PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 468
Offentligt

Forslag til

Nationalpark

Skjoldungernes Land

Høringsmateriale

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det kan du læse om

Du kan give din mening til kende,

side 1

Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land,

side 3

Målsætninger for Nationalpark Skjoldungernes Land,

side 7

Nationalparkfond Skjoldungernes Land og nationalparkbestyrelsen,

side 11

Nationalparkens økonomi,

side 13

Rammer for kommunernes planlægning,

side 15

Om nationalparkloven,

side 19

Bilag 1: Udkast til bekendtgørelse,

side 22

Bilag 2: Resumé af miljørapport,

side 24

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Har du har bemærkninger eller forslag, som du mener skal indgå

i vurderingen, skal du sende dem skriftligt til Naturstyrelsen,

enten via mail til [email protected], eller som brev til Naturstyrelsen,

Haraldsgade 53, 2100 København Ø. Høringssvar skal være

Naturstyrelsen i hænde senest 31. december 2014.

Du kan give din mening til kende

Oprettelsen af nationalparken beror i høj grad på

lokal opbakning og borgerinddragelse. Derfor er

det vigtigt, at du giver din mening til kende.

Debat i fire måneder

I dette hæfte finder du en beskrivelse af forslaget

til Nationalpark Skjoldungernes Land. Forslaget

består af:

På hjemmesiden kan du også få mere information

om nationalparken.

Har du spørgsmål?

Hvis du efter at have læst hæftet skulle have nogle

spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Vores kontaktinformationer står nederst på denne

side.

Efter høringsperioden vurderer miljøministeren de

indkomne høringssvar og foretager på den

baggrund eventuelt ændringer i bekendtgørelsen.

Herefter underskriver og udsteder ministeren

bekendtgørelsen om Nationalpark Skjoldungernes

Land, og så er nationalparken formelt en realitet.

Kontaktinformation

Naturstyrelsen

Haraldsgade 53

2100 København Ø

Telefon 72 54 30 00

[email protected]

Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner

v. Lejre Kommune

Møllebjergvej 4

4330 Hvalsø

Telefon 46 46 48 95

[email protected]

–

En beskrivelse af grundlaget og målsætningerne

for Nationalpark Skjoldungernes Land

Forslag til nationalparkbestyrelsens

sammensætning

Nationalparkens økonomiske grundlag

Udkast til bekendtgørelse for Nationalpark

Skjoldungernes Land

En miljørapport

Forslaget til Nationalpark Skjoldungernes Land

er udarbejdet på baggrund af ansøgningen fra

Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner,

Slutrapporten fra Undersøgelsesprojektet fra 2005

samt det efterfølgende arbejde, som Projekt Skjold-

ungelandet har gennemført frem til 2014, herunder

to nye rapporter om naturværdier og natursam-

menhænge, som erstatter tilsvarende rapport fra

Undersøgelsesprojektet. Forslaget er til debat og

høring i 16 uger til og med 31. december 2014.

Mulighed for mere debat og information

I høringsperioden gennemfører Naturstyrelsen

lokale arrangementer i samarbejde med

kommunerne. Arrangementerne vil blive

annonceret på www.danmarksnationalparker.dk

samt i lokale dagblade.

Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bidstrup Skovene – nationalparkens største

skovområde

Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Nationalpark

Skjoldungernes Land

Nationalpark Skjoldungernes Land er udpeget på grund af områdets unikke

natur-, landskabs- og kulturhistoriske værdier. Samarbejde, medejerskab og

planlægning er afgørende for, hvordan nationalparken udvikler sig på længere

sigt.

Nationalpark Skjoldungernes Land byder på et

mangfoldigt og varieret landskab, som er rigt på

natur, kulturhistorie og oplevelser med Roskilde

Fjord og kystnær natur, ådale, som gennemskærer

agerlandet, enge og overdrev, søer og moser samt

store og små skove. Kulturhistorien og det tætte

samspil mellem natur og menneske ses og opleves

overalt i nationalparken med spor fra sten- og

jernalderen, haller og skibssætninger fra vikingerne

og de tidligere kongemagter. Nationalparken rum-

mer også voldsteder, herregårds- og landsbymiljøer

samt den historiske del af Roskilde by med

Roskilde Domkirke.

Nationalpark Skjoldungernes Land giver gode

muligheder for at sikre kontinuiteten i den

eksisterende natur og udvikling af ny natur og

dermed øge den biologiske mangfoldighed.

Endelig giver det tætte samspil mellem natur,

landskab og kulturhistorie gode muligheder for

formidling, oplevelser og friluftsliv.

Samlet set kan nationalparken være med til at

skabe en positiv lokal udvikling ved en målrettet

indsats for at bevare, styrke og synliggøre natur,

landskab og kulturhistorie gennem samarbejde

og partnerskaber med myndigheder, lodsejere,

virksomheder, organisationer, uddannelses- og

formidlingsinstitutioner m.fl.

Tæt samspil

Nationalpark Skjoldungernes Land vil blive skabt i

et tæt samspil mellem nationalparkbestyrelsen og

lokalsamfundet, Roskilde, Lejre og Frederikssund

kommuner, Naturstyrelsen, organisationer, lodsejere,

landbrug, naturgæster samt andre interessenter.

En stor del af nationalparken er i privat eje.

Samarbejdet mellem aktørerne er afgørende for,

hvordan nationalparken udvikler sig. Kodeordene

er planlægning, frivillighed og lokal medindflydelse.

En nationalpark bliver i sagens natur ikke skabt

fra den ene dag til den anden, men vil være et

resultat af en langsigtet planlægning og udvikling

over en længere årrække. En opgave som den

kommende nationalparkbestyrelse skal tage sig af.

Nationalparkens grænser

Nationalpark Skjoldungernes Land udgør ca.

17 km

og omfatter den sydlige del af Roskilde

Fjord, herregårds- og landbrugslandskab, store

skovområder samt overdrev, ådale, søer, enge og

moser. Forslaget indeholder også bebyggede

områder: Roskildes historiske bydel, Gevninge By

og en række landsbyer. Miljøministerens forslag

til afgrænsning følger, efter aftale med partierne

bag nationalparkloven, det forslag som den

lokale styregruppe for ”Skjoldungernes Land” har

anbefalet i deres ansøgning af 3. marts 2014.

Nationalparkens afgrænsning ser du på kortet side

4 - 5. Du kan også zoome ind og se nærmere på

grænsen på www.danmarksnationalparker.dk.

