Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 492
Offentligt
1402188_0001.png
NOTAT
Udkast til
Forslag
til
Lov om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., lov om miljøbeskyttelse [og lov om
vandsektorens organisering og økonomiske forhold]
(
Afdragsordning, finansiering og fristfastsættelse ved påbud om forbedret spildevandsrensning samt drift og
vedligehold af anlæg til spildevandshåndtering)
§1
I lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 633 af 7. juni 2010, som
ændret ved § 2 i lov nr. 1149 af 11. december 2012, § 1 i lov nr. 61 af 29. januar 2013 og lov nr. 902 af 4. juli 2013
,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 3, 2. pkt.,
indsættes efter ”bundfældningstanke”:
»samt for betaling for udførelse, drift og vedligeholdelse af spildevandsanlæg, som er ejet af andre end
spildevandsselskabet.«.
2.
I
§ 1
indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk.
8.
Udgifter til etablering af spildevandsanlæg efter regler fastsat i medfør af § 4, stk. 2, og udgifter til drift og
vedligeholdelse af spildevandsanlæg efter regler fastsat i medfør af § 4 c dækkes af bidrag fra de berørte ejere af fast
ejendom. Til udgifter efter 1. pkt. henregnes bl.a. administrationsomkostninger samt omkostninger og tillæg. Et
eventuelt samlet tab, som følge af manglende bidrag, indregnes samlet i bidraget efter stk. 4, 1. pkt.«
Stk. 8 bliver herefter til stk. 9.
3.
I
§ 2, stk. 10,
indsættes efter »spildevandsforsyningsselskab«: »medmindre andet følger af regler fastsat i medfør af
stk. 11.«
4.
I
§ 2,
indsættes som
stk. 11:
»Stk.
11.
Miljøministeren kan fastsætte regler om tilslutningsbidragets forfaldstidspunkt i forbindelse med
afgørelser efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4, 2. pkt., og § 30, stk. 1, der indeholder en frist på ikke under tre år.«
5.
I
§ 4,
indsættes som
stk. 2-4:
»Stk.
2.
Miljøministeren fastsætter regler om aftaler om afdragsordning for omkostninger til efterkommes af
afgørelser truffet i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4, og § 30, stk. 1, herunder om aftalens indhold, samt
om vilkår om afdragsperiode, renter og tillæg samt de oplysninger om afdragsordningen, som forsyningsselskabet,
skal meddele ejendomsejeren.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen træffer i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af stk. 4 afgørelse om
ejendomsejers ret til at modtage og spildevandforsyningsselskabets pligt til at fremsende tilbud om udførelse af
foranstaltninger til opfyldelse af afgørelser truffet i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4, og § 30, stk. 1,
mod at betaling herfor og for evt. tilslutningsbidrag sker ved en afdragsordning, jf. stk. 2. Dette gælder dog ikke i
sager om påbud om separatkloakering truffet i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1.
Stk. 4.
Miljøministeren fastsætter regler om behandlingen af sager og betingelser for afgørelser efter stk. 3,
herunder hvilke socioøkonomiske kriterier og dokumentationskrav, der skal være opfyldt for at kunne modtage
tilbud.«
6.
Efter § 4 b indsættes:
Ȥ
4 c.
»Spildevandsforsyningsselskaber kan tilbyde at stå for driften og vedligeholdelsen af ejendommes
spildevandsanlæg, som er tilsluttet selskabets spildevandsanlæg, mod at ejeren løbende betaler for udgifterne
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
forbundet hermed. Spildevandsforsyningsselskaberne skal konkurrenceudsætte udførelsen af driften og
vedligeholdelsen efter 1. pkt.«
§2
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, som ændret senest ved lov nr. 742 af 25. juni
2014 § 1, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 29, 2. pkt.,
indsættes efter »§ 28«: »og påbud efter § 30, herunder om frister«.
§3
I lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, jf. lov nr. 469 af 12. juni 2009, som senest ændret ved
love nr. 578 og 580 af 18. juni 2012, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 16
indsættes som
stk. 2:
»Stk.
2.
Kommunalbestyrelsen kan endvidere meddele garanti for lån, der er optaget af et
spildevandsforsyningsselskab til finansiering af omkostninger til etablering af spildevandsanlæg efter regler fastsat i
medfør af § 4, stk. 2, i lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. i tilfælde, hvor
kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse i medfør af § 4, stk. 3, i lov om betalingsregler for
spildevandsforsyningsselskaber m.v.«
§4
Loven træder i kraft den 1. februar 2015.
Stk. 2.
Loven finder anvendelse for verserende sager, hvori der vil blive truffet afgørelse i henhold til
miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4, 2. pkt., og § 30, stk. 1, samt verserende tilsynssager, jf. miljøbeskyttelseslovens §§
68-69 om håndhævelse af afgørelser truffet i henhold til lovens § 28, stk. 4, 2. pkt., og § 30, stk. 1.
Bemærkninger til lovforslaget
1. Formål og baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Miljøbeskyttelsesloven
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Den foreslåede ordning
2.2. Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. (betalingsloven)
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Den foreslåede ordning
2.3. Vandsektorloven
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
9. Sammenfattende skema
1. Formål og baggrund
For at opfylde miljømålene for vandmiljøet træffer kommunerne en række afgørelser om forbedret rensning af
spildevand. Afgørelserne vedrører dels kloakeringen på ejendomme, herunder hvornår spildevandet skal være
tilsluttet spildevandsforsyningsselskaberne, dels påbud om forbedret rensning og håndtering af spildevand ved lokale
renseløsninger i det åbne land.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Nogle af de ejendomsejere, som modtager en sådan afgørelse, er ikke i stand til at finde de nødvendige økonomiske
midler til at efterkomme påbuddet inden for den af kommunen fastsatte frist.
Regeringen foreslår en ordning, hvorefter disse ejendomsejere gives mulighed for at spare op i mindst 3 år og
mulighed for at betale de samlede omkostninger til at gennemføre påbuddet om forbedret spildevandshåndtering ved
en afdragsordning.
Ordningen har således til formål at sikre, at forbedret spildevandshåndtering i videst muligt omfang faktisk
gennemføres for de ejendomme, hvor det er fundet nødvendigt, og på en sådan måde, at økonomisk trængte
ejendomsejere i videst muligt omfang kan undgå eventuelle straffesager i forbindelse med manglende opfyldelse af
påbud om forbedret spildevandshåndtering.
Lovforslaget indeholder desuden bestemmelser, der gør det muligt, at spildevandsforsyningsselskaberne kan opkræve
mulige tab over spildevandstaksterne.
Det er ikke hensigten, at ejendomsejere, som selv kan finansiere, herunder lånefinansiere, opfyldelse af påbud om
forbedret spildevandshåndtering, skal være omfattet af ordningen.
For at sikre en mere effektiv miljøbeskyttelse finder regeringen endvidere, at spildevandsforsyningsselskaber bør
kunne tilbyde ejendomsejere, som er tilsluttet spildevandsforsyningsselskabets anlæg, at drive og vedligeholde
ejendommes spildevandsanlæg mod betaling. Herved kan spildevandsforsyningsselskabernes ekspertise udnyttes til at
forbedre og effektivisere håndtering og rensning af spildevand.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Miljøbeskyttelsesloven
2.1.1. Gældende ret
Miljøbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse, fastsætter regler om
tilslutningspligt til spildevandsforsyningsselskaber og påbud om forbedring og fornyelse af spildevandsanlæg.
