Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 449
Offentligt
1394755_0001.png
J.nr. 2014-6480
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål
nr. AJ stillet af Folketingets Miljøudvalg
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for proceduren i
forbindelse med ansøgning om
landzonetilladelser, herunder bedes ministeren
redegøre for, om ministeren vil tage initiativ til,
at der sikres en hurtigere sagsbehandling af
sager om landzonetilladelser i Natur- og
Miljøklagenævnet, f. eks. en slags ”fast track –
ordning”, så det bliver muligt for kommunerne
og ansøgerne at få en maksimal
sagsbehandlingstid, så man dermed får
mulighed for at planlægge og styre
virksomhedernes drift og udvikling.
Svar
Tak, nu tager spørgeren igen
udgangspunkt i en helt konkret sag,
og bare sådan til almindelig
serviceoplysning så tænker jeg, at det
vil være fint lige at læse
samrådsspørgsmålet op, sådan at
tilhørerne også ved, hvad er det der
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
er rammen for det her samråd, hvis
formanden tillader det.
Ministeren bedes redegøre for proceduren i
forbindelse med ansøgning om
landzonetilladelser, herunder bedes ministeren
redegøre for, om ministeren vil tage initiativ til,
at der sikres en hurtigere sagsbehandling af
sager om landzonetilladelser i Natur- og
Miljøklagenævnet, f. eks. en slags ”fast track –
ordning”, så det bliver muligt for kommunerne
og ansøgerne at få en maksimal
sagsbehandlingstid, så man dermed får
mulighed for at planlægge og styre
virksomhedernes drift og udvikling.
Så altså fokus på om jeg vil sikre at
der bliver sådan en fast-track
ordning og en maksimal
sagsbehandlingstid. Det er det, der
bliver spurgt til i
samrådsspørgsmålet, bare sådan at
vi har en fælles forståelse af, hvad det
drejer sig om.
Og jeg vil gerne starte med at slå fast igen, at jeg
kan ikke kommentere på den aktuelle sag, som
der bliver henvist til i motivationen, og som jo
altså lige nu bliver behandlet i Natur- og
Miljøklagenævnet. Men vi kan selvfølgelig godt
sådan tale om de generelle ting om nævnets
sagsbehandlingstider.
Og udvalget beder mig altså om nu at redegøre
for proceduren for ansøgning om
landzonetilladelse, og I vil gerne vide, om jeg vil
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tage initiativ til at sikre en hurtigere
sagsbehandling.
Og lad mig starte med først kort lige at redegøre
for sagsforløbet i landzonesager.
I landzone må man som hovedregel ikke bare
bygge nyt, bygge om eller bruge en bygning til
noget helt nyt. Det kræver en landzonetilladelse
fra kommunen.
For på den måde så sikrer vi, at hver gang
kommunalbestyrelsen vurderer hensynet til
landskab, miljø, landbrug, trafik, naboer, at det
så indgår i overvejelserne.
Som noget nyt har kommunerne så fra 2013
kunnet lægge særlig vægt på udviklingen i et
vanskeligt stillet landdistrikt, når de foretager
den her vurdering. Og som spørgeren henviser
til, så er det altså i kraft af den ændring, som
regeringen har vedtaget i forhold til at give de
her vanskeligt stillede landdistrikter nogle
særlige muligheder. Jeg kan forstå, at det er
tilfældet i den her konkrete sag, som der
henvises til.
Ansøger, naboer eller interesseorganisationer
kan klage over kommunens tilladelse til Natur-
og Miljøklagenævnet.
For at sikre en hurtigere og mere effektiv
behandling af klagesager, så gennemførte
regeringen med bred opbakning fra Folketingets
partier i 2012 en reform af klagesystemet.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Med ændringerne fik kommunerne bl.a.
mulighed for at genvurdere deres afgørelser og
rette op på fejl, inden en klage sendes til nævnet.
Målet er selvfølgelig, at flere sager løses uden
klagesagsbehandling i nævnet.
Der blev også ændret på nævnets behandling af
klagesagen. Og nævnet kan nu nøjes med at
fokusere på de forhold, der er påklaget. Og vi
har også begrænset nævnets mulighed for at
sende sager tilbage til behandling i kommunen –
så vi undgår, at sager cykler frem og tilbage i
systemet.
Vi har altså allerede gjort meget for at indrette
lovgivningen, så klagebehandlingen bliver så
effektiv som muligt.
