Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 79
Offentligt
1302669_0001.png
1302669_0002.png
1302669_0003.png
1302669_0004.png
1302669_0005.png
MILJØstyrelsenMiljøteknologiGRUNDNOTAT
J. nr. MST-133- 00002//00033san//6. november 2013
Kommissionens forslag om opstilling af miljømærkekriterier for produktgruppentekstilerunderEU’s miljømærkeordning (Blomsten) (Kommitésag).ResuméKommissionen har fremsendt forslag til EU miljømærkekriterier for produktgruppen tekstiler.Kriterierne omfatter de fleste gængse typer af tekstilfibre, og stiller miljøkrav ud fra tekstilprodukterslivscyklus. Der stilles krav om minimering af brug af pesticider i bomuldsdyrkning, og et vist indhold aføkologisk bomuld eller bomuld, der dyrkes med et reduceret brug af pesticider.Som et nyt element stilles krav om overholdelse af ILO’s kernekonventioner for arbejdsmiljø i den delaf produktionen, som virksomheden med miljømærkelicens har direkte indflydelse på.Kommissionen redegør ikke for påvirkningen af beskyttelsesniveauet, men det vurderes, at forslaget påvirkerbeskyttelsesniveauet positivt i EU, da miljømærkekriterierne i henhold til forordningen skal ligge i den 10-20 %bedste del af markedet i EU.Der er afstemning i komiteen d. 22. november 2013.Regeringen forventer at kunne støtte forslaget.1. StatusForslaget har hjemmel i artikel 7 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 66/2010af 25. november 2009 om EU-miljømærket.Beslutningsforslaget beskriver reviderede miljømærkekriterier for tildeling af EU’s miljømærke tiltekstiler. Forslaget skal til afstemning i Kommissionens forskriftudvalg for Blomsten.Der er afstemning i komiteen d. 22. november 2013.Forskriftudvalget træffer afgørelse i sager om miljømærkekriterier efter forskriftprocedure med kontrol(art. 5a i Rådets afgørelse 1999/468/EF, som ændret ved Rådets afgørelse 2006/512 af 17. juli 2006),jf. art. 16, stk. 2 i miljømærkeforordningen. Hvis der i komiteen er kvalificeret flertal for et forslag,udsteder Kommissionen beslutningen, når Parlamentet har gennemført en legalitetskontrol afforslaget indenfor tre måneder. Opnås der ikke kvalificeret flertal i komiteen, forelæggerKommissionen sagen for Rådet, og underretter samtidig Europa-Parlamentet. Hvis der i Rådet erkvalificeret flertal imod et forslag, skal Kommissionen behandle sagen på ny. Vedtager Rådetforslaget med kvalificeret flertal eller udtaler Rådet sig ikke inden en frist på højst to måneder, kanKommissionen udstede beslutningen, når Parlamentet har gennemført en legalitetskontrol af forslagetinden for fire måneder fra Kommissionens forelæggelse.2. Formål og indholdForslaget for miljømærkning af tekstiler omfatter: tøj og tekstiler med tilbehør (med mindst 80%tekstilfibre) herunder håndklæder, rygsække, poser, bælter, boligtekstiler, rengøringsklude ogviskestykker, metervarer (fibre, garn og stoffer til brug i ovennævnte produkter).Produktgruppen omfatter ikke gulvtæpper og vægbeklædning, eller tekstiler med indbygget elektronik.Miljømærkekriterierne er opstillet i forhold til at begrænse miljøbelastningen fra 1) dyrkning ellerfremstilling afråvarematerialer(fibre), f.eks. bomuld og polyester, 2)produktionsprocesserfra fiber tiltekstil, og 3)indholdaf miljøfarlige og sundhedsskadelige stoffer i produktionen (vask og farvning) ogdet færdige tekstilprodukt.
