PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 484
Offentligt

22.09.14

UDKAST

Forslag

til

Lov om Den Danske Naturfond

§ 1.

Loven finder anvendelse på Den Danske Naturfond, som stiftet på privatretligt grundlag af mil-

jøministeren, VILLUM FONDEN og Aage V. Jensen Naturfond, som en privat, erhvervsdrivende

fond uden for den offentlige forvaltning.

§ 2.

Den Danske Naturfond er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Miljøministeren, VILLUM FONDEN og Aage V. Jensen Naturfond kan udpege medlem-

merne af fondens bestyrelse, herunder formanden for bestyrelsen.

§ 3.

Kapitel 2, med undtagelse af §§ 11-14, kapitel 4 og kapitel 5, med undtagelse af § 36, stk. 3 og

4, og §§ 37-39, i lov om offentlighed i forvaltningen gælder for Den Danske Naturfond.

Stk. 2.

Kapitel 2, med undtagelse af § 5, og kapitel 6 i forvaltningsloven gælder for Den Danske

Naturfond for behandlingen af sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af fonden. Be-

stemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 gælder også for behandlingen af sager om indgåelse af

kontraktforhold eller lignende privatretlige dispositioner. Bestemmelserne i forvaltningslovens § 3

gælder ikke for fondens bestyrelses beslutninger om vederlag m.v. til bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 3.

De almindelige forvaltningsretlige grundsætninger og principper om lighed, magtfordrejning

og proportionalitet gælder for Den Danske Naturfond.

§ 4.

Lønniveauet for ansatte ved Den Danske Naturfond må ikke overstige det til enhver tid gæl-

dende lønniveau for ansatte i tilsvarende stillinger i staten.

Stk. 2.

Vederlag til bestyrelsesmedlemmer i Den Danske Naturfond skal fastsættes efter principper

og retningslinjer, der svarer til de til enhver tid gældende regler om betaling til medlemmer af kol-

legiale organer i staten. Højere vederlag kan alene fastsættes helt undtagelsesvist og efter miljømi-

nisterens godkendelse.

Stk. 3.

Besættelse af stillinger ved Den Danske Naturfond skal ske efter principper og retningslinjer,

der svarer til de til enhver tid gældende regler om opslag af stillinger og lønnede hverv i staten.

Stk. 4.

Merudgifter, der påføres ansatte og bestyrelsesmedlemmer i Den Danske Naturfond i forbin-

delse med rejser og ophold i fondsregi, skal godtgøres efter principper og retningslinjer, der svarer

til de til enhver tid gældende regler om tjenesterejser i staten.

§ 5.

Den Danske Naturfond skal sikre offentligheden adgang til sine skov- og naturarealer i et om-

fang, der svarer til den adgang, som gælder for offentligt ejede arealer, når væsentlige naturbeskyt-

telsesmæssige hensyn ikke taler imod.

§ 6.

Afhænder Den Danske Naturfond undtagelsesvist skov- og naturarealer, skal arealernes natur-

tilstand m.v. sikres ved fastsættelse af vilkår om opretholdelse heraf i overdragelsesaftalen. På

samme måde skal offentlighedens fortsatte adgang til disse arealer, svarende til den eksisterende

adgang, jf. § 5., sikres ved fastsættelse af vilkår herom i overdragelsesaftalen. Aftalen skal tinglyses

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på ejendommen med fonden som påtaleberettiget. Den tinglyste aftale er bindende for ejere og in-

dehavere af rettigheder over ejendommen, uanset hvornår retten er stiftet.

Stk. 2.

Opløses Den Danske Naturfond gælder bestemmelsen i stk. 1. tilsvarende ved boets afhæn-

delse af skov- og naturarealer. Miljøministeren skal endvidere godkende enhver sådan overdragel-

sesaftale og skal angives som påtaleberettiget i henhold dertil, for så vidt angår vilkår vedr. opret-

holdelse af arealernes naturtilstand m.v. og offentlighedens adgang, jf. stk. 1.

Stk. 3.

Opløses Den Danske Naturfond indtræder miljøministeren i fondens sted som påtaleberetti-

get efter de i stk. 1 nævnte aftaler, for så vidt angår vilkår vedr. opretholdelse af arealernes naturtil-

stand m.v. og offentlighedens adgang, jf. stk. 1.

§ 7.

Loven træder i kraft den 1. januar 2015.

§ 8.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning ........................................................................................................................................ 4

2. Redegørelse for hovedpunkterne i lovforslaget ............................................................................... 5

2.1. Fondens karakter .................................................................................................................... 5

2.2. Lov om erhvervsdrivende fonde .............................................................................................. 6

2.3. Forvaltningsretlige regler og principper ................................................................................ 6

2.4. Løn- og pensionsvilkår m.v. .................................................................................................... 7

2.5. Offentlighedens adgang .......................................................................................................... 8

2.6. Sikring af naturtilstanden på og offentlighedens adgang til fondens arealer ved afhændelse8

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige .................................................. 9

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. ........................................... 9

5. De administrative konsekvenser for borgerne ................................................................................. 9

6. De miljømæssige konsekvenser ........................................................................................................ 9

7. Forholdet til EU-retten .................................................................................................................... 9

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v. ..................................................................................... 9

9. Sammenfattende skema .................................................................................................................... 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Indledning

Regeringen nedsatte i marts 2012 en uafhængig Natur- og Landbrugskommission, som i sine anbe-

falinger til regeringen fra april 2013 bl.a. pegede på behovet for nye aktører, nye måder at gennem-

føre naturprojekter på og nye finansieringskilder. Kommissionen anbefalede på den baggrund etab-

lering af en national naturfond, der skulle finansieres gennem bidrag fra både staten og private do-

norer og som ud over eksisterende offentlige indsatser skulle gennemføre projekter, der kunne ska-

be ny natur og mere biologisk mangfoldighed i det åbne land og i skovene til glæde for alle danske-

re.

Som opfølgning på anbefalingerne aftalte Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti som

en del af aftalen om finansloven for 2014 at etablere Den Danske Naturfond i et samarbejde mellem

staten, VILLUM FONDEN og Aage V. Jensen Naturfond. Staten ville i den forbindelse stille 500

mio. kr. til rådighed.

Parallelt med finanslovsaftalen indgik regeringen i december 2013 en principaftale om et offentligt

privat partnerskab med VILLUM FONDEN og Aage V. Jensen Naturfond om etablering af Den

Danske Naturfond. Med aftalen stiller staten, VILLUM FONDEN og Aage V. Jensen Naturfond

henholdsvis 500 mio. kr., 250 mio. kr. og 125 mio. kr. til rådighed for fonden. Det forudsættes her-

udover, at fonden vil skulle arbejde aktivt på at rejse yderligere kapital fra fonde, virksomheder og

private.

I henhold til principaftalen skal Den Danske Naturfond arbejde for at forbedre naturtilstanden og

vandmiljøet i Danmark. Det er herunder et selvstændigt formål for fonden at styrke den folkelige

forankring af og opbakning til arbejdet med naturgenopretning og -beskyttelse. Fondens aktiviteter

skal ikke erstatte, men supplere og forstærke eksisterende offentlige og private indsatser for natur-

tilstanden og vandmiljøet.

Fonden har efter aftalen både mulighed for selv at købe, eje og udvikle arealer og for at indgå i

samarbejdsprojekter med private, andre fonde, kommuner, staten m.v. Fonden har ligeledes både

mulighed for at etablere nye naturområder, for at sikre, forbedre og udvide eksisterende naturområ-

der og for at skabe bedre sammenhæng mellem naturområder m.v.

Vælger fonden at fokusere sine aktiviteter på køb og etablering af naturområder, skønnes det, at

fonden inden for den ved oprettelsen bevilgede ramme kan etablere betydelige arealer med ny og

mere natur. Disse nye naturarealer, kan bl.a. medvirke til at skabe en bedre sammenhæng mellem

eksisterende naturarealer og udvide og beskytte særligt værdifulde og sårbare naturtyper. Udtagning

af landbrugsarealer af drift og etablering af naturarealer vil også kunne bidrage til at nedsætte ud-

ledningen af næringsstoffer til vandmiljøet og medvirke til at reducere udledningen af drivhusgas-

ser. Fondens indsats vil således kunne bidrage til Danmarks opfyldelse af EU-retlige forpligtelser

angående natur og vandmiljø.

For at sikre at Den Danske Naturfond bliver en ny og uafhængig aktør, der opleves som attraktiv i

forhold til private donationer og frivilligt engagement, og som har den fornødne frihed til at kunne

levere nye former for løsninger, vil fonden blive stiftet på privatretligt grundlag af miljøministeren,

VILLUM FONDEN og Aage V. Jensen Naturfond, som en privat, erhvervsdrivende fond uden for

den offentlige forvaltning.

Den Danske Naturfond forventes som beskrevet at skabe naturarealer, som vil indeholde væsentlige

naturværdier, sikre levesteder for sjældne og sårbare arter, forbedre vandmiljøet og have stor betyd-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ning for befolkningens mulighed for at opleve naturen. Der er således væsentlige samfundsinteres-

ser knyttet til fondens virke.

Uanset fondens private karakter foreslås det derfor, at Den Danske Naturfond skal være omfattet af

en række centrale forvaltningsretlige regler og principper, som skal sikre en åben og god forvaltning

af fonden. Desuden foreslås det, at niveauet for løn, vederlag og godtgørelse for merudgifter i for-

bindelse med tjenesterejser til fondens bestyrelse og ansatte, skal svarer til, hvad der gælder inden

for den statslige forvaltning, og at stillinger i fonden skal opslås offentligt m.v. ligeledes svarende

til, hvad der gælder inden for den statslige forvaltning.

Endvidere foreslås det, at Den Danske Naturfond pålægges at sikre offentligheden adgang til sine

skov- og naturarealer, i et omfang, der som udgangspunkt svarer til den adgang, som gælder for

offentligt ejede arealer. Endelig foreslås en række tiltag, som skal sikre opretholdelsen af naturtil-

standen m.v. på fondens skov- og naturarealer og offentlighedens adgang dertil, hvis disse afhæn-

des, både hvor afhændelse sker, mens fonden er i funktion og i forbindelse med en eventuel opløs-

ning af fonden.

2. Redegørelse for hovedpunkterne i lovforslaget

2.1. Fondens karakter

Den Danske Naturfond stiftes på privatretligt grundlag af miljøministeren, VILLUM FONDEN og

Aage V. Jensen Naturfond, som en privat, erhvervsdrivende fond uden for den offentlige forvalt-

ning.

Hensigten med at etablere fonden på denne vis, frem for som en del af den offentlige forvaltning, er,

som beskrevet i afsnit 1, ønsket om at skabe en ny type aktør, der bl.a. i kraft af sin uafhængighed i

højere grad vil være i stand til at tiltrække donationer fra andre fonde, virksomheder og private m.fl.

Uafhængigheden skal samtidig give fondens ledelse den fornødne frihed samt råderum til at udvikle

og levere nye former for løsninger.

Som en privat, erhvervsdrivende fond uden for den offentlige forvaltning vil fonden vil ikke være

omfattet af de regler og principper, som gælder for den offentlige forvaltning, udover hvad der føl-

ger af denne lov.

En konsekvens af fondens private karakter og udstrakte uafhængighed er desuden, at staten ikke har

samme mulighed for at kontrollere anvendelse af de indskudte statslige midler, som hvis der havde

været tale om en fond oprettet som en del af den offentlige forvaltning.

