PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 461
Offentligt

UDKAST – 4.september 2014

Forslag

til

Lov om ændring af lov om planlægning og

lov om naturbeskyttelse og byggeloven

(Forsøgsordning for kyst- og naturturisme, ophævelse af muligheden for

at planlægge for lavenergibebyggelse i lokalplaner og helårsbeboelse i

sommerhuse i sommerhusområder på de 27 små øer m.v.)

§1

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013, som

bl.a. ændret ved lov nr. 1630 af 26. december 2013 og lov nr. 742 af 25.

juni 2014, foretages følgende ændringer:

Efter § 4 indsættes:

”§ 4 a.

Miljøministeren kan efter ansøgning fra kommunalbestyrelser

meddele op til 10 tilladelser til planlægning og landzonetilladelser til

konkrete fysiske projekter, uanset § 5 b, stk. 1, nr. 1 og 4, og § 35, stk. 3,

hvis

1) projekterne har et potentiale for udvikling af kyst- og naturturismen

og for øget tiltrækning af udenlandske turister,

2) etableringen af de konkrete projekter sker i tilknytning til øvrige tu-

rismemæssige aktiviteter for at sikre overensstemmelse med de

sammenhængende turistpolitiske overvejelser i kommunens plan-

lægning for turisme for at understøtte en samlet udvikling i området

3) projekterne indpasses arkitektonisk og opføres under særlig hensyn-

tagen til den omkringliggende natur og landskabet.

Stk. 2.

Miljøministeren kan ved meddelelse af tilladelse efter stk. 1 til

projekter i landzone lægge særlig vægt på hensynet til udvikling af kyst-

og naturturismen. Kommunalbestyrelsen kan ved efterfølgende meddelel-

se af tilladelse efter § 35, stk. 1, til projekter godkendt efter stk.1, lægge

særlig vægt på hensynet til udvikling af kyst- og naturturismen.

Stk. 3.

Meddelte tilladelser og vedtagne planer, jf. stk. 1 og 2, bortfalder 5

år efter, at ministerens tilladelse efter stk. 1 er meddelt, hvis projektet ik-

ke er påbegyndt på dette tidspunkt.

Stk. 4.

Miljøministerens afgørelse efter stk. 1 kan ikke påklages til anden

administrativ myndighed. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 35,

stk.1, til projekter tilladt efter stk.1, kan påklages for så vidt angår retlige

spørgsmål.

Stk. 5.

Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om ansøgning, of-

fentliggørelse, evaluering og indberetning af forsøg, der gennemføres ef-

ter stk. 1.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/36

§ 5 b, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter ”lokalisering,”: ” jf. dog § 4 a,”.

§ 5 b, stk. 1, nr. 4,

indsættes efter ”fritidsbebyggelser,”: ” jf. dog § 4

a,”.

§ 11 g, stk. 2,

indsættes efter ”påtænkte anlæg”: ”, de relevante op-

lysninger for offentlighedens deltagelse i VVM-processen”.

§ 11 g

indsættes som nyt stykke:

”Stk.

Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke mind-

steoplysninger der er relevante for offentlighedens deltagelse i VVM-

processen.”

§ 11 h, stk. 1,

indsættes efter ”skema”: ”, og at skemaet skal indsen-

des digitalt”.

§ 15, stk. 2,

udgår nr. 22.

Nr. 23-25 bliver herefter til nr. 22-24.

§ 35, stk. 3,

affattes således:

”Tilladelse efter stk. 1 for arealer i kystnærhedszonen må kun meddeles,

hvis det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale

planlægningsinteresser i kystområderne, jf. § dog 4 a.”

Efter

§ 40

indsættes:

”§

40 a.

Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra forbuddet i § 40, stk.1,

til en ejers udlejning til helårsbeboelse af en helårsegnet bolig i et som-

merhusområde på de små øer, hvis dispensationen kan anses at medvirke

til en gunstig udvikling på øen. Anvendelsesskiftet af boligens benyttelse

til helårsbeboelse kræver ikke byggesagsbehandling i henhold til bygge-

loven. Bestemmelserne i kap. VII i lov om midlertidige regulering af bo-

ligforholdene finder ikke anvendelse på boliger, der benyttes til helårsbe-

boelse efter denne bestemmelse. En dispensation bortfalder ved anven-

delsesskifte, eller ejers lovlige ibrugtagning af sommerhuset til egen hel-

årsbeboelse.

Stk. 2.

De små øer omfatter Aarø, Agersø, Anholt, Askø inkl. Lilleø,

Avernakø, Baagø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Drejø, Egholm, Endelave,

Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Seje-

rø, Skarø, Strynø, Tunø og Venø.«

10.

§ 56, stk. 1,

indsættes efter ”følgende år”: ”, jf. dog § 4 a, stk. 3”.

11.

§ 58, stk.1, nr. 1,

indsættes efter ”§ 35, stk.1 ”: ”, jf. dog § 4 a, stk.

4”.

§2

I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli 2013,

som ændret bl.a. ved lov nr. 1630 af 26. december 2013 foretages følgen-

de ændringer:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/36

Efter § 65 indsættes:

”§ 65 a.

Miljøministeren kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 8 og

§ 15, når det er nødvendigt for at realisere en tilladelse til gennemførelse

af projekter, der er tilladt efter forsøgsordningen i § 4 a i lov om planlæg-

ning.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i

§§ 16-19, når det er nødvendigt for at realisere en tilladelse

til gennemførelse af projekter, der er tilladt efter forsøgsordningen i § 4 a

i lov om planlægning.

Stk. 3.

Meddelte dispensationer og tilladelser efter stk. 1 og 2, bortfalder

5 år efter ministerens tilladelse efter § 4 a i lov om planlægning er med-

delt, hvis projektet ikke er påbegyndt på dette tidspunkt.”

§ 78, stk. 1,

indsættes som 3. punktum:

”Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 65 a, stk. 2, kan alene påklages

for så vidt angår retlige spørgsmål.”

§ 78, stk. 4,

indsættes som 2. punktum:

”Miljøministerens afgørelse efter § 65 a, stk. 1, kan alene påklages for så

vidt angår retlige spørgsmål.”

§3

[ Konsekvensændring af byggeloven om fritagelse for byggesagsbehand-

ling af sommerhuse, der får dispensation til udlejning til helårsbeboelse

på de 27 små øer efter forslagets § 1, nr. 9 følger]

§4

Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Baggrund

3. Lovforslagets hovedindhold

3.1 Forsøgsordning for kyst-og naturturisme

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Forslagets indhold

3.2.VVM

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Forslaget indhold

3.3.Lavenergibebyggelse

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Forslagets indhold

3.4.Helårsbeboelse i sommerhuse på de små øer

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Lovforslaget

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Administrative konsekvenser for borgere

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10.

Sammenfattende skema

4/36

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/36

1. Indledning

Forslaget om etablering af en forsøgsordning er et led i udmøntningen af

politisk aftale om vækstplan for dansk turisme, som blev indgået d. 20.

juni 2014. Formålet med lovforslaget er styrke kyst- og naturturismen i

Danmark og at tilvejebringe de generelle retlige rammer for forsøgsord-

ningen og hjemmel til en tilladelsesordning for konkrete projekter, som

ikke eller kun vanskeligt kan imødekommes efter den nugældende lov-

givning.

I planloven foreslås indsat en ny § 4 a om en forsøgsordning, som skal

give mulighed for, at miljøministeren på baggrund af ansøgninger fra

kommunalbestyrelser kan meddele op til 10 tilladelser til planlægning og

landzonetilladelser til konkrete fysiske projekter, hvis projekterne har et

potentiale for udvikling af kyst- og naturturismen og for øget tiltrækning

af udenlandske turister, etableringen af de konkrete projekter sker i til-

knytning til øvrige turismemæssige aktiviteter for at sikre overensstem-

melse med de sammenhængende turistpolitiske overvejelser i kommu-

nens planlægning for turisme for at understøtte en samlet udvikling i om-

rådet og projekterne indpasses arkitektonisk og opføres under særlig hen-

syntagen til den omkringliggende natur og landskabet. Udvælgelsen af

projekterne vil ske i samarbejde mellem miljøministeren, erhvervs- og

vækstministern, ministeren for by, bolig og landdistrikter og økonomi- og

indenrigsministeren.

I naturbeskyttelsesloven foreslås indsat en ny § 65 a, som skal give mil-

jøministeren henholdsvis kommunalbestyrelsen hjemmel til at meddele

dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 8 og §§ 15-19 om øvrige byg-

ge- og beskyttelseslinjer til gennemførelse af forsøg, der tilladt efter den

nye forsøgshjemmel i planloven inden for rammerne af forsøgstilladelsen,

selvom arealerne er omfattet af bygge- og beskyttelseslinjer, og selvom

der ikke er tale om et særligt tilfælde, jf. naturbeskyttelseslovens § 65,

stk. 1 og stk. 3.

Videre foreslås det, at byggekravene i lokalplaner justeres, så krav til

bygningers energiklasse fremover alene reguleres med bygningsregle-

mentet og ikke kan fastsættes i nye lokalplaner, som hidtil efter planlo-

vens § 15, stk. 2, nr. 22.

Endeligt foreslås, at planlovens dispensationsmulighed for helårsbeboelse

i sommerhuse lempes, så ejere af helårsegnede sommerhuse i sommer-

husområder på de små øer kan udleje sommerhuset til helårsbeboelse.

2. Baggrund

Forsøgsordningen for kyst- og naturturisme

Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) og Venstre, Dansk

Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, og Det Konservative

Folkeparti er med aftalen af 20. juni 2014 om vækstplan for dansk turis-

me enige om at gennemføre en række konkrete initiativer for at skabe

vækst og beskæftigelse i dansk turisme og tiltrække flere turister til Dan-

mark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

har aftalt, at der iværksættes en forsøgsordning til fremme af den fysiske

udvikling af kyst- og naturturismen, jf. aftalens appendiks 1. Formålet er

at styrke kyst- og naturturismen, og forsøgsordningen skal gøre det mu-

ligt på udvalgte steder at etablere faciliteter og anlæg, som kan styrke

kvaliteten i turismeproduktet i dansk kyst- og naturturisme under hensyn-

tagen til naturen og landskabet.

Turismen bidrager til vækst og velfærd i hele det danske samfund. Sær-

ligt ved de danske kyster er turismen et centralt indkomst- og beskæfti-

gelsesgrundlag, men fra 1992 til 2012 har der været et fald på 27,5 pro-

cent i antallet af overnatninger i dansk kyst- og naturturisme. En stor del

af de udenlandske turister kommer på grund af den danske natur og ky-

ster, men der efterspørges bedre faciliteter og rammer til at nyde naturen

og et bredere udbud af aktiviteter og oplevelser ved de danske kyster.

Der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal varetage gennemførelsen af for-

søgsordningen. Arbejdsgruppen består af Erhvervs- og Vækstministeriet

(formand), Miljøministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Ansøgninger om forsøg vil blive

behandlet i arbejdsgruppen og forelagt regeringen, inden miljøministeren

meddeler tilladelse efter den nye forsøgshjemmel.

Med forslaget om forsøgsordningen gives der mulighed for at udvælge og

etablere perspektivrige og bæredygtige udvalgte konkrete fysiske projek-

ter til fremme af bæredygtig dansk kystturisme. Projekterne skal knyttes

til steder inden for kyst- og naturturismen, hvor der er et betydeligt turis-

memæssigt potentiale, hvor der er synergi og samspil med de sammen-

hængende turistpolitiske overvejelser og hvor forsøgene derfor vurderes

at kunne bidrage til udvikling af danske kyst- og naturturismefaciliteter.