Afgrænsningen følger naturlige topografiske linjer

i landskabet som kysten, skovbryn og veje, samt

administrative grænser for kommuner og fredede

områder.

Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KORT OVER NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND

©Geodatastyrelsen og Naturstyrelsen

Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nationalpark Skjoldungernes Land er udpeget på grund af områdets helt unikke

natur-, landskabs- og kulturhistoriske værdier. Planlægning og samarbejde er

afgørende for, hvordan nationalparken udvikler sig på længere sigt.

1,25

Nationalparkgrænse

2,5

Kilometer

Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Historien genfortælles – Jernalderrytter

i landskabet ved Lejre

Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Målsætninger for

Nationalpark

Skjoldungernes Land

Nationalparkens målsætninger er de mål og pejlemærker, som nationalpark-

bestyrelsen skal arbejde for gennem frivillige aftaler. I bund og grund handler

det om, hvordan nationalparken skal udvikle sig på lang sigt.

Naturen skal styrkes

Skjoldungernes Land rummer natur i national

særklasse. Et hovedformål med nationalparken er

at bevare og styrke denne værdifulde natur. Det

drejer sig om Roskilde Fjord med sine øer og holme

og de omgivende strandenge og kystskrænter,

samt områdets mange og varierede skove, de

mange søer, moser, enge og vandløb.

Roskilde Fjord er med sine omgivende strandenge,

rørskove, søer og laguner et meget vigtigt inter-

nationalt yngle- og rasteområde for svømme- og

vadefugle og området rummer en rig mangfoldig-

hed af arter og naturtyper som overdrev og

kystskove. Et andet vigtigt centrum for biologisk

mangfoldighed i nationalparken er skovene med

bl.a. rene skovbække og en lang række artsrige

skovmoser og skovenge.

Nationalparkbestyrelsen skal i samarbejde med

lodsejerne og kommunerne arbejde for at bevare

og udvikle naturværdierne i nationalparken bl.a. ved

at bevare og fremme en skov- og landbrugsdrift,

som sikrer kulturlandskabet og områdets mange

karakteristiske arter og naturtyper. Det kan bl.a. ske

gennem frivillige aftaler om naturforbedrende tiltag.

Landskabet skal sikres

Nationalparkens geologi – jordbund og særlige

formationer – danner udgangspunkt for det land-

skab, som opleves i dag, og som gennem tiden har

udgjort ressourcegrundlaget for befolkningen i

området. Istidens smeltevand dannede et net af

dale, og herved fremkom Roskilde Fjord. Samtidig

efterlod den smeltende is et stærkt kuperet død-

islandskab, som nu indeholder mange søer og

mosehuller. Det ujævne landskab har været langt

sværere at opdyrke end de flade morænesletter,

og derfor er landskabet mod syd domineret af

skove og overdrev. Et karakteristisk eksempel er

Særløse Overdrev.

Natur og landskab hænger uløseligt sammen.

Det særegne stærkt kuperede landskab i national-

parken med skove, moser og enge samt store

åbne landbrugsarealer og kysten langs fjorden

indeholder værdifulde og karakteristiske levesteder

for områdets varierede dyre- og planteliv. Det er

derfor vigtigt at bevare disse landskaber, som

det allerede er sket gennem fredninger af store

sammenhængende områder.

Frivillige aftaler om landskabsbevarende tiltag kan

medvirke til såvel at sikre nationalparkens værdi-

fulde landskaber som at øge naturindholdet og

skabe bedre sammenhæng mellem isolerede

naturtyper. Konkret kan der peges på bl.a. rydning

og genoptagelse af græsning og høslæt på opgivne,

tilgroede overdrev og enge. Kombineret med f.eks.

tilsvarende drift på nogle af de omkringliggende

landbrugsjorde kan der etableres bedre sammen-

hæng mellem nogle af nationalparkens vigtigste

naturområder.

Kulturhistorien skal være synlig

Nationalparkens kulturmiljøer repræsenterer vigtige

udsnit af det østdanske kulturlandskab. Fjorden,

skovene, ådalene og det åbne land har gennem

tiderne udgjort et rigt og varieret ressourcegrund-

lag, og kulturmiljøerne afspejler det tætte samspil

mellem menneske og natur. De værdifulde kultur-

spor og kulturmiljøer ligger meget tæt, og tilføjer

nationalparken et unikt præg med sammenhæng

Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til Roskilde by og domkirken, der er udpeget som

Verdensarv.

Mange af nationalparkens landsbymiljøer er intakte

og repræsenterer den historiske udvikling, mens

tætheden af voldsteder og herregårde er et andet

markant træk ved området. Andre kulturmiljøer

fortæller om industrisamfundets historie.

Gammel Lejre var i oldtiden et vigtigt magtcentrum

og er nationalparkens vigtigste kulturhistoriske

område. Resterne af vikingetidens store haller,

gravhøje og skibssætninger er af international

arkæologisk interesse. Ifølge sagnene var det hèr,

Skjoldungerne regerede og samlede Danmark.

Nationalparken rummer flere karakteristiske

skovområder, som indeholder rester af overdrev,

græsningsskov og stævningsskov samt levn fra

oldtidens landbrug. Mange kulturspor er i dag

svære at opleve, fordi de er skjulte. Nationalparken

skal understøtte konkrete initiativer og fysiske tiltag,

som kan øge synligheden af de kulturhistoriske

værdier. Dette skal ske under hensyntagen til

områdets andre værdier.

Formidlingen og synliggørelsen af de unikke

værdier i området vil give befolkning og besøg-

ende forståelse for samspillet mellem menneske

og natur fra oldtiden op til i dag. Med udbredelsen

af kendskabet til de historiske værdier forventes

det, at en bevarelse af disse kan sikres yderligere.

Udviklingsmuligheder for jordbrug

I størstedelen af nationalparken drives et aktivt

land- og skovbrug. Der kommer som følge af

nationalparkens oprettelse ikke nye regler eller

restriktioner på jordbrugsdriften, og nationalpark-

bestyrelsen får heller ikke myndighed til at indføre

sådanne begrænsninger. Der vil derfor fortsat være

mulighed for at drive og udvikle land- og skovbrugs-

erhverv. Rammevilkårene er således de samme

indenfor som udenfor nationalparken. Det samme

gælder for forhold omkring jagt og adgang til

private arealer.

