PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 456
Offentligt

Danmarks Naturfredningsforening ·

Nr. 3 · sep. 2014

INTERVIEW

“Naturen har

tabt mælet”

siger Rune Engelbreth,

der betegner sit

seneste ti-år

som en natur-

fremmed danskers

genopdagelse

af Danmark

NATURPORTRÆT

TEMA

Lækatten

SKAL VI HAVE

SKIFERGAS?

Politikerne siger, det skal være

forsvarligt at hente gassen op,

men hvad betyder det?

Mød Danmarks lille

“ADHD-ramte” rovdyr

WWW.DN.DK

DA N M ARKS NATURFREDNINGSFORENING

SEPTEMBER

2014

Skal

økologi

absolut

være

så dyrt?

Økologi er godt. For vores natur,

miljø og drikkevand. Men økologi

er også dyrt. Særligt kyllingerne, som

du snildt betaler 100 kroner mere for,

hvis de er økologiske. Hvorfor skal

økologi være så pokkers dyrt?

Ulf Joel Jensen

Freelance journalist

devarer.

Dyre kyllinger

Et af problemmerrne, ifølge Føde-

vareministeriets servicetjek, er,

at de økologiske varer fordyres

voldsomt gennem forædlings- og

salgsleddene, inden de når hyl-

derne i butikkerne.

Eksempelvis er der kun 25

kroners forskel på produktions-

prisen på en økologisk og en

AVISEN NATUR & MILJØ

Det er godt for din hjerne

s. 3

Læs mere

FAR VILD I

NATUREN

egeringen vil fordoble

det økologisk dyrkede

areal inden 2020. Men

det går for langsomt.

Derfor har Fødevareministeriet

lavet et såkaldt servicetjek, hvor

det blandt andet forslår at mind-

ske de store prisforskelle mellem

økologiske og konventionelle fø-

konventionel kylling hos land-

manden, mens forbrugerne kan

komme til at betale op mod 100

kroner mere for den økologiske

kylling.

Det skyldes blandt andet, at

detailhandlen beregner avancen

procentuelt og dermed tjener

mere i kroner og ører på økolo-

giske varer end på de konventi-

onelle.

– Økologisk landbrug er selv-

følgelig en dyrere produktions-

form, fordi den tager hensyn til

natur og miljø. Men når varer-

ne samtidig fordyres af, at både

moms og butikkernes fortjeneste

udregnes procentuelt, har vi et

seriøst problem med at afsat de

økologiske varer, siger Rikke

Lundsgaard, der er landbrugs-

politisk seniorrådgiver i DN.

s. 3

DN klager

og klager...

Og klagerne er

vigtigere end nogensinde

før s.

LÆS OM...

Verdens natur har

brug for hjælp

Ud i efteråret

DN byder på naturoplevelser landet

over

s. 9

På tur i dansk natur

“Her er helt fantastisk.”

s. 8

DN til topmøde i Sydkorea

s. 7

DYR ØKOLOGI

GODE EFTERÅRSTURE

NATURENSDAG

BIODIVERSITETS

TOPMØDE OG MEGET MERE ...

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Keb Loft Jacket

Keb Fleece Jacket

Keb Trousers

Keb

KLAR TIL

FRILUFTS-

LIVETS

HØJDE-

PUNKTER

Keb

Fjällrävens

mest avance-

rede friluftstøj, der er udviklet

til krævende vandreture, hvor

bevægelsesfrihed er lige så

vigtigt som slidstyrke og bes-

kyttelse i vanskeligt terræn.

Det er produkter, der er

velegnede, når du sigter mod

toppen af

Sveriges

højeste bjerg

Kebnekaise

– eller et af friluft-

slivets andre højdepunkter.

Se hele

Keb-serien

på

www. allraven.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

e-mail:

[email protected]

Telefon:

39 17 40 00

Ansvarshavende:

Vibeke Lyngse

e-mail:

[email protected]

Redaktør:

Kristian Ørsted Pedersen

e-mail:

[email protected]

Design:

Morten Gorm, www.mortengorm.dk

Annoncesalg:

DG Media

tlf.:

+45 70 27 11 55,

e-mail:

[email protected]

i har tabt mælet, når det kommer til naturen, siger Rune Engelbreth.

Læs interviewet med debattøren og forfatteren, der er bogaktuel med

“Den danske naturs genkomst”.

Se side 26

341905

Tryk:

Evers-Druck GmbH

Emas-certificeret

Papir:

GraphoMatt.

Danmarks Naturfredningsforening ·

Nr. 3 · sep. 2014

DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

INTERVIEW

“Naturen har

tabt mælet”

siger Rune Engelbreth,

der betegner sit

seneste ti-år

som en natur-

fremmed danskers

genopdagelse

af Danmark

FAR VILD I

NATUREN

DN til topmøde i Sydkorea

s. 8

Det er godt for din hjerne

s. 4

Og klagerne

er vigtigere

end nogensinde før – for

naturen og for demokratiet

s. 6

Verdens natur har

brug for hjælp

DA N M ARKS NATURFREDNINGSFORENING

Af Kristian

Ørsted

Pedersen,

redaktør

skifergas,

som befinder sig dybt, dybt under

jordens overflade. “Kig op, drenge,” sagde

salig onkel Poul altid, når vi gik på opdagelse i verden.

”Det er de gratis glæder!” belærte han. Hos verdens fossilindustri kigger

man kun ned. Det er ikke gratis. Det er heller ikke bæredygtigt eller

fordrende for en grøn omstilling. Det store spørgsmål er, om vi skal lade

det fossile brændsel forblive i undergrunden, eller om vi skal tvinge det

op og brænde det af. Det er sandsynligvis ikke risikofrit, og regeringen

siger, det skal være miljø- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Ingen vil

dog uddybe, hvad det betyder. Læs lederen side 5 og temaet om skifergas

side 12. Naturen er blevet tavs. Det er Rune Engelbreht ikke. I en ny bog,

“Den danske naturs genkomst”, opfordres vi til at genopdage naturen

og finde ordene igen. Natur & Miljø har mødt forfatteren, der de seneste

10 år har kastet sig over naturens sag. Læs interviewet på side 26.

Hvis der kunne hæftes diagnoser på danske dyr, så ville lækatten stå

i gruppen af ADHD-ramte. Jan Skriver har tegnet et naturportræt af

det lille rovdyr, der lever stærkt og dør ungt. Læs med side 34. Husk at

magasinet Natur & Miljø har en søster. Nemlig Avisen Natur og Miljø.

Her rejser vi spørgsmålet, hvorfor økologiske varer skal være dyrere

end ikke-økologiske. I Avisen finder du også dine medlemsfordele og

hundredvis af ture ud i naturen. God fornøjelse.

I DENNE

UDGAVE

SER VI PÅ

DN klager

Danmarks Naturfredningsforening • Masnedøgade 20 • 2100 København Ø

Vivara Naturprodukter

Kvalitets & miljøvenlige naturprodukter til havens dyr (fugle,

egern, pindsvin, m.ﬂ.). Gratis forsendelse ved ordre over 500 kr.

Ved ordre under 500 kr pålægges der 50 kr i forsendelsesudgifter.

Freelancejournalist

Ulf Joel Jensen

egeringen vil fordoble

det økologisk dyrkede

areal inden 2020. Men

det går for langsomt.

Derfor har Fødevareministeri-

et lavet et såkaldt servicetjek,

hvor man blandt andet foreslår

at mindske de store prisforskelle

mellem økologiske og konventio-

nelle fødevarer.

Økologi er godt. For vores natur,

miljø og drikkevand. Men økologi

er også dyrt. Særligt kyllingerne, som

du snildt betaler 100 kroner mere for,

hvis de er økologiske. Hvorfor skal

økologi være så pokkers dyrt?

Skal

økologi

absolut

være

så dyrt?

Blokpakken

Vores mest eftertragtede pakke, som består af

foderhuset ”Moldau” og foderblokke a

en original, en frøblok, en insektblok og en blok

med bær.

Art. 98058

kr. 129,-

Granada Halvåben

Redekasse

Med redekassen i WoodStone, kan du

tilbyde din haves fugle et virkeligt

behageligt miljø. Vi giver 10 års gar-

anti på alle redekasser i Woodstone.

Kassen her egner sig til: rødhals,

gærdesmutte, grå ﬂuesnapper og

hvid vipstjert.

90574

22 x 25,5 x 15 cm

kr. 125,-

VIVARA

Bemærk: Foderblokken herunder passer

til huset

Slagtilbud

års

Garanti

NATURPORTRÆT

TEMA

Lækatten

stk

Tul

Foderblok til rødhalsen

Foderblokken er lavet specielt med henblik på

rødhalsen, men er også højt elsket af andre

fugle.

Blokken er lavet af vort patenterede fedt

af animalske og vegetabilske fedtstoffer,

tilsat malede jordnødder, frugt, frø og

tørrede melorme.

10084

ca. 300 g

Fra 10 stk.

Fra 20 stk.

TILBUD kr. 15,-

kun kr. 12,- / stk

kun kr. 10,- / stk

Smørpakke

lip

Ege

80071 (7-pak) Kun kr. 15,-

Tulipan Saxatilis

98319 (smørpakken) kr. 79,-

Hus + 2 glas

jordnøddesmør

SKAL VI HAVE

SKIFERGAS?

Politikerne siger, det skal være

forsvarligt at hente gassen op,

men hvad betyder det?

På tur i dansk natur

“Her er helt fantastisk.”

s. 10

NR. 3 ·

SEPTEMBER 2014

Mød Danmarks lille

“ADHD-ramte” rovdyr

80070 (10-pak) Kun kr. 15,-

Tulipan Chrysantha

98075 Slagtilbud 129,-

Foderhus + 1 kg

egernblanding

WWW.DN.DK

DA N M ARKS NATURFREDNINGSFORENING

SEPTEMBER

2014

Nyt Gratis 148 siders katalog

Udkommer 10. september

Skal

økologi

absolut

være

så dyrt?

devarer.

Økologi er godt. For vores natur,

miljø og drikkevand. Men økologi

er også dyrt. Særligt kyllingerne, som

du snildt betaler 100 kroner mere for,

hvis de er økologiske. Hvorfor skal

økologi være så pokkers dyrt?

Ulf Joel Jensen

Freelance journalist

AVISEN NATUR & MILJØ

Det er godt for din hjerne

s. 3

Læs mere

FAR VILD I

NATUREN

egeringen vil fordoble

det økologisk dyrkede

areal inden 2020. Men

det går for langsomt.

Derfor har Fødevareministeriet

lavet et såkaldt servicetjek, hvor

det blandt andet forslår at mind-

ske de store prisforskelle mellem

økologiske og konventionelle fø-

Dyre kyllinger

Et af problemmerrne, ifølge Føde-

vareministeriets servicetjek, er,

at de økologiske varer fordyres

voldsomt gennem forædlings- og

salgsleddene, inden de når hyl-

derne i butikkerne.

Eksempelvis er der kun 25

kroners forskel på produktions-

prisen på en økologisk og en

konventionel kylling hos land-

manden, mens forbrugerne kan

komme til at betale op mod 100

kroner mere for den økologiske

kylling.

Det skyldes blandt andet, at

detailhandlen beregner avancen

procentuelt og dermed tjener

mere i kroner og ører på økolo-

giske varer end på de konventi-

onelle.

– Økologisk landbrug er selv-

følgelig en dyrere produktions-

form, fordi den tager hensyn til

natur og miljø. Men når varer-

ne samtidig fordyres af, at både

moms og butikkernes fortjeneste

udregnes procentuelt, har vi et

seriøst problem med at afsat de

økologiske varer, siger Rikke

Lundsgaard, der er landbrugs-

politisk seniorrådgiver i DN.

s. 3

DN klager

og klager...

Kontrolleret oplag:

134.384 i perioden 1. juli 2012 - 30. juni 2013.

Læsertal: 279.000 for 2. & 3. kvt. 2013

Kilde: Index Danmark/Gallup

Forside:

Øivind Hovland

Faste deadlines for indberetning af ture

Nr. 1 udkommer 1. mar. dækker perioden 5. mar. - 4. jun.

Indberetningsfrist 15. januar.

Nr. 2 udkommer 1. jun. dækker perioden 5. jun. - 4. sep.

Indberetningsfrist 15. april.

Nr. 3 udkommer 1. sep. dækker perioden 5. sep. - 19. nov.

Indberetningsfrist 15. juli.

Nr. 4 udkommer 15. nov. dækker perioden 20. nov. - 4. mar.

Indberetningsfrist 1. oktober.

Udgiver:

Danmarks Naturfredningsforening

Præsident:

Ella Maria Bisschop-Larsen

Masnedøgade 20, 2100 København Ø,

Telefon:

39 17 40 00, e-mail: [email protected],

Telefax:

39 17 41 41, hjemmeside: www.dn.dk

Danske Bank konto nr. 4180 4180222391

Giro nr. 642-2330

Du kan komme i kontakt med foreningens 96 afdelinger

via www.dn.dk

Kontingent:

Årskontingent 350 kr. og 200 kr. for

pensionister.

Ud i efteråret

DN byder på naturoplevelser landet

over

s. 12

Dyre kyllinger

Et af problemerne, ifølge Føde-

vareministeriets servicetjek, er,

at de økologiske varer fordyres

voldsomt gennem forædlings- og

salgsleddene, inden de når hyl-

derne i butikkerne.

Eksempelvis er der kun om-

kring 25 kroners forskel på pro-

duktionsprisen på en økologisk

og en konventionel kylling hos

landmanden, mens forbrugerne

blin

kken

Læs mere

kan komme til at betale op mod

100 kroner mere for den økolo-

giske kylling.

Det skyldes blandt andet, at

detailhandlen beregner avancen

procentuelt og dermed tjener

mere i kroner og ører på økolo-

giske varer end på de konventi-

onelle.

– Økologisk landbrug er selv-

følgelig en dyrere produktions-

form, fordi den tager hensyn til

natur og miljø. Men når varer-

ne samtidig fordyres af, at både

moms og butikkernes fortjene-

ste udregnes procentuelt, har

vi et seriøst problem med at få

afsat de økologiske varer, siger

Rikke Lundsgaard, der er land-

brugspolitisk seniorrådgiver i

DN.

SEPTEMBER

2014

s. 3

WWW.DN.DK

Og klagerne er

vigtigere end nogensinde

før s.

På tlf. 33 31 33 26 & www.vivara.dk

kan du afgive din bestilling eller GRATIS bestille det

148 siders katalog med megen information og mange

nyttige tip. Annoncens priser gælder til og med 31.

december 2014.

LÆS OM...

Verdens natur har

brug for hjælp

Ud i efteråret

DN byder på naturoplevelser landet

over

s. 9

På tur i dansk natur

“Her er helt fantastisk.”

s. 8

DN til topmøde i Sydkorea

s. 7

DYR ØKOLOGI

GODE EFTERÅRSTURE

NATURENSDAG

BIODIVERSITETS

TOPMØDE OG MEGET MERE ...

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skifergas er et hot emne i den danske debat. Skal vi hive det op, eller lade

det blive i undergrunden. Flere europæiske lande har enten forbudt det

eller udskudt beslutningen. I Danmark skal franske Total i gang med en

prøveboring, men er det en god idé. Bliv klogere på skifergas fra side 12.

Side 12

Naturens stemme

Skifergas – guld eller gambling?

Nyheder og noter

Sidste nyt fra naturens verden

Folk og Fortællinger

landskabets historie

Madmarked

Trængsel, travlt og tilløbsstykke

Tema:

Skifergas

Hvad er op og ned

Interview:

Rune

Engelbreth Larsen

Naturforkæmperen

Billedgalleriet

Send dit bedste billede og vind

Naturportræt:

Lækat

Energisk lille rovdyr

Biodiversitet

Så langt er vi fra målet

Bøger

Nye bøger om

natur og miljø

Spis naturen

Efterårsurter i vild

Kimchee

Madmarked på Skovsgaard

Værd at rejse efter

s. 8

Naturkatapulten

Bål – sådan gør du

Lækat – utrættelig jæger.

Naturportræt.

s. 34

Naturen på

kryds og tværs

Løs, send

ind og vind

Landskabets historie

10 års research er slut.

s. 10

Ildens hemmeligheder

Naturkatapulten.

s. 46

4 |

Natur & Miljø

n r. 3

2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATURENS STEMME

SKIFERGAS

– guld eller gambling?

anmark betaler i dis-

se år af på en milli-

ard kroner stor mil-

jøgæld, der stammer

fra de voldsomme forandringer

af det danske landskab i årene

1940 til 1970, hvor tusinder af

vandløb blev rettet ud og lagt i

rør, moser udtørret og ødelagt,

enge og søer drænet og udtørret,

marine nor og fjorde inddæmmet

og udtørret for at skaffe arbejde

og mere landbrugsjord. Alt sam-

men politisk besluttet og betalt af

befolkningen som nu igen må til

lommerne – denne gang for at få

rettet op på overgrebene på natu-

ren og forurening af vandmiljø-

et.

Alt tyder på, at politikerne er

ved at begå samme fejltagelse som

i de trange tider efter 2. verdens-

krig i håb om at finde guld i Dan-

marks undergrund i form af ski-

fergas.

Skifergas er en gas, der ligger i

undergrundens i lag, som er dan-

net på havbunden for millioner af

år siden. Skifergas er en fossilt

brændstof, ligesom olie og kul, og

udleder CO2, når den forbrændes.

Den nøjagtige klimabelastningen

ved afbrænding af skifergas er

usikker, men sikkert er det, at be-

lastningen mindst er som natur-

gas og formentlig på højde med

kul.

Udvinding af skifergas strider

klart imod anbefalingerne fra FN

om, at størstedelen af de fossile

brændsler, vi kender, skal blive i

jorden, hvis den globale opvarm-

ning skal kunne holdes på et for

os og kloden forsvarligt niveau.

Den danske regering har desuden

en målsætning om, at Danmark

skal være fri af fossile brændsler i

energiforsyningen i 2035.

Derfor mener DN ikke, vi skal

brug penge på en ny fossil ener-

gi. Skifergas vil øge den globale

beholdning af fossile brændsler,

hvilket får prisen på fossil energi

til at falde og dermed øges forbru-

get og gør investeringer i vedva-

rende energi urentable. Samtidig

påvirker skifergasudvindingen

natur og landskab negativt og er

en trussel med vores rene grund-

vand. Desuden viser nye bereg-

ninger fra økonomiske eksperter,

at dansk skifergas er en tvivlsom

forretning for statskassen. Årsa-

gen er de betydelige omkostnin-

ger forbundet med de tusindvis af

brønde, der kræves for at få ski-

fergassen op.

