PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 422
Offentligt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vindmøller ved Ulvemose og Bækhede Plantage

VVM-redegørelse og miljørapport

Marts 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forord

Varde Kommune har modtaget en ansøgning om opstil-

ling af vindmøller ved Ulvemose og Bækhede Planta-

ge, hvor ansøgeren ønsker at opstille ti vindmøller med

en totalhøjde på op til 150 meter.

VVM-proces og miljøvurdering

For vindmøller over 80 meter totalhøjde skal der ud-

arbejdes en VVM-redegørelse. Redegørelsen skal på-

vise, beskrive og vurdere anlæggets direkte og indi-

rekte virkninger på mennesker, fauna, lora, jordbund,

vand, luft, klima, landskab, materielle goder og kul-

turarv samt samspillet mellem disse faktorer. Varde-

Kommune er ansvarlig for, at denne VVM-redegørel-

se bliver udarbejdet.

VVM er et begreb for - og en forkortelse af - vurde-

ring af virkning på miljøet. Dette hæfte er VVM-rede-

gørelsen for de nye vindmøller ved Ulvemose og Bæk-

hede Plantage.

VVM-redegørelsen er udvidet, så den endvidere ud-

gør en miljørapport, en MV-rapport, der opfylder lov-

givningen om miljøvurdering af planer og program-

mer. Miljørapporten skal - ud over de emner som be-

handles i VVM-redegørelsen - gøre rede for påvirk-

ningen af menneskers sundhed, og hvorledes kommu-

nen overvåger, at hensynet til miljøet bliver varetaget.

Den kombinerede VVM-redegørelse og miljø-rap-

port bliver ledsaget af et ikke teknisk resumé, hvori

miljøvurderingens væsentligste pointer er gengivet.

Projektets miljøkonsekvenser omfatter både en ge-

vinst for klimaet gennem en reduktion af udlednin-

gerne fra konventionelle kraftværker og visuelle for-

andringer af landskabet samt støj og skyggekast ved

naboboligerne.

Denne VVM beskriver, hvorvidt landskabet og mil-

jøet i øvrigt taber eller vinder ved at opstille ti store

møller ved Ulvemose og Bækhede Plantage. Desuden

bliver konsekvenserne ved ikke at gennemføre projek-

tet - det såkaldte 0-alternativ - beskrevet.

Endvidere er der udarbejdet forslag til kommuneplan-

tillæg og lokalplan for vindmølleprojektet ved Ulvemo-

se og Bækhede Plantage, som er offentliggjort samtidig

med denne VVM-redegørelse og Miljørapport.

Visualisering af projektet fra Gunderupvej vest for Årre. I billedets venstre side kan man se de 10 eksisterende vindmøller ved henholdsvis Rousthøje og Gunderup.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

1 Indledning

1.1

1.2

1.3

1.4

1.5

Projektforslag

Fokusområder

Rapportens opbygning

Lovgivning

Planlægning

3.5 Sikkerhedsforhold

8 Sundhed og overvågning

8.1 Påvirkning af sundheden

166

8.2 Overvågning

168

4 Landskabelige forhold

4.1 Indledning

4.2 Eksisterende forhold

4.3 Fremtidige forhold

Visualiseringer i nærzone

Visualiseringer i mellemzone

Visualiseringer i fjernzone

106

4.4 Vurdering af landskabspåvirkningen

108

9 Henvisninger

9.1 Oversigt over igurer, kort og tabeller

170

9.2 Anvendte forkortelser og begreber

170

9.3 Referenceliste

171

5 Miljøkonsekvenser ved naboboliger

5.1 Visuel påvirkning

112

Visualiseringer ved naboboliger

122

5.2 Støjpåvirkning

136

5.3 Skyggekast og relekser

143

5.4 Samlet konklusion på forhold ved naboboliger

145

2 Ikke teknisk resume

2.1 Indledning

2.2 Projektforslag

2.3 Aktiviteter i anlægsfasen

2.4 Aktiviteter i driftsfasen

2.5 Aktiviteter ved retablering

2.6 Sikkerhedsforhold

2.7 Landskabelige forhold

2.8 Naboforhold

2.9 Øvrige miljøforhold

2.10 Udtaget areal af landbrugsdrift

2.11 Radiokæder og ledningsanlæg

2.12 Socioøkonomiske forhold

2.13 Sundhed

2.14 Overvågning

2.15 Opsummering af forslaget

6 Øvrige miljøkonsekvenser

6.1

6.2

6.3

6.4

6.5

6.6

Luftforurening

150

Ressourcer og affald

151

Geologi og grundvand

152

Naturbeskyttelse

153

Andre miljømæssige forhold

163

Sammenfattende vurdering af miljøkonsekvenser

163

7 Andre forhold

3 Beskrivelse af anlægget

3.1

3.2

3.3

3.4

Anlægget

Aktiviteter i anlægsfasen

Aktiviteter i driftsfasen

Reetablering efter endt drift

7.1

7.2

7.3

7.4

7.5

7.6

0-alternativet

164

Udtaget areal af landbrugsdrift

164

Forhold til lufttraik

164

Radiokæder og ledningsanlæg

164

Socioøkonomiske forhold

165

Manglende viden

165

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1 Indledning

Varde Kommune har modtaget en ansøgning om opstil-

ling af ti vindmøller med en totalhøjde på op til 150 me-

ter ved ved det sammenhængende område der strækker

sig fra Ulvemose til Bækhede Plantage. Området, hvor

vindmøllerne ønskes opstillet, er udpeget som vindmøl-

leområde A1 og A2 i Varde Kommunes Vindmølleplan

- tillæg nr. 14 til Varde Kommuneplan 2010-2022, her-

efter omtalt Varde Kommunes Vindmølleplan.

Der har været afholdt en debatfase med indkaldelse

af ideer til emner, der bør belyses i VVM-redegørelsen,

fra den 1. oktober til den 15. oktober 2012.

1.2 Fokusområder

Kort 1.1 Vindmøllernes placering

Fokusområderne er udpeget på baggrund af en kon-

kret vurdering af projektet. Den relevante lovgivning,

de statslige og kommunale krav til planlægningen samt

input fra den forudgående offentlige høring af borgere

og berørte myndigheder indgår i vurderingen.

Visuel påvirkning af landskabet

Nærmeste byer og landsbyer

Der er lere mindre byer og landsbyer i nærheden af

vindmølleområdet. I denne VVM-redegørelse er det

undersøgt, om disse bysamfund vil blive påvirket af de

planlagte vindmøller. De bysamfund, som ligger tæt-

test ved vindmølleområdet, er Rousthøje, Årre og Næs-

bjerg. Lidt længere væk fra vindmølleområdet ligger

Nordenskov, Agerbæk, Fåborg, Grimstrup, Roust, Ve-

ster Nebel, Varde og Sig. Ved besigtigelse af alle oven-

nævnte bysamfund er det undersøgt, om vindmøllerne

vil være synlige fra byerne eller deres udkant. Der er

eventuelt herefter udarbejdet visualiseringer fra byerne.

1.1 Projektforslag

Projektforslaget

VVM-redegørelsen og Miljørapporten beskriver og

vurderer et projektforslag med i alt ti vindmøller opstil-

let i et bueslag, der strækker sig fra vest mod nordøst.

De ti vindmøller er af samme type og udseende med

en rotordiameter på 112, 113 eller 117 meter og en nav-

højde på 94,0, 92,5 eller 91,5 meter, som tilsammen gi-

ver en totalhøjde på knap 150 meter.

At totalhøjden til øverste vingespids er knap 150 me-

ter skyldes, at rotoren er skråtstillet.

Vindmøllerne har hver især en kapacitet på 3,0 til

3,3 MW, og den samlede kapacitet er således 30,0 til

33,0 MW.

Landskab

Vindmøller, der er 150 meter høje, er synlige på lang

afstand og vil nogle steder være visuelt dominerende

tekniske elementer i landskabet. For projektet ved Ul-

vemose og Bækhede Plantage skal det vurderes i hvor

stor grad de planlagte vindmøller ved Ulvemose og

Bækhede Plantage vil påvirke oplevelsen af landska-

bet, herunder oplevelsen af landskabets væsentlige og

karakterskabende elementer.

Projektområde

alternativer ikke undersøgt nærmere i denne VVM-re-

degørelse.

Alternativer

Der er i projektets skitsefase afprøvet forskellige al-

ternative opstillinger, herunder en ret og en knækket

linje men da vindmølleområdet udnyttes bedst muligt

med opstilling af ti vindmøller i et bueslag, er øvrige

0-alternativet

Ved 0-alternativet vil vindmøllerne ikke blive opstil-

let. Nul-alternativet er nærmere omtalt i kapitel 7, an-

dre forhold, samt i landskabs- og nabokapitlet.

Kirker

Inden for 4,5 kilometer fra vindmølleområdet ligger

Næsbjerg Kirke, Øse Kirke, Årre Kirke og Rousthøje

Kirke. VVM-redegørelsen vurderer, hvorledes vindmøl-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lerne påvirker oplevelsen af kirkerne i kulturlandska-

bet, samt hvorledes udsynet fra kirkerne bliver påvirket.

Støj og skyggekast ved naboboliger

Inden for en afstand af en km fra de nye vindmøller lig-

ger der 27 boliger i det åbne land, hvor af to bliver ned-

lagt i forbindelse med realisering af projektet.

Rapporten skal vurdere den samlede påvirkning af

vindmøllerne ved nabobeboelserne - såvel fra støj og

skyggekast, som visuelt.

Ikke bare støjen fra de nye vindmøller skal vurde-

res, men også den samlede støj fra de nye og de eksiste-

rende vindmøller inden for en afstand af op til 4,5 km.

Den samlede støj fra alle vindmøllerne beregnes både

ved nabobeboelser til de nye vindmøller og ved nabo-

beboelser til de eksisterende vindmøller. Det sker for

at sikre, at ingen beboelser ved hverken de eksisterende

eller de nye vindmøller får en samlet støj, der er stør-

re end de grænseværdier, som lovgivningen fastsætter.

Naturbeskyttelse

Inden for vindmølleområdet er der lere heder, moser,

engområder og vandløb, der er beskyttet af naturbe-

skyttelsesloven. VVM-redegørelsen beskriver de be-

skyttede områder og eventuel påvirkning af områder-

ne fra vindmøllerne og tilknyttede anlæg som trans-

formerstation, veje og arbejdsarealer.

Andre vindmøller

Det visuelle samspil med eksisterende og planlagte

vindmøller er vurderet for alle eksisterende vindmøl-

ler inden for en afstand på fem til seks kilometer. Der

er ikke planlagte nye vindmøller inden for denne af-

stand. De nærmeste eksisterende vindmøller står ved

Møgelbjerg, Biltoft, Rousthøje, Gunderup og Ulvemo-

sevej. VVM-redegørelsen indeholder en analyse og en

vurdering af den samlede visuelle påvirkning fra vind-

mølleområderne. Endvidere er det undersøgt, om der er

uheldige visuelle samspil med eksisterende vindmøl-

ler i større afstande.

1.3 Rapportens opbygning

Denne VVM-redegørelse og miljørapport er opdelt i

ni kapitler.

Figur 1.1 Vindmøllestørrelser set i relation til andre lokale elementer

150 m

42 m

Landsbykirke

Eksisterende vindmølle ved

Møgelbjerg

52 m rotor, navhøjde 44 m

Projektvindmølle

112 m rotor,

navhøjde 94 m

Projektvindmølle

113 m rotor,

navhøjde 92,5 m

Projektvindmølle

117 m rotor,

navhøjde 91,5 m

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Første kapitel, Indledning,

redegør for valg af pro-

jektforslag samt for hovedproblemer, lov- og planlæg-

ningsmæssige forhold.

Andet kapitel, Ikke-teknisk resumé,

er et resumé uden

tekniske detaljer af både VVM-redegørelsen og miljør-

apporten. (Indgår desuden i forslag til kommuneplantil-

læg for vindmøller ved Ulvemose og Bækhede Plantage).

Tredje kapitel, Beskrivelse af anlægget,

redegør nærme-

re for projektet og for de aktiviteter, der er forbundet med

anlægsarbejderne, opstilling af vindmøllerne, aktiviteter

i driftsfasen samt arbejder i forbindelse med nedtagning

af vindmøllerne og reetablering af vindmølleområdet.

Fjerde kapitel, Landskabelige forhold,

indeholder en

deltaljeret landskabsanalyse og en vurdering af de planlag-

te vindmøllers påvirkning af landskabet. Kapitlet indehol-

der blandt andet visualiseringer, hvor de planlagte vind-

møller er indarbejdet i fotos af de eksisterende forhold.

Femte kapitel, Miljøkonsekvenser ved naboer,

ana-

lyserer konsekvenserne ved naboboligerne i form af vi-

suel påvirkning, støj, skyggekast og relekser.

Sjette kapitel, Øvrige miljøkonsekvenser,

redegør for

påvirkning af luft, grundvand, lora og fauna, geologi

samt forbrug af ressourcer.

Syvende kapitel, Andre forhold,

redegør for 0-alter-

nativet, udtaget areal af landbrugsdrift, forhold til ly-

traik, ledningsanlæg og telesignaler samt socioøkono-

miske konsekvenser af projektet.

Ottende kapitel, Sundhed og overvågning,

redegør

for, hvorledes projektet påvirker helbredet, og hvorle-

des det sikres, at miljøkrav til vindmøllerne bliver op-

fyldt i anlægs-, drifts- og nedtagningsfasen.

Niende kapitel, Henvisninger,

indeholder en oversigt

over igurer, kort og tabeller, en oversigt over anvendte

forkortelser og begreber, en referenceliste og henvis-

ning til yderligere litteratur.

kan opstilles vindmøller i Danmark. I afsnit 1.4 bliver

de love gennemgået, der er relevante i forhold til vind-

mølleprojektet ved Ulvemose og Bækhede Plantage.

Vindmøllecirkulæret

I 1999 udsendte Miljø- og Energiministeriet cirkulære

om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling

af vindmøller. Cirkulæret blev kendt som vindmølle-

cirkulæret. Cirkulæret er blevet aløst af cirkulære nr.

9295 af 22. maj 2009 som konsekvens af strukturrefor-

men og de store vindmøller, der er aktuelle i dag. Vind-

møllecirkulæret pålægger kommunerne at tage omfat-

tende hensyn ikke alene til muligheden for at udnytte

vindressourcen, men også til nabobeboelse, natur, land-

skab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige in-

teresser. Ifølge cirkulæret kan der kun opstilles vind-

møller på arealer, der er speciikt udpegede til formå-

let i en kommuneplan. I Kommuneplan 2010-2022 for

Varde Kommune er der i den forbindelse udpeget en

række områder for vindmøller, herunder vindmølleom-

rådet ved Ulvemose og Bækhede Plantage.

Vindmøllecirkulæret fastsætter en række krav til

kvaliteten af vindmølleplanlægningen i relation til om-

givelserne. Blandt andet, at vindmøller ikke må opstil-

les nærmere nabobeboelse end ire gange vindmøllens

totalhøjde målt fra ydersiden af vindmøllens tårn til

nærmest mur eller hushjørne ved nabobeboelser.

Totalhøjden på de ansøgte vindmøller er knap 150

meter, og det medfører en mindsteafstand på 600 me-

ter til nærmeste nabobeboelse. Kravet er opfyldt for al-

le nabobeboelser. Nærmeste nabobeboelse ligger syd-

øst for vindmøllerne i en afstand af 604 meter. Se kort

5.1, tabel 5.1 og tabel 5.2.

Vindmøllecirkulæret indeholder endvidere bestem-

melser og vejledninger for blandt andet størrelsesfor-

holdet mellem navhøjde og rotordiameter samt afstan-

den mellem vindmøllegrupper. I vejledningen er det til-

rådet, at vindmøllens harmoniforhold bliver vurderet

i hvert projekt ud fra de lokale forhold. Som udgangs-

punkt vil et forhold på mellem 1:1,1 og 1:1,35 mellem

navhøjden og rotordiameteren give den mest harmoni-

ske vindmølle. De planlagte vindmøller ved Ulvemo-

se og Bækhede Plantage har et forhold på 1:1,19, 1:1,22

eller 1:1,28.

Endvidere er der fastlagt et krav om, at vindmøller,

der står med mindre afstand end 28 gange totalhøjden

skal vurderes, så det sikres, at det samlede udtryk ikke

er visuelt betænkeligt. Ældre vindmøller, som vil bli-

ve nedtaget inden for en overskuelig fremtid, kan man

dog se bort fra. Det vil typisk være vindmøller med en

levetid under 5 år fra den dag, de nye vindmøller bli-

ver tilsluttet. Ved projektet ved Ulvemose og Bækhe-

de Plantage kan det måske være tilfældet for de ti vind-

møller, der står syd for projektområdet.

Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller

Støjbelastningen fra vindmøller er reguleret i Bekendt-

gørelse om støj fra vindmøller - Bekendtgørelse nr. 1284

af 15. december 2011. Bekendtgørelsen er revideret, så

den også omfatter lavfrekvent støj. Bekendtgørelsen in-

deholder blandt andet følgende emner.

Det åbne land

Ifølge Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller må støj-

belastningen fra vindmøller i det mest støjbelastede

punkt ved udendørs opholdsareal ved nabobeboelse i det

åbne land ikke overstige 44 dB(A) ved en vindstyrke på

8 m/s og 42 dB(A) ved en vindstyrke på 6 m/s. Det mest

støjbelastede punkt kan ligge op til 15 m fra boligen.

Der er i forbindelse med VVM-redegørelsen udført

støjberegninger for de nabobeboelser, der ligger inden

for en radius af én kilometer fra de ti vindmøller.

Endvidere er den samlede støj for de nye vindmøl-

ler og de eksisterende møller ved Biltoft, Møgelbjerg,

Ulvemosevej og Gunderup vurderet for at sikre, at stø-

jen fra vindmøllerne ikke overstiger grænseværdier-

ne ved naboer til disse vindmøllegrupper. Se kapitel 5.

1.4 Lovgivning

Der er en række love og bekendtgørelser, som fastlæg-

ger en række bestemmelser for hvor og hvordan der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Støjfølsomme arealer

Bekendtgørelsen forstår støjfølsomme arealer som

områder, der anvendes til eller i lokalplan eller by-

planvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, som-

merhus- camping- eller kolonihaveformål, eller om-

råder, som er udlagt i lokalplan eller byplanvedtægt

til støjfølsom rekreativ aktivitet. I sådanne områ-

der må der i det mest støjbelastede punkt maksimalt

være en støjbelastning fra vindmøller på 39 dB(A)

ved vindhastigheden 8 m/s og 37 dB(A) ved 6 m/s.

Til sammenligning vil den naturlige baggrundsstøj, der

er forårsaget af vindstøj i bevoksning og bygninger ved

boliger, normalt ligge på 45 – 50 dB(A) ved vindstyrker

på 8 m/s, der svarer til jævn til frisk vind.

Der er i forbindelse med planlægningsarbejdet ikke

lokaliseret støjfølsomme områder i nærheden af vind-

mølleområdet.

Kommunen kan kræve, at der bliver foretaget en støj-

måling efter idriftsættelse af vindmøllerne for at sik-

re, at lovens krav bliver overholdt. Målingen vil skul-

le foretages ved vindhastighederne 5,5 – 6,5 m/s og

7,5 – 8,5 m/s.

ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets

livsvilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet. Lo-

ven regulerer i sine paragraffer betingelser for en lang

række naturtyper og naturområder.

Paragraf 3-områder

Paragraf 3, § 3, i Naturbeskyttelsesloven omfatter ge-

nerelle beskyttelsesbestemmelser for beskyttede na-

turtyper, herunder søer, vandløb, heder, moser, stran-

denge, strandsumpe, ferske enge, overdrev med vide-

re. Jævnfør Naturbeskyttelsesloven må der ikke fore-

tages ændringer i tilstanden af ovenstående naturtyper.

I nærheden af projektområdet ligger der lere områ-

der, der er omfattet af § 3 i Naturbeskyttelsesloven. I

VVM-redegørelsens kapitel 6, Øvrige miljøpåvirknin-

ger, er projektets indvirkning på disse områder og even-

tuelle afværgeforanstaltninger analyseret og vurderet.

Fortidsminder

Paragraf 18 i Naturbeskyttelsesloven indeholder be-

stemmelser for arealerne omkring fortidsminder, som

er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven. Er

et fortidsminde fredet efter museumsloven, må der ik-

ke foretages ændring i tilstanden af arealet inden for

100 meter fra fortidsmindet.

Inden for og nær vindmølleområdets afgrænsning

er der registreret lere fredede fortidsminder. De nær-

meste synlige gravhøje, som jævnfør Danmarks Mil-

jøportal er fredet, ligger i den vestligste og midterste

del af vindmølleområdet, ved en mindre skov og nær

Møgelbjergvej.

Naturbeskyttelse

International naturbeskyttelse

Natura 2000 er EU’s overordnede direktiver til beskyt-

telse af naturen. Udgangspunktet for Natura 2000 er,

at medlemslandene skal opretholde en såkaldt gunstig

bevaringsstatus for de arter og naturtyper, der ligger til

grund for udpegningen af områderne. Det følger her-

af, at aktiviteter, der påvirker bevaringsstatus for dis-

se arter og naturtyper negativt, som hovedregel ikke

kan tillades. Natura 2000 omfatter EF- habitatområ-

der, EF-fuglebeskyttelsesområder og ramsarområder.

Vindmølleområdet ved Ulvemose og Bækhede Plan-

tage ligger omkring 5 kilometer syd og øst for to stør-

re sammenhængende EF-habitatområde ved Nørholm

Hede og Alslev ådal.

Beskyttelse af Bilag IV-arter

Medlemslandene skal i henhold til habitatdirektivets ar-

tikel 12 indføre en streng beskyttelse af en række dyre-

og plantearter, uanset om de forekommer inden for et af

de udpegede habitatområder eller udenfor. Disse arter

fremgår af direktivets bilag IV. For dyrearter som frem-

går af direktivets bilag IV forbydes blandt andet beska-

digelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder.

VVM-redegørelsens kapitel 6, Øvrige miljøkonse-

kvenser, omfatter en undersøgelse af vindmøllernes

betydning for de beskyttede arter.

Lavfrekvent støj

22. december 2011 trådte en grænse for lavfrekvent støj

fra vindmøller i kraft. Kravet til vindmøllerne hele døgnet

ved vindhastighederne 6 og 8 m/s bliver på niveau med det

skrappeste krav til industrien, natniveauet på 20 dB. Lav-

frekvent støj er støj i frekvensområdet fra 10 til 160 Hz.

Støjberegning før vindmøllerne bliver anlagt

Når man efter kommunalbestyrelsens endelige god-

kendelse af lokalplaner for vindmøller ønsker at opfø-

re nye vindmøller eller ændre eksisterende vindmøller,

skal man indsende en anmeldelse til kommunen. An-

meldelsen skal blandt andet indeholde en rapport med

godkendte målinger af støjudsendelsen fra et eller le-

re eksemplarer af den anmeldte vindmølletype. På bag-

grund af de godkendte målinger skal der foreligge en

beregning af støjen ved nabobeboelser til det ansøgte

projekt. For prototyper skal der foreligge målinger af

vindmøllens kildestøj og beregninger over støjbelast-

ningen ved naboboligerne, der kan sandsynliggøre, at

vindmøllen vil kunne overholde støjgrænserne.

Bygge- og beskyttelseslinjer

Naturbeskyttelsesloven fastsætter bygge- og beskyt-

telseslinjer for at friholde de nærmeste omgivelser om-

kring skove, søer, åer, fortidsminder og kirker for be-

byggelse eller andre væsentlige landskabelige indgreb.

Linjerne har forskellig udstrækning og indhold.

Nedenfor er omtalt de bygge- og beskyttelseslinjer,

der er relevante for projektet ved Ulvemose og Bæk-

hede Plantage.

National naturbeskyttelse

Lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009, Be-

kendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, er kendt som

naturbeskyttelsesloven, der har til formål at værne om

Danmarks natur og miljø, så samfundsudviklingen kan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skovbyggelinje

Naturbeskyttelsesloven fastsætter i § 17 bestemmelser

for skovbyggelinjer. Skovbyggelinjen ligger fra skov-

brynet og 300 meter ud for alle offentligt ejede skove

og for private skove på mindst 20 hektar. Inden for lin-

jen er der forbud mod at placere bebyggelse, camping-

vogne og lignende, herunder også vindmøller. Undtaget

for bestemmelsen er blandt andet driftsbygninger for

jordbrugs- og iskerierhvervet, bestående forsvarsan-

læg, havneanlæg og havnearealer fastlagt i en lokalplan.

Formålet med skovbyggelinjen er at sikre det frie

udsyn til skoven og bevare skovbrynene som værdiful-

de levesteder for plante- og dyrelivet.

Kommunalbestyrelsen kan ifølge § 65, stk 2 gø-

re undtagelse for bestemmelsen i § 17. Den pågælden-

de skovejer skal høres, inden der træffes afgørelse om

dispensation.

Tre af vindmøllerne i forslaget ved Ulvemose og

Bækhede Plantage står inden for skovbyggelinjen, og

der skal derfor dispenseres fra denne af Varde kommu-

ne, før vindmøllerne kan rejses.

Ifølge § 6 i skovloven kan miljøministeren ophæ-

ve fredskovspligten på et areal, som ønskes anvendt til

andet formål eller ministeren kan dispensere fra kra-

vet om, at der ikke må opføres bygninger med videre i

fredskov. Miljøministeren kan endvidere give dispen-

sation under betingelse af for eksempel dispenseren-

de skovplantning. Det har i praksis drejet sig om til-

plantning af op til det dobbelte areal af det fredede are-

al som udtages.

Flere af skovene inden for projektområdet ved Ulve-

mose og Bækhede Plantage er noteret som fredskovs-

pligtigt areal. Ingen vindmøller bliver placeret i fred-

skovene. Tre vindmøller placeres tæt på fredskov, med

en afstand på minimum 60 meter. Der vil således ikke

være vingeoverslag på fredskovspligtige arealer.

dersøgelse. Der er i forbindelse med denne VVM-re-

degørelse rettet henvendelse til Museet for Varde By

og Omegn om en udtalelse om opstilling af vindmøl-

ler ved Ulvemose og Bækhede Plantage.

Sten- og jorddiger

Paragraf 29 i Museumsloven omfatter bestemmelser

vedr. sten- og jorddiger. Der må ikke foretages ændring

i tilstanden af registrerede sten- og jorddiger.

Ifølge arealinfo.dk løber der i eller tæt ved vindmøl-

leområdet lere jorddiger, som er beskyttet efter Muse-

umsloven. Der skal ved opstilling af vindmøllerne og

etablering af tilkørselsveje m.m. drages omsorg for, at

de pågældende diger ikke bliver beskadiget.

Museumsloven

Museumsloven, jf. Lovbekendtgørelse nr. 1505 af 14.

december 2006, har til formål at fremme museernes

virksomhed og samarbejde med henblik på at sikre

Danmarks kultur- og naturarv samt adgang til og vi-

den om denne og dens samspil med verden omkring os.

Museumsloven har endvidere til formål at sikre kultur-

og naturarven i forbindelse med den fysiske planlæg-

ning og forberedelse af jordarbejder m.v., herunder ar-

kæologiske og naturhistoriske undersøgelsesopgaver i

tilknytning hertil.

Planloven og VVM-bekendtgørelsen

Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009, Be-

kendtgørelse af lov om planlægning, hedder populært

Planloven.

Skovloven

Skovloven, Bekendtgørelse af lov om skove, LBK nr

945 af 24/09/2009, har som formål at bevare og værne

landets skove og forøge skovarealet. Desuden har den

til formål at fremme bæredygtig drift, hvor bæredygtig-

hed skal forstås både økonomisk, økologisk og socialt.

Det skal for fredskove tilstræbes at fremme opbyg-

ningen af robuste skove, sikre skovens produktion samt

bevare og øge skovenes biologiske mangfoldighed. Des-

uden ønsker man at sikre, at hensynet til landskab, na-

turhistorie, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og frilufts-

liv kan tilgodeses. I offentligt ejede skove vil man sær-

ligt sikre den biologiske mangfoldighed og hensynet til

landskab med videre.

Skovloven omhandler fredskove og bestemmelser

for brug af fredskove. På fredskovsarealer må der ikke

opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres ter-

rænændringer eller anbringes affald.

Vurdering af virkning på miljøet

Anlæg, som vil påvirke miljøet væsentligt, må ifølge

planloven ikke påbegyndes, før der er tilvejebragt ret-

ningslinjer i kommuneplanen om beliggenheden og

udformningen af anlægget med tilhørende VVM-re-

degørelse.

Samtidig er det fastsat i Bekendtgørelse nr. 1510 af

15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og

private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af

lov om planlægning, at der ved planlægning for vind-

møller med en totalhøjde over 80 meter eller for mere

end tre vindmøller i en gruppe skal udarbejdes en rede-

gørelse, der indeholder en vurdering af projektets virk-

ning på miljøet, en såkaldt VVM-redegørelse.

VVM-redegørelsen belyser projektets væsentlige

miljømæssige konsekvenser og mulige gener for men-

nesker, natur og landskab, og har det dobbelte formål

at give offentligheden mulighed for at vurdere det kon-

Arkæologisk undersøgelse

Paragraf 25 i Museumsloven indeholder bestemmelser

for bygherrer, som påregner at igangsætte jordarbejder.

De kan anmode vedkommende kulturhistoriske muse-

um om en udtalelse med stillingtagen til, hvorvidt det

arbejde, som anmodningen vedrører, indebærer en risi-

ko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder. Såfremt

museet vurderer, at en sådan risiko foreligger, skal sa-

gen forelægges kulturministeren. Den nævnte udtalel-

se skal endvidere tilkendegive, hvorvidt det i givet fald

vil være nødvendigt at gennemføre en arkæologisk un-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

krete projekt samt forbedre kommunalbestyrelsens be-

slutningsgrundlag, før den tager endelig stilling til pro-

jektet.

VVM-bekendtgørelsens § 7 fastlægger, at VVM-re-

degørelsen på passende måde skal påvise, beskrive og

vurdere vindmølleprojektets direkte og indirekte virk-

ninger på mennesker, fauna og lora, jordbund, vand,

luft, klima og landskab, materielle goder og kulturarv

samt samspillet mellem disse faktorer.

VVM-redegørelsen sikrer således en detaljeret vur-

dering af vindmølleprojektet og dets omgivende mil-

jø, både på kort og lang sigt.

Ikke blot hovedprojektets konsekvenser men også

væsentlige alternativers konsekvenser skal undersøges

og beskrives på det foreliggende grundlag. Herunder

skal VVM-redegørelsen belyse et 0-alternativ, som er

konsekvensen af, at projektet ikke gennemføres, eller

med andre ord, at de eksisterende forhold fortsætter.

Det er ligeledes et krav, at de foranstaltninger, der

tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og

om muligt neutralisere de skadelige virkninger på mil-

jøet, bliver beskrevet i VVM-redegørelsen.

Efter endelig vedtagelse af lokalplan og kommune-

plantillæg for vindmøllerne ved Ulvemose og Bækhede

Plantage vil Varde Kommune udarbejde en sammenfat-

tende redegørelse for hvorledes miljøhensyn er integre-

ret i planen, og for hvorledes offentlighedens ønsker og

krav i offentlighedesfaserne er taget i betragtning i den

endelige plan. Den sammenfattende redegørelse vil li-

geledes vise konsekvenserne af offentlighedens ønsker

og krav. Endelig vil redegørelsen oplyse om miljøvur-

deringens konsekvenser for planens endelige udform-

ning. Endvidere vil kommunen udarbejde en overvåg-

ningsplan, så det sikres, at de miljøkrav, som stilles i

VVM-tilladelsen, bliver overholdt.

af den offentlige høring af planerne, som normalt varer

otte uger. Ejere af fast ejendom inden for en afstand af

seks gange totalhøjden fra vindmøllerne kan gratis få

vurderet eventuelt værditab, mens ejere i større afstand

skal betale 4.000 kr for at få vurderet eventuelt værditab.

Køberetsordningen

Køberetsordningen giver fastboende, myndige perso-

ner bosat inden for en afstand af 4,5 km fra vindmøl-

lerne, uanset bopælskommune, ret til at købe andele i

vindmøllerne. Vindmølleopstilleren har pligt til at ud-

byde 20 % af produktionen i andele. Andelsprisen må

kun indeholde de forholdsmæssige anlægsudgifter, så

andelsprisen for opstilleren og andelshaverne er for-

holdsmæssigt ens. Bliver alle 20 % andele ikke solgt,

kan de udbydes i hele den kommune, hvor vindmøller-

ne ønskes rejst.

Vindmølleopstilleren har pligt til at udarbejde et ud-

budsmateriale for vindmølleandelene. Udbudsmateri-

alet skal blandt andet indeholde frister og betingelser

for afgivelse af købstilbud. Energinet.dk skal vurdere

og godkende materialet.

Vindmølleopstilleren er endvidere forpligtiget til ty-

deligt at annoncere udbud af vindmølleandelene. An-

nonceringen skal foretages senest otte uger før fristen

for køb af andele udløber.

Grøn ordning

Den grønne ordning fastlægger, at der for hver opført

MW kapacitet på vindmøller i en kommune henlæg-

ges 88.000 kr i en pulje for den pågældende kommu-

ne. Ved Ulvemose og Bækhede Plantage drejer det sig

om 30 til 30,8 MW, i alt 2.640.000 kr til 2.710.400 kr.

Puljen administreres af Energinet.dk.

På baggrund af ansøgning fra kommunen kan Ener-

ginet.dk give tilsagn om tilskud til udgifter, som kom-

munalbestyrelsen afholder til 1) anlægsarbejder til styr-

kelse af landskabelige og rekreative værdier i kommu-

nen og 2) kulturelle og informative aktiviteter i lokale

foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af

udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen.

Lov om fremme af vedvarende energi

Lov om fremme af vedvarende energi har som mål at

fremme produktionen af vedvarende energi med hen-

blik på at nedbringe afhængigheden af fossile brænd-

stoffer, sikre forsyningssikkerheden og reducere ud-

slippet af CO

og andre drivhusgasser. Loven har in-

gen bestemmelser med krav til eller konsekvenser for

udarbejdelse af VVM-redegørelser eller miljøvurde-

ringer, men indeholder ire ordninger af betydning for

opsætning af vindmøller, idet de skal fremme accep-

ten af vindmøller i lokalbefolkningen.

De ire ordninger er:

Værditabsordningen

Værditabsordningen pålægger vindmølleopstilleren at be-

tale for værditab på ejendomme forårsaget af opførelsen af

vindmøllerne. Mener en ejendomsbesidder at få værditab,

kan ejeren søge værditabet betalt af vindmølleopstilleren.

Ansøgning sendes til Energinet.dk, der efter kom-

munens endelige vedtagelse af planerne er sekretariat

for en kommission, som vurderer værditabet. Kommis-

sionen besigtiger forholdene ved ansøgerboligerne og

vurderer værditabets omfang ud fra en analyse af på-

virkningen fra vindmøllerne ved den enkelte ejendom.

Ejeren af vindmøllerne er pligtig til at afholde et mø-

de om værditabsordningen senest ire uger før udløbet

Lov om miljøvurdering

Den kommunale planlægning for vindmøllerne skal i

henhold til Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. septem-

ber 2009 om miljøvurdering af planer og programmer

være vurderet i en miljørapport.

I henhold til loven har der været foretaget en høring

af berørte myndigheder, hvor blandt andre Traiksty-

relsen, Luftfartshuset, er blevet hørt. Luftfartshusets

krav om, at møllerne ved Ulvemose og Bækhede Plan-

tage skal markeres med et konstant lysende, lavinten-

sivt, rødt lys, behandler VVM-rapporten i kapitel 5 og 7.

For at være fyldestgørende skal miljørapporten be-

handle "sundhed" og "overvågning af miljøkravene"

foruden de emner, som VVM-redegørelsen indehol-

der en vurdering af. Dette hæfte udgør både en VVM-

redegørelse og en miljørapport. Sundhed og overvåg-

ning er behandlet i kapitel 8.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Varde Kommune har vedtaget følgende retningslin-

jer for anvendelsen af den grønne pulje:

* Når et projekt har opnået byggetilladelse vil kommu-

nen annoncere, at man kan søge midler i den grøn-

ne ordning. Samtidig vil udviklingsrådene blive ori-

enteret. Det er særligt i nærområdet, der ønskes pro-

jekter.

* Kommunen vil prioritere projekter, der understøtter

kommunens overordnede målsætninger eller under-

støtter allerede igangværende projekter, og hvor der

som følge af projektet opstår en synergieffekt.

* Byrådet beslutter hvilke projektansøgninger der skal

imødekommes.

* Når vindmøllerne er rejst og i drift, kan pengene fri-

gives ved Energinet.dk.

Garantiordningen

Garantiordning

giver vindmøllelaug med mindst 10

medlemmer en lånegaranti på 500.000 kr.

Kort 1.2 Kommuneplan 2010-2022

1.5 Planlægning

Varde Kommuneplan

Planlægning i det åbne land og herunder vindmølle-

planlægningen for vindmøller med totalhøjde under

150 meter varetages af kommunerne. I Varde Kom-

mune er det gældende kommuneplan Kommuneplan

2010-2022.

Reference /2/.

Planen er under revision og i

foråret 2013 er den nye kommuneplan 2013 offentlig-

gjort.

Reference /3/

I det åbne land er der i Kommuneplan 2010-2022 ud-

peget værdifulde landskaber og uforstyrrede landska-

ber, der er direkte overført fra regionplanen for Ribe

Amt. I arbejdet med den nye kommuneplan 2013 har

kommunen imidlertid udarbejdet et nyt tema for det

åbne land, hvor man ud fra landskabskaraktermeto-

den har inddelt landskabet i tre hovedkarakterer: kyst-

landskaber, dallandskaber og landbrugslandskaber, se

kort 1.3. Omkring kystlandskaber og dallandskaber er

der endvidere udlagt overgangslandskaber, hvor fra de

Særlig landskabelig interesse

Skovrejsning

Reference /1/

Kirkeomgivelser

Bevaringsværdige kulturmiljøer

Vindmølleområde Ulvemose og Bækhede Plantage

Mål:

1:50.000

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mere sårbare dal- og kystlandskaber kan blive påvirket

visuelt af anlæg i landbrugslandskabet.

Den nye kommuneplan vil være fremlagt i offent-

lig debat samtidig med planlægningen for vindmøller

i Ulvemose og Bækhede Plantage. Hvor vidt forslaget

til den nye landskabstema i kommuneplanen vil blive

ændret, er derfor uvist.

Derfor omtales nedenfor både den gældende kom-

muneplan og forslaget til ny kommuneplan.

Herunder følger de emner og tilhørende retningslin-

jer, som er relevante i forhold til det konkrete vindmøl-

leprojekt ved Ulvemose og Bækhede Plantage.

Kort 1.3 Hovedstruktur for det åbne land i forslag til Kommuneplan 2013 for Varde Kommune

Værdifuldt landskab

I værdifulde landskaber i den gældende Kommuneplan

2010-2022 for Varde Kommune tillægges landskabeli-

ge værdier særlig stor vægt, og ønsker om etablering

af tekniske anlæg, samt ændringer af arealanvendelse,

der kan forringe landskabets karakter, skal vurderes

med udgangspunkt i landskabets særkende. På kort 1.2

kan man se, at størstedelen af de værdifulde landska-

ber også er udpeget som skovrejsningsområder. Man

kan derfor formode, at det er andre værdier end de vi-

suelle, der ønskes beskyttet.

Inden for vindmølleområdets nærzone er der le-

re områder der er udpeget som værdifulde landskaber.

I den nye Kommuneplan 2013 er landskabet ved og

omkring vindmølleområdet karakteriseret som land-

brugslandskab beliggende på et let bølget bakkeøland-

skab. Der er en vis påvirkning af tekniske anlæg fra

især vindmøller, som dog ikke er dominerende i hele

området. Området ligger udenfor overgangslandskaber.

Større uforstyrret landskab

I større uforstyrrede landskaber kan der så vidt mu-

ligt ikke opstilles vindmøller ifølge både den eksiste-

rende og nye kommuneplan. Vindmøller tæt på de stør-

re uforstyrrede landskaber, kan eventuelt også præge

områderne. Derfor skal det særligt vurderes, hvis vind-

møller opstilles tæt på områderne.

Projektområde

Reference / 4/

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vindmølleområdet ved Ulvemose og Bækhede Plan-

tage ligger cirka 4,5 kilometer nord for nærmeste ufor-

styrrede landskab. I kapitel 4 er det analyseret og vur-

deret, om de nye vindmøller vil give en væsentlig på-

virkning af landskabsoplevelsen i disse områder.

Kort 1.4 Eksisterende kommuneplanrammer og lokalplaner

Kulturhistoriske værdier

I Kommuneplan 2010-2022 og Forslag til Kommune-

plan 2013 for Varde Kommune er der udpeget en ræk-

ke kulturhistoriske værdier, herunder kirkeomgivelser

omkring kirker.

Der ligger ire bevaringsværdige kulturmiljøer i vind-

mølleområdets nærzone. Det drejer sig om Landsbyen

Øse nordøst for vindmølleområdet, Karls Vandkraft-

værk nord for vindmølleområdet, Lunderup nordvest

for vindmølleområdet og et område ved Alslev Å vest

for vindmølleområdet. Inden for de udpegede kultur-

miljøer må der kun planlægges for og udføres aktivite-

ter inden for byggeri, anlæg, råstofgravning med videre,

hvis der tages hensyn til de kulturhistoriske bevarings-

værdier, og det kan godtgøres, at de beskyttelses- og be-

varingsmæssige interesser sikres. Områderne og vind-

møllernes eventuelle påvirkning beskrives i kapitel 4.

I kirkeomgivelserne omkring kirkerne skal hensy-

net til kirkens status og oplevelsen af kirken fra det åb-

ne land respekteres. Byggeri, anlæg og andre indgreb

skal placeres og udformes på en måde, der ikke slører

eller forringer oplevelsen af kirken og dens umiddel-

bare omgivelser.

Der er i kommuneplanen for Varde Kommune ud-

peget kirkeomgivelser ved Næsbjerg Kirke, Øse Kirke,

Årre Kirke og Rousthøje Kirke, der alle ligger i vind-

mølleområdets nærzone.

Det er undersøgt, om vindmøllerne bliver synlige set

fra kirkerne, og om vindmøllerne vil påvirke oplevel-

sen af kirkerne i kulturlandskabet. Se kapitel 4.

Boligområde

Centerområde

Offentlige formål

Tekniske anlæg

Landområde

Vindmølleområde Ulvemose og Bækhede Plantage

Kabeltracé

Mål:

1:50.000

Skovrejsningsområde

I kommuneplan 2010-2022 for Varde Kommune er der

udpeget områder, hvor skovtilplantning ønskes frem-

Blandet bolig og erhverv

Erhvervsområde

Reference /1/

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

met. Store dele af vindmølleområdet ved Ulvemose og

Bækhede Plantage er udpeget som skovrejsningsområ-

de. Opstilling af vindmøller ved Ulvemose og Bækhede

Plantage er dog ikke i modstrid med det udpegede skov-

rejsningsområde og en eventuel skovrejsning i dette

område er vurderet ikke at have nogen negativ virk-

ning på vindmøllernes el-produktion.

Vindmøller

Området ved Ulvemose og Bækhede Plantage er i Varde

Kommunes Vindmølleplan udlagt til vindmølleområ-

de A og A2 til vindmøller op til 150 meter. Vindmølle-

planen indeholder, udover en række generelle retnings-

linjer, også rammer for det enkelte vindmølleområde,

som blandt andet sætter bestemmelser for hvor mange

og hvor høje vindmøller, der må opsættes.

For at gennemføre det VVM-pligtige projekt ved

Ulvemose og Bækhede Plantage skal der udarbejdes

et kommuneplantillæg, som i henhold til vindmølle-

cirkulæret blandt andet fastlægger bestemmelser for

vindmøllernes forventede maksimale antal og størrel-

se samt den afstand, der skal være mellem vindmøller-

ne af hensyn til en effektiv udnyttelse af vindenergien.

Kommuneplantillægget vil endvidere indeholde en

udlægning af et støjkonsekvensområde, som skal sik-

re, at der ikke bliver opført nye boliger eller sker støj-

følsom arealanvendelse så tæt på vindmøllerne, at støj-

grænserne ikke kan overholdes.

For område A og A2 ved Ulvemose og Bækhede

Plantage er der i Vindmølleplanen følgende eksisteren-

de retningslinjer for områdernes anvendelse:

Vindmølleområde A Ulvemose

Det skal gennem kommune-, VVM- og lokalplanlæg-

ning sikres at:

•

Der opstilles vindmøller med en samlet effekt på

mindst 14 MW.

•

Den enkelte vindmølle skal have en effekt på mini-

mum 2 MW, og en maksimal højde på 150 meter.

•

Vindmøllerne skal være ens af udseende og størrelse.

•

Vindmøllerne skal stå på en ret eller buet linje med

lige stor afstand mellem de enkelte vindmøller.

•

Områdets udstrækning og rummelighed kan øges

ved nedlæggelse af tilstødende beboelse.

•

§ 3 beskyttet natur må ikke påvirkes negativt, hver-

ken ved etablering eller drift af vindmøller.

•

Fredede fortidsminder må ikke beskadiges, hverken

ved opstilling eller drift af vindmøller.

•

Der skal i VVM-redegørelsen tages særligt stilling til

den visuelle påvirkning af de værdifulde landskaber.

Vindmølleområde A2 Bækhede Plantage

Det skal gennem kommune-, VVM- og lokalplanlæg-

ning sikres at:

•

Området alene udnyttes i samspil med, og som sup-

plement til, vindmølleområde A. Området kan ikke

udnyttes som selvstændigt område.

•

Der opstilles vindmøller med en samlet effekt på

mindst 30 MW. Den enkelte vindmølle skal

•

have en effekt på minimum 2 MW, og en maksimal

høj de på 150 meter.

•

Vindmøllerne skal være ens af udseende og størrelse.

•

Vindmøllerne skal stå på en ret eller buet linje, med

lige stor afstand mellem de enkelte vindmøller.

•

Områdets udstrækning og rummelighed kan øges

ved nedlæggelse af tilstødende beboelse.

•

§ 3 beskyttet natur ikke påvirkes negativt, hverken

ved etablering eller drift af vindmøller.

•

Eventuelle fremtidige naturgenopretningsprojekter

må ikke forhindres.

Kort 1.3 viser de eksisterende kommuneplanrammer og

lokalplaner i nærheden af vindmølleområdet.

Øvrige kommuneplanrammer

Der er ingen kommuneplanrammer i umiddelbar nær-

hed af vindmølleområderne Ulvemose og Bækhede

Plantage. Nærmeste boligområder ligger i Næsbjerg,

Årre og Rousthøje, som ligger henholdsvis 2,5 kilome-

ter mod nord, 2,9 kilometer mod sydøst og 2 kilometer

mod sydvest. For en vurdering af den visuelle påvirk-

ning fra vindmøllerne ved og i disse og øvrige byer og

landsbyer henvises til kapitel 4.

Nærmeste lokalplanlagte vindmølleområde er vind-

mølleparken øst for Næsbjerg, som ligger umiddel-

bart nord for vindmølleområdet Ulvemose og Bækhe-

de Plantage. Det visuelle samspil med de eksisterende

vindmøller ved Næsbjerg og øvrige eksisterende vind-

møller inden for en afstand på fem til seks kilometer,

er beskrevet og vurderet i kapitel 4.

I den vestlige del af vindmølleområde A2 Bækhede

Plantage passerer kabeltracé for 150 kV kabel til vind-

mølleparkerne på havet ved Horns Rev. Midt i det 300

meter brede tracé ligger det eksisterende kabel til Horns

Rev 2, og resten af traceet er udlagt til fremtidige for-

bindelser til en 3. og eventuelt 4. etape. Planlægningen

for 3. etape er igangsat. Det bliver heri undersøgt, om

kablet eventuelt kan føres i et helt andet tracé, som lig-

ger udenfor vindmølleområdet eller det skal føres i det

eksisterende tracé.

Ifølge Tillæg for Kommuneplanen for kabeltracé fra

Houstrup Strand til Hjortkær, Tillæg nr. 3 til Kommu-

neplan 2005-2017, Blåbjerg Kommune, Tillæg nr. 32 til

Kommuneplan 2004-2016, Varde Kommune, Tillæg nr.

4. til Kommuneplan 2005-2017, Ølgod Kommune, Til-

læg nr. 14 til Kommuneplan 2001-2013, Helle Kommu-

ne, kan der indenfor tracéet kun placeres den bebyg-

gelse, som er nødvendig for at huse de tekniske anlæg

og faciliteter for kabelstationens drift.

Idet vindmøllerne i område A og A2 skal placeres

som et sammenhængende anlæg, er det ikke muligt,

at opstille dem udenfor tracéet. Der har derfor under

planprocessen for vindmølleparken været forhandlin-

ger med Energinet.dk om hvordan konlikten mellem

vindmøllerne og kabeltracéet kan løses. Man er ene-

des om en udvidelse af det eksisterende tracé mod øst.

Ændringen vil Varde Kommune indarbejde i kommu-

neplantillæget for vindmøllerne ved Ulvemose og Bæk-

hede Plantage. I kapitel 7 er det nye og fremtidige tra-

cé i relation til vindmøllerne behandlet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

VVM-tilladelse

Efter endelig vedtagelse af kommuneplantillægget og

lokalplanen vil Varde Kommune udarbejde en VVM-

tilladelse til vindmøllerne ved Ulvemose og Bækhede

Plantage. Tilladelsen kan blandt andet rumme miljø-

krav om eksempelvis skyggekast, højde og belysning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2 Ikke teknisk resume

2.1 Indledning

Varde Kommune har modtaget en ansøgning om til-

ladelse til at opføre 10 vindmøller ved Ulvemose og

Bækhede Plantage. Området, hvor vindmøllerne øn-

skes opstillet, er udlagt til vindmølleområde nr. A og

A2 i Kommuneplan 2010 til 2022.

Som første led i planlægningsprocessen har Varde

Kommune afholdt en debatfase med indkaldelse af ide-

er til planlægningen fra den 1. til den 15. oktober 2012.

2.2 Projektforslag

Projektforslaget indeholder 10 nye vindmøller, der bli-

ver opstillet i et bueslag med en afstand mellem vind-

møllerne på godt 460 meter. Dog er der af hensyn til

150 kV kabeltracé til vindmølleparker på Horns Rev

en lidt større afstand mellem mølle nr 7 og 8. Vind-

møllerne vil alle være ens og med samme totalhøjde

på op til 150 meter.

Afhængig af hvad der er mest optimalt, når der skal

anlægges, kan der blive valgt tre lidt forskellige vind-

møller. Vindmøllerne vil således have navhøjde på

94,0, 92,5 eller 91,5 meter og en rotordiameter på 112,

113 eller 117 meter, som tilsammen giver en totalhøjde

på knap 150 meter. Mølledesignet er traditionel dansk

med tre vinger og rørtårn.

Vindmøllen med 112 eller 117 meter rotordiameter

har gear og et traditionelt møllehus. Men vindmøllen

med 113 meter rotordiameter er gearløs, hvilket medfø-

rer, at generatoren drives direkte af de roterende vinger.

Denne type generator er meget tung, og derfor har vind-

møllen et lidt andet udseende end vindmøller med gear.

Forholdet mellem navhøjden og rotordiameteren er

1:1,19 for 112, 1:1,22 for 113 og 1:1,28 for 117, hvilket lig-

ger inden for det interval, som vejledningen til Vindmøl-

lecirkulæret anbefaler. Farven på vindmøllerne vil være

lys grå. Vingerne bliver overladebehandlet til et glanstal

på maksimalt 30, så de fremstår med en mat overlade.

Der skal eventuelt etableres 2 – 4 koblingsstationer

på 3 x 2 meter med maksimal højde 2,2 m. Der skal

endvidere anlægges en ny 60/10 kV-station for at føre

vindmøllestrømmen ud på elnettet. Hvis man vælger at

lægge kabler direkte til hver enkelt mølle fra transfor-

matorstationen, vil der ikke blive opstillet koblingssta-

tioner. Herudover skal der opføres bygninger til SCA-

DA-anlæg. Bygningerne vil formentlig blive anlagt

som en stor bygning på højst 40 m

, der vil være inte-

greret i den tekniske bygning på transformatorstatio-

nen. SCADA-anlæggene kan også placeres i teknikbyg-

ninger sammen med koblingsstationerne. I det tilfæl-

de skal der opføres 2 – 4 teknikbygninger, hver med et

areal på maksimalt 30 m

. Bygningerne vil blive pla-

ceret på arbejdsarealer ved vindmøllerne.

På transformatorstationen opstilles eventuelt en min-

dre antenne på cirka ire meter i højden til telekommu-

nikation til vindmøllerne, hvis det vælges frem for en

kabelforbindelse til kommunikationen.

Transformatorstationen og andre dertil knyttede el-

forsyningsanlæg vil blive placeret syd for vindmølle

nr. 5, se kort 2.1. Stationen vil stå på et indhegnet are-

al og med omgivende beplantning optage cirka 2.500

, og med en maksimal højde på seks meter. Der vil

eventuelt blive etableret en teknikbygning på transfor-

matorstationen, der inklusiv bygning til SCADA-an-

læg og koblingsstationer vil få et areal på op til 130 m

hastighed på 6,8 meter pr. sekund i navhøjde, 94 me-

ter over terræn.

Produktionen fra de ti nye vindmøller er beregnet

til 94.500 MWh årligt. Det svarer til det årlige elfor-

brug til apparater og lys i 27.400 husstande. De ti vind-

møller ved Ulvemose og Bækhede Plantage vil i deres

tekniske levetid på 20 år producere 1.890.000 MWh.

Hvis man skulle støjdæmpe de nye vindmøller, så be-

regningsværdierne for støj fra de nye vindmøller ved

naboboligerne ligger mindst 2 dB under grænsevær-

dierne, vil situationen være anderledes. Dæmpningen

vil give et produktionstab på 5,3 procent, eller godt

5.000 MWh pr. år. Det svarer til det årlige elforbrug i

godt 1400 boliger.

2.3 Aktiviteter i anlægsfasen

Opstilling af nye vindmøller

Anlægsfasen forventes at strække sig over 5 – 8 måne-

der, før alle aktiviteter er tilendebragt, det vil sige vind-

møllerne er rejst, tilkoblet elnettet og idriftsat. Arbej-

det omfatter nedenstående aktiviteter.

Arbejdsveje, pladser og fundamenter

Veje, arbejds-, kran- og vendepladser bliver anlagt, in-

den vindmøllerne bliver rejst. Fundamentet til møl-

len bliver etableret omkring en måned før, vindmøllen

bliver rejst, sluttet til elnettet og sat i drift. Omkring

1.200-1.500 m

armeret beton udgør fundamentet. Det

er anslået, at der til støbning af de 10 fundamenter og

til transport af øvrige fundamentsdele vil komme 1.120

til 2.174 lastbiler med beton og fundamentsdele.

I alt bliver der anlagt cirka 4,6 kilometer ny vej og

1,5 kilometer eksisterende vej bliver forstærket og even-

tuelt udvidet.

