Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 48
Offentligt
Skove og plantager 2012
institut for geovidenskab ogn at u r f o r va lt n i n gkø b e n h av n s u n i v e r s i t e t
2SKOVE OG PLANTAGER 2012
TitelSkove og plantager 2012Forfattere/redaktørerVivian Kvist Johannsen, Thomas Nord-Larsen, Torben Riis-Nielsen,Kjell Suadicani og Bruno Bilde JørgensenUdgiverSkov & LandskabAnsvarshavende redaktørNiels Elers KochLayoutKarin KristensenBedes citeretVivian Kvist Johannsen, Thomas Nord-Larsen, Torben Riis-Nielsen,Kjell Suadicani og Bruno Bilde Jørgensen (2013): Skove og plantager 2012,Skov & Landskab, Frederiksberg, 2013. 189 s. ill.ISBN978-87-7903-632-1 (papir)978-87-7903-633-8 (internet)TrykPrinfo AalborgOplag750 eks.ForsidefotoThomas Nord-LarsenGengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelseI salgs- eller reklameøjemed er eftertryk og citering af rapportensamt anvendelse af Skov & Landskab’s navn kun tilladt efter skriftlig tilladelse.
FORORD3
ForordDanmarks Skovstatistik er baseret på stikprøvevise målinger i skov over hele Danmark. Målingerneomfatter således den samlede variation i skovenes naturgrundlag og dyrkningshistorie og dannergrundlag for overvågning af skovenes tilstand og udvikling.Skovstatistikkens design muliggør årlige opdateringer af statistiske nøgledata såvel som beskrivelseaf tilstand og udvikling af skovene. Skove og plantager 2012 omfatter en samlet rapportering afDanmarks Skovstatistiks målinger i perioden 2003-2012, med hovedfokus på data indsamlet iperioden 2008-2012. Dertil kommer andre nationale, landsdækkende, repræsentative data og rap-porteringer.Indsamling af data til Skovstatistikken 2003-2012 er udført af Bjarne Jørgensen, Peter Styrbæk,Ib Holmgaard Sørensen, Thomas Kudahl, Allan Overgaard Nielsen, Morten Alban Knudsen,Jette Grønlund Cordius, Henning Aagaard Jørgensen, Mogens Krog, Henrik Skibsted Jakobsen,Mads Madsen Krag og Hans Kristian Kromann.Skovstatistikken er bearbejdet og redigeret af Vivian Kvist Johannsen, Thomas Nord-Larsen,Torben Riis-Nielsen, Kjell Suadicani og Bruno Bilde Jørgensen.Derudover har Ole Hjort Caspersen, Iben Margrete Thomsen, Erik Dahl Kjær, Lars Vesterdal, PerGundersen, Frank Søndergaard Jensen og Hans Skov Petersen fra Institut for Geovidenskab ogNaturforvaltning/Skov & Landskab bidraget til udarbejdelsen af de enkelte kapitler. Desuden harNaturstyrelsen v. Pernille Karlog og Peter Hviid, Danmarks Statistik v. Ole Olsen, Nationalt Cen-ter for Miljø og Energi/Århus Universitet v. Jesper Fredshavn, Danske Juletræer v. Claus JerramChristensen og Dansk Skovforening v. Tanja Blindbæk Olsen bidraget enten med data eller medforfatterbidrag. Karin Kristensen har stået for layout.
Danmarks Skovstatistik udføres for Naturstyrelsen, Miljøministeriet.Skov & Landskab, Københavns UniversitetFrederiksberg, august 2013
4SKOVE OG PLANTAGER 2012
INDHOLD5
IndholdForordIndholdOm Danmarks Skovstatistik1. Skovressourcer1.1 Skovareal1.2 Vedmasse1.3 Kulstof1.4 Tabeller2. Skovsundhed2.1 Nåle-/bladtab2.2 Asketoptørre og andre invasive arter2.3. Tabeller3. Produktive funktioner3.1 Tilvækst og hugst3.2 Hugst af salgbar vedmasse3.3 Produktion af juletræer og klippegrønt3.4 Anden produktion3.5 Tabeller4. Biodiversitet4.1 Træarter4.2 Dyrkningssystemer og særlige driftsformer4.3 Store træer4.4 Dødt ved4.5 Skovbryn4.6 Buske4.7 Skovbundsvegetation4.8 Habitatområder og skovnaturtyper4.9 Fugle4.10 Tabeller5. Skovenes beskyttende funktioner5.1 Skovarealet og atmosfærisk deposition5.2 Grundvand og vandmiljø5.3 Beskyttelse mod erosion5.4 Tabeller6. Samfundsøkonomiske funktioner6.1 Skovbrugets bruttofaktorindkomst6.2 Industriens køb af træ og forbruget af træ til energi6.3 Prisudvikling for råtræ6.4 Beskæftigelse i skovsektoren6.5 Skovene og friluftsliv6.6 Befolkningens adgang til skov6.7 Kulturelle værdier i skovene6.8 Tabeller3571112202427596065687172757980848990929496100102103104109110121122123126127129130131134135137145147148
6SKOVE OG PLANTAGER 2002-2006
7. International skovstatistik7.1 Verdens skovareal7.2 Vedmassen i verdens skove7.3 Kulstof i verdens skove7.4 Tabeller8. Metode8.1 Definitioner af udvalgte begreber8.2 Målinger i skov9. Referencer
151152155156156167168170187
OM DANMARKS SKOVSTATISTIK7
Om Danmarks Skovstatistik
FOTO: VIVIAN KVIST JOHANNSEN
8SKOVE OG PLANTAGER 2012
Om Danmarks SkovstatistikSkovstatistik siden 1881
Den første skovstatistik i Danmark blev udgivet i 1881 og indeholdt dataom skovarealet og dets fordeling til træarter. Indsamling af skovstatistiskedata er frem til år 2000 sket med 10-15 års mellemrum. Udarbejdelsenaf skovstatistik er i dag indeholdt i Skovlovens § 35 stk. 2. Heraf frem-går, at »Ministeren skal drage omsorg for, at der løbende indsamleslandsdækkende statistiske data og udarbejdes rapporter om de danskeskoves tilstand og udvikling«.I de tidligste opgørelser var fokus overvejende på skovenes areal og res-sourcerne af træ. Siden er efterspørgslen efter andre goder såsom beskyt-telse af natur, kulturelle værdier og grundvand, rekreation og lagring afkulstof steget. Dette afspejles i den ønskede viden om skovene fra natio-nalt såvel som internationalt hold. For at imødekomme dette ønske på-begyndte Skov & Landskab i 2002 en årlig indsamling af data til enstikprøvebaseret skovstatistik for hele landet - Danmarks Skovstatistik.Danmarks Skovstatistik finansieres af Naturstyrelsen under Miljømini-steriet.Danmarks Skovstatistik er bygget op om et landsdækkende 2 x 2 km net.I hver af nettets celler er placeret en gruppe bestående af fire prøvefladeri hjørnerne af et kvadrat på 200 x 200 meter. Prøvefladerne er cirkulæreog har en radius på 15 meter. Det samlede antal prøveflader for helelandet måles over en periode på fem år. For en mere indgående beskri-velse henvises til kapitel 8.
Målinger på9.422 prøveflader
I den femårige målerotation 2008-2012 blev der udpeget i alt 9.425prøveflader med skov fordelt på 4.138 grupper (se tabel 0.1). Af detsamlede antal prøveflader udvalgt til måling, blev der af forskellige årsa-ger ikke foretaget målinger på tre.
OM DANMARKS SKOVSTATISTIK9
Figur 0.1. Prøveflader målt i Danmarks Skovstatistik i perioden 2008-2012.Figure 0.1. Sample plots inventoried in the Danish National Forest Inventoryduring 2008-2012.Tabel 0.1. Antal målte grupper og prøveflader i den femårige rotation2008-2012. Skovdækkede prøveflader, der af forskellige årsager ikke ermålt i felten, er angivet som manglende.Table 0.1. Number of measured clusters and sample plots in the five year ro-tation 2008-2012. Forest covered sample plots not inventoried in the field aredenoted »Missing«.ÅrstalYearGrupperClustersI altTotal20082009201020112012I altTotal2.2122.1952.1962.1732.20010.976SkovForest8047837938509084.138ManglendeMissing200002PrøvefladerSample plotsI altTotal8.6448.6048.6148.5208.61742.999SkovForest1.8961.8001.8551.8961.9789.425ManglendeMissing300003
10SKOVE OG PLANTAGER 2012
1. SkovressourcerThomas Nord-Larsen, Vivian Kvist Johannsen, Torben Riis-Nielsen og Ole Hjort-Caspersen
FOTO: VIVIAN KVIST JOHANNSEN
12SKOVE OG PLANTAGER 2012
1. SkovressourcerSkovenes ressourcer omfatter skovarealet i sig selv såvel som det træ, dergror på arealet. Skovenes arealmæssige udstrækning udgør en ressource iforbindelse med beskyttelse af landbrugsjord, infrastruktur, grundvandog den biologiske mangfoldighed og i forbindelse med udnyttelse til re-kreative formål. Skovenes træer udgør en fornybar ressource, der brugestil papir, møbler og bygningstømmer samt energi, primært ved afbræn-ding i kraftvarmeværker og i private pejse og brændeovne. Yderligerebinder skovenes træer store mængder af kuldioxid (CO2) som en del affotosyntesen. En vis del af det optagne kulstof indgår i træernes biomas-se og lagres, hvorved atmosfærens indhold af drivhusgassen CO2mind-skes.
1.1 SkovarealSkovene udgør 14,1 pct.af landarealet
Opgørelsen af skovarealet og andre træbevoksede arealer følger interna-tionale definitioner (FAO, 2010). På baggrund af målingerne i perioden2008-2012 er skovarealet opgjort til 608.078 ha eller 14,1 pct. af lan-dets areal. Arealet med anden træbevoksning er opgjort til 45.468 ha el-ler 1,1 pct. af landets areal (tabel 1.1). Således udgør det samlede træbe-voksede areal i Danmark 653.546 ha eller 15,2 pct. af landets areal. Destørste skovarealer findes i det midtjyske område, mens den højesteskovprocent findes i Region Hovedstaden (Figur 1.1).
Figur 1.1. Skovarealet i procent af kommunernes samlede areal.Figure 1.1. Forest area percentage for individual counties.
1. SKOVRESSOURCER13
Der er en statistisk usikkerhed på estimatet. Den sande skovprocent lig-ger således inden for intervallet 13,6-14,6 pct., mens andelen af andettræbevokset areal ligger inden for intervallet 0,9-1,1 pct.Skovarealet er steget med 9,8 pct. siden den første opgørelse på bag-grund af Danmarks Skovstatistik i 2006 (Figur 1.2). Årsagen er delvisden fortsatte skovrejsning, både i form af skovrejsning med statslig støt-te, hvor der lyses fredsskovspligt på arealet, og i form af privat skovrejs-ning uden støtte. En anden del af stigningen skyldes, at nye, højopløsteluftfotografier har gjort det nemmere at erkende skov forud for målesæ-sonen, og at mere skov derfor tages med i målingerne.Supplerende kortlæg-ning af skovarealet udfra satellitbilleder
Supplerende til undersøgelserne i Danmarks Skovstatistik, er der foretageten kortlægning af skovarealet i 1990, 2005 og 2011 baseret på tolkning afsatellitbilleder samt kortmateriale og andre eksisterende data (Figur 1.3).Disse kortlægninger er lavet i forbindelse med Danmarks forpligtigelseri forhold til klimarapportering og er finansieret af bl.a. Klima-, Energi- ogBygningsministeriet for at have sammenlignelige skovkort fra 1990 ogfrem efter. Kortlægningen i 1990 og 2005 er udført af Skov & Landskabpå basis af frikøbte grunddata fra et GMES/ESA projekt. Kortlægningenfor 2011 blev udført i samarbejde mellem GRAS-dk og Skov & Land-skab. Kortlægningen af skovarealer ud fra satellitbilleder er forbundet
Figur 1.2. Udviklingen i skovarealet fra de første skovtællinger til nu.Søjlerne for 2006 og 2012 er baseret på Danmarks Skovstatistik.Figure 1.2. Forest area in Denmark since the first forest surveys and until today.Bars for 2006 and 2012 are based on the NFI.
14SKOVE OG PLANTAGER 2012
med en vis usikkerhed. Det gør sig særligt gældende for skove som dedanske, der er fordelt på mange mindre skove, og hvor forvaltning harpåvirket struktur og artssammensætning.Når man sammenholder skovkortlægningen ud fra satellitbilleder medskovstatistikkens prøveflader, er der en tilfredsstillende overensstemmel-se med tanke på fragmenteringen og den strukturelle diversitet i de dan-ske skove sammenholdt med satellitbilledernes opløsning og usikkerhe-derne forbundet med satellitbilledkortlægningen.Skovrejsning på67.000 ha siden 1990
Baseret på Danmark Skovstatistiks prøveflader er der foretaget 67.000 haskovrejsning. Dette kan beregnes ud fra andelen af prøvefladernes areal,der ligger uden for skovarealet i 1990, bestemt på baggrund kortlægnin-gen ud fra satellitbilleder. Dette estimat undervurderer formentlig skov-rejsningen en smule, idet det forudsætter, at skovrejsningen kan erken-des på de flyfotos, der danner grundlag for udvælgelsen af skovstatistik-kens prøveflader.Da kortlægningen af skovarealet ud fra satellitbilleder fra 1990 og 2011 ersammenlignelig, kan udviklingen i Danmarks skovareal i stedet beskrivesud fra de to kort. En sammenligning af kortene viser, at der er sket en be-tydelig skovrejsning i perioden (Figur 1.4). Når man betragter forskellene
Figur 1.3. Skovareal i Danmark på grundlag af satellitbilledkortlægningi 2011.Figure 1.3. Mapping of forest area in Denmark based on satelllite images in 2011.
1. SKOVRESSOURCER15
på kortlægningerne med satellitbilleder i 1990 og 2011, er skovrejsningenop mod 95.000 ha, hvoraf en del er tilgroning af tidligere lysåbne arealereller marginale landbrugsjorde.Skovrejsningen forekommer over hele landet, idet skovrejsningsarealetdog er størst i Midt- og Vestjylland. Den samlede skovrejsning er bety-deligt større end arealet, hvor der er ydet tilskud til skovrejsning. Denprivate skovrejsning overstiger den offentlige23 pct. af skovarealeti dag var dækketaf skov i 1820
Da Danmark historisk har haft et meget lille skovareal (omkring 3-4 pct.omkring Fredskovsforordningen i 1805), er de danske skove overvejenderesultatet af skovrejsning. Videnskabernes Selskabs Kort er tegnet pågrundlag af opmålinger udført i perioden 1760-1820. Disse kort er si-denhen digitaliseret. På grundlag af Danmarks skovstatistiks prøvefladerblev 140.000 ha af det nuværende skovareal også kortlagt som skov påVidenskabernes Selskabs Kort. Dette svarer til ca. 23 pct. af det nuvæ-rende skovareal. Analysen viser ikke, om arealerne har været skovbevok-set i hele perioden siden 1820.Skovrydninger er særligt sket i perioden 2005-2011 (Figur 1.5). Der er etsammenfald mellem skovryddede arealer og våde arealer. Dog er der no-gen usikkerhed i kortlægningen, herunder i vurderingen af, hvornår en
Årlig rydning af skovpå 500 ha
Figur 1.4. Fordeling af skovrejsning i Danmark 1990-2011.Figure 1.4. Distribution of afforestation in Denmark 1990-2011.
16SKOVE OG PLANTAGER 2012
rydning er permanent. Det vurderes, at omfanget af skovrydninger i pe-rioden 2005-2011 er på ca. 500 ha per år og omfatter rydninger i for-bindelse med udvidelse af veje, bebyggelse og naturgenopretning. Der eranlagt et konservativt estimat i omfang af rydninger, idet ukultiveredearealer kun er overført til skovrydning, når der er andre kilder, der be-kræfter dette som f.eks. Naturstyrelsens bevoksningsregistre, markblok-kort fra landbrugets registreringer i Det Generelle Landbrugs Register(GLR) og Markkort. I det omfang skovrydningen faktisk er permanent,bekræftes det først ved næste kortlægning, idet faktisk skovdække (areal-dække) indgår i grundlaget for skovkortene (arealanvendelse).Den største del af skov-arealet ligger påsandede jorde
Fordelingen af skovarealet til jordbundstyper er lavet på baggrund af enanalyse af prøvefladernes fordeling i forhold til jordbundskort. Den stør-ste del af skovarealet ligger på de sandede jorde (66 pct.), mens skov pålerede jorde udgør 29 pct. af skovarealet (Tabel 1.2). Skov på organisketørvejorde udgør kun en lille del af det samlede skovareal (5 pct.). Set iforhold til det samlede landareals fordeling, er skovene overrepræsente-ret på de sandede jorde, der udgør 48 pct. af landets samlede areal, mensskovene er underrepræsenteret på de organiske og de lerede jorde, derudgør hhv. 13 og 39 pct. af det samlede landareal. Årsagen til dennefordeling er, at skov ofte er plantet på marginale jorde, hvor landbrugs-produktionen har været lille.
Figur 1.5. Fordeling af skovrydning i Danmark 1990-2011.Figure 1.5. Distribution of deforestation in Denmark 1990-2011.
1. SKOVRESSOURCER17
Figur 1.6. Fordelingen af skovarealet til arealanvendelsesklasser.Figure 1.6. Distribution of landuse classes of the Danish forests.
Mere ren løvskovend ren nåleskov
Af det samlede skovareal er 39,5 pct. rene nåleskove, 40,8 pct. er reneløvskove og 11,3 pct. er blandede løv- og nåleskove. Juletræer fyldersamlet 5,0 pct. af skovarealet, mens 3,3 pct. er midlertidigt ubevoksedearealer eller ubevoksede arealer, der indgår i skovdriften. Andelen af renenåleskove er størst i Region Midtjylland (50,4 pct.), mens den størsteandel rene løvskove findes i Region Sjælland (68,0 pct.).
Figur 1.7. Fordelingen af det træbevoksede areal til træarter. Procentan-givelserne er artens andel af det samlede skovareal, baseret på stammer-nes tværsnitsareal. Hertil kommer det ubevoksede areal (3,3 pct.) og dendel af skovarealet, hvor der ikke er angivet en træart (0,3 pct.).Figure 1.7. Distribution of the forest area to tree species. Percentages refer to thespecies share of the total forest area. In addition to this unstocked areas accountfor 3.3 pct. of the area and areas with unknown species account for 0.3 pct.
18SKOVE OG PLANTAGER 2012
Rødgran er stadig denmest almindelige træarti Danmark
Den mest almindelige træart i de danske skove er rødgran, der dækker15,6 pct. af det samlede skovareal. Den næsthyppigste træart er bøg, derdækker 13,1 pct. Nåletræerne optager 50,0 pct. af det samlede skovareal,mens løvtræerne optager 46,4 pct. Det resterende areal er ubevokset ellerder er ikke identificeret en træart på arealet. At nåletræerne – i modsæt-ning til, hvad opgørelsen af arealanvendelsesklasser viser – optager denstørste andel af det samlede skovareal, når det fordeles til enkelte træar-ter, skyldes at der i klassen ”Blandet løv- og nåleskov” er en større andelaf nåletræer end løvtræer. Resten af arealet er ubevokset eller dækket afen ukendt træart, hvilket forekommer når der ikke er registreret nogentræer inden for en skovbevokset prøveflade. Andelen af løvtræ er størst ilandets østlige egne, mens nåletræerne dominerer i de vestlige egne (Fi-gur 1.8).For driftsklassen bøg er en relativt stor andel af bevoksningerne fortsat ide modne aldersklasser (Figur 1.9). Således er 26,1 pct. af arealet i bøge-driftsklassen ældre end 100 år. Årsagen er formentlig, at der over enlængere periode har været relativt dårlige afsætningsmuligheder og deraffølgende lave priser for bøgetræ.For eg er der fortsat en relativ stor andel unge egebevoksninger. Dettehænger sandsynligvis sammen med, at eg har været en af de fortruknearter i skovrejsningen og i konverteringen til mere løvtræ, især i stats-skovbruget. Den forholdsvis store del af arealet, hvor der ikke er fastsat
En stor del af arealetmed bøg er hugstmoden
Figur 1.8. Løvtræandelen i de enkelte kommuner.Figure 1.8. Percentage of broadleaved forest cover for individual counties.
1. SKOVRESSOURCER19
en aldersklasse for henholdsvis eg og bøg hænger sammen med, at stam-merne ofte er værdifulde. Derfor udtages ikke borekerner fra stammerne,hvor årringene kan tælles.Faldende areal medunge granbevoksninger
For både rødgran og sitkagran er der et relativt lille areal i de unge alders-klasser. I rødgran er 2,7 pct. af arealet dækket af bevoksninger, der eryngre end 10 år, mens 4,3 pct. af arealet i sitkagran er yngre end 10 år.Årsagen kan være, at der plantes mindre gran til fordel for mere stabilearter for at forebygge stormfald. Ellers er aldersklasserne for de to gran-arter forholdsvis jævnt fordelt med et fald i arealet med de ældre alders-klasser, sammenfaldende med de typiske omdriftsaldre.Der er registreret foryngelse på 9 pct. af prøvefladerne i skov. Hyppigster foryngelser med nordmannsgran (30 pct.), rødgran (9 pct) og bøg (8pct.). Den store andel af nordmannsgran afspejler den korte omdriftstidpå juletræer. På 40 pct. af prøveflader med foryngelse er der registreretmere end en art i foryngelsen (hyppigst 2-3 arter).
Figur 1.9. Aldersklassefordelingen for bøg, eg, rødgran og sitkagran.Figure 1.9. The age class distribution for beech, oak, Norway spruce and Sitka spruce.
20SKOVE OG PLANTAGER 2012
72 pct. af skovarealeter omfattet affredsskovspligt
En stor del af skovarealet er pålagt fredskovspligt og er således omfattetaf Skovloven. Den del, der ikke er omfattet, er typisk mindre skovarealerspredt i landskabet og enkelte større skovarealer. Danmarks Skovstatistikviser, at ca. 435.990 ha af skovarealet er omfattet af fredskovspligt, sva-rende til 72 pct. af det nuværende skovareal. Omkring 95 pct. af skov-arealet på gammel skovjord, omfattet af Videnskabernes Selskabs kortover skov, er i dag omfattet af fredskovspligt. Det samlede areal medfredskovspligt i matrikelregisteret omfatter ca. 562.000 ha. Det skyldes,at en del lysåbne arealer er omfattet af fredskovspligten, uden at de op-fylder den definition på skov, som bruges i Danmarks Skovstatistik. Detdrejer sig bl.a. om visse naturarealer og tjenestejorde. Tilsvarende er deren del arealer, som opfylder kriterierne for at være skov uden at være på-lagt fredskovspligt. Arealanvendelsen er forskellig for skovareal med oguden fredskovspligt. Arealet uden for fredskovsarealet omfatter bl.a. re-miser og tilgroede arealer, hvor der ofte ikke foregår en egentlig forvalt-ning af skovressourcerne.Den største andel af skovarealet er ejet af private (70,1 pct.), mens stats-skovene udgør 18,0 pct. af det samlede skovareal (Figur 1.10). Statssko-venes andel af det samlede skovareal er størst i Region Hovedstaden(51,4 pct.) og mindst i Region Sjælland (5,0 pct.).
Størstedelen af skoveneer ejet af private
1.2 VedmasseDer er i gennemsnit206 m3/ha vedmassei de danske skove
Den samlede vedmasse i de danske skove er 125,2 mio. m3, hvilket svarertil en gennemsnitlig vedmasse på 206 m3/ha. På andre træbevoksedearealer er den samlede vedmasse 0,6 mio. m3eller 13.5 m3/ha. Bereg-ningerne er baseret på en stikprøve, og derfor er resultaterne forbundet
Figur 1.10. Fordeling af skovarealet til forskellige typer ejerskaber.Figure 1.10. Distribution of the forest area to types of ownership.
1. SKOVRESSOURCER21
med en vis usikkerhed. Således ligger den gennemsnitlige vedmasse iskovene med 95 pct. sikkerhed inden for 202-209 m3/ha, mens dengennemsnitlige vedmasse på andre træbevoksede arealer ligger inden for11,0-16,0 m3/ha.
Figur 1.11. Gennemsnitlig vedmasse per ha for de enkelte kommuner.Figure 1.11. Average growing stock per ha for different counties.
Figur 1.12. Samlet vedmasse (1.000 m3) i skovene fordelt på de enkeltekommuner.Figure 1.12. Total growing stock (1,000 m3) for individual municipalities.
22SKOVE OG PLANTAGER 2012
Den samlede vedmasse er steget med 10,5 pct. i forhold til den førstefemårige måleperiode i Danmarks Skovstatistik fra 2002 til 2006. Æn-dringen skyldes stigningen i skovarealet, men også en stigning i dengennemsnitlige vedmasse fra 200 til 206 m3/ha, svarende til cirka 3 pct.Størst gennemsnitligvedmasse i landetsøstlige dele
Den gennemsnitlige vedmasse er størst i landets østlige dele (Figur 1.11)i Region Sjælland (298 m3/ha) og Region Hovedstaden (282 m3/ha) ogmindst i Region Nordjylland (171 m3/ha). Dette hænger sammen medgenerelt bedre vækstbetingelser i den østlige del af landet og en størreandel af løvtræ.Løvtræ udgør 69,3 mio. m3eller 55,4 pct. af vedmassen i skovene, mensnåletræ udgør 55,8 mio. m3eller 44,6 pct. (Figur 1.13). Af den samledevedmasse udgør bøg (25,1 pct.), rødgran (17,6 pct.) og eg (9,9 pct.) destørste andele. På andre træbevoksede arealer udgør løvtræ 74,9 pct. ognåletræ 25,1 pct. af den samlede vedmasse. På andre træbevoksede area-ler er de dominerende arter birk (26 pct.), pil (13 pct.) og eg (9 pct.).Blandt nåletræarterne udgøres den største del af vedmassen af skovfyr (7pct.) bjergfyr (6 pct.) og rødgran (5 pct.).Vedmassens fordeling til forskellige arter og størrelser af træer giver enindikation af træernes modenhed og vedmassens potentielle anvendelse.For bøg ligger en relativ stor del af den samlede vedmasse i diameter-klasserne større end 60 cm (33 pct.). Træer af denne størrelse må over-vejende betragtes som hugstmodne, og der synes således at være en rela-tiv stor vedmasse i bøg, der potentielt kan udnyttes. For eg er fordelin-
Løvtræ udgør den størstedel af vedmassen
En tredjedel af ved-massen i bøg erhugstmoden
Figur 1.13. Fordeling af vedmassen i skov til træarter.Figure 1.13. Distribution of growing stock to treespecies.
1. SKOVRESSOURCER23
gen af vedmassen til diameterklasser mere jævn. Særligt findes en størreandel af vedmassen i de små diameterklasser, hvilket muligvis hængersammen med et større antal nyplantninger, herunder skovrejsningspro-jekter, med denne art.For rødgran er en slående stor andel af vedmassen i de små og særligtmellemstore diameterklasser. Samlet set udgør træ i diameterklasserne10-30 cm 65 pct. af den samlede vedmasse i rødgran, og kun 7,7 pct. erstørre end 40 cm. Årsagen skal formentlig findes i de senere års relativtgode priser på tømmer, der har medført en stigende hugst af nåletræ.Fordelingen af vedmassen til diameterklasser for sitkagran modsvarernogenlunde fordelingen for rødgran, om end fordelingen er lidt merejævn. Således er 16 pct. større end 40 cm, og kun 56 pct. af vedmassenfindes i diameterklasserne 10-30 cm.
Figur 1.14. Vedmassens fordeling til diameterklasser for bøg, eg, rødgran og sitkagran.Figure 1.14. Distribution of growing stock to diameter classes for beech, oak, Norway spruce and Sitka spruce.
24SKOVE OG PLANTAGER 2012
Figur 1.15. Vedmassens fordeling til ejerskab og træartsgrupper.Figure 1.15. Distribution of growing stock to ownership and species groups.
Private skovejere ejer76 pct. af den samledevedmasse
Af den samlede vedmasse er 76 pct. ejet af private og 24 pct. er offentligtejede, hvilket hænger naturligt sammen med de privatejede skoves andelaf det samlede skovareal (Figur 1.15). Betragtes de to hovedgrupper erden gennemsnitlige vedmasse stort set identisk for privatejede og offent-ligt ejede skove. Tallene dækker imidlertid over betydelige forskelle. Så-ledes er den gennemsnitlige vedmasse højest i skove ejet af fonde og stif-telser (243 m3/ha), mens den er lavest i andre statsligt ejede skove (149m3/ha). Dette skyldes formentlig, at skove, ejet af fonde og stiftelser, ermest almindelige i de østlige og løvtrædominerede egne, mens andrestatsligt ejede skove hovedsageligt omfatter militærets øvelses- og skyde-terræner i det vestlige Danmark. Her er et tæt skovdække ikke ønskeligtaf hensyn til aktiviteterne på arealet.
1.3 KulstofKlimaforandringerne kan imødegås ved at reducere udledningen af bl.a.kuldioxid (CO2) til atmosfæren fra afbrændingen af fossile brændstofferog ved at undgå rydning af naturlig vegetation. Indholdet af kuldioxid iatmosfæren kan også mindskes ved skovens binding af kulstof. Skovtræ-erne binder kulstof i biomassen ved at optage CO2i forbindelse med fo-tosyntesen. En vis del af det optagne CO2indgår i træernes biomasse oglagres.
1. SKOVRESSOURCER25
Figur 1.16. Fordeling af kulstoflagret i den levende biomasse til kommuner.Figure 1.16. Geographical distribution of carbon stocks in live biomass (in 1.000tonnes).Kulstof lagret i dedanske skove svarer til150 mio. tons CO2
Det samlede kulstoflager i skovenes levende vedmasse (stamme, grene ogrødder) er beregnet til omtrent 41,0 mio. tons svarende til lagring af150 mio. tons CO2. Fordelingen af kulstoffet til regioner følger nogen-lunde fordelingen af vedmassen. Således er de største lagre af kulstof idet midtjyske område.I lighed med vedmassen er kulstoflageret i den levende biomasse stegetsiden den første fulde målerotation i Danmarks Skovstatistik (2002-2006).Stigningen er samlet set 13 pct. og skyldes dels stigningen i skovarealet,dels en stigning i den gennemsnitlige kulstofmængde per hektar (2,1 pct.).Af skovenes samlede kulstoflager i den levende over- og underjordiskebiomasse findes 23,6 mio. tons i løvtræ (83 tons/ha), mens 17,3 mio.tons findes i nåletræ (58 tons/ha). Det største gennemsnitlige kulstof-lager findes i bøgeskove, hvor der i gennemsnit er et lager på 139 tons/ha. Til sammenligning er det gennemsnitlige lager af kulstof i rødgran66 tons/ha.
Kulstofpuljer fordelt påskove plantetfør og efter 1990
I forbindelse med Danmarks rapporteringer af drivhusgasemissioner un-der Klimakonventionen og Kyotoprotokollen beregnes udviklingen ikulstoflager i de danske skove. Dette gøres på grundlag af DanmarksSkovstatistik. Rapporteringen opdeles efter, om skovene var etableret før1990 eller først er plantet siden som led i ændret arealanvendelse, her-under skovrejsning på landbrugsjord.
26SKOVE OG PLANTAGER 2012
I Figur 1.17 ses udviklingen i det samlede kulstoflager i de skove, dereksisterede i 1990, mens Figur 1.18 viser den tilsvarende udvikling forskove etableret efter 1990. Kulstofpuljen i skove etableret før 1990 ud-
Figur 1.17. Lagret kulstof i skovenes over- og underjordiske biomasse, dødtved og litter i skov, der eksisterede før 1990 (Kyotoprotokollens artikel 3.4).Figure 1.17. Carbon stocks in above- and belowground biomass, dead wood andforest floor in forests established before 1990 (Kyoto Protocol art. 3.4).
Figur 1.18. Lagret kulstof i skovenes over- og underjordiske biomasse,dødt ved og litter i skov, der er etableret efter 1990 (Kyotoprotokollensartikel 3.3).Figure 1.18. Carbon stocks in above- and belowground biomass, dead wood andforest floor in forests established after 1990 (Kyoto Protocol art. 3.3).
1. SKOVRESSOURCER27
gør 137 mio. tons kulstof, mens puljen i skove etableret efter 1990 ud-gør 15 mio. tons. Den største del af kulstoffet findes i skovjordene. Forskove etableret før 1990 udgør skovjordens pulje af kulstof 90 mio. tons(66 pct.), mens kulstof i biomassen udgør 40 mio. tons (29 pct.). I sko-vene etableret efter 1990 er skovjordens kulstofpulje 13 mio. tons (88pct.), mens puljen af kulstof i biomassen er 1 mio. tons (9 pct.).Som beskrevet ovenfor udgør jordens kulstoflager en meget stor del afskovenes samlede kulstofpulje. Jordens kulstoflager er forholdsvis ensfor sandede og lerede jorde, mens organiske jorde, præget af dårlig dræ-ning, har højere kulstoflager på grund af mindre nedbrydning af det or-ganiske stof under våde og iltfattige forhold (Tabel 1.26). Kulstoflagereter højest i deciderede tørvemoser, men i de danske skove findes ogsåmange arealer med periodevist vandpåvirkede jorde, hvor kulstoflagereter relativt højt.Kulstofmængderne i skovjorderne er bestemt ud fra skovarealets forde-ling til jordbundstyper og skove etableret før og efter 1990 (Tabel 1.26).Fordelingen af skovarealet og derved kulstofpuljen i skovjorderne på detre jordbundstyper er nogenlunde den samme for skove etableret før ogefter 1990, med en lidt højere andel af organiske jorde i skovene efter1990. Af den samlede kulstofpulje i skovjorderne findes omkring 60 pct.på de sandede, 28 pct. på de lerede og 13 pct. på de organiske jorde.
