PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 467
Offentligt

Teknisk og ejendomsmæssig forundersøgelse med

idéskitse til frilægning af rørlagt strækning i Afløb fra

Løvehave (ODE-2193),

Svendborg Kommune.

December 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Teknisk og ejendomsmæssig forundersøgelse med

idéskitse til frilægning af rørlagt strækning i Afløb fra

Løvehave (ODE-2193),

Svendborg Kommune.

Udarbejdet af:

Svendborg Kommune

Miljø og Teknik

Svendborgvej 135

5762 Vester Skerninge

Tekst:

Lars Bangsgaard

Lene Strøm Pedersen

Foto:

Lars Bangsgaard

Lene Strøm Pedersen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Baggrund ................................................................................................................................. 3

Datagrundlag ........................................................................................................................... 4

Nuværende forhold .................................................................................................................. 5

Forslag til projekttiltag .............................................................................................................. 7

Baggrund og konsekvensvurdering ........................................................................................ 11

5.1

5.2

5.3

5.4

Opland og vandføring ..................................................................................................... 11

Fremtidig vedligeholdelse ............................................................................................... 12

Plangrundlag og lovgivning ............................................................................................. 12

Biologiske forhold ........................................................................................................... 15

International naturbeskyttelse .................................................................................. 16

5.4.1

Afværgeforanstaltninger ......................................................................................................... 17

Ejendomsmæssig forundersøgelse ........................................................................................ 18

7.1

7.2

Holdning til projektet ....................................................................................................... 18

Erstatning til lodsejer....................................................................................................... 18

Budgetoverslag ...................................................................................................................... 20

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1 Baggrund

Med henblik på at implementere vandplanindsatsen ”frilægning af rørlagte strækninger” har

Svendborg Kommune udarbejdet denne tekniske og ejendomsmæssige forundersøgelse med skit-

seprojekt for følgende projektlokalitet:





Rørlægning af Afløb fra Løvehave med vandplansreference nr. ODE-2193

Forundersøgelsen indeholder bl.a. en overordnet beskrivelse af de forhold ved en restaurering, der

er nødvendige for, at Svendborg Kommune kan ansøge staten om tilskud til at realisere et projekt

på lokaliteten og til en efterfølgende præsentation heraf overfor de involverede lodsejere.

Forundersøgelsen indeholder, jf. vejledningen udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, landbrug for

Fiskeri følgende:

• En redegørelse for, hvilke indsatser i vandplanen projektet har til formål

at gennemføre

• En overordnet redegørelse for de anlægstekniske muligheder,

• Projektets konsekvenser for de biologiske forhold i vandløbet,

• Projektets konsekvenser i relation til Natura2000 direktiverne og/eller til

beskyttede arter

• En oversigt over berørte lodsejere og deres holdning til projektet

• Beskrivelse af evt. afværgeforanstaltninger

• Budget for gennemførelse af indsatsen

Endvidere skal forundersøgelsen opfylde kravene i

• Vejledningen udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

og Miljøministeriet, 2012

• Bek. nr. 1019 af 29/10/2012, Bekendtgørelse om tilskud til kommunale

projektet vedrørende vandløbsrestaurering

• Bek. nr. 1022 af 30/10/2012, Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af

kommunale projekter vedr. vandløbsrestaurering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2 Datagrundlag

Datagrundlaget for indeværende projekt er baseret på allerede eksisterende data og fra

www.kortforsyningen.dk, og/eller andre offentlige myndigheder. Det gælder f.eks. de kort (herunder

orthofoto), der er anvendt gennem rapporten, vandføringsdata, stoftransporter og den digitale høj-

demodel. Projektområdet er tillige besigtiget i oktober 2013, hvor relevante vandspejls- og bundko-

ter i bl.a. ind- og udløb af rørledningen i Afløb fra Løvehave er opmålt.

Indmålingen er foretaget af rådgiver med GPS, model Trimble R(6-8) GNSS RTK Rover. Det er en

af Trimbles mest avancerede "GPS" til dato. I modsætning til en "ren GPS" modtager, kan R

GNSS også modtage signaler fra de russiske GLONASS satellitter. GNSS står for Global Navigati-

on Satellite System og dækker over både det amerikanske GPS, det russiske GLONASS. GPS’en

blev indstillet til at måle med en præcision på indtil ± 2 cm på alle tre koordinater.

Alle koter i dette projekt angives i DVR90 og plankoordinater er bestemt i UTM, zone 32 (EU-

REF89).

Stationering

Afløb fra Løvehave er et privat vandløb, hvor der ikke er fastsat en stationering. For at kunne loka-

lisere og beskrive de enkelte delindsatser er vandløbet i nærværende tekniske forundersøgelse

stationeret fra st. 0 m ved indløbet til den rørlagte strækning på matr. nr. 1p, Nielstrup Hgd., Olle-

rup og nedstrøms med en stigende stationering frem til udløb i Syltemae Å. Stationeringen op-

strøms ovennævnte st. 0 m er angivet med negativt fortegn.

