MIU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 8: Redegørelse om Rådsmøde (miljø) 14. oktober 2013, fra miljøministeren

ResumeForslaget har til formål, at imødegå illegal eksport af farligt affald og af affald til deponering udenfor EU ved at sikre en mere ensartet gennemførelse af kontrolbestemmelserne i forordningen omoverførsel af affald i hele EU. Virkemidlerne er 1) minimuskrav til inspektioner i hele EU, 2) kravom inspektioner af affaldsbehandlingsanlæg og stikprøvekontrol af overførsler af affald samt 3)mulighed for at kræve dokumentation fra mistænkte for ulovlige overførsler og kontrol afemballering. Medlemslandene skal prioritere indsatsen på baggrund af konkrete risikovurderingerog den skal beskrives i årlige inspektionsplaner.Det vurderes, at det vil koste ca. 1-2 årsværk – faldende til ½- 1 årsværk efter 2-3 år - for staten atformalisere det arbejde, der allerede foregår vedrørende inspektioner – både vedrørendeplanlægningsaspektet og vedrørende udførelsen af inspektionerne. Krav om dokumentation framistænkte forventes ikke at ville påføre medlemsstaterne yderligere omkostninger, og vil ioverensstemmelse med forureneren-betaler-princippet kun medføre udgifter for de virksomheder,hvor der er en konkret begrundet mistanke om, at der foregår ulovlige overførsler af affald. Det erKommissionens vurdering, at de samlede udgifter forbundet med forslaget vil kunne opvejes af deøkonomiske og sociale fordele ved forslaget, herunder mere ensartede konkurrencevilkår påmarkedet for affald, potentielt flere arbejdspladser i affaldssektoren i EU, mindre tab af ressourcer,sparet oprydning efter forureninger, og sparet tilbagetagning af ulovlige overførsler af affald. Deter vurderingen, at forslaget vil have en begrænset positiv påvirkning af beskyttelsesniveauet iDanmark. For EU som helhed er påvirkningen positiv.1.BaggrundMedlemslandene modtog den 22. juli 2013 Kommissionens ovennævnte forslag fraRådssekretariatet. Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 192, og skal derfor vedtages af Rådet medkvalificeret flertal efter proceduren om den almindelige beslutningsprocedure i TEUF artikel 294.Forslaget prioriteres af det Litauiske formandskab og er sat på dagsordenen til politisk drøftelse påRådsmødet den 14. oktober 2013.2.Formål og indholdForslaget har til formål, at imødegå illegal eksport af farligt affald og af affald til deponering udenfor EU ved at sikre en mere ensartet gennemførelse af kontrolbestemmelserne i forordningen.Virkemidlerne er 1) minimuskrav til planlægning af inspektioner i hele EU, 2) krav om kontrol af

affaldsbehandlingsanlæg og stikprøvekontrol, samt 3) mulighed for at kræve dokumentation framistænkte for ulovlige overførsler og for kontrol af emballering.Der henvises i forslaget til, at illegale transporter af farligt affald eller af affald til deponeringudenfor EU vurderes at have et betydeligt omfang og ofte med alvorlige konsekvenser for miljøeteller menneskelig sundhed i de områder, hvor transporterne ender. Der henvises endvidere til, atmanglen på harmoniserede inspektionsprocedurer underminerer det indre markeds funktion og atlovlydige virksomheder sættes i en økonomisk dårligere situation p.g.a. ulige vilkår som følge afstore forskelle i håndhævelsen i de enkelte EU-lande. Det anføres videre, at en styrket tillid tilsystemet for overførsel af affald blandt erhvervsdrivende, vil tilskynde virksomheder igenanvendelses- og affaldshåndteringssektoren til at investere og skabe nye job.Forslaget indeholder følgende elementer:1) Krav om planer for inspektioner:- Krav om at medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente myndigheder udarbejder planer forinspektioner, der dækker hele landet og alle overførselstyper (vej, hav, jernbane), inspektioner afanlæg og virksomheder, og som omfatter følgende elementer:- strategi og målsætning med angivelse af ressourcer- fordeling af opgaver mellem myndigheder- samarbejdsmetoder for involverede myndigheder- en vurdering af uddannelsesbehovet og bestemmelser om regelmæssige uddannelsesprogrammer- risikovurderinger- prioritering og en beskrivelse af disse- oplysninger om antal og typer af inspektioner- offentliggørelse af planerne- et-årlig revision af planerne med evalueringForslaget normerer ikke antallet af inspektioner med overførsler af affald (stikprøver).2) Krav om tidlig inspektion af affaldsvirksomheder og stikprøvekontrolKrav om at medlemsstaterne indfører bestemmelser om inspektion af anlæg og virksomheder, derhåndterer affald og stikprøvekontrol af overførsler af affald eller den derved forbundnenyttiggørelse eller bortskaffelse.3) Dokumentation fra mistænkte for ulovlige overførsler:Direkte hjemmel til, at de kompetente myndigheder af mistænkte for ulovlige overførsler kankræve dokumentation for, a) at der er tale om en overførsel af et produkt og ikke overførsel afaffald samt b) dokumentation for behandlingsform og behandlingsstandard på nyttiggørelsesanlæg.Desuden etableres der direkte hjemmel til, at det kan kontrolleres, at affaldet er passendeemballeret.

3.Europa Parlamentets udtalelserSagen er overgivet til Parlamentets miljøudvalg (ENVI), som endnu ikke påbegyndt sin behandlingaf sagen, og tidsplanen herfor kendes p.t. ikke.4. NærhedsprincippetUdover det faktum, at overførsler af affald er grænseoverskridende, angiver Kommissionen i sinanalyse, at forudsætningen for et velfungerende indre marked for affald er effektive inspektioner.Herved sikres lige konkurrencevilkår, og det sikres at miljø og sundhed ikke udsættes for fare. Detanføres også, at dårlig håndhævelse i ét land øger håndhævelsesbyrden i andre lande og betyder, atde ikke- lovlydige virksomheder kan ”port-shoppe”. Endelig påpeges det, at såfremtmiljøpåvirkningen i tredjelande af EU produceret affald skal mindskes, er det nødvendigt, at EUadresserer det svageste led i kæden – håndhævelsen.Da formålet med forslaget vedrører indsats overfor grænseoverskridende forurening og bidrager til,at der skabes ens konkurrencevilkår i medlemslandene og da formålet med forslaget samlet setvurderes bedst at kunne indfries ved hjælp af regulering på fællesskabsniveau, finder Regeringen, atforslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.5. Konsekvenser for DanmarkGældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:Området er reguleret i miljøbeskyttelsesloven, affaldsbekendtgørelsen, bekendtgørelse omoverførsel af affald samt miljøtilsynsbekendtgørelsen.Kravene til planlægning af inspektioner og krav om kontrol af affaldsbehandlingsanlæg ogstikprøvekontrol kan kræve mindre justeringer og præciseringer i bekendtgørelse nr. 421 af den 8.juni 2012 om overførsel af affald. De indholdsmæssige krav opfyldes alle – bortset fra kravet omevaluering og offentliggørelse – i Danmark, men vil skulle formaliseres.For så vidt angår den direkte hjemmel til at kræve dokumentation af mistænkte for ulovligeoverførsler, hvor myndighederne tidligere har anvendt miljøbeskyttelsesloven bestemmelser, vil detbetyde, at myndighederne ved kontrol af overførsel af affald, får direkte hjemmel i forordningen.

Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:Kommissionens vurdering af forslagets økonomiske konsekvenser:Kommissionen angiver, at de medlemslande, der allerede udfører inspektioner vil få små ekstraomkostninger og formentlig endda lavere omkostninger, såfremt flere andre lande udfører bedreinspektioner. De lande, der ikke p.t. udfører inspektioner, vil få ekstra omkostninger til inspektører,forberedelse og udøvelse af inspektionerne, anlægsudgifter til IT. Kommissionen vurderer, at detsamlet vil koste medlemslandene 4. mio Euro/ 30 mio kr. om året.Kommissionen angiver uddybende, at følgende er lagt til grund:- at én inspektør i et år koster 40-80.000 Euro/300.000-600.000 kr. og at der i gennemsnit skalbruges to inspektører for at leve op til forpligtelsen.- at én inspektions-dag koster 1000-1800 Euro/ 7500-13.500 kr.- at IT-investeringer for én inspektør koster 10.000 Euro/75.000 kr. i engangsudgiftKommissionen vurderer videre, at disse udgifter muligvis opvejes af de økonomiske og socialefordele og/eller finansieres af øgede indtægter fra bøder. Ifølge analysen vil udgifterne til de ekstrainspektioner blive tjent ind igen, såfremt 1 pct. af alle årlige inspektioner udløser gennemsnitligebøder. Kommissionen angiver videre, at såfremt fire store sager om tilbagetagning af en ulovligoverførsel eller én alvorlig oprydningssag undgås om året, vil der samlet set være tale om enøkonomisk gevinst. Der henvises bl.a. til Probo Koala oprydningen i Elfenbenskysten, der kostede152 mio. Euro/1,1 mia. kr. samt til en tilbagetagningssag fra Nigeria til Nederlandene, der kostede1,2 mio. Euro/9 mio. kr.Det er Kommissionens vurdering, at øgede udgifter til inspektioner ikke vil blive videreført tilerhvervslivet. Kun i tilfælde af ulovlige aktiviteter vil erhvervslivet få udgifter i form af bøder,hvilket er i overensstemmelse med forureneren-betaler-princippet.For så vidt angår muligheden for at kræve dokumentation fra mistænkte for ulovlige overførsler,vurderer Kommissionen, at det ikke vil påføre medlemsstaterne yderligere omkostninger, da det ererhvervslivet, der skal frembringe oplysningerne. Det er videre Kommissionens vurdering, at det ioverensstemmelse med forurenere-betaler-princippet kun er de virksomheder, hvor der er enkonkret begrundet mistanke om ulovligheder, der vil blive underlagt dokumentationskravet ogdermed påført udgifter. Omfanget af udgifterne er ikke angivet.Derudover angiver kommissionen følgende økonomiske fordele: flere arbejdspladser (der henvisestil Rotterdam havn, hvor skærpet kontrol skabte 22 nye jobs for toldere og affaldsbehandlere),fordele for det indre marked for affald i form af lige konkurrence og dermed potentielt flerearbejdspladser i affaldssektoren i EU og mindre tab af ressourcer (ressourcerne i affaldet udnyttesikke optimalt på ulovlige sub-standard anlæg og værdifulde råstoffer går til spilde).Regeringen er overordnet enig i Kommissionens vurderinger af økonomiske konsekvenser,herunder økonomiske fordele. Udgiftsniveauet for Danmarks vedkommende ligger i den højeste