DN har på det kraftigste opfor-

dret Regeringen og Folketinget

til helt at opgive skifergasudvin-

ding i Danmark og i det mindste

melde klart ud til befolkningen,

om de mener skifergas skal være

en del af fremtidens energiforsy-

ning i Danmark, så vi kan stille

dem til regnskab for endnu en hi-

storisk gambling med vores fæl-

les naturværdier..

Af Ella Maria

Bisschop-Larsen,

præsident for

Danmarks

Naturfrednings-

forening

ET HØJT MEDLEMSTAL

GIVER STYRKE TIL

DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

Du kan styrke DN ved at forære et husstandsmedlemskab til

din ægtefælle/samlever. For kun 95 kr. om året kan samboende

få et medlemskab af DN, som giver alle medlemsfordele

eksklusive Natur og Miljø.

TAK for din opbakning!

KLIK IND PÅ

WWW.DN.DK/KUN95KR

eller ring til Medlemsservice tlf. 3917 4040

mellem kl. 10 og kl. 15 (fre. kl. 14)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

OM VERDENS KLIMA

Juni måneds

globale

havtemperatur

var 0,64 grader

celsius over

gennemsnittet

for det 20.

århundrede.

Det er den

højeste målte

havtemperatur

for juni.

Juni måneds

globale tempe-

ratur for både

hav og landjord

er den højest

målte tempera-

tur nogensinde.

0,72 grader

celsius over

gennemsnittet i

det 20. århund-

rede.

New Zealand

kunne notere

den varmeste

juni, siden de

begyndte at

måle i 1909.

Frankrig kunne

notere den 5.

varmeste juni i

landets 115-åri-

ge database.

Temperaturen

var 1,3 grader

celsius over

gennemsnittet

for perioden

1981-2010.

Grønland op-

levede rekord-

varm juni. Ifølge

DMI blev der

målt en ny

maksimumtem-

peratur for juni

måned i Kan-

gerlussuaq på

23,2 grader

celsius. Der

er blevet målt

temperature

på stedet si-

den 1958.

“VI MENER, DER LANGT, LANGT NEDE

GEMMER SIG STORE ENERGILAGRE

!”

Total har fået licens til seks års

efterforskning og udvinding af

skifergas.

Natur & Miljø ville gerne

have stillet franske Total spørgs-

mål om skifergas og den danske

licens. Men Henrik Nicolaisen fra

Total ønskede ikke at medvirke i

Natur & Miljø.

Læs temaet om

skifergas

s. 12.

ion,

)

min

DN-projekt

“De

Små

Mårdyr”

Ny fotobog og

guide til Københavns

grønne områder

KØBENHAVNERGRØN

fortæller

om 100 af de mest spændende

grønne og rekreative områder i

København og byens nærmeste

omegn. Bogen udspringer af

fotoudstillingen KØBENHAVNER-

GRØN, og den fortæller også,

hvordan man finder de enkelte

steder, enten det er ude i periferien

eller nærmest midt på Rådhusplad-

sen. Udgiver Life Publishing

Udstillingen vises på

Højbro Plads frem til

slutningen af oktober.

ean

and

phe

Fem arter regnes til de hjemmehørende “små” danske

mårdyr: ilder, husmår, skovmår, brud og lækat. For ilder,

brud og lækat ved man lidt om deres levevis, udbredelse

og bestandsudvikling. Men ikke nok. Derfor vil DN søge

midler til et projekt, som skal belyse disse arters levevis

og situation. I realiteten ved man f.eks. ikke, om bestan-

dene af ilder, brud og lækat er stabile eller i tilbagegang.

Vil du følge projektet, kan du på Facebook melde dig til

gruppen “De små mårdyr”.

6 |

ilde

NOA

(

Nat

ion

Natur & Miljø

n r. 3

2 0 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NYHEDER

LIMFJORDEN

HÅRDT RAMT

AF ILTSVIND

Sommeren 2014 gav Limfjorden et miljømæs-

sigt slag i solar plexus, da kraftigt iltsvind ramte

cirka en tredjedel af farvandet, så blåmuslinger,

børsteorme og andre bunddyr i stort tal buk-

kede under i flere bredninger. Der blev noteret

fiskedød mod slutningen af juli, da stimefisk

skyllede i land flere steder i fjorden. Ikke siden

1999 har situationen været så slem i Danmarks

største fjordområde. Iltsvindet kommer på

trods af, at Vandmiljøplanerne har reduceret

udvaskningen af kvælstof til Limfjorden med

40 procent siden 1980’erne. Varmt vejr og

vindstille trykkede på aftrækkeren, så fjordens

ammunition af næringsstoffer eksploderede i

massiv algevækst, der i sidste ende resulterede

i et massivt iltsvind med frigivelse af svovlbrinte

fra bunden.

Har du lidt tid til

overs, og

lyst til

at gøre en forskel

for naturen, er du

måske vores nye

medlemstegner!

Med telefonen som værktøj kan du

hjemmefra tjene lidt ekstra ved at

tegne nye medlemmer for

Danmarks Naturfredningsforening.

Ring til

Lene Smith

på tlf. 39 17 40 40 og hør, hvad vi

kan tilbyde, og hvad vi forventer,

eller send en mail til [email protected]

Danmarks

guldsmede

kortlægges

Et tidligt forår og en varm sommer har været

et perfekt afsæt for ”Atlasprojektet Danmarks

Guldsmede”, der i løbet af de næste tre år skal

fortælle os, hvordan de danske guldsmede har

det.

“Der er guldsmede over Danmark fra april til

udgangen af oktober. Hver art har sin cyklus,

og der kommer stort set nye guldsmede på

vingerne hele sommerhalvåret,” siger guldsme-

deeksperten Kent Olsen, der er biolog på Natur-

historisk Museum i Aarhus og en af foregangs-

mændene i Atlas-projektet.

“Atlasprojektet Danmarks Guldsmede” bygger

på begrebet ”Citizen Science”, der kan oversæt-

tes til ”borgervidenskab”, og vi opfordrer alle

danskere til at bidrage, hvis de ser en guldsmed

og har held til at få taget et foto af fundet med

deres mobiltelefon. Vi arbejder på at præsentere

en mobil-applikation, hvor man kan uploade

sine billeder til et forum, hvor fagfolk så vil

kunne artsbestemme den pågældende guld-

smed. Når vi har dato og GPS-positioner på fun-

dene, vil vi brik for brik i løbet af de næste tre

år kunne vise et nuanceret billede af de danske

guldsmedes udbredelse,” siger Kent Olsen.

Hjemmesiden www.guldsmedeatlas.dk beskri-

ver det landsdækkende projekt.

Atlasprojektet er et samarbejde mellem hjemme-

siden www.fugleognatur.dk og Naturhistorisk

Museum i Aarhus.

MALARIA-FRI SAFARI

SYDAFRIKA

Foto “Mabeck”

Tag med til biologernes

private paradis i det

smukke, vildtrige

Waterberg reservat.

Danske biologer/medejere

er dine expert-rejseledere

i et oplevelsesmættet

kvalitets-program.

Max. 12 deltagere, 12

eller 15 dage all-inclusive:

17.990 hhv. 22.990 kr.

Okt./nov. og feb.

www.biotravel.dk eller

4585 8512 / 2484 9392

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Folk og Fortællinger

Med to-bindsværket “Folk og

Fortællinger” afslutter

Kjeld Hansen

10 års arbejde med at beskrive det

danske landskabs historie.

ORD

KRISTIAN Ø. PEDERSEN

FOTO

TERRITORIUM

Gamle kort er vendt og drejet, til omridset

af det tabte vand står klart. Kjeld Hansen

har gået på alle dæmninger, set alle pum-

peanlæg og spejdet ud over hver en udtør-

ret sø. Tilbage står et enestående stykke

Danmarkshistorie og en engageret og vel-

fortalt dokumentation for landskabets forandring

og naturens forarmning gennem de seneste 250 år.

– ET MØRKT KAPITEL I DANMARKSHISTORIEN

kornland, som vi kender det i dag. Overhovedet ikke.

Jeg vil mene, at der generelt sker en betydelig for-

bedring af biodiversiteten i landskabet i de årtier,

fordi der bliver omdannet op mod 70.000 hektar uin-

teressante søer og lavvandede vige til den biologisk

mest eftertragtede naturtype, nemlig enge,” beretter

Kjeld Hansen.

Senere går det dog voldsomt galt, nemlig med

jordforbedringsloven fra 1933 og landvindingsloven

fra 1940. Med et slag – og seks milliarder nutidskro-

ner i statsstøtte – ødelægges det hele. Nu forvandles

de våde, naturrige græsningsenge til intensivt dyr-

ket, ensformig landbrugsjord med korn. Hvad der

blev ødelagt i årene 1940 til 1970, er i høj grad det,

vi kæmper for at genoprette i dag.

“Efterhånden er der ikke meget udyrket land til-

bage, der er ingen plads, der er ingen hjørner, hvor

naturen kan bestå. Hvis nu der bare var en halv hek-

tar natur for hver 20 hektar kornmark, hvor vi holdt

fingrene væk, så ville det atter kunne myldre med

sommerfugle og liv,” siger Kjeld Hansen.

Dokumentationen

406 af datidens – og nutidens største landindvindin-

ger er beskrevet, og vi får svar på, hvorfor landet

skulle ændres mere gennemgribende i løbet af få ge-

nerationer end i de forgående 10.000 år. Vi får svar

Det utænkelige er allerede sket

på hvem, der stod bag disse store projekter, og hvem

Mens Achton Friis så dystert på fremtiden og talte

der betalte. Og nej, det har ikke noget at gøre med

om “åndelig forarmethed” som følge af, at han måtte

tabet af krigen i 1864 og “hvad udadtil tabes, skal

se naturen og variationen i landskabet forsvinde, så

indadtil vindes”. De fleste landvindingsprojekter

ser Kjeld Hansen lysere på fremtiden.

var igangsat længe inden. Og nej, det er ikke land-

“Det er næppe forkert at udråbe 1970 til det abso-

brugets skyld. Bønder har altid været skeptiske over

lutte lavpunkt for det danske landskab. Meget rin-

for de store projekter – og med god grund. Læs for

gere kunne det ikke blive. Udretningen af Skjern Å

eksempel afsnittene om Gyldensteens inddæmmede

var netop gennemført, men herfra går der kun kort

strand og Filsø. Ved de store pro-

tid til det første store naturgenop-

jekter var det godsejere, finans-

retningsprojekt af Tofte Sø i Lille

mænd og regulære spekulanter,

Vildmose. Men 1970 var også året,

“Den gyldne, frodige kornmark

der vovede pelsen og tog chancen

hvor Folketinget afskaffede den

har sin skønhed, ikke ringere

for en hurtig gevinst. Og nej, som

meget skadelige landvindings-

måske end den vilde hedes eller det

hovedregel har det aldrig kunne

lov, der havde hærget landskabet

betale sig.

siden 1940. Og siden da er den

barske, stenede bakkelandsskabs,

Først med statens generøse

kæmpestore Filsø blevet opkøbt

en rødkålsmark er noget af det

støtte gennem landvindingslo-

og genskabt, og i år er Danmarks-

farveprægtigste, et menneske

vens totredjedels tilskud i årene

historiens mest ambitiøse natur-

kan se for sine øjne. Jeg ved det

1940-70 kom der økonomi i de

genopretningsprojekt blevet en

fleste projekter, men kun for ejer-

realitet, da gravemaskiner åbnede

alt sammen. Men jeg imødeser

ne. Gyldensteens inddæmmede

dæmningen ved Gyldensteens

dog den dag med skræk, da et

strand, Vest Stadil Fjord og Saks-

inddæmmede strand. Og over det

industrialiseret landbrug har

fjed inddæmningen var alle bra-

hele svæver atter både havørn,

dækket landet fra ende til anden

gende økonomiske fiaskoer.

vandrefalk og de røde glenter. Det

er min påstand og faste tro, at vi

med korn og rødkål. Når den dag

Naturen vinder og taber

i fremtiden kommer til at se flere

kommer, da naturen er veget for

Man kunne tro, at landvindingen

hundrede

naturgenopretnings-

plantagerne, sædemarkerne og

alene havde været ødelæggende

projekter. Vi skal blot – men med

for naturen og hård ved biodiver-

absolut fasthed og med næb og

tomatbedene, da er vi for alvor

siteten. Men ikke altid.

klør – bekæmpe enhver ny støtte-

forarmede.”

“Vi glemmer, at nyt land i

ordning, der kunne minde om de

Achton Friis, 1932 i

“De jyders land”

1800-tallet var græsningsland.

to fatale love fra 1933 og 1940,”

Det var ikke intensivt dyrket

slutter Kjeld Hansen.

8 |

Natur & Miljø

n r. 3

2 0 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Besøg en

vaskeægte

bondegård

Arlas landmænd inviterer til

Åbent Landbrug. Se gården,

klap en kalv, smag på friske

mejeriprodukter og meget

mere. Det er gratis, og alle

er velkomne!

Søndag den

21. september ’14

Læs mere på

aabentlandbrug.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

God mad blev

sommerens hit

Al skepsis er forduftet. Skovsgaard MadMarked på Langeland

har succes med at sælge og servere lokal økologi

ORD

JETTE PURUP

FOTO

BRIAN MORTENSEN

et er nok 10. gang i

sommer, de er cyklet til

Skovsgaard for at spise

torsdagsbuffet.

Anette og Bendt Skov

bor til daglig i København, men

en fritidsgård på Langeland er de-

res andet hjem, og på Skovsgaard

MadMarked er de nærmest stam-

kunder med faste pladser.

I aften byder buffeten på som-

merfrikassé med sprængt svi-

nekød og masser af salat med

mormordressing, fintsnittede og

marinerede grøntsager og lunt

madbrød.

“Maden er altid meget lækker.

Tilbehøret, salaterne og grøntsa-

gerne er i særklasse gode og al-

tid friske. Uanset hvor meget, jeg

spiser – og jeg spiser meget – føler

jeg mig let og sund, når vi cykler

hjem,” siger Anette.

Buffet blev tilløbsstykke

Skovsgaard MadMarked på Lange-

land åbnede i april. Hver torsdag

aften serveres et varieret måltid

baseret på lokale, økologiske rå-

varer, og buffeten blev sommerens

tilløbsstykke på Langeland. Kon-

ceptet er enkelt: Du køber drikkel-

se i butikken og en tallerken for 98

kroner, og så går du om bord i buf-

feten, som præsenterer sig prunk-

løst i store lerskåle. Ingen dikke-

darer, høflig selvbetjening. På de

største aftener kommer over 200

gæster, og folk sidder tæt i cafeen,

på terrassen ved voldgraven og i

haven under det det høje lindetræ.

Alle vil ha’ god mad

Skepsis var det ellers nok af i det

tidlige forår: “Det går aldrig. Der

er da ingen, der vil køre så langt

ud på landet for at købe ind ved

en økologisk købmand eller spise

i en økologisk cafe,” lød det vidt og

bredt. Men jo.

“Hooooold nu op, det er gået

stærkt. Det har været en fanta-

stisk sommer,” griner MadMar-

keds direktør, Susanne Larsen, på

Langeland kun kendt som Zumba

Sus.

“Alle snakker om os, alle har

Hver torsdag

formiddag afleve-

rer Marianne en

masse grøntsager

fra Skovsgaards

urtehave til Mad-

Markeds køkken,

så personalet kan

komme i gang

med at tilberede

aftenens buffet.

10 |

Natur & Miljø

n r. 3

2 0 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MADMARKED

SKOVSGAARD

Sus glæder sig allerede. Mari-

anne og Lars skal bare komme

med alle de gode produkter, de

kan avle. Hun har for nylig ansat

en medarbejder til at sylte og for-

arbejde de liflige grøntsager fra

køkkenhaven:

“Måske skal vi også i gang med

at lave pølser,” drømmer hun.

Med råvarerne fra Skovsgaard

når MadMarked langt, men Sus

vil gerne have endnu flere lokale

avlere til at producere til MadMar-

ked. På ønskelisten står bl.a. en

økologisk hønseavler til at levere

æg og kyllinger. Langelandske

drivhusgrøntsager som tomater

og agurker er også en mangel-

vare.

Ren mad giver job

I aften er en håndfuld medarbej-

dere på job for at betjene buffet-

kunderne, og hen over sommeren

har vel 10-12 været beskæftiget i

butik og cafe, de fleste nogle uger

eller på deltid. Optimistisk vurde-

rer Sus her efter de første fire-fem

måneder, at forretningen vil ska-

be tre-fire arbejdspladser omreg-

net til fuld tid.

Langelands turist- og erhvervs-

direktør Anne Mette Wandsøe

er imponeret. Hun har haft sine

egne feriegæster med på fire be-

søg på Skovsgaard her i sommer,

og hun har lokket dem med det

nye MadMarked:

“Det er sommerens hit på Lan-

geland,” konstaterer hun og roser

konceptet: “Gæsterne kan først

opleve den flotte køkkenhave, af-

grøderne på markerne og dyrene

i staldene. Og bagefter købe eller

nyde de gode råvarer i butik og

cafe.”

“Jeg har stor respekt for Natur-

fonden, som i den grad har revita-

liseret Skovsgaard og skabt en ny

turistattraktion i attraktionen,”

siger direktøren.

Eneste anke

“Jeg kunne godt ønske mig endnu

flere madvarer produceret lokalt,

så varerne er ikke bare er økolo-

giske, men også bæredygtige. Det

ville også skabe endnu flere loka-

le job,” siger direktøren.

Det ønske deler hun jo med

MadMarkeds Sus, og Jesper Skib-

strup, direktør for MadMarked-

konceptet i Danmark, skubber

også på:

“Succesen

med

Skovsgaard

MadMarked giver en god basis

for, at lokale producenter begyn-

der at lægge om til økologi. Det er

bare med at komme i gang,” siger

han og roser den langelandske

udgave af markedet:

“At drive et MadMarked kræver

drive, energi og passion. Alle tre

dele er til stede her på Langeland,

som har vist sig at være det helt

rigtige sted. Jeg synes, vi har

bevist vores teori: Folk vil gerne

have god mad lavet af lokale råva-

rer på en ordentlig måde. Og jeg

vil gerne rette en varm tak til Na-

turfonden, som har stillet sit gods

til rådighed.

Fakta:

Skovsgaard

MadMarked

kombinerer føde-

varebutik, cafe og

restaurant.

Det ligger på

Skovsgaard Gods,

Kågårdsvej 8,

Hennetved,

5900 Rudkøbing

Åbningstider til

og med efter-

årsferien:

Alle dage kl.

