NOTAT
Kemikalier
J.nr. 001-11739
Ref. sabpe
Den 12. september 2014
NOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG OG MILJØUDVALG
Kommissionens forslag om ændring af bilag VIII, IX og X til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2009 om
registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for
kemikalier
(REACH)
for
så
vidt
angår
en
udvidet
reproduktionstoksicitetsundersøgelse i én generation.
Komitésag
1. Resume
Forslaget angiver, hvorledes den nye testmetode skal bruges i forbindelse med
opfyldelsen af oplysningskravene i REACH. Kommissionens forslag vil betyde, at
bilag IX og X, der fastsætter standardoplysningskravene til kemiske stoffer, der
registreres under REACH, bliver tilpasset som følge af optagelsen af den
udvidede 1-generationstest til undersøgelse af reproduktionstoksicitet i
testmetode-forordningen. I bilag VIII er desuden tilføjet, at registranten kan
foreslå at udføre den nye forbedrede testmetode i stedet for screeningstesten for
reproduktionstoksicitet.
Sagen forventes ikke på sigt at have væsentlige økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet - ej heller at have statsfinansielle eller
lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget forventes at have en positiv effekt
på beskyttelsesniveauet i Danmark. Der skal stemmes om forslaget på møde i
REACH-komiteen den 23. september 2014.
Regeringen er positiv over for forslaget, idet der med den nye testmetode
undersøges for flere typer af effekter på reproduktion, inklusiv
hormonforstyrrende effekter, og i særlige tilfælde, også for effekter på
nervesystemet og immunsystemet. Ligeledes reduceres brugen af forsøgsdyr ved
den nye, tidssvarende metode. Regeringen agter derfor at stemme for forslaget.
2. Baggrund
Kommissionen fremsendte den 29. august 2014 ovennævnte forslag med henblik
på afstemning blandt medlemsstaterne efter forskriftproceduren med kontrol på
mødet i REACH-komiteen den 23. september 2014.
Komitéen træffer afgørelse efter forskriftsprocedure med kontrol som beskrevet i
artikel 5a i henhold til forordning nr. 182/2011 artikel 12. Hvis der i komitéen er
kvalificeret flertal for forslaget, udsteder Kommissionen direktivet/forordningen
efter at Europa-Parlamentet har gennemført en legalitetskontrol af forslaget.