Bæredygtigt friluftsliv

Nationalpark Skjoldungernes Land byder på et

meget varieret landskab. Området indeholder

beskyttede farvande i fjorden, sammenhængende

skovområder, slyngede ådale og det åbne landbrugs-

landskab. Det giver et utal af muligheder for varierede

aktiviteter og oplevelser i naturen. De mange kultur-

historiske elementer gør det desuden muligt at følge

vore forfædres færden helt tilbage til stenalderen.

Mulighederne for at opleve natur, landskab og

kulturhistorie er allerede gode. Nationalparken

rummer mange forskellige oplevelser og mulig-

heder for at bruge området aktivt. Med en national-

park kan man udvikle mulighederne for, at bå de

lokale og gæster kan opleve området på nye måder

– enten på egen hånd eller på guidede ture. Det er

et mål i sig selv, at aktiviteterne planlægges og sker

på et bæredygtigt grundlag og i samarbejde med

lokalbefolkningen, så det ikke forringer sårbar natur

og landskab, og på en måde så de mange private

beboere ikke generes. En særlig opmærksomhed

skal rettes mod at sikre balancen mellem de

mange aktiviteter på fjorden og det sårbare fugleliv.

Mere formidling

Nationalpark Skjoldungernes Land skal formidle

områdets natur, landskab og de kulturhistoriske

elementer, så den fremtidige udvikling, adgang

og benyttelse kan ske på et bæredygtigt grundlag.

Ressourcerigdommen er baggrunden for, at

området siden jægerstenalderen har været

attraktivt. Udnyttelsen af de naturlige ressourcer

Bolund – Roskilde Fjord

Klyde

Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Roskilde Domkirke

har formet landskabet og givet det den særegne

karakter, det har i dag. En samlet formidling af

menneskets og landbrugets samspil med naturen

- fra jord til bord - er vigtig for at skabe en helstøbt

oplevelse af nationalparken.

En helt central opgave for nationalparkbestyrelsen

bliver at informere og inddrage borgerne. Dette

skal være med til at fastholde og sikre det brede

lokale engagement i området. Den allerede eksiste-

rende formidlingsindsats skal understøttes gennem

målrettede initiativer i samarbejde med eksisterende

aktører, organisationer og lokalbefolkning.

Nationalparkbestyrelsen skal understøtte en samlet

formidlingsindsats i området og derigennem være

med til at udbrede kendskabet til nationalparkens

værdier.

Besøgende og turister skal have nem adgang

til alle oplysninger om de aktiviteter, ophold og

formidlingstilbud, der findes i nationalparken.

Undervisning og forskning er vigtig

Nationalparkbestyrelsen skal arbejde for at under-

støtte forskningen og styrke undervisningen i

nationalparken ved at understøtte de mange

eksisterende initiativer i området gennem

samarbejde med lokale aktører samt evt. medvirke

til at udvikle nye faciliteter og undervisningstilbud.

Det kan f.eks. være at skabe rammer for

udeskoleundervisning og undervisningspakker for

børn og unge, der styrker forståelsen for områdets

natur, kulturhistorie, landskab og udnyttelsen af

naturressourcerne.

Det er desuden en vigtig opgave for bestyrelsen

at følge nationalparkens udvikling og løbende tage

stilling til, om nationalparken udvikles i samspil

med omgivelserne, og om man opfylder bekendt-

gørelsens målsætninger. Dette kan ske med ud-

gangspunkt i data fra det nationale overvågnings-

program for vand og natur (NOVANA), besøgstal

fra turistbranchen m.m., men bestyrelsen kan også

gennemføre supplerende undersøgelser.

Lokal udvikling

Når Nationalpark Skjoldungernes Land bliver

etableret, forventes det at tiltrække flere gæster og

turister. Med en fornuftig planlægning behøver det

imidlertid ikke at give anledning til gener for

områdets beboere og lodsejere.

Lodsejere i nationalparken vil få muligheder for at

indgå frivillige aftaler med nationalparkbestyrelsen.

Formålet med sådanne aftaler er at skabe bedre

vilkår for udvikling og styrkelse af natur, landskab,

kulturhistorie og friluftsliv – og kan f.eks. omhandle

særlig drift af arealer, pleje af fortidsminder eller

friluftsfaciliteter.

At området ved Roskilde, Lejre og Frederikssund

får status af nationalpark giver bl.a. landbruget

bedre muligheder for at markedsføre og udvikle

særlige ”nationalparkprodukter” – f.eks. fødevarer.

Flere turister betyder samtidig mulighed for at

skabe flere arbejdspladser og en øget omsætning

for overnatnings- og restaurationsvirksomheder.

Det er vigtigt, at Nationalpark Skjoldungernes

Land udvikles i tæt samspil med omgivelserne.

Et eksempel kunne være at koble nationalparkens

vandre- og cykelstier sammen med stierne uden

for nationalparken, så der skabes en hensigts-

mæssig sammenhæng mellem faciliteterne og

bedre muligheder for oplevelser i et større område.

Bestyrelsen vil få en aktiv rolle ved at indgå

samarbejdsaftaler, partnerskaber og aftaler om

sponsorering, som kan medvirke til en styrket

udvikling i nationalparken, herunder bl.a. styrke

samarbejdet om lokale initiativer, der kan fremhæve,

bevare og udvikle områdets karakteristiske natur.

Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Morænelandskab ved Ledreborg Gods

Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nationalparkfond

Skjoldungernes Land og

nationalparkbestyrelsen

Nationalpark Skjoldungernes Land får en selvstændig bestyrelse, som skal

varetage mange forskellige interesser. Sammensætningen af nationalparkens

bestyrelse skal afspejle en afbalanceret fordeling af de forskellige interesser, der

er for at bruge og beskytte naturen.

Havterne

Nationalparkbestyrelsen kan bestå af op til 14 med-

lemmer udover formanden, heraf 1-2 medlemmer

fra nationalparkrådet. Nationalparkrådet nedsættes

af nationalparken og skal bistå bestyrelsen og sikre

bred lokal indflydelse på nationalparkens drift og

udvikling.