Forsøgsordningen giver dermed kommunerne mulighed for - i samarbej-

de med private aktører - at gennemføre projekter, der giver turisterne et

bredere udbud af oplevelser ved de danske kyster

Lavenergibebyggelse

Den 20. juni 2014 blev Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Sociali-

stisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti enige om

”Vækstpakke 2014” indeholdende en række initiativer rettet mod bedre

regulering, styrket offentlig virksomhedsservice, forskning og uddannelse

samt bedre erhvervsbeskatning mv.

Lovforslaget udmønter aftalens initiativ nr. 48 om ”Justering af mulighe-

der for byggekrav i lokalplaner”, som lyder således: ”Byggekravene i lo-

kalplaner justeres således, at krav til bygningers energiklasse fremover

alene reguleres med bygningsreglementet og ikke kan fastsættes i nye lo-

kalplaner. Herudover iværksættes en analyse af lokalplaners bestemmel-

ser om æstetik, bygningshøjde og bebyggelsesprocent med henblik på at

vurdere, om bestemmelserne er hensigtsmæssige.”

6/36

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti

støttede initiativ nr. 48.

Kommunalbestyrelserne kan i lokalplaner fastsætte byggekrav, som nyt

byggeri skal opføres i overensstemmelse med. Det har bl.a. til hensigt at

give kommunerne mulighed for at sikre, at byggeriet tilpasses lokale for-

hold.

Nogle krav kan imidlertid medføre højere omkostninger for bygherrer,

herunder krav om byggeri efter højeste frivillige energiklasse. Derudover

kan kravene give udfordringer for virksomheder, som arbejder med stan-

dardiseret byggeri, fordi der stilles forskellige krav på tværs af kommu-

ner. Forskelligheder kan således gøre det vanskeligt at realisere gentagel-

seseffekter.

Helårsbeboelse i sommerhuse på de små øer

Den tidligere miljøminister Ida Auken (SF) har i svar af 17. december

2013 på spørgsmål nr. 26 (alm. del) fra Folketingets Udvalg for Landdi-

strikter og Øer, oplyst, at ministeren på baggrund af de små øers helt sær-

lige problemer ville bede Naturstyrelsen om at undersøge, om det er mu-

ligt og hensigtsmæssigt at lempe på dispensationsmulighederne fra for-

buddet mod helårsbeboelse i sommerhuse i sommerhusområder på de

små øer.

På den baggrund foreslås dispensationsmuligheden for helårsbeboelse i

sommerhuse udvidet, så ejere af helårsegnede sommerhuse i sommerhus-

områder på de små øer kan udleje sommerhuset til helårsbeboelse.

3. Lovforslagets hovedindhold

3.1. Forsøgsordning for kyst-og naturturisme

3.1.1. Gældende ret

Planloven

Kystområderne

Planlovens kap. 2 a om planlægning i kystområderne, der blev indarbej-

det ved lov nr. 439 af 1. juni 1994, er centralt i beskyttelsen af de danske

kyster.

Mens naturbeskyttelseslovens §§ 8 og 15 om klitfrednings- og strandbe-

skyttelseslinjen indeholder forbud mod tilstandsændringer og dermed er

en forbudszone, er planlovens kystnærhedszone en planlægningszone, der

har til formål at friholde landets åbne og uberørte kystområder for bebyg-

gelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed, og at sikre en kva-

litetsbetonet udvikling, hvor en sådan er velbegrundet.

De kystnære arealer omfatter både de kystnære dele af byzonerne og

kystnærhedszonen. Kystnærhedszonen omfatter efter planlovens kapitel

2a landzonen og sommerhusområderne i de kystområder, der er udpeget i

kortbilag 1 til loven. I princippet dækker kystnærhedszonen en 3 km bred

zone langs kysterne. Med planlovens regler er der således ikke tale om

7/36

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forbud mod byggeri og anlæg i kystnærhedszonen og de kystnære arealer

i byzonen, men der stilles en række særlige krav til planlægningen

Der stilles ikke de samme krav til planlægningen i byerne (byzone) , som

til planlægning i kystnærhedszonen. Der gælder dog særlige krav til rede-

gørelsen i lokalplanforslag i den kystnære del af byzonen.

Den kommunale planlægning skal sikre, at ny bebyggelse indpasses i den

kystlandskabelige helhed baseret på den påvirkning, bebyggelsen rent

faktisk har på kysten. Desuden skal der tages hensyn til bevaringsværdige

helheder i bystruktur, til naturinteresser på de pågældende og omgivende

arealer og til nødvendige infrastrukturanlæg, herunder havne.

Efter de gældende regler kan der inddrages nye arealer i byzone og plan-

lægges for nye anlæg i landzone i kystnærhedszonen, hvis der er en sær-

lig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalise-

ring, jf. planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1. Projekter, der tager hensyn til land-

skab, natur og andre overordnede interesser, kan realiseres med en velbe-

grundet og velkvalificeret kommunal planlægning. Reglerne sikrer, at an-

læg, der har behov for kystnær placering, lokaliseres og udformes, så de

påvirker kystlandskabet mindst muligt.

Mulighederne for planlægning for ny byzone og større tekniske anlæg er

dog begrænset i internationale naturbeskyttelsesområder, jf. § 5 i Miljø-

ministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og ad-

ministration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af

visse arter, der har ophæng i miljømålslovens § 36.

For ferie- og fritidsanlæg fremgår det tillige af § 5 b, stk. 1, nr. 4, at disse

skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og

kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fri-

tidsbebyggelser.

Denne bestemmelse omfatter feriehoteller, feriecentre, campingpladser,

vandrehjem, lystbådehavne og større aktivitetsanlæg som golfbaner,

sommerlande o. lign. Ifølge forarbejderne, jf. L 191, Folketinget 1993-

1994, skal placering af sådanne nye anlæg eller større udvidelser af eksi-

sterende anlæg eller ændret anvendelse af anlæg ske ud fra strategiske

overvejelser baseret på reelle behov og realistiske forventninger om ud-

viklingen i den regionale og lokale turisme. Anlæggene skal placeres, så

de indgår i samspil med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fri-

tidsbebyggelser, så de nye (ændrede) anlæg øger områdets attraktions-

værdi og bidrager til forbedring af den lokale service og de lokale be-

skæftigelsesmuligheder. Nyanlæg må ikke placeres som enkeltanlæg, der

opsplitter ubebyggede kyststrækninger.

Landdistriktsbestemmelsen, jf. planlovens § 35, stk.1, 2. pkt., der blev

indarbejdet i planloven ved Lov nr. 358 af 9. april 2013 om ændring af

planloven, og som giver særlige muligheder for at meddele landzonetilla-

delse i vanskeligt stillede landdistrikter, gælder også for landzonesager i

kystnærhedszonen.

Landzonen

8/36

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter planlovens § 35, stk. 1, 1. pkt., må der i landzone ikke foretages ud-

stykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestå-

ende bebyggelse uden landzonetilladelse fra kommunalbestyrelsen,

medmindre det ansøgte er omfattet af en undtagelse fra tilladelseskravet i

lovens §§ 36-38. Udgangspunktet er således et krav om forudgående til-

ladelse til alle ændringer i det bestående, idet landzonen som udgangs-

punkt forbeholdes den bebyggelse, der er nødvendig for driften af land-

brug, skovbrug og fiskeri.

Afgørelse om landzonetilladelse efter § 35, stk. 1, 1. pkt., skal træffes ef-

ter et konkret skøn inden for lovens rammer på basis af en afvejning af en

lang række overordnede hensyn. Afvejning sker navnlig på grundlag af

de planlægningsmæssige hensyn og natur- og landskabshensyn, som efter

lovens formål skal varetages ved administrationen af landzonebestem-

melserne.

Ved planlægningsmæssige hensyn tænkes dels på kommuneplanen, der er

det sammenfattende dokument til regulering af alle interesser i arealan-

vendelsen i kommunen, dels på lokalplaner og øvrige sektorplaner, såsom

vandplaner, Natura 2000-planer mv., dels på almene planlægningsmæs-

sige hensyn. I det åbne land er hensynet bl.a. at modvirke byspredning

ved at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse m.v., som ikke er erhvervs-

mæssigt nødvendigt for landbrug, skovbrugsejendomme eller fiskeri, og

at beskytte de åbne, ubebyggede kyster.

For arealer i kystnærhedszonen gælder, at der kun må meddeles tilladelse

efter planlovens § 35, stk. 1, 1. pkt. hvis det ansøgte har helt underordnet

betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområder-

ne, jf. planlovens § 35, stk. 3, medmindre der ved planlægning er tilveje-

bragt grundlag for større projekter i overensstemmelse med reglerne om

planlægning i kystområderne i planlovens kap. 2 a.

Der skal tilvejebringes lokalplan, før der kan gennemføres større udstyk-

ninger større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af be-

byggelse, samt større ændringer i anvendelsen af arealer, jf. planlovens §

13, stk. 2.

En lokalplan for et område, der skal forblive i landzone, kan indeholde

bestemmelse om, at lokalplanen erstatter de landzonetilladelser, som er

nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse (lokalplaner med bonusvirk-

ning), jf. planlovens § 15, stk. 4 og § 36, stk. 1, nr. 5.)

Landdistriktsbestemmelse i planlovens § 35, stk. 1, 2. pkt. om ændring af

planloven, giver kommunerne mulighed for at lægge særlig vægt på hen-

synet til

udviklingen

i et vanskeligt stillet landdistrikt, således at hensynet

kan begrunde landzonetilladelse, medmindre væsentlige hensyn til land-

skab, natur, miljø, planlægning eller naboer mv. afgørende taler imod.

Af forarbejderne til landdistriktsbestemmelsen, jf. L 147, Folketinget

2012-13, fremgår, at kommunalbestyrelsen ved behandling af ansøgnin-

ger om landzonetilladelse til erhverv inden for ferie- og fritidsområdet

skal sikre, at hensynet til de sammenhængende turistpolitiske overvejelser

ikke afgørende taler imod en tilladelse.

9/36

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/36

Naturbeskyttelsesloven

Naturbeskyttelsesloven indeholder en række bestemmelser, der har til

formål at opfylde lovens formål om beskyttelse af natur og landskab mv.

I forhold til beskyttelse af kysterne indeholder loven bestemmelser om

strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen og øvrige klitfredninger,

men der gælder også en række andre regler om beskyttelse af særlige

landskabselementer som skove, søer og vandløb, fortidsminder og kirker.

Klitfredning og strandbeskyttelse

Reglerne i § 8 og § 15 om klitfredning og strandbeskyttelse indeholder et

forbud mod tilstandsændringer, dvs. byggeri, ændret anvendelse, terræn-

ændringer mv., på klitfredede arealer og på arealer inden for strandbe-

skyttelseslinjen. Der gælder nogle undtagelser bl.a. for opførelse af byg-

geri mv. på havne og etablering af beplantning i haver og skove mv.

Formålet med begge bestemmelser er at friholde strande og de bagved-

liggende kystområder for anlæg og aktiviteter, der ændrer tilstanden og

anvendelsen.

Klitfredningen, der er en videreførelse af ældre sandflugtslovgivning, sik-

rer derudover, at der ikke opstår sandflugt på grund af anvendelsen af

arealer f.eks. ved slid.