1.4 TabellerTabel 1.1. Arealet med skov og andet træbevokset areal fordelt til regioner.
Table 1.1. Forest area and other wooded land area distributed to regions.RegionRegionArealAreahaDanmarkHovedstadenMidtjyllandNordjyllandSjællandSyddanmark608.07844.280213.508117.32496.229136.736SkovForestAndelPercentagepct.14,117,316,314,813,211,2Andet træbevokset arealOther wooded landArealAreaha45.4682.43917.3629.1422.92113.603AndelPercentagepct.1,11,01,31,20,41,1
28SKOVE OG PLANTAGER 2012
Tabel 1.2. Fordeling af skovarealet til regioner og jordbundstyper.Table 1.2. Distribution of the forest area to regions and soil types.JordbundstypeSoil typeDanmarkI altTotalLeretLoamySandetSandyOrganiskOrganicHovedstadenRegionRegionMidtjylland Nordjyllandha608.078176.706399.66031.71144.28015.41123.7285.140213.50837.334168.9657.210117.3249.023100.5057.79696.22967.34322.1866.701136.73647.59684.2764.864Sjælland Syddanmark
Tabel 1.3. Skovarealet fordelt til regioner og arealanvendelsesklasser.Table 1.3. Forest area distributed to regions and landuse classes.ArealanvendelseLanduseRegionRegionDanmark Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland SyddanmarkhaI altTotalSkov, nålForest, conifersSkov, løvForest, broadleavesSkov, blandet løv og nålForest, mixtures of conifersand broadlavesJuletræerChristmas treesMidlertidig ubevoksetTemporarily unstockedHjælpearealerUnstocked608.078239.104249.42068.63030.57044.28012.72425.1004.795703213.508107.58762.16324.05711.747117.32454.67236.88918.1645.33496.22915.84865.4438.8133.638136.73648.27459.82412.8019.149
12.066
709
4.296
1.651
1.747
3.664
8.289
250
3.659
615
741
3.023
1. SKOVRESSOURCER29
Tabel 1.4. Fordeling af skovarealet til regioner og artsgrupper.Table 1.4. Distribution of the forest area to regions and species groups.ArtSpeciesDanmarkI altTotalHjælpearealerUnstockedTræbevoksetWooded areaMidlertidigt ubevoksetTemporarily unstockedLøvtræBroadleavesBøgBeechEgOakAskAshÆrSycamoreBirkBirchAndet løvOther broadleavesNåletræConifersRødgranNorway spruceSitkagranSitka spruceÆdelgranFir speciesFyrrearterPine speciesNordmannsgranNordmann firNobilisNoble firAndet nålOther conifersUkendtUnknownHovedstadenRegionRegionMidtjyllandha608.0788.289599.78912.066283.03279.97061.83619.22223.44141.85856.704302.58394.44235.92717.55372.75628.79612.50940.6002.10944.28025044.03070927.6797.6985.6492.2811.6704.0706.31115.5619.2398333922.1761.0632121.64582213.5083.659209.8494.29674.79816.42619.8033.9614.37413.93216.302130.08445.65212.0057.26328.6599.9005.98320.623672117.324615116.7091.65145.50710.0868.8771.5092.55410.28912.19269.4469.76313.9036.14724.7965.9082.2396.68810696.22974195.4881.74769.89426.61412.3956.2398.9433.83311.86923.50910.0461.2831.4211.8794.6901.1753.016339136.7363.023133.7133.66465.15519.14715.1135.2315.8999.73410.03063.98419.7437.9022.33015.2477.2352.8998.628911NordjyllandSjælland Syddanmark
30SKOVE OG PLANTAGER 2012
Tabel 1.5. Fordeling af det samlede skovareal til træarts- og aldersklasser. Aldersklasserne angiverklassens midtpunkt. Bemærk, at hver skovbevoksning er henført til én bestemt klasse, og at resulta-terne derfor ikke er konsistente med tabel 1.4 ovenfor.Table 1.5. Distribution of the forest area to tree species and age classes .Classes are indicated by the classmidtpoints. Note that each forest stand is attributed to a specific management class and the results are the-refore not consistent with the species distribution in table 1.4 above.AldersklasseAge classI altTotalHjælpe-arealerUnstockedTræbe-voksetWoodedareaMidlerti-digt ube-voksetTem-porarilyunstockedLøvBroad-leavesBøgBeechEgOakAskAshÆrSyca-more
ÅrI altTotalUkendtUnknown5152535455565758595105115125135145>150608.07890.19744.55378.83879.38579.05878.33458.12526.36319.30814.0159.5538.8893.3805.4232.3594.8275.4698.2998.299599.77981.89844.55378.83879.38579.05878.33458.12526.36319.30814.0159.5538.8893.3805.4232.3594.8275.46912.05712.057
ha279.75154.48919.27134.77426.38226.25428.91119.50910.68012.08511.2848.3447.3352.5625.3612.3094.7315.46985.46516.0023.2266.6154.0472.3174.8145.1913.1345.8795.7916.2226.0562.0233.9371.6774.3124.21963.2358.0934.3068.3197.3736.0387.9195.3413.7663.2292.8861.3348925391.1095274191.14510519.1115.7822549361.4241.9541.9832.0151.6021.0151.21943638722.3007.0547501.3732.4653.1873.3461.4351.253865573
1. SKOVRESSOURCER31
BirkBirch
AndetløvOtherbroad-leaves
NålConifers
RødgranNorwayspruce
Sitka-granSitkaspruce
Ædel-FyrgranPineFir spe- speciescies
Nord-manns-granNord-mannfir
NoblisNoblefir
AndetUkendtnålUnknownOtherconifers
ha45.1857.2215.3189.6786.3326.7806.6692.47827422410510544.45510.3375.4177.8524.7415.9794.1803.049650872710247306.41413.79525.28244.06453.00352.80449.42438.61715.6837.2232.7311.2091.554818315625096105509699.5823.2192.6398.11320.05921.40722.09514.6214.6912.065373831051116734.771 41.3891.8441.5094.8738.2225.6205.2874.0051.8481.0714262.2064.0677.5785.8946.4906.1115.8661.797717210298917.3836981058701.2692.8214.8363.9032.099528826810570.5243.5082.9469.17011.72312.4679.5049.0535.1022.6111.6407611.2687076230.1761.62312.8649.2343.0192.0167774234017812.5906981.1524.2242.8171.983813745105531.5571.557
32SKOVE OG PLANTAGER 2012
Tabel 1.6. Fordeling af skovarealet til arts- og aldersklasser for Region Hovedstaden. Bemærk, athver skovbevoksning er henført til én bestemt klasse, og at resultaterne derfor ikke er konsistentemed tabel 1.4 ovenfor.Table 1.6. Distribution of the forest area to species and age classes for Region Hovedstaden. Note that eachforest stand is attributed to a specific management class and the results are therefore not consistent with thespecies distribution in table 1.4 above.AldersklasseAge classI altTotalHjælpe-arealerUnstockedTræbe-voksetWoodedareaMidlerti-digt ube-voksetTem-porarilyunstockedLøvBroad-leavesBøgBeechEgOakAskAshÆrSyca-more
ÅrI altTotalUkendtUnknown5152535455565758595105115125135145>15044.28017.2241.1463.4184.0592.7316.2741.8541.6061.0916785824342805313891.47251125025044.03016.9741.1463.4184.0592.7316.2741.8541.6061.0916785824342805313891.472511709709
ha26.67913.2093521.4731.2781.3051.8727179948645715824242805313391.3765118.2212.51699289688106222240106549983772122805312331.3763002111066.3272.128957874796714681064053143181321061061064920024827110462318532122.3581.4271.8241.025
1. SKOVRESSOURCER33
BirkBirch
AndetløvOtherbroad-leaves
NålConifers
RødgranNorwayspruce
Sitka-granSitkaspruce
Ædel-FyrgranPineFir spe- speciescies
Nord-manns-granNord-mannfir
NoblisNoblefir
AndetUkendtnålUnknownOtherconifers
ha3.6202.66252185642429041374704.3283.45010621216.5612.9757941.9452.7811.4254.4021.13661222710673991069.7697822486401.9089203.817841506830144702122693798841061061211911462893803822.1351.1071061.31410637055317910621232789731062112121.9198368282
5197
5197
34SKOVE OG PLANTAGER 2012
Tabel 1.7. Fordeling af skovarealet til arts- og aldersklasser for Region Midtjylland. Bemærk, at hverskovbevoksning er henført til én bestemt klasse, og at resultaterne derfor ikke er konsistente medtabel 1.4 ovenfor.Table 1.7. Distribution of the forest area to species and age classes for Region Midtjylland. Note that eachforest stand is attributed to a specific management class and the results are therefore not consistent with thespecies distribution in table 1.4 above.AldersklasseAge classI altTotalHjælpe-arealerUnstockedTræbe-voksetWoodedareaMidlerti-digt ube-voksetTem-porarilyunstockedLøvBroad-leavesBøgBeechEgOakAskAshÆrSyca-more
ÅrI altTotalUkendtUnknown5152535455565758595105115125135145>150213.50822.86013.19025.99031.25233.58733.33425.74210.0255.9495.6301.9751.9696746722271932383.6593.659209.84919.20013.19025.99031.25233.58733.33425.74210.0255.9495.6301.9751.9696746722271932384.2964.296
ha73.5378.1795.3199.9358.3578.3949.7766.1363.7083.1825.1661.7021.67767467222719323817.8941.6599531.7809966801.7031.1999191.2482.1901.6251.2215716141031932382811035812419.5982.1961.3311.7442.6851.9933.1252.3961.2019301.431193403260578485544721771743.9714331031345045447034414932945154.480854
1. SKOVRESSOURCER35
BirkBirch
AndetløvOtherbroad-leaves
NålConifers
RødgranNorwayspruce
Sitka-granSitkaspruce
Ædel-granFirspecies
FyrNord-Pinemanns-speciesgranNord-mannfir
NoblisNoblefir
AndetUkendtnålUnknownOtherconifers
ha15.1421.7101.4383.2892.1283.0062.2711.01917710312.4511.3261.4942.9881.8511.7691.714504433166206131.3456.0547.87116.05622.89525.19223.55819.6066.3172.7664642732921036648.1151.1418072.8828.43111.08910.9298.8622.3451.4675811.5671.1584231.0183.4311.8381.4981.0778102486.8263831034393011.1371.8091.680658216346727.2302.1351.1812.7774.5075.8005.1183.5321.08759627010312310.3844613.5283.5511.5658522291986.1474452262.1071.5051.03432550521.0763311.6043.2813.1553.4413.6513.7521.416239103103672672
36SKOVE OG PLANTAGER 2012
Tabel 1.8. Fordeling af skovarealet til arts- og aldersklasser for Region Nordjylland. Bemærk, at hverskovbevoksning er henført til én bestemt klasse, og at resultaterne derfor ikke er konsistente medtabel 1.4 ovenfor.Table 1.8. Distribution of the forest area to species and age classes for Region Nordjylland. Note that eachforest stand is attributed to a specific management class and the results are therefore not consistent with thespecies distribution in table 1.4 above.AldersklasseAge classI altTotalHjælpe-arealerUnstockedTræbe-voksetWoodedareaMidlerti-digt ube-voksetTem-porarilyunstockedLøvBroad-leavesBøgBeechEgOakAskAshÆrSyca-more
ÅrI altTotalUkendtUnknown5152535455565758595105115125135145>150117.3243.0139.26516.33614.13716.35516.36214.4097.5246.6133.5452.0262.0121.1989377623542.476615615116.7092.3989.26516.33614.13716.35516.36214.4097.5246.6133.5452.0262.0121.1989377623542.4761.6511.651
ha44.2962944.0536.6933.5015.5566.5134.0891.5033.3551.7151.3957713908757623542.47611.1625854932448215710919631.3314957556672064576582502.1981041741851041049.6931497701.4988837851.5079811.033644619258127162332104154209551042091041.769104247180824831441421044031.785
1. SKOVRESSOURCER37
BirkBirch
AndetløvOtherbroad-leaves
NålConifers
Rødgran Sitka-Norway granspruceSitkaspruce
Ædel-FyrgranPineFir spe- speciescies
Nord-manns-granNord-mannfir
NoblisNoblefir
AndetUkendtnålUnknownOtherconifers
ha10.3719.516365751.7051.3532.0673.1741.07693223104699498691.6072.2525731.67387481870.6683595.2119.64410.63610.7999.84910.3206.0213.2581.8306311.241808313621049.983633986021.5882.1791.5512.0098103892098210414.0171657632.1223.5781.9901.7141.8907267503204125416582.3291.696932262475832.5152.7513.5572.4344.0983.2521.5331.2545481.137703626.98124.4276.1911042.1462.18552549145964401772.300271207864516661041461.2031.0221.2041.2581.2584172611476.7699494
104
38SKOVE OG PLANTAGER 2012
Tabel 1.9. Fordeling af skovarealet til træarts- og aldersklasser for Region Sjælland. Bemærk, at hverskovbevoksning er henført til én bestemt klasse, og at resultaterne derfor ikke er konsistente medtabel 1.4 ovenfor.Table 1.9. Distribution of the forest area to tree species and age classes for Region Sjælland. Note that eachforest stand is attributed to a specific management class and the results are therefore not consistent with thespecies distribution in table 1.4 above.AldersklasseAge classI altTotalHjælpe-arealerUnstockedTræbe-voksetWoodedareaMidlerti-digt ube-voksetTem-porarilyunstockedLøvBroad-leavesBøgBeechEgOakAskAshÆrSyca-more
ÅrI altTotalUkendtUnknown5152535455565758595105115125135145>15096.22939.9444.0796.9818.3945.9557.0115.8342.0171.7231.7092.1521.5277902.6776732.6912.07274174195.48839.2034.0796.9818.3945.9557.0115.8342.0171.7231.7092.1521.5277902.6776732.6912.0721.7471.747
ha69.26633.0051.6853.9263.9042.3023.5853.9341.5651.4811.6011.8481.5277902.6776732.6912.07228.38511.8832411.4309683303511.5748966071.1051.2041.1405361.9254582.3691.36713.5203.5492561.4641.668487896760346602215644387254752215322705544273661073272162152825.9083.9158.2225.073107572185671.46057610757
1. SKOVRESSOURCER39
BirkBirch
AndetløvOtherbroad-leaves
NålConifers
Rødgran Sitka-Norway granspruceSitkaspruce
Ædel-FyrgranPineFir spe- speciescies
Nord-manns-granNord-mannfir
NoblisNoblefir
AndetUkendtnålUnknownOtherconifers
ha4.1542.915511304533729.0785.67057161857055240069624.1784.1542.3953.0554.4903.6533.4261.89945124210730510710.7291.2501874393.4022.5092.22160044779421911785308794861759232216283215480314541111071971.0942711.1473161.9162334.5877961.9371.5025116085541071.0022231631263283.7031.067107447350329315673297297
40SKOVE OG PLANTAGER 2012
Tabel 1.10. Fordeling af skovarealet til træarts- og aldersklasser for Region Syddanmark. Bemærk, athver skovbevoksning er henført til én bestemt klasse, og at resultaterne derfor ikke er konsistentemed tabel 1.4 ovenfor.Table 1.10. Distribution of the forest area to tree species and age classes for Region Syddanmark. Note thateach forest stand is attributed to a specific management class and the results are therefore not consistent withthe species distribution in table 1.4 above.AldersklasseAge classI altTotalHjælpe-arealerUnstockedTræbe-voksetWoodedareaMidlerti-digt ube-voksetTem-porarilyunstockedLøvBroad-leavesBøgBeechEgOakAskAshÆrSyca-more
ÅrI altTotalUkendtUnknown5152535455565758595105115125135145>150136.7367.94016.91126.09421.41820.16515.09210.0285.1013.8932.4112.8652.9804466653241922103.0233.023133.7134.91716.91126.09421.41820.16515.09210.0285.1013.8932.4112.8652.9804466653241922103.6643.664
ha67.1725677.88912.8069.3988.6967.1504.6572.9193.2132.1992.8652.98044066532419221020.4282121.0782.2129699931.8281.2891.1702.1621.9122.2902.855440453237192136742128714.2581381.8582.8671.6702.1081.9101.0817767472873191251501517666568631.3287164251995.2546.1872174021.0151.5741.551755231337106
1. SKOVRESSOURCER41
BirkBirch
AndetløvOtherbroad-leaves
NålConifers
RødgranNorwayspruce
Sitka-granSitkaspruce
Ædel-FyrgranPineFir spe- speciescies
Nord-manns-granNord-mannfir
NoblisNoblefir
AndetUkendtnålUnknownOtherconifers
ha11.8609.18462.4652742.7614.1912.7831.2385233641.6391.7551.7471.9428079762129.02213.28812.01911.4697.9425.3712.182680212106661.0033.5584.7294.6253.5122.18995910620.6887.107932461.2967631.6501.6621.021205651069155534488319393451.94314.451131.0663.5464.1202.6531.2778794263631061067.6991674.9211.427679398650968518264276851061.1352.4831.0551.346727771941002.8677.711412412
42SKOVE OG PLANTAGER 2012
Tabel 1.11. Fordeling af skovarealet til regioner og forskellige typer ejerskab.Table 1.11. Distribution of the forest area to regions and ownership.EjerskabOwnershipDanmarkI altTotalPrivatPrivateFond ellerstiftelseFoundationsStatsskovState forestAnden statsligOther stateownedAnden of-fentligOther publicUkendtUnknownHovedstadenRegionRegionMidtjylland Nordjyllandha608.078426.42222.542109.5037.40144.28015.9991.46822.757966213.508162.0884.95626.9833.369117.32472.8234.45628.7761.48396.22977.4209.4534.815595136.73698.0932.20926.172987SjællandSyddanmark
26.74915.461
2.456634
10.9735.139
5.4414.346
1.6542.293
6.2253.049
1. SKOVRESSOURCER43
Tabel 1.12. Fordeling af skovarealet til træarter/træartsgrupper og forskellige typer af ejerskab.Table 1.12. Distribution of the forest area to tree species or tree species groups and ownership.ArtSpeciesI altTotalPrivatPrivateFond ellerstiftelseFoundationsStatsskovStateforesthaI altTotalHjælpearealerUnstockedTræbevoksetWooded areaMidlertidigt ube-voksetTemporarilyunstockedLøvtræBroadleavesBøgBeechEgOakAskAshÆrSycamoreBirkBirchAndet løvOther broadleavesNåletræConifersRødgranNorway spruceSitkagranSitka spruceÆdelgranFir speciesFyrrearterPine speciesNordmannsgranNordmann firNobilisNoble firAndet nålOther conifersUkendtUnknown608.078 426.5248.2992.32822.39417422.220109.421865108.5567.4321637.26826.82910426.72515.4784.66510.813AndenstatsligOther stateownedAndenoffentligOtherpublicUkendtUnknown
599.779 424.196
12.057
8.308
238
1.939
145
238
1.189
281.863 208.37679.37661.69719.06423.23441.90256.58954.45844.02915.09718.05230.94345.796
12.8695.1812.5147481.2541.4571.7148.9063.0571.9415287677126491.253207
37.33314.7649.3401.5042.0325.9303.76369.10819.1409.7894.22525.6261.1528878.289177
3.9885751.2702061677141.0563.136921545151700375741
15.4043.4633.5361.1331.4282.2553.59011.0833.0658099314.354171851.669
3.8939351.0083763006036705.1819706874091.450526277863549
303.758 206.34494.72836.07517.65073.13928.79312.56240.8102.10167.57522.30611.40640.24426.22910.58927.9951.168
44SKOVE OG PLANTAGER 2012
Tabel 1.13. Vedmassen i skov og på andre træbevoksede arealer fordelttil regioner.Table 1.13. Growing stock in forests and other wooded lands distributed toregions.RegionRegionDanmarkHovedstadenMidtjyllandNordjyllandSjællandSyddanmarkSkovForest1.000 m3125.16312.41640.23219.94028.83824.042m3/ha206282189171298174Andet træbevokset arealOther wooded land1.000 m36131631934512289m3/ha1379136498
1. SKOVRESSOURCER45
Tabel 1.14. Vedmassen fordelt til regioner og arter (1.000 kubikmeter). Den gennemsnitlige ved-masse per ha er angivet i kursiv.Table 1.14. Growing stock distributed to regions and species (1,000 cubic meters o.b.). The average growingstock per ha is provided in italics.RegionRegionArtSpeciesI altTotalLøvtræBroadleavesBøgBeechEgOakAskAshÆrSycamoreBirkBirchAndet løvOther broadleavesNåletræConifersRødgranNorway spruceSitkagranSitka spruceÆdelgranFir speciesFyrrearterPine speciesNordmannsgranNordmann firNobilisNoble firAndet nålOther conifersDanmarkHovedstadenMidtjyllandNordjyllandSjællandSyddanmark
1.000 m3(m3/ha)125.16320669.32724631.45339612.3512005.4022836.1142634.8101154.81016355.83618422.0362337.5182085.8303308.3781151.433501.9431558.69821312.3862827.7852833.3034321.4072515872594842928082008081914.6012983.1673452162611393584622141261200249130040.13418915.8772146.0303703.6051831.2283121.3473101.6001161.60012824.2571889.4952102.3882002.3613273.923138482499871664.62122619.8921717.6421693.3573351.1581312901933531399939799312312.2501772.6602743.1102251.9243152.603106355604191881.17917728.76829822.92532711.3694253.5842881.8853012.6662976821776822305.8432473.065304270210673472332176215461711451.11836923.98317415.5272377.6613982.6411741.4552771.323223706727061738.4561313.5251781.47418668529296063250343481191.215140
46SKOVE OG PLANTAGER 2012
Tabel 1.15. Fordelingen af den samlede vedmasse til diameterklasser. Diameterklassen angiver træetsdiameter i brysthøjde (1,3 m over færdselsnivau) som midtpunktet af 10-cm klasser. Diameterklas-serne angiver klassens midtpunkt.Table 1.15. Distribution of total growing stock to diameter classes. Diameter classes are the diameter at breastheight (1.3 m above ground) as midpoint of 10 cm classes. Diameter classes indicate the class midtpoint.DiameterklasseDiameter classI altTotalLøvBøgBroadleaves BeechEgOakAskAshÆrSycamoreBirkBirchAndet løvOtherbroadleaves
cmI alt5152535455565758595>100
125.16320.59830.72226.90414.4254.74011.5387.1574.1022.3629961.620
69.7568.19411.87113.1529.5722.7739.2966.3483.7072.2949671.582
31.7201.6473.0674.9545.0325776.0604.4732.7301.713652816
1.000 m312.394 5.4451.4765032.080 1.0262.257 1.4891.582 1.0414681401.5077341.154380703903452622415601
6.1741.1531.7481.60575437137063404820
4.7891.5221.46189126151010935
9.2341.8932.4901.95790370751624314416155166
Tabel 1.16. Fordelingen af vedmassen i Region Hovedstaden til diameterklasser. Diameterklassenangiver træets diameter i brysthøjde (1,3 m over færdselsnivau) som midtpunktet af 10-cm klasser.Table 1.16. Distribution of growing stock in Region Hovedstaden to diameter classes. Diameter classes are thediameter at breast height (1.3 m above ground) as midpoint of 10 cm classes.DiameterklasseDiameter classI altTotalLøvBøgBroadleaves BeechEgOakAskAshÆrSycamoreBirkBirchAndet løvOtherbroadleaves
cmI alt5152535455565758595>10012.3861.6292.8992.7391.3383141.1167526034292702967.7858721.3091.4219022558796565384232542753.30312926441740655432458392323186241
1.000 m31.40713616129520946227937676523458759131147102127237101548469124172502438780820129315566414581.196278336235697765595224
1. SKOVRESSOURCER47
NåletræConifers
RødgranNorwayspruce
Sitka-granSitka spruce
Ædel-granFir species
FyrPinespecies1.000 m38.2791.9262.9162.07556846921293166
Nordmanns-granNordmannfir1.925496539445241641062113
NobilisNoble fir
Andet nålOther conifers
55.40712.40318.85113.7514.8531.9672.243809394682938
21.9125.6608.6025.2301.21273933111128
7.4581.6302.5801.80967823331511657101217
5.7816261.4661.833924935231641449
1.4285225001546317019
8.6231.5432.2482.2061.167199736305138441721
NåletræConifers
RødgranNorwayspruce
Sitka-granSitka spruce
Ædel-granFir species
FyrPinespecies1.000 m3
Nordmanns-granNordmannfir00
NobilisNoble fir
Andet nålOther conifers
4.6017581.5901.31843659237966561721
3.1675541.2481.000251375223
2166769541924
1392418422251154
462561321397015536
12630652038
491275710190810455111721
0
48SKOVE OG PLANTAGER 2012
Tabel 1.17. Fordelingen af vedmassen i Region Midtjylland til diameterklasser. Diameterklassenangiver træets diameter i brysthøjde (1,3 m over færdselsnivau) som midtpunktet af 10-cm klasser.Table 1.17. Distribution of growing stock in Region Midtjylland to diameter classes. Diameter classes are thediameter at breast height (1.3 m above ground) as midpoint of 10 cm classes.DiameterklasseDiameter classI altTotalLøvBøgBroadleaves BeechEgOakAskAshÆrSycamoreBirkBirchAndet løvOtherbroadleaves
cmI alt5152535455565758595>10040.1347.56311.0599.4284.4171.7262.7471.32797046817825115.8772.2532.9203.1692.2737851.8311.0517394281782516.0303775449901.0691111.144681505339112158
1.000 m33.6056117627124301583192071747466931.228652213772602415697281.34719534033123267138721151.600500490330671743262.068504562430215250425311
Tabel 1.18. Fordelingen af vedmassen i Region Nordjylland til diameterklasser. Diameterklassenangiver træets diameter i brysthøjde (1,3 m over færdselsnivau) som midtpunktet af 10 cm-klasser.Table 1.18. Distribution of growing stock in Region Nordjylland to diameter classes. Diameter classes are thediameter at breast height (1.3 m above ground) as midpoint of 10 cm classes.DiameterklasseDiameter classI altTotalLøvBøgBroadleaves BeechEgOakAskAshÆrSycamoreBirkBirchAndet løvOtherbroadleaves
cmI alt5152535455565758595>10019.8924.2705.9054.3791.9368451.31075623213074577.6421.2841.6321.60988840882254820813074403.357171466707558326004741381185340
1.000 m31.158211308327906471383712202904037753120421333353859848432825599340528211952118171.4913724423331141456818
1. SKOVRESSOURCER49
NåletræConifers
RødgranNorwayspruce
Sitka-granSitka spruce
Ædel-granFir species
FyrPinespecies1.000 m3
Nordmanns-granNordmannfir987261314205982762813
NobilisNoble fir
Andet nålOther conifers
24.2575.3108.1396.2592.14494191627623141
9.4952.5763.6842.1484474371443920
2.38850078262321881106283910
2.361250583733415522284257
3.9237431.3501.15833016098759
482183169478706
4.6217961.2581.346628115272839230
NåletræConifers
RødgranNorwayspruce
Sitka-granSitka spruce
Ædel-granFir species
FyrPinespecies1.000 m3
Nordmanns-granNordmannfir4191041166676123313
NobilisNoble fir
Andet nålOther conifers
12.2502.9854.2732.7701.04843748820824
2.660724992587202486344
3.1107161.0527092851001556018
1.92422752464529727156426
2.6037491.06250777192124
355121146381534
1.17934438121896256946
17
17
50SKOVE OG PLANTAGER 2012
Tabel 1.19. Fordelingen af vedmassen i Region Sjælland til diameterklasser. Diameterklassen angivertræets diameter i brysthøjde (1,3 m over færdselsnivau) som midtpunktet af 10-cm klasser.Table 1.19. Distribution of growing stock in Region Sjælland to diameter classes. Diameter classes are thediameter at breast height (1.3 m above ground) as midpoint of 10 cm classes.DiameterklasseDiameter classI altTotalLøvBøgBroadleaves BeechEgOakAskAshÆrSycamoreBirkBirchAndet løvOtherbroadleaves
cmI alt5152535455565758595>10028.7683.1135.3825.7303.9019113.5802.6631.46085827589622.9252.1263.5844.1243.1817953.1902.5181.40083627589611.3696341.2071.7641.6092702.0021.6531.098666187278
1.000 m33.58422135645249010151062225394334521.88520537442636145326128812342.666447808729315173126366821931961684765762.73842664458635814221873403055166
Tabel 1.20. Fordelingen af vedmassen i Region Sydjylland til diameterklasser. Diameterklassen angi-ver træets diameter i brysthøjde (1,3 m over færdselsnivau) som midtpunktet af 10-cm klasser.Table 1.20. Distribution of growing stock in Region Sydjylland to diameter classes. Diameter classes are thediameter at breast height (1.3 m above ground) as midpoint of 10 cm classes.DiameterklasseDiameter classI altTotalLøvBøgBroadleaves BeechEgOakAskAshÆrSycamoreBirkBirchAndet løvOtherbroadleaves
cmI alt5152535455565758595>10023.9834.0235.4784.6282.8339432.7861.66083747719812015.5271.6592.4262.8292.3285292.5741.5758234771861207.6613365861.0751.3901091.8821.20659726611498
1.000 m32.641296494471363983801931638972221.4551342644652863913710610141.32335637832511379441612706224200120281118141.741313506373147921234040108
1. SKOVRESSOURCER51
NåletræConifers
RødgranNorwayspruce
Sitka-granSitka spruce
Ædel-granFir species
FyrPinespecies1.000 m3
Nordmanns-granNordmannfir1712635504558
NobilisNoble fir
Andet nålOther conifers
5.8439871.7971.6067201163901456022
3.0656661.2078772085552
270661056719563
6734413022813936734209
33231719963844106
21585462129285
1.1186820326521810209983413
NåletræConifers
RødgranNorwayspruce
Sitka-granSitka spruce
Ædel-granFir species
FyrPinespecies1.000 m3
Nordmanns-granNordmannfir3481047512422203
NobilisNoble fir
Andet nålOther conifers
8.4562.3643.0521.799505414211851512
3.5251.1391.4706181031612158
1.474281572357138454821
6858221022372948357
960347302173291083
25010374287307
1.215308349277134428124
12
52SKOVE OG PLANTAGER 2012
Tabel 1.21. Vedmassen i de danske skove fordelt til regioner og ejerformer. Gennemsnitlig vedmasseper ha er angivet med kursiv.Table 1.21. Growing stock distributed to regions and owner types. Average growing stock per ha is providedin italics.RegionRegionEjerformOwner typeI altTotalPrivatPrivateFond eller stiftelseFoundationsStatsskovState forestAnden statslig skovOther state ownedAnden offentlig skovOther publicUkendtUnknownDenmarkHovedstadenMidtjyllandNordjyllandSjællandSyddanmark
1.000 m3(m3/ha)125.16320688.0682065.49324323.2412131.1031495.3572011.90212412.3862823.8732443582457.23432021122049320221834640.13418930.5071909051845.5932093721112.17920057811319.89217112.4351721.0002264.3741531961331.12020776717728.76829823.6283042.8062961.45530115626144226628112223.98317417.6241794241914.5851741681691.1231805919
1. SKOVRESSOURCER53
Tabel 1.22. Vedmassen i de danske skove fordelt til ejerformer og træarter. Gennemsnitlig vedmasseper ha er angivet med kursiv.Table 1.22. Growing stock distributed to owner types and tree species. Average growing stock per ha is pro-vided in italics.TræartSpeciesI altTotalPrivatPrivateFond ellerStatsskovstiftelseStateFoundations forestAndenAnden of-statslig skovfentlig skovOther stateOther publicowned1.1081495971501502601651305024146275881239994511163171186114210483185781015535462851155.3932013.3152151.2673665931683573152551782541135881642.0781886592152132633113345171191910918210342205UkendtUnknown
1.000 m3(m3/ha)I altTotalLøvBroadleavesBøgBeechEgOakAskAshÆrSycamoreBirkBirchAndet løvOther broad-leavesNåletræConifersRødgranNorway spruceSitkagranSitka spruceAndet ædelgranFir speciesFyrPine speciesNordmannsgranNordmann firNobilisNoble firAndet nålOther conifers125.16320669.32724631.45339612.3512005.4022836.1142634.8101159.19716355.83618422.0362337.5182085.8303308.3781151.433501.9431558.69821388.00020651.11524521.9364039.0702064.2882844.7752653.4851137.56116536.88517914.6702174.6962113.9493464.8811211.208461.5251445.9552135.4412433.4552681.7603406432561632183562841911313432001.98622395831443322316631470913853274229423523.30621310.0022685.9164011.75118843729061130173212355414713.3041935.3112771.7681811.2232902.7381071451263333751.7862151.91512484221642445412812710728472238609952771.072207267276293426133326116802445415235272
54SKOVE OG PLANTAGER 2012
Tabel 1.23. Kulstofpulje i træer fordelt på skove og andre træbevoksede arealer.Table 1.23. Distribution of carbon in trees to regions in forests and other wooded lands.RegionRegion1.000 tonsDanmarkHovedstadenMidtjyllandNordjyllandSjællandSyddanmark40.9963.99413.1786.6029.3797.842SkovForesttons/ha679062569857Andre træbevoksede arealerOther wooded lands1.000 tons2376280194631tons/ha42552162
1. SKOVRESSOURCER55
Tabel 1.24. Kulstof i levende biomasse i skov fordelt på regioner og træarter (1.000 tons).Kulstofmængden per ha er angivet i kursiv.Table 1.24. Distribution of carbon in live biomass in forests to regions and tree species (1,000 tonnes).Carbon per ha is provided in italics.RegionArtI altTotalLøvtræBroadleavesBøgBeechEgOakAskAshÆrSycamoreBirkBirchAndet løvOther broadleavesNåletræConifersRødgranNorway spruceSitkagranSitka spruceÆdelgranFir speciesFyrPine speciesNordmannsgranNordmann firNobilisNoble firAndet nålOther conifersDenmark40.9966723.6128311.0811394.395711.848961.836781.548372.9045117.384586.209662.162601.8261043.1624448917659532.87871Hovedstaden3.994902.641961.15515049888201881458726064383611.353878579358704611817982434101170103Midtjylland13.178625.416732.1351301.287654191064059351937651407.762602.78061693587481031.5035316617339571.53274Nordjylland6.602562.652581.19911941647100661084232532504413.95057752779256762010199140122211446439860Sjælland9.379987.6591103.9191481.2611026361027898821857836711.720738098175582071461276873165849372124Syddanmark7.842575.245812.67314093362493943906622723530532.598411.01151411522058836124851211841407471.000 tons (tons/ha)
56SKOVE OG PLANTAGER 2012
Tabel 1.25. Kulstof i forskellige puljer for skove etableret før og efter 1990. Beregningerne af kulstof-puljerne fra 2005 og frem efter er baseret på Danmarks Skovstatistik. Puljerne før 2005 er beregnetsom en del af Danmarks rapportering til Kyoto protokollen (Nielsen et al., 2013).Table 1.25. Forest carbon pools in forests established before and after 1990. Estimates of carbon pools from2005 are based on the National Forest Inventory. Pools before 2005 are estimated as part of the nationalemission inventories (Nielsen et al., 2013).1989199520002005200620071.000 tonsSkove etableret før 1990 (Forestsestablished before 1990)Areal (ha)Overjordisk biomasseUnderjordisk biomasseDødt vedLitterMineral jordAreal (ha)Overjordisk biomasseUnderjordisk biomasseDødt vedLitterMineral jordAreal (ha/år)Overjordisk biomasseUnderjordisk biomasseDødt vedLitterMineral jord543.24929.3134.7214666.71091.700543.00730.4604.9044956.59591.66023.263224134.24940-2000-7542.80631.5595.0805226.47491.62642.64895163267.78940-2000-7522.98730.4845.9606065.33488.44634.731597140212866.831518-18-40-3-87515.02030.6335.9945175.42386.71138.601637145262987.240518-18-40-3-87516.74930.8926.0355425.55286.97449.585816182183559.181518-19-40-3-87
Skove etableret efter 1990 (Forestsestablished after 1990)
Årlig afskovning efter 1990 (Annualdeforestation after 1990)
Tabel 1. 26. Kulstof i skovjorde for skove etableret før og efter 1990 fordelt på jordbundstyper.Table 1.26. Forest carbon pools in forest soils for forests established before and after 1990 distributed to soil types.JordbundstypeSoil typeSkove etableret før 1990Forests established before 1990I altTotalLeretLoamySandetSandyOrganiskOrganic539.080158.412354.68025.988ArealAreaSkove etableret efter 1990Forests established after 1990ha68.99816.68746.6935.618
I altTotal608.078175.099401.37331.606
1. SKOVRESSOURCER57
2008
2009
20101.000 tons
2011
2012
527.84331.2316.1145546.04388.56352.547738162253429.595518-18-40-3-87
522.78631.2486.1365606.06087.70759.8477881702735911.062518-19-40-3-87
522.70532.1126.3056396.57887.67064.3728601822238111.699518-19-40-3-87
533.48632.9816.4896686.83889.75166.9418981861937812.161518-19-40-3-87
539.08033.3496.5836737.09190.52468.9988851791638012.488518-19-40-3-87
Areal (ha)Overjordisk biomasseUnderjordisk biomasseDødt vedLitterMineral jordAreal (ha)Overjordisk biomasseUnderjordisk biomasseDødt vedLitterMineral jordAreal (ha)Overjordisk biomasseUnderjordisk biomasseDødt vedLitterMineral jord
GennemsnitAverage
tons/ha169164154395
KulstofCarbonSkove etableret før 1990Skove etableret efter 1990Forests established before 1990 Forests established after 19901.000 tons90.86525.98054.62110.26512.1472.7377.1912.219
I altTotal103.01228.71661.81112.484
58SKOVE OG PLANTAGER 2012
2. SkovsundhedIben Margrete Thomsen, Thomas Nord-Larsen og Hans Peter Ravn
FOTO: MICHAEL CASPERSEN
60SKOVE OG PLANTAGER 2012
2. SkovsundhedDe danske skoves sundhedstilstand påvirkes af mange faktorer, både na-turgivne og menneskeskabte. Mange års overvågning af skove i Dan-mark og resten af Europa har vist, at dårlig sundhed i skove som regelkan henføres til en af tre hovedårsager:• Klima, især storme og tørke• Skadedyr og sygdomme, herunder invasive arter• Skovdyrkning og andre menneskeskabte påvirkninger af økosystemet,herunder forureningOfte er det et samspil mellem de tre årsager, som giver de største proble-mer med skovsundhed. Eksempelvis er barkbillen typograf en af de stør-ste trusler mod nåleskov, men alvorlige skader optræder typisk kun, nårvarme somre følger efter stormfald.
