Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 431
Offentligt
1388181_0001.png
NOTAT
Miljøministeriet og
Udenrigsministeriet
J.nr. MST-001-11231
Ref. Ae/momwe/olstu
Den 7. juli 2014
Referat: Første møde i FN´s Miljøforsamling, UNEA (UN Environment Assembly),
Nairobi den 23.-27. juni 2014
Det første møde i den besluttende forsamling for FN’s miljøprogram, UNEA, blev gennemført i
Nairobi den 23.-27. juni med over 1200 deltagere. Blandt deltagerne var ca. 100 ministre, inklusiv
den danske miljøminister, samt ledere af internationale organisationer, repræsentanter fra
regeringer, civilsamfund og det private erhvervsliv. Kenyas præsident deltog i åbningen og
afslutningen, og FN´s Generalsekretær i afslutningssessionen.
De to hovedtemaer for ministerdrøftelserne var ”Bæredygtighedsmål og post-2015 dagsordenen,
inklusiv bæredygtigt forbrug og produktion” og ”Ulovlig handel med vilde dyr og planter”, som
mundede ud i et ministerielt slutdokument (Ministerial Outcome Document). Slutdokumentet
genkalder behovet for en styrkelse af UNEP og understreger den historiske vigtighed af dette
første møde i FN’s Miljøforsamling, som det ledende forum for miljø og besluttende forsamling til
at adressere verdens miljømæssige udfordringer. Desuden understreger den behovet for at sikre
fuld integration af den miljømæssige dimension i post-2015 dagsordenen, på linje med den sociale
og økonomiske dimension.
Der blev derudover vedtaget en række beslutninger/resolutioner, hvoraf en række af de
væsentligste beskrives nedenfor, bl.a. om kemikalier og affald, luftkvalitet, marint affald,
sammenhængen mellem videnskab og politikformulering samt illegal handel med vilde dyr. Det
blev besluttet, at næste UNEA skal finde sted i Nairobi den 23.-27. maj 2016.
Ministersessioner
Ministerdrøftelse om bæredygtighedsmål (Post2015/SDG) samt bæredygtigt forbrug
og produktion (SCP)
Helen Clark, chefen for FN’s udviklingsprogram, indledte med at understrege, at der er en
klar forbindelse mellem ulighed, fattigdom og miljø, og at det er nødvendigt at sikre en
integreret tilgang. Den kenyanske medformand for SDG-arbejdsgruppen Macharia Kamau
aflagde rapport om de seneste drøftelser i New York. I indlæggene blev det fra flere sider
fremhævet, at samlingen af miljøministre skulle sende et stærkt politisk budskab om støtte
til udviklingen af nye bæredygtighedsmål, post-2015 dagsordenen og efterfølgende
implementering. Flere lande fremhævede, at UNEP havde en central rolle i forhold til
miljødimensionen i bæredygtighedsmålene. Generelt blev balancen mellem de tre
bæredygtighedsdimensioner (social, økonomisk og miljømæssig) og behovet for et
”paradigmeskifte” fremført af flere, ligesom integreret planlægning,
implementeringsmidler og partnerskaber blev fremhævet som vigtige. Flere nævnte
behovet for at sikre, at bæredygtigt forbrug og produktion (SCP) blev del af en kommende
post-2015 dagsorden, og UNEP’s vigtige rolle på området Den danske miljøminister lagde
i sit indlæg blandt andet vægt på, at der sker et opgør med “silo tænkning”, at balancen
mellem de tre dimensioner sikres i post-2015 dagsordenen, samt at UNEA sender et stærkt
politisk budskab om at løfte bæredygtighedsdagsordenen videre.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388181_0002.png
Ministerdrøftelse om ulovlig handel med vilde dyr og planter
UNEP´s administrerende direktør Achim Steiner konstaterede i sit åbningsindlæg, at den ulovlige
handel estimeres til at have en værdi på op til 200 mia. USD årligt, og at der er stærke forbindelser
til andre former for organiseret kriminalitet som f.eks. menneskehandel, ulovlig våbenhandel og
terrorvirksomhed. Der var bred opbakning til at styrke den internationale indsats imod ulovlig
handel med dyr og tømmer og det blev fremhævet, at UNEP kunne spille en vigtig rolle i denne
indsats, bl.a. ved at indsamle og analysere informationer for at opnå en bedre forståelse af de
bagvedliggende socio-økonomiske drivkrafter, gennem oplysning og ved at styrke synergier mellem
relevante konventioner, og Konventionen om international handel med vilde dyr og planter
(CITES). Det blev bemærket, at der allerede nu var tale om en irreversibel udvikling, og der er
behov for at indføre hårde straffe og sanktioner samt indføre nul-tolerance over for relateret
korruption og ulovlige pengeoverførsler. Flere talte om behovet for at sikre alternative
indtægtskilder i de områder, hvor ulovlig handeler en vigtig indtægtskilde. Flere lande orienterede
om nationale tiltag, og den danske miljøminister nævnte bl.a., at Danmark står for at vedtage, at alt
offentligt indkøb af træprodukter skal være med bæredygtigt træ.
