger i forbindelse hermed vil blive afholdt indenfor Miljøministeriets egnerammer.For så vidt angår krav om dokumentation fra mistænkte, er Regeringen enige i Kommissionensanalyse af, at det ikke vil påføre medlemsstaterne yderligere omkostninger, da det er erhvervslivet,der skal frembringe dokumentationen.Erhvervsadministrative konsekvenser.Regeringen er enig i Kommissionens analyse af, at det i overensstemmelse med forureneren-betaler-princippet kun er de virksomheder, hvor der er en konkret begrundet mistanke omulovligheder, der vil blive underlagt dokumentationskravet og dermed påført udgifter. Omfangetvurderes ikke at være væsentligt.Samfundsøkonomiske konsekvenser.Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af de samlede samfundsøkonomiske konsekvenser,som angivet ovenfor.Beskyttelsesniveau:Det er vurderingen, at forslaget vil have en begrænset positiv påvirkning af beskyttelsesniveauet iDanmark, idet der indføres regulering og formalisering af arbejde, der allerede foregår vedplanlægning og udførelse af inspektioner på områder, der hidtil har været ureguleret eller ikke såpræcist reguleret. For EU som helhed er påvirkningen positiv.7. HøringAlmindelig høringForslaget er udsendt i almindelig høring den 15. juli 2013 med frist til den 30. august 2013. Der erindkommet høringssvar fra Dansk Industri, Dansk affaldsforening, Dansk Transport og Logistik,H.J. Hansen Genvindingsindustri A/S og ITD. Bemærkningerne er gengivet nedenfor.Banedanmark og Advokatrådet har meddelt, at de ikke har haft bemærkninger til forslaget.Dansk Industri (DI)støtter bestræbelserne på at ensarte og højne håndhævelsen af forordningen ialle medlemsstaterne, da forordningen anvendes forskelligt i de enkelte medlemsstater og derforudgør en væsentlig konkurrenceparameter for danske virksomheder, som overfører affald til31

nyttiggørelse i andre EU-medlemsstater. Særligt reglerne om, at medlemslandene skal udarbejdeplaner for inspektioner vil efter DI’s opfattelse bidrage til at skabe ensartet håndhævelse afforordningen i EU.DI forventer, at de danske myndigheder i større grad fokuserer sin indsats på ulovlige transporter afaffald som produkt, hvor der ligger en stor miljømæssig gevinst. Endelige forventer DI, at adgangtil at kræve yderligere oplysninger kun anvendes, hvor der er mistanke om ulovlig transport.Dansk Affaldsforening bifalder generelt et øget fokus på tilsyn, og at der skal udarbejdes planer forinspektioner, som bl.a. skal omfatte fordeling af opgaver mellem myndigheder, der er involveret iinspektionerne. Det bør overvejes, om alle involverede myndigheder, hver især skal have en planeller om det kan organiseres. Planer skal også indeholde en vurdering af behovet for uddannelse afkontrollører og bestemmelser om regelmæssige uddannelsesprogrammer. Dansk Affaldsforening vilgerne bidrage til uddannelse og videns udveksling mellem de kommunale ”kontrollører”. Det børovervejes at rykke den årlige evaluering af målene til en 4-års plan i stedet for. Sluttelig bifalderDansk Affaldsforening, at der især fokuseres på farlige og problematiske affaldsstrømme, da detefter foreningens opfattelse er her, der virkelig kan gøres en miljø- og arbejdsmiljøforskel.Dansk Transport og Logistik (DTL) finder det positivt, at der gøres en indsats for, at allemedlemsstater lever op til forordningens regler af hensyn til en høj miljøstandard, og fordi uensregler medfører konkurrenceforvridning for de europæiske virksomheder. Set med danskevirksomheders øjne er det vigtigt, at særligt modtagerlandene ligeledes møder forordningens krav.DTL finder, at Miljøstyrelsen må bero sig på udenlandske myndigheders kontrol af ikke danskemodtageanlæg. DTL støtter, at myndighederne kan kræve dokumentation ved mistænkeligeeksporter. Det opleves dog allerede i dag, at Miljøstyrelsen ofte beder om denne dokumentation.DTL savner et direkte krav i forordningen om, at transportører af affald skal være registreret inationale registre og savner ligeledes et krav om, at medlemsstaterne anderkender og anvenderandre medlemsstaters registreringer. DTL foreslår ligeledes, at brancheorganisationerne informeresløbende (årligt) om medlemsstaternes analyse og identificering af problematiske affaldsstrømme,således at organisationerne kan informere og vejlede markedets aktører, herunder give feed-back tilMiljøstyrelsen.H.J. Hansen A/S bemærker, at der ikke er nogen frist for fremsendelse af dokumentation og forslår,at sådan en tilknyttes. Ligeledes bemærkes det, at der kan opstå diskussion om, hvor detaljeretdokumentationen skal være i lyset af, at virksomhederne ligeledes kan være konkurrenter påteknologi (forretningshemmeligheder).ITD – Brancheorganisation for den danske vejgodstransport støtter forslaget om at sikre en mereensartet kontrol gennem minimumskrav til inspektioner i hele EU. ITD henstiller til, at kontrollerneaf affald tilrettelægges, så de ikke generelt medfører forsinkelser og øgede omkostninger for devirksomheder, der udfører lastbiltransport af affald.

ITD foreslår, at der udarbejdes en guideline til at tydeliggøre ansvars- og pligtfordeling mellem deforskellige affaldsaktører, så risiko for fejl og misforståelser minimeres og henviser til inspirationfra ADR konventionens kapitel 1.4. (Europæisk konvention om international transport af farligtgods ad vej).Miljø-specialudvalgshøringForslaget har den 27. august 2013 været sendt i skriftlig høring i miljøspecialudvalget med frist tilden 2. september 2013. Der er indkommet høringssvar fra 3F og DI. Bemærkningerne er gengivetnedenfor.Landbrug og Fiskeri samt Fangst og Landbrug har meddelt, at de ikke har nogen kommentarer.DI henviser til deres høringssvar under den almindelige høring.3F anmoder om, at det medtages, at ulovlig transport af affald ikke kun udgør en miljø- ogsundhedsmæssig risiko, men også i høj grad udgør en arbejdsmiljømæssig risiko, idet de ansatte dermedvirker til ulovlig transport af farligt affald, ikke har muligheden for, at beskytte sig mod derisici der kommer fra affaldet. Ud fra et arbejdsmiljømæssigt hensyn er det derfor også vigtigt, atder strammes op for at mindske mængden af transport af farligt affald.Rammenotat om forslaget blev den 25. september 2013 behandlet i Miljøspecialudvalget. Der varingen bemærkninger.Rammenotat om forslaget blev den 20. november 2013 behandlet i Miljøspecialudvalget. Der varfølgende bemærkning.Dansk Industri: Støtter op om forslaget, da det generelt vil gavne erhvervslivet i Danmark.