Hydrologi

De hydrauliske forhold med konsekvensvurdering af projekttiltagene er beregnet efter Manning-

formel og med delvis anvendelse af hydrologiprogrammet VASP.

Denne beregningsmetode vurderes at være tilstrækkelig præcis til at projektere det nye åbne for-

løb af Afløb fra Løvehave og til at vurdere vandstande og strømhastigheder i nærværende tekniske

forundersøgelse.

Der er i undersøgelsen foretaget en konsekvensvurdering der baserer sig på to statistiske vandfø-

ringssituationer: sommermiddelvandføring og medianmaksimum.

Manningtal

Ethvert vandløb er karakteriseret ved at yde en vis modstand mod vandets kræfter. Denne modstand

er i de hydrauliske beregninger beskrevet ved manningtallet. Vurderingen af manningtal beror til dels

på erfaring fra tilsvarende vandløb og dels på en analyse af vandløbet og ådalen.

Med udgangspunkt i Cowan’s anerkendte model (Cowan, 1956

) for estimering af manningtal og

ovenstående feltobservationer er der anslået et manningtal for projektstrækningen på 10. Manningtal-

let er anvendt til projektering af foreslåede passageløsninger i nærværende rapport og til den hydrau-

liske konsekvensanalyse.

Cowan, W.L. (1956). Estimating hydraulic roughness coefficients. Agricultural Engineering 37, 473-475.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3 Nuværende forhold

Projektområdet omkring den rørlagte strækning af Afløb fra Løvehave, som skal frilægges ifølge

vandplan Vandplan 2010-2015 - Det Sydfynske Øhav. Hovedvandopland 1.15, Vanddistrikt Jylland

og Fyn er beliggende nord for Hvidkilde Gods i et skovområde, der er benævnt Dyrehave. Place-

ringen af den rørlagte strækning, som det er vist i vandplanen, ses på figur 1. Lodsejeren er dog at

den opfattelse, at rørlægningen er længere og har et forløb, som ikke stemmer overens med angi-

velsen i vandplanen.

Figur 1: Placering af 620 m rørlagt strækning af Afløb fra Løvehave ifølge vandplanen (rød streg),

matrikel grænser (gul streg), åbne vandløb (blå streg).

Afløb fra Løvehave er et privat vandløb, der har udløb i Syltemade Å. Det har ikke været muligt ud

fra gamle kort at lokalisere, hvor det oprindelige vandløb har haft sit forløb.

Ved besigtigelse har det ikke været muligt at lokalisere udløbet, hvorfor rørledningens faktiske pla-

cering ikke kan fastsættes. Det er dog sandsynligt, at man ved rørlægningen har forsøgt at følge

højdekurverne. På nedenstående kortudsnit på Figur 5 er det bedste bud på den eksisterende rør-

ledning indtegnet med grønt. Rørledningen er formentlig tilkoblet et hoveddræn på det drænsyste-

met, der er anlagt på arealerne. Al vand fra drænsystemet pumpes videre til Syltemae Å sydvest

for ejendommen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 2: Svendborg Kommunes bud på placering af den rørlagte strækning (grøn streg).

Indløbet til det rørlagte vandløb består af et Ø 400 mm betonrør med bundkote i 17,33 m, og der er

indmålt en bundkote i Syltemae Å umiddelbart syd for Nielstrup God’s bygninger på 13,84 m. På

den rørlagte strækning af Afløb fra Løvehave, der ønskes frilagt, er der således et samlet fald på

3,49 m.

Figur 3: Foto taget mod nordøst, hvor det er antaget at det rørlagte vandløb i dag

kommer fra skoven til højre i billedet og løber mod venstre i billedet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4 Forslag til projekttiltag

Den nøjagtige placering af den eksisterende rørlægning kendes ikke. Det har ikke været muligt at

genfinde vandløbets tidligere forløb ud fra lave målebordsblade fra perioden 1901-1971 eller gamle

matrikelkort tilbage til 1830.

Det mest hensigtsmæssige vil være at placere det åbne forløb af vandløbet gennem de lave områ-

der omkring Nielstrup Gods, som et vandløb fra naturens hånd vil gøre.

Hele området med lavbundsarealer omkring bygningerne ved Nielstrup Gods afvandes i dag via et

samlet detaildrænsystem, der er koblet på en pumpe, som pumper vandet til Syltemae Å. At det er

nødvendigt at pumpe skyldes, at store arealer i lavbundsarealet er beliggende under Syltemae Å’s

bund. Lægges et nyt forløb åbent forløb af Afløb fra Løvehave derfor gennem disse arealer, vil det

betyde, at store arealer inden for pumpens interessegrænse vil oversvømme og ikke længere vil

kunne dyrkes. Et sådant projekt vil derfor afstedkomme betydelige omkostninger til omlægning af

drænledningerne i pumpesystemet, hvilket i givet fald skulle sikre at ikke alle lavbundsarealer om-

kring Nielstrup Gods ville blive påvirket af frilægningen.

Endvidere ønsker ejeren af Nielstrup Gods ikke, at lavbundsarealerne omkring ejendommen ind-

drages i et projekt med frilægning af det aktuelle vandløb.