ende af Kommissionens estimater.Statsfinansielle konsekvenser.Det er Regeringens vurdering, at det umiddelbart vil koste 1-2 årsværk at formalisere detinspektionsarbejde, der allerede foregår, i overensstemmelse med Kommissionens forslagvedrørende kravet om udarbejdelse af planer for inspektioner og vedrørende udførelsen afinspektioner, omfattende bl.a. opstilling af målsætninger, fastlæggelse af arbejdsfordeling mellemmyndigheder, uddannelse, risikovurdering, offentliggørelse og revision. Efter en kortereindfasningsperiode på 2-3 år må det forventes, at årsværkforbruget vil stabilisere sig på ½-1 ekstraårsværk. Omkostninger i forbindelse hermed vil blive afholdt indenfor Miljøministeriets egnerammer.For så vidt angår krav om dokumentation fra mistænkte, er Regeringen enige i Kommissionensanalyse af, at det ikke vil påføre medlemsstaterne yderligere omkostninger, da det er erhvervslivet,der skal frembringe dokumentationen.Erhvervsadministrative konsekvenser.Regeringen er enig i Kommissionens analyse af, at det i overensstemmelse med forureneren-betaler-princippet kun er de virksomheder, hvor der er en konkret begrundet mistanke omulovligheder, der vil blive underlagt dokumentationskravet og dermed påført udgifter. Omfangetvurderes ikke at være væsentligt.Samfundsøkonomiske konsekvenser.Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af de samlede samfundsøkonomiske konsekvenser,som angivet ovenfor.Beskyttelsesniveau:Det er vurderingen, at forslaget vil have en begrænset positiv påvirkning af beskyttelsesniveauet iDanmark, idet der indføres regulering og formalisering af arbejde, der allerede foregår vedplanlægning og udførelse af inspektioner på områder, der hidtil har været ureguleret eller ikke såpræcist reguleret. For EU som helhed er påvirkningen positiv.6.HøringAlmindelig høringForslaget er udsendt i almindelig høring den 15. juli 2013 med frist til den 30. august 2013. Der erindkommet høringssvar fra Dansk Industri, Dansk affaldsforening, Dansk Transport og Logistik,H.J. Hansen Genvindingsindustri A/S og ITD. Bemærkningerne er gengivet nedenfor.Banedanmark og Advokatrådet har meddelt, at de ikke har haft bemærkninger til forslaget.Dansk Industri (DI)støtter bestræbelserne på at ensarte og højne håndhævelsen af forordningen ialle medlemsstaterne, da forordningen anvendes forskelligt i de enkelte medlemsstater og derfor

udgør en væsentlig konkurrenceparameter for danske virksomheder, som overfører affald tilnyttiggørelse i andre EU-medlemsstater. Særligt reglerne om, at medlemslandene skal udarbejdeplaner for inspektioner vil efter DI’s opfattelse bidrage til at skabe ensartet håndhævelse afforordningen i EU.DI forventer, at de danske myndigheder i større grad fokuserer sin indsats på ulovlige transporter afaffald som produkt, hvor der ligger en stor miljømæssig gevinst. Endelige forventer DI, at adgangtil at kræve yderligere oplysninger kun anvendes, hvor der er mistanke om ulovlig transport.Dansk Affaldsforening bifalder generelt et øget fokus på tilsyn, og at der skal udarbejdes planer forinspektioner, som bl.a. skal omfatte fordeling af opgaver mellem myndigheder, der er involveret iinspektionerne. Det bør overvejes, om alle involverede myndigheder, hver især skal have en planeller om det kan organiseres. Planer skal også indeholde en vurdering af behovet for uddannelse afkontrollører og bestemmelser om regelmæssige uddannelsesprogrammer. Dansk Affaldsforening vilgerne bidrage til uddannelse og videns udveksling mellem de kommunale ”kontrollører”. Det børovervejes at rykke den årlige evaluering af målene til en 4-års plan i stedet for. Sluttelig bifalderDansk Affaldsforening, at der især fokuseres på farlige og problematiske affaldsstrømme, da detefter foreningens opfattelse er her, der virkelig kan gøres en miljø- og arbejdsmiljøforskel.Dansk Transport og Logistik (DTL) finder det positivt, at der gøres en indsats for, at allemedlemsstater lever op til forordningens regler af hensyn til en høj miljøstandard, og fordi uensregler medfører konkurrenceforvridning for de europæiske virksomheder. Set med danskevirksomheders øjne er det vigtigt, at særligt modtagerlandene ligeledes møder forordningens krav.DTL finder, at Miljøstyrelsen må bero sig på udenlandske myndigheders kontrol af ikke danskemodtageanlæg. DTL støtter, at myndighederne kan kræve dokumentation ved mistænkeligeeksporter. Det opleves dog allerede i dag, at Miljøstyrelsen ofte beder om denne dokumentation.DTL savner et direkte krav i forordningen om, at transportører af affald skal være registreret inationale registre og savner ligeledes et krav om, at medlemsstaterne anderkender og anvenderandre medlemsstaters registreringer. DTL foreslår ligeledes, at brancheorganisationerne informeresløbende (årligt) om medlemsstaternes analyse og identificering af problematiske affaldsstrømme,således at organisationerne kan informere og vejlede markedets aktører, herunder give feed-back tilMiljøstyrelsen.H.J. Hansen A/S bemærker, at der ikke er nogen frist for fremsendelse af dokumentation og forslår,at sådan en tilknyttes. Ligeledes bemærkes det, at der kan opstå diskussion om, hvor detaljeretdokumentationen skal være i lyset af, at virksomhederne ligeledes kan være konkurrenter påteknologi (forretningshemmeligheder).ITD – Brancheorganisation for den danske vejgodstransport støtter forslaget om at sikre en mereensartet kontrol gennem minimumskrav til inspektioner i hele EU. ITD henstiller til, at kontrollerneaf affald tilrettelægges, så de ikke generelt medfører forsinkelser og øgede omkostninger for de

virksomheder, der udfører lastbiltransport af affald.ITD foreslår, at der udarbejdes en guideline til at tydeliggøre ansvars- og pligtfordeling mellem deforskellige affaldsaktører, så risiko for fejl og misforståelser minimeres og henviser til inspirationfra ADR konventionens kapitel 1.4. (Europæisk konvention om international transport af farligtgods ad vej).Miljø-specialudvalgshøringForslaget har den 27. august 2013 været sendt i skriftlig høring i miljøspecialudvalget med frist tilden 2. september 2013. Der er indkommet høringssvar fra 3F og DI. Bemærkningerne er gengivetnedenfor.Landbrug og Fiskeri samt Fangst og Landbrug har meddelt, at de ikke har nogen kommentarer.DI henviser til deres høringssvar under den almindelige høring.3F anmoder om, at det medtages, at ulovlig transport af affald ikke kun udgør en miljø- ogsundhedsmæssig risiko, men også i høj grad udgør en arbejdsmiljømæssig risiko, idet de ansatte dermedvirker til ulovlig transport af farligt affald, ikke har muligheden for, at beskytte sig mod derisici der kommer fra affaldet. Ud fra et arbejdsmiljømæssigt hensyn er det derfor også vigtigt, atder strammes op for at mindske mængden af transport af farligt affald.Rammenotat om forslaget blev den 25. september 2013 behandlet i Miljøspecialudvalget. Der varingen bemærkninger.7.ForhandlingssituationenDe andre medlemslandes positioner kendes ikke endnu.8.Regeringens generelle holdningRegeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Regeringen er enig i behovet for at styrkehåndhævelse af transportforordningen i EU, idet en effektiv forebyggelse af ulovlige overførsler afaffald kun opnås, hvis der gennemføres en mere effektiv kontrol i alle medlemslandene.Det oplyses i Kommissionens forslag, at man på baggrund af undersøgelser af kontrolleredeoverførsler af affald fra EU perioden 2008-2010 anslår, at 25 pct. af alle overførsler af affald fra EUer ulovlige (dvs. eksporter ud af EU).Behovet for styrket håndhævelse er primært miljø- og sundhedsmæssigt funderet. De mestproblematiske ulovlige overførsler af affald vedrører således farligt affald og affald, der sendes tilmangelfuld behandling eller dumpning – både i og udenfor EU. Lækager fra sådant affald skadersåledes jord-og vandressourcer og forårsager luftforurening via emissioner af f.eks. tungmetaller ogpersistente organiske oplysningsmidler.