Beskyttelseszonen omfatter strandbredden og en normalt 300 m bred zo-

ne bagved, i sommerhusområder dog kun 100 m. Hvor der er sammen-

hængende bebyggelse, kan beskyttelseszonen være smallere, og selve be-

byggelsen vil normalt være undtaget. Klitfredninger, som kun findes

langs den jyske vestkyst, omfatter også sandflugtsfredede arealer længere

ind i landet.

Naturstyrelsen kan dispensere fra forbuddene i særlige tilfælde. Afgørel-

sen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Praksis er restriktiv,

men der gives i vidt omfang dispensation til rekreative anlæg, der tjener

et bredere rekreativt formål eller almene formål, f.eks. trapper til kysten

og bænke for offentligheden, toiletbygninger mv., shelters og mindre

bygninger mv. til brug for formidling og information.

På havne og arealer, der er lokalplanlagt til havneformål, gælder lovens

forbud ikke for byggeri mv. til havneformål. Afhængig af havnens stør-

relse kan dette f.eks. være klubhuse, toiletbygninger og kiosker.

Øvrige bygge- og beskyttelseslinjer

Arealerne omkring større søer og visse vandløb er beskyttet af en 150 m

beskyttelseszone, hvor det efter § 16 ikke er tilladt at opføre bebyggelse,

etablere beplantning, eller foretage terrænændringer mv.

Der gælder en 300 byggelinje omkring offentligt ejede skove og private

skovarealer over 20 ha, hvor det efter § 17 ikke er tilladt at opføre bebyg-

gelse. Bestemmelsen er ændret ved lov nr. 1630 af 26. december 2013,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvorefter ansøgninger om opførelse af bebyggelse i mange tilfælde vare-

tages i landzoneadministrationen eller ikke længere kræver tilladelse.

Fortidsmindernes omgivelser er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens

§ 18, hvorefter der ikke må foretages ændring i tilstanden af arealer inden

for 100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter museumsloven. Efter

museumsloven gælder endvidere en beskyttelse af en 2 m bræmme om-

kring fortidsminder.

Forbuddet mod tilstandsændringer inden for 100 m fra fortidsminder i na-

turbeskyttelsesloven svarer til det tilsvarende forbud inden for strandbe-

skyttelseslinjen og omfatter ud over blandt andet tilplantning og terræn-

ændringer også opførelse af bebyggelse og om- og tilbygninger.

Endelig gælder en 300 m byggelinje omkring kirker i det åbne land, hvor

der efter § 19 ikke må opføres bebyggelse over 8,5 m.

Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra bestemmelserne om bygge- og

beskyttelseslinjer, og afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklage-

nævnet.

Dispensationspraksis er restriktiv for fortidsmindelinjen, hvor der kun

kan dispenseres i særlige tilfælde. For de øvrige beskyttelseslinjer gives

normalt dispensation til erstatning for eksisterende byggeri med nogen-

lunde samme placering og omfang og til mindre bygninger mv i tilknyt-

ning til eksisterende bebyggelse.

I overensstemmelse med lovens formål gives normalt ikke tilladelse til

byggeri i det åbne land, hvor der ikke er anden bebyggelse,.

Internationale naturbeskyttelsesområder

Der gælder særlige regler for planlægning og administration af områder,

der er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder i medfør af

lov om miljømål mv og vandforekomster og internationale naturbeskyt-

telsesområder. Internationale naturbeskyttelsesområder er fælles beteg-

nelse for Natura 2000-områder (områder udpeget efter EU's fuglebeskyt-

telses- og habitatdirektiver) og Ramsarområder. Reglerne implementerer

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november

2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet) og Rå-

dets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt

vilde dyr og planter (habitatdirektivet).

Efter de gældende regler om udpegning og administration af internationa-

le naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (bekendtgørel-

se nr. 408 af 1. maj 2007 senest ændret ved bkg. 1079 af 25/11/2011) skal

myndigheden forud for meddelelse af tilladelser, godkendelser og dispen-

sationer fra regler i bl.a. naturbeskyttelsesloven og planloven foretage en

vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer

og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt.

Tilsvarende gælder, at i redegørelsen til planforslag i medfør af planlo-

ven, som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan

11/36

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal indgå en vurdering af for-

slagets virkninger på området under hensyn til områdets bevaringsmål-

sætninger.

Hvis myndigheden vurderer, at projektet kan påvirke et Natura 2000-

område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering

af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til beva-

ringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at det

ikke kan udelukkes, at projektet kan skade Natura 2000-området, kan der

ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte.

Reglerne gælder både for projekter inden for et Natura 2000-område og

for projekter, der ligger geografisk placeret uden for et udpeget område.

Myndigheden skal endvidere påse, at visse arters yngle- eller rasteområ-

der ikke ødelægges eller beskadiges, uanset om de befinder sig inden for

eller uden for Natura 2000-områderne.

Naturbeskyttelseslovens § 29 a indeholder et generelt forbud mod at be-

skadige og ødelægge yngle- eller rasteområder for dyrearter, der er opta-

get på habitatdirektivets bilag IV og nævnt i bilag 3 til loven. § 29 a inde-

holder endvidere et generelt forbud mod forsætlige forstyrrelser med ska-

delig virkning for arten eller bestanden.

3.1.2. Lovforslaget

Planloven

Den foreslåede ordning giver mulighed for, at miljøministeren som led i

en forsøgsordning efter ansøgning fra kommunalbestyrelser kan meddele

op til 10 tilladelser til planlægning eller til meddelelse af landzonetilla-

delse til konkrete fysiske projekter.

Ansøgninger om forsøg vil blive behandlet i arbejdsgruppen, der består af

Erhvervs- og Vækstministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for By, Bo-

lig og Landdistrikter og Økonomi- og Indenrigsministeriet, og forelagt

regeringen, inden miljøministeren meddeler tilladelse efter den nye for-

søgshjemmel.

Tilladelsen kan meddeles til forsøg, som skal give mulighed for etable-

ring af perspektivrige og bæredygtige fysiske turismeprojekter til fremme

af dansk kyst- og naturturisme. Godkendelse af forsøg vil afhænge af dels

en vurdering af projektets potentiale for tiltrækning af turister og forven-

tede resultater for forsøget, dels af projektets bæredygtighed i forhold til

natur, miljø mv.

Forslaget giver mulighed for, at en række nærmere angivne bestemmelser

i planloven og naturbeskyttelsesloven i disse tilfælde kan fraviges

De konkrete projekter vil blive udvalgt på baggrund af ansøgninger fra

kommuner, som beskriver de forsøg, som ønskes iværksat. De forsøg,

som vil blive godkendt, vil blive valgt ud fra følgende udvælgelseskriteri-

er, som fremgår af aftalen om vækstplan for dansk turisme af 20. juni

2014.

12/36

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Der skal være et potentiale for udvikling af kyst- og naturturis-

men, for øget tiltrækning af udenlandske turister, samt mulighed

for at forløse dette potentiale med etableringen af forsøget.

Etableringen af konkrete fysiske projekter skal ske i tilknytning til

øvrige turismemæssige aktiviteter for at sikre størst mulig synergi

og samspil med de sammenhængende turistpolitiske overvejelser i

kommunens planlægning for turisme for at understøtte en samlet

udvikling i området.

De fysiske projekter skal være bæredygtige, arkitektonisk indpas-

set og opført under særlig hensyntagen til den omkringliggende

natur og landskabet.

13/36



Ved ”øvrige turismemæssige aktiviteter” forstås aktiviteter målrettet

udenlandske turister, der kan indgå i større sammenhængende turistpoliti-

ske overvejelser i kommunerne planlægning. Som eksempel kan nævnes

attraktioner af særlig værdi, som f.eks. Stevns Klint og Vadehavet, særli-

ge aktivitetsmuligheder som ved Cold Hawaii ved Klitmøller samt eksi-

sterende kystferiebyer, bade- og sommerlande, velbesøgte badestrande,

kulturelle udflugtsmål og naturattraktioner.

Lovforslaget giver mulighed for, at alle kommuner med kyst- og naturtu-

risme kan søge om at deltage i forsøgsordningen. Fokus er således på

kommuner med kystnærhedszone og kystnær byzone. Det udelukker dog

ikke, at en ansøgning fra f.eks. flere kommuner om et fysisk eller funkti-

onelt sammenhængende turistprojekt, hvori der indgår enkelte kommu-

ner, der ikke er placeret kystnært eller som har karakter af en storby-

kommune, kan komme i betragtning. Kommunerne kan ansøge enkeltvis

eller gå sammen om at søge om et fælles projekt.

Der er tale om en for kommunerne frivillig ordning, hvor det er op til

kommunerne, om de har relevante projekter, de ønsker at søge om tilla-

delse til at kunne realisere.

For at forsøg skal kunne godkendes, forudsættes det, at kommunerne ind-

sender de nødvendige oplysninger, således at arbejdsgruppen

mellem Er-

hvervs- og Vækstministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for By, Bolig

og Landdistrikter og Økonomi- og Indenrigsministeriet

kan tage stilling

til, om kriterierne for meddelelse af en tilladelse er til stede.

Ansøgninger

om forsøg vil blive behandlet i arbejdsgruppen og forelagt regeringen, in-

den miljøministeren meddeler tilladelse efter den nye forsøgshjemmel.

Ansøgningen bør indeholde en så præcis beskrivelse af forsøget som mu-

ligt samt beskrive formålet med forsøget, hvornår det forventes igangsat,

hvem der er ansvarlig og står for af etablering af anlæg mv., herunder af-

taler med andre aktører, forventninger til realisering mm.

Kommunerne kan fortrinsvis ansøge om projekter for arealer, der er be-

liggende i kystnærhedszonen eller i de kystnære dele af byzonen. Der kan

således søges om forsøg indenfor både byzone, landzone og sommerhus-

områder. .

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forsøgsordningen skal give kommunerne mulighed for, f.eks. i samarbej-

de med private aktører, at lave projekter, der giver turisterne et bredere

udbud af oplevelser ved de danske kyster og i naturen.

Kommunerne kan alene ansøge om tilladelse til projekter på arealer, som

kommunerne enten selv ejer og på private arealer, f.eks. privatejede

strande, hvor kommunen har indgået aftale med ejeren herom.

Med forsøgsordningen kan der alene ske fravigelse af de bestemmelser,

der udtrykkeligt fremgår af lovforslaget. De foreslåede ændringer medfø-

rer ikke lempelse af andre bestemmelser i Miljøministeriets lovgivning,

f.eks. i naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttelse af naturtyper eller af

fredninger efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6 eller regler i f.eks.

skovloven, end de udtrykkeligt angivne, eller i andre ministeriers lovgiv-

ning, f.eks. skattelovgivning, og der kan ikke godkendes forsøg, som er i

strid med andre statslige interesser.

Når tilladelse til et projekt er meddelt som led i forsøgsordningen, vil de

almindelige regler i planloven gælde for andre projekter mv. der ligger ud

over forsøgstilladelsen. Det vil sige, at almindelige procedureregler fort-

sat vil gælde ved en efterfølgende planlægning efter planloven, herunder

reglerne om miljøvurdering af planer og programmer og VVM, regler for

internationale naturbeskyttelsesområder m.v.