Ved projekteringen har det også været nødvendigt at tage hensyn til, at der ikke skal graves

”unødvendigt dybt” i voldgraven omkring voldstedet, der er vist på Figur 2 for at tilgodese kulturhi-

storiske interesser tilknyttet stedet.

I denne forundersøgelse er der derfor i stedet fokuseret på en løsning, der tilgodeser et fortsat

dyrkning af lavbundsarealerne, hvorfor forløbet af vandløbet trækkes så langt væk fra de pumpede

dræn som muligt og dermed lægges højt i terræn langs skovgrænsen, jf. Figur 4. Det afstedkom-

mer, at vandløbets bundkote på længere strækninger placeres højere end terrænkoterne på lav-

bundsarealerne. I praksis vil det betyde, at vandløbet placeres som ”landkanal” til pumpelaget om-

kring Nielstrup Gods.

Det foreslås, at det åbne forløb af vandløbet stort set placeres, hvor det forventes, at den eksiste-

rende rørlægning er placeret på den første del af rørlægningen gennem skoven. Det er sandsyn-

ligt, at vandløbet udenfor skoven er koblet på en hovedledning til det drænsystem, der i dag pum-

pes videre til Syltemae Å. Som nævnt i afsnittet ovenfor er det nye forløb så vidt muligt placeret

således, at det følger terrænet. Dog er der samtidig taget hensyn til, at lodsejeren får den bedste

arrondering, hvor det samtidig forsøges at undgå at påvirke dræningen på arealerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 4: Projekttiltag ved frilægning af Afløb fra Løvehave. Pink streg: nyt åbent forløb, lysblå streg:

digeanlæg, grøn firkant: rørbroer, gul firkant: stationering (m).

Nyt åbent forløb

Fra st. 0 m og 200 m opstrøms til st. -200 m hæves vandløbsbunden, og faldet sænkes til 2 ‰

mod ca. 5 ‰ i dag. Herved hæves bundkoten i st. 0 m fra i dag 17,33 m til 17,73 m. Ved st. -200 m

skal bundkoten være 18,27 m. Hævningen gennemføres ved udlægning af naturlig bundsubstrat

bestående af 75 % nøddesten (16-32 mm) og 25 % singels (32-64 mm).

Fra st. 0 m og til ca. st. 200 m etableres et nyt åbent forløb af vandløbet igennem et område med

højskov. På strækningen fra ca. st. 135 m og til ca. st. 200 m placeres forløbet i tidligere voldgrav

langs et voldsted. På denne strækning etableres vandløbet med et fald på 2 ‰.

Fra st. 200 m og nedstrøms til st. 550 m etableres et åbent forløb langs skovbryn og omdriftsarea-

ler. På strækningen etableres et fald på 8,71 ‰. Den fremtidige bundkote i st. 200 m og st. 550 m

placeres i henholdsvis 17,33 og 14,28 m. Med et fald på knap 9 ‰ vil det være nødvendigt at sten-

sikre bund og sider med bundsten for at begrænse risiko for erosion heraf.

Fra st. 550 m og til st. 790 m ved udløb i Syltemae Å etableres vandløbet med et fald på 2 ‰.

Bundkoten i st. 550 m og st. 790 m er placeret i henholdsvis ca. 14,28 m og 13,80 m. På de stræk-

ninger, hvor der etableres et fald på 2 ‰, udlægges der efterfølgende naturligt bundsubstrat i et

lag på ca. 10 cm, hvilket skal bidrage til at sikre, at vandløbets miljømål, for så vidt angår smådyrs-

sammensætningen, kan opretholdes. Bundsubstraten skal bestå af 75 % nøddesten (16-32 mm)

og 25 % singels (32-64 mm).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På hele projektstrækningen fra st. 0 m og til st. 790 m ved udløb i Syltemae Å etableres Afløb fra

Løvehave med en bundbredde på 0,3-0,5 m og et skråningsanlæg varierende omkring1:2. Anlæg-

get af vandløbet etableres med variation for at opnå et naturligt udseende vandløb.

De projekterede bundkoter og fremtidig stationering ses i Tabel 1.

Tabel 1: Fremtidige stationeringer (m) og bundkoter i det nye forløb af Afløb fra Løvehave.

Stationering

(m)

-200

100

200

300

400

500

550

700

790

Bundkote

(m)

18,27

17,73

17,53

17,33

16,46

15,59

14,72

14,28

13,98

13,80

8,71

18,50

18,00

16,50

17,1

15,2

14,2

14,70

15,0

Udløb i Syltemae Å

Ved voldsted

Fald

(‰)

Bundbredde

(cm)

Nuvær.

Brinkhøjde

(cm)

19,8

18,6

Bemærkninger

Indløb rørledning (Nuværende)

Digeanlæg

Da vandløbets fremtidige bundkoter placeres meget terrænnært på delstrækninger af det nye for-

løb vil det være nødvendigt at opbygge en brinkhøjde ved hjælp af digeanlæg. Placering af digean-

læg ses på Figur 5.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 5: Placering af digeanlæg langs det nye forløb af

Afløb fra Løvehave. Pink streg: nyt vandløbsforløb,

Lysblå streg: digeanlæg, gul firkant: stationering (m)

Det foreslås derfor, at der etableres digeanlæg langs

to strækninger af vandløbet.

Der etableres et dige langs det nye forløbs vestlige

side fra ca. st. 484 m til ca. st. 700 m svarende til en strækning på 216 m.

Dernæst foreslås det, at der etableres et 145 m langt dige fra ca. st. 230 m og til st. 375 m. Inder-

siden af diget skal fungere som fremtidig brink for vandløbet. Der vil sandsynligvis også være kor-

tere strækninger, hvor der ligeledes skal etableres digeanlæg på modsatte side af vandløbet ind

imod skoven, hvilket bør afklares endeligt ved en detailprojektering.

Det foreslås, at digerne etableres med en 1 m bred digekrone med en kote, der placeres ca. 80 cm

fra vandløbets bundkote på den aktuelle lokalitet. Der er foretaget hydrauliske beregninger af hvor

højt vandspejlet forventer at nå ved store afstrømninger. Ved en 10 års afstrømning forventes der

vanddybder på mellem 40 og 55 cm i vandløbet på strækninger med henholdsvis 2 og knap 9 ‰’s

fald. Med den foreslåede digehøjde forventes det nye vandløbsforløb at kunne føre alle tilstedevæ-

rende vandføringer.

Endvidere etableres digerne med anlæg 1:2 imod det omkringliggende terræn og 1:3 imod vandlø-

bet.

Rørbroer

Langs det nye forløb etableres to rørbroer, der skal sikre overkørsel på eksisterende mark- og

grusveje, som vandløbet krydser, jf. Figur 4.

Der etableres en 6 m bred overkørsel fra st. 17m og til st. 23 m. Rørbroen etableres uden fald og

placeres med bundkote i ca. 17,7 m. Det foreslås, at der anvendes en rørdimensionen på Ø 700

mm. Rørets bund nedgraves ca. 15-20 cm under ovennævnte bundkote.

Der etableres videre en 6 m lang overkørsel fra ca. st 478 m til st. 484 m. Denne rørbro etableres

på tilsvarende som ovennævnte rørbro. Vandløbsbunden ved rørbroen forventes placeret i kote

14,85 m.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5 Baggrund og konsekvensvurdering

5.1

Opland og vandføring

På grundlag af topografiske kort og digitale oplandskort er det samlede afstrømningsopland til Af-

løb fra Løvehave på 206 ha ved udløbet i Syltemae Å.

Der foreligger ikke en hydraulisk dataserie for Afløb fra Løvehave. I stedet er data fra Miljøministe-

riets vandføringsstation i Hundstrup Å i st. 6,86 km ved Elleskovs Mølle indhentet fra Danmarks

Miljøportal til at beskrive afstrømningsmønstret til Afløb fra Løvehave på projektstrækningen. Data-

serien for Hundstrup Å dækker døgnmiddel afstrømninger for perioden 1984 til 2009.

Medianafstrømningen er den afstrømning som overskrides/underskrides i 50 % af tiden, og medi-

anmaksimum afstrømningen er den afstrømning, som overskrides i gennemsnit hvert andet år.

Afstrømningsstatistikken er beregnet for sommerhalvåret (maj-september) og vinterhalvåret (okto-

ber – april). Vinterens medianmaksimum afstrømning er lig med hele årets medianmaksimum, som

er opgjort i Tabel 2.

Afstrømningsværdier danner i denne undersøgelse grundlag for at projektere vandløbet således, at

vandløbets fremtidige profil med digeanlæg kan rumme de statistisk forventede store afstrømnin-

ger i systemet. Endvidere er det anvendt til at vurdere forventede vanddybder ved udvalgte karak-

teristiske afstrømninger.

Tabel 2: Karakteristiske afstrømninger fra oplandet til Afløb fra Løvehave ved udløb i Syltemae Å

baseret på vandføringen i Hundstrup Å st. 6,86 km ved Elleskovs Mølle.

Afstrømningsstatistik

Afstrømning

(l sek-1 km-2)

0,2

2,3

3,4

5,3

8,9

48,9

72,4

77,6

Faktisk afstrøm-

ning Fåborgvej

0,94

10,81

15,98

24,91

41,83

229,83

340,28

364,72

Periodeminimum

Sommermedian (maj – sep.)

Sommermiddel (maj – sep.)

Median (året)

Middel (året)

Medianmaksimum

10 års maksimum

Periodemaksimum 1976 – 2009

Det fremtidige forløb af Afløb fra Løvehave er sammen med de tilknyttede digeanlæg projekteret

således, at vandløbet kan føre alle de forventede vandføringer. På de strækninger, hvor faldet i

fremtiden ligger på knap 9 ‰ forventes vanddybden at variere imellem 10-40 cm fra en sommer-

middelafstrømning til en 10 års maksimum afstrømning.

På tilsvarende vis forventes vanddybden at variere imellem 15-55 cm fra en sommermiddelaf-

strømning til en 10 års maksimum afstrømning på de strækninger, hvor faldet i fremtiden ligger på

2 ‰.