Men også sparede omkostninger til oprensning og tilbageførsel af affald, øget genanvendelse, ligekonkurrencevilkår ift. sikring af overholdelse af behandlings- og emissionsstandarder og dermedarbejdspladser er gode begrundelser for at forbedre håndhævelsen.1) Krav om planer for inspektioner:Regeringen er enig i, at et krav om, at der udarbejdes planer for inspektionerne, vil bidrage til atgive håndhævelsen i EU et løft. Især i de medlemsstater, hvor der ikke p.t. udøves tilsyn. I en rækkelande vil kravet dog primært betyde en formalisering af det arbejde, der allerede udføres. For beggegrupper af lande må en evaluering – som foreslået – dog forventes at bidrage til forbedringer.Regeringen er enig i, at en risikovurdering og prioritering skal kvalificere inspektionerne, men erumiddelbart skeptisk overfor kravet om, at risikovurderinger og prioriteringer skal beskriveseksplicit i planen. Offentlighedens kendskab til sådanne vurderinger m.v. vil således helt åbenbartsvække effektiviteten i inspektionerne væsentligt. Tilsvarende er Regeringen også skeptisk overforkravet om, at antallet og typen af inspektioner skal oplyses i planen. Disse oplysninger bør aleneindgå i en efterfølgende evaluering.For så vidt angår normeringen af, hvilke kompetente myndigheder der udarbejder planerne og ihvilket antal, lægger regeringen vægt på, at det overlades til medlemslandene at definere, om detskal være én eller flere planer og hvilke(n) kompetent myndighede(r), der udarbejderplanen/planerne.2) Krav om inspektion af affaldsvirksomheder og stikprøvekontrolRegeringen støtter også forslagets fokus på at sikre tidlig inspektion af virksomheder, der håndtereraffald og på at kræve stikprøvekontrol af overførsler af affald. Tidlig kontrol vil alt andet ligebidrage til bedre overholdelse af forordningen og bedre konkurrencevilkår for de lovlydigevirksomheder. For så vidt angår kravet om inspektion af virksomheder, der håndterer affald, savnerRegeringen dog Kommissionens redegørelse for den præcise grænseflade i.f.t. de allerede gældendekontrolbestemmelser i direktiv 2008/98 om affald og direktiv 2010/75 om industrielle emissioner.Regeringen lægger til grund, at hensigten med forslaget ikke er at lave et paralleltinspektionssystem specifikt for overførsler af affald på sådanne anlæg og virksomheder, derhåndterer affald, hvilket Regeringen vil lægge vægt på at få præciseret i forordningensbestemmelser.Tilsvarende er der brug for præcisering af, at der ikke ønskes stikprøvekontrol med nyttiggørelseeller bortskaffelse foretaget udenfor egen jurisdiktion.3) Dokumentation fra mistænkte for ulovlige overførsler:Regeringen støtter også, at de kompetente myndigheder eksplicit i forordningen får adgang til atkræve dokumentation fra virksomheder, hvor der foreligger en konkret begrundet mistanke omulovlige overførsler for a) at der er tale om en overførsel af et produkt og ikke overførsel af affald,

samt dokumentation for b) behandlingsform og behandlingsstandard på nyttiggørelsesanlæg.Regeringen er således enig i, at det er helt afgørende, at der etableres bedre håndhævelsesværktøjeri forhold til at kontrollere, om der er tale om en lovlig overførsel af et velfungerende second-hand-produkt eller en ulovlig overførsel af affald. Denne vurdering er en af de allerstørste udfordringer iden praktiske håndhævelse af forordningen. Regeringen lægger derfor vægt på, at beviskravene tilfunktionalitet bliver præciseret – enten direkte i forslaget eller ved krav om, at Kommissionenudarbejder en vejledning herom.Regeringen støtter, at forordningens krav om funktionsduelighedstest ses i sammenhold meddirektivet om elektronikaffald (2012/19 – WEEE-direktivet), hvor der ligeledes er etableret krav tilfunktionsduelighed ved mistanke om ulovlig eksport af WEEE affald.Endelig bør det også præciseres, hvem der kan anses som ansvarlig for at levere dennedokumentation. Til supplering mener Regeringen, at det skal beskrives, hvad konsekvensen afmanglede dokumentation er, nemlig at det overførte betragtes som affald, og at overførslen derforikke kan finde sted uden at iagttage forordningens procedureregler.For så vidt angår forslaget om dokumentation for behandlingsform og behandlingsstandard pånyttiggørelsesanlæg er Regeringen også enig med Kommissionen i, at selv om inspektioner afanlæggene er en opgave for myndighederne i det land, hvor virksomheden befinder sig, så bør detvære muligt også for afsenderlandets myndigheder at vurdere behandlingen/nyttiggørelsen forud foroverførslen, for dermed at sikre sig, at forordningens ”universelle krav” om miljømæssigforsvarlighed i artikel 49 overholdes.Til supplering mener Regeringen, at det skal beskrives, hvad konsekvensen af manglededokumentation er, nemlig at behandlingen betragtes som ikke-forsvarlig efter en artikel 49vurdering, og at overførslen ikke kan fortsættes, men må returneres efter forordningens reglerherom.Regeringen støtter også Kommissionens forslag om, at de kompetente myndigheder kan kontrollere,at affaldet er passende emballeret. Regeringen så gerne, at det blev præciseret, hvornår der erforetaget passende emballering. Enten direkte i forslaget eller ved krav om at Kommissionenudarbejder en vejledning herom.Bestemmelsen henviser for alle tre aspekter til, at ”den kompetente myndighed” kan krævedokumentation eller kontrollere. Dette bør efter Regeringens opfattelse præciseres, således at detgælder kompetente myndigheder eller andre statslige myndigheder såsom politi og SKAT.4) Andre elementer:Regeringen støtter, at Kommissionen gives hjemmel til at vedtage delegeret retsakter vedrørendetekniske og organisationsmæssige krav til den praktiske gennemførelse af elektronisk

PUNKT 2Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv2011/92/EF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet –KOM(2012) 628 endelig- Tidligt forhandlingsoplæg- Revideret notatResumeDet overordnede formål med forslaget er at tilvejebringe en række forenklinger af VVM-direktivetsregler og procedurer samt at opdatere direktivet til den miljømæssige og samfundsøkonomiskeudvikling.Hovedelementerne i forslaget er som følger: Ansvaret for udarbejdelsen af VVM-redegørelsenflyttes fra myndighederne over på bygherren. Screeningsafgørelser og VVM-redegørelsenkvalificeres gennem krav til indhold. Dette understøttes med krav om ekspertbistand til entenbygherrens udarbejdelse af redegørelsen eller til myndighedens kontrol af VVM-redegørelsen.Proceduremæssigt foreslås der konkrete tidsfrister for myndighedernes behandling på de enkeltetrin i processen, og der foreslås en såkaldt ”one stop shop” hos én VVM myndighed med henblik påat lette og forkorte sagsgangen for bygherren ved at koordinere andre myndigheders EU-relevantevurderinger/tilladelser. Der gives desuden mulighed for at kræve monitering af visse tilladteprojekters gennemførelse. Endelig opdateres direktivets miljøbegreb til samfundsudviklingen meden række parametre, der skal lægges til grund for VVM-redegørelsen, herunder hensyn tilmenneskers sundhed, biodiversitet og klimatilpasning. Den nuværende danske implementering afVVM-direktivet har i forvejen indarbejdet en række af forslagets elementer.Direktivforslagets overgangsbestemmelse forudsætter, at anmeldelser som er indgivet før direktiveter implementeret men ikke færdigbehandlet på datoen for implementering, færdigbehandles efterdet nye direktiv.Det vurderes, at forslaget vil have positiv påvirkning af eksisterende danske miljøbeskyttelsesniveaui forhold til de eksisterende regler, da forslaget vil gøre det obligatorisk at inddrage biodiversitet,menneskers sundhed, jordarealer og klimatilpasning i vurderingen af projektets miljømæssigekonsekvenser.Det er dog afgørende for regeringen, at Femern Bælt-projektet kan færdiggøres efter de hidtilgældende regler, da man ellers risikerer omfattende merudgifter og forsinkelser.Det litauiske EU formandskab agter at færdigbehandle teksten og sigter mod en førstelæsningsenighed med Europa Parlamentet inden udgangen af 2013.