Efterfølgende planlægning og/eller meddelelse af landzonetilladelse skal

således inden for rammerne af forsøgstilladelsen følge de almindelige

proceskrav, og meddelelse af landzonetilladelse kan således også kun ske

efter en konkret vurdering og under overholdelse af almindelige procedu-

reregler, herunder forudgående naboorientering efter § 35, stk. 4.

Forslaget ændrer ligeledes ikke ved kravene til myndighedernes forudgå-

ende vurdering mv. af projekters virkninger på et Natura 2000-område,

som fremgår af regler om udpegning og administration af internationale

naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (bekendtgørelse

nr. 408 af 1. maj 2007 senest ændret ved bkg. 1079 af 25/11/2011). Der

henvises til afsnit 3.1.1 i lovforslaget almindelige bemærkninger om in-

ternationale naturbeskyttelsesområder.

Det forudsættes, at kommunerne som led i projektet vurderer, om forsø-

get har afledte virkninger, der indebærer udgifter for kommunerne eller

andre, som eksempelvis behov for øget eller ny vejadgang, parkering,

kystsikring eller for øget sandflugtsdæmpning på klitfredede arealer.

Kommunerne kan med forsøgsbestemmelsen ansøge om forsøgstilladelse

til projekter, som efter gældende regler og praksis normalt ikke ville kun-

ne iværksættes. Såfremt de har et potentiale for udvikling af kyst- og na-

turturismen, for øget tiltrækning af udenlandske turister og at etablerin-

gen af de konkrete projekter sker i tilknytning til øvrige turismemæssige

aktiviteter samt at projekterne indpasses arkitektonisk og opføres under

særlig hensyntagen til den omkringliggende natur og landskabet.

14/36

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der vil kunne ansøges om større og mindre projekter til udvikling og un-

derstøttelse af kyst- og naturturisme, herunder udbygning af eksisterende

anlæg eller etablering af nye faciliteter, der f.eks. kan sikre bedre tilgæn-

gelighed til strand eller give indblik i områdets natur- og kulturhistorie.

Større projekter kunne være hoteller med mulighed for bade- og aktivi-

tetsfaciliteter uden for sommersæsonen, tennisbaner m.v.

Forsøgsordningen giver muligheder for tilladelse til forsøg både inden for

én kommune og for flere kommuner i fællesskab. Kommunerne kan såle-

des slå sig sammen om et større sammenhængende projekt, der strækker

sig over kommunegrænserne. Der kan ligeledes ansøges om etablering af

flere anlæg og aktiviteter som ét samlet projekt. Afgørende for, om et for-

søg vil blive anset som ét projekt er i sådanne tilfælde, at der er tale om et

fysisk eller funktionelt/tematisk sammenhængende projekt eller et pro-

jekt, hvor der er en klar turistmæssig sammenhæng mellem anlæg på flere

adskilte lokaliteter.

Eksempelvis vil en sti langs kysten gennem flere kommuner med forskel-

lige rekreative funktioner indpasset i landskabet kunne udgøre ét projekt.

Der kan også være tale om en campingplads, eller et feriecenter, der dri-

ves som § 1, stk. 4, virksomhed efter sommerhusloven (f.eks. hotel eller

kursusvirksomhed mv.) med aktiviteter på flere lokaliteter f.eks. golfba-

ner, rideaktiviteter, put and takefiskeri o. lign., som placeres i tilknytning

til andre eksisterende turismemæssige aktiviteter eller anlæg såsom ferie-

centre, hoteller, campingpladser o. lign.

Et forsøg med anlæg i tilknytning til en række lokaliteter med en tematisk

sammenhæng, som f.eks. vikinger eller geologiske hotspots, vil også

kunne udgøre ét projekt. Oplistningen er ikke udtømmende.

For forsat at sikre de åbne kyststrækninger, skal forsøg omhandle aktivi-

teter og anlæg i tilknytning til allerede eksisterende turismemæssige akti-

viteter og på denne måde sikre størst mulig synergi og samspil med de

sammenhængende turistpolitiske overvejelser i kommunens planlægning

for turisme og dermed understøtte en samlet udvikling i området. Nye

større anlæg kan ikke placeres midt i uberørt natur og åbne, ubebyggede

kyststrækninger.

Når et forsøg er godkendt, skal kommunerne tilvejebringe et plangrund-

lag eller meddele landzonetilladelse i overensstemmelse med gældende

regler herom men med de fravigelser og lempelser i forhold til almindelig

praksis, der følger af forsøgstilladelsen. Meddelelse af en forsøgstilladel-

se fritager ikke kommunalbestyrelsen for at indhente andre tilladelser end

dem, der er udtrykkeligt fraveget i lovforslaget. Der skal derfor bl.a. ind-

hentes eventuelle tilladelse efter byggeloven.

Der kan fastsættes vilkår m.v. for en tilladelse til forsøg efter stk. 1, f.eks.

krav om placering af en bygning i forhold til offentlighedens adgang til

færdsel og ophold til og på stranden, om helt konkrete udsigtsforhold el-

ler færdselsforhold f.eks. hensyn til at undgå slid på klitter og klitarealer

og dermed undgå øget sandflugt.

15/36

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16/36

Vilkår stillet i en forsøgstilladelse skal indarbejdes i efterfølgende plan-

lægning eller landzonetilladelse. Hvis et projekt ikke har en sådan karak-

ter, at der kræves landzonetilladelse og/eller tilvejebringelse af et plan-

grundlag, vil ministeren kunne stilles vilkår i forsøgstilladelsen.

Det er kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for at påse, at projektet

realiseres i overensstemmelse med forsøgstilladelsen, og at eventuelle

vilkår overholdes. Kommunen er, jf. planloven § 51, forpligtet til at påse

at lovens bestemmelser overholdes, ligesom der kan straffes for

overtrædelse af vilkår i en tilladelse efter planlovens § 64, stk. 1, nr. 3.

Overtrædelse af et vilkår i forsøgstilladelsen er således omfattet af

planlovens kapitel 15. Kommunerne har dermed ansvaret for at føre tilsyn

med, at de enkelte dele af forsøg gennemføres i overensstemmelse med

lovgivningen og forsøgstilladelsen, herunder at vilkårene for

forsøgstilladelsen overholdes.

Kommuner og investorer kan først igangsætte et forsøg, når

forsøgstilladelsen er meddelt og et eventuelt plangrundlag og/eller

landzonetilladelse er tilvejebragt, og de fornødne tilladelser mv. efter

anden lovgivning er indhentet, herunder i forhold til evt. udbygning af

infrastruktur.

Det foreslås, at en tilladelse til forsøg vil bortfalde, hvis projektet ikke er

påbegyndt inden 5 år efter, at miljøministerens tilladelse efter stk.1 er

meddelt. Bestemmelsen fraviger planlovens 56, stk. 1, hvorefter tilladel-

ser og dispensationer bortfalder efter 3 år. En uudnyttet lokalplanlægning

vil dermed bortfalde for den del, der er omfattet af tilladelsen. Kommu-

neplanen bør opdateres ved den førstkommende revision af kommune-

planen, der sker på baggrund af strategien for kommuneplanlægningen

efter § 23 a.

Det foreslås, at en forsøgstilladelse til projekter ikke skal kunne påklages,

men der vil kunne klages efter de almindelige regler i en eventuel

efterfølgende plan- og tilladelsesproces. Dog foreslås, at klage over en

landzonetilladelse alene skal gælde for retlige spørgsmål.

Natur- og Miljøklagenævnet vil derfor kunne efterprøve overholdelse af

formalitetsregler f.eks. om landzonetilladelsen respekterer grænserne i

forsøgstilladelsen og om der er hjemmel til vilkår fastsat af kommunen ud

over de evt. vilkår, som er fastsat i overensstemmelse forsøgstilladelsen.

Natur- og Miljøklagenævnet kan derimod ikke efterprøves selve

landzoneafvejningen i det omfang afvejningen holder sig indenfor

grænserne i forsøgstilladelsen.

Der vil blive foretaget en evaluering af forsøgsordningen, herunder i

forhold til betydningen for turismeudviklingen inkl. økonomisk

potentiale, påvirkning af landskab og natur m.v., efter 5 år.

Den foreslåede bestemmelse i § 4 a i planloven skal sikre, at der kan god-

kendes forsøg, der fraviger bestemmelserne i planlovens § 5 b, stk. 1, nr.

1 og 4, og § 35, stk. 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17/36

Med lovforslaget ophæves kravet om en særlig planlægningsmæssig be-

grundelse for, at projektet kan etableres i kystnærhedszonen. Projekterne

skal dog udvælges på baggrund af de kriterier, der fremgår af forsøgsbe-

stemmelsen for herved bl.a. at sikre, at projekterne indpasses i naturen.

Muligheden for at fravige planlovens § 35, stk. 3, ved en forsøgstilladel-

se, medfører, at miljøministeren som led i forsøgsordningen kan meddele

tilladelse til projekter, selvom det ansøgte ikke er af underordnet betyd-

ning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne.

Der gives dermed mulighed for at tillægge hensynet til fremme af den fy-

siske udvikling af kyst- og naturturismen en øget vægt overfor hensynet

til friholdelse af kystnærhedszonen for byggeri og anlæg, der ikke er af-

hængige af en kystnærhed.

Desuden muliggør lovændringen, at der ved meddelelse af tilladelse efter

forsøgsbestemmelsen for projekter beliggende i landzone kan lægge sær-

lig vægt på hensynet til udvikling af kyst- og naturturismen inden for

rammerne af forsøgstilladelsen efter § 4 a, stk. 1. Ligeledes kan kommu-

nalbestyrelsen ved en evt. efterfølgende tilladelse efter § 35, stk. 1, at

lægge særlig vægt hensynet til udvikling af kyst- og naturturismen inden

for rammerne af tilladelsen efter den foreslåede forsøgsbestemmelse.

Herved sikres, at kommunalbestyrelsen kan fravige den faste praksis på

landzoneområdet i overensstemmelse med forsøgstilladelsen.

Planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 3, kan derimod ikke fraviges, hvorfor der ikke

som led i forsøgsordningen er mulighed for at tillade nye sommerhusom-

råder, og eksisterende sommerhusområder skal også fortsat fastholdes til

ferieformål. Det er bl.a. begrundet i, at udlæg af nye sommerhusområder

ikke kan siges at være et forsøg og heller ikke skønnes at kunne øge til-

trækningen af udenlandske turister. Der er skønsmæssigt mindst 20.000

ubebyggede sommerhusgrunde, og der er derfor ikke behov for flere

sommerhusgrunde. Flere sommerhusområder kan også gøre det vanske-

ligt at sælge sommerhuse, især hvor det i forvejen er vanskeligt at sælge

sommerhuse og kan øge risikoen for forslumning af de eksisterende

sommerhusområder.

Planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 5, fraviges ikke, da den skal sikre offentlig-

heden adgang til kysterne – herunder turisters adgang. Denne bestemmel-

se skal derfor fortsat respekteres også i de ansøgte projekter.

Naturbeskyttelsesloven

De danske kyster er enestående og rummer store naturværdier, som giver

fastboende, besøgende og turister mange oplevelser. Derfor rummer na-

turbeskyttelsesloven regler om beskyttelse af kysterne. Lovforslaget skal

gøre det muligt som en forsøgsordning at tillade og tilbyde befolkningen

og turister en række faciliteter og anlæg ved et besøg i det danske kyst-

landskab.