2.1 Nåle-/bladtabVurdering af træernes tab af nåle og blade er siden 1989 blevet anvendtsom indikator for træernes sundhed. Værdien 0 pct. tab svarer til, at træet
Figur 2.1. Udvikling i bladtab for løvtræarterne. Jo højere bladtab desringere sundhed. Ær omfatter også enkelte andre løvtræer. Før 2003 erkurverne alene baseret på de oprindelige prøveflader udlagt i 1989.Figure 2.1. Development in average defoliation for broadleaved species. Highdefoliation is a sign of forest health problems. Sycamore includes a few otherbroadleaves. Before 2003 the curves are only based on the original monitoringplots established in 1989.
2. SKOVSUNDHED61
har fuldt løv og er i optimal sundhedstilstand, mens værdien 100 pct.betyder, at træet er helt afløvet. Træer med et nåle-/ bladtab på op til 25pct. betragtes ikke som skadet, idet dette tab skønnes at ligge indenforrammerne af den naturlige variation for træer. Bedømmelsen af skov-sundheden foretages hovedsageligt på prøvefladerne i Danmarks Skov-statistik, men også på en række prøveflader, der blev udlagt for mere 20år siden med henblik på bl.a. vurdering af skovsundheden.Tilfredsstillende sundhedhos de fleste løvtræarter
Bladtabet hos løvtræer i Danmark var indtil 2006 højest hos eg, somogså har de største udsving i sundheden. Årsagen er i de fleste tilfældesommerfuglelarver som spiser egenes blade kort efter udspring. Desudenkan sommertørke påvirke egens sundheds tilstand. I perioden 2008-2012har sundheden i eg været glimrende, efter en periode med flere tørresomre og lokale afløvninger (Figur 2.1). Dog blev der i 2012 konstatereten stigning i bladtab hos eg som følge af udbredt forekomst af frostmå-lere (en type natsommerfugl) og andre afløvere (Figur 2.2).
Figur 2.2. I Danmark har omfattende afløvning af eg bl.a. fundet sted i1964-65, 1979-81, 1987-89 og 1996-97. Lokale angreb af bl.a. frostmålerei f.eks. 2006 kunne også registreres i skovsundhedsovervågningen.Figure 2.2. In Denmark widespread defoliations of oak due to insects have beenrecorded in 1964-65, 1979-81, 1987-89 and 1996-97. Local defoliations wereseen in the forest health monitoring in e.g. 2006.
62SKOVE OG PLANTAGER 2012
Bøgens bladtab er stærkt knyttet til mængden af nedbør i vækstsæsonen(maj-august), jo mere regn des bedre sundhed (Figur 2.3). Derudoverkan frugtsætning påvirke bladfylden i kronen og dermed vurderingen afsundheden. Siden overvågningens start er bøgens sundhed i Danmarkblevet bedre næsten hvert år, i takt med at mængden af sommernedbører øget (Figur 2.1).
Figur 2.3. Sammenhæng for bøg mellem gennemsnitligt bladtab og ned-bør i vækstsæsonen. De fire røde cirkler markerer store oldenår (1992, 1995,1998 og 2002), hvor bladtabet er forhøjet pga. frugtsætning. I 1998 var dersamtidig et stort angreb af bøgelopper (cirkel midt i grafen). Den blå cirkelviser 1991, hvor kraftig blæst kort efter udspring gav bladskader på bøg.Figure 2.3. The relationship between rainfall in the growing season and defolia-tion of beech obseved in 1989-2012. The four red circles show years with highfructification (1992, 1995, 1998 and 2002), which influenced the defoliationscores. In 1998 the defoliation was also affected by the weevilRhynchaenus fagifeeding on the leaves. The blue circle shows 1991, where strong winds duringthe flushing of beech caused significant damage to leaves
2. SKOVSUNDHED63
Angreb af sitkalusog micans
Sundheden hos nåletræarterne har generelt været tilfredsstillende i perio-den 2008-2012, med undtagelse af sitkagran (Figur 2.4). Denne træartled stærkt under et omfattende angreb af sitkabladlus i 2007-08, og her-til kommer en øget forekomst af jættebarkbille i ældre bevoksninger,især på sandede jorde (Figur 2.5). Specielt angreb af sitkabladlus, sommedfører tab af ældre nåle, kunne tydeligt ses i skovsundhedsovervåg-ningen, særligt i 2008. Ligesom hos løvtræerne er mængden af regn ivækstsæsonen en væsentlig faktor for nåleskovens sundhed, dvs. højnedbør giver generelt bedre sundhed, men der er dog undtagelser (Figur2.6).
Figur 2 4. Udvikling i nåle-/bladtab for nåletræarterne. Før 2002 er kur-verne alene baseret på de oprindelige prøveflader. Den markante ned-gang i nåletab i fyr omkring 1996 skyldes bortfald af nogle ældre fyrre-bevoksninger. Det forøgede nåletab i sitkagran i starten af 1990’erne ogomkring 2008 skyldes omfattende angreb af sitkabladlus.Figure 2 4. Development in average defoliation for conifer species. Before 2002the curves are only based on the original monitoring plots. Increased defoliationof Sitka spruce in the early 1990’ies and again in 2008 are due to attacks byElatobium abietinum.
64SKOVE OG PLANTAGER 2012
Figur 2.5. Tynde kroner hos sitkagran i 2008 som følge af angreb af sitka-bladlus to år i træk (foto til venstre). Angreb af jættebarkbillen (micans)i en af overvågningsbevoksningerne i Vestjylland kan konstateres via detypiske harpikstragte nederst på stammen (foto til højre).Figure 2.5. Left: High needle loss in Sitka spruce in 2008 due to attack of Elato-bium abietinumtwo years in a row. Right: Occurrence of Dendroctonus micansin one of the Sitka spruce monitoring stands is easily detected due to the cha-racteristic resin tubes at the base of the stem.
Figur 2.6. Døende rødgranbevoksning som følge af oversvømmelse i det nedbørsrige år 2007, kombine-ret med nedsat dræning. Selv efter et tørt forår i 2008 stod grøfterne fulde af vand. Da træerne blevfældet, viste misfarvning i den vandførende del af stammen, at der havde været iltmangel i rødderne.Figure 2.6. Dying Norway spruce stand on a site with reduced drainage following flooding in the wet year2007. Even after the dry spring in 2008, ditches were full of water. When trees were felled, discolorations ofthe sapwood showed that oxygen depletion had killed the roots.
2. SKOVSUNDHED65
2.2 Asketoptørre og andre invasive arterI modsætning til de øvrige løvtræer i de danske skove er askens sundhedmarkant forværret siden 2006. Dette skyldes sygdommen asketoptørre,der forårsages af den invasive svampHymenoscyphus pseudoalbidus.Selvom Figur 2.1 tilsyneladende viser en forbedring i form af en ned-gang i bladtabet hos ask efter 2010, er dette sandsynligvis blot et resul-tat af, at de hårdest ramte træer og bevoksninger bliver fældet og derforikke længere indgår i overvågningen.Asketoptørre er enalvorlig trussel mod asksom skovtræ
De første symptomer på den nye sygdom blev bemærket enkelte steder iDanmark i 2002 og 2003, og omkring 2005 var skaderne udbredt i ungeaskebevoksninger i det meste af landet. Svampen angriber og dræberkvistene i toppen af asketræerne (Figur 2.7). Fra 2007 viste konsekven-serne af svampeangrebet sig for alvor i ældre askeskove, hvor mange træerstod med tynde kroner. Samtidig var de hårdest angrebne bevoksninger,dvs. ask i alderen 0-40 år, begyndt at dø, som regel pga. en kombinationaf asketoptørre og angreb af honningsvamp i rødder og den nederste delaf stammen.Siden 2009 har det stået klart, at asketoptørre er en alvorlig trussel modfremtiden for ask i Danmark. Ældre ask fældes i hastig takt for at reddeværdien af tømmeret, inden veddet bliver misfarvet, og de unge træer,som skulle videreføre askeskovene, bukker hurtigt under for sygdommen.Heldigvis ser det ud til, at en lille andel af askepopulationen har en højmodstandsdygtighed mod sygdommen. Der arbejdes på at opspore så-danne asketræer, som kan bruges til at fremavle en ny generation af askmed tolerance overfor svampen
Asketoptørre udbredti hele Europa
Vores nabolande Sverige og Tyskland har observeret en lignende udviklingi udbredelsen af asketoptørre i samme periode, og sygdommen er nukonstateret i de fleste europæiske lande, senest i Storbritannien i 2012.Samme år blev det endelig fastslået, atHymenoscyphus pseudoalbiduskommer fra Asien og dermed er en invasiv art. Hvordan svampen erkommet til Polen, som var det første land, hvor asketoptørre blev obser-veret omkring 1992, er uvist. Som for de fleste invasive organismer erden stadigt stigende internationale handel med og transport af planterog træprodukter dog en sandsynlig årsag.Invasive arter udgør generelt en trussel mod naturen i Danmark, både iog udenfor skovene. Dette omfatter både planter og skadevoldere sominsekter, svampe og andre organismer, uanset om disse er indslæbt fraandre kontinenter eller indvandrer som en konsekvens af ændret klima.
66SKOVE OG PLANTAGER 2012
Bjørneklo, elmesyge og kastanie-minérmøl er blot de mest kendte af enlang række arter, der allerede har givet problemer eller har potentiale tildet.Phytophthora
Nogle af de mest frygtede planteskadegørere findes i slægtenPhytoph-thora,der er en stor gruppe af mikroorganismer, som angriber mangeforskellige plantearter over hele verden.Phytophthora-arterfindes typisk ijord, vand og planterødder, men kan også optræde på overjordiske plante-dele. Det sidste er f.eks. tilfældet for artenPhytophthora ramorum,deri de seneste ti år har vakt opmærksomhed som en alvorlig skadevolderpå træer. Senest ved at dræbe lærk i uhørt omfang på de britiske øer. IDanmark harP. ramorum,hvis danske navn er europæisk visneskimmel,
Figur 2.7. Symptomer på asketoptørre udviklede sig hurtigt fra døde kviste i toppen af askekultureri 2005 (foto til venstre) til nøgne og døende træer i mellemaldrende bevoksninger i 2009 (foto tilhøjre). Typisk skoves de syge aske hurtigst muligt for at redde værdien af veddet, som ellers misfar-ves.Figure 2.7. Symptoms of ash dieback in Denmark progressed rapidly from dead shoots in young ash plantingsin 2005 (photo left) to naked and dying trees in older stands in 2009 (photo right). Sick trees are normallyfelled as soon as possible in order to salvage the timber value before the wood becomes discoloured.
2. SKOVSUNDHED67
indtil videre udelukkende været et problem på rhododendron i plante-skoler og enkelte parker.International forskning har vist, at problemer medPhytophthoraofteopstår via indslæbning af nye arter eller typer. I visse tilfælde synes angrebpå træer at være et resultat af, at de introducerede typer efterfølgenderekombinerer med allerede etablerede og relativt harmløsePhytophthora-arter. En nyligt gennemført undersøgelse i Danmark viser en udbredtforekomst af slægtenPhytophthorai danske skove, men dette gjaldt bådesteder med syge træer og områder uden symptomer på angreb. Indtil vi-dere er der ikke set omfattende udbrud afPhytophthorai danske skov-bevoksninger, kun eksempler på lokale forekomster af syge og svækkedetræer især efter episoder med høj vandstand på arealet. Risikoen for mere
Figur 2.8. Symptomer på ædelgrankræft (Neonectria sp.) på nordmannsgran juletræ (tv) og i klip-pegrøntbevoksning (th). Sygdommen er især udbredt på juletræsarealer, men ses også på en rækkeædelgranarter i skove.Figure 2.8. Symptoms of fir canker caused by aNeonectriaspecies in a Nordmann fir Christmas tree (photoleft) and a greenery production stand (photo right). The disease is mainly a problem in Christmas trees butcan also be found on variousAbiesspecies in forests.
68SKOVE OG PLANTAGER 2012
alvorlige angreb i fremtiden er absolut til stede, f.eks. som et resultat afet skift til vådere og varmere klima eller introduktion af aggressivePhy-tophthora-artervia henkastet haveaffald i skove eller brug af inficeretplantemateriale.Ædelgrankræft
I 2011 blev en ny sygdom konstateret på ædelgranarter i Danmark, for-trinsvis i nordmannsgran, nobilis og klippeædelgran (Abieslasiocarpa),dvs. arter som anvendes til juletræer og klippegrønt. Symptomer er dogogså set på kæmpegran (Abiesgrandis)og alm. ædelgran (Abiesalba)iskove. Årsagen er en svamp i slægtenNeonectria,en gruppe af parasitterder ofte medfører barkkræft på træer. Ædelgrankræft giver skader i formaf døde skud og grene, og modtagelige træer dør i toppen (Figur 2.8).
2.3 TabellerTabel 2.1. Gennemsnitligt nåle-/bladtab for de mest almindelige dansketræarter gennem de seneste fem år, baseret på data fra skovstatistikkenog de ældre overvågningsprøveflader. Andre nåletræer omfatter isærædelgranarter og lærk, men også douglasgran.Table 2.1. Average defoliation for the most common Danish tree species duringthe last five years based on NFI data and some data from older plots.ArtSpeciesBøgBeechEgOakAskAshÆr *SycamoreRødgranNorway spruceSitkagranSitka spruceFyrrearterPine speciesAndet nålOther conifersAfløvning (pct.)Defoliation20088,713,933,16,28,720,012,810,120099,313,641,74,76,313,411,98,520107,915,539,65,86,112,814,35,5201111,015,031,94,85,77,59,25,820126,018,429,43,45,99,510,93,7
* Samt enkelte andre løvtræer. Including some other broadleaves.
2. SKOVSUNDHED69
Tabel 2 2. Træernes fordeling (i pct.) til enkelte afløvningsklasser for forskellige træarter (gennem-snit for skovstatistikken 2008-2012). Hvor afløvningen overstiger 25 pct., opfattes træet som skadet.Bortset fra ask har træarterne hovedparten af de vurderede træer i den uskadede klasse (0-25 pct.).Pga. asketoptørre er næsten halvdelen af de sundhedsbedømte ask skadede.Table 2 2. Distribution of trees (in percent) to different defoliation-classes for different tree species (averagefor the NFI inventory years 2008-2012). Where defoliation is more than 25 pct., trees are considered dama-ged. Except for ash all tree species have the majority of evaluated trees in the undamaged class (0-25 pct.).Due to ash dieback almost half the monitored ash trees are damaged.ArtSpeciesAfløvningDefoliationBøgBeechEgOakAskAshRødgranÆrNorwaySycamoresprucepct.0-2526-5051-7576-10091,37,60,80,385,111,92,30,854,924,011,69,595,83,40,60,391,76,61,20,581,514,72,90,983,813,81,90,496,33,50,20,0SitkagranSitkaspruceFyrrearterPine speciesAndet nålOtherconifers
70SKOVE OG PLANTAGER 2012
3. Produktive funktionerThomas Nord-Larsen, Kjell Suadicani, Torben Riis-Nielsen, Bruno Bilde Jørgensenog Vivian Kvist Johannsen
FOTO: THOMAS NORD-LARSEN
72SKOVE OG PLANTAGER 2012
3. Produktive funktioner3.1 Tilvækst og hugstSkovenes samlede tilvækst og opgørelser af den mængde træ, der fjernesved hugst eller naturlig død, er vigtige parametre for at kunne sige nogetom bæredygtigheden af skovdriften. Samtidig fortæller disse parametreom potentialet for produktionen af træ til forskellige træprodukter ogenergi.I de hidtidige opgørelser af skovenes produktion af træ har man ikke haftegentlige målinger af tilvæksten. I stedet blev de tidligere skovstatistikkerudarbejdet på grundlag af skovejernes egne indberetninger af skovarealer-ne på deres ejendomme samt deres fordeling til forskellige træarts- og al-dersklasser. På grundlag af den indberettede geografiske fordeling af træ-arter og aldersklasser blev tilvæksten estimeret ved anvendelse af forstligevækstmodeller. Hugsten er siden 1951 blevet opgjort af Danmarks Sta-tistik ud fra årlige spørgeskemaundersøgelser blandt skovejerne.Hugst og tilvækst udfra genmåling afpermanente prøveflader
Omkring en tredjedel af prøvefladerne i Danmarks Skovstatistik er per-manente og genmåles hver femte år. Prøvefladernes centrum genfindesved hjælp af GPS og er i felten markeret med en metalpind stukket nedunder jordniveau, der genfindes med en metaldetektor. På de permanenteprøveflader registreres afstanden og kompasretningen fra centrum til træ-erne på prøvefladen. Således kan det enkelte træ genfindes i de på hin-anden følgende målinger med fem års mellemrum. Dette design mulig-gør beregninger af den faktiske hugst1over en 5-årig periode. Den sam-lede ændring i vedmassen i skovene kan bestemmes ud fra forskellen itotal vedmasse baseret på det samlede antal prøveflader mellem to påhinanden følgende måleperioder. Endelig kan den samlede tilvækst be-stemmes som summen af den samlede ændring i vedmassen og hugsten.Den første genmåling af en fuld periodes permanente prøveflader blevfærdiggjort i 2011. På grund af et større antal ikke-målte prøveflader iskovstatistikkens første år beregnes tilvækst og hugst for første gang påbaggrund af prøveflader, der er målt første gang i 2003-2007 og genmålti 2008-2012. Det samlede antal permanente prøveflader i skov, målt iperioden 2008-2012, var 2.474 (Tabel 3.1). Af disse var 1.670 blevetmålt i den tidligere periode, og det var samtidig muligt at matche de tomålinger. Når det ikke var muligt at matche alle prøvefladerne, skyldtesdet dels, at ikke alle blev målt i den første af de to femårs-perioder (se1
Genmåling på2.474 prøveflader
Hugst skal her forstås bredt som manglende træer, idet alle manglende træerindgår i opgørelsen uanset, om de er fældet eller på anden måde forsvundet.
3. PRODUKTIVE FUNKTIONER73
kapitel 1), dels at det i få tilfælde ikke var muligt at genfinde den tidli-gere målte prøveflade i felten.Der bliver mere træ iskovene – 2,4 mio. m3/år
På baggrund af målingerne på skovstatistikkens prøveflader i 2003-2007var den samlede vedmasse i 113,3 mio. m3, mens den på baggrund afmålingerne i 2008-2012 var 125,2 mio. m3. I perioden er vedmassenforøget med 11,9 mio. m3, eller 2,4 mio. m3/år (Tabel 3.2). Størst harden samlede forøgelse været i Region Sjælland, mens der har været ennedgang i Region Hovedstaden. Forøgelsen svarer til en nettotilvækst på1,2 m3/ha/år. Opbygningen af vedmasse skyldes formentlig, at der tilstadighed foretages en del skovrejsning, måling af et større skovareal,men kan også forklares ved skævheder i aldersklassefordelingen for vissetræarter.På baggrund af de genmålte prøveflader er den samlede årlige hugst i dedanske skove bestemt til 4,3 mio. m3(Tabel 3.2). Heraf er 3,4 mio. m3registrerede som fældede, 0,4 mio. m3er døde (men efterladt i bevoks-ningen), 0,04 mio. m3er angivet som stormfældede, mens der for 0,6mio. m3ikke er angivet en årsag. Den største hugstmængde kommer fraRegion Midtjylland (1,5 mio. m3), men hugsten per hektar er størst iRegion Hovedstaden (9,0 m3/ha/år).Ifølge opgørelserne fra Danmarks Statistik har hugsten i gennemsnitværet omtrent 2,4 mio. m3/år (Tabel 3.4) i perioden 2003-2011. Sam-menholdes dette med hugsten estimeret ud fra Danmarks SkovstatistikTabel 3.1. Antallet af prøveflader, permanente prøveflader og prøvefla-der genmålt i måleperioden 2008-2012. Sidstnævnte danner grundlag forberegningen af tilvækst og hugst i de danske skove.Table 3.1. The number of sample plots, permanent sample plots and sampleplots remasured in the measurements 2008-2012. The latter forms the basis forestimating increment and harvest of the Danish forests.PrøvefladerSample plotsÅrstalYear20082009201020112012I altTotalI altTotal8.6178.6448.6048.6148.52042.999SkovForest1.5011.4911.4151.4081.4417.256Permanente prøvefladerPermanent sample plotsI altTotal2.8852.8752.8812.9372.83714.415SkovForest5004934914974932.474GenmålteRemasured3792742703683801.670
Hugsten i de danskeskove er omkring4,3 mio. m3/år
74SKOVE OG PLANTAGER 2012
(4,3 mio. m3/år) fremgår det, at der er en betydelig forskel. En del afforklaringen skal findes i forskelle mellem opgørelsesmetoderne. Hug-sten, der er rapporteret af Danmarks Statistik, er baseret på spørgeskema-undersøgelser og omfatter alene den markedsførte vedmasse. I modsæt-ning til det omfatter hugsten, der er estimeret ud fra Danmarks Skov-statistik, træernes samlede vedmasse, hvoraf en del vil blive efterladt iskoven i forbindelse med hugst og altså ikke bliver markedsført samtden døde vedmasse (0,4 mio. m3/år). Antages det, at 20 pct. af den tota-le vedmasse samt hele den døde vedmasse efterlades i skoven i forbin-delse med hugst, anslås den samlede markedsførte hugst til 3,2 mio. m3/år. Således er forskellen mellem hugsten opgjort af Danmarks Statistikog af Danmarks Skovstatistik ca. 0,9 mio. m3/år.Forklaringen på den observerede forskel mellem hugstopgørelserne skalformentlig findes i flere forhold. For det første er Danmarks Statistiksregister over skovejere ikke komplet, men er for tiden under revision.Det er således forventningen, at den registrerede markedsførte hugst vilstige som følge af, at flere skovejere indgår i registret. Dernæst er dermange mindre skovejere, der kan have svært ved at opgøre deres faktiskehugst, fordi den er lille og overvejende går til eget forbrug. Endelig erder en vis usikkerhed på den stikprøvebaserede undersøgelse i Dan-marks Skovstatistik. Da kun omkring en tredjedel af det samlede antalprøveflader er permanente, er usikkerheden på estimatet større for hug-sten, end den er for eksempelvis den samlede vedmasse, der er baseretpå det samlede antal prøveflader. Usikkerheden vil blive mindre i dekommende års rapporteringer, fordi antallet af genmålte prøveflader sti-ger, når skovstatistikkens første år, hvor mange prøveflader ikke blevmålt, ikke længere indgår i beregningerne.Skovenes samlede til-vækst er 6,7 mio. m /år3
Ud fra nettotilvæksten og hugsten er den samlede tilvækst bestemt til6,7 mio. m3svarende til 8,8 m3/ha/år. Den største samlede tilvækst fin-des i Region Midtjylland (2,3 mio. m3), mens den største tilvækst perhektar findes i Region Sjælland (12,5 m3/ha/år).Opgørelserne af tilvækst per hektar er i et vist omfang vildledende, fordiskovarealet ændres fra den første til den anden periode som følge af skov-rejsning/skovrydning og forbedrede målinger i Skovstatistikken. Når be-regningerne af hugst og tilvækst baseres alene på prøveflader, der var skov-dækkede og blev målt i begge fem-års måleperioder, opnås et mere retvi-sende estimat for skovbevoksningernes produktion per hektar. Med dennetilgang er skovenes gennemsnitlige tilvækst 9,9 m3/ha/år. Tilvæksten erstørst i Nordsjælland (13,2 m3/ha/år) og Midtjylland (10,1 m3/ha/år),
3. PRODUKTIVE FUNKTIONER75
dernæst kommer Sjælland (9,8 m3/ha/år), Nordjylland (8,8 m3/ha/år)og Sydjylland (8,5 m3/ha/år).Nåleskovene har denstørste tilvækst
Nåleskovene står for den største samlede tilvækst (3,3 mio. m3/år) svaren-de til 13,9 m3/ha/år (Tabel 3.3). Hugsten er også størst i nåleskovene oger samlet 2,7 mio. m3/år. Løvskovenes samlede tilvækst er sammenligne-lig med nåleskovenes (3,2 mio. m3/år), men tilvæksten per hektar er be-tydeligt mindre (5,4 m3/ha/år). Hugsten i løvskovene er også betydeligtmindre (1,1 mio. m3/år), hvilket betyder, at der sker en betydelig opspa-ring af vedmasse i løvskovene (2,1 mio. m3/år), formentlig som følge affortsat dårlige priser på løvtræ og mange unge løvtræbevoksninger efterskovrejsning.
3.2 Hugst af salgbar vedmasseDen årlige hugst af salgbar vedmasse i de danske skove opgøres af Dan-marks Statistik ud fra indberetninger fra skovejerne. Skovejerne indbe-retter træ, der er skovet i det pågældende år, i salgbare enheder, hvoref-ter Danmarks Statistik omregner hugsten til kubikmeter fastmasse, lige-som de korrigerer for manglende indberetninger. Hugststatistikken erret detaljeret med mange forskellige sortimenter og kvaliteter, specieltfor de store skove.Den samlede hugst eropgjort til 2,4 mio. m3
I perioden 2003 til 2011 er der sket en svag stigning i den samlede hugst,når man ser bort fra hugsten i 2005, som er påvirket af stormfald. Dengennemsnitlige hugst i perioden var 2,4 mio. m3. I 1980’erne udgjorde
Figur 3.1. Den samlede hugst 1980-89, 1990-99 og 2003-2011 fordelt tilløv- og nåletræ.Figure 3.1. Total harvested volume 1980-89, 1990-99 and 2003-2011 distri-buted to broadleaves and conifers.
76SKOVE OG PLANTAGER 2012
den samlede hugst i skovene godt 2,4 mio. m3årligt. Hugsten var laverei de fleste år, men trækkes op af det store stormfald i oktober 1981. I1990’erne var hugsten faldet til ca. 1,9 mio. m3, idet det skal bemærkes,at stormfaldet i december 1999 ikke indgår i statistikken for 1990-1999. Umiddelbart er der ikke de store udsving i forhold til hugsten i1980’erne og 1990’erne, men man ser dog en faldende hugst af løvtræ,som opvejes af en stigende hugst i nåletræ (Figur 3.1).Hugst af løvtræ
Hugsten i løvtræ er faldet i perioden frem til 2008, hvorefter den er ste-get frem til 2011. I det længere perspektiv er hugsten i løvtræ faldet fraca. 760.000 m3i 1980’erne til ca. 430.000 m3i 2003-2008. Det er etret betydeligt fald på 44 pct.Gavntræandelen har ligget nogenlunde konstant for bøg og eg. For bøger gavntræandelen ca. 33 pct., og for eg er den ca. 47 pct. For andet løv-træ er gavntræandelen fordoblet fra 17 pct. til 34 pct. i 2011, hvilketsandsynligvis skyldes en stærk hugst af modne askebevoksninger ramt afsygdommen asketoptørre.I det længere perspektiv ses det, at den faldende hugst i løvtræ skyldesen faldende hugst af gavntræ og en stigning i hugsten af energitræ, somkun delvis opvejer faldet i hugst af gavntræ. I 1980’erne var hugsten afgavntræ i løvtræ ca. 525.000 m3, men er faldet til ca. 144.000 m3i
Figur 3.2. Løvtræhugsten i 1980-1989, 1990-1999 og 2002-2011 fordelt tilgavntræ og energitræ og fordelt til bøg, eg og ask.Figure 3.2. Harvested volume of broadleaves in 1980-1989, 1990-1999 and2002-2011, distributed to timber and wood for energy and to tree species (be-ech, oak and ash).
3. PRODUKTIVE FUNKTIONER77
2003-2011. Gavntræhugsten i løvtræ er dermed faldet med ca. 80 pct.fra 1980’erne til i dag (Figur 3.2).Fald i andelen af kævleraf god kvalitet
I perioden 2001 til 2010 er der sket et markant fald i andelen af savværks-kævler (Finér, A, B, C og D) og en modsvarende stigning i andelen afindustrikævler. Det er især andelen af Finér, A og B-kævler, der er faldet.Udviklingen afspejler den vanskelige afsætningssituation for savværks-kævler.I perioden 2003-2011 er hugsten i nåletræ varierende, men med en svagtstigende tendens. Gavntræandelen er svagt faldende, men udgør fortsatover 50 pct. I det længere perspektiv ses det, at hugsten i nåletræ er stegetfra knap 1,7 mio. m3i 1980-1989 til knap 1,8 mio. m3, hvilket delvisopvejer faldet i hugsten i løvtræ. Stigningen i hugsten i nåletræ dækkerover den samme tendens, som kunne ses for løvtræ. Hugsten af gavntræer faldet med ca. 30 pct. fra 1980’erne til i dag, men dette fald mere endopvejes af en stærk stigning i hugsten af energitræ. Hugsten af energitræi nåletræ er femdoblet fra 1980’erne til perioden 2003-2011 (Figur 3.4).I perioden 2002 til 2010 har andelen af savværkstømmer været svagt sti-gende fra omkring 50 pct. til op mod 60 pct., mens industritræet tilsva-rende er faldet fra ca. 50 pct. til godt 40 pct. I gruppen af savværkstøm-mer er der sket et markant fald i andelen af uafkortet tømmer og en mod-svarende stigning i andelen af korttømmer. Langt det meste tømmer af-lægges som korttømmer i 2010. Udviklingen afspejler, at de ringestegavntræsortimenter i et vist omfang overgår til energitræ.
Hugst af nåletræ
Stort fald i andelen afde ringeste gavntræ-sortimenter
Figur 3.3. Sortimentsfordelingen for gavntræ i bøg.Figure 3.3. Assortment distribution for timber in harvested beech wood.
78SKOVE OG PLANTAGER 2012
Figur 3.4. Nåletræhugsten i 1980-1989, 1990-1999 og 2002-2011 fordelttil gavntræ, brænde, brændselsflis og energirundtræ. Energitræsorti-menterne er først udspecificeret fra 2002.Figure 3.4. Harvested volume of conifers in 1980-1989, 1990-1999 and 2002-2011, distributed to timber firewood, woodchips, and round wood for energy.
Figur 3.5. Sortimentsfordelingen for gavntræ i nåletræ.Figure 3.5. Assortment distribution for harvested conifer timber.
3. PRODUKTIVE FUNKTIONER79
3.3 Produktion af juletræer og klippegrøntÅrlig produktion pågodt 10 mio. juletræer
Danmark er førende inden for produktion af juletræer og pyntegrønt. IDanmark blev der i 2012 produceret 10,6 mio. juletræer, hvoraf 9,5 mio.træer blev eksporteret (Figur 3.6). Værdien af de eksporterede træer eropgjort af Danmarks Statistik til godt en mia. kr. (Tabel 3.6).Næsten halvdelen af juletræerne eksporteres til Tyskland (Figur 3.7), menandre vigtige eksportlande er Storbritannien, Frankrig og de andre nor-diske lande.
Figur 3.6. Produktionen af juletræer i Danmark fordelt på eksporteredetræer og træer til indenlandsk forbrug (kilde: Danske Juletræer). Værdi-en af eksporten af juletræer er vist med rødt (kilde: Danmarks Statistik).Figure 3.6. Production of Christmas trees in Denmark divided into exported treesand trees for domestic use (source: Danish Christmas trees). Value of exportedChristmas trees is shown as a red line (source: Statistics Denmark).
Figur 3.7. Exporten af juletræer fordelt til forskellige land (kilde: Dan-marks Statistik).Figure 3.7. Distribution of Christmas tree exports to different countries (source:Statistics Denmark).
80SKOVE OG PLANTAGER 2012
Figur 3.8. Produktionen af pyntegrønt fra nordmannsgran og noblis iDanmark fordelt på eksporteret grønt og grønt til indenlandsk forbrug(kilde: Danske Juletræer). Værdien af eksporteret af pyntegrønt er vistmed rødt (kilde: Danmarks Statistik).Figure 3.8. Production of greenery from Nordman fir and noble fir in Denmarkdivided into exported greenery and greenery for domestic consumption (source:Danish Christmas trees). Value of exported greenery is shown as a red line (source:Statistics Denmark).Produktion af 33 mio.tons pyntegrønt
Den danske produktion af pyntegrønt er opgjort til godt 33 mio. tons(Figur 3.8). Produktionens værdi blev i 2012 Danmarks Statistik op-gjort til 167 mio. kr.
3.4 Anden produktionUd over træ, juletræer og klippegrønt produceres der i de danske skoveen række andre markedsførte goder som eksempelvis skovfrø, mos tildekorationer, ridekort, svampe, bær og vildt. For de fleste af disse goderfindes der ikke en samlet opgørelse. Jægernes indberetninger af antalletaf nedlagte stykker vildt er en af undtagelserne.Danske jægere nedlæg-ger 2,4 mio. stykker vildtom året
Jægerne indberetter ikke, om vildtet nedlægges i skov, men en række arter,der omfatter hjortearterne og skovsneppe, er stærkt knyttede til skov ogmå formodes overvejende at være nedlagt på jagt i skov. Danmark harca. 172.000 jægere, og i sæsonen 2011-2012 nedlagde de i alt 2,36 mio.stykker vildt. Af disse udgjorde hjortearterne samt skovsneppe 175.000stk. (Tabel 3.7).Med udgangspunkt i Vildudbyttestatistikken (DCE/AU) kan man få etindtryk af udviklingen siden 1941. Siden 1990 er der sket en markantøgning af især udbyttet af hjortevildt (Figur 3.9). Forholdsmæssigt er
3. PRODUKTIVE FUNKTIONER81
Figur 3.9. Udvikling i vildtudbyttestatistikken, med år 1990 som index 100for alle arter (kilde: DCE/AU).Figure 3.9.Development in game statistics, with 1990 as index 100 for all spe-cies (source: DCE/AU).
mængden af nedlagte kronhjorte steget med ca. 200 pct. siden 1990, hvorstigningen har været særligt stejl i perioden fra 2005 til 2010. Samtidiger antallet af registrerede jægere steget igennem perioden (Tabel 3.7).Ud fra jægernes indberetning af hvor vildtet er nedlagt, kan vildtudbyttetfordeles til kommuner. Dette er vist for hjortevildtet (kronvildt, dåvildt,sikavildt og råvildt) i Figur 3.10. Kronvildt nedlægges primært i de vest-
Figur 3.10. Fordeling af registreret nedlagt antal hjortevildt per 100 hek-tar kommuneareal fordelt på kommuner i 2011.Figure 3.10.Distribution of recorded game statistics to municipalities for deer in2011.
82SKOVE OG PLANTAGER 2012
Figur 3.11. Fordeling af registreret nedlagte kronhjorte per hektar skov-areal fordelt på kommuner i 2011.Figure 3.11.Distribution of recorded red deer per hectare forest by municipalitiesin 2011.
ligste kommuner, hvor der findes store sammenhængende naturarealer(Figur 3.11).Kårede bevoksningertil frøavl
Et andet produkt fra skovene er frø til nye skovtræer. Siden 1936 harDanmark haft et kåringssystem, som gennem udvælgelse og høst af debedste frøkilder skal bidrage til en løbende forbedring af vedproduktion,stammekvalitet, sundhed, stabilitet og økonomi i skovene. I dag er densåkaldte ’Herkomstkontrol med skovfrø og –planter’ statsligt organiseretved NaturErhvervstyrelsen og lovmæssigt forankret i EU-regi. Et særligtKåringsudvalg sammensat af forskere og skovbrugspraktikere rådgiverNaturErhvervstyrelsen om udpegning af de mest velegnede frøkilder forde vigtigste skovtræarter.Herkomstkontrollen skal både godkende alle frøkilder som grundlag tilanvendelse som forstligt formeringsmateriale og kontrollere, at købtefrø og planter stammer fra den frøkilde eller moderkvarter, som angivesaf sælgeren. Definition af forstligt formeringsmateriale er træarter om-fattet af Bekendtgørelse om skovfrø og -planter.