Materiale til anlæg af fundamenter, veje, arbejds-

pladser, kranpladser og vendepladser vil i hele anlægs-

perioden blive transporteret på 2.070 til 4.120 lastbiler.

0-alternativet

Ved 0-alternativet fortsætter de eksisterende forhold,

og nærværende projekt realiseres ikke.

Produktion af el fra vindmøllerne

Projektområdet ved Ulvemose og Bækhede Plantage

har gode vindressourcer med en beregnet middelvind-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kort 2.1 Placering af vindmøller, veje, arbejdsarealer og transformatorstation

Ud over arbejds- og vendepladser vil der blive etab-

leret midlertidige pladser til arbejdsskure, P-pladser og

kortvarig opbevaring af større vindmølledele.

Tilslutning til offentlig vej

I hele driftsfasen foregår tilkørsel til alle vindmøllerne

fra Vardevej, Vestervangvej, Ulvemosevej og Møgel-

bjergvej via serviceveje, som vist på kort 2.1.

Transformatorstationen vil have indkørsel fra Ulve-

mosevej via vindmøllevejene fra mølle nr. 5.

Vindmøller

Omkring 200 større lastvognstog vil levere vindmøl-

ledelene. Endvidere vil to store kraner operere i to til

tre dage ved opsætning af hver mølle. Efter opsætning

forventes yderligere to til tre uger til indkøring af hver

vindmølle i automatisk drift. I anlægsfasen vil traik-

og støjbelastningen for området være som for en stor

byggeplads.

Nettilslutning

Det lokale elforsyningsselskab slutter møllerne til el-

nettet til ny 60/10 kV-station i projektområdet med jord-

kabel. Fra stationen føres strømmen videre ud på det

overordnede net via jordkabel.

Sammenhørende hermed bliver der fremført teleka-

bel for fjernovervågning og fjernstyring.

2.4 Aktiviteter i driftsfasen

Driftsansvar

Vindmølle

Transformerstation

�½

1�½

2 km

Den til enhver tid værende ejer af vindmøllerne har an-

svaret for driften og sikkerheden på anlægget, herun-

der støjforhold. Støjmålinger kan foretages for at sikre,

at de gældende støjkrav bliver overholdt.

Adgangsvej og arbejdsareal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Driftsaktiviteter

Aktiviteterne under drift vil typisk dreje sig om ser-

viceeftersyn på vindmøllerne. Der er regnet med mindst

et serviceeftersyn ved hver vindmølle om året. Ud over

disse eftersyn må der forventes et begrænset antal eks-

traordinære servicebesøg, da daglige tilsyn og kontrol

normalt vil foregå via fjernovervågningssystemer.

offentlig vej og naboboliger, vil der ikke være risiko for

isnedfald ved naboboliger eller offentlig vej.

Brand og lynnedslag

Brand i møller er meget sjældne. Sker det, vil møller

med kabineinddækning af glasiber kunne brænde, og

store, lette dele vil kunne falde brændende til jorden.

Med eksisterende erfaringer, de skærpede krav til

service og med afstanden til naboboliger og offentlige

veje ved projektet ved Ulvemose og Bækhede Planta-

ge udgør brand ikke nogen væsentlig risiko.

Brand kan også opstå ved lynnedslag. Lynnedslag

kan endvidere give elektriske udladninger i jorden om-

kring vindmøllerne. For at sikre 150 kV kablet til Horns

Rev er der derfor holdt en sikkerhedsafstand på 50 meter

fra ydersiden af fundamentet til det eksisterende kabel.

stant 360 grader horisonten rundt med en styrke, der

svarer til lyset fra en 9W glødepære. Lyset er afskær-

met nedad. På grund af lysets ringe styrke og afskærm-

ningen nedad vil lyset erfaringsmæssigt ikke være væ-

sentligt generende.

2.7 Landskabelige forhold

Vindmølleområdet ligger på Esbjerg Bakkeø i Varde

Kommune. Vindmøllerne er planlagt opstillet i et ka-

rakteristisk bakkeølandskab med et let kuperet terræn,

marker i landbrugsmæssig drift, læhegn og skove ka-

rakteriseret som landbrugslandskab i forslag til ny kom-

muneplan 2013 med påvirkning af vindmøller.

De nye vindmøllers visuelle påvirkning af oplevel-

sen af landskabet er i VVM-redegørelsen inddelt i tre

zoner: Nærzonen indtil 4,5 kilometer fra vindmøller-

ne, mellemzonen indtil 10 kilometer fra vindmøller og

fjernzonen i afstande over 10 kilometer.

Idet vindmøllerne uanset valg af vindmølle har sam-

me opstillingsmønster og antal, er den visuelle påvirk-

ning af landskabet vurderet med udgangspunkt i for-

slaget med 113 meter rotordiameter. Fra enkelte foto-

standpunkter er påvirkningen af landskabet fra varia-

tionerne også visualiseret og vurderet.

2.5 Aktiviteter ved retablering

Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllerne på

afviklingstidspunktet forpligtiget til at fjerne alle an-

læg i et omfang, som svarer til de krav, som lokalplan

og deklaration fastsætter. Fjernelsen af henholdsvis vin-

ger, møllehat, tårn, fundament og veje vurderes ikke

at udgøre hverken nogen sikkerhedsrisiko eller nogen

væsentlig miljøbelastning.

Kemikaliespild

Vindmøllerne har en del olie og andre væsker i trans-

former, gear og bremser. Spild ved uheld eller utæthe-

der opsamles i bakker under enhederne. Endvidere kan

der ved rensning af vindmøllerne forekomme forure-

net vand og andre rensevæsker. For at afværge forure-

ning af omgivelserne kræver Varde Kommune, at vind-

mølleejerne udarbejder en beredskabsplan for uheld og

drift, herunder vask af vindmøllerne, så forurenende

væsker bortskaffes til godkendt modtager.

2.6 Sikkerhedsforhold

Havari

Risiko for havari med vindmøller er minimale for af-

prøvede og godkendte vindmølletyper, som vil blive

anvendt i projektet.

I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegod-

kendes i henhold til Energistyrelsens certiicerings-

og godkendelsesordning, inden de opstilles. Typegod-

kendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse

med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk

og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk

sikkerhed.

Nærmeste byer

Det er undersøgt, om man kan se vindmøllerne fra

de nærmeste byer. På baggrund af besigtigelser og vi-

sualiseringer er det generelt vurderet, at det planlagte

vindmølleanlæg ved Ulvemose og Bækhede Plantage

vil være skjult bag eksisterende bevoksning og husene

i de nærmeste byer. I Rousthøje kan man dog se en af

de ti vindmøller fra Byvejen. Fra udkanten af Årre og

en mindre del af den sydvestlige udkant af Nordenskov

vest for Heagervej er der registreret lokaliteter, hvor det

er vurderet, at det nye vindmølleanlæg ved Ulvemose

og Bækhede Plantage vil fremstår visuelt dominerende.

Flysikkerhed

Der er ingen nærtliggende lufthavne eller lyvepladser,

der kan få gener af vindmøllerne i ind- og udlyvnings-

zoner. Nærmeste lufthavn er Esbjerg Lufthavn der lig-

ger cirka 7,5 kilometer fra vindmølleområdet.

Vindmøllerne vil få monteret to lamper med lavin-

tensivt lys på toppen af møllehatten af hensyn til lysik-

kerheden. Lyset i lamperne vil være rødt og lyse kon-

Isnedfald

I frostvejr kan isslag under særlige forhold sætte sig på

vingerne. Da alle møller er placeret i god afstand fra

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fra øvrige byer er det vurderet, at vindmølleanlæg-

get ikke vil påvirke oplevelsen af landskabet i væsent-

lig grad.

Landskab

Projektområdet ved Ulvemose og Bækhede Plantage

ligger på den nordøstlige del af Esbjerg Bakkeø, som

er formet af ismasser i den næstsidste istid. Generelt

fremstår landskabet på bakkeøen med et let bølgefor-

met terræn og lokalt er der bakkeformationer og dal-

sænkninger, der er med til at give landskabet karakter.

Nord for projektområdet er der i den forbindelse regi-

streret en vejstrækning på Vestervangsvej, hvor det er

vurderet, at det planlagte vindmølleanlæg vil påvirke

oplevelsen af landskabets former ved Møgelbjerg og

dalsænkningen syd for Gammel Næsbjerg.

Bevoksningen på denne del af Esbjerg Bakkeø be-

står primært af store marker i landbrugsmæssig drift,

læhegn og skove. Læhegnene fremstår lere steder som

grønne vægge, der inddeler den store landbrugslade i

mindre rum. Det er vurderet, at læhegnene lere ste-

der giver landskabet en varieret rumlig struktur, hvor

beskueren ledes fra det ene landskabsrum til det an-

det. Samtidig fremstår læhegnene lere steder som vi-

suelle barrierer, der hindrer, at beskueren kan se langt

i retning mod Ulvemose og Bækhede Plantage. Det er

samtidig vurderet, at bevoksningen lere steder frem-

står som væsentlige elementer i landskabet, som sam-

men med terrænet er med til at give landskabet karak-

ter. Der er i den forbindelse registreret tre lokaliteter i

nærzonen, hvor det er vurderet, at de planlagte vind-

møller særligt vil præge oplevelsen af væsentlige ele-

menter i landskabet

Omkring området nord for Årre, sydvest for Nor-

denskov og fra vestervangsvej omkring Gammel Næs-

bjerg har landskabet en særlig karakter, dannet af ter-

ræn og bevoksning, og det er vurderet at vindmøller-

ne vil være dominerende og tilføre landskabet et tek-

nisk præg, men at det stadig er muligt at opleve land-

brugslandskabet med de karakterskabende elementer.

Fra øvrige fotostandpunkter er det vurderet, at vind-

mølleanlægget ved Ulvemose og Bækhede Plantage

ikke vil påvirke oplevelsen af væsentlige elementer i

landskabet.

Det er dog vurderet, at et vindmølleanlæg af denne

størrelse vil forandre oplevelsen af landskabet i største-

delen af nærzonen, og den landskabelige oplevelse vil

ofte blive påvirket i større eller mindre grad.

husstandes årlige elforbrug, og dette bør afvejes i for-

hold til den landskabelige påvirkning.

Vindmøllernes design og

opstillingsmønster

Vindmøllernes design er lig øvrige moderne vindmøller

med en 3-vinget rotor på et rørtårn. Vindmøllerne vil

have en lys grå farve, der reducerer synligheden mod

himlen. På toppen af møllehuset opsættes lysafmærk-

ning. Lyset vil være rødt og lyse konstant med en inten-

sitet på mindst ti candela. Ti candela svarer til lyset fra

en cykellygte eller ti stearinlys set på en afstand af en

meter. På møllehuset vil fabrikantens logo være påført.

Vindmøllerne vil have en rotordiameter på 112, 113

eller 117 meter og en navhøjde på 94, 92,5 eller 91,5

meter, hvilket betyder, at vindmøllerne vil have en to-

talhøjde på knap 150 meter. Forholdet mellem navhøj-

de og rotordiameter er 1:1,19, 1:1,22 og 1:1,28, hvilket

er vurderet, at være acceptabelt i dette område.

Vedrørende opstillingsmønster er det vurderet, at

vindmølleanlæggets store udstrækning generelt vil

medføre en væsentlig påvirkning af landskabet, når

man står henholdsvis syd og nord for projektet. Det er

i den forbindelse vurderet, at vindmølleanlæggets væl-

dige dimensioner opleves mest markant fra Lyshøjen

ved Esbjerg.

Afstanden mellem vindmøllerne er godt 460 meter,

men den er af hensyn til 150 kV kabel øget 21 meter mel-

lem mølle nr. 7 og nr. 8. Da bueslaget gør det sværere at

vurdere afstanden mellem vindmøllerne, er forskellen

ikke påfaldende. På baggrund af visualiseringerne er

det vurderet, at denne forskel i afstanden ikke giver en

væsentlig påvirkning af harmonien i vindmølleparken.

Bueslaget medfører, at rotorerne aldrig kan ses lige

bag hinanden, og det er vurderet, at bueslaget opleves

bedst fra lokaliteter, som ligger øst og vest for projekt-

området. Syd og nord for projektområdet er det vurde-

ret, at det ofte er sværere at opleve bueslaget, der der-

imod kan blive opfattet som vindmøller stående på en

Andre vindmøller

I nærzonen står der i alt tyve mellemstore vindmøller

og det er undersøgt med lere visualiseringer, om der

er lokaliteter, hvor de planlagte vindmøller fremstår

uharmonisk sammen med de eksisterende vindmøller.

Fra et område nord for Roust, i nærzonen, er det vur-

deret, at de ti eksisterende vindmøller ved Rousthøje og

Gunderup og de nye vindmøller kan være svære at ad-

skille fra hinanden og dominerer horisonten, der vil væ-

re præget af vindmøller. De eksisterende to vindmølle-

grupper vil i bedste fald kun stå i ire år sammen med

de nye vindmøller og i den periode vil man have det

rodede billede. I værste fald kan det blive op til 14 år.

I mellemzonen er der fra et mindre boligområde vest

for Heagervej i Nordenskov et noget mindre uheldigt

samspil med de tre vindmøller ved Nordenskov. Her

fra er det dog kun en begrænset del af de nye vind-

møller, der er vanskelige at adskille fra de tre eksiste-

rende, men forøgelsen af antallet af vindmøller vil på-

virke oplevelsen af landskabet der vil være meget præ-

get af vindmøller.

De nærmeste eksisterende vindmøller til de nye vind-

møller står ved Møgelbjerg nord for Bækhede Planta-

ge. Der er ikke fundet et visuelt uheldigt samspil med

denne vindmøllegruppe.

Fra øvrige fotostandpunkter er det generelt vurderet,

at de planlagte vindmøller ved Ulvemose og Bækhede

Plantage vil fremstå som et særskilt vindmølleanlæg og

at den samlede påvirkning af landskabet ikke er betæn-

kelig. Derudover har de eksisterende ire vindmøllean-

læg en samlet produktion der svarer til omkring 8000

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Syv af de ti nye vindmøller ved Ulvemose og Bækhede Plantage

Foto 2.1. Visualisering af vindmøllerne set fra Vestervangsvej ved Gl. Næsbjerg. På visualiseringen kan man se syv af de planlagte vindmøller. Den østligste vindmølle i projektforsla-

get fremstår bag en af de seks eksisterende vindmøller ved Møgelbjerg. Afstanden til den nærmeste planlagte vindmølle er cirka 2,1 kilometer.

Foto 2.2. Visualisering af vindmøllerne set fra Lyshøjen ved Esbjerg. Afstanden til nærmeste planlagte vindmølle ved Ulvemose og Bækhede Plantage er cirka 11,7 kilometer.

Ti nye vindmøller ved Ulvemose og Bækhede Plantage

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ret linje. Den samlede vurdering af vindmølleanlæg-

gets opstillingsmønster og dimensioner giver et billede

af at anlægget vil blive oplevet forskelligt fra det om-

kringliggende landskab. Det er vurderet, at den varie-

rede opfattelse af opstillingsmønsteret kke har nogen

negativ betydning for anlæggets fremtræden i landska-

bet, så længe det opleves harmonisk og letopfatteligt.

Kulturhistoriske elementer

Museet for Varde By og Omegn har udført arkivalsk

kontrol af projektområdet og udtaler, at de mange fre-

dede gravhøje i området gør det sandsynligt , at der lig-

ger skjulte fortidsminder på de berørte arealer. Muse-

et anbefaler derfor, at der bliver foretaget en arkæolo-

gisk forundersøgelse i projektområdet.

Det er samtidig undersøgt om de ti planlagte vind-

møller respekterer de udlagte kirkeindsigtsområder, og

om de ti vindmøller vil forstyrre oplevelsen af kirkerne

i nærzonen som kulturhistoriske elementer i landska-

bet. Der er i den forbindelse ikke fundet nogen lokali-

teter, hvor det er vurderet, at det planlagte vindmølle-

anlæg vil forstyrre oplevelsen af kirkerne i nærzonen

i væsentlig grad. Ligeledes vil de nye vindmøller ikke

forstyrre udsynet fra kirkegårdene.

lem vindmøller og nærmeste nabobolig skal være mini-

mum ire gange vindmøllens totalhøjde målt fra yder-

siden af vindmøllens tårn til nærmeste mur eller hjør-

ne på beboelsen. Det betyder, at afstanden til nabobo-

liger for en mølle med en totalhøjde på knap 150 meter

skal være 600 meter. Det er opfyldt for alle naboboliger.

Nærmeste naboboliger er nabobolig 1, Møgelbjergvej

16, som ligger 604 meter fra vindmølle 7, og nabobolig

2, Biltoftvej 32, som ligger 621 meter fra vindmølle 10.

Det er ud fra højden på den eksisterende bevoksning

vurderet, at transformatorstationen ikke vil blive væ-

sentlig synlig fra naboboligerne eller fra Vardevej og

Ulvemosevej. Endvidere vil Varde Kommune i lokalpla-

nen kræve, at transformatorstationen bliver omkranset

af et levende hegn af hjemmehørende træer og buske.

Samlet vindmøllestøj

Vindmøllerne ved Ulvemose og Bækhede Plantage må

sammen med andre vindmøller ikke støje mere end 44

dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s, henholdsvis 42

dB(A) ved 6 m/s, ved udendørs opholdsareal ved na-

bobeboelse i det åbne land til både de nye vindmøller

og de eksisterende vindmøller.

Ved beregningen af støjen indgår den samlede støj

fra de nye vindmøller og de eksisterende og blivende

vindmøller inden for en afstand af godt 2,5 kilometer.

I forhold til de nye vindmøller i vindmølleparken ved

Ulvemose og Bækhede Plantage drejer det sig om grup-

pen på tre vindmøller ved Biltoft, gruppen på seks vind-

møller øst for Møgelbjerg og to grupper på henholdsvis

ire og seks vindmøller nordvest for Årre, samt en en-

keltstående vindmølle sydøst for nabobolig 18, der kan

bidrage til at hæve støjen ved naboboligerne til projek-

tet ved Ulvemose og Bækhede Plantage.

Ved støjfølsom arealanvendelse, som blandt andet er

områder, der i kommuneplanen er udlagt som boligom-

råder og rekreative områder, må støjen fra vindmøllerne

ikke overstige 37 dB(A) ved vindhastigheder på 6 m/s

og 39 dB(A) ved 8 m/s. Det gælder således i Næsbjerg,

Årre, Roust og Rousthøje.

Visuel påvirkning

Det er for alle 25 naboboliger inden for 1 km vurderet,

hvor stor visuel påvirkning fra vindmøllerne, der vil være

ved boligerne. På grund af vindmøllernes totalhøjde vil

de ofte være synlige over nærområdets bevoksning, men

bevoksningen kan også dække helt for vindmøllerne. Vi-

suelt vil vindmøllerne være markante og dominerende fra

nabobolig 12, Vardevej 40, og nabobolig 17, Vardevej 46.

Fra nabobolig 3, Skovvej 15, nabobolig 19, Ulvemo-

sevej 8, og til dels nabobolig 23, Vestervangvej 8 vil

vindmøllerne stå markante i synsfeltet.

Fra de øvrige 20 naboboliger vil der sandsynligvis

kun være udsigt til nogle af vindmøllerne eller til de

øverste dele af møllerne.

Vindmøllerne vil få monteret to lamper med lavinten-

sivt lys på toppen af møllehatten af hensyn til lysikker-

heden. Lyset i lamperne vil være rødt og lyse konstant

360 grader horisonten rundt med en styrke, der svarer til

styrken i lyset fra ti stearinlys set på en meters afstand,

eller en 9 W glødepære. Lyset er afskærmet nedad.

Det er ud fra erfaring med eksisterende møller vur-

deret, at lyset på toppen af møllehatten ikke vil være

væsentligt generende.

Transformatorstation og SCADA-anlæg

I vindmølleparken skal der placeres en transformator-

station umiddelbart syd for vindmølle 5. Stationen skal

føre vindmøllestrømmen ud på elnettet. Den bliver op

til seks meter høj og optager et areal på 50 meter gan-

ge 50 meter med en 60/10 kV transformer og eventu-

elt en teknikbygning.

2.8 Naboforhold

Afstand og visuel påvirkning

Afstand

Inden for en kilometers afstand fra projektets vindmøl-

ler inder man i dag 27 boliger i det åbne land. I forbin-

delse med projektets realisering bliver boligerne på Mø-

gelbjergvej 11 og 18 nedlagt. Dermed vil der ligge 25

boliger inden for en kilometer fra vindmøllerne. Såle-

des indgår der 25 naboboliger inden for en kilometer fra

vindmøllerne i VVM-redegørelsen og miljørapporten.I

vindmøllecirkulæret er det fastlagt, at afstanden mel-

Støjpåvirkning

Kravene i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller er

ifølge støjberegningerne overholdt for alle naboboliger

til det nye projekt, for alle naboboliger til eksisterende

vindmøller og i arealer med støjfølsom arealanvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kort 2.3 Skyggelinjer

Ny vindmølle med nummer

Nabobolig med nummer

10 timer skyggekast pr. år

5 timer skyggekast pr. år

0 timer skyggekast pr. år

�½

1�½

2 km

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Støjen ved projektets naboboliger

Nabobolig 1, Møgelbjergvej 16, er den nabobolig, der er

udsat for den højeste belastning med 41,7 dB(A) ved vind-

hastigheden 8 m/s. Det er godt to dB under grænsevær-

dien på 44 dB(A). Ved vindhastigheden 6 m/s er samme

bolig samt nabobolig 17, Vardevej 46, udsat for den høje-

ste støjpåvirkning fra de nye vindmøller med 41,4 dB(A).

Det er 0,6 dB under grænseværdien på 42 dB(A).

Fem boliger ligger mindre end to dB under grænsevær-

dien ved vindhastigheden 6 m/sek.

Ved indendørs lavfrekvent støj ligger alle boligerne

mere end tre dB under grænseværdierne på 20 dB(A)

ved vindhastighederne 6 m/s og 8 m/s. Lavfrekvent støj

er støj i frekvensområdet fra 10 til 160 Hz.

Støjen i områder med støjfølsom arealanvendelse

De beregnede støjkurver for 37 dB(A) ved 6 m/s vind

og 39 dB(A) ved 8 m/s vind ligger begge lere hundrede

meter fra byerne Næsbjerg, Årre, Roust og Rousthøje.

De beregnede støjkurver for 20 dB(A) for lavfrekvent

støj ligger langt fra de støjfølsomme arealanvendelser.

Varde Kommune vurderer, at den samlede støj fra

Roust Motocross, Roust Skydebane og vindmøllerne ik-

ke medfører uacceptable forhold. Det er de eksisterende

vindmøller, der bidrager mest af vindmøllerne, mens

bidraget fra projektets vindmøller vil være ubetydeligt.

Støjen fra transformatorstationen vil ligge langt un-

der grænseværdierne for industristøj i det åbne land

med en støj mindre end 5 dB(A) ved nærmeste bolig.

Infralyd

Vindmøllerne udsender infralyd, lyd under 20 Hz, men

niveauerne er lave. Selv tæt på møllerne er lydtrykni-

veauet langt under den normale høretærskel, og infra-

lyd betragtes således ikke som et problem.

Støjmåling og støjdæmpning

Ved ejerens anmeldelse af vindmøllen efter Bekendtgø-

relse om støj fra vindmøller vil Varde Kommune kræve,

at der efter idriftsættelse af vindmøllerne bliver foretaget

en støjmåling af vindmøllernes kildestøj med efterføl-

gende beregning af støjen ved naboboligerne. Hvis støj-

måling viser, at vindmøllerne ikke overholder gældende

lovkrav, skal de støjdæmpes, eller driften skal indstilles.

Støjen ved naboboliger til eksisterende vindmøller

Støjpåvirkningen ved 12 naboboliger til de eksisteren-

de vindmøller ligger mindre end to dB under grænse-

værdier for enten støj eller lavfrekvent støj. Nabobolig

E2 til eksisterende vindmøller, Tranbjergvej 33, mod-

tager det højeste støjbidrag ved vindhastigheden 8 m/s.

Værdien er beregnet til 42,9 dB(A). Det er 1,1 dB un-

der grænseværdien.

Nabobolig E9 til eksisterende vindmøl-

ler, Vardevej 15, modtager det højeste lavfre-

kvente støjbidrag ved vindhastigheden 8 m/s.

Værdien er beregnet til at ligge lige under grænsevær-

dien med 19,9 og 19,8 dB(A). Ved denne bolig er der

i beregningerne indlagt to beregningspunkter for bå-

de støj og lavfrekvent støj, da boligen ligger umidel-

bart nordøst for en vindmøllegruppe på ire vindmøl-

ler og umidelbart nordvest for en vindmøllegruppe på

seks vindmøller.

Samme nabobolig til eksisterende vindmøller har

også den højeste almindelige støjbelastning ved vind-

hastigheden 6 m/s. Værdien ligger lige under grænse-

værdien med 41,9 dB.

Støjen ved naboboligerne til de eksisterende vind-

møller stammer i langt største grad fra de eksisteren-

de vindmøller.

Støjpåvirkning fra lere støjkilder

Støj fra én type støjkilde er mere generende, når der

samtidig er støj fra andre kilder. Naboerne til Roust

Motocross og Roust Skydebane er således udsat for støj

fra motocrossbanen og skydebanen samt de eksisteren-

dede vindmøller. Naboerne vil ved etableringen af den

ansøgte vindmøllepark ved Ulvemose og Bækhede Plan-

tage blive udsat for yderligere vindmøllestøj. Det eksi-

sterende lovgrundlag giver imidlertid ikke mulighed

for indgreb over for støj med den begrundelse, at den

samlede støj fra forskellige typer støjkilder overskrider

de vejledende grænseværdier. Det er ikke lovpligtigt at

lægge støj fra forskellige typer støjkilde sammen, da så-

danne beregninger anses for at være yderst komplekse.

For alle tre støjkilder gælder, at naboboligerne vil væ-

re udsat for støjen i perioder og ikke konstant. Kun i for-

holdsvis korte og begrænsede perioder vil der være tale

om sammensat støj. I de situationer vil støjen fra vind-

møllerne være betydelig lavere og væsentlig mindre

generende end støjen fra de to øvrige støjkilder.

På dette grundlag vurderer Varde Kommune, at den

samlede støj fra Roust Motocross, Roust Skydebane

og vindmøllerne ikke medfører uacceptable forhold.

Det er de eksisterende vindmøller, der bidrager mest af

vindmøllerne, mens bidraget fra projektets vindmøller

vil være ubetydeligt.

Skyggekast

Der er ikke indført danske normer for hvor store gener

fra skyggekast, en vindmølle må påføre naboerne. Mil-

jøministeriets Vejledning om planlægning for og land-

zonetilladelse til opstilling af vindmøller anbefaler, at

nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 ti-

mer om året, beregnet som reel skyggetid. Beregningen

foretages for udendørs opholdsarealer eller ved et - even-

tuelt teoretisk - lodret vindue vendt mod vindmøllen.

Skyggekast er vindmøllevingens skygge, der bevæ-

ger sig hen over en lade, hvor man opholder sig. Det er

genevirkningen fra vindmøllevingernes passage mel-

lem solen og opholdsarealet. For at der kan opstå skyg-

gekast, skal solen skinne, og møllevingerne skal sam-

tidig rotere. Genevirkningen vil typisk være størst in-

de i boligen, men kan også være stor ved ophold uden-

dørs, hvor skyggen fejer hen over en lade. Skyggeka-

stets omfang afhænger af:

* Hvor solen står på himlen

* Om det blæser og hvorfra.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

* Antallet af vindmøller i en gruppe og deres

placering i forhold til naboboligerne.

* Møllens rotordiameter.

* De topograiske forhold.

* Ved hvilke vindhastigheder vindmøllen producerer.

På grund af beregningsmetoderne vil værdierne for

indendørs skyggekast være lavere end værdierne for

udendørs skyggekast. VVM-redegørelsen og Miljø-

rapporten anlægger den mest restriktive vurdering af

skyggekastet ved at beregne udendørs skyggekast og

vurdere påvirkning ved naboboliger ud fra denne værdi.

opstår især ved visse kombinationer af nedbør og sollys.

Da vindmøllevinger skal have en glat overlade for at pro-

ducere optimalt og for at afvise snavs, kan dette medføre

lader, som kan give releksioner. Problemet er minime-

ret gennem overladebehandlinger til meget lave glanstal

omkring 30, der med de nuværende metoder er det nær-

meste, man kan komme en antireleksbehandling. I løbet

af møllens første leveår halveres releksvirkningen, for-

di overladen bliver mere mat. Moderne møllevingers ud-

formning med krumme overlader gør desuden, at even-

tuelle relekser spredes jævnt i vilkårlige retninger.

Vurdering af relekser

Relekser fra de nye møller forventes ikke at give væ-

sentlige gener.

Vindmøllerne placeres ikke i et internationalt beskyt-

tet naturområde. Nærmeste habitatområder ligger ca.

5 kilometer fra vindmøllerne. Det drejer sig om Nør-

holm mose og Alslev ådal, der er dele af to forskellige

habitatområder. Disse områder eller de arter, der be-

skyttes her, berøres ikke af projektet.

Nationalt beskyttede naturområder

Der er kun få naturområder, der er beskyttet efter § 3

i Naturbeskyttelsesloven, i projektområdet. Vigtigst er

et strøg af enge og hedearealer ned gennem den vestli-

ge del af mølleområdet. Desuden indes er række fred-

skove øst for området.

Ingen vindmøller berører beskyttede arealer og heller

ikke fredskov. Tre vindmøller placeres inden for skov-

byggelinjen, hvilket der skal dispenseres for. Alle møl-

ler og serviceveje etableres på arealer, der anvendes til

traditionel landbrugsproduktion, og ingen berører be-

skyttet natur. Møllerne placeres desuden på arealer i

omdrift, og med god afstand til beskyttede arealer.

Omkringliggende skove og plantager berøres ikke

direkte af projektet, men et nye kabeltracé for 150 kV

kabel til Horns Rev 3 og eventuelt 4 skærer Bækhede

Plantage i et område med fredskov. Det kan betyde, at

der bliver et 12-15 meter bælte gennem plantagen, hvor

der ikke vil være træer. Omkring bæltet vil der dannes

nye skovbryn, der vil give mulighed for en større arts-

rigdom af både lora og fauna. Det er derfor vurderet,

at et eventelt kabel ikke vil forringe naturværdien.

Møllerne kan derfor etableres uden at berøre eller be-

skadige beskyttede biotoper. Biotoperne påvirkes hel-

ler ikke negativt under driften. Det vurderes derfor, at

man vil kunne etablere og drive møllerne uden negati-

ve konsekvenser for områdets naturlokaliteter.

Beregnede skyggekastværdier

Fire naboboliger modtager teoretisk over ti timer uden-

dørs skyggekast om året, og to af boligerne bliver ramt

af mere end ti timers indendørs skyggekast. Nabobo-

lig 1, Møgelbjergvej 16, og nabobolig 3, Skovvej 15, er

de mest udsatte naboboliger med et teoretisk udendørs

skyggekast på henholdsvis knap 18 timer og godt 13�½

time om året. Indendørs bliver de ramt af skyggekast i

henholdsvis 14:42 og 10:16 timer og minutter om året.

Med mindre bygherre leverer en beregning, der ta-

ger hensyn til bevoksning og bygninger, der skærmer

for skyggekast i bolig og på udendørs opholdsareal i

umiddelbar nærhed af boligen, og som mere præcist an-

giver, at skyggekastet ikke overstiger ti timer om året,

vil Varde Kommune kræve skyggestop installeret i de

nye vindmøller, så ingen boliger udsættes for mere end

10 timer reel udendørs skyggekast om året.

Vindmøllerne i projektet ved Ulvemose og Bækhe-

de Plantage kaster ikke skygge i Næsbjerg, Årre, Roust

og Rousthøje og heller ikke i væsentlig grad ved nabo-

boliger til vindmøllegrupperne ved Biltoft og øst for

Møgelbjerg samt de to grupper på henholdsvis ire og

seks vindmøller nordvest for Årre.

2.9 Øvrige miljøforhold

Luftforurening, klima og miljø

Vindmølleprojektets største effekt på miljøet vurderes at

være positiv i form af en stor reduktion af CO

-udlednin-

gen fra konventionelle kraftværker. Vindmølleprojektet

vil resultere i en reduceret emission på cirka 66.000 tons

pr. år. Reduktionen svarer til ca. �½ % af den mængde,

Danmark ifølge Kyotoaftalen har forpligtiget sig til at spa-

re inden udgangen af 2012. Effekten er dog i denne sam-

menhæng ikke lokal, men nærmere af global karakter.

Naturbeskyttelse

Internationale beskyttelsesinteresser

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskytte-

de naturområder i EU, og udpegningen og beskyttelsen

af områderne har til formål at bevare og beskytte na-

turtyper og dyre- og plantearter, som er sjældne, true-

de eller karakteristiske for EU-landene. Fuglebeskyt-

telses- og Ramsarområder er udpeget for at beskytte

især fuglelivet. Habitatområder for at beskytte særlige

naturtyper og disses dyre- og planteliv.

Relekser fra vindmøllerne

Vindmøllernes releksion af sollys - især fra møllevin-

gerne - er et fænomen, som under særlige vejrforhold kan

være et problem for naboer til vindmøller. Releksionen

Fugle og andre dyr i området

Mortalitetsraten på grund af kollisioner med vindmøl-

ler er som medianværdi 2,3 og 2,9 for henholdsvis fug-

le og lagermus, og udgør generelt ikke et væsentligt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

problem for nogen arter på populationsniveau. Variati-

onen er relativt stor og de leste møller slår ingen eller

kun meget få dyr ihjel om året, mens uheldigt placere-

de møller kan forårsage mange dødsfald.

Den væsentligste negative effekt af vindmøller for

fugle er et muligt tab af et fourageringsområde.

Det er vurderet, at vindmølleprojektet ikke vil få væ-

sentlige negative konsekvenser for fugle- og dyrelivet i

området, hverken i anlægs- eller driftsfasen. Det gælder

også for EUs habitatdirektivets Bilag IV-arter. Der er

ikke kendskab til forekomst eller fund af fredede eller

truede arter i området, hvor møllerne bliver placeret,

for eksempel rød- eller gullistede plante- og dyrearter.

I nærområdet indes nogle få beskyttede småbioto-

per og fredskove, som eventuelt kan indeholde forskel-

lige beskyttede dyrearter eller planter. Men etablering

og drift af møllerne vil ikke berøre disse biotoper og

derfor heller ikke påvirke det hertil knyttede plante- og

dyrelivet negativt.

Som nævnt ovenfor vil et eventuelt kabel gennem

skoven sandsynligvis kun forbedre naturindholdet i

granplantagen.

I alt bliver der permanent udtaget cirka 5,9 hektar jord

af landbrugsdrift inklusiv areal til transformatorstation.

Ved ophør og demontering af vindmøllerne skal alle

anlæg fjernes, og arealet føres tilbage til landbrugsdrift.

re vil der være en beskæftigelsesmæssig gevinst i an-

lægsfasen.

2.13 Sundhed

2.11 Radiokæder og ledningsanlæg

I forbindelse med udarbejdelse af nærværende VVM

er der rettet forespørgsel til en lang række radiokæde-

operatører og netoperatører om projektets mulige in-

terferens med deres respektive signaler og net. Ingen

af de kontaktede operatører har haft indvendinger mod

projektet.

Vindmølle nr. 8 er placeret inde i kabeltracé for 150

kV kabler til vindmøllepark Horns Rev 2 og eventu-

el fremtidig kabelforbindelse til etape 3 og 4. I forbin-

delse med planlægningen for vindmølleparken er der i

forhandling med Energinet.dk blevet fastlagt en udvi-

delse af kabeltracéet mod øst, således at der er mulig-

hed for stadig at fremføre kabler til Horns Rev 3 og 4.

Det nye kabeltracé vil Varde Kommune indarbejdet i

kommuneplanen.

Vindmøller påvirker menneskers sundhed direkte og

indirekte på en række områder. Blandt andet ved re-

duktion af emissioner fra kraftværker, ved støjpåvirk-

ning og ved skyggekast ved naboboliger.

Udledningerne fra kraftværkerne belaster både kli-

maet, naturen, bygninger og folkesundheden. Elektri-

citet fra vindkraft sparer befolkningen for denne på-

virkning i den grad, som el fra vindkraft erstatter el

fra kraftværker.

Støjniveauet på maksimalt 44 dB(A) ved naboboliger

betyder, at der udendørs kan være en støj, der svarer til

lidt mindre end sagte tale. Støjen kan dog være generen-

de for nogle mennesker, der er følsomme for støj. Støjen

vil komme som et sus, der for møllerne ved Ulvemose

og Bækhede Plantage bliver gentaget mellem hvert an-

det og hvert sekund afhængig af vindstyrken. Monoto-

nien vil være en del af problemet ved påvirkningen, men

støjen vil næppe kunne skelnes fra baggrundsstøjen fra

bevoksning og bebyggelse med en vindhastighed over

8 – 12 m/s, der svarer til frisk til hård vind.

Der kan være en øget oplevelse af stress, hvis skyg-

gekastet falder på tidspunkter, hvor man er til stede.

Derfor kræver kommuneplanen, at naboer ikke udsæt-

tes for mere end 10 timer skyggekast årligt.

Sundhedsstyrelsen har offentliggjort et litteratur-

studie af forskellige rapporter om gener fra vindmøl-

ler og deres indvirkning på helbredet i april 2011. Stu-

diet konkluderer følgende: ” Det er vist, at vindmøl-

lestøjens karakter ikke adskiller sig væsentligt fra så

mange andre støjkilder i vores dagligdag. Lydtrykni-

veauerne er i den lave ende, set i forhold til de lydpå-

virkninger vi normalt udsættes for, og det gælder og-

så lavfrekvent støj. Hørbar infralyd forekommer ikke.

Støjgene er den væsentligste effekt af støj fra vind-

møller. Støjgenen fra vindmøller er større end for vej-

Flora

Alle møllerne placeres på agerjord i omdrift, og på are-

aler, hvor der med traditionelle dyrkningsmetoder dyr-

kes enårige afgrøder som korn og majs. Det vil sige med

pløjning og harvning og anvendelse af sprøjtemidler.

Der indes derfor ingen vilde eller fredede plantearter

på markerne på møllernes placeringer, og derfor heller

ikke arter, som kræver særlig beskyttelse.

2.12 Socioøkonomiske forhold

Vindmølleprojektet ved Ulvemose og Bækhede Plan-

tage vil ikke medføre nogen negative socioøkonomi-

ske påvirkninger af hverken turisme, råstoindvinding,

landbrugsmæssige interesser eller jagt.

Eventuelle værditab på ejendomme er ikke et socio-

økonomisk forhold og bliver ikke behandlet i en VVM-

redegørelse og miljørapport. Værditab på fast ejendom

henhører under Lov om fremme af vedvarende energi,

- lov nr. 1392 af 27. december 2008.

Projektet kan tilføre ekstra ressourcer til Varde Kom-

mune, idet projektet delvist bliver ejet af borgere bosat

i kommunen, så kommunale skatteindtægter fra drif-

ten af vindmøllerne vil tilfalde kommunen. Endvide-

2.10 Udtaget areal af landbrugsdrift

Omkring vindmøllerne udlægges permanente arbejds-

arealer, som sammen med vejene vil optage i alt cirka

5,6 hektar. Der ud over vil der til transformatorstatio-

nen kunne blive udtaget op til 2.500 m

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2.1 Opsummering af vindmølleprojektet og dets miljømæssige effekter

Emne

Antal vindmøller

Effekt pr. vindmølle, minimum (MW)

Samlet kapacitet, minimum (MW)

Produktion pr år, cirka (1.000 MWh)

Samlet produktion til møllerne over 20 år (1.000

MWh)

Navhøjde (meter)

Rotordiameter (meter)

Totalhøjde maksimum (meter)

Rotoromdrejninger pr. minut, nominel

Skyggekast max timer:min udendørs

uden skyggestop

Årlig CO

-reduktion

Årlig svovldioxidreduktion

Årlig kvælstofoxidreduktion

Årlig slagge- og aske reduktion

Påvirkning af grundvand

Påvirkning af Natura 2000-områder

Påvirkning af naturområder

Påvirkning af pattedyr

Påvirkning af fugle

Påvirkning af flagermus

Påvirkning af padder

Påvirkning af planter og insekter

Påvirkning af menneskers sundhed

Støjgener

Skyggekast

Visuel påvirkning størrelse

Visuel påvirkning rotation

Trafikale gener

Projektforslag

3,0

30,0

94,5

1.890

91,5, 92,5 eller 94

117, 113 eller 112

149 eller 149,9

9 – 13

Bemærkninger

Støj, maksimal ved vind 6 m/s / 8 m/s og lavfrekvent 41,4 / 41,7 / 16,7

17:43

66.000 ton

10 ton

90 ton

3.800 ton

Ingen

Minimal

Ingen

Positiv

Minimal

Negativ

Positiv

Minimal

Ved projektets naboboliger

Ved projektets naboboliger. De nye vindmøller vil få skyggestop, og skyggekastet vil dermed komme under 10 timer reel tid pr. år

15 % af Varde Kommunes emission

2 % af Varde kommunes bidrag til svovl-depositionen

3,5 % af Varde Kommunes bidrag til kvælstof-depositionen

0,3 % af produktion i Danmark

Risiko for forurening ubetydelig

Ingen identificerbare negative effekter

Ingen identificerbare negative effekter, når nødvendige hensyn tages under etablering

Minimal forstyrrelse i anlægsfasen. Ellers ingen identificerbare negative effekter

Skøn 0 – 5 ekstra dødsfald pr. år

. Ingen effekt på populationsniveau. Minimal fortrængning og tab af fourageringsområde.

Skøn 0 – 5 ekstra dødsfald pr. år

. Næppe af betydning på populationsniveau

Møller etableres på agerjord i omdrift. Ingen levesteder berøres

Mindre skadelig emission af SO

og NO

Overholder lovgivningens krav for alle omkringboende, også for lavfrekvent støj

Overholder kommuneplanenes krav for alle omkringboende idet skyggestop installeres

Afhængigt af afstand og øjnene der ser, men det meget store anlæg giver en betydelig påvirkning. Se visualiseringer

Den langsommere rotation vil give et roligere billede

Øget transport i anlægsfasen

Hver indbyggers emission sættes til 8,5 ton pr. år.

Skøn, se kapitel 6 i VVM, vurdering af områdets værdi for fugle og flagermus.

Vindmøllerne er maksimalt 149,9 meter høje, fordi rotoren er skråtstillet, så vingen i topstillingen er bøjet bagud.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

traikstøj ved samme støjniveau. Ved støjgrænsen på 39

dB for støjfølsom arealanvendelse, må man for vindmøl-

ler regne med, at ca. 10 % er stærkt generede. Til sam-

menligning kan det nævnes, at den vejledende græn-

se for vejstøj ved boliger, Lden = 58 dB, svarer i gen-

nemsnit til ca. 8 % stærkt generede.

Søvnforstyrrelser kan forekomme. Der er en brat

stigning i procentdelen af søvnforstyrrelser lige over

støjgrænserne.

Der er ikke fundet en direkte sammenhæng mellem

stress og støjniveau. Derimod er der fundet signiikan-

te sammenhænge mellem stresssymptomer og støjge-

ne. I eksisterende undersøgelser er der ikke fundet sig-

niikante sammenhænge med kroniske lidelser, diabe-

tes, højt blodtryk og hjerte-kar sygdomme.

Der er i litteraturen rapporter om fænomener, som

kaldes vibro-akustiske sygdomme og vindmøllesyn-

dromet, uden at der dog er vist en kausal dosis-respons

sammenhæng eller udført undersøgelser, hvor der er

sammenlignet med kontrolgrupper. Disse fænomener

anses ikke for reelle for møller.

På det foreliggende grundlag er der ikke vist direkte

helbredseffekter pga. vindmøllestøj, dog er der konsta-

teret sammenhæng imellem støjgener og stresssymp-

tomer.”

Et senere studie i Sverige kommer frem til samme

konklusion. Det kan sammenfattende konkluderes, at

vindmøllerne har en positiv indvirkning på sundheden

i hele samfundet, idet følgevirkninger af forurening og

stigende CO

-indhold i atmosfæren reduceres.

gelse af tilsynsmyndigheden i anlægsfasen ved arbej-

de i nærheden af beskyttede områder.

Inden der udstedes ibrugtagningstilladelse, vil der

normalt foregå en besigtigelse af forholdene. Endvide-

re sikrer kommunen sig, at kravet om afværge af skyg-

gekast og støjmåling bliver overholdt ved at kræve do-

kumentation for støjmålingen inden for en given tids-

periode.

Klage fra naboer medfører, at kommunens miljøtil-

syn kan pålægge ejeren af vindmøllen at få foretaget

en støjmåling eller beregning af skyggekast, hvor ek-

sisterende bygninger og bevoksning indgår i beregnin-

gen, hvis miljøtilsynet vurderer, at der er hold i klagen.

Varde Kommune kan herefter om fornødent pålægge

ejeren at dæmpe støjen og skyggekastet eller stoppe

vindmøllen, hvis kravene i Bekendtgørelsen om støj

fra vindmøller og VVM-tilladelsen ikke er overholdt.

Kommunen er forpligtiget til at udarbejde en plan

for overvågning af, at mølleejeren overholder miljøkra-

vene. Heri kan både indgå tilsyn og overvågning i an-

lægsfasen af beskyttet natur, og måling ved idriftsæt-

telse og ved almindeligt tilsyn, dog højst en gang årligt.

2.15 Opsummering af forslaget

I tabel 2.1 er de faktuelle forhold ved forslaget opsum-

meret.

2.14 Overvågning

Miljøtilsynet i Varde Kommune skal sikre, at kravene

i VVM-tilladelsen overholdes.

I VVM-tilladelsen vil der blandt andet blive stillet

betingelse om støjmåling og afværge af skyggekast.

Endvidere kan der være stillet krav til placeringen i for-

hold til byggelinjer, afstand til naboer og andre forhold.

VVM-tilladelsen kan også indeholde krav om inddra-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3 Beskrivelse af anlægget

3.1 Anlægget

I dette kapitel er projektets vindmøller og tilhørende

anlæg beskrevet, herunder hvordan vindmøllerne bli-

ver tilsluttet el-nettet via ny 60/10 kV-station, og hvor

de nødvendige vejforbindelser bliver anlagt.

Men vindmøllen med 113 meter rotordiameter er gear-

løs, hvilket medfører, at generatoren drives direkte af

de roterende vinger. Denne type generator er meget

tung, og derfor har vindmøllen et lidt andet udseende

end vindmøller med gear, idet tårnet er placeret midt

på huset og huset er relativt større. Se foto 3.1 og 3.2

Vindmøllerne opstilles i et bueslag med lige stor ind-

byrdes afstand på godt 460 meter, hvilket svare til knap

ire gange rotordiameteren. Mellem vindmølle nr. 7 og

8 er afstanden dog øget, for at kunne holde en sikker-

hedsafstand på 50 meter til 150 kV kabel til Horns Rev

vindmøllepark 2. Det er i kapitel 4 vurderet, om dette

giver et visuelt problem.

Vindmøllerne

Projektforslag

Projektet omfatter 10 ens vindmøller med en total-

højde på op til 149,9 meter målt fra terræn til vin-

gespids i øverste position. Vindmøllerne har en nav-

højde på 94,0, 92,5 eller 91,5 meter og en rotordia-

meter på 112, 113 eller 117 meter. Mølledesignet er

traditionel dansk med tre vinger, et møllehus og et

rørtårn. Farven på alle vindmøllens dele er lys grå,

og vingerne er overfladebehandlet til et glanstal

på maximalt 30, så de fremstår med en mat overlade,

der reducerer vingernes releksion.

Hver vindmølle har en kapacitet på 3 til 3,3 MW og

den samlede kapacitet er således 30 til 33 MW i hele

vindmølleparken. Vindmøllerne kan være med gear og

uden gear. Vindmøllerne med 112 eller 117 meter ro-

tordiameter har gearkasse og et traditionelt møllehus.

0-alternativet

Ved 0-alternativet fortsætter de eksisterende forhold, og

der vil ikke blive rejst nye vindmøller. 0-alternativet er

nærmere omtalt i kapitel 7, Andre forhold.

Foto 3.1. Møllehus på en Vestas med 112 meter rotor

og gear. Tårnet er traditionelt placeret forrest på

møllehatten.

Serviceveje, arbejdsareal og fundament

Serviceveje

Adgang til vindmøllerne vil blive etableret med anlæg

af serviceveje som angivet på kort 3.1. I driftsperioden

Tabel 3.1 Oversigt over projektforslag

Antal

Navhøjde Rotordiameter

vindmøller

meter

91,5

92.5

94,0

117

113

112

totalhøjde

meter

Effekt pr.

vindmølle MW

Årlig produktion

1.000 MWh

Vindmøllernes

produktion over

20 år i 1.000 MWh

1.890

Projektforslag

knap 150

3,0

94,5

Vindmøllernes totalhøjde er under 150 meter, da rotoren er skråtstillet.

Reference 4, hvor der her er regnet med 95 % af parkresultatet.

Foto 3.2 Møllehus på en gearløs Siemens vindmølle med

113 meter rotor. Tårnet er placeret midt på møllehuset.

Det ses her tydeligt, at vingerne bøjer i spidserne, og top-

pen ikke er i water, men sænket bagud.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kort 3.1 Placering af vindmøller, veje, arbejdsarealer og transformatorstation

vil transport til vindmøllerne ske fra Vardevej til vind-

mølle nr. 1 og nr. 2, fra Vestervangvej til vindmølle nr.

3 og nr. 4, fra Ulvemosevej til vindmølle nr. 5 og fra

Møgelbjergvej til vindmølle nr. 6 - 10 og herfra videre

til vindmølleområdet ad både nyanlagte veje og eksi-

sterende markvej. Arbejds- og servicevejene anlægges

langs eksisterende elementer i landskabet såsom mark-

skel og levende hegn til hver enkelt af de ti vindmøller.

De nye serviceveje bliver etableret med en bredde på

op til 5,5 meter, og eksisterende markveje, som påreg-

nes genanvendt, bliver om nødvendigt udvidet og for-

Figur 3.1 Principtegning af vindmølle

Rotordiameter

Nacelle

Nav

Totalhøjde

Vin

Tårn

Navhøjde

Figur 3.2 Principtegning af pladefundament

og hovedtilslutning

Fundament-

dybde

�½

1�½

2 km

Fundamentdiameter

Vindmølle

Transformerstation

Adgangsvej og arbejdsareal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stærket. Belægning på servicevejene er stabilt grus el-

ler andet godkendt vejmateriale.

Ved en realisering af projektet vil anlægget omfat-

te ca. 4.660 meter ny vej og forstærkning af 1.500 me-

ter eksisterende vej.

Arbejdsareal

Til hver vindmølle bliver der etableret et service- og

arbejdsareal på cirka 2.500 m

til serviceeftersyn og

vedligeholdelse i vindmøllernes levetid. Arbejdsarea-

lerne bliver etableret med samme belægning som ser-

vicevejene. I anlægsperioden vil der eventuelt blive an-

lagt et større arbejdsareal til blandt andet midlertidig

opbevaring af vinger og andre mølledele. De midler-

tidige arealer vil blive fjernet umiddelbart efter vind-

møllerne er rejst.

bunden af tårnet, indeholder ca.1.200 liter olie. Vind-

møllens kølesystem indeholder ca. 600 liter kølevæske,

33 % glycol. Vindmøllernes generator er direkte dre-

vet uden gear, og vindmøllerne indeholder således ik-

ke gearolie.

Reference /1/

Vindmølle med gear:

Vindmøllerne med gear inde-

holder yderligere cirka 1.200 liter olie.

Reference /2/

På lere vindmøller er der desuden installeret sving-

ningsdæmpermodul, der indeholder cirka 370 liter olie.

Herudover anvendes mindre mængder af fedt og

smøremidler, cirka 100 liter samt rengøringsmidler mv.

Kort 3.2 Vindressourcerne

Energiindhold i vinden

i 100 meters højde

kWh/m

/år

4700 –

4167 – 4700

3633 – 4167

3100 – 3633

2567 – 3100

2033 – 2567

1500 – 2033

– 1500

Vindmølleområde

Reference /6/

Nettilslutning

I bunden af hvert vindmølletårn er der installeret et kob-

lingsudstyr og et skab til brug for håndterminal. Trans-

formator eller effektdel er placeret i nacellen. Der skal

eventuelt etableres 2 – 4 koblingsstationer på 3 x 2 meter

med maksimal højde 2,2 m. Der skal endvidere anlæg-

ges en ny 60/10 kV-station for at føre vindmøllestrøm-

men ud på elnettet. Hvis man vælger at lægge kabler

direkte til hver enkelt mølle fra transformatorstationen,

vil der ikke blive opstillet koblingsstationer. Herudover

skal der opføres bygninger til SCADA-anlæg. Bygnin-

gerne vil formentlig blive anlagt som en stor bygning

på maksimalt 40 m

, der vil være integreret i den tek-

niske bygning på transformatorstationen. SCADA-an-

læggene kan også placeres i teknikbygninger sammen

med koblingsstationerne. I det tilfælde skal der opfø-

res 2 – 4 teknikbygninger, hver med et areal på maksi-

malt 30 m

. Bygningerne vil blive placeret på arbejds-

arealer ved vindmøllerne.

På transformatorstationen opstilles eventuelt en min-

dre antenne på cirka ire meter i højden til telekommu-

nikation til vindmøllerne, hvis det vælges frem for en

kabelforbindelse til kommunikationen.

Stationen skal i det mest omfattende tilfælde udsty-

res med en bygning med et areal på op til 130 m

Transformatorstationen og andre dertil knyttede el-

forsyningsanlæg vil blive placeret syd for vindmølle nr.

5. Stationen vil stå på et indhegnet areal og med om-

Fundament

Fundamenternes størrelse og udformning er afhæn-

gig af de lokale geotekniske forhold samt vindmøller-

nes størrelse. Med den påregnede vindmølletype bli-

ver det sandsynligvis et pladefundament på op til 23 m

i diameter med en underkant i 3 – 4 meters dybde. Se

igur 3.1. Størstedelen af fundamentet bliver tildækket

igen med enten jord eller grus.

givende beplantning optage cirka 2.500 m

, og med en

maksimal højde på seks meter.

Reference /3/

Overskudsjord

Eventuel overskudsjord i forbindelse med anlæg af

ovenstående elementer bliver udjævnet på de omkring-

liggende jordbrugsarealer. Yderligere overskudsjord

bliver kørt i godkendt depot efter anvisning fra Var-

de Kommune.

Vindressourcer og produktion

Projektområdet ved Ulvemose og Bækhede Plantage

har gode vindressourcer med en beregnet middelvind-

hastighed på 7,2 meter pr. sekund i navhøjde, 94 me-

ter over terræn, hvilket svarer til et energiindhold på

3.677 kWh/m

/år.

Produktionen fra de 10 nye vindmøller ved Ulvemose

og Bækhede Plantage er beregnet til cirka 94.500 MWh

årligt.

Reference /4/.

Vindmølleparkens elproduktion

vil dermed kunne dække cirka 27.400 husstandes årli-

ge elforbrug til apparater og lys, der pr. husstand er på

3.448 kWh.