Miljømærkekriterierne gælder og kontrolleres i det land, hvor produktionen foretages, dvs. oftestudenfor EU. Kommissionen foreslår, at kriterierne skal være gældende i 4 år efter vedtagelsen.Nedenstående beskrivelse afmiljøbeskyttelsesniveaueti forslaget omhandler især de mest anvendtetyper af tekstiler af bomuld, uld eller polyester. Andre fibre omfatter cellulosefibre, elastan, hør/bast,akryl, polyamid, og polypropylen.Nyt kriterium er mærket med ”*”, skærpede kriterier er mærket med.Materialerelaterede kriterier (fibre)Bomuld.Bomuldsfibre skal bestå af enten 10% certificeret økologisk bomuld eller 20% IPMcertificeret bomuld (med basis i FN’s FAO principper for Integrated Pest Management system).Kommissionsforslaget foreslår endvidere minimum 95% økologisk andel af bomuld i babytøj (undertre år) og tøj, der har hudkontakt, såsom t-shirs, bukser, pyjamas, nattøj og undertøj.Anvendt bomuld, der ikke er økologisk bomuld, må ikke være dyrket med anvendelse af pesticider,der er oplistet på Rotterdam Konventionens PIC liste (Prior Informed Content)1.Uld.Råuld skal analyseres for restindhold af en række insekticider2.Polyester/PET.Kravet til polyester er tredelt i forhold til anvendelsesområdet.1) maksimalt indhold af 260 ppm antimon2) * minimum 20 til 50% genvendt polyester, afhængig af PET fibertype.3) max. VOC emission i produktionen af PET (baseret på BAT (bedste tilgængelige teknologi).For tekstiler rettet mod forbrugere skal 1) og 2) opfyldes.For tekstiler rettet mod professionel brug skal 1), og 2) eller 3) opfyldes.Krav til produktion og produkt (alle fibertyper).Følgende stoffer og processer må ikke anvendes:Stoffer opført på REACH kandidatliste må ikke anvendes i det miljømærkede produkt. Øvrigemiljø-og sundhedsfarlige stoffer, der lever op til definitionen i REACH for særligt problematiskestoffer, begrænses med henblik på substitution.Klorgasblegning.Azo-farver, der kan fraspalte kræftfremkaldende aromatiske aminer.Farvestoffer i øvrigt, med kræftfremkaldende, mutagen, og reproduktionstoksiske effekter(CMR), eller sensibiliserende.Alkylfenoletoksilater (APEO) og nedbrydningsprodukter (NPEO’er).Metalkompleks farver.PVC tryk.* Ftalater.3* Biocider, der giver tekstilet en anti-bakteriel funktion.Biocider må anvendes til beskyttelseunder transport, men biocider til dette formål skal være autoriseret gennem EU's biocid direktiv1
Alachlor, aldicarb, aldrin, campheclor (toxaphene), captafol, chlordane, 2,4,5-T, chlordimeform, chlorobenzilate,cypermethrin, DDT, dieldrin, dinoseb and its salts, endosulfan, endrin, glyphosulfate, heptachlor, hexachlorobenzene,hexachlorocyclohexane (total isomers), methamidophos, methyl-o-dematon, methylparathion, monocrotophos,neonicotinoids (chlothianidine, imidacloprid, thiametoxam), parathion, phosphamidon, pentachlorophenol, thiofanex,triafanex, triazophos. Test skal vise at det akkumulerede indhold (total restindhold) ikke overstiger 0,5 ppm.2Totalrestindhold af γ-hexachlorocyclohexane (lindane), α-hexachlorocyclohexane, β-hexachlorocyclohexane, δ-hexachlorocyclohexane, aldrin, dieldrin, endrin, p,p'-DDT, p,p'-DDD må ikke overstige 0.5 ppm.Totalrestindhold af cypermethrin, deltamethrin, fenvalerate, cyhalothrin, flumethrin må ikke overstige: 0.5 ppm.Totalrestindhold af diazinon, malathion, propetamphos, chlorfenvinphos, dichlofenthion, chlorpyriphos, fenchlorphos må ikkeoverstige 2 ppm. Totalrestindhold af diflubenzuron, triflumuron, dicyclanil må ikke overstige 2 ppm.3