10-17, torsdag

kl. 10-21. Fra

uge 43: Torsdag

kl. 10-21 (med

buffet), fredag,

lørdag og søndag

kl. 10-17

Find marke-

det på www.

facebook.com/

skovsgaard.

madmarked

MadMarked

findes også i

Præstø, Lynæs

og St. Heddinge

Madmarkederne

arbejder sammen,

blandt andet

leverer Skovsga-

ard både råvarer

og forarbejdede

produkter til de

øvrige markeder

Sus glæder sig til jul

Eventyret slutter ikke her. Sus vil

holde åbent i butik og cafe året

rundt. Sammen med Jesper har

hun planer om at åbne en filial i

Svendborg i efteråret og en web-

shop med grønne varer fra Skovs-

gaard Gods. MadMarked holder

åbent hele året, Sus har særlige

planer for efterårsferien, og til jul

går det for alvor løs:

“Kan du ikke se det for dig?

Parken dækket af sne, brændende

fakler, varm hygge inden døre –

vi har jo de oplagte rammer. Jeg

glæder mig allerede.”

hørt om os, alle vil købe ind hos

os, og alle vil ha’ vores mad.”

En del af varerne til butik og

spisested kommer fra Skovsgaard

Gods, som jo ejes og drives økolo-

gisk af Danmarks Naturfond, og

som også lægger hus til det nye

MadMarked.

Fra køkkenhaven leverer natur-

vejleder Marianne Krag Petersen

løbende forsyninger til både butik

og cafe. I aftenens buffet indgår

for eksempel hvidkål, bolsjebeder,

blomkål og porrer direkte fra køk-

kenhaven.

Fra landbruget forsyner Lars

Johansen – ansvarlig for godsets

landbrug – MadMarked med mas-

ser af kartofler, korn og mel.

“Vi vil også gerne lave nogle rig-

tig gode havregryn til butikken.

Og til november begynder vi at

levere oksekød fra staldene her på

Skovsgaard – Økvæg med ø for øs –

dansk og økologisk,” fortæller han.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NÅR GASSEN

GÅR AF BALLONEN

Danmark er på vej mod en ny æra i udvindingen af fossile brændsler

ORD

JON DETLEFSEN & SØREN LARSEN

ILLUSTRATION

ØIVIND HOVLAND

12 |

Natur & Miljø

n r. 3

2 0 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TEMA

SKIFERGAS

Dybvad i Nord-

jylland

forbe-

reder et fransk

energ iselskab

sig på at indlede

et dansk gas-

eventyr. Fire kilometer nede i den

danske undergrund ligger – må-

ske – 186 milliarder kubikmeter

skifergas og venter på at blive

hevet op. Det vurderer United

States Geological Servey (USGS).

En mængde gas, som svarer til

gasproduktionen på Nordsøen

fra 1972 til 2011, i 39 år, og som

forventeligt betyder en årlig mil-

liardindtægt til den danske stat.

Den indledende fase op til den

første prøveboring koster mindst

200 millioner kroner og er i fuld

gang.

Skifergas ligger fanget i ski-

ferlagene i undergrunden og ud-

vindes ved hjælp af hydraulisk

frakturering, populært kaldet

fracking. Via horisontale borin-

ger frigøres gas fra skiferlagene.

I processen bruger man en blan-

ding af vand, sand og kemikalier,

der ved meget højt tryk pumpes

ned i undergrunden og spræn-

ger skiferen. Sandkornene holder

revnerne åbne, og skifergassen

frigøres og suges op til jordover-

fladen gennem borehullet.

Daværende energiminister Lyk-

ke Friis (V) gav i 2010 det ameri-

kanske olie- og gasselskab Devon

Energy tilladelse til efterforsk-

ning og udvinding af skifergas i

Danmark. Franske Total overtog

tilladelsen fra Devon Energy, men

det har ingen indflydelse på den

seksårige kontrakt om efterforsk-

ning og udvinding af skifergas i

Nordjylland og i Nordsjælland.

Delt ejerskab

Tilladelserne lyder på licens til

seks års efterforskning og ud-

vinding af skifergas. Total ejer

80 procent af licensen, og den

statsejede Nordsøfonden ejer de

resterende 20 procent. Den for-

rige Energiminister, Martin Li-

degaard, indførte et midlertidigt

stop for yderligere tilladelser, ind-

til der er draget erfaringer fra de

nuværende.

Udvinding af skifergas ved

hydraulisk frakturering er kon-

troversiel og har vakt stor røre i

Nordamerika, hvor metoden er op-

fundet og udviklet, og hvor dens

konsekvenser er begyndt at gå op

for folk. Her raser debatten om

fracking, der blandt andet beskyl-

des for at forurene grundvandet

og for at sætte folkesundheden på

spil. Omkostningerne ved fracking

er enorme, ligesom mange mener,

gevinsten også er det. Mens nogle

herhjemme ser frem til et boom

i udvikling og økonomisk vækst

med et dansk skifergaseventyr,

frygter andre risiciene for uopret-

telige skader på natur, miljø og fol-

kesundhed.

Det handler om at

tage en beslutning om,

hvor vi vil hen.

Sine Beuse Fauerby, DN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

VIRKELIGHEDER

Vi har endnu ingen langvarig erfaring

med skifergas i Europa. Det kræver

et blik over Atlanten for at få en

fornemmelse af virkeligheden med

hydraulisk frakturering

ORD

JON DETLEFSEN & SØREN LARSEN

Europa er den ukonventionel-

le skifergasudvinding stadig i

sin spæde opstart. Her findes

endnu ingen reelle erfaringer

og undersøgelser, der kan for-

tælle om positive eller negative

konsekvenser. Hydraulisk fraktu-

rering har været brugt i en lang

årrække på Østersøen, men ski-

fergasudvinding på den danske

landjord har ikke fundet sted. Det

er dog ingen nyhed i Nordame-

rika, der har oplevet kommerciel

udvinding af skifergas i større

omfang de seneste 25 år med en

eksplosiv vækst det seneste tiår.

Følgerne af hydraulisk frak-

turering er heller ingen nyhed i

Nordamerika, hvor debatten er

intens. Gasindustrien og myndig-

hederne besidder en stålsat vilje

til at udvinde, hvad udvindes kan.

Og grønne organisationer, en

lang række forskere og den frack-

ing-ramte befolkning ser efter-

hånden mere og mere bekymrede

til, mens verden forandrer sig for

øjnene af dem.

Finanskrisen

I mange lokalsamfund oplever

man et økonomisk boom, når de

store olie- og gasselskaber kom-

mer for at udvinde skifergas. Man

frasælger eller leaser rettigheder-

ne til undergrunden under sin jord

til gasselskabet og tjener poten-

tielt gode penge. De mindre sam-

fund i udkandtsområderne har

været hårdt ramt af finanskrisen

med fraflytninger og omfattende

arbejdsløshed til følge, og generelt

hilses gaseventyret velkommen af

befolkning og politikere. Der sker

en betydelig opblomstring, småby-

erne kommer til live, det strømmer

til med nye, arbejdshungrende

indbyggere, og økonomien får et

tiltrængt opsving.

Men som årene er gået, har det

vist sig, at der er en alvorlig bag-

side af medaljen. Intens udvin-

ding af skifergas har store kon-

sekvenser på mange niveauer. Der

sker en markant, industrialiseret

landskabsforandring med omfat-

tende logistiske følger, tung last-

biltrafik og støj. Luft og vand for-

urenes af gas og kemikalier. Og

der er alvorlige helbredsmæssige

følger ved at leve tæt på skifergas-

boringerne.

Generelt er forskningen i sund-

hedseffekterne

hydraulisk

frakturering begrænsede. Men

studier påviser sammenhænge

mellem lavere fødselsvægt og fød-

selsdefekter, som for eksempel

hjertefejl, ved børn født i områder

med skifergasudvinding. Og flere

Kilder

CHPNY-Fracking-Compendium,

EU departement miljø rapport

fracking,

Europa Kommissionen

minimumsprincipper fracking,

Fracking study Europe,

Health-Report-Full-FINAL-sm,

Rapport kemikalier US,

Repraesentanternes Hus,

Rapport metangas,

luftforurening,

USGS Don Gautier,

Undiscovered Resources in the

Alum Shale of Denmark,

VVM skifergas

efterforskningsboring Dybvad,

DN-høringssvar-

skifergas-050514.

14 |

Natur & Miljø

n r. 3

2 0 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TEMA

SKIFERGAS

FRACKING

I TAL

United States Geological Servey

(USGS) vurderer, at der findes 186

milliarder kubikmeter skifergas i den

danske undergrund. Det svarer til

39 års gasproduktion i Nordsøen.

VAND

MIO. LITER

Det gennemsnit-

lige vandforbrug

ved fracking i

USA er 19 mio.

liter vand pr.

boring.

46000

Et vandmængde

svarende til

46000 danske

gennemsnitfa-

miliers daglige

forbrug.

VAND

558

En vandmængde,

der fylder 558

tankbiler.

studier dokumenterer en markant

forhøjet forekomst af kemikalie-

forurening i luften omkring bo-

restederne. Forurening, som ved

flere lejligheder betegnes som po-

tentielt kræftfremkaldende.

Forgiftet drikkevand

Undersøgelser viser en klar sam-

menhæng mellem forekomsten

af metangas i private drikke-

vandsboringer og øget aktivitet

af skifergasudvinding. Enkelte

steder har det været nødvendigt

at evakuere folk fra deres hjem

på grund af eksplosionsfare fra

metangassen. Og i adskillige til-

fælde er et gasselskab blevet på-

lagt af myndighederne at sørge

for levering af rent drikkevand

til lokalbefolkningen, da lokale

drikkevandsboringer har været

forurenede af kemikalier.

I Texas viser registreringer af

brystkræft et sammenfald med

skifergasudvinding. På natio-

nalt plan falder antallet af tilfæl-

de. Men i seks amter i Texas steg

brystkræfttilfældene

med

procent i perioden 2005-2008.

Da var samme seks amter hjem-

sted for den mest omfattende

skifergasudvinding i Texas. Og

udvindingen er steget markant

siden.

I en opsigtsvækkende retssag

har en domstol i Texas netop til-

delt familien Parr en erstatning

på knap 3 millioner dollars. Fa-

milien bor blot 90 meter fra en

skifergas-borerig i et af de seks

ovennævnte amter i Texas. Siden

2008 har Lisa Parr lidt af sti-

gende problemer med helbredet.

Svimmelhed, kronisk næseblod,

uregelmæssig hjerterytme, mu-

skelspasmer og åbne sår. Senere

har også hendes mand og datter

fået samme symptomer. Læger

fandt spor af 20 forskellige kemi-

kalier i Lisa Parrs krop.

Vi skal vælge

Domstolen i Texas fandt det bevi-

seligt, at skifergas-aktiviteterne

bærer skylden for familien Parrs

helbredsproblemer. Sagen er for-

mentligt ikke slut endnu, da sag-

søgte Aruba Petroleum ventes at

anke dommen.

Advokatfirmaet Carr & Carr i

Oklahoma har følgende på listen

over de problematikker, der ydes

advokatbistand til: Naturgaseks-

plosioner og vandforurening ef-

ter fracking-ulykker. Her lever

man i skifergasvirkeligheden.

Herhjemme skal vi tage stil-

ling til, hvilken virkelighed vi

vælger. Valget står mellem kort-

sigtet økonomisk vækst-para-

digme på den ene side og på den

anden at passe på vores verden

– naturen, miljøet og med folke-

sundheden som en vigtig tilfø-

jelse.

KEMIKALIER

9100

LITER

3,8

MIO.

SPILDEVAND

PR. BORING.

80% af

bore-blandingen

forbliver i under-

grunden. 20%

kommer retur.

Det giver 3,8

mio. liter spilde-

vand pr. boring.

Svarende til 111

tankbiler.

186.000.000.000

USGS vurderer,

at det kræver

mere end 9100

boringer at hente

de 186 milliarder

kubikmeter

skifergas op

den danske

undergrund.

Ved hver boring

tilsættes 0,05%

kemikalier.

Det er 9,5 ton

kemikalier

pumpet ned i

undergrunden pr.

boring.

6,8

ÅRS

VANDFORBRUG

Vandforbruget

ved 9100

boringer er 1729

milliarder liter.

Det svarer til

den danske

befolknings

samlede

vandforbrug i

6,8 år.

905

345,8

Kemikaliefor-

bruget ved 9100

boringer er 86,4

milliarder liter.

En mængde, der

fylder 905 kemi-

kalietankskibe.

Spildevands-

mængden ved

9100 boringer er

345,8 milliarder

liter. Svarende

til indholdet af

18100 kemika-

lietankskibe.

MILLIARDER

LITER

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KEMI I

UNDERGRUNDEN

Ved udvinding af skifergas bruges en lang række skadelige kemikalier, der

er kræftfremkaldende og luft- og vandforurenende. Men præcist hvilke, får

vi først at vide, når udvindingsprocessen skal sættes i gang

ORD

JON DETLEFSEN & SØREN LARSEN

ILLUSTRATION

TROELS MARSTRAND

forbindelse med

den forestående

prøveboring

Nordjylland er

der udarbejdet

en VVM-redegø-

relse, der viser, hvilke kemikalier,

som skal benyttes til prøveborin-

gen.

Da det er en prøveboring, bliver

der ikke benyttet andre kemika-

lier end dem, der skal sørge for, at

borehullet forbliver tæt hele vejen

ned til skiferlaget. I følge VVM-

redegørelsen sker det med en

række relativt harmløse stoffer.

Miljøvurderingen tager ikke

højde for risiciene ved en egentlig

udvinding af skifergas, hvilket

Danmarks

Naturfredningsfor-

ening kritiserer i sine VVM-hø-

ringssvar. Her er det blandt andet

VVM-rapportens opgørelse af ke-

mikalier, der bliver kaldt ’Stærkt

kritisabel’.

“Det er foruroligende, at me-

toden, der er anvendt her, hver-

ken følger de gældende danske

og europæiske retningslinjer for

grundvandsbeskyttelse og drik-

kevand, eller danske og euro-

pæiske retningslinjer for (risiko)

vurdering af kemikalier, der kan

indtages via drikkevand, luft og

støv,” skriver DN og mener i sam-

me omgang, at VVM-rapporten

kun er udført for at muliggøre

skifergasprojektet.

Mange høringssvar

mod fracking

DN er langt fra den eneste, grøn-

ne forening, som ser skeptisk på

skifergasudvinding. NOAH Fri-

ends of the Earth Denmark, Net-

16 |

Natur & Miljø

n r. 3

2 0 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TEMA

SKIFERGAS

værk til Oplysning om skifergas,

Skifergas Nej Tak, Greenpeace og

Frederikssund Klimaforening er

alle kommet med omfattende hø-

ringssvar omkring det forestå-

ende projekt.

Ligeledes har en lang række

borgere indgivet høringssvar, og

bekymringerne er mange. Radio-

aktivt materiale kan bores op fra

undergrunden, ingen ved præcist

hvilke kemikalier, der pumpes

ned i undergrunden, frygt for

jordskælv, øget luftforurening

og, ikke mindst, at drikkevandet

vil blive forurenet og dermed øde-

lagt.

Utætte fra dag 1

Netop sundhedsrisiciene er et af

problemerne, blandt flere. Skifer-

gasboringerne passerer gennem

grundvandsvandreservoirerne,

og utætheder i konstruktionen vil

kunne betyde, at farlige kemikali-

er blander sig i vores drikkevand.

Det indebærer en betydelig sund-

hedsrisiko.

Hos

Danmarks

Naturfred-

ningsforening konstaterer man i

høringssvaret, at et stort antal af

skifergasboringerne er utætte al-

lerede fra de tages i brug.

“USA har i uafhængige stu-

dier af 3.653 brønde, etableret ef-

ter 2010, altså nye brønde, vist,

at over 6.5 procent af brøndene

lækkede allerede fra den dag, de

blev etablerede, og disse tal in-

kluderer kun læk ved terrænaf-

slutningen. Faktum er, at uanset

hvordan man vender og drejer

det, så viser disse tal, at der er

en risiko.”

Kemikaliecocktails

til alle boringer

De såkaldte tilsætningsstoffer,

man blander i det vand og sand,

der pumpes ned i undergrunden,

er nogle af de mest farlige og gif-

tige kemikalier, man kan fore-

stille sig. Blandt de hundredvis af

forskellige kemikalier, der benyt-

tes i processen ved udvinding af

skifergas, er stoffer, der er kræft-

fremkaldende og kraftigt luftfor-

urenende.

Men det har ikke været let at

få klarlagt, hvilke kemikalier,

der benyttes. I USA har gassel-

skaberne en særlig klausul, der

tillader dem at hemmeligholde

kemikalieforbuget. De har lov at

holde kortene tæt ind til kroppen

som en forretningshemmelighed

af hensyn til konkurrencen.

Først efter en forespørgsel fra

Komiteen for Energi og Handel

under Repræsentanternes Hus

oplyste en række selskaber, hvil-

ke kemikalier, de benyttede. Op-

lysningerne om 750 forskellige

kemikalier benyttet ved udvin-

ding af skifergas blev publiceret

i rapporten ’Chemichals used in

hydraulic fracturing’ i april 2011.

Men som rapporten selv nævner,

har man stadig ikke fået det fulde

overblik.

“I mange tilfælde, har olie- og

gasselskaberne ikke været i stand

til at give komiteen det fulde ke-

miske overblik over de hydrau-

liske fraktureringsvæsker, de

brugte,” konstateres det i rappor-

tens indledning.

Nogle af de farligste kemikalier

i rapporten kan ses i ”bjælken” til

højre. Listen fortsætter med bly,

Benzylklorid, Napthalen, Diesel

og mange flere. Faktisk er der

mere end 100 kræftfremkaldende

stoffer og mere end 100 kraftigt

luftforurenende stoffer listet op i

rapporten.

Samme rapport fortæller, at

gasselskaberne, med hydraulisk

frakturering, pumpede næsten

40 millioner liter kræftfremkal-

dende kemikalier ned i USA’s un-

dergrund i perioden fra 2005 til

2009. Siden 2009 er borehyppig-

hed og tæthed øget eksplosivt.

Den amerikanske skifergaspro-

duktion er nået op på 611 milli-

arder kubikmeter. Til det arbejde

har olie- og gasselskaberne brugt

store mængder kemikalier.

I forbindelse med boringen i

Dybvad er det hovedsageligt bore-

mudder, som bliver sendt ned i un-

dergrunden. Det skal stabilisere

borehullet, og det består primært

af lermineraler, som er tilsat nog-

le kemikalier, som giver mudderet

den rette konsistens.

Nu skal der ikke udvindes gas

i Dybvad - endnu, men ved gas-

udvinding skal skiferlaget først

sprænges og efterfølgende skal

revnerne holdes åbne, så gas-

sen kan frigæres. Det sker ved

hjælp af lang række kemikalier.

