Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 496
Offentligt
1402712_0001.png
Basale fejl ved Danmarks vandløbsindsats
Udgangspunktet:
EU’s vandrammedirektiv, bilag V, om basisanalyse:
1. TILSTAND FOR OVERFLADEVAND
1.1. Kvalitetselementer til klassifikation af økologisk tilstand
1.1.1. Vandløb
Biologiske elementer
(=DVFI og ålegræs, vores tilføjelse)
Den akvatiske floras sammensætning og tæthed
Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed
Fiskefaunaens sammensætning, tæthed og aldersstruktur
Hydro morfologiske elementer, der understøtter de
biologiske elementer
Hydrologisk regime
vandstrømningens volumen og dynamik
forbindelse til grundvandsforekomster
Vandløbets kontinuitet
Morfologiske forhold
variation i vandløbets dybde og bredde
bundforhold (struktur og substrat)
bredzonens struktur
Kemiske og fysisk-kemiske elementer, der understøtter de
biologiske elementer
Generelt
Termiske forhold
Iltforhold
Salinitet
Forsuringstilstand
Næringsstofforhold
Specifikke forurenende stoffer
Forurening med alle prioriterede stoffer, som det er blevet
påvist udledes i vandområdet
Forurening med andre stoffer, som det er blevet påvist udledes i
signifikante mængder i vandområdet
Foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 30. september 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402712_0002.png
Basale fejl ved Danmarks vandløbsindsats
Problemet:
Arbejdspapir fra Vandløbsforums arbejdsgruppe 1 om grundlag for prioritering af en styrket vandløbsindsats gennem en vurdering af
danske vandløbs naturværdi, anbefaling fra gruppe 1.
Side 12:
8) Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI)
DVFI er en metode til biologisk at bedømme et vandlobs kvalitet og males
på smådyr. DVFI er for indeværende det eneste biologiske
kvalitetselement, der er registreret på et stort stationsnet, og var
grundlaget for udpegningen af vandløbsstrækninger i første generations
vandplaner.
DCE har oplyst, at der ikke på nuværende tidspunkt foreligger tilstrækkeligt data til at anvende de nye kvalitetselementer,
fisk og vandplanter ved vurderingen af, om et vandlob skal indgå i anden generations vandplaner.
I oplægget pointerer DCE, at alle
strækninger med DVFI-klasse 5 eller bedre (6 og 7) bør udpeges, da tilstanden ifølge vandrammedirektivet ikke må forringes.
9) Kemisk klasse
Vandets kemiske tilstand er en væsentlig forklarende parameter for de
økologiske forhold i vandlob.
DCE pointerer dog i sit oplag, at det
forelæggende datagrundlag for kemisk klasse (miljøfremmede stoffer) ikke er af et omfang, der gør det meningsfuldt for indeværende at
inddrage vandkemiske forhold i prioriteringen.
Foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 30. september 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402712_0003.png
Basale fejl ved Danmarks vandløbsindsats
Grundlæggende mangel = ugyldighedsgrund:
For at man i Danmark kan benytte biologiske elementer(DVFI) til at klassificere den økologiske tilstand af vandløb, er det et
krav at DVFI understøttes af kemiske og fysisk-kemiske elementer. Derudover er der de tre sidste punkter i bilag V, der
fremhæver vigtigheden af at måle og medtage den menneskelige aktivitet der er omkring vandløb, søer og kystvande.
DVFI er af EU godkendt til vandløb over to meters bredde, i Danmark benyttes den også i vandløb under to meters bredde.
Foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 30. september 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402712_0004.png
Basale fejl ved Danmarks vandløbsindsats
Vandrammedirektivet opererer med fem forskellige kvalitetsklasser: Høj, god, moderat, ringe og dårlig.
Inden 2015 skal medlemslandene sikre, at vandløb og søer har mindst en god økologisk tilstand– det betyder, at der kun må være “mindre
afvigelser” fra den upåvirkede tilstand (reference-tilstanden).
Foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 30. september 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402712_0005.png
Basale fejl ved Danmarks vandløbsindsats
Hovedpunkter i direktivet
1
:
•Beskytter alle vandforekomster - vandløb, søer, kystvande og grundvand.
•Fastsætter ambitiøse mål for at sikre, at alle vandområder er i “god tilstand” inden 2015.
•Indfører et forvaltningssystem for vandløbsoplande, der anerkender, at vandløbssystemer ikke stopper ved politiske grænser.
