MIU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 59: Grundnotat om opbygning af det indre marked for grønne produkter - fremme af bedre oplysning om produkters og organisationers miljøpræstationer, fra miljøministeren

Grund- og NærhedsnotatKommissionens meddelelse om Opbygning af det indre marked forgrønne produkter - fremme af bedre oplysning om produkters ogorganisationers miljøpræstationerKOM(2013) 196 Endelig1. ResumeMeddelelsen adresserer den, ifølge EU Kommissionen, manglende fri bevægelighedfor grønne produkter på det indre marked, grundet varierende nationale krav tilkommunikation af produkters og virksomheders miljøpræstationer. Vigendeforbrugertillid til miljøanprisninger af produkter og virksomheder, ifølgeKommissionen grundet den voksende mængde af miljøanprisninger og dissesmanglende dybde, adresseres ligeledes. Meddelelsen indeholder en præsentation afto nye miljøfodaftryksmetoder - Produktrelateret miljøfodaftryk (PEF) ogOrganisationsrelateret miljøfodaftryk (OEF). Kommissionen lægger op til at PEF ogOEF skal videreudvikles og tilpasses i løbet af en treårig testperiode, med deltagelseaf interessenter. Kommissionen henstiller til en brug af de to metoder viaeksisterende frivillige politikker og initiativer. EU Kommissionen tilskynderendvidere virksomheder og andre private organisationer til at anvende metoderne.Meddelelsen har ikke umiddelbart konsekvenser for Danmark.2. BaggrundEU Kommissionen udsendte 9. april 2013 meddelelsen “Opbygningaf det indremarked – fremme af bedre oplysning om produkters og organisationersmiljøpræstationer”.Henstillinger om at bruge metoderne blev udsendt på dansk4.maj 2013. Meddelelsen lægger op til en frivillig testperiode af produkter ogorganisationers miljøpræstationer. Meddelelsen har baggrund i Rådskonklusionernefra december 2008 og december 2010, der inviterer Kommissionen til at udvikle enfælles metode for vurdering af miljøperformance af produkter. Meddelelsen følgerendvidere op på Køreplanen for et ressourceeffektivt Europa, som Det europæiskeRåd i foråret 2012 bad om en hurtig implementering af. Køreplanen indeholder enmålsætning om at forbrugere skal have den rette information for at kunne vælge demest ressourceeffektive produkter.3. Formål og indholdBaggrunden for meddelelsen er ifølge Kommissionen, at der er mangel påbevægelighed på det indre marked for grønne produkter, begrundet i varierende kravtil information på produkter i medlemsstaterne. Vigende tillid blandt forbrugere tilinformation på grønne produkter anføres ligeledes som grundlag for meddelelsen.

Kommissionens forslag indeholder en præsentation af to nye miljøfodaftryks-metoder: ”Produktrelateret miljøfodaftryk” (PEF) og ”Organisationsrelateretmiljøfodaftryk” (OEF). PEF og OEF har til formål at fungere som generelle metoder,der kan erstatte eksisterende nationale metoder og instrumenter og dermed lettebyrden for organisationer, der leverer grønne produkter og ydelser, ligesom det er etmål at reetablere forbrugernes tillid til miljøanprisninger via introduktionen afmetoderne.Der planlægges en treårig testperiode for PEF og OEF, hvor metoderne kanvidereudvikles og tilpasses, ligesom der af hensyn til sammenligneligheden skaludvikles kategorispecifikke regler for produkters miljøfodaftryk (PEFCR) ogsektorspecifikke regler for organisationers miljøfodaftryk (OEFSR). Kommissionen vilinvitere interessenter fra EU og tredjelande til at deltage i den treårige testperiode.Efter pilotfasen vil Kommissionen vurdere de opnåede fremskridt og træffebeslutning vedrørende det videre forløb, herunder hvorvidt metoderne kan integreresmed eksisterende politiske redskaber og instrumenter for forbedring af produktersmiljøpræstationer.EU Kommissionen har med meddelelsen samtidig rettet henstilling om atmedlemsstaterne:hvor det er hensigtsmæssigt, anvender PEF-metoden eller OEF-metoden vedfrivillige politikker og initiativeranser oplysninger om miljøpræstationer eller anprisninger, der er baseret på PEF-metoden eller OEF-metoden, som gyldige i forbindelse med relevante nationaleordninger.gør en indsats for at øge udbuddet af tilgængelige livscyklusdata af høj kvalitet vedat iværksætte foranstaltninger med henblik på at udvikle og revidere nationaledatabaser og stille dem til rådighed samt bidrage til indføring af data ieksisterende offentlige databaser på grundlag af datakvalitetskravene i PEF- ogOEF-metoderneyder bistand til SMV'er og stiller redskaber til rådighed for dem til at måle ogforbedre deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samledelivscyklus på grundlag af PEF- og OEF-metodernetilskynder til brug af OEF-metoden til at måle eller formidle oplysninger omoffentlige organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.

