NOTAT
Vandplaner og havmiljø
J.nr. NST-4304-00008
Ref. thhvi
Den 3. september 2014
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljøudvalg om
svar på åbningsskrivelse om havstrategidirektivet
Danmark har den 11. juli 2014 modtaget åbningsskrivelse i sag nr. 2014/2144 af
10. juli 2014 om, at Danmark ikke fuldstændigt har gennemført direktiv
2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets
havmiljøpolitiske foranstaltninger (herefter: direktivet) artikel 5, stk. 3, artikel 14,
stk. 2 og artikel 14, stk. 3, i lov nr. 522 af 26. maj 2010 om havstrategi (herefter:
havstrategiloven).
Kommissionen anmodede ved brev af 4. juli 2012, jf. EU Pilot 3707/12/ENVI
(herefter: EU Pilot anmodningen) om en afklaring på en række spørgsmål i
relation til Danmarks implementering af direktivet, som blev besvaret af de danske
myndigheder ved brev af 27. august 2012.
Kommissionen fastholder i åbningsskrivelsen deres kritik af Danmarks
gennemførelse af direktivets artikel 5, stk. 3, art. 14, stk. 2 og art. 14, stk. 3,
Kommissionen finder, at Danmark ikke har implementeret artikel 5, stk. 3, korrekt
i havstrategiloven.
Direktivets artikel 5, stk. 3 foreskriver, at medlemsstater der grænser op til den
samme havregion eller subregion, der er omfattet af dette direktiv, og hvor havets
tilstand er så kritisk, at der er behov for øjeblikkelig handling, udarbejder en fælles
handlingsplan i henhold til stk. 1, der indebærer en tidligere iværksættelse af
indsatsprogrammerne samt eventuelle strengere beskyttelsesforanstaltninger,
forudsat at dette ikke udgør en hindring for opnåelse eller opretholdelse af en god
miljøtilstand i en anden havregion eller subregion.
Regeringen har vurderet, at der er grundlag for at imødekomme Kommissionens
ønske om, at artikel 5, stk. 3, bliver implementeret udtrykkeligt i havstrategiloven.
Baggrunden herfor er, at denne særlige forpligtelse ikke fremgår af
havstrategiloven eller bemærkningerne til loven. Dertil kommer, at artikel 5, stk. 3,
også foreskriver underretning til Kommission.
Kommissionen finder, at direktivets artikel 14, stk. 2 og stk. 3 ikke er fuldstændig
gennemført i havstrategiloven. Artikel 14, stk. 1-3 er gennemført ved
havstrategilovens § 11. Regeringen vurderer, at både artikel 14, stk. 2 og stk. 3, er
fuldstændigt gennemført, hvilket begrundes med, at ordlyden af § 11 samt de
ledsagende specielle bemærkninger til § 11 i forslaget til havstrategiloven dels
gengiver artikel 14, stk. 2 og stk. 3, dels fremgår formålet med bestemmelsen klart
af bemærkningerne til § 11. Regeringen fastholder over for Kommissionen, at den
danske regering anser direktivets artikel 14, stk. 2 og 3 for at være fuldstændigt
gennemført i havstrategiloven, men idet havstrategiloven står over for en ændring
i forbindelse med en fuldstændig gennemførelse af artikel 5, stk. 3, er det
regeringens opfattelse, at det er hensigtsmæssigt, at der foretages en præcisering