•Kræver grænseoverskridende samarbejde mellem lande og alle involverede parter.
•Sikrer aktiv deltagelse af alle interessenter, herunder ngo’er og lokalsamfund, i vandforvaltningsarbejdet.
•Sikrer nedbringelse af og kontrol med forurening fra alle kilder, f.eks. landbrug, industri og byområder osv.
•Kræver vandprispolitikker og håndhæver princippet om, at forureneren betaler.
•Skaber balance mellem miljøhensyn og udnyttelse af miljøet.
1
Kurt Nielsen, Martin Søndergaard og Nikolai Friberg DMU A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b | 1 | 2 0 0 5
Foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 30. september 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402712_0006.png
Basale fejl ved Danmarks vandløbsindsats
Foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 30. september 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402712_0007.png
Basale fejl ved Danmarks vandløbsindsats
Naturstyrelsen har altså valgt at se bort fra den menneskabte påvirkning af miljøfremmede stoffer.
Derved undlader man helt bevist at følge vandrammedirektivets til at udpege vandløbets reelle tilstand og grunden til en eventuel manglende faktor kan
ikke identificeres.
I arbejdet med anden vandplanperiode er der ikke nok data, det er der heller ikke i første vandplanperiode, ej heller i VMP III. Siden år 2000 har den
ansvarlige myndighed (Naturstyrelsen) ikke udtaget de vandanalyser der ifølge vandrammedirektivet er nødvendige for overhovedet at sige noget om
tilstanden i vandløb, søer og kystvande.
Der er endda rapporter der advarer om at der er flere stoffer der op til flere gange overstiger grænseværdier, og som konkluderer, at der bør udtages
mange flere analyser fra forureneren til brug i det fremtidige arbejde, uden at Naturstyrelsen reagere.
http://www.cowi.dk/menu/service/Vandogmiljoe/Vandforsyningogspildevand/Documents/BLSTrapportoverl%C3%B8b.pdf
Fra By- og landskabsstyrelsen, Miljøministeriet.
Udgiveren har måske glemt at sende rapporten over til Naturstyrelsen…
Foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 30. september 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402712_0008.png
Basale fejl ved Danmarks vandløbsindsats
Samtidig med at Naturstyrelsen udarbejder vandplaner uden det nødvendige grundlag, er det Naturstyrelsen der er ansvarlig for udløbstilladelser,
overløbstilladelser og regnbetingede overløb. Disse tilladelser gives uden at der er krav til udtagning af vandanalyser, hvori der konstateres hvilke kvalitet
det udledte vand har.
I Kolding Spildevands Årsrapport 2012, side 12:
http://www.koldingspildevand.dk/media/17765/Miljoeredegoerelse-2012.pdf
”Der stilles ikke krav i udledningstilladelserne til måling af miljøfremmede stoffer. ”
Der er altså ingen kontrol med hvilke farlige stoffer der udledes til vandløbet, og dette indgår i Koldings Spildevands tilladelse, som de har fået fra
Miljøcenter Ribe.
Foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 30. september 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402712_0009.png
Basale fejl ved Danmarks vandløbsindsats
Konklusion:
Ud af de stoffer der anslås at overstige grænseværdier er det ikke kun vand fra spildevandsudledninger der er et problem. Spildevandsrensning kan
blive meget bedre, men det løser ikke problemet. Også de befæstede arealer er en stor bidrager til at påvirke vandløb, søer og kystvande.
Det er således umuligt at klassificere de danske vandområder uden at medtage de miljøfremmede stoffer.
Det er ligeledes umuligt at frembringe en plan for hvilken indsats der måske vil forbedre vores vandmiljø, når så væsentlige elementer er udeladt.
Der er dermed målsat alt for mange vandløb. Derfor er logikken, at der bør fjernes nogle, for at koncentrere indsatsen om de mest relevante.
Hvis nogle vandløb pga. miljøfremmede stoffer er uden potentiale, er det i alles interesse at få dem frasorteret. Det hjælper naturen. Det hjælper
erhvervet. Og det sparer penge for skatteyderne.
Et basismål er princippet om at forureneren betaler, men bliver umuligt at opnå, selvom det er hele omdrejningspunktet i vandrammedirektivet.
Det kan med den danske indsats ikke lade sig gøre, og underminerer tilliden til og forståelsen for vandplanerne.
Husk på at der siden år 2000 har været et krav om at udtage vandanalyser for at finde forureneren.
Foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 30. september 2014