Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 435
Offentligt
1388838_0001.png
Fremsat den 22. oktober 2014 af klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen)
UDKAST
– Til ekstern høring
Forslag
til
Lov om ændring af lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til
efterforskning, produktion og transport af kulbrinter
(offshoresikkerhedslov), havmiljøloven og miljøskadeloven
1)
(Gennemførelse af offshoresikkerhedsdirektivet m.v.)
§1
I lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter,
jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »sørge for« til: »sikre«.
2.
Lovens
titel
affattes således:
»Offshoresikkerhedsloven«.
3.
Fodnoten
til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv
89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af
arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, EF-Tidende 1989, nr. L 183, side 1,
som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1137/2008 af 22. oktober
2008, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1, dele af Rådets direktiv 92/91/EØF af 3.
november 1992 om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og
sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri (ellevte særdirektiv i henhold til artikel
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om
ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 178, side 66.
1
1)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0002.png
16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1992, nr. L 348, side 9, som ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/30/EF af 20. juni 2007, EU-Tidende 2007, nr.
L 165, side 21, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november
2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, EU-Tidende 2003,
nr. L 299, side 9, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7.
september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr.
L 255, side 22, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU
af 20. november 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 354, side 132, dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2006/25/EF af 5. april 2006 om minimumsforskrifter for sikkerhed og
sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser
(kunstig optisk stråling) (19. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv
89/391/EØF), EU-Tidende 2006, nr. L 114, side 38, som ændret senest ved Rådets direktiv
nr. 2013/64/EU af 17. december 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 353, side 8, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af
direktiv 95/16/EF (omarbejdning), EU-Tidende 2006, nr. L 157, side 24, som ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/127/EF af 21. oktober 2009, EU-Tidende
2009, nr. L 310, side 29, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af
12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om
ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 178, side 66.«
4.
§§ 2
og
3
affattes således:
Ȥ 2.
Loven finder anvendelse på offshore olie- og gasaktiviteter, jf. § 3, nr. 16.
Stk. 2.
I andre tilfælde end de i stk. 1 nævnte finder §§ 5-37, § 38, stk. 2 og 3, §§ 39-74,
og § 77 tillige anvendelse på aktiviteter i forbindelse med et anlæg eller tilsluttet
infrastruktur omfattet af definitionerne i § 3, nr. 1 og 30, og hvor der er meddelt en rettighed
til aktiviteterne efter lov om anvendelse af Danmarks undergrund, og hvor aktiviteterne
medfører sikkerheds- og sundhedsmæssige risici.
Stk. 3.
Loven finder ikke anvendelse på seismiske undersøgelser og videnskabelige
undersøgelser af undergrunden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter, jf. dog stk.
4.
Stk. 4.
I tilfælde, hvor undersøgelser efter stk. 3 kan medføre større ulykker, finder loven
dog anvendelse for sådanne undersøgelser.
Stk. 5.
Loven finder ikke anvendelse på rørbunden transport af olie og gas fra en kyst til
en anden.«
Ȥ 3.
I denne lov forstås ved:
1) Anlæg: En stationær, fast eller mobil indretning som bruges til offshore olie- og
gasaktiviteter eller i forbindelse med sådanne aktiviteter, eller en kombination af sådanne
indretninger, som permanent er indbyrdes forbundet ved hjælp af broer eller andre
strukturer. Anlæg omfatter ikke mobile indretninger, når de er under forsejling eller
bugsering.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0003.png
2) Anlægschef: Den arbejdsleder, der på operatørens eller ejerens vegne forestår den
daglige drift af et anlæg.
3) Arbejdsgiver: Den virksomhed, som har instruktionsbeføjelsen overfor ansatte, der
udfører arbejde på anlæg.
4) Arbejdsleder: Enhver person, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i
på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med arbejdet i dennes virksomhed eller en
del deraf.
5) Efterforskning: Boring i et prospekt og tilknyttede offshore olie- og gasaktiviteter, der
er nødvendige forud for produktionsrelaterede aktiviteter.
6) Ejer: En virksomhed, der er retligt beføjet til at styre driften af et ikke-
produktionsanlæg eller en rørledning, der forbinder anlæg, eller rørledninger fra anlæg til
land.
7) Ekstern beredskabsplan: En lokal, national eller regional strategi, som skal forhindre
eskalering eller begrænse følgerne af en større ulykke i forbindelse med offshore olie- og
gasaktiviteter under anvendelse af alle operatørens disponible ressourcer som beskrevet i
den relevante interne beredskabsplan og enhver yderligere ressource, som myndighederne
stiller til rådighed.
8) Entreprenør: Virksomhed, der har indgået kontrakt med en anden virksomhed,
herunder operatøren eller ejeren, om at udføre specifikke opgaver.
9) Fast anlæg: Anlæg, som ikke er et mobilt anlæg.
10) Ikkepermanent bemandet anlæg: Anlæg, der ikke er et permanent bemandet anlæg.
11) Ikke-produktionsanlæg: Andre anlæg end anlæg, der anvendes til produktion af olie
og gas.
12) Intern beredskabsplan: En plan, som er udarbejdet af operatøren eller ejeren i henhold
til bestemmelser fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør af loven, vedrørende de
foranstaltninger, der skal forhindre eskalering eller begrænse følgerne af ulykker, jf. § 45, i
forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter.
13) Kombineret drift: En aktivitet, som udføres fra et anlæg sammen med et eller flere
andre anlæg, og hvis formål vedrører dette eller de andre anlæg, og som derved i betydelig
grad påvirker de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici på et, flere eller alle anlæg.
14) Mobilt anlæg: Ethvert anlæg, som kan flyttes fra en position til en anden ved
forsejling eller bugsering, og som er tiltænkt anvendt på flere forskellige positioner i dets
levetid.
15) Offshore: Beliggende i dansk territorialfarvand, den danske eksklusive økonomiske
zone eller på dansk kontinentalsokkel, som defineret i De Forenede Nationers
Havretskonvention.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0004.png
16) Offshore olie- og gasaktiviteter: Alle aktiviteter i forbindelse med et anlæg, tilsluttet
infrastruktur eller rørledninger, herunder design, planlægning, bygning, installation offshore,
drift, ændringer og demontering heraf, i forbindelse med efterforskning, produktion og
rørbunden transport af olie og gas og andre stoffer og materialer mellem anlæg offshore og
anlæg på land eller mellem flere anlæg offshore.
17) Operatør: Den virksomhed, som er udpeget af rettighedshaveren eller af klima-,
energi- og bygningsministeren til på rettighedshaverens vegne at udføre de aktiviteter, som
rettighedshaveren har tilladelse til i henhold til lov om anvendelse af Danmarks undergrund,
herunder planlægning og gennemførelse af brøndaktiviteter, eller ledelse og styring af et
produktionsanlægs funktioner.
18) Permanent bemandet anlæg: Anlæg, der planlægges anvendt til overnatning.
19) Produktion: Offshore indvinding af olie og gas fra undergrunden i rettighedsområdet,
offshore behandling af olie og gas og offshore transport heraf gennem tilsluttet infrastruktur.
20) Produktionsanlæg: anlæg, der anvendes til produktion.
21) Påbegyndelse af aktiviteterne: Det tidspunkt, hvor et anlæg eller den tilsluttede
infrastruktur for første gang benyttes til de aktiviteter, som det er udformet til.
22) Rettighed: En tilladelse til at udføre offshore olie- og gasaktiviteter i henhold til lov
om anvendelse af Danmarks undergrund.
23) Rettighedshaver: Indehaveren eller fælles indehavere af en rettighed.
24) Rettighedsområde: Det geografiske område, der er omfattet af rettigheden.
25) Risiko: Kombinationen af sandsynligheden for en hændelse og konsekvenserne af
denne hændelse.
26) Sikkerheds- og miljøkritiske elementer: Dele af et anlæg, herunder
computerprogrammer, hvis formål det er at forebygge eller begrænse følgerne af en større
ulykke, og som, hvis de svigter, kan forårsage eller bidrage væsentligt til en større ulykke.
27) Sikkerhedszone: Et område inden for en afstand af 500 meter fra enhver del af
anlægget.
28) Større miljøhændelse: En hændelse, som forårsager eller sandsynligvis forårsager en
miljøskade som defineret i lov om undersøgelse, forebyggelse eller afhjælpning af
miljøskader.
29) Større ulykke: I forbindelse med et anlæg, tilsluttet infrastruktur eller rørledninger:
a) En hændelse, der omfatter en eksplosion, brand, tab af brøndkontrollen eller udslip af
olie, gas eller farlige stoffer eller materialer, som involverer eller har et betydeligt potentiale
til at forårsage dødsfald eller alvorlig personskade,
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0005.png
b) en hændelse, som medfører alvorlig beskadigelse af anlægget eller tilsluttet
infrastruktur, og som involverer eller har et betydeligt potentiale til at forårsage dødsfald
eller alvorlig personskade,
c) enhver anden hændelse, der medfører dødsfald eller alvorlig personskade for fem eller
flere personer, der befinder sig på offshore anlægget, hvor kilden til faren opstår, eller som
udfører en olie- og gasaktivitet i forbindelse med anlægget eller tilsluttet infrastruktur, eller
d) enhver større miljøhændelse, der skyldes hændelser omhandlet i litra a), b) og c).
30) Tilsluttet infrastruktur: Indenfor sikkerhedszonen, jf. § 3, nr. 27:
a) Enhver brønd og dermed forbundne strukturer, supplerende enheder og anordninger
tilsluttet anlægget.
b) Ethvert apparatur eller enhver anordning på eller fastgjort til hovedstrukturen i
anlægget.
c) Ethvert tilsluttet rørledningssystem.
d) Enhver anden tilsluttet konstruktion, der anvendes til lagring og lastning af olie og gas
produceret af et produktionsanlæg, og som er permanent knyttet til et sådant anlæg.
31) Uafhængig verifikation: En vurdering og bekræftelse af gyldigheden af bestemte
skriftlige erklæringer foretaget af en virksomhed eller en organisatorisk del af operatøren
eller ejeren, som ikke er kontrolleret eller påvirket af den virksomhed eller den
organisatoriske del, der anvender disse erklæringer.
32) Virksomhed: En fysisk eller juridisk person eller en gruppe af sådanne personer.
33) Virksomhedsleder: Enhver person, der i kraft af sin stilling deltager i den
almindelige, overordnede ledelse af virksomheden.
Stk. 2.
Med henblik på at fastslå, hvorvidt en hændelse udgør en større ulykke i henhold
til stk. 1, nr. 29, litra a), b) eller d), anses et ikke permanent bemandet anlæg, som om det
var et permanent bemandet anlæg.«
5.
§ 4
ophæves.
6.
I
§ 5, stk. 1,
ændres »på et offshoreanlæg« til: »i forbindelse med offshore olie- og
gasaktiviteter«.
7.
I
§ 5
ophæves
stk. 3
og i
stk. 4,
der bliver stk. 3, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-2«.
8.
I
§ 6, stk. 1,
ændres »driften af et offshoreanlæg« til: »offshore olie- og gasaktiviteter«.
9.
I
§ 6, stk. 2,
ændres »For offshoreanlæg, hvor« til: »Hvor«.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0006.png
10.
§§ 7-9
affattes således:
Ȥ 7.
Operatøren og ejeren skal sikre, at der gives de fornødne instruktioner af
sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning til entreprenører, der udfører arbejde for disse.
Endvidere skal operatøren og ejeren sørge for, at der føres tilsyn med, at entreprenører
planlægger og udfører arbejdet således, at krav fastsat i lovgivningen er overholdt, herunder
at relevante dele af det i § 19 nævnte ledelsessystem følges, og at de sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt
praktisk muligt.
§ 8.
På permanent bemandede anlæg skal operatøren, for så vidt angår produktionsanlæg,
og ejeren, for så vidt angår ikke-produktionsanlæg, udpege en anlægschef.
Stk. 2.
Operatøren eller ejeren, jf. stk. 1, skal sikre, at arbejdet til fremme af sikkerhed og
sundhed, der udføres af flere forskellige entreprenører på anlægget, samordnes, og for, at
anlægschefen har mulighed for at opfylde de særlige forpligtelser, der påhviler denne.
Stk. 3.
Operatøren eller ejeren, jf. stk. 1, skal sikre, at sikkerheds- og sundhedsmæssige
risici, samt risici for større miljøhændelser i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter
er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, inden
anlægget sættes i drift, og at ledelsessystemet, jf. § 19, følges.
Stk. 4.
Operatøren eller ejeren, jf. stk. 1, skal sikre, at udstyr, inden det sættes i drift,
opfylder gældende lovgivning.
Stk. 5.
Operatøren eller ejeren, jf. stk. 1, skal sørge for, at sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici i forbindelse med anvendelse af stoffer og materialer er identificeret,
vurderet og nedbragt, så meget som det er rimeligt praktisk muligt.
§ 9.
Entreprenøren skal sikre, at der gives de fornødne instruktioner af sikkerheds- og
sundhedsmæssig betydning til entreprenører, der udfører arbejde for denne. Endvidere skal
den pågældende entreprenør sørge for, at der føres tilsyn med, at entreprenører, der udfører
arbejde for denne, planlægger og udfører arbejdet, således at krav fastsat i lovgivningen er
overholdt, herunder at relevante dele af det ledelsessystem, der er nævnt i § 19, følges, og at
de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er identificeret, vurderet og nedbragt så meget,
som det er rimeligt praktisk muligt.«
11.
I
§ 10, stk. 1,
indsættes efter »muligt«: », herunder at følge relevante dele af det
ledelsessystem, der er nævnt i § 19«.
12.
I
§ 10, stk. 2
og
stk. 3, 2. pkt.,
indsættes efter »muligt«: », og at relevante dele af det
ledelsessystem, der er nævnt i § 19, følges«.
13.
I
§ 10, stk. 5, 1. pkt.,§ 16, § 18, stk. 2 og 3, § 39, stk. 1
og
§ 50, stk. 3
ændres
»offshoreanlæg« til: »anlæg«.
14.
I
§ 10, stk. 5, 2. pkt.,
ændres »den driftsansvarlige virksomhed, jf. § 8, stk. 3« til:
»operatøren eller ejeren, jf. § 8, stk. 2«.
15.
I
§ 11, stk. 1
og
§ 50, stk. 2,
ændres »offshoreanlægget« til: »anlægget«.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0007.png
16.
I
§ 11, stk. 2
og
§ 11, stk. 3,
indsættes som
2. pkt.:
»Anlægschefen skal føre tilsyn hermed.«
17.
I
§ 11, stk. 3,
ændres »i § 20 nævnte ledelsessystem« til: »ledelsessystem, der er nævnt i §
19«.
18.
Efter § 16 indsættes:
Ȥ 16 a.
Operatører og ejere skal oplyse deres egne ansatte og entreprenører og disses
ansatte om den ordning for fortrolig indberetning af sikkerheds- og sundhedsproblemer i
forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og undersøgelse heraf, der er nævnt i § 63 a,
stk. 2. Operatører og ejere skal sikre, at der findes en henvisning til denne ordning i relevant
uddannelses- og informationsmateriale.«
19.
I
§ 17
ændres »arbejdsgiverens, anlægschefens« til: »rettighedshaveres, operatørers, ejeres,
entreprenørers, arbejdsgiveres, anlægschefers«.
20.
I
§ 18, stk. 1,affattes
således:
»Den, der overdrager eller overlader maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede
konstruktioner, apparater, redskaber, byggevarer, personlige værnemidler, andet udstyr eller
stoffer og materialer, skal sikre, at genstandene, henholdsvis stofferne og materialerne, ved
udlevering, opfylder gældende lovgivning om indretning, datablade, brugsanvisninger, samt
emballering og mærkning. Endvidere skal den, der overdrager eller overlader udstyr eller
stoffer og materialer, sikre, at datablade samt nødvendige og letforståelige anvisninger om
anvendelse af udstyret eller stofferne og materialerne samt om udstyrets vedligeholdelse,
transport og opstilling følger med ved leveringen og opfylder gældende lovgivning, for så
vidt angår sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold.«
21.
§ 19, stk. 1,
affattes således:
»Operatøren og ejeren skal etablere og vedligeholde et ledelsessystem for sikkerhed,
sundhed og forebyggelse af større miljøhændelser i forbindelse med offshore olie- og
gasaktiviteter, der sikrer og dokumenterer, at bestemmelserne fastsat i loven eller udstedt i
medfør af loven opfyldes.«
22.
I
§ 19, stk. 2,
ændres »etableres, før projektering eller demontering af anlægget« til: »være
etableret, før offshore olie- og gasaktiviteterne«.
23.
§ 19, stk. 3,
ophæves.
24.
Efter § 19 indsættes:
Ȥ 19 a.
Operatører og ejere skal udforme en selskabspolitik for sikkerhed, sundhed og
forebyggelse af større miljøhændelser i forbindelse med olie- og gasaktiviteter.
Stk. 2.
Selskabspolitikken efter stk. 1 skal indgå som en del af ledelsessystemet.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0008.png
Stk. 3.
Selskabspolitikken efter stk. 1 skal bl.a. omfatte forebyggelse af ulykker og
erhvervssygdomme, løbende forbedring af styringen af de sikkerheds-og sundhedsmæssige
risici, så der til enhver tid sikres et højt beskyttelsesniveau, samt samarbejde med de ansatte
om sikkerhed og sundhed, jf. § 46.
Stk. 4.
Selskabspolitikken efter stk. 1 skal, for så vidt angår forebyggelse af større
ulykker, gennemføres for alle operatørens eller ejerens offshore olie- og gasaktiviteter. Der
skal indføres passende overvågning af målsætningerne for sikkerhed og sundhed, som
sikrer, at politikken fungerer effektivt.
Stk. 5.
Selskabspolitikken efter stk. 1 skal, for så vidt angår forebyggelse af større
ulykker, også omfatte operatørers og ejeres produktions- og ikke produktionsanlæg uden for
Den Europæiske Union.
25.
§ 20
ophæves.
26.
§§ 21-23
med tekstoverskrifter affattes således:
Uafhængig verifikation
§ 21.
Operatører og ejere skal etablere en ordning med uafhængig verifikation i følgende
tilfælde:
1) Ved olie- og gasaktiviteter på anlæg med tilsluttet infrastruktur samt rørledninger.
Verifikationen skal sikre, at de sikkerheds- og miljøkritiske elementer, der er identificeret i
risikovurderingen for anlægget eller rørledningen som beskrevet i sikkerheds- og
sundhedsredegørelsen efter § 23, er egnede, og at tidsplanen for undersøgelse og prøvning af
de sikkerheds- og miljøkritiske elementer er egnet, ajourført og fungerer efter hensigten,
2) Ved brøndaktiviteter. Verifikationen skal sikre, at brøndudformningen og
brøndkontrolforanstaltningerne til enhver tid er egnede til de forventede brøndforhold.
Stk. 2.
Resultaterne af den uafhængige verifikation ændrer ikke det ansvar, som
operatøren eller ejeren bærer for, at det verificerede udstyr og de verificerede systemer
fungerer korrekt og sikkert.
Stk. 3.
Operatører og ejere skal reagere på og træffe passende foranstaltninger på
grundlag af resultatet af den uafhængige verifikation.
Stk. 4.
Operatører og ejere skal sikre, at resultatet af den uafhængige verifikation i
henhold til stk. 1, nr. 1, og fortegnelser over foranstaltninger, der er taget på grundlag heraf,
stilles til rådighed for tilsynsmyndigheden. Operatøren og ejeren skal opbevare resultaterne i
en periode på fem år efter afslutningen af de offshore olie- og gasaktiviteter, som de
vedrører, eller indtil gennemgangen af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen, der skal
foretages efter § 23, stk. 6.
Stk. 5.
For et produktionsanlæg, et fast ikke-produktionsanlæg og en rørledning skal
verifikationsordningen være indført inden færdiggørelsen af anlæggets eller rørledningens
design. For et mobilt ikke-produktionsanlæg skal ordningen være indført, inden aktiviteterne
påbegyndes.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0009.png
Stk. 6.
Ordningen efter stk. 1 kan af operatøren henholdsvis ejeren udvides til at omfatte
andre forhold af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning i forbindelse med offshore olie-
og gasaktiviteterne, jf. dog § 22, stk. 2.
Stk. 7.
Vælger operatøren eller ejeren af ikke-produktionsanlæg at udnytte muligheden i
stk. 6, gælder stk. 2-5 også for den udvidede ordning.
§ 22.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter forhandling med miljøministeren
fastsætte nærmere regler om indhold af ledelsessystemer efter § 19 og selskabspolitikker
efter § 19 a, herunder om rapporteringsrutiner og audit- og kontrolprocedurer.
Stk. 2.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om
de verifikationsordninger, der er nævnt i § 21, samt om at verifikation af nærmere fastsatte
forhold af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning er obligatorisk, jf. § 21, stk. 6.
Sikkerheds- og sundhedsredegørelse
§ 23.
Operatører af produktionsanlæg og ejere skal udarbejde en sikkerheds- og
sundhedsredegørelse, der som minimum indeholder følgende elementer:
1) Identifikation af de sikkerheds-, og sundhedsmæssige risici, samt risici for større
miljøhændelser, jf. §§ 34 og 36, der er forbundet med offshore olie- og gasaktiviteter i
forbindelse med anlægget og tilsluttet infrastruktur, samt rørledningen.
2) Vurdering af de risici, der er nævnt i nr. 1.
3) Påvisning af, at de risici, der er nævnt i nr. 1, er identificeret, vurderet og nedbragt så
meget som det er rimeligt praktisk muligt, herunder at den maksimale og minimale
bemanding til drift af anlægget er fastsat, og at en effektiv og kontrolleret flugt, evakuering
og redning til et sikkert sted af de ombordværende på anlægget kan finde sted i kritiske
situationer.
4) Påvisning af, at ledelsessystemet, jf. § 19, sikrer og dokumenterer, at kravene i denne
lov og i regler udstedt i medfør heraf overholdes i både normale og kritiske situationer.
5) Beskrivelse af ordningen for uafhængig verifikation, jf. § 21.
6) Den interne beredskabsplan, som er udarbejdet efter § 45 og regler udstedt i medfør af
§ 45 b i denne lov og § 34 a, stk. 3, i havmiljøloven, eller en fyldestgørende beskrivelse af
planen.
Stk. 2.
Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen efter stk. 1 skal udarbejdes, før anlægget
med tilsluttet infrastruktur eller rørledningen sættes i drift.
Stk. 3.
Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen efter stk. 1 skal ajourføres under driften ved
væsentlige ændringer af anlægget med tilsluttet infrastruktur, eller rørledningen, eller disses
indretning, udstyr eller operationelle forhold, hvis disse ændringer har betydning for de
sikkerheds- og sundhedsmæssige risici eller risici for større miljøhændelser.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0010.png
Stk. 4.
Operatøren eller ejeren af ikke-produktionsanlægget skal sikre, at
repræsentanterne for de ansatte på anlægget, hvor sådanne findes, inddrages i forberedelsen
af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen eller ændringer heraf, og at dette dokumenteres i
form af en sammenfatning af, hvordan inddragelsen har fundet sted.
Stk. 5.
Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen efter stk.1 skal jævnligt grundigt gennemgås
af operatøren eller ejeren, når tilsynsmyndigheden kræver det.
Stk. 6.
I tilfælde, hvor tilsynsmyndigheden ikke har krævet en grundig gennemgang efter
stk. 5, skal operatøren eller ejeren foretage en grundig gennemgang af sikkerheds- og
sundhedsredegørelsen efter stk. 1, senest fem år efter
1) det tidspunkt, hvor tilsynsmyndigheden senest har udstedt en tilladelse efter §§ 28 eller
29, eller
2) tidspunktet for seneste grundige gennemgang.
Stk. 7.
Et resume af gennemgangen efter stk. 5 og 6 og resultatet heraf skal forelægges
tilsynsmyndigheden.
Stk. 8.
Såfremt drift af et fast anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning planlægges
videreført efter udløbet af disses designlevetid, skal sikkerheds- og sundhedsredegørelsen
ajourføres, og det skal heri godtgøres, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici hidrørende
fra anlæggets eller rørledningens fortsatte drift er identificeret, vurderet og nedbragt så
meget, som det er rimeligt praktisk muligt. Den planlagte driftsperiodes længde skal fremgå
af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen.
Stk. 9.
Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen efter stk. 1 skal forefindes på anlægget og
være tilgængelig for anlæggets ledelse og ansatte samt for tilsynsmyndigheden.
Stk. 10.
Operatøren eller ejeren skal implementere de foranstaltninger og andre forhold af
sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning og forhold af betydning for forebyggelse af
større miljøhændelser, og som er fastlagt i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen.«
27.
§§ 24
og
25
ophæves.
28.
§ 26
affattes således:
»Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter efter forhandling med miljøministeren
nærmere regler om indholdet af de i § 23 nævnte sikkerheds- og sundhedsredegørelser, om
ajourføring af disse i henhold til § 23, stk. 3, og om den grundige gennemgang i henhold til
§ 23, stk. 5-7«.
29.
I
§ 26 a
ændres »den driftsansvarlige virksomheds pligt« til: »pligt for operatører af
produktionsanlæg og ejere af ikke produktionsanlæg« og »offshoreanlæggets« til:
»anlæggets«.
30.
§§ 27, 28
og
§ 28 a
affattes således:
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0011.png
Ȥ 27.
Operatører og ejere skal indsende en anmeldelse af planlagt design til
tilsynsmyndigheden i forbindelse med
1) etablering af nyt produktionsanlæg eller faste ikke-produktionsanlæg med tilsluttet
infrastruktur,
2) større ombygninger af eksisterende produktionsanlæg-
produktionsanlæg med tilsluttet infrastruktur, eller
3) etablering af nye rørledninger.
Stk. 2.
I forbindelse med planlagt flytning af et eksisterende produktionsanlæg til en ny
position skal operatøren indsende en flytningsanmeldelse til tilsynsmyndigheden.
Stk. 3.
Anmeldelse efter stk. 1, nr. 1-3, skal indsendes til tilsynsmyndigheden så tidligt
som muligt i projekteringsfasen, således at tilsynsmyndighedens eventuelle bemærkninger
vedrørende sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold samt forebyggelse af større
miljøhændelser kan indgå i færdiggørelsen af designet og i den efterfølgende sikkerheds- og
sundhedsredegørelse efter § 23, stk. 1.
Stk. 4.
Tilsynsmyndigheden skal hurtigst muligt underrettes om eventuelle ændringer i
designet som følge af tilsynsmyndighedens bemærkninger efter stk. 3.
§ 28.
Operatører og ejere skal sikre, at tilsynsmyndighedens tilladelse indhentes, inden et
nyt fast anlæg, et mobilt anlæg eller en rørledning sættes i drift.
Stk. 2.
Ansøgningen om en tilladelse efter stk. 1 skal som minimum indeholde
1) tidspunktet for forventet igangsættelse af aktiviteterne,
2) den ønskede varighed af tilladelsen og
3) en sikkerheds- og sundhedsredegørelse, jf. § 23, stk. 1.
Stk. 3.
Tilladelsen efter stk. 1 kan forlænges efter ansøgning herom. Ansøgningen skal
indeholde ajourført materiale i henhold til stk. 2, nr. 2 og 3.
Stk. 4.
For den del af aktiviteterne, der vedrører mobile ikke-produktionsanlæg, kan
tilladelsen efter stk. 1 eller forlængelsen efter stk. 3 gives for en periode af højst 5 års
varighed.«
Ȥ 28 a.
Operatøren skal sikre, at tilsynsmyndighedens godkendelse af brøndaktiviteter,
hvor der er risiko for utilsigtet udslip af stoffer og materialer, der har potentiale til at føre til
en større ulykke, og efterfølgende væsentlige ændringer heraf indhentes, inden aktiviteterne
påbegyndes eller fortsættes.
Stk. 2.
Ansøgningen om godkendelse efter stk. 1 skal indsendes til tilsynsmyndigheden
inden for en af tilsynsmyndigheden nærmere fastsat frist og som minimum indeholde
nærmere oplysninger om brøndens udformning og de foreslåede brøndaktiviteter, en
udførlig beskrivelse af ledelsessystemet efter § 19, den uafhængige verifikators resultater og
eller
faste
ikke-
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0012.png
bemærkninger i henhold til § 21, og operatørens foranstaltninger og bemærkninger på
baggrund af disse resultater, en udførlig beskrivelse af eventuelle ændringer af den interne
beredskabsplan, jf. § 45, samt en analyse af beredskabseffektiviteten ved olieudslip.
Stk. 3.
Operatøren skal efter påbegyndelse af brøndaktiviteterne efter stk. 1 indsende
rapporter herom til tilsynsmyndigheden.
Stk. 4.
Operatøren skal gennemføre de foranstaltninger, der er angivet i det materiale, der
danner grundlag for de godkendte aktiviteter.
Stk. 5.
Operatøren skal underrette tilsynsmyndigheden om brøndaktiviteter, der ikke er
omfattet af stk. 1.«
31.
§ 29, stk. 1,
affattes således:
»Operatører henholdsvis ejere skal indhente tilsynsmyndighedens tilladelse, inden der
foretages væsentlige ændringer af et anlæg, en rørledning eller et anlægs eller rørlednings
operationelle forhold, der har betydning for risikoen for større ulykker, jf. også § 29 a.«
32.
I
§ 29, stk. 2,
ændres »§ 25, stk. 1.« til: »§ 23, stk. 4.«.
33.
§ 30
ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 29 a.
I forbindelse med kombineret drift skal operatøren, eller hvis der er flere
operatører en af disse, indhente tilsynsmyndighedens tilladelse efter § 29, inden der
påbegyndes kombineret drift.
Stk. 2.
Operatører og ejere, som skal deltage i kombineret drift, skal i fællesskab
udarbejde ansøgningen om tilladelse efter stk. 1.
Stk. 3.
Operatører og ejere skal sikre, at de foranstaltninger, der er angivet i det materiale,
der danner grundlag for tilladelsen, gennemføres.«
Ȥ 30.
Inden en flytning af et anlæg fra en position til en anden påbegyndes, skal
anlæggets operatør eller ejer informere tilsynsmyndigheden om den nye position,
medmindre der i den forbindelse skal indhentes en tilladelse efter § 29.«
34.
I
§ 31, 1. pkt., § 40, stk. 1, 1. pkt., § 56
og
§ 57,
ændres »offshoreanlæg« til: »anlæg eller en
rørledning«.
35.
I
§ 31, 1. pkt.,
ændres »rettighedshaveren« til: »operatøren eller ejeren«.
36.
I
§ 31, 2. pkt.,
ændres »§ 23.« til: »§ 23, stk. 4.«.
37.
§ 32, stk. 1,
affattes således:
»Efter anmodning herom fra ejeren, kan tilsynsmyndigheden give forhåndstilsagn om
tilladelse til udførelse af olie- og gasaktiviteter fra et mobilt anlæg, jf. § 28, stk. 1.«
38.
I
§ 32, stk. 3, § 48
og
§ 65, stk. 1
ændres »den driftsansvarlige virksomhed« til: »ejeren«.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0013.png
39.
§ 32 a
ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 32 a.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter forhandling med
miljøministeren fastsætte nærmere regler om
1) i hvilke tilfælde, der skal foretages en anmeldelse efter § 27, stk. 1 og 2,
2) i hvilke tilfælde, der skal søges om godkendelse efter § 28 a og tilladelse efter §§ 28,
29, 29 a og 31, og i hvilke tilfælde, der kan søges om forhåndstilsagn efter § 32,
3) indholdet af anmeldelse, som nævnt i nr. 1 og ansøgning om godkendelse, tilladelse
eller forhåndstilsagn som nævnt i nr. 2,
4) frister for indsendelse af anmeldelse som nævnt i nr. 1, og ansøgning om godkendelse,
tilladelse eller forhåndstilsagn som nævnt i nr. 2,
5) frister for tilsynsmyndighedens bemærkninger efter § 27, stk. 3,
6) indholdet af rapporter efter § 28 a, stk. 3, og intervaller for fremsendelse af rapporterne
til tilsynsmyndigheden, og
7) indholdet og tidspunkt for underretningen af tilsynsmyndigheden efter § 27, stk. 4, og
§ 28 a, stk. 5, herunder hvornår underretning skal finde sted.«
Ȥ 32 b.
En anmeldelse efter § 27, eller en godkendelse eller tilladelse efter §§ 28-29 a og
31, samt et forhåndstilsagn efter § 32 kan hverken direkte eller indirekte overdrages til
andre, medmindre tilsynsmyndigheden tillader overdragelsen.
Stk. 2.
En tilladelse i henhold til denne lov er undtaget fra retsforfølgning.
§ 32 c.
Tilsynsmyndigheden kan tilbagekalde en godkendelse eller tilladelse efter §§ 28-
29 a og 31, samt et forhåndstilsagn efter § 32 såfremt:
1) De bestemmelser, vilkår eller påbud, der er fastsat i loven eller udstedt i medfør af
loven, ikke overholdes.
2) Der i forbindelse med en ansøgning om godkendelse, tilladelse eller forhåndstilsagn er
givet urigtige eller vildledende oplysninger.
3) Operatøren eller ejeren tages under rekonstruktionsbehandling eller erklæres konkurs.
4) Operatøren eller ejeren i øvrigt vurderes ikke at have kapacitet til at opfylde relevante
krav i henhold til denne lov eller de bestemmelser, der er fastsat i medfør af loven.
Stk. 2.
Kan forholdet afhjælpes af operatøren eller ejeren, kan tilbagekaldelse i henhold til
stk. 1, nr. 1 og 2, først ske efter, at tilsynsmyndigheden har givet påbud om inden en
nærmere fastsat frist at afhjælpe forholdet, og påbuddet ikke er efterkommet.
Tilsynsmyndigheden underretter den myndighed, der har meddelt tilladelse til udnyttelse af
det pågældende rettighedsområde efter undergrundsloven, om de forhold, der er nævnt i stk.
1.«
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0014.png
40.
§§ 33
og
34
med tekstoverskrift affattes således:
»Risikovurdering
og risikoreduktion«
Ȥ 33.
Ved projektering af et nyt fast anlæg med tilsluttet infrastruktur samt rørledninger
og ved ændringer af faste og mobile anlæg med tilsluttet infrastruktur samt rørledninger skal
operatøren eller ejeren sørge for, at de risici for en større miljøhændelse og de sikkerheds-
og sundhedsmæssige risici, der er forbundet med anlæggets eller rørledningens design,
konstruktion, indretning og udstyr, er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det
er rimeligt praktisk muligt. Der skal ved projekteringen af nye faste anlæg og rørledninger
tages rimeligt hensyn til fremtidige behov for udvidelser af anlæggets eller rørledningens
kapacitet og funktion. Under hensyn til bl.a. anlæggets eller rørledningens designlevetid,
skal der så vidt muligt anvendes bedste praksis.
§ 34.
Operatøren eller ejeren skal i forbindelse med drift af et anlæg eller en rørledning
sørge for, at de risici, der er for en større miljøhændelse og de sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici, som er forbundet med de tilhørende offshore olie- og gasaktiviteter,
er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
Stk. 2.
Operatøren eller ejeren skal løbende søge at forbedre sikkerheds- og
sundhedsniveauet gennem fortsat reduktion af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici,
samt risici for en større miljøhændelse i stk. 1, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
Ved indgåelse af aftale om anvendelse af et ikke-produktionsanlæg skal
operatøren sikre sig, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici i forbindelse med
anlæggets konstruktion, indretning, udstyr og drift bliver nedbragt så meget, som det er
rimeligt praktisk muligt.
Stk. 4.
Hvis der under en aktivitet, der gennemføres af en operatør eller en ejer, opstår en
umiddelbar fare for en større ulykke, skal operatøren eller ejeren sørge for, at der straks
træffes egnede foranstaltninger til at afværge faren, herunder at aktiviteten om nødvendigt
standses. Træffes sådanne foranstaltninger, skal operatøren eller ejeren underrette
tilsynsmyndigheden herom straks og inden for 24 timer efter at have truffet disse
foranstaltninger.«
41.
I
§ 36
ændres »Den driftsansvarlige virksomhed« til: »Operatøren eller ejeren af ikke-
produktionsanlæg«, og »sundhedsmæssige« til: »sikkerheds- og sundhedsmæssige«.
42.
I
§ 37
ændres »om løbende forbedring af sikkerheds- og sundhedsniveauet« til:
»risikoreduktion, jf. §§ 33-36«.
43.
Overskriften efter
§ 37
affattes således:
»Design, konstruktion, indretning og udstyr«
44.
§ 38, stk. 1,
affattes således:
»Ved design af et nyt permanent bemandet fast produktionsanlæg, jf. § 33, stk. 1 og § 42,
stk. 1, skal anlægget opdeles i hovedområder baseret på vurderingen af risikoen for større
ulykker hidrørende fra aktiviteterne i hvert af disse områder. Hovedområderne skal fysisk
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0015.png
adskilles fra hinanden på en sådan måde, at eskalering af en hændelse i et hovedområde ikke
påvirker et andet hovedområde.«
45.
I
§ 38, stk. 2,
ændres »Faste og mobile offshoreanlæg« til: »Anlæg«.
46.
I
§ 38, stk. 3,
ændres »Faste og mobile offshoreanlægs« til: »Permanent bemandede
anlægs«.
47.
I
§ 39
indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2.
På anlæg, der ikke er permanent bemandede, skal der indrettes et passende antal
rum til førstehjælp i overensstemmelse med anlæggets størrelse og arten af offshore olie- og
gasaktiviteter på anlægget-
Stk. 3.
Rummene, efter stk. 1 og stk. 2, skal råde over passende udstyr, faciliteter og
lægemidler.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
48.
I
§ 39, stk. 2,
der bliver stk. 4, ændres »offshoreanlægget« til: »anlægget«, og indsættes efter
»behandlingsrum«: », førstehjælpsrum«.
49.
I
§ 39
indsættes som
stk. 5:
»Stk. 5.
På alle steder på anlægget, hvor arbejdsforholdene kræver det, skal der være
materiel til førstehjælp til rådighed, som skal være hensigtsmæssigt afmærket og
lettilgængeligt.«
50.
I
§ 40, stk. 2,
indsættes efter »Udstyret« til: » på anlæg«.
51.
I
§ 41
ændres »offshoreanlægget« til: »anlæg og rørledninger«, og » og dets udstyr« til: »,
rørledningen og det nødvendige udstyr hertil, jf. § 40, stk. 1«.
52.
I
§ 42, stk. 1,
ændres »offshoreanlægs« til: »anlægs, brøndes eller rørledningers«.
53.
§43
affattes således:
Ȥ
43.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om design,
konstruktion og indretning af brønde, anlæg, herunder adskillelse af hovedområder på
permanent bemandede faste anlæg, tilsluttet infrastruktur og rørledninger, områdeinddeling
på anlæg, indkvarteringsforhold, opholds- og behandlings- og førstehjælpsrum, adgangsveje
samt indretning og anvendelse af udstyr på anlæg.«
54.
§ 45
ophæves og i stedet indsættes:
Ȥ 45.
Operatører henholdsvis ejere skal udarbejde en intern beredskabsplan vedrørende
sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold for et anlæg og tilsluttet infrastruktur. Planen
udarbejdes i henhold til den vurdering af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, der er
gennemført i henhold til §§ 33-36, og som indgår i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen
efter § 23.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0016.png
Stk. 2.
Skal et mobilt ikke-produktionsanlæg anvendes til at udføre brøndaktiviteter, tages
der i den interne beredskabsplan for anlægget højde for den risikovurdering, der er
gennemført under udarbejdelsen af den ansøgning om godkendelse af brøndaktiviteterne,
der skal indsendes i henhold til § 28 a.
Stk. 3.
Den interne beredskabsplan, der udarbejdes af operatøren eller ejeren i
overensstemmelse med stk. 1, skal
1) iværksættes straks for at reagere på enhver hændelse eller en situation, der ifølge planen
betinger dens iværksættelse,
2) være koordineret med den interne beredskabsplan der er udarbejdet efter havmiljøloven
og regler i medfør af havmiljøloven og
3) være i overensstemmelse med den eksterne beredskabsplan efter § 45 a og den
eksterne beredskabsplan, der skal udarbejdes i henhold til havmiljøloven.
Stk. 4.
Den interne beredskabsplan ajourføres som følge af enhver væsentlig ændring af
sikkerheds- og sundhedsredegørelsen efter § 23 eller grundlaget for tilladelserne, som er
meddelt i henhold til §§ 28-29 a. Ændringstilladelse skal i den forbindelse indhentes hos
tilsynsmyndigheden i henhold til § 29 og ændringerne af den interne beredskabsplan
meddeles den relevante myndighed eller de relevante myndigheder, der er ansvarlige for
udarbejdelsen af den eksterne beredskabsplan.
Stk. 5.
Operatøren eller ejeren skal i tilfælde af en større ulykke træffe alle egnede
foranstaltninger for at forhindre dets eskalering og begrænse dens virkninger.
Stk. 6.
Med henblik på at sikre en effektiv rednings- og bekæmpelsesindsats kan
tilsynsmyndigheden påbyde ændringer i den interne beredskabsplan.«
Ȥ 45 a.
Tilsynsmyndigheden skal i samarbejde med andre relevante myndigheder,
operatører og ejere udarbejde en ekstern beredskabsplan, der dækker alle offshore olie- og
gasaktiviteter for så vidt angår sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold.
Stk. 2.
Klima-, energi- og bygningsministeren og andre relevante ressortministre kan
fastsætte nærmere regler om den eksterne beredskabsplan, der er nævnt i stk. 1, herunder om
videregivelse og offentliggørelse af planen.
§ 45 b.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter forhandling med miljøministeren
og relevante ressortministre, jf. stk. 1, fastsætte nærmere regler for de beredskabsplaner, der
er nævnt i § 45, stk. 1-4, og de foranstaltninger, der er nævnt i § 45, stk. 5.«
55.
I
§ 46, stk. 1,
ændres »Den driftsansvarlige virksomhed« til: »Operatøren eller ejeren« og
indsættes efter »ansatte«: » på henholdsvis produktions- og ikke-produktionsanlæg«.
56.
§ 46, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
De ansatte eller repræsentanter for disse skal inddrages i forbindelse med
planlægning af arbejdets udførelse, planlægning af indretning af arbejdspladser og
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0017.png
planlægning af ændringer af anlægget, for så vidt angår sikkerheds- og sundhedsmæssige
forhold, herunder den tilhørende forberedelse og ajourføring af sikkerheds- og
sundhedsredegørelsen, jf. § 23, stk. 3 og 4.«
57.
I
§ 46, stk. 3,
ændres »Den driftsansvarlige virksomhed« til: »Operatøren eller ejeren« og
indsættes efter »uddannelse«: », jf. § 47«.
58.
§ 47
affattes således:
Ȥ 47.
Operatøren eller ejeren skal sørge for, at medlemmerne af det organiserede
samarbejde om sikkerhed og sundhed efter § 46, stk. 1, har gennemført en obligatorisk
arbejdsmiljøuddannelse så vidt det er muligt inden 3 måneder efter valget eller udpegningen
af de pågældende.«
59.
Efter § 48 indsættes:
Ȥ 48 a.
På anlæg skal der være et efter omstændighederne tilstrækkeligt antal særligt
uddannede ansatte, således at der kan ydes fornøden førstehjælp og om nødvendigt gives
behandling efter anvisning fra en læge, uanset om den pågældende læge er til stede på
anlægget eller er i land.«
60.
§ 49
affattes således:
Ȥ 49.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om det i § 46,
stk. 1, nævnte samarbejde, herunder om beskyttelse af ansatte, der varetager hverv i
forbindelse med dette samarbejde mod afskedigelse eller anden forringelse af deres
ansættelsesforhold, om
indhold, tilmelding, tilbud
og gennemførelse
af
arbejdsmiljøuddannelsen efter § 47, herunder supplerende arbejdsmiljøuddannelse, og
undervisernes kvalifikationer samt godkendelse og kvalitetssikring af udbydere af
arbejdsmiljøuddannelsen, om sagkyndig bistand efter § 48 og om uddannelse og antal
uddannede efter § 48 a.«
61.
§ 50, stk. 1,
affattes således:
»Operatøren og ejeren skal sørge for, at de ansatte, forinden arbejdet påbegyndes på et
anlæg, er tilstrækkeligt uddannet til at varetage opgaverne efter anlæggets interne
beredskabsplan, jf. § 45, og til at varetage deres egen sikkerhed i en nødsituation.«
62.
I
§ 50 a, stk. 1
og
stk. 2, § 50 b
og
§ 50 c, stk. 3,
ændres »Energistyrelsen« til:
»tilsynsmyndigheden«.
63.
I
§ 50 d
ændres »den driftsansvarlige virksomhed« til: »operatøren eller ejeren« og
»Energistyrelsen« til: »tilsynsmyndigheden«.
64.
I
§ 52
ændres »driftsansvarlige virksomheders« til: »operatørers, ejeres« og indsættes efter
»betydning«: » til tilsynsmyndigheden og om operatørers og ejeres anmeldelse af større
ulykker til Havarikommissionen«.
65.
I
§ 52
indsættes som
stk. 2 og 3:
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0018.png
»Stk. 2.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvad der
forstås ved alvorlig personskade i forbindelse med definitionen af en større ulykke, jf. § 3,
nr. 29.
Stk. 3.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter forhandling med miljøministeren
fastsætte regler om offentliggørelse og videregivelse til Europa-Kommissionen af
oplysninger om større ulykker.«
66.
Efter § 52 a indsættes før overskriften før § 53:
Ȥ 52 b.
Tilsynsmyndigheden kan anmode virksomheder, der er registreret i Danmark, og
som selv eller via datterselskaber gennemfører offshore olie- og gasaktiviteter uden for EU
som rettighedshaver eller operatør, om at indgive oplysninger om større ulykker til
tilsynsmyndigheden.
Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter forhandling med miljøministeren
fastsætte nærmere regler om kravene til indgivelse af oplysninger efter stk. 1.«
67.
I
§ 55, stk. 1,
ændres »arbejdets udførelse og om« til: »drift, arbejdets udførelse,«.
68.
I
§ 55, stk. 2, 3. pkt.
ændres »driftsansvarlig virksomhed« til: »operatør, ejer«.
69.
I
§ 55
indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Operatører og ejere udarbejder og reviderer i samråd med tilsynsmyndigheden
standarder og retningslinjer for bedste praksis i forbindelse med styring af risici for større
ulykker gennem hele design- og driftscyklussen for offshore olie- og gasaktiviteter ved at
gøre brug af udveksling af viden, oplysninger og erfaring, mellem medlemsstaterne i den
Europæiske Union. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
prioriteter for udarbejdelse af standarderne og retningslinjerne.«
70.
Overskriften efter
§ 55
affattes således:
»Demontering af faste anlæg«
71.
I
§ 58, stk. 1,
indsættes efter »regler«: » m.v.«.
72.
I
§ 58, stk. 1,
ændres »offshoreanlæg« til: »offshore olie- og gasaktiviteter«.
73.
I
§ 58, stk. 2,
indsættes efter »regler«: » m.v.«.
74.
I
§ 58, stk. 3,
ændres »Energistyrelsen« til: »tilsynsmyndigheden« og udgår», herunder
Søfartsstyrelsen, Arbejdstilsynet, Miljøstyrelsen og Statens Luftfartsvæsen«.
75.
I
§ 58, stk. 4,
udgår »ud over de i stk. 3 nævnte«.
76.
I
§ 59, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »på offshoreanlæg« til: »i forbindelse med offshore olie- og
gasaktiviteter«.
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0019.png
77.
I
§ 59, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »offshoreanlæg« til: » offshore olie- og gasaktiviteterne« og»,
jf. § 45, stk. 2« udgår.
78.
§ 60,
affattes således:
Ȥ
60.
Klima-, energi- og bygningsministeren nedsætter en havarikommission, der har til
formål at undersøge større ulykker.
Stk. 2.
I andre tilfælde end de i stk. 1 nævnte kan klima-, energi- og bygningsministeren
pålægge Havarikommissionen at foretage undersøgelser af hændelser, som må antages at
have sikkerheds- eller sundhedsmæssig interesse i forbindelse med offshore olie- og
gasaktiviteter.
Stk. 3.
Når Havarikommissionen har afsluttet en undersøgelse, udarbejder den en rapport
om undersøgelsens resultater og Havarikommissionens anbefalinger, som sendes til klima-,
energi- og bygningsministeren og miljøministeren.
Stk. 4.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter forhandling med miljøministeren
fastsætte nærmere regler for Havarikommissionens virksomhed, herunder hvilke rettigheder
og pligter Havarikommissionen har i forbindelse med undersøgelser af de i stk. 1 og 2
omfattede forhold.
Stk. 5.
Klima-, energi, og bygningsministeren kan efter forhandling med miljøministeren
fastsætte nærmere regler om adgang til og videregivelse af rapporter udarbejdet af
Havarikommissionen samt offentliggørelse af disse.«
79.
§ 61
affattes således:
Ȥ 61.
(Navn på ny ressortmyndighed) udgør sammen med Miljøstyrelsen
tilsynsmyndigheden, som varetager de opgaver, der er pålagt den i denne lov. Klima-,
energi- og bygningsministeren kan efter forhandling med miljøministeren bemyndige
tilsynsmyndigheden til at varetager andre opgaver, som efter denne lov er tillagt enten
klima-, energi-, og bygningsministeren eller miljøministeren.
Stk. 2.
Tilsynsmyndigheden fører ikke tilsyn med forhold omfattet af § 13, stk. 3-5, og §§
14 og 15.
Stk. 3.
Efter forhandling med miljøministeren og vedkommende minister kan klima-,
energi- og bygningsministeren bemyndige andre statslige myndigheder til at indgå i
tilsynsmyndigheden efter stk. 1.
Stk. 4.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter forhandling med miljøministeren
bestemme, at den i stk. 1 nævnte tilsynsmyndigheds opgaver i nærmere bestemt omfang
henlægges til private. Tilsynsmyndigheden fører tilsyn med sådanne opgaver.
Stk. 5.
Inspektionsorganer, der er akkrediteret til kontrol, periodiske undersøgelser,
prøvninger el.lign., jf. stk. 4, skal underrette tilsynsmyndigheden, hvis de vurderer, at udstyr
eller dele af udstyr er til fare, hvis der ikke gribes ind. Klima-, energi- og
bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0020.png
Stk. 6.
Øvrige private som nævnt i stk. 4 skal underrette tilsynsmyndigheden om farer, der
ikke kan afværges, medmindre der gribes ind. Klima-, energi- og bygningsministeren kan
efter forhandling med miljøministeren fastsætte nærmere regler herom.
Stk.
7. (Navn på ny ressortminister) kan efter forhandling med miljøministeren fastsætte
nærmere regler om tilsynsmyndighedens opgaver og organisering«
80.
§ 63 a
affattes således:
Ȥ 63 a.
Myndigheder og personer, der udøver opgaver efter § 52 a, § 55, stk. 1, §§ 58-60
og kapitel 6, og enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, er underkastet reglerne om
tavshedspligt i straffelovens §§ 152-152 e. Straffelovens § 152 f finder ligeledes anvendelse.
Stk. 2.
Tilsynsmyndigheden etablerer en ordning, således at enhver i fortrolighed kan
foretage en indberetning til tilsynsmyndigheden vedrørende sikkerheds- og
sundhedsproblemer i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter.
Stk. 3.
Tilsynsmyndigheden foretager, såfremt en konkret vurdering giver anledning
hertil, en nærmere undersøgelse af de indberetninger, der er nævnt i stk. 2 og skal i den
forbindelse sikre, at de berørte personer forbliver anonyme overfor tredjemand.«
81.
Efter § 64 indsættes:
Ȥ 64 a.
Tilsynsmyndigheden kan fastsætte vilkår i forbindelse med godkendelser og
tilladelser efter denne lov eller i regler i medfør af loven samt i forbindelse med
forhåndstilsagn efter § 32.«
82.
§ 66
ophæves.
83.
I overskriften efter
§ 68
ændres »offshoreanlæg« til: »mobile anlæg«.
84.
I
§ 69, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »offshoreanlæg under efterforsknings-
indvindingsvirksomhed« til: »anlæg som udfører offshore olie- og gasaktiviteter«.
eller
85.
I
§ 69, stk. 2,
ændres »efterforsknings- eller indvindingsvirksomhed« til: »offshore olie- og
gasaktiviteter«.
86.
I
§ 69
indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan ændre ansvarsgrænserne i stk. 1, 1. og
2. pkt., i overensstemmelse med vedtagelser truffet i henhold til artikel 8 i 1996-protokollen
til Londonkonventionen af 1976 om begrænsning af ansvaret for søretlige krav.«
87.
Efter § 69 indsættes før kapitel 9:
»Kapitel 8 a
Digital kommunikation
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0021.png
§ 69 a.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig
kommunikation om forhold, som er omfattet af denne lov, til og fra tilsynsmyndigheden skal
foregå digitalt. Efter forhandling med den pågældende minister kan tilsvarende regler
fastsættes for andre offentlige myndigheder, som har opgaver efter denne lov.
Stk. 2.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital
kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater
og digital signatur el. lign.
Stk. 3.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for
adressaten for meddelelsen.«
88.
§ 70, stk. 1,
affattes således:
»Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde eller
fængsel indtil 1 år den rettighedshaver, operatør, ejeren, entreprenør, arbejdsgiver,
virksomhedsleder og anlægschef, der ikke sørger for, at
1) identificere og vurdere risici efter § 5, stk. 1, § 8, stk. 3 og 5, § 10, stk. 1, § 11, stk. 2,
1. pkt., § 33, § 34, stk. 1, §§ 35-36 eller § 53,
2) føre tilsyn efter § 6, stk. 1, § 7, 2. pkt., § 9, 2. pkt., § 10, stk. 2, eller § 11, stk. 2, 2.
pkt., og stk. 3, 2. pkt., eller
3) give instruktion eller oplæring efter § 7, stk. 1, 1. pkt., § 9, 1. pkt., eller § 10, stk. 3, 2.
pkt.«
89.
§ 70, stk. 3,
affattes således:
»Stk.
3.
Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den, der
1) overtræder § 5, stk. 2, § 8, stk. 1, 2 og 4, § 10, stk. 3, 1. pkt., og stk. 5, § 11, stk. 1, 3,
1. pkt., og stk. 4, § 12, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 og 3, § 13, stk. 1 og 2, § 16 og 16 a, § 18, stk.
1-5, §§ 19, 20, § 21, stk. 1 og 3-5, §§ 23, 27-31, § 32 b, stk. 1, § 34, stk. 3 og 4, § 45, stk. 1-
5 og 7, § 46, stk. 1 og 3, § 48 a, § 50, stk. 1, § 52 a eller EU-forordninger vedrørende
forhold omfattet af denne lov,
2) lader arbejde udføre i strid med § 50, stk. 3, eller § 51, stk. 1-3, leder eller fører tilsyn
med sådant arbejde eller
3) ikke efterkommer påbud efter § 45, stk. 6, eller påbud eller forbud efter § 64.«
90.
I
§ 70, stk. 5,
ændres » og den driftsansvarlige virksomhed« til: », operatøren og ejeren«.
91.
I
§ 71, stk. 1, nr. 4,
ændres »§ 45, stk. 3« til: »§ 45, stk. 6«.
92.
§§ 75 og 76
ophæves.
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0022.png
§2
I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 3. juli 2013, som senest
ændret ved § 15 i lov nr. 86 af 28. januar 2014, foretages følgende ændringer:
1.
I
fodnoten
til lovens titel ændres »samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF af 30. november 2010 om beskyttelse af vilde fugle (kodificeret udgave), EU-
Tidende 2010, nr. L 20, side 7« til: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF af 30. november 2010 om beskyttelse af vilde fugle (kodificeret udgave), EU-
Tidende 2010, nr. L 20, side 7, samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og
gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 1178, side 66«.
2.
I
§ 33
indsættes som
stk. 4:
»Stk.
4.
Miljøministeren kan fastsætte regler om pligt for ejeren af et vindmølleanlæg til
for egen regning at gennemføre egenkontrol af støj fra vindmølleanlæg, eller for egen
regning at lade egenkontrollen gennemføre af sagkyndige, herunder autoriserede,
akkrediterede eller lignende sagkyndige og tilsvarende laboratorier.«
3.
I
§ 34 a, stk. 1,
indsættes efter »straks at «: »iværksætte den interne beredskabsplan og «.
4.
I
§ 34 a, stk. 3,
indsættes efter »på anlægget«: » og om brug af beredskabet i forbindelse
med iværksættelsen af den eksterne beredskabsplan som nævnt i § 34 b«
5.
Efter § 34 a, indsættes:
Ȥ
34 b.
Miljøministeren udarbejder efter forhandling med forsvarsministeren og under
inddragelse af den ansvarlige for driften en ekstern beredskabsplan for bekæmpelse af olie-
og kemikalieforurening af havet fra platforme og rørledninger, som anvendes i forbindelse
med efterforskning, indvinding eller transport af kulbrinter på dansk søterritorium og dansk
kontinentalsokkelområde. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om indholdet af
planen, herunder om ejerens og den ansvarlige for driftens rolle og økonomiske
forpligtigelser i forbindelse med planen samt om pligt til at afgive oplysninger til brug for
udarbejdelse af planen.«
6.
I
§ 39, stk. 1,
indsættes efter »der reguleres efter denne lov«: »og om offentliggørelse
samt videregivelse af oplysninger til de kompetente myndigheder, herunder i andre EU-
medlemslande, relevante tredjelande samt EU-Kommissionen«.
7.
I
§ 45 c
indsættes efter »tilsynsmyndighedens«: » opgaver og organisering og om
offentliggørelse heraf samt om«.
8.
Efter § 45 c indsættes:
»45
d.
I de situationer, der er nævnt i § 45 b skal tilsynsmyndigheden meddele den
ansvarlige, at det ulovlige forhold skal bringes til ophør.
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0023.png
Stk. 2.
Tilsynsmyndigheden kan forbyde fortsat drift af en platform og rørledning, som
anvendes i forbindelse med efterforskning, indvinding eller transport af kulbrinter på dansk
søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde.«
9.
I
§ 47 b,
indsættes som
stk. 4 og 5:
»Stk.
4.
Ved den ansvarlige for at undersøge, forebygge og afhjælpe en miljøskade eller
en overhængende fare for miljøskade på vandmiljøet forvoldt af offshore olie- og
gasaktiviteter forstås den ansvarlige for driften.
Stk. 5.
Ved den ansvarlige for at afholde alle omkostninger, herunder stille sikkerhed og
dække administrationsomkostninger efter miljøskadeloven og afholde udgifter efter denne
lovs §§ 47 e og 47 g, for en miljøskade eller en overhængende fare for miljøskade på
vandmiljøet forvoldt af offshore olie- og gasaktiviteter forstås koncessionshaveren.«
10.
I
§ 47 c
indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk.
5.
Den ansvarlige for driften af en platform eller en rørledning, som anvendes i
forbindelse med efterforskning, indvinding eller transport af kulbrinter på dansk
søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde, skal straks iværksættes den interne
beredskabsplan og foranstaltningerne efter stk. 1, hvis offshore olie- og gasaktiviteter
forårsager en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
11.
I
§ 47 c, stk. 5 og 6,
der bliver stk. 6 og 7, ændres » stk. 1, 2 og 4« til: »stk. 1, 2, 4 og
5«.
12.
I
§ 47 d
indsættes som
stk. 3:
»Stk.
3.
Stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse, hvis miljøskaden eller den overhængende fare
for en miljøskade skyldes enhver større miljøhændelse, som defineret i
offshoresikkerhedsloven.«
13.
I
§ 47 e, 2. pkt., og § 47 g, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »ansvarlige for driften«: »eller
den ansvarlige efter § 47 b, stk. 5«.
14.
I
§ 47 g, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »efter § 44«: »jf. dog § 47 b, stk. 5«.
15.
I
§ 49, stk. 1, 3 og 4, og § 52, stk. 1,
ændres »og § 33, stk. 2« til: »§ 30, stk. 1, § 33, stk.
2, og § 34 a, stk. 3«.
16.
I
§ 50, stk. 1, nr. 2,
ændres »§ 33, stk. 2, « til: » § 30, stk. 1, § 33, stk. 2 og 4, og § 34 a,
stk. 3, «.
17.
I
§ 51, stk. 1, nr. 4,
ændres »§ 33, stk. 2« til: »§ 30, stk. 1, § 33, stk. 2 og 4, og § 34 a,
stk. 3«.
18.
I
§ 51
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0024.png
»Stk.
4.
Til brug for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klager over afgørelser
efter regler fastsat i medfør af § 30, stk. 1, og § 34 a, stk. 3, indstiller følgende
organisationer sagkyndige til beskikkelse efter § 3 i lov om Natur- og miljøklagenævnet:
1) Olie Gas Danmark.
2) Danmarks Fiskeriforening.
3) Danmarks Naturfredningsforening.
4) WWF Verdensnaturfonden.
5) Dansk Ornitologisk Forening.
6) Greenpeace.«
Stk. 4-8 bliver stk. 5-9.
19.
I
§ 51, stk. 4,
der bliver stk. 5, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.
20.
§ 52, stk. 1, nr. 10 og 11,
ophæves og i stedet indsættes:
»10) Danske Havne,
11) Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID) og
12) Olie Gas Danmark.«
21.
I
§ 52
indsættes som
stk. 6:
»Stk.
6.
Afgørelser truffet efter regler udstedt i medfør af § 33, stk. 4, kan påklages af
afgørelsens adressat og de personer som er nævnt i § 52, stk. 1, nr. 1.«
22.
§
53
a, stk. 1, nr. 3,
affattes således:
»3) Godkendelser, tilladelser og afgørelser meddelt i medfør af regler, der er fastsat med
hjemmel i § 30, stk. 1, § 33, stk. 2, og § 34 a, stk. 3.«
23.
I
§ 53 b
indsættes efter »afgørelser efter«: » regler udstedt i medfør af § 33, stk. 4, og«.
24.
I
§ 55,
indsættes som
stk. 3:
»Stk.
3.
Miljøministeren fastsætter regler om pligt for ejeren eller den ansvarlige for
driften af en platform eller en rørledning, som anvendes i forbindelse med efterforskning,
indvinding eller transport af kulbrinter på dansk søterritorium og dansk
kontinentalsokkelområde til vederlagsfrit at stille transport til og fra et anlæg, herunder
overførsel af udstyr samt kost og logi og andre fornødenheder til rådighed for
tilsynsmyndigheden i forbindelse med tilsynsvirksomhed på anlægget efter loven eller regler
udstedt i medfør af loven.«
25.
Efter § 58 b indsættes:
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0025.png
Ȥ
58 c.
Miljøministeren etablerer en ordning for fortrolig indberetning af miljøproblemer
i forbindelse med aktiviteter, der reguleres efter denne lov, og som stammer fra platforme og
rørledninger, som anvendes i forbindelse med efterforskning, indvinding eller transport af
kulbrinter. Ministeren kan stille krav om, at indberetningen skal foretages anonymt.
Stk. 2.
Den ansvarlige for driften af en platform eller en rørledning, som anvendes i
forbindelse med efterforskning, indvinding eller transport af kulbrinter på dansk
søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde skal oplyse deres egne ansatte og
entreprenører og disses ansatte om den adgang til fortrolig indberetning, der er nævnt i stk.
1, og sørge for, at der findes en henvisning hertil i relevant uddannelse eller
informationsmateriale.«
26.
I
§ 59, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter »31, stk. 1 og 2,«: » § 34 a, stk. 1, « og ”og § 54, stk.
1« ændres til: »§ 54, stk. 1, og § 58 c, stk. 2«.
27.
I
§ 59, stk. 1, nr. 3,
indsættes efter »§ 43 c, stk. 1 og 2, « : » eller forbud efter § 45 d,
stk. 2,«.
28.
I
§ 61, stk. 1,
ændres »§ 55, stk. 2« til: »§ 55, stk. 2 og 3«.
§3
I lov nr. 466 af 17. juni 2008 om undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning af miljøskader
(miljøskadeloven), som ændret senest ved § 9 i lov nr. 28. januar 2014, foretages følgende
ændringer:
1.
Fodnoten til lovens titel
affattes således:
»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse
og afhjælpning af miljøskader (EF-Tidende 2004 nr. L 143, side 56), som ændret senest ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i
forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-
Tidende 2013, nr. L 178, side 66, samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og
gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 178, side 66.«
2.
§ 8, stk. 1,
affattes således:
»Stk.
1.
Ved en miljøskade på vandmiljøet forstås i denne lov en skade, som medfører en
betydelig negativ påvirkning af
1) den økologiske, kemiske eller kvantitative tilstand eller det økologiske potentiale for
vandforekomster, der er omfattet af lov om vandplanlægning, eller
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0026.png
2) miljøtilstanden i de havområder, som er omfattet af lov om havstrategi, hvis de særlige
miljømæssige aspekter af havmiljøet ikke allerede er omfattet af lov om
vandplanlægning.«
§4
Loven træder i kraft den 19. juli 2015, jf. dog § 5.
§5
Stk. 1.
§ 1, nr. 21-26, 28-38, 39 (for så vidt angår ændring af § 32 c, stk. 1, nr. 4), 40 (for så vidt
angår ændring af § 33 og § 34, stk. 4), 54, 64, 65 (for så vidt angår ændring af § 52, stk. 3), 66, 79
og 88-92 finder anvendelse for ejere, operatører af planlagte produktionsanlæg og operatører, der
planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter, fra den 19. juli 2016. Indtil den 19. juli 2016 finder
de hidtil gældende regler fortsat anvendelse for de ejere og operatører, som er omfattet af 1. pkt.
Stk. 2.
§ 1, nr. 21-26, 28-38, 39 (for så vidt angår ændring af § 32 c, stk. 1, nr. 4), 40 (for så vidt
angår ændring af § 33 og § 34, stk. 4), 54, 64, 65 (for så vidt angår ændring af § 52, stk. 3), 66, 79
og 88-92 finder anvendelse på eksisterende anlæg og tilsluttet infrastruktur samt rørledninger fra
den 19. juli 2018. Samtidig skal de tilladelser og godkendelser, der vedrører eksisterende anlæg og
tilsluttet infrastruktur samt rørledninger, og som ikke er fornyet, bortfaldet eller udløbet senest den
18. juli 2018, opfylde kravene fastsat i de regler, der er nævnt i 1. pkt., og de regler, der er udstedt i
medfør heraf. Indtil den 19. juli 2018 finder de hidtil gældende regler fortsat anvendelse på
eksisterende anlæg og tilsluttet infrastruktur samt rørledninger.
Stk. 3.
Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter efter forhandling med miljøministeren
nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1 og 2.
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0027.png
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og hovedindhold
1.2. Lovforslagets baggrund
1.2.1. Offshoresikkerhedsdirektivet
1.2.2. Andre ændringer
1.3. Hovedlinjerne i lovforberedelsen
2. Hovedpunkter i lovforslaget
2.1. Offshoresikkerhedsloven
2.1.1. Anvendelsesområde og definitioner
2.1.1.1. Gældende ret
2.1.1.2. Den foreslåede ordning
2.1.2. Sikkerheds- og sundhedsredegørelse
2.1.2.1. Gældende ret
2.1.2.2. Den foreslåede ændring
2.1.3. Ledelsessystem
2.1.3.1. Gældende ret
2.1.3.2. Den foreslåede ændring
2.1.4. Verifikation
2.1.4.1. Gældende ret
2.1.4.2. Den foreslåede ændring
2.1.5. Anmeldelses- og tilladelsessystem
2.1.5.1. Gældende ret
2.1.5.2. Den foreslåede ændring
2.1.6. Brøndaktiviteter
2.1.6.1. Gældende ret
2.1.6.2. Den foreslåede ændring
2.1.7. Interne beredskaber
2.1.7.1. Gældende ret
2.1.7.2. Den foreslåede ændring
2.1.8. Indberetning og offentliggørelse af oplysninger
2.1.8.1. Gældende ret
2.1.8.2. Den foreslåede ændring
2.1.9. Havarikommissionen
2.1.9.1. Gældende ret
2.1.9.2. Den foreslåede ændring
2.1.10. Opdeling af nye permanent bemandede faste produktionsanlæg i hovedområder baseret på
risikoen for større ulykker
2.1.10.1 Gældende ret
2.1.10.2. Den foreslåede ændring
2.2. Havmiljøloven
2.2.1. Internt og eksternt beredskab til bekæmpelse af forurening af havet
2.2.1.1. Direktivet
2.2.1.2. Gældende ret
2.2.1.3. Lovforslaget
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0028.png
2.2.2. Indberetning, udveksling og offentliggørelse af oplysninger om olie- og gasaktiviteter
2.2.2.1. Direktivet
2.2.2.2. Gældende ret
2.2.2.3. Lovforslaget
2.2.3. Myndighedsopgaver
2.2.3.1. Direktivet
2.2.3.2. Gældende ret
2.2.3.3. Lovforslaget
2.2.4. Havvindmøller
2.2.4.1. Gældende ret
2.2.4.2. Lovforslaget
2.3. Miljøskadeloven
2.3.1. Direktivet
2.3.2. Gældende ret
2.3.3. Lovforslaget
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og hovedindhold
Lovforslagets primære formål er at gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om
ændring af direktiv 2004/35/EF. Direktivet har som formål at forebygge større ulykker i forbindelse med
offshore olie- og gasaktiviteter og begrænse konsekvenserne for personer og havmiljø, hvis der alligevel sker
en ulykke. Gennemførelsen sker ved ændringer i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning,
produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj
2013, lov nr. 466 af 17. juni 2008 om undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning af miljøskader
(miljøskadeloven) med senere ændringer og lov om beskyttelse af havmiljøet (havmiljøloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 963 af 3. juli 2013 med senere ændringer. Direktivet, som herefter benævnes
offshoresikkerhedsdirektivet, er medtaget som bilag 2 til lovforslaget. Forslaget indeholder desuden enkelte
andre ændringer, som ikke vedrører gennemførelse af offshoresikkerhedsdirektivet, men som det er fundet
hensigtsmæssigt at medtage bl.a. ud fra erfaringer i forbindelse med tilsynsmyndighedens administration af
loven og regler i medfør heraf, samt som følge af erfaringer fra andre Nordsølande.
De fleste af de sikkerhedsmæssige og miljømæssige forhold, som offshoresikkerhedsdirektivet regulerer,
er allerede i dag reguleret i offshoresikkerhedsloven og havmiljøloven og i regler i medfør af lovene.
En væsentlig ændring af offshoresikkerhedsloven som følge af direktivet er dog indførelsen af en
obligatorisk uafhængig verifikationsordning for boringer og andre brøndaktiviteter samt for sikkerheds- og
miljøkritiske elementer, dvs. udstyr m.v., hvis funktion har væsentlig betydning for risikoen for større
ulykker. I dag har virksomheder, der driver offshore olie- og gasaktiviteter, en række frivillige
verifikationsordninger og en obligatorisk ordning vedrørende bærende strukturer på offshoreanlæg.
En anden væsentlig ændring af offshoresikkerhedsloven er, at risikoen for større miljøhændelser skal
indgå som en del af kontrollen med risikoen for større ulykker. Sidstnævnte betyder, at virksomhedernes
sikkerheds- og sundhedsredegørelse skal udvides til også at omfatte styring af risikoen for større
miljøhændelser i modsætning til i dag, hvor de alene er relateret til sikkerhed og sundhed for de ansatte på
anlæggene. Denne udvidelse af risikostyringen betyder også, at virksomhedernes ledelsessystemer for
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0029.png
sikkerhed og sundhed også skal omfatte kontrol af risici for større ulykker i forbindelse med større
miljøhændelser.
Hertil kommer, at virksomhederne som noget nyt skal give oplysninger om større ulykker i forbindelse
med deres aktiviteter uden for EU på tilsynsmyndighedens anmodning samt sikre, at deres politik for
forebyggelse af større ulykker i EU er suppleret af oplysninger om, hvilke dele af denne politik, der også
gælder for deres operationer uden for EU.
En tredje væsentlig ændring som følge af direktivet er, at der skal ske en adskillelse af
myndighedsfunktionerne på offshore olie-gasområdet, således at det ikke er den samme myndighed, der fører
tilsyn med sikkerheden, forebyggelse af større miljøhændelser og olie- og kemikalieberedskabet og tillige
varetager de økonomiske forhold i forbindelse med aktiviteterne. Med undtagelse af olie- og
kemikalieberedskabet, som Miljøstyrelsen er myndighed for, varetages begge disse funktioner i dag af
Energistyrelsen i samarbejde med andre myndigheder. Direktivets krav om myndighedsadskillelse betyder,
at tilsynet med sikkerheden offshore skal flyttes ud af Energistyrelsen. Det foreslås, at den kommende
tilsynsmyndighed (benævnt den kompetente myndighed i direktivet) etableres som et samarbejde mellem
(den nye ressortmyndighed) og Miljøstyrelsen.
De øvrige foreslåede ændringer af offshoresikkerhedsloven, som ikke direkte udspringer af krav i
direktivet, er hovedsageligt præciseringer af en række bestemmelser for at opnå en klarere overensstemmelse
mellem bestemmelsernes indhold og den anvendte praksis.
Havmiljølovens bestemmelser om ejer og driftsansvarliges beredskab ved olie- og kemikaliespild til havet
fra platforme og rørledninger og tilsynet hermed lever allerede i dag i vidt omfang op til direktivets formål og
krav om bl.a. at mindske virkninger af større uheld i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter.
De
væsentligste ændringer i havmiljøloven som følge af direktivet er derfor udarbejdelse af den nationale
eksterne beredskabsplan for indsatsen ved ulykker i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter i
samarbejde med Forsvarsministeriet og de driftsansvarlige, samt pligt til at stille beredskab til rådighed for
beredskabsmyndigheden efter behov i forbindelse med iværksættelsen af den eksterne beredskabsplan ved
større ulykker. Herudover drejer det sig om nye tilsynsbeføjelser, herunder en ny indgrebsbeføjelse i
forbindelse med tilsynet med olie- og kemikalieberedskabet. Derudover foreslås en ordning for fortrolig
indberetning af miljøproblemer. Der foreslås endeligt, uden at det er et krav efter direktivet, klageadgang til
Natur- og Miljøklagenævnet over afgørelser om bl.a. beredskabsplaner og udledningstilladelser i forbindelse
med offshore olie- og gasaktiviteter.
I miljøskadeloven ændres og udvides definitionen af miljøskade på vandmiljø, således at der fremover
også kan ske en miljøskade på det vandmiljø, der ikke er omfattet af vandrammedirektivet (den danske lov
om vandplanlægning), men af havstrategirammedirektivet (den danske lov om havstrategi).
Lovforslaget har endvidere til formål at tilvejebringe hjemmel i havmiljøloven for miljøministeren til at
fastsætte regler, der pålægger ejere af vindmøller på havet for egen regning at foretage egenkontrol af støj fra
vindmøller, herunder ved akkrediterede målinger på lige fod med ejere af vindmøller på land, ligesom der
forslås en klageadgang til Natur- og Miljøklagenævnet for afgørelser om egenkontrol af støj fra vindmøller.
Dette svarer til ordningen for vindmøller på land i den gældende vindmøllebekendtgørelse.
Det skal i øvrigt bemærkes, at offshoresikkerhedsdirektivet også fastsætter en række finansielle krav til
indehavere af tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter, hvilket primært hænger sammen med
adgangen til erstatning ved eventuelle miljøskader som følge af større ulykker. Direktivets krav om finansiel
kapacitet skal gennemføres ved en ændring af undergrundsloven. Forslag til ændringer af undergrundsloven
forventes fremsat i et særskilt lovforslag om ændring af undergrundsloven i begyndelsen af 2015.
1.2. Lovforslagets baggrund
1.2.1. Offshoresikkerhedsdirektivet
Offshoresikkerhedsdirektivet er særligt hjemlet i EU-traktatens miljøbestemmelse, artikel 192, og
direktivets mål er ”så vidt muligt at mindske hyppigheden af større uheld i forbindelse med offshore olie- og
gasaktiviteter og at begrænse deres følger og derved give havmiljøet og kystsamfundene en bedre beskyttelse
mod forurening, at fastlægge mindstekrav til sikker offshore efterforskning og udnyttelse af olie- og gas og at
begrænse eventuelle afbrydelser af Unionens egen energiproduktion og at forbedre beredskabsmekanismerne
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0030.png
i tilfælde af uheld.” Direktivet fastsætter en række krav i forbindelse med godkendelse af og tilsyn med olie-
og gasaktiviteter offshore, sikkerheds- og miljømæssige forhold ved brøndaktiviteter, udarbejdelse af en
samlet ekstern beredskabsplan samt krav til en uafhængig godkendelses- og tilsynsmyndigheds organisering
og virke.
Direktivet indeholder bl.a. krav til
operatører af produktionsanlæg og ejere af ikke-producerende anlæg som f.eks. borerigge om
risikostyring og beredskab for at minimere sandsynligheden for en større ulykke og begrænse
konsekvenserne af en større ulykke,
etablering og organisering af en national kompetent myndighed med en række nærmere beskrevne
opgaver, der bl.a. skal føre tilsyn med overholdelse af reglerne efter direktivet og etablering af et
koordineret eksternt beredskab.
Direktivet stiller endvidere krav om fastsættelse af sanktioner for overtrædelse af de nationale
bestemmelser, der er fastsat til gennemførelse af direktivet. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt
forhold til overtrædelsens grovhed og have afskrækkende virkning.
Offshoresikkerhedsdirektivet er en reaktion på ulykken på boreplatformen ”Deepwater Horizon” i den
Mexicanske Golf (Macondo-ulykken) i foråret 2010, hvor 11 personer omkom, og der skete en omfattende
olieforurening af havet og kysterne. Direktivets formål er at reducere risikoen for større ulykker ved offshore
olie- og gasaktiviteter i EU, at begrænse konsekvenserne for havmiljøet og kystsamfundene, hvis en sådan
ulykke alligevel sker, at fastlægge mindstekrav til sikker offshore efterforskning og udnyttelse af olie og gas,
at begrænse eventuelle afbrydelser af Unionens egen energiproduktion og at forbedre
beredskabsmekanismerne i tilfælde af ulykker.
Der er tale om ny EU-regulering på området. Direktivet fastsætter minimumskrav for forebyggelse og
begrænsning af konsekvenserne af større ulykker (i den danske oversættelse af direktivet benævnt større
uheld) i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter, men berører ikke arbejdsmiljø og velfærd, hvor en
række andre direktiver såsom Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af
foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (rammedirektivet) og
direktiv 92/91/EØF (borehulsdirektivet) finder anvendelse.
Ved større ulykker forstås i direktivet nærmere definerede ulykker, der kan have alvorlige konsekvenser
for personer eller miljøet.
Direktivet integrerer reguleringen af sikkerhed og miljø og stiller detaljerede krav til forberedelse og
udførelse af offshore olie- og gasaktiviteter i forhold til forebyggelse, beredskaber, tilsyn, gennemsigtighed
og ansvarsforhold relateret til større ulykker. Der er ligeledes bestemmelser om fortrolig indberetning af
sikkerhedsproblemer.
Direktivet fastsætter også krav om en offentlig høring, såfremt en efterforskningsboring ikke tidligere har
været underkastet en vurdering af virkninger på miljøet (VVM) eller en strategisk miljøvurdering (SMV), og
en række tekniske og finansielle krav til indehavere af tilladelser til efterforskning og indvinding af
kulbrinter.
Gennemførelse af offshoresikkerhedsdirektivet indebærer, at opgaverne vedrørende offshoresikkerhed
ikke længere kan ligge i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, da disse opgaver i forhold til storulykker
skal varetages uafhængigt af den myndighed, der står for ressourceforvaltningen, herunder tildelingen af
rettigheder til efterforskning og produktion af olie og gas. Begge opgaver ligger i øjeblikket i Energistyrelsen
under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. De opgaver, som efter direktivet skal varetages af
tilsynsmyndigheden, dvs. opgaver relateret til sikkerhed, beredskab og miljø, skal således – efter
lovforslagets implementering af direktivet – udføres af en myndighed, der er uafhængig af de funktioner,
som varetages i forhold til koncessionstildeling m.v.
1.2.2. Andre ændringer
Lovforslaget indeholder desuden enkelte andre ændringer af offshoresikkerhedsloven, som foretages for
at sikre overensstemmelse mellem lovgivning og praksis. Således foreslås det, at det nuværende krav om
adskillelse af indkvartering og produktion/brønde ændres til et krav om, at nye permanent bemandede faste
produktionsanlæg skal inddeles i adskilte ”hovedområder”, baseret på vurderingen af risikoen for større
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0031.png
ulykker hidrørende fra aktiviteterne i hvert af disse områder (f.eks. brøndhoveder, procesanlæg og
indkvartering) for at begrænse konsekvenserne af større ulykker hidrørende fra disse områder. Ligeledes
foreslås det at etablere en hjemmel i Offshoresikkerhedsloven til at kræve digital kommunikation, hvilket er
et led i det arbejde, som Justitsministeriet koordinerer, og som allerede er, eller vil blive gennemført i andre
love, herunder arbejdsmiljøloven.
Der foreslås endvidere en ændring af havmiljøloven med henblik på at skabe hjemmel til, at ejeren af et
vindmølleanlæg for egen regning skal gennemføre egenkontrol af støj fra vindmølleanlæg, eller for egen
regning lade egenkontrollen gennemføre af sagkyndige.
1.3. Hovedlinjerne i lovforberedelsen
Arbejdsmarkedets parter, som i medfør af offshoresikkerhedsloven er repræsenteret i Offshoresikkerheds-
rådet, har været inddraget i forbindelse med udformningen af § 1 i lovforslaget om ændring af
offshoresikkerhedsloven og er orienteret om ændringerne af havmiljøloven og miljøskadeloven. [Forslag til
ændringerne af offshoresikkerhedsloven forventes endeligt tiltrådt af arbejdsmarkedets parter på offshore
olie-gasområdet i Offshoresikkerhedsrådet inden fremsættelsen af lovforslaget.]
2. Hovedpunkter i lovforslaget
2.1 Offshoresikkerhedsloven
De foreslåede ændringer skal være med til at sikre, at loven fortsat medvirker til, at sikkerheds- og
sundhedsniveauet i den danske del af Nordsøen er blandt de højeste i Nordsølandene og mindst svarer til det
niveau, som gælder på land i henhold til arbejdsmiljøloven. Det er med denne lovændring således ikke
hensigten at ændre ved det allerede gældende ALARP-princip (ALARP står for ”as low as reasonably
possible”), og det vil også efter ændringen af offshoresikkerhedsloven være et krav, at risici skal nedbringes
til et niveau, der er ”så lavt, som det er rimeligt praktisk muligt”. Anvendelse af ALARP-princippet svarer til
direktivets anvendelse af begrebet ”acceptabel” i forbindelse med fastlæggelse af risikoniveauet efter artikel
2, nr. 8 sammenholdt med nr. 4. Anvendelse af ALARP-princippet opfylder således direktivets krav om
anvendelse af ”acceptabel” i forbindelse med en risiko.
