Til
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Orientering om høring over udkast til forslag til ændring af offshoresik-
kerhedsloven, havmiljøloven og miljøskadeloven (gennemførelse af off-
shoresikkerhedsdirektivet m.v.)
Ministeren
21. juli 2014
Jr. Nr. 2014 - 1645
./.
Til udvalgets orientering fremsendes vedlagt udkast til forslag til ændring af off-
shoresikkerhedsloven, havmiljøloven og miljøskadeloven (gennemførelse af off-
shoresikkerhedsdirektivet m.v.). Energistyrelsen har d.d. sendt lovforslaget i
ekstern høring med høringsfrist den 27. august 2014.
Formålet med lovforslaget er at gennemføre store dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse
med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF (off-
shoresikkerhedsdirektivet).
Direktivet er en opfølgning på ulykken i den Mexicanske Golf i april 2010, hvor
en eksplosion på boreplatformen Deepwater Horizon dræbte 11 mennesker på
platformen, og hvor der skete et omfattende olieudslip. Direktivet har til formål
at medvirke til at fremme sikkerheden ved offshore olie- og gasaktiviteter ved
dels at stille øgede krav til selskabernes forebyggelse af større ulykker og be-
grænsning af større ulykkers konsekvenser for personer og miljø, dels ved at
udvide omfanget af myndighedstilsynet. Direktivet fastsætter en række krav til
operatører og andre aktører i offshoreindustrien i forbindelse med deres kontrol
af risici for større ulykker i forbindelse med efterforskning og produktion af olie
og gas og i forbindelse med deres beredskabsplaner til imødegåelse af konse-
kvenserne af større ulykker.
De væsentligste ændringer i offshoresikkerhedsloven, som følge af direktivet,
er, at selskabernes kontrol af risici for større ulykker udvides til også at omfatte
kontrol af risici for større miljøskader i forbindelse med forurening af havmiljøet.
Dette indebærer en udvidelse af selskabernes sikkerheds - og sundhedsredegø-
relse, hvor risikokontrollen dokumenteres og en udvidelse af deres ledelsessy-
stem for sikkerhed og sundhed til også at omfatte forebyggelse af større miljø-
skader.
En anden væsentlig ændring er, at der etableres en ordning for uafhængig veri-
fikation af sikkerheds- og miljøkritiske elementer samt brøndaktiviteter. I dag