PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 419
Offentligt

Natur og Miljø 2014

Miljøtilstandsrapporten

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

koloFoN

Titel:

Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten

Redaktion:

Projektleder:

Sonja Mikkelsen, COWI

Assisterende projektleder: Peter Normann Vangsbo, COWI

Kvalitetsansvarlig:

Signe Nepper Larsen, COWI

Anders Thyge Egeberg, COWI

Layout ansvarlig:

Lone Jensen, COWI

Udgiver:

Miljøstyrelsen

Strandgade 29

1401 København K

www.mst.dk

Foto:

Medmindre andet er angivet, er fotos fra COLOURBOX eller COWI.

Grafer:

Medmindre andet er angivet, er alle grafer i rapporten baseret på opdaterede data fra

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

År:

2014

ISBN nr.

[xxxxxx]

Redaktion afsluttet:

Redaktionen af denne rapport blev afsluttet den 28. februar 2014,

hvorfor data om natur- og miljøtilstanden efter det tidspunkt ikke er inddraget.

Styregruppe:

Energistyrelsen:

Erhvervs- og

Vækstministeriet:

Geodatastyrelsen:

Miljøministeriet:

Miljøstyrelsen:

NaturErhvervstyrelsen:

Naturstyrelsen:

Kontorchef Jakob Krog Søbygaard

Fuldmægtig Markus Bjerre

Områdechef Henrik Ellermann

Specialkonsulent Anne Marie Zinck

Vicedirektør Claus Torp og Funktionsleder Mikkel Stenbæk Hansen

Enhedschef Pernille Kirsten Balslev-Erichsen

Vicedirektør Mads Leth-Petersen

(tidligere Vicedirektør Helle Pilsgaard) og

Kontorchef Lisbet Ølgaard

Fuldmægtig Bo Møller Gottlieb

(tidligere Fuldmægtig Ida Søndergaard)

Cand. Agro Ellen Hjort Petersen.

Projektledelse i

Miljøstyrelsen:

Miljøministeriet:

Naturstyrelsen:

Referencegruppe:

Energistyrelsen, Erhvervs- og Vækstministeriet, Geodatastyrelsen, NaturErhvervstyrelsen,

Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Transportministeriet og Udenrigsministeriet.

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Natur og Miljø 2014

Miljøtilstandsrapporten

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FoRFATTERE

TEMA 1 – AREAlER

Forfattere:

Søren Hinge-Christensen og

Jarl Dall-Jepsen, COWI

Reviewere og Aske Thorn, Mads Laursen,

bidragsydere: Peter Normann Vangsbo

og Karsten Leopold

Willeberg-Nielsen, COWI

TEMA 2 – lUFT

Forfatter:

Peter Normann Vangsbo

Reviewere og

bidragsydere:

Douglas Clark og

Claus Werner Nielsen, COWI

TEMA 6 – NATUR oG BIoDIVERSITET

Forfattere:

Torben Ebbensgaard og

Signe Nepper Larsen, COWI

Reviewere og Steffen Brøgger-Jensen og

bidragsydere: Søren Hinge-Christensen, COWI

TEMA 7 – NATURRESSoURCER

Forfattere:

Lizzi Andersen og

Morten Hjorth, COWI

Reviewere og Janus Søgaard Kirkeby og

bidragsydere: Signe Nepper Larsen, COWI

TEMA 8 – MIlJØ oG SUNDHED

Forfattere:

Sonja Mikkelsen og

Søren Rasmussen, COWI

Reviewere og Jesper Kjølholt og

bidragsydere: Carsten Lassen, COWI

TEMA 9 – FoRBRUG, PRoDUkTIoN oG RESSoURCER

Forfatter:

Lizzi Andersen, COWI

Reviewer og

bidragsyder:

Janus Søgaard Kirkeby, COWI

TEMA 3 – VAND

Forfattere:

Morten Hjorth og

Anders Refsgaard, COWI

Reviewere og Henrik Skovgaard, Bente Villumsen og

bidragsydere: Signe Nepper Larsen, COWI

TEMA 4 – HAV

Forfattere:

Anne Lise Middelboe, DHI,

Morten Hjorth, COWI

Reviewer og

Flemming Møhlenberg, DHI

bidragsyder:

TEMA 5 – klIMAFoRANDRINGER

Forfatter:

Jan Holmegaard Hansen, COWI

Reviewere og

bidragsydere:

Janne Sommer (Astma-Allergi Danmark),

Karsten Skjødt (University of Worcester),

Peter Normann Vangsbo og

Arne Bernt Hasling, COWI

TEMA 10 – MIlJØPolITIk

Forfatter:

Michael Munk Sørensen, COWI

Reviewer og

bidragsyder:

Matthias Enggaard, COWI

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INDHolD

FoRoRD

læSEVEJlEDNING

SAMMENFATNING oG koNklUSIoN

2

4

6

TEMA 3 – Vand

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

3.7

Søer

Vandløb

Forurening fra dambrug

Grundvandets kvalitet

Vandforbrug

Miljøfarlige stoffer i vandløb

Case 1: Vandressourcen

50

52

54

56

60

64

66

68

TEMA 1 – Arealer

1.1

1.2

1.3

1.4

1.5

1.6

1.7

1.8

Overordnet arealanvendelse

Landbrugets miljøeffekt

Økologisk landbrug

Skovområder

Byudvikling

Forurenede arealer

Natur og vådområder

Case: Multifunktionelle landskaber

12

14

18

22

24

26

28

30

32

TEMA 4 – Hav

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

Havets miljøtilstand

Iltsvind

Vigtige fiskebestande

Den marine natur

Marine pattedyr

Miljøfarlige stoffer

Case: Bæredygtig

arealanvendelse på havet

70

72

74

78

82

86

88

90

TEMA 2 – luft

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

Emission af ozondannende gasser

Luftforurening med partikler

Udledning af tjærestoffer (PAH),

tungmetaller og POP

Emission og afsætning af

forsurende gasser

Byernes luftkvalitet

Case: Sammenhæng mellem

luftforurening og klima

34

36

38

42

44

46

48

5.6

5.7

TEMA 5 – klimaforandringer

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

Udledning af drivhusgasser

CO2 i atmosfæren

Danmarks klima

Effekter af klimaforandringerne – vand

Effekter af klimaforandrin-gerne

– havisen reduceres

Effekter af klimaforandringerne – land

Case: Grønne klimatilpasningsløsninger

92

94

96

98

100

102

104

106

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TEMA 6 – Natur og biodiversitet

6.1

6.2

6.3

6.4

6.5

6.6

6.7

6.8

6.9

Den lysåbne natur

Naturen i landbrugslandet

Naturen i skoven

Natur i søer og vandløb

Truede arter

Kvælstofnedfald fra luften

Case 1: Natur i byerne

– byens grønne områder

Case 2: Nye arter

– udsatte og genindvandrede

Case 3: Den vejledende registrering

af § 3-natur opdateres

108

110

112

114

118

122

126

128

130

132

TEMA 9 – Forbrug, produktion og ressourcer

9.1

9.2

9.3

9.4

9.5

9.6

9.7

9.8

9.9

Grøn produktion

Forbrugets samlede påvirkning

Elektronisk udstyr i hjemmet

Affaldsmængder og

affaldssammensætning

Affaldshåndtering

Transportforbruget

Case 1: Offentlige grønne indkøb

Case 2: Miljømærker

Case 3: Grønne forretningsmodeller

170

172

174

176

178

180

182

184

186

188

TEMA 10 – Tværgående miljøpolitiske temaer

TEMA 7 – Naturressourcer

7.1

7.2

7.3

7.4

7.5

7.6

Havets ressourcer

Skovens ressourcer

Energiressourcer og energiforbrug

Mineralske råstoffer

Forbrug af ressourcer

Case 1: Danmarks globale fodaftryk

134

136

138

140

142

144

146

10.1

10.2

10.3

10.4

10.5

Omfang af offentlig miljøindsats

Danmark på den internationale

miljøscene

Miljøbevidsthed

Danmark i international sammenligning

Cases: Samfundsmæssig gevinst

fra miljøindsatser

190

192

194

196

198

202

TEMA 8 – Miljø og sundhed

8.1

8.2

8.3

8.4

8.5

8.6

8.7

8.8

Kemiske stoffer

Udendørs luftforurening og sundhed

Ekstern støj og helbredseffekter

Infektionssygdomme

Nye udfordringer i forhold til

udsættelse for kemikalier

Friluftsliv

Case: PCB i bygninger

Case: Virkemidler i forhold

til støjbekæmpelse

148

150

152

154

158

160

164

166

168

REFERENCEBIlAG

204

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FoRoRD

Danmark er et smukt land med et sundt miljø og

en mangfoldig natur. Årtiers indsats for et bedre

miljø og en rigere natur har også bidraget til bedre

sundhed og livskvalitet.

Der er i Danmark og EU gjort en stor indsats for at

sikre et rent miljø og en rig og mangfoldig natur. Og

resultaterne ser vi overalt. Luften er generelt blevet

markant renere, miljøtilstanden i de fleste danske

søer og vandløb er blevet bedre, og det er lykkedes

at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Det

viser, at indsatsen nytter.

Men vi er ikke i mål. Dansk natur og vandmiljø er

stadig mange steder ikke i en god tilstand, vi udsæt-

ter stadig os selv for problematiske kemikalier, og vi

har et unødvendigt højt ressourceforbrug for nu at

nævne et par eksempler.

Vi kan være uenige om prioriteringerne i miljøpo-

litikken, men vi er alle enige om, at miljøpolitikken

skal være funderet på et solidt fagligt grundlag.

Derfor udgiver vi Miljøtilstandsrapporten, som

samler centrale kilder til information om natur- og

miljøtilstanden og giver lettilgængelig og bred viden

om det danske miljøs tilstand.

Rapportens bredde og lettilgængelige format gør

den dog også anvendelig i andre sammenhænge.

Jeg er meget optaget af, at vi alle forstår sammen-

hængen mellem vores økonomi og natur og miljø,

og at borgere i alle aldre let kan få opdateret viden

om rigets tilstand på miljø- og naturområdet. Her

yder rapporten et vigtigt bidrag.

Miljøtilstandsrapporten er en faglig uafhængig

analyse, der beskriver miljøtilstanden i Danmark.

Rapporten er udarbejdet af COWI A/S og blevet

til med bistand fra en række ministerier og andre

interessenter.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle,

der har bidraget i denne proces; herunder ikke

mindst Nationalt Center for Miljø og Energi – DCE.

Miljøministeriet har med bidrag fra andre ministe-

rier desuden udarbejdet en Natur- og Miljøpolitisk

Redegørelse, der opsummerer alle væsentlige

politiske initiativer på natur- og miljøområdet i Dan-

mark siden 2009. Redegørelsen følger strukturen

i Miljøtilstandsrapporten for at gøre det lettere at

sammenholde de politiske initiativer med redegø-

relsen for miljøets tilstand. Jeg synes, Miljøtilstands-

rapporten sammen med Natur- og Miljøpolitisk

Redegørelse giver et godt afsæt til en åben debat

om miljøudfordringerne, og hvordan vi skal hånd-

tere dem. Det er mit håb, at Miljøtilstandsrapporten,

og den tilhørende hjemmeside, vil blive brugt aktivt

og af mange – både politikere, den interesserede

borger og i undervisningen – ikke mindst i vores

folkeskole.

God læselyst.

Kirsten Brosbøl

2

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

læSEVEJlEDNING

Velkommen til et overblik over miljøets tilstand i Danmark

Denne rapport har til formål at give den interessere-

de borger et godt overblik over og indblik i, hvordan

det er gået med Danmarks miljø i de seneste fire

år. Rapporten giver en samlet, bredt dækkende og

faktuel analyse af Danmarks natur- og miljøtilstand,

og kan på den måde bidrage til det faglige grundlag

for miljøpolitikken i Danmark. Det er en bagudrettet

rapport, der skal beskrive udviklingen i tilstanden

siden 2009.

Ifølge Planloven skal miljøministeren hvert fjerde år

udsende en eller flere rapporter, der beskriver miljø-

ets tilstand. Natur og Miljø 2014 er den sjette danske

miljøtilstandsrapport.

Rapporten er opdelt i 10 faglige temaer:

• Arealer

• Luft

• Vand

• Hav

• Klimaforandringer

• Natur og biodiversitet

• Naturressourcer

• Miljø og sundhed

• Forbrug, produktion og ressourcer

• Miljøpolitik

Hvert af disse temaer er inddelt i en række kapitler

suppleret med cases på udvalgte områder. Hvert

kapitel er struktureret efter dispositionen: Udfordrin-

gen, Målsætninger og Status. Teksten er understøt-

tet af tabeller og figurer.

Teksten i rapporten og webudgaven er den samme.

I webudgaven er alle figurer og tabeller gengivet i

en større version. Desuden er der adgang til bag-

grundsdata for alle figurer og tabeller. Figurer og

data åbnes i en selvstændig pdf-fil, når der klikkes

på figuren/tabellen.

Indholdet i rapporten er udarbejdet af COWI med

bistand fra en række fagministerier og andre inte-

ressenter. COWI er fagligt ansvarlig for indholdet og

formidlingen.

Denne version af rapporten er et høringsudkast, der

er i offentlig høring hen over sommeren 2014.

Mange af temaerne følger op på miljøtilstanden

inden for de områder, som er beskrevet i tidligere

miljøtilstandsrapporter. Men nye emner er også

taget op.

Af pladshensyn er referencerne gengivet i en kort

form inde i rapporten. De fuldstændige referencer

findes bagest i rapporten.

I videst mulig omfang er rapporten forsøgt holdt

i et sprog, der henvender sig bredt, men det er

valgt at fastholde den gængse fagterminologi, så

der ikke er tvivl om centrale begreber. Ønsket er, at

miljøtilstandsrapporten både kan finde anvendelse

i forbindelse med undervisning og fungere som

oplysningsværktøj for borgere, politikere og andre,

der ønsker at kende den aktuelle miljøtilstand i

Danmark.

Rapporten findes desuden i sin helhed i en web-

udgave, hvis format er tilpasset tablets, for at lette

brugen i undervisningen: »link«

I webudgaven er hvert tema et menupunkt, så du

kan vælge, hvad du har lyst til at læse om.

4

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foto: Mette Nepper Stagehøj Jørgensen.

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SAMMENFATNING oG

koNklUSIoN

Tema 1 – Arealer

landbruget optager mere end 60 % af Danmarks areal og har derfor stor indflydelse på miljøets

tilstand. kvælstofbelastningen er faldende men er stadig for stor, og belastningen forbundet

med brugen af sprøjtemidler er stadig for stor. Grøn omstilling medvirker til at optimere areal

anvendelsen.

I Danmark optager landbruget mere end halvdelen

af det samlede landareal. Samtidig er Danmark

tæt befolket, og det giver store udfordringer for

planlægning og forvaltning af arealerne, når hensyn

til landskab, natur, miljø, ny infrastruktur og byudvik-

ling skal tilgodeses.

I de seneste år er både det bebyggede areal og

skovarealet vokset. I landbrugssektoren stiger area-

let med økologisk landbrug. Landbrugets udledning

af kvælstof og forbrug af sprøjtemidler overvåges

løbende, og set over perioden fra 1990’erne til i dag

ses et markant fald i udledningen af kvælstof. Men

den landbaserede udledning af næringsstoffer er

stadig for høj i forhold til at opnå god tilstand i de

kystnære farvande. Belastningen med sprøjtemidler

er stadig for stor, og effekten af den nye pesticidaf-

gift vil først om et par år kunne ses i forhold til den

nye statslige målsætning for indikatoren pesticidbe-

lastning.

Siden 2000 er der gjort en indsats for at kortlægge

og oprense mere end 10.000 forurenede grunde

for at sikre både jord, grundvand, natur, overfla-

devand og indeklima. Indsatsen vurderes at vare

mange år endnu.

Grøn omstilling af landbrugsproduktion og skovdrift

er blandt værktøjerne til at optimere arealanven-

delsen i Danmark sammen med multifunktionel

arealanvendelse. Blandt drivkræfterne er vand- og

naturplanerne, som i samspil med kommunernes

klimatilpasningsplaner kan understøtte udvikling

af landskaber, der opfylder flere funktioner på det

samme areal.

6

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tema 2 – Luft

luftkvaliteten er i bedring, men giver fortsat problemer især i københavn. Udledningen af kvæl

stofoxider, flygtige organiske stoffer, svovldioxid og tungmetaller er faldende. Der er til gengæld

stigende opmærksomhed på fine partikler fra især brændeovne og dieselpartikler fra transport.

Luftforurening er en væsentlig kilde til miljøbe-

tingede sundhedspåvirkninger, og det er derfor

afgørende at sikre en god luftkvalitet. Luftforure-

ningen stammer overvejende fra køretøjer, skibe,

brændeovne, industrier og fra energiproduktion.

Den udgøres af både Danmarks egne bidrag og

forurening, der transporteres ind over grænserne

fra andre lande. Svovl, kvælstofoxider og partikler er

blandt de skadelige stoffer.

Udledningen af kvælstofoxider, flygtige organiske

stoffer, svovldioxid og tungmetaller er faldet i

Danmark de seneste 10 år, så vi i dag overholder

EU’s og FN’s krav. Udledningen af fine partikler fra

især brændeovne og dieselpartikler fra transport er

derimod et stigende luftforureningsproblem, som

betyder, at vi ikke overholder EU’s grænseværdier

for NO

2

i København på trods af væsentlige forbed-

ringer.

Når det gælder udledning af forsurende gasser i

form af SO

2

, NH

3

og NO

x

, som stammer fra energi-

produktion, industri, transport og landbrug, så er

Danmarks udledninger faldet med 18 % siden år

2000. Det er en fordel for de følsomme økosyste-

mer, som er berørt af nedfaldet fra atmosfæren i

form af ”syreregn”.

Tema 3 – Vand

Miljøtilstanden i danske søer og vandløb er blevet bedre gennem de sidste 20 år, men tilstanden er

fortsat påvirket af for stor tilførsel af næringsstoffer og af miljøfarlige forurenende stoffer. Grund

vandets tilstand er generelt forbedret. Rester af sprøjtemidler og for højt nitratindhold giver dog

stadig problemer i dele af grundvandsressourcen.

De danske søer er stadig stærkt påvirket af for stor

næringsstoftilførsel, men de seneste år er der set en

forbedring i miljøtilstanden, hvilket blandt andet skyl-

des spildevandsindsatsen. Sigtdybden er øget fra et

gennemsnit på 1,94 m i perioden 1989-1994 til 2,39 m

i 2012. Biodiversitet i søerne er øget. Eksempelvis er

der en stigning i antal arter af vandplanter i 13 under-

søgte søer fra 10,4 arter i perioden 2004-2006 til 13,7

arter i perioden 2010-2012. Også andelen af vandløb

med dårlig eller ringe tilstand er reduceret med ca. 15

% i perioden 2008-2011 sammenlignet med perioden

1994-1998. Der er dog fortsat behov for indsatser til

forbedring af de fysiske forhold, ligesom en fortsat

spildevandsindsats er nødvendig for at sikre god

tilstand i vandløbene.

Landbrugets forbrug af sprøjtemidler er stigende,

og tidligere forbrug udgør fortsat en risiko for vores

grundvand. I 2012 er der fundet pesticidaktivstoffer

eller nedbrydningsprodukter i ca. 42 % af de under-

søgte boringsindtag, og knap 12 % har målinger, der

ligger over drikkevandskravet på 0,1

µg/l.

Hovedpar-

ten er sprøjtemidler, der nu er forbudt. I perioden fra

2007 til 2012 blev der fundet godkendte pesticid-

aktivstoffer over 0,1

µg/l

i 0,3 til 0,6 % af analyserede

vandprøver fra overvågningsboringer, bortset fra i

2009 hvor tallet var 1.9 % på grund af mange fund

af glyphosat og AMPA.

Overskuddet af kvælstof i landbruget er faldet de

sidste 20 år, og det betyder, at nitratindholdet falder

især i det yngste, iltede grundvand. Men tilførslen af

kvæstof er stadig for stor, og selvom nitratindholdet

falder, så er det fortsat en udfordring at komme un-

der drikkevandskravet i store dele af grundvandet.

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tema 4 – Hav

Tilførslen af næringsstoffer til havet er faldet siden 1990, men tilførslen af kvælstof er stadig for høj,

og iltsvind er stadig et problem i de indre åbne farvande. Fiskeriet i Danmark er blevet mere bære

dygtigt, men for torskebetanden er der er stykke vej endnu. Forurening med miljøgifte som TBT og

stoffer fra olieforurening er for nedadgående, men koncentrationen af kviksølv ligger stadig over

miljøkvalitetskravet.

Forbedret spildevandsrensning og lavere kvælstoftab

fra dyrkede marker har mindsket tilførslen af nærings-

stoffer til havet siden 1990. Tilførslen af kvælstof og

fosfor til havområderne syd og øst for Skagen har

trods store udsving vist en faldende tendens i perio-

den 1990-2012. Koncentrationen af kvælstof i åbne

indre farvande og især fjorde/kystvande er ligeledes

faldet i perioden 1990-2012. Koncentrationen af fosfor

er faldet i fjorde/kystvande, dog med en stagnation

siden 1998. I de åbne farvande er der tendens til

stigende koncentration, som skyldes den stigende

fosforkoncentration i Østersøen pga. af langvarigt

iltsvind og frigivelse af fosfat fra havbunden. Koncen-

trationen af planktonalger (målt som klorofyl) viser

et svagt fald i fjorde og kystvande, mens koncentra-

tionen er uændret i de åbne farvande over perioden

1989-2011. Tilførslen af kvælstof til kystvandene er sta-

dig for stor i forhold til at opnå god økologisk tilstand

her. Af den danske kvælstofudledning stammer ca.

75 % fra landbruget. De resterende 25 % stammer fra

spildevand, forbrændingsprocesser og naturområder.

I perioden 2004-2012 blev ca. 70 % af de indre

farvande ramt af iltsvind. Siden 1989 er iltkoncen-

trationen kun kommet under målsætningen om

højst 2 mg/l, i 3 år ud af 21 år i Kattegat og 7 gange i

Storebælt.

Hovedparten af de kommercielt vigtige fiskebestan-

de udnyttes bæredygtigt i de danske farvande, men

torskebestanden i Nordsøen og Skagerrak er endnu

ikke på et sikkert bæredygtigt niveau.

Naturtilstanden i seks af landets syv marine naturty-

per er vurderet for ringe, hvilket skyldes eutrofiering

og påvirkninger fra bundskrabende fiskeredskaber.

Havmølleparker påvirker ligeledes havbunden nega-

tivt via den plads, det enkelte fundament optager,

men samtidig kan fundamentet øge mangfoldighe-

den af habitater.

Koncentrationen af kviksølv i fisk er kun svagt

faldende og er i Øresund og i Storebælt betyde-

ligt over miljøkvalitetskravet på 20

µg

Hg/kg kød.

Grænseværdien for konsum på 500

µg

Hg/kg er

dog ikke overskredet. Koncentrationen af andre

miljøgifte, som TBT og PAH, i blåmuslinger er faldet

markant siden 2000.

8

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tema 5 – Klimaforandringer

Det globale klima ændrer sig, og ændringerne har været særligt mærkbare i de senere år. Danmarks

udledning af drivhusgasser er faldet, men koncentrationen af Co2 i atmosfæren har igen sat ny rekord

i 2012. Temperaturen, den årlige nedbør og vandstanden i havene omkring Danmark er steget.

Effekterne af klimaforandringerne er tydeligst på

land, i vandet samt på indlandsisen og havisen ved

polerne. Den altoverskyggende klimaudfordring for

verdenssamfundet er derfor at reducere udledning

af drivhusgasser.

Danmarks udledning af drivhusgasser er faldet

med 18 % i perioden fra 1990-2011. Størstedelen af

Danmarks udledning af drivhusgasser stammer

fra fossile brændsler i energiforbruget. Bidraget

fra transportsektorens energiforbrug udgør 23 %,

mens landbrugssektorens bidrag til udledningen af

drivhusgasser udgør 17 %. Udledningen fra industri-

elle processer samt affalds- og spildevandshåndte-

ringen udgør kun 5 %. Siden 2007 og frem til 2011 er

den relative udledning fra energisektoren reduceret

fra 58 % til 55 %, mens det relative bidrag fra trans-

portsektoren er steget fra 21 % til 23 % til trods for et

fald i den absolutte udledning fra transportsektoren

fra 2009-2011. Udledningen af CO

2

udgør ca. 80 %

af den samlede udledning, og koncentrationen af

CO

2

i atmosfæren har igen sat ny rekord. Den nåede

i 2012 op på 394 ppm.

Som konsekvens af klimaændringerne ses stigende

temperaturer, ca. 1,50C siden 1873, og en stigning i

den årlige nedbør med 100 mm. Desuden ople-

ver vi hyppigere orkaner, orkanagtige storme og

skybrud. Arealanvendelsen i udvalgte byområder,

naturområder og landbrugsområder skal derfor

tilpasses til at håndtere de forventede større og va-

rierende nedbørsmængder. Vandstanden i havene

omkring Danmark er steget knap 10 cm i perioden

1970-2012, og havtemperaturen er stigende. Klima-

forandringerne betyder også mere pollen i luften en

større del af året, med risiko for flere allergitilfælde i

Danmark.

Tema 6 – Natur og biodiversitet

De lysåbne naturtyper er arealmæssigt gået tilbage, og kun en mindre del er vurderet at være i

gunstig bevaringstilstand. Biodiversiteten er under pres, og omkring en fjerdedel af arterne i den

danske flora og fauna er på den nationale rødliste. kvælstofnedfald truer lysåbne naturtyper som

heder, overdrev, moser og klitter samt skovbryn. Naturforbedrende tiltag har øget vandløbenes

biodiversitet.

Danmarks natur er et resultat af landskabets

udvikling siden de sidste istider og århundreders

menneskelig påvirkning fra landbrug, skovbrug,

fiskeri, byudvikling og ny infrastruktur. De lysåbne

naturtyper er arealmæssigt gået væsentligt tilbage

siden 1800-tallet og dækker i dag mindre end 10 %

af Danmarks areal. I den seneste indrapportering til

EU om tilstanden i den danske natur er kun fire af

37 terrestriske, lysåbne naturtyper vurderet at være

i god tilstand, og disse fire naturtyper udgør kun en

meget begrænset andel af den danske natur.

Nedgangen i ikke-dyrkede eller braklagte arealer i

landbrugslandet er stoppet, men tilbagegangen af

arter i agerlandet fortsætter.

Omkring en fjerdedel af arterne i den danske

flora og fauna er i dag så truede, at de er på den

nationale rødliste. Samtidig ses en løbende indvan-

dring af nye arter fra nabolande. Skovenes areal er

langsomt stigende, men naturtilstanden i Danmarks

10 internationalt beskyttede skovtyper er vurderet

for ringe. Det skyldes mangel på store, gamle træer

og dødt ved i skovbunden, som er af afgørende

betydning for biodiversiteten.

Naturforbedrende tiltag som vandløbsrestaurerin-

ger samt genopretninger af vådområder og søer

har betydet en generel forbedring af vandløbenes

biodiversitet og vandkvalitet, men ikke væsentlige

forbedringer for moser og enges naturindhold i

bred forstand.

Kvælstofnedfald fra landbrug, trafik og forbrænding

er faldende, men truer fortsat de lysåbne naturty-

per. Mere end 10 % af de danske plantearter er gået

tilbage, alene som følge af atmosfærisk kvælstof-

belastning, og mere end halvdelen af disse arter

er truede, rødlistede eller karakteristiske arter for

habitatnaturtyperne.

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tema 7 – Naturressourcer

Danmark har en lang række naturressourcer, både de ”begrænsede” såsom olie, sten og grus og de

såkaldt fornybare som skov, fisk og landbrugsprodukter. Bæredygtig udnyttelse skal sikre fortsat

tilgang til fornybare naturressourcer.

Udnyttelse af verdens naturressourcer er et globalt

anliggende, som kræver, at de enkelte lande lever

op til både globale og nationale målsætninger for,

hvordan ressourcer skal fordeles.

I Danmark er indvindingen af råstoffer på land på

samme niveau som for 20 år siden, svarende til 4,5

m³ pr. indbygger, mens indvindingen af råstoffer fra

havet er steget til det dobbelte i samme periode, sva-

rende til 1,9 m³ pr. indbygger. Pr. indbygger genbru-

ges 0,9 m³ af bygge- og anlægsaffald – det sparer på

de begrænsede ressourcer af sand, sten og grus.

Ligesom i 2007 er omfanget af fiskeriet i de danske

farvande på godt 100 kg fisk pr. indbygger om året.

Stadig flere arter fiskes efter principper om maksimalt

bæredygtigt udbytte. Også det danske skovbrug er

blevet mere bæredygtigt, og mængden af træ i sko-

vene er de seneste år steget med 2,4 mio. m

3

/år bl.a.

som følge af skovrejsning. Danske jægere nedlægger

2,4 mio. stykker vildt om året, og især mængden af

nedlagte kronhjorte er steget siden 1990.

Materialeforbruget pr. indbygger i Danmark steg med

ca. 30 % i perioden 1993 til 2006. Nu er det samlede

forbrug på niveau med, hvad det var i slutningen af

1990’erne, svarende til i alt 29 ton pr. indbygger. Det

er især forbruget af metaller, der har været kraftigt sti-

gende, mens forbruget af fossile brændsler er tilbage

på niveau med slutningen af 1990’erne, og forbruget

af fødevarer er endda faldet lidt.

En stor del af ressourcerne, som indgår i den

danske økonomi, er udvundet uden for Danmarks

grænser. Danmarks Globale Fodaftryk er dog blevet

en anelse mindre, men det er stadig et af verdens

største og ca. 3 gange så stort som verdensgen-

nemsnittet.

Tema 8 – Miljø og sundhed

Miljøet påvirker vores sundhed – både positivt og negativt. luftforurening, kemikalier, trafikstøj

og sygdomsfremkaldende bakterier har en negativ betydning for danskernes sundhed. Motion,

friluftsliv og ophold i naturen har en positiv effekt på helbredet.

Det skønnes, at der er ca. 20.000 kemiske stoffer

på det danske marked. Uønskede kemikalier som

tungmetaller, plastblødgørere og stoffer anvendt i

kosmetiske produkter er målt i blod og urin fra dan-

ske børn i alderen 6-11 år og deres mødre i alders-

gruppen op til 45 år. En række uønskede stoffer har

hormonforstyrrende egenskaber, som mistænkes

for at have betydning for øget forekomst af visse

kræftformer og for nedsat sædkvalitet hos danske

mænd. Tal fra 1996-2010 kunne tyde på en svag

stigning i sædkvaliteten blandt unge danske mænd.

Udendørs luftforurening, især i de større byer, skøn-

nes at forårsage 3.200 for tidlige dødsfald om året

i Danmark. Også trafikstøj kan påvirke helbredet og

medføre flere tilfælde af hjertekarsygdomme og for

tidlige dødsfald. Inden for de senere år har en række

større og langvarige bygge- og anlægsarbejder væ-

ret årsag til støjgener, specielt i hovedstadsområdet.

Badevandets mikrobiologiske kvalitet er ikke ændret

væsentligt siden 1990’erne. Heller ikke antallet af

infektioner med legionellabakterien fra forurenede

varmtvandssystemer har ændret sig de seneste

år. Blandt de fødevarebårne sygdomme er fore-

komsten af Camphylobacter-tilfælde fortsat højt.

Forbruget af antibiotika har været stigende gennem

de sidste årtier. Derimod er der set et fald i forbruget

af de antibiotika, der er udpeget som kritisk vigtige

for behandlingen af livstruende infektioner hos

mennesker. Landbrugets forbrug faldt markant i

2011 for igen at stige i 2012 på trods af en nedgang i

svineproduktionen.

Ny viden og nye materialer stiller nye krav til regu-

lering af kemikalieanvendelsen. Det gælder både

eksisterende testmetoder til belysning af helbreds-

mæssige effekter, og metoder til risikovurdering

af hormonforstyrrende stoffer og kemiske stoffer i

kombination.

Friluftsliv er til gavn for folkesundheden, og gene-

relt er andelen af friluftsaktiviteter og -faciliteter

stigende.

10

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tema 9 – Forbrug, produktion og ressourcer

Vores forbrug kræver mere areal og råstoffer, end det vi selv har til rådighed i Danmark. Grøn pro

duktion og bedre udnyttelse af ressourcerne skal sikre fremtidens forbrug.

Danskernes forbrug kræver mange ressourcer

og påvirker miljøtilstanden i både Danmark og

udlandet. De største miljøpåvirkninger kommer fra

forbrug til transport og fødevarer. På grund af ef-

fektiviseringer og brug af mere vedvarende energi

i boliger og andre bygninger stiger udledningen af

CO

2

dog ikke så meget som stigningen i forbruget

udtrykt i kroner. Hver dansker bruger 1,8 ha areal, ca.

29 ton materialer og ca. 3.100 m³ vand årligt inklusiv

forbrug til produktionen uden for Danmark. Heraf

udgør forbruget til produktion uden for Danmark 1,2

ha areal, knap 7 ton materialer og 1.310 m³ vand per

person.

Der er sket en energieffektivisering af de mange

elektriske apparater, vi anvender, men da der hele

tiden kommer nye typer apparater, er elforbruget

ikke faldet. I dag er det også muligt at vælge flere

miljømærkede varer frem for de konventionelt

producerede. I alt er mere end 10.000 produkter

miljømærkede i Danmark.

Energiforbruget til vejtransport i Danmark var på sit

højeste i 2007 og udgør efter et lille fald over 75 %

af det samlede energiforbrug til transport i 2011.

Den grønne produktion i Danmark er stigende. I

2010 omfattede den over 250 mia. kr. i omsætning,

som svarer til 9 % af den samlede omsætning i

danske virksomheder. Godt 100.000 personer

var beskæftiget med grøn produktion svarende til

8,5 % af beskæftigelsen. Den grønne andel af den

samlede eksport er steget med godt 1 procentpoint

fra 2005 til 2010.

Med et øget forbrug produceres der også mere

affald. Affaldsmængderne er steget frem til 2008,

både i alt og pr. dansker. Affaldsmængden faldt

i forbindelse med finanskrisen og var i 2009 1,6

ton affald pr. borger i Danmark. 29 % af affaldet

forbrændes, og den producerede energi anvendes

både til el og varme. I husholdningerne er genan-

vendelsen steget fra 20 % til 40 % siden 1994.

Tema 10 – Tværgående miljøpolitiske temaer

Danmarks indsats på miljøområdet bygger på både nationale initiativer og internationale forpligtel

ser. Højt på dagsordenen er ressourceeffektivitet, bæredygtigt forbrug, kemikalier og produktion.

Mange nye miljøregler er et resultat af beslutninger

taget i EU-regi og internationale forpligtelser på

miljøområdet. Hvis man ser på Danmarks internatio-

nale bistand og vores implementering af EU’s miljø-

lovgivning, ligger Danmark lidt over det europæiske

gennemsnit, men på niveau med vores nabolande.

Danmark deltager aktivt i internationale fora, hvor

der tages beslutninger om løsning af regionale og

globale miljøproblemer. Endvidere støtter Danmark

løsningen af globale miljøproblemer gennem den

danske ulandsbistand. Omfanget af bistanden

varierer fra år til år og har været stigende i perioden

2011 til 2013.

Miljøbevidstheden i Danmark ligger markant højere

end for det gennemsnitlige niveau for alle EU-lande.

Målinger viser desuden, at 29 % af befolkningen er

”meget bekymrede” for forurening, 25 % er bekym-

rede for klimaforandring, og 20 % er bekymrede for

kemikalier i kosmetik og forbrugsvarer.

Når man sammenligner verdens landes miljøindsats

ud fra en sammenvejning af en række miljøindikato-

rer, ligger Danmark sammen med vores nabolande

blandt de højst rangerede.

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TEMA 1

Arealer

12

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark er et af de lande i Europa, hvor landbruget

optager den største andel af det samlede areal.

Samtidig er Danmark tæt befolket. Det giver store

udfordringer for planlægningen og forvaltningen af

arealerne at imødekomme mange forskellige behov.

Planloven sikrer en samlet forvaltning af arealerne,

herunder en udstrakt beskyttelse af de danske

kystområder. Samtidig sikrer planloven sammen

med bl.a. vejlovene og naturbeskyttelsesloven, at

hensyn til landskab, natur og miljø integreres, når

nye infrastrukturanlæg eller byområder planlæg-

ges og etableres. I dag er det kommunerne, der har

ansvar for den samlede forvaltning efter planloven

og dermed er forvaltere af det åbne land. Men

samtidig påvirker EU’s landbrugsstøtteordninger og

skovbrugets konjunkturer arealanvendelsen fra år til

år. Arealtypernes udbredelse og karakter er dermed

ikke alene bestemt af den offentlige regulering via

kommunerne.

I de seneste år er der sket en stigning i både det

bebyggede areal og skovarealet – det sidste som

resultat af den målrettede statslige og kommunale

skovrejsning siden 1990. Stigningerne er sket på

bekostning af landbrugsarealet. I landbrugssekto-

ren stiger arealet med økologisk landbrug. Denne

udvikling understøtter regeringen med Økologisk

Handlingsplan 2020, og målet er en fordobling af

det økologiske areal fra 2007 til 2020. I de konven-

tionelt dyrkede landbrugsarealer ses et fald i kvæl-

stofoverskuddet, mens salget af sprøjtemidler stadig

er for højt, og forbruget ligger over den tidligere

målsætning for behandlingshyppighed og over den

nye målsætning baseret på pesticidbelastning.

Siden 2000 er der kortlagt og oprenset mere end

10.000 forurenede grunde landet over. Det danske

miljø bliver forbedret af denne store indsats, men

det tager tid. I 2012 blev det vurderet, at det vil tage

50 år at komme jordforureningen til livs med de

nuværende planlagte investeringer. Indsatsen sikrer

både jord, grundvand, natur, overfladevand og

indeklima.

Der er mange interesser på spil for arealanven-

delsen i Danmark. En af løsningerne er at forsøge

at udnytte det samme areal til flere formål. Grøn

omstilling af landbrugsproduktion og skovdrift kan

øge biodiversiteten, etablering af vådområder kan

forbedre vandmiljøet og hindre oversvømmelser i

byer, og bynær skov kan beskytte grundvandet og

give rekreative muligheder for befolkningen. En af

drivkræfterne er vand- og naturplanerne i samspil

med kommunernes klimatilpasningsplaner, som kan

skabe multifunktionelle landskaber – landskaber, der

opfylder flere funktioner på det samme areal.