2. Beslutninger og resolutioner
Marint plastikaffald og mikroplast
Der blev besluttet en resolution om marint plastikaffald og mikroplast, som er et stigende problem
på havene, også i forhold til den marine dyreliv og spredning af kemikalier via mikroplast.
Beslutningen understreger, at der er behov for handling, men anerkender, at der er brug for mere
viden om affaldets indvirkning på biodiversitet, marine økosystemer og sundhed. Regeringerne
opfordres bl.a. til at deltage i det eksisterende globale partnerskab om marint affald, og til at
fremme ressourceeffektiv og bæredygtig håndtering af plastik og mikroplast gennem
reguleringsmæssige tiltag, oplysningskampagner og uddannelse. UNEP’s administrerende direktør
anmodes om at støtte nationale initiativer og lave en undersøgelse, som skal klarlægge de største
kilder til marint plastikaffald og mangel i den eksisterende viden og, samt identificere mulige tiltag
og indsatsområder. Undersøgelsen skal fremlægges på næste UNEA i 2016 til diskussion og
beslutning om handling.
Økosystembaseret klimatilpasning
Der blev vedtaget en resolution, hvis centrale elementer omfatter blandt andet: En anmodning til
UNEP’s administrerende direktør om at fortsætte støtten til udviklingslandene i forhold til
økosystembaserede tilpasningsprogrammer og -aktiviteter samt at fortsætte samarbejdet med FN’s
udviklingsprogram UNDP m.fl. for at integrere økosystemer som et centralt element i nationale
tilpasningsprocesser. Derudover indeholder resolutionen en opfordring til alle lande om at
inkludere og forbedre økosystembaseret tilpasning i deres nationale politikker, herunder i forhold
til klimatilpasning, fødevaresikkerhed og bæredygtig forvaltning af skove. Resolutionen inviterer
alle lande til at tage økosystemer i betragtning i forhold til planlægning i alle relevante sektorer,
samt at også at overveje oprindelige og traditionelle systemer for viden og praksis, herunder en
holistisk tilgang. UNEP’s administrerende direktør skal rapportere om fremskridt på næste UNEA.
Globalt miljømoniteringssystem for vand - GEMS/Water
Der blev vedtaget en resolution, hvis centrale elementer omfatter: En tilkendegivelse fra UNEA om,
at GEMS/Water ses som velegnet til at støtte opnåelse af eventuelle vandkvalitets- og
vandforureningsmål, der måtte blive vedtaget som en del af de globale bæredygtighedsmål, der p.t.
forhandles i FN; en understregning af behovet for at en bedre global dækning og konsistens af
vandkvalitetsdata og behovet for at udvide GEMS/Water netværket, og derfor en invitation til
stater, FN organer, forskere m.fl. om at indgå i samarbejdet; en fremhævning af, at der er øget
behov et samlet og pålideligt ferskvands-moniteringsdata system, og derfor en anmodning til
UNEP’s administrerende direktør om at starte diskussioner med stater, FN organer og relevante
institutioner, der har gjort fremskridt på området. Derudover er der en invitation til GEMS
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
partnerne om at støtte kapacitetsudvikling for standardisering af dataindsamling, analyse og
udveksling, foruden en opfordring til stater generelt om at bakke op om kapacitetsudvikling på
området, også i forhold til monitering og teknologi.