Med en etableret brinkhøjde på minimum 80 cm fra vandløbets bund og til terræn eller til digekrone

vil det nye profil kunne føre den til enhver tid værende vandføring, jf. de statistiske opgjorte vandfø-

ringer i Tabel 2.

Strømhastigheden på de strækninger, der anlægges med et fald på knap 9 ‰, forventes at variere

imellem 0,2 og 0,4 m/sek. fra en sommermiddelvandføring til en 10 års max vandføring, hvilket alle

tilstedeværende smådyr og fiskearter vil kunne passere i opstrøms retning. På tilsvarende vis vil

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

strømhastigheden på strækningen med 2 ‰’s fald variere imellem 0,1 og 0,2 m/sek. ved oven-

nævnte vandføringer.

Da der foretages en bundhævning med en sænkning af bunlinjefaldet fra st. 0 m og opstrøms til st.

-200 m vil der være en mindre negativ afstrømningsmæssig påvirkning opstrøms st. -200 m.

Endvidere kan denne bundhævning som vil hæve vandspejlet ved st. 0 m med ca. 40 cm til kote

17,73 m reducere afvandingsforholdene på arealerne langs med vandløbet, som allerede i dag er

beliggende ”lavt” med terrænkote omkring 18 m i forhold vandløbets faktiske bundkote. Vandløbet

og det omkringliggende terræn syd herfor er adskilt af digeanlæg. Da arealerne således i forvejen

har afvandingsdybder væsentligt under 1 m og dermed ikke kan anvendes til dyrkning antages det,

at den yderligere afvandingsmæssige påvirkning vil være minimal.

Da det nye forløb af Afløb fra Løvehave på længere strækninger placeres med en bundkote, der er

beliggende højere end de omkringliggende dyrkede omdriftsarealer, som afvandes via pumpe, vil

vandløbet fungere som en landkanal til de pumpede områder. Det afstedkommer, at vandløbet i

teorien vil blive drænet langs med de pumpede arealer på grund af en nedadgående vandspejls-

gradient imod de pumpede drænede arealer. I de tørre sommerperioder, hvor vandføringen er lav

og til tider forventes at ligge omkring 1-2 l/sek., kan udsivningen fra vandløbet sandsynligvis bety-

de, at vandløbet tørlægges inden udløb i Syltemae Å til skade for miljøkvaliteten.

Endvidere vil vandet, der ledes fra vandløbet og til pumpen via drænsystemet, skulle pumpes ud i

Syltemae Å. Da det antages, at hele vandføringen i Afløb fra Løvehave sandsynligvis allerede i

dag ledes til pumpen og dermed aktivt pumpes ud i Syltemae Å, vil ejeren ikke få forøget sin pum-

peudgift som følge af denne udsivning.

5.2

Fremtidig vedligeholdelse

Vandløbet er i dag privat, hvilket betyder, at det er bredejerne, der skal vedligeholde vandløbet og

afholde udgiften hertil. Gennemførsel af projektet vil ikke ændre på vandløbets klassificering og

vandløbet skal derfor fortsat vedligeholdes af bredejeren.

Da flere delstrækninger anlægges med et fald på 2 ‰ vurderes det, at vandløbet ikke vil være

selvrensende og dermed selv kan sikre opretholdelse af vandføringsevnen, uden at der gennemfø-

res en årlig vandløbsvedligeholdelse. På de strækninger hvor faldet er på knap 9 ‰ vurderes det,

at vandløbet er selvrensende og den fremtidige vedligeholdelsesbyrde vil her være minimal.

5.3

Plangrundlag og lovgivning

I forbindelse med udarbejdelse af den tekniske forundersøgelse er planforhold og administrative

bindinger i undersøgelsesområdet undersøgt på

www.miljoeportal.dk, www.nst.dk

samt i gælden-

de kommuneplan.

Undersøgelsen viste, at projektområdet ligger i forbindelse til følgende områder i den gældende

kommuneplan:



Uønsket skovrejsning

Større sammenhængende landskabsområder på land

Særlig landskabelig/geologisk beskyttelsesområde på land

Geologisk beskyttelsesområde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Potentielt vådområde

Særligt biologisk interesseområde

Ingen nye tilladelser til vanding

Område med særlige drikkevandsinteresser

Undersøgelse viste i øvrigt sammenhæng med følgende:



Skovbyggelinje



Fredskov



Der er ingen eksisterende MVJ-aftaler på arealerne

Der foreligger ikke kommuneplanrammer for området i den gældende kommuneplan.

Det vurderes at ovenstående forhold ikke vil have indflydelse på det pågældende projekt.

VVM

Nærværende projekt er omfattet af VVM-bekendtgørelsen, idet regulering af vandløb, som indgår i

projektet som et tiltag, er medtaget i bilag 2, pkt. 11.: Anlæg af vandveje og kanalbygning udenfor

søterritoriet samt regulering af vandløb. Anlæg nævnt i bilag 2 er kun omfattet af VVM-pligten, hvis

de af kommunen skønnes at kunne påvirke miljøet væsentligt herunder revurdering af godkendel-

ser, hvor der stilles nye driftsvilkår.