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.1 overordnet

arealanvendelse

• 66 % af det danske landareal udgøres af

landbrugsjord. Andelen har ikke ændret sig

siden 2006

• Andelen af lysåben natur er reduceret gen-

nem de sidste 50 år og er stadig faldende

• Arealet med skov er stigende og har været

det siden de første skovtællinger i 1881

• Det bebyggede areal er langsomt stigende og

udgjorde i 2012 omkring 10 %

Udfordringen

Mange behov skal tilgodeses på et begrænset areal

Danmark er et udpræget kulturlandskab, hvor det

åbne land domineres af dyrkede arealer. Mere end

halvdelen af landets areal (66 %) anvendes til land-

brugsjord, og det udnyttede landbrugsareal udgør

62 %. På resten af arealet er der by, vej og andre

anlæg (10 %), skove og hede (16 %) samt eng, sø og

mose (7 %) [1].

Det relativt beskedne areal, som Danmark består af,

skal opfylde mange behov. Der skal være plads til

et konkurrencedygtigt landbrug, by- og erhvervsud-

vikling, større andel vedvarende energiproduktion,

bedre sikring mod oversvømmelser, bevaring af

kulturmiljøer, større skovareal og mere og bedre

natur. Det er mange hensyn at tage, og i de fleste

tilfælde skal der prioriteres. Men i andre tilfælde er

det faktisk muligt at tilgodese flere behov på samme

areal. Eksempelvis kan etableringen af vådområder

bidrage til kvælstoffjernelse og virke som levested for

dyre- og plantearter. Desuden kan det betyde varig

sikring af fortidsminder under terræn. Samtidig kan

vådområder fungere som buffer for regnvand ved

skybrud. Det kræver en helhedsorienteret forvaltning

og planlægning for at kunne tilgodese de mange

hensyn, der skal tages, og samtidig kunne se mulig-

hederne i planlægning på tværs af fag og sektorer.

Foto: Jesper Larsen,

Luftfoto Danmark.

14

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Målsætninger

Sammenhængende planlægning for benyttelse og beskyttelse af arealer

Overordnet set reguleres arealanvendelsen i Dan-

mark gennem planloven. Planloven skal:

”… sikre,

at den sammenfattende planlægning forener de

samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen

og medvirker til at værne landets natur og miljø,

så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt

grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for

bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Loven tilsigter især,

1) - at der ud fra en planmæssig og samfundsøko-

nomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig

udvikling i hele landet og i de enkelte regioner og

kommuner,

2) - at der skabes og bevares værdifulde bebyggel-

ser, bymiljøer og landskaber,

3) - at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsent-

lig natur- og landskabsressource,

4) - at forurening af luft, vand og jord samt støjulem-

per forebygges, og

5) - at offentligheden i videst muligt omfang inddra-

ges i planlægningsarbejdet.”

[2]

Krav om en sammenhængende planlægning, der

både giver plads til forskellige samfundsmæssige

interesser og en god beskyttelse af dansk natur og

miljø tilgodeser i stort omfang de mange arealinte-

resser og er klart beskrevet i lovgivningen. Udover

planloven udgør naturbeskyttelsesloven og andre

sektorlove et væsentligt redskab i arealforvaltnin-

gen.

Folketinget besluttede i 1989 et mål om at fordoble

skovarealet. Denne målsætning er videreført i

Danmarks Nationale Skovprogram fra 2002, hvor

målsætningen for skovarealet er, at ”Skovarealet

skal forøges, så skovlandskaber dækker 20-25

%

af Danmarks areal i løbet af en trægeneration.”

Desuden skal der ifølge VK-regeringens aftale om

Grøn Vækst fra 2009 samt natur- og vandplanerne

etableres 75.000 ha ny natur. Det drejer sig om:

• Ca. 800 ha ny bynær skov.

• Ca. 6.900 ha ny privat skov.

• Ca. 13.000 ha vådområder og ådale.

• Ca. 4.300 ha ny natur i Natura 2000-områder.

• Ca. 50.000 ha sprøjte-, gødnings- og dyrknings-

frie randzoner.

I forbindelse med udgivelse af regeringens klima-

plan er der blandt de mulige virkemidler til reduk-

tion af drivhusgasemissionerne analyseret flere

naturtiltag, herunder at give tilskud til skovrejsning

på højbund og til udtagning af organogene jorde

med ophør af eller fortsat dræning [3]. Disse tiltag

vil foruden drivhusgasreduktioner også bidrage til at

forbedre biodiversiteten, mindske kvælstofbelastnin-

gen og sikre klimatilpasning mm.

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status

Skovarealet stiger langsomt

Skov, byer og infrastruktur er alle arealanvendelser,

der er i stigning, og det sker primært på bekostning

af landbrugsarealet. I perioden 2008-2011

er der

rejst skov på 5.753 ha, heraf udgør 4.809 ha privat

skovrejsning med tilskud [4]. Samtidig forventes det,

at bl.a. vandplanerne vil betyde et øget pres på areal-

anvendelsen, da der vil være behov for udtagning af

landbrugsjorder for at leve op til planernes mål. Det

gælder f.eks. randzoner langs vandløb og nyetablere-

de vådområder med det formål at reducere nærings-

stofbidraget til vandmiljøet. De ca. 2. 000 ha nye våd-

områder etableret i perioden 2007-2011 har en meget

begrænset effekt på den generelle arealanvendelse.

De er blevet etableret på arealer, der naturligt ville

være vådområder, men som har været inddraget til

landbrug ved dræning. Ud af det samlede landbrugs-

areal udgør de således mindre end 1 %.

På trods af denne udvikling fremgår det af figur

1.1.1, at andelen af landbrugsjord i omdrift i Dan-

mark stadig er blandt de højeste i forhold til de

øvrige europæiske lande, mens andelen af skov er

forholdsvis lav.

På grund af det begrænsede danske areal og de

mange interesser, som skal tilgodeses, er en af

mulighederne at forsøge at opfylde så mange

behov som muligt inden for samme areal. Skov er et

godt eksempel på en sådan arealanvendelse, hvor

man f.eks både kan opnå vedproduktion, friluftsliv,

bevaring af kulturhistorie, biodiversitet og grund-

vandsbeskyttelse på samme areal. Også tendensen

i byer rundt om i landet med at anvende et urbant

areal til at skabe bynatur, etablere bufferkapacitet

til nedbør og samtidig genskabe vådområder er et

godt eksempel på denne tendens.

reFereNcer

[1]

Danmarks Statistik, 2013

[2]

LBK nr. 587

[3]

Klima-, Energi- og

Bygningsministeriet, 2013

[4]

Børgesen et al., 2013

[5]

Eurostat, 2009

Procent

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Overordnet arealanvendelse i 2009

Grækenland

Luxemburg

Slovenien

Tyskland

Danmark

Slovakiet

Lithuaen

Portugal

Spanien

Frankrig

Sverige

Finland

Estland

Tjekkiet

Belgien

Østrig

Ungarn

Letland

Italien

Holland

Vådområder

Barmark

Vand

Bebygget areal

Krat

Græsarealer

Landbrug

Skov

16

Natur og Miljø 2014

Irland

Polen

FigUr 1.1.1

Overordnet arealanvendelse i

2009 i EU og medlemslandene

(undtagen Bulgarien, Cypern,

Malta og Rumænien) [5].

EU

UK

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.2 landbrugets miljøefekt

• Udvaskning af næringsstoffer til omgivelserne

er faldet gennem de sidste 20 år, men forbru-

get af sprøjtemidler er øget siden 2009

• Den skæve geografiske fordeling af græssen-

de kvæg giver tab af biodiversitet på grund af

tilgroning i den lysåbne natur

• Klimaforandringerne kan betyde øget udvask-

ning af næringsstoffer og pesticidforbrug

Udfordringen

Vigtigt erhverv med store miljøpåvirkninger

I Danmark udgør landbruget omkring 66 % af det

samlede areal. Landbruget (primærerhvervet)

beskæftiger i alt ca. 69.000. personer, og land-

brugseksporten (fødevareklyngen) var i 2012 ca.

148 mia. danske kroner, svarende til ca. 24 % af den

samlede danske eksport på 612 mia. kr. Eksporten

af landbrugets primære produkter var i 2012 ca. 75

mia. kr. [1]. Selvom der er gennemført en række til-

tag for at mindske landbrugets påvirkning af miljøet,

så påvirker bl.a. brug af sprøjtemidler og nærings-

stoffer i det intensive landbrug samt udretning af

vandløb og dræning fortsat den danske biodiver-

sitet, vandmiljø og drikkevand. At få afbalanceret

ønsket om både at have et rentabelt landbrug i

Danmark samtidig med ønsket om større biodiversi-

tet, rent drikkevand og god økologisk tilstand i vores

vandløb, søer og kystvande er der særligt fokus på

i disse år.

I Danmark er mange af de mest truede og værdiful-

de naturtyper som overdrev, strandenge og ferske

enge afhængige af ekstensiv landbrugsdrift som

græsning eller høslæt. Uden denne drift gror natur-

områder til, og artsrigdommen går tilbage. Udfor-

dringen er her, at kvægbrug er koncentreret i den

vestlige del af Danmark, så der i store dele af landet

ikke er kvæg nok til at afgræsse disse naturtyper.

Den relativt høje andel af landbrugsjord i omdrift har

stor betydning for nærliggende natur- og vandområ-

der. Brugen af sprøjtemidler mindsker den biologiske

mangfoldighed i og omkring landbrugsjorderne, og

udledningen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor)

påvirker naturtyper og vandmiljøet ved ammoniak-

fordampning samt udvaskning via afvanding bl.a.

gennem drænvand og ved overfladeafstrømning,

som i sidste ende kan føre til iltsvind i fjorde og søer.

Klimaforandringer forventes at betyde voksende

udbytter i planteavlen pga. luftens forøgede CO

2

-

indhold, de højere temperaturer og en længere

vækstsæson. Det vil formentlig øge behovet for

gødskning, som vil kræve særlig opmærksom-

hed i forhold til det omgivne miljø. Et varmere og

fugtigere klima forventes også at ændre behovet

for plantebeskyttelse, eksempelvis øget forbrug af

sprøjtemidler på grund af ændrede forekomster af

plantesygdomme og andre skadevoldere [2].

TAbeL 1.2.1

Pesticidbelastningsindikator 2007-2012

[3].

2007

Sundhed

Miljøadfærd

Miljøeffekt

I alt

0,89

0,86

0,67

2,41

2008

1,08

1,03

1,44

3,55

2009

0,74

0,64

1,46

2,85

2010

0,94

0,88

1,57

3,39

2011

1,06

0,96

1,00

3,02

2012

1,29

1,39

2,32

5,00

18

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Målsætninger

Reduceret udvaskning af næringsstoffer

og nedsat forbrug af sprøjtemidler

I regeringens Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015

er der

fastsat en målsætning om reduktion i pesticidbe-

lastningen på 40 % frem til udgangen af 2015 set i

forhold til 2011. Fra 2011 er der indført en ny indikator

kaldet PBI (pesticidbelastningsindikator). Den er

baseret på aktivstoffernes miljøegenskaber, midlets

sundhedsmæssige egenskaber og arealanven-

delsen. I Miljøstyrelsens opgørelse fra 2013 er den

beregnet for perioden 2007-2012 [3].

Stigningen i belastningen fra 2011 til 2012 kan forkla-

res med lageropbygning på grund af den varslede

pesticidafgift. I aftalen om Grøn Vækst fra 2009 var

der et mål om at reducere udledningen af kvælstof

med ca. 19.000 tons og fosfor med ca. 210 tons fra

2010-2015. Med aftalen var det besluttet at indføre

kvælstofvirkemidler med en samlet forventet kvæl-

stofreduktion på 9.000 tons fra 2010-2015, mens

der stadig pågår en udredning om tiltag, der skal

sikre den resterende reduktion på 10.000 t N.

Landbrugets pesticidbelastning

Belastningsindikator (BPI)

6,00

5,00

4,00

3,00

2,00

1,00

0,00

Kg pr. Ha

3

3

2

2

1

1

0

Sundhed

Miljøe

ekt

Miljøadfærd

Aktivstof (kg pr. hektar)

FigUr 1.2.1

Behandlingshyppighed fra 1997 til 2012, beregnet på

grundlag af salgstal [3].

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status

kvælstofbelastningen

er faldende men er stadig

for stor, og der anvendes fortsat for store mængder sprøjtemidler

Generelt inddrages flere forskellige faktorer i forbin-

delse med evaluering af landbrugets påvirkning af

miljøet. Når det drejer sig om kvælstofudvaskning,

så benyttes modelberegninger af udvaskningen,

beregninger af næringsstofbalancer på landsplan

samt målte koncentrationer i jord- og grundvand.

Siden den første vandmiljøplan i 1987 er der sket

en stor reduktion af udvaskningen af nærings-

stoffer. Det ses både i modelberegningerne,

kvælstofoverskuddet samt i de målte udledninger.

Data fra NOVANA-overvågningsprogrammet viser,

at N-markoverskuddet er reduceret med ca. 46

% siden 1990, ligesom P-balancen er faldet siden

1992 [4]. Hvor det markante fald i kvælstof udled-

ningen var tydeligt frem til 2003/2004, ses der nu

svagt faldende udledning af kvælstof de senere år.

Undersøgelser viser, at der er en sammenhæng

mellem markbalancen for kvælstof og den landba-

serede diffuse tilførsel af kvælstof til havet omkring

Danmark i årene 1990-2006

[5]. Der er dermed set

en markant nedgang i tilførslen af kvælstof til vores

kystvande siden 1990’erne. Trods den gode udvik-

ling er der fortsat en stor belastning af kvælstof i

de kystnære havområder. Af det kvælstof Danmark

tilfører havet, stammer ca. 75 % fra landbruget. De

resterende 25 % stammer fra spildevand, forbræn-

dingsprocesser og naturområder. Tæt på land er

Danmark ansvarlig for op mod 80 % af det tilførte

kvælstof, mens Danmark er ansvarlig for ca. 30 % af

kvælstofpåvirkningen i de indre farvande. I udkastet

til vandplaner er det generelt for alle indre farvande

og fjorde, at der er behov for yderligere indsatser i

forhold til reduktion af kvælstofbelastningen for at

nå målopfyldelse.

I den tidligere pesticidhandlingsplan 2004-2009 var

målet en reduktion i behandlingshyppigheden på

1,7 i 2009. Som det ses af figur 1.2.1, blev målet ikke

nået. Målsætningen i Grøn Vækst planen i 2010 var

fortsat at reducere behandlingshyppigheden til 1,7.

Med regeringens Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015

blev der indført en ny indikator. Pesticidbelastnings-

indikatoren. Fra 2009 til 2012 har behandlingshyp-

pigheden således været stigende fra ca. 2,58 til 3,96

[3]. Behandlingshyppigheden baseret på landmæn-

denes sprøjtejournaler er 2,5 for høståret 2011-2012

og dermed væsentligt lavere end salgsdata angiver.

Et af virkemidlerne til at mindske pesticidbelast-

ningen er omlægning til økologisk jordbrug, hvor

kun enkelte sprøjtemidler med meget lille eller

ingen miljøeffekt er tilladt og kun anvendes i et

meget begrænset omfang. Det økologiske areal er

stigende, men udgør stadigvæk kun en lille del af

det samlede landbrugsareal. Et andet virkemiddel

er den nye pesticidafgift, der vil fremme brugen af

sprøjtemidler, der belaster miljøet mindst muligt.

Denne afgift forventes at anspore jordbrugeren til

at begrænse anvendelsen og i øvrigt benytte de

midler, der belaster miljøet mindst.

reFereNcer

[1]

Danmarks Statistik, 2013

[2]

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri, 2014

[3]

Miljøstyrelsen, 2013

[4]

Blicher-Mathiesen et al.,

2012

[5]

Windolf et al., 2012

20

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.3 Økologisk landbrug

• Arealet med økologisk jordbrug er vokset ca.

4,5 gange de sidste 18 år

• I 2012 kom regeringens Økologisk Handlings-

plan 2020, hvor målet er en fordobling af det

økologiske landbrugsareal fra 2007 til 2020

• Økologisk landbrug bidrager til biodiversiteten

• Økologisk landbrug reducerer næringsstof-

belastningen

Udfordringen

omlægningen skal gå hurtigere

Økologisk landbrug er underlagt krav om ikke at

bruge kunstgødning, de fleste sprøjtemidler og

genmodificerede organismer (GMO). Omlægningen

af konventionelt landbrug til økologisk landbrug

har vist sig at have flere positive effekter på miljøet

og på dyre- og plantearter i og omkring landbrugs-

landet, blandt andet på grund af den reducerede

påvirkning med sprøjtemidler på mark og kantbioto-

per [1,2]. Udvaskningen af næringsstoffer fra økolo-

giske marker er også oftest mindre end fra konven-

tionelle marker, og i perioden 2008-2011

har Aarhus

Universitet beregnet denne forskel til 17 kg N pr. ha

mindre udvaskning fra økologiske marker [3,4].

Økologisk landbrug anvender hovedsagligt meka-

nisk ukrudtsbekæmpelse og organisk gødning. På

økologisk jordbrug må der kun anvendes en særlig

begrænset gruppe af sprøjtemidler, f.eks. mikroorga-

nismer, planteolier og feromoner.

Den begrænsede brug af pesticider betyder, at der

findes flere vilde planter og markblomster i afgrøder,

levende hegn og småbiotoper ved økologisk land-

brug til gavn for insekter, dyr og fugle i og omkring

afgrøderne [5].

I 2013 forventes det, at der ydes støtte til ca.

270.000 ha med ekstensiv produktion.

Målsætninger

Fordobling af arealet fra 2007 til 2020

I Grøn Vækst aftalen fra 2009 var det målet, at

det økologiske areal inden 2020 skulle fordobles

med udgangspunkt i arealet i 2007, så det i 2020

udgør mindst 300.000 ha eller 15 % af det samlede

landbrugsareal. Dette mål fastholdt regeringen i

2012 med Økologisk Handlingsplan 2020. For at

kompensere for indkomsttab ydes der arealstøtte

til ekstensiv produktion, hvilket medvirker til at fast-

holde og fremme udviklingen i det økologiske areal.

Handlingsplanen skal styrke omlægningen, og den

består af en række indsatser fordelt på følgende 6

områder: Det offentlige må gå foran, Økologi efter

2013, Landmanden og omlægning, Produktudvik-

ling og innovation, Afsætning og markedsføring

samt Forskning og udvikling [6].

22

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status

Udviklingen går den rigtige vej

Økologisk landbrug i Danmark udgør 6,9 % af

landbrugsarealet i 2012 [7]. Andelen af økologiske

landbrug er imidlertid stigende. Efter 1990’ernes

kraftige vækst i økologisk landbrug og et mindre

fald i perioden fra 2002 til 2006 har det økologiske

areal i 2012 passeret sin hidtidige største udbredelse

i 2002. Det økologiske areal er steget fra 150.207

ha i 2007 til 182.930 ha i 2012 [8]. Omsætningen

af økologiske fødevarer er fortsat relativ høj. Dette

Økologisk landbrug

Ha

200000

180000

160000

140000

120000

100000

80000

60000

40000

20000

0

0

8

98

0

02

94

96

20

0

20

0

20

0

20

0

20

1

19

19

20

19

20

12

4

6

til trods for de seneste års økonomiske krise. 7,6 %

af det samlede salg af fødevarer i Danmark i 2012

var økologisk. Dette er uændret i forhold til 2011

[9]. Det dækker både over danskproducerede og

importerede fødevarer, men ikke salg fra gård- og

stalddørssalg, abonnementssalg og specialbutikker.

I 2007 udgjorde andelen af økologiske fødevarer

lidt over 5 %.

reFereNcer

[1]

Aarhus Universitet, 2008

[2]

Moreby et al., 1994

[3]

Børgesen et al., 2013

[4]

Waagepetersen, 2009

[5]

Esbjerg & Petersen, 2002

[6]

Ministeriet for Fødevarer,

landbrug og Fiskeri, 2012

[7]

Danmarks Statistik, 2013a

[8]

NaturErhvervstyrelsen,

2013

[9]

Danmarks Statistik, 2013c

[10]

Danmarks Statistik,

2013b

FigUr 1.3.1

Udviklingen i det samlede

økologiske produktionsareal

fra 1995 til 2012 [10].

FigUr 1.3.2

Økologiske marker som

denne rapsmark byder på

en større artsrigdom i og

omkring marken, da brugen

af sprøjtemidler er begræn-

set. Til gengæld er udbyttet

mindre end en tilsvarende

konventionelt dyrket mark.

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.4 Skovområder

• Omkring 14,1 % af Danmarks areal udgøres af

skov. Cirka ¾ er privat skov

• Fredskovarealet er øget med 12,4 % siden

1990

• Andelen af løvskov er størst på lerjorde i den

østlige del af landet, mens nåletræerne domi-

nerer på sandjorde

Udfordringen

Begrænset plads

Danmark ville være dækket af skov, hvis der ikke

havde været menneskelig aktivitet. Efterspørgsel på

træ og opdyrkning af land har gennem tiden resul-

teret i, at det danske skovareal har været beskedent

og var omkring år 1800 2-3

%. Skovarealet er siden

steget, hvilket konkret kan ses i skovstatistikkerne,

der første gang udkom i 1881. Med et nationalt øn-

ske om et større skovareal ligger der en udfordring i

at finde nok arealer til den nye skov. Det skyldes bl.a.

Danmarks relativt begrænsede areal og samtidig

den store andel landbrugsareal med intensiv dyrk-

ning. Det giver udfordringer med at gennemføre

skovrejsning i tilstrækkeligt omfang. Dertil ligger der

i kommunernes planlægning, at der udpeges area-

ler, hvor skovrejsning er ønsket med udgangspunkt

i sikring af drikkevandsinteresser, bynært friluftsliv

eller grønne netværk, eller hvor skovrejsning er

uønsket pga. biologiske værdier, kulturspor og/eller

landskabelige interesser samt planer om infrastruk-

tur eller byudvikling [1].

Skoven har i kraft af sine mange funktioner en

fordel frem for andre arealanvendelser, og derfor

er der ofte god folkelig opbakning til skovrejsning.

Skoven bidrager med flere funktioner, både i kraft af

sin produktion af træ, samtidig med, at skoven kan

betyde sikring af drikkevand, levested for mange

dyre- og plantearter, sted for rekreative aktiviteter

som motion og naturoplevelser, lagring af CO

2

,

grundvandsbeskyttelse, sikring af landskabelige og

kulturhistoriske bevaringsværdier m.m.

ejerforhold

Anden

o

entlig 4%

Ukendt 3%

Private 70%

Statsskov 18%

FigUr 1.4.1

Det danske skovareal på

grundlag af satellitbilled-

kortlægning 2011 [2].

Anden

statslig 1%

Fond eller

stiftelse 4%

FigUr 1.4.2

Ejerskab til det danske

skovareal [3].

24

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Målsætninger

Procent

Fordeling af samlet skovareal

Ønske om fortsat vækst i skovarealet

Folketinget besluttede i 1989 et mål om at fordoble

skovarealet. Denne målsætning er videreført i

Danmarks Nationale Skovprogram fra 2002, hvor

målsætningen for skovarealet er, at ” Skovarealet

skal forøges, så skovlandskaber dækker 20-25 %

af Danmarks areal i løbet af en trægeneration.”

Skovrejsningen ses som et vidtfavnende redskab til

varetagelse af hensynet til friluftsliv, biodiversitet og

miljøbeskyttelse. Dette er i tråd med FNs biodiver-

sitetskonference og målsætningen om at standse

tilbagegangen i biodiversiteten inden 2020, som

Danmark tilsluttede sig i 2010.

For at det mål kan nås, er det nødvendigt at stille

krav til arealanvendelsen og ændringen af dyrk-

ningspraksis m.m. Mange truede arter er knyttet til

skov (se tema 6), og en ekstensivering af skovdriften

har ofte store positive effekter på biodiversiteten.

For at sikre at naturens mangfoldighed, variation og

skønhed bevares og udvikles på en måde, der er

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

FigUr 1.4.3

Fordeling af det danske

skovareal på regioner og

trætyper [3].

Hovedstaden

Nordjylland

Syddanmark

Midtjylland

Løvskov

Nåleskov

Blandet

Juletræer

Skov på sandjorde

til gavn for velfærden og menneskers trivsel i Dan-

mark, skal der skabes mere natur og etableres mere

skov – også bynært. Og ikke mindst skal den natur,

vi allerede har i skovene, beskyttes og plejes bedre.

Status

Skovarealet er stigende

Det totale skovareal i Danmark udgør ca. 608.078

ha svarende til ca. 14,1 % af landets samlede areal.

Siden 1990 er der rejst 67.000 ha skov, og skovarea-

let er steget fra 445.391 ha [4] til 608.078 ha i 2012.

Skovarealet er således stigende, og det nationale

mål om 20-25

% skov indenfor en trægenera-

tion forekommer mulig. Men der skal rejses over

300.000 ha skov, for at målet nås. Stigningen af

skovarealet skal ses som resultat af blandt andet

statslig støtte til skovrejsning. Når privat skov rejses

med tilskud, bliver det omfattet af fredskovspligt,

ligesom al offentlig skov er fredskov [3]. Arealet af

fredskov er steget med 12,4 % siden 1990. Fredsskov

er arealer, som altid skal drives efter skovlovens

regler, hvor formålet er at fremme bæredygtig drift

af landets skove. Fredskov skal være bevokset med

træer og må ikke anvendes til andet formål. Man må

dog gerne fælde træerne, hvis man planter nye, og

der må gerne være ubevoksede arealer med f.eks.

moser, heder og enge [5]. Opgørelsen af skovarea-

let følger internationale definitioner fastlagt af FAO

(Food and Agriculture Organisation of the United

nations) [6]. Hvis definitionen på skov udvides til at

omfatte arealer med minimum 10 % plantedække af

træer og med en højde på mindst 5 m, så er skov-

arealet øget fra 493.000 til 653.546 ha. En del af

ændringen skyldes dog ændret opgørelsesmetode.

Cirka ¾ af det danske skovareal er på private hæn-

der, enten ejet af privatpersoner eller fonde. I disse

år er kommunerne involveret i en del projekter, hvor

stat, kommune og f.eks. vandværk går sammen om

at rejse skov i forbindelse med bynære skove og

grundvandsbeskyttelsesområder. Denne skov en-

der som statsskov. Ejerskab til det danske skovareal

er vist i figur 1.4.2

Hovedparten af de danske skove vokser på sandjor-

de, hvor boniteten er dårlig. I de egne af landet, hvor

sandjordsandelen er størst, finder man også den

største andel nåletræer. Fordelingen af skovarealet

på regioner og trætyper er vist i figur 1.4.3.

reFereNcer

[1]

Skov- og Naturstyrelsen &

Plan09, 2009

[2]

http://sl.life.ku.dk/er-

hverv_og_myndigheder/myn-

dighedsbetjening/~/media/Sl/

Erhverv_Myndigheder_Col-

laboration/Myndighedsbe-

tjening/Evaluering%20bio-

div1992%202012net.ashx

[3]

Johannsen et al., 2013

[4]

Danmarks Statistik 2013

[5]

Skov- og Naturstyrelsen,

u.å.

[6]

Food and Agriculture

Organization of the United

Nations, 2010

Høringsudkast

Danmark

Sjælland

Natur og Miljø 2014

25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status

koncentreret vækst

Som følge af finanskrisen har der de senste år

været to modsatrettede tendenser i byudviklin-

gen: I vækstårene var også udbygningen i hastig

vækst, arealforbruget til boligformål steg kraftigt, og

erhvervslivet efterspurgte nye faciliteter. Den hastige

vækst i boligpriserne betød samtidig, at udviklingen

blev spredt ud i et stort opland fra de økonomiske

centre. Oplandet omfattede størstedelen af Dan-

mark, kun undtaget de yderste kommuner og de

dyreste og tættest bebyggede oplandskommuner i

Hovedstadsområdet.

Da finanskrisen i 2007 indtraf, ændrede mønstrene

sig radikalt, figur 1.5.1. Befolkningsudviklingen har

efter 2008 været centreret i de større byer, i stærk

modsætning til mønstrene op til dette tidspunkt.

Dette er koblet med et langt lavere omfang af bolig-

byggeri, hvor især den kraftige udbygning med de

mere arealkrævende typer byggeri, særligt parcel-

huse, er faldet væsentligt. Den byudvikling, som er

set de sidste par år, er altså dels mindre i omfang,

og er i langt højere grad fokuseret på de største

byer, hvor de i højere grad udvikles med omdan-

nelse og fortætning indenfor den eksisterende by.

FigUr 1.5.1

Befolkningsudvikling på

kommuneniveau i perio-

derne

2006-2007 og

2009-2010 [2].

Udvikling i arealforbrug

I Landsplanredegørelsen 2013 beskrives arealfor-

bruget: ”Byzonen er siden år 2000 blevet udvidet

med 430 km

2

eller 18 pct. I gennemsnit er byzonen

blevet udvidet med 36 km

2

hvert år. Knap halvdelen

af udvidelsen er sket i de seneste fire år, hvad der

blandt andet skyldes, at de nye kommuner efter

kommunalreformen har udlagt nye byvækstområ-

der i tilknytning til hovedbyerne i de nye kommu-

ner.” [1].

En opgørelse af udviklingen i det bebyggede areal

i årene 2004-2011 opgør stigningen i arealet af

bebyggede grunde til 9.370 ha, heraf 2/3 til bolig-

formål. I samme periode er arealforbruget til veje

på cirka 2.500 ha [1]. Der er sket en udvidelse af

landets sommerhusområder på ca. 40 km

2

siden år

2000, svarende til ca. 9 %. Der er endvidere udstedt

boligbyggeri efter bygningstype

40000

FigUr 1.5.2

Boligbyggeri efter bygnings-

type [2].

30000

20000

10000

0

Øvrige bygninger

Etagebyggeri

Enfamiliehuse

et landsplandirektiv, der gør det muligt at udlægge

8.000 nye sommerhusgrunde.

reFereNcer

[1]

Miljøministeriet, 2013

[2]

Danmarks Statistik, 2013

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.6 Forurenede arealer

• Tusindvis af danske grunde er forurenet og

kan have en skadelig virkning på mennesker

og miljø

• Ca. 16.000 grunde er på nuværende tids-

punkt kortlagt som værende forurenet

• I forbindelse med konvertering af industri-

områder i de gamle byområder skal der hånd-

teres og bortskaffes store mængder forurenet

jord, som er en økonomisk belastning

• Antallet af grunde, som skal renses op, falder

langsomt, men en offentlig indsats på nu-

værende niveau forventes at skulle fortsætte i

50 år endnu

Udfordringen

Svundne tiders synder

Tidligere tiders mangel på viden og lovgivning

har været årsag til, at der på tusindvis af lokaliteter

rundt omkring i landet gemmer sig forureninger

i jord og grundvand. Forureningen stammer bl.a.

fra lossepladser, private deponier, opfyldninger og

især forurenende industrivirksomheder. Da rigtig

mange af disse forureninger er sket, før der var en

lovgivning på området, har det offentlige påtaget

sig ansvaret for undersøgelser og oprensninger

af en lang række ”herreløse” grunde. Forurening i

jorden og afdampning af gasser til overfladen giver

i dag begrænsninger i ejendommenes anvendel-

sesmuligheder, f.eks. når der skal bygges på dem.

Særligt forurening med flygtige og letudvaskelige

chlorerede stoffer udgør et stort problem både for

grundvand og indeluft i boliger. Siden 2000 har

Danmark haft en Jordforureningslov, der specifikt

har haft til formål at forebygge, fjerne og begrænse

jordforurening. Af loven fremgår det, at grundvand

og menneskers sundhed skal vægtes højest i priori-

tering af jordforureningssager.

Undersøgelser og oprensning af forurenede grunde

sker både i privat regi, oftest som frivillige oprydnin-

ger, samt i offentligt regi. Oliebranchens Miljøpulje

har gennem 15 år oprenset 10.000 grunde med

finansiering af et gebyr på den benzin, der blev købt

i perioden.

Jordforureninger bliver af det offentlige kortlagt

på to niveauer. V1-kortlagte ejendomme er ejen-

domme, hvor der er tilvejebragt en faktisk viden

om aktiviteter på arealet eller aktiviteter på andre

arealer, der kan have været kilde til jordforurening

på arealet. V2-kortlagte ejendomme er ejendomme,

hvor der ved tekniske undersøgelser er konstateret

jordforurening. De V2-kortlagte ejendomme bliver

herefter prioriteret til videregående undersøgelser

med forureningsafgrænsning, karakterisering og

risikovurdering. Det forventede slutantal V1-kortlagte

ejendomme blev i 2012 af Regionernes Videnscen-

ter for jordforurening vurderet til 13.000 og det

forventede slutantal V2’ere til 32.000 ejendomme.

Antallet af V1-kortlagte ejendomme har været fal-

dende, men det skyldes bl.a. en ændring af loven pr.

januar 2007, hvor kortlægningskriteriet for forurenet

jord blev ændret, så lettere forurenede ejendomme

– f.eks. ejendomme i byzonen, der er forurenet af

biludstødning – ikke længere skal kortlægges. Da

der ikke er midler til at rense alle grunde op over

en kortere årrække, er den største udfordring at

identificere de mest risikofyldte ejendomme hurtigt

og til stadighed at udvikle cost effective oprens-

ningsløsninger.

28

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Målsætninger

Grundvand, overfladevand

og natur skal beskyttes

Regionerne har ansvaret for den offentlige indsats

i forhold til jordforureninger. Indsatsen bliver priorite-

ret i forhold til områder med risiko for forurening

af grundvandet eller områder med følsom arealan-

vendelse. Områder med følsom arealanvendelse er

typisk børneinstitutioner eller boliger. Derudover er

der også en indsats i områder, hvor der bygges nye

boliger, og hvor der typisk er risiko for opsivning af

gasser, som kan påvirke indeklimaet i boligerne ne-

gativt. Ønskes en bolig opført på en kortlagt grund,

skal der udarbejdes en §8 ansøgning, som behand-

les af kommune og region, hvori vilkårene for en

frivillig indsats og jordhåndtering specificeres.

Den 1. juni i 2013 er der vedtaget en lovændring, der

betyder, at forureninger, der truer overfladevand og

natur, i årene fremover skal undersøges på samme

måde, som man hidtil har fokuseret på grundvand

og mennesker. Miljøstyrelsen er derfor i gang med

at udvikle et værktøj, som hurtigt kan identificere

de grunde, der udgør denne trussel og som derfor

skal prioriteres til videregående undersøgelser og

risikovurdering.

Status

oprensning tager mindst 50 år endnu

Videncenter for Jordforurening anslår i en under-

søgelse fra 2012, at ca. 4.500 forurenede grunde

udgør en miljørisiko, som nødvendiggør en oftest

omkostningsfuld oprensningsindsats. I undersø-

gelsen er det også anslået, at det vil tage 50 år at

komme jordforureningen til livs med de ressourcer,

der afsættes nu. Denne opgørelse omfatter dog

ikke indsatsen for at beskytte overfladevand og

natur eller indsatsen mod pesticidpunktkilder.

Ud over den offentlige indsats sker der også en

privat frivillig oprydningsindsats, som oftest sker

i forbindelse med nyt byggeri på attraktivt belig-

gende grunde, der er kortlagt som forurenede. Ved

byggeri er det oftest håndtering og bortskaffelse

af forurenet jord samt tiltag, som skal eliminere en

eventuel indeklimatrussel, som er nødvendig og

som fordyrer byggeriet. På baggrund af Depotrå-

dets årlige opgørelse over den offentlige indsats,

samt oprensning af gamle tankstationer og forure-

ning fra private villaolietanke, er der i 2010 brugt

mere end 0,6 mia kr, hvoraf regionerne stod for

0,4 mia eller ca. 65 %. Indsatsen fra Oliebranchens

Miljøpulje, som i 2010 var ca. 70 mio kr., er faldet

kraftigt, da undersøgelser og oprydning på nedlagte

tankstationer stort set er gennemført.

Regionerne bruger hvert år ca. 180 mio kr. på

decideret oprensning af forurenede grunde. Flere

50

0

Forbrug på jordforurening i 2010 (614 mio. kr.)

Forsikringsordning for villaolietanke

Oliebranchens Miljøpulje

Forsvaret

Statens teknologipulje

Statens værditabsordning

Kommunerne

Regionerne

FigUr 1.6.1

Den samlede økonomiske

indsats på jordforurenings-

området i 2010 – dog undta-

get de udgifter, grundejere

og bygherrer har haft til at

undersøge og rense forure-

ning op [1].

af grundene er store med dybtliggende komplice-

ret forurening. En enkelt oprensning her kan nemt

koste 25-30

mio. kr.

Den frivillige private indsats lader sig ikke så nemt

opgøre og er stærkt afhængig af byggeaktiviteten

i Danmark. Miljøstyrelsen har i 2011 udarbejdet en

opgørelse over private bygherrers oprensning af

kraftigt forurenet jord [1]. Her er det anslået, at der

årligt oprenses 95.000-370.000 tons jord til en

værdi af 100-350 mio. kr. Den nuværende samlede

oprensningsindsats overfor forurenede grunde i

Danmark er derfor i øjeblikket omkring 0,6-0,9 mia.

kr. årligt.

450

Mio. kr.

300

150

400

100

200

250

350

reFereNcer

[1]

Miljøministeriet, 2012

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.7 Natur og vådområder

• Mange lavtliggende landbrugsjorde er de se-

neste 30 år blevet ekstensiveret og vådgjorte

• Vandmiljøet gavnes af etableringen af vådom-

råder, da de kan reducere udvaskningen af

kvælstof

• Vådområderne udgør et vigtigt vandmagasin,

der kan hindre oversvømmelser andre steder

Udfordringen

Stadig behov for nye områder

Store arealer med strandenge, ferske enge, moser,

overdrev og heder er gennem de seneste 250 år

blevet omdannet til landbrugsjorde. Udretning af

vandløb og dræning af enge og marker var med til

at gøre jorderne dyrkbare. Afvandingen af jorderne

havde dog alvorlige konsekvenser for naturen, som

nu i højere grad blev påvirket af øget næringsstof-

tilførsel, okkerforurening og tab af biodiversitet (se

uddybning i tema 6).