DEHP

(Bis-(2-ethylhexyl)-phthalate),

BBP

(Butylbenzylphthalate),

DBP

(Dibutylphthalate), DMEP (Bis2-methoxyethyl)phthalate,

DIBP

(Diisobutylphthalat), DIHP (Di-C6-8-branched alkyphthalates, DHP (Di-n-hexylphthalate), ), DHNUP (Di-C7-11-branched alkylphthalates). I

fed

er angivet de 4 ftalter, der indgår i det danske ftalatforbud.DINP (Di-isononyl phthalate) og DIDP (Di-isodecyl phthalate) må heller ikke anvendes i børnetøj.
og biocid forordning, og specifikt udelukkes klorfenoler, Polyklorerede bifenyl (PCB),organotin, inklusiv TBT, TPhT, DBT og DOT.* Fluorerede polymerer i membraner må kun anvendes i tekstiler til udendørsbeklædning(PFOA og PFNA må ikke anvendes).* Bromerede flammehæmmere (herunder HBCDD (Hexabromocyclododecane), PBB ogPBDE, inklusiv Deca-BDE, samt kortkædede klorparaffiner.Brug af flammehæmmere begrænses til brug, hvor der er krav i national eller EU lovgivningeller standarder om brug af flammehæmning. Flammehæmmere skal fortsat overholde degenerelle miljømærkekrav.Formaldehydafgivelsen må ikke overstige mere end 16 ppm i produkter til børn under 3 år,og i produkter, der kommer i direkte kontakt med huden. Øvrige produkter må maksimaltindeholde 75 ppm.Vådprocesser (f.eks. uldvask og farvning) skal indeholde spildevandsbehandling for reduktionaf det organiske indhold i spildevandet (målt som COD g/kg tekstil).Energi *. Processer, hvor energi anvendes i vaske-, tørrings- og hærdningsprocesser skalvære omfattet af et energiledelsessystem. Afhængig af virksomhedens størrelse skal indføresfra 4 til 7 energieffektiviseringsprocesser, baseret på BAT (bedste tilgængelige teknologi).
Forbruger- og kvalitetskriterier.Kriteriesættet indeholder desuden kriterier for kvalitet ogbrugsegnethed af de færdige produkter med kriterier for farveægthed (bl.a. ved vask, lyspåvirkning ogpotentiel afgivelse via sved), krympning, der sikrer minimal ændring i størrelse ved vask. Kriteriernestilles til forskellige typer tekstil afhængigt af anvendelsesområde (møbelpolstring, børnetøj ellerarbejdstøj).CSR kriterier *.Virksomheden, der færdiggør det miljømærkede tekstil, skal overholdekernekonventionerne for arbejdstagerrettigheder, som beskrevet i FN’s ILO konventioner4. Der måikke anvendes manuel eller mekanisk sandblæsning af denim. Sandblæsning i lukkede og ventileredesystemer er tilladt.3. Nærheds- og proportionalitetsprincippetKommissionen har ikke redegjort for dette. Da formålet med forslaget er at forlænge alleredeudmøntet EU reguleringsbeføjelser i en allerede gældende fællesskabsregulering, finder Regeringen,at forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.4. Gældende dansk retMiljømærkeordningen er frivillig. Forslaget medfører derfor ingen lovgivningsmæssige konsekvenserfor Danmark.5. Konsekvenser for DanmarkSamfundsøkonomiske konsekvenserForslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner ogkommuner.Administrative konsekvenser for erhvervslivetErhvervelse af miljømærket (licens) indebærer betaling af et gebyr i forbindelse med licensansøgningog for anvendelsen af miljømærket. Disse gebyrer fremgår af Miljømærkning Danmarks hjemmeside,men omfatter et ansøgningsgebyr på maksimalt 9.000 kr. og et årligt gebyr på maksimalt 11.250 kr.Der er flere rabatmuligheder, bl.a. for SMV’er og mikrovirksomheder. Jævnfør EU'smiljømærkeforordning bør gebyret være tilstrækkeligt til dække omkostningerne til driften af EUmiljømærkeordningen, herunder udgifterne i processen med ansøgning, kontrol og tilsyn.
4