I alt blev der i perioden 2005 og

2009 brugt 3.546 milliarder li-

ter

’fraktureringsprodukter’,

altså kemikalier, i boringerne

– et tal, som ikke indeholder det

vand, som yderligere bliver tilfø-

jet boringerne.I den amerikanske

rapport opridses 2.500 forskellige

produkter, der indgår i 750 for-

skellige forbindelser. Af de 2.500

produkter har det vist sig, at 650

af produkterne indeholder kemi-

kalier, der enten er kræftfremkal-

dende, omfattet af den amerikan-

ske vandbeskyttelseslov eller på

listen over farlige luftforurenen-

de stoffer – i nogle tilfælde er de

alle tre ting på én gang.

Ingen kender langtidseffekten

Frygten er altså, at kemikalierne

forurener drikkevandet. Selvom

det kun er en prøveboring, fryg-

ter mange, at det blot er start-

skuddet til et nyt gaseventyr,

hvor boringerne kommer til at stå

side om side med en uundgåelig

luft- og vandforurening,

Fortalere for fracking i Dan-

mark har talt om, at tilfældene i

USA er grelle, og at det ikke er

dem, vi herhjemme skal skele til,

når det kommer til internationale

erfaringer på området. I stedet

mener de, at vi skal se mod Ca-

nada. Men her er der heller ikke

enighed om, at skifergasudvin-

ding er ufarligt. I en rapport ud-

arbejdet af en gruppe canadiske

topforskere for det statslige ”En-

vironment Canada” opfordres der

til forsigtighed i forhold til at ud-

vinde skifergas.

Der er grund til at tro at ski-

fergasudvinding er en risiko for

vandressourcerne, men omfanget

af den risiko, og om substantiel

skade allerede er sket, kan ikke

vurderes på grund af mangel på

videnskabelig data og forståelse,

står der i rapporten, som af sam-

me grund opfordrer til, at man

går forsigtigt til værks, hvis man

skal udvinde skifergas – netop på

grund af farer for at gøre skade

på miljøet.

NOGLE AF DE

FARLIGSTE

KEMIKALIER

Benzen,

kræftfremkal-

dende opløs-

ningsmiddel,

kan forårsage

fødselsskader

og leukæmi.

Akrylamid,

kræftfrem-

kaldende

og skadeligt

for nerver,

arveanlæg og

forplantnings-

evne.

Ethylhexyl,

ftalat, kræft-

fremkaldende

og reproduk-

tionshæm-

mende.

Formaldehyd,

kræftfremkal-

dende, skadelig

for luftvejene.

Toluen,

opløsningsmid-

del, der normalt

tilsættes

benzin. Luft- og

vandforure-

nende og

kræftfremkal-

dende.

Ethylbenzen,

meget brand-

farligt stof.

Vand- og luft-

forurenende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SKAL DANMARK

HENTE SKIFERGAS OP

FRA UNDERGRUNDEN?

15%

SKIFERGAS

Nej

53%

Der mangler en generel europæisk lovgivning

for den ukonventionelle udvinding af

skifergas. Men sådan skal det blive ved med at

være, har Europa-Kommissionen besluttet

ORD

JON DETLEFSEN & SØREN LARSEN

Ved

ikke

Kilde

Medlemssurvey. 6.000 medlemmer har fået spørgsmålet.

32%

2 0 14

rankrig og Bulgarien har

helt forbudt hydraulisk

frakturering, og senest

barsler Tyskland med hår-

de restriktioner over for

den ukonventionelle udvinding

af skifergas, da “beskyttelsen af

drikkevandet og sundheden har

den største værdi for os,” som

Tysklands miljøminister udtaler

det.

I en rapport fra 2011 vurderer

EU-Parlamentets

miljøudvalg,

at udvinding af skifergas er for

usikkert og risikabelt, at det er

for omkostningsfuldt, og at den

økonomiske og energimæssige

gevinst kun er kortsigtet.

Rapporten påpeger, at der ikke

på nuværende tidspunkt findes

et regelsæt, der i tilstrækkelig

grad kan varetage den komplekse

18 |

Natur & Miljø

n r. 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TEMA

SKIFERGAS

i forholdene i Nordamerika, hvor

skifergasudvinding på landjorden

har fundet sted i større, kommer-

cielt omfang længere tid end no-

gen andre steder.

På baggrund af erfaringerne i

Nordamerika vurderer EU-Parla-

mentets Miljøudvalg, at der ved

skifergasudvinding vil være en

høj risiko for langvarige negative

effekter som grundvandsforure-

ning, forurening af overfladevand

og luftforurening, der vil være et

betragteligt tab af land, en nega-

tiv indvirkning på biodiversiteten

og omfattende støjgener.

På trods af hullerne i europæ-

isk lovgivning og på trods af de

omfattende, negative risikovurde-

ringer, besluttede Europa-Kom-

missionen tidligere i år, at der

ikke skal foretages lovgivnings-

mæssige reguleringer på europæ-

isk niveau. I stedet henstilles til

de enkelte EU-medlemslande at

følge en række principper for hy-

draulisk frakturering opstillet af

Europa-Kommissionen.

I henstillingen opfordrer Euro-

pa-Komissionen især medlemslan-

dende til at:

– planlægge udviklinger og

evaluere potentielle kumulative

virkninger, inden de udsteder li-

censer.

– vurdere nøje, om der er mil-

jømæssige påvirkninger og risici.

– Sikre, at borehullets integritet

lever op til standarden for bedste

praksis.

– kontrollere den lokale vand-,

luft- og jordkvalitet inden aktivi-

teterne påbegyndes, så eventuelle

forandringer eller risici kan blive

overvåget og tacklet

– føre kontrol med luftemissio-

ner, f.eks. drivhusgasser, ved at

separere gasserne.

– informere offentligheden om

brugen af kemikalier i individu-

elle borehuller.

– Sikre, at operatører gennem-

fører projektet ved hjælp af bedste

praksis.

Henstillingerne er ikke juri-

disk bindende, og der vil fortsat

være en mangelfuld europæisk

lovgivning inden for ukonventio-

nel gasudvinding med alvorlige

mangler på kritiske områder.

I INGENMANDSLAND

PRØVEBORING

Dybvad i

Nordjylland. Her

skal foretages

prøveboring

efter skifergas

for første gang

i Danmarkshi-

storien. Her ses

en vandboring,

der udføres før

selve prøvebo-

ringen

proces med hydraulisk frakture-

ring. Der er i forvejen en del re-

gulativer, eksempelvis under mi-

nedrift, miljøregler, konventionel

naturgasudvinding og så videre,

der delvist kan dække skifergas-

udvinding, men der er afgørende

huller, hvor der så at sige vil være

lovløshed.

Nogle af de mest kritiske huller

i eksisterende, europæisk lovgiv-

ning er i godkendelse og kontrol

med kemikalier og inden for be-

handling og omgang med forure-

net spildevand, som er giftigt af

kemikalier, og som også kan være

fyldt med tungmetaller og poten-

tielt radioaktivt.

I rapporten overvejes det, om

injektionen af kemikalier i den

europæiske

undergrund

helt

bør boykottes, eller at man, i det

mindste, bør have fuld offentlig-

hed om de benyttede kemikalier,

hvis omfang lovmæssigt bør be-

grænses.

Og så stilles der generelt

spørgsmålstegn ved fornuften i at

udvinde skifergas:

“Det er meget sandsynligt, at

investeringer i skifergas-projek-

ter, om overhovedet, vil have en

meget begrænset effekt på gas-

forsyningen og ikke vil virke ef-

ter hensigten, da man ville give

indtrykket af en garanti for gas-

forsyning i en tid, hvor signalet

til forbrugerne bør være energi-

besparelse, mere effektive foran-

staltninger og udskiftning (af

fossile brændstoffer, red.).

Rapporten tager udgangspunkt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

HVAD ER MILJØ- OG

SIKKERHEDMÆSSIGT

FORSVARLIGT?

I Frederikshavn Kommune er der bekymringer over skifergas-planerne.

Til trods for, at kommunen selv gav Total lov til at foretage en prøveboring

ORD

JON DETLEFSEN & SØREN LARSEN

ILLUSTRATION

ØIVIND HOVLAND

gen håber og andre frygter findes

i den nordjyske undergrund.

Et spørgsmål, som hun me-

ner, politikerne fortsat mangler

at svare på med andet end ’at det

skal være miljø- og sikkerheds-

mæssigt forsvarligt.’

Ikke en ønskesituation

“Det er der, jeg siger, ’hør her, vi

bor her, det er os, der er afhængige

af – og fortsat gerne vil have – ver-

dens stort set reneste grundvand.’

Jeg bor selv under en kilometer fra

borestedet, men også for den her

kommunes skyld, er jeg meget in-

teresseret i, hvad der kan ske og

skal ske. Om gassen skal op,” si-

ger borgmester Birgit S. Hansen.

“Det er ikke en ønskesituation,

hvor vi går og glæder os over,

at vi bliver det første sted i Dan-

mark, hvor staten har givet lov til

at søge efter skifergas, og om det

eventuelt skal udvindes. Det vil

jeg ikke sige, at jeg er lykkelig

for som borgmester,” siger Birgit

S. Hansen, som har haft en del

overvejelser over konsekvenserne

ved skifergasudvinding.

Hvad er forsvarligt?

“Overvejelserne har jo klart væ-

ret, om der kan ske skader på

mennesker og natur. Der kan

man sige helt klart, at der har

været flere historier. Nogen mere

eller mindre sandfærdige. Men

hvad betyder det, når man nu har

både en efterforskningsboring og

måske en reel udvinding af ski-

fergas? Og der har jo været det

her med grundvandet, det har vi

jo tænkt meget over. Om det kan

tage skade. Der må vi jo sige, at

i forhold til en efterforskningsbo-

ring giver kun tilladelse på bag-

grund af en VVM-undersøgelse,

som siger, at der ikke bliver gjort

noget, som gør uoprettelig skade

på miljø eller mennesker. Men når

det så er sagt, så efterlyser jeg, at

VVM

-redegørelsen sagde, at der ikke

var

noget

sikkerhedsmæssigt

uforsvarligt i at udføre en prøve-

boring. Derfor gav byrådet i Frede-

rikshavn selskabet Total tilladelse

til at iværksætte projektet. Men

selvom gasselskabet har fået lov at

prøvebore, så er der stadig bekym-

ringer at spore hos borgmesteren

for Danmarks nordligste kommu-

ne, Birgit S. Hansen (S).

Hun kan ikke bestemme, om der

skal bores, eller om der i fremtiden

skal udvindes gas. Folketinget har

kontrollen over undergrunden.

Det store spørgsmål, der melder

sig hos Birgit S. Hansen, er, hvor

langt Folketinget vil lade olie- og

gasselskaberne gå i bestræbelser-

ne på at udvinde den gas, som no-

20 |

Natur & Miljø

n r. 3

2 0 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TEMA

SKIFERGAS

Selvom

gasselskabet har

fået lov at prøvebore,

så er der stadig

bekymringer

at spore hos

borgmesteren for

Danmarks nordligste

kommune,

Birgit S.

Hansen (S).

politikerne forklarer, og jeg bliver

ved med at spørge, indtil jeg får

svar, hvad er ’miljø- og sikker-

hedsmæssigt forsvarligt?,” spør-

ger Birgit S. Hansen.

Hun opfordrer folketingspoliti-

kerne til at finde ud af præcist, hvad

de mener med ”miljø- og sikker-

hedsmæssigt forsvarligt”. Birgit S.

Hansen er træt af frasen, som hun

ikke mener har nogen betydning.

“Hvor sikkert skal det være for,

at det er miljø- og sikkerheds-

mæssigt forsvarligt? Det er ikke

nok, at man bare fyrer det af som

en floskel, der lyder lidt pænt. Jeg

synes, de er nødt til at gå et spa-

destik dybere,” lyder det fra borg-

mesteren i Frederikshavn.

Enormt pres på byråd

Hun mener, at hun, og også hen-

des byrødder, har været udsat for

et stort pres i forbindelse med be-

slutningerne om, hvorvidt Total

skal have lov at lave deres prøve-

boring. Også da byrådet besluttede

sig for, at der skulle foretages en

VVM-redegørelse. Birgit S, Han-

sen fortæller, at hun både er ble-

vet ringet op af embedsmænd fra

Energistyrelsen og fra Total, og

at hun her fra har følt sig presset.

Noget, hun aldrig tidligere har op-

levet i sin politiske karriere.

Borgmesteren fortæller, at Kom-

munalbestyrelsen gennem hele

episoden har opereret efter forsig-

tighedsprincippet. Det er grun-

den til, at hele byrådet har skul-

let tage stilling til planerne frem

for, at det, som normalt, kun var et

lille udvalg. Og der har været rige-

ligt at få styr på. Kommunen har

brugt 1.500 mandetimer på opga-

ven for at leve op til det ansvar, de

som kommune mener, er deres.

Energipolitikken hører

til på Christiansborg

“Vi har et ansvar for at passe på

miljø og mennesker, og det er det

første sted i Danmark, der er en

efterforskningsboring. Vi går

med livrem og seler, og derfor har

vi bestilt en VVM,” siger Birgit S.

Hansen, som ikke mener, at an-

svaret for, om Danmarks energi-

politik hører hjemme hos byrådet

i Frederikshavn:

“Der synes jeg, Greenpeace si-

ger det rigtigt. At nu skal ansva-

ret derhen, hvor det retmæssigt

hører hjemme,” forklarer hun og

hentyder til, at landspolitikerne

på Christiansborg skal tage deres

ansvar alvorligt.

“Jeg må også sige, at hvis det

er sådan, at Staten eller Folketin-

get vedtager, at der skal udvindes

skifergas, så håber jeg, at fokus

bliver flyttet til de, som tager el-

ler kan tage beslutningen. Det er

ikke Frederikshavns Kommunes

byråd,” siger borgmester Birgit S.

Hansen.

Hvor sikkert skal det

være for, at det er miljø-

og sikkerhedsmæssigt

forsvarligt?

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVENTYR

ELLER

MARERIDT?

Skifergassen skal hives op fra

Danmarks undergrund, hvis ikke

det har negative konsekvenser

for miljøet. Det mener langt det

største flertal af Folketingets

politikere

ORD

JON DETLEFSEN & SØREN LARSEN

FOTO

SCANPIX

22 |

er bliver ikke udstedt

flere tilladelser til efter-

forskning efter skifer-

gas i Danmark, bestemte

Martin Lidegaard (R) som

klima- og energiminister i 2012.

Først skal resultaterne af det

igangværende

efterforsknings-

projekt, iværksat af VK-regerin-

gen, vurderes og analyseres, og

så vil man tage stilling til eventu-

elle nye tilladelser.

Men den generelle holdning

blandt Folketingets politikere er,

at skifergassen skal hives op af

undergrunden, hvis den er der.

Og hvis det kan gøres miljømæs-

sigt forsvarligt, siger de fleste.

Kun et parti er kategorisk imod.

Sidste år stemte samtlige partier

i Folketinget imod Enhedslistens

forslag om et forbud mod efter-

forskning og udvinding af skifer-

gas i Danmark.

Venstres energiordfører, Lars

Christian Lilleholt, er ikke i tvivl

om, at skifergas er vejen frem:

“Kan det lade sig gøre at træk-

Energiudvalget fik ikke

information om, at der

var tale om skifergas

Natur & Miljø

n r. 3

2 0 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TEMA

SKIFERGAS

ke skifergassen op på en miljø-

mæssig forsvarlig måde, så er vi

parate til det, så vi i en endnu læn-

gere periode kan være uafhængi-

ge af energiimport. Samtidig kan

det bidrage til at erstatte den øko-

nomi, der forsvinder, når olie- og

gasforsyningen i Nordsøen lang-

somt begynder at ebbe ud.” Også i

Liberal Alliance skønnes det nød-

vendigt at udnytte ressourcerne i

Danmarks undergrund:

“Udvindingen er nødvendigt,

fordi billig energi er en central

konkurrenceparameter i en glo-

bal verdensøkonomi. Hvis vi i

Danmark altid vælger de dyreste

energiløsninger, så forsvinder

virksomheder og arbejdspladser.

Det sker allerede nu for de ener-

gitunge brancher, og CO2 udledes

så i stedet fra Asien og med lang

større forurening, end den vi ken-

der til på vores breddegrader,” si-

ger energiordfører for Liberal Al-

liance Willum Christensen.

Enhedslisten ønsker alle skifer-

gasaktiviteter i Danmark stoppet

nu og i fremtiden. Men sidste års

forslag om et forbud vandt ikke

genklang blandt Folketingets øv-

rige partier, hvilket ærgrer En-

hedslistens energiordfører Per

Clausen:

“Skifergassen skal blive i un-

dergrunden. Vi skal holde op med

at bruge flere fossile brændstoffer

i en tid, hvor grøn omstilling er

nødvendig.

Skifergasudvindin-

gen risikerer at forurene grund-

vandet, når der hældes massive

mænger af kemikalier ned i un-

dergrunden. Kemikalier, der ikke

kommer op igen.”

Per Clausen påpeger erfarin-

gerne fra udlandet, hvor indvin-

dingen af skifergas har vist sig

problematisk både for natur, mil-

jø og folkesundhed. Han mener

desuden ikke, det hænger sam-

men, at Danmark påstår at være

foregangsland for udvikling af

grøn energi og samtidig øger

udvindingen af fossile brænd-

sler.

Sneget ind ad bagdøren

Daværende energiminister Lykke

Friis nævnte intet om skifergas

og hydraulisk frakturering over

for Folketingets Klima- og Ener-

giudvalg, da tilladelserne til ud-

vinding og efterforskning af ski-

fergas blev udstedt i 2010. Ud fra

ministerens oplysninger hand-

lede det om ’efterforskning og

indvinding af kulbrinter’, som det

stod i ministerens redegørelse til

Folketingets Energipolitiske Ud-

valg, der behandlede sagen som

en standardtilladelse til råstofud-

vinding.

Den nuværende formand for

Folketingets Klima- og Energiud-

valg, Steen Gade fra SF, er ikke

tilfreds med forløbet og måden,

hvorpå tilladelserne er udstedt:

“Det er en stærkt kritisabel

fremgangsmåde, den daværende

energiminister Lykke Friis an-

vendte,” siger han og uddyber:

“Energiudvalget fik ikke in-

formation om, at der var tale om

skifergas. Derfor reagerede SF’s

daværende medlem af udvalget

ikke, da vi generelt ikke modsæt-

ter os udvinding af olie og gas i

den danske undergrund.”