De afvandede arealer lå oftest på organiske lav-

bundsjorder. Efter årtiers dyrkning blev det organi-

ske materiale i jorden brændt af ved omsætningen.

Resultatet var, at terrænet satte sig med mange

steder op til mere end 1 meter. Arealerne blev derfor

uegnede eller dårlige til dyrkning. Jorderne var tit

pyritholdige, og yderligere dræning kunne give

store miljømæssige konsekvenser som f.eks. okker

i vandløbene. Disse jorder – de såkaldte marginal-

jorder – har derfor siden 1980’erne været mål for

genskabelse af vådområder gennem forskellige

vandmiljøplaner og senest vandplanerne.

Ved at genetablere vådområder kan man opfange

en del af det kvælstof, som ville være ført til vandløb,

søer og kystvande [1].

De seneste års mange vådområdeprojekter har på

mange måder taget alle ”de lavthængende frugter”.

Der er stadig mange afvandede områder, hvor ter-

rænsætninger har vanskeliggjort fortsat dyrkning,

og hvor der ofte vil være store miljømæssige og

økonomiske omkostninger forbundet med at holde

vandstanden lav. Men i mange af disse områder er

der etableret beboelser og infrastruktur, der vanske-

liggør vådgøring.

30

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Målsætninger

10.000 ha nye vådområder i forbindelse med

implementering af vandplanerne

I vandplanerne er der en målsætning om etablering

af ca. 10.000 ha nye vådområder. Derudover ligger

der i naturplanerne et mål om etablering af naturlig

hydrologi i udvalgte Natura 2000-områder [1].

Varde Å-laks.

Status

Stor effekt

for vandmiljøet – mindre effekt for naturen

De seneste ca. 30 år er der genskabt ca. 24.000

ha ny våd natur via. bl.a. Vandmiljøplan II og III.

Overslagsmæssigt betyder det en reduktion af

kvælstoftabet til recipienterne på ca. 2700 tons

N om året. Samtidig har vandmiljøplanerne skabt

mere næringsrig natur, da formålet med ordningen

netop er tilbageholdelse af afstrømning af nærings-

stoffer. Disse vådområder omfatter derfor ikke en

indsats overfor de mere næringsfattige og/eller

tørre naturtyper som højmoser, fattigkær, kær med

vældpåvirkning, overdrev og heder (se tema 6). Det

primære mål med projekterne har været tilbagehol-

delse af næringsstoffer. Ikke desto mindre har det

utvivlsomt været gavnligt for mange fuglearter, der

har nydt godt af de mange nye yngle- og fourage-

ringsmuligheder. Er der tale om etablering af våd-

områder på tidligere intensivt dyrket landbrugsjord,

vil det alt andet lige øge biodiversiteten (se tema 6).

FigUr 1.7.1

Restaurering af Skjern Å er Danmarks største naturgenopretningsprojekt. Projektet inklude-

rede restaurering af 20 km vandløb samt 2.200 ha vådområder og enge. Fotograf: Mogens

Bjørn Nielsen.

reFereNcer

[1]

Naturstyrelsen, 2013

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.8 Case: Multifunktionelle

landskaber

Der er ikke mange kvadratkilomenter ud af Dan-

marks ca. 43.000 km

2

, der ikke er udnyttet. Kampen

om arealerne har stået på længe. Vi ønsker, at vores

landskab skal kunne producere fødevarer, træ og rå-

stoffer, give os steder at bo, skabe fritidsmuligheder

og oplevelser osv. Presset på det begrænsede areal

er blevet større, og i de seneste år er der opstået

nye arealbehov. I takt med ønsket om en mere

bæredygtig energiproduktion er der opstået behov

for arealer til produktion af energi – enten i form af

afgrøder / biomasse eller etablering af vindmøller,

biogasanlæg, solcelleparker osv. Samtidig har de

tiltagende klimarelaterede ekstreme regnhændelser

skabt behov for arealer, hvor vand kan opmagasine-

res, så det skaber mindst mulig skade.

For at løse nogle af de udfordringer, som det øgede

pres på arealerne medfører, er man i højere grad

begyndt at kigge på, hvordan man kan opfylde flere

behov på samme areal samtidigt. Disse landskaber

kaldes multifunktionelle landskaber.

Multifunktionelle landskaber er ikke et nyt fæno-

men. Vores skove er et af de bedste eksempler på

en multifunktionel landskabstype. Skove kan være

hjemsted for forskellige former for produktion og

rekreative aktiviteter, de kan beskytte grundvand,

binde CO

2

, være levested for vilde dyr og planter,

være et kulturminde, eller have en visuel eller æste-

tisk kvalitet – alt sammen på samme tid og sted.

Alle landskabstyper har således flere forskellige

funktioner. Funktionerne kan deles op i: Økosystem-

funktioner – hjemsted for strømme af stof, energi

og levende organismer anvendelses-funktioner

– ofte produktionsrelaterede aktiviteter (råstoffer,

landbrug, skovbrug etc.), servicefunktioner – rekrea-

tive aktiviteter, skønhed, biodiversitet, bosætning,

transport osv. De seneste tendenser er, at man kig-

ger på mulighederne for at addere nye funktioner til

allerede multifunktionelle landskaber gennem pro-

jekter eller planlægning for at opgradere allerede

eksisterende funktioner i et landskab, eller anlægge

nye landskaber med det mål at kunne opfylde flere

funktioner.

I landbruget er man i højere grad begyndt at kigge

på, hvordan restprodukter fra landbrugsproduktio-

nen kan anvendes til biomassebaseret energipro-

duktion. I byerne undersøges det, hvordan grønne

arealer i parker og boldbaner kan anvendes til op-

magasinering af vand, så kloaksystemet kan aflastes

i tilfælde af ekstreme regnhændelser.

32

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TAbeL 1.8.1

Fordele og muligheder

ved bynære skove.

bidrag fra bynære skove

• Nye rekreative områder

• Friluftsaktiviteter

• Naturoplevelser

• Bedre muligheder for motion

• Bedre sundhed

• Borgerservice

• Skovbørnehave

FigUr 1.8.1

Aftaler om bynære statslige skovrejsningsprojekter (screen

dump) [2].

• Beskyttelse af drikkevand

• Biologisk mangfoldighed

• Bedre beskatningsgrundlag

• Højere ejendomsskatter

• Højere indkomstskatter

• Reduktion i nitratudvaskning

• Lagring af CO

2

• Naturskole

• Naturformidling m.m.

Et eksempel på et ”nyanlagt” multifunktionelt

landskab er Egå Engsø ved Aarhus. Her begyndte

kommunen i begyndelsen af 2000’erne at kigge på

forskellige tiltag, der skulle forbedre vandkvaliteten

i Aarhus Bugt. I den forbindelse opdagede man, at

ret store mængder næringsstoffer kunne tilbage-

holdes, hvis man etablerede en lavvandet sø ved at

stemme Egåen op syd for Lystrup. Samtidig ville en

sådan sø kunne afhjælpe på de tilbagevendende

oversvømmelsesproblemer, som villakvartererne

omkring Egåens udløb havde. Derudover anlagde

man en sti omkring søen, et fugletårn og i samar-

bejde med Moesgård Museum en naturlegeplads.

Aarhus Amt gennemførte projektet og kunne i

oktober 2006 indvie den ca. 110 ha store sø.

I dag fungerer søen som et ”renseanlæg”, der

tilbageholder ca. 36 tons kvælstof årligt og derved

mindsker belastningen af Aarhus Bugt. Samtidig er

søen et af de mest besøgte bynære naturområder

omkring Aarhus. Der er konstateret mere end 200

forskellige fuglearter ved søen. Den 26. august 2012

blev det østlige Jylland ramt af et voldsomt skybrud.

Efterfølgende kunne Aarhus Kommune konstatere, at

søens vandstand steg til det dobbelte af det normale.

Søen havde tilbageholdt 600.000 m

3

vand og havde

skånet tusindvis af huse for de store vandmasser [1].

Andre eksempler på etablering af landskaber, der

opfylder en række forskellige behov, er de mange

eksempler på bynær skovrejsning. Der er i de

seneste 10-15

år etableret mere end 10.000 ha

bynær skov. De bynære skove bidrager med mange

fordele og muligheder

I den fremtidige planlægning er det således vigtigt

at være opmærksom på de muligheder, der ligger

i at omforme landskaber til at kunne opfylde flere

funktioner eller tilskynde anvendelsen af særlige

funktioner i landskaberne. Samtidigt skal man være

opmærksom på, at nogle anvendelser kan udelukke

andre funktioner. Det gælder f.eks. dyrkning af ener-

gipil, der er et fortrinligt værktøj til at binde CO

2

og

derved skabe et CO

2

-neutralt brændsel. Imidlertid

kan dyrkningen f.eks. hindre rekreative anvendelses-

muligheder, oplevelser af landskabelig skønhed og

forbedring af biodiversitet.

reFereNcer

[1]

Aarhus Kommune, u.å.

[2]

Naturstyrelsen, 2013.

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TEMA 2

luft

34

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Luft er en livsbetingelse ikke kun for os, men for alt liv

på jorden. Dårlig luftkvalitet berører alle og forringer

menneskers livskvalitet og giver økonomiske tab.

Luftforurening stammer fra køretøjer, skibe, bræn-

deovne, industrier og fra energiproduktion. Udover

Danmarks eget bidrag kommer der luftforurenende

stoffer over grænserne fra nabolande. Kilder til

luftforurening kommer fra forbrænding af fos-

sile brændstoffer som diesel, benzin og kul eller

biobrændstoffer såsom træ og halm. Ved forbræn-

dingen ledes en række stoffer ud i luften, f.eks. svovl,

kvælstofoxider og partikler. En række af de stoffer,

der udledes, er i sig selv skadelige, mens andre

reagerer kemisk med hinanden og danner nye, ska-

delige stoffer. På baggrund af stoffernes skadelige

virkning er der opstillet grænseværdier for, hvor

meget der må udledes.

I Danmark er udledningen af kvælstofoxider, flygtige

organiske stoffer, svovldioxid og tungmetaller faldet

kraftigt de seneste 10 år, og vi overholder i dag EU’s

og FN’s krav. Det skyldes især indførelse af kataly-

satorer på biler og avanceret røggasrensning på

kraftværker og i industrien.

Der er stigende fokus på de sundhedsmæssige

konsekvenser af udledningen af partikler. Udlednin-

gen skyldes især brændeovne og dieselpartikler fra

transport. Øget brug af brændeovne har bidraget til

en markant stigning i PAH-udledningen i perioden

fra 1990 til 2012. I 2012 udgjorde udledningen af

PAH fra forbrænding af træ i husholdningerne 71 %

af den samlede PAH-udledning.

I de større danske byer er der sket væsentlige for-

bedringer i luftkvaliteten, men i København er det

stadig en udfordring at overholde EU’s grænsevær-

dier for NO

2

og partikler.

På internationalt plan er der stor bekymring for

luftforurening. Uden nye politikker og med de nuvæ-

rende samfundsøkonomiske tendenser forudsiger

OECD, at luftforurening vil være den primære miljøre-

laterede årsag til dødsfald i verdens byer i 2050. EU

har i udkastet til det syvende miljøhandlingsprogram

opstillet en målsætning for 2020: ”Den udendørs luft-

kvalitet i unionen er væsentligt forbedret og bevæger

sig i retning af de niveauer WHO anbefaler, samtidig

med at den indendørs luftkvalitet er forbedret med

udgangspunkt i WHO’s retningslinjer”.

EU har fastsat foreløbige målsætninger for luftfor-

urening frem til 2020, som giver en god indikation af,

hvordan emissionskravene forventes at udvikle sig.

Der er særligt fokus på fine partikler (PM

2,5

og sort

kulstof (black carbon) fra bl.a. dieselforbrænding),

ozon ved jorden, kvælstofoxider, svovldioxid, ammo-

niak og flygtige organiske forbindelser (VOC’er).

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

35

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.1 Emission af

ozondannende gasser

• Udledning af ozondannende gasser (NO

X

,

NMVOC, CO og CH

4

) er faldet fra 2000 til 2011

• NEC -direktivets mål for 2010 om at begrænse

udledning af NO

X

og NMVOC er opfyldt

Udfordringen

Grænseoverskridende luftforurening

Ozon i jordhøjde er et sekundært forurenende stof,

som dannes ved komplekse kemiske reaktioner

mellem ozondannere som nitrogenoxider (NO

X

),

flygtige organiske stoffer (NMVOC), methan (CH

4

) og

kulilte (CO). Methan (CH

4

) er både en ozondannende

gas og en stærk drivhusgas. I Danmark er største-

delen af ozonforekomsten dannet under langtrans-

port af ozondannende gasser fra andre lande. Ozon

er kraftigt oxiderende. Stoffet optages gennem

planternes blade og danner frie radikaler, som er

ustabile molekyler, der kan beskadige membraner

og proteiner. Hos mennesker optages ozonen

gennem lungernes indvendige overflade , hvor dan-

nelse af frie radikaler kan skade lungefunktionen.

Ozon udgør derfor især en risiko for personer med

nedsat luftvejsfunktion. Ozonforurening i jordhøjde

har ikke noget at gøre med ozonlaget, der findes

langt højere oppe i stratosfæren og beskytter os

mod solens stråler.

Tons

1000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

0

Ozondannende gasser

FigUr 2.1.1

Danmarks udledning af

ozondannede gasser. På

figuren er også angivet NEC-

målsætninger for 2010 for

NO

X

og NMVOC. Der er ikke

opsat målsætninger for CH

4

og CO [5].

CO

NO

X

NMVOC

NO

X

målsætning

NMVOC målsætning

Tons

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

Udledning af NO

X

og NMVOc

NO

X

Industriel forbrænding

Industrielle processer

A ald

Transport

Opløsningsmidler

Energisektoren

NMVOC

Industri og byggeri

Landbrug

FigUr 2.1.2

Udledning af NO

X

og

NMVOC i 2011, fordelt på

samfundsaktiviteter [5].

36

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Målsætninger

FN og EU fastlægger emissionslofterne

Danmark er underlagt internationale forpligtelser

under UNECE om langtrækkende grænseoverskri-

dende luftforurening (LRTAP-konventionen), herun-

der Göteborg-protokollen fra 1999 [1]. Protokollen

fastsætter nationale emissionslofter for forsurende

og ozondannende gasser og tungmetaller, som skal

overholdes fra 2010. På basis af Göteborg-protokol-

len og aftaler med medlemsstaterne vedtog EU i

2001 NEC-directivet [2], som fastsætter de samme

emissionslofter for SO

2

, NO

X

, NH

3

og NMVOC for

Danmark. Hovedformålet med begge instrumenter

er at reducere kvælstofbelastning og forsuring af

arealer og følsomme økosystemer samt at reducere

eksponering af mennesker og afgrøder for negative

virkninger fra ozon ved jordoverfladen. Under NEC-

direktivet forpligtede Danmark sig internationalt til

begrænsning af udledningen af ozondannende

gasser (NO

X

og NMVOC) fra 2010 og frem. NO

X

-

emissionen må ikke overstige 127.000 tons pr. år og

NMVOC 85.000 tons pr. år. Emission af CH

4

indgår

i EU’s overvågning og rapportering af drivhusga-

semissioner (MMR [3]) samt i EU og IPPC mål for

reduktion af udledning af drivhusgasser. Udledning

af CO reguleres igennem sektorregulering (f.eks.

IED, brændeovnsbekendtgørelsen).

Göteborg-protokollen blev opdateret i december

2012 med nye målsætninger for 2020. I stedet

for faste emissionslofter er målsætningerne for

2020 fastsat som procentvise reduktioner af 2005

niveauet. Danmarks nye forpligtigelser inkluderer 56

% reduktion af NO

X

-emissionen og 35 % reduktion af

NMVOC-emissionen. Disse procentsatser svarer til

et loft på 79.600 tons NO

X

og 71.500 tons NMVOC

pr. år (baseret på nuværende emissionsdata for

2005, som evt. kan ændre sig op eller ned på grund

af fremtidig forbedring af metoder til emissions-

opgørelser). Da ozonkoncentrationer i luften ved

jordoverfladen er stærkt afhængige af langtransport

fra andre lande, har EU fastlagt ”målværdier” og ”lang-

sigtede målsætninger”, som er mindre strenge end

grænseværdier [3]. Målværdierne inkluderer værdier

for korttidseksponering af mennesker (maksimum

over 8 timer), og for vegetation en maksimal akkumu-

leret ozonkoncentration over en tærskelværdi (AOT

40) hen over vækstsæsonen (maj-juli).

Status

Emissionen af ozondannende gasser er faldende

Udledning af NO

X

og NMVOC er faldet med hhv.

39 % og 37 % fra 2000 til 2011 som illustreret i figur

2.1.1. For begge gasser gælder, at reduktionen især

skyldes, at udledningen fra benzindrevne biler er

reduceret pga. påbud om katalysatorer på nye biler

siden 1990 samt implementering af nye EURO-

normer for bilflåden. Udledning af CO er faldet 21 %

i perioden 2000 til 2011. Danmark lå under emissi-

onslofterne for NO

X

og NMVOC i 2010 og har bragt

emissionerne under lofterne for begge stoffer i

henhold til foreløbige data for 2011.

Som angivet i figur 2.1.2 er de største kilder til NO

X

-

udledning transport med 45 % og energisektoren

med 25 %. Industri og byggeri bidrager med 13 %.

De største kilder til NMVOC er andre sektorer (indu-

striel produktion) og anvendelse af opløsningsmid-

ler, herunder inkluderet privat forbrug, henholdsvis

32 % og 27 % samt transport på 21 % [4].

reFereNcer

[1]

UNECE, 1999

[2]

EU direktiv 2001/81/EF

[3]

Kommissionens

forordning (EU) nr. 601/2012

[4]

EIONET, 2013

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

37

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2 luftforurening med

partikler

• Ca. 75 % af partikelforureningen i Danmark

stammer fra langtransport fra andre lande, og

25 % fra emission i Danmark

• Af Danmarks egen partikelemission er

brændeovne den største kilde efterfulgt af

transport

• Antallet af brændeovne er opgjort til omkring

770.000 i 2011

Udfordringen

Partikler påvirker sundheden

Partikelforureningen har store sundhedsmæssige

konsekvenser. Det er især partikler med diameter

<10

µm

(PM

10

) og de fine partikler med diameter

<2,5

µm

(PM

2,5

), der udgør en sundhedsmæssig ri-

siko. Koncentrationerne af PM

10

og PM

2,5

i udeluften

dækker over en kompleks blanding af forurenings-

stoffer, som på partikulær form øger risikoen for en

række sygddomme [1, 2]. Stoffer som elementært

kulstof, eller sod er i EU en indikator for trafikrela-

teret forurening, der kan have sundhedsmæssige

konsekvenser [3]. Luftforurening fra trafik bliver

yderligere beskrevet i afsnit 2.5: Byernes Luftkvalitet.

Partikler fra brændeovne er i dag den største kilde til

partikelemission i Danmark [1], og derfor også den mest

fremtrædende kilde til sundhedsfarlige forureningsstof-

fer [4].

Fine partikler (PM

2,5

) har ikke nogen tærskelværdi,

og skadelige sundhedsvirkninger kan således også

forekomme under grænseværdierne [2]. Det er

vanskeligt at præcisere omfanget af effekterne som

følge af brændeovnsrøg, idet dette kræver mere

detaljeret viden om de enkelte befolkningsgrup-

pers faktiske udsættelse, brug af brændeovn samt

mere præcis dosis-responssammenhæng specifikt

for brændeovnspartikler [4]. Målinger af luftindhold

af partikler i vinterhalvåret viser, at der kan opstå

markant forhøjede partikelniveauer i områder

med mange brændeovne f.eks. i villakvarterer [1].

Udsendelsen af partikler varierer endvidere fra

brændeovn til brændeovn, idet ældre brændeovne

i gennemsnit forurener 3 gange så meget som nye,

svanemærkede ovne [5].

Undersøgelser viser, at brændefyring forurener

langt mere med partikler end både anlæg, der

producerer fjernevarme, og små olie- og naturgas-

fyrede kedler. For eksempel er partikeludslippet pr.

indfyret energienhed fra husholdningers forbræn-

ding af træ ca. 250 gange større end udslippet fra

kulfyrede kraftværker og ca. 600 gange større end

for kraftværker, der anvender træ og affald [4].

Partikelemission i g/kg

12

10

8

6

4

2

0

Partikelemission (PM10)

12

10

8

6

4

2

0

Partikelemission i

g/kg tørstof

Lovkrav til emission (g/kg)

Svanemærkets krav til emission (g/kg)

FigUr 2.2.1

Partikelemission i g/kg fra

brændeovne målt i perioden

2002 til 2013 [6].

20

06

08

04

02

10

20

20

38

Natur og Miljø 2014

20

20

20

12

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Målsætninger

Nationale mål og internationale forpligtelser

Luftkvalitetsdirektivet har årlige og daglige grænse-

værdier for luftens indhold af PM

10

gældende siden

2005, og en årlig målværdi for PM

2,5

på 25

µg/m

3

gældende siden 2010. Målværdien for PM

2,5

bliver

en grænseværdi fra 2015. Direktivet introducerer

også et nationalt mål for reduktion af befolkningens

eksponering for fine partikler på landsplan (AEI)

gældende fra 2020, og en forpligtigelsesværdi gæl-

dende for bybaggrund på 20

µg/m

3

i 2015.

Göteborg-protokollen til reduktion af forsuring,

eutrofiering og ozon ved jordoverfladen er revideret

i 2012 til for første gang at omfatte nationale reduk-

tionsforpligtelser for fine partikler (PM

2,5

), som skal

nås i 2020 og frem – Danmark er forpligtet til en 33

% reduktion i 2020 i forhold til 2005-niveauet. Revi-

sion af NEC-direktivet forventes også at komme til at

omfatte PM

2,5

. Luftforurening fra brændefyring hos

private er reguleret i Brændeovnsbekendtgørelsen

fra 2007, som stiller krav til, hvor mange partikler en

ny brændeovn eller kedel må udlede [3]. Græn-

seværdierne gælder også for fyringsanlæg, der

sælges eller overdrages, og kravene medvirker såle-

des til, at ældre ovne med tiden udskiftes med nye,

mindre forurenende ovne. Bekendtgørelsen er ved

at blive revideret med skærpede krav til udledning

af partikler fra nye brændeovne og brændekedler,

og samtidig vil bekendtgørelsen dække kedler op til

1 MW [6].

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

39

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status

kilden til partikler findes i stuen

Forbruget af brænde i Danmark for året 2011 er op-

gjort ved en stikprøveundersøgelse, hvor 2014 tilfæl-

dige husstande per telefon har svaret på spørgsmål

om anvendelse af brænde . Det samlede forbrug af

brænde i Danmark i 2011 var 23,8 PJ. Usikkerheden er

ca. +/- 3,0 PJ [5]. Antallet af brændeovne i Danmark-

blev i 2005 opgjort til 525.500 og i 2011 til 768.500

(inklusive pejse og masseovne) på baggrund af en

anden opgørelsesmetode [5]. Foreningen af Danske

Leverandører af Pejse og Brændeovne skønner på

baggrund af salgstal, at antallet af nye brændeovne

i perioden fra 2004-12

er steget til omkring 24.500

per år [7].

Moderne brændeovne forurener langt mindre end

for år tilbage. Siden 2010 er partikeludledningen ved

test af brændeovne reduceret med 20 % og med

hele 60 % siden 2002 [8]. Mere præcis tilførsel af

luft og bedre isolerede brændkamre er blandt de

vigtigste årsager til, at danske brændeovne i dag

er langt bedre, end loven foreskriver. En moderne

brændeovn anno 2013 udleder typisk 2-3 gram

partikler per kilo brænde eller cirka end fjerdedel af

lovkravet i den nuværende bekendtgørelse, der er

på 10 gram partikler/kilo brænde. Tallene stammer

fra Teknologisk Institut, som tester 90 % af alle

brændeovne på det danske marked [6]. Svane-

mærket foreskriver maksimalt 4 gram partikler/kilo

brænde. Brændeovnsbekendtgørelsen er ved at

blive revideret, og forslag til det nye lovkrav er, at det

bliver 4 g/kg, svarende til Svanemærket.

Det er vurderet, at der i Danmark årligt udsendes

omkring 17.500 tons partikler i form af PM

2,5

som

følge af fyring med træ i boligområder. Dette udgør

ca. 60 % af det samlede udslip af partikler fra

danske kilder [4]. Trafikgenererede partikler udgør til

sammenligning ca. 16 % (se afsnit 2.5).

Et af de vigtigste indsatsområder for at nedbringe

gener fra brændeovne er at sikre, at brændeovns-

ejere opnår kendskab til valg og korrekt installation

af brændeovne og ikke mindst viden om korrekt

fyring med brænde. I villaområder med mange

brændeovne er der i perioden 2009 til 2011 foreta-

get forskellige målekampagner. Undersøgelserne

viser et ekstra bidrag på 4

µg/m

3

PM

2,5

i udeluft [1,

4]. Samlet set er det beregnet, at brændeovne som

et landsgennemsnit i udeluft bidrager med 0,6

µg/

m

3

PM

2,5

til befolkningens årlige merbelastning med

partikler [1, 4]. Som led i regeringens indsats for miljø

og sundhed har Miljøstyrelsen fået gennemført en

lang række undersøgelser af partikelforureningen i

Danmark de seneste 10 år. Resultaterne bekræfter,

at vi skal tage partiklernes helbredsmæssige konse-

kvenser meget alvorligt.

reFereNcer

[1]

Palmgren et al., 2009

[2]

WHO, 2007

[3]

BEK nr. 1432 af 11/12/2007

[4]

Nielsen et al., 2013

[5]

Evald, 2012

[6]

Høringsudkast 2012, til

BEK om regulering af luftfor-

urening fra fyringsanlæg til

fast brændsel op til 1 MW.

[7]

Vang 2014, personlig

meddelelse

[8]

Biopress, 2013

40

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.3 Udledning af tjærestofer

(PAH), tungmetaller og POP

• Udledning af tungmetaller er faldet med mere

end 80 % fra 1990 til 2012, og Danmarks inter-

nationale forpligtelser overholdes

• Udledning af tjærestoffer (PAH’er) fra forbræn-

ding af træ i husholdningerne er steget med

93 % fra 1990 til 2012, og Danmarks internatio-

nal forpligtelser overholdes ikke

Udfordringen

Luftforureningskomponenter fra forbrændingsprocesser

Partikler anses for at være det væsentligste problem

i forbindelse med luftforurening fra forbrændings-

processer, men også udledning af andre stoffer som

dioxin, benzen og polycykliske aromatiske hydrocar-

boner (PAH) er til skade for sundheden [1]. Navnlig

trafik spiller en stor rolle for luftkvaliteten i relation til

benzen, mens brændeovne er en af de væsentligste

kilder til PAH og dioxin, som hører under gruppen af

POP-stoffer (Persistent Organic Pollutants) [1].

Udledning af tjærestoffer er steget markant de

seneste 20 år [2].

Forurening af luften med tungmetaller som bly (Pb),

cadmium (Cd) og kviksølv (Hg) samt POP’er ønskes

begrænset, da stofferne sammen med PAH er

stærkt sundhedsskadelige. Stoffernes spredes med

luften over store afstande og kan optages gennem

luftvejene eller blive ophobet i fødekæderne og kan

således ende i vores fødevarer [2].

Målsætninger

Danmarks internationale forpligtigelser

Danmarks forpligtigelser i forhold til FN’s konvention

om langtrækkende grænseoverskridende luftfor-

urening under Tungmetal-protokollen betyder, at

Danmark skal begrænse udledningerne af tungme-

tallerne Pb, Cd og Hg [3] og fire tjærestoffer (PAH’er)

samt POP’er [4]. Udledningen af metaller og tjære-

stoffer må ikke overstige 1990-niveauet. Tungmetal-

protokollen forpligter Danmark til at begrænse

emissioner af tungmetallerne Pb, Cd og Hg under

niveauet i 1990. Protokollen fastsætter strenge

grænseværdier for emissioner fra stationære kilder

og foreslår den bedste tilgængelige teknik (BAT)

for disse kilder. Protokollen blev ændret i 2012 med

strengere kontrol af emission af tungmetaller.

Luftkvalitetsdirektivet [2] sætter grænseværdier for

koncentration af benzen, PAH og fire tungmetaller

(As, Cd, Ni, Pb) i luften.

42

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status

Færre tungmetaller i luften, mindre benzen og mere PAH

Det Nationale Center for Miljø og Energi, Aarhus

Universitet (AU) foretager den danske overvågning,

som en del af delprogrammet for luft under NOVA-

NA. I perioden september-november 2010 blev der

gennemført en målekampagne på gademålesta-

tionerne i Aarhus, København, Odense og Aalborg

med bestemmelse af luftkoncentrationer (ugemid-

delværdier) af benzen, toluen, ethylbenzen og

xylener (BTEX). Resultaterne viste, at de estimerede

årsmiddelværdier for benzen i 2010 ligger i interval-

let 0,9-1,4

µg/m

3

. I København, Odense og Aalborg

ligger årsmiddelværdierne på samme niveau (1,3-1,4

µg/m

3

), mens koncentrationen af benzen i Aarhus

(0,9

µg/m

3

) ligger ca. 33 % under dette niveau. Ben-

zen på gadeniveau stammer primært fra trafik [1].

Årsmiddelværdierne for benzen lå i 2010 i alle fire

byer under EU’s (Luftkvalitetsdirektivet, 2008/50/

EC) nedre vurderingstærskel på 2

µg/m³.

Tons

7

6

5

4

3

2

1

0

Industriel forbrænding

Industri og byggeri

Industrielle processer

Transport

Energisektoren

Andre*

A ald

Udledning af tungmetaller fordelt på sektorer

FigUr 2.3.2

Udledning af tungmetaller

bly (Pb), cadmium (Cd) og

kviksølv (Hg), fordelt på

sektorer i 2011. Energi- og

transportsektorerne er de

største bidragsydere til tung-

metalforurening [5].

Pb

Cd

Hg

Udledning af tungmetaller og PAH

Index 1990=100

300

250

200

150

100

50

0

Udledning af bly, cadmium og kviksølv er reduceret

markant siden 1990 som angivet i figur 2.3.1, med

henholdsvis 92 % for bly, 87 % for kviksølv og

80 % for cadmium. Reduktionerne skyldes hoved-

sageligt mindre forbrug, forbedret røggasrensning,

udfasning af bly i benzin og implementering af nye

EURO-normer. Udledningen af den samlede sum

af PAH i 2011 er derimod steget med omkring 90 %

i forhold til 1990-niveauer og imødekommer ikke

Danmarks forpligtigelser i forhold til FN’s konvention

om langtrækkende grænseoverskridende luftfor-

urening under Tungmetal-protokollen.

For de tre tungmetaller Pb, Cd og Hg gælder, at

Danmark ikke har problemer med at overholde de

internationale forpligtigelser. Dog viser udledning af

tjærestoffer en kraftig overskridelse, som yderligere

stiger. For at Danmark kan overholde udlednings-

kravet, skal udledningen reduceres med omkring

60 %. Udledningen af tungmetaller fordelt på

forskellige sektorer er illustreret i figur 2.3.2. Her kan

ses, at de største bidragsydere er energiproduktion

og transportsektoren.

Bly (Pb)

Cadmium (Cd)

Kviksølv (Hg)

PAH's

FigUr 2.3.1

Danmarks udledning af tungmetallerne bly (Pb), cadmium

(Cd) og kviksølv (Hg), samt tjærestofer (PAH’er). Udledningen

af tungmetaller har været faldende i perioden, mens den har

været kraftigt stigende for PAH [5].

reFereNcer

[1]

Ellermann et al., 2011

[2]

EU-direktiv fra 2008/50/

EF

[3]

UNECE, 1998a

[4]

UNECE, 1998b

[5]

EIONET, 2013

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

43

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.4 Emission og afsætning

af forsurende gasser

• Udledningen af forsurende gasser (SO

2

, NH

3

og NO

X

) er faldet med 18 % fra 2000 til 2011

• Målet for 2010 om at begrænse udledningen

af SO

2

er overholdt

• Målene for 2010 for udledning af NO

X

og NH

3

er overskredet i 2010, men overholdt i 2011

baseret på foreløbige data

Udfordringen

Følsomme økosystemer skal påvirkes mindre

Forsuring sker ikke længere i samme omfang som

før. Udviklingen i afsætningen af forsurende svovl-

og kvælstofforbindelser i Danmark og resten af

Europa er tæt korreleret med ændringer i udslippet

af de tilsvarende gasser SO

2

, NO

X

og NH

3

.

Tilførsel af overskud af næringsstoffer til følsomme

økosystemer kan helt ændre balancen mellem

arterne og føre til tab af biologisk mangfoldighed i

det berørte område. I ferskvands- og kystøkosyste-

mer kan det desuden medføre algevækst, som kan

give iltsvind.

Målsætninger

Målsætningen for udledningen af forsurende gasser er nået

Göteborg-protokollen fra 1999 [1] fastsætter na-

tionale emissionslofter for bl.a. forsurende gasser

SO

2

, NO

X

og NH

3

. På basis af Göteborg Protokollen

vedtog EU i 2001 NEC-direktivet [2]. Danmarks

emissionslofter for 2010 er SO

2

55.000 tons pr. år,

NO

X

127.000 tons pr. år og NH

3

69.000 tons pr. år.

Göteborg-protokollen blev opdateret i december 2012

med nye målsætninger for 2020. Danmarks nye for-

pligtelser inkluderer 35 % reduktion af SO

2

-emissionen,

56 % reduktion af NO

X

-emissionen og 24 % reduktion

af NH

3

-emissionen i forhold til 2005-niveauerne.

Udledning af forsurende gasser

Tons

400

350

300

250

200

150

100

50

0

SO

2

NO

X

NH

3

SO

2

-målsætning

NO

X

-målsætning

FigUr 2.4.1

Danmarks udledning i tons af de forsurende gasser SO

2

, NO

x

og NH

3

samt angivet 2010 emissionsloft [3].

44

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status

Målsætningen for 2010 er nået i 2011

Udviklingen i afsætningen af forsurende svovl og

kvælstofforbindelser i Danmark såvel som resten af

Europa er tæt korreleret med ændringer i udslippet

af de tilsvarende gasser. Figur 2.4.1 angiver Dan-

marks udledning i tons af de forsurende gasser.

Forsuring virker med forskellig styrke, afhængig af

om udledningen er SO

2

, NO

X

eller NH

3

. Påvirkningen

omregnes derfor til et forsuringsindeks, der udtryk-

ker denne forskel. Siden 1990 er det samlede udslip

af forsurende stoffer i Danmark mindsket med ca.

40 %. Igennem perioden er udslippet af ammoniak

fra landbruget steget i relativ betydning og bidrog

således i 2003 med 51 % til det samlede nationale

udslip, hvor kvælstofoxiderne bidrog med 40 %.

Sammenlignes alene den langtransporterede tilfør-

sel til Danmark, er SO

2

og NO

X

stadigvæk vigtigere

end NH

3

. Svovludslippet på land er mindsket med

hele 96 % fra 1980 til 2011. I dag står kvælstoffor-

ureningen for omkring 93 % af det danske udslip af

forsurende gasser.

Udledningen af forsurende gasser (SO

2

, NO

X

eller

NH

3

) i 2011 fordelt på forskellige sektorer er vist i

figur 2.4.1 og figur 2.4.2. De vigtigste kilder til udled-

ning af SO

2

er energi- og produktionssektorerne. For

NO

X

er det transport- og energisektoren, og for NH

3

er det landbrugssektoren.

Det er i vidt omfang lykkedes Danmark at mindske

udledningen af svovldioxid og mindske arealet af de

følsomme økosystemer, som er berørt af forsuring,

takket være en fælles europæisk indsats. Årsagen

til den mindre udledning af svovldioxid er primært

indførelse af en afgift på svovl, installering af afsvov-

lingsanlæg på de store kraftværker og regulering af

svovlindholdet i olieprodukter.

reFereNcer

[1]

UNECE, 1999

[2]

EU direktiv 2001/81/EF

[3]

EIONET, 2013

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

Udledning af forsurende gasser i 2011

NO

X

Industriel forbrænding

Industrielle processer

A

ald

SO

2

Transport

Opløsningsmidler

Energisektoren

NH

3

Industri og byggeri

Landbrug

FigUr 2.4.2

Udledning af SO

2

, NO

x

og NH

3

fordelt på sektorer [3].

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

45

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.5 Byernes luftkvalitet

• I 2012 blev grænseværdien for NO

2

over-

skredet på en af de to gademålestationer

i København (H.C. Andersens Boulevard). I

Odense, Aarhus og Aalborg var der ingen

overskridelser

• Modelberegninger indikerer, at NO

2

-grænse-

værdien i 2011 var overskredet på en række

gadestrækninger i København

• Grænseværdierne for PM

10

blev i 2011 over-

skredet på to målestationer i København,

blandt andet som følge af vejsaltning. I 2012

var der ingen overskridelser

Udfordringen

Trafik er sammen med brændeovne de væsentligste kilder til luftforurening i byer

Det er i byerne, at Danmark har den største udfor-

dring med hensyn til at sikre ren luft, når vi ser på

NO

2

. Luftforureningen i de større danske byer er

forbedret de seneste 10 år, men i København er

det stadig en udfordring at overholde EU’s grænse-

værdier for NO

2

[1]. I 2012 blev grænseværdien for

NO

2

overskredet på en af de to gademålestationer

i København. I Odense, Aarhus og Aalborg var der

ingen overskridelser. Det er væsentligt at påpege,

at der er et regionalt bidrag af luftforurening, som

også har en påvirkning lokalt i byerne. De væsent-

ligste kilder til luftforurening i byer er trafik, brænde-

ovne, industri, bygge- og anlægsarbejde, skibstrafik

og jernbaner, som angivet i de foregående afsnit for

hver relevant luftkvalitetsparameter. Partikeludled-

ning fra brændeovne er beskrevet i kapitel 2.2.