De foreslåede bestemmelser giver hjemmel til, at miljøministeren som led

i forsøgsordningen vil kunne godkende op til 10 projekter, der er udvalgt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som beskrevet ovenfor i lovforslagets almindelige bemærkninger om for-

søgsordningen på grundlag af en række kriterier.

Ansøgninger om forsøg

vil blive behandlet i arbejdsgruppen mellem Erhvervs- og Vækstministe-

riet (formand), Miljøministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrik-

ter og Økonomi- og Indenrigsministeriet og forelagt regeringen, inden

miljøministeren meddeler tilladelse efter den nye forsøgshjemmel.

Hjemlen til at godkende forsøg findes i planloven, mens der foreslås ind-

sat en bestemmelse i naturbeskyttelsesloven, der opregner hvilke be-

stemmelser i naturbeskyttelsesloven, der kan fraviges i forsøgene.

For bestemmelserne om klitfredning og strandbeskyttelseslinjen og øvri-

ge bygge- og beskyttelseslinjer i naturbeskyttelsesloven får miljøministe-

ren hjemmel til at dispensere fra klitfredningen og strandbeskyttelseslin-

jen til gennemførelse af projekterne inden for rammerne af den meddelte

forsøgstilladelse, selvom der ikke som krævet i naturbeskyttelseslovens §

65, stk. 1, er tale om et særligt tilfælde. Tilsvarende får kommunalbesty-

relsen hjemmel til at meddele dispensation fra øvrige bygge- og beskyt-

telseslinjer til realisering af forsøg inden for rammerne af forsøgstilladel-

sen.

Udvælgelsen af forsøg vil ske på grundlag af kriterier, der sikrer, at de

åbne kyststrækninger bevares som uberørte strækninger med stor natur-

og landskabsværdi samtidig med, at der gives mulighed for aktiviteter og

faciliteter i tilknytning til øvrige turismemæssige aktiviteter.

I overensstemmelse med gældende regler om udpegning og administrati-

on af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse

arter skal Naturstyrelsen henholdsvis kommunalbestyrelsen fortsat, inden

der kan meddeles tilladelse, godkendelse eller dispensation til et projekt,

vurdere, om projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, og i

givet fald foretage en nærmere konsekvensvurdering. Viser denne vurde-

ring, at det ikke kan udelukkes, at projektet kan skade Natura 2000-

området m.v., kan der ikke meddeles dispensation, tilladelse eller god-

kendelse.

Reglerne om EU-beskyttede arter og disses yngle- eller rasteområder, jf.

naturbeskyttelseslovens § 29 a, ændres ikke.

3.2. VVM

3.2.1. Gældende ret

For alle anlæg, som må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, skal

der foreligge en redegørelse om miljøpåvirkningerne i bred forstand. En

række anlægstyper er obligatorisk VVM-pligtige, mens der for en lang

række andre anlægstyper skal gennemføres en såkaldt screening med ud-

gangspunkt i det konkrete projekt med henblik på at vurdere, om projek-

tet må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt og således er VVM-

pligtigt. Bygherres anmeldelse af anlæg, hvor der skal gennemføres en

screening, skal ske ved anvendelse af et obligatorisk anmeldeskema. Det

obligatoriske anmeldeskema sikrer såvel en lettere sagsbehandling for

18/36

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kommunerne som en lettere og smidigere proces for den enkelte bygher-

re.

3.2.2. Forslagets indhold

Vurdering af virkning på miljøet

Det foreslås bl.a., at ministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere

regler om, at det skema, som bygherre er forpligtet til at fremsende ved

visse projekter til den kompetente myndigheds behandling af anmeldel-

sen af projektet, skal fremsendes digitalt.

Derudover skal de foreslåede bestemmelser sikre, at der ikke kan opstå

tvivl om ministerens hjemmel til at fastsætte regler om hvilke mindsteop-

lysninger, der er relevante for offentlighedens deltagelse i VVM-

processen, i forbindelse med den kompetente myndigheds indkaldelse af

ideer og forslag fra offentligheden og berørte myndigheder til brug for

fastlæggelsen af VVM-redegørelsens indhold (scoping).

3.3. Lavenergibebyggelse

3.3.1. Gældende ret

Kommunalbestyrelserne kan i dag i henhold til planlovens § 15, stk. 2, nr.

22, i en lokalplan optage bestemmelser om, at ny bebyggelse skal opføres

som lavenergibebyggelse. Efter planlovens § 21 a forstås der ved lav-

energibebyggelse bebyggelse, der på tidspunktet for ansøgningen om

byggetilladelsen opfylder de energirammer for energiforbrug for lavener-

gibygninger, der er fastsat i bygningsreglementet. Efter bestemmelsen

kan kommunalbestyrelsen i lokalplanen således stille krav om, hvilken

lavenergiklasse i bygningsreglementet, som byggeriet skal leve op til.

Bestemmelsen finder kun anvendelse for ny bebyggelse, der opføres efter

lokalplanens endelige vedtagelse. Der kan ikke med hjemmel i bestem-

melsen stilles krav om, at allerede opført bebyggelse skal opfylde krav til

lavenergibebyggelse.

Bestemmelsen tager sigte på udlæg af arealer til byudvikling og byom-

dannelse, dvs. områder, hvor der i det væsentlige skal ske opførelse af ny

bebyggelse. Det kan f.eks. typisk være landzonearealer på bar mark eller

andre områder, som ikke i den kommunale varmeforsyningsplanlægning

er forudsat forsynet fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg. En kommune

kan også stille krav om lavenergibebyggelse ud fra et ønske om at styrke

hensynet til den miljømæssige bæredygtighed.

1.2.1. 3.3.2. Forslagets indhold

Det foreslås i overensstemmelse med initiativ nr. 48 i ”Vækstplan 2014”,

at muligheden for i lokalplaner at stille krav om lavenergibebyggelse

fjernes fra det såkaldte ”lokalplankatalog” i planlovens § 15, stk. 2.

Teknisk udformning af byggeri er almindeligvis reguleret i byggeloven

og bygningsreglementet, og bestemmelsen kan derfor siges at være ud-

tryk for en dobbeltregulering, hvor kravet dog kan skærpes med lokal-

planlægningen til den energiklasse med de mest restriktive krav til ener-

giklassen. Det skal bemærkes, at de generelle krav i bygningsreglementet

til energiklasser løbende strammes.

19/36

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget indebærer, at kommunerne fremover i nye lokalplaner ikke vil

kunne stille krav om energistandarder, der ligger ud over bygningsregle-

mentets almindelige krav.

Det bemærkes, at gældende lokalplaner med krav om lavenergibebyggel-

se vil ikke blive berørt af lovforslaget, hvorfor planlovens § 21 a ikke fo-

reslås ændret.

3.4. Helårsbeboelse i sommerhuse på de små øer

3.4.1. Gældende ret

Forbuddet i planlovens § 40, stk. 1, mod helårsbeboelse i sommerhusom-

råder stammer helt tilbage fra standardbyplanvedtægten efter byplanlove-

ne i 1925 og 1938, samt normalbygningsvedtægten efter landsbyggeloven

fra 1960. Dette almindeligt gældende forbud blev lovfæstet i 1975 og er

et centralt og nødvendigt styringsmiddel i planlægningen såvel på lands-

plan som på regionalt og kommunalt niveau.

Planlovens forbud mod helårsbeboelse i sommerhuse er med til at mod-

virke tilfældig byspredning til skade for en planmæssig og samfundsøko-

nomisk hensigtsmæssig udvikling og til at sikre, at sommerhusområder

anvendes til rekreative formål. Samtidig hindrer forbuddet et øget pres for

at udlægge nye sommerhusområder i de landskabeligt værdifulde områ-

der, som de ubebyggede kyststrækninger udgør.

Kun særlige hensyn til ejeres og disses tilknytning til deres sommerhus

kan begrunde en fravigelse af helårsforbuddet, som loven og praksis er i

dag.

Der er følgende undtagelser fra helårsforbuddet:



hvis man har ejet sit sommerhus i otte år og er pensionist, jf. planlovens §



hvis man har et hus, der lovligt blev anvendt til helårsbeboelse, da

området blev udlagt som sommerhusområde – og retten ikke senere er

bortfaldet, jf. planlovens § 40, stk. 1



hvis man har fået dispensation af kommunen efter planlovens § 40, stk. 2.

Efter fast praksis kan der gives dispensation til:



20/36



ejere eller forpagtere af dagligvarebutikker og visse andre virk-

somheder, når det er nødvendigt af hensyn til virksomhedens drift.

personer, der i forbindelse med erhvervelsen af ejendommen fejl-

agtigt af kommunen har fået oplyst, at den lovligt kunne benyttes

til helårsbeboelse.

personer, der på grund af alvorlig sygdom og invaliditet kun kan

opnå en rimelig tilværelse i sommerhuset.

pensionister, der har ejet et sommerhus i fem år

i andre særlige tilfælde

De overordnede hensyn bag helårsforbuddet betyder, at kun særlige hen-

syn til ejere og disses tilknytning til deres sommerhus kan begrunde en

fravigelse fra helårsforbuddet, som loven og praksis er i dag. Lejere kan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

således efter fast praksis ikke få dispensation til helårsbeboelse i et som-

merhus i et sommerhusområde.

Miljøministeriet henstillede i 1986 til kommunalbestyrelserne om at være mere

imødekommende med at meddele dispensation til helårsbeboelse til ejere af

sommerhuse i sommerhusområder på de små øer. Tilladelse bør dog kun medde-

les, hvis tilladelsen kan anses for at medvirke til en gunstig udvikling på øen.

Henstillingen gælder fortsat. Naturstyrelsen har derfor den 11. april 2014 skrevet

ud til alle kommunalbestyrelser i kommuner med små øer og redegjort for mu-

lighederne for helårsbeboelse efter reglerne for sommerhuse i sommerhusområ-

der og boliger i landzone.

3.4.2. Forslagets indhold

Med forslaget får kommunerne mulighed for også at give dispensation til

en ejers udlejning til helårsbeboelse af et sommerhus i et sommerhusom-

råde på de 27 små øer, der består af: Aarø, Agersø, Anholt, Askø (inkl.

Lilleø), Avernakø, Baagø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Drejø, Egholm, En-

delave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø,

Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø. Disse øer er ikke selvstændige

kommuner, men modtager ø-tilskud i henhold til § 20 i lov om kommunal

udligning og generelle tilskud til kommuner og omfattes af lovbekendtgø-

relse nr. 787 af 21. juni 2007 om støtte til de små øsamfund, jf. motiverne

i L148 1983.

Forslaget skal ses i lyset af, at indbyggertallet på de små øer samlet set i

perioden fra 1930 til 2010 er blevet mere end halveret, dog dækker tallet

både over fald og stigninger. Nogle øer er således i beskeden vækst.

Der er i alt knap 200.000 sommerhuse i sommerhusområder i Danmark.

Heraf ligger knap 2.700 på de 27 små øer. Herudover er der godt 800 fri-

tidshuse uden for sommerhusområder på de små øer. Det skal ses ud fra

et samlet antal bebyggede ejendomme på de små øer på godt 9.800.

Efter forslaget skal dispensationen følge sommerhuset indtil anvendelses-

skift eller ejers ibrugtagning til egen helårsbeboelse. I øvrigt bortfalder en

dispensation ved manglende udnyttelse efter de almindelige regler herfor

i planlovens § 56, stk. 1.

