Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 494
Offentligt
1402635_0001.png
J.nr. 001-11721
18. september 2014
Miljøministerens besvarelse af
samrådsspørgsmål AL stillet af
Folketingets Miljøudvalg efter ønske fra
Hans Christian Schmidt (V)
Samrådsspørgsmål AL
Vil ministeren, i lyset af artiklen ”Blæser på
vindmøllenaboer” bragt i Ekstra Bladet den 3.
august 2014, redegøre for Miljøstyrelsens rolle i
forbindelse med tilblivelsen af bekendtgørelsen.
I den forbindelse ønskes ministerens kommentar
til de to eksperters udtalelse.
Svar (som besvaret)
Vi har indtil flere samråd, og der er svaret på en
række spørgsmål om vindmøllestøj. Jeg vil
naturligvis gerne blive ved med at svare på
spørgsmål om reguleringen af vindmøller, og
kaste lys på den proces, der førte frem til
vindmøllebekendtgørelsen, som vi kender den i
dag, hvis der stadig er uafklarede spørgsmål.
Også selvom processen blev sat i gang af den
tidligere regering, og selvom arbejdet foregik for
3 år siden, og selv om jeg tidligere har redegjort
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402635_0002.png
meget nøje for udarbejdelsen af
vindmøllebekendtgørelsen, herunder også for
Miljøstyrelsens rolle i denne proces.
Jeg har svaret på flere folketingsspørgsmål om
forløbet med vindmølleindustrien og lagt et
omfattende materiale frem. Jeg henholder mig
selvfølgelig til de svar, jeg tidligere har givet. Jeg
forestiller mig derfor ikke, at vi igen i dag skal
have en minutiøs gennemgang af alle møder i
tilblivelsesprocessen, men at vi på dette samråd
skal fokusere på det, der er spurgt til, nemlig
artiklen og de spørgsmål, den kan give anledning
til.
Lad mig begynde med Miljøstyrelsens rolle.
Indledningen til arbejdet med bekendtgørelsen
var en beslutning i forligskredsen bag aftalen om
etableringen af det nationale testcenter i
Østerild, om at indføre en grænseværdi for
lavfrekvent støj for vindmøller. Efter en sådan
beslutning er det Miljøstyrelsens opgave at
udarbejde det faglige grundlag, som kan danne
udgangspunkt for en politisk beslutning om en
ændring af reglerne.
I forbindelse med udarbejdelsen af det
støjfaglige grundlag for et forslag til
grænseværdi, er det styrelsens opgave at sikre
involvering af de væsentligste interessenter,
således at embedsmændenes faglige arbejde er
afprøvet i den kontekst, som de nye regler skal
virke i.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402635_0003.png
Det er helt almindelig praksis, og på den måde
kan vi som politikere stå på et solidt og oplyst
grundlag inden en endelig beslutning og have
vished for, at vores politiske beslutninger ikke
har uhensigtsmæssige konsekvenser, vi ikke var
opmærksomme på.
Den branche, som en given regulering vedrører,
er naturligvis en selvskreven interessent i sådan
et arbejde – og derfor er vindmølleindustrien
naturligvis en interessent i denne sammenhæng.
Når jeg læser artiklen fra Ekstra Bladet hæfter
jeg mig først ved påstanden om, at
Miljøstyrelsen skulle have lavet en
”lokumsaftale” med industrien. En lokumsaftale
ville i min optik indebære, at de politiske
beslutningstagere ikke traf beslutninger på et
oplyst grundlag, men at embedsmændene har
holdt noget skjult, eller at sagen reelt besluttes
før beslutningsgrundlaget er tilvejebragt. Ingen
af delene er tilfældet.
Jeg mener, at det beslutningsgrundlag, der har
været lagt frem for forligskredsen, og det
materiale, der i øvrigt er lagt frem i denne sag, er
fyldestgørende. Og jeg er ikke enig i, at der er
holdt noget skjult, og at der er truffet
beslutninger på et uoplyst grundlag. Som jeg
tidligere har svaret udvalget, så blev
vindmølleindustrien, som gerne så en mere
lempelig regulering, netop ikke imødekommet,
da reguleringen jo bl.a. har haft som konsekvens,
at nogle bestemte mølletyper ikke længere er på
markedet.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402635_0004.png
Der henvises i artiklen til, at Miljøstyrelsen
skulle have lavet aftaler med industrien, da det
blev styrelsen bekendt, at nogle møller ville have
svært ved at overholde den nye lavfrekvente
grænse på 20 dB. Det er heller ikke korrekt.