Målsætninger

Flere indsatser mod renere luft i byerne

Flere større danske byer har udarbejdet luftkvalitets-

strategier for at sætte fokus på påvirkningen fra

borgernes forbrug og levevis. Miljøzoner er etab-

leret i København, Frederiksberg, Aalborg, Odense

og Aarhus Kommuner. I miljøzonerne skal diesel-

drevne lastbiler og busser over 3,5 tons overholde

særligt skrappe krav til udslip af partikler. Ændringer

i Göteborg-protokollen i 2012 omfatter nationale

emissionslofter for fine partikler (PM

2,5

), som skal

overholdes i 2020 og fremefter. Det vil bidrage

både til reduktion af langtransport af partikler og

den lokale baggrundskoncentration.

ug/m

3

70

60

50

40

30

20

10

0

NO

2

årsgennemsnit

FigUr 2.5.1

NO

2

-årsgennemsnit for

gadestationer i København,

Odense, Aalborg og Aarhus

fra 2001 til 2012 [2].

København - H.C. Andersens Blvrd

Odense - Albanigade

Aarhus - Banegårdsgade

EU-grænseværdi

København - Jagtvej

Aalborg - Vesterbro

46

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status

luftkvaliteten i byer er stadig en udfordring

Luftforurening i de større danske byer følges i et

landsdækkede overvågningsprogram for luftkvalitet,

som startede i 1982. De første målinger af luftkvalitet

i Danmark startede i slutningen af 1960’erne. Figur

2.5.1 illustrerer årsgennemsnittet for NO

2

i Danmarks

fire største byer.

Årsgennemsnittet for NO

2

for målestationen på

H.C. Andersens Boulevard har de seneste 10 år

ligget over EU-grænseværdien, som trådte i kraft i

2010. For målestationerne på Jagtvej i København

og Banegårdsgade i Aarhus ligger årsgennemsnit-

tet lige under EU’s grænseværdier. En stigning

i andelen af dieselbiler og manglende effekt af

EURO-standarderne er væsentlige årsager til NO

2

problemet i byerne. NO

X

-emissioner fra dieselbiler

under virkelige kørselsforhold (real-world driving

conditions) har vist sig at være meget højere end

EURO 2-5

emissionsnormerne kontrolleret under

en kunstig testkørselcyklus. Direkte emissioner af

NO

2

er også væsentlig højere fra dieselbiler (op til

halvdelen af NO

X

) i forhold til et meget lille direkte

NO

2

udslip fra benzinbiler. En vigtig udvikling for

byerne vil være en vellykket gennemførelse af Euro

6 emissionsstandarder for køretøjer fra 2014 med

hensyn til virkelige kørselsforhold.

EU-grænseværdien for årsgennemsnit af PM

10

,

har været overholdt på alle gadestrækninger

siden 2009. Udviklingen i antal enkelte dage med

overskridelser fra 2005 ser også positiv ud, med

undtagelse af en stigning i 2011 for alle de angivne

målestationer. Grunden til denne stigning er klimati-

ske forhold, idet den lange periode med sne i vinte-

PM10 årsgennemsnit

ug/m

3

50

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

FigUr 2.5.2

PM

10

-årsgennemsnit for

gadestationer i København,

Odense, Aalborg og Aarhus

fra 2001 til 2012 samt fra

bybaggrundsstation Lille

Valby fra 2008 [2].

København - H.C. Andersens Blvrd

Odense - Albanigade

Aarhus - Banegårdsgade

EU-grænseværdi

København - Jagtvej

Aalborg - Vesterbro

LilleValby/Risø

ren 2011 medførte et øget forbrug af salt på vejene,

hvilket har medført en højere målt koncentration af

partikler i vintermånederne. Stigningen kan fratræk-

kes i beregningerne. Det er vigtigt at påpege, at

data fra målestationerne er specifikke for det givne

sted og klokkeslæt. Vejrmønsteret, bylandskabets

beskaffenhed, klokkeslættet, årstiden og afstanden

til kilderne spiller alle ind ved måling af forurenende

stoffer. I nogle tilfælde kan en forskel på bare få

meter i afstand til kilderne påvirke resultaterne.

Det gælder i særdeleshed ved vejsidemåling. For

eksempel vil øget trafiktæthed eller omdirigering af

trafikken give et andet resultat end det, der er målt i

samme gade det foregående år [3].

reFereNcer

[1]

Ellermann et al., 2012

[2]

Aarhus Universitet, 2013

[3]

EEA, 2013

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.6 Case: Sammenhæng

mellem luftforurening og klima

Den miljøpolitiske indsats mod luftforureningen i

Danmark har dækket flere aspekter, blandt andet er

det anerkendt, at der er en sammenhæng mellem

luftforurening og klimaeffekter. Flere stoffer, der æn-

drer klimaet, er også stoffer, der påvirker nærmiljøet

og sundheden (partikler, methan, lattergas, ozon) [1].

Forbedret luftkvalitet kan således i nogle tilfælde være

med til at afbøde klimaændringerne og omvendt.

Vores viden er dog ikke fuldstændig, når det gælder

sammenhængen mellem luftforureningen og klima.

Danmarks klimaplan

Danmark har gennem FN’s Kyoto-protokol og EU’s

aftaler om reduktioner i medlemslandene (EU’s

klimamålsætning) forpligtet sig til inden 2050 at

reducere sine udledninger af drivhusgasser med 90

% i forhold til niveauet i 1990. Målet i Danmarks nye

Klimaplan mod et drivhusgasfrit samfund [2] er at

reducere Danmarks samlede drivhusgasudledninger

med 40 % i 2020 i forhold til niveauet i 1990. EU’s

kvotesystem (ETS) skal medvirke til at disse målsæt-

ninger nås for de kvotebelagte sektorer (kraftværker

og større industrier). Regeringen lægger desuden

med Klimaplanen op til en bred dialog med Folke-

tinget, erhvervslivet og civilsamfundet om, hvilke

initiativer vi skal tage for at reducere drivhusgasud-

ledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer. Fokus er

bl.a. på reduktion af transportens og landbrugets

drivhusgasemissioner. Danmark skal desuden rap-

portere om udviklingen i drivhusgasemissionerne

i overensstemmelse med EU’s nye forordning om

overvågning og rapportering af drivhusgasemissio-

ner (Rådets Forordning nr. 525 af 21. maj 2013) .

kvotesystemets betydning for luftforurening

med svovl og kvælstofforbindelser og partikler

Reduktion i brugen af fossile brændsler betyder

en begrænsning i udslippet af en række luftforure-

nende stoffer – især svovldioxid, kvælstofoxider,

kulbrinter samt partikler. En mere effektiv energiud-

nyttelse på kraftværker og i industrien samt en øget

vægt på at bruge naturgas og vedvarende energikil-

der [3], vil samtidigt betyde lavere CO

2

-udledninger

fra el- og varmeproduktion.

Begrænses brugen af fossile brændsler således i et

omfang, der svarer til opfyldelsen af EU’s klimamål-

sætning, viser scenarieanalyser, at der frem mod 2025

i en europæisk sammenhæng kan opnås ganske

betydelige forbedringer i luftkvaliteten og mindsket

sygelighed, først og fremmest på grund af reducerede

koncentrationer af ozon og partikler, men også væ-

sentlige sundhedsgevinster ved at mindske koncentra-

tionen af NO

2

og SO

2

i de større byer [4].

Danmarks Klimaplan mod et drivhusgasfrit samfund

og det medfølgende virkemiddelkatalog [2] beskri-

ver de samfundsøkonomiske konsekvenser ved

at gennemføre en række initiativer, der reducerer

CO

2

-udledninger. I beregningerne er der også taget

hensyn til en række afledte effekter, f.eks. i form

af reduceret luftforurening. Klimaplanen skal frem

48

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mod 2020 omsættes til konkret handling i form af

ny regulering, tilskudsordninger, krav mv., hvilket vil

ske i dialog med Folketinget og andre parter.

luftforurening og klimapåvirkning

fra de ikkekvotebelagte sektorer

Anvendelsen af fossile brændsler i transportsektoren

giver en væsentlig udledning af klimagasser, som

ønskes reduceret i regeringens klimaplan. Trafikken

bidrager blandt andet med luftforurening med forskel-

lige størrelser af partikler (TSP), kvælstofoxider (NO

X

),

kulbrinte (HC), kulmonooxid (CO), kuldioxid (CO

2

), for-

skellige flygtige organiske forbindelser og vanddamp.

CO

2

er en drivhusgas, og udledt CO vil også gradvis

omdannes til CO

2

. NO

X

vil kunne bidrage til kvæl-

stofbelastningen af jord og klimaeffekter gennem

omdannelse i jord til den kraftige drivhusgas N

2

O

(lattergas). Kulbrintepartikler, NO

X

og vanddamp kan

indirekte påvirke klimaet gennem smogdannelse og

øget infarød absorbtion. Samtidig har trafikemissio-

nerne væsentlige effekter på nærmiljø og sundhed i

byerne gennem påvirkningen fra især fine partikler,

dieselsod og kvælstofoxider.

Lovgivning omkring trafik og teknologisk udvikling

af bilparken har reduceret udledningen af emissio-

ner væsentligt i de senere år. Implementering af lov-

krav til katalysatorer, partikelfiltre og nye EURO-nor-

mer har været drivkraften til at reducere bidraget

gennem de seneste år. Der kan dog opstå konflikter.

Dieselbiler har mindre CO

2

-udslip pr. kilometer end

benzinbiler, men dieselbiler har meget højere NO

X

-

emission – og direkte NO

2

-emission – end benzin-

biler. En stærk stigning i andelen af dieselbiler det

seneste årti har været til gavn for klimaet, men er en

alvorlig udfordring for luftkvaliteten i byerne.

Landbruget påvirker klimaet gennem udledning af

methan og lattergas fra gødningsanvendelse og

gylleudbringning i jordbruget og dyrehold. Samtidig

påvirkes nærmiljøet gennem ammoniakemission og

lugt. Der er via EU’s lovgivning og den danske lov

om miljøgodkendelse af husdyrbrug gennemført

regulering for at begrænse nærmiljøeffekterne,

mens initiativer til reduktion af drivhusgasudledning

i de ikke-kvotebelagte sektorer stadig er til debat i

forbindelse med Klimaplanen.

Partiklers klimaeffekter

Luftforurenende partikler kan virke opvarmende eller

afkølende på det lokale og globale klima, alt afhængig

af deres sammensætning. Et eksempel er sod, også

benævnt som sort kulstof, der er en bestanddel af fine

partikler og som opstår ved ufuldstændig forbræn-

ding. Sort kulstof absorberer solstråling og infrarød

stråling i atmosfæren og virker derfor opvarmende [1].

Modsat reflekterer de fleste andre atmosfæriske par-

tikler det synlige sollys og har dermed en afkølende

effekt.

Sort kulstof kan føres meget langt væk fra sit

oprindelsessted og falde ned på sne- og isdækkede

overflader. Sort kulstof i de arktiske egne har en

væsentlig klimapåvirkning ved øget afsmeltning af

sne og havis. Når sort kulstof falder ned på sne og

havis, gør den overfladen mørkere og forstærker

afsmeltningen, fordi den mørke overflade absor-

berer mere sollys end den helt hvide sne og is. I de

senere år har nedfald af sort kulstof i Arktis i stigende

grad mørknet de hvide overflader og nedsat deres

refleksionsevne. Denne luftforureningsmæssige på-

virkning er med til at få de hvide overflader i Arktis til

at skrumpe endnu hurtigere [1]. Andre typer partikler,

som indeholder svovl- eller kvælstofforbindelser, har

den modsatte virkning. De virker som små spejle, der

reflekterer solens energi. Derfor virker de afkølende.

Forenklet kan det siges, at partiklernes klimapoten-

tiale afhænger af partiklens farve: ”Hvide” partikler

reflekterer sollyset, ”sorte” partikler absorberer det.

Partikler kan være med til at påvirke klima på andre

måder end ved at ændre refleksion af sollys, også

kendt som albedo. Partikler har stor betydning for,

hvordan skyer dannes, hvor megen solstråling de

kan reflektere, hvilken type nedbør de forårsager

osv. Skyer er en naturlig del af klimaet, og partiklers

koncentration og sammensætning kan faktisk ændre

det sædvanlige mønster for, hvor og hvornår det

regner. Ændret nedbørsmønster har store samfunds-

mæssige konsekvenser på ganske kort sigt og kan

medføre ændringer i fødevareproduktion.

reFereNcer

[1]

EEA Miljøsignaler, 2013.

[2]

Klima-, Energi og

Bygningsministeriet, 2013a,

b, c

[3]

COWI, 2007

[4]

DG Environment, 2003

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

49

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TEMA 3

Vand

50

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I Danmark omfatter vandmiljøet såvel de ferske

som de salte vandmiljøer. Det salte vand beskrives

i næste tema, mens det ferske vandmiljø omfatter

søer, vådområder og vandløb samt grundvand. Det

danske vandmiljø har været i fokus i flere årtier. Mil-

jøtilstanden har været ringe som følge af udretning

af vandløb og tørlægning af søer i kombination

med landbrugets, byers og industriers udledning af

næringsstoffer og miljøfarlige forurenende stoffer.

En række vandmiljøplaner og senest Vandram-

medirektivet fra 2000 har til hensigt at forbedre

tilstanden for både overfladevand og grundvand.

De danske søer er i dag stadig stærkt påvirket af

næringsstoffer, men de seneste år er der set en for-

bedring i miljøtilstanden. Der er færre alger, bedre

sigtdybde og flere vandplanter i forhold til situatio-

nen i starten af 1990’erne. For vandløbene er der

sket forbedringer mht. indholdet af næringsstoffer,

og ud fra forekomsten af vandløbsdyr kan der påvi-

ses, at vandløbene er i en bedre økologisk tilstand

end tidligere. Der er dog stadig behov for indsatser

målrettet mod forbedring af vandløbenes fysiske

forhold, hvilket i høj grad har betydning for miljøet

i vandløbene. Ligeledes er spildevandsindsatser af

stor betydning for tilstanden i vandløbene.

En særlig indsats rettet mod dambrug har også gi-

vet positive resultater for vandmiljøet. Landbrugets

pesticidforbrug er derimod stigende. Der mangler

viden i forhold til en målrettet indsats mod miljøfar-

lige stoffer i vandmiljøet.

Tilstanden i vores grundvand er generelt forbedret

specielt i de øvre grundvandsmagasiner, men der

findes fortsat pesticidaktivstoffer og andre miljø-

farlige forurenende stoffer i grundvandet. Det er

særligt kritisk i forhold til indvindingen af det yngre

grundvand til drikkevand.

EU’s vandrammedirektiv sætter stor fokus på at

forbedre tilstanden i vandmiljøet i alle medlems-

landene. Direktivet har som hovedmål, at naturlige

søer, vandløb, kystvande og grundvand som mini-

mum skal være i ”god tilstand”, mens kunstige og

stærkt modificerede vandområder mindst skal have

”godt økologisk potentiale” ved udgangen af 2015.

Med ”god tilstand” forstås en svag afvigelse fra den

naturlige tilstand uden kulturpåvirkning. I Danmark

vil dette mål blive udmøntet i vandplanerne for de

23 hovedvandoplande til fjorde eller kystafsnit samt

de målsatte vandløb og søer.

Tilsvarende har EU’s nitratdirektiv til formål at

beskytte vandkvaliteten og forebygge forurening

af grundvand og overfladevand forårsaget af

udledning af nitrater fra landbruget. Direktivet

stiller krav til medlemslandene om udarbejdelse af

handlingsplaner for at nedbringe nitratudledningen

og demonstration af en nedadgående tendens. Selv

om nitratindholdet falder i store dele af det yngste,

iltede grundvand, så er det fortsat en udfordring at

nedbringe nitratindholdet under drikkevandskravet i

store dele af grundvandet.

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

51

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.1 Søer

• Mange danske søer er fortsat påvirket af

tilførsel af næringsstoffer

• I forslag til vandplaner er der specifikke mål

for søer

≥

5 ha og søer mellem 1 ha og 5 ha

med specifik målsætning i regionplanerne

• I 2011 har man i den nationale overvågning

registreret en generel forbedring i form af

50 % reduceret algeplankton, 9 % øget

sigtdybde og 17 % flere vandplanter i forhold

til perioden 1989-1995,

hvor man målte de

samme parametre

Udfordringen

Rene og klare søer

Der er et nationalt mål om at have rene, klare søer

i Danmark, men de danske søer er i dag stadig

stærkt påvirkede af blandt andet tilførsel af næ-

ringsstoffer. Overskuddet af næringsstoffer fører til

uklart vand og algevækst, som hæmmer under-

vandsvegetationen og skaber dårlige iltforhold ved

bunden af søerne. Der er særligt fokus på fosfor, da

mængden af fosfor som regel begrænser algevæk-

sten i søer, dvs. at algevæksten bestemmes af den

tilgængelige fosformængde, mens der er overskud

af kvælstof. Ved store fosfortilførsler øges væksten

af planktonalger i vandet, som derved forrykker

miljøtilstanden i en uheldig retning.

Fosfor i vandmiljøet kommer primært fra landbrugs-

og naturarealer, spildevand fra byer og spredt

Referencetilstand

ingen kulturpåvirkning

Høj standard

god standard

Moderat standard

ringe standard

Vandrammedirektivets

miljømål er mindst ”god

tilstand”

Dårlig standard

bebyggelse og i mindre omfang fra industrier og

dambrug [1].

FigUr 3.1.1

Vandrammedirektivets

målsætningssystem.

Målsætninger

Søer med mindre fosfor

Naturstyrelsen har i forslag til vandplanerne fastlagt

specifikke målsætninger for 923 søer over hele

Danmark. Målene skal opfyldes i løbet af den første

planperiode frem til udgangen af 2015. Målsæt-

ningerne omfatter søer på 5 ha eller derover, og

naturtypesøer mellem 1 ha og 5 ha, hvis de ligger

i et Natura 2000-område og indgår som en del af

udpegningsgrundlaget for området. Desuden er der

målsætninger for særligt værdifulde søer mellem 1

og 5 ha beliggende uden for Natura 2000-områder.

For at nå målene er der planlagt og igangsat flere

forskellige tiltag – f.eks. etablering af vådområder

til fjernelse af fosfor, udlægning af 10 m brede

dyrkningsfrie randzoner og egentlig restaurering

af udvalgte søer. Der er også planlagt en forbedret

rensning af spildevand fra spredt bebyggelse frem

mod 2015, men omfanget er endnu ikke kvantifice-

ret. Sammen med vandplanernes øvrige indsatser

for at reducere udledningen af kvælstof og fosfor

til vandmiljøet søger Danmark således at leve op til

målene i vandrammedirektivet.

52

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status

Alger, sigtbarhed og vandplanter

Tilstanden af danske søer har udviklet sig positivt

gennem de sidste 20 år. Udviklingen kan beskrives

på baggrund af en intensiv overvågning fra 1989 -

2012 af 15 søer over hele landet. Mængden af alger

(målt som klorofylkoncentrationen) er faldet ca. 60

% fra 59,5 mikrogram per liter i perioden 1989-1994

til 23,3 mikrogram per liter i 2012. Reduktionen

er blandt andet et resultat af, at det er lykkedes

at reducere tilførslen af næringsstoffer i de mest

næringsrige søer [1].

I takt med, at klorofylkoncentrationen er faldet, er

vandet i søerne blevet mere klart, og sigtdybden i

samme periode er steget fra 1,94 m i gennemsnit i

perioden 1989-1994 til 2,39 meter i 2012. Sigtdybden

i danske søer varierer almindeligvis fra 10-15 cm i

forurenede søer til over 8 m i helt rene søer.

Den forøgede klarhed af vandet betyder, at sollyset

trænger længere ned i vandet og skaber bedre

vækstforhold for vandplanterne på bunden. Biodi-

versiteten målt som antal arter af vandplanter i 13

undersøgte søer er steget i perioden 2004-2006

fra 10,4 arter til 13,7 arter i perioden 2010-2012.

Samtidig dækker vandplanterne et større areal,

fylder mere af søens volumen, og planternes dybde-

grænse er i gennemsnit steget fra 3,6 m i perioden

2004-2006 til 4,0 m i perioden 2010-2012.

På trods af forbedringerne har alle de fem interna-

tionalt beskyttede søtyper ugunstig tilstand ifølge

den seneste indrapportering til EU.

reFereNcer

[1]

Bjerring et al., 2012

Klorofyl i søer 1998 - 2012

Klorofyl (mikrog/liter)

70

60

50

40

30

20

10

0

Undervandsvegetationens udvikling

% dækket areal el. volumen

20

15

FigUr 3.1.2

Koncentrationen af klorofyl

i søer i perioden 1989-2011.

Tallene er i mikrogram per

liter baseret på årsgennem-

snit af 15 intensivt overvå-

gede søer [1].

10

5

0

Klorofyl

Plantedækket areal

2004-2006

2007-2009

Plantefyldt volumen

2010-2012

FigUr 3.1.3

Undervandsvegetationens

udvikling i plantedækket

areal og volumen baseret på

undersøgelser i 13 overvå-

gede søer i perioden

2004-2006 og 2007-2011 [1].

Søer og vandløb

Ukendt: 2

FigUr 3.1.3

Bevaringsstatus for otte internationalt beskyttede sø- og

vandløbsnaturtyper vurderet i perioden 2007-2013. Alle disse

ferske vandnaturtyper findes i både den atlantiske og den

kontinentale biogeografiske zone. Bortset fra den sjældne

naturtype å-mudderbanker, hvis bevaringsstatus er ukendt, er

alle de udbredte sø- og vandløbstyper i ugunstig bevarings-

status.

Stærkt

ugunstig: 8

Moderat

ugunstig: 6

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

53

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2 Vandløb

• Ifølge vandplanerne skal ca. 4.800 km vand-

løb have bedre fysiske forhold

• Koncentrationer af fosfor og kvælstof i

vandløb er faldet op til 50-60

% i perioden

1989-2011

• Andelen af vandløb i god til høj tilstand for

fauna er forbedret med 37 % i perioden

1994-2011

Udfordringen

Rene og naturlige vandløb

Danmarks mange vandløb er påvirket af regulering,

mange steder hårdhændet vedligeholdelse og ud-

ledning af spildevand. Mange vandløbsstrækninger

har unaturlige løb uden variation. I andre vandløb

er fiskenes vandring forhindret på grund af spær-

ringer, og visse vandløb er rørlagte på dele af deres

strækninger.

Udvikling i kvælstofkoncentrationer i vandløb

Total kvælstof (mg/l)

12

10

8

6

4

2

0

FigUr 3.2.1

Udvikling i kvælstofkoncen-

tration i vandløb siden 1989.

Figuren viser gennemsnit af

vandføringsvægtede årsmid-

delværdier for vandløb med

forskellige påvirkninger klas-

sificeret ud fra forholdene i

1991 [1].

Dambrug

Dyrket

Natur

Punktkilder

Målsætninger

Bedre fysiske forhold

Naturstyrelsen har i forslag til vandplanerne fastlagt

specifikke målsætninger for ca. 22.000 km målsatte

vandløbsstrækninger i første planperiode frem

til udgangen af 2015. Planenerne omfatter, at de

fysiske forhold skal forbedres på ca. 4.800 km

vandløbsstrækninger ved at ændre vedligehol-

delsen af vandløb, åbne rørlagte strækninger og

udlægge sten og grus. Samtidig skal der fjernes ca.

1.500 spærringer. Endelig skal spildevand fra spredt

bebyggelse renses bedre.

Udvikling i fosforkoncentration i vandløb

Total fosfor (mg/l)

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0

Dambrug

Dyrket

Natur

Punktkilder

FigUr 3.2.2

Udvikling i fosforkoncentra-

tion i vandløb siden 1989.

Figuren viser gennemsnit af

vandføringsvægtede årsmid-

delværdier for vandløb med

forskellige påvirkninger klas-

sificeret ud fra forholdene i

1991 [1].

54

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status

Sundere vandløb

Næringsstofkoncentrationen i vandløb er faldet.

Både kvælstof og fosfor har en relativ lille betydning

for miljøkvaliteten i vandløbene, men vandløbene

transporterer fosfor og kvælstof til søer og fjorde.

Koncentrationen af fosfor og kvælstof er derfor

vigtig at måle.

Kvælstofkoncentrationen i vandløbene har generelt

været faldende i perioden 1989-2012.

Faldet har

været tydeligst i de vandløb, der ligger i dyrkede

oplande eller modtager væsentlige udledninger

af spildevand fra by og industri. Der har derimod

kun været en mindre reduktion i koncentrationen i

vandløb med betydelige udledninger fra dambrug,

mens koncentrationen i naturvandløb stort set er

uændret.

Fosfor har en relativ lille betydning for miljøkvalite-

ten i vandløbene, men vandløbene transporterer

fosfor til søer og fjorde. Måling af fosforkoncentratio-

nen i vandløb er derfor vigtig for at vurdere mæng-

den og karakteren af disse tilførsler. Siden 1989

er fosfortilførsel fra punktkilder faldet markant på

grund af bedre spildevandsrensning. Udledningen

fra dambrug er reduceret – primært fordi mange

dambrug er lukket, og fordi kravene til foderets

indhold er blevet skærpet. I naturprægede vandløb

er der ikke registreret nogen signifikant ændring.

Der har været et mindre fald i fosforkoncentrationer

i vandløb, der går gennem dyrkede områder.

Fauna

Den økologiske tilstand i vandløbene beskrives ud

fra sammensætningen af smådyr, der lever i vand-

løbet. Målinger af Dansk Vandløbs Fauna Indeks

(DVFI) viser, at tilstanden på ca. 250 vandløbsstatio-

ner er blevet væsentlig forbedret siden 1994. Som

det fremgår af figur 3.2.3, er andelen af vandløb i

dårlig til ringe tilstand (faunaklasserne 1-3) reduceret

fra 22-26 % i perioden 1994-1998 til 7-11 % i perioden

2008-2011. Tilsvarende er andelen af vandløb i mo-

derat tilstand (faunaklasse 4) reduceret fra 45-58 %

til 33-38 %. Mængden af vandløb i god til høj tilstand

(faunaklasse 5-7) er også øget i perioden fra 19 % i

1994 til 56 % i 2011.

Små vandløb er underrepræsenteret i de ca. 250

undersøgte stationer, og derfor kan de aktuelle an-

dele af de forskellige faunaklasser ikke uden videre

overføres til danske vandløb generelt. Men den

positive udvikling mod forbedret økologisk tilstand

i danske vandløb er tydelig. Forbedringen er i høj

Vandløbsfaunaens udvikling

Andel af faunaklasser

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

FigUr 3.2.3

Udvikling i faunaklassen

(Dansk Vandløbs Fauna

Indeks) ved 91-247 stationer

undersøgt på standardiseret

vis i perioden 1994-2011 [1].

FK 1

FK 2

FK 3

FK 4

FK 5

FK 6

FK 7

grad et resultat af en forbedret spildevandsrensning,

der har ført til observerede, faldende koncentra-

tioner af næringssalte. Dog er de fysiske forhold i

vandløbene også af stor betydning. Dårlige fysiske

forhold er grunden til, at mange vandløb stadig ikke

har opnået god økologisk tilstand.

reFereNcer

[1]

Wiberg-Larsen et al., 2012

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

55

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.3 Forurening fra dambrug

• Knap 50 % af fiskeproduktionen kan i 2011

betegnes som moderniseret

• Udledning af næringsstoffer fra dambrug er

reduceret fra 2005 til 2012

• Ingen reduktioner i forbrug af antibiotika og

hjælpestoffer siden 2008

Udfordringen

Flere påvirkninger fra dambrug

Dambrug er anlæg, som opdrætter fisk i ferskvand,

og som har afløb til vandløb, søer eller havet. I

dambrugene producerer man primært regnbueør-

reder til konsum eller som videreopdræt i havbrug.

Nogle dambrug producerer også æg, sættefisk til

andre dambrug, fisk til produktion af rogn eller til

udsætning i put-and-takesøer. Dambrug påvirker

det omgivende miljø ved at udlede næringsstoffer

og organisk materiale fra foderspild og fiskeekskre-

menter samt medicin og hjælpestoffer.

Desuden påvirker dambrug stadig mange vandløb

ved at opstemme vandet. Det forringer vandløbe-

nes tilstand og forhindrer ofte fiskenes vandring,

fordi dambruget virker som en spærring. Mange

af disse opstemninger er blevet fjernet, og flere vil

blive fjernet i fremtiden.

56

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Målsætninger

Reduktion af påvirkning

Generelt reguleres dambrugenes miljøpåvirkning

via dambrugsbekendtgørelsen, der tilskynder brug

af den bedste tilgængelige teknik. I bekendtgørelsen

stilles der blandt andet krav om maksimale udled-

ninger af næringsstoffer, organisk stof, medicin og

hjælpestoffer.

Det er et mål i vandplanerne at nedbringe udlednin-

gen af organisk materiale fra dambrug, mens der

ikke er specifikke krav for at reducere kvælstof og

fosfor i vandplanerne med relation til dambrug.

Tons/år

2500

Samlet kvælstofudledning fra ferskvandsdambrug

2000

FigUr 3.3.1

Udviklingen i udledning af

kvælstof, fosfor og organisk

stof (målt som bi5) i fersk-

vandsdambrug i perioden

2005-2011 [1].

1500

1000

500

0

Status

Modernisering, men stadig belastning

Antallet af dambrug i Danmark er faldet gennem

de senere år, og samtidig bliver flere af de tilbage-

værende dambrug moderniseret. Det betyder, at

udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof kan

reduceres i forhold til traditionelle anlæg. En mindre

del af dambrugene indvinder ikke længere vand

fra vandløb, men bruger i stedet grundvand og

recirkulation.

I 2007 var 263 dambrug i drift. I 2011 var der 216

dambrug i drift. De producerede i alt 26.156 tons

fisk. Heraf er knap halvdelen produceret i moderni-

serede anlæg.

Næringsstoffer og organisk stof

Den samlede udledning af kvælstof, fosfor og

organisk stof fra dambrug er faldet de senere år. Det

skyldes, at der er færre dambrug, og at de tilbage-

værende anlæg bliver moderniseret. I 2011 var

udledningen på 692 tons kvælstof, 54 tons fosfor og

1.632 tons BI5.

Tons/år

300

Samlet fosforudledning fra ferskvandsdambrug

250

200

150

100

50

0

Samlet udledning af organisk stof (bi5) fra ferskvandsdambrug

Tons BI5/år

7000

6000

5000

4000

3000

2000

1000

0

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

57

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medicin

Dambrug anvender antibiotika i produktionen for

at beskytte

fiskene mod sygdomme og infektio-

ner. På dambrugene er man opmærksom på den

potentielle belastning af miljøet fra disse stoffer. Man

forsøger at nedbringe det samlede medicinforbrug

ved i stedet for at anvende forebyggende vacciner.

Det totale forbrug af antibiotika har dog været svagt

stigende siden 2008.

Hjælpestoffer

Dambrugene anvender hjælpestoffer til bl.a. des-

infektion. Nogle af disse anses for miljøbelastende,

og der arbejdes på at begrænse forbruget af dem

ved at udskifte med stoffer, som anses for mindre

belastende. Det konkrete forbrug indberettet af

erhvervet er ikke opgjort samlet siden 2005, men

forbruget af enkelte stoffer er kendt. Forbruget af

formaldehyd er usikkert, men vurderes til at være

på ca. 100.000-250.000

liter.

Akvakulturbranchen ønsker at nedbringe forbruget

af formalin og erstatte det med brintoveriltepro-

dukter. Indførsel af recirkulationsteknologi i moder-

niserede dambrug fra 2004 øgede behovet for at

Kg aktivstof

2500

2000

1500

1000

500

0

Forbrug af medicin i danske dambrug

FigUr 3.3.2

Forbruget af medicin i

danske ferskvandsdambrug

for perioden 2006-2011.

Variationen på data ligger

inden for den statistiske usik-

kerhed, og desuden er der

anvendt forskellige typer af

indberetninger pågældende

år. Data stammer fra dyrlæ-

gernes indberetning [1].

Sulfadiacin/trimetoprim

Florfenicol

Tetracyclin

Oxylinsyre

Amoxycilin

Totalt årsforbrug

behandle med formalin til at afhjælpe problemer

med parasitter. Derfor er det endnu ikke lykkedes

at nedbringe forbruget af formalin, samtidig med

at brintoverilteforbruget er steget. Formalin fra

recirkuleringsanlæggene omsættes inde på anlæg-

get, inden vandet løber ud til recipienten. Foreløbige

målinger indikerer, at miljøkvalitetskravene for

formalin brugt i recirkulerende anlæg er overholdt i

vandløbene trods det øgede forbrug. Miljøstyrelsen

vurderer, at forbruget af formalin i 2003 til 2010 har

ligget på ca. 120.000 til 180.000 liter.

Hjælpestoffer

Kalk (t)

Blåsten, CuSO

4

(kg)

Kloramin-T (kg)

Natriumcarbonater (kg)

Natriumchlorid (kg)

Benzalkoniumchlorid (kg)

2001

1.243

7.294

7.352

2002

1.100

8.772

8.769

2003

1.130

7.747

7.147

3.598

2004

779

2005

964

2011

-

3.784

2.356

1.115

-

0

2012

812

718

1.660

840

291.275

-

TAbeL 3.1.1

Forbruget af hjælpestofer

i

udvalgte år i perioden 2001-

2012. Tomme celler indikerer

mangelfulde data [1].

3.398 2.090

4.905

9.503

2.494

2.333

11.696 23.703

400 67.100 41.200 31.525 63.881

-

-

10

2

15

reFereNcer

[1]

Naturstyrelsen, 2013

58

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

59

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.4 Grundvandets kvalitet

• Nitratindholdet falder generelt i grundvand,

som er dannet efter 1995, men stiger stadig i

ældre grundvand

• Der bliver fortsat fundet sprøjtemidler og

nedbrydningsprodukter i grundvandet hvert

år. Niveauet har været relativt stabilt, og i

perioden 2011-2012

er der fundet godkendte

pesticidaktivstoffer over drikkevandskravet i

0,3 % af de undersøgte boringsindtag

• Siden 2004 er der lukket færre boringer per

år på grund af forurening

Udfordringen

Rent grundvand og rent drikkevand

Drikkevandet i Danmark kommer fra grundvand.

Vandforsyningen er baseret på at indvinde rent

grundvand med minimal vandbehandling, inden det

kan anvendes som rent drikkevand. Men grundvan-

det påvirkes af aktiviteter på jordoverfladen. Nitrat

fra landbrugets kvælstofgødning og pesticidaktiv-

stoffer fra både landbrug og andre kilder er de

stoffer, der oftest bliver fundet i grundvandet. Men

mange steder – især under byer og gamle industri-

kvarterer – findes andre miljøfarlige forurenende

stoffer, som gør grundvandet uegnet til drikkevand.

Forureningerne er medvirkende til, at vandvær-

kerne lukker boringer og må finde andre steder at

indvinde rent grundvand.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

Nitratanalyser fra iltet grundvand

FigUr 3.4.1

Fordeling af alle nitratana-

lyser fra iltet grundvand i

perioden 1990-2012. Data

fra grundvandsovervågnin-

gen [1].

>50 mg/l Nitrat

25-50 mg/l Nitrat

1-25 mg/l Nitrat

Målsætninger

Grundvand uden forurening

Ifølge vandrammedirektivet er målet, at grund-

vandet skal have god kemisk tilstand senest i 2015

– herunder et nitratindhold under 50 mg/l og et pe-

sticidindhold under 0,1

µg/l

for hvert stof. Værdierne

svarer til grænseværdierne for drikkevand.

I sprøjtemiddelstrategien fra 2013 er der fastsat et

mål om, at der ikke sker overskridelser af godkendte

sprøjtemidlers grænseværdier i grundvandet. Vand-

forsyningerne beskyttes af nye regler fra 2012 om

25 m beskyttelseszoner omkring vandforsynings-

boringer. Kommunernes indsatsplaner for grund-

vandsbeskyttelse skal medvirke til at nå målene.

Indsatsplanerne udarbejdes i områder med særlige

drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til

almene vandforsyninger.

60

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status

Nitrat i grundvandet

Nitrat findes hovedsageligt i det øvre iltede

grundvand. Nitrat fjernes naturligt i grundvand

ved nitratreduktion og er ikke tilstede i reduceret

grundvand. Målsætningen om højest 50 mg/l

overskrides stadig i hver tredje af prøver, der tages

fra det øvre iltede grundvand i boringer, der indgår i

grundvandsovervågningen. Andelen har dog været

faldende siden slutningen af 1990’erne, hvor det var

omkring halvdelen, der indeholdt for meget nitrat.

Fordelingen af nitratanalyser fra iltet grundvand

med hensyn til indhold af nitrat i perioden 1990-2011

er vist i figur 3.4.1 [1].

GEUS har foretaget en statistisk analyse af ca. 20 års

data fra overvågningen i hele Danmark for at under-

søge udviklingen i nitratindholdet. Analysen viser,

at nitratindholdet falder flere steder, end det stiger,

og at det især falder i det yngste grundvand [1]. Det

Nitratindhold efter grundvandsalder

Grundvandets alder

0-15 år

FigUr 3.4.2

Udviklingen i nitratindhold i

forhold til grundvandsalder [1].

15-25 år

25-50 år

Stigende

Ingen trend

Faldende

afspejler, at overskuddet af kvælstof i landbruget

er faldet de sidste 20 år. I ældre grundvand stiger

nitratindholdet stadig. Der er dog stor variation.

Problemet er ikke løst, men udviklingen går den

rigtige vej. Udviklingen i nitratindholdet i forhold til

grundvandets alder er vist i figur 3.4.2.

Sprøjtemidler i grundvandet

Indholdet af rester af sprøjtemidler i grundvandet

overvåges løbende. Gennem de sidste 30 år er vo-

res viden om pesticidaktivstoffer i grundvand blevet

meget større, og løbende analyseres og kortlægges

der nye stoffer. Analyseprogrammet bliver ændret,

så det målrettet undersøger for pesticidaktivstoffer

med størst risiko for at være til stede i grundvandet.

Det betyder samtidig, at det er vanskeligt at under-

søge udviklingen over tid. Erfaringen er, at jo mere

vi undersøger for, desto mere finder vi. I perioden

2007-2012 har analyseprogrammet for pesticidaktiv-

stoffer i grundvand været nogenlunde konstant og

ligeledes resultaterne. Koncentrationen af sprøjte-

midler i det yngste grundvand i de øverste jordlag

er faldet de seneste ti år. Det viser, at de stoffer, der

er godkendte og anvendes i dag, siver ned i mindre

grad end tidligere anvendte stoffer.