Medlemmerne af bestyrelsen skal så vidt muligt

have en tilknytning til området, så man sikrer den

lokale forankring. Bestyrelsen udpeges for fire år,

og genudpegning af formanden og de enkelte

medlemmer kan ske én gang. Nationalpark-

bestyrelsen og dens sekretariat skal sikre den

daglige administration af nationalparken og skal

blandt andet lave en nationalparkplan. Bestyrelsen

sørger for, at arbejdet foregår i tæt dialog med

nationalparkrådet, borgere, private lodsejere,

interesseorganisationer, stat, region, kommuner,

selvejende institutioner og andre med interesse

for nationalparken.

Bestyrelsen har ikke mulighed for at indføre

restriktioner eller på anden måde tvinge regler

og bestemmelser igennem. Bestyrelsen kan ikke

gennem sit virke etablere restriktioner på jagt,

landbrugsdrift, adgangsforhold eller anlæg af stier

uden aftale med de berørte lodsejere. Bestyrelsen

kan derimod indgå frivillige aftaler med lodsejere

om naturpleje og ændret drift – eller samarbejds-

aftaler med foreninger og institutioner om

formidling og markedsføring af nationalparken.

Nationalparkbestyrelsen har også mulighed for at

købe jord og ejendomme, bl.a. i forbindelse med

naturgenopretningsprojekter.

Nationalpark Skjoldungernes Land bliver oprettet

som en fond. På den måde kan en selvstændig

bestyrelse lede nationalparken og modtage penge,

indgå aftaler, købe fast ejendom og lignende.

Miljøministeren udpeger formanden for national-

parkbestyrelsen når nationalparken er oprettet.

Med udgangspunkt i det lokale forslag til national-

parkbestyrelse, har miljøministeren udarbejdet

følgende udkast til bestyrelsessammensætning for

nationalparken:

–

Roskilde Kommune

Lejre Kommune

Frederikssund Kommune

Danmarks Naturfredningsforening

Friluftsrådet

Foreningen af Lodsejere i Nationalpark

Skjoldungelandet

Landbruget

Skovbruget

Kulturhistorien

VisitDenmark

Naturstyrelsen

Den endelige sammensætning af bestyrelsen

fastlægges efter høringen.

Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landskab med spor fra dyrkningsgrænser

og rester af overdrev og skovholme. Skov

Hastrup Overdrev

Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nationalparkens

økonomi

Nationalpark Skjoldungernes Land modtager ved oprettelsen et engangsbeløb

fra staten – og kommer herefter på finansloven. Herudover kan nationalpark-

bestyrelsen også selv skaffe penge til nationalparkens projekter og udvikling.

Når Nationalpark Skjoldungernes Land er oprettet,

får nationalparkfonden en opstartskapital fra staten

på 6 mio. kr. Beløbet skal dække de første udgifter

til at etablere og drive sekretariatet, udarbejde

nationalparkplan og udføre andre aktuelle opgaver.

Den første nationalparkplan forventes at ligge klar

med udgangen af 2016. Herefter får nationalparken

en årlig bevilling på finansloven. Beløbet bliver fast-

lagt ud fra nationalparkplanen og bliver justeret, når

nationalparkplanen skal revideres hvert sjette år.

Bestyrelsens muligheder

Bestyrelsen kan herudover skaffe penge til

nationalparkens drift og udvikling via tilskuds-

ordninger, medfinansiering, partnerskaber og

sponsorater. Nationalparken kan også modtage

arv og gaver. Derudover kan bestyrelsen indgå

samarbejdsaftaler med institutioner, foreninger,

firmaer og andre, som kan have en interesse i at

støtte nationalparken.

Bestyrelsen kan arbejde for, at lodsejere inden for

nationalparken udnytter og søger tilskud efter de

gældende natur- og miljøordninger. Bestyrelsen

har også mulighed for at udbetale tilskud og indgå

i samarbejdsprojekter.

Kommunerne har gennem de seneste 10 år taget

formelt og økonomisk ansvar for forarbejderne til

nationalparken. Kommunerne vil fortsat deltage

aktivt i samarbejdet med nationalparken og fortsat

udføre deres opgaver indenfor naturforvaltning,

kulturarv, formidling, adgang mv.

”Skjoldungernes skibssætning” – Sagnlandet Lejre

Maj-gøgeurt

Nyudsprungne bøgeblade

Bolund - Roskilde Fjord

Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Blåtoppet Kohvede – i dag en sjælden art

knyttet til lyse løvskove i Østdanmark.

Nær Valborup Skov

Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rammer for kommunernes

planlægning

Kommunerne skal i deres planlægning følge reglerne for de internationale

naturbeskyttelsesområder. Kommunerne skal desuden følge nogle supplerende

regler for luftledninger og høje anlæg for at sikre en række hensyn vedr. natur,

landskab og kulturmiljø i nationalparken. Det forventes, at kommunerne arbejder

for nationalparkens formål og målsætninger, ligesom kommunerne

er repræsenteret i nationalparkens bestyrelse.

Omkring halvdelen af nationalparken er allerede i

dag udpeget som internationale naturbeskyttelses-

områder (Natura 2000). De store landskabsfred-

ninger i området dækker omkring 60 % af national-

parkens landareal. Størstedelen af nationalparkens

landareal er desuden i kommuneplanerne udpeget

som særligt værdifuldt landskab, muligt naturom-

råde og bevaringsværdigt kulturmiljø. Endelig er

store dele af nationalparken omfattet af kystnær-

hedszonens planlægningsbestemmelser, om at

beskytte de åbne og uberørte kyststrækninger.

Nationalparken er på baggrund af de internationale

naturbeskyttelsesområder (Natura 2000),

fredninger og udpegninger i kommuneplanerne

inddelt i tre planlægningszoner (se kort side 16):

Vikingeskibet Havhingsten – Roskilde Fjord

–

Planlægningszone 1, omfatter Natura 2000-

områder. Her skal kommunen overholde reglerne

for Natura 2000, ligesom kommunerne ikke kan

planlægge for luftledninger.

Planlægningszone 2, omfatter fredninger og

områder med særlige naturmæssige, landskabe-

lige og kulturhistoriske værdier og muligheder for

at etablere sammenhængende naturområder. Her

må kommunen ikke planlægge for høje anlæg.

Planlægningszone 3, omfatter øvrige arealer. Her

er der ikke nye regler for kommunernes planlægning.

Der gælder altså det samme lovgrundlag indenfor

som udenfor nationalparken. Beboere og lodsejere

i nationalparken skal derfor ikke forholde sig til nye

regler og restriktioner.

