PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 473
Offentligt

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

>> Rapport – Gudenåen efter

nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

Erling Degn, John Eistrøm, Georg Lauritzen, Torben Ludvigsen, Lars Vedsø

Febraur 2014

Rapporten giver et bidrag til den politiske

beslutningsproces, når skal træffes beslutning

om enten at nedlægge Tange sø, og dermed

slippe Gudenåen fri efter 90 års miljø- og

naturmæssigt mareridt, eller bevare søen

og/eller lave et nyt kunstigt vandsystem

nummer 2 i form af et omløbsstryg ved Tange sø.

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø

Frisholtvej 76 A, 8850 Bjerringbro

email: [email protected]

CVR: 34650608

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

INDHOLD

Resumé

English Summary

1. Baggrund

1.1

1.2

1.3

1.4

Fra Tangeværkets fremkomst i 1920’erne

Morfometriske data vedr. Tange sø

Hvorfor diskussionen om Tange sø i 2014?

Forhold vedr. miljøreguleringen

Side

2. Kendte data og forhold vedr. Tange sø

2.1 Søens miljøtilstand

2.1.1 Sediment

2.1.1.1 ”Tilgroning” af Tange sø

2.1.1.2 Tungmetaller og PAH-forbindelser i sedimentet i Tange sø

2.1.2 Kvælstof og fosfor

2.1.3 Påvirkning af pH

2.1.4 Periodevise udslip af fækalier

2.2 Rekreative interesser knyttet til Tange sø i dag

2.3 Økonomiske interesser knyttet til Tange sø i dag

3. Fremtidige alternativer vedr. Tange sø

3.1 Bibeholdelse af status quo

3.2 Et kort omløbsstryg

3.3 Et langt omløbsstryg

3.4 Hvilke gevinster ved reetablering af Gudenåen?

3.4.1 De økonomiske fordele

3.4.1.1 De økonomiske fordele gennem øget turisme

3.4.1.2 Økonomiske fordele ved privat- og samfundsøkonomiske gevinster

3.4.1.3 Den økonomiske værdi af laksefiskeriet i Gudenåen

3.4.2 De miljømæssige fordele

3.4.3 De naturmæssige fordele

3.4.4 De samfundsøkonomiske fordele lokalt, regionalt og nationalt

3.4.5 Andre fordele

3.4.5.1 Opfyldelse af Vandrammedirektivets bestemmelser

3.4.5.2 Koordinering med turistpolitiske målsætninger

3.4.5.3 Stigende internationalisering af yderområder

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

3.4.5.4 Regeringens vækstmålsætning tilgodeses

3.5. Hvad mistes ved en tilbagelægning af Gudenåen?

3.6 En kvalitativ vurdering af de 4 løsningsmodeller

3.6.1 Kvalitative beslutningskriterier

4. Politiske udmeldinger – generelt og specifikt

4.1 Danmark som ”grøn” vindernation?

5. Konklusion-en urgammel natur vokser frem igen

Kilder

1. Litteratur

2. Internet

Appendix

Noter

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

Resumé

I 2015 skal der træffes beslutning om, hvordan man skal forholde sig til Tange sø og

Tangeværket, når den såkaldte

vandplanperiode 2,

der går fra 2015 til 2021, skal

iværksættes. Der har her været flere alternativer fremme – et kort omløbsstryg, et langt

omløbsstryg, bibeholdelse af status quo eller en nedlæggelse af Tange sø. Foreningen til

nedlæggelse af Tange sø ønsker Gudenåen ført tilbage til sit oprindelige løb og Tange sø

nedlagt. Tange sø har samtidig haft en koncession på at udnytte vandkraften i Gudenåen

i 80 år – dvs. fra 1921 hvor Tangeværket blev sat i drift, til 2001. Denne koncession er

politisk blevet midlertidigt forlænget. Fra Folketingets side har det endvidere været

overvejet, om denne koncessionslov skal ophæves og

erstattes af almindelige regler

for

energiforsyningsvirksomheder. Denne forandring er pr. 8. januar 2014 stillet i bero i 2

år, inden en endelig beslutning træffes. I EU’s Vandrammedirektiv, implementeret ved

Miljømålsloven i Danmark, kræves det, at der skal være

kontinuitet

i et vandsystem,

hvilket ikke er tilfældet ved Gudenåen i dag, da tilstedeværelsen af Tangeværket og Tange

sø betyder, at der opstår en række problemer både for områdets natur og miljø.

Miljømæssigt, naturmæssigt, økonomisk og samfundsmæssigt vil det indebære

store

nettofordele,

såfremt Gudenåens løb genetableres. Der er samtidig i kommunerne

opstrøms Tangeværket afholdt store millionbeløb til at genetablere åstrækninger, etablere

stryg, fjerne spærringer, udlægge gydegrus osv. Disse omkostninger vil i vidt omfang

være spildte, såfremt Gudenåen ikke genetableres. Først når Tange sø er fjernet, vil disse

store investeringer begynde at give det afkast, de var beregnet på at give.

Tange sø er

den sidste forhindring

i Gudenåens vandsystem, før vi igen vil kunne opleve en

fritløbende Gudenå, og dermed genetableringen af et flere tusinde år gammelt økosystem

til glæde for tusindvis af mennesker, både i Danmark og internationalt - og ikke mindst

til glæde for de fremtidige generationer. Vores generation skylder at rydde op efter os i

forhold til beslutninger, der, med de værdier der er gældende i dag, efterfølgende har vist

sig ikke at være bæredygtige. Foreningen til nedlæggelse af Tange sø ønsker med

udgivelsen af to rapporter, at få beslutningstagere og opinionsdannere til at indse

nødvendigheden af, at vi nu sætter

”handling i holdning”

i forhold til de målsætninger

den overvejende del af Folketingets partier har formuleret, således at vi nu endelig får

etableret et sammenhængende ådals system ved Gudenåen. Tange sø er den sidste

forhindring, før det kan blive en realitet! Løsningen af problemet med Tange sø vil

formentlig være den test, der afgør seriøsiteten i forhold til de politiske udmeldinger – i

modsat fald bør man nok i fremtiden undlade at udarbejde programerklæringer, hvor

begreber som ”bæredygtighed”, ”sammenhændende ådalssystemer”, ”økologisk

fodaftryk”, ”grøn vækst” o.l. indgår. De giver simpelthen ingen mening, hvis man vælger

at bevare Tange sø nu, hvor muligheden endelig er til stede for at sætte Gudenåen fri. I

nedenstående figur er angivet de fordele, man kan argumentere for, vil blive realiseret

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

ved en nedlæggelse af Tange sø. Vi håber, vi bliver den sidste generation, der skal opleve

at have Tange sø liggende som et monument over fortidens fejlbeslutninger.

Fordele ved nedlæggelse af Tange sø

-Mindre kvælstofbelastning i vandsystemet

-Mindre fosforbelastning i vandsystemet

-Naturlig vandstandsudvikling

-Undgåelse af høje pH værdier

-Forbedret iltning af vandet

-Fjernelse af tungmetaller over grænseværdierne

-Undgåelse af fækalieudslip

-Undgåelse af ”tilgroning” af Tange sø

-Stærkt forbedret turismeøkonomi

-”Få” omkostninger ved at nedlægge søen

-Fordelagtig finansiering af projektet

-Jordprisstigninger i området

-Samspil med allerede foretagne investeringer

-Fjernelse af omkostninger til udsætninger, uddybning mv.

-Eliminering af eksternalitetsomkostninger

-Store multiplikatoreffekter

-Kapitalisering af knowhow

-Laksefiskeri som stærk økonomisk ressource

-Bedre passageforhold for vandrefisk

-Beskyttelse af den truede ålebestand

-Genetablering af laksens vigtigste gydepladser

-Genskabelse af et stykke unikt natur i Danmark

-Mere varieret naturtype

-Større biodiversitet

-Bedre sammenhæng i øko-systemet

-Skabelse af et ”mulighedsrum” for kommende generationer

-Forbedret beskæftigelse

-Grønne job

-Opfyldelse af Vandrammedirektivets bestemmelser

-Koordinering med turistpolitiske målsætninger

-Styrkelse af regeringens vækstmålsætning

- ”Handling i holdning” hvad angår de politiske målsætninger

1. Miljømæssige fordele

2. Økonomiske fordele

3. Naturmæssige fordele

Samfundsfordele

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

English summary

In 2015 a decision is to be made by the Danish Parliament as to how the Tange lake

reservoir is to be taken into consideration when the socalled Waterplan period 2,

stretching from 2015 until 2021, is to be implemented. Several alternatives have been

suggested, as to how to create a viable solution for migrating fish to pass the Tange lake

reservoir – a short water stretch, a long water stretch, maintaining status quo or

abandon the Tange lake reservoir. The Association for Abandoning the Tange Lake

wishes to see the river Guden brought back to its original state implying that the Tange

lake reservoir be abandoned. Only this solution will provide for a sustainable future for

coming generations. The Tange hydropower plant has had a legislative permit for using

the water in the river Guden for 80 years, i.e. from 1921 when the Tange hydropower

plant became operational, until 2001. This permit has been gradually prolonged by

Parliamentary decisions. However, EU’s Water Frame Directive demands that there must

continuity

in a water system in order for it to comply with requirements in the

Directive. This is not the case today when looking at the river Guden and the Tange

hydropower plant. A number of serious environmental and other issues have arisen

during the years which have had a negative impact on fauna and flora in the area.

Specifically the famous Atlantic salmon that became extinct after the Tange hydropower

plant was built in 1921 - the last of the Atlantic salmons were killed in the late 1920’s.

If looking at environmental net benefits, benefits for wildlife, the economic rate of return

and societal gains, all these points in one direction; major net benefits will arise if the

Tange lake reservoir was abandoned and the river Guden put back to its former glory.

Communities upstream the Tange lake reservoir have spent millions upon millions for

reshaping formerly ruined river stretches, removed obstacles within the watershed,

formed new spawning grounds, built waste water treatment facilities etc. Only when the

Tange lake reservoir is gone will these investments truly show their potential returns.

The Tange lake reservoir is the last hurdle to be overcome before we, for the first time in

95 years, once again will see the river Guden run as freely as it was meant to do. This

would mean that our generation would fulfill the ultimate requirements behind the true

concept of sustainability. By issuing two reports about the problems associated with the

Tange lake reservoir, we wish to address politicians and other decision makers nationally

as well as internationally to seriously consider the decisions involved and their

consequences for everyone involved. According to the views held and objectives stated by

the Parties represented in the Danish Parliament (Folketinget) it would seem likely that

abandoning the Tange lake reservoir would be in accordance with these views and

objectives. In the exhibit contained below is given an overview of the basic net benefits to

be enjoyed by abandoning the Tange lake reservoir with the hope that this will provide

for a basic understanding of the many advantages that would accrue if the Tange lake

reservoir now finally was removed.

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

Benefits by Abandoning the Tange Lake Reservoir

-Less nitrogen in the water system

-Less phosphorous

-Natural water levels instead of plant controlled levels

-Avoidance of increased pH values

-Better oxidation of the water

-Avoidance of faeces

-Heavy metals above limits avoided

-”Swamp” features avoided

-Strongly improved tourist economy

-Few costs of abandoning the lake

-Beneficial financing of the project

-Increase in landownership values

-Utilizing investments already undertaken

-Avoiding costs for constant releases of new fish stock

-External costs avoided

-Big economic multiplier effects

-Capitalizing of knowhow

-Greater tax revenues

-Societal gains by closing the hydropower plant

-Salmon fishing as a strong economic ressuorce

-Better passage for migrating fish

-Protecting the thratened stock of European Eel

-Reestablising original spawning grounds

-Recreating a unique Danish natural landscape

-More variation in nature and landscape

-Greater biodiversity

-Better coherence within the eco-system

-Creating a ”room of opportunity” for coming generations

-Employment prospects improved

-Green jobs

-Compliance with the Water Frame Directive

-Better Coordination with tourism policies

-Benefiting the green growth policy of the Government

-”Doing” instead of ”talking”

1. Environmental benefits

2. Economic benefits

3. Nature benefits

4. Societal gains

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

1. Baggrund

I begyndelsen af det 20. århundrede begyndte industrialiseringen for alvor i Jylland. En

af de vigtigste faktorer i denne udvikling var adgangen til elektricitet – både til

erhvervslivet og til udvikling af standarden i den danske boligmasse. På det tidspunkt var

Jyllands energiforsyning så godt som ikke eksisterende, og det blev derfor besluttet at

øge udbuddet af elektricitet – et af midlerne var anvendelse af vandkraft, og der blev

truffet beslutning om at opføre et vandkraftværk ved Tange. Denne ide var ikke ny –

allerede fra 1883 var man begyndt at tænke i opstemning af Gudenåen som en mulig

løsning, da der mellem Tange og Ans var et fald på Gudenåen på 10 meter. Da Rigsdagen

samledes i 1908-09 blev det derfor besluttet at nedsætte en kommission for at undersøge

mulighederne for at udnytte Gudenåen til vandkraftformål. Da den 1. verdenskrig kom,

medførte det store forsyningsvanskeligheder og stærkt stigende priser på import af kul og

olie, hvilket gjorde at Århus by og Viborg kommune i et samarbejde indsendte en

koncessionsansøgning til Rigsdagen den 22. januar 1918. Her blev lovforslaget

færdiggjort, og den 20. marts 1918 var beslutningen truffet og grundlaget for

ødelæggelsen af et enestående vandsystem dermed lagt.

Figur 1. Gudenåens løb ved Ans før Tange sø blev dannet

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

Målet om at opføre et vandkraftværk kom dog ikke til at foregå uden sværdslag. Familier

der havde boet i området i generationer påklagede afgørelsen, hvilket dog ikke hjalp. Man

fik i stedet udbetalt en kompensation, og i alt 5 huse og 22 mindre og større gårde måtte

forlades, inden man oversvømmede området. Ekspropriationerne skete ad to omgange, og

omfattede 192 lodsejere, og der blev udbetalt 2,2 mio. kr. for de eksproprierede

ejendomme, hvoraf man dog fik 300.000 kr. ind igen gennem salg af værdier fra

ejendommene. Under den første ekspropriationssag var 60% af lodsejerne mod et forlig,

men under den anden ekspropriationssag var det hele 90%, der ikke ville indgå forlig.

Den største taber var godsejeren på Ormslev Gods, som mistede hele 892.360 m

jord.

Fiskerne langs åen fik i øvrigt også kompensation, hvilket beløb sig til 25 gange deres

årsløn! Herefter gik arbejdet i gang, og i begyndelsen af 1921 kunne man indvie

Tangeværket, efter at Tange sø var blevet dannet ved opstemning af Gudenåen. Det

havde indtil da kostet 13.799.470 kr. at opføre Tangeværket og tilhørende bygninger.

Scenen var sat til endnu et kapitel i industrialiseringen af Jylland.

1.1 Fra Tangeværkets fremkomst i 1920’erne og frem

I året efter Tangeværket blev opført, kom den oprindelige Gudenålaks så tilbage for at

gyde, som den havde gjort det i årtusinder, men den fisketrappe der var blevet opført ved

Tangeværket fungerede desværre ikke efter hensigten, og det år dræbte man omkring

3.000 laks nedenfor Tangeværket. De følgende år forsøgte de sidste rester af den urgamle

laksestamme at nå frem til gydepladserne, hvor Tange sø nu lå. Det mislykkedes, og få år

efter dræbte man så den sidste rest af den urgamle laksestamme. Den førhen så berømte

Gudenålaks var dermed udryddet. Gudenåens havørredbestand gik samtidig tilbage med

45%.

I de 93 år der nu er gået, siden Tangeværket blev opført, har tingene udviklet sig. Før i

tiden producerede Tangeværket en stor andel af den jyske strøm, mens man i dag

arbejder med en forsvindende lille del af det samlede elforbrug. Før i tiden betød natur og

miljø ikke noget for de beslutninger der blev truffet, i dag er det vigtige kriterier, når vi

skal træffe beslutninger på alle niveauer i samfundet. Før i tiden havde vi ikke noget, der

hed turisme. I dag er det et vigtigt forretningsområde for Danmark. Tidligere var

bæredygtig udvikling ikke noget man kendte til, mens det i dag er knæsat som et af

hovedprincipperne i EU. Kort sagt; samfundets forudsætninger og værdier har ændret

sig, siden Tangeværket blev opført, ligesom de politiske forhold har ændret sig med langt

større vægt på miljø og oprindelig natur.

Gudenåcentralen har ad flere omgang forsøgt at forbedre passageforholdene ved at opføre

en fisketrappe, men denne løsning har vist sig at være uden den store virkning. I dag

står 75% af de laks og havørreder, der hvert år vandrer op i Gudenåen, stadig foran

Tangeværkets turbiner, fordi de ikke kan bruge fisketrappen.

Meget værdifulde

ressourcer går dermed til spilde! Gudenåcentralen og Tangeværket er derfor også i dag et

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

vidnesbyrd om, hvor galt det kunne gå, da industrialiseringen tog fart – virkninger, vi

stadig slås med i dag. I 1918 var beslutningen ud fra datidens kriterier relevant, i dag

ville en løsning, som den der er lavet ved Gudenåen, være helt utænkelig. Tiden er

kommet til at rydde op efter 90 års miljø- og naturkatastrofer ved den oprindelige

Gudenå.

Figur 2. Fra opførelsen af Tangeværket, 1920

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

1.2 Morfometriske data vedr. Tange sø

Tange sø er en kunstig sø med et overfladeareal på 540 ha. designet for at supplere

Tangeværket med en stabil vandforsyning. Morfometriske data er angivet i tabellen

nedenfor.

Tange sø

1. Sø areal: 5,8 km

2. Vandspejlskote over DNN: 13,5 meter

3. Max dybde: 6 meter

Morfometriske

4. Middel: 2,6 meter

data

5. Vandets opholdstid: 11 døgn

6. Vandindstrømning til søen: 21 m

/sek.

7. Opland til afløb: 1.500 km

Tabel 1. Morfometriske data vedr. Tange sø

Forhold

Kilde

”Søer i

Gudenåens

vandsystem”

Gudenåkomiteens

Rapport nr. 1,

Århus 1982

Der er nogle specifikke forhold, der gør sig gældende netop i dette område. For det første

var der, før Tange sø kom til, et fald på Gudenåen på ca. 10 meter, der gjorde, at åen her

havde et hastigt strømmende løb, der bedst kan sammenlignes med en norsk elv. For det

andet, lå laksens vigtigste gydepladser lige netop i det område, hvor Tange sø ligger i dag.

Figur 3. Tange sø

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

1.3 Hvorfor diskussionen om Tange sø i 2014?

Man kan med god ret spørge, hvorfor vi i dag stadig står med en diskussion om

nedlæggelse/bevarelse af Tange sø. Med alle de værdipolitiske målsætninger der

efterhånden er blevet en del af den politiske diskurs og den gældende virkelighed på

energi- miljø- og naturområdet, burde det nærmest være en selvfølge, at man allerede

tidligere havde truffet beslutning om at nedlægge Tange sø og genetableret den unikke

natur, der lå her. Sådan er det imidlertid ikke, og det er der formentlig flere forklaringer

på – en effektiv lobbyisme, et manglende politisk mod og en vis ”slaphed” hos relevante

interessegrupper, er nogle af disse forklaringer.

a) Lobbyismen for at bevare Tange sø

Det er naturligvis helt legitimt, at man forsøger at fremme sine synspunkter ved at

kontakte beslutningstagere fra alle grene af det danske samfund – borgmestre,

folketingspolitikere, lokale politikere, erhvervsledere osv., men der opstår jo så også en

risiko for, at de synspunkter der fremføres, hverken harmonerer med ønsker om

udvikling i lokalområdet og i regionen, eller tager hensyn til legitime miljømæssige,

naturmæssige og økonomiske forhold, som burde være en del af beslutningsgrundlaget.

Hvordan denne lobbyisme er blevet udviklet af bl.a. Foreningen til bevarelse af Tange sø,

stiftet i 1995, kan bl.a. illustreres med følgende eksempler:

Påvirkning af centrale beslutningstagere

Siden 1995 har alle danske miljøministre således været inviteret på privat besøg hos

foreningens formand Verner Gorridsen, og der er tilsyneladende heller ikke tvivl om, at

det har hjulpet på forståelsen hos mange af disse ministre gennem er sådant møde. Man

har fået forevist ”herlighederne” ved Tange sø og er formentlig gået opløftede og glade

derfra. En sådan direkte kontakt til beslutningstagerne, og deres accept af en sådan

invitation, er naturligvis af stor betydning for at fremme foreningens synspunkter.

Placering af personer i centrale netværk

Samtidig er formanden for foreningen Verner Gorridsens søn Jarl Gorridsen også aktivt

involveret i bevarelsen af Tange sø, og Jarl Gorridsen er netop valgt for partiet Venstre til

Byrådet i Silkeborg og har fået sæde som formand i dets Plan, Miljø og Klima udvalg. En

af Jarl Gorridsens mærkesager er bevarelsen af Tange sø. Verner Gorridsens datter

Christin Gorridsen er samtidig bestyrelsesmedlem i Foreningen til bevarelse af Tange sø.

Lobbyismen har dog ikke begrænset sig til lokale besøg af danske miljøministre, idet

foreningen også har haft sin egen folketingsmand Kristian Pihl Lorentzen til at varetage

søvennernes interesser i Folketinget. Kristian Pihl Lorentzen bor i øvrigt selv i Ans ved

Tange sø.

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

I Folketinget har Pihl Lorentzen flittigt arbejdet for at udbrede kendskabet til foreningens

holdninger – uanset at Pihl Lorentzen ikke er Venstres miljøordfører.

Anvendelse af skattekroner til at ”cementere” Tange sø

Kristian Pihl Lorentzen har i øvrigt på forskellig måde forsøgt at ”cementere” Tange sø.