Endvidere skal bemærkes, at ”sikkerhed” i offshoresikkerhedsloven efter implementeringen af
offshoresikkerhedsdirektivet også varetager beskyttelse af havmiljøet, da forebyggelse af større ulykker efter
ændringen af offshoresikkerhedsloven, som følge af implementeringen af direktivet, både vedrører
personsikkerhed og de større miljøhændelser.
Der foreslås indsat regler om etablering af en tilsynsmyndighed, dennes funktioner og beføjelser, jf.
offshoresikkerhedsdirektivets artikel 8 og 18. Tilsynsmyndigheden vil efter forslaget bestå af (ny
ressortmyndighed) og Miljøstyrelsen, hvorved der opnås den af direktivet foreskrevne uafhængighed af den
myndighed, der varetager opgaver, der er relateret til den økonomiske udvikling i forbindelse med olie- og
gasaktiviteter, herunder tildeler rettigheder til efterforskning og produktion. Herudover kan
tilsynsmyndigheden, ifølge forslaget, bestå af yderligere statslige styrelser under andre ressortministerier.
Det er en forudsætning, at disse styrelser ikke samtidig varetager opgaver, der er relateret til den økonomiske
udvikling af offshore olie- og gasaktiviteterne. Det er hensigten at ressortfordelingen mellem
Offshoresikkerhedsenheden i Energistyrelsen, som foreslås flyttet over i (ny ressortmyndighed), og
Miljøstyrelsen som udgangspunkt forbliver som i dag, idet de miljøforhold, der relaterer sig til olie- og
kemikalieberedskabet, vil blive varetaget af Miljøministeriet, mens de sundheds- og sikkerhedsmæssige
forhold vil blive varetaget af (ny ressortmyndighed). De forskellige styrelsers funktioner vil dog blive nøje
koordineret i den kommende tilsynsmyndighed, hvilket offshoresikkerhedsdirektivet også stiller krav om. På
trods af direktivets integrerede tilgang til sikkerhed og miljø er det således ikke hensigten, at der med
lovforslaget skal ske ændringer af Miljøministeriets ressortområde eller Energistyrelsens hidtidige
ressortområde for så vidt angår sikkerhed. Integrationen af miljø og sikkerhed i administrationen af
lovforslaget vil ske i et koordineret samarbejde mellem de styrelser, der indgår i den kommende
tilsynsmyndighed.
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0032.png
Direktivet stiller endvidere i artikel 34 krav om sanktioner for overtrædelse af direktivet, og det foreslås
derfor at overtrædelse af f.eks. pligten til uafhængig verifikation, pligten til at udforme en selskabspolitik for
sikkerhed- og sundhed som en del af ledelsessystemet, pligten til at informere om retten til fortrolig
indberetning af sikkerhedsproblemer strafsanktioneres i offshoresikkerhedslovens § 70.
I forbindelse med udarbejdelse af regler efter loven vil der blive taget hensyn til anden eksisterende og
relevant regulering, herunder den maritime regulering for så vidt angår mobile anlæg og fartøjer.
2.1.1. Anvendelsesområde og definitioner
2.1.1.1. Gældende ret
I offshoresikkerhedslovens § 3 er defineret, hvad der forstås ved offshoreanlæg.
Fartøjer er ikke omfattet af definitionen. En undtagelse herfra er boreskibe, flydende produktions-, lager-
og afskibningsenheder (engelsk: floating production, storage and off-loading units (FPSO units) og flydende
lager- og afskibningsenheder (engelsk: floating storage and off-loading units (FSO units)), som anses for
offshoreanlæg.
I henhold til offshoresikkerhedslovens § 3 finder loven anvendelse på offshoreanlæg, der befinder sig på
dansk søterritorium eller dansk kontinentalsokkelområde, samt for faste offshoreanlæg, der planlægges
anvendt i disse områder. Bestemmelsen giver endvidere klima-, energi- og bygningsministeren bemyndigelse
til at udvide lovens anvendelsesområde til i et nærmere angivet omfang også at gælde for visse rørledninger,
indkvarteringsfaciliteter på fartøjer og indretninger, specialfartøjer og aktiviteter på offshoreanlæg omfattet
af undergrundsloven.
Lovens § 4 indeholder en definition af pligtsubjekterne i loven.
2.1.1.2. Den foreslåede ændring
Offshoresikkerhedsdirektivet gør brug af en lang række definitioner, hvoraf en del foreslås indsat i
lovforslagets § 3 om definitioner. Definitionerne af pligtsubjekterne i den gældende lovs § 4 foreslås også
medtaget i den foreslåede § 3.
Offshoresikkerhedsdirektivets anvendelsesområde er aktivitetsbaseret, og direktivet fastsætter det samme
regelsæt for offshore olie- og gasaktiviteter, uanset om der er tale om en boreplatform eller et fartøj.
Direktivet regulerer ikke fartøjer som sådan, men offshore olie- og gasaktiviteter på fartøjer er omfattet af
direktivet, i det omfang de pågældende fartøjer udøver aktiviteter, der indebærer ”større fare”, jf. artikel 2,
nr. 23, for ”større uheld”, jf. artikel 2, nr.1.
Offshoresikkerhedsdirektivet anvender begreberne ”offshore olie- og gasaktiviteter” og ”anlæg”. Disse
begreber foreslås at træde i stedet for begrebet ”offshoreanlæg” i den gældende offshoresikkerhedslov.
Rørledninger
Den foreslåede § 3, nr. 16, viderefører gældende ret for så vidt angår rørledninger samt implementerer
offshoresikkerhedsdirektivet. Anvendelsesområdet i den foreslåede § 3, nr. 16, er bl.a. rørbunden transport
mellem offshoreanlæg og anlæg på land eller mellem flere offshoreanlæg. Hermed fremgår indirekte, at
transport via transitrørledninger fra kyst til kyst er undtaget, hvilket også fremgår af
offshoresikkerhedsdirektivet. Transport via transitrørledninger fra kyst til kyst reguleres i
kontinentalsokkelloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 18. november 2005 med senere ændringer.
Definitionen af et offshoreanlæg i den gældende lovs § 3 erstattes af definitionen af anlæg i lovforslagets
§ 3, nr. 1.
Platforme og andre indretninger er omfattet af definitionen af et anlæg i den foreslåede § 3, nr. 1.
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0033.png
Rørlægnings- og kranfartøjer
Forslaget indebærer, at rørlægningsfartøjer ikke længere vil være reguleret i offshoresikkerhedsloven.
Baggrunden herfor er, at aktiviteterne på disse fartøjer som udgangspunkt ikke antages at udgøre en risiko
for større ulykker og dermed ikke er omfattet af offshoresikkerhedsdirektivets anvendelsesområde.
I forhold
Forslaget indebærer ligeledes, at kranfartøjer heller ikke vil være omfattet af offshoresikkerhedsloven
fremover, da et kranfartøj ikke i sig selv er et anlæg i direktivets forstand. Løfteaktivitet fra et sådant fartøj
vil dog i tilfælde, hvor aktiviteten frembringer en risiko for en større ulykke, fortsat være omfattet af loven.
Når kranfartøjet bruges til at foretage løft på eksisterende anlæg, vil denne løfteaktivitet således kunne
medføre fare for større ulykker, og løfteaktiviteten og farerne forbundet hermed skal omfattes af anlæggets
sikkerheds- og sundhedsredegørelse. Når kranfartøjet bruges til at installere et nyt offshore
produktionsanlæg, vil en løfteaktivitet, der indebærer risiko for større ulykker, være omfattet af
anlægsoperatørens ansvar for forebyggelse af større ulykker og risikoen for større ulykker indgå som en del
af operatørens risikostyring.
Der er med forslaget tale om en ændring i forhold til den gældende regulering, hvorefter et kranfartøj og
rørlægningsfartøj hidtil har haft pligt til at udarbejde en sikkerheds- og sundhedsredegørelse, mens dette ikke
længere vil være tilfældet efter en ændring af lovens anvendelsesområde som foreslået med dette lovforslag.
Den hidtil gældende regulering blev indsat med ændringen af § 3, stk. 5, i forslaget til ændring af
offshoresikkerhedsloven, jf. lovforslag nr. L 142, fremsat den 9. februar 2011 af klima- og energiministeren.
Indkvarteringsfartøjer
Indkvarteringsfartøjer indgår i reguleringen i offshoresikkerhedsloven, da de er omfattet af
borehulsdirektivet. Indkvarteringsfartøjerne er ikke omfattet af offshoresikkerhedsdirektivets
anvendelsesområde, da der fra disse fartøjer ikke udføres offshore olie- og gasaktiviteter, der medfører fare
for større uheld.
Brøndinterventions- og stimuleringsfartøjer
Hvad angår brøndinterventionsfartøjer, herunder brøndstimuleringsfartøjer, skelnes der mellem
brøndinterventionsfartøjer, som opererer i forbindelse med et anlæg og interventionsfartøjer, der arbejder
”alene”, dvs. i en brønd, der ikke indgår som en del af en platform.
Når brøndinterventionsfartøjet opererer i forbindelse med et anlæg, er aktiviteterne knyttet til en brønd på
det tilknyttede anlæg, og risiciene for større uheld skal adresseres i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen for
det tilknyttede anlæg. Hvis brøndinterventionsfartøjet arbejder ”alene” i en fritstående brønd, der ikke indgår
i et tilknyttet anlæg, bliver brøndinterventionsfartøjet betragtet som et boreskib, og det skal derfor have sin
egen sikkerheds- og sundhedsredegørelse.
FSO’er
Flydende lager- og afskibningsenheder (FSO’er) anses, idet de er permanent fysisk forbundet med det
tilhørende anlæg, som tilsluttet infrastruktur, jf. den foreslåede § 3, nr. 30, litra d. Dette er nyt i forhold til
den gældende lov, hvorefter FSO’er omfattet af definitionen på et offshoreanlæg.
FPSO’er
Som i den gældende offshoresikkerhedslov omfatter definitionen i den foreslåede § 3, nr. 1 også flydende
produktions-, lager- og afskibningsenheder (FPSO’er).
2.1.2. Sikkerheds- og sundhedsredegørelse
2.1.2.1. Gældende ret
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0034.png
Efter § 23 i den gældende lov skal der for et fast offshoreanlæg udarbejdes en sikkerheds- og sundheds-
redegørelse (SSR), der bl.a. indeholder en identifikation og vurdering af de sikkerheds- og sundhedsmæssige
risici samt nedbringelse af disse. § 24 indeholder tilsvarende krav for et mobilt offshoreanlæg. For faste
anlæg gælder, at sikkerheds- og sundhedsredegørelsen allerede skal udarbejdes i forbindelse med
projektering af et nyt fast offshoreanlæg, hvorimod kravet for mobile anlæg alene er, at den udarbejdes før
idriftsættelsen af anlægget.
SSR er det bærende dokument i offshoreanlæggets livscyklus fra projektering over drift til demontering
af anlægget. I SSR’en vurderes storulykkesrisici, arbejdsmiljømæssige risici og øvrige risici. Endvidere
beskrives ledelsessystemet og dets elementer, samt hvordan det sikres og dokumenteres, at
lovgivningsmæssige krav er overholdt, dvs. hvordan risici styres i normale situationer og i nødsituationer.
SSR’en skal holdes opdateret, så den afspejler den aktuelle situation på anlægget. Foretages ændringer af
anlægget eller dets drift, og er disse ændringer væsentlige for anlæggets sikkerheds- og sundhedsforhold,
skal SSR’en ændres, så den afspejler de aktuelle forhold. Ved væsentlige ændringer forstås typisk ændringer,
der har betydning for risikoen for storulykker, samt risici for arbejdsulykker og arbejdsbetingede sygdomme.
§ 25 i den gældende lov indeholder krav til ajourføring af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen, særlige
krav til denne for anlæg, der påregnes at være i drift efter udløbet af anlæggets designlevetid og krav om, at
redegørelsen forefindes på anlægget.
§ 26 i den gældende lov indeholder bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om sikkerheds- og
sundhedsredegørelsen.
2.1.2.2. Den foreslåede ændring
Forslaget indebærer at identifikation og vurdering af risici for større miljøhændelser samt
foranstaltninger, der kan nedbringe disse risici, skal integreres i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen.
Det foreslås som noget nyt, at operatøren eller ejeren af ikke-produktionsanlæg skal sikre, at
repræsentanterne for de ansatte på anlægget skal inddrages i forberedelsen af sikkerheds- og
sundhedsredegørelsen eller ændringer heraf. Der er tale om en implementering af
offshoresikkerhedsdirektivets artikel 12, stk. 2, og artikel 13, stk. 2.
Som noget nyt stilles der med forslaget krav om, at sikkerheds- og sundhedsredegørelsen gennemgås
grundigt, når tilsynsmyndigheden kræver det. Hvis tilsynsmyndigheden ikke har krævet en sådan grundig
gennemgang, foreslås, ligeledes som noget nyt, at den grundige gennemgang skal foretages på foranledning
af operatøren eller ejeren selv senest hvert femte år, jf. forslag til § 23, stk. 5-7. Disse forslag er en
implementering af offshoresikkerhedsdirektivets artikel 12, stk. 7 og artikel 13, stk. 7.
Derudover indebærer forslaget, at der gives hjemmel til at udstede regler, der indebærer, at identifikation
og vurdering af risici for større miljøhændelser samt foranstaltninger, der kan nedbringe disse risici, skal
integreres i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen.
2.1.3. Ledelsessystem
2.1.3.1. Gældende ret
§ 19 i den gældende lov indeholder krav til operatøren om at etablere og vedligeholde et ledelsessystem
for sikkerhed og sundhed, der sikrer og dokumenterer, at anlæggets design, bygning, installation, ændring
eller demontering er i overensstemmelse med krav fastsat i eller i medfør af offshoresikkerhedsloven.
Ledelsessystemet skal være opbygget i henhold til anerkendte normer og standarder for ledelsessystemer
eller andre lignende ordninger og skal være etableret før projektering eller demontering af anlægget
påbegyndes. Endvidere skal operatøren sørge for, at der føres tilsyn med, at ledelsessystemet følges.
Krav om, at operatøren har et ledelsessystem for sikkerhed og sundhed, ligger på linje med tilsvarende
krav i andre Nordsølande.
Med anerkendte normer og standarder forstås primært ISO 9001, ISO 14001 og OHSAS 18001. Andre
normer og standarder, der er anerkendt i lande som Danmark sædvanlig sammenlignes med, vil kunne
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0035.png
sidestilles hermed. For fartøjer og andre indretninger, der anvender IMOs ISM-kode, anses denne tillige for
en anerkendt norm eller standard.
Med anden lignende ordning forstås et system, der ikke nødvendigvis følger en bestemt norm eller
standard, men som efter lignende principper sikrer og dokumenterer, at lovgivningen overholdes.
Hensigten med at ledelsessystemet skal være etableret før projektering eller demontering af anlægget, er,
at procedurer skal være på plads, før arbejdet påbegyndes, og det skal være klarlagt, hvordan sikkerheds og
sundhedsmæssige risici nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
Tilsvarende indeholder § 20 i den gældende lov krav til et ledelsessystem for sikkerhed og sundhed i
forbindelse med offshoreanlæg, deres tilstand, drift og vedligeholdelse samt arbejdets udførelse i øvrigt,
herunder krav om tilsyn med, at det følges.
2.1.3.2. Den foreslåede ændring
Det foreslås, at der stilles krav om, at ledelsessystemer fremover skal omfatte offshore olie- og
gasaktiviteter og ikke alene anlæg som i gældende lovgivning.
Offshoresikkerhedsdirektivets krav om at ledelsessystemet tager sigte på reduktion af risiko for større
ulykker med konsekvenser for såvel personer, miljø m.v., jf. artikel 19 i offshoresikkerhedsdirektivet, er
indeholdt i kravet om, at systemet ”sikrer og dokumenterer, at krav fastsat i eller i medfør af denne lov
opfyldes”.
Forslag til ny § 19 a, stk. 1-4, indeholder eksplicitte bestemmelser om operatørers og ejeres pligt til at
udforme en selskabspolitik for sikkerhed og sundhed og forebyggelse af større miljøhændelser som en del af
ledelsessystemet efter § 19. Denne selskabspolitik skal som noget nyt også omfatte virksomhedernes
produktions- og ikke produktionsanlæg uden for EU, jf. § 19 a, stk. 5. Herved implementeres
offshoresikkerhedsdirektivets krav i artikel 19, stk. 1, 2, og 5.
Derudover indebærer forslaget, at der gives hjemmel til at udstede regler om, at der ved etablering af
ledelsessystemer sikres, at disse sikrer forebyggelse af større miljøhændelser som følge af større ulykker.
2.1.4. Verifikation
2.1.4.1. Gældende ret
§ 21 i offshoresikkerhedsloven indeholder mulighed for at verifikation af, at anlæg, dele heraf eller udstyr
kan erstatte dele af ledelsessystemet efter lovens §§ 19 og 20. § 21 stiller krav om, at verifikationen skal
foretages af uafhængig sagkyndig anerkendt af tilsynsmyndigheden. I praksis er den uafhængige sagkyndige
en uafhængig tredjepart, som ikke er en del af operatøren eller den driftsansvarlige virksomheds
organisation.
§ 22 i offshoresikkerhedsloven indeholder bemyndigelse til ministeren til at fastsætte nærmere regler om
indholdet af ledelsessystem og verifikation, herunder regler om, at nærmere fastsatte dele af anlægget skal
verificeres. Sidstnævnte mulighed er udnyttet ved, at der er fastsat regler om, at bærende konstruktioner på
faste offshoreanlæg skal verificeres. Sådanne konstruktioner omfatter typisk de fundamenter, som
procesudstyr, indkvartering m.v. er placeret på.
2.1.4.2. Den foreslåede ændring
Offshoresikkerhedsdirektivets artikel 17 stiller krav om, at der i forbindelse med anlæg etableres en
ordning for uafhængig verifikation af egnethed af sikkerheds- og miljøkritiske elementer og udformning og
kontrol af brønde. Det er operatøren henholdsvis ejeren, der skal etablere ordningen. Direktivet stiller ikke
krav om, at ordningen også omfatter tilsluttet infrastruktur og rørledninger, idet sidstnævnte, bortset fra den
del, der anses for tilsluttet infrastruktur, ikke er omfattet af direktivet. Det foreslås imidlertid, at dette
indføres i dansk lovgivning, idet der kan tænkes at forefindes sikkerheds- og miljøkritiske elementer i den
tilsluttede infrastruktur såsom stigrør samt på rørledninger. Rørledninger er også omfattet af § 21 i den
nuværende lov. Der er ikke i direktivet krav om, at verifikationen skal foretages af en uafhængig tredje part.
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0036.png
Det kan således være en uafhængig organisatorisk del af virksomheden, der foretager verifikationen. Der er
ikke i den nuværende lov tilsvarende krav herom. Det foreslås, at dette krav skrives ind i en ændring af § 21.
Med forslaget til ændringen af § 21 bibeholdes den frivillige ordning om verifikation, idet der er
mulighed for, at den kan omfatte sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold generelt og ikke som efter
gældende ret kun anlæg eller rørledninger, dele heraf og udstyr. Eksempel herpå er uafhængig verifikation af
evakueringsanalyser eller risikovurderinger. Der stilles krav om, at ordningen beskrives i ledelsessystemet.
Det nuværende krav om, at verifikationen skal foretages af en sagkyndig anerkendt af tilsynsmyndigheden er
erstattet med direktivets krav til uafhængighed og kompetence. Det nuværende krav om verifikation af
bærende konstruktioner på faste anlæg bibeholdes, idet disse anses for at være sikkerheds- og miljøkritiske
elementer og dermed omfattet af forslagets § 21, stk. 1, nr. 1.
2.1.5. Anmeldelses- og tilladelsessystem
2.1.5.1. Gældende ret
Det fremgår af offshoresikkerhedslovens §§ 27-29 og 31, at der skal søges om godkendelse af det
overordnede design før bygning af et nyt fast offshoreanlæg eller før der foretages større ombygninger af
eksisterende faste offshoreanlæg, tilladelse til drift af offshoreanlæg, tilladelse til ændringer af offshoreanlæg
samt tilladelse til demontering af fastre offshoreanlæg.
2.1.5.2. Den foreslåede ændring
Overordnet bibeholdes det nuværende tilladelsessystem, jf.§§ 28-29 og 31.
Forslaget til ændring af § 27 svarer til offshoresikkerhedsdirektivets krav om anmeldelse af design af et
fast produktionsanlæg, jf. artikel 11, stk. 1, litra c. Ændringen består i, at der ikke længere skal indhentes en
egentlig godkendelse af det overordnede design. I stedet for etableres en proces, hvor tilsynsmyndigheden
inddrages så tidligt som muligt i designfasen. Som en konsekvens heraf skal sikkerheds- og
sundhedsredegørelsen først udarbejdes i forbindelse med idriftsættelsen (§ 28) og ikke som efter gældende
ret allerede i forbindelse med design (§ 27). Formålet med ændringen er en myndighedsinddragelse så tidligt
som muligt
i designfasen.
2.1.6. Brøndaktiviteter
2.1.6.1. Gældende ret
Brøndoperationer godkendes i dag i henhold til undergrundslovens § 28. Bestemmelsen omfatter boringer
både på land og offshore. Alle boreoperationer skal godkendes i henhold til § 28, mens det for
brøndvedligeholdsoperationer afhænger af type af operation.
Formuleringen i § 28 i undergrundsloven er generel, derfor er der gennem årene etableret en praksis i
forhold til godkendelse af brøndvedligehold. Brøndvedligehold også kaldet Work-Over (WO) operationer
godkendes kun i nogle tilfælde. Der er i løbet af årene etableret praksis i forhold til, hvad der skal godkendes
og ikke godkendes. WO operationer, hvor en borerig er nødvendig, skal godkendes af Energistyrelsen. WO
operationer, hvor det benyttede udstyr enten er placeret på det faste anlæg eller på et skib, godkendes kun i
nogle tilfælde, men operatørerne informerer om disse operationer via en kvartalsoversigt, hvorefter
Energistyrelsen kan kræve, at enkelte operationer godkendes.
2.1.6.2. Den foreslåede ændring
Med lovforslaget er der ikke tilsigtet væsentlige ændringer i forhold til, hvilke operationer der skal
godkendes og ikke godkendes. Boreoperationer skal godkendes af tilsynsmyndigheden på samme måde som
hidtil. Virksomhederne skal informere tilsynsmyndigheden om, hvilke brøndvedligeholdsoperationer der er
planlagt, og hvilke der vurderes ikke at kræve en godkendelse.
36
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0037.png
Operatøren skal efter lovforslaget, inden brøndaktiviteten påbegyndes, sikre sig, at der er udarbejdet en
risikovurdering for den pågældende aktivitet og på baggrund af den vurdere, om der kan ske utilsigtet udslip
af stoffer og materialer, der potentielt kan føre til en større ulykke. Vurderes dette at være tilfældet, skal
brøndaktiviteten, forinden den påbegyndes, godkendes af tilsynsmyndigheden. Dette svarer til hidtil
gældende praksis.
Dog vil der fremover være tale om en adskillelse, hvor sikkerhedsmæssige forhold og forhold vedrørende
forebyggelse af større miljøhændelser i forbindelse med boringer offshore godkendes af tilsynsmyndigheden
efter bestemmelserne i offshoresikkerhedsloven, mens ressourcemæssige forhold for boringer offshore skal
godkendes af Energistyrelsen efter bestemmelser herom i undergrundsloven. Begge godkendelser forventes
at kunne basere sig på stort set det samme materiale i form af et boreprogram med indhold, som svarer til
gældende praksis med de tilføjelser til boreprogram og ansøgning, som fremgår af lovforslaget.
Eksempler på brøndaktiviteter, der skal godkendes efter den foreslåede § 28 a, stk. 1 og 2, er, udover
boringer, aktiviteter, hvor eksempelvis ventilarrangementet på toppen af brønden (’juletræet’) demonteres og
et midlertidigt brøndkontrolsystem (blow-out preventer, BOP) monteres, eller aktiviteter som kræver en
ekstra sikkerhedsforanstaltning, såsom en Coiled Tubing BOP. Dette er en ændring af gældende praksis, idet
der i dag på de faste anlæg foretages en lang række operationer med Coiled Tubing, som ikke godkendes af
tilsynsmyndigheden.
For så vidt angår andre brøndaktiviteter, som ikke skal godkendes, såsom målinger af brøndens parametre
(logging), aktivering af ventiler i brønden via såkaldte wirelineoperationer, overvågning af produktionsrøret i
brønden, m.v., skal operatøren underrette tilsynsmyndigheden herom. Efter gældende praksis beskrives disse
aktiviteter i en oversigt, der indsendes kvartalsvis. Denne praksis agtes videreført.
I forhold til den eksisterende ordning omkring indsendelse af boreprogram og godkendelse heraf
introduceres som noget nyt, at der skal involveres en uafhængig verifikation i forbindelse med udarbejdelse
af og væsentlige ændringer i boreprogrammer.
2.1.7. Interne beredskaber
2.1.7.1. Gældende ret
Lovens § 45 omhandler krav om beredskab med tilhørende beredskabsplaner til imødegåelse af
konsekvenserne af ulykker.
Offshoresikkerhedsloven omfatter ikke beredskab til imødegåelse af olieudslip, idet dette reguleres i
havmiljøloven. Derfor vedrører det beskrevne beredskab alene sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold
vedrørende personer og fysiske anlæg og udstyr, herunder forsyningssikkerhed.
Beredskabet på et offshoreanlæg udgøres af flere komponenter - erkendelse af hændelsen, alarmering,
flugt, indsats, evakuering og redning - der alle skal være beskrevet i anlæggets beredskabsplan, som skal tage
udgangspunkt i vurderinger af sikkerheds- og sundhedsmæssige risici samt evakueringsanalysen for
anlægget. Beredskabsplanen skal indeholde beskrivelse af udstyr og materiel, der vil være til rådighed i givet
fald, procedurer for aktioner samt krav til uddannelse af udpeget personale med opgaver i tilfælde af en
ulykke. Planen skal endvidere beskrive sammenhæng med myndighedernes redningsberedskab og med det
beredskab, der er etableret med øvrige operatører.
Energistyrelsen fører tilsyn med, at der på offshoreanlæggene findes nedskrevne beredskabsplaner, og at
planerne anvendes som forudsat. I forbindelse med tilladelser efter ansøgning om nybygninger, ændringer
etc. indgår beredskabsforhold i godkendelsesgrundlaget.
2.1.7.2. Den foreslåede ændring
Offshoresikkerhedsdirektivet stiller i artikel 14 krav om, at operatører eller, i givet fald, ejere skal
udarbejde interne beredskabsplaner. Den interne beredskabsplan skal forelægges den kompetente
myndighed, jf. artikel 11, 1 (g) som en del af rapporten om større farer.
37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0038.png
Det foreslås, at offshoresikkerhedsloven fortsat alene regulerer beredskab vedrørende personsikkerhed,
således at direktivets krav til det miljømæssige beredskab reguleres ved ændring af havmiljøloven, jf.
forslagets § 2.
Det foreslås endvidere, at beredskabet vedrørende forsyningssikkerhed ikke længere reguleres i
offshoresikkerhedsloven, men i stedet reguleres ved en ændring af undergrundsloven.
For så vidt angår forslagets bestemmelser om beredskabet vedrørende personsikkerhed, er der overordnet
set ingen ændringer i krav til etablering af og indholdet af en beredskabsplan i forhold til gældende ret.
Lovteksten er blevet mere detaljeret, så den svarer til direktivteksten, og begreberne er ændret, så de svarer
til de nye definitioner i § 3. Meget af det nye indhold svarer til, hvad der i dag er reguleret i bekendtgørelse
nr. 798 af 11. juli 2012 om beredskab m.v. på offshoreanlæg m.v. En mere detaljeret beskrivelse af
ændringerne findes i de specielle bemærkninger til forslaget til ændring af § 45.
2.1.8. Indberetning og offentliggørelse af oplysninger
2.1.8.1. Gældende ret
Offshoresikkerhedsloven indeholder ikke bestemmelser om, at der er pligt til at offentliggøre og
videregive oplysninger, som skal anvendes til at forebygge større ulykker.
Offshoresikkerhedsloven indeholder endvidere ikke bestemmelser, hvorefter tilsynsmyndigheden kan
anmode virksomheder, der gennemfører offshore olie- og gasaktiviteter uden for EU, om at give alle
relevante oplysninger om større ulykker, de har været involveret i uden for EU, til tilsynsmyndigheden.
2.1.8.2. Den foreslåede ændring
Efter artikel 24, stk. 1, i offshoresikkerhedsdirektivet skal medlemsstaterne offentliggøre og videregive
oplysningerne i bilag IX vedrørende udveksling af oplysninger og gennemsigtighed.
Det foreslås, at der i offshoresikkerhedsloven indsættes en ny bestemmelse i § 52, som bemyndiger
klima-, energi- og bygningsministeren til at fastsætte regler om offentliggørelse og videregivelse af
oplysninger om større ulykker, der er anmeldt til tilsynsmyndigheden.
Efter artikel 20, stk. 1, i offshoresikkerhedsdirektivet skal medlemsstaterne kræve, at virksomheder
registreret på deres område, og som selv eller via datterselskaber gennemfører offshore olie- og gasaktiviteter
uden for Unionen som koncessionshavere eller operatører, på anmodning rapporterer til medlemsstaten i
tilfælde af ethvert større uheld, som de har været involveret i. Denne bestemmelse har til formål at udbrede
kendskabet til potentielle årsager til ulykker og dermed styrke sikkerheden, jf. betragtning 39 i direktivet.
Det foreslås derfor endvidere, at der tilføjes en bestemmelse i loven, hvorefter tilsynsmyndigheden kan
anmode om, at virksomheder, der gennemfører offshore olie- og gasaktiviteter uden for EU, giver alle
relevante oplysninger om større ulykker til tilsynsmyndigheden. Hermed implementeres artikel 20 i
offshoresikkerhedsdirektivet.
2.1.9. Havarikommissionen.
2.1.9.1. Gældende ret
Af offshoresikkerhedslovens § 60, stk. 1, fremgår det, at klima-, energi- og bygningsministeren nedsætter
en havarikommission, der har til formål at undersøge større hændelser på offshoreanlæg, der har forårsaget
alvorlig personskade eller skader på anlæg. Endvidere kan ministeren, ifølge § 60, stk. 2, pålægge
Havarikommissionen at foretage undersøgelser af andre hændelser, som må antages at have sikkerheds- eller
sundhedsmæssig interesse i forbindelse med anvendelsen af et offshoreanlæg, og endelig er der
bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte nærmere regler for Havarikommissionens virksomhed, herunder
hvilke rettigheder og pligter Havarikommissionen har i forbindelse med dens undersøgelser. Dette er sket i
form af en bekendtgørelse, der nærmere regulerer Havarikommissionens virksomhed og hvilke hændelser
den også skal undersøge.
38
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0039.png
2.1.9.2. Den foreslåede ændring
Artikel 26, stk. 1, i offshoresikkerhedsdirektivet pålægger medlemsstaterne at indlede grundige
undersøgelser af større uheld. Dette foreslås gennemført ved en præcisering af § 60, stk. 1.
Det foreslås, at der ikke foretages indholdsmæssig ændring af § 60, stk. 2, idet sidste led dog flyttes til et
nyt stk. 4 af ordensmæssige grunde.
Efter artikel 26, stk. 2, i offshoresikkerhedsdirektivet skal en sammenfatning af resultaterne af
medlemsstaternes undersøgelser af større uheld stilles til rådighed for Kommissionen enten ved
undersøgelsens afslutning eller eventuelt ved retssagens afslutning. Medlemsstaterne offentliggør en ikke-
fortrolig udgave af resultaterne.
Der foreslås med forslaget til § 60 stk. 3 og stk. 5, som noget nyt i forhold til den nuværende
offshoresikkerhedslov, at indføre pligt til for Havarikommissionen, når den har afsluttet sin undersøgelse, at
udarbejde en rapport om undersøgelsens resultater og Havarikommissionens vurderinger til klima-, energi-
og bygningsministeren. Endvidere foreslås indsat bemyndigelse til klima-, energi- og bygningsministeren til
efter forhandling med miljøministeren at fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af rapporten, herunder
videregivelse af oplysninger til Europa-Kommissionen. Denne pligt svarer til, hvad der er gældende for
Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane.
2.1.10. Opdeling af nye permanent bemandede faste produktionsanlæg i hovedområder baseret på risikoen
for større ulykker
2.1.10.1. Gældende ret
§
38 i loven indeholder krav om, at indkvarteringen, ved konstruktion af et fast offshoreanlæg, i videst
mulig udstrækning adskilles fra aktiviteterne boring og produktion.
2.1.10.2. Den foreslåede ændring
Med den foreslåede ændring af § 38, stk. 1, er bestemmelsen gjort mere generel med udgangspunkt i en
risikovurdering. Derved er bestemmelsen bragt i overensstemmelse med princippet i
offshoresikkerhedsdirektivet, der bygger på en risikobaseret tilgang. Bestemmelsen omfatter, i modsætning
til den gældende bestemmelse, alle dele af anlægget. Endvidere er anvendelsesområdet for bestemmelsen
ændret fra at omfatte alle faste offshoreanlæg til kun at omfatte faste produktionsanlæg, som er permanent
bemandede. Ved permanent bemandede anlæg forstås anlæg, der planlægges anvendt til overnatning, jf.
definitionen i den foreslåede § 3, nr. 18. Endelig fastslås det, at bestemmelsen gælder i forbindelse med
design af nye anlæg, jf. forslaget til § 27 om anmeldelse af design af produktionsanlæg og bemærkningerne
hertil.
Efter forslaget skal anlægget opdeles i hovedområder baseret på vurdering af risikoen for større ulykker
hidrørende fra aktiviteterne i det enkelte område. Eksempler på hovedområder, hvor der er risici som følge af
tilstedeværelsen af olie eller gas, er områder på anlægget, hvor der er brønde og procesanlæg, mens områder,
hvor der ikke er olie eller gas til stede, er hjælpeudstyr (energiforsyning, vandforsyning, kraner m.v.) og
indkvarteringen.
Endvidere fremgår det af forslaget, at hovedområderne skal være fysisk adskilte ud fra en designmæssig
reduktion af risikoen for større ulykker. Adskillelsen skal være sådan, at en eskalering af en hændelse i et
hovedområde ikke påvirker et andet hovedområde. Adskillelse kan være fysisk afstand, f.eks. ved placering
af de enkelte hovedområder på separate platforme, som det ses på en række af DUCs nyere anlæg, eller ved
etablering af brand- og eksplosionsvægge, som det ses på DONG Energy’s og Hess’ anlæg Siri og Syd Arne
og den kommende Hejre platform. Endelig kan adskillelsen være en kombination af afstand og brand- og
eksplosionsvægge, som det ses på DUCs ældre anlæg. Valget af adskillelse vil bero på anvendelse af
ALARP-princippet, jf. indledningen i afsnit 1.
39
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0040.png
2.2. Havmiljøloven
2.2.1. Internt og eksternt beredskab til bekæmpelse af forurening af havet
2.2.1.1. Direktivet
Direktivet stiller krav til såvel de driftsansvarliges interne som medlemsstaternes eksterne nationale
beredskab ved olie- og kemikaliespild til havet i forbindelse med større ulykker med offshore olie- og
gasaktiviteter.
Direktivets krav til de driftsansvarliges interne beredskab ved olie- og kemikaliespild er særligt reguleret i
direktivets artikel 11, 14, 28 og 30 samt bilag I, pkt. 10. De driftsansvarlige er ejerne for så vidt angår ikke-
produktionsanlæg og operatører for så vidt angår produktionsanlæg. Ejer er defineret som ”en enhed, der er
retligt beføjet til at styre driften af et ikke-produktionsanlæg” og en operatør som ”den enhed, der er udpeget
af koncessionshaveren eller den koncessionsgivende myndighed til at udføre offshore olie- og gasaktiviteter,
herunder planlægning og gennemførelse af brøndaktiviteter eller ledelse og styring af et produktionsanlægs
funktioner”. Ved en enhed forstås en fysisk eller juridisk person eller en gruppe af sådanne personer. Ved
brøndaktiviteter forstås efter direktivets artikel 2, stk. 24: ”enhver aktivitet vedrørende en brønd, som kan
medføre utilsigtet udslip af materialer, der potentielt kan føre til et større uheld, herunder boring af en brønd,
reparation eller ændring af en brønd, standsning af brøndaktiviteter og permanent nedlæggelse af en brønd”.
Efter direktivet skal de driftsansvarlige være i besiddelse af det nødvendige beredskab og træffe alle
egnede foranstaltninger for at hindre en større ulykkes eskalering og begrænse dens virkninger og skal straks
underrette myndighederne ved en større ulykke. Beredskabet skal være beskrevet i de driftsansvarliges
interne beredskabsplaner. Beredskabsplanen, som defineret i direktivets artikel 2, stk. 28, skal udarbejdes af
de driftsansvarlige under hensyntagen til den risikovurdering, som de driftsansvarlige udarbejder i rapporten
om større fare. Planen skal også omfatte en analyse af beredskabseffektiviteten ved olieudslip, som defineret
i direktivets artikel 2, stk. 32. Direktivet stiller herudover en række krav til den interne beredskabsplan,
herunder at den skal godkendes af de kompetente myndigheder - også alle senere ajourføringer skal
godkendes, jf. artikel 11, 14 og 28. Planen skal iværksættes straks ved enhver større ulykke eller en
umiddelbar risiko for en større ulykke, jf. artikel 28.
Direktivet stiller endvidere i artikel 34 krav om fastsættelse af sanktioner for overtrædelse af de nationale
bestemmelser, der er fastsat til gennemførelse af direktivet. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt
forhold til overtrædelsens grovhed og have afskrækkende virkning.
Medlemsstaterne forpligtes endvidere til at udarbejde en ekstern national beredskabsplan, jf., artikel 29 og
bilag VII og VIII, der skal dække alle offshore olie- og gasaktiviteter under deres jurisdiktion. Planen, som
defineret i direktivets artikel 2, stk. 36, bør efter direktivets præambel baseres på en risikovurdering og tage
hensyn til de vurderinger af risici, der er identificeret i operatørernes rapport om større farer. Den eksterne
beredskabsplan har til formål at forhindre eskalering og begrænse følgerne af en større ulykke ved at
anvende alle de ressourcer, operatørerne har til rådighed, og de ressourcer, som myndighederne råder over,
og skal udarbejdes i samarbejde med de relevante operatører, ejere og, hvis det er relevant,
koncessionshavere og tage hensyn til den mest ajourførte udgave af de interne beredskabsplaner. Direktivet
indeholder ikke et krav om, at myndighederne skal råde over ressourcer, der kan stilles til rådighed i en
ulykkessituation. Fortegnelsen over de ressourcer, der er til rådighed, skal stilles til rådighed for berørte EU-
medlemsstater og Kommissionen. De driftsansvarlige skal regelmæssigt afholde øvelser i nært samarbejde
med relevante myndigheder.
Som et led i den eksterne beredskabsplan skal samarbejdet med nabolande ved grænseoverskridende
ulykker, og ulykker, der overskrider det danske beredskabs formåen, beskrives. Den eksterne beredskabsplan
skal fremsendes til potentielt berørte medlemsstater og Europa-Kommissionen samt offentliggøres.
Offentliggørelsen skal ske i en form, som sikrer, at offentliggørelsen ikke udgør en risiko for sikkerheden.
Direktivet indeholder i artikel 2 en række definitioner på begreber, der anvendes i direktivets
bestemmelser om beredskab. Havmiljøloven rummer allerede i dag en række begreber, der omfatter anlæg,
der anvendes til offshore olie- og gasaktiviteter, der indholdsmæssigt kan rummes af direktivets – dog ikke
med helt samme ordlyd.
40
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0041.png
Ved offshore olie- og gasaktiviteter forstås således efter direktivets artikel 2, nr. 3: ” alle aktiviteter i
forbindelse med et anlæg eller tilsluttet infrastruktur, herunder drift og demontering deraf, i forbindelse med
efterforskning og produktion af olie eller gas men med undtagelse af transport af olie og gas fra en kyst til en
anden.”
Ved offshore forstås endvidere i direktivels artikel 2, nr. 2: beliggende i en medlemsstats
territorialfarvand, eksklusive økonomiske zone eller dens kontinentalsokkel som defineret i De Forenede
Nationers havretskonvention.
Ved efterforskning forstås efter direktivets artikel 2, stk. 15: ”boring i et prospekt og alle tilknyttede
offshore olie- og gasaktiviteter, der er nødvendige forud for produktionsrelaterede aktiviteter”.
Ved produktion forstås efter direktivets artikel 2, stk. 16: ”offshore udvinding af olie og gas fra
undergrunden i koncessionsområdet, herunder også offshore behandling af olie og gas og transport heraf
gennem tilknyttet infrastruktur”.
Ved tilsluttet infrastruktur inden for sikkerhedszonen eller inden for en nærliggende zone på længere
afstand fra anlægget efter medlemsstatens skøn forstås i artikel 2, nr. 21:
”a) enhver brønd og dermed forbundne strukturer, supplerende enheder og anordninger tilsluttet
anlægget,
b) ethvert apparatur eller enhver anordning på eller fastgjort til hovedstrukturen i anlægget,
c) ethvert tilsluttet rørledningssystem, der fører til et andet anlæg,
Ved anlæg forstås i artikel 2, nr. 19: en stationær, fast eller mobil indretning eller en kombination af
indretninger, som er permanent indbyrdes forbundet ved hjælp af broer eller andre strukturer, som bruges til
offshore olie- og gasaktiviteter eller i forbindelse med sådanne aktiviteter. Anlæg omfatter kun mobile
offshore boreenheder, når de er placeret i offshore farvande med henblik på boring, produktion eller andre
aktiviteter, der er forbundet med offshore olie- og gasaktiviteter.
Direktivet stiller således en række krav, der kun gælder for anlæg, der anvendes i forbindelse med
efterforskning og produktion af olie eller gas på dansk søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde.
Havmiljølovens begreb ”platform” og ”rørledning” omfatter allerede alle de anlæg og aktiviteter, der er
omfattet af direktivets ovenfor nævnte definitioner.
En større ulykke i forbindelse med et anlæg eller tilknyttet infrastruktur er i direktivets artikel 2, nr. 1
defineret som
a) en hændelse, der omfatter en eksplosion, brand, tab af brøndkontrollen eller udslip af olie, gas eller
farlige stoffer eller materialer, som involverer eller har et betydeligt potentiale til at forårsage dødsfald eller
alvorlig personskade,
b) en hændelse, som medfører alvorlig beskadigelse af anlægget eller tilsluttet infrastruktur, og som
involverer eller har et betydeligt potentiale til at forårsage dødsfald eller alvorlig personskade,
c) enhver anden hændelse, der medfører dødsfald eller alvorlig personskade for fem eller flere personer,
der befinder sig på offshore anlægget, hvor kilden til faren opstår, eller som udfører en olie- og gasaktivitet i
forbindelse med anlægget eller tilsluttet infrastruktur, eller
d) enhver større miljøhændelse, der skyldes hændelser omhandlet i litra a), b) og c).
Direktivets definition af en større miljøhændelse, jf. artikel 2, stk. 37, er karakteriseret ved, at de negative
konsekvenser for miljøet af en større ulykke, som defineret i direktivets artikel 2, stk. 2, nr. 1, litra a-c, jf.
ovenfor, har en sådan karakter og et omfang, at der er sket eller sandsynligvis vil ske en miljøskade, som
defineret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så
vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (herefter benævnt miljøansvarsdirektivet).
41
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0042.png
En større miljøhændelse er således defineret som en hændelse, som ”får eller sandsynligvis får betydelig
negativ indvirkning på miljøet i henhold til miljøansvarsdirektivet”. I miljøansvarsdirektivet bruges
udtrykket ”overhængende fare”, hvilket er defineret som ”tilstrækkelig sandsynlighed for at en miljøskade
vil indtræde i nær fremtid”. Ordlyden i de to direktiver er således ikke helt sammenfaldende. Uanset der rent
sprogligt ikke er fuld overensstemmelse mellem de to direktiver, er det dog på baggrund af forløbet i
forbindelse med direktivets vedtagelse Miljøministeriets opfattelse, at det ikke har været intentionen at
udvide offshoresikkerhedsdirektivets anvendelsesområde til at være mere omfattende end miljøskade eller
overhængende fare herfor, som det er afgrænset i miljøskadedirektivet. Miljøministeriet har derfor i
lovforslaget lagt til grund, at ”en større miljøhændelse” skal forstås som en miljøskade eller en
overhængende fare herfor, sådan som det er defineret i miljøskadereglerne.
Offshoresikkerhedsdirektivet indeholder endvidere umiddelbare beredskabsforpligtigelser i artikel 28 og
30, jf. også ovenfor i beskrivelse af direktivets krav til beredskabet, for operatøren eller ejeren i tilfælde af en
større ulykke. Direktivet stiller krav om, at operatøren eller ejeren i den situation straks indberetter til de
relevante myndigheder og træffer alle egnede foranstaltninger for at hindre ulykkens eskalering og begrænse
dens virkninger. ”Egnet” er i offshoresikkerhedsdirektivet, jf. artikel 2, stk. 37, defineret som ” rigtig eller
fuldt ud passende også med hensyn til forholdsmæssig indsats og omkostninger, ud fra et givet krav eller i en
given situation baseret på objektive beviser og påvist ved en analyse, sammenligning medpassende
standarder eller andre løsninger, der anvendes i sammenlignelige situationer af andre myndigheder eller af
industrien”. Miljøansvarsdirektivet indeholder tilsvarende beredskabsforpligtelser, hvorefter operatøren
straks skal indberette og i tilfælde af en overhængende fare for en miljøskade straks skal iværksætte de
nødvendige forebyggende foranstaltninger. Hvis miljøskaden er indtrådt, skal operatøren straks iværksætte
ethvert praktisk gennemførligt tiltag, der kan begrænse miljøskadens omfang og forhindre yderligere
miljøskade. Selv om ordlyden ikke er helt ens i de to direktiver, vurderer Miljøministeriet, at kravene til de
umiddelbare handlepligter i realiteten ikke afskiller sig fra hinanden, ligesom der ikke i
offshoresikkerhedsdirektivet ses holdepunkter for, at det har været hensigten at ændre på kravene til de
umiddelbare handlepligter i tilfælde af en miljøhændelse i forhold til de krav, der stilles til operatøren i
tilsvarende situationer efter miljøansvarsdirektivet. Miljøministeriet har derfor lagt til grund i lovforslaget, at
offshoresikkerhedsdirektivets umiddelbare beredskabsforpligtigelser ved miljøhændelser er de samme, som
dem, der følger af miljøansvarsdirektivet.
Dette gælder dog ikke fuldt ud, fordi offshoresikkerhedsdirektivet, jf. artikel 28 og 30, i modsætning til
miljøansvarsdirektivet ikke giver mulighed for at fritage den ansvarlige for driften (operatøren eller ejeren)
for de umiddelbare beredskabsforpligtigelser i de situationer, hvor miljøskaden eller en overhængende fare
for en miljøskade skyldes de situationer som fremgår af den gældende havmiljølovs § 47 d, stk. 1, jf. dog stk.
2. Som eksempel på sådanne situationer kan nævnes, hvis hændelsen er forårsaget af tredjemand og fandt
sted på trods af, at den ansvarlige for driften havde truffet passende sikkerhedsforanstaltninger. I de
situationer gælder havmiljølovens almindelige beredskabsforpligtigelse i § 34 a.
Pligtsubjektet efter miljøansvarsdirektivet er ”operatøren”, der er defineret som ”en fysisk eller juridisk,
privatretlig eller offentligretlig person, der driver eller kontrollerer den erhvervsmæssige aktivitet, eller som,
såfremt dette fremgår af national lovgivning, har fået overdraget afgørende økonomisk
beslutningsmyndighed med hensyn til den tekniske drift af aktiviteten, herunder indehaveren af en tilladelse
til eller godkendelse af en sådan aktivitet eller den person, der registrerer eller anmelder en sådan aktivitet”. I
offshoresikkerhedsdirektivet bruges begreberne ”ejer” og ”operatør” om pligtsubjektet i relation til
beredskab, bekæmpelse af forurening og til at forhindre en forurenings eskalering. Der er således ikke
anvendt samme udtryk i de to direktivers beskrivelse af pligtsubjekterne. Det er imidlertid Miljøministeriets
opfattelse, at definitionen af ejer og operatør i offshoresikkerhedsdirektivet ligger indenfor rammerne af
miljøansvarsdirektivets definition af operatør. En retlig beføjelse til at styre et ikke-produktionsanlæg kan
sidestilles med at drive eller kontrollere en erhvervsmæssig aktivitet. At være udpeget til at udføre offshore
olie- og gasaktiviteter, herunder planlægning og gennemførelse af brøndaktiviteter eller ledelse og styring af
et produktionsanlægs funktioner kan sidestilles ”med indehaveren af en tilladelse til eller godkendelse af en
sådan aktivitet”. Det er derfor Miljøministeriets opfattelse, at der, trods den uensartede ordlyd, er
sammenfald mellem de to direktivers pligtsubjekter. Der er derfor i lovforslaget taget udgangspunkt i, at en
større miljøhændelse i offshoresikkerhedsdirektivet skal forstås som en miljøskade, som det er defineret i
42
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0043.png
miljøansvarsdirektivet, og at de ansvarlige ejere og operatører efter offshoresikkerhedsdirektivet rummes af
miljøskadedirektivets operatørbegreb.
2.2.1.2. Gældende ret
Efter havmiljølovens § 34 forestår Forsvarsministeren i samarbejde med redningsberedskabet og andre
myndigheder, som ministeren bemyndiger dertil, bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening af havet og de
kystnære dele af søterritoriet.
I tilfælde af olie- eller kemikalieforurening af havet uden, at der er tale om miljøskade eller
overhængende fare herfor, skal ejeren eller den ansvarlige for driften af platforme eller rørledninger efter
havmiljølovens § 34 a, stk. 1, straks påbegynde bekæmpelse af forureningen. For så vidt angår platforme og
rørledninger er der i praksis ikke fare for anden væsentlig forurening af havet end fra olie og kemikalier.
Ved overhængende fare for en miljøskade skal den ansvarlige for driften af en platform eller en
rørledning efter havmiljølovens § 47 c, stk. 1, straks iværksætte de nødvendige forebyggende
foranstaltninger. Hvis miljøskaden er indtrådt, skal den ansvarlige, efter samme bestemmelse, straks
iværksætte ethvert praktisk gennemførligt tiltag, der kan begrænse miljøskadens omfang og forhindre
yderligere miljøskade. Pligten til at begrænse en miljøskades omfang og forhindre yderligere miljøskade
gælder ikke, hvis skaden er forvoldt af tredjemand, og er indtrådt trods passende sikkerhedsforanstaltninger,
hvis den skyldes overholdelse af ufravigelige forskrifter fastsat af en offentlig myndighed eller, hvis skaden
skyldes en tilførsel eller en begivenhed, der udtrykkeligt var tilladt og ikke skyldes uforsvarlig adfærd, jf.
havmiljølovens § 47 d, stk. 1. Pligten til at afværge en overhængende fare for en miljøskade gælder ikke,
hvis den ansvarlige kan godtgøre, at faren skyldes forhold som gengivet i første og andet tilfælde ovenfor, jf.
havmiljølovens § 47 d, stk. 2. I disse tilfælde gælder de almindelige beredskabsforpligtelser i havmiljølovens
§ 34 a, stk. 1.
Miljøministeren kan efter lovens § 34 a, stk. 2, give påbud om, hvilke bekæmpelsesforanstaltninger den
ansvarlige for driften af platformen eller rørledningen skal iværksætte. Hvis der er tale om miljøskade eller
overhængende fare herfor påser tilsynsmyndigheden efter § 47 c, stk. 6, at den ansvarlige opfylder sin
handlepligt efter lovens § 47 c.
Miljøministeren kan i henhold til havmiljølovens § 34 a, stk. 3, meddele påbud eller fastsætte regler om
beredskabet, herunder om hvilket mandskab eller materiel den ansvarlige for driften af en platform eller en
rørledning skal have til rådighed i tilfælde af uheld. Beredskabet reguleres ved bekendtgørelse nr. 395 af 17.
juli 1984 om beredskab i tilfælde af forurening af havet fra visse havanlæg. Beredskabsbekendtgørelsen er
udstedt i medfør af den nu ophævede lov 292 af 10. juni 1981 og opretholdt, indtil der udstedes nye regler i
medfør af havmiljølovens § 34 a, stk. 3.
Overtrædelse af påbud efter den gældende lovs § 34 a, stk. 2 og 3, og af § 47 c er stafbelagt efter lovens §
59, stk. 1, nr. 1 og 3, og der kan fastsættes straf efter lovens § 61 for overtrædelse af regler udstedt i medfør
af § 34 a, stk. 3, om beredskabet.
Efter den gældende beredskabsbekendtgørelse skal den ansvarlige for driften af en platform eller en
rørledning udarbejde en beredskabsplan, der skal godkendes af Miljøstyrelsen. Beredskabsplanen udarbejdes
altid af den for driften ansvarlige (operatøren) og omfatter både dennes produktions- og
efterforskningsaktiviteter. Planerne er blandt andet baseret på en vurdering af risikoen ved forskellige
spildscenarier, som de er beskrevet i VVM-rapporten for platformen. Der udarbejdes således ikke særskilte
beredskabsplaner for olie- og kemikaliespild fra borerigge, idet disse er omfattet af operatørens
beredskabsplan for efterforsknings- og øvrige brøndaktiviteter. I de krav, der er til beredskabet, er der ikke
en øvre grænse for hvilke spild, beredskabet skal kunne håndtere. Beredskabet skal principielt være
dimensioneret, så alle uheld kan håndteres, herunder også de, som måtte give anledning til miljøskader eller
overhængende fare for miljøskader. Rent praktisk arbejdes der i beredskabsplanerne med såkaldte tier-
niveauer, som angiver olieudslippenes omfang i volumen pr. tidsenhed. Beredskabsindsatsen dimensioneres
efter dette. Miljøstyrelsens afgørelser efter bekendtgørelsen kan med undtagelse af afgørelser om anvendelse
af visse bekæmpelsesmetoder, påbud om oplysningspligter og bekæmpelsesforanstaltninger påklages til
miljøministeren.
Der er således allerede i dag lovhjemmel i havmiljøloven til at gennemføre de fleste af direktivets
bestemmelser om de driftsansvarliges interne beredskab.
43
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0044.png
Forsvarsministeren har med baggrund i havmiljølovens § 34 og lovbekendtgørelse nr. 654 af 15. juni
2010 om sikkerhed til søs udarbejdet en beredskabsplan for det statslige danske beredskab til bekæmpelse af
forurening af havet med olie og andre skadelige stoffer. Ansvaret for beredskabet er af Forsvarsministeren
via Forsvarskommandoen delegeret til Søværnets Operative Kommando (SOK). Beredskabsplanen er senest
opdateret i 2012. I henhold til ”Aftale mellem Miljø- og Energiministeriet og Forsvarsministeriet om
forsvarets opgaver og beføjelser på havmiljøområdet som overført fra Miljø- og Energiministeriet” af 23.
december 1999 omfatter den statslige beredskabsplan forurening fra skibe. Det fremgår af den statslige
beredskabsplan, at ansvaret for den umiddelbare bekæmpelse af en forurening fra boreplatforme, vindmøller,
undersøiske rørledninger og lignende installationer påhviler operatørerne i samarbejde med Miljøstyrelsen.
Det fremgår dog også af planen, at Miljøstyrelsen i henhold til beredskabsbekendtgørelsen kan anmode SOK
om bistand fra det statslige bekæmpelsesberedskab, såfremt det, på baggrund af overvågning af
operatørernes bekæmpelsesindsats, skønnes nødvendigt. Det kan endvidere nævnes, at SOK har indgået en
aftale med Mærsk Olie og Gas A/S om gensidig assistance i forbindelse med uheld på havet, hvor der sker
oliespild.
Efter lovens § 44 skal udgifterne til bekæmpelse afholdes af ejeren af platformen eller rørledningen.
Udgifterne vil svare til de udgifter, forsvaret evt. har haft i forbindelse med bekæmpelsesaktionen. Hvis der
er tale om udgifter til sanering af kyststrækninger og bekæmpelse af forurening af havne i forbindelse med
en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade skal miljøministerens eller
kommunalbestyrelsens udgifter primært afholdes af den driftsansvarlige for platformen eller rørledningen og
kun af ejeren, hvis den driftsansvarlige ikke kan identificeres eller ikke har betalingsevne, jf. § 47 g.
Efter offshoresikkerhedslovens § 59 har klima, energi- og bygningsministeren nedsat en
beredskabskomite (Myndighedernes Beredskabskomite), der har til opgave at koordinere myndighedernes
indsats i ulykkessituationer på offshoreanlæg. Komiteen overvåger de forholdsregler, som de ansvarlige for
offshoreanlægget træffer, og samordner myndighedernes rednings- og bekæmpelsesforanstaltninger.
Energistyrelsen er formand for komiteen, som også har Miljøstyrelsen, Søfartsstyrelsen,
Forsvarskommandoen og Rigspolitiet som medlemmer. Olie- og kemikalispild beredskabet reguleres efter
havmiljøloven, mens beskyttelse og redning af personer er reguleret i offshoresikkerhedsloven.
2.2.1.3. Lovforslaget
Med henblik på at gennemføre de dele af direktivet om de interne og eksterne beredskabsplaner, som skal
implementeres i havmiljøloven, er der behov for enkelte nye bestemmelser eller ændringer af gældende
bestemmelser.
Det foreslås således, at miljøministeren bemyndiges til at udarbejde en ekstern beredskabsplan med
henblik på at gennemføre direktivets krav i artikel 29, jf. bilag VII og VIII. Med baggrund i ovennævnte
aftale om ressortoverførsel fra det daværende Miljø- og Energiministerium til Forsvarsministeriet og i at den
eksterne beredskabsplan er rettet mod beredskabsindsatsen ved større ulykker i forbindelse offshore olie- og
gasaktiviteter, som hører under Miljøministeriets ressortområde, samt at Miljøstyrelsen om nødvendigt kan
anmode SOK om bistand fra det statslige bekæmpelsesberedskab i forbindelse med sådanne større uheld,
foreslås det, at miljøministeren efter forhandling med forsvarsministeren skal udarbejde den eksterne
beredskabsplan.
Derudover foreslås, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler om den eksterne
beredskabsplan i overensstemmelse med direktivets krav i artikel 29, herunder om indhold og krav til
operatørerne om at afgive oplysninger til brug for planen.
Myndighederne skal efter direktivets artikel 29, stk.1, præcisere operatørernes rolle og finansielle
forpligtelser i den eksterne beredskabsplan. I sammenhæng hermed stiller direktivets artikel 28, stk. 2, krav
om, at de driftsansvarliges udstyr og ekspertise til enhver tid og efter behov skal stå til rådighed for de
myndigheder, som er ansvarlige for gennemførelsen af den eksterne beredskabsplan. Som følge heraf
foreslås den gældende lovs bemyndigelsesbestemmelse i § 34 a, stk. 3, ændret således, at der kan stilles krav
om, at operatørens beredskab skal kunne stilles til rådighed for beredskabsmyndighederne til enhver tid og
efter behov i tilfælde af en større ulykke som overstiger den enkeltes operatørs formåen. Det er hensigten, at
denne rådighedsforpligtigelse alene skal omfatte platformens og rørledningens faktiske beredskab i
ulykkessituationen, ligesom rådighedsforpligtelsen alene vil indtræde, såfremt beredskabsmyndigheden
skønner, at platformen og rørledningen kan undvære sit eget beredskab i situationen. Pligten til at stille
44
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0045.png
beredskabet til rådighed for myndighederne vil skulle ske mod fuld kompensation og ejeren af den platform
og rørledning til fordel for hvilken beredskabet sættes ind skal dække de udgifterne til beredskabs- eller
bekæmpelsesomkostninger i medfør af den gældende lovs § 44. Overtrædelse af den foreslåede pligt til at
stille beredskab til rådighed vil blive strafbelagt med hjemmel i den gældende lovs § 61, stk. 1.
Den eksterne beredskabsplan for olie- og kemikaliespild udgør, som det også er tilfældet for den interne
beredskabsplan, jf. nedenfor, den ene halvdel af en samlet ekstern beredskabsplan, hvor den anden del skal
udgøres af en ekstern beredskabsplan for personredning, der udarbejdes af klima, energi- og
bygningsministeren efter offshoresikkerhedsloven. Det er hensigten, at miljøministeren skal varetage
opgaven med offentliggørelse og videregivelse af den samlede plan til de relevante udenlandske
myndigheder samt EU-Kommissionen. Som følge heraf er det hensigten at miljøministeren vil udstede en
bekendtgørelse om indholdet m.v. af den eksterne beredskabsplan, jf. ovenfor og om offentliggørelse og
videregivelse med hjemmel i såvel havmiljøloven og offshoresikkerhedsloven, jf. bemærkningerne nedfor
om indberetning, udveksling og offentliggørelse af oplysninger under § 2, pkt. 2.2.2.
De driftsansvarliges interne beredskabsplan for olie- og kemikaliespild til havet skal ligeledes udgøre den
ene halvdel af én samlet plan, hvor den anden halvdel skal udgøres af de driftsansvarliges plan for
personredning, som udarbejdes efter offshoresikkerhedsloven. Der henvises for så vidt angår denne del af
planen til lovforslagets almindelige bemærkninger, § 1, pkt. 2.7. Begge delplaner skal udarbejdes under
hensyntagen til den risikovurdering vedrørende større ulykker, som er gennemført i forbindelse med den
seneste sundheds- og sikkerhedsredegørelse, der skal udarbejdes efter offshoresikkerhedsloven. Den samlede
plan eller en fyldestgørende beskrivelse af planen skal godkendes af de kompetente myndigheder efter
direktivet og vedlægges sundhed- og sikkerhedsredegørelsen. Den kompetente myndighed for olie- og
kemikalie beredskabet vil være miljøministeren. Redegørelsen, herunder den samlede beredskabsplan vil
indgå i ansøgninger om tilladelser og godkendelser efter offshoresikkerhedsloven. Det er dog hensigten af
beredskabsplanen for bekæmpelse af olie- og kemikaliespild til havet skal godkendes af miljøministeren og
tilsynet hermed ligeledes varetages af miljøministeren efter havmiljøloven. Det er hensigten at
miljøministerens opgaver med planerne vil blive delegeret til Miljøstyrelsen.
Ordningen til vil blive tilrettelagt som en ”one- stop-shop-ordning” således, at de driftsansvarlige sender
ansøgningen, herunder beredskabsplanen til klima, energi- og bygningsministeren, der videresender
delplanen om beredskabet for olie- og kemikaliespild til miljøministeren, der behandler ansøgningen og
godkender, herunder fastsætter vilkår og fører tilsynet med planen. Klima-, energi- og bygningsministeren
skal som tilladelses- og godkendelsesmyndighed efter offshoresikkerhedsloven således alene påse, at planen
er godkendt af miljøministeren. Ansøgninger om tilladelser og godkendelser efter offshoresikkerhedsloven,
der senere nødvendig gør en revideret beredskabsplan for olie- og kemikaliespild til havet skal ligeledes
indsendes til klima-, energi-, og bygningsministeren, der videresender til miljøministeren, som godkender
m.v. og sender den godkendte plan retur til tilladelses- og godkendelsesmyndigheden efter
offshoresikkerhedsloven.
Med henblik på at gennemføre de bestemmelser i direktivet, der stiller krav til beredskabet for olie- og
kemikaliespild fra offshore olie- og gasaktiviteter, er der behov for en ny handlepligt i havmiljøloven. Det
drejer sig om handlepligten i direktivets artikel 28, stk. 1, litra a, hvorefter de driftsansvarlige straks skal
iværksætte den interne beredskabsplan for at reagere på enhver større miljøhændelse eller en situation, hvor
der er en umiddelbar risiko for en enhver større miljøhændelse. Miljøansvarsdirektivet indeholder ikke
handlepligter i forhold til iværksættelse af beredskabsplaner for håndtering af miljøskader eller
overhængende fare for miljøskader. Det vurderes derfor at være behov for i den gældende lovs § 47 c at stille
krav til den driftsansvarlige om at iværksætte sin beredskabsplan og umiddelbare beredskabsforpligtigelser i
overensstemmelse med sin interne beredskabsplan, såfremt miljøhændelsen indebærer en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade.
Herudover forslås det også, uden at det er et krav efter direktivet, at præcisere ovennævnte handlepligt i
den gældende lovs § 34 a, stk. 1, der vedrører pligten til straks at påbegynde bekæmpelsen af de olie- og
kemikaliespild til havet, som ikke er miljøskader eller udgør en overhængende fare for en miljøskade. Det
foreslås, at manglende efterlevelse af handlepligterne efter § 34 a, stk. 1, stafbelægges ved ændring af den
gældende lovs § 59, stk. 1, nr. 1.
Det vurderes videre, at de lempelser af det ubetingede ansvar på et offentligretligt grundlag for
forebyggelse og afhjælpning af miljøskader som er indeholdt i den gældende lovs § 47 d, ikke kan gælde for
45
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0046.png
de miljøskader eller overhængende fare herfor, som følger af enhver større miljøhændelse, som omfattet af
offshoresikkerhedsdirektivet, da direktivet ikke giver mulighed herfor, jf. ovenfor under pkt. 2.2.1.1.
Der vil endvidere med hjemmel i den gældende lovs § 34 a, stk. 3, være behov for at revidere
beredskabsbekendtgørelsen bl.a. for at implementere direktivets krav om, at beredskabsplanen skal indeholde
et skøn over effektiviteten af beredskabet ved olieudslip, at operatørerne på mere forpligtende vis end i dag
skal samarbejde med myndighederne i forbindelse med afholdelse af øvelser, foranstaltninger for at sikre et
højt kompatibilitets- og interoperabilitetsniveau for beredskabsudstyr samt om, at planerne skal beskrive
foranstaltninger til koordinering med den eksterne beredskabsplan, herunder på hvilken måde operatørernes
beredskabsudstyr og -ekspertise efter behov skal stå til rådighed for myndighedernes ved større ulykker jf.
ovenfor. Det beredskab, som en operatør, der efterforsker eller indvinder olie og gas, skal råde over, er et
mere omfattende beredskab end det, der skal etableres for andre platforme, som fx havvindmølleanlæg. Der
vil derfor i bekendtgørelsen fortsat blive sondret mellem de mere omfattende krav, der stilles til beredskabet i
forbindelse med efterforskning og indvinding af olie og gas og andre platforme.
Uden at det er nødvendiggjort af direktivet, foreslås det endvidere, at der gives klageadgang til Natur- og
Miljøklagenævnet over miljøministerens afgørelser om beredskabet efter regler udstedt i medfør af lovens §
34 a, stk. 3. Der er i dag i medfør af den gældende beredskabsbekendtgørelse klageadgang til miljøministeren
over en række afgørelser efter bekendtgørelsen. Ligeledes foreslås det at give klageadgang til nævnet for de
udledningstilladelser, som miljøministeren i dag udsteder til platforme efter regler udstedt efter den
gældende havmiljølovs § 30, stk. 1. Der er i dag ingen klageadgang over disse afgørelser. Det foreslås i tråd
med havmiljølovens gældende § 49, at såvel landsdækkende som lokale foreninger og organisationer kan
meddele miljøministeren, at de ønsker underretning om afgørelser efter § 30, stk. 1, og 34 a, stk. 3, at klager
over afgørelser skal indgives til miljøministeren i lighed med andre afgørelser efter havmiljøloven og at
afgørelser efter de nævnte bestemmelser kan påklages af den kreds af personer, organisationer og
myndigheder, som er omfattet af den gældende lov § 52, samt brancheorganisationen for offshore olie- og
gasaktiviteter; Olie Gas Danmark.
2.2.2.
Indberetning, udveksling og offentliggørelse af oplysninger om olie- og gasaktiviteter
2.2.2.1. Direktivet
Direktivet stiller krav om, at operatøren indberetter en række oplysninger til myndighederne efter
direktivets artikel 23, jf. bilag IX, om f.eks. utilsigtede olieudslip af olie, gas eller andre farlige stoffer,
ligesom operatøren skal underrette myndighederne ved enhver større ulykke eller en situation, som
indebærer en umiddelbar risiko for en større ulykke, jf. artikel 30, stk. 1.
Formålet med direktivet er bl.a. at fremme gennemsigtigheden i offshoreindustriens virksomhed for
derved at fremme tilliden til dens integritet og autoritet. Direktivet kræver derfor, at de oplysninger, som skal
indberettes til myndighederne efter direktivets bilag IX, jf. ovenfor, efterfølgende videregives til
Kommissionen og offentliggøres.
Herudover indeholder direktivet en række bestemmelser om videregivelse og offentliggørelse af
oplysninger til andre myndigheder, herunder relevante myndigheder i andre EU-medlemslande, relevante
tredjelande samt EU-Kommissionen. I henhold til direktivets artikel 6, stk. 4, skal den rettighedsgivende
myndighed f.eks. underrettes, hvis den kompetente myndighed beslutter, at operatøren ikke længere har
kapacitet til at opfylde de relevante krav i henhold til direktivet.
Herudover drejer det sig f.eks. om videregivelse af en sammenfatning til Kommissionen af resultatet af
myndighedernes undersøgelse af en hver større ulykke, samt om offentliggørelse af en - ikke fortrolig
udgave af sammenfatningen, jf. direktivets artikel 26. Direktivet stiller endvidere krav om udveksling af
oplysninger om risikostyring, forebyggelse af større ulykker, beredskab mv. som led i samarbejde mellem
medlemsstaterne, jf. direktivets artikel 27, og om den eksterne beredskabsplan, som efter artikel 29, stk. 3,
skal fremsendes til potentielt berørte EU-medlemsstater og EU-Kommissionen og offentliggøres.
Offentliggørelsen skal ske i en form, som sikrer, at denne ikke udgør en risiko for sikkerheden. Efter
direktivets artikel 29, stk. 5, skal oplysninger om beredskabsudstyr endvidere udveksles mellem potentielt
berørte EU-medlemsstater, EU-Kommissionen og på gensidig basis nabolande. Herudover indeholder artikel
31, stk. 3, en pligt til udveksling af oplysninger ved grænseoverskridende større ulykker med muligt berørte
tredjelande på gensidig basis.
46
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0047.png
2.2.2.2. Gældende ret
Havmiljølovens § 39 bemyndiger ministeren, til at fastsætte regler om indberetning og tilvejebringelse af
oplysninger fra myndigheder og fysiske og juridiske personer til brug for vurdering af forhold, der reguleres
efter loven, herunder til at fastsætte regler til opfyldelse af internationale aftaler. Med hjemmel i denne
bestemmelse er der udstedt en bekendtgørelse om indberetning, bekendtgørelse nr. 573 af 18. juni 2008.
Bekendtgørelsen pålægger den ansvarlige for platformen straks at indberette enhver forurening af havet,
herunder miljøskade eller overhængende fare herfor. Der er ikke nogen nedre grænse for, hvilke olie- eller
kemikaliesplid der skal indberettes, og i praksis ses indberetninger på ned til deciliterstore oliespild.
Indberetningen sker til SOK, der videresender indberetninger fra platforme til Miljøstyrelsen. Spild større
end 5000 l eller spild, som vurderes bekæmpbare, skal dog indberettes direkte til Miljøstyrelsen umiddelbart
efter indberetningen til SOK.
Overtrædelse af indberetningspligten i bekendtgørelse nr. 573 af 18. juni 2008 er strafbelagt med
hjemmel i den gældende lovs § 61.
Offshoresikkerhedsdirektivet kræver, at en operatør i tilfælde af en større ulykke straks underretter
myndighederne. Havmiljølovens § 39 giver som ovenfor nævnt ministeren bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om indberetning og tilvejebringelse af oplysninger fra bl.a. juridiske personer til brug for
vurdering af forhold, der reguleres efter loven. Det er vurderingen, at der allerede i lovens § 39 er den
nødvendige hjemmel til at fastsætte de nærmere regler om den forpligtelse til indberetning, som følger af
direktivets indberetningskrav. Dette gælder dog ikke direktivets krav om at give informationer efter
anmodning fra tilsynsmyndigheden om større uheld fra offshore olie- og gasaktiviteter uden for EU, der
gennemføres af virksomheder, der er registreret i Danmark, men hvor platformen eller rørledningen ikke er
dansk registreret. Denne del af indberetningspligten vil blive gennemført i offshoresikkerhedsloven, jf. afsnit
2.1.8.
Persondataloven regulerer videregivelse af personoplysninger og forvaltningsloven andre fortrolige
oplysninger til andre danske forvaltningsmyndigheder, men ikke til udenlandske myndigheder eller
institutioner. Havmiljøloven indeholder ikke i dag bestemmelser om videregivelse af oplysninger til
udenlandske myndigheder eller institutioner og om pligt til at offentliggøre visse oplysninger, der vedrører
forhold der reguleres efter havmiljøloven.
2.2.2.3. Lovforslaget
Med henblik på at gennemføre offshoresikkerhedsdirektivets bestemmelser om videregivelse og
offentliggørelse af en række oplysninger i tilknytning til beredskabet, herunder den eksterne beredskabsplan,
er der behov for at tilvejebringe hjemmel til videregivelse af disse oplysninger til de relevante myndigheder,
herunder i andre EU-medlemslande og berørte tredjelande samt til EU-Kommissionen. Der er endvidere
behov for hjemmel til at offentliggøre oplysninger indeholdt i rapporten om undersøgelse af større ulykker,
de eksterne beredskabsplaner samt oplysninger indhentet i henhold til direktivets artikel 23, jf. bilag IX. Det
foreslås, at ministeren bemyndiges til at udstede de nærmere regler herom. Det er hensigten at den gældende
indberetningsbekendtgørelse ved revision skal rumme disse regler om videregivelse og offentliggørelse af
oplysninger.
2.2.3. Myndighedsopgaver
2.2.3.1. Direktivet
Reglerne om udpegelse af den kompetente myndighed, myndighedens opgaver og beføjelser fremgår
særligt af direktivets artikel 8, 9, 18 og 21. Der skal således udpeges en kompetent myndighed, der skal være
adskilt fra den myndighed, der udsteder koncessioner til offshore olie- og gasaktiviteter og har det
økonomiske ansvar for udvikling af sektoren. Den kompetente myndighed kan bestå af flere myndigheder,
hvilket vil være tilfældet i Danmark, hvor miljøforhold i relation til forureningsbekæmpelse af havet vil blive
varetaget af Miljøministeriet, mens de sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold og forebyggelse af større
miljøhændelser vil blive varetaget af (ny ressortmyndighed), jf. også afsnit 2.1. Hvis den kompetente
myndighed består af flere myndigheder, skal det tilstræbes at duplikering af funktioner undgås. Der er også
en forpligtelse til at føre effektivt tilsyn med overholdelse af direktivets krav, herunder om nødvendigt i visse
tilfælde at forbyde videre drift af offshore olie- og gasaktiviteten, ligesom der skal udarbejdes en plan for
tilsynet. I tilknytning til tilsynsvirksomheden skal operatøren forpligtiges til at stille transport til rådighed for
47
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0048.png
tilsynsmyndigheden inden for en rimelig frist samt kost og logi mv. Direktivet stiller endvidere krav om, at
den kompetente myndighed etablerer en ordning for fortrolig indberetning af sikkerheds- og miljøproblemer
i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter, herunder at indberetteren kan forblive anonym
(whistleblower-ordning), jf. artikel 22. Det fremgår samtidig af direktivet, at offshoresikkerhedsdirektivet
ikke berører direktiv 2003/4/EF om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets
direktiv 90/313/EØF (miljøoplysningsdirektivet). Det betyder, at whistleblower-ordningen skal etableres
med respekt af de regler om aktindsigt i miljøoplysninger, som er indeholdt i miljøoplysningsdirektivet.
Direktivet stiller krav om, at den kompetente myndighed udarbejder en politik, en proces og procedurer
for sine opgaver efter direktivet og offentliggør disse.
2.2.3.2. Gældende ret
En del af de miljøopgaver, der følger af direktivet - primært krav til beredskabet ved større ulykker -
varetages allerede på nuværende tidspunkt af Miljøministeriet, og der er således her allerede
overensstemmelse med direktivets krav om, at adskillelse mellem den myndighed, der varetager den
økonomiske udvikling af offshoresektoren og tildeler koncessioner, og den myndighed, der varetager de
øvrige opgaver efter direktivet.
Havmiljøloven fastlægger i § 45, stk. 1, at miljøministeren henholdsvis forsvarsministeren fører tilsyn
med loven. Der er i § 45 c en bemyndigelse til at miljøministeren kan fastsættelse nærmere regler om
tilsynsmyndighedens udøvelse af tilsynet. Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat regler herom.
Det følger af havmiljølovens § 45 b, at tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold
lovliggjort, medmindre det er af underordnet betydning. Havmiljølovens regler om indgreb giver
miljøministeren i § 42 a, stk. 2, hjemmel til at forbyde sejlads eller andre aktiviteter eller at sejlads eller
andre aktiviteter skal følge bestemte retningslinjer, såfremt der på platforme er fare for forurening af havet,
der er i strid med havmiljøloven og forbuddet eller påbuddet er nødvendigt for at bekæmpe eller forhindre
forurening af havet. § 42 a, stk. 3, giver hjemmel til yderligere foranstaltninger, såfremt dette er nødvendigt
for at forhindre eller bekæmpe forurening, der kan medføre betydelig luftforurening eller alvorlige skader på
miljøet. Den gældende havmiljølov giver således ikke tilsynsmyndigheden mulighed for om nødvendigt at
stoppe driften f.eks. af en platform eller en rørledning i de situationer, hvor der foreligger en overtrædelse af
havmiljøloven, men hvor der ikke også samtidig er sket eller er fare for forurening af havet, for betydelig
luftforurening eller for alvorlige skader på havmiljøet.
Havmiljøloven giver efter § 55 ministeren bemyndigelse til at udstede regler om gebyr til dækning af
myndighedernes omkostninger ved administration og tilsyn i forbindelse med loven. Der er ikke på
nuværende tidspunkt fastsat regler herom. Efter praksis stiller operatørerne transport og forplejning til
rådighed for tilsynets repræsentanter i forbindelse med tilsyn.
Miljøministeriet vejleder allerede i dag borgerne om, hvorledes de bør forholde sig, hvis de ønsker at
anmelde eller gøre opmærksom på et ulovligt forhold eller noget, der kan være ulovligt på Miljøministeriets
område, og hvis de ønsker at være anonyme. Det anføres i den forbindelse også, at når borgere henvender sig
til Miljøministeriet for at anmelde eller gøre opmærksom på forhold, som de mener, indebærer overtrædelse
af lovgivningen, er oplysninger om den pågældende borgers identitet som udgangspunkt omfattet af retten til
aktindsigt. Miljøministeriet kan således ikke på forhånd garantere anonymitet. Som udgangspunkt vil der
være aktindsigt i sagens oplysninger. Herunder vil der også være aktindsigt fx i navnet på en anmelder af et
ulovligt forhold. Selv om udgangspunktet er, at der skal gives aktindsigt i oplysningerne, vil der kunne
forekomme situationer, hvor der er en så nærliggende risiko for repressalier, chikane eller lignende, at navnet
på anmelderen efter konkret vurdering vil kunne undtages fra aktindsigt. De nærmere regler om aktindsigt
fremgår af miljøoplysningsloven, forvaltningsloven og offentlighedsloven samt persondatalovens regler om
adgang til indsigt i egne forhold.
2.2.3.3. Lovforslaget
Der er behov for visse nye bestemmelser og ændringer af gældende bestemmelser for at gennemføre de
dele af direktivets krav til den kompetente myndighed, som skal implementeres i havmiljøloven.
Der forslås således en ændring af den gældende lovs § 45 c, hvorefter miljøministeren kan fastsætte regler
om tilsynsmyndighedens virksomhed, således at miljøministeren også gives hjemmel til at udstede regler om
48
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0049.png
tilsynsmyndighedens opgaver og organisering samt myndighedens pligt til offentliggørelse af oplysninger
herom, jf. direktivets artikel 8, stk. 4.
Med henblik på at gennemføre direktivets krav til tilsynsmyndighedens beføjelser i artikel 18, stk. 1, litra
e, foreslås det endvidere, at tilsynsmyndigheden (miljøministeren), gives hjemmel til som reaktion på et
ulovligt forhold om nødvendigt at forbyde driften af en platform eller en rørledning, som anvendes i
forbindelse med efterforskning, indvinding eller transport af kulbrinter på dansk søterritorium og dansk
kontinentalsokkelområde. Beføjelsen tager ikke sigte på de situationer, hvor der foreligger en forurening
eller en fare for forurening. Her vil tilsynsmyndigheden kunne gribe ind med de indgrebsbeføjelser der følger
af den gældende lovs § 42 a. Bestemmelsen tager derimod sigte på de situationer, hvor tilsynsmyndigheden
efter at have indskærpet pligten til at bringe det ulovlige forhold til ophør, må konstatere, at der fortsat ikke
er og ikke kan etableres rådighed over det udstyr eller den beredskabskapacitet, som fremgår af den
godkendte beredskabsplan, og det derfor er nødvendigt at forbyde fortsat drift af platformen og rørledningen.
Det må antages, at en situation som den skitserede meget sjældent vil forekomme. Den foreslåede
bestemmelse vil blive administreret under iagttagelse af de almindelige forvaltningsretlige regler og
principper, herunder proportionalitetsprincippet.
Det foreslås også at give miljøministeren hjemmel til at forpligte ejeren eller operatøren til vederlagsfrit at
stille transport til og fra et anlæg, kost og logi og andre fornødenheder til rådighed for tilsynsmyndigheden i
forbindelse med tilsynsvirksomhed på anlægget efter loven eller regler udstedt i medfør af loven, jf.
direktivets artikel 21, stk. 2.
Det foreslås endvidere, at miljøministeren etablerer en ordning for fortrolig indberetning af problemer i
forbindelse med platforme og rørledninger som anvendes i forbindelse med efterforskning, indvinding eller
transport af kulbrinter på dansk søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde, jf. direktivets artikel 22.