Der er ikke særlig dansk regulering vedr. metoder til at måle produkters ogorganisationers samlede miljøperformance.7. Konsekvenser for DanmarkMeddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, økonomiske ellererhvervsadministrative konsekvenser for Danmark og påvirker ikke som sådanbeskyttelsesniveauet. Henstillingen er frivillig for Danmark og har ikke umiddelbart isig selv konsekvenser for Danmark.8. HøringMetoderne er sendt i høring i perioden d. 23. maj – 20. juni 2013 med henblik på at fåklarlagt danske interessenters synspunkter på metoderne. EU Kommissioneniværksatte den 29. maj 2013 en annoncering efter interessenter til den treårigetestperiode. Miljøstyrelsen har videreformidlet annonceringen.Følgende er kommet med bemærkninger til Kommissionens meddelelse (betegnelse iparentes anvendes efterfølgende): Bryggeriforeningen (BF), Dansk Erhverv (DE),Dansk Industri (DI), Dansk Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) vedÅrhus Universitet, Green Key Horesta (Green Key), Landbrug & Fødevarer (LF),Landsorganisationen (LO) og Verdensnaturfonden (WWF).Der er en generel opbakning til at produkter og organisationers miljøforhold ervigtige at håndtere og kommunikere, og der er nogen opbakning til også at udarbejdeens retningslinjer for anprisning af, hvad der anses for at være et grønt produkt i EU.Der er fra flere interessenter et forbehold ift. om miljøaftryk (fodaftryk/footprint)(PEF/OEF) metoden er den rigtige løsning, og der peges på, at metoder til at vurdereprodukter, tjenester såvel som organisationers miljøaftryk bør spille sammen med deeksisterende instrumenter i EU indenfor de relevante områder. Der bemærkesgenerelt, at den valgte metode ikke må være datatung eller medføre unødvendigeadministrative byrder for virksomhederne. Der bakkes generelt op om en frivilligprøveperiode på 3 år, med henblik på at fastsætte endelig dansk holdning herefter.Bryggeriforeningen(BF) bemærker desuden, at miljøaftryk ikke må blive fordatatungt, at miljøaftrykkene skal være sammenlignelige, hvorfor det er vigtigt, atmiljøforhold er baseret på ens datagrundlag og beregnes ens. BF eksemplificerer atelforbrug skal opgøres ens, og der kan være forskel på vandforbruget i genpåfyldeligeflasker (højt) i forhold til engangsmateriale (lavt), men overordnet kan miljøaftrykketvære bedre for genpåfyldelige flasker. BF peger på, at en indarbejdning afmiljøaftryksværktøjet i EU's miljøledelsesordning, EMAS, og miljømærke Blomstenkan risikere at gøre det mere vanskeligt at opnå en EMAS registrering eller etBlomstmærke. EU bør i stedet gøre det lettere at opnå EMAS eller EU-Blomsten. BFkan støtte EU retningslinjer for grønne anprisninger, men at der ikke må være tale omen detaljeret harmonisering, men korte og konkrete retningslinjer.Dansk Erhverv(DE) støtter initiativer, der styrker medlemslandenes mulighed foromstilling til mere bæredygtigt forbrug, og anbefaler, at arbejdet med EU miljøaftrykkombineres med en styrket indsats for EU miljømærket Blomsten, bl.a. ved at udvideantallet af produktområder, der kan miljømærkes. Samtidigt bemærker DE, atressourceeffektivitet, transport, kvalitet og ressourceeffektiv anvendelse er vigtigt athave med i miljøværktøjer.Dansk Industri(DI) støtter initiativer, der har til formål at skabe et velfungerendeindre marked for grønne produkter. Ligesom BF påpeger DI, at vurderinger afmiljøforhold (livscyklusanalyser, LCA), skal ske på et sammenligneligt grundlag. DIpåpeger, at hensynet til små- og mellemstore virksomheder er vigtigt. Det er vigtigt, at3

de foreslåede miljøaftryk skaber forbrugsændringer og ikke kun medvirker tilyderligere administrative byrder. DI foreslår en sammenhæng med og styrkelse af EUmiljømærket Blomsten på produktområdet, og sammenhæng med og en styrkelse afmiljøledelsesordningerne, ISO 14.001 og EMAS. DI bemærker specifik, at der også ersammenhæng med byggevareområdets miljøvaredeklarationer, der anvendes iberegninger af, hvor bæredygtig en bygning er.Nationalt center for fødevarer og jordbrug(DCA) bemærker, at der synes atvære god overensstemmelse med de foreslåede metoders vurdering af produktersmiljøbelastning, men DCA bemærker det uhensigtsmæssige i, at der i deklareringenom drivhusgasser for produkter kun skal benyttes ”direct land use change” og ikke”indirect land use change”, der også vurderes at være vigtig