Det er bl.a. sket gennem henlæggelse af en cykelsti langs Tange sø. Pihl Lorentzen er

absolut ikke kendt som en tilhænger af ”grøn” endsige ”kollektiv transport” – tværtimod,

men når chancen byder sig for at ”cementere” Tange sø, lader man naturligvis ikke en

sådan chance gå fra sig. Selv siger Pihl Lorentzen i denne forbindelse:

”Jeg benytter alle lejligheder til at gøre opmærksom på Tange Søs

fortræffeligheder.

Nu er pengene bevilget…”

De penge, som Pihl Lorentzen har arbejdet så hårdt på at få bevilliget, drejer sig om 13

mio. kr. finansieret af de danske skatteydere. Jarl Gorridsen holder sig heller ikke

tilbage. Han vil som formand for Silkeborg bys Miljøudvalg nu arbejde for at der kommer

endnu en cykelsti til området – denne gang ved broen i Ans. Der ligger således endnu

flere regninger til de danske skatteydere, når Tange søs lobbyister igen går i gang – denne

gang er det så bare ikke staten, men kommunerne, der skal finansiere ”cementeringen”.

Andre initiativer

En anden aktiv lobbyistvirksomhed er foretaget

af Gudenåcentralens formand

Bent

Kornbek ligesom den

lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening

i Silkeborg

også er modstander af at fjerne Tange sø. Formanden for sidstnævnte forening har

udtalt, at hun har bosat i området, fordi hun nød naturen omkring Tange sø, og man

kan selvfølgelig hævde, at det er helt legitimt at pleje egne særinteresser, men hverken

områdets natur eller miljø profiterer desværre af det.

Lobbyvirksomheden er derfor sikret særdeles gode kår i disse organisationer, og det er

vel at mærke ikke hensynet til almenvellet og en positiv udvikling lokalt og regionalt, der

synes at drive denne lobbyisme, men tværtimod udelukkende egne snævre ønsker om

fortsat at kunne sætte sig til rette ved søbredden og nyde udsigten og ønsker om at

undgå økonomiske ”reetableringskrav”.

At det fratager tusindvis af andre mennesker og de kommende generationer en unik

naturoplevelse i fremtiden, at det forringer de økonomiske og andre udviklingsmæssige

forhold i kommuner og region, at det sænker det miljømæssige niveau, og ikke er i

samklang med hverken regeringens eller samfundets målsætninger, indgår derimod

tilsyneladende ikke i vurderingsgrundlaget hos disse organisationer. Her er det kun

egeninteressen, der er i centrum!

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

b) Et manglende politisk mod

Den anden grund er, at danske miljøministre siden Gudenåcentralens koncession på 80

år udløb i 2001, ikke har haft det fornødne mod og de fornødne visioner til at gennemføre

den eneste rigtige løsning, nemlig en nedlæggelse af Tange sø. Man har derfor valgt at

forlænge koncessionstilladelsen for Gudenåcentralen midlertidigt for at undgå ”bøvl”,

mens man selv beklædte embedet. Der er desværre ikke så mange andre

fortolkningsmuligheder for det manglende politiske mod til at gennemføre en beslutning,

der ud fra alle kriterier samlet set, ville medføre det eneste rigtige resultat. Hvis det

eventuelt kombineres med et ønske i embedsværket om at bevare Tange sø, opstår der

selvfølgelig en ubehagelig cocktail, hvor en ministers manglende visioner og mod, kan

medføre løsninger der, ud fra ethvert kriterium, vil være uhensigtsmæssige – for miljøet,

for naturen og ikke mindst for den økonomiske og samfundsmæssige udvikling i de

berørte områder!

c) En vis ”slaphed” blandt relevante stakeholdere

Endelig må man vel også konstateres en vis ”slaphed” hos de interessegrupper, der

rettelig burde optræde som ”stakeholdere” i diskussionen om Tange søs fremtid. Bortset

fra Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Ferskvandsfiskeriforening, som har

gjort et stort arbejde for at stimulere diskussionen om Tange søs fremtid, er der en del

andre ”naturlige” foreninger mv. der endnu ikke er trådt ind på scenen. Det gælder bl.a.

organisationer som GreenPeace, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Botanisk Forening,

diverse fiskeriforeninger langs Gudenåen osv. Disse foreninger burde have en legitim

interesse i at være med til at få nedlagt Tange sø og få genskabt et enestående

naturområde til glæde for deres medlemmer. Samtidig kan man så også konstatere en

kovending hos foreninger som Danmarks Sportsfiskerforbund og Bjerringbro

Sportsfiskerforening, som tidligere har været fremme med krav om at få nedlagt Tange

sø, men i dag går ind for at få lavet et langt omløbsstryg og dermed bevare Tange sø.

Hvordan en sådan kovending sker, kan man gisne om, men at sådanne foreninger, som

burde kæmpe for at forbedre natur- og miljøtilstanden langs vore åer, overhovedet kan

tænke den tanke, at få bygget endnu et kunstigt vandsystem ved Tange sø, kan vel ret

beset kun tolkes som en strategisk brøler. Om årsagerne hertil skal findes i manglende

erfaring med strategisk positionering, uvidenhed, ekstrem fokusering på egne snævre

interesser eller andet, får stå hen. Målsætningen harmonerer imidlertid ikke med de

interesser, som fremtidens rekreative fiskeri vil have!

Til gengæld må man så sige, at tiden er ved at rinde ud for Tange sø, idet de danske

vandplaner for perioden 2015-2021 snart skal vedtages. Her har den tidligere

miljøminister luftet tanker om, at man eventuelt kunne vente til de næste vandplaner

skal udarbejdes i 2022 med at træffe en endelig beslutning. Årsagen hertil kan formentlig

findes under punkt b) ovenfor, idet der ikke er hverken logiske eller relevante grunde til

at udsætte en afgørelse vedr. Tange sø. Der må så være op til den nyudnævnte

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

miljøminister, at tage hånd om dette problem. Der er imidlertid allerede tilstrækkelige

analyser og rapporter til at træffe en beslutning. Det der til gengæld mangler, er et

politisk mod til at få fjernet Tange sø og genetableret et helt unikt naturområde.

1.4. Forhold vedr. de danske vandmiljøplaner

De næste sæt danske vandmiljøplaner dækker perioden 2015 – 2021 og heri skal der

bl.a. tages stilling til, hvordan forholdene ved Tange sø/Gudenåen skal indpasses i disse

planer, da Tangeværkets koncession kun midlertidigt er forlænget i forhold til de 80 år

koncessionsperioden oprindeligt omfattede. I denne sammenhæng har man i Folketinget

formuleret et forslag om, at denne koncessionslovgivning skal ophæves og erstattes af de

love og regler, der gælder for andre energiforsyningsvirksomheder. Høringssvar er

indhentet og offentliggjort af Naturstyrelsen den 16. oktober 2013. I dette høringsnotat er

der imidlertid visse elementer, som kan være problematiske.

For det første

er det en underlig timing, man har valgt mht. den foreslåede overgang til

”almindelige” regler for energiforsyningsvirksomheder. Hvis man forestiller sig, at Tange

sø besluttes nedlagt i 2015, vil der jo formentlig ikke være nogen grund til at ændre på

Gudenåcentralens lovgivningsmæssige grundlag.

For det andet

kunne en nedlæggelse af

driften af Gudenåcentralen før blot ske ved at henholde sig til koncessionslovens

bestemmelse om 80 års koncessionsdrift. Med en ”almindeliggørelse” af

Gudenåcentralens drift vil tingene nu skulle foregå i et andet regi, således at Viborg

kommune nu bliver ”vandløbsmyndighed” vedr. Gudenåcentralen, og at fysiske

ændringer i forbindelse med Gudenåcentralen nu skal ske efter vandløbslovens

bestemmelser herom. Således siges det i Naturstyrelsens notat:

Myndigheders vurderinger skal dermed tage udgangspunkt i, om en

fortsættelse af den eksisterende drift i sig selv vil indebære påvirkninger

af nuværende natur og miljøforhold, men selve eksistensen af værket

skal ikke inddrages i vurderingerne

Det vil altså sige, at problemet omkring selve eksistensen af Gudenåcentralen, ikke

inddrages i vurderingerne, men kun værkets eksisterende drift.

For det tredje

vil der

efter styrelsens mening ikke skulle foretages hverken en VVM eller vurdering efter

vandløbsloven jf. Styrelsen:

Til illustration kan nævnes, at der ved behandling af en ansøgning efter

vandforsyningsloven alene vil skulle tages stilling til, om

overfladevandet fra søen fortsat kan ledes via indløbskanalen og

igennem turbinerne og ned i bagkanalen, men ikke selve eksistensen af

værket og opstemningen. Et afslag på vandindvindingstilladelse vil

derfor i givet fald formentlig alene indebære, at vandet fremover ledes

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

over værkets frisluse, hvilket i sig selv ikke vil have nogen betydning for

de naturforhold opstrøms værket, som er påvirket af opstemningen.

På samme måde skal selve eksistensen af værket efter styrelsens

opfattelse ikke indgå i vurderinger efter vandløbsloven og reglerne om

VVM- og habitatvurderinger

Implementeringen af forslaget om at fjerne koncessionslovgivningen og erstatte denne

med de almindelige regler for forsyningsvirksomheder, er den 8. januar 2014 udskudt i 2

år for at kunne vurdere forholdene ved Tange sø/Gudenåen, bl.a. med henblik på at

træffe beslutning om søen skal fjernes eller der skal laves et omløbsstryg ved

Tangeværket. For Naturstyrelsen er det dog ikke årsagen til den nævnte 2-års

udsættelse. Her siger man

for det fjerde at:

Høringssvarene har givet anledning til at ændre lovforslagets

overgangsbestemmelse med henblik på at sikre koncessionshaveren

Gudenaacentralen A.m.b.a. en passende tid til at indrette sig på en

fremtidig regulering efter de almindelige regler. Således vil koncessionen

gælde i 2 år efter lovens ikrafttræden eller indtil der er truffet afgørelse

om fornødne tilladelser og vilkår efter den almindelige lovgivning,

forudsat at Gudenaacentralen har søgt inden 8. januar 2016.

Det er således efter denne opfattelse formålet at sikre koncessionshaveren

Gudenåcentralen A.m.b.a. får en ”fravænningsperiode” mere end hensynet til en

beslutning vedr. Tange søs nedlæggelse der skal ses som årsag til denne 2-års

fristforlængelse. Det der imidlertid er problematisk i embedsværkets håndtering af sagen,

er det faktum, at der formelt ikke er truffet en politisk beslutning om at Tange søs

fremtid på nuværende tidspunkt. Da der blev udarbejdet en række rapporter i

begyndelsen af 2000 tallet af Natur- og Miljøstyrelsen, vedr. alternative løsninger på

Tange sø problematikken indgik det som en del af kommissoriet, at Tange sø skulle

bibeholdes. Det er ikke givet at denne forudsætning stadig er politisk gældende i dag!

Et forslag til Vandmiljøplan for Randers Fjord, der dækker hele Gudenåsystemet, er

udarbejdet af Naturstyrelsen under titlen:

”Forslag til vandplan. Hovedvandopland 1.5

Randers Fjord. Offentlig høring 2013.”

I de danske vandmiljøplaner – den såkaldte

vandplanperiode 2 - er der to kriterier for at opnå det som kaldes

”en god økologisk

tilstand”

– hvilket er målet for vandmiljøplanerne mht. ”overfladevand” og ”grundvand”.

Det drejer sig om dels den

økologiske tilstand,

dels den

kemiske tilstand.

Hvad angår det

første kriterium er betimngelsen, at overfladevand som f.eks. Gudenåen kun må have

”en

svag afvigelse fra en tilstand upåvirket af menneskelig aktivitet (referencetilstanden)”.

For

at kunne måle dette har man defineret et miljømål – EQR – der fastlægger om et

vandområde lever op til dette eller ej. Hvad angår det andet kriterium – den

kemiske

tilstand

af et vandområde - bruges udelukkende målinger mht. 33 ”prioriterede stoffer”

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

for at vurdere tilstanden. Ser man på vandplanen for området er de vandløb der ligger

her grupperet som det ses i tabel 2. Kun 8% af regionernes vandløb har altså en

klassifikation som ”normale” vandløb med en ”høj økologisk tilstand”. Med en

tilbagelægning af Gudenåen vil dette mål kunne forøges.

Vandløb

Miljømål

Økologisk tilstand

Høj tilstand

God tilstand

Maksimalt potentiale

Godt potentiale

Mål for

faunaklasse

% af km

vandløb

100

’Normale’

Blødbund

Stærkt

modificerede

Kunstige

Alle vandløb

Godt potentiale

Antal km

170,2

222

1.215

110,5

4,3

3,3

34,6

10,6

2,6

156,0

116,3

2.046

Tabel 2. Vandløb og miljømål

Tange sø og kontinuitetsprincippet

For at et vandsystem skal kunne tilgodese de krav, vi kan stille mht. genoprettelse af

ødelagte områder til oprindelige naturområder, er kontinuitetsprincippet af væsentlig

betydning. Det betyder, at et vandsystem ikke har spærringer eller andre

menneskeskabte hindringer, der umuliggør levebetingelserne for faunaen i et

vandsystem. I Miljøministeriets rapport fra 2013 anerkendes dette princip da også. Heri

anføres det:

”Vandrammedirektivet bestemmelser om kontinuitet betyder formentlig,

at det er nødvendigt at forbedre de nuværende passageforhold af

hensyn til faunaen i de pågældende vandløb. På nuværende tidspunkt

er der dog ikke fuld klarhed over, hvordan direktivets bestemmelser om

passageforhold skal fortolkes i forhold til vandkraftsøer, og i hvilket

omfang der hermed vil være behov for at iværksætte større

anlægsprojekter.

Forbedring af de nuværende passageforhold ved Tange Sø vil ikke

kunne gennemføres i denne planperiode (inden udgangen af 2015).

Begrundelsen er, at forbedring af passageforholdene

–

uanset valg af

løsningsmodel

–

vil være et projekt af et sådant omfang, at det

tidsmæssigt ikke vil være realistisk at gennemføre inden udgangen af

2015.” (op. cit.

p 55-56)

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

”Der er for nuværende ikke fuld klarhed over, hvordan direktivets

bestemmelser om passageforhold skal tolkes i forhold til vandkraftsøer.

På denne baggrund udskydes indsatsen i forhold til forbedring af

kontinuiteten ved de to vandkraftsøer, så den tidligst gennemføres i 2.

planperiode (2015 - 2021), hvilket giver tid til teknisk afklaring og

konsekvensvurdering og dialog samt afklaring i forhold til en EU-

tolkning af begrebet ”kontinuitet”, herunder

rammerne for anvendelse af

undtagelsesbestemmelserne”

(op. cit. p 58)

I EU foregår der derfor for nærværende – foråret 2014 – et arbejde med at fortolke,

hvordan vandkraftsøer som Tange sø skal håndteres i forhold til Vandrammedirektivets

bestemmelser. I Danmark har dette ikke økonomisk, energimæssigt eller

samfundsmæssigt nogen betydning, hvorimod det for andre lande indenfor EU, kan få en

reel betydning. Her foregår der fra den europæiske vandkraftslobby et stort arbejde for at

sikre løsninger, der betyder at naturen ikke genoprettes, hvor sådanne vandkraftværker

er i funktion. Hvad angår Tangeværket er dette i alle henseender - i denne sammenhæng

- et ”lille” vandkraftværk, og håbet er, at der – såfremt man beslutter at undtage sådanne

vandkraftværker fra direktivets bestemmelser – indsættes en bestemmelse der skelner

mellem vandkraftværkernes størrelse, således at ”små” vandkraftværker, som

Tangeværket, tvinges til at følge Vandrammedirektivets bestemmelser, hvilket i realiteten

betyder, at der under alle omstændigheder

skal

laves en løsning ved Tange sø, der sikrer

at kontinuitetsprincippet følges.

I Danmark har man endvidere anvendt Vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelser

til at målsætte Tange sø ud fra de regler, der gælder for søer. Imidlertid er hovedreglen i

Vandrammedirektivet den, at hvis der er tale om en kunstig sø som gennemløbes af et

oprindeligt vandløb - som det jo er tilfældet med Gudenåens løb gennem Tange sø - skal

søen målsættes ud fra de kriterier, der gælder for vandløb. Disse krav er højere og

vurderingen af den nuværende tilstand ved Tange sø ”nyder” derfor også godt af, at man

har udnyttet Vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelser. Denne udnyttelse er

ikke

i samklang med princippet bag en bæredygtig udvikling. En nedlæggelse af Tange sø og

genetablering af Gudenåens løb vil derfor også, efter vores mening, være den eneste

logiske og rationelle løsningsmodel for at både at opfylde kontinuitetsprincippet og sikre

en bæredygtig udvikling.

2. Kendte data og forhold mht. Tange sø

Der er efterhånden lavet mange rapporter om forholdene ved Tange sø. De er blevet

udarbejdet af de ansvarlige vandløbsmyndigheder, af Miljøstyrelsen, af Naturstyrelsen, af

Kulturarvsstyrelsen, af Gudenåkomiteen og flere forskellige private firmaer. I det følgende

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

er forsøgt uddraget syntesen af disse rapporter mv. med henblik på at etablere et

opdateret vidensgrundlag for miljø- og naturtilstanden mht. Tange sø.

2.1 Søens miljøtilstand

Tidligere – i 1980’erne – inddelte man de danske søer i 3 forureningsklasser A, B og C

med C som den dårligste miljøtilstand. Tange sø havnede i denne kategori C. Senere – i

1998 - lavede Århus Universitet en rapport over forureningsgraden i Tange sø, hvori det

bl.a. konkluderes:

”Forureningsgraden nedstrøms Tange Sø

er II-III, hvilket afspejler

tilførslen af organisk stof til Gudenåen. Forureningstilstanden opstrøms

Tange Sø er bedre, idet forureningsgraden her er II. Påvirkningen fra

Tange Sø svarer til påvirkningen fra andre af Gudenåsøerne. Tange Sø

øger endvidere temperaturen og pH i Gudenåen nedstrøms

Tangeværket, hvilket kan have indflydelse på fisk.

Forureningsgrad II-III svarer til

”meget stærkt forurenet”.

Foruden, at man altså kan

konstatere, at Tange sø er en forurenet sø, slås det også fast, at Tange sø påvirker miljøet

nedstrøms søen i negativ retning gennem øgede temperaturer og stigende pH værdi.

Med de forhold der er skitseret ovenfor, er det derfor heller ikke underligt, at Tange sø i

dag heller

ikke kan opfylde de miljømål, der er sat for søen.

Det siges direkte i

Miljøministeriets rapport:

…”Tange Sø vil frem til udgangen af 2015 næppe kunne opfylde

miljømålet.” (op. cit, p 25)

Tange sø kan altså heller ikke denne gang opfylde de miljømål der er sat, og der har ikke

siden målingerne i Tange sø begyndte. Man må derfor konstatere, at Tange sø ligger i den

laveste ende, når vi taler om danske søers miljøkvalitet.

2.1.1 Sediment

Når Gudenåen løber igennem Tange sø, aflejres der partikler på bunden af søen kaldet

sediment. Ifølge nogle kilder er der på bunden af Tange sø tale om 200.000-300.000 m

slam.

Afhængig af den mængde der transporteres ind og ud af Tange sø, kan der her

opstå forskellige problemer.

Det første problem

er, at Tange sø kan ”gro til”, fordi der

simpelthen transporteres for meget stof ind i søen i forhold til, hvad der går ud.

Det

andet problem

bevirker, at stoftransporten ind i søen kan aflejre forskellige giftige og

sundhedsskadelige stoffer og mineraler som f.eks. krom, kviksølv, kobber o.l..

Det tredje

problem

opstår, fordi der, via stoftransporten, også medfølger et fosfor- og kvælstofbidrag,

der også, for en dels vedkommende, vil aflejres i søen. Ved siden af det bidrag der følger

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

med Gudenåens indløb i søen, vil der naturligvis også dannes sediment isoleret fra søen

alene i form af henfald af plante- og dyremateriale.

2.1.1.1 Tilgroning af Tange sø

Dette fænomen er i stigende omfang ved at manifestere sig ved Tange sø. De roere, der

færdes på søen, har klaget over, at det nu flere steder i Tange sø er umuligt at ro, fordi

vandstanden er blevet for lav. Det kom bl.a. frem på det borgermøde der blev afholdt i

Bjerringbro i 2011. Fænomenet forekommer i størst omfang i den øvre ende af Tange sø.

2.1.1.2 Tungmetaller og PAH-forbindelser i sedimentet i Tange sø

I 2011 blev der iværksat en undersøgelse af sedimentet i den øvre del af Tange sø af

Silkeborg Kommune mht. tilstedeværelsen af tungmetallerne bly, cadmium og kviksølv

samt visse tjærestoffer (PAH= Polycykliske aromatiske hydrokarboner)

. Mht. sedimentet

konstaterede man her at:

”Det

generelle billede er, at sedimentet på stationerne fra åen og et

stykke ud i søen er domineret af sand med varierende indhold af slam

og planterester, mens sedimentet på stationerne længst ude i søen

primært består af sort slam

.”

Det viste sig, at indholdet af bly, cadmium, kviksølv og de 15 undersøgte PAH

forbindelser havde langt den største koncentration i selve Tange sø, og at

koncentrationen var størst i de dybe sedimentslag. I rapporten konstateres:

”Screeningen af sedimentet i Tange

Sø nedstrøms indløbet af Gudenåen

giver anledning til at konstatere, at der i forhold til baggrundsniveauet

er forhøjede koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer

(PAH) i sedimentet på alle undersøgte stationer. Det kan imidlertid også

konstateres, at der kun på et fåtal af stationerne er overskridelse af de

grænseværdier, der er fastsat i slambekendtgørelsen henholdsvis

jordflytningsbekendgørelse.

