Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 480
Offentligt
1400333_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Att.: Lone Loklindt
Formand for Miljøudvalget
Indlæg til brug for revision af vandsektorloven, vandprisloven og lov om
folkevalgte vandforbuger-repræsentanter.
16.09.14
Til Folketingets Miljøordførere, Miljøministeren, Fødevareministeren, Finansministeren:
1. Lad være med at afskaffe (valg af) vandforbrugerrepræsentanter. Fortsæt muligheden for at
vandforbrugere deltager i bestyrelsesarbejdet i vandforsyningsselskaber uden indblanding fra
kommunalpolitik. Bak op om etablering af Vandforbrugerråd med valgte repræsentanter.
2. Afskaf afgifter og moms af drikkevandsprisen, eller omdiriger fremadrettet afgifterne til
vandforsyningsformål.
3. Tilbagefør venligst den allerede opkrævede restskat, afgifter og moms til medfinansiering af
f.eks. klimatilpasning, herunder udgifter til regnvandsbehandling. Fremtidig byrdefordeling:
Vandforbrugere, dvs. via vandpris 33 %, Kommunemedfinansiering 33 % og
Statsmedfinansiering 33 %.
4. Lav om på afregningsform for vejafvanding, så Kommuner og Stat betaler for den faktiske
udgift til bortskaffelse/behandling af vejvand i vandselskaberne.
5. Regering og Folketing må arbejde på at gøre drikkevand bedre og billigere. Og lovgive om
enkle systemer som muliggør decentral anvendelse af regnvand til toiletskyl. Start med alle de
offentligt ejede bygninger.
6. Indfør bindende regler for alle vandforsyninger for maximalt lækagetab på 4 %. Stop
bonusudbetalinger og decharge-bevilling ved lækagetab over 8%.
7. Stop den automatik, der hersker når vandbranchen, stat og kommuner blot regner med at
vandforbrugerne fortsat bare betaler uden at bede om indsigt og bede om mulighed for at få
indflydelse.
Baggrund:
Selskabsdannelsen blev meget dårligt modtaget af Danva og de mange
daværende kommunale forsyningsafdelinger. Jeg var dengang Teknisk Chef i
Rødovre Kommune og deltog i selskabsdannelsen og har deltaget i utallige drøftelser med kolleger,
som regel i faglige fora i Danva.
Danva udarbejdede længe før ønsket om selskabsdannelser bench-mark, fordi der er så stor forskel på
vandforsyningsydelser i mellem de mindre private forsyninger og de større kommunale. Det var et
politisk ønske at vurdere disse forskelle. Man ønskede tillige at indføre topstyrede rationaliseringer,
idet man havde en mening om et effektiviseringspotentiale i sektoren på kr. 1 milliard årligt.
Det skulle senere vise sig at dette er langt større.
DER ER STADIGVÆK EN KÆMPEFORSKEL I VANDPRISERNE OVER DET GANSKE
LAND.
Hidtil var økonomien og vandprisen defineret af de politiske udvalg af Borgmesteren.
Alle investeringer blev afskrevet samme år efter kommunale regler og vandprisen blev hævet såfremt
kommunens miljøudvalg mente at udgifterne berettigede hertil.
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommunerne havde ingen blusel eller moralske skrupler over at belåne forsyningerne, således at man
kunne opføre børnehaver og kulturhuse på baggrund af ”gearede” lån i forsyningskassen.
Dette skete over det ganske land uden at hverken KL eller Staten greb ind.
Et klart eksempel kan ses i etableringen af Kulturhuset i Rødovre med lån i Fjernevarmekassen.
Fra politisk side ønskede man i ”nullerne” en adskillelse mellem forsyningsselskaberne og
kommunernes økonomi af samme grund.
Man ønskede sig også en prisberegning som tog udgangspunkt i egentlige økonomiske
opgørelsesmetoder og ikke i kommunaløkonomiske, der jo er noget helt andet.