1. StatusKommissionen sendte den 26. oktober 2012 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel iTEUF artikel 192, stk. 1, og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter procedurenom den almindelige beslutningsprocedure i TEUF artikel 294.Parlamentets Miljøkomité (ENVI) har stemt om rapporteur Andrea Zanonis udkast til rapport den11. juli 2013. Parlamentet har udskudt plenarafstemningen om betænkningen til uge 41 2013.Folketingets Europaudvalg er første gang orienteret om sagen ved grund- og nærhedsnotatoversendt til udvalget den 30. november 2012.Forslaget var til politisk debat på rådsmødet den 21. marts 2013.2. Formål og indholdDet overordnede formål med forslaget er at tilvejebringe en række forenklinger af VVM-direktivetsregler og procedurer samt at opdatere direktivet til den miljømæssige og samfundsøkonomiskeudvikling. Kommissionens forslag er blevet til på baggrund af mere end 10 års forarbejde fraKommissionens side.Forslagets hovedelementer:Kvalifikation af indholdet og begrundelsen af screeningsafgørelsen for bilag II-projekterBilag II-projekter er projekttyper som ikke er obligatorisk VVM-pligtige. Projekterne skalindledningsvis screenes med henblik på at vurdere, om projektet i det konkrete tilfælde vil have envæsentlig påvirkning af miljøet. Kan der være en væsentlig påvirkning, er der VVM-pligt forprojektet/anlægget. Kommissionens forslag lægger op til, at indholdet og begrundelsen afscreeningsafgørelsen for projekttyper omfattet af bilag II skal kvalificeres. Det foreslås således, atder indføres krav til de oplysninger, som bygherren skal oplyse i forbindelse med anmeldelsen afprojektet, og der opstilles krav til de forhold, som myndigheden skal vurdere projektet ud fra.Hermed stilles der også krav til indholdet af myndighedens begrundelse for afgørelsen.Myndigheden får en pligt til at begrunde afgørelsen, svarende til de danske forvaltningsregler.Fastsættelse af tidsfrister for behandling af screeningsafgørelse og VVM-tilladelseKommissionens forslag indfører tidsfrister for myndighedsbehandlingen på de forskelligeprocestrin. En screeningsafgørelse skal træffes inden for 3 måneder efter at anmodningen omtilladelse er indgivet, forudsat at bygherren har forelagt alle de krævede oplysninger. De 3 månederkan forlænges under særlige omstændigheder. I forhold til VVM-redegørelsen foreslås der rimeligetidsrammer til høring af myndigheder og den berørte offentlighed. For sidstnævnte gælder, attidsfristen ikke må være kortere end 30 dage eller længere end 60 dage. Fristen kan efteromstændighederne forlænges med yderligere 3 måneder. I forhold til den endelige VVM-tilladelseforeslås det, at myndigheden skal afslutte sagsbehandlingen inden for 3 måneder efter alleoplysninger og høringer er afsluttet i forhold til VVM-redegørelsen. Fristen vil efteromstændighederne kunne forlænges med yderligere 3 måneder. Det betyder i praksis, at

myndigheden har op til 3 måneder til at udstede eller nægte en VVM-tilladelse, som tillige skalomfatte alle miljøgodkendelser/tilladelser.Kvalificering af VVM-redegørelsen ved krav til indhold og begrundelseIndholdet og begrundelsen af VVM-redegørelsen foreslås kvalificeret ved indførelsen afobligatorisk scoping, obligatorisk vurdering af alternativer og krav om afsluttende sammenfattenderedegørelse. Scoping indebærer, at myndigheden skal definere hvilke områder bygherren skalvurdere i forbindelse med VVM-redegørelsen. Dette med henblik på at sikre, at opgaven medVVM-redegørelsen fra start fokuseres på de relevante elementer. Forslaget gør scoping obligatoriski modsætning til det gældende direktiv, hvor det er frivilligt at gennemføre scoping formyndigheden. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at bygherren pålægges at udarbejde VVM-redegørelsen. Obligatorisk scoping indebærer, at såvel bygherre som myndighed kan fokuserehenholdsvis undersøgelsen og vurderingen af de relevante områder inden for VVM-redegørelsen.Dermed sikres bygherren bedre mod at skulle foretage unødvendige og bekostelige supplerendeundersøgelser. Praksis fra de medlemsstater, som allerede anvender obligatorisk scoping har vist, atdet har en gavnlig effekt på indholdet af VVM-redegørelsen.Forslaget gør vurdering af alternativer og muligheden for en sammenfattende redegørelseobligatorisk. Det gældende direktiv opererer med disse elementer på frivillig basis. Ved at gøreanvendelsen obligatorisk kan det medvirke til at sikre, at bygherrens undersøgelser tilgodeser derimelige alternativer, der måtte være for projektet, og myndigheden kan træffe en afgørelse på etoplyst grundlag. Den sammenfattende redegørelse er her med til at sikre et klart og gennemskueligtgrundlag for afgørelsen, hvilket såvel myndigheden som offentligheden kan nyde godt af.Bygherren pålægges at udarbejde VVM-redegørelsen i stedet for den ansvarlige myndighedMed forslaget lægges der op til, at det er bygherren der skal udarbejde VVM-redegørelsen. Detgældende direktiv giver i dag mulighed for at lade enten myndigheden elle bygherren udarbejdeVVM-redegørelsen. Selv i de tilfælde, hvor det i dag er myndigheden, som udarbejder VVM-redegørelsen, vil bygherren under alle omstændigheder bidrage væsentligt med undersøgelser oganalyser, da det alt andet lige er bygherren, der har det mest dybtgående kendskab til projektet.Sikring af kvaliteten af VVM-redegørelsen gennem ekspertbistandI forlængelse af forslaget om at lade bygherren udarbejde VVM-redegørelsen foreslås det, at deroprettes en akkrediteringsordning for konsulenter. Den kompetente myndighed vil have valgetmellem akkrediterede konsulenter eller alternativt et nationalt sagkyndigt råd vedrørende VVM.Forslaget om at kræve inddragelsen af eksperter i udarbejdelsen og gennemgangen af den færdigeVVM-redegørelsen er begrundet i et ønske om at sikre kvaliteten af VVM-redegørelsen. Pånuværende tidspunkt findes der flere forskellige akkrediteringsordninger i medlemsstaterne.Indførelse af en ’one stop shop’ hos en VVM-myndighedDet foreslås at lade VVM-tilladelsen være en ”paraply-tilladelse” ved at indføre en ’one stop shop’for en fælles koordineret behandling af andre nødvendige miljøgodkendelser og tilladelser efter EU-

retlig lovgivning. Der er i dag en række tilladelser, som hver især varetager hensyn i relation tilbeskyttelse af miljøretlige forhold inden for EU-retten, og som alle kan spille ind i forhold til VVM-processen. Kommissionen foreslår, at det fremover er VVM-myndigheden eller en andenmyndighed, der i forbindelse med VVM processen skal stå for at samle alle miljørelevantetilladelser, der hører ind under EU-retten. I dag hviler denne opgave på bygherren.Sikring af monitering af tilladte projekter som har væsentlig skadelig indvirkning på miljøetMonitering af tilladte projekter giver i forslagets nuværende udformning mulighed for at krævemonitering af effekter, som i VVM-redegørelsen er vurderet til at have en væsentlig skadeligvirkning på miljøet. Moniteringen kan stilles som vilkår i tilladelsen, men det fremgår ikke afforslaget, hvilken konsekvens konstateringen af en anden miljømæssig udvikling end forventet kanhave i forhold til VVM-tilladelsen.Opdatering af miljøbegrebet til nuværende og fremtidige miljømæssige udfordringerMiljømæssige fokuspunkter flytter sig og udvides i takt med samfundsudviklingen. Kommissionenforeslår derfor en opdatering af direktivets miljøbegreb med miljømæssige problemstillinger, somvurderes også i fremtiden at ville spille en fremtrædende rolle ved afgørelsen om VVM-pligt ogudarbejdelsen af VVM-redegørelsen. Således inddrages bl.a. menneskers sundhed, biodiversitet ogklimatilpasning i grundlaget for VVM-redegørelsen.Delegerede kompetencer til sikring af hurtig tilpasning af screenings- og scopinggrundlagetDet foreslås, at delegere kompetencen til tilpasning af screenings- og scopinggrundlaget (bilag IIIog IV) til Kommissionen. Bilagene indeholder oplysninger af teknisk faglig karakter. Bilag IIIanvendes som en detaljeret oversigt over de udvælgelseskriterier, som myndigheden skal anvendeved screening af bilag II-projekter, og bilag IV udgør en detaljeret oversigt over de oplysninger,som VVM-redegørelsen skal indeholde.3. Europa Parlamentets udtalelserParlamentets Miljøkomité (ENVI) har stemt om rapporteur Andrea Zanonis udkast til rapport den11. juli. Parlamentets plenarafstemning er udskudt til uge 41 2013.4. NærhedsprincippetKommissionens vurderingVVM-direktivet (2011/92/EF) sikrer en stillingtagen til de miljømæssige påvirkninger i forhold tilprojekter, som gennemføres indenfor den enkelte medlemsstat, men også for projekter medgrænseoverskridende påvirkninger. Dette ændrer forslaget ikke på. Da en stringent og ensartetimplementering af direktivet i højere grad vil sikre ensartede konkurrencevilkår miljømæssigt set,vil den foreslåede regulering skulle ske på EU niveau.Regeringens nærhedsvurderingRegeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.