Screeningen giver ikke et dækkende billede af forureningens omfang og

karakter, men giver til trods herfor en indikation af, indholdet af

tungmetaller og miljøfremmede stoffer især er knyttet til de dybere, og

dermed ældre sedimentlag. Denne fordeling skyldes formodentlig, at

belastningen i dag er mindre, end den var tidligere. Således er

blybelastningen i dag markant mindre end tidligere, da benzinen var

blyholdig.

Den stedvise overskridelse af grænseværdierne betyder, at opgravning,

bortskaffelse og deponering af sediment fra den opstrøms ende af Tange

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

Sø vil kunne være forbundet med problemer i henhold til gældende

lovgivning.Screeningen giver dermed anledning til at konkludere, at der

forud for en eventuel oprensning vil være behov for en nøjere

kortlægning af sedimentets indhold af tungmetaller og miljøfremmede

stoffer.”

Der er altså efter rapporten så store problemer med indholdet af tungmetaller i Tange sø,

at der kan forekomme større problemer at bortskaffe og deponere slam fra Tange sø. Det

skal her også bemærkes, at det kun var 3 tungmetaller, der blev testet for. Slammet på

bunden af Tange sø vil med overvejende sandsynlighed gemme på flere andre typer

tungmetaller – også disse mængder vil formentlig overskride grænseværdierne. I et TV-

program lavet af Søren Ryge Petersen for flere år siden er problemet anskueliggjort på en

meget direkte måde, og konklusionen er også her ret entydig – Tange sø er plaget af store

miljømæssige problemer i det aflejrede sediment!

2.1.2 Kvælstof- og fosforbelastning – Tange sø

Tange sø får hvert år tilført ca. 1.000 ton kvælstof og 55 ton fosfor fra vandløb og andre

kilder. Af disse tilbageholdes i søen ca. 150 ton kvælstof og 6 ton fosfor, eller ca. 5% af de

mængder der tilføres Randers fjord.

10,11

I byområderne beliggende til Gudenåen har der været gjort en særlig indsats for at fjerne

fosfor fra spildevandet, da Randers fjord er følsom overfor dette, og i dag ligger man her

over landsgennemsnittet for udledning af fosfor.

Udvaskning af kvælstof fra især

landbrugsjord har givet anledning til store problemer for miljøet. I 2003 blev således 36%

af det tilførte kvælstof og 52% af det tilførte fosfor, fjernet via de landbrugsprodukter der

blev produceret, mens resten er opmagasineret i jorden eller tilført vore åer og søer.

Denne udvaskning betyder, at der dannes for mange næringsstoffer i vandet, hvilket igen

gør store algedannelser mulige, hvorefter forrådnelsesprocessen i forbindelse med disse

alger, forbruger vandets ilt, der så igen kan medføre iltsvind og efterfølgende udvikle

drivhusgasser med negative konsekvenser for dyre- og plantelivet.

I Tange sø har det store kvælstofindhold, ind imellem gjort søen ”grøn” af diverse

algeforekomster, herunder de giftige blågrøn alger, og når disse algeforekomster er

transporteret ned ad Gudenåen, har det ligeledes ind imellem bevirket, at Gudenåen

mere har haft karakter af en ”algesuppe” end et levende vandløb. Fosfor – eller opløst

fosfat – indgår også i planternes livscyklus og derpå videre i smådyr og fisks kredsløb,

indtil det ender som dødt organisk bundet fosfor i søens sediment. Det medfører

samtidig, at den gennemsnitlige sigtdybde i Tange sø er under 1,9 meter.

Hvad angår Tange sø kan indholdet af kvælstof og fosfor belyses via nedenstående tabel.

Foruden disse to indgår også det såkaldte ”økologiske

potentiale”.

Det ”økologiske

potentiale” måles ved tallet EQR (Ecological Quality Ratio). Denne EQR kan ligge mellem

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

1 (optimal økologisk kvalitet) og 0 (katastrofal økologisk kvalitet), mens niveauerne for

fosfor og kvælstof her måles som milligram per liter (mg/l).

Der skelnes endvidere mellem forskellige ”søtyper”, hvor Tange sø er en kategori 9 type

dvs. en kunstig sø. Tallene for Tange sø er angivet i nedenstående tabel 3.

Grænser mellem økologiske tilstandsklasser,

klorofyl a, μg/l

Høj/god

4,3-6,5

9,9-11,7

4,6-7,0

God/moderat

8,0-12,0

21,0-25,0

8,0-12,0

25 μg/l

0,30

0,07 mg/l

0,96 mg/l

Søtype

Reference-

tilstand,

klorofyl a, μg/l

2,45-3,72

6,24-7,5

2,53-3,85

Type 2, 5, 6

Type 9, 13,

Type 10, 14

Tange sø (9)

EQR

Fosfor

Kvælstof

Mod./ring

Ringe/dårli

Tabel 3. Økologisk tilstand mv.

–

Tange sø

Klorofylmålet synes umiddelbart at være i området ”Godt/moderat” økologisk potentiale,

men som det ses, afslører tallene også, at det står langt værre til med Tange sø, end dette

mål angiver. Hvad angår den økologiske tilstand, ligger

Tange sø i den absolutte bund

blandt alle søer i Gudenåsystemet med en EQR på kun 0,30.

Det er samtidig en sø, der også ligger i den forkerte ende af skalaen, når vi taler om

forekomsten af både fosfor (0,07 mg/l) og kvælstof (0,96 mg/l). Med andre ord: med de

kvalitetsmål der er opstillet af EU for søer og beregnet af Miljøministeriet, er Tange sø i

dag en sø i en

dårlig økologisk og kemisk forfatning.

I rapporten siges det direkte:

”Tange Sø…har principielt et klorofylmål, der

ligger under den nedre

grænse for god tilstand, men det lave klorofylindhold understøttes ikke

af niveauet for støtteparametrene kvælstof og fosfor. Derudover er der

forekomst af vandremuslinger i Tange Sø, hvorfor søen vurderes

ikke

være i en stabil økologisk balance.” (op. cit, p 24, vores fremhævelse)

Der er altså derfor ikke tvivl om, at Tange sø

ikke

i dag lever op til kvalitetskravene,

hverken med hensyn til den økologiske eller kemiske kvalitet, man må stille til et

vandområde. Forekomsten af store mængder

kvælstof og fosfor er reelle problemer i

Tange sø,

der er med til stærkt at forringe forholdene for områdets dyre- og planteliv.

2.1.3 Påvirkning af pH

I Tange sø dannes

unormalt høje pH-værdier

som følge af eutrofieringen. Når

algeopblomstringen tager til, bliver søen bliver søen basisk med en pH, der kan nærme

sig 10. I Gudenå komiteens Rapport nr. 1, fastslås det bl.a.:

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

”Den ringe vanddybde og den store gennemstrømning medfører, at der

ikke opstår temperaturspringlag i sommerhalvåret. Tange sø tilføres

store mængder næringssalte fra Gudenåen, hvilket gør søen stærkt

eutrofieret, så sigtdybden i sommerhalvåret er lav og pH ofte på 9-10”

Det basiske vand vil igen påvirke floraen i søen og vil, i form af det udstrømmende vand

fra søen, også påvirke Gudenåen nedstrøms Tange sø. Disse data er af forholdsvis ældre

dato, men det antages, at den nuværende påvirkning også i dag medfører forhøjede pH-

værdier.

2.1.4 Periodevise udslip af fækalier

I visse tilfælde udsættesTange sø også for udslip af fækalier, når regnvandsmængden i

perioder er høj. Denne risiko opstår bl.a. ved fælleskloakerede arealer. Herudover er der

en række andre forhold som gør, at fækalier kan slippe ud i Tange sø. Fra Silkeborg

Kommunes badevandsprofil for Tange sø fra 2011, hedder det bl.a. her:

”Herudover udleder en række ukloakerede ejendomme i det åbne land

dårligt renset spildevand til søens tilløb og til Gudenå-systemet

opstrøms herfor. Der sker desuden udledning af regnvand fra

separatkloakerede områder til Tange Sø. I tilfælde af fejlkoblinger

(spildevand ledes i regnvandsledningen og omvendt) på private grunde,

kan der også af denne vej føres fækale bakterier til søen. Lokalt kan

fækale forureninger også skyldes vandfugle eller badegæster, som

benytter søen som

toilet.”

Der er altså flere kilder til, at der med mellemrum kan finde en fækal forurening sted ved

Tange sø, og dermed også at coli bakterier her kan udgøre en reel trussel i søvandet.

2.2 Rekreative interesser ved Tange sø

Der bor kun et lille antal mennesker ned til Tange sø. Byerne omkring søen er først og

fremmest Tange (244 indbyggere) og Ans (1.821 indbyggere). Hertil kommer enkelte

spredte bebyggelser omkring søen. Der er altså tale om et meget

tyndtbefolket område.

Der er samtidig heller ikke opført større industrielle anlæg eller tekniske installationer i

området, der i givet fald ville kunne genere en reetablering af Gudenåen. De primære

rekreative interesser, der samler sig om Tange sø, er organiseret i 5 foreninger, hvortil er

medtaget Tange søbad, Kulturarvstyrelsen og de kommende generationer.

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

a) Tange sø Golfklub (stiftet 1993)

Her kan anføres at golfklubben ikke vil blive berørt af en nedlæggelse af Tange sø. Man

vil i stedet få et smukt naturligt vandløb som nabo med en meget varieret omliggende

natur – akkurat som det er sket for Varde Golfklub, der ligger smukt til ved den

genoprettede Varde å!

b) Tange Sø Roklub (stiftet 1984)

Roklubben vil miste sit vand på Tange sø. Til gengæld er der mange andre søer tæt på,

hvor foreningens medlemmer kan dyrke deres sport. Roklubben har i dag under 50

medlemmer. Et nyt åløb med et fald på 10 meter vil kunne give foreningen helt nye

spændende oplevelser på vandet i form af ”rafting” o.l. og derved tiltrække nye

medlemmer.

c) Tange sø Jolle og Surfer Klub (stiftet 1979)

Jolle- og Surferklubben vil miste sit eksistensgrundlag og formentlig skulle nedlægges.

Andre Jolle og Surferklubber findes dog i området, så det er altså ikke sådan, at man

mister muligheden for at dyrke sin sport i lokalområdet.

d) BSF - Bjerringbro Sportsfiskerforening (stiftet i 1950’erne ca. 600 medlemmer)

BSF har lejet Tange sø som fiskevand og har et par robåde her. Det er primært gedder

der fiskes efter på Tange sø. Gedder findes der også i rigt mål i Gudenåen i dag, så man

mister derfor heller ikke geddefiskeriet som en følge af en nedlæggelse af Tange sø.

Samtidig findes der mange andre søer i området med fine geddestande, så hvis

geddefiskeriet

skal

foregå på en sø, er der gode muligheder for at få dækket denne

interesse i området.

e) Ans Sejlklub og Marina

Der er anlagt en lille marina ved Ans, hvor folk har deres både liggende. Denne marina

vil naturligvis blive nedlagt. Der findes i dag i 2014 godt 30 motorbåde med tilknytning til

Tange sø, som derfor må finde et andet søområde at udfolde aktiviteterne i. Til gengæld

vil lokalområdet så få glæde af den mindre støj og en mindsket luftforurening og de

afledte klimaproblemer, som disse motorbåde skaber. Ans sejlklub har så vidt vides 116

medlemmer.

f) Tange søbad

I 2010 indviede man Tange søbad efter at have kørt flere tons sand til søen, der herefter

skulle fungere som badestrand. Ved stranden er der lavet bålplads, bord og bænke og

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

opsat et toilet. I badevandsprofilen for søen, udarbejdet af Silkeborg Kommune i februar

2011, hedder det bl.a. (vores fremhævelser):

”Badevandsbeskrivelse

”På

meget varme sommerdage kan søvandet desværre være

ubehageligt grønfarvet af alger,

men det er ikke

sundhedsskadeligt... I tilfælde, hvor der bliver konstateret giftige

blågrønalger

i vandet, vil der blive opsat ”Badning Forbudt” –

skilte.”

”Tange

sø er

spildevandspåvirket.”

”Tange

Sø, der er A2

–

målsat modtager vand fra Gudenåen, Borre Å og

Tange Å. Derudover modtager søen vand fra en del mindre vandløb.

Målsætningen for Tange sø er ikke opfyldt”

”Overløbshændelser

fra fælleskloakerede områder er oftest årsagen til

kortvarige fækale forureninger

af badevande som følge store

nedbørshændelser. Det vurderes også at udgøre en risiko på denne

lokalitet”

”Der

vurderes at der vil ske

udvaskning af både næringsstoffer og

pesticider

fra oplandet men ikke i et omfang der direkte giver

problemer for badevandskvaliteten.”

”Det

vurderes at der er risiko for at badestedet kan opleve

problemer

med alger.”

”Optimale

betingelser for vækst, kan forekomme fra april til

oktober”

”Det

vurderes at der er risiko for at badestedet kan opleve

problemer

med blågrønalger i

sensommeren. Ved masseforekomster af

blågrønalger kan koncentrationen af giftstoffer (cyanotokssiner) i vandet

blive så høj, at det kan give ildebefindende hos badegæster og medføre

død hos større dyr såsom hunde””

g) Kulturarvsstyrelsen

Kulturarvsstyrelsen har i 2011 redegjort for, at man ønsker at bevare Tangeværket pga.

dets kulturhistoriske værdi - ”kulturarven” (se bl.a.Vandkraftens

Kulturarv. Prioritering af

kulturarven i vandplanlægningen, Kulturarvsstyrelsen 2010).

Man anvender her

kriterierne:

reliktværdi, fortælleværdi, æstetisk værdi og biotopværdi,

der herefter kan

sammenholdes med andre vurderingskriterier ved beslutninger. I et høringssvar til

Naturstyrelsen skriver Kulturarvsstyrelsen:

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

”Styrelsen vil henstille, at opstemningen ved Tangeværket (Gudenåen)

bevares og at værket sikres vandføring til at fortsætte den nuværende

drift. Tangeværket er fredet som Danmarks største vanddrevne elværk

og repræsenterer sammen med Tange Sø meget væsentlige

kulturhistoriske interesser.”

Der findes mange måder at opfatte ”kulturarv” på. For fiskeriet har den ”kulturarv”

Gudenåcentralen har videregivet til alle de kommende generationer været negativ

gennem udryddelsen af Gudenåens oprindelige laksebestand og gennem ødelæggelse af

et helt unikt naturområde.

Før Tangeværket kom, var byen Randers kendt for sine handsker og sine laks. Det er

man ikke mere, og det er vel en meget meget høj pris at betale for denne ”kulturarv”, når

man ser på den ”naturarv”, vi mistede. At Kulturarvsstyrelsen ser Tange sø som en

betingelse for denne ”kulturarv” forekommer både irrelevant og urimelig!

Samtidig vil der, via de software og virtuelle værktøjer vi har i dag, være en god mulighed

for, at man i fremtiden kan opleve, hvordan der så ud, da søen stadig lå her – endda i

3D. Fremtidens generationer kunne her ved selvsyn se et eksempel på, hvordan det gik

for miljø- og naturtilstanden, da industrialiseringen for alvor tog fart.

h) Kommende generationer

Vi kender ikke de kommende generationers præferencer, men konsekvenserne af den

løsning der vælges for Gudenåen og Tange sø vil komme til at gælde for disse i fuldt

omfang. Endnu har der ikke i diskussionen været blot en enkelt røst, der prøvede at

overveje deres ønsker til en sådan beslutning. Med de undersøgelser der er til rådighed

må man vel kunne hævde at den unge generation, og formentlig også de kommende,

hellere vil have en unik oprindelig natur end en kunstig natur med dertil hørende sæt af

problemer, hvis de havde haft denne valgmulighed. Det har de ikke, vi afgør det for dem!

Vi tilsidesætter altså deres legitime ønsker til fordel for et lokalt nuværende ønske om at

kunne surfe, sejle i jolle og opleve et ”søkig” for at tilfredsstille egne behov, frem for at

tilgodese behovsopfyldelsen hos de fremtidige generationer. Det er vel i bedste fald en

meget selvisk opfattelse af de reelle beslutningskriterier mht. den potentielle løsning!

Udover jollesejlads, surfing, ”søkig” og en mindre del af ”kulturarven”, er der altså ingen

andre aktiviteter, der således mister noget ved en nedlæggelse af Tange sø. Naturen vil

ændre karakter, og man vil opleve en langt større biodiversitet med et rigere fugle- og

dyreliv i området og en langt mere spændende flora, baseret i den oprindelige natur der

engang fandtes her til glæde for de mange.

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

2.3 Økonomiske interesser knyttet til Tange sø i dag

Der er i dag ikke knyttet specielle økonomiske interesser til selve Tange sø udover

Tangeværkets el-produktion og en uanseelig turisme. Der foregår således intet

erhvervsmæssigt fiskeri eller andet med tilknytning til Tange sø, der i øvrigt kunne være

af økonomisk interesse ved en beslutning om nedlæggelse af søen.

a) Gudenåcentralen (Tangeværket)

Gudenåcentralen producerer elkraft via vand fra Tange sø. Størrelsen på denne

produktion er dog helt ubetydelig i dag, og kunne erstattes af blot en enkelt vindmølle.

Den årlige elproduktion fra Tangeværket svarer f.eks. til produktionen fra en moderne

3MW vindmølle, som f.eks. Vestas V117. Gudenåcentralen vil naturligvis miste sit

eksistensgrundlag som el-producent ved en tilbageføring af Gudenåen, men Tangeværket

vil fortsat eksistere og kan sagtens indgå i et fint og konstruktivt samarbejde med det

tilstødende El-museum og i givet fald i det foreslåede projekt

”World of Energy”.

Figur 5. Tangeværket

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

Interessenterne bag Gudenåcentralen må antages ikke at have specielle økonomiske

interesser vedr. selve Gudenåcentralens drift, da overskuddet herfra i mange år har

været af en uvæsentlig størrelsesorden, og som heller ikke i fremtiden må antages at

kunne forøges.

Derimod kan ejerkredsen have en stor økonomisk interesse i at Gudenåcentralen

fortsætter driften pga. de eventuelle beløb, der vil skulle udredes som følge af en lukning

af Tangeværket og en nedlæggelse af Tange sø. Denne interesse kan opstå hos

ejerkredsen, fordi EU – og dansk lovgivning – har knæsat et princip om, at ”forureneren

betaler”.

I realiteten betyder det, at ejerkredsen vil kunne blive afkrævet beløb til

reetablering af Gudenåen. I modsætning til driftsresultaterne vil dette beløb formentlig

kunne være af mere væsentligt betydning for ejerkredsen. Et indicium på at netop dette

forhold kunne gøre ejerskabet af Gudenåcentralen mindre interessant, bestyrkes bl.a. af

at selskabets største ejer (56%) NRGi for nylig har forsøgt at afhænde sine ejerandele til

anden side, hvilket dog ikke er lykkedes.

Figur 6. Seneste regnskabstal fra Gudenåcentralen A.m.b.a.

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

Skanderborg kommune har i øvrigt afhændet deres ejerandel til Galten Elværk i 2012 –

Galten Elværk ejer nu således godt 5% af Gudenåcentralens andele. For ejerkredsen hos

Gudenåcentralen, er interessen i en fortsat drift derfor primært en økonomisk interesse i

at undgå at skulle afholde denne type omkostninger, frem for hensyntagen til natur og

miljø og de lokal- og regionalpolitiske fordele der vil kunne opnås for lokalsamfundet og

regionen.

Gudenåcentralens økonomiske resultater er i øvrigt helt afhængig af det tilskud til

vedvarende energi som udbetales. I 2012 havde selskabet et driftsresultat på ca.

400.000,- kr. mens VE tilskuddet (tilskud til vedvarende energi) udgjorde 1.500.000,-.

Kun via disse tilskud har det derfor været muligt for Gudenåcentralen at sikre en fortsat

produktion. Det er derfor også i overvejende grad de

danske skatteydere der betaler for

at opretholde Gudenåcentralens drift.

Økonomisk er Gudenåcentralen ikke en

økonomisk sværvægter i kredsen af energiselskaber med en balancesum på 11,5 mio. kr.

og en omsætning af el på 4,7 mio. kr. i 2012. Stort set hele Gudenåcentralens

beholdning af materielle anlægsaktiver er endvidere afskrevet, hvilket kunne indikere, at

behovet for nyinvesteringer i de kommende år vil være af en vis størrelse.Et beløb til

genetablering af Gudenåen er ikke afsat i selskabets årsregnskab for 2012.

Gudenåcentralen aflægger ikke et grønt regnskab, så den miljømæssige belastning af

selve Tangeværkets drift kan desværre ikke findes. En oversigt over de seneste

regnskabstal er gengivet ovenfor.

b) Turismen ved Tange sø

I de 7 kommuner der grænser op til Gudenåen er der i dag en turistmæssig omsætning

på 3,5 mia. kr., og kun en meget lille del af denne omsætning kan forbindes med Tange

sø, og kun den turisme der direkte er knyttet til søen ville selvsagt falde bort ved en

nedlæggelse af Tange sø. Den er til gengæld helt minimal og uden økonomisk betydning.

Der eksisterer endvidere heller ikke større turismeaktører i tilknytning til Tange sø, eller

for den sags skyld til andre aktiviteter i området! Der er således kun et fåtal turister,

primært danske, der tilbringer tid ved Tange sø, som følge af relationer til golfklubben

eller roklubben. Der er altså ingen turistmæssige ”highlights” ved at opleve Tange sø, hvis

man kommer for at opleve en fantastisk natur eller en unik biodiversitet.