Med henblik på bedst muligt at sikre indberetterens anonymitet indenfor rammerne af
miljøoplysningsdirektivet, som er gennemført i dansk ret i lov om aktindsigt i miljøoplysninger, forslås det,
at miljøministeren bemyndiges til at stille krav om, at indberetteren skal indberette anonymt til ordningen.
Ordningen vil svare til den, som i dag praktiseres i Miljøministeriet, med undtagelse af kravet om
anonymitet. Det foreslås også i overensstemmelse med direktivets krav, at bemyndige ministeren til at
fastsætte regler om at ejeren og operatøren skal informere ansatte og evt. entreprenører og disse ansatte om
muligheden for fortrolig indberetning. Det foreslås endeligt, at overtrædelse af informationspligten
strafbelægges ved ændring af den gældende lovs § 59.
2.2.4. Havvindmøller
2.2.4.1. Gældende ret
Bekendtgørelse nr. 1284 af 15. december 2011 om støj fra vindmøller (vindmøllebekendtgørelsen), der er
udstedt med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven og havmiljøloven, fastsætter støjgrænser for den samlede støj
for alle vindmøller af hensyn til nabobeboelse. Grænserne skal være overholdt ved og i beboelse i det åbne
land, i boligområder og i andre områder til støjfølsom anvendelse. Støjgrænserne gælder for den samlede støj
fra alle vindmøller, uanset om de er opsat på land eller på havet.
Kommunerne er tilsynsmyndighed for støj fra vindmøller på land. Kommunen kan meddele påbud efter
vindmøllebekendtgørelsen til ejere af vindmøller på land om for egen regning at udføre støjmålinger og
støjberegninger i forbindelse med eksempelvis almindeligt tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven og i
forbindelse med naboklager om støj.
Vindmøller på havet er omfattet af havmiljøloven. Det følger af vindmøllebekendtgørelse, at
Miljøstyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af vindmøllebekendtgørelsen for så vidt angår vindmøller på
havet. Loven indeholder ikke på nuværende tidspunkt hjemmel til, at miljøministeren kan fastsætte regler om
at pålægge ejerne af vindmøller på havet for egen regning at foretage støjmålinger og støjberegninger. Det er
således på nuværende tidspunkt staten (Miljøstyrelsen), der bærer omkostninger forbundet med støjmålinger
for vindmøller på havet.
2.2.4.2.. Lovforslaget
Det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om pligt for ejeren af et vindmølleanlæg
på havet til for egen regning at gennemføre egenkontrol af støj fra vindmølleanlæg, eller for egen regning at
lade egenkontrollen gennemføre af sagkyndige, herunder autoriserede, akkrediterede eller lignende
49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0050.png
sagkyndige og tilsvarende laboratorier. Bestemmelsen svarer til den gældende § 7a, stk. 1, i
miljøbeskyttelsesloven. Det er hensigten, at bemyndigelsen umiddelbart skal udnyttes til at fastsætte regler i
vindmøllebekendtgørelsen, hvorefter tilsynsmyndigheden kan meddele ejeren påbud om for egen regning at
udføre støjmålinger og beregninger, herunder i form af akkrediterede målinger, i forbindelse med
idriftsætningen af en havvindmølle, i forbindelse med almindeligt tilsyn og i forbindelse med naboklager.
Disse regler vil svare til den gældende påbudsbestemmelse om egenkontrol for egen regning af støj fra
vindemøller på land i den gældende vindmøllebekendtgørelse.
Det foreslås tilsvarende, at en afgørelse om at pålægge ejeren af en vindmølle på havet at foretage
egenkontrol for egen regning af støj fra vindmølleanlæg på havet kan påklages til Natur- og
Miljøklagenævnet af afgørelsens adressat, samt enhver, der må antages at have en individuel væsentlig
interesse i sagens udfald og at klagen tillægges opsættende virkning. De foreslåede klageregler vil i alt
væsentlighed svare til de gældende klageregler for afgørelser vedr. vindmøller på land efter
vindmøllebekendtgørelsen og miljøbeskyttelsesloven.
Det er endvidere hensigten at overføre tilsynet med støj fra havvindmøller fra Miljøstyrelsen til
Energistyrelsen, da Energistyrelsen i forvejen fører tilsyn med bl.a. VVM- vilkårene for disse anlæg.
2.3 Miljøskadeloven
2.3.1 Direktivet
Direktivets artikel 38 indebærer en udvidelse af miljøansvarsdirektivets definition af begrebet miljøskade
på vandmiljøet, således at den også omfatter skader, som indebærer betydelig negativ påvirkning af
miljøtilstanden i havområder omfattet af havstrategidirektivet i det omfang, miljøtilstanden i områderne ikke
allerede er omfattet og reguleret af vandrammedirektivet.
2.3.2 Gældende ret
Miljøansvarsdirektivets definition af miljøskade på vandmiljøet er gennemført i miljøskadelovens § 8.
Havstrategidirektivet er gennemført i dansk ret ved lov om havstrategi. I lov om havstrategi er der i § 2
foretaget en (geografisk) afgrænsning af lovens anvendelsesområde, hvorefter loven omfatter danske
havområder, herunder havbund og undergrund, på søterritoriet og i de eksklusive økonomiske zoner, idet
loven dog ikke finder anvendelse på havområder, der strækker sig ud til 1 sømil uden for basislinjen, i det
omfang de er omfattet af lov om vandplanlægning (materiel afgrænsning).
Begrebet ”miljøtilstand” er defineret i § 3, stk. 1, i lov om havstrategi, hvorefter der ved miljøtilstand
forstås ”miljøets overordnede tilstand i havområderne under hensyntagen til de enkelte marine økosystemers
struktur, funktion og processer samt de naturlige fysiografiske, geografiske, biologiske, geologiske og
klimatiske faktorer tillige med de fysiske, akustiske og kemiske forhold, herunder forhold, der skyldes
menneskelige aktiviteter i eller uden for det pågældende område”.
2.3.3 Lovforslaget
Det foreslås at ændre miljøskadelovens definition af miljøskade på vandmiljøet, således at den udvides, så
der fremover også kan ske en miljøskade på det vandmiljø, der ikke er omfattet af vandrammedirektivet (den
danske lov om vandplanlægning), men af havstrategirammedirektivet (den danske lov om havstrategi).
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Med lovforslaget bliver der indført en række nye krav i forbindelse med godkendelse og tilsyn relateret til
olie- og gasaktiviteter offshore, sikkerhedsmæssige forhold ved brøndaktiviteter, udarbejdelse af eksterne
beredskabsplaner samt til tilsynsmyndighedens organisering, virkemåde, kompetencer og opgaver som følge
af direktivet. En række af opgaverne varetages allerede i et vist omfang, men der vil være tale om en
væsentlig udbygning heraf, herunder enkelte helt nye opgaver for tilsynsmyndigheden. De nye opgaver
vedrører navnlig:
50
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0051.png
Godkendelse og tilsyn med sikkerhed i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter, herunder:
En regelmæssig og tæt gennemgang af virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsredegørelser.
Vurdering af ledelsessystemer, som der stilles nye krav til, samt virksomhedernes
forebyggelsespolitikker.
Opgaver i relation til brøndsikkerhed. Den ressourcemæssige og sikkerhedsmæssige godkendelse af
boreprogrammet adskilles og underlægges selvstændige godkendelsesprocesser. De sikkerhedsmæssige
aspekter af brøndaktiviteterne reguleres med lovforslaget tættere, og der skal udføres et tættere tilsyn end
hidtil.
Ulykker og hændelser offshore, herunder:
Øgede rapporteringskrav til virksomheder og sagsbehandling af disse indberetninger.
Krav til årlig indberetning til Kommissionen.
Etablering af vagtordning i tilfælde af ulykker m.v. uden for kontortid.
Tilsynsmyndigheden, herunder:
Årlige rapporter til Kommissionen.
Øget samarbejde med andre EU-medlemslande, herunder deltagelse i EU Offshore Myndighedsgruppen
(teknisk ekspertgruppe under Kommissionen).
Øget ekspertise i forhold til bl.a. processikkerhed, jf. direktivets krav til den kompetente myndighed.
Ifølge offshoresikkerhedsdirektivet skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger i henhold
til bl.a. finansiering af tilstrækkelig specialiseret ekspertise, som skal være til rådighed internt eller ved
formelle aftaler med tredjeparter eller begge dele, så den kompetente myndighed kan inspicere og undersøge
aktiviteterne, håndhæve forskrifterne og behandle rapporter om større farer og anmeldelser.
For at kunne varetage de nye opgaver, der følger af offshoresikkerhedsdirektivet, vil der som følge af
lovforslaget være behov for at forøge det nødvendige årsværksbehov hos (ny ressortmyndighed) med 7
årsværk i perioden 2015-2018 og derefter med 6 årsværk. Der vil særligt være behov for øgede ressourcer til
godkendelse af virksomhedernes eksisterende og nye aktiviteter efter de nye regler.
[Herudover indebærer lovforslaget en række nye opgaver, som bl.a. omfatter udarbejdelse og
vedligeholdelse af en national ekstern beredskabsplan, udvikling og implementering af en model for
vurdering af effektiviteten af oliespildberedskabet, udarbejdelse af høringssvar om miljøforhold til en række
tilladelser efter offshoresikkerhedsloven, tilretning af eksisterende beredskabsplaner til direktivets krav samt
en række andre mindre opgaver. Forslaget indebærer således også her behov for yderligere ressourcer. En
række af disse opgaver forventes at kunne gebyrfinansieres. Gebyrordningen vil blive nærmere afklaret. For
udarbejdelse og vedligeholdelse af den eksterne beredskabsplan vil løsning af denne opgave også forudsætte
finansiering.]
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for regionerne og kommunerne, da de
ikke varetager opgaver i henhold til offshoresikkerhedsloven og heller ikke berøres af lovforslaget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Som følge af gennemførelse af direktivet stilles øgede krav til virksomhederne om at etablere en
uafhængig verifikationsordning for sikkerheds- og miljøkritiske elementer og brønde. Der stilles endvidere
krav i form af rapportering bl.a. i forbindelse med større ulykker uden for EU og dokumentation bl.a. i form
af en forebyggelsespolitik af produktions- og ikke-produktionsanlæg uden for EU. Det er umiddelbart
vurderingen, at disse nye opgaver vil udgøre mindre end 10.000 timer årligt. Den del af tilsynsmyndigheden,
der udgøres af (ny ressortmyndighed), vil som følge af lovforslaget skulle styrke sin tilsynsopgave, herunder
i forbindelse med godkendelser og tilladelser.
Da tilsynsopgaven og opgaver, der kan henregnes hertil,
finansieres via et gebyr, der opkræves hos selskaberne, vil de nye myndighedsopgaver medføre øget
51
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0052.png
gebyrbetaling for selskaberne, forventeligt i omegnen af 5 gebyrfinansierede årsværk. Hertil kommer
gebyrbetaling for opgaver, der udføres af Miljøstyrelsen med hjemmel i både offshoresikkerhedsloven og
havmiljøloven.
Som følge af direktivet indføres et krav om vurdering af effektiviteten af det interne beredskab, særligt i
forbindelse med oliespildsberedskab. Miljøstyrelsen skønner, at disse vurderinger for den enkelte operatør
vil medføre en engangsudgift til konsulentbistand på omkring 500.000 kr.
Omkostningerne forbundet med de ændrede bestemmelser om egenkontrol af støjniveauet fra
havvindmøller skønnes at beløbe sig til kr. 100-150.000 pr. vindmøllepark i forbindelse med et evt. påbud.
Det vurderes, at behovet for målinger vil være begrænset.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har til formål at forebygge og mindske virkninger af større ulykker i forbindelse med
offshore olie- og gasaktiviteter, herunder større miljøhændelser. Det vurderes ikke, at implementeringen af
offshoresikkerhedsdirektivets bestemmelser om beredskab vil ændre det danske beskyttelsesniveau
væsentligt, da direktivet ikke indebærer væsentlige ændringer i det danske beredskab.
For så vidt angår havvindøller, har lovforslaget alene til formål at indføre en hjemmel til at pålægge ejere
af sådanne møller på havet selv at betale for akkrediterede målinger m.v., samt at sikre lige klageadgang for
vindmøller på land og på havet vurderes lovforslaget ikke at have miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om
ændring af direktiv 2004/35/EF (offshoresikkerhedsdirektivet). Direktivet skal være implementeret i national
lovgivning senest den 19. juli 2015.
8. Hørte organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 16. juli til den 27. august 2014 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3 F Fagligt Fælles Forbund, 92-gruppen for bæredygtig udvikling, ACE Denmark
Akkrediteringsinstitutionen, inklusiv Akkrediteringsrådet, Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske
Videnskaber, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Aquacircle, Center for Miljø, CO-industri, DANAK (Den
Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Naturfredningsforening,
Danmarks Rederiforening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Akvakultur, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk El-forbund, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening, Dansk Erhverv, Dansk Formandsforening,
Dansk Gasteknisk Center, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk
Forening, Dansk Standard, Dansk Sygeplejeråd, Danske Advokater, Danske Havne, Danske Maritime,
Datatilsynet, Det Økologiske Råd, Det Økonomiske Råd, DHI, DMU, DONG Energy A/S, DS Håndværk &
Industri, DTU-Aqua, Energi- og olieforum.dk, Energinet.dk, EnviNa, Eurofins, Falck-Nutec, FORCE
Technology, Foreningen af Danske Brøndborere, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Friluftsrådet,
FTF, GEUS, Green Network, Greenpeace Danmark, GTS (Godkendt Teknologisk service),
Havarikommissionen for Offshore, Hess Denmark ApS, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark
(IDA), Kyst, Land & Fjord, Kystdirektoratet, Landsforeningen Levende Hav, Landsorganisationen i
Danmark (LO), Lægeforeningen, Maersk Drilling, MARTEC, Maskinmestrenes Forening
(Fællesrepræsentationen), Miljøstyrelsens Referencelaboratorium, Mærsk Olie og Gas AS, Maersk Training
A/S, Natur- og Miljøklagenævnet, Natur og Ungdom, NOAH, Noreco Denmark A/S, Offshoreenergy.dk,
Olie Gas Danmark, Søfartens Ledere, Tandlægeforeningen, Teknologirådet, Teknologisk Institut, WWF
Verdensnaturfonden.
52
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0053.png
9. Sammenfattende skema
Positive
mindre udgifter
Ingen
konsekvenser/
Negative
konsekvenser/
merudgifter
For at kunne varetage de nye
opgaver,
der
følger
af
offshoresikkerhedsdirektivet, vil
der som følge af lovforslaget
være behov for at forøge det
nødvendige årsværksbehov for
(ny ressortmyndighed) med 7
årsværk i perioden 2015-2018 og
derefter med 6 årsværk, hvoraf
omkring 5 årsværk vil dække et
behov for øgede ressourcer til
godkendelse af virksomhedernes
eksisterende og nye aktiviteter
efter nye regler, Disse 5 årsværk
vil kunne gebyrfinansieres.
[Herudover
indebærer
lovforslaget en række ny
opgaver, som indebærer behov
for yderligere ressourcer. En
række af disse opgaver forventes
at kunne gebyrfinansieres via
hjemler
i
offshoresikkerhedsloven
og
havmiljøloven. Gebyrordningen
vil blive nærmere afklaret. For
udarbejdelse og vedligeholdelse
af den eksterne beredskabsplan
vil løsning af denne opgave også
forudsætte finansiering.]
Med lovforslaget bliver der
indført en række nye krav i
forbindelse med godkendelse og
tilsyn relateret til olie- og
gasaktiviteter
offshore,
sikkerhedsmæssige forhold ved
brøndaktiviteter, udarbejdelse af
en
ekstern
beredskabsplan,
udvikling og implementering af
en model for vurdering af
effektiviteten
af
oliespildberedskabet, tilretning af
eksisterende beredskabsplaner til
direktivets
krav
samt
til
tilsynsmyndighedens
organisering,
virkemåde,
kompetencer og opgaver som
følge af direktivet. En række af
Økonomiske
konsekvenser
for stat, regioner og kommuner
Administrative konsekvenser
for stat, regioner og kommuner
Ingen
53
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0054.png
opgaverne varetages allerede i et
vist omfang, men der vil være
tale om en væsentlig udbygning
heraf samt enkelte helt nye
opgaver for tilsynsmyndigheden.
Økonomiske
og
administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Som følge af gennemførelse
af direktivet stilles der krav til
virksomhederne om at etablere
en
uafhængig
verifikationsordning
for
sikkerheds- og miljøkritiske
elementer og for brønde. Der
stilles endvidere øgede krav til
virksomhederne i form af
rapportering bl.a. i forbindelse
med større ulykker uden for EU,
og dokumentation bl.a. i form af
en
forebyggelsespolitik
af
produktions-
og
ikke
produktionsanlæg uden for EU
samt krav til virksomhedernes
økonomiske
og
tekniske
kapacitet. Hertil kommer øgede
udgifter til gebyrbetaling for
tilsynsmyndighedens
øgede
opgaver i forbindelse med tilsyn,
godkendelser og tilladelser.
Med direktivet indføres et
krav
om
vurdering
af
effektiviteten af det interne
beredskab, særligt i forbindelse
med
oliespildsberedskab.
Miljøsty- relsen skønner, at disse
vurderinger for den enkelte
operatør
vil
medføre
en
engangsudgift
til
konsulentbistand på ca. 500.000
kr.
Omkostningerne
forbundet
med de ændrede bestemmelser
om egenkontrol af støjniveauet
fra havvindmøller skønnes at
beløbe sig til kr. 100-150.000 pr.
vindmøllepark i forbindelse med
et evt. påbud. Det vurderes, at
behovet for målinger vil være
begrænset.
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Lovforslaget har til formål at
54
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0055.png
forebygge og mindske virkninger
af større ulykker i forbindelse
med
offshore
olie-
og
gasaktiviteter, herunder større
miljøhændelser. Det vurderes
ikke, at implementeringen af
offshoredirektivets bestemmelser
om beredskab vil ændre det
danske
beskyttelsesniveau
væsentligt, da direktivet ikke
indebærer væsentlige ændringer i
det danske beredskab.
For så vidt angår havvindøller
har lovforslaget alene til formål
at indføre en hjemmel til at
pålægge ejere af sådanne møller
på havet selv at betale for
akkrediterede målinger m.v.,
samt at sikre lige klageadgang
for vindmøller på land og på
havet vurderes lovforslaget ikke
at
have
miljømæssige
konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om
sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om
ændring af direktiv 2004/35/EF. Direktivet indeholder mindstekrav.
Medlemsstaterne må således vedtage strengere foranstaltninger.
Lovforslaget indeholder ikke bestemmelser, der går videre end
direktivets krav. Direktivet skal være implementeret i national
lovgivning senest den 19. juli 2015.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den foreslåede ændring indebærer, at begrebet ”sørge for” over alt i loven erstattes med begrebet ”sikre,
idet ”sikre” bliver anvendt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om
sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF
(offshoresikkerhedsdirektivet). Den foreslåede ændring er også en sproglig tydeliggørelse af gældende
retstilstand, der pålægger borgere og virksomheder en række forpligtelser til at sikre bestemte forhold inden
for lovens område. Forslaget vil tillige indebære en højere grad af sproglig ensretning i lovgivningen på
klima-, energi- og bygningsministerens område.
Til nr. 2 (lovens titel)
55
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0056.png
Offshoresikkerhedsloven er den forkortede titel anført i parentes efter den egentlige titel på lov nr. 1424
af 21. december 2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af
kulbrinter. Den forkortede titel er almindelig udbredt og anvendt af alle, som offshoresikkerhedsloven
vedrører, herunder af branchen og myndighederne. Da den forkortede titel ikke kan forveksles med en anden
lov, foreslås det derfor, at loven ændrer titel til Offshoresikkerhedsloven.
Til nr. 3 (fodnote til lovens titel)
Fodnoten foreslås affattet således, at det kommer til at fremgå, at loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til
forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, EF-Tidende 1989, nr. L 183, side 1, som
ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1137/2008 af 22. oktober 2008, EU-Tidende
2008, nr. L 311, side 1, dele af Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforskrifter for
forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri (ellevte
særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1992, nr. L 348, side 9, som
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/30/EF af 20. juni 2007, EU-Tidende 2007, nr. L
165, side 21, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse
aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, EU-Tidende 2003, nr. L 299, side 9, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22, som ændret senest ved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 354, side 132,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/25/EF af 5. april 2006 om minimumsforskrifter for
sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser
(kunstig optisk stråling) (19. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EU-Tidende
2006, nr. L 114, side 38, som ændret senest ved Rådets direktiv nr. 2013/64/EU af 17. december 2013, EU-
Tidende 2013, nr. L 353, side 8, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006
om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF (omarbejdning), EU-Tidende 2006, nr. L 157, side 24, som
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/127/EF af 21. oktober 2009, EU-Tidende 2009, nr.
L 310, side 29, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i
forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF
(offshoresikkerhedsdirektivet), (EU-Tidende 2013, nr. L 178, side 66-106).
Til nr. 4 (§§ 2 og 3)
(§ 2)
Den forslåede nyaffattelse af § 2 vedrører lovens anvendelsesområde.
Den foreslåede nyaffattelse af
§ 2, stk. 1,
omfatter alle aktiviteter i forbindelse med anlæg, tilsluttet
infrastruktur eller rørledninger, jf. forslaget til definition af olie- og gasaktiviteter i § 3, nr. 16. Det
geografiske anvendelsesområde er som udgangspunkt afgrænset til aktiviteter, der finder sted offshore og
indenfor dansk territorialfarvand, dansk eksklusiv zone eller dansk kontinentalsokkel, jf. forslaget til
definitionen af offshore i § 3, stk. 15.
Den forslåede nyaffattelse af
§ 2, stk. 2,
om udvidelse af anvendelsesområdet for
offshoresikkerhedsloven, svarer til § 4 i bekendtgørelse nr. 509 af 25. maj 2011, der er udstedt i medfør af
den nugældende offshoresikkerhedslovs § 3, stk. 6. De nævnte aktiviteter kan f.eks. være lagring af CO
2
eller
andre stoffer fra anlæg, der udfører offshore olie- og gasaktiviteter.
Offshoresikkerhedslovens geografiske anvendelsesområde foreslås at fremgå af forslaget til § 3, nr. 15, jf.
bemærkningerne hertil.
I
§ 2, stk. 3,
foreslås seismiske og videnskabelige undersøgelser af undergrunden, som har betydning for
olie- og gasaktiviteter undtaget fra lovens anvendelsesråde. Dette udtrykker eksplicit fortolkningen af
gældende ret. Som udgangspunkt er der ikke potentiale for større ulykker i forbindelse med seismiske
undersøgelser og videnskabelige undersøgelser. Hvis dette undtagelsesvist skulle være tilfældet, vil loven
dog finde anvendelse, hvilket fremgår af forslaget til
§ 2, stk. 4.
I
§ 2, stk. 5,
foreslås det, at transitrørledninger ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde, hvilket er i
overensstemmelse med forslagets § 3, nr. 16, idet transitrørledninger er reguleret i kontinentalsokkelloven.
56
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0057.png
På baggrund af definitionen af anlæg, jf. forslagets § 3, nr. 1, herunder dens uændrede geografiske
anvendelsesområde, jf. ovenfor, hvor alle fysiske strukturer, uanset deres fysiske udformning, der anvendes i
forbindelse med aktiviteterne efter stk. 1, bliver omfattet med lovforslaget, er der ikke mere behov for
lovhjemlerne i offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 2, 3 og 5, samt bestemmelsen i offshoresikkerhedslovens §
3, stk. 4.
(§ 3)
Den forslåede ny affattelse af
§ 3
indebærer at lovens definitioner, der efter den gældende lov er fordelt
på §§ 2 og 4, af lovtekniske grunde samles under et paragrafnummer. De af offshoresikkerhedsdirektivets
definitioner som gennemføres i loven, jf. nedenfor, medtages her.
Definitionerne, der foreslås i
nr. 1, 5-8, 11-13,15-17 og 19-32,
svarer, med sproglige tilpasninger, til de
definitioner, som er anført i artikel 2, nr. 1-5, 7, 9-12, 15-17, 19-21, 25-29, 31, 33, 36 og 37 i
offshoresikkerhedsdirektivet, jf. bemærkninger til de enkelte definitioner nedenfor.
Definitionerne i offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 6, 8, 13, 14, 18, 22-24, 30, 32, 34 og 35
foreslås ikke medtaget i lovforslaget af følgende grunde:
Nr. 6, ”egnet”: I de bestemmelser i lovforslaget, hvor udtrykket er anvendt, er forståelsen heraf, om
nødvendigt, uddybet i de tilhørende bemærkninger til bestemmelserne.
Nr. 8, ”acceptabel”: Definitionen heraf svarer til ALARP-princippet, som er beskrevet i de almindelige
bemærkninger til forslaget til den nugældende offshoresikkerhedslov. I bestemmelserne i lovforslaget er, i
stedet for ”acceptabel”, anvendt ”så lavt som det er rimelig praktisk muligt”. Derved bibeholdes samme
terminologi som i den nugældende lov.
Nr. 13, ”koncessionsgivende myndighed”: Begrebet anvendes ikke i forslaget. I stedet anvendes
forklaringen af begrebet direkte, jf. forslagets nr. 39 (§ 32 b, stk. 2) med tilhørende bemærkninger.
Nr. 14, ”kompetent myndighed” anvendes ikke, da forklaringen på begrebet i stedet udmøntes i forslagets
bestemmelser om tilsynsmyndighedens opgaver og organisering.
Nr. 18, ”offentligheden”: Begrebet er almindelig anvendt og definitionen derfor selvforklarende i dansk
ret.
Nr. 22, ”accept” anvendes ikke, idet der i stedet foreslås videreført det tilladelses- og
godkendelsessystem, der findes i den gældende offshoresikkerhedslov, der svarer til direktivets accept af
rapporten om større farer.
Nr. 23, ”større fare”: I de bestemmelser i lovforslaget, hvor udtrykket er anvendt, er forståelsen heraf, om
nødvendigt, uddybet i de tilhørende bemærkninger til bestemmelserne.
Nr. 24, ”brøndaktiviteter”: I lovforslaget foreslås anvendt den almindelige sproglige opfattelse af
begrebet, idet brøndaktiviteter omfatter alle aktiviteter forbundet med en brønd, svarende til praksis i dag
efter undergrundsloven. Direktivet definerer brøndaktiviteter alene som de aktiviteter, hvor der er risiko for
udslip af materialer, der kan medføre en større ulykke. Der findes en række brøndaktiviteter, hvor dette ikke
er tilfældet, jf. bemærkningerne til forslaget til § 28 a, hvorfor direktivets definition ikke findes at være fuldt
ud dækkende. Gennemførelsen af direktivets krav om anmeldelse af brøndaktiviteter fremgår af forslaget til
§ 28 a om godkendelse af visse brøndaktiviteter.
Nr. 30, ”væsentlig ændring”: I de bestemmelser i lovforslaget, hvor udtrykket er anvendt, er forståelsen
heraf, om nødvendigt, uddybet i de tilhørende bemærkninger til bestemmelserne, jf. bl.a. forslaget til § 29,
stk. 1 og § 28 a, stk. 1.
Nr. 32, ”beredskabseffektivitet ved olieudslip”: Begrebet foreslås defineret i havmiljøloven, hvor
beredskabseffektivitet ved olieudslip også foreslås reguleret, hvorfor det ikke skønnes nødvendigt med en
definition i offshoresikkerhedsloven.
Nr. 34, ”trepartshøring”: Begrebet er almindelig anvendt, og definitionen er derfor selvforklarende i
dansk ret.
Nr. 35, ”industri”: Begrebet er almindelig anvendt, og definitionen er derfor selvforklarende i dansk ret.
Definitionerne i forslagets
nr. 2-4, 9-10, 14, 18 og 33
fremgår ikke af offshoresikkerhedsdirektivet.
Nr. 9
og 14
foreslås overført fra den gældende offshoresikkerhedslovs § 2,
stk. 3 og 4, og 33
foreslås overført fra
den gældende offshoresikkerhedslovens § 4, stk. 6, mens
nr. 10
og
18,
foreslås overført fra § 2, stk. 1, nr. 2
og 3 i bekendtgørelse nr. 831 af 27. juni 2013 om faste anlægs og rørledningers konstruktion, indretning og
udstyr.
57
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0058.png
Forslaget til definitionen af anlæg i
nr. 1
erstatter definitionen af et offshoreanlæg i den gældende
offshoresikkerhedslovs § 2. Udover platforme og andre indretninger omfatter den forslåede definition,
ligesom den gældende bestemmelse i offshoresikkerhedslovens § 2, stk. 1, nr. 1, også boreskibe og flydende
produktions-, lager- og afskibningsenheder (FPSO’er). Flydende lager- og afskibningsenheder (FSO’er),
anses for tilsluttet infrastruktur, jf. forslaget til nr. 30. Fartøjer, der udfører brøndvedligehold m.v. i
situationer, hvor der ikke er et anlæg, anses for boreskibe i offshoresikkerhedslovens forstand. Det vil typisk
være fartøjer, der udfører brøndarbejder på eksisterende undersøiske brønde. Fartøjer, der udfører aktiviteter
i forbindelse med et anlæg, er ikke omfattet af definitionen. Risiciene ved aktiviteter fra sådanne fartøjer vil
skulle kontrolleres af operatøren eller ejeren af anlægget, og rederen af fartøjet vil blive betragtet som
entreprenør i lovens forstand. Sådanne fartøjer er f.eks. kranfartøjer og brøndstimuleringsfartøjer, der udfører
arbejde i en eksisterende brønd på et anlæg. Den gældende § 2, stk. 5, i loven, hvorefter faste anlæg, som er
indbyrdes broforbundne anses som værende ét anlæg, videreføres i den forslåede definition af et anlæg, idet
forslaget dog udvides til at omfatte anlæg i almindelighed, dvs. ikke skelner mellem faste og mobile anlæg.
Det forudsættes i forslaget, at dette kun gælder, når der er tale om en permanent forbindelse. Denne
forudsætning findes ikke i den gældende lov. Anlæg med broforbindelser, der ikke er permanente, anses for
værende i kombineret drift, jf. definitionen i forslagets § 3, nr. 13. Hvad der anses for en permanent
broforbindelse vil bero på en konkret vurdering, men hvis broforbindelsen er etableret med henblik på at
forblive der i anlæggenes resterende driftsperiode, og at det tilkoblede anlæg indgår som en del af
aktiviteterne på det andet anlæg, vil forbindelsen anses for at være permanent. Kravet i gældende lov om, at
de broforbundne anlæg skal være opereret af samme virksomhed er ikke eksplicit medtaget i forslaget, men i
praksis vil det i langt de fleste tilfælde forholde sig sådan. Eksempler på permanent broforbundne anlæg er
Gorm, Tyra, Dan og Halfdan, idet disse broforbindelser er en del af designet og er planlagt til at forblive der
i anlæggets resterende driftsperiode. Et andet eksempel kunne være et behov for en permanent udvidelse af
indkvarteringskapaciteten på et fast anlæg ved at etablere en broforbindelse til en mobil indkvarteringsenhed.
Her vil der også samlet set være tale om et anlæg. Definitionen af anlæg omfatter ikke rørledninger, da disse
er omfattet af definitionen i forslaget til § 3, nr. 30.
Forslaget til definitionen skal ses i lyset af offshoresikkerhedsdirektivets formål om at forebygge større
ulykker og begrænse deres konsekvenser, jf. artikel 1, nr. 1, offshoresikkerhedsdirektivet.
Definitionerne skal dog også betragtes i forhold til borehulsdirektivet (direktiv 92/91/EØF om
minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede
udvindingsindustri), samt national regulering af f.eks. rørledninger, som ikke er omfattet af hverken
borehulsdirektivet eller offshoresikkerhedsdirektivet, dog med undtagelse af den del, der er omfattet af
definitionen af tilsluttet infrastruktur, jf. forslaget til § 3, nr. 30.
Forslaget til definitionen af anlægschef i
nr. 2
svarer til den gældende definition i
offshoresikkerhedslovens § 4, stk. 8.
Forslaget til definitionen af arbejdsgiver i
nr. 3
svarer til den gældende definition af arbejdsgiver i
offshoresikkerhedslovens § 4, stk. 5, idet offshoreanlæg dog er erstattet med anlæg, jf. forslagets nr. 1.
Forslaget til definitionen af arbejdsleder i
nr. 4
svarer til den gældende definition i
offshoresikkerhedslovens § 4, stk. 7.
Forslaget til definitionen af efterforskning i
nr. 5
svarer til definitionen i offshoresikkerhedsdirektivets
artikel 2, nr. 15. Definitionen omfatter ikke efterforskningsaktiviteter, der ikke er knyttet til en boring, såsom
seismiske aktiviteter og videnskabelige undersøgelser.
Forslaget til definitionen af ejer i
nr. 6
følger af offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 27, idet
begrebet ”ejer” i direktivet dog alene knytter sig til ikke-produktionsanlæg. Det forslås at udvide definitionen
til også at omfatte ejere af rørledninger, både mellem anlæg og fra anlæg til land. Dermed videreføres
gældende ret, idet ejere af rørledninger, både mellem anlæg og fra anlæg til land, i dag har pligter efter
offshoresikkerhedsloven svarende til rettighedshaverens pligter, jf. den gældende offshoresikkerhedslovs § 4,
stk. 1, 2 pkt.
Forslaget til definitionen af ekstern beredskabsplan i
nr. 7
svarer til definitionen i
offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 36.
58
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0059.png
Forslaget til definitionen af entreprenør i
nr. 8
svarer med sproglige justeringer, til
offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 12, idet begrebet ”enhed” forslås erstattet med ”virksomhed”, jf.
forslagets § 3, nr. 32.
Forslaget til definitionen af fast anlæg i
nr. 9
svarer til definitionen i den gældende
offshoresikkerhedslovs § 2, stk. 4.
Forslaget til definitionen af ikkepermanent bemandet anlæg i
nr. 10
svarer til definitionen i § 2, stk. 1, nr.
3 i bekendtgørelse nr. 831 af 27. juni 2013 om faste offshoreanlægs og rørledningers konstruktion, indretning
og udstyr, der udstedt i medfør af den gældende offshoresikkerhedslov. Ikkepermanent bemandede anlæg
kan i situationer bemandes 24 timer i døgnet på modsatte skift, således at der ikke overnattes på anlægget.
Disse risici håndteres efter bestemmelserne i forslagets nr. 40 (§§ 33 og 34) om risikovurdering af anlæg.
Forslaget til definitionen af ikke-produktionsanlæg i
nr. 11
svarer til definitionen i
offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 17.
Forslaget til definitionen af intern beredskabsplan i
nr. 12
svarer til definitionen i
offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 28. Offshoresikkerhedsdirektivet stiller i artikel 14 krav om, at
operatører, eller i givet fald, ejere skal udarbejde interne beredskabsplaner, hvori der bl.a. indgår en analyse
af beredskabseffektiviteten ved olieudslip og aspekter vedrørende begrænsning af risiko for personer, der
opholder sig på anlægget. Det foreslås, at forholdene vedrørende miljøberedskab, som i dag, reguleres i
havmiljøloven, og forholdene vedrørende personberedskab i offshoresikkerhedsloven.
Forslaget til definitionen af kombineret drift i
nr. 13
svarer til definitionen i offshoresikkerhedsdirektivets
artikel 2, nr. 25. De involverede anlæg behøver ikke nødvendigvis at være broforbundet, men kan være det.
Det afgørende er, at et af de involverede anlæg kan påvirke de sikkerhedsmæssige risici på et andet.
Eksempler er boring af en produktionsbrønd på et fast anlæg ved hjælp af en mobil boreenhed, samt
indkvarteringsenheder, enten i form af platforme eller fartøjer. Det er forudsat, at der er tale om en
midlertidig broforbindelse. Hvis et anlæg er permanent broforbundet til et andet anlæg, er det ikke omfattet
af definitionen på kombineret drift, men derimod af definitionen på et anlæg, jf. forslaget til § 3, nr. 1.
Forslaget til definitionen af mobilt anlæg i
nr. 14
svarer til definitionen i den gældende
offshoresikkerhedslovs § 2, stk. 3.
Forslaget til definitionen af offshore i
nr. 15
svarer til definitionen i offshoresikkerhedsdirektivets artikel
2, nr. 2. Det geografiske anvendelsesområde for offshoresikkerhedsloven bliver ikke ændret, men tilpasset
ordlyden i offshoresikkerhedsdirektivet, hvorved loven finder anvendelse på offshore olie- og gasaktiviteter i
dansk territorialfarvand, den danske eksklusive økonomiske zone eller dansk kontinentalsokkel, hvor
Danmark i henhold til folkeretten har eneret til efterforskning og udnyttelse af naturressourcer. Det er derfor
også uden betydning, hvorvidt et mobilt anlæg er indregistreret i Danmark eller et andet land.
Forslaget til definitionen af offshore olie- og gasaktiviteter i
nr. 16
gennemfører
offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 3. I forslaget understreges, at aktiviteter omfatter anlæggenes eller
den tilsluttede infrastrukturs design, konstruktion, indretning, bygning, installering, udstyr, drift, herunder
ændringer samt demontering. Dette er en lidt anden ordlyd end direktivets, men svarer til den nugældende
lovs anvendelsesområde og er indholdsmæssigt svarende til direktivet. For eksisterende mobile anlæg, som i
visse situationer også omfatter fartøjer, jf. bemærkningerne til
nr. 1,
og som bringes ind på dansk område, vil
dette koncentrere sig om driftsmæssige forhold, herunder eksisterende design, konstruktion, indretning og
udstyr i henhold til nuværende praksis, jf. § 33, stk. 2, i den gældende offshoresikkerhedslov. Lovforslagets §
3, nr. 16, viderefører også gældende ret, hvorefter rørledninger i et vist omfang er omfattet af
offshoresikkerhedsloven, jf. § 3, stk. 2, i gældende lov. Af definitionen i direktivets artikel 2, nr. 3, fremgår
det, at transport via transitrørledninger fra kyst til kyst er undtaget. Dette er ikke medtaget i forslaget til § 3,
nr. 16, men fremgår af lovforslagets nr. 4 (§ 2, stk. 5). Transitrørledninger er reguleret af
kontinentalsokkelloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 18. november 2005. Forslaget til definitionen skal
ses i lyset af offshoresikkerhedsdirektivets formål om at forebygge større ulykker og begrænse deres
konsekvenser, jf. artikel 1, nr. 1, offshoresikkerhedsdirektivet. Definitionerne skal dog også betragtes i
forhold til borehulsdirektivet (direktiv 92/91/EØF om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes
sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri), samt national regulering af f.eks.
rørledninger, som ikke er omfattet af hverken borehulsdirektivet eller offshoresikkerhedsdirektivet.
59
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0060.png
Forslaget til definitionen af operatør i
nr. 17
svarer med sproglige justeringer til
offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 5, og den gældende offshoresikkerhedslovs § 4, stk. 2, idet
begrebet ”enhed” forslås erstattet med ”virksomhed”, jf. forslag til nr. 32, ”koncessionshaver” er erstattet
med ”rettighedshaver”, jf. forslaget til § 3, nr. 23, og ”koncessionsgivende myndighed” med ”klima-, energi-
og bygningsministeren”.
Forslaget til definitionen af permanent bemandet anlæg i
nr. 18
svarer til definitionen i bekendtgørelse nr.
831 af 27. juni 2013 om faste offshoreanlægs og rørledningers konstruktion, indretning og udstyr, der er
udstedt i medfør af den gældende offshoresikkerhedslov. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets
nr. 10 (til § 8).
Forslaget til definitionen af produktion i
nr. 19
svarer med sproglige justeringer til definitionen i
offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 16, idet begrebet ”rettighedsområde” forslås i stedet for
”koncessionsområde”, jf. bemærkninger til lovforslagets nr. 5 (til § 4).
Forslaget til definitionen af produktionsanlæg i
nr. 20
svarer til definitionen i
offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 20.
Forslaget til definitionen af påbegyndelse af aktiviteter i
nr. 21
svarer til definitionen i
offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 31.
Forslaget til definitionen af rettighed i
nr. 22
svarer med sproglige justeringer til definitionen i
offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 9, idet begrebet ”rettighed” forslås anvendt i stedet for
”koncession”, jf. bemærkningerne til lovforslagets nr. 5 (til § 4). Lovforslaget indeholder en henvisning til
undergrundsloven, der gennemfører direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser for tildeling og
udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter (koncessionsdirektivet),
som der er henvist til i direktivets artikel 2, nr. 22.
Forslaget til definitionen af rettighedshaver i
nr. 23
svarer med sproglige justeringer til definitionen i
offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 11, idet begrebet ”rettighedshaver” forslås anvendt i stedet for
”koncessionshaver”, jf. bemærkningerne til lovforslagets nr. 5 (til § 4).
Forslaget til definitionen af rettighedsområde i
nr. 24
svarer med sproglige justeringer til definitionen i
offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 10, idet begrebet ”rettighedsområde” forslås anvendt i stedet for
”koncessionsområde”, jf. bemærkningerne til lovforslagets nr. 5 (til § 4).
Forslaget til definitionen af risiko i
nr. 25
svarer til definitionen af offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2,
nr. 4.
Forslaget til definitionen af sikkerheds og miljøkritiske elementer i
nr. 26
svarer til definitionen i
offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 33
Forslaget til definitionen af sikkerhedszone i
nr. 27
svarer til definitionen i offshoresikkerhedsdirektivets
artikel 2, nr. 26.
Forslaget til definitionen af større miljøhændelser i
nr. 28
svarer til definitionen i
offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 37, idet henvisningen til direktiv 2004/35/EF er erstattet med en
henvisning til miljøskadeloven. Begrebet anvendes i definitionen af ”større ulykke”, jf. forslaget til § 3, nr.
29.
Forslaget til definitionen af større ulykke i
nr. 29
svarer til definitionen i offshoresikkerhedsdirektivets
artikel 2, nr. 1 idet begrebet ”større ulykke” forslås anvendt frem for ”større uheld”, svarende til, hvad der
anvendes i gældende lovgivning.
Forslag til definitionen af tilsluttet infrastruktur i
nr. 30
gennemfører offshoresikkerhedsdirektivets artikel
2, nr. 21, for så vidt angår litra a-c i lovforslaget. Litra a omfatter brønde og rørføringer, udstyr m.v., der er
en del af brøndstrukturen. Litra b omfatter andre anordninger, der er fysisk forbundet til anlægget, f.eks.
stigrør. Litra c svarer til direktivets litra c, som omfatter den del af rørledninger, som befinder sig indenfor
sikkerhedszonen. Rørledninger herudover er således ikke omfattet af definitionen. Endvidere foreslås
definitionen også at omfatte indretninger, der anvendes til lagring af kulbrinter og lastning af olie til f.eks.
tankskibe (litra d). Flydende lagrings- og afskibningsenheder (FSO’er) er omfattet heraf. Litra d er en
videreførelse af gældende ret, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, og § 2, stk. 2, i den nuværende offshoresikkerhedslov.
Forslaget til definitionen af uafhængig verifikation i
nr. 31
svarer med sproglige justeringer til
offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 29, idet begrebet ”enhed” forslås erstattet med ”virksomhed”, jf.
forslaget til § 3, nr. 33. Uafhængig verifikation indeholder ikke krav om tredjepartsverifikation, jf.
bemærkningerne til lovforslagets nr. 26 (til § 21).
60
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0061.png
Forslaget til definitionen af virksomhed i
nr. 32
svarer til offshoresikkerhedsdirektivets definition af
’enhed’ artikel 2, nr. 7.
Forslaget til definitionen af virksomhedsleder i
nr. 33
svarer til definitionen i den gældende
offshoresikkerhedslovs § 4, stk. 6.
Til nr. 5 (§ 4)
§ 4 i offshoresikkerhedsloven omhandler definitioner af pligtsubjekter.
Med lovforslaget foreslås det at flytte definitionerne i § 4 over i lovforslagets nr. 4 (til § 3) for at samle
definitionerne her, jf. bemærkningerne til forslaget. Som konsekvens heraf foreslås det at ophæve
§ 4
i den
nuværende offshoresikkerhedslov. Begrebet ”rettighedshaver” og ikke begrebet ”koncessionshaver”, der er
defineret i offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 11, foreslås anvendt, da begrebet ”rettighedshaver” har
samme indholdsmæssige betydning og er et anvendt begreb i offshoresikkerhedsloven og undergrundsloven,
jf. lovforslagets nr. 4 (til § 3, nr. 22-24) og bemærkningerne hertil, jf. artikel 2, nr. 9-11, i
offshoresikkerhedsdirektivet. Begrebet ”driftsansvarlig virksomhed” som er den virksomhed, der har
ansvaret for driften af et anlæg, foreslås afskaffet, da ”operatøren”, træder i stedet for denne på et
produktionsanlæg og ”ejeren” på et ikke produktionsanlæg eller en rørledning, jf. lovforslagets nr. 4 (til § 3,
nr. 6 og 17), jf. offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 5 og 27.
Til nr. 6 (§ 5, stk. 1)
§ 5 i offshoresikkerhedsloven omhandler rettighedshaverens forpligtigelser.
Forslaget til ændringer af
§ 5, stk. 1,
i offshoresikkerhedsloven er en sproglig justering som følge af, at
offshoresikkerhedsloven foreslås at regulere aktiviteter, jf. definitionen af offshore olie- og gasaktiviteter i
lovforslagets nr. 4 (til § 3, nr. 16), jf. artikel 2, nr. 3, i offshoresikkerhedsdirektivet.
Til nr. 7 (§ 5, stk. 3 og 4)
§ 5 i offshoresikkerhedsloven omhandler rettighedshaverens forpligtigelser.
§ 5, stk. 3,
i lovforslaget foreslås ophævet som konsekvens af, at begrebet ”driftsansvarlig virksomhed”
udgår, jf. bemærkningerne til lovforslagets nr. 5 (til § 4).
I
§ 5, stk. 4,
i lovforslaget der bliver stk. 3, foretages konsekvensændring af henvisningen, således at »stk.
1-3« ændres til: »stk. 1-2«.
Til nr. 8 (§ 6, stk. 1)
§ 6 i offshoresikkerhedsloven omhandler rettighedshaverens forpligtigelse for, at der føres tilsyn med, at
lovgivningen overholdes ved udførelse af offshore olie- og gasaktiviteter.
Forslaget til ændringer af
§ 6, stk. 1,
i offshoresikkerhedsloven er sproglige justeringer som følge af at
loven regulerer aktiviteter, jf. definitionen af offshore olie- og gasaktiviteter i lovforslagets nr. 4 (til § 3, nr.
16), jf. artikel 2, nr. 3, i offshoresikkerhedsdirektivet.
Til nr. 9 (§ 6, stk. 2)
§ 6 i offshoresikkerhedsloven omhandler rettighedshaverens forpligtigelse for, at der føres tilsyn med, at
lovgivningen overholdes ved udførelse af offshore olie- og gasaktiviteter.
Forslaget til ændringer af
§ 6, stk. 2,
i offshoresikkerhedsloven er en sproglig justering som følge af, at
loven regulerer aktiviteter, jf. definitionen af offshore olie- og gasaktiviteter i lovforslagets nr. 4 (til § 3, nr.
16), jf. artikel 2, nr. 3, i offshoresikkerhedsdirektivet.
Til nr. 10 (§§ 7-9)
(§ 7)
§ 7 i offshoresikkerhedsloven omhandler operatørens forpligtigelser til at give instruktioner af sikkerheds-
og sundhedsmæssig betydning samt at sikre, at der føres tilsyn med arbejdets planlægning og udførelse.
De foreslåede ændringer af
§ 7
i offshoresikkerhedsloven er sproglige justeringer som følge af indførelse
af nye begreber. Begrebet ”driftsansvarlig virksomhed” foreslås afskaffet og erstattet af ”operatøren” på et
61
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0062.png
produktionsanlæg og ”ejeren” af ikke-produktionsanlæg eller en rørledning, jf. bemærkningerne til
lovforslagets nr. 5 (til § 4). Endvidere er det tilføjet, at operatøren eller ejeren skal sørge for, at der føres
tilsyn med, at entreprenører følger de dele af det ledelsessystem for sikkerhed og sundhed, der er oprettet i
henhold til § 19 i offshoresikkerhedsloven, der er relevante for denne. Der er i den nuværende lovgivning
alene fastsat krav om, at operatøren skal sørge for, at der føres tilsyn med, at ledelsessystemet følges og ikke
om, hvem der specifikt skal følge det, jf. bemærkningerne til lovforslagets nr. 21-23 (til § 19).
§ 7, stk. 2,
i lovforslaget foreslås ophævet, da den driftsansvarlige virksomhed ikke længere opretholdes
som begreb, jf. bemærkningerne til lovforslagets nr. 5 (til § 4).
(§ 8)
§ 8 i offshoresikkerhedsloven omhandler den driftsansvarlige virksomheds forpligtigelse på bemandede
anlæg.
Forslaget til ændringerne af
§ 8
i offshoresikkerhedsloven indeholder sproglige justeringer som følge af
indførelsen af nye begreber. Det er præciseret, at der er tale om ”permanent bemandede anlæg” (anlæg, der
planlægges anvendt til overnatning). Begrebet ”driftsansvarlig virksomhed” er erstattet af ”operatøren” på et
produktionsanlæg og ”ejeren” af et ikke-produktionsanlæg eller en rørledning, jf. bemærkningerne til
lovforslagets nr. 5 (til § 4). Endvidere er der ændringer som konsekvens af den nye definition af begrebet
”anlæg”, jf. lovforslagets nr. 4 (til § 3, nr. 1), jf. offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 19.
§ 8, stk. 2,
foreslås ophævet, da der ved ændringerne af pligtsubjekterne er identitet med forslagets § 7.
Som følge heraf rykker de nuværende stykker op. Endvidere foreslås det tilføjet, at operatøren og ejeren skal
følge det ledelsessystem, som de har etableret i henhold til lovforslagets nr. 21-23 (til § 19).
I det nye
§ 8, stk. 3,
foreslås tilføjet ”samt risici for større miljøhændelser” for at understrege
gennemførelsen af offshoresikkerhedsdirektivets integration mellem sikkerhed og miljø i forhold til
operatørens eller ejerens pligter i forbindelse med forebyggelse af større ulykker.
I det nye
§ 8, stk. 5,
foreslås tilføjet, at operatøren eller ejeren også skal vurdere sikkerhedsmæssige risici
i forbindelse med anvendelse af stoffer og materialer, idet stoffer og materialer også kan besidde f.eks.
brandfarlige og eksplosionsfarlige egenskaber. Derimod vil anvendelsen af stoffer og materialer på et anlæg
næppe kunne medføre større miljøhændelser, hvorfor dette aspekt ikke er medtaget.
(§ 9)
§ 9
i lovforslaget omhandler den enkelte entreprenørs forpligtigelser til at give instruktioner af
sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning til entreprenører, der arbejder for denne, samt at sikre, at der føres
tilsyn med arbejdets planlægning og udførelse.
Endvidere er det tilføjet, at entreprenøren skal sørge for, at der føres tilsyn med, at entreprenører, der
arbejder for denne, følger de dele af det ledelsessystem for sikkerhed og sundhed, der er oprettet i henhold til
§ 19, der er relevante for denne, jf. i øvrigt bemærkningerne til forslagets § 7.
Til nr. 11 (§ 10, stk. 1)
§ 10 i offshoresikkerhedsloven omhandler arbejdsgiverens forpligtigelser i forbindelse med sikkerhed og
sundhed.
Det foreslås med ændringen i
§ 10, stk.1,
i offshoresikkerhedsloven præciseret, at arbejdsgiveren skal
sørge for, at relevante dele af det ledelsessystem, der er nævnt i lovforslagets nr. 21-23 (til § 19), følges.
Til nr. 12 (§ 10, stk. 2 og 3, 2. pkt.)
Det foreslås med ændringen i
§ 10, stk. 2,
i offshoresikkerhedsloven at arbejdsgiverens
tilsynsforpligtigelse udvides til også at omfatte tilsyn af, at relevante dele af det ledelsessystem, der er nævnt
i lovforslagets nr. 21-23 (til § 19), følges.
Det foreslås med
§ 10, stk. 3, 2. pkt.,
i offshoresikkerhedsloven at arbejdsgiverens
instruktionsforpligtigelse udvides til også at omfatte instruktion om, at relevante dele af det ledelsessystem,
der er nævnt i lovforslagets nr. 21-23 (til § 19), følges.
Til nr. 13 (§ 10, stk. 5, 1. pkt.)
62
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0063.png
Forslaget til ændringen af
§ 10, stk. 5, 1. pkt.,
i offshoresikkerhedsloven indeholder sproglige justeringer
som følge af den nye definition af anlæg, jf. lovforslagets nr. 4 (til § 3, nr. 1), jf.
offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2. nr. 19.
Til nr. 14 (§ 10, stk. 5, 2. pkt.)
Forslaget til ændringen af
§ 10, stk. 5, 2. pkt.,
i offshoresikkerhedsloven indeholder sproglige justeringer
som følge af indførelsen af nye begreber. Således er begrebet ”driftsansvarlig virksomhed” erstattet af
”operatør” på et produktionsanlæg og ”ejeren” af et ikke-produktionsanlæg eller en rørledning, jf.
bemærkningerne til lovforslagets nr. 5 (til § 4).
Til nr. 15 (§ 11, stk. 1 og § 50, stk. 2)
§ 11 i offshoresikkerhedsloven omhandler anlægschefens forpligtigelser i forbindelse med sikkerhed og
sundhed.
Forslaget til ændring af
§ 11, stk.1,
i offshoresikkerhedsloven indeholder sproglige justeringer som følge
af den nye definition af anlæg, jf. lovforslagets nr. 4 (til § 3, nr. 1), jf. offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2,
nr. 19. Henvisningen til ledelsessystemet er ændret som følge af, at kravene til systemet fremgår af
lovforslagets nr. 21-23 (til § 19). Endvidere foreslås tilføjet en pligt til, at anlægschefen også fører tilsyn
med, at kravene i ledelsessystemet overholdes.
Til nr. 16 (§ 11, stk. 2)
Det foreslås, at der indføres et nyt pkt. i
§ 11, stk. 2,
i offshoresikkerhedsloven, hvorefter anlægschefen
også har pligt til at føre tilsyn med at kravene i det ledelsessystemet, der er nævnt i lovforslagets nr. 21-23
(til § 19), følges.
Til nr. 17 (§ 11, stk. 3)
Forslaget til ændringen af
§ 11, stk. 3,
i offshoresikkerhedsloven er alene en konsekvens af, at kravene til
ledelsessystemet fremgår af lovforslaget nr. 21-23 (til § 19).
Til nr. 18 (§ 16 a)
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse, der gennemfører offshoresikkerhedsdirektivets artikel
22, stk. 2.
Bestemmelsen indeholder en informationspligt om muligheden for den adgang til fortrolig indberetning
samt information om de nærmere detaljer af gældende procedurer for fortrolig indberetning, der er nævnt i
lovforslagets nr. 80 (til § 63 a, stk. 2), og som operatør og ejer skal overholde overfor deres egne ansatte,
entreprenører og disses ansatte.
Til nr. 19 (§ 17)
§ 17 i offshoresikkerhedsloven indeholder bemyndigelse til at fastsætte regler om rettighedshaveres,
operatørens, ejerens, entreprenørens, arbejdsgivers, anlægschefers og øvrige arbejdsleders pligt.
Der forslås med ændringen en udvidelse af hjemlen til at omfatte alle pligtsubjekter i §§ 5-14 i
offshoresikkerhedsloven. Udvidelsen er ikke relateret til implementering af offshoresikkerhedsdirektivet.
Til nr. 20 (§ 18, stk. 1)
§ 18 i offshoresikkerhedsloven omhandler leverandørforpligtelser.
Der foreslås tilføjet »byggevarer«, som også fremgår af den tilsvarende bestemmelse i arbejdsmiljølovens §
30. Endvidere foreslås der redaktionelle ændringer af teksten, så den bringes mere i overensstemmelse med
arbejdsmiljølovens § 30. Herudover indeholder forslaget en sproglig justering som konsekvens af den nye
definition af anlæg, jf. lovforslagets nr. 4 (til § 3, nr. 1), jf. offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2. nr. 19.
Til nr. 21 (§ 19, stk. 1)
§ 19 i offshoresikkerhedsloven indeholder krav til et ledelsessystem for sikkerhed og sundhed i
forbindelse med design, bygning, installation, ændring eller demontering af faste offshoreanlæg, herunder
krav om tilsyn med, at det følges. Tilsvarende indeholder offshoresikkerhedslovens § 20 krav til et
63
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0064.png
ledelsessystem for sikkerhed og sundhed i forbindelse med offshoreanlæg, deres tilstand, drift og
vedligeholdelse samt arbejdets udførelse i øvrigt, herunder krav om tilsyn med at det følges.
Det foreslås med ændringen af
§ 19, stk. 1,
at §§ 19 og 20 i offshoresikkerhedsloven sammenskrives, idet
pligtsubjekterne i begge tilfælde er operatører eller ejere afhængig af, om der er tale om aktiviteter i
forbindelse med brøndaktiviteter, produktionsanlæg, ikke-produktionsanlæg eller rørledninger. Endvidere
foreslås kravet om et ledelsessystem at omfatte offshore olie- og gasaktiviteter og ikke, som i den nuværende
lovgivning, kun for anlæg. Offshoresikkerhedsdirektivets krav om, at ledelsessystemet tager sigte på
reduktion af risiko for ulykker og hændelser med konsekvenser for såvel personer, miljø m.v., jf. artikel 19 i
offshoresikkerhedsdirektivet, er indeholdt i kravet om, at systemet ”sikrer og dokumenterer, at krav fastsat i
eller i medfør af denne lov opfyldes”.
Til nr. 22 (§ 19, stk. 2)
Forslaget til ændring af
stk.
2 indeholder alene en sproglig justering som konsekvens af den nye definition
af offshore olie- og gas aktiviteter, jf. lovforslagets nr. 4 (til § 3, nr. 16), jf. offshoresikkerhedsdirektivets
artikel 2 nr. 3.
Med den anerkendte norm eller standard, der er nævnt i
§ 19, stk. 2,
tænkes på ISO 9001, ISO 14001,
DS/OHSAS 18001 eller tilsvarende. For fartøjer og andre indretninger, der anvendes IMOs ISM-kode, anses
denne tillige for en anerkendt norm eller standard.
Til nr. 23 (§ 19, stk. 3)
Den gældende lovs § 19, stk. 3, indeholder krav om, at operatøren skal sørge for, at der føres tilsyn med,
at ledelsessystemet for sikkerhed og sundhed følges.
Det foreslås at ophæve
§ 19, stk. 3,
i offshoresikkerhedsloven, idet kravet foreslås indføjet i §§ 7, 9 og 10
i offshoresikkerhedsloven under de enkelte pligtsubjekter, jf. de specielle bemærkninger til nr. 10.
Til nr. 24 (§ 19 a)
Forslaget til
§ 19 a, stk. 1-4,
er ny og indeholder eksplicitte bestemmelser om operatørers og ejeres pligt
til at udforme en selskabspolitik for sikkerhed, sundhed og forebyggelse af større miljøhændelser som en del
af ledelsessystemet efter lovforslagets nr. 21-23 (§ 19). Herved gennemføres offshoresikkerhedsdirektivets
artikel 19, stk. 1, 2, og 5. Gennemførelse af kravet i offshoresikkerhedsdirektivets artikel 19, stk. 1, om at der
skal udarbejdes et dokument indeholdende selskabspolitikken, sker gennem kravet i lovforslagets nr. 21-22
(§ 19) til dokumentation af ledelsessystemet, som selskabspolitikken er en del af.
Forslaget til
§ 19 a, stk. 5,
er ny og gennemfører offshoresikkerhedsdirektivets artikel 19, stk. 8. Heraf
fremgår, at medlemsstaterne skal kræve, at dokumentet om selskabspolitikken for forebyggelse af større
ulykker også indeholder oplysninger om, i hvilket omfang politikken omfatter den pågældendes operatørs og
ejers produktions og ikke-produktionsanlæg uden for Den Europæiske Union, selvom det ifølge betragtning
(37) og (38) til offshoresikkerhedsdirektivet må erkendes, at det måske ikke er muligt at håndhæve
anvendelsen af selskabspolitikken for forebyggelse af større uheld uden for Unionen.
Til nr. 25 (§ 20)
§ 20 i offshoresikkerhedsloven indeholder krav til et ledelsessystem for sikkerhed og sundhed og tilsyn
hermed og den driftsansvarlige virksomheds forpligtigelser hermed i forbindelse med drift m.v. af
offshoreanlæg. Dette er i lovforslaget skrevet ind i nr. 21-22 (§ 19), jf. bemærkningerne hertil.
Med lovforslaget foreslås det, som konsekvens af at §§ 19 og 20 i offshoresikkerhedsloven
sammenskrives, at ophæve
§ 20
i den nuværende offshoresikkerhedslov.
Til nr. 26 (§§ 21-23)
(§ 21)
§ 21 i offshoresikkerhedsloven indeholder mulighed for, at verifikation af, at anlæg, dele heraf eller
anlæggets udstyr opfylder krav fastsat i lovgivningen, delvis kan træde i stedet for ledelsessystemet efter
offshoresikkerhedslovens §§ 19 og 20. Offshoresikkerhedslovens § 21 stiller krav om, at verifikationen skal
foretages af uafhængig sagkyndig anerkendt af tilsynsmyndigheden.
64
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0065.png
Med forslagets
stk. 1
gennemføres offshoresikkerhedsdirektivets artikel 17, der stiller krav om, at der i
forbindelse med anlæg etableres en ordning for uafhængig verifikation af egnethed af sikkerheds- og
miljøkritiske elementer og udformning og kontrol af brønde. Det er operatøren og ejeren, der skal etablere
ordningen. Offshoresikkerhedsdirektivet stiller ikke krav om, at ordningen også omfatter tilsluttet
infrastruktur og rørledninger, idet sidstnævnte, bortset fra den del, der anses for tilsluttet infrastruktur, ikke er
omfattet af direktivet. Det foreslås imidlertid, at dette indføres i dansk lovgivning, idet der kan tænkes at
forefindes sikkerheds- og miljøkritiske elementer i den tilsluttede infrastruktur, såsom stigrør, samt på
rørledninger. Rørledninger er også omfattet af § 21 i den nuværende offshoresikkerhedslov. Der er ikke krav
om, at verifikationen skal foretages af en uafhængig tredje part. Det kan således være en uafhængig
organisatorisk del af virksomheden, der foretager verifikationen. Der er ikke i den nuværende
offshoresikkerhedslov tilsvarende krav herom.
Efter forslagets
stk. 2
har operatøren og ejeren ikke mulighed for ansvarsfraskrivelse i forbindelse med
verifikation.
Efter forslagets
stk. 3
skal operatøren og ejeren træffe passende foranstaltninger på baggrund af resultatet
af verifikationen. Verifikator skal udarbejde en rapport, som skal forelægges operatøren og ejeren. Nærmere
krav til indholdet af rapporten kan fastlægges i en bekendtgørelse i medfør af forslaget til § 22, stk. 2.
Efter forslagets
stk. 4
skal operatøren og ejeren opbevare fortegnelser over de trufne foranstaltninger på
baggrund af resultatet af verifikationen efter forslaget til § 21, stk. 1, nr. 1, i en periode på mindst fem år eller
indtil gennemgangen af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen efter § 23, der skal foretages efter lovforslaget
til § 23, stk. 6. Selv om offshoresikkerhedsdirektivet i artikel 17, stk. 6, stiller krav om en opbevaring i 6
måneder, er det fundet hensigtsmæssigt at forlænge perioden, da en periode på fem år svarer til den
almindelige frist for opbevaring af materiale jf. § 10 i lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006
(bogføringsloven), § 23 i lovbekendtgørelse nr. 1022 af 13. august 2013 om forebyggende foranstaltninger
mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme og § 30 i bekendtgørelse nr. 1159 af 3. december 2012
om kildeskat. Endvidere svarer fem år også til det tidsinterval, hvor der skal ske en gennemgang af
sikkerheds- og sundhedsredegørelsen, jf. ovenfor.
Efter forslagets
stk. 5
skal ordningen være etableret før designgodkendelse og påbegyndelse af aktiviteter.
Efter forslagets
stk. 6
bibeholdes den frivillige ordning, idet der er mulighed for, at den kan omfatte
sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold generelt og ikke, som i dag, kun anlæg eller rørledninger, dele
heraf og udstyr. Der er dog ikke krav om, at verifikationen skal foretages af en uafhængig tredjepart. Til
gengæld vil den frivillige ordning være omfattet af kravene i stk. 2-5, jf. forslaget til stk. 7. I den gældende
lovgivning kan ordningen træde i stedet for dele af ledelsessystemet for sikkerhed og sundhed, hvilket ikke
er tilfældet efter lovforslaget. I stedet skal ordningen beskrives i ledelsessystemet, jf. lovforslagets nr. 21-23
(til § 19). Henvisningen til § 22, stk. 2, betyder, at der kan fastsættes regler om, at visse dele af anlægget eller
udstyr på dette samt rørledninger skal verificeres, hvilket svarer til den nugældende offshoresikkerhedslovs i
§ 22, 2. pkt., hvor den mulighed er udnyttet til at stille krav om verifikation af bærende konstruktioner på
faste anlæg.
Etableringen af verifikationsordningen træder ikke i stedet for tilsynsmyndighedens tilsyn.
(§ 22)
§ 22 i offshoresikkerhedsloven indeholder bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om indholdet af
ledelsessystem og verifikation, herunder krav om obligatorisk verifikation af udstyr eller anlægsdele. I dag er
denne hjemmel udnyttet i krav om verifikation af bærende konstruktioner på faste offshoreanlæg, jf. §§ 33-
36 i bekendtgørelse nr. 729 af 3. juli 2009 om styring af sikkerhed og sundhed på offshoreanlæg. Sådanne
konstruktioner omfatter især de fundamenter, som procesanlæg, indkvartering m.v. er installeret på.
Forslaget til
§ 22, stk. 1,
bemyndiger ministeren til, efter forhandling med miljøministeren, at fastsætte
nærmere regler for ledelsessystemet efter lovforslagets nr. 21-23 (til § 19) og selskabspolitikken efter
lovforslagets nr. 24 (til § 19 a). Det er hensigten navnlig at anvende denne bemyndigelse til gennemførelse af
artikel 11, artikel 19, stk. 3, bilag I, stk. 8-9, og bilag IV i offshoresikkerhedsdirektivet. Samarbejdet med
miljøministeren er medtaget, idet ledelsessystemet også skal indeholde politik m.v. for forebyggelse af større
miljøhændelser, jf. bemærkninger ovenfor.
Forslaget til
§ 22, stk. 2,
bemyndiger ministeren til at fastsætte nærmere regler om verifikation, herunder
om udvælgelsen af og krav til en uafhængig verifikator og udformningen af verifikationsordningen, jf. bl.a.
65
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0066.png
bilag V i offshoresikkerhedsdirektivet. Endvidere gives der bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte krav
om obligatorisk verifikation af bestemte forhold af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning, der ikke er
omfattet af lovforslagets nr. 26 (til § 21, stk. 1). Bestemte forhold skal forstås bredere end i dag, dvs. også
sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold, der ikke alene er knyttet til udstyr og anlægsdele, f.eks. krav om
verifikation af evakueringsanalyser og risikovurderinger. Der er i dag krav om verifikation af
evakueringsanalyser, jf. § 21. stk. 5, i bekendtgørelse nr. 729 af 3. juli 2009 om styring af sikkerhed og
sundhed på offshoreanlæg m.v.
(§ 23)
§ 23 i offshoresikkerhedsloven omhandler kravene til udarbejdelse af en sikkerheds- og
sundhedsredegørelse (SSR) for et fast offshoreanlæg, der bl.a. indeholder en identifikation og vurdering af de
sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, mens § 24 indeholder tilsvarende krav til et mobilt offshoreanlæg. §
25 indeholder krav til ajourføring af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen, særlige krav til denne for anlæg,
der påregnes at være i drift efter udløbet af designlevetiden for anlægget og krav om, at redegørelsen
forefindes på anlægget.
Det foreslås med ændringen af
§ 23,
at §§ 24 og 25 i offshoresikkerhedsloven indskrives heri, således at
bestemmelserne omfatter alle typer anlæg og dermed både produktions- og ikke-produktionsanlæg, jf.
definitionerne i lovforslagets nr. 4 (til § 3, nr. 19 og 11), jf. artikel 2, nr. 17 og 20, i
offshoresikkerhedsdirektivet. Som konsekvens heraf foreslås §§ 24 og 25 ophævet. Endvidere er ”tilsluttet
infrastruktur”, jf. lovforslagets nr. 4 (til § 3, nr. 30), tilføjet, således at denne fortsat er omfattet af kravet om
en sikkerheds- og sundhedsredegørelse, som det er tilfældet i den nuværende lov. Endvidere foreslås det, at
rørledninger også omfattes af lovforslaget, hvilket er i overensstemmelse med gældende ret. Endvidere
foreslås det, at sikkerheds- og sundhedsredegørelsen først skal udarbejdes i forbindelse med drift af anlægget
med tilsluttet infrastruktur, henholdsvis rørledningen. Dette skal ses i sammenhæng med lovforslagets nr. 30
(ændring af § 27) ved at indføre en anmeldelse af design i stedet for en egentlig godkendelse, jf.
bemærkningerne til lovforslagets nr. 30 (til § 27). Endelig foreslås det, at sikkerheds- og
sundhedsredegørelsen også omfatter vurdering af risici for større miljøhændelser for at opfylde
offshoresikkerhedsdirektivets krav om integration af forebyggelsen i forhold til sikkerhed og miljø.
Lovforslaget indeholder også en sproglig justering som konsekvens af den nye definition af anlæg, jf.
lovforslagets nr. 4 (til § 3, nr. 1), jf. offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 19.
Forslaget til
stk. 1
indeholder, udover sproglige ændringer, jf. bemærkningerne ovenfor, en henvisning til
§§ 34 og 36, jf. lovforslagets nr. 40-41, og et nyt nr. 5, som gennemfører offshoresikkerhedsdirektivets bilag
I, afsnit 2, nr.12, og bilag I, afsnit 3, nr. 13. Endvidere foreslå tilføjet et nyt nr. 6, der gennemfører
offshoresikkerhedsdirektivets bilag I, del 2, nr. 11, samt bilag I, del 3, nr. 12.
Forslaget til
stk. 2
fastslår, at sikkerheds- og sundhedsredegørelsen skal udarbejdes før anlægget med
tilsluttet infrastruktur, henholdsvis rørledningen, sættes i drift, hvilket svarer til den nugældende
offshoresikkerhedslovs § 24, stk. 1. Således skal sikkerheds- og sundhedsredegørelsen ikke omfatte fasen
projektering, installation og bygning. De sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold under projektering,
installation og bygning reguleres ved pligterne i kapitel 2 og de generelle bestemmelser i lovforslagets nr. 40
(til § 34), som gennemfører offshoresikkerhedsdirektivets artikel 3. Der foreslås ikke ændret ved muligheden
for at føre tilsyn i projekteringsfasen, jf. den nugældende offshoresikkerhedslovs § 61, stk. 1.
Forslaget til
stk. 3
svarer til nugældende offshoresikkerhedslovs § 25, stk. 1, idet der dog foreslås anvendt
en formulering som svarer til offshoresikkerhedsdirektivets artikel 12, stk. 5, og artikel 13, stk. 4.
Forslaget til
stk. 4
er ny og gennemfører offshoresikkerhedsdirektivets artikel 12, stk. 2, og artikel 13, stk.
2.
Forslaget til
stk. 5-7
gennemfører offshoresikkerhedsdirektivets artikel 12, stk. 7, og artikel 13, stk. 7.
Med forslaget til
stk. 5
stilles der krav om, at redegørelsen gennemgås grundigt, når tilsynsmyndigheden
kræver det. En grundig gennemgang skal sikre, at sikkerheds- og sundhedsredegørelsen er repræsentativ for
det samlede risikobillede for anlægget med tilsluttet infrastruktur, henholdsvis rørledningen
Med forslagets til
stk. 6
fastslås det, at den grundige gennemgang skal foretages på foranledning af
operatøren eller ejeren selv senest hver femte år, hvis tilsynsmyndigheden ikke har stillet krav herom efter
stk. 5. De fem år regnes fra enten det tidspunkt, hvor tilsynsmyndigheden har meddelt en tilladelse efter § 28,
§ 28 a eller § 29, jf. lovforslagets nr. 30, 31 og 32, eller fra tidspunktet for den sidste grundige gennemgang.
66
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0067.png
Det foreslås med
stk. 7,
at et resume af den grundige gennemgang og resultatet heraf skal fremsendes til
tilsynsmyndigheden.
Forslaget til
stk. 8
svarer til den nugældende offshoresikkerhedslovs § 25, stk. 2, men udvides til også at
omfatte tilsluttet infrastruktur og rørledninger. Endvidere er det præciseret, at sikkerheds- og
sundhedsredegørelsen skal opdateres, og at det heri skal påvises, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici
forbundet med den videre drift skal være nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. Dette er en
mere generel tilgang end den nuværende, hvor der alene er krav om, at det skal godtgøres, at risici fra
anlæggets bærende konstruktioner er kontrolleret. Denne tilgang foreslås valgt, da der for tilsluttet
infrastruktur og rørledninger ikke er tale om bærende konstruktioner. Endvidere kan der for andre dele af et
anlæg være konstruktionsmæssige forhold, der kan være af betydning ved en anvendelse ud over
designlevetiden.
Forslaget til
stk. 9
svarer til den nugældende offshoresikkerhedslovs § 25, stk. 3, med de sproglige
ændringer, der er afstedkommet af offshoresikkerhedsdirektivet.
Forslaget til
stk. 10
er ny og præciserer det i forvejen implicitte krav om, at enkeltheder, der er fastsat i
sikkerheds- og sundhedsredegørelsen, skal følges. For anlægs vedkommende gennemfører dette
borehulsdirektivets bilag, del C, nr. 1.2
Til nr. 27 (§§ 24 og 25)
(§ 24)
§ 24 omhandler kravene til udarbejdelse af en sikkerheds- og sundhedsredegørelse efter § 23 for mobile
offshoreanlæg.
§ 24
foreslås ophævet som konsekvens af, at kravene til sikkerheds- og sundhedsredegørelser foreslås
samlet i § 23, jf. lovforslagets nr. 26.
(§25)
§ 25 indeholder krav til ajourføring af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen efter § 23, særlige krav til
denne for anlæg, der påregnes at være i drift efter udløb af designlevetiden for anlæg og krav om, at
redegørelsen forefindes på anlægget.
§ 25
foreslås ophævet som konsekvens af, at kravene til sikkerheds- og sundhedsredegørelser foreslås
samlet i § 23, jf. lovforslagets nr. 26.
Til nr. 28 (§ 26)
§ 26 i offshoresikkerhedsloven indeholder bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om sikkerheds- og
sundhedsredegørelsen efter § 23.
Forslaget til ændring af
§ 26
er en konsekvens af ændringerne i § 23, jf. lovforslagets nr. 26, og
ophævelse af §§ 24 og 25, jf. lovforslagets nr. 27. Bemyndigelsen giver mulighed for at gennemføre de af
bestemmelserne i offshoresikkerhedsdirektivets bilag I, del 2 og 3, der ikke er nævnt i lovforslagets nr. 26 (§
23, stk. 1).
Til nr. 29 (§ 26 a)
§ 26 a i offshoresikkerhedsloven indeholder bemyndigelse til at fastsætte regler om, at læger,
arbejdsmedicinske klinikker og sundhedsmyndighed med ansvar for arbejdsmedicinske undersøgelser har
adgang til sikkerheds- og sundhedsredegørelsen, når dette er relevant for helbredskontrollen af de ansatte.
Forslaget til ændring af
§ 26 a,
indeholder en sproglig justering som konsekvens af, at begrebet
”driftsansvarlig virksomhed” foreslås afskaffet, jf. lovforslagets nr. 5 (til § 4), da operatøren i
offshoresikkerhedsdirektivet træder i stedet for denne på et produktionsanlæg og ”ejeren” på et ikke-
produktionsanlæg eller en rørledning, jf. lovforslagets nr. 4 (til § 3, nr. 17 og 6), jf.
offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 5 og 27.
67
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0068.png
Til nr. 30 (§§ 27-28 a)
(§ 27)
§ 27 i offshoresikkerhedsloven indeholder krav om ansøgning om godkendelse af det overordnede design
hos tilsynsmyndigheden inden igangsættelse af bygning af et nyt fast offshoreanlæg eller større ombygninger
af et sådant.
Forslaget til ændring af
§ 27, stk. 1 og 2,
gennemfører offshoresikkerhedsdirektivets krav om anmeldelse
af design af et fast produktionsanlæg, jf. artikel 11, stk. 1, litra c. Herudover bibeholdes den nuværende
offshoresikkerhedslovs krav om involvering af myndighederne i forbindelse med design af øvrige faste
anlæg ved, at design af faste ikke-produktionsanlæg samt nye rørledninger også skal anmeldes.
Forslaget indeholder desuden sproglige justeringer som konsekvens af nye definitioner, jf. lovforslagets
nr. 4 (til § 3).
Indholdet af anmeldelsen fremgår ikke af lovforslaget til stk. 2. Det foreslås, at regler herom til
gennemførelse af offshoresikkerhedsdirektivets bilag I, afsnit 1, fastsættes med hjemmel i § 32 a, jf.
lovforslaget nr. 42.
Der er således ændret praksis på den måde, at der ikke skal indhentes en godkendelse af det overordnede
design, men etableres en proces, hvor tilsynsmyndigheden inddrages så tidligt som muligt i designfasen.
Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen efter § 23 skal først foreligge i forbindelse med udarbejdelse af
ansøgning om driftstilladelse efter § 28, jf. bemærkningerne til lovforslagets nr. 26 (til § 23).
Forslaget til
stk. 2
gennemfører offshoresikkerhedsdirektivets artikel 11, stk. 1, litra j. Denne bestemmelse
vil typisk skulle finde anvendelse for mobile produktionsanlæg, såsom FPSO’er.
Forslaget til
stk. 3
gennemfører offshoresikkerhedsdirektivets artikel 11, stk. 3.
Forslaget til
stk. 4
gennemfører offshoresikkerhedsdirektivets artikel 11, stk. 6.
Det foreslås, at
stk. 2-4
også omfatter rørledninger.
(§ 28)
§ 28 i offshoresikkerhedsloven indeholder krav om ansøgning om tilladelse inden et nyt fast anlæg, en
ændring af et eksisterende fast anlæg eller et mobilt anlæg sættes i drift.
Forslaget til ændring af
§ 28
gennemfører offshoresikkerhedsdirektivets artikel 6, stk. 5, om accept af
rapporten om større farer. Lovforslaget indeholder desuden sproglige justeringer som følge af indførelsen af
nye begreber, jf. lovforslagets nr. 3 (til § 3). Det foreslås, at kravet om tilladelse også omfatter rørledninger,
således at der er overensstemmelse med gældende ret.
(§ 28 a)
Brøndaktiviteter er defineret i direktivets artikel 2, nr. 24 som aktiviteter i forbindelse med en brønd, hvor
der er risiko for utilsigtet udslip af stoffer og materialer, der potentielt kan føre til en større ulykke. Denne
definition er ikke medtaget i forslagets § 3, idet brøndaktiviteter i lighed med gældende praksis også omfatter
aktiviteter i forbindelse med en brønd, hvor der ikke er den ovenfor nævnte risiko, hvor der ikke skal søges
om godkendelse.
Forslaget til
§ 28 a, stk. 1 og 2,
indeholder alene krav om sikkerhedsmæssig godkendelse af de
brøndaktiviteter, som svarer til offshoresikkerhedsdirektivets definition og dermed gennemfører direktivets
artikel 6, stk. 6, artikel 11, stk. 1, litra h, og artikel 15, stk. 1-3 om anmeldelse af brøndaktiviteter. I dag
godkendes brøndaktiviteter, både sikkerhedsmæssigt og ressourcemæssigt, med hjemmel i
undergrundslovens § 28. De nærmere krav og indhold til ansøgningen vil blive fastsat i en bekendtgørelse, jf.
forslaget til § 32 a, nr. 3 og nr. 4.
Operatøren skal, inden brøndaktiviteten påbegyndes, sikre sig, at der er udarbejdet en risikovurdering for
den pågældende aktivitet og på baggrund af den vurdere, om der kan ske utilsigtet udslip af stoffer og
materialer, der potentielt kan føre til en større ulykke. Vurderes dette at være tilfældet, skal brøndaktiviteten,
forinden den påbegyndes, godkendes af tilsynsmyndigheden. Dette svarer til gældende praksis.
Eksempler på brøndaktiviteter, der skal godkendes efter stk. 1 og 2, er, udover boringer, aktiviteter, hvor
eksempelvis ventilarrangementet på toppen af brønden (’juletræet’) demonteres og et midlertidigt
brøndkontrolsystem (blow-out preventer, BOP) monteres, eller aktiviteter som kræver en ekstra
sikkerhedsforanstaltning, såsom en Coil Tubing BOP.
68
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0069.png
For så vidt angår andre brøndaktiviteter såsom målinger af brøndens parametre (logging), aktivering af
ventiler i brønden via såkaldte wirelineoperationer, overvågning af produktionsrøret i brønden, m.v., skal
operatøren underrette tilsynsmyndigheden herom, men ikke søge om godkendelse jf. forslagets stk. 5.
Gældende praksis er, at disse aktiviteter beskrives i en oversigt, der indsendes kvartalsvis.
Tilsynsmyndigheden kan så i forbindelse med oversigten rekvirere yderligere dokumentation om
aktiviteterne. Denne praksis foreslås fastlagt i en bekendtgørelse, der udstedes i medfør af § 32 a, nr. 5, jf.
lovforslaget nr. 39.
Offshoresikkerhedsdirektivet stiller i artikel 15, stk. 4, jf. bilag II, krav om ugentlige rapporter om
brøndaktiviteter til tilsynsmyndigheden. Med forslaget til
§ 28 a, stk. 3,
er der mulighed for at kræve daglige
rapporter, som er praksis i dag. For brøndaktiviteter, der er omfattet af stk. 5, skal der ikke indsendes
rapporter over de enkelte aktiviteter.
Forslaget til
§ 28 a, stk. 4,
gennemfører offshoresikkerhedsdirektivets artikel 21, stk. 1.
Forslaget indeholder desuden sproglige justeringer som følge af indførelsen af nye begreber, jf.
lovforslagets nr. 4 (til § 3).