Endelig anmodes UNEP’s administrerende direktør om at udarbejde et revideret udkast til
GEMS/Water program, som skal vedtages på det næste UNEA.
Sammenhængen mellem videnskab og politik – ”Science-Policy interface”
Der blev vedtaget en resolution, som primært drejer sig om at styrke sammenhængen mellem
videnskab og politik, særligt om den næste UNEP flagskibsrapport om miljøets tilstand, ”Global
Environment Outlook (GEO) 6” samt UNEP Live, UNEP’s nye satsning for bredere indsamling af
viden om miljøets tilstand. De væsentligste elementer i resolutionen er en række anmodninger til
UNEP’s administrerende direktør om at;
undersøge hvordan central viden indsamlet af UNEP kan videreformidles til borgere,
politikere, forskere og medier
UNEP samarbejder med sekretariater for relevante globale miljøaftaler for en styrket
sammenhæng mellem viden og politik og en integreret tilgang til at træffe informerede
beslutninger
fremlægge en rapport med identifikation af, hvor der er mangler i vores viden om miljødata og
–information og på næste UNEA at fremlægge forslag til, hvordan man kan styrke
sammenhængen mellem videnskab og politik
samarbejde tæt med andre FN organer i relation til den kommende FN
Global Sustainable
Development Report;
styrke den politiske relevans af GEO rapporterne ved at måle fremskridt henimod opnåelse af
vedtagne globale miljømålsætninger
udarbejde en langsigtet plan for udvikling og brug af UNEP Live til fremlæggelse på næste
UNEA møde, med særlig fokus på dens bidrag til fremtidige GEO rapporter.
Derudover opfordres regeringer til at engagere sig i udviklingen af UNEP Live, også i forhold til at
støtte den miljømæssige dimension af processer for vurdering af bæredygtig udvikling.
Luftkvalitet
Der blev vedtaget en resolution om luftkvalitet, som opfordrer regeringer til at lave nationale
handlingsplaner, som skal adressere og implementere nationale kvalitetsmål og- standarder for
luftkvaliteten, og fremme tiltag på tværs af forskellige sektorer. Ligeledes opfordres regeringer til at
gøre data om luftkvalitet mere tilgængelige og lettere forståelig for forbrugerne, og de opfordres til
at dele data og erfaringer med at fremme bedre luftkvalitet.
UNEP anmodes om at hjælpe med kapacitetsopbygning, lave folkeoplysningskampagner samt om
at sikre samarbejde på tværs af FN og støtte de igangværende programmer om forbedring af
luftkvaliteten. Endelig anmodes UNEP om at lave en undersøgelse, som skal identificere globale,
regionale og nationale forskelle i mulighederne for at adressere, og skal se på de bedste erfaringer
med monitering og regulering f.eks. i de globale konventioner om persistente organiske miljøgifte
og kviksølv. UNEP’s administrerende direktør anmodes om at fremlægge en rapport på næste
UNEA i 2016 om både den nævnte undersøgelse og om fremskridt på de øvrige punkter.