Det er helt naturligt at gå i dialog med relevante
interessenter om mulige konsekvenser af
regelændringer - i dette tilfælde
vindmølleindustrien. Og det har Miljøstyrelsen
gjort, for at komme nærmere på de
konsekvenser, som de nye regler kunne få. En
viden, som Miljøstyrelsen ikke selv besidder. I
den forbindelse må jeg også afvise, at styrelsen
har givet fortrolige oplysninger til industrien.
Der er tale om, at industrien har sendt nogle
fortrolige data til Miljøstyrelsen om vindmøllers
kildestyrker. Af konkurrencemæssige hensyn er
de konkrete tal overstreget i forbindelse med en
aktindsigt. Der er intet odiøst i dette.
Jeg må indrømme, at jeg ville finde det
kritisabelt, hvis ikke interessenterne og deres
viden blev inddraget. Denne praksis følger i
øvrigt også af Justitsministeriets Vejledning om
lovkvalitet og samme overvejelser om
inddragelse af de relevante parter gør sig
gældende i forhold til udarbejdelsen af
bekendtgørelser.
Det påstås også i artiklen, at Miljøstyrelsen som
følge af opdagelsen af, at nogle møller vil have
svært ved at overholde de nye regler for
lavfrekvent støj, indfører usikkerheder og
ændrer i lydisolationstal, så de nye regler ikke
medfører nye begrænsninger for opstilling af
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
vindmøller. Dette er heller ikke korrekt. Det er
helt naturligt at Miljøstyrelsen arbejder med og
beregner konsekvenser ved en række forskellige
forudsætninger - også forskellige isolationstal.
De møller, som havde svært ved at leve op til de
nye krav, havde også svært ved det, da
bekendtgørelsens trådte i kraft, og møllerne er
ikke en del af markedet i dag.
I artiklen citeres to eksperter. Professor i
miljøret Peter Pagh citeres for at mene, at
forløbet ser mistænkeligt ud, og at Miljøstyrelsen
har strakt sig meget langt i denne sag. Som jeg
lige har nævnt, deler jeg ikke denne vurdering.
Og som jeg også har nævnt, skabte de nye regler
ikke begejstring hos industrien.
Peter Pagh citeres også for at mene, at det ikke er
normalt at holde fortrolige samtaler med
branchen, og at Folketingets ombudsmand
burde se nærmere på, hvordan samarbejdet er
foregået. Til det sidste er min kommentar, at det
jo altid står ombudsmanden frit for at gå ind i en
sag. Til det første om dialogen med industrien vil
jeg blot gentage, at det ville være kritisabelt, hvis
styrelsen ikke havde haft den dialog.
En anden ekspert, professor i statskundskab
Peter Munk Christensen, er citeret for at mene,
at det ser ud som om, vindmølleindustrien har
vundet over vindmøllenaboerne, og at stærke
erhvervsinteresser ofte vinder. Jeg mener ikke,
at vi kan tale om vindere og tabere i denne sag.
Vi må som politikere foretage en afvejning af
forskellige samfundshensyn og interesser: i dette
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tilfælde hensynet til naboerne, hensynet til grøn
energi i Danmark og hensynet til industrien.
Jeg mener fortsat, at vi med
vindmøllebekendtgørelsen har fundet en
passende afvejning mellem benyttelse og
beskyttelse. Og hvis der skulle komme ny viden,
er jeg naturligvis parat til at se på, om der er
behov for at ændre i vindmøllebekendtgørelsen.
Herudover ser jeg frem til, at vi fortsat har en
fortsat konstruktiv dialog i forligskredsen – og
hertil vil jeg gerne bemærke, at alle spørgsmål
gerne frit må rejses her, så vi får belyst en række
faglige spørgsmål til reguleringen i
forligskredsen.
6