Ordentlige undersøgelser

Steen Gade fortæller, at havde

man dengang været klar over, at

det handlede om skifergas, ville

SF ikke have været med til at ud-

stede tilladelserne. Der skulle i

stedet have været iværksat under-

søgelser af risiciene på baggrund

af de negative miljøkonsekvenser

i USA og på baggrund af andre

landes forbud mod skifergasud-

vinding.

“Vi er grundlæggende skep-

tiske over for skifergas, hvilket

vi bygger på de meget dårlige

erfaringer fra USA, hvor miljø-

ødelæggelserne i kølvandet af ski-

fergaseventyret står i kø,” siger

Steen Gade og opstiller en række

krav til en eventuel skifergasud-

vinding:

“Hvis der findes gas, og hvis

Total gerne vil udvinde gassen,

kræver vi sikkerhed mod forure-

ning af grundvandet af kemika-

lier, fuld indsigt i brugen af ke-

mikalier, sikkerhed for at de store

mængder spildevand renses fuld-

stændigt, samt at der foretages

grundige analyser af omfanget af

metanudslip.”

Ingen fare

Argumenterne imod udvinding

af skifergas køber energiordfører

Willum Christensen (L) ikke:

“Der er, efter min opfattelse,

kun tale om meget teoretiske

risici i forhold til grundvandet,

hvilket fagkundskaben også be-

kræfter. Og her må man huske

på, at energiproduktion jo altid

er forbundet med en eller anden

risiko. Og næst efter A-kraft tror

jeg ikke, der er ret meget, der er

mere sikkert end skifergas, når

vi taler reelle ulykker og tilska-

dekomne.”

Den opfattelse deles af Lars

Christian Lilleholt (V), der des-

uden ikke tvivler på, at myndig-

hederne ved, hvad de laver:

“Jeg har stor tillid til de danske

miljømyndigheder, som aldrig

vil give tilladelse til produktio-

nen, uden det sker under forsvar-

lige forhold. Det må ikke påvirke

drikkevandsressourcer eller jord-

bundsforhold på en måde, så der

opstår problemer i den sammen-

hæng. Men hvis det kan lade sig

gøre, når der ligger et potentiale

af skifergas i undergrunden, så

er vi også parate til at give tilla-

delse til at trække det op.”

Hvem har ansvar?

Der er delte meninger om forde-

lingen af ansvaret, hvis der sker

et uheld med hydraulisk frakture-

ring i Danmark.

“Det er svært at sige, hvem der

har ansvaret. Politikerne har vel

det formelle ansvar, men de træf-

fer jo deres beslutninger på bag-

grund af faglige indstillinger. Så-

dan fungerer demokratiet,” siger

Willum Christensen og suppleres

af Lars Christian Lilleholt:

“Ansvaret ligger hos dem, der

udvinder gassen. Men der skal vi

jo sørge for nogle spilleregler for,

hvordan det skal foregå.” Og det

handler i følge Willum Christen-

sen ikke kun om ansvaret for ud-

vindingen men også om ansvaret

for valget om at lade være:

“Man har jo også et ansvar, hvis

man siger nej til udvikling og

bruger sine kræfter på grundløse

skræmmekampagner for at ret-

færdiggøre sin egen eksistens.”

TOTAL VIL IKKE

UDTALE SIG

Natur & Miljø

ville gerne have

stillet franske

Total en række

spørgsmål om

skifergas og

den danske

licens. Men

Henrik Nico-

laisen fra Total

ønskede ikke

at medvirke i

Natur & Miljø.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ikke flere fossile

brændsler

DN siger stop for yderligere udvinding af fossile brændsler

– Danmark skal satse på vedvarende energi

ORD

JON DETLEFSEN & SØREN LARSEN

FN’s Klimapanel vurderer, at

skal vi undgå de store, globale

klimaforandringer, skal 75 pro-

cent af alle fossile brændsler bli-

ve i jorden. Kul, olie og gas. At

iværksætte et nyt fossilt eventyr,

der bidrager yderligere til den

globale opvarmning, er i følge

DN at bevæge sig i den helt for-

kerte retning:

“At begynde på udvinding af

flere og ny typer af fossile brænd-

sler er jo en helt forkert energi-

politisk prioritering,” siger Sine

Beuse Fauerby, der er energi- og

miljøpolitisk medarbejder i DN.

“Det handler om at tage en be-

slutning om, hvor vi vil hen. At

hive endnu flere fossile brændsler

op af undergrunden er ikke den

rette vej mod fremtiden.”

Hun fortæller, at der er flere

bæredygtige alternativer til fossil

energi. Et godt eksempel er ud-

viklingen af geotermisk energi,

FOTO

TERRITORIUM

hvor man pumper varmt vand op

fra undergrunden og bruger det

til opvarmning og omsætning til

elektricitet. Sine Beuse Fauerby

bryder sig ikke om tanken om, at

Danmark skal være et forsøgsla-

boratorium for den franske ener-

gi-gigant Total.

“Husk, at vi med skifergas i

Danmark, på kort sigt måske,

kan få billig gas. Men på lang

sigt får vi regningen for en

uoverskuelig forurening. Dan-

mark skal heller ikke bilde sig

selv ind, at vi får nogen form for

positiv know how ved at lade et

fransk firma øve sig på den dan-

ske undergrund.”

Lev op til egne mål

I følge DN skal Danmark tage

helt afstand fra udvinding af ski-

fergas. I stedet skal vi omstille til

bæredygtig og vedvarende energi

og dermed leve op til egne mål

om, at Danmarks energiforsy-

ning skal være 100 procent vedva-

rende inden 2035. Og at alle fossi-

le brændsler skal være udfasede i

2050. Sine Beuse Fauerby frygter,

at udvindingen af skifergas kan

få uoverskuelige konsekvenser

både for natur, miljø og klima:

“I USA har vi set uheld på uheld

og utallige eksempler på dårlige er-

faringer med skifergasudvinding,

hvor grundvandet er blevet forure-

net af kemikalier, og hvor der er en

reel sundhedsrisiko ved at bo i om-

råder, hvor der udvindes skifergas.”

I Nordjylland er det i forvejen

vanskeligt at udvinde drikkevan-

det, fordi meget af vandet er salt,

og fordi det fine sand, som grund-

vandet ligger i, gør det svært at

udvinde det. En forurening af

grundvandet med en række af de

giftige kræftfremkaldende kemi-

kalier, der benyttes i fracking-

coctailen, vil være uigenkaldelig.

“Med den historik, skifergas

har i USA, er der ingen vej andet

end at benytte os af forsigtigheds-

princippet og for en gangs skyld

lade tvivlen komme naturen og

borgerne til gode. Til trods for, at

politikerne taler om, at der kun

må udvindes skifergas, hvis det

er miljømæssigt forsvarligt, kan

de ikke give nogen garantier for,

at der ikke sker uheld,” siger Sine

Beuse Fauerby og slår fast:

“Ingen kan give garantier for,

at det ikke går galt.”

FOSSILT

BRÆNDSTOF

Skifergas

er et fossilt

brændstof

ligesom olie og

kul, og udleder

CO2, når der

forbrændes.

DN opfordrer

derfor til at

lade skifer-

gassen blive i

undergrunden,

da den vil

bidrage negativt

til den globale

opvarmning og

kan spænde

ben for udviklin-

gen mod mere

vedvarende

energi.

Nye fund af

skifergas vil

øge den globale

beholdning af

fossile brænd-

sler, hvilket får

prisen til at

falde, og det

kan meget vel

rive tæppet væk

under yderligere

investeringer

i vedvarende

energi.

24 |

Natur & Miljø

n r. 3

2 0 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BUTIK

Bestil Naturkalenderen

2015 i DN´s webshop.

Bestil på

www. dn.dk/butik

Med Naturkalenderen kan man hver måned se

og læse om den skønneste natur i Danmark og

samtidig blive klogere på dyre- og plantelivet i det

pågældende område.

Samtlige månedsark indeholder en stor over-

sigtskalender med ugenumre, helligdage, og

månefaser indtegnet. 39,5X50 cm. Varenr. 4000

Ikke medl. pris Kr. 175,-

Medl. pris Kr. 139,-

NATURKALENDEREN

2015 OG

POSTKORT

Samkøb af

Kalenderen og postkort

Varenr. 3061

Ikke medl. pris Kr. 295,-

Medl. pris Kr. 219,-

Postkort

12 stk. dobbelte kort med kuverter.

Varenr. 4025

Ikke medl. pris Kr. 119,-

Medl. pris Kr. 89

Vi sender gerne

Naturkalenderen

til udlandet

Naturkalender til Europa

Varenr. 3062

Ikke medl. pris Kr. 229,-

Medl. pris Kr. 189,-

Naturkalenderen til

Øvrige udland

Varenr. 3063

Ikke medl. pris Kr. 275,-

Medl. pris Kr. 235,-

Find v

ej ud

i natu

NATU

ren på

ENS D

14. se

ptem

ber 2

014

www.naturensdag.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

GENM

26 |

Natur & Miljø

n r. 3

2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INTERVIEW

RUNE ENGELBRETH

MÆLE

Han undres over, at naturen har tabt mælet i Danmark.

Selv hæver han gerne stemmen.

Også når det er ilde hørt. Nu udfordrer

Rune Engelbreth

Larsen

os til at få øje på naturen og finde ordene igen.

ORD

JOHANNE GABEL

FOTO

TERRITORIUM

ridhvide savtakker og

spir lyser op. Blæsten

slår hårdt på de kalkede

mure. Skummer havet op og sen-

der irgrønne og hvidtoppede bøl-

ger langt op ad strandens flinte-

sten. En torden rømmer sig højt

oppe.

Møns Klint er potent dansk

drama, der rammer alle sanser.

Svært at sætte ord på uden at

blive banal. Ordløsheden vender

vi tilbage til. Sammen med Rune

Engelbreth Larsen. Han står her

med blafrende armygrøn skjorte

tøjret af kamerarem og rygsæk

og vender ansigtet mod den stride

vind.

Den fattige rigdom

Klintens kalden har flere gange

drevet Rune Engelbreth gennem

græsstien fra vandrehjemmet

oppe på Langebjergvej til de yder-

ste skrænter.

“Hvis jeg i dag er på Møn og når

frem til Jydelejet en tidlig formid-

dag, er det slet ikke sikkert, at

jeg når ned til klinten før solned-

gang,” skriver Rune Engelbreth

i sin nye bog ’Den danske naturs

genkomst’, der har et helt kapitel

om den græssti, som han førhen

hastede igennem. Jydelejet.

Som de fleste andre havde han

tidligere blikket fæstnet på dansk

naturs kendisser, som spontant

Rune Engelbreth,

naturfotograf, i blom-

strende merian på

overdrevet i Jydelejet

på Møn. Ud over

diverse sjældenhe-

der rummer Møns

østligste græsland

Rune Engelbrehts

personlig favoritter:

sommerfuglen

kejserkåbe og den

genkomne vandre-

falk, som har været

væk i 30 år.

begejstrer øjet. Nu ser han lige så

gerne ned, kigger dybt i det grøn-

ne og har fundet et mylder af liv.

“Det paradoksale er, at på de

fattigste jorder, hvor afgrøder

ikke rigtig gav noget, og man

satte kvæget ud for at græsse,

finder vi den allerstørste artsrig-

dom. På en kvadratmeter af denne

her type kan der være 50 arter,”

siger forfatteren, mens vi bevæger

os hid og did gennem Jydelejets

bløde bakker. Fyr, birk, røn, vild-

rose, bærbuske og bøg er filtret

sammen i spredte klynger på det

lille overdrev, hvor lette blomster-

hoveder svæver lavt over tørrede

kokasser og afgnavet græs.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vi ser efter om, der skulle være

en enkelt sent blomstrende orkide

tilbage her tidligt i august. Det

er der ikke. Men naturfotografen

Rune Engelbreth har selvfølgelig

været her mange gange og har

fanget skov-gøgeurt, skovgøgelil-

je og den sjældne horndrager, som

er årsag til, at Jydelejet sammen

med det nærliggende ’Høvblege’

er udvalgt til bogen. Kriteriet for

valget af de i alt 10 steder har væ-

ret, at det skulle være:

“Steder som det her, hvor der

for omtrent et århundrede siden

var fantastisk natur. Siden blev

det smadret, og så er det forsøgt

genoprettet inden for de seneste

årtier,” forklarer Rune Engel-

breth.

I Jydelejet var der eksempelvis

kun en enkelt blomstrende Horn-

drager tilbage i 1987. Så blev der

sat ind med græsning og beskyt-

telse, og allerede i 1989 var der 82

horndragere. I 2010 var der over

1.700. Sommerfugle er en anden

grund til, at Møns genvundne

græsland er med i bogen. Over et

par af bogens sider udfolder Rune

Engelbreth historien om den sort-

plettede blåfugls sære livsforløb,

der kræver både timianblomster

og Hedestikmyrer, der vil lade sig

narre til at passe sommerfuglelar-

ven i 10 måneder, før Blåfuglen er

på sine sjældne sortplettede vin-

ger i bare tre til fem dage.

Wauv – er det Danmark?

Rune Engelbreth tager sig tid til

at komme rundt om de gode hi-

storier i sin oplevelses- og oplys-

ningsbog, der skal få læseren til

at tænke ’Wauv – er det Danmark’.

Forventning emmer fra ham, når

han med et drenget smil i gråt

skæg siger, at han håber, at ’alle’

vil læse bogen.

Ligesom Møns Klint er en eye-

catcher, appellerer Rune Engel-

breth med masser af billeder i

bogen til læserens øjne og even-

tyrtrang. Egne billeder, taget på

stedet, selvfølgelig.

“En bæver, en ulv eller en hav-

ørn får folk til at lytte efter – og

så kan man binde andre historier

i halen på dem,” siger han, som

mener, at danskerne er vilde med

naturens spænding.

“Vi sidder jo gerne klistret til

BBC-programmer om løver, edder-

kopper og anden sær, smuk eller

skræmmende natur fra andre lan-

de. Du kan lave tilsvarende pro-

grammer i Danmark. Der er bare

ikke nogen, der prioriterer at sen-

de vores stjernedygtige fotografer

og formidlere ud for at fortælle

om for eksempel den skrig-grøn-

ne løvfrø, som klatrer i træer. Når

den slikker sol, kan du ellers let

komme helt tæt på.”

Med nye øjne

Som han har for vane, gør Rune

Engelbreth det selv. Han har tre

websites og er involveret i endnu

flere. Nu har han på det nærmeste

skrevet 10 programmer om gen-

opstandelsen af vildsvin, vandre-

falk, havørn, bæver, bison, vild-

hest, knopsvane, sæl, sommerfug-

le og orkideer med frække navne.

De får alle plads. Ulven traver af

sted over flere sider, mens den ur-

gamle, men i dag ubegrundede,

frygt for rovdyret bliver rusket,

så vi ser på den genkomne ulv

med andre øjne: en velkommen

nøgleart.

“Ulven er et lille mirakel i dansk

natur,” siger Rune Engelbreth.

Næsten tre timer er forsvundet i

klint og overdrev, og vi sidder på

den knap så charmerende cam-

pingplads. Men han har stadig

ånd til at levere sine pointer: vi-

den forandrer det, øjet ser. Det

gælder, hvordan vi ser på en ulv

såvel som en græssti.

Ulven er blot et af de emner,

hvor han gladeligt deler ud af sin

mening og opnåede viden. Han er

langt fra naturekspert og beteg-

ner sig selv og sine naturbøger

som ‘en naturfremmed danskers

genopdagelse af Danmark’.

Han er forfatter og fotograf.

Men måske bedst kendt som sam-

fundsrevser. Det bløde Bramming-

jyske kan på få sekunder accele-

rere fra blidt til barskt. Han har

skrevet tusindvis af debatindlæg

over de sidste 20 år – ikke mindst

som fastlønnet blogger ’Engel-

breth’ på Politiken siden 2007 –

og optræder jævnt hen i diverse

debatprogrammer. Han lever af at

Enhver nutidig digter

burde sendes ind i en

underskøn bornholmsk

sprækkedal og komme

ud med en digtsamling

28 |

Natur & Miljø

n r. 3

2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INTERVIEW

RUNE ENGELBRETH

mærkesager, sker der ikke no-

get som helst, mener han. Det

har han i øvrigt sagt direkte til

repræsentantskabet i Danmarks

Naturfredningsforening i 2013,

da han blev inviteret til at give

foreningen en opsang. Det gav en

del debat. Efterfølgende er han

blevet valgt ind i Naturfrednings-

foreningens repræsentantskab og

er i fuld gang med at forberede

forslag, der kan give foreningen

mere bid.

“Politikere skal presses, før de

flytter sig. Så organisationerne

kan ikke bruge fokusgrupper

og gå efter vindersager. De skal

definere naturens problemer og

løsninger og kommunikere det.

Også selvom folk hellere vil høre

om noget andet. Man skal turde at

være upopulær og kæmpe for sin

sag – også i modvind,” siger Rune

Engelbreth.

“Du kan godt være skarp, kri-

tisk, redelig og høflig samtidig.

Men man kan ikke være skarp,

kritisk, redelig og fedte for poli-

tikerne samtidig,” provokerer han

og ønsker sig også, at langt mere

af det stærke stof i ‘naturens 100

forsidehistorier’ ville blive taget

kritisk op. Om den meningsløse

danske bortskydningspligt på

vildsvin og om politiske natur-

projekter, der ikke gavner natu-

ren og bliver skarpt kritiseret af

natureksperter.

Til genmæle

I det hele taget har vi tabt mælet,

når det gælder naturen, mener

Rune Engelbreth. Han gengiver

en oplevelse: en biolog forklarede

en journalist om havørnens gen-

komst. Med alskens fakta. Da

journalisten spurgte, hvad der

egentlig er så fedt ved, at havør-

nen er tilbage, kunne biologen

slet ikke finde ord for det og endte

med en lille bleg udgave af sin be-

gejstring.

“Vores sprog for naturen mang-

ler. Hvorfor er naturen så sjælden

gæst hos vores digtere i dag? I et

par århundreder har stor littera-

tur sat ord på naturoplevelsen. Nu

er det helt dømt ude, i bedste fald

optræder naturen som sarkasme

eller morsomheder,” undrer ide-

RUNE

ENGELBRETH

LARSEN

Født:

20. august

1967, Glostrup, op-

vokset i Bramming,

gift i 1994 og har

tre børn

Uddannelse:

cand.

mag. i idéhisto-

rie ved Aarhus

Universitet, hvor han

også var redaktør af

tidsskriftet Faklen

(1996-2001).