5. Konsekvenser for DanmarkForslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:I Danmark er VVM-direktivet, for så vidt angår projekter på land, generelt implementeret iplanloven med tilhørende bekendtgørelse. Herudover er VVM-regelsættet særskilt implementeret ienkelte sektorlove, herunder husdyrbruggodkendelsesloven og råstofloven. Det forventes, atforslaget vil medføre behov for ændringer i alle disse love.Derudover er der for projekter på havet inden for Transportministeriets og Klima-, Energi- ogBygningsministeriets ressort foretaget en særskilt implementering. Det må forventes, at forslaget vilnødvendiggøre en ændring af VVM-relateret lovgivning og afledte restforskrifter også påTransportministeriets, Klima-, Energi- og Bygningsministeriets ressortområder.Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:Kommissionens vurdering:Kommissionen har til brug for vurdering af omkostningerne af forslaget (SWD(2012)355)) i tillæg8 udarbejdet en metode til at fastlægge omkostningerne for henholdsvis myndigheder og bygherrersomkostninger ved direktivforslaget. For myndigheder vil der samlet set for EU være tale omomkostninger i størrelsesordenen ca. 35,8 -50,7 mio.kr. (€4,8-6,8 mio.) samt moderate til højeomkostninger, dvs. ca. 10-15 %, forbundet med supplering af miljømæssige emner. Besparelsen formyndigheder vil være ca. 32,1-39,5 mio.kr. (€4,3-5,3 mio.). Kommissionen vurderer, atetableringen ’one stop shop’ vil medføre moderate besparelser på VVM-processen, idet der underscopingprocessen vil blive brugt ekstra tid på bl.a. at afklare overlap mellem tilladelser, men at detteekstra tidsforbrug vil blive opvejet af besparelse i den senere proces. Kommissionen finder det ikkemuligt økonomisk at vurdere besparelserne.For bygherrerne vil der samlet set for EU være tale om omkostninger på ca. 490 -768,2 mio.kr.(€65,7-103 mio.) samt moderate til høje omkostninger, dvs. 10-15 %, forbundet med supplering afmiljømæssige emner. Besparelsen for bygherrer vil for denne model være ca. 159 mio.kr. (€21,4mio.) samt moderate besparelser relateret til etableringen af one stop shop. Kommissionen vurderer,at etableringen af ’one stop shop’ vil medføre moderate besparelser på VVM-processen, idetbygherren ikke skal udarbejde flere redegørelser, men kan nøjes med VVM-redegørelsen.Kommissionen vurderer, at besparelsen navnlig vil kunne hentes inden for projekter, som involverermiljøgodkendelser (IE-direktivet), og projekter vedrørende infrastrukturanlæg, landbrugsprojekter,projekter vedrørende turisme og forlystelsesparker. Kommissionen finder det ikke muligtøkonomisk at vurdere besparelserne.De nationale økonomiske og administrative konsekvenserGenereltForslaget vil indebære administrative ændringer inden for dansk lovgivning og afledteretsforskrifter på Miljøministeriets, Transportministeriets og Klima-, Energi- ogBygningsministeriets ressortområder som fx lov om planlægning og VVM-bekendtgørelsen,

husdyrgodkendelseslovgivningen, bekendtgørelse om råstofindvinding på havet og bekendtgørelseom havbrug.Overordnet vurderes forslaget at ville have en positiv samfundsøkonomisk gevinst – som følge affaste sagsbehandlingstider og administrative lettelser. Erhvervslivets mulighed for en hurtigereproduktionsudvidelse forventes at have en positiv effekt på væksten gennem øget beskæftigelse ogøget mulighed for eksport. Forslagets ændringer vurderes at have væsentlige statsfinansielleomkostninger.Forslaget indeholder en overgangsbestemmelse, der indebærer, at projekter hvor der er indgivetanmodning om tilladelse, men hvor VVM-redegørelsen ikke er afsluttet før fristen for direktivetsnationale implementering, skal færdigbehandles efter reglerne i det ændrede direktiv. Hvis denforeslåede overgangsregel bliver vedtaget, kan det få omfattende økonomisk betydning for alleredeanmeldte statslige og private projekter, idet de udvidede krav til VVM-redegørelsen (biodiversitet,klimaændringer mv.) kan betyde, at VVM-redegørelsen skal udbygges og eventuelt revurderes,ligesom et eventuelt krav om monitering af projekter med væsentlig skadelig påvirkning vil kunnestilles. Det er p.t. uklart, hvilken retlig konsekvens de ændrede procedure regler (’one stop shop’,maksimale sagsbehandlingsfrister mv.) vil kunne få i forhold til igangværendesagsbehandling/høring af VVM-redegørelsen.Forslagets bestemmelser om brug af akkrediterede eksperter/oprettelsen af et nationalt råd afsagkyndige eksperter lader det i vidt omfang være op til medlemsstaterne at udarbejde en ordning,eventuelt en differentieret ordning, med mulighed for at kæde den eller de valgte ordninger sammenmed eksisterende nationale reguleringer. Det vil derfor afhænge af den senerekonkrete ordning, hvem der vil bære omkostningerne ved ordningen.I forhold til ’one stop shop’ kan det ikke udelukkes, at indførelsen af en sådan kan have denutilsigtede konsekvens, at der i sagsbehandlingen indgår en række koordineringstransaktioner, somhelt eller delvist udligner gevinsterne ved ordningen for bygherren.Statsfinansielle konsekvenser:For staten og kommunerne vil forslaget få betydning i de tilfælde, hvor staten eller kommunen stårsom VVM-kompetent myndighed eller som bygherre.Hvor staten er VVM-kompetent myndighed, vil forslaget om overførslen af ansvaret forudarbejdelse af VVM-redegørelsen til bygherren kunne medføre en besparelse - afhængig afomfanget og indholdet af de nuværende ordninger. Denne forventede besparelse skal holdes opimod forslagets krav om, at den kompetente VVM-myndighed skal udarbejde et scoping dokument,som fastlægger rammen for de forhold, som bygherren skal belyse i VVM-redegørelsen.Scopingdokumentet udformes på grundlag af myndighedens høring af berørte myndigheder iforhold til det ansøgte projekt.

Indførelsen af en ”one stop shop” vil betyde en mindre merudgift, idet der vil skulle brugesressourcer på at koordinere input fra flere myndigheder. Også forslaget om fastesagsbehandlingsfrister kan indebære merudgifter.I de tilfælde hvor staten er VVM-kompetent myndighed og samtidig står som bygherre, vil ansvaretfor udarbejdelse af VVM-redegørelsen som udgangspunkt ikke få den store betydning.Udarbejdelsen af en sammenfattende redegørelse i forbindelse med VVM-redegørelsen vil kun ibegrænset omfang medføre en ekstraudgift for staten som bygherre. Til gengæld vil anvendelsen afakkrediterede eksperter mv. kunne medføre en ekstraudgift, såfremt staten som bygherre eller somgodkendende myndighed ikke allerede gør brug heraf som fx Transportministeriet gør i dag.På de områder, hvor staten efter forslaget som myndighed har generelle indberetningsopgaver iforhold til EU hvert 6. år (den danske oversættelse af forslaget indeholder en oversættelsesfejl,hvorefter det er hver 6. måned) samt indberetning ved anvendelsen af undtagelsesbestemmelsenvedrørende anlægslove, vurderes de økonomiske konsekvenser at være stort set uændrede, daforslaget ikke lægger op til en markant ændring af den eksisterende forpligtelse eller indførelsen afnye udgiftstunge indberetningsopgaver. Der kan dog være øgede omkostninger til indsamling afdata til opfyldelse af forpligtelsen.Såfremt overgangsreglen i forslaget – omtalt under ”Generelt” – bliver vedtaget, vil det navnlig forallerede anmeldte statslige projekter, som typisk er meget omfangsrige, udgiftstunge og i enkeltetilfælde også med grænseoverskridende påvirkninger, som eksempelvis den faste forbindelsemellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt, betyde, at der kan være væsentlige omkostningerforbundet med at ændre VVM-redegørelsen i forhold til indhold og i forhold til tilrettelæggelse afproces, herunder høring af nabostater over de grænseoverskridende påvirkninger.Samlet set vurderes det, at forslaget vil have statsfinansielle omkostninger i størrelsesorden 30 – 50mio. kr. årligt.Det økonomiske hovedspørgsmål er forslaget om maksimal sagsbehandlingstid, der vurderes atmedføre væsentlige konsekvenser på området for husdyrgodkendelser. Danmark har integreretVVM-redegørelsen i den samlede godkendelsesproces vedr. husdyr, og er derfor særligt udfordretaf direktivbestemmelser om en reduktion af den aktuelle gennemsnitslige sagsbehandlingstid på 9måneder til maksimalt 3 måneder. Ansvaret for husdyrgodkendelser ligger hos kommunerne ogmeromkostningerne er foreløbigt løst skønnet til mellem 28 og 40 mio. kr. årligt i forhold tilforslagets nuværende udformning. Meromkostningerne kan henføres til et større behov for ståendesagsbehandlerkapacitet, eftersom størstedelen af ansøgningerne om husdyrgodkendelse indsendes ivintermånederne pga. landmændenes årlige arbejdscyklus. I det omfang der må komme væsentligemerudgifter, kan finansiering heraf indgå i en tværgående prioritering.Endvidere forudses yderligere udgifter på 2 – 10 mio. kr. relateret til forslagets øvrige elementerherunder; kvalificering af screeningsafgørelse, scoping samt mulige besparelser ved at kommunerne

