Notat om bælgplanter og biodiversitet med mere i miljøfokusområder
Udarbejdet af cand. agro. Bente Andersen for Foreningen for reduceret Jordbearbejdning i DanmarK
Den enkelte planteart har sin helt egen specifikke signatur
Enhver planteart er forskellig fra andre plantearter i den måde, den påvirker rhizosfæren (det biologiske liv
omkring plantens rod). Hver enkelt planteart udskiller specifikke stoffer (kulhydrater, aminosyrer, organiske
syrer med flere), som tiltrækker forskellige organismer og frastøder andre.
Når målet er at skabe så stor biodiversitet som muligt i jorden, drejer det sig derfor om at variere mest
muligt mellem plantearterne, idet der så samtidig skabes større biologisk diversitet i jorden og på dens
overflade.
Ved dyrkning i monokultur, hvor samme planteart og plantearter i nært slægtskab dyrkes fortløbende,
bliver det biologiske liv i jorden derfor indsnævret.
Figur 1 illustrerer, hvordan en planterod lever i symbiose med mikroorganismer som eksempelvis
mykorrhiza-svampe og rhizobium-bakterier. Roden udskiller forskellige stoffer, der fremmer andre planters
eller andre organismers vækst eller modsat hæmmer deres vækst. Planteroden optager vand og næring,
mens andre stoffer fra planteroden siver ud i rhizosfæren og kan udnyttes af andre organismer. De enkelte
plantearter er forskellige fra andre plantearter i forhold til denne påvirkning i jorden. Desværre er det sådan,
at der er alt for lidt viden om dette samspil i det biologiske liv i jorden. Der er derfor et stort behov for at få
undersøgt dette vigtige område meget mere. (Kilde: Dr. Ph.d. Jill Clapperton, Principal Scientist, Rhizoterra
Inc.)
Alle planteavlere ved godt, at for eksempel 1. års hvede ‐ i sammenligning med flerårs hvede ‐ giver et
højere udbytte efter raps, markært, hestebønner, spinat og kartofler med flere. Årsagen kan ikke alene
forklares med en kvælstofeffekt. Den beror også på andre biologiske forhold i jorden. Det betyder, at
initiativer, der fremmer landbrugets anvendelse af så mange forskellige plantearter i sædskiftet som muligt,
uvægerligt vil fremme biodiversiteten og dermed vedligeholde jordens frugtbarhed. Derfor vil mellem‐ og
efterafgrøder ‐ med de ”rigtige”, kombinerede artsvalg ‐ fremme den biologiske mangfoldighed i jorden.
Det gode sædskifte er således en hjørnesten i godt landmandsskab. Det er illustreret i figur 2, som viser, at
effekten af gode forfrugter er uafhængig af kvælstofniveauet i vårbyg.