Debattør og

politiker:

Har bl.a

været: formand for

Borgerlønsbevægel-

sen (2001-2001),

formand for

Minoritetspartiet

(2000-2005), med-

lem af bestyrelsen i

European Network

Agains Racism

(2001-2010),

initiativtager til

netværket Danmarks

Løver (2009), og

modstandsradioen

Danmarks Løver

(2010-2011),

sidder i bestyrelsen

i Dansk PEN og i

Danmarks Natur-

fredningsforenings

repræsentantskab,

klummeskribent

på Politiken siden

2004 og blogger på

Politiken.dk siden

2007.

Forfatter og

digter:

Skrevet 15

bøger, bl.a. digtsam-

lingerne ‘Cirklen og

tangenten’ (2012)

og ‘Danmarks krans’

(2010) samt bøger

om renæssance,

tolerance, frihed,

humanisme og

natur. Senest bogen

‘Den danske naturs

genkomst’, der netop

er udkommet.

Redaktør:

Danarige.dk,

Humanisme.dk og

Polifilo.dk

mene noget og er ikke bange for

reaktionerne, selvom han har fået

over 50.000 af slagsen gennem ti-

den, og de til tider har taget form

af trusler og personangreb. Ene-

ste forholdsregel er, at adressen

ved Aarhus i dag er hemmelig for

at beskytte familien.

Presse – ikke fedte

Af medierne er han castet til at

mene det modsatte af Dansk Fol-

keparti. Selv er han lidt træt af tri-

vialiteten i den scene, der oftest er

sat til hanekamp. Med baggrund

som idehistoriker, humanist, stif-

ter af verbale modstands- og fri-

hedsbevægelser, et politisk parti

og tidlig redaktør af et fyrigt fi-

losofisk universitetsblad spænder

han videre. Også over naturen.

I juni langede han ud efter poli-

tikernes dobbeltsprog på sin blog:

… Vild natur begejstrer. Derfor

elsker politikere at klippe snor

over til en nationalpark, plante

nye træer og holde bordtaler om

naturen … (men) … Uanset hvor

højstemt vi bruger ordet »natio-

nalpark«, løftes naturen hverken

af ord eller skilte, og uanset hvor

mange klinter, der udpeges som

»verdensarv«, er der ikke én dy-

reart mere, der overlever af den

grund.

Hvis ikke naturens organisa-

tioner ‘spidser hjørnetænderne’

og bliver mere skarpe på sine

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

historikeren Rune Engelbreth sig

og rammer den danske ordløshed

midt mellem øjnene. Eller rettere,

at gengivelser af naturglæde ofte

opleves svulstigt. Som banalitet i

beskrivelsen af blæsevejr på Møns

Klint.

Rune Engelbreth har tidligt for-

tabt sig i renæssancen, som satte

mennesket i centrum, reflekterede

over naturoplevelsen og beskrev

den. Det gav sig udslag i den dan-

ske naturpoesi, som har formået

at række gennem tiden og anspore

Rune Engelbreths naturinteresse.

Han havde i årevis pendlet i

toget mellem Aarhus og Køben-

havn, da han en dag spurgte sig

selv ‘Hvad er mon egentlig alt

det grønne uden for vinduerne’.

Hvorpå han gik ud og så på sit

land med nye øjne. Det blev til

landskabsbogen ’Danmark er en

kvinde’ (2009). Inspirationen kom

fra litteraturen, som han i bogen

kalder ’min foretrukne guide og

parlør til et Danmark, jeg havde

fortrængt’.

“Enhver nutidig digter burde

sendes ind i en underskøn born-

holmsk sprækkedal og komme ud

med en digtsamling,” ... for at få

sit digteriske ridderslag forstås.

Rune Engelbreth vil gerne gen-

give os et gyldigt sprog for den

unyttige, uforudsigelige, uund-

værlige følelse af at stå i modvind

på Møns Klint, se på sommerfugle

i Høvblege eller dufte dug på ko-

kasser og afgnavet græs i Jydele-

jet.

“Naturen er verdens smuk-

keste digt,” siger poeten Rune

Engelbreth. Det har han skre-

vet et digt om. Her er et par lin-

jer: ‘for smukkest er digtet,

som verden bedriver og skriver,

og dét digt er alt, hvad den omfat-

ter, selv er og bliver’.

(uddrag fra Verdens smukkeste

digt)

30 |

Natur & Miljø

n r. 3

2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Information

og omstilling

Gratis avis i fire uger til dig eller en du kender?

Det er vigtigt. Det er sjovt. Det er alvorligt. Du får avisen seks dage

om ugen og efter de gratis fire uger, stopper leveringen af sig selv.

Sådan:

Ring 70 10 19 30

eller SMS: INF til 1241

eller besøg information.dk/4ugergratis/nat

Tilbuddet gælder kun husstande i Danmark, der ikke har abonneret de seneste 12 måneder. Prøvetilbuddet er gratis og

uforpligtende. Avisen stopper automatisk efter de 4 uger. Sms koster 0 kr. + alm. sms-takst, betaling via mobilregning.

Udbydes af Information, Store Kongensgade 40C, 1264 København K.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DE VESTJYSKE KRONDYR

Et af årets højdepunkter for mig

er kronhjortenes brunst i sep.-okt.

Da lokkes de store hjorte frem fra

plantagernes mørke for at sikre

sine gener ved at samle så man-

ge hinder som muligt, de største

hjorte, flest hundyr, sådan sikrer

naturen stærke dyr. Der kæmpes,

brøles og søles i dertil indrettede

huller, som fyldes med urin og for

hjortene alskens andre vellugten-

de ting. Alt sammen for at virke

store og stærke, og det virker.

En oplevelse man bør unde sig,

hvis det er muligt, det er som at

blive bragt tilbage til tider, som

for længst er ovre, når hjortenes

dybe brølen lyder.

Send dit billede til Billedgalleriet

og vind 1.000 kroner.

Ligger du inde med et flot

billede fra Danmarks natur,

så send billedet på en cd til

Danmarks Naturfrednings-

forening, mrk. Billedgalleriet,

Masnedø gade 20, 2100

København Ø.

Du kan også vedhæfte det i

en mail og sende til

[email protected].

Skriv en billedtekst på

cirka 100 ord. Billedet skal

som minimum være seks

megapixel.

Deadline for indsendelse af

billeder til næste nummer er

den 1. okt. Bladet udkommer

den 15. nov. Billeder bragt i

Natur & Miljø præmieres med

1.000 kroner.

TEKST OG FOTO

KELD SKYTTE PETERSEN

N a t u r o g

M i

i l j ø

n r. 3

2 0 1 1

ljø

n r.

014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILLEDGALLERIET

BARSKE BORDSKIKKE I SVALEFAMILIEN

Med udsigt til regn og rusk fløj

svalerne lavt i deres akrobatiske

jagt på alt godt fra luftrummet til

et kuld sekslinger, der var syn-

kront sultne. Hver gang madmo-

der eller madfader kom tæt på,

spærrede ungerne deres røde gab

op, så de små kæber var ved at

hoppe ud af hængslerne. Gaberiet

i svalekuld er altid ramme alvor,

for de svaleunger, der har det rø-

deste gab, kommer først til fadet.

Hvis en svaleunge blegner i svæl-

get, signalerer den svaghed, og

da er det ikke sikkert, at forældre-

ne vil aflevere myggen eller fluen

til den svækkede. I stedet vælger

de en af de stærkere søskende.

Hvorfor bruge kræfter på afkom,

der alligevel ikke vil nå med til

Afrika? Den ”pædalogik” hedder

”survival of the fittest”. Somme-

ren 2014 var svalevenlig lang, tør

og rig på insekter. Kuldene hos

landsvalerne var store, og gabene

hos de små var røde. Men ligesom

én svale ikke gør nogen sommer,

så gør én sommer nødvendigvis

ikke nogen svalebestand. Forhol-

dene i fuglenes afrikanske vinter-

kvarterer og vejrliget på rejsen vil

også have spillet med, når næste

års frugtbarhed skal gøres op i

danske svalefamilier.

TEKST OG FOTO

JAN SKRIVER

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ORD

JAN SKRIVER

FOTO

INAAGENCY.SE & NATUREPL.COM

Et møde ansigt til knurhår med Danmarks

næstmindste rovdyr er i reglen en hektisk affære,

for lækatten ligger sjældent på den lade side. Den

er slangesmidig, lynhurtig, årvågen, og så er den

i stand til at gå under jorden for at jage gnavere i

deres gemakker

34 |

Natur & Miljø

n r. 3

2 0 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATURPORTRÆT

LÆKATTEN

orgenens

dug

glinsede i græsset

som perler af sølv,

da jagten gik i

gang, eller skulle

vi sige i fuldt firspring. Tempoet

var hu-hej-vilde rovdyr, da læ-

katten smøg sig ud af læbæltet

og stormede frem. Det var alvor.

Nu skulle det være, for den var

skrupsulten.

I kanten af den grønne eng, der

var fregnet af sorte muldvarpe-

skud, flygtede mosegrisene i pa-

nik op af deres huller i den lang-

hårede græsrabat langs grusve-

jen. Mosegrisene og alle de andre

mus er altid på det rene med, at

den åleslanke lækat uden proble-

mer kan smyge sig ned i gnaver-

nes gemakker og gangsystemer

og tage for sig af retterne. Derfor

er mosegrise til enhver tid klar til

at forvandle sig fra pølsede tyk-

sakker med underjordiske vaner

til adrætte sprintere i åbent land,

hvis det gælder livet. Og det gjaldt

livet denne morgen.

En håndfuld skrækslagne mo-

segrise nåede i skjul og sikker-

hed, men en af dem endte som en

bylt af et bytte i gabet på lækatten.

Jeg så ikke selve det lydløse drab,

der skete i ly af græsset mellem

daggryets perler af dug, men da

det hele var overstået, oplevede

jeg det vimse, røde rovdyr komme

frit frem i kanten af vejen, hvor-

på det målrettet spænede af sted.

Formentlig med kursen hjemad

mod et kuld unger, som man kun-

ne være fristet til at kalde lækat-

tekillinger.

Den danske naturs røde lyn

Ubesværet løb lækatten i hop af

sted med sit bytte, hvis størrelse

var omkring en tredjedel af den

slanke jæger selv. Det vil vist

svare til, at et menneske spurtede

med en kvart frilandsgris i mun-

den, og hvor mange af os magter

lige det, mens vi ser graciøse ud?

Sceneriet varede under et mi-

nut. Det er i reglen sådan, det

er, når man pludselig møder den

danske naturs henrivende lille

morder, der yndefuld som en kat

og med en hurtighed som en slan-

ges hug skaffer sig kød til dagen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og markvejen. Pludselig er den

der, og pludselig er audiensen

forbi, inden man for alvor nåede

at få nærkontakt. Hvad var det

egentlig, der skete? Sådan tænker

man ofte, når lækatten efter få

sekunder frit fremme på ny lader

sig sluge af vegetationen og land-

skabet.

Hvis der ellers kunne hæftes

diagnoser på de danske rovdyr,

så ville lækatten stå i gruppen

af ADHD-ramte, så hyperaktiv,

urolig og impulsiv er dens frem-

toning. Det er næsten ikke til at

forstå, at den er fætter til grævlin-

gen, den bamsede og godmodigt

gumpetunge sværvægter i den

danske afdeling af mårdyrfami-

lien.

Lev stærkt og dø ung

Lækatten har en lang og slank

krop med en stor overflade i for-

hold til kroppens volumen, så dy-

rets varmetab er stort. Tabet bli-

ver dog kompenseret for enden af

en glubende appetit, der giver den

ny energi. Det lille rovdyr skal

hver dag æde en mængde kød, der

svarer til omkring en fjerdedel af

dens egen kropsvægt på i omeg-

nen af 150 gram. Lækatten må

derfor bruge de fleste af døgnets

timer på jagtmarkerne.

Måske er det dette hektiske og

tilsyneladende stressende liv, der

bevirker, at dyret sjældent bli-

ver ret gammelt. Danske lækatte

skønnes kun at blive omkring et

år. Mens dyret livsbane er kort, så

er dens jagtmarker lange, for den

jager i landskabets linjer af læbæl-

ter, levende hegn og skovbryn. På

den konto har den mistet livsrum

i Danmark, hvor større og større

markflader tegner landskabsbil-

ledet, når industrilandbruget ma-

ler med den brede pensel.

“Vi ved faktisk ikke, hvor stor

bestanden af lækatte er i Dan-

mark, men alt peger i retning

af, at der i dagens landskab lever

væsentligt færre lækatte, end der

gjorde for bare få årtier siden,”

siger biologen Thomas Bjørneboe

Berg.

Han er formand for Dansk Pat-

tedyrforening, som har til formål

at fremme interessen for pattedy-

rene og forbedre deres levevilkår.

“Lækatten bevæger sig sjældent

ret langt væk fra landskabets

linjer af stendiger, læbælter og

græsrige grøftekanter. Jo flere

marker, der bliver lagt sammen

i stordriftens navn, og jo flere

levende hegn, diger og græsrige

volde, der af den grund forsvin-

der i kulturlandskabet, desto

færre jagtmarker og territorier

er der til lækatte. Stordrift med

monokulturer af korn og raps får

Siden 1982 har lækatten været fredet

året rundt i Danmark. I disse år synes

trafikdrab at være den største men-

neskeskabte trussel for lækatten, der

siden omkring 1970’erne har mistet

levesteder i takt med opdyrkning af

enge, moser og små naturområder. Det

industrielle landbrug levner ikke ly til

lækatten. Selv om lækatten betragtes

som vidt udbredt og almindelig over det

meste af Danmark, så er tætheden af

dyr i bestanden formentlig lavere end

tidligere.

I november-december skifter lækatten

garderobe. Den røde sommerpels bliver

hvid, og så træder betegnelsen hermelin

i kraft. Hermelinens hvide pels er gen-

nem tiden i Europa blevet brugt som

et symbol på kongelighed og renhed.

I England er de ceremonielle kåber

for medlemmerne af Storbritanniens

overhus kantet med skind fra hermelin.

Nu om dage, da lækatten er fredet,

bruger man oftere kunstigt pelsværk til

formålet.

36 |

Natur & Miljø

n r. 3

2 0 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATURPORTRÆT

LÆKATTEN

Tidligere var lækatten i Danmark et

almindeligt jagtobjekt. Omkring 1950

blev der hvert år skudt op imod 7.000

lækatte. At dømme ud fra statistikken

over jagtudbyttet var lækatten talrigest

på Vest- og Sydsjælland, Fyn og i Østjyl-

land, for her blev der skudt flest dyr pr.

arealenhed.

bestandene af gnavere, som læ-

katten er specialist i at fange, til

at gå tilbage. Mangel på føde og

færre mulige levesteder generelt

i landskabet kan selvsagt aflæses

i en ringere bestand af lækatte,”

siger Thomas Bjørneboe Berg, der

i særlig grad har oplevet lækatten

tæt på i Arktis.

Som forsker på den danske

forskningsstation Zackenberg i

Nordøstgrønland har han haft

mange nærkontakter med lækat-

te, og her har han set, hvordan

en tilbagegang i gnaverbestanden

direkte kan aflæses i antallet af

rovdyr.

“Lækattene i Nordøstgrønland

er 100 procent afhængige af lem-

minger, men da lemmingbestan-

den de senere år er gået ekstremt

meget tilbage, så er der ikke føde

til ret mange af de små rovdyr,

hvis aktuelle bestand derfor er

nede på et minimum,” siger bio-

logen.

Sort punktum året rundt

Om et par måneder er det tid for

lækatten at skifte sin røde som-

mergarderobe ud med en hvid.

Det sker i november omkring den

årstid, da bilejere i reglen tænker

på at sætte vinterdækkene på.

Ligesom de fleste bilister tyr til

vinterdæk, selv om ingen ved, om

vinteren bliver grøn eller hvid, så

skifter også lækatten pr. automa-

tik og rutine.

“Formentlig er det den svin-

dende mængde af dagslys, der ud

på efteråret fortæller lækatten, at

det på vores breddegader stati-

stisk set af camouflagehensyn er

smart at være hvid. Længere syd-

på i Europa bliver lækattene ikke

hvide. Farveskiftet er et fænomen,

som hører de nordlige egnes vin-

tre med sne til,” siger Thomas

Bjørneboe Berg.

Der er dog ét sted, hvor lækat-

ten er upåvirket af årstidernes

skiften. Det er i halespidsen. Den

er sort året igennem, ligegyldigt

om sommeren er grøn og våd eller

gul af tørke, eller om vinteren er

hvid eller grå af gus.

Lækattens halespids er et sort

punktum i en historie fyldt med

liv og lynhurtige reflekser.

Hvis der ellers kunne

hæftes diagnoser på de

danske rovdyr, så ville

lækatten stå i gruppen

af ADHD-ramte

Lækatten kan forveksles med sin nære

slægtning bruden, der dog er mindre,

men særligt et kendetegn træder tyde-

ligt frem året rundt. Halespidsen hos læ-

katten er nemlig sort, uanset dens ejer

færdes i rød pels om sommeren eller i

vintermånedernes hvide dragt. Bruden,

der er vores mindste rovdyr, bliver aldrig

hvid som lækatten, men bevarer sin røde

pels året rundt. Tidligere puttede man

lækat og brud i samme navneskuffe og

kaldte dem under ét for ”væseler”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Søg tilskud

til friluftsliv

og naturoplevelser

Udfordringer i

træernes kroner

Højt oppe i træernes kroner opdager børn og unge, at de kan mere, end de tror.

Klatring er en af de friluftsaktiviteter, der er med til at udfordre, skubbe til græn-

serne, give storslåede oplevelser, og inspirere børn og unge til at bruge naturen.

Spejdernes Naturcentre har fået 24.000 kroner i tilskud fra Tips- og Lottomidler

til Friluftslivet til træklatringsudstyr. Så nu kan de tilbyde klatreaktiviteter for en

masse børn og unge.

Du kan også søge tilskud

Du kan også søge tilskud til friluftsfaciliteter

og -udstyr fra Tips- og Lottomidler til Friluftslivet.

Næste ansøgningsfrist er 1. november 2014.

Friluftsrådet fordeler hvert år Tips- og Lottomidler

til Friluftslivet til 400 store og små friluftsprojekter

med i alt 70 millioner kroner.

Se mere på www.friluftsraadet.dk/tilskud.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BIODIVERSITET

EUROPÆISK

BIODIVERSITETSDAGSORDEN

HALTER

Danmark performer dårligt på de 20 Aichi-biodiversitetsmål, som skal stoppe

nedgangen og genoprette biodiversiteten senest i 2020. Men hvordan står det til

med målene i nogle af de lande, som Danmark normalt sammenligner sig med?

Det giver de seneste landerapporter om biodiversitetens tilstand en idé om.