Svendborg Kommune skal således gennemføre en såkaldt VVM-screening af projektet. Screenin-

gen skal afklare, om projektet medfører væsentlige miljøpåvirkninger. Screeningen skal gennemfø-

res i overensstemmelse med de kriterier, der er anført i bilag 3 i VVM-bekendtgørelsen.

Såfremt screeningen viser, at projektet på grund af art, dimensioner eller placering antages at på-

virke miljøet i væsentlig grad skal der ifølge planlovens samlebekendtgørelse udarbejdes kommu-

neplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse.

Vandløbsloven

Vandløbslovens formål er at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overflade-

vand, spildevand og drænvand. Afledningen af vand skal ske under hensyntagen til de miljømæs-

sige interesser, der er tilknyttet.

Projektet vil indeholde tiltag, hvori der indgår restaurering af vandløb. En gennemførsel af projektet

kræver derfor godkendelse efter § 37 i vandløbsloven, idet der ikke må ændres på et vandløbs

skikkelse eller vandføringsevne uden vandløbsmyndighedens godkendelse.

Et restaureringsprojekt skal behandles efter reglerne i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1436 af

11. dec. 2007 om vandløbsregulering og -restaurering m.v.

Svendborg Kommune er vandløbsmyndighed og skal derfor myndighedsbehandle sagen efter

vandløbsloven.

Naturbeskyttelsesloven

Der er ikke registreret områder indenfor projektområdet, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens

§ 3.

Der skal således ikke dispenseres efter naturbeskyttelseslovens § 3.

Skovloven

Den første del af projektet, hvor vandløbet løber gennem skov, udgør et fredskovsareal, jf. Figur

Gennemførsel af projektet vil derfor kræve en dispensation fra fredskovspligten til at placere vandlø-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bet på dette areal. Det er Naturstyrelsen der skal meddele denne tilladelse. Svendborg Kommune

anser det for sandsynligt, at en sådan dispensation kan opnås.

Figur 6: Fredskov i projektområdet. Lyseblå linje: eksisterende åbent vandløb, grøn fladesignatur:

fredskov.

Museumsloven

Ifølge museumslovgivningen skal museer inddrages for at afgøre, om jordfaste fortidsminder vil

blive berørt af et projekt, hvori der indgår jordarbejder. Svendborg Museum dækker projektområdet

og skal orienteres i god tid om de planlagte anlægsarbejder, når omfang og lokalisering af jordar-

bejderne er fastlagt. Museet har ret til at iværksætte arkæologiske undersøgelser og udgravninger

inden anlægsarbejderne iværksættes.

Arkæologi Sydfyn har den 7. november 2013 meddelt følgende:

”Det fremgår helt klart, at det skitserede fremtidige forløb går gennem voldstedets østlige del inkl.

voldgrav………………….. Arkæologi Sydfyn ønsker at foretage en udgravning forud for etablerin-

gen af det åbne vandløb. Udgravningen vil strække sig fra det punkt, hvor anlægsarbejdet mod øst

påbegyndes og vil strække sig ind over voldstedet og til forløbet nord for voldstedet. Her kan der

ligge en ekstra voldgrav.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Svendborg Museum har den 20. november 2013 meddelt, at de henholder sig til ovenstående svar fra

Arkæologi Sydfyn.

Jord- og stendiger

Som det ses af nedenstående kortudsnit på Figur 7, er der indenfor projektområdet registreret beskyt-

tede jord- eller stendiger. Det er dog vurderet, at disse ikke vil blive berørt af projektet. Der er samtidig

et voldsted som er et fredet fortidsminde, der i udbredelse og placering har indflydelse på en stor del

af projektområdet.

Figur 7: Blå linje er eksisterende åbent forløb, pink linje er nyt åbent forløb, brun linje er beskyttet

sten- eller jorddige, rød prik er fredet fortidsminde.

5.4

Biologiske forhold

Afløb fra Løvehave er i Vandplanen 1.15 Det Sydfynske Øhav målsat som ”god økologisk tilstand”.

Den økologiske tilstand er i vandplanen fastsat ud fra smådyrsfaunaen. I Afløb fra Løvehave skal

faunaklassen være 5 for at opfylde god tilstand. Der er én vandløbsstations nr. (1107130r) i Afløb

fra Løvehave, hvor der er registreret smådyrssammensætning. Målsætningen er i dag opfyldt for

så vidt angår smådyrsfaunaen.

På stationen er der ikke foretaget en feltregistrering af fiskebestanden. I sidste udsætningsplan for

Fyn, som er udarbejdet i 2008, er der ikke gennemført en analyse af sammensætning af fiskebe-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

standen i Afløb fra Løvehave. På baggrund af det foreliggende overvågningsdata er det derfor ikke

muligt at beskrive sammensætning af fiskebestanden i Afløb fra Løvehave på projektstrækningen.