Rester af forbudte sprøjtemidler dominerer i grund-

vandsovervågningen. De blev i perioden 2011-2012

fundet i ca. 40 % af de undersøgte boringer, mens

stoffer pålagt restriktioner og godkendte stoffer blev

fundet i henholdsvis 6 og knapt 2 % af boringerne.

I figur 3.4.3 ses antallet af indtag med fund af

pesticidaktivstoffer. Senest er det i 2012 konstateret,

at ca. 42 % af undersøgte boringsindtag har fund af

pesticider, og knap 12 % har fund over grænsevær-

dien for drikkevand på 0,1

µg/l.

Det er hovedsageligt

stoffer, der nu er forbudt, som bliver fundet i grund-

vandet. I perioden fra 2007 til 2012 blev der fundet

godkendte pesticider over drikkevandskravet på 0,1

µg/l

i mellem 0,3 til 0,6 % af analyserede vandprø-

ver fra overvågningsboringer, dog 1,9 % i 2009 på

grund af mange fund af glyphosat og AMPA. En

udredning har ikke kunnet fastslå årsagen [1].

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

61

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lukkede boringer

100%

Fordeling af indtag med fund af pesticider og

nedbrydningsprodukter, grundvandsovervågning

I årene omkring og efter årtusindskiftet lukkede

vandværkerne mange boringer. Nogle blev lukket på

grund af pesticidaktivstoffer eller andre forureninger,

andre blev lukket af strukturelle grunde, eller fordi de

var udtjente. Antallet er faldet siden 2004. I 2013 er

der igangsat en national kortlægning af lukkede bo-

ringer, som vil bidrage med ny viden på området [2].

kortlægning og indsatsplaner

Den statslige grundvandskortlægning er grundlaget

for kommunernes indsatsplaner. Formålet med

kortlægningen er at undersøge, hvor grundvandet

dannes, og hvad der skal til for at beskytte det.

Kortlægningen omfatter et samlet areal på mere

end 17.000 km

2

, eller ca. 40 % af Danmarks areal. En

opgørelse fra maj 2013 viste, at næsten halvdelen

var færdigkortlagt [3]. Resten skal afsluttes inden

udgangen af 2015.

FigUr 3.4.3

Pesticidindhold i grundvandet

(overvågningsboringer) [1].

80%

60%

40%

20%

0%

19

20 90

12 -

2

20 011-

12

09

08

07

10

uden fund

0,01-0,1

µ

g/l

>=0,1

µ

g/l

819

547

331

427

236

102

479

177

106

373

183

70

402

157

77

284

143

77

385

177

67

12

399

205

81

11

reFereNcer

[1]

Thorling et al., 2013

[2]

Naturstyrelsen, 2013

[3]

Henriksen 2013, personlig

meddelelse

62

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

63

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.6 Miljøfarlige stofer

i

vandløb

• Pesticidforbruget fra landbruget er steget

siden 2009 med risiko for, at det kan

genfindes i vandløbene

• Datagrundlaget for vurdering af

problematikken er spinkelt

Udfordringen

Landbruget anvender pesticider i produktionen og

står for 90 % af landets totale forbrug af sprøjtemid-

ler [1]. Forbruget af primært ukrudtsmidler er sti-

gende. I 2011 stod ukrudtsmidler for 83 % af landbru-

gets samlede pesticidforbrug. Nogle af de anvendte

sprøjtemidler ender i vore vandløb, og det kan give

utilsigtede effekter på vandløbets organismer. Det

har konsekvenser for vandløbssystemerne som for

eksempel forringelse af biodiversitet, og vandløbene

får nedsat evnen til at omsætte organisk stof.

Landbrugets forbrug af sprøjtemidler

Ton

6000

5000

4000

3000

2000

1000

0

Total

Vækstregulerende midler

Insektmidler

Ukrudtsmidler

Svampemidler

FigUr 3.6.1

Landbrugets forbrug af

sprøjtemidler i perioden

1992-2012

fordelt på

anvendelsesområde [1].

Målsætninger

Miljøfarlige forurenende stoffer skal ikke være i vandløbene

EU’s vandrammedirektiv har fastsat, at der senest

i 2015 skal være opnået god økologisk tilstand og

god kemisk tilstand i alt overfladevand inklusiv

vandløb. Sammen med reglerne i EU-direktivet om

miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken betyder

det, at alle miljøkvalitetskrav (mål for koncentratio-

ner) for miljøfarlige forurenende stoffer skal være

overholdt. Miljøkvalitetskrav for eksisterende priori-

terede stoffer skal være opfyldt inden udgangen af

2021, og miljøkvalitetskrav for nyligt identificerede

prioriterede stoffer skal opfyldes inden udgangen af

2027. EU-direktivet om miljøkvalitetskrav inden for

vandpolitikken har fastsat mål for koncentrationerne

af 41 stoffer og stofgrupper, herunder 33 såkaldte

prioriterede stoffer, hvoraf flere er pesticidaktivstof-

fer. Af de 33 stoffer er 11 af dem pesticidaktivstof-

fer, og ingen af disse indgår i sprøjtemidler, der er

godkendt til det danske marked i dag.

Der er igangsat flere indsatser for at begrænse

tilførselen af sprøjtemidler til vandløb. Det er blandt

andet indførelse af 10 meter brede zoner langs

vandløb, som skal være fri for dyrkning, gødskning

og sprøjtning.

66

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status

Spredt viden om miljøfarlige forurenende stoffer

En række pesticidaktivstoffer og andre miljøfarlige

forurenende stoffer indgår i overvågningen af vand-

løb, dog ikke i perioden 2007-2009.

I 2008-2009

blev der foretaget en screening af miljøfarlige for-

urenende stoffer i et større antal vandløb [2]. I 2010

blev der ikke undersøgt for pesticidaktivstoffer, og

data fra perioden 2011-2012 er endnu ikke endeligt

kvalitetssikret og offentliggjort. Den seneste viden

om pesticidbelastningen i danske vandløb er såle-

des overvågningsdata fra 2006 og resultaterne fra

en screening i 2008. Overvågningsdata fra 2006

viser forekomst af en lang række pesticidaktivstoffer,

hvor AMPA, BAM og glyphosat er de mest hyppigt

forekommende stoffer, som er fundet i mindst 70 %

af alle vandprøver.

Screeningsundersøgelsen fra 2008 undersøgte

forekomsten af en række pesticidaktivstoffer, hvor

to stoffer (chlorpyrifos og chlorfenvinfos) er på

vandrammedirektivets liste over prioriterede stoffer.

Disse stoffer anvendes dog ikke længere i Danmark.

Stofferne, der indgik i screeningen, var udvalgt ud

fra deres sandsynlige tilstedeværelse i vandmiljøet

på basis af blandt andet anvendelse og forbrug. I

12 vandprøver og 15 sedimentprøver blev der ikke

fundet nogen pesticider i vand, mens pesticidaktiv-

stoffet chlorpyrifos blev fundet i fem af sediment-

prøverne med koncentrationer mellem 1,5 og 3,7

µg/kg

tørstof. Cypermethrin blev fundet i fire prøver

i koncentrationer mellem 1,5 og 4,8

µg/kg

tørstof.

Taufluvalinat blev fundet i to prøver i koncentratio-

ner på henholdsvis 12 og 3,6

µg/kg

tørstof.

Fund af pesticidaktivsto

er i vandprøver

Procent fund

af pesticider

0

Aminomethylphosphonsyre (AMPA)

2,6-dichlorbenzamid (BAM)

Glyphosat

Trichloreddikesyre (TCA)

Dalapon

MCPA

4-nitrophenol

Diuron

Mechlorprop

2,4-D

Terbuthylazin

DNOC

Simazin

Isoproturon

Terbutylatrazin, hydroxy

Desethyltherbythylazin

Bentazon

Desipropylatrazin

Atrazin

Hydroxysimazin

Hydroxyatrazin

Desethylisopropylatrazin

20

40

60

80

100

FigUr 3.6.2

Fundprocent af de pesticidaktivstofer,

som er blevet fundet i

én eller flere vandprøver i 2006. Procent beregnet af samtlige

vandprøver over detektionsgrænsen [1].

Ingen af de to pesticidaktivstoffer fra den priorite-

rede liste overskred vandkvalitetskravene, og for de

øvrige stoffer er der ingen kvalitetskrav. Generelt er

viden om pesticidniveauerne i danske vandløb lille,

men i det omfang, det dækker, kan vandløbenes

kemiske miljøtilstand vurderes i forhold til Vandram-

medirektivets målsætninger.

reFereNcer

[1]

Miljøstyrelsen, 2013

[2]

Bossi et al., 2009

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

67

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvor det udgør 69 % (i Danmark ca. 30 %), lige-

som vand til industriel anvendelse ligeledes spiller

en væsentlig større rolle med 18 % af det globale

vandforbrug (i Danmark mindre end 10 %). Vand til

husholdninger udgør globalt set 13 %.

En analyse fra 2009 viser, at det globale vandbehov

vil stige med 60 % frem til 2030. Væksten forventes

især i Afrika syd for Sahara, i Indien og i Kina. Det er

en stor udfordring at sikre en bæredygtig indvinding

af vand her.

Vandingsbehov i et kornsædskifte

Vandingsbehov,

mm/år

250

Indvinding til

vanding, mio. m

3

/år

1000

200

800

FigUr 3.7.2

Beregnet vandingsbehov i et

kornsædskifte, gennemsnit

for to lokaliteter ved Ribe og

Billund [1].

150

600

100

400

50

200

0

0

Vandingsbehov

Indvinding til vanding

Nedbør og fordampning

Nedbøren varierer meget fra år til år og fra sted til

sted. Gennemsnitligt regner det mest i det centrale

Jylland med over 900 mm og mindst over Kattegat

og Bornholm med omkring 500 mm. Den gennem-

snitlige årlige nedbør er steget med mere end 100

mm – ca. 15 % – i løbet af de sidste 100 år [2].

Nettonedbøren er den del af nedbøren, der ikke

fordamper, men siver ned i jorden og kan blive til

grundvand. Den er meget større i det vestlige Dan-

mark end i det østlige.

Med kommende klimaforandringer forventer

forskerne, at både nedbøren bliver større, især om

vinteren, og fordampningen bliver større, især om

sommeren. Det er ikke sikkert, om det vil give mere

eller mindre grundvand i Danmark.

Vandindvinding

Indvinding af grundvand påvirker afstrømningen i

vandløbene. Indvindingen til husholdningsforbrug

er størst omkring de store byer, og den varierer kun

lidt fra år til år. Til gengæld er vandforbruget faldet

meget de seneste 20 år. Indvindingen til markvan-

ding er størst i Syd- og Vestjylland, og den varierer

meget fra år til år.

I store dele af Danmark er det muligt at dyrke jorden

helt uden kunstvanding, men især i det sydlige og

vestlige Jylland er der ofte behov for markvanding.

Samlet set er det omkring 14 % af det samlede

landbrugsareal i Danmark, der bliver vandet, hvilket

svarer til 400.000 ha eller 4.000 km

2

. Det kræver til

gengæld ganske store vandmængder – vanding af

4.000 km

2

med 50 mm kræver 200 mio. m

3

vand.

Behovet for vanding varierer fra år til år, afhængigt

af vejret. Derfor varierer indvindingen til markvan-

ding tilsvarende. Regner det meget i vækstsæso-

nen, klarer afgrøderne sig stort set med det. I tørre

år kan indvindingen til markvanding – set som

gennemsnit i Danmark – være næsten lige så stor

som indvindingen til husholdningerne. Heldigvis er

der ofte meget vand i vandløbene om sommeren

i områder, hvor der markvandes, og markvanding

er sjældent skyld i, at vandløb løber tørre. Det er

anderledes omkring de store byer, hvor indvinding

til husholdning og erhverv ofte har store konsekven-

ser for sommervandføringen i vandløb [3].

reFereNcer

[1]

Henriksen & Sonnenborg,

2003

[2]

DMI, 2013

[3]

Jensen et al., 2013

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

69

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TEMA 4

Hav

70

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Havet er et spisekammer, en vigtig transportvej og

huser vigtige områder for energiudnyttelse. I dag

er det en stor udfordring for samfundet at sikre en

god marin miljøtilstand og samtidigt give plads til en

rentabel vækst i de erhverv, der bruger og påvirker

de danske havområder. Eutrofiering, overfiskeri og

miljøfarlige stoffer er nogle af de forhold, der påvir-

ker havmiljøet mest.

Der er fra miljøforvaltningens og lovgivningens side

især fokus på at nedbringe tilførslen af nærings-

stoffer, som er halveret siden 1990. Der er stadig

generelt for høje tilførsler af næringsstoffer til de

danske fjorde, og der er stadig problemer med ilt-

svind i mange danske fjorde, som blandt andet kan

skyldes stigende temperaturer og svagere vind om

sommeren. For miljøfarlige stoffer er der set en klar

forbedring for tributyltin (TBT) og oliestoffer, mens

der stadig er problemer med kviksølv nogle steder.

For de danske fiskebestande foregår forvaltningen

inden for rammerne af EU´s fælles fiskeripolitik. Den

fælles fiskeripolitik skal sikre, at fiske- og skaldyrsbe-

stande forvaltes bæredygtigt i 2015, hvor dette er

muligt og senest i 2020. I dag er dette mål endnu

ikke nået for visse fiskebestande bl.a. torsk i Nord-

søen og Kattegat og sild i den vestlige Østersø. For

den øvrige marine natur er der de senere år sket en

grundig kortlægning af stenrev, og man har gen-

oprettet et stenrev ved Læsø med gode resultater

for biodiversiteten hos bunddyr og store algearter.

For de marine pattedyr som sæl og marsvin er der

særligt fokus via Habitatdirektivet og Danmarks

Havstrategi på, at bestandene beskyttes og stiger i

antal. For spættet sæl er der registreret fremgang,

mens bestandsstørrelserne for marsvin er mere

usikre, da overvågningen kun dækker få år.

For at sikre en god miljøtilstand er der på basis af

EU’s Vandrammedirektiv og Havstrategidirektivet

opstillet målsætninger for miljøkvaliteten i fjorde,

kystvande samt åbent hav, og der er gennemført

og planlagt tiltag, som skal sikre, at målsætningerne

opfyldes. Indsatsen har betydet forbedringer på en

række områder, men det er også blevet klart, at en

del af problemerne med miljøtilstanden i havet ikke

kan løses alene ved en indsats i de danske farvande.

De skyldes også aktiviteter og tilførsel fra omgiven-

de havområder samt ændring i klimaet.

For at sikre et godt havmiljø og en bæredygtig ud-

nyttelse af havets arealer og ressourcer skal planer

og aktiviteter på havet koordineres og samtænkes

på tværs af sektorer. Denne koordination forventes

delvist løst med et nyt EU-direktiv om maritim fysisk

planlægning.

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

71

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.1 Havets miljøtilstand

• Tilførslen af næringsstoffer fra Danmark er

halveret siden 1990

• Koncentrationen af kvælstof er faldet med

ca. 50 % i fjorde og kystvande og med 25 % i

indre åbne farvande i perioden 1990-2012

• Klorofyl som mål for næringspåvirkning er

frem til 2012 faldet svagt i fjorde og kystvan-

de, men i de åbne farvande er koncentratio-

nen uændret siden 1990

Udfordringen

Rent hav og godt miljø i et samfund i vækst

Mange samfundsmæssigt vigtige menneskelige

aktiviteter påvirker havmiljøet. Næringsstoffer fra

en intensiv fødevareproduktion og spildevand fra

husholdninger og industri ender i havet sammen

med atmosfærisk nedfald fra omgivende lande.

Fiskeri, transport, energianlæg og råstofindvinding

er vigtige erhverv, der hver især påvirker forskel-

lige dele af havets økosystem. Havet er derfor en

vigtig ressource for Danmark og en afgørende del

af vores miljø og natur. Udfordringen er at balancere

disse tilsyneladende modstridende interesser og at

finde løsninger, der sikrer den rette balance mellem

naturhensyn og bæredygtig vækst.

Tons kvælstof/år

100.000

90.000

80.000

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

0

1.000

0

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

Tilførsel af kvælstof og fosfor

Tons fosfor/år

7.000

Kvælstof (t/år)

Tot-P (t/år)

FigUr 4.1.1

Tilførsel af kvælstof og fosfor fra Danmark til indre farvande [1].

Målsætninger

God miljøtilstand i havet

Med Miljømålsloven [2] og Danmarks Havstrategi

[3] er rammerne sat for miljømålene i kystvande og

åbent hav. Kystvandene skal opnå en god økologisk

og kemisk tilstand senest i 2015. I Danmark er tilfør-

sel og koncentration af næringsstoffer, især kvæl-

stof, udpeget som de vigtigste forhold, der påvirker

miljøtilstanden i form af planktonopblomstringer og

uklart vand. Dette forhold forhindrer udbredelsen af

bundplanter. Specifikke mål for at reducere nærings-

stoffer fra det danske landareal er udmøntet i tre

vandmiljøplaner siden 1987, og yderligere reduktio-

ner er defineret i de vandplaner, som var i høring

indtil 23. december 2013.

Det er et overordnet miljømål for åbent hav, at en

god miljøtilstand skal være opnået senest i 2020.

Der er defineret specifikke miljømål for både hav-

miljøets tilstand og for de aktiviteter, der påvirker

tilstanden. Der er for eksempel miljømål for eutrofie-

ringseffekter (planktonalgers mængde og sam-

mensætning, uklart vand, bundplanters udbredelse,

sammensætning og biomasse af bunddyr, iltforhold),

for fiskebestande og pattedyr og for stenrev og hav-

bundens tilstand. Samtidigt er der opstillet miljømål,

der eksempelvis skal begrænse forekomsten af

ikke hjemhørende arter, begrænse påvirkningen af

havbunden og for forekomsten af marint affald.

72

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status

Næringsstoffer og klorofyl

Tilførslen af næringsstoffer til havet fra Danmark

er reduceret markant siden 1990, fordi spilde-

vandsrensning (siden 1988) er forbedret, og der er

lavere kvælstoftab fra dyrkede marker. Tilførslen af

kvælstof og fosfor til indre farvande (dvs. havområ-

derne syd og øst for Skagen, som er mest udsatte

for eutrofieringseffekter, er faldet fra ca. 80.000 til

40.000 tons kvælstof og fra 5.000 til 2.000 tons

fosfor) (figur 4.1.1). År-til-år variationen er stor og skyl-

des varierende nedbør og afstrømning fra land.

Koncentrationen af kvælstof i fjorde/kystvande og

åbne indre farvande er faldet i perioden 1990-2011,

og mest udpræget i fjorde og kystvande (figur

4.1.2). Årsagen er en kombination af et fald i danske

tilførsler (figur 4.1.1), i det atmosfæriske nedfald (faldet

ca. 30 % siden 1989) og i tilførslen fra Østersøen.

Faldet i danske tilførsler slår mest igennem i fjorde

og kystvande, mens reduktion i atmosfærisk nedfald

og faldende kvælstofkoncentrationer i Østersøen an-

tagelig er hovedårsagen til faldet i de åbne farvande.

Koncentrationen af fosfor er faldet i fjorde/kystvan-

de, dog med en stagnation siden 1998 (figur 4.1.2).

Faldet i fjorde og kystvande fra 1988 til 1998 er et

resultat af en dansk indsats, særligt forbedret spilde-

vandsrensning. I de åbne farvande er der tendens til

stigende koncentration, som skyldes den stigende

fosforkoncentration i Østersøen. Her stiger koncen-

trationen pga. af langvarigt iltsvind og frigivelse af

fosfat fra de stadig større arealer på havbunden

med iltfrie sedimenter. Koncentrationen af plankton-

alger (målt som klorofyl) viser et svagt fald i fjorde

og kystvande, mens koncentrationen er uændret i

de åbne farvande over perioden 1989-2011. Billedet

var lidt atypisk i 2012 med lave koncentrationer i

både kystvande og åbne farvande (figur 4.1.3). Den

svage kobling mellem planktonalger og nærings-

stoffer i de åbne farvande viser, at andre forhold –

især græsning fra dyreplankton – spiller en stigende

rolle for mængden af alger, når næringsrigdommen

falder [4].

Fosfor i havet

(µg/l)

70

60

50

40

30

20

10

0

Åbent hav

Fjorde og kystvande

Fosfor i havet

(µg/l)

70

60

50

40

30

20

10

0

Åbent hav

Fjorde og kystvande

FigUr 4.1.2

Koncentration af kvælstof og

fosfor i danske havområder

(årsgennemsnit i overflade-

lag) [1] [5].

Klorofyl i danske havområder

Klorofy i havetl (µg/l)

6,00

5,00

4,00

3,00

2,00

1,00

0,00

Åbent hav

Fjorde og kystvande

FigUr 4.1.3

Koncentration af klorofyl i danske havområder (årsgennem-

snit i overfladelag) [1][5].

reFereNcer

[1]

Hansen, 2012

[2]

LBK nr. 932 af

24/09/2009.

[3]

Naturstyrelsen, 2012

[4]

Duarte et al., 2000

[5]

DCE, 2014

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

73

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Målsætninger

Der må ikke optræde kraftigt iltsvind ved bunden

Som en del af miljømålene for næringsstofberigelse

er der i Danmarks Havstrategi [2] opstillet to mål-

sætninger for iltindholdet i bundvandet:

• Iltkoncentrationen i bundvandet i Nordsøen/Ska-

gerrak må ikke komme under 2 mg ilt/l og kun

kortvarigt under 4 mg ilt/l

• Iltkoncentrationen i bundvandet i Kattegat og

Øresund samt Bælthavet og farvandet omkring

Bornholm må ikke komme under 2 mg ilt/l og kun

kortvarigt under 4 mg ilt/l, på nær i områder med

naturligt iltsvind

Målene i havstrategien for iltforholdene gælder

kun for de åbne havområder og skal være opfyldt i

2020. Grænseværdierne bliver benyttet som vejle-

dende værdier for kystvande.

Status

Målene for gode iltforhold er ikke opfyldt

I perioden 2004-2012

blev ca. 70 % af de indre

farvande ramt af iltsvind (< 4 mg ilt/l) og ca. 10 % af

kraftigt iltsvind (< 2 mg ilt/l) mindst én gang (figur

4.2.1). Kraftigt iltsvind finder man især i dybe om-

råder og i vindbeskyttede fjorde med stor tilførsel

af ferskvand og næringsstoffer (f.eks. Skive Fjord).

Omfanget og styrken af iltsvind varierer mellem

årene primært styret af de klimatiske forhold (figur

4.2.2). Langtidstendensen indikerer svingninger i

iltforholdene i de åbne farvande med en periode

på 13-14 år. I det enkelte år falder koncentrationen af

ilt i det salte bundvand under transporten gennem

Kattegat til Bælthavet i takt med, at ilten forbruges

i sedimentet. Derfor er iltkoncentration lavere i Sto-

rebælt end i Kattegat (figur 4.2.2), og når tempera-

turen er høj i bundvandet, forbruges ilten hurtigere.

Siden 1989 er iltkoncentration kommet under 2

mg/l i tre år ud af 21 i Kattegat og syv gange i Sto-

rebælt (figur 4.2.2). Målsætningerne om, at der ikke

må forekomme koncentrationer under 2 mg ilt/l, er

derfor langt fra opfyldt.

S Kattegat - Laveste ilt (mg/l)

Laveste iltkoncentration (mg/l)

7

6

5

4

3

2

1

0

Storebælt - Laveste ilt (mg/l)

Laveste iltkoncentration (mg/l)

7

6

5

4

3

2

1

0

FigUr 4.2.2

Laveste iltkoncentration

i bundvandet i august-

oktober i sydlige Kattegat

og i det nordlige Storebælt i

de sidste 20-30 år. Vandrette

orange og røde linjer viser

niveauer for iltsvind (< 4

mg ilt/l) og kraftigt iltsvind

(< 2 mg ilt/l). Kurverne viser

langtidstendensen (3-års

glidende gennemsnit) [3].

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

75

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vejret spiller en afgørende rolle

Iltsvind

i fjordene varierer fra år til år med de me-

teorologiske forhold, især vindhastigheden, antal

soltimer, lufttemperaturen samt med næringstilførs-

len fra dansk land, primært fra landbruget. Siden

1988 (Vandmiljøplan I) har der været et markant

fald i vindenergien om sommeren og en øgning i

temperaturen (figur 4.2.3). Begge forhold favorise-

rer iltsvind i fjorde og kystvande, og disse forhold

er sandsynligvis årsagen til, at man ikke har set

forbedringer i iltforholdene på trods af betydelige

reduktioner i næringstilførslen.

reFereNcer

[1]

DCE Data leveret af

DCE – Aarhus Universitet

[2]

Naturstyrelsen, 2012

[3]

Danmarks Miljøportal og

den marine database MADS

[4]

Kullenberg, 1976

Vindenergi til omrøring af vandet

Vindenergi til omrøring (W/m )

0,12

Juli august

0,10

Lufttemperatur

Lufttemperatur (°C)

20

19

18

Juli august

(Middel over døgnet)

0,08

17

0,06

16

0,04

15

14

13

0,02

0,00

FigUr 4.2.3

Vindenergi til omrøring af

vandet og lufttemperatur i

juli og august. Kurverne viser

langtidsgennemsnit (3års

glidende gennemsnit).[4].

Baseret på arkivdata fra DMI

(http://www.dmi.dk/vejr/

arkiver/vejrarkiv) og be

regnet energioverførsel fra

vinden til vandet.

76

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

77

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.3 Vigtige fiskebestande

• Hovedparten af de kommercielt vigtige

bestande udnyttes bæredygtigt i de danske

farvande

• Torskebestanden i Nordsøen og Skagerrak er

endnu ikke på et sikkert bæredygtigt niveau,

men har været i fremgang siden 2006. Be-

standen i Kattegat er kritisk lav

• Sildebestanden udnyttes bæredygtigt i Nord-

søen. Bestanden har været faldende i den

vestlige Østersø i en årrække, men udnyttes

fortsat lige omkring det bæredygtige niveau

• Rødspættebestanden udnyttes bæredygtigt i

Nordsøen og har været i fremgang i Kattegat

siden 2009

Udfordringen

Bæredygtig udnyttelse

Overalt i verden er overfiskeri

en trussel mod

fiskebestandenes overlevelse. I Danmark ligger flere

arter på et bæredygtigt niveau, men der er stadig

bestande, der ikke ligger inden for sikre biologiske

grænser for deres reproduktionsevne. De kommen-

de års udfordring er at sikre fiskerne et langsigtet

rentabelt erhverv og samtidigt sikre, at bæredygtige

fiskebestande genoprettes og vedligeholdes.

TAbeL 4.3.1

Miljøtilstanden for vigtige fiskearter i danske farvande. Vurderingerne er baseret på størrelsen

af gydebiomasser. (√) angiver at gydebiomassen ligger over grænsen for god miljøtilstand, og

(÷) angiver, at den er under grænsen. Grå betyder, at der er utilstrækkeligt viden til at vurdere

miljøtilstanden eller, at bestanden ikke er tilstede i farvandet [1].

rødspætte

√

Nordsø og Skagerrak

Kattegat

Vestlige Østersø

÷

÷

√

√

√

÷

÷

√

√

√

√

÷

√

√

√

Målsætninger

Maksimalt bæredygtigt udbytte

God miljøtilstand defineres som, at de fiskebestan-

de, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for

sikre biologiske grænser for deres rekrutteringsevne

[2]. Fiskeriet skal have et niveau, der sikrer, at bestan-

dene på lang sigt giver maksimalt bæredygtigt ud-

bytte. Dette kaldes MSY-princippet. Miljøtilstanden

er god, hvis bestandens gydebiomasse er så stor, at

den kan understøtte en bæredygtig bestand. Græn-

seværdier for gydebiomassen bliver fastsat ud fra

viden om de enkelte bestande. En bestand har nået

minimumsgrænsen, hvis gydebiomassen er så lille,

at der er en alvorlig risiko for, at bestanden kollapser.

Målsætningen er, at fiskebestande, der udnyttes

erhvervsmæssigt, har en størrelse, der afspejler, at

bestandene forvaltes efter MSY-principper [2]. Det

skal senest opfyldes inden 2015, hvor det er muligt

og senest i 2020 for alle bestande ved implemente-

ring af havstrategidirektivets indsatsprogrammer.

78

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

Almindelig

Tunge

√

÷

Havtobis

Sperling

brisling

Makrel

Kuller

Torsk

Sild

Sej

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status

Ikke alle bestande udnyttes bæredygtigt

Der

findes næsten 200 marine fiskearter i Danmark.

Der er endnu ikke et tilstrækkeligt vidensgrundlag til at

fastsætte videnskabeligt baserede kvoter for alle kom-

mercielt udnyttede arter. Vidensgrundlaget er dog

under opbygning, så fastsættelse af kvoter løbende

bliver muligt for flere og flere arter. I Nordsøen er fiske-

ridødeligheden faldet for flere arter. For syv ud af de

ni arter, hvor viden er tilstrækkelig, er det vurderingen,

at bestandene udnyttes bæredygtigt i Nordsøen og

Skagerrak. I Kattegat udnyttes tre ud af seks arter bæ-

redygtigt og i den vestlige Østersø to ud af tre arter.

Torsk

Torsk, sild og rødspætte er historisk set nogle af de

økonomisk vigtigste arter for dansk fiskeri. Trods for-

bedringer i torskebestanden i Nordsøen og Skagerrak

er bestanden endnu ikke på et sikkert bæredygtigt

niveau. I Kattegat er bestanden kritisk lav. I Nordsøen

er der sket en gradvis forbedring. Gydebiomassen

var historisk lav i 2006, men er steget i de sidste år,

så den nu ligger omkring minimumsgrænsen. I den

vestlige Østersø er bestanden over den bæredygtige

grænse, men fiskeridødeligheden er endnu lidt for

høj til at sikre en bæredygtig udnyttelse.t

Torsk i Kattegat

Landinger i 1000 t

25

Gydebiomasse i 1000 t

40

35

20

30

15

25

20

10

15

10

5

5

0

0

FigUr 4.3.1a

Udvikling i landinger og

gydebiomasse for torsk i

Kattegat

---

= grænseværdi for

bæredygtig udnyttelse af

bestanden [1].

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

79

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

reFereNcer

[1]

ICES Advice, 2013 og 2014

[2]

Naturstyrelsen, 2012

Sild

Sildebestanden i Nordsøen er i god miljøtilstand. Be

standen af den forårsgydende sild, der sammen med

torsk og brisling er den mest udbredte

fiskeart i den

vestlige Østersø, er blevet mindre de sidste år og lå i

2012 lige omkring grænsen for bæredygtig udnyttelse.

Silden har altid været genstand for et stort erhvervs-

fiskeri, og den er af stor værdi som føde for andre

vigtige kommercielle fisk, havfugle og marine pattedyr.

Sild i vestlige Østersø

Landinger i 1000 t

250

Gydebiomasse i 1000 t

350

300

200

250

150

200

150

100

FigUr 4.3.1b

Udvikling i landinger og

gydebiomasse for sild i den

vestlige del af Østersøen.

---

= grænseværdi for

bæredygtig udnyttelse af

bestanden [1].

100

50

50

0

0

Rødspætte

Rødspættefiskeriet i Kattegat, Sundet og bælterne er

faldet til et lavt niveau, og gydebiomassen har været i

fremgang siden 2009. Den nuværende fiskeriintensi-

tet er formentlig tilstrækkelig lav til at sikre en bære-

dygtig udnyttelse. I Nordsøen er fiskeridødeligheden

faldet til et bæredygtigt niveau, og gydebiomassen

ligger langt over de kritiske grænser og er fortsat

stigende.

rødspætte i Nordsøen

Landinger i 1000 t

180

160

140

120

100

80

60

40

20

0

Gydebiomasse i 1000 t

700

600

500

400

300

200

100

0

FigUr 4.3.1c

Udvikling i landinger og

gydebiomasse for rødspætte

i Nordsøen.

---

= grænseværdi for

bæredygtig udnyttelse af

bestanden [1].

80

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

81

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.4 Den marine natur

• Havmølleparker kan påvirke havbunden

negativt, men en kombination af reduceret

fiskeriintensitet og nye ”hårde strukturer” har

øget mangfoldigheden af habitater

• Genopretning af stenrev ved Læsø er en stor

succes for biodiversitet, herunder fiskearter

og store algearter

Når man ser bort fra fiskeri, bliver havets naturværdi-

er ofte overset. På havbunden og i den frie vandfase

findes der andre naturværdier, der kan opdeles i

naturtyper. I de indre danske farvande er det blevet

kortlagt, hvor bestemte marine naturtyper forekom-

mer. Kortlægningen inkluderer sandbanker med lav-

vandet vedvarende dække af havvand, revformatio-

ner og boblerev [1]. Disse naturtyper er blandt andet

beskyttet via udpegningen af Natura 2000-områder,

der tilsammen dækker 17,7 % af det danske havareal

(9.573 km²).

Sandbankerne kan være revler eller lav

vandede områder med ålegræsbede eller bevoks

ninger af makroalger. Revformationer er primært

stenrev eller boblerev, hvor sidstnævnte er rev skabt

af kalksten dannet af mikrobiologiske processer

i områder, hvor der udsiver gas fra havbunden. I

dette afsnit kan man læse mere om betydningen af

særlige forhold for en naturtype som stenrev, såsom

genopretning af stenrev i Kattegat og Limfjorden

samt etablering af havmølleparker.

Udfordringen

Havets forarmede oaser

De marine naturtyper er generelt truet af menne

skelige påvirkninger. Det skyldes næringsstoftilførs

len fra land til havet, hvilket forringer vandkvaliteten,

fordi næringsstofferne

øger planktonproduktionen

og dermed fører til dårlig sigtbarhed. Fiskeri med

bundtrawl er også en trussel. Stenrev har tidligere

været truet af stenfiskeri, som nu er forbudt.

Stenrev er marine oaser med stor naturværdi og en

mangfoldighed af arter. De består af lokale områder

med sten i mange forskellige størrelser, og de er skabt

i forbindelse med isens tilbagetrækning ved slutnin-

gen af sidste istid i Danmark. Stenrev er attraktive for

fiskeriet, da der ofte er store tætheder af fiskearter på

og omkring stenrevene, der ynder de frie vandmasser.

82

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

85

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.5 Marine pattedyr

• Bestanden af spættet sæl har været i frem-

gang siden 1980

• Opgørelser af marsvinebestanden i Nordsøen

varierer mellem 41.000 og 57.000 og i de

indre danske farvande mellem 13.500 og

22.000. På grund af få år med tællinger er det

ikke muligt at vurdere udviklingen

• I Østersøen er marsvinebestanden lille og

vurderes som sårbar

Udfordringen

Marine pattedyr som indikatorer for miljøtilstanden

Større dyr, herunder marine pattedyr som sæler

og hvaler, er en vigtig del af økosystemet i både

kystnære og åbne farvande. De er øverste led i

fødekæden og indikerer fødekædens opbygning,

funktion og grad af forstyrrelse. De er derfor valgt

som centrale indikatorer for miljøtilstanden i udka

stet til Danmarks Havstrategi.

I danske farvande ses jævnligt to sælarter: spættet

sæl og gråsæl, og tre hvalarter: marsvin, hvidnæset

delfin

og vågehval. Spættet sæl er langt den mest

almindelige sæl i Danmark og marsvin den mest

almindelige hval.

Truslerne mod sælerne er blandt andet udbrud af

epidemier, som tidligere har været skyld i stor ned-

gang af bestanden af spættet sæl. En af truslerne

mod marsvin er bifangst. Marsvin opholder sig i de

produktive områder af havet, som ofte er sammen-

faldende med gode fiskepladser. Fiskerene risikerer

derfor at få marsvin i deres net som bifangst.

Flere miljøgifte ophobes gennem fødekæderne, så

koncentrationer i hvaler og sæler, der udgør toppen

af fødekæde, er meget større end i byttedyrene.

Herudover er marsvin sårbar overfor støj og forstyr-

relser ved anlæg af broer eller havmølleparker og

ved skibstrafik.

Målsætninger

Stabile bestande og egnede ynglelokaliteter

Miljømålet for spættet sæl, der forekommer i de be-

skyttede områder i den danske del af Nordsøen og

Østersøen, er, at antallet af ynglelokaliteter bevares

eller øges, og at arealet af nuværende og egnede

ynglelokaliteter bevares eller stiger.

Miljømålet for marsvin er, at bestandene er stabile

eller stigende, og at den utilsigtede bifangst af

marsvin reduceres mest muligt og som minimum

til et niveau under 1,7 % af den samlede bestands

størrelse.

Totalt antal spættede sæler

Antal spættet sæl

18000

16000

14000

12000

10000

8000

6000

4000

2000

0

FigUr 4.5.1

Total antal spættede

sæler i de danske farvande

baseret på optællinger fra

fly i august. I 1976-1978

er

tallene estimeret ud fra ikke

standardiserede tællinger.

For årene 1993, 1995, 1997 og

1999 er tallene fremkom

met ved en interpolation.

De røde pile viser år med

epidemier [1].

86

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.6 Miljøfarlige stofer

• Lave koncentrationer af toksiske stoffer i dyr

er afgørende for en god miljøtilstand

• Forbud og effektiv rensning virker – indhold

af TBT i blåmuslinger er siden 1998 reduceret

til en fjerdedel og indholdet af oliestoffer til en

en tredjedel

• Stadig problemer med nogle stoffer – kon-

centrationen af kviksølv ligger stadig over

miljøkvalitetskravet

Udfordringen

At sikre en god vandkvalitet og undgå risici fra miljøfarlige stoffer

Mens

flere af de traditionelle miljøfarlige stoffer

bliver reguleret, og koncentrationerne falder mere

eller mindre hurtigt til ”sikre” niveauer, så ”opdages”

hele tiden nye stoffer med mere komplicerede

virkninger såsom hormonforstyrrende stoffer. I

dag vurderes de miljøfarlige stoffer individuelt, dvs.

der foretages en fare- og risikovurdering af stof-

ferne enkeltvis, og der fastsættes eventuelt på den

baggrund miljøkvalitetskriterier for enkelte højt-

prioriterede stoffer. Miljøet udsættes imidlertid for

flere forskellige stoffer fra mange forskellige kilder

samtidig, og der er ikke enighed om, hvordan ef-

fekten af sådanne blandinger, de såkaldte kombina-

tionseffekter eller cocktaileffekter, skal vurderes eller

reguleres.