ikke skal udarbejde VVM-redegørelse. Ved statsfinansielle omkostninger i denne forbindelse,afholdes de inden for Miljøministeriets egen ramme.RegionerneForslaget forventes ikke at få økonomisk/administrative konsekvenser for regionerne.KommunerneGenerelt vurderes det forhold, at kommunerne ikke længere skal udarbejde VVM-redegørelsen atudgøre en besparelse for kommunerne. Til gengæld skal kommunerne udarbejde scoping-dokumentet til brug for bygherres projekt VVM-pligtig sag. Udarbejdelsen af scopingdokumentetvil samtidig betyde en mere præcis dialog med bygherren om indholdet af VVM-redegørelsen ogdermed grundlæggende spare tid og ressourcer for såvel bygherren som myndigheden.Udarbejdelsen af en afsluttende sammenfattende redegørelse samt den koordinerende ’one stopshop’ medfører en mindre meropgave.De foreslåede sagsbehandlingstider vurderes at medføre væsentlige konsekvenser på området forhusdyrgodkendelser. (Nærmere beskrevet i afsnittet om statsfinansielle konsekvenser).Erhvervsadministrative konsekvenser:Hvis der indføres en akkrediteringsordning, må dette forventes at medføre udgifter forerhvervslivet, idet prisen for, eller omfanget af konsulentydelserne må forventes at stige. Efter etforsigtigt skøn vurderes det, at en akkrediteringsordning for konsulenter vil medføre engennemsnitlig stigning i konsulentomkostningerne ved udarbejdelsen af en VVM på 10 pct.Vurderingen må dog alt andet lige antages at påvirke konsulentvirksomhederne forskelligt, herundernavnlig henset til deres kompetencemæssige dækningsgrad og erfaring med VVM-projekter.Det vurderes, at når bygherrens omkostninger ved udarbejdelsen af VVM-redegørelsen indregnesmed de omkostninger, som erhvervslivet allerede bærer efter gældende regler, hvor bygherrenpålægges at fremskaffe oplysninger og foretage beregninger til brug for VVM-undersøgelsen, vilder økonomisk set ikke være den store forskel ved at kræve VVM-redegørelsen udarbejdet afbygherren. Tværtimod giver det bygherren bedre tidsmæssig rådighed over processen, der joforetages på grundlag af scopingdokumentet. Samtidig nedlægges denne administrative opgave imyndighedens regi. Myndighedens udarbejdelse af scopingdokumentet vil betyde en mere præcisdialog med bygherren om indholdet af VVM-redegørelsen og dermed grundlæggende spare tid ogressourcer for såvel bygherren som myndigheden.Hertil kommer den økonomiske fordel bygherren opnår ved selv at styre udarbejdelsen af VVM-redegørelsen tidsmæssigt, samt den fastsatte tidsramme for henholdsvis screening og høring aftilladelse. Hertil skal også lægges den økonomiske fordel for bygherren ved one stop shop’en ved atkunne igangsætte projektet inden for et år i modsætning til tidligere og ved kun at skulle henvendesig ét sted. Dette gør sig ikke gældende i samme omfang på husdyrgodkendelsesområdet, daoplysningerne allerede i dag er samlet et sted. Omfanget af bygherrens besparelse vil således

afhænge af det konkrete projekt og den produktion, som bygherren har. Samlet set må forslagetderfor forventes at give erhvervslivet en besparelse i forhold til gældende regler.Samfundsøkonomiske konsekvenser:Det vurderes, at en kortere sagsbehandlingstid vil have en positiv samfundsøkonomisk gevinst istørrelsesorden 185 – 334 mio. kr. årligt i kraft af en hurtigere igangsættelse af husdyrproduktionen– som følge af øget beskæftigelse og øget mulighed for eksport.Beskyttelsesniveau:Det vurderes, at forslaget vil have positiv påvirkning af miljøbeskyttelsesniveauet, da forslaget vilgøre det obligatorisk at inddrage biodiversitet, menneskers sundhed, jordarealer og klimatilpasning ivurderingen af projektets miljømæssige konsekvenser.6. HøringRammenotat om forslaget blev den 28. november 2012 behandlet i Miljøspecialudvalget. Der varingen bemærkninger.Forslaget er udsendt i almindelig høring den 15. november 2012 med frist til den 17. december2012. Forslaget blev sendt til høring hos en bred kreds af myndigheder og organisationer samtoffentliggjort på Høringsportalen. Naturstyrelsen har modtaget i alt 20 høringssvar, hvoraf 2organisationer, FRS - Danske Revisorer og Forbrugerrådet, oplyser, at man ikke har bemærkningertil forslaget.Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til forslaget:Advokatrådet, DI - Dansk Industri, Dansk Land- og Strandjagt, DOF - Dansk OrnitologiskForening, Dansk Skovforening, DN - Danmarks Naturfredningsforening, FRI - Foreningen afRådgivende Ingeniører, KL - Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer ogÅbenhedstinget. Høringen har endnu ikke været forelagt for miljøspecialudvalget.Høringssvarene har især berørt følgende punkter:a) Genereltb) Screeningsprocessen forenkles inkl. bilag II.A. og IIIc) Obligatorisk scopingd) Bygherrens ansvar at udarbejde miljøkonsekvensrapportene) Inddragelse af rimelige alternativerf) Tidsfrister for høring af offentligheden og myndighedens udstedelse af tilladelseg) ’One stop shop’ (kvikskranke)h) Opgradering af miljøbegrebet til fremtidens miljømæssige udfordringeri) Akkreditering af tekniske eksperter/oprettelsen af et nationalt råd af eksperterj) Monitering af afværgeforanstaltninger af et projekts væsentlige og negative miljøkonsekvenserk) Overgangsbestemmelser, delegerede retsakter mv.

I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar til de ovennævnte punkter. Ønskes derdetaljerede oplysninger om høringssvarenes indhold, henvises der til de fremsendte høringssvar.a) GenereltDN, DI, Dansk Land- og Strandjagt og Landbrug & Fødevarerfinder, at forslaget indeholder flerepositive tiltag.KLfinder, at forslaget lægger op til en mere teknisk præget tilladelsesproces end den nuværendedemokratiske planproces, som i en dansk kontekst efter KL’ s vurdering vil betyde en forringelse afkommunernes og borgernes mulighed for at påvirke kommende projekter med potentiel påvirkningaf miljøet. KL finder heller ikke, at forslaget bidrager til en afbureaukratisering af VVM-området iforhold til hvilke projekter, der er omfattet af direktivet. KL har taget forbehold for de økonomiskekonsekvenser af forslaget.b) Screeningsprocessen forenkles inkl. bilag II.A. og IIIAdvokatrådet, DI, DN, DOF, Dansk Skovforening, FRI og Landbrug & Fødevarerfinder detpositivt, at ændringerne i screeningsproceduren sker med henblik på at skabe større klarhedomkring kravene til såvel screeningen som afgørelsen i medfør af screeningen, således at mindreprojekter ikke gennemgår en unødvendig konsekvensvurdering.KLfinder, at forslagets krav til omfanget og detaljeringsgraden af bygherrens oplysninger vilmedføre en omfattende vejledningsindsats overfor bygherre samt udarbejdelse af flere forskelligestandardiserede anmeldelsesskemaer. KL vurderer, at det er forbundet med stor usikkerhed,hvorvidt bygherre vil blive i stand til at oparbejde den nødvendige viden til sikre dette.c) Obligatorisk scopingAdvokatrådet, DI, DOF, Dansk Skovforening, FRIogKLfinder det positivt, at der fastsættes kravtil bygherrens VVM-redegørelse, idet reglerne ofte opleves som bureaukratiske. Ved scopingen kankvaliteten og analysen af miljøkonsekvensrapporten (VVM-redegørelsen) forbedres.d) Bygherrens ansvar at udarbejde miljøkonsekvensrapportenDI, KLogLandbrug & Fødevarervurderer, at da bygherren allerede i dag bidrager i vidt omfang tilVVM-redegørelsen, vil forslaget alene betyde en mindre ændring.DIogLandbrug & Fødevarerpeger på, at alle relevante oplysninger (miljødata) om naturtilstand,miljøtilstand i omgivelser mv. baseret på alle hidtidige natur- og miljøovervågning skal væretilgængelige gennem offentlige databaser.KLanser det for usikkert, om og på hvilke vilkår den i dag omfattende dialog mellem bygherre,konsulent og myndighed om indhold og redigering af VVM-redegørelsen vil kunne fortsætte.