3. PRODUKTIVE FUNKTIONER83
I Danmark er der i alt 318 kårede frøkilder, heraf 79 eg, 29 bøg, 7 rød-gran, 18 nordmannsgran og 15 nobilis, hvorfra frø kan sælges og anven-des til skovplantninger. Hovedparten af frø til løvtræ høstes i frøavlsbe-voksninger, mens en stigende andel af nåletræerne høstes i frøplantager.Samlet er kilderne fordelt på såvel privat som statsskov med lige storeandele til hver. Statsskovene har således en forholdsvis stor andel i for-hold til deres andel af skovarealet.Høst af frø forudsætter frøsætning, hvilket ikke sker hvert år. I Figur 3.12er vist høst i kg frø fra hhv. løvtræ (bøg og eg) og fra nåletræ (rødgran,sitkagran, nordmannsgran og nobilis). For løvtræerne kan det ses, at frøår,også kaldet oldenår, forekommer med 3-4 års mellemrum, tydeligst forbøg. For nåletræ er der også tendenser til lignende mønstre, om end deikke er lige så tydelige. Klima i den foregående sommer påvirker frøsæt-ningen for flere træarter.Der er i perioden 2010-2012 sket en reduktion i antallet af frøkilder, isæri stilkeg, mindre i ask og bøg. Udvikling går mod frøplantager/klonfrø-plantager på bekostning af frøavlsbevoksninger. Alternativet til danskekårede bevoksninger er udenlandske frøkilder, hvilket kan have indfly-delse på udviklingen i skovene på den lange bane.
Figur 3.12. Høst af frø (kg) fra udvalgte arter af løvtræ og nåletræ.Figure 3.12. Production of seeds (kg) from selected broadleaved and coniferousspecies.
84SKOVE OG PLANTAGER 2012
3.5 TabellerTabel 3.2. Tilvækst og hugst i de danske skove. Ved nettotilvækst forstås den årlige ændring i ved-masse mellem de to perioder 2003-2007 og 2008-2012. Ved bruttotilvækst forstås skovenes samledetilvækst, der beregnes som ændringen i vedmasse plus hugsten.Table 3.2. Increment and harvest in the Danish forests. Net increment is here understood as the annual chan-ge in forest volume between the two measurement periods 2003-2007 and 2008-2012. Gross increment isunderstood as the total increment and is estimated as the sum of the annual change and the annual harvest.DanmarkHovedstadenMidtjyllandÅrlig tilvækst og hugst (1.000 m3/år)NettotilvækstHugstManglerTyndingDødStormfaldBruttotilvækstNettotilvækstHugstManglerTyndingDødStormfaldBruttotilvækst2.3784.3335503.393352376.7111,27,71,06,00,60,18,8-53399902792913263
Nordjylland422917178108911.3330,78,70,27,70,90,09,3
Sjælland1.084688665784321.8234,28,30,87,00,50,012,5
Syddanmark14781915356865319451,06,01,14,10,50,26,9
7781.5102241.15912612.2841,67,61,15,80,60,09,2
Årlig tilvækst og hugst (m /ha/år)-1,49,02,06,30,70,07,6
Tabel 3.3. Tilvækst og hugst i skovene fordelt til arealanvendelsesklasser.Table 3.3. Annual increment and harvest in the forests distributed to different landuse classes.I altNettotilvækstHugstManglerTyndingDødStormfaldBruttotilvækstNettotilvækstHugstManglerTyndingDødStormfaldBruttotilvækst2.3784.3335503.393352376.7111,27,71,06,00,60,18,8Nål5512.7223982.16016133.2732,711,21,68,90,70,013,9Løv2.0971.08175843131323.1780,25,20,44,10,60,25,4Blandet løvog nål-4335005838259167-0,16,10,74,60,70,06,0Juletræer1949080-2035,40,60,00,50,0-5,9Midlertidigubevokset101--1-110,50,1--0,1-0,6Hjælpe-arealer-412020----22-5,12,42,4----2,7
Årlig tilvækst og hugst (1000 m3)
Årlig tilvækst og hugst (m3/ha)
3. PRODUKTIVE FUNKTIONER85
Tabel 3.4. Hugsten i skove og plantager (Danmarks Statistik, Statistikbanken).Table 3.4. Annual harvests in Danish forests and plantation (Statistics Denmark, Statistikbanken).DanmarkDenmarkHugst i altTotal harvestGavntræTimberBrændeFirewoodSkovflisWood chipsEnergitræ som flisFuelwood, wood chipsEnergitræ som rundtræFuelwood, roundwoodØerneIslandsHugst i altTotal harvestGavntræTimberBrændeFirewoodSkovflisWood chipsEnergitræ som flisFuelwood, wood chipsEnergitræ som rundtræFuelwood, roundwoodJyllandJutlandHugst i altTotal harvestGavntræTimberBrændeFirewoodSkovflisWood chipsEnergitræ som flisFuelwood, wood chipsEnergitræ som rundtræFuelwood, roundwood1.496 1.096 1.039 1.189 1.241 2.453 1.748 1.823 1.657 1.728 1.800 1.7281.27122576319014452322429230499344108396340435215464163499114695182666141687117566220570 1.4322192868822169872098931516741778141797311939437781657565521891556835318134224428422549336437536569907211265131716193342196263472095092501866013121937274681687144221586773391768554791998374182171980- 1990-2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 20111989 19991.000m32.439 1.852 1.607 1.808 1.867 2.962 2.349 2.550 2.371 2.405 2.655 2.5652.049 1.316390379158877405325326143372150420389468279501217564183784254778206818189900438917 1.682 1.194 1.455 1.315 1.014 1.293 1.149428472409377309352378410
86SKOVE OG PLANTAGER 2012
Tabel 3.5. Hugsten i de danske skove 1980-89, 1990-99 og 2002-2011.Table 3.5. Annual fellings in the Danish forests 1980-89, 1990-99 and 2002-2011.1980- 1990-2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 20111989 19991.000 m3I altTotalBøgBeechBøg, gavntræBeech, timberBøg, brændeBeech, firewoodEgOakEg, gavntræOak, timberEg, brændeOak, firewoodAndet løvOther broadleavedAndet løv, gavntræOther broadleaved, timberAndet løv, brændeOther broadleaved,firewoodLøvtræ, energitræBroadleaved, fuelwoodLøvtræ, energitræ som flisBroadleaved, woodchipsLøvtræ, energitræ somrundtræBroadleaved, logs for energyNåletræConiferNåletræ, tømmerConifer , timberNåletræ, brændeConifer , firewoodNåletræ, energitræ som flisConifer, woodchipsNåletræ, energitræ somrundtræConifer, logs for energy1542611013101671684411181143221143713328145172.439 1.852 1.607 1.808 1.867 2.962 2.349 2.550 2.371 2.405 2.655 2.56553240013378552215170814703131566841271364592254111141603326110257924483161723438117209723169163653134115219422560164693534116279021971149643430125319423180151644024117417623687149472224106337324680166481829113298424985165512428163531112348315156253123882157
1.678 1.178 1.183 1.351 1.433 2.529 1.885 2.110 1.917 1.847 2.030 1.8761.524917709159315764142313132796 1.559 1.058 1.294 1.17213835614318440438213642426712648420663521161886 1.132736712187564517895971673172
3. PRODUKTIVE FUNKTIONER87
Tabel 3.6. Produktion og eksport af juletræer og pyntegrønt.Table 3.6. Production and export of Christmas trees and greenery.Juletræer*Areal (ha)År1997199819992000200120022003200420052006200720082009201020112012Ha19.80019.95321.09122.43521.79121.50019.27718.77518.79718.29618.11618.15318.28119.52117.60920.593EksportMio. stk.4,86,17,08,68,69,59,59,79,99,59,58,79,08,99,19,5ProduktionMio. stk.5,97,28,19,79,710,610,610,811,010,610,69,810,110,010,210,6ArealHa8.5008.1608.6519.1638.9108.5007.7097.6779.0328.9959.0008.9619.5009.7009.4008.700Klippegrønt**Eksport1.000 tons22,023,023,627,228,631,231,531,436,033,530,128,629,528,531,831,0Produktion1.000 tons24,525,526,129,731,133,734,033,938,536,032,631,132,031,034,333,5
* Juletræer omfatter alene juletræer af nordmannsgran.** Klippegrønt omfatter alene grønt af nordmannsgran og nobilis.Tabel 3.7 Antal jagttegnsløsere, samlet vildtudbytte og vildtudbytte af klovbærende vildt samtsnepper for perioden 2002-2007. (Kilde: Naturstyrelsen og DCE/AU)Table 3.7 Number of hunting licenses and game statistics for the period 2002-2011 (Source: Nature Agencyand DCE/AU).2001/2002Jagttegns-løsereKronvildtDåvildtSikavildtRåvildtSkovsneppe1633,33,10,4102,638,62002/2003160,53,53,40,3103,337,72003/2004159,33,73,90,4113,024,92004/2005161,54,33,80,3111,338,12005/ 2006/2006 20071000 stk.162,74,04,30,3106,638,2163,64,24,40,3112,143,7165,04,44,40,3113,749,05,14,40,4124,266,66,94,80,4133,664,4171,17,46,00,4128,229,6172,07,85,70,4126,424,52007/20082008/20092009/20102010/20112011/2012
88SKOVE OG PLANTAGER 2012
4. BiodiversitetVivian Kvist Johannsen, Thomas Nord-Larsen, Torben Riis-Nielsen, Bruno Bilde Jørgensen,Johannes Schumacher og Sebastian Kepfer Rojas
FOTO: MICHAEL CASPERSEN
90SKOVE OG PLANTAGER 2012
4. BiodiversitetSkovene indeholder levesteder for en stor mængde organismer og udgørsåledes grundlaget for en væsentlig del af den samlede biodiversitet.Skovene har særlig betydning, fordi Danmark oprindeligt er et skovland.Derfor hører en stor del af de vilde dyr og planter i vore dages natur til iskovene.Skovenes biodiversitet kan karakteriseres ved deres sammensætning afarter, deres struktur og funktion. Den samlede biologiske diversitet af·hænger af træarterne, skovdyrkningen, forekomsten af store træer, til·stedeværelsen og mængden af dødt ved og af skovens historie.
4.1 TræarterBlandede bevoksningerpå mere end 36 pct.af skovareal
Skovenes artsdiversitet er den variation af arter, som findes i skoven ogdens levesteder. Skovbevoksninger med flere træarter antages generelt athave en større artsrigdom end bevoksninger med kun én art, fordi forskel·ligartede bevoksninger tilbyder flere levesteder for planter og dyr. De renenåle· og løvbevoksninger, hvor indblandingen af en anden art end hoved·træarten dækker mindre end 25 pct. af arealet, udgør hhv. 25 pct. og 36pct. af det samlede bevoksede skovareal. Således udgør andelen af blan·dede bevoksninger 36 pct. af det bevoksede skovareal (Tabel 4.10). Det
Figur 4.1. Andelen af skovarealet, som har mere end 25 pct. indblandingaf en anden art end hovedtræarten.Figure 4.1. Distribution of the forest area with more than 25 pct. other treespecies than the main species.
4. BIODIVERSITET91
skal nævnes, at eksempelvis en selvforynget bøgebevoksning med ældretræer i overetagen og en varieret underetage af bøg optræder som en renbøgebevoksning, selvom naturindholdet her kan være ganske højt. An·delen af blandede bevoksninger varierer betydeligt mellem kommuner·ne. Skove med en relativ høj andel af blandede bevoksninger forekom·mer hyppigere i kommuner med større byer (Figur 4.1).Skovenes biologiske diversitet hænger sammen med skovenes artssammen·sætning. Skovtræarter der er hjemmehørende i Danmark har udviklet sigi et samspil med andre arter, og der er derfor flere forskellige organismerknyttet til hjemmehørende end ikke·hjemmehørende træarter. Skovemed hjemmehørende træarter indeholder derfor generelt en større bio·logisk diversitet end skove med ikke·hjemmehørende arter.45,7 pct. af skovarealeter bevokset med ikke-hjemmehørende træarter
For at øge skovenes produktion af vedmasse er der i Danmark en langtradition for at anvende hurtigt voksende træarter fra andre egne af Ver·den. Samlet set er 45,7 pct. af skovarealet bevokset med ikke hjemme·hørende arter, hvoraf rødgran (15,6 pct.), sitkagran (5,9 pct.) og nord·mannsgran (4,7 pct.) er de mest almindelige (Tabel 4.9). Den størsteandel af ikke·hjemmehørende træarter findes i de vestligste dele af lan·det (Figur 4.2).
Figur 4.2. Andel af skovarealet bevokset med ikke-hjemmehørende træ-arter.Figure 4.2 Proportion of forests with non-native tree species.
92SKOVE OG PLANTAGER 2012
4.2 Dyrkningssystemer og særlige driftsformerEnsaldrende skov udgør75 % af skovarealet
Den største del af skovene forvaltes som ensaldrende, plantede eller natur·ligt foryngede kulturer (75 pct.), mens kun mindre dele forvaltes somuensaldrende kulturer, gamle driftsformer eller andet (Figur 4.3). Medindførelsen af naturnære principper for skovdriften, særligt i statsskovene,kan man forvente, at arealet med uensaldrende bevoksninger vil øges overtid, men denne proces tager lang tid.Der er dog regionale forskelle, idet selvforyngelse anvendes betydeligtmere i Region Syddanmark (34 pct.) end i de øvrige regioner (Tabel4.11). Arealer med uensaldrende bevoksninger, med fravær af hugst erhyppigst registreret i Nordjylland og i Hovedstaden. I forhold til ejer·forhold er der kun mindre variationer i dyrkningssystemerne, hvor f.eks.statsskovene har en lidt højere andel af ensaldrende plantede skove (Ta·bel 4.12). Dette afspejler, at statsskovene omfatter store arealer af nyereskove på dårligere jord.
Urørte skove oggamle driftsformer
Med grundlag i Naturskovsstrategien (1992) og Det Nationale Skovpro·gram (2001) er der blevet udlagt arealer til urørt skov og særlige drifts·former. Aftaler om udlægning af skov til urørt skov og særlige driftsfor·mer bliver indgået med støtte fra Miljøministeriet.Ifølge naturskovsstrategien var der før 1994 217 ha urørt skov. I perioden1992·2012 er der udlagt i alt 7.248 ha urørt skov således, at det samle·de areal med urørt skov med aftaler i dag er 7.465 ha. Med udgangs·punkt i Danmarks Skovstatistiks prøveflader er 7 pct. eller 39.600 ha af
Figur 4.3. Fordelingen af skovarealet til forskellige driftsformer.Figure 4.3. Distribution of the forest area to different forms of management.
4. BIODIVERSITET93
skovarealet forvaltet som uensaldret, urørt skov, hvilket er mere end derer aftaler for. Fordelingen af urørt skov med aftaler til private skove og tilNaturstyrelsen samt artssammensætning fremgår af Tabel 4.1 mens Fi·gur 4.4 viser fordelingen i landet.Langt hovedparten af skovarealet udlagt til gamle driftsformer efter aftale,er udlagt til græsningsskov, stævningsskov og plukhugst, og findes påNaturstyrelsens arealer. Kun ganske få private arealer er omfattet af afta·ler om disse gamle driftsformer. Danmarks Skovstatistik registrerer ikkedisse driftsformer selvstændigt, men de indgår i »Gamle driftsformer«Tabel 4.1. Træartsfordelingen af de urørte skovarealer med aftaler forDanmark (Naturstyrelsen).Table 4.1. Tree species distribution of the unmanaged forest areas with contractsfor Denmark (Danish Nature Agency).Privat1992-2012haLøvNålBlandetUbevoksetI alt1.491250751001.915Naturstyrelsen1992-2012ha2.7421.78708045.333I altha4.2332.037759047.248
Figur 4.4. Urørt skov med aftaler i Danmark (ha per celle på 10x10 km)(Naturstyrelsen).Figure 4.4. Unmanaged forest with contract in Denmark (ha per celle of 10x10km) (Danish Nature Agency).
94SKOVE OG PLANTAGER 2012
og som »Uensaldret drift« (Tabel 4.11). Aftalerne om gamle driftsfor·mer på private arealer er typisk tidsbegrænsede ordninger på 5 til 20 år.I Figur 4.5 er vist fordelingen over landet.Skovenes dræningsforhold har betydning for biodiversiteten, fordi depåvirker skovenes struktur og artssammensætning, skovbundens flora,forekomsten af dødt ved mv. Skovbundens hydrologi vurderes på bag·grund af jordprøver udtaget på skovstatistikkens prøveflader, idet detdog kan være usikkert at vurdere jordens vandindhold ved målinger isommerhalvåret. Desuden registreres tilstedeværelse af grøfter inden foren radius på 50 m fra prøvefladens centrum.På 84 pct. af skovarealet forekommer der ingen grøfter inden for 50 m,mens der på 15 pct. af skovarealet forekommer gamle grøfter inden for50 m, hvoraf kun halvdelen er vedligeholdt (Tabel 4.2). Omkring 5 pct.af skovarealet har moderat til meget dårlig dræning, men dræningsfor·holdene har ikke har kunnet bedømmes med sikkerhed på en stor del afskovarealet (81 pct.).
4.3 Store træerStørstedelen af de storetræer er bøg og eg
Store og gamle træer indeholder ofte særlige levesteder og er værter forbestemte dyre· og plantearter. Store og gamle træer har også ofte storæstetisk, historisk og rekreativ værdi. Forskellige træarter opnår forskel·lige maximale diametre. De største målte løvtræer i den danske skovsta·
Figur 4.5. Omfang af de gamle driftsformer græsningsskov, stævnings-skov og plukhugst med aftaler (ha per celle på ca. 10x10 km).Figure 4.5. Extent of areas with contract on old management forms (ha per10x10 km cell).
4. BIODIVERSITET95
tistik er en eg med en diameter på 251 cm og en bøg på 145 cm, mensde største målte nåletræer er en sitkagran på 108 cm og en lærk på 103cm. Disse træer er dog ikke de største i Danmark. Således havde Konge·egen en diameter på 446 cm, mens Valdemarsegen ved Corselitze, derregnes for Danmarks nuværende største træ, har en diameter på 298 cm.Der er i gennemsnit 4 træer > 60 cm per ha i de danske skove, og destore træer udgør således kun 2 promille af det samlede antal træer. Bøgog eg udgør til sammen 77 pct. af alle træer med en diameter på mereend 60 cm (Figur 4.6).Tabel 4.2. Fordeling af vandindhold og grøfter registreret i skovstatistikken.Table 4.2. Distribution of soil water index and ditches as recorded in the NFI.Tilstand ogomfang afgrøfterVandindholdVeldrænetModerat dårligdrænetDårligt drænetMeget dårligdrænetUkendtI altIngengrøfterpct.10,81,11,10,869,983,70,30,5Nye grøfter,vandførendepct.0,10,10,0Gamle grøfter,vedligeholdtpct.2,70,40,30,13,36,8Nye grøfter, ikke Gamle grøfter,vandførendeikke vedligeholdtpct.0,00,10,00,00,00,1pct.0,40,30,20,67,38,8I altpct.14,12,01,71,480,8100,0
Figur 4.6. Arealandel af træer med diameter større end 60 cm (ha percelle på 10x10 km).Figure 4.6. Part of area with trees of diameter greater than 60 cm (ha per 10x10km cell).
96SKOVE OG PLANTAGER 2012
Arealerne på gammel skovjord (skovarealer på Videnskabernes SelskabsKort) har en større andel store træer (29 pct. har en diameter større end40 cm) end det øvrige skovareal (11 pct. har en diameter større end 40cm). Det er sammenfaldende med en større andel af løvskov på de gamleskovjorde.
4.4 Dødt ved5,7 m dødt ved pr. ha3
I skovene er der registreret 5,7 m3/ha dødt ved, hvoraf 74 pct. er ståen·de dødt ved og 26 pct. liggende dødt ved. En stor del af det døde ved ernåletræ, hvor der gennemsnitligt er 7,5 m3/ha i alt, med 4,9 m3/ha somstående dødt ved. Ved opgørelsen i 2006 var der 4,7 m3/ha, men grun·det den variation der er i forekomst af dødt ved, kan det ikke siges medsikkerhed, at mængden er steget.Størstedelen (56 pct.) af det døde ved er kun lidt nedbrudt. Det liggen·de døde ved er generelt mere nedbrudt end det stående (Figur 4.7), ogen større andel af løvtræ er mere nedbrudt end for nåletræ (Figur 4.8).En stor del af det døde ved er rødgran og fyr og andet løv, mens der erbetydeligt mindre mængder af bøg og eg (Figur 4.9). Dog kan en del afmængden af dødt ved registreret som andet løv være bøg og eg, da artenaf nedbrudt ved kan være vanskelig at erkende.
Figur 4.7. Dødt ved fordelt til nedbrydningsklasser og til stående og lig-gende dødt ved. Nedbrudt 1: fast ved; 2: 10-25 pct. nedbrudt; 3: 26-75pct. nedbrudt; 4: mere end 75 pct. nedbrudt.Figure 4.7. Dead wood distributed to standing and lying dead wood and to dif-ferent degrees of decomposition. Decomposition: 1: solid wood, 2: 10-25 pct.Decompose, 3: 26-75 pct. Decomposed, 4: more than 75 pct. decomposed.
4. BIODIVERSITET97
Figur 4.8. Dødt ved fordelt til nedbrydningsklasser og til løv- og nåletræ.Nedbrudt 1: fast ved; 2: 10-25 pct. nedbrudt; 3: 26-75 pct. nedbrudt; 4:mere end 75 pct. nedbrudt.Figure 4.8. Dead wood distributed to different degrees of decomposition and toconifers and broadleaves. Decomposition: 1: solid wood, 2: 10-25 pct. Decom-pose, 3: 26-75 pct. Decomposed, 4: more than 75 pct. decomposed.
Figur 4.9. Dødt ved fordelt til artsgrupper og til typen af dødt ved (stå-ende/liggende).Figure 4.9. Dead wood distributed to different species classes and type of deadwood (standing or lying).
98SKOVE OG PLANTAGER 2012
Mere end halvdelen afdet døde ved er over20 cm i diameter
Mere end halvdelen af det døde ved findes i diameterklasser over 20 cmpå midten af de døde stykker ved, med en meget stor del i klasserne 20·40 cm (Figur 4.10).Der blev ikke registreret dødt ved på 67 pct. af skovstatistikkens prøve·flader (Figur 4.11). Kun på en lille andel af prøvefladerne er der registre·ret store mængder dødt ved.Fordelingen af det døde ved ud over landet kan opgøres fordelt til 10x10km celler som vist i Figur 4.12. Opgjort på regioner er det Hovedsta·den, der har den største mængde dødt ved med 8,2 m3/ha, mens Nord·jylland har næst højst mængde. Igen er størstedelen i form af ståendedødt ved.
Meget dødt vedi urørte skove
I forhold til driftsformer ses de største mængder dødt ved i bevoksnin·ger med uensaldrende struktur uden drift, urørt skov (Tabel 4.16), dogmed undtagelse af region Hovedstaden, hvor det højeste niveau findes iuensaldrede skove med drift. Der er mest dødt ved i blandet løv og nålsamt i nåleskove (Tabel 4.17), mens der kun er mindre forskelle imel·lem ejerforhold (Tabel 4.18).
Figur 4.10. Dødt ved fordelt til diameterklasser og til typen af dødt ved(stående/liggende). Diameteren er målt på midten af det liggende dødeved inden for prøvefladen og i brysthøjde på det stående døde ved.Figure 4.10. Dead wood distributed to different size classes and type of deadwood (standing or lying). Size classes are according to the diameter at the mid-point of lying dead wood and at breast height of standing dead wood.
4. BIODIVERSITET99
Figur 4.11. Andel af skovstatistikkens prøveflader fordelt efter mængdenaf dødt ved. I analysen er kun medtaget prøveflader helt dækkede af skov.Figure 4.11. Distribution of sample plots according to the amounts of deadwood. The analysis includes only plots entirely covered by forest.
Figur 4.12. Fordeling af dødt ved (m3/ha per celle på 10x10 km).Figure 4.12. Distribution of dead dead wood (standing and lying) (m3/ha per10x10 km cell).
100SKOVE OG PLANTAGER 2012
4.5 SkovbrynSkovbryn rummer levesteder for mange arter, og ydre skovbryn af løv·træer og buske på fredskovspligtige arealer er beskyttede i hht. Skovlo·vens § 27. I Skovstatistikken registreres afstanden til skovkant. Desudenmåles bredden af skovbryn, der er inden for 500 m. Skovbryn defineressom overgangszonen mellem skov og anden arealanvendelse og kan væreop til 200 m brede.Halvdelen af prøvefladerne i skovstatistikken ligger inden for 200 m fraskovkanten (Figur 4.13). Den store andel af prøveflader der ligger tætved en skovkant viser, hvor opdelte de danske skove er.De hyppigste træarter i skovbrynene er eg og bøg mens hyld, hvidtjørnog pil er de hyppigste buskarter (Tabel 4.3). Antallet af arter stiger medstigende bredde på skovbrynet, dog mest op til en bredde på 20 m (Fi·gur 4.14).Tabel 4.3. Hyppigste træ- og buskarter i skovbrynene.Table 4.3.Most frequent tree and bush species in the forest edges.Træer i skovbrynStilkegBøgEgRødgranBirkAskSitkagranÆrRødelHvidgranAndelPct.131286665544HyldHvidtjørnPilBrombærHinbærHasselGlansbladet hægRoseLyngSlåenBuske i skovbrynAndelPct.1916128885333
4. BIODIVERSITET101
Figur 4.13. Fordeling af prøveflader efter afstand (m) til skovkant.Figure 4.13. Distribution of sample plots vs distance (m) to forest edge.
Figur 4.14. Antal arter (sum af træer og buske) i forhold til skovbrynetsbredde. Størrelse på cirkel indikerer hyppighed af observationer.Figure 4.14. Number of species (sum of trees and bushes) in relation to width offorest edge. Size of circle indicates frequency.
102SKOVE OG PLANTAGER 2012
4.6 BuskeI lighed med skovenes træer udgør buske en del af den samlede biodiver·sitet. Samtidig udgør buskene levesteder for mange planter og dyr og erderfor en vigtig bestanddel af skoven i relation til den samlede biodiver·sitet.I forbindelse med skovstatistikken er antallet af buskarter og deres dæk·ningsgrad blevet registreret på prøvefladerne. De mest almindelige busk·arter er brombær/hindbær, hyld, lyng og tjørn (Tabel 4.4). Tilsammenudgør disse mere end halvdelen af det registrerede areal med buskarter.Der er en række regionale forskelle (Tabel 4.19). På Bornholm er derregistreret mange buskarter på de knap 5 pct. af skovarealet på Born·holm, der er dækket af buske. På Fyn og i Nordjylland forekommer derbuske på 10 pct. af skovarealet. Omkring København er der en for·holdsvis stor hyppighed af hvidtjørn. Brombær er mest udbredt på Fynog i Sønderjylland, mens hindbær er hyppige i bl.a. Nordjylland.Tabel 4.4. Buske i skovene, areal andel og hyppighed.Table 4.4.Bushes in the forest, share of area and frequency.ArtArealandelpct.HindbærBrombær, Kor-bærHedelyngHyldKaprifoliumPilRevlingHasselHedevegetationHvidtjørnBlåbærGlansbladet hægAlm. HægAndre buskeEneGyvelMirabelMosebølle1,11,00,60,50,40,40,40,30,30,30,20,20,20,10,10,10,10,1Andel afprøvefladerpct.13,58,74,99,45,63,92,14,00,57,01,53,62,82,10,71,61,30,62.2741.4698321.587951655354668831.180253608470352124278214102PorseRibs, Solbær,StikkelsbærRoseSlåenTørstTyttebærBenvedDunet gede-bladHavtornKornelKristtornKvalkvedMelbærrisNavrSnebærSpiræaSyrenVedbendAntalregistreringArtArealandelpct.0,10,10,10,10,10,10,00,00,00,00,00,00,00,00,00,00,00,0Andel afprøvefladerpct.0,31,92,11,01,31,20,70,20,00,10,80,40,00,40,40,10,40,6583143591752122021162621314164471601761108Antalregistrering
4. BIODIVERSITET103
4.7 SkovbundsvegetationSkovbundens vegetation og dens artsrigdom bidrager til den samledebiodiversitet og indgår derfor i overvågningen af biodiversiteten i skove·ne. Skovstatistikken har vurderet dækningsgraden af mosser, græsser,star, urter, bregner, selvsåede træer og bar jord i skovbevoksningerne.Skovbundens vegetation afspejler jordbundsforhold, nedbørs· og lysfor·hold på vækstlokaliteten, historisk anvendelse og skovens aktuelle struk·tur og træartssammensætning. Forskelle i skovens struktur afspejles i
Figur 4.15. Skovbundens vegetationsdække i forhold til skovens struktur.Figure 4.15. Forest ground cover vs. stand structure.
Figur 4.16. Skovbundens vegetationsdække i forhold til skovdyrkningssytem.Figure 4.16. Forest ground cover vs. silvicultural system.
104SKOVE OG PLANTAGER 2012
skovbundens vegetation. Således er der en stor andel af bar jord i skovemed høj tæthed, som f.eks. når der er tre etager af træer ( Figur 4.15). Iforhold til skovdyrkningssystem, er værnskov og gamle driftsformer ka·rakteriseret ved lavere kronedækning, og dette afspejles i en højere andelaf græsser og urter (Figur 4.16).
4.8 Habitatområder og skovnaturtyperPrøveflader med skovnaturtyper defineret i Habitatdirektivet registreresfor at kunne bidrage til at følge naturtypernes tilstand og udvikling. Re·gistreringen af skovnaturtyper foretages ud fra den aktuelle forekomst afskovstrukturer og indikatorarter på prøvefladerne. Dette giver mulighedfor at beregne arealet af de forskellige skovnaturtyper, både inden for oguden for udlagte habitatområder. De forskellige skovnaturtyper har varie·rende dækning inden for habitatområderne. For naturtypen bøg påmuld ligger kun 12 pct. af forekomsterne inden for habitatområderne,mens hovedparten af naturtyperne Klitskov, Vinteregeskov og Skovbe·vokset tørvemose ligger inden for habitatområderne (Tabel 4.5).Naturstyrelsen (Fredshavn et al. 2011) har fået foretaget en kortlægningaf naturtyper inden for habitatområdet (Tabel 4.5). Der er betydeligeforskelle mellem denne, fuldstændige, kortlægning og skovstatistikkensestimater, der er baseret på en stikprøve. Dette skyldes formentlig delsden relativt store usikkerhed på skovstatistikkens estimater som følge afat skovnaturtyperne er sjældent forekomne, og dels forskelle i opgørel·sens metode.Tabel 4.5. Areal af skovnaturtyper fordelt på forekomst i habitatområder og uden for. Kortlagteområder omfatter skovnaturtyper kortlagt indenfor habitatområderne.Table 4.5. Area of habitat forest nature types according to designated habitat areas and outside the designa-ted areas. Mapped areas are within the designated habitat areas.BøgKlit-Type navnpåskovmorType21809110HaBøg påBøgmor med påkristtorn muld9120BøgEge-Stilk- Skovbe-Elle- og EjpåVinter-bland-ege- voksetaske-natur-kalk-egeskovskovkrat tørvemose skovtypebund9130 915091609170919091D091E03041.602701.5933.6223.108-
Kortlagte588 2.8988375.423områderEstimater på baggrund af SkovstatistikkenI habitat-210 2.0084194.763områderUden forhabitat-105 7.2651.121 35.498områderTotal315 9.2731.540 40.261
---
1.92510.51112.437
411280691
1.0991.5132.611
2.2056292.834
1.1272.8323.959
58.369475.787534.156
4. BIODIVERSITET105
For skovnaturtyperne registreres en række parametre ud over de almin·delige registreringer på skovstatistikkens prøveflader, såsom flora ogforekomst af en række indikatorer som f.eks. store træer og træer medhulheder og råd. Dette vil på sigt give mulighed for at følge udviklingeni skovnaturtyperne for hele landet, og i habitatområderne, hvor der ermulighed for støtte til drift og pleje af skovnaturtyperne.Skovnaturtyperne overvåges også som en del af NOVANA programmet(Fredshavn et al. 2011 samt Tabel 4.6). Skovstationer under NOVANAprogrammet er placeret inden for de udpegede Habitatområder. På hverstation foretages der måling på flere prøveflader (10·60), og i alt er der2.185 prøveflader for skovnaturtyper i NOVANA programmet. Data fraNOVANA overvågning refereres i det følgende til sammenligning medskovstatistikkens registreringer i skovnaturtyperne.Registrering af flora er kilde til beskrivelse af såvel aktuel tilstand somudvikling for skovnaturtyperne. For hver art kan der angives en indika·tor, der karakteriserer artens præference for vækstvilkår som lys, fugt ognærringsrig jord – såkaldt Ellenberg indeks. For hver prøveflade kandette sammenfattes til et samlet indeks for floraens gennemsnitlige præ·ference. I Figur 4.17 er angivet gennemsnit af de observerede værdierfor skovstatistikkens prøveflader i skovnaturtyperne. I Figur 4.18 er an·givet de tilsvarende gennemsnit for observationerne i NOVANA pro·grammet (Fredshavn et al. 2011).
Tabel 4.6. Antal intensive skovhabitatstationer i NOVANA programmet(Tabel 2.6 i Fredshavn et al 2011).Table 4.6. Number of intensive Forest stations in the NOVANA program (Table2.6 in Fredshavn et al. 2011).NaturtypeKlitskovBøg på morBøg på mor med kristtornBøg på muldBøg på kalkEge-blandskovVinteregeskovStilkege-kratSkovbevokset tørvemoseElle- og askeskovTotalKode2180911091209130915091609170919091D091E0Intensiv101010209153151515122
106SKOVE OG PLANTAGER 2012
Figur 4.17. Gennemsnitlig Ellenberg indeks for preferencer baseret påplanter registreret i forskellige skovnaturtyper, baseret på skovstatistik-kens registreringer.Figure 4.17. Average Ellenberg index of preference based on recorded plantspecies for different forest nature types, based on the national forest inventoryrecordings.
Figur 4.18. Gennemsnitlig Ellenberg indeks for præferencer baseret påplanter registreret i forskellige skovnaturtyper, baseret på NOVANA regi-streringer.Figure 4.18. Average Ellenberg index of preference based on recorded plantspecies for different forest nature types, based on the NOVANA recordings.
4. BIODIVERSITET107
Figur 4.19. Gennemsnitlig Ellenberg indeks baseret på planter registrereti ny og gammel skov(efter 1820), baseret på NFI’ens registreringer.Figure 4.19. Average Ellenberg index of based on recorded plant species in newand old forest, based on the NFI recordings.