Målsætninger

God kemisk tilstand i havet og lave koncentrationer af toksiske stoffer i dyr

Med udgangspunkt i Miljømålsloven [1] og Dan-

marks Havstrategi [2] er det et overordnet mål, at

der skal være god kemisk tilstand i alt overflade-

vand og i havet. God kemisk tilstand betyder, at alle

miljøkvalitetskrav (dvs. koncentrationer) for miljø-

farlige forurenende stoffer skal være overholdt. På

grund af lave koncentrationer i vandet og dynami-

ske forhold er det ikke praktisk muligt at bestemme

repræsentative niveauer for stoffernes koncentra-

tion i vandet i havet.

I stedet kan man på basis of stoffers koncentration

i sediment eller marine dyr vurdere, om miljøtil-

standen er påvirket. For kviksølv er der fastsat et

miljøkvalitetskrav på maksimalt 20

µg

kviksølv

per kg vådvægt i dyr, og for methyl-naphthalener

(simple PAH-forbindelser) må koncentrationen ikke

overstige 2,4 mg/pr. kg vådvægt.

Forskellige internationale organisationer har end-

videre udarbejdet vejledende grænser for toksiske

stoffer i marine dyr, f.eks. er et indhold på 12 mg/kg

tørvægt for tributyltin (TBT) i muslinger foreslået

af havkonventionen OSPAR. Ved koncentrationer

over denne grænse kan effekter i økosystemet ikke

afvises.

88

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status

Indholdet i dyr er faldet, men kravene er ikke overholdt for alle stoffer

Koncentrationen af kviksølv

i fisk har været fal-

dende i Øresund, hvor tilførslen tidligere var høj fra

København på grund af udledning af utilstrækkeligt

behandlet spildevand (figur 4.6.1). Koncentrationen

af kviksølv er kun svagt faldende, fordi sedimen-

tet stadig indeholder høje koncentrationer som

langsomt frigives til vandfasen og kan optages i fisk.

Til sammenligning har kviksølvkoncentrationen i

fisk fra Storebælt været uændret siden 1980. Både

i Øresund og i Storebælt ligger koncentrationen

af kviksølv betydeligt over miljøkvalitetskravet på

20

µg

Hg/kg kød, men hverken her eller i andre

farvande overskrides grænseværdien for konsum

på 500

µg

Hg/kg.

Koncentrationen af antibegroningsmidlet TBT i mus-

linger har vist et dramatisk fald siden 2000 som

Storebælt

reFereNcer

[1]

LBK nr. 932 af 24/09/2009.

[2]

Naturstyrelsen, 2012

[3]

BKI nr. 39 af 07/11/2008.

følge af forbud mod anvendelse til småbåde og

kommercielle fartøjer [3]. Gennemsnittet for danske

kystvande og havområder nærmer sig den anbefa-

lede grænseværdi på 12

µg/kg

(figur 4.6.2). Koncen-

trationen af PAH i blåmuslinger er faldet til ca. en

tredjedel siden 2000. Vurderet ud fra tendenslinjen

ser faldet ud til at fortsætte (figur 4.6.2). Koncentra-

tionen af methyl-napthalener, der er en stofgruppe

under PAH, ligger langt under miljøkvalitetskravet

på 2.400

µg/kg.

I forhold til kombinationseffekter af kemiske stoffer

arbejder Danmark for, at der opbygges viden på

området, og at der tages højde for kombinationsef-

fekter ved risikovurdering af kemiske stoffer, når det

er muligt, se også afsnit 8.5.

Øresund

400

350

300

250

200

150

100

50

0

400

350

300

250

200

150

100

50

0

FigUr 4.6.1

Tidslig variation af kviksølv

i filet fra skrubber fanget i

Storebælt og i Øresund. Fal-

det i Øresund er beskrevet

ved en eksponentialfunktion.

De vandrette linjer viser

miljøkvalitetskravet på 20

µg

hg/kg kød.

TbT i blåmusling

Sum (PAH) relativ konc

120,0

100,0

80,0

60,0

40,0

20,0

0,0

2

1,8

1,6

1,4

1,2

1

0,8

0,6

0,4

0,2

0

PAH i blåmuslinger

50

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

FigUr 4.6.2

Tidslig variation af organiske

forureninger i blåmuslin-

ger fra danske farvande.

Værdierne viser gennemsnit

af data fra 7-16

stationer

fordelt i indre farvande og to

fra Vadehavet. Kun stationer

med mere end syv årsvær

dier i perioden 1999-2012 er

medtaget i gennemsnit. TBT

og methylnapthalener vist

som koncentration, mens

sum PAH er vist som relative

værdier hvor 1996 = 1.

PAHBlåmusling

Expon. (PAHBlåmusling)

NapthalenerBlåmusling

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

89

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TEMA 5

klimaforandringer

92

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det globale klima ændrer sig, og ændringerne har

været særligt mærkbare i de senere år. Effekterne

er tydeligst på land, i vandet samt på indlandsisen

og havisen ved polerne. Den altoverskyggende

klimaudfordring for verdenssamfundet er derfor at

reducere udledning af drivhusgasser, så ophobning

af gasser i atmosfæren bremses og reduceres. Ud-

fordringen består blandt andet i via internationale

aftaler at opnå enighed om mål og midler til at nå

synlige resultater.

Udledning af drivhusgasser kan blandt andet

reduceres ved et lavere forbrug af fossile brændsler,

ved at reducere udledningerne fra husdyrhold og

traditionel landbrugspraksis eller ved at øge anven-

delsen af ikke-fossile og vedvarende energikilder. Et

af de centrale værktøjer til at understøtte reduktio-

nen af udledninger af drivhusgasser er EU’s CO

2

-

kvotesystem. Prisen på en CO

2

-kvote har dog hidtil

været på et forholdsvist lavt niveau, så systemet har

ikke virket efter hensigten. Udover udledningen via

afbrænding af fossile brændsler kommer der også

CO

2

fra landbrug samt fra forskellige industrielle

processer.

I Danmark er udledningen af drivhusgasser faldet

siden 1990’erne og frem til i dag. Men samtidig er

det danske klima under stærk forandring på grund

af de globale klimaforandringer. Temperaturen er

stigende, ca. 1,5 °C siden 1873, og den årlige nedbør

er i samme periode steget med 100 mm. Vejret er

blevet vildere med hyppigere orkaner, orkanagtige

storme og skybrud. Arealanvendelsen i udvalgte

byområder, naturområder og landbrugsområder

skal tilpasses, så de bedre kan håndtere de for-

ventede større og varierende nedbørsmængder.

Vandstanden i havene omkring Danmark er steget

knap 10 cm i perioden 1970-2012,

og havtemperatu

ren er stigende. Et andet resultat af de begyndende

klimaforandringer er mere pollen i luften en større

del af året, som forventes at give

flere allergitilfælde

i Danmark.

Danmark er kommet godt i gang med at anvende

vedvarende energikilder til energiproduktion.

Samtidig arbejder kommunerne med ambitiøse

klimatilpasningsplaner, som i de kommende år skal

dæmme op for effekterne af klimaforandringerne.

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

93

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.1 Udledning af

drivhusgasser

• Danmarks udledning af drivhusgasser er

begyndt at falde, og den samlede udledning

er faldet med 18 % i perioden fra 1990-2011

• Udledningen fra energisektoren er siden 2007

og frem til 2011 reduceret (fra 58 % til 55 %)

• Det relative bidrag fra transportsektoren er

steget (fra 21 % til 23 %) til trods for, at den

absolutte udledning fra transportsektoren er

faldet fra 2009-11

Udfordringen

Den globale udledning af drivhusgasser er en stor udfordring

Udledningen af drivhusgasser fra de menneskelige

aktiviteter påvirker det globale klima. Ophobning

af CO

2

og andre klimagasser lægger sig som et låg

i atmosfæren, hvilket forhindrer jordens varmeud

stråling. Konsekvensen bliver, at der sker ændringer

af jordens klima. CO

2

og andre klimagasser dannes

som følge af mennesket forbrug af fossile brænd

sler og af andre menneskelige aktiviteter såsom

landbrugsproduktion, arealanvendelse samt affalds-

og spildevandhåndtering.

For at bremse ophobningen af CO

2

og andre

klimagasser i atmosfæren er det nødvendigt at re-

ducere hele verdens udledninger af drivhusgasser.

En reduktion af udledningen af drivhusgasser kan

foretages blandt andet ved at fremme anvendelse

af ikke-fossile brændsler (vedvarende energikilder)

og ved at reducere energiforbruget.

Forhold omkring omstillingen til anvendelse af vedva-

rende energi i energisektoren er beskrevet i afsnit 7.3.

Målsætninger

Co

2

udledningen ønskes reduceret med 40 %

Det er regeringens mål, at Danmarks udslip af driv

husgasser i 2020 reduceres med 40 % i forhold til

niveauet i 1990 [1]. Som led i et samlet EUmål om at

reducere udledningerne med 20 % i 2020 i forhold

til 1990 skal Danmark gradvist reducere udlednin

gerne i de ikkekvoteregulerede sektorer med 20

% i 2020 i forhold til 2005 [2]. I EU vil den danske

regering arbejde for, at der fastlægges bindende

mål for energibesparelser og vedvarende energi

– også efter 2020 [3]. Regeringen har i et hørings

svar til Kommissionens 2030-Grønbog støttet et

Danmarks udledning af drivhusgasser 1990-2011

Mio. tons CO

-ækvivalenter

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

FigUr 5.1.1

Danmarks udledning af

drivhusgasser fra 1990 til

2011 [4].

reduktionsmål vedrørende EU’s interne drivhusgas

udledning i 2030 på 40 % i forhold til 1990 [3].

94

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status

Udledningen af drivhusgasser falder

Den samlede udledning af drivhusgasser i Danmark

fortsætter med at falde og er faldet jævnt hvert år

siden 2006, dog med 2010 som en undtagelse,

hvor der var en svag stigning i forhold til året før.

Denne udvikling vises

i figur 5.1.1. I enkelte år kan ud-

sving i elproduktionen som følge af import/eksport

af el påvirke udviklingen i CO

2

-udledningen.

Danmarks udledning af drivhusgasser er faldet med

18 % over perioden fra 1990 til den sidste kortlæg-

ning i 2011. Reduktionen i den samlede udledning

af drivhusgasser har siden 2006 været på 12 % og

alene 8 % fra 2010 til 2011. I de senere år er det især

produktionen af el og varme, som har resulteret i

en lavere udledning af drivhusgasser. Vedvarende

energikilder anvendes i stadig større udstrækning til

energiproduktion.

Størstedelen af Danmarks udledning af drivhusgas-

ser stammer fra fossile brændsler i energiforbruget.

Bidraget fra transportsektorens energiforbrug

udgør 23 %, mens landbrugssektorens bidrag til

udledningen af drivhusgasser udgør 17 %. Udlednin-

gen fra industrielle processer,samt affalds- og spilde-

vandshåndteringen udgør en forholdsvis lille andel

(5 %). Siden 2007 og frem til 2011 er den procentvise

og relative udledning fra energisektoren reduceret

(fra 58 % til 55 %), mens det relative bidrag fra trans-

portsektoren er steget (fra 21 % til 23 %) til trods for,

at den absolutte udledning fra transportsektoren er

faldet fra 2009-11.

I de kommende år forventes det,

at transportsektorens relative andel af den samlede

drivhusgasudledning fortsat vil stige.

Udledningen af CO

2

, som er den mest dominerende

af drivhusgasserne, udgør ca. 80 % af den samlede

udledning. De andre betydende drivhusgasser er

lattergas (N

2

O) og methan (CH

4

).

I de kommende år forventes udledningen fra ener-

gisektoren at falde som resultat af omstillingen til an-

vendelse af mere vedvarende energi i denne sektor.

Den samme omstilling er endnu ikke påbegyndt i

transportsektoren.

reFereNcer

[1]

Regeringen, 2011

[2]

EUROPA-KOMMISSIONEN,

2010

[3]

Klima- Energi- og Byg-

ningsministeriet, 2013

[4]

Nielsen et al., 2013.

Udledning af drivhusgasser i 2011 fordelt på sektorer

A

ald

2%

Landbrug

17%

Energi Industri

55%

Andet

0%

Industrielle

processer

3%

FigUr 5.1.2

Udledning af drivhusgasser

i 2011 fordelt på forskellige

sektorer [4].

Transport

23%

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

95

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.2 Co

2 i atmosfæren

• Koncentrationen af CO

2

i atmosfæren har

igen sat ny rekord i 2012 og er nået op på 394

ppm

• Den årlige stigning i CO

2

-koncentrationen var

i 1960’erne på 1 ppm, mens stigningen i de

seneste år er fordoblet og nu er oppe på 2

ppm per år

• Væsentlige reduktioner i udledningen af

drivhusgasser er nødvendig for at stabilisere

koncentrationen af CO

2

i atmosfæren

Udfordringen

Udledningen af drivhusgasser skal reduceres

Ophobning af CO

2

og andre klimagasser lægger sig

som et låg i atmosfæren, hvilket forhindrer jordens

varmeudstråling og som resulterer i ændringer af

jordens klima.

CO

2

og andre klimagasser dannes bl.a som følge af

menneskets forbrug af fossile brændsler.

For at bremse ophobningen af CO

2

og andre klima-

gasser i atmosfæren er det nødvendigt, at reducere

verdens udledninger af drivhusgasser [1].

Koncentration af cO

i atmosfæren

ppm

400

390

380

370

360

350

340

330

320

310

300

FigUr 5.2.1

Koncentrationen af CO

2

(kuldioxid) i atmosfæren fra 1959 til

2012 er målt i ppm (parts per million). Målingerne foretages

på Hawaii på Mauna Loa Vulkanen i 3,4 km’s højde.

Målsætninger

CO2-koncentrationen i atmosfæren

skal stabiliseres

Det er EU’s målsætning, at den globale tempera-

turstigning maksimalt må være 2 °C i forhold til

1750-niveauet. Denne stigning kan oversættes til at

CO

2

-koncentrationen i atmosfæren skal stabiliseres

på 450-500 ppm [1].

96

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status

CO2-koncentrationen i atmosfæren når ny højde

CO

2

ophobes i atmosfæren, og koncentrationen har

været jævnt stigende, siden den industrielle æra be-

gyndte i 1800-tallet, hvor værdien kun var omkring

280 ppm. I 2012 har CO

2

-koncentrationen sat ny

rekord, og værdien er nået op på 394 ppm.

I de senere år er ophobningen foregået med

forstærket effekt.

I 1960’erne var den årlige stigning

på 1 ppm og stigende til 1,5 ppm i 1980’erne og

1990’erne. Den årlige stigning i koncentrationen af

CO

2

i atmosfæren er nået op på 2 ppm om året.

Stigningen i atmosfærens CO

2

-koncentration

skyldes primært udledninger fra forbruget af

fossile brændsler og sekundært fra udledninger

fra ændret arealanvendelser (Ref.: IPPC The Fifth

Assessment Report (AR5), september 2013). En del

af udledningen af CO

2

absorberes i verdenshavene

(og øger surhedsgraden) og en del akkumuleres i

naturlige økosystemer [2].

reFerencer

[1]

EU’s klima- og energi-

pakke, 2008

[2]

IPCC, 2013.

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

97

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.3 Danmarks klima

• Gennemsnitstemperaturen i Danmark er

steget med ca. 1,5 °C i perioden 1873-2012

• Den årlige nedbør i Danmark er steget med

ca. 100 mm fra 1873 til 2012

• Antallet af orkaner og orkanagtige storme

forekommer hyppigere end tidligere. Halvde-

len af orkaner og orkanagtige storme siden

1890’erne har fundet sted siden 1966

Udfordringen

Klimaet ændrer sig

Danmarks klima er i konstant udvikling – det har

det været i fortiden, nutiden og vil især være det i

fremtiden, hvis de nuværende tendenser fortsæt-

ter. Det er især de globale klimaforandringer, som

har påvirket temperatur, nedbør og hyppigheden af

storme. Det forventes, at vintrene i fremtiden bliver

mere våde og somrene mere tørre, samtidig med

at vi får mere ekstremvejr med

flere storme, kraftig

nedbør med oversvømmelser og stigninger af hav-

vandsniveauet.

Målsætninger

Temperaturstigningen skal bremses

Der er ikke fastsat nationale målsætninger for klima-

et i Danmark. EU har formuleret en målsætning om,

at den globale temperatur ikke må stige mere end

2 °C i forhold til det førindustrielle niveau. Tempera-

turen er allerede steget med ca. 1,5 °C [1].

Danmarks årsmiddeltemperatur

°C

10,0

9,5

9,0

8,5

8,0

7,5

7,0

6,5

6,0

5,5

5,0

Årsmiddeltemperatur

Expon. (Årsmiddeltemperatur)

Linear (Årsmiddeltemperatur)

FigUr 5.3.1

Årsmiddeltemperatur fra 1873-2012. Den røde kurve viser

middelværdier [2].

98

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status

Temperaturen og nedbørsmængden stiger

Opvarmningen af det globale klimasystem er utve-

tydig, og mange af ændringerne siden 1950’erne

er uden fortilfælde. Temperaturen i atmosfæren og

havet er steget, mængden af sne og is er mindsket,

vandstanden i havene er steget, og nedbørsmøn-

strene er ændret [3].

Disse ændringer i klimaet ses også i Danmark. Tem-

peraturen i Danmark varierer mellem årene. DMI,

som foretager målingerne, har fundet, at årsmiddel-

temperaturen er mellem 5,9 °C og 9,5 °C.

Sammenlignes årsmiddelværdier for den tidligste

måleperiode fra 1873 til 1900 med de senere års

målinger, ses en tydelig stigning fra 7 °C til 8,5 °C.

Det laveste middelværdier er mål i 1879 på 5,9 °C.

Det højeste middelværdi er målt i året 2007 på

9,5 °C. Middeltemperaturen er ni gange siden 1873

målt til over 9 °C. Alle tilfælde med middeltempera-

turer over 9 °C er sket siden 1989.

Ændringer af klimaet har vist sig at have en indfly-

delse på forekomsten af pollen og pollensæsonen ,

hvilket beskrives i afsnit 5.6 om klimaforandringerne

på land.

Ændringer af temperatur og nedbørsforhold kan

også få betydning for bl.a. høstudbytter og behovet

for at ændre afgrødevalget til det ændrede klima.

DMI foretager målingerne af den danske nedbør.

Nedbøren i Danmark er steget jævnt, siden de

systematiske målinger startede i 1873. Den årlige

nedbørsmængde er steget fra 650 mm i 1870’erne

mm

950

900

850

800

750

700

650

600

550

500

450

Danmarks årsnedbør

Årsnedbør

Expon. (Årsnedbør)

FigUr 5.3.2

Viser årsnedbøren fra 1873-2012.

Den blå kurve viser mid-

delværdier i mm [2].

til 750 mm i de senere år. Det er en stigning på ca.

15 %. De øgede nedbørsmængder stiller krav til ud-

vikling af nye innovative klimatilpasningsløsninger.

Derved gives nogle helt nye muligheder for at med-

virke til den grønne omstilling og skabe nye værdier

for samfund og borgere med udgangspunkt i

vandsektoren. Disse muligheder er beskrevet i afsnit

5.7 om grønne klimatilpasningsløsninger.

Der har været registreret 28 orkaner og orkanagtige

storme, siden observationerne startede i 1890’erne.

Halvdelen af disse orkaner og orkanagtige storme

har fundet sted siden 1966 og er derfor forekommet

hyppigere end i den første del af måleperioden. To

af de kraftigste storme fandt sted i 1999 og i 2005

– stormen i 1999 var den kraftigste.

Efter den kraftige storm i 2005 (klasse 3) har Dan-

mark først i 2013 oplevet et meget kraftigt lavtryk,

som resulterede i en klasse 4-orkan.

reFerencer

[1]

EU’s klima- og energi-

pakke, 2008

[2]

Cappelen, 2013

[3]

IPCC, 2013

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

99

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.4 Efekter af

klimaforandringerne – vand

• Vandstanden i havet omkring Danmark er

steget med 9-10

cm i perioden 1970-2012

• Vandstandsstigningen ved Gedser har i perio-

den fra 1970-2012 været på 0,24 cm om året

• Vandstanden kan i de danske farvande stige

mellem 0,2 og 1,4 m inden år 2100

• Havtemperaturen har de sidste tre årtier

været højere end nogensinde før

Udfordringen

Vandstanden i havene stiger når, indlandsisen smelter

Verdenshavenes vandstand har været stigende,

siden de første målinger blev foretaget, og stigningen

har været højere end gennemsnittet i de senere år.

Den væsentligste årsag til vandstandsstigningen er

stigende havtemperatur og afsmeltning af Grøn-

lands indlandsis samt afsmeltning af verdens øvrige

iskapper, inklusive Antarktis. For at standse denne

udvikling er det nødvendigt at reducere de globale

udledninger af drivhusgasser.

cm

25

20

15

10

5

0

-5

-10

Årlig middelvandstand 1891 - 2012

FigUr 5.4.1 og FigUr 5.4.2

Årlig middelvandstand ved

Gedser for perioderne 1891-

2012 og 1970-2012 [3]. Den

stiplede linje viser tendensen

i måleperioden.

Målsætninger

Udledningen af drivhusgasser skal reduceres

Danmark skal opfylde sine forpligtigelser på klima-

og energiområdet i henhold til FNs Kyoto-protokol

og EU-aftaler[1] og [2]. EU har som målsætning,

at temperaturen i dette århundrede ikke må stige

mere end 2 °C i forhold til det førindustrielle niveau.

Dette forudsætter sandsynligvis, at atmosfærens

drivhusgaskoncentration ikke må overstige 450-

500 ppm. Der

findes ingen konkrete målsætninger i

forhold til klimaets betydning for naturen.

cm

25

20

15

10

5

0

Årlig middelvandstand 1970 - 2012

100

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.5 Efekter af klimaforandrin-

gerne – havisen reduceres

• Arealet af havisen på den nordlige halvkugle

er reduceret med ca. 2 mio. km

2

i september

måned i perioden 2009 til 2012. Det er den

måned, hvor arealet af havisen er mindst

• Det årlige bidrag fra afsmeltningen til stignin-

gen i havniveauet er ca. 0,6 mm

Udfordringen

Synlige klimaeffekter ved polerne og på havisen

Øget afsmeltning af især den grønlandske indlands-

is bidrager til øget global vandstand, og havisen

i det arktiske ocean har, i den tid vi har kunnet

registrere tykkelsen fra satellit, aldrig været tyndere,

end den er i dag.

Udledningen af drivhusgasser skal reduceres, for

at temperaturstigningen kan stabiliseres, og for at

afsmeltningen af iskapperne kan stoppes.

Målsætninger

Internationale klimaforpligtelser

Danmark skal opfylde sine forpligtigelser på klima-

og energiområdet i henhold til FNs Kyoto-protokol

og EU-aftaler [1] og [2]. EU har som målsætning,

at temperaturen i dette århundrede ikke må stige

mere end 2 °C i forhold til det førindustrielle niveau.

Dette forudsætter sandsynligvis, at atmosfærens

drivhusgaskoncentration ikke må overstige 450-

500 ppm. Der

findes ingen konkrete målsætninger i

forhold til klimaets betydning for naturen.

FigUr 5.5.1

Udbredelsen af havis på den nordlige halvkugle for februar

måned for årene 2000 og 2009. Det grå område viser ud-

bredelsen af den tyndere vinteris, og det hvide område viser

udbredelsen af tyk polaris. Billederne er lavet på baggrund af

QuikSCAT satelite.

102

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.6 Efekter af

klimaforandringerne – land

• Klimaforandringer giver nye pollentyper, læn-

gere pollensæson,

flere pollen og flere dage

med meget høje pollental

• Der forventes flere allergikere frem mod 2020,

og det resulterer i flere private og offentlige

udgifter

Udfordringen

Indikatorer for klimapåvirkningen på land

evalueres løbende nationalt og internationalt

for at identificere de bedst egnede.

Nogle af de indikatorer, som undersøges inden for

landbruget, er bl.a. ændringer i høstudbytter og be-

hovet for at ændre afgrødevalget efter de fremtidige

temperaturer og nedbørsmængde. Indtil nu har det

ikke været muligt at identificere klare og entydige

sammenhænge, hvilket ikke mindst skyldes, at der er

flere forskellige forhold, som indvirker på landbrugs-

produktion [1].

Derimod har det vist sig, at klimaændringer har ty-

delig indvirkning på forekomsten af pollen, herunder

fremkomsten af nye pollentyper, længere pollensæ-

son, flere pollen og flere dage med meget høje pollen-

tal. Det vil formentlig resultere i, at der kommer flere

allergikere fremover. Derfor medtages pollen som

indikatorer for effekter af klimaforandringer på land.

Datoer

140

120

100

80

60

40

20

0

Start af pollensæconen

FigUr 5.6.1 og FigUr 5.6.2

Start af pollensæsonen base-

ret på metoden af Goldberg

et al (1988) [2] og angivelse

af de årlige mængder af birk

og el i København fra over-

vågningsprogrammet [3].

Birk

Linear (Birk)

El

Linear (El)

Årlige mængder pollen

Antal pollen

25000

Målsætninger

Fokus på belysning af klimaændringer i

miljøovervågningsprogrammet

I den løbende revision af miljøovervågningspro-

grammet vil Miljøministeriet bl.a. undersøge, hvor-

dan overvågningsprogrammet kan belyse klimaæn-

dringer, herunder om der er behov for at indarbejde

yderligere parametre.

20000

15000

10000

5000

0

Birk

Linear (Birk)

El

Linear (El)

104

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status

Konsekvens for ændret

pollensæson pga. klimaforandringer

Ændringer i temperaturen med varmere forår har

haft stor indvirkning på pollensæsonen. Pollen-

sæsonen for birk er fremrykket med

flere uger i

forhold til 1970’erne og 1980’erne (figur 5.6.1). Trods

forventning om stigende temperaturer i fremti-

den er det uklart, om den registrerede trend mod

tidligere start vil fortsætte. Nye studier fra England

har vist, at fremrykkelsen af pollensæsonen for birk

er gået mere eller mindre i stå [4], og tidligere års

fremrykkede trend for el (figur 5.6.2) er ændret pga.

usædvanlig kolde vintre i 2012 og især 2013.

Den mest sandsynlige forklaring på ændringerne

er en kombination af varmere efterår og forår

sammenholdt med det krav, træerne har til en

tilstrækkelig lang dvaleperiode om vinteren [5].

Lokalt tilpassede træer har en grænse for tilpasning

til klimaforandringer. Samme komplekse forhold er

gældende mht. pollenproduktion.

Andre pollenproducerende arter som urten bynke-

ambrosie vil generelt producere flere pollen ved

et øget indhold af CO

2

i atmosfæren [6]. Mere sol

og stigende temperaturer medfører flere pollen i

luften [7]. Til eksempel er pollenmængden for birk

i København øget med mere end 400 % siden

slutningen af 1970’erne. (Figur 5.6.2). Mængden af

pollen i atmosfæren skyldes dog en kombination af,

hvor mange pollen den enkelte plante producerer,

og hvor mange pollenproducerende planter, der er

i området [8]. De øgede pollenmængder i Køben-

havn kan derfor skyldes klimaforandringer eller

ændring i landskabet, f.eks. opvækst af birkeskove

og anvendelse af birk som park og havetræ i og

omkring København [9a].

Introduktion af nye, herunder invasive,

pollentyper pga. klimaforandringer

Ændringer i temperaturen med en længere

vækstsæson vil være gavnlig for flere pollenprodu-

cerende planter. Både hvad angår pollenproduktion

og udbredelse. F.eks. vil en længere vækstsæson

være gavnlig for avnbøg, der pt. har grænsen for

sin nordlige udbredelse i Danmark og det sydlige

Sverige [9b]. Avnbøg hører til samme taksonomi-

ske familie som birk og el, og pollen fra avnbøg er

kendt for at krydsreagere med birk, hassel og el [10].

Ændringer i artsammensætningen for træer kan til

gengæld forventes at have en negativ indflydelse

på andre arter. F.eks. forventes dun- og vortebirk at

blive mindre almindelige.

Fremtidens klima er også gavnligt for den stærkt

allergifremkaldende plante bynke-ambrosie.

Bynke-ambrosie er i familie med grå-bynke, som

er almindelig i Danmark. Grå-bynkens biologi gør,

at den ikke får en væsentligt ændret pollensæson

[11]. Bynke-ambrosie er derimod en invasiv art i hele

Europa. Indtil for få år siden antog man, at den ikke

kunne sætte pollen og reproducere i Danmark, da

den kræver en længere vækstsæson end grå-

bynke. Bynke-ambrosie kan i dag producere pollen

og i favorable år også producere frø [12]. Pollen fra

bynke-ambrosie er registreret i varierende mæng-

der i Danmark siden 1999, hvoraf en del kommer

med vinden fra lande som Ungarn, Serbien eller

Ukraine [13]. Den primære kilde til bynke-ambrosie

planter i Danmark er fuglefoder, som er forurenet

med frø fra bynke-ambrosie [12]. På nuværende

tidspunkt er der ikke tegn på, at bynke-ambrosie har

spredt sig i naturen eller landbruget.

Et varmere klima kan betyde flere symptomer hos

de danske allergikere, der også er i risiko for at

udvikle allergi over for nye pollentyper som f.eks.

platan og bynke-ambrosie. De nye planter kan også

betyde, at flere udvikler allergi og medfører alvorlige

symptomer ved krydsreaktioner til fødevarer [14].

reFerencer

[1]

Olesen 2013, personlig

meddelelse

[2]

Goldberg et al., 1988

[3]

Sommer & Rasmussen,

2012

[4]

Newnham et al., 2013

[5]

Dahl et al., 2013

[6]

Rogers et al., 2006

[7]

Clot, 2001

[8]

Skjøth et al., 2010

[9a]

Skjøth et al., 2008a

[9b]

Skjøth et al., 2008b

[10]

Valenta et al., 1991

[11]

Grewling et al., 2012

[12]

Smith et al., 2013

[13]

Sikoparija et al., 2013

[14]

Sommer et al., 2009

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

105

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.7 Case: Grønne

klimatilpasningsløsninger

Danmark skal i de kommende år bruge rigtig man-

ge penge på klimatilpasning for at imødegå effekten

af klimaændringerne. Disse nødvendige investerin-

ger har i de seneste år dannet grobund for, at helt

nye innovative vandløsninger har set dagens lys.

Løsninger, der er udtænkt som en mulighed for at

skabe nye værdier for mennesker og miljø, snarere

end som en foranstaltning til at løse et problem.

Disse initiativer kan ses som alternative løsninger

på nogle samfundsudfordringer. Løsningerne kan

bidrage til den grønne omstilling, hvor offentlige

myndigheder udbyder nye bæredygtighedsbasere-

de opgaver, som gør det muligt for virksomhederne

at udvikle nye innovative vandløsninger. Løsninger,

der kan give danske virksomheder nye muligheder

for vækst og alternativ produktion, og som også

kan give muligheder for at øge virksomhederne

eksport af nye innovative vandløsninger.

Flere forskelige initiativer er i den seneste tid igang-

sat for at bidrage til denne udvikling. En af dem er

Klimainitiativet VANDPLUS i 2013.

VANDPLUS er igangsat af et partnerskab mellem

Lokale- og Anlægsfonden og Realdania i samar-

bejde med Naturstyrelsen. Tilsammen har parterne

uddelt 12 millioner kroner til udvikling og anlæg af

fire nytænkende projekter i Gladsaxe, Viborg, Solrød

og Frederiksberg, som alle viser, at det er muligt at

klimatilpasse og samtidig skabe værdier for bor-

gerne og byerne.

Disse cases er endnu på planlægningsstadiet og

således ikke udført. Som inspirationskilde til VAND-

PLUS projekterne findes bl.a. et afsluttet projekt

for den nye bydel Musicon i Roskilde. Projektet har

resulteret i etablering af et regnvandsbassin kombi-

neret med et skateranlæg og et rekreativt område.

Nedenfor resumeres inspirations-casen og et af

projekterne under VANDPLUS.

106

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rabalderparken

Skateranlæg og regnvandsbassin i ét

Rabalderparken i Roskilde er et af de første anlæg

i Danmark, som forener regnvandsopsamling med

rekreative faciliteter og viser, hvordan en teknisk

løsning kan danne udgangspunkt for selvorganise-

rede aktiviteter og fungere som social løftestang for

lokalsamfundet [1].

Ved første øjekast ligner Rabalderparken et nyanlagt

aktivitetsområde for Roskilde bys børn og unge, som

på hjul indtager parkens skatebowl og -ramper. Langs

tribunerne samles venner, forældre og bedsteforældre

og ser til, og omkring den store bowl ses hængekøjer,

nyttehaver, grillpladser og andre aktivitetsfaciliteter.

Men leg, bevægelse og socialt samvær er ikke

Rabalderparkens primære funktion. Rabalderparken

ligger i udkanten af den nye kreative bydel Musicon i

Roskilde, hvorfra regnvand i tilfælde af skybrud ledes

ad kanaler til parkens skaterbowl, sø og nærtliggende

eng. Ved store regnskyl fyldes de tre regnvandsbas-

siner et for et – ved 10-års-regn står de alle fyldte.

Rabalderparken er et initiativ, der forsøger at

udnytte den overskudskapacitet, som regnvandsløs-

ninger ofte rummer. Bassinerne vil i størstedelen af

tiden ligge ubrugte hen. Det kombinerede anlæg er

i sidste ende blot 10 mio. kroner dyrere, end hvad et

regnvandsanlæg ville have kostet. Samtidig er det et

langt lavere beløb, end hvad anlæg til en lignende

park til rekreativ brug alene ville have kostet.

Med planlægningen af kombinerede anlæg følger

tværfaglige samarbejder, og Rabalderparken er

resultat af en række aktørers bidrag, hvor det lokale

forsyningsselskab, udenlandske betoneksperter,

skatere fra Hal 12, fonde og kommunalt ansatte har

bidraget med hver deres faglighed i projektudvik-

ling og udførelse. Rabalderparken har inspireret

mange andre projekter og vil fortsætte med at

være en inspirationskilde for nye projekter. Forhå-

bentlig vil ideen bag denne innovative vandløsning

også kunne anvendes af danske virksomheder i

forbindelse med eksportinitiativer.

VanDPlUS, gladsaxe Sportscenter

Vand på sidelinjen, Klimatilpasning og PPP

Et af de spændende VANDPLUS projekter er ”Vand

på sidelinjen” i Gladsaxe, hvor der skabes en ny in-

novativ løsning med værdiskabelse for mennesker

og samfund, samtidig med at en udfordring med et

klimaproblem løses [1].

Gladsaxe Kommune og Nordvand viser i projektet,

hvordan man gennem klimatilpasning kan gen-

tænke det klassiske idrætslandskab og skabe nye,

uformelle aktiviteter for især piger og de ældre. Ud-

gangspunktet for projektet er Gladsaxe Sportscen-

ter, som udgør et 20 hektar stort idrætsareal med

traditionelle boldbaner og sportshaller, der i dag

primært er tiltænkt foreningslivet og med hensyn

til udendørsaktiviteter rummer fodbold, softball og

beachvolley.

Visionen med klimatilpasningsprojektet er at bruge

regnvandet til at aktivere banernes sidelinjer og

åbne det traditionelle idrætsområde op for nye,

uformelle aktiviteter, som kan gøre den traditionelle

idræt mere synlig og skabe steder for spontane

aktiviteter. I den forbindelse er særligt pigerne og de

ældre i de nærliggende boligområder i fokus.

Regnvandsteknisk giver det god mening at afkoble

Gladsaxe Sportscenter, idet de 20 hektar ligger på

toppen i et stort regionalt vandsystem. Tilbage-

holder man vandet i sportscenteret, aflaster man

derfor hele det øvrige vandsystem. Lokalt består

projektet i at aflede og opsamle regnvand via en

række damme og kanalsystemer mellem idrætshal-

lerne og langs fodboldbanernes sidelinjer. Derved

får idrætsanlægget en række helt nye rum til leg,

ophold og bevægelse, som giver ny identitet til

Gladsaxe Sportscenter og supplerer de traditionelle

baner på en måde, så stedet omdannes til et multi-

funktionelt idrætscenter med en bred brugerappel,

der samtidig integreres med den omgivne forstad.

reFerencer

[1]

Naturstyrelsen.

http://klimatilpasning.dk/

og http://klimatilpasning.dk/

vandplus

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

107

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TEMA 6

Natur og biodiversitet

Foto: Nils-Henrik Jørgensen.

108

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks natur er et resultat af landskabets udvik-

ling siden de sidste istider og århundreders men-

neskelig påvirkning i form af landbrug, skovbrug,

fiskeri, byudvikling og ny infrastruktur. Landbruget

optager i dag to tredjedele af det danske landareal.

Naturen på land er derfor begrænset til mindre

områder, hvor lang tids kontinuitet, gode spred-

ningsøkologiske forhold og aktiv naturpleje og -gen-

opretning sikrer naturtyper og en vis artsrigdom.

Langs kysterne har Danmark unikke naturværdier,

da der er plads til en vis naturlig dynamik. Naturen i

kystzonen beskyttes bl.a. gennem planloven.

Omkring en fjerdedel af arterne i den danske

flora og fauna er i dag så truede, at de er på den

nationale rødliste. Samtidig er der dog en løbende

indvandring af nye arter fra nabolande. I nogle

skove kan man se tendenser til en positiv udvikling

i biodiversiteten, herunder en stigning i andelen af

naturnær skovdrift med f.eks. omlægning til urørt

skov. Via en målrettet indsats er tilbagegangen i bl.a.

rovfuglebestande stoppet: Den nationale bestand

af ynglende havørne er i 2013 på flere end 50 par –

arten kom først retur til Danmark som ynglefugl for

to årtier siden.