at indregne i produktersmiljøbelastning.Green Key Horesta(Greek Key) er enig i behovet for gennemsigtighed ogretningslinjer for grønne produkter og anprisninger heraf. Ligeledes påpeger GreenKey, at der opsættes ensartede rammer for miljømærker, uden dog, at de kvælerallerede etablerede anerkendte ordninger. Green Key peger på, at nye metoder tilberegning af produkter og organisationers miljømæssige fodaftryk også skal væretilrettet små- og mellemstore virksomheder, både i forhold til dataindsamling ogomkostninger. Green Key bemærker, at ens retningslinjer i forhold til grønmarkedsføring i hele EU vil sikre mere fair konkurrence mellem danske ogudenlandske virksomheder.Landbrug & Fødevarer(LF) kan støtte harmoniseringen i forhold tilorganisationers og virksomheders miljøforhold. I forhold til fødevareproduktersmiljøaftryk mener LF at man bør afvente en fælles metode til beregning affødevareprodukters miljøaftryk. LF bemærker hertil, at Kommissionen allerede iandet regi arbejder med initiativer om bæredygtigt forbrug og produktion affødevarer. LF anbefaler, at Kommissionen arbejder for at eksisterende EU mærkerudbredes. Ligesom DCA angiver LF, at der generelt er god overensstemmelse medmetoderne som Kommissionen foreslår, men at det er uhensigtsmæssigt, atKommissionens metode ikke inddrager ”indirect land use change”, mens ”direct landuse change” skal indgå.Landsorganisationen(LO) støtter Kommissionens initiativ med ensartedeopgørelsesmetoder for produkters miljøforhold. LO peger på, at sammenligning kanvære svært, og at der kan være problemer med afgrænsning af miljøparametre,tilgængelighed og pålidelighed af data. Det er vigtigt at initiativet giver anledning tilreel adfærdsændring til gavn for miljøet, og af hensyn til at gøre det let ogoverskueligt, kunne de eksisterende EU mærker inddrages. Det samme gælder forøvrige sektorspecifikke standarder. Det skal undgås at sætte ny initiativer i gang sommedvirker til øget EU regulering.Verdensnaturfonden(WWF) er enig i, at der kan være en række gevinster ved atskabe et fælleseuropæisk system til vurdering af produkters og organisationersmiljøaftryk. WWF fremhæver, at der bør være fokus på enkelhed i miljøaftrykket, ogfokus på reduktion af CO2 udslip, inkl. de indirekte CO2 emissioner. WWF bemærker,at der er uklarhed om de politiske og juridiske rammer for anvendelsen af miljøaftryk.Rammenotatet har været i høring i Miljøspecialudvalget fra 10. september til 23.september. Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Industri og Landbrug ogFødevarer har indsendt kommentarer.4

Danmarks Naturfredningsforeningfinder det positivt, at kommissionen harudviklet de nævnte metoder og at disse skal afprøves over en tre-årig periode. Det ervigtigt at der også gøres erfaringer med de kategorispecifikke (PEFCR) og desektorspecifikke (OEFCR) regler, da de vil være centrale for sammenhængen til andrevirkemidler. DN vil desuden gøre opmærksom på, at det er vigtigt at inddragebiodiversitetsaspekter i metoderne – herunder fx virksomheders arbejde medbiodiversitet.Dansk Industrifinder, at PEF/OEF skal være et frivilligt værktøj til at beregneprodukters miljøforhold. DI mener derfor, at virksomhedernes anvendelse afmiljøfodaftrykkene i regnskaber, rapportering og benchmarking, kun bør ske påvirksomhederne eget frivillige initiativ. Det er helt afgørende, at de nye metoder sker itæt sammenhæng med eksisterende værktøjer og at de gøres enkle at bruge. DI erenig i, at det er vigtigt at miljøfodaftrykkene giver konkret og velfungerendeforbrugerinformation, det er derfor vigtigt, at miljøfodaftrykkene fokuserer på hvilkemiljøparametre der er de væsentligste og ikke mindst at metodegrundlaget er solidtog ensartet så sammenlignelighed bliver mulig. DI er enig i, at testperioden skalbidrage til en afklaring af PEF og OEF metodernes anvendelighed. Regeringenopfordres til at følge kommissionens udvælgelse af pilotprojekter og det fremtidigearbejde, samt at kommunikere fremdriften i arbejdet til de danske interessenter.Landbrug & Fødevarerunderstreger vigtigheden af at biobaserede produkter ogprocesser certificeres, så forbrugere kan være sikre på bæredygtigheden af deprodukter som markedsføres som biobaserede. Det er endvidere afgørende, at deretableres europæiske (og gerne globale) certificeringer for biobaserede produkter medhenblik på, at sikre et tilstrækkeligt marked til at understøtte produktion afbæredygtige og biobaserede produkter. Dette er ikke mindst vigtigt, idet der et stærktpolitisk fokus på brug af biomasse til energi, biobrændstoffer og bio-baseredeprodukter både i Danmark og på EU plan.3Fkan støtte regeringens holdning.