Der er således tilslutningspligt for ejendomme, når stikledning er ført frem til grundgrænsen. Kommunalbestyrelsen
afgør, hvornår den fysiske tilslutning skal være gennemført, og disse afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
For så vidt angår forbedring og fornyelse af eksisterende anlæg kan tilsynsmyndigheden påbyde, at der foretages den
nødvendige forbedring eller fornyelse af spildevandsanlæg, hvis anlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt,
herunder ikke opfylder eller tilgodeser de krav, der er fastsat efter lovens § 28 og § 29, samt forudsætninger fastsat
efter § 32, stk. 4. Tilsynsmyndighedens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, når anlæggets
kapacitet er på 30 personækvivalenter eller derunder.
Fristerne for at opfylde tilslutningspligten eller påbuddet om forbedring af spildevandsanlægget fastsættes i
overensstemmelse med dansk rets almindelige forvaltningsretlige regler, herunder grundsætningen om
proportionalitet, kravet om klarhed og bestemthed, og hensynet til adressatens mulighed for at opfylde forpligtelsen
inden for den fastsatte frist.
Udgifterne til etablering af tilslutning til spildevandsselskabets anlæg eller udgifterne til at opfylde et påbud om
forbedring og fornyelse af spildevandsanlæg påhviler ejendommens ejer.
Ved tilslutning til spildevandsselskabets anlæg betaler ejeren således etablering af kloakledning fra beboelse til
grundgrænsen (”frem til stikket”) for ejendommen. Ejendommens ejer betaler også for en andel af
spildevandsforsyningsselskabets udgifter til etablering af kloakledning m.v. udenfor skel. Denne andel er fastsat i form
af et standardiseret tilslutningsbidrag.
Betalingsforpligtelsen indtræder med hensyn til tilslutningsbidrag i praksis ofte før tidspunktet for den fysiske
tilslutning, jf. herved § 2, stk. 10, i betalingsloven.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.1.2. Den foreslåede ordning
I sager om gennemførelse af tilslutningspligten, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4, 2. pkt., og i sager om påbud om
forbedret spildevandsrensning, jf. miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1, indebærer gældende ret, at
kommunalbestyrelsens fastsættelse af frist for efterkommes af afgørelsen bl.a. beror på en objektiv konkret vurdering
af, hvor lang tid det vil tage ejendommens ejer at etablere de nødvendige foranstaltninger. Ifølge Miljøministeriets
vejledning om håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven indgår således i forbindelse med fastsættelse af fristen, dels
karakteren af de forureningsmæssige forhold, dels adressatens tidsmæssige mulighed for at iværksætte
foranstaltningerne.
Hvis en borger ikke kan overholde fristen for efterkommes af et påbud, eller andre nye og afgørende oplysninger
foreligger, kan tilsynsmyndigheden efter gældende ret forlænge fristen ved at meddele dette som en ny afgørelse. En
sådan fristforlængelse kan imidlertid kun meddeles, såfremt tilsynsmyndigheden kan konstatere, at adressaten har
udøvet en aktiv indsats for at opfylde forpligtelsen og ikke selv er årsag til forsinkelsen.
Med lovforslaget fraviges ovennævnte krav om, at adressaten skal have udøvet en aktiv indsats for at opfylde
forpligtelsen og ikke selv er årsag til forsinkelsen, og miljøministeren bemyndiges i stedet til at fastsætte regler om
fristernes længde i forbindelse med kommunalbestyrelsens udstedelse af påbud til ejendomsejere om frist for
tilslutning til spildevandsforsyningsselskabers spildevandsanlæg eller om forbedring eller fornyelse af anlæg til
rensning af spildevand. Bemyndigelsen forudsættes at blive udnyttet til at fastsætte regler om, at
kommunalbestyrelsen ikke kan fastsætte en frist i de nævnte påbud på under tre år, hvis ejendomsejere opfylder visse
indkomst- og dokumentationskrav. Ved enighed mellem kommunen og ejendomsejeren kan det dog aftales at gå
direkte til afdragsordningen. Lovforslaget tilsigter ikke at ændre retstilstanden for borgere, der kan opnå finansiering
inden for en frist, der fastsættes i overensstemmelse med de nugældende regler, og borgere, der har modtaget påbud
om separatkloakering efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1.
Lovforslaget indebærer ikke ændringer af klageadgangen i forhold til afgørelser truffet efter miljøbeskyttelseslovens §
28, stk. 4, 2. pkt., om tilslutningspligt eller § 30, stk. 1, om forbedringer af spildevandsrensning.
Ejendomsejernes forpligtelse til at betale tilslutningsbidraget indtræffer i praksis før tidspunktet for den fysiske
tilslutning, jf. herved § 2, stk. 10, i betalingsloven. Om tilslutningsbidragets forfaldstidspunkt ved fastsættelse af en
længere frist end tre år, se dette lovforslags specielle bemærkninger til § 1, nr. 3 og 4.
2.2. Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. (betalingsloven)
2.2.1. Gældende ret
Betalingsloven, jf. lov nr. 633 af 7. juni 2010 om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. med senere
ændringer, fastsætter regler om, hvilke bidrag spildevandsselskaberne kan opkræve hos forbrugerne.
Loven bygger bl.a. på et såkaldt ”hvile-i-sig-selv”-princip, som indebærer, at spildevandsforsyningsselskabers udgifter
og indtægter skal balancere over en årrække. Det fremgår af loven, at der skal tages hensyn til princippet om, at den
eller dem, der giver anledning til forurening, skal betale for omkostningerne ved at begrænse forureningens virkninger
på miljøet.
Loven oplister, hvilke udgifter spildevandsforsyningsselskaberne kan få dækket ved opkrævning hos forbrugerne.
Oplistningen omfatter bl.a. udgifter til udførelse, drift og vedligeholdelse af spildevandsforsyningsselskabernes egne
anlæg og anlæg, som er ejet af andre, hvis de har indgået aftale med selskabet om kontraktligt medlemskab, eller hvis
der er tale om visse nødvendige udgifter til håndtering af tag- og overfladevand i forbindelse med medfinansiering af
kommunale og private projekter.
Reglerne om kontraktligt medlemskab indebærer, at når kommunalbestyrelsen giver ejere af ikke-kloakerede
helårsboliger med udledning til vandløb, søer eller havet påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1, om forbedret
rensning, skal spildevandsforsyningsselskabet lade påbuddet følge af et tilbud om kontraktligt medlemskab af
spildevandsforsyningsselskabet. Tilbuddet skal bestå i, at spildevandsforsyningsselskabet udfører, driver og
vedligeholder et anlæg, der lever op til kravene om rensning af spildevandet i påbuddet, mod at ejendomsejeren
betaler et beløb, som svarer til beløbet for tilslutningsbidraget og vandafledningsbidraget for en ejendom, der er
tilsluttet spildevandsforsyningsselskabet.
