Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 444
Offentligt
1392962_0001.png
Klima-, Energi- & bygningsminister Rasmus Helveg Petersen  
Miljøminister Kirsten Brosbøl
Skatteminister Morten Østergaard
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Klima-, og Energiudvalget
Miljøudvalget
Skatteudvalget
Høje el-priser koster arbejdspladser
Store stigninger i det danske omkostningsniveau er skyld i, at mange arbejdsopgaver sendes til områder
med lavere omkostningsniveau.
Dette problem gælder i høj grad for bl.a. svineproduktion, slagtning og bearbejdning af dertil hørende
produkter.
Produktionen af danske svin har længe ligget ret konstant på 29 millioner årligt.
I mange år blev årligt slagtet 23 millioner, hvilket nu er dalet til 19 millioner.
Tabet af 4 millioner slagtninger og den videre forarbejdning af disse har resulteret i, at tusindvis af
arbejdspladser er mistet.
Siden 2007 har danske slagterier mistet 4.000 arbejdspladser.
På det seneste er 250 arbejdspladser flyttet fra Fåborg til England med EU-støtte i ryggen.
Smågrise eksporteres
I stedet for at færdiggøre, slagte og bearbejde smågrisene her i landet, vælger landmændene at sælge dem
til vore nabolande med mindre omkostningsniveau end de danske slagterier.
Den eksport drejer sig årligt om 10 mio. smågrise.
Grisene eksporteres, når de har en vægt ret præcis på 30 kg, som de har opnået ca. 84 dage efter fødsel.
At svineslagterierne også af den grund fortsat minimerer arbejdsopgaver er åbenbart uforståeligt for
landets beslutningstagere.
De vil eller kan åbenbart ikke forstå, at teori ikke altid er virkelighed.
Vindmølleeventyrets pris
Tilsyneladende er det politikernes og andre beslutningstageres intentioner, at oversvømme landet med
vindmøllestrøm til fordel for vindmølleinvestorers kapitalophobning
 og
jage el-forbrugende aktiviteter
bort.
Danske vindmøller har nu så stor kapacitet, at de under gode vindforhold producerer el i overflod.
Som altid resulterer større produktion end efterspørgsel af et produkt i faldende priser.
I løbet af seneste seks års periode fra 2008 til 2014 er markedsprisen for el i det danske forsyningsområde
halveret fra rundt regnet 43 til 21 øre / kWh.
Til gengæld er PSO-omkostningerne mangedoblet.
PSO-omkostninger er det tilskud, der betales til VE-produktion, som væsentligst går til vindmøller.
PSO-afgiften forventes at blive 22,7 øre / kWh eller mere i fjerde kvartal 2014.
Tilskuddet til vind-energi bliver dermed højere end markedets gennemsnitspris.
PSO-omkostningerne var i 2008 på 1.787 mio. kr.
I 2013 var de steget til 5.591 mio., og i 2014 er beløbet beregnet til ca. 7.100 mio. kr.
I milliarder og medregnet moms, nærmer beløbet sig betænkeligt nær de 9 milliarder kroner alene i år.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Fortsætter samme stigningstakt, bliver beløbet vel 12 milliarder i 2015 – eller endnu mere.
Med så høj stigningstakt rundes 50 mia. kr. inden 2020.
Landvindmøller
Disse er for nylig blevet udråbt som leverandører af den billigste el-energi her i landet.
Ganske vist blev dette praleri hurtigt imødegået, idet væsentlige omkostninger ikke var medregnet.
Energistyrelsen stikker befolkningen blår i øjnene, når den markedsfører vindenergi som den billigste
måde at producere elektricitet på.
Forskellen på energitypernes markedsværdi skal medregnes, lyder protesten fra energikonsulent.
Dette kan så naturligt føre til det logiske spørgsmål, hvorfor nye vindmøller på land overhovedet skal
have statsstøtte, når produktionsomkostningerne ifølge ministeren og Energistyrelsen fra 2016 er lavere
end markedsprisen og at strømmen fra møllerne derfor, i følge ministeren, er konkurrencedygtig på det
åbne elmarked og salgbar på elbørsen uden tilskud.
EU-dom
Igennem det sidste halve år, har vi forsøgt at få rettet søgelyset på den kendsgerning, at en EU-dom har
kendt den franske statstøtte til landets vindmøller som ulovlig og med krav om tilbagebetaling.
Den skal hverken minister eller politikere have sagt noget om.
Og hvorfor mon har Vindmøllebranchen slet ikke ytret sig ?
Samtidig kan man nu læse, at Australien vil stoppe med tilskud til vindmøller, at Spanien allerede er
stoppet, og at Tyskland og England ligeledes er godt på vej med det samme.
Med venlig hilsen
Frie Elforbrugere
22.08.2014
v / formand
H.C.Schjerning
Kærparken 1, 9800 Hjørring
98 92 93 50
mail:
[email protected]
v / næstformand
Niels Gundersen
Sallingvej 47, 9500 Hobro
98 52 01 60
mail: [email protected]