DNønsker, at muligheden for at underkende VVM-redegørelsen i tilfælde af indholdsmæssigemangler, hvis der ikke er taget stilling til kommentarer fra den berørte offentlighed/offentligheden,eller der ikke er undersøgt reelle alternativer, opretholdes.e) Inddragelse af rimelige alternativerDI, DN, DOF, FRIfinder det positivt, at der stilles krav om rimelige alternativer. Herved styrkesmiljøet, samtidig med at kvaliteten og analysen af miljøkonsekvensrapporten forbedres.f) Tidsfrister for høring af offentligheden og myndighedens udstedelse af tilladelseAdvokatrådet, Dansk Skovforening, FRI og Landbrug & Fødevarerfinder, at indførelsen af fastetidsrammer og -frister for offentlige høringer og myndighedernes sagsbehandling vil bidrage til, atprocesserne efter VVM-direktivet opleves som mere gennemskuelige og mindre bureaukratiske.DI, Dansk Skovforening og Landbrug & Fødevarer peger på, at kriterierne for en forlængelse affristen må administreres restriktivt, mensKLadvarer om, at den i forslaget almindelige tidsfrist forsagsbehandling vil være svær at overholde for projekter med stor politisk og/eller offentligbevågenhed.KLpeger også på, at der i svære sager vil være en hyppigere inddragelse af detpolitiske niveau i kommunerne end det, der er lagt op til med forslaget.g) ’One stop shop’ (kvikskranke)DI, Dansk Skovforening, FRI og Landbrug & Fødevarerer generelt positiv stemt overforindførelsen af en VVM-kvikskranke med en koordinering af myndighedskompetencerne.DI og Landbrug & Fødevarerpeger på, at det bør klarlægges hvilke direktiver, ud over EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, habitatdirektivet og IE-direktivet, der skal inddrages i miljøvurderingen,samt om der er direktivforpligtelser, der afhængig af projektet er relevante.DNkan ikke støtte indførelsen af en kvikskranke, hvis det indbefatter en parallel proces mellemVVM-processen og miljøgodkendelser, hvorved resultatet af VVM-processen foruddiskonteres tilen bestemt løsning. Dette vil efter foreningens opfattelse kortslutte forslaget om inddragelse afalternativer, fordi der med kvikskranken reelt kun gives mulighed for at behandle den løsning, sommiljøgodkendelsen forudsætter.KLvurderer, at forslaget vil få betydelige konsekvenser for den danske implementering, da VVM-opgaven i dag er fordelt på forskellige myndigheder.KLantager, at forslaget vil sætte uheldigebegrænsninger for de enkelte medlemsstaters mulighed for at implementere VVM-direktivet på denlokalt set mest hensigtsmæssige måde.h) Opgradering af miljøbegrebet til fremtidens miljømæssige udfordringerDN, DI, DOFogFRIfinder det som udgangspunkt positivt, at miljøbegrebet opgraderes medinddragelsen af biodiversitet, naturressourcer, fragmentering, arealforbrug og klimaforandringer.

DI, Dansk SkovforeningogLandbrug & Fødevarerbemærker, at det anvendte begreb ’jordarealer’bør uddybes og afklares, herunder i forhold til begrebet ’jordbund’.DNbemærker, at bestemmelsenalene favoriserer naturtyper og arter, der allerede er beskyttet af EU-lovgivning, hvilket kanresultere i en opdeling i A- og B-natur.Landbrug & Fødevarerfinder, at den foreslåede udvidelse med miljømæssige emner er heltunødvendig, da emnerne dækkes af anden EU-lovgivning. Det vil være virksomhederne, der skalbære disse unødvendige omkostninger, og Landbrug & Fødevarer ser derfor gerne, at forslagetudgår.i) Akkreditering af tekniske eksperter/oprettelsen af et nationalt råd af eksperterDI, FRI, og Landbrug & Fødevarerfinder som udgangspunkt, at forslaget om anvendelse afakkrediterede eksperter bør udgå, da det kun vil skade konkurrencen, fordyre VVM-processen ogskabe usikkerhed på tværs af landegrænserne, når der oprettes 27 forskelligecertificeringsordninger.Landbrug & Fødevarerpeger begge på vanskelighederne ved at akkreditere eksperter nok til atdække alle områder inden for VVM-direktivet.DNfinder det vigtigt, at der er viden om VVM tæt på det politiske niveau, der træffer beslutning omgodkendelse af projektet.Dansk Skovforeningpeger på, at forslaget ikke tager højde for de tilfælde, hvor akkrediterede ogteknisk kompetente eksperter er uenige. Forslaget giver heller ikke svar på de videre konsekvenser,hvis fx en akkrediteret ekspert bliver underkendt af den kompetente myndighed flere gange.Hvis forslaget gennemføres, finderLandbrug & Fødevarer,at akkrediteringen af virksomheder børforegå på en måde, så konkurrencen mellem akkrediterede virksomheder opretholdes. Erhvervenebør her inddrages i forbindelse med fastsættelse af de enkelte medlemsstaters kvalifikationskrav tilakkrediteringen.j) Monitering af afværgeforanstaltninger af et projekts væsentlige og negative miljøkonsekvenserDN og DOFhilser forslaget om monitering velkomment.DI og Dansk Skovforeningfinder, atnationale overvågningsprogrammer må kunne anvendes i det omfang, de opfylder betingelserne, ogDIpåpeger, at regningen for overvågningen ikke skal væltes over på bygherren.DI og DanskSkovforeningpeger også på, at der i forslaget mangler en stillingtagen til håndhævelse afovervågningen.Landbrug & Fødevarerfinder, at forslaget som udgangspunkt bør udgå, da overvågningen er enmyndighedsopgave, og organisationen peger her på, at den naturlige opdeling mellem virksomhedog myndighed, hvor virksomheden fører egenkontrol med sit anlæg og sin emission, mensmyndigheden overvåger miljøet, ikke bør ændres. Ofte vil virksomheden slet ikke have adgang til

de dele af miljøet, der skal overvåges. Alternativt vil eksisterende nationale ordninger kunne findeanvendelse.Åbenhedstingetfinder, at ligesom miljøkonsekvensrapporter og baggrundsrapporter skal væreoffentlig tilgængelige, skal også overvågningsdata, som bygherren indhenter være offentligtilgængelige. Organisationen foreslår endvidere, at også VVM-myndighederne med regelmæssigemellemrum skal vurderer de afgørelser, de har truffet. Evalueringen af afgørelserne skaloffentliggøres.k) Overgangsbestemmelser, delegerede retsakter mv.Landbrug & Fødevarerfinder, at overgangsbestemmelsen i forslagets artikel 3 og præamblensbetragtning nr. 24, hvorefter direktivet også vil få virkning for igangværende behandlinger af VVM-redegørelser, bør ændres, da det forekommer urimeligt og uhensigtsmæssigt, at en ansøgning, der erudarbejdet på ét grundlag, vil blive returneret til virksomheden med henblik på opstart på grundlagaf et nyt regelsæt.Sagen blev den 27. februar 2013 behandlet i Miljøspecialudvalget, hvor der fremkom flg.bemærkninger:Danmarks Naturfredningsforening (DN) udtrykte bekymring for, at konkrete miljøgodkendelserog VVM-sager ville blive lagt sammen. Idet man fandt, at miljøgodkendelser var konkretegodkendelser af projekter, hvor VVM -sager bærer præg af en åben proces med alternativeløsningsmodeller. DN spurgte til forståelsen af Kommissionens forslag til "One Stop Shop" ogdelegeret retsakter?Kommunernes Landsforening (KL) understregede, at VVM forslaget var af stor betydning forkommunerne, og man agtede at komme med bemærkninger efter sommerferien.Sagen blev den 25. september 2013 behandlet i Miljøspecialudvalget, hvor der fremkom flg.bemærkninger:Kommunernes Landsforening (KL) udtrykte bekymring overfor tilladelsesprocessen, der medforslaget bliver mere teknisk og ikke har det demokratiske fokus, som tilfældet er i dag. Depotentielle økonomiske konsekvenser for kommunerne vakte også bekymring. Herudover fremførteKL, at man fandt det uklart, hvordan en ”one-stop-shop” ville komme til at virke. KL henviste iøvrigt til tidligere indsendt høringssvar.Landbrug og Fødevarer udtrykte tilfredshed med regeringens holdning til overgangsbestemmelserneog spurgte til regeringens holdning vedr. tidsfrister.DI spurgte til Kommissionens forslag om ”one-stop-shop”. DI understregede vigtigheden af, atbringe omkostningerne af forslaget ned og stillede i den forbindelse spørgsmål om, hvad man kangøre for at få kortere sagsbehandlingstid, hvad kan man skære VVM-redegørelsen ned til og hvorlidt der skal med? Vedr. regeringens holdning til hensynet om nationalt beskyttet natur, mente DI, at