Indikatoren for fugtighed er højst for klitskov (2180), skovbevoksedetørvemoser (91D0) og for Elle· og askeskov (91E0). Indikatoren for lyser høj for klitskove og skovbevoksede tørvemoser, hvilket afspejler disseskovnaturtypers lysåbne karakteristika. Variationen er generelt større iskovstatistikkens registreringer end i NOVANA, hvilket afspejler degrundlæggende forskelle i, hvordan prøveflader udlægges.For skovstatistikkens prøveflader er det undersøgt hvilke prøveflader, derligger på gamle skovjorde (Videnskabernes Selskabs Kort). SammenlignesEllenberg indeks for nye (etableret efter 1820) og gamle skovarealer, sesat de nye skovarealer gennemgående har højere Ellenberg lysindeks endpå de gamle skovarealer. Det afspejler, at skovrejsningen siden 1820’erneog frem stadig generelt er præget af mange arter, der er knyttet til detåbne land. De mest specialiserede skovarter er tilpasset lav tilgængelig·hed til lys. De findes stadig hyppigst på det gamle skovareal. Analyserneaf floraindeks i forhold til surhedsgrad og næringsstofindeks viser, at degamle skove ligger på jorde med højere frugtbarhed end nye skove.Der registreres også en række variable, der beskriver skovnaturtypernesstruktur, f.eks. store træer, dødt ved og dække af buske. Tabel 4.7 visernogle gennemsnitsværdier fordelt på skovnaturtyperne baseret på skov·statistikkens registreringer og de tilsvarende gennemsnitsværdier baseretpå NOVANA·registreringerne (Tabel 4.8). Med den aktuelle stikprøve
108SKOVE OG PLANTAGER 2012
er der ikke signifikant forskel på skovnaturtyperne inden for og udenfor habitatområderne, selvom skovstatistikken har prøveflader over heleskovarealet. Det skal bemærkes, at NOVANA kun måler dødt ved medTabel 4.7. Nøgleparametre for skovnaturtyper, baseret på skovstatistikkens prøveflader (ingen prøve-flader for type 9150).Table 4.7. Key parameters for habitat forest nature type, based on NFI recordings (no plots for type 9150).NaturtypeVariabelAntal prøvefladerAntal træer med hulhederAntal træer med rådnepartierAntal trunterDødt vedDække af dværgbuskeDække af træer og buske<1mDække af træer og buske>1mKronedækkeDække af vandAfstand til skovbrynAntal træer i skovbrynAntal buske i skovbrynAreal hegnet til foryngelseHumuslagets tykkelseEnhedstkstk/prflstk/prflstk/prflm3/hapct.pct.pct.pct.pct.mstkstkm2
21803--016555570308
911098003148791125632
91201600120991890179322913
913044900505859211723247
9150-
9160128007168287116333-7
91706--64715465030135-10
919026-0101312738809733-7
91D0 91E027-021646168036032-33470011014768547433-9
-
78
cm
Tabel 4.8. Nøgleparametre for skovnaturtyper, baseret på NOVANA registreringer.Table 4.8. Key parameters for habitat forest nature types, based on NOVANA recordings.NaturtypeVariabelAntal prøvefladerAntal træer med hulhederAntal træer med rådnepartierAntal trunterDødt vedDække af træer og buske<1mDække af træer og buske>1mKronedækkeDække af vandAreal hegnet til foryngelseHumuslagets tykkelseEnhedstk62256411113698802047192201269890210186201015739209251911016749400286201013719006310911012779400398713013668602484911013598010169511131367875417stk/prfl. 0stk/prfl. 1stk/prfl. 0m /ha3
2180
9110
9120
9130
9150
9160
9170
9190
91D0 91E0
045974306
pct.pct.pct.pct.m2
cm
4. BIODIVERSITET109
diameter over 20 cm, mens beregningerne for skovstatistikken er fordiameter over 10 cm for liggende dødt ved og 4 cm for stående dødtved. Derfor kan tallene ikke direkte sammenlignes.Endvidere er der registreret elementer af hydrologi for skovnaturtypernefor at følge udviklingen heri. Status er samlet i 3 tabeller (Tabel 4.20 ·Tabel 4.22). Her kan det ses, at der er større hyppighed af vandløb i Elle·og askeskove end i de andre skovnaturtyper, og at der oftere er plejedevandløb i bøge·skovnaturtyperne.
4.9 FugleIgennem mange år er udviklingen i fugle blevet rapporteret årligt af DanskOrnitologisk Forening og Nationalt Center for Miljø og Energi. Når manfokuserer på fugle, der har skove som levested, ses en stabil udvikling ibestandsantal over hele den periode, de er observeret. Udviklingen erparallel i private skove og på Naturstyrelsens arealer (Figur 4.20). Denstabile tilstand af skovfugle bekræfter de resultater, der også er fundet iandre rapporteringer (Heldbjerg et al. 2012, Larsen et al. 2011).En del fugle er rødlistede, fordi de har haft tilbagegang. Tendensen forde rødlistede fugle rapporteres jævnligt, og for nogle skovfugle har derværet fremgang i de senere år. Der henvises til Dansk Ornitologisk Fore·nings rapporter for yderligere information.
Figur 4.20. Udvikling i bestandsindeks for skovfugle, for privat skov ogNaturstyrelsens skov.Figure 4.20. Development of forest bird population index for private forest andState forest.
110SKOVE OG PLANTAGER 2012
4.10 TabellerTabel 4.9. De 20 mest almindelige træarter i de danske skove (ud fra deres estimerede andel afkronedækket).Table 4.9. The 20 most common tree species in Danish forest according to their estimated share of thecanopy cover.ArtSpeciesRødgranNorway spruceBøgBeechEg1OakBirk2BirchSitkagranSitka spruceSkovfyrScots pineNordmannsgranNordmann firLærk3LarchÆrSychamoreAskAsh1
AndelPercentagepct.15,613,19,86,95,95,84,73,93,83,1
ArealAreaha94.72879.37659.45641.90236.07535.13328.79323.72623.23419.064
ArtSpeciesBjergfyr4Mountain pineNobilisNoble firRødelRed alderContortafyrÆdelgranSilver firDouglas granDouglas firRønPil5WillowGrandisGrand firAspAspen
AndelPercentagepct.2,812,072,012,001,921,081,000,990,970,95
ArealAreaha17.08112.56212.23212.16611.6866.5946.1016.0485.8745.797
Omfatter stilkeg og vintereg,2omfatter vortebirk og dunbirk,3omfatter europæisk lærk og japansk lærk samtkrydsninger af disse (hybridlærk),4omfatter bjergfyr og fransk bjergfyr,5omfatter alle træagtige arter af pil, dog ihovedsagen seljepil.
4. BIODIVERSITET111
Tabel 4.10. Fordeling af skovarealet til skove med og uden indblanding af andre arter end hoved-træarten. Skove opfattes som blandede, når der er mere end 25 pct. af en anden art end hovedtræ-arten bedømt ud fra stammernes samlede tværsnitsareal.Table 4.10. Distribution of the forest area to forests to monospecific (distributed to broadleaves and conifers)and mixed forest. Forests are considered mixed when there is more than 25 pct. of another species than themain species based on stem cross-sectional area.SkovtypeForest typeRegionRegionDenmarkI altTotalLøvtræBroadleavesNåletræConifersBlandetMixed forestUbevoksetUnstockedHovedstadenMidtjyllandha608.078149.754216.912220.55020.86244.28014.43412.23216.708906213.50835.53190.19479.6258.159117.32424.37850.55340.2372.15796.22941.10318.18334.4182.525136.73634.30945.75049.5627.115NordjyllandSjællandSyddanmark
112SKOVE OG PLANTAGER 2012
Tabel 4.11. Fordelingen af skovarealet til regioner og driftsformer.Table 4.11. Distribution of the forest area to different regions and management types.DriftsformManagement typeRegionRegionDanmark Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland SyddanmarkhaI altTotalEnsaldrende, plantningEvenaged, plantedEnsaldrende, naturlig for-yngelseEvenaged, natural regene-rationUensaldret, driftUnevenaged, operationalUensaldret, urørt skovUnevenaged, natureGammel driftsformAncient management formsVærnskovProtective forestAndetOtherUkendtUnknown608.078402.62844.28031.403213.508147.977117.32478.46096.22969.904136.73674.884
54.789
335
12.809
1.726
1.253
38.665
48.04239.5776.03515.46021.66119.886
5.7824.567
14.92411.6622.4848.460
7.34613.4982.1552.3129.5952.233
11.9346.114
8.0563.7381.395
244.6152.385
4.664255.309
1.0541.139
6.3728.820
4. BIODIVERSITET113
Tabel 4.12. Fordeling af skovarealet til ejerformer og driftsformer.Table 4.12. Distribution of the forest area to forms of ownership and types of management.DriftsformManagement typeEjerformForm of ownershipI altTotalPrivatPrivateFond ellerStatsskov AndenAnden of-UkendtstiftelseStatestatsligfentligUnknownFoundations forestOther state Other publichaI altTotalEnsaldrende, plantningEvenaged, plantedEnsaldrende, naturligforyngelseEvenaged,natural regenerationUensaldret, driftUnevenaged, operationalUensaldret, urørt skovUnevenaged, natureGammel driftsformAncient managementformsVærnskovProtective forestAndetOtherUkendtUnknown608.078 426.524402.792 281.50654.49447.90739.6186.07315.56521.70919.92136.80436.00729.3554.70312.22716.4699.45322.39414.6601.2272.3822.2012202601.127317109.42180.06411.7956.3264.9093261.2162.2372.5482582982037.4324.62055075774626.82915.9543.5981.8102.0926591.4241.15913215.4785.9885206243151641804197.267
114SKOVE OG PLANTAGER 2012
Tabel 4.13. Antallet af træer højere end 1,3 m i de danske skove fordelt til størrelsesklasser og træ-arter. Antallet af stammer per hektar er anført med kursiv.Table 4.13. Number of trees taller than 1.3 m distributed to diameter classes and tree species. Numbers ofstems per hectare are provided in italics.Diameter klasse I altDiameter classTotalLøvBøgBroadleaves BeechEgOakAskAshÆrBirkSycamoreBirchAndet løvOtherbroadleaves
1.000 stammer (stammer/ha)1,000 stems (stems/ha)I alt5152535455565758595>1001.235.8032.032962.7731.583169.21027867.09911024.627416.682113.18351.331252212270790700717.0382.540614.5332.17760.62421522.8028110.674384.029142.42591.13344572218176-67-145.703 83.119 29.5081.8291.3481.547120.645 63.210 22.3181.5151.0251.17011.379 11.8181431925.224663.665461.967251.4971975910319416024714014.469722.0683473012430722349823411901903.4051781.866981.1716144623206117741513010102.4814.41390.7353.9077.1493082.9731281.1945130913964131604010108.4372.58992.6602.21211.6592783.1197482520131337170247.7904.370224.9653.96715.2132685.151911.75231446815935311901606070
4. BIODIVERSITET115
NåletræConifers
RødgranNorwayspruce
SitkagranSitkaspruce
ÆdelgranFir species
FyrPine spe-cies
Nordmann-granNordmann fir
NobilisNoble fir
Andet nålOther coni-fers
1.000 stammer (stammer/ha)1,000 stems (stems/ha)518.7651.708348.2411.147108.58635844.29714613.953462.65497582197165-9-3-3-180.2781.896111.5881.17443.31345619.1672025.33156711713113306067.1221.84544.7441.23013.9403835.9821641.8695140911126336112010101024.6811.39913.4777645.2712993.3591901.812103504291881143225110116.3201.59185.5551.17020.2352777.6181042.447333555791270301047.1521.67139.3741.3956.1292171.4105019673617026.0192.07217.3821.3846.2755001.7361384523613211363401057.1941.40036.12088413.4243295.0251231.84645507121915551180401010
116SKOVE OG PLANTAGER 2012
Tabel 4.14. Dødt ved fordelt til typer (stående, hældende og liggende) og regioner. Dødt ved perhektar er angivet med kursiv.Table 4.14. Dead wood volume distributed to different types (standing, leaning and lying) and regions. Deadwood per hectare is provided in italics.TypeTypeRegionRegionDenmarkI altTotalStåendeStandingHældendeLeaningLiggendeLying3.4465,72.2303,73370,68791,4Hovedstaden3628,22194,9290,71132,6Midtjylland1.2555,98484,0760,43321,6Nordjylland8257,04974,21731,51551,3Sjælland6106,33984,1280,31851,9Syddanmark3952,92692,0320,2950,71.000 m3(m3/ha)
Tabel 4.15. Død vedmasse fordelt til typer af dødt ved (stående, hældende, liggende) og artsgrup-per (løv- og nåletræ). Dødt ved per hektar er angivet med kursiv.Table 4.15. Deadwood distributed to types (standing, leaning and lying) and species types (broadleaved andconifers). Dead wood per hectare is provided in italics.TypeTypeI altTotalNåletræConifersLøvtræBroadleavesUkendtUnknownI altTotal3.4465,71.1614,12.2857,500,1StåendeStanding2.2303,77362,61.4944,9HældendeLeaning3370,6850,32520,8LiggendeLying8791,43401,25391,800,1
1.000 m3(m3/ha)
4. BIODIVERSITET117
Tabel 4.16. Fordeling af den døde vedmasse til regioner og driftsformer. Den døde vedmasse perhektar er anført i kursiv.Table 4.16. Distribution of deadwood volume to regions and management types. Volumes per hectare areprovided in italics.DriftsformManagementtypeRegionRegionDenmark3.4465,72.2965,7Hovedstaden3628,22437,7Midtjylland1.2555,98435,7Nordjylland8257,05757,3Sjælland6106,34606,6Syddanmark3952,91742,31.000 m3(m3/ha)I altTotalEnsaldrende,plantningEvenaged,plantedEnsaldrende, na-turlig foryngelseEvenaged, natu-ral regenerationUensaldret, driftUnevenaged,managedUensaldret,urørt skovUnevenaged,natureGammel drifts-formAncient ma-nagement formsVærnskovProtective forestAndetOtherUkendtUnknown
1973,63086,43649,2
26,96411,1419,0
604,61167,81069,1
63,3618,313510,0
10,9413,4599,6
1293,3263,3236,2
467,6734,71145,2482,4
-
208,2374,3406,3343,9
31,6177,2282,910,3
---459,831,4
2216,0204,2----
-21,598,1
118SKOVE OG PLANTAGER 2012
Tabel 4.17. Fordeling af den døde vedmasse til regioner og arealanvendelsesklasser. Død vedmasseper hektar er angivet i kursiv.Table 4.17. Dead wood volume distributed to regions and landuse classes. Volumes per hectare are providedin italics.ArealanvendelseLanduseRegionRegionDenmarkI altTotalSkov, nålForest, conifersSkov, løvForest, broadleavesSkov, blandet løv og nålForest, mixed conifersand broadleavesJuletræerChristmas treesMidlertidigt ubevoksetTemporarily unstockedHjælpearealerUnstocked3.4465,71.7477,31.1874,84636,7110,3363,020,3Hovedstaden3628,21058,31897,56814,1------Midtjylland Nordjylland1.000 m3(m3/ha)1.2555,97697,12804,51697,050,4296,820,68257,04858,91955,31447,900,110,4--6106,324415,43204,9444,900,121,2--3952,91392,92103,5372,950,541,0--SjællandSyddanmark
Tabel 4.18. Dødt ved fordelt til regioner og typer af ejerskab. Dødt ved per hektar er angivet i kursiv.Table 4.18. Dead wood volume distributed to regions and ownership classes. Dead wood per hectare is pro-vided in italics.EjerOwnerRegionRegionDenmarkI altTotalPrivatPrivateFond ellerstiftelseFoundationsStatsskovState forestAnden statsligOther stateAnden of-fentligOther publicUkendtUnknown3.4465,72.4135,71094,97106,5557,41254,7342,2Hovedstaden3628,21388,610,51938,522,3218,5811,8Midtjylland1.2555,99385,8346,82087,7257,3464,251,0Nordjylland8257,05317,35011,21946,710,3346,3153,5Sjælland6106,35276,8242,5255,12542,274,031,2Syddanmark3952,92812,900,2913,532,6172,831,11.000 m3(m3/ha)
4. BIODIVERSITET119
Tabel 4.19. Hyppighed og areal andel af skovareal for buskarter for vækst regioner (Se kapitel 8).Table 4 19. Frequency and share of forest area for bush species by growth region (see chapter 8).Him-Midtjyl- Midtjyl-Fyn ogLol-mer-Klit-landlandNord- ogBorn- omlig-land,Buskartland og regio-vest for øst forMidt-holm gendeFalster,Vend-nenisrands- isrands- sjællandøerMønsyssellinieliniepct. (fordeling for hver region)Andre buske0,71,72,72,71,12,21,52,2Benved0,90,80,40,02,80,10,11,6Blåbær3,21,60,90,21,44,90,2Brombær, Korbær16,220,58,44,711,55,97,46,0Dunet gedeblad0,20,20,10,10,10,10,3Ene1,11,41,30,20,80,80,1Glansbladet hæg0,44,03,80,18,94,30,1Gyvel0,20,33,72,20,32,31,60,1Hassel5,69,22,72,16,91,32,96,2Havtorn0,1Hedevegetation2,10,5Alm. Hæg4,85,53,20,52,52,82,04,6Hindbær13,66,517,311,818,96,815,419,4Hyld7,413,410,910,210,95,48,111,1Hvidtjørn9,38,26,94,511,33,65,110,7Kaprifolium11,55,05,45,07,53,95,26,6Kornel0,20,10,10,10,10,1Kristtorn2,00,50,60,80,60,51,60,2Kvalkved0,20,80,20,40,60,20,20,9Hedelyng3,90,14,58,510,95,10,4Melbærris0,00,10,0Mirabel0,70,81,41,60,50,90,82,3Mosebølle0,13,40,60,20,1Navr0,20,30,20,61,00,20,20,8Pil1,72,04,69,00,83,93,62,4Porse0,51,60,20,00,1Revling1,11,17,04,50,7Ribs, Solbær,2,21,41,91,05,00,50,53,7StikkelsbærRose3,91,02,81,62,41,11,03,4Slåen0,91,01,10,81,00,60,62,3Snebær0,30,30,20,50,40,20,8Spiræa0,10,10,10,20,10,1Syren0,40,50,10,30,50,50,3Tørst1,51,41,80,31,61,70,6Tyttebær0,70,74,21,2Vedbend2,60,60,30,13,40,10,10,4Ingen buskeHovedtotalSamlet andel afskovareal (pct.)5,4100,04,917,7100,010,08,7100,08,110,6100,09,98,9100,04,121,2100,08,221,4100,06,612,3100,03,4Vest-Søn-sjæl-der-landjyllandogog AlsSamsø1,31,40,218,40,21,10,210,30,12,17,410,910,95,80,12,20,40,40,50,21,52,41,610,40,10,14,3
2,617,811,411,37,90,10,30,40,52,80,81,8
1,52,30,90,2
5,34,31,40,60,30,2
1,22,015,8100,07,81,210,1100,04,1
120SKOVE OG PLANTAGER 2012
Tabel 4.20. Tilstedeværelse og tilstand af vandhuller, kilder og væld i skovnaturtyperne.Table 4.20. Presence and condition of springs and water holes in forest nature types.SkovnaturtypeNaturlighydrologi2180911091209130915091609170919091D091E0100,096,9100,098,094,4100,0100,081,591,5Kun mindreforstyrrelserDelvis gen-oprettetpctKlitskovBøg på morBøg på mor med kristtornBøg på muldBøg på kalkbundEge-blandskovVinteregeskovStilkege-kratSkovbevokset tørvemoseElle- og askeskov2,01,82,40,21,61,61,0TydeligpåvirkningHelt ellernæsten tør
3,76,4
3,7
7,4
3,72,1
Tabel 4.21. Tilstedeværelse og tilstand af vandløb i skovnaturtyperne.Table 4.21. Presence and condition of streams in forest nature types.SkovnaturtypeKlitskovBøg på morBøg på mor med kristtornBøg på muldBøg på kalkbundEge-blandskovVinteregeskovStilkege-kratSkovbevokset tørvemoseElle- og askeskov2180911091209130915091609170919091D091E094,5100,096,292,357,43,836,24,32,13,83,84,70,8Ingen vand-løb100,091,893,891,17,16,37,60,40,40,41,0NaturligtvandløbVandløb med Vandløb, del- Vandløb,plejevis reguleret reguleretpct.
Tabel 4.22. Tilstedeværelse af afvanding og vandindvinding i skovnaturtyperne.Table 4.22. Presence and condition of drains and water use in forest nature types.SkovnaturtypeKlitskovBøg på morBøg på muldBøg på kalkbundEge-blandskovVinteregeskovStilkege-kratSkovbevokset tørvemoseElle- og askeskov218091109130915091609170919091D091E088,1100,096,263,074,53,87,44,37,419,17,42,114,83,27,10,80,8Ingenafvanding66,799,093,892,7Få tegn påafvanding33,31,06,37,3Afvanding,sommer tørpct.Afvanding,udbredt tørFuldstændigtørlægning
Bøg på mor med kristtorn 9120
5. Skovenes beskyttendefunktionerPer Gundersen, Ole Hjort Caspersen, Vivian Kvist Johannsen og Thomas Nord-LarsenFOTO: MICHAEL CASPERSEN
122SKOVE OG PLANTAGER 2012
5. Skovenes beskyttende funktionerRundt om i verden beskytter skove infrastrukturer, byområder, landbrugs·arealer mv. mod naturkatastrofer. Skovene optager vandet fra voldsommeregnskyl og forsinker vandets vej mod de store floder og forhindrer her·ved oversvømmelser. Træernes rødder binder overfladejorden og beskytterherved jorden mod erosion og forhindrer jordskred, der kan ødelæggebebyggelser og veje. Træerne danner også barrierer mod laviner ogstenskred i bjergrige egne og beskytter hermed mennesker mod kata·strofer. Også i Danmark har skovene beskyttende funktioner.
5.1 Skovarealet og atmosfærisk depositionNationalt Center for Miljø og Energi udfører årligt opgørelse og rappor·tering af atmosfærisk deposition (luftforurening) af blandt andet kvæl·stof som en del af NOVANA overvågningen. Siden 1989 er kvælstof·depositionen til vand· og landområderne faldet med henholdsvis ca. 34og 31 pct. mens svovldepositionen er faldet med ca. 73 pct. For fosforer der ikke sket betydelige ændringer i koncentrationer og depositioner.Skovene fungerer som et effektivt filter der fjerner luftforurening fra ek·sempelvis landbrugets udslip af kvælstof. Særligt nåleskove opfanger enstørre del af den atmosfæriske deposition end ubevoksede arealer som føl·ge af kronernes større overflade. Forureningen afsættes i træernes kronerog skylles derefter ned til jorden af nedbøren. Imidlertid kan forureningmed kvælstof have negative effekter på økosytemets funktion og biodiver·sitet på lang sigt. For de danske skove anslås tålegrænsen at være 10·15 kgN/ha/år. Over dette niveau er der risiko for ændringer i bundfloraen modmere kvælstofelskende arter, større modtagelighed for parasitter og æn·dringer i svampeflora (mykorrhiza).Kort over depositionen af kvælstof (Ellerman et al. 2012) er sammenholdtmed skovkortet for 2011. Herved er det muligt at identificere de skov·arealer, der er udsat for atmosfæriske deposition. Depositionen af kvælstofvarierer, med størst deposition, hvor afstanden til navnlig landbrugskil·derne er lille (Figur 5.1). Endvidere ses en gradient med de højeste de·positioner mod syd og lavere depositioner mod nord, hvilket skyldesindflydelse fra områder med høje emissioner af kvælstof i landene sydfor Danmark.I alt 87.000 ha skov i Danmark har en mindre kvælstofdeposition endtålegrænsen (Tabel 5.1), mens 30.000 ha modtager mere end den lang·
5. SKOVENES BESKYTTENDE FUNKTIONER123
sigtede tålegrænse. Depositionen på de øvrige arealer er, afhængig af skov·type (nål/løv) og afstanden til skovkanten, over eller omkring tålegrænsen.
5.2 Grundvand og vandmiljøBegrænset brug af pesticider og gødning i skovene og sjældne indgreb iform af jordbearbejdning medfører, at skovene bedre beskytter grund·vandsmagasiner og vandmiljøet end andre arealanvendelser. Der er etvist sammenfald mellem udpegningen af særlige drikkevandsinteresserog arealer med skov. Således ligger 230.660 ha skov eller 38 pct. af detsamlede skovareal i områder med særlige drikkevandsinteresser, mens15.156 ha eller 33 pct. af andet træbevokset areal ligger på arealer medsærlige drikkevandsinteresser (Tabel 5.2). Cirka 16 pct. af det samledeareal med særlige drikkevandsinteresser er dækket af skov. Heraf er26.280 ha nye skovarealer kommet til siden 1990.Nitratindholdet i vand, der siver ud af rodzonen under skov, blev målt ien landsdækkende undersøgelse over en flerårig periode omkring 1990 ogigen i 2007·2009 (Figur 5.2). Både i 1986·1993 og i 2007·2009 havdegodt 60 pct. af punkterne koncentrationer af nitrat under 10 mg/l. Tilsammenligning er koncentrationerne under landbrugsjord som gennem·snit over 50 mg/l (NOVANA 2012).
Atmosfærisk kvælstofdeposition(kg/ha)
Figur 5.1. Skovarealet fordelt efter niveauer af atmosfærisk kvælstof de-position 2011.Figure 5.1. Forest areas subjected to different levels of nitrogen deposition.
124SKOVE OG PLANTAGER 2012
Lidt uventet blev der ikke fundet en sammenhæng mellem kvælstofned·fald og nitratkoncentrationen, men dette skyldes, at områder med enstor deposition er sammenfaldende med sandede hedejorde, der har godevne til at tilbageholde kvælstof i både jord og vegetation. Nitratkon·centrationen i jordvandet steg dog jo tættere på en vestvendt skovrand,prøverne var taget, hvilket tyder på en vis sammenhæng med kvælstof·nedfaldet, der er størst i skovranden. Fugtige skovjorde havde lavere ni·tratkoncentration end tørre, veldrænede jorde, formentlig på grund afdenitrifikation under vandmættede forhold (Eeg, 2013).Der var forbavsende lille sammenhæng mellem koncentrationen i 1990og 2007·2009 for det enkelte punkt. Det hænger formentlig sammenmed at nitratudvaskningen fra skov varierer væsentligt med bevoksnings·udviklingen. Målinger med 30 års interval afspejler således helt forskel·lige faser i skovens udvikling og kvælstofbehov.Umiddelbart efter afdrift af skovbevoksninger eller efter stormfald finderman høje koncentrationer af nitrat i jordvandet (Figur 5.3). Når træernebliver fjernet, falder fordampningen. Dermed bliver nedsivningen og af·
Figur 5.2. Fordelingen af punkter i kvadratnetsundersøgelsen efter nitrat-koncentrationen målt i 75-100 cm dybde omkring 1990 og i 2007-2009.Der indgår over 100 punkter i undersøgelsen udvalgt i et 7x7 km net overlandet.Figure 5.2. Distribution of sample points of the grid-net survey to nitrate con-centrations measured 75-100 cm below ground in 1990 and in 2007-2009.More than 100 sample points selected from a 7 x7 km grid covering the entirecountry are included.
5. SKOVENES BESKYTTENDE FUNKTIONER125
strømningen til grøfter og vandløb væsentligt større. Dette kan medføreoversvømmelser og forurening af vandløb og søer med humusstoffer frajorden, men der findes ikke opgørelse over disse påvirkninger. Som vedrenafdrifter kan der optræde forøget nitratudvaskning fra de stormfældedearealer over en periode. Når der er tale om store arealer, kan dette med·føre periodisk forurening af det øvre grundvand. I forbindelse med destore stormfald i 1999/2000 og 2005 har der især fra de store sammen·hængende arealer været risiko for væsentlige negative påvirkninger afgrundvand, vandløb og søer.Når de nye træer og bundvegetationen kommer i god vækst efter 5·8 år,bliver nitratkoncentrationen lav i 15·20 år, hvor skovbevoksningens kvæl·stofbehov er ekstra stort til opbygning af træets kvælstofrige dele (bark,smågrene, finrødder og nåle/blade). Senere når kronetaget er lukket, ogtræerne alene vokser i vedmassen, er kvælstofbehovet lille, og der er risikofor nitratudvaskning på de næringsrige jorde eller ved højt kvælstofned·fald.At der forekommer større mængder nitrat i det vand, der siver ned i etgrundvandsmagasin, betyder ikke nødvendigvis, at grundvandet og her·med vores drikkevand bliver forurenet med nitrat. Mange steder kan ni·
Figur 5.3. Nitrat i grundvand i 5-6 meters og i mere end 10 meters dybdeunder Frøslev Plantage. Området omkring boringen blev for en stor delstormfældet i december 1999. Data fra GEUS’ boringsdatabase Jupiter.Figure 5.3. Nitrate in ground water at 5-6 meters and below 10 meters depth atFrøslev Plantage. The forest surrounding the boring was windthrown in Decem-ber 1999. Data from the GEUS’ database on soil water borings, Jupiter.
126SKOVE OG PLANTAGER 2012
trat blive fjernet fra vandet ved kemiske eller biologiske processer i dedybere jordlag. Dette sker f.eks. under Frøslev Plantage, hvor grundvan·det under 10 meters dybde er ganske upåvirket af den pukkel af nitrat,som blev frigivet efter stormfaldet (Figur 5.3). I andre områder, f.eks.med grundvand i kalkmagasiner ville nitratpuklen fortsætte mere ellermindre uændret ned gennem kalklagene.
5.3 Beskyttelse mod erosionFra midten af 1800·tallet har tilplantning med nåletræer været brugt tilat dæmpe sandflugt. Sandflugten/erosionen skyldtes dengang først ogfremmest en overudnyttelse af den sårbare vegetation i klitterne og påklithederne. Sandflugtsdæmpning ved træplantning har først og frem·mest fundet sted langs Vesterhavet i Vest· og Nordjylland, men der erogså foretaget tilsvarende plantninger ved kysterne i Odsherred, i Nord·sjælland og på Bornholm. Enkelte steder inde i landet har der også væ·ret problemer med sandflugt, der er blevet løst ved tilplantning.Skov på skrånende arealer beskytter mod vanderosion i forbindelse medkraftige regnskyl eller ved tøbrud. Vanderosion er et udbredt fænomen idet dyrkede land og forekommer på omkring en tredjedel af markerne,men omfanget afhænger af hældningen og størrelsen af det overliggendeopland. Da skove ofte ligger på arealer i landskabet, der er marginale i for·hold til opdyrkning, eksempelvis fordi hældningen er betydelig, har skoveogså en væsentlig betydning i forhold til beskyttelse mod vanderosion.
Figur 5.4. Skov fordelt efter graden af terrænhældning.Figure 5.4. Forest distributed according to the slope of the terrain.
5. SKOVENES BESKYTTENDE FUNKTIONER127
Omkring 13 pct. af skovarealet har en terrænhældning på mere end 10pct. hvor færdsel på terrænet med maskiner besværliggøres. Omkring 3pct. af arealet har en hældning på mere end 25 pct. hvor der kan opståproblemer med erosion.
5.4 TabellerTabel 5.1. Skovareal fordelt til depositionsniveauer i 2011.Table 5.1. Forest area distributed to different levels of deposition in 2011.Kvælstofdeposition (kg/ha)RegionI altSønderjylland og AlsMidtjylland øst for israndslinjenMidtjylland vest for israndslinjenKlitregionenHimmerland og VendsysselFyn og omliggende øerNord og MidtsjællandVestsjælland og SamsøLolland og FalsterBornholm4-10876121313625109210-161000 ha4873790123556234431517113064180200000>16
Tabel 5.2. Skov og andet træbevokset areal i områder med drikkevandsinteresser.Table 5.2. Forest and other wooded land on caption areas for drinking water.RegionDanmarkI altAlmindeligBegrænsetSærligI altAlmindeligBegrænsetSærlig608.078299.77777.641230.66045.46823.8506.46215.156Hovedstaden44.28010.65915.01618.6042.4391646671.607Midtjylland213.508131.58213.22368.70417.36210.4212.2894.652Nordjylland117.32450.10031.11436.1109.1424.9562.3721.8142.216Sjælland96.22936.5889.15050.4912.921705Syddanmark136.73670.8489.13856.75013.6037.6041.1334.866Skov (ha)
Andet træbevokset areal (ha)
128SKOVE OG PLANTAGER 2012
Tabel 5.3. Skov fordelt på efter graden af terrænhældning. Hældningen af terrænet er vurderetvisuelt af måleholdene i felten.Table 5.3. Forest distributed according to the slope of the terrain. The slope was assessed visually by the mea-surement crews.RegionDanmarkhaI alt<1 pct.2-4 pct.5-10 pct.11-25 pct.>25 pct.Ukendt608.078269.609179.26684.94847.46320.9155.87844.2805.78322.47710.9123.887594627213.508102.01356.65625.82620.6405.9682.405117.32459.91725.44921.0156.7333.84136996.22921.72050.54814.5056.4861.2681.702136.73680.17624.13612.6899.7179.243775HovedstadenDanmarkHovedstadenDanmarkHovedstaden
6. SamfundsøkonomiskefunktionerKjell Suadicani, Thomas Nord-Larsen, Ole Olsen (Danmarks Statistik),Frank Søndergaard Jensen og Hans Skov-PetersenFOTO: MICHAEL CASPERSEN
130SKOVE OG PLANTAGER 2012
6. Samfundsøkonomiske funktionerSkovene bidrager til samfundsøkonomien på mange forskellige måder.Skovene bidrager ved indtjening til skovejere og lønmodtagere og i formaf råvarer og beskæftigelse i forbindelse med produktion af forarbejdedetræprodukter og bioenergi.Skovenes samfundsøkonomiske funktioner begrænser sig ikke til produk-tionen af træ og forarbejdede træprodukter. Skovene danner rammen omen lang række aktiviteter for befolkningen, såsom gåture, cykelture, rid-ning, overnatninger i det fri, jagt og meget andet. Skovene har desudennational betydning for beskyttelsen af de kulturelle værdier, der findes iskovene. Skovenes samfundsøkonomiske funktioner rækker således udover deres betydning for landets økonomi alene.
6.1 Skovbrugets bruttofaktorindkomstSkovbrugets bruttofaktorindkomst opgøres som de samlede værdi af pro-dukter, der er produceret i skovbruget (herunder forstplanter), fratrukketde samlede omkostninger til rå- og hjælpestoffer, der indgår i produktio-nen. Skovbrugets bruttofaktorindkomst er opgjort efter den nye branche-nomenklatur, hvilket betyder, at juletræer og pyntegrønt ikke længere erdefineret som et skovprodukt. Værdien af juletræer og pyntegrønt er i
Figur 6.1. Skovbrugets produktionsværdi 1985-89, 1990-99 og 2002-2011.Fratrækkes rå- og hjælpestoffer (nederst) fås skovbrugets bruttofaktorin-komst.Figure 6.1. Gross domestic product of Danish forests 1985-89, 1990-99 and2003-2011.
6. SAMFUNDSØKONOMISKE FUNKTIONER131
kapitel 3 opgjort til ca. 1,2 mia. kr. Værdien af forstplanter samt om-kostningerne til rå- og hjælpestoffer er skønnet af Danmarks Statistik.Værdien af biindtægter som eksempelvis jagt er ikke opgjort.Skovenes produktions-værdi er lidt under1 mia. kr.
Skovbrugets samlede produktionsværdi har været stigende i 2003-2011og udgjorde i 2011 lidt under en mia. kr (Figur 6.1). Stigningen kan ihovedsagen tilskrives en stigende produktionsværdi for brændselsflis, gavn-træ i andet løvtræ og en noget svagere stigning i produktionsværdien forgavntræ i nåletræ. For gavntræ i bøg har produktionsværdien været om-trent konstant, mens den har været faldende for gavntræ i eg og for brænde.Tallene afspejler den samlede virkning af prisudviklingen, udviklingen ikvaliteten af de enkelte effekter samt udviklingen i hugsten. Brændsels-flis og andet energitræ udgør nu alene ca. 33 pct. af den samlede pro-duktionsværdi i skovbruget. Stigningen er især sket på bekostning afgavntræet i løvtræ.
6.2 Industriens køb af træ og forbruget af træ tilenergiTræindustrien og møbelindustrien er klart de største indkøbere af træ iDanmark. Finanskrisen kan tydeligt aflæses i industriens køb af træ.Frem til 2007 ses en svag stigning i indkøbet, men herefter kommer etkraftigt fald stagnerende på omkring 60 pct. af det tidligere indkøb. Fi-gur 6.2 viser desuden, at møbelindustrien er ramt hårdere af finanskri-sen end træindustrien.
Figur 6.2. Industriens køb af træ 2002-2011.Figure 6.2. Industrial purchases of wood 2002-2011.
132SKOVE OG PLANTAGER 2012
Der produceres energi-træ svarende til 41,7 PJ
Energistyrelsen opgør den samlede produktion og det samlede forbrugaf energi i Danmark fordelt til forskellige typer af brændsler. Den samledeindenlandske produktion af energi fra træ i 2011 er 41,7 PJ (Tabel 6.2).Energi fra brænde udgør den største andel af energi fra træ, der produce-res i Danmark efterfulgt af skovflis (Figur 6.3). Produktionen af energifra skovflis er fordoblet fra 2003 til 2011, mens produktionen af energifra brænde, efter en stigning fra 2003 til 2007, er svagt faldende.Det samlede forbrug af energi fra træ i Danmark (produktion plus im-port) udgør 78,6 PJ. Af det samlede energiforbrug udgør energi fra træ-piller og brænde den største andel (Figur 6.4), men langt hovedpartenaf træpillerne importeres. Det ses, at den største stigning i forbruget lig-ger på energi fra skovflis og træpiller, mens forbruget af energi fra bræn-de er svagt faldende siden 2007.
Energi fra træ udgør41 pct. af forsyningenmed vedvarende energi
Af det samlede energiforbrug i 2011 udgjorde træbrændslerne 9,9 pct.(Figur 6.5) svarende til 41,0 pct. af den vedvarende energi. Andelen aftræ i energiforsyningen har været stærkt stigende gennem de sidste 30år, hvor stigningen fra træpiller har været større end for de øvrige træ-brændsler. Brænde der overvejende bruges til privat rumopvarmning,udgør fortsat en stor del af den samlede energiforsyning fra træ.
Figur 6.3. Produktionen af energi fra skovflis, brænde, træpiller og træaf-fald (Energistyrelsen 2013).Figure 6.3. Production of energy from wood chips, firewood and wood pelletsfor Energy (Energy Agency 2013).
6. SAMFUNDSØKONOMISKE FUNKTIONER133
Figur 6.4. Forbruget af energi fra skovflis, brænde og træpiller, opgjortsom summen af produktion og import (Energistyrelsen 2013).Figure 6.4. Consumption of energy from wood chips, firewood and wood pel-lets for energy. The consumption is the sum of domestic production and imports(Energy Agency 2013).
Figur 6.5. Det samlede forbrug af energi fra træbrændsler 1980-2011 iprocent af det samlede forbrug af energi i Danmark.Figure 6.5. The consumption of energy from wood fuels 1980-2011 in percentof the total energy consumption in Denmark.
134SKOVE OG PLANTAGER 2012
6.3 Prisudvikling for råtræPriserne på effekter ibøg og rødgran harværet faldende imange år
Priserne på råvarer fra skovbruget har været meget varierende gennemtiden, hvilket også er kendetegnende for andre råvarer fra primærproduk-tionen. Særdeles gode priser blev opnået i 1950’erne, hvorefter prisernehar været jævnt faldende. I de seneste årtier har gennemsnitsprisen påeffekter i bøg oversteget gennemsnitsprisen på effekter i rødgran, meneffekter i rødgran var bedre betalt end effekter i bøg i perioden 1950 til1979. Det må konstateres, at priserne i 2010-2012 er på et historisk lavtniveau (Figur 6.6 og Figur 6.7).Data i Figur 6.6 og Figur 6.7 er gennemsnit beregnet ud fra faste 2012priser og er et gennemsnit for samtlige effekter. Priserne kan ikke direk-te bruges som mål for skovbrugets økonomiske vilkår. Dels er der for-skel på, hvor stor en andel af de fældede træer, som kan aflægges til salg-bare effekter, dels er der stor forskel på de omkostninger, der er til skov-ning og transport. I 1970’erne var afsætningssituationen meget vanske-lig for energitræ, hvilket medførte, at store grene og toppe i bøg blev ef-terladt i skovene. Efter 1980 har det været lettere at afsætte små dimen-sioner i bøg som brænde eller energitræ. Den stærkt stigende andel afenergitræ, specielt skovflis, er væsentlig dyrere at høste end gavntræef-fekterne, og skovflis sælges altovervejende på værk, hvorimod gavntræef-fekter sælges ved bilfast vej i skoven, hvilket giver lavere udgifter tiltransport.
Figur 6.6. Gennemsnitsprisen for samtlige effekter i bøg og rødgran ifaste priser 2012-niveau (Naturstyrelsen 2013).Figure 6.6. Mean prices for all assortments in beech and Norway spruce in fixedprices 2012 level.
6. SAMFUNDSØKONOMISKE FUNKTIONER135
I de seneste ti år har gennemsnitspriserne på effekter i bøg været om-trent konstant, hvorimod gennemsnitspriserne på effekter i rødgran harværet svagt stigende i de seneste år (Figur 6.7).
6.4 Beskæftigelse i skovsektoren4.-5.000 er beskæftigeti skovbruget
Den samlede beskæftigelse i træsektoren udgør 21.500 årsværk i skov-bruget, træindustrien og møbelindustrien. Beskæftigelsen i selve skov-bruget har ligget ret konstant på ca. 4-5.000 beskæftigede i de sidste tiår. Det er i stærk kontrast til den stærkt faldende beskæftigelse i de toindustrigrene, træindustrien og møbelindustrien, som typisk aftagermest træ fra skovbruget (Figur 6.8).I skovbruget er gennemsnitsalderen for lønmodtagergruppen steget støti de sidste ti år og ligger nu på 44 år. Stigningen peger på, at rekrutte-ringen af unge lønmodtagere til skovbruget svigter (Figur 6.8). Kurvenfor selvstændige viser tilsvarende resultater.I skovbruget er beskæftiget en lille gruppe topledere, en stor gruppeselvstændige (og deres ægtefæller) og en stor gruppe af lønmodtagere.Beskæftigelsen for lønmodtagere har ligget ret konstant omkring 2.500personer i de sidste ti år, mens antallet af selvstændige med ægtefællerhar vist en stigende tendens efter 2008 (Figur 6.9).
Figur 6.7. Gennemsnitsprisen for samtlige effekter i bøg og rødgran ifaste priser 2012-niveau (Naturstyrelsen 2013).Figure 6.7. Mean prices for all assortments in beech and Norway spruce in fixedprices 2012 level.
136SKOVE OG PLANTAGER 2012
Figur 6.8. Beskæftigelsen i skovsektoren 2002-2012. Gennemsnitsalderenfor lønmodtagere i skovbruget er vist som en rød kurve.Figure 6.8. Employment in the forest sector 2002-2012. Mean age of forestemployees are shown by the red curve.
Figur 6.9. Beskæftigelsen i skovbruget 2002-2012 fordelt til topledere, selv-stændige og lønmodtagere. Andelen af kvinder er vist som en rød kurve.Figure 6.9. Employment in the forest sector 2002-2012, distributed to employees,self-employed and chief executives. The proportion of females in the sector isshown with the red line.
6. SAMFUNDSØKONOMISKE FUNKTIONER137
17 pct. af de beskæf-tigede i skov er kvinder
Andelen af kvinder har traditionelt ligget lavt i skovbruget, og det gør denfortsat. I gennemsnit er kun ca. 17 pct. af de beskæftigede i skovbrugetkvinder (Figur 6.9). Der er en svagt stigende andel af kvindelige løn-modtagere og et tilsvarende svagt fald i antallet af selvstændige og ægte-fæller. Toplederne er en meget lille gruppe, men der er ikke nævnevær-dig forskel på andelen af kvinder i toplederstillinger i skovbruget og an-delen af kvinder i de to andre grupper.
6.5 Skovene og friluftslivLet adgang via vejog sti til skov
Skovstatistikken indsamler nogle få indikatorer for adgang og brug afskovene. Disse indikatorer registreres for grupper af prøveflader, da detikke kan registreres på de enkelte prøveflader. I forhold til adgang til sko-vene er det, særligt for de private skove, vigtigt om der er veje og stier,der fører til arealet. Til 35 pct. af prøvefladerne er adgang med veje ellerstier, mens 17 pct. har adgang med spor (Figur 6.10). Samlet er der påmere end halvdelen af skovarealet adgang via vej, stier eller spor.En af de andre indikatorer der registres er tilstedeværelse af faciliteter tiljagt eller vildtpleje. Dette er registreret på knap 27 pct. af prøvefladerne,hvilket afspejler den store betydning jagt har i skovene. Øvrige facilitetertil friluftsliv, som campingområder, bålpladser o.lign. er kun registreretpå 6 pct. af prøvefladerne, og der er kun 1 pct. af prøvefladerne, hvorder er sammenfald mellem hhv. jagt og øvrige faciliteter.
Jagtfaciliteter i mangeskove
Figur 6.10. Fordeling af grupper af prøveflader efter hyppighed af veje,stier og spor.Figure 6.10. Distribution of plot groups after frequency of forest roads, tracsand trails.
138SKOVE OG PLANTAGER 2012
70 mio. skovbesøgom året
I 2007-2008 gennemførte Skov & Landskab en national spørgeskema-undersøgelse baseret på 2.000 personer i alderen 15-78 år tilfældigt ud-trukket fra Det Centrale Personregister (CPR). Undersøgelsen blev gen-nemført med samme metodik som friluftslivsundersøgelser fra 1970’erneog 1990’erne. Brugen af samme metodik og spørgsmålsformulering gørdet muligt at lave sammenligninger direkte mellem de tre undersøgelsersresultater.Tidligere undersøgelser har dokumenteret en stigning i antal årlige skov-besøg fra 1977 til 1994. Beregninger for 2008 indikerer et mindre fald idet gennemsnitlige antal årlige besøg således, at det samlede antal besøgnu estimeres til ca. 70 millioner mod ca. 75 millioner besøg i 1994 (Tabel6.3). Sådanne tal er behæftet med en vis usikkerhed blandt andet fordiikke alle svarer, og at der er en tendens til, at folk overdriver, hvor oftede kommer i skoven. Denne usikkerhed er der søgt taget højde for i be-regningerne af besøgstal
Unge kommer mindre iskoven end ældre
Unge i alderen 16-20-år har færre skovbesøg end de ældre befolknings-grupper, hvor specielt de 60-69-årig gennemsnitligt har flere årlige besøg.De unge kvinder (16-20 år) har færrest skovbesøg, og de ældre mænd(61-78 år) har flest – en forskel i størrelsesordenen faktor 4.I undersøgelsen fik folk mulighed for at karakterisere sig selv som hen-holdsvis rytter, jæger, motionsløber i skovene, motionscyklist/mountain-biker eller ornitolog/botaniker. Tilhører man disse grupper, aflægger manmellem 1,5 og 2,5 gange flere skovbesøg end dem, der angiver ikke attilhøre disse grupper. Specielt ornitologerne/ botanikerne, rytterne ogjægerne har mange skovbesøg.Det kan også aflæses i det årlige antal skovbesøg, om man bor i en hus-stand med hund eller ej. Det viser sig nemlig, at personer fra en husstandmed hund, kommer 2,5 gange så hyppigt i skoven som personer, derikke har en hund i husstanden.Det er også muligt at analysere det årlige antal skovbesøg i forhold til enrække karakteristika ved svarpersonernes seneste besøg i skoven. Eksem-pelvis viser det sig, at hvis man kørte i bil ud til skoven, havde ferie, ellerbesøget foregik i en weekend eller i ferien, så har man færre besøg pr. år– i modsætning til dem der kom til fods ud til skoven, ikke havde ferieeller havde besøgt skoven en hverdag. Det tyder på, at let adgang (kortafstand) til skoven i hverdagen har en betydelig effekt på antallet afskovbesøg.
6. SAMFUNDSØKONOMISKE FUNKTIONER139
Hvad angår familiesituationen, har par/singler over 45 år uden hjemme-boende børn og personer på efterløn eller pension flere årlige skovbesøg,end især unge hjemmeboende, der aflægger relativt få besøg. Med hensyntil geografiske forskelle er der er tegn på, at Hovedstadsområdets borgerehar færre årlige skovbesøg end især personer, der bor på landet/i lands-byer og/eller i Midtjylland.88 pct af befolkningenkommer i skoven
Omkring 88 pct. af den voksne danske befolkning kom i 2008 i skovenmindst én gang om året. Fra 1977 til 1994 kan der ikke konstateres no-gen sikker forskel i fordelingen efter tidsrum siden sidste skovbesøg. Forbegge undersøgelser kan det konstateres, at 9 pct. ikke havde været iskoven i løbet af det sidste år. Med hensyn til resultatet for 2008 kander derimod konstateres en statistisk sikker udvikling i retning af enstørre andel ikke-besøgende (12 pct.). Denne udvikling er i overens-stemmelse med ovennævnte konstatering af et mindre fald i det samledeantal årlige skovbesøg.Fra midten af 1970’erne over 1990’erne til 2008 er der sket en jævn ned-gang i varigheden af danskernes skovture. Ser man på den gennemsnit-lige besøgsvarighed pr. skovgæst, er den faldet gennem hele perioden fra1970’erne over 1990’erne til 2008 – fra 1,9 timer i gennemsnit i 1977til 1,6 timer i 2008 (Tabel 6.4). I samme periode er den »almindelige«(median) besøgsvarighed også faldet – fra 1,6 til 1,2 timer. Gennemhele perioden fra 1977 til 2008 er der således sket en statistisk sikkerændring i retning af kortere skovbesøg.
Et skovbesøg vareralmindeligvis 1,2 timer
Figur 6.11. »Hvornår var De sidst en tur i skoven?«. Svarpersonernes for-deling i 1977, 1994 og 2008.Figure 6.11. »When did You last visit the forest?«. Respondents’ distribution in1977, 1994 and 2008.
140SKOVE OG PLANTAGER 2012
I 1977 var knap 50 pct. af skovgæsterne en times tid eller mindre i sko-ven i forbindelse med deres skovbesøg. I 1994 var det knap 60 pct. og i2008 lidt over 60 pct. I 1977 var der 15 pct., der brugte mere end 3-4timer på skovturen. I 1994 faldt det til 12 pct., og i 2008 er det yderli-gere faldet til 9 pct. af skovgæsterne. En skovtur på én til to timer er ialle tre undersøgelsesår den hyppigst forekommende med ca. 2/3 afskovbesøgene (Figur 6.12).
Figur 6.12. »Hvor længe varede Deres besøg i skoven?«. Svarpersonernesfordeling i 1977, 1994 og 2008.Figure 6.12. »What was the length of stay in the forest?« Respondents’ distribu-tion in 1977, 1994 and 2008.
Figur 6.13. »Hvor mange personer var De ved ankomsten til skoven –Dem selv medregnet?«. Svarpersonernes fordeling i 1977, 1994 og 2008.Figure 6.13. »How many persons were in your party when you arrived at theforest (yourself included)?« Respondents’ distribution 1977, 1994 and 2008.
6. SAMFUNDSØKONOMISKE FUNKTIONER141
Flere går i skoven alene
Fra midten af 1970’erne over 1990’erne til 2008 er der en tendens tilat stadig flere foretager deres skovture alene. Andelen af »alene besøg«nærmer sig nu en fjerdedel af alle skovbesøg. Det er en udvikling, derer i overensstemmelse med den generelle udvikling af størrelsen afhusstandene. Husstande med én person er den type, der er steget mestover de seneste ca. 20 år.Den hyppigst forekommende gruppestørrelse var på to personer i både1977, 1994 og 2008 (Figur 6.13). Median-skovgæstens gruppe bestod i1977 af tre personer. Dette tal er faldet til to personer i 1994 og 2008.Den gennemsnitlige gruppestørrelse pr. skovgæst steg signifikant fra 4,1personer i 1977 til 4,8 personer i 1994 for så at falde markant igen til4,2 personer i 2008 (Tabel 6.4).Det varierer meget hvor lang tid man bruger på at komme ud til sko-ven – fra mindre end et par minutter til timer. Efter en udvikling modet mindre tidsforbrug fra 1970’erne til 1990’erne ser det ud til, attransporttiden nu har stabiliseret sig. I Hovedstadsområdet brugerfolk gennemgående længere tid på at komme ud til skoven end i andreegne af landet. Personer med en ikke-vestlig baggrund er blandt de, derbruger længst tid på at komme til skoven.Den gennemsnitlige transporttid i forbindelse med skovbesøg var i 1977på 30 minutter (Tabel 6.4). I 1994 var den blevet 10 pct. mindre, nemlig 27 minutter – for så at stige igen i 2008 til 29 minutter. Kun faldetfra 1977 til 1994 er statistisk sikkert. Median-værdien, der siger nogetom, hvor lang tid det er »almindeligt« at bruge på at komme ud til sko-ven, er i alle årene 15 minutter.I alle år har omtrent 80 pct. af skovgæsterne brugt ca. ½ time eller mindrepå transporten ud til skoven. Der er dog sket en forskydning – specieltfra 1977 til 1994 – sådan at en større del af skovgæsterne bruger korteretid på transporten (Figur 6.14). Eksempelvis er der sket en stigning fra30 pct. til 40 pct. af skovgæsterne, der bruger mindre end et kvarters tid.Ændringerne fra 1994 til 2008 er ikke statistisk sikre. Skovbesøgenessammenhæng med transporttiden efterlader dette hovedindtryk: Jo læn-gere transporttid, des sjældnere i skoven, des længere besøg i skoven ogdes flere deltagere på turen.
... men flest går i skovenmed én anden
Transporttiden for atkomme i skoven erlængst i hovedstads-området
Transporttiden til skovener almindeligvis15 minutter
Den almindelige trans-portafstand til skovener 5 km
Efter en udvikling mod en kortere transport fra 1970’erne til 1990’erne,ser det ud til at transportafstanden har stabiliseret sig. Personer bosat iHovedstadsområdet og personer med en lav husstandsindtægt er blandtdem, der bevæger sig længst for at komme ud til skoven.
142SKOVE OG PLANTAGER 2012
Figur 6.14. »Hvor lang tid brugte De på selve turen ud til skoven?«. Svar-personernes fordeling i 1977, 1994 og 2008.Figure 6.14. »How long did the actual journey to the forest take?« Respondents’distribution in 1977, 1994 and 2008.
Den gennemsnitlige transportafstand faldt ganske markant fra 1977 til1994: fra 10,5 km til 8,5 km (Tabel 6.4). Et yderligere (men mindre)fald i transportafstanden ses også fra 1994 til 2008 – et fald, der dog ikkeer statistisk sikkert. Median-værdien, der siger noget om, hvor langt deter »almindeligt« at transportere sig for at komme ud i skoven, er ens foralle år, nemlig 5 km.I 1977 fandt lidt over 2/3 af skovbesøgene sted inden for en radius afca. 10 km fra startstedet og knap 1/3 inden for 2 km’s transportafstand.Dette har nu ændret sig til henholdsvis 3/4 og godt 1/3. Lidt over 15 pct.bevægede sig mere end 20 km fra startstedet i forbindelse med deresskovbesøg i 1977. I 1994 og 2008 er denne andel faldet til 10 pct. (Fi-gur 6.15). Kontrolberegninger i bil har vist, at der blandt svarpersoner-ne både angives for korte og for lange afstande i forhold til den korrekteafstand. Der synes dog at være en tendens til, at man generelt vurderertransportafstanden (i bil) for lang, men dog i relativt begrænset omfang.Flere går ud til skoven
I forhold til 1970’erne er der i dag markant flere, der går ud til skovenfrem for at køre i bil. I dag benyttes de to transportformer af næstenlige mange og udgør over 80 pct. af al transport. Ved afstande underca. 2 km kommer folk hovedsageligt gående, men når afstanden er over8-9 km benyttes bilen af mere end 3/4 af skovgæsterne. Det er isærpersoner i Hovedstadsområdet og personer med lav husstandsindtægt,der anvender offentlig transport for at komme ud i skoven.
6. SAMFUNDSØKONOMISKE FUNKTIONER143
Figur 6.15. Andelen der har transporteret sig mere end »X« km ud tilskoven. Svarpersonernes fordeling i 1977, 1994 og 2008.Figure 6.15. Percentage of the respondents, who had more than »X« km’s travelto the forest. Respondents’ distribution in 1977, 1994 and 2008.
Alt i alt er der to hovedmåder man kommer ud til skoven på – nemligtil fods eller i bil. I 1977 var personbilen det klart hyppigst benyttedetransportmiddel ved skovbesøg (med en andel på 55 pct.). Men i den30-årige periode op til 2008 er der sket en statistisk sikker ændring iretning af, at markant flere kommer til fods (og på cykel) frem for i bil(Figur 6.16).
Figur 6.16. »Hvilket transportmiddel brugte De på selve turen ud til sko-ven?«. Svarpersonernes fordeling i 1977, 1994 og 2008.Figure 6.16. »Which means of transport did You use for the actual journey tothe forest?«. Respondents’ distribution in 1977, 1994 and 2008.
144SKOVE OG PLANTAGER 2012
40 pct. går ud til skoven,mens 43 pct. kommer i bil
Selvom man i 2008 stadig kommer lidt hyppigere i bil (43 pct.) end tilfods (40 pct.), er de to transportformer nu næsten af samme omfang.Efter de to hovedtransportformer følger cyklen med 10 pct. og dernæstde offentlige transportmidler, bus og tog, der bruges af 5-6 pct. i alt.Helt naturligt er der en sammenhæng mellem transportmiddel og denafstand, man transporterer sig. Skovgæsterne kom overvejende gåendetil skoven, når denne lå inden for en afstand af ca. 2 km fra startstedet(Figur 6.17). Cykel blev brugt af en relativ stor andel af skovgæsterne påafstande fra 1-13 km. Hvis skovbesøget fandt sted mere end ca. 4 kmfra startstedet, havde ca. halvdelen af skovgæsterne kørt i bil til skoven.Når afstanden var over 8-9 km, benyttedes bilen af mere end 3/4. Kunpå afstande større end ca. 10 km har offentlig transport med tog en visbetydning, mens bus/rutebil også har en vis betydning ved kortere af-stande på 4-7 km.I forhold til 1977 har transportafstandens betydning for valg af trans-portmiddel reelt kun ændret sig på ét punkt. Distancen, hvor en relativstor andel af skovgæsterne bruger cyklen, er øget fra ca. 8 til 13 km.
Man går i skoven forat »opleve naturen«
Langt de fleste går en tur og oplever naturen – sådan var det både i 1977,1994 og 2008. I 2008 motionerede 22 pct., mens 10 pct. angav, at de»sad stille« (Figur 6.18). I 1977 var der lige mange i de to grupper. Det
Figur 6.17. Transportafstandens betydning for valg af transportmiddel i2008. (Vist for de fem hyppigst benyttede transportmidler).Figure 6.17. The influence of travelling distance on the choice of means oftransport in 2008. (Shown for the five most frequent means of transport).
6. SAMFUNDSØKONOMISKE FUNKTIONER145
tyder på, at en større del af skovgæsterne nu er fysisk aktive under deresbesøg. Overordnet set har de to hovedaktiviteter ikke har ændret sig siden1970’erne, men flere og flere aktiviteter er løbende kommet til, f.eks.mountainbiking, stavgang og rollespil. Aktivitetsfordelingerne for 1977er udeladt, fordi de ikke i fuldt omfang kan sammenlignes med 2008.
6.6 Befolkningens adgang til skovAdgang til skov er forudsætningen for friluftsliv i skovene. I et projektfor Naturstyrelsen er befolkningens lokalisering i forhold til skoveneblevet undersøgt. Tilsvarende analyser er udført på skovarealet, opdeltpå henholdsvis privat og offentligt ejet skov.Ud fra information om befolkningens bopæl, skovkortet fra 2011 og vej-nettet fra grundkortdatabasen Top10DK’s trafikale lag – (bortset framotor- og motortrafikveje), blev der beregnet afstande mellem befolk-ning og skove. Beregningerne er udført for celler på 250x250 m, når dervar mere end 5 indbyggere inden for cellen.
Figur 6.18. »Hvad beskæftigede De Dem med ved det besøg [i skoven]?«.Svarpersonernes fordeling i 2008.Figure 6.18. »What did You do during your [forest] visit?«. Respondents’ distri-bution in 2008.
146SKOVE OG PLANTAGER 2012
I Figur 6.19 er mængden af tilgængelig skov for befolkningen indenforen transportafstand på 1.000 m langs vejnettet beregnet for 250x250 mceller på tværs af landet, idet celler med mindre end fem indbyggere erudeladt. Kortet viser, hvor befolkningen ikke har adgang til skov (rødefelter), og hvor der er meget skov tilgængeligt (grønne felter). Såledeskan man se, at store befolkningsgrupper omkring Århus, Odense ogKøbenhavn har let adgang til skov, med bymidterne som undtagelser.Samtidig viser kortet, at der bor en del mennesker i f.eks. Nordvestjyl-land, Vestsjælland og den sydlige del af Lolland med ringe adgang tilskov inden for 1.000 m.For hver kommune er det beregnet, hvordan befolkningen fordeler sigtil fem grupper, efter hvor meget skov der er tilgængeligt inden for1.000 m langs vejnettet (Figur 6.20). Ringe tilgængelighed til skov fin-des i bl.a. kommunerne Guldborgsund, Lolland, Odsherred, Solrød,Stevns, Tårnby og Vordingborg, hvor mere end 50 pct. af befolkningenhar det laveste niveau af tilgængelig skov. Modsat bor mere end 40 pct.af befolkningen tæt på større tilgængelige skovarealer i kommunerneLæsø, Rudersdal, Silkeborg og Vejle.
Figur 6.19. Befolkningens adgang til alle former for skov. Kortet visermængden af tilgængelig skov indenfor en transportafstand på 1.000 mlangs vejnettet (motor- og motortrafikveje udeladt).Figure 6.19. Public access to forest. Map shows the number of hectares of forestaccessible within 1.000 m along the road-net (excluded highways).
6. SAMFUNDSØKONOMISKE FUNKTIONER147
6.7 Kulturelle værdier i skoveneI Danmark er der registreret næsten 30.000 fortidsminder. Af disse ligger61 pct. bevaret indenfor de ca. 14 pct. af Danmarks areal, som er dæk-ket af skov. Generelt ønskes det, at fortidsminder bevares for eftertiden.For omkring halvdelen af disse fortidsminder (høje, rundhøje, dyssekamremed flere) henstiller Kulturarvsstyrelsen til, at bevaringen består i at plejevegetationen (Kulturstyrelsen 2013). Friholdelsen for vegetation skerbåde for at bevare fortidsmindet i så god stand som muligt, men ogsåfor at øge synligheden for publikum (Kulturministeriet og Kulturarv-styrelsen 2009).Mere generelt er der gennem tiden foretaget mange forskellige frednin-ger og med forskellige formål. Disse fredninger er ikke decideret rettetmod skov eller arter i skov, selvom de omfatter egentlige arealfredninger.Skovarealer, som overlapper med fredninger, udgør ca. 46.600 hektar.
Figur 6.20. Mængden af skov tilgængelig indenfor en transportafstand på 1.000 m langs vejnettetfordelt på kommuner i hele landet (undtagen Nordsjælland) og i Nordsjælland..Figure 6.20. The ammount of accessible forest within a transport distance of 1,000 m along the road-netdistributed to individual municipalities for the entire country (excluding Northern Zealand) and for northernZealand.
148SKOVE OG PLANTAGER 2012
6.8 TabellerTabel 6.1. Skovbrugets bruttofaktorindkomst.Table 6.1. Gross factor income of Danish forestry.1985-1989ProduktionsværdiBøgetræEgetræAndet løvtræNåletræBrændeBrændelsflis og andetenergitræForstplanterRå- og hjælpestofferBruttofaktorind-komst781127,833,225,4411,88826,468,6-101,4679,61990-1999690,1146,329,222,5267,284,84595,4-89,7600,62002200320042005200620072008200920102011
Mio. kr.5555733161658162141-724835924634161789379145-775156173734191919286158-8053781635372532497129178-10671073440382824288101180-9563990244393242383118177-11778584053282740668162183-10973067542152323578226182-8858783048253535794222182-10872299649275633186269184-129866
Tabel 6.2. Produktion og forbrug af energi i Danmark (Energistyrelsen 2013).Table 6.2. Production and consumption of energy in Denmark (Energy Agency 2013).ÅrYearProduktion af energyProduction of energyI altTotal1980-891990-99200020012002200320042005200620072008200920102011208,2680,31.165,51.140,61.201,31.196,31.306,61.315,11.242,11.139,31.121,71.009,8983,7887,2Vedvarende Biomasse TræSkovflisBrændeTræpillerTræaffaldRenewable Biomass Wood Wood chips Firewood Wood pellets Wood wastePJ41,167,590,096,1102,2114,2122,5125,7127,3140,7140,7140,0153,5152,124,634,937,339,941,447,550,252,053,661,157,859,668,861,515,621,625,126,225,730,632,333,535,142,442,042,245,241,70,62,32,73,23,76,36,96,16,87,28,29,811,311,39,710,912,413,213,014,915,717,719,025,024,023,123,820,50,22,23,03,12,93,13,33,32,32,52,42,42,42,45,26,26,96,76,06,36,46,57,07,67,36,97,77,5
6. SAMFUNDSØKONOMISKE FUNKTIONER149
Forbrug af energiConsumption of energyI altTotal775,4841,4816,8838,2825,8873,2847,6835,3888,0863,9843,9810,6846,3791,9VedvarendeRenewable41,167,992,599,8106,5120,9131,7139,4141,9156,3159,0161,2187,1191,6BiomasseBiomass24,635,339,744,647,355,961,968,370,779,179,683,6104,298,3TræWood15,622,027,530,931,639,043,949,852,260,463,766,380,678,6SkovflisBrændeWood chips FirewoodPJ0,62,33,03,54,27,07,77,68,59,011,814,016,217,19,710,912,413,513,615,817,019,621,127,226,125,126,723,80,22,65,17,17,99,812,816,115,616,518,520,329,930,15,26,26,96,76,06,36,46,57,07,67,36,97,77,5TræpillerTræaffaldWood pellets Wood waste
150SKOVE OG PLANTAGER 2012
Tabel 6.3. Antal skovbesøg og det samlede antal respondenter ved spørgeskemaundersøgelserne i1977, 1994 og 2008 for befolkningen mellem 15 og 78 år.Table 6.3. Number of forest visits and the total number of respondents for the questionnaire surveys on thepublic use of forest in 1977, 1994 and 2008.ÅrYearEnhedUnit197719942008SkovbesøgForest visitsMio. besøgMill. Visits657570Typisk antal skovbesøg (median)Typical number of visits (median)Besøg/respondentVisits/respondent111010RespondenterRespondentsAntalNumber307128951919
Tabel 6.4. Nøgletal i forbindelse med skovbesøg i 1977, 1994 og 2008 for befolkningen mellem 15og 78 år.Table 6.4. Key figures on forest visits 1977, 1994 and 2008.ÅrYearStatistikStatisticEnhed(unit)197719942008VarighedDurationGens.Avg.MedianMedianGruppestørrelseNumber of visitorsGens.Avg.MedianMedianTransporttidTransport timeGens.Avg.MedianMedianTransportafstandTransport distanceGens.Avg.MedianMediankm (km)10,58,58,0555
Timer (hours)1,91,81,61,61,11,2
Antal (number)4,14,84,2322
Minutter (minutes)302729151515
7. International SkovstatistikThomas Nord-Larsen
FOTO: THOMAS NORD-LARSEN
152SKOVE OG PLANTAGER 2012
7. International skovstatistik7.1 Verdens skovarealVerdens skovareal er i 2010 opgjort til 4,2 mia. hektarer eller 6.630 gan-ge Danmarks skovareal. De største regionale skovarealer findes i Europaefterfulgt af Syd- og Nordamerika (Figur 7.1). De største skovarealerfindes i Rusland, Brasilien og Canada (Figur 7.2).
Figur 7.1. Kort over Verdens skove (FAO, 2010).Figure 7.1. Map of the World’s forests (FAO, 2010).
Figur 7.2. Skovareal for de 10 mest skovrige lande i Verden (FAO, 2010).Figure 7.2. Forest area of the 10 countries with most forest in the World (FAO,2010).
7. INTERNATIONAL SKOVSTATISTIK153
Verdens skovareal bliver i gennemsnit 0,12 pct. mindre hvert år somfølge af skovrydning. Særligt i Sydamerika, Sydøstasien og Australiensker der omfattende skovrydning, mens skovarealet bliver større i Kina,Nordamerika og Rusland (Figur 7.3, Figur 7.4).
Figur 7.3. Verdens skovareal fordelt på regioner for 1990, 2000, 2005 og2010 (FAO, 2010).Figure 7.3. World forest area distributed to regions for 1990, 2000, 2005 and2010 (FAO, 2010).
Figur 7.4. Gennemsnitlig årlig ændring i skovarealet (FAO, 2010).Figure 7.4. Annual change in forest area (FAO, 2010).
154SKOVE OG PLANTAGER 2012
I Europa er de mest skovrige lande Rusland, Sverige og Finland (Figur7.5, Tabel 7.2). Skovarealet i Europa er samlet steget med 1,6 pct. siden1990 og er fortsat stigende. I perioden 2005-2010 er skovarealet i Euro-pa steget med 0,8 promille/år.Den største del af de europæiske skove (90 pct.) er i offentligt eje (Tabel7.3), hovedsageligt som følge af at de meget store skovområder i Rusland
Figur 7.5. Skovarealet for de 10 mest skovrige lande i Europa (FAO, 2010).Figure 7.5. Forest area of the 10 countries with most forest in Europe (FAO,2010).
Figur 7.6. Verdens stående vedmasse fordelt på regioner for 1990, 2000,2005 og 2010 (FAO, 2010).Figure 7.6. World growing stock distributed to regions for 1990, 2000, 2005and 2010 (FAO, 2010).
7. INTERNATIONAL SKOVSTATISTIK155
er offentligt ejede. Af de europæiske skove er omtrent 26 pct. oprindeligskov og 67 pct. er naturligt forynget (Tabel 7.4). Således er kun omtrent7 pct. af skoven opstået ved plantning, men dette tal dækker over storeforskelle mellem landene.
7.2 Vedmassen i verdens skoveDen samlede vedmasse i Verdens skove er 527 mia. kubikmeter. Denstørste andel af vedmassen findes i Sydamerika efterfulgt af Europa (Fi-gur 7.6). Den samlede vedmasse er faldende som følgende af faldendevedmasse i Sydamerika og Afrika. Årsagen til den faldende vedmasse erskovrydning, da den gennemsnitlige stående vedmasse per hektar skover uændret eller stigende i alle regioner (Tabel 7.5).Den gennemsnitlige vedmasse i de Europæiske lande er 111 m3/ha (Tabel7.6), men dette gennemsnit dækker over store forskelle landene imellem.Således er den gennemsnitlige stående vedmasse i Tyskland 315 m3/ha,mens den i Finland og Norge er omkring 100 m3/ha. Den gennemsnit-lige stående vedmasse er generelt lav i de nordlige, boreale områder samti de tørre eller bjergrige egne i det sydlige Europa, mens den er høj iMellemeuropa.De samlede hugstmængder i Europa er opgjort til 719 mio. m3/år eller0,8 m3/ha (Tabel 7.7). Igen dækker tallet over store forskelle mellemlandene. Således er den gennemsnitlige hugst opgjort til 0,2 m3/år i
Figur 7.7. Kulstoflager i Verdens skove fordelt på regioner for 1990, 2000,2005 og 2010 (FAO, 2010).Figure 7.7. World forest carbon stocks distributed to regions for 1990, 2000,2005 and 2010 (FAO, 2010).
156SKOVE OG PLANTAGER 2012
Rusland, mens den er 6,8 m3/år i Tyskland. Af den samlede hugst iEuropa gik 77 pct. til tømmer til videre forarbejdning, mens 23 pct. giktil træbrændsler.
7.3 Kulstof i verdens skoveVerdens skove indeholder store mængder af kulstof. Det samlede lager afkulstof i skovenes biomasse alene er estimeret til 289 mia. tons (Tabel7.8). Mens bæredygtig skovdrift, rehabilitering af skov og skovrejsningkan bevare og øge skovenes kulstoflagre, kan ikke-bæredygtig overud-nyttelse af skovene og skovrydning reducere lagrenes størrelse og øgekuldioxidindholdet i atmosfæren. I perioden 2005-10 er der sket en år-lig reduktion i kulstoflagrene i Verdens skove på 0,5 mia. tons, hovedsa-geligt som følge af skovrydning.