Dispensationen til lejeres helårsbeboelse skal medvirke til en gunstig ud-

vikling på øen. Det er op til kommunen at vurdere, om helårsbeboelse i

det pågældende sommerhus er ønskelig ud fra kommunale forudsætnin-

ger, herunder kommunens ønsker til planlægningen for udviklingen i om-

rådet og situationen i området. Kommunernes praksis kan herved blive

forskellig fra ø til ø.

Kommunalbestyrelsen skal vurdere, om sommerhuset er helårsegnet, dvs.

egnet til helårsbeboelse i relation til størrelse, faciliteter, isoleringsgrad

og tilstand o.l. Det er ikke et krav, at huset lever op til bygningsreglemen-

tets til enhver tid gældende isoleringskrav for helårshuse. Om sommerhu-

set er helårsegnet, vil være et retligt spørgsmål, der kan prøves ved Natur-

og Miljøklagenævnet efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 4.

21/36

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Anvendelsesskiftet af sommerhuset til helårsbeboelse er undtaget fra

bygningsreglementets krav om byggesagsbehandling (krav til isolering

mv.), så der ikke vil være økonomiske omkostninger til yderligere isole-

ring m.v., som ville kunne hindre, at sommerhuset kan udlejes til helårs-

beboelse. Bestemmelserne i kap. VII i lov om midlertidige regulering af

boligforholdene finder heller ikke anvendelse på sommerhuse, der tillades

udlejet til helårsbeboelse efter forslagets § 40 a.

Bestemmelsen ændrer ikke i øvrigt på anden lovgivning, herunder leje-

lovgivningen.

Kommunalbestyrelsens afgørelse af en dispensationsansøgning efter for-

slagets § 40 a, kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, for så vidt

angår retlige spørgsmål, jf. planlovens § 58, stk. 1, nr. 4.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4.1. Staten

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme

Der er administrative konsekvenser for staten til udarbejdelse af ansøg-

ningspakke, behandling af ansøgninger, herunder dialog med kommuner

om mulige projekter, høring af berørte myndigheder, sekretariatsbistand

for embedsmandsarbejdsgruppe (Erhvervs- og Vækstministeriet, Ministe-

riet for BY, Bolig og Landdistrikter, Miljøministeriet og øvrige relevante

ministerier) og udarbejdelse af udkast til godkendelser, samt proces og

evaluering.

Det er kommunerne, der har kompetencen til at udarbejde miljøvurdering

af planlægningen samt eventuelt foretage vurdering af de respektive pro-

jekter efter VVM-reglerne. Efter VVM-bekendtgørelsen (bkg. nr. 764 af

23. juni 2014) § 11, stk. 1, nr. 3, er Naturstyrelsen VVM-myndighed på

infrastrukturanlæg, der forudsætter tilvejebringelsen af kommuneplantil-

læg i mere end to kommuner. Såfremt kommunerne anmoder om det, kan

de dog få tilbageført VVM-kompetencen til sådanne anlæg, jf. bekendt-

gørelsens § 11, stk. 4.

Samlet betyder det meropgaver for Naturstyrelsen på skønsmæssigt 3,5

årsværk i forsøgsperioden samt i perioden efter, hvor forsøgene evalue-

res. Ca. 30 % af meropgaven forventes at ligge i det 1. år. Herudover

kommer en opgave med evaluering af forsøgsordningen efter de 5 år.

Miljøministerens forsøgstilladelse kan ikke påklages til Natur- og Miljø-

klagenævnet. Det kan forventes, at der kan komme flere klager til Natur-

og Miljøklagenævnet over den planlægning m.v., som kommunerne skal

lave som opfølgning på godkendelsen, men arbejdsbyrden vurderes ikke

at belaste Natur- og Miljøklagenævnet nævneværdigt, da nævnet alene

kan behandle retlige klager vedrørende planforslagene, da godkendelsen

ikke kan påklages.

VVM og ophævelse af muligheden for at planlægge for lavenergibebyg-

gelse i lokalplaner

22/36

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for

staten.

Helårsbeboelse i sommerhuse på de små øer

Der er ingen nævneværdige administrative eller økonomiske konsekven-

ser for staten som følge af denne del af lovforslaget.

4.2. Kommunerne:

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme:

Forsøgsordningens muligheder for, hvad kommunerne kan planlægge for,

har ingen økonomiske konsekvenser for kommunerne, da det er op til

kommunerne, om de vil gøre brug af de ændrede muligheder. Kommuner

vil få en administrativ lettelse i forhold til behandling af planlægning in-

den for kystnærhedszonen. Lettelsen består i, at kommuner, der får en til-

ladelse, ikke længere skal give en særlig planlægningsmæssig eller funk-

tionel begrundelse for at placere et anlæg i kystnærhedszonen, ligesom

den særlige forsøgsgodkendelse, som miljøministeren skal give, må for-

ventes at lette en del af arbejdet for kommunernes planlægning. Det for-

hold, at kommunerne skal vurdere og om fornødent behandle forsøgene

og den heraf følgende planlægning efter VVM- og SMV-reglerne, bela-

ster ikke kommunerne administrativt, da kommunerne i forvejen ville

skulle behandle (tilpassede) ansøgninger efter disse regler.

VVM og ophævelse af muligheden for at planlægge for lavenergibebyg-

gelse i lokalplaner:

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for

kommunerne.

Helårsbeboelse i sommerhuse på de små øer

Lempelsen forventes at medføre en meget begrænset forøgelse af ansøg-

ninger om dispensation hertil. Samlet vurderes de økonomiske konse-

kvenser for kommunerne at udgøre under 0,1 mio. kr. pr. år.

4.3. Regionerne:

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for

regionerne.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme

Lovforslaget har ingen administrative eller økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet, da deltagelse i forsøgsordningen er frivillig. Forsøgsord-

ningen kan bidrage positivt til udviklingen af dansk kyst- og naturturis-

me, og skønnes på sigt at medføre positive økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet.

VVM:

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

23/36

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ophævelse af muligheden for at planlægge for lavenergibebyggelse i lo-

kalplaner

Lovforslaget har ingen nævneværdige administrative eller økonomiske

konsekvenser for størstedelen af erhvervslivet.

Helårsbeboelse i sommerhuse på de små øer

Lovforslaget kan påføre turistbranchen meget begrænsede økonomiske

konsekvenser ved nedgang i turismeindtægterne på de små øer. Omvendt

vil det i begrænset omfang styrke andre dele af erhvervslivet på og nær

ved de små øer grundet øget behov for tjenesteydelser. Samlet vurderes

det at have positive økonomiske konsekvenser og ingen administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme

Forslaget kan have landskabelige konsekvenser og medføre øget belast-

ning af sårbare og værdifulde landskaber i form af øget byggeri og slid

fra turistaktiviteter på kystnære arealer, herunder på klitfredede klitter,

hvis der godkendes projekter i Vestjylland, også på arealer søværts klit-

frednings- og strandbeskyttelseslinjen

Ophævelse af muligheden for at planlægge for lavenergibebyggelse i lo-

kalplaner

Forslaget om at ophæve muligheden for at kunne stille krav til lavenergi-

bebyggelse i lokalplaner vurderes ikke at medføre en væsentlig miljø-

mæssig belastning, da en regulering af kravene til energirammer som hid-

til sker i bygningsreglementet.

VVM:

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Helårsbeboelse i sommerhuse på de små øer

Forslaget vil medføre et højere energiforbrug i de sommerhuse, der udle-

jes hele året. Det vurderes dog ikke at påvirke miljøet væsentligt, da det

skønnes, der alene vil være tale om ganske få sommerhuse, der overgå rtil

udlejning til helårsbeboelse.

8. Forholdet til EU- retten

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme:

Der sker ikke nogen ændring i de krav, der gælder for planlægning og

administration i forhold til internationale naturbeskyttelsesområder i for-

bindelse med godkendelse af projekter, jf. bekendtgørelse nr. 408 af 1.

maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyt-

telsesområder med senere ændringer.

VVM:

24/36

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovforslaget indeholder ingen ændringer i forhold til implementeringen

af VVM-direktivet eller SMV-direktivet i dansk ret.

Lovforslaget indeholder i øvrigt ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angives omfang)

Økonomiske

Forsøgsordning:

konsekven-

ser for Stat:

Stat:

ingen

Regioner:

Kommuner:

Regioner:

ingen

Kommuner:

Administrativ lettel-

se ift. behandling af plansager in-

denfor kystnærhedszonen.

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angives omfang)

Forsøgsordning:

Staten:

Skønsmæssigt 3,5

årsværk.

Regioner:

ingen.

Kommuner:

Ingen, da frivil-

lig ordning.

25/36

VVM, lavenergibebyggelse og hel- Helårsbeboelse på de små

årsbeboelse i sommerhuse på de

øer:

små øer:

Ingen

Kommuner:

Under 0,1 mio.

kr. pr. år. Ellers ingen konse-

kvenser.

VVM og lavenergibebyggelse:

Ingen

Økonomiske

konsekven-

ser for er-

hvervslivet

Forsøgsordning:

Forsøgsordningen kan bidrage po-

sitivt til udviklingen af dansk kyst-

og naturturisme, og skønnes på

sigt at medføre positive økonomi-

ske konsekvenser for erhvervsli-

vet.

VVM: Ingen

Ophævelse af muligheden for at

planlægge for lavenergibebyggel-

se i lokalplaner:

Ingen konsekvenser for størstede-

len af erhvervslivet

Helårsbeboelse på de 27 små øer:

Vil i begrænset omfang styrke an-

dre dele af erhvervslivet end tu-

rismeerhvervet økonomisk på og

Helårsbeboelse på de 27 små

øer:

Meget begrænsede øko-

nomiske konsekvenser ved

nedgang i turismeindtægterne

på de små øer.

Forsøgsordning:

Ingen.

VVM og ophævelse af mulig-

heden for at planlægge for

lavenergibebyggelse i lokal-

planer:

Ingen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nær ved de små øer, da helårsbe-

boelse kaster øget forbrug og be-

hov for tjenesteydelser mv. af sig.

Samlet set vurderes det at have

positive økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet.

Økonomiske

Forsøgsordning:

konsekven- Enkelte borgere kan ved medvir-

ser for bor- ken i forsøgene få en positiv ge-

gerne

vinst.

VVM og ophævelse af muligheden

for at planlægge for lavenergibe-

byggelse i lokalplaner:

Ingen.

Helårsbeboelse på de 27 små øer

For borgere, der ejer sommerhuse

på de små øer er der positive øko-

nomiske konsekvenser.

26/36

Forsøgsordning:

Generelt ingen. Borgere kan

dog som følge af naboskab få

negative økonomiske konse-

kvenser ved placering af stør-

re anlæg og større aktivitet

nær deres ejendom.

Ophævelse af muligheden for

at planlægge for lavenergi-

byggelse i lokalplaner, VVM,

lavenergibebyggelse og hel-

årsbeboelse på de 27 små

øer:

Ingen.

Miljømæs-

sige konse-

kvenser

Forsøgsordning, VVM, ophævelse

af muligheden for at planlægge for

lavenergibebyggelse i lokalplaner

helårsbeboelse på de 27 små

øer:

Ingen.

Forsøgsordning:

Øget belastning af landskaber

og sårbare og værdifulde

landskaber i form af byggeri

og slid fra turistaktiviteter på

kystnære arealer, herunder på

klitfredede klitter, hvis der

godkendes projekter i Vestjyl-

land, også på arealer søværts

klitfrednings- og strandbe-

skyttelseslinjen

VVM:

Ingen

Ophævelse af muligheden for

at planlægge for lavenergibe-

byggelse i lokalplaner:

Vurderes ikke at medføre en

væsentlig miljømæssig be-

lastning, da en regulering af

kravene til energirammer som

hidtil sker i bygningsregle-

mentet.