Hertil kommer at den

udenlandske

turisttilstrømning til Tange sø er så godt som ikke-

eksisterende – udover de kanoturister, som alligevel kommer forbi på vej ned ad

Gudenåen! Turistfaciliteterne taler da også sit tydelige sprog herom. Der i dag

ingen

turistfaciliteter knyttet til søen.

Tidligere lå Ans Sø Camping i området, men denne er

så vidt vides lukket i 2004 – pga. manglende turister!.

Tange sø er ikke, var ikke - og

vil aldrig blive - et selvstændigt turistmål.

Der er derimod tale om en sø som en lille

kreds i lokalområdet ønsker bevaret til gavn for egne interesser i at have et bekvemt sted

primært for at kunne, gå en tur, fiske, sejle eller ro.

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

>> Konklusion – eksisterende økonomiske interesser mht. Tange sø

De eksisterende økonomiske interesser, der er forbundet med Tange sø er altså i dag

helt

minimale.

Det gælder både Tangeværkets el-produktion og søens så godt som

ikke-eksisterende nettoindtægter via turisme. Tangeværket, El-museet og evnt.

projektet World of Energy vil således ikke i økonomisk henseende blive berørt af en

nedlæggelse af Tange sø. Set isoleret, vil en nedlæggelse af Tange sø tværtimod betyde

en merindtægt til samfundet, idet man vil kunne spare VE tilskuddet på 1,5 mio. kr.

per år. Tangeværket har ydermere heller ikke bidraget til samfundshusholdningen via

skattebetalinger, idet selskabet ikke har betalt skat af de seneste års overskud. En

nedlæggelse af Gudenåcentralen vil derfor - i skattemæssig forstand – også vise sig at

være en fordelagtig løsning.

3. Fremtidige alternativer vedr. Tange sø

3.1 Bibeholdelse af status quo

Denne løsning er formentlig ikke farbar, når man ser på de krav Vandrammedirektivet

stiller. En sådan løsning vil heller ikke skabe den nødvendige udvikling i området eller

tilgodese en bæredygtig udvikling af natur og miljø, og det vil samtidig være en løsning

der økonomisk vil være den værst tænkelige lokalt og regionalt.

3.2 Et kort omløbsstryg

Et kort omløbsstryg vil medføre, at Tange sø og Gudenåcentralens elproduktion vil kunne

forsætte uændret. Til gengæld vil det heller ikke medføre at de fordele, der vil eksistere

ved at få Tange sø nedlagt, vil kunne realiseres. Et kort omløbsstryg vil ikke sikre en

naturlig reproduktion af laksebestanden, det vil ikke genetablere det fantastiske

naturområde der engang lå her, det vil intet gøre for at sikre hverken biodiversitet eller

faunapassage, der vil intet miljømæssigt være vundet ved en sådan løsning og det vil

økonomisk være ufordelagtigt overhovedet at anvende økonomiske midler på et sådant

projekt, der kun kan anses for at være relevant, hvis man ønsker at give indtryk af, at

man har søgt at dele sol og vind lige mellem de stridende parter – og det er i sig selv en

fuldstændig håbløs indgang til løsningen af problemet med Tange sø! Et kort omløbsstryg

vil i 2002 kr. koste mellem 30-50 mio. kr. ifølge beregninger foretaget af COWI.

3.3 Et langt omløbsstryg

Et langt omløbsstryg vil betyde at Gudenåcentralens elkraft produktion vil blive indstillet

og at Gudenåens vand vil blive ledt udenom Tange sø. Dette rejser bl.a. problemer i

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

relation til Tange å, der nu bliver den eneste væsentlige kilde til vandtilførsel til Tange sø.

Såfremt åen ikke får forbindelse til Gudenåsystemet vil det være en overtrædelse af

Vandrammedirektivets bestemmelser. Det andet problem vedrører selve Tange sø. Indtil

videre har det været hævdet, at søen ikke ville udvikle sig til et sumpagtigt område. Der

synes imidlertid ikke at være en overbevisende argumentation bag denne opfattelse. Vi

anser det tværtimod for at være en realistisk mulighed, at Tange sø med tiden netop kan

udvikle sig til et sådant moseagtigt område, såfremt man anlægger et kunstigt langt

omløbsstryg. Den æstetiske værdi af at have to kunstige vandområder liggende side om

side kan ligeledes diskuteres. Et omløbsstryg tager kun hensyn til fiskenes vandring,

mens en reetablering af Gudenåen ville give langt flere muligheder for at skabe store

miljø- og naturmæssige fordele, der ikke vil kunne realiseres med et langt omløbsstryg.

Det kan endvidere forudses at en sådan løsning vil

stride mod Vandrammedirektivets

bestemmelser.

Vælger man et langt omløbsstryg, kan man endvidere være sikker på at diskussionen om

Tange sø ikke forstummer. Den eneste farbare løsning er derfor at træffe en beslutning

om at genetablere Gudenåens gamle forløb og dermed nedlægge Tange sø.

3.4 Hvilke gevinster opnås ved reetablering af Gudenåen?

En tilbagelægning af Gudenåen, vil give væsentlige fordele, som i meget stort omfang

rækker udover lokalsamfundets ønsker om at bevare søen. Der vil være økonomiske

fordele, der vil være miljømæssige fordele, og der vil være store naturmæssige fordele,

som med sikkerhed vil kunne opnås ved at tilbagelægge Gudenåens løb. Samtidig vil der

være beskæftigelsesmæssige fordele, infrastrukturen vil blive udviklet, og der vil kort sagt

ske en større udvikling på de fleste samfundsmæssige områder ved en reetablering af

Gudenåens løb, jf. nedenfor.

3.4.1 De økonomiske fordele

De økonomiske fordele ved at reetablere Gudenåen vil være meget store, og vil især

forekomme gennem en øget turistomsætning og gennem diverse privat- og

samfundsøkonomiske fordele. Indledningsvis skal der først gives en generel redegørelse

for væsentlige positive faktorer forbundet med et forbedret rekreativt fiskeri i Gudenåen

som følge af en genetablering af åen.

3.4.1.1 Økonomiske fordele gennem øget turisme m.v.

Ser man først på de økonomiske fordele, vil lokalsamfundet opleve en stigende

omsætning i alle led som følge af en øget tilstrømning af danske og udenlandske turister.

Disse turistsegmenter vil især fordele sig på:

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

a) Turister – rekreativt fiskeri

der vil opleve et af Europas bedste fiskevande, med tilgængelighed for alle med et fiskeri

der bedrives i en smuk oprindelig natur. Der findes i Danmark omkring 600.000

mennesker der hvert år har en fiskestang i hånden, og i Europa regner man med, at der

findes omkring 40 mio. mennesker, der bedriver rekreativt fiskeri, i USA omkring 48 mio.

mennesker. Det rekreative fiskeri er dermed også en af verdens mest udbredte

fritidsinteresser. For Gudenåens vedkommende er den lokaløkonomiske effekt af

laksefiskeriet i 2012 beregnet til 7,7 mio. kr. målt ved værditilvæksten.

Med en tilbagelægning af Gudenåen og en bevidst satsning på det rekreative fiskeri, ville

dette beløb kunne mangedobles.I 2010 lavede virksomheden COWI en rapport ang. den

økonomiske værdi ved det rekreative fiskeri i Danmark. Her identificerede man også

forskellige kundesegmenter indenfor det rekreative fiskeri – lystfisker i naturen, det

aktive lystfiskerliv mv., og deres villighed til at betale for forskellige ydelser – større fisk,

bedre fangstmuligheder osv. Resultaterne kan aflæses i tabellen nedenfor.

Bedre

adgang

Større fisk

Større

naturoplevelser

Bedre

fiskevandskvalitet

Bedre

fangstmulighed

Mange

andre

lystfiskere

Lystfisker i naturen

Ud for at fange fisk

Hygge - venner/familie

På fisketur i solskin

Det aktive lystfiskerliv

+++++

+++

+++++

+++

Tabel 4. Forskellige lystfiskersegmenter og deres præferencer, COWI 2010

+++++ Meget høj, positiv betalingsvillighed, +++ Høj, positiv betalingsvilllighed, + Positiv betalingsvillighed,

0 Ingen betalingsvillighed, – Negativ betalingsvillighed, – – Meget negativ betalingsvillighed

Som det fremgår, er

naturoplevelser

det element der har den allerhøjeste prioritet blandt

alle de rekreative fiskere. Tange sø vil ikke kunne bidrage med elementer der ville kunne

tilgodese denne eller andre af de oplistede præferencer – det ville en reetablering af

Gudenåen derimod i høj grad kunne gøre!

En tilbagelægning af Gudenåen ville derfor

afgørende styrke de præferencer turister indenfor det rekreative fiskeri har.

b) Øko-turister

der ønsker at opleve et originalt naturområde, med en enestående natur, en unik

biodiversitet, sjældne dyr og planter- altså et ”vildnis”, hvor det primært er naturen der

har bestemt udviklingen og ikke mennesket. Man kunne sagtens forestille sig en kraftig

vækst af netop denne type turister, som Danmark ikke rigtig før har haft mulig for at

betjene, fordi vi har så lidt oprindelig natur tilbage. Øko-turismen er i dag et segment i

vækst og i Nordisk sammenhæng har det kun været de øvrige nordiske lande der har

kunnet tilbyde kvalificerede produkter i denne sammenhæng. Danmark kunne nu også

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

få en rolle at spille her! Udviklingen indenfor øko-turisme vil de næste år vokse

eksplosivt, jf. følgende oversigt fra CREST:

1950: 25 millioner turister.

2004: 760 millioner turister

2007: 903 millioner turister

2020 Prognose: 1.6 millarder turister

De økonomiske perspektiver for at udvikle en mere målrettet dansk øko-turisme ville få

perfekte kår med en tilbagelægning af Gudenåen!

Øko-turisme ville kunne blive et nyt

kort i det Midt-Østjyske område.

c) Videnskabsfolk

der ønsker at studere interaktion og adfærd i et naturligt økosystem. Feltstudier af det

enestående dyre og planteliv der ville udvikle sig i området, ville formentlig kunne virke

som en attraktion på forskere indenfor både botanik og biologi mv. Det er eksempelvis

videnskabeligt fastslået, at den genetiske sammensætning af laksegenomet vil kunne

tilpasses et vandsystem i løbet af en forholdsvis kort årrække. Viden om eksempelvis

denne problemstilling kunne bl.a. studeres gennem en tilbagelægning af Gudenåen og

derved give forskerne en værdifuld viden om tilpasning i nyetablerede øko-systemer.

d) Projektholdere

fra hele verden der ønsker at oparbejde knowknow, vidensdeling etc. om, hvordan man

tilbagelægger et vandløbssystem, reetablerer biodiversiteten og styrer og kontrollerer

sådanne store naturgenopretningsprojekter m.m. I Danmark er der en vis ekspertise i at

tilbagelægge åløb, men denne ekspertise ville i vidt omfang blive udvidet gennem et

sådant projekt. Reetablering af ødelagte, regulerede øko-systemer kunne sagtens tænkes

at blive et ligeså

stort markedssegment

i fremtiden, som de spidskompetencer Danmark

har oparbejdet indenfor f.eks. vind, kraftvarme og vandbehandling.

e) Almindelige turister

fra Danmark og udlandet, der har lyst til at opleve et enestående naturreservat ”in

action”. Man kunne sagtens forestille sig at netop dette område kom til at fremstå som

”Nordens Yellow Park” eller

”Nordens Costa Rica”

– et område der ville blive et turistmål,

hvor man sagtens kunne forestille sig at det ville kunne lokke folk væk fra de

københavnske strøgbutikker.

Med den kommende udbygning af jernbanenettet ville turister fra både København og

Århus indenfor en rimelig overskuelig tid kunne besøge område – på 1-dags ture. Det har

i flere år været målet at få ”spredt” mængden af turister rundt om i Danmark. Dette

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

projekt ville bidrage til en sådan spredning og nyde godt af de nye initiativer for den

kollektive togtrafik med elektrificering og 1 times togrejse mellem de store byer.

f) Kanoturister

Der er hvert år 5.000 – 7.000 kanoturister der sejler i Gudenåsystemet – altså en

væsentlig faktor i det lokale turistøkonomiske billede. Disse kanoturister sejler dels ned

gennem søerne, dels via Gudenåen – fra Tørring til Randers.

Figur 7. Måske sådan vil kanoturisterne i fremtiden komme til at opleve Gudenåen

Gudenåsystemet er Danmarks mest sørige vandsystem, så der er altså ikke tale om en

”unik” oplevelse, når kanoroerne møder Tange sø, som den sidste sø på vej ned ad

Gudenåen. Det ville der tværtimod være tale om i forbindelse med en tilbageføring af

Gudenåen, hvor åens løb her mere ville kunne minde om et norsk elvstræk.

Hvis man derfor ser på indholdet af den pakke kanoturisterne får serveret, vil netop dette

element derfor også kunne

øge attraktionsværdien af en kanotur

ned gennem

Gudenåsystemet. Tange sø er i denne sammenhæng ”blot endnu en sø”. Det ville

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

samtidig styrke Visitdenmarks ønske om at forhøje oplevelsesværdien af de

turistprodukter der i dag tilbydes inden- og udenlandske turister, hvortil kommer

muligheden for at udbyde

helt nye turismeprodukter i form af f.eks. ”rafting”.

3.4.1.2 Økonomiske fordele gennem privat- og samfundsøkonomiske gevinster

Udover en vækst i de forskellige turistsegmenter vil der også kunne konstateres fordele

privatøkonomisk og samfundsøkonomisk – her især mht:

a) Anlægsinvesteringer

Det første positive element ved en nedlæggelse af Tange sø berører

anlægsomkostningerne.

Et langt kunstigt stryg ved Tange sø vil ifølge de seneste

beregninger koste minimum DKK 150-200 mio. mens en nedlæggelse af Tange sø kun vil

koste omkring DKK 80 mio. Der er altså tale om en væsentlig reduktion af

anlægsinvesteringerne ved en tømning af Tange sø frem for et langt omløbsstryg! I

beløbet på de 80 mio. kr. er

ikke

indregnet tilskud fra offentlige/private fonde eller EU.

Det kan med stor sandsynlighed forudses at en reetablering af Gudenåen, gennem

nedlæggelse af Tange sø, vil kunne gøres nærmest ”gratis”.

I forbindelse med

reetableringen vil det endvidere være muligt at sælge det grus og de sten der er i området

og som ikke anvendes ved reetablering af åen. Disse forekomster udgør forholdsvis store

mængder.

b) Mere fordelagtig finansiering

En nedlæggelse af Tange sø og oprettelse af et storstilet naturgenopretningsprojekt, vil

kunne betyde, at der vil være

væsentlige eksterne finansieringskilder til rådighed i og

udenfor EU,

mens omkostninger ved en bevarelse af søen udelukkende vil skulle

finansieres af danske (lokale) skatteydere. Det kan endvidere forudses, at en væsentlig

del af anlægsinvesteringerne vil kunne fremskaffes i form af bidrag fra danske og

udenlandske fonde, således at anlægsinvesteringen i

væsentligt omfang sandsynligvis vil kunne undgås, alternativt mindskes kraftigt. Der er

ikke sat beløb på denne reduktion i investeringssummen i rapporten!

c) Prisstigninger på jord

Erfaringerne tilsiger, at når der sker en positiv udvikling i en laksebestand, foretages

reetablering af øko-systemer mv. vil jordpriserne også forøges. Denne

jordprisstigning

vil foregå langs hele Gudenåen,

men især ovenfor Tangeværket på strækket til

Silkeborg. De beregninger vi har foretaget tyder på, at der her som absolut minimum vil

være tale om en umiddelbar jordprisstigning på min. ¼ mia. kroner på strækningen fra

Silkeborg til Randers, og regner man med en simpel forretning på 3% af denne merværdi,

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

er der tale om et årligt beløb på DKK 7 mio., som lodsejere langs åen derfor vil miste ved

en bibeholdelse af søen. Disse jordprisstigninger ville samtidig medføre at lodsejeres

eventuelle frasalg af jord, ville kunne give et væsentligt økonomisk udbytte.

d) Udnyttelse af allerede foretagne investeringer

Opstrøms Tange sø er der i kommunerne ofret store millionbeløb på at fjerne spærringer

og sikre at fisk kan vandre mellem de enkelte dele af systemet. I Silkeborg har man f.eks.

lavet et flot projekt, hvor det store stryg inde midt i byen nu fungerer i harmoni med

andre aktiviteter i byen. Problemet er her blot, at der i realiteten er tale om ”døde

investeringer”, såfremt de ikke udnyttes efter formålet og formålet med at fjerne

spærringer og lave stryg er især, at bl.a. laks, havørred, lampretter og ål frit kan vandre i

systemet.

Figur 8. Faunapassage

–

Gudenåen

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

Først når vi ser de første laks springe inde i Silkeborg by, og ser laksene passere Ry

mølle, Kloster Mølle og Vilholt mølle, vil vi vide, at disse investeringer faktisk også gav det

afkast, de var beregnet til at give! På nedenstående kort kan man se, at der nu faktisk

kun er

én eneste spærring tilbage i Gudenåen,

før vi står på tærsklen til at realisere de

meget store muligheder der vil opstå, når Gudenåen igen endelig sættes fri.

e) Undgåelse af omkostninger

På et borgermøde i Bjerringbro den 23. august 2011 kom det frem, at roerne mange

steder oplever, at der er ved at være for lavvandet til, at man kan ro på Tange sø. Søen

modtager et stort sedimentsbidrag fra Gudenåen som aflejrer sig, og det skaber

problemer. I de kommende år må man derfor regne med, at Tange sø skal uddybes flere

steder for at gøre forholdene blot tålelige for roerne. Der er ikke i rapporten sat tal på

dette beløb, men det vil naturligvis være en udgift, som ikke skal afholdes, såfremt man

beslutter sig for at tømme søen. Ligeledes vil man, når man får etableret en

selvreproducerende bestand af laks og havørred, undgå de årlige omkostninger til at

udsætte fisk i Gudenåsystemet. Dette beløb har igennem de seneste mange år andraget

ca. 1,2 mio. kr./år! Også disse omkostninger vil selvsagt falde bort efter en kortere

årrække, når Gudenåen er reetableret. Foruden omkostninger til oprensning af søen og

fiskeudsætninger, kommer hertil bidrag til at vedligeholde/reparere de diger, der

inddæmmer søen. I 1983 skete der bl.a. et

dæmningsskred

som krævede en vis

genopbygning. Disse dæmningsskred kan med stor sandsynlighed forudses at ville opstå

igen, da dæmningen er bygget af organisk materiale (lerjord). De konsekvenser der ville

kunne forekomme ved et digebrud, vil kunne være betydelige og omkostningerne

tilsvarende blive meget store. Den risiko ville naturligvis blive elimineret ved en

nedlæggelse af Tange sø ligesom disse potentielle omkostninger, i sagens natur, ville

falde bort.

f) Eksternalitetsomkostninger ved at beholdeTange sø

De eksternalitetsomkostninger man opererer med indenfor velfærdsøkonomien, vil også

spille en rolle ved en bevarelse af Tange sø. Der er ikke i rapporten gjort forsøg på at

monetarisere disse eksternaliteter direkte, vi ved bare, de eksisterer! For Tange sø vil der

være eksternalitetsomkostninger forbundet med den dårlige faunapassage, myggeplagen,

algeopblomstringen om sommeren, smolt-dødeligheden i søen, den manglende

biodiversitet o.l. Hvor store disse eksternalitetstomkostninger er, kan man som sagt kun

gætte på, og de er ikke

beregnet

i denne rapport, men vurderes skønsmæssigt at ligge i

intervallet DKK 8-10 mio. pr år.

g) Manglende multiplikatoreffekter ved bevarelse af søen

Når der genereres indtægter i lokal- og regionalområdet, må man også regne med den

såkaldte ”multiplikatoreffekt”. De penge der indtjenes via den forøgede turisme mv. vil

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

bl.a. blive brugt i lokalsamfundet og skabe effekter som øget beskæftigelse og indtjening i

andre erhverv. Når man vurderer den økonomiske effekt af Tange sø, er det altså ikke

bare den direkte indtjening der skal medtages, men også de multiplikatorvirkninger der

vil komme i forbindelse hermed, som bidrager til at skabe øget vækst. Et studie fra USA

har for eksempel vist, at for hver $ 1,00 anvendt på laksefiskeri af rekreative fiskere,

skaber det en afledet økonomisk effekt i lokalsamfundet på $ 1,85.

Vi ville altså ved en

genetablering af Gudenåen se en

større indtjening i områdets detailhandel, på

restauranter og hoteller, i fiskeudstyrsforretninger osv.

Denne multiplikatoreffekt er

heller ikke medtaget i rapporten.

h) Manglende kapitalisering af knowhow

Et projekt vedr. nedlæggelse af Tange sø vil kunne betyde, at der i Danmark

oparbejdes

en betydelig knowhow,

som sandsynligvis vil kunne skabe et bedre forretningsgrundlag

for de virksomheder der indgår. Kapitalisering af denne effekt vil selvfølgelig ikke blive

realiseret ved en bibeholdelse af Tange sø. De økonomiske konsekvenser af denne effekt

er heller ikke medtaget i rapporten.

3.4.1.3 Den økonomiske værdi af laksefiskeriet i Gudenåen

Hvad angår den turistøkonomiske værdi af laksen og havørreden er der tale om meget

store beløb pr. kilo laks fanget i et vandløb. Norske beregninger indikerer f.eks., at der

skabes indtægter på omkring DKK 3.000-4.000 for hvert kilo laks der fanges, og

professor Alex Dubgaard har i Danmark opgjort den rekreative værdi af eksempelvis

laksefiskeriet i Skjern å til omkring DKK 75 mio. (2011 kr.).