I tilfælde af kontraktligt medlemskab forfalder tilslutningsbidraget til betaling ved kontraktens indgåelse. Hvis der
ikke indgås aftale om kontraktligt medlemsskab forfalder tilslutningsbidraget i forbindelse med kloakering til betaling,
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
når en ejendom tilsluttes eller kan tilsluttes et spildevandsforsyningsselskab. Det skal fremgå af betalingsvedtægten for
det enkelte spildevandsforsyningsselskab, hvilken af de to valgmuligheder, som gælder i selskabet.
Det følger af loven, at der ikke er mulighed for at påklage kommunalbestyrelsens afgørelser eller vedtagelser efter
loven til anden administrativ myndighed.
Spildevandsforsyningsselskaber kan efter loven yde henstand med betalingen af tilslutningsbidraget. Der er intet krav
om, at et spildevandsforsyningsselskab skal have en henstandsordning, men indføres den, skal den have karakter af en
afvikling af det forfaldne tilslutningsbidrag over en nærmere angiven årrække. Selskaberne kan selv fastsætte
vilkårene for en afviklingsordning, men vil i praksis fremgå af selskabets betalingsvedtægt. En henstandsordning skal
ligeledes kunne benyttes af alle ejendomme inden for selskabets kloakopland, der ønsker at gøre brug af ordningen.
2.2.2. Den foreslåede ordning
Afdragsordning
I sager om fastsættelse af frist for opfyldelse af tilslutningspligten og for opfyldelse af krav om forbedret rensning af
spildevand medfører de nugældende regler, at ejendomsejeren skal afholde de omkostninger, der medgår til at
efterkomme de meddelte forpligtelser. Påbud om forbedret spildevandsrensning er omfattet af miljøbeskyttelseslovens
håndhævelsesregler, herunder strafbestemmelser, ligesom tilsidesættelse af tilslutningspligten efter de gældende
regler er strafsanktioneret.
På den baggrund foreslås det, at betalingsloven ændres med henblik på, at tilslutning eller forbedring af
spildevandsanlæg kan finde sted på ejendomme, hvis ejere ikke selv kan finde finansiering af omkostningerne til
opfyldelse af de fastsatte forpligtelser. Lovforslaget ændrer ikke retstilstanden for det flertal af ejendomsejere, der selv
kan finansiere tilslutning eller forbedring efter de nugældende regler, eller for ejendomsejere, som har modtaget
påbud om separatkloakering efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1.
Lovforslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen får kompetence – og pligt – til at træffe afgørelse om, hvorvidt
ejendomsejeren får ret til at modtage et tilbud fra spildevandsforsyningsselskabet om indgåelse af en aftale om
etablering af de nødvendige spildevandsanlæg på ejendommen mod ejendomsejerens betaling herfor og for
tilslutningsbidrag i tilfælde af kloakering, ved en afdragsordning. Kommunalbestyrelsens afgørelseskompetence i
forbindelse med miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1, begrænses dog således, at det ikke bliver muligt at tilbyde
etablering og afdragsordning til ejendomsejere, som har modtaget påbud om separatkloakering.
Tilbuddet skal angå spildevandsforsyningsselskabets etablering af de nødvendige foranstaltninger, som påbuddet giver
anledning til, og ejendomsejerens betaling herfor og for eventuelt tilslutningsbidrag med betaling i form af en
afdragsordning. Lovforslaget medfører, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, hvorvidt ejendomsejere har
ret til at blive omfattet af afdragsordningen. Afgørelsen træffes på grundlag af nærmere fastsatte betingelser, herunder
på grund af, at visse socioøkonomiske kriterier er opfyldt.
Det er hensigten, at lovforslaget herved sikrer, at borgere, der opfylder sådanne krav, ikke underlægges administrative
eller strafferetlige sanktioner, fordi de ikke kan opnå finansiering til gennemførelse af forpligtelsen.
Det forudsættes med lovforslaget, at miljøministeren fastsætter regler om kommunalbestyrelsens behandling af sager,
herunder i forbindelse med varsel af påbud efter miljøbeskyttelsesloven, og om, hvilke oplysninger og dokumenter der
skal vedlægges en ansøgning.
Lovforslaget tilsigter at falde uden for kreditaftalens anvendelsesområde, men lovforslaget indebærer, at ministeren
fastsætter nærmere regler om afdragsordningens indhold samt vilkår om afdragsperiode, renter og tillæg, og om de
oplysninger om afdragsordningen, som spildevandsforsyningsselskabet skal meddele ejendomsejeren.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5 (forslag til § 4, stk. 2-4), og bemærkningerne hertil.
Spildevandsforsyningsselskabets finansiering af afdragsordning
Efter de nugældende regler er der ikke hjemmel for spildevandsforsyningsselskabet til at opkræve udgifter i
forbindelse med afdragsordningen, jf. lovforslaget § 1, nr. 5, hos de ejendomsejere, som er omfattet af ordningerne.
Lovforslaget sikrer, at omkostningerne, i forbindelse med ordningens gennemførelse, som ikke alene kan henføres til
den enkelte ejendomsejer, i første omgang søges dækket af afdrag fra de alle de ejendomsejere, som er omfattet af
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ordningen. Lovforslaget tilsigter således at fastsætte en ordning, der hviler i sig selv. Lovforslaget forudsætter, at
spildevandsselskaberne bogfører udgifter og indtægter fra afdragsordningen i et regnskab, som er adskilt fra
selskabets øvrige regnskaber. Det skal fremgå af regnskabet, hvilken del af indtægterne fra betalte afdrag, der går til
dækning af etableringsudgifter på ejendomsejerens ejendom og hvilken del, som går til dækning af
tilslutningsbidraget.
Spildevandsforsyningsselskabernes økonomiske tab, for eksempel som følge af ejendomsejeres manglende betaling af
tilslutningsbidrag, væltes i dag over på de øvrige forbrugere og opkræves over spildevandstaksterne. Eftersom
afdragsordningen er tiltænkt visse ejendomsejere, som ikke selv kan finansiere etablering af tilslutningen eller
forbedringen efter de nugældende regler som en samlet engangsudgift, kan det ikke afvises, at ordningerne, på trods af
minimumsfrist og afdragsordning, i et vist omfang kan give anledning til et samlet underskud i de enkelte
spildevandsforsyningsselskaber.
Baggrunden er, at udmøntningen af en afdragsordning medfører en risiko for, at eventulle manglende betalinger af
afdrag ikke fuldt ud vil blive dækket af de betalte afdrag. Samlet set vil afdragsordningen over tid kunne medføre et tab
for spildevandsforsyningsselskabet. Det foreslås, at sådanne tab finansieres over de almindelige spildevandstakster.
Alle tilsluttede ejendomsejere kommer således til at skulle dække eventuelle samlede tab, som afdragsordningen giver
anledning til, såfremt tabet ikke fuldt ud kan dækkes af de øvrige ejendomsejere, der er omfattet af ordningen.
For at sikre, at udgifterne bliver dækket i videst muligt omfang, fastsætter miljøministeren bestemmelser med henblik
på minimering af risikoen for overvæltning af underskud. Det kan f.eks. dreje sig om, at der, oven i
etableringsudgifterne, som ejendomsejerne skal afdrage, lægges et ”risikobeløb”, som i et vist omfang skal gå til
dækning af et eventuelt samlet tab, se nærmere nedenfor under bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5 (forslag til §
4, stk. 2-4). Der fastsættes bestemmelser om, at aftaler om afdragsordning skal tinglyses på ejendommen ved regler
om pligt til at tinglyse et skadesløsbrev, der rykker op efter ordinært afdrag, jf. tinglysningslovens § 40, stk. 3, eller at
restgælden som udgangspunkt forfalder på tidspunktet for ejendommens overdragelse.
Spildevandsforsyningsselskabets drift og vedligeholdelse af ejendomsejerens spildevandsanlæg
Lovforslaget indfører en ny ordning, hvorefter spildevandsforsyningsselskaber kan tilbyde alle ejendomsejere, som er
tilsluttet til spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg, at varetage driften og vedligeholdelsen af
ejendomsejerens spildevandsanlæg mod betaling. Den indgåede aftale om drift og vedligeholdelse indebærer ikke, at
ejendomsretten til anlægget eller dele af den faste ejendom overgår til spildevandsforsyningen.
Lovforslaget forventes at medføre en mere hensigtsmæssig drift og vedligeholdelse af stikledninger på
ejendomsejernes grund, eftersom spildevandsforsyningsselskaberne, i modsætning til de fleste ejendomsejere, har den
nødvendige fagspecifikke viden om, hvornår og hvordan ledninger m.v. skal repareres og udskiftes. Det forventes, at
dette vil kunne medføre en mere effektiv spildevandshåndtering med færre fejl, færre ledningsbrud og heraf følgende
problemer med skadedyrsbekæmpelse, f. eks. rottebekæmpelse. Den foreslåede bestemmelse må således forventes at
medføre en mere effektiv miljøbeskyttelse, herunder særligt af jordforhold, grundvand og overfladevand.
Samfundsøkonomisk er der stordriftsfordele i at undersøge og udbedre stikledninger samlet. Der kan for
spildevandselskaberne være et potentiale i at lade dette tilbud omfatte alle stikledninger i spildevandsselskabets
kloakopland, dvs. ikke kun stikledninger, som udføres efter et påbud om kloakering i det åbne land, men også øvrige
stikledninger i spildevandsselskabets kloakopland, herunder separatkloakeringer. For ejendomsejeren kan det være en
fordel, at spildevandsselskabet tager sig af drift og vedligeholdelse af stikledningen, så ejendomsejeren ikke selv skal
påtage sig f.eks. at indhente tilbud fra kloakmester, bygherreopgaver mm.
2.3. Vandsektorloven
2.3.1. Gældende ret
Efter den nugældende ordning kan en kommune meddele garanti for lån, der optages af et vandselskab til finansiering
af selskabets investeringsudgifter ved indvinding og distribution af brugsvand samt investeringsudgifter ved
kloakering og rensningsanlæg, i det omfang lånet kan indregnes i vandprisen.
2.3.2. Den foreslåede ordning
Med henblik på at sikre billigst mulige lånemuligheder for spildevandsforsyningsselskaberne, til finansiering af
etableringen af spildevandsanlæg på ejendomsejerens ejendom, i tilfælde af kommunalbestyrelsens påbud herom,
indebærer lovforslaget, at spildevandsselskaberne skal kunne optage lån med kommunegaranti også til disse
omkostninger. Dette har bl.a. til formål at minimere risikoen for overvæltning af tab på de almindelige forbrugere. Der
henvises til bemærkningerne til § 3, nr. 1.]
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402188_0007.png
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Staten:
Lovforslaget medfører, at der stilles dokumentationskrav til ejendomsejerne i forbindelse med muligheden for at opnå
ret til minimumsfrist og afdragsordning. Det er hensigten, at miljøministeren fastsætter regler om, at ejendomsejeren
selv skal beregne husstandens samlede indkomst og medsende husstandens seneste årsopgørelser. Borgerne vil få
støtte hertil i form af et ansøgningsskema, der kan sendes elektronisk, med vejledning om relevante oplysninger,
dokumenter etc. Ansøgningsskema m.v. udvikles af Miljøministeriet.
Kommunerne:
Som følge af de almindelige forvaltningsretlige regler har kommunerne allerede pligt til at tage stilling til og inddrage
tilkendegivelser og dokumentation, som påbudsadressater indsender i forbindelse med partshøringen, ved
udformningen af den endelige afgørelse. Lovforslaget stiller rammer op for en del af kommunernes skøn, som
forventes at lette en del af sagsbehandlingen. Lovforslaget vurderes derfor ikke at medføre yderligere udgifter for
kommunerne.
Tværtimod forventes det, at forslaget vil medføre, at flere ejendomsejere har mulighed for at efterkomme de udstedte
påbud inden for den fastsatte frist. Som en følge heraf forventes det, at forslaget vil medføre en reduktion i
kommunernes udgifter til håndtering af klage/vejledningshenvendelser fra ejendomsejere, som tidligere ikke har
kunnet efterkomme påbuddene, samt en reduktion i kommunernes udgifter til håndhævelse af manglende opfyldelse.
Den del af forslaget, som vedrører spildevandsselskabernes mulighed for at indgå en frivillig aftale med ejendomsejere
om drift og vedligeholdelse af spildevandsanlæg på privat grund i forbindelse med tilslutning, forventes samlet set at
medføre en forbedring af anlæggene. Dette er begrundet i, at spildevandsforsyningsselskaberne har den nødvendige
fagkundskab til at vurdere, hvornår undersøgelser og/eller reparationer skal iværksættes, i modsætning til mange
ejendomsejere. Der forventes derfor også en reduktion i kommunens udgifter til undersøgelser i forbindelse med
tilsynsførelse med hensyn til brud på stikledninger på ejendomsejerens grund og håndtering af dermed følgende
rottebekæmpelse.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Spildevandsforsyningsselskaberne administrerer afdragsordninger i henhold til de foreslåede lovfæstede regler.
Spildevandsforsyningsselskabernes udgifter i forbindelse med lån til etablering, administrationsomkostninger
forbundet med afdragsordningerne og manglende betaling af afdrag dækkes i videst muligt omfang af afdragene tillagt
et beløb til dækning af risikotillæg, administrationsomkostninger og renter. Et eventuelt samlet tab for
spildevandsforsyningsselskabet væltes over på spildevandstaksterne.
Såfremt spildevandstaksterne stiger generelt for de tilsluttede ejendomme til et spildevandsselskab, vil takststigningen
herunder også berøre tilsluttede erhvervsvirksomheder svarende til 4-7 øre/m
31
over den periode, hvor minimumsfrist
og afdragsordning løber, dvs. i op til ca. 23 år. Taksstigningens størrelse vil dog kunne variere afhængigt af
spildevandsselskabets og virksomhedens vandforbrug pga. reglerne om trappemodellen, jf.
lov nr. 902 af 4. juli 2013
om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber.
5. Administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget vurderes direkte at kunne berøre ca. 5 procent ud af de ca. 34.000 husstande, som, det forventes, at
vandplanerne stiller krav om, skal tilsluttes kloakken, eller som skal forbedre spildevandsrensningen fra en ejendom i
det åbne land inden udgangen af 2015, i det omfang ejendomsejerne ønsker at søge om en frist på ikke under tre år
eller/og en afdragsordning. Lovforslaget vil også kunne berøre andre husstande, som falder inden for de fastlagte
økonomiske kriterier, som af kommunen modtager påbud om forbedret spildevandsrensning. De berørte
ejendomsejere kan vælge at ansøge om minimumsfrist og afdragsordning, hvis de ønsker det. Således pålægger
lovforslaget ikke borgerne pligter.
Den del af forslaget, som vedrører spildevandsforsyningsselskabernes overtagelse af drift og vedligeholdelse af
spildevandsanlæg på privat grund i forbindelse med tilslutning vurderes at have positive konsekvenser for
ejendomsejerne, som kan vælge at tegne abonnement med stordriftsfordele i stedet for selv at skulle påtage sig at
indhente tilbud fra kloakmestre, bygherreopgaver mv.
1
Der er tale om gennemsnitstal, som kan variere afhængigt af spildevandsselskabets og virksomhedens vandforbrug pga. reglerne om
trappemodellen.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402188_0008.png
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget understøtter gennemførelsen af den planlagte indsats til rensning af spildevand ved tilslutning til
kloaksystemer og forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Dette vurderes at have positive konsekvenser for
vandmiljøet.
Forslaget om spildevandsforsyningsselskabers mulighed for at overtagelse af drift og vedligeholdelse af stikledninger
forventes at medføre en mere effektiv spildevandshåndtering med færre fejl, færre ledningsbrud og heraf følgende
problemer med skadedyrsbekæmpelse, f. eks. rottebekæmpelse. Den foreslåede bestemmelse må således forventes at
medføre en mere effektiv miljøbeskyttelse, herunder særligt af jordforhold, grundvand og overfladevand.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 24. september til den 22. oktober 2014 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.:
[]
Lovforslaget blev sendt i 4 ugers høring fra den 24. september 2014.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
Mindre udgifter
Minimumsfrist og afdragsordning:
Reduktion i kommunernes udgifter til
håndtering af klage/vejledningshenvendelser
Reduktion i kommunernes udgifter til
Økonomiske konsekvenser
håndhævelse af manglende opfyldelse.
for stat, kommuner og
regioner
Abonnementsordning om drift og
vedligeholdelse af private spildevandsanlæg:
Reduktion i kommunens udgifter til kloaktilsyn
og rottebekæmpelse.
Administrative
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Negative konsekvenser/
merudgifter
Staten:
Naturstyrelsen skal udforme
ansøgningsskema mv.
Mere simpel sagsbehandling for kommunerne i
forbindelse med opfølgning på allerede udstedte Ingen
påbud. Forventet lavere antal opfølgningssager.
Afdragsordning: Såfremt
spildevandstaksterne stiger
generelt for de tilsluttede
ejendomme til et
spildevandsselskab, vil
takststigningen herunder også
berøre tilsluttede
erhvervsvirksomheder svarende til
4-7 øre/m
32
over den periode, hvor
minimumsfrist og afdragsordning
løber, dvs. i op til ca. 23 år.
Spildevandsforsyningsselskaberne
skal administrere
afdragsordninger.
Ingen
Økonomiske konsekvenser
Ingen
for erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Miljømæssige
konsekvenser
2
Ingen
Gennemførelsen af den planlagte indsats til
rensning af spildvand understøttes.
Mere effektiv miljøbeskyttelse som følge af
Der er tale om gennemsnitstal, som kan variere afhængigt af spildevandsselskabets og virksomhedens vandforbrug pga. reglerne om
trappemodellen.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402188_0009.png
forslaget om spildevandsforsyningsselskabers
mulighed for overtagelse af drift og
vedligeholdelse af stikledninger (færre fejl,
ledningsbrud og problemer med
skadedyrsbekæmpelse, f. eks. rottebekæmpelse).
Simplere ansøgningsprocedure ved behov for
hjælp i forbindelse med efterkommes af påbud
end ved dokumentation i dag af manglende
Administrative
mulighed for opfyldelse.
konsekvenser for borgerne
Ejendomsejere får mulighed for at overdrage
ansvaret for stikledninger til
spildevandsforsyningsselskaber.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Ingen
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Med ændringen præciseres, at lovens bestemmelser også finder anvendelse på betaling for udførelse, drift og
vedligeholdelse af spildevandsanlæg, som er ejet af andre, end spildevandsforsyningsselskabet. Efter dette lovforslag
regulerer loven for eksempel også betaling for udførelse, drift og vedligeholdelse af spildevandsanlæg, som er ejet af
parcelhusejere eller rækkehusejere.
Til nr. 2
Ændringen indebærer, at de ejendomsejere, som bliver omfattet af afdragsordninger og abonnementsordninger efter
regler fastsat i medfør af lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, som udgangspunkt skal dække de udgifter, som er forbundet med
ordningerne.
Bestemmelsen giver spildevandsforsyningsselskabet hjemmel til at opkræve udgifterne hos de ejendomsejere, som er
omfattet af ordningerne. Det er ikke hensigten, at den enkelte ejendomsejer alene dækker de præcise omkostninger,
som ejendomsejerens spildevandsanlæg giver anledning til, men derimod at de omfattede ejendomsejere sammen
dækker omkostningerne. Det er således hensigten, at ordningerne som udgangspunkt skal hvile i sig selv. Det er
hensigten, at miljøministeren i medfør af lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, fastsætter bestemmelser for, hvilke vilkår
afdragsordningerne og abonnementsordningerne skal indeholde, herunder vilkår for spildevandsforsyningsselskabets
opkrævning.
Med »administrationsomkostninger« i bestemmelsens 2. pkt. menes bl.a. omkostninger til at oprette, drive og
administrere indbetalingerne, herunder etableringen af registre m.v. og i et vist omfang udgifter til almindelig
rykkerprocedure. I denne sammenhæng gøres der opmærksom på, at inddrivelse af eventuel gæld til
spildevandsforsyningsselskaberne i et vist omfang omfattes af bekendtgørelse nr. 1513 af 13. december 2013 om
inddrivelse af gæld til det offentlige, hvis selskabet er 100 % kommunalt ejet.
Med »tillæg fastsat i medfør af § 4, stk. 2,« i bestemmelsens 2. pkt. menes bl.a. udgifter, som
spildevandsforsyningsselskabet har haft til lån til finansiering af etablering af spildevandsanlæg på ejendomsejerens
ejendom. Derudover indeholder formuleringen fastsættelse af beløb, som tillægges udgifterne med henblik på at sikre,
at tab som følge af ejendomsejeres manglende betaling af afdrag dækkes i et vist omfang, og som samtidig tager
hensyn til, hvad ejendomsejerne kan betale.
Forslaget til 3. pkt. er en konsekvens af, at det ikke kan afvises, at spildevandsforsyningsselskaber kan risikere at
oparbejde et underskud på afdragsordningen til betaling for spildevandsforsyningsselskabernes udførelse af
spildevandsanlæg og eventuelt for tilslutningsbidrag, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse herom.
Baggrunden er, at afdragsordningen er tiltænkt ejendomsejere, som er særligt økonomisk trængte, og som ikke efter
de gældende regler kan finansiere opfyldelse af påbud om tilslutningen eller forbedring efter de nugældende regler
Disse ejendomsejere kan også senere have svært ved at betale, selv efter en frist på 3 år og selv ved betaling via afdrag
over en længere periode. Det kan således i enkelte tilfælde være nødvendigt at overvælte et eventuelt samlet underskud
på ordningen på de øvrige tilsluttede til spildevandsforsyningsselskabet. Med 3. pkt. foreslås det derfor, at et eventuelt
oparbejdet tab på ordningen, som ikke kan forventes – selv over tid – at blive dækket af de til ordningen tilknyttede
ejendomsejere, kan indregnes i de bidrag, som de øvrige forbrugere i spildevandsselskabet betaler. Det forventes dog,
at der i et vist omfang fastsættes regler, som skal minimere risikoen for overvæltning af udgifterne på de øvrige
forbrugere. Se bemærkninger til § 1, nr. 5, samt de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2.
Det er kommunalbestyrelsen, som udsteder påbud om tilslutning eller forbedret rensning med henblik på opnåelse af
en miljømæssig effekt, som kan karakteriseres som opnåelse af miljø- eller/og servicemål. Lovforslaget indebærer, at
det er kommunalbestyrelsen, som skal træffe afgørelse om, hvilke ejendomsejere, der er berettiget til
afdragsordningen. Et eventuelt samlet tab som følge af manglende betaling af afdrag er således en afledt effekt af en
omkostning til opnåelse af miljømål eller/og servicemål. De gældende regler om tillæg til prisloftet for omkostninger
til opfyldelse af miljø- og servicemål finder derfor også anvendelse med hensyn til et eventuelt samlet tab som følge af
manglende betaling af afdrag. På den måde vil et eventuelt samlet tab blive finansieret over spildevandstaksterne, og
dermed blive betalt af alle tilsluttede ejendomsejere.
Til nr. 3 og 4
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ændringen indebærer, at miljøministeren kan fastsætte bestemmelser om, at tilslutningsbidraget, når visse
omstændigheder indtræffer, først forfalder, herunder i form af afdrag, når en ejendom tilsluttes fysisk. Dette vil være
en undtagelse til bestemmelsen i lovens § 2, stk. 10, hvorfor der tilføjes til denne bestemmelse, at bestemmelsen ikke
gælder i tilfælde, hvor ministeren har fastsat regler om, at tilslutningsbidraget altid forfalder, når en ejendom tilsluttes
fysisk. Miljøministeren kan også fastsætte, at tilslutningsbidraget, når visse omstændigheder indtræffer, altid
forfalder, når en ejendom
kan
tilsluttes, eller at forfaldstidspunktet afhænger af øvrige forhold.
Ændringen er foreslået med henblik på, at miljøministeren kan fastsætte bestemmelser, som sikrer, at
tilslutningsbidraget ikke forfalder til betaling på et tidspunkt, hvor ejendomsejeren ikke har mulighed for at betale det.
Det kan for eksempel være i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen, jf. fastsatte regler i medfør af lovforslagets § 2, nr. 1,
har reguleret fristen for opfyldelse af påbuddet i overensstemmelse med en minimumsfrist.
Til nr. 5
Til stk. 2 og 4
Ændringen indebærer, at miljøministeren fastsætter bestemmelser om de aftaler om afdragsordninger, som
kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, dvs. hvor ejendomsejere kan få ret til at modtage et tilbud om en
afdragsordning fra spildevandsforsyningsselskabet under nærmere fastsatte betingelser.
Det drejer sig om ejendomsejere, som får påbud om tilslutning af spildevand til spildevandsforsyningsselskabets
spildevandsanlæg, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4, eller om forbedret rensning af spildevand, jf.
miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1. Men derimod ikke påbud om separatkloakering efter miljøbeskyttelseslovens § 30,
stk. 1. Det er hensigten, at kommunalbestyrelsen for eksempel i forbindelse med påbudsvarslet, jf.
miljøbeskyttelseslovens § 75, stk. 1, informerer om muligheden for at blive omfattet af en afdragsordning for
udgifterne til opfyldelse af påbuddet.
Det er hensigten, at miljøministeren efter forslaget til stk. 4 fastsætter bestemmelser om, i hvilke tilfælde
kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt ejendomsejere har ret til at modtage tilbud om afdragsordning.
Det forventes, at det vil dreje sig om, at ejendomsejere skal dokumentere opfyldelsen af nærmere fastsatte kriterier,
herunder kriterier som vedrører husstandens økonomi. Det kan f.eks. dreje sig om, at husstandens samlede indkomst
ikke må overstige et vist niveau. Det er hensigten med lovforslaget, at ministeren fastsætter et kriterium om, at
ejendomsejerens husstands samlede årlige indkomst er under 300.000 kr. med tillæg på 39.300 kr. for op til 4
hjemmeboende børn reguleret i forhold til indekset for pris- og lønudvikling for indeværende år.
Hvis ejendomsejeren opfylder kravene, skal kommunen, i forbindelse med udstedelse af det endelige påbud eller inden
udløbet af fristen i påbuddet, meddele ejendomsejeren, at denne har ret til at modtage et tilbud fra
spildevandsforsyningsselskabet om etablering af de nødvendige spildevandsanlæg på ejendomsejerens ejendom.
Det forventes, at miljøministeren fastsætter bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om retten
til spildevandsselskabets etablering og den medfølgende afdragsordning inden fristens udløb, men at
kommunalbestyrelsen selv må bestemme, om afgørelsen skal træffes i forbindelse med påbuddets udstedelse eller
efter påbuddets udstedelse, men inden fristens udløb.
Tilbuddet skal indeholde vilkår om betaling herfor og for betaling af eventuelt tilslutningsbidrag samt for øvrige
udgifter og tillæg forbundet hermed i form af en afdragsordning. Miljøministeren fastsætter regler om disse vilkår.
Det er i denne forbindelse hensigten, at miljøministeren fastsætter bestemmelser om krav til afdragsordningens vilkår,
herunder om, hvilke poster det skyldige beløb kan og skal indeholde samt afdragsperiode og nem adgang til hel eller
delvis indfrielse, herunder mindste beløb ved delvis indfrielse m.v. Endvidere er det hensigten, at der fastsættes regler,
som skal minimere risikoen for, at der opstår underskud på ordningen, herunder bestemmelser om, at restbeløb i
forbindelse med en afdragsordning forfalder ved overdragelse af ejendommen, at skadesløsbrev skal tinglyses på
ejendommen, at spildevandsselskabet skal opkræve tillæg eller rente til dækning af risikoen og lignende
sikkerhedsforanstaltninger.
Det er således hensigten, at hvis grundejeren vælger at sælge ejendommen inden fristens udløb uden at have
efterkommet påbuddet, påhviler påbuddet den nye ejer, hvis kommunen har tinglyst påbuddet på ejendommen.
Vælger ejendomsejeren at sælge ejendommen, når fristen er udløbet, og afbetalingsordningen er i gang, indfris
restgælden ved ejerskiftet, eftersom der stilles krav til, at spildevandsselskabets krav tinglyses som et skadesløsbrev på
ejendommen. Det betyder, at den resterende gæld for etableringen af spildevandsanlægget på grunden skal gøres op,
og at nye ejer ikke kan overtage afdragsordningen uden videre. Hvis den nye ejer ønsker at overtage eller fortsætte
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
afdragsordningen til spildevandsselskabet for at betale gælden over tid, skal der indgås en ny aftale med
spildevandsselskabet om en afdragsordning, hvorpå der skal udstedes et nyt skadesløsbrev, der skal tinglyses på
ejendommen
Det er endvidere hensigten med lovforslaget, at spildevandsforsyningsselskaberne kan pålægges at indgå aftaler om
afdragsordninger på fastsatte vilkår, herunder vilkår om adgang til indfrielse og administrations- og risikotillæg samt
renteniveau. Det er herunder hensigten, at afdragsordningerne vil skulle løbe over 20 år, og at ejendomsejeren vil
skulle betale afdrag, som udgøres af selve anlægsomkostningerne og et beløb til dækning af risikotillæg,
administrationsomkostninger og renter. Beløbet, der tillægges anlægsudgifterne, fastsættes ved bekendtgørelse som
en markedsbaseret rente (den effektive rente på en 10-årig dansk statsobligation opgjort på tidspunktet for indgåelse
af aftalen om en afdragsordning) tillagt et administrations- og risikotillæg. Den effektive rente på 10-årige
statsobligationer er aktuelt i størrelsesordenen 0,9 %. Administrations- og risikotillægget fastsættes til 5,0
procentpoint. Aktuelt vil niveauet således blive 5,9 %, men det kan svinge over tid i takt med renten på
statsobligationerne.
Til stk. 3
Med forslaget til stk. 3 fastsættes, at kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af forslaget
til stk. 4 træffer afgørelserne om, at en ejendomsejer har ret til at modtage et tilbud om etablering af de for opfyldelse
af påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4, eller § 30, stk. 1, nødvendige foranstaltninger – etablering af
spildevandsanlæggene – og om en afdragsordning for omkostningerne forbundet hermed og for eventuelt
tilslutningsbidrag. Bestemmelsens 2. pkt. fastsætter dog, at kommunalbestyrelsen ikke kan træffe afgørelse om
afdragsordning ved påbud om separatkloakering, jf. miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1.
Retten til modtagelse af tilbud modsvares af en pligt for spildevandsforsyningsselskabet at afgive et sådant tilbud i
overensstemmelse med de betingelser og vilkår, som er fastsat i medfør af forslaget til stk. 2. Det er således hensigten
at fastsætte bestemmelser om, at kommunalbestyrelsens afgørelse medfører en ret for ejendomsejeren og en pligt for
spildevandsforsyningsselskabet.
Til nr. 6
Med bestemmelsen foreslås, at spildevandsforsyningsselskaber kan tilbyde ejendomsejere at stå for driften og
vedligeholdelsen af ejerens spildevandsanlæg mod løbende betaling af udgifterne forbundet hermed. Den foreslåede
bestemmelse finder kun anvendelse for spildevandsanlæg, som er tilsluttet det pågældende
spildevandsforsyningsselskabs anlæg, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3, dvs. den del af stikledningen som
ejendomsejeren ejer (ledningen fra bygningerne og frem til stikket). Ved drift og vedligehold forstås også reetablering
og udvidelse af anlæg, herunder separatkloakering.
Bestemmelsen forudsætter således, at spildevandsforsyningsselskaber og ejendomsejere indgår en privatretlig aftale
om en drift- og vedligeholdelsesydelse mod betaling. Det vil være frivilligt for det enkelte spildevandsselskab, om det
ønsker at indføre en sådan abonnementsordning i selskabets forsyningsområde. Det giver spildevandsselskabet
mulighed for at afdække interessen for ordningen blandt ejendomsejerne og dermed et grundlag for at vurdere, om
der er et rationale – en kritisk masse - for spildevandsselskabet i at påtage sig opgaven. Ordningen skal hvile i sig selv
og må ikke give anledning til overvæltning af omkostninger forbundet med ordningen på de almindelige bidrag
(vandafledningsbidrag mm.) I spildevandsforsyningsselskabet. Det er dog et krav, at spildevandsforsyningsselskabet
konkurrenceudsætter selve udførelsen af driften og vedligeholdelsen. Dette for at sikre, at øvrige erhvervsdrivendes,
herunder lokale kloakmestres, virksomhed.
Alt efter den indgåede abonnementsaftales udformning vil etablering af separatkloakering kunne omfattes af
abonnementsordningen. Ejendomsejeren kan herved tegne, hvad der kan minde om en slags forsikring mod selv at
skulle betale og udføre en separatkloakering, og betaler i stedet gennem abonnementsordningen for, at
spildevandsselskabet sørger for det.
Til § 2
Til nr. 1
Med forslaget får miljøministeren mulighed for at fastsætte bestemmelser om hvilke vilkår, der kan knyttes til påbud
efter miljøbeskyttelseslovens § 30, på samme måde som miljøministeren efter gældende ret har mulighed for at
fastsætte bestemmelser om vilkår i forbindelse med tilladelser efter miljøbeskyttelseslovens § 28.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402188_0013.png
Det vil sige, at miljøministeren efter lovforslaget kan fastsætte bestemmelser om vilkår i forbindelse med, at
tilsynsmyndigheden udsteder påbud om nødvendige forbedringer eller fornyelser af spildevandsanlæg, som ikke
fungerer miljømæssigt forsvarligt, herunder påbud om ændrede vilkår i spildevandstilladelser.
Derudover præciseres det, at miljøministeren med forslaget får mulighed for at fastsætte bestemmelser om »frister«.
Det er hensigten, at miljøministeren fastsætter bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen ikke kan fastsætte en frist i
et påbud om forbedret spildevandsrensning, jf. § 30, stk. 1, eller i et påbud om tilslutning, jf. § 28, stk. 4, som er
kortere end 3 år, når ejendomsejeren dokumentere opfyldelse af visse fastsatte betingeler. Her er der tale om samme
kriterier, som fastsat i medfør af lovforslagets § 1, nr. 5. Kommunalbestyrelsen skal fortsat i hvert enkelt tilfælde tage
stilling til, om der skal gives en frist på mere end 3 år i overensstemmelse med forvaltningsrettens almindelige regler
og under hensyntagen til de krav til kommunernes gennemførelse af spildevandsindsatser, som følger af
vandplanlægningen i øvrigt.
Til § 3
Til nr. 1
Efter de gældende regler har spildevandsforsyningsselskaberne mulighed for at optage lån i Kommune Kredit med
kommunegaranti. Muligheden er dog begrænset alene til lån til investeringsudgifter ved kloakering og
rensningsanlæg. Idet spildevandsforsyningsselskaberne med forslaget til lovforslagets § 1 kan blive pålagt udførelse af
ejendomsejeres spildevandsanlæg på ejendomsejernes grund (spildevandsanlæg, som ikke er ejet af
spildevandsforsyningsselskaberne), og disse omkostninger først over længere tid vil blive afdraget af de enkelte
ejendomsejere, som er tilknyttet denne ordning, må selskaberne forventes at få brug for at optage lån til at finansiere
udførelsen af disse anlæg i perioden frem til afdragsordningens endelige indfrielse. Det foreslås med forslaget til § 3,
nr. 1, at spildevandsselskaberne kan optage lån med kommunegaranti også til disse omkostninger.
Til § 4
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. februar 2015.