Og dertil ønskede man noget lidt vanskeligere, nemlig at skabe en konkurrencesituation, ja endda at
skabe en mulighed for at sælge forsyningsselskaber til private investorer, som flere stedet i udlandet.
Den rette vandpris/ Den korrekte værdiansættelse:
Forsyningssekretariatets nyansatte økonomer fik opgaven at skabe en for vandsektoren spiselig
åbningsbalance, således at der via afskrivningen blev tilført rigelige midler til vedligeholdelse af de
allerede gennemførte investeringer i vandværker, ledningsnet og spildevandssystemer.
Desværre glemte man dengang at rådføre sig med SKAT, hvilket medførte mega restskatte-
udskrivninger, fordi SKAT angiveligt ikke kunne godkende disse ”opskruede” åbningsbalancer, som
jo var fiktive værdiopgørelse.
SKAT reducerede i 2013 de fantasifulde åbningsbalancer, på de allerede afskrevne investeringer
fra den kommunale tid. Og vandforbrugerne fik lov til at betale restskat via vandpriserne.
Politikerne har virkeligt tøvet med at anbringe et ansvar for denne dårlige oplevelse. Vi
vandforbrugere må som altid blot acceptere tingenes tilstand og betale denne restskat til Staten.
Det samme skete da Østre Landsret idømte KE-Vand en voldsom millionbøde i straf og erstatning,
fordi KE i årevis havde tilsidesat vandprismyndighedens henstillinger om at sænke den
mellemhandlede vandpris til de 19 omegnskommuner. Overfaktureringen beløb sig ifølge Østre
Landsret til kr. 305 millioner kroner, der selvfølgelig skulle tilbageføres til vandforbrugerne.
Vandforbrugerne blev heller ikke dengang hørt. En lignende sag i fjernvarmeforsyning i Århus-
området medførte tilbagebetalinger til forbrugerne af samme størrelsesorden.
Siden selskabsdannelserne er vandpriserne steget markant trods forudsigelser om det modsatte og alle
de incitamentsmuligheder som man drømte om udeblev.
Aldrig har drikkevand været så dyrt som nu.
Vandprisen skal kun indeholde udgifter til egentlige vandforsyningsformål efter ”hvile-i-sig-selv-
princippet”. Dette princip bør nu udformes i en egentlig lovtekst, idet det er et såkaldt ”ulovbundet”
princip.
Afgifter og moms må væk subsidiært anvendes til vandforsyningsformål:
Dengang da vandpriserne i den kommunale tid var ganske lave og overskuelige blev det besluttet
politisk at vandforbrugerne skal betale 25 % moms af forsyningsudgifterne. Nu hvor vandpriserne i
flere forsyningsselskaber er over kr. 40,- pr m3 kan staten inkassere milliarder i denne moms på
vand- og spildevandsydelser.
Denne moms bør reduceres til 0 % alene af den grund at vandpriser kun kan og skal anvendes til
vandforsyningsformål og ikke være et sikkerhedsnet under statens finanslov, f.eks. til
velfærdsydelser. Ligeledes er det problematisk at staten skal tjene penge på et fælles gode
drikkevand. Der har været flere Statsrevisionsafgørelser om at forsyningsformål f.eks. ikke lovligt
kan anvendes til indirekte eller direkte støtte af sportsbegivenheder.
Derfor må vandsektorloven rettes ind således at vandpriser kun anvendes til vandforsyningsformål
Og ikke alt muligt andet.
Det samme kan anføres omkring de andre statsafgifter: 1) ledningsført vand og 2) vandspareafgifter,
samt momsen af samme.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Disse afgifter er ikke relevante mere og bør blive afskaffet. Hvis ikke disse afgifter ønskes afskaffet
da skal de opkrævede beløb anvendes til f.eks. de enorme udgifter vandforbrugerne bliver pålagt
fordi kommunerne byggede afløbssystemerne forkert og ikke fik ændret normerne for
dimensioneringen i tide. Allerede i firserne stod dele af Rødovre under vand, så temaet separering af
regnvand fra kloakvand er ingenlunde en ny problemstilling.