Det betyder, at beboere eller besøgende i

nationalparken fortsat skal søge om tilladelser de

samme steder som hidtil. Det er derfor også fortsat

kommunen eller staten, der fører tilsyn med, at

gældende regler overholdes indenfor Natura

2000-områder, vandområdedistrikter og inden for

natur- og miljøregulering generelt. En nationalpark

ændrer derfor ikke på de nuværende muligheder

for at opføre driftsbygninger eller få tilladelser efter

landzonereglerne.

Nationalparkbestyrelsen skal arbejde for at nå de

mål, der er sat for nationalparken, men bestyrelsen

har ikke myndighedsopgaver. Bestyrelsen har

mulighed for at gøre indsigelse efter planloven og

er klageberettiget efter naturbeskyttelsesloven,

planloven, vandløbsloven, råstofloven og skovloven.

Denne mulighed kan benyttes, hvis andre myndig-

heder udarbejder planer eller træffer afgørelser,

som evt. er i modstrid med nationalparkens

målsætninger.

Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KORT OVER NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND

©Geodatastyrelsen og Naturstyrelsen

Nationalparkgrænse

Zone 1

Zone 2

Kilometer

Zone 3

Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skovperlemorsommerfugl

Skibssætningen ved Gl. Lejre

Langholm, Lejre Vig

Xxxxxgxxxxxxxxxxx sssss

Offermosen – Sagnlandet Lejre

Eg i høstfarver

Kattinge Vig

Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hesteholme ved Askehoved, Kattinge Vig

Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Om nationalparkloven

Nationalparkloven fastlægger en række mål og kriterier for udpegning

af nationalparker, men der er ikke noget entydigt svar på, hvad en dansk

nationalpark skal indeholde, eller hvordan den skal se ud.

Hvad er en dansk nationalpark?

Den enkelte nationalpark skal sammen med

andre nationalparker i Danmark repræsentere de

vigtigste danske naturtyper. Nationalparken vil

omfatte nogle af Danmarks mest enestående og

værdifulde naturområder og landskaber både til

lands og til vands.

Formålet med en nationalpark er at styrke og

udvikle den enestående danske natur, de

storslåede landskaber og kulturhistoriske værdier

– og samtidig give danskerne og andre besøgende

bedre muligheder for at opleve, bruge og få viden

om natur, landskab og kulturhistorie.

Hertil kommer, at nationalparken vil kunne medvirke

til at styrke den lokale erhvervsudvikling f.eks. i

form af øget turisme.

Kan afgrænsningen og indhold ændres?

I debatfasen kan der komme forslag til, at afgræns-

ningen eller bekendtgørelsens indhold skal ændres.

Er der tale om store ændringer, som miljøminis-

teren er enig i, skal nationalparkforslaget til ny

debat. Er der tale om mindre ændringer, som efter

en samlet betragtning bør indgå i nationalparken,

kan ministeren foretage justeringerne.

Når bekendtgørelsen er underskrevet, og national-

parken er oprettet, er nationalparkgrænsen fastlagt.

Stiller enkelte lodsejere herefter forslag om en

beskeden udvidelse, som er i overensstemmelse

med nationalparkens formål, kan miljøministeren

ændre nationalparkens grænser uden at sende

ændringerne i offentlig høring.

Stilles der derimod forslag om større eller betyd-

ende ændringer af grænserne for nationalparken,

betragtes det som en ændring af bekendtgørelsen,

og det kan kun vedtages efter en ny beslutnings-

procedure som fastlagt i nationalparkloven,

herunder en offentlig høring på mindst 16 uger.

Hvordan bliver nationalparken organiseret?

En nationalpark oprettes som en fond med en

selvstændig bestyrelse (se side 1 1). Bestyrelsen er

uafhængig af miljøministeren, men er underlagt

forvaltningsloven og almindelige forvaltningsretlige

regler samt statens regler for budgetlægning,

honorarer mv.

Bestyrelsen skal nedsætte et nationalparkråd,

der rådgiver bestyrelsen og sikrer en bred, lokal

indflydelse. I arbejdet med at etablere, udvikle og

drive nationalparken får bestyrelsen hjælp fra et

sekretariat. Bestyrelsen beslutter løbende hvilke

opgaver, der skal prioriteres.

Hvad laver nationalparkbestyrelsen?

Nationalparkbestyrelsen etablerer og udvikler

nationalparken. Den skal først og fremmest

udarbejde en nationalparkplan. Det er bestyrelsens

opgave at gennemføre nationalparkplanen inden

for bekendtgørelsens og lovgivningens rammer –

samt ud fra det undersøgelsesprojekt og forarbejde,

som danner grundlag for beslutningen om at

oprette nationalparken.

Nationalparkplanen skal indeholde en beskrivelse

af de natur- og landskabsmæssige og kulturhistoriske

værdier i nationalparken – og indeholde mål for,

hvordan disse værdier kan styrkes og udvikles.

Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der skal også opstilles mål for udvikling af friluftsliv,

formidling og erhverv i nationalparken. Målene skal

være i overensstemmelse med nationalparkloven

og med bekendtgørelsen for nationalparken, og

må naturligvis ikke stride mod anden lovgivning.

Planen skal også indeholde en beskrivelse af,

hvordan de enkelte mål kan nås. Planen skal

revideres hvert sjette år.

Nationalparkbestyrelsen skal sikre information og

formidling af områdets værdier. Samarbejde med

f.eks. Naturstyrelsen, skoler, foreninger og selv-

ejende institutioner er afgørende i forhold til at

styrke mulighederne for friluftsliv og oplevelser

samt for at understøtte den lokale udvikling.

Bestyrelsen skal også medvirke til en fælles

markedsføring af de danske nationalparker.

Bestyrelsen har desuden mulighed for at klage

til Natur- og Miljøklagenævnet over afgørelser

fra kommune, region eller stat. Bestyrelsen kan

også gøre indsigelse over for planforslag, der har

væsentlig betydning for nationalparkens udvikling.

Hvad laver nationalparkrådet?

Nationalparkrådet rådgiver bestyrelsen om

nationalparken og dens udvikling, og rådet kan

også få opgaver af bestyrelsen. Det kan f.eks. være

at skabe rammer for lokal debat og idéudvikling

eller at nedsætte en arbejdsgruppe for friluftsliv,

der kan give bestyrelse og sekretariat ideer til

forbedringer i nationalparken. Nationalparkrådet

skal have en bred sammensætning og skal afspejle

de interesser, der findes i nationalparken. På den

måde sikres en bred lokal deltagelse og indflydelse.