Derudover har vi sat mål for klagenævnets
sagsbehandlingstider. Og det leder mig hen til
besvarelsen af 2. del af spørgsmålet, om hvorvidt
jeg vil tage initiativ til at sikre en hurtigere
sagsbehandling af sager om landzonetilladelser.
Og der bliver nævnt den her fast-track ordning.
Og der kan jeg oplyse, at nævnet allerede
arbejder efter en fast-track ordning, som bl.a.
omfatter sager, der vedrører den nye
landdistriktsbestemmelse.
Det er sådan, at nævnet træffer afgørelser i 3
spor.
Fast-track I, der er sager, som nævnet kan
afgøre uden at indhente yderligere oplysninger.
De sager har en sagsbehandlingstid på op til 8
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
uger. Så der er altså også en maksimal
sagsbehandlingstid.
Fast-track II, er sager, hvor nævnet f. eks. skal
partshøre eller indhente enkelte oplysninger. De
sager har en sagsbehandlingstid på op til 5�½
måned.
For de øvrige sager, der er komplicerede, større
og evt. principielle sager, ja der skal der træffes
afgørelse inden for 1 år. Der må ikke være mere
end 43 % af den her type af sager.
Så, kan man sige, helt konkret svar
på det der bliver ønsket i det her
samrådsspørgsmål – en fast-track
ordning. Det er der allerede. Og en
maksimal sagsbehandlingstid – det
er der allerede.
Sager om landzonetilladelser er ofte
ukomplicerede, og de fleste vil kunne håndteres
i de to hurtige spor.
Og nævnet har da også oplyst overfor mig, at
den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de
her sager i første halvår af 2014 var på under 5
måneder.
Men der kan selvfølgelig være enkelte sager,
som tager længere tid at behandle. Og det er der
jo altid gode grunde til, eller det er der ofte.
Sager, der vedrører ny lovgivning, kræver en
grundig behandling, fordi de kan få principiel
betydning.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Nævnet har også oplyst, at det er baggrunden
for, at sagen er blevet visiteret i spor III, der
altså har en maksimal sagsbehandlingstid på op
til 1 år.
Noget af det, der betyder meget for
sagsbehandlingstiden, er, at nævnet har de
oplysninger, som de skal bruge, når de modtager
sagerne.
Og derfor er Naturstyrelsen på vej med en
vejledning om landdistriktsbestemmelsen, der
skal hjælpe kommunerne og derved også
nævnet. Den har været i høring, og de forventer
at kunne offentliggøre den endelige udgave
inden længe.
Vejledningen fortæller helt konkret, hvilke
forhold kommunen skal tage stilling til, når den
træffer afgørelse. Og jeg forventer derfor, at
vejledningen vil bidrage til, at nævnet har alle de
nødvendige oplysninger, når de modtager sagen
fra kommunen.
I forhold til den konkrete sag vil jeg bare gentage
de oplysninger, som jeg har fået fra nævnet, og
som jeg også har svaret på udvalgets spørgsmål
527:
Nævnet
har
orienteret ansøgeren om nævnets
sagsbehandlingstider samme dag, som nævnet
modtog klagen.
Og da nævnet blev kontaktet af kommunen,
oplyste nævnet, at sagen vil blive afgjort inden
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
for 1 år - og naturligvis hurtigere, hvis det er
muligt.
Derudover blev kommunen henvist til at vende
tilbage om 14 dage, hvis de ville have et mere
præcist skøn over sagsbehandlingstiden – en
mulighed som kommunen mig bekendt ikke har
gjort brug af.
Jeg vil afrunde med at understrege, at
behandling af klagesager ikke må tage unødigt
lang tid. Og det er selvfølgelig også vigtigt, at
kommuner og borgere ikke står fuldstændig hen
i uvished om, hvad status er for deres sag. Men
det synes jeg nu altså så, ud fra det jeg lige har
oplyst, heller ikke, at det tyder på er tilfældet
her.
I forhold til samrådsspørgsmålet kan jeg bare
sige, at vi allerede har gjort meget for at forkorte
sagsbehandlingstiden; der er allerede en fast-
track ordning sådan som det blev ønsket i
samrådsspørgsmålet, og der er en maksimal
sagsbehandlingstid for nævnets sager. Og både
ansøgeren og kommunen er altså i denne her
konkrete sag blevet oplyst om nævnets
sagsbehandlingstid.
7