Der er dog fortsat store udfordringer for den danske

natur. I den lysåbne natur truer især tilgroning,

manglende græsning, næringsstofbelastning, una-

turlig hydrologi og fragmentering. Disse påvirknin-

ger betyder fortsat tilbagegang for karakteristiske

dyr og planter. En anden udfordring er den fortsatte

intensive skovdrift i de fleste danske skove, som

begrænser biodiversiteten. Det er desværre gået

tilbage for de danske fuglearter, og især for de som

lever i tilknytning til landbrugsarealer.

De nuværende og kommende klimaforandringer

giver desuden et øget pres på biodiversiteten, bl.a.

fordi mange arter kan få øget behov for at flytte sig,

f.eks. hvis kystnære naturområder og levesteder

forsvinder som følge af havstigning. Andre klima-

relaterede problematikker er øget afstrømning,

øget næringsstofbelastning af kystvande og søer,

øget behov for kystsikring der fjerner dynamikken i

kystnaturen samt flere invasive arter, som truer den

nuværende flora og fauna.

Der er seks år endnu til at sikre, at Danmark lever

op til FN’s Countdown 2020. Målet her er at stoppe

tilbagegangen i biodiversiteten. Optimering af den

eksisterende naturforvaltning og imødekommelse

af klimaændringerne kræver sammenhængende

naturplanlægning.

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

109

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6.1 Den lysåbne natur

• De lysåbne naturtyper er arealmæssigt gået

væsentligt tilbage siden 1800-tallet og dæk-

ker i dag mindre end 10 % af Danmarks areal

• Foreløbige resultater fra opdatering af den

vejledende § 3-registrering viser, at det natur-

beskyttede areal er ca. 3 % større end tidligere

vurderet

• Mange arter knyttet til den lysåbne natur er

fortsat i tilbagegang

Udfordringen

Arealet er stabilt, men naturkvaliteten er forringet.

De lysåbne naturtyper overdrev, hede, mose, fersk

eng, klit og strandeng er naturtyper, som i vidt

omfang er afhængige af drift og pleje i form af

græsning, rydning eller høslæt. Arter som orkidéer,

dagsommerfugle og jordrugende fugle er tilpasset

netop de økologiske forhold i lysåben natur. Det se-

neste årti har arealet af lysåben natur været stabilt,

men naturkvaliteten og den biologiske mangfol-

dighed er i tilbagegang. Naturbeskyttelseslovens §

3 betyder sammen med udpegning af 252 Natura

2000-områder i Danmark en øget beskyttelse og

mål om en aktiv forvaltningsindsats.

Naturkvaliteten i de lysåbne naturtyper er især

udfordret af kombinationen af manglende græs-

ning/høslæt, unaturlig hydrologi samt luftbåren

kvælstofbelastning, der forringer artsdiversiteten og

fremmer tilgroning. Tilgroning med højtvoksende,

næringselskende plantearter i den lysåbne natur be-

tyder en hurtigt nedgang i artsdiversiteten både for

de karakteristiske lavtvoksende planter som starer,

orkidéer og andre bredbladede urter og de insekter,

der er tilknyttet den lavtvoksende flora. Opsplitning

af naturarealerne og invasive arter er også en trus-

sel mod biodiversiteten i den lysåbne natur.

Ved naturgenopretning kan man genskabe de natur-

lige hydrologiske forhold i enge og moser, men der

kan gå lang tid, før den tidligere biodiversitet genetab-

leres - hvis det overhovedet sker. En forudsætning er,

at der er nærliggende lysåbne naturområder, hvorfra

arterne kan indvandre. Er der for langt til eksisterende

natur, bliver indsatsen ikke vellykket. Desuden kan

der lokalt være udfordringer med at finde græssere

(kreaturer, får og heste) til at holde naturen lysåben.

Ud fra den nuværende viden om klimaforandrin-

gernes omfang og mulige påvirkning forventes der

at være særlige udfordringer for lysåben natur, der

enten findes i kystzonen eller som er afhængig af

tilstrømmende, næringsfattigt vand. For strandenge,

der ligger mellem havet og bagvedliggende arealer,

taler man om ”coastal squeeze”. Hermed forstås,

at strandengene forventes at blive permanent

oversvømmet eller eroderet af havet, mens der

bliver bygget diger tæt på kysten for at beskytte

landbrugsjord, byer og veje mod havstigningerne.

For enge og moser forventes øget afstrømning

som følge af øget og voldsommere nedbør at give

tilførsel af flere næringsstoffer fra landbrugsoplande.

Dette vil føre til en mere artsfattig lysåben natur

med øget risiko for tilgroning.

FigUr 6.1.1

Bevaringsstatus for 34 lysåbne, internationalt beskyttede

naturtyper vurderet i perioden 2007-2013. Kun tre kystnære

naturtyper er i gunstig bevaringsstatus – det omfatter de

relativt artsfattige habitatnaturtyper, der naturligt er ret

forstyrrede levesteder pga. vind og bølger: Enårig vegetation

på stenet strandvolde, Vadegræs samfund; Forstrand og

begyndende klitdannelser. Danmark er opdelt i en atlantisk

og kontinental biogeografisk

zone. Bevaringsstatus for

naturtyperne er opgjort for begge biogeografiske zoner. En

naturtype tæller derfor som to observationer, hvis den findes

i begge zoner. Summen af tallene for de fire diagrammer er

derfor større end 34 [1].

Strande og strandenge

Gunstig: 4

Stærkt

ugunstig: 6

Moderat

ugunstig: 3

Klitter og klipper

Ukendt: 2

Gunstig: 1

Stærkt

ugunstig: 11

Moderat

ugunstig: 10

enge og Moser

Moderat

ugunstig: 5

Stærkt

ugunstig: 10

Heder og overdrev

Stærkt

ugunstig: 11

110

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Målsætninger

Stop for tilgroning af 130.000 ha lysåben natur

De lysåbne naturtyper heder, moser, strandenge,

ferske enge og overdrev er beskyttet af naturbe-

skyttelseslovens § 3 mod tilstandsændringer. Der er

dog kun krav om vedligeholdende drift og pleje på

offentligt

ejede § 3-arealer. Desuden er et stort areal

med lysåbne naturtyper i Natura 2000-områderne

omfattet af habitatdirektivets beskyttelse. Her er

arbejdet med handleplanerne, der skal gennemføre

indsatsen i områderne, i gang i stat og kommune.

For landets 252 Natura 2000-områder er der opstil-

let individuelle mål tilpasset den eksisterende naturs

tilstand og trusler. Den overordnede målsætning

i Natura 2000-områderne er generelt at sikre

gunstig bevaringsstatus for de arter og naturty-

per, som området er udpeget for at beskytte. Det

betyder, at arealet af habitatnaturtyper og bestande

af arter skal sikres. Planerne kan også betyde, at der

etableres ny natur i Natura 2000-området. Via både

målene i Natura 2000-planerne og vandplanerne

forventes følgende forbedringer for den lysåbne

natur:

• Naturpleje på 130.000 ha lysåbne naturarealer

bl.a. for at forhindre tilgroning

• Bedre vandforhold på ca. 16.000 ha våd natur

reFerencer

[1]

Bach & Fredshavn, 2013

[2]

Naturstyrelsen, 2013

[3]

Ejrnæs & Nygaard, 2011

[4]

DCE, 2011

Status

Der er 3,2 % mere beskyttet natur end først antaget

Størsteparten af den lysåbne natur i Danmark, der

optager knap 10 % af landets areal, er i dag registre-

ret som § 3-beskyttet i henhold til Naturbeskyttel-

sesloven. § 3 beskytter mod tilstandsændringer, dvs.

oppløjning, afvanding, øget gødskning og sprøjtning

m.v. På § 3-beskyttede ferske enge, hvor der har væ-

ret omlægning f.eks. hvert 7.-10. år, må denne praksis

gerne fortsætte. Arealet med § 3-natur ser ikke ud

til at gå tilbage; tværtimod viser den igangværende

opdatering af § 3-arealer, at der er 3,2% mere

§ 3-natur, end tidligere registreret [2] (se endvidere i

afsnit 6.9). Naturkvaliteten i § 3-områderne forringes

fortsat på grund af påvirkninger som beskrevet

ovenfor. De midt- og nordjyske kommuner har bety-

deligt mere § 3-beskyttet natur end resten af landet

– her er mest hede, overdrev og moser. I Region

Midtjylland findes 31 % af landets § 3-areal. I udvalgte

kommuner som Thisted, Ringkjøbing-Skjern og

Varde findes landets største arealer med beskyttet

natur, bl.a. på grund af landbrugsstrukturen og det

geologiske udgangspunkt.

Udover den § 3-beskyttede natur er der andre typer

lysåben natur eller naturprægede arealer i form af

permanente græsarealer, der henligger i op til 5 år.

Græsarealerne kan på trods af den relativt inten-

sive drift indeholde mere naturprægede pletter og

fungere som levested for fugle, pattedyr og insekter.

Permanente græsarealer bidrager således til den

landskabsøkologiske sammenhæng i landbrugs-

landet. 4 % af det danske landareal er arealer med

vedvarende græs, som bl.a. finansieres af EU-

finansierede støtteordninger til landbruget og krav

om pleje. Under 2 % af landarealet er klitnatur, der

plejes ved Naturstyrelsens forvaltningsindsats (især

rydning og afbrænding). Klitarealerne i Danmark er

unikke i europæisk perspektiv, da de er vidstrakte,

sammenhængende og har hele spektret af hvid

klit, grå klit, grøn klit, klithede, dværgbuskhede og

klitlavninger i mere eller mindre fri succession. Tæt

på 80 % af at det til EU samlede indrapporterede

areal af den prioriterede naturtype klithede findes

eksempelvis i Danmark [1].

Der er ikke sket væsentlige ændringer i arealet af

vedvarende græs og klit efter årtiers markante fald.

For naturkvaliteten i klitterne kan der spores en lille

fremgang for klithede, mens naturkvaliteten i næ-

ringsfattige klitlavninger er faldende. Fremgangen

for klithede skyldes sandsynligvis en mere fokuse-

ret og effektiv pleje med omfattende rydninger af

træer fra 2004 til 2009 [3].

I den seneste indrapportering til EU om tilstanden i

den danske natur [2] er kun fire af 34 terrestriske, lys-

åbne naturtyper vurderet i god (”gunstig”) tilstand, og

disse fire er naturtyper, hvor den danske andel af det

samlede areal meget lille [2]. Der er således behov

for en stor og målrettet indsats i Danmark både for at

sikre den danske og den europæiske biodiversitet.

Fordeling af lysåben natur

Hektar

500000

400000

300000

200000

100000

Strandeng

Moser

Overdrev

Eng

Hede

2013

Klit

1996

2006

FigUr 6.1.2

Arealfordeling af lysåben

natur i Danmark 1996, 2006

og 2013 [2].

lysåben natur

Procent

14

12

10

8

6

4

2

0

Vedvarende græs

Mose

Hede

FigUr 6.1.3

Den hundredeårige udvikling

i lysåben natur i form af ved-

varende græsarealer, hede,

mose og klit 1910-2010

[4].

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

I alt

Sø

111

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6.2 Naturen i landbrugslandet

• Nedgangen i antallet småbiotoper er stoppet

• Arterne knyttet til agerlandet har det fortsat

svært

• Brakmarkerne, hvor der kunne være opstået

ny natur bl.a. i form af hede og overdrev, er i

tilbagegang

• Næringselskende plantearter favoriseres med

tab af biodiversitet til følge

Udfordringen

Småbiotoperne ligger isoleret og er præget af næringsstoffer

I flere hundrede år har landbrug med marker i

årlig omdrift og kvæggræssede arealer domine-

ret landskabet. Indtil midten af 1900-tallet var en

meget stor del af den danske flora og fauna derfor

afhængig af landbrugets tilstedeværelse. Arter som

hare, agerhøne, sanglærke, stork, vilde bier samt en

række planter knyttet til de ekstensive græsnings-

og høsletarealer var talrige. Efter landbrugets indu-

strialisering er de arter gået kraftigt tilbage på grund

af sløjfningen af udyrkede småbiotoper (se boks)

samt øget anvendelse af sprøjtemidler og gødning.

Byudvikling og udbygning af infrastruktur i form af

vej- og jernbaneanlæg har sideløbende betydet, at

der er skabt barrierer i landskabet for spredning af

vilde dyr og planter.

Botanisk byder småbiotoper sjældent på andet end

næringsstofelskende planter som græsser, stor

Vildtudbytter for harer og agerhøns

Nedlagt vildt

500000

450000

400000

350000

300000

250000

200000

150000

100000

50000

0

FigUr 6.2.1

Vildtudbytte for harer og

agerhøns i perioden 1941-

2012. Jagttiden er i perio-

den blevet nedsat, hvilket

også har betydning for

udbyttet. Tallene fra

1941-2001 er baseret på

5 års gennemsnit og fra

jagtsæsonen 2002/2003

på årlige tal [1].

Harer

Agerhøns

nælde og ager-tidsel. Men småbiotoper er gode

leve- og skjulesteder for agerlandets fauna, og de

udgør vigtige levesteder for både små og store dyr

som bier, harer, padder, krybdyr og pattedyr.

Boks: Hvad er en småbiotop?

Små arealer i landbrugslandet, der ikke er i omdrift eller ligger

brak, kaldes småbiotoper. Nogle af dem er linjeformede, f.eks.

stendiger, jorddiger, naturlige hegn, levende hegn, grøfter, små-

vandløb, markskel, markveje og vejrabatter, mens andre består

af egentlige

flader som f.eks. naturlige eller gravede vandhuller,

mergelgrave, gravhøje samt småbevoksninger inkl. vildtremiser

mindre end 2 ha. Kun stengærder, jorddiger og vandhuller, der

er større end 100 m

2

, er beskyttet jf. Naturbeskyttelsesloven og

Museumsloven, og kun i et vist omfang.

112

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Målsætninger

Flere småbiotoper ved økonomisk støtte til bedriften

Danmark har mål om at standse tilbagegangen i

biodiversitet, men for småbiotoperne er naturbe-

skyttelsesloven og Natura 2000 ikke nok, da det er

rettet mod større arealer. I den statslige udmelding

2013 til kommunernes planlægning peges der på,

at økologiske forbindelser skal indgå i kommune-

planens retningslinjer. Småbiotoper kan indgå i de

økologiske forbindelser og er dermed med til at

skabe et sammenhængende net af spredningskor-

ridorer og trædesten mellem kerneområderne,

der er større naturområder som skove, ådale,

strandenge m.v. [2]. Natur- og landbrugskommis-

sionen peger i deres rapport fra 2013 på at anvende

mulighederne i EU’s landbrugsstøtteprogram til at

skabe økonomisk incitament til at bevare småbioto-

perne, bl.a. ved at medregne dem i det areal, som er

støtteberettiget, og lade dem indgå i vurderingen af,

om bedrifter opfylder kravene til god landbrugs- og

miljømæssig stand [3].

I den almindelige landbrugsdrift kan man f.eks. via

Landdistriktsprogrammet integrere naturhensyn

under hensyn til moderne krav om effektivitet

og

konkurrencedygtighed for landbruget. Der kan

f.eks. udlægges små udyrkede pletter (”lærkeplet-

ter”) og bufferzoner som insektvolde og udyrkede

eller usprøjtede randzoner på hver mark til gavn for

fugle samt bestøvende insekter. Med naturplaner

på landbrugsarealer kan områder udpeges til nye

småbiotoper [4].

Beregnet index for

bestanden af danske fugle

110

100

90

80

70

Skovfugle

Alle almindelige

Landbrugslandsfugle

Øvrige almindelige

Status

Tilbagegang i areal er stoppet, men agerlandets nøglearter går fortsat tilbage

Der er meget lidt data for småbiotopernes biodi-

versitet, men meget tyder på, at småbiotopernes

arealmæssige tilbagegang er stoppet [5]. Helt frem

til slutningen af 1980’erne faldt arealet, men der er

nu atter fremgang for nogle typer småbiotoper pga.

plantning af levende hegn og jagtinteresser, der

kan være med til at bevare og oprette småbiotoper.

Ved etablering af nye levende hegn og vildtremiser

anbefales det at bruge hjemmehørende plantearter,

som har flere insektarter tilknyttet.

Disse tiltag har dog ikke kunnet vende tilbagegan-

gen i bestandene af f.eks. hare og agerhøne, som

netop er tilknyttet de åbne områder og har brug for

ekstensivt dyrkede arealer. Udover agerhøne går

andre af agerlandets fugle som kirkeugle, sanglærke,

bomlærke og vibe fortsat tilbage. Tilbagegangen for

den i forvejen sjældne ynglefugl kirkeuglen er mar-

kant med en vurderet dansk ynglebestand på ca.

40 par. Nye undersøgelser viser, at det især skyldes

manglende føde i yngletiden, pga. færre gode enge,

overdrev og vedvarende græsarealer [6].

For vejkanternes planteliv er der siden den første

undersøgelse 1968-1969

og frem til 2000 forsvun-

det ca. 8 plantearter pr. lokalitet [7], herunder især

de lavtvoksende specialiserede græslandsarter,

der erstattes af højtvoksende kvælstofelskende

arter. I midten af 1990’erne blev 82.000 ha braklagt

i forbindelse med EU’s landbrugspolitik. Nogle af

disse brakmarker udviklede sig hurtigt til velegnede

levesteder for agerlandets dyr og planter, og der

indvandrede hede- og overdrevsplanter særligt på

vestjyske sandede og tørre marker. Med ændringer

i landbrugspolitikken i 2008 blev brakmarkerne igen

inddraget i almindelige omdrift, og de nyetablerede

naturområder forsvandt. I dag går brakmarksarealet

fortsat tilbage, fuldstændig synkront med indholdet

af aktuelle landbrugsstøtteordninger.

En ny lovgivning i 2012, randzoneloven, betyder, at

der skal være en randzone på 10 m omkring alle

vandløb og søer (areal > 100 m

2

) i landzone. Derved

sikres et areal på 50.000 ha med randzone, hvor

der er forbud mod at dyrke afgrøder, sprøjte og

gødske jorden. Herved forventes det, at udledning af

kvælstof og sprøjtemidler til vandmiljøet mindskes,

og der skabes ny natur. Samtidig får alle adgang til at

færdes langs vandløbene jf. Naturbeskyttelseslovens

adgangsregler.

FigUr 6.2.2

Beregnet indeks for be-

standen af danske fugle i

landbrugslandet, skoven og

for alle almindelige arter fra

2002-2011. Tallene baserer

sig på Dansk Ornitologisk

Forenings punkttællinger,

der har foregået de sidste

37 år ved en række frivillig

observatører [8].

reFerencer

[1]

DCE, 2011

[2]

Miljøministeriet, 2011

[3]

Natur- og

Landbrugskommissionen,

2013

[4]

Høye et al., 2012

[5]

Strandberg & Krogh, 2011

[6]

Thorup et al., 2007

[7]

Lange & Jelnes, 2002

[8]

Heldbjerg et al., 2013

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

113

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6.3 Naturen i skoven

• Danmarks landareal indeholder 14,1 % skov, og

arealet er gennem de sidste årtier langsomt

stigende

• Skoven indeholder

flest arter og også flest

truede arter

• Biodiversiteten i især gamle løvskove uden

drift eller med ekstensiv drift er stor pga. fore-

komsten af dødt ved, der gavner især insekter

og svampe

• Den største trussel mod skovenes biodiver-

sitet er tab af levesteder på grund af især

afvanding, tilplantning og hugst samt mangel

på variation i naturtyper i skoven såsom skov-

enge, skovmoser m.v.

Udfordringen

Flest rødlistearter i skov kræver en særlig indsats

Biodiversiteten i nogle danske skove er høj, men det

danske landareal indeholder en relativt lille andel

skov sammenlignet med vore nabolande. I EU er

der i gennemsnit et 3-4

gange større skovareal pr.

indbygger end i Danmark; dog er der stor variation

landene imellem. Skovområdets størrelse samt især

skovdriftens karakter har betydning for den biolo-

giske mangfoldighed. Store skovarealer med lang

kontinuitet samt ekstensiv og varieret drift tilbyder

langt

flere forskellige levesteder i forhold til intensivt

drevet skov. Udfordringen består i at fastholde og

øge ekstensive driftsformer i skovbruget, der gav-

ner biodiversiteten.

Typen af skov er afgørende for biodiversiteten. Især

gammel løvskov med varieret terræn, hydrologi og

meget dødt ved har højere biodiversitet end nåle-

skov og intensivt drevet løvskov. Det skyldes bl.a.,

at nåleskov består af indførte træarter, som ikke har

samme naturligt tilknyttede biodiversitet som dansk

løvskov. Mere end 100 arter på den danske rødliste

er direkte knyttet til dødt ved i skovene, særligt

insekter og svampe. Naturnær skovdrift med mere

dødt ved og naturlig variation kan øge artsdiversitet,

men denne type skovdrift er ikke nødvendigvis godt

for frilufts- og dyrkningsmæssige interesser.

Skovene i Danmark huser den største andel af rød-

listede arter i forhold til de øvrige naturtyper med

54,1 % af de danske rødlistearter, mens naturtypen

overdrev indeholder næstflest - 15,4 % (tal baseret

på de arter og artsgrupper, der er rødlistebedømt

ifht. IUCNs kriterier – der mangler stadig en række

artsgrupper). Skoven er samtidig det økosystem,

der indeholder flest arter. Især er diversiteten af

hvirvelløse dyr og svampe meget højere end andre

økosystemer [1].

114

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Målsætninger

Forbedring af 20.000 ha skovnatur i Natura 2000-områderne

Danmark har 10 af de skovnaturtyper, som iflg.

Habi-

tatdirektivet kræver udpegning af særlige beskyt-

telsesområder. Områderne skal derefter forvaltes,

så der fastholdes og opnås gunstig bevaringsstatus.

I Natura 2000-skovplanerne er målet at forbedre

20.000 ha skovnatur.

Ud fra et ønske om generel beskyttelse og fremme

af natur, men også rekreative, landskabelige,

klimatilpasningsmæssige, samt energi og grund-

vandsbeskyttende formål, er det nationale mål at

øge skovarealet til 20-25

% af det samlede danske

landareal indenfor en trægeneration (80-100 år), se

mere i kapitel 1 [1].

Forskere og

flere grønne organisationer har

desuden en række ønsker til sikring af skovenes

biodiversitet, især fordi skovene tilbyder en lang

række levesteder, der gavner specialiserede dyre-

og plantearter. Ønskerne omfatter bl.a. bevaring af

gammel skov med lang kontinuitet, da det er her

størsteparten af den samlede biodiversitet inden for

karplanter, mosser, laver, insekter, mindre pattedyr

og fugle findes. Der peges desuden på, at græsning

og høslæt vil være nødvendigt for f.eks. at vedlige-

holde skovenge, der har stor betydning for dagsom-

merfuglene og floraen [5]. En generel forøgelse af

mængden af gamle træer og dødt ved samt stop

for mekanisk jordbehandling og dræning i skove

med nøglebiotoper vil også gavne biodiversiteten.

For bøgeskov på muldbund kan målet f.eks. være

min. 50 træer med stammediameter > 80 cm i

brysthøjde (dbh) og 30 m

3

dødt ved pr. ha skov [5].

Endelig peges der på, at man kan sikre biodiversite-

ten ved at opnå mere naturlig hydrologi i skovene,

f.eks. vekslende mellem fugtige og sumpede områ-

der, lysåbne skovenge m.v. [5].

Udvikling i skovareal

Hektar

700000

600000

500000

400000

300000

200000

100000

0

Løvskov

Nåleskov

FigUr 6.3.1

Fordelingen mellem løvskov og nåleskov er ikke

ændret gennem de sidste 40 år, men der er samlet

kommet mere skov i denne periode [3] [4].

8000

7000

6000

5000

4000

3000

2000

1000

0

Træartsfordelingen af de urørte skovarealer med

aftaler for Danmark (1992-2012)

Blandet

Ubevokset

Løv

Privat

Nål

Naturstyrelsen

FigUr 6.3.2

Træarter i urørt skov i Danmark (1992-2012)

[2].

I alt

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

115

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status

Stadig artsfattig dansk skov, men øget udlæg af arealer med urørt skov

For 200 år siden nåede det danske skovareal sin

laveste udbredelse og dækkede under 3 % af landets

areal. Fredskovsforordningen i 1805 satte gang i en

øgning af skovarealet, og i dag har vi 14,1 % skov. Sko-

ven er generelt mere artsrig end andre naturtyper,

men en stor del af skovene er dog relativt artsfat-

tige på både træer, urter, insekter, svampe, mosser

og fugle. Det skyldes intensiv drift med rydning af

underskov, manglende prioritering af urørte områder

med henfaldende træstammer, dødt ved, høj vand-

stand og dyrkning af nåletræer.

Andelen af løvskov er stigende, og i dag udgør

løvskov ca. 25 % af det samlede skovareal. Nåleskov

udgør ca. 36 % af skovarealet, og blandet skov udgør

ca. samme andel. Nåleskovsarealerne er domineret

af træarter, der ikke er naturligt hjemmehørende i

Danmark, især rødgran og sitkagran [6]. Løvskovs-

arealerne indeholder danske træarter som bøg, eg

og ask. Øgningen af arealet med løvskov er bl.a.

sket på grund af en målrettet skovrejsning, som på

langt sigt kan være positiv for de rødlistede arter.

Med hensyn til biodiversitet er naturskov, hvor der

er ingen eller kun meget ekstensiv drift, den mest

værdifulde skovtype. Naturskov udgør få procent

af skovarealet i dag, og det tager lang tid at skabe

områder, hvortil karakteristiske og sjældne arter

indvandrer. På statens skovarealer arbejder man

derfor

flere steder med bl.a. genskabelse af naturlig

hydrologi (eksempelvis i Gribskov), mere varierede

driftsformer med f.eks. plukhugst og græsning og

øgning af dødt ved. Her forventes biodiversiteten at

styrkes som følge af disse tiltag.

Arealet med urørt skov er stigende. I perioden 1992

- 2012 er der udlagt i alt 7.248 ha urørt skov, således

at det samlede areal med urørt skov med aftaler i

private skove og statsskovene er i alt 7.465 ha [2].

Dagsommerfugle, der er knyttet til skovens lysnin-

ger, krat, bryn, og skovenge er fortsat i brat tilbage-

gang. Arter som mnemosyne, terningsommerfugl,

kirsebærtakvinge, slåensommerfugl og egesom-

merfugl er uddøde, og syv af de tilbageværende 12

truede arter af dagsommerfugle i skoven er fortsat

i tilbagegang. Tilsvarende tilbagegang ses for træle-

vende insekter [1].

For skovfuglene er udviklingen samlet set positiv.

Hvinand og havørn er i fremgang på grund af mål-

rettet forvaltning, mens arter som pirol og vendehals

er gået tilbage – en europæisk trend, der ikke enty-

digt kan henføres til menneskelig påvirkning [2]. Ud

fra DOFs punkttællinger (se figur 6.4.) kan det ses, at

skovfugleindekset svinger, men dog er tæt ved 100,

som var målet i 2000.

Naturtilstanden i alle Danmarks 10 internationalt

beskyttede skovtyper er for ringe (ugunstig). Det er

konklusionen på den seneste indrapportering til EU

om den danske natur [6]. I perioden 2007-2013

er

det således vurderet, at alle skovtyper, i begge de

biogeografiske

zoner som dækker Danmark, har

ugunstig bevaringsstatus. Disse skovtyper dækker

ca. 15 % af landets skovareal, mens resten af skov-

arealet i højere grad er produktionsskov.

Alle statens skove er certificeret efter FSC- eller PEFC

ordningen (eller begge), der betyder, at træet kom-

mer fra bæredygtigt drevne skove. Kravene til skov-

driften kan f.eks. være fremme af naturnær skovdrift,

beskyttelse af områder med særlig høj naturværdi,

sikring af gamle træer og dødt ved i skoven, hensyn

til fortidsminder samt mindske miljømæssig belast-

ning som brug af gødning og sprøjtemidler.

reFerencer

[1]

Ejrnæs & Nygaard, 2011

[2]

Johannsen et al., 2013

[3]

Danmarks Statistik, 2013

[4]

Skov- og Naturstyrelsen,

2003

[5]

Bruun & Heilmann-

Clausen, 2012

[6]

Bach & Fredshavn, 2013.

116

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

117

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6.4 Natur i søer og vandløb

• I Danmark

findes ca. 120.000 søer og vand-

huller større end 100 m²

• Der er ugunstig bevaringsstatus for habitat-

direktivets 5 sønaturtyper og for 13 af de 17

habitatarter knyttet til danske søer

• Fortsat vandløbsregulering og grødeskæring

påvirker bevaringsstatus for vandløb med

vandplaner og et udvalg af habitatarterne

• Arter af vandaks, nogle rentvandsinsekter og

nogle

fiskearter er truet eller helt forsvundet

• Udvalgte arter af hvirvelløse dyr samt ørred

og odder er i fremgang

Udfordringen

Stadig problemer, nu også med klimapåvirkning

Vandløb og søer har fra naturens side et rigt og

varieret dyre- og planteliv. I 1800-tallet tog afvan-

ding af de danske vand- og vådområder for alvor

fart pga. forbedret dræningsteknik, øget landindvin-

ding ved inddæmning samt udretning af vandløb.

Også byudvikling har betydet et øget vandforbrug

gennem årtier, hvilket bl.a. på Sjælland har bety-

det væsentlige ændringer i vandløbssystemer og

vådområder. Siden da har store, artsrige vandom-

råder generelt været i tilbagegang, og vandmiljøet

er blevet forringet. Ligeledes har intensiv dyrkning

a

0

Børstebladet vandaks

Svømmende vandaks

Kruset vandaks

Hjertebladet vandaks

Glinsende vandaks

Bændel-vandaks

Langbladet vandaks

Rust-vandaks

Brodbladet vandaks

Liden/spinkel vandaks

Butbladet vandaks

Spidsbladet vandaks

Tråd-vandaks

Tæt-vandaks

Græsbladet vandaks

Aflangbladet vandaks

1896

1996

2004-2009

2

4

6

8

10

Børstebladet vandaks

Svømmende vandaks

Kruset vandaks

Hjertebladet vandaks

Glinsende vandaks

Bændel-vandaks

Langbladet vandaks

Rust-vandaks

Brodbladet vandaks

Liden/spinkel vandaks

Butbladet vandaks

Spidsbladet vandaks

Tråd-vandaks

Tæt-vandaks

Græsbladet vandaks

Aflangbladet vandaks

1896

1996

2004-2009

0

2

af landbrugsjorde samt udledning af spildevand fra

byområder ført til øget tilførsel af næringsstoffer til

søer og vandløb. Næringsstofferne forårsager alge-

opblomstring og iltsvind især i søerne, som betyder,

at den karakteristiske flora og fauna forsvinder og

bliver mindre artsrig.

Ved naturgenopretning af søer og vandløb forsøger

man at genskabe naturlige, dynamiske økosyste-

mer med gode levevilkår for plante- og dyrearter,

hvorved biodiversiteten igen stiger. Langs søer

B

4

6

8

10

FigUr 6.4.1

Arter af vandaks er under-

søgt i ni forskellige vandløb

i 1896,

1996 og 2004-2009.

Der er tydeligvis blevet færre

arter siden den første under-

søgelse i 1896 [1].

118

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og vandløb skabes der nye vådområder i form af

enge, moser og rørsump. Genopretningen betyder

samtidig, at de landskabelige og rekreative vær-

dier styrkes. Der sker dog fortsat en påvirkning af

næringsstoffer

fra landbrugsområder og i mindre

omfang fra udledt, renset spildevand fra byområder

og industri. Næringsstofferne bidrager fortsat til at

forringe tilstanden i søerne og i sidste ende tilledes

de kystnære farvande og det åbne hav.

Den fortsatte vandløbsvedligeholdelse jf. eksi-

sterende regulativer for vandløb betyder, at der

mange steder foregår grødeskæring for at forhindre

oversvømmelse af nærliggende, dyrkede arealer.

Grødeskæringen giver en lavere diversitet i vand-

plantefloraen.

For udvalgte fiskearter, der er omfattet af habitat-

direktivets bestemmelser, som snæbel og ål samt

en art som tykskallet malermusling, er der fortsat

tilbagegang – spærringer i vandløbene, isolering af

bestande, overfiskeri og manglende ynglemulig-

heder er fortsat alvorlige trusler. For den udryddel-

sestruede snæbel er der gennemført en storstilet

indsats for at fjerne spærringer og forbedre de

fysiske forhold i en række sydvestjyske vandløb, bl.a.

Varde Å.

De igangværende og kommende klimaforandrin-

ger vurderes at kunne føre til øget afstrømning og

måske yderligere udvaskning af næringsstoffer fra

oplandet, men også hydrologisk dynamik. Dette

betyder, at både vandløbenes og søernes plante- og

dyreliv kan blive negativt påvirket. Desuden kan

arter, der har deres sydlige udbredelsesgrænse i

Danmark, måske forsvinde. Det gælder en række

specialiserede vandløbsinsekter og fiskearter, der

er tilpasset vandløb med lav temperatur. Fra syd vil

der i takt med varmere og mere fugtigt vejr kunne

indvandre arter til Danmark, der tidligere har tilhørt

den syd- og mellemeuropæiske flora og fauna.

Nogle af de indvandrende arter vil kunne optræde

invasivt, hvilket betyder, at de udkonkurrerer lokale,

hjemmehørende arter. Mængden og artssam-

mensætningen af vandløbenes og søernes flora og

fauna vil kunne ændres.

Målsætninger

Med vandplanerne kan biodiversiteten gavnes

Vandplanerne var i høring indtil 23. december 2013,

og målsætningen er endnu ikke vedtaget, men

forslaget lyder: ”Vandplanen skal ifølge lovgivningen

sikre, at vandløb, søer, kystvande og grundvands-

forekomster i udgangspunktet opfylder miljømålet

”god økologisk tilstand” inden udgangen af 2015.

Endvidere skal det sikres, at eventuelle forringelser

af tilstanden for vandområderne forebygges.” (se

uddybning i kapitel 3).

Et slynget vandløb har langt flere levesteder end

et reguleret vandløb pga. de varierede levevilkår,

som de fysiske forhold tilbyder. Vandløb restaureres

ofte med fokus på laksefisk, men gavner også den

øvrige flora og fauna, da genslyngning, udlægning

af sten og grus samt genindvandring af vandløbs-

vegetation giver skjul og øger variationen i vandlø-

bet. Specifikke målsætninger for søer er nærmere

beskrevet i kapitel 3. Målene vil bl.a. gå på bedre

sigtdybde, som fremmer planter som brasenføde og

lobelie, der vokser på bunden af klarvandede søer.

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

119

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status

Faunaklasser er bedre end før

I de seneste årtier er der via Vandmiljøplan I, II og III

samt de kommende vandplaner jf. Vandrammedirek-

tivet fokus øget på den økologiske tilstand i vandom-

råderne. Der er foretaget mange naturforbedrende

tiltag som vandløbsrestaureringer, genopretninger af

vådområder og søer. Som resultat af restaureringer-

ne og de naturforbedrende tiltag kan man se, at an-

delen af de højeste faunaklasser (FK6 og FK7) med

rentvandsafhængige

arter er steget siden 1998 (se

i øvrigt afsnit 3.2.3). Således er FK6 i perioden 1998-

2011 steget fra 2,38 til 15,94 % og FK7 fra 0 til 10,63 %.

Stigningen betyder en generel fremgang i vandkva-

liteten i vandløbene. Dertil er der sket en væsentlig

indsats for at begrænse udledning af næringsstof-

fer, tungmetaller m.v. til vandløb og søer, se mere i

kapitel 3. Dette påvirker også naturindholdet i disse

naturtyper i gunstig retning. Endelig er ændringer i

vandløbsvedligeholdelsen og justering af regulativer

afgørende for vandløbenes naturkvalitet

Antallet af naturligt selvreproducerende ørredbestan-

de er i fremgang, ligesom fremgang for flere slørvin-

ger, vårfluer og døgnfluer kan ses bl.a. i de fynske

vandløb, hvor der er sket en væsentligt forbedring af

vandkvaliteten [1].

Udbredelsen af odder, der er tæt knyttet til vandløb

og søer, er i fremgang (1990-2010),

hvilket især

skyldes etablering af passager under vejanlæg, stop

for rusefiskeri,

isætning af stopriste og forbedring af

levestederne. [1]. Etablering af passager for vandløb

og ådale under nybyggede vandløb gavner udover

odder hele faunaen i og ved vandløbene.

reFerencer

[1]

Wiberg-Larsen et al., 2011

120

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

121

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6.5 Truede arter

• 27 % af de undersøgte danske plante- og dyre-

arter er rødlistede og i risiko for at forsvinde

• 54 % af de rødlistede arter er knyttet til skov

• Truslerne består i fragmentering af bestande,

forringelse af levesteder, forstyrrelser og

klimaforandringer

Foto: Martin Vestergaard.

Udfordringen

Arterne er i tilbagegang

Procent

60

rødlistede arter fordelt på levesteder

Jordens biodiversitet har til alle tider ændret sig i

takt med skiftende levevilkår. Naturlige processer og

hændelser som klimaforandringer, brande, storme

og landstigninger har medført, at nogle arter

forsvinder, andre kommer til, og atter andre ændrer

deres udbredelse. I de seneste årtusinder har

menneskets aktiviteter imidlertid betydet en radikal

ændring af arternes levesteder. Den voldsomt sti-

gende befolkningstilvækst og øgede krav om plads,

energi og råstoffer

fortrænger den naturlige flora

og fauna. De bedste videnskabelige skøn lyder på,

at arter i dag uddør med en hastighed, der er mere

end 100 gange så høj, som den ville have været i en

situation uden mennesker [1]. De primære årsager

til de truede arters problemer både globalt og i

Danmark er, at levestederne forringes af tilgroning,

næringsbelastning, forstyrrelser, opsplitning og

unaturlig hydrologi.

I dag kender man 1,7 millioner forskellige arter af

dyr, planter, svampe og mikroorganismer på jorden ,

men det virkelige tal vurderes at være meget højere.

Danmark huser omkring 30.000 arter af planter,

dyr og svampe [1]

FN definerer biodiversitet som “mangfoldigheden af

levende organismer i alle miljøer, både på land og i

vand, samt de økologiske samspil, som organismer-

ne indgår i. Biodiversitet omfatter såvel variationen

indenfor og mellem arterne som mangfoldigheden

af økosystemer.”