Reference /5/

Indholdsstoffer

I forbindelse med vindmøllernes drift bliver der an-

vendt følgende kemikalier.

Gearløse møller:

Der er ca. 300 liter hydraulikolie

til vinger og bremse. Transformeren, som er placeret i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De 10 vindmøller ved Ulvemose og Bækhede Plan-

tage vil i deres tekniske levetid på 20 år producere

1.890.000 MWh.

Veje og arbejdsarealer

De første tiltag i projektområdet er etablering af de

nødvendige veje- og arbejdsarealer, som er angivet på

kort 3.1. Transport af de store mølledele og vejmateri-

aler foregår via veje, som bliver etableret med indkør-

sel fra henholdsvis Vardevej, Vestervangvej, Ulvemo-

sevej og Møgelbjergvej.

De eksisterende markveje, som bliver genanvendt til

serviceveje, bliver om nødvendigt udvidet og forstær-

ket. Nye serviceveje bliver etableret i 5,0 til 5,5 meters

bredde med stabilt vejmateriale. I alt bliver der anlagt

ca. 4.660 meter ny vej, samt oprettet og forstærket 1.500

meter eksisterende veje.

Eventuelle transportveje, som er midlertidige, bliver

fjernet igen, når alle vindmøllerne er stillet op.

I anlægsfasen bliver der ved hver mølleplads etab-

leret et arbejdsareal på 2.500 til 3.000 m

til opstilling

af vindmøllerne. Herudover omfatter anlægsarbejder-

ne etablering af midlertidige arbejdsarealer til arbejds-

Konsekvens af eventuel støjdæmpning med

2 dB afstand op til grænseværdierne

Hvis man skulle støjdæmpe de nye vindmøller, så be-

regningsværdierne for støj fra de nye vindmøller ved

naboboligerne ligger mindst 2 dB under grænsevær-

dierne, vil situationen være anderledes. Vindmøllerne

er i denne situation dæmpet, så de alle har en kildestøj

ved vindhastigheden 6 m/s på 99,6 dB(A) og ved 8 m/s

vind på 101,3 dB(A).

Reference /11/

Dæmpningen af de nye vindmøller til det anførte

niveau vil give et produktionstab på 5,3 procent, eller

godt 5.000 MWh pr. år. Det svarer til det årlige elfor-

brug i godt 1400 boliger.

Reference /12/

De eksisterende vindmøller mod syd kan med ved-

ligeholdelse formodentlig stå fra ire til 14 år sammen

med de nye vindmøller. De nordlige grupper kan anta-

gelig stå tre år længere end de sydlige.

skure, P-pladser og kortvarig opbevaring af større vind-

mølledele. Midlertidige grusarealer, som ikke bliver an-

vendt i driftsfasen, bliver brudt op og bortkørt til gen-

anvendelse.

Etablering af veje og arbejdsarealer indebærer for

hele projektet levering af cirka 19.500 m

stabilt vej-

materiale transporteret på cirka 950 – 1.950 lastbiler.

Fundamenter

Fundamenterne til hver vindmølle bliver etable-

ret cirka en måned før vindmøllerne bliver stil-

let op. Til et enkelt vindmøllefundament bliver der

normalt anvendt cirka 1.200 – 1.500 m

armeret be-

ton, hvilket omfatter cirka 110-214 læs beton og op

til 2 – 3 vognlæs med øvrige fundaments dele. Etab-

lering af de 10 vindmøllefundamenter omfatter le-

vering af materialer transporteret på 1.120 – 2.170

lastbiler.

Vindmøller

Opstilling af de 10 vindmøller ved Ulvemose og Bækhede

Plantage omfatter levering af vindmølledele transporte-

ret på cirka 200 lastvogne eller specialtransporter. Opstil-

ling af en enkelt vindmølle strækker sig normalt over 4 – 5

dage og indebærer anvendelse af to kraner.

Ved transporterne med store anlægsdele, som vin-

ger, mølletårn og kraner, vil politiet blive orienteret,

så der bliver taget forholdsregler og opsat skilte, så de

store biler kan passere uden øget risiko for den øvrige

traik på landevejene.

3.2 Aktiviteter i anlægsfasen

Anlægsarbejder

Hele anlægsfasen vil formodentlig strække sig over 5 – 8

måneder, før alle aktiviteter er tilendebragt, det vil si-

ge til vindmøllerne er stillet op, tilsluttet elnettet og

sat i drift. Arbejdet omfatter nedenstående aktiviteter.

Tabel 3.2 Lastbiltransporter ved anlæg

Minimum

Stabilt vejmateriale til nyanlæg

Beton og fundamentsdele

Mølledele

I alt

950

1.120

200

2.270

Maksimum

1.950

2.170

200

4.230

Nettilslutning

I anlægsfasen bliver der etableret ledningsgrave for hen-

holdsvis nettilslutning og fjernovervågning. Hver enkelt

vindmølle bliver tilsluttet elnettet med kabel fra møl-

lepladsen til koblingsstationen eller eventuelt direkte

Foto 3.3 Binding af fundament.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til den nye 60/10 kV station der etableres syd for vind-

mølle nr. 5. Det lokale elforsyningsselskab, udfører og

håndterer de deraf følgende problemstillinger, såsom

udpegning af tracé og tinglysning af ledningerne i peri-

oden fra anmeldelse af byggeriet til anlægget er opført.

stående aktiviteter i driftsfasen er så få, at de kun i me-

get begrænset omfang vil påvirke miljøet.

3.4 Reetablering efter endt drift

Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllen på af-

viklingstidspunktet forpligtiget til at fjerne alle anlæg i

et omfang, som svarer til de krav, som lokalplanen fast-

sætter. Det er i dag teknisk muligt at genanvende cirka

80% af vindmøllens dele, og inden for vindmøllernes

påregnede levetid, er det formodentlig muligt at genan-

vende alle materialer i vindmøllerne fuldt ud.

Demontering af vinger, møllehus og mølletårn fore-

går med samme antal kraner og køretøjer som ved op-

stilling i anlægsfasen. Fundamenterne til vindmøller-

ne bliver normalt fjernet ved knusning, hvor beton

og armering bliver adskilt, og derefter bortskaffet til

genanvendelse i henhold til affaldsregulativet i Varde

Kommune.

Byggematerialer i serviceveje og arbejdsarealer bli-

ver opgravet og genanvendt.

Kabler og øvrige nedgravede installationer bliver af-

koblet fra netforbindelser og henligger spændingsløse

eller bliver opgravet og bortskaffet hos godkendt mod-

tager med genbrug for øje. Demonteringen og reetab-

lering vil formodentlig vare ire – seks måneder, og på-

virkningen af miljøet er vurderet at have nogenlunde

samme karakter som i anlægsfasen.

Tilslutning til offentlig vej

I hele driftsfasen foregår tilkørsel til alle vindmøllerne fra

Vardevej, Vestervangvej, Ulvemosevej og Møgelbjerg-

vej via serviceveje, som er beskrevet ovenfor. Se kort 3.1.

Transformatorstationen vil have indkørsel fra Ulve-

mosevej via vindmøllevejene fra mølle nr. 5.

Støj

Støj i anlægsfasen vil primært stamme fra lastbiltra-

ikken og betonkanonerne. Anden støj vil stamme fra

kraner og arbejde med etablering af de 10 fundamen-

ter. I anlægsfasen er støjbelastningen fra projektområ-

det vurderet at være som fra en stor byggeplads.

3.3 Aktiviteter i driftsfasen

Driftsansvar

Den til enhver tid værende ejer af vindmøllerne har an-

svaret for driften og sikkerheden på anlægget, herun-

der at de gældende støjkrav er overholdt

3.5 Sikkerhedsforhold

Driftsaktiviteter

Aktiviteterne i driftsperioden omfatter normalt to ser-

viceeftersyn om året ved hver af de 10 vindmøller. Der-

udover kan det i ekstraordinære tilfælde være nødven-

digt at foretage justeringer, målinger eller test på vind-

møllerne. Det daglige tilsyn på vindmøllerne bliver ud-

ført via fjernovervågning, og det er vurderet, at oven-

Havari

Risiko for havari med vindmøller er minimale for af-

prøvede og godkendte vindmølletyper, som vil blive

anvendt i projektet ved Ulvemose og Bækhede Planta-

ge. Ifølge en risikovurdering af vindmøller ved motor-

veje er sandsynligheden for at blive dræbt ved havari

af en vindmølle af mindre betydning. For en 120 me-

ter høj vindmølle placeret 100 meter fra motorvejen er

risikoen 1 til 500 milliarder pr. kørt km.

Reference /7/.

I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegod-

kendes i henhold til Energistyrelsens certiicerings-

og godkendelsesordning, inden de opstilles. Typegod-

kendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse

med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk

og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk

sikkerhed. For vindmøller, der ikke har en endelig god-

kendelse, vil der være en særlig tidsbegrænset godken-

delse, som senere vil blive ændret til en egentlig type-

godkendelse.

Der har i 2008 været et par større, spektakulære ha-

varier af vindmøller omkring 600 kW i Danmark, for-

modentlig på grund af mangelfuld service. Blandt an-

det var der et havari på en vindmølle ved Halling den

22. februar 2008. Det har medført, at kravene til ser-

vice på vindmøllerne er blevet skærpet, så befolkningen

kan være sikker på, at bremsesystemer og øvrigt sik-

kerhedsudstyr bliver holdt i orden.

Reference /8 og 10/

Generelt er vindmøller meget sikre, og endnu er in-

gen mennesker blevet ramt af dele, som er faldet ned

fra vindmøller, selvom der er rejst mere end 100.000

vindmøller i verden.

Reference /8/.

For de tidligste, små

vindmøller er der set vindmøller, hvor hele vingen på ti

meter er blevet kastet af vindmøllen ved meget høje om-

drejningstal under løbskkørsel og smidt op til 400 meter

væk. Nye, større møller kører væsentlig langsommere

rundt, og derfor vil en hel vinge, eller dele af en vinge,

kastet fra en større mølle ikke kunne nå så langt ud.

Der har også været vinger, der er knækket af ved no-

minelt omdrejningstal, det vil sige normal drift, hvor

møllen har været i drift med generatoren tilsluttet. I

denne situation falder vingen ned på jorden i en afstand

fra møllen på 0 til 50 meter. Ved skaden på møllen ved

Halling, der skete i meget stærk blæst, blev vingerne

slået i stykker, og alle de store dele faldt ned mindre

end 100 meter fra møllen, men nogle lettere dele med

stort areal, der ville kunne skade en person, var i stand

til at lyve længere væk.

Reference /8/

På baggrund af den lille sandsynlighed for havari har

en arbejdsgruppe nedsat af den tidligere regering un-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der transportministeriet konkluderet, at den nuværen-

de viden giver mulighed for at sætte et afstandskrav til

overordnede veje på 1 gang vindmøllernes totalhøjde.

Reference /9/.

Med eksisterende erfaringer, de skærpe-

de krav til service og med afstanden til naboboliger og

offentlige veje for projektet ved Ulvemose og Bækhe-

de Plantage udgør havari ikke nogen væsentlig risiko.

der kun færdes få mennesker. Det er samlet vurderet, at

der ikke er væsentlig risiko for isnedfald.

Rev er der derfor holdt en sikkerhedsafstand på 50 meter

fra ydersiden af fundamentet til det eksisterende kabel.

Kemikaliespild

Vindmøllerne har en del olie og andre væsker i trans-

former, gear og bremser. Spild ved uheld eller utæthe-

der opsamles i bakker under enhederne. Endvidere kan

der ved rensning af vindmøllerne forekomme forure-

net vand og andre rensevæsker.

For at afværge forurening af omgivelserne kræver

Varde Kommune, at vindmølleejerne udarbejder en be-

redskabsplan for uheld og drift, herunder vask af vind-

møllerne, så forurenende væsker bortskaffes til god-

kendt modtager.

Traik

I anlægsfasen vil traikbelastningen primært forekom-

me i form af lastvognskørsel med byggematerialer og

tung specialtransport på blokvogne med dele til funda-

menter og vindmøller. Af hensyn til traiksikkerheden

vil politiet blive orienteret om anlægsarbejdets start og

omfang, så de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger,

som for eksempel skiltning, kan blive iværksat.

Specialtransport af møllekomponenter og øvrige ma-

terialeleverancer til og fra anlægsområdet vil foregå ad

ruter, som bliver afstemt med vejmyndighederne i kom-

munen, men herudover bliver der formentlig ikke be-

hov for yderligere traikforanstaltninger.

I driftsfasen bliver den normale til- og frakørsel mi-

nimal og bliver dermed vurderet til ikke at udgøre no-

gen væsentlig sikkerhedsrisiko. Såfremt det er nødven-

digt med ekstraordinær kørsel med blandt andet mobil-

kraner eller blokvogne, vil traiksikkerheden blive va-

retaget på lignende måde som i anlægsfasen.

Isnedfald

Under særlige meteorologiske forhold kan is sætte sig

på vindmøllens vinger. I sådanne situationer vil der og-

så sætte sig is på vindmøllens meteorologiske instru-

menter, vindmåler og vindretningsviser.

Vindmøllen har sikkerhedsfunktioner, som overvå-

ger, at de meteorologiske instrumenter fungerer kor-

rekt eller f.eks. er overisede. Fungerer instrumenterne

ikke, slår vindmøllens sikkerhedsfunktion til og stop-

per vindmøllen. Det er erfaringen, at vindmøller stop-

per ved overisning af de meteorologiske instrumenter,

før der er afsat is på vindmøllens vinger, som kan give

anledning til risiko under drift.

Når isen på de meteorologiske instrumenter igen er

smeltet, genstarter vindmøllen, og eventuel is på vin-

gerne vil ryste af og falde til jorden. Isen vil således ik-

ke blive slynget ud fra møllerne, men ganske tynde og

små lager kan til tider opføre sig som papirark i vinden.

Mens møllen er stoppet for overisning, og når den

genstarter, kan der teoretisk være en risiko for at blive

ramt af nedfaldende is, hvis man bevæger sig ind un-

der møllehuset eller vingerne. Der er ikke i den nye-

re vindkrafthistorie i Danmark registreret personskade

som følge af nedfaldende is fra vindmøller.

Reference

/8/.

Ifølge

reference /7/

er den maksimale kasteafstand

stort set 1,7 gange vindmøllernes totalhøjde. Derfor er

anbefalingerne i

reference /9/

for afstand til veje og jern-

baner på grund af risikoen for isafkast de samme som

for havari, 1 gang totalhøjden. Vindmøllerne er place-

ret mindst 604 meter fra nærmeste nabobolig. Desuden

godt 230 meter fra Vestervangvej og cirka 140 meter fra

Møgelbjergvej. Vindmøllerne står på markarealer, hvor

Brand og lynnedslag

Brand i vindmøller er meget sjældne. Sker det, vil vind-

møller med kabineinddækning af glasiber, som er an-

vendt ved de aktuelle vindmøllertyper, kunne brænde,

og store, lette dele vil kunne falde brændende til jor-

den.

Reference /8/

Brand kan også opstå ved lynnedslag. Lynnedslag

kan endvidere give elektriske udladninger i jorden om-

kring vindmøllerne. For at sikre 150 kV kablet til Horns

Foto 3.4 Transport af vindmøllevinge.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4 Landskabelige forhold

4.1 Indledning

Arbejdsmetode

Dette kapitel indeholder en registrering og en analy-

se af landskabet omkring vindmølleområdet ved Ul-

vemose og Bækhede Plantage. Dette kapitel omfatter

desuden en vurdering af den visuelle påvirkning fra de

planlagte vindmøller.

Registreringen er udført på baggrund af kortmateri-

ale, litteraturstudier og lere besigtigelser af landskabet.

Besigtigelsen er udført for at registrere forhold, som ikke

fremgår af kortmaterialet, herunder højder på bebyggel-

ser og bevoksning samt en grundig afsøgning af mulige

udsigtspunkter i landskabet. Besigtigelserne ved Ulve-

mose og Bækhede Plantage er udført ultimo august 2012.

Landskabsanalysen indeholder en tematisk gennem-

gang af de registrerede elementer i landskabet, herunder

terræn, bevoksning, bebyggelse, tekniske anlæg, kultur-

historiske elementer og rekreative interesser. Elemen-

terne er beskrevet og analyseret i særskilte afsnit, hvor

analysearbejdet omfatter en vurdering af elementernes

karakteristika samt på den baggrund en vurdering af,

om de enkelte elementer medfører, at landskabet er sår-

bart for en visuel påvirkning fra de planlagte vindmøller.

Landskabsanalysen omfatter desuden en analyse af de

fremtidige forhold, såfremt vindmølleprojektet ved Ul-

vemose og Bækhede Plantage bliver realiseret. I den for-

bindelse er der foretaget en overordnet synlighedsanaly-

se, forstået som en udpegning af de områder eller punk-

ter, hvorfra de planlagte vindmøller vil være synlige og

dermed påvirke oplevelsen af landskabet.

Vindmøllernes design og opstillingsmønster er afgø-

rende faktorer for den visuelle oplevelse og påvirkning

af landskabet. Eksisterende og planlagte vindmøller og

deres visuelle betydning er derfor beskrevet og vurderet

som en vigtig del af analysearbejdet, fordi det er et brug-

stå i forhold til de eksisterende vindmøller ved Møgel-

bjerg, Gunderup, Rousthøje og Biltoft. I nærzonen vil

vindmøllene næsten altid være synlige, sigtbarheden

spiller ikke en stor rolle.

bart værktøj til at alæse de udarbejdede visualiseringer

af de ti vindmøller ved Ulvemose og Bækhede Plantage.

Vurderingen af den visuelle påvirkning fra de plan-

lagte vindmøller er udarbejdet på baggrund af visua-

liseringerne og landskabsanalysen, som er gengivet i

rapporten. Visualiseringerne viser, hvordan de planlag-

te vindmøller vil fremstå i landskabet, og vurderinger-

ne beskriver, om vindmøllerne virker dominerende og/

eller forstyrrer oplevelsen af landskabet.

Påvirkningen af de udpegede fokusområder i kapi-

tel 1 er vurderet i et særskilt og afsluttende afsnit, der

også redegør for betydningen af disse områder i for-

hold til den generelle oplevelse af landskabet omkring

vindmølleområdet.

Mellemzonen 4,5 – 10 kilometer

I mellemzonen er det undersøgt om der er udsigts-

punkter i åbne områder, hvor de planlagte vindmøl-

ler kan forstyrre oplevelsen af væsentlige elementer i

landskabet.

I mellemzonen vil oplevelsen af vindmøllerne hænge

sammen med sigtbarheden.

Fjernzonen over 10 kilometer

I fjernzonen er det undersøgt om man kan se de plan-

lagte vindmøller fra højtliggende udsigtspunkter. I fjer-

nzonen ses vindmøllerne kun i meget klart vejr.

De tre zoner er indtegnet med en præcis afgrænsning

på kort 4.1, men i virkeligheden vil overgangen fra den

ene zone til den anden opleves i et mere glidende for-

løb, hvor vindmøllernes påvirkning ændrer sig gradvist.

Afstandszoner

For at kunne systematisere landskabsanalysen i forhold

til vindmøllernes visuelle påvirkning er omgivelserne til

projektområdet ved Ulvemose og Bækhede Plantage ind-

delt i tre afstandszoner; en nærzone tæt ved vindmøller-

ne, en mellemzone og en fjernzone. Zoneinddelingen er

blandt andet anvendt til at udvælge særskilte elementer

i landskabet, der har betydning for den visuelle påvirk-

ning fra vindmøllerne. Zonernes udstrækning er fastlagt

på baggrund af egne iagttagelser og lignende undersø-

gelser af vindmøller med en totalhøjde op til 150 meter.

De tre afstandszoner er vist på kort 4.1 og er som

følger:

4.2 Eksisterende forhold

Landskabets dannelse og terrænformer

Projektområdet ved Ulvemose og Bækhede Plantage

ligger på den nordøstlige del af Esbjerg Bakkeø, som

er formet af ismasser i den næstsidste istid. Generelt

fremstår landskabet på bakkeøen med et let bølgefor-

met terræn, men lokalt er der lokaliteter, hvor bakke-

formationer fremstår mere markante.

Esbjerg Bakkeø er afgrænset af Varde ådal mod nord,

Holme ådal mod øst og Sneum ådal mod syd. Ådale-

ne omkring bakkeøerne er skabt og formet af smelte-

vand under den sidste istid. Ådalene fremstår generelt

som brede dalstrøg, der slynger sig gennem landska-

bet omkranset af jævnt stigende terrænskråninger, der

rejser sig op mod bakkeøerne.

Nærzonen 0 – 4,5 kilometer

I nærzonen er det undersøgt om oplevelsen af byer, kir-

ker og særligt fremtrædende terrænformer kan blive

forstyrret af de planlagte vindmøller. Derudover er det

undersøgt, hvordan de planlagte vindmøller vil frem-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kort 4.1 Eksisterende forhold og afstandszoner 4,5 og 10 kilometer

4,5 km

Projektområde

Vindmøller 10 - 450 kW

Vindmøller 450 - 1500 kW

Planlagte MW-vindmøller

Afstandszonens grænse

Mål: 1:100.000

10 km

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kort 4.2 Landskabets dannelse

Nordenskov

Møgelbjerg

Sø

G e nder

ller

Landskabet omkring projektområdet bliver afvandet

til Varde Å via lere vandløb, herunder Skonager Lilleå

og Alslev Å, som ligger henholdsvis nordøst og sydvest

for projektområdet (se kort 4.1). Nord for projektområ-

det er der en dalsænkning i terrænet med et lille vand-

løb, der har tilløb til Skonager Lilleå. De overordne-

de landskabselementer fremgår af kort 4.1 og kort 4.2.

Terrænet i projektområdet fremstår som et stort pla-

teau med forholdsvis små niveauforskelle. Den største

niveauforskel mellem to planlagte vindmøller på vind-

møllelinjen er cirka fem meter over en strækning på cir-

ka 460 meter, hvilket omtrent svarer til en centimeter

pr. meter, hvilket er så lidt, at det ikke bliver oplevet.

De nærmeste markante terrænformer i forhold til

projektområdet er vurderet at være bakkeformationen

ved Møgelbjerg og morænelandskabet ved henholds-

vis Sønder Gellerup og Nordenskov i nærzonen. Det

er samtidig vurderet, at ådalen omkring Varde Å i den

nordlige del af mellemzonen fremstår som et markant

og værdifuldt element i landskabet.

Nærmeste udpegede geologiske interesseområde lig-

ger mere end 10 kilometer væk fra projektområdet, og

vil derfor ikke blive påvirket af de planlagte vindmøl-

ler ved Ulvemose og Bækhede Plantage.

Reference /1/

side 139.

Terrænformer i nærzonen

I nærzonens nordlige del er det undersøgt, om de plan-

lagte vindmøller vil påvirke oplevelsen af terrænfor-

merne ved Gl. Næsbjerg og Møgelbjerg. Landskabet i

denne del af nærzonen fremstår med store åbne mar-

ker og tydelige terrænformer.

Ved Vestervangvej er der registreret en vejstrækning,

hvor det er vurderet, at oplevelsen af landskabets ter-

rænformer er særlig tydelig og dermed sårbar overfor

markante tekniske anlæg (se foto og visualisering nr. 4).

I nærzonens nordøstlige del er det undersøgt, om op-

levelsen af terrænformerne med en dalsænkning syd-

vest for Nordenskov vil blive påvirket af de planlagte

vindmøller. Der er i den forbindelse registreret to loka-

liteter henholdsvis syd og vest for Nordenskov, hvor det

Morænelandskab fra næstsidste istid,

(bakkeøer) overvejende lerbund

Morænelandskab fra næstsidste istid,

(bakkeøer) overvejende sandbund

Hedeslette

Ekstramarginal smeltevandsfloddal

Klitlandskab

Marsk, afsat af tidevand

Vade, tørt ved lavvande

Vindmølleprojektområde

Reference /2/

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

er vurderet, at de planlagte vindmøller kan påvirke op-

levelsen af det eksisterende morænelandskab.

I nærzonens sydlige del er det undersøgt om de plan-

lagte vindmøller vil forstyrre oplevelsen af terrænfor-

merne omkring vandløbene og vådområdet ved Roust

og Rousthøje. På baggrund af besigtigelsen af denne

del af nærzonen, er det vurderet, at landskabets ter-

rænformer i stor grad er skjult bag den eksisterende

bevoksning, og dermed at oplevelsen af disse terræn-

former ikke bliver påvirket af de planlagte vindmøller

i væsentlig grad.

Terrænformer i mellem- og fjernzonen

I mellemzonens nordvestlige del er det undersøgt om

oplevelsen af Varde Ådal kan blive påvirket af de plan-

lagte vindmøller. I den forbindelse er der registreret et

enkelt fotostandpunkt på Nordre Boulevard ved Varde,

hvor man kan se langs med Varde ådal, når man kik-

ker i retning mod Ulvemose. På baggrund af visuali-

sering fra dette stanpunkt er det vurderet, at de plan-

lagte vindmøller vil være skjult bag den eksistereren-

de bevoksning langs ådalen.

Ved besigtigelsen af mellem- og fjernzonen er der

ikke registreret øvrige standpunkter, hvor det er vurde-

ret, at de planlagte vindmøller kan påvirke oplevelsen

af landskabets terrænformer i væsentlig grad.

Foto 4.1 Det er vurderet, at ådalen omkring Varde Å fremstår som et karakteristisk ådalslandskab, og at Varde Ådal er

et væsentligt element i landskabet, som er sårbart overfor en visuel påvirkning fra tekniske anlæg.

Sammenfatning

På baggrund af landskabsanalysen er det vurderet, at

oplevelsen af landskabets terrænformer i den nordøst-

lige del af nærzonen, kan blive påvirket af de planlagte

vindmøller ved Ulvemose og Bækhede Plantage. Der

er udarbejdet visualiseringer fra Vestervangvej, Nor-

denskov og Roust (se foto og visualisering nr. 2, 4 og

14). Herudover er det undersøgt med visualisering nr

19, om de planlagte vindmøller bliver synlige, når man

står på Nordre Boulevard ved Varde Å, og kikker i ret-

ning mod Ulvemose og Bækhede Plantage.

Den visuelle påvirkning fra de planlagte vindmøller er

beskrevet og vurderet i afsnit 4.4.

Foto 4.2 Det er vurderet, at landskabet ved Møgelbjerg fremstår med markante terrænformer og en karakterskabende

bevoksning. Det er samtidig vurderet, at de seks eksisterende vindmøller påvirker oplevelsen af landskabet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bevoksning

Generelt er området ved Ulvemose og Bækhede Planta-

ge domineret af store marker i landbrugsmæssig drift,

og mange steder er der etableret læhegn langs vejene

og i skel mellem markerne. Læhegnene fremstår gene-

relt som grønne vægge på den store landbrugslade og

medfører at denne landskabstype får en varieret rumlig

struktur, hvor beskueren ledes fra det ene landskabsrum

til det andet. Samtidig fremstår læhegnene lere steder

som visuelle barierrer, der hindrer, at beskueren kan se

langt i retning mod projektområdet ved Ulvemose og

Bækhede Plantage - se foto 4.3 og 4.4.

Sydøst for Varde og langs sydsiden af Varde Å er der

etableret lere større plantager, som tilsammen dan-

ner en markant visuel barriere i landskabet. Ligeledes

er der øst for projektområdet et større plantageområ-

de, der består af lere mindre plantager. Der ud over er

der lere små plantage- og skovbevoksninger, som lig-

ger spredt rundt i landskabet.

Ved byerne og ved de fritliggende boliger i det åbne

land er der generelt etableret bevoksning i form af ha-

veanlæg med træer og buske.

Bevoksning i nærzonen

I nærzonens sydøstlige del er der registreret en loka-

litet ved Årre Kirke, hvor det er vurderet, at den eksi-

sterende bevoksning fremstår markant som et karak-

terskabende element i landskabet.

I den sydlige del af nærzonen er der registreret en lo-

kalitet på Vestervangsvej nord for Rousthøje, hvor det er

vurderet, at plantagen syd for projektområdet fremstår

med en markant rumdannende virkning i landskabet.

I den vestlige del af nærzonen er der registreret en

lokalitet ved Gellerup Skolevej, hvor det er vurderet,

at bevoksningen i form af læhegn og plantager på et let

bølgeformet terræn fremstår med en væsentlig rumdan-

nende og karakterskabende virkning, når man kikker i

retning mod Ulvemose og Bækhede Plantage.

I den nordlige del af nærzonen er der registret en lo-

kalitet ved Næsbjerg, hvor det er vurderet, at bevoks-

ningen i form af læhegn har en væsentlig betydning for

oplevelsen af landskabets karakter.

Bebyggelse

Bebyggelsen omkring projektområdet består primært

af fritliggende gårde og boliger. Den nærmeste by er

Rousthøje, som ligger cirka 2,0 kilometer syd for de

planlagte vindmøller

Årre og Næsbjerg ligger også i nærzonen. Årre lig-

ger cirka 2,5 kilometer sydøst for vindmølleområdet og

Næsbjerg ligger cirka 2,5 kilometer mod nord. I mel-

lemzonen omkring projektområdet ligger byerne Nor-

denskov, Agerbæk, Fåborg, Grimstrup, Roust, Vester

Nebel, Varde og Sig.

De nærmeste større byer i forhold til projektområ-

det er Varde og Esbjerg. Varde ligger i den vestlige del

af mellemzonen cirka 5,5 kilometer fra projektområ-

det, og Esbjerg ligger i fjernzonen cirka 12 kilometer

mod sydvest.

Ved besigtigelsen af ovenstående byer er det under-

søgt, om der er åbne pladser eller vejstrækninger, hvor

oplevelsen af bymiljøet kan blive påvirket af vindmøl-

lerne. Der ud over er det undersøgt, om der er udsigts-

linjer fra de ydre bygrænser i retning mod vindmølle-

området, og om vindmøllerne kan påvirke oplevelsen

Bevoksning i mellem- og fjernzonen

I mellemzonens nordøstlige del er der registreret en lo-

kalitet ved Nordenskov, hvor det er vurderet, at den ek-

sisterende bevoksning fremstår som et markant og ka-

rakterskabende element i landskabet.

Ved besigtigelsen af mellem- og fjernzonen er der

ikke registreret øvrige standpunkter, hvor det er vur-

deret, at den eksisterende bevoksning har væsentlig be-

tydning, når man kikker i retning mod Ulvemose og

Bækhede Plantage.

Sammenfatning

Der er registreret fem lokaliteter omkring projektom-

rådet, hvor det er vurderet, at den eksisterende bevoks-

ning har en væsentlig betydning for oplevelsen af land-

skabets karakter. Der er udarbejdet visualiseringer fra

disse fem punkter (se visualisering nr 3, 5, 9, 12 og 14).

I afsnit 4.4 er den visuelle påvirkning af landskabet be-

skrevet og vurderet.

Foto 4.3 Landskabet er generelt præget af marker som

har en stor skala. Bevoksningen på markerne skaber lere

steder en varieret rumlig struktur.

Foto 4.4 Bevoksning i skel og langs veje, skaber rum og

er samtidig visuelle barrierer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af byernes visuelle sammenhæng med det omgiven-

de landskab.

Bebyggelse i nærzonen

I den nordlige del af nærzonen er det undersøgt, om det

planlagte vindmølleprojekt kan påvirke oplevelsen af

bymiljøet i Næsbjerg. Ved besigtigelsen af Næsbjerg

er der registreret en lokalitet ved parkeringspladsen til

Næsbjerg Kirke, hvor det er vurderet, at man kan se de-

le af de planlagte vindmøller hen over tagene på bebyg-

gelsen, som ligger syd for Hovedgaden.

I den sydøstlige del af nærzonen er det undersøgt,

om man kan se de planlagte vindmøller fra Årre. Ved

besigtigelsen af Årre er der registreret lere lokaliteter

ved bygrænsen mod vest, hvor det er vurderet, at man

kan se hele eller dele af det planlagte vindmølleprojekt.

I nærzonens sydlige del er det undersøgt, om der er

lokaliteter i Rousthøje, hvor bymiljøet kan blive påvir-

ket af de ti planlagte vindmøller. I den forbindelse er

der registreret lere lokaliteter på Byvejen i Rousthøje,

hvor det er vurderet, at man kan se dele af de planlagte

vindmøller henover eller mellem husene langs Byve-

jens østside. Det er samtidig vurderet, at udsigten mod

øst fra enkelte ejendomme langs Byvejen i Rousthøje

kan blive påvirket af vindmølleprojektet.

vindmølleprojekt. Det er samtidig vurderet, at oplevel-

sen af landskabet fra Årres vestlige bygrænse kan bli-

ve påvirket af de ti planlagte vindmøller.

I mellemzonen er det vurderet, at man kan se vind-

møllerne fra de byer, som enten ligger højt i landska-

bet eller er omgivet af store åbne marker. I den forbin-

delse er der lavet visualiseringer fra Vester Nebel, Var-

de, Mejls og Nordenskov (se visualisering nr. 14, 17,18

og 19). I nærzonen er der lavet visualiseringer fra Næs-

bjerg, Årre og Rousthøje Se visualisering nr. 1, 2 og

3. I afsnit 4.4 er den visuelle påvirkning af byerne be-

skrevet og vurderet.

te hovedveje og byer i området. Vestervangvej og Mø-

gelbjergvej passerer gennem det planlagte vindmølle-

område og den planlagte vindmøllelinje.

El-tracéer

To 150 kV højspændingsledninger passerer gennem

nærzonen vest for projektområdet. Afstanden fra den

vestligste vindmølle til den nærmeste højspændings-

ledning er cirka 1 kilometer.

Sendemast ved Nordenskov

Nord for Nordenskov står der en høj sendemast, som

er synlig fra mange lokaliteter i området ved Ulvemo-

se og Bækhede Plantage.

Industrianlæg

Der er udlagt erhvervsområder med industrianlæg i den

sydlige del af Varde, ved Næsbjerg, Årre og Roust. I

Varde ligger der industrianlæg tæt ved Varde Å, mens

de øvrige industrianlæg fortrinsvis ligger tæt ved by-

grænserne ud mod det åbne landbrugslandskab. Spredt

rundt i landskabet er der industrianlæg i form af silo-

er og tankanlæg.

Eksisterende vindmøller

Indenfor nærzonen på 4,5 kilometer fra Ulvemose er

der i alt 22 eksisterende vindmøller fordelt på 7 lokali-

teter som vist i tabel 4.1 og på kort 4.1.

Tabel 4.1 viser desuden hvornår vindmølleanlægge-

ne er opført. Moderne vindmøllers gennemsnitlige le-

vetid er 20-30 år. Når de eksisterende vindmøller bli-

ver nedtaget kan de ikke udskiftes med nye og større

vindmøller ifølge Varde Kommunes vindmølleplan.

Når man bevæger sig i landskabet er der særligt mel-

lem Roust og Rousthøje en markant teknisk påvirkning

af landskabet fra de ti vindmøller ved Gunderup og

Rousthøje. Disse vindmøller er 14 år gamle og kan være

i drift i endnu 6 til 16 år. Mest sandsynligt vil være fra

6 til 11 år ud fra erfaring med eksisterende vindmøller.

Vindmøllerne producerer knap 14 millioner kWh om

året, svarende til elforbruget i knap 4.000 husstande.

Tekniske anlæg

I forbindelse med landskabsanalysen er det undersøgt

om der er tekniske anlæg i området omkring projekt-

området, og om disse tekniske anlæg præger oplevelsen

af landskabet, samt om der er konlikt med det planlag-

te vindmølleprojekt ved Ulvemose og Bækhede Planta-

ge. Tekniske anlæg er her forstået som transport-, for-

synings- og industrianlæg.

Analysen omfatter desuden en registrering af de vej-

strækninger, hvor der er mulighed for at se langt i ret-

ning mod projektområdet.

Overordnede veje

De nærmeste overordnede veje omkring projektområ-

det er Tingvejen (rute 30), Lifstrup Hovedvej (rute 11),

Lundvej (rute 487), Varde Landevej (rute 475). Disse

overordnede veje er generelt anlagt i niveau med det ek-

sisterende terræn og afgrænset med bevoksning, og ved

registreringen er der kun punktvis og på korte stræk-

ninger registreret mulighed for at se langt i retning mod

Ulvemose og Bækhede Plantage.

Esbjergmotorvejen (E20) passerer gennem den syd-

lige del af mellemzonen cirka 8 kilometer væk.

Lokale veje

De lokale veje omkring Ulvemose og Bækhede Planta-

ge danner et mere intmasket net mellem de førnævn-

Bebyggelse i mellem- og fjernzonen

I mellemzonen er det undersøgt, om man kan se de plan-

lagte vindmøller fra bygrænserne, der vender ud mod

et åbent landskab, når man kikker i retning mod Ulve-

mose og Bækhede Plantage. Ved besigtigelsen af by-

erne i mellemzonen er det vurderet, at man kan se de-

le af det planlagte vindmølleprojekt fra enkelte lokali-

teter ved bygrænsen til Varde, Nordenskov, Roust, Ve-

ster Nebel og Mejls.

Sammenfatning

I nærzonen er det vurderet, at oplevelsen af bymiljøet i

Roust og i Næsbjerg kan blive påvirket af det planlagte

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nord for projektområdet står i alt ni vindmøller ved

Møgelbjerg og Biltoft, der i nærområdet opleves lidt

mindre markante. De ti vindmøller er alle fra 2002 og

må forventes at være i drift indtil 2022 eller i værste

fald indtil 2032. De ni møller producerer tilsammen

godt 14 millioner kWh om året, hvilket svarer til elfor-

bruget i godt 4.000 husstande.

Det er forventet, at de nye vindmøller ved Ulvemose

og Bækhede Plantage tidligst vil være i drift med ud-

gangen af 2014. De kan således blive oplevet sammen

med de ti vindmøller ved Gundrup og Rousthøje i ire

til 14 år. I den korte periode, vil det være en ubetyde-

lig tidsramme, men det længste vil være af betydning.

Derfor er det samlede visuelle billede nærmere under-

søgt ved visualiseringer og efterfølgende vurderet.

Ved besigtigelsen af landskabet er det undersøgt,

om der er områder, hvor de eksisterende vindmøller

kan indgå i et uheldigt visuelt samspil med de plan-

lagte vindmøller ved Ulvemose og Bækhede Plantage.

Det er i særlig grad undersøgt, hvordan de nærmeste

seks vindmøller ved Møgelbjerg nord for Ulvemose, der

opført i 2002, vil blive oplevet sammen med de ti nye

vindmøller i projektområdet. Endvidere er de blivende

14 vindmøller nord og syd for projektområdet undersøgt.

I mellemzonen fra 4,5 til 10 kilometer er der kun tre

vindmøller, som vist i tabel 4.2 og på kort 4.1. Den yng-

ste er 16 år gammel og de to ældste 21 år.

Planlagte vindmøller

I Varde Kommune er Ovnbøl det nærmeste udlagte

vindmølleområde i forhold til Ulvemose og Bækhede

Plantage. Vindmølleområdet ved Ovnbøl ligger cirka ti

kilometer nordvest for Ulvemose og Bækhede Plantage.

Esbjerg Kommune har igangsat en offentlig idehø-

ring om nye områder til opstilling af store vindmøller,

herunder to områder umiddelbart syd for Varde Sønd-

re Plantage. Et endeligt forslag vil blive indarbejdet i

den næste kommuneplanrevision, som forventes ved-

taget med udgang af 2013.

Områder til vindmøller, hvor planlægningen ikke

er igangsat for det enkelte område, er ikke medtaget i

vurderingen.

hvor man kan se langt i retning mod Ulvemose og Bæk-

hede Plantage. I den forbindelse er der registreret loka-

liteter ved henholdsvis Nordenskov, Varde Å og Ting-

vejen, hvor det er vurderet, at de eksisterende tekniske

anlæg forstyrrer oplevelsen af landskabet.

Ved Nordenskov og fra Tingvejen er det vurderet,

at det primært er de eksisterende vindmøller ved hen-

holdsvis Møgelbjerg og ved Årre, der påvirker oplevel-

sen af landskabet.

Fra Nordre Boulevard ved Varde Å er det vurderet,

at oplevelsen af ådalen bliver påvirket af de eksisteren-

de fabriksanlæg, der ligger syd for Varde Å.

Sammenfatning

I nærzonen er det vurderet, at de eksisterende vind-

møller ved Møgelbjerg, Rousthøje og Gunderup lere

steder påvirker oplevelsen af landskabet. Det er samti-

dig vurderet, at de planlagte vindmøller ved Ulvemose

og Bækhede Plantage sandsynligvis kan komme til at

fremstå visuelt uheldigt sammen med de eksisterende

vindmøller fra nogle steder i omgivelserne.

I mellemzonen er der registreret lokaliteter ved hen-

holdsvis Nordenskov og Tingvejen, hvor det er vurderet,

at de eksisterende vindmøller påvirker oplevelsen af land-

skabet. Det er samtidig vurderet, at de planlagte vind-

møller, kan fremstå visuelt uheldigt fra disse lokaliteter.

For at undersøge den samlede visuelle påvirkning af

landskabet fra de planlagte vindmøller og de eksisterende

vindmøller er der udarbejdet visualiseringer fra henholds-

vis Årre, Biltoftvej, Vestervangsvej, Nordenskov, Tamhø-

jevej og Tingvejen (se visualisering nr. 1, 4, 10, 13 og 14).

I afsnit 4.4 er den samlede visuelle påvirkning af

landskabet fra planlagte og eksisterende vindmøller

beskrevet og vurderet.

Tabel 4.1 Eksisterende vindmøller i nærzonen

Opført

2002

1998

1999

1980

1997

Antal Afstand

6 stk.

3 stk.

1 stk

6 stk.

4 stk.

1 stk

ca. 0,7 km

ca. 2,0 km

ca. 0,6 km

ca. 2,2 km

ca. 1,7 km

ca. 4,1 km

ca. 4,2 km

Lokalitet

Møgelbjerg

Biltoft

Ulvemose-

vej

Gunderup

Rousthøje

Roust Mølle

Fåborg By

Effekt

900 kW

600 kW

660 kW

750 kW

15 kW

11 kW

Totalhøjde

70 m

67 m

68,5 m

69,1 m

23,5 m

24,5 m

Tekniske anlæg i nærzonen

I nærzonen er det undersøgt om de eksisterende vindmøl-

ler og de eksisterende luftledninger påvirker oplevelsen af

landskabet. Det er samtidig undersøgt om der er lokaliteter

eller områder, hvor de planlagte vindmøller kan fremstå

visuelt uheldigt i forhold til de eksisterende vindmøller.

På baggrund af besigtigelsen af området er det vur-

deret, at de eksisterende vindmøller generelt fremstår

markant som tekniske anlæg i landskabet, særligt mar-

kant mellem Roust og Rousthøje. Der er registreret lo-

kaliteter ved henholdsvis Nordenskov, Årre, Biltoft-

vej og Tamhøjevej, hvor det er vurderet, at man i sam-

me synsfelt kan se de eksisterende vindmøller og de ti

planlagte vindmøller.

Tabel 4.2 Eksisterende vindmøller

i mellemzonen

Opført

1991

1996

Antal Afstand

2 stk.

1 stk.

ca. 8,1 km

ca. 9,2 km

Lokalitet

Varde

Markjorde

Hessel By

Effekt

150 kW

600 kW

Totalhøjde

41,9 m

67 m

Kulturhistoriske elementer

Efter istidens formdannende processer er ændringer i

landskabet primært forårsaget af menneskelig aktivitet.

Næsten overalt i Danmark inder man menneskeskabte

Tekniske anlæg i mellem- og fjernzonen

I mellem- og fjernzonen er det undersøgt, om man kan

se nogen eksisterende tekniske anlæg fra de lokaliteter,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kort 4.3 Kirker, kirkeindsigtsområder og kultur

Karlsgårde

Øse Kirke

Lunderup

Næsbjerg Kirke

Kirke og kirkebyggelinje

Kulturmiljøer

Kirkeindsigtsområder

Eksisterende vindmøller

Ny Lifstrup

Rousthøje Kirke

Årre Kirke

Ny vindmølle

1:50.000

Mål:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

spor og dermed et kulturlandskab, der kan være med til

at formidle en kulturhistorisk udvikling.

Registreringen og landskabsanalysen af de kulturhi-

storiske elementer ved Ulvemose og Bækhede Planta-

ge omfatter, kirker i projektområdets nærzone, udpe-

gede kulturmiljøer, fortidsminder og beskyttede sten-

og jorddiger. Se kort 4.3 og 4.4.

som potentielt kulturmiljø på grund af den særlige pla-

cering i Varde Ådal og dermed en tydelig landskabelig

tilknytning til Varde Å og engene.

Området omkring Lunderup er afgrænset mod syd

af Gellerup Plantage, som hindrer en direkte visuel

udsigtslinje fra Lunderup i retning mod Ulvemose og

Bækhede Plantage.

Reference /3/.

Område ved Alslev Å

Det udpegede område ved Alslev Å ligger cirka 3,5

kilometer vest for projektområdet. Det udpegede om-

råde omfatter bebyggelsen Ny Lifstrup som er en ud-

stykning af statshusmandsbrug fra 1930'erne på tidli-

gere hedejord. Husmandsbrugene ligger regelmæssigt

placeret på en lang række langs Lifstrup Hovedvej på

små lange jordlodder, der strækker sig fra Lifstrup Ho-

vedvej mod øst i retning mod Ulvemose og Bækhede

Plantage.

Reference /4/.

Bevaringsværdige kulturmiljøer

I Varde Kommuneplan og i Esbjerg Kommuneplan er

der udpeget følgende bevaringsværdige kulturmiljøer:

Landsbyen Øse

Landsbyen Øse ligger cirka 4,5 kilometer nordøst for

projektområdet. Jævnfør kommuneplanen er Øse ud-

peget med følgende bevaringsværdier: landsbymiljø

med kirke, tidligere kro, missionshus og enkelte huse

fra middelalder og 1800 tallet.

Reference /1/

side 100.

Bortset fra Øse Kirke og få huse i den østlige del af

Øse, er de øvrige huse i Øse generelt omkranset af ek-

sisterende bevoksning i form af buske og høje træer.

Karlsgårde Vandkraftværk

Karlsgårde Vandkraftværk ligger cirka fem kilometer

nord for projektområdet. Jævnfør Kommuneplanen er

Karlsgårdeværket udpeget som kulturmiljø, fordi det

er med til at fortælle historien om elektriiceringen af

landområderne i Sydvestjylland, og et synligt resultat

af andelsbevægelsens store betydning på egnen. Ud-

pegningen omfatter vandkraftværket med stemmeværk,

dæmning, sø, kanaler og arbejderboliger opført om-

kring 1920 og udbygget under 2. verdenskrig. Værket

er stadig i funktion, og bygningerne er udpeget med høj

bevaringsværdi.

Reference /1/

Bygningerne ved vand-

kraftværket og Karlsgårde Sø er generelt omkranset af

skovbevoksning, der hindrer udsyn mod syd i retning

mod Ulvemose og Bækhede Plantage.

Lunderup

Området ved Lunderup Gods ligger cirka 5 kilome-

ter nordvest for projektområdet. Lunderup er udpeget

skib med sengotisk tårn i vest og et våbenhus fra mid-

ten af 1800 tallet ved sydsiden af kirken. Den roman-

ske bygning er opført af granitkvadre og tufsten, ko-

ret på proileret sokkel med hjørneblade.

Reference /5/.

Kirkegården er omkranset af et stengærde med spo-

radisk bevoksning i form af mindre træer og buske.

Uden for kirkegården er der desuden bevoksning i form

af høje træer, der generelt hindrer, at man kan se langt i

retning mod projektområdet, når man færdes på kirke-

gården. Umiddelbart nord for kirkegården, på de tilstø-

dende marker tæt ved stengærdet, kan man opleve det

omgivende landbrugslandskab i et langt kik mod nord.

Der er dog ikke udsigt til projektområdet.

Øse Kirke

Øse Kirke ligger cirka 4,5 kilometer nordøst for pro-

jektområdet og består af romansk kor og skib med sen-

gotisk tårn mod vest og våbenhus ved skibets nordside.

Den romanske bygning er opført af granitkvadre med

enkelte tufsten. Alle bygningsdele har blytag, og tår-

net og korets gavltrekant står hvidtet, medens skib og

kor i øvrigt står med blank granitmur.

Reference /5/.

Kirkegården er omkranset af stengærde med en lav hæk-

bevoksning på gærdets krone. Fra store dele af kirke-

gården kan man se hen over den del af stengærdet, som

afgrænser kirkegården mod syd, og derfra i et langt kik

ud i landskabet mod Ulvemose og Bækhede Plantage.

Indsigtsområdet omfatter et mindre areal nord for

kirken, hvor bevoksning i form af større træer generelt

hindrer, at man kan se kirken.

Næsbjerg Kirke

Næsbjerg Kirke ligger cirka tre kilometer nord for pro-

jektområdet og består af romansk kor og skib med sen-

gotisk tårn i vest og våbenhus mod nord. Den roman-

ske bygning er opført af granitkvadre på skråkantsok-

kel. Murværket i vid udstrækning omsat og det rum-

mer et betydeligt antal proilerede kvadre.

Reference /5/.

Kirkegårdens arealer med tilhørende parkeringsplads

ligger i den sydlige del af Næsbjerg tæt ved byens hoved-

gade og dagligvarebutik, og den fremstår dermed som

et forholdsvist stort og væsentligt byrum i Næsbjerg.

Kirker i nærzonen

Årre Kirke

Årre Kirke ligger cirka tre kilometer sydøst for pro-

jektområdet. Kirken ligger i den nordøstlige del af År-

re ud mod det åbne land og består af romansk kor og

Foto 4.5 - Øse set fra øst.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De dele af kirkeindsigtsområdet, som kan blive på-

virket af det konkrete vindmølleprojekt, ligger nord for

kirken og omfatter primært boligkvarterer, hvor mulig-

hederne for at opleve kirken er begrænsede.

Rousthøje Kirke

Rousthøje Kirke ligger cirka tre kilometer syd for pro-

jektområdet. Kirken er opført i 1961 som et langhus

med tårn i vest, hvortil der slutter sig små sidebygnin-

ger. Kirken er opført i røde munkesten og med sort tegl-

tag.

Reference /5/.

Kirkegården er afgrænset mod nord af en hegnsbe-

voksning med træer og buske, som hindrer direkte ud-

sigt i retning mod Ulvemose og Bækhede Plantage. Sel-

ve kirkegården fremstår forholdsvis åben uden høje vi-

suelle barrierer.

De dele af kirkeindsigtsområdet, der kan blive på-

virket af vindmølleprojektet ligger syd for kirken og

består primært af boligområder, hvor mulighederne

for indsigtslinjer er begrænset på grund af bebyggel-

se og bevoksning.

Fortidsminder

Museet for Varde By og Omegn har udført arkivalsk

kontrol af projektområdet og i udtalelse bemærket, at

der er mange fredede gravhøje i området, og ofte lig-

ger de samtidige bebyggelser tæt på, hvor man begra-

vede sine døde. Museet kan derfor ikke på forhånd ga-

rantere, at der ikke ligger skjulte fortidsminder på de

berørte arealer. Museet anbefaler på den baggrund, at

der bliver foretaget en arkæologisk forundersøgelse i

de berørte områder.

Reference /6/.

Beskyttede sten og jorddiger

Der er lere beskyttede diger i området omkring de ti

planlagte vindmøller, men ingen af disse diger ligger

i nærheden af de planlagte serviceveje, arbejdsarealer

eller vindmøllefundamenter.

Foto 4.6 - Øse Kirke set fra nord.

Foto 4.7 - Årre Kirke set fra syd.

Kulturhistoriske elementer i nærzonen

I nærzonen er det undersøgt, om man kan se de plan-

lagte vindmøller fra henholdsvis Årre Kirke, Næsbjerg

Kirke, Øse Kirke og Rousthøje Kirke. I den forbindelse

er der udarbejdet visualiseringer fra kirkegårdene ved

ovenstående kirker.

Det er samtidig undersøgt, om der er lokaliteter i nær-

heden af ovenstående kirker, hvor det er vurderet, at op-

levelsen af kirkerne, som kulturhistoriske elementer i

landskabet, vil blive påvirket af vindmølleprojektet ved

Ulvemose og Bækhede Plantage. I den forbindelse er

der ikke registreret nogen lokaliteter, hvor oplevelsen

af kirkerne kan blive påvirket af vindmølleprojektet.

Ved besigtigelsen af landskabet i nærzonen er der ik-

ke registreret nogen fortidsminder i form af gravhøje

Foto 4.8 - Næsbjerg Kirke set fra syd.

Foto 4.9 - Rousthøje Kirke set fra sydvest.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kort 4.4 Beskyttede diger og fortidsminder

eller diger, der fremstår markant i landskabet, og ople-

velsen dermed kunne blive påvirket af vindmøllerne.

Kulturhistoriske elementer i mellem- og fjernzonen

I mellem- og fjernzonen er der ikke registreret nogen

lokaliteter, hvor det er vurderet, at oplevelsen af kul-

turhistoriske elementer i landskabet kan blive påvirket

af de planlagte vindmøller.

Sammenfatning

I nærzonen er der ikke registreret nogle lokaliteter, hvor

det er vurderet, at de planlagte vindmøller kan påvirke

oplevelsen af de udpegede bevaringsværdige kulturmil-

jøer, der indes i området omkring Ulvemose og Bæk-

hede Plantage. Ligeledes er der ikke registreret væsent-

lige lokaliteter, hvor oplevelsen af de ire kirker, som

kulturhistoriske elementer i landskabet, kan blive på-

virket af de planlagte vindmøller. I forbindelse med be-

sigtigelsen af de ire kirker i nærzonen, er det vurde-

ret, at de planlagte vindmøller kan ses fra Øse Kirke-

gård og Rousthøje Kirkegård.

I afsnit 4.4 er det beskrevet og vurderet, om de plan-

lagte vindmøller vil påvirke udsigten fra disse to kir-

kegårde væsentligt.

Rekreative interesser

Beskyttede diger

Fredet gravhøj og

fortidsmindebeskyttelseslinje

Adgangsvej og arbejdsareal

Mål:

Ny vindmølle

1:25.000

De rekreative muligheder for friluftsliv i landskabet om-

kring projektområdet er undersøgt ved hjælp af kort-

analyser, informationer fra Varde Kommunes hjemme-

side, oplysninger fra hjemmesiderne Visit Varde.dk og

udinaturen.naturstyrelsen.dk.

På baggrund af ovenstående er det vurderet, at de pri-

mære rekreative interesser knytter sig til Varde Ådal,

der ligger i den nordvestlige del af mellemzonen mel-

lem Varde og Nørholm Hede. I ådalen er der etableret

naturstier og forskellige former for friluftsaktiviteter

såsom iskeri, lejrpladser og lignende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Langs sydsiden af Varde ådal, på strækningen mel-

lem Varde og Nørholm Hede, er der lere steder planta-

ger, som tilsammen danner en grøn visuel barriere mod

syd. Plantagerne hindrer dermed, at man kan se langt

i retning mod de planlagte vindmøller.