Medlemmerne skal som udgangspunkt have enten

lokal tilknytning til nationalparken eller have særlige

fagkundskaber om forhold i parken. I rådet kan der

også sidde personer, som hverken repræsenterer

en organisation eller er lokale, men som har en stor

interesse i nationalparken.

Nationalparkrådet vil få 1-2 pladser i nationalpark-

bestyrelsen, og rådet vælger selv, hvilke personer

der skal indstilles. Der kan dog ikke indstilles

personer fra organisationer, som allerede har en

plads i bestyrelsen.

Tryggebrænde Sø, Hejede Overdrev

Engblomme

Bidstrup Skovene

Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Eskilsø, Roskilde Fjord

Rålam

Bidstrup Skovene

Eng i Kisserup Lod

Kaprifolie

Selsø Kirke

Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1:

Udkast til bekendt-

gørelse om Nationalpark

Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

I medfør af § 3, § 7, § 8, § 14, stk. 6, og § 29, stk. 3, i lov nr.

533 af 6. juni 2007 om nationalparker, fastsættes:

KAPITEL 1

Formål og afgrænsning

§ 1.

Bekendtgørelsen opretter Nationalpark Skjold-

ungernes Land og indeholder regler for Nationalpark-

fond Skjoldungernes Land.

Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter de arealer, der er vist

på kortbilag 1.

§ 2.

Formålet med at oprette Nationalpark

Skjoldungernes Land er:

1) at bevare, styrke og udvikle naturen, dens mangfoldig-

hed, kontinuitet og dynamik, især for den nationalt

betydningsfulde fjord- og skovnatur, og sammenhængen

mellem naturtyperne,

2) at bevare og styrke de landskabelige og geologiske

værdier i det unikke fjord- og herregårdslandskab,

3) at bevare og styrke nationalparkens kulturhistoriske

helheder og enkeltelementer,

4) at styrke mulighederne for friluftsliv og særlige natur-,

landskabs- og kulturhistoriske oplevelser.

5) at styrke forskning, undervisning og formidling af

natur-, landskabs- og kulturhistoriske samt frilufts-

mæssige værdier og

6) at understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet,

herunder erhvervslivet, med respekt for beskyttelses-

interesserne, og at styrke bevidstheden om områdets

værdier gennem inddragelse af befolkningen i

nationalparkens etablering og udvikling.

KAPITEL 2

Målsætninger for nationalparkens udvikling

§ 3.

Følgende overordnede målsætninger skal lægges til

grund for nationalparkfondens arbejde med udviklingen

af Nationalpark Skjoldungernes Land:

1) De væsentligste naturtyper som lavvandede fjord-

områder med bugter og vige, øer og holme, strandenge

og kystskrænter, overdrev, moser, enge, søer, vandløb og

skove skal bevares og deres kvalitet og mangfoldighed

skal styrkes. De skal beskyttes mod næringsstofberigelse,

tilgroning, invasive arter m.v. og sikres som bæredygtige

økosystemer med naturlig dynamik.

2) Kulturskabte naturtyper som enge og overdrev skal

bevares og deres kvalitet og mangfoldighed skal styrkes

gennem en landbrugs- og skovdrift, som sikrer kultur-

landskabet og naturtyperne.

3) Der skal skabes bedre sammenhæng mellem

nationalparkens naturtyper og landskaber, herunder

især forbindelse mellem fjord, kystarealer, ådale, enge,

overdrev og skove.

4) Nationalparkens landskabelige helheder skal sammen

med karaktergivende landskabselementer og markante

geologiske formationer bevares og synliggøres.

5) Kulturmiljøer og kulturhistoriske helheder og enkelt-

elementer, der fortæller om brugen af natur, landskab og

fjord, skal bevares, synliggøres og formidles, især fortids-

minder, herregårds- og landsbymiljøer, mølleanlæg samt

Roskilde historiske bydel.

6) Mulighederne for friluftsliv og natur-, landskabs- og

kulturhistoriske oplevelser skal styrkes.

7) Udvikling af friluftsliv og turisme skal ske på et bære-

dygtigt grundlag og i samarbejde med lokalbefolkningen,

turisterhvervet og relevante aktører.

8) Særligt sårbare naturområder skal beskyttes mod

slitage og forstyrrelse ved planlægning af faciliteter,

stiforløb og formidling m.v.

9) Formidling af nationalparkens natur, landskab og

kulturhistoriske værdier skal styrkes i samarbejde med

lokale aktører gennem koordinering, udbygning og

etablering af aktiviteter, servicefunktioner og faciliteter.

10) Forskning og undervisning af børn og unge

vedrørende nationalparken skal styrkes bl.a. gennem

etablering af faciliteter og undervisningstilbud, der

knytter sig til natur, landskab, kulturhistorie samt

jordbrug, friluftsliv og miljø.

11) Udviklingen af nationalparken skal ske i samspil med

omgivelserne.

Stk. 2. Nationalparkfonden skal følge og evaluere

nationalparkens udvikling.

KAPITEL 3

Planlægningszoner

§ 4.

Nationalpark Skjoldungernes Land er opdelt i 3

planlægningszoner, der er vist på kortbilag 2.

Stk. 2. Planlægningszone 1 omfatter de internationale

naturbeskyttelsesområder.

Stk. 3. Planlægningszone 2 omfatter:

1) områder, der er fredet efter naturbeskyttelsesloven,

og eller udpeget som værdifulde eller bevaringsværdige

landskaber i kommuneplanerne.

2) områder, med de naturtyper, landskaber og kultur-

historiske værdier, der er særligt karakteristiske for

nationalparkens fjord-, ager- og skovlandskaber, samt

områder hvor disse naturtyper kan udvides, og hvor der

kan skabes sammenhæng mellem naturtyperne.

Stk. 4. Planlægningszone 3 omfatter øvrige områder,

dvs. bebyggede områder og områder som sikrer

sammenhæng og helhed i nationalparken.

Kommune- og lokalplanlægning

§ 5.

I planlægningszone 1 gælder reglerne i

bekendtgørelse om udpegning og administration

af internationale naturbeskyttelsesområder samt

beskyttelse af visse arter.

Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stk. 2. Den i bekendtgørelsen nævnte undtagelse fra

forbuddet mod linjeføringer af luftledningsanlæg

gennem internationale naturbeskyttelsesområder, der

alene er udpeget som habitatområder, finder ikke

anvendelse i planlægningszone 1.