I udsætningsplanen for de fynske vandløb 2009 er der i Syltemade Å lavet fiskeundersøgelser

længere nedstrøms dette vandløb (fra Svendborgvej og nedstrøms). Der er her ikke fundet nogen

bestand af ørreder og der udsættes ikke fisk i Syltemade Å, men der sker en mundingsudsætning

på maks. 8000 stk.

Da vandløbet har fine fysiske forhold i både op- og nedstrøms retning for projektlokaliteten med et

fald over 3 ‰ må det antages, at der er findes fiskearter som ål, trepigget hundestejle og ørred i

vandløbet, som er typiske karakter fiskearter i denne type vandløb i Østdanmark. Projektstræknin-

gen planlægges med er fald på mellem 2 og 8 ‰.

Det forventes, at projektstrækningen kan sikre fuld passage for ørred og andre fiskearter samt

smådyr. De forventede strømhastigheder i det nye åbne profil vil sikre fuld faunapassage. På

grund af udsivning af vand fra vandløbet langs de strækninger, hvor det er placeret ved dyrkede

pumpearealer, kan det ikke udelukkes, at vandløbet i de helt tørre sommermåneder vil tørre ud på

de nederste projektstrækninger, hvilket vil være skadeligt for fiske- og smådyrssammensætningen

og dermed for miljøkvaliteten i vandløbet.

Endvidere vil strækningen kunne fungere som opvækstområde for ørred, både stationære fisk i

vandløbet og eventuelt søørred fra søerne i Syltemae Å. Strækningerne vil ligeledes fungere som

levested for smådyr, hvilket vil bidrage til at sikre, at vandløbets målsætning med faunaklasse 5

fortsat kan opretholdes.

5.4.1

International naturbeskyttelse

Projektområdet er ikke beliggende i eller afvander direkte til internationalt naturbeskyttelsesområ-

de. Projekter inden for internationale beskyttelsesområder kan kun gennemføres, såfremt projektet

ikke vurderes at indebære forringelse, eller hindrer genoprettelse af områdets naturtyper eller af

levestederne for de arter, som området er udpeget for, hvilket således ikke gælder dette område.

Der er videre ikke registreret arter i Afløb fra Løvehave, der er omfattet af habitatdirektivet.

Ved Hvidkilde er der efter 2003 fundet følgende relevante arter, der er omfattet af bilag IV:



Springfrø

Stor Vandsalamander

Springfrø overvintrer på land, men yngler i vandhuller i det tidligere forår i marts-april. Efter yngleti-

den opholder de voksne individer sig på land ofte i tørre lysåbne områder i løvskove. Springfrø

lever i næsten alle typer af vandhuller og har ikke nogen speciel præference for sol/skygge, bund-

forhold, naturtyper (skov/mark/eng) o.l. Den findes dog sjældent i forurenede vandhuller eller i

vand med fisk eller udsatte ænder.

Stor Vandsalamander yngler typisk i rentvandede vandhuller og næsten altid, hvor der ikke er fisk.

Den er gået tilbage i antal på grund af forurening og udsætning af fisk og ænder i vandhuller. De

foreslåede projekttiltag påvirker ikke eksisterende vandhuller i området, og det vurderes derfor, at

projektet ikke udgør en trussel imod denne arts levesteder.

Indenfor projektområdet findes der mindre områder i skoven, der temporært er våde. I forhold til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Springfrøens krav til levesteder og ynglelokaliteter, som er beskrevet ovenfor, kan det ikke udeluk-

kes, at den anvender disse våde områder i tilknytning til projektområdet, som yngleområde og ef-

terfølgende anvender skovområdet som levested efter yngletiden. Det vurderes dog, at de faktiske

projekttiltag ikke inddrager disse temporære våde lavninger, hvorfor projektet ikke påvirker denne

arts levesteder.

I området er der endvidere mulighed for, at der kan findes Hasselmus, Dværgflagermus og Sydfla-

germus, Brunflagermus, Vandflagermus og Langøret flagermus, som ligeledes ikke antages at

blive påvirket af de foreslåede tiltag.

Samlet set vurderes det derfor, at projektet ikke er til ugunst for Natura 2000 områder eller for ar-

ter, der er omfattet af habitatdirektivet. Projektet vil ikke beskadige eller ødelægge yngle- eller ra-

steområder for områdets bilag IV-arter.

6 Afværgeforanstaltninger

I forbindelse med den tekniske forundersøgelse er der indhentet oplysninger om tekniske anlæg i

Ledningsregistret LER.

Ingen ledningsejere har registreret ledninger indenfor projektområdet.

På trods af LER-søgningen, der er foretaget i denne tekniske forundersøgelse, anbefales det, at

den entreprenør, der skal forestå anlægsarbejdet, selv indhenter LER-oplysninger, idet forholdene

kan ændre sig inden arbejdet iværksættes. Endvidere flyttes erstatningsansvaret ved skader på

ledninger til entreprenør.