Helårsbeboelse på de 27 små

øer:

Medfører et højere energifor-

brug i disse huse, men det

vurderes dog ikke at påvirke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

miljøet væsentligt, da der ale-

ne vil være tale om ganske få

sommerhuse, der overgår til

udlejning til helårsbeboelse.

Samfunds-

økonomiske

konsekven-

ser

Forsøgsordning:

Forventes at styrke kvaliteten i tu-

rismeproduktet i dansk kyst- og

naturturisme til gavn for vækst og

beskæftigelse i danske turisme og

erhverv i øvrigt og tiltrækning af

flere udenlandske turister i hele

landet.

VVM og ophævelse af muligheden

for at planlægge for lavenergibe-

byggelse i lokalplaner:

Ingen.

Helårsbeboelse i sommerhuse i

sommerhusområder på de 27 små

øer:

Samlet skønnes det at bidrage po-

sitivt til erhvervsliv med tilknyt-

ning til de små øer.

Forsøgsordning, VVM, og

ophævelse af muligheden for

at planlægge for lavenergibe-

byggelse i lokalplaner:

Ingen.

Helårsbeboelse i sommerhuse

i sommerhusområder på de 27

små øer:

Turistbranchen vil kunne op-

leve en meget begrænset til-

bagegang i antallet af turister.

27/36

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Til stk. 1

Den foreslåede § 4 a giver hjemmel til at miljøministeren efter ansøgning

fra kommunalbestyrelsen kan meddele op til 10 tilladelser til planlægning

eller meddelelse af landzonetilladelse til konkrete fysiske projekter, der

fortrinsvis er beliggende i kystnærhedszonen eller i de kystnære dele by-

zonen.

Der er nedsat en arbejdsgruppe, som består af Erhvervs- og Vækstmini-

steriet (formand), Miljøministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdi-

strikter og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Ansøgninger om forsøg vil

blive behandlet i arbejdsgruppen mellem Erhvervs- og Vækstministeriet

(formand), Miljøministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

og Økonomi- og Indenrigsministeriet og forelagt regeringen, inden mil-

jøministeren meddeler tilladelse efter den nye forsøgshjemmel.

Den foreslåede forsøgsordning giver mulighed for at tillade projekter, der

forudsætter en efterfølgende kommunal planlægning, samt til mindre pro-

jekter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

28/36

Den efterfølgende kommunale planlægning eller sagsbehandling efter

planlovens landzonebestemmelser skal ske efter de almindeligt gældende

procedurekrav. Hvis et projekt pga. dets karakter ikke kræver hverken

planlægning eller landzonetilladelse, vil der i forsøgstilladelsen fra mil-

jøministeren kunne stilles vilkår. En forsøgstilladelse, som den foreslåe-

de, skal ikke miljøvurderes efter lov om miljøvurdering af planer og pro-

grammer, da der ikke er tale om en plan eller et program.

Kommunerne vil alene kunne ansøge om projekter for arealer, som kom-

munen selv ejer. Hvis et projekt ønskes etableret på private arealer, vil

dette kræve samtykke eller aftale med ejeren af arealet.

Afgørende for, om et forsøg vil blive anset som ét projekt er, at der er tale

om et fysisk eller funktionelt/tematisk sammenhængende projekt eller et

projekt, hvor der er en klar turistmæssig sammenhæng mellem anlæg på

flere adskilte lokaliteter

I forsøgsbestemmelsens stk. 1 fremgår, hvilke forhold der skal tages i be-

tragtning ved vurderingen af, om et forsøg skal godkendes.

For det første skal forsøget have potentiale for udvikling af kyst- og na-

turturismen, for øget tiltrækning af udenlandske turister, og realisering af

forsøget må forventes at kunne forløse dette potentiale.

For det andet skal etableringen af konkrete fysiske projekter ske i tilknyt-

ning til øvrige turismemæssige aktiviteter for at sikre overensstemmelse

med de sammenhængende turistpolitiske overvejelser, som typisk frem-

går af kommunens planlægning for turisme og turismestrategier og for at

understøtte en samlet udvikling i området. Der kan således ikke gives til-

ladelse til større projekter i ubebyggede, åbne kyststrækninger, men kun i

tilknytning til eksisterende eller planlagte turismemæssige aktiviteter i

overensstemmelse med kommunalbestyrelsens sammenhængende turist-

politiske overvejelser, og så der opstår synergieffekter mellem de forskel-

lige turismemæssige aktiviteter.

For det tredje skal de fysiske projekter være arkitektonisk indpasset og

opføres under særlig hensyntagen til den omkringliggende natur og land-

skabet. Heri ligger, at det skal sikres, at forsøgene om kyst- og naturtu-

risme er bæredygtige og etableres under hensyntagen til ressourceanven-

delsen, og at projekterne kan etableres uden at medføre en negativ på-

virkning af naturen og landskabet. Højde, arkitektur mv. og indpasning i

det omkringliggende landskab og natur vil indgå som et væsentligt hen-

syn.

Kommunerne bør i ansøgningen redegøre for, hvordan forsøget lever op

til de ovennævnte krav, herunder hvordan eventuelle bygninger og anlæg

indpasses arkitektonisk i det omgivende landskab eller turismeområde og

på hvilken måde, der i forsøget arbejdes med hensyntagen til den om-

kringliggende natur og landskab. Der kan med tilladelser meddelt efter

stk. 1 alene ske fravigelse af de bestemmelser i planloven, som udtrykke-

ligt fremgår af forsøgsbestemmelsen samt af de bestemmelser, som frem-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

går af den foreslåede bestemmelse i naturbeskyttelseslovens § 65 a, jf.

lovforslagets § 2.

Den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 1, skal sikre, at der kan godken-

des forsøg, selv om kravene i planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1 og 4, og § 35,

stk. 3, ikke opfyldes. Derimod skal de udvælgelseskriterier, som fremgår

af den foreslåede bestemmelse sikre, at forsøgene indpasses i naturen mv.

Der kan alene ske fravigelse af de bestemmelser i planloven, som udtryk-

keligt fremgår af den foreslåede forsøgsbestemmelse. Med tilladelse

meddelt efter stk. 1 fraviges heller ikke anden lovgivning, herunder f.eks.

krav om byggesagsbehandling, VVM mv. Dog se nedenfor om mulighe-

derne for fravigelse af regler i naturbeskyttelsesloven.

Til stk.2..

Det foreslås, at miljøministeren ved meddelelse af tilladelse efter stk.1 til

projekter beliggende i landzone kan lægge særlig vægt på hensynet til

udvikling af kyst- og naturturismen. Dette skal sikre, at den faste praksis

efter landzonereglerne kan vægtes med større hensyntagen til udvikling af

kyst- og naturturismen.

Ansøgninger om forsøg vil blive behandlet i den

nedsatte arbejdsgruppe mellem Erhvervs- og Vækstministeriet (formand),

Miljøministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Økono-

mi- og Indenrigsministeriet og forelagt regeringen, inden miljøministeren

meddeler tilladelse efter den nye forsøgshjemmel.

Det foreslås derudover, at kommunalbestyrelsen ved efterfølgende med-

delelse af landzonetilladelse efter § 35, stk. 1, kan lægge særlig vægt hen-

synet til udvikling af kyst- og naturturismen inden for rammerne af for-

søgstilladelsen. Herved sikres, at kommunalbestyrelsen kan fravige den

faste praksis på landzoneområdet i overensstemmelse med forsøgstilla-

delsen.

Til stk.3

Da der er tale om en forsøgsordning, fastsætter den foreslåede

bestemmelse, hvornår en forsøgstilladelse bortfalder, hvis den efter en

årrække ikke er udnyttet.

En tilladelse til forsøg vil således bortfalde, hvis projektet ikke er påbe-

gyndt inden 5 år efterforsøgstilladelse efter bestemmelsens stk. 1 er med-

delt.

Ved påbegyndt forstås, at byggetilladelse til projektet er meddelt, eller at

projektet er fysisk påbegyndt.

En uudnyttet lokalplanlægning vil også bortfalde for den del, der er om-

fattet af tilladelsen. Ved uudnyttet forstås at der f.eks. ikke er givet de

nødvendige tilladelser, så som byggetilladelse til det planlagte projekt el-

ler del heraf.

Efter forsøgstilladelsens bortfald, kan der ikke vedtages ny planlægning

eller meddeles nye tilladelser, som er nødvendige for udmøntning af pro-

jektet.

29/36

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

30/36

Kommuneplanen bør opdateres ved den førstkommende revision af

kommuneplanen, der sker på baggrund af strategien for kommuneplan-

lægningen efter § 23 a.

Til stk.4

Forsøgstilladelse til projekter kan ikke påklages til anden administrativ

myndighed.

Eventuel efterfølgende planlægning eller meddelelse af landzonetilladelse

vil kunne påklages efter de almindelige regler. Dog foreslås det at

begrænse klageadgangen over landzonetilladelse til retlige spørgsmål, da

projekternes indhold er godkendt allerede ved ministerens

forsøgstilladelse og ikke bør kunne prøves yderligere i en klagesag.

Til stk. 5

Den foreslåede bestemmelse giver ministeren mulighed for, hvis der fin-

des behov herfor, udstede en bekendtgørelse, der indeholder nærmere

krav til ansøgningsproceduren, herunder bl.a. krav til indholdet af ansøg-

ningerne, behandlingen og meddelelse af eller afslag på en tilladelse, en

frist for hvornår ansøgningerne skal være modtaget samt regler om of-

fentliggørelse, evaluering og indberetning af forsøg, der gennemføres ef-

ter stk. 1

Til nr. 2.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede be-

stemmelse i § 4 a.

Til nr. 3.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede be-

stemmelse i § 4 a.

Til nr. 4.

Den foreslåede bestemmelse præciserer, at udover en kort be-

skrivelse af det påtænkte anlæg skal den kompetente myndighed, jf. § 11

i, også offentliggøre andre oplysninger, som er relevante for offentlighe-

dens deltagelse i VVM-processen.

Til nr. 5

Det foreslås, at ministeren får hjemmel til at fastsætte regler, der præcise-

rer hvilke mindsteoplysninger, hvilke mindsteoplysninger der er relevante

for offentlighedens deltagelse i VVM-processen i forbindelse med den

kompetente myndigheds indkaldelse af ideer og forslag fra offentligheden

og berørte myndigheder til brug for fastlæggelsen af VVM-redegørelsens

indhold (scoping).

Disse mindsteoplysninger vil være:

1) Angivelse af, hvortil kommentarer eller spørgsmål kan rettes samt

nærmere oplysninger om fristerne for fremsendelse af bemærknin-

ger eller spørgsmål.

2) Karakteren af eventuelle afgørelser eller udkast til afgørelse, hvis et

sådant foreligger, samt efter hvilken lov afgørelsen skal træffes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3) Hvorvidt de miljøoplysninger, der er indhentet af bygherren eller

den kompetente myndighed til brug for sagens behandling, er til rå-

dighed for offentligheden.

4) Hvor og hvordan de relevante oplysninger stilles til rådighed.

5) Hvilke foranstaltninger der er truffet med henblik på offentlighedens

deltagelse i VVM-proceduren.