En nyere dansk undersøgelse peger endvidere på at Danmark har en omsætning på 2,5

mia. vedrørende det rekreative fiskeri. Det er altså betydelige beløb, der er tale om, når vi

skal vurdere de potentielle effekter af lakse- og havørredfiskeriet i Gudenåen. Et

forbedret fiskeri i Gudenåen vil derfor også have

meget store positive økonomiske

konsekvenser lokalt og regionalt.

Vi kan samtidig forudse, at netop det rekreative fiskeri vil blive en af hjørnestenene, når

fremtidens danske turistpotentiale skal udvikles. I relation til COWI’s rapport ang. det

rekreative lystfiskeri i Danmark siges det bl.a:

”Det skønnes, at op imod tre millioner overnatninger om året er

relateret til lystfiskeri. Turisternes samlede forbrug i Danmark kan

opgøres til 253 millioner kroner."

"Men man skal først skabe fiskevand af en høj biologisk kvalitet. Det

skaber sunde fiskebestande - og så kommer lystfisketuristerne. Man

kan ikke lave om på den rækkefølge."

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

Værdifastsættelsen af laksefiskeriet kan opgøres via forskellige. Der eksisterer i dag ikke

pligt for alle foreningerne langs Gudenåen til at registrere deres laksefangster, men det

vurderes at disse fangster i dag ligger i intervallet 1.000 – 2.000 styk per år med en

gennemsnitsvægt på ca. 5,00 kg. Dette antal ville kunne forøges betydeligt gennem en

reetablering af Gudenåen.

En engelsk undersøgelse, der tilsvarende undersøgte de økonomiske konsekvenser af

tilbagegangen i den britiske laksebestand i 2011, kom frem til at værdien af at

undgå en

forringelse af størrelsen i den britiske laksebestand

udgjorde £350 mio. (DKK 3,150 mia.)

for England og Wales tilsammen. En tilbagediskonteret værdi over 25 år beløb sig til £6

mia. (DKK 54 mia.)

. Den anvendte metode i værdifastsættelsen var ”Willingness-to-

pay”.

Der er altså tale om betydelige økonomiske størrelser mht. det britiske laksefiskeri

økonomiske betydning. Den samme store økonomiske betydning vil relativt set formentlig

også gælde for Danmark. Forskellige metoder til at værdiansætte dette laksefiskeri er

angivet i tabel 5.

Antal fangede laks i Gudenåen (antal)

0 - 5.000

5.001 - 10.000

10.001 - 15.000

1. Markedspris

2,5 mio

7,5 mio

12,5 mio

2. Værditilvækst

16 mio

48 mio

80 mio

3. ”Willingness-to-pay”

3,4 mio

10,3 mio.

17,2 mio.

4.Socioøkonomisk værdi

6,9 mio

20,6 mio

34,4 mio

Tabel 5. Lakse- og havørredfiskeriets økonomiske værdi i Gudenåen

Bemærk: beregningerne er foretaget ud fra middeltallet i hver gruppe dvs. 2.500, 7.500 og 12.500 styk og en

gns. vægt af laksen på 5,0 kg. Beløb er angivet i danske kroner.

a) Virksomheden COWI har beregnet at en fanget laks skaber en omsætning lokalt på 6.400,- kr. eller pr. kg

ca. 1.600,- kr. Heri er

ikke

inkluderet omkostninger til køb af fiskegrej, transport o.l., hvorfor det reelle tal vil

være noget højere.

b) baseret på et gns. fra tabel 8, p17 i

The Economic Value of Rogue River Salmon,

ECONorthwest 2009

(1.376 kr)

c) DTU AQUA har beregnet værdien af en fanget laks til at ligge i intervallet 2.500 kr – 3.000,- kr. med en

opgang på 26.000 laks og havørred og en fangstprocent på 10%. Her medtages gns. tallet af disse to beløb

Metode

Vi har beregnet den direkte effekt til omkring

DKK 23 mio. pr år.

Hertil må man så

lægge multiplikatoreffekter af denne indtjening – disse er ikke medtaget i rapporten! Vi

skønner det samlede beløb som Tange sø ”koster” til at udgøre

ikke under 50 mio.

kr/år.

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

>> Konklusion – økonomiske tab ved bevarelse af Tange sø

Samlet set skønnes det derfor, at det minimum ”koster” samfundet omkring

DKK 50

mio.

at have Tange sø liggende, hvor den gør i dag, dels i form af mistet indtjening via

fisketurisme og anden turisme i området, dels i form af manglende forrentning af

jordprisstigninger mv., hvortil yderligere kommer skønsmæssige effekter som udgifter til

fiskeudsætninger, eksternalitetsomkostninger, manglende multiplikatoreffekter og

mistet kapitalisering af knowhow. Hertil skal der så lægges et tab på minimum ¼ mia.

kr. i mistede ejendomsværdistigninger som følge af søens bevarelse. Konklusionen er

derfor også ret entydig, når vi ser på de økonomiske konsekvenser af en bevarelse af

Tange sø! En sådan beslutning vil koste dyrt – meget dyrt - for lokal- og

regionalsamfundets økonomiske udvikling!

Figur 9. Den blanke Gudenå laks er næsten sin vægt værd i guld

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

3.4.2 De miljømæssige fordele

Tange sø har miljømæssigt vist sig at være en ”belastet” sø gennem hele sit 90-årige liv.

De problemer der har været ved søen har været store og markante, når vi taler om gener

for den omgivende natur og ind imellem de mennesker, der har færdedes ved søen. Disse

problemer vil selvsagt forsvinde ved en nedlæggelse af søen. Ved en nedlæggelse af Tange

sø vil man bl.a. kunne realisere miljømæssige fordele som:

a) Mindre kvælstofbelastning

Før i tiden har Tange sø befordret en kraftig algeopblomstring i sommerperioden, som

siden er skyllet ned gennem Gudenåen og har forvandlet åen, således at sigtbarheden

har været særdeles ringe. Tange sø har, ligeledes i sommerperioden, ofte befordret en

stor fremkomst af myg, til gene for trafikken på søen, og de der har i øvrigt har færdedes

her. Disse problemer opstår især fordi kvælstof- og fosforindholdet i søen er alt for stort

til at sikre en rimelig økologisk balance. Tange sø får tilført kvælstof via Gudenåen og

andre tilløb og ikke mindst via udsivning fra den jord der omgiver søen.

b) Naturlig vandstandsudvikling

Vandstanden i Gudenåen er endvidere afhængig af Tangeværkets produktionspraksis.

Ved en tilbagelægning af Gudenåen vil man nu opleve vandstandsniveauer der i stedet

for er naturafhængige, via nedbør, afsmeltning osv. og ikke via Tangeværkets

produktionspraksis.

c) Undgåelse af forhøjede vandtemperaturer, bedre iltning af vandet

Der vil herudover være fordele ved en tømning af søen mht. temperaturforholdene

nedstrøms Tangeværket, hvor den negative påvirkning af det varmere søvand på

algeopblomstring og vegetation mv. nu vil forsvinde. Samtidig vil iltningen af vandet i

Gudenåen nu også blive bedre. Begge forhold er vigtige for at sikre fauna og flora de

bedst mulige betingelser.

d) Reduktion af fosforbelastningen

I Tange sø er der bundet større mængder fosfor, som løbende afgives til Gudenåen. Dette

er med til at forstyrre den økologiske balance i Gudenåens vandsystem nedstrøms

Tangeværket. Reduktionen af fosforbelastningen i Gudenåens vand har været markant,

som for alle danske vandløb, og det forekommer derfor som en ”ekstrastraf” at Gudenåen

stadig skal belastes af allerede oplagret fosfor i Tange sø, når dette problem kunne

fjernes/reduceres kraftigt ved at nedlægge søen.

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

e) Eliminering af høje pH værdier

Med en fjernelse af Tange sø ville man endvidere undgå de høje pH-værdier som Tange sø

er årsag til. Det ville også her betyde bedre betingelser for flora og fauna nedstrøms

Tange sø. I Tange sø er målt pH værdier helt op til 10 altså stærkt basisk vand, som er

direkte skadeligt for både fisk og smådyr. I et vandsystem uden Tange sø ville pH

værdien i stedet svinge omkring en neutral værdi på 7.

>> Konklusion – miljømæssige fordele

Konklusionen er derfor også her ret entydig, når vi ser på de miljømæssige

konsekvenser. Ved en tømning af Tange sø vil der kunne registreres en række fordele

for miljøet i form af en naturlig vandgennemstrømning i åsystemet, en sænkning af de

forhøjede temperaturer som Tange sø forårsager, en bedre iltning af vandet, en fjernelse

af algeproblemerne om sommeren på grund af det høje kvælstof- og fosforindhold,

normalisering af de forhøjede pH-værdier, ligesom gener i forbindelse med den enorme

forekomst af myg og de forværrede forhold for floraen nedstrøms Tangeværket også vil

forsvinde. De miljømæssige fordele må derfor også antages at være betydelige for

Gudenåsystemet som helhed ved en nedlæggelse af Tange sø.

3.4.3 De naturmæssige fordele

Tange sø er et smukt sted med fugleliv, planter, fisk m.v., men den er ikke unik ift. andre

søer, andet fugleliv eller andre økosystemer. Det er og bliver en kunstig anlagt sø, der er

uden den store fauna- og floramæssige interesse i sammenligning med de 67 andre søer

der findes i Gudenåsystemet. Så hvis man mener noget med, at man gerne ser at et unikt

stykke af den danske natur reetableres, er nedlæggelse af Tange sø et velvalgt sted at

realisere denne målsætning. Selv i områdets lokalplanlægning erkender man denne

tilstand, hvor det bl.a. i en lokalplan anføres:

”Området

savner høj æstetisk udformning”

De oprindelige landskabsforhold der gjorde sig gældende før Tange sø blev skabt, har

også været af stor betydning. Landskabet er et typisk morænelandskab dannet under

sidste istid for mere end 10.000 år siden, og det terrasselandskab, der præger

landskabet ved den nordlige ende af Tange sø, er bl.a. blevet udpeget som

værdifuldt

område af national geologisk interesse.

Ved Bremsebakke ved Ormstrup skov rejser

landskabet sig endvidere op i en højde af 30 meter. Tange sø – tidligere Gudenåen – har i

dag tilløb af Tange å, Borre å og Ans bæk. Det område der omkranser Tange sø, er i dag

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

udpeget som særligt naturbeskyttelsesområde. En nedlæggelse af Tange sø ville i øvrigt

kunne medføre betydelige naturmæssige fordele gennem:

a) Bedre passageforhold for vandrefiskene

Tange sø er karakteriseret ved at give store problemer for nedtrækkende ungfisk af laks

og havørred (”smolt”), der skal passere søen. Man antager at 85% af disse fisk vil gå tabt,

fordi de enten ikke kan finde tilbage til Gudenåen, eller fordi de bliver spist af søens

bestand af gedder. COWI’s rapport fra 2002 siger det meget klart:

”Fisketrappen fungerer dog ikke særlig godt, og flere vandrefisk i

Gudenå-systemet har fortsat vanskeligt ved at passere forbi

Tangeværket. Selv om nogle havørreder finder igennem trappen, er

antallet ikke tilstrækkeligt til at opretholde en selvreproducerende

bestand af havørred oven for Tangeværket. Undersøgelser viser, at de

fleste smolt ender som føde for rovfisk og fugle i Tange Sø. Desuden har

de ungfisk af ørred (smolt), der gennem udsætninger produceres oven

for værket vanskeligt ved at finde gennem søen på vandringen ned mod

havet.”

Med en tilbagelægning af åen undgås dette problem helt. Der vil nu blive skabt fri

smoltpassage i hele åløbet fra ovenfor Silkeborg til Randers, hvilket må anses for en

væsentlig medvirkende årsag til, at der kan skabes en stor og selvreproducerende

bestand af bl.a. laksefisk i Gudenåen.

b) Bedre beskyttelse af den truede ålebestand

Den truede europæiske ål har endvidere også store problemer med at passere

Tangeværket, når de vandrer

ned ad åen,

og det vurderes at en del af disse ål mister livet

i denne forbindelse. Dermed er ålene altså heller ikke i stand til at nå frem til

gydepladserne i Sargassohavet, hvilket er katastrofalt, når man betænker den meget

følsomme bestands overlevelsesmuligheder.

I dag kommer kun 1% af den yngel, der for

25 år siden vandrede op i Gudenåen, tilbage. Ålebestanden nedstrøms Tangeværket er

endvidere relativt en del større end opstrøms værket, bl.a. fordi ålene heller ikke på deres

vandring

opstrøms

kan finde ud af at passere dette værk.

Man regner med at omkring

90% af den oprindelige ålebestand er forsvundet i løbet af de seneste 25 år.

Problemet forværres kraftigt af, at man i dag

ikke

kunstigt kan formere ålene i

modsætning til andre fiskearter som ørred, laks, stalling mv. Tangeværket gør det derfor

absolut ikke nemmere at være ål – man er tværtimod med til kraftigt at forværre

betingelserne for den sidste rest af den europæiske ålebestand!

I denne forbindelse gør

Gudenåcentralen her selv en aktiv og ulovlig indsats for at decimere bestanden. Således

blev man i 2011 idømt en bøde på 17.500 kr. for at have videresolgt 600 kg ål til

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

områdets restauranter og kroer uden at have tilladelse hertil. Så når Kongensbro kro

altså kan slå sig op med: ”vær

med til at udrydde de sidste rester af den europæiske ål”,

har Gudenåcentralen givet sit bidrag hertil! Med en fjernelse af Tange sø ville vi derimod

kunne bidrage til, at sikre

optimale betingelser for at redde den europæiske ål

fra den

samme skæbne som overgik Gudenåens urgamle laksebestand. Gudenåcentralen er nu i

2014 direkte med til at forringe overlevelseschancerne for den europæiske ålebestand –

akkurat som man var medvirkende til at udrydde Gudenåens laks for mere end 85 år

siden!

c) Laksen vigtigste gydepladser genetableres

Ved en nedlæggelse af Tange sø vil man samtidig kunne genskabe de vigtige 13 km af

Gudenåen, hvor laksen før i tiden havde sine vigtigste gydepladser – der hvor Tange sø

ligger i dag. Man vil nu for alvor have muligheden for at opbygge en lakse- og

havørredbestand, der vil være i stand til at skabe en naturlig reproduktion i åen, og

derved undgå de årlige omkostninger man i dag har til at ophjælpe bestanden, der

beløber sig til over 1 million kroner.

Figur 10. Laksen havde sine vigtigste gydepladser der, hvor Tange sø ligger i dag

Der er endvidere ikke forhold der tilsiger, at man ikke netop ved Gudenåen i fremtiden

skulle kunne opbygge en af verdens største bestande af den atlantiske laks, med de

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

meget store fordele dette ville indebære. Kun gennem en nedlæggelse af Tange sø ville

dette kunne lade sig gøre.

Tange sø er den sidste stopklods der eksisterer, inden

Gudenåen endelig vil kunne slynge sig gennem landskabet som for tusinder af år

tilbage!

d) Genskabelse af et helt unikt stykke natur i Danmark

På strækningen, hvor Tange sø i dag ligger, er der et fald fra den ene ende af søen til den

anden på omkring 10 meter eller 0,8

o/oo

. Dette store fald er unikt efter danske forhold,

fordi det ganske enkelt ikke findes andre steder i samme målestok. Dette fald bevirker, at

åen her nærmere får karakter af en norsk elv end en dansk å, altså et stykke vild natur

der ganske enkelt er enestående i Danmark. Vi har ikke tilsvarende naturtyper andre

steder i landet! Den æstetiske kvalitet i landskabet man her ville kunne genetablere, ville

altså både være unik og betydelig. Et lille indtryk af forholdene, som de så ud i 1861, kan

fås via vandinspektør C. Carlsens datidige beskrivelse:

Partid mellem Silkeborg og Tange har også oprindeligt kunne befares

efter Bortrydningen af en deel Steen, men kun med Vanskelighed og

kun af lidet dybtgående Fartøjer. Betingelserne er her nemlig langt

ugunstigere end på den nedre Deel. Det vandførende Profils ringe

udstrækning ihvoraf følger en ringe Dybde og Brede, den store

Strømningshastighed og Løbets bugtninger, ere de af Naturen

frembragte indretninger som vil besværliggøre Farten. Den naturlige

dybde kan

–

som anført

–

ved laveste vandstand synke til 1-2 fod, især

på sådanne steder hvor Aaen har udbredt sig ud over stenet Terrain.

Den største dybde fandtes derhos kun i en smal rende, ofte så smal at

en pram havde svært at passere, og denne rende bugtede sig

undertiden fra den ene Aabred til den anden. Aaen var især mellem

Sminge sø og Tange opfyldt af store Steen, som tildeels ragede frem over

Vandoverfladen. På nogle steder, have Stenene, før nogen Oprydning

var foretagen, ligget så tæt, at de aldeles spærrede

Passagen.”

Ved at bibeholde Tange sø vil vi altså vinke farvel til det der vel godt kan beskrives som et

unikt naturparadis efter danske forhold.

Vi ønsker at dette naturparadis igen skyder

op via en reetablering af Gudenåen.

e) Mere varieret naturtype/flora

Tange sø er karakteriseret ved netop at være en sø. Med en tilbagelægning vil vi se en

meget større og smukkere variation i landskabet med en blanding af skov, åbne arealer,

buskbevoksninger og et meget rigere planteliv vil samtidig etablere sig på den 10 km

lange strækning. Botanisk vil der være meget at vinde ved at reetablere Gudenåens

forløb. I dag er Tange sø langs bredderne ofte dækket af forskellige arter af siv i et fladt

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

sølandskab uden den store variation i floraen! Via en reetablering af Gudenåen vil vi få

en lagt mere spændende og omfattende flora til området og et oprindeligt øko-system vil

igen kunne interagere og udfolde sig som det har gjort i tusinder af år før

industrialiseringen ødelagde dette naturparadis.

I DN’s rapport fra 2007 siges det bl.a. om, hvordan dette landskab vil komme til at tage

sig ud:

”

Søen vil over tid blive erstattet af et karakterfuldt ådalslandskab

gennemskåret af et markant vandløb med partier med hastigt

strømmende vand i op til 150 m brede partier. Denne vandløbstype vil

ikke kunne genfindes noget andet sted i Danmark i samme størrelse.”

Figur 11. Måske sådan har den oprindelige Gudenå taget sig ud…

f) Større biodiversitet

Vi vil samtidig få et langt rigere insektliv i samspil med den nye flora der vil vokse frem

her. Flere typer af fuglebestande vil slå sig ned i forhold til det der er gældende ved Tange

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

sø i dag. Man vil til gengæld ikke miste nogen af de fiskearter der lever i søen ved en

tilbagelægning af åen. De findes allerede i dag i Gudenåsystemet. Til gengæld vil fisk som

f.eks. laks, ørreder, lampretter, ål mf. nu have langt bedre muligheder for naturligt at

kunne udfolde sig mht. formering og vandringer i åsystemet.

En reetablering af Gudenåen, og f.eks. omdanne området til nationalpark, vil samtidig

give mulighed for at man kunne etablere nye sunde bestande af både urfugl, havørn og

glente og måske andre dyrearter som bæver og elg i området. Man kunne samtidig

forestille sig at der måske kunne etableres en bestand af stør som før i tiden har

forekommet i Gudenåen før Tangeværket kom til. Vi ville dermed have muligheden for at

se et helt nyt øko-system vokse frem i området.

g) Bedre og mere naturlig sammenhæng i øko-systemet

Tange sø er en medvirkende faktor til at dyrs naturlige vandringer kan vanskeliggøres.

Ved en tilbagelægning af Gudenåen vil der blive langt bedre muligheder for et

sammenhængende øko-system og dermed en bedre passage for faunaen i området.

Nedstrøms Tangeværket er der oplagte muligheder for at forbedre undervandsfloraen.

Figur 12. Den nu uddøde urfugl - en af de bestande der måske ville kunne genetableres

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

Således nævnes det bl.a. i en rapport:

”Det første segment nedstrøms Tangeværket er stort set uden

undervandsvegetation, idet der kun forekommer trådalger på bunden,

der er præget af sand og stedvis store banker af grus og sten, der

strækker sig ud i åen fra bredderne, men uden at danne egentlige

stryg.”

Grønne trådalger findes endvidere på hele strækningen nedstrøms Tangeværket, på

grund af vandets store kvælstofindhold. Først ved Bjerringbro sker der en markant

stigning i undervandsvegetationen. Tangeværket har således også her en direkte effekt

både hvad angår fauna og flora i området. Disse forhold ville naturligvis blive forandrede

til det bedre med en tilbagelægning af Gudenåen. Det skal understreges at et langt

omløbsstryg her ville forværre passageforholdene.

Disse sammenhænge i øko-systemerne er vigtige for at sikre at der etableres levedygtige

bestande af vildt.

i) Elmuseet og Tangeværket bibeholdes

Elmuseet har årligt omkring 60.000 gæster og en nedlæggelse af Tange sø vil ikke berøre

nogle af museets nuværende aktiviteter. Det eneste reelle der sker, er at Tangeværkets

turbiner ikke længere modtager vand fra Tange sø. Der er altså ikke tale om at nedlægge

disse to organisationer. Tangeværkets bygninger er i øvrigt blevet fredet i 2006. Man

mister altså ikke en turistattraktion, men udbygger i stedet for denne med helt nye og

spændende elementer.

I visionen i Del 2 af denne rapport, kan findes mere om de spændende planer der foreslås

for området. Sammenfattende kan det altså konkluderes, at der vil være meget store

fordele for naturen, såfremt Tange sø nedlægges.

Dette stemmer også overens med den rapport der blev udarbejdet af Danmarks

Naturfredningsforening i 2007, som supplement til de rapporter som Naturstyrelsen fik

udarbejdet i begyndelsen af 2000. Heri anføres det:

”Med en tømning af Tange sø kan der ved en sammenhængende

ådalsforvaltning opnås store gevinster for naturen i området

.”