Kemikalier og affald
Resolutionen om kemikalier og affald omfatter flere emner. Et vigtigt element i resolutionen var
vedtagelsen af et integreret program om finansiering af sikker kemikalie og affaldshåndtering,
herunder oprettelsen af et program - ”Special Programme” - med en fond, der skal finansieres via
frivillige bidrag. Programmet skal sikre finansiel støtte til udviklingslandene, så de kan styrke deres
institutionelle rammer og fremme implementeringen af de globale kemikalie- og
affaldskonventioner og den globale kemikaliestrategi SAICM. I forhold til bly, cadmium, SAICM og
på affaldsområdet understreges behovet for fortsat global handling, og de involverede
organisationer opfordres til at fortsætte og/eller øge deres indsats. Resolutionen understreger også
behovet for en styrket indsats for sikker kemikalie- og affaldshåndtering efter 2020. Samtidig
anodes UNEP’s administrerende direktør om at fremsende slutdokumentet fra en proces om en
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
styrket kemikalie- og affaldsindsats efter 2020, til orientering og mulig handling, til relevante
globale møder/fora. Endelig understreger resolutionen, at sikker kemikalie- og affaldshåndtering er
et væsentlig tværgående element og vigtigt bidrag i arbejdet for at fremme bæredygtig udvikling.
Ulovlig handel med vilde dyr og planter
Resolutionen om ulovlig handel med vilde dyr og planter opfordrer bl.a. FN´s medlemslande til at
implementere allerede indgåede forpligtelser på området, at afsætte fornødne ressourcer, styrke
den lovgivningsmæssige ramme og fremme samarbejde på tværs af organisationer, internationalt
og regionalt, samt til at støtte bestræbelser for at skabe alternative indtægtskilder. Resolutionen
opfordrer FN´s Generalforsamling til at adressere spørgsmålet om illegal handel med vilde dyr på
sin 69. samling. UNEP’s administrerende direktør skal på næste UNEA i 2016 fremkomme med en
analyse af de miljømæssige konsekvenser af illegal handel med vilde dyr samt igangsætte
oplysningskampagner om problemet.
UNEP’s koordinerende rolle i FN-systemet i forhold til miljøspørgsmål, inklusiv FN’s
Environmental Management Group
Rio+20 slutdokumentet lægger op til en styrkelse af UNEP’s indflydelse og mulighed for at spille en
koordinerende rolle i FN på miljøområdet gennem et øget engagement i centrale FN
koordinationsfora, ikke mindst FN’s miljøforvaltningsgruppe (Environment Management Group –
EMG). Der blev truffet en beslutning, som anmoder UNEP’s administrerende direktør om, som
formand for EMG, at udarbejde en rapport med forslag til, hvordan resultaterne af den kommende
Post-2015 dagsorden kan integreres i FN’s arbejde på miljøområdet. Forslag skal udarbejdes i
samarbejde med FN’s generalsekretær og FN’s ”Chief Executive Board”, som består af de øverste
chefer for FN’s forskellige organer, skal indgå. En sammenfatningsrapport skal fremlægges på
næste UNEA møde, med fokus på elementer, som kan have behov for særlig opmærksomhed fra
UNEA.
UNEP´s budget og arbejdsprogram
UNEP´s arbejdsprogram og budgetter for perioderne 2014-15 og 2016-17 blev vedtaget i form af to
resolutioner. Budgettet for UNEP’s Miljøfond i perioden 2014-15 ligger på 245 mio. USD, hvoraf
34,9 mio. USD er finansieret over FN´s regulære budget. Budgettet for perioden 2016-17 gav
anledning til intense drøftelser, da der var uenighed om, hvorvidt budgettet skulle øges, fastholdes
eller reduceres, og om hvem der bør bidrage til miljøfonden.90 pct. af fondens midler i dag er
finansieret af de 15 største donorer (heriblandt Danmark), hvilket også blev reflekteret i den
endelige resolution. Resolutionen understreger endvidere behovet for, at UNEP indgår i tidlige og
transparente konsultationer med medlemslandene om arbejdsprogram og budget, og at
organisationen fortsat arbejder for at styrke sin resultatbaserede styring.