Til nr. 31 (§ 29, stk. 1)
§ 29 i offshoresikkerhedsloven indeholder krav om ansøgning om tilladelse inden ændringer, der har
væsentlig betydning for storulykkesrisici.
Forslaget til ændring af
§ 29, stk. 1,
er tilpasset indholdet i direktivet i forhold til ændringer af rapporten
om større farer, jf. artikel 6, stk. 5, og artikel 11, stk. 1, litra f, i offshoresikkerhedsdirektivet. Endvidere er
rørledninger medtaget, således at kravet i gældende lovgivning om en ændringstilladelse for disse
videreføres.
Forslaget indeholder desuden sproglige justeringer som følge af indførelsen af nye begreber, jf.
lovforslagets nr. 5 (til § 4) og nr. 26 (til § 23).
”Væsentlig ændring” i § 29, stk. 1, skal forestås, i forhold til storulykkesrisici, som en ændring af det
grundlag, på hvilket den oprindelige tilladelse blev givet, herunder bl.a. fysiske ændringer, operationelle
ændringer, jf. artikel 2, nr. 30, i offshoresikkerhedsdirektivet.
Eksempler på ændringer, som anses for væsentlige i det omfang de har betydning for storulykkesrisikoen:
(a) ændringer eller reparationer af strukturen eller procesanlæg og udstyr hvor ændringerne har eller kan
have en større forøgelse af den sikkerhedsmæssige risiko
(b) indførelse af nye aktiviteter på anlægget eller i forbindelse med dette, herunder kombineret drift, jf. §
29 a,
(c) ændring af operatør eller ejer som omfatter væsentlige ændringer af ledelsessystemet for sikkerhed og
sundhed, jf. § 19, og udlicitering eller væsentlig ændring af ledelsesfunktionen,
(d) anvendelse af anlægget udover designlevetiden, eller
(e) større ændringer i den anvendte teknologi.
En ændringstilladelse efter § 29 anses sammen med den forudgående driftstilladelse efter § 28 for en
fornyet driftstilladelse, og der skal ikke indgives en selvstændig ansøgning efter § 28
Til nr. 32 (§ 29, stk. 2)
Forslaget til ændringerne i
§ 29, stk. 2,
er en konsekvens af ændringerne i § 23 og ophævelse af §§ 24 og
25, jf. lovforslagets nr. 26 (til § 23) og lovforslagets nr. 27 (til §§ 24 og 25).
Til nr. 33 (§§ 29 a og 30)
(§ 29 a)
Hidtil har tilladelse til kombineret drift været omfattet af den gældende lovs § 29.
Forslaget til
§ 29 a, stk. 1 og 2,
fastsætter særskilt krav om tilladelse til kombineret drift. Herved
gennemføres artikel 6, stk. 6, og artikel 11, stk. 1, litra i, i offshoresikkerhedsdirektivet. Den foreslåede
bestemmelse gennemfører også artikel 16, stk. 1, i offshoresikkerhedsdirektivet, hvor operatøren har pligten
til at indgive anmeldelsen om kombineret drift.
Forslaget til
§ 29 a, stk. 3,
gennemfører offshoresikkerhedsdirektivets artikel 21, stk. 1.
69
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0070.png
Den kombinerede drift anses først for påbegyndt ved begyndelse af den aktivitet, der er formålet med den
kombinerede drift, men kontrollen af risici i forbindelse med forberedelsen af kombineret drift, hvor
forberedelsen indebærer en væsentlig risiko for større ulykker skal indgå i ansøgningen om tilladelse. Som
eksempel herpå er flytning af et mobilt anlæg til en position nær et stationært anlæg.
Forslaget indeholder desuden sproglige justeringer som følge af indførelsen af nye definitioner, jf.
lovforslagets nr. 4 (til § 3).
(§ 30)
§ 30 i offshoresikkerhedsloven omhandler alene meddelelse om flytning af et mobilt anlæg.
I forslaget til ændring af
§ 30
foreslås, at meddelelse skal gives ved flytning af også faste anlæg, jf. artikel
11, stk. 1, litra j, i offshoresikkerhedsdirektivet. Der er visse typer af faste produktionsanlæg, som er bygget
til at kunne flyttes og anvendes på en anden position. Lovforslaget tilgodeser den mulighed. Endnu har en
flytning af et fast anlæg ikke fundet sted på dansk offshoreområde. Endvidere foreslås det tydeliggjort, at en
separat meddelelse om flytning af et anlæg ikke er nødvendig, hvis flytningen indebærer en væsentlig
ændring af storulykkesrisici og dermed forudsætter tilsynsmyndighedens tilladelse efter § 29. jf.
lovforslagets nr. 31 og 32.
Lovforslaget indeholder desuden sproglige justeringer som følge af indførelsen af nye definitioner, jf.
lovforslagets nr. 3 (til § 3).
Til nr. 34 (§ 31, 1. pkt., § 40, stk. 1, 1. pkt., § 56 og § 57)
§ 31 i offshoresikkerhedsloven omhandler krav om ansøgning om tilladelse, inden et fast anlæg
demonteres.
I forslaget til ændring af
§ 31, 1. pkt., § 40, stk. 1, 1. pkt., § 56 og § 57,
foreslås rørledninger medtaget for
at videreføre gældende ret.
Forslaget indeholder desuden sproglige justeringer som følge af indførelsen af nye definitioner, jf.
lovforslagets nr. 4 (til § 3).
Til nr. 35 (§ 31, stk. 1, 1. pkt.)
§ 31 i offshoresikkerhedsloven omhandler krav om ansøgning om tilladelse, inden et fast anlæg
demonteres.
Forslaget til ændring af
§ 31, 1. pkt.,
indeholder alene sproglige justeringer som følge af indførelsen af
nye definitioner, jf. lovforslagets nr. 4 (til § 32).
Til nr. 36 (§ 31, 2. pkt.)
§ 31 i offshoresikkerhedsloven omhandler krav om ansøgning om tilladelse, inden et fast anlæg
demonteres.
Forslaget til ændring af
§ 31, 2. pkt.,
indeholder en mere præcis henvisning til bestemmelsen om
opdatering af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen i forbindelse med demontering.
Til nr. 37 (§ 32, stk. 1)
§ 32 i offshoresikkerhedsloven omhandler mulighed for tidsbegrænset forhåndstilsagn om driftstilladelse
for et mobilt anlæg. Det er hensigtsmæssigt for operatøren af et mobilt anlæg at kunne sikre sig, at bygning
af nye anlæg eller ændringer i eksisterende er i overensstemmelse med lovgivningen.
Forslaget til ændring af
§ 32, stk. 1,
indeholder alene sproglige justeringer som følge af indførelsen af nye
definitioner, jf. lovforslagets nr. 4 (til § 3).
Til nr. 38 (§ 32, stk. 3, § 48 og § 65, stk. 1)
§ 32 i offshoresikkerhedsloven omhandler mulighed for tidsbegrænset forhåndstilsagn om driftstilladelse
for et mobilt anlæg. Det er hensigtsmæssigt for operatøren af et mobilt anlæg at kunne sikre sig, at bygning
af nye anlæg eller ændringer i eksisterende er i overensstemmelse med lovgivningen.
Forslaget til ændring af
§ 32, stk. 3, § 48 og § 65, stk. 1,
indeholder alene sproglige justeringer som følge
af indførelsen af nye definitioner, jf. lovforslagets nr. 4 (til § 3).
70
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0071.png
Til nr. 39 (§§ 32 a-32 c)
§ 32 a i offshoresikkerhedsloven omhandler bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvornår der skal
søges om godkendelse efter § 27, tilladelse efter §§ 28-31 og forhåndstilsagn efter § 32 samt om vilkår i
forbindelse hermed. Derudover indeholder § 32 a, stk. 2, i offshoresikkerhedsloven hjemmel til fastsættelse
af vilkår i forbindelse med godkendelser og tilladelser.
Forslaget til ændring af
§ 32 a,
tilføjer, at ministeren kan fastsætte regler om, hvornår der skal søges om
godkendelse af brøndaktiviteter efter § 28 a, jf. lovforslagets nr. 30 og om tilladelse til påbegyndelse af
kombineret drift efter § 29 a, jf. lovforslagets nr. 33.
Med forslaget til
nr. 4,
indføres mulighed for at fastsætte ansøgningsfrister, jf. artikel 11, nr. 3-6, og
artikel 15, stk. 1, i offshoresikkerhedsdirektivet.
Der foreslås med forslaget til
nr.
6 indsat bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om indholdet af
rapporter vedrørende brøndaktiviteter efter lovforslagets nr. 30 (til § 28 a, stk. 3), jf. artikel 15, stk. 4, og
bilag II, i offshoresikkerhedsdirektivet.
Hjemlen til at fastsætte regler om vilkår i § 32 a, stk. 2, i den nugældende offshoresikkerhedslov, foreslås
flyttet til lovforslagets nr. 81 (til § 64 a) og gjort mere generel.
(§ 32 b)
Den foreslåede
§ 32 b
er ny og er ikke en del af gennemførelsen af offshoresikkerhedsdirektivet. Den
svarer til § 29 i undergrundsloven.
Efter det foreslåede
stk. 1
må en godkendelse eller tilladelse efter §§ 27-29 a og § 31, jf. lovforslagets nr.
30-33 og 34-36 samt et forhåndstilsagn efter til § 32, jf. lovforslagets nr. 37 og 38 ikke overdrages til andre.
Som eksempel kan nævnes overdragelse til en anden operatør, fordi tilsynsmyndigheden har vurderet, at
operatøren ikke længere har kapacitet til at opfylde de relevante krav i henhold til offshoresikkerhedsloven
og de bestemmelser, der er fastsat i medfør af loven.
Forslaget til
stk. 2
skal ses i sammenhæng med stk. 1. Der kan således ikke gøres udlæg i en godkendelse
eller tilladelse efter lovforslagets nr. 30-33 og 34-36 (til §§ 27-29 a og 31) samt et forhåndstilsagn efter
lovforslagets nr. 37 og 38 (til § 32), og de kan ikke inddrages under konkursbehandling.
(§ 32 c)
Den foreslåede
§ 32 c
er ny og giver ministeren mulighed for at tilbagekalde godkendelser, tilladelser og
forhåndstilsagn efter loven.
Efter det foreslåede
stk. 1, nr. 1-3,
kan ministeren bl.a. tilbagekalde en godkendelse eller tilladelse efter
lovforslagets nr. 30-33 og 34-36 (til §§ 27-29 a og 31) samt et forhåndstilsagn efter lovforslagets nr. 37 og 38
(til § 32), hvis de bestemmelser, vilkår eller påbud, der er fastsat i offshoresikkerhedsloven eller i medfør af
loven, ikke overholdes.
I de tilfælde, der er nævnt i
nr. 1 og 2,
kan der dog først ske tilbagekaldelse, efter at tilsynsmyndigheden
har givet påbud om at afhjælpe forholdet inden en nærmere frist, uden at dette er sket, jf. det foreslåede stk.
2, 1. pkt. For så vidt angår
nr. 2
kan de urigtige eller vildledende oplysninger været givet ved en fejl eller i
god tro, hvorfor der må anses at være vilje og mulighed for at skaffe de korrekte oplysninger. Disse
bestemmelser, med undtagelse af muligheden for at kunne afhjælpe forholdet i nr. 2, svarer til § 30 i
undergrundsloven.
Efter det foreslåede
nr. 4
kan tilsynsmyndigheden bl.a. tilbagekalde en godkendelse eller tilladelse efter
lovforslagets nr. 30-33 og 34-36 (til §§ 27-29 a og 31) samt et forhåndstilsagn efter lovforslagets nr. 37 og 38
(til § 32), hvis tilsynsmyndigheden vurderer, at operatøren eller ejeren ikke har kapacitet til at opfylde
relevante krav i henhold til offshoresikkerhedsloven eller de bestemmelser, der er fastsat i medfør af loven.
Der er tale om et indgribende tiltag, som tiltænkes anvendt proportionelt i forhold til sværhedsgraden af den
manglende kapacitet, jf. offshoresikkerhedsdirektivets betragtning (40). Som eksempel på manglende
kapacitet kan nævnes utilstrækkelige økonomiske midler til at udføre aktiviteterne. Efter det foreslåede stk.
2, 2. pkt., skal tilsynsmyndigheden underrette den myndighed, der har givet tilladelse til rettighedshaveren
om tilbagekaldelserne af godkendelserne, tilladelserne og forhåndstilsagnene efter lovforslagets stk. 1.
71
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0072.png
Det foreslåede nr. 4 og
stk. 2, 2. pkt.,
gennemfører offshoresikkerhedsdirektivets artikel 6, stk. 4, 1. pkt.,
dog er ”ejer” ikke omfattet af artiklen i direktivet, men foreslås tilføjet, idet ejeren vil være den, der
oppebærer en tilladelse efter lovforslagets nr. 30-32 (til §§ 28 og 29) og et forhåndstilsagn efter lovforslagets
nr. 37 og 38 (til § 32) for et ikke-produktionsanlæg eller en rørledning.
Til nr. 40 (tekstoverskriften efter overskriften til kapitel 4, §§ 33 og 34)
(Tekstoverskriften)
Det foreslås i ændringen af tekstoverskriften (underoverskriften) at tilføje udtrykket ”risikoreduktion” for
at præcisere, at indholdet af lovforslagets nr. 40-43 (til §§ 33, 34, 36 og 37) og § 35 i
offshoresikkerhedsloven udover risikovurdering også omfatter risikoreduktion, jf. artikel 3, stk. 4, i
offshoresikkerhedsdirektivet.
(§ 33)
Forslaget til ændringerne af
§ 33, stk. 1,
indeholder sproglige justeringer som følge af indførelsen af nye
definitioner, jf. lovforslagets nr. 4 (til § 3, nr. 13) og nr. 5 (til § 4).
Reguleringen af et mobilt anlæg foreslås indskrevet i henholdsvis lovforslagets nr. 40 (til § 33, stk. 1, og
§ 34, stk. 3) og som konsekvens heraf foreslås § 33, stk. 1 og 2, i den nuværende offshoresikkerhedslov,
ophævet. Endvidere foreslås rørledninger medtaget, hvilket er i overensstemmelse med gældende ret, jf.
nugældende offshoresikkerhedslovs § 3, stk. 2, og bekendtgørelse nr. 509 af 11. maj 2011. Endvidere er
indføjet ’design’, idet dette udtryk anvendes i § 27 i forbindelse med anmeldelse af design. Endelig er ’bedst
mulige teknologi’ ændret til ’bedste praksis’ i overensstemmelse med kravet i § 55, stk. 3, jf. lovforslagets
nr. 69, om, at operatører og ejere i samråd med tilsynsmyndigheden skal udarbejde og revidere standarder og
retningslinjer for bedste praksis i forbindelse med styring af risici for større ulykker gennem hele design- og
driftscyklussen for offshore olie- og gasaktiviteter. Sidstnævnte bestemmelse gennemfører
offshoresikkerhedsdirektivets artikel 19, stk. 7.
(§ 34)
§ 34 i offshoresikkerhedsloven omhandler forpligtelsen til at foretage en vurdering af de sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici ved driften af anlægget og nedbringe disse så meget, som det er rimeligt praktisk
muligt.
Forslaget til ændringerne af
§ 34, stk. 1 og 2,
indeholder sproglige justeringer som følge af indførelsen af
nye definitioner, jf. lovforslagets nr. 4 (til § 3, nr. 16, 17 og 6 ), jf. artikel 2, nr. 3, 5 og nr. 27, i
offshoresikkerhedsdirektivet. Endvidere foreslås rørledninger medtaget, hvilket er i overensstemmelse med
gældende ret.
Forslaget til ændringen af stk. 1 præciserer ligeledes forpligtelsen til at nedbringe risici for større
miljøhændelser så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
Forslaget til
§ 34, stk. 3,
svarer med sproglige ændringer til § 33, stk. 2, i den nuværende
offshoresikkerhedslov.
Forslaget til
§ 34, stk. 4,
er ny og gennemfører artikel 19, stk. 9, i offshoresikkerhedsdirektivet. Således
har operatøren eller ejeren pligt til at afværge umiddelbare farer, der måtte opstå under drift eller andre
aktiviteter, om nødvendigt ved at standse aktiviteten. Bestemmelsen har lighed med tilsynsmyndighedens ret
til at give påbud om afværgelse af en umiddelbar fare, herunder standsning af arbejdet, efter § 64, stk. 2, i
offshoresikkerhedsloven. Eksempler herpå kan være manglende brøndkontrol, udslip af gas m.v.
Til nr. 41 (§ 36)
§ 36 i offshoresikkerhedsloven omhandler forpligtigelser i forbindelse med sundhedsmæssige forhold, der
ikke er relateret til arbejdet, f.eks. hygiejniske forhold og drikkevandskvalitet.
Forslaget til ændringerne af
§ 36
indeholder sproglig justering som følge af indførelsen af nye
definitioner, jf. lovforslagets nr. 4 (til § 3, nr. 17, 1 og 6) og artikel 2, nr. 5, nr. 19 og nr. 27, i
offshoresikkerhedsdirektivet. Endvidere indeholder forslaget til ændringen af
§ 36
en udvidelse til også at
omfatte sikkerhedsmæssige forhold, der ikke er relateret til arbejdet, f.eks. skridsikre gulve i indkvarteringen
eller sikkerhed ved motionsudstyr. Sidstnævnte følger ikke af offshoresikkerhedsdirektivet.
72
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0073.png
Til nr. 42 (§ 37)
§ 37 i offshoresikkerhedsloven omhandler bemyndigelse til at fastsætte regler om risikovurdering og
løbende forbedring af sikkerheds- og sundhedsniveauet.
Bestemmelsen foreslås tilpasset anvendelsen af begrebet risikostyring, jf. bemærkningerne til
lovforslagets nr. 43 (tekstoverskriften efter overskriften til kapitel 4).
Til nr. 43 (tekstoverskriften efter § 37)
Det foreslås i ændringen af tekstoverskriften (underoverskriften) at tilføje udtrykket ”Design” for at
præcisere, at indholdet af lovforslagets nr. 44-54 (til §§ 38-43) og §§ 43 a og 44 i offshoresikkerhedsloven
også omfatter design.
Til nr. 44 (§ 38, stk. 1)
Den gældende § 38 i offshoresikkerhedsloven omhandler konstruktion og indretning af offshoreanlæg,
herunder indkvarteringsforhold.
Efter den gældende § 38, stk. 1, i offshoresikkerhedsloven skal indkvarteringen ved konstruktion af et fast
offshoreanlæg i videst mulig udstrækning adskilles fra hovedaktiviteterne boring og produktion.
Med forslaget til bestemmelsen er anvendelsesområdet for bestemmelsen ændret fra at omfatte faste
offshoreanlæg til kun at omfatte de faste produktionsanlæg, som er permanent bemandede. Ved permanent
bemandede anlæg forstås anlæg, der planlægges anvendt til overnatning, jf. definitionen i lovforslagets nr. 4
(til § 3, nr. 18). Endvidere fastslås, at opdelingen skal ske i forbindelse med design af anlægget, jf.
lovforslagets nr. 30 (til § 27) med tilhørende bemærkninger.
Med lovforslaget er formuleringen gjort mere generel og omfatter alle dele af anlægget. Efter forslaget
skal anlægget opdeles i hovedområder baseret på vurderingen af risikoen for større ulykker hidrørende fra
aktiviteterne i det enkelte område. Derved er bestemmelsen bragt i overensstemmelse med princippet i
offshoresikkerhedsdirektivet, der bygger på en risikobaseret tilgang. Hovedområder er typisk de steder på
anlægget, hvor der er brøndhoveder med tilhørende udstyr og rørføring, procesanlæg med tilhørende udstyr
og rørføring, udstyr, hvor der foretages sikkerhedsmæssig afbrænding af gas (flaring), hjælpeudstyr, der bl.a.
omfatter løfteudstyr, energiforsyning og vandforsyning, indkvartering som omfatter soverum, opholdsrum,
spise- og køkkenfaciliteter samt kontorer. Ved procesanlæg forstås anlæg til behandling af multifaseflow fra
manifold for brøndhoveder ind i behandlingsanlægget, hvor der sker en adskillelse i olie, gas, vand og
sedimenter samt behandling og stabilisering af produkterne råolie, gas og produceret vand frem til disse
sendes til andet offshoreanlæg, tank, land eller reinjektion.
Endvidere kræves det efter forslaget, at hovedområderne fysisk adskilles fra hinanden på en sådan måde,
at eskalering af en hændelse i et hovedområde ikke påvirker et andet hovedområde. Hermed menes, at f.eks.
et olie- eller gasudslip med eventuel efterfølgende brand eller eksplosion i et hovedområde ikke kan påvirke
et andet hovedområde, for så vidt angår risikoen for større ulykker. Dette kan f.eks. opnås ved placering på
separate broforbundne platforme eller brand- og eksplosionsvægge, men også ved en kombination heraf. I
den forbindelse er det vigtigt at prioritere, at hovedområder, hvor der ikke findes produceret olie eller gas,
typisk indkvartering og områder med hjælpeudstyr, er fysisk adskilt fra hovedområder, hvor der forefindes
produceret olie eller gas. Oplag af f.eks. dieselolie indgår ikke i ovenstående betragtning, idet risikoen for
større ulykker hidrørende herfra forventes begrænset ved hensigtsmæssig oplagring.
Der er i bestemmelsen endvidere tilføjet en henvisning til § 33, stk. 1, og § 42, stk. 1, for at understrege
sammenhængen mellem de generelle krav heri og § 38, stk. 1.
Til nr. 45 (§ 38, stk. 2)
Den gældende § 38 i offshoresikkerhedsloven omhandler konstruktion og indretning af offshoreanlæg,
herunder indkvarteringsforhold.
Ændringen af § 38, stk. 2, er en sproglig justering som følge af den nye definition af ”anlæg”, jf.
lovforslagets nr. 4 (til § 3, nr. 1) og offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 19.
73
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0074.png
Til nr. 46 (§ 38, stk. 3)
Den gældende § 38 i offshoresikkerhedsloven omhandler konstruktion og indretning af offshoreanlæg,
herunder indkvarteringsforhold.
Efter den gældende § 38, stk. 3, i offshoresikkerhedsloven skal indkvarteringsforholdene på faste og
mobile offshoreanlæg være tilpasset det antal personer, som forventes at opholde sig på anlægget, og
indkvarteringsforholdene skal være indrettet sådan, at de ansatte har mulighed for uforstyrret hvile og
restitution med henblik på, at de kan varetage deres arbejdsopgaver på fuldt forsvarlig vis.
Med den forslåede ændring af bestemmelsen ændres ”faste og mobile offshoreanlæg” til ”permanent
bemandede anlæg”. Indkvarteringsforholdene for personer, der opholder sig på ikke permanent bemandede
anlæg, er således ikke omfattet af bestemmelsen. I den forbindelse skal henvises til, at det fremgår af
bemærkningerne til den gældende § 38, stk. 3, i lovforslaget til offshoresikkerhedsloven, jf. lovforslag nr. L
45, fremsat den 2. november 2005 af Transport- og Energiministeren, at ”Stk. 3 fastslår, at indkvarteringen
skal være tilpasset det antal personer, der forventes at opholde sig på anlægget på samme tid i forbindelse
med normal drift og vedligehold.”. Da de ansatte normalt ikke forventes at overnatte på et ikke permanent
bemandet anlæg, kan kravene til hvilerummet på et ikke permanent bemandet anlæg være mindre end
kravene til et hvilerum på et anlæg, hvor de ansatte forventes at skulle overnatte. Det skal for en ordens skyld
bemærkes, at der er hjemmel i § 43 i offshoresikkerhedsloven til at fastsætte regler om bl.a. ikke permanent
bemandede anlægs indkvarteringsforhold, herunder hvilerum.
Med hensyn til fartøjer, vil bestemmelsen kun være gældende i de tilfælde, hvor fartøjet anses for et
anlæg, jf. lovforslagets nr. 4 (til § 3, nr. 1). I øvrige tilfælde vil indkvarteringskravene være reguleret i den
maritime lovgivning.
Til nr. 47 (§ 39, stk. 2 og 3)
Den gældende § 39, stk. 1, i offshoresikkerhedsloven stiller krav om, at der på permanent bemandede
offshoreanlæg skal være indrettet passende behandlingsrum.
Med den foreslåede tilføjelse af
stk. 2 og 3,
og tilføjelse af nyt stk. 5, jf. lovforslagets nr. 56, præciseres
kravet i direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes
sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri, jf. bilag, del C, punkt 9.1 og 9.2, hvoraf
fremgår, at der skal være et eller flere lokaler til førstehjælp i overensstemmelse med anlæggets størrelse og
arten af virksomheden, og at de skal råde over passende faciliteter, udstyr og lægemidler. Der henvises også
til direktivets bilag, del C,punkt 9.3, hvoraf fremgår, at der på alle steder, hvor arbejdsforholdene kræver det,
skal være materiel til førstehjælp til rådighed.
Bestemmelserne i stk. 3-5 gælder også for fartøjer, hvor disse er omfattet af definitionen på ”anlæg”, jf.
lovforslagets nr. 4 (til § 3,nr. 1), jf. offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 19, idet der på disse er samme
risici for alvorlig personskade, der kræver behandling, som på platforme, der udfører de samme offshore
olie- og gasaktiviteter.
Til nr. 48 (§ 39, stk. 2)
Forslaget til ændring af bestemmelsen er en sproglig justering som følge af den nye definition af ”anlæg”,
jf. lovforslagets nr. 3 (til § 3, nr. 1), jf. offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 19. Forslaget til ændring af
bestemmelsen tilføjer endvidere ”førstehjælpsrum”, da adgangsveje på anlægget skal være indrettet således,
at båretransport af syge og tilskadekomne - ud over til behandlingsrum og evakueringssteder - også kan ske
effektivt til førstehjælpsrum.
Til nr. 49 (§ 39, stk. 5)
Med den foreslåede tilføjelse af nyt
stk. 5,
og tilføjelse af stk. 2 og 3, præciseres kravet i direktiv
92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og
sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri, jf. bilag, del C, punkt 9.1 og 9.2, hvoraf fremgår, at der
skal være et eller flere lokaler til førstehjælp i overensstemmelse med anlæggets størrelse og arten af
virksomheden, og at de skal råde over passende faciliteter, udstyr og lægemidler. Der henvises også til
direktivets bilag, del C, punkt 9.3, hvoraf fremgår, at der på alle steder, hvor arbejdsforholdene kræver det,
skal være materiel til førstehjælp til rådighed.
74
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0075.png
Bestemmelserne i stk. 3-5 gælder også for fartøjer, hvor disse er omfattet af definitionen på ”anlæg”, jf.
lovforslagets nr. 3 (til § 3, nr. 1), jf. offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 19, idet der på disse er samme
risici for alvorlig personskade, der kræver behandling, som på platforme, der udfører de samme offshore
olie- og gasaktiviteter.
Til nr. 50 (§ 40, stk. 2)
§ 40 i offshoresikkerhedsloven omhandler udstyr på anlæg.
Forslaget til ændring af
§ 40 stk. 2,
er en sproglig præcisering, således at bestemmelsen kun omfatter
”Udstyr på anlæg”.
Til nr. 51 (§ 41)
Den gældende § 41 omhandler løbende vedligeholdelse af anlægget.
Forslaget til ændring af
§ 41
er en sproglig justering som følge af den nye definition af ”anlæg”, jf.
lovforslagets nr. 4 (til § 3, nr. 1), jf. offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 19. Endvidere foreslås
rørledninger tilføjet, således at gældende ret videreføres.
Til nr. 52 (§ 42, stk. 1)
Den gældende § 42 i offshoresikkerhedsloven omhandler anvendelse af anerkendte normer og standarder og
en mulig fravigelse heraf, hvis der derved opnås et højere sikkerheds- og sundhedsniveau.
Forslaget til ændring af
§
42, stk 1, er en sproglig justering som følge af den nye definition af ”anlæg” og
”tilsluttet infrastruktur”, jf. lovforslagets nr. 4 (til § 3, nr. 1 og 30), jf. offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2,
nr. 19 og nr. 21, samt ændring af § 38, stk. 1. Endvidere foreslås rørledninger tilføjet, således at gældende ret
videreføres, og som noget nyt brønde.
Til nr. 53 (§ 43)
§ 43 i offshoresikkerhedsloven indeholder bemyndigelse til at fastsætte regler om offshoreanlægs
konstruktion, indretning og udstyr.
Forslaget til ændring af
§ 43
er en sproglig justering som følge af den nye definition af ”anlæg” og
”tilsluttet infrastruktur”, jf. lovforslagets nr. 4 (til § 3, nr. 1 og 26), jf. offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2,
nr. 19 og nr. 21, samt ændring af § 38, stk. 1. Endvidere foreslås rørledninger tilføjet, således at gældende ret
videreføres, og som noget nyt brønde.
Til nr. 54 (§§ 45-45 b)
(§ 45)
§ 45 i offshoresikkerhedsloven omhandler krav om beredskab med tilhørende beredskabsplaner til
imødegåelse af konsekvenserne af ulykker.
Artikel 14, artikel 28 og artikel 30 i offshoresikkerhedsdirektivet, vedrørende den interne beredskabsplan,
indeholder aspekter vedrørende begrænsning af konsekvenserne af større ulykker, dvs. både for så vidt angår
risiko for personer, der opholder sig på anlægget og en større miljøhændelse, herunder en række mere
generelle foranstaltninger bl.a. vedrørende alarmering. Forslaget til ændringerne af
§ 45
gennemfører
ovenstående for så vidt angår begrænsning af risici for personer. For så vidt angår den del af den interne
beredskabsplan, der vedrører begrænsning af en større miljøhændelse, foreslås denne del gennemført ved en
ændring af havmiljøloven, jf. forslagets § 2. De foreslåede bestemmelser bibeholder de nuværende krav i
offshoresikkerhedsloven for så vidt angår andre forhold end de, der er relateret til større ulykker. Operatøren
og ejeren skal udarbejde planen, som skal ajourføres ved hver væsentlig ændring af sikkerheds- og
sundhedsredegørelsen (SSR), jf.
stk. 4,
jf. lovforslagets nr. 26 (til § 23). Offshoresikkerhedsdirektivets artikel
14, stk. 1, stiller krav om, at operatøren eller ejeren udarbejder interne beredskabsplaner, som omfatter en
analyse af beredskabseffektiviteten. Denne del af den interne beredskabsplan hænger sammen med de krav,
der stilles til oliespildsberedskab efter havmiljøloven og foreslås reguleret der ligesom de ovenfor nævnte
øvrige miljømæssige aspekter i offshoresikkerhedsdirektivets artikel 14, 28, og 30.
Forslaget til § 45 indeholder herudover sproglige justeringer som følge af indførelse af nye begreber.
Disse justeringer er en konsekvens af den nye definition af ”anlæg”, jf. lovforslagets nr. 4 (til § 3, nr. 1), jf.
offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 19, og at begrebet ”driftsansvarlig virksomhed” er erstattet af
75
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0076.png
begrebet ”operatøren”, for så vidt angår produktionsanlæg, og begrebet ”ejeren”, for så vidt angår ikke-
produktionsanlæg eller rørledninger, jf. bemærkningerne til lovforslagets nr. 5 (til § 4).
Forslaget til
stk. 6
svarer indholdsmæssigt til den nugældende offshoresikkerhedslovs § 45, stk. 3.
(§ 45 a)
Bestemmelsen i lovforslagets
§ 45 a
er ny og gennemfører artikel 29, stk. 1 og 2, og bilag VII og VIII, i
offshoresikkerhedsdirektivet. Tilsynsmyndigheden, der er nævnt i forslaget til stk. 1, vil være den del, der
udgøres af Miljøstyrelsen, jf. de almindelige bemærkninger om gennemførelsen af
offshoresikkerhedsdirektivets bestemmelser om den kompetente myndighed, samt forslagets nr. 79 (§ 61,
stk. 3) og bemærkningerne hertil, De øvrige relevante myndigheder, der er nævnt, omfatter bl.a.
Forsvarsministeriet. Begrundelsen for denne opdeling af ansvaret er, at den eksterne beredskabsplan
hovedsageligt vedrører foranstaltninger til begrænsning af en større miljøskade.
I
stk. 2
foreslås det, at de nærmere regler vedrørende indholdet af planen udarbejdes af miljøministeren
efter forhandling med de ressortministre, der er omfattet af planen. Derved tilgodeses både redning af
personer og begrænsning af større miljøskader. Med bestemmelsen foreslås endvidere hjemmel til
offentliggørelse og videregivelse så den den af planen, som indeholder personsikkerhed, kan sendes til
miljøministeren, som samler planen.
Det nationale beredskab til sikring af energiforsyningen fra anlæggene offshore vil fremover reguleres i
undergrundsloven.
(§ 45 b)
Med den forslåede affattelse af
§ 45 b
kan klima-, energi- og bygningsministeren, efter forhandling med
miljøministeren, fastsætte nærmere regler om den interne beredskabsplan, herunder indholdet af planerne, jf.
bilag I, pkt. 10, i offshoresikkerhedsdirektivet, samt de forpligtelser, der påhviler operatører og ejere efter
lovforslagets nr. 54 (§ 45, stk. 5 og 7). Det er hensigten at udarbejde fælles regler, i medfør af
offshoresikkerhedsloven og havmiljøloven, der indeholder krav til beredskabsplanen for så vidt angår
begrænsning af personskader og begrænsning af større miljøhændelser.
Til nr. 55 (§ 46, stk. 1)
§ 46 i offshoresikkerhedsloven omhandler den driftsansvarlige virksomheds forpligtigelse til at sørge for,
at arbejdet for sikkerhed og sundhed organiseres i samarbejde med de ansatte eller deres repræsentanter, og
at udgifterne ved hverv, der varetages af de ansatte i forbindelse med samarbejdet, herunder udgifter ved den
derved forbundne uddannelse, betales af den driftsansvarlige virksomhed. § 46, stk. 2, i
offshoresikkerhedsloven præciserer de ansattes eller repræsentanternes inddragelse i samarbejdet for så vidt
angår sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold.
Forslaget til ændringen af
§ 46, stk. 1,
er sproglige justeringer som følge af, at begrebet ”driftsansvarlig
virksomhed” foreslås afskaffet og erstattet af ”operatøren” på et produktionsanlæg og ”ejeren” af ikke-
produktionsanlæg eller rørledninger, jf. bemærkningerne til lovforslagets nr. 5 (til § 4). Endvidere er der
præciseret, at arbejdet for sikkerhed og sundhed organiseres i samarbejde med de ansatte på henholdsvis
produktions- og ikke-produktionsanlæg.
Til nr. 56 (§ 46, stk. 2)
Forslaget til ændring af
§ 46, stk. 2,
indeholder sproglige justeringer som følge af indførelse af nye
definition af ”anlæg”, jf. lovforslagets nr. 4 (til § 3, nr. 1), jf. offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 19,
samt konsekvensrettelser som følge af formulering af lovforslagets nr. 26 (til § 23, stk. 3 og 4).
Til nr. 57 (§ 46, stk. 3)
Forslaget til ændringer af
§ 46, stk.3,
indeholder sproglige justeringer som følge af, at begrebet
”driftsansvarlig virksomhed” foreslås afskaffet og erstattet af ”operatøren” på et produktionsanlæg og
”ejeren” af ikke-produktionsanlæg eller en rørledning, jf. bemærkningerne til lovforslagets nr. 5 (til § 4).
Til nr. 58 (§ 47)
76
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0077.png
§ 47 i offshoresikkerhedsloven omhandler den driftsansvarlige virksomheds forpligtigelse til at sørge for,
at personale med fornøden sundhedsmæssig uddannelse og kompetence indgår i bemandingen med henblik
på varetagelse af forebyggende og behandlende sundhedsmæssige opgaver på ethvert permanent bemandet
anlæg.
Bestemmelserne herom foreslås flyttet til en ny § 48 a.
Forslaget til
§ 47
indeholder en ny bestemmelse, som ikke følger af offshoresikkerhedsdirektivet, om
operatørens eller ejerens forpligtigelse til at sørge for, at medlemmerne af det organiserede samarbejde om
sikkerhed og sundhed efter § 46, stk. 1, har gennemført en obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse, så vidt det er
muligt inden 3 måneder efter valget eller udpegningen af den pågældende, dog senest 4 måneder. Den nye §
47 svarer til § 9, stk. 1, 1. led, i arbejdsmiljøloven (lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010), dog er
indlagt hensynet til de særlige forhold offshore, hvor det begrænsede antal ansatte medfører, at det kan være
vanskeligt at samle et tilstrækkeligt antal kursister til arbejdsmiljøuddannelsen indenfor 3 måneder.
Til nr. 59 (§ 48 a)
Forslaget til
§ 48 a,
svarer til § 47 i den nugældende offshoresikkerhedslov, der omhandler den
driftsansvarlige virksomheds forpligtigelse til at sørge for, at personale med fornøden sundhedsmæssig
uddannelse og kompetence indgår i bemandingen med henblik på varetagelse af forebyggende og
behandlende sundhedsmæssige opgaver på ethvert permanent bemandet offshoreanlæg, jf. bemærkningerne
til lovforslagets nr. 58 (til § 47). Ordlyden er ændret, så den svarer til ordlyden i direktiv 92/91/EØÆF
(borehulsdirektivet), bilaget, del C, afsnit 9.2.
Til nr. 60 (§ 49)
§ 49 i offshoresikkerhedsloven omhandler bemyndigelse til klima-, energi- og bygningsministeren til at
fastsætte regler om det i § 46, stk. 1, nævnte samarbejde, herunder om beskyttelse af ansatte, der varetager
hverv i forbindelse med dette samarbejde mod afskedigelse eller anden forringelse af deres
ansættelsesforhold, om de i § 47 nævnte forhold, herunder uddannelse, om sagkyndig bistand efter § 48 og
om uddannelse og antal uddannede efter § 48 a.
Forslaget til ændringer af
§ 49
tilføjer, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om indhold, tilmelding, tilbud og gennemførelse af arbejdsmiljøuddannelserne efter § 47, herunder en
supplerende arbejdsmiljøuddannelse, og undervisernes kvalifikationer samt godkendelse og kvalitetssikring
af udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen. Den tilføjelse, der kun vedrører den obligatoriske
arbejdsmiljøuddannelse, jf. bemærkninger til lovforslagets nr. 58 (til § 47), svarer til § 9, stk. 2, i
arbejdsmiljøloven (lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010). Endelig er der bemyndigelse til at
fastsætte regler om den uddannelse, der er krævet efter § 48 a, jf. lovforslagets nr. 59 og om antallet af
personer med uddannelsen. Ændringen indeholder sproglige præciseringer og justeringer samt
konsekvensrettelse som følge af indsættelse af § 48 a.
Til nr. 61 (§ 50, stk. 1)
§ 50 omhandler krav om de ansattes kompetencer, herunder at de personer, der indgår i beredskabet, har
den fornødne uddannelse.
Forslaget til ændringer af
§ 50, stk. 1,
indeholder sproglige justeringer som følge af, at begrebet
”driftsansvarlig virksomhed” erstattes af ”operatør” på et produktionsanlæg og ”ejer” på et ikke-
produktionsanlæg eller en rørledning, jf. bemærkninger til lovforslagets nr. 5 (til § 4). Forslaget indeholder
også sproglige justeringer som følge af indførelse af den nye definition af ”anlæg”, jf. lovforslagets nr. 4 (til
§ 3, nr. 1), jf. offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr.19. Herudover indeholder lovforslaget en
konsekvensrettelse som følge af ændringen til forslagets § 45.
Til nr. 62 (§ 50 a, stk. 1 og stk. 2, § 50 b og § 50 c, stk. 3)
(§ 50 a)
§ 50 a supplerer lovens § 50 med bemyndigelse til at fastlægge regler om anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i udlandet, herunder andre EU-lande, EØS-lande, lande der har
aftale med EU samt tredjelande.
77
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0078.png
(§ 50 b)
§ 50 b supplerer lovens § 50 med bemyndigelse til, at arbejdsgiveren efter anmodning skal dokumentere
de ansattes erhvervsmæssige kvalifikationer.
Forslaget til ændring af
§ 50 b
indeholder alene sproglige justeringer som følge af, at begrebet
”Energistyrelsen” erstattes af ”tilsynsmyndigheden”, jf. bemærkninger til lovforslagets nr. 79 (til § 61, stk.
3).
(§ 50 c)
§ 50 c supplerer lovens § 50 med bemyndigelse til at fastlægge regler om anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i udlandet, herunder andre EU-lande, EØS-lande, lande der har
aftale med EU samt tredjelande.
Forslaget til ændring af
§ 50 c, stk. 3
indeholder alene sproglige justeringer som følge af, at begrebet
”Energistyrelsen” erstattes af ”tilsynsmyndigheden”, jf. bemærkninger til lovforslagets nr. 79 (til § 61, stk.
3).
Til nr. 63 (§ 50 d)
§ 50 d supplerer lovens § 50 med bemyndigelse til at fastlægge regler om, at operatøren eller ejeren skal
sikre, at personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer ikke skal anerkendes af tilsynsmyndigheden i
henhold til regler fastsat i medfør af §§ 50 a og 50 c, opfylder kravene i medfør af loven eller i regler udstedt
i medfør af loven om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve.
Forslaget til ændringen af
§ 50 d
indeholder sproglige justeringer som følge af, at begrebet
”driftsansvarlig virksomhed” erstattes af ”operatør” på et produktionsanlæg og ”ejer” på et ikke-
produktionsanlæg eller en rørledning, jf. bemærkninger lovforslagets nr. 5 (til § 4). Derudover indeholder
forslaget også sproglige justeringer som følge af begrebet ”Energistyrelsen” erstattes af
”tilsynsmyndigheden”, jf. bemærkninger til lovforslagets nr. 79 (til § 61, stk. 3).
Til nr. 64 (§ 52)
§ 52 i offshoresikkerhedsloven omhandler bemyndigelse til fastsættelse af regler om registrering og
anmeldelse af ulykker, nærved hændelser og alvorlige skader.
Forslaget til ændring af
§ 52, stk. 1,
indeholder en præcisering af, at der skal fastsættes nærmere regler om
anmeldelse til statslige myndigheder, herunder politiet, jf. lovforslagets nr. 79 (til § 61, stk. 3), og statslige
institutioner, såsom Havarikommissionen, jf. lovforslagets nr. 78 (til § 60). Tilsynsmyndigheden vil
fremover anvende bemyndigelsen til at stille krav om bestemte oplysninger fra operatører og ejere, jf.
offshoresikkerhedsdirektivets artikel 23, jf. bilag IX. Kommissionen vil via en gennemførelsesretsakt
fastsætte et fælles dataindberetningsformat, jf. offshoresikkerhedsdirektivets artikel 23, stk. 2.
Forslaget indeholder også en sproglig justering som følge af indførelse af nye begreber. Denne justering
er en konsekvens af, at begrebet ”driftsansvarlig virksomhed” erstattes af ”operatøren” på et
produktionsanlæg og ”ejeren” af et ikke-produktionsanlæg eller en rørledning, jf. bemærkninger til
lovforslagets nr. 5 (til § 4).
Til nr. 65 (§ 52, stk. 2 og 3)
Forslaget til
§ 52, stk. 2,
er nyt og omhandler bemyndigelse til fastsættelse af regler om, hvad der forstås
ved alvorlig personskade. Begrebet anvendes i definitionen af en større ulykke i forslaget til § 3, nr. 29. Med
forslaget tilsigtes en objektiv tilgang i forhold til, hvornår en hændelse medfører alvorlig personskade og
dermed også, hvornår en hændelse kan karakteriseres som en større ulykke.
Forslaget til
§ 52, stk. 3,
er nyt og er en konsekvens af offshoresikkerhedsdirektivets artikel 24, stk. 2, og
artikel 25, stk. 2, hvorefter der er pligt til at offentliggøre og videregive oplysningerne i bilag IX, som skal
anvendes til at forebygge større ulykker, bl.a. gennem sammenligning af data. Kommissionen vil via en
gennemførelsesretsakt
fastsætte
et
fælles
offentliggørelsesformat,
jf.
24,
stk.
2,
i
offshoresikkerhedsdirektivet.
Til nr. 66 (§ 52 b)
78
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0079.png
Forslaget til
§ 52 b
implementerer artikel 20 i offshoresikkerhedsdirektivet, hvor kravet om oplysninger
om større ulykker i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter uden for Den Europæiske Union, har til
formål at udbrede kendskabet til potentielle årsager til ulykker og dermed styrke sikkerheden, jf. betragtning
(39) til direktivet. Som i forslaget til nr. 65 (§ 52, stk. 2), foreslås udstedt fælles regler.
Til nr. 67 (§ 55, stk. 1)
§ 55 i offshoresikkerhedsloven omhandler bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler i forbindelse med
arbejdets udførelse, helbredsundersøgelse, arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser af
sundhedsforholdene, og at undersøgelse af de ansatte ikke påfører dem tab af indtægt.
Det foreslås med ændringen af
§ 55, stk. 1,
at ”drift” tilføjes, så indholdet bliver i overensstemmelse med
§ 34, stk., 1, jf. lovforslaget nr. 40 (til 34, stk. 1)
Til nr. 68 (§ 55, stk. 2, 3. pkt.)
§ 55 i offshoresikkerhedsloven omhandler bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler i forbindelse med
arbejdets udførelse, helbredsundersøgelse, arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser af
sundhedsforholdene, og at undersøgelse af de ansatte ikke påfører dem tab af indtægt.
Forslaget til ændring af
§ 55, stk. 2,
indeholder alene en sproglig justering som følge af indførelse af nye
begreber, idet begrebet ”driftsansvarlig virksomhed” er erstattet af ”operatøren” på et produktionsanlæg og
”ejeren” af et ikke-produktionsanlæg eller en rørledning, jf. bemærkningerne til lovforslagets nr. 5 (til § 4).
Til nr. 69 (§ 55, stk. 3)
Forslaget til
§ 55, stk. 3
er nyt og implementerer offshoresikkerhedsdirektivets artikel 19, stk. 7, om
operatørnes og ejernes samarbejde med den kompetente myndighed om udarbejdelse og revision af
standarder og retningslinjer for bedste praksis ved hjælp af udveksling af viden, oplysninger og erfaring
mellem medlemsstaterne i EU, hvad angår styring af risici for større ulykker for offshore olie- og
gasaktiviteter. Med standarder menes retningslinjer, som det forventes, at offshoreindustrien følger. Der
gives samtidig klima-, energi- og bygningsministeren bemyndigelse til at gennemføre
offshoresikkerhedsdirektivets bilag VI, der indeholder prioriteter for udarbejdelsen af standarder og
retningslinjer.
Til nr. 70 (tekstoverskriften efter § 55)
Forslaget til ændringer af overskriften til underkapitlet er alene en sproglig justering som følge af
indførelse af den nye definition af ”anlæg”, jf. lovforslagets nr. 4 (til § 3, nr. 1), jf.
offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 19.
Til nr. 71 (§ 58, stk. 1)
§ 58 i offshoresikkerhedsloven omhandler nedsættelse af et offshoresikkerhedsråd, dets medvirken ved
udarbejdelsen af regler i henhold til offshoresikkerhedsloven (høring, dvs. indhentning af rådets udtalelse),
øvrige opgaver og sammensætning samt en bemyndigelse til at bestemme Offshoresikkerhedsrådets
sammensætning og til at fastsætte rådets forretningsorden.
I den foreslåede ændring af
§ 58, stk. 1,
hvor der er tilføjet ’m.v.’ efter ’regler’, forudsættes det, at
offshoresikkerhedsrådet medvirker ved operatørnes og ejernes samarbejde med tilsynsmyndigheden om
udarbejdelse og revision af standarder og retningslinjer for bedste praksis, jf. forslaget til § 55, stk. 3, jf.
lovforslagets nr. 69.
Til nr. 72 (§ 58, stk. 1)
Forslaget til ændringen af
§ 58, stk. 1,
er en sproglig justering som følge af indførelse af den nye
definition af ”offshore olie- og gasaktiviteter”, jf. lovforslagets nr. 4 (til § 3, nr. 16), jf.
offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 3.
Til nr. 73 (§ 58, stk. 2)
Forslaget til ændringen af
§ 58, stk. 2
indeholder en tilføjelse af ’m.v.’ efter ’regler’, jf. bemærkninger til
lovforslagets nr. 71 (til § 58, stk. 1).
79
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0080.png
Til nr. 74 (§ 58, stk. 3)
Det foreslås med ændring af
§ 58, stk. 3,
at specifikke myndigheder ikke længere nævnes, hvilket giver
mulighed for at tilpasse sammensætningen til ændringer i myndighedernes betegnelser og ressortområder.
Der er med forslaget til ændringen ikke tilsigtet nogen ændring i sammensætningen af myndighederne i
Offshoresikkerhedsrådet.
Til nr. 75 (§ 58, stk. 4)
Forslaget til ændring af
§ 58, stk. 4,
er en konsekvens af ændringen af bestemmelsens stk. 3, jf.
lovforslagets nr. 74.
Til nr. 76 (§ 59, stk. 1, 1. pkt.)
§ 59 i offshoresikkerhedsloven omhandler nedsættelse af Myndighedernes Beredskabskomité, dens
opgave, medlemmers opgaver samt en bemyndigelse til at fastsætte komitéens forretningsorden.
Forslaget til ændringen af
§ 59, stk. 1, 1. pkt.,
indeholder alene sproglige justeringer som følge af
indførelse af den nye definition af ”offshore olie- og gasaktiviteter”, jf. bemærkninger til lovforslagets nr. 4
(til § 3, nr. 16), jf. offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 3.
Til nr. 77 (§ 59, stk. 1, 2. pkt.)
Forslaget til ændringen af
§ 59, stk. 1, 2. pkt.,
indeholder alene sproglige justeringer som følge af
indførelse af den nye definition af ”offshore olie- og gasaktiviteter”, jf. bemærkninger til lovforslagets nr. 3
(til § 3, nr. 16), jf. offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 3.
Til nr. 78 (§ 60)
§ 60 i offshoresikkerhedsloven omhandler nedsættelse af en havarikommission og dens formål samt en
bemyndigelse til at pålægge Havarikommissionen at foretage undersøgelser af hændelser, som må antages at
have sikkerheds- eller sundhedsmæssig interesse i forbindelse med anvendelsen af et offshoreanlæg, og
bemyndigelse til ministeren til at fastsætte nærmere regler for Havarikommissionens virksomhed, herunder
hvilke rettigheder og pligter, Havarikommissionen har i forbindelse med undersøgelserne.
Forslaget til ændring af
§ 60, stk. 1,
er en justering som følge af indførelse af den nye definition af ”større
ulykke”, jf. bemærkninger til lovforslagets nr. 4 (til § 3, nr. 29), jf. offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr.
1. Ud fra definitionen af en større ulykke omfatter Havarikommissionens undersøgelser efter stk. 1 ikke
længere skader på anlæg, der ikke har medført eller har haft potentiale for dødsfald eller alvorlig
personskade. Denne mulighed vil dog fortsat kunne bestå gennem forslaget til stk. 2.
Forslaget til ændring af
§ 60, stk. 2,
er alene sproglige justeringer som følge af indførelse af nye
definitioner af ”større ulykker”, jf. bemærkninger til lovforslagets nr. 4 (til § 3, nr. 29), jf.
offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 1, og ”offshore olie- og gasaktiviteter”, jf. bemærkninger til
lovforslagets nr. 4 (til § 3, nr. 16), jf. offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 3. Sidste del af den
nuværende stk. 2 er dog flyttet ned i et nyt stk. 4, jf. nedenfor.
Forslaget til
§ 60, stk. 3,
er nyt og foreslår indført en forpligtelse for Havarikommissionen, når den har
afsluttet sin undersøgelse, til at udarbejde en rapport om undersøgelsens resultater og Havarikommissionens
vurderinger til klima-, energi- og bygningsministeren og miljøministeren.
Forslaget til
§ 60, stk. 4,
indeholder sidste led i den nuværende § 60, stk. 2.
Forslaget til
§ 60, stk.5,
er ny og bemyndiger klima-, energi- og bygningsministeren til, efter forhandling
med miljøministeren, at fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af en ikke fortrolig rapport jf.
offshoresikkerhedsdirektivets artikel 26, stk. 2. Denne pligt svarer til, hvad der er gældende for
Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane.
Til nr. 79 (§ 61)
§ 61 omhandler tilsyn med, at den gældende offshoresikkerhedslov og reglerne, der er udstedt i medfør af
denne lov, og EU-forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov overholdes. Derudover indeholder
bestemmelsen mulighed for delegation af opgaver til Energistyrelsen og andre statslige myndigheder.
80
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0081.png
Forslaget til ændringen af
§ 61, stk. 1,
gennemfører offshoresikkerhedsdirektivets artikel 8, stk. 1, om
udpegning af en kompetent myndighed, i forslaget benævnt tilsynsmyndigheden, som kan være sammensat
af flere statslige styrelser under forskellige ministerområder og den nødvendige bemyndigelse til at
tilsynsmyndigheden kan udføre andre opgaver efter loven, og som består af Miljøstyrelsen og (ny
ressortmyndighed). Det er hensigten, at miljøforhold, der relaterer sig til olie- og kemikalieberedskabet, vil
blive varetaget af Miljøministeriet, mens de sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold vil blive varetaget af
(ny ressortmyndighed).
Forslaget til
stk. 2,
svarer til den nugældende § 61, stk. 2 i offshoresikkerhedsloven og henviser derfor
fortsat til de forhold, der ikke skal føres tilsyn med. Det er dog sket en sproglig justering, idet klima-,
bygnings- og energiministeren er ændret til tilsynsmyndighed.
Forslaget til
stk. 3,
fastsætter at klima-, energi og bygningsministeren, efter forhandling med
miljøministeren, kan bemyndige andre statslige organger til at indgå i tilsynsmyndigheden efter stk. 1.
Tilsynsmyndigheden kan herefter sammensættes af flere myndigheder, jf. offshoresikkerhedsdirektivets
artikel 8, nr. 8.
Forslaget til
stk. 4,
fastsætter, at klima-, bygnings- og energiministeren efter forhandling med
miljøministeren kan bestemme, at tilsynsopgaver efter stk. 1 kan henlægges til private. Bestemmelsen svarer
til den nugældende § 61, stk. 4, med den ændring at fastlæggelsen af tilsynsopgaver efter stk. 1 nu skal ske
efter forhandling med miljøministeren. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med stk. 1, hvorefter (den nye
ressortmyndighed) sammen med Miljøstyrelsen udgør tilsynsmyndigheden.
Forslaget til
stk. 5 og stk. 6,
svarer indholdsmæssigt til den nugældende § 61, stk. 5 og 6 og fremstå derfor
uændret.
Forslaget til
stk. 7
bemyndiger (den nye ressortminister), efter forhandling med miljøministeren, til at
fastsætte tilsynsmyndighedens nærmere opgaver og organisering. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng
med stk. 3, hvorefter flere statslige organer kan indgå i tilsynsmyndigheden og direktivkravet om, at
duplikering
af
myndighedsfunktioner
organerne
imellem
skal
forsøges
undgået,
jf.
offshoresikkerhedsdirektivets artikel 8, stk. 8. Der kan således udpeges et ”ledende organ” med ansvar for at
koordinere samarbejdet ved at opstille procedurer for samspillet mellem de enkelte myndigheder i en
samarbejdsaftale. Det ”ledende organ” vil ligeledes have ansvar for afrapportering til Kommissionen, jf.
offshoresikkerhedsdirektivets artikel 8, stk. 8.
Til nr. 80 (§ 63 a, stk. 2)
§ 63 a, stk. 1, i offshoresikkerhedsloven indeholder hjemmel til at bringe alle straffelovens bestemmelser
om tavshedspligt, herunder straffelovens regler om påtale i sager om brud på tavshedspligt, i anvendelse over
for personer, der løser opgaver inden for arbejdsmiljøområdet eller offshoresikkerhedslovgivningens område,
over for personer, der bistår disse, m.v.
§ 63 a, stk. 2, i offshoresikkerhedsloven omhandler en effektiv beskyttelse af klagers anonymitet, således
at tilsynsmyndigheden ikke over for arbejdsgiveren eller andre må oplyse, at tilsynsmyndigheden har
modtaget en klage.
Der foreslås en ændring af
stk. 2
til gennemførelse af offshoresikkerhedsdirektivets artikel 22, stk. 1, litra
a, om etablering af en ordning til fortrolig indberetning af sikkerheds- og sundhedsproblemer i forbindelse
med offshore olie- og gasaktiviteter. Indberetningen kan ske anonymt. Således vil den nuværende adgang til
anonym klage være omfattet af denne ændring.
Der foreslås tilføjet et nyt
stk.3,
som gennemfører offshoresikkerhedsdirektivets artikel 22, stk. 1, litra b,
om iværksættelse af en undersøgelse af sådanne indberetninger, og at de berørte personer forbliver anonyme
i forhold til alle andre end tilsynsmyndigheden (f.eks. arbejdsgivere) i forbindelse med undersøgelsen. For så
vidt angår indberetning af miljøproblemer foreslås en lignende bestemmelse indført ved en ændring af
havmiljøloven, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 2.
Til nr. 81 (§ 64 a)
Forslaget til § 64 a er ny og giver tilsynsmyndighedens mulighed for at fastsætte vilkår mere generelt.
Lovforslaget bygger på den nuværende § 32 a i offshoresikkerhedsloven (ved L 2011 467 blev der skabt
eksplicit hjemmel for fastsættelse af vilkår i forbindelse med godkendelser og tilladelser), jf. godkendelse
81
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0082.png
efter § 27, 28 a og tilladelse efter §§ 28, 29, 29 a og 31 samt forhåndstilsagn efter § 32 og tilladelser efter §
38, stk. 5 og 6.
Til nr. 82 (§ 66)
§ 66 i offshoresikkerhedsloven fastsætter, at såfremt der anvendes digital signatur i forbindelse med
elektronisk korrespondance, skal denne følge standarder.
Bestemmelsen foreslås ophævet som følge af, at regler vedrørende digital kommunikation samles i
lovforslagets § 69 a, jf. lovforslagets nr. 87.
Til nr. 83 (overskriften efter § 68)
Forslaget til ændringer af overskriften til underkapitlet er alene en sproglig præcisering, idet § 69 alene
omhandler mobile anlæg.
Til nr. 84 (§ 69, stk. 1, 1. pkt.)
§ 69 i offshoresikkerhedsloven omhandler regulering af erstatningsgrænser.
Forslaget til ændringer af
§ 69, stk. 1, 1. pkt.,
er alene sproglige justeringer som følge af indførelsen af
den nye definition af ”offshore olie- og gasaktiviteter”, jf. bemærkninger til lovforslagets nr. 4 (til § 3, nr.
16), jf. offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 3.
Til nr. 85 (§ 69, stk. 2)
Forslaget til ændringer af
§ 69, stk. 2,
er alene sproglige justeringer som følge af indførelsen af den nye
definition af ”offshore olie- og gasaktiviteter”, jf. bemærkninger til lovforslagets nr. 4 (til § 3, nr. 16), jf.
offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 3.
Til nr. 86 (§ 69, stk. 3)
Forslaget til
§ 69, stk. 3,
er nyt og følger ikke af offshoresikkerhedsdirektivet. Lovforslaget svarer til
sølovens § 175, stk. 6, hvilket medfører, at erstatningsgrænserne forhøjes i takt med regulering af
erstatningsgrænserne efter 1996-protokollen til Londonkonventionen om begrænsning af ansvaret for
søretlige krav af 1976 (Globalbegrænsningskonventionen). I § 69, stk. 3, indsættes der som følge heraf en
bemyndigelsesbestemmelse til at regulere erstatningsgrænserne i overensstemmelse med de beslutninger, der
tages herom i medfør af 1996-protokollens artikel 8. Erstatningsgrænserne blev senest forhøjet med 51 % på
et møde i IMO’s juridiske komité (LEG 99) i april 2012. Erstatningsgrænserne træder i kraft medio 2015.
Til nr. 87 (kapitel 8 a)
Forslaget til
§ 69 a
er ny og bemyndiger klima-, energi- og bygningsministeren til, eventuelt efter
forhandling med andre relevante ministre, at fastsætte nærmere regler om, at skriftlig kommunikation skal
foregå digitalt, herunder anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur og
lignende. Lovforslaget følger ikke af offshoresikkerhedsdirektivet. Formålet med lovforslaget er, at der
indføres hjemmel til obligatorisk digital kommunikation, således at der ved bekendtgørelse kan fastsættes
nærmere regler for obligatorisk digital kommunikation, for at opnå regeringens målsætning om, at al
kommunikation mellem borgere, virksomheder og det offentlige skal forgå digitalt inden udgangen af 2015.
Lovforslaget svarer til § 81 c i arbejdsmiljøloven.
Til nr. 88 (§ 70, stk. 1)
§ 70 i offshoresikkerhedsloven indeholder straffebestemmelser.
(§ 70, stk. 1)
Forslaget til ændring er alene sproglige justeringer som følge af, at begrebet ”driftsansvarlig virksomhed”
foreslås afskaffet og erstattet af ”operatøren” på et produktionsanlæg og ”ejeren” af ikke-produktionsanlæg
eller en rørledning, jf. bemærkningerne til lovforslagets nr. 5 (til § 4).
(§ 70, stk. 1, nr. 1)
82
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0083.png
Som konsekvens af, at § 8, stk. 4 og 6 foreslås ændret til § 8, stk. 3 og 5, foreslås det, at henvisningen i §
70, stk. 1, nr. 1, til § 8, stk. 4 og 6, ændres til § 8, stk. 3 og 5.
Som konsekvens af, at der i § 11, stk. 2, foreslås indsat et nyt pkt., foreslås det, at henvisningen i § 70,
stk. 1, nr. 1, til § 11, stk. 2, ændres til § 11, stk. 2, 1. pkt.
Som konsekvens af, at § 33, stk. 2 og 3 foreslås ophævet, foreslås det, at henvisningen i § 70, stk. 1, nr. 1,
til § 33, stk. 1 og 3, ændres til § 33.
(§ 70, stk. 1, nr. 2)
Som konsekvens af, at § 7, stk. 2, foreslås ophævet, foreslås det, at henvisningen i § 70, stk. 1, nr. 2, til §
7, stk. 1, 2. pkt. ændres til § 7, 2. pkt.
Som konsekvens af, at § 8, stk. 2, foreslås ophævet, foreslås det, at henvisningen i § 70, stk. 1, nr. 2, til §
8, stk. 2, 2. pkt. udgår.
Som konsekvens af, at der i § 11, stk. 2 og 3, foreslås indsat et nyt pkt., foreslås det, at der i § 70, stk. 1,
nr. 2, henvises til § 11, stk. 2, 2. pkt. og stk. 3, 2. pkt.
Som konsekvens af, at § 19, stk. 3 og § 20, foreslås ophævet, foreslås det, at henvisningen i § 70, stk. 1,
nr. 2, til § 19, stk. 3 og § 20, stk. 3, udgår.
(§ 70, stk. 1, nr. 3)
Som konsekvens af, at § 8, stk. 2, foreslås ophævet, foreslås det, at henvisningen i § 70, stk. 1, nr. 3, til §
8, stk. 2, 1. pkt., udgår.
Til nr. 89 (§ 70, stk. 3)
(§ 70, stk. 3, nr. 1)
Som konsekvens af, at § 5, stk. 3, foreslås ophævet, foreslås det, at henvisningen i § 70, stk. 3, nr. 1, til §
5, stk. 3, udgår.
Som konsekvens at, at § 7, stk. 2, foreslås ophævet, foreslås det, at henvisningen i § 70, stk. 3, nr. 1, til §
7, stk. 2, udgår.
Som konsekvens af, at § 45, stk. 3, foreslås ændret til § 45, stk. 6, foreslås det, at henvisningen § 70, stk.
3, nr. 3, til § 45, stk. 3, ændres til § 45, stk. 6.
Som konsekvens af, at § 8, stk. 3 og 5, forslås ændret til § 8, stk. 2 og 4, foreslås det, at henvisningen i §
70, stk. 3, nr. 2, til § 8, stk. 1, 3 og 5, ændres til § 8, stk. 1, 2 og 4.
Som konsekvens af, at der i § 11, stk. 3, foreslås indsat et nyt pkt., foreslås det, at henvisningen i § 70,
stk. 3, nr. 1, til § 11, stk. 1, 3 og 4, ændres til § 11, stk. 1, 3, 1. pkt. og 4.
Der foreslås indsat en ny § 16 a. Som konsekvens heraf foreslås det, at der i § 70, stk. 3, nr. 1, henvises til
§ 16 a.
Som konsekvens af, at § 19, stk. 3, foreslås ophævet, foreslås det, at henvisningen i § 70, stk. 3, nr. 1, til §
19, stk. 1 og 2, ændres til § 19.
Efter lovforslaget skal § 20, stk. 1 og 2, indgå i § 19, og i stedet skal § 19 a indeholde eksplicitte
bestemmelser om operatørers og ejeres pligt til at udforme en selskabspolitik for sikkerhed- og sundhed som
en del af ledelsessystemet. Som konsekvens heraf foreslås det, at henvisningen i § 70, stk. 3, nr. 1, til § 20,
stk. 1 og 2, ændres til § 19 a.
Efter lovforslaget ændres § 21, så der stilles krav til operatøren og ejeren om, at de skal etablere en
ordning med uafhængig verifikation i forbindelse med anlæg med tilsluttet infrastruktur og i forbindelse med
brøndaktiviteter. som indeholder krav til et ledelsessystem for sikkerhed og sundhed og tilsyn hermed Som
konsekvens heraf, foreslås det, at der i § 70, stk. 3, nr. 1, henvises til § 21, stk. 1 og 3-5.
Som konsekvens af, at §§ 24 og 25 foreslås ophævet, foreslås det, at henvisningen i § 70, stk. 3, nr. 1, til
§§ 23-25 ændres til § 23.
Efter lovforslaget indsættes en ny § 28 a om sikkerhedsmæssig godkendelse. Som konsekvens heraf
foreslås det, at 28 a indgår i henvisningen i § 70, stk. 3, nr. 1, henvises til § 28 a.
Efter lovforslaget indsættes en ny § 29 a om, at tilsynsmyndighedens tilladelse skal indhentes til
kombineret drift, jf. bemærkningerne til § 29 a. Som konsekvens heraf foreslås det, at § 29 a indgår i
henvisningen i § 70, stk. 3, nr. 1, til §§ 27-31.
83
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0084.png
Efter lovforslaget indsættes en ny § 32 b om, at en godkendelse eller tilladelse samt et forhåndstilsagn
ikke må overdrages til andre, jf. bemærkningerne til § 32 b. Som konsekvens heraf foreslås det, at der i § 70,
stk. 3, nr. 1, henvises til § 32 b, stk. 1.
Det foreslås, at § 33, stk. 2, ophæves og erstattes med § 34, stk. 3, der med sproglige ændringer svarer til
§ 33, stk. 2. Der foreslås endvidere indsat en ny § 34, stk. 4. Som konsekvens heraf, foreslås det, at
henvisningen i § 70, stk. 3, nr. 1, til § 33, stk. 2, ændres til § 34, stk. 3 og 4.
Som konsekvens af ændringerne af § 45, foreslås det, at henvisningen i § 70, stk. 3, nr. 1, til § 45, stk. 4,
ændres til § 45, stk. 1-5 og 7.
(§ 70, stk. 3, nr. 3)
Som konsekvens af, at § 45, stk. 3 foreslås ændret til § 45, stk. 6, foreslås det, at henvisningen i § 70, stk.
3, nr. 3, til § 45, stk. 3, ændres til § 45, stk. 6.
Til nr. 90 (§ 70, stk. 5)
Forslaget til ændring af
§ 70, stk. 5,
er alene sproglige justeringer som følge af, at begrebet
”driftsansvarlig virksomhed” foreslås afskaffet og erstattet af ”operatøren” på et produktionsanlæg og
”ejeren” af ikke-produktionsanlæg eller en rørledning, jf. bemærkningerne til lovforslagets nr. 5 (til § 4).
Til nr. 91 (§ 71, stk. 1, nr. 4)
Forslaget til ændringen af
§ 71, stk. 1, nr. 4,
er en konsekvensrettelse som følge af, at § 45, stk. 3 foreslås
ændret til § 45, stk. 6.
Til nr. 92 (§§ 75 og 76)
Det foreslås at §§ 75 og 76 ophæves da overgangsbestemmelserne er forældet og vil blive erstattet af
overgangsbestemmelserne i ændringsforslagets § 7.
...
Til § 2
Til nr. 1 (noten)
Det foreslås, at fodnoten til havmiljølovens titelnote ændres, så det kommer til at fremgå, at loven
implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden
i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF
(offshoresikkerhedsdirektivet), (EU-Tidende 2013 nr. L 178, side 66-106).
Til nr. 2. (§ 33)
Den foreslåede bestemmelse er ny og bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om pligt for
ejeren, eller den der er ansvarlig for driften af et vindmølleanlæg på havet til for egen regning at gennemføre
egenkontrol af støj fra vindmølleanlæg eller for egen regning at lade egenkontrollen gennemføre af
sagkyndige, herunder autoriserede, akkrediterede eller lignende sagkyndige og tilsvarende laboratorier.
Den foreslåede bestemmelse giver således miljøministeren hjemmel til at fastsætte regler, der normerer
kravene til egenkontrol af støj fra vindmølleanlæg placeret på havet, herunder at ejeren kan påbydes at
gennemføre egenkontrollen for egen regning eller for egen regning at lade egenkontrollen gennemføre af
sagkyndige, herunder autoriserede, akkrediterede eller lignende sagkyndige og tilsvarende laboratorier.
En tilsvarende bestemmelse er indeholdt i miljøbeskyttelseslovens § 7 a, stk. 1, om egenkontrol.
Bestemmelsen i miljøbeskyttelsesloven er bl.a. udnyttet i den gældende bekendtgørelse nr. 1284 af 15.
december 2011 om støj fra vindmøller. Bekendtgørelsen, der også er udstedt med hjemmel i havmiljøloven,
regulerer tillige støj fra vindmøller på havet.
Den gældende havmiljølov indeholder imidlertid ikke i dag en bestemmelse svarende til
miljøbeskyttelseslovens § 7 a, stk. 1. Som følge heraf er det i dag miljøministeren (Miljøstyrelsen), der
84
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0085.png
afholder omkostningerne forbundet med støjmålinger fra vindmølleanlæg på havet i forbindelse med
idriftsætning af vindmøllen, tilsyn og naboklager.
Den foreslåede bestemmelse har således til formål at sikre, at reglerne for tilsyn, herunder muligheden
for at pålægge ejeren af en vindmølle omkostningerne forbundet med akkrediterede målinger m.v. er ens,
uanset om vindmøllen er placeret på land eller på havet.
Det er hensigten, at bemyndigelsen umiddelbart skal udnyttes ved en revision af
vindmøllebekendtgørelsen til at fastsætte regler, hvorefter tilsynsmyndigheden kan meddele ejeren påbud om
for egen regning at udføre støjmålinger og beregninger, herunder i form af akkrediterede målinger, i
forbindelse med idriftsætningen af en havvindmølle, i forbindelse med almindeligt tilsyn og i forbindelse
med naboklager. Disse regler vil svare til den gældende påbudsbestemmelse om egenkontrol for egen
regning af støj fra vindemøller på land i den gældende vindmøllebekendtgørelse.
Det er ligeledes hensigten at strafbelægge påbudsadressatens manglende efterkommelse af påbuddet med
hjemmel i den gældende havmiljølovs § 61.
Det foreslås endvidere, jf. forslagets § 2, nr. 19, at en afgørelse om at pålægge ejeren af en vindmølle på
havet at foretage egenkontrol for egen regning af støj fra vindmølleanlæg på havet kan påklages til Natur- og
Miljøklagenævnet. De klageberettigede foreslås i lighed med, hvad der gælder for kredsen af de
klageberettigede efter miljøbeskyttelsesloven at være afgørelsens adressat samt enhver, der må antages at
have en individuel væsentlig interesse i sagens udfald. Det foreslås endvidere, at klagen skal indsendes til
miljøministeren og tillægges opsættende virkning. Herved opnår ejeren af en havvindmølle samme
retsstilling som ejeren af vindmølle på land, idet lignende afgørelser i forhold til vindmøller på land ligeledes
kan påklages af en tilsvarende kreds af klageberettigede, ligesom de tilsvarende afgørelser efter
miljøbeskyttelsesloven har opsættende virkning jf. § 95, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven. Der henvises til
bemærkningerne nedenfor til forslagets § 2, nr. 18 og 19 og 25.
Det er endvidere hensigten at overføre tilsynet med støj fra havvindmøller fra Miljøstyrelsen til
Energistyrelsen, da Energistyrelsen i forvejen fører tilsyn med bl.a. VVM- vilkårene for disse anlæg.
Beføjelsen til at udføre tilsyn med støj fra havvindmøller indebærer, at det fremadrettet vil være
Energistyrelsen der modtager og behandler klager over støj fra havvindmøller. I forbindelse med udøvelsen
af tilsynet er det hensigten, at Energistyrelsen ved udnyttelsen af den forslåede bemyndigelse ved revision af
vindmølle bekendtgørelsen skal kunne påbyde vindmølleejeren at udføre støjmålinger, hvis det vurderes at
være nødvendigt for at kunne dokumentere, at støjgrænserne er overholdt.
Lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter indebærer, at
hvis der er konkret mistanke om, at de oplysninger som ejeren af vindmøllen kan pålægges at fremlægge i
form af en støjmåling, påviser, at der er begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, følger det af § 10 i
lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, at den mistænkte
(i dette tilfælde ejeren af vindmøllen) ikke skal fremlægge de krævede oplysninger, medmindre det kan
udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede
overtrædelse. I disse situationer følger det imidlertid af § 45 a i lov om havmiljø, at tilsynsmyndigheden kan
udføre nødvendige undersøgelser for den ansvarliges regning til belysning af forhold, som denne ellers er
eller kunne være pålagt at afgive oplysninger om.
Til nr. 3 (§ 34 a, stk. 1)
Med den foreslåede ændring af den gældende lovs § 34 a, stk. 1, præciseres det, at forpligtigelsen til at
påbegynde bekæmpelsen af olie- eller kemikalieforurening skal ske i overensstemmelse med den interne
beredskabsplan, som ejeren eller den ansvarlige for driften af en platform eller rørledning skal udarbejde
efter påbud eller efter regler udstedt i medfør af den gældende havmiljølovs § 34 a, stk. 3. De gældende
regler om beredskabet er indeholdt i bekendtgørelse 395 af 17. juli 1984 om beredskab i tilfælde af
forurening af havet fra visse havanlæg (beredskabsbekendtgørelsen), som er udstedt i medfør af den nu
ophævede lov nr. 292 af 10. juni 1981 og opretholdt indtil den afløses af en kommende bekendtgørelse
udstedt i medfør af lovens § 34 a, stk. 3.
Til nr. 4 (§ 34 a, stk. 3)
Med den foreslåede ændring gennemføres dele af offshoresikkerhedsdirektivets artikel 28, stk. 2,
hvorefter beredskabsmyndigheden skal kunne forpligtige de driftsansvarlige til at stille deres beredskab,
85
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0086.png
herunder udstyr og ekspertise til rådighed til enhver tid og efter behov for beredskabsmyndighederne som led
i iværksættelse af den eksterne beredskabsplan, jf. bemærkninger til § 2, nr. 5, samt de almindelige
bemærkninger under pkt. 2.2.1.1.
Til nr. 5 (§ 34 b)
Den foreslåede bestemmelse til § 34 b er ny og gennemfører den del af offshoresikkerhedsdirektivets
artikel 29 og bilag VII og VIII, der vedrører den eksterne beredskabsplan for bekæmpelse af olie- og
kemikalieforurening af havet, der skal gennemføres i havmiljøloven. Med den foreslåede bestemmelse skal
miljøministeren efter forhandling med forsvarsministeren udarbejde en ekstern beredskabsplan for
bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening fra platforme og rørledninger, som anvendes i forbindelse med
efterforskning, indvinding eller transport af kulbrinter på dansk søterritorium og dansk
kontinentalsokkelområde. Planen vil blive udarbejdet i samarbejde med de driftsansvarlige, jf. nedenfor.
Forsvarsministeren bidrager ligeledes til udarbejdelsen af planen i medfør af sit ressortansvar for
bekæmpelsen af forurening på havet, jf. havmiljølovens § 34.
Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges miljøministeren endvidere til at fastsætte nærmere regler
om indholdet af planen, herunder om ejere og driftsansvarliges rolle og finansielle forpligtelser samt om
disses pligt til at afgive oplysninger til brug for udarbejdelse af planen.
Med den foreslåede bestemmelse implementeres som nævnt dele af offshoresikkerhedsdirektivets artikel
29 om en national ekstern bredskabsplan. Ved ekstern beredskabsplan forstås i direktivets artikel 2, stk. 36,
en national strategi, der skal forhindre eskalering eller begrænse følgerne af et større uheld i forbindelse med
offshore olie- og gasaktiviteter under anvendelse af operatørernes disponible ressourcer som beskrevet i
deres interne beredskabsplaner.
Planen skal i henhold til direktivets artikel 29, stk. 1, således beskrive de driftsansvarlige og evt.
rettighedshaveres (ejeres) rolle og finansielle forpligtelser i forbindelse med den eksterne beredskabsplan og
i henhold til artikel 29, stk. 2, skal den udarbejdes i samarbejde med de relevante driftsansvarlige og tage
hensyn til de mest ajourførte udgaver af de driftsansvarliges interne beredskabsplaner.
Direktivet indeholder i bilag VII og VIII en række detaljerede og tekniske krav til indholdet af den
eksterne beredskabsplan. Det er hensigten at fastsætte regler i overensstemmelse hermed ved en revision af
beredskabsbekendtgørelsen, som fremover således vil regulere både de offshoredriftsansvarliges interne
beredskabsplaner og den nationale eksterne beredskabsplan samt beredskabet for andre platforme og
rørledninger.
Kravet i artikel 29, stk. 3, om offentliggørelse og videregivelse af planen til de kompetente myndigheder i
andre EU-medlemslande og Europa-Kommissionen samt om videregivelse af visse oplysninger indeholdt i
planen til de kompetente myndigheder i relevante tredjelande foreslås gennemført i havmiljøloven ved en
ændring af den gældende lovs § 39. jf. bemærkningerne til § 2, nr. 6.
I henhold til direktivets artikel 29, stk. 6, skal myndighederne sikre, at de driftsansvarlige regelmæssigt
tester deres evne til at gennemføre en effektiv indsats i forbindelse med større uheld, idet dette skal ske i nært
samarbejde med medlemsstaternes relevante myndigheder. Den gældende beredskabsbekendtgørelse
pålægger de driftsansvarlige bl.a. via øvelser at sikre, at mandskabet er oplært i betjeningen af
beredskabsudstyret, og stiller krav om, at Miljøstyrelsen informeres om planlagte øvelser og skal have
mulighed for at deltage i disse. Det er hensigten at revidere bestemmelsen således, at direktivets krav om et
mere forpligtende samarbejde mellem operatørerne og myndighederne i forbindelse med afholdelse af
øvelser gennemføres. I forbindelse hermed vil det med den foreslåede ændring af § 34 a, stk. 3, blive fastsat,
hvilke myndigheder der skal indgå i dette samarbejde og hvordan.
Det følger af bilag VII og VIII at den eksterne beredskabsplan klart skal beskrive, hvordan rollerne er
fordelt mellem myndigheder, beredskabsorganisationer, koordinatorer og andre agenter i beredskabet,
således at samarbejdet er sikret i forbindelse med indsatsen ved større uheld. I henhold til artikel 29, stk. 7,
skal myndighederne udarbejde scenarier for dette samarbejde. Myndighedernes beredskabskomite vil kunne
inddrages i dette arbejde.
Bekæmpelse efter de interne beredskabsplaner af forurening af havet, der er forårsaget af offshore olie-
og gasaktiviteter vil fortsat påhvile de driftsansvarlige, jf. den foreslåede præcisering af § 34 a, stk. 1, og den
foreslåede nye § 47 c, stk. 5.
86
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0087.png
Miljøstyrelsen vil også fremover overvåge de driftsansvarliges bekæmpelsesindsats og såfremt det
skønnes nødvendigt anmode Forsvarsministeriet (SOK) om bistand fra det statslige bekæmpelsesberedskab.
Procedurer herfor vil blive fastlagt ved revisionen af beredskabsbekendtgørelsen. Det vil fortsat være de
driftsansvarlige, som bærer det fulde ansvar for opretholdelse af deres olie- og kemikaliespild beredskab,
ligesom ejerne primært de driftsansvarlige for miljøskader eller fare herfor, skal dække omkostningerne i
tilfælde af, at Miljøstyrelsen i samarbejde med SOK vurderer, at der er behov for indsættelse af det statslige
beredskab, jf. havmiljølovens § 44, stk. 1., § 47 c, stk. 7, og § 47 g.
Omkostninger i forbindelse med indsættelse af de driftsansvarliges beredskab som led i iværksættelses af
den eksterne beredskabsplan vil ligeledes i medfør af havmiljølovens § 44, stk. 1, skulle dækkes af ejeren, til
fordel for hvilken, beredskabet er blevet anvendt.
Til nr. 6 (§ 39)
Efter direktivet skal myndighederne kunne indhente en række oplysninger fra de driftsansvarlige og
kunne videregive en række oplysninger til Kommissionen og andre myndigheder, herunder de relevante
myndigheder i andre EU-medlemslande og tredjelande samt offentliggøre oplysninger.
Der er i den gældende § 39 hjemmel til at fastsætte regler om adgangen til at indhente oplysninger fra de
driftsansvarlige.
Den forslåede ændring har til formål at udvide bemyndigelsesbestemmelsen i den gældende lovs § 39 til
også at fastsætte regler om videregivelse af oplysninger til relevante myndigheder, herunder i andre EU-
medlemslande samt relevante tredjelande på gensidig basis samt EU-Kommissionen og pligt til at
offentliggøre oplysninger om forhold, der reguleres efter havmiljøloven eller regler udstedt i medfør heraf.
Energistyrelsen tildeler efter undergrundsloven rettigheder til efterforskning og produktion af olie og gas.
I den forbindelse vurderes det, om ansøgeren er i besiddelse af den nødvendige kapacitet til at opfylde alle
lovgivningens krav. I henhold til direktivets artikel 6, stk. 4, skal den koncessionsgivende myndighed
underrettes, hvis den kompetente myndighed beslutter, at operatøren ikke længere har kapacitet til at opfylde
de relevante krav i henhold til direktivet. For så vidt angår forhold, der er omfattet af havmiljøloven, er der
primært tale om krav til oliespildsberedskabet. I forhold til Miljøstyrelsen vil dette kunne komme på tale,
hvis styrelsen efter at have godkendt en beredskabsplan bliver opmærksom på, at der i realiteten ikke er og
ikke kan etableres rådighed over det udstyr eller den beredskabskapacitet, som fremgår af den godkendte
beredskabsplan. Der skabes med den foreslåede bestemmelse hjemmel til, at miljøministeren kan fastsætte
nærmere regler om denne videregivelse af oplysninger.
Et af formålene med direktivet er at sikre, at der udveksles erfaringer mellem de driftsansvarlige,
myndigheder og medlemsstater i forbindelse med større ulykker. Direktivet kræver derfor, at de
driftsansvarlige indberetter en række oplysninger, som er beskrevet i direktivets bilag IX til myndighederne.
For at sikre størst mulig gennemsigtighed og mulighed for at sammenligne oplysninger om offshoresektoren
i de enkelte medlemslande skal en række af disse oplysninger offentliggøres, og der skal årligt forelægges en
rapport for Kommissionen. Den årlige rapportering til Kommissionen skal også indeholde oplysninger om
væsentlige ændringer i reguleringen af offshoresektoren, om forebyggelse af ulykker og om begrænsning af
følgerne, hvis de alligevel sker. Oplysninger om spild af olie eller kemikalier skal kunne indberettes til
Kommissionen, når der er tale om en større ulykke i direktivets forstand. Der skabes med den foreslåede
bestemmelse hjemmel til, at de oplysninger der er indhentet fra operatørerne i henhold til direktivets bilag
IX, kan videregives til Kommissionen og offentliggøres.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere blive anvendt ved udarbejdelse af regler, der gennemfører
kravene i direktivets artikel 29, stk. 3 om, at de eksterne beredskabsplaner skal stilles til rådighed for
Kommissionen, andre potentielt berørte medlemsstater og offentligheden. I den forbindelse skal det sikres, at
de offentliggjorte oplysninger ikke udgør en risiko for sikkerheden og beskyttelse af offshore olie- og
gasanlæg og deres drift og ikke skader medlemsstaternes økonomiske interesser eller embedsmænds
personlige sikkerhed og trivsel. Bemyndigelsesbestemmelsen vil tilsvarende blive anvendt ved udarbejdelse
af regler i henhold til direktivets artikel 29, stk. 5 om, at de fortegnelser over beredskabsudstyr og -tjenester,
der i henhold til direktivets bilag VIII skal være indeholdt i de eksterne beredskabsplaner, skal stilles til
rådighed for andre potentielt berørte medlemsstater og Kommissionen og på gensidig basis for nabo-
tredjelande. Reglerne vil blive indarbejdet i forbindelse med den nævnte revision af
beredskabsbekendtgørelsen.
87
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0088.png
Kommissionen fastsætter i en gennemførelsesretsakt efter direktivets art 23, stk. 2, formatet for de
oplysninger, der skal indberettes og offentliggøres.
Til nr. 7. (§ 45 c)
Med den forslåede ændring af den gældende lovs § 45 c udvides bemyndigelsesbestemmelsen til også at
omfatte regler om, hvordan tilsynsmyndigheden er organiseret og offentliggørelse af en beskrivelse af,
hvordan tilsynsmyndigheden er organiseret og af dens opgaver.
Forslaget til ændring af bestemmelsen skal muliggøre gennemførelse af offshoresikkerhedsdirektivets
krav til tilsynsmyndighedens organisering i artikel 9, stk. 4, på havmiljølovens område, som stiller krav om,
at en beskrivelse som ovenfor nævnt stilles til rådighed for offentligheden.
Til nr. 8. (§ 45 d)
Bestemmelsen er ny og fastsætter i stk. 1, en pligt for tilsynsmyndigheden til at indskærpe pligten til at
bringe ulovlige forhold til ophør. Miljøministeren fører tilsyn med platforme og rørledninger, jf. den
gældende lovs § 45.
Efter bestemmelsen i stk. 2, kan tilsynsmyndigheden vælge at forbyde fortsat drift af en eller flere
aktiviteter på en platform eller rørledning, som anvendes i forbindelse med efterforskning, indvinding eller
transport af kulbrinter på dansk søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde, når fristen for efterlevelse
af indskærpelsen er udløbet.
Bestemmelsen gennemfører offshoresikkerhedsdirektivets artikel 18, stk. 1, litra e, på havmiljølovens
område. Direktivet stiller krav om, at tilsynsmyndigheden skal kunne kræve forbedringer og om nødvendigt
forbyde fortsat drift af ethvert anlæg eller dele heraf eller enhver tilsluttet infrastruktur (platform eller
rørledning), hvis det fremgår af et tilsyn, en beslutning efter artikel 6, stk. 4, en periodisk gennemgang af
rapporten om større farer eller ændringer af anmeldelser i henhold til artikel 11, at operatøren ikke længere
har kapacitet til at opfylde de relevante krav efter direktivet, eller der er rimelig tvivl om offshore olie- og
gasaktiviteters eller anlægs sikkerhed.
På havmiljøområdet vil det dreje sig om de situationer, hvor miljøministeren i forbindelse med tilsyn
konstaterer, at operatøren ikke lever op til kravene til olie- og kemikalieberedskabet, dvs. hvis operatøren på
helt afgørende punkter ikke har eller kan etablere rådighed inden for en rimelig frist over det beredskab, der
er beskrevet i den interne beredskabsplan og godkendt af Miljøstyrelsen.
Direktivets artikel 18, stk. 1, litra e, fastsætter, at forbuddet mod fortsat drift af platformen eller
rørledningen skal være ”nødvendigt”, hvilket må antages at være udtryk for det almindelige
forvaltningsretlige proportionalitetsprincip.
Almindelige forvaltningsretlige regler, herunder især proportionalitetsprincippet skal derfor iagttages ved
administrationen af bestemmelsen.
Det forventes, at miljøministerens beføjelser efter bestemmelsen vil blive delegeret til Miljøstyrelsen.
Til nr. 9. (§ 47 b, stk. 4-6)
Det følger af offshoresikkerhedsdirektivets artikel 7 om erstatningsansvar for miljøskader, at
medlemsstaterne skal sikre, at ”koncessionshaveren er økonomisk ansvarlig for forebyggelse og afhjælpning
af miljøskader som defineret i miljøskadedirektivet forvoldt af offshore olie- og gasaktiviteter udført af eller
på vegne af koncessionshaveren eller operatøren”, uden at det berører det eksisterende anvendelsesområde
for erstatningsansvar vedrørende forebyggelse og afhjælpning af miljøskader i henhold til
miljøskadedirektivet.
Handlepligten og den økonomiske forpligtelse har hidtil i den danske implementering været samlet hos
operatøren, men det er nødvendigt at indføre en ændring på offshoreområdet for at sikre implementering af
artikel 7.
Udgangspunktet i miljøskadeloven er, at den ansvarlige, som er adressaten for en administrativ afgørelse
truffet efter de i lovens § 2 nævnte love og regler, har såvel handlepligten som den økonomiske forpligtelse.
Forpligtelserne for den ansvarlige følger indirekte af miljøskadelovens § 1 om lovens formål, hvorefter
den ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade skal forbygge og afhjælpe
skaden eller faren (handlepligt) og afholde alle omkostninger hertil (den økonomiske forpligtelse). Den
økonomiske forpligtelse efter miljøskadeloven dækker bl.a. forpligtelsen til at stille sikkerhed, jf. § 19, og
88
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0089.png
forpligtelsen til at dække omkostningerne i forbindelse med administration og tilsyn efter lovens kapitel 2-6,
jf. § 46.
Miljøskadeloven udpeger den ansvarlige som den, der er adressat for en administrativ afgørelse truffet
efter de opregnede særlove i § 2. Den ansvarlige efter miljøskadeloven følger således af afgørelser efter de
særlove, der er nævnt i lovens § 2, herunder havmiljøloven, der indeholder regler om hvem, der ifølge den
offentligretlige regulering har ansvaret for at anmelde, forebygge, afværge og afhjælpe miljøskader eller
overhængende fare for miljøskader. Disse love indeholder også reglerne om berørtes og andres mulighed for
at anmode myndigheden om at foretage foranstaltninger, regler om klage og om hvem, der er den
kompetente myndighed.
I havmiljølovens § 47 b forstås ved den ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende fare for
miljøskade den ansvarlige for driften af aktiviteter, der kan give anledning til en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade. Ifølge § 47 b, stk. 1, forstås ved den ansvarlige for driften ”den
ansvarlige for driften af et skib, et luftfartøj, en platform eller en rørledning, i det omfang, der er tale om en
erhvervsmæssig aktivitet”. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at begrebet svarer til
miljøansvarsdirektivets definition af en operatør, som er ”en fysisk eller juridisk, privatretlig eller
offentligretlig person, der driver eller kontrollerer den erhvervsmæssige aktivitet, eller som, såfremt dette
fremgår af national lovgivning, har fået overdraget afgørende økonomisk beslutningsmyndighed med hensyn
til den tekniske drift af aktiviteten, herunder indehaveren af en tilladelse til eller en godkendelse af en sådan
aktivitet eller den person, der registrerer eller anmelder en sådan aktivitet”, jf. direktivets artikel 2, nr. 6.
I offshoresikkerhedsdirektivet er ”operatør” defineret som ”den enhed, der er udpeget af
koncessionshaveren eller den koncessionsgivende myndighed til at udføre offshore olie- og gasaktiviteter,
herunder planlægning og gennemførelse af brøndaktiviteter, eller ledelse og styring af produktionsanlægs
funktioner”, jf. artikel 2, nr. 5, og ”koncessionshaver” er defineret som ”indehaveren eller fælles indehavere
af en koncession”, jf. artikel 2, nr. 11.
Det er Miljøministeriets opfattelse, at definitionen af operatørbegrebet i offshoresikkerhedsdirektivet
ligger indenfor rammerne af miljøansvarsdirektivets definition af en operatør. Det betyder, at den, der har
handlepligten efter offshoresikkerhedsdirektivets bestemmelser, også er den, der efter de nugældende regler i
havmiljøloven er den ansvarlige for driften af aktiviteter, der kan give anledning til en miljøskade eller
erhvervsmæssig aktivitet, jf. nærmere herom i afsnit 2.2.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Operatørens ansvar suppleres med koncessionshaverens ansvar for at styrke sandsynligheden for, at der er
økonomisk dækning for omkostningerne til håndtering af miljøskade, jf. præamblen til
offshoresikkerhedsdirektivets punkt 11: ”Der er behov for at præcisere, at indehavere af tilladelser til
offshore olie- og gasaktiviteter i medfør af direktiv 94/22/EF (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering,
efterforskning og produktion af kulbrinter) også er de ansvarlige »operatører« i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse
og afhjælpning af miljøskader og ikke bør overdrage deres forpligtelser i denne henseende til tredjeparter,
som de har kontraheret med.”
Det foreslås derfor, at der indsættes supplerende bestemmelser herom i § 47 b, stk. 4 og 5.
Det følger af disse bestemmelser, at den ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende fare for
miljøskade på vandmiljøet forvoldt af offshore olie- og gasaktiviteter er den, der er ansvarlig for driften, eller
koncessionshaveren. Det følger endvidere, at den driftsansvarlige har ansvaret for at undersøge, forebygge
og afhjælpe skaden eller faren, dvs. at den driftsansvarlige har handlepligten efter lovens §§ 47 c, 47 d og 47
e, mens koncessionshaveren har ansvaret for at afholde alle omkostninger, dvs. har den økonomiske
forpligtelse, herunder ansvaret for at stille sikkerhed og dække administrationsomkostninger efter
miljøskadeloven og ansvaret for at afholde udgifter efter lovens §§ 47 e og 47 g.
Angående adgang til at klage over påbud, følger denne adgang som udgangspunkt den ansvarlige.
Det følger af miljøskadelovens § 39, at afgørelser efter loven meddeles skriftligt til adressaten, og at
afgørelser, der kan påklages, tillige skal meddeles klageberettigede personer, organisationer og myndigheder,
jf. § 55. Det følger af miljøskadelovens § 55, at miljøministerens afgørelser kan påklages af bl.a. afgørelsens
adressat og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.
89
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0090.png
De udgifter, der knytter sig til de handlinger, som operatøren har pligt til at foretage sig som led i sit
ansvar, skal i sidste ende erstattes af koncessionshaveren på offshoreområdet. De afholdte udgifter skal være
rimelige og proportionale og skal kunne dokumenteres.
Koncessionshaveren vil nok som oftest i praksis refundere de af operatøren afholdte, dokumenterede,
rimelige og proportionale udgifter.
Til nr. 10. (§ 47 c, stk. 5)
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 5 i § 47 c
Den foreslåede bestemmelse gennemfører offshoresikkerhedsdirektivets artikel 28, stk. 1, litra a, og § 30,
stk. 2, hvorefter operatøren eller ejeren (den for driften ansvarlige) straks skal iværksætte den interne
beredskabsplan og sine handlepligter efter § 47 c, stk. 1, for at reagere på en situation, hvor en tilførsel til
havet forårsager en miljøskade eller overhængende fare for en miljøskade.
Til nr. 11 (§ 47 c, stk. 5 og 6)
De foreslåede ændringer af § 47 c, stk. 6 og 7, er en lovteknisk konsekvens af, at der foreslås indsat et nyt
nr. 5 i § 47 c. Der henvises til bemærkningerne til nr. 11.
Til nr. 12 (§ 47 d, stk. 3)
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i § 47 d
Det følger af § 47 d, stk. 1, at pligten til at begrænse en miljøskades omfang og forhindre yderligere
miljøskade bortfalder i visse nærmere angive tilfælde. Tilsvarende følger det af stk. 2, at pligten til at
afværge en overhængende fare for miljøskade også bortfalder i visse situationer.
Efter offshoresikkerhedsdirektivets artikel 28, stk. 1, litra a, og 30, stk. 2, har de driftsansvarlige altid en
forpligtelse til straks at reagere på en større miljøhændelse eller en umiddelbar risiko for en større
miljøhændelse og træffe alle egnede foranstaltninger for at forhindre en større miljøhændelses eskalering og
begrænse dens virkninger. Der er ikke efter offshoresikkerhedsdirektivet situationer, hvor denne pligt til at
handle bortfalder. Den gældende fritagelse fra handlepligt i lovens § 47 d, stk. 1 og 2, skal derfor ikke gælde,
når der er tale om efterforskning og indvinding af olie og gas, og miljøskaden eller den overhængende fare
for en miljøskade forårsages af enhver større miljøhændelse som defineret i offshoresikkerhedsloven. En
miljøhændelse er endvidere defineret i direktivets artikel 2, stk. 37.
Til nr. 13 og 14. (§ 47 e og § 47 g)
Ifølge havmiljølovens § 47 e, stk. 1, 2. pkt., kan den ansvarlige for driften påbydes for egen regning at
foretage prøveudtagning, analyser og målinger af stoffer og lignende, hvis det har betydning for vurderingen
af, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade. Efter havmiljøloven
og miljøansvarsdirektivet vil den ansvarlige være operatøren, men efter offshoresikkerhedsdirektivet er det
koncessionshaveren, der er økonomisk ansvarlig, hvorfor der også indsættes en henvisning til den ansvarlige
efter § 47 b, stk. 4, nr. 2, dvs. koncessionshaveren. Ved miljøskader forvoldt af offshore olie- og
gasaktiviteter, er det således koncessionshaveren, der endeligt skal bære udgifterne til prøveudtagning,
analyser og målinger af stoffer og lignende.
Det samme gør sig gældende for forpligtelsen i § 47 g, stk. 1, 1. pkt., til at betale udgifter til
kommunalbestyrelsens og miljøministerens bekæmpelses- og saneringsforanstaltninger efter § 35, jf. § 47 c,
idet disse udgifter i tilfælde af miljøskader forvoldt af offshore olie- og gasaktiviteter endeligt skal bæres af
koncessionshaveren. Der indsættes derfor også en henvisning til den ansvarlige efter § 47 b, stk. 4, nr. 2, dvs.
koncessionshaveren, i § 47 g, stk. 1, 1. pkt.
Der er i § 47 g, stk. 1, 2. pkt., en regel om, at hvis den ansvarlige for driften ikke kan identificeres eller
ikke har betalingsevne, så påhviler det ejeren at betale udgifterne efter § 44. I tilfælde af miljøskader forvoldt
af offshore olie- og gasaktiviteter skal disse udgifter bæres af koncessionshaveren, hvorfor der er indsat et ”
jf. dog § 47 b, stk. 4, nr. 2”, for at indikere, at ejeren i disse tilfælde ikke har et subsidiært, men et primært
økonomisk ansvar, dvs. at betalingsforpligtelsen går uden om operatøren og direkte til koncessionshaveren.
Det følger af miljøskadelovens § 21, stk. 2, at hvis det under sagsbehandlingen af en miljøskade konstateres,
at der ikke kan tilvejebringes sikkerhed efter § 19 i miljøskadeloven om sikkerhedsstillelse, så behandles
sagen efter reglerne i den lovgivning, som afgørelsen om, at der foreligger en miljøskade eller overhængende
90
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0091.png
fare for en miljøskade, er truffet efter. I så tilfælde falder man tilbage til den oprindelige ansvarsfordeling i
havmiljøloven.
Der er ikke nødvendigvis sammenfald mellem den ansvarlige for driften i havmiljøloven, der svarer til
operatørbegrebet i miljøansvarsdirektivet, og havmiljølovens anvendelse af begrebet ”ejer”, idet sidstnævnte
stammer fra MARPOL 73/78 konventionen.
Der er i § 47 f regler om betaling af forsvarsministerens udgifter til bekæmpelsesforanstaltninger, men da
bestemmelsen kun vedrører skibe, er den ikke relevant for offshore olie- og gasaktiviteter, da man ikke kan
udøve offshore olie- og gasaktiviteter fra et skib, men kun fra en platform.
Til nr. 15 og 16. (§ 49, stk. 1, 2 og 3, § 50 og § 52, stk. 1)
Det foreslås, at såvel landsdækkende som lokale foreninger og organisationer kan meddele
miljøministeren, at de ønsker underretning om afgørelser efter regler udstedt efter § 30, stk. 1, og 34 a, stk. 3,
at klager over afgørelser skal indgives til miljøministeren i lighed med en række andre afgørelser efter
havmiljøloven, og at afgørelser efter de nævnte bestemmelser kan påklages af den kreds af personer,
organisationer og myndigheder, som er omfattet af den gældende lov § 52 samt af brancheorganisationen for
offshore olie- og gasaktiviteter; Olie Gas Danmark.
Til nr. 17. (§ 51)
Det foreslås, at påbud om egenkontrol af støj fra vindmøller på havet, herunder afgørelser om udførelse af
akkrediterede målinger for ejerens egen regning, i forbindelse med tilsyn af vindmøller på havet efter den
foreslåede § 33, stk. 4, samt afgørelser efter regler fastsat efter § 30, stk. 1, og § 34 a, stk. 3, kan påklages til
Natur- og Miljøklagenævnet.
Til nr. 18. (§ 51, stk. 4)
Det foreslås, at Olie Gas Danmark, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Naturfredningsforening, WWF
Verdensnaturfonden, Dansk Ornitologisk Forening og Greenpeace skal indstille sagkyndige til brug for
Natur- og miljøklagenævnets behandling af klagesager vedr. afgørelser efter regler fastsat efter § 30, stk. 1,
og § 34 a, stk.3.
Til nr. 19. (§ 51, stk. 5)
Den foreslåede ændring er en lovteknisk følge af indsættelse af et nyt stk. 4 i § 51. Der henvises til
bemærkningerne til § 2, nr. 21.
Til nr. 20. (§ 52)
Det foreslås, at Olie Gas Danmark, som brancherepræsentant for offshore olie- og gas aktiviteter i
Danmark, også skal kunne påklage afgørelser som nævnt i § 52, stk. 1. Forslaget er en følge af den
foreslåede klageadgang til Natur- og Miljøklagenævnet over afgørelse om udledningstilladelser efter regler
fastsat i medfør af lovens § 30, stk. 1, samt afgørelser om beredskab, herunder beredskabsplaner efter regler
fastsat i medfør af lovens § 34 a, stk. 3. der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 17-20. Der er med
ændringen af bestemmelsen vedr. Danske Havne og Foreningen af Lystbådehavne i Danmark i øvrigt ikke
tilsigtet nogen ændringer, da ændringer af den gældende lovs § 52, stk. 1, nr. 10 og 11, alene er af lovteknisk
karakter.
Til nr. 21. (§ 52, stk.6)
Det foreslås, at afgørelser om påbud om egenkontrol af støj fra vindmøller på havet kan påklages af
afgørelsens adressat og enhver, der må antages at have en individuel væsentlig interesse i sagens udfald.
Naboer vil f.eks. typisk have en individuel væsentlig interesse i sagens udfald. Se også bemærkningerne til §
2, nr. 2.
Til nr. 22. (§ 53 a, nr. 3)
Det foreslås, at klage over afgørelser om udledningstilladelser efter regler fastsat efter § 30, stk. 1,
tilladelser efter regler fastsat efter § 33, stk. 2, og afgørelser om beredskab efter regler fastsat efter § 34 a,
stk. 3, ikke skal have opsættende virkning, medmindre Natur og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Der
91
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0092.png
foreslås en nyaffattelse af § 53 a, stk. 1, nr. 3, og reglen om godkendelser meddelt efter regler fastsat efter §
33, stk. 2, er uændret i forhold til den gældende lovs § 53 a, stk. 1, nr. 3.
Til nr. 23 (§ 53 b)
Med den foreslåede ændring af § 53 b vil afgørelser om egenkontrol af støj fra vindmøller m.v. efter
regler udstedt i medfør af den foreslåede § 33, stk. 4, få opsættende virkning, medmindre Natur- og
Miljøklagenævnet bestemmer andet. Der henvises til bemærkninger til nr. 2.
Til nr. 24. (§ 55, stk. 3)
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i § 55.
Bestemmelsen gennemfører offshoresikkerhedsdirektivets artikel 21, stk. 2, på havmiljøområdet,
hvorefter den driftsansvarlige (operatøren eller ejeren) i tilknytning til tilsynsvirksomheden skal stille
transport til og fra platformen og rørledningen, inklusiv overførsel af udstyr, til rådighed for
tilsynsmyndigheden inden for en rimelig frist samt kost og logi og andre fornødenheder i forbindelse med
tilsyn på anlægget. Efter gældende praksis stiller de driftsansvarlige allerede i dag sådan transport og
forplejning til rådighed for tilsynets repræsentanter i forbindelse med tilsyn.
Til nr. 25. (§ 58 c)
Den foreslåede bestemmelse er ny og gennemfører dele af offshoresikkerhedsdirektivets artikel 22 for så
vidt angår forhold, omfattet af havmiljøloven.
Det følger af direktivets artikel 22, at medlemsstaterne skal iværksætte mekanismer for fortrolig
indberetning af sikkerheds- og miljøproblemer i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter fra alle
kilder og for undersøgelse af sådanne indberetninger og sørge for, at de berørte personer forbliver anonyme.
Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at operatøren og evt. entreprenører informerer deres egne ansatte og
entreprenører og deres ansatte om denne mulighed for fortrolig indberetning i f.eks. uddannelsesmateriale.
Det følger samtidig af direktivets artikel 1, stk. 3, at offshoresikkerhedsdirektivet ikke ændrer ved
Europaparlamentets- og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til
miljøoplysninger (miljøoplysningsdirektivet). Heraf følger, at ordningen for fortrolig indberetning skal
respektere miljøoplysningsdirektivet, som bl.a. regulerer aktindsigt i miljøoplysninger og er gennemført i
dansk ret ved lov om aktindsigt i miljøoplysninger. Miljøoplysningsdirektivets definition i artikel 2 på
miljøoplysninger antages efter praksis at være meget bred og oplysninger om en klagers identitet i en
indberetningssag om forhold, der reguleres efter havmiljøloven, må derfor antages at være en miljøoplysning
i miljøoplysningsdirektivets forstand. Miljøoplysningsloven stiller i artikel 4 krav om, at de fastsatte
undtagelser fra retten til aktindsigt i miljøoplysninger skal anvendes restriktivt, og at der i hvert enkelt
tilfælde skal fortages en afvejning af de hensyn, der taler for at offentliggøre miljøoplysningerne, overfor de
hensyn, der taler for at tilbageholde oplysningerne. Denne konkrete afvejningspligt, som også fremgår af den
gældende miljøoplysningslovs § 2, stk. 3, må derfor antages at være til hinder for fastsættelse af en særlig
tavshedspligt regel i havmiljøloven, der pålægger tilsynsmyndigheden, og andre relevante myndigheder,
tavshedspligt efter straffelovens § 152-152 e og straffelovens § 152 f med den virkning, at aktindsigt fra
andre end sagens parter umiddelbart kan afvises efter offentlighedslovens § 35, jf. miljøoplysningslovens §
2, stk. 1.
For at tilgodese offshoresikkerhedsdirektivets krav om at en anmelder skal kunne forblive anonym,
forslås derfor en ordning, hvorefter en anmelder skal foretage en anmeldelse af miljøproblemer i forbindelse
med offshore olie- og gasaktiviteter anonymt til tilsynsmyndigheden. Miljøministeriet vejleder allerede i dag
borgerne om, hvorledes de bør forholde sig, hvis de ønsker at anmelde eller gøre opmærksom på et ulovligt
forhold eller noget, der kan være ulovligt på Miljøministeriets område, og hvis de ønsker at være anonyme.
Vejledningen vil blive udbygget med oplysning om, at anmeldelser om et ulovligt forhold eller noget, der
kan være ulovligt, der vedrører offshore olie- og gasaktiviteter på havmiljølovens område skal ske anonymt,
medmindre anmelderen ikke ønsker anonymitet. Det forslås endvidere en pligt for operatøren og
entreprenører at informere deres egne ansatte om denne mulighed for fortrolig indberetning i den relevante
uddannelse eller de relevante meddelelser.
Til nr. 26. (§ 59, stk. 1, nr. 1)
92
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0093.png
Det foreslås at indsætte en strafhjemmel i den gældende lovs § 59, stk. 1, nr. 1. for overtrædelse af § 34 a,
stk. 1, og den foreslåede § 58 c, stk. 2. Der henvises til de almindelige bemærkninger til § 2, afsnit 2.2.1.3.
samt bemærkningerne til § 2, nr. 25
Til nr. 27. (§ 59, stk. 1, nr. 3)
Det foreslås at indsætte en strafhjemmel i den gældende lovs § 59, stk. 1, nr. 3, for overtrædelse af den
foreslåede § 45 d, stk. 2. Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 8.
Til nr. 28. (§ 61, stk. 1)
Der foreslås hjemmel til at kunne fastsætte straf for overtrædelse af regler fastsat i medfør af den
foreslåede § 55, stk. 3. Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 24.
Til § 3
(Miljøskadeloven)
Til nr. 1 (fodnoten)
Det foreslås, at fodnoten til miljøskadelovens titel ændres, så det fremgår, at loven gennemfører dele af
offshoresikkerhedsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om
sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF), og at
noten opdateres med seneste ændring til miljøansvarsdirektivet, som ligeledes ændres ved
offshoresikkerhedsdirektivet.
Til nr. 2 (§ 8, stk. 1)
Det foreslås, at § 8, stk. 1, nyaffattes. Ved nyaffattelsen sker der en udvidelse af, hvad der forstås ved en
miljøskade på vandmiljøet.
Ordlyden af den foreslåede § 8, stk. 1, nr. 1, er identisk med den nugældende § 8, stk. 1, og der er således
ikke tilsigtet nogen udvidelse af lovens anvendelsesområde for så vidt angår denne del af
miljøskadebegrebet.
Den foreslåede § 8, stk. 1, nr. 2, er ny og gennemfører direktivets artikel 38, stk. 1, litra b, nr. ii,, der
indebærer, at der i artikel 2, stk. 1, litra b) i miljøansvarsdirektivet indsættes et nyt nr. ii). Hermed udvides
begrebet miljøskade på vandmiljøet til også at omfatte skader, som indebærer betydelig negativ påvirkning af
miljøtilstanden i havområder omfattet af havstrategidirektivet i det omfang, miljøtilstanden i områderne ikke
allerede er omfattet og reguleret af vandrammedirektivet.
Bestemmelsen i § 8, stk. 1, nr. 2, udvider begrebet miljøskade på vandmiljøet til også at dække skade,
som medfører en betydelig negativ påvirkning af miljøtilstanden i de havområder, som er omfattet af lov om
havstrategi, i det omfang havmiljøets tilstand i områderne ikke allerede er omfattet af lov om
vandplanlægning/miljømålsloven.
Skade på vandmiljøet skal have medført en betydelig negativ påvirkning af miljøtilstanden i de omfattede
havområder. Begrebet ”betydelig negativ påvirkning” skal fortolkes i overensstemmelse med de tilsvarende
karakteriseringer af påvirkninger af vandforekomster i vandrammedirektivet. Der henvises til
bemærkningerne til § 8 i miljøskadeloven.
Begrebet ”miljøtilstand” er defineret i § 3, stk. 1, i lov om havstrategi, hvorefter der ved miljøtilstand
forstås ”miljøets overordnede tilstand i havområderne under hensyntagen til de enkelte marine økosystemers
struktur, funktion og processer samt de naturlige fysiografiske, geografiske, biologiske, geologiske og
klimatiske faktorer tillige med de fysiske, akustiske og kemiske forhold, herunder forhold, der skyldes
menneskelige aktiviteter i eller uden for det pågældende område”.
Havstrategidirektivet er gennemført i dansk ret ved lov om havstrategi. I lov om havstrategi er der i § 2
foretaget en (geografisk) afgrænsning af lovens anvendelsesområde, hvorefter loven omfatter danske
havområder, herunder havbund og undergrund, på søterritoriet og i de eksklusive økonomiske zoner, idet
loven dog ikke finder anvendelse på havområder, der strækker sig ud til 1 sømil uden for basislinjen, i det
omfang de er omfattet af lov om vandplanlægning (materiel afgrænsning).
93
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0094.png
Havstrategiloven finder som beskrevet i bemærkningerne til lovens § 2 anvendelse for dansk
søterritorium, som går fra normale daglige vandstandslinje og ud til 12 sømil fra basislinjen, jf. lov om
afgrænsning af søterritoriet, og for de eksklusive økonomiske zoner (op til 200 sømil fra basislinjen), jf. lov
om eksklusive økonomiske zoner.
Der er ved afgrænsningen af udvidelsen af begrebet miljøskade på vandmiljøet valgt den samme
afgrænsning, som er fastlagt i gennemførslen af havstrategidirektivet i lov om havstrategi.
Den eksisterende afgrænsning af en skade på vandmiljøet i § 8, stk. 1, nr. 1, dækker søterritoriet. Med den
nye bestemmelse i nr. 2 sker der en udvidelse ud over søterritoriet.
De gældende miljøansvarsregler finder anvendelse for miljøskader på vandmiljøet på søterritoriet, også
selvom skaden er en følge af en tilførsel uden for søterritoriet. De nugældende miljøansvarsregler indebærer
således, at der ikke kan ske en miljøskade på vandmiljøet uden for søterritoriet. Havstrategidirektivet dækker
også de eksklusive økonomiske zoner, og begrebet miljøskade på vandmiljøet ændres og udvides derfor,
sådan at der også kan ske en miljøskade på vandmiljøet i de eksklusive økonomiske zoner udenfor
søterritoriet.
Det fremgår af bemærkningerne til § 2 i lov om havstrategi, at loven ikke finder anvendelse på
havområder, der strækker sig ud til 1 sømil uden for basislinjen, i det omfang de er omfattet af lov om
miljømål mv. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) eller af
anden lovgivning. I henhold til miljømålsloven gennemføres der vandplanlægning, der dækker ud til 1 sømil
på havsiden af basislinjen for den økologiske tilstand og Natura 2000-planlægning for de internationale
naturbeskyttelsesområder på hele havområdet. Lovforslaget omfatter ikke de miljø- og naturmæssige
forhold, som indgår i denne planlægning.
I miljømålsloven, som delvist erstattes af lov om vandplanlægning, er vanddistrikterne afgrænset med
hensyn til både økologisk tilstand og kemisk tilstand. For økologisk tilstand er der anvendt direktivets
grænse, som angiver området ud til en afstand af én sømil til havsiden fra det nærmeste punkt på den
basislinje, hvorfra bredden af territorialfarvandet måles. Vanddistrikternes ydre afgrænsning på havet med
hensyn til kemisk tilstand er i direktivet fastlagt som grænsen for territorialfarvand (12 sømil).
Af bemærkningerne til lov om vandplanlægning fremgår, at vandrammedirektivets bestemmelser finder
anvendelse på Danmarks samlede landareal, som udgøres af vandløbsoplande, og de samlede kystvande, som
rækker ud til 12 sømil fra basislinjen, hvorfra bredden af territorialfarvandet måles. Dog sker opgørelse af
indsatsbehov kun ud til 1 sømil fra basislinjen.
Der henvises i § 8, stk. 1, nr. 2, til lov om vandplanlægning. Denne henvisning gælder 2. og senere
planperioder. I lov om vandplanlægning er der en overgangsregel, som betyder, at visse dele af
miljømålsloven opretholdes indtil udløbet af 1. planperiode, som forventes at blive den 22. december 2015.
Overgangsreglen gælder generelt for lov om vandplanlægning og med henvisningen til lov om
vandplanlægning er det tilsigtet, at overgangsreglen også skal gælde i relation til § 8, stk. 1, nr. 2.
Overgangsreglen i § 42 i lov om vandplanlægning indebærer, at de vandplaner og handleplaner, som
vedtages efter miljømålsloven, bevarer deres retsvirkning også efter lovens ophævelse, indtil de ophæves
eller afløses af regler om miljømål og indsatsprogrammer udstedt med hjemmel i lov om vandplanlægning.
...
Til § 4
Det foreslås, at loven træder i kraft den 19. juli 2015 samtidig med fristen for gennemførelse for
offshoresikkerhedsdirektivet.
Til § 5
I
stk. 1
foreslås, at lovforslagets ændringer, der vedrører nr. 21-26, 28-38, 39 (for så vidt angår ændring af
§ 32 c, stk. 1, nr. 4), 40 (for så vidt angår ændring af § 33 og § 34, stk. 4), 54, 64, 65 (for så vidt angår
ændring af § 52, stk. 3), 66, 79 og 88-92 skal finde anvendelse fra den 19. juli 2016 for så vidt angår ejere,
operatører af planlagte produktionsanlæg og operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter.
Det betyder bl.a., at reglerne om disses pligter først vil finde anvendelse fra den 19. juli 2016, dvs. fra det
seneste tidspunkt for direktivets overgangsbestemmelse i artikel 42, stk. 1. Indtil den 19. juli 2016 vil de
94
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0095.png
hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013 af lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg
til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter og de hidtil gældende regler, der er fastsat i medfør
heraf, finde anvendelse for ejere, operatører af planlagte produktionsanlæg og operatører, der planlægger
eller gennemfører brøndaktiviteter.
Derimod vil lovforslagets øvrige bestemmelser finde anvendelse fra lovens ikrafttræden, dvs. fra den 19.
juli 2015.
Som følge af, at lovforslagets bestemmelser vil have virkning fra den 19. juli 2015, vil
tilsynsmyndigheden skulle føre tilsyn med sådanne bestemmelser og kunne meddele påbud også til ejere,
operatører af planlagte produktionsanlæg og operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter.
Undladelse af at efterkomme disse påbud vil være strafbart efter §§ 70, 71, 72 og 73 i bekendtgørelse nr. 520
af 13. maj 2013 af lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af
kulbrinter, der også vil have virkning fra den 19. juli 2015. Der vil selvsagt først blive ført tilsyn med disse
ejeres og operatørers overholdelse af bestemmelserne, og de regler, der bliver fastsat i medfør heraf, fra den
19. juli 2016, hvor disse bestemmelser får virkning.
I
stk. 2
foreslås, at lovforslagets ændringer, der vedrører nr. 21-26, 28-38, 39 (for så vidt angår ændring af
§ 32 c, stk. 1, nr. 4), 40 (for så vidt angår ændring af § 33 og § 34, stk. 4), 54, 64, 65 (for så vidt angår
ændring af § 52, stk. 3), 66, 79 og 88-92 først får virkning fra den 19. juli 2018, dvs. fra det seneste tidspunkt
for direktivets overgangsbestemmelse i artikel 42, stk. 2, på eksisterende anlæg og tilsluttet infrastruktur,
samt rørledninger, dvs. de anlæg, der er omfattet af definitionen i lovforslagets nr. 4 (til § 3, nr. 1), og den
tilsluttede infrastruktur, der er omfattet af definitionen i lovforslagets nr. 4 (til § 3, nr. 30), samt rørledninger,
og som bruges til offshore olie- og gasaktiviteter, jf. lovforslagets nr. 3 (til § 3, nr. 15), eller i forbindelse
med sådanne aktiviteter fra den 19. juli 2015.
Uanset forudsætninger og vilkår givet i tilladelser og godkendelser, der vedrører eksisterende anlæg og
tilsluttet infrastrukturer, samt rørledninger, og som ikke er fornyet, bortfaldet eller udløbet senest den 18. juli
2018, skal kravene fastsat i de regler, der er nævnt i 1. pkt., og de regler, der er udstedt i medfør heraf, fra
den 19. juli 2018, opfyldes.
Som udgangspunkt betyder det, at tilladelserne og godkendelserne, der er gældende den 18. juli 2018,
fortsat er gældende indtil de skal fornys, bortfalder eller udløber, men at de nævnte bestemmelser skal være
opfyldt fra den 18. juli 2018, uanset om andet måtte være fastsat i forbindelse med udstedelsen af
tilladelserne og godkendelserne. Dette kan medføre, at operatøren eller ejeren skal søge om en
ændringstilladelse efter lovforslagets nr. 31 og 32 (til § 29).
Der foreslås med lovforslaget til
stk. 3,
at der indsættes en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler
om de forhold, der er nævnt i stk. 1 og 2, herunder indsendelse af materiale i forbindelse med opfyldelse af
krav i de bestemmelser, der er angivet i stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.
95
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0096.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til
efterforskning, produktion og transport af
kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af
13. maj 2013, foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »sørge for« til:
»sikre«.
2.
Lovens
titel
affattes således:
»Offshoresikkerhedsloven«.
3.
Fodnoten
til lovens titel affattes således:
1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Rådets direktiv
89/391/EØF af 12. juni 1989 om
iværksættelse
af
foranstaltninger
til
forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og
sundhed under arbejdet, EF-Tidende 1989, nr.
L 183, side 1, som ændret senest ved Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr.
1137/2008 af 22. oktober 2008, EU-Tidende
2008, nr. L 311, side 1, dele af Rådets
direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om
minimumsforskrifter for forbedring af
arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den
boringsrelaterede udvindingsindustri (ellevte
særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i
direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1992, nr.
L 348, side 9, som ændret ved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2007/30/EF
af 20. juni 2007, EU-Tidende 2007, nr. L 165,
side 21, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november
2003 om visse aspekter i forbindelse med
tilrettelæggelse af arbejdstiden, EU-Tidende
2003, nr. L 299, side 9, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF
»1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Rådets direktiv
89/391/EØF af 12. juni 1989 om
iværksættelse
af
foranstaltninger
til
forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og
sundhed under arbejdet, EF-Tidende 1989, nr.
L 183, side 1, som ændret senest ved Europa-
Parlamentets og Rådets forordning 1137/2008
af 22. oktober 2008, EU-Tidende 2008, nr. L
311, side 1, dele af Rådets direktiv
92/91/EØF af 3. november 1992 om
minimumsforskrifter for forbedring af
arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den
boringsrelaterede udvindingsindustri (ellevte
særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i
direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1992, nr.
L 348, side 9, som ændret ved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2007/30/EF
af 20. juni 2007, EU-Tidende 2007, nr. L 165,
side 21, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november
2003 om visse aspekter i forbindelse med
tilrettelæggelse af arbejdstiden, EU-Tidende
2003, nr. L 299, side 9, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF
96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0097.png
af 7. september 2005 om anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende
2005, nr. L 255, side 22, som ændret senest
ved
Europa-Parlamentets
og
Rådets
forordning nr. 1137/2008 af 22. oktober 2008,
EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/25/EF af 5. april 2006 om
minimumsforskrifter for sikkerhed og
sundhed i forbindelse med arbejdstagernes
eksponering for risici på grund af fysiske
agenser (kunstig optisk stråling) (19.
særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i
direktiv 89/391/EØF), EU-Tidende 2006, nr.
L 114, side 38, som ændret senest ved
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
1137/2008 af 22. oktober 2008, EU-Tidende
2008, nr. L 311, side 1, og dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF
af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring
af direktiv 95/16/EF (omarbejdning), EU-
Tidende 2006, nr. L 157, side 24.
af 7. september 2005 om anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende
2005, nr. L 255, side 22, som ændret senest
ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/55/EU af 20. november 2013, EU-
Tidende 2013, nr. L 354, side 132, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/25/EF af 5. april 2006 om
minimumsforskrifter for sikkerhed og
sundhed i forbindelse med arbejdstagernes
eksponering for risici på grund af fysiske
agenser (kunstig optisk stråling) (19.
særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i
direktiv 89/391/EØF), EU-Tidende 2006, nr.
L 114, side 38, som ændret senest ved Rådets
direktiv nr. 2013/64/EU af 17. december
2013, EU-Tidende 2013, nr. L 353, side 8,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om
maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF
(omarbejdning), EU-Tidende 2006, nr. L 157,
side 24, som ændret ved Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/127/EF af 21.
oktober 2009, EU-Tidende 2009, nr. L 310,
side 29, og dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013
om sikkerheden i forbindelse med offshore
olie- og gasaktiviteter og om ændring af
direktiv 2004/35/EF, EU-Tidende 2013, nr. L
178, side 66.«
4.
§§ 2 og 3 affattes således:
§ 2.
Ved offshoreanlæg, som er omfattet af
denne lov, forstås:
1) Platforme eller andre indretninger,
a) hvorfra der udføres efterforskning eller
produktion af kulbrinter fra undergrunden
under havbunden,
b) der anvendes til indkvartering af
personer beskæftiget på de eller ved de i litra
a nævnte indretninger, eller
c) der anvendes til brug ved rørbunden
transport af kulbrinter og andre stoffer og
materialer mellem de under litra a indeholdte
Ȥ 2.
Loven finder anvendelse på offshore
olie- og gasaktiviteter, jf. § 3, nr. 16.
Stk. 2.
I andre tilfælde end de i stk. 1
nævnte finder §§ 5-37, § 38, stk. 2 og 3, §§
39-74, og § 77 tillige anvendelse på
aktiviteter i forbindelse med et anlæg eller
tilsluttet
infrastruktur
omfattet
af
definitionerne i § 3, nr. 1 og 30, og hvor der
er meddelt en rettighed til aktiviteterne efter
lov om anvendelse af Danmarks undergrund,
og hvor aktiviteterne medfører sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici.
Stk. 3.
Loven finder ikke anvendelse på
97
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0098.png
platforme og indretninger eller mellem disse
og installationer på land.
2) Indretninger, der anvendes til lagring og
lastning af kulbrinter produceret af en i nr. 1,
litra a, nævnt indretning, og som er
permanent knyttet til en sådan indretning.
Stk. 2.
Skibe er ikke omfattet af
definitionen i stk. 1 bortset fra boreskibe,
flydende
produktions-,
lager-
og
afskibningsenheder samt flydende lager- og
afskibningsenheder, jf. dog § 3, stk. 3-5.
Stk. 3.
Ved et mobilt offshoreanlæg forstås
ethvert offshoreanlæg, som kan flyttes fra en
position til en anden ved forsejling eller
bugsering, og som er tiltænkt anvendt på flere
forskellige positioner i dets levetid.
Stk. 4.
Ved et fast offshoreanlæg forstås et
offshoreanlæg, som ikke er et mobilt
offshoreanlæg.
Stk. 5.
Faste offshoreanlæg, der er
indbyrdes broforbundne, og som opereres af
samme driftsansvarlige virksomhed, anses
som ét anlæg.
§ 3.
Loven finder anvendelse for
offshoreanlæg, der befinder sig på dansk
søterritorium
eller
dansk
kontinentalsokkelområde, samt for faste
offshoreanlæg, der planlægges anvendt i disse
områder.
Stk.
2.
Klima-,
energi-
og
bygningsministeren kan fastsætte regler om, i
hvilket omfang §§ 5-10, 12-15, 18-23 og 25-
27, § 28, stk. 1 og 2, §§ 29, 31, 32 a, 33-35 og
37, § 40, stk. 1, §§ 41-43, § 45, stk. 4 og 5, og
§§ 52, 52 a, 56, 57, 59-62 og 64-77 inden for
søterritoriet og kontinentalsokkelområdet,
herunder bælter og sunde, finder anvendelse
på rørledninger, der anvendes i forbindelse
med rørbunden transport af kulbrinter og
andre stoffer og materialer mellem
offshoreanlæg og anlæg på land eller mellem
seismiske undersøgelser og videnskabelige
undersøgelser af undergrunden i forbindelse
med offshore olie- og gasaktiviteter, jf. dog
stk. 4.
Stk. 4.
I tilfælde, hvor undersøgelser efter
stk. 3 kan medføre større ulykker, finder
loven dog anvendelse for sådanne
undersøgelser.
Stk. 5.
Loven finder ikke anvendelse på
rørbunden transport af olie og gas fra en kyst
til en anden.«
Ȥ 3.
I denne lov forstås ved:
1) Anlæg: En stationær, fast eller mobil
indretning som bruges til offshore olie- og
gasaktiviteter eller i forbindelse med sådanne
aktiviteter, eller en kombination af sådanne
indretninger, som permanent er indbyrdes
forbundet ved hjælp af broer eller andre
strukturer. Anlæg omfatter ikke mobile
indretninger, når de er under forsejling eller
bugsering.
2) Anlægschef: Den arbejdsleder, der på
operatørens eller ejerens vegne forestår den
daglige drift af et anlæg.
3) Arbejdsgiver: Den virksomhed, som har
instruktionsbeføjelsen overfor ansatte, der
udfører arbejde på anlæg.
98
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0099.png
flere offshoreanlæg.
Stk.
3.
Klima-,
energi-
og
bygningsministeren kan fastsætte regler om, i
hvilket omfang § 5, stk. 2, §§ 7, 8, 11-17 og
20-24, § 25, stk. 1, §§ 26, 34, 36 og 37, § 40,
stk. 1, §§ 41-43, § 45, stk. 1-3 og 5, §§ 46 og
48-50, § 52 og §§ 59 og 61-77 finder
anvendelse på indkvarteringsfaciliteter på
skibe og indretninger, som ikke er omfattet af
definitionen i § 2, stk. 1, og hvor personer,
der
arbejder
på
et
offshoreanlæg,
indkvarteres, i det omfang det har betydning
for sikkerheden og sundheden for de
indkvarterede personer.
Stk. 4.
Indkvarteringsfaciliteter på skibe og
indretninger efter stk. 3, hvor personer, der
arbejder på et offshoreanlæg, gennem
længere tid indkvarteres, er tillige omfattet af
§ 38, stk. 3, og § 43.
Stk.
5.
Klima-,
energi-
og
bygningsministeren kan fastsætte regler om, i
hvilket omfang §§ 5-18, 20-22 og 24, § 25,
stk. 1 og 3, §§ 26 og 26 a, § 33, stk. 2, §§ 34,
35 og 37, § 38, stk. 2 og 3, §§ 39-44, § 45,
stk. 1-3 og 5, og §§ 46, 48-50, 52-55, 59-62
og 63 a-77 finder anvendelse på aktiviteter
med
tilhørende
arbejdspladser,
indkvarteringsfaciliteter, udstyr m.v. på andre
skibe og indretninger end dem, der er nævnt i
stk. 3 og 4, og som ikke er omfattet af
definitionen i § 2, stk. 1, i det omfang
aktiviteterne er direkte eller indirekte knyttet
til efterforskning og produktion af kulbrinter.
Stk.
6.
Klima-,
energi-
og
bygningsministeren kan fastsætte regler om, i
hvilket omfang §§ 5-37, § 38, stk. 2 og 3, og
§§ 39-77 finder anvendelse på aktiviteter på
offshoreanlæg, som ikke er nævnt i § 2, stk.
1, og som er omfattet af lov om anvendelse af
Danmarks undergrund og har sikkerheds- og
sundhedsmæssig betydning.
4) Arbejdsleder: Enhver person, hvis
arbejde udelukkende eller i det væsentlige
består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller
føre tilsyn med arbejdet i dennes virksomhed
eller en del deraf.
5) Efterforskning: Boring i et prospekt og
tilknyttede offshore olie- og gasaktiviteter,
der
er
nødvendige
forud
for
produktionsrelaterede aktiviteter.
6) Ejer: En virksomhed, der er retligt
beføjet til at styre driften af et ikke-
produktionsanlæg eller en rørledning, der
forbinder anlæg, eller rørledninger fra anlæg
til land.
7) Ekstern beredskabsplan: En lokal,
national eller regional strategi, som skal
forhindre eskalering eller begrænse følgerne
af en større ulykke i forbindelse med offshore
olie- og gasaktiviteter under anvendelse af
alle operatørens disponible ressourcer som
beskrevet
i
den
relevante
interne
beredskabsplan
og
enhver
yderligere
ressource, som myndighederne stiller til
rådighed.
8) Entreprenør: Virksomhed, der har
indgået kontrakt med en anden virksomhed,
herunder operatøren eller ejeren, om at udføre
specifikke opgaver.
9) Fast anlæg: Anlæg, som ikke er et
mobilt anlæg.
10) Ikkepermanent bemandet anlæg:
Anlæg, der ikke er et permanent bemandet
anlæg.
11) Ikke-produktionsanlæg: Andre anlæg
end anlæg, der anvendes til produktion af olie
og gas.
12) Intern beredskabsplan: En plan, som er
udarbejdet af operatøren eller ejeren i
henhold til bestemmelser fastsat i loven eller i
regler udstedt i medfør af loven, vedrørende
99
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0100.png
de foranstaltninger, der skal forhindre
eskalering eller begrænse følgerne af ulykker,
jf. § 45, i forbindelse med offshore olie- og
gasaktiviteter.
13) Kombineret drift: En aktivitet, som
udføres fra et anlæg sammen med et eller
flere andre anlæg, og hvis formål vedrører
dette eller de andre anlæg, og som derved i
betydelig grad påvirker de sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici på et, flere eller alle
anlæg.
14) Mobilt anlæg: Ethvert anlæg, som kan
flyttes fra en position til en anden ved
forsejling eller bugsering, og som er tiltænkt
anvendt på flere forskellige positioner i dets
levetid.
15) Offshore: Beliggende i dansk
territorialfarvand, den danske eksklusive
økonomiske
zone
eller
på
dansk
kontinentalsokkel, som defineret i De
Forenede Nationers Havretskonvention.
16) Offshore olie- og gasaktiviteter: Alle
aktiviteter i forbindelse med et anlæg,
tilsluttet infrastruktur eller rørledninger,
herunder design, planlægning, bygning,
installation offshore, drift, ændringer og
demontering heraf, i forbindelse med
efterforskning, produktion og rørbunden
transport af olie og gas og andre stoffer og
materialer mellem anlæg offshore og anlæg
på land eller mellem flere anlæg offshore.
17) Operatør: Den virksomhed, som er
udpeget af rettighedshaveren eller af klima-,
energi- og bygningsministeren til på
rettighedshaverens vegne at udføre de
aktiviteter, som rettighedshaveren har
tilladelse til i henhold til lov om anvendelse
af
Danmarks
undergrund,
herunder
planlægning
og
gennemførelse
af
brøndaktiviteter, eller ledelse og styring af et
produktionsanlægs funktioner.
18) Permanent bemandet anlæg: Anlæg,
der planlægges anvendt til overnatning.
100
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0101.png
19) Produktion: Offshore indvinding af
olie
og
gas
fra
undergrunden
i
rettighedsområdet, offshore behandling af
olie og gas og offshore transport heraf
gennem tilsluttet infrastruktur.
20)
Produktionsanlæg:
anvendes til produktion.
anlæg,
der
21) Påbegyndelse af aktiviteterne: Det
tidspunkt, hvor et anlæg eller den tilsluttede
infrastruktur for første gang benyttes til de
aktiviteter, som det er udformet til.
22) Rettighed: En tilladelse til at udføre
offshore olie- og gasaktiviteter i henhold til
lov om anvendelse af Danmarks undergrund.
23) Rettighedshaver: Indehaveren eller
fælles indehavere af en rettighed.
24) Rettighedsområde: Det geografiske
område, der er omfattet af rettigheden.
25)
Risiko:
Kombinationen
sandsynligheden for en hændelse
konsekvenserne af denne hændelse.
af
og
26)
Sikkerheds-
og
miljøkritiske
elementer: Dele af et anlæg, herunder
computerprogrammer, hvis formål det er at
forebygge eller begrænse følgerne af en større
ulykke, og som, hvis de svigter, kan forårsage
eller bidrage væsentligt til en større ulykke.
27) Sikkerhedszone: Et område inden for
en afstand af 500 meter fra enhver del af
anlægget.
28) Større miljøhændelse: En hændelse,
som forårsager eller sandsynligvis forårsager
en miljøskade som defineret i lov om
undersøgelse, forebyggelse eller afhjælpning
af miljøskader.
29) Større ulykke: I forbindelse med et
anlæg,
tilsluttet
infrastruktur
eller
rørledninger:
101
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0102.png
a) En hændelse, der omfatter en
eksplosion, brand, tab af brøndkontrollen
eller udslip af olie, gas eller farlige stoffer
eller materialer, som involverer eller har et
betydeligt potentiale til at forårsage dødsfald
eller alvorlig personskade,
b) en hændelse, som medfører alvorlig
beskadigelse af anlægget eller tilsluttet
infrastruktur, og som involverer eller har et
betydeligt potentiale til at forårsage dødsfald
eller alvorlig personskade,
c) enhver anden hændelse, der medfører
dødsfald eller alvorlig personskade for fem
eller flere personer, der befinder sig på
offshore anlægget, hvor kilden til faren
opstår, eller som udfører en olie- og
gasaktivitet i forbindelse med anlægget eller
tilsluttet infrastruktur, eller
d) enhver større miljøhændelse, der
skyldes hændelser omhandlet i litra a), b) og
c).
Stk. 2.
Med henblik på at fastslå, hvorvidt
en hændelse udgør en større ulykke i henhold
til stk. 1, nr. 29, litra a), b) eller d), anses et
ikke permanent bemandet anlæg, som om det
var et permanent bemandet anlæg.
30) Tilsluttet infrastruktur:
sikkerhedszonen, jf. § 3, nr. 27:
Indenfor
a) Enhver brønd og dermed forbundne
strukturer,
supplerende
enheder
og
anordninger tilsluttet anlægget.
b) Ethvert apparatur
anordning
på
eller
hovedstrukturen i anlægget.
eller enhver
fastgjort
til
c) Ethvert tilsluttet rørledningssystem.
d) Enhver anden tilsluttet konstruktion, der
anvendes til lagring og lastning af olie og gas
produceret af et produktionsanlæg, og som er
permanent knyttet til et sådant anlæg.
102
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0103.png
31) Uafhængig verifikation: En vurdering
og bekræftelse af gyldigheden af bestemte
skriftlige erklæringer foretaget af en
virksomhed eller en organisatorisk del af
operatøren eller ejeren, som ikke er
kontrolleret eller påvirket af den virksomhed
eller den organisatoriske del, der anvender
disse erklæringer.
32) Virksomhed: En fysisk eller juridisk
person eller en gruppe af sådanne personer.
33) Virksomhedsleder: Enhver person, der
i kraft af sin stilling deltager i den
almindelige,
overordnede
ledelse
af
virksomheden.«
§ 4.
Ved rettighedshaver forstås den
virksomhed eller gruppe af virksomheder,
som i henhold til lov om anvendelse af
Danmarks undergrund har tilladelse til
efterforskning og produktion (indvinding) af
kulbrinter eller anvendelse af undergrunden
til lagring eller andre formål. For rørledninger
eller offshoreanlæg, for hvilke der ikke er en
rettighedshaver som nævnt i 1. pkt., skal
ejeren af rørledningen eller offshoreanlægget
anses for rettighedshaver.
Stk. 2.
Ved operatør forstås den
virksomhed, som på rettighedshaverens vegne
udfører de aktiviteter, som rettighedshaveren
har tilladelse til i henhold til lov om
anvendelse af Danmarks undergrund,
herunder rørbunden transport.
Stk. 3.
Ved driftsansvarlig virksomhed
forstås den virksomhed, der har ansvaret for
den daglige drift af et offshoreanlæg, en
rørledning, jf. § 3, stk. 2, eller et skib eller en
anden indretning, jf. § 3, stk. 5. For skibe og
indretninger omfattet af § 3, stk. 3 og 4, anses
den driftsansvarlige virksomhed for den
virksomhed, der har ansvaret for den daglige
drift af det offshoreanlæg, som de
pågældende indkvarterede på skibet eller
5.
§ 4
ophæves
103
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0104.png
indretningen arbejder på.
Stk. 4.
Ved entreprenør forstås en
virksomhed, der udfører arbejde for en anden
virksomhed.
Stk. 5.
Ved arbejdsgiver forstås den
virksomhed, som har instruktionsbeføjelse for
ansatte, der udfører arbejde på offshoreanlæg.
Stk. 6.
Ved virksomhedsleder forstås
enhver person, der i kraft af sin stilling
deltager i den almindelige, overordnede
ledelse af virksomheden.
Stk. 7.
Ved arbejdsleder forstås enhver
person, hvis arbejde udelukkende eller i det
væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne
at lede eller føre tilsyn med arbejdet i dennes
virksomhed eller en del deraf.
Stk. 8.
Ved anlægschef forstås den
arbejdsleder, der på den driftsansvarlige
virksomheds vegne forestår den daglige drift
af et offshoreanlæg.
§ 5.
Rettighedshaveren skal sørge for, at
sikkerheds- og sundhedsmæssige risici på et
offshoreanlæg er identificeret, vurderet og
nedbragt så meget, som det er rimeligt
praktisk muligt.
§ 5.
Stk. 3.
Hvor der ikke er udpeget en
operatør, skal rettighedshaveren sørge for, at
den driftsansvarlige virksomhed har mulighed
for at opfylde de sikkerheds- og
sundhedsmæssige forpligtelser, der påhviler
den driftsansvarlige virksomhed.
Stk. 4.
For offshoreanlæg, hvor der er flere
rettighedshavere, påhviler forpligtelserne
efter stk. 1-3 rettighedshaverne i fællesskab.
§ 6.
Rettighedshaveren skal sørge for, at
der føres tilsyn med, at driften af et
offshoreanlæg foregår i overensstemmelse
med denne lov og regler udstedt i medfør af
loven.
8.
I
§ 6, stk. 1,
ændres »driften af et
offshoreanlæg« til: »offshore olie- og
gasaktiviteter«.
6.
I
§ 5, stk. 1,
ændres »på et offshoreanlæg«
til: »i forbindelse med offshore olie- og
gasaktiviteter«.
7.
I
§ 5
ophæves
stk. 3
og i
stk. 4,
der bliver
stk. 3, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-2«.
104
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0105.png
§ 6.
Stk. 2.
For offshoreanlæg, hvor der er
flere rettighedshavere, påhviler forpligtelsen
efter stk. 1 rettighedshaverne i fællesskab.
9.
I
§ 6, stk. 2,
ændres »For offshoreanlæg,
hvor« til: »Hvor«.
10.
§§ 7-9
affattes således:
§ 7.
Operatøren skal sørge for, at der gives
de fornødne instruktioner af sikkerheds- og
sundhedsmæssig betydning til entreprenører,
der udfører arbejde for denne, specielt til den
driftsansvarlige virksomhed i de tilfælde,
hvor denne ikke er operatøren selv. Endvidere
skal operatøren sørge for, at der føres tilsyn
med, at disse virksomheder planlægger og
udfører arbejdet således, at krav fastsat i
lovgivningen er overholdt, og at de
sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er
identificeret, vurderet og nedbragt så meget,
som det er rimeligt praktisk muligt.
Stk. 2.
Operatøren skal sørge for, at den
driftsansvarlige virksomhed har mulighed for
at
opfylde
de
sikkerheds-
og
sundhedsmæssige forpligtelser, der påhviler
den driftsansvarlige virksomhed.
§ 8.
På bemandede offshoreanlæg skal den
driftsansvarlige virksomhed udpege en
anlægschef.
Stk. 2.
Den driftsansvarlige virksomhed
skal sørge for, at der gives de fornødne
instruktioner
af
sikkerheds-
og
sundhedsmæssig betydning til entreprenører,
der udfører arbejde for denne. Endvidere skal
den driftsansvarlige virksomhed sørge for, at
der føres tilsyn med, at disse virksomheder
planlægger og udfører arbejdet således, at
sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er
identificeret, vurderet og nedbragt så meget,
som det er rimeligt praktisk muligt.
Stk. 3.
Den driftsansvarlige virksomhed
skal sørge for, at arbejdet til fremme af
sikkerhed og sundhed, der udføres af flere
forskellige
entreprenører
på
offshoreanlægget, samordnes, og for, at
anlægschefen har mulighed for at opfylde de
Ȥ 7.
Operatøren og ejeren skal sikre, at
der gives de fornødne instruktioner af
sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning til
entreprenører, der udfører arbejde for disse.
Endvidere skal operatøren og ejeren sørge
for, at der føres tilsyn med, at entreprenører
planlægger og udfører arbejdet således, at
krav fastsat i lovgivningen er overholdt,
herunder at relevante dele af det i § 19
nævnte ledelsessystem følges, og at de
sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er
identificeret, vurderet og nedbragt så meget,
som det er rimeligt praktisk muligt.
§ 8.
På permanent bemandede anlæg skal
operatøren,
for
så
vidt
angår
produktionsanlæg, og ejeren, for så vidt angår
ikke-produktionsanlæg,
udpege
en
anlægschef.
Stk. 2.
Operatøren eller ejeren, jf. stk. 1,
skal sikre, at arbejdet til fremme af sikkerhed
og sundhed, der udføres af flere forskellige
entreprenører på anlægget, samordnes, og for,
at anlægschefen har mulighed for at opfylde
de særlige forpligtelser, der påhviler denne.
Stk. 3.
Operatøren eller ejeren, jf. stk. 1,
skal
sikre,
at
sikkerheds-
og
sundhedsmæssige risici, samt risici for større
miljøhændelser i forbindelse med offshore
olie- og gasaktiviteter er identificeret,
vurderet og nedbragt så meget, som det er
rimeligt praktisk muligt, inden anlægget
sættes i drift, og at ledelsessystemet, jf. § 19,
følges.
Stk. 4.
Operatøren eller ejeren, jf. stk. 1,
skal sikre, at udstyr, inden det sættes i drift,
opfylder gældende lovgivning.
105
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0106.png
særlige forpligtelser, der påhviler denne.
Stk. 4.
Den driftsansvarlige virksomhed
skal sørge for, at sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici på offshoreanlægget
er identificeret, vurderet og nedbragt så
meget, som det er rimeligt praktisk muligt,
inden anlægget sættes i drift.
Stk. 5.
Den driftsansvarlige virksomhed
skal sørge for, at udstyr, inden det sættes i
drift, opfylder gældende lovgivning.
Stk. 6.
Den driftsansvarlige virksomhed
skal sørge for, at sundhedsmæssige risici i
forbindelse med anvendelse af stoffer og
materialer er identificeret, vurderet og
nedbragt, så meget som det er rimeligt
praktisk muligt.
Stk. 5.
Operatøren eller ejeren, jf. stk. 1,
skal sørge for, at sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici i forbindelse med
anvendelse af stoffer og materialer er
identificeret, vurderet og nedbragt, så meget
som det er rimeligt praktisk muligt.
§ 9.
Den enkelte entreprenør skal sørge
for, at der gives de fornødne instruktioner af
sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning til
entreprenører, der udfører arbejde for denne.
Endvidere skal den pågældende entreprenør
sørge for, at der føres tilsyn med, at disse
virksomheder planlægger og udfører arbejdet,
således at sikkerheds- og sundhedsmæssige
risici er identificeret, vurderet og nedbragt, så
meget som det er rimeligt praktisk muligt.
§ 9.
Entreprenøren skal sikre, at der gives
de fornødne instruktioner af sikkerheds- og
sundhedsmæssig betydning til entreprenører,
der udfører arbejde for denne. Endvidere skal
den pågældende entreprenør sørge for, at der
føres tilsyn med, at entreprenører, der udfører
arbejde for denne, planlægger og udfører
arbejdet, således at krav fastsat i lovgivningen
er overholdt, herunder at relevante dele af det
ledelsessystem, der er nævnt i § 19, følges, og
at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici
er identificeret, vurderet og nedbragt så
meget, som det er rimeligt praktisk muligt.«
11.
I
§ 10, stk. 1,
indsættes efter »muligt«: »,
herunder at følge relevante dele af det
ledelsessystem, der er nævnt i § 19«.
§ 10.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at
sikkerheds- og sundhedsmæssige risici
forbundet med arbejdet er identificeret,
vurderet og nedbragt så meget, som det er
rimeligt praktisk muligt.
§ 10.
Stk. 2.
Arbejdsgiveren skal sørge for,
at der føres tilsyn med, at de i stk. 1 nævnte
risici er identificeret, vurderet og nedbragt så
meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
Stk. 3.
Arbejdsgiveren skal gøre de ansatte
bekendt
med
de
sikkerheds-
og
12.
I
§ 10, stk. 2
og
stk. 3, 2. pkt.,
indsættes
efter »muligt«: », og at relevante dele af
det ledelsessystem, der er nævnt i § 19,
følges«.
106
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0107.png
sundhedsmæssige risici, der eventuelt er
forbundet med deres arbejde. Endvidere skal
arbejdsgiveren sørge for, at de ansatte får
nødvendig oplæring og instruktion i at udføre
arbejdet, så risiciene identificeres, vurderes
og reduceres så meget, som det er rimeligt
praktisk muligt.
§ 10.
Stk. 5.
Hvis der er flere arbejdsgivere
på samme offshoreanlæg, skal arbejdsgiverne
indgå i et samarbejde om forhold, der har
betydning for sikkerhed og sundhed. Dette
samarbejde
skal
etableres
af
den
driftsansvarlige virksomhed, jf. § 8, stk. 3.
§ 11.
Anlægschefen har det øverste
sikkerheds- og sundhedsmæssige ansvar på
offshoreanlægget og skal sørge for, at
anlægget drives i overensstemmelse med
gældende lovgivning.
§ 11.
Stk. 2.
Anlægschefen skal sørge for,
at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici i
forbindelse med aktiviteterne på anlægget er
identificeret, vurderet og nedbragt så meget,
som det er rimeligt praktisk muligt.
§ 11.
Stk. 3.
Anlægschefen skal sørge for,
at drift, vedligeholdelse og ændringer af
anlægget finder sted i overensstemmelse med
det i § 20 nævnte ledelsessystem.
13.
I
§ 10, stk. 5, 1. pkt.,§ 16, § 18, stk. 2 og
3, § 39, stk. 1
og
§ 50, stk. 3
ændres
»offshoreanlæg« til: »anlæg«.
14.
I
§ 10, stk. 5, 2. pkt.,
ændres »den
driftsansvarlige virksomhed, jf. § 8, stk.
3« til: »operatøren eller ejeren, jf. § 8, stk.
2«.
15.
I
§ 11, stk. 1
og
§ 50, stk. 2,
ændres
»offshoreanlægget« til: »anlægget«.
16.
I
§ 11, stk. 2
og
§ 11, stk. 3,
indsættes som
2. pkt.:
»Anlægschefen skal føre tilsyn hermed.«
17.
I
§ 11, stk. 3,
ændres »i § 20 nævnte
ledelsessystem« til: »ledelsessystem, der
er nævnt i § 19«.
18.
Efter § 16 indsættes:
Ȥ 16 a.
Operatører og ejere skal oplyse
deres egne ansatte og entreprenører og disses
ansatte om den ordning for fortrolig
indberetning
af
sikkerheds-
og
sundhedsproblemer i forbindelse med
offshore olie- og gasaktiviteter og
undersøgelse heraf, der er nævnt i § 63 a, stk.
2. Operatører og ejere skal sikre, at der findes
en henvisning til denne ordning i relevant
uddannelses- og informationsmateriale.«
§ 17.
Klima-,
energi-
og
bygningsministeren kan fastsætte nærmere
19.
I
§ 17
ændres »arbejdsgiverens,
anlægschefens« til: »rettighedshaveres,
107
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0108.png
regler om arbejdsgiverens, anlægschefens og
øvrige arbejdslederes samt ansattes pligter.
§ 18.
Leverandører m.v., der overdrager
eller overlader maskiner, maskindele,
beholdere, præfabrikerede konstruktioner,
apparater, redskaber, andet udstyr eller stoffer
og materialer til anvendelse på anlægget, skal
sørge for, at udstyret, henholdsvis stofferne
og materialerne, ved udlevering opfylder
gældende lovgivning om indretning samt
emballering og mærkning. Endvidere skal
leverandører m.v., der overdrager eller
overlader, sørge for, at datablade samt
anvisninger om anvendelse af udstyret eller
stofferne og materialerne samt om udstyrets
vedligeholdelse, transport og opstilling følger
med ved leveringen og opfylder gældende
lovgivning, for så vidt angår sikkerheds- og
sundhedsmæssige forhold.
operatørers,
ejeres,
entreprenørers,
arbejdsgiveres, anlægschefers«
20.
I
§ 18, stk. 1,affattes
således:
»Den, der overdrager eller overlader
maskiner,
maskindele,
beholdere,
præfabrikerede konstruktioner, apparater,
redskaber,
byggevarer,
personlige
værnemidler, andet udstyr eller stoffer og
materialer, skal sikre, at genstandene,
henholdsvis stofferne og materialerne, ved
udlevering, opfylder gældende lovgivning om
indretning, datablade, brugsanvisninger, samt
emballering og mærkning. Endvidere skal
den, der overdrager eller overlader udstyr
eller stoffer og materialer, sikre, at datablade
samt nødvendige og letforståelige anvisninger
om anvendelse af udstyret eller stofferne og
materialerne
samt
om
udstyrets
vedligeholdelse, transport og opstilling følger
med ved leveringen og opfylder gældende
lovgivning, for så vidt angår sikkerheds- og
sundhedsmæssige forhold.«
21.
§ 19, stk. 1,
affattes således:
»Operatøren og ejeren skal etablere og
vedligeholde et ledelsessystem for sikkerhed,
sundhed og forebyggelse af større
miljøhændelser i forbindelse med offshore
olie- og gasaktiviteter, der sikrer og
dokumenterer, at bestemmelserne fastsat i
loven eller udstedt i medfør af loven
opfyldes.«
22.
I
§ 19, stk. 2,
ændres »etableres, før
projektering eller demontering af
anlægget« til: »være etableret, før
offshore olie- og gasaktiviteterne«.
§ 19.
Operatøren skal sørge for, at der for
faste
offshoreanlæg
etableres
og
vedligeholdes et ledelsessystem for sikkerhed
og sundhed, der sikrer og dokumenterer, at
anlæggets design, bygning, installation,
ændring
eller
demontering
er
i
overensstemmelse med krav fastsat i eller i
medfør af denne lov.
§ 19.
Stk. 2.
Ledelsessystemet skal være
opbygget i henhold til anerkendte normer og
standarder for ledelsessystemer eller andre
lignende ordninger og skal etableres, før
projektering eller demontering af anlægget
påbegyndes.
§ 19.
Stk. 3.
Operatøren skal sørge for, at
der føres tilsyn med, at ledelsessystemet
følges.
23.
§ 19, stk. 3,
ophæves.
24.
Efter § 19 indsættes:
108
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0109.png
Ȥ 19 a.
Operatører og ejere skal udforme
en selskabspolitik for sikkerhed, sundhed og
forebyggelse af større miljøhændelser i
forbindelse med olie- og gasaktiviteter.
Stk. 2.
Selskabspolitikken efter stk. 1 skal
indgå som en del af ledelsessystemet.
Stk. 3.
Selskabspolitikken efter stk. 1 skal
bl.a. omfatte forebyggelse af ulykker og
erhvervssygdomme, løbende forbedring af
styringen
af
de
sikkerheds-og
sundhedsmæssige risici, så der til enhver tid
sikres et højt beskyttelsesniveau, samt
samarbejde med de ansatte om sikkerhed og
sundhed, jf. § 46.
Stk. 4.
Selskabspolitikken efter stk. 1 skal,
for så vidt angår forebyggelse af større
ulykker, gennemføres for alle operatørens
eller ejerens offshore olie- og gasaktiviteter.
Der skal indføres passende overvågning af
målsætningerne for sikkerhed og sundhed,
som sikrer, at politikken fungerer effektivt.
Stk. 5.
Selskabspolitikken efter stk. 1 skal,
for så vidt angår forebyggelse af større
ulykker, også omfatte operatørers og ejeres
produktions- og ikke produktionsanlæg uden
for Den Europæiske Union.
§ 20.
Den driftsansvarlige virksomhed skal
etablere og vedligeholde et ledelsessystem for
sikkerhed og sundhed, der sikrer og
dokumenterer, at offshoreanlæg, deres
tilstand, drift og vedligeholdelse samt
arbejdets udførelse i øvrigt er i
overensstemmelse med sikkerheds- og
sundhedsmæssige krav fastsat i eller i medfør
af denne lov.
Stk. 2.
Ledelsessystemet skal være
opbygget i henhold til anerkendte normer og
standarder for ledelsessystemer eller andre
lignende ordninger og skal etableres, før drift
af anlægget påbegyndes.
25.
§ 20
ophæves.
109
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0110.png
Stk. 3.
Den driftsansvarlige virksomhed
skal sørge for, at der føres tilsyn med, at
ledelsessystemet følges.
26.
§§ 21-23
med tekstoverskrifter affattes
således:
Uafhængig verifikation
§ 21.
Uafhængig verifikation af, at
anlægget, dele heraf eller dets udstyr opfylder
krav fastsat i eller i medfør af denne lov kan
delvis træde i stedet for de i §§ 19 og 20
nævnte systemer.
Stk. 2. Verifikationen skal foretages af
sagkyndige anerkendt af tilsynsmyndigheden.
§ 21.
Operatører og ejere skal etablere en
ordning med uafhængig verifikation i
følgende tilfælde:
1) Ved olie- og gasaktiviteter på anlæg
med tilsluttet infrastruktur samt rørledninger.
Verifikationen skal sikre, at de sikkerheds- og
miljøkritiske elementer, der er identificeret i
risikovurderingen
for
anlægget
eller
rørledningen som beskrevet i sikkerheds- og
sundhedsredegørelsen efter § 23, er egnede,
og at tidsplanen for undersøgelse og prøvning
af de sikkerheds- og miljøkritiske elementer
er egnet, ajourført og fungerer efter
hensigten,
2) Ved brøndaktiviteter. Verifikationen
skal sikre, at brøndudformningen og
brøndkontrolforanstaltningerne til enhver tid
er egnede til de forventede brøndforhold.
Stk. 2.
Resultaterne af den uafhængige
verifikation ændrer ikke det ansvar, som
operatøren eller ejeren bærer for, at det
verificerede udstyr og de verificerede
systemer fungerer korrekt og sikkert.
Stk. 3.
Operatører og ejere skal reagere på
og træffe passende foranstaltninger på
grundlag af resultatet af den uafhængige
verifikation.
Stk. 4.
Operatører og ejere skal sikre, at
resultatet af den uafhængige verifikation i
henhold til stk. 1, nr. 1, og fortegnelser over
foranstaltninger, der er taget på grundlag
heraf,
stilles
til
rådighed
for
tilsynsmyndigheden. Operatøren og ejeren
110
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0111.png
skal opbevare resultaterne i en periode på fem
år efter afslutningen af de offshore olie- og
gasaktiviteter, som de vedrører, eller indtil
gennemgangen
af
sikkerheds-
og
sundhedsredegørelsen, der skal foretages efter
§ 23, stk. 6.
Stk. 5.
For et produktionsanlæg, et fast
ikke-produktionsanlæg og en rørledning skal
verifikationsordningen være indført inden
færdiggørelsen
af
anlæggets
eller
rørledningens design. For et mobilt ikke-
produktionsanlæg skal ordningen være
indført, inden aktiviteterne påbegyndes.
Stk. 6.
Ordningen efter stk. 1 kan af
operatøren henholdsvis ejeren udvides til at
omfatte andre forhold af sikkerheds- og
sundhedsmæssig betydning i forbindelse med
offshore olie- og gasaktiviteterne, jf. dog §
22, stk. 2.
Stk. 7.
Vælger operatøren eller ejeren af
ikke-produktionsanlæg at udnytte muligheden
i stk. 6, gælder stk. 2-5 også for den udvidede
ordning.
§
22.
Klima-,
energi-
og
bygningsministeren kan efter forhandling
med miljøministeren fastsætte nærmere regler
om indhold af ledelsessystemer efter § 19 og
selskabspolitikker efter § 19 a, herunder om
rapporteringsrutiner
og
audit-
og
kontrolprocedurer.
Stk.
2.
Klima-,
energi-
og
bygningsministeren kan endvidere fastsætte
nærmere regler om de verifikationsordninger,
der er nævnt i § 21, samt om at verifikation af
nærmere fastsatte forhold af sikkerheds- og
sundhedsmæssig betydning er obligatorisk, jf.
§ 21, stk. 6.
Sikkerheds- og sundhedsredegørelse
§ 23.
Operatører af produktionsanlæg og
ejere skal udarbejde en sikkerheds- og
sundhedsredegørelse, der som minimum
indeholder følgende elementer:
§ 22.
Klima-,
energi-
og
bygningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om indholdet af de i §§ 19 og 20
nævnte
systemer,
herunder
om
rapporteringsrutiner
og
audit-
og
kontrolprocedurer. Klima-, energi- og
bygningsministeren kan endvidere fastsætte
nærmere regler om den i § 21 nævnte
verifikationsordning, herunder om, at
nærmere fastsatte dele af anlægget skal
verificeres.
Sikkerheds- og sundhedsredegørelse
§ 23.
Operatøren skal sørge for, at der for
et fast offshoreanlæg udarbejdes en
sikkerheds- og sundhedsredegørelse, der som
111
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0112.png
minimum indeholder:
1) Identifikation af de risici, der er
forbundet med offshoreanlægget, herunder
enhver aktivitet
i
forbindelse med
offshoreanlægget og dets demontering, og
som kan have alvorlige følger for de ansattes
sikkerhed og sundhed.
2) Vurdering af de risici, der er nævnt i nr.
1.
3) Påvisning af, at de i nr. 1 nævnte risici
er identificeret, vurderet og nedbragt så
meget, som det er rimeligt praktisk muligt,
herunder at den maksimale og minimale
bemanding til drift af anlægget er fastsat, og
at en effektiv og kontrolleret evakuering af
offshoreanlægget kan finde sted i kritiske
situationer.
4) Påvisning af, at ledelsessystemet, jf. §§
19 og 20, sikrer og dokumenterer, at kravene
i denne lov og i regler udstedt i medfør heraf
overholdes i både normale og kritiske
situationer.
Stk.
2.
Sikkerheds-
og
sundhedsredegørelsen skal udarbejdes i
forbindelse med projektering af et nyt fast
offshoreanlæg og indeholde de i stk. 1 nævnte
oplysninger, i det omfang det er muligt på
projekteringstidspunktet.
Stk.
3.
Sikkerheds-
og
sundhedsredegørelsen skal løbende ajourføres
i takt med, at detaljer vedrørende sikkerheds-
og
sundhedsmæssige
forhold
bliver
tilgængelige i forbindelse med projektering,
bygning, installation, drift og demontering af
anlægget.
1) Identifikation af de sikkerheds-, og
sundhedsmæssige risici, samt risici for større
miljøhændelser, jf. §§ 34 og 36, der er
forbundet med offshore olie- og gasaktiviteter
i forbindelse med anlægget og tilsluttet
infrastruktur, samt rørledningen.
2) Vurdering af de risici, der er nævnt i nr.
1.
3) Påvisning af, at de risici, der er nævnt i
nr. 1, er identificeret, vurderet og nedbragt så
meget som det er rimeligt praktisk muligt,
herunder at den maksimale og minimale
bemanding til drift af anlægget er fastsat, og
at en effektiv og kontrolleret flugt,
evakuering og redning til et sikkert sted af de
ombordværende på anlægget kan finde sted i
kritiske situationer.
4) Påvisning af, at ledelsessystemet, jf. §
19, sikrer og dokumenterer, at kravene i
denne lov og i regler udstedt i medfør heraf
overholdes i både normale og kritiske
situationer.
5) Beskrivelse af ordningen for uafhængig
verifikation, jf. § 21.
6) Den interne beredskabsplan, som er
udarbejdet efter § 45 og regler udstedt i
medfør af § 45 b i denne lov og § 34 a, stk. 3,
i havmiljøloven, eller en fyldestgørende
beskrivelse af planen.
Stk.
2.
Sikkerheds-
og
sundhedsredegørelsen efter stk. 1 skal
udarbejdes, før anlægget med tilsluttet
infrastruktur eller rørledningen sættes i drift.
Stk.
3.
Sikkerheds-
og
sundhedsredegørelsen efter stk. 1 skal
ajourføres under driften ved væsentlige
ændringer af anlægget med tilsluttet
infrastruktur, eller rørledningen, eller disses
indretning, udstyr eller operationelle forhold,
hvis disse ændringer har betydning for de
sikkerheds- og sundhedsmæssige risici eller
112
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0113.png
risici for større miljøhændelser.
Stk. 4.
Operatøren eller ejeren af ikke-
produktionsanlægget
skal
sikre,
at
repræsentanterne for de ansatte på anlægget,
hvor
sådanne
findes,
inddrages
i
forberedelsen
af
sikkerheds-
og
sundhedsredegørelsen eller ændringer heraf,
og at dette dokumenteres i form af en
sammenfatning af, hvordan inddragelsen har
fundet sted.
Stk.
5.
Sikkerheds-
og
sundhedsredegørelsen efter stk.1 skal jævnligt
grundigt gennemgås af operatøren eller
ejeren, når tilsynsmyndigheden kræver det.
Stk. 6.
I tilfælde, hvor tilsynsmyndigheden
ikke har krævet en grundig gennemgang efter
stk. 5, skal operatøren eller ejeren foretage en
grundig gennemgang af sikkerheds- og
sundhedsredegørelsen efter stk. 1, senest fem
år efter
1) det tidspunkt, hvor tilsynsmyndigheden
senest har udstedt en tilladelse efter §§ 28
eller 29, eller
2) tidspunktet
gennemgang.
for
seneste
grundige
Stk. 7.
Et resume af gennemgangen efter
stk. 5 og 6 og resultatet heraf skal forelægges
tilsynsmyndigheden.
Stk. 8.
Såfremt drift af et fast anlæg,
tilsluttet infrastruktur eller en rørledning
planlægges videreført efter udløbet af disses
designlevetid,
skal
sikkerheds-
og
sundhedsredegørelsen ajourføres, og det skal
heri
godtgøres,
at
sikkerheds-
og
sundhedsmæssige risici hidrørende fra
anlæggets eller rørledningens fortsatte drift er
identificeret, vurderet og nedbragt så meget,
som det er rimeligt praktisk muligt. Den
planlagte driftsperiodes længde skal fremgå
af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen.
Stk.
9.
Sikkerheds-
og
113
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0114.png
sundhedsredegørelsen efter stk. 1 skal
forefindes på anlægget og være tilgængelig
for anlæggets ledelse og ansatte samt for
tilsynsmyndigheden.
Stk. 10.
Operatøren eller ejeren skal
implementere de foranstaltninger og andre
forhold af sikkerheds- og sundhedsmæssig
betydning og forhold af betydning for
forebyggelse af større miljøhændelser, og
som er fastlagt i sikkerheds- og
sundhedsredegørelsen.«
§ 24.
Den driftsansvarlige virksomhed skal
sørge for, at der for et mobilt offshoreanlæg
udarbejdes
en
sikkerheds-
og
sundhedsredegørelse, der som minimum
indeholder:
1) Identifikation af de risici, der er
forbundet med offshoreanlægget, herunder
enhver aktivitet i forbindelse med dette, og
som kan have alvorlige følger for de ansattes
sikkerhed og sundhed.
2) Vurdering af de risici, der er nævnt i nr.
1.
3) Påvisning af, at de i nr. 1 nævnte risici
er nedbragt så meget, som det er rimeligt
praktisk muligt, herunder at den maksimale
og minimale bemanding til drift af anlægget
er fastsat, og at en effektiv og kontrolleret
evakuering af offshoreanlægget kan finde
sted i kritiske situationer.
4) Påvisning af, at ledelsessystemet, jf. §
20, sikrer og dokumenterer, at kravene i
denne lov og i regler udstedt i medfør heraf
overholdes i både normale og kritiske
situationer.
Stk.
2.
Sikkerheds-
og
sundhedsredegørelsen skal udarbejdes, før
offshoreanlægget sættes i drift.
§ 25.
Under driften af et offshoreanlæg
skal den driftsansvarlige virksomhed sørge
for, at sikkerheds- og sundhedsredegørelsen
27.
§§ 24 og 25
ophæves.
114
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0115.png
ajourføres
ved
ændringer
af
offshoreanlægget, dets indretning, udstyr eller
operationelle forhold, hvis disse ændringer
har betydning for risiko for arbejdsskader
Stk. 2.
Såfremt drift af et fast
offshoreanlæg planlægges videreført efter
udløbet af dets designlevetid, skal det i
sikkerheds-
og
sundhedsredegørelsen
godtgøres, at sikkerhedsmæssige risici
hidrørende
fra
anlæggets
bærende
konstruktioner i den planlagte driftsperiode er
identificeret, vurderet og nedbragt så meget,
som det er rimeligt praktisk muligt. Den
planlagte driftsperiodes længde skal fremgå
af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen.
Stk.
3.
Sikkerheds-
sundhedsredegørelsen skal forefindes
offshoreanlægget og være tilgængelig
anlæggets ledelse og ansatte samt
tilsynsmyndigheden.
og
på
for
for
28.
§ 26
affattes således:
§ 26.
Klima-,
energi-
og
bygningsministeren fastsætter nærmere regler
om indholdet af de i §§ 23 og 24 nævnte
sikkerheds- og sundhedsredegørelser samt om
ajourføring af disse i henhold til § 25, stk. 1.
»Klima-, energi- og bygningsministeren
fastsætter
efter
forhandling
med
miljøministeren nærmere regler om indholdet
af de i § 23 nævnte sikkerheds- og
sundhedsredegørelser, om ajourføring af disse
i henhold til § 23, stk. 3, og om den grundige
gennemgang i henhold til § 23, stk. 5-7«.
29.
I
§ 26 a
ændres »den driftsansvarlige
virksomheds pligt« til: »pligt for
operatører af produktionsanlæg og ejere
af
ikke
produktionsanlæg«
og
»offshoreanlæggets« til: »anlæggets«.
§ 26
a.
Klima-,
energi-
og
bygningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om den driftsansvarlige virksomheds
pligt til at sikre, at læger, arbejdsmedicinske
klinikker og sundhedsmyndigheder med
ansvar for arbejdsmedicinske undersøgelser
har adgang til offshoreanlæggets sikkerheds-
og sundhedsredegørelse, når det er relevant
for helbredskontrollen af de ansatte.
30.
§§ 27, 28
og
§ 28 a
affattes således:
§ 27.
Operatøren skal sørge for, at
tilsynsmyndighedens godkendelse af det
overordnede
design
indhentes
inden
Ȥ 27.
Operatører og ejere skal indsende
en anmeldelse af planlagt design til
tilsynsmyndigheden i forbindelse med
115
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0116.png
igangsættelse af:
1) Bygning af et nyt fast offshoreanlæg.
2) Større ombygninger af et eksisterende
fast offshoreanlæg, herunder tilføjelse af en
platform eller anden indretning, der er
omfattet
af
definitionen
på
faste
offshoreanlæg, jf. § 2, stk. 1 og 4.
Stk. 2.
Ansøgningen efter stk. 1, nr. 1, skal
være ledsaget af den sikkerheds- og
sundhedsredegørelse, der er nævnt i § 23,
stk. 1 og 2, samt overordnede tidsplaner for
bygning og installation.
Stk. 3.
Ansøgning efter stk. 1, nr. 2, skal
være ledsaget af den sikkerheds- og
sundhedsredegørelse, der er nævnt i § 23,
stk. 1, og som er ajourført i overensstemmelse
med § 23, stk. 3, og § 25, stk. 1, samt
overordnede tidsplaner for bygning og
installation.
1) etablering af nyt produktionsanlæg eller
faste ikke-produktionsanlæg med tilsluttet
infrastruktur,
2) større ombygninger af eksisterende
produktionsanlæg-
eller
faste
ikke-
produktionsanlæg med tilsluttet infrastruktur,
eller
3) etablering af nye rørledninger.
Stk. 2.
I forbindelse med planlagt flytning
af et eksisterende produktionsanlæg til en ny
position skal operatøren indsende en
flytningsanmeldelse til tilsynsmyndigheden.
Stk. 3.
Anmeldelse efter stk. 1, nr. 1-3, skal
indsendes til tilsynsmyndigheden så tidligt
som muligt i projekteringsfasen, således at
tilsynsmyndighedens
eventuelle
bemærkninger vedrørende sikkerheds- og
sundhedsmæssige forhold samt forebyggelse
af større miljøhændelser kan indgå i
færdiggørelsen af designet og i den
efterfølgende
sikkerheds-
og
sundhedsredegørelse efter § 23, stk. 1.
Stk. 4.
Tilsynsmyndigheden skal hurtigst
muligt underrettes om eventuelle ændringer i
designet som følge af tilsynsmyndighedens
bemærkninger efter stk. 3.
§ 28.
Operatøren skal sørge for, at
tilsynsmyndighedens tilladelse indhentes,
inden et nyt fast offshoreanlæg eller en
ændring af et eksisterende fast offshoreanlæg,
jf. § 27, eller et mobilt offshoreanlæg sættes i
drift. Ansøgningen herom skal bl.a. indeholde
oplysninger om tidspunktet for forventet
idriftsættelse og for mobile offshoreanlæg
tillige oplysning om den ønskede varighed af
tilladelsen.
Stk. 2.
Ansøgningen efter stk. 1 skal være
ledsaget af en ajourført sikkerheds- og
sundhedsredegørelse, jf. § 23, stk. 1 og 3, og
§ 24.
Stk.
3.
Tilladelsen
for
mobile
offshoreanlæg efter stk. 1 kan forlænges efter
§ 28.
Operatører og ejere skal sikre, at
tilsynsmyndighedens tilladelse indhentes,
inden et nyt fast anlæg, et mobilt anlæg eller
en rørledning sættes i drift.
Stk. 2.
Ansøgningen om en tilladelse efter
stk. 1 skal som minimum indeholde
1) tidspunktet for forventet igangsættelse
af aktiviteterne,
2) den ønskede varighed af tilladelsen og
3) en sikkerheds- og sundhedsredegørelse,
jf. § 23, stk. 1.
Stk. 3.
Tilladelsen efter stk. 1 kan
116
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0117.png
ansøgning herom ledsaget af en ajourført
sikkerheds- og sundhedsredegørelse, jf. § 24.
Ansøgningen skal bl.a. indeholde oplysning
om den ønskede varighed af forlængelsen.
Stk. 4.
Tilladelsen til mobile offshoreanlæg
efter stk. 1 eller forlængelsen efter stk. 3 kan
gives for en periode af højst 5 års varighed.
forlænges
efter
ansøgning
herom.
Ansøgningen skal indeholde ajourført
materiale i henhold til stk. 2, nr. 2 og 3.
Stk. 4.
For den del af aktiviteterne, der
vedrører mobile ikke-produktionsanlæg, kan
tilladelsen efter stk. 1 eller forlængelsen efter
stk. 3 gives for en periode af højst 5 års
varighed.«
Ȥ 28 a.
Operatøren skal sikre, at
tilsynsmyndighedens
godkendelse
af
brøndaktiviteter, hvor der er risiko for
utilsigtet udslip af stoffer og materialer, der
har potentiale til at føre til en større ulykke,
og efterfølgende væsentlige ændringer heraf
indhentes, inden aktiviteterne påbegyndes
eller fortsættes.
Stk. 2.
Ansøgningen om godkendelse efter
stk. 1 skal indsendes til tilsynsmyndigheden
inden for en af tilsynsmyndigheden nærmere
fastsat frist og som minimum indeholde
nærmere
oplysninger
om
brøndens
udformning og de foreslåede brøndaktiviteter,
en udførlig beskrivelse af ledelsessystemet
efter § 19, den uafhængige verifikators
resultater og bemærkninger i henhold til § 21,
og
operatørens
foranstaltninger
og
bemærkninger på baggrund af disse
resultater, en udførlig beskrivelse af
eventuelle ændringer af den interne
beredskabsplan, jf. § 45, samt en analyse af
beredskabseffektiviteten ved olieudslip.
Stk. 3.
Operatøren skal efter påbegyndelse
af brøndaktiviteterne efter stk. 1 indsende
rapporter herom til tilsynsmyndigheden.
Stk. 4.
Operatøren skal gennemføre de
foranstaltninger, der er angivet i det
materiale, der danner grundlag for de
godkendte aktiviteter.
Stk. 5.
Operatøren skal underrette
tilsynsmyndigheden om brøndaktiviteter, der
ikke er omfattet af stk. 1.«
117
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0118.png
§ 29.
Den driftsansvarlige virksomhed skal
indhente tilsynsmyndighedens tilladelse,
inden der foretages ændringer, som ikke er
omfattet af § 27, af et offshoreanlæg eller af
anlæggets operationelle forhold, hvis
ændringerne samlet set er af væsentlig
betydning for risikoen for større ulykker.
31.
§ 29, stk. 1,
affattes således:
»Operatører henholdsvis ejere skal
indhente tilsynsmyndighedens tilladelse,
inden der foretages væsentlige ændringer af
et anlæg, en rørledning eller et anlægs eller
rørlednings operationelle forhold, der har
betydning for risikoen for større ulykker, jf.
også § 29 a.«
32.
I
§ 29, stk. 2,
ændres »§ 25, stk. 1.« til: »§
23, stk. 4.«.
§ 29.
Stk. 2.
Ansøgningen om tilladelse
efter stk. 1 skal ledsages af en ajourført
sikkerheds- og sundhedsredegørelse, jf. § 25,
stk. 1.
§ 30.
Forinden et mobilt offshoreanlæg
flyttes fra en position til en anden, skal
anlæggets
operatør
informere
tilsynsmyndigheden om den nye position.
33.
§ 30
ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 29 a.
I forbindelse med kombineret
drift skal operatøren, eller hvis der er flere
operatører
en
af
disse,
indhente
tilsynsmyndighedens tilladelse efter § 29,
inden der påbegyndes kombineret drift.
Stk. 2.
Operatører og ejere, som skal
deltage i kombineret drift, skal i fællesskab
udarbejde ansøgningen om tilladelse efter stk.
1.
Stk. 3.
Operatører og ejere skal sikre, at de
foranstaltninger, der er angivet i det
materiale, der danner grundlag for tilladelsen,
gennemføres.«
Ȥ 30.
Inden en flytning af et anlæg fra en
position til en anden påbegyndes, skal
anlæggets operatør eller ejer informere
tilsynsmyndigheden om den nye position,
medmindre der i den forbindelse skal
indhentes en tilladelse efter § 29.«
§ 31.
Forinden et fast offshoreanlæg
demonteres, skal rettighedshaveren sørge for,
at tilsynsmyndighedens tilladelse indhentes.
Ansøgningen om tilladelse skal ledsages af en
ajourført sikkerheds- og sundhedsredegørelse,
jf. § 23.
34.
I
§ 31, 1. pkt., § 40, stk. 1, 1. pkt., § 56
og
§ 57,
ændres »offshoreanlæg« til: »anlæg
eller en rørledning«.
35.
I
§
31,
1.
pkt.,
ændres
»rettighedshaveren« til: »operatøren eller
ejeren«.
36.
I
§ 31, 2. pkt.,
ændres »§ 23.« til: »§ 23,
118
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0119.png
stk. 4.«.
§ 32.
Efter anmodning herom fra den
driftsansvarlige
virksomhed
kan
tilsynsmyndigheden give forhåndstilsagn om
driftstilladelse for et mobilt offshoreanlæg, jf.
§ 28, stk. 1.
37.
§ 32, stk. 1,
affattes således:
»Efter anmodning herom fra ejeren, kan
tilsynsmyndigheden give forhåndstilsagn om
tilladelse til udførelse af olie- og
gasaktiviteter fra et mobilt anlæg, jf. § 28,
stk. 1.«
38.
I
§ 32, stk. 3, § 48
og
§ 65, stk. 1
ændres
»den driftsansvarlige virksomhed« til:
»ejeren«.
§ 32.
Stk. 3.
Forudsætningen for, at
anmodningen efter stk. 1 behandles, er, at den
driftsansvarlige
virksomhed
afholder
tilsynsmyndighedens udgifter herved i
henhold til regler om betaling fastsat efter §
65, stk. 2.
§ 32
a.
Klima-,
energi-
og
bygningsministeren kan fastsætte nærmere
regler
1) om, i hvilke tilfælde der skal søges om
godkendelse efter § 27 og tilladelse efter §§
28, 29 og 31, og i hvilke tilfælde der kan
søges om forhåndstilsagn efter § 32,
2) om indholdet af ansøgning om
godkendelse, tilladelse eller forhåndstilsagn
som nævnt i nr. 1 og
3) om vilkår i forbindelse med tilladelser
og godkendelser.
Stk. 2.
Tilsynsmyndigheden kan fastsætte
vilkår i forbindelse med godkendelse efter §
27, tilladelse efter §§ 28, 29 og 31 og
forhåndstilsagn efter § 32.
39.
§ 32 a
ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ
32
a.
Klima-,
energi-
og
bygningsministeren kan efter forhandling
med miljøministeren fastsætte nærmere regler
om
1) i hvilke tilfælde, der skal foretages en
anmeldelse efter § 27, stk. 1 og 2,
2) i hvilke tilfælde, der skal søges om
godkendelse efter § 28 a og tilladelse efter §§
28, 29, 29 a og 31, og i hvilke tilfælde, der
kan søges om forhåndstilsagn efter § 32,
3) indholdet af anmeldelse, som nævnt i
nr. 1 og ansøgning om godkendelse, tilladelse
eller forhåndstilsagn som nævnt i nr. 2,
4) frister for indsendelse af anmeldelse
som nævnt i nr. 1, og ansøgning om
godkendelse, tilladelse eller forhåndstilsagn
som nævnt i nr. 2,
5) frister for tilsynsmyndighedens
bemærkninger efter § 27, stk. 3,
6) indholdet af rapporter efter § 28 a, stk.
3, og intervaller for fremsendelse af
rapporterne til tilsynsmyndigheden, og
7)
indholdet
og
tidspunkt
for
underretningen af tilsynsmyndigheden efter §
119
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0120.png
27, stk. 4, og § 28 a, stk. 5, herunder hvornår
underretning skal finde sted.«
Ȥ 32 b.
En anmeldelse efter § 27, eller en
godkendelse eller tilladelse efter §§ 28-29 a
og 31, samt et forhåndstilsagn efter § 32 kan
hverken direkte eller indirekte overdrages til
andre,
medmindre
tilsynsmyndigheden
tillader overdragelsen.
Stk. 2.
En tilladelse i henhold til denne lov
er undtaget fra retsforfølgning.
§ 32 c.
Tilsynsmyndigheden kan
tilbagekalde en godkendelse eller tilladelse
efter §§ 28-29 a og 31, samt et
forhåndstilsagn efter § 32 såfremt:
1) De bestemmelser, vilkår eller påbud,
der er fastsat i loven eller udstedt i medfør af
loven, ikke overholdes.
2) Der i forbindelse med en ansøgning om
godkendelse, tilladelse eller forhåndstilsagn
er
givet
urigtige
eller
vildledende
oplysninger.
3) Operatøren eller ejeren tages under
rekonstruktionsbehandling eller erklæres
konkurs.
4) Operatøren eller ejeren i øvrigt vurderes
ikke at have kapacitet til at opfylde relevante
krav i henhold til denne lov eller de
bestemmelser, der er fastsat i medfør af
loven.
Stk. 2.
Kan forholdet afhjælpes af
operatøren eller ejeren, kan tilbagekaldelse i
henhold til stk. 1, nr. 1 og 2, først ske efter, at
tilsynsmyndigheden har givet påbud om
inden en nærmere fastsat frist at afhjælpe
forholdet, og påbuddet ikke er efterkommet.
Tilsynsmyndigheden
underretter
den
myndighed, der har meddelt tilladelse til
udnyttelse
af
det
pågældende
rettighedsområde efter undergrundsloven, om
de forhold, der er nævnt i stk. 1.«
120
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0121.png
40.
§§ 33
og
34
med tekstoverskrift affattes
således:
»Risikovurdering
og risikoreduktion«
§ 33.
Ved projektering af et fast
offshoreanlæg og ved ændringer heraf skal
operatøren sørge for, at de sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici, der er forbundet med
anlæggets konstruktion, indretning og udstyr
samt alle aktiviteter forbundet med anlægget,
er identificeret, vurderet og nedbragt så
meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
Der skal ved projekteringen tages rimeligt
hensyn til fremtidige behov for udvidelser af
anlæggets kapacitet og funktion. Under
hensyn til bl.a. anlæggets designlevetid, skal
det så vidt muligt tilstræbes at anvende den
bedst mulige teknologi.
Stk. 2.
Ved indgåelse af aftale om
anvendelse af et mobilt offshoreanlæg skal
operatøren
sikre
sig,
at
anlæggets
konstruktion, indretning og udstyr er i
sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt
forsvarlig stand.
Stk. 3.
Den driftsansvarlige virksomhed
skal ved projektering af ændringer af et
mobilt offshoreanlæg sørge for, at de
sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, der er
forbundet med ændringen, er identificeret,
vurderet og nedbragt så meget, som det er
rimeligt praktisk muligt.
§ 34.
Den driftsansvarlige virksomhed skal
i forbindelse med drift af et offshoreanlæg
sørge
for,
at
de
sikkerheds-
og
sundhedsmæssige risici, som er forbundet
med aktiviteterne på offshoreanlægget samt
alle aktiviteter forbundet med anlægget, er
identificeret, vurderet og nedbragt så meget,
som det er rimeligt praktisk muligt.
Stk. 2.
Den driftsansvarlige virksomhed
skal løbende søge at forbedre sikkerheds- og
sundhedsniveauet gennem fortsat reduktion af
de i stk. 1 nævnte sikkerheds- og
§ 34.
Operatøren eller ejeren skal i
forbindelse med drift af et anlæg eller en
rørledning sørge for, at de risici, der er for en
større miljøhændelse og de sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici, som er forbundet
med de tilhørende offshore olie- og
gasaktiviteter, er identificeret, vurderet og
nedbragt så meget, som det er rimeligt
praktisk muligt.
Stk. 2.
Operatøren eller ejeren skal løbende
søge
at
forbedre
sikkerheds-
og
sundhedsniveauet gennem fortsat reduktion af
de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici,
Ȥ 33.
Ved projektering af et nyt fast
anlæg med tilsluttet infrastruktur samt
rørledninger og ved ændringer af faste og
mobile anlæg med tilsluttet infrastruktur samt
rørledninger skal operatøren eller ejeren sørge
for, at de risici for en større miljøhændelse og
de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici,
der er forbundet med anlæggets eller
rørledningens
design,
konstruktion,
indretning og udstyr, er identificeret, vurderet
og nedbragt så meget, som det er rimeligt
praktisk muligt. Der skal ved projekteringen
af nye faste anlæg og rørledninger tages
rimeligt hensyn til fremtidige behov for
udvidelser af anlæggets eller rørledningens
kapacitet og funktion. Under hensyn til bl.a.
anlæggets eller rørledningens designlevetid,
skal der så vidt muligt anvendes bedste
praksis.
121
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0122.png
sundhedsmæssige risici.
samt risici for en større miljøhændelse i stk.
1, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
Ved indgåelse af aftale om
anvendelse af et ikke-produktionsanlæg skal
operatøren sikre sig, at de sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici i forbindelse med
anlæggets konstruktion, indretning, udstyr og
drift bliver nedbragt så meget, som det er
rimeligt praktisk muligt.
Stk. 4.
Hvis der under en aktivitet, der
gennemføres af en operatør eller en ejer,
opstår en umiddelbar fare for en større
ulykke, skal operatøren eller ejeren sørge for,
at der straks træffes egnede foranstaltninger
til at afværge faren, herunder at aktiviteten
om nødvendigt standses. Træffes sådanne
foranstaltninger, skal operatøren eller ejeren
underrette tilsynsmyndigheden herom straks
og inden for 24 timer efter at have truffet
disse foranstaltninger.«
§ 36.
Den driftsansvarlige virksomhed skal
sørge for, at de sundhedsmæssige risici på
anlægget, der ikke er relateret til arbejdets
udførelse og indretningen af arbejdspladser,
er identificeret, vurderet og nedbragt så
meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
§ 37.
Klima-,
energi-
og
bygningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om risikovurdering og om løbende
forbedring
af
sikkerheds-
og
sundhedsniveauet.
41.
I
§ 36
ændres »Den driftsansvarlige
virksomhed« til: »Operatøren eller ejeren
af
ikke-produktionsanlæg«,
og
»sundhedsmæssige« til: »sikkerheds- og
sundhedsmæssige«.
42.
I
§ 37
ændres »om løbende forbedring af
sikkerheds- og sundhedsniveauet« til:
»risikoreduktion, jf. §§ 33-36«.
43.
Overskriften efter
§ 37
affattes således:
Konstruktion, indretning og udstyr
»Design, konstruktion, indretning og
udstyr«
44.
§ 38, stk. 1,
affattes således:
»Ved design af et nyt permanent bemandet
fast produktionsanlæg, jf. § 33, stk. 1 og § 42,
stk. 1, skal anlægget opdeles i hovedområder
baseret på vurderingen af risikoen for større
ulykker hidrørende fra aktiviteterne i hvert af
disse områder. Hovedområderne skal fysisk
§ 38.
Ved konstruktion af et fast
offshoreanlæg skal indkvarteringen i videst
mulig
udstrækning
adskilles
fra
hovedaktiviteterne boring og produktion.
122
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0123.png
adskilles fra hinanden på en sådan måde, at
eskalering af en hændelse i et hovedområde
ikke påvirker et andet hovedområde.«
§ 38.
Stk.
2.
Faste
og
mobile
offshoreanlæg skal med hensyn til brand- og
eksplosionsfare inddeles i områder efter
faregraden. Anlægget skal indrettes og
anvendes i overensstemmelse med den
foretagne områdeinddeling.
§ 38.
Stk.
3.
Faste
og
mobile
offshoreanlægs indkvarteringsforhold skal
være tilpasset det antal personer, som
forventes at opholde sig på anlægget, og skal
være indrettet således, at de ansatte har
mulighed for uforstyrret hvile og restitution,
med henblik på at de kan varetage deres
arbejdsopgaver på fuldt forsvarlig vis.
§ 39.
Der skal på permanent bemandede
offshoreanlæg
indrettes
passende
behandlingsrum, så syge og tilskadekomne
kan få den nødvendige behandling før
eventuel ilandbringning til hospital eller
lignende.
45.
I
§ 38, stk. 2,
ændres »Faste og mobile
offshoreanlæg« til: »Anlæg«.
46.
I
§ 38, stk. 3,
ændres »Faste og mobile
offshoreanlægs«
til:
»Permanent
bemandede anlægs«.
47.
I
§ 39
indsættes efter stk. 1 som nye
stykker:
»Stk. 2.
På anlæg, der ikke er permanent
bemandede, skal der indrettes et passende
antal rum til førstehjælp i overensstemmelse
med anlæggets størrelse og arten af offshore
olie- og gasaktiviteter på anlægget-
Stk. 3.
Rummene, efter stk. 1 og stk. 2,
skal råde over passende udstyr, faciliteter og
lægemidler.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
§ 39.
Stk.
2.
Adgangsveje
på
offshoreanlægget skal være indrettet således,
at båretransport af syge og tilskadekomne til
behandlingsrum og evakueringssteder kan ske
effektivt.
48.
I
§ 39, stk. 2,
der bliver stk. 4, ændres
»offshoreanlægget« til: »anlægget«, og
indsættes efter »behandlingsrum«: »,
førstehjælpsrum«.
49.
I § 39 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5.
På alle steder på anlægget, hvor
arbejdsforholdene kræver det, skal der være
materiel til førstehjælp til rådighed, som skal
være
hensigtsmæssigt
afmærket
og
lettilgængeligt.«
123
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0124.png
§ 40.
Stk. 2.
Udstyret skal konstrueres og
anvendes
i
overensstemmelse
med
områdeinddelingen, jf. § 38, stk. 2.
§ 41.
Løbende
vedligeholdelse
af
offshoreanlægget skal ske således, at
anlægget og dets udstyr opfylder sikkerheds-
og sundhedsmæssige krav fastsat i loven eller
i regler udstedt i medfør heraf.
§ 42.
Anerkendte normer og standarder,
som har sikkerheds- og sundhedsmæssig
betydning, skal følges i forbindelse med
offshoreanlægs konstruktion, indretning og
udstyr.
Stk. 2.
Normer og standarder efter stk. 1
kan dog fraviges i tilfælde, hvor det er
hensigtsmæssigt for at opnå et højere
sikkerheds- og sundhedsniveau, eller som
følge af den tekniske udvikling. Det
forudsættes ved fravigelsen, at de sikkerheds-
og sundhedsmæssige risici nedbringes så
meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
50.
I
§ 40, stk. 2,
indsættes efter »Udstyret«
til: » på anlæg«.
51.
I
§ 41
ændres »offshoreanlægget« til:
»anlæg og rørledninger«, og » og dets
udstyr« til », rørledningen og det
nødvendige udstyr hertil, jf. § 40, stk. 1«.
52.
I
§ 42, stk. 1,
ændres »offshoreanlægs«
til: »anlægs, brøndes eller rørledningers«.
53.
§43
affattes således:
§ 43.
Klima-,
energi-
og
bygningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om offshoreanlægs konstruktion,
herunder om adskillelse af indkvartering fra
borings-
og
produktionsaktiviteter,
områdeinddeling af offshoreanlæg, indretning
af
arbejdspladser,
opholds - og
behandlingsrum
på
offshoreanlæg,
adgangsveje og indretning og anvendelse af
udstyr.
Ȥ
43.
Klima-,
energi-
og
bygningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om design, konstruktion og indretning
af brønde, anlæg, herunder adskillelse af
hovedområder på permanent bemandede faste
anlæg, tilsluttet infrastruktur og rørledninger,
områdeinddeling
på
anlæg,
indkvarteringsforhold,
opholds-
og
behandlings-
og
førstehjælpsrum,
adgangsveje samt indretning og anvendelse af
udstyr på anlæg.«
54.
§ 45
ophæves og i stedet indsættes:
§ 45.
For ethvert offshoreanlæg skal der
oprettes et beredskab til imødegåelse af
konsekvenserne af uheld og ulykker.
Stk. 2.
Forinden et offshoreanlæg tages i
brug, skal der udarbejdes en plan for det i stk.
Ȥ 45.
Operatører henholdsvis ejere skal
udarbejde
en
intern
beredskabsplan
vedrørende sikkerheds- og sundhedsmæssige
forhold for et anlæg og tilsluttet infrastruktur.
Planen udarbejdes i henhold til den vurdering
af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici,
124
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0125.png
1 nævnte beredskab. Planen skal være
samordnet med myndighedernes rednings- og
bekæmpelsesforanstaltninger, jf. § 59, og i
videst mulige omfang med beredskabsplaner
udarbejdet for øvrige offshoreanlæg.
Stk. 3.
Med henblik på at sikre en effektiv
rednings- og bekæmpelsesindsats kan
tilsynsmyndigheden påbyde ændringer i den i
stk. 2 nævnte plan.
Stk. 4.
Driftsansvarlige virksomheder, der
producerer kulbrinter, og driftsansvarlige
virksomheder og øvrige virksomheder, der
udøver rørbunden transport af olie eller
naturgas mellem to eller flere offshoreanlæg
eller mellem offshoreanlæg og landbaserede
anlæg, skal foretage den nødvendige
planlægning og træffe de nødvendige
foranstaltninger
for
at
sikre
egne
offshoreanlæg, rørledninger m.v. samt
naturgas- henholdsvis olieforsyningen i
beredskabssituationer
og
andre
ekstraordinære situationer.
Stk.
5.
Klima-,
energi-
og
bygningsministeren kan fastsætte nærmere
regler for de i stk. 1, 2 og 4 nævnte
beredskabsforanstaltninger, herunder regler
for samordning af det enkelte offshoreanlægs
beredskab med myndighedernes rednings- og
bekæmpelsesforanstaltninger og med det
nationale beredskab til sikring af samfundets
energiforsyning.
der er gennemført i henhold til §§ 33-36, og
som
indgår
i
sikkerheds-
og
sundhedsredegørelsen efter § 23.
Stk.
2.
Skal
et
mobilt
ikke-
produktionsanlæg anvendes til at udføre
brøndaktiviteter, tages der i den interne
beredskabsplan for anlægget højde for den
risikovurdering, der er gennemført under
udarbejdelsen af den ansøgning om
godkendelse af brøndaktiviteterne, der skal
indsendes i henhold til § 28 a.
Stk. 3.
Den interne beredskabsplan, der
udarbejdes af operatøren eller ejeren i
overensstemmelse med stk. 1, skal
3) iværksættes straks for at reagere på
enhver hændelse eller en situation, der
ifølge planen betinger dens iværksættelse,
4) være koordineret med den interne
beredskabsplan der er udarbejdet efter
havmiljøloven og regler i medfør af
havmiljøloven og
5) være i overensstemmelse med den
eksterne beredskabsplan efter § 45 a og
den eksterne beredskabsplan, der skal
udarbejdes i henhold til havmiljøloven.
Stk. 4.
Den interne beredskabsplan
ajourføres som følge af enhver væsentlig
ændring
af
sikkerheds-
og
sundhedsredegørelsen efter § 23 eller
grundlaget for tilladelserne, som er meddelt i
henhold til §§ 28-29 a. Ændringstilladelse
skal i den forbindelse indhentes hos
tilsynsmyndigheden i henhold til § 29 og
ændringerne af den interne beredskabsplan
meddeles den relevante myndighed eller de
relevante myndigheder, der er ansvarlige for
udarbejdelsen
af
den
eksterne
beredskabsplan.
Stk. 5.
Operatøren eller ejeren skal i
tilfælde af en større ulykke træffe alle egnede
foranstaltninger for at forhindre dets
eskalering og begrænse dens virkninger.
125
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0126.png
Stk. 6.
Med henblik på at sikre en effektiv
rednings- og bekæmpelsesindsats kan
tilsynsmyndigheden påbyde ændringer i den
interne beredskabsplan.«
Ȥ 45 a.
Tilsynsmyndigheden skal i
samarbejde
med
andre
relevante
myndigheder, operatører og ejere udarbejde
en ekstern beredskabsplan, der dækker alle
offshore olie- og gasaktiviteter for så vidt
angår sikkerheds- og sundhedsmæssige
forhold.
Stk.
2.
Klima-,
energi-
og
bygningsministeren og andre relevante
ressortministre kan fastsætte nærmere regler
om den eksterne beredskabsplan, der er nævnt
i stk. 1, herunder om videregivelse og
offentliggørelse af planen.
§
45
b.
Klima-,
energi-
og
bygningsministeren kan efter forhandling
med
miljøministeren
og
relevante
ressortministre, jf. stk. 1, fastsætte nærmere
regler for de beredskabsplaner, der er nævnt i
§ 45, stk. 1-4, og de foranstaltninger, der er
nævnt i § 45, stk. 5.«
§ 46.
Den driftsansvarlige virksomhed skal
sørge for, at arbejdet for sikkerhed og
sundhed organiseres i samarbejde med de
ansatte.
55.
I
§ 46, stk. 1,
ændres »Den
driftsansvarlige
virksomhed«
til:
»Operatøren eller ejeren« og indsættes
efter »ansatte«: » på henholdsvis
produktions- og ikke-produktionsanlæg«.
56.
§ 46, stk. 2,
affattes således:
§ 46.
Stk.
2.
De
ansatte
eller
repræsentanter for disse skal inddrages i
forbindelse med planlægning af arbejdets
udførelse og planlægning af ændringer af
offshoreanlægget, for så vidt angår
sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold,
herunder den tilhørende ajourføring af
sikkerheds- og sundhedsredegørelsen, jf. §
25, stk. 1 og 2.
»Stk. 2.
De ansatte eller repræsentanter for
disse skal inddrages i forbindelse med
planlægning
af
arbejdets
udførelse,
planlægning af indretning af arbejdspladser
og planlægning af ændringer af anlægget, for
så
vidt
angår
sikkerheds-
og
sundhedsmæssige forhold, herunder den
tilhørende forberedelse og ajourføring af
sikkerheds- og sundhedsredegørelsen, jf. §
23, stk. 3 og 4.«
126
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0127.png
§ 46.
Stk.
3.
Den
driftsansvarlige
virksomhed skal betale udgifterne ved hverv,
der varetages af de ansatte i forbindelse med
samarbejdet efter stk. 1, herunder udgifter
ved den derved forbundne uddannelse.
57.
I
§ 46, stk. 3,
ændres »Den
driftsansvarlige
virksomhed«
til:
»Operatøren eller ejeren« og indsættes
efter »uddannelse«: », jf. § 47«.
58.
§ 47
affattes således:
§ 47.
På ethvert permanent bemandet
offshoreanlæg skal den driftsansvarlige
virksomhed sørge for, at personale med
fornøden sundhedsmæssig uddannelse og
kompetence indgår i bemandingen med
henblik på varetagelse af forebyggende og
behandlende sundhedsmæssige opgaver.
Ȥ 47.
Operatøren eller ejeren skal sørge
for, at medlemmerne af det organiserede
samarbejde om sikkerhed og sundhed efter §
46, stk. 1, har gennemført en obligatorisk
arbejdsmiljøuddannelse så vidt det er muligt
inden 3 måneder efter valget eller
udpegningen af de pågældende.«
59.
Efter § 48 indsættes:
Ȥ 48 a.
På anlæg skal der være et efter
omstændighederne tilstrækkeligt antal særligt
uddannede ansatte, således at der kan ydes
fornøden førstehjælp og om nødvendigt gives
behandling efter anvisning fra en læge, uanset
om den pågældende læge er til stede på
anlægget eller er i land.«
60.
§ 49
affattes således:
§ 49.
Klima-,
energi-
og
bygningsministeren kan fastsætte regler om
det i § 46, stk. 1, nævnte samarbejde,
herunder om beskyttelse af ansatte, der
varetager hverv i forbindelse med dette
samarbejde mod afskedigelse eller anden
forringelse af deres ansættelsesforhold, om de
i § 47 nævnte forhold, herunder uddannelse,
og om sagkyndig bistand efter § 48.
Ȥ
49.
Klima-,
energi-
og
bygningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om det i § 46, stk. 1, nævnte
samarbejde, herunder om beskyttelse af
ansatte, der varetager hverv i forbindelse med
dette samarbejde mod afskedigelse eller
anden forringelse af deres ansættelsesforhold,
om
indhold,
tilmelding,
tilbud
og
gennemførelse af arbejdsmiljøuddannelsen
efter
§
47,
herunder
supplerende
arbejdsmiljøuddannelse, og undervisernes
kvalifikationer
samt
godkendelse
og
kvalitetssikring
af
udbydere
af
arbejdsmiljøuddannelsen, om sagkyndig
bistand efter § 48 og om uddannelse og antal
uddannede efter § 48 a.«
61.
§ 50, stk. 1,
affattes således:
127
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0128.png
§ 50.
Den driftsansvarlige virksomhed skal
sørge for, at de ansatte, forinden arbejdet
påbegyndes, er tilstrækkeligt uddannet til at
varetage
opgaverne
efter
anlæggets
beredskabsplan, jf. § 45, stk. 2, og til at
varetage deres egen sikkerhed i en
nødsituation.
§
50
a.
Klima-,
energi-
og
bygningsministeren kan fastsætte regler om,
at en person, hvis erhvervsmæssige
kvalifikationer er erhvervet i tredjelande, kun
må udføre arbejde inden for lovens
anvendelsesområde, hvor der stilles krav om
nærmere angivet uddannelse eller aflagt
prøve, hvis personen har fået anerkendt sine
erhvervsmæssige
kvalifikationer
af
Energistyrelsen.
Stk.
2.
Klima-,
energi-
og
bygningsministeren kan fastsætte regler om,
at en person, som har til hensigt at arbejde
fast inden for lovens anvendelsesområde, og
hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er
erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller
lande, der har aftaler med EU herom, kun må
udføre arbejde inden for områder, hvor der
stilles krav om nærmere angivet uddannelse
eller aflagt prøve, hvis personen har fået
anerkendt
sine
erhvervsmæssige
kvalifikationer af Energistyrelsen.
Stk.
3.
Klima-,
energi-
og
bygningsministeren kan fastsætte regler om,
at en person, som har til hensigt at arbejde
midlertidigt og lejlighedsvis inden for lovens
anvendelsesområde, og hvis erhvervsmæssige
kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande,
EØS-lande eller lande, der har aftaler med
EU herom, skal have sine erhvervsmæssige
kvalifikationer kontrolleret forudgående med
henblik på anerkendelse, før arbejdet
påbegyndes inden for områder, hvor der
stilles krav om nærmere angivet uddannelse
eller aflagt prøve. Dette gælder kun, når der
er tale om arbejde, der har betydning for den
offentlige sikkerhed og sundhed, og hvis
formålet med kontrollen er at undgå alvorlig
»Operatøren og ejeren skal sørge for, at de
ansatte, forinden arbejdet påbegyndes på et
anlæg, er tilstrækkeligt uddannet til at
varetage opgaverne efter anlæggets interne
beredskabsplan, jf. § 45, og til at varetage
deres egen sikkerhed i en nødsituation.«
62.
I
§ 50 a, stk. 1
og
stk. 2, § 50 b
og
§ 50 c,
stk. 3,
ændres »Energistyrelsen« til:
»tilsynsmyndigheden«.
128
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0129.png
skade for tjenestemodtagerens sundhed eller
sikkerhed.
§
50
b.
Klima-,
energi-
og
bygningsministeren kan fastsætte regler om,
at arbejdsgiveren efter anmodning skal
dokumentere over for Energistyrelsen, at
ansatte har de fornødne kvalifikationer til at
udføre det pågældende arbejde, hvortil der
kræves nærmere angivet uddannelse, prøve,
certifikat, erhvervserfaring el.lign.
§
50
c.
Klima-,
energi-
og
bygningsministeren kan fastsætte regler om,
at en person, hvis erhvervsmæssige
kvalifikationer er erhvervet i tredjelande, skal
ansøge om at få sine erhvervsmæssige
kvalifikationer anerkendt, inden arbejdet
påbegyndes
inden
for
lovens
anvendelsesområde, hvor der stilles krav om
nærmere angivet uddannelse eller aflagt
prøve.
Stk.
2.
Klima-,
energi-
og
bygningsministeren kan fastsætte regler om,
at en person, som har til hensigt at arbejde
fast inden for lovens anvendelsesområde, og
hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er
erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller
lande, der har aftaler med EU herom, skal
ansøge om at få sine erhvervsmæssige
kvalifikationer anerkendt, inden arbejdet
påbegyndes inden for de områder, hvor der
stilles krav om nærmere angivet uddannelse
eller aflagt prøve.
Stk.
3.
Klima-,
energi-
og
bygningsministeren kan fastsætte regler om,
at en person, som har til hensigt at arbejde
midlertidigt og lejlighedsvis inden for lovens
anvendelsesområde, og hvis erhvervsmæssige
kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande,
EØS-lande eller lande, der har aftaler med
EU herom, skal indgive skriftlig anmeldelse
til Energistyrelsen, inden arbejdet påbegyndes
inden for de områder, hvor der stilles krav om
nærmere angivet uddannelse eller aflagt
prøve. Dette gælder dog kun, når der er tale
om arbejde, der har betydning for den
129
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0130.png
offentlige sikkerhed og sundhed, og hvis
formålet med kontrollen er at undgå alvorlig
skade for tjenestemodtagerens sundhed eller
sikkerhed.
Stk.
4.
Klima-,
energi-
og
bygningsministeren kan fastsætte regler om
ansøgning og anmeldelse, herunder om
fremsendelse af bevis for de erhvervsmæssige
kvalifikationer.
Stk.
5.
Klima-,
energi-
og
bygningsministeren kan fastsætte regler om
aflæggelse
af
egnethedsprøve
eller
gennemførelse af prøvetid for personer, hvis
erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet
i et tredjeland eller i andre EU-lande, EØS-
lande eller lande, der har aftaler med EU
herom.
§ 50
d.
Klima-,
energi-
og
bygningsministeren kan fastsætte regler om,
at den driftsansvarlige virksomhed selv skal
sikre, at personer, hvis erhvervsmæssige
kvalifikationer ikke skal anerkendes af
Energistyrelsen i henhold til regler fastsat i
medfør af §§ 50 a og 50 c, opfylder krav
fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør
af loven om nærmere angivet uddannelse
eller aflagt prøve.
§ 52.
Klima-,
energi-
og
bygningsministeren kan fastsætte regler om
driftsansvarlige
virksomheders,
arbejdsgiveres, lægers og tandlægers pligt til
registrering og anmeldelse af ulykker,
forgiftningstilfælde, erhvervssygdomme og
andre
forhold
af
sikkerheds-
og
sundhedsmæssig betydning.
63.
I
§ 50 d
ændres »den driftsansvarlige
virksomhed« til: »operatøren eller ejeren«
og
»Energistyrelsen«
til:
»tilsynsmyndigheden«.
64.
I
§ 52
ændres »driftsansvarlige
virksomheders« til: »operatørers, ejeres«
og indsættes efter »betydning«: » til
tilsynsmyndigheden og om operatørers og
ejeres anmeldelse af større ulykker til
Havarikommissionen«.
65.
I
§ 52
indsættes som
stk. 2 og 3:
»Stk.
2.
Klima-,
energi-
og
bygningsministeren kan fastsætte nærmere
regler for, hvad der forstås ved alvorlig
personskade i forbindelse med definitionen af
en større ulykke, jf. § 3, nr. 29.
Stk.
3.
Klima-,
energi-
og
130
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0131.png
bygningsministeren kan efter forhandling
med miljøministeren fastsætte regler om
offentliggørelse og videregivelse til Europa-
Kommissionen af oplysninger om større
ulykker.«
66.
Efter § 52 a indsættes før overskriften før
§ 52:
Ȥ 52 b.
Tilsynsmyndigheden kan anmode
om virksomheder, der er registreret i
Danmark, og som selv eller via
datterselskaber gennemfører offshore olie- og
gasaktiviteter
uden
for
EU
som
rettighedshaver eller operatør, om at indgive
oplysninger
om
større
ulykker
til
tilsynsmyndigheden.
Stk.
2.
Klima-,
energi-
og
bygningsministeren kan efter forhandling
med miljøministeren fastsætte nærmere regler
om kravene til indgivelse af oplysninger efter
stk. 1.«
§ 55.
Klima-,
energi-
og
bygningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om arbejdets udførelse og om
helbredsundersøgelse af de ansatte før og
under ansættelsen og om arbejdsmedicinske,
arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser
af sundhedsforholdene.
§ 55.
Stk. 2.
Arbejdsgiveren skal sørge for,
at helbredsundersøgelse af de ansatte før og
under ansættelsen og arbejdsmedicinske,
arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser
af sundhedsforholdene kan foregå uden tab af
indtægt for de ansatte og så vidt muligt i
arbejdstiden. Udgifterne ved undersøgelserne
kan ikke pålægges de ansatte. Klima-, energi-
og bygningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om fordeling af disse udgifter på
driftsansvarlig virksomhed og entreprenør.
67.
I
§ 55, stk. 1,
ændres »arbejdets udførelse
og om« til: »drift, arbejdets udførelse,«.
68.
I
§ 55, stk.
»driftsansvarlig
»operatør, ejer«.
2, 3. pkt.
ændres
virksomhed«
til:
69.
I
§ 55
indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Operatører og ejere udarbejder og
reviderer i samråd med tilsynsmyndigheden
standarder og retningslinjer for bedste praksis
131
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0132.png
i forbindelse med styring af risici for større
ulykker
gennem
hele
design-
og
driftscyklussen for offshore olie- og
gasaktiviteter ved at gøre brug af udveksling
af viden, oplysninger og erfaring, mellem
medlemsstaterne i den Europæiske Union.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om prioriteter for
udarbejdelse
af
standarderne
og
retningslinjerne.«
Demontering af offshoreanlæg
§ 58.
Klima-,
energi-
og
bygningsministeren
nedsætter
et
offshoresikkerhedsråd, der skal medvirke ved
udarbejdelsen af regler i henhold til denne
lov, følge den tekniske og sociale udvikling
vedrørende offshoreanlæg og drøfte øvrige
forhold, der er omfattet af loven.
§ 58.
Stk. 2.
Forinden der fastsættes regler
i medfør af denne lov, skal der indhentes en
udtalelse fra Offshoresikkerhedsrådet.
70.
Overskriften efter
§ 55
affattes således:
»Demontering af faste anlæg«
71.
I
§ 58, stk. 1,
indsættes efter »regler«: »
m.v.«.
72.
I
§ 58, stk. 1,
ændres »offshoreanlæg« til:
»offshore olie- og gasaktiviteter«.
73.
I
§ 58, stk. 2,
indsættes efter »regler«: »
m.v.«.
§ 58.
Stk.
3.
Offshoresikkerhedsrådet
sammensættes
af
repræsentanter
for
arbejdsmarkedets parter, Energistyrelsen og
andre relevante myndigheder, herunder
Søfartsstyrelsen,
Arbejdstilsynet,
Miljøstyrelsen og Statens Luftfartsvæsen.
§ 58.
Stk.
4.
Klima-,
energi-
og
bygningsministeren
bestemmer,
hvilke
organisationer og myndigheder ud over de i
stk. 3 nævnte der skal være repræsenteret i
Offshoresikkerhedsrådet, og fastsætter rådets
forretningsorden.
§ 59.
Klima-,
energi-
og
bygningsministeren
nedsætter
en
beredskabskomité, som har til opgave at
koordinere myndighedernes indsats i
ulykkessituationer
på
offshoreanlæg.
Beredskabskomiteens medlemmer overvåger
74.
I
§ 58, stk. 3,
ændres »Energistyrelsen«
til: »tilsynsmyndigheden« og udgår»,
herunder
Søfartsstyrelsen,
Arbejdstilsynet, Miljøstyrelsen og Statens
Luftfartsvæsen«.
75.
I
§ 58, stk. 4,
udgår »ud over de i stk. 3
nævnte«.
76.
I
§ 59, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »på
offshoreanlæg« til: »i forbindelse med
offshore olie- og gasaktiviteter«.
77.
I
§ 59, stk. 1, 2. pkt.,
ændres
»offshoreanlæg« til: » offshore olie- og
132
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0133.png
de forholdsregler, som de ansvarlige for
offshoreanlæg
træffer,
og
samordner
myndighedernes
rednings-
og
bekæmpelsesforanstaltninger, jf. § 45, stk. 2.
gasaktiviteterne« og», jf. § 45, stk. 2«
udgår.
78.
§ 60,
affattes således:
§ 60.
Klima-,
energi-
og
bygningsministeren
nedsætter
en
havarikommission, der har til formål at
undersøge større hændelser på offshoreanlæg,
der har forårsaget alvorlig personskade eller
skader på anlæg.
Stk.
2.
Klima-,
energi-
og
bygningsministeren
kan
pålægge
Havarikommissionen
at
foretage
undersøgelser af hændelser, som må antages
at have sikkerheds- eller sundhedsmæssig
interesse i forbindelse med anvendelsen af et
offshoreanlæg, og kan fastsætte nærmere
regler for Havarikommissionens virksomhed,
herunder hvilke rettigheder og pligter
Havarikommissionen har i forbindelse med
undersøgelser af de i stk. 1 omfattede forhold.
Ȥ
60.
Klima-,
energi-
og
bygningsministeren
nedsætter
en
havarikommission, der har til formål at
undersøge større ulykker.
Stk. 2.
I andre tilfælde end de i stk. 1
nævnte
kan
klima-,
energi-
og
bygningsministeren
pålægge
Havarikommissionen
at
foretage
undersøgelser af hændelser, som må antages
at have sikkerheds- eller sundhedsmæssig
interesse i forbindelse med offshore olie- og
gasaktiviteter.
Stk. 3.
Når Havarikommissionen har
afsluttet en undersøgelse, udarbejder den en
rapport om undersøgelsens resultater og
Havarikommissionens anbefalinger, som
sendes
til
klima-,
energi-
og
bygningsministeren og miljøministeren.
Stk.
4.
Klima-,
energi-
og
bygningsministeren kan efter forhandling
med miljøministeren fastsætte nærmere regler
for
Havarikommissionens
virksomhed,
herunder hvilke rettigheder og pligter
Havarikommissionen har i forbindelse med
undersøgelser af de i stk. 1 og 2 omfattede
forhold.
Stk.
5.
Klima-,
energi,
og
bygningsministeren kan efter forhandling
med miljøministeren fastsætte nærmere regler
om adgang til og videregivelse af rapporter
udarbejdet af Havarikommissionen samt
offentliggørelse af disse.«
79.
§ 61
affattes således:
§ 61.
Klima-,
energi-
og
bygningsministeren fører tilsyn med, at denne
lov og de regler, der udstedes i medfør af
Ȥ 61.
(Navn på ny ressortmyndighed)
udgør
sammen
med
Miljøstyrelsen
tilsynsmyndigheden, som varetager de
133
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0134.png
denne lov, og EU-forordninger om forhold,
der er omfattet af denne lov, overholdes.
Stk.
2.
Klima-,
energi-
og
bygningsministeren fører ikke tilsyn med
forhold omfattet af § 13, stk. 3-5, og §§ 14 og
15.
Stk.
3.
Klima-,
energi-
og
bygningsministeren
kan
bemyndige
Energistyrelsen
og
andre
statslige
myndigheder, betegnet tilsynsmyndigheden,
til at udøve beføjelser, der ved loven er tillagt
klima-, energi- og bygningsministeren.
Stk.
4.
Klima-,
energi-
og
bygningsministeren kan bestemme, at den i
stk. 3 nævnte tilsynsmyndigheds opgaver i
nærmere bestemt omfang henlægges til
private. Tilsynsmyndigheden fører tilsyn med
sådanne opgaver.
Stk.
5.
Inspektionsorganer,
der
er
akkrediteret
til
kontrol,
periodiske
undersøgelser, prøvninger el.lign., jf. stk. 4,
skal underrette tilsynsmyndigheden, hvis de
vurderer, at udstyr eller dele af udstyr er til
fare, hvis der ikke gribes ind. Klima-, energi-
og bygningsministeren kan fastsætte nærmere
regler herom.
Stk. 6.
Øvrige private som nævnt i stk. 4
skal underrette den tilsynsmyndighed, hvis
opgaver de har fået tildelt, om farer, der ikke
kan afværges, medmindre der gribes ind.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan
fastsætte nærmere regler herom.
opgaver, der er pålagt den i denne lov. Klima-
, energi- og bygningsministeren kan efter
forhandling med miljøministeren bemyndige
tilsynsmyndigheden til at varetager andre
opgaver, som efter denne lov er tillagt enten
klima-, energi-, og bygningsministeren eller
miljøministeren.
Stk. 2.
Tilsynsmyndigheden fører ikke
tilsyn med forhold omfattet af § 13, stk. 3-5,
og §§ 14 og 15.
Stk.
3.
Efter
forhandling
med
miljøministeren og vedkommende minister
kan klima-, energi- og bygningsministeren
bemyndige andre statslige myndigheder til at
indgå i tilsynsmyndigheden efter stk. 1.
Stk.
4.
Klima-,
energi-
og
bygningsministeren kan efter forhandling
med miljøministeren bestemme, at den i stk. 1
nævnte tilsynsmyndigheds opgaver i nærmere
bestemt omfang henlægges til private.
Tilsynsmyndigheden fører tilsyn med
sådanne opgaver.
Stk. 5.
Inspektionsorganer, der er
akkrediteret
til
kontrol,
periodiske
undersøgelser, prøvninger el.lign., jf. stk. 4,
skal underrette tilsynsmyndigheden, hvis de
vurderer, at udstyr eller dele af udstyr er til
fare, hvis der ikke gribes ind. Klima-, energi-
og bygningsministeren kan fastsætte nærmere
regler herom.
Stk. 6.
Øvrige private som nævnt i stk. 4
skal underrette tilsynsmyndigheden om farer,
der ikke kan afværges, medmindre der gribes
ind. Klima-, energi- og bygningsministeren
kan efter forhandling med miljøministeren
fastsætte nærmere regler herom.
Stk.
7. (Navn på ny ressortminister) kan
efter forhandling med miljøministeren
fastsætte
nærmere
regler
om
tilsynsmyndighedens
opgaver
og
organisering«
134
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0135.png
80.
§ 63 a
affattes således:
§ 63 a.
Myndigheder og personer, der
udøver opgaver efter § 52 a, § 55, stk. 1, §§
58-60 og kapitel 6, og enhver, der i øvrigt
yder bistand hertil, er underkastet reglerne om
tavshedspligt i straffelovens §§ 152-152 e.
Straffelovens § 152 f finder ligeledes
anvendelse.
Stk. 2.
Tilsynsmyndigheden må ikke over
for arbejdsgiveren eller andre oplyse, at
tilsynsmyndigheden har modtaget en klage.
Ȥ 63 a.
Myndigheder og personer, der
udøver opgaver efter § 52 a, § 55, stk. 1, §§
58-60 og kapitel 6, og enhver, der i øvrigt
yder bistand hertil, er underkastet reglerne om
tavshedspligt i straffelovens §§ 152-152 e.
Straffelovens § 152 f finder ligeledes
anvendelse.
Stk. 2.
Tilsynsmyndigheden etablerer en
ordning, således at enhver i fortrolighed kan
foretage
en
indberetning
til
tilsynsmyndigheden vedrørende sikkerheds-
og sundhedsproblemer i forbindelse med
offshore olie- og gasaktiviteter.
Stk. 3.
Tilsynsmyndigheden foretager,
såfremt en konkret vurdering giver anledning
hertil, en nærmere undersøgelse af de
indberetninger, der er nævnt i stk. 2 og skal i
den forbindelse sikre, at de berørte personer
forbliver anonyme overfor tredjemand.«
81.
Efter § 64 indsættes:
Ȥ 64 a.
Tilsynsmyndigheden kan
fastsætte
vilkår
i
forbindelse
med
godkendelser og tilladelser efter denne lov
eller i regler i medfør af loven samt i
forbindelse med forhåndstilsagn efter § 32.«
§ 66.
Ved elektronisk korrespondance
forsynet
med
digitalsignatur
til
tilsynsmyndigheden skal den digitale signatur
være i henhold til OCES-standard (Offentlige
Certifikater til Elektronisk Service) eller i
henhold til anden standard, som accepteres af
tilsynsmyndigheden.
Privatretlige regler for offshoreanlæg
§ 69.
Ved anvendelse af reglerne i
sølovens kapitel 9 på mobile offshoreanlæg
under
efterforsknings-
eller
indvindingsvirksomhed hæfter rederen, når
ansvaret er begrænset, uanset anlæggets
størrelse med indtil 50 mio. særlige
82.
§ 66
ophæves.
83.
I overskriften efter
§ 68
ændres
»offshoreanlæg« til: »mobile anlæg«.
84.
I
§ 69, stk. 1, 1. pkt.,
ændres
»offshoreanlæg under efterforsknings-
eller indvindingsvirksomhed« til: »anlæg
som
udfører
offshore
olie-
og
gasaktiviteter«.
135
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0136.png
trækningsrettigheder (SDR). For skade på
person forhøjes dette beløb med 30 mio.
SDR. 1. og 2. pkt. gælder ikke for flydende
produktions-, lager- og afskibningsenheder og
flydende lager- og afskibningsenheder.
§
69.
Stk.
2.
Erstatning
for
forureningsskader
som
følge
af
efterforsknings- eller indvindingsvirksomhed
er ikke sikret ved søpanteret efter sølovens
kapitel 3.
85.
I
§ 69, stk. 2,
ændres »efterforsknings-
eller
indvindingsvirksomhed«
til:
»offshore olie- og gasaktiviteter«.
86.
I
§ 69
indsættes som
stk. 3:
»Stk.
3.
Klima-,
energi-
og
bygningsministeren
kan
ændre
ansvarsgrænserne i stk. 1, 1. og 2. pkt., i
overensstemmelse med vedtagelser truffet i
henhold til artikel 8 i 1996-protokollen til
Londonkonventionen
af
1976
om
begrænsning af ansvaret for søretlige krav.«
87.
Efter § 69 indsættes før kapitel 9:
»Kapitel 8 a
Digital kommunikation
§
69
a.
Klima-,
energi-
og
bygningsministeren kan fastsætte regler om,
at skriftlig kommunikation om forhold, som
er omfattet af denne lov, til og fra
tilsynsmyndigheden skal foregå digitalt. Efter
forhandling med den pågældende minister
kan tilsvarende regler fastsættes for andre
offentlige myndigheder, som har opgaver
efter denne lov.
Stk.
2.
Klima-,
energi-
og
bygningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om digital kommunikation, herunder
om anvendelse af bestemte it-systemer,
særlige digitale formater og digital signatur
el. lign.
Stk. 3.
En digital meddelelse anses for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for
adressaten for meddelelsen.«
136
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0137.png
88.
§ 70, stk. 1,
affattes således:
§ 70.
Med bøde eller fængsel indtil 1 år
straffes den rettighedshaver, operatør,
driftsansvarlige virksomhed, entreprenør,
arbejdsgiver,
virksomhedsleder
og
anlægschef, der ikke sørger for, at
1) identificere og vurdere risici efter § 5,
stk. 1, § 8, stk. 4 og 6, § 10, stk. 1, § 11, stk.
2, § 33, stk. 1 og 3, § 34, stk. 1, §§ 35-36 eller
§ 53,
2) føre tilsyn efter § 6, stk. 1, § 7, stk. 1, 2.
pkt., § 8, stk. 2, 2. pkt., § 9, 2. pkt., § 10, stk.
2, § 19, stk. 3, eller § 20, stk. 3, eller
3) give instruktion eller oplæring efter § 7,
stk. 1, 1. pkt., § 8, stk. 2, 1. pkt., § 9, 1. pkt.,
eller § 10, stk. 3, 2. pkt.
»Med mindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning, straffes med bøde eller
fængsel indtil 1 år den rettighedshaver,
operatør, ejeren, entreprenør, arbejdsgiver,
virksomhedsleder og anlægschef, der ikke
sørger for, at
1) identificere og vurdere risici efter § 5,
stk. 1, § 8, stk. 3 og 5, § 10, stk. 1, § 11, stk.
2, 1. pkt., § 33, § 34, stk. 1, §§ 35-36 eller §
53,
2) føre tilsyn efter § 6, stk. 1, § 7, 2. pkt., §
9, 2. pkt., § 10, stk. 2, eller § 11, stk. 2, 2.
pkt., og stk. 3, 2. pkt., eller
3) give instruktion eller oplæring efter § 7,
stk. 1, 1. pkt., § 9, 1. pkt., eller § 10, stk. 3, 2.
pkt.«
89.
§ 70, stk. 3,
affattes således:
§ 70.
Stk. 3.
Med bøde eller fængsel indtil
1 år straffes den, der
1) overtræder § 5, stk. 2 og 3, § 7, stk. 2, §
8, stk. 1, 3 og 5, § 10, stk. 3, 1. pkt., og stk. 5,
§ 11, stk. 1, 3 og 4, § 12, stk. 1, 2. pkt., og
stk. 2 og 3, § 13, stk. 1 og 2, § 16, § 18, stk.
1-5, § 19, stk. 1 og 2, § 20, stk. 1 og 2, §§ 23-
25, §§ 27-31, § 33, stk. 2, § 45, stk. 4, § 46,
stk. 1 og 3, § 47, § 50, stk. 1, § 52 a eller EU-
forordninger vedrørende forhold omfattet af
denne lov,
2) lader arbejde udføre i strid med § 50,
stk. 3, eller § 51, stk. 1-3, leder eller fører
tilsyn med sådant arbejde eller
3) ikke efterkommer påbud efter § 45, stk.
3, eller påbud eller forbud efter § 64.
§ 70.
Stk. 5.
Ved straffens udmåling efter
stk. 3, nr. 1, skal det, i det omfang
arbejdsgiveren og den driftsansvarlige
»Stk.
3.
Med bøde eller fængsel indtil 1 år
straffes den, der
1) overtræder § 5, stk. 2, § 8, stk. 1, 2 og 4,
§ 10, stk. 3, 1. pkt., og stk. 5, § 11, stk. 1, 3,
1. pkt., og stk. 4, § 12, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2
og 3, § 13, stk. 1 og 2, § 16 og 16 a, § 18, stk.
1-5, §§ 19, 20, § 21, stk. 1 og 3-5, §§ 23, 27-
31, § 32 b, stk. 1, § 34, stk. 3 og 4, § 45, stk.
1-5 og 7, § 46, stk. 1 og 3, § 48 a, § 50, stk. 1,
§ 52 a eller EU-forordninger vedrørende
forhold omfattet af denne lov,
2) lader arbejde udføre i strid med § 50,
stk. 3, eller § 51, stk. 1-3, leder eller fører
tilsyn med sådant arbejde eller
3) ikke efterkommer påbud efter § 45, stk.
6, eller påbud eller forbud efter § 64.«
90.
I
§ 70, stk. 5,
ændres » og den
driftsansvarlige virksomhed« til: »,
operatøren og ejeren«.
137
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0138.png
virksomhed har opfyldt deres pligter efter
kapitel 2 og 4, betragtes som en skærpende
omstændighed for ansatte, hvis disse
forsætligt eller groft uagtsomt overtræder
lovgivningens krav om
1) anvendelse af personlige værnemidler,
2) anvendelse
udsugningsforanstaltninger,
af
3) anvendelse af beskyttelsesudstyr eller
sikkerhedsforanstaltninger,
4) anvendelse
arbejdsmetoder eller
af
forsvarlige
5) certifikater til kran og gaffeltruck.
§ 71.
Stk. 1.
4) ikke efterkommer påbud efter § 45, stk.
3, eller § 64.
§ 75.
Tilladelser og godkendelser, der er
omfattet af denne lov, og som er meddelt før
lovens ikrafttræden, bevarer fortsat deres
gyldighed, indtil de skal fornys, bortfalder
eller udløber. Derefter skal fornyede
tilladelser og godkendelser gives i henhold til
denne lov.
Stk. 2.
Når godkendelse af bemandings- og
organisationsplaner samt beredskabsplaner
givet før denne lovs ikrafttræden skal fornys,
skal de forhold, der fremgår af planen,
indarbejdes
i
sikkerheds-
og
sundhedsredegørelsen, jf. §§ 23 og 24.
§ 76.
Sikkerhedsredegørelser og andre
vurderinger
af
de
sikkerheds-
og
sundhedsmæssige forhold udarbejdet før
ikrafttræden af denne lov skal helt eller delvis
opfylde kravene til sikkerheds- og
sundhedsredegørelser i denne lov eller i
regler udstedt i medfør heraf ved fornyelse af
tilladelser og godkendelser, jf. § 75, stk. 1,
eller senest til en nærmere fastsat frist efter
lovens ikrafttræden.
91.
I
§ 71, stk. 1, nr. 4,
ændres »§ 45, stk. 3«
til: »§ 45, stk. 6«.
92.
§§ 75 og 76
ophæves.
138
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0139.png
Stk. 2.
Kontrolordninger etableret før
lovens ikrafttræden skal helt eller delvis
opfylde kravene til sikkerheds- og
ledelsessystemer i denne lov eller i regler
udstedt i medfør heraf i forbindelse med
fornyelse af tilladelser og godkendelser eller
senest til en nærmere fastsat frist efter lovens
ikrafttræden.
Stk.
3.
Klima-,
energi-
og
bygningsministeren fastsætter nærmere regler
om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold.
139
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0140.png
§2
I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 963 af 3. juli 2013, som
senest ændret ved § 15 i lov nr. 86 af 28. januar
2014, foretages følgende ændringer:
Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Rådets direktiv
85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering
af visse offentlige og private projekters
indvirkning på miljøet (VVM-direktivet),
EF-Tidende 1985/337/EØF, nr. L 175, side
40, som ændret ved direktiv 97/11/EF af 3.
marts 1997, EF-Tidende 1997, nr. L 73,
side 5, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF
af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper
samt vilde dyr og planter (EF-
habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L
206, side 7, som ændret senest ved Rådets
direktiv 2006/105/EF af 20. november
2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side
368, dele af Rådets direktiv 94/57/EF af 22.
november 1994 om fælles regler og
standarder for organisationer, der udfører
inspektion og syn af skibe, og for
søfartsmyndighedernes
aktiviteter
i
forbindelse dermed, EF-Tidende 1994, nr.
L 319, side 20, som senest ændret ved
140
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0141.png
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/84/EF af 5. november 2002, EF-
Tidende 2002, nr. L 324, side 53, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/59/EF af 27. juni 2002 om oprettelse
af
et
trafikovervågnings-
og
trafikinformationssystem for skibsfarten i
Fællesskabet og om ophævelse af Rådets
direktiv 93/75/EØF, EF-Tidende 2002, nr.
L 208, side 10, som ændret ved Europa-
Parlamentets
og
Rådets
direktiv
2009/17/EF af 23. april, EU-Tidende 2009,
nr. L 131, side 101, dele af Europa-
Parlamentets
og
Rådets
direktiv
2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed
for offentlig deltagelse i forbindelse med
udarbejdelse af visse planer og programmer
på miljøområdet og om ændring af Rådets
direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så
vidt angår offentlig deltagelse og adgang til
klage og domstolsprøvelse, EU-Tidende
2003, nr. L 156, side 17, dele af Europa-
Parlamentets
og
Rådets
direktiv
2004/35/EF af 21. april 2004 om
miljøansvar for så vidt angår forebyggelse
og afhjælpning af miljøskader, EU-Tidende
2004, nr. L 143, side 56, som ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/21/EF af 15. marts 2006, EU-Tidende
2006, nr. L 102, side 15, dele af Europa-
Parlamentets
og
Rådets
direktiv
2005/35/EF af 7. september 2005 om
forurening fra skibe og om indførelse af
sanktioner for overtrædelser, EU-Tidende
2005, nr. L 255, side 11, som ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/123/EF af 21. oktober 2009, EU-
Tidende 2009, nr. L 280, side 52, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/16/EF af 23. april 2009 om
havnestatskontrol, EU-Tidende 2009, nr. L
131, side 57, samt dele af Europa-
Parlamentets
og
Rådets
direktiv
2009/147/EF af 30. november 2010 om
beskyttelse af vilde fugle (kodificeret
udgave), EU-Tidende 2010, nr. L 20, side
7.
1.
I
fodnoten
til lovens titel ændres ”samt
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF af 30. november 2010 om
beskyttelse af vilde fugle (kodificeret udgave),
EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7” til: ”dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF af 30. november 2010 om
beskyttelse af vilde fugle (kodificeret udgave),
EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, samt dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i
forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter
og om ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-
Tidende 2013, nr. L 1178, side 66”.
141
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0142.png
§ 33.
---
Stk. 2-3.---
2.
I
§ 33
indsættes som
stk. 4:
”Stk.
4.
Miljøministeren kan fastsætte regler
om pligt for ejeren af et vindmølleanlæg til for
egen regning at gennemføre egenkontrol af støj
fra vindmølleanlæg, eller for egen regning at
lade egenkontrollen gennemføre af sagkyndige,
herunder autoriserede, akkrediterede eller
lignende
sagkyndige
og
tilsvarende
laboratorier.”
3.
I
§ 34 a, stk. 1,
indsættes efter ”straks at
”: ” iværksætte den interne beredskabsplan og
”.
§ 34 a.
I tilfælde af olie- eller
kemikalieforurening af havet fra platforme
eller rørledninger påhviler det ejeren eller
den, der er ansvarlig for driften af
platformen eller rørledningen, straks at
påbegynde bekæmpelse af forureningen,
medmindre den ansvarlige for driften er
forpligtet hertil efter § 47 c.
Stk. 2.
Stk. 3.
Miljøministeren kan meddele
påbud
eller
fastsætte
regler
om
beredskabet,
herunder
om,
hvilket
mandskab eller materiel ejeren eller den,
der er ansvarlig for driften af platformen
eller rørledningen, skal have til rådighed i
tilfælde af uheld på anlægget.
4.
I
§ 34 a, stk. 3,
indsættes efter ”på
anlægget”:” og om brug af beredskabet i
forbindelse med iværksættelsen af den eksterne
beredskabsplan som nævnt i § 34 b”.
5.
Efter § 34 a, indsættes:
Ӥ
34 b.
Miljøministeren udarbejder efter
forhandling med forsvarsministeren og under
inddragelse af den ansvarlige for driften en
ekstern beredskabsplan for bekæmpelse af olie-
og kemikalieforurening af havet fra platforme
og rørledninger, som anvendes i forbindelse
med efterforskning, indvinding eller transport
af kulbrinter på dansk søterritorium og dansk
kontinentalsokkelområde.
Miljøministeren
fastsætter nærmere regler om indholdet af
planen, herunder om ejerens og den ansvarlige
for driftens rolle og økonomiske forpligtigelser
i forbindelse med planen samt om pligt til at
afgive oplysninger til brug for udarbejdelse af
planen.”
§ 39.
Miljøministeren kan, herunder til
opfyldelse af internationale aftaler,
fastsætte regler om indberetning og
6.
I
§ 39, stk. 1,
indsættes efter ”der reguleres
efter denne lov”: ”og om offentliggørelse samt
videregivelse af oplysninger til de kompetente
142
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0143.png
tilvejebringelse
af
oplysninger
fra
myndigheder og fysiske eller juridiske
personer til brug for vurdering af forhold,
der reguleres efter denne lov.
§ 45 c.
Miljøministeren kan fastsætte
regler om tilsynsmyndighedens udøvelse af
tilsynsvirksomhed.
myndigheder, herunder i andre EU-
medlemslande, relevante tredjelande samt EU-
Kommissionen”.
7.
I
§
45
c
indsættes
efter
”tilsynsmyndighedens”:
”opgaver
og
organisering og om offentliggørelse heraf samt
om”.
8.
Efter § 45 c indsættes:
”45
d.
I de situationer, der er nævnt i § 45 b
skal
tilsynsmyndigheden
meddele
den
ansvarlige, at det ulovlige forhold skal bringes
til ophør.
Stk. 2.
Tilsynsmyndigheden kan forbyde
fortsat drift af en platform og rørledning, som
anvendes i forbindelse med efterforskning,
indvinding eller transport af kulbrinter på
dansk
søterritorium
og
dansk
kontinentalsokkelområde.”
§ 47 b.
Stk. 2-3.---
9.
I
§ 47 b,
indsættes som
stk. 4 og 5:
”Stk.
4.
Ved den ansvarlige for at undersøge,
forebygge og afhjælpe en miljøskade eller en
overhængende fare for miljøskade på
vandmiljøet forvoldt af offshore olie- og
gasaktiviteter forstås den ansvarlige for driften.
Stk. 5.
Ved den ansvarlige for at afholde alle
omkostninger, herunder stille sikkerhed og
dække
administrationsomkostninger
efter
miljøskadeloven og afholde udgifter efter
denne lovs §§ 47 e og 47 g, for en miljøskade
eller en overhængende fare for miljøskade på
vandmiljøet forvoldt af offshore olie- og
gasaktiviteter forstås koncessionshaveren.”
10.
I
§ 47 c
indsættes efter stk. 4 som nyt
stykke:
”Stk.
5.
Den ansvarlige for driften af en
platform eller en rørledning, som anvendes i
forbindelse med efterforskning, indvinding
eller transport af kulbrinter på dansk
søterritorium
og
dansk
kontinentalsokkelområde,
skal
straks
iværksættes den interne beredskabsplan og
foranstaltningerne efter stk. 1, hvis offshore
olie- og gasaktiviteter forårsager en miljøskade
143
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0144.png
eller en overhængende fare for en miljøskade.”
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
Stk. 5.
Pligterne efter stk. 1, 3 og 4
gælder, selv om der endnu ikke er truffet
afgørelse efter § 47 h.
Stk. 6.
Tilsynsmyndigheden påser, at
pligterne efter stk. 1, 3 og 4 opfyldes, selv
om der endnu ikke er truffet afgørelse efter
§ 47 h.
11.
I
§ 47c, stk. 5 og 6,
der bliver stk. 6 og 7,
ændres ” stk. 1, 2 og 4” til: ”stk. 1, 2, 4 og 5”.
§ 47 d.
Stk. 1-2---
12.
I
§ 47 d
indsættes som
stk. 3:
”Stk.
3.
Stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse,
hvis miljøskaden eller den overhængende fare
for en miljøskade skyldes enhver større
miljøhændelse,
som
defineret
i
offshoresikkerhedsloven.”
13.
I
§ 47 e, 2. pkt., og § 47 g, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter ”ansvarlige for driften”: ”eller
den ansvarlige efter § 47 b, stk. 5,”.
§ 47 e.
Miljøministeren […]. Den
ansvarlige for driften kan herunder påbydes
for
egen
regning
at
foretage
prøveudtagning, analyser og målinger af
stoffer og lign. med henblik på at klarlægge
hændelsesforløbet
og omfanget
og
virkningerne af en tilførsel eller anden
påvirkning.
§ 47 g.
Kommunalbestyrelsens og
miljøministerens udgifter til bekæmpelses-
og saneringsforanstaltninger efter § 35, jf.
§ 47 c, og regler udstedt i medfør af § 36
skal betales af den ansvarlige for driften.
Hvis den ansvarlige for driften ikke kan
identificeres eller ikke har betalingsevne,
påhviler det ejeren at betale udgifterne efter
§ 44.
§ 49.
Afgørelser efter denne lov
meddeles skriftligt til adressaten. Afgørelse
om
dumpning
af
optaget
havbundsmateriale samt afgørelser truffet i
medfør af regler, der er fastsat med
hjemmel i § 19 b, stk. 3, og § 33, stk. 2,
meddeles tillige klageberettigede personer,
organisationer og myndigheder, jf. § 52, og
14.
I
§ 47 g, stk. 1, 2.pkt.,
indsættes efter
”efter § 44”: ”jf. dog § 47 b, stk. 5”.
15.
I
§ 49, stk. 1, 3 og 4, og § 52, stk. 1,
ændres ”og § 33, stk. 2”til:”§ 30, stk. 1, § 33,
stk. 2, og § 34 a, stk. 3”.
144
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0145.png
de myndigheder, der i øvrigt har været
inddraget i sagens behandling. Afgørelser
skal dog alene meddeles de landsdækkende
foreninger og organisationer, der er nævnt i
§ 52, stk. 2, nr. 3 og 4, når de har anmodet
miljøministeren
om
at
modtage
underretning om afgørelserne, jf. § 49, stk.
4 og 5.
Stk. 2.
Meddelelse til de personer, der er
nævnt i § 52, stk. 1, nr. 1, kan finde sted
ved offentlig annoncering. Offentlig
annoncering kan ske udelukkende digitalt
Stk.
3.
Lokale
foreninger
og
organisationer, der har beskyttelse af natur
og miljø som hovedformål, kan meddele
miljøministeren, at de ønsker underretning
om afgørelser efter § 26, kapitel 14 a eller i
medfør af regler, der er fastsat med
hjemmel i § 19 b, stk. 3, og § 33, stk. 2, jf.
§ 52, stk. 2. En lokal forening eller
organisation skal samtidig fremsende
vedtægter, der dokumenterer, at den er
lokalt organiseret, og at dens hovedformål
er beskyttelse af natur og miljø.
Tilsvarende gælder lokale foreninger og
organisationer, der efter deres formål
varetager væsentlige rekreative interesser,
når afgørelserne berører sådanne interesser.
Stk. 4.
Landsdækkende foreninger og
organisationer, der efter deres vedtægter
har beskyttelse af natur og miljø som
hovedformål, kan meddele ministeren, at
foreningen eller organisationen ønsker
underretning om afgørelser efter § 26,
kapitel 14 a eller i medfør af regler, der er
fastsat med hjemmel i § 19 b, stk. 3, og §
33, stk. 2.
§ 52.
Afgørelser efter § 24 a, § 26 og
kapitel 14 a samt afgørelser truffet efter
regler, der er fastsat i medfør af 19 b, stk. 3,
og § 33, stk. 2, kan påklages af
1-11)---
145
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0146.png
§ 50.
Afgørelser, der kan påklages, skal
oplyse datoen for klagefristens udløb og i
øvrigt indeholde oplysning om,
1) at afgørelsen kan påklages
skriftligt, og til hvem afgørelsen kan
påklages,
2) at klage over afgørelser, der er
truffet i medfør af § 26, kapitel 14 a eller
i henhold til regler, der er fastsat med
hjemmel i § 33, stk. 2, skal indgives til
miljøministeren, mens klager over
afgørelser, der er truffet i medfør af § 43
og § 43 c, skal indgives til det i medfør
af lov om sikkerhed til søs nedsatte
Ankenævn for Søfartsforhold, og
3) at klage skal være modtaget senest
ved klagefristens udløb.
§ 51.
Følgende afgørelser kan påklages
til Natur- og Miljøklagenævnet som
sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om
Natur- og Miljøklagenævnet:
1) Afgørelser efter § 24 a, stk. 1, og
afgørelser truffet efter regler fastsat med
hjemmel i § 24 a, stk. 2-5.
2) Miljøministerens afgørelser om
dumpning af optaget havbundsmateriale,
jf. § 26, og ministerens afgørelse om
foretagelse af undersøgelser heraf efter §
45 a.
3) Afgørelser om dispensationer
truffet efter regler fastsat med hjemmel i
§ 19 b, stk. 3.
4) Afgørelser truffet efter regler
fastsat med hjemmel i § 33, stk. 2.
5) Afgørelser efter kapitel 14 a.
Stk. 2-8.---
16.
I
§ 50, stk. 1, nr. 2,
ændres ”§ 33, stk.
2,” til: ” § 30, stk. 1, § 33, stk. 2 og 4, og § 34
a, stk. 3,”.
17.
I
§ 51, stk. 1, nr. 4,
ændres ”§ 33, stk. 2”
til:” § 30, stk. 1, § 33, stk. 2 og 4, og § 34 a,
stk. 3”.
18.
I
§ 51
indsættes efter stk. 3 som nyt
stykke:
”Stk.
4.
Til brug for Natur- og
Miljøklagenævnets behandling af klager over
afgørelser efter regler fastsat i medfør af § 30,
stk. 1, og § 34 a, stk. 3, indstiller følgende
organisationer sagkyndige til beskikkelse efter
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0147.png
§ 3 i lov om Natur- og miljøklagenævnet:
1) Olie Gas Danmark.
2) Danmarks Fiskeriforening.
3) Danmarks Naturfredningsforening.
4) WWF Verdensnaturfonden.
5) Dansk Ornitologisk Forening.
6) Greenpeace.”
Stk. 4-8 bliver stk. 5-9.
Stk. 4.
Styrelser under Miljøministeriet
samt
Kystdirektoratet
og
Transportministeriet kan ud over de
sagkyndige medlemmer, som er indstillet
af organisationerne efter stk. 2 og 3,
indstille yderligere sagkyndige medlemmer
til beskikkelse med henblik på at sikre
tilstedeværelsen
af
den
fornødne
sagkundskab i nævnet.«
§ 52.
Afgørelser efter § 24 a, § 26 og
kapitel 14 a samt afgørelser truffet efter
regler, der er fastsat i medfør af 19 b, stk. 3,
og § 33, stk. 2, kan påklages af
1) enhver, der må antages at have en
individuel væsentlig interesse i sagens
udfald,
2) kommunalbestyrelsen,
3) Sundhedsstyrelsen,
4) Forbrugerrådet,
5) Danmarks Fiskeriforening,
6) Foreningen af Danske Ral- og
Sandsugere,
7) Danmarks Rederiforening,
8) Bilfærgernes Rederiforening,
9) Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
10) Danske Havne og
11) Foreningen af Lystbådehavne I
Danmark (FLID).
Stk. 2-5---
19.
I
§ 51, stk. 4,
der bliver stk. 5, ændres
”stk. 2 og 3” til: ”stk. 2-4”.
20.
§ 52, stk. 1, nr. 10 og 11,
ophæves og i
stedet indsættes:
”10) Danske Havne,
11) Foreningen af Lystbådehavne
Danmark (FLID) og
12) Olie Gas Danmark.”
i
21.
I
§ 52
indsættes som
stk. 6:
”Stk.
6.
Afgørelser truffet efter regler
udstedt i medfør af § 33, stk. 4, kan påklages af
afgørelsens adressat og de personer, som er
nævnt i § 52, stk. 1, nr. 1.”
147
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0148.png
§ 53 a.
En klage over følgende afgørelser
har ikke opsættende virkning, medmindre
Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer
andet:
1) Afgørelser om dispensation
meddelt i medfør af regler, der er fastsat
med hjemmel i § 19 b, stk. 3.
2) Afgørelser meddelt i medfør af §
24 a, stk. 1, og regler, der er fastsat med
hjemmel i § 24 a, stk. 2-5.
3) Godkendelser meddelt i medfør af
regler, der er fastsat med hjemmel i §
33, stk. 2.
§ 53 b.
Klage over afgørelser efter § 45
a har opsættende virkning, medmindre
Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer
andet.
§ 55.
Stk. 2.---
22.
§
53
a, stk. 1, nr. 3,
affattes således:
”3) Godkendelser, tilladelser og afgørelser
meddelt i medfør af regler, der er fastsat med
hjemmel i § 30, stk. 1, § 33, stk. 2, og § 34 a,
stk. 3.”
23.
I
§ 53 b
indsættes efter ”afgørelser
efter”:” regler udstedt i medfør af § 33, stk. 4,
og”.
24.
I
§ 55,
indsættes som
stk. 3:
”Stk. 3.
Miljøministeren fastsætter regler om
pligt for ejeren eller den, der er ansvarlig for
driften af en platform eller en rørledning, som
anvendes i forbindelse med efterforskning,
indvinding eller transport af kulbrinter på
dansk
søterritorium
og
dansk
kontinentalsokkelområde til vederlagsfrit at
stille transport til og fra et anlæg, herunder
overførsel af udstyr samt kost og logi og andre
fornødenheder
til
rådighed
for
tilsynsmyndigheden
i
forbindelse
med
tilsynsvirksomhed på anlægget efter loven eller
regler udstedt i medfør af loven.”
25.
Efter § 58 b indsættes:
Ȥ 58 c.
Miljøministeren etablerer en
ordning for fortrolig indberetning af
miljøproblemer i forbindelse med aktiviteter,
der reguleres efter denne lov, og som stammer
fra platforme og rørledninger, som anvendes i
forbindelse med efterforskning, indvinding
eller transport af kulbrinter. Ministeren kan
stille krav om, at indberetningen skal foretages
anonymt.
Stk. 2.
Den, der er ansvarlig for driften af en
platform eller en rørledning, som anvendes i
148
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0149.png
forbindelse med efterforskning, indvinding
eller transport af kulbrinter på dansk
søterritorium
og
dansk
kontinentalsokkelområde skal oplyse deres
egne ansatte og entreprenører og disses ansatte
om den adgang til fortrolig indberetning, der er
nævnt i stk. 1, og sørge for, at der findes en
henvisning hertil i relevant uddannelse eller
informationsmateriale.”
§ 59.
Medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning,
straffes med bøde den, der
1) overtræder § 11, stk. 1 og 2, § 13,
§ 19 b, stk. 1,. § 20, stk. 1, § 21, § 22,
stk. 1, § 23, stk. 1, § 24 a, stk. 1, § 25, §
31, stk. 1 og 2, § 47 c, § 53, stk. 1, og §
54, stk. 1,
2) dumper optaget havbundsmateriale
uden tilladelse, jf. § 26, stk. 1, eller
tilsidesætter vilkår efter § 27 og § 54,
stk. 1,
3) undlader at efterkomme et forbud
eller påbud efter § 42 a eller § 43, stk. 1
og 2, forbud efter § 43 c, stk. 1 og 2,
eller påbud efter § 34 a, stk. 2 og 3, eller
§ 47 e,
4) modvirker undersøgelser efter § 42
eller tilsyn efter § 45, stk. 2,
5) fjerner eller ændrer udstyr, som
tilsynsmyndigheden har anbragt i
medfør af en afgørelse efter § 45 a,
6) overtræder bestemmelser fastsat i
De
Europæiske
Fællesskabers
forordninger vedrørende forhold, der er
omfattet af denne lov, jf. § 1, og
7) modvirker tilbageholdelse efter §
44, stk. 3, eller § 47 f, stk. 2 og 3.
26.
I
§ 59, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter ”31,
stk. 1 og 2,”:” § 34 a, stk. 1,” og ”og § 54, stk.
1” ændres til: ”§ 54, stk. 1, og § 58 c, stk. 2”.
27.
I
§ 59, stk. stk. 1, nr. 3,
indsættes efter ”§
43 c, stk. 1 og 2,” : ” eller forbud efter § 45 d,
stk. 2,”.
§ 61.
I regler, der udstedes i henhold til
§ 11, stk. 3, §§ 14 og 17-19, § 19 b, stk. 2-5
§ 20, stk. 2 og 3, § 22, stk. 2 og 3, § 23, stk.
2, §§ 24, § 24 a, stk. 2-5, §§ 28 og 30 § 31,
stk. 4, §§ 32 og 33, § 34 a, stk. 3, §§ 39-41
og 47, § 47 g, stk. 2, § 55, stk. 2, § 55 a og
28.
I
§ 61, stk. 1,
ændres ”§ 55, stk. 2” til:
”§ 55, stk. 2 og 3”.
149
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0150.png
§ 58 a, kan der fastsættes straf af bøde. Det
kan endvidere fastsættes, at straffen kan
stige til fængsel i indtil 2 år under
tilsvarende omstændigheder som anført i §
59, stk. 3. For overtrædelser begået fra
udenlandske skibe kan det dog alene
fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i
indtil
2
år
under
tilsvarende
omstændigheder som anført i § 59, stk. 4.
§3
I lov nr. 466 af 17. juni 2008 om
undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning af
miljøskader (miljøskadeloven), som ændret
senest ved § 9 i lov nr. 28. januar 2014,
foretages følgende ændringer:
Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april
2004 om miljøansvar for så vidt angår
forebyggelse og afhjælpning af miljøskader
(EF-Tidende 2004 nr. L 143, side 56), som
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om
håndtering
af
affald
fra
udvindingsindustrien og om ændring af
direktiv 2004/35/EF (EU-Tidende 2006 nr.
L 102, side 15).
1.
Fodnoten til lovens titel
affattes således:
”Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004
om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse
og afhjælpning af miljøskader (EF-Tidende
2004 nr. L 143, side 56), som ændret senest
ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i
forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter
og om ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-
Tidende 2013, nr. L 178, side 66, samt dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i
forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter
og om ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-
Tidende 2013, nr. L 178, side 66.”
2.
§ 8, stk. 1,
affattes således:
”Stk.
1.
Ved en miljøskade på vandmiljøet
forstås i denne lov en skade, som medfører en
betydelig negativ påvirkning af
1. den
økologiske,
kemiske
eller
kvantitative tilstand eller det økologiske
potentiale for vandforekomster, der er
omfattet af lov om vandplanlægning,
§ 8.
Ved en miljøskade på vandmiljøet
forstås i denne lov en skade, som medfører
en betydelig negativ påvirkning af den
økologiske, kemiske eller kvantitative
tilstand eller det økologiske potentiale for
vandforekomster, der er omfattet af
miljømålsloven.
Stk. 2.
----
150
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0151.png
eller
2. miljøtilstanden i de havområder, som er
omfattet af lov om havstrategi, hvis de
særlige miljømæssige aspekter af
havmiljøet ikke allerede er omfattet af
lov om vandplanlægning.”
151
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0152.png
Bilag 2
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2013/30/EU
af 12. juni 2013
om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af
direktiv 2004/35/EF
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk.
1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
(
1
),
efter høring af Regionsudvalget,
efter den almindelige lovgivningsprocedure
(
2
),
og
ud fra følgende betragtninger:
( (1) Artikel 191 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastsætter mål
bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten og en forsigtig og rationel udnyttelse af
naturressourcerne. Artiklen fastsætter, at Unionens indsats skal understøttes med et højt
beskyttelsesniveau, som bygger på forsigtighedsprincippet og på principperne om, at en
forebyggende indsats er nødvendig, at der skal gribes ind over for miljøskader fortrinsvis ved
kilden, og at forureneren skal betale.
( (2) Målet med dette direktiv er så vidt muligt at mindske hyppigheden af større uheld i
forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og at begrænse deres følger og derved give
havmiljøet og kystsamfundene en bedre beskyttelse mod forurening, at fastlægge mindstekrav til
sikker offshore efterforskning og udnyttelse af olie og gas og at begrænse eventuelle afbrydelser
af Unionens egen energiproduktion og at forbedre beredskabsmekanismerne i tilfælde af uheld.
( (3) Dette direktiv bør ikke alene gælde for kommende offshore olie- og gasanlæg og -
aktiviteter, men også for bestående anlæg, for hvilke der bør indføres overgangsordninger.
( (4) Større uheld i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter vil med stor sandsynlighed
have ødelæggende og uoprettelige følger for hav- og kystmiljøet samt alvorlige negative
indvirkninger på kystsamfundenes økonomi.
( (5) Uheldene i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter, navnlig uheldet i Den
Mexicanske Golf i 2010, har vakt offentlighedens interesse for de risici, der er forbundet med
offshore olie- og gasaktiviteter, og har givet anledning til en gennemgang af de politikker, som
har til formål at sikre, at disse aktiviteter foregår på en sikker måde. Kommissionen iværksatte en
gennemgang af offshore olie- og gasaktiviteter og fremlagde sine foreløbige synspunkter om
sikkerheden i forbindelse hermed i meddelelsen »Håndtering af sikkerheden i forbindelse med
olie- og gasaktiviteter offshore« den 13. oktober 2010. Europa-Parlamentet vedtog beslutninger
152
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0153.png
om dette emne den 7. oktober 2010 og den 13. september 2011. Medlemsstaternes energiministre
gav udtryk for deres holdning i Rådets konklusioner af 3. december 2010.
( (6) De risici, der knytter sig til større offshore olie- og gasuheld, er betydelige. Ved at
mindske risikoen for en forurening af offshore farvande bør dette direktiv derfor bidrage til at
sikre beskyttelse af havmiljøet og især til at opnå eller bevare en god miljøtilstand for havmiljøet
senest i år 2020, et mål, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af
17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger
(havstrategirammedirektivet)
(
3
).
( (7) Direktiv 2008/56/EF sigter som et af sine vigtigste formål mod at tage hensyn til den
kumulerede virkning af alle aktiviteter på havmiljøet og er hjørnestenen i den integrerede
havpolitik. Den politik er relevant for offshore olie- og gasaktiviteter, da den forudsætter, at hver
økonomisk sektors særlige interesser sammenknyttes med det generelle mål om at sikre en
vidtfavnende forståelse af hav- og kystområder og med målsætningen om at udvikle en
sammenhængende strategi for havene, der tager hensyn til alle økonomiske, miljømæssige og
sociale aspekter ved hjælp af fysisk planlægning for havområder og viden om havene.
( (8) Der findes offshore olie- og gasindustrier i en række EU-regioner, og der er udsigt til nye
regionale tiltag i medlemsstaternes offshore farvande med en teknologisk udvikling, der giver
mulighed for at bore i mere udfordrende omgivelser. Offshore produktion af olie og gas er et
væsentligt element, når det gælder Unionens energiforsyningssikkerhed.
( (9) De nuværende uoverensstemmende og fragmenterede reguleringsrammer, som finder
anvendelse på sikkerheden af offshore olie- og gasaktiviteter i Unionen, og industriens aktuelle
praksis på sikkerhedsområdet giver ikke en fuldt ud tilstrækkelig garanti for, at risikoen for
offshore uheld mindskes mest muligt i hele Unionen, og for at den mest effektive
beredskabsindsats gennemføres rettidigt, hvis der sker et uheld i medlemsstaternes offshore
farvande. Under de nuværende ansvarsordninger er det ikke sikkert, at den ansvarlige part klart
kan identificeres, og vedkommende er måske ikke i stand til eller ansvarlig for at betale alle
omkostninger i forbindelse med den skade, der er forvoldt. Den ansvarlige part bør altid klart
kunne identificeres, inden offshore olie- og gasaktiviteter påbegyndes.
1 (10) Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser
for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af
kulbrinter
(
4
)
kan offshore olie- og gasaktiviteter i Unionen udføres såfremt der først opnås en
tilladelse. Den koncessionsgivende myndighed skal i denne sammenhæng overveje de tekniske
og finansielle risici og, hvis det er relevant, den tidligere ansvarsadfærd hos ansøgere, der ønsker
at få en tilladelse, som giver eneret til efterforskning og produktion. Det må sikres, at den
koncessionsgivende myndighed, når den undersøger koncessionshaverens tekniske og finansielle
kapacitet, også grundigt undersøger dennes evne til at sikre fortsatte sikre og effektive aktiviteter
under alle forudsigelige forhold. Når medlemsstaterne vurderer den finansielle kapacitet hos
enheder, der anmoder om tilladelse i henhold til direktiv 94/22/EF, skal de efterprøve, at sådanne
enheder har fremlagt relevante beviser for, at der er blevet eller vil blive truffet passende
forholdsregler til at dække erstatningsansvar, som opstår som følge af større uheld.
(11) Der er behov for at præcisere, at indehavere af tilladelser til offshore olie- og
gasaktiviteter i medfør af direktiv 94/22/EF også er de ansvarlige »operatører« i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt
angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader
(
5
)
og ikke bør overdrage deres forpligtelser i
denne henseende til tredjeparter, som de har kontraheret med.
153
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0154.png
) (12) Generelle tilladelser i henhold til direktiv 94/22/EF sikrer koncessionshavere eneret til at
efterforske eller producere olie eller gas inden for et givet koncessionsområde, men offshore
olie- og gasaktiviteter i det pågældende område bør være underlagt løbende lovpligtigt tilsyn
udført af medlemsstaternes sagkyndige for at sikre, at der forefindes effektive
begrænsningsforanstaltninger, som skal forhindre større uheld og begrænse deres virkninger på
personer, miljøet og energiforsyningssikkerheden.
) (13) Offshore olie- og gasaktiviteter bør kun udføres af operatører, der er udpeget af
koncessionshaverne eller de koncessionsgivende myndigheder. Operatøren kan være en
tredjepart eller koncessionshaveren eller en af koncessionshaverne afhængigt af kommercielle
ordninger eller nationale administrative krav. Operatøren bør altid være enheden med det
primære ansvar for aktiviteters sikkerhed og bør til enhver tid være kompetent til at handle i den
forbindelse. Denne rolle er forskellig afhængigt af, hvilken fase af aktiviteterne koncessionen
omfatter. Operatørens rolle er derfor at drive en brønd i efterforskningsfasen og drive et
produktionsanlæg i produktionsfasen. Det bør være muligt for operatøren af en brønd i
efterforskningsfasen og operatøren af et produktionsanlæg at være samme enhed i et givet
koncessionsområde.
) (14) Operatører bør bringe risikoen for større uheld så langt ned som praktisk muligt indtil det
punkt, hvor omkostningerne ved yderligere nedbringelse af risikoen ville stå i klart misforhold til
fordelene
ved
en
sådan
nedbringelse.
Den
praktiske
mulighed
for
risikonedbringelsesforanstaltninger bør overvåges i lyset af ny viden og den teknologiske
udvikling. Når det vurderes, om tid, omkostninger og indsats vil stå i klart misforhold til
fordelene ved yderligere nedbringelse af risikoen, bør der tages hensyn til bedste praksis inden
for risikoniveauer, der er forenelige med de aktiviteter, der udføres.
(15) Det er vigtigt at sikre, at offentligheden tidligt får en effektiv mulighed for at deltage i
beslutningsprocessen vedrørende aktiviteter, der potentielt kan få betydelige indvirkninger på
miljøet i Unionen. Denne politik er i overensstemmelse med Unionens internationale
forpligtelser som f.eks. FN/ECE-konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i
beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet
(
6
)
(Århuskonventionen). Artikel 6 i Århuskonventionen indeholder bestemmelser om offentlig
deltagelse i afgørelser vedrørende de konkrete aktiviteter, der er opført i konventionens bilag I,
og aktiviteter, som ikke er indeholdt i nævnte bilag I, men som kan have væsentlige
indvirkninger på miljøet. Artikel 7 i Århuskonventionen kræver offentlig deltagelse i planer og
programmer vedrørende miljøet.
) (16) Der findes relevante krav i EU-retsakter vedrørende udviklingen af planer og projekter,
navnlig i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af
bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet
(
7
),
Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med
udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet
(
8
),
Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters
indvirkning på miljøet
(
9
)
og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU af 4. juli 2012
om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer
(
10
).
Dog er ikke alle
efterforskningsmæssige offshore olie- og gasaktiviteter omfattet af eksisterende EU-krav om
offentlig deltagelse. Dette gælder navnlig for beslutningsprocesser, der sigter mod eller kan føre
til, at efterforskningsaktiviteter påbegyndes fra et ikke-produktionsanlæg. Sådanne
efterforskningsaktiviteter kan dog under visse omstændigheder potentielt have betydelig
indvirkning på miljøet, og beslutningsprocessen bør derfor omfattes af offentlig deltagelse som
154
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0155.png
påkrævet i henhold til Århuskonventionen.
) (17) I Unionen findes der allerede eksempler på gode standarder i den nationale
reguleringspraksis vedrørende offshore olie- og gasaktiviteter. Disse anvendes dog ikke ensartet i
hele Unionen, og der er endnu ingen medlemsstat, som har indarbejdet den samlede bedste
reguleringspraksis i sin lovgivning om forebyggelse af større uheld eller begrænsning af følgerne
for menneskers liv og sundhed og for miljøet. Bedste reguleringspraksis er nødvendig for at
levere en effektiv regulering, der sikrer de højeste sikkerhedsstandarder og beskytter miljøet;
dette kan opnås bl.a. ved at integrere indbyrdes forbundne funktioner i en kompetent myndighed,
som kan trække på en eller flere nationale organers ressourcer.
) (18) I overensstemmelse med Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om
minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den
boringsrelaterede udvindingsindustri (ellevte særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv
89/391/EØF)
(
11
)
bør arbejdstagere og/eller deres repræsentanter høres om sikkerhed og sundhed
i arbejdsmiljøet og kunne tage del i drøftelser af alle spørgsmål om sikkerhed og sundhed i
arbejdsmiljøet. Derudover er bedste praksis i Unionen, at medlemsstaterne formelt indfører
høringsmekanismer på et trepartsgrundlag, der omfatter den kompetente myndighed, operatører
og ejere og arbejdstagerrepræsentanter. Et eksempel på en sådan formel høring er ILO-
konventionen af 1976 om tresidede forhandlinger til fremme af gennemførelsen af internationale
arbejdsstandarder (nr. 144).
) (19) Medlemsstaterne bør sikre, at den kompetente myndighed har retlige beføjelser og
passende ressourcer til at kunne træffe effektive, forholdsmæssige og gennemsigtige
håndhævelsesforanstaltninger, herunder, når det er hensigtsmæssigt, standsning af aktiviteterne i
tilfælde af operatørers og ejeres utilfredsstillende sikkerhedsniveau og miljøbeskyttelse.
) (20) Den kompetente myndigheds uafhængighed og objektivitet bør sikres. I den forbindelse
viser erfaringerne fra større uheld tydeligt, at tilrettelæggelsen af administrative beføjelser i en
medlemsstat kan forebygge interessekonflikter ved hjælp af en klar adskillelse mellem
myndighedsfunktioner og dertil knyttede afgørelser vedrørende offshore sikkerhed og miljø og
myndighedsfunktioner vedrørende den økonomiske udvikling af offshore naturressourcer,
herunder udstedelse af koncessioner og forvaltning af indtægter. Sådanne interessekonflikter
forebygges bedst ved en fuldstændig adskillelse af den kompetente myndighed fra de funktioner,
der vedrører den økonomiske udvikling af offshore naturressourcer.
) (21) Fuldstændig adskillelse af den kompetente myndighed fra den økonomiske udvikling af
offshore naturressourcer kan dog være uforholdsmæssig, hvis niveauet for offshore olie- og
gasaktiviteter i en medlemsstat er lavt. I et sådant tilfælde forventes den pågældende
medlemsstat at indføre de bedst mulige alternative ordninger for at sikre den kompetente
myndigheds uafhængighed og objektivitet.
) (22) Der er brug for særlovgivning til at tage højde for de større farer i forbindelse med den
offshore olie- og gasindustri, navnlig inden for processikkerhed, sikker indeslutning af
kulbrinter, strukturel integritet, forhindring af brand og eksplosion, evakuering, flugt og redning,
og begrænsningen af et større uhelds indvirkning på miljøet.
) (23) Dette direktiv bør gælde med forbehold af kravene i andre EU-retsakter, især vedrørende
arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, navnlig Rådets direktiv 89/391/EØF af 12.
juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og
sundhed under arbejdet
(
12
)
og direktiv 92/91/EØF.
) (24) En regulering af offshore aktiviteter må nødvendigvis gælde både for aktiviteter, som
155
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0156.png
udføres på faste anlæg og for dem på mobile anlæg, og for hele efterforsknings- og
produktionslivscyklussen, fra projektering til demontering og permanent nedlæggelse.
) (25) Den bedste aktuelle praksis for forebyggelse af større uheld i forbindelse med offshore
olie- og gasaktiviteter bygger på en målsætningsorienteret tilgang og på at opnå de ønskede
resultater ved hjælp af omhyggelig risikovurdering og pålidelige ledelsessystemer.
) (26) I henhold til bedste praksis i Unionen tilskyndes operatører og ejere til at indføre en
effektiv sikkerheds- og miljøpolitik for selskabet og til at sætte den i værk inden for rammerne af
et omfattende sikkerheds- og miljøledelsessystem og i en beredskabsplan. Med henblik på at
indføre egnede ordninger for forebyggelse af større uheld bør operatører og ejere foretage en
omfattende og systematisk identificering af alle større uheldsscenarier for alle farlige aktiviteter,
som kan tænkes udført på det pågældende anlæg, herunder indvirkninger på miljøet som følge af
et større uheld. Denne bedste praksis kræver også vurdering af sandsynligheden og
konsekvenserne og derfor risikoen for større uheld og også de foranstaltninger, der er
nødvendige for at forebygge dem, samt de nødvendige foranstaltninger i en beredskabssituation,
skulle et større uheld alligevel ske. Risikovurderingerne og ordningerne for forebyggelse af
større uheld bør beskrives klart og samles i rapporten om større farer. Rapporten om større farer
bør supplere det sikkerheds- og sundhedsdokument, der er omhandlet i direktiv 92/91/EØF.
Arbejdstagerne bør høres i de relevante faser af udarbejdelsen af rapporten om større farer.
Rapporten om større farer bør skulle vurderes grundigt og accepteres af den kompetente
myndighed
) (27) Med sigte på at bevare effektiviteten af farebegrænsningsforanstaltninger i forbindelse
med større uheld i medlemsstaternes offshore farvande bør rapporten om større farer udarbejdes
og om nødvendigt ændres under hensyntagen til alle væsentlige aspekter i et produktionsanlægs
livscyklus, herunder projektering, drift, aktiviteter, aktiviteter i kombination med andre anlæg,
flytning af et sådant anlæg inden for den pågældende medlemsstats offshore farvande, større
ændringer og endelig nedlæggelse. På samme måde bør rapporten om større farer også
udarbejdes under hensyntagen til ikke-produktionsanlæg og ændres om nødvendigt for at tage
højde for væsentlige ændringer af anlægget. Intet anlæg bør sættes i drift i medlemsstaternes
offshore farvande, medmindre den kompetente myndighed har accepteret den rapport om større
farer, operatøren eller ejeren har forelagt den. Den kompetente myndigheds accept af rapporten
om større farer bør ikke medføre nogen overdragelse af ansvar for kontrol med større farer fra
operatøren eller ejeren til den kompetente myndighed.
) (28) Brøndaktiviteter bør kun foretages med et anlæg, som teknisk er i stand til at kontrollere
alle forudsigelige farer på stedet, hvor brønden er placeret, og med hensyn til hvilket der
foreligger en accepteret rapport om større farer.
) (29) Ud over at benytte et egnet anlæg bør operatøren udarbejde en detaljeret
udformningsplan og en driftsplan tilpasset de særlige forhold og farer, der gør sig gældende for
hver brøndaktivitet. Operatøren bør i overensstemmelse med bedste praksis i Unionen lade
foretage en undersøgelse af brøndudformningen udført af en uafhængig sagkyndig. Operatøren
bør fremsende en anmeldelse af planerne for brønden til den kompetente myndighed i så god tid,
at den kompetente myndighed kan iværksætte de fornødne foranstaltninger i forbindelse med den
planlagte brøndaktivitet. I denne forbindelse kan medlemsstaterne indføre strengere nationale
krav inden påbegyndelsen af en brøndaktivitet.
) (30) Med henblik på en sikker udformning og fortsatte sikre aktiviteter skal industrien følge
den bedste praksis, som er fastlagt i autoritative standarder og retningslinjer. Sådanne standarder
og retningslinjer bør ajourføres på baggrund af ny viden og innovationer og for at sikre løbende
156
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0157.png
forbedringer. Operatører, ejere og kompetente myndigheder bør samarbejde om at fastlægge
prioriteterne for nye og forbedrede standarder og retningslinjer ud fra erfaringerne med
Deepwater Horizon-uheldet og andre større uheld. Under hensyntagen til de etablerede
prioriteter bør udarbejdelsen af nye eller forbedrede standarder og retningslinjer iværksættes
ufortøvet.
(31) I lyset af kompleksiteten af offshore olie- og gasaktiviteter bør operatørernes og ejernes
gennemførelse af bedste praksis være omfattet af en ordning med uafhængig verifikation af
sikkerheds- og miljøkritiske elementer i hele anlæggets livscyklus, herunder i tilfælde af
produktionsanlæg i udformningsfasen.
) (32) I det omfang, mobile offshore boreenheder befinder sig i transit og skal betragtes som
skibe, er de underlagt internationale maritime konventioner, navnlig Solas, Marpol eller de
tilsvarende standarder i den gældende version af kodeksen for bygning og udstyring af mobile
offshore boreenheder (MODU-koden). Når de befinder sig i transit i offshore farvande, er
sådanne mobile offshore boreenheder også underlagt EU-retten vedrørende havnestatskontrol og
overholdelse af flagstatens bestemmelser. Dette direktiv er rettet mod sådanne enheder, når de er
placeret i offshore farvande med henblik på boring, produktion eller andre aktiviteter, der er
forbundet med offshore olie- og gasaktiviteter.
) (33) Rapporten om større farer bør bl.a. tage højde for miljørisici, herunder også virkningen af
klimatiske forhold og klimaforandringer på anlæggenes langsigtede robusthed. Eftersom
offshore olie- og gasaktiviteter i én medlemsstat kan have betydelige negative miljøvirkninger i
en anden medlemsstat, er det nødvendigt at indføre og anvende særlige bestemmelser i
overensstemmelse med FN-ECE-konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs
af landegrænserne udfærdiget i Espoo (Finland) den 25. februar 1991. Medlemsstater med
offshore farvande, der er inaktive med hensyn til offshore olie- og gasaktiviteter, bør udpege
kontaktpunkter for at lette et effektivt samarbejde i den forbindelse.
) (34) Operatører bør øjeblikkeligt underrette medlemsstaterne, såfremt der sker et større uheld,
eller at det måske er ved at ske, således at medlemsstaten kan iværksætte en indsats efter
omstændighederne. Derfor bør operatører i anmeldelsen medtage egnede og tilstrækkelige
oplysninger om, hvor det aktuelle eller umiddelbart forestående uheld er beliggende, hvilket
omfang det har, og af hvilken art det er, deres egen indsats og det værst tænkelige scenario for
eskalering, herunder grænseoverskridende potentiale.
) (35) For at sikre en effektiv beredskabsindsats i nødsituationer bør operatørerne udarbejde
interne beredskabsplaner, der er lokalitetsspecifikke og baseret på de risiko- og farescenarier, der
er identificeret i rapporten om større farer, forelægge dem for deres kompetente myndighed og
opretholde de ressourcer, der er nødvendige for umiddelbart at kunne omsætte planerne, når der
er behov for dem. For så vidt angår mobile offshore boreenheder skal operatørerne sikre, at
ejernes interne beredskabsplaner for anlægget om nødvendigt ændres for at kunne finde
anvendelse i forhold til den specifikke placering og brøndaktivitetsfarer. Sådanne ændringer bør
medtages i anmeldelsen af brøndaktiviteter. Det bør vurderes, om adgangen til
beredskabsressourcer er passende i forhold til kapaciteten til at indsætte dem på uheldsstedet.
Beredskabsressourcernes parathed og effektivitet bør sikres og testes regelmæssigt af
operatørerne. I behørigt begrundede tilfælde kan beredskabsindsatsen baseres på, at
beredskabsudstyr, såsom afspærringsanordninger og andre ressourcer, hurtigt transporteres fra
fjerntliggende placeringer.
) (36) Bedste globale praksis kræver, at koncessionshaverne, operatørerne og ejerne tager det
primære ansvar for at kontrollere de risici, de skaber med deres aktiviteter, herunder aktiviteter,
157
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0158.png
der udføres af entreprenøren på deres vegne, og derfor som led i en selskabspolitik for
forebyggelse af større uheld indfører mekanismer og det højeste niveau for selskabsejerskab for
at gennemføre denne politik på en konsekvent måde gennem hele organisationen i Unionen og
uden for Unionen.
) (37) Ansvarlige operatører og ejere bør forventes at udføre deres aktiviteter i hele verden i
overensstemmelse med bedste praksis og standarder. Konsekvent anvendelse af sådan bedste
praksis og sådanne standarder bør være obligatorisk i Unionen, og det ville være ønskeligt, at
operatører og ejere registreret på en medlemsstats område anvender selskabspolitikken for
forebyggelse af større uheld, når de udfører aktiviteter uden for medlemsstaternes offshore
farvande i videst muligt omfang inden for rammerne af gældende national lovgivning.
(38) Selvom det må erkendes, at det måske ikke er muligt at håndhæve anvendelsen af
selskabspolitikken for forebyggelse af større uheld uden for Unionen, bør medlemsstaterne sikre,
at operatører og ejere medtager deres offshore olie- og gasaktiviteter uden for Unionen i deres
dokumenter vedrørende selskabspolitikken for forebyggelse af større uheld.
) (39) Oplysninger om større uheld i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter uden for
Unionen kan hjælpe til en yderligere forståelse af deres potentielle årsager ved bedre at drage
lære af centrale erfaringer og ved yderligere at udvikle reguleringsrammerne. Derfor bør alle
medlemsstater, herunder indlandsmedlemsstater og medlemsstater med offshore farvande, som
ikke har offshore olie- og gasaktiviteter eller koncessionsgivende aktiviteter, kræve rapporter om
større uheld, der finder sted uden for Unionen og som involverer selskaber, der er registreret på
deres område, og de bør udveksle disse oplysninger på EU-plan. Rapporteringskravene bør ikke
hæmme beredskabsindsatsen eller berøre retsforfølgning i tilknytning til et uheld. I stedet bør de
fokusere på uheldets relevans for yderligere udvikling af sikkerheden ved offshore olie- og
gasaktiviteter i Unionen.
) (40) Medlemsstaterne bør forvente, at operatører og ejere, når de følger bedste praksis,
opbygger et effektivt samarbejde med den kompetente myndighed til støtte for dennes bedste
reguleringspraksis og proaktivt sikrer det højeste sikkerhedsniveau, og herunder, når det er
nødvendigt, suspenderer aktiviteter, uden at den kompetente myndighed behøver at gribe ind.
) (41) Med henblik på at sikre, at der ikke er nogen sikkerhedsproblemer, der overses eller
ignoreres, er det vigtigt at indføre og fremme anvendelsen af midler for fortrolig indberetning af
denne type problemer og at beskytte informanter (»whistleblowers«). Skønt medlemsstaterne
ingen mulighed har for at håndhæve regler uden for Unionen, bør disse midler gøre det muligt
for personer, der er involveret i offshore olie- og gasaktiviteter uden for Unionen, at indberette
forhold, der vækker bekymring.
) (42) Da der ikke findes et fælles dataindberetningsformat for alle medlemsstater, er det
vanskeligt for dem at udveksle sammenlignelige og pålidelige data. Et fælles format for
operatørers og ejeres indberetning af data til medlemsstaterne ville gøre operatørernes og ejernes
sikkerheds- og miljøresultater mere gennemsigtige og give offentligheden adgang til relevante og
EU-dækkende sammenlignelige oplysninger om offshore olie- og gasaktiviteters sikkerhed og
ville lette formidlingen af de indvundne erfaringer i forbindelse med større uheld og næsten-
uheld.
) (43) For at sikre ensartede betingelser for informationsdeling og for at fremme
gennemsigtigheden i offshore olie- og gassektorens virke bør Kommissionen tillægges
gennemførelsesbeføjelser med hensyn til formatet og de nærmere vilkår for de oplysninger, der
skal udveksles og gøres offentligt tilgængelige. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse
158
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0159.png
med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de
generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens
udøvelse af gennemførelsesbeføjelser
(
13
).
) (44)
Rådgivningsproceduren
bør
anvendes
til
vedtagelsen
af
relevante
gennemførelsesretsakter eftersom disse retsakter hovedsagelig er af en rent praktisk art. Derfor
vil anvendelsen af undersøgelsesproceduren ikke være berettiget.
) (45) Med henblik på at fremme offentlighedens tillid til autoriteten og integriteten af offshore
olie- og gasaktiviteter i Unionen bør medlemsstaterne jævnligt forelægge Kommissionen
rapporter om aktiviteter og hændelser. Kommissionen bør med jævne mellemrum offentliggøre
rapporter om EU-aktiviteter og tendenser inden for offshore olie- og gassektorens sikkerheds- og
miljøresultater. Medlemsstaterne bør straks underrette Kommissionen og alle andre
medlemsstater, hvis områder eller farvande er berørt, samt den berørte offentlighed, om et større
uheld.
) (46) Erfaringerne viser, at det er nødvendigt at sikre fortroligheden af følsomme data, hvis der
skal skabes en åben dialog mellem den kompetente myndighed og operatøren og ejeren. Med
dette mål for øje bør dialogen mellem operatører og ejere og alle medlemsstater baseres på de
relevante gældende internationale retsinstrumenter og EU-retten om adgang til miljørelaterede
oplysninger, dog med forbehold af eventuelle tvingende sikkerheds- og miljøhensyn.
) (47) Værdien af et samarbejde mellem offshore myndigheder fremgår allerede tydeligt af
aktiviteterne i North Sea Offshore Authorities Forum og International Regulators Forum.
Lignende samarbejdstiltag er blevet oprettet i hele Unionen i en ekspertgruppe, Den Europæiske
Unions Myndighedsgruppe for Offshore Olie- og Gasaktiviteter
(
14
),
hvis opgave er at fremme
effektivt samarbejde mellem nationale repræsentanter og Kommissionen, herunder formidling af
bedste praksis og operationel erfaring, fastlæggelse af prioriteter for højnelse af standarder og for
rådgivning af Kommissionen om reguleringsreformer.
) (48) Beredskabsindsatsen og beredskabsplanlægningen i forbindelse med større uheld bør
gøres mere effektiv ved hjælp af systematisk og planlagt samarbejde både medlemsstaterne
imellem og mellem medlemsstaterne og olie- og gasindustrien og ved at dele kompatible
beredskabsindsatsmidler, herunder også ekspertise. Såfremt det er hensigtsmæssigt, bør sådanne
indsatser og planlægninger også gøre brug af de bestående ressourcer og den bistand, der findes i
Unionen, herunder navnlig Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (»agenturet«) nedsat
ved forordning (EF) nr. 1406/2002
(
15
)
og Unionens civilbeskyttelsesordning nedsat ved Rådets
beslutning 2007/779/EF, Euratom
(
16
).
Medlemsstaterne bør også have lov til at anmode om
yderligere bistand fra agenturet via Unionens civilbeskyttelsesordning.
) (49) I henhold til forordning (EF) nr. 1406/2002 blev agenturet oprettet med det formål at
sikre et højt, ensartet og effektivt niveau for søfartssikkerhed og forebyggelse af forurening fra
skibe i Unionen samt sikre bekæmpelse af havforurening forårsaget af olie- og gasanlæg.
) (50) Ved gennemførelsen af forpligtelserne i medfør af dette direktiv bør der tages højde for
det forhold, at havområder under en medlemsstats overhøjhed eller suveræne rettigheder og
jurisdiktion udgør en integreret del af de fire havregioner, der er fastlagt i artikel 4, stk. 1, i
direktiv 2008/56/EF, dvs. Østersøen, det nordøstlige Atlanterhav, Middelhavet og Sortehavet.
Derfor bør det være en prioritet for Unionen at styrke samordning med tredjelande, som har
overhøjhed eller suveræne rettigheder og jurisdiktion over havområder i disse havregioner.
Hensigtsmæssige samarbejdsrammer herfor omfatter bl.a. regionale havkonventioner, som
fastsat i artikel 3, punkt 10, i direktiv 2008/56/EF.
159
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0160.png
) (51) For så vidt angår Middelhavet blev der sideløbende med dette direktiv iværksat de
nødvendige foranstaltninger for at Unionen kan tiltræde protokollen om beskyttelse af
Middelhavet mod forurening som følge af udforskning og udnyttelse af kontinentalsoklen,
havbunden og undergrunden
(
17
)
(»offshore protokollen«) til konventionen om beskyttelse af
havmiljøet og kystområdet i Middelhavet (»Barcelonakonventionen«), som blev indgået ved
Rådets afgørelse 77/585/EØF
(
18
).
) (52) De arktiske farvande er et særlig vigtigt nabohavmiljø for Unionen og spiller en vigtig
rolle for at modvirke klimaforandringer. På grund af de alvorlige miljøproblemstillinger i
forbindelse med de arktiske farvande bør der lægges særlig vægt på miljøbeskyttelsen af de
arktiske egne i forbindelse med alle offshore olie- og gasaktiviteter, herunder også
efterforskning, idet der tages hensyn til risikoen for større uheld og behovet for en effektiv
beredskabsindsats. Medlemsstater, der er medlem af Det Arktiske Råd, opfordres til aktivt at
arbejde for de højeste standarder med hensyn til miljøsikkerhed i dette sårbare og enestående
økosystem, f.eks. ved hjælp af internationale instrumenter vedrørende forebyggelse, beredskab
og indsats i forbindelse med olieforurening af havet i det arktiske område, og ved hjælp af
arbejdet i bl.a. den taskforce, som er oprettet af Det Arktiske Råd, og Det Arktiske Råds
eksisterende retningslinjer for offshore olie- og gasaktiviteter.
) (53) De nationale eksterne beredskabsplaner bør baseres på risikovurdering og tage hensyn til
rapporterne om større farer for de anlæg, der er placeret i de berørte offshore farvande.
Medlemsstaterne bør tage højde for de seneste retningslinjer vedrørende risikovurdering og -
kortlægning med henblik på katastrofehåndtering som forberedt af Kommissionen.
) (54) En effektiv indsats i nødsituationer kræver umiddelbar handling af operatøren og ejeren
og et tæt samarbejde med medlemsstaternes beredskabsorganisationer, som samordner indsatsen
af yderligere beredskabsressourcer, efterhånden som situationen udvikler sig. En sådan indsats
omfatter også en grundig undersøgelse af nødsituationen, som bør påbegyndes straks, så der går
mindst mulig information og færrest mulige beviser tabt. Efter en nødsituation bør
medlemsstaterne drage passende konklusioner og træffe eventuelle nødvendige foranstaltninger.
) (55) Det er meget vigtigt, at alle relevante oplysninger, herunder de tekniske data og
parametre, er tilgængelige for den senere undersøgelse. Medlemsstaterne bør sikre, at relevante
oplysninger indsamles under olie- og gasaktiviteterne, og at relevante oplysninger i tilfælde af et
større uheld sikres, og at indsamlingen af oplysninger intensiveres hensigtsmæssigt. I denne
forbindelse bør medlemsstaterne tilskynde til anvendelse af passende tekniske hjælpemidler for
at fremme pålideligheden og registreringen af relevante data og for at forebygge mulig
manipulation heraf.
) (56) Dette direktiv bør omfatte virksomme, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner for
krænkelser for at sikre en effektiv gennemførelse af kravene i direktivet.
) (57) For at tilpasse visse bilag til at omfatte supplerende oplysninger, der kan blive
nødvendige i lyset af de tekniske fremskridt, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til
Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde for så vidt angår ændringen af kravene i visse bilag til dette direktiv. Det er
navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende
arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og
udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig
fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.
) (58) Definitionen af skade på vandmiljøet i direktiv 2004/35/EF bør ændres for at sikre, at
160
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0161.png
koncessionshaveres ansvar i henhold til nævnte direktiv gælder for medlemsstaternes
havområder som defineret i direktiv 2008/56/EF.
) (59) Mange bestemmelser i dette direktiv er ikke relevante for indlandsmedlemsstater, dvs.
Østrig, Den Tjekkiske Republik, Ungarn, Luxembourg og Slovakiet. Det er ikke desto mindre
ønskeligt, at disse medlemsstater støtter principperne og de høje standarder, der findes i EU-
retten for sikkerhed i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter, i deres bilaterale kontakter
med tredjelande og med relevante internationale organisationer.
) (60) Ikke alle medlemsstater med offshore farvande tillader offshore olie- og gasaktiviteter
under deres jurisdiktion. Disse medlemsstater giver ikke tilladelser til eller forebygger større
uheld i forbindelse med sådanne aktiviteter. Det vil derfor være en uforholdsmæssig og
unødvendig forpligtelse, hvis disse medlemsstater skulle gennemføre og implementere alle
bestemmelser i dette direktiv. Uheld i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter kan
imidlertid påvirke deres kyster. Derfor bør disse medlemsstater bl.a. være parate til at reagere på
og efterforske i tilfælde af større uheld og bør samarbejde gennem kontaktpunkter med andre
berørte medlemsstater og med relevante tredjelande.
) (61) I kraft af deres geografiske placering er indlandsmedlemsstater hverken involveret i at
koncessionere eller forebygge større uheld i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter,
eller potentielt berørt af sådanne uheld i andre medlemsstaters offshore farvande. De bør derfor
ikke forpligtes til at gennemføre størstedelen af bestemmelserne i dette direktiv. Beskæftiger et
selskab, som er registreret i en indlandsmedlemsstat, sig selv eller via datterselskaber med
offshore olie- og gasaktiviteter uden for Unionen, bør den pågældende medlemsstat anmode
selskabet om at udarbejde en rapport om uheld, der forekommer ved sådanne aktiviteter, som
kan udveksles på EU-plan, for at alle interesserede parter i Unionen kan drage nytte af
erfaringerne fra sådanne uheld.
) (62) Ud over de foranstaltninger, som indføres ved dette direktiv, bør Kommissionen
undersøge, om der er andre hensigtsmæssige midler, hvormed større uheld kan forebygges og
deres virkninger begrænses.
) (63) Operatørerne bør sikre, at de har adgang til tilstrækkelige fysiske, menneskelige og
finansielle midler til forebyggelse af større uheld og begrænsning af følgerne af sådanne uheld.
Da der ikke er nogen af de nuværende finansielle sikkerhedsinstrumenter, herunder
risikopuljeordninger, som kan dække alle mulige følgevirkninger af større uheld, bør
Kommissionen imidlertid foretage yderligere analyser og undersøgelser af hensigtsmæssige
foranstaltninger, som kan sikre en tilstrækkelig robust erstatningsansvarsordning i forbindelse
med skader som følge af offshore olie- og gasaktiviteter, og af krav til den finansielle kapacitet,
herunder hvorvidt der forefindes passende finansielle sikkerhedsinstrumenter eller andre
ordninger. Dette kan omfatte en undersøgelse af, hvorvidt det er muligt at indføre en gensidig
erstatningsordning. Kommissionen bør forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om
sine resultater, om nødvendigt ledsaget af forslag.
) (64) På EU-plan er det vigtigt, at tekniske standarder suppleres med tilsvarende retlige
rammer i form af produktsikkerhedslovgivning, og at sådanne standarder gælder for offshore
anlæg i medlemsstaternes offshore farvande, og ikke kun faste produktionsanlæg. Kommissionen
bør derfor foretage yderligere analyser af de produktsikkerhedsstandarder, der gælder for
offshore olie- og gasaktiviteter.
) (65) Målet for dette direktiv, nemlig fastsættelse af minimumskrav for forebyggelse af større
uheld og begrænsning af følgerne af større uheld i forbindelse med offshore olie- og
161
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0162.png
gasaktiviteter, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund
af den foreslåede handlings omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor
vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om
Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel,
går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
KAPITEL I
INDLEDENDE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1. Dette direktiv fastsætter minimumskrav for forebyggelse af større uheld i forbindelse med
offshore olie- og gasaktiviteter og begrænsning af følgerne af sådanne uheld.
2. Dette direktiv berører ikke EU-lovgivning vedrørende arbejdstageres sikkerhed og sundhed på
arbejdspladsen, navnlig direktiv 89/391/EØF og direktiv 92/91/EØF.
3. Dette direktiv berører ikke direktiv 94/22/EF, 2001/42/EF, 2003/4/EF
(
19
),
2003/35/EF,
2010/75/EU
(
20
)
og 2011/92/EU.
Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
1) »større uheld«: i forbindelse med et anlæg eller tilsluttet infrastruktur:
a) en hændelse, der omfatter en eksplosion, brand, tab af brøndkontrollen eller udslip af olie, gas
eller farlige stoffer, som involverer eller har et betydeligt potentiale til at forårsage dødsfald eller
alvorlig personskade
b) en hændelse, som medfører alvorlig beskadigelse af anlægget eller tilsluttet infrastruktur, og
som involverer eller har et betydeligt potentiale til at forårsage dødsfald eller alvorlig personskade
c) enhver anden hændelse, der medfører døden eller alvorlige kvæstelser for fem eller flere
personer, der befinder sig på offshore anlægget, hvor kilden til faren opstår, eller som udfører en
olie- og gasaktivitet i forbindelse med anlægget eller tilsluttet
d) enhver større miljøhændelse, der skyldes hændelser omhandlet i litra a), b) og c).
Med henblik på at fastslå, hvorvidt en hændelse udgør et større uheld i henhold til litra a), b)
eller d), anses et anlæg, der normalt er ubemandet, som om det var bemandet
2) »offshore«: beliggende i en medlemsstats territorialfarvand, eksklusive økonomiske zone eller
på dens kontinentalsokkel som defineret i De Forenede Nationers havretskonvention
3) »offshore olie- og gasaktiviteter«: alle aktiviteter i forbindelse med et anlæg eller tilsluttet
infrastruktur, herunder udformning, planlægning, opførelse, drift og demontering deraf, i
forbindelse med efterforskning og produktion af olie eller gas men med undtagelse af transport af
olie og gas fra en kyst til en anden
162
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0163.png
4) »risiko«: kombinationen af sandsynligheden for en hændelse og konsekvenserne af denne
hændelse
5) »operatør«: den enhed, der er udpeget af koncessionshaveren eller den koncessionsgivende
myndighed til at udføre offshore olie- og gasaktiviteter, herunder planlægning og gennemførelse af
brøndaktiviteter, eller ledelse og styring af et produktionsanlægs funktioner
6) »egnet«: rigtig eller fuldt ud passende, også med hensyn til forholdsmæssig indsats og
omkostninger, ud fra et givet krav eller i en given situation baseret på objektive beviser og påvist
ved en analyse, sammenligning med passende standarder eller andre løsninger, der anvendes i
sammenlignelige situationer af andre myndigheder eller af industrien
7) »enhed«: en fysisk eller juridisk person eller en gruppe af sådanne personer
8) »acceptabel« i forbindelse med en risiko: et risikoniveau, for hvilket tid, omkostninger eller
indsats i forbindelse med en nedbringelse heraf vil stå i klart misforhold til fordelene ved en sådan
nedbringelse. Når det vurderes, om tid, omkostninger eller indsats vil stå i klart misforhold til
fordelene ved yderligere nedbringelse af risikoen, skal der tages hensyn til bedste praksis inden for
risikoniveauer, der er forenelige med virksomheden
9) »koncession«: en tilladelse til at udføre offshore olie- og gasaktiviteter, jf. direktiv 94/22/EF
10) »koncessionsområde«: det geografiske område, der er omfattet af koncessionen
11) »koncessionshaver«: indehaveren eller fælles indehavere af en koncession
12) »entreprenør«: enhver enhed, der har indgået kontrakt med operatøren eller ejeren om at
udføre specifikke opgaver på operatørens eller ejerens vegne
13) »koncessionsgivende myndighed«: den offentlige myndighed, der er ansvarlig for at give
tilladelser eller for at overvåge anvendelsen af tilladelser som omhandlet i direktiv 94/22/EF
14) »kompetent myndighed«: den offentlige myndighed, der er udnævnt i henhold til dette
direktiv, og som er ansvarlig for de opgaver, der er pålagt den i dette direktiv. Den kompetente
myndighed kan bestå af et eller flere offentlige organer
15) »efterforskning«: boring i et prospekt og alle tilknyttede offshore olie- og gasaktiviteter, der
er nødvendige forud for produktionsrelaterede aktiviteter
16) »produktion«: offshore udvinding af olie og gas fra undergrunden i koncessionsområdet,
herunder også offshore behandling af olie og gas og transport heraf gennem tilsluttet infrastruktur
17) »ikke-produktionsanlæg«: andre anlæg end anlæg, der anvendes til produktion af olie og gas
18) »offentligheden«: en eller flere enheder og i henhold til national lovgivning eller praksis
disses foreninger, organisationer eller grupper
19) »anlæg«: en stationær, fast eller mobil indretning eller en kombination af indretninger, som
er permanent indbyrdes forbundet ved hjælp af broer eller andre strukturer, som bruges til offshore
olie- og gasaktiviteter eller i forbindelse med sådanne aktiviteter. Anlæg omfatter kun mobile
offshore boreenheder, når de er placeret i offshore farvande med henblik på boring, produktion eller
andre aktiviteter, der er forbundet med offshore olie- og gasaktiviteter.
20) »produktionsanlæg«: anlæg, der anvendes til produktion
21) »tilsluttede infrastruktur«: inden for sikkerhedszonen eller inden for en nærliggende zone på
længere afstand fra anlægget efter medlemsstatens skøn:
163
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0164.png
a) enhver brønd og dermed forbundne strukturer, supplerende enheder og anordninger tilsluttet
anlægget
b) ethvert apparatur eller enhver anordning på eller fastgjort til hovedstrukturen i anlægget
c) ethvert tilsluttet rørledningssystem
22) »accept« i forbindelse med rapporten om større farer: den kompetente myndigheds skriftlige
fremsendelse til operatøren eller ejeren af meddelelse om, at rapporten, hvis den gennemføres som
beskrevet deri, opfylder kravene i dette direktiv. Accept medfører ingen overførsel af ansvar for
styring af større farer til den kompetente myndighed
23) »større fare«: en situation, der har potentiale til at føre til et større uheld
24) »brøndaktivitet«: enhver aktivitet vedrørende en brønd, som kan medføre utilsigtet udslip af
materialer, der potentielt kan føre til et større uheld, herunder boring af en brønd, reparation eller
ændring af en brønd, standsning af brøndaktiviteter og permanent nedlæggelse af en brønd
25) »kombineret drift«: en aktivitet, som udføres fra et anlæg sammen med et eller flere andre
anlæg, og hvis formål vedrører det eller de andre anlæg, og som derved i betydelig grad påvirker
sikkerhedsrisikoen for personer eller beskyttelsen af miljøet på et, flere eller alle anlæg
26) »sikkerhedszone«: et område inden for en afstand af 500 meter fra enhver del af anlægget,
som medlemsstaten har udpeget
27) »ejer«: en enhed, der er retligt beføjet til at styre driften af et ikke-produktionsanlæg
28) »intern beredskabsplan«: en plan, som er udarbejdet af operatøren eller ejeren i henhold til
kravene i dette direktiv, vedrørende de foranstaltninger, der skal forhindre eskalering eller begrænse
følgerne af et større uheld i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter
29) »uafhængig verifikation«: en vurdering og bekræftelse af gyldigheden af bestemte skriftlige
erklæringer foretaget af en enhed eller en organisatorisk del af operatøren eller ejeren, som ikke er
kontrolleret eller påvirket af den enhed eller den organisatoriske del, der anvender disse erklæringer
30) »væsentlig ændring«:
aa) i tilfælde af en rapport om større farer en ændring af det grundlag, på hvilket den oprindelige
rapport blev accepteret, herunder bl.a. fysiske forandringer, tilgængelig ny viden eller teknologi og
ændringer i driftsledelsen
)b) tilfælde af anmeldelse af brøndaktiviteter eller kombineret drift en ændring af det grundlag,
på hvilket den oprindelige anmeldelse blev indgivet, herunder bl.a. fysiske forandringer,
udskiftning af et anlæg med et andet, tilgængelig ny viden eller teknologi og ændringer i ledelsen
af driften
31) »påbegyndelse af aktiviteterne«: det tidspunkt, hvor et anlæg eller den tilsluttede
infrastruktur for første gang benyttes til de aktiviteter, som det er udformet til
32) »beredskabseffektivitet ved olieudslip«: effektiviteten af beredskabssystemer for udslip, når
der reageres på et olieudslip på grundlag af en analyse af frekvensen, varigheden og
tidsbestemmelsen af miljøforhold, som kan forhindre en indsats. Vurderingen af
beredskabseffektivitet ved olieudslip udtrykkes som en procentdel af den tid, hvor sådanne forhold
ikke er til stede, og omfatter en beskrivelse af driftsbegrænsningerne på de berørte anlæg som et
resultat af denne vurdering
164
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0165.png
33) »sikkerheds- og miljøkritiske elementer«: dele af et anlæg, herunder computerprogrammer,
hvis formål det er at forebygge eller begrænse følgerne af et større uheld, og som, hvis de svigter,
kan forårsage eller bidrage væsentligt til et større uheld
34) »trepartshøring«: en formel ordning for at muliggøre dialog og samarbejde mellem den
kompetente myndighed, operatører og ejere og arbejdstagerrepræsentanter
35) »industri«: enheder, som er direkte involveret i offshore olie- og gasaktiviteter omfattet af
dette direktiv, eller hvis aktiviteter er tæt knyttet til disse aktiviteter
36) »ekstern beredskabsplan«: en lokal, national eller regional strategi, som skal forhindre
eskalering eller begrænse følgerne af et større uheld i forbindelse med offshore olie- og
gasaktiviteter under anvendelse af alle operatørens disponible ressourcer som beskrevet i den
relevante interne beredskabsplan og enhver yderligere ressource, som medlemsstaterne stiller til
rådighed
37) »større miljøhændelse«: en hændelse, som får eller sandsynligvis får betydelig negativ
indvirkning på miljøet i henhold til direktiv 2004/35/EF.
KAPITEL II
FOREBYGGELSE AF STØRRE UHELD I FORBINDELSE MED OFFSHORE OLIE-
OG GASAKTIVITETER
Artikel 3
Generelle principper for risikostyring inden for offshore olie- og gasaktiviteter
1. Medlemsstaterne kræver, at operatører sikrer, at alle egnede foranstaltninger træffes for at
forebygge større uheld som følge af offshore olie- og gasaktiviteter.
2. Medlemsstaterne sikrer, at det forhold, at det var entreprenørers handlinger eller undladelser,
der førte til eller bidrog til større uheld, ikke fritager operatørerne fra deres opgaver i medfør af
dette direktiv.
3. I tilfælde af et større uheld, sikrer medlemsstaterne, at operatørerne træffer alle egnede
foranstaltninger for at begrænse dets virkninger på menneskers sundhed og på miljøet.
4. Medlemsstaterne kræver, at operatørerne sikrer, at offshore olie- og gasaktiviteter udføres på
grundlag af systematisk risikostyring, således at de resterende risici ved større uheld for mennesker,
miljøet og offshore anlæg er acceptable.
Artikel 4
Sikkerheds- og miljømæssige hensyn vedrørende koncessioner
1. Medlemsstaterne sikrer, at afgørelser om udstedelse eller overførsel af koncessioner til at
udføre offshore olie- og gasaktiviteter tager hensyn til den kapacitet, som ansøgeren om en sådan
koncession har, til at opfylde kravene til aktiviteterne inden for rammerne af koncessionen som
krævet i de relevante bestemmelser i EU-lovgivningen, navnlig dette direktiv.
2. I særdeleshed, når der foretages en vurdering af ansøgerens tekniske og finansielle kapacitet,
tages behørigt hensyn til følgende:
a) risici,
farer
og
alle
andre
relevante
oplysninger
vedrørende
det
pågældende
165
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0166.png
koncessionsområde, herunder eventuelt omkostningerne ved en forringelse af havmiljøet, jf.
artikel 8, stk. 1, litra c), i direktiv 2008/56/EF
) b) den relevante fase af de offshore olie- og gasaktiviteter
cc) ansøgerens finansielle kapacitet, herunder alle finansielle sikkerhedsstillelser til at dække det
potentielle erstatningsansvar, som kan opstå i forbindelse med de pågældende offshore olie- og
gasaktiviteter, herunder erstatningsansvar for potentielle økonomiske skader, hvis et sådant
erstatningsansvar har hjemmel i national ret.
dd) de oplysninger, der er til rådighed om ansøgerens sikkerheds- og miljøresultater, herunder
med hensyn til større uheld, hvor det er hensigtsmæssigt, for de aktiviteter, i forbindelse med
hvilke der blev anmodet om koncession.
Forud for udstedelse eller overførsel af en koncession til olie- og gasaktiviteter, hører den
koncessionsgivende myndighed, hvis hensigtsmæssigt, den kompetente myndighed.
3. Medlemsstaterne sikrer, at den koncessionsgivende myndighed ikke udsteder en koncession,
medmindre den er tilfreds med ansøgerens godtgørelse om, at ansøgeren har truffet eller vil træffe
passende foranstaltninger på grundlag af ordninger, som medlemsstaterne beslutter, til dækning af
det potentielle erstatningsansvar, som kan opstå i forbindelse med ansøgerens offshore olie- og
gasaktiviteter. En sådan foranstaltning skal være på plads og virksom fra starten af offshore olie- og
gasaktiviteterne. Medlemsstaterne kræver, at ansøgere på passende vis forelægger dokumentation
for teknisk og finansiel kapacitet og eventuelle andre relevante oplysninger vedrørende det område,
der er omfattet af koncessionen og den relevante fase af offshore olie- og gasaktiviteterne.
Medlemsstaterne vurderer, hvorvidt de i første afsnit omhandlede bestemmelser er
fyldestgørende med henblik på at fastslå, hvorvidt ansøgeren råder over tilstrækkelige finansielle
midler til øjeblikkelig iværksættelse og uafbrudt fortsættelse af alle de foranstaltninger, der er
nødvendige for en effektiv beredskabsindsats og efterfølgende genopretning.
Medlemsstaterne fremmer anvendelsen af bæredygtige finansielle instrumenter og andre
ordninger for at bistå ansøgere om koncession med at påvise deres finansielle kapacitet i henhold til
første afsnit.
Medlemsstaterne indfører som et minimum procedurer til at sikre omgående og passende
behandling af erstatningskrav, herunder med hensyn til skadeserstatning for grænseoverskridende
hændelser.
Medlemsstaterne kræver, at koncessionshaveren opretholder en tilstrækkelig stor kapacitet til at
opfylde deres finansielle forpligtelser, der følger af erstatningsansvar for offshore olie- og
gasaktiviteter.
4. Den koncessionsgivende myndighed eller koncessionshaveren udpeger operatøren. Når
operatøren skal udpeges af koncessionshaveren, underrettes den koncessionsgivende myndighed om
udpegelsen på forhånd. I sådanne tilfælde kan den koncessionsgivende myndighed, om nødvendigt i
samråd med den kompetente myndighed, gøre indsigelse mod udpegelsen af operatøren. Når der
gøres en sådan indsigelse, kræver medlemsstaterne, at koncessionshaveren udpeger en egnet
alternativ operatør eller påtager sig operatørens forpligtelser i henhold til dette direktiv.
5. Koncessionsprocedurerne for offshore olie- og gasaktiviteter i forbindelse med et givent
koncessionsområde tilrettelægges på en sådan måde, at medlemsstaten kan tage hensyn til de
oplysninger, der er indsamlet som resultat af efterforskningen, inden produktionen går i gang.
166
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0167.png
6. Når der foretages en vurdering af de tekniske og finansielle kapaciteter, som en ansøger om en
koncession har, lægges der særlig vægt på alle miljømæssigt følsomme hav- og kystmiljøer, navnlig
økosystemer, der spiller en vigtig rolle for modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer,
såsom salt- og havgræsenge, og beskyttede havområder, såsom særlige bevaringsområder i henhold
til Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter
(
21
),
særlige beskyttede områder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF
af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle
(
22
)
og beskyttede havområder som aftalt af
Unionen eller de berørte medlemsstater inden for rammerne af de internationale eller regionale
aftaler, som de er part i.
Artikel 5
Offentlig deltagelse i forbindelse med planlagte offshore olie- og gasefterforskningers
virkninger på miljøet
1. Boringen af en efterforskningsbrønd fra et ikke-produktionsanlæg påbegyndes kun, hvis
medlemsstatens relevante myndigheder forinden har sikret, at der er iværksat tidlig og effektiv
offentlig deltagelse vedrørende de eventuelle virkninger af de planlagte offshore olie- og
gasaktiviteter på miljøet i henhold til andre EU-retsakter, navnlig direktiv 2001/42/EF eller
2011/92/EU alt efter omstændighederne.
2. Når der ikke er iværksat offentlig deltagelse i henhold til stk. 1, sikrer medlemsstaterne, at der
træffes følgende foranstaltninger:
a a) offentligheden informeres ved offentlige meddelelser eller andre egnede midler såsom
elektroniske medier om, hvor det planlægges at tillade efterforskningsaktiviteter
b b) den berørte offentlighed identificeres, herunder den del af offentligheden, som er berørt af
eller sandsynligvis vil blive berørt af, eller som har en interesse i afgørelsen om at tillade
efterforskningsaktiviteter, herunder relevante ikke-statslige organisationer, f.eks. de
organisationer, der fremmer miljøbeskyttelse, og andre relevante organisationer
c c) relevante oplysninger om sådanne planlagte aktiviteter stilles til rådighed for
offentligheden, herunder bl.a. oplysninger om retten til at deltage i beslutningstagningen og
om, hvem kommentarer eller spørgsmål kan rettes til
d d) offentligheden kan fremkomme med kommentarer og synspunkter på et tidspunkt, hvor
alle muligheder stadig står åbne, inden der træffes afgørelser om at tillade efterforskning
e e) når de i litra d) omhandlede afgørelser træffes, tages der behørigt hensyn til resultaterne af
offentlighedens deltagelse, og
f f) den berørte medlemsstat oplyser omgående offentligheden, efter at have behandlet dens
kommentarer og udtalelser, om de afgørelser, der er truffet, og om begrundelserne herfor og
overvejelser, der ligger til grund for disse afgørelser, herunder information om processen
for offentlighedens deltagelse.
Der fastsættes rimelige tidsrammer, således at der er tilstrækkelig tid til hver af de forskellige
etaper i offentlighedens deltagelse.
3. Denne artikel finder ikke anvendelse på områder, der var omfattet af en koncession, inden
den 18. juli 2013.
167
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0168.png
Artikel 6
Offshore olie- og gasaktiviteter inden for koncessionsområder
1. Medlemsstaterne sikrer, at produktionsanlæg og tilsluttet infrastruktur kun drives i et
koncessionsområde og kun af operatører, der er udpeget til det formål i henhold til artikel 4, stk. 4.
2. Medlemsstaterne kræver, at koncessionshaveren sikrer, at operatøren har kapacitet til at
opfylde kravene for specifik drift inden for koncessionens rammer.
3. Under alle olie- og gasaktiviteter kræver medlemsstaterne, at koncessionshaveren tager alle
rimelige skridt for at sikre, at operatøren opfylder kravene, udfører sine funktioner og lever op til
sine forpligtelser i henhold til dette direktiv.
4. Beslutter den kompetente myndighed, at operatøren ikke længere har kapacitet til at opfylde
de relevante krav i henhold til dette direktiv, underrettes den koncessionsgivende myndighed
herom. Den koncessionsgivende myndighed underretter herefter koncessionshaveren herom, og
koncessionshaveren skal tage ansvaret for udførelsen af de pågældende forpligtelser og straks
foreslå den koncessionsgivende myndighed en anden operatør.
5. Medlemsstaterne sikrer, at aktiviteter, der knytter sig til produktionsanlæg og ikke-
produktionsanlæg, ikke påbegyndes eller fortsættes, før den kompetente myndighed har accepteret
rapporten om større farer i overensstemmelse med dette direktiv.
6. Medlemsstaterne sikrer, at brøndaktiviteter eller kombineret drift ikke påbegyndes eller
fortsættes, før rapporten om større farer for de involverede anlæg er blevet accepteret i
overensstemmelse med dette direktiv. Derudover må sådanne aktiviteter ikke påbegyndes eller
fortsættes, hvis der ikke er indgivet en anmeldelse af brøndaktiviteter eller en anmeldelse af
kombineret drift i henhold til henholdsvis artikel 11, stk. 1, litra h) eller i), til den kompetente
myndighed, eller hvis den kompetente myndighed gør indsigelse mod en anmeldelses indhold.
7. Medlemsstaterne sikrer, at der etableres en sikkerhedszone omkring et anlæg, og at fartøjer
forbydes indsejling eller ophold i denne sikkerhedszone.
Dette forbud finder dog ikke anvendelse på et fartøj, der sejler ind eller opholder sig i
sikkerhedszonen:
i.
a
i forbindelse med nedlægning, inspektion, test, reparation, vedligeholdelse, ændring,
fornyelse eller fjernelse af et undersøisk kabel eller en undersøisk rørledning i eller nær
sikkerhedszonen
for at levere tjenesteydelser til eller transportere personer eller varer til eller fra ethvert
anlæg i sikkerhedszonen
for at inspicere ethvert anlæg eller tilsluttet infrastruktur i den pågældende sikkerhedszone i
henhold til medlemsstatens bemyndigelse
i forbindelse med redning af eller forsøg på at redde liv eller ejendom
på grund af uvejr
fordi det er i havsnød, eller
hvis operatøren, ejeren eller medlemsstaten, hvori sikkerhedszonen befinder sig, har givet
sit samtykke.
ii.
b
iii.
c
iv.
d
v.
vi.
)
vii.
g
168
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0169.png
8. Medlemsstaterne udarbejder en mekanisme til effektiv deltagelse i trepartskonsultationer
mellem den kompetente myndighed, operatører og ejere og arbejdstagerrepræsentanter om
formuleringen af standarder og politikker vedrørende forebyggelse af større uheld.
Artikel 7
Erstatningsansvar for miljøskader
Uden at det berører det eksisterende anvendelsesområde for erstatningsansvar vedrørende
forebyggelse og afhjælpning af miljøskader i henhold til direktiv 2004/35/EF, sikrer
medlemsstaterne, at koncessionshaveren er økonomisk ansvarlig for forebyggelse og afhjælpning af
miljøskader som defineret i nævnte direktiv forvoldt af offshore olie- og gasaktiviteter udført af
eller på vegne af koncessionshaveren eller operatøren.
Artikel 8
Udpegelse af den kompetente myndighed
1. Medlemsstaterne
myndighedsfunktioner:
udpeger
en
kompetent
myndighed
med
ansvar
for
følgende
aa) at vurdere og acceptere rapporter om større farer, vurdere designanmeldelser og vurdere
anmeldelser af brøndaktiviteter eller kombineret drift samt øvrige lignende dokumenter,
som indgives til den
bb) at føre tilsyn med operatørers og ejeres overholdelse af dette direktiv, herunder
inspektioner, undersøgelser og håndhævelsesforanstaltninger
cc) at rådgive andre myndigheder eller organer, herunder den koncessionsgivende myndighed
) d) at udarbejde årlige planer i overensstemmelse med artikel 21
e) at udarbejde rapporter
ff) at samarbejde med de kompetente myndigheder eller kontaktpunkter i henhold til artikel 27.
2. Medlemsstaterne sikrer til enhver tid, at den kompetente myndighed er uafhængig og objektiv,
når den udfører sine myndighedsfunktioner, og navnlig med hensyn til stk. 1, litra a), b) og c). I
overensstemmelse hermed forebygges interessekonflikter mellem på den ene side den kompetente
myndigheds myndighedsfunktioner og på den anden side myndighedsfunktionerne vedrørende den
økonomiske udvikling af de offshore naturressourcer og udstedelse af koncessioner til offshore olie-
og gasaktiviteter i medlemsstaten og indsamlingen og forvaltningen af indtægter fra disse
aktiviteter.
3. For at opfylde målene i stk. 2 kræver medlemsstaterne, at den kompetente myndigheds
funktioner udføres inden for en myndighed, der er uafhængig af alle medlemsstatens opgaver i
forbindelse med den økonomiske udvikling af de offshore naturressourcer og udstedelse af
koncessioner til offshore olie- og gasaktiviteter i medlemsstaten og indsamlingen og forvaltningen
af indtægter fra disse aktiviteter.
Er det samlede antal normalt bemandede anlæg på under seks, kan den pågældende medlemsstat
dog beslutte ikke at anvende stk. 3, første afsnit. En sådan beslutning træffes med forbehold af dens
forpligtelser i henhold til stk. 2.
169
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0170.png
4. Medlemsstaterne stiller en beskrivelse af, hvordan den kompetente myndighed er organiseret,
til rådighed for offentligheden, herunder hvorfor de har etableret den kompetente myndighed på en
sådan måde, og hvordan de har sikret, at myndighedsfunktionerne i stk. 1 udføres, og forpligtelserne
i stk. 2 overholdes.
5. Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed råder over tilstrækkelige menneskelige
og finansielle ressourcer til at udføre sine opgaver i henhold til dette direktiv. Disse ressourcer skal
svare til medlemsstaternes omfang af offshore olie- og gasaktiviteter.
6. Medlemsstaterne kan indgå formelle aftaler med hensigtsmæssige EU-agenturer eller andre
egnede organer, hvis sådanne findes, om ydelse af specialiseret ekspertise til støtte for den
kompetente myndighed, når den udfører sine myndighedsfunktioner. For så vidt angår dette stykke
anses et organ for uegnet, hvis dets objektivitet kan blive bragt i fare på grund af interessekonflikter.
7. Medlemsstaterne kan indføre mekanismer, i henhold til hvilke de finansielle omkostninger for
den kompetente myndighed ved udførelsen af sine opgaver i henhold til dette direktiv kan dækkes
af koncessionshavere, operatører eller ejere.
8. Når den kompetente myndighed består af mere end et organ, gør medlemsstaterne alt, hvad de
kan, for at undgå duplikering af myndighedsfunktioner organerne imellem. Medlemsstaterne kan
udpege et af organerne til at være det ledende organ med ansvar for at koordinere de
myndighedsfunktioner, der er pålagt i henhold til dette direktiv, og for at aflægge rapport til
Kommissionen.
9. Medlemsstaterne gennemgår den kompetente myndigheds aktiviteter og træffer alle
nødvendige foranstaltninger til forbedring af dens effektivitet i forbindelse med udførelse af
myndighedsfunktionerne i stk. 1.
Artikel 9
Den kompetente myndigheds funktioner
Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed:
aa) handler uafhængigt af politikker, myndighedsafgørelser eller andre overvejelser, der ikke
vedrører dens opgaver i henhold til dette direktiv
bb) præciserer omfanget af sine ansvarsområder og operatørens og ejerens ansvar for kontrollen
med risikoen for større uheld i henhold til dette direktiv
cc) udarbejder en politik, en proces og procedurer for grundig vurdering af rapporter om større
farer og anmeldelser, som indgives i henhold til artikel 11 samt tilsyn med overholdelse af
dette direktiv i medlemsstatens jurisdiktion, herunder inspektion, undersøgelse og
håndhævelsesforanstaltninger
dd) gør politikken, processen og procedurerne i henhold til litra c) tilgængelige for operatører
og ejere og gør sammenfatninger heraf tilgængelige for offentligheden
ee) hvor det er nødvendigt, forbereder og gennemfører koordinerede eller fælles procedurer
med andre myndigheder i medlemsstaten for at påtage sig opgaverne i henhold til dette
direktiv, og
ff) baserer sin politik, organisation og sine arbejdsprocedurer på principperne i bilag III.
Artikel 10
170
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0171.png
Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerheds opgaver
1. Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA, herefter »agenturet«) yder
medlemsstaterne og Kommissionen teknisk og videnskabelig bistand i overensstemmelse med sit
mandat i henhold til forordning (EF) nr. 1406/2002.
2. Inden for rammerne af dets mandat skal agenturet:
aa) bistå Kommissionen og den berørte medlemsstat, når den anmoder herom, med at påvise og
overvåge omfanget af et olie- eller gasudslip
bb) bistå medlemsstaterne, når de anmoder herom, med at forberede og gennemføre eksterne
beredskabsplaner, især når der forekommer grænseoverskridende virkninger inden for og
uden for medlemsstaternes offshore farvande
cc) sammen med medlemsstaterne og operatørerne udarbejde et katalog over tilgængelige
beredskabsudstyr og -tjenester på grundlag af medlemsstaternes eksterne og interne
beredskabsplaner.
3. Agenturet kan, hvis det anmodes om det:
aa) bistå Kommissionen med at vurdere medlemsstaternes eksterne beredskabsplaner for at
kontrollere, hvorvidt planerne er i overensstemmelse med dette direktiv
bb) evaluere øvelser, der har det at teste beredskabsmekanismer på tværs af grænser og på EU-
plan som fokus.
KAPITEL III
FORBEREDELSE OG UDFØRELSE AF OFFSHORE OLIE- OG GASAKTIVITETER
Artikel 11
Dokumenter, der skal forelægges vedrørende udførelse af offshore olie- og gasaktiviteter
1. Medlemsstaterne sikrer, at operatøren eller ejeren forelægger følgende dokumenter for den
kompetente myndighed:
aa) selskabspolitikken for forebyggelse af større uheld eller en fyldestgørende beskrivelse heraf
i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1 og 5
bb) sikkerheds- og miljøledelsessystemet, der gælder for anlægget, eller en fyldestgørende
beskrivelse heraf i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3 og 5
cc) hvis der er tale om et planlagt produktionsanlæg, en designanmeldelse i overensstemmelse
med kravene i bilag I, del 1
dd) en beskrivelse af den uafhængige verifikationsordning i overensstemmelse med artikel 17
e e) en rapport om større farer i overensstemmelse med artikel 12 og 13
ff) i tilfælde af en væsentlig ændring eller demontering af et anlæg, en ændret rapport om større
farer i overensstemmelse med artikel 12 og 13
gg) den interne beredskabsplan eller en fyldestgørende beskrivelse heraf i overensstemmelse
med artikel 14 og 28
hh) i tilfælde af en brøndaktivitet en anmeldelse af den pågældende brøndaktivitet og
171
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0172.png
oplysninger om den pågældende brøndaktivitet i overensstemmelse med artikel 15
ii) i tilfælde af en kombineret aktivitet en anmeldelse af kombineret drift i overensstemmelse
med artikel 16
jj) i tilfælde af et eksisterende produktionsanlæg, som skal flyttes til en ny driftsplacering, en
flytningsanmeldelse i overensstemmelse bilag I, del 1
kk) ethvert andet relevant dokument, som den kompetente myndighed anmoder om.
2. De dokumenter, der skal forelægges i henhold til stk. 1, litra a), b), d) og g), indgår i den i
henhold til stk. 1, litra e), påkrævede rapport om større farer. Brøndoperatørens selskabspolitik for
forebyggelse af større uheld skal, hvis ikke tidligere indgivet, indgå sammen med anmeldelsen af
brøndaktiviteter, der skal indgives i henhold til stk. 1, litra h).
3. Den designanmeldelse, der er påkrævet i henhold til stk. 1, litra c), indgives til den kompetente
myndighed inden for en frist, der fastsættes af den kompetente myndighed, inden den påtænkte
forelæggelse af rapporten om større farer for den planlagte aktivitet. Den kompetente myndighed
skal reagere på designanmeldelsen med bemærkninger, der skal tages i betragtning i rapporten om
større farer.
4. Skal et eksisterende produktionsanlæg bringes ind i eller ud af en medlemsstats offshore
farvand, underretter operatøren den kompetente myndighed skriftligt herom inden den dato, hvor
produktionsanlægget planlægges ført ind i eller ud af medlemsstatens offshore farvand.
5. Den flytningsanmeldelse, der kræves i henhold til stk. 1, litra j), indgives til den kompetente
myndighed på et tilstrækkelig tidligt tidspunkt i den foreslåede tidsplan til, at operatøren kan tage
hensyn til forhold, som den kompetente myndighed måtte fremføre under udarbejdelsen af
rapporten om større farer.
6. Sker der en væsentlig ændring, der får virkning for design- eller flytningsanmeldelsen inden
forelæggelsen af rapporten om større farer, underrettes den kompetente myndighed om den ændring
så hurtigt som muligt.
7. Den i henhold til stk. 1, litra e), påkrævede rapport om større farer forelægges for den
kompetente myndighed inden for en frist, der fastlægges af den kompetente myndighed, og som er
inden den planlagte påbegyndelse af aktiviteterne.
Artikel 12
Rapport om større farer for et produktionsanlæg
1. Medlemsstaterne sikrer, at operatøren udarbejder en rapport om større farer for et
produktionsanlæg, som skal forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra e). Rapporten skal
indeholde de i bilag I, del 2 og 5, omhandlede oplysninger og skal ajourføres, når det er
hensigtsmæssigt, eller når den kompetente myndighed kræver det.
2. Medlemsstaterne sikrer, at arbejdstagerrepræsentanterne høres i de relevante faser af
forberedelsen af rapporten om større farer for et produktionsanlæg, og at der forelægges
dokumentation herfor i overensstemmelse med bilag I, del 2, punkt 3.
3. Rapporten om større farer for et produktionsanlæg kan udarbejdes, så den gælder for en
gruppe anlæg, hvis dette er godkendt af den kompetente myndighed.
172
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0173.png
4. Er der behov for yderligere oplysninger, før en rapport om større farer kan accepteres, sikrer
medlemsstaterne, at operatøren på anmodning fra den kompetente myndighed leverer sådanne
oplysninger og foretager de nødvendige ændringer af den forelagte rapport om større farer.
5. Skal der foretages ændringer af et produktionsanlæg, der medfører en væsentlig ændring, eller
påtænkes det at demontere et fast produktionsanlæg, udarbejder operatøren en ændret rapport om
større farer, der skal forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra f), inden for en frist, der
fastsættes af den kompetente myndighed, i overensstemmelse med bilag I, del 6.
6. Medlemsstaterne sikrer, at de planlagte ændringer ikke tages i brug eller, at en demontering
ikke påbegyndes, før den kompetente myndighed har accepteret den ændrede rapport om større
farer for produktionsanlægget.
7. Rapporten om større farer for et produktionsanlæg skal jævnligt grundigt gennemgås af
operatøren, mindst hvert femte år eller tidligere, når den kompetente myndighed kræver det.
Resultaterne af gennemgangen meddeles den kompetente myndighed.
Artikel 13
Rapport om større farer for et ikke-produktionsanlæg
1. Medlemsstaterne sikrer, at ejeren udarbejder en rapport om større farer for et ikke-
produktionsanlæg, som skal forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra e). Rapporten skal
omfatte de oplysninger, der er anført i bilag I, del 3 og 5, og skal ajourføres, når det er
hensigtsmæssigt, eller når den kompetente myndighed kræver det.
2. Medlemsstaterne sikrer, at arbejdstagerrepræsentanterne høres i de relevante faser i
forbindelse med udarbejdelsen af rapporten om større farer for et ikke-produktionsanlæg, og at der
forelægges dokumentation herfor i overensstemmelse med bilag I, del 3, punkt 2.
3. Er der behov for yderligere oplysninger, før en rapport om større farer for et ikke-
produktionsanlæg kan accepteres, kræver medlemsstaterne, at ejeren på anmodning fra den
kompetente myndighed leverer sådanne oplysninger og foretager de nødvendige ændringer af den
forelagte rapport om større farer.
4. Skal der foretages ændringer af et ikke-produktionsanlæg, der medfører en væsentlig ændring,
eller påtænkes det at demontere et fast ikke-produktionsanlæg, udarbejder ejeren en ændret rapport
om større farer, der skal forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra f), inden for en frist, der
fastsættes af den kompetente myndighed, i overensstemmelse med bilag I, del 6, punkt 1, 2 og 3.
5. For så vidt angår et fast ikke-produktionsanlæg sikrer medlemsstaterne, at de planlagte
ændringer ikke tages i brug eller, at en demontering ikke påbegyndes, før den kompetente
myndighed har accepteret den ændrede rapport om større farer for det stationære ikke-
produktionsanlæg.
6. For så vidt angår et mobilt ikke-produktionsanlæg sikrer medlemsstaterne, at de planlagte
ændringer ikke tages i brug, før den kompetente myndighed har accepteret den ændrede rapport om
større farer for det mobile ikke-produktionsanlæg.
7. Rapporten om større farer for et ikke-produktionsanlæg skal jævnligt grundigt gennemgås af
ejeren, mindst hvert femte år eller tidligere, når den kompetente myndighed kræver det.
Resultaterne af gennemgangen meddeles den kompetente myndighed.
Artikel 14
173
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0174.png
Interne beredskabsplaner
1. Medlemsstaterne sikrer, at operatørerne eller, i givet fald, ejere udarbejder interne
beredskabsplaner, der skal forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra g). Planerne udarbejdes i
overensstemmelse med artikel 28 under hensyntagen til den risikovurdering vedrørende større
uheld, som er gennemført i forbindelse med udarbejdelsen af den seneste rapport om større farer.
Planen omfatter en analyse af beredskabseffektiviteten ved olieudslip.
2. Skal et mobilt ikke-produktionsanlæg anvendes til at udføre brøndaktiviteter, tages der i den
interne beredskabsplan for anlægget højde for den risikovurdering, der er gennemført under
udarbejdelsen af den anmeldelse af brøndaktiviteterne, der skal indgives i henhold til artikel 11, stk.