Umiddelbart syd for Varde har Varde Ådal et forløb

i retning mod det planlagte vindmølleprojekt. Der er

etableret en natursti langs ådalens nordside, hvor man

kan opleve et bredt og åbent ådalslandskab, når man

kikker i retning mod projektområdet. På baggrund af

visualisering fra Nordre Boulevard ved Varde er det

vurderet, at man ikke kan se de planlagte vindmøller

fra ådalen, og at de rekreative interesser ikke vil blive

påvirket negativt af de planlagte vindmøller.

fremstår således ikke med en præcis overgang, men ind-

går i større grad i det åbne landbrugslandskab, som eks-

tensivt drevet arealer med karakter af overdrev eller eng.

Det er samtidig vurderet, at landskabet omkring Ul-

vemose og Bækhede Plantage ikke er markant præget af

tekniske anlæg eller visuelt dominerende bebyggelser. I

nærzonen er de eksisterende vindmøller dog markante

og præger landskabet mellem Roust og Rousthøje samt

syd for Nordenskov. Sendemasten ved Nordenskov kan

ses lere steder på lang afstand. Derudover er der lere

lokaliteter, hvor el-ledninger og industribygninger lo-

kalt kan påvirke oplevelsen af landskabet.

Landskabets skala

Landskabets skala er en afgørende faktor for en har-

monisk indpasning af de planlagte vindmøller. Jo stør-

re skala, jo bedre indpasning.

Generelt er området tæt ved Ulvemose og Bækhede

Plantage præget af store opdyrkede markparceller, som

medfører, at man de leste steder kan se langt enten i

den ene eller anden retning. På den baggrund er det vur-

deret, at landskabet har en stor skala tæt ved projekt-

området. I nærzonens østlige del og vestlige del, hvor

der er mere skovbevoksning, er det vurderet at land-

skabet generelt har en mellem skala, fordi man i disse

områder i nærzonen kan opleve et landskab med min-

dre markenheder, som er tydeligt afgrænset af bevoks-

ning i form af skov og læhegn.

I hele mellemzonen er det generelt vurderet, at land-

skabet har en lidt mindre skala, end i nærzonen, idet

læhegn og skovbevoksning i mellemzonen fremstår

mere markant og dermed inddeler landskabet i min-

dre enheder.

Landskabets karakter

Landskabets karakter og visuelle udtryk er vurderet i

forhold til de landskabselementer, som er beskrevet i

de forudgående afsnit. Terræn, bevoksning, bebyggel-

se, tekniske anlæg med videre er alle elementer, som

mere eller mindre præger landskabets karakter og der-

med præger vores opfattelse af landskabet.

Landskabets karakter ved Ulvemose og Bækhede

Plantage er primært præget af to markante landskabs-

typer. Den ene type er landbrugslandskabet, hvor store

marker ligger på et let bølgeformet terræn, og hvor be-

voksning i form af læhegn og plantager danner en va-

rieret rumlig struktur. Den anden type knytter sig til

vandløb og vådområder, hvor landskabet lere steder er

mere naturpræget med selvgroet bevoksning såsom pi-

lebuske og ellelunde.

Overgangen mellem de to landskabstyper er nogle ste-

der markant med bakkeskråninger og høj bevoksning.

Dette forhold gør sig særligt gældende i mellemzonen ved

Varde Å, hvor bakkeskråninger og høj bevoksning dan-

ner en landskabelig ramme omkring ådalen. Ved min-

dre vandløb, moser og øvrige vådområder er overgan-

gen lere steder mere diffus. Overgangen mellem land-

brugslandskabet i projektområdets nærzone til de lavere-

liggende områder ved Ulvemose og Bækhede Plantage

Det er i den forbindelse vurderet, at landskabet ved Ul-

vemose og Bækhede Plantage generelt har en karakter,

som er robust overfor tekniske anlæg. Det er samtidig

vurderet, at der er særskilte områder i nærzonen, hvor

terræn og bevoksning tilsammen danner et markant og

harmonisk landskab, der er sårbart overfor en visuel på-

virkning fra de planlagte vindmøller.

I den østlige del af nærzonen er det vurderet, at de

sårbare landskaber er lokaliseret i området nord for År-

re Kirke, i området ved Gammel Næsbjerg og Møgel-

bjerg samt i området sydvest for Nordenskov.

I den vestlige del af nærzonen er det vurderet, at land-

skabet syd for Gellerup Plantage har en særegen land-

skabelig værdi, som er sårbar overfor tekniske anlæg,

der kan forstyrre oplevelsen af landskabet.

I mellemzonens nordlige del er det vurderet, at Var-

de Ådal generelt fremstår som et sårbart landskab, men

der er ikke registreret lokaliteter eller områder, hvor det

er vurderet, at oplevelsen af Varde Ådal kan blive visu-

elt forstyrret af de planlagte vindmøller ved Ulvemose

og Bækhede Plantage.

Landskabelige interesser

I Kommuneplan for Varde Kommune er der fastlagt ret-

ningslinjer for planlægningen i det åbne land, herunder

retningslinjer for områder, der er udpeget som værdiful-

de landskaber og som større uforstyrrede landskaber.

I den østlige del mellemzonen og fjernzonen er der om-

råder, der er udpeget som større uforstyrrede landskaber.

I alle zoner er der områder, der er udpeget som værdifulde

landskaber. Se kort 1.2.

Reference /1/.

I forslag til Kom-

muneplan 2013 er landskabets karakter kortlagt, og der er

her udpeget overgangszoner mellem landbrugslandskabet

og dallandskaber, se kort 1.3, hvor den visuelle påvirk-

ning fra de store vindmøller er vurderet.

Reference /7/

Landskabets sårbarhed

Landskabets sårbarhed afhænger af landskabets skala

og mængden af synlige historiske, geologiske og natur-

mæssigt værdifulde elementer.

Værdifulde landskaber

I henhold til Kommuneplan for Varde Kommune 2010-

2022 omfatter de værdifulde landskaber områder med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

særligt karakteristiske landskaber eller særlige visuel-

le oplevelsesmuligheder.

De særligt karakteristiske landskaber er områder,

hvor de karaktergivende landskabselementer fremstår

særligt tydeligt, hvor samspillet mellem naturgrundlag

og kulturgeograiske strukturer er tydeligt, og oprin-

delsen afspejles tydeligt.

De særlige visuelle oplevelsesmuligheder er typisk

knyttet til markante terrænformer, vandelementer og

geologiske lokaliteter samt oplevelsesrige udsigter og

enkeltelementer af betydning som orienteringspunkter.

Reference /1/

side 137-138.

Der er i forbindelse med vindmølleprojektet ved Ul-

vemose og Bækhede Plantage registreret lokaliteter i

områder, der er udpeget som værdifulde landskaber,

hvor det er vurderet, at man kan se dele af det plan-

lagte vindmølleprojekt. I afsnit 4.4 er det beskrevet og

vurderet, hvorvidt de planlagte vindmøller vil påvirke

oplevelsen af de udpegede områder.

deret, at de planlagte vindmøller vil være synlige og vi-

suelt dominerende fra de leste åbne områder i nærzonen.

På baggrund af visualiseringer er der særligt fundet

et områder, hvor der er et visuelt uheldigt samspil med

de eksisterende vindmøller ved Gunderup og Rousthø-

je. Området er begrænset til en mindre del af det åbne

landbrugslandskab og markeret på kort 4.5.

I mellemzonen er det vurderet, at man kan se vind-

møllerne fra de områder, som ligger højt i terrænet, eller

hvor der er store marker i retning mod vindmølleområdet.

I den nordlige del af mellemzonen er det vurderet, at de

eksisterende skovbevoksninger ved Varde Ådal vil skjule

vindmølleanlægget ved Ulvemose og Bækhede Plantage.

Samspil med andre vindmøller

Opførelse af nye vindmøller nær eksisterende eller plan-

lagte vindmøller, kan give et visuelt uheldigt samspil.

Derfor er det i lovgivningen krævet, at man vurderer

samspillet indenfor en afstand på 28 gange totalhøjden

af de nye vindmøller. Ved Ulvemose og Bækhede Plan-

tage er det 4,2 kilometer. Indenfor denne afstand bør den

samlede påvirkning af landskabet være ubetænkeligt.

Inden for en afstand på 28 gange totalhøjden er der

i alt 22 vindmøller fordelt på 7 lokaliteter. Heraf er de

to fjerneste husstandsvindmøller.

Samspillet mellem de 20 eksisterende og de 10 plan-

lagte vindmøller er beskrevet og vurderet med lere vi-

sualiseringer i afsnit 4.3. Den samlede påvirkning af

landskabet er beskrevet og vurderet i afsnit 4.4.

Ud fra besigtigelsen af landskabet er det vurderet,

at det særligt er vindmøllerne ved Gunderup og Rou-

sthøje, der vil få et uheldigt samspil med de nye vind-

møller. Det er dog i et begrænset område fra Tingve-

jen ved Roust til Rousthøje. Området er vist på kort 4.5.

Større uforstyrrede landskaber

I henhold til Kommuneplan for Varde Kommune 2010-

2022 og forslag til Kommuneplan 2013 er det vigtigt,

at beskytte de større uforstyrrede områder, og på den

måde bevare en væsentlig rekreativ ressource i Varde

Kommune.

Reference /1/

side 139.

I forbindelse med vindmølleprojektet ved Ulvemo-

se og Bækhede Plantage er der ikke registreret lokali-

teter i områder, der er udpeget som større uforstyrrede

landskaber, hvor det er vurderet, at man kan se dele af

det planlagte vindmølleprojekt. På den baggrund er det

vurderet, at de udpegede større uforstyrrede landskaber

ikke bliver påvirket af vindmølleprojektet.

4.3 Fremtidige forhold

Synlighed af vindmølleprojektet

På baggrund af kortanalyser, se kort 4.5, og besigtigelse af

området ved Ulvemose og Bækhede Plantage er det vur-

Vindmølleanlæggets design

Vindmøllernes design svarer til øvrige moderne vind-

møller med en 3-vinget rotor på et rørtårn. Vindmøl-

lerne er enten almindelige med gear i traditionelt de-

sign, eller de er gearløse, hvilket medfører, at genera-

toren drives direkte af de roterende vinger. Denne ty-

pe generator er meget tung, og derfor har vindmøllen

et lidt andet udseende end vindmøller med gear. Stør-

stedelen af huset er således mellem tårn og rotor.

Vindmøllerne vil have en lys grå farve, der reduce-

rer synligheden mod himlen. På møllehuset vil fabri-

kantens logo være påført.

På toppen af møllehuset opsættes lysafmærkning.

Lyset vil være rødt og lyse konstant med en intensitet

på mindst ti candela. Ti candela svarer til lyset fra en

9 W glødepære.

Der kan blive tale om opsætning af en af tre vind-

møller med lidt forskellig udseende. Alle har en total-

højde lige under 150 meter, men rotordiametren kan

være enten 112, 113 eller 117 meter. Forholdet mellem

navhøjde og rotordiameter er dermed enten 1:1,19 eller

1:1,22 eller 1:1,28. Alle tre forhold ligger indenfor det

interval, som anses for det mest harmoniske.

I visualiseringerne er der generelt visualiseret en

vindmølle med 113 meter rotordiameter. Vindmøllen

med 117 meter i rotordiameter er endnu ikke færdig-

udviklet, derfor er den ikke generelt visualiseret. For

at vurdere betydningen af at vælge en større rotordia-

meter er der udarbejdet to visualiseringer af vindmøl-

ler med 117 meter i rotordiameteren. Visualiseringer-

ne er udarbejdet de to steder, hvor man mest markant

oplever vindmøllens dimensioner, på Vardevej mellem

Knoldelod og Rousthøje og nordøst for Vestervangvej

nord for Rousthøje. Visualiseringerne viser, at forskel-

len er svær at skelne, der er ikke en væsentlig forskel

på de to vindmøller. De er lige harmoniske.

Rotorens hastighed vil være ca. 8 – 14 omdrejnin-

ger pr. minut afhængig af vindstyrken. Vindmøllerne

har således en meget langsom omdrejning, som giver

mindre uro i landskabet end de ældre vindmøller, der

har 25-50 omdrejninger i minuttet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kort 4.5 Terræn og synlighed

Kort 4.5 viser de områder, hvorfra vind-

møllerne vil være synlige. Områder, hvor-

fra vindmøllerne sandsynligvis ikke vil bli-

ve set, er markeret med et hvidt slør. End-

videre er området, hvor det samlede ind-

tryk af de eksisterende og nye vindmøller

opleves rodet indtegnet på kortet.

10 km

Signaturer til kort 4.6

Projektområde

Eksisterende

vindmølle

Afstandszoner

Jernbane

Åer og bække

Veje

Sø

Skov og anden bevoksning

Visuel samspil med eksisterende

vindmøller er uheldigt

Vindmøllerne sandsynligvis ikke synlige /

Vindmøllerne ofte synlige

TERRÆNHØJDE

0 – 20 meter over havet

20 – 40

40 – 60

60 – 80

4,5 km

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foto 4.10 A og B Ovenfor er visualiseret en 113 meter rotor og

nedenfor en 117 meter rotor fra Vardevej

Foto 4.11 A og B Ovenfor er visualiseret en 113 meter rotor og

nedenfor en 117 meter rotor nordøst for Vestervangsvej

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Opstillingsmønster

Vindmøllerne opstilles på en buet linje med lige stor ind-

byrdes afstand bortset ved mølle nr. 8. Buen vil medfø-

re, at vindmøllerne aldrig står lige bag hinanden. End-

videre kan en bue fra nogle vinkler være svær at opfat-

te, og den kan også være mindre harmonisk fra nogle

vinkler. Dette forhold er nærmere undersøgt i visuali-

seringerne og vurderet til slut i dette kapitel.

Med opstilling af ti vindmøller er vindmøllelinjen

lidt over 4 kilometer lang og har dermed en meget stor

udbredelse i landskabet. Terrænet i den vestlige del af

møllelinjen er næsten vandret med få meters niveaufor-

skel mellem de punkter, hvor de planlagte vindmøller

skal stå. I vindmøllelinjens østlige del er terrænforskel-

len større, idet vindmøllelinjen ligger på skråningen ned

mod Skonager Lilleå. Niveauforskellen mellem vind-

mølle nr. 7 og nr. 10 er cirka ti meter.

På baggrund af visualiseringer er det beskrevet og

vurderet i afsnit 4.4, hvordan opstillingsmønsteret sam-

menholdt med niveauforskellene vil fremstå i landska-

bet, og hvorvidt disse forhold vil påvirke oplevelsen af

vindmølleanlægget.

Metode for visualisering

De leste anvendte fotograier til visualiseringer-

ne er optaget med digitalt 24 gange 36 mm kamera

med normaloptik på 50 mm brændvidde. Normalop-

tik gengiver bedst den synsvinkel det menneskelige

øje oplever skarpt. Fra punkter, hvor anlæggets ud-

strækning ikke kan være på et opslag, er fotograi-

erne samlet til et panoramafoto, der viser det dob-

belte af et normalt synsfelt. Fotopunkterne er fast-

lagt ved måling af GPS-koordinater. Fotograierne

er taget ultimo august 2012.

Alle visualiseringer er udført i programmet Wind-

Pro 2.8, hvor hver enkelt visualisering er kontrolle-

ret ud fra kendte elementer i landskabet. Det drejer

sig især om vindmøller, bygninger og højspændings-

master. Hvor de eksisterende vindmøller er svære at

se på grund af vejrforholdene eller afstanden, er de

genoptegnet. Det kan de også være for at gengive en

rotorstilling, der illustrerer ‘mest markante tilfæl-

de’ for både eksisterende og planlagte vindmøller.

Endvidere vil vindmøllerne ofte være gengivet

overdrevent tydelige på visualiseringerne sammen-

lignet med et normalt foto. Det er gjort for bedre at

kunne vurdere påvirkningen af landskabet fra vind-

møllerne i situationer med usædvanlig god sigt.

Betydning af fotolinsens brændvidde og deraf følgende

bedste betragtningsafstand for et foto

Foto 4.12 og 4.13 er taget fra samme punkt med henholds-

vis 300 mm linse, foto 4.12, og 45 mm linse, foto 4.13 for et

24 gange 36 mm format. Begge foto er forstørret lige me-

get. Perspektivet er ens i de to foto, hvis øjnene indtager

samme stilling i forhold til billedet, som linsen indtog til

motivet ved optagelsen. Så skal man sammenligne forhol-

dene i de to billeder med hinanden, bør foto 4.12 betragtes

på en afstand af 70 cm og foto 4.13 på en afstand af 10 cm.

Begge afstande er nok urealistiske i forhold til den fore-

trukne læseafstand, men fotoene viser, at fotolinse og for-

størrelsesgrad - sammen med optagelsesstandpunkt - na-

turligvis indvirker på oplevelsen af billedmotivet.

Foto 4.12

Visualiseringer

For at vurdere den visuelle påvirkning fra de planlagte

vindmøller er de visualiseret fra det omgivende land-

skab. Visualiseringerne er udarbejdet på fotos af de ek-

sisterende forhold, som er optaget fra lere forskellige

fotopunkter. i nær-, mellemzonen og fjernzonen.

Ideel betragtningsafstand

For at visualiseringerne skal være sammenlignelige,

er alle foto gengivet i samme forstørrelse, 7,8 gange.

Det giver ved den trykte A4-udgave af rapporten

en ideel betragtningsafstand på 39 cm med hensyn

til sammenligning af elementerne i billedet. Billed-

teksten vil gøre opmærksom på billeder, der er op-

taget med en anden brændvidde eller er forstørret

anderledes, og som derfor har en anden ideel be-

tragtningsafstand.

Ideel betragtningsafstand skal ikke forveksles

med læserens foretrukne læseafstand.

Foto 4.13

Valg af fotopunkter

Overordnet er fotopunkterne til visualiseringerne i dette

kapitel udvalgt, så de illustrerer, hvordan vindmøllerne

vil fremstå fra væsentlige udsigtspunkter, hvor mange

mennesker normalt har deres daglige færden.

Fotopunkterne er ligeledes valgt med henblik på at

vise, hvordan de planlagte vindmøller visuelt vil påvir-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ke markante og væsentlige landskabselementer som ek-

sempelvis kirker og særlige naturområder. Derudover

er der valgt fotopunkter, hvor visualiseringen kan vi-

se det samlede udtryk fra eksisterende og planlagte

vindmøller.

Der er visualiseret en vindmølle på 92,5 meter i nav-

højde og 113 meter i rotordiameter. Endvidere er der i

et særskilt afsnit visualiseret en vindmølle på 91,5 me-

ter i navhøjde og 117 meter i rotordiameter.

De udvalgte standpunkter er markeret på kort 4.6.

11. Fra Roustvej kan man se vindmøllerne henover be-

voksningen ved Furt Mose.

12. Fra Gellerup Skolevej ved Gellerup Plantage kan

man se vindmøllerne henover rumdannende skov-

bevoksning.

Eksisterende vindmøller

13. Fra Biltoftvej kan man se de planlagte vindmøller

sammen med de eksisterende vindmøller ved Mø-

gelbjerg.

Nærzone, 0 – 4,5 km

Nærmeste byer

1. Vest for Årre kan man se vindmøllerne i det åbne

landbrugslandskab.

2. Fra Byvejen i Rousthøje kan man se rotoren på en af

de planlagte vindmøller.

3. Syd for Næsbjerg kan man se vindmøllerne i et land-

skab med marker og bevoksning.

Nærmeste veje

4. På Vestervangvej i sydgående køreretning kan man se

vindmøllerne i et landskab med terrænformer og va-

rieret bevoksning samt eksisterende vindmøller.

5. På Vestervangvej i nordgående køreretning kan man

se vindmøllerne hen over den eksisterende bevoks-

ning.

6. På Vardevej mellem Knoldelod og Rousthøje kan

man se vindmøllerne hen over bevoksningen.

Landskaber

7. Fra Hellevej kan man se vindmøllerne henover Hel-

le Plantage.

8. Fra Tranbjergvej kan man se vindmøllerne henover

Bækhede Plantage.

9. Nord for Årre kan man se vindmøllerne i et landskab

med marker og bevoksning.

10. Fra Tamhøjevej vest for Roust kan man se vindmøl-

lerne henover et landskab med marker, boliger, går-

de og tekniske anlæg.

Mellemzone, 4,5 – 10 km

Landskaber

14. Fra Sønderskovvej ved Nordenskov kan man se

vindmøllerne henover et landskab præget af marker

og bevoksning.

15. Fra Tingvejen ved Vrenderup kan man se vindmøl-

lerne henover bevoksningen i Vrenderup Mose.

16. Fra Tingvejen ved Roust kan man se vindmøller-

ne henover bevoksningen ved Gunderup og Rå-

bjerg.

17. Fra Vester Nebel kan man se vindmøllerne henover

en stor mark og bevoksningen ved Nebel Sø.

18. Fra Mejls kan man se vindmøllerne henover et land-

skab med marker og bevoksning.

Varde

19. Fra Gellerup Plantagevej ved Varde ses vindmøller-

ne over bevoksning syd for Gellerup Plantage.

Fjernzone, over 10 km

20. Fra Lyshøjen ved Esbjerg kan man se vindmøller-

ne, der står cirka 12 kilometer væk.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kort 4.6 Visualiseringspunkter

4,5 km

Nummer for fotopunkt

Fotopunkter for

visualiseringer

Fotopunkter, hvorfra de nye

vindmøller sandsynligvis ikke

vil være synlige

Vindmølleområde

Afstandszonens grænse

Mål:

1:100.000

10 km

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Visualiseringer i nærzone

Fire eksisterende vindmøller ved Rousthøje

Seks eksisterende vindmøller ved Gunderup

Nærzone. Eksisterende forhold.

Panoramafoto, der

dækker det dobbelte af et normalfoto. Ved Gunde-

rupvej vest for Årre kan man se langt i retning mod

Ulvemose og Bækhede Plantage. I billedets venstre si-

de kan man se de ti eksisterende vindmøller ved henholds-

vis Rousthøje og Gunderup. Afstand til nærmeste eksiste-

rende vindmølle er cirka 1 kilometer. Fra dette fotostand-

punkt er det vurderet, at landskabet har en stor skala, og

at landskabets karakter er præget af åbne marker i land-

brugsmæssig drift, spredt bebyggelse, tekniske anlæg i

form af driftsbygninger til landbruget og af de ti eksiste-

rende vindmøller.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærzone.

Visualisering.

Panorama mod nordvest

fra Gunderupvej vest for Årre. Afstand til nærmeste

planlagte vindmølle er cirka 3,5 kilometer. Fra dette

standpunkt kan man se alle ti vindmøller. I billedets ven-

stre side ses den vestligste vindmølle bag det eksisterende

vindmølleanlæg. Det er vurderet, at de to vindmølleanlæg

fremstår som to adskilte anlæg, idet opstillingsmønster og

vindmøllernes størrelse afviger tydeligt fra hinanden. Det

er samtidig vurderet, at de planlagte vindmøller ikke på-

virker oplevelsen af væsentlige elementer i landskabet, og

at det samlede vindmølleanlæg harmonerer med landska-

bets skala. Fra denne vinkel oplever man ikke bueslaget,

vindmøllerne opleves derimod som stående på en ret linje.

Fra dette standpunkt har anlægget en stor horisontal ud-

bredelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ti nye vindmøller ved Ulvemose og Bækhede Plantage

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærzone. Eksisterende forhold.

På Byvejen i Rousthø-

je kan man med blikket følge vejen ud af byen i nordgåen-

de retning. Man bevæger sig her på grænsen mellem by og

det åbne land.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærzone. Visualisering

mod nordøst fra Byvejen i

Rousthøje. Afstanden til nærmeste vindmølle er cir-

ka 2,6 kilometer. På visualiseringen kan man se den

øverste halvdel af rotoren på en enkelt vindmølle for en-

den af vejen. De øvrige ni vindmøller er skjult bag bebyg-

gelse og bevoksning. Vindmøllen vil være markant men vil

ikke påvirke oplevelsen af landsbyen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærzone. Eksisterende forhold,

panorama. Ved

Knoldelodvej syd for Næsbjerg er landskabet pri-

mært præget af store horisontale marker i land-

brugsmæssig drift. Fra dette fotostandpunkt kan man des-

uden tydeligt se, hvordan bevoksningen i form af læhegn

og træplantninger danner en åben rumlig struktur i land-

skabet. Det er vurderet, at landskabet har en stor skala

og en karakter præget af marker i landbrugsmæssig drift.

Yderst i billedets højre side kan man se den eksisterende

vindmølle ved Ulvemosevej cirka 2,2 kilometer væk.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vindmølle ved Ulvemosevej

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærzone. Visualisering

panorma mod sydøst fra

Knoldefoldvej ved Næsbjerg. Afstanden til nærmeste

planlagte vindmølle er cirka 2,5 kilometer. På visua-

liseringen kan man se ni af de ti planlagte vindmøller. Den

østligste vindmølle står uden for rammen i billedets ven-

stre side. Seks af de planlagte vindmøller er mere eller min-

dre skjult bag den eksisterende bevoksning. I billedets højre

halvdel, hvor landskabet er mere åbent, kan man se de tre

vestligste vindmøller. Det er vurderet, at landskabets skala

harmonerer med vindmøllernes størrelse set fra dette stand-

punkt, og at vindmølleanlægget ikke påvirker oplevelsen af

væsentlige elementer i landskabet. Vedrørende opstillings-

mønster er det vurderet, at man fra dette standpunkt oplever

vindmøllerne, som om de er opstillet på en ret linje. Set fra

denne vinkel har anlægget en stor udbredelse i landskabet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Seks eksisterende vindmøller ved Møgelbjerg

Nærzone. Eksisterende forhold,

panorama. Fra

Vestervangsvej ved Gl. Næsbjerg kan man se langt i

retning mod projektområdet. Set fra denne vejstræk-

ning er det vurderet, at landskabet har en mellemstor ska-

la, idet terræn og bevoksning er med til at skabe rum og

inddele landbrugsladen i mindre enheder. Det er samti-

dig vurderet, at landskabets karakter er præget af de eks-

tensive og mere naturprægede engarealer i dalsænknin-

gen. Hen over bevoksningen i billedets baggrund kan man

se rotorerne på de ti eksisterende vindmøller vest for Årre.

I billedets venstre side er landskabet præget af de seks ek-

sisterende vindmøller ved Møgelbjerg. Afstanden til nær-

meste eksisterende vindmølle ved Møgelbjerg er cirka 2

kilometer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ti eksisterende vindmøller vest for Årre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærzone. Visualisering

panorama mod sydøst fra

Vestervangvej. Afstanden til den nærmeste planlag-

te vindmølle er cirka 2,1 kilometer. På visualiserin-

gen kan man se syv af de planlagte vindmøller. Den østlig-

ste vindmølle i projektforslaget ses bag en af de seks ek-

sisterende vindmøller ved Møgelbjerg. Det er vurderet, at

de planlagte vindmøller set fra dette standpunkt fremstår

med en større totalhøjde og rotordiameter end de eksiste-

rende vindmøller. På den baggrund er det vurderet, at de

to vindmølleanlæg fremstår som to adskilte anlæg. Fra en-

kelte standpunkter på Vestervangvej vil de planlagte vind-

møller dog kunne ses direkte foran vindmøllerne ved Mø-

gelbjerg, og i de situationer kan opstillingen opleves som

lidt rodet. Denne visuelle konlikt er dog begrænset til

ganske få vindmøller i det samlede anlæg. Det er sam-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Syv af de ti nye vindmøller ved Ulvemose og Bækhede Plantage

let set vurderet, at de planlagte vindmøller vil fremstå vi-

suelt dominerende fra dette standpunkt og dermed præge

oplevelsen af landskabet, når man kører mod syd ad Ve-

stervangvej. Vindmølleanlægget har en stor horisontal ud-

bredelse og optager hele synsvinklen. Det er vurderet, at

man fra dette standpunkt oplever de planlagte vindmøller

som stående på en ret linje.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærzone. Eksisterende forhold,

panorama. På Ve-

stervangvej nord for Rousthøje kan man se, hvordan

en plantage danner en markant rumlig afgrænsning

i landskabet. Vestervangvej fortsætter gennem plantagen

og videre derfra gennem projektområdet. Det er vurderet,

at landskabet fra dette standpunkt har en stor skala, og

at landskabets karakter er præget af marker i landbrugs-

mæssig drift og af den markante plantagebevoksning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærzone. Visualisering

panorama mod nordøst fra

Vestervangvej nord for Rousthøje. Afstand til den

nærmeste planlagte vindmølle er cirka 1,7 kilome-

ter. På billedet kan man se ni af de ti planlagte vindmøller.

Den vestligste vindmølle står uden for rammen i billedets

venstre side. Det er vurderet, at vindmøllerne er markan-

te og dominerende, og bevoksningen ikke længere frem-

står som det mest markante landskabselement. Det er dog

samtidig vurderet, at vindmøllerne ikke påvirker plantage-

bevoksningen som rumskabende element.

Fra dette standpunkt opfatter man opstillingen i et bue-

slag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærzone. Eksisterende forhold.

På Vardevej mellem Knol-

delod og Rousthøje er der steder, hvor den eksisterende

bevoksning i form af læhegn inddeler landskabet i mindre

rum. På billedet kan man se hen over en mark, der er afgrænset

af en forholdsvis lav ensartet bevoksning i skel ind mod naboejen-

dommen. Det er vurderet, at landskabet har en mellemstor skala

set fra dette fotostandpunkt, og at landskabets karakter er præget

af landbrug og bevoksning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærzone. Visualisering

mod øst fra Vardevej mel-

lem Knoldelod og Rousthøje. Afstanden til nær-

meste vindmølle er cirka 1 kilometer. Det er vur-

deret, at vindmølleanlægget fremstår visuelt domineren-

de fra dette standpunkt, og at opstillingsmønsteret er tyde-

ligt. Det er samtidig vurderet, at vindmølleanlægget ikke

påvirker oplevelsen af væsentlige elementer i landskabet.

Det samlede vindmølleanlæg har her en mindre udbredel-

se og fylder mindre i synsvinklen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærzone. Eksisterende forhold.

Ved Hellevej er der sto-

re marker og bevoksning i form af læhegn i retningen nord-

syd. På en kort strækning har vejen retning mod projektom-

rådet ved Ulvemose og Bækhede Plantage. I baggrunden kan man

se Helle Plantage. Det er vurderet, at landskabet har en mellem-

stor skala, og at landskabets karakter er præget af landbrug og

læhegn. Det er samtidig vurderet, at udsigten fra dette standpunkt

ikke omfatter væsentlige, sårbare elementer i landskabet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærzone. Visualisering

mod sydvest fra Hellevej.

Afstanden til den nærmeste vindmølle er cirka 2,6

kilometer. Størstedelen af vindmøllerne er synlige

hen over Helle Plantage. Det er vurderet, at vindmøllean-

lægget fremstår visuelt dominerende i forhold til de øvri-

ge elementer i landskabet, men udbredelsen er ikke stor,

da man ser på langs af rækken. Fra dette standpunkt kan

man opleve buen i opstillingsmønsteret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærzone. Eksisterende forhold.

Fra Tranbjergvej kan man

se langt i retning mod Ulvemose og Bækhede Plantage. I

billedets midte kan man se Bækhede Plantage. Det er vur-

deret, at landskabet har en mellemstor skala, og at bevoksningen

opleves som et væsentligt karaktergivende element i landskabet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærzone. Visualisering

mod nordvest fra Tran-

bjergvej. Afstanden til den nærmeste vindmølle er

cirka 2,8 kilometer. Vindmølle nr. 10 står til højre

for fotoet og er ikke med på visualiseringen. Det er vurde-

ret, at vindmølleanlægget fremstår visuelt dominerende i

forhold til landskabets skala. Det er endvidere vurderet,

at vindmølleanlægget kan forstyrre oplevelsen af bevoks-

ningen som det mest markante landskabselement. Bevoks-

ningen fremstår dog stadig som et væsentligt karaktergi-

vende element i landskabet. Vindmøllerækken følger lin-

jerne i landskabet. Opstillingsmønsteret kan være svært at

opfatte herfra og kan virke uharmonisk, da man i rækkens

venstre side ser vindmøllerne bag hinanden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Eksisterende vindmølle ved Ulvemosevej

Nærzone. Eksisterende forhold,

panorama. Afstanden

til nærmeste eksisterende vindmølle ved Møgelbjerg,

der ses til højre i billedet, er cirka 3,8 kilometer. Nord

for Årre Kirke fremstår landskabet som en let bølgeformet

landbrugslade med læhegn og skovpartier. Idet fotostand-

punktet ligger højt i terrænet, kan man se forholdsvis langt. I

billedets venstre side kan man se den eksisterende vindmøl-

le ved Ulvemosevej. Det er vurderet, at landskabet fra dette

standpunkt har en mellemstor til stor skala, og at dets karak-

ter er præget af marker og karaktergivende bevoksning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Seks eksisterende vindmøller ved Møgelbjerg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærzone. Visualisering

panorama mod nordvest fra

markvej nord for Årre Kirke. Afstanden til nærme-

ste planlagte vindmølle er cirka 3,1 kilometer. Alle ti

vindmøller er synlige fra dette standpunkt. Det er vurde-

ret, at vindmølleanlægget fremstår visuelt dominerende,

og det forandrer oplevelsen af landskabet. Desuden er det

vurderet, at det kan være svært at opfatte opstillingsmøn-

steret. I billedets højre side kan opstillingen opfattes som

en lige linje, og i billedets venstre side vil krumningen væ-

re mere synlig.

Vindmølleanlægget har set fra dette standpunkt en stor

horisontal udbredelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Seks eksisterende vindmøller ved Møgelbjerg

Fire eksisterende vindmøller ved Rousthøje

Tre eksisterende vindmøller ved Biltoft

Mellemzone. Eksisterende forhold.

Fra et højtliggen-

de punkt på Tamhøjevej kan man se langt i retning mod

projektområdet. Det er vurderet, at landskabet set her-

fra har en mellemstor skala. Landskabets karakter er præget af sto-

re marker, bebyggelse og bevoksning i form af læhegn i forskellige

retninger. I billedets højre halvdel kan man se de ire eksisterende

vindmøller ved Rousthøje, og i billedets midte de seks eksisterende

vindmøller ved Møgelbjerg og de tre ved Biltoft. Afstanden til nær-

meste eksisterende vindmølle ved Rousthøje er cirka 2,9 kilometer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ni af de ti nye vindmøller ved Ulvemose og Bækhede Plantage

Mellemzone. Visualisering

set mod nord fra

Tamhøjevej. Afstanden til den nærmeste plan-

lagte vindmølle er cirka 4,4 kilometer. Den

vestligeste vindmølle står uden for rammen i billedets ven-

stre side. Vindmølleanlægget har en stor udbredelse, det

opleves som markant, og kan forandre oplevelsen af land-

skabet. De seks eksisterende vindmøller ved Møgelbjerg

fremstår som et særskilt vindmølleanlæg. Det er vurde-

ret, at det på visualiseringen kan være svært at adskille de

tre østligste vindmøller fra de eksisterende ved Rousthøje.

I virkeligheden vil anlæggene være lettere at adskille fra

hinanden, da de nye vindmøller står 2-3 kilometer længere

væk end de ire ved Rousthøje, og omdrejningshastigheden

vil være forskellig. De eksisterende vindmøller ved Roust-

høje vil formentlig kunne blive stående til 4-14 år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærzone. Eksisterende forhold.

Fra Roustvej ved

Spangdale kan man se hen over åbne marker med to

nord-sydgående luftledninger. I billedets venstre side

kan man se rotoren på den eksisterende vindmølle ved Ulvemo-

sevej i en afstand af cirka 2,9 kilometer. Det er vurderet, at land-

skabet fra dette fotostandpunkt har en mellemstor skala, og at

landskabets karakter er præget af landbrug og bevoksning. Det

er vurderet, at luftledningerne ikke i væsentlig grad påvirker op-

levelsen af landskabet, og at den eksisterende bevoksning skjuler

terrænformerne omkring Furt Mose.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærzone. Visualisering

mod nordøst fra Roust-

vej. Afstanden til nærmeste planlagte vindmølle

er cirka 3,0 kilometer. Rotorerne på de ti vind-

møller er synlige hen over bevoksningen. Det er vurderet,

at vindmølleanlæggets opstillingsmønster fremstår klart

og tydeligt. Det er samtidig vurderet, at vindmølleanlæg-

get harmonerer med landskabets skala, og at vindmøller-

ne ikke påvirker oplevelsen af landskabet i væsentlig grad.

Landskabets tekniske præg forøges.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærzone. Eksisterende forhold.

Ved Gellerup Planta-

ge er der registreret et udsigtspunkt, som ligger for-

holdsvis højt i terrænet. Fra dette standpunkt kan man

se et karakteristisk morænelandskab med opdyrkede marker på et

svagt bølgeformet terræn. Landskabet er rumligt afgrænset af en

skovlignende bevoksning. Bag bevoksningen kan man se to luft-

ledninger. Det er vurderet, at landskabet set fra dette standpunkt

har en stor skala, og at bevoksningen fremstår som et markant og

væsentligt element i landskabet. Det er også vurderet, at luftled-

ningerne giver landskabet et teknisk præg, dog ikke markant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærzone. Visualisering

mod øst fra Gelle-

rup Skolevej ved Gellerup Plantage. Afstanden

til nærmeste vindmølle er cirka 4,0 kilometer.

Toppen af rotorerne på de ti planlagte vindmøller er syn-

lig hen over bevoksningen. Det er vurderet, at vindmøller-

ne harmonerer med landskabes skala. Vindmøllerne ople-

ves som stående bag den rumskabende bevoksning, og det

er vurderet, at vindmøllerne ikke påvirker oplevelsen af

dette landskabsrum og det svagt bølgede terræn. Det tek-

niske præg i landskabet forøges.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Seks eksisterende vindmøller ved Møgelbjerg

Nærzone. Eksisterende forhold

panorama. Fra

Biltoftvej øst for Næsbjerg kan man se langt i ret-

ning mod projektområdet. Set fra denne vej-

strækning er det vurderet, at landskabet har en stor skala

på grund af markernes størrelse og manglende markant og

rumdannende bevoksning. Det er samtidig vurderet, at land-

skabets karakter er præget af tekniske anlæg i form af drifts-

bygninger til landbruget og de seks eksisterende vindmøl-

ler ved Møgelbjerg i billedets venstre side. Afstanden til den

nærmeste vindmølle ved Møgelbjerg er cirka 1,4 kilometer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærzone. Visualisering

panorama set mod syd

fra Biltoftvej. Afstanden til nærmeste planlag-

te vindmølle er cirka 2,5 kilometer. De tre øst-

ligste vindmøller i projektforslaget ses bag de seks eksi-

sterende vindmøller ved Møgelbjerg. På visualiseringen

er de nye vindmøller tegnet kraftigt op, så de fremstår me-

get markante i forhold til de eksisterende. I virkeligheden

vil de, da de står længere væk fra standpunktet end de ek-

sisterende vindmøller, opleves som mindre tydelige, og

det er derfor vurderet, at det vil være muligt at adskille de

to anlæg visuelt. De planlagte vindmøller vil stå længe-

re væk, og vil derfor fremstå mere spinkle. Desuden vil de

være større og have en lavere rotationshastighed. På den

baggrund er det vurderet, at man ikke vil opleve nogen vi-

suel konlikt mellem de nye og de eksisterende vindmøller,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ti nye vindmøller ved Ulvemose og Bækhede Plantage

men at det tekniske præg vil blive væsentlig forøget. Des-

uden er det vurderet, at man fra dette fotostandpunkt op-

lever opstillingsmønsteret som en ret linje, og at vindmøl-

leanlægget har en stor udbredelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Visualiseringer i mellemzone

Seks eksisterende vindmøller ved Møgelbjerg

Tre eksisterende vindmøller ved Biltoft

Mellemzone. Eksisterende forhold.

Fra Sønderskov-

vej, tæt ved den vestlige bygrænse til Nordenskov, kan

man se langt i retning mod projektområdet. Set fra

denne vejstrækning er det vurderet, at landskabet har en mel-

lemstor skala, idet både terræn og bevoksning er med til at skabe

rum og inddele landskabsladen i mindre enheder. Hen over be-

voksningen i billedets højre halvdel kan man se de tre eksisteren-

de vindmøller ved Biltoft, og i billedets midte kan man se de seks

eksisterende vindmøller ved Møgelbjerg. Afstanden til nærmeste

eksisterende vindmølle ved Biltoft er cirka 2,9 kilometer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ti nye vindmøller ved Ulvemose og Bækhede Plantage

Mellemzone. Visualisering

set mod sydvest fra

Sønderskovvej. Afstanden til den nærmeste

planlagte vindmølle er cirka 4,9 kilometer.

Fra dette standpunkt er horisonten domineret af man-

ge forskellige vindmøller, og det kan være svært at opfatte

de enkelte anlæg. Specielt er det vanskeligt at adskille de

tre eksisterende vindmøller ved Biltoft og nye vindmøller.

Det er vurderet, at de ti nye vindmøller vil være et domi-

nerende teknisk anlæg, som vil påvirke oplevelsen af land-

skabet. Denne oplevelse af landskabet har man fra dette

standpunkt og fra et mindre villakvarter vest for Heager-

vej. De tre eksisterende vindmøller ved Biltoft forventes at

blive stående de næste 10-20 år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mellemzone. Eksisterende forhold.

Fra Tingvejen ved

Vrenderup kan man se hen over åbne marker, når man

kikker i retning mod Ulvemose og Bækhede Plantage.

Herfra er det vurderet, at landskabet har en stor skala, og landska-

bets karakter er præget af landbrug og bevoksning i form af læhegn.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mellemzone. Visualisering

mod vest fra Ting-

vejen ved Vrenderup. Afstanden til nærmeste

vindmøller er cirka 6,2 kilometer. Det er vur-

deret, at vindmøllerne ikke fremstår visuelt dominerende i

forhold til landskabets skala. Det er samtidig vurderet, at

vindmøllernes opstillingsmønster ikke fremstår klart fra

dette standpunkt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Eksisterende vindmølle ved Ulvemosevej

Fire eksisterende vindmøller ved Rousthøje

Seks eksisterende vindmøller ved Gunderup

Mellemzone. Eksisterende forhold panorama.

Tingvejen ved Roust ligger forholdsvis højt i ter-

rænet, og fra dette standpunkt kan man se hen

over marker og bevoksningen omkring Gunderup. På bil-

ledet kan man se de ti eksisterende vindmøller mellem

Gunderup og Rousthøje. Fra dette standpunkt kan man se,

hvordan de eksisterende vindmøller er fordelt i to grup-

per med henholsvis ire ved Rousthøje og seks vindmøller

ved Gunderup. Afstanden til nærmeste eksisterende vind-

mølle ved Gunderup er cirka 2,2 kilometer. De ti eksiste-

rende vindmøller fremstår markante, de påvirker oplevel-

sen af landskabet og tilfører landbrugslandskabet et tek-

nisk præg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ti nye vindmøller ved Ulvemose og Bækhede Plantage

Mellemzone. Visualisering

panorama mod

nord fra Tingvejen ved Roust. Afstanden til nær-

meste planlagte vindmølle er cirka 4,9 kilome-

ter. De planlagte vindmøller kan ses bag de eksisterende

vindmøller Set fra dette standpunkt er det vurderet, at det

planlagte vindmølleanlæg visuelt kan virke rodet set sam-

men med de eksisterende vindmøller. Det er samtidig vur-

deret, at de tre anlæg kan være svære at adskille, og at

de planlagte vindmøllers opstillingsmønster ikke fremstår

klart. Det er vurderet, at påvirkningen af landskabet er vi-

suelt betænkelig fra dette fotostandpunkt, at de planlagte

vindmøller fremstår visuelt dominerende, og at anlægget

har en stor udbredelse. De ti eksisterende vindmøller kan

formentlig blive stående i 4-14 år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fire eksisterende vindmøller ved Rousthøje

100

Mellemzone. Eksisterende forhold.

Nord for Vester

Nebel er landskabet præget af store åbne marker med

spredt bevoksning i form af læhegn og skov. I billedets

højre side kan man se de ire eksisterende vindmøller ved Roust-

høje. Afstanden til nærmeste eksisterende vindmølle er cirka 3,8

kilometer. Det er vurderet, at landskabet har en stor skala, og at

landskabets karakter er præget af dyrkede marker.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ti nye vindmøller ved Ulvemose og Bækhede Plantage

Mellemzone. Visualisering

mod nordøst fra Ve-

ster Nebel. Afstanden til nærmeste planlag-

te vindmølle er cirka 7,2 kilometer. Det er vur-

deret, at de planlagte vindmøller harmonerer godt med

landskabets karakter og skala, og at hele vindmølleanlæg-

get fremstår klart fra dette standpunkt. Set i forhold til de

eksisterende vindmøller, er det vurderet, at de to parker

fremstår som adskilte anlæg, og at de planlagte vindmøl-

lers størrelse harmonerer med de eksisterende vindmøller

og landskabet. Opstillingsmønsteret virker harmonisk, det

er dog vurderet, at det kan være svært at se, om vindmøl-

lerne står på en ret linje eller en bue.

101

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

102

Mellemzone. Eksisterende forhold.

Mejls er en lil-

le landsby, som ligger forholdsvis højt i terrænet. Li-

ge syd for byen på Mejlsvej ser man ned mod og over

Varde Ådal med den frodige bevoksning, når man kikker i retning

mod Ulvemose og Bækhede Plantage. Det er vurderet, at land-

skabet fra dette fotostandpunkt har en mellemstor skala, og at

landskabets karakter er præget af marker i landbrugsmæssig drift

og bevoksning samt driftsbygninger, som ligger spredt i landska-

bet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mellemzone. Visualisering

mod sydøst fra

Mejlsvej syd for Mejls. Afstanden til nærme-

ste vindmølle er cirka 9,3 kilometer. Fra det-

te standpunkt kan man se rotoren på de ti vindmøller hen

over bevoksningen. Det er vurderet, at vindmølleanlæg-

get harmonerer med landskabets skala og karakter, og at

vindmøllerne ikke påvirker oplevelsen af væsentlige ele-

menter i landskabet. Det er endvidere vurderet, at man fra

dette standpunkt oplever de planlagte vindmøller som om,

de er opstillet på en ret linje.

103

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

104

Mellemzone. Eksisterende forhold.

Udsigt mod øst fra

Sønderled ved Vardes østlige bygrænse. Det er vurderet,

at landskabet har en mellemstor skala, og landskabets

karakter er præget af marker i landbrugsmæssig drift og af anden

bevoksning. I baggrunden til venstre ses dele af Gellerup Plantage.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mellemzone. Visualisering

mod øst fra Sønder-

led i Vardes østlige bydel. Afstanden til nærme-

ste vindmølle er cirka 6,0 kilometer. Hen over

bevoksningen syd for Gellerup Plantage kan man se den

øverste del af rotorerne på de ti vindmøller. Det er vurde-

ret, at vindmøllerne harmonerer med landskabets skala og

landskabets karakter. Det er samtidig vurderet, at vind-

møllerne ikke påvirker oplevelsen af væsentlige elementer

i landskabet. Desuden er det vurderet, at det er svært at

opfatte opstillingsmønsteret, blandt andet fordi størstede-

len af vindmøllerne er skjult. Vindmølleanlæggets udbre-

delse er lille.

105

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Visualiseringer i fjernzone

Eksisterende vindmølle ved Ulvemosevej

Tre eksisterende vindmøller ved Biltoft

Fire eksisterende vindmøller ved Rousthøje

Seks eksisterende vindmøller ved Gunderup

Seks eksisterende vindmøller ved Møgelbjerg

106

Fjernzone. Eksisterende forhold.

Billedet viser ud-

sigten fra Lyshøjen ved Esbjerg, når man kikker i ret-

ning mod Ulvemose og Bækhede Plantage. I billedet

kan man se de eksisterende vindmøller ved blandt andet Rousthøje

og Gunderup. Afstanden til nærmeste eksisterende vindmølle ved

Rousthøje er cirka 8,5 kilometer. Set fra dette standpunkt er land-

skabet præget af marker og bevoksning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ti nye vindmøller ved Ulvemose og Bækhede Plantage

Fjernzone. Visualisering

mod nordøst fra Lys-

højen ved Esbjerg. Afstanden til nærmeste plan-

lagte vindmølle ved Ulvemose og Bækhede

Plantage er cirka 11,7 kilometer. Det er vurderet, at vind-

møllerne fremstår markante i landskabet, og at anlæg-

get præger landskabets karakter i højere grad end de man-

ge eksisterende vindmøller. Det er samtidig vurderet, at de

planlagte vindmøller fremstår som et særskilt anlæg. Des-

uden er det vurderet, at man fra dette standpunkt kan ople-

ve vindmøllernes opstillingsmønster som en bue. Vindmøl-

leanlægget har en stor udbredelse, og fremtræder væsent-

ligt større end de eksisterende vindmøller både vertikalt og

horisontalt.

107

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.4 Vurdering af landskabspåvirkningen

På baggrund af landskabsanalysen og visualiseringer-

ne er det vurderet, hvordan de planlagte vindmøller ved

Ulvemose og Bækhede Plantage vil påvirke oplevelsen

af det omkringliggende landskab. Vurderingen er fore-

taget tematisk i henhold til fokusområderne, som er be-

skrevet i kapitel 1.

skabet, idet lere af vindmøllerne i mere eller mindre

grad er skjult bag den eksisterende bevoksning. Se vi-

sualisering nr. 3 og 19. Det er samtidig vurderet, at fra

boliger med en førstesal i de nærmeste byer kan udsig-

ten i retning mod vindmølleområdet blive ændret af de

planlagte vindmøller.

for undersøgt med visualiseringer, hvordan de planlag-

te vindmøller vil påvirke disse områder. På baggrund

af visualiseringer fra fotostandpunkter ved henholds-

vis Vestervangsvej, Årre Kirke og Nordenskov, er det

vurderet, at det planlagte vindmølleanlæg vil påvirke

oplevelsen af landskabet i dele af nærzonen. Fra disse

punkter er det vurderet, at det er samspillet mellem ter-

ræn og bevoksning, som tilfører landskabet en særlig

karakter. Vindmøllerne vil tilføre landskabet et stort og

dominerende teknisk element, men det vil stadig væ-

re muligt at opleve landbrugslandskabet med de karak-

terskabende elementer. Se visualisering nr. 4, 9 og 14.

Nærmeste byer

Det er vurderet, at de planlagte vindmøller i stor grad

vil være skjult bag bevoksningen og husene, når man

færdes på gader og veje i de nærmeste byer omkring

Ulvemose og Bækhede Plantage. I Næsbjerg og i Rou-

sthøje er det undersøgt med visualiseringer, om man

kan se de planlagte vindmøller fra udvalgte lokaliteter

hen over hustagene på de nærmeste boliger. En enkelt

vindmølle vil kunne opleves som markant set fra By-

gaden i Rousthøje, se visualisering nr. 2.

I Næsbjerg er det undersøgt, om man kan se vind-

møllerne fra parkeringspladsen ved Næsbjerg Kirke.

På baggrund af visualisering fra stedet er det vurde-

ret, at vindmølleprojektet ikke i væsentlig grad vil på-

virke oplevelsen af bymiljøet i Næsbjerg. Se foto 4.13.

Det er også undersøgt, om man kan se de planlag-

te vindmøller fra de boligområder, som ligger ud mod

vindmølleområdet. I den forbindelse er der lavet visua-

liseringer fra henholdsvis Næsbjerg, Nordenskov, Årre,

Rousthøje og Varde. På baggrund af visualiseringer fra

disse byer er det vurderet, at det planlagte vindmølle-

anlæg vil fremstå visuelt dominerende fra udkanten af

Årre og en mindre del af Nordenskov vest for Heager-

vej, idet disse to byer ligger forholdsvis højt i terrænet

med gode udsigtsmuligheder i retning mod Ulvemo-

se og Bækhede Plantage. Se visualisering nr. 1 og 14.

Fra Næsbjerg og Varde er det vurderet, at det plan-

lagte vindmølleanlæg ikke vil fremstå markant i land-

108

Nærmeste veje

Det er vurderet, at de planlagte vindmøller vil være

synlige fra de nærmeste veje, og det er i den forbindel-

se undersøgt med visualiseringer, hvordan de ti plan-

lagte vindmøller vil påvirke oplevelsen fra vejene, når

man passerer gennem projektområdet via Vestervangs-

vej. På baggrund af visualisering nr. 4 og 5 fra Vester-

vangsvej cirka 1,5 - 2 kilometer fra vindmøllerne er det

vurderet, at de planlagte vindmøller vil fremstå mar-

kante i forhold til de øvrige elementer i landskabet, og

at vindmølleanlægget vil være visuelt dominerende

og påvirke oplevelsen af landskabet i væsentlig grad.

På baggrund af visualisering nr. 6 fra Vardevej er

det vurderet, at de planlagte vindmøller ikke påvirker

oplevelsen af landskabet i væsentlig grad, og at vind-

mølleanlæggets opstillingsmønster fremstår klart og

let opfatteligt i landskabet.

Landskabelige interesser

I forbindelse med landskabsanalysen er det undersøgt,

om de planlagte vindmøller vil påvirke oplevelsen af

de områder, der er udpeget i kommuneplanen som hen-

holdsvis større uforstyrrede landskaber og som værdi-

fulde landskaber. På baggrund af kortanalyser og be-

sigtigelse er der ikke registreret nogen lokaliteter i de

udpegede større uforstyrrede landskaber, hvorfra det er

vurderet, at man kan se de planlagte vindmøller.

I områder, der er udpeget som værdifulde landska-

ber i den gældende kommuneplan, er der registreret le-

re lokaliteter, hvor det er vurderet, at vindmøllerne kan

påvirke oplevelsen af landskabet, se kort 1.2. Det er i

den forbindelse vurderet, at den største negative påvirk-

ning af de udpegede værdifulde landskaber er lokalise-

ret i nærzonen omkring vindmølleprojektet, hvor det

er vurderet, at terræn og bevoksning tilfører landska-

bet en særlig karakter. Se visualisering nr. 4, 9 og 14.

De tre steder ligger i forslag til Kommuneplan 2013

for Varde Kommune alle i områder, der er karakteri-

seret som landbrugslandskab eller overgangslandskab.

Ingen ligger i de særligt værdifulde dallandskaber el-

ler kystlandskaber.

Landskab

I forbindelse med landskabsanalysen er det vurderet,

at landskabet ved Ulvemose og Bækhede Plantage ge-

nerelt har en karakter, som er robust over for tekniske

anlæg. Det er samtidig vurderet, at der er særskilte om-

råder i nærzonen, hvor terræn og bevoksning tilsam-

men danner et harmonisk landskab, som kan blive vi-

suelt påvirket af de planlagte vindmøller. Det er der-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kirker, fortidsminder og kulturmiljøer

Det er undersøgt, om man kan se de planlagte vindmøl-

ler fra kirkegårdene ved de ire kirker i nærzonen. Der

er lavet visualiseringer fra Rousthøje Kirkegård og Øse

Kirkegård. Visualiseringerne viser, at størstedelen af

vindmølleanlægget vil være skjult bag den eksisterende

bevoksning omkring de to kirker. Visualiseringerne er

vist som illustrationer til dette afsnit, foto 4.14 og 4.15.

