Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 457
Offentligt
1396350_0001.png
Foreningen af Vandværker i Danmark
Solrød Center 20C, 2680 Solrød Strand
Tlf.: 56 14 42 42
[email protected] - www.fvd.dk
CVR: 9513 9655
Til
Miljøminister Kirsten Brosbøl
Solrød Strand, 4. september 2014
Anmodning om at inddrage skatteproblematikken i de igangværende
forhandlinger om vandsektorloven
Foreningen af Vandværker i Danmark er vidende om, at DANVA har henvendt sig til både
Miljøministeren og Skatteministeren og miljøordførerne den 1. og 2. september 2014 og
opfordret til, at forligsparterne i forbindelse med det i gangværende revisionsarbejde om-
kring vandsektorloven bringer skatteproblematikken ind i forhandlingerne.
FVD støtter DANVAs synspunkter, og vil ligeledes indtrængende anmode om, at der bliver
fundet en politisk løsning i forhold til de store økonomiske konsekvenser, som SKATs afgørel-
ser har medført for mange af vores medlemmer.
De uforudsete og alvorlige økonomiske konsekvenser harmonerer efter vores opfattelse ikke
med, hvad der blev forudsat politisk i forbindelse med vandsektorlovens vedtagelse. Forligs-
partierne tilkendegav efter vores opfattelse på daværende tidspunkt, at der skulle være en
kobling mellem den registrerede og den skattemæssige åbningsbalance.
Der bør derfor findes en hurtig politisk afklaring, også selv om det af tidsmæssige grunde kan
være nødvendigt at indbringe de uhensigtsmæssige afgørelser fra Landsskatteretten for
domstolene førend den politiske afklaring foreligger.
Hvis der ikke findes en sådan politisk løsning, vil det betyde umiddelbare økonomiske pro-
blemer for mange vandværker, og det vil efterfølgende føre til højere takster for forbruger-
ne, stik imod intensionerne bag loven. Hvilke forbrugere der rammes vil være ret tilfældigt,
da det afhænger af de specifikke forhold på det enkelte vandværk.
FVD håber, at der i den nærmeste fremtid kan findes en løsning på de skattemæssig proble-
mer, der tilgodeser såvel vandværker som forbrugere.
Med venlig hilsen
Ole Wiil
Landsformand, Foreningen af Vandværker i Danmark