Disse krav følger i øvrigt af VVM-direktivet.

De foreslåede bestemmelser i nr. 4 og 5 skal sikre, at der ikke kan opstå

tvivl om ministerens hjemmel til at fastsætte regler om, hvilke oplysnin-

ger skal indgå i den kompetente myndigheds indkaldelse af ideer og for-

slag fra offentligheden og berørte myndigheder til brug for fastlæggelsen

af VVM-redegørelsens indhold (scoping).

Til nr. 6

Med bestemmelsen foreslås det, at ministeren kan fastsætte regler om, at

bygherre digitalt skal fremsende det obligatoriske anmeldeskema til

kommunalbestyrelsen.

Det bemærkes i øvrigt, at digital fremsendelse kan foregå via bygherres

digitale postkasse på virk.dk eller borger.dk.

Til nr. 7.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsens mulighed for efter planlovens

§ 15, stk. 2, nr. 22, at stille krav om, at ny bebyggelse skal opføres som

lavenergibebyggelse, ophæves.

Forslaget indebærer, at kommunerne fremover i nye lokalplaner ikke vil

kunne stille krav om energistandarder, og dermed heller ikke kan stille

krav om energistandarder, der ligger ud over bygningsreglementets al-

mindelige krav.

Efter lovens ikrafttræden kan den del af et forslag til en lokalplan, som

indeholder krav om lavenergibebyggelse, som ikke er endeligt vedtaget

før lovens ikrafttræden, ikke vedtages for den del, der omhandler lav-

energibebyggelse. Fornyet høring af den resterende del af lokalplanen in-

den vedtagelse vil ikke være nødvendig i dette tilfælde.

Vedtagne lokalplaner, der allerede indeholder bestemmelser med hjem-

mel i § 15, stk. 2, nr. 22, vil fortsat være gældende uanset om planlæg-

ningen for ny lavenergibebyggelse endnu ikke er realiseret ved en bygge-

tilladelse.

Lokalplanforslag, der indeholder bestemmelser med hjemmel i § 15, stk.

2, nr. 22, vil efter denne lovændrings ikrafttræden ikke kunne vedtages

endeligt for så vidt angår bestemmelser om lavenergibebyggelse.

Til nr. 8

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede be-

stemmelse i § 4 a.

31/36

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I § 35, stk. 3, indsættes ”jf. dog § 4 a”, da forsøgsbestemmelsen fraviger

de almindelige regler.

Bestemmelsen i den gældende § 35, stk. 3, skal ifølge forarbejderne til

bestemmelsen sikre, at interessen i at fastholde kystområderne som væ-

sentlige natur- og landskabsressourcer og som attraktive til rekreative

formål sikres i landzoneadministrationen.

Den foreslåede ændring giver i overensstemmelse med formålet med

lovforslaget mulighed for at tillægge hensynet til turismeudviklingen i op

til 10 forsøgstilladelser større vægt. Hensynet til de nationale interesser i

kystnærhedszonen og til natur og landskab varetages primært gennem de

kriterier, der er opstillet for udvælgelsen af projekter, hvorefter de bl.a.

skal være arkitektonisk indpasset og opført under særlig hensyntagen til

den omkringliggende natur og landskabet, og endvidere at væsentlige

natur- og landskabelige interesser ikke dermed tilsidesættes.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at forbedre mulighederne

for lejeres helårsbeboelse af sommerhuse i sommerhusområder på de 27

små øer, da disse øer har helt særlige vanskeligheder ved at fastholde hel-

årsbeboelse. Som øernes situation er i dag, vil selv tilflytning af en enkelt

familie uanset økonomisk baggrund kunne bidrage positivt til udviklin-

gen på en ø.

Bestemmelsen retter sig mod de samme øer, som modtager ø-tilskud i

henhold til § 20 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til

kommuner og støtte efter lovbekendtgørelse nr. 787 af 21. juni 2007 om

støtte til de små øsamfund og omfatter følgende 27 små øer: Aarø, Ager-

sø, Anholt, Askø (inkl. Lilleø), Avernakø, Baagø, Barsø, Birkholm,

Bjørnø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø,

Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø.

Den foreslåede bestemmelse angår sommerhuse i sommerhusområder ud-

lagt efter bestemmelserne i planlovens §§ 34, stk. 3 og 5.

Det vil være en forudsætning for, at kommunalbestyrelsen kan give di-

spensation til helårsudlejning af et sommerhus, at dispensationen kan an-

ses at medvirke til en gunstig udvikling på øen. Det er alene muligheder-

ne for en gunstig udvikling ved udlejning til helårsbeboelse af det pågæl-

dende sommerhus, der skal vurderes. Kommunen har således mulighed

for at vurdere, om helårsbeboelse i det pågældende sommerhus er ønske-

lig ud fra kommunale forudsætninger, såsom kommunens ønsker til plan-

lægningen for udviklingen i området og situationen i området. Således vil

f.eks. sammenhængende turistpolitiske overvejelser eller væsentlige hen-

syn til planlægning, natur og miljø, kunne begrunde afslag på dispensati-

on til helårsudlejning af et sommerhus i det pågældende område. Om-

vendt vil kommunen kunne vægte hensynet til helårsbeboelse større end

hensynet til modstående hen syn. Den enkelte kommune har inden for

rammerne heraf bred mulighed for selv at skønne, om dispensationen vil

give medvirke en gunstig udvikling. Kommunernes praksis kan herved

blive forskellig fra ø til ø.

32/36

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

33/36

Dispensationen følger huset, så den til enhver tid værende ejer efter op-

nået dispensation har mulighed for at annoncere udlejning af sommerhu-

set til helårsbeboelse. Ejerskifte er derfor uden betydning.

Kommunalbestyrelsen skal som led i behandlingen af ansøgningen om

dispensation vurdere, om sommerhuset er egnet til helårsbeboelse, dvs.

sommerhuset skal være egnet til helårsbeboelse i relation til størrelse, fa-

ciliteter, isoleringsgrad og tilstand. Meget små sommerhuse, herunder

sommerhuse med lav indre højde vil således ikke være omfattet af be-

stemmelsen. Sommerhuse uden tilfredsstillende faciliteter til køkken, bad

og toilet er heller ikke omfattet af bestemmelserne. Huset skal være egnet

til helårsbeboelse i vinterhalvåret. Udover førnævnte faciliteter betyder

det, at det i relation til andre forhold, som f.eks. isolering, el- og vandin-

stallationer og opvarmningsfaciliteter og husets tilstand skal være egnet

til helårsbeboelse også i vinterhalvåret. Et misligholdt eller skadet som-

merhus med svamp, vand- og stormskader o.l. er ikke egnet til helårsbe-

boelse. Det er dog ikke et krav, at huset lever op til bygningsreglementets

til enhver tid gældende isoleringskrav for helårshuse. Om huset er helårs-

egnet efter forslagets § 40 a, er et retligt spørgsmål, der kan prøves ved

Natur- og Miljøklagenævnet, jf. planlovens § 58, stk. 1, nr. 4.

Anvendelsesskiftet af sommerhuset til helårsbeboelse er undtaget fra

bygningsreglementets krav om byggesagsbehandling (krav til isolering

mv.) Det svarer til bestemmelsen i planlovens § 41, stk. 1, 2. pkt. og er

begrundet i, at økonomiske omkostninger til yderligere isolering mv. ikke

skal kunne hindre, at sommerhuset kan udlejes til helårsbeboelse.

Bestemmelserne i kap. VII i lov om midlertidige regulering af boligfor-

holdene finder ikke anvendelse på sommerhuse, der benyttes til helårsbe-

boelse efter denne bestemmelse.

Bestemmelsen ændrer ikke i øvrigt på anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder ved anvendelsesskifte og ved ejers lovlige

ibrugtagning af sommerhuset til egen helårsbeboelse. Dispensationen føl-

ger således huset og gælder for den til enhver tid værende ejer af som-

merhuset indtil anvendelsesskift eller ejers lovlige ibrugtagning af som-

merhuset til egen helårsbeboelse. Lejerskifte er uden betydning.

Der skal således ikke søges om fornyet dispensation ved ejers salg eller

anden overdragelse af sommerhuset til en ny ejer, f.eks. i forbindelse med

skilsmisse eller arv, ligesom dispensationen heller ikke bortfalder ved

ejers dødsfald.

Ved anvendelsesskift forstås eksempelvis ejers – eller en senere ejers -

ibrugtagning af sommerhuset til ferieboligformål efter en lejers fraflyt-

ning.

Hvis dispensationen ikke er udnyttet inden tre år efter, at den er meddelt,

eller ikke har været udnyttet i tre på hinanden følgende år, bortfalder di-

spensationen efter de almindelige regler i planlovens § 56, stk. 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

34/36

Kommunalbestyrelsens afgørelse af en dispensationsansøgning efter for-

slagets § 40 a, kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, for så vidt

angår retlige spørgsmål, jf. planlovens § 58, stk. 1, nr. 4.

Til nr. 10

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede be-

stemmelse i § 4 a.

Til nr. 11

I § 58, stk. 1, nr. 1 indsættes ”jf. dog § 4 a, stk. 4”, da de almindelige reg-

ler for klageadgang fraviges i forhold til klage over forsøg.

Til § 2

Naturbeskyttelsesloven

Til nr. 1 (naturbeskyttelseslovens § 65 a)

Til stk. 1

Lovforslaget skal muliggøre, at de udvalgte og tilladte projekter kan

udføres og etableres på arealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens

§ 8 om klitfredning og § 15 om strandbeskyttelseslinjen .

Med lovforslaget til det være muligt som et forsøg at gennemføre

projekter med miljøministerens dispensation fra klitfredning og

strandbeskyttelseslinjen inden for rammerne af forsøgstilladelsen, selvom

der ikke foreligger et særligt tilfælde, som det kræves i

naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, for at meddele dispensation.

Bestemmelsen henviser til den foreslåede § 4 a i planloven, der

indeholder en hjemmel for miljøministeren til at meddele tilladelser til op

til 10 forsøg.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse er parallel til den foreslåede bestemmelse i

stk. 1, og giver kommunalbestyrelsen hjemmel til at meddele

dispensation fra øvrige bygge- og beskyttelseslinjer efter

naturbeskyttelseslovens §§ 16-19 inden for rammerne af

forsøgstilladelsen.

Til stk. 3

Ligesom for tilladelser efter planloven foreslås meddelte tilladelser at

udløbe efter 5år, hvis de ikke er udnyttet på dette tidspunkt.

Til nr. 2 og 3

Forsøgstilladelsen til projekter efter planlovens § 4 a kan ikke påklages til

anden myndighed.

Ligesom for afgørelser til projekter i forbindelse med forsøgsordningen

efter planlovens landzonebestemmelser foreslås det, at klageadgangen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

over miljøministerens henholdsvis kommunalbestyrelsens afgørelser om

dispensation efter § 65a, stk. 1 og 2, begrænses til retlige spørgsmål, da

projekternes materielle indhold er fastlagt allerede i miljøministerens

tilladelse efter den foreslåede bestemmelse i planlovens § 4a, hvorfor

nævnets prøvelse alene foreslås et vedrøre retlige spørgsmål.

[Til § 3

Konsekvensændring af byggeloven følger.]

Til § 4

Ikrafttræden

Bestemmelsen fastsætter en ikrafttrædelsesdato for lovændringerne.

35/36

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

36/36

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslag

§1