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

Figur 13. Elmuseet vil fortsætte sin drift ved en reetablering af Gudenåen

>> Konklusion - naturforbedringer

Også hvad angår naturen i området, vil der derfor meget store gevinster forbundet med

at nedlægge Tange sø. Vi har set disse gevinster realiseret mange andre steder i

Danmark, f.eks. ved

Vilholt Mølle i Gudenåen, reetableringen af Skjern å dalen,

genslyngningen af Varde å,

mens man nu er i gang med at genetablere det, der i gamle

dage, var Danmarks anden største sø –

Filsø i Vestjylland.

En række store flotte og gode

naturgenopretningsprojekter som også giver store afkast til befolkningen, både den

lokale, og de der besøger områderne. Vi ønsker, at området ved Gudenåen kommer til at

realisere de samme store naturmæssige gevinster gennem en nedlæggelse af Tange sø.

Herved ville vi kunne forme grundlaget for at øge den forsvindende lille andel af

oprindelig natur vi har i Danmark – en natur der formentlig udgør under 3% af det

samlede areal. De fordele der vil kunne realiseres er: bedre forhold for vandrefiskene,

beskyttelse af den truede ålebestand, genetablering af laksens gamle gydepladser,

reetablering af et helt unikt naturområde, en mere varieret flora og fauna og en højere

biodiversitet, samtidig med at vi ville få en større sammenhæng i øko-systemerne

gennem langt bedre korridorforhold.

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

3.4.4 De samfundsøkonomiske fordele lokalt, regionalt og nationalt

Ved en nedlæggelse af Tange sø ville man nationalt, regionalt og lokalt også kunne skabe

betydelige samfundsmæssige fordele. Det gælder bl.a. på følgende områder:

a) Skabelsen af et ”mulighedsrum” for kommende generationer

Vi kender ikke præcist, de fremtidige generationers værdier, men vi antager, at

bæredygtighed, naturlige øko-systemer, biodiversitet, oplevelsesværdi o.l. vil være af

betydning for disse generationer. Ved at nedlægge Tange sø ville vi give disse

generationer et helt nyt

”mulighedsrum”,

som de ellers ikke ville kunne få ved at bevare

Tange sø. Et eksempel på et sådant ”mulighedsrum” kunne være den interesse der er ved

at udvikle sig omkring det at bruge insekter som en alternativ fødekilde. Med en

tilbagelægning af Gudenåen ville vi netop se en stor forøgelse i insektgrundlaget, og man

kunne i et sådant ”mulighedsrum” forstille sig at Gudenådalen faktisk blev Danmarks

”insektspisekammer”.

Andre ”mulighedsrum” kunne være udnyttelsen af de optimale betingelser området ville

kunne frembyde for at samle svampe, bær og frugt. Jagt på mere ”eksotiske” dyrearter

som urfugl, snepper og måske elg kunne være andre ”nicher” der voksede frem, når

Gudenåen er lagt tilbage. I gamle dage gik der regelmæssigt stør op i Gudenåen, og man

kunne forestille sig at denne fisk igen kom tilbage til Gudenåen gennem et fremtidigt

avlsprogram. ”Rafting” er en anden aktivitet som kunne opstå i dette ”mulighedsrum”.

Som sagt vil det være op til de fremtidige generationer at udnytte disse ”rum”, men vi

ville få skabt et langt bedre grundlag for udnyttelsen af disse for de kommende

generationer ved at få lagt Gudenåen tilbage til sit gamle leje.

b) Forbedret beskæftigelse

Ved en nedlæggelse af Tange sø vil der kunne gives langt bedre muligheder for at øge

beskæftigelsen i et udkantsområde, primært indenfor turistbranchen. I dag er der

omkring 5-9 fuldtidsbeskæftigede, hvad angår laksefiskeriet i Gudenåen.

Dette antal vil

kunne øges betydeligt, såfremt man fik opbygget et laksefiskeri i verdensklasse med

tilhørende faciliteter og infrastruktur – hvad der faktisk er en reel mulighed for! Disse

”grønne job” kunne man sagtens forestille sig blev 10-doblet i forhold til i dag, idet viften

af nye tiltag bl.a. ville rumme nye jobs indenfor guidning, hotel og restauration, hosting,

uddannelse, administration osv.

c)Større skatteindtægter

Beskatningsgrundlaget vil blive forøget, når der opbygges en sund turistbase i det

Midtjyske. Det gælder både det direkte skattegrundlag og i form af betalte afgifter.

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

3.4.5 Andre fordele

Ovenfor har de mere kvantitative fordele været i centrum, men en lang række andre,

svært kvantificerbare, fordele vil også opstå, når Gudenåen lægges tilbage til sit gamle

løb. Det gælder i forhold til Vandrammedirektivet, de turistpolitiske målsætninger og

regeringens vækstpolitik.

3.4.5.1 Opfyldelse af Vandrammedirektivets bestemmelser

Såfremt man ønsker at følge Vandrammedirektivets og Habitatdirektivets bestemmelser

fra EU, vil en nedlæggelse af Tange sø leve op til disse bestemmelser. Ønsker man

derimod at beholde søen, må man forudse, at der med stor sandsynlighed vil blive anlagt

en sag ved EU-domstolen med henblik på at få omgjort en sådan beslutning. Det vil

kræve betydelige ressourcer at gennemføre en sådan sag, og hvorfor skulle man træffe en

sådan beslutning, når alle kriterier peger i retning af, at Tange sø er et levn fra den

tidlige industrialisering, som nu har haft sin tid i mere end 90 år. I Vandrammedirektivet

kræves det, at alle vandløb har en ”god økologisk kvalitet”. I direktivets definition af ”god

økologisk tilstand” indgår fiskefaunaen på linje med en række andre parametre. I

direktivet hedder det mht. ”god økologisk tilstand”, at der kun må være ”svage

ændringer

i artssammensætning og

–

tæthed som følge af menneskeskabte påvirkninger”

i forhold til

uberørte forhold. Det siger næsten sig selv, at uden en fjernelse af Tange sø, vil det ikke

være muligt at leve op til direktivets krav på dette område! Kontinuitet i et vandsystem er

derfor også et andet krav som Vandrammedirektivet kræver opfyldt, hvilket – med Tange

søs eksistens - ikke opfyldes i dag!

3.4.5.2 Koordinering med turistpolitiske målsætninger

Et af de elementer der har været efterspurgt i den danske turismedebat, har været

ønsket om at skabe mere helårsturisme i Danmark. Netop udvikling af f.eks. det

rekreative fiskeri vil være med til at styrke en sådan målsætning, fordi fiskeperioden i

Gudenåen allerede begynder den 1. april og først slutter den 31. oktober. Man kunne

endda forestille sig at denne periode blev udvidet til perioden 1. marts – 15. november.

Skal det imidlertid have en effekt kræver det, at vi får udviklet et laksefiskeri i

verdensklasse, og det kan kun ske, hvis vi får genetableret Gudenåen og dermed også, at

Tange sø nedlægges.

Et andet element i turistpolitikken har været ønsket om at få skabt en større

”oplevelsesværdi” af de produkter og services der udbydes. Det ville man netop kunne

skabe gennem en tilbagelægning af Gudenåen – f.eks. ”rafting” og ”hiking”. På den måde

kan man derfor koordinere en række fordele ved en tilbagelægning af Gudenåen med en

række af de turistpolitiske målsætninger.

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

3.4.5.3 Styrkelse af yderområder

Gennem udvikling af et solidt turistpotentiale og tilsvarende turismeudvikling, vil man

også opleve flere positive træk. Med en stigende tilstrømning af udenlandske gæster vil

kulturforståelsen i området udvikles, sprogkundskaberne blive forbedret, der vil blive

dannet bånd mellem områdets beboere og de udenlandske gæster – kort sagt, der vil

blive skabt grundlag for at få endnu et nyt element ind i udviklingen omkring Gudenåen.

Knytning af sådanne bånd kan konstateres igen og igen, hvor det rekreative fiskeri er

blevet udviklet.I visse tilfælde kan netop et fremragende rekreativt fiskeri endda være

medvirkende til at ressourcestærke personer fra udlandet ville vælge at bosætte sig i

området.

3.4.5.4 Regeringens vækstmålsætning tilgodeses

En reetablering af Gudenåen vil

bidrage til skabelsen af ”grøn vækst”

herunder en

række ”grønne jobs” indenfor turismeområdet, og de ønsker om vækst, der er indeholdt i

regeringens grundlag, vil blive imødekommet, hvis planerne om at sætte Gudenåen fri,

bliver realiseret. OECD definerer i

”Towards

Green Growth”

grøn vækst som:

”Green growth is about fostering economic growth and development

while ensuring that natural assets continue to provide the resources and

environmental services on which our well-being relies. It is also about

fostering investment and innovation which will underpin sustained

growth and give rise to new economic opportunities”

Netop denne type vækst vil kunne realiseres, hvis Gudenåen nu endelig får sit gamle løb

tilbage. Den er netop målrettet på at give fremtidige generationer muligheder for at

opfylde deres ønsker gennem skabelsen af et stort ”mulighedsrum”, såfremt Tange sø nu

endelig nedlægges.

>> Konklusion – de samfundsmæssige fordele mv.

Også set i forhold til områder som opfyldelse af Vandrammedirektivet, koordinering med

regeringens planer om ”grøn vækst” og de turistpolitiske målsætninger vil der altså

være synlige og markante fordele at opnå ved at nedlægge Tange sø og føre Gudenåen

tilbage. Synkroniseringen af disse målsætninger er et vigtigt redskab til både at skabe

fokusering og til at sikre en bedre ressourceudnyttelse.

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

3.5 Hvad mistes ved reetablering af Gudenåen?

De eneste foreninger der for alvor mister deres eksistensgrundlag vil være ”Foreningen

til

Tange sø’s bevarelse”

og ”Tange

sø Jolle og Surferklub”.

Udover disse er der i

lokalområdet flere klubber, hvor man kan dyrke robådsejlads og andet. Der er mange

søer i området, der er fuldt på højde med Tange sø - eller bedre - til disse formål! Det er

altså ikke sådan, at man mister muligheden for at dyrke jollesejlads, man skal måske

blot køre 20-30 km længere. Hvad angår rosporten kan den jo sagtens finde sted på

Gudenåen – og gør det allerede i dag! Man mister naturligvis søen, elproduktionen og den

”sønatur” der omgiver Tange sø, men får til gengæld et helt fantastisk og oprindeligt

naturligt område der, målt på faktisk enhver målestok man anlægger, langt vil overgå det

Tange sø i dag kan tilbyde. Mht. det antal mennesker der faktisk har ”søkig” i dag - og

derfor vil blive ”ramt” - er der faktisk tale om et meget lille antal ejendomme, der direkte

ligger ned til søen. Det vil primært være de beboere der bebor de højhuse, der er opført i

Ans, der vil miste et ”søkig”. De vil til gengæld få et helt unikt naturområde at glæde sig

over! Man mister altså ikke en ”smuk sø”, man får et helt fantastisk naturområde tilbage

efter 90 års glemsel!

3.6 En kvalitativ vurdering af fire løsningsmodeller

Figur 14. Løsningsmodeller for Tange sø

–

COWI

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

Debatten om Tange sø og Gudenåens løb i fremtiden er ikke et spørgsmål om flere eller

færre laks til lystfiskerne eller for den sags skyld om der er større æstetiske kvaliteter ved

at have ”sø-udsigt” eller ”å-udsigt”. Spørgsmålet er derimod en stillingtagen til, om man

mener det alvorligt, når man fra politisk side taler om naturgenopretning og

bæredygtighed eller ej. I den følgende oversigt er angivet de mulige løsninger der er

skitseret i det materiale ingeniørvirksomheden COWI har udarbejdet. De

løsningsmuligheder der har fået mest bevågenhed er for det første det ”korte stryg”

(model 3), dels det ”lange stryg” (model 7) og dels en tømning af Tange sø samt en

reetablering af Gudenåens oprindelige løb (model 10) og endelig bevarelse af ”status quo”.

3.6.1 Kvalitative beslutningskriterier

For at vurdere disse alternativer har vi udarbejdet en kvalitativ oversigt med henblik på

at vurdere fordele/ulemper ved de fire løsningsmodeller. De kvalitative

”beslutningskriterier” for disse 4 forskellige løsningsforslag er vist i nedenstående tabel

6., hvor målingen af disse ”beslutningskriterier” sker vha. enten ”ja” (opfyldelse af

kriteriet) eller ”nej” (ikke-opfyldelse).

Status

quo

Nej

Langt

omløbsstryg

Nej

(Ja)

Nej

(Ja)

Nej

Kort

omløbsstryg

Nej

Nedlæggelse af

Tange sø

Nej

Beslutningskriterier

Vandrammedirektivet opfyldes

Habitatsdirektivet tilgodeses?

Biodiversiteten forøges ?

Algeforekomst reduceres ?

Myggeplagen reduceres ?

Der rejses mere skov ?

Laksen kan reproducere ?

Bedre passageforhold - fisk ?

Smoltdødelighed reduceres ?

Faunapassagen vil lettes ?

Oprindelig natur tilgodeses ?

Landskabsvariationen øges ?

Vandkvalitet i åen forbedres ?

Bæredygtighed tilgodeses ?

Nye generationer tilgodeses?

Æstetisk kvalitet - landskab?

Nye aktiviteter (rafting ol)?

Kvælstofbelastning mindskes?

Fosforbelastningen mindskes?

Det varme søvand afkøles?

Organisk stof i åen reduceres?

Tabel 6. ”Kvalitative beslutningskriterier” vedr. Tange sø

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

Anlægsomkostninger lavere?

Nye arbejdspladser ?

Øget turisttilstrømning ?

Ejendomspriserne forøges ?

Potentiale realiseres ?

Vækst i området realiseres ?

Interessen i udlandet øges ?

Forskningens vilkår bedres?

Retssager undgås ?

Infrastrukturen bedres ?

Tilpasning – klimaforandring ?

Grøn strøm produceres ?

Tangeværket består stadig ?

Elmuseets bibeholdes?

”Kulturarven” bibeholdes

Udvikling smitter af regionalt ?

Økonomisk kompensation ?

Nej

(Ja)

Nej

(Ja)

Nej

Tabel 6 - fortsat.

”Kvalitative beslutningskriterier” vedr. Tange sø

>> En nedlæggelse af Tange sø vil altså opsummerende medføre følgende fordele:

1) de økonomiske forhold vil blive stærkt forbedrede lokalt og regionalt via større

indtjening, forøgede ejendomspriser samt investeringer i infrastruktur og nye

aktiviteter

2) anlægsinvesteringerne ved en nedlæggelse af søen vil være markant mindre ift. et

langt omløbsstryg

3) der vil kunne opnås betydelige fordele ved finansieringen af en tilbagelægning af

Gudenåen gennem direkte støtte og tilskud

4) de miljømæssige fordele vil være synlige og markante

5) de naturmæssige værdier vil blive unikke efter en dansk målestok

6) kravene i Vandrammedirektivet, Habitatsdirektivet og kravet om bæredygtighed vil

blive overholdt

7) turisttilstrømningen til området vil blive forøget kraftigt

8) beskæftigelsen i området vil blive forøget indenfor flere sektorer

9) ønskerne om et enestående oprindeligt naturområde, til glæde for vore børn og

børnebørn, vil blive tilgodeset

10) en nedlæggelse af Tange sø ville medføre at der kom ”handling i holdning”, hvad

angår de smukke miljøpolitiske målsætninger om bæredygtighed mv.

Kort sagt; en nedlæggelse af Tange sø vil befordre en ny æra i udviklingen lokalt og

regionalt, og man vil i Danmark få et helt enestående naturområde tilbage – et

naturområde i Europæisk særklasse, som vil tiltrække mange forskellige grupper af

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

mennesker – turister, forskere, fugleinteresserede, botanikere, lystfiskere samt mange

andre grupper af mennesker. Man vil samtidig få rådet bod på 90 års fejltagelser, hvor

Tangeværkets opførelse betød udslettelsen af den før så berømte Gudenå laks og en

ødelæggelse af et meget smukt naturområde ved Gudenåen og nu er med til at true

eksistensen af den Europæiske ål. Så hvis ”naturgenopretning” overhovedet har nogen

betydning, er genetableringen af Gudenåens løb en oplagt mulighed for at skabe et unikt

genopretningsprojekt!

Man vil med en nedlæggelse af Tange sø samtidig politisk leve op til de smukke visioner

og målsætninger, der er formuleret i partiprogrammer, erklæringer mv. og derved indfri

de løfter om miljø og natur, som man har stillet vælgerne i udsigt. Man vil økonomisk

skabe en positiv udvikling lokalt og regionalt, og man vil kunne gøre det for en

anlægsinvestering der er langt mindre end den foreslåede løsning med et langt

omløbsstryg. Spørgsmålet om nedlæggelse eller bevarelse af Tange sø er samtidig

ikke

rent lokalt anliggende! Beslutningen har både regional og national interesse, både af

hensyn til vores omdømme udadtil hvor Danmark skal markedsføres som ”grøn

vindernation” samt for vores egen forståelse af Danmark som et foregangsland for

miljøprojekter, naturgenoprettelse, miljøteknologisk knowhow m.v. Det er heller ikke et

lokalt

anliggende, fordi denne beslutning jo kommer til at berøre de nye generationer der

kommer, og man kan være forvisset om at diskussionen om Tange sø ikke forstummer,

hvis man vælger at bibeholde søen i dens oprindelige skikkelse! Denne diskussion vil

fortsætte lige indtil søen endeligt fjernes!

De fremtidige fordele ved en nedlæggelse af Tange sø ved gennemførelse af et omfattende

ådalsprojekt, er så store, at man med god ret kan spørge om en lille del af den lokale

befolkning med ”søinteresser” virkelig har ret til at nægte andre – dvs. især de kommende

generationer - de store muligheder der foreligger økonomisk, beskæftigelsesmæssigt,

udviklingsmæssigt, miljømæssigt og naturmæssigt! Det ville i sandhed være det nye

århundredes største fejlbeslutning på naturgenoprettelsesområdet, hvis man skulle

vælge at bevare Tange sø! Nu er muligheden tilstede for at genskabe et helt unikt

naturområde i Danmark. Hvorfor så ikke benytte sig af denne enestående mulighed?

4. Politiske udmeldinger

Alle partier i Danmark har valgt en ”grøn” linje, de bekymrer sig med andre ord om

klimaforandringer, miljø, forurening og går ind for bæredygtighed – i varierende grad! Nu

er der for alvor sat en overligger op for at afprøve om man fra politisk side også mener

noget med de pæne ord. Et bredt samarbejde om nedlæggelse af Tange sø kunne være en

milepæl i et tværpolitisk samarbejde i miljø- og naturpolitikken. De partier der vil

medvirke til denne løsning, vil også være de der i fremtiden vil blive trukket frem, når

talen falder om danske eksempler på en progressiv natur- og miljøpolitik.

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

Hvis man skulle prøve at analysere de politiske målsætninger ift. nedlæggelsen af Tange

sø, fremkommer ovennævnte resultater mht. de partier der i dag er repræsenteret efter

sidste valg. Som det ses, er der en bred enighed om at naturgenopretning af ødelagte

vandløb er et prioriteret område – Dansk Folkeparti vil endda begynde med Tangeværket!

Venstre vil derimod ikke have Tange sø fjernet, hvor man må regne med at der ved

Venstres beslutning igen er en hel del ”fugle, en del fisk og en del frøer”, der vil lide

betydeligt under denne beslutning.

Hvis man skulle lave en konklusion vedr. de politiske målsætninger, er der blandt

Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Dansk Folkeparti og Enhedslisten enighed om

at der skal laves en omfattende naturgenopretning i Danmark, hvilket jo passer perfekt

ind i projektet om reetablering af Gudenåen. Hos Venstre har man det synspunkt, at

man gerne vil leve op til kravene i Vandrammedirektivet, hvilket som bekendt

forudsætter, at Tange sø nedlægges! De fleste partier vil have et ”grønt” Danmark”, de vil

kort sagt have ”mere natur”, og Danmarks oprindelige vilde natur skal prioriteres. I dag

eksisterer del vel kun omkring 3% oprindelig natur i Danmark. Med en nedlæggelse af

Tange sø vil denne procentsats blive forøget, og vi ville få etableret et helt unikt

naturområde gennem et sådant ådalsprojekt. Partierne i Folketinget har således udtalt,

jf. tabel 6:

Parti

Naturgenoprettelse

-”Vi siger at 20.000 km vandløb skal være ført tilbage til naturlig

tilstand i 2020”

- ”Der skal oprettes en pulje til naturgenopretning”

- ”Vi vil fordoble naturarealet”

- ”Vi foreslår der oprettes omfattende ådalsprojekter”

- ”Mere natur med større bio-diversitet”

-”Vi går ind for, så vidt muligt, at fjerne kunstige spærringer ”

- ”Vi foreslår der oprettes omfattende ådalsprojekter”

-”Det vil være en god ide at føre så mange vandløb tilbage til

deres oprindelige forløb som muligt – og man bør snarest gå i

gang.”

-”SF vil have frit løb i de vandløb, der er prioriteret under

arbejdet med Vandrammedirektivet”

- ”Vi foreslår der oprettes omfattende ådalsprojekter

-”Alle vandløb skal føres tilbage i naturlige forløb…og man

kunne passende starte ved Tangeværket”

-”Det vigtigste er at få slået det princip fast, at alle åer SKAL

flyde frit”

-”Vi foreslår der oprettes omfattende ådalsprojekter”

”Vi skal ikke bruge en masse penge på at lave vandløb om igen.

For eksempel vil vi ikke gå ind og foreslå Tangeværket fjernet.”