På baggrund af besigtigelse af Næsbjerg Kirke og År-

re Kirke er det vurderet, at der ikke er nogen væsentli-

ge udsigtslinjer i retning mod Ulvemose og Bækhede

Plantage fra disse to kirkegårde. Det skal bemærkes,

at der umiddelbart nord for Årre Kirkegård er registre-

ret en lokalitet, hvorfra man kan se langt i retning mod

Ulvemose. Denne lokalitet er vurderet i afsnit om på-

virkning af landskabet.

Ved besigtigelsen af de ire kirker i nærzonen er det

samtidig vurderet, at de planlagte vindmøller ikke vil

påvirke oplevelsen af de ire kirker som kulturhistori-

ske elementer i landskabet.

Foto 4.12 Visualisering fra Byvejen i Rousthøje. De plan-

lagte vindmøller er markeret med rødt. Det er vurderet,

at vindmøllerne vil være synlige i landskabet fra enkel-

te af boligerne langs Byvejen. Det er samtidig vurderet, at

vindmølleprojektet ikke påvirker oplevelsen af væsentlige

elementer i landskabet.

Foto 4.13 Visualisering fra parkeringspladsen ved Næs-

bjerg Kirke. De planlagte vindmøller er markeret med

rødt. Det er vurderet, at vindmølleprojektet ikke vil påvir-

ke oplevelsen af Næsbjerg i væsentlig grad, fordi største-

delen af vindmølleanlægget er skjult bag boliger og be-

voksning.

Fortidsminder

I forhold til fortidsminder i projektområdet har Mu-

seet for Varde By og Omegn udført arkivalsk kontrol

og i udtalelse bemærket, at der er mange fredede grav-

høje i området, og at der ofte ligger samtidige bebyg-

gelser tæt på, hvor man begravede sine døde. Museet

kan derfor ikke på forhånd garantere, at der ikke lig-

ger skjulte fortidsminder på de berørte arealer, og på

den baggrund anbefaler museet, at der bliver foretaget

en arkæologisk forundersøgelse i de berørte områder.

Kulturmiljøer

Foto 4.14 Visualisering fra kirkegården ved Rousthøje

Kirke. De planlagte vindmøller er markeret med rødt. Det

er vurderet, at vindmølleprojektet ikke vil påvirke oplevel-

sen af kirkegården i Rousthøje, idet størstedelen af vind-

mølleanlægget er skjult bag bevoksning og bebyggelse.

Foto 4.15 Visualisering fra kirkegården ved Øse Kirke.

De planlagte vindmøller er markeret med rødt. Det er vur-

deret, at vindmølleprojektet ikke vil påvirke oplevelsen af

kirkegården i Øse, idet langt størstedelen af vindmøllean-

lægget er skjult bag bevoksning.

Det er undersøgt, om de planlagte vindmøller ved Ul-

vemose og Bækhede Plantage kan påvirke oplevelsen af

de eksisterende kulturmiljøer i nær- og mellemzonen.

I den forbindelse er der ikke registreret nogen lokalite-

ter i de udpegede kulturmiljøer, hvorfra det er vurde-

ret, at man kan se vindmøllerne.

109

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rekreative interesser

På baggrund af landskabsanalysen er det vurderet, at

de rekreative interesser i området primært knytter sig

til Varde Ådal, der ligger i den nordlige del af mellem-

zonen. I ådalen er der ikke registreret nogen lokalite-

ter, hvorfra det er vurderet, at man kan se de planlag-

te vindmøller.

På den baggrund er det vurderet, at det planlagte

vindmølleprojekt ved Ulvemose og Bækhede Planta-

ge ikke vil medføre en negativ påvirkning af de rekre-

ative interesser.

Samspil med eksisterende vindmøller

Nordøst for Bækhede Plantage står ni mellemstore vind-

møller fra 2002 og sydsydøst for Ulvemose og Bæk-

hede Plantage står ti mellemstore vindmøller fra 1999.

Det er undersøgt, om der er områder eller lokaliteter,

hvor samspillet mellem de planlagte og de eksisteren-

de vindmøller er problematisk i forhold til oplevelsen af

landskabet. I den forbindelse er der udarbejdet visuali-

seringer fra henholdsvis Årre, Biltoftvej, Vestervangs-

vej, Nordenskov, Tamhøjevej og Tingvejen.

På baggrund af visualisering nr. 16, der ligger nord-

øst for Roust, er det vurderet, at i et område direkte syd

for alle vindmølleanlæggene, hvor man oplever begge

de eksisterende anlæg imellem hele anlægget med de

planlagte vindmøller, vil vindmølleanlæggene fremstå

mere eller mindre uadskillige fra hinanden og domine-

re horisonten. På samme måde vil man opleve samspil-

let mellem de planlagte og de i alt ni eksisterende vind-

møller ved Møgelbjerg og Biltoft. Se visualisering 14.

Ud fra visualisering 1, 4, 10 og til dels 13 er det vur-

deret, at så snart de eksisterende vindmøller bliver op-

levet i samspil med de yderste i rækken af de planlag-

te vindmøller, er det langt nemmere at adskille anlæg-

gene, og det samlede billede fremstår enklere og mere

overskueligt. Samtidig er det et mindre udsnit af vind-

mølleparken, hvor de to vindmølleparker opleves i sam-

spil med hinanden. De i alt 19 eksisterende vindmøller

110

nord og syd for de planlagte vindmøller ved Ulvemosen

og Bækhede Plantage producerer tilsammen strøm nok

til at dække det årlige elforbrug for omkring 8000 hus-

stande. Den landskabelige påvirkning vil med de plan-

lagte og de eksisterende vindmøller være meget præ-

get af vindmøller fra store dele af nærzonen, på grund

af mange vindmøller inden for få kilometer. Det er dog

vurderet, at samspillet kun er betænkeligt på en kor-

tere strækning på Tingvejen mellem Roust og Årre og

fra det omkringliggende område nordvest for Tingve-

jen. Set i forhold til de eksisterende vindmøllers pro-

duktion er det vurderet, at den forøgede landskabelige

påvirkning og samspillet mellem planlagte og eksiste-

rende vindmøller kan accepteres i en formentlig læn-

gere årrække. Det kan forventes, at vindmøllerne ved

Gunderup og Rousthøj vil blive oplevet sammen med

de nye vindmøller, fra de er opstillet tidligst i 2014 til

de ældre vindmøller bliver nedtaget, hvilket forment-

lig vil ske mellem 2018 og 2028.

Vindmølleanlæggets opstillingsmønster

De ti planlagte vindmøller er opstillet på et bueslag med

en radius på cirka fem kilometer og en længde på godt

ire kilometer. Det er undersøgt med visualiseringer,

om opstillingsmønsteret virker harmonisk i landskabet.

Vindmølleopstillingen har en meget stor udbredel-

se og virker derfor meget markant fra områderne nord

og syd for projektområdet, hvorfra man opfatter anlæg-

gets omfang. Vindmølleanlægget har en mindre udbre-

delse fra områder, som ligger øst og vest for projekt-

området. Den store udbredelse opleves markant i nær-

zonen, hvor man nord og syd for vindmøllerne kun ser

en mindre del skarpt, og man skal dreje hovedet, for at

se alle vindmøllerne. Fra disse vinkler fylder anlægget

op til det dobbelte af det menneskelige øjes synsvin-

kel. Se visualisering nr. 1, 3, 5, 9 og 13. Det er vurde-

ret, at vindmølleanlæggets vældige dimensioner ople-

ves mest markant fra Lyshøjen ved Esbjerg, hvor man

står på stor afstand og er hævet op over omgivelserne,

se visualisering nr. 20.

Bueopstillingen opleves bedst fra områderne, som

ligger øst og vest for projektområdet. Bueslaget med-

fører desuden, at alle rotorerne aldrig kan ses lige bag

hinanden. Det er vurderet, at der er få vinkler, hvorfra

anlægget kan fremstå uharmonisk og uforståeligt. Det

vil ofte være der, hvor de yderste vindmøller i rækken

kommer til at stå bag hinanden inden for et begrænset

område, som på visualisering nr. 8. På denne visuali-

sering er det svært at opfatte opstillingsmønsteret, og

om alle vindmøller i øvrigt hører til det samme anlæg.

På visualisering nr. 11 kan man se, at så snart man op-

lever anlægget fra en lidt anden vinkel, hvor lere vind-

møller er bag hinanden og spredt over et større område,

er det muligt at opfatte opstillingsmønsteret, og anlæg-

get vil fremstå mere harmonisk i landskabet.

Ud fra visualiseringerne er det vurderet, at fra områ-

derne nord og syd for de planlagte vindmøllerne, hvor

man oplever anlægget i hele dets udstrækning, og in-

gen vindmøller bliver oplevet bag hinanden, er det for-

skelligt, hvor let opfattelig bueformen er i landskabet.

Vindmøllerne kan i stedet blive oplevet som stående på

en ret linje, som det er vurderet på visualisering nr. 1,

3, 4, 13 og 18. På visualisering nr. 5 og til dels 9 er det

vurderet, at det er muligt at opleve bueformen, mens

det på visualisering nr. 17 er svært at vurdere hvilken

form, der vil træde tydeligst frem. Hvor bueformen op-

leves tydeligt, er det vurderet, at denne form kan tilfø-

re det planlagte vindmølleanlæg en æstetisk værdi. Se

visualisering nr. 5, 6 og 11.

At opstillingen i anlægget opleves forskelligt, alt ef-

ter hvorfra det bliver set, er ikke et visuelt problem, da

anlægget kun i få tilfælde optræder uharmonisk i land-

skabet. Det er derfor vurderet, at anlæggets opstillings-

mønster udelukkende fremstår uharmonisk i de situa-

tioner, hvor man ikke umiddelbart kan forstå, hvordan

vindmøllerne indbyrdes er placeret i forhold til hinan-

den, som beskrevet ovenfor på baggrund af visualise-

ring nr. 8.

Vedrørende niveauforskelle mellem de planlagte

vindmøller er det vurderet, at dette forhold sammen-

holdt med opstillingsmønsteret ikke vil medføre no-

gen væsentlig påvirkning af oplevelsen af landskabet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det samme er tilfældet for den lidt varierede for-

skel i mellemrum ved vindmøllerne, hvor mølle nr. 8

er rykket mod øst. På grund af bueslaget opleves for-

skellen kun meget vanskeligt. Den kan anes på visua-

lisering nr. 9 men giver ikke et samlet uharmonisk bil-

lede af vindmølleparken.

Konklusion

Det er vurderet, at det planlagte vindmølleprojekt ved

Ulvemose og Bækhede Plantage vil medføre en markant

visuel påvirkning af landskabet i kraft af anlæggets sto-

re dimensioner både vertikalt og horisontalt specielt in-

den for de nærmeste to - tre kilometer mod syd og nord.

Der er i forbindelse med landskabsanalysen registre-

ret tre lokaliteter i nærzonen, hvor det er vurderet, at

de planlagte vindmøller særligt vil præge oplevelsen af

væsentlige elementer i landskabet

Omkring området nord for Årre, sydvest for Norden-

skov og fra Vestervangsvej ved Gammel Næsbjerg har

landskabet en særlig karakter, dannet af terræn og be-

voksning, og det er vurderet, at vindmøllerne vil være

dominerende uden at forstyrre oplevelsen af landskabet.

I forhold til kulturhistoriske elementer er der ikke

registreret nogen lokaliteter, hvorfra det er vurderet, at

det planlagte vindmølleprojekt i væsentlig grad vil på-

virke oplevelsen af kirker, fortidsminder eller udpege-

de kulturmiljøer.

Vedrørende rekreative interesser er det vurderet, at

de rekreative muligheder primært er tilknyttet Varde

Ådal. Efter en besigtigelse af ådalen er det vurderet, at

de planlagte vindmøller ikke vil medføre en negativ

påvirkning af de rekreative interesser.

Set i forhold til de eksisterende vindmøller i områ-

det er der er en vejstrækning på Tingvejen ved Roust

og fra landskabet mellem Roust og Rousthøje, hvor de

planlagte vindmøller og de ti eksisterende vindmøller

ved Rousthøje og Gunderup, samlet virker rodede og

uharmoniske og væsentligt forstærker det i forvejen

tekniske præg på landskabet. Fra dette område er det

vurderet, at den samlede påvirkning af landskabet er

uheldig, idet planlagte og eksisterende vindmøller ikke

fremstår som klart adskilte anlæg, og det samlede bille-

de er mange vindmøller mellem hinanden. I den forbin-

delse forventes de eksisterende vindmøller ved Roust-

høje og Gunderup nedtaget mellem 2019 og 2029, såle-

des at de i heldigste fald vil stå kun ire år sammen med

de nye vindmøller og i værste fald i 14 år.

De planlagte vindmøller ved Ulvemose og de tre

eksisterende vindmøller ved Biltoft og seks ved Mø-

gelbjerg vil blive oplevet i samspil med hinanden. Fra

den sydvestlige udkant af Nordenskov, ved Heagervej,

vil eksisterende og planlagte vindmøller blive ople-

vet mellem hinanden. Det er vurderet, at det kan være

svært at adskille de planlagte og de eksisterende vind-

møller ved Biltoft fra hinanden. Derudover vil forøgel-

sen af vindmøller påvirke oplevelsen af landskabet, der

vil være helt præget af vindmøller. De tre eksisterende

vindmøller ved Biltoft er opstillet i 2002, og det kan

forventes, at de vil blive oplevet sammen med de nye

møller i 8 - 18 år.

Den samlede produktion fra de eksisterende vind-

møller er så stor, at den bør afvejes mod den landskabe-

lige påvirkning i en ukendt men dog begrænset årrække.

Anlæggets horisontale udbredelse er varierende. Ud-

bredelsen er størst, når anlægget opleves i sin fulde læn-

ge fra nord og syd inden for 4-5 kilometer fra anlæg-

get. Her optager det en stor del eller hele synsvinklen

og fremstår derfor ofte markant i landskabet og har en

væsentlig visuel påvirkning på oplevelsen af landska-

bet. Oplevet fra øst og vest vil den visuelle påvirkning

ofte være mindre på grund af den mindre horisonta-

le udbredelse. Det er dog et stort anlæg, der vil være

synligt og ofte markant fra størstedelen af nærzonen.

Vindmølleanlæggets opstillingsmønster vil blive op-

levet forskelligt afhængig af hvorfra i det omkringlig-

gende landskab, man ser på det. Hvor man oplever he-

le anlægget fra øst og vest vil buen være let opfatte-

lig. Set fra syd og nord er bueformen sværere at se, og

vindmøllerne kan blive oplevet som stående på en ret

linje. Det er vurderet, at både oplevelsen af anlægget

som en bue og som en ret linje vil fremstå harmonisk

i landskabet. Fra få vinkler, hvor man ikke oplever bu-

en eller vindmøllerne på en ret linje. bliver opstillings-

mønsteret oplevet uharmonisk.

Den samlede vurdering af vindmølleanlæggets op-

stillingsmønster og dimensioner giver et billede af, at

anlægget vil blive oplevet forskelligt fra det omkring-

liggende landskab. Det er vurderet, at dette ikke har

nogen negativ betydning for anlæggets fremtræden i

landskabet, så længe det opleves harmonisk. Samtidig

er det vurderet, at anlægget med ti vindmøller på op til

150 meter er et stort og markant element, der tilføres

landskabet, og det vil væsentligt forstærke den tekni-

ske karakter i det eksisterende landbrugslandskab. Men

det vil dog stadig være muligt at opleve væsentlige ka-

raktertræk og landskabselementer.

Der er ikke visuelle problemer på grund af terræn-

forskelle i vindmølleparken, eller på grund af, at afstan-

den mellem vindmøllerne er ændret lidt ved vindmølle

nr. 8 af hensyn til sikkerheden ved 150 kV jordkabel.

111

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5 Miljøkonsekvenser ved naboboliger

Kapitel 5 indeholder i afsnit 5.1 en gennemgang af den

visuelle påvirkning ved nabobeboelser med de eksiste-

rende bygninger og den eksisterende bevoksning. Til

brug for vurderingen er der foretaget en visualisering

af de kommende forhold set fra tre af nabobeboelserne

inden for en kilometers afstand af vindmøllerne. Afsnit

5.2 gennemgår støjpåvirkningen, og afsnit 5.3 behand-

ler skyggekastet ved nabobeboelse og relekser. Ende-

lig vurderer kapitlet de samlede miljøkonsekvenser ved

nabobeboelser i afsnit 5.4. Se tabel 5.1 for en oversigt

over de forhold, som kapitel 5 behandler.

ten forholdene for naboboliger i en afstand op til en ki-

lometer fra vindmøllerne.

Inden for en kilometers afstand fra projektets vind-

møller inder man i dag 27 boliger i det åbne land. I for-

bindelse med projektets realisering bliver boligerne på

Møgelbjergvej 11 og 18 nedlagt. Dermed vil der ligge 25

boliger inden for en kilometer fra vindmøllerne. De 25

boliger bliver her behandlet som naboboliger. Se kort 5.1.

I vindmøllecirkulæret er det fastlagt, at afstanden

mellem vindmøller og nærmeste nabobolig skal være

minimum ire gange vindmøllens totalhøjde målt fra

ydersiden af vindmøllens tårn til nærmeste mur eller

hjørne på beboelsen. Det betyder, at afstanden til nabo-

boliger for en mølle med en totalhøjde på knap 150 meter

skal være 600 meter. Det er opfyldt for alle naboboliger.

Nærmeste naboboliger er nabobolig 1, Møgelbjerg-

vej 16, som ligger 604 meter fra vindmølle 7, og nabo-

bolig 2, Biltoftvej 32, som ligger 621 meter fra vind-

mølle 10. Se tabel 5.2.

For støjberegninger for udendørs opholdsarealer er

afstanden mellem mølle og beregningspunkt målt til et

punkt, der skal ligge inden for matriklen og kan ligge op

Tabel 5.2 Afstande til naboboliger under 1 km

Nabobolig

Afstand til nærmeste vindmølle

Nye vindmøller,

meter og (nr)

Nabobolig 1, Møgelbjergvej 16

Nabobolig 2, Biltoftvej 32

Nabobolig 3, Skovvej 15

Nabobolig 4, Møgelbjergvej 20

Nabobolig 5, Egebjergvej 4

Nabobolig 6, Egebjergvej 6

Nabobolig 7, Egebjergvej 8

Nabobolig 8, Egebjergvej 10

Nabobolig 9, Egebjergvej 12

Nabobolig 10, Egebjergvej 16

Nabobolig 11, Vardevej 36

Nabobolig 12, Vardevej 40

Nabobolig 13, Vardevej 38

Nabobolig 14, Vardevej 34

Nabobolig 15, Vardevej 42

Nabobolig 16, Vardevej 44

604 (7)

621 (10)

663 (8)

627 (7)

927 (5)

895 (5)

849 (4)

813 (4)

802 (4)

773 (3)

862 (1)

647 (1)

679 (1)

855 (1)

967 (1)

963 (1)

670 (1)

825 (1)

757 (1)

860 (1)

777 (2)

867 (3)

972 (3)

984 (5)

889 (6)

Eksisterende

vindmøller

862 m

1,28 km

1,42 km

1,71 km

807 m

843m

879 m

957 m

1,06 km

1,23 km

1,2 km

1,1 km

653 m

288 m

237 m

333 m

757 m

1,1 km

1,4 km

1,6 km

1,35 km

1,13 km

5.1 Visuel påvirkning

Afstande til naboboliger

Da der indgår vindmøller i projektet, der er op til 150

meter høje, belyser VVM-redegørelsen og miljørappor-

Tabel 5.1 Forhold for naboboliger

Afstand til nærmeste bolig for projektet, meter

Nærmeste nabobolig til projektet, nr.

Antal enkeltboliger inden for 1 km til projektet

Støj. Antal naboboliger

til projektet,

hvor den beregnede støj fra alle vindmøllerne er mindre end 2 dB(A) under grænseværdierne ved

vindhastighederne 6 m/sek eller 8 m/sek, dB(A)

Støj. Antal naboboliger

til eksisterende vindmøller,

hvor den beregnede støj fra alle vindmøllerne er mindre end 2 dB(A) under

grænseværdierne ved vindhastighederne 6 m/sek eller 8 m/sek

Lavfrekvent støj. Antal naboboliger

til projektet,

hvor den beregnede støj fra alle vindmøllerne er mindre end 2 dB(A) under

grænseværdierne

Lavfrekvent støj. Antal naboboliger

til eksisterende vindmøller,

hvor den beregnede støj fra alle vindmøllerne er mindre end 2 dB(A)

under grænseværdierne ved vindhastighederne 6 m/sek eller 8 m/sek

Skyggekast. Antal fritliggende naboboliger til projektet med over 10 timer udendørs skyggekast pr år

604

Nabobolig 17, Vardevej 46

Nabobolig 18, Ulvemosevej 6

Nabobolig 19, Ulvemosevej 8

Nabobolig 20, Ulvemosevej 9

Nabobolig 21, Ulvemosevej 10

Nabobolig 22, Ulvemosevej 12

Nabobolig 23, Vestervangvej 8

Nabobolig 24, Ulvemosevej 15

Nabobolig 25, Ulvemosevej 16

Afstanden er nedrundet til hele meter.

Når projektet er realiseret og to boliger nedlagt.

Reference /1 – 4/

Nedrundet til nærmeste hele meter.

Målt på kort 5.1 til eksisterende vindmølle mellem nabobolig 17, 18 og

19.

Reference /2/

112

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kort 5.1 Naboboliger

Ny vindmølle med nummer

Eksisterende vindmølle

Nabobolig med nummer

Visualisering fra nabobolig

1 kilometer afstandslinje

Transformatorstation

�½

1�½

2 km

Arbejdsvej og -plads

113

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til 15 meter fra boligen i retning mod møllerne. Punktet

for udendørs støjberegning har derfor mindre afstand til

vindmøllerne end de afstande, der er anført i tabel 5.2.

Det samme er tilfældet for beregning af udendørs skyg-

gekast, mens lavfrekvent støj er beregnet i boligens nær-

meste punkt til vindmøllerne.

Naboboliger

I det følgende er der givet en kort beskrivelse af nabobe-

boelsernes beliggenhed og orientering i forhold til vind-

mølleområdet med henblik på at vurdere vindmøller-

nes visuelle påvirkning. Luftfotograierne er taget i maj

2010 og er af orienterende karakter. Vurderingen af den

visuelle påvirkning anvendes også i afsnit 5.3 ved vur-

deringen af omfanget af skyggekast. Boligerne er num-

mererede, og numrene fremgår af kort 5.1 og tabel 5.2.

Nabobolig 1, Møgelbjergvej 16. Boligen ligger syd-

vest – nordøst og er med haven orienteret mod syd. Ha-

ven er omkranset af en høj bevoksning. Vindmøllerne

vil stå i en bue fra vest over syd til øst for boligen. Det

yderste af vingerne på vindmølle 8 bliver synligt fra

terassen, mens der vil være udsyn til lere af vindmøl-

lerne fra førstesalen. Se foto 5.1 og luftfoto 5.1 samt

visualisering A.

Nabobolig 2, Biltoftvej 32. Boligen ligger nordvest

– sydøst med have mod sydvest. Vindmøllerne vil stå

mod vest, og høj og tæt bevoksning står mellem boli-

gen og møllerne, så der vil næppe være udsigt til vind-

møllerne. Se foto 5.2 og luftfoto 5.2.

Nabobolig 3, Skovvej 15. Vinkelboligen er med ha-

ven orienteret mod syd, mens vindmøllerne vil stå fra

nordvest til nordøst for boligen. Der vil fra indgangs-

partiet være udsigt til dele af møllerækken mellem og

over landskabets plantager og lunde. Se foto 5.3, luft-

foto 5.3 og visualisering B.

Foto 5.2 Nabobolig 2 fotograferet fra nord.

Foto 5.1 Nabobolig 1 fotograferet fra nordøst.

Foto 5.3 Nabobolig 3 fotograferet fra øst.

Luftfoto 5.1 Nabobolig 1, Møgelbjergvej 16.

Luftfoto 5.2 Nabobolig 2, Biltoftvej 32.

Luftfoto 5.3 Nabobolig 3, Skovvej 15.

114

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nabobolig 4, Møgelbjergvej 20. Boligen ligger om-

trent vest – øst og er med haven orienteret mod syd,

mens vindmøllerne vil stå fra nordvest til nordøst for

boligen. En klynge høje bøgetræer lige nord for boli-

gen står sammen med driftsbygninger mellem boligen

og vindmøllerne. Der vil sandsynligvis være udsigt til

de østligste vindmøller fra dele af haven og fra gavlvin-

duer mod øst på første sal. Se foto 5.4 og luftfoto 5.4.

Nabobolig 5, Egebjergvej 4. Boligen ligger vest – øst

og er med haven orienteret mod syd. Vindmøllerne står

fra nordvest til nordøst for boligen. Driftsbygninger,

havens bevoksning og levende hegn står mellem boli-

gen og vindmøllerne, så der formodentlig kun er sigt til

det øverste af vindmølle 5. Se foto 5.5 og luftfoto 5.5.

Nabobolig 6, Egebjergvej 6. Boligen ligger vest – øst

og haven er især orienteret mod syd og øst. Vindmøl-

lerne står fra nordvest til nordøst for boligen. Drifts-

bygninger, havens bevoksning og levende hegn står

mellem boligen og vindmøllerne, så der formodentlig

kun er sigt til vindmølle 5. Se foto 5.6 og luftfoto 5.6.

Foto 5.5 Nabobolig 5 fotograferet fra sydøst.

Foto 5.4 Nabobolig 4 fotograferet fra østsydøst.

Foto 5.6 Nabobolig 6 fotograferet fra sydsydvest.

Luftfoto 5.4 Nabobolig 4, Møgelbjergvej 20.

Luftfoto 5.5 Nabobolig 5, Egebjergvej 4.

Luftfoto 5.6 Nabobolig 6, Egebjergvej 6.

115

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foto 5.7 Nabobolig 7 fotograferet fra østsydøst.

Foto 5.9 Nabobolig 9 fotograferet fra sydvest.

Luftfoto 5.7 Nabobolig 7, Egebjergvej 8.

Luftfoto 5.9 Nabobolig 9, Egebjergvej 12.

Foto 5.8 Nabobolig 8 fotograferet fra vestsydvest.

Nabobolig 7, Egebjergvej 8. Boligen ligger nord –

syd. Haven er orienteret mod vest. vindmøllerne vil

stå fra nordvest til nordøst for boligen. Bevoksning i

haven og driftsbygninger vil formodentlig skærme for

udsigten mod vindmøllerne på nær vindmølle 4. Se fo-

to 5.7 og luftfoto 5.7.

Nabobolig 8, Egebjergvej 10. Boligen ligger nord –

syd og er sammenbygget med driftsbygninger nord for

boligen. Den åben have vender mod vest. Vindmøllerne

vil stå fra nordvest til nordøst for boligen. Der vil væ-

re direkte udsigt til de tre vestligste vindmøller, mens

driftsbygningerne og bevoksning vil skærme for de øv-

rige møller. Se foto 5.8 og luftfoto 5.8.

Nabobolig 9, Egebjergvej 12. Boligen ligger vest –

øst med en åben have mod syd og vest og en terrasse,

som mod nord, øst og vest er skærmet af bygninger.

Der vil være direkte udsigt til de tre vestligste vind-

møller fra boligen og dele af haven, og sandsynligvis

til yderligere vindmøller fra vinduer på første sal. Se

foto 5.9 og luftfoto 5.9.

Nabobolig 10, Egebjergvej 16. Boligen ligger nord –

syd er med den forholdsvis åbne have orienteret mod

vest. Vindmøllerne vil stå fra nordvest til nordøst for

boligen. Der vil være direkte udsigt til de to vestligste

vindmøller, mens man eventuelt kan se lere af vind-

møllerne fra vinduer på første sal i den nordlige gavl.

Driftsbygninger vil lukke for udsigten til de øvrige møl-

ler. Se foto 5.10 og luftfoto 5.10.

Foto 5.10 Nabobolig 10 fotograferet fra sydvest.

Luftfoto 5.8 Nabobolig 8, Egebjergvej 10.

Luftfoto 5.10. Nabobolig 10, Egebjergvej 16.

116

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Nabobolig 11, Vardevej 36. Boligen ligger nordnord-

vest – sydsydøst, og er orienteret mod både øst og vest.

Haven vender mod vest. Vindmøllerne vil stå fra nord

til østnordøst for boligen. Høj bevoksningen tæt på bo-

ligen og levende hegn vil tage udsigt til vindmøllerne.

Se foto 5.11 og luftfoto 5.11.

Nabobolig 12, Vardevej 40. Boligen ligger sydvest –

nordøst, og den åbne have vender mod syd og øst. Der

vil være direkte udsigt til vindmøllerne, som vil stå

fra nord til østnordøst for boligen. Se foto 5.12, luftfo-

to 5.12 og visualisering C.

Nabobolig 13, Vardevej 38. Boligen ligger vestnord-

vest – østsydøst og er med haven orienteret mod vest,



samt med opholdsarealet på gårdspladsen og frugtha-

ven mod øst. Vindmøllerne vil stå fra nordnordøst til

østnordøst for boligen. Lave frugttræer og nabobolig

12 står mellem boligen og vindmøllerne. De fem vest-

ligste vindmøller vil muligvis være synlige mellem og

over æbletræer, anden bevoksning og nabobolig 12. Se

foto 5.13 og luftfoto 5.12.

Nabobolig 14, Vardevej 34. En ny bygning, muligvis

bolig er under opførelse. Den eksisterende bolig ligger

vestsydvest – østnordøst, og er med en åben have ori-

enteret mod syd. Vindmøllerne vil stå fra nordnordøst

til østnordøst for boligen. Lave frugttræer, en planta-

ge og naboboligerne 12 og 13 står mellem boligen og

vindmøllerne. De fem vestligste vindmøller vil formo-

dentlig være delvis synlige over frugttræer, anden be-

voksning og naboboliger. Se foto 5.14 og luftfoto 5.13.

Nabobolig 15, Vardevej 42. Boligen ligger vestsyd-

vest – østnordøst med have mod syd. Vindmøllerne står



mod nordøst, og en halvhøj havebevoksning vil sand-

synligvis skygge for udsigten til vindmøllerne fra ha-

ven, mens der fra østvendte gavlvinduer og indgangs-

partiet formodentlig bliver udsigt til lere af de vestlige

vindmøller. Se luftfoto 5.14. Intet facadefoto.

Foto 5.14 Nabobolig 14, Vardevej 34, fotograferet fra syd.

Foto 5.11 Nabobolig 11 fotograferet fra vest.

Luftfoto 5.13. Nabobolig 14, Vardevej 34.

Luftfoto 5.11. Nabobolig 11, Vardevej 36.

Luftfoto 5.12. Nabobolig 12 til højre, Vardevej 40, og

nabobolig 13, Vardevej 38, til venstre.

Foto 5.12 Nabobolig 12 fotograferet fra sydvest.

Foto 5.13 Nabobolig 13, Vardevej 38,

fotograferet fra sydvest.

Luftfoto 5.14. Nabobolig 15, Vardevej 42.

117

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nabobolig 16, Vardevej 44. Vinkelboligen er orien-

teret mod sydvest og sydøst. Vindmøllerne vil stå øst

for boligen. Et halvhøjt levende hegn vil sandsynligvis

tage udsigten til ni af vindmøllerne, mens den vest-

ligste vindmølle formodentlig rækker cirka en tred-

jedel af vingerne over bevoksningen. Se foto 5.15 og

luftfoto 5.15.

Foto 5.15 Driftsbygning til nabobolig 16 fotograferet fra

nordøst. Boligen ligger bag driftsbygningen.

Nabobolig 17, Vardevej 46. Boligen ligger omtrent

vest – øst, helt åbent i landskabet med udsigt i lere ret-

ninger, men er med udsigten fra stuen ud over terras-

sen orienteret mod sydsydøst. Der vil være direkte ud-

syn til vindmøllerne mod øst. Se foto 5.16, luftfoto 5.16

og visualisering D.

Nabobolig 18, Ulvemosevej 6. Vinkelboligen er med

haven orienteret mod sydsydøst. Vindmøllerne vil stå

fra sydøst til øst for boligen. Havebevoksningen mod

øst mellem boligen og vindmøllerne vil sandsynligvis

skærme for vindemøllerne, hvor der muligvis vil væ-

re udsigt til den vestligste vindmølle fra boligen og de-

le af haven. Se foto 5.16 og luftfoto 5.17 og sammen-

lign eventuelt med det lille billede ved visualisering E.

Nabobolig 19, Ulvemosevej 8. Vinkelbolig, der med

en ret åben have er orienteret mod øst. Der vil være ud-

sigt til vindmøllerne, som vil stå fra sydsydøst til øst

for boligen. Se foto 5.18 og luftfoto 5.18 og sammen-

lign eventuelt med visualisering B.

Luftfoto 5.17. Nabobolig 18, Ulvemosevej 6.



Luftfoto 5.15. Nabobolig 16, Vardevej 44.

Foto 5.18 Nabobolig 19 fotograferet fra østnordøst.

Luftfoto 5.16. Nabobolig 17, Vardevej 46.

Foto 5.16 Nabobolig 17, Vardevej 46, fotograferet fra syd-

vest. Til venstre ser man en eksisterende vindmølle.

Foto 5.17 Nabobolig 18 fotograferet fra nordvest.

Luftfoto 5.18. Nabobolig 19, Ulvemosevej 8.

118

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nabobolig 20, Ulvemosevej 9. Boligen ligger tilnær-

melsesvis nord –syd og er med haven orienteret mod

vest, mens gårdspladsen rummer en siddeplads mod øst.

Vindmøllerne vil stå fra syd til øst for boligen. Have-

hækken vil delvis skærme for udsigt til vindmøllerne

fra boligens stueetage, mens der vil være direkte ud-

sigt til de vestlige vindmøller fra vinduer på første sal

i sydvendt gavl og fra siddepladsen på gårdspladsen.

En randbevoksning mod øst vil skærme for de østlige

vindmøller. Se foto 5.19 og luftfoto 5.19 og sammen-

lign eventuelt med visualisering B.

Nabobolig 21, Ulvemosevej 10. Boligen ligger vest – øst,

og haven vender mod syd. Vindmøllerne vil stå fra syd-

vest til øst for boligen. Tæt og høj bevoksning vil sand-

synligvis lukke for udsigten til vindmøllerne. Se foto

5.20 og luftfoto 5.20 og sammenlign eventuelt med det

lille billede ved visualisering E.



Nabobolig 22, Ulvemosevej 12. Boligen ligger vest

– øst, og den lukkede have vender mod syd. Vindmøl-

lerne vil stå fra sydvest til øst for boligen. Havens høje

bevoksning vil lukke for det meste af udsigten til vind-

møllerne. Se foto 5.21 og luftfoto 5.21 og sammenlign

eventuelt med det lille billede ved visualisering E.

Foto 5.21 Nabobolig 22 fotograferet fra nordnordøst.



Foto 5.20 Nabobolig 21 fotograferet fra nordøst.

Foto 5.19 Nabobolig 20 fotograferet fra vest.

Luftfoto 5.19. Nabobolig 20, Ulvemosevej 9.

Luftfoto 5.20. Nabobolig 21, Ulvemosevej 10.

Luftfoto 5.21. Nabobolig 22, Ulvemosevej 12.

119

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foto 5.22 Nabobolig 23 fotograferet fra syd.

Luftfoto 5.22 Nabobolig 23, Vestervangsvej 8.

Nabobolig 23, Vestervangsvej 8. Boligen ligger vest

– øst, og den åbne have vender mod syd. Vindmøllerne

vil stå fra sydvest til østsydøst for boligen. Driftsbyg-

ninger står mellem boligen og de to – tre vestligste vind-

møller, mens der vil være udsigt til især vindmøllerne

nummer 4 – 7. Desuden vil der formodentlig især fra

sydvendte vinduer på første sal også være udsigt til de

tre østligste vindmøller. Se foto 5.22 og luftfoto 5.22.

Nabobolig 24, Ulvemosevej 15. Boligen ligger vest –

øst og er med haven orienteret mod syd. Vindmøllerne

vil stå fra sydvest til øst for boligerne. Tæt og høj be-

voksning lukker for udsigten til vindmøllerne på nær

vindmølle 5, som står syd for boligen. Se foto 5.23, luft-

foto 5.23 og visualisering E.

Nabobolig 25, Ulvemosevej 16. Boligen ligger vest

– øst på en ret åben grund og er med terrasse på gårds-

pladsen orienteret mod syd og med en siddeplads mod

nordvest. Vindmøllerne vil stå fra vestsydvest til øst for

boligen. Driftsbygninger og bevoksning vest for boligen

vil sandsynligvis lukke for udsigten mod de fem – seks

vestligste vindmøller, mens de ire – fem østligste vind-

møller vil være synlige. Se foto 5.24 og luftfoto 5.24.

Nærmeste byer

De nærmeste boligområder, der er udlagt i kommune-

planen, ligger i Næsbjerg mod nordvest i en afstand af

2,5 kilometer, i Årre mod sydøst i en afstand af 3 kilo-

meter, i Roust mod syd i en afstand af 4,5 kilometer og

i Rousthøje mod sydvest i en afstand af 2,1 kilometer.

Visualiseringer fra disse byer inder læseren i kapitel

4, Landskabelige forhold. Ingen øvrige boliger inden

for 4,5 kilometer fra projektets vindmøller ligger i bo-

ligområder udlagt i kommuneplanen.

Lys for lysikkerhed

Vindmøllerne vil få monteret to lamper med lavinten-

sivt lys på toppen af møllehatten af hensyn til lysik-

kerheden. Lyset i lamperne vil være rødt og lyse kon-

stant 360 grader horisonten rundt med en styrke, der

svarer til styrken i lyset fra ti stearinlys set på en me-

ters afstand, eller en 9 W glødepære. Lyset er afskær-

met nedad.



Transformatorstation og SCADA-anlæg

Foto 5.23 Nabobolig 24 fotograferet fra syd.

Foto 5.24 Nabobolig 25 fotograferet fra nordvest.

Sammensat foto.

I vindmølleparken skal der placeres en transformator-

station umiddelbart syd for vindmølle 5 ved den nær-

liggende lille lund og et levende hegn. Stationen skal

føre vindmøllestrømmen ud på elnettet. Den bliver op

Luftfoto 5.23 Nabobolig 24, Ulvemosevej 15.

Luftfoto 5.24 Nabobolig 25, Ulvemosevej 16.

Foto 5.25 Transformatorstation. Teknikbygning ligger

bag bevoksning i billedets højre side. Foto fra Nørhede

ved Ringkøbing.

120

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til fem meter høj og optager et areal på 50 meter gan-

ge 50 meter med en 60/10 kV transformer. På trans-

formatorstationen opstilles eventuelt en mindre anten-

ne på cirka ire meter i højden til telekommunikation

til vindmøllerne, hvis det vælges frem for en kabelfor-

bindelse til kommunikationen. Der vil endvidere blive

opstillet nogle master til anlægget med en maksimal

højde på 7,6 meter. Endelig vil der eventuelt på statio-

nen blive etableret en mindre teknikbygning på op til

100 kvadratmeter. Se foto 5.25 af en lignende station.

Endvidere skal der opføres en bygning til SCADA-

anlæg, som eventuelt kan ligge i forbindelse med tek-

nikbygningen på transformatorstationen, så det samle-

de areal bliver 130 m

. Se foto 5.26.

Varde Kommune vil i lokalplanen kræve, at trans-

formatorstationen bliver omkranset af et levende hegn

af hjemmehørende træer og buske.

lerne. Boligen ligger nord for vindmøllebuen, nord for

vindmølle 6. Desuden B, nabobolig 3, Skovvej 15, der

ligger sydøst for vindmøllebuen, syd for vindmølle 9.

Her får man et indtryk af lunde og plantagers betydnin-

gen for vindmøllernes synlighed. Endvidere C, nabo-

bolig 12, Vardevej 40, der ligger sydvest for vindmøl-

lebuen, syd for vindmølle 1, og hvor man kan se sto-

re dele af vindmøllebuen over bevoksningen. Endvide-

re D, nabobolig 17, Vardevej 46, der ligger vest for bu-

en, hvor man har et langt, åbent sigt til vindmøllerne.

Endelig E fra nabobolig 24, Ulvemosevej 15, nord for

vindmølle 5, hvor man vil opleve vindmølle 5 i sam-

spil med den eksisterende vindmøllegruppe med ire

vindmøller nordvest for Årre, og hvor man vil ople-

ve betydningen af tæt og høj bevoksning nær boligen.

Visualisering

I forhold til naboboligerne er der på de følgende opslag

visualiseret fra fem naboboliger. Det er A, nabobolig 1,

Møgelbjergvej 16, som er nærmeste bolig til vindmøl-

Foto 5.26 SCADA-anlæg ved vindmølle. Til højre for SCA-

DA-anlægget, bag trappen til vindmøllen, skimter man en

koblingsstation.

Foto 5.27 Lysafmærkning for lysikkerhed.

121

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Visualiseringer ved naboboliger

Eksisterende forhold

fotograferet mod sydøst fra

haveterasse ved nabobolig 1, Møgelbjergvej 16.

Fotoet er taget med 50 mm optik, så ideel betragt-

ningsafstand ved den trykte A4-udgave af rapporten er 39

centimeter.

122

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Visualisering

mod sydøst af vindmøllerne fra ha-

veterasse ved nabobolig 1, Møgelbjergvej 16. En

halv vingelængde på vindmølle 8 er synlig til ven-

stre i billedet. Mølle 7 står uden for fotoet i fotoets højre

side. Møllen står bag den højere bevoksning, men en halv

vingelængde vil komme til syne ved træerne til højre i bil-

ledet. I vinterhalvåret uden blade på løvtræerne vil vind-

møllerne være en anelse mere synlige i dagslys. Afstanden

til den synlige vindmølle på fotograiet, mølle 8, er 824

meter fra fotopunktet. De to vindmøller 7 og 8 vil blive

de eneste synlige vindmøller fra dette punkt på terrassen,

som følgende visualiseringspanorama viser. Fotoet er ta-

get med 50 mm optik, så ideel betragtningsafstand ved den

trykte A4-udgave af rapporten er 39 centimeter.

123

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

124

180 grader visualisering

af vindmøllerne fra ha-

veterrasse ved nabobolig 1, Møgelbjergvej 16. På

nær en halv vingelængde af vindmølle 7 og 8 er al-

le ti vindmøller skjult af bevoksningen set fra dette sted

på haveterrassen. Vindmøllerne er lagt ind med rød far-

ve foran bevoksningen for at vise deres placering. I vinter-

halvåret uden blade på løvtræerne vil vindmøllerne være

en anelse mere synlige i dagslys. Afstanden til den nærme-

ste vindmølle, mølle 7 er 608 meter. Panoramaet er taget

med 28 mm optik og overgår langt det menneskelige syns-

felt. I den ideelle betragtningsafstand på 18 centimeter vil

beskueren opleve at skulle dreje hovedet for at se hele bil-

ledet - på samme måde, som man på stedet må dreje hove-

det for at se hele motivet. Panoreringen er optaget i et lidt

andet punkt end fotoet, der er brugt på forrige side. Den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lyslilla irkant viser omtrent udsnittet på foregående visu-

alisering.

125

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Eksisterende forhold

fotograferet mod nordvest

fra nabobolig 3, Skovvej 15. Foto er taget med

50 mm optik og forstørret 7,8 gange, så ideel be-

tragtningsafstand ved den trykte A4-udgave af rapporten

er 39 cm.

126

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Visualisering

mod nordvest fra nabobolig 3, Skov-

vej 15. Afstanden til den nærmeste synlige vind-

mølle på billedet, mølle 7, er 826 meter. Her har

man et langt, frit udsyn, og ire vindmøller er tydeligt syn-

lige, mens man med gode øjne måske kan ane syv vind-

møller over bevoksningen. Foto er taget med 50 mm optik,

så ideel betragtningsafstand ved den trykte A4-udgave af

rapporten er 39 cm.

127

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vindmølle 4

Vindmølle 3

Vindmølle 5

Vindmølle 2

Vindmølle 1

Vindmølle 6

Vindmølle 7

128

Visualiseringspanorama

fra nordøst til nordvest

fra nabobolig 3, Skovvej 15. Afstanden til den nær-

meste synlige vindmølle på billedet, mølle 8, er 659

meter. De enkelte fotograier i panoramaet er taget med

50 mm optik og panoramaet overgår langt det menneskeli-

ge synsfelt. Billedet illustrerer glimrende betydningen af af-

stand til bevoksning. Her har man et langt frit udsyn mod

nordvest, og med gode øjne og god vilje kan man ane de syv

vestlige vindmøller over bevoksningen i venstre del af bille-

det. Af dem er vindmølle 4 - 7 tydelige. Mod nordøst er det

frie sigt forholdsvis kort, da Bækhede Plantage står tætte-

re på boligen og derfor skjuler en stor del af de tre østlig-

ste vindmøller. Selvom vindmølle 5 står 2,6 km væk og vind-

mølle 10 står knap 1,2 km væk, er næsten hele rotoren på

vindmølle 5 synlig over bevoksningen, mens kun det yder-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vindmølle 9

Vindmølle 10

Vindmølle 8

ste af vingespidserne på vindmølle 10 vil være synlig enkel-

te steder i bevoksningen. I den grad som vindmølle 1 – 3 og

10 er skjult af bevoksningen, står vindmøllegruppen enty-

dig, og bueopstillingen er let at opfatte. Ideel betragtnings-

afstand ved den trykte A4-udgave af rapporten er 24 cm.

129

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Eksisterende forhold

fotograferet mod nordøst fra

terrassen ved nabobolig 12, Vardevej 40. Fotoet

er taget med 50 mm optik og forstørret 7,8 gange,

så ideel betragtningsafstand ved den trykte A4-udgave af

rapporten er 39 cm.

130

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vindmølle 2

Vindmølle 3

Vindmølle 4

Vindmølle 6

Vindmølle 5

Vindmølle 7

Visualisering

af møllerne fra terrassen ved nabobo-

lig 12, Vardevej 40. Fra terrassen er ire vindmøl-

ler tydeligt synlige, mens yderligere to kan skim-

tes nede mellem træerne med lidt god vilje. En vindmølle står

til venstre for billedet, skjult bag huset, og tre vindmøller

står skjult bag bevoksningen i billedets højre side. Afstand til

nærmeste synlige vindmølle, mølle 2, er 791 meter. På grund

af vindmøllernes højde kan det være svært at vurdere af-

standen til dem. Opstillingen virker lidt forvirrende fra dette

sted, og vindmøllerne er markante og dominerende.

131

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Eksisterende forhold

fotograferet mod tilnærmel-

sesvis øst fra terrassen ved nabobolig 17, Varde-

vej 46. Foto taget med 50 mm optik og forstørret

7,8 gange, så ideel betragtningsafstand ved den trykte A4-

udgave af rapporten er 39 cm.

132

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Visualisering

af vindmøllerne mod tilnærmelses-

vist øst fra terrassen ved nabobolig 17, Varde-

vej 46. Boligen ligger helt åbent i landskabet med

lange, åbne kik, og alle ti vindmøller er synlige. Opstillin-

gen fremtræder entydigt med en tydelig markering af op-

stillingen i en bue. Vindmøllerne er langt højere end be-

voksningen, og det kan derfor være svært at vurdere af-

standen til vindmøllerne, hvoraf den nærmeste står i en af-

stand af 670 meter og den fjerneste omkring 4,6 kilometer

væk. Vindmøllerne er markante og dominerende.

133

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

134

Eksisterende forhold

fotograferet mod sydsydøst

fra terrassen ved nabobolig 24, Ulvemosevej 15.

Foto taget med 50 mm optik og forstørret 7,8 gan-

ge, så ideel betragtningsafstand ved den trykte A4-udgave

af rapporten er 39 cm.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Visualisering

af vindmøllerne fra terrassen ved

nabobolig 24, Ulvemosevej 15. Et par vinger på

vindmølle 6 er sammen med vindmølle 5 synli-

ge. Samspillet med de eksisterende vindmøller nordvest

for Årre er problemfrit. Afstanden til nærmeste vindmølle,

mølle 5, er 981 meter og afstanden til den synlige, eksiste-

rende vindmølle er 2,7 kilometer. Som det lille indsatte pa-

noramabillede viser, dækker høj og tæt bevoksning for den

øvrige udsigt.

135

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurdering af visuel påvirkning

På grund af vindmøllernes totalhøjde vil de ofte være

synlige over nærområdets bevoksning, men bevoksnin-

gen kan også dække helt for vindmøllerne. Se visuali-

sering B, der rummer begge situationer.

Visuelt vil vindmøllerne være markante og domine-

rende fra nabobolig 12, Vardevej 40, og nabobolig 17,

Vardevej 46. Fra nabobolig 3, Skovvej 15, nabobolig 19,

Ulvemosevej 8, og til dels nabobolig 23, Vestervang-

vej 8 vil vindmøllerne stå markante i synsfeltet. Fra de

øvrige 20 naboboliger vil der sandsynligvis kun være

udsigt til nogle af vindmøllerne eller til de øverste de-

le af møllerne.

På grund af lysets ringe styrke og afskærmningen

nedad vil lyset til markering for lysikkerheden erfa-

ringsmæssigt ikke være væsentligt generende.

Transformatorstation og SCADA-anlæg

Det er ud fra højden på den eksisterende bevoksning

vurderet, at transformatorstationen og SCADA-anlæg-

get ikke vil blive væsentlig synlig fra naboboligerne el-

ler fra Vardevej og Ulvemosevej.

5.2 Støjpåvirkning

Nabobeboelse i det åbne land

De lovmæssige krav til støj fra vindmøller er nærmere

behandlet i afsnit 1.4. Reglerne betyder, at vindmøller-

ne ved Ulvemose og Bækhede Plantage sammen med

andre vindmøller ikke må støje mere end 44 dB(A) ved

en vindhastighed på 8 m/s, henholdsvis 42 dB(A) ved

6 m/s, ved udendørs opholdsareal ved nabobeboelse i

det åbne land. Opholdsarealet kan ved støjberegningen

højst ligge 15 meter fra beboelse.

Ved støjfølsom arealanvendelse, som blandt andet er

områder, der i kommuneplanen er udlagt som boligom-

råder og rekreative områder, må støjen fra vindmøllerne

ikke overstige 37 dB(A) ved vindhastigheder på 6 m/s

136

og 39 dB(A) ved 8 m/s. Det gælder således i Næsbjerg,

Årre, Roust og Rousthøje.

Miljøstyrelsen har i en afgørelse i en klagesag efter

Miljøbeskyttelsesloven fra 2004 taget stilling til om-

råder, der faktisk anvendes til boligformål i landzone

i det åbne land. Styrelsen nåede i afgørelsen frem til,

at seks boliger, der lå i landzone langs en vej som par-

celhuse, måtte betragtes som et område til åben og lav

boligbebyggelse og dermed støjfølsom arealanvendelse

efter Støjvejledningen, Miljøstyrelsens vejledning nr.

5/1984, uanset, at området lå i landzone.

Reference /5/

Ingen naboboliger inden for 37 dB-kurven ved vind-

hastigheden 6 m/s og inden for 39 dB-kurven ved 8 m/s

ligger i udlagte boligområder, og Varde Kommune

vurderer ligeledes, at ingen af boligerne inden for de

to dB-kurver falder ind under miljøstyrelsens afgørel-

se fra 2004. Se kort 5.2.

Den lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs

i beboelse i det åbne land og indendørs i områder til

støjfølsom arealanvendelse ikke overstige 20 dB(A) ved

vindhastighederne 6 m/s og 8 m/s. Lavfrekvent støj er

støj i frekvensområdet fra 10 til 160 Hz.

Det konkrete støjniveau afhænger af afstanden til

vindmøllen, af de klimatiske forhold, som vindens ret-

ning og hastighed, temperatur, lufttryk og luftfugtig-

hed, samt af de vindmølletekniske forhold. For lavfre-

kvent indendørs støj har boligens støjdæmpende egen-

skaber også betydning.

De vindmølletekniske forhold er fastlagt for hver møl-

letype, blandt andet på grundlag af typegodkendelsen fra

Risø Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi. Støjen

fra vindmøller stammer primært fra kølesystemet og vin-

gernes rotation, hvor især passagen af tårnet kan give støj.

Metoden til måling og beregning af støj fra vind-

møller er deineret i Bekendtgørelse om støj fra vind-

møller. Målemetoden har en usikkerhed på +/- 2 dB.

Reference

/6/

Det målte, eller beregnede, støjniveau for vindmøllen

fortæller ikke alt om, hvor generende støjen kan være.

Bliver der eksempelvis udsendt en såkaldt ”rentone”,

det vil sige en tydelig hørbar tone, vil den normalt væ-

re meget generende.

Hvis der måles tydeligt hørbare rentoner fra en vind-

mølle, vil der i støjberegningen blive tillagt yderligere

5 dB(A) for den pågældende vindmølle. Fra en ny, ty-

pegodkendt vindmølle må der ikke være tydeligt hør-

bare rentoner, der oftest vil være mekanisk støj fra le-

jer og gear. Tonerne kan eventuelt opstå, når vindmøl-

len bliver ældre. I sådant tilfælde vil det være en fejl i

vindmøllen, som ejeren skal udbedre.

Menneskets opfattelse af en støjkilde afhænger og-

så af baggrundsstøjens niveau. Baggrundsstøj slører

vindmøllestøjen, men fordi vindmøllestøj varierer med

tiden på en særlig måde, kan støjen opfattes, selv om

den er svag. Derfor kan man ikke generelt regne med,

at vindmøllestøjen overdøves af vindens susen i træer

og buske, men selv om støjemissionen fra en vindmøl-

le stiger med stigende vindhastighed, vil baggrundsstø-

jen ofte ”overdøve” støjen fra vindmøllen, hvis vind-

hastigheden er over 8 – 12 m/s.

Ved vindhastigheder over 8 – 10 m/s stabiliserer stø-

jen sig fra vindmøllerne ved Ulvemose og Bækhede

Plantage, eller falder.

Samlet vindmøllestøj

Ved beregningen af støjen indgår den samlede støj fra

de nye vindmøller og de eksisterende og blivende vind-

møller inden for en afstand af godt 2,5 kilometer. I for-

hold til de nye vindmøller i vindmølleparken ved Ulve-

mose og Bækhede Plantage drejer det sig om gruppen

på tre vindmøller ved Biltoft, gruppen på seks vind-

møller øst for Møgelbjerg og to grupper på henholds-

vis ire og seks vindmøller nordvest for Årre, samt en

enkeltstående vindmølle sydøst for nabobolig 18, der

kan bidrage til vindmøllestøjen ved naboboligerne til

projektet ved Ulvemose og Bækhede Plantage. Se ta-

bel 5.3 og kort 5.2.

Hvis den beregnede støj fra en eksisterende vind-

mølle ligger mindst 15 dB(A) under den nye vindmøl-

legruppes støj ved naboboligerne til den nye vindmøl-

legruppe, skal man ifølge vejledning fra Miljøstyrel-

sen nr. 1, 2012, Støj fra vindmøller, ikke regne den ek-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sisterende vindmølle med, da støjen ikke kan høres på

grund af støjen fra den nye vindmøllegruppe. Den ek-

sisterende vindmølles støj skal heller ikke indgå i støj-

beregningen ved boligen til dens ejere med betyden-

de indlydelse. Betydende indlydelse vil sige, at eje-

ren kan bestemme at nedlægge vindmøllen. Tilsvaren-

de skal man ikke medregne støjen fra den projektere-

de vindmøllegruppe, hvis vindmøllegruppens støj lig-

ger mindst 15 dB(A) under de eksisterende vindmøl-

lers støj ved naboboliger til eksisterende vindmøller.