§ 6.

I planlægningszone 2 må der ikke planlægges for

høje anlæg.

Stk. 2. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde tillade, at det

nævnte forbud fraviges.

KAPITEL 4

Nationalparkfond Skjoldungernes Land

§ 7.

Nationalparkfond Skjoldungernes Land har til formål

at etablere og udvikle Nationalpark Skjoldungernes Land.

§ 8.

Nationalparkfond Skjoldungernes Land ledes af en

bredt sammensat bestyrelse, der udpeges af miljø-

ministeren. Medlemmerne skal så vidt muligt have lokal

tilknytning.

Stk. 2. Fonden afholder udgifterne til et sekretariat, der

bistår bestyrelsen i dens arbejde, og som udfører

opgaver i forbindelse med administration af fondens

midler, planlægning og information mv.

§ 9.

Nationalparkfond Skjoldungernes Land udarbejder

en nationalparkplan for etablering og udvikling af

nationalparken, og fonden skal virke for, at planen

gennemføres.

Stk. 2. Nationalparkplanen skal være vedtaget senest

xx. xxx. 20xx.

Stk. 3. Fonden skal sikre, at der informeres om national-

parken, og at befolkningen inddrages i beslutninger om

planlægningen, udviklingen og driften af nationalparken.

Stk. 4. . Fonden udfører i øvrigt de opgaver, der er fastlagt

om fonden i lov om nationalparker.

§ 10.

Nationalparkfond Skjoldungernes Land nedsætter

et nationalparkråd for Nationalpark Skjoldungernes Land,

der skal være rådgivende for nationalparkbestyrelsen i

sager af større betydning og om principielle spørgsmål.

Stk. 2. Nationalparkrådet nedsættes for en periode, der

svarer til bestyrelsens funktionsperiode.

§ 11.

For at realisere den i § 9 nævnte nationalparkplan,

kan Nationalparkfond Skjoldungernes Land indenfor

formålet med nationalparken anvende de virkemidler,

der fremgår af § 14, stk. 1-5, i lov om nationalparker.

§ 12.

Nationalparkfonden kan i medfør af planlovens

§ 29 c fremsætte indsigelse over for et planforslag, hvis

forslaget har væsentlig betydning for nationalparkens

udvikling.

Stk. 2. Nationalparkfonden kan ikke varetage myndig-

hedsopgaver efter natur- og miljølovgivning i øvrigt,

herunder ikke regulere jagt, adgangsforhold og jordbrug.

KAPITEL 5

Administrative bestemmelser og ikrafttrædelse

§ 13.

Nationalparkfond Skjoldungernes Land kan

fastsætte vilkår i forbindelse med indgåelse af aftaler om

ydelse af lån og tilskud m.v. efter § 14 i lov om nationalparker.

Stk. 2. Fonden påser, at tilskud og lån m.v. anvendes i

overensstemmelse med vilkårene for tilskuddet eller

lånet.

Stk. 3. Fonden kan bestemme, at tilsagn om tilskud helt

eller delvis skal bortfalde, at tilskud skal tilbagebetales

eller lån opsiges, hvis tilskudsforudsætningerne eller

vilkårene ikke overholdes.

Stk. 4. Tilsvarende gælder, hvor der er givet urigtige eller

vildledende oplysninger, eller modtageren har fortiet

oplysninger af betydning for fondens afgørelse.

§ 14.

Nationalparkfondens vedtagelse af en national-

parkplan kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, for

så vidt angår retlige spørgsmål efter reglerne i kapitel 6 i

lov om nationalparker.

§ 15.

Bekendtgørelsen træder i kraft den xx. xxx. 20xx.

Miljøministeriet, ......... 20xx

Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 2:

Resumé

af miljørapporten

Der er i henhold til Lov om miljøvurdering af planer

og programmer (LBK nr. 939 af 03/07/2013) foretaget

en miljøvurdering af udkast til bekendtgørelse om

Nationalpark Skjoldungernes Land, og på baggrund

heraf udarbejdet en miljørapport. Miljørapporten er i

offentlig høring til og med 31. december 2014.

Formål, indhold og forhold til andre planer

Formålet med bekendtgørelsen er at oprette

Nationalpark Skjoldungernes Land og fastsætte regler

for nationalparkbestyrelsens arbejde.

Miljøvurderingen er foretaget i forhold til det alternativ,

at der ikke oprettes en nationalpark (nul-alternativ).

Der er for en række miljøparametre givet en status for

området i dag og den forventede udvikling, hvis en

nationalpark ikke oprettes. Der er derefter foretaget en

vurdering af positive og negative miljøkonsekvenser ved

oprettelsen af en nationalpark. Følgende miljøparametre

indgår i miljøvurderingen:

Naturværdier

Nationalpark Skjoldungernes Land omfatter den sydlige

del af Roskilde Fjord og landarealer omkring og syd

herfor, som forbinder fjordlandskabet med de midt-

sjællandske skove omkring Hvalsø. Områdets væsent-

ligste naturtyper omfatter fjord- og kystnatur, lysåben

natur og skov. Naturtyperne har stor betydning for

bevarelsen af de særlige plante- og dyrearter, som

optræder på nationale og internationale lister over

fredede eller beskyttelseskrævende arter. Det vurderes,

at en nationalpark f.eks. gennem frivillige aftaler om pleje

af arealer vil have en positiv indvirkning i forhold til

naturtyperne, som bl.a. er truet af tilgroning og nærings-

stofbelastning. På denne måde kan der sikres bedre

spredning af mange af områdets plante- og dyrearter

og opnås reduktion af næringsstoftilførsel til søer, moser,

enge, vandløb og fjordområder. Derudover kan natur-

genopretningsprojekter og etablering af sprednings-

korridorer være med til at skabe større og bedre

sammenhængende naturområder og dermed bevare

og styrke naturtypernes kvalitet og mangfoldighed.

Kulturarv

Nationalparkens kulturmiljøer repræsenterer vigtige

udsnit af det østdanske kulturlandskab. Fjorden, ådalene,

skovene og det åbne land har gennem tiderne udgjort et

rigt og varieret ressourcegrundlag og kulturmiljøerne

afspejler det tætte samspil mellem menneske og natur.