ORD

JENS ANDERS WEJSMARK SØRENSEN

FOTO

KRISTIAN Ø. PEDERSEN

anmarks Naturfredningsforening og WWF

Verdensnaturfonden har senest i 2013 gen-

nemført en vurdering af, hvordan Danmark

performer på de 20 Aichi-biodiversitetsmål,

som landet i 2010 tilsluttede sig, da de sammen med

192 andre lande skrev under på FNs biodiversitets-

konvention. I vurderingen fremgår det blandt andet,

at to mål er opfyldt, otte mål er under udmøntning,

mens ni mål er langt fra opfyldelse. Et mål kan ikke

vurderes pga. manglende vidensgrundlag. Sam-

menholdt med, at den seneste nationale strategi og

handlingsplan for biologisk mangfoldighed udløb i

2009, underbygger det ikke billedet af, at Danmark

er voldsomt engageret i biodiversitetsdagsordenen.

Men hvordan står det egentlig til med opfyldelse af

målene i forhold til fx Sverige, Tyskland, Holland og

Storbritannien, der også har tilsluttet sig de 20 Ai-

chi-biodiversitetsmål. Det giver de seneste landerap-

porter om biodiversitetens tilstand, der fornyligt er

blevet offentliggjort, en idé om.

Sverige – brug for en ekstra indsats

Lad os starte vores rundtur i broderlandet Sverige.

Den svenske regering har med stor politisk opbak-

ning gennem organisationen Naturvårdsverket ind-

ført 16 miljømæssige kvalitetsmål, der ligger tæt op

ad de 20 Aichi-biodiversitetsmål. Den seneste gen-

nemgribende evaluering af disse blev foretaget i

2012, og viser at hele 14 mål ikke vil blive nået ved

målåret 2020. Den årlige opfølgning i 2013 bekræf-

ter dette.

“Det er vigtigt at holde for øje, at målene ikke vil

blive nået, med mindre der gøres en ekstra indsats.

Men regeringer har altså stadigvæk en forhåbning

om, at det kan lade sig gøre,” påpeger Dr. Lars Berg

fra det svenske miljøministerium. Han er blandt an-

Fascination

og biodiversitet.

For få kender til

de arter, vi mister,

indtil tabet af

biodiversitet er

stoppet. Træbuk-

kene er en af de

mere spetakulære

arter, der måske

kan bidrage til at

arterne får mere

plads i vores

bevidsthed og i

naturen.

det ansvarlig for implementeringen af den svenske

landerapport til biodiversitetskonventionen.

Den svenske regering lægger stor vægt på, at den

strategi, der nu implementeres, bygger på formid-

ling og øget viden om alle miljøspørgsmål, herun-

der ligeledes øget forståelse af økonomien bag og det

faktum, at oppositionen konstant påpeger, at der er

brug for flere miljøkroner.

“Det er kun muligt at løse udfordringerne om-

kring biodiversitet, hvis alle parter er bevidste om

brugen, og om at egne aktiviteter ikke udtømmer

ressourcerne. Det er et stort behov for yderligere fo-

kus på, hvordan vi kan motivere til en bedre forstå-

else af, hvad der er på spil for det enkelte menneske.

Vi kan ikke længere løse problemerne med tab af

biodiversitet ved blot at beskytte arter og landområ-

der,” påpeger Dr. Lars Berg.

Tyskland – mangel på vidensgrundlag

Regeringen i Tyskland indførte den nationale stra-

tegi om biodiversitet i 2007. Ud over 300 konkrete

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

delmål, består den af 19 målbare indikatorer. Så selv

om den nationale strategi blev vedtaget, inden de 20

Aichi-biodiversitetsmål kom på banen i 2010, var

der ikke nogen umiddelbar grund til at ændre på

strategien, da den i det store hele dækker målene i

FNs biodiversitetskonvention. Den seneste status af

de 19 indikatorer giver ikke noget specielt positivt

billede. Syv af indikatorerne kan ikke vurderes pga.

manglende vidensgrundlag, og af de 12, der kan, er

ti af dem langt fra, eller endog meget langt fra, de

ønskede mål.

“Efter min mening er det ikke muligt ud fra de

19 indikatorer, og de mange delmål, at lave en for-

nuftig overordnet vurdering af biodiversitetens til-

stand. Men det dækker ikke over, at den vigtigste

indikator om biologisk mangfoldighed og naturkva-

litet er meget langt fra det ønskede mål. Og det er

en skuffelse,” siger Dr. Kilian Delbrück, der leder

afdelingen for generelle og fundamentale aspekter

af naturbevarelse i det tyske miljøministerium.

Holland – hastigheden bremset

I Holland begyndte indsatsen for at stoppe tabet af

biodiversitet for alvor med implementering af det na-

tionale økologiske netværk (NEN) i 1990. Netværket

har forbedret, forbundet og udvidet de hollandske

naturområder og har haft succes til at bremse tabet

af biodiversitet. Den seneste hollandske landerapport

viser dog, at på trods af en del succeshistorier kan

det ikke dække over, at der stadigvæk forekommer

en nedgang i biodiversiteten. Derudover påpeger rap-

porten, at de seneste 20 års indsats for at genoprette

eller bibeholde naturområder og vilde arter ikke har

været effektiv nok og derfor nu er under revision.

Holland, der fuldt ud har accepteret biodiversitets-

konventionens mål, har ikke udmøntet en specifik

aktionsplan for den nationale biodiversitetsstrategi,

men har omsat de 20 Aichi-biodiversitetsmål til na-

tionale mål inden for allerede eksisterende planer og

programmer. Den hollandske regering arbejder pt.

på en visionsplan for naturen, for derved blandt an-

det at styrke det økologiske netværk yderligere og

forbedre miljøerne til beskyttelse af truede arter.

Storbritanien – 60 milepæle

Storbritannien har gennem et biodiversitets netværk

udmøntet aktiviteter til implementering af en stra-

tegiplan for biodiversitet 2011-2020, og altså de 20

Aichi-biodiversitetsmål. Planen inkluderer blandt

andet 60 milepæle, hvoraf 11 er opfyldt, 37 er under

udmøntning med nogen fremgang, mens 11 er i op-

startsfasen, og én endnu ikke er planlagt.

“Vi er stadigvæk på et tidligt stade i implemente-

ringen af strategiplanen for biodiversitet 2011-2020,

og jeg har derfor ikke yderligere kommentarer,” op-

lyser Clare Hamilton fra det engelske miljøministe-

rium, hvor hun er ansvarlig for udmøntningen af

regeringens biodiversitetspolitik.

Hun henviser til den seneste landerapport fra

april 2014. Heri kan man blandt andet læse, at selv-

om der er betydelig fremgang for omkring halvde-

len af de 20 Aichi-biodiversitetsmål, så vil det kræve

en betydelig øget samlet indsats fra regeringen, fra

frivillige og fra alle samfundets relevante parter,

hvis målene skal kunne opfyldes.

Konklusionen kan kun være, at uanset om Dan-

mark, Sverige, Tyskland, Holland og Storbritanni-

en, ligesom mange andre europæiske lande, lægger

stor vægt på FNs biodiversitetskonvention og de 20

Aichi-biodiversitetsmål, og selvom myndigheder

og organisationer er nok så stærkt engageret i at

stoppe tabet af biodiversitet, så giver de seneste lan-

derapporter, der såmænd alle fint lever op til de ret-

ningslinjer, som konventionen foreskriver, det klare

billede, at Europas biodiversitetsdagsorden stadig-

væk halter.

Store forskelle.

Tal fra Verdens-

banken indikerer,

at forudsæt-

ningerne for at

stoppe tabet af

biodiversitet er

meget forskellige.

Danmark

Befolkningstal

(millioner)

Totale areal

(km2)

Skov

(%)

Landbrug

(%)

Vand

(%)

Beskyttet areal

(%)

Truede pattedyr

(antal arter)

Truede fuglearter

(antal arter)

Truede fiskearter

(antal arter)

Truede plantearter

(antal arter)

5,6

43.090

Sverige

9,6

450.300

Tyskland

80,6

357.127

Holland

16,8

41.540

Storbritannien

64,1

243.610

Kilde:

Verdensbanken

40 |

Natur & Miljø

n r. 3

2 0 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

VASK AF TÆPPER

Kampagne tilbud

KSTRA

ABAT

15% R

til og med

det gælder

Tilbud

2014

6. oktober

MØBEL OG TÆPPERENSERIET

TLF. 44 99 41 41

•

WWW.RENSERIET.DK

LANDSDÆKKENDE SERVICE . FORSIKRINGSGARANTI

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BØGER OM

NATUR OG MILJØ

Af Søren Olsen

SANDFLUGTSKOVEN I NORDSJÆLLAND

På toppen af det bakkede og fro-

dige Nordsjælland ligger den store

sandflugtsskov Tisvilde Hegn, der til

forveksling ligner

noget, man finder

i Vestjylland. Her

mellem Kattegat

og Arresø hærgede

store sandstorme

frem til 1700-tal-

let, hvorefter man

møjsommeligt til-

plantede området.

Resultatet blev en

i sjællandsk sam-

menhæng helt unik

skov. I to store og

flot illustrerede bind

beskrives skovens

historie, lige fra

dengang området

var et åbent sund til

nutidens rekreative

naturområde. I en

velskrevet tekst fortæller første bind

om geologi, sandflugt, dyr og planter,

mens andet bind er et kulturhistorisk

leksikon over området. Flemming

Rune: Tisvilde Hegn. 612 sider, 450

kr. (Forlaget Esrum Sø).

De såkaldte rødlistede arter er dyr,

planter eller svampe, som vurderes

til at være i farezonen for helt at for-

svinde fra den danske natur. Med års

mellemrum udarbejdes der en status

over disse arter. De første rødlister kom

omkring 1970, og den seneste er en

flot og velskrevet bog af to forskere fra

Nationalt Center for Miljø og Energi. Ud

over en generel rødlistevurdering inde-

holder bogen et afsnit om en håndfuld

naturnørder og deres arbejde. Peter

Wind & Rasmus Ejrnæs: Danmarks

truede arter – Den danske Rødliste.

181 sider, 250 kr. (Aarhus Universi-

tetsforlag).

Havørnen og tranen er vendt tilbage

fra de dødes land, endda i et histo-

risk højt antal, Skjern Åen har fået

sine slyngninger tilbage, og Filsø står

nu med sit blanke vand og masser af

fugle. Nå ja, og så er ulven endelig

vendt hjem til Dannevang igen. Rune

Engelbreth Larsen beskriver ti natur-

områder i bogen ”Den danske naturs

genkomst”. Ligesom hans tidligere

bog, ”Danmark er en kvinde”, er der

tale om en smukt illustreret kærlig-

hedserklæring til de genskabte na-

turområder. Rune Engelbreth Larsen:

Den danske naturs genkomst. 192

sider, 349 (Forlaget Dana).

ØKO-HAVE ÅRET RUNDT

Om økologiske grønsager og frugter

smager bedre end de konventionelt

dyrkede, er et omdiskuteret spørgs-

mål, men for Jens Juhl og Sølva Fal-

gren er der ingen tvivl: de smager

fantastisk! I en tidligere bog har æg-

teparret skrevet om, hvordan man får

en økologisk have op at stå, og nu har

de udgivet en havealmanak, der må-

ned for måned beskriver de opgaver,

en økologisk have medfører. Bogen

har også opskrifter, så man kan nyde

sine afgrøder. Jens Juhl & Sølva Fal-

gren: HaveAlmanak. Økologisk have

- måned for måned. 160 sider, 169 kr.

(Koustrup & Co.).

Svampeeksperten og fotografen Jens

H. Petersen har skrevet endnu en

smuk bog om svampe, som specielt er

henvendt til begyndere. Den centrale

del af bogen er opbygget omkring

genkendelse af grupper af spiselige

svampe, som for eksempel kantarel-

ler, rørhatte, skørhatte, mælkehatte og

champignoner. Svampene vises på et

opslag sammen med forvekslingsmu-

lighederne. De farlige og giftige arter

beskrives undervejs. Indledningsvis

fortælles om levesteder og hvordan

man indsamler og tilbereder svampe.

Jens H. Petersen: Svampe - du kan

spise. 153 sider 200 kr. (Gyldendal).

Mallemukken har en stærk og sær-

præget lugt og smag. Den er ikke ma-

dobjekt for ret mange folkeslag, men

færingerne betragter den som en læk-

kerbisken, fortæller Lasse Sørensen i

” På krogen - ramsaltede beretninger

om fiskeri og jagt i Nordatlanten”. I en

fin fortællende tekst, illustreret med

kultegninger, kommer man med på

jagt og ture på havet efter fisk. Det er

skildringer fra en svunden tid, hvor det

hårde liv på havet var betingelsen for,

at der kom mad på bordet. Lasse Sø-

rensen: På krogen - ramsaltede beret-

ninger om fiskeri og jagt i Nordatlanten.

111 sider, 228 kr. (Forlaget Corvus).

En måge med tynd mave kan nemt

ramme fem biler. Det er irriterende,

siger en bilforhandler fra Middelfart til

Fyens Stiftstidende. Udklippet findes

i det seneste nummer af tidsskriftet

“Victor B. Andersen’s maskinfabrik”,

der er en underlig og fascinerende

blanding af kunst, kultur og kitsch.

Redaktionen har fået ornitolog og

kunstner Lars Abrahamsen til fylde

et nummer ud med fotos, tegninger

og tekster omkring emnet fugle. Lars

Abrahamsen: Victor B. Andersen’s

maskinfabrik, 39. årgang, no. 53. 160

sider, 100 kr. (Forlaget Victor B. An-

dersen’s maskinfabrik).

SPISESVAMPE FOR BEGYNDERE

DE TRUEDE ARTER

FISKERI OG JAGT PÅ FÆRØERNE

NATURENS GENKOMST

EN ANDERLEDES FUGLEBOG

42 |

Natur & Miljø

n r. 3

2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DET RETTE

UDSTYR…

Kom ind og se et kæmpesortiment i funktionel beklædning og

dejligt varmt og vandtæt fodtøj samt selvfølgelig et enormt

udvalg til lystﬁskeren. Vi har over

400 tætpakkede m

med ”Det rette

udstyr” så der er virkelig noget at kigge på.

Gratis parkering.

OUTDOOR COLLECTION

M eg et m ere end

ﬁ sk eg re j!

Frederikssundsvej 50 - 2400 Kbh. NV - Tlf. 3888 4648

www.fiskegrej.dk -

Følg os på facebook.dk/sportdres

Masser af gratis P-pladser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FERMENTERING:

VILD KIMCHEE

Fermentering. Det er sundt, og smagen er skøn, frisk og

syrlig og god til sensommerens tungere klassiske retter.

Her er en utraditionel udgave af Kimchee, en koreansk

fermenteret kål, lavet med vilde sager, der findes lige nu.

ORD & FOTO

JOHANNE S. BJØRNDAHL & JULIE A. SWANE

VILD KIMCHEE MED FUGLEGRÆS, SØDSKÆRM OG SKOVÆBLER

1 lille spidskål

50 gr. fuglegræs

100 gr. sødskærm

2 tsk salt

4-5 skovæbler

Til paste

2-4 små røde chili

3 fed hvidløg, skrællet

4 cm ingefær, skrællet

2 spsk fiskesauce

2 tsk japansk soya

1 tsk røget paprika

1 spsk sukker

Forberedelse

Rens og snit spidskålen og de vilde

urter meget fint. Sørg for at bruge

helt rene og evt. skoldede redska-

ber og skåle. Kom ingredienserne

i en stor skål, tilsæt salt og massér

grundigt, til kål og urter begynder

at afgive væske. Blend ingredien-

serne til pasten i en foodproces-

sor og bland det grundigt ud i skå-

len. Riv æblerne i og bland det hele

godt sammen. Smag til. Kimchee

smager også godt frisklavet og kan

serveres med det samme.

Fermentering

Kom Kimcheen på et stort rengjort

og skoldet glas. Stamp undervejs

med en træske, så kålblandingen

”pakkes” ned under den opståede

væske. Fyld på til der er ca. 2-4 cm

op til kanten. Herefter pakkes en

ren frysepose ned i glasset, så den

dækker overfladen af kålen, og der

kommes vand i posen, til der står

væske op ad siderne. Det vigtige

er, at kål og urter holdes under væ-

sken i glasset, så der opstår et

iltfrit miljø. Ellers fermenterer det

ikke, men gærer i stedet.

Glasset stilles nu et sted ved stue-

temperatur. Start med 4 dage til en

uge – nogle fermenterer Kimchee i

op til 4-5 uger. Smag undervejs og

sæt glasset i køleskabet, når den

fermenterede smag er god og syr-

lig. Kommer der mug eller en gæret

film på kimcheen, er den mislykket

og skal smides ud.

Hotdogs med Kimchee

Kimchee serveres traditionelt til

koreansk barbecue, hvor det spi-

ses med nudler, friske grøntsager

og forskellige småretter. Hjemme

hos os går Kimchee som varmt

brød, når det serveres som top-

ping på hjemmelavede gourmet

hotdogs:

Grillede, ferske pølser, surdejs

pølsebrød, ketchup, japansk

spicey mayo, Kimchee og til

sidst hjemmelavede ristede løg

– eller som på billedet hjemmesyl-

tede ramsløg og japansk pileurt

chutney. Det asiatiske islæt rundes

fint af med en let og frisk øl som

den japanske Asahi.

Sødskærm kan blive 60-160 cm høj

Kimchee

undervejs: spidskål og urter er begyndt at afgive

væske

Skovæble

Lav sol og efterårsstemning

Kimcheen fermenterer

Fuglegræs – her ses de

ægformede blade og hvide blomster

Hotdog med

vild kimchee, hjemmesyltet ramsløg og japansk pi-

leurt chutney

Sødskærm blade har en lys grøn

farve, fjersnitdelte blade og dufter af anis

Skov-

æbler og lærkerørhat

44 |

Natur og Miljø

n r. 3

2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SPIS NATUREN

ANVENDTE VILDE PLANTER

Skovæbler/

Forvildede æbler

( Malus sylvestris). Vilde æbler

er små grønne og meget sure,

men der findes også mange

forvildede æbler fra henkastede

æbleskrog.

September bugner med forvilde-

de æbler i skovområder og krat.

De forvildede æbler smager vidt

forskelligt, så prøv dig frem.

Almindelig fuglegræs

(Stellaria

media). Findes ofte i haver og

ved lysninger og fugtig jord, der

lige er blevet gravet. Den vokser,

hvor der er delvis sol og ikke for

mange konkurrenter. Bladene er

ægformede, og hele planten er

græsgrøn. Blomsterne er små med

fem kløvede kronblade. Du kan

være heldig at finde planten hele

året, når der er frostfrit. Smagen

er som en mild grøn salat og kan

bruges i salat, på brød/bruchetta, i

pesto og meget andet.

Sødskærm, Spansk kørvel

(Myrrhis odorata). Sødskærm er en

gammel klosterplante i skærm-

plantefamilien, der har forvildet

sig, og findes derfor ofte i nærhe-

den af haver og parker. Planten

ligner vild kørvel med fjersnitdelte

blade, som dog er bredere og mere

lyse i farven. Et centralt kende-

tegn er, at bladene dufter af anis når

man nulrer dem. OBS, det er vigtigt

at dufte til planten og være sikker på

sin høst, da der i skærmplantefami-

lien findes flere giftige arter. Sød-

skærm har en sødlig anissmag, og

både blade, stængler, blomster og

frø kan bruges i madlavning. Kan

findes, indtil frosten sætter ind.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

OPLEVELSER MED NATURKATAPULTEN.DK

Oplevelser i naturen gør os sundere, gladere

og klogere. Få friske ideer for hele familien.

ORD

SØREN SKARBY & SUSIE LANGEBÆK

FOTO

SØREN SKARBY

Kunsten

at lave ild

Bål – hvordan er det nu lige, man gør? Vores forfædre

lærte at lave ild for ca. 65.000 år siden. Sten blev slået

mod flintesten, og gnisterne blev rettet mod bålet.

I dag er det lidt nemmere.

Bålets

fundament

Hvis ikke

omgivelserne er

meget våde, så

ryd området for

alt andet end det,

der rent faktisk

skal brænde. På

en græsplæne

fjernes de øverste

græstørv. Når

bålet er brændt

ud, kan de lægges

på plads igen,

og efter kort tid

kan ingen se, at

der har været bål.

Læg et fundament

af brændestykker

på række i bunden

af bålet. De skal

ikke brænde med

det samme, men

isolerer bålet fra

den våde jord,

og ilden skal

derfor ikke bruge

“kræfter” på at

tørre den. Det

giver også luft

under ilden, der

derfor får meget

nemmere ved at

brænde.

t bål er varme, snobrød,

skumfiduser, ristede pølser,

lys og ikke mindst verdens

ældste og bedste tv-kanal. Et

bål er socialt – et sted, hvor vi kan

samles og tale dæmpet sammen,

mens vi ser ind i flammerne. Børn

elsker bål, så lad dem endelig være

med til forberedelserne og lær

dem, hvordan man godt og sikkert

får det i gang. Sikkerheden skal

selvfølgelig være på plads. Hold

afstand til træer, bygninger og

andet, der kan brænde. Og tænk

over, hvor vinden bærer flyvende

gnister hen.

Optænding

Nu skal bålet tændes, noget der nogle gange kan volde en

del vanskeligheder. Men det behøver ikke være så svært, og

det er unødvendigt at bruge brandbare væsker. Det vigtigste

er, at det, man tænder op med, er tørt. Og selv når det har

regnet i flere dage, er det muligt at finde tørre kviste og bark.

Start med at lede under de store nåletræer. Her ligger der

gerne små kviste, som er helt tørre. De er fyldt med harpiks

og brænder derfor meget nemt. Til at tænde dem er birkebark

noget af det bedste – det kan altid brænde. Når et dødt

birketræ ligger i skovbunden i opløst tilstand, sidder barken

tilbage som et hylster. Den er oliefyldt, så det tager meget

lang tid for den at rådne, og olien hjælper også den første lille

flamme på vej. Det samme gælder for helt tørt græs, der til

gengæld også brænder meget hurtigt ud.

46 |

Natur og Miljø

n r. 3

2 0 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FAMILIEOPLEVELSER

BÅL

Gang i bålet

Der findes flere

måder at bygge

et bål op på,

pagodebål og

pyramidebål er

to af dem. Det

vigtigste er, at

brændestykkerne

ligger med en

tilpas afstand til

hinanden, så de

deler varmen,

men også får ilt.

Eftersom bålet

hele tiden ændrer

sig, efterhånden

som det brænder,

skal brændet

flyttes en gang

imellem, for at

det kan brænde

optimalt. Læg

mærke til, om

der kommer

ilt nok mellem

brændestykkerne,

det er størrelsen

på flammerne en

god indikator for.

Skovhuggerkomfur

En helt anden slags bål er et

skovhuggerkomfur, et rigtigt madbål.

Tag et tørt stykke træ, mindst 20 cm

tykt, og flæk det i fire dele. Grav et

lille hul, sådan at stykkerne kan stå

med luft imellem. Stik optænding ind i

sprækkerne og tænd i alle 4 sider på

en gang, og fyld lidt ekstra optænding

ned i sprækkerne efterhånden, til ilden

har fået godt fat. Bålet kommer til at

ligne en fakkel, der nemt kan stå en

kedel eller en pandekagepande på.

Det sidste er en sikker måde at blive

populær hos børn på. I stedet for at

flække træet kan man med en motorsav

skære riller i kryds. Skær næsten ned

til bunden og tænd så op på samme

måde. Den faste bund giver et mere

stabilt komfur.

Tip

En lang lighter er fin at tænde

med – hvis den virker. Hav derfor altid

tændstikker med for en sikkerheds

skyld. Kom æsken i en plastikpose, så I

er sikre på, de er tørre.

Find flere gode ideer og opskrifter til bål

på

www.naturkatapulten.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

VIND

300

KR. TIL

BRUG I DN’S BUTIK

Indsend løsninger til [email protected] eller med post

til Danmarks Naturfredningsforening, mrk. opgave,

Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Skriv på et postkort

eller bag på en lukket kuvert. Der sendes ingen kvittering.

Blandt de indsendte, rigtige løsninger trækkes lod om et

gavekort på 300 kr. til DN’s internetbutik.

Vinderne får direkte besked.

Sidste frist for indsendelse er den 1. oktober.

Løsningen på “Kryds” i sidste nummer var “GULDSMEDE”.

Vinder blev Kirsten Christoffersen, Havdrup. Løsningen på

“Naturkryds” var “EVIGHEDSTRÆER”. Vinder blev Freddy

Lindorff Bager, Viborg.

48 |

Natur & Miljø

n r. 1

2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UDSALG

MinDSt 35% rAbAt

på ALLe eL-cykLer

for at få plads til nye sendinger med cykler!

semi wave

Danmarks

hurtigste

El-cykel

vi rydder lAgeret

bestil og betal via hjemmesiden

www.cykelland.com, skriv

semi wAve

“natur og Miljø” i emnefeldet for

at få

classic

Elvira madigan

det gode tilbud.

7 gear. 36 Volt og 10 Amp.

du kan også reservere

Før 15.999,-

specieltilbud til Natur&miljø’s læsere

DeN TesTviNDeNDe elvira madigan

sÅDaN KØBeR DU

semi wave

semi wAve

El Madigan White Horse El-racer

8 gear. 36 Volt

Før 16.999,-

9.999,-

danmarks bedste el-cykel køb!

og overføre beløbet via din bank

eller tag annoncen med ned i

forretningen.

tilbuddet

9.999,-

på tlf. 3670 5444 – 1.1

Elvira madigan alu-shopper

7 gear. Krankboksmotor. 36 Volt

og 10 Amp. Før 19.999,-

12.999,-

UNiTED

- 3 gear og

28” - 24 Volt

FiXiE CYKEL

Vælg mellem 5

10 Amp Vejl. 10.999,-

forskellige.

Super topkvalitet.

Fuld alu.

Før 4.499,-

Tilbud Til læserne

6.999,-

1.999,-

semi wave

5 forskellige.

Super topkvalitet.

Fuld alu.

Før 5.999,-

MTB FULL SUSPENSiON

du kan

Hjemmeplejens

elcykel

også købe din

28”

på

foretrukne el-cykel

telefon eller online.

- 36 Volt - 7 gear,

3 års

store udvalg

og 10 Amp Vejl. 16.999,-

det

motor og

på www.cykelland.com

batteri garanti

Tilbud Til læserne

dansk design

Håndbygget kvalitet

din sikkerhed for et produkt der

holder.

UNiTED FELiPE

Flat bar racer

3.499,

til at prøve cyklen (altså rigtigt

køre på den, hvis du vælger at

returnere koster det dig kr. 400,-

vi refunderer også tilkøbt ekstra

udstyr som lås – kurv – computer

o.s.v.)

14 dage

10.999,

semi wave

dansk design

Håndbygget kvalitet

UNiTED Command FX77 - M. hydrauliske

skivebremser. Før 5.999,- NU

UNiTED Miami FX07 - Med

skivebremser. Før 3.799,- NU

UNiTED Radiant - Med

skivebremser. Før 11.999,- NU

3.999,-

1.999,-

5.999,-

MTB HARD TAiL

Alle

det eneste du skal gøre er

at tænde for kontakten og så

racercykler

28” - 36 Volt - 7 gear og

United Børnecykler

10 Amp Vejl. 15.999,-

udvalg i

stort

Tilbud Til

alle størrelser

læserne

f.eks.

12” Før 1.299,-

NU KUN

dansk design

Håndbygget kvalitet

100 PROCeNT

samLeT

2013

CYKeL

afsted. Vi sætter også de evt.

Stort udvalg af dameracere

ekstra ting du vil have på cyklen,

28” - 36

lås – kurv – computer o.s.v.)

-20%

søNdAgs-

9.999,-

åbent 11-16

12.999,

79,-

699,

til og med

søndAgsåben kl. 11-16

1. september

Kom Ned og se det store UdvAlg

FRaGTFRi LeveRiNG

over hele Danmark

se mere på

www.cykelland.com

dansk design

Håndbygget

CYKELHANDSKER

kvalitet

Før 229,-

M. hydrauliske skivebremser.

Volt - 7 gear, krankboks-

Før 5.299,-

motor og rullebremse

Med

3.799,-

for

bag.

UNiTED Dominate -

skivebremser. Før 5.799,-

2.999,-

10 Amp Vejl. 19.999,-

UNiTED Miami XC73 - Med

Tilbud Til læserne

skivebremser. Før 3.799,-

1.999,-

UNiTED Fortress XC77

CYKEL

TØJ

f.eks.

Cykler til hele familien

KøbeNhAvN:

Hvidovrevej 90, Rødovre

(lige overfor Hvidovre Station)

Tlf. 36 70 54 44-1

Good buy Cycles * www.cykelland.com

rosKilde:

Københavnsvej 71, Roskilde

Tlf. 36 70 54 44-2

Forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kulturretur.dk

8612 1849 / [email protected]

FÆRØERNE

IRLAND

Irland er en perle. Fyldt med fantastiske landskaber præget af

barskt og blidt, af grønt og blåt. Turen går til den nordlige del af

Irland og omfatter flere dage i Derry (Nordirland). Dublin inkl.

Rejseleder: tidl. højskoleforstander Christian Møller.

10 dage // 14.7.-23.7. 2015. Pris på vej…

Færøerne rummer meget på lidt plads. De smukkeste udsigter,

høje og skarpe fjelde, stille og rolige småbyer med mulighed for

indkvartering, og så hovedstaden Tórshavn med alle de aktuelle og

kulturelle oplevelser. Historien er tæt på det hele. Fuglene summer

rundt om dig.

I 2015 laver KulturRetur en tur med Anders Errboe som rejseleder

(sikkert i maj) og en tur for Vrå Højskole. Skal vi lave en for jer? Vi

arrangerer også gode kør-selv-ture, med fly og lejet bil, eller i sam-

arbejde med færgen fra Danmark.

BALKAN

På denne tur til Kosovo/Make-

donien og Albanien kommer vi

i lande, hvor turismen knapt er

begyndt. Befolkningen er venlig

og ønsker kontakt med vesten.

Landene er blandt de fattigste i

Europa, men busser, hoteller og

restauranter er gode.

Rejseleder: Anders Errboe og

lokale rejseledere (engelsk-

talende) i hvert land.

September 2015, program på

vej. Ligner 2014-programmet,

der tilsendes efter ønske.

ISLAND

Vor vigtigste destination, som vi kender bedre end de fleste, fx:

Island rundt, 11 dage

Hvis du regner med kun at besøge Island én gang i dit liv, vil denne

tur være perfekt for dig. Island er 2�½ gange Danmarks størrelse!

Her er tid til at færdes uden for bussen, trave fine ture og have lidt

ro på. Rejselederne er naturligvis dansk-talende.

11 dage // 3 perioder, bl.a. 29.6.-9.7.2015 // Pr. person: kr. 16.950

Fugle m. mere i Island

Holder du af fugle, men også af historiske, kulturelle, økonomiske

og aktuelle forhold, skal du med her. Du kommer klogere hjem.

To rejseledere, hhv. Erik Kramshøj, én af landets mest kompetente

ornitologer og K. Torben Rasmussen, forfatter af

Turen går til

Island,

og en habil feltornitolog. Han har boet i Island i 5�½ år. Tidl.

direktør for Nordens hus i Reykjavik. Islom, nordisk lappedykker, is-

landsk hvinand, strømand, jagtfalk, polarlomvie og verdens største

koloni af storkjover er blandt de sikre arter.

11.6.-24.6. 2015 // Prisen er på vej.

Masser af andre gruppeture, herunder to traveture. Vil du hellere

køre selv, har vi stor erfaring. Sender hvert år 30-40 smågrupper af

sted. Kontakt os, hvis I vil have et tilbud – som gruppe med rejsele-

der eller hvor I selv kører efter en aftalt plan.

TUNESIEN

Det arabiske forår, Karthago, Sahara, karavanerne, Jerba, store

romerske ruiner – Tunesien rummer mange nærmest mytologiske

steder. Vi sætter fokus på historie og den aktuelle politiske omvælt-

ning. Hvordan kan man forstå det arabiske forår? Hvordan startede

det og hvordan udvikler det sig?

Rejseleder: ph.d. Rikke Hostrup Haugbølle.

Foråret 2015, program på vej. Ligner 2014-programmet, der tilsen-

des efter ønske

50 |

Natur & Miljø

8612 1849

[email protected]

n r. 1

team-island.dk

2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dit medlemsnr. er de første tal over dit navn, se bagsiden

Brug medlemsbeviset til at:

• Få rabat i butikker under DN Grøn Fordel

(www.dn.dk/fordel)

• Få rabat på kultur og overnatninger under DN Grøn Fordel

• Huske dit medlemsnummer, når du logger ind i DN Grøn Fordel

• Få adgang til gratis guidede ture

2014

Skaf et medlem til Danmarks Naturfredningsforening

–

og få en gave

Læs mere, vælg din gave og send oplysninger om

det nye medlem på

www.dn.dk/skaf et medlem,

eller udfyld kuponen herunder og send den til os.

Du kan vælge mellem 8 attraktive gaver. Vi sender

din gave så snart det nye medlem har betalt.

Vælg imellem

· To billetter til Den Blå Planet

· To billetter til Zoo i København

· Bogen ”Fuglelokaliteter i Danmark”

· Bogen ”Naturens køkken”

· Bogen ”Det økologisk drivhus”

· To flasker økologisk hvidvin med fine bobler

· En mejsekasse

· Gavekort på 200 kr. til DN butikken

Klip kuponen ud ved den stiplede linje

og send den til Danmarks

Naturfredningsforening.

GAVEKORT

på 200 kr. til

DN Butikken

Danmarks

Naturfredningsforening

Masnedøgade 20

2100 København Ø

DET NYE mEDLEm aF

DaNmarKs NaTurFrEDNiNGsForENiNG

send venligst et girokort til:

→

Jeg er medlem, send venligst min gave til:

Navn: .......................................................................................................

adresse: ..................................................................................................

Postnummer./by: .................................................................................

medlemsnummer: .................................................................................

E-mail: ......................................................................................................

Ønsket gave

(sæt kun ét X):

Det nye medlem:

Navn: .......................................................................................................

adresse: ..................................................................................................

Postnummer./by: .................................................................................

Tlf. nr.: ..................................... E-mail: ......................................................

Et medlemsskab af Danmarks Naturfredningsforening koster 350 kr./år.

Den Blå Planet

Naturens Køkken

Mejsekasse

ZOO Købernhavn

Det Økologiske Drivhus

Gavekort til DN butikken

Fuglelokaliteter i DK

To flasker vin

Det nye medlem må ikke have været medlem af DN indenfor de sidste to år.

Du kan også sende oplysningerne på www.dn.dk/skaf-et-medlem

Gaven sendes, når det nye medlem har betalt sit kontingent, og betalingen er

blevet registreret hos os. Kuponen sendes i en frankeret kuvert til:

Danmarks

Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Mærk kuverten: skaf-et-medlem.

Indmeldelse kan også ske via:

www.dn.dk/skaf-et-medlem

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks Naturfredningsforening • Masnedøgade 20 • 2100 København Ø

Vivara Naturprodukter

Kvalitets & miljøvenlige naturprodukter til havens dyr (fugle,

egern, pindsvin, m.ﬂ.). Gratis forsendelse ved ordre over 500 kr.

Ved ordre under 500 kr pålægges der 50 kr i forsendelsesudgifter.

Blokpakken

Vores mest eftertragtede pakke, som består af

foderhuset ”Moldau” og foderblokke a

en original, en frøblok, en insektblok og en blok

med bær.

Art. 98058

kr. 129,-

Granada Halvåben

Redekasse

Med redekassen i WoodStone, kan du

tilbyde din haves fugle et virkeligt

behageligt miljø. Vi giver 10 års gar-

anti på alle redekasser i Woodstone.

Kassen her egner sig til: rødhals,

gærdesmutte, grå ﬂuesnapper og

hvid vipstjert.

90574

22 x 25,5 x 15 cm

kr. 125,-

VIVARA

Bemærk: Foderblokken herunder passer

til huset

Slagtilbud

års

Garanti

stk

Tul

Foderblok til rødhalsen

Foderblokken er lavet specielt med henblik på

rødhalsen, men er også højt elsket af andre

fugle. Blokken er lavet af vort patenterede fedt

af animalske og vegetabilske fedtstoffer,

tilsat malede jordnødder, frugt, frø og

tørrede melorme.

10084

ca. 300 g

Fra 10 stk.

Fra 20 stk.

TILBUD kr. 15,-

kun kr. 12,- / stk

kun kr. 10,- / stk

Smørpakke

ipa

blin

Ege

80071 (7-pak) Kun kr. 15,-

Tulipan Saxatilis

98319 (smørpakken) kr. 79,-

Hus + 2 glas

jordnøddesmør

kken

80070 (10-pak) Kun kr. 15,-

Tulipan Chrysantha

98075 Slagtilbud 129,-

Foderhus + 1 kg

egernblanding

talog

Nyt Gratis 148 siders ka

Udkommer 10. septem

ber

På tlf. 33 31 33 26 & www.vivara.dk

kan du afgive din bestilling eller GRATIS bestille det

148 siders katalog med megen information og mange

nyttige tip. Annoncens priser gælder til og med 31.

december 2014.