Reference /7/

Ikke bare naboerne til de nye vindmøller bliver på-

virket af alle vindmøllerne; men også naboerne til de

eksisterende vindmøller får et forhøjet støjbidrag på

grund af de projekterede vindmøller.

Det er gennem beregninger påvist, at ingen nabo-

boliger til eksisterende vindmøller får et samlet støj-

bidrag, der ligger over grænseværdierne. Se tabel 5.6.

Lavfrekvent støj

Lavfrekvent støj fra vindmøller er støj i frekvensom-

rådet fra 10 til 160 Hz. Den bliver beregnet som inden-

dørs lavfrekvent støj i boligens nærmeste punkt til vind-

møllerne. Ved beregningen af støjen indgår den sam-

lede lavfrekvente støj fra de nye vindmøller og de ek-

sisterende og blivende vindmøller inden for en afstand

af godt 2,5 kilometer.

Beregningen af lavfrekvent støj fremgår af Bekendt-

gørelse om støj fra vindmøller.

Den lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs

ikke overstige 20 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s

og 6 m/s.

Beregningsmetoden for lavfrekvent støj benytter i

lighed med metoden for den samlede vindmøllestøj

vindmøllens kildestyrke som indgangsdata og afstan-

den mellem vindmølle og beregningspunkt som den

væsentligste parameter. Beregningen tager hensyn til,

at den lavfrekvente støj ikke dæmpes lige så meget som

støjen ved højere frekvenser over afstand og i forhold til

terrænet mellem vindmøllerne og støjmodtageren. Be-

regningerne korrigeres desuden for lydisolationen af ty-

piske danske boliger, fordi støjgrænsen for lavfrekvent

støj gælder indendørs. Tallene er baseret på målinger

af lydisolationen af 14 repræsentative boliger i to må-

leserier i henholdsvis 1996 og i 2006, hvor niveauet af

den indendørs lavfrekvente støj blev bestemt. Der blev

udsendt lavfrekvent støj fra en stor, medbragt højttaler

udenfor en bolig, og lavet målinger både udendørs og

indendørs i boligen, og beregnet hvor meget den lav-

frekvente støj blev dæmpet på vej ind i boligen for at

inde husenes lydisolation.

Kravet til den lavfrekvente støj fra vindmøller lig-

ger på niveau med det skrappeste krav til lavfrekvent

støj fra industrien ved naboboliger; men i modsætning

til kravet til industrien gælder kravet til vindmøller-

ne hele døgnet, og det gælder samlet for alle vindmøl-

ler, ikke kun den enkelte støjkilde. Samtidig er kravet

til vindmøllerne ikke vejledende krav, men ufravige-

lig. Med hensyn til påvirkningen af sundheden henvi-

ses til kapitel 8 Sundhed og overvågning.

Infralyd

Vindmøllerne udsender infralyd, lyd under 20 Hz, men

niveauerne er lave. Selv tæt på møllerne er lydtrykni-

veauet langt under den normale høretærskel, og infralyd

fra vindmøller betragtes således ikke som et problem.

Beregningsforudsætninger

Vindmøller

Beregningerne for projektet ved Ulvemose og Bækhe-

de Plantage er foretaget efter anvisningerne i bilag 1 til

Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller og er udført i

programmet Wind-PRO version 2.8.552. De anvendte

støjdata fremgår af tabel 5.3.

I dette kapitel 5 er beregninger for støj og skyggekast

alene udført for en Vestasvindmølle på 3,0 MW med en

navhøjde på 94 meter og en rotordiameter på 112 me-

ter og en totalhøjde på knap 150 meter. Bliver en af to

lidt anderledes vindmøller valgt, en Siemens vindmøl-

le med en navhøjde på 92,5 meter og en rotordiameter

på 113 meter eller en Vestasvindmølle med en navhøj-

de på 91,5 meter og rotordiameter på 117 meter valgt,

skal bygherre ligeledes dokumentere, at lovens støjkrav

og Varde kommunes krav om maksimal skyggekast bli-

ver overholdt. Dokumentationen sker i alle tilfælde ved

bygherres anmeldelse af vindmøllerne efter bekendtgø-

137

Tabel 5.3 Vindmøller, der indgår i beregning af støj

Gruppe

Nummer i

reference

1 – 5, og 8 – 10,

Nye vindmøller ved Ulvemose og

Bækhede Plantage

Vindmøller ved Biltoft

Vindmøller øst for Møgelbjerg

I Vindmøller nordvest for Årre

II Vindmøller nordvest for Årre

Enkeltstående vindmølle syd for nabobolig 18

Reference /1/

21 – 23

24 – 29

11 – 16

17 – 20

900

660

750

600

48,2

3075

112

Effekt pr.mølle Navhøjde Rotordiameter Kildestøj, dB(A) Dæmpning,

meter

dB(A)

6 m/s 8 m/s

103,6

101,9

99,6

98,7

99,1

96,6

99,1

103,3

102,9

101,3

100,3

99,8

97,3

99,5

1,7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

relse om støj fra vindmøller. Beviset på at lovkravet er

overholdt vil foreligge, når der er foretaget støjmålin-

ger og beregninger, når vindmøllerne er rejst.

Figur 5.1 Støjbarometer

Lydtryksniveau dB(A)

Lavfrekvent lydtryksniveau dB(A)

Indendørs

Transformatorstation

I vindmølleparken skal der placeres en transformator-

station umiddelbart syd for vindmølle 5. Stationen skal

føre vindmøllestrømmen ud på elnettet. Den bliver op

til seks meter høj og optager et areal på 50 meter gan-

ge 50 meter med en 60/10 kV transformer.

I forbindelse med dette projekt er der ikke beregnet

støj fra stationen. I stedet er beregningerne for en stati-

on ved en vindmøllepark ved Tim benyttet. Beregnin-

gen ved Tim gjaldt en større og mere støjende trans-

formatorstation med to 150/60 kV transformere og to

60/10 kV transformere.

Reference /8/

Det skal bemærkes, at støjen fra vindmøllerne regu-

leres af Bekendtgørelse om støj fra vindmøller - Be-

kendtgørelse nr. 1284 af 15.12.2011, og støjen fra trans-

formatorstationen reguleres af Vejledning fra Miljøsty-

relsen nr. 5/1984 ”Støj fra virksomheder”. Det betyder,

at støjbidrag fra vindmøller og transformere ikke skal

lægges sammen, og der gælder forskellige grænsevær-

dier for de to typer støj.

Grænseværdierne for industristøj og dermed støj fra

transformatorstationen er 55 dB(A) om dagen i det åb-

ne land, 45 dB(A) om aftenen og 40 dB(A) om natten,

med mindre andet bliver fastsat for virksomheden el-

ler anlægget.

Beregningerne ved Tim viste, at transformerstatio-

nens støjpåvirkning på maksimalt 5 dB(A) ved nabo-

boliger på en afstand af 700 meter lå langt under græn-

seværdien for industristøj i det åbne land på 40 dB(A)

om natten. Bevægelsen i stationens støjniveau følger

vindmøllernes produktion og dermed også vindmøller-

nes støjudsendelse, der stiger med stigende vindhastig-

hed op til en vindhastighed på 8 m/sek, hvor vindmøl-

lestøjen stabiliseres. Når vindmøllerne ikke kører, stø-

jer transformerstationen heller ikke. Transformerstati-

onens støj stiger dog stadig op til de 5 dB(A) ved vind-

møllernes maksimale ydeevne, der formodentlig ind-

138

Grænseværdi for vindmøllestøj

ved vindhastigheden 8 m/s ved

nabobolig i det åbne land

Figur 5.1 viser forskellige støjtryk, støj fra forskellige støjkilder. Illustrationen viser ikke noget om selve oplevelsen af

støjen. Der kan både være forskelle i folks følsomhed over for den givne støjkilde, og på støjkildens støjmønster - va-

righed, gentagelse, udsving, pludselighed, monotoni, med videre. Reference /24/ med tilføjelser af PlanEnergi.

Ifølge Vejdirektoratet bliver en forskel i lydtrykket på 1 dB oplevet som en meget lille ændring. En forskel på 2 dB op-

levet som en netop hørbar ændring. En forskel på 3 dB oplevet som en hørbar, men lille ændring. En forskel på 5 dB

oplevet som en væsentlig og tydelig ændring. En forskel på 10 dB oplevet som en halvering eller fordobling af støjen.

En forskel på 20 dB oplevet som en meget stor ændring. Reference /21/

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

inder sig ved en vindhastighed på 12 – 13 m/sek. Ved

den vindhastighed camoulerer vindstøjen i bygninger

og bevoksning ved beboelser som regel både støjen fra

transformerstationen og vindmøllerne. Overført til pro-

jektet ved Ulvemose og Bækhede Plantage vil det bety-

de, at i en afstand af 0,7 kilometer vil støjen ligge under

5 dB(A), og i en afstand af 0,9 kilometer vil støjen fra

transformatorstationen være næsten nul. Afstanden på

0,7 kilometer svarer omtrent til afstanden til den nær-

meste nabobolig til transformatorstationen, som er na-

bobolig 6 i projektet Ulvemose og Bækhede Plantage.

Fem boliger ligger inden for en afstand af 0,9 kilo-

meter.

46, den højeste støjpåvirkning fra vindmøllerne med

41,4 dB(A). Det er 0,6 dB under grænseværdien. Fem

boliger ligger mindre end to dB under grænseværdien

ved vindhastigheden 6 m/sek.

Tabel 5.4 Støjpåvirkning ved projektets

naboboliger ved vindhastighederne

6 m/s og 8 m/s

Nabobolig

dB(A)

ved 6

m/s vind

41,4

39,2

40,4

40,3

39,0

39,3

39,4

39,6

39,7

37,3

39,7

39,2

36,9

35,8

36,3

41,4

42,7

40,6

38,0

39,9

39,3

38,7

38,9

39,4

dB(A) Bemærkning

ved 8

m/s vind

41,7

39,0

40,2

40,6

38,9

39,1

39,2

39,3

39,2

36,8

39,1

38,6

36,4

35,3

36,0

41,4

42,9

40,5

37,6

39,3

38,8

38,3

38,9

39,5

Inklusiv

støjen fra

den enkelt-

stående

vindmølle

syd

for boligen,

som husets

beboer er

ejer af, og

som ifølge

lovgivningen

ikke skal

indgå i

støjbereg-

ningen

ved

mølleejer.

Tal i fed

markerer

værdier, som

ligger mindre

end 2 dB

under

grænse-

værdien.

Reference

/1/

Lavfrekvent støj ved projektets naboboliger

Tabel 5.5 viser den beregnede lavfrekvente indendørs

støjbelastning ved projektets naboboliger ved vindha-

stighederne 6 m/s og 8 m/s.

Bortset fra nabobolig 18 er nabobolig 1, Møgel-

bjergvej 16, udsat for den højeste belastning ved de to

vindhastigheder med 16,7 dB(A) ved vindhastigheden

8 m/s. Det er mere end tre dB under støjgrænsen for

lavfrekvent støj.

Nabobolig 1, Møgelbjergvej 16

Nabobolig 2, Biltoftvej 32

Nabobolig 3, Skovvej 15

Nabobolig 4, Møgelbjergvej 20

Nabobolig 5, Egebjergvej 4

Nabobolig 6, Egebjergvej 6

Nabobolig 7, Egebjergvej 8

Nabobolig 8, Egebjergvej 10

Nabobolig 9, Egebjergvej 12

Nabobolig 10, Egebjergvej 16

Nabobolig 11, Vardevej 36

Nabobolig 12, Vardevej 40

Nabobolig 13, Vardevej 38

Nabobolig 14, Vardevej 34

Nabobolig 15, Vardevej 42

Nabobolig 16, Vardevej 44

Nabobolig 17, Vardevej 46

Nabobolig 18, Ulvemosevej 6

Nabobolig 19, Ulvemosevej 8

Nabobolig 20, Ulvemosevej 9

Nabobolig 21, Ulvemosevej 10

Nabobolig 22, Ulvemosevej 12

Nabobolig 23, Vestervangvej 8

Nabobolig 24, Ulvemosevej 15

Nabobolig 25, Ulvemosevej 16

Krav dB(A)for projektets

vindmøller, maksimalt

Vurdering af vindmølleprojektets støjbidrag

Støjen ved projektets naboboliger

Tabel 5.4 viser den beregnede maksimale støjpåvirk-

ning, også kaldet støjimmission, ved vindhastighederne

6 m/s og 8 m/s ved de 25 naboboliger inden for en ki-

lometer fra de nye vindmøller ved Ulvemose og Bæk-

hede Plantage.

Nabobolig 18 modtager det højeste støjbidrag ved de

to vindhastigheder. Beboeren af nabobolig 18 er ejer

af den enkeltstående vindmølle sydøst for boligen, og

dens støjbidrag skal ifølge lovgivningen ikke indgå i

boligens støjberegning. En beregning uden denne vind-

mølle viser, at støjbelastningen fra vindmølleprojektet

ved naboboligen vil ligge mindst 5,8 dB under græn-

seværdierne og være 36,2 dB(A) ved vindhastigheden

6 m/s og 35,5 dB(A) ved 8 m/s.

Reference /15/.

En til-

svarende lavfrekvent støjberegning viser 9,3 og 11,5

dB(A) ved nabobolig 18 ved vindhastighederne 6 m/s

og 8 m/s.

Reference /16/

Det er derfor valgt at se bort fra støjtallet ved nabo-

bolig 18 i tabel 5.4.

Bortset fra nabobolig 18 er nabobolig 1, Møgelbjerg-

vej 16, den nabobolig, der er udsat for den højeste be-

lastning ved vindhastigheden 8 m/s med 41,7 dB(A). Det

er godt to dB under grænseværdien. Ved vindhastighe-

den 6 m/s får samme bolig samt nabobolig 17, Vardevej

Lovkravene overholdt ved projektets naboboliger

Kravene i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller er så-

ledes overholdt ved alle naboboligerne til projektet ved

Ulvemose og Bækhede Plantage.

Støjen ved naboboliger til eksisterende vindmøller

Kravene i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller er

også overholdt ved alle naboboligerne til eksisterende

vindmøller, men som tabel 5.6 viser, ligger støjpåvirk-

ningen ved 12 naboboliger mindre end to dB under en

eller lere af grænseværdierne. Tabellen viser, at De nye

vindmøller vil hæve støjpåvirkningen med mellem 0,1

dB og 1,1 dB. Forskellen er næppe hørbar. Lavfrekvent

støj for eksisterende forhod er ikke beregnet.

Af tabel 5.6 og kort 5.2 fremgår, at nabobolig E2 til

eksisterende vindmøller, Tranbjergvej 33, modtager det

højeste støjbidrag ved vindhastigheden 8 m/s. Værdien

er beregnet til 42,9 dB(A). Det er 1,1 dB under grænse-

værdien. Ved vindhastigheden 6 m/s modtager nabo-

bolig E4 til eksisterende vindmøller, Vardevej 15, det

højeste støjbidrag. Værdien ligger lige under grænse-

værdien med 41,9 dB.

Desuden modtager nabobolig E4 det højeste lavfre-

kvente støjbidrag ved vindhastigheden 8 m/s. Værdien

42,0

44,0

139

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 5.5 Lavfrekvent indendørs støjpåvirkning ved projektets naboboliger ved vindhastighederne 6 m/s og 8 m/s

Nabobolig

Nabobolig 1, Møgelbjergvej 16

Nabobolig 2, Biltoftvej 32

Nabobolig 3, Skovvej 15

Nabobolig 4, Møgelbjergvej 20

Nabobolig 5, Egebjergvej 4

Nabobolig 6, Egebjergvej 6

Nabobolig 7, Egebjergvej 8

Nabobolig 8, Egebjergvej 10

Nabobolig 9, Egebjergvej 12

Nabobolig 10, Egebjergvej 16

Nabobolig 11, Vardevej 36

Nabobolig 12, Vardevej 40

Nabobolig 13, Vardevej 38

dB(A) ved 6 m/s vind

14,2

11,8

13,3

13,6

13,5

13,4

13,3

13,2

12,9

10,7

12,3

11,9

Krav dB(A)

dB(A) ved 8 m/s vind Nabobolig

16,7

14,4

15,5

15,8

15,7

15,5

15,4

15,2

12,8

14,4

14,0

Nabobolig 14, Vardevej 34

Nabobolig 15, Vardevej 42

Nabobolig 16, Vardevej 44

Nabobolig 17, Vardevej 46

Nabobolig 18, Ulvemosevej 6

Nabobolig 19, Ulvemosevej 8

Nabobolig 20, Ulvemosevej 9

Nabobolig 21, Ulvemosevej 10

Nabobolig 22, Ulvemosevej 12

Nabobolig 23, Vestervangvej 8

Nabobolig 24, Ulvemosevej 15

Nabobolig 25, Ulvemosevej 16

dB(A) ved 6 m/s vind

10,3

9,6

10,0

14,3

15,4

13,6

11,2

12,5

12,2

11,9

12,2

12,6

Krav dB(A)

dB(A) ved 8 m/s vind

12,4

11,6

11,9

15,9

16,9

15,3

13,3

14,7

14,4

14,2

14,8

15,2

Reference /2/

Inklusiv støjen fra eksisterende vindmølle som ifølge lovgivningen ikke skal indgå i støjberegningen ved denne bolig, der er beboet af møllens ejer.

Tabel 5.6 Støjpåvirkning ved vindhastighederne 6 m/s og 8 m/s ved naboboliger til eksisterende vindmøllegrupper

Nabobolig

Betegnelse i

støjberegning

Z Biltoftvej 20

AA Tranbjergvej 33

AT Nabo eks

Betegnelse

i lavfrekvent

støjberegning

Z Biltoftvej 20

AA Tranbjergvej 33

AV Nabo eks

Nummer

på kort

5.2

E10

E11

Tabel 5.6 viser den samlede støjbelastning fra eksisterende vindmøller og

projektets vindmøller ved boliger ved eksisterende vindmøllegrupper, hvor

6 m/s vind

8 m/s vind

6 m/s vind

8 m/s vind

den beregnede støjbelastning ved enten 6 m/s eller 8 m/s ligger mindre end

to dB under grænseværdien, eller hvor den beregnede lavfrekvente støj

40,9

(40,6)

42,4

(42,2)

13,7

17,3

ligger mindre end to dB under grænseværdien. Boliger, hvor støjen fra den

41,4

(41,2)

42,9

(42,8)

13,9

17,6

nye vindmøllegruppe ligger 15 dB eller mere under støjen fra de eksisterende

vindmøller, indgår ikke i tabellen. Tal i fed markerer værdier, som ligger mindre

40,1

(39,2)

41,3 (40,8)

13,4

16,7

end 2 dB under grænseværdien. Se også kort 5.2.

41,9

41,9 42,5

42,5 18,0

18,0 19,9

19,8

Den nabobolig til eksisterende vindmøllegrupper med beregnet højeste

(41,5og41,5) (42,2og42,2)

belastning ved vindhastigheden 8 m/s.

Den nabobolig til eksisterende vindmøllegrupper med beregnet højeste

40,5

(39,5)

41,0 (40,2)

15,9

18,7

lavfrekvente belastning. To beregningspunkter pga. to nærliggende

40,7

(39,7)

41,2 (40,4)

15,8

18,8

vindmøllegrupper.

Den nabobolig til eksisterende vindmøllegrupper med beregnet højeste

40,2

(39,1)

40,6 (39,9)

15,2

18,2

belastning ved vindhastigheden 6 m/s. To beregningspunkter pga. to

39,8 (39,0)

40,4 (39,7)

15,1

18,1

nærliggende vindmøllegrupper.

Vindmølleprojektets støj ligger mindst 15 dB(A) under de eksisterende

39,9 (39,4)

40,5 (40,1)

15,3

18,3

vindmøllers støj.

40,3

(40,0)

40,9 (40,7)

16,9

18,0

Grænseværdien gælder projektets vindmøller. De skal være dæmpet, så den

samlede vindmøllestøj ikke overskrider grænseværdien.

(41,9)

(42,6)

18,5

19,3

Værdi i parantes er for de eksisterende forhold. De nye vindmøller vil hæve

40,1

(39,6)

40,7 (40,3)

16,7

17,7

støjpåvirkningen med mellem 0,1 dB og 1,1 dB. Forskellen er næppe hørbar.

42,0

44,0

20,0

Lavfrekvent støj for eksisterende forhod er ikke beregnet.

Støj, dB(A)

Lavfrekvent støj, dB(A)

Maksimalt 20 dB(A) ved 6 m/s vind

Maksimalt 20 dB(A) ved 8 m/s vind

Maksimalt 20 dB(A) ved 6 m/s vind

Maksimalt 20 dB(A) ved 8 m/s vind

Biltoftvej 20

Tranbjergvej 33

Møgelbjergvej 9

Vardevej 15

2 3

Vardevej 20

Vardevej 22

Vardevej 17

Vardevej 19 A

Vardevej 21

Engholmvej 16

Engholmvej 14

Trehøjevej 28

Grænseværdi

AB og AC Vardevej 15 AC og AD Vardevej 15

AN Nabo eks

AM Nabo eks

AL Nabo eks

AK Nabo eks

AQ Nabo eks

AR Nabo eks

AP Nabo eks

AO Nabo eks

AN Nabo eks

AM Nabo eks

AS Nabo eks

AT Nabo eks

AB Engholmvej 14

AQ Nabo eks

AO Nabo eks

Reference /1 og 2/

141

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Støjen i områder med støjfølsom arealanvendelse

Støjen fra vindmøllerne ligger i Næsbjerg, Årre, Roust

og Rousthøje under grænseværdierne, som det fremgår

af kort 5.2. Kortet viser støjkurverne ved en vindha-

stighed på 6 m/s, hvor støjkurverne har en større udbre-

delse end støjkurverne ved en vindhastighed på 8 m/s.

De beregnede støjkurver for 37 dB(A) ved 6 m/s vind

og 39 dB(A) ved 8 m/s vind ligger begge lere hundre-

de meter fra byerne. De beregnede støjkurver for 20

dB(A) for lavfrekvent støj ligger langt fra de støjføl-

somme arealanvendelser. Se kort 5.2.

Grænseværdierne for støj fra vindmøller er således

overholdt i områder med støjfølsom arealanvendelse.

Støjen fra transformatorstationen

Støjen fra transformatorstationen vil ligge langt under

grænseværdierne for industristøj i det åbne land med

en støj mindre end 5 dB(A) ved nærmeste bolig.

Støjpåvirkning fra lere støjkilder

Støj fra én type støjkilde er mere generende, når der

samtidig er støj fra andre kilder. Naboerne til Roust

Motocross og Roust Skydebane er således udsat for

støj fra motocrossbanen og skydebanen samt de eksi-

sterendede vindmøller. Naboerne vil ved etableringen

af den ansøgte vindmøllepark ved Ulvemose og Bæk-

hede Plantage blive udsat for yderligere vindmøllestøj.

Det eksisterende lovgrundlag giver imidlertid ikke mu-

lighed for indgreb over for støj med den begrundel-

se, at den samlede støj fra forskellige typer støjkilder

overskrider de vejledende grænseværdier. Det er ikke

lovpligtigt at lægge støj fra forskellige typer støjkil-

de sammen, da sådanne beregninger anses for at være

yderst komplekse.

Desuden er måling af baggrundsstøjen meget følsom

for tidspunktet af døgnet, vejrlig og årstid, og dermed

svær at foretage ensartet og objektivt. Der er desuden

forskellige målemetoder og grænseværdier for forskel-

142

lige typer støj. Der er derfor ikke fastsat nogen fælles

dB-værdi, der angiver, hvornår støjkilderne samlet giver

en generende støj i omgivelserne. Således skal de nye

vindmøller ved Ulvemose og Bækhede Plantage sam-

men med andre vindmøller i området samlet overhol-

de støjkravene i Bekendtgørelse om støj fra vindmøl-

ler, men eksempelvis transformatorstationen og de nye

vindmøller skal samlet hverken overholde Bekendtgø-

relse om støj fra vindmøller eller Vejledning fra Miljø-

styrelsen nr. 5/1984 ”Støj fra virksomheder”.

For naboerne og Varde Kommunes planlægning har

det dog bestemt interesse at få vurderet den samlede

gene af støjpåvirkning, da det giver en bedre vurde-

ring af miljøet, end når man nøjes med at se på hver

type støj for sig.

Delta Akustik & Vibration foreslog i 1997 Miljøsty-

relsen en fremgangsmåde i sammenlægningen af støj,

som er beskrevet i orientering nr. 27 fra Miljøstyrel-

sens Referencelaboratorium for Støjmålinger, Vurde-

ring af sammensat støj. Undersøgelser har i følge ori-

enteringen vist, at hvis én type støj er væsentlig mere

generende end andre, så bestemmer den støj den sam-

lede virkning af støjen. Hvis to typer støj derimod er

omtrent lige generende, vil den samlede støj være me-

re generende end de to typer hver for sig.

Reference /8/

Tabel 5.7 Støjgrænser for motocrossbane

Omgivelsernes karakter

Hverdage

indtil kl. 18.00

Lørdage indtil

kl. 14.00

Hverdage ml. kl.

18.00 og 20.00

Lørdage ml. kl.

14.00 og 18.00

Spredt bebyggelse i det åbne land 55

Større samlede boligområder

Værdier angivet som det energiækvivalente A-vægtede lydniveau i

dB inden for én time med repræsentative støjforhold.

Reference /9/

Roust Skydebane

På kortbilag 3 til lokalplanen for Roust Skydebane kan

man alæse, at naboboligerne til skydebanen kan bli-

ve udsat for en impulsstøj på mellem 60 dB og godt 65

dB. Se kort 5.4.

Reference /10/

Vindmøllernes lydtryk på mindre end 37 dB er såle-

des teknisk set kun 1/256 af skydebanens lydtryk hos

naboboligerne. For det menneskelige øre er støjen fra

vindmøllerne dog kun 4 – 8 gange svagere end skyde-

banestøjen; men støjen fra skydebanen må antages at

være mere generende end vindmøllestøjen.

Skydebanen må benyttes mandag – fredag kl. 18:00

– solnedgang, dog højst tre dage pr. kalenderuge. Lør-

dage kl. 08:00 – solnedgang. Søndage kl. 09:00 – sol-

nedgang, dog højst 12 søndage pr. kalenderår.

Roust Motocross

Vestjysk Motocross Club må ikke påføre omgivelser-

ne en større støjbelastning end mellem 45 og 55 dB,

afhængig af tidspunkt og omgivelsernes karakter. Se

tabel 5.7. Da vindmøllestøjen samtidig ligger et godt

stykke under 37 dB, og således teknisk er mere end i-

re gange svagere end støjen fra motocross, eller kun det

halve efter det menneskelige øre, må motocrossstøjen

antages at være mere generende end vindmøllestøjen.

Desuden må crossbanen kun benyttes i et kortere tids-

rum af dagen og året: Til træning en bestemt hverdag

mellem kl. 17 og 20 og på lørdage mellem kl. 12 og 17.

Herudover kan banen anvendes til to træningssamlin-

ger om året inden for tidsrummet 9 – 17 samt trænings-

løb tre lørdage, søndage eller helligdage.

Reference /9/

Sammenfatning af støjpåvirkning fra lere kilder

For alle tre støjkilder - motocrossbanen, skydebanen

og vindmøllerne - gælder, at naboboligerne vil være

udsat for støjen i perioder og ikke konstant. Kun i for-

holdsvis korte og begrænsede perioder vil der være tale

om sammensat støj. I de situationer vil støjen fra vind-

møllerne være betydelig lavere og væsentlig mindre

generende end støjen fra de to øvrige støjkilder.

Det er de eksisterende vindmøller, der bidrager mest

af vindmøllerne, mens bidraget fra projektets vindmøl-

ler vil være ubetydeligt. På dette grundlag vurderer

Varde Kommune, at den samlede støj fra Roust Moto-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kort 5.3 Støjkurver ved Roust Skydebane

Lovgivning

Der er ikke indført danske normer for hvor store ge-

ner fra skyggekast, en vindmølle må påføre naboerne.

Miljøministeriets vejledning nr. 9296 af 22/5/2009 om

planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af

vindmøller anbefaler, at naboboliger ikke påføres skyg-

gekast i mere end 10 timer om året, beregnet som re-

el skyggetid.

Beregningen foretages for udendørs opholdsarealer

eller ved et lodret vindue vendt mod vindmøllen. Både

opholdsareal og vindue kan være teoretiske.

På grund af beregningsmetoderne vil værdierne for

udendørs skyggekast være højere end værdierne for in-

dendørs skyggekast - når der ellers forekommer skygge-

kast. I denne VVM indgår både beregninger for inden-

dørs og udendørs skyggekast, og værdierne for udendørs

skyggekast udgør VVM-redegørelsen og miljørappor-

tens referenceværdier i forhold til Miljøministeriets an-

befaling. Rapporten anlægger dermed en skærpet linje.

Skyggestop

Hvis skyggekastet giver gener, der er uacceptabelt hø-

je, kan der installeres et softwareprogram i vindmøllen,

der stopper møllen i de mest kritiske perioder. Stop af

vindmøllen i perioder med generende skyggekast ved

naboboliger vil give et betydningsløst produktionstab.

cross, Roust Skydebane og vindmøllerne ikke medfø-

rer uacceptable forhold.

kast, skal solen skinne, og møllevingerne skal samtidig

rotere - det skal være blæsevejr. Genevirkningen vil ty-

pisk være størst inde i boligen, men kan også være stor

ved ophold udendørs, hvor skyggen eksempelvis fejer

hen over jorden. Skyggekastets omfang afhænger af:

* Hvor solen står på himlen.

* Om det blæser og hvorfra.

* Antallet af vindmøller i en gruppe og deres

placering i forhold til naboboligerne.

* Møllens rotordiameter.

* De topograiske forhold.

* Ved hvilke vindhastigheder vindmøllen producerer.

Beregningsmetode ved Ulvemose

og Bækhede Plantage

Beregningerne af udendørs skyggekast er foretaget for

et opholdsareal på 15 gange 15 meter med centrum 7,5

meter fra boligen mod vindmølleparkens centrum. Are-

alet drejer ved at vende siden mod den vindmølle, som

der beregnes for. Indendørs skyggekast er tilsvarende

beregnet gennem et lodret vindue på 1 gange 1 meter,

vendt mod den vindmølle, der beregnes for. Beregnin-

gerne er foretaget på gennemsnitlige vejrdata. Skygge-

143

5.3 Skyggekast og relekser

Generelt

Skyggekast er vindmøllevingens skygge, der bevæger

sig hen over en lade, hvor man opholder sig. Det er ge-

nevirkningen fra vindmøllevingernes passage mellem

solen og opholdsarealet. For at der kan opstå skygge-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kastet er beregnet i WindPro version 2.8.552, som er

baseret på følgende forudsætninger:

# Solens højde over horisontlinjen skal være mere end

tre grader, da skyggekast under tre grader opfattes

som uproblematisk.

# Afstande på mere end to kilometer fra møllen er

ikke medtaget i beregningerne, da skyggekast ikke

er et problem på de afstande.

Foruden sol og blæst er vindretningen afgørende for

hvor meget skyggekast, der opstår.

Værste tilfælde

Værdien for skyggekast i værste tilfælde er det antal ti-

mer, der maksimalt kan være skyggekast under årsgen-

nemsnitlige vejrforhold. Det vil sige det antal timer, so-

len står bag ved møllens rotor uanset, om det er over-

skyet eller vindstille.

Værdien i værste tilfælde bliver omsat til sandsynli-

ge værdier i programmets beregninger.

Reel værdi

Sandsynlig værdi kaldes også reel værdi. Den reel-

le værdi for skyggekast er værste værdi korrigeret for

vindstille og overskyede timer samt vindretning i et

normalt år i Danmark. Der er i alle beregninger over

reel værdi taget højde for rotorvinkel, det vil sige vind-

retning, og hvor tit møllevingerne står stille, samt an-

tallet af soltimer. Vindmøllens drifttid er beregnet ud

fra effektkurve og beregnede vindforhold på placerin-

gen. Solskinsstatistik er gennemsnitsdata fra Danmarks

Meteorologiske Institut for Danmark. Det er ikke kun

antallet af timer, der er vigtigt for oplevelsen af skyg-

gekast, også tidspunktet spiller ind. Eksempelvis vil

skyggekast tidligt om morgenen for nogle være uden

betydning, mens skyggekast i eftermiddagssolen, hvor

man sidder på terrassen, er kritisk for mange. Derfor

beregnes også en kalender, der viser præcist på hvilke

dage og i hvilke tidsrum, skyggekast kan indinde sig

ved den enkelte nabobeboelse. Af kalenderne kan man

se, hvornår solen står op og går ned, hvornår skygge-

144

kast kan indtræde, hvor længe det varer, samt fra hvil-

ken vindmølle, det kommer. Se igur 5.1.

Endelig er skyggelinjerne beregnet, og der er udtegnet

kort med skyggelinjer fra vindmøllerne, der viser, hvor

et bestemt antal skyggetimer i reel værdi ligger i land-

skabet. Se kort 5.5. Af kortet kan man tilnærmelsesvis

alæse, hvor mange skyggetimer den enkelte nabobolig

vil blive udsat for. Kurvernes værdier kan ikke direkte

sammenlignes med værdierne ved naboboligerne uden-

dørs, da kurverne trækker en linje gennem alle de punk-

ter, hvor der vil være det angivne timer reel skyggekast

om året, mens værdierne for naboboliger udendørs er for

et areal på godt 225 m

, 15 meter gange 15 meter, der dre-

jer efter vindmøllen, der er en stor samling af "punkter".

Derfor ligger eksempelvis 10-timers-kurven tættere

på vindmøllerne end nabobolig 3, som jo teoretisk får

10 timer udendørs reel skyggekast om året.

I beregningen er der ikke taget hensyn til, om der

ligger bygninger eller tæt, høj bevoksning mellem boli-

gen og vindmøllerne, som reducerer skyggekastet. Det

vil eksempelvis være tilfældet ved Nabobolig 6, Ege-

bjergvej 6. Skyggekastet kan derfor i nogle tilfælde væ-

re væsentligt lavere i virkeligheden end i beregninger-

ne; men ændres forholdene omkring boligen, kan skyg-

gekastet blive, som beregningerne viser.

året. Det er nabobolig 1, Møgelbjergvej 16, nabobolig

3, Skovvej 15, nabobolig 13, Vardevej 38, og nabobo-

lig 14, Vardevej 34.

Indendørs skyggekast over ti timer om året rammer

teoretisk to naboboliger, nabobolig 1, Møgelbjergvej 16,

og nabobolig 3, Skovvej 15.

Vindmøllerne i projektet ved Ulvemose og Bækhede

Plantage kaster ikke skygge i byerne Næsbjerg, Årre, Roust

og Rousthøje og heller ikke i væsentlig grad ved nabo-

boliger til vindmøllegrupperne nordvest for projektet

ved Biltoft og øst for Møgelbjerg samt ved naboboliger

til vindmøllegrupperne syd for projektet på henholdsvis

ire og seks vindmøller nordvest for Årre.

Reference /4/

Vurdering af skyggekast

Fire naboboliger modtager teoretisk over ti timer uden-

dørs skyggekast om året, og to af boligerne bliver ramt

af mere end ti timers indendørs skyggekast. Nabobo-

lig 1, Møgelbjergvej 16, og nabobolig 3, Skovvej 15, er

de mest udsatte naboboliger med et teoretisk udendørs

henholdsvis knap 18 timer og godt 13�½ time om året.

Indendørs bliver de ramt af skyggekast i henholdsvis

14:45 og 10:16 timer og minutter om året.

Med mindre bygherre leverer en beregning, der ta-

ger hensyn til bevoksning og bygninger, der skærmer

for skyggekast i boligen og på udendørs opholdsareal i

umiddelbar nærhed af boligen, og som mere præcist an-

giver, at skyggekastet ikke overstiger ti timer om året,

vil Varde Kommune kræve skyggestop installeret i de

nye vindmøller, så ingen boliger udsættes for mere end

10 timer reel udendørs skyggekast om året.

Vindmøllerne i projektet ved Ulvemose og Bækhe-

de Plantage kaster ikke skygge i Næsbjerg, Årre, Roust

og Rousthøje og heller ikke i væsentlig grad ved nabo-

boliger til vindmøllegrupperne ved Biltoft og øst for

Møgelbjerg samt de to grupper på henholdsvis ire og

seks vindmøller nordvest for Årre.

Skyggekast ved projektet

Ulvemose og Bækhede Plantage

Der er i tekst, igur og tabel og på kort kun omtalt ti-

merne i ”reel værdi”, da disse er vurderet som de væ-

sentligste for naboernes belastning. På kort 5.5 over

potentielle områder med skyggekast, isolinjerne, er de

naboboliger nummereret, der er med i beregningen.

Tabel 5.8 gengiver de reelle skyggekastværdier i ti-

mer og minutter pr år for de 25 naboboliger. Tabeller

med eksakte tal kan rekvireres ved Varde Kommune,

Email: [email protected], Postadresse: Varde

Kommune, Team Plan, Toften 2, 6818 Årre. .

I beregningen over reelle udendørs værdier har i-

re naboboliger over ti timer udendørs skyggekast om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Relekser

Vindmøllernes releksion af sollys - især fra møllevin-

gerne - er et fænomen, som under særlige vejrforhold kan

være et problem for naboer til vindmøller. Releksionen

opstår især ved visse kombinationer af nedbør og sollys.

Tabel 5.8 Skyggekast ved projektets naboboliger

nabobolig

Udendørs

Fra nye møller

Nabobolig 1, Møgelbjergvej 16

Nabobolig 2, Biltoftvej 32

Nabobolig 3, Skovvej 15

Nabobolig 4, Møgelbjergvej 20

Nabobolig 5, Egebjergvej 4

Nabobolig 6, Egebjergvej 6

Nabobolig 7, Egebjergvej 8

Nabobolig 8, Egebjergvej 10

Nabobolig 9, Egebjergvej 12

Nabobolig 10, Egebjergvej 16

Nabobolig 11, Vardevej 36

Nabobolig 12, Vardevej 40

Nabobolig 13, Vardevej 38

Nabobolig 14, Vardevej 34

Nabobolig 15, Vardevej 42

Nabobolig 16, Vardevej 44

Nabobolig 17, Vardevej 46

Nabobolig 18, Ulvemosevej 6

Nabobolig 19, Ulvemosevej 8

Nabobolig 20, Ulvemosevej 9

Nabobolig 21, Ulvemosevej 10

Nabobolig 22, Ulvemosevej 12

Nabobolig 23, Vestervangvej 8

Nabobolig 24, Ulvemosevej 15

Nabobolig 25, Ulvemosevej 16

17:43

9:01

13:33

5:22

1:20

3:09

1:34

3:22

3:07

2:18

3:42

7:28

10:31

10:26

4:27

4:29

5:59

3:59

4:19

1:44

6:59

6:36

5:50

5:33

7:04

Fra eksisterende møller

0:11

0:02

0:00

5:20

2:36

0:18

0:01

0:00

0:05

- Ikke beregnet

Fra nye møller

14:42

7:32

10:16

4:46

1:05

2:43

1:11

2:45

2:17

2:03

3:10

5:07

7:48

9:07

3:48

3:46

4:56

3:18

3:29

1:26

5:42

5:24

4:57

4:31

5:45

Timer : minutter

Indendørs

Fra eksisterende møller

Da vindmøllevinger skal have en glat overlade for at pro-

ducere optimalt og for at afvise snavs, kan dette medføre

lader, som kan give releksioner. Problemet er minime-

ret gennem overladebehandlinger til meget lave glanstal

omkring 30, der med de nuværende metoder er det nær-

meste, man kan komme en antireleksbehandling. I løbet

af møllens første leveår halveres releksvirkningen, for-

di overladen bliver mere mat. Moderne møllevingers ud-

formning med krumme overlader gør desuden, at even-

tuelle relekser spredes jævnt i vilkårlige retninger.

Vurdering af relekser

Relekser fra de nye møller forventes ikke at give væ-

sentlige gener.

5.4 Samlet konklusion på

forhold ved naboboliger

Lovgivning om afstand er overholdt ved alle naboboli-

ger. Samlet set er nabobolig 1, Møgelbjergvej 16, den

nabobolig, der er udsat for mest påvirkning fra vind-

møllerne.

Konklusion på visuel påvirkning

På grund af vindmøllernes totalhøjde vil de ofte være

synlige over nærområdets bevoksning, men bevoksnin-

gen kan også dække helt for vindmøllerne. Se visuali-

sering B, der rummer begge situationer.

Visuelt vil vindmøllerne være markante og domine-

rende fra nabobolig 12, Vardevej 40, og nabobolig 17,

Vardevej 46. Fra nabobolig 3, Skovvej 15, nabobolig 19,

Ulvemosevej 8, og til dels nabobolig 23, Vestervang-

vej 8 vil vindmøllerne stå markante i synsfeltet. Fra de

øvrige 20 naboboliger vil der sandsynligvis kun være

udsigt til nogle af vindmøllerne eller til de øverste de-

le af møllerne.

145

Skyggekast i timer og minutter om året. Anbefalet maksimum er 10 timer om året.

Reference /3 og 4 samt 11 – 14/

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kort 5.4 Skyggelinjer

Ny vindmølle med nummer

Nabobolig med nummer

10 timer skyggekast pr. år

5 timer skyggekast pr. år

0 timer skyggekast pr. år

Reference /4/

�½

1�½

2 km

146

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dien med 19,9 og 19,8 dB(A). Ved denne bolig er der

i beregningerne indlagt to beregningspunkter for bå-

de støj og lavfrekvent støj, da boligen ligger umiddel-

bart nordøst for en vindmøllegruppe på ire vindmøl-

ler og umiddelbart nordvest for en vindmøllegruppe på

seks vindmøller.

Samme nabobolig til eksisterende vindmøller har

også den højeste almindelige støjbelastning ved vind-

hastigheden 6 m/s. Værdien ligger lige under grænse-

værdien med 41,9 dB.

vindmøller, der bidrager mest af vindmøllerne, mens

bidraget fra projektets vindmøller vil være ubetydeligt.

Konklusion på skyggekast

Fire naboboliger modtager teoretisk over ti timer uden-

dørs skyggekast om året, og to af boligerne bliver ramt

af mere end ti timers indendørs skyggekast. Nabobo-

lig 1, Møgelbjergvej 16, og nabobolig 3, Skovvej 15, er

de mest udsatte naboboliger med et teoretisk udendørs

henholdsvis knap 18 timer og godt 13�½ time om året.

Indendørs bliver de ramt af skyggekast i henholdsvis

14:42 og 10:16 timer og minutter om året.

Med mindre bygherre leverer en beregning, der ta-

ger hensyn til bevoksning og bygninger, der skærmer

for skyggekast i bolig og på udendørs opholdsareal i

umiddelbar nærhed af boligen, og som mere præcist an-

giver, at skyggekastet ikke overstiger ti timer om året,

vil Varde Kommune kræve skyggestop installeret i de

nye vindmøller, så ingen boliger udsættes for mere end

10 timer reel udendørs skyggekast om året.

Vindmøllerne i projektet ved Ulvemose og Bækhe-

de Plantage kaster ikke skygge i Næsbjerg, Årre, Roust

og Rousthøje.

Krav om støjmåling

Det medfører, at Varde Kommune vil kræve, at der

udføres en støjmåling på de nye vindmøller, efter de

er sat i drift, for at sikre, at grænseværdierne bliver

overholdt. Hvis støjmålingen med efterfølgende be-

regning viser, at støjpåvirkningen ikke holder sig un-

der 42,0 og 44,0 dB(A) støj og 20 dB(A) lavfrekvent

støj ved henholdsvis vindhastighederne 6 og 8 m/s

ved alle naboboliger, skal de nye vindmøller støjdæm-

pes, eller driften skal indstilles.

Støjen i områder med støjfølsom arealanvendelse

De beregnede støjkurver for 37 dB(A) ved 6 m/s vind

og 39 dB(A) ved 8 m/s vind ligger begge lere hundrede

meter fra byerne Næsbjerg, Årre, Roust og Rousthøje.

De beregnede støjkurver for 20 dB(A) for lavfrekvent

støj ligger langt fra de støjfølsomme arealanvendelser.

Konklusion på relekser

Relekser fra de nye møller forventes ikke at give væ-

sentlige gener.

Støjen fra transformatorstationen

Støjen fra transformatorstationen vil ligge langt under

grænseværdierne for industristøj i det åbne land med

en støj mindre end 5 dB(A) ved nærmeste bolig.

Støjpåvirkning fra lere støjkilder

Varde Kommune vurderer, at den samlede støj fra Rou-

st Motocross, Roust Skydebane og vindmøllerne ikke

medfører uacceptable forhold. Det er de eksisterende

148

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foto 5.29 Myretuer i Biltoft Plantage.

149

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6 Øvrige miljøkonsekvenser

6.1 Luftforurening

Indledning

Der er næppe længere tvivl om at et stigende indhold

af kuldioxid (CO

) i atmosfæren får væsentlige konse-

kvenser for fremtidens klima blandt andet med stigen-

de temperaturer, ændrede nedbørsforhold og voldsom-

me klimatiske hændelser. For at begrænse skadevirk-

ningerne mest muligt - ikke mindst af hensyn til kom-

mende generationer - er det derfor vigtigt at reducere

emissionen af klimagasser.

Ud over ved at spare på energiforbruget kan det ske

ved at erstatte og udfase forbruget af fossile brændsler

med vedvarende energikilder.

Regeringen har i sin energiplan ’Vores Energi’ et mål

om 100 % vedvarende energi i 2050 og en reduktion af

-emissionen med 40 % inden år 2020. For at opnå

det får vedvarende energi i de kommende år en central

rolle. Her indgår vindkraft som et vigtigt element, for-

di vindmøller har en meget positiv klimaeffekt. Ener-

giplanen har derfor også et mål om 50 % vindkraft i el-

forsyningen i 2020.

Når vindmøllerne producerer strøm, må der skrues

ned for produktionen et andet sted i el-systemet, fordi

produktion og forbrug skal balancere. Neddroslingen

sker typisk på kulfyrede kraftværker eller ved at im-

portere mindre vandkraft-el. Kun i mindre grad kan

man sænke produktionen på kraftvarmeværkerne, for-

di de styres efter den mængde varme, der skal leveres

til forbrugerne. Vindmøllers store klimaeffekt skyldes

således, at el-produktionen fortrænger el fra kraftvær-

ker, hvor brændslet er kul eller andre fossile brændsler,

der giver en stor emission af CO

. Vindmøller bidrager

derfor til, at Danmark kan opfylde forpligtigelser i in-

ternationale aftaler. For eksempel Kyotoaftalen eller i

forbindelse med EU’s klimamål.

150

tuelt kan udvaskes, og tungmetallerne kan måske på

længere sigt udgøre et miljøproblem, når produkterne

sidenhen genanvendes som fyld. Hovedproblemet ved

asken og slaggen er dog indholdet af sulfat og klorid.

Fossil energiproduktion medfører også emission af

svovldioxid (SO

) og kvælstofoxider (NO

) til luften,

hvorfra stofferne med nedbøren atter falder ned og fø-

rer til forsuring af jord- og vandmiljøer med svovlsy-

re og salpetersyre.

Nogle af de mest følsomme økosystemer er fersk-

vandsystemer i Skandinavien. I løbet af vinteren opho-

bes sur nedbør i sneen, og ved forårets tøbrud frigives

det sure vand på kort tid, og kan føre til et kraftigt og

pludseligt fald i surhedsgraden (pH) i loder og søer. I

værste fald kan det få katastrofale følger for dyrelivet.

I Danmark er nedfaldet af svovl blevet reduceret bety-

deligt siden 1990’erne på grund af mere effektiv svovl-

rensning på kraftværkerne og øget anvendelse af brænd-

sler og brændstoffer med lavt svovlindhold. Men også

i den sammenhæng har vindkraft en stor og væsentlig

effekt, fordi emissionen af svovl og kvælstof reduce-

res væsentligt på grund af fortrængningen af kulkraft.

En anden effekt af emissionen drejer sig om forøget

forurening af miljøet med næringsstoffer, kaldet eutro-

iering. Kvælstof fra energiproduktionen (NO

) falder

før eller siden ned på jorden eller i havet og bidrage her

til eutroieringen. Forskellige jordøkosystemer kan op-

hobe kvælstof i jorden som organisk stof og i vegetati-

onen i form af øget biomasse. Men der er grænser for

hvor meget, og overskrides denne grænse, bliver kvæl-

stof udvasket, og det kan føre til forsuring af jorden og

til tab af plantenæringsstoffer. Forøget kvælstofoptagel-

se i planterne kan medføre ubalancer i økosystemet, og

øget følsomhed over for stressfaktorer som tørke, frost

og insektangreb. Også denne belastning reduceres ved

opsætning af vindmøller.

El-produktion med kul giver en stor produktion af af-

fald i form af slagge og aske. En del kan anvendes ved

produktion af cement og beton. Men slaggen og asken

indeholder salte og mindre mængder tungmetaller, der

ved deponering eller ved brug i anlægsarbejder even-

Emissioner

I Danmark var der ved årsskiftet 2011/2012 installeret

en samlet vindmøllekapacitet på ca. 3.900 MW, og i

2011 dækkede vindkraft ca. 28 % af det totale elforbrug,

Reference /1/.

Efter stagnation mellem 2004 til 2008 er

udbygningen med vindmøller igen begyndt at tage fart.

Hvor stor reduktionen af emissionen af klimagas-

ser på grund af vindmøllerne præcis er, afhænger af,

hvordan elforbruget i et givent øjeblik samlet set pro-

duceres, og hvor meget kraftværksstrøm, der fortræn-

ges. Det er derfor vanskeligt at beregne nøjagtigt, og

der er lere beregningsmåder. Her er anvendt såkald-

te miljødeklarationsværdier, som er de emissionsfak-

torer, der medfølger, når el eksporteres ud af landet,

og altså de værdier, køberlandet skal indregne i klima-

regnskabet, når det importerer el fra Danmark, se ta-

bel 6.1,

Reference /2/.

Anvender man disse værdier for det aktuelle vind-

mølleprojekt, kan det beregnes, hvor meget projek-

tet samlet set reducerer emissionen af luftforurenende

stoffer og klimagasser. Resultatet fremgår af tabel 6.2.

Især reduktionen af emissionen af kuldioxid er me-

get stor og bidrager ganske væsentligt til at mindske

belastningen af atmosfæren med drivhusgasser - den

såkaldte klimabelastning.

Vurdering

Kuldioxid og klimaforandringer

Et stadigt stigende CO

-indhold i atmosfæren pga. for-

bruget af fossile brændsler vil føre til alvorlige klima-

forandringer over hele kloden. Sådanne forandringer

vil være af forskellig karakter alt efter hvor, man be-

inder sig. Men det er klart, at det også vil medføre æn-

drede levevilkår i Danmark for både mennesker, dyr og

planter. At det er alvor ses blandt andet af, at et rejse-

hold nedsat af den danske regering skal rådgive kom-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

munerne om, hvordan man bedst forbereder og plan-

lægger for stigende vandstand i fremtiden.

Af tabel 6.2 ses, at vindmølleprojektet resulterer i

en reduceret emission på cirka 66.000 tons CO

pr. år.

Det svarer til ca. �½ % af den mængde, Danmark ifølge

Kyotoaftalen har forpligtiget sig på at spare inden ud-

gangen af 2012. Projektet bidrager derfor positivt til at

holde klimaforandringerne i ave, og selv om det eksak-

te bidrag i den store globale sammenhæng isoleret set

er beskedent, er det dog målbart. I sig selv vil et projekt

af denne størrelse ikke få nogen mærkbar indvirkning

på klimaforandringerne. Men i et bredere perspektiv er

bidraget værdifuldt og uundværligt, fordi den fulde re-

duktion kun kan opnås gennem mange større og min-

dre bidrag. Der skal således for eksempel kun cirka 200

lignende projekter til for fuldt ud at opfylde Danmarks

Kyoto-forpligtigelse.

I gennemsnit udledte hver dansker i 2010 cirka 8,5

tons CO

Reference /19/.

Projektet kompenserer såle-

des for emissionen fra cirka 7.800 borgere, hvilket sva-

rer til omtrent 15 % af Varde kommunes indbyggere.

Svovldioxid og kvælstofoxider

I Danmark tilføres miljøet cirka 22.000 tons rent svovl

hvert år på grund af menneskelige aktiviteter,

Referen-

ce /13/.

Hertil kommer naturligt afsat svovl fra havvand

særligt i kystnære områder. Vindmøllerprojektet redu-

cerer emissionen af svovldioxid med cirka 10 tons pr.

år. Det svarer til cirka 5 tons rent svovl. Relateres tallet

alene til arealet, udgør reduktionen derimod ca. 2 % af

den del, der kan tilskrives Varde kommune.

Kvælstofnedfaldet i Danmark ligger mellem 1,7 og

2,7 tons per km

, og er højest i Jylland. I alt er nedfal-

det på land beregnet til 92.000 tons i 1999. Regnes og-

så vandområderne med afsættes i alt cirka 230.000 tons

kvælstof årligt, og det svarer meget godt til den samle-

de emission,

Reference /13/.

Vindmølleprojektet redu-

cerer emissionen med cirka 90 tons NO

per år, eller

cirka 32 tons rent kvælstof. Projektet reducerer derfor

den samlede emission og nedfaldet på landsplan med ca.

1 ‰, eller omkring 20 g kvælstof per hektar, hvis hele

effekten tilskrives landjorden. Det er ikke meget og ik-

ke målbart i den store sammenhæng. I forhold til Varde

kommune alene udgør reduktionen dog omkring 3,5 %.

Slagger og lyveaske

Vindmøllestrøm erstatter som nævnt strøm, som el-

lers skulle have været produceret med især kul. Af den

grund vil produktionen af slagge og aske, som kulkraft

afstedkommer, også blive reduceret. En stor del af aske-

og slaggemængden fra elproduktionen kan genanven-

des. Kulbundasken bruges hovedsageligt til anlægsar-

bejder, og lyveasken bruges til fremstilling af cement,

beton, fyld og andet, men altså ikke helt uden proble-

mer, som nævnt ovenfor. En mindre del, cirka 6 % i

1995, deponeres,

Reference /13/.

Årligt produceres der cirka 1,4 mio. tons slagge og

lyveaske i Danmark (1995). Med anvendelse af miljø-

deklarationsværdier (se tabel 6.1.) reduceres produktio-

nen med cirka 40 g pr. kWh vindmøllestrøm,

Referen-

ce /2/.

Det svarer til, at der fremover vil blive produce-

ret godt 3.800 tons slagge og lyveaske mindre pr. år

som følge af projektet. Mængden af denne affaldstype

reduceres således med cirka 3 ‰ på grund af det kon-

krete vindmølleprojekt.