Socialdemokraterne

Radikale Venstre

Konservative

Dansk Folkeparti

Enhedslisten

Venstre

Tabel 7. De politiske partiers holdninger til naturgenoprettelse

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

Der synes altså ikke fra politisk hold, mht. målsætningsformuleringen, at være

problemer med at få Tange sø fjernet og genskabt den oprindelige naturtilstand. Det er

derfor også en god konstatering at få plads, at det visionære, det bæredygtige og de

rationelle, logiske økonomiske og samfundsmæssige kriterier, her går hånd i hånd i

forbindelse med en nedlæggelse af Tange sø, og at denne konstatering også synes at være

til stede på landspolitisk plan, bortset fra partiet Venstre.

4.1 Danmark som grøn ”vindernation”?

Der har været bred enighed på det politiske niveau, at Danmark skal satse på ”grøn

vækst”, og at vi internationalt skal have et image som en ”grøn vindernation”. Gennem

nedlæggelse af Tange sø ville vejen for alvor være banet for, at man i det Midtjyske

område seriøst kunne begynde at arbejde med og udvikle en storstilet øko-turisme og

bæredygtighed i tilknyttede brancher. Hvis man forestiller sig, at Danmark internationalt

skal være foregangsland på natur- og miljøområdet, vil en sikker måde at underløbe

dette fundament være, at bevare Tange sø og bygge et kunstigt vandsystem nr. 2 i

området via et omløbsstryg. Hvis vi i stedet for at genetablere et unikt øko-system, nu

begynder at lave endnu større ravage i naturgrundlaget, vil en naturlig reaktion

internationalt med stor sandsynlighed være, at man simpelthen mister tilliden til, at der i

det danske politiske system også er ”handling i holdning”. Dette tab af troværdighed

kunne desværre i værste fald også forestilles at smitte af på andre områder, hvor

Danmark opererer som ”grøn entreprenør”.

Hvis vi derfor i Danmark ønsker at gøre alvor af de fine målsætninger og agere ansvarligt

internationalt, vil en nedlæggelse af Tange sø være et stort skridt i den rigtige retning.

Sker det ikke vil Danmark med stor sandsynlighed blive slæbt for EU domstolen for brud

på Vandrammedirektivet og konsekvenserne af dette vil skade Danmarks omdømme i

forhold til det image der i disse år opbygges om Danmark som ”grøn vindernation”. Man

må så konstatere at ambitionsniveauet på miljøområdet – endnu engang – er sænket.

Efter vores mening vil kun en nedlæggelse af Tange sø bidrage til visionen om Danmark

som ”grøn vindernation”.

5. Konklusion – en urgammel natur vokser frem igen

Hvis vi ser på den indsats det danske samfund generelt har foretaget i form af

bekæmpelse af forurening af vore vandløb, opførelse af renseanlæg, etablering af

fiskebestande, tilbagelægning af å løb osv. har indsatsen været massiv og skal tælles i

milliarder af kroner. Det har man gjort, fordi man har ønsket at genetablere naturen,

undgå forureninger, tilgodese de kommende generationer osv.. Hele denne indsats kan

imidlertid fuldstændig ødelægges, såfremt ikke alle tager del. De milliarder af kroner

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

samfundet og private har investeret for at få genetableret blot en lille brøkdel af vores

natur, kan være fuldstændig spildte, såfremt blot én central spiller ikke tager del.

Gudenåcentralen og Tangeværket er i dag den sidste brik der mangler, før vi står på

tærsklen til en helt ny fremtid for det øst-midtjyske område, når vi taler om genetablering

af tabte naturområder og en række spændende fremtidige muligheder. De milliarder der

har været anvendt på at bringe Gudenåen tilbage, kan således i væsentligt omfang

tilsidesættes, såfremt spærringen ved Tangeværket bibeholdes – en løsning der kun vil

være til gavn for meget få mennesker, men hvor hele områder lokalt og regionalt med

tusindvis af mennesker, vil blive særdeles hårdt ramt, såfremt vi ikke nu endeligt får

gjort op med den sidste rest af de ødelæggende indgreb Gudenåsystemet har været udsat

for igennem tiden – Tangeværket ved Gudenåcentralen!

Figur 15. En genopståen af Gudenåens løb vil betyde store naturmæssige fordele

På trods af de mange fordele en fjernelse af Tange sø ville medføre, synes det alligevel

som om at stærke interesser ønsker at bibeholde søen, hvilket bl.a. fremgår af Viborg

Kommunes høringssvar som er tilsendt Folketinget i november 2011. Årsagerne hertil

synes primært at basere sig på, at nogle blandt de lokale beboere, gerne ser den bevaret.

Den pris man så i givet fald vil skulle betale for at tilgodese disse relativt få beboeres

ønske, forekommer meget høj – endda ekstrem høj, fordi det vil betyde, at man nu får:

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

kunstig natur

i stedet for en oprindelig – og for Danmark helt unik - naturtype

et stort

økonomisk tab

lokalt og regionalt i stedet for en positiv økonomisk udvikling

mindre beskæftigelse

i stedet for en højere beskæftigelse, fordelt på flere brancher

dårligere miljøtilstand

i stedet for en bedre, hvor eutrofiering o.l. nu undgås

fattigere natur

i stedet for en righoldig natur med høj biodiversitet, naturlig

reproduktion osv.

mistede muligheder

for lokal og regional udvikling, i stedet for en positiv

erhvervsudvikling

- et

monotont landskabsbillede,

i stedet for en løsning med flere varierede

landskabstyper

- en løsning, der

strider mod EU’s Vandrammedirektiv,

i stedet for en løsning der lever

op hertil

- en

lokalt bestemt løsning

frem for en løsning der tager hensyn til bredere dele af

befolkningen

- et resultat der absolut

ikke vil placere Danmark i front

på skalaen for innovative

naturgenopretningsprojekter, i stedet for et projekt der vil blive placeret som en af

Europas bedste ”cases” på reetablering af et førhen ødelagt og unikt naturområde

- et projekt hvis anlægsomkostninger ikke kan finansieres via eksterne kilder, men

må

betales af skatteyderne,

i stedet for et projekt som vil have gode muligheder for at

tiltrække finansiering fra EU, diverse fonde, store virksomheder, både nationalt og

internationalt

- et område hvor forskning, turisme, lystfiskeri m.v. forbliver på det

nuværende lave

niveau,

i stedet for et område der ville tiltrække danske og udenlandske interessenter i

langt større omfang

- en løsning der

ikke tilgodeser en koordinering

med regeringens ideer om ”grøn

vækst” og i øvrigt strider mod de turistpolitiske målsætninger, der er formuleret fra

Visitdenmarks side

Hvis man mener den pris – økonomisk, miljø- og naturmæssigt såvel som

samfundsmæssigt - er værd at betale for en kunstig sø, der objektivt set ikke har nogle

specifikke natur- eller miljømæssige kvaliteter, mener vi, der opstår et vist

forklaringsproblem på det politiske plan, hvor der vel ret beset kun er fire faktorer, der

synes relevante:

a) ønsket om at undgå ”bøvl” og/eller

b) ønsket om at kapre politiske stemmer og/eller

c) ønsket om uforholdsmæssigt at tilgodese en lille gruppe borgere

uden logiske rationelle grunde hertil og/eller

d) ønsket om at tilgodese ”kulturarven”

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

Alle fire forklaringsfaktorer vil man formentlig opleve nok

ikke

kommer til udfoldelse, hvis

man vælger at bibeholde Tange sø. En retssag ved EU domstolen er her en mere

sandsynlig udgang, samtidig med at ”sødebatten” vil fortsætte i årtier endnu – formentlig

lige indtil Tange sø er fjernet! Man kunne godt ønske at vores generation levede op til

ansvaret om en bæredygtig udvikling, og dermed blev den sidste, der skulle opleve denne

skamplet på Danmarkskortet, så vi nu endelig kunne se ud over et urgammelt unikt

naturområde der igen voksede frem efter 90 års glemsel!

En forening som

Danmarks Naturfredningsforening

med sine omkring 140.000

medlemmer har offentligt givet deres støtte til en fjernelse af Tange sø. Den tidligere

borgmester i Randers socialdemokraten Henning Jensen Nyhus

har ligeledes

argumenteret for at ”Tangeværket bør være en saga blot”, en privat organisation som

”Slip Gudenåen Fri”

har også argumenteret for at nedlægge Tange sø, ligesom Foreningen

til nedlæggelse af Tange sø og

mange enkeltpersoner

har gjort sig til talsmænd for

genetableringen af det gamle naturområde, der engang lå her. Det har de gjort fordi det -

med de samfundsmæssige målsætninger der er gældende på natur- og

miljøområdet i dag - ville virke - undskyld udtrykket - vanvittigt, at vi i fremtiden ikke

blot skulle stå med en kunstig sø, men nu også med et kunstigt omløbsstryg.

Det vi ønsker, er ikke en kunstig natur og et dårligt miljø, men en løsning der sikrer, at

et unikt naturområde igen kommer tilbage med alle de økonomiske, natur- og

miljømæssige fordele, det ville indebære for den fremtidige udvikling lokalt, regionalt og

på landsplan. Vi har derfor det lønlige håb, at overliggeren ikke endnu engang sættes så

lavt i dette lille samfund, at der til sidst kun er ligegyldigheden tilbage!

Flere andre steder i Danmark har man arbejdet målrettet på at få rettet op på de

naturødelæggelser, som industrialiseringen medførte. Flere af de jyske åer er blevet

genslyngede efter i årevis at have fungeret som lange, snorlige kanaler der adstadigt

transporterede vandet væk kubikmeter efter kubikmeter. Ved Skjern enge har man

gennemført et stort genopretningsarbejde og fået Skjern å ført tilbage til tidligere tiders

storhed. Ved mange andre vandløb har man fjernet spærringer, elimineret den

vandbårne forurening fra byer og industriområder, fået nedlagt meget forurenende

dambrug osv. Andre steder, som f.eks. i Silkeborg, har man opført fisketrapper, der

tillader fiskene frit at vandre op og ned i åsystemet. Der er kort sagt brugt mange kræfter

og midler på at reparere på de mange excesser, der skete op gennem industrialiseringens

tidsepoke.

Den menneskelige natur er indrettet sådan, at 8 ud af 10 mennesker på forhånd vil

afvise enhver form for ”udvikling”. Man foretrækker det ”kendte”, det ”trygge”, det ”sikre”,

det ”behagelige” fordi man ikke har evnen, viljen eller ønsket til at forestille sig en anden

– og bedre – fremtid. Lad os håbe at denne mekanisme ikke gælder for vore

landspolitikere, men at de tværtimod er i besiddelse af både en visionær og en rationel

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

tilgang til problemstillingen. I modsat fald står man med et problem! Ikke bare hvad

angår beslutningen om Tange søs fremtid!

Figur 16. De kommende generationer vil blive tilgodeset ved nedlæggelsen af Tange sø

Vi håber det politiske niveau nu seriøst vil overveje holdningen til, om det virkelig er

værd at bevare den kunstige Tange sø, når alle logiske og rationelle argumenter tilsiger,

at Tange sø nu, efter at have ligget som et manifest over 90 års naturødelæggelse, bør

være en saga blot, og vi igen ser Gudenåens urgamle løb opstå til glæde for tusindvis af

mennesker og ikke mindst de kommende generationer.

Opsummerende kan der derfor gives mange og tungtvejende årsager til at Tange sø bør

nedlægges. De væsentligste er angivet i denne rapport. Vi håber, man nøje vil overveje,

om tiden nu ikke er moden til at sætte Gudenåen fri og igen se et fantastisk naturområde

begynde at udfolde sig.

_______

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

Kilder

A. Rapporter udarbejdet af COWI

1. Gudenåens passage ved Tangeværket. Sammenfatning af skitseprojekt,

Miljøministeriet

og Fødevareministeriet 2002

2. Supplering af beslutningsgrundlag for Gudenåens passage ved Tangeværket,

DN 2007

3. Laksefiskeri. Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i

Gudenåen,

Gudenåkommitteen 2013

4. Lystfiskeri i Danmark

–

Hvem? Hvor meget? Hvordan?,

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri Marts 2010

B. Andre kilder

1. Loss of European silver eel passing a hydropower station,

Journal of Applied

Ichthyology, M. I. Pedersen, N. Jepsen, K. Aarestrup, A. Koed, S. Pedersen og F.

Økland, 2011

2. Towards Green Growth,

OECD 2011

3. Forslag til vandplan. Hovedvandopland 15 Randers Fjord,

Miljøministeriet 2013

4. Miljøforholdene i Tange Sø og Gudenåen,

ÅU 1998

5. Notat Nr. 2011-4, Screening af sedimentet i Tange sø nedstrøms indløbet af Gudenåen

for indhold af tungmetaller og miljøfremmede affaldsstoffer,

Silkeborg Kommune 2011

6. Vandmiljøindsatsen,

Miljøbiblioteket, Danmarks Miljøundersøgelser 2005, red. Jens

Møller Andersen, p 28

7. Economic Impacts of Salmon Fishing.

February 12, 2001, Madalene M. Ransom, State

Economist, USDA Natural Resources Conservation Service, Davis, CA

8. Economic evaluation of inland fisheries. Managers report from science project

SC050026/SR2,

Environment Agency 2011

9. Kjellerup Kommune, lokalplan nr. 81,

2002

C. Rapporter fra Gudenåkommitteen

Rapport

nr.

24.

23.

22.

21.

20.

19.

18.

17.

16.

15.

14.

Fiskene i Gudenåens vandløb (sammendrag)

Fiskene i Gudenåens vandløb

Vegetation i Gudenåen

Gudenaa – a Danish lake-river-estuary system

Natur og miljø i Gudenåsystemet

Gudenåens hovedopløb som gyde- og yngelopvækstområde for laks og

havørred

Fiskebestande i Gudenå-systemets søer

Stoftransport i Gudenåen 1974 til 1993

Forureningskort for Gudenåens vandsystem

Fiskenes passage gennem turbineanlæg i Gudenåen

Stoftransport i Gudenåens vandsystem, 1974 til 1985

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

Rapport nr. 13.

Vandløb og fisk i tilløbene til Randers Fjord

Rapport nr. 10.

Vandløb og fisk i de mindre tilløb til Gudenåen mellem Tange og

Randers

Rapport nr. 9.

Vandløb og fisk i Gudenåens vandsystem fra Silkeborg Langsø til Tange

Rapport nr. 5.

Vandløb og Fisk i Gudenåen og øvrige tilløb til Randers Fjord

Rapport nr. 4.

Laksefiskene og fiskeriet i Randers Fjord

Rapport nr. 3.

Havørreden i Gudenåen. En sammenfatning af ældre og nyere

undersøgelser over Gudenåhavørreden

Rapport nr. 2.

Søerne i Gudenåens vandsystem. Kviksølv i fisk fra Ring sø, Silkeborg

Langsø og Tange sø

Rapport nr. 1.

Søerne i Gudenåens vandsystem. En kort beskrivelse af økologiske

forhold, herunder forureningstilstanden i de enkelte søer i Gudenåens

vandsystem

Rapport fra Gudenåkomitéen vedrørende kviksølvbelastning af fisk

I begyndelsen af 1970’erne besluttede Vejle-, Viborg- og Århus Amt at lave en grundig

undersøgelse af Gudenåen og dannede Gudenåudvalget til at forestå undersøgelsen.

Følgende rapporter blev produceret i forbindelse med Gudenåundersøgelsen 1973-75:

Gudenåen ’75.

Resume af en række undersøgelser udført af Gudenåudvalget 1973-1975

Kilder, søer og vandløb - samlerapport

Rapport nr. 36.

Opfølgning på Gudenåundersøgelsen

Rapport nr. 35.

Referat af Gudenåkonference i Silkeborg

Rapport nr. 34.

Dambrugsundersøgelse

Rapport nr. 33.

Kilder - fauna

Rapport nr. 32.

Materialetransport i Gudenåen (ikke tilgængelig elektronisk)

Rapport nr. 31.

Kviksølv i sediment og fisk

Rapport nr. 30.

Måling af opblanding af Gudenåens vand i Mossø

Rapport nr. 29.

Undersøgelse i Gudenåen for forekomst af DDT og PCB (polychlorerede

biphenyler)

Rapport nr. 28.

Landbrugets potentielle bidrag til vandløbs næringssaltsbelastningen

Rapport nr. 27.

Vandføringsmålinger

Rapport nr. 26.

Gudenåens søer - kartering

Rapport nr. 25.

Gudenåsystemets søer – søkarakteristik

Rapport nr. 24.

Kilder og øvre vandløbsstrækninger

Rapport nr. 23.

Botanisk-økologiske undersøgelser over vandløbsvegetation i udvalgte

Gudenåvandløb

Rapport nr. 23.

Bilagsdelen

Rapport nr. 22.

Sedimentkarakteristik

Rapport nr. 20.

Fordampningsundersøgelser (vand- og varmebalancer), Mossø

Rapport nr. 19.

Populationsdynamiske og produktionsbiologiske undersøgelser af

vandløbsfisk i småvandløb

Rapport nr. 18.

Forekomst og bestandtætheder af ferskvandsfisk i Gudenåsystemet

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

Rapport

nr.

17.

Regnvandsundersøgelser (PDF)

16.

Sømodeller

15.

Algevækstforsøg

14.

Bilagsdelen

14.

Søundersøgelser

13.

Vandløbsbiologi

12.

Bilagsdelen

12.

Stoftransport i Gudenåsystemet

11.

Intensiv vandløbsundersøgelse

10.

Intensiv vandløbsundersøgelse i Nørreå

Undersøgelse af Salten Å

Dambrugsregistreringer. Belastning fra dambrug

Spildevandsundersøgelser

Spildevandsundersøgelse af Post Fjerkræslagteriet i Holmstol

Undersøgelse af spildevand fra pap- og papirfabrikkerne

Undersøgelse af hospitalsspildevand

Referat fra konference i Silkeborg den 24. maj 1973

Forundersøgelse 1972. Fælles rapport

Amtsvandvæsenernes undersøgelse

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

Appendix

Spørgsmål vedr. vandkraft – EU

Parlamentariske forespørgsler og spørgsmål

5. april 2011

Forespørgsel til skriftlig besvarelse

til Kommissionen

jf. forretningsordenens artikel 117

Herbert Reul (PPE)

E-003220/2011

Kommissionen har tilsyneladende besvaret emnekomplekset på baggrund af store

projekter, som kan have betydelig indvirkning på miljøet. Forespørgslen vedrørte derimod

først og fremmest det pres, jeg var blevet informeret om og som lægges på mindre

eksisterende vandkraftværker og historiske mølleanlæg ved gennemførelsen af

vandrammedirektivet. Endvidere er jeg blevet orienteret om, at man også forhindrer nye

miljøvenlige energiudnyttelsesformer under henvisning til vandrammedirektivet.

Derfor vil jeg på ny bede Kommissionen om at besvare følgende spørgsmål:

1. Skal de lokale vandmyndigheder ved gennemførelsen af vandrammedirektivet som et

ufravigeligt krav også analysere det potentiale, som eksisterende elproduktion fra

vandkraft frembyder, samt det mulige potentiale på egnede lokaliteter, og i givet fald

fremme den?

2. Er en nedrivning af eksisterende stemmeværker, som kan benyttes til

energiproduktion, efter Kommissionens mening at foretrække frem for en

vandkraftudnyttelse i disse værker, der opfylder moderne økologiske krav i henhold til

vandrammedirektivet?

3. Er det i overensstemmelse med EU's klimapolitik, når eksisterende vandkraftanlæg

rives ned (for skattepenge) under henvisning til vandrammedirektivet, selv om

energiproduktion nævnes som en legitim anvendelsesmulighed i

vandrammedirektivet?

4. Ville anvendelsen af EU-midler til nedrivning af vandkraftanlæg og historiske, fredede

mølleanlæg være forenelig med EU-retten?

5. Hvilke foranstaltninger træffer Kommissionen i forhold til overvågningen af

vandrammedirektivets gennemførelse med hensyn til myndighedernes

godkendelsespraksis?

6. Er Kommissionen bekendt med tilfælde, hvor vandmyndigheder — til trods for

anerkendte økologiske forbedringer og overholdelse af kravene i vandrammedirektivet

— afviser vandkraftudnyttelse i eksisterende stemmeværker under henvisning til en

principiel uforenelighed med vandrammedirektivet? Hvis ja, hvordan vurderer

Kommissionen en sådan praksis? Hvordan kontrollerer Kommissionen sådanne

afvisninger? Hvad gør Kommissionen i den forbindelse?

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

Parliamentary questions

20 May 2011

Answer given by Mr Potočnik on behalf of the Commission

E-003220/2011

In its reply to

E-000153/2011

(1)

the Commission has already provided answers to the

questions by the Honourable Member. The reply by the Commission applies equally to

large and small hydropower plants such as mills. In addition, the following information is

given with a focus on small hydropower.

In general, the Water Framework Directive (WFD, 2000/60/EC)

(2)

makes no difference

between hydropower plants of different sizes. The WFD focuses on assessing the extent of

the environmental impacts on the aquatic environment and take measures to achieve the

objectives. The type of impacts are generally the same for large and small hydropower

plants, i.e. interruption of river continuity, change of river flow and effects on

habitat/substate composition and their natural dynamics. For economic reasons it may

be more difficult for small hydropower plants to strike the balance between the benefits

of hydropower production and the impacts on the environment and the necessary

environmental measures. In terms of its environmental impacts it is better to concentrate

hydropower production in fewer locations in large plants (generally on large rivers) than

to have many small hydropower plants (generally on small rivers) creating environmental

impacts in many locations throughout the basin. This is also part of the WFD's river

basin management approach. The water authorities are not required to promote the

exploitation of existing or future hydropower potential.