Ligeledes har SF i årevis da de var i opposition ikke sparet en lejlighed til at påpege det store
efterslæb der er/var i dimensionstilpasning og udbedring af kloakledningsnettet.
Det er jo velkendt at kloakledninger tillige virker til afdræning og at der dermed ledes meget store
vandmængder til renseanlæggene, der ved løber over og får fortyndet spildevandet og dermed
forøgede udgifter til driften.
Oversvømmelser:
Byggemyndigheder og afløbsingeniører har siddet på hænderne og underdimensioneret ledningsnettet
i årevis, således at vi nu jævnligt oplever oversvømmelser.
Byggeriet af havnebadet i København med de meget kostbare forsinkelsesbassiner (Hofor og med
fejldimensionerede overløb ved kraftig nedbør) og de mange lukninger af overløb til havnen (lukning
af ca. halvdelen af de 95 regnvandsoverløb) medførte forsikringsskader på kr. 6 milliarder som i
2011, og derved blev det højt besungne københavnske havnebad – verdens dyreste havnebad.
I disse tilfælde har der ikke været en tredjeparts høring forinden disse meget kostbare investeringer.
Og der findes mange andre eksempler på at ting ikke altid udvikler sig hensigtsmæssigt på trods af
nok så mange forsikringer fra embedsmændene overfor politikerne.
Tredjeparts statiske målinger blev et lovkrav efter sammenstyrtningen af Ballerup Arena.
Og tilstedeværelse af vandforbrugerrepræsentanter kan netop være denne tredjepart, der bruger sin
sunde fornuft og stiller de rigtige spørgsmål, før det er for sent.
I den meget omtalte skolereform lovpakke, fandt politikerne tiden inde til at engagere et velanskrevet
McKinsey rådgiver firma til at følge op på lovens implementering, angiveligt fordi man kunne frygte
at lovens udrulning var i fare hos de mange skolelærere, der måske havde sin egen måde at efterleve
lovens intentioner på.
Vi kender og husker alle BBC’s ”Javel, Hr. Minister”, hvor (en juridisk eller verbal) forvikling er et
middel til at bremse et nødvendigt politisk ønske om udvikling.
Det er som bekendt ikke altid at politikere træffer de rette beslutninger og det er som regel heller ikke
nemt for almindelige vandforbrugere at komme til orde blandt de mange embedsmænd, der forsikrer
politikerne om at de har helt styr på de tekniske og økonomiske forhold.
Erfaringer med revision af en bekendtgørelse:
Jeg tænker tilbage på mine mange år som formand for ERFA-gruppen om rottespærrer fra 2000, hvor
vi analyserede årsagen til det stigende antal rotteangreb og fandt frem til en fornuftig anvendelse af
den dansk udviklede rotte-klap-spærre, som vi installerede i Hillerød Hospital og flere steder i
Malmø.
Min bog Paradigmeskifte i Dansk Rottebekæmpelse forærede jeg Miljøudvalget i 2008.
Bogen blev finansieret af Bornholms Regions – og Guldborgsund kommuner.
Først i 2012 turde en modig Miljøminister Ida Auken revidere Bekendtgørelsen om rottebekæmpelse,
Bl.a. med en tvungen indførelse af rottespærrer primært ved offentlige institutioner. Alligevel fik KL
og Danva indføjet ”såfremt det er teknisk muligt” – en fuldstændig unødvendig og juridisk umulig
tilføjelse, der kun har til formål at sinke indførelsen og anvendelsen af rottespærrer.
I 2015 skal 3-års perioden for anvendelsen af rottespærrer afrapporteres til Miljøministeren.
De steder, jeg har opsat rotte-klap-spærrer, er rotteangrebene og ødelæggelser ophørt og
sikringsordningerne gjort overflødige. Rotternes ødelæggelse af kloakledningerne er derved ophørt,
fordi rotte-bestanden er gået markant tilbage. Gennemgang af 16 brønde i Hillerød Hospital i
september 2014 viser at der ikke er rotteforekomster efter installation af 12 rotte-klap-spærrer.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Danva og dermed KL har i mange år modarbejdet rottespærre-klap-spærrer og til sidst saboteret den
ERFA-gruppe som jeg har haft glæde af i mange år med deltagelse af ca. 50 % af landets kommuner.
Eksemplet viser med hvilke midler embedsmænd modarbejder et politisk ønske om at indføre f.eks.
rotte-klap-spærrer, i stedet for aktivt at gå ind og tilbyde en korrekt afprøvning. Endda de kr. 10 mio.
som KE Vand blev pålagt af Miljøkontrollen (omtalt i Folketinget i 2007) at anvende på at analysere
fordele og ulemper ved rotte-klap-spærre blev en katastrofal rapport, som må kasseres, fordi projektet
valgte at afprøve rottespærrer, der allerede var taget ud af markedet, og de rottespærrer som vi havde
installeret ønskedes ikke undersøgt for funktionalitet. KE vand var projektansvarlige og man havde
tilknyttet Teknologisk Institut og Danva og KL, der havde det til fælles at de ikke havde erfaringer
med at installere og afprøve rottespærrer i kloaksystemerne, således som vores erfa-gruppe har.
Hvorfor vigtigt med vandforbrugerrepræsentanter:
Derfor er det vigtigt med vandforbrugere i bestyrelserne i de mange forsyningsselskaber.
Og disse vandforbrugere udfører efter min opfattelse deres mission bedre uden at være hægtet op på
en kommunalpolitisk dagsorden.
Jeg må dog tage udgangspunkt i mit eget kandidatur siden jeg blev valgt ind i Nordvands bestyrelse
på baggrund af bare 170 aktive stemmer.
Valget var dårligt forankret i medierne og Forsyningsselskaberne sendte ikke brev ud med
kandidatudtalelser og valghandling, men indrykkede blot en annonce i det lokale ugeblad.
Loven og dermed valghandlingen blev udsat i 2 år og det var klart fra starten ikke i
forsyningsselskabernes eller Danvas interesse at disse ”besværlige” vandforbrugere skulle have sæde
i de mange bestyrelser.
Det første man mødes med som nyvalgt er da også en forventningsafstemning og derefter et krav om
at underskrive en tavshedserklæring. I modvægt til en sådan kunne det være nyttigt med en
kommunikationsplan, men nej, det findes ikke.
Ved den nyligt afholdte drikkevandskvalitetets-konference (11.9.14) omtales vandforbrugere som en
befolkningsgruppe, man ikke rigtigt kender og som kunne finde på at tro på pressens evindelige
forsøg på at miskreditere sektoren.
Hvem husker ikke drikkevandskandalen i Køge, hvor folk blev invaliderede af åbenbare fejl i
sikringen af rent drikkevand. Selv samme vandværk var tæt på at vinde Danvas årlige
drikkevandskonkurrence.
Kogepåbud af drikkevand udstedt til 500.000 københavnere må da siges at være en afmagtssituation
uden en kendt forureningskilde af drikkevandet. I disse uger er det således Halsnæs, der må udstede
kogepåbud.
De mange lækager og de mange beholdere som ikke vedligeholdes tilstrækkeligt er en stadig
risikofaktor til vandkvaliteten for forekomst af jordbakterier. Ekstremregn og opstigende grundvand
giver risiko for tarmbakterier i drikkevandsledningerne evt. i forbindelse med rørbrud.
Lækagefrekvenserne er alt for høje og der på indføres et paradigmeskifte i indsatsen, der langt fra er
tilstrækkelig.
Selv om der er en høj standard i forsyningssektoren, god forsyning med relativt få fejl, så bliver
Vandforsynings-ydelsen dyrere og dyrere og vandkvaliteten fortsat gennemsnitlig og ikke højere.
Når nye forureninger dukker op som flouridforbindelser sidder sektoren igen på hænderne og
vandforbrugerrepræsentanterne må rejse den type spørgsmål til bestyrelsesmøderne.
Kvalitetssikringen er langt fra tilfredsstillende. Dette ses i at forbrugerne i stort antal køber vand på
flasker og anvender kulfiltrering og magnetiske behandlinger og alkaliske og ioniserende
efterbehandlinger af drikkevandet.
De meget store virksomheder som Novo Nordisk og Novozymes investerer i egne
vandbehandlingsanlæg, hvor begrebet efterpolering af drikkevand, dækker over at sædvanlig
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
vandkvalitet som nogle af os drikker fra vandhanerne ikke kan anvendes i mange
produktionsvirksomheder uden efterbehandling.
Ansvar for vandsektoren og drikkevandskvaliteten:
Miljøministeren har ansvar for vandforsyningssektoren, Fødevareministeren for
drikkevandskvaliteten. Mon ikke tiden er inde til at et og samme ministerium har ansvar for
Befolkningens sundhed ved indtagelse af drikkevand, som vi angiveligt skal drikke 2 liter af om
dagen.
Jeg føler mig overbevist om, at mange vandforbrugere kunne ønske sig at de fastlagte grænseværdier
for miljøfremmede stoffer gøres mindre og mindre, idet ingen indhold af miljøfremmede stoffer må
være et udviklingsmål.
Problemet er blot at vandkvalitet stort set altid defineres i vandværksvand og sjældent i det vand som
indtages hos vandforbrugerne og f.eks. skolerne.
Hvorfor er det lige at flere hundrede meter såkaldte (og uisolerede) koldtvandsledninger på skolerne
monteres i rørkanaler sammen med varmtvandsrør? Emnet har været påpeget i masser af år men intet
er sket. Skolernes drikkevand skal da være det bedste af det bedste.
Stigende vandpriser, igen, igen:
Gladsaxe Kommune forventes dette efterår at vedtage en spildevandsplan hen over hovedet på
borgerne, som medfører at vandprisen vil stige fra kr. 40,- til kr. 100,- pr m3.
Kommunens Miljødirektør har meddelt i det grønne råd at kommunen selvfølgelig ikke kan
finansiere en sådan plan, så det må Nordvand så gøre ved at optage lån på kr. 4 milliarder i
Kommunekredit med tilbagebetaling over 40 år.
Det betyder, at jeg som folkepensionist i egen bolig får en årlig vandudgift fra nu kr. 5.000,- til
kr.14.000,-. (af denne pris betales 25% i afgifter og moms).Dette forhold, samt grundskyld (steg med
7% p.a), ejendomsskatter, afgiftsbelagte udgifter til el (80 % afgifter) og gas (75 % afgifter) tvinger
os med lave skattebetalinger ud af egen bolig på grund af de mange indirekte afgifter og skatter.
Dette er bl.a. baggrunden for et forbrugerønske om at vandprisen gøres afgiftsfri.
Eller at statens afgiftsgrundlag anvendes til afhjælpning af konsekvenserne af ekstremregn,
Det offentlige må træde til, fordi de offentligt ejede forkert dimensionerede afløbssystemer, samt
klimaforhold er forhold, som det offentlige må finansiere.
Vandforbrugerne kan og skal ikke betale for ledningsfornyelser, separering af ledningsnettet uden
kommunens og statens medfinansiering.
Afgifterne og moms skal ikke opsnappes af kommunerne og stat og Staten ikke bagefter indføre nye
betalingskrav til vandforbrugerne.
Vandpriserne skal kun benyttes til vandforsyningsformål og opkrævede afgifter og moms tilbageføres
til vandforsyningsformål.
Emnet blev drøftet i bestyrelsen (hvor jeg er medlem) for Sammenslutningen af grundejerforeninger i
Gladsaxe, der tæller 5.000 parcelhusejere. Synspunktet nyder fuld opbakning derfra.
Forsyningssekretariatet har gjort en kæmpeindsats på at efterleve lovgivningen som angiveligt er til
revision nu.
Ganske få økonomer har kunnet udforme et økonomisk retvisende beregningsgrundlag for
vandpriserne. Dette gjorde Forsyningssekretariatet, hvorved en kommunal priskurant nu er historie.
Bureaukratisk javel, men Danvas bench-mark er ligeså bureaukratisk og tidskrævende.
Medlemskab af Danva koster ud over et årligt kæmpe medlemsgebyr et kostbart tidsforbrug hos de
ansatte i forsyningerne.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Vandforsyningsbranchen er kendt for sin konservatisme, som i den grad stortrives i Danva regi, der
for en stor del (50 %) af Danvas budget finansieres af rådgivere og entreprenører.
Danva er nærmest udødeliggjort i vandsektorloven og dette navn på en brancheforening bør fjernes
fra lovteksten.
Mange andre end Danva kan have en bedre indstilling til vandforsyningsområdet, f.eks.
Vandforbrugere.
Vandforbrugerne mangler et landsdækkende organ. Men det er på vej.
I nordvandsområdet har vi etableret et Vandforbrugerråd for Gladsaxe og Gentofte.
Det er for mig vigtigt at lokale vandråd ikke udelukkende bemandes med byråds-parti-politikere.
Forbrugerrådet ønsker desværre ikke at dække vandforbruger-området.
Vandforbrugerrepræsentanter:
Vandforbrugerrepræsentanter som undertegnede fører en aktiv indsats for bedre og billigere
drikkevand og en bedre og hurtigere indsats mod f.eks. lækagetab i ledningsnettet.
Der er i 2014 vedtaget en hel ny og målrettet indsats mod lækagetab der i for mange år lå på mellem
10 og 12 %. I 2006 var lækagetabet 4% i Gladsaxe.
I Rødovre nedbragte vi lækagetabet fra 11,5% til 5,5% på få ved hjælp af dansk teknologi.
Værdien af det salgbare drikkevand der spildes i Gladsaxe og Gentofte udgør i
vandforbrugeroplevede priser årligt 28 mio. kr.
Og tabet er på et år 700.000 m3. Og alligevel figurer dette tab ikke i regnskaberne som en
selvstændig note, som kan bruges til at ”bench-marke” efter. Lovkrav til udformning af regnskaber
mangler, idet hverken KPMG eller PWC er i stand til at agere bedre og mere nuanceret end de krav vi
vandforbrugere kan stille til gennemsigtighed af regnskaberne.
Hvilke andre bestyrelser for selskaber ville acceptere et varesvind på 10-12 % i salgbare varer uden
revisions-påtegning ???
I den forbindelse bevilger kommunerne ikke nærmere specificeret de-charge (ansvarsfrihed) og der
bevilges bonus til direktion, trods alt for høje vandspild.
Hvorfor skal vandforbrugerne straffes på den hårde måde med ekstraafgifter og moms af denne for at
lære at lukke for vandhanen ved tandbørstning, når kommunernes vandmyndighed intet gør for at
følge op med påbud om nedbringelse af dette på landsplan enorme vandspild?
I nordvandsområdet indbetaler vandforbrugerne kr. 35 mio. årligt i den statslige vandspareafgift.
De årlige udgifter forårsaget af ledningsbrud kan nemt udgøre 10 % af driftsbudgettet.
Den af Danva anbefalede totaludskiftning af vandrør fra støbejern til plast koster kr. 3,5 mio. pr
løbende km, men vil ikke i sig selv reducere lækagetabet, fordi der ikke er taget hul på hvorledes de
private stikledninger kan fremtidssikres.
I Albertslund ejer vandforsyningsselskabet stikledninger fra skel til sokkel, som vistnok det eneste
sted i landet. Kan dette emne tilgodeses i jeres lovrevision?
Man kan jo ikke blot udskifte 600 km forsyningsselskabsejede vandledninger over 40 år (ca. kr. 50
mio. årligt) uden at indtænke en fornyelse af de private (og offentligt ejede) stikledninger, som i
Gladsaxe og Gentofte.
Albertslund og til dels i Skive har tænkt på de private stikledningernes separering. I Rødovre tilbød vi
parcelhusejerne for et symbolsk beløb at udskifte stikledningen til sokkel når vi alligevel arbejdede i
gaden med ledningsudskiftninger. Det er jo i vandselskabets interesse at nedbringe lækagetabet i de
private stikledninger.
Jeg forsøger med dette indlæg at pege på at vandforbrugerrepræsentanterne har en vigtig plads i
bestyrelserne for bl.a. at opkvalificere beslutningsprocesserne.
Kommuner og Forsyningsselskaber og Danva er jo alle de første til at pege på at enhver
aktivitetsudvidelse må og skal betales via vandpriserne.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Stort set hele vandforsyningsbranchen foruddiskonterer samtlige aktiviteter i det kommende års
vandpriser.
Tænk blot på de kolossale lønudgifter, tjenestemandspensioner (der burde være blevet i kommunerne,
fordi ordningerne blev aftalt i den kommunale tid) og bonusordninger, der udbetales i branchen. Jeg
kunne godt nævnte et par emner som burde undersøges af Statsrevisionen.
Vejvandsbidrag:
Det er netop kommet frem at afregning af vejafvanding ikke er retvisende for de faktiske udgifter ved
håndtering af dette vejvand. Kommunerne (vejbestyrelserne) betaler for lidt for at komme af med
vejvandet.
Dette betyder at udgifterne lægges over på vandforbrugerne og at kommunerne (vejbestyrelserne)
slipper for billigt.
KPMG og Århus Vand har opgjort de faktiske udgifter for bortskaffelse og håndtering af vejvand til
kr. 50 mio. om året i Århus. Århus Vand får selvfølgeligt langt mindre.
I samme opgørelse anslår man at 33 % af det overfladevand der skal bortledes stammer fra vejnettet.
Når nu Gladsaxe regner med at vandforbrugerne i Gladsaxe skal betale samtlige udgifter til
separering af vejvand, så må vandforbrugerne forlange at kommunen mindst betaler 33%, og at
Staten betaler andre 33% og så kan de offentlige og private stikledningsejere måske betale resten.
Forsyningssekretariatet er vandforbrugernes garant for at vandpriserne ikke oplever en endnu større
prisstigning end set.
Men ingen af disse instanser heller ikke Danva vil eller kan reducere afgiftsbelastningen og ej heller
arbejde for at tilbageføre disse betydelige beløb til vandforsyningsformål.
Jeg er klar over at emnet kræver en plads i finanslovsforhandlingerne for året 2015-2016.
Men forligskredsen bag en revision af vandsektorloven bør stå vagt om at værne hvile-i-sig-selv-
princippet og få gjort dette princip lovbundet med de elementer, som jeg her medtager i denne
skrivelse.
Emner som udbudspolitikken kan gøre en stor forskel på den lokale beskæftigelse i stedet for de
mangeårige udbud, der stort set kun gavner Aarsleff i Århus og derigennem Danva.
Borgmesteren i Helsingør var i går ude med, at mange små udbud giver større ordreportefølger til de
mellemstore lokale virksomheder, hvilket jo gavner andre lokale virksomheder.
Vi oplever i disse år butiksdød flere steder i Gladsaxe. Helsingør oplever sikkert det samme.
Vi vandforbrugere ønsker ikke at støtte store virksomheder i andre kommuner. Vi ønsker at støtte de
lokale virksomheder.
Sammenlægninger af mange små forsyningsvirksomheder kan være en måde at billiggøre
forsyningen, også dette bør overvejes. Der går let lokalpatriotisme i de små vandværker, som f.eks.
Birkerød amba.
Med afskaffelsen af amterne blev det de enkelte kommuner, der fik ansvaret for anvendelsen af
grundvandsressourcerne og også ansvaret for at sænke forureningstrykket.
I flere og flere vandforsyningsplaner er der indføjet at lokalt grundvand skal anvendes af de lokale
vandværker til drikkevandsformål. Desværre er der alt for mange grundvandsressourcer blevet
ødelagt af fortidens ”sidden på hænder” over for f.eks. Århus Universitets Cheminova, dels i
Ballerup, dels i Harboøre.
Vandindvinding er ligeledes et område der kan udvikles og gøre bedre. Indretning af moderne
regionale kildepladser bør man arbejde på i stedet for den underskov af in-effektive og mere eller
mindre kontaminerede boringer.
Se blot på et enkelt GEUS kort over indvindingsboringer.
Hvis ikke branchen kan rydde op, må der en regulering til.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400333_0008.png
Anvendelse af drikkevand til toiletformål er også et område, der bør reguleres.
Noget så vigtigt som værn af rent drikkevand og drikkevandsforsyning må ikke udsættes for
manglende beslutninger og politik af værste skuffe eller snæver økonomitænkning som Statens.
Drikkevand er et fælles gode og livsnødvendig og drikkevand må ikke blive så dyrt på grund af
økonomitænkning hen over hovedet på vandforbrugerne, som f.eks. klimatilpasning.
Til Folketingets Miljøordførere, Miljøministeren, Fødevareministeren, Finansministeren:
1. Lad være med at afskaffe (valg af) vandforbrugerrepræsentanter. Fortsæt muligheden for at
vandforbrugere deltager i bestyrelsesarbejdet i vandforsyningsselskaber uden indblanding fra
kommunalpolitik. Bak op om etablering af Vandforbrugerråd med valgte repræsentanter.
2. Afskaf afgifter og moms af drikkevandsprisen, eller omdiriger fremadrettet afgifterne til
vandforsyningsformål.
3. Tilbagefør venligst den allerede opkrævede restskat, afgifter og moms til medfinansiering af
f.eks. klimatilpasning, herunder udgifter til regnvandsbehandling. Fremtidig byrdefordeling:
Vandforbrugere, dvs. via vandpris 33 %, Kommunemedfinansiering 33 % og
Statsmedfinansiering 33 %.
4. Lav om på afregningsform for vejafvanding, så Kommuner og Stat betaler for den faktiske
udgift til bortskaffelse/behandling af vejvand i vandselskaberne.
5. Regering og Folketing må arbejde på at gøre drikkevand bedre og billigere. Og lovgive om
enkle systemer som muliggør decentral anvendelse af regnvand til toiletskyl. Start med alle de
offentligt ejede bygninger.
6. Indfør bindende regler for alle vandforsyninger for maximalt lækagetab på 4 %. Stop
bonusudbetalinger og decharge-bevilling ved lækagetab over 8 %.
7. Stop den automatik, der hersker når vandbranchen, stat og kommuner blot regner med at
vandforbrugerne fortsat bare betaler uden at bede om indsigt og bede om mulighed for at få
indflydelse.
Mange af de emner, som er omtalt i dette notat var aktuelle for 10 år siden, men det interne ”drive” i
forsyningsselskaberne har ikke været overbevisende. Forhåbentligt kan vandforbruger-
repræsentanterne gøre en forskel. Jeg prøver på det.
BioLiving
Torben Sønnichsen Cand. scient.
Miljøkonsulent og miljøentreprenør
Stats. aut. Skadedyrsbekæmper
Øbro Helsekost, ejer
Formand og stifter af Vandforbrugerrådet i Gladsaxe og Gentofte.
Bestyrelsesmedlem af Nordvand. (Gladsaxe Gentofte).
Medlem af bestyrelsen i Sammenslutningen af grundejerforeninger i Gladsaxe
Medlem af Det Grønne Råd, Gladsaxe Kommune
Formand for ERFA-gruppen om rotte-klap-spærrer
Medlem af bestyrelsen af Københavnertunnelgruppen.
BioLiving
· Jægergangen 16 · DK-2880 Bagsværd · Danmark
Mobil: +45 2728 4899 ·
www.bioliving.dk
. [email protected]
8