50

40

30

20

10

0

Klipper og sten

Ferske enge

Kyster

Agerland

Moser

Skove

Byer

Klitter

Vandområder

Overdrev

Heder

FigUr 6.5.1

Andelen af alle rødlistede arter i % fordelt på levesteder. Den

samlede sum overstiger 100 %, da flere af arterne har mere

end et levested [2].

Formodningen om de igangværende og kom-

mende klimaforandringer er, at disse vil forstærke

nogle af de problemer for biodiversiteten, som men-

neskelige aktiviteter allerede har betydet. Der kan

ske ændringer i trækfuglemønstre, der kan ske ud-

vandring mod nord for arter, der har deres sydlige

udbredelsesgrænse i Danmark, og fra syd kommer

der arter til Danmark, der tidligere har tilhørt den

syd- og mellemeuropæiske flora og fauna. Nogle af

de indvandrende arter kan optræde invasivt og der-

ved udkonkurrere oprindelige plante- og dyrearter

lokalt. Samtidig kan pres på eksisterende bestande

blive forøget, da der kommer nye sygdomme i form

af svampe, parasitter, bakterier m.v., som ikke har

været i landet før, fordi der f.eks. har været for koldt

om vinteren.

122

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Målsætninger

Fra 2010 til 2020-mål for stop i tilbagegangen af biodiversitet

Danmark har et mål om at standse tilbagegangen i

biodiversitet i 2020. Målet har sin oprindelse fra Rio-

topmødet i 1992 og er siden blevet fulgt op af Count-

down 2010 og 2020 målene, der blev vedtaget ved

biodiversitetskonventionensn COP10 i Nagoya i

Japan i oktober 2010. Her enedes det internationale

samfund om at forlænge fristen for at stoppe tabet

af biologisk mangfoldighed til 2020. Efterfølgende

har EU vedtaget en EU-biodiversitetsstrategi frem til

2020 med mål og delmål, som skal sikre, at EU lever

op til den internationale strategi. Dette understøttes

bl.a. af Danmarks indsatser de kommende år med

Natura 2000-handleplanerne.

Danmark er allerede nu forpligtet til at genoprette

eller sikre gunstig bevaringsstatus for arter omfattet

af habitatdirektivets bilag II og fuglebeskyttelsesdi-

rektivets bilag I i de udpegede områder. En anden

beskyttelse foregår via habitatdirektivets bilag IV,

der omfatter en række specialiserede plante- og

dyrearter, hvis yngle- og rasteområder er beskyttet i

udbredelsesområdet. Eksempler på bilag IV-arter er

alle

flagermus samt en række padder, guldsmede,

sommerfugle og planter.

For at beskytte de truede arter er konkrete hand-

linger og opstilling af delmål afgørende. Desuden

skal eksisterende og nye data om arterne være

tilgængelige for både forskere, forvaltere og grønne

organisationer.

Gennem de senere årtier er der gennemført forsk-

ningsbaserede kortlægninger, de såkaldte Atlas-un-

dersøgelser, af fugle, dagsommerfugle, fisk, svampe,

rødliste 2010

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

Andre hvirvelløse grupper

Ferskvandsfisk

karplanter

Edderkopper

Krybdyr

Pattedyr

Forsvundet

Sårbar

Kritisk truet

Næsten truet

Moderat truet

Ikke truet

FigUr 6.5.2

Oversigt over 8.119 arter, som er blevet rødlistevurderet [3].

pattedyr og karplanter. Derudover samles der

løbende data på hjemmesider som fugleognatur.dk,

DOF-basen, svampeatlas.dk m.v. Kombination af

disse datasæt med Miljøportalens naturdata vil sikre

en bedre viden om Danmarks natur end i dag. Der

kan dertil ske en udvidelse af datasamarbejdet med

internationale enheder som GBIF (Global Biodiversity

Information Facility) på Zoologisk Museum i Køben-

havn samt øvrige naturhistoriske museer.

Svampe

Fugle

Insekter

Padder

Laver

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

123

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status

27 % af de vurderede danske arter er rødlistede

Status for truede og sjældne arter sker i dag i hen-

hold til den internationale naturbeskyttelsesorganisa-

tion IUCN’s retningslinjer til vurdering af arters risiko

for at uddø ved udarbejdelse af såkaldte rødlister. I

Danmark udarbejdes disse lister af DCE – Nationalt

Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. 8.119

arter blevet behandlet efter de internationale rødli-

stekriterier mod 5.656 arter i 2009. Af disse er 2.226

arter rødlistede svarende til 27 % af arterne. Af de

rødlistede arter er 303 arter forsvundet, 366 kritisk

truet, 493 moderat truet, 649 sårbare og 415 næsten

truet. Mere end halvdelen (54 %) af de rødlistede

arter har deres levested i skovene [3].

I ”Danmarks biodiversitet” (2010) vurderes 72 %

af et udvalg af danske arter desuden at være i

tilbagegang. Især arter, som kræver næringsfattige

og åbne levesteder (overdrev, mose, hede, klit og

eng) med en mangfoldig vegetation har det skidt.

Dertil arter knyttet til gammel løvskov med store

mængder dødt ved. Kun for 17 % af de vurderede

artsgrupper beskrives udviklingen at være stabil

eller i fremgang.

Nogle af arterne er så sjældne i dag på europæisk

plan, at Danmark bærer et internationalt medansvar

for at beskytte og bevare disse arter. Disse arter

forvaltes også gennem Natura 2000-direktiverne,

habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet. For inter-

nationalt beskyttede arter, som i Danmark er gået

stærkt tilbage mht. udbredelse, eller bestande som

i forrige afrapportering til EU blev vurderet fortsat

at gå tilbage, iværksætter Natura 2000-planerne

allerede frem til 2015 en særlig indsats. Det gælder

f.eks. eremit, hedepletvinge, gul stenbræk, grøn bux-

baumia og tykskallet malermusling samt fugle som

ederfugl, almindelig ryle, splitterne og markpiber. I

den seneste afrapportering til EU [4] om status for

internationalt beskyttede arter (bilag II, IV og V-arter)

vurderes ca. 1/3 af de i alt 83 arter (eller artsgrup-

per) at have gunstig bevaringsstatus. Dette gælder

især de

fleste pattedyr (17 af i alt 27 arter). Derimod

har langt de fleste planter, fisk og hvirvelløse dyr

ugunstig bevaringsstatus, mens bevaringsstatus for

hele 25 arter vurderes ukendt.

reFerencer

[1]

Ejrnæs et al., 2011

[2]

Wind & Pihl, 2010

[3]

DCE, 2013

[4]

Bach & Fredshavn, 2013

Bevaringsstatus for bilagsarter

7

27

3

5

3

6

Pattedyr

5

6

Padder og krybdyr

9

4

3

8

Hvirvelløse dyr

3

1

4

Fisk og lampretter

11

13

8

3

FigUr 6.5.3

Bevaringsstatus for 83 forskellige, internationalt beskyttede

arter, fordelt på 5 artsgrupper. Bevaringsstatus er vurderet

i perioden 2007-2013. Især de fleste flagermus har gunstig

bevaringsstatus, mens arterne i de andre artsgrupper primært

har ugunstig status. Danmark er opdelt i to biogeografiske zo-

ner, en atlantisk og kontinental zone. Arter, som findes i begge

zoner, tæller derfor dobbelt og summen af tallene i søjlerne er

derfor større end 83 [4].

Stærkt ugunstig

Moderat ugunstig

Gunstig

Ukendt

124

Natur og Miljø 2014

Karplanter, mosser og laver

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

125

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6.6 Kvælstofnedfald fra luften

• Kvælstofnedfald truer lysåbne naturtyper

som heder, overdrev, moser og klitter samt

skovbryn

• Øget kvælstof i næringsfattige naturtyper kan

forringe levevilkår og føre til udkonkurrering af

lavtvoksende karakteristiske karplanter, laver

og mosser

• Nedfaldet stammer fra landbrug, trafik

og

forbrænding både i Danmark og udland

Udfordringen

Tålegrænser for den næringsfattige natur er overskredet

Atmosfærisk deposition af især kvælstof (N) er en

trussel mod sårbare, nøjsomme naturtyper som

skov, hede, kær og overdrev. Når kvælstof fra luften

kommer i forbindelse med vand, kan det optages

af planternes rødder. På en næringsfattig naturtype,

hvor der sker en markant, permanent stigning i

kvælstoftilledningen fra luften, vil artsammensæt-

ningen i både flora og fauna derfor gradvist ændres,

og den karakteristiske lavtvoksende og nøjsomme

vegetation i naturtyperne bliver udkonkurreret af

højtvoksende urter og vedplanter.

De luftbårne næringsstoffer stammer især fra land-

bruget, men også fra industri og trafik. De spredes

med vinden, men afsættes oftest nær kilden, som

f.eks. er en stald, en skorsten eller en vej. Den gen-

nemsnitlige danske andel af kvælstof-depositionen

på et givent areal udgjorde i 2011 ca. 33 %. Resten

af kvælstof-depositionen stammer fra langdistan-

cetransport af kvælstof fra udenlandsk landbrug,

trafik og fra forbrænding i industrier m.v. I 2011 var

depositionen til landområderne fordelt med 58 %

fra landbrug og 42 % fra forbrændingsprocesser.

Generelt kan man sige, at deposition af kvælstofoxi-

der stammer fra forbrændingsprocesser, mens

ammoniak-deposition kommer fra landbrug.

96 % af ammoniakemissionen i 2010 fra danske

kilder stammede fra husdyrgødning i landbruget.

Øvrige kilder er handelsgødning, øvrige landbrug-

skilder, som halmafbrænding, slam, ammoniakbe-

handlet halm og afgrøder. [1].

Et naturområdes N-tålegrænse er et mål for områ-

dets følsomhed for luftbåren kvælstof i form af det

maksimale kvælstofdepositionsniveau, økosystemet

kan klare, før der opstår væsentlige skadelige effek-

ter. Overskrides tålegrænsen permanent, vil truede,

nøjsomme arter forsvinde og erstattes af alminde-

lige og kvælstofkrævende arter som højtvoksende

græsser, stor nælde, ager-tidsel, vild kørvel og birk.

Der er fastsat tålegrænser for atmosfærisk deposi-

tion til forskellige naturtyper, se tabel 6.6.1.

Man kan i et vist omfang modvirke tilgroning ved

naturpleje eller ekstensiv drift, men i det lange løb

går artsrigdommen tilbage, hvis ikke mængden af

tilført kvælstof samtidig mindskes. Da kvælstofdepo-

sitionen til Danmark også i høj grad er et resultat af

langdistancetransport fra udlandet, er det vigtigt, at

EU’s medlemslande sammen gør en indsats for at

nedsætte kvælstofdepositionen, så de europæiske

næringsfattige naturtyper kan bevares.

126

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Målsætninger

Ammoniak-emission skal nedsættes

I EU’s medlemslande er det målsætningen, at na-

turen ikke må modtage mere forurening, herunder

kvælstof, end den kan tåle. Danmark har forpligtet

sig til at reducere emissionen af ammoniak med

24 % i år 2020 i forhold til år 2005 (se også 2.4).

reFereNcer

[1]

Bak & Albrektsen, 2012

[2]

Bak, 2013

[3]

Ellermann et al., 2012

[4]

Ellermann et al., 2009

FigUr 6.6.1

Beregnede overskridelser af tålegrænsen for 2010 baseret på

et kriterium om ingen tilbagegang i biodiversitet ift. reference-

året 1992. Prikkerne symboliserer de intensive NOVANA-statio-

ner, som ligger i Natura 2000-områderne (screen dump) [2].

Status

Kvælstofdepositionen har generelt været faldende

i de seneste årtier, men tålegrænsen på en lang

række områder med næringsfattige naturtyper er

stadig overskredet. I 2011 var den gennemsnitlige

atmosfæriske baggrundsbelastning 14 kg N/ha, og

den samlede deposition på 60.098 ton N på hele

landområdet [3].

TAbeL 6.6.1

Empirisk baserede tålegrænser for § 3-naturtyper og skov. På

en række naturtyper foreslås tålegrænsen sænket på bag-

grund af nye anbefalinger [2].

En ny analyse viser, at mere end 10 % af de danske

plantearter er gået tilbage alene som følge af atmo-

sfærisk kvælstofbelastning,

og mere end halvdelen

af disse arter er netop de truede, rødlistede eller

karakteristiske arter for habitatnaturtyperne [2].

Middel kvælstofdeposition

over land

Kg N/ha

15

14,5

14

13,5

13

12,5

12

11,5

11

10,5

10

9,5

naturtype

Overdrev

Hede

Fersk eng

Mose og kær

Tålegrænse

10-25

kg

10-25 kg

15-25 kg

5-25 kg

Differentiering

sure overdrev 10-20,

kalkholdige overdrev 15-25

tør hede 10-20,

våd hede 15-25

9

M. Risø og Lindet

U. Risø og Lindet

højmoser 5-10, hængesæk,

tørvelavninger 10-15,

fattigkær og hedemoser

10-20, kalkrige moser og

væld, rigkær 15-25

FigUr 6.6.2

Udviklingen i kvælstofdepo-

sition siden 2000. Fra Lindet

i Sønderjylland og Risø ved

Sjælland [2] og [4].

Løvskov

Nåleskov

10-20 kg

10-20 kg

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

127

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6.7 Case 1: Natur i byerne

– byens grønne områder

De grønne områder i byen kan udgøres af grønne

kiler med søer, vandløb og skove, men også kultur-

prægede arealer som kirkegårde, parker, boldbaner,

fællesarealer, private haver, jernbanearealer, ubebyg-

gede områder og rabatter langs veje og stier indgår

i de grønne områder. Som regel har disse arealer et

funktionelt sigte som rekreation, transport osv., men

de fungerer samtidigt som levested for vilde plante-

og dyrearter.

Indenfor det seneste årti har man desuden fået

øjnene op for, at områderne også har en gavnlig

effekt

i forhold til naturlige funktioner i byerne som

klimatilpasning, luftkvalitet, vand, jord og biodiversi-

tet. Desuden naturen i byen vigtig i forhold til men-

neskers sundhed og velvære, da de renser luften og

giver plads til motion, leg og oplevelser.

Da der ikke er intensiv skovdrift i byernes parker

og kirkegårde, finder man tit mange gamle træer,

der er vigtige for flagermus, hulrugende fugle og

insekter. En art som skimmelflagermus har ikke

træer som levested, men benytter i stedet men-

neskeskabte levesteder som bygninger, kældre og

lofter. Her er byernes ældre ejendomme vigtige

overvintringssteder.

Biodiversitet

Byens grønne struktur er ofte opdelt på grund af

vejanlæg, befæstede arealer og boligområder, og

de grønne områder er ofte relativt ensartede med

plæner og nogle få arter af træer, buske og blom-

sterbede. I byen findes dog en lang række arter,

der har formået at tilpasse sig byen som leve- og

voksested. Det betyder, at der er gode muligheder

for at forbedre levevilkårene for dyr og planter. Ny-

etablerede områder er mere artsfattige end ældre

områder, og det kan biodiversitetsmæssigt derfor

bedre betale sig at forbedre og bevare de eksiste-

rende områder end at etablere nye områder.

Byfugleindex

Index tal

105,00

100,00

95,00

90,00

85,00

80,00

75,00

FigUr 6.7.1

Baseret på data indsam-

let siden 1976 har Dansk

Ornitologisk Forening lavet

et byfugleindeks, som består

i bestandsvurdering af

solsort, råge, gærdesanger,

husskade, gråsisken, allike,

grønirisk, mursejler, skov-

spurv, gråspurv, tyrkerdue og

husrødstjert [1].

128

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er naturligvis naturlige begrænsninger for,

hvilke særligt dyre- og fuglearter, der kan bruge

byen som levested. Visse arter er meget følsomme

overfor forstyrrelser og vil ikke trives i byerne, mens

andre er meget tilpasningsdygtige som f.eks. ræv,

egern, solsort, ringdue m.fl.

Dansk Ornitologisk

Forening lavede i 2005 en undersøgelse, der viste

at nogle villakvarterer har dobbelt så høj tæthed af

ynglende fugle som i en typisk dansk skov. For de

klassiske byfuglearter er der dog en svag faldende

tendens siden 1970’erne.

En ny type levested kan være grønne tage, som

etableres i bæredygtig byggeri, og hvor der er

potentialer for særlige fuglearter og insekter. Green

Building Council har besluttet, at man i Danmark

certificerer efter den tyske DGNB-model, som

indeholder biodiversitetsperspektiver ved siden af

andre parametre for bæredygtigt byggeri. Det kan

f.eks. være anvendelse af grønne tage og ekstensiv

anvendelse af udearealer i stedet for den traditio-

nelle have- og parkpleje. Udover denne certificering

anvendes der i andre lande lignende systemer som

f.eks. BREEAM, der er udviklet af det engelske byg-

geforskningsinsitut i 1988. [2].

I byens parker er der ofte gode muligheder for at

etablere en mangfoldig flora, da de i modsætning til

naturområder på landet ofte ikke er lige så nærings-

stofbelastede. Der er bestande af vilde orkidéer i

flere byparker, og menneskeskabte haver og parker

har ofte en stor variation af forskellige nicher, især

hvis der findes vandelementer. Også grønne tage

kan bidrage til stabilisere byens mikroklima, herun-

der dæmpning af hedebølger og varmeeffekt. Ele-

menter som grønne tage og mindre grønne arealer

til forsinkelse, nedsivning og fordampning kan alle

designes, så de understøtter biodiversitet [3].

En mere varieret og knap så intensiv pleje af grønne

områder har betydet, at færre arealer holdes som

korte græsplæner. Dette giver en større variation

og dermed mulighed for, at flere arter kan trives.

Nedgangen i brugen af sprøjtemidler og anden

ukrudtsbekæmpelse har betydet, at flere vilde plan-

tearter får lov at trives i byens rum.

Klimatilpasning og natur

De seneste års voldsomme skybrud har haft store

økonomiske konsekvenser i flere danske byer. Der-

for er man i byerne begyndt at kigge efter steder,

hvor man kan oplagre vand, når kloaksystemerne

er fyldte. Her kigger man bl.a. på byens eksisterende

grønne områder og potentielle områder for nye

grønne områder. Hvis man bare udleder vandet

ud over eksisterende plæner og buskadser, vil de

næppe have nogen særlig gavnlig effekt for naturen

og biodiversiteten. Man vil kunne gavne biodiversi-

teten, hvis man etablerer deciderede vådområder,

hvor der under normale forhold kun er lidt vand,

men designer dem med et stort opsparingsvolu-

men, så de kan tilbageholde store mængder ved

skybrudshændelser.

Etablering af flere søer og vandhuller vil betyde, at

der potentielt bliver flere mulige levesteder for den

vilde flora og fauna. Dette vil betyde væsentlige

forbedringer af f.eks. paddernes levevilkår, et rigere

insekt og fugleliv, og voksesteder for vand- og

sumpplanter, hvilket betyder, at og biodiversiteten

generelt vil øges. I bl.a. Søndermarken i Frede-

riksberg Kommune har man etableret et sådant

område, hvor der normalt kun er en smal ringkanal.

Ved kraftig nedbør kan der oplagres vand her, så

Frederiksberg Kommunes kloaksystem aflastes.

Mange funktioner i byens grønne områder

De grønne områder i byerne har ofte mange funk-

tioner, og én af de vigtigste er at give bybefolknin-

gen mulighed for udeaktiviteter som ophold, gåture,

solbadning, boldspil, idræt, hundeluftning samt fred

og ro. Der er således ikke plads til specialiserede

og følsomme arter, men med små tiltag kan man

fremme biodiversiteten generelt i byerne, og sam-

tidig skal man holde sig for øje, at den ”almindelige”

spontant forekommende natur, som man træffer i

byen, kan have en stor oplevelsesmæssig værdi.

reFerencer

[1]

Eskildsen et al., 2013

[2]

Naturstyrelsen, 2013

[3]

Vincentz et al., 2013

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

129

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6.8 Case 2: Nye arter

– udsatte og genindvandrede

I Danmark er der forsvundet en del arter gennem

tiden, men der er samtidig kommet

flere arter

til. Arter bliver bevidst udsat eller undslipper fra

fangenskab, andre arter indvandrer naturligt. Nogle

af disse arter genindvandrer. Andre er helt nye arter

for den danske fauna. Havørn, kongeørn, bæver m.fl.

og senest ulv er eksempler på arter i Danmark, der

er genindvandret eller reintroduceret (bæver), mens

andre nye arter som mårhund og skestork ikke tid-

ligere har ynglet her. Modtagelsen af nye arter kan

ske på forskellig vis, men uanset om arterne etable-

rer sig naturligt eller bliver udsat, er det nødvendigt

at forholde sig til dem. Denne case vil beskrive

problematikken ved hhv. indførsel og indvandring af

arter til Danmark. Casen vil blive belyst med bæve-

ren som udsat og ulven som genindvandret.

til genoprettelse af den gunstige bevaringsstatus for

arten jf. habitatdirektivet, hvor arten er optaget på

bilag II og IV.

Status

Der blev udsat 18 bævere i Flynder å i Klosterheden

i Vestjylland i 1999. Bestanden har siden vokset

stødt til 165 individer i 2011 (FIGUR 6.8.1). Bæveren

har spredt sig langs Flynder Å så den nu har et

udbredelsesområde på ca. 30 x 40 km. Dæmninger

er mest hyppige i mindre vandløb, hvor dæmnin-

gernes temporære opstemning af vandet medfører

en vedvarende og meget synlig dynamik [2], som

var en af årsagerne til genudsætningen.

180

Bæverbestand

160

140

120

100

80

60

40

20

0

Bæveren

Baggrund for udsættelse

Bæveren blev genudsat i den danske natur af flere

årsager. Nationalt var bæveren ønsket, da den

bidrager til en øget dynamik i naturen gennem dens

levevis, med de fordele det medfører for blandt

andet biodiversiteten. Arten er oprindeligt naturligt

hjemmehørende i Danmark, men forsvandt for

mere end 1000 år siden pga. menneskelige akti-

viteter. I international sammenhæng har Danmark

vurderet, at en genudsætning af bæveren vil være

med til at bidrage til bevaringen af en truet art jf.

forpligtigelserne i Bern-konventionen [1] og bidrage

I vandløb omkring Arresø i Nordsjælland blev der i

2009-2011

i alt udsat 23 bævere. Bestanden vurde-

res at være på ca. 22 bævere i ultimo 2011 [2]. Den

vestjyske bestand er således i konstant vækst og

spreder sig. Alt tyder på, at bæveren har etableret

en levedygtig bestand her og må igen siges at

være en del af den danske fauna. Udsætningen i

Vestjylland bidrager hermed til bevaringen af den

europæiske bæverog genoprettelse af den gunstige

bevaringsstatus. Genudsætningen i Vestjylland må

siges at have været en succes i forhold til baggrun-

den for genudsætningen. Bestanden i Nordsjælland

er stadig i udsætningsfasen, og det er endnu for

tidligt at vurdere på successen af denne genudsæt-

ning.

FigUr 6.8.1

Bæverbestand i Vestjylland

de første 11 år efter genud-

sætningen. Hertil kommer

mellem 20 og 25 bævere i

nordsjælland omkring Arresø.

130

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6.9 Case 3: Den vejledende

registrering af § 3-natur

opdateres

Naturstyrelsen opdaterer i årene 2011-2013 den

vejledende registrering i Miljøportalen af de natur-

områder, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens

§ 3. Det drejer sig om moser, ferske enge, heder,

overdrev, strandenge, vandløb, søer og vandhuller

Naturstyrelsen har indledningsvist undersøgt

afgrænsningen af de eksisterende § 3-områder på

de nyeste luftfotos. Det er noteret, om der er sket

ændringer i forekomst og udbredelse af den beskyt-

tede natur. Ved luftfotogennemgangen har Natur-

styrelsen i samme omgang systematisk undersøgt,

om der

findes nye eller oversete naturområder,

der skal nyregistreres som § 3-beskyttede. I alt er

cirka 300.000 lokaliteter luftfoto-tolket. Hvor der

er konstateret forskelle imellem den eksisterende,

vejledende registrering og den nye luftfototolkning,

er naturområderne blevet besigtiget i felten. Både

luftfototolkning og feltregistrering er sket for at sikre

en ensartet, landsdækkende registrering efter stan-

dardiserede metoder beskrevet i tekniske anvisnin-

ger udarbejdet af DCE.

Luftfototolkningerne er gennemført, og feltregistre-

ringerne er afsluttet i 2013. Opdateringen af data i

Miljøportalen vil efter en fire måneders høring hos

de respektive kommuner afsluttes i 2014. I alt er ca.

310.000 lokaliteter luftfototolket. Samlet set er der

besigtiget ca. 39.500 arealer i felten.

Baggrund for registreringen

Den vejledende registrering af naturområder, der er

beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3

og som fremgår af Danmarks Miljøportal, er tidligere

blevet kritiseret for at være uensartet og nogle ste-

der mangelfuld. DMU gennemførte i 2010 på vegne

af Naturstyrelsen en stikprøveundersøgelse af den

eksisterende § 3-registrering i Miljøportalen. På bag-

grund af stikprøveundersøgelsen indgik Miljømi-

nisteriet og Kommunernes Landsforening den 23.

november 2010 en aftale om en opdatering af den

vejledende registrering af § 3-beskyttet natur i perio-

den 2011-13.

Af aftalen fremgår, at det er Naturstyrel-

sen, der står for opdateringen, og at kommunerne

efterfølgende skal vedligeholde registreringerne.

132

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dette indebærer som noget nyt, at kommunerne

skal gennemgå de beskyttede naturarealer i en

10-årig cyklus.

Den oprindelige registrering af § 3-naturen skete i

midten af 1990’erne i amterne ved luftfototolkning,

og der er store regionale forskelle på, hvor mange

af lokaliteterne der efterfølgende er besøgt og

registreret i felten. Teknikken inden for luftfoto og

GIS- systemer var dengang ringere end nu, hvilket

givetvis har været årsag til mindre fejl i afgrænsning

og udpegning af områderne. Siden førstegangsre-

gistreringen er der løbende sket opdatering af area-

lerne og deres afgrænsning, men der var et udtalt

behov for en opdateret registrering af § 3-naturen.

Ændringer i natur og § 3-beskyttelse

§ 3-beskyttet natur er vejledende registreret. Om et

areal med den nugældende lovgivning faktisk er be-

skyttet, beror på en konkret vurdering af biologiske

kriterier, og hvor naturen kan vokse ud af og ind i

beskyttelsen.

I en opsamling på Naturstyrelsens § 3-registrerings-

projekt pilotår 2011 opgjorde DCE på baggrund af

§ 3-registrering af knap 5 % af Danmarks areal, at

det faktiske areal med beskyttet natur samlet er 3,2

% større end det oprindeligt registrerede § 3-areal.

Der er forsvundet natur ved ændret arealanvendel-

se svarende til 2,5 pct. og tilgroning svarende til 0,5

% Nyudviklet natur svarer til 1,9 % og overset natur,

der ikke hidtil er registreret, svarer til 3,6 % Der vil

blive lavet en tilsvarende landsdækkende opgørelse,

når Naturstyrelsens § 3-registrering er afsluttet.

Alle de beskyttede § 3-naturområder registreres i

Danmarks Miljøportal. I de tilfælde, hvor natur er

forsvundet, er det den enkelte kommunes ansvar at

følge op på, om dette er i overensstemmelse med

§ 3-beskyttelsen. Fra 2014 foreligger en ny opdate-

ret § 3-registrering som grundlag for kommunernes

forvaltning og planlægning. Det vil give kommuner-

ne det bedste mulige grundlag for at administrere

den beskyttede natur.

FigUr 6.9.1

Der udføres en registrering

af strukturindikatorer såsom

vegetationens højde, tilgro-

ning, jordbund, fugtighed og

drift. Ligeledes udfyldes en

artsliste for den del af arealet,

som har en homogen og

relativt god naturtilstand.

FigUr 6.9.2

Statuskort over fremdriften for den opdaterende registrering

af § 3-beskyttet natur i Danmark (screen dump) [1].

reFerencer

[1]

Naturstyrelsen, 2014

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

133

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TEMA 7

Naturressourcer

134

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udnyttelse af verdens naturressourcer er et globalt

anliggende, som kræver handling på lokalt, nationalt

og globalt plan for at sikre, at ressourcerne forvaltes

bæredygtigt. Igennem vores forbrug lægger vi be-

slag på arealer, ikke kun i Danmark, men også rundt

omkring i hele verden.

Danmark har en lang række naturressourcer, både

de ”begrænsede” såsom olie, sten og grus og de så-

kaldt fornybare som skov,

fisk og landbrugsproduk-

ter. De sidste er dog kun fornybare naturressourcer,

hvis de udnyttes bæredygtigt. Danmark forbruger

også naturressourcer, som udvindes og forarbejdes

i andre lande. I Danmark er indvindingen af råstoffer

på land på samme niveau som for 20 år siden, sva-

rende til 4,5 m³

pr. indbygger, mens indvindingen af

råstoffer fra havet er steget til det dobbelte i samme

periode, svarende til 1,9 m³ pr. indbygger. Pr. indbyg-

ger genbruges 0,9 m

3

af bygge- og anlægsaffald –

det sparer på de begrænsede ressourcer af sand,

sten og grus.

Den danske energiproduktion er fortsat større

end det nationale forbrug, men der er brug for at

omlægge til andre brændselstyper eller blive endnu

mere effektive, hvis vi fortsat skal være selvfor-

synende. Transport står for den største andel af

forbruget. I 2012 var Danmarks andel af vedvarende

energi 23 % mod 22 % året før, opgjort som andelen

af det samlede bruttoenergiforbrug (uden med-

regning af energi fra affald). Det tal skal ses i lyset

af målsætningen for 2020 om, at 30 % af vores

energi skal produceres ud fra vedvarende kilder. Det

samlede danske energiforbrug er faldet med 7 % fra

1990 til 2012.

Ligesom i 2007 er omfanget af fiskeri på omkring

100 kg fisk pr. indbygger om året. Stadig flere arter

fiskes efter principper om maksimalt bæredygtigt

udbytte, hvor fangstmængderne skal fastsættes

på et niveau, så det er muligt for bestandene at re-

producere sig. Også det danske skovbrug er blevet

mere bæredygtigt, og mængden af træ i skovene

er de seneste år steget med 2,4 mio. m

3

/år bl.a. som

følge af skovrejsning.

Materialeforbruget pr. indbygger i Danmark er faldet

siden 2006 og er på niveau med, hvad det var i

slutningen af 1990’erne. Siden 1990’erne er det især

forbruget af metaller og træ, der har været kraftigt

stigende, mens forbruget af fossile brændsler er

tilbage på niveau med slutningen af 1990’erne.

Forbruget af fødevarer er endda faldet lidt.

En stor del af ressourcerne, som indgår i den

danske økonomi , er udvundet uden for Danmarks

grænser. Danmarks Globale Fodaftryk, et udtryk

for hvilket areal Danmark samlet set lægger beslag

på gennem vores ressourceforbrug og miljøpåvirk-

ning, er blevet en anelse mindre, men det er stadig

et af verdens største, og ca. 3 gange så stort som

verdensgennemsnittet.

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

135

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.1 Havets ressourcer

• Fiskeriet har generelt været faldende siden

1980’erne og falder fortsat

• Stadig flere arter fiskes efter principper om

maksimalt bæredygtigt udbytte

• I 2012 var gydebiomassen af de økonomisk

vigtige arter sild og torsk omkring de sikre

biologiske grænser

Udfordringen

Fisk er en vigtig dansk ressource

Fisk er en vigtig del af det marine økosystem, sam-

tidig med at de er en vigtig ernæringsressource for

mennesker. I Danmark har man udnyttet fisk som

ressource siden stenalderen, og mange lokalsam-

fund har været afhængige af fiskeri som eneste

indtægtskilde.

De vigtigste farvande for dansk fiskeri er Østersøen,

Kattegat, Skagerrak og Nordsøen. I disse farvande

udnytter danske fiskere en lang række fiske- og

skaldyrsbestande. De fleste bestande deles med

fiskere fra andre EU-lande, fra Norge (Nordsøen og

Skagerrak) og fra Rusland (Østersøen). Kun meget

få kystnære bestande udnyttes alene af danske

fiskere.

Hvis fisk også i fremtiden skal sikres som en vigtig

ressource, så er udfordringen at tilpasse fangst-

niveauerne, så bestandene bevarer deres kapacitet

til at reproducere sig.

Målsætninger

Fiskeriet skal være bæredygtigt

Danmark har udarbejdet havstrategier for danske

havområder som led i EU’s havstrategidirektiv.

Der er opstillet en række nye mål for de danske

havområder, der er beskrevet i en miljømålsrapport

fremsendt til EU i oktober 2012 [1]. Målene skal være

opfyldt i 2020.

Det overordnede mål i havstrategien er god mil-

jøtilstand, som er beskrevet i miljømålsrapporten

sammen med miljømålene. Målene i havstrategi-

erne afspejler målene i EU’s fælles fiskeripolitik om,

at den erhvervsmæssige udnyttelse af alle fiske- og

skaldyrsarter skal være bæredygtig. Der er opsat

mål for fiskeriets omfang, bestandenes forplant-

ningsevne, alder og størrelsesfordeling. I tilknytning

til fiskeri og fangster er der følgende miljømål:

• Alle erhvervsmæssigt udnyttede bestande

forvaltes efter MSY-principper (om maksimalt

bæredygtigt udbytte). Erhvervsmæssigt udnyt-

tede arters gydebiomasse er inden for biologisk

sikre grænser.

136

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status

Ny

fiskeriforvaltning har effektiviseret fiskeriet

EU’s fælles fiskeripolitik skaber rammerne for den

danske fiskeripolitik. Kvoter bestemmes årligt for

hver art. Kvoterne skal sikre, at der også er fisk at

fange i fremtiden, og at bestandene fiskes bæredyg-

tigt. I 2005 blev der igangsat en ny fiskeriforvaltning

i Danmark med individuelle kvoter, som har betydet

en koncentration og effektivisering af fiskeriet. Figur

7.1.1 viser, hvor mange fisk danske fiskere har fanget

per år, opdelt på arter.

Fiskeriet har generelt været faldende siden

1980’erne og har i perioden 2007-2011 ligget på

700.000 – 800.000 tons. I 2012 var den samlede

fangst nede på 522.000 tons. Årsagen til faldet var

primært en markant reduktion af kvoten på tobis. I

2013 er kvoten for tobis igen steget, så den samlede

fiskede mængde forventes igen at ligge i nærhe-

den af de 700.000 tons. Hovedparten af fiskeriet i

2012 bestod af industrifisk som tobis og brisling og

konsumfisk som sild og makrel, men også torsk og

fladfisk er en væsentlig del af den samlede fangst.

Den økonomiske værdi af den samlede fangst er

blevet estimeret til 2,9 mia. kr. [2]. Torsk og sild er

fortsat nogle af de økonomisk vigtigste fiskearter

for dansk fiskeri. I 2012 blev der landet 24.822 tons

torsk, hvis værdi udgjorde 500 mio. kr. eller 26 % af

de samlede landinger af konsumfisk, se figur 7.1.1. Til

sammenligning blev der landet fladfisk for 399 mio.

kr. I 2012 blev der landet 125.000 tons sild, hvilket

var 45 % mere end i 2011.

I 2012 blev det vurderet, at gydemodne fisk, dvs.

mængden af frugtbare fisk, af torsk i både Nordsø-

en og Kattegat lå under de sikre biologiske grænser.

Desuden blev det vurderet, at gydebiomassen af

sild ligger på grænsen for bæredygtig udnyttelse,

mens bestanden af rødspætter er i fremgang. Se

også afsnit 4.3 om vigtige fiskebestande.

Samlede danske fangster (i tons)

1600000

1400000

1200000

1000000

800000

600000

400000

200000

0

FigUr 7.1.1

Samlede fangster (i tons) af

danske fiskere i alle farvande

fordelt på art [3].

Tobis

Brisling

Sild

Blåmusling

Blåhvilling

Torsk

Andre

Danske fangster af sild og torsk

Fangede sild (i tons)

Fangede tosk (i tons)

80000

180000

70000

60000

50000

40000

30000

20000

10000

0

160000

140000

120000

100000

80000

60000

40000

20000

0

FigUr 7.1.2

Mængden af sild og torsk

(i tons) fanget af danske

fiskere fra alle farvande [3].

Torsk

Sild

reFerencer

[1]

Naturstyrelsen, 2012

[2]

Danmarks Statistik, 2013

[3]

NaturErhvervsstyrelsens

afregningsregister

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

137

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.2 Skovens ressourcer

• Der bliver mere træ i skovene – 2,4 mio. m

3

/år

i perioden 2008 - 2012

• Hugsten i de danske skove er omkring 4,3

mio. m

3

/år

• Antallet af klovbærende vildt nedlagt af

danske jægere er steget siden 2002

• Danske jægere nedlagde 2,4 mio. stykker vildt

i jagtsæsonen 2012/13

Udfordringen

Skov er en vigtig ressource både til produktion af møbler, papir og energi og som et lager for CO

2

Skovenes ressourcer omfatter skovarealet i sig selv,

såvel som det træ der vokser på arealet. Skovene

udgør også en ressource i forbindelse med beskyt-

telse af landbrugsjord, infrastruktur, grundvand og

den biologiske mangfoldighed samt i forbindelse

med udnyttelse til friluftsmæssige formål. Skovenes

træer udgør en fornybar ressource, der bruges til

papir, møbler og bygningstømmer samt energi i

kraftvarmeværker og i private pejse og brændeov-

ne. Yderligere binder skovenes træer store mæng-

der af kuldioxid (CO

2

). En vis del af det optagne kul-

stof indgår i træernes biomasse og lagres, hvorved

atmosfærens indhold af CO

2

mindskes. Klimaæn-

dringer kan påvirke skoven som ressource, men ved

at skabe større variation i arter og strukturer vil de

danske skove samlet set være bedre til at modstå

klimaforandringerne. Skovenes samlede tilvækst

og opgørelser af den mængde træ, der fjernes ved

hugst eller naturlig død, er vigtige parametre for

at vurdere graden af bæredygtighed i skovdriften.

Skovdriftens påvirkning af biodiversiteten i skovene

er nærmere beskrevet under tema 6.

Årlig nettotilvækst af træ

i 1000 m

Juletræer 7 %

Nål 19 %

Løv 74 %

FigUr 7.2.1