1, litra h). Skal den interne beredskabsplan ændres på grund af særlige forhold for eller placeringen
af brønden, sikrer medlemsstaterne, at brøndoperatøren forelægger den ændrede interne
beredskabsplan, eller en fyldestgørende beskrivelse heraf, for den kompetente myndighed som et
supplement til den relevante anmeldelse af brøndaktiviteterne.
3. Skal et ikke-produktionsanlæg anvendes til at udføre kombineret drift, ændres den interne
beredskabsplan til at omfatte den kombinerede drift og forelægges for den kompetente myndighed
som et supplement til den relevante anmeldelse af den kombinerede drift.
Artikel 15
Anmeldelse af og oplysninger om brøndaktiviteter
1. Medlemsstaterne sikrer, at brøndoperatøren forbereder anmeldelsen, der skal indgives til den
kompetente myndighed, jf. artikel 11, stk. 1, litra h). Den skal forelægges inden for en frist, der
fastsættes af den kompetente myndighed, der ligger forud for påbegyndelsen af brøndaktiviteten.
Denne anmeldelse af brøndaktiviteter skal indeholde nærmere oplysninger om brøndens
udformning og de foreslåede brøndaktiviteter i overensstemmelse med bilag I, del 4. Dette omfatter
en analyse af beredskabseffektiviteten ved olieudslip.
2. Den kompetente myndighed gennemgår anmeldelsen, og iværksætter, hvis det skønnes
nødvendigt, eventuelle passende foranstaltninger, før brøndaktiviteterne påbegyndes, hvilket kan
omfatte forbud mod, at aktiviteterne påbegyndes.
3. Medlemsstaterne sikrer, at brøndoperatøren inddrager den uafhængige verifikator i
planlægningen og udarbejdelsen af en væsentlig ændring af den indgivne anmeldelse af
brøndaktiviteterne i henhold til artikel 17, stk. 4, litra b), og at denne straks underretter den
kompetente myndighed om enhver væsentlig ændring af den indgivne anmeldelse af
brøndaktiviteterne. Den kompetente myndighed gennemgår disse ændringer, og iværksætter, hvis
det skønnes nødvendigt, eventuelle passende foranstaltninger.
4. Medlemsstaterne sikrer, at brøndoperatøren forelægger rapporter om brøndaktiviteter for den
kompetente myndighed i overensstemmelse med kravene i bilag II. Rapporterne forelægges med
ugentlige intervaller begyndende på den dag, hvor brøndaktiviteterne påbegyndes, eller med
intervaller, der fastsættes af den kompetente myndighed.
Artikel 16
Anmeldelse af kombineret drift
1. Medlemsstaterne sikrer, at operatører og ejere, som skal deltage i kombineret drift, i
fællesskab udarbejder anmeldelsen, der skal forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra i).
174
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0175.png
Anmeldelsen skal indeholde de i bilag I, del 7, omhandlede oplysninger. Medlemsstaterne sikrer, at
en af de berørte operatører indgiver anmeldelsen af den kombinerede drift til den kompetente
myndighed. Anmeldelsen skal indgives inden for en frist, som fastsættes af den kompetente
myndighed, inden den kombinerede drift påbegyndes.
2. Den kompetente myndighed gennemgår anmeldelsen, og iværksætter, hvis det skønnes
nødvendigt, passende foranstaltninger, før den kombinerede drift påbegyndes, hvilket kan omfatte
forbud mod, at driften påbegyndes.
3. Medlemsstaterne sikrer, at den operatør, der indgav anmeldelsen, straks underretter den
kompetente myndighed om enhver væsentlig ændring af den indgivne anmeldelse. Den kompetente
myndighed gennemgår disse ændringer, og iværksætter, hvis det skønnes nødvendigt, eventuelle
passende foranstaltninger.
Artikel 17
Uafhængig verifikation
1. Medlemsstaterne sikrer, at operatører og ejere fastsætter ordninger for uafhængig verifikation,
og at de udarbejder en beskrivelse af sådanne ordninger, som skal forelægges i henhold til artikel
11, stk. 1, litra d), og som skal indgå i det sikkerheds- og miljøledelsessystem, der skal forelægges i
henhold til artikel 11, stk. 1, litra b). Beskrivelsen skal indeholde de i bilag I, del 5, omhandlede
oplysninger.
2. Resultaterne af den uafhængige verifikation berører ikke det ansvar, som operatøren eller
ejeren bærer for, at det verificerede udstyr og de verificerede systemer fungerer korrekt og sikkert.
3. Udvælgelsen af en uafhængig verifikator og udformningen af ordningerne for uafhængig
verifikation skal opfylde kriterierne i bilag V.
4. Ordningerne for uafhængig verifikation indføres:
aa) i forbindelse med anlæg for på en uafhængig måde at skabe sikkerhed for, at de sikkerheds-
og miljøkritiske elementer, der er identificeret i risikovurderingen for anlægget, som
beskrevet i rapporten om større farer, er egnede, og at tidsplanen for undersøgelse og
prøvning af de sikkerheds- og miljøkritiske elementer er egnet, ajourført og fungerer efter
hensigten
bb) i forbindelse med anmeldelser af brøndaktiviteter for på en uafhængig måde at skabe
sikkerhed for, at brøndudformningen og brøndkontrolforanstaltningerne til enhver tid er
egnede til de forventede brøndforhold.
5. Medlemsstaterne sikrer, at operatører og ejere reagerer på og træffer passende foranstaltninger
på grundlag af den uafhængige verifikators rådgivning.
6. Medlemsstaterne kræver, at operatører og ejere sikrer, at rådgivning fra den uafhængige
verifikator i henhold til stk. 4, litra a), og fortegnelser over foranstaltninger, der er taget på grundlag
af sådan rådgivning, stilles til rådighed for den kompetente myndighed og opbevares af operatøren
eller ejeren i en periode på seks måneder efter afslutningen af de offshore olie- og gasaktiviteter,
som de vedrører.
7. Medlemsstaterne kræver, at brøndoperatører sikrer, at den uafhængige verifikators resultater
og bemærkninger i henhold til nærværende artikels stk. 4, litra b), og at deres foranstaltninger som
reaktion på disse resultater og bemærkninger fremgår af anmeldelsen af brøndaktiviteterne
udarbejdet i overensstemmelse med artikel 15.
175
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0176.png
8. For et produktionsanlæg skal verifikationsordningen være indført, inden designet færdiggøres.
For et ikke-produktionsanlæg skal ordningen være indført, inden aktiviteterne påbegyndes i
medlemsstaternes offshore farvande.
Artikel 18
Den kompetente myndigheds beføjelser i forbindelse med aktiviteter på anlæg
Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed:
aa) forbyder drift af eller påbegyndelse af aktiviteter på ethvert anlæg eller enhver tilsluttet
infrastruktur, hvis de foreslåede foranstaltninger i rapporten om større farer til forebyggelse
eller begrænsning af følgerne af større uheld eller anmeldelserne af brøndaktiviteter eller
kombineret drift forelagt i henhold til artikel 11, stk.1, litra h) eller i), henholdsvis anses for
at være utilstrækkelige til at opfylde kravene fastsat i dette direktiv
bb) i ekstraordinære situationer, og hvor den ikke mener, at sikkerhed og miljøbeskyttelse
bringes i fare, afkorter det tidsinterval, der er påkrævet mellem indgivelsen af rapporten om
større farer eller andre dokumenter, der skal forelægges i henhold til artikel 11, og
påbegyndelsen af aktiviteterne
cc) kræver, at operatøren træffer sådanne hensigtsmæssige foranstaltninger, som den
kompetente myndighed anser for nødvendige for at sikre overholdelse af artikel 3, stk. 1
dd) når artikel 6, stk. 4, finder anvendelse, træffer tilstrækkelige foranstaltninger til at sikre
aktiviteternes vedvarende sikkerhed
ee) har beføjelser til at kræve forbedringer og om nødvendigt forbyde fortsat drift af ethvert
anlæg eller dele heraf eller enhver tilsluttet infrastruktur, hvis det fremgår af resultaterne af
en inspektion, en beslutning, jf. artikel 6, stk. 4, en periodisk gennemgang af rapporten om
større farer forelagt i henhold til artikel 11, stk. 1, litra e), eller af ændringer i anmeldelser
indgivet i henhold til artikel 11, at dette direktivs krav ikke opfyldes, eller der er rimelig
tvivl om offshore olie- og gasaktiviteters eller anlægs sikkerhed.
KAPITEL IV
POLITIK FOR FOREBYGGELSE
Artikel 19
Operatørers og ejeres forebyggelse af større uheld
1. Medlemsstaterne kræver, at operatører og ejere udarbejder et dokument, som beskriver deres
selskabspolitik for forebyggelse af større uheld, som skal forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1,
litra a), og sikrer, at den implementeres for alle deres offshore olie- og gasaktiviteter, herunder ved
at indføre passende overvågningstiltag, som sikrer, at politikken fungerer effektivt. Dokumentet
skal indeholde de i bilag I, del 8, omhandlede oplysninger.
2. I selskabspolitikken for forebyggelse af større uheld tages der højde for operatørens primære
ansvar for bl.a. at begrænse risiciene for et større uheld som følge af operatørens aktiviteter og for
hele tiden at forbedre kontrollen med disse risici, så der til enhver tid sikres et højt
beskyttelsesniveau.
176
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0177.png
3. Medlemsstaterne sikrer, at operatører og ejere udarbejder et dokument, som fastlægger deres
sikkerheds- og miljøledelsessystemer, og som skal forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra b).
Dokumentet skal indeholde en beskrivelse af de:
a a) organisatoriske procedurer for kontrol med større farer
bb) procedurer for udarbejdelse og forelæggelse af rapporter om større farer, og i givet fald
andre dokumenter i henhold til dette direktiv, og
c c) ordninger for uafhængig verifikation fastsat i henhold til artikel 17.
4. Medlemsstaterne skaber mulighed for, at operatører og ejere kan bidrage til mekanismer for
effektive trepartskonsultationer som fastsat i henhold til artikel 6, stk. 8. Hvor det er
hensigtsmæssigt, kan der redegøres for en operatørs og en ejers tilsagn om sådanne mekanismer i
selskabspolitikken for forebyggelse af større uheld.
5. Selskabspolitikken for forebyggelse af større uheld og sikkerheds- og miljøledelsessystemerne
skal udarbejdes i overensstemmelse med bilag I, del 8 og 9, og bilag IV. Følgende betingelser finder
anvendelse:
aa) selskabspolitikken for forebyggelse af større uheld skal foreligge skriftligt og fastlægge de
overordnede mål for og procedurer til at kontrollere risikoen for et større uheld og
klarlægge, hvordan disse mål opnås og procedurer får virkning på selskabsniveau
bb) sikkerheds- og miljøledelsessystemet skal indgå i operatørens eller ejerens overordnede
ledelsessystem og omfatte organisationsstruktur, ansvar, praksis, procedurer, processer og
ressourcer til fastlæggelse og gennemførelse af selskabspolitikken for forebyggelse af større
uheld.
6. Medlemsstaterne sikrer, at operatører og ejere udarbejder og ajourfører en fuldstændig
opgørelse over udstyr til beredskabsindsats, der er relevant for deres offshore olie- og gasaktiviteter.
7. Medlemsstaterne sikrer, at operatører og ejere i samråd med den kompetente myndighed og
ved at gøre brug af udveksling af viden, oplysninger og erfaring, jf. artikel 27, stk. 1, udarbejder og
reviderer standarder og retningslinjer for bedste praksis inden for kontrol af større farer gennem
hele design- og driftscyklussen for offshore olie- og gasaktiviteter, og at de som minimum følger
retningslinjerne i bilag VI.
8. Medlemsstaterne kræver, at operatører og ejere sikrer, at deres dokument om selskabspolitik
for forebyggelse af større uheld, jf. stk. 1, også omfatter deres produktions- og ikke-
produktionsanlæg uden for Unionen.
9. Medfører en aktivitet, der gennemføres af en operatør eller en ejer, en umiddelbar fare for
menneskers sundhed eller øger risikoen for et større uheld væsentligt, sikrer medlemsstaterne, at
operatøren eller ejeren træffer egnede foranstaltninger, som, hvis det skønnes nødvendigt, kan
omfatte en suspension af den relevante aktivitet, indtil faren eller risikoen er bragt under
tilstrækkelig kontrol. Træffes sådanne foranstaltninger, sikrer medlemsstaterne, at operatøren eller
ejeren underretter den kompetente myndighed herom straks og inden for 24 timer efter at have
truffet disse foranstaltninger.
10. Medlemsstaterne sikrer, at operatørerne og ejerne, når det er hensigtsmæssigt, træffer egnede
foranstaltninger til at anvende passende tekniske midler eller procedurer for at fremme
pålideligheden og registreringen af relevante data og for at forebygge mulig manipulation heraf.
Artikel 20
177
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0178.png
Offshore olie- og gasaktiviteter uden for Unionen
1. Medlemsstaterne kræver, at virksomheder, der er registreret på deres område, og som selv
eller via datterselskaber gennemfører offshore olie- og gasaktiviteter uden for Unionen som
koncessionshavere eller operatører, på anmodning rapporterer til dem i tilfælde af ethvert større
uheld, som de har været involveret i.
2. På anmodning om en rapport, jf. nærværende artikels stk. 1, præciserer den relevante
medlemsstat de krævede oplysninger nærmere. Sådanne rapporter udveksles i overensstemmelse
med artikel 27, stk. 1. Medlemsstater, der hverken har en kompetent myndighed eller et
kontaktpunkt, forelægger Kommissionen de rapporter, der modtages.
Artikel 21
Sikring af overholdelsen af reguleringsrammerne for forebyggelse af større uheld
1. Medlemsstaterne sikrer, at operatørerne og ejerne overholder de foranstaltninger, der er fastsat
i rapporten om større farer og i de planer, der er omhandlet i anmeldelsen af brøndaktiviteter og
anmeldelsen af kombineret drift, der indgives i henhold til artikel 11, stk. 1, litra e), h) og i)
henholdsvis.
2. Medlemsstaterne sikrer, at operatører og ejere stiller transport til rådighed for den kompetente
myndighed eller enhver person, der handler under ledelse af den kompetente myndighed, til eller fra
et anlæg eller fartøj, der er forbundet med olie- og gasaktiviteter, inklusive overførsel af udstyr,
inden for en rimelig frist, samt kost og logi og andre fornødenheder ved besøg på anlæggene med
henblik på at lette den kompetente myndigheds tilsyn, herunder inspektioner, undersøgelser og
håndhævelse af overholdelsen af dette direktiv.
3. Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed udarbejder årlige planer for effektivt
tilsyn, herunder inspektioner af større farer på grundlag af risikostyring og med særlig vægt på
overholdelse af rapporten om større farer og andre dokumenter, der forelægges i henhold til artikel
11. Planernes effektivitet gennemgås med regelmæssige mellemrum, og den kompetente myndighed
træffer alle fornødne foranstaltninger til forbedring heraf.
Artikel 22
Fortrolig indberetning af sikkerhedsproblemer
1. Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed iværksætter mekanismer:
aa) for fortrolig indberetning af sikkerheds- og miljøproblemer i forbindelse med offshore olie-
og gasaktiviteter fra alle kilder, og
bb) for undersøgelse af sådanne indberetninger og sørger for, at de berørte personer forbliver
anonyme.
2. Medlemsstaterne kræver, at operatører og ejere informerer deres egne ansatte og entreprenører
tilknyttet aktiviteten og deres ansatte om de nærmere detaljer af de nationale procedurer for den i
stk. 1 omhandlede mekanisme, og sørger for, at der findes en henvisning til fortrolig indberetning i
den relevante uddannelse eller de relevante meddelelser.
178
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0179.png
KAPITEL V
GENNEMSIGTIGHED OG UDVEKSLING AF OPLYSNINGER
Artikel 23
Udveksling af oplysninger
1. Medlemsstaterne sikrer, at operatører og ejere som minimum forelægger de oplysninger, der
er beskrevet i bilag IX, for den kompetente myndighed.
2. Kommissionen fastsætter ved hjælp af en gennemførelsesretsakt et fælles
dataindberetningsformat og de nærmere vilkår for udveksling af oplysninger. Denne
gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 37, stk. 2.
Artikel 24
Gennemsigtighed
1. Medlemsstaterne offentliggør oplysningerne i bilag IX.
2. Kommissionen fastlægger ved hjælp af en gennemførelsesretsakt et fælles
offentliggørelsesformat, som gør det nemt at sammenligne data på tværs af grænserne. Denne
gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 37, stk. 2. Det fælles
offentliggørelsesformat gør det muligt at foretage en pålidelig sammenligning af de enkelte landes
praksis i henhold til nærværende artikel og artikel 25.
Artikel 25
Rapportering om sikkerheds- og miljøvirkninger
1. Medlemsstaterne forelægger en årlig rapport for Kommissionen, der indeholder de i bilag IX,
punkt 3, omhandlede oplysninger.
2. Medlemsstaterne udpeger en myndighed, som er ansvarlig for udvekslingen af oplysninger i
henhold til artikel 23 og for offentliggørelsen af oplysninger i henhold til artikel 24.
3. Kommissionen offentliggør en årlig rapport på grundlag af de indberettede oplysninger fra
medlemsstaterne i henhold til stk. 1.
Artikel 26
Undersøgelse efter et større uheld
1. Medlemsstaterne indleder grundige undersøgelser af større uheld, der finder sted under deres
jurisdiktion.
2. En sammenfatning af resultaterne i henhold til stk. 1 stilles til rådighed for Kommissionen
enten ved undersøgelsens afslutning eller eventuelt ved retssagens afslutning. Medlemsstaterne
offentliggør en ikke-fortrolig udgave af resultaterne.
3. Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed, efter de i stk. 1 omhandlede
undersøgelser, gennemfører alle de af undersøgelsens anbefalinger, som den er bemyndiget til at
gennemføre.
179
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0180.png
KAPITEL VI
SAMARBEJDE
Artikel 27
Samarbejde mellem medlemsstater
1. Hver medlemsstat sikrer, at dens kompetente myndighed jævnligt udveksler viden,
oplysninger og erfaringer med andre kompetente myndigheder bl.a. gennem Den Europæiske
Unions Myndighedsgruppe for Offshore Olie- og Gasaktiviteter (EUOAG), og at den deltager i
høringer om anvendelsen af relevant national lovgivning og EU-lovgivning med industrien, andre
interesseparter og Kommissionen.
For medlemsstater uden olie- og gasaktiviteter under deres jurisdiktion modtages de i første
afsnit omhandlede oplysninger af de kontaktpunkter, der er udpeget i henhold til artikel 32, stk. 1.
2. Viden, oplysninger og erfaringer, der udveksles i henhold til stk. 1, skal navnlig vedrøre
effektiviteten af foranstaltninger til risikostyring, forebyggelse af større uheld, verifikation af
overholdelsen og beredskab i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter i Unionen og uden for
Unionen, hvor dette er relevant.
3. Hver medlemsstat sikrer, at dens kompetente myndighed deltager i fastsættelsen af klare
fælles prioriteter for udarbejdelse og ajourføring af standarder og retningslinjer med henblik på at
identificere og fremme gennemførelsen og en konsekvent anvendelse af bedste praksis inden for
offshore olie- og gasaktiviteter.
4. Senest den 19. juli 2014 forelægger Kommissionen medlemsstaterne en rapport om, hvorvidt
der er tilstrækkelige nationale ekspertressourcer til at udføre myndighedsfunktionerne i henhold til
dette direktiv, hvilket om nødvendigt omfatter forslag med henblik på at sikre, at alle medlemsstater
har adgang til tilstrækkelige ekspertressourcer.
5. Senest den 19. juli 2016 underretter medlemsstaterne Kommissionen om de nationale
foranstaltninger, de har truffet, vedrørende adgang til viden, aktiver og ekspertressourcer, herunder
formelle aftaler i henhold til artikel 8, stk. 6.
KAPITEL VII
BEREDSKAB OG INDSATS I FORBINDELSE MED UHELD
Artikel 28
Krav til interne beredskabsplaner
1. Medlemsstaterne sikrer, at de interne beredskabsplaner, der skal udarbejdes af operatøren eller
ejeren i overensstemmelse med artikel 14 og forlægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra g):
aa) iværksættes straks for at reagere på ethvert større uheld eller en situation, hvor der er en
umiddelbar risiko for et større uheld, og
b b) er i overensstemmelse med den eksterne beredskabsplan, jf. artikel 29.
2. Medlemsstaterne sikrer, at operatøren og ejeren råder over det udstyr og den ekspertise, der
indgår i den interne beredskabsplan, således at det pågældende udstyr og den pågældende ekspertise
er til rådighed til hver en tid og efter behov står til rådighed for myndighederne, som er ansvarlige
180
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0181.png
for gennemførelsen af den eksterne beredskabsplan, i den medlemsstat, hvor den interne
beredskabsplan finder anvendelse.
3. Den interne beredskabsplan udarbejdes i overensstemmelse med bilag I, del 10, og ajourføres
som følge af enhver væsentlig ændring af rapporten om større farer eller anmeldelserne, som er
indgivet i henhold til artikel 11. Alle ajourføringer forelægges den kompetente myndighed i henhold
til artikel 11, stk. 1, litra g), og meddeles den eller de relevante myndigheder, der er ansvarlige for
udarbejdelsen af den eksterne beredskabsplan for det pågældende område.
4. Den interne beredskabsplan integreres med de andre foranstaltninger vedrørende beskyttelse
og redning af personale fra det uheldsramte anlæg, således at der sikres gode chancer for personlig
sikkerhed og overlevelse.
Artikel 29
Eksterne beredskabsplaner og indsats i forbindelse med uheld
1. Medlemsstaterne udarbejder eksterne beredskabsplaner, som dækker alle offshore olie- og
gasanlæg eller tilsluttet infrastruktur og alle områder under deres jurisdiktion, som kan tænkes at
blive berørt. Medlemsstaterne præciserer koncessionshavernes og operatørernes rolle og finansielle
forpligtelser i forbindelse med den eksterne beredskabsplan.
2. De eksterne beredskabsplaner udarbejdes af medlemsstaterne i samarbejde med de relevante
operatører og ejere og, hvis det er relevant, koncessionshavere og den kompetente myndighed og
tager hensyn til den mest ajourførte udgave af de interne beredskabsplaner for eksisterende eller
planlagte anlæg og tilsluttet infrastruktur i det område, der er omfattet af den eksterne
beredskabsplan.
3. Eksterne beredskabsplaner udarbejdes i overensstemmelse med bilag VII og stilles til rådighed
for Kommissionen, andre potentielt berørte medlemsstater og offentligheden. Medlemsstaterne
sørger for, når de stiller deres eksterne beredskabsplaner til rådighed, at de offentliggjorte
oplysninger ikke udgør en risiko for sikkerheden og beskyttelsen af offshore olie- og gasanlæg og
deres drift og ikke skader medlemsstaternes økonomiske interesser eller medlemsstaternes
embedsmænds personlige sikkerhed og trivsel.
4. Medlemsstaterne træffer egnede foranstaltninger for at nå et højt kompatibilitets- og
interoperabilitetsniveau for beredskabsudstyr og -ekspertise blandt alle medlemsstater i et
geografisk område og i givet fald uden for dette. Medlemsstaterne opmuntrer industrien til at
udvikle beredskabsudstyr og kontraherede tjenester, der er kompatible og interoperable i hele det
geografiske område.
5. Medlemsstaterne fører en fortegnelse over beredskabsudstyr og -tjenester i overensstemmelse
med bilag VIII, punkt 1. Fortegnelserne stilles til rådighed for andre potentielt berørte
medlemsstater og Kommissionen og på gensidig basis for nabotredjelande.
6. Medlemsstaterne sikrer, at operatørerne og ejerne regelmæssigt tester deres evne til at
gennemføre en effektiv indsats i forbindelse med større uheld i nært samarbejde med
medlemsstaternes relevante myndigheder.
7. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder eller, i givet fald, kontaktpunkterne
udvikler samarbejdsscenarier for nødsituationer. Sådanne scenarier vurderes og ajourføres
regelmæssigt efter behov.
181
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0182.png
Artikel 30
Beredskab
1. Medlemsstaterne sikrer, at operatøren eller i givet fald ejeren straks underretter de relevante
myndigheder om et større uheld eller om en situation, som indebærer en umiddelbar risiko for et
større uheld. Underretning skal beskrive omstændighederne, herunder om muligt oprindelsen,
mulige indvirkninger på miljøet og de potentielle alvorlige konsekvenser.
2. Medlemsstaterne sikrer, at operatøren eller ejeren i tilfælde af et større uheld træffer alle
egnede foranstaltninger for at forhindre dets eskalering og begrænse dets virkninger.
Medlemsstaternes relevante myndigheder kan bistå operatøren eller ejeren, herunder med at stille
supplerende ressourcer til rådighed.
3. I løbet af beredskabsindsatsen indsamler medlemsstaten de nødvendige oplysninger for at
kunne foretage en grundig undersøgelse i overensstemmelse med artikel 26, stk. 1.
KAPITEL VIII
GRÆNSEOVERSKRIDENDE VIRKNINGER
Artikel 31
Beredskab og indsats på tværs af grænserne i medlemsstater med offshore olie- og
gasaktiviteter under deres jurisdiktion
1. Mener en medlemsstat, at en alvorlig fare i forbindelse med offshore olie- eller gasaktiviteter,
som skal finde sted under dens jurisdiktion, kan tænkes at have betydelige virkninger på miljøet i en
anden medlemsstat, fremsender den, forud for påbegyndelsen af aktiviteten, de relevante
oplysninger til den potentielt berørte medlemsstat og tilstræber sammen med den pågældende
medlemsstat, at der vedtages foranstaltninger for at forebygge skade.
Medlemsstater, der vurderer, at de selv er potentielt berørte, kan anmode den medlemsstat, under
hvis jurisdiktion den offshore olie- og gasaktivitet skal finde sted, om at fremsende dem alle
relevante oplysninger. Disse medlemsstater kan i fællesskab vurdere foranstaltningernes
effektivitet, uden at det berører myndighedsfunktionerne for den kompetente myndighed, der har
jurisdiktion over den berørte aktivitet i henhold til artikel 8, stk. 1, litra a), b) og c).
2. I de interne og eksterne beredskabsplaner tages der hensyn til de større farer, der er
identificeret i henhold til stk. 1, med henblik på at lette en fælles effektiv beredskabsindsats i
forbindelse med et større uheld.
3. Hvor der er en risiko for, at de forudsigelige grænseoverskridende virkninger i forbindelse
med større uheld påvirker tredjelande, stiller medlemsstaterne oplysninger til rådighed for
tredjelandene på gensidig basis.
4. Medlemsstaterne samordner indbyrdes foranstaltninger, der vedrører områder uden for
Unionen, med henblik på at forebygge potentielle negative virkninger som følge af offshore olie- og
gasaktiviteter.
5. Medlemsstaterne tester regelmæssigt deres evne til at gennemføre en effektiv
beredskabsindsats i forbindelse med større uheld i samarbejde med potentielt berørte medlemsstater,
relevante EU-agenturer og på gensidig basis potentielt berørte tredjelande. Kommissionen kan yde
et bidrag ved øvelser, som har til formål at teste beredskabsmekanismer på tværs af grænserne.
182
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0183.png
6. I tilfælde af et større uheld eller overhængende fare for et større uheld, der har eller kan få
grænseoverskridende virkninger, underretter den medlemsstat, under hvis jurisdiktion situationen
opstår, straks Kommissionen og de medlemsstater eller tredjelande, som kan tænkes at blive berørt
af situationen, og stiller løbende de oplysninger til rådighed, der er relevante med henblik på en
effektiv beredskabsindsats.
Artikel 32
Grænseoverskridende beredskab og indsats i medlemsstater uden offshore olie- og
gasaktiviteter under deres jurisdiktion
1. Medlemsstater uden offshore olie- og gasaktiviteter under deres jurisdiktion udpeger et
kontaktpunkt med henblik på udveksling af oplysninger med relevante nabomedlemsstater.
2. I medlemsstater uden offshore olie- og gasaktiviteter under deres jurisdiktion finder artikel 29,
stk. 4 og 7, anvendelse, så det sikres, at der findes en passende beredskabskapacitet, såfremt de
berøres af et større uheld.
3. Medlemsstater uden offshore olie- og gasaktiviteter under deres jurisdiktion samordner deres
nationale beredskabsplanlægning for havmiljøet med andre relevante medlemsstater i det omfang,
det er nødvendigt for at sikre den mest effektive beredskabsindsats i forbindelse med et større uheld.
4. Såfremt en medlemsstat uden offshore olie- og gasaktiviteter under sin jurisdiktion er berørt at
et større uheld:
aa) træffer den de egnede foranstaltninger i overensstemmelse med den i stk. 3 omhandlede
nationale beredskabsplanlægning
bb) sikrer den, at enhver oplysning, som er under dens kontrol og tilgængelig inden for dens
jurisdiktion, og som kan være relevant for en fuldstændig undersøgelse af det større uheld,
på anmodning gives til eller stilles til rådighed for den medlemsstat, der gennemfører
undersøgelsen i henhold til artikel 26.
Artikel 33
Samordnet tilgang til sikkerhed i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter
internationalt
1. Kommissionen fremmer i nært samarbejde med medlemsstaterne, og med forehold af
relevante internationale aftaler, samarbejdet med tredjelande, som gennemfører offshore olie- og
gasaktiviteter i de samme havområder som medlemsstaterne.
2. Kommissionen fremmer udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstater med offshore
olie- og gasaktiviteter og tilgrænsende tredjelande med lignende aktiviteter med henblik på fremme
af forebyggende foranstaltninger og regionale beredskabsplaner.
3. Kommissionen fremmer høje sikkerhedsstandarder for offshore olie- og gasaktiviteter
internationalt i de relevante globale og regionale fora, herunder også fora vedrørende arktiske
farvande.
183
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0184.png
KAPITEL IX
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 34
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelser af de nationale
bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger
til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til
overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver Kommissionen
meddelelse om disse bestemmelser senest den 19. juli 2015 og meddeler straks senere ændringer af
betydning for bestemmelserne.
Artikel 35
Beføjelser delegeret til Kommissionen
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med
artikel 36 med henblik på tilpasning af bilag I, II, VI og VII, så de omfatter supplerende
oplysninger, der kan blive nødvendige i lyset af tekniske fremskridt. Disse tilpasninger må ikke føre
til væsentlige ændringer i kravene i dette direktiv.
Artikel 36
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel
fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 35, tillægges Kommissionen for en
periode på fem år fra den 18. juli 2013. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende
delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af
beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet
eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest fire måneder inden udløbet af hver periode.
3. Den i artikel 35 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af
Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de
beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter
offentliggørelsen af afgørelsen i
Den Europæiske Unions Tidende
eller på et senere tidspunkt, der
angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er trådt i
kraft.
4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet
og Rådet meddelelse herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 35 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-
Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den
pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet
inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre
indsigelse. Denne frist forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
184
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0185.png
Artikel 37
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU)
nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.
Artikel 38
Ændring af direktiv 2004/35/EF
1. Artikel 2, stk. 1, litra b), i direktiv 2004/35/EF affattes således:
»»b) »skade på vandmiljøet«, dvs. en skade, som medfører en betydelig negativ påvirkning af:
i
i
i)
de pågældende vandressourcers økologiske, kemiske eller kvantitative tilstand eller det
økologiske potentiale som defineret i direktiv 2000/60/EF, med undtagelse af negative
virkninger, der er omfattet af artikel 4, stk. 7, i nævnte direktiv, eller
ii) de pågældende marine vandressourcers miljøtilstand som defineret i direktiv
2008/56/EF, for så vidt som de særlige miljømæssige aspekter af havmiljøet ikke
allerede er omfattet af direktiv 2000/60/EF«.
2. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at
efterkomme stk. 1 senest den 19. juli 2015. De underretter straks Kommissionen herom.
Artikel 39
Rapporter til Europa-Parlamentet og Rådet
1. Kommissionen forelægger senest den 31. december 2014 Europa-Parlamentet og Rådet en
rapport om tilgængeligheden af instrumenter for finansiel sikkerhedsstillelse og om behandling af
erstatningskrav, eventuelt ledsaget af forslag.
2. Kommissionen forelægger senest den 19. juli 2015 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport
om sin vurdering af effektiviteten af erstatningsansvarsordningerne i Unionen med hensyn til de
skader, der er forårsaget af offshore olie- og gasaktiviteter. Denne rapport skal omfatte en vurdering
af, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at udvide bestemmelserne om erstatningsansvar. Rapporten
ledsages eventuelt af forslag.
3. Kommissionen undersøger, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at adfærd, der forårsager et større
uheld, underlægges anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af
19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet
(
23
).
Kommissionen forelægger senest den
31. december 2014 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om resultaterne, eventuelt ledsaget af
lovgivningsforslag, med forbehold af, at medlemsstaterne stiller relevante oplysninger til rådighed.
Artikel 40
Rapportering og revision
1. Senest den 19. juli 2019 vurderer Kommissionen, under behørig hensynstagen til de
kompetente myndigheders bestræbelser og erfaringer, erfaringen med gennemførelsen af dette
direktiv.
185
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0186.png
2. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med resultatet af denne
vurdering. Rapporten omfatter relevante forslag om ændring af dette direktiv.
Artikel 41
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at
efterkomme dette direktiv senest den 19. juli 2015.
De underretter straks Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller
skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen
fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter,
som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
3. Uanset stk. 1, første afsnit, og med forbehold af stk. 5, underretter medlemsstater med offshore
farvande, der ikke har offshore olie- og gasaktiviteter under deres jurisdiktion, og som ikke har
planer om at koncessionere sådanne aktiviteter, Kommissionen herom og er kun forpligtede til
senest den 19. juli 2015 at sætte de love og bestemmelser i kraft, der er nødvendige for at sikre
overholdelse af artikel 20, 32 og 34. Sådanne medlemsstater må ikke koncessionere sådanne
aktiviteter, før de har gennemført de resterende bestemmelser i dette direktiv og har underrettet
Kommissionen herom.
4. Uanset stk. 1, første afsnit, og med forbehold af stk. 5, er indlandsmedlemsstater kun
forpligtede til senest den 19. juli 2015 at sætte de love og bestemmelser i kraft, der er nødvendige
for at sikre overholdelse af artikel 20.
5. Er der ikke den 18. juli 2013 registreret noget selskab, der udfører aktiviteter omfattet af
artikel 20, i en medlemsstat, som er omfattet af stk. 3 eller 4, er den pågældende medlemsstat kun
forpligtet til at sætte de love og bestemmelser i kraft, der er nødvendige for at sikre overholdelse af
artikel 20, fra 12 måneder efter en eventuel senere registrering af et sådant selskab i den
pågældende medlemsstat eller senest den 19. juli 2015, alt efter hvilken dato der er den seneste.
Artikel 42
Overgangsbestemmelser
1. Med hensyn til ejere, operatører af planlagte produktionsanlæg og operatører, der planlægger
eller gennemfører brøndaktiviteter, anvender medlemsstaterne de love og administrative
bestemmelser, der er vedtaget i henhold til artikel 41, senest den 19. juli 2016.
2. Med hensyn til eksisterende anlæg anvender medlemsstaterne de love og administrative
bestemmelser, der er vedtaget i henhold til artikel 41, fra datoen for den planlagte gennemgang af
dokumentation for risikovurdering, dog senest den 19. juli 2018.
Artikel 43
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
186
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0187.png
Artikel 44
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 12. juni 2013.
På Europa-Parlamentets vegne
M. SCHULZ
Formand
På Rådets vegne
L. CREIGHTON
Formand
(
1
) EUT C 143 af 22.5.2012, s. 125.
(
2
)
Europa-Parlamentets holdning af 21.5.2013 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 10.6.2013.
(
3
) EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19.
(
4
) EFT L 164 af 30.6.1994, s. 3.
(
5
) EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56.
(
6
) EUT L 124 af 17.5.2005, s. 4.
(
7
) EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30.
(
8
) EUT L 156 af 25.6.2003, s. 17.
(
9
) EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1.
(
10
) EUT L 197 af 24.7.2012, s. 1.
(
11
) EFT L 348 af 28.11.1992, s. 9.
(
12
) EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1.
(
13
) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(
14
)
Kommissionens afgørelse af 19. januar 2012 om etablering af Den Europæiske Unions Myndighedsgruppe for
Offshore Olie- og Gasaktiviteter (EUT
C 18 af 21.1.2012, s. 8).
(
15
)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 af 27. juni 2002 om oprettelse af et europæisk agentur
for søfartssikkerhed (EFT
L 208 af 5.8.2002, s. 1).
(
16
) EUT L 314 af 1.12.2007, s. 9.
(
17
)
Rådets afgørelse af 17. december 2012 om Den Europæiske Unions tiltrædelse af protokollen om beskyttelse af
Middelhavet mod forurening som følge af undersøgelse og udnyttelse af kontinentalsoklen og af havbunden og dennes
undergrund (EUT
L 4 af 9.1.2013, s. 13).
(
18
) EFT L 240 af 19.9.1977, s. 1.
(
19
)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger (EUT
L 41 af 14.2.2003, s. 26).
(
20
)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret
forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT
L 334 af 17.12.2010, s. 17).
(
21
) EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7.
(
22
) EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7.
(
23
) EUT L 328 af 6.12.2008, s. 28.
187
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0188.png
BILAG I
Oplysninger, der skal medtages i dokumenter, der forelægges for den kompetente
myndighed i henhold til artikel 11
1.
OPLYSNINGER,
DER
SKAL
INDGÅ
I
EN
FLYTNINGSANMELDELSE FOR ET PRODUKTIONSANLÆG
DESIGN-
ELLER
Designanmeldelsen og flytningsanmeldelsen for et produktionsanlæg, der indgives i henhold til
artikel 11, stk. 1, litra c) og j), henholdsvis, skal mindst indeholde følgende oplysninger:
1) navn og adresse på anlægsoperatøren
2
2) en beskrivelse af designprocessen for produktionsaktiviteterne fra det første koncept til
det indsendte design eller valget af eksisterende anlæg, relevante anvendte standarder og
processens designkoncepter
3) en beskrivelse af det valgte designkoncept i forhold til scenarierne for større fare for det
pågældende anlæg og dets placering og af de vigtigste risikobegrænsende elementer
4) en påvisning af, at konceptet bidrager til at nedsætte risikoen for større fare til et
acceptabelt niveau
5) en beskrivelse af anlægget og af forholdene på det sted, hvor det tænkes placeret
6) en beskrivelse af alle grænser, som miljø-, vejr- og havbundsforholdene sætter for
sikker drift, og hvilke forholdsregler der er truffet for at identificere risici, der udgår fra
havbunden og havet, og som medfører fare, såsom rørledninger og fortøjninger af
tilstødende anlæg
7) en beskrivelse af, hvilke typer aktiviteter, som indebærer større fare, der skal udføres
8) en generel beskrivelse af det sikkerheds- og miljøledelsessystem, der skal sikre, at de
påtænkte foranstaltninger til begrænsning af risikoen for større uheld fungerer efter
hensigten
9) en beskrivelse af de uafhængige verificeringsordninger og en foreløbig liste over
sikkerheds- og miljøkritiske elementer og disses påkrævede ydeevne
10) hvor et eksisterende produktionsanlæg skal flyttes til en ny placering for at udøve en
anden produktionsaktivitet, en påvisning af, at anlægget er egnet til den foreslåede
produktionsaktivitet
11) hvor et ikke-produktionsanlæg skal konverteres til brug som et produktionsanlæg, en
begrundelse, der påviser, at anlægget er egnet til en sådan konvertering.
3
4
5
6
7
8
9
1
1
2. OPLYSNINGER, DER SKAL INDGÅ I EN RAPPORT OM STØRRE FARER FOR
DRIFT AF ET PRODUKTIONSANLÆG
Rapporter om større farer for et produktionsanlæg, der skal udarbejdes i overensstemmelse med
artikel 12 og forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra e), skal mindst indeholde følgende
oplysninger:
11) en beskrivelse af, hvordan der er taget hensyn til den kompetente myndigheds reaktion på
designanmeldelsen
2) navn og adresse på anlægsoperatøren
188
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0189.png
33) en sammenfatning af en eventuel inddragelse af medarbejderne i udarbejdelsen af rapporten
om større farer
44) en beskrivelse af anlægget og eventuelle forbindelser med andre anlæg eller tilsluttede
infrastrukturer, herunder boringer
55) eftervisning af, at alle større farer er identificeret, at deres sandsynlighed og følger er
vurderet, herunder eventuelle grænser, som miljø-, vejr- og havbundsforholdene sætter for
sikker drift, og at de iværksatte risikobegrænsende foranstaltninger, herunder forbundne
sikkerheds- og miljøkritiske elementer, er egnede i den forstand, at risikoen i forbindelse
med et større uheld nedbringes til et acceptabelt niveau; denne eftervisning omfatter en
vurdering af effektiviteten af beredskabet ved olieudslip
66) en beskrivelse af, hvilke typer aktiviteter med potentiale for større fare der skal udføres på
anlægget, og hvor mange personer der højst kan være på anlægget på en gang
77) en beskrivelse af udstyr og ordninger, der har til formål at sikre kontrollen over boringen,
processikkerhed, indeslutning af farlige stoffer, forebyggelse af brand og eksplosion,
beskyttelse af arbejdstagere mod farlige stoffer og beskyttelse af miljøet mod et begyndende
større uheld
88) en beskrivelse af, hvilke foranstaltninger der er truffet for at beskytte personer på anlægget
mod større farer og sørge for sikker flugt, evakuering og redning af dem og foranstaltninger
for at vedligeholde kontrolsystemer, der har til formål at hindre skader på anlægget og
miljøet i en situation, hvor alt personale er evakueret
99) relevante regelsæt, standarder og retningslinjer, som anvendes ved opførelsen og
ibrugtagningen af anlægget
110) oplysninger om operatørens sikkerheds- og miljøledelsessystem, der er relevante for
produktionsanlægget
1 11) en intern beredskapsplan eller en fyldestgørende beskrivelse heraf
12) en beskrivelse af den uafhængige verifikationsordning
113) alle andre relevante oplysninger, f.eks. når to eller flere anlæg drives i kombination på en
måde, der påvirker potentialet for større fare for et af anlæggene eller dem alle
114) alle oplysninger, der er relevante for andre krav i dette direktiv, og som er fremskaffet i
henhold til kravene vedrørende forebyggelse af større uheld i direktiv 92/91/EØF
115) med hensyn til aktiviteter, der udføres fra anlægget, oplysninger om forebyggelse af større
uheld, der fører til betydelige eller alvorlige miljøskader, der er relevante for andre krav i
henhold til dette direktiv, og som er fremskaffet i henhold til direktiv 2011/92/EU
116) en vurdering af de identificerede potentielle miljøvirkninger som følge af manglende
indeslutning af forurenende stoffer efter et større uheld og en beskrivelse af de tekniske og
ikke-tekniske foranstaltninger, som påtænkes indført for at forebygge, mindske eller
kompensere for dem, herunder overvågning.
189
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0190.png
3. OPLYSNINGER, DER SKAL INDGÅ I EN RAPPORT OM STØRRE FARER FOR ET
IKKE-PRODUKTIONSANLÆG
Rapporter om større farer for et ikke-produktionsanlæg, der skal udarbejdes i overensstemmelse
med artikel 13 og forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra e), skal mindst indeholde følgende
oplysninger:
1) navn og adresse på ejeren
22) en sammenfatning af en eventuel inddragelse af medarbejderne i udarbejdelsen af rapporten
om større farer
33) en beskrivelse af anlægget og — for mobile anlæg — en beskrivelse af, hvordan det flyttes
mellem forskellige placeringer, og om dets stationeringssystem
44) en beskrivelse af, hvilke typer aktiviteter med potentiale for større fare der kan udføres på
anlægget, og hvor mange personer der højst kan være på anlægget på en gang
55) eftervisning af, at alle større farer er identificeret, at deres sandsynlighed og følger er
vurderet, herunder eventuelle grænser, som miljø-, vejr- og havbundsforholdene sætter for
sikker drift, og at de iværksatte risikobegrænsende foranstaltninger, herunder forbundne
sikkerheds- og miljøkritiske elementer, er egnede i den forstand, at risikoen i forbindelse
med et større uheld nedbringes til et acceptabelt niveau; denne eftervisning omfatter en
vurdering af effektiviteten af beredskabet ved olieudslip
66) en beskrivelse af anlægsmaskineri og ordninger, der har til formål at sikre kontrollen over
boringen, processikkerhed, indeslutning af farlige stoffer, forebyggelse af brand og
eksplosion, beskyttelse af arbejdstagere mod farlige stoffer og beskyttelse af miljøet mod et
større uheld
77) en beskrivelse af, hvilke foranstaltninger der er truffet for at beskytte personer på anlægget
mod større farer og sørge for sikker flugt, evakuering og redning af dem og foranstaltninger
for at vedligeholde kontrolsystemer, der har til formål at hindre skader på anlægget og
miljøet i en situation, hvor alt personale er evakueret
88) relevante regelsæt, standarder og retningslinjer, som anvendes ved opførelsen og
ibrugtagningen af anlægget
99) eftervisning af, at alle større farer er identificeret for alle de aktiviteter, som kan udføres på
anlægget, og af, at risikoen i forbindelse med et større uheld er nedbragt til et acceptabelt
niveau
110) en beskrivelse af, hvilke grænser miljø-, vejr- og havbundsforholdene sætter for sikker drift,
og hvilke forholdsregler der er truffet for at identificere risici, der udgår fra havbunden og
havet, og som medfører fare, såsom rørledninger og fortøjninger af tilstødende anlæg
111) oplysninger om sikkerheds- og miljøledelsessystemet, der er relevante for ikke-
produktionsanlægget
1 12) en intern beredskabsplan eller en fyldestgørende beskrivelse heraf
1 13) en beskrivelse af den uafhængige verifikationsordning
114) alle andre relevante oplysninger, f.eks. når to eller flere anlæg drives i kombination på en
måde, der påvirker potentialet for større fare for et af anlæggene eller dem alle
115) med hensyn til aktiviteter, der udføres fra anlægget, oplysninger indhentet i henhold til
190
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0191.png
direktiv 2011/92/EU om forebyggelse af større uheld, der fører til betydelige eller alvorlige
miljøskader, der er relevante for andre krav i henhold til nærværende direktiv
116) en vurdering af de identificerede potentielle miljøvirkninger som følge af manglende
indeslutning af forurenende stoffer efter et større uheld og en beskrivelse af de tekniske og
andre foranstaltninger, som påtænkes indført for at forebygge, mindske eller kompensere
for dem, herunder overvågning.
4.
OPLYSNINGER,
BRØNDAKTIVITETER
DER
SKAL
INDGÅ
I
EN
ANMELDELSE
AF
Anmeldelser af brøndaktiviteter, der skal udarbejdes i overensstemmelse med artikel 15 og
indgives i henhold til artikel 11, stk. 1, litra h), skal mindst indeholde følgende oplysninger:
1) navn og adresse på brøndoperatøren
22) navnet på det anlæg, der skal benyttes, samt navn og adresse på ejeren, eller, i tilfælde af et
produktionsanlæg, på entreprenøren som udfører boreaktiviteter
33) nærmere oplysninger, der identificerer brønden og beskriver eventuelle forbindelser med
anlæg eller tilsluttet infrastruktur
44) oplysninger om arbejdsprogram for brønden, herunder aktivitetsperiode, nærmere
enkeltheder og verifikation af barrierer, der hindrer tab af brøndkontrol (udstyr, borevæsker
og cement osv.), styring af boreretningen og grænser for sikker drift i overensstemmelse
med risikostyringen
5 5) for en eksisterende brønd: oplysninger om dens historie og tilstand
66) eventuelle oplysninger om sikkerhedsudstyr, der skal indsættes, men ikke er beskrevet i den
aktuelle rapport om større farer for anlægget
77) en risikovurdering med beskrivelse af:
a de særlige farer, der er forbundet med brøndaktiviteten, herunder om hvilke grænser miljø-,
a)
vejr- og havbundsforholdene eventuelt sætter for sikker drift
b) farer under havoverfladen
cc) eventuelle aktiviteter på eller under havoverfladen, der medfører et samtidigt potentiale for
større fare
d d) egnede risikobegrænsende foranstaltninger
88) en beskrivelse af brøndens tilstand efter aktiviteternes afslutning, dvs. permanent eller
midlertidigt forladt, og om produktionsudstyret er blevet placeret i brønden til fremtidig
anvendelse
99) ved ændring af en tidligere indgivet anmeldelse af brøndaktiviteter: oplysninger, der er
tilstrækkelige til en fuldstændig ajourføring af anmeldelsen
10) i tilfælde, hvor en boring skal opbygges, ændres eller vedligeholdes ved hjælp af et ikke-
produktionsanlæg: følgende supplerende oplysninger:
aa) en beskrivelse af, hvilke grænser miljø-, vejr- og havbundsforholdene sætter for sikker drift,
og hvilke forholdsregler der er truffet for at identificere risici, der udgår fra havbunden og
havet, og som medfører fare, såsom rørledninger og fortøjninger af tilstødende anlæg
191
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0192.png
bb) en beskrivelse af miljøforhold, der skal tages i betragtning i anlæggets interne
beredskabsplan
cc) en beskrivelse af beredskabsindsatsens forholdsregler, herunder forholdsregler i tilfælde af
miljøhændelser, som ikke er beskrevet i rapporten om større farer, og
dd) en beskrivelse af, hvordan brøndens operatørs og ejers ledelsessystemer skal koordineres
for at sikre, at større farer til enhver tid begrænses effektivt
111) en rapport med resultaterne af den uafhængige brøndundersøgelse og en erklæring fra
operatøren, om, efter at denne har gennemgået rapporten og resultaterne af den uafhængige
verifikators uafhængige brøndundersøgelse, at risikostyringen vedrørende udformningen af
brønden og de barrierer, der skal hindre tab af brøndkontrol, er egnet til alle forudsete
forhold og omstændigheder
112) alle oplysninger, der er relevante for dette direktiv, og som er fremskaffet i henhold til
kravene vedrørende forebyggelse af større uheld i direktiv 92/91/EØF
113) med hensyn til de brøndaktiviteter, der skal udføres, oplysninger, der er relevante for andre
krav i dette direktiv, og som er fremskaffet i henhold til direktiv 2011/92/EU om
forebyggelse af større uheld, der fører til betydelige eller alvorlige miljøskader.
5. OPLYSNINGER, DER SKAL FORELÆGGES OM EN VERIFIKATIONSORDNING
Beskrivelser, der skal forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra d), i forbindelse med
uafhængige verifikationsordninger, der fastsættes i henhold til artikel 17, stk. 1, skal indeholde:
a)
en erklæring fra operatøren eller fra ejeren afgivet efter at have gennemgået den
uafhængige verifikators rapport, om, at de sikkerhedskritiske elementer og det system for
vedligeholdelse af dem, der er specificeret i rapporten om større farer, er eller vil blive
egnede
en beskrivelse af verifikationssystemet med udvælgelsen af uafhængige verifikatorer og
midlerne til verifikation af, at de sikkerheds- og miljøkritiske elementer og i givet fald
nærmere specificeret anlægsmaskineri holdes i god stand
en beskrivelse af midlerne til verifikation, jf. litra b), som skal omfatte oplysninger om
de principper, der vil blive anvendt ved udførelsen af funktionerne under ordningen, og for at
føre tilsyn med ordningen i hele anlæggets levetid, herunder:
i)
ii)
undersøgelse og prøvning af de sikkerheds- og miljøkritiske elementer foretaget af
uafhængige og kompetente verifikatorer
verifikation af de sikkerheds- og miljøkritiske elementer, hvad angår
b)
udformning, standarder og certificering eller andet system til sikring af
overensstemmelse
iii)
iv)
v)
undersøgelse af igangværende arbejder
indberetning af eventuelle tilfælde af manglende overensstemmelse
afhjælpende foranstaltninger truffet af operatøren eller ejeren.
192
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0193.png
6. OPLYSNINGER, DER SKAL FORELÆGGES OM EN VÆSENTLIG ÆNDRING AF
ET ANLÆG, HERUNDER DEMONTERING AF ET FAST ANLÆG
Når der foretages væsentlige ændringer af et anlæg, jf. artikel 12, stk. 5, og artikel 13, stk. 4, skal
den ændrede rapport om større farer, hvori indgår de væsentlige ændringer, der skal forelægges i
henhold til artikel 11, stk. 1, litra f), mindst indeholde følgende oplysninger:
1)
2)
3)
navn og adresse på operatøren eller ejeren
en sammenfatning af en eventuel inddragelse af medarbejderne i udarbejdelsen af den
reviderede rapport om større farer
oplysninger, der er tilstrækkeligt detaljerede, til at den tidligere rapport om større farer og den
dertil knyttede interne beredskabsplan for anlægget bliver fuldt ajourført, og til at det påvises, at
risikoen for større fare nedbringes til et acceptabelt niveau
når et fast produktionsanlæg tages ud af brug:
a)
b)
midler til at isolere alle farlige stoffer og, når der er boringer forbundet med anlægget,
permanent forsegling mellem boringerne og anlægget og miljøet
en beskrivelse af de risici for større fare for arbejdstagere og miljø, der er forbundet
4)
med demonteringen af anlægget, af den samlede udsatte befolkning og af de risikobegrænsend
foranstaltninger
c)
beredskabsindsatsens tilrettelæggelse, så det sikres, at personalet kan evakueres
og reddes på betryggende vis, og at der opretholdes kontrolsystemer, så et større miljø
forebygges.
7. OPLYSNINGER, DER SKAL INDGÅ I EN ANMELDELSE AF KOMBINERET
DRIFT
Anmeldelser af kombineret drift, som skal udarbejdes i henhold til artikel 16, og indgives i
henhold til artikel 11, stk. 1, litra i), skal indeholde mindst følgende oplysninger:
1)
2)
3)
navn og adresse på den operatør, der indgiver anmeldelsen
når andre operatører eller ejere er involveret i den kombinerede aktivitet: disses navne og
adresser, herunder en bekræftelse af, at de er enige i anmeldelsens indhold
en beskrivelse i form af et samordningsdokument, som er godkendt af alle underskrivende
parter, af, hvordan ledelsessystemerne for de anlæg, der er involveret i den kombinerede aktivitet,
vil blive samordnet, således at risikoen for et større uheld nedbringes til et acceptabelt niveau
en beskrivelse af alt udstyr, der skal bruges i forbindelse med den kombinerede drift, men som
ikke er beskrevet i den eksisterende rapport om større farer for nogen af de anlæg, der er
involveret i den kombinerede drift
en sammenfatning af den risikovurdering, der er udarbejdet af alle de operatører og ejere,
der er involveret i den kombinerede drift, herunder:
a)
b)
en beskrivelse af alle aktiviteter i den kombinerede drift, der kan indebære farer med
potentiale til at forårsage et større uheld på eller i forbindelse med anlægget
en beskrivelse af alle risikobegrænsende foranstaltninger, der er indført som
følge af risikovurderingen
193
4)
5)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0194.png
6)
en beskrivelse af den kombinerede drift og et arbejdsprogram.
8. OPLYSNINGER, DER SKAL FORELÆGGES OM EN SELSKABSPOLITIK FOR
FOREBYGGELSE AF STØRRE UHELD
Selskabspolitikken for forebyggelse af større uheld, som skal udarbejdes i henhold til artikel 19,
stk. 1, og forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra a), skal mindst omfatte:
1)
2)
3)
4)
5)
6)
7)
8)
9)
ansvaret på bestyrelsesniveau for konstant sikring af, at selskabspolitikken for forebyggelse af
større uheld er egnet, gennemføres og fungerer efter hensigten
foranstaltninger til opbygning og opretholdelse af en stærk sikkerhedskultur med høj
sandsynlighed for fortsatte sikre aktiviteter
omfanget og intensiteten af procesrevision
foranstaltninger til belønning og anerkendelse for ønskværdig adfærd
evalueringen af selskabets evner og mål
foranstaltninger til opretholdelse af sikkerheds- og miljøbeskyttelsesstandarder som en central
værdi for selskabet
formelle
kommando-
og
kontrolsystemer,
bestyrelsesmedlemmerne og den øverste ledelse
der
indbefatter
inddragelse
af
tilgangen til en kvalificeret indsats på alle niveauer i selskabet
omfanget af anvendelsen af punkt 1-8 i selskabets offshore olie- og gasaktiviteter uden for
Unionen.
9. OPLYSNINGER, DER SKAL FORELÆGGES OM ET SIKKERHEDS- OG
MILJØLEDELSESSYSTEM
Sikkerheds- og miljøledelsessystemet, som skal udarbejdes i henhold til artikel 19, stk. 3, og
forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra b), skal mindst omfatte:
1)
2)
3)
4)
5)
6)
7)
8)
9)
10)
organisationsstruktur og fordeling af roller og ansvarsområder blandt personalet
identifikation og bedømmelse af større farer — såvel som deres sandsynlighed og eventuelle
følger
inddragelse af miljøpåvirkninger i bedømmelsen af større risici for uheld i rapporten om større
farer
begrænsning af større farer under normal drift
håndtering af ændringer
beredskabsplanlægning og beredskabsindsats
begrænsning af skader på miljøet
resultatovervågning
ordninger med henblik på revision og fornyet gennemgang og
de foranstaltninger, der er indført med henblik på deltagelse i trepartshøringer og hvorledes
foranstaltninger, der er et resultat af disse høringer, gennemføres.
194
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0195.png
10.
OPLYSNINGER,
BEREDSKABSPLAN
DER
SKAL
FORELÆGGES
OM
EN
INTERN
Interne beredskabsplaner, der skal udarbejdes i henhold til artikel 14 og forelægges i henhold til
artikel 11, stk. 1, litra g), skal mindst omfatte:
1)
2)
3)
4)
5)
6)
navne og stillingsbetegnelser på personer, der har
beredskabsprocedurer, og på lederen af det interne beredskab
beføjelse
til
at
iværksætte
navn eller stillingsbetegnelse på den person, der er ansvarlig for forbindelsen med den
myndighed eller de myndigheder, hvorunder den eksterne beredskabsplan hører
en beskrivelse af alle forudselige forhold eller hændelser, der kan tænkes at blive årsag til et
større uheld, som beskrevet i den rapport om større farer, som planen er et bilag til
en beskrivelse af de foranstaltninger, der vil blive iværksat for at holde forhold eller hændelser,
der kunne forårsage et større uheld, under kontrol og for at begrænse deres følger
en beskrivelse af udstyret og de til rådighed stående ressourcer, herunder til begrænsning af et
eventuelt udslip
ordninger, der har til formål at begrænse risikoen for personer, der befinder sig på anlægget og
i miljøet, herunder en redegørelse for, hvordan der slås alarm, og hvad tilstedeværende skal
foretages sig, hvis der slås alarm
i tilfælde af kombineret drift, foranstaltninger til at koordinere flugt, evakuerings og redning
mellem de berørte anlæg, og som har til formål at give tilstedeværende på anlæggene gode
overlevelseschancer under et større uheld
et skøn over effektiviteten af beredskabet ved olieudslip. Miljøforhold, som skal
medtages i denne beredskabsanalyse, skal omfatte:
i)
ii)
iii)
iv)
v)
vejr, herunder vind, sigt, nedbør og temperatur
havforhold, tidevand og strøm
tilstedeværelse af is og fremmedlegemer
dagtimer, og
andre kendte miljøforhold, som kan påvirke beredskabsudstyrets effektivitet
eller en beredskabsindsats' generelle effektivitet
7)
8)
9)
foranstaltninger til udsendelse af tidlig varsling om et større uheld til de myndigheder, der har
ansvaret for at iværksætte den eksterne beredskabsplan, med angivelse af, hvilke oplysninger en
tidlig varsling skal indeholde, og hvordan nærmere oplysninger skal fremsendes, efterhånden som
de foreligger
foranstaltninger til uddannelse af personale i de opgaver, de forventes at udføre, og om
nødvendigt koordinering heraf med de eksterne beredskabsorganisationer
foranstaltninger til koordinering af den interne og den eksterne beredskabsindsats
dokumentation for tidligere vurderinger af eventuelle kemikalier, der anvendes som
dispergeringsmidler, og som er udført for at minimere indvirkningen på den offentlige sundhed
10)
11)
12)
195
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0196.png
og eventuel yderligere miljøskade.
BILAG II
Rapporter om brøndaktiviteter, der skal forelægges i henhold til artikel 15, stk. 4
De rapporter, der skal forelægges den kompetente myndighed i henhold til artikel 15, stk. 4, skal
mindst indeholde følgende oplysninger:
1)
2)
3)
4)
5)
navn og adresse på brøndoperatøren
navnet på anlægget samt navn og adresse på operatøren eller ejeren
nærmere oplysninger, der identificerer boringen og beskriver eventuelle forbindelser med
anlæg eller tilsluttet infrastruktur
en oversigt over de aktiviteter, der er gennemført siden aktiviteterne gik i gang eller siden den
seneste rapport
diameter og den reelle lodrette og målte dybde af:
a)
b)
6)
7)
alle borede huller og
alle monterede foringsrør
borevæskens densitet på tidspunktet for udarbejdelsen af rapporten og
den aktuelle driftstilstand, når der er tale om aktiviteter vedrørende en eksisterende brønd.
196
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0197.png
BILAG III
Bestemmelser om udpegelse af den kompetente myndighed og dennes funktionsmåde i
henhold til artikel 8 og 9
1. BESTEMMELSER VEDRØRENDE MEDLEMSSTATERNE
1)
Når medlemsstaterne tildeler en myndighed kompetence til at løse opgaverne i artikel 8, skal de
som et minimum foretage følgende:
a)
indføre organisatoriske arrangementer, der muliggør effektiv løsning af de opgaver, som den
kompetente myndighed har fået i henhold til dette direktiv, herunder arrangementer til upartisk
regulering af sikkerheds- og miljøbeskyttelse
udarbejde en hensigtserklæring om tilsyn og håndhævelse og den kompetente myndigheds
pligter til at sikre gennemskuelighed, ensartethed, proportionalitet og objektivitet i reguleringen
af offshore olie- og gasaktiviteter
b)
197
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0198.png
2)
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sætte arrangementerne i punkt 1
i kraft, herunder:
a)
finansiering af tilstrækkelig specialiseret ekspertise, som skal være til rådighed internt eller
ved formelle aftaler med tredjeparter eller begge dele, således at den kompetente myndighed
kan inspicere og undersøge aktiviteterne, håndhæve forskrifterne og behandle rapporter om
større farer og anmeldelser
i tilfælde, hvor man støtter sig på eksterne ekspertisekilder: finansiering af
udarbejdelsen af skriftlig vejledning og tilsyn i tilstrækkeligt omfang til, at en
ensartet fremgangsmåde kan opretholdes, og til at det kan sikres, at den lovmæssigt
udpegede kompetente myndighed bevarer det fulde ansvar i henhold til dette direktiv
c)
finansiering af nødvendig uddannelse, kommunikation, adgang til teknologi, og rejseudgifter
og diæter for den kompetente myndigheds personale til udførelsen af deres opgaver, og
for at fremme et aktivt samarbejde mellem de kompetente myndigheder i medfør af
artikel 27
d)
e)
f)
krav om, at operatørerne eller ejerne i relevante tilfælde godtgør den kompetente myndighed
dennes udgifter til varetagelse sine opgaver i medfør af dette direktiv
finansiering og fremme af forskning svarende til den kompetente myndigheds opgaver i
henhold til dette direktiv
tilvejebringelse af midler til den kompetente myndigheds rapporter.
b)
2. BESTEMMELSER OM DEN KOMPETENTE MYNDIGHEDS FUNKTIONSMÅDE
1)
Med henblik på at udføre sine opgaver i henhold til artikel 9 effektivt udarbejder den
kompetente myndighed
a)
en skriftlig strategi, som beskriver dens opgaver, handlingsprioriteter, dvs.
inden for udformning og drift af anlæg,
beredskabsindsats, og hvordan den er organiseret
b)
integritetshåndtering,
beredskab
og
arbejdsprocedurer, der beskriver, hvordan den vil gennemføre inspektioner hos
operatører og ejere, der er omfattet af dette direktiv, og sikre, at de opfylder deres
forpligtelser, herunder hvordan den vil behandle, bedømme og godkende rapporter om større
farer, behandle anmeldelser af brøndaktiviteter, og hvordan det skal fastsættes, hvor
hyppigt der skal foretages inspektioner af et givet anlægs foranstaltninger til at begrænse
risici for større fare, herunder for miljøet
c)
procedurer for udførelsen af dens opgaver, uden at det går ud over andre opgaver, f.eks.
vedrørende olie- og gasaktiviteter til lands og vedrørende ordninger i medfør af
direktiv 92/91/EØF
198
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0199.png
d)
tilfælde, hvor den kompetente myndighed omfatter mere end ét organ, en formel
aftale, der fastsætter de nødvendige mekanismer for fælles varetagelse af den
kompetente myndigheds opgaver, herunder den øverste ledelses overopsyn,
overvågning og kontrol, fælles planlægning og inspektion, fordeling af
ansvaret for behandling af rapporter om større farer, fælles undersøgelser,
intern kommunikation og rapporter, der i fællesskab offentliggøres eksternt.
2)
De detaljerede procedurer for vurdering af rapporter om større farer skal sikre, at operatøren eller
ejeren giver alle faktuelle oplysninger og andre enkeltheder, der er påkrævet i henhold til
nærværende direktiv. Som et minimum skal den kompetente myndighed sikre, at kravene i forbindelse
med de følgende oplysninger er klart anført i retningslinjer for operatører og ejere:
a)
alle forudsigelige farer, som potentielt kan udløse et større uheld, herunder for miljøet, er
blevet identificeret, deres risici er blevet vurderet, og der er identificeret foranstaltninger,
herunder beredskab, til at kontrollere risiciene
sikkerheds- og miljøledelsessystemet er tilstrækkeligt beskrevet til at godtgøre, at dette direktiv
er overholdt
der er beskrevet passende ordninger for uafhængig verifikation og for operatørens eller
ejerens revision.
b)
c)
3) I forbindelse med en grundig vurdering af rapporter om større farer sikrer de kompetente myndigheder,
3
)
a)
b)
at alle nødvendige faktiske oplysninger er fremlagt
at operatøren eller ejeren har identificeret alle risici for større uheld, som med
rimelighed kan forudses, og som angår anlægget og dets funktioner, samt potentielle
udløsende begivenheder, og at den vedtagne metode og vurderingskriterierne for risikostyringen
for større uheld er tydeligt forklaret, herunder usikkerhedsfaktorer i
analysen
c)
at risikostyringen har taget højde for alle relevante trin i anlæggets livscyklus og har forudset
alle situationer, som kan forudses, herunder:
i)
hvordan konstruktionsmæssige beslutninger i designanmeldelsen har taget højde for
risikostyringen med henblik på at sikre, at der anvendes indbyggede sikkerheds- og
miljøprincipper
hvordan brøndaktiviteter skal udføres fra anlægget, når det er i drift
hvordan brøndaktiviteter skal gennemføres og midlertidigt indstilles, før produktionen
påbegynder fra et produktionsanlæg
iv)
v)
d)
hvordan kombineret drift skal gennemføres med andre anlæg
hvordan demonteringen af anlægget skal foregå
ii)
iii)
at risikobegrænsende foranstaltninger, der er udpeget som en del af risikostyringen, skal
anvendes, hvis det er nødvendigt for at mindske risici til et acceptabelt niveau
199
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0200.png
e)
at operatøren eller ejeren ved fastsættelsen af de nødvendige foranstaltninger for at opnå
acceptable risikoniveauer klart har påvist, hvordan der er taget højde for relevant god praksis og
vurdering på grundlag af solid teknisk viden, bedste forvaltningspraksis og menneskelige og
organisatoriske faktorer
f)
g)
at foranstaltninger og ordninger til opdagelse af og hurtig og effektiv respons på en nødsituation
er klart identificerede og berettigede
at flugt-, evakuerings- og redningsindsatser og foranstaltninger, som skal hindre en nødsituation
i at eskalere og mindske dets indvirkning på miljøet, er integreret på en logisk og systematisk
måde, som tager højde for de sandsynlige nødsituationer, de skal udføres under
h)
at kravene er indarbejdet i de interne beredskabsplaner, og den interne beredskabsplan er
medtaget i rapporten om større farer, og at den kompetente myndighed har fået forelagt en kopi
eller en fyldestgørende beskrivelse af den interne beredskabsplan
i)
at det sikkerheds- og miljøledelsessystem, der er beskrevet i rapporten om større farer, er
tilstrækkeligt til at sikre begrænsning af risikoen for større uheld på hvert enkelt trin i
anlæggets livscyklus og sikrer overholdelse af alle relevante bestemmelser og sørger for, at
systemet revideres, og at revisionsanbefalingerne gennemføres
j)
at ordningen for uafhængig verifikation er tydeligt forklaret
200
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0201.png
BILAG IV
Foranstaltninger truffet af operatører og ejere til forebyggelse af større uheld i
overensstemmelse med artikel 19
1.
Medlemsstaterne sikrer, at operatører og ejere:
a)
især har opmærksomheden rettet mod vurderingen af kravene til alle sikkerheds- og
miljøsikkerhedskritiske systemers pålidelighed og integritet og opbygger deres inspektions- og
vedligeholdelsessystemer med det formål at nå det krævede niveau af sikkerheds- og
miljøintegritet.
træffer passende foranstaltninger til, så vidt det er praktisk muligt, at sikre, at der ikke sker
noget uplanlagt udslip af farlige stoffer fra rørledninger, beholdere og systemer, der har til
formål at holde dem forsvarligt afsondret. Desuden skal alle operatører og ejere sikre,
at intet enkeltsvigt i en indeslutningsbarriere kan føre til et større uheld
c)
udarbejder en fortegnelse over det disponible udstyr, hvori der også redegøres for, hvem
der ejer det, hvor det findes, og hvordan det skal føres frem til og sættes ind på anlægget
samt eventuelle enheder, som er relevante for gennemførelsen af den interne
beredskabsplan.
Der skal i fortegnelsen redegøres for, hvilke foranstaltninger der er truffet for at sikre, at
udstyret og procedurerne holdes i indsatsklar stand
d)
sørger for at være i besiddelse af et egnet system til overvågning af, at alle relevante
lovforskrifter efterleves, ved at indarbejde deres lovmæssige forpligtelser til at kontrollere
større farer og beskytte miljøet i deres almindelige driftsrutiner og
e)
især er opmærksomme på at opbygge og vedligeholde en stærk sikkerhedskultur, der med
stor sandsynlighed løbende kan varetage sikkerhedshensynene under driften, herunder med
hensyn til at sikre samarbejdet mellem arbejdstagere, og bl.a.
i)
ii)
iii)
iv)
2.
synligt forpligter sig på trepartshøringer og de handlinger, der følger heraf
fremmer og anerkender indberetninger om uheld og næsten-uheld
samarbejder effektivt med valgte sikkerhedsrepræsentanter
beskytter informanter (»whistleblowers«).
b)
Medlemsstaterne sikrer, at erhvervet samarbejder med de kompetente myndigheder om at
udarbejde og gennemføre en prioritetsplan for udvikling af standarder, retningslinjer og regler,
som sikrer ibrugtagning af bedste praksis inden for forebyggelse af større uheld og begrænsning
af virkningerne af større uheld, hvis de alligevel sker.
201
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0202.png
BILAG V
Udvælgelse af den uafhængige verifikator og udformningen af ordningerne for uafhængig
verifikation i henhold til artikel 17, stk. 3
1.
Medlemsstaterne forpligter operatøren og ejeren til at sikre, at de følgende betingelser er
opfyldt i forbindelse med verifikatorens uafhængighed af operatøren og ejeren:
a)
funktionen indebærer ikke, at den uafhængige verifikator skal undersøge noget aspekt af et
sikkerheds- og miljøkritisk element eller nogen anlægs- eller brønddel eller en
brøndudformning, hvor verifikatoren har været involveret forud for verifikationen, eller hvor
hans eller hendes objektivitet kunne blive bragt i fare
den uafhængige verifikator skal være tilstrækkeligt uafhængig af et ledelsessystem, som har
eller har haft ansvar for noget aspekt af en komponent omfattet af ordningen for
uafhængig verifikation eller brøndundersøgelse, således at han eller hun udfører sine
funktioner i henhold til ordningen med objektivitet.
2.
Medlemsstaterne forpligter operatøren eller ejeren til at sikre, at de følgende betingelser er opfyldt
for så vidt angår ordningen for uafhængig verifikation i forbindelse med et anlæg eller en brønd:
a)
den uafhængige verifikator har passende teknisk kompetence, herunder, hvor nødvendigt, et
tilstrækkeligt kvalificeret og erfarent personale i tilstrækkeligt antal, der opfylder betingelserne i
nærværende bilags punkt 1
den uafhængige verifikator tildeler opgaverne i henhold til ordningen for uafhængig
verifikation til personale, der er kvalificeret til at varetage dem
der er et velegnet system til håndtering af informationsstrømmen mellem operatøren eller
ejeren og den uafhængige verifikator
den uafhængige verifikator tillægges passende beføjelser til at udføre funktionerne effektivt.
b)
b)
c)
d)
3.
Væsentlige ændringer forelægges for den uafhængige verifikator med henblik på yderligere
verifikation i overensstemmelse med ordningen for uafhængig verifikation, og resultaterne af
denne yderligere verifikation meddeles efter anmodning den kompetente myndighed.
202
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0203.png
BILAG VI
Oplysninger om prioriteter for samarbejde mellem operatører og ejere og de kompetente
myndigheder i henhold til artikel 19, stk. 7
De spørgsmål, der skal overvejes ved fastsættelsen af prioriteter for udarbejdelse af standarder
og retningslinjer, skal sikre en praktisk gennemførelse af forebyggelse af større uheld og
begrænsning af følgerne. Spørgsmålene skal omfatte:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
h)
i)
j)
forbedring af brøndintegriteten, udstyret til at holde boringen under kontrol og barriererne og
overvågning af disses effektivitet
forbedring af den primære indeslutning
forbedring af den sekundære indeslutning, som begrænser eskaleringen af et begyndende større
uheld, herunder brøndudblæsninger
pålidelige beslutningsprocesser
forvaltning af og tilsyn med aktiviteter, der indebærer større fare
kompetencen hos personer i nøglestillinger
effektiv risikostyring
vurdering af pålideligheden af sikkerheds- og miljøkritiske systemer
centrale ydeevneindikatorer
effektiv integration mellem sikkerheds- og miljøledelsessystemerne hos operatører og ejere og
andre enheder, der er involveret i olie- og gasaktiviteter.
203
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0204.png
BILAG VII
Oplysninger, der skal fremlægges i eksterne beredskabsplaner i henhold til artikel 29
Eksterne beredskabsplaner, der udarbejdes i henhold til artikel 29, skal mindst indeholde:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
navne og stillingsbetegnelser på personer, der har beføjelse til at iværksætte
beredskabsprocedurer, og på personer, der har beføjelse til at lede den eksterne beredskabsindsats
foranstaltninger med henblik på modtagelse af tidlig varsling om større uheld samt de dertil
hørende procedurer for alarmering og beredskabsindsats
foranstaltninger til koordinering af de ressourcer, der er nødvendige for at iværksætte den
eksterne beredskabsplan
foranstaltninger med henblik på at yde bistand til det interne beredskab
en detaljeret beskrivelse af foranstaltninger med henblik på en ekstern beredskabsindsats
foranstaltninger med henblik på at tilvejebringe hensigtsmæssige oplysninger og vejledning i
forbindelse med det større uheld til personer og organisationer, der kunne tænkes at være berørt af
det
foranstaltninger med henblik på at underrette andre medlemsstaters beredskabstjenester og
Kommissionen i tilfælde af et større uheld, der kan få grænseoverskridende følger
foranstaltninger med henblik på at afbøde skader på både havets og landjordens flora og fauna,
også i situationer, hvor olieramte dyr når kysten før selve udslippet.
g)
h)
204
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0205.png
BILAG VIII
Oplysninger, der skal medtages ved udarbejdelsen af eksterne beredskabsplaner i henhold
til artikel 29
1.
Den myndighed eller de myndigheder, der har ansvaret for at koordinere beredskabsindsatsen,
stiller følgende til rådighed:
a)
en fortegnelse over det disponible udstyr, hvori der også redegøres for, hvem der ejer det,
hvor det findes, og hvordan og med hvilke midler det skal føres frem til og sættes ind på stedet
for det større uheld
en redegørelse for, hvilke foranstaltninger der er truffet for at sikre, at udstyret og
procedurerne holdes i indsatsklar stand
en fortegnelse over udstyr, der ejes af virksomheder i branchen, og som kan stilles til
rådighed i en nødsituation
en redegørelse for de almindelige foranstaltninger i forbindelse med indsatsen ved større
uheld, herunder oplysning om alle involverede parters kompetencer og ansvar og om, hvilke
organer der har ansvaret for at vedligeholde sådanne foranstaltninger
foranstaltninger med henblik på at sikre, at udstyr, personale og procedurer og et
tilstrækkeligt antal uddannede arbejdstagere til enhver tid er til rådighed og ajourført
dokumentation for tidligere miljø- og sundhedsvurderinger af eventuelle kemikalier, der
planlægges anvendt som opløsningsmidler.
b)
c)
d)
e)
f)
2.
Det skal klart fremgå af de eksterne beredskabsplaner, hvordan rollerne er fordelt mellem
myndigheder, beredskabsorganisationer, koordinatorer og andre agenter i beredskabet, således at
samarbejdet er sikret i forbindelse med indsatsen ved større uheld.
Foranstaltningerne skal omfatte forholdsregler med henblik på indsatsen ved et større uheld, der
overstiger den enkelte medlemsstats formåen eller overskrider dens grænser, herunder:
a)
b)
fremsendelse af eksterne beredskabsplaner til nabomedlemsstaterne og Kommissionen
udarbejdelse på grænseoverskridende plan af fortegnelser over beredskabsaktiver, herunder
både dem, der ejes af virksomheder i branchen, og de statsejede, og gennemførelse af alle de
tilpasninger, der er nødvendige for at sikre, at udstyr og procedurer er kompatible mellem
nabolande og -medlemsstater
etablering af procedurer for alarmering af Unionens civilbeskyttelsesordning
afholdelse af grænseoverskridende øvelser for det eksterne beredskab.
3.
c)
d)
205
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0206.png
BILAG IX
Udveksling af oplysninger og gennemsigtighed
1.
Det fælles dataindberetningsformat til indikatorer for større farer skal gøre det muligt at
sammenligne oplysninger fra de kompetente myndigheder og at sammenligne oplysninger fra
individuelle operatører og ejere.
De oplysninger, som den kompetente myndighed og operatørerne og ejerne skal udveksle, skal
indeholde oplysninger om:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
h)
i)
j)
3.
utilsigtede udslip af olie, gas eller andre farlige stoffer, antændte eller ikke antændte
tab af kontrol over boringen, som kræver aktivering af borehulskontroludstyr, eller om et
svigt i en borehulsbarriere, der kræver, at den udskiftes eller repareres
tab af kontrol over et sikkerheds- og miljøkritisk element
væsentligt tab af konstruktiv integritet eller tab af beskyttelse mod virkningerne af brand
eller eksplosion eller tab af positionsstabilitet i forbindelse med et mobilt anlæg
fartøjer på kollisionskurs og indtrufne kollisioner mellem fartøjer og et offshore anlæg
helikopteruheld på eller nær offshore anlæg
ethvert uheld med dødelig udgang
enhver alvorlig kvæstelse af fem eller flere personer i samme uheld
enhver evakuering af personale
en større miljøhændelse.
2.
De årlige rapporter, som medlemsstaterne skal aflægge i henhold til artikel 25, skal mindst
indeholde følgende oplysninger:
a)
b)
c)
d)
e)
anlæggenes antal, alder og placering
antallet og arten af udførte inspektioner
håndhævelsesforanstaltninger eller domstolsafgørelser
og
undersøgelser,
eventuelle
hændelsesdata i henhold til det fælles indberetningssystem, der er fastsat i artikel 23
alle væsentlige ændringer af reguleringsrammerne for offshore aktiviteter
resultaterne af offshore olie- og gasaktiviteter med hensyn til forebyggelse af større uheld og
begrænsning af følgerne af større uheld, hvis de alligevel sker.
4.
De oplysninger, der er omhandlet i punkt 2, omfatter både faktiske oplysninger og analytiske
data angående olie- og gasaktiviteter, og de skal være utvetydige. Oplysningerne og dataene skal
gøre det muligt at sammenligne individuelle operatørers og ejeres præstationer inden for samme
medlemsstat og præstationer inden for branchen som helhed på tværs af medlemsstater.
De oplysninger, der er indsamlet og sammensat, jf. punkt 2 skal gøre det muligt for
medlemsstaterne at udsende tidlig varsling om en potentiel forringelse af sikkerheds- og
miljømæssigt afgørende barrierer og skal gøre dem i stand til at træffe forebyggende
foranstaltninger. Oplysningerne skal også godtgøre den samlede effektivitet af de foranstaltninger
og kontrolmekanismer, som individuelle operatører og ejere og branchen som helhed har
iværksat, navnlig for at forebygge større uheld og minimere risikoen for miljøet.
5.
206
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0207.png
6.
Til opfyldelse af kravet i artikel 24 skal der udarbejdes et forenklet dataformat, som gør det
lettere at offentliggøre relevante data i medfør af dette bilags punkt 2 og at udarbejde rapporter i
medfør af artikel 25 på en sådan måde, at de er let tilgængelige for offentligheden og letter
grænseoverskridende sammenligning af data.
207
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388838_0208.png
ERKLÆRING FRA KOMMISSIONEN
1.
Kommissionen beklager, at nogle medlemsstater i medfør af artikel 41, stk. 3 og 5, er delvis
fritaget for pligten til at gennemføre direktivet, og er af den opfattelse, at sådanne fritagelser af
hensyn til EU-rettens integritet ikke må danne præcedens.
Kommissionen noterer sig, at medlemsstaterne har mulighed for ikke at gennemføre og
anvende direktivets artikel 20, når der for nuværende ikke er registreret noget selskab under deres
jurisdiktion, der har offshore aktiviteter uden for EU's område.
Med henblik på at sikre effektiv håndhævelse af dette direktiv skal Kommissionen understrege, at
det påhviler disse medlemsstater at sikre sig, at selskaber, der allerede er registreret hos dem, ikke
omgår direktivets formål ved at udvide deres forretningsformål til at omfatte offshore aktiviteter
uden at underrette de kompetente nationale myndigheder om denne udvidelse, således at de kan
tage de fornødne skridt til at sikre fuld anvendelse af artikel 20.
Kommissionen vil træffe de nødvendige foranstaltninger for at imødegå enhver omgåelse, den
måtte få kendskab til.
2.
208