det udelukkende måtte være et spørgsmål om at drage EU beskyttet natur ind i regeringensholdning. DI var endvidere skeptisk overfor forslaget om delegerede retsakter vedr. bilag 3 og 4samt forslaget om akkrediteringsordninger.7. ForhandlingssituationenRådets miljøarbejdsgruppe har drøftet forslaget både under det cypriotiske, det irske og det litauiskeformandskab, og forhandlingerne har indtil videre båret præg af en bred skepsis overforKommissionens forslag og mange af medlemsstaterne har givet udtryk for en generel bekymring forkonsekvenserne af forslaget, herunder øget administrative byrder af forslaget.Forhandlingerne har ligeledes identificeret et behov for i højere grad at inddrage fleksibilitet idirektivet med henblik på at imødekomme hensynet til national implementering. Det betyder bl.a.,at der på nuværende tidspunkt forekommer en ikke uvæsentlig modstand mod centrale emner iforslaget, herunder obligatorisk scoping, obligatorisk ”one stop shop”, akkrediterede eksperter, ogmaksimale tidsfrister.8. Dansk holdningRegeringen hilser Kommissionens forslag velkomment og er overordnet set positivt indstilletoverfor en række af de foreslåede ændringer af VVM-direktivet.Regeringen er enig i behovet for en tidssvarende opdatering af VVM-direktivet, der tager sigte på atkvalificere indholdet af VVM-processen og de afgørelser, som myndighederne træffer i denforbindelse men lægger også vægt på effekten af VVM-processen. I den forbindelse finderregeringen det særligt væsentligt, at myndighedernes omkostninger som følge af forslagetminimeres under hensyntagen til, at der vil være en positiv effekt for erhvervslivet.Regeringen er som udgangspunkt principielt skeptisk overfor EU-definerede sagsbehandlingstider.Dog støtter regeringen intentionerne om at opnå kortere sagsbehandlingstider i forbindelse medscreening og vurdering af VVM-redegørelser. Derfor arbejder regeringen for at minimereomkostningerne generelt, herunder en passende indfasning af krav om faste sagsbehandlingstider.Regeringen finder generelt, at VVM processen skal forløbe administrativt let og stå i forhold tilsagernes karakter. Regeringen vil i den forbindelse arbejde for, at VVM processen i sager afensartet karakter og i mindre sager ikke bliver unødigt omfattende, herunder at det alene errelevante oplysninger der indgår i scoping og screeningsprocesserne.Regeringen finder det væsentligt, at projekter, der er anmeldt, men som ikke har fået en tilladelse pådet tidspunkt, hvor direktivet er implementeret i dansk ret, alternativ på tidspunktet for direktivetsikrafttræden, kan behandles færdige efter det gældende direktiv. I den forbindelse er det afgørendefor regeringen, at overgangsbestemmelsen i forslaget formuleres på en måde, der giver denfornødne fleksibilitet til, at større offentlige grænseoverskridende anlægsprojekter kan færdiggøresiht. det gældende direktiv. Konkret er det vigtigt i forhold til Femern Bælt-projektet, da det vil

kunne medføre meget omfattende merudgifter, såfremt dele af processen vil skulle gøres om iht.kommissionens forslag.Regeringen kan tilslutte sig forslaget om at lade bygherren udarbejde VVM-redegørelsen. I praksisadskiller forslaget sig ikke væsentligt fra den nuværende danske praksis, hvor bygherren som oftestbidrager væsentligt til den kompetente myndigheds udarbejdelse af VVM-redegørelsen. Medforslaget sikres det, at bygherren får mulighed for at tilrettelægge processen på den for projektetmest hensigtsmæssige måde.Regeringen hilser forslaget om at tilpasse miljøbegrebet til fremtidens miljømæssige udfordringervelkomment, således at vurderingen, der foretages under VVM-processerne til stadighed sker medfokus på de aktuelle miljømæssige udfordringer. Denne tilpasning vurderes ikke, at medføre flereVVM-pligtige sager. Samtidig ser regeringen, at der i forslaget bør ske en opprioritering afnationale ordninger for beskyttet natur, således at natur ikke blot er den, som beskyttes ved EU-lovgivning. Regeringen vil derfor arbejde for, at der er mulighed for, hvor det er relevant, atnationalt beskyttet natur kan inddrages på lige fod med anden beskyttet natur i vurderingen.Regeringen kan overordnet støtte forslaget om at kvalificere indholdet af VVM-redegørelsen vedinddragelsen af rådgivere/eksperter, herunder navnlig at forslaget lægger op til valgfrihed medhensyn til hvilken ordning, medlemsstaterne kan vælge som fx anvendelse af eksisterendekonsulentordninger og hvem af de involverede parter, der skal anvende eksperter. Regeringen vilderfor fortsat arbejde for, at kravet om akkreditering fjernes, således at der alene lægges vægt på defaglige og erfaringsmæssige kompetencer.Regeringen er enig i intentionen bag ”one stop shop” i en VVM-myndighed, da erhvervslivet her vilfå mulighed for en forenklet sagsbehandlingsproces og en forventet nedbringelse afsagsbehandlingstiden. Regeringen vil arbejde for en afklaring af hvilke regelsæt/direktiver, der errelevante i forbindelse med ”one stop shop”-processen.Regeringen anerkender et muligt behov for monitering af projekter, hvor der kan være en væsentligskadelig indvirkning på miljøet. Der er dog behov for at få præciseret rækkevidden af forpligtelsen.Regeringen vurderer, at udvidelsen af kredsen af de hensyn, der skal varetages i VVM-processen,ressourceeffektiviteten og jordarealers anvendelse, skærper behovet for, at terminologien i VVM-direktivets bestemmelser om affaldsanlæg og affaldshåndtering er i overensstemmelse medterminologien og definitioner i affaldsdirektivet. Regeringen vil arbejde for at sikre kongruensmellem terminologien i VVM-direktivet og i affaldsdirektivet, da det hidtil har givet anledning tilfortolkningstvivl i praksis.Regeringen vil endvidere arbejde for, at det præciseres i VVM-direktivets projektbegreb, i hvilketilfælde ændret arealanvendelse er omfattet af direktivets projektbegreb, da det hidtil har givetanledning til fortolkningstvivl i praksis.

Regeringen kan tilslutte sig forslaget til delegerede retsakter. Det drejer sig om at delegerekompetencen til at foretage en teknisk tilpasning af screenings- og scopinggrundlaget. Regeringenarbejder dog for, at omfanget af kommissionens kompetencer afgrænses nærmere, herunder at derikke herved foretages yderligere indgreb i medlemsstaternes beslutningskompetence mht.tilrettelæggelsen af VVM-processen, samt at processen kommer til at forløbe hurtigt og smidigt.Efter det gældende direktiv er det muligt for nationale parlamenter at vedtage projekter ienkeltheder i en anlægslov. Denne mulighed har i Danmark udviklet sig til en praksis, hvorFolketinget vedtager større offentlige anlægsprojekter via en anlægslov. Denne praksis sikrer enstærk demokratisk forankring af større offentlige anlægsprojekter. I den forbindelse læggerregeringen vægt på, at nationale parlamenter fortsat skal have mulighed for at give VVM-tilladelseved lov, herunder vedtagelse af en anlægslov, der fastlægger projektet i enkeltheder, såfremtprocessen i øvrigt følger VVM-direktivet.Europa-Parlamentet har fremlagt et ændringsforslag om at forebygge interessekonflikter mellembygherre og VVM-myndigheder. Forslaget har betydning for ansøgning og godkendelse af VVM-pligtige projekter i statsligt og kommunalt regi. Regeringen er enig i formålet med forslaget, selvomder i Danmark ikke er observerede problemer med interessekonflikter i forbindelse med VVM-processen for offentlige anlægsprojekter. Tværtimod varetages miljøhensyn på en fornuftig vis viahøring af alle relevante myndigheder og interessenter og et godt samarbejde mellem de centraleaktører.Regeringen er på den baggrund bekymret for, at der indføres krav om organisatoriske adskillelser,der vil medføre øget bureaukrati uden nogen reel gevinst for miljøbeskyttelsen. Derfor læggerregeringen vægt på, at potentielle interessekonflikter forebygges via en funktionel adskillelse afbygherre og den godkendende VVM-myndighed herunder, at der ikke må væremedarbejdersammenfald. Dette vil give mulighed for, at bygherre ved offentlige anlægsprojekter vilkunne varetage VVM-processen, herunder udarbejdelse af redegørelsen, afholdelse af borgermøder,forestå høring, udarbejdelse af høringsnotat mv., hvilket vil sikre et minimum af unødigtbureaukrati samt betyde, at processen bliver håndteret af den aktør, der har de bedsteforudsætninger for at inkludere offentligheden i VVM-redegørelsen. Godkendelsen af VVM-redegørelsen vil kunne gives af Folketinget, som det er praksis i Danmark i dag ved store statsligeanlægsprojekter, der vedtages ved lov. For de øvrige offentlige projekter gælder, at godkendelsen afVVM-redegørelsen vil kunne gives af en myndighed, som er funktionelt adskilt fra den offentligebygherre.Kommissionens forslag om at kvalificere indholdet af VVM-redegørelsen ved inddragelse afrådgivere/eksperter vil være en yderligere sikring af, at indholdet af VVM-redegørelsen er sagligtog velfunderet. Såfremt det under forhandlingerne ikke viser sig muligt at opnå en sådan løsning,vil Danmark lægge vægt på, at der findes den mindst bureaukratiske model.

Europa-Parlamentet har endvidere fremsat et ændringsforslag om, at pålægge en fuld VVM-pligt påefterforsknings- og evalueringsaktiviteter i forhold til olie og gas fra skiferlag eller andre ikke-konventionelle lag. Regeringen finder, at forslaget er formuleret for bredt, da en række aktiviteter,som typisk ikke anses for at have væsentlige miljømæssige konsekvenser vil blive omfattet og kanmedføre øgede administrative byrder for både myndigheder og industri. Regeringen lægger derforvægt på, at der sker en præcisering af hvilke efterforsknings- og evalueringsaktiviteter der tagessigte på med forslaget om tilføjelse til direktivets bilag 1 af projekter vedrørende olie og gas fraskiferlag eller andre ikke-konventionelle lag.9. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgFolketingets Europaudvalg er første gang orienteret om sagen ved grund- og nærhedsnotatoversendt til udvalget den 30.11.12.