For helt at undgå udsivning af vand fra vandløbet langs de pumpede områder kan bund og sider i

vandløbets profil eventuelt fores med et 10 cm tykt lag af impermeabelt ler, inden udlægningen af

stenforing og bundsubstrat. Det er dog ikke medtaget i budgetposten, i det omkostningerne hertil

vil være betydelige. Såfremt det er muligt at tilvejebringe ler i området fra udgravningen af det

fremtidige profil, vil dette sænke omkostningen betydeligt til dette afværgetiltag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7 Ejendomsmæssig forundersøgelse

I denne forundersøgelse indgår der en ejendomsmæssig forundersøgelse, hvor ejerforholdene på

projektlokaliteten i Afløb fra Løvehave er kortlagt.

Der er to lodsejere, der har jord langs Afløb fra Løvehave på projektlokaliteten, som ses i Tabel 3.

Placeringen af de berørte martrikler ses på Figur 8.

Tabel 3: Lodsejere der påvirkes af projektet

Lb nr.

Lodsejer

Christian Ahlefeldt-L-Lehn

v/Hvidkilde Gods

Thomas Ahlefeldt-L-Lehn

Matr. nr.

1ac

1aa

Ejerlav

Nielstrup Hgd.,

Ollerup

Nielstrup Hgd.,

Ollerup

Adresse

Fåborgvej 260

Paul-Petersensvej 8

Svendborg

Gentofte

7.1

Holdning til projektet

Svendborg Kommune har ved flere lejligheder drøftet projektet både telefonisk og skriftligt med

begge lodsejere.

Begge lodsejere har gjort indsigelse i forhold til de vandplaner, der er i høring i 2013. Lodsejerne

mener bl.a., at der aldrig har eksisteret et åbent forløb, der forbinder Afløb fra Løvehave med Syl-

temae Å. Vandløbet har muligvis givet vand til voldgraven i det gamle voldanlæg fra 1100-tallet,

men det er uvist hvorledes vandet før den tid er løbet. En mulighed er, at det har rislet hen over de

våde enge sydøst for det nuværende Nielstrup Gods uden et egentligt strømløb.

Ingen af lodsejerne er således positive overfor projektet og mener, at strækningen er fejludpeget.

7.2

Erstatning til lodsejer

Der er kun 2 lodsejere der kan blive berørt af en eventuel erstatning i forbindelse med projektet. De

berørte matrikler fremgår af nedenstående Figur 8.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 8: Oversigt over berørte matrikler.

Matrikel nr. 1p og 1ac er i dag udlagt til fredskov. Projektet vurderes ikke at have betydning for

driften. Der etableres 2 rørbroer på disse matrikler. Området er imidlertid omfattet af en fredning.

En lille del af matr. nr. 1ac er i dag i omdrift og sammenhængende med matr. nr. 1aa. Det areal,

der vil blive afskåret ved anlæggelsen af vandløbet, som vist ovenfor, er ca. 0,1 ha.

Matrikel nr. 1aa er i dag i omdrift. Fremover bliver en del af det areal, der i dag anvendes til afgrø-

der, afskåret. Lodsejeren vil sandsynligvis kræve erstatning for at ødelægge markens nuværende

form, hvor ca. 0,6 ha. bliver afskåret fra resten af marken og ikke længere kan betragtes som ren-

tabelt at dyrke.

Selve afståelsen af areal til et åbent vandløb, vil ligeledes kræve en erstatning til lodsejerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8 Budgetoverslag

I forbindelse med realisering af enten projektforslag scenarie 1 eller 2 anbefales det, at der udar-

bejdes et detailprojekt med udbudsmateriale for entreprenør. Sammen med udgifter til tilsyn skøn-

nes budgettet til:

Beløb

(kr. ekskl. moms)

40.000

30.000

70.000

Detailprojekt udbud

Licitation, tilsyn

I alt

Anlægsomkostningerne, der er forbundet med at realisere projektet kan overslagsmæssigt sættes

til:

Forbrug

Længde

(m)

Beløb (kr.

ekskl.

moms)

30.000

40.000

60.000

25.000

20.000

100.000

30.000

305.000

Projekttiltag

Arbejdsplads, etablering, drift

Frilægning af Afløb fra Løvehave

Etablering af digeanlæg

Etablering af rørbroer

Nødvendig rydning af skov

Udlægning af bundsten/stensikring

Udlægning af naturligt bundsubstrat

I alt

1000 m

2 stk.

160 m

50 m .

790

350

2*6

350

400

De samlede omkostninger til realisering af projektforslaget indeholdende detailprojektering, udbud

og anlæg skønnes således til:

375.000 kr.

Det forudsættes ved budgetfastsættelsen, at anlægsarbejderne gennemføres om sommeren i den

tørreste periode.

Der indgår ikke erstatning til deltagende lodsejere i ovennævnte budgetoverslag. En eventuel er-

statning til lodsejerne ved deltagelse i et af de foreslåede projektforslag fastsættes særskilt.

Der indgår ikke udgifter i forbindelse med arkæologiske undersøgelser i budgetoverslaget. I forbin-

delse med en ansøgning om realisering, vil der bliver indhentet et budget for museerne. Det er

muligt, at Kulturstyrelsen kan yde støtte til udgifterne til udgravningen ved voldstedet.