Fjorden har haft afgørende betydning som ressource

og transportvej tilbage til stenalderens sæsonbopladser

bl.a. omkring Kattinge Vig og Bognæs. Nationalparkens

kuperede terræn har flere steder været vanskelig at

opdyrke, og der findes endnu mange rester af overdrev,

græsningsskov og stævningsskov. Gammel Lejre er

nationalparkens vigtigste forhistoriske område af

international arkæologisk interesse. Fra den tidligste

middelalder blev Roskilde landets hovedby for konge-

og kirkemagt og Roskilde Domkirke fik i 1995 status som

verdensarv. Med oprettelsen af en nationalpark er der

gode muligheder for at styrke allerede igangværende

initiativer og Nationalparkbestyrelsen kan med national-

parkplanen sætte fokus på f.eks. synliggørelse og

formidling af de kulturhistoriske værdier og dermed give

befolkningen og besøgende kendskab til og forståelse for

samspillet mellem menneske og natur.

Friluftsliv og formidling

Der findes allerede i dag et varieret og veludbygget

udbud af oplevelser og friluftsliv i nationalparkområdet.

Områdets institutioner, besøgs- og formidlingscentre

fungerer i dag som støttepunkter for friluftsliv og for-

midling af kulturhistorien, landskabet og menneskets

udnyttelse af området gennem tiden. Det vurderes, at

der med oprettelsen af nationalparken vil ske en styrkelse

af mulighederne for friluftsliv og formidling. Der er i

området flere videns- og uddannelsesinstitutioner, med

Roskilde Universitet som den største, der sammen med

formidlingsinstitutionerne kan være med til at øge og

forene forskning, uddannelse og formidling af national-

parkens indhold og værdier. Nationalparkens bestyrelse

–

Geologi og landskab

Naturværdier

Kulturarv

Friluftsliv og formidling

Befolkning og erhverv

Nationalparkbestyrelsen har til opgave at udarbejde og

gennemføre en nationalparkplan. Planen må ikke stride

mod vandplaner og Natura 2000-planer for skov og

natur, kommuneplaner, lokalplaner eller råstofplaner

samt Fingerplanen. Nationalparkbestyrelsen kan gøre

indsigelse efter planloven og er klageberettiget efter

naturbeskyttelsesloven, planloven, vandløbsloven,

råstofloven og skovloven.

Geologi og landskab

Nationalparken rummer værdifulde landskaber og

markante landskabstyper. Fjorden omgives af moræne-

bakker vekslende med dødislandskabets mange bakker

og afløbsløse lavninger med søer og mosehuller. Den

sydlige del af nationalparken domineres af stærkt

kuperede skove, overdrevsområder og vådområder.

Jorderne omkring Ledreborg, Åstrup, Sonnerupgaard

og Lindholm godser indgår i Danmarks største fredede

sammenhængende landskab med godslandskabets

karakteristiske store dyrkningsarealer ofte omgivet af

velbevarede markhegn og gærder, imponerende alleer

og parker. Disse landskaber samt en række velbevarede

landsbyer giver sammen med husmandskolonier og

spredtliggende gårde området en særlig variation. Det

forventes, at der med oprettelsen af nationalparken vil

ske en styrkelse af områdets geologiske og landskabelige

værdier bl.a. gennem projekter med pleje af landskabets

natur, øget synliggørelse af landskabets former og

terrænforskelle samt ved at skabe indblik og udsigter.

Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kan i samarbejde med lokalbefolkningen arbejde for

at understøtte en integration og koordinering af de

eksisterede oplevelsestilbud og muligheder, som findes

i området, så der skabes synergi og opdyrkes nye mulig-

heder til gavn for både aktører, lokalbefolkning og gæster.

Et evt. øget antal besøgene i området kan imødegås

gennem nationalparkbestyrelsens kommende planlæg-

ning i samarbejde med berørte borgere, og kan samtidig

være med til at sikre hensynet til sårbar natur bl.a. i

forhold til fjordens fugleliv.

Befolkning og erhverv

Nationalparkområdet omfatter en række velfungerende

landsbyer samt den centrale og ældste del af Roskilde by.

I området findes mange veletablerede lokale initiativer

bl.a. omkring økologisk fødevareproduktion og lokalt

håndværk. Oprettelsen af en nationalpark forventes at få

en positiv effekt i forhold til turismeerhvervet til gavn for

det øvrige lokale erhvervsliv og lokalsamfund herunder

for hotel- og restaurationsbranchen samt ikke mindst de

kulturhistoriske attraktioner. Samtidig vurderes det, at en

opmærksomhed på området vil styrke de mange initiativer

vedr. produktion af lokale fødevarer. En kommende

brandingeffekt som følge af nationalparkens oprettelse

kan dermed generelt resultere i en styrkelse af det lokale

erhverv. Der kan imødeses flere publikumsbesøg i de

private skove, men det forventes, at evt. problemer med

affald, slidtage og forstyrrelse kan løses gennem planlæg-

ning og indgåelse af aftaler med nationalparkbestyrelsen.

Forslag til Nationalpark

Skjoldungernes land

Høringsmateriale

August 2014

Grafik / Etcetera Design, Nina Kampman

Redaktion / Dennis Grønnegaard Mejer,

Pia Bøttiger Andersen

Tryk / Rosendahls-Schultz-Grafisk

Foto

Sagnlandet Lejre:

Omslagsfoto; side 6; side 13 øverst th; side 17 midt tv

Ole Malling:

Side 2; side 10; side 12; side 13 nederst th; side 17 øverst th; side 17 midt th;

side 18; side 20 nederst; side 21 næstøverst tv; side 21 næstøverst th; side 21 nederst

tv; side 21 nederst th

Poul Bjerager Christiansen:

Side 8 tv; side 9; side 13 nederst tv; side 17 næstøverst tv;

side 17 nederst; side 20 øverst th; side 21 øverst; side 21 midt tv

Colourbox:

Side 8 th; side 11; side 20 øverst tv

Papir / Cyklus offset 1 1 5g / 250g

Søren Grøntved Christiansen:

Side 13 øverst tv; side 14: side 17 øverst tv

Oplag / 4.500

Vikingeskibsmuseet:

Side 15

ISBN 978-87-7091-570-0 (trykt)

ISBN 978-87-7091-572-4 (elektronisk)

Svanemærket tryksag 541-457

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landskab – Sagnlandet Lejre

Naturstyrelsen

Haraldsgade 53

2100 København Ø