Miljøministeren vil ikke have andre beføjelser i forhold til fonden, end ministeren er tillagt ved

denne lov og i øvrigt måtte tillægges i fondens vedtægt. Miljøministeren har f.eks. ingen instrukti-

onsbeføjelse over for fonden eller de enkelte bestyrelsesmedlemmer og vil ikke kunne afsætte disse.

Det betyder bl.a., at miljøministeren ikke vil kunne give fonden påbud om at træffe eller ændre di-

spositioner - hverken af egen drift eller på baggrund af eksterne henvendelser. Fondens afgørelser

og øvrige dispositioner vil ikke kunne indbringes for ministeren.

Rammerne for og kontrollen med Den Danske Naturfond vil herefter som udgangspunkt i stedet

svare til, hvad der gælder for almindelige erhvervsdrivende fonde: Fonden vil skulle agere inden for

de rammer, der er fastsat i fondens vedtægt og i erhvervsfondslovgivningen m.v., hvilket påses af

fondsmyndigheden, jf. afsnit 2.2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hertil kommer de særlige ekstra rammer, der foreslås opstillet for fondens virksomhed ved denne

lov, jf. afsnit 2.3 - 2.6. Miljøministeren fører alene almindeligt ulovbestemt sektortilsyn med over-

holdelsen af denne, såvel som af den øvrige natur- og miljølovgivning, og vil i den forbindelse kun

kunne afgive konkrete vejledende udtalelser over for fonden om lovligheden af enkeltstående dispo-

sitioner.

Efter § 4, stk. 1, nr. 2, i lov om revision af statens regnskaber m.m. kan rigsrevisor kræve fondens

regnskaber forelagt til gennemgang. Rigsrevisor påser i den forbindelse navnlig, at regnskabet er

undergivet betryggende revision, at vilkårene for tilskud mv. er opfyldt, at midlerne er anvendt i

overensstemmelse med givne bestemmelser, og at der i øvrigt er taget skyldige økonomiske hensyn

ved forvaltningen af midlerne, jf. rigsrevisorlovens § 6, stk. 1.

2.2. Lov om erhvervsdrivende fonde

Lov om erhvervsdrivende fonde er nyaffattet ved lov nr. 712 af 25. juni 2014. I det følgende refere-

res til den nye lov, som forventes at træde i kraft den 1. januar 2015.

Som følge af Den Danske Naturfonds private karakter, jf. afsnit 2.1, og af dens forventede aktivite-

ter, vil der være tale om en erhvervsdrivende fond omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde. Fon-

den vil herefter i al væsentlighed fungere som en almindelig, privat, erhvervsdrivende fond med

egen formue og under ledelse af en uafhængig bestyrelse. Grundlaget for fondens virksomhed

fastættes, som for almindelige, private, erhvervsdrivende fonde, af stifterne i fondens vedtægt i

overensstemmelse med erhvervsfondslovens regler herom. Vedtægten vil bl.a. beskrive fondens

formål, fondens kapitalforhold, hvordan bestyrelsen skal sammensættes og udpeges, bestyrelsens

arbejde, fondens direktion, hvordan fondens aktiver skal anbringes, hvordan dens driftsresultater

skal anvendes, og hvordan fonden kan opløses.

Fondsmyndigheden, som efter erhvervsfondsloven udøves af Erhvervsstyrelsen, fører et fondsretligt

tilsyn med, at fonden ledes forsvarligt i overensstemmelse med fondslovgivningen og fondsvedtæg-

ten. Fondsmyndigheden påser ikke fondens overholdelse af denne lov.

På grund af de væsentlige samfundsinteresser knyttet til fondens virke, jf. afsnit 1, foreslås det, at

der ved undtagelse fra erhvervsfondslovens bestemmelser skabes mulighed for, at miljøministeren

kan udpege medlemmerne af fondens bestyrelse, herunder formanden for bestyrelsen. Samme mu-

lighed foreslås i forhold til de to øvrige stiftere, med henblik på at disse kan udpege hhv. 1 og 2

medlemmer af bestyrelsen i den første udpegningsperiode. De nærmere bestemmelser omkring ud-

pegning af bestyrelsen fastsættes i vedtægten for fonden.

Det skal understreges, at bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, ikke skal arbejde for eller

repræsentere miljøministerens eller de øvrige stifteres interesser, og at miljøministeren og de øvrige

stiftere ikke vil

have instruktionsbeføjelse i forhold til medlemmerne og vil ikke kunne afsætte disse.

Der vil således alene være tale om, at miljøministeren og de øvrige stiftere får mulighed for at sikre,

at personer, der udpeges til bestyrelsen, er velegnede til at varetage hvervet i kraft af de pågælden-

des personlige egenskaber og kvalifikationer.

2.3. Forvaltningsretlige regler og principper

Den Danske Naturfond stiftes som en privat, erhvervsdrivende fond uden for den offentlige forvalt-

ning og vil derfor som beskrevet ikke være omfattet af de regler og principper, som gælder for den

offentlige forvaltning, herunder lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På grund af de væsentlige samfundsinteresser knyttet til fondens virke, jf. afsnit 1, lægges der vægt

på at sikre en særlig høj grad af åbenhed omkring fondens virke samt en gennemsigtig og saglig

forvaltning af dens midler. Det foreslås derfor, at en række centrale bestemmelser i offentlighedslo-

ven og forvaltningsloven samt en række centrale forvaltningsretlige grundsætninger og principper

skal gælde for fonden.

Specifikt foreslås det, at offentlighedslovens bestemmelser om aktindsigt skal gælde for fonden.

Der vil herefter være adgang til aktindsigt i fondens dokumenter. Fonden vil efter de sædvanlige

bestemmelser i offentlighedsloven have mulighed for at undtage visse sager, dokumenter og oplys-

ninger fra aktindsigt, f.eks. under hensyn til fondens forretningsvirksomhed. Desuden foreslås det,

at forvaltningslovens bestemmelser om inhabilitet og begrundelse skal gælde for fonden. Herefter

vil ansatte og bestyrelsesmedlemmer i fonden ikke kunne deltage ved behandlingen af sager, hvori

de f.eks. selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse, og fonden vil skulle begrunde sine

afgørelser.

Det foreslås endvidere, at de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger og principper om lig-

hed, magtfordrejning og proportionalitet skal gælder for fonden. Fonden vil herefter bl.a. skulle

forfølge saglige i modsætning til uvedkommende hensyn i sin sagsbehandling og må ikke handle

arbitrært eller diskriminere.

Lov om aktindsigt i miljøoplysninger vil ikke finde anvendelse for fonden, jf. bemærkningerne til

forslagets § 3, og foreslås ikke sat i kraft for fonden, idet de centrale regler i offentlighedsloven

under hensyn til fondens private karakter findes i tilstrækkelig grad at kunne sikre den fornødne

åbenhed omkring fondens virke.

Idet fonden skal registreres hos Erhvervsstyrelsen som erhvervsdrivende fond, vil der i øvrigt være

adgang til oplysninger om fondens vedtægt, ledelse og de indsendte årsrapporter.

Fondsmyndigheden fører, jf. afsnit 2.2, ikke tilsyn med fondens overholdelse af de foreslåede be-

stemmelser.

2.4. Løn- og pensionsvilkår m.v.

Den Danske Naturfond stiftes som beskrevet som en privat erhvervsdrivende fond uden for den

offentlige forvaltning og vil derfor ikke være omfattet af de statslige regler, retningslinjer og aftaler

m.v. angående løn- og ansættelsesvilkår.

For at sikre en fornuftig balance i anvendelsen af fondens midler findes det imidlertid hensigtsmæs-

sigt at sikre, at niveauet for løn, vederlag og godtgørelse for merudgifter i forbindelse med tjeneste-

rejser til fondens bestyrelse og ansatte svarer til, hvad der gælder inden for den statslige forvaltning.

Sikkerhed og gennemsigtighed omkring disse forhold vil samtidig kunne understøtte fondens legi-

timitet samt den folkelige opbakning omkring og økonomiske støtte til fonden.

Det foreslås derfor, at lønniveauet for ansatte ved fonden ikke må overstige det til enhver tid gæl-

dende lønniveau for ansatte i tilsvarende stillinger i staten, at vederlag til bestyrelsesmedlemmer

ved fonden skal fastsættes efter principper og retningslinjer, der svarer til de statslige regler herfor,

og at udgifter i forbindelse med tjenesterejser skal godtgøres efter principper og retningslinjer, der

svarer til de statslige regler herom.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For at sikre gennemsigtighed i forhold til fondens ansættelse af personale foreslås desuden, at be-

sættelse af stillinger ved fonden skal ske efter principper og retningslinjer, der svarer til de statslige

regler vedr. opslag af stillinger mv.

Fondsmyndigheden fører, jf. afsnit 2.2, ikke tilsyn med fondens overholdelse af de foreslåede be-

stemmelser men alene med de bestemmelser angående vederlag til fondens ledelse, som fremgår af

erhvervsfondsloven.

2.5. Offentlighedens adgang

Den Danske Naturfond stiftes som beskrevet som en privat erhvervsdrivende fond uden for den

offentlige forvaltning og adgangen til dens arealer vil derfor være reguleret af de regler, der gælder

for privatejede arealer.

På grund af de væsentlige samfundsinteresser knyttet til fondens virke, jf. afsnit 1, samt ønsket om

folkelig opbakning og forankring, foreslås det imidlertid, at offentligheden sikres en videre adgang

til fondens skov- og naturarealer, når væsentlige naturbeskyttelsesmæssige hensyn ikke taler imod.

Specifikt foreslås det, at fonden skal sikre offentligheden adgang til fondens skov- og naturarealer i

et omfang, der svarer til den adgang, der gælder for offentligt ejede arealer efter lov om naturbe-

skyttelse, medmindre det for at sikre væsentlige naturbeskyttelsesmæssige hensyn er nødvendigt at

begrænse adgangen til et omfang, som svarer til den adgang, der generelt er pligt til at give til pri-

vatejede arealer.

Fondsmyndigheden fører, jf. afsnit 2.2, ikke tilsyn med fondens overholdelse af den foreslåede be-

stemmelse.

2.6. Sikring af naturtilstanden på og offentlighedens adgang til fondens arealer ved afhændelse

Det forventes som beskrevet, at Den Danske Naturfond efter en årrække vil eje naturarealer, som

indeholder væsentlige naturværdier, sikrer levesteder for sjældne og sårbare arter, forbedrer vand-

miljøet og dermed også bidrager til opfyldelsen af Danmarks internationale forpligtigelser angående

natur og vandmiljø, jf. afsnit 1. Offentlighedens adgang til fondens arealer vil samtidig være af væ-

sentlig betydning for befolkningens mulighed for at opleve naturen.

Det foreslås derfor, at naturtilstanden m.v. på fondens skov- og naturarealer og offentlighedens ad-

gang dertil sikres i tilfælde af, at arealerne afhændes – både hvis fonden undtagelsesvist beslutter at

afhænde sådanne arealer, mens fonden er i funktion, og hvis afhændelsen sker som led i fondens

eventuelle opløsning.

I begge disse tilfælde foreslås det, at der i overdragelsesaftalen for arealet fastsættes vilkår om op-

retholdelse af naturtilstanden m.v. og om offentlighedens adgang. Det foreslås endvidere, at aftalen

tinglyses på ejendommen, så den også binder senere ejere.

Sker afhændelsen i forbindelse med fondens opløsning, forslås det, at miljøministeren skal godken-

de overdragelsesaftalen for bl.a. at sikre, at de fastsatte vilkår er tilstrækkelige. Det foreslås samti-

dig, at miljøministeren skal angives som påtaleberettiget, så eventuelle aftalebrud vil kunne påtales

af ministeren, da fonden ikke efter opløsningen vil have mulighed for dette.

Fondsmyndigheden fører, jf. afsnit 2.2, ikke tilsyn med fondens overholdelse af de foreslåede be-

stemmelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget fastsætter alene en række rammer for Den Danske Naturfonds virke og vil derfor ikke

i sig selv have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

For så vidt angår de økonomiske konsekvenser af selve oprettelsen af fonden henvises til afsnit 1.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vil betyde, at Den Danske Naturfond i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed

vil skulle iagttage en række centrale forvaltningsretlige regler og principper, jf. lovforslagets § 3.

Fonden vil også skulle sikre, at løn, vederlag og godtgørelse for merudgifter i forbindelse med tje-

nesterejser til fondens bestyrelse og ansatte svarer til, hvad der gælder inden for den statslige for-

valtning samt at stillinger i fonden opslås offentligt m.v. ligeledes svarende til, hvad der gælder in-

den for den statslige forvaltning, jf. lovforslagets § 4.

5. De administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vil ikke have administrative konsekvenser for borgerne.

6. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget fastsætter alene en række rammer for Den Danske Naturfonds virke og vil derfor ikke

i sig selv have miljømæssige konsekvenser.

For så vidt angår de miljømæssige konsekvenser af selve oprettelsen af fonden henvises til afsnit 1.

7. Forholdet til EU-retten

Som behandlet i bemærkningerne til § 3 vil lov om aktindsigt i miljøoplysninger ikke finde anven-

delse for fonden, og den foreslås ikke sat i kraft for fonden ved denne lov, jf. afsnit 2.2. Det er i den

forbindelse lagt til grund, at fonden ikke er omfattet af direktiv 2003/4 om offentlig adgang til mil-

jøoplysninger, idet det vurderes, at fonden ikke må betragtes som en offentlig myndighed efter arti-

kel 2, nr. 2, i direktivet. Forholdet til direktivet vil dog afhænge af EU-Domstolens fremtidige prak-

sis.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Forslaget har været i høring hos: …

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre

udgifter

Ingen

Negative konsekven-

ser/merudgifter

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Administrative konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Miljømæssige konsekvenser

Administrative konsekvenser

for borgerne

Forholdet til EU-retten

Ingen

Den Danske Naturfond vil

skulle iagttage en række for-

valtningsretlige regler og prin-

cipper m.v.

Ingen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen fastsætter anvendelsesområdet for loven.

Som det fremgår af bestemmelsen, oprettes Den Danske Naturfond ikke ved eller i henhold til den-

ne lov, men stiftes på privatretligt grundlag af miljøministeren, VILLUM FONDEN og Aage V.

Jensen Naturfond. Det forudsættes samtidig, at Den Danske Naturfond derved må betragtes som en

privat, erhvervsdrivende fond uden for den offentlige forvaltning. For så vidt angår konsekvenserne

heraf, henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.

Til § 2

Den Danske Naturfond stiftes som nævnt i lovforslagets § 1 på privatretligt grundlag som en privat

erhvervsdrivende fond uden for den offentlige forvaltning. Som følge heraf og af fondens forvente-

de aktiviteter vil der være tale om en erhvervsdrivende fond omfattet af lov om erhvervsdrivende

fonde, hvilket præciseres i bestemmelsens

stk. 1.

Efter bestemmelsens

stk. 2

kan miljøministeren og de to øvrige stiftere udpege medlemmerne af

fondens bestyrelse, herunder formanden for bestyrelsen. De nærmere bestemmelser omkring ud-

pegning af bestyrelsen fastsættes i vedtægten for fonden.

Miljøministerens og de øvrige stifteres ret til at udpege samtlige bestyrelsens medlemmer er en fra-

vigelse af § 1, stk. 2, 5. led, i erhvervsfondsloven, men bevirker ikke, at erhvervsfondsloven ikke

finder anvendelse for fonden. Bestemmelsen hjemler i øvrigt ikke en generel fravigelse af erhvervs-

fondslovens krav om en i forhold til stifter selvstændig ledelse. Stifterne vil således ikke kunne ud-

pege flere medlemmer end det efter erhvervsfondsloven tilladte antal, som må betragtes som af-

hængige af andre årsager end selve udpegningen.

Det bemærkes, at udpegningsberettigelsen ikke medfører, at bestyrelsesmedlemmerne, herunder

formanden, skal arbejde for eller repræsentere miljøministerens eller de øvrige stifteres interesser.

Bestyrelsen skal i overensstemmelse med erhvervsfondslovens § 38 alene varetage fondens formål

og interesser. Retten til at udpege giver heller ikke miljøministeren og de øvrige stiftere

instrukti-

onsbeføjelse i forhold de udpegede medlemmer eller ret til at afsætte de udpegede medlemmer.

For så vidt angår stifternes ret til at udpege formanden for bestyrelsen er der tale om en undtagelse

fra § 52, stk. 1, i erhvervsfondsloven, hvorefter bestyrelsen selv vælger sin formand.

Til § 3

Den Danske Naturfond stiftes som nævnt i lovforslagets § 1 på privatretligt grundlag som en privat

erhvervsdrivende fond uden for den offentlige forvaltning. Lov om offentlighed i forvaltningen og

forvaltningsloven m.fl. vil derfor ikke gælde for fonden.

Bestemmelsens

stk. 1

fastsætter, at en række bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen

desuagtet skal gælde for Den Danske Naturfond. Det følger bl.a. heraf, at der vil være adgang til

aktindsigt i fondens dokumenter efter de angivne regler i offentlighedsloven.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den Danske Naturfond vil derimod ikke være omfattet af offentlighedslovens regler om ret til

sammenstilling af oplysninger i databaser, ret til indsigt i databasebeskrivelsen, notatpligt, merof-

fentlighedsprincippet, journalisering, postlister, aktiv information, og om klager over afgørelser om

aktindsigt m.v. og over sagsbehandlingstiden, m.v.

Det bemærkes, at selv om bl.a. offentlighedslovens § 15 om journalisering ikke gælder for fonden,

forudsættes det, at fondens dokumenthåndteringssystem skal være egnet til, at fonden kan behandle

anmodninger om aktindsigt. Fonden vil med andre ord skulle opbevare dokumenter på en sådan

måde, at det vil være muligt at identificere og fremfinde dokumenterne med henblik på behandling

af anmodninger om aktindsigt heri.

Endvidere bemærkes, at ikraftsættelsen af de nævnte bestemmelser i offentlighedsloven for Den

Danske Naturfond ikke bevirker, at fonden må betragtes som omfattet af § 1 i lov om offentlighed i

forvaltningen af 19. december 1985. Lov om aktindsigt i miljøoplysninger vil derfor ikke finde an-

vendelse for fonden i kraft af henvisningen hertil i lovens § 1, stk. 1. Idet det forudsættes, at fonden

ikke har offentligt ansvar for eller udøver offentlige funktioner eller tjenesteydelser i relation til

miljøet og er underlagt offentlig kontrol, vil miljøoplysningsloven i øvrigt heller ikke finde anven-

delse for fonden efter lovens § 1, stk. 2.

Bestemmelsens

stk. 2

fastsætter, at en række bestemmelser i forvaltningsloven gælder for Den Dan-

ske Naturfond. Bestemmelsen fastsætter endvidere disse reglers anvendelsesområde, svarende til

hvad der gælder efter forvaltningslovens § 2, stk. 1 og 2. Begreberne ”afgørelse” og ”privatretlige

dispositioner” skal i den forbindelse forstås på samme måde som efter forvaltningsloven.

Det følger bl.a. heraf, at fonden ved behandling af aktindsigtsanmodninger og øvrige sager, der må

anses for afgørelsesvirksomhed, vil skulle iagttage forvaltningslovens regler om inhabilitet og be-

grundelse. Det forudsættes i den forbindelse, at bl.a. fondens eventuelle administration af tilskuds-

ordninger, hvorefter tilskud ydes efter ansøgning, i forbindelse med fondens varetagelse af sine op-

gaver vil være at anse for afgørelsesvirksomhed.

Ved fondens behandling af sager om indgåelse af kontraktforhold og lignende privatretlige disposi-

tioner, herunder ved fondens indgåelse af aftaler om erhvervelse og drift af fast ejendom og aftaler

om pålæg af servitutter, som ikke må anses for afgørelsesvirksomhed, vil fonden alene skulle iagt-

tage forvaltningslovens regler om inhabilitet.

I bestemmelsens 2. pkt. præciseres, at bestemmelserne i forvaltningslovens § 3 ikke gælder for

fondsbestyrelsens beslutninger om vederlag m.v. til bestyrelsesmedlemmer. Præciseringen er fundet

nødvendig, da forvaltningslovens § 4, stk. 3, 2. pkt., alene angår de specifikke organer regionsråd

og kommunalbestyrelser. Modsat forudsættes det, at f.eks. undtagelsen i forvaltningslovens § 4, stk.

3, 1. pkt., som angår kollegiale forvaltningsmyndigheder generelt, finder anvendelse for fonden.

Det bemærkes, at erhvervsfondslovens bestemmelser om inhabilitet ikke fraviges ved denne be-

stemmelse men finder anvendelse samtidig med forvaltningslovens bestemmelser herom. Personer

der virker indenfor fonden, må således hverken være inhabile efter forvaltningslovens eller er-

hvervsfondslovens bestemmelser. Fondsmyndigheden påser alene overholdelsen af erhvervsfonds-

lovens bestemmelser, ligesom fondsmyndighedens beføjelser efter og straffebestemmelserne m.v. i

erhvervsfondsloven alene finder anvendelse i tilfælde, hvor der (også) er tale om inhabilitet i hen-

hold til erhvervsfondsloven.

Bestemmelsens

stk. 3

fastsætter, at de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger og principper

om lighed, magtfordrejning og proportionalitet gælder for Den Danske Naturfond. Det følger heraf,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at fonden vil skulle iagttage disse tre centrale grundsætninger og principper ved behandlingen af

f.eks. aktindsigtsanmodninger, personalesager og eventuelle sager om ydelse af tilskud i forbindelse

med fondens varetagelse af sine opgaver. Fonden vil i den forbindelse bl.a. skulle forfølge saglige i

modsætning til uvedkommende hensyn i sin sagsbehandling og må ikke handle arbitrært eller dis-

kriminere. Ved fondens eventuelle administration af tilskudsordninger hvorefter tilskud ydes efter

ansøgning, vil fonden f.eks. skulle sørge for, at alle potentielle tilskudsmodtagere har lige mulighed

for at blive bekendt med tilskudsmuligheden og bedømmes efter samme tildelingskriterier.

Det bemærkes, at for så vidt angår de regler og principper m.v., der gælder for fonden i henhold til

bestemmelsens stk. 1-3, vil fonden skulle iagttage dertil knyttede normer for god forvaltningsskik.

Fondsmyndigheden fører ikke tilsyn med fondens overholdelse af bestemmelserne i § 3, jf. afsnit

2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Miljøministeren fører almindeligt sektortilsyn her-

med.

Til § 4

Bestemmelsens

stk. 1

fastsætter, at lønniveauet for ansatte ved Den Danske Naturfond ikke må

overstige det til enhver tid gældende lønniveau for ansatte i tilsvarende stillinger i staten.

Ved lønniveauet for ansatte i staten forstås de samlede løn- og pensionsvilkår, herunder basisløn,

tillæg, engangsvederlag, pensionsbidrag og godtgørelse m.v. i forbindelse med fratrædelse, som

gælder for statsligt ansatte i henhold til de til enhver tid gældende overenskomster og aftaler i sta-

ten.

Spørgsmålet om, hvad der kan betragtes som en tilsvarende stilling i staten, må bedømmes ud fra en

konkret vurdering af bl.a. stillingens ansvarsområde og medarbejderens uddannelse, anciennitet og

kvalifikationer.

Efter bestemmelsen skal det for hver enkelt ansat i fonden vurderes, hvilket lønniveau, dvs. hvilke

samlede løn- og pensionsvilkår, der vil gælde for en ansat i en tilsvarende stilling i staten. Den

fondsansattes samlede løn- og pensionsvilkår må ikke overstige dette niveau, men vil f.eks. kunne

sammensættes på anden måde efter konkret aftale.

Det bemærkes, at erhvervsfondslovens bestemmelser om aflønning af ledelsesmedlemmer ikke fra-

viges ved denne bestemmelse men finder anvendelse samtidig. Direktørens lønniveau må således

hverken overstige det til enhver tid gældende lønniveau for en ansat i en tilsvarende stillinger i sta-

ten, eller hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, samt hvad der må

anses for forsvarligt i forhold til fondens økonomiske stilling, jf. erhvervsfondslovens § 49. Fonds-

myndigheden påser alene overholdelsen af erhvervsfondslovens bestemmelser.

Efter bestemmelsens

stk. 2,

skal vederlag til bestyrelsesmedlemmer i Den Danske Naturfond fast-

sættes efter principper og retningslinjer, der svarer til de til enhver tid gældende regler om betaling

til medlemmer af kollegiale organer i staten. De gældende regler herom er fastsat i cirkulære nr.

9418 af 4. juli 2013 om betaling til medlemmer af kollegiale organer i staten.

Heraf følger bl.a., at bestyrelsen skal fastsætte vedelaget - som udgangspunkt som et beløb pr. ar-

bejdstime - efter en konkret vurdering under hensyn til de i cirkulæret angivne forhold og indenfor

den i cirkulæret angivne ramme. Muligheden i cirkulæret for at forelægge en højere betaling for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Moderniseringsstyrelsen er erstattet med en tilsvarende mulighed for at forelægge en højere betaling

for miljøministeren, jf. bestemmelsens 2. pkt.

Det bemærkes, at erhvervsfondslovens bestemmelser om aflønning af ledelsesmedlemmer ikke fra-

viges ved denne bestemmelse men finder anvendelse samtidig. Selvom et vederlag er fastsat efter

ovennævnte principper og retningslinjer, må det derfor nedsættes af bestyrelsen, hvis det f.eks.

overstiger, hvad der må anses for forsvarligt i forhold til fondens økonomiske stilling, jf. erhvervs-

fondslovens § 49. Fondsmyndigheden påser alene overholdelsen af erhvervsfondslovens bestem-

melser og kan alene nedsætte et vederlag i tilfælde, hvor dette findes for højt i henhold til erhvervs-

fondslovens bestemmelser.

Bestemmelsens

stk. 3

fastsætter, at besættelse af stillinger ved Den Danske Naturfond skal ske efter

principper og retningslinjer, der svarer til de til enhver tid gældende regler om opslag af stillinger

og lønnede hverv i staten. De gældende regler herom er fastsat i cirkulære nr. 9299 af 26. juni 2013

om opslag af stillinger og lønnede hverv i staten, jf. bekendtgørelse nr. 302 af 26. juni 2010 om op-

slag af tjenestemandsstillinger i staten.

Heraf følger bl.a., at stillinger i fonden som udgangspunkt skal opslås offentligt, at opslaget skal

indeholde visse i bekendtgørelsen fastsatte informationer og at ansøgningsfristen i henhold til op-

slaget skal være mindst 14 dage,

Bestemmelsen omfatter kun besættelse af stillinger og finder således ikke anvendelse i forbindelse

med udpegning af bestyrelsens medlemmer.

Efter bestemmelsens

stk. 4,

skal merudgifter, der påføres ansatte og bestyrelsesmedlemmer i Den

Danske Naturfond i forbindelse med rejser og ophold i fondsregi, godtgøres efter principper og ret-

ningslinjer, der svarer til de til enhver tid gældende regler om tjenesterejser i staten. De gældende

regler herom er fastsat i cirkulære nr. 12212 af 30. juni 2000 om Tjenesterejseaftalen.

Heraf følger bl.a., at merudgifter til transport, måltider og overnatning, skal godgøres efter de i cir-

kulæret angivne retningslinjer. Merudgifter til måltider o.l. skal således f.eks. godtgøres ved refusi-

on af rimelige merudgifter mod dokumentation, refusion af rimelige merudgifter mod dokumentati-

on samt procentgodtgørelse til dækning af småfornødenheder mv. eller ved time- og dagpenge af-

hængig af tjenesterejsens karakter.

Fondsmyndigheden fører ikke tilsyn med fondens overholdelse af bestemmelserne i § 4, jf. afsnit

2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Miljøministeren fører almindeligt sektortilsyn her-

med.

Til § 5

Den Danske Naturfond stiftes som nævnt i lovforslagets § 1 på privatretligt grundlag som en privat

erhvervsdrivende fond uden for den offentlige forvaltning. Adgangen til fondens arealer er derfor

omfattet af de regler, som gælder for privatejede arealer efter kapitel 4 i lov om naturbeskyttelse og

regler fastsat i henhold hertil, herunder bekendtgørelse nr. 1317 af 21. december 2011 om offentlig-

hedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen.

Efter gældende regler i naturbeskyttelsesloven vil fonden – som alle andre private ejere – kunne

tillade færdsel i videre omfang, end hvad der følger af disse regler, medmindre dette vil være i strid

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med f.eks. reglerne i naturbeskyttelseslovens § 8 om klitfredning, der eksempelvis forbyder ridning

uden for veje og stier, eller i strid med en fredning efter lovens kapitel 6.