029

Tvangsarbejde,

087

Foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig,

098

Retten til at organisere sig ogføre kollektive forhandlinger,

100

Ligeløn, 105 Afskaffelse af tvangsarbejde,

111

Forskelsbehandling (beskæftigelse ogerhverv),

155

Arbejdsmiljø og sundhed,

138

Om mindstealder for arbejde,

182

Afskaffelse af de værste former forbørnearbejde.
Herudover må forventes udgifter for ansøger, der ligger forud for erhvervelsen af licensen til f.eks.laboratorietest og dokumentation af miljømærkekrav. Miljømærkeordningen er frivillig og kræveropfyldelse af miljømærkekriterier, der er skrappere end lovgivningen. Det kan foranledige ændringer iproduktion og/eller produktet (f.eks. effektivt energiforbrug, færre kemikalier mm. og bedre kvalitet).Ændringer, hvis administrative konsekvenser, der ikke er foretaget en opgørelse af, men somforventes opvejet af f.eks. lavere omkostninger til energi- og ressourceforbrug, og en højerekonkurrencefordel. Miljømærket kan dermed også betragtes som et markedsføringsinstrument somlicenshaveren betaler for at benytte.BeskyttelsesniveauetKommissionen redegør ikke herfor, men det vurderes, at forslaget påvirker beskyttelsesniveauet positivt i EU, damiljømærkekriterierne i henhold til forordningen skal ligge i den 10-20 % bedste del af markedet i EU.
6. HøringForslaget har været forelagt Danmarks miljømærkenævn og miljøspecialudvalget. Der er ikke kommetkommentarer i miljøspecialudvalget.7. ForhandlingssituationenVigtige områder har især været at skærpe kravet til brug af pesticider i bomuldsdyrkningen, entenmed krav om højere indhold af økologisk bomuld eller bomuld, der er dyrket under forhold, derbegrænser brugen af farlige pesticider.Omkring 1 % af bomuldsmarkedet er økologisk, og derfor er der blevet argumenteret med, atmarkedet for økologisk bomuld ikke kan understøtte et krav om 100% økologisk bomuld.Kommissionens forslag er landet på minimum 10% økologisk bomuld eller 20% bomuld fra IPMbomuld (FN FAO’s principper for Integrated Pest Management). IPM begrænser brugen af pesticider.Til al børnetøj og anden beklædning tæt på kroppen (f.eks. undertøj) stiller forslaget krav til at 95% afanvendt bomuld skal være økologisk.EU Blomstens forordning begrænser brugen af miljøfarlige stoffer, og udelukker brugen af SVHCstoffer (Substances of Very High Concern), der er oplistet på REACH kandidatliste. Desudenbegrænses en lang række andre miljø- og sundhedsfarlige stoffer, alene ved at de er miljø- ogsundhedsfareklassificeret.Forslaget udelukker brugen af en række kendte miljøbelastende stoffer, herunder PVC tryk ogftalater. Der må ikke anvendes bromerede flammehæmmere (HBCDD , PBB og PBDE, herunderDeca-BDE), og brugen af fluorerede polymerer til vandtæt membranfunktion begrænses. Den hidtilmest udbredte fluorerede polymer, PFOS, er forbudt ved lov, og Kommissionens forslag tilmiljømærkekriterier udelukker brugen af de nu hyppigt anvendte PFOA og PFNA. Endelig udelukkerforslaget helt brugen af biocider i det færdige tekstil for at give tøjet en antibakteriel funktion.Ligeså vigtigt som fokus på kemikalier er også fokus på produktionsprocessen. EUmiljømærkekriterier for tekstiler stiller krav til spildevandsrensning, og som noget nyt er også indførten form for energiledelse i de energitunge produktionsprocesser, særligt vådprocesser (vask, farvningog tørring). Der opstilles ikke specifikke energikrav op, men krav om måling af energiforbrug ogindførelse af energireducerende teknologi, med udgangspunkt i BAT (Bedste Anvendelige Teknologi).Der