6.2 Ressourcer og affald

Energibalance og ressourceforbrug –

konsekvenser og vurdering

På kun 7 – 8 måneder kan en moderne vindmølle pro-

ducere lige så meget energi, som der er brugt til at pro-

ducere, opføre og senere nedtage møllen. Med en for-

ventet levetid på 20 år betyder det, at en mølle kan pro-

ducere 30 – 35 gange så meget energi, som der er brugt

Tabel 6.1 Beregningsparametre for CO

andre luftforurenende stoffer

Stof

Kuldioxid – CO

Svovldioxid – SO

Kvælstofoxider – NO

Partikler

Slagger, aske m.m

Reduktion g pr. produceret kWh

(Vestdanmark)

702

0,12

0,95

0,02

39,8

Tabel 6.2 Reduktion af drivhusgassen CO

og andre luftforurenende stoffer, ton

Luftart

Kuldioxid, CO

Svovldioxid, SO

Kvælstofoxider, NO

Reduceret emission pr. år - ton

66.000

Reduceret emission på 20 år - ton

1.330.000

225

1.800

Anvendte parametre ved beregning af mindsket luftemission og

mindsket affaldsproduktion ved el-produktion fra vindmøller. Andre

kilder anvender lidt andre faktorer.

Gennemsnitlig mindsket emission som følge af opsætning af 10 nye 3 MW møller - afrundede værdier. Der er regnet med forventet produktion

minus 5 %. Reduktionen over 20 år er behæftet med stor usikkerhed og måske overvurderet, fordi beregningen ikke kan tage højde for, at el-

produktionssystemet gradvist bliver ændret i dette spand af år, og kul formodendlig i stigende grad glider ud.

151

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til dens produktion og etablering,

Reference /11/.

Næppe

andre energiteknologier til elproduktion har så kort en

energimæssig tilbagebetalingstid. Til sammenligning

kan nævnes, at den er 2 – 4 år for solceller og 6 – 14

år for atomkraft,

Reference /14/.

Til produktion af en vindmølle anvendes først og

fremmest glasiber til vingerne, stål til nav og tårn, og

beton, armeringsjern, sand og grus til fundamentet. Til

fundamentet anvendes op til cirka 1.200 m

armeret be-

ton. Desuden anvendes grus til etablering af bæredyg-

tige serviceveje. Ved nedtagning af vindmøllerne ef-

ter endt drift kan størsteparten af de anvendte materi-

aler i møllen adskilles og genanvendes. Fundamentet

og kabler kan fjernes til mindst en meter under terræn,

så planteavl kan genoptages.

overskudsvarme bortkøles. Med den produktionsform

er vandforbruget cirka 2.000 liter pr. MWh,

Referen-

ce /12/.

Etablering af vindkraft til erstatning af kul-

kraft kan derfor i mange lande spare store vandmæng-

der. Teoretisk kunne nærværende vindmølleprojekt for

eksempel spare cirka 200.000 m

vand om året, eller

hvad der svarer til cirka 3.000 danskeres årlige forbrug.

I Danmark køles ikke med ferskvand på kraftvær-

kerne, men med havvand, og det har ikke været muligt

at inde tal for forbruget af ferskvand ved denne pro-

duktionsform. Det må dog skønnes at være beskedent,

og vil kun udgøre nogle få procent af ovennævnte tal,

og heraf vil hovedparten oven i købet givetvis skyldes

minedrift uden for landets grænser. Vandbesparelser

på grund af vindkraft vil derfor være meget mindre i

Danmark end i mange andre lande.

drift, blive fjernet fra byggepladsen efter gældende reg-

ler, og området omkring møllerne vil blive reetableret.

Herefter vil møllerne ikke give anledning til nogen væ-

sentlig affaldsproduktion, når bortses fra olieskift og

lignende. I disse tilfælde medtages og genanvendes ke-

mikalierne på godkendte modtagevirksomheder.

6.3 Geologi og grundvand

Spildes olie eller andre kemikalier under opsætning el-

ler drift af vindmøller, kan der potentielt være risiko for

forurening af grund- og overladevand, og risikoen af-

hænger blandt andet af geologiske og topograiske for-

hold og nærhed til vådområder, og er blandt andet af

betydning i forhold til drikkevandsinteresser.

Møllerne opstilles i et forholdsvis ladt landskab 6 -

10 km øst for Varde. Området er en bakkeø fra næst-

sidste istid og jorden er fortrinsvis grovsandet. De to

vestligste møller opstilles dog på humusjord og en en-

kelt mølle på lerblandet sandjord.

Boredata fra de nærmeste jordbunds- eller vandbo-

ringer i området viser, at undergrunden mod øst typisk

består af glacialt morænesand øverst, efterfulgt af et lag

moræneler, et lag smeltevandssand, et lag -silt og atter

-sand. Mod vest består undergrunden typisk øverst af

glacialt morænesand efterfulgt af moræneler og -sand.

Grundvandet i de nærmeste boringer indes i ca. 6 – 7

m’s dybde,

Reference /3/.

Projektområdet er ikke et geologisk værdifuldt om-

råde,

Reference /4/.

Vindmøllerne opstilles i et område med drikkevands-

interesser (OD). Den korteste afstand til en drikke-

vandsboring er et par kilometer. Grundvandet i nær-

området udnyttes iøvrigt til markvanding via private

boringer. Området er ikke nitratfølsomt.

Cirka halvdelen af møllerne opstilles på lavbunds-

arealer. Mod vest er der ingen risiko for okkerudled-

ning. Men mod øst opstilles mølle 8 og 10 tæt på arealer

med stor risiko for okkerudledning, hvilket bør tages i

betragtning, hvis der skal foretages grundvandssænk-

Vandforbrug

Produktion af 1 MWh el med vindmøller koster i et

livscyklusperspektiv cirka en liter vand. Globalt produ-

ceres en stor del af elektriciteten på kraftværker, hvor

Affald

Efter opstilling og idriftsættelse af vindmøllerne vil alt

materiel og affald, som ikke er nødvendigt for møllens

Foto 6.1 Mølle 6 placeres i baggrunden på kornmarken.

Foto 6.2 Mølleplacering for mølle 7 - stubmark efter korn.

152

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ning i forbindelse med etableringen af fundamenterne.

Afhængigt af årstid og nedbør kan mængden af vand,

der må bortpumpes, være betydelig. Mængden er ty-

pisk størst den første uge, og pumpningen kan ofte ind-

stilles igen efter 2–3 uger, når fundamentet er færdigt.

Den miljømæssigt mest skånsomme måde at bortskaf-

fe oppumpet vand vil være at nedsive det lokalt frem

for at alede det direkte til grøfter og bække i området.

Pga. det forholdsvis dybe grundvandsspejl, er det

ikke sandsynligt, at der bliver behov for grundvands-

sænkning. Men skulle det alligevel blive tilfældet, vur-

deres det, at bortledning af eventuelt okkerforurenet

vand ved lokal nedsivning vil kunne ske uden skade-

lige effekter på beskyttede vandløb eller andre natur-

områder.

der omkring 1.200 liter olie. Skulle transformeren læk-

ke, hvad der kun er en meget lille risiko for, er der og-

så opsamlingskar under den. I øvrigt er der elektronisk

overvågning og automatiske alarmer på alt, der vedrø-

rer driften, så et eventuelt spild straks opdages, og der

kan iværksættes afværgeforanstaltninger hurtigst mu-

ligt. Vindmølleejeren skal desuden udarbejde en bered-

skabsplan for, hvordan der skal reageres, hvis uheldet

er ude. En sådan leveres altid med møllen af fabrikan-

ten og skal godkendes af kommunen.

Kun hvis en mølle vælter, er der en reel risiko for

udslip til omgivelserne, og det sker som bekendt kun

yderst sjældent. Samlet vurderes der derfor kun at væ-

re minimal risiko for forurening af jord- eller grund-

vand som følge af aktiviteter under såvel anlægs- som

drifts- og nedtagningsfase for møllerne.

bevare og beskytte naturtyper og dyre- og plantearter,

som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-lan-

dene. Naturdirektiverne indebærer, at EU-landene bå-

de skal udpege og beskytte de særlige områder, f.eks.

Habitatområder, som arterne indes i, men medlems-

landene er også forpligtigede til at beskytte udpegede

plante- og dyrearter uden for disse områder, hvor ar-

terne end måtte indes.

Fuglebeskyttelses- og Ramsarområder er udpegede

for at beskytte især fugle, og udpegningsgrundlaget

for disse områdetyper er ofte identiske - diverse fugle-

arter. Habitatområderne er, som navnet siger, fortrins-

vis udpeget for at beskytte en række specielle habita-

ter, biotop- og naturtyper. Dertil kommer dog ofte og-

Vurdering

Risiko for forurening

Risikoen for spild eller udslip af olie eller diesel fra ar-

bejdsmaskiner og kraner i anlægsfasen er ganske lille

og kan sammenlignes med den fra landbrugets maski-

ner under markarbejdet. Ved et eventuelt spild kan der

hurtigt etableres afværgeforanstaltninger i form af for

eksempel afgravning af det øverste jordlag. Områdets

sårbarhed over for oliespild under etablering af møl-

lerne eller under vedligehold vurderes derfor at væ-

re beskeden.

I driftsfasen er risikoen for grundvands- og jordfor-

urening som følge af lækager fra vindmøllernes smø-

re- og hydrauliksystemer ubetydelig. Vindmøllerne

kan både blive med og uden gear. Møller uden gear in-

deholder ikke gearolie, mens gear-møller indeholder

ca. 1.200 l. Nogle mølletyper indeholder desuden cir-

ka 370 l olie i et lukket svingningsdæmpningsmodul.

Herudover indes der cirka 300 l hydraulikvæske og

cirka 600 l kølervæske i møller af de potentielle typer.

Møllen er konstrueret sådan, at eventuelt spild opsam-

les i nacellen, ledes ned igennem tårnet og opsamles i

bakker i bunden. Møllens transformer kan være place-

ret enten i bunden eller i toppen af tårnet og indehol-

6.4 Naturbeskyttelse

Projektområdet - eksisterende forhold

Projektområdet

er et stort, forholdsvis ladt landbrugs-

område mellem Næsbjerg og Årre. Der er en del læ-

hegn, såvel 3-rækkede løvhegn som gamle 1-rækkede

granhegn. Desuden er der en del mindre nåletræsplan-

tager især øst for mølleområdet og et par mindre fred-

skove - egekrat - midt i området. Området er et typisk

kvægbrugsområde, og markerne er derfor præget af

græs-, majs- og kornafgrøder. Der er kun få beskytte-

de naturarealer og biotoper i området. Disse - fortrins-

vis lidt eng, hede og mose - indes især i Ulvemosen i

den vestlige del af projektområdet samt langs Risbjerg

Bæk og Skonager Lilleå. Desuden indes en del små-

søer og vandhuller og lere andre beskyttede småloka-

liteter spredt i mølleområdet.

Kort 6.1 Natura 2000 områder i nærheden

af projektområdet.

Internationale beskyttelsesinteresser

Projektområdet

Ramsar område

EF-habitatområder

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af naturom-

råder i EU. Udpegningen af områderne har til formål at

EF-fuglebeskyttelsesområde

153

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 6.3 Udpegningsgrundlag for habitat-

områderne H77: Nørholm hede, Nørholm skov

og Varde å øst for Varde, og H 239: Alslev ådal

Habitatområde nr. H 77

Havlampret (Petromyzon marinus)

Bæklampret (Lampetra planeri)

Flodlampret (Lampetra fluviatilis)

Laks (Salmo salar)

Snæbel (Coregonus oxyrhynchus)

Odder (Lutra lutra)

Indlandsklitter med lyng og visse

Indlandsklitter med lyng og revling

Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene

Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger

Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks

Vandløb med vandplanter

Våde dværgbusksamfund med klokkelyng

Tørre dværgbusksamfund (heder)

Enekrat på heder, overdrev eller skrænter

Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund

Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop

Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn

Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand

Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller

blottet tørv

Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand

Rigkær

Bøgeskove på morbund uden kristtorn

Bøgeskove på muldbund

Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund

Stilkegeskove og -krat på mager sur bund

Skovbevoksede tørvemoser

Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

Habitatområde nr. H239

Bæklampret (Lampetra planeri)

Flodlampret (Lampetra fluviatilis)

Snæbel (Coregonus oxyrhynchus)

Odder (Lutra lutra)

Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger

Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks

Vandløb med vandplanter

Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige

orkidélokaliteter)

Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund

Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn

Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand

Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand

Rigkær

Stilkegeskove og -krat på mager sur bund

så en række dyrearter, der er sjældne eller stiller særli-

ge krav til levestedet og som indes i et givet område.

Af kort 6.1 fremgår Natura 2000-udpegninger i nær-

heden af projektområdet. De to nærmeste er 'Nørholm

Hede m.m.' og 'Alslev ådal', der begge er habitatområ-

der og ligger omkring 5 km henholdsvis nord og vest

for mølleområdet. Ca. 7 km vest for ligger den østlig-

ste grænse af fuglebeskyttelsesområdet F 49 'Engarea-

ler ved Ho Bugt', som samtidig indgår i et habitatområ-

de og et Ramsarområde. Endelig ligger habitatområdet

'Sneum å og Holsted ådal' ca. 8�½ km sydøst for områ-

det,

Reference /5/.

Udpegningsgrundlaget for de nær-

meste habitatområder fremgår af tabel. 6.3.

Engområderne ved Ho bugt er udpeget på grund af

yngleforekomst af Hedehøg, Blå kærhøg, Engsnarre og

Blåhals samt rastende Klyder.

Beskyttede naturområder

Foto 6.3 Mølle 9 placeres på majsmark i baggrunden

Af kort 6.2 fremgår, at der kun er meget få beskyttede

naturområder, §3-områder, i nærheden af mølleræk-

ken. I den vestlige del strækker et eng-, mose- og he-

deområde sig gennem møllerækken. Øst for møllerne

indes ligeledes et beskyttet engområde langs med plan-

tagen. Desuden indes især mod øst og sydøst en række

mindre fredskove i nærheden af projektområdet. Ende-

lig inde en række småbiotoper spredt i mølleområdet.

Adgangsveje til møllerne kommer fra eksisterende

veje og ingen nye veje krydser beskyttede naturområ-

der.

Ingen møller berører beskyttet natur og heller ikke

fredskov. De tre østligste møller placeres indenfor en

skovbyggelinje omkring Bækhede og Biltoft plantage.

Fugle i området

Hvad angår fugle, indes der en række mindre lokali-

teter i nærområdet, se tabel 6.4. De nærmeste er ikke

kendt for mange fugle, og områderne besøges tilsyne-

ladende ikke ret ofte af ornitologer, hvilket tyder på, at

Foto 6.4 Tilgroet vandhul ved mølle 10

154

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kort 6.2 Beskyttede § 3-områder omkring vindmølleplaceringerne

Boks 3

fuglefaunaen på lokaliteterne fortrinsvis rummer al-

mindelige arter tilknyttet det åbne land eller plantager

i det Vestjyske. På markerne vest for mølleområdet ra-

ster og fouragerer i vinterhalvåret af og til sangsvaner

og gæs. På træk er iagttaget en række forskellige rov-

fugle, ligesom der ved Næsbjerg ca. 2 km nord for møl-

leområdet tilsyneladende yngler slørugle, der er iagt-

taget en del gange.

De ornitologisk set mest interessante områder i nær-

heden inder man omkring Varde å og Ho Bugt vest for

Varde,

Reference /6/.

Der er ikke gennemført systematiske optællinger af

yngle- eller trækfugle på lokaliteten. Men dyr og fug-

le iagttaget under en besigtigelse er noteret i tabel 6.5.

Mølleområdet er intensivt dyrket landbrugsjord, der be-

Tabel 6.4 Nærmeste fuglelokaliteter i

mølleområdet

Boks 1

Boks 2

Ulv Mose

Bækhede plantage

Helle-Biltoft plantage

Tranbjerg mose

Knoldeflod

Lokalitet

Antal

reg.

arter

Obs.-dage

/obs.

Korteste

afstand til

møller, ca. km.

0,2

1,5

1,0

2/7

4/69

4/15

2/6

Nærmeste fuglelokaliteter inden for en radius af 2 km fra møllerne.

Reference /6/

Tabel 6.5 Fugle og dyr registreret ved en

besigtigelse d. 26.08.2012

Signaturer til kort 6.2

Vindmølle

Hede

Eng

Mose

Fredsskov

Sø

Beskyttede vandløb

Åbeskyttelseslinje

Transformerstation

Skovbyggelinje

�½

1�½

2 km

Adgangsvej og arbejdsareal

Stationære bokse - Flagermuseundersøgelse

Gråkrage 4, Ringdue 6

Landsvale mange, Bysvale mange

Sanglærke enkelte, Engpiber mange

Bogfinke enkelte, Misteldrossel 6

Storspove 1 overflyvende, Spurvehøg 1

Rådyr (spor)

Registrerede fugle og dyr under besigtigelse

155

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 6.6 Bilag IV arter (Habitatdirektivet) der måske kan træffes i og omkring vindmølleområdet

Art

Ynglebiotop

Levevis

Kan eventuelt træffes

i vindmølleområdet

Eventuel

negativ effekt af

vindmøller

Ikke

væsentlig

Hyppighed/

Bevaringsstatus

2000

Almindelig/

Gunstig

Vandflagermus

Hule træer

Jager over søer og

vandløb. Overvintrer

især i kalkgruber

Knyttet til åbne

og varierede

træbevoksninger -

løvskove og parker

Knyttet til frodige

kulturlandskaber med

gårde, haver og parker

Jager ofte i

kulturlandskab med

haver, parker og

småskove.

Overvintrer i huse.

Færdes og lever i tæt

tilknytning til vand, søer

og åer

Eventuelt på træk

(Brunflagermus)

Hule træer

Eventuelt på træk

Ikke

væsentlig

Relativt almindelig/

Gunstig

Foto 6.5 Landsvale i forladt lade ved mølle 10

(Langøret flagermus) Bygninger og træer

Eventuelt på træk

Ikke

væsentlig

Relativt almindelig/

Gunstig

handles konventionelt. Læhegn og mindre naturområder

er relativt fåtallige, og dyr og fugle vil fortrinsvis væ-

re knyttet til sådanne områder og skove og hegn i nær-

området. Fuglefaunaen er typisk for det åbne, dyrkede

agerland i det midt/vestjyske område. Artsdiversiteten

er ikke stor, og fuglene er relativt fåtallige.

Sydflagermus

Huse

Eventuelt på træk eller

fouragerende

Ikke

væsentlig

Almindelig/

Gunstig

Odder

Andre dyr

Møllerne placeres som nævnt i et forholdsvis åbent land-

brugsområde, dog afbrudt af læhegn og småplantager.

Markerne behandles maskinelt og gødskes og sprøjtes

på normal vis. Dyr i nærområdet vil derfor fortrinsvis

skulle indes i skel og hegn og i og omkring plantager

og de mindre naturområder. Der indes en pæn bestand

af rådyr og givetvis også krondyr i området.

Ifølge EU’s Habitatdirektiv skal man vurdere, om et

projekt eventuelt kan have negative indvirkninger på en

række særligt truede dyr og planter, også uden for de-

udpegede habitatområder. Listen af dyr - bilag IV til

Habitatdirektivet - omfatter en lang række arter, hvor-

af en del måske kan tænkes at indes i nærområdet til

det pågældende projektområde. I tabel 6.6 er nævnt de

arter, der i perioden 1973–2005 er registreret i et 100

156

Markfirben

Brinker ved

søer og åer

Findes i større åer,

bl.a. Varde å og

sandsynligvis i

Skonager Lilleå

Ingen

Almindelig/

Usikker

Hegn og diger m.m.

Fouragerer på sydvendte Næppe - Ingen egnede

solbeskinnede skåninger biotoper i området

Ingen

Almindelig/

Usikker

Spidssnudet frø

Moser og vandhuller Jager og lever omkring

mange typer vandhuller

Formentlig i en række

mindre vandhuller i

mølleområdet

Nej

Ingen

Spredt/

Usikker

Snæbel

Sydvestjyske åer

(Bl.a. Varde og

Sneum å)

Vokser op i Vadehavet

og gyder i tilstødende

større vandløb

Ingen

Endemisk i

vadehavsområdets

store åer/

Usikker

Bilag IV arter, som måske kan træffes i nærheden af vindmølleområdet. ( ) = ikke truffet i ’møllekvadratet’, men kun i et nabokvadrat.

Reference /9/ og /10/

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stort område indeholdende projektområdet, et så-

kaldt UTM-kvadrat på 10 x 10 km,

Reference /10/.

Der

er derfor også en vis sandsynlighed for at disse arter

også kan indes i nærheden af mølleområdet, hvis for-

holdene ellers er passende. I tabellen er de pågældende

arters primære ynglebiotoper og levevis nævnt, og det

er vurderet, om dyrene måske også med en vis sand-

synlighed kan forventes at kunne træffes i nærheden

af møllerne, og om de måske kan blive påvirket nega-

tivt heraf. Endelig er arternes generelle bevaringssta-

tus nævnt i tabellen,

Reference /9/ og /10/.

Ingen af de nævnte dyr ud over lagermus er så vidt

vides med sikkerhed truffet i projektområdet.

Odderen er almindelig i hele Jylland og indes med

sikkerhed i større åer i nærheden. Der er kun ganske

få og små vandhuller i området, hvor der eventuelt vil

kunne indes padder og insekter.

Da forekomsten af lagermus i Danmark er temme-

lig dårligt kendt er der gennemført speciikke under-

søgelser i forbindelse med nærværende VVM-redegø-

relse omfattende dels opsætning af 3 stationære moni-

torer i 2 nætter (28. og 29.8.2012) og en manuel lytning

efter lagermus på 3 udvalgte lokaliteter i mølleområ-

det,

Reference /21/.

Resultaterne fremgår af tabel 6.7

En række forskellige lagermus er således truffet fou-

ragerende eller på træk.

Ud over de nævnte arter er der ikke kendskab til, at

der i området indes andre arter, som er særligt beskyt-

telseskrævende. Det kunne være arter, som er rød- eller

gul-listede, og som således er truede i forskellig grad.

Flora

Alle møllerne placeres som nævnt på agerjord i om-

drift, hvor der p.t. fortrinsvis dyrkes enårige afgrøder

som korn og majs med traditionelle dyrkningsmetoder.

Det vil sige jorden pløjes, harves og gødskes og der an-

vendes en række sprøjtemidler. Der indes derfor ingen

vilde eller fredede plantearter på markerne på møller-

nes placeringer, og derfor heller ikke arter, som kræ-

ver særlig beskyttelse. Kun i og omkring fredskovene,

på enge- og hedearealerne i Ulvemosen samt i læheg-

nene inder man en lidt rigere lora.

nord og vest for mølleområdet. Møllerne får derfor ik-

ke nogen indvirkning på beskyttede naturtyper eller

planter eller dyr i disse eller andre Natura2000-områ-

der. Det nærmeste fuglebeskyttelsesområde er engene

ved Ho Bugt mindst 7 km vest for mølleområdet. Med

så stor en aftand vil møllerne med sikkerhed ikke få

nogen indvirkning på fugle i dette område, hvad enten

de indgår i udpegningsgrundlaget eller ej.

I øvrigt behandles problematikken fugle og vindmøl-

ler mere indgående og speciikt for projektområdet ne-

denfor.

Beskyttede naturområder, § 3-områder

Alle møller placeres på arealer i omdrift, og med pas-

sende stor afstand til beskyttede naturarealer - §3-om-

råder. Det gælder også serviceveje til møllerne. Om-

kringliggende skove og plantager berøres heller ikke

af projektet, og ingen biotoper påvirkes således nega-

tivt under driften af møllerne, der kan etableres helt

uden at berøre eller beskadige beskyttede naturbioto-

per i området.

I forhold til planlægningsmæssige forhold - Kommu-

neplanens kapitel 21 - skal det dog nævnes, at de to-tre

vestligste møller placeres i et såkaldt 'Øvrigt lavbunds-

område', dvs. i et sekundært område i forhold til vand-

Vurdering af konsekvenser

Internationale naturområder - Natura 2000

Vindmøllerne placeres forholdsvis langt fra internatio-

nalt beskyttede naturområder. Den korteste afstand er

ca. 5 km til henholdsvis Nørholm hede og Alslev ådal

Tabel 6.7: Artsfordeling af lagermus baseret på registreringer fra stationære detektorer

Lokalitet

Se placering på kort 6.2

Boks 1

Boks 2

Boks 3

Dato

28-08-2012

29-08-2012

28-08-2012

29-08-2012

28-08-2012

29-08-2012

Brunflagermus

Sydflagermus

Syd/skimmelflagermus

Dværgflagermus

Troldflagermus

Myotis sp ss.

Vandflagermus

110

Artsfordeling baseret på registreringer fra stationære detektorer placeret to nætter på tre lokaliteter i opstillingsområdet. Myotis sp. er optagelser af flagermus inden for slægten Myotis, der ikke med sikkerhed kan

bestemmes til art. Det drejer sig dog med stor sandsynlighed om vandflagermus. Bemærk, at der er tale om antal registreringer, ikke individer. Det samme individ kan sagtens blive registreret flere gange og bliver det

sandsynligvis ofte. I et godt fourageringsområde vil en mindre flok ofte cirkle rundt i kortere eller længere tid inden et nyt område opsøges.

157

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

miljøplan II. Desuden placeres mølle 7 og 8 (fra vest)

i et 'Værdifuldt landskabsområde 2016', de tre østlig-

ste inden for skovbyggelinjen omkring Bækhede plan-

tage og de to østligste desuden i et 'hovedindsatsom-

råde' i forhold til områder med 'Naturkvalitetsmålsæt-

ning'. Det vurderes, at møllerne ikke vil være til væ-

sentlig gene i nogen af disse sammenhænge eller til

hinder for en eventuel senere etablering af vådområ-

de. Af disse planlægningsmæssige forhold skal kom-

munen kun dispensere for byggeri inden for skovbyg-

gelinjen, hvis formål er at sikre det frie udsyn til sko-

ven og bevare skovbrynene som værdifulde levesteder

for plante- og dyrelivet. Det vurderes ikke at møllerne

vil påvirke disse formål væsentligt.

til at lyve uden om. Den sidste effekt vurderes dog at

være ganske teoretisk og uden betydning for fuglene

såvel på arts- som på populationsniveau.

Kollisioner

Det sker at fugle bliver dræbt af vindmøller, og det kan

måske undre, i betragtning af dyrenes meget skarpe

sanser og store manøvredygtighed. Der er dog ikke ta-

le om ’Fyrfald’, dvs. det fænomen, at fugle i dis og tå-

ge tiltrækkes af lyset fra et fyrtårn og i stort tal lyver

direkte ind i tårnet. Fænomenet var forholdsvis almin-

deligt tidligere, men forekommer nu næsten ikke læn-

gere, fordi landet generelt ligger ’badet’ i diffust lys.

Derimod er der snarere tale om, at fuglene kan fejlbe-

dømme møllevingernes hastighed og rammes under

forbilyvning. Hastigheden af vingespidsen er, næsten

uanset møllens størrelse og vingernes længde, omkring

250 km i timen og dermed væsentligt hurtigere end de

leste fugles lugt- og reaktionshastighed.

I et meget grundigt tysk litteraturstudie er proble-

mets omfang undersøgt og statistisk vurderet. Det er

gjort ved at gennemgå og sammenligne et stort antal

undersøgelser fra en lang række lande, og kun kvalii-

cerede undersøgelser er medtaget. Tabel 6.8 er en op-

gørelse over

alle

registrerede dødsfald i perioden 1989–

2004 fra otte europæiske lande i undersøgelser, hvor

man systematiske har ledt efter døde fugle. Opgørel-

sen omfatter kun én dansk undersøgelse, der dækker

to år. For overskuelighedens skyld er fuglene samlet i

grupper,

Reference /7/.

I alt er der således gennem ca. 15 år i disse undersø-

gelser fundet ca. 1.000 døde fugle omfattende mere end

100 arter. Det relativt beskedne antal viser, at kollisi-

oner er forholdsvis sjældne. Til gengæld viser det sto-

re artsantal, at stort set alle arter kan blive potentielle

ofre. Fugledødsfald på grund af vindmøller tælles så-

ledes oftest kun i ganske få eksemplarer pr. mølle pr.

år. Det kan derfor konstateres, at omfanget kun undta-

gelsesvist vil kunne få negative konsekvenser for fug-

le på populationsniveau.

I den hidtil største litteraturundersøgelse i Danmark

var en af hovedkonklusionerne da også, at:

"…risiko-

Fugle

Hvad angår fugle og vindmøller er der især to effekter,

der påkalder sig interesse. Dels risikoen for kollisioner

og dødsfald, og dels en fortrængnings- og forstyrrel-

seseffekt og eventuelt tab af fourageringsområde. En

tredje effekt har i årenes løb været nævnt: en barrie-

reeffekt og eventuelle negative konsekvenser for fug-

lene som følge af et øget energiforbrug, når de tvinges

Tabel 6.8 Antal vindmølledræbte fugle fordelt på forskellige fuglegrupper registreret i undersøgelser i

en række europæiske lande i perioden 1989–2004

Fuglegruppe

HOL

Lommer, skarve, hejrer og storke

Svaner og gæs

Ænder

Rovfugle

Hønsefugle og sumphøns

Vadefugle

Måger, terner og alkefugle

Ugler

Duer

Sejlere, gøge, spætter og svaler

Pibere, vipstjerter og lærker

Sangere og andre småfugle

Drosler, fuglekonger og mejser

Kragefugle

Stær, spurve, korsnæb og værlinger

Ubestemte fugle

I alt

Omarbejdet efter Hötker et al,

Reference /7/

359

207

250

930

BEL

294

156

SPA

SVE

Land

ØST

ENG

DAN

TYS

I alt

270

361

158

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en for dødsfald blandt fugle forårsaget af kollision med

vindmøller, uanset møllens art og størrelse, er lille, og

den giver ikke umiddelbart grundlag for bekymring om

effekter på populationsniveau”, Reference /8/.

Under-

søgelsen er af ældre dato. Men senere undersøgelser

har ikke givet grund til at ændre på denne konklusion.

I den tidligere nævnte tyske undersøgelse,

Referen-

ce /7/,

konkluderes det f.eks., at det ikke i nogen af de

mange undersøgelser, man har gennemgået, har været

muligt at inde statistisk sikkert belæg for negative ef-

fekter af kollisionsrisikoen på populationer af ynglen-

de fugle. Generelt fandt man, at kollisionsraten varie-

rede mellem 0 og 50 både for fugle og lagermus. Det

vil sige, at der forekommer mellem 0 og 50 dødsfald

pr. mølle pr. år. Størst er risikoen for især måger i våd-

områder, for rovfugle på bjergkamme - og for lager-

mus i nærheden af skove.

I en svensk undersøgelse fra 2011, der også sam-

menfatter et meget stort antal kilder, har man for fugle

som medianværdi beregnet en

mortalitetsrate på 2,3.

Dvs. at der statistisk set og i 'gennemsnit' forekommer

2,3 dødsfald pr. mølle pr. år,

Reference /15/.

Variatio-

nen ligger i denne undersøgelse mellem 0 og 60 fugle

pr. mølle pr. år. At mortalitetsraten er forholdsvis lille

og variationen stor kan tolkes på den måde, at de le-

ste møller eller mølleparker ikke udgør noget problem.

Tabel 6.9 Antropogene dødsårsager for fugle

Dødsårsag

Trafik 1)

Bygninger og vinduer 2)

El-ledninger 3)

Radiomaster 3)

Vindmøller 4)

I alt - sum 1

Jagt 5)

Huskatte 6)

I alt - sum 2

Noter:

1) Omregnet fra amerikanske forhold i forhold til befolkningstal, idet det antages, at amerikanere kører dobbelt så mange km som danskere pr. år.

2) Omregnet direkte i forhold til befolkningstal.

3) Omregnet direkte i forhold til areal.

4) Omregnet i forhold til installeret effekt (USA ca. 6.400 MW i 2001, DK ca. 3.800 MW i 2011).

5) T. Asferg: Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2009/10. DMU,

Reference /22/.

Af det samlede jagtudbytte kan ca. 65 % skønnes at være vildfugle, resten

opdræt (fortrinsvis fasaner). Listen omfatter 40 fuglearter.

6) Danmarks statistik: i alt ca. 650.000 huskatte i DK (2000). Hver kat skønnes i gennemsnit årligt at dræbe mellem 1 og 10 fugle.

Lav vurdering

600.000

1.800.000

hundreder

20.000

6.000

2.400.000

2.300.000

650.000

5.400.000

Høj vurdering

700.000

18.500.000

800.000

200.000

25.000

~ 20.000.000

2.300.000

6.500.000

~ 29.000.000

%-andel af lav vurdering

0,01

0,2

100

%-andel af høj vurdering

0,1

100

Andre menneskerelaterede dødsårsager for fugle medtaget for sammenligningens skyld

Skønnet årligt antal dødsfald af fugle i Danmark som følge af kollision med forskellige menneskeskabte strukturer eller opførsel i naturen og

kulturlandskabet. Tabellen er omarbejdet til danske forhold efter undersøgelser i USA,

Reference /19/.

Forudsætningerne for omregningen

fremgår af noterne i tabellen. For sammenligningens skyld er i tabellen inddraget jagt og huskatte. Andre årsager såsom utilsigtet forgiftning

(rotte- og musegift) kunne evt. medtages, hvis der kunne gives kvalificerede bud på antal.

Der forekommer næsten aldrig kollisioner. Det er deri-

mod enkelte, uheldigt placerede møller eller parker, der

tegner sig for hovedparten af dødsfaldene.

Af tabel 6.8 bemærker man, at antallet af dræbte rov-

fugle er forholdsvis højt. Det kan forekomme paradok-

salt, disse dyrs skarpe sanser taget i betragtning. For

Spanien dækker tallene blandt andet over 133 gåsegrib-

be og for Tyskland over 13 havørne og 40 røde glenter.

Lignende høje tal har man fundet i Norge for havørn

ved en uheldigt placeret møllepark på en ø, som rum-

mer verdens tætteste bestand af ynglende havørne (!)

Også i andre tilfælde skyldes høje dødstal, at møller-

ne er fejlplaceret i meget rovfuglerige områder, og ek-

semplerne viser, at det er væsentligt, at der tages nød-

vendige hensyn under planlægningen for at undgå gen-

tagelser, se f.eks.

Refernce /18/.

Hvorfor rovfugle i visse tilfælde tilsyneladende er

særligt udsatte kan måske forklares ved, at de under

jagt er fuldstændig fokuserede mod byttet på jorden

og derfor helt uopmærksomme på ovenfra kommende

farer - en vindmøllevinge. Til støtte for denne teori ta-

ler, at gamle fugle tilsyneladende rammes lige så hyp-

pigt som ungfugle, og det derfor ikke har noget med

manglende erfaring at gøre.

Endelig har det vist sig, at lokale ynglefugle i langt

højere grad rammes end trækfugle. Ulykkerne sker for

de leste arters vedkommende om foråret i måneder-

ne marts til maj og i forbindelse med revirhævdelse,

og igen i sensommeren i forbindelse med at ungerne

forlader reviret. Tilsyneladende er der heller ikke no-

get, der tyder på tilvænning, dvs. at antallen af døds-

fald falder med tiden.

I undersøgelser ved Tarifa i Spanien fandt man at

fugle på træk i stor stil undviger en møllepark i god

tid. 71 % af alle svævetrækkere - bl.a. større rovfug-

le og storke - ændrer således retning, når de nærmede

sig et vindkraftanlæg, og så godt som alle dødfundne

fugle var ikke trækfugle,

Reference /20/.

Risikoen for

kollisioner hænger således nøje sammen med hvor of-

te rovfuglene passerer gennem mølleområdet,

Refe-

rence /15/.

Det samme forhold gør sig gældende for an-

dre fuglegrupper.

159

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For rovfugle alene er kollisionsfrekvensen 0–8 fugle

pr. mølle pr. år. De høje værdier er fra enkelte møller

og enkelte år. Hvor man har samlet oplysninger i lere

år er den betydeligt lavere: mindre end 0,3 døde rov-

fugle pr. mølle pr. år. Medianværdien er 0,03 fugle. Ser

man kun på undersøgelser fra områder med høje rov-

fugletætheder er medianværdien 0,07 fugle pr. mølle

pr. år,

Reference /15/.

Mortalitetesraten for rovfugle er således generelt

meget lille, og kun for isolerede populationer af arter

med en meget langsom reproduktionsrate, kan der væ-

re en begrundet frygt for negative effekter for fuglene

på populationsniveau.

Sammenlignet med andre menneskerelaterede døds-

årsager udgør vindmøller generelt kun en meget beske-

den risiko for fugle, se tabel 6.9.

Forstyrrelses- og fortrængningseffekt

Den væsentligste effekt af vindmøller på fugle har at

gøre med forstyrrelser, der eventuelt kan føre til for-

skydning eller fortrængning af visse arter,

Reference

/7/.

Effekten er meget forskellig fra art til art. Nogle ar-

ter tvinges til at lyve uden om møllerne, og mister i

værste fald et fourageringsområde, fordi de må holde

en passende afstand til møllerne. Andre arter bekym-

rer sig tilsyneladende ikke særligt om møllerne og fær-

des ofte frit, tæt på møllerne.

Forstyrrelses- eller fortrængningseffekten er statis-

tisk signiikant for ikke-ynglende gæs, duer, hjejle og

vibe, der alle tilsyneladende undgår at komme tættere

på end et par hundrede meter. Desuden er der en sam-

menhæng mellem møllestørrelsen og forstyrrelsen, så-

ledes at fortrængningsafstanden stiger med møllens

højde og størrelse. I

Reference /7/

fandt man en barri-

ereeffekt for 81 arter. Vindmøller kan med andre ord

repræsentere en barriere for fuglene, der tvinges til at

lyve uden om.

Ifølge litteraturen er der tilsyneladende ikke noget,

der tyder på, at fugle generelt vænner sig til vindmøl-

ler. Dette er dog i modstrid med, hvad man har kunnet

iagttage for den normalt temmelig sky kortnæbbede

gås. Med tiden har man iagttaget, at fuglene søger fø-

160

de tættere og tættere på vindmøllerne for til sidst efter

nogle år uden problemer at lyve mellem møllerne el-

ler fouragere lige nedenunder. Noget lignende har man

iagttaget ved Tunø Knob havmøllepark med hensyn til

ederfugle, der her har vænnet sig til at fouragere tæt på

møllerne, fordi der omkring fundamenterne er skabt

kunstige stenrev med tilhæftningsmuligheder for blå-

muslinger, der er disse ænders foretrukne føde. Nog-

le arter kan eventuelt miste potentielle fouragerings-

områder og må inde nye, når vindmølleparker etab-

leres. F.eks. fandt man i undersøgelser omkring vind-

møller i Kronjylland, at sang- og pibesvane og hjejle

givetvis ville blive påvirket af etablering og udvidel-

se af en vindmøllepark ved Overgård Gods. Det blev

konkluderet, at de nævnte arter ville miste større eller

mindre fourageringsområder, men også, at fuglene let

ville kunne inde alternative områder i nærheden. An-

dre arter, bl.a. i det nærliggende habitat- og fugleom-

råde, skønnedes ikke at blive påvirkede,

Reference /16/

og /17/.

Sådanne påvirkninger har derfor næppe et om-

fang og en betydning, der kan betegnes som væsentli-

ge for nogen arter på populationsniveau.

Hvad angår svaner og gæs, er der således næppe

tvivl om, at disse, og måske også enkelte andre fugle-

arter, kan blive tvunget til at inde nye fouragerings-

områder når nye vindmøller opstilles. Det er dog næp-

pe noget større problem for fuglene, fordi de konkrete

fourageringsmarker i forvejen skifter fra år til år. Val-

get af fourageringsområde sker alene ud fra hvilke af-

grøder, der p.t. dyrkes på markerne. Vinterraps og vin-

tersæd er specielt værdifulde for svaner og gæs, brak-

marker og græs for hjejler, og præcist på hvilke area-

ler, der dyrkes hvad, varierer som bekendt fra år til år

med sædskiftet.

Samlet vurderes det således, at vindmøllerne næppe

vil få væsentlige effekter på fuglefaunaen. Det kan næp-

pe undgås, at møllerne vil forårsage nogle få dødsfald

hvert år, men risikoen for kollision og dødsfald er lille

og uden betydning for nogen arter på populationsniveau.

Heller ikke eventuelle fortrængningseffekter vurde-

res at være af væsentlig betydning for nogen fuglearter

på populationsniveau.

Andre dyr

Større pattedyr, som lever og færdes i nærområdet, må

formodes at blive skræmt væk og søge mod skove, plan-

tager og hegn i byggeperioden. Når møllerne er i drift,

vil dyrene efter en kortere tilvænningsperiode igen be-

væge sig frit mellem lokaliteterne, og bliver ikke påvir-

ket væsentligt af møllerne under driften.

Flagermusundersøgelse

Den tidligere omtalte lagermusundersøgelse viste at

området ved Ulvemose og Bækhede Plantage er leve-

sted for mindst 5 arter af lagermus, der alle er almin-

delige i Danmark, men nogen dog her indes i udkanten

af deres udbredelsesområde i landet, se tabel 6.7 og

Re-

ference /21/ .

Alle de fundne arter har en gunstig beva-

ringsstatus og anses ikke for truede i Danmark. Se man

nærmere på tabel 6.7 fremgår det, at lagermusakivite-

ten er langt størst ved boks 3, hvilket vil sige tæt på Sko-

nager Lilleå og omkring den østligste mølleplacering.

Flagermus er som fugle potentielt i risiko for at kol-

lidere med vindmøller. Også dette kan forekomme pa-

radoksalt, når man betænker dyrenes effektive sonarsy-

stem og enestående lyve- og manøvredygtighed. Men

på varme sommernætter og ved svage vinde tiltrækkes

insekter af vindmølletårnet på grund af varmeafgivelse

og læeffekt, og det tiltrækker selvsagt også sultne la-

germus. Dyrene rammes dog trods alt kun sjældent, og

den gennemsnitlige

kollisionsrate er 2,9 dyr pr. møl-

le pr. år

(medianværdi),

Reference /15/.

Tallet dækker

over store variationer fra 0–70, og de største tal stam-

mer fra enkelte hændelser for eksempel fra møllepar-

ker i USA, hvor møllerne er placeret i skovrige områ-

der med store koncentrationer af trækkende lagermus.

Den store variation og beskedne medianværdi antyder,

ligesom for fugle, at der i langt de leste tilfælde næp-

pe er større problemer, men også, at uheldigt placere-

de mølleparker kan medføre et stort antal dræbte dyr.

Der er så vidt vides intet kendskab til om det for-

trinsvis er unge dyr, der dræbes, hvilket ikke er helt

usandsynligt, fordi langt de leste dødsfald sker i sen-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sommeren/efteråret, når ungerne er løjet ud. Forholdet

er interessant og ikke uvæsentligt, fordi det for dyre-

arter med lang levetid, sen kønsmodenhed og få unger

per år er langt vigtigere for bestandens overlevelse, at

gamle, kønsmodne dyr overlever, end at unge gør det.

Der er således en relativt beskeden risiko for kollisi-

on af lagermus med møllerne. De leste arter er i for-

hold til fødesøgningen i udpræget grad knyttet til løv-

skove eller vådområder, og ynglebiotoperne skal for de

leste arter helst indeholde gamle løvtræer eller huse,

hvor dyrene kan gemme sig og yngle i revner og spræk-

ker,

Reference /9/ og /10/.

Sådanne forhold er ikke al-

mindelige i projektområdet, der må karakteriseres som

relativt åbent og ikke specielt 'lagermus-venligt'. Kun

området omkring Skonager Lilleå er tilsyneladende lo-

kalt en relativt vigtig lagermuslokalitet.

Man kan skønne et forventet antal dødsfald pga. møl-

lerne. Anvendes medianværdien for kollisioner, vil møl-

leparken maksimalt blive årsag til knap 30 lagermus-

dødsfald årligt. Men da kun området omkring den øst-

ligste mølle lagermusmæssigt er interessant, er dette

estimat givetvis væsentligt overvurderet, da området

'som gennemsnit' ikke er noget særligt godt lagermus-

område. Dertil savnes som nævnt større løvskove, par-

ker alléer o.l., som foretrækkes af de leste arter. Bru-

ges værdien 2,9 derimod kun på de to yderste møller

vil forventningen derfor i stedet blive omkring 6 døds-

fald årligt. Merdødsfald i denne størrelsesorden, som

altså skal fordeles på de på lokaliteten forekommende

arter, vil næppe være af væsentlig betydning for nogen

af de pågældende arter, hvor syd-, skimmel- og trold-

lagermus, der alle er almindelige i Danmark, er langt

de talrigeste. I lagermusnotatet,

Reference /21/,

vurde-

res det dog, at den østligste mølle kan være problema-

tisk for lagermusene, og man foreslår derfor en afvær-

geforanstaltning - møllestop i sommernætter ved lave

vindhastigheder. Effekten af et sådant tiltag vil blive

vurderet på næste side.

Ud over klimaet, hvor hårde vintre som 09/10 og

10/11, tynder kraftigt ud i mange bestande, er langt den

største trussel mod lagermus i Danmark uden sam-

menligning fældning af hule træer og fjernelse af an-

dre yngle- eller vinteropholdspladser. Herefter følger

for visse arter traikdrab.

Padder og insekter

I mølleområdet vil der i og omkring områdets vandhul-

ler og bække måske kunne træffes padder eller insek-

ter, der er opført på habitatdirektivets liste. Forment-

lig træffes spidssnudet frø i lere af områdets vandhul-

ler. Men alle møllerne og tilkørselsveje etableres uden

at berøre eller beskadige sådanne biotoper, og møller-

ne vil derfor ikke påvirke beskyttede padder eller in-

sekter negativt, hverken under etableringen eller un-

der drift. Herudover fremgår det af tabel 6.6, at møl-

lerne ikke skønnes at få nogen negative effekter på an-

dre bilag IV-arter.

Det vil være muligt at føre traceet uden om Bækhe-

de Plantage, der er udpeget som fredskov. Se kort 6.3

Men i et forslag føres et nyt tracé dog gennem planta-

gen – rød markering, bredde ca. 250 m.

Beskrivelse

På kort 6.3 ses den vestre del af Bækhede Plantage samt

traceet, hvori et kommende nedgravet elkabel eventu-

elt ved kommende udvidelser af Horns Rev vindmøl-

leparkerne placeres. Kablet placeres i givet fald inden-

for den røde markering i et bælte på 15 m, der herefter

fremtidigt skal friholdes for skovbeplantninger. Kab-

Kort 6.3 Udvidet kabeltracé ved Bækhede Plantage

Flora

Vindmøllerne placeres på dyrkede marker i omdrift og

berører derfor ikke biotoper med mange planter. Der

er ikke risiko for negative konsekvenser for plantelivet

hverken i anlægs- eller driftsfasen, så længe de små na-

turområder, damme, bække og lignende, ikke berøres

eller beskadiges under anlægsarbejdet.

Konsekvenser af kabeltracé i fredskov

I forbindelse med udarbejdelsen af VVM-redgørelse for

placering af vindmøller i Ulvemosen, Varde kommu-

ne er det blevet konstateret at et elkabel fra vindmølle-

parken på Horns Rev går gennem området. Vindmøl-

lerne vil dog kunne placeres uden at komme i konlikt

med dette kabel. Herudover forbeholder Energinet.dk

sig ret til på et tidspunkt i fremtiden eventuelt at frem-

føre endnu et eller lere kabler gennem området og gen-

nem mølleparken. For at tilgodese sikkerhedsafstands-

krav til sådanne traceer er placeringen af møllerne der-

for blevet injusteret og det er blevet fundet, at det vil

være muligt at opstille møllerne uden at komme i kon-

likt med afstandskrav til kableføringen.

161

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

let nedgraves til en dybde af ca. 1,2 meter, markeres,

og arealet reetableres evt. som skovsti.

Det fremgår af kortet, at Bækhede Plantager er for-

holdsvis ung og det kan måske anes at træerne fortrins-

vis udgøres af nåletræer. Denne skovtype er biologisk

set forholdsvis artsfattig for det første fordi nåletræer

ikke er hjemmehørende i Danmark. For det andet for-

di træerne med tiden vil skabe fuldstændig skygge på

skovbunden, og endelig fordi nåletræer har tendens til

at danne en sur jordbund og dermed begrænse levevil-

kårene for en lang række planter og dyr.

For nuværende er Bækhede Plantage da heller ik-

ke kendt for stor artsrigdom eller forekomst af sjældne

planter eller dyr. Faktisk indes der på www.fugleogna-

tur.dk ingen observationer overhovedet. På www.DOF-

Basen.dk er Bækhede Plantage opført som fuglelokali-

tet. Men heller ikke her er registreret en eneste observa-

tion. Det tyder på, at plantagen, der jo som nævnt også

er forholdsvis ung, naturmæssigt er af beskeden værdi.

Vurdering

Det er klart at en mindre del af skoven vil gå tabt, for-

di et tracé må ryddes for træer. Maksimalt vil denne

indskrænkning udgøre omkring 7.500 m2 (500x15 m)

afhængigt af linjeføringen. Føres kablet uden om den

sydlige del af plantagen på ovenstående kort (evt. på

marken udenfor skovbrynet) og vælges en linjeføring

langs et af de eksisterende bælter gennem plantagen vil

tabet kunne blive betydeligt mindre.

Der vurderes at være gode muligheder for at etablere

erstatningsskov for et evt. tab omkring den eksisterende

plantage. I givet fald bør dette ske i form af (hjemmehø-

rende) løvtræer, evt. i form af skovbryn (se nedenfor).

Uanset linjeføringen vurderes det dog at traceet for

kablet vil kunne føres gennem plantagen uden tab af

væsentlige naturmæssige værdier.

Faktisk vil det evt. være muligt ved et kommende an-

læg at forbedre de naturmæssige forhold, fordi det evt.

vil være muligt at etablere traceet som en ’skovsti’ med

indre skovbryn på begge sider. Ifølge Naturstyrelsen er

indre skovbryn af stor værdi for skoven.

162

”I mange skove, især nåleskove på mager jord, har

indre skovbryn af løvtræ (fx langs med brand-bælter,

vildtagre, lysninger mm.) en stor betydning for skovens

sundhed, stabilitet og biologiske mangfoldighed. Indre

skovbryn er derfor værdifulde at bevare, …..” (Natur-

styrelsen: Vejledning om Skovloven §§ 26-28 – Beva-

ring af naturtyper)

”Mange af skovens naturværdier knytter sig til skov-

brynene …. Disse områder har generelt en mere varieret

artssammensætning end bevoksningerne i den typiske

produktionsskov… Det er en økologisk kendsgerning,

at både skovens ydre rand og de indre skovbryn huser

en tættere og mere artsrig lora og fauna end skov og

åbent land i øvrigt”, (Miljøministeriet. Skov- og Natur-

styrelsen (1989): Naturpleje i skov).

Varierende kår med hensyn til temperatur, lys/skyg-

ge med mere langs brynet skaber varierende levevilkår

for planter og dermed også for diverse dyr knyttet her-

til, og det er velkendt at det er langs skovbrynet, såvel

det omkransende som det indre, man inder langt den

største artsdiversitet for såvel dyr som planter.

Et optimalt skovbryn består inderst mod skoven af

nogle træer med asymmetriske kroner, der er udviklet

langt mest til den åbne, lyse side. Foran dem indes unge

træer og buske af mange slags. De har på ydersiden en

fodpose af høje stauder og græsser, og længst ude mod

det åbne land eller skovstien inder man et bælte af la-

ve planter, som danner en jævn og glidende overgang

til det åbne lands eller stiens vegetation. Desuden rum-

mer brynene med tiden ofte en række nøgleelementer

som store gamle træer, dødt ved, frugt og bærbærende

træer og buske, samt sten- eller jorddiger.

Der indes i øvrigt gode vejledninger i hvordan man

bedst og med størst biologisk effekt etablerer optimale

såvel ydre som indre skovbryn.

Samlet konklusion og eventuelle

afværgeforanstaltninger

Vindmølleprojektets største effekt på miljøet vurderes

at være positiv i form af en stor CO

-reduktion, se ta-

bel 6.10. Effekten er dog i denne sammenhæng ikke lo-

kal, men nærmere af global karakter. Også emissionen

af svovldioxid og kvælstofoxid reduceres markant.Det

er vurderet, at vindmølleprojektet og nyt kabeltracé for

150 kV ikke vil få væsentlige negative konsekvenser

for fugle- og dyrelivet i området hverken i anlægs- el-

ler driftsfasen. Det gælder også for habitatdirektivets

Bilag IV-arter. Der er ikke kendskab til forekomst el-

ler fund af fredede eller truede arter i området, for ek-

sempel rød- eller gullistede plante- og dyrearter, hvor

møllerne præcist bliver placeret.

I nærområdet indes en række beskyttede fredskove

og småbiotoper, især omkring Ulvemosen og Skonager

Lilleå, som eventuelt kan indeholde forskellige beskyt-

tede dyrearter eller planter. Men etablering og drift af

møllerne vil ikke berøre disse biotoper og vil dermed

heller ikke påvirke plante- og dyrelivet knyttet hertil.

Med hensyn til lagermus konkluderes det i den fore-

tagne undersøgelse, at afværgeforanstaltninger er unød-

vendige i forhold til de 9 vestligste møller, når blot dis-

se placeres med størst mulig afstand til læhegn og sko-

veområder. Derimod vurderes det, at mølle 10 står tæt

på en vigtig ledelinje for lagermus, og at det for den-

ne mølle eventuelt kunne være hensigtsmæssigt med

etablering af en afværgeforanstaltning. Da møllen ik-

ke kan lyttes kunne en foranstalning være at standse

den ved vindhastigheder under 6 m/s. Blæser det kraf-

tigere samler insekterne sig ikke omkring mølletårnet,

og der vil derfor heller ikke forekomme fouragerende

lagermus omkring møllen. Med en sådan foranstalt-

ning i sensommeren/efteråret (ulitimo juli - ultimo sep-

tember) og fra solnedgang til solopgang vil 70-90 % af

de potentielle dødsfald kunne afværges, (se

Referen-

ce /15/).

I regneeksemplet på forrige side vil en sådan

foranstaltning for mølle 10 altså skønsmæssigt kunne

spare 4-5 lagermusliv om året. Konsekvensen vil væ-

re et tab i energiproduktionen på 3-11 % i den pågæl-

dende periode eller 0,3-1 % af årsproduktionen,

Refe-

rence /15/.

Det svarer i dette tilfælde til 30-100 MWh/

år eller til ca. 10-30 husstandes årlige elforbrug, eller

en meremission på 20-70 tons CO

pr. år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 6.10 Opsummering af miljømæssige effekter af vindmølleprojektet

-reduktion,

tons/år

Svovldioxidreduktion,

tons/år

Kvælstofoxidreduktion,

tons/år

Slagge- og aske reduktion,

tons/år

Påvirkning af grundvand

66.000

15 % af Varde kommunes emission

6.5 Andre miljømæssige forhold

Rekreative interesser

Som nævnt anvendes området intensivt til konventi-

onel planteavl fortrinsvis for kvægbrug og rekreativt

desuden til jagt. Denne aktivitet vil næppe blive væ-

sentligt forstyrret af etablering af vindmøllerne. Her-

udover er der så vidt vides ingen andre rekreative inte-

resser knyttet til området.