Det foreslås endvidere, at loven finder anvendelse for verserende sager, hvori der vil blive truffet afgørelse i henhold til
miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4, 2. pkt., og § 30, stk. 1, samt verserende tilsynssager, jf. miljøbeskyttelseslovens §
65, stk. 2, nr. 1, og §§ 68-69, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse om håndhævelse af afgørelser truffet i henhold
til lovens § 28, stk. 4, 2. pkt., og § 30, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse efter lovforslagets § 1, nr. 5, hvor
der ved lovens ikrafttræden verserer en tilsynssag i henhold til miljøbeskyttelseslovens §§ 68-69, herunder hvor
kommunalbestyrelsen som tilsynsmyndighed har meddelt ejendomsejeren, at det ulovlige forhold skal bringes til
ophør.
Bestemmelsen vedrører ikke sager, der er overgivet til strafforfølgning, jf. miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 1, nr. 1 og
2.
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende lov
Lovforslaget
§1
1.
I
§ 1, stk. 3, 2. pkt.,
indsættes efter
”bundfældningstanke”:
»samt for betaling for udførelse,
drift og vedligeholdelse af
spildevandsanlæg, som er ejet af andre
end spildevandsselskabet.«.
Stk.3. Loven fastsætter regler om
betaling for afledning til
spildevandsforsyningsselskabers
spildevandsanlæg. Loven finder
endvidere anvendelse på betaling for
afledning til spildevandsanlæg etableret
efter § 7 a og for betaling til fælles,
obligatoriske ordninger for tømning og
bortskaffelse af humane
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402188_0014.png
affaldsprodukter, slam og spildevand fra
samletanke og bundfældningstanke.
2.
I
§ 1
indsættes efter stk. 7 som nyt
stykke:
»Stk.
8.
Udgifter til etablering af
spildevandsanlæg efter regler fastsat i
medfør af § 4, stk. 2, og udgifter til
drift og vedligeholdelse af
spildevandsanlæg efter regler fastsat i
medfør af § 4 c dækkes af bidrag fra de
berørte ejere af fast ejendom. Til
udgifter efter 1. pkt. henregnes bl.a.
administrationsomkostninger samt
omkostninger og tillæg. Et eventuelt
samlet tab, som følge af manglende
bidrag, indregnes samlet i bidraget
efter stk. 4, 1. pkt.«
Hel eller delvis overdragelse af
spildevandsaktivitet omfattet af § 2, stk.
1 eller 3, i lov om vandsektorens
organisering og økonomiske forhold må
hverken direkte eller indirekte føre til
højere priser for ydelser fra den
pågældende aktivitet, herunder som
følge af indregning af forøgede udgifter
til finansiering ved fremmed kapital,
driftsmæssige afskrivninger eller
forrentning af indskudskapital.
Stk.10. Tilslutningsbidraget forfalder,
når en ejendom tilsluttes eller kan
tilsluttes et
spildevandsforsyningsselskab.
Stk. 8 bliver herefter til stk. 9.
3.
I
§ 2, stk. 10,
indsættes efter
»spildevandsforsyningsselskab«:
»medmindre andet følger af regler
fastsat i medfør af stk. 11.«
4.
I
§ 2,
indsættes som
stk. 11:
»Stk.
11.
Miljøministeren kan
fastsætte regler om
tilslutningsbidragets forfaldstidspunkt
i forbindelse med afgørelser efter
miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4, 2.
pkt., og § 30, stk. 1, der indeholder en
frist på ikke under tre år.«
5.
I
§ 4,
indsættes som
stk. 2-4:
»Stk.
2.
Miljøministeren fastsætter
regler om aftaler om afdragsordning
for omkostninger til efterkommes af
afgørelser truffet i henhold til
miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4, og
§ 30, stk. 1, herunder om aftalens
indhold, samt om vilkår om
afdragsperiode, renter og tillæg samt
de oplysninger om afdragsordningen,
som forsyningsselskabet, skal meddele
ejendomsejeren.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen
træffer i overensstemmelse med
regler fastsat i medfør af stk. 4
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402188_0015.png
afgørelse om ejendomsejers ret til at
modtage og
spildevandforsyningsselskabets
pligt til at fremsende tilbud om
udførelse af foranstaltninger til
opfyldelse af afgørelser truffet i
henhold til miljøbeskyttelseslovens
§ 28, stk. 4, og § 30, stk. 1, mod at
betaling herfor og for evt.
tilslutningsbidrag sker ved en
afdragsordning, jf. stk. 2. Dette
gælder dog ikke i sager om påbud
om separatkloakering truffet i
henhold til miljøbeskyttelseslovens
§ 30, stk. 1.
Stk. 4.
Miljøministeren fastsætter
regler om behandlingen af sager og
betingelser for afgørelser efter stk.
3, herunder hvilke socioøkonomiske
kriterier og dokumentationskrav,
der skal være opfyldt for at kunne
modtage tilbud.«
6.
Efter § 4 b indsættes:
Ȥ
4 c.
»Spildevandsforsyningsselskaber kan
tilbyde at stå for driften og
vedligeholdelsen af ejendommes
spildevandsanlæg, som er tilsluttet
selskabets spildevandsanlæg, mod at
ejeren løbende betaler for udgifterne
forbundet hermed.
Spildevandsforsyningsselskaberne skal
konkurrenceudsætte udførelsen af
driften og vedligeholdelsen efter 1.
pkt.«
§2
Miljøministeren kan fastsætte regler
vedrørende behandlingen af sager efter §
28. Ministeren kan endvidere fastsætte
regler om, hvilke krav der kan stilles til
spildevandets rensning og til
spildevandsprojekter, samt om, hvilke
vilkår der kan knyttes til tilladelser efter
§ 28. Ministeren kan desuden fastsætte
regler om hel eller delvis ophævelse af
tilslutningsret og -pligt til
spildevandsforsyningsselskaber omfattet
af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens
organisering og økonomiske forhold.
1.
I
§ 29, 2. pkt.
indsættes efter »§ 28«:
»og påbud efter § 30, herunder om
frister«.
§3
1.
I
§ 29, 2. pkt.
indsættes efter »§ 28«:
1.
I
§ 16
indsættes som
stk. 2:
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402188_0016.png
»og påbud efter § 30, herunder om
frister«.
»Stk.
2.
Kommunalbestyrelsen kan
endvidere meddele garanti for lån, der
er optaget af et
spildevandsforsyningsselskab til
finansiering af omkostninger til
etablering af spildevandsanlæg efter
regler fastsat i medfør af § 4, stk. 2, i
lov om betalingsregler for
spildevandsforsyningsselskaber m.v. i
tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen
har truffet afgørelse i medfør af § 4,
stk. 3, i lov om betalingsregler for
spildevandsforsyningsselskaber m.v.«
§4
Loven træder i kraft den 1. februar
2015.
Stk. 2.
Loven finder anvendelse for
verserende sager, hvori der vil blive
truffet afgørelse i henhold til
miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4, 2.
pkt., og § 30, stk. 1, samt verserende
tilsynssager, jf. miljøbeskyttelseslovens
§§ 68-69, om håndhævelse af
afgørelser truffet i henhold til lovens §
28, stk. 4, 2. pkt., og § 30, stk. 1.
16