er stor fokus på genanvendelse indenfor tekstilproduktion. Det er i dag ikke alle typer af fibre derkan genanvendes, og ikke mindst mængden af genanvendte eller regenererede fibre er strækkeligkonstant til at indføre et generelt krav om minimumsindhold af genanvendte fibre.Kommissionsforslaget stiller krav om et vist indhold af genanvendte polyester-/PET fibre. Det er entype fibre, der oftest genanvendes, og dermed er der også et robust marked.Som noget nyt er der nu fokus på arbejdsmiljøforhold ved at stille krav om overholdelse af ILO’skernekriterier for arbejdstagerrettigheder. Det er første gang at EU miljømærket stiller et så direkteCSR krav (Virksomheders samfundsansvar) og produktgruppen anses for meget relevant. Der er tale
om ”første spæde skridt”, idet kravet kun omfatter færdiggørelsen af selve det miljømærkede produkt,og ikke den produktion af tekstilet, der går forud. Forslaget begrænser ligeledes brugen afsandblæsning af denim (cowboybuksestof) til kun at måtte foregå i lukkede og ventilerede systemer,for at begrænse udviklingen af stenlunger/silikose hos de ansatte.
8. Regeringens holdningForslaget forventes vedtaget. I forhandlingerne har Danmark især arbejdet for begrænsning af brugenaf pesticider, og det er lykkedes, enten med højere krav til økologisk indhold eller bomuld dyrket efterFN’s IPM principper, der begrænser brugen af pesticider. For børnetøj og beklædning tæt på kroppenlægger regeringen vægt på, at kravet med 95% økologisk bomuld, bibeholdes. Målgruppen her erisær børn og børnefamilier, og det vurderes at være relevant at have en høj andel af økologiskbomuld her.Til anden brug af bomuld vil regeringen lægge vægt på, at det nuværende niveau beholdes, men vilogså arbejde for yderligere pesticidbegrænsende produktion, ved f.eks. at arbejde for at op mod 50%af bomulden skal være omfattet af FN’s IPM principper.Danmark har i forhandlingerne lagt særlig vægt på, at begrænse brugen af miljøfarlige stoffer iproduktionen af tekstil. Regeringen vil derfor lægge vægt på, at forslaget ikke slækkes på områderne,der udelukker brugen af: PVC tryk, biocider til brug for at opnå en antibakteriel funktion i det færdigetekstil, og bromerede flammerhæmmere, særligt Deca-BDE.Danmark har arbejdet for at det hidtidige krav til formaldehydindholdet er blevet skærpet. I denforbindelse lægger regeringen vægt på, at kravet ikke slækkes, således at indholdet af fri formaldehydikke overstiger 16 ppm for produkter med hudkontakt, og øvrige produkter op til 75 ppm.Regeringen finder kravet til indhold af genanvendte PET fibre interessant, og vil ved næste revisionarbejde for mere genanvendelse af flere fibertyper, hvis markedet bliver modent til det.Danmark har arbejdet for at få taget hul på, at miljømærkekriterierne indeholder krav tilvirksomhedernes samfundsansvar (CSR). Samtidigt er det vigtigt, at overholdelsen af kravet også kandokumenteres. Det er grunden til at Kommissionen i første omgang kun stiller kravet til den del aftekstilproduktionen, som indehaveren af miljømærkelicensen har direkte kontrol over (færdiggørelse),og ikke til alle underleverandørers produktionsforhold. Regeringen vil afvente erfaringen medkriterierne før der tages skridt til yderligere CSR krav, men lægger vægt på at kravet i nærværendeversion ikke svækkes.Regeringen lægger vægt på at bibeholde de eksisterende – og affaldsforebyggende – forbruger- ogkvalitetskriterier, der kan sikre tekstilerne en lang levetid.9. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forlagt Folketingets Europaudvalg.