The WFD does not promote the demolition of existing dams and weirs but it does require

that all water bodies are in good ecological status/potential as a rule by 2015. Where this

is not the case mitigation measures need to be taken. Which measures are applied is the

choice of the Member State. Generally, appropriate measures will include defining

minimum flow requirements and ensuring river continuity for migrating species

(generally fish) and for sediment transport (against erosion). Therefore it is for Member

States to choose the most appropriate measures to fulfil the objectives of EU legislation

which in this case includes in particular the provisions of the Renewable Energy

Directive (RES, 2009/28/EC)

(3)

as well as the WFD.

EU funds should only be used in compliance with its rules and regulations. As regards

listed buildings there is no specific EU legislation in the field of building conservation.

The role of the EU in the field of culture and cultural heritage is defined by the TFEU in

terms of encouraging cooperation between Member States and, if necessary, supporting

and supplementing their action. This role respects the principle of subsidiarity, implying

that action needs to be taken at the right level — including national, regional and local

levels in the Member State.

The Commission does not monitor the licensing practices in the Member States, nor is

there any obligation for Member States to report any information on issued licenses to

the Commission. The Commission is not aware of any case as the one referred to in

question 6.

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

Appendix

Besøg ved Gudenåen anno 2040 – et scenario

Nu 25 år efter at Gudenåen blev lagt tilbage til sit oprindelige løb, står jeg igen her ved

bredden af Danmarks eneste flod, for at prøve at danne mig et indtryk af de forandringer,

der er sket. Og lad det være sagt med det samme; det her er uden sammenligning det

mest fantastiske naturområde, vi har i Danmark. Der har været sagt og skrevet meget i

danske og internationale medier om netop dette projekt, men når man så selv står her på

en af de store bakker der findes i landskabet og kan se udover den reetablerede Gudenå,

ja så bliver man fuldstændig overvældet over den skønhed og den æstetiske kvalitet der

findes her langs den urgamle flod.

Selve Gudenåen slynger sig nu som et blåt bånd gennem dalen, som den har gjort i

årtusinder, og jeg kan se flere forskellige typer bevoksning der er skudt op her. Nogle

store elletræer står ret neden for, hvor jeg står og ovre på den anden side af åen, er der

dannet et område, hvor mange forskellige arter pil dominerer. Lidt til højre for mig er der

til gengæld en blandet skov hvor eg, bøg og ahorn er de dominerende arter, hvor de

grønne farver i bunden af skoven lyser kraftigt op. Lidt til venstre for mig ligger et

nøddekrat, hvor folk, så vidt jeg har fået fortalt, henter deres forsyninger til vinteren. Det

der møder mit øje er simpelthen en skønhed som ret beset er ubeskrivelig – den

skal

opleves!

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

Jeg har i forvejen aftalt at mødes med manden, der er ”river-keeper” her ved Gudenåen

for at høre lidt om, hvordan det er gået med udviklingen bl.a. med hensyn til Gudenåens

laksebestand og hvordan den egentlig forvaltes i dag, men også med alt det andet der er

sket her ved åen. Vi har aftalt at mødes kl. 15.00, og han er rimelig præcis!

”Hej

Lars”,

lyder det bag mig, da han kommer gående.

”Hej, og tak fordi du havde tid til at mødes med mig”, svarer jeg tilbage, mens vi giver

hinanden hånden. ”Jeg er jo meget interesseret i at høre lidt om, bl.a. hvordan det er

gået med laksefiskeriet her i Gudenåen.”

Jeg har taget en kop kaffe med, så vi sætter os her i en lille gruppe blomstrende lyng der

vokser på skråningen, og han fortæller:

”Jo, vi må da sige, at det har været en succeshistorie uden lige. Tilbage i tiden måtte vi jo

selv opdrætte laks og så sætte dem ud i åen, men den tid er heldigvis forbi. I dag har vi en

sund selvreproducerende bestand af både laks og havørred i Gudenåen. Ved den sidste

registrering her for et par måneder siden talte den årlige gydebestand omkring 50.000

individer, og det er faktisk i europæisk topklasse. Ja, faktisk er det i verdensklasse, for

bestanden her i Gudenåen er noget større end i de fleste elve i Alaska, Island og Argentina.

Jo, succesen er afgjort hjemme, når vi snakker om lakse-

og havørredfiskeriet.”

”Det har så vel også betydet en del for områdets turisme”, fortsatte jeg.

Oh jo, det må man vel nok sige. Du så jo selv i Ans da, du kørte igennem, det store nye

bygningskompleks der huser vores aktiviteter på det område. Vi har faktisk fisketurister

fra hele verden, for der er jo ingen tvivl om, at Gudenåens laksefiskeri helt klart er slået

igennem som et ”brand” indenfor det rekreative fiskeri efter laks og havørred. River Guden

Camp, der ligger deroppe til højre omkring 1 km fra floden, har et årligt besøg af lystfiskere

på omkring 5.000 mennesker per år, og her er der tilmed tale om helårsturisme. Mange

fisker jo gedder om vinteren og laksen begynder at trække op på strækkene her allerede i

marts måned, så vi har faktisk en turistsæson, der strækker sig fra januar til oktober,

altså 10 måneder i alt.”

”Hvordan

har i egentligt reguleret fiskeriet. Er der ikke overrendt af mennesker der vil

fiske laks her?”,

spørger jeg ham.

”Altså for det første har vi jo et meget langt stykke fiskevand her i Gudenåen –

mere end

50 kilometer, og for det andet planlagde vi allerede fra begyndelsen, at der skulle være et

loft over hvor mange der kunne fiske her. I dag er hele Gudenåens laksefiskeri jo samlet

under mit, dvs. ”river-keeperens”, ansvarsområde, og de fiskekort der sælges dækker

faktisk hele Gudenåens forløb fra Silkeborg til Randers. Så der er nok af vand at fiske

henover. Vi sælger tre typer af fiskekort. Det første er et årskort der er forbeholdt

lystfiskere fra området, men som er begrænset til 3 fiskedage per uge. Den anden type er

et årskort som alle - danskere såvel som udlændinge - kan købe og som dækker et bestemt

samlet antal fiskedage per år, mens den sidste korttype er et dagkort, der dækker en

enkelt dags fiskeri, men til gengæld begrænset på den måde at der er et maksimalt antal

fiskedage til rådighed for den enkelte fisker per år. Det fungerer fint, og betyder at vi

effektivt kan kontrollere fisketrykket i Gudenåen. Samtidig har vi også etableret en generel

fangstbegrænsning på 5 laks og 5 havørreder per år, som dækker alle der fisker i

Gudenåen, danskere såvel som udlændinge. Fanger man laks og havørred udover denne

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

kvota er det ”catch-and-release” for resten af perioden”. Ordningen er meget populær, og vi

har folk, der har forudbestilt deres fiskekort 3 år i forvejen.

”Hvad koster det egentligt at fiske i Gudenåen?”

”Ja, allerede fra begyndelsen har målsætningen jo været at fiskeriet i Gudenåen skulle

være for alle og det har medført at prisen er yderst beskeden, når man betænker det

fantastiske laksefiskeri der er i åen. ”

”Jeg vil godt lige tilbage til turismen. Hvordan har udviklingen været her i lokalområdet?”

”Da vi startede op i 2020 var turismen jo så godt som ikke-eksisterende.

Golfklubben

havde nogle gæster udefra, og roklubben fik også ind imellem besøg, men egentlig turisme

var der jo ikke tale om. Det

var jo ikke sådan, at folk sagde: Vi må se Tange sø, før vi dør”.

I dag er det faktisk sådan at mange lystfiskere har Gudenåen med som en topprioritet de

simpelthen

skal

besøge. Men udviklingen har simpelthen været eksplosiv i området, når vi

taler om turismen, uden at det dog derfor er blevet til et Tivoliland. Du har selv set de nye

fiskelodges der ligger her i området, og de 2 øko-hoteller der blev bygget for omkring 10 år

siden, men hele omsætningen i lokalområdet

–

og faktisk også i de omkringliggende større

byer som Randers, Silkeborg og Viborg

–

er skudt voldsomt i vejret. De skal jo have mad,

og drikke, fiskegrej, kulturoplevelser osv., og det kan vi give dem her i området. Vi har flere

typer af turister der søger til området. Selvfølgelig er der vores fisketurister, som er den

største gruppe, men vi har også rigtig mange af dem vi kalder øko-turister, altså folk som

gerne vil se hvordan et urgammelt naturområde ser ud, og nyde de oplevelser man kan få

her. Vi har også folk fra diverse danske og udenlandske universiteter

–

videnskabsfolk -

som foretager feltarbejde og analyser af naturen her, og vi har mange private fra området,

der samler bær og svampe i sæsonen, ornitologer der studerer det rige fugleliv langs

Gudenåen, vi har ”raftere”, og vi har

botanikere, som gerne vil studere floraen, specielt har

vi mange der interesserer sig for de bestande af orkideer vi har her i området. I vidt

omfang kan vi godt styre denne turisme, bl.a. fordi vi jo har styr på hvor mange fiskekort,

der udstedes, og så har vi jo også et kæmpestort sammenhængende naturområde på

mange kvadratkilometer, hvor folk frit kan færdes, så vi oplever faktisk aldrig at der er

”trængsel” i området. Så selvom vi i dag jo har status som et af ”Europas 10

Naturvidundere”, oplever vi ikke

at området bliver overbelastet. Vi prøver at styre

efterspørgslen.”

”Hvordan har folk i området så egentlig tacklet hele dette kæmpeprojekt?”

”Da Tange sø lå her, var der jo mange lokale, der gerne ville bevare den, men denne

holdning forsvandt allerede omkring 2020, da folk så alternativet til Tange sø udfolde sig.

Selv de argeste modstandere af Gudenå projektet har for længst overgivet sig, så i dag er

der i lokalbefolkningen en udbredt stolthed over, at man har været med til at skabe

Europas største naturgenopretningsprojekt. Og så er der selvfølgelig også det økonomiske

aspekt. Ejendomspriserne her i området er jo steget noget i årene efter projektet blev

færdiglavet og indkomsterne i lokalområdet ligger faktisk over landsgennemsnittet,

samtidig med at man nu bor dør om dør med et af Europas smukkeste naturområder, så

man må sige der har været rigtig mange positive oplevelser blandt lokalbefolkningen. Jeg

kender faktisk ikke en eneste i dag, der ønsker sig tilbage til tiden med Tange sø! Folkene

fra Golfklubben har jo i dag et storslået anlæg i et af Europas smukkeste naturområder,

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

den lokale Fodslaw forening bruger området intensivt til vandreture, vi har fået etableret

en klub for ”raftere” der også bruger strækningen, kanofolket får en naturoplevelse

særklasse, og der er faktisk ikke en eneste forening som ikke har nydt godt af de

forandringer der skete fra 2014 og frem”

”Var der ikke noget med, at forinden projektet blev vedtaget, havde der egentlig været en

modstand mod det selv fra lystfiskerforeningerne langs åen?”

”Jo, det er rigtigt nok. I dag er de selvfølgelig overlykkelige for det de har fået, men

dengang argumenterede de faktisk for at få lavet et langt omløbsstryg ved den gamle sø,

forstå det hvem der kan, men det gjorde de altså!

”Hvilken natur kan turisterne så opleve, når de besøger området?”

”Ja, som du selv har set, er variationen i naturtyperne her jo utrolig stor. I området findes

alle de træsorter vi kender i Danmark samlet i større eller mindre skovpartier. Vi har steder

med pilekrat, som det ville have set ud for 5.000 år siden, og vi har en meget stor bestand

af blomster og buske. For eksempel er alle de orkideearter som Danmark har i sin flora i

dag tilstede her i Gudenådalen. Landskabsbilledet er også meget varierende med

lavninger og store højdedrag, der blev etableret, da man tømte Tange sø for dens

aflejringer af sand og mudder.”

”Hvad så med dyrelivet?”

”Vi er for tiden med i et internationalt projekt, der har til formål at etablere oprindelige

bestande i udvalgte naturområder, og det har betydet en del for os. I dag har for eksempel

bæveren etableret sig ved Borre å og tilløb, vi har bestande af kronvildt, dådyr og sika.

Herudover er der også en virkelig god bestand af både ræv, mår, grævling og harer, og ser

man på fuglevildtet er det nok Danmarks bedste sted, hvis man vil opleve en unik

fuglebestand. Selv den sorte stork er nu vendt tilbage. Under det projekt jeg fortalte dig om,

har vi for 5 år siden også udsat urfuglen, som jo ellers har været uddød i Danmark, og det

er blevet en fantastisk succes, hvor vi allerede i dag har konstateret 3 steder med fuldt

levedygtige bestande. For øjeblikket overvejer vi mulighederne for at udsætte ulv og elg i

området, men det er endnu for tidligt at sige om det projekt bliver realiseret. Sidste år fik vi

af EU’s miljøagentur 1. prisen for ”Unique European Biodiversity Habitat”, så det siger vel

også lidt om den enestående natur, man kan opleve her. Den er simpelthen unik! Og

interesserer man sig for insekter, findes der ikke noget bedre sted i Nordeuropa for at

studere dem end her i Gudenådalen. Vi har endda fået helt nye arter til Danmark efter at

området er blevet færdiggjort. Det er vi ret stolte over!”

Jeg skænkede endnu en kop kaffe op til os. Det lød som et eventyr, og det

var

et eventyr,

man havde fået etableret her i det Midtjyske. Jeg kunne godt huske, da man startede op

på projektet. Det var faktisk begyndelsen på en helt ny type partnerskaber i Danmark,

hvor der ved siden af de professionelle projektpartnere også indgik et betydeligt element

af frivillig arbejdskraft – lystfiskere, fugleentusiaster og andre naturelskere fra hele

landet – og faktisk også enkelte fra udlandet - havde i stort omfang bidraget med både

viden og rå muskelkraft til at få løftet dette projekt igennem til den etablerede succes, det

nu var blevet. Jeg kunne også huske at et andet af de store lyspunkter, da projektet blev

søsat, havde været den meget store interesse for, og villighed til, at få finansieringen

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

bragt på plads. Den største del af midlerne var selvfølgelig fremskaffet via EU’s

finansieringsordninger, men herudover havde der været en enestående vilje hos store

danske og udenlandske virksomheder og fonde til at støtte projektet økonomisk, ligesom

man også via landsindsamlingen havde fået en pæn portion midler til at føre projektet ud

i livet. Det var blevet lanceret som Europas største naturgenopretningsprojekt og det

havde virket. Bevågenheden i medierne havde i alle faser simpelthen været enorm, og

selv amerikanske LIFE havde haft et billede på forsiden, der fortalte om projektet i alle

dets faser. Ingen tvivl om at reetableringen af Gudenåen fra begyndelsen af, havde været

en succeshistorie.

Selve projektet var selvfølgelig ikke gået igennem det politiske system uden sværdslag.

Det var et helt nyt folketing der i 2012 skulle tage stilling til om Danmark skulle have

forøget sin minimale procentdel af oprindelig natur og Viborg kommune havde indstillet

til folketinget, at Tange sø skulle bevares, og en folketingsmand der boede ved søen

havde da også lavet alt det lobbyarbejde, der overhovedet kunne laves i den forbindelse,

heldigvis uden at det havde haft den tilsigtede virkning. Fremsynede politikere kunne

nemlig godt se de åbenlyse økonomiske, natur- og miljømæssige fordele ved at nedlægge

Tange sø og reetablere Gudenåens gamle løb og efter hårde forhandlinger kom så den

endelige beslutning i efteråret 2013, og arbejdet var blevet påbegyndt i 2014. Nu her 26

år efter beslutningen blev truffet, er det rimelig nemt at se, at det var den rigtige

beslutning, og ingen vil i dag overhovedet kunne finde på at røre ved dette smukke

oprindelige naturlandskab - den mest unikke stykke natur Danmark kan byde på anno

2040. Projektet var meningsfuldt. Meningsfuldt fordi man nu virkelig havde kunnet se

værdien af de milliardinvesteringer, der havde været foretaget i rensningsanlæg,

udlednings begrænsninger, sikring af gydepladser osv. der var blevet foretaget opstrøms

den gamle Tange sø. Nu gav disse investeringer mening! Nu kunne man fiske laks så

langt op som til Silkeborg, nu havde laksen fået sine urgamle gydepladser tilbage,

urfuglen var vendt tilbage og man havde ret beset skabt et naturområde i verdensklasse.

De virksomheders aktiviteter, der havde været skyld i fortrædelighederne er jo for længst

borte nu – Drewsens papirfabrik, Gudenåcentralen, pramtransporten på åen osv. - men

det er først nu her i 2040 at konsekvenserne af deres aktiviteter også endeligt er hørt op,

når vi taler om den natur der i sin tid blev ødelagt og de miljøkatastrofer det medførte. I

dag står vi ved en ny begyndelse, når man ser ud over det fantastiske naturlandskab ved

den reetablerede Gudenå.

Vi rejste os, og jeg takkede ham nok en gang for snakken, og satte mig ind i bilen med

bevidstheden om, at retfærdigheden måske en gang imellem sker fyldest, som det også er

sket her ved Gudenåen, da Tange sø blev nedlagt og et nyt helt unikt naturlandskab

blomstrede op og dermed igangsatte en enestående udvikling i lokalområdet - et

naturområde, der i næste måned bliver optaget blandt verdens top hundrede ”World

Heritage Sites”

– det er godt gået!

______________________________________________

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

Noter

Fiskene i Gudenåens vandløb. Sammendrag,

Gudenåkommitteen 2004, p 2

Fiskene i Gudenåens vandløb. Sammendrag,

Gudenåkommitteen 2004, p 16

http://www.sommerhusedanmark.dk/sommerhus-30607122.html

https://www.mja.dk/artikel.php?node_id=63633&click_origin=article_related_article_3

Kilde:

Forslag til vandplan. Hovedvandopland 15 Randers Fjord,

Miljøministeriet 2013, p 17

Miljøforholdene i Tange Sø og Gudenåen,

ÅU 1998

http://ing.dk/artikel/storst-miljogevinst-ved-kompost-eller-afbraending-af-organiske-madrester-

106631

Notat Nr. 2011-4, Screening af sedimentet i Tange sø nedstrøms indløbet af Gudenåen for

indhold af tungmetaller og miljøfremmede affaldsstoffer,

Silkeborg Kommune 2011

Dette videomateriale mv. kan findes på denne rapports medfølgende DVD

Gudenåens passage ved Tangeværket. Sammenfatning af skitseprojekt,

Miljøministeriet og

Fødevareministeriet 2002, p 10

Supplering af beslutningsgrundlag for Gudenåens passage ved Tangeværket,

DN 2007, p 9

Vandmiljøindsatsen,

Miljøbiblioteket, Danmarks Miljøundersøgelser 2005, red. Jens Møller

Andersen, p 28

Vandmiljøindsatsen,

Miljøbiblioteket, Danmarks Miljøundersøgelser 2005, red. Jens Møller

Andersen, p 34

Kilde:

Forslag til vandplan. Hovedvandopland 15 Randers Fjord,

Miljøministeriet 2013

Søer i Gudenåens vandsystem,

Gudenåkommitteens Rapport nr. 1, Århus 1982

http://silkeborgkommune.dk/~/media/Borger/Natur

/Soeer%20vandloeb%20og%20vandhuller/Badevandsprofil%20for%20Tange%20S%C3%B8.pdf

http://kommune.viborg.dk/~/media/Kommune/BORGER/Natur%20miljoe%20og%20affald

/Soer%20og%20vandloeb/Badevand%20pdf/5_Badevandsprofil_Tange_Soe.pdf

Kilde: Gudenåcentralens årsregnskab 2012

Gudenåens passage ved Tangeværket. Sammenfatning af skitseprojekt,

Miljøministeriet og

Fødevareministeriet 2002, p 22

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen,

Gudenåkommitteen 2012, p 16

http://www.responsibletravel.org/news/Fact_sheets/Fact_Sheet_-_Global_Ecotourism.pdf

Economic Impacts of Salmon Fishing. February 12, 2001, Madalene M. Ransom, State

Economist, USDA Natural Resources Conservation Service, Davis, CA

http://www.cowi.dk/menu/NyhederogMedier/Nyheder/Nyhedsarkiv/pages

/lystfiskerigavnerdanmarksoekonomi.aspx

Economic evaluation of inland fisheries. Managers report from science project SC050026/SR2,

Environment Agency 2011, p 46

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen,

Gudenåkommitteen 2012, p 16

Se her

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen,

Gudenåkommitteen 2012. p 16

Foto, Lars Vedsø

Se, ”Kjellerup Kommune, lokalplan nr. 81, 2002”

Gudenåens passage ved Tangeværket, COWI Februar 2002, p 7

Loss of European silver eel passing a hydropower station,

Journal of Applied Ichthyology, M.

I. Pedersen, N. Jepsen, K. Aarestrup, A. Koed, S. Pedersen og F. Økland, 2011,

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 1

Fiskene i Gudenåens vandløb. Sammendrag,

Gudenåkommitteen 2004, p 12

De samme problemer med ålens manglende passagemuligheder er konstateret omkring de

svenske atomkraftværker, se

http://ec.europa.eu/environment/integration/research/newsalert/pdf/360na3.pdf

Se bl.a. http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/12/11/140445.htm

Natur og Miljø i Gudenåsystemet. 25 års indsats og effekt,

Gudenåkomiteen 1998, p 36

upplering af beslutningsgrundlag for Gudenåens passage ved Tangeværket, DN 2007, p 14

Foto, Johannes Rydström, Sverige

Vegetationen i Gudenåen, Gudenåkomiteen – Rapport nr. 22,

Februar 2002, p 72

Supplering af beslutningsgrundlag for Gudenåens passage ved Tangeværket, DN 2007, p 5

http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Indgang_til_elmuseet_ved_Tange_s%C3%B8.jpg

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen,

Gudenåkommitteen 2012, p 16

Towards Green Growth,

OECD 2011, p 114

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport