Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 482
Offentligt
1400785_0001.png
NOTAT
J.nr. 001-11550
Ref. Jesju/jebls
Den 5. september 2014
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS
EUROPAUDVALG
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, 94/62/EF om emballage og
emballageaffald, 1999/31/EF om deponering af affald, 2000/53/EF om
udrangerede køretøjer, 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og
udtjente batterier og akkumulatorer og 2012/19/EF om affald af
elektrisk og elektronisk udstyr.
KOM(2014) 397 final
1. Resume
Forslaget er fremlagt i tilknytning til Kommissionens meddelelse: ”Omstilling til
en cirkulær økonomi – Et program for et Europa uden affald.” Meddelelsen
består af tre elementer:
1) Opstilling af en politisk ramme, der understøtter cirkulær økonomi.
2) Modernisering af EU-affaldspolitikken og revision af målsætninger heri.
3) Fastsættelse af et overordnet mål for ressourceeffektivitet.
Nærværende forslag udmønter det affaldspolitiske element i meddelelsen (pkt. 2)
ved at ændre i seks forskellige direktiver om affald og berører et stort antal
juridisk bindende forpligtelser for medlemsstaterne. Forslaget indeholder en
omfattende ændring af målene i direktiverne om affald, emballage og
deponering, styrker Kommissionens mulighed for at overvåge implementeringen
af affaldspolitikken samt indebærer forenklinger af alle 6 direktiver.
De vigtigste ændringer i forslaget er:
1. Tilpasning af definitionerne.
2. Forhøjelse af målet for forberedelse med henblik på genbrug og
genanvendelse for kommunalt affald til mindst 70 % i 2030.
3. En ikke-bindende målsætning om at madaffald skal reduceres med
mindst 30 % mellem 2017 og 2025.
4. Krav om særskilt indsamling af bioaffald i 2025.
5. Forhøjelse af målet for genbrug og genanvendelse af emballageaffald til,
at minimum 60 % af alt emballageaffald skal forberedes til genbrug eller
genanvendes i 2020, 70 % i 2025 og 80 % i 2030.
6. Målsætninger om begrænsning af deponering.
7. Forenkling/ensretning af medlemsstaternes indberetningsforpligtelser.
8. Indførelse af et system for tidlig varsling af manglende overholdelse.
9. Tilpasning til artikel 290 og 291 i TEUF om delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400785_0002.png
Der er tale om en kompleks revision af affaldslovgivningen, som vil berøre en
række nationale regler. Forslaget i går i samme retning som Regeringens
ressourcestrategi ”Danmark uden affald” fra oktober 2013. Vedtagelse af
forslaget vil skærpe det danske beskyttelsesniveau. Regeringens stillingtagen til
forslagets konkrete genanvendelsesmål mv. afventer en omhyggelig vurdering af
forslagets miljømæssige og økonomiske konsekvenser.
2. Baggrund
Kommissionen sendte den 2. juli 2014 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget
forelå i dansk oversættelse den 9. juli 2014. Forslaget har hjemmel i TEUF artikel
192, stk. 1, (miljø) og TEUF artikel 114 (indre marked) og skal derfor vedtages af
Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om den almindelige
beslutningsprocedure i TEUF artikel 294.
Europa-Parlamentet har endnu ikke behandlet forslaget.
Forslaget er fremlagt i tilknytning til Kommissionens meddelelse: ”Omstilling til
en cirkulær økonomi – Et program for et Europa uden affald.”
Meddelelsen består af tre elementer:
1) Opstilling af en politisk ramme, der understøtter cirkulær økonomi.
2) Modernisering af affaldspolitikken og revision af en række bindende
målsætninger.
3) Fastsættelse af et overordnet mål for ressourceeffektivitet.
Konklusioner omhandlende elementer i meddelelsen forventes drøftet på
rådsmøde (miljø) den 28. oktober 2014 med henblik på vedtagelse og som oplæg
til efterfølgende forhandlinger om en midtvejsevaluering af EU´s 2020 strategi i
Ecofin, det generelle Råd og i DER.
For en nærmere beskrivelse og vurdering af meddelelsen henvises til særskilt
grundnotat herom.
3. Formål og indhold
Forslaget ændrer i seks forskellige direktiver om affald og berører et stort antal
juridisk bindende forpligtelser for medlemsstaterne. Det indeholder en omfattende
ændring af målene i og forenkling af direktivet om affald, direktivet om emballage
og emballageaffald og direktivet om deponering af affald samt en
forenkling/målretning af medlemsstaternes indrapporteringsforpligtelser i,
direktivet om udrangerede køretøjer, i direktivet om batterier og akkumulatorer og
i direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE-direktivet).
Forslaget imødekommer den juridiske forpligtelse til at revurdere målene for
affaldshåndteringen som fastlagt i revisionsklausuler i de tre direktiver om hhv.
affald, emballage og emballageaffald og deponering af affald.
Forslaget understøtter fuld gennemførelse af affaldshierarkiet i samtlige
medlemsstater ved at tilskynde til:
1)Mindre mængder produceret affald i absolutte tal og pr. indbygger, herunder ved
udvikling af en strategi for at mindske unødigt fødevarespild,
2) Sikring af genanvendelse af høj kvalitet og anvendelse af affald, der er gjort
genanvendeligt, som en vigtig pålidelig kilde til råmateriale for Unionen,
3) Begrænsning af energiudnyttelse til ikke-genanvendelige materialer og
4) Begrænsning af affaldsdeponering til affald, som ikke kan nyttiggøres.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400785_0003.png
Forslaget understøtter herigennem køreplanen for ressourceeffektivitet som
tiltrådt af DER den 1.-2. marts 2012 og de prioriterede målsætninger i det 7.
miljøhandlingsprogram vedtaget af Rådet den 20. november 2013.
Forslaget bidrager også til gennemførelsen af Unionens råstofinitiativ ved - via
forøget genanvendelse - at sikre Europæiske virksomheder forbedret adgang til
nødvendige råvarer.
Forslaget indeholder en forenkling og ensretning i indberetningskravene i
direktiverne, således at indberetningerne fremover alene vedrører statistiske
oplysninger om opfyldelsen af de konkrete bindende målsætninger, fremfor som
hidtil generelle afrapporteringer om implementeringen af direktiverne.
Endelig indeholder forslaget bestemmelser om en tidlig varsling (”early warning”
procedure), der vil styrke Kommissionens mulighed for at overvåge
medlemsstaternes implementering af målsætningerne i affaldsdirektiverne.
Baseret på årlige indberetninger fra medlemsstaterne skal Kommissionen hvert
femte år udarbejde rapporter, der vurderer medlemsstaternes fremskridt med
overholdelse af målsætningerne. Medlemsstater, som Kommissionen på dette
grundlag vurderer til at være for langt bagud i målopfyldelsen, skal udarbejde en
implementeringsplan, som demonstrerer, hvordan de forventer at kunne
overholde målkravene. Planen skal (for så vidt angår genanvendelseskravene i
affaldsdirektivet) godkendes af Kommissionen og kan indebære at Kommissionen
accepterer en fristforlængelse på maksimalt 3 år.
Samlet kan de vigtigste ændringer i forslaget opregnes som:
1. Tilpasning af definitionerne, herunder væsentligst et nyt forslag til
definition af kommunalt affald (”municipal waste” der defineres som
husholdningsaffald og husholdningslignende affald fra detailhandel,
kontorer, mindre virksomheder og institutioner, der indsamles af eller på
vegne af kommunen). Forslaget indeholder herudover nye eller tilrettede
definitioner af madaffald, bygge- og anlægsaffald, materialenyttiggørelse,
opfyldning (vedr. udnyttelse af byggeaffald) og en ny særskilt definition af
udvidet producentansvar.
2. Forhøjelse af genanvendelsesmålet for kommunalt affald til at mindst 70
% af det kommunale affald forberedes til genbrug eller genanvendes i
2030. Målet er aktuelt, at der skal indsamles 50 %. Der sker således både
en forhøjelse af målet og en skærpelse af beregningsmetoden.
3. En frivillig målsætning om at madaffald skal reduceres med mindst 30 %
mellem 2017 og 2025.
4. Krav om særskilt indsamling af bioaffald i 2025.
5.
Forhøjelse af målet for genbrug og genanvendelse af emballageaffald til, at
minimum 60 % af alt emballageaffald skal forberedes til genbrug eller
genanvendes i 2020, 70 % i 2025 og 80 % i 2030, dog med højere delmål
(90 % i 2030) for materialefraktionerne papir/pap – glas – aluminium og
jernholdige metaller. Der sker således også for emballageaffald både en
forhøjelse af målene og en skærpelse af beregningsmetoden.
6. Begrænsning af deponering således at i i 2030 deponeres en mængde
svarende til maksimalt 5 % af det kommunale affald, med det sigte at kun
restaffald fra nyttiggørelsesoperationer deponeres.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400785_0004.png
7.
Indførelse af ensartede minimumsdriftsvilkår, som medlemsstaterne skal
sikre opfyldelsen af, ved indførelse af udvidede
producentansvarsordninger.
8. Forenkling og ensretning af indberetningsforpligtelser (som beskrevet
ovenfor).
9. Indførelse af et system for tidlig varsling af mulighed for at medlemsstater
ikke opfylder målene, der sikrer at Kommissionen løbende kan overvåge
overholdelsen af genanvendelsesmålene (som ligeledes beskrevet ovenfor).
10. Tilpasning til artikel 290 og 291 i TEUF om delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter. (Ændring af Kommissions hidtidige beføjelser til
at kunne foreslå ny regulering via komite procedure til at disse beføjelser
fremover kan udøves via vedtagelse af delegeret retsakter eller som
gennemførelsesretsakter i komitologi procedure).
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionens nærhedsvurdering
Forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, jf.
artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. Det begrænser sig til at ændre
ovennævnte direktiver ved at skabe en ramme for fastlæggelse af fælles mål og
overlader til medlemsstaterne at afgøre, hvilke gennemførelsesmetoder, de vil
anvende.
Regeringens nærhedsvurdering:
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.
6. Gældende dansk ret
De 6 berørte affaldsdirektiver er implementeret i dansk ret som følger:
1. Direktiv 2008/98/EF om affald: Implementeret i en række love og
bekendtgørelser, bl.a. miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen
(bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012 om affald).
2. Direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald og senere ændringer:
Implementeret i bl.a. visse krav bekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1049
af 10. november 2011 om visse krav til emballager) og
pantbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 104 af 27. januar 2014).
3. Direktiv 1999/31/EF om deponering af affald: Implementeret i bl.a.
deponeringsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1049 af 28. august 2013
om deponering).
4. Direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer: Implementeret i bl.a.
miljøbeskyttelsesloven og bilskrotbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr.
1312 af 19. december 2012 om håndtering af affald i form af motordrevne
køretøjer og affaldsfraktioner herfra)
5. Direktiv 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier
og akkumulatorer: Implementeret i bl.a. miljøbeskyttelsesloven og
batteribekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1186 af 7. december 2009 om
batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer).
6.
Direktiv 2012/19/EF om affald af elektrisk og elektronisk udstyr:
Implementeret i bl.a. miljøbeskyttelsesloven og
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400785_0005.png
elektronikaffaldsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 130 af 6. februar
2014 om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt
håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr).
7. Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Der er tale om en kompleks revision af affaldslovgivningen, som vil kunne berøre
en række nationale regler, primært de under punkt 6 nævnte bekendtgørelser.
Økonomiske konsekvenser:
Miljøministeriet har iværksat arbejdet mhp. at kunne fremlægge en solid vurde-
ring af forslagets statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, erhvervsadministrative og
samfundsøkonomiske konsekvenser. Når dette arbejde er tilendebragt, vil Folke-
tinget blive orienteret herom i et revideret grundnotat.
Beskyttelsesniveau:
Der forventes en positiv påvirkning af det danske beskyttelsesniveau som følge af,
at målsætningerne i direktiverne skærpes.
8. Høring
Forslaget er udsendt i almindelig høring den 3. juli 2014. Resultatet af høringen
foreligger endnu ikke. Sagen har endnu ikke været forelagt for
miljøspecialudvalget. Folketinget vil i et revideret grundnotat snarest blive
orienteret om resultatet af den almindelige høring samt af specialudvalgshøringen.
9. Forhandlingssituationen
Forslaget har været præsenteret på et rådsarbejdsgruppemøde den 10. juli 2014.
Alle medlemsstater bød forslaget velkomment, og der var generelt enighed om, at
der er tale om meget ambitiøse målsætninger, og at der skal ses nærmere på
datagrundlag, omkostninger og administrative byrder.
Der blev efterlyst større anerkendelse af forskellighederne i medlemsstaternes
niveau og implementering. Flere lande udtrykte reservation i forhold til
definitionen af kommunalt affald og problematiserede overgangen til en ny
beregningsmetode for målopfyldelse.
Forslaget har endvidere været diskuteret 1. september, hvor indtrykket fra det
første møde blev bekræftet.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment som grundlag for drøftelse
af regulering på EU niveau.
For så vidt angår Kommissionens forslag om at øge genanvendelsen af
husholdningsaffaldet og mindske den del af affaldet, der forbrændes, samt sikre
separat sortering af det organiske affald og en højere kvalitet i genanvendelsen, går
Kommissionens affaldspolitiske ambitioner i samme retning som Regeringens
ressourcestrategi ”Danmark uden Affald” fra oktober 2013.
Generelt kan regeringen støtte forslagets ambitioner om at:
Der sker en tilpasning og præcisering af en række definitioner.
Forenkle og målrette medlemsstaternes rapporteringsforpligtelser.
Indføre at system for tidlig varsling vedrørende medlemsstaternes
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400785_0006.png
mulighed for at opfylde genanvendelsesmålsætninger mv.
Indføre ensartede minimumsdriftsvilkår for etablering af
producentansvars-ordninger.
Affaldsreguleringens eksisterende reguleringsbeføjelser til Kommissionen
tilpasses traktatens nye bestemmelser om delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter, herunder i henhold til den nye komitologi-
forordning.
På alle punkter gælder dog, at en konkret dansk stillingtagen fordrer en
præcisering og uddybende kortlægning af forslagenes konkrete implikationer.
For så vidt angår alle forslagets konkrete målsætninger vedr. genanvendelse af
kommunalt affald, emballageaffald, separat indsamling af grønt affald, madspild,
deponering mv. vil en regeringsholdning hertil ikke kunne fastlægges før
målsætningernes økonomiske og miljømæssige konsekvenser har været genstand
for omhyggelig analyse og vurdering.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Der har ikke tidligere været oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets
Europaudvalg (FEU).
6