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerMeddelelsen og den medfølgende henstilling skal ikke forhandles.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europa udvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europa udvalg.11. Regeringens foreløbige holdningRegeringen byder Kommissionens meddelelse velkommen, idet det er afgørende foromstillingen til en mere grøn økonomi, at mere miljøvenlige produkter fremmes pådet Europæiske marked. Tilsvarende finder Regeringen det centralt, at der er et solidtog ensartet metodegrundlag for organisationers miljøperformance.Regeringen er overordnet set enig i baggrunden for Kommissionens meddelelse og erenig i, at en højere grad af harmonisering i EU ift. kommunikation afmiljøperformance af henholdsvis produkter, ydelser og organisationer vil være etfornuftigt tiltag. Dette vil fremme mulighederne for et mere velfungerende marked forgrønne produkter.Regeringen finder, at fodaftryksmetoder potentielt kan bidrage til at understøttevirksomheders regnskab, rapportering og benchmarking ift. produkters ogorganisationers ressourceforbrug og andre miljøforhold.5

Regeringen finder det fornuftigt, at Kommissionen lægger op til en nærmere afklaringaf PEF og OEF metoderne og anvendelsen af disse baseret på erfaringerne fra entreårig frivillig testperiode. Regeringen vil efter forsøgsperioden bl.a. på baggrund afresultaterne herfra, tage stilling til det videre arbejde med fælles europæiske grønnefodaftryk, herunder mulighederne for at indpasse disse i en mere sammenhængendepolitisk ramme for produktregulering via en konsolidering af eksisterendeinstrumenter til en sammenhængende retslig ramme.Samtidig finder regeringen, at metoder til at vurdere produkter, tjenester såvel somorganisationers miljøaftryk bør spille sammen med de eksisterende instrumenter i EUindenfor de relevante områder. I den forbindelse har Regeringen noteret, atKommissionen ikke i meddelelsen eller henstillingen oplyser, at der allerede findes enrække relaterede mærkningsordninger og andre initiativer, som hjælper forbrugernemed at vælge grønne produkter. Det drejer sig særligt om EU’s miljømærke ogenergimærke, dvs. mærkning i henhold til forordning 66/2010 og direktiv2010/30/EU. Det er regeringens holdning, at disse mærker er meget værdifulde bådefor Europas forbrugere og for EU, hvis miljø- og energimålsætninger skal kunnerealiseres.Regeringen lægger derfor vægt på, at den afklaring og metodeudvikling af PEF ogOEF, som Kommissionen foreslår iværksat, tilrettelægges således at en eventueltkommende fælles europæisk mærkning af produkters og organisationersmiljøfodaftryk er tæt koordineret med eksisterende mærkningsordninger forprodukter og organisationer, herunder mærkning i henhold til forordning 66/2010 ogdirektiv 2010/30/EU, og ikke vil duplikere disse. Regeringen lægger desuden vægt på,at de metoder, der anvendes i den kommende treårige prøveperiode, er operationelleog praktisk anvendelige.Regeringen vil opfordre interessenter til at indgå i Kommissionens testperiode.Regeringen vil såfremt metoderne vurderes hensigtsmæssige, tilskynde til brug afmetoderne, via eksisterende frivillige politikker og initiativer.Regeringen vil endvidere arbejde for, at metoderne i videst mulige omfang gøresenkle at bruge og anvendelige for små- og mellemstore virksomheder, uden at gå påkompromis med forbrugerbeskyttelsen, samt at metoderne sikrer at miljøaftrykkenebliver sammenlignelige, dvs. baseret ens datagrundlag og tilgang. Desuden vilregeringen arbejde for, at udviklingen sker i sammenhæng med og styrkelse afrelevante eksisterende instrumenter, såsom EU miljømærket, energimærket,økologimærket, miljøvaredeklarationer samt miljøledelsesordningerne, ISO 14.001 ogEMAS.Regeringen finder det væsentligt, at metoderne kan omsættes til konkret ogvelfungerende forbrugerinformation, der bidrager til at skabe reelleforbrugsændringer. Regeringen vil derfor som en del af testperioden arbejde for atafklare om eller hvordan fodaftryksresultaterne skal kommunikeres til forbrugerne.