Bestemmelsen fastsætter, at fonden konkret skal tillade færdsel i videre omfang, end hvad der er

pligt til efter reglerne for privatejede arealer. Fonden vil specifik skulle sikre offentligheden adgang

i et omfang, der svarer til den adgang, som gælder for offentligt ejede arealer efter kapitel 4 i natur-

beskyttelsesloven, og regler fastsat i henhold hertil. Erhverver fonden et skovareal, vil fonden heref-

ter bl.a. skulle tillade færdsel uden for veje og stier.

Efter bestemmelsen kan adgangen til fondens skov- og naturarealer helt eller delvist begrænses til et

omfang, som svarer til den adgang, der generelt er pligt til at give til privatejede arealer, hvis væ-

sentlige naturbeskyttelsesmæssige hensyn taler imod udvidet adgang. Der skal her være tale om en

konkret vurdering for de enkelte arealer eller delarealer. Det bemærkes, at fondens beslutning her-

om ikke vil kunne påklages til miljøministeren eller Natur- og Miljøklagenævnet.

Ønsker fonden, at et eller flere af fondens skov- og naturarealer helt eller delvis lukkes for offent-

lighedens adgang, må fonden, som andre private lodsejere, anmode kommunalbestyrelsen herom.

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt særlige forhold taler for dette, jf. naturbeskyt-

telseslovens § 27, stk. 1. Kommunalbestyrelsen beslutning kan påklages til Natur- og Miljøklage-

nævnet.

Bestemmelsen omfatter alene fondens skov- og naturarealer og ikke f.eks. arealer, som fonden mid-

lertidigt har erhvervet med henblik på jordfordeling eller magelæg. For disse arealer gælder de al-

mindelige regler om adgang til privatejede arealer.

Fondsmyndigheden fører ikke tilsyn med fondens overholdelse af bestemmelsen i § 5, jf. afsnit 2.2 i

lovforslagets almindelige bemærkninger. Miljøministeren fører almindeligt sektortilsyn hermed.

Til § 6

Bestemmelsens

stk. 1

fastsætter, at hvis Den Danske Naturfond undtagelsesvist afhænder skov- og

naturarealer, skal arealernes naturtilstand m.v. sikres ved fastsættelse af vilkår om opretholdelse

naturtilstanden m.v. i overdragelsesaftalen. Der kan f.eks. være tale om vilkår om en særlig drifts-

form eller særlige plejeforanstaltninger. Formuleringen ”arealernes naturtilstand m.v.” omfatter

også eventuelle tilstande, som f.eks. har særlig betydning for vandmiljøet eller tilbageholdelsen af

drivhusgasser, og som herefter også skal sikres opretholdt. Det lægges til grund, at fonden kun und-

tagelsesvist vil afhænde skov- og naturarealer, da afhændelse vil skulle ske i overensstemmelse med

fondens formål.

Bestemmelsens stk. 1 fastsætter endvidere, at offentlighedens fortsatte adgang til disse skov- og

naturarealer, svarende til den eksisterende adgang, som følger af § 5, også skal sikres ved fastsættel-

se af vilkår herom i overdragelsesaftalen. Erhververne af arealerne vil herefter skulle give offentlig-

heden adgang til arealerne i samme omfang som fonden.

Overdragelsesaftalen skal efter bestemmelsen tinglyses på ejendommen med fonden som påtalebe-

rettiget.

Bestemmelsen omfatter alene fondens skov- og naturarealer. Arealer som fonden midlertidigt har

erhvervet med henblik på f.eks. jordfordeling eller magelæg, vil således ikke være omfattet af be-

stemmelsen og vil frit kunne afhændes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bestemmelsens

stk. 2

har til formål at sikre opretholdelsen af naturtilstanden m.v. på fondens skov-

og naturarealer og offentlighedens fortsatte adgang dertil i tilfælde af, at fonden opløses - hvad en-

ten frivilligt eller i forbindelse med konkurs m.v. I dette tilfælde gælder bestemmelsen i stk. 1 til-

svarende. Det vil sige, at boet ved afhændelse af skov- og naturarealer skal sikre opretholdelsen af

naturtilstanden m.v. derpå og offentlighedens fortsatte adgang dertil ved fastsættelse af vilkår herom

i overdragelsesaftalen. Aftalen skal desuden tinglyses på ejendommen.

Herudover fastsætter bestemmelsen, at miljøministeren skal godkende alle overdragelsesaftaler an-

gående skov- og naturarealer, når overdragelse sker i forbindelse med fondens opløsning. Ministe-

ren skal særligt sikre, at de fastsatte vilkår er tilstrækkelige til at sikre opretholdelsen af naturtil-

standen m.v. på arealerne og offentlighedens fortsatte adgang dertil. Miljøministeren skal herudover

angives som påtaleberettiget i henhold til overdragelsesaftalen, da fonden ikke længere selv vil

kunne fungere som sådan - dog kun for så vidt angår vilkår vedr. opretholdelse af arealernes natur-

tilstand m.v. og offentlighedens adgang.

Boet vil, som fonden selv efter stk. 1, frit kunne afhænde andre arealer end skov- og naturarealer,

herunder arealer som fonden midlertidigt har erhvervet med henblik på f.eks. jordfordeling eller

magelæg.

Bestemmelsens

stk. 3

fastsætter, at miljøministeren indtræder i fondens sted som påtaleberettiget

efter de i stk. 1 nævnte aftaler, hvis fonden opløses og ikke længere selv vil kunne fungere som så-

dan. Dette gælder også kun for så vidt angår vilkår vedr. opretholdelse af arealernes naturtilstand

m.v. og offentlighedens adgang.

Fondsmyndigheden fører ikke tilsyn med fondens overholdelse af bestemmelserne i § 6, jf. afsnit

2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Miljøministeren fører almindeligt sektortilsyn her-

med.

Til § 7

Bestemmelsen fastsætter, at loven træder i kraft den 1. januar 2015.

Til § 8

Bestemmelsen fastsætter, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.