2 % af Varde kommunes

bidrag til svovl-depositionen

3,5 % af Varde kommunes bidrag til kvælstof-depositionen

3.800

0,3 % af produktion i Danmark

Vibrationer

Vindmøller bliver normalt opstillet på pladefundamen-

ter, og der blive næppe tale om at møllerne skal fun-

deres på den pågældende lokalitet. Men skulle det al-

ligevel blive tilfældet, kan det ske ved nedramning af

spuns eller pæle. Der vurderes ikke at være bygninger

i nærheden, der eventuelt ville kunne tage skade af de

rystelser, der måske kan opstå i den forbindelse.

Ingen

Risiko for forurening er ubetydelig

Påvirkning af Natura

2000-områder

Påvirkning af naturområder

Ingen

Ingen identificerbare negative effekter

Ingen

Ingen identificerbare negative effekter, når nødvendige hensyn tages under etablering

Påvirkning af pattedyr (excl.

flagermus)

Påvirkning af fugle

Minimal

Minimal forstyrrelse i anlægsfasen. Ellers ingen identificerbare negative effekter

Minimal

Skøn 0–5 ekstra dødsfald pr. år

Ingen effekt på populations-niveau for nogen arter.

Minimal fortrængning og tab af fourageringsområde.

Skøn 0-5 ekstra dødsfald pr. år

Næppe af betydning for nogen arter på populationsniveau

Møller etableres på agerjord i omdrift.

Ingen levesteder berøres

Møller etableres på agerjord i omdrift.

Ingen levesteder berøres

Møller etableres på agerjord i omdrift. Ingen levesteder berøres

6.6 Sammenfattende vurdering

af miljøkonsekvenser

I tabel 6.10 er de væsentligste miljømæssige konsekven-

ser af vindmølleprojektet opsummeret.

Projektets klimaeffekt er meget stor, især på kom-

munalt niveau. Effekten i forhold til forsuring og eutro-

iering er også betydelig, især med hensyn til svovl, og

målbar på kommunalt niveau. Negative effekter på mil-

jøet og beskyttede planter og dyr er minimal og vurde-

res at være uden betydning for relevante arter på popu-

lationsniveau. Dog kan en standsning af mølle 10 ved

vindhastigheder under 6 m/s overvejes for at mindske

negative effekter for lagermus.

Påvirkning af flagermus

Minimal

Påvirkning af padder

Ingen

Påvirkning af planter

Ingen

Påvirkning af insekter

Ingen

Hvis hver indbyggers emission sættes til 8,5 tons pr. år

Skøn på basis af

Reference /7/ og /15/

og vurdering af områdets værdi for fugle og flagermus. Se også

Reference /18/.

163

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7 Andre forhold

7.1 0-alternativet

Projektet

Ved 0-alternativet bliver der ikke opstillet nogen vind-

møller ved Ulvemose og Bækhede Plantage.

7.2 Udtaget areal af landbrugsdrift

Vindmøllerne bliver opstillet på private matrikler, på

landbrugsjord i omdrift. Omkring hver mølle bliver der

udtaget et areal på cirka 2.500 m

permanent til funda-

ment og arbejdsareal. Der bliver nyanlagt cirka 4,6 ki-

lometer arbejdsveje, og forstærket cirka 1,5 km eksi-

sterende vej. Vejene optager dermed et samlet areal på

knap 31.000 m

, som bliver udtaget af landbrugsdrift.

Til transformerstationen kan der blive udtaget op til

2.500 m

I alt bliver der permanent udtaget cirka 58.500 m

eller 5,9 hektar jord af landbrugsdrift inklusiv areal til

transformerstation.

Ved ophør og demontering af vindmøllerne skal alle

anlæg fjernes, og arealet føres tilbage til landbrugsdrift.

4) Ved anvendelse af LED som hindringslys skal ar-

maturtypen oplyses til Traikstyrelsen ved anmel-

delsen af vindmøllerne.

5) Lysmarkeringen skal placeres øverst på generator-

huset (nacellen) og lyset skal altid, uanset mølle-

vingernes placering, være synligt 360 grader i et

vandret plan. Dette kan kun opnås ved opsætning

af 2 lamper på møllen.

Reference /1/

7.4 Radiokæder og ledningsanlæg

I forbindelse med udarbejdelse af nærværende VVM

er der på bagrund af screeninger fra Erhvervstyrelsens

Frekvensregister rettet forespørgsel til en lang række

radiokædeoperatører om projektets mulige interferens

med deres respektive signaler. Ingen af de kontaktede

operatører har haft indvendinger mod projektet.

Cirka 60 meter vest for mølle nr. 8 passerer et 150

kV kabel fra station Endrup til vindmølleparken Horns

Rev 2. Kablet ligger midt i et 300 meter bredt kabeltra-

cé, der også kan rumme nettilslutning for Horns Rev 3

og eventuelt 4. Vindmølle nr. 8 står således inde i sel-

ve traceet. Der skal ifølge energinet.dk være en afstand

på minimum 50 meter fra yderkant fundament til kab-

lerne. Endvidere ønsker Energinet.dk ikke, at der byg-

ges indenfor kabeltraceet, da det vil sætte begræns-

ning for anlæg af kabel til fremtidige havmølleparker

på Horns Rev.

Kabeltraceet er udlagt i Kommuneplanen for Varde

Kommune, og byggeri indenfor tracéet kræver, at kom-

muneplanrammen ændres, og der indes alternative lin-

jeføringer for tracéet eller der kun udbygges i tracéet

vest for den eksisterende kabelforbindelse.

I forbindelse med udarbejdelse af nærværende VVM-

redegørelse er det på baggrund af drøftelser mellem

Energinet.dk og Varde Kommune vedtaget at udvide

tracéet mod øst på en strækning syd for Bækhede plan-

tage til nord for for de eksisterende vindmøller ved Mø-

gelbjerg. Ved Bækhede Plantage vil noget af det frem-

tidige tracé ligge i fredskov, og det vil komme tæt på

Landskabet

Området ved Ulvemose og Bækhede Plantage er præ-

get af de eksisterende vindmøller, som står nordøst og

syd for vindmølleprojektet. Hvis de nye vindmøller ik-

ke opføres, vil området ikke blive yderligere forstyrret

af markante tekniske anlæg.

7.3 Forhold til lufttraik

Der er ingen nærtliggende lufthavne eller lyvepladser,

der kan få gener af vindmøllerne i ind- og udlyvnings-

zoner. Nærmeste lufthavn er Esbjerg Lufthavn der lig-

ger cirka 7,5 kilometer fra vindmølleområdet.

Det forventes, at Traikstyrelsen, Luftfartshuset, som

ved andre projekter vil stille følgende krav til lysmar-

kering på vindmøller mellem 100 og 150 meter:

Vedrørende dagmarkering:

1) Dele af vindmøllens overlade skal som minimum

være af farven hvid, jf. BL 3-10, pkt. 8.1. F.eks. er

RAL 7035 er inden for farvedeinitionen hvid. Far-

ven hvid er nærmere deineret i ICAO´s Annex 14,

Volume I, Appendix 1, pkt. 3.2 d).

Vedrørende natmarkering:

2) Alle vindmøller skal markeres med lavintensivt fast

rødt lys. De lavintensive hindringslys skal opfylde spe-

ciikationerne til low-intensity, Type A, anført i bilag

1 til Bestemmelser om Civil Luftfart, BL 3-10.

3) Lysmarkeringen skal være aktiveret hele døg-

net.

Påvirkning af miljøet i øvrigt

Støj og skyggekast

Støjbelastningen og skyggekastet fra de nye vindmøl-

ler vil ikke være til stede.

Luftforurening

Der vil ikke være en reduktion af udledningen af CO

og SO

samt NO

Geologi, grundvandsinteresser og naturbeskyttelse

Miljøpåvirkningerne på lora og fauna vil fortsætte

som hidtil.

Ressourcer og affald

0-alternativet vil ikke spare miljøet yderligere for slag-

ger og lyveaske.

164

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kort 7.1 Ændret kabeltracé ved

passage af vindmølleparken

Eksisterende tracé

vindmølle nr. 9, hvortil der også skal være en sikker-

hedsafstand på 50 meter til ydersiden af fundamentet.

De miljømæssige konsekvenser ved passage af fred-

skov er vurderet i kapitel 6. Rent teknisk vil der blive

friholdt et bælte på 12 til 15 meter gennem skoven. Der

kan eventuelt skydes under skoven, hvis strækningen

ikke overstiger 200 til 300 meter.

Varde Kommune vil sikre det ændrede tracé gennem

en reservation i kommuneplanen.

Udvidelse af tracé

7.5 Socioøkonomiske forhold

Eksisterende vindmølle ved Møgelbjerg

Vindmølle med sikkerhedszone, radius 60 meter

Vindmølleprojektet ved Ulvemose og Bækhede Plan-

tage vil ikke medføre nogen negative socioøkonomi-

ske påvirkninger af hverken turisme, råstoindvinding,

landbrugsmæssige interesser eller jagt.

Eventuelle værditab på ejendomme er ikke et socio-

økonomisk forhold og bliver ikke behandlet i en VVM-

redegørelse og miljørapport. Værditab på fast ejendom

henhører under Bekendtgørelsen om lov om fremme af

vedvarende energi, LBK nr. 1074 af 8. november 2011,

som er omtalt i kapitel 1

7.6 Manglende viden

Der er ikke foretaget aktuelle optællinger af fugle i for-

bindelse med VVM-arbejdet.

Det vides ikke, om grundvandet ved den enkelte

vindmøllelokalitet indeholder jern. Det kan alene en

konkret undersøgelse ved den givne placering vise.

Derudover er der ikke kendskab til forhold, hvorom

der er manglende viden. De økonomiske forhold vedrø-

rer ikke VVM-redegørelsen og miljørapporten.

165

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8 Sundhed og overvågning

8.1 Påvirkning af sundheden

Vindmøller påvirker menneskers sundhed direkte og

indirekte af en række grunde. Blandt de umiddelbart

indlysende inder man reduktion af emissioner fra kul-

kraftværker samt støjpåvirkning og skyggekast ved na-

boboliger.

elektricitet produceret på forskellige måder i de enkel-

te EU-lande.

I Danmark er de eksterne udgifter ved elektrici-

tet produceret på kulkraft beregnet til 30 – 52 øre pr.

kWh, mens den ved vindkraft er beregnet til 0,75 øre

pr. kWh.

Reference /2/

Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, har i 2004 be-

regnet, hvor meget det koster, at kraftværkernes luft-

forurening påvirker omgivelserne, og DMU prissætter

sygdomsvirkningen til 2,24 eurocent, eller 17 øre pr.

Reduktion af emissioner

Udledningerne fra kulkraftværkerne belaster både kli-

maet, naturen, bygninger og folkesundheden. Elektri-

citet fra vindkraft sparer befolkningen for denne på-

virkning i den grad, som el fra vindkraft erstatter el

fra kulkraftværker.

Vindmøllerne ved Ulvemose og Bækhede Plantage

reducerer den årlige udledning af kvælstofoxider, NOx,

med 90 ton og svovldioxid, SO

med cirka 10 ton. Det

bliver til henholdsvis 1.800 ton NOx og 230 ton SO

i vindmøllernes tekniske levetid på 20 år. Den årlige

-udledning reducerer vindmøllerne ved Ulvemo-

se og Bækhede Plantage med 66.000 ton pr år, eller

1.380.000 ton i vindmøllernes tekniske levetid på 20 år.

Forskellige undersøgelser af de samfundsøkonomiske

omkostninger ved forskellige energiproduktioner har sat

en værdi på disse omkostninger, de såkaldte eksterne

omkostninger.

Reference /1/

Det drejer sig om udgif-

ter forbundet med for eksempel drivhuseffekt, eksem-

pelvis tørke, oversvømmelser og stormskader, og med

syreregn, smog, arbejds- og sundhedsskader.

Egentlige sundhedseffekter af luftforureningen vi-

ser sig som bronchitis, hospitalsindlæggelser, sygeda-

ge og dage med nedsat aktivitet, merforbrug af medi-

cin for astmatikere samt for tidlig død.

EU har i forskningsprojektet "ExternE – Externali-

ties of Energy" beregnet de eksterne omkostninger ved

166

Figur 8.1 Støjtyper og grænseværdier

kwh. Her indgår tungmetallernes skadevirkning ikke

i beregningen.

Reference /3/.

DMU har i sin rapport om emnet fra 2007 set på den

del af omkostningerne, der vedrører menneskers sund-

hed, og som skyldes forurening med SO

, NO

og par-

tikler.

Reference /4/

Rapporten nuancerer det tidligere billede på bag-

grund af væsentligt mere præcise atmosfæriske bereg-

ninger og et mere præcist datagrundlag for befolknin-

gens fordeling omkring anlæggene. Rapporten viser, at

prissættelsen for sygdomsvirkningen fra de to kraftvar-

meanlæg Amagerværket og Fynsværket samt affalds-

forbrændingsanlægget Vestforbrændingen svinger fra

0,42 eurocent pr. kWh over 3,44 til 6,34 eurocent pr.

kWh over årene 2003 – 2005. Højst for Vestforbræn-

dingen og lavest for Amagerværket.

Omkostningerne er stadig uden giftvirkningen af

tungmetalforureningen.

Vindenergien kan således spare samfundet for sto-

re udgifter til sygdom. For det enkelte menneske kan

det betyde bedre sundhed og renere miljø og dermed

en behageligere tilværelse.

Støjpåvirkning

Vindmøller udsender karakteristisk støj, når de er i

drift. For moderne vindmøller stammer størstedelen

af støjen fra vingernes rotation, som giver en susen-

de lyd, der varierer med tiden. Møllernes maskineri,

især gearet, kan give støj med toner, som afhængig af

møllens konstruktion kan have enten en høj frekvens

- hyletone - eller en lav frekvens - brummetone. Vind-

møller er i drift uafbrudt, når det blæser tilstrækkeligt.

Moderne vindmøller kan variere omdrejningshastighe-

den, og så støjer de typisk mindre ved svag vind, end

når det blæser stærkt.

Støjen fra vindmøller varierer med tiden på en ka-

rakteristisk måde, som bevirker, at støjen kan opfattes,

selv om den er svag. Derfor kan man heller ikke forud-

sætte, at støjen fra vindmøller bliver overdøvet af vin-

dens susen i træer og buske ved kraftig vind.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Støjens frekvenssammensætning er derimod ikke ka-

rakteristisk, den svarer til støjen fra mange andre støj-

kilder. Med hensyn til lavfrekvent støj gælder det, at

for mange støjkilder som for eksempel bilmotorer in-

deholder støjen en større andel af lavfrekvent støj end

vindmøller.

Reference /5/

Den lyd, som moderne vindmøller udsender, er først

og fremmest et sus fra vingerne, idet de passerer tår-

net, og luften trykkes sammen mellem tårnet og vin-

gen. Om lyden er støj, afhænger af lytteren. Generelt

siger man, at uønsket lyd er støj. Støj har sundhedsska-

delige virkninger på mennesker og kan ved længere tids

påvirkning føre til egentlige helbredsproblemer. Ifølge

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, kan traikstøj

medføre gener og helbredseffekter som kommunikati-

onsbesvær, hovedpine, søvnbesvær, stress, forøget blod-

tryk, forøget risiko for hjertesygdomme og hormonel-

le påvirkninger. Støj kan påvirke ydeevnen og påvirke

børns indlæring og motivation.

Reference /6/

En støjpåvirkning på 65 dB(A) er anset for et kritisk

niveau.

Reference /7/.

De beregnede støjpåvirkninger fra vindmøllerne

kommer ved naboboligerne på ingen måde i nærheden

af dette niveau. Se kapitel 5. En støj på 65 dB er tek-

nisk 128 gange kraftigere end en støj på 44 dB, som er

grænseværdien ved vindhastigheden 8 m/s for enkelt-

liggende boliger i det åbne land i Danmark. I forhold til

menneskets oplevelse af lyden er 65 dB mellem godt 4

og knap 8 gange kraftigere end 44 dB.

I Danmark er der vejledende grænseværdier for hvor

meget støj, der må være fra industri og andre tekniske

anlæg. Den vejledende grænseværdi for støj fra virk-

somheder målt udendørs varierer over ugen og over

døgnet fra 45 dB(A) til 35 dB(A) i områder med åben

og lav boligbebyggelse, som eksempelvis villakvarterer.

Grænseværdien bliver sat for den enkelte virksomhed

eller støjkilde på virksomheden og ikke for den samle-

de industristøj. Lavest om natten, da man er mere føl-

som for lyd, når man skal sove.

Reference /6/

Natnedsættelsen gælder ikke for vindmøller, da de-

res produktion ikke kan følge en bestemt døgnrytme.

For vindmøller er der derimod for hele frekvensområ-

det ved lov fastsat et maksimalt støjniveau på 39 dB(A)

i boligområder og 44 dB(A) ved enkeltboliger i det åb-

ne land ved en vindhastighed på 8 m/s. Grænsen er ab-

solut og gælder for den givne vindhastighed for ethvert

tidspunkt og samlet for samtlige vindmøller.

Der er i kapitel 1 nærmere redegjort for støjreglerne

for vindmøller, og støjniveauet ved nærmeste beboel-

se er beregnet i kapitel 5. I ingen naboboliger udsættes

for mere end 42 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s

og 44,0 dB(A) ved 8 m/s ifølge beregningerne.

Støjniveauet på maksimalt 44 dB(A) ved en vindha-

stighed på 8 m/s ved naboboliger betyder, at der kan væ-

re en støj, der svarer til lidt mindre end sagte tale uden-

dørs. Støjen kan dog være generende for nogle menne-

sker. Støjen vil komme som et sus, der for møllerne ved

Ulvemose og Bækhede Plantage bliver gentaget mellem

hvert andet og hvert sekund afhængig af vindstyrken.

Monotonien vil være en del af problemet ved påvirknin-

gen. Der er gennemført videnskabelige undersøgelser

både her i landet og i udlandet af, hvor generende stø-

jen fra vindmøller opleves. Undersøgelser fra Sverige

og Nederlandene er resumeret bl.a. i en tidsskriftsar-

tikel fra 2009, ”Response to noise from modern wind

farms in The Netherlands”, J. Acoust. Soc. Am. 126 (2),

August 2009. Artiklen påviser, at andelen af beboere,

som oplever gener fra vindmøller, øges samtidig med,

at støjniveauet stiger. Resultaterne fra de samme under-

søgelser ligger også til grund for en rapport fra det ne-

derlandske institut RIVM fra 2009, ”Evaluatie nieuwe

normstelling windturbinegeluid”, hvor forskerne tager

udgangspunkt i den gene, der opleves indendørs. Her

påvises det, at 4 pct. af beboerne, som er udsat for et

støjniveau på 39 dB ved 8 m/s, som er grænseværdien

for boligområder o.l. i Danmark, oplever støjen inden-

dørs som ”stærkt generende”. Rapporten viser også, at

11,5 pct. af beboerne, som er udsat for et støjniveau på

44 dB ved 8 m/s, hvilket er grænseværdien for enkelt-

liggende boliger i det åbne land i Danmark, oplever stø-

jen indendørs som ”stærkt generende”. De pågælden-

de undersøgelser giver efter Miljøstyrelsens vurdering

ikke belæg for at ændre de nuværende støjgrænser for

vindmøller.

Reference /8/

Litteraturstudier af støjgener fra vindmøller

Sundhedsstyrelsen har i april 2011 offentliggjort et lit-

teraturstudie af forskellige rapporter om gener fra vind-

møller og deres indvirkning på helbredet.

Studiet konkluderer følgende: "Det er vist, at vind-

møllestøjens karakter ikke adskiller sig væsentligt fra

så mange andre støjkilder i vores dagligdag. Lydtryk-

niveauerne er i den lave ende, set i forhold til de lydpå-

virkninger, vi normalt udsættes for, og det gælder og-

så lavfrekvent støj. Hørbar infralyd forekommer ikke.

Støjgene er den væsentligste effekt af støj fra vind-

møller. Støjgenen fra vindmøller er større end for vej-

traikstøj ved samme støjniveau. Ved støjgrænsen på 39

dB for støjfølsom arealanvendelse, må man for vindmøl-

ler regne med, at ca. 10 % er stærkt generede. Til sam-

menligning kan det nævnes, at den vejledende græn-

se for vejstøj ved boliger, Lden = 58 dB, svarer i gen-

nemsnit til ca. 8 % stærkt generede.

Søvnforstyrrelser kan forekomme. Der er en brat

stigning i procentdelen af søvnforstyrrelser lige over

støjgrænserne.

Der er ikke fundet en direkte sammenhæng mellem

stress og støjniveau. Derimod er der fundet signiikan-

te sammenhænge mellem stresssymptomer og støjge-

ne. I eksisterende undersøgelser er der ikke fundet sig-

niikante sammenhænge med kroniske lidelser, diabe-

tes, højt blodtryk og hjerte-kar-sygdomme.

Der er i litteraturen rapporter om fænomener, som

kaldes vibro-akustiske sygdomme og vindmøllesyn-

dromet, uden at der dog er vist en kausal dosis-respons

sammenhæng eller udført undersøgelser, hvor der er

sammenlignet med kontrolgrupper. Disse fænomener

anses ikke for reelle for vindmøller.

På det foreliggende grundlag er der ikke vist direk-

te helbredseffekter på grund af vindmøllestøj, dog er

der konstateret sammenhæng imellem støjgener og

stresssymptomer."

Reference /10/

Til lignende konklusioner kommer en slutrapport,

Kunskapssammanställning om infra- och lågfrekvent

ljud från vindkraftsanläggningar: Exponering och häl-

167

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

soeffekter, fra november 2011 fra Naturvårdsverket i

Sverige.

Reference /11/

Støjen fra vindmøller vil til dels blive camouleret

af baggrundsstøjen fra bevoksning og bebyggelse med

en vindhastighed over 8 – 12 m/s, der svarer til frisk

til hård vind. Ved vindhastigheder over 10 m/s stabili-

serer støj-emissionen sig - eller falder - for pitch-regu-

lerede vindmøller, som der kan være tale om ved Ul-

vemose og Bækhede Plantage.

Lavfrekvent støj

Grænseværdierne for den beregnede lavfrekvente støj

fra vindmøller i beboelsesrum er baseret på de anbefa-

lede grænseværdier for lavfrekvent støj i Miljøstyrel-

sens orientering nr. 9/1997, hvor den anbefalede grænse-

værdi for boliger, institutioner og lignende er 25 dB(A)

i dagperioden og 20 dB(A) i aften- og natperioden.

Re-

ference /5/

Miljømyndighederne benytter de anbefalede græn-

seværdier som grundlag for at fastlægge støjgrænser

for den enkelte virksomhed eller det enkelte anlæg,

idet myndigheden i hver enkelt situation foretager en

konkret vurdering af støjbelastningen og af de mulige

afhjælpende foranstaltninger. Således kan kommunen

ud fra en aktuel vurdering fastsætte et støjpåbud med

andre grænser end de anbefalede grænseværdier, eller

der kan gives et driftspåbud, der ikke indeholder græn-

ser for støjen.

Reference /5/

Grænseværdierne for vindmøller er til forskel her-

fra bindende, og de gælder for den samlede støj fra alle

vindmøller. Grænseværdierne er fastlagt til 20 dB(A)

ved 6 m/s og 8 m/s, både i nabobeboelse i det åbne land

og i boliger og institutioner og lignende i områder til

støjfølsom arealanvendelse, og for hele døgnet, det vil

sige i dag-, aften- og natperioden.

Reference /5 og 9/

holdsarealet. For at der kan opstå skyggekast, skal so-

len skinne, og møllevingerne skal samtidig rotere. Ge-

nen vil typisk være størst inde i boligen, men kan og-

så være stor ved ophold udendørs, hvor skyggen fejer

hen over jorden.

Skyggekastets omfang afhænger af, hvor solen står

på himlen, om det blæser og hvorfra, af antallet af vind-

møller i en gruppe og deres placering i forhold til na-

boboligerne, samt af de topograiske forhold og vind-

møllens rotordiameter.

Skyggekastet kan virke stressende og dermed forår-

sage eller forværre sygdomme, hvis skyggekastet fal-

der på tidspunkter, hvor man er til stede.

Skygger fra de roterende vinger er generende, når de

forekommer, men kan ikke fremkalde epileptiske an-

fald ifølge

reference /10/.

For at begrænse skyggekastet kan man stoppe vind-

møllen i det tidsrum, skyggekastet foregår. Det er vej-

ledende anbefalet, at naboer ikke udsættes for mere end

10 timer skyggekast årligt.

I kapitel 5 er der redegjort for, hvor meget vindmøl-

lerne ved Ulvemose og Bækhede Plantage vil kaste

skygge fra de roterende vinger ved naboboligerne. Da

lere naboboliger teoretisk vil få over 10 timer uden-

dørs skyggekast om året, vil der blive installeret skyg-

gestop, så ingen naboboliger får over 10 timer skygge-

kast om året.

behandling. I løbet af vindmøllens første leveår halve-

res releksvirkningen, fordi overladen bliver mere mat.

Moderne møllevingers udformning med krumme over-

lader gør desuden, at eventuelle relekser spredes jævnt

i vilkårlige retninger.

Relekser fra de nye vindmøller ved Ulvemose og

Bækhede Plantage forventes dermed ikke at give væ-

sentlige gener.

8.2 Overvågning

I VVM-tilladelsen vil der blive stillet betingelse om

afværge af skyggekast. Endvidere kan der være stillet

krav til placeringen i forhold til byggelinjer, afstand til

naboer eller andre forhold. VVM-tilladelsen kan og-

så indeholde krav om inddragelse af tilsynsmyndighe-

den i anlægsfasen ved arbejde i nærheden af beskyt-

tede områder.

Varde Kommune vil endvidere kræve, at vindmølle-

ejerne udarbejder en beredskabsplan for uheld og drift,

herunder vask af vindmøllerne, så forurenende væsker

bortskaffes til godkendt modtager.

Det er kommunens miljøtilsyn, der skal sikre, at kra-

vene i VVM-tilladelsen overholdes. Klage fra naboer

medfører, at kommunens miljøtilsyn kan pålægge eje-

ren af vindmøllen at få foretaget en støjmåling, hvis

miljøtilsynet vurderer, at der er hold i klagen. Kommu-

nen kan herefter om fornødent pålægge ejeren at dæm-

pe støjen eller stoppe vindmøllen, hvis kravene i Be-

kendtgørelsen om støj fra vindmøller eller VVM-tilla-

delsen ikke er overholdt. Tilsvarende kan kommunen

kræve skyggestop etableret, hvis miljøtilsynet vurde-

rer, at der er hold i klagen.

Kommunen er forpligtiget til at udarbejde en plan

for overvågning af, at mølleejeren overholder miljøkra-

vene. Heri kan både indgå tilsyn og overvågning i an-

lægsfasen og måling af støj ved idriftsættelse samt må-

linger ved almindeligt tilsyn, dog højst en gang årligt.

Vindmøllens drift overvåges elektronisk af operatø-

ren for hurtigt at kunne gribe ind ved tekniske proble-

Relekser

Vindmøllernes releksion af sollys - især fra møllevin-

gerne - er et fænomen, som under særlige vejrforhold

kan være et problem for naboer til vindmøller. Relek-

sionen opstår især ved visse kombinationer af nedbør

og sollys.

Da vindmøllevinger skal have en glat overlade for

at producere optimalt og for at afvise snavs, kan dette

medføre lader, som kan give releksioner. Problemet

er minimeret gennem overladebehandlinger til meget

lave glanstal omkring 30, der med de nuværende me-

toder er det nærmeste, man kan komme en antireleks-

Skyggekast ved naboer

Skyggekast er genevirkningen af skyggen fra vindmøl-

levingerne, når vingerne drejer ind mellem solen og op-

168

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mer. Vindmøllen har indbygget et styre- og overvåg-

ningsprogram, som registrerer alle fejl og om fornø-

dent stopper vindmøllen. Forandringer i vindmøllens

støjniveau og udseende vil sammen med andre uønske-

de miljøpåvirkninger fra vindmøllen stort set altid væ-

re en konsekvens af tekniske problemer i vindmøllen.

169

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9 Henvisninger

9.1 Oversigt over igurer, kort og tabeller

Kort 1.1 Vindmøllernes placering

Figur 1.1 Vindmøllestørrelser set i relation til andre lokale elementer

Kort 1.2 Kommuneplan 2010-2022

Kort 1.3 Hovedstruktur for det åbne land i forslag til

Kommuneplan 2013 for Varde Kommune

Kort 1.4 Eksisterende kommuneplanrammer og lokalplaner

Kort 2.1 Placering af vindmøller, veje, arbejdsarealer og transformatorstation

Kort 2.2 Støjkurver ved vindhastigheden 6 m/s

Kort 2.3 Skyggelinjer

Tabel 2.1 Opsummering af vindmølleprojektet og dets miljømæssige effekter

Tabel 3.1 Oversigt over projektforslag

Kort 3.1 Placering af vindmøller, veje, arbejdsarealer og transformatorstation

Figur 3.1 Principtegning af vindmølle

Figur 3.2 Principtegning af pladefundament og hovedtilslutning

Kort 3.2 Vindressourcerne

Tabel 3.2 Lastbiltransporter ved anlæg

Kort 4.1 Eksisterende forhold og afstandszoner 4,5 og 10 kilometer

Kort 4.2 Landskabets dannelse

Tabel 4.1 Eksisterende vindmøller i nærzonen

Tabel 4.2 Eksisterende vindmøller i mellemzonen

Kort 4.3 Kirker, kirkeindsigtsområder og kultur

Kort 4.4 Beskyttede diger og fortidsminder

Kort 4.5 Terræn og synlighed

Kort 4.6 Visualiseringspunkter

Tabel 5.1 Forhold for naboboliger

112

Tabel 5.2 Afstande til naboboliger under 1 km

112

Kort 5.1 Naboboliger

113

Tabel 5.3 Vindmøller, der indgår i beregning af støj

137

Figur 5.1 Støjbarometer

138

Tabel 5.4 Støjpåvirkning ved projektets naboboliger ved

vindhastighederne 6 m/s og 8 m/s

139

Kort 5.2 Støjkurver ved vindhastigheden 6 m/s

140

Tabel 5.5 Lavfrekvent indendørs støjpåvirkning ved projektets naboboliger ved

vindhastighederne 6 m/s og 8 m/s

141

Tabel 5.6 Støjpåvirkning ved vindhastighederne 6 m/s og 8 m/s ved naboboliger

170

til eksisterende vindmøllegrupper

141

Tabel 5.7 Støjgrænser for motocrossbane

142

Kort 5.3 Støjkurver ved Roust Skydebane

143

Tabel 5.8 Skyggekast ved projektets naboboliger

145

Kort 5.4 Skyggelinjer

146

Figur 5.2 Kalender med udendørs skyggekast

147

Tabel 6.1 Beregningsparametre for CO

og andre luftforurenende stoffer

151

Tabel 6.2 Reduktion af drivhusgassen CO

og andre luftforurenende stoffer, ton

151

Kort 6.1 Natura 2000 områder i nærheden af projektområdet.

153

Tabel 6.3 Udpegningsgrundlag for habitat-områderne H77: Nørholm hede,

Nørholm skov og Varde å øst for Varde, og H 239: Alslev ådal

154

Kort 6.2 Beskyttede § 3-områder omkring vindmølleplaceringerne

155

Tabel 6.4 Nærmeste fuglelokaliteter i mølleområdet

155

Tabel 6.5 Fugle og dyr registreret ved en besigtigelse d. 26.08.2012

155

Tabel 6.6 Bilag IV arter (Habitatdirektivet) der måske kan træffes i

og omkring vindmølleområdet

156

Tabel 6.7: Artsfordeling af lagermus baseret på registreringer

fra stationære detektorer

157

Tabel 6.8 Antal vindmølledræbte fugle fordelt på forskellige fuglegrupper registreret

i undersøgelser i en række europæiske lande i perioden 1989–2004

158

Tabel 6.9 Antropogene dødsårsager for fugle

159

Kort 6.3 Udvidet kabeltracé ved Bækhede Plantage

161

Tabel 6.10 Opsummering af miljømæssige effekter af vindmølleprojektet

163

Kort 7.1 Ændret kabeltracé ved passage af vindmølleparken

165

Figur 8.1 Støjtyper og grænseværdier

166

9.2 Anvendte forkortelser og begreber

bl.a.,

blandt andet

bonitet,

frugtbarhed, anvendt om jord

ca.,

cirka

kuldioxid, kultveilte

dB og dB(A),

decibel, anvendes i akustikken om den menneskelige hørelse. A refererer

til en frekvensmæssig vægtning, der modsvarer den menneskelige hørelse

DOFbasen,

Dansk Ornitologisk Forenings database over fugleobservationer

DMU,

Danmarks Miljøundersøgelser

EF,

Det europæiske fællesmarked, der var forløberen for EU

emission,

udledning. Modsat immission, se dette

estimeret,

anslået

et al.,

forkortelse af latin et alii, "og andre". Udtrykket hæftes bag førsteforfatterens

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

navn, hvis der er mere end to forfattere til en videnskabelig udgivelse

EU,

Den Europæiske Union

eutroiering,

forøget tilføring af næringsstoffer til miljøet

fauna,

dyreliv

f.eks.,

for eksempel

lora,

planteliv

fouragere,

lede efter føde, æde

fuglebeskyttelsesområde,

område, hvor bestemte fugle er beskyttet

gram, enhed for masse (i daglig tale mål for vægt)

gennemsnit,

også kaldet middeltallet eller middelværdien, er summen af værdierne

i et datasæt divideret med antallet af værdier

gulliste,

Miljøstyrelsens liste over danske planter og dyr i tilbagegang

habitat,

er inden for økologien det præcise levested for en levende organisme eller

for et samfund af organismer

habitatdirektiv,

EF-retsregel (EU-retsregel) om levested for planter og dyr

habitatområde,

store områder med beskyttelse af naturtyper, eksempelvis hede, be-

stemte planter og dyr

hektar,

100 meter gange 100 meter, lademål

Hz,

hertz, bølgefrekvens, svingning per sekund

immission,

modtagelse. Modsat emission, se dette. I denne rapport brugt i forbin-

delse med ”modtaget støj hos naboer”

jf.,

jævnfør

kausal dosis-respons,

kausalitet (af latin: "causa") er det at angå eller rumme årsa-

gen til noget, eller sagt på en anden måde: forholdet mellem årsag og virkning. Én

hændelse eller handling øger sandsynligheden for en anden hændelse eller hand-

ling, når alt andet holdes konstant

Kbh.,

København

km,

kilometer, 1000 meter, længdemål

koniguration,

opsætning. Her brugt i teknisk betydning om at samle de forskelli-

ge elementer i vindmøller.

kV,

kilovolt, (græsk: kilo-), 1000 volt

kW,

kilowatt, 1000 watt. Watt er en måleenhed for effekt

kWh,

kilowatt-time, 1000 watt i en time. Enheden bruges ved beregning af elforbrug.

kg,

kilogram, 1000 gram, mål for masse (i daglig tale mål for vægt)

LBK,

lovbekendtgørelse

medianværdi,

den værdi, for hvilken det gælder, at 50% af de målte værdier ligger

over og 50% ligger under

mm,

millimeter, 1/1000 meter, længdemål

m/s,

meter pr. sekund, hastighed

MW,

megawatt, 1000 kilowatt, 1.000.000 watt

MWh,

megawatttime, Det gennemsnitlige elforbrug pr. husholdning til apparater og

lys var i 2009 på 3,448 MWh eller 3.448 kWh

, kvadratmeter og kubikmeter, lademål og rummål

Natura 2000-område,

samlebetegnelse for fuglebeskyttelsesområde, ramsarområ-

de og habitatområde

nominelt omdrejningstal,

”normal” kørsel, modsat løbskkørsel

fællesbetegnelse for kvælstofoxid, NO, og kvælstofdioxid, NO

nr.,

nummer

pitchregulere,

regulere rotorens omdrejningshastighed ved at ændre vingernes vin-

kel i forhold til rotorplanet

pr.,

per, for hver. Eksempelvis: Effekt pr. mølle, Effekt for hver mølle

pt,

for tiden

ramsarområde,

vådområde, der er beskyttet især på grund af fugle

rødliste,

er en vurdering af plante- og dyrearters risiko for at uddø. Rødlisten er især

brugbar som et instrument i beskyttelsen af de allermest truede arter

SCADA,

overvågning og dataindsamling. Engelsk: Supervisory Control and Da-

ta Acquisition

svovldioxid

spektakulære,

opsigtsvækkende

ton, 1 ton er 1000 kg. I lertal: ton eller tons.

topograi,

landskabets form, placeringen af naturlige og kunstige landemærker i

området, som f.eks. skrænter, vandløb, byer. Et tilsvarende ord er terræn

t/år,

ton per år

Varde kommune,

det geograiske område, til forskel fra Varde Kommune, se denne

Varde Kommune,

den organisatoriske og juridiske enhed.

VVM,

vurdering af virkning på miljøet

UTM-kvadrat,

Universal Transverse Mercator målt inden for en kvardrat på 10 km gan-

ge 10 km. UTM-koordinatsystemet er en todimensionel grid-baseret metode, et koor-

dinatsystem), til at speciicere lokaliteter på jordens overlade mellem 84 °N og 80 °S.

Systemet deinerer en serie på 60 zoner. Danmark er dækket af zone 32 og 33

§,

paragraf

§ 3-område,

refererer til Naturbeskyttelseslovens § 3. Naturbeskyttet område

0-alternativ,

nul-alternativ, fortsættelse af eksisterende forhold

9.3 Referenceliste

Kapitel 1, Indledning

/1/

/2/

/3/

/4/

http://kort.arealinfo.dk hele landet. Planlægning.

Varde Kommuneplan 2010-2022, Redegørelse.

Forslag til Varde Kommuneplan 2013, Redegørelse kapitel 19. Landskab.

Forslag til Varde Kommuneplan 2013, Redegørelse kapitel 19. Hovedstruk-

tur.

171

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3, Beskrivelse af anlægget

/1/

/2/

/3/

/4/

/5/

/6/

/7/

/8/

/9/

/10/

/11/

/12/

Siemens Windpower, 25. maj 2011, Indholdsstoffer for 101 og 113 møllerne -

mail fra Ann Danielsen.

Mail fra Annika Balgård, Specialist, Environment, Environment, Vestas

Northern Europe 26.4.2011 til Tommy Olesen, Vestas Northern Europe. Vi-

deresendt via Energicenter Nord til PlanEnergi 27.4.2011.

Mail fra Kasper Midtgaard Sørensen, SE (SydEnergi), ang. placering og ud-

formning af transformerstation.

EMD, WindPRO - PARK_ Ulvemosen Vestas V112 layout rev3.

Dansk Elforsyning Statistik 2009.

Energi- og Miljødata: Vindressourcekort for Danmark.

Risø DTU, Risø-R-1788(DA), Juni 2011: Risikovurdering i forbindelse med

vindmøller og motorveje.

Strange Skriver, Ingeniør, Teknisk chefkonsulent i Danmarks Vindmøllefor-

ening, d. 19. november 2008: Notat om sikkerhedsafstande for vindmøller.

Danmarks Vindmølleforening.

Rapport udarbejdet af arbjedsgruppe under Transportministeriet, Juni 2011:

Vindmøllers afstand til overordnede veje og jernbaner.

Bekendtgørelse nr. 651 af 26. juni 2008. Bekendtgørelse om teknisk

godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling, opstilling,

vedligeholdelse og service af vindmøller.

Ulvemosen. DECIBEL - Hovedresultat. Beregning: Kun nye rev7,

EMD International A/S, Thomas Sørensen, beregnet 16-01-2013 09:02.

Ulvemosen. PARK - Hovedresultat. Beregning:

Ulvemosen Vestas V112 layout rev7,

EMD International A/S,

Thomas Sørensen, beregnet 16-01-2013 09:05.

Kapitel 5, Miljøkonsekvenser ved naboer

/1/

/2/

/3/

/4/

/5/

/6/

/7/

/8/

/9/

/10/

/11/

/12/

/13/

Ulvemosen. DECIBEL - Hovedresultat. Beregning: samlet rev6, EMD Inter-

national A/S, Thomas Sørensen, beregnet 16-01-2013 08:57.

Ulvemosen. DECIBEL - Hovedresultat. Beregning: Samlet LF rev6, EMD In-

ternational A/S, Thomas Sørensen, beregnet 15-01-2013 09:09.

Ulvemosen. SHADOW - Hovedresultat Beregning: Skyggekast indendørs rev6,

EMD International A/S, Thomas Sørensen, beregnet 15-1-2013 09:24.

Ulvemosen. SHADOW - Hovedresultat Beregning: Skyggekast udendørs jan13,

EMD International A/S, Thomas Sørensen, beregnet 15-1-2013 09:45.

Miljøstyrelsens afgørelse af 17. august 2004 om stadfæstelse med ændringer

af miljøgodkendelse af Bon-Bon-Land.

Bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Bekendtgørelse nr 1284 af

15/12/2011.

Miljøstyrelsen. Støj fra vindmøller. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 1,

2012.

Teknisk Notat. Støj fra transformerstation ved vindmøllepark sydvest for Tim.

Journal nr. AV 1071/11. Sagsnr.: T200112. Claus Backalarz, DELTA.

LOKALPLAN NR. 59 for en motorbane ved Roust. Helle kommunalbestyrel-

se, den 7. november 1994.

LOKALPLAN NR. 33 for en skydebane ved Roust. Helle kommunalbestyrel-

se, den 4. juni 1987.

Ulvemosen. SHADOW - Hovedresultat Beregning: Skyggekast udendørs eks

gruppe 1, EMD International A/S, Thomas Sørensen, beregnet 09-11-2012

10:34.

Ulvemosen. SHADOW - Hovedresultat Beregning: Skyggekast udendørs eks

gruppe 2, EMD International A/S, Thomas Sørensen, beregnet 09-11-2012

16:42.

Ulvemosen. SHADOW - Hovedresultat Beregning: Skyggekast udendørs eks

gruppe 3, EMD International A/S, Thomas Sørensen, beregnet 09-11-2012

16:56.

Ulvemosen. SHADOW - Hovedresultat Beregning: Skyggekast udendørs eks

gruppe 4, EMD International A/S, Thomas Sørensen, beregnet 09-11-2012

17:09.

Ulvemosen. DECIBEL - Hovedresultat. Beregning: samlet rev3, Ulvemosevej

6, EMD International A/S, Thomas Sørensen, beregnet 21-11-2012 14:08.

Ulvemosen. DECIBEL - Hovedresultat. Beregning: Samlet LF rev3 Ulvemosevej

6, EMD International A/S, Thomas Sørensen, beregnet 21-11-2012 14:11.

Ulvemosen. DECIBEL - Hovedresultat. Beregning: Kun eksisterende møller,

EMD International A/S, Thomas Sørensen, beregnet 15-01-2013 09:17.

Ulvemosen. DECIBEL - Hovedresultat. Beregning: Kun nye rev7, EMD In-

ternational A/S, Thomas Sørensen, beregnet 16-01-2013 09:02.

Kapitel 4, Landskabelige forhold

/14/

/1/

Varde Kommuneplan 2010-2022, Redegørelse.

/2/

Per Smed, landskabskort.

/3/

Mail af d. 27.09.2012 fra Jannie Uhre Ejstrud,

Museet for Varde By og Omegn.

/4/

Kulturatlas for Esbjerg Kommune, 1992.

/5/

J. P. Trap. Danmark. Ribe Amt, bind 23. Femte udgave.

Bind 23. G. E. C. Gads Forlag. 1965

/6/

Notat fra Museet for Varde By og Omegn, VAM 1761, d. 14.09.2012

/7/

Forslag til Varde Kommuneplan 2013,

Redegørelse kapitel 19. Landskab.

172

/15/

/16/

/17/

/18/

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

/19/ Ulvemosen. PARK - Hovedresultat. Beregning: Ulvemosen Vestas V112 lay-

out rev7, EMD International A/S, Thomas Sørensen, beregnet 16-01-2013

09:05.

/20/ Ulvemosen. PARK - Hovedresultat. Beregning: Ulvemosen Vestas V112 lay-

out rev3, EMD International A/S, Thomas Sørensen, beregnet 11-11-2012

09:10.

/21/ Vejdirektoratet http://www.vejdirektoratet.dk/dokument.asp?page=

document&objno=278478

/22/ Ulvemosen. DECIBEL - Hovedresultat. Beregning: kun eksisterende normal

Engholmvej 14, EMD International A/S, Thomas Sørensen, beregnet 18-01-

2013 08:13.

/23/ Ulvemosen. DECIBEL - Hovedresultat. Beregning: Rev6 normal Engholmvej

14, EMD International A/S, Thomas Sørensen, beregnet 18-01-2013 08:11.

/24/ DELTA, http://www.madebydelta.com/imported/images/DELTA_Web/docu-

ments/TC/acoustics/stoejbarometer.pdf og DELTA, http://www.madebydelta.

com/imported/images/DELTA_Web/documents/TC/acoustics/lavfrekvent_

stoejbarometer.pdf

Kapitel 6, Øvrige miljøkonsekvenser

/1/

/2/

/3/

/4/

/5/

/6/

/7/

Naturlig Energi, Februar 2012, Året der gik - 2011

www.Energinet.dk, Miljørapport 2007. Baggrundsrapport

www.miljoeportalen.dk

www.naturstyrelsen.dk

www.blst.dk/Naturen/Natura2000plan/

www.DOFbasen.dk

H. Hötker et al (2004): Auswirkungen regenerativer Energiegewinnung auf

die biologische Vielfalt am Beispiele der Vögel und der Fledermäuse – Fak-

ten, Wissenslücken, Anforderungen an Forschung, ornithologische Kriterien

zum Ausbau von regenerativen Energiegewinnungsformen. NABU

DMU (1995): Vindmøllers indvirkning på fugle. Status over viden og perspek-

tiver.

H. Baagøe og T.S. Jensen (2007): Dansk Pattedyr Atlas

DMU (2007): Faglig rapport nr. 635. Håndbog om dyrearter på habitatdirek-

tivets bilag IV

Naturlig Energi sep. 2009. Vindmøllers energibalance

DHI Water, environment, health (2007): A Water for Energy Crisis ? Exa-

mining the Role and Limitations of Water for producing Electricity. Report

for Vestas Wind Systems A/S

T. Ellermann et al. (2001): Atmosfærisk deposition 2000. Faglig rapport fra

DMU, nr. 374

/14/

H. Pedersen (2008): Den korte fremtid. Vedvarende energi & miljø nr. 5

/15/

J. Rydell et al (2011): Vindkraftens påverkan på fåglar och laddermöss – Syn-

tesrapport. Naturvårdsverket

/16/

DMU (1999): Vurdering af effekten af en vindmøllepark ved Overgård på fore-

komsten af fugle i Ef-fuglebeskyttelsesområde nr. 15. Faglig rapport nr. 280

/17/

P. Clausen & E. Bøgebjerg (2006): Vurdering af effekten af en udvidelse af vind-

mølleparken ved Overgård på forekomsten af rastende og ynglende fugle i EF-fug-

lebeskyttelsesområde nr. 15. Rekvirentrapport til Ny Vindenergi ApS. DMU

/18/

I. Ahlén (2010): Vindkraft kräver hänsyn till fauna och känslig natur. Kungl.

Skogs- och Lantbruksakademiens Tidsskrift nr. 3, p 22-27.

/19/

Ericson et al (2001): Avian collision with wind turbines: a summary of existing

studies of avian collision mortality in the United States National Wind Coor-

dinating Comitee (NWCC). Western EcoSystems Technology Inc., Washingt-

on D.C.

/20/

M. de Lucas et al (2008): Collision fatality of raptors in wind farms does not

depend on raptor abundance. Journal of Applied Ecology 45, 1695-1703

/21/

M. Christensen & S. Wagner (2012): Flagermusscreening: Ulvemosen 2012.

Teknisk notat. 19. sep. 2012. Grontmij A/S

/22/ T. Asferg (2011): Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2009/10.

Kapitel 7, Andre forhold

/1/

Brev fra Traikstyrelsen, Luftfartshuset, til PlanEnergi Sjælland, den 12/01

2013 om Vindmølleprojekt ved Klink. Traikstyrelsens reference er TS3120901-

00110.

Kapitel 8, Sundhed og overvågning

/1/

/2/

/3/

/4/

ExternE - Externalities of Energy, A Research Project of the European

Commission. Results of ExternE Figures of the National Implementation

phase. www.externe.info

Danmarks Vindmølleforening, Fakta om Vindenergi, Ø1,

Vindmøllers samfundsøkonomiske værdi, juni 2002.

Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet:

Sundhedseffekter af luftforurening - Beregningspriser.

Faglig rapport fra DMU, nr. 507. København 2004.

Mikael Skou Andersen m.l: EVA – a non-linear Eulerian approach for

assessment of health-cost externalities of air pollution.

Dept. of Policy Analysis, National Environmental Research Institute,

University of Aarhus, Grenåvej 14, 8410 Rønde. 2007.

173

/8/

/9/

/10/

/11/

/12/

/13/

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøstyrelsen. Notat. Miljøteknologi. Revision af bekendtgørelsen om støj

fra vindmøller. J.nr. MST-5114-00019. Ref. JJ/JEM. 23. maj 2011.

/6/

Miljøstyrelsen. Se: http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Sto-

ej/

/7/

Carl Bro Newsletter, 5. Årgang, 2. udgave. Danmark, juni 2006.

/8/

Høringsnotat vedrørende udkast til ændring af bekendtgørelse om støj fra

vindmøller, Miljøteknologi J.nr. MST-5114-00048, Ref. ALG/JJ, Den 23. de-

cember 2011

/9/

Bekendtgørelse om støj fra vindmøller - Bekendtgørelse nr 1284 af

15.12.2011.

/10/

Delta: Sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter. Udført for

Sundhedsstyrelsen. AV 1017/11, 9. marts 2011. Se: www.madebydelta.com

/11/

Mats E. Nilsson m.l.: Kunskapssammanställning om infra- och lågfrekvent

ljud från vindkraftsanläggningar: Exponering och hälsoeffekter. Slutrapport

till Naturvårdsverket. 28. november 2011.

/5/

9.4 Yderligere litteratur

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 2 2011. Beregningsmetode for lavfre-

kvent støj fra vindmøller. Birger Plovsing. DELTA.

Bekendtgørelse nr. 408 af 01.05.2007 om udpegning og administration af in-

ternationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bekendtgørelse nr. 1102 af 20. november 2009, Bekendtgørelse om berørte

myndigheder og om offentliggørelse efter lov om miljøvurdering af planer og

programmer.

Bekendtgørelse nr. 1006 af 20. oktober 2005 om supplerende regler i medfør

af lov om planlægning (samlebekendtgørelse, historisk).

Bekendtgørelse nr. 1505 af 14. december 2006 af museumsloven.

Bekendtgørelse nr. 1510 af 15/12/2010, Bekendtgørelse om vurdering af visse

offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om

planlægning.

Danmarks Vindmølleforening, Faktablad P7, Støj fra vindmøller, februar

2011.

Energistyrelsen Statistik og nøgletal, se: http://www.ens.dk/da-DK/Info/Ta-

lOgKort/Statistik_og_noegletal/Sider/Forside.aspx

EU. ExternE. Externalities of Energy. Metodology 2005 Update. UER 21951,

se: http://www.externe.info.

http://kort.arealinfo.dk

Kurt Meiner Hansen, Erik Abitz, Vejle Amt og Niels Jørgen Hviid, Carl Bro

as - Acoustica: Støjkortlægning i Vejle Amt - Kan man lægge dækstøj, vin-

gestøj og skudstøj sammen? Vejle Amt 2005.

Lavfrekvent støj fra store vindmøller – opdateret 2011. Henrik Møller, Christi-

an Sejer Pedersen og Steffen Pedersen. Sektion for Akustik, Institut for Elek-

troniske Systemer, Aalborg Universitet. 2011.

Lovbekendtgørelse nr. 1074 af 8. november 2011. Bekendtgørelse af lov om

fremme af vedvarende energi.

Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009, Bekendtgørelse af lov om

miljøvurdering af planer og programmer.

Miljøstyrelsen: Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø.

Orientering fra Miljøstyrelsen. Nr. 9, 1997.

Miljøstyrelsen. Notat. Miljøteknologi. Revision af bekendtgørelsen om støj

fra vindmøller. J.nr. MST-5114-00019. Ref. JJ/JEM. 23. maj 2011.

Politikens Store Danmarksbog. Politikens Forlag A/S, 2003.

Response to noise from modern wind farms in The Netherlands. Af

Eja Pedersen m.fl. I Journal of the Acoustica. Society of America.

Vol 126, nr.2, side 634 – 643.

Skov- og Naturstyrelsen: Rapport fra Regeringens planlægningsudvalg for

vindmøller på land. Februar 2007. Se: www.sns.dk.

Summary of main conclusios reached i 17 reviews of the research literature on

wind farms and health. Samlet af professor Simon Chapman, School of Public

Health and Teresa Simonetti, Sydney University Medical School. Listen bli-

ver jævnligt opdateret.

Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5/1984. Støj fra virksomheder.

Vejledning nr. 9296 af 22/5/2009 om planlægning for og landzonetilladelse til

opstilling af vindmøller.

Vejle Amt - Støjkortlægning 2004 – 2005, Baggrund og metoder,

Carl Bro as - Acoustica, 2005.

Vejledning nr. 9664 af 18. juni 2006 om miljøvurdering af planer og program-

mer. (Findes kun elektronisk).

Vurdering af lavfrekvent støj og infralyd fra decentrale el-producerende anlæg.

Af Christian Sejer Pedersen og Henrik Møller. Aalborg Universitet 2005

Vurdering af sammensat støj. Orientering nr. 27. Orientering fra Miljøstyrel-

sens Referencelaboratorium for støjmålinger. 8. august 1997.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vindmøller ved Ulvemose og Bækhede Plantage

VVM-redegørelse og miljørapport

Marts 2013

Rapport udarbejdet af PlanEnergi i samarbejde med Varde Kommune

Redaktion: Mio Schrøder, PlanEnergi

Kvalitetssikring: Susan Jessien, PlanEnergi

Landskabsvurdering: Jens Dybbro, PlanEnergi

Vurdering af forhold ved naboboliger: Søren Bundgaard Poulsen, PlanEnergi

Miljøvurdering: Peter Jacob Jørgensen, Planenergi

Foto: PlanEnergi

Visualisering: Mio Schrøder og Runa Hyldegård Jepsen, PlanEnergi

Beregning af produktion, støj og skyggekast: Thomas Sørensen, EMD International A/S

Landinspektør: Niels Jacob Stampe, Geopartner

Layout: PlanEnergi

Tryk: PE offset A/S, 6800 Varde

Oplag: 300

Forside: Visualisering af projektet mod øst fra Vardevej mellem Knoldelod og Rousthøje.

Bagside: Visualisering af projektet fra Lyshøjen ved Esbjerg

Henvendelse angående VVM-redegørelse og miljørapport:

email: [email protected]

Varde Kommune

Team Plan

Toften 2

6818 Årre

klima-neutral tryksag

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files