8. ForhandlingssituationenDer er generel opbakning til forslaget i Rådet. Dette blev understreget på Rådsmødet d. 14. oktober2013. Hvad angår forslaget om at skulle offentliggøre planerne for tilsyn med forordningen,herunder planlægningen og strategien, er dog en række medlemslande på nuværende tidspunktbekymrede for, at man ved forudgående offentliggørelse af planerne risikerer at kompromitteretilsynsarbejdet. Danmark deler denne bekymring, ikke mindst fordi Danmark kun har fågrænseovergange. Offentliggørelsen af planerne for tilsynet er umiddelbart et afgørende element forKommissionen, da det efter Kommissionens vurdering vil have en afskrækkende effekt for departer, der ikke følger forordningen, og samtidig vil motivere medlemslandene, der ikke prioriterertilsynet, til at øge deres indsats på området.Der er endvidere betydelig modstand mod bestemmelsen om, at Kommissionen ved delegeretretsakt skal kunne stille forslag om harmoniserede retningslinjer for digitalisering afanmeldelsesproceduren ved affaldstransporter. Modstanden skyldes, at en række medlemslandeikke ønsker, at Kommissionen skal bestemme, hvordan standarderne for digitalisering skal være. I33

formandskabets seneste kompromis er bestemmelsen ændret til, at digitaliserings standarder skalindføres ved en forordning eller et direktiv, som skal forhandles ved den almindelig EU-lovgivningsprocedure. Danmark har støttet Kommissionens udkast, da medlemslandene over desidste ca. 10 år har været ude af stand til at nå til enighed om en fælles standard for at digitalisereanmeldelsesproceduren.Det litauiske formandskab forventer, at kunne overlevere sagen til det kommende græskeformandskab, der har ambition om at nå en enighed med Europa Parlamentet ved 1. behandling ibegyndelsen af 2014.9. Regeringens generelle holdningRegeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Regeringen er enig i behovet for at styrkehåndhævelse af transportforordningen i EU, idet en effektiv forebyggelse af ulovlige overførsler afaffald kun opnås, hvis der gennemføres en mere effektiv kontrol i alle medlemslandene.Det oplyses i Kommissionens forslag, at man på baggrund af undersøgelser af kontrolleredeoverførsler af affald fra EU perioden 2008-2010 anslår, at 25 pct. af alle overførsler af affald fra EUer ulovlige (dvs. eksporter ud af EU).Behovet for styrket håndhævelse er primært miljø- og sundhedsmæssigt funderet. De mestproblematiske ulovlige overførsler af affald vedrører således farligt affald og affald, der sendes tilmangelfuld behandling eller dumpning – både i og udenfor EU. Lækager fra sådant affald skadersåledes jord-og vandressourcer og forårsager luftforurening via emissioner af f.eks. tungmetaller ogpersistente organiske oplysningsmidler.Men også sparede omkostninger til oprensning og tilbageførsel af affald, øget genanvendelse, ligekonkurrencevilkår ift. sikring af overholdelse af behandlings- og emissionsstandarder og dermedarbejdspladser er gode begrundelser for at forbedre håndhævelsen.1) Krav om planer for inspektioner:Regeringen er enig i, at et krav om, at der udarbejdes planer for inspektionerne, vil bidrage til atgive håndhævelsen i EU et løft. Især i de medlemsstater, hvor der ikke p.t. udøves tilsyn. I en rækkelande vil kravet dog primært betyde en formalisering af det arbejde, der allerede udføres. For beggegrupper af lande må en evaluering – som foreslået – dog forventes at bidrage til forbedringer.Regeringen er enig i, at en risikovurdering og prioritering skal kvalificere inspektionerne, men erumiddelbart skeptisk overfor kravet om, at risikovurderinger og prioriteringer skal beskriveseksplicit i planen. Offentlighedens kendskab til sådanne vurderinger m.v. vil således helt åbenbartsvække effektiviteten i inspektionerne væsentligt. Tilsvarende er Regeringen også skeptisk overforkravet om, at antallet og typen af inspektioner skal oplyses i planen. Disse oplysninger bør aleneindgå i en efterfølgende evaluering.For så vidt angår normeringen af, hvilke kompetente myndigheder der udarbejder planerne og i34

hvilket antal, lægger regeringen vægt på, at det overlades til medlemslandene at definere, om detskal være én eller flere planer og hvilke(n) kompetent myndighede(r), der udarbejderplanen/planerne.2) Krav om inspektion af affaldsvirksomheder og stikprøvekontrolRegeringen støtter også forslagets fokus på at sikre tidlig inspektion af virksomheder, der håndtereraffald og på at kræve stikprøvekontrol af overførsler af affald. Tidlig kontrol vil alt andet ligebidrage til bedre overholdelse af forordningen og bedre konkurrencevilkår for de lovlydigevirksomheder. For så vidt angår kravet om inspektion af virksomheder, der håndterer affald, savnerRegeringen dog Kommissionens redegørelse for den præcise grænseflade i.f.t. de allerede gældendekontrolbestemmelser i direktiv 2008/98 om affald og direktiv 2010/75 om industrielle emissioner.Regeringen lægger til grund, at hensigten med forslaget ikke er at lave et paralleltinspektionssystem specifikt for overførsler af affald på sådanne anlæg og virksomheder, derhåndterer affald, hvilket Regeringen vil lægge vægt på at få præciseret i forordningensbestemmelser.Tilsvarende er der brug for præcisering af, at der ikke ønskes stikprøvekontrol med nyttiggørelseeller bortskaffelse foretaget udenfor egen jurisdiktion.3) Dokumentation fra mistænkte for ulovlige overførsler:Regeringen støtter også, at de kompetente myndigheder eksplicit i forordningen får adgang til atkræve dokumentation fra virksomheder, hvor der foreligger en konkret begrundet mistanke omulovlige overførsler for a) at der er tale om en overførsel af et produkt og ikke overførsel af affald,samt dokumentation for b) behandlingsform og behandlingsstandard på nyttiggørelsesanlæg.Regeringen er således enig i, at det er helt afgørende, at der etableres bedre håndhævelsesværktøjeri forhold til at kontrollere, om der er tale om en lovlig overførsel af et velfungerende second-hand-produkt eller en ulovlig overførsel af affald. Denne vurdering er en af de allerstørste udfordringer iden praktiske håndhævelse af forordningen. Regeringen lægger derfor vægt på, at beviskravene tilfunktionalitet bliver præciseret – enten direkte i forslaget eller ved krav om, at Kommissionenudarbejder en vejledning herom.Regeringen støtter, at forordningens krav om funktionsduelighedstest ses i sammenhold meddirektivet om elektronikaffald (2012/19 – WEEE-direktivet), hvor der ligeledes er etableret krav tilfunktionsduelighed ved mistanke om ulovlig eksport af WEEE affald.Endelig bør det også præciseres, hvem der kan anses som ansvarlig for at levere dennedokumentation. Til supplering mener Regeringen, at det skal beskrives, hvad konsekvensen afmanglede dokumentation er, nemlig at det overførte betragtes som affald, og at overførslen derforikke kan finde sted uden at iagttage forordningens procedureregler.For så vidt angår forslaget om dokumentation for behandlingsform og behandlingsstandard pånyttiggørelsesanlæg er Regeringen også enig med Kommissionen i, at selv om inspektioner af35

anlæggene er en opgave for myndighederne i det land, hvor virksomheden befinder sig, så bør detvære muligt også for afsenderlandets myndigheder at vurdere behandlingen/nyttiggørelsen forud foroverførslen, for dermed at sikre sig, at forordningens ”universelle krav” om miljømæssigforsvarlighed i artikel 49 overholdes.Til supplering mener Regeringen, at det skal beskrives, hvad konsekvensen af manglededokumentation er, nemlig at behandlingen betragtes som ikke-forsvarlig efter en artikel 49vurdering, og at overførslen ikke kan fortsættes, men må returneres efter forordningens reglerherom.Regeringen støtter også Kommissionens forslag om, at de kompetente myndigheder kan kontrollere,at affaldet er passende emballeret. Regeringen så gerne, at det blev præciseret, hvornår der erforetaget passende emballering. Enten direkte i forslaget eller ved krav om at Kommissionenudarbejder en vejledning herom.Bestemmelsen henviser for alle tre aspekter til, at ”den kompetente myndighed” kan krævedokumentation eller kontrollere. Dette bør efter Regeringens opfattelse præciseres, således at detgælder kompetente myndigheder eller andre statslige myndigheder såsom politi og SKAT.4) Andre elementer:Regeringen støtter, at Kommissionen gives hjemmel til at vedtage delegeret retsakter vedrørendetekniske og organisationsmæssige krav til den praktiske gennemførelse af elektroniskdataudveksling ved forelæggelse af dokumenter og oplysninger under forordningens kontrolsystem(tidsubegrænset). Harmonisering af standarder m.v. i forhold til elektronisk dataudveksling ernødvendigt for at realisere potentialet for digitalisering af anmeldeproceduren under forordningen.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering med samlenotat til brug forministerens samråd i Europaudvalget den 11. oktober 2013 forud for Rådsmøde(miljø) den 14.oktober 2013.