Fra:
Sendt:
24. september 2014 21:13
Til:
Morten Villumsen
Emne:
Olieforureningssag fra oliefyr i Greve Kommune
Kære Morten!
Jeg vil gerne bede om foretræde i Miljøudvalget. Det drejer sig om en forureningssag på
Jerismosevej 12 b i Greve.
Sagen går nu ind i sit 5. år Jeg anklager Greve Kommune for rod i arkiverne, og at kommunen ikke
har udleveret alle papirer i forbindelse med en hushandel, min søn og daværende svigerdatter
foretog i 2005. Der forelå en attest på afblænding af en nedgravet olietank, AIVA glasfiber
kugletank 2500 liter.
I 2010 finder man denne afblændede tank fyldt med væske, og så har man jo pligt til at kontakte
kommunen. I denne forbindelse dukker der så et brev op på rådhuset, dateret i 2003, 2 år før min
søn og svigerdatter køber ejendommen. Det var stilet til den tidligere ejer om, at han havde en
ulovlig tank, og at han skulle kontakte kommunen, som skulle ud at syne.
Intet blev gjort. Hverken ejendomsmægler eller advokat har set dette brev. Så lader kommunen
oven i købet 2 år senere en afblænding glide igennem systemet af denne ulovlige tank, uagtet
deres brev 2 år tidligere.
Jeg tilskrev i 2010 samtlige miljøordførere i Folketinget om sagen.
Jeg er i besiddelse af 3 modstridende dokumenter med Greve Kommunes underskrift, men jeg er
ikke velbevandret i at få disse dokumenter ekspederet igennem computeren. Jeg vil forsøge at
finde ud af det.
Jeg ser frem til at høre, hvornår jeg kan få foretræde for Miljøudvalget.
Med venlig hilsen
Ilse Engstrøm
Brødmosen 18 b
2690 Karlslunde
tlf. 26280731
mail: