Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 503
Offentligt
1403749_0001.png
Pressemeddelelse 24. september 2014
FRDK foreslår bælgplanter som MFO-afgrøder
Danske landmænd bør på lige fod med deres EU-kollegaer have ret til at dyrke bælgplanter
som Miljøfokusområder. Bælgplanter giver nemlig blandt andet bedre jordstruktur, øget
biodiversitet og forhindrer yderligere opformering af kålbrok
De danske regler vedrørende miljøfokusområder (MFO) bør laves om, så det er muligt at anvende
bælgplanter på lige fod med de øvrige MFO-afgrøder.
- Vi mener, at bælgplanter har en hel stribe fordele, som falder helt i tråd med det formål, som EU har
med miljøfokusområderne, siger Hans Dahm, formand for Foreningen for reduceret jordbearbejdning i
DanmarK (FRDK).
Han peger også på, at dansk anvendelse af bælgplanter i MFO ligestiller danske landmænd med
landmænd i de øvrige EU-lande.
Fordelene ved bælgplanter som MFO-afgrøder og MFO-efterafgrøder er blandt andet:
* større biodiversitet i og på landbrugsjorden
* øget lagring af CO2 i jorden
* fremme af mykorrhiza-svampenes forekomst i landbrugsjorden
* bælgplanter fremfor korsblomstrede forebygger udbredelsen af kålbrok, som opformeres af raps, gul
sennep og olieræddike med flere.
Mindsker import af soja og diesel
Desuden mindsker øget dyrkning af bælgplanter i form af blandt andre ærter og hestebønner i Danmark
behovet for at importere sojabønner til husdyrproduktionen.
- Udover at spare valuta, spares også brændstof, og et dansk pres på landbrugsarealerne i andre lande til
dyrkning af sojabønner reduceres, konstaterer Hans Dahm.
Dyrkningen af flere bælgplanter i Danmark betyder desuden opsamling af kvælstof fra luften til jorden.
- Dermed reduceres behovet for brug af kvælstof fra handelsgødning til de øvrige, kvælstofkrævende
landbrugsafgrøder, påpeger han.
Omregningsfaktor bør være 0,7
- Vi mener desuden, at omregningsfaktoren for MFO bør være 0,7 ved dyrkning af bælgplanter som
enten MFO-hovedafgrøder eller MFO-efterafgrøder, siger Hans Dahm.
FRDK mener, at det er fuldt ud berettiget med alle de positive aspekter, som dyrkningen af bælgplanter
har i enten renbestand eller i blanding med andre arter.
Foto
Hestebønner er en af flere arter bælgplanter, som bør kunne bruges som afgrøde på miljøfokusområder.
Yderligere oplysninger hos Hans Dahm, formand for FRDK, på mobil 21 48 22 95