Inddragelse af stakeholders samt ændringer i procedurereglerne
Der blev vedtaget en resolution om UNEA’s procedureregler i lyset af de ændringer om UNEP, der
er vedtaget i FN’s generalforsamling, og som blandt andet betyder universelt medlemskab af den
besluttende forsamling (UNEA), mod tidligere 58 medlemmer af styrelsesrådet (Governing
Council). Der blev således vedtaget en resolution om ændringer af procedurereglerne vedrørende
bl.a. fastsættelse af dato for UNEA, regional repræsentation af medlemmer i UNEA’s bureau,
erstatning af bureaumedlemmer samt en ny regel 68, der giver EU Kommissionen mulighed for at
deltage i UNEA på samme betingelser, som gælder for dens deltagelse i FN´s Generalforsamling. I
forhold til regional repræsentation af medlemmer i UNEA’s bureau blev det specificeret, at
bureauets 10 personer skal sammensættes med 2 fra hver af FN’s fem regioner. Der var blandt
nogle stater ønske om en revideret politik for NGO’er og andre interessenters involvering i UNEP’s
arbejde. Trods intensive forhandlinger lykkedes det ikke at opnå enighed, da de fleste lande ikke
ønskede en restriktiv politik omkring akkreditering, der gik tilbage i forhold til den eksisterende
praksis.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388181_0005.png
Global Environment Facility (GEF)
Der blev vedtaget en resolution om den globale miljøfacilitet (GEF), som er global
finansieringsmekanisme for Rio-konventionerne samt visse kemikaliekonventioner, med forbehold
for endelig godkendelse af GEF’s besluttende forsamling. De centrale elementer er, at GEF bliver
finansiel mekanisme for Minamatakonventionen om kviksølv; at GEF’s opgaver inden for
ozonlagsnedbrydende stoffer (ODS) og persistente organiske giftstoffer (POP’s) slås sammen til ét
fokusområde under overskriften ”chemicals and waste”; at listen over lande, som kan modtage GEF
finansiering opdateres i overensstemmelse med UNDP og Verdensbankens regler, og desuden at
GEF’s evalueringskontor bliver et eksplicit uafhængigt evalueringskontor, med mere klare
retningslinjer for funktionerne. Endelig anmodes UNEP’s administrerende direktør om at styrke
UNEP’s rolle om implementerende organ for GEF.
Andre resolutioner, fremsat på selve UNEA
Implementering af Rio Deklarationens princip 10 (Adgang til information mv.)
Resolutionen henviser til slutdokumentet fra Rio+20 konferencen, paragraf 99, som opfordrer til
handling fra lokalt til regionalt plan for at fremme adgang til information, offentlige deltagelse i
beslutninger og ”justice in environmental matters”. Denne tekst afspejler, at man i Rio ikke fandt
det muligt eller hensigtsmæssigt at forsøge at etablere en global aftale på området, blandt andet
fordi den regionale Århuskonvention er mere vidtgående, end man kan forventes, der kan opnås
enighed om på globalt plan. I randen af Rio+20 vedtog lande fra Latinamerika og Caribien en
deklaration om anvendelsen af princip 10, som var baggrund for en proces, der undersøger
muligheden af at vedtage et regionalt instrument. Resolutionens centrale elementer er en
opfordring til lande om at styrke implementeringen af princip 10, og at arbejde for at styrke det
retslige område i forhold til miljø, samt en anmodning til UNEP’s administrerende direktør om at
fremme adgang til information i fremtidige politikker.
Forskellige visioner, tilgange, modeller og værktøjer til at opnå bæredygtig udvikling
i konteksten af bæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse
Resolutionen blev fremsat på selve mødet af Bolivia, som i forskellige sammenhænge søger at
fremme et koncept om ”Moder Jord” og ”Harmoni med naturen”. Essensen er, at UNEP bedes
fremme viden om tilgangen om ”at leve godt i balance og harmoni med moder jord” og at tage
hensyn til tilgangen i relation til UNEP’s miljøvurderingsprocesser. Desuden inviteres lande til at
implementere tilgangen under hensyn til deres nationale forhold og prioriteter. Endelige opfordres
generelt til, at der tages hensyn til tilgangen i udformningen af post 2015-dagsordenen.
.//.
./.
Vedlagt:
Ministerielt slutdokument:
Ministerial Outcome Document
5