7.4 TabellerTabel 7.1. Verdens skovareal opdelt på regioner samt årlige procentuelle ændringer i skovarealet(FAO, 2010).Table 7.1. World forest area and average annual changes distributed to regions (FAO, 2010).RegionSkovareal1990Eastern and SouthernAfricaNorthern AfricaWestern and CentralAfricaEast AsiaSouth and South-eastAsiaWestern and CentralAsiaEuropeCaribbeanCentral AmericaNorth AmericaOceaniaSouth AmericaVerden i alt200020051000 ha304.31285.123359.803209.198325.42341.489989.4715.90225.717676.764198.744946.454285.90679.224343.434226.815301.14342.207276.67979.019335.770241.841299.32742.880267.51778.814328.088254.626294.37343.513-0,62-0,72-0,460,81-0,770,170,090,87-1,56n.s.-0,02-0,45-0,202010Årlig ændring1990-20002000-2005%-0,65-0,05-0,451,29-0,120,320,060,90-1,150,02-0,17-0,49-0,12-0,67-0,05-0,461,04-0,330,290,080,60-1,230,03-0,55-0,41-0,142005-2010
998.239 1.001.150 1.005.0016.43421.980677.083198.381904.3226.72820.745677.823196.745882.2586.93319.499678.961191.384864.351
4.168.399 4.085.168 4.060.964 4.033.060
7. INTERNATIONAL SKOVSTATISTIK157
Tabel 7.2. Europas skovareal fordelt på lande (FAO, 2010).Table 7.2. Forest area in Europe distributed to individual countries (FAO, 2010).LandBefolk-ningArealHerafSkovvandareal1.000 ha1.005.001776163.8878.6306782.1853.9271.9202.6575442.217n.s.22.15715.95411.07603.903n.s.02.0293073939.14913.35472.16087n.s.054336510.0659.3373.4563866.573809.0900Ændring iskovareal2005-20101.000 ha 1.000 ha/yr %a99.4777700,08255-1-0,1500011950,13520390,462810,15549000551,4755430,18020,084720,37133-7-0,310001.112001.618480,3000000-2.636300,7900000-090,468613,325091,240001.767780,88000113110,341008080,3710000000-175000002.703760,780270,3015540,117051,24160360,5673.220600,0100-Andet træbevoksetareal
1.000Europe731.805Albania3.143Andorra84Austria8.337Belarus9.679Belgium10.590Bosnia and Herzegovina3.773Bulgaria7.593Croatia4.423Czech Republic10.319Denmark5.458Estonia1.341Faroe Islands50Finland5.304France62.036Germany82.264Gibraltar31Greece11.137Guernsey66Holy See *1Hungary10.012Iceland315Ireland4.437Isle of Man80Italy59.604Jersey *92Latvia2.259Liechtenstein36Lithuania3.321Luxembourg481Malta407Monaco *33Montenegro622Netherlands16.528Norway4.767Poland38.104Portugal **10.677Republic of Moldova3.633Romania21.361Russian Federation141.394San Marino31
1.000 ha 1.000 ha2.306.276 91.5492.8751354508.38714220.760123.053255.121111.1002365.654627.8871614.310674.523284140033.8423.43355.15014035.7058281013.19630680n.s.09.30334210.3002757.02613857n.s.30.13472312n.s.6.4592301606.5302622590320n.s.01.381364.15376532.3801.95331.2696369.2121443.3849723.8398411.709.824 71.68560
158SKOVE OG PLANTAGER 2012
Tabel 7.2 (fortsat). Europas skovareal fordelt på lande (FAO, 2010).Table 7.2 (continued). Forest area in Europe distributed to individual countries (FAO, 2010).LandBefolk-ning1.0009.8395.4002.01544.48629.2057.5412.04145.99261.461ArealHerafSkovvandareal1.000 ha2.7131.9331.25318.173028.2031.2409989.7052.881Ændring iskovareal2005-20101.000 ha 1.000 ha/yr %a410471,850n.s.0,012120,169.5741761,0Andet træbevoksetareal03.0447114341200055267-00,380,470,270,25
Serbia **SlovakiaSloveniaSpainSvalbard and JanMayen Islands *SwedenSwitzerlandMakedonienUkraineUnited Kingdom
1.000 ha 1.000 ha8.836904.903932.0271350.5376186.14045.0294.1282.57160.35524.417403.996128282.417167
Tabel 7.3. Europas skovareal fordelt på forskellige lande og former for ejerskab (FAO, 2010).Table 7.3. Forest area in Europe distributed to individual countries and types of ownership (FAO, 2010).Land areaCountry/areaSkov1.000 haAlbaniaAndorraAustriaBelarusBelgiumBosnia and HerzegovinaBulgariaCroatiaCzech RepublicDenmarkEstoniaFaroe IslandsFinlandFranceGermanyGibraltarGreeceGuernsey776163.8878.6306782.1853.9271.9202.6575442.217n.s.22.15715.95411.07603.903n.s.Offentligpct.98-1910044798973763040-322653-77-Privatpct.2-81056211127246943-687444-23-Andetpct.0-0000000117-004-0-PrivateIndividerpct.100-68-85-93100866480-8484----Virksomhederog foreningerpct.0-20-15-70143620-1616----Lokalsamfundpct.0-12-0-00000-000---
7. INTERNATIONAL SKOVSTATISTIK159
Tabel 7.3 (fortsat). Europas skovareal fordelt på forskellige lande og former for ejerskab (FAO, 2010).Table 7.3 (continued). Forest area in Europe distributed to individual countries and types of ownership (FAO, 2010).Land areaCountry/areaSkov1.000 haHoly See *HungaryIcelandIrelandIsle of ManItalyJersey *LatviaLiechtensteinLithuaniaLuxembourgMaltaMonaco *MontenegroNetherlandsNorwayPolandPortugal **Republic of MoldovaRomaniaRussian FederationSan MarinoSerbia **SlovakiaSloveniaSpainSvalbard and Jan MayenIslands *SwedenSwitzerlandThe former Yugoslav Re-public of MacedoniaUkraineUnited Kingdom **02.0293073939.14913.35472.16087n.s.054336510.0659.3373.4563866.573809.09002.7131.9331.25318.173028.2031.2409989.7052.881Offentligpct.-583058-34-54936647100-67491483210080100-51522629-24689010035Privatpct.-427042-66-46734530-3351861798n.s.200-49437466-763210n.s.65Andetpct.-n.s.00-0-n.s.0000-00000000-0605-00000PrivateIndividerpct.-6773--88-90-100-----899489-53--100339697-638710010076Virksomhederog foreningerpct.-1727--12-10-n.s.-----825-47--0800-29130024Lokalsamfundpct.-160--0-0-0----0345-0--05843-8000n.s.
160SKOVE OG PLANTAGER 2012
Tabel 7.4. Europas skovareal fordelt på forskellige lande og typer af skov (FAO, 2010).Table 7.4. Forest area in Europe distributed to individual countries and types of forest (FAO, 2010).LandSkov1.000 haAlbaniaAndorraAustriaBelarusBelgiumBosnia and HerzegovinaBulgariaCroatiaCzech RepublicDenmarkEstoniaFaroe IslandsFinlandFranceGermanyGibraltarGreeceGuernseyHoly SeeHungaryIcelandIrelandIsle of ManItalyJerseyLatviaLiechtensteinLithuaniaLuxembourgMaltaMonacoMontenegroNetherlandsNorwayPolandPortugalRepublic of Moldova776163.8878.6306782.1853.9271.9202.6575442.217n.s.22.15715.95411.07603.903n.s.02.0293073939.14913.35472.16087n.s.054336510.0659.3373.456386Primær skov1.000 ha85--400023387925964-030000-0000-93-15226000-022354240Anden naturligforynget skov1.000 ha598--6.3732821.1842.7741.843131121.085-16.25214.2915.79303.763-0417382-8.435-2.71151.6135900-08.3673942.583384- heraf ikke hjemme-hørende arterPct.0--08-63-310-04-----48018-3-0-0-----0-6-Plantet skov1.000 ha94--1.857396999815702.635407168-5.9041.6335.2830140-01.61227657-621-628n.s.52128n.s.0-3651.4758.8898492
7. INTERNATIONAL SKOVSTATISTIK161
Tabel 7.4 (fortsat). Europas skovareal fordelt på forskellige lande og typer af skov (FAO, 2010).Table 7.4 (continued). Forest area in Europe distributed to individual countries and types of forest (FAO,2010).LandSkov1.000 haRomaniaRussian FederationSan MarinoSerbia **SlovakiaSloveniaSpainSvalbard and Jan MayenIslandsSwedenSwitzerlandThe former Yugoslav Re-public of MacedoniaUkraineUnited Kingdom6.573809.09002.7131.9331.25318.173028.2031.2409989.7052.881Primær skov1.000 ha300256.4820124109002.609400590Anden naturligforynget skov1.000 ha4.827535.61802.5329501.11215.493021.9811.0288934.800662- heraf ikke hjemme-hørende arterPct.-0--303-0n.s.--0Plantet skov1.000 ha1.44616.9910180959322.68003.6131721054.8462.219
Tabel 7.5. Stående vedmasse i Verdens skove (FAO, 2010).Table 7.5. Growing stock in the World’s forests (FAO, 2010).Stående vedmasseGrowing stock1990200020052010mio. m3World530.105 526.469 528.170 527.203Eastern and Southern Africa15.300 14.486 14.091 13.697Northern Africa1.4151.3511.3551.346Western and Central Africa66.319 64.067 63.009 61.908Total Africa83.035 79.904 78.455 76.951East Asia15.987 18.577 20.226 21.337South and Southeast Asia32.400 30.865 30.132 29.031Western and Central Asia2.9493.1013.2043.316Total Asia51.336 52.543 53.563 53.685Europe excl Russian Federation23.810 27.487 29.176 30.529Total Europe103.849 107.757 109.655 112.052Caribbean445529567584Central America3.7823.2533.0732.891North America74.913 76.925 79.924 82.941Total North and Central America 79.141 80.708 83.564 86.416Total Oceania21.293 21.415 21.266 20.885Total South America191.451 184.141 181.668 177.215Region/subregionGennemsnitlig stående vedmasseAverage growing stock1990200020052010m3/ha127,2 128,9 130,1130,750,350,750,951,216,617,117,217,1184,3 186,5 187,7188,7110,8 112,8 113,5114,176,481,983,683,899,6 102,5 100,798,671,173,574,776,289,192,291,790,6131,9 145,5 151,7155,8105 107,9 109,5111,575,582,384,384,2147,1148 148,1148,2110,7 113,6 117,9122,2111,7 114,4 118,5122,5107,1108 108,1109,1202,3 203,6 205,9205
162SKOVE OG PLANTAGER 2012
Tabel 7.6. Stående vedmasse i Europa for skov og andre træbevoksede arealer fordelt på forskelligelande og typer af skov (FAO, 2010).Table 7.6. Growing stock in Europe for forest and other wooded land distributed to individual countries andtypes of forest (FAO, 2010).LandVedmasse i skovSkovareal I alt1.000 haAlbaniaAndorraAustriaBelarusBelgiumBosnia and HerzegovinaBulgariaCroatiaCzech RepublicDenmarkEstoniaFaroe IslandsFinlandFranceGermanyGibraltarGreeceGuernseyHoly SeeHungaryIcelandIrelandIsle of ManItalyJersey *LatviaLiechtensteinLithuaniaLuxembourgMaltaMonacoMontenegroNetherlandsNorwayPolandPortugalRepublic of Moldova776163.8878.6306782.1853.9271.9202.6575442.217n.s.22.15715.95411.07603.903n.s.02.0293073939.14913.35472.16087n.s.054336510.0659.3373.456386mio. m3m3/ha75-1.1351.580168358656410769108449-2.1892.5843.4920185-0359n.s.74-1.384-633247026n.s.072709872.0491864897-292183248164167213290199203-99162315-47--17715101-151-189254218299231-1331929821954123Nåle-træmio. m319-9051.061871352875163451253-1.756937-079-055n.s.63-504-335-2748-030367531.599911Løvtræmio. m357-2305198122336935913658197-4331.647-0106-0305n.s.12-880-298-19618-043342344509547SalgbarearterPct.100-100100100100100100100100100-98100-----94-98-100-100-100100---10010010083-Vedmasse i andettræbevokset arealI altmio. m37------6016-10--0-0001-06402-2-00-025024m3/ha29------10-2344-9-------9--36-17-30-----9-1251
7. INTERNATIONAL SKOVSTATISTIK163
Tabel 7.6 (fortsat). Stående vedmasse i Europa for skov og andre træbevoksede arealer fordelt påforskellige lande og typer af skov (FAO, 2010).Table 7.6 (continued). Growing stock in Europe for forest and other wooded land distributed to individualcountries and types of forest (FAO, 2010).LandVedmasse i skovSkovareal I alt1.000 haRomaniaRussian FederationSan MarinoSerbia **SlovakiaSloveniaSpainSvalbard and JanMayen IslandsSwedenSwitzerlandThe former YugoslavRepublic of MacedoniaUkraineUnited Kingdom6.573809.09002.7131.9331.25318.173028.2031.2409989.7052.881mio. m3m3/ha1.39081.523041551441691203.358428762.119379212101-15326633250-11934577218132Nåle-træmio. m341761.57005023418752302.74029081.122281Løvtræmio. m397319.952036528022839006181396999798SalgbarearterPct.100100-8410010096-100100100100100Vedmasse i andettræbevokset arealI altmio. m3-17750--12011---1m3/ha-24---62n.s.-4---50
Tabel 7.7. Hugstmængderne i de Europæiske skove fordelt på lande og forskellige produkter (FAO,2010).Table 7.7. Harvested forest volume in Europe distributed to different countries and different products (FAO,2010).LandCountryAlbaniaAndorraAustriaBelarusBelgiumBosnia and HerzegovinaBulgariaCroatiaCzech RepublicDenmarkEstoniaFaroe IslandsFinlandFranceSkovareal20101.000 ha776163.8878.6306782.1853.9271.9202.6575442.217n.s.22.15715.954244-11.5355.4793.8523.7912.457-11.8741.498--43.84035.389Tømmer199020001.000 m343-12.0194.8762.9573.2592.7992.64614.8361.4568.975-55.72138.02827-15.4886.5713.7893.0063.7723.07716.7861.2314.565-55.15233.295561-3.002822500982943-1.156451--3.37136.7002005Energitræ199020001.000 m3167-3.3169515001.0679799611.0236442.194-5.11231.251164-4.4141.0746001.3371.9381.1811.4871.0801.590-5.93329.0992005
164SKOVE OG PLANTAGER 2012
Tabel 7.7 (fortsat). Hugstmængderne i de Europæiske skove fordelt på lande og forskellige produk-ter (FAO, 2010).Table 7.7 (continued). Harvested forest volume in Europe distributed to different countries and different pro-ducts (FAO, 2010).LandCountryGermanyGibraltarGreeceGuernseyHoly See *HungaryIcelandIrelandIsle of ManItalyJersey *LatviaLiechtensteinLithuaniaLuxembourgMaltaMonaco *MontenegroNetherlandsNorwayPolandPortugal **Republic of MoldovaRomaniaRussian FederationSan MarinoSerbia **SlovakiaSloveniaSpainSvalbard and Jan MayenIslands *SwedenSwitzerlandThe former YugoslavRepublic of MacedoniaUkraineUnited KingdomSkovareal20101.000 ha11.07603.903n.s.02.0293073939.14913.35472.16087n.s.054336510.0659.3373.4563866.573809.09002.7131.9331.25318.173028.2031.2409989.7052.88137.043-1.168--4.129n.s.1.618-4.982-2.781162.779-0--1.36311.30022.78312.66243-268.396-1.1495.0732.70114.794-56.4764.406-8.5776.901Tømmer199020001.000 m3
Energitræ200558.788-689--3.45212.890-3.499-13.129215.4462260-2219348.87735.57212.57841-134.870-1.0028.2602.36815.827-75.5394.54413211.3879.14919907.646-1.811--2.615n.s.50-4.895-2.1655872-0--1541.1754.338627270-68.131-1.7614722772.947-3.602843-5.01325620001.000 m12.497-1.540--2.322n.s.57-6.000-2.19451.50610--1871.4503.382732277-47.770-1.1893314892.045-6.7261.1445204.4172593
200516.548-1.195--2.943n.s.25-6.542-3.23051.452140-3053431.5824.635732299-50.905-1.3064068681.760-10.8261.2504805.290352
47.265-681--3.860n.s.2.710-4.031-12.288164.6653330--9498.85429.59810.95838-104.546-9465.8192.05814.828-64.7295.1541297.8148.452
7. INTERNATIONAL SKOVSTATISTIK165
Tabel 7.8. Kulstof i levende biomasse i Verdens skove fordelt på regioner (FAO, 2010).Table 7.8. Carbon in live biomass of the World’s forests distributed to regions (FAO, 2010).Region/subregionKulstof i skovCarbon in forest1990WorldEastern and Southern AfricaNorthern AfricaWestern and Central AfricaTotal AfricaEast AsiaSouth and Southeast AsiaWestern and Central AsiaTotal AsiaEurope excl Russian FederationTotal EuropeCaribbeanCentral AmericaNorth AmericaTotal North and Central AmericaTotal OceaniaTotal South America200020052010mio. tons299.224 293.843 291.299 288.82117.5241.84941.52560.8986.59229.1101.51137.2139.69942.2033872.2793.51037.76610.86216.6311.75139.89558.2777.69027.5251.59936.81411.04643.2034661.96936.07338.50810.81616.1931.75639.13557.0838.34726.5471.65836.55311.76343.9735001.86536.67239.03810.70715.7621.74738.34955.8598.75425.2041.73135.68912.51045.0105161.76337.31539.59410.48071,857,621,7115,481,331,589,536,464,653,742,765,588,651,953,354,7116,5Gennemsnitlig kulstof i skovAverage carbon in forest1990200071,958,222,1116,282,233,991,437,964,658,543,372,489,653,354,654,5117,5200571,758,522,2116,682,634,588,738,762,661,243,974,489,954,155,354,4117,8201071,658,922,2116,982,834,485,639,860,263,944,874,490,45556,154,8118,2tons/ha
110.281 106.226 103.944 102.190
Tabel 7.9. Kulstof i levende biomasse i Europas skove fordelt på lande (FAO, 2010).Table 7.9. Carbon in live biomass of Europe’s forests distributed to countries (FAO, 2010).LandSkovareal20101.000 haAlbaniaAndorraAustriaBelarusBelgiumBosnia and HerzegovinaBulgariaCroatiaCzech RepublicDenmarkEstoniaFaroe IslandsFinlandFrance22.15715.9547219658021.0498321.1658321.208776163.8878.6306782.1853.9271.9202.6575442.2173393865096127190287223754826111816122132226168399540631181822373393616739361164118202253356371654949Kulstof i levende biomasse199020002005mio. tons48492010
166SKOVE OG PLANTAGER 2012
Tabel 7.9 (fortsat). Kulstof i levende biomasse i Europas skove fordelt på lande (FAO, 2010).Table 7.9 (continued). Carbon in live biomass of Europe’s forests distributed to countries (FAO, 2010).LandSkovareal20101.000 haGermanyGibraltarGreeceGuernseyHoly SeeHungaryIcelandIrelandIsle of ManItalyJerseyLatviaLiechtensteinLithuaniaLuxembourgMaltaMonacoMontenegroNetherlandsNorwayPolandPortugalRepublic of MoldovaRomaniaRussian FederationSan MarinoSerbiaSlovakiaSloveniaSpainSvalbard and Jan MayenIslandsSwedenSwitzerlandThe former YugoslavRepublic of MacedoniaUkraineUnited Kingdom054336510.0659.3373.4563866.573809.09002.7131.9331.25318.173028.2031.2409989.7052.8812260032.504012216311628901178126604991202659932.157013819014139601.183136626621190332128069103324323807033263608871022860132.210014720215940001.21913960712128033283959681022961832.500024021117842201.2551436076113602.0293073939.14913.35472.16087134719323411469244115192721153937546751255816182023011701300136014211.07603.9039810671.193073Kulstof i levende biomasse199020002005mio. tons1.2830761.4050792010
8. MetodeThomas Nord-Larsen og Torben Riis-Nielsen
FOTO: MICHAEL CASPERSEN
168SKOVE OG PLANTAGER 2012
8. MetodeFormålet med skovstatistikken er at bestemme det danske skovareal ogat beskrive skovenes geografiske fordeling og skovarealets udvikling.Desuden er det formålet at beskrive skovenes træarts- og alderssammen-sætning samt skovens vedmasse, dens struktur og dens tilvækst.Tidligere og nuværendeopgørelser af dedanske skove
Skovstatistikken adskiller sig fra tidligere skovtællinger ved at være baseretpå egentlige målinger i skovene, hvor de tidligere opgørelser var baseretpå skovejernes egne indberetninger i en spørgeskemaundersøgelse. Denafgørende forskel på de to metoder er, at mens de tidligere skovtællingervar totalopgørelser, repræsenterer den nye skovtælling en stikprøvemå-ling på et udsnit af skovarealet. Dette medfører, at opgørelsen i mangehenseender er betydeligt mere detaljeret, men modsat er der knyttet envis usikkerhed til opgørelsen af skovstatistikkens variable, som skyldes,at ikke hele skovarealet er målt i opgørelsen. I dette kapitel beskrivesmetoder, der er brugt til at beregne resultaterne i skovstatistikken. Des-uden præsenteres metoder til at beregne usikkerheden på en række af decentrale resultater.
8.1 Definitioner af udvalgte begreberSkovarealet
Skov omfatter arealer, der er over 0,5 ha og mere end 20 meter brede,hvor der vokser træer, som på voksestedet kan opnå en højde på mereend 5 meter, og hvis kroner dækker mere end 10 pct. af det samlede areal.Skovdefinitionen omfatter også landbrugsjord med produktion af jule-træer eller pyntegrønt. Til skovarealet regnes også midlertidigt ubevok-sede arealer, der skal gentilplantes efter, at den tidligere bevoksning erfældet, væltet i storm eller andet. Til skovarealet henregnes ydermereubevoksede hjælpearealer, der i sig selv ikke er produktive, men som ernødvendige for skovdriften, eksempelvis skovveje, brandbælter eller op-lagspladser. Det skovbevoksede areal omfatter derimod ikke frugtplanta-ger, parker, haver, sommerhusområder eller planteskoler.Andet træbevokset areal omfatter arealer, der er indeholdt i skovdefinitio-nen, men hvor træernes kroner dækker mindre end 10 pct. af det samledeareal, men dog mere end 5 pct. Andet træbevokset areal omfatter isærtilgroede hedearealer og moser, pilekrat og visse klitarealer.
Andet træbevokset areal
8. METODE169
Arealanvendelse
I skovstatistikken er arealanvendelsen på de enkelte prøveflader inddelt ien række kategorier:1. Nåleskov2. Løvskov3. Blandet løv og nål4. Juletræer5. Midletidigt ubevoksede arealer6. Hjælpearealer7. Andre træbevoksede arealer8. Andre arealer (landbrug, veje, jernbaner, søer mv.)Kategoriseringen af arealanvendelsen på de enkelte prøveflader er foreta-get af måleholdene i felten. Særligt hjælpearealerne til skovdriften kanvære vanskelige at erkende i felten, fordi måleholdene ikke har nogenviden om skovejerens formål med arealet. Dette forhold skal tages i be-tragtning, når man sammenligninger med resultater fra tidligere skov-tællinger.
Træartsfordelingen
Det træbevoksede areal er opdelt på træarter under 12 hovedgrupper afarter samt træartstyperne løvtræ og nåltræ. Som i de seneste skovtællingerer de ubevoksede arealer (midlertidigt ubevokset og hjælpearealer) op-gjort separat. Opgørelsen af artsfordelingen adskiller sig fra de tidligereopgørelser ved, at den hviler på en tilnærmelse af, hvor stor del af arealetder er dækket af den enkelte træart. Dette giver et mere præcist billedeaf den enkelte arts udbredelse end tidligere, fordi de tidligere opgørelseralene var baseret på bevoksningernes hovedtræart.Aldersklassefordelingen angiver fordelingen af skovarealet for en giventræart i eksempelvis 10-års aldersklasser efter bevoksningens anlægsår.Fastsættelsen af bevoksningsalderen er foretaget i felten på baggrund afårringstælling på stød eller borekerner, udtaget på de stående træer elleren visuel bedømmelse af bevoksningen. Bedømmelsen kan være vanske-lig, særligt i uensaldrende bevoksninger. Fastsættelsen af bevoksningsal-deren adskiller sig fra de tidligere skovtællinger, hvor den blev fastsat udfra skovejerens viden om, hvornår den enkelte bevoksning blev anlagt.Det skal tages i betragtning, når man sammenligner med resultaternefra tidligere skovtællinger.Skovrejsningomfatter etablering af ny skov på arealer, der tidligere harværet omfattet af en anden arealanvendelse end skov.Tilgroningomfatter etablering af ny skov på arealer, der tidligere harværet omfattet af en anden arealanvendelse, men hvor etableringen skerved naturligt frøfald.
Aldersklassefordeling
Foryngelsesmetoder
170SKOVE OG PLANTAGER 2012
Plantning efter renafdriftomfatter etablering af bevoksninger, hvorarealanvendelsen også tidligere var skov, men hvor etablering sker vedplantning eller såning, efter at den tidligere bevoksning er fjernet.Plantning under skærmomfatter bevoksninger, der er plantet underspredte træer fra den tidligere skovbevoksning.Natur- eller selvforyngelseomfatter etablering af bevoksninger, hvorarealanvendelsen også tidligere var skov, hvor bevoksningen fremkom-mer ved naturligt frøfald fra den tidligere generation på skovarealet elleromgivende arealer.Bonitet og tilvækst
Skovjordens evne til at producere vedmasse hænger tæt sammen medtræernes højdetilvækst på arealet. På den baggrund er skovjordens »god-hed« eller »bonitet« traditionelt angivet ud fra den opnåede bevoksnings-højde ved en given indeksalder. Bonitet 32 ved indeksalder 100 svarerf.eks. til, at den forventede bevoksningshøjde ved alder 100 år er 32 meter.Ofte er boniteten inddelt i klasser (I, II. III, IV osv.), der blot svarer tilet sæt af forventede bevoksningshøjder ved indeksalderen.Skovjordens evne til at producere vedmasse kan også angives ved densproduktionsklasse (PK). Produktionsklassen er defineret som den for-ventede gennemsnitlige årlige vedmasseproduktion per hektar for denpågældende art og ved bevoksningens forventede levetid.I skovstatistikken fastlægges bonitet og produktionsklasse ud fra observa-tioner af bevoksningsalder og -højde på de enkelte prøveflader. I tidligereopgørelse anvendtes træartsvise produktionsoversigter som grundlag forbestemmelse af den forventede årlige tilvækst. I denne opgørelse anven-des skovstatistikkens data til for første gang at beregne skovenes faktisketilvækst.
8.2 Målinger i skovEt stort antal prøve-flader i et 2 x 2 kmnet over hele landet
Den stikprøvebaserede skovstatistik (også kaldet NFI - National ForestInventory) er baseret på et stort antal prøveflader lagt ud over landet i et2 x 2 km net. Indenfor hver 2 x 2 km celle er placeret en gruppe bestå-ende af fire prøveflader i hjørnerne af et kvadrat på 200 x 200 meter (sefigur 8.1). Prøvefladerne er cirkulære med en radius på 15 meter. I til-fælde, hvor den enkelte prøveflade gennemskæres af eksempelvis mark-skel eller bevoksningsgrænser, deles prøvefladen op i mindre enheder.
8. METODE171
Figur 8 1. Opbygning af den stikprøvebaserede skovstatistik. Grupper afprøveflader er placeret med en indbyrdes afstand på 2 km. Hver gruppebestår af fire prøveflader placeret i et kvadrat med sidelængde 200 m.Figure 8.1. Design of the Danish National Forest Inventory. Clusters of sampleplots are placed in a 2x2 km grid. Each cluster contains four sample plots placedin the corners of a 200x200 m square.Supplerende prøvefladertil registrering af hugstog foryngelse
En række variable såsom hugst og foryngelse forekommer med mindrehyppighed end andre variable. Der er derfor for hver gruppe af prøvefladerlavet fire supplerende prøveflader midt på kvadraternes sider, hvor dissevariable registreres, såfremt de er til stede (figur 8.2). Der registreres for-yngelse både på åben mark og i skoven, hvis foryngelsens gennemsnits-højde ikke overstiger 1,30 m, eller en eventuel skærm har et kronedækkepå mindre end ca. 40 pct. Registrering af hugst omfatter areal- og stød-registreringer på prøvefladen.
Figur 8.2. Prøveflader og supplerende prøveflader (skraveret).Figure 8.2. Sample plots and supplementary sample plots (hatched) for measu-ring harvesting and regeneration.
172SKOVE OG PLANTAGER 2012
Temporære ogpermanente prøveflader
For at skabe grundlag for beskrivelse af udviklingen over tid er omkringen tredjedel af prøvefladerne permanente. Det indebærer, at disse prøve-flader vil indgå i alle fremtidige landsdækkende skovstatistikker. De øvrigeto tredjedele af alle prøveflader er midlertidige og måles kun én gang.Nye midlertidige prøveflader udlægges i hver periode ved at forskydederes beliggenhed tilfældigt inden for hver 2 x 2 km gridcelle. Formåletmed denne kombination af faste og midlertidige prøveflader er at få detbedst mulige grundlag for at beskrive både tilstand (på grundlag af alleprøveflader) og udvikling (på grundlag af alle faste prøveflader).Som følge af omfanget af Skovstatistikken kan ikke alle prøveflader målesi et og samme år. Derfor måles en femtedel af prøvefladerne hvert år overen femårig periode. Hvert års målinger dækker hele landet, men omfat-ter altså kun en femtedel af det samlede antal prøveflader. Dette givermulighed for løbende at opdatere skovstatistikkens nøgletal.
5-årig målerotation
Figur 8.3. Flyfoto med beliggenheden af en gruppe prøveflader i skov.Figure 8.3. Aerial photographs are used for identifying sample plots with forestcover.
8. METODE173
Vurdering af skovdækkeud fra luftfotos
Ved hjælp af flyfotos vurderes alle prøveflader (se figur 8.3). Alle prøve-flader, der er placeret i skov eller på et andet træbevokset areal, blivermålt.På de enkelte prøveflader bliver træernes diameter målt i 1,3 meters høj-de, sådan at alle træer bliver målt i en radius på 3,5 m fra prøvefladenscentrum. Træer større end 10 cm bliver målt i en radius på 10 m, ogtræer større end 40 cm bliver målt i en radius på 15 m (se Figur 8.4).Denne inddeling er foretaget for bl.a. ikke at skulle måle et meget stortantal træer i eksempelvis meget tætte foryngelser.Et tilfældigt udsnit (2-6 træer) af de målte træer på prøvefladen bliverudvalgt til yderligere målinger af højde, alder, kronehøjde, tvegehøjde ogstøddiameter samt registrering af frøsætning, nåle-/bladtab, misfarvningog tilstedeværelse af mosser og laver. På prøvefladerne bliver der endvidereforetaget målinger af tynding, dødt ved, foryngelse og skader på træerne.Desuden bliver de enkelte træers positioner på de permanente prøvefladerfastlagt. På de supplerende prøveflader bliver primært registreret tyndingog foryngelse (se beskrivelse af opbygningen af skovstatistikkens prøve-flader i indledningen).
Målinger på prøvefladerne
Figur 8.4. Opdelingen af den enkelte prøveflade i tre koncentriske cirklermed radius 15, 10 og 3,5 m. De små cirkler illustrerer træer, der er måltpå prøvefladen.Figure 8.4. Division of the sample plots into three concentric circles with radius15, 10 and 3.5 m. Small circles illustrates trees measured on the sample plot.
174SKOVE OG PLANTAGER 2012
8.3 BeregningerSystematisk tilfældig stik-prøve af de danske skove
Skove og Plantager 2012 er baseret på en systematisk stikprøve af prøve-flader fordelt over landet i et gruppevist design. Stikprøven anses somværende tilfældig, idet skovene er tilfældigt fordelt i forhold til den sy-stematiske fordeling af prøvefladerne i det omtalte 2 x 2 km net. Hverenkelt prøveflade i en gruppe anses for at være uafhængig af de øvrigeprøveflader i gruppen som følge af den store variation i lokale forhold idet danske landskab.De indsamlede data bruges til at beregne estimater for eksempelvis skov-areal og stående vedmasse på forskellige niveauer (f.eks. artsniveau ellerregionalt niveau). En følge af, at beregningerne udføres på baggrund af enstikprøve er, at estimaterne er bestemt med en vis usikkerhed. For at angi-ve sikkerheden af det enkelte estimat er der beregnet varianser, som igenkan bruges til at estimere konfidensintervaller for de beregnede estima-ter af eksempelvis skovareal eller stående vedmasse. Der er generelt an-vendt 95 pct. konfidensintervaller, som kan tolkes således, at eksempel-vis det sande skovareal med en sandsynlighed på 95 pct. ligger inden fordet angivne intervals grænser.
Usikkerhed ved stikprøve-baserede målinger
Målingerne udgør en stikprøve af det samlede skovareal. Det medfører,at sikkerheden af det enkelte estimat afhænger af stikprøvens størrelse.Således er estimater baseret på få målinger generelt mere usikre, end esti-mater baseret på mange målinger. Eksempelvis er skovarealet i en enkeltregion eller kommune, der baserer sig på relativt få observationer, mindresikkert bestemt end estimatet for det samlede skovareal, som baserer sigpå mange observationer.Skovareal
Skovarealet kan estimeres ud fra den gennemsnitlige skovprocent på prøve-fladerne, idet man antager, at prøveflader, hvor der ikke er konstateretskov på luftfotoet, har et skovdække på nul procent. Visse typer af skov,f.eks. nyplantninger og juletræsplantager kan dog være svære at erkendepå luftfoto, hvorfor nogle af disse »nul-skovs«-prøveflader vil indeholdeskov. På baggrund af de indsamlede data er der ikke grundlag for at esti-mere omfanget af ikke-målte prøveflader med skov, men omfanget for-ventes at være meget lille. Imidlertid udgør de prøveflader, hvor der erkonstateret skov på luftfotos, men som af forskellige årsager ikke er ble-vet målt, et særligt problem. Antages det, at disse prøveflader ikke har etskovdække, i lighed med de øvrige ikke-målte prøveflader, vil det lede tilen underestimering af det samlede skovareal.
8. METODE175
Ikke målte prøveflader
For at beregne den gennemsnitlige skovprocent antager vi i stedet, at ikke-målte prøveflader, der ud fra luftfotos er bedømt til at indeholde skoveller andet træbevokset areal, har samme gennemsnitlige skovprocentsom målte prøveflader, bedømt til at indeholde skov eller anden træbe-voksning. For prøveflader, hvor der blev konstateret skov eller andentræbevoksning ud fra luftfotos, benyttes derfor den gennemsnitligeskovprocent fra de målte prøveflader med hhv. skov eller anden træbe-voksning (se tabel 8.1).Når man således bruger gennemsnitlige værdier for ikke-målte prøvefla-der, påvirkes variansen på det samlede estimat af skovprocenten. Vi harderfor udledt en estimator for variansen, men denne er ganske kompli-ceret, og interesserede læsere henvises til Martinussen et al. (2008).
Skovarealets fordelingtil forskellige kategorier
Det samlede skovareal med en bestemt bevoksningstype, en bestemt typeaf ejerskab eller som er dækket af en given træart bestemmes som andelenaf de målte prøvefladers skovareal med den pågældende egenskab gangedet samlede skovareal (tabel 8.2).Beregningen af arealet, dækket af en given træart, adskiller sig en smulefra de øvrige beregninger af arealandele. I de skovtællinger, der hidtil erblevet gennemført i Danmark, har skovarealets fordeling til træarter væretbaseret på skovejernes indberetning af arealer bevokset med de enkeltearter. Der var altså tale om en administrativ klassifikation af det enkelteareal, og det er derfor næppe muligt at sige noget om, hvor nøjagtigt de
Tabel 8.1. Beregning af skovareal.Table 8.1. Estimation of forest area.VariabelSkovprocentpå den enkel-te prøvefladeGennemsnit-lig skovpro-cent på målteprøvefladerFunktionBeskrivelseSkovprocent på denj’teprøveflade.Ajer skovarealetpå prøvefladen, ogA15,jer arealet af den cirkulæreprøveflade med radius 15 meter.Beregning af gennemsnitlig skovprocent på målte prø-veflader.Rjer en indikator, som er 1, hvor prøvefladener målt og ellers 0.Zer 1 for arealer, hvor der ud fraluftfotos er konstateret skov og 2 for andet træbevok-set areal.nZer antallet af målte prøveflader, hvor derud fra luftfotos er konstateret skov eller andet træbe-vokset areal.Beregning af samlet skovprocent.ner det samledeandet træbevokset areal.
Xj=
AjA15,j
XZ=
1nZ
∑XZ
j
Rj
Gennemsnit-lig skovpro-centSamletskovareal
1nX= ∑XjRj+N21X1+N22X2antal af målte og ikke-målte prøveflader.N21ogN22er antallet af ikke-målte prøveflader med hhv. skov ognj=1ASkov=X⋅ATotalBeregning af det samlede skovareal.ATotaler det sam-lede landareal,Xer den estimerede skovprocent ogASkover det samlede skovareal.
176SKOVE OG PLANTAGER 2012
beregnede arealandele svarede til de enkelte arters faktiske dække. Forskovstatistikkens prøveflader foreligger ingen viden om skovejernes op-fattelse af, hvilken træart der er hovedtræarten. Det er derfor ikke muligtat lave en opgørelse, der svarer til de gamle skovtællingers.Et naturligt mål for en træarts arealandel er den andel af arealet, der dæk-kes af træartens trækroner. Skovstatistikkens prøveflader giver ikke mu-lighed for at beregne denne andel direkte, men da en stammes tværsnits-areal 1,3 m over jorden (grundflade) er nært relateret til det areal, derdækkes af kronen, kan et godt mål for en given træarts arealandel på enprøveflade bestemmes som det samlede tværsnitsareal af stammer af denpågældende art delt med det samlede tværsnitsareal beregnet for alle ar-ter (tabel 8 2).Stående vedmasseBeregning af højdenfor ikke-målte træer
Vedmassen af det enkelte træ beregnes ud fra træets højde og diameter vedhjælp af de træartsvise vedmassefunktioner (Madsen, 1987; Madsen ogHeusèr 1993). Træhøjden er alene målt på en stikprøve af træerne påprøvefladen, og højden af ikke-målte træer estimeres ved hjælp af træarts-
Tabel 8.2. Beregning af skovarealet med en bestemt egenskab som eksempelvis en bestemt skov-type, et bestemt ejerskab eller med en bestemt træart.Table 8.2. Estimation of the forest area distribution to different types for example different forest types, ow-nership or tree species.VariabelAndelen af skov-arealet med engiven egenskabGrundflade af detenkelte træPrøveflade-cirklens arealFunktionBeskrivelsejk
Xk=
∑Rj=1nj=1
n
Ajj
∑A2dij
Beregning af andelen af skovarealet med en bestemtegenskab,k. Rjker en indikatorvariabel, som er 1, hvisarealet på denj’teprøveflade har denk’teegenskab oger ellers 0.Ajer prøvefladens areal, ogner det samledeantal prøveflader.Grundfladen af deti’tetræ på denj’teprøveflade. Grund-fladen er stammens tværsnitsareal i 1,3 meters højde.Arealet af prøvefladecirklen,Ac, hvor radius (c) afhængeraf træets diameter, c=3,5 m for d≤10 cm; c=10 m for10<d≤40 cm og c=15 m for d>40 cm.Beregning af indikator variablen for den enkelte prøveflade(se ovenfor) ved beregning af den grundfladevægtedearealandel.Rijker en indikatorvariabel, som er 1, hvis deti’tetræ på denj’teprøveflader er af denk’tetræart,gijergrundfladen af træet, ogmer antallet af træer på denj’teprøveflade.Beregning af det samlede areal med denk’teegenskab.ASkover det samlede skovareal.
gij=
4
A3,5,j=A10,j=A15,j=m
⋅3,52⋅102⋅152
Træartensarealandel
1gijAc,iji=1Rjk=m1∑A giji=1c,ij
∑Rijk
Samlet areal medegenskaben k
Ak=Xk⋅ASkov
8. METODE177
vise diameter-højderegressioner ud fra træets diameter og den gennem-snitlige diameter og højde af prøvetræerne af den pågældende træart påprøvefladen. På prøveflader, hvor der ikke er målt nogle højder på træeraf den pågældende træart, benyttes en generel diameter-højde regression,som ikke bruger den gennemsnitlige højde og diameter af prøvetræerne.Grundfladevejetmiddeldiameter (Dg)
I vedmassefunktionerne indgår også den grundfladevejede middeldiame-ter, som er den diameter, der svarer til det gennemsnitlige tværsnitsarealaf stammerne i 1,3 meters højde (tabel 8.4). Idet prøvefladearealet er af-hængig af størrelsen af det målte træ, divideres grundfladen af det enkeltetræ med arealet af den cirkel, hvori træet er målt for at få grundfladen perhektar. Efterfølgende summeres grundfladerne per hektar for de enkeltetræer for at få den samlede grundflade per hektar på den enkelte prøve-flade. Antallet af stammer per hektar findes på samme måde ved at skalerede enkelte træer, alt efter hvilken cirkel, træet er målt i. Grundfladen di-videres med det samlede antal stammer per hektar for at få den gennem-snitlige grundflade per træ. Den grundfladevægtede middeldiameter be-regnes endeligt som diameteren af den cirkel, der svarer til den gennem-snitlige grundflade af stammerne.
Tabel 8.3. Diameter-højderegression til bestemmelse af højden af træer, der ikke er målt højde på.Table 8.3. Diameter-height regressions for estimation of height for trees not measured for height.VariabelFunktionBeskrivelseDiameter-højde regression til beregning af højder for træ-er, hvor kun diameteren er målt.hijogdijer hhv. højden (idm) og diameteren af det i’te træ på denj’teprøveflade.Konstanten 13 er højden over jorden i dm, hvor træetsdiameter er målt, oghjogdjer den gennemsnitligehøjde og diameter for denj’teprøveflade.Generel diameter-højderegression til beregning af højderfor træer, hvor kun diameteren er målt, og hvor der ikkeer målt andre træhøjder på prøvefladen.
hij=13+(hj- 13)⋅dh-regression
⎛⎛djexp⎜α1⋅ ⎜1 -⎜d⎜ij⎝⎝
⎞⎛⎞⎞⎟ +α2⋅ ⎜1-1⎟⎟⎟⎜d d⎟⎟⎠⎝j ij⎠ ⎠2
hij=13+
1⋅exp(-
dij
)
Tabel 8.4. Beregning af den grundfladevægtede middeldiameter.Table 8.4. Estimation of quadratic mean diameter.VariabelGrundflade påprøvefladenStamtal påprøvefladenGrundflade-vægtet middel-diameterFunktion
Gj=∑i=1
m
1gijAc,ij
Nj=∑i=1
m
1Ac,ij4GjNJ
Dg,j=
BeskrivelseGrundflade per ha på den j’te prøveflade.Ac,ijer arealet afprøvefladecirklen (c=3,5; 10; 15 m) ogger grundfladenfor deti’tetræ og denj’teprøveflade.Antallet af stammer per ha for denj’teprøveflade.Ac,ijer arealet af prøvefladecirklen (c=3,5; 10; 15 m), oggergrundfladen for deti’tetræ og denj’teprøveflade.Den grundfladevægtede middeldiameter svarer til diame-teren af et træ med prøvefladetræernes gennemsnitligegrundflade.
178SKOVE OG PLANTAGER 2012
Beregning af vedmasse
Ved hjælp af eksisterende vedmassefunktioner beregnes vedmassen af detenkelte træ (tabel 8.5). Vedmassen per hektar i den enkelte prøveflade-cirkel på hver prøveflade beregnes som summen af træernes vedmassedivideret med arealet af den pågældende cirkel (se Figur 8.4). Den gen-nemsnitlige vedmasse i prøvefladerne beregnes som summen af de gen-nemsnitlige arealvægtede vedmasser i hver af de tre cirkler. Konfidensin-tervallet for den samlede vedmasse beregnes ud fra den arealvægtedespredning af vedmassen bestemt på prøvefladerne.Den samlede vedmasse med en bestemt egenskab (f.eks. træart, størrelseeller ejerskab) beregnes ud fra den gennemsnitlige vedmasse per ha medden pågældende egenskab på de målte prøveflader. Ved herefter at gangemed det samlede skovareal beregnes den samlede vedmasse med den på-gældende egenskab.
Beregning afvedmasse meden bestemt egenskab
Tabel 8.5. Beregning af stående vedmasse.Table 8.5. Estimation of growing stock.VariabelVedmasse af detenkelte træVedmassen i denenkelte prøveflade-cirkel på den en-kelte prøvefladeDen gennemsnit-lige vedmasse iden enkelte prøve-fladecirkelDen gennemsnit-lige vedmasse iskoveneDen samlede ved-massse i skoveneFunktionBeskrivelseVedmassen af deti’tetræ på denj’teprøveflade beregnespå baggrund af eksisterende vedmassefunktioner (F) udfra træets diameter og højde (alternativt estimeret højde)og den grundfladevægtede middeldiameter.Vedmassen per ha for denj’teprøveflade og denc’teprøvefladecirkel.Rcer en indikatorvariabel, der er 1, hvistræet er målt i denc’tecirkel og ellers 0 (c=3,5; 10; 15m).Ac,ijer arealet af prøvefladecirklen.Beregning af den gennemsnitlige, arealvægtede vedmasseper hektar for denc’tecirkel.
vij=F(ij,hij,Dg,j)d
1Vcj=Acjn
∑R vi=1cjcj
m
c ij
Vc=
∑A Vj=1
∑Aj=1
n
cj
V=V3,5+V10+V15
Beregning af den gennemsnitlige vedmasse.Beregning af den samlede vedmasse.Ver den gen-nemsnitlige vedmasse i skovene, ogAskover det samledeskovareal.Spredningen på estimatet for den gennemsnitlige ved-masse.Vjer summen af vedmasserne i de tre cirkler pådenj’teprøveflade,A15,jer prøvefladens areal, ogner detsamlede antal prøveflader.Konfidensinterval for vedmasseestimatet.s(V) er spred-ningen på estimatet for den gennemsnitlige vedmasse, ogter ent-fraktil,der findes ved tabelopslag (α=0,05).
V=V⋅ASkov
Spredningen påvedmassen
sV=
()
1n2∑A15.j(Vj−V)n−1j=1
∑Aj=1
n
15.j
Konfidensintervalfor den gennem-snitlige vedmasse
V�t(1−
/ 2;n−1)
⋅s(V)
8. METODE179
Tabel 8.6. Beregning af vedmassen med en bestemt egenskab såsom for en bestemt træart ellerejerskab.Table 8.6. Estimation of growing stock distributed to different categories, for example tree species or ownership.VariabelVedmasse af træermed en given egen-skab i en given cirkelFunktionBeskrivelseVedmassen per ha med denk’teegenskab for denc’tecir-kel i denj’teprøveflade.Rcer en indikatorvariabel, der er1, hvis træet er målt i denc’tecirkel og ellers 0.Rker enindikatorvariabel, der er 1, hvis deti’tetræ har denk’teegenskab og ellers 0.Acer arealet af den pågældendecirkel (c=3,5; 10; 15 m).Beregning af den samlede gennemsnitlige, arealvægtedevedmasse per hektar med denk’teegenskab for denc’tecirkel.
Vcj,k=
1Acjn
∑Ri=1
m
c,ij
Rk,ijvij
Gennemsnitlig ved-masse med en givenegenskab i en givencirkelGennemsnitlig ved-masse med en givenegenskabSamlet vedmassemed en givenegenskab
Vc,k=
∑A Vj=1cj
cj,k
∑Aj=1
n
cj
Vk=V3,5,k+V10,k+V15,k
Beregning af den gennemsnitlige vedmasse med denk’teegenskab.Beregning af den samlede vedmasse med denk’teegen-skab.
Vk=Vk⋅ASkov
Tabel 8.7. Beregning af tilvækst og hugst.Table 8.7. Estimation of forest increment and removals.VariabelNetto tilvækstFunktionBeskrivelseNetto tilvæksten beregnes som forskellen i vedmasse mel-lem to på hinanden følgende perioders målinger.Beregning af den gennemsnitlige, arealvægtede huggedevedmasse mellem to perioder per hektar for denc’tecirkel, hvor I er delmængden af prøveflader målt i de toperioder.
∆V=VP−VP−1
Gennemsnitlighugget vedmasseVc,t=i en given cirkel
∑A Vj=1cj
n
c,tj
∑Aj=1
n
,j∈I
cj
Gennemsnitlig0hugget vedmasseVt=V3,5,t+V1Samlet huggetvedmasseBrutto tilvækstÅrlig brutto-tilvækstGennemsnitligbruttotilvækstGennemsnitligårlig bruttotil-vækst
,t
+V1 ,t5
Beregning af den gennemsnitlige huggede vedmasse.
Vt=Vt⋅ASkovGPI= ∆V+Vt
Beregning af den samlede huggede vedmasse.Beregning af bruttotilvækst (GPI) er summen af netto-ændringen i vedmasse og hugsten.Årlig bruttotilvækst (GAI) beregnes som periodens til-vækst divideret med periodelængden.Gennemsnitlig bruttotilvækst beregnes som ændringen ivedmasse per hektar plus hugsten per hektar.Gennemsnitlig årlig bruttotilvækst beregnes som den gen-nemsnitlige bruttotilvækst divideret med periodelængden.
GAI=
GPI5
MPI=VP−VP−1+Vt
MAI=
MPI5
180SKOVE OG PLANTAGER 2012
Tilvækst og hugstSkovenes tilvækst:forskellen mellem toperioder plus hugsten
Tilvæksten i skovene beregnes ud fra differencen i stående vedmassemellem to perioders målinger plus hugsten i perioden. Den stående ved-masse i de to perioder (eksempelvis målingerne fra 2003-2007 og 2008-2012) beregnes på samme måde som beskrevet ovenfor.Hugsten i perioden beregnes alene ud fra målingerne på de permanenteprøveflader, der er målt i begge perioder. På prøvefladerne er de enkeltetræer identificeret ud fra kompasretningen og afstanden fra prøvefladenscentrum. Ved genmåling af prøvefladerne konstaterer måleholdene, omtræerne fortsat er på prøvefladen og i modsat fald, hvad årsagen er til at deer forsvundet (fældet, død, stormfald eller ukendt årsag). Beregningen afhugstmængden følger i øvrigt beregningen af den stående vedmasse.
Beregning af årligtilvækst per hektar
Beregning af tilvækst per hektar anvender den gennemsnitlige vedmasseper hektar i de to perioder og hugsten per hektar. Estimatet er mere ro-bust end at anvende de samlede vedmasser, fordi problemer med et æn-dret skovareal mellem de to perioder undgås.
Tabel 8.8. Beregning af død vedmasse.Table 8.8. Estimation of dead wood volumes.VariabelVedmasse af ståendedødt vedFunktionBeskrivelseVedmassen af deti’testående døde træ på denj’teprøveflade beregnes på baggrund af eksisterende ved-massefunktioner (F) ud fra træets diameter og højde(alternativt estimeret højde) og den grundfladevægtedemiddeldiameter.Vedmassen af det i’te liggende stykke dødt på denj’teprøveflade beregnes ud fra diameteren på midten (dl) ogstykkets længde (ll).Død vedmasse per ha for denc’tecirkel i denj’teprø-veflade.Rcer en indikatorvariabel, der er 1, hvis træeter målt i denc’tecirkel og ellers 0.ACer arealet af denpågældende cirkel.Beregning af den gennemsnitlige, arealvægtede dødevedmasse per hektar for denc’tecirkel.
vs,ij=F(ij,hij,Dg,j)d
Vedmasse af lig-gende dødt vedDødt ved i en givencirkel
vl,ij=
4
dl2,ij⋅ll,ij
VD,cj=
1Acjn
∑R vi=1cjcj
m
c s,ij
+Rcvl,ij
Gennemsnitlig dødvedmasse
VD,c=
∑A Vj=1
∑Aj=1
n
cj
Samlet gennemsnitligVD=VD,3,5+VD,10+VD,15død vedmasseSamlet død vedmasse
Beregning af den gennemsnitlige døde vedmasse perhektar.Beregning af den samlede døde vedmasse.ASkover detsamlede skovareal.
VD=VD⋅ASkov
8. METODE181
Dødt vedStående og liggendedødt ved
To former for dødt ved er målt på prøvefladerne: stående dødt ved ogliggende dødt ved. Liggende dødt ved med en diameter på mere end 10cm og stående dødt med en diameter på mere end 4 cm bliver målt. Be-regningen af vedmasse for det stående døde ved følger vedmassebereg-ningen for de levende træer, idet stående, døde træer er målt på sammemåde som levende træer. På det liggende døde ved måles diameteren påmidten og længden af stykket inden for 15-m cirklen. Vedmassebereg-ningen bygger på en antagelse om, at det døde ved er cylindrisk, og be-regnes derfor som tværsnitsarealet på midten af det døde ved gange denmålte længde.Biomasse og kulstof
Biomasse og kulstofi levende træer
Beregningen af biomasse og kulstof indeholdt i den stående vedmasse ogi det døde ved tager udgangspunkt i beregningen af vedmasse. Vedmassenaf det enkelte træ ganges med en »ekspansionsfaktor«, som omsætter denberegnede vedmasse til biomasse for hele træet inklusive rødder, greneog kviste. Ekspansionsfaktoren beregnes ved brug af ekspansionsfaktor-funktioner udviklet for bøg og rødgran (Skovsgaard et al., 2011, Skovs-gaard og Nord-Larsen, 2012), der anvendes for hhv. løv og nåletræer.Biomassen, her defineret som tørstofvægten af træets vedmasse målt itons, beregnes herefter ved at gange vedmassen med rumvægten af træ-et. Denne afhænger af træarten (Tabel 8.12). Det anslås generelt, athalvdelen af biomassen er kulstof, hvorfor træets samlede kultofmængdei tons beregnes ved at gange biomassen med 0,5. Beregningen af dengennemsnitlige og samlede biomasse og kulstofmængde i skovene følgerherefter beregningerne for vedmassen vist ovenfor.I lighed med de stående træers biomasse findes den samlede biomasse afdødt ved, ved at gange vedmassen med træets densitet (se tabel 8.10).Dog tages der højde for træets strukturelle nedbrydning, idet vedmassenogså ganges med en faktor, der følger observationen af strukturel ned-brydning af det døde ved i felten (tabel 8.13). Ved beregning af biomas-sen af det døde ved ganges vedmassen dog ikke først med en ekspansi-onsfaktor for at få træets totale biomasse, idet rødderne af det døde træindgår som en del af jordens pulje af kulstof, tilsvarende til andre stødog deres rødder.En del kulstof bindes i de øverste jordlag i form af mere eller mindreomsatte døde blade, rødder, kviste og grene. Mængden af kulstof i detorganiske lag afhænger af lagets tykkelse og sammensætning. Det orga-niske lags tykkelse er blevet målt på prøvefladerne med et jordspyd. Detorganiske lags indhold af kulstof er beregnet som lagets tykkelse gange
Biomasse og kulstofi døde træer
Biomasse og kulstof iskovjordens organiske lag
182SKOVE OG PLANTAGER 2012
rumvægten af det organiske lag gange kulstoffets andel af det organiskemateriale (40 pct.) (tabel 8.11). Rumvægten af det organiske lag afhæn-ger af træarten (tabel 8.14).Tabel 8.9. Beregning af biomasse og kulstof i levende træer.Table 8.9. Estimation of biomass and carbon in live trees.VariabelTotal vedmasseaf det enkeltelevende træBiomasseKulstof i detenkelte træKulstof på denenkelte prøve-fladeGennemsnitligkulstofmængdei den enkeltecirkelGennemsnitligkulstofmængdeSamlet kulstof-mængdeSpredningen afkulstofmæng-derne på prøve-fladerneKonfidensintervalfor den gennem-snitlige kulstof-mængdeFunktion
vtot,ij=vij⋅EijBij=Vtot,ij⋅DensitetijKij=Bij⋅0,5
BeskrivelseDen totale vedmasse for deti’tetræ på denj’teprøve-flade.Vijer træets beregnede vedmasse ogEer ekspan-sionsfaktoren (1,2 for løvtræ og 1,8 for nåletræ).Biomassen i deti’tetræ på denj’teprøveflade.Vtot.ijertræets totale vedmasse og Densitet er densiteten (se tabel8.12).Beregning af kulstof i deti’tetræ på denj’teprøveflade.Kulstofmængden per ha for denc’tecirkel i denj’teprøveflade.Rcer en indikatorvariabel, der er 1, hvis træeter målt i denc’tecirkel og ellers 0.Aer arealet af denpågældende cirkel.Beregning af den gennemsnitlige, arealvægtede kulstof-mængde per hektar for denc’tecirkel.Beregning af den gennemsnitlige kulstofmængde påprøvefladerne.Beregning af den samlede kulstofmængde i skovene.
1Kcj=Acjn
∑R Ki=1c
m
ij
Kc=
∑A Kj=1ncj
cj
∑Aj=1
cj
K=K3,5+K10+K15
K=K⋅ASkov
sK=
( )
1n2∑A15.j(Kj−K)Spredningen på estimatet forafden gennemsnitlige kul- tren−1j=1stofmængde.Kjer summen kulstofmængderne i de
∑Aj=1
n
15.j
cirkler på denj’teprøveflade ogner det samlede antalprøveflader.
K�t(1−
/ 2;n−1)
⋅s(K)
sKonfidensinterval for vedmasse estimatet.S(K )erspredningen på estimatet for den gennemsnitlige kulstof-mængde på prøvefladerne ogter ent-fraktilder findesved tabelopslag (α=0,05).
Tabel 8.10. Beregning af biomasse og kulstof i dødt ved.Table 8.10. Estimation of biomass in dead wood.VariabelBiomasse af dødt vedFunktionBeskrivelseBiomasse i stående og liggende dødt ved (hhv.BsogBl).Der densiteten af deti’testående eller liggende træ ogrer reduktionsfaktoren for denk’tenedbrydningsgradobserveret i felten.Kulstof i stående og liggende dødt ved (hhv.BsogBl).
Bs,ij=vs,ij⋅Dij⋅rkBl,ij=vl,ij⋅Dij⋅rkKs,ij=Bs,ij⋅0,5Kl,ij=Bl,ij⋅0,5
Kulstof i dødt ved
8. METODE183
Tabel 8.11. Beregning af biomasse og kulstof i skovjordens organiske lag.Table 8.11. Estimation of biomass and carbon in the forest soils.VariabelFunktionBeskrivelseKulstof i det organiske lag (KO) på denj’teprøveflade.Ter tykkelsen af det organiske lag,Der densiteten af detorganiske lag bestemt ud fra hovedtræarten på prøvefla-den. Kulstoffets andel af det organiske materiale sættestil 40 pct.Beregning af den gennemsnitlige kulstofmængde i detorganiske lag i de danske skove.
Kulstof i organisk lagpå den enkelte prøve-KO,j=Tj⋅Dj⋅0,4flade
Gennemsnitlig kul-stofmængde i detorganiske lagSamlet kulstofmæng-de i det organiske lag
KO=
∑A Kj=1j
n
O,j
∑Aj=1
n
j
KO=KO⋅ASkov
Beregning af den samlede kulstofmængde i det organiskelag.
Tabel 8.12. Densitet for forskellige træarters ved benyttet ved beregning af biomasse og kulstof(Moltesen 1985). Densiteten af bøg og rødgran (markeret med *) er bestemt ud fra densitetsfunk-tioner udviklet i Skovsgaard og Nord-Larsen (2012) og Skovsgaard et al. (2011).Table 8.12. Basic density for different tree species used in estimation of biomass and carbon (Moltesen,1988). Basic density of beech and Norway spruce (marked with *) are estimated using basic density functionsfrom Skovsgaard and Nord-Larsen (2012) and Skovsgaard et al. (2011).LøvtræarterBøgEgAskÆrAndet løvDensitetTons per m30,560,570,560,490,56NåletræarterRødgranSitkagranÆdelgranFyrBjergfyrContortafyrSkovfyrNordmannsgranNobilisAndet nålDouglasgranLærkDensitetTons per m30,380,370,380,430,480,370,430,380,380,380,410,45
Tabel 8.13. Reduktionsfaktorer ved forskellige grader af strukturel nedbrydning observeret i feltenfor dødt ved af løv- og nåletræarter.Table 8.13. Basic density reduction factors for different degrees of structural decay of dead wood in broad-leaves and conifers.Strukturel nedbrydning observeret i felten1234Løvtræer0,8040,6070,4290,304ReduktionsfaktorNåletræer0,8950,6320,6050,447
184SKOVE OG PLANTAGER 2012
Tabel 8.14. Densitet af det organiske lag i skovbevoksninger med forskellige træarter benyttet vedberegning af kulstofmægderne i det organiske lag (Vesterdal and Raulund-Rasmussen, 1998).Table 8.14. Density of the litterlayer in forest stands with different tree species, used in the estimation of soilcarbon of the litter layer (Vesterdal and Raulund-Rasmussen, 1998).LøvtræarterBøgEgAskÆrAndet løvDensitetTons per m30,550,360,550,550,55NåletræarterRødgranSitkagranÆdelgranFyrNordmannsgranNobilisAndet nålDensitetTons per m31,090,861,090,791,091,090,94
Tabel 8.15. Træartsvise produktionsoversiger anvendt ved beregning af produktionsklasse og til-vækst for forskellige vækstregioner (Statens forstlige Forsøgsvæsen 1990, Johannsen 2002).Table 8.15. Species specific yield tables used for estimation of yield classes for different growth regions inDenmark (Statens forstlige Forsøgsvæsen 1990, Johannsen 2002).TræartVækstregionTilvækstoversigtKlitregion (S&N)V. K. Sørensen, L. G.Thygsen (1993)C. M. Møller (1933)Klitregion (S&N)TræartÆrLærkNobilisRødgranRødgranRødgranVækstregionAlleAlleAlle1,2,4,5,6,8,1039TilvækstoversigtV. Kjølby (1958)M. Andersen (1950)E. Elingård-Larsen, N. P.D. Jensen (1985)C. M. Møller (1933)G. West-Nielsen (1950)S. Magnussen (1983)
Abies grandis 4Abies grandis 1,2,3,5,6,7,8,9,10AskBjergfyrBjergfyrBøgContortafyrDouglasgranÆdelgranEgAlle4
1,2,3,5,6,7,8,9,10 K. Elmquist (1945)AlleAlleAlleAlleAlleC. M. Møller (1933)E. L. Jørgensen, K. A.Andersen (1959)S. Karlberg (1961)H. A. Henriksen (1957)C. M. Møller (1933)
Sitkagran 1,2,3,5,6,7,8,9,10 H. A. Henriksen (1958)Sitkagran 4SkovfyrSkovfyr5Klitregion (S&N)G. West-Nielsen (1949)
1,2,3,4,6,7,8,9,10 K. Morville (1948)
8. METODE185
Bonitet og produktionsklasseHøjdebonitet
Højdeboniteten er bestemt for de seks træarter bøg, eg, rødgran, douglas-gran, sitkagran og alm. ædelgran ved hjælp af dynamiske bonitetsfunk-tioner (Nord-Larsen et al. 2008) (tabel 8.16). For de øvrige arter er højde-boniteten bestemt ud fra en matematisk formulering af de træartsviseproduktionsoversigter (Johannsen 2002).Som udgangspunkt for tilvækstberegningen er produktionsklasserne forde enkelte arter og prøveflader bestemt ud fra en matematisk formuleringaf de træartsvise produktionsoversigter (Johannsen 2002). For de prøve-flader og arter, hvor der findes sammenhørende målinger af højde og al-der, bestemmes den aktuelle produktionsklasse ved interpolation mellemde træarts- og produktionsklassevise højde-alder kurver. Efterfølgendebestemmes den gennemsnitlige produktionsklasse for hver art og vækst-region. Inddelingen af landet i vækstregioner er vist i Figur 8.5. Hvoralderen ikke er bestemt i felten, estimeres alderen af bevoksninger ud fraden regions- og træartsvise produktionsklasse ved hjælp af de produktions-klassevise højde-alder kurver.
Produktionsklasser
Figur 8.5. Inddelingen af Danmark i vækstregioner (baseret på Jacobsen1976).Figure 8.5. Growth regions of Denmark (based on Jacobsen, 1976)
186SKOVE OG PLANTAGER 2012
Tabel 8.16. Beregning af tilvækst ud fra eksisterende produktionsoversigter.Table 8.16. Estimation of growht from existing yield tables.VariabelFunktionBeskrivelse
t1t01R+H=H01 1t0t R+Bonitet
((
22
))0.5
2HR=Z0+ Z02+210t0Z0=H0−3
Beregning af højdebonitet ud fra træartsvisebonitetsfunktioner (Nord-Larsen et al. 2008).H0ogt0er den observerede højde og alder påprøvefladen;ter indeksalderen ogHer højdenved indeksalderen (boniteten).β1-β3er mo-dellens parametre.Træarts- og produktionsklassevise højde-alderfunktion.Hpt,jer den estimerede højde for denp’teproduktionsoversigt ved aldertpå denj’teprøveflade.β1-β4er modellens parametre.Træarts- og produktionsklasse-vis totalpro-duktions funktion.Ppt,jer totalproduktionenfor denp’teproduktionsoversigt ved aldertpå denj’teprøveflade.γ1-γ4er modellensparametre.
Højde-alderfunktion
1Hpt, j=-1, p+2, p⋅exp(1-1, p+2, p⋅exp(
+⋅tj)3, p
4, p
Totalproduktion
Ppt, j=
3, p
+⋅tj)
4, p
,
9. REFERENCER187
9. ReferencerEeg, M. 2013:Nitratkoncentrationer i udvaskning fra skove i Danmark– hvordan vurderer vi risici? Kandidatspeciale marts 2013. Institut for Geo-videnskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.Ellenberg H., Weber H.E., Dull R., Wirth V., Werner W., Paulisen, D.1991:Zeigerwerte von Pflanzen in Mitteleuropa [Indicator values of plantsin Central Europe]. Scripta Geobotanics. V. 18. Verlag Erich Goltze KG,Göttingen. 248 sEllermann, T., Andersen, H.V., Bossi, R., Christensen, J., Løfstrøm, P.,Monies, C., Grundahl, L. & Geels, C. 2012:Atmosfærisk deposition 2011.NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø ogEnergi, 82 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljøog Energi nr. 30. http://www2.dmu.dk/Pub/SR30.pdfEnergistyrelsen 2013:Årlig energistatistik. http://www.ens.dk/info/tal-kort/statistik-nogletal.FAO, 2010:Global Forest Resources Assessment 2010. Main report. FAOForestry Paper 163. 378 s.Fredshavn, J.R., Ejrnæs, R., Damgaard, C., Nielsen, K.E., Nygaard, B.2011:Terrestriske habitatnaturtyper 2004-2010. NOVANA. Aarhus Uni-versitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Videnskabelig rap-port fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 7. 168 s.Heldbjerg, H., Lerche-Jørgensen, M. 2012:Overvågning af de almindeligefuglearter i Danmark 1975-2011. Årsrapport for punkttællingsprojektet.Dansk Ornitologisk Forening.Jacobsen, N.K. 1976:Natural-geographical regions of Denmark. Geogra-fisk Tidsskrift 75:1-7.Johannsen V.K. 2002;Dokumentation af beregninger i forbindelse medSkovtælling 2000. Skovstatistik Arbejdsnotat nr. 6, Skov & Landskab. 156sider.Johannsen, V. K., Dippel, T. M. , Møller, P. F. , Heilmann-Clausen, J., Ejr-næs, R., Larsen, J. B., Raulund-Rasmussen, K., Rojas, S. K., Jørgensen, B.B., Riis-Nielsen, T., Bruun, H. H. K., Thomsen, P. F., Eskildsen, A., Freds-havn, J., Kjær, E. D., Nord-Larsen, T., Caspersen, O. H., Hansen, G. K.2013:Evaluering af indsatsen for biodiversiteten i de danske skove 1992 -2012. 90 s. ill.Kulturministeriet & Kulturarvstyrelsen 2009:Vejledning om pleje af frede-de fortidsminder.
188SKOVE OG PLANTAGER 2012
Larsen, J.r.L., Heldbjerg, H., Eskildsen, A. 2011:Improving national habi-tat specific biodiversity indicators using relative habitat use for commonbirds. Ecological Indicators 11: 1459-1466.Madsen, S.F., 1987:Vedmassefunktioner for nogle vigtige danske skovtræ-arter. Det Forstlige Forsøgsvæsen 40, 47-242.Madsen, S.F. og M. Heusèer, 1993:Volume and stem taper functions forNorway spruce. Forest and Landscape Research 1, 51-78.Martinussen, T., T. Nord-Larsen og V.K. Johannsen, 2008:Estimatingforest cover in the presence of missing observations. Scandinavian Journalof Forest Research. Accepted for publication.Moltesen, P.,1985:Skovtræernes ved og anvendelse. Skovteknisk Institut,Frederiksberg. 132 sider.Naturstyrelsen 2013:Råtræpriser. Pers. komm.Nielsen, O.-K., Plejdrup, M.S., Winther, M., Nielsen, M., Gyldenkærne,S., Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R., Thomsen, M., Hjelgaard, K., Hoff-mann, L., Fauser, P., Bruun, H.G., Johannsen, V.K., Nord-Larsen, T., Ve-sterdal, L., Møller, I.S., Caspersen, O.H., Rasmussen, E., Petersen, S.B.,Baunbæk, L. & Hansen, M.G. 2013.Denmark’s National Inventory Re-port 2013. Emission Inventories 1990-2011 - Submitted under the UnitedNations Framework Convention on Climate Change and the Kyoto Proto-col. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Ener-gy, 1202pp. Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environmentand Energy. http://www.dmu.dk/Pub/SR56.pdfNord-Larsen, T., H. Meilby, J. P. Skovsgaard, V. K. Johannsen, 2008:De-velopment of Vidar – a growth model for Danish forest tree species. Skov& Landskab, Københavns Universitet.Skov- og Naturstyrelsen. 1994:Strategi for de danske naturskove og andrebevaringsværdige naturtyper. 48 s.Skov- og Naturstyrelsen.Det Nationale Skovprogram 2002. 82 s.Skovsgaard JP, Bald C , Nord-Larsen T, 2011:Functions for biomass andbasic density of stem, crown and root system of Norway spruce (Picea abies(L.) Karst.) in Denmark. Scandinavian Journal of Forest Research, 26: 3-20.Skovsgaard JP, Nord-Larsen T, 2012:Biomass, basic density and biomassexpansion factor functions for European beech (Fagus sylvatica L.) in Den-mark. European Journal of Forest research. 131, 1035-1053.Statens forstlige Forsøgsvæsen, 1990:Skovbrugstabeller 1990. København.270 sider.
8. METODE189
Vesterdal, L. & Raulund-Rasmussen, K. 1998:Forest floor chemistry underseven tree species along a soil fertility gradient. Canadian Journal of ForestResearch 28: 1636-1647.
LinksKyotoprotokollen: http://unfccc.int/kyoto_protocol/items/3145.phpDanmarks Statistik www.statistikbanken.dkDanske Juletræer: http://www.christmastree.dk/Vildudbyttestatistikken: http://dmu.au.dk/centret/Bekendtgørelse om skovfrø og –planter: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=130845Skovloven: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127129Habitatdirektivet: http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Natu-ra2000/Hvad_er_Natura_2000/Danske_omraader/Habitatomraaderne/Habitatdirektivet/GEUS’ boringsdatabase Jupiter: http://www.geus.dk/jupiter/data-dk.htm
Skove og plantager 2012
De danske skove har mange forskelligartede funktioner og opfylder derformange behov for samfundet. Skovene leverer træ til industrien og brænde·ovnen, indeholder en væsentlig del af den danske natur og tilbyder samti·dig oplevelser til befolkningen. Skovenes mangfoldige funktioner medfører,at der er en stor opmærksomhed på deres artssammensætning, struktur,udvikling og anvendelse.Skove og plantager 2012 beskriver skovenes areal, vedmasse og kulstof·lager. Yderligere indgår der for første gang en opgørelse af tilvækstenog hugsten baseret på egentlige målinger. Derudover beskrives skovenesartssammensætning, struktur og udvikling i forhold til sundhed, biodiver·sitet, beskyttende funktioner og samfundsøkonomiske forhold.Danmarks Skovstatistik udføres af Skov & Landskab for Naturstyrelsen,Miljøministeriet.Skov & LandskabKøbenhavns UniversitetRolighedsvej 231958 Frederiksberg CTel. 3533 1500[email protected]www.sl.life.ku.dk
Nationalt center forforskning, uddannelse ogrådgivning i skovog skovprodukter,landskabsarkitektur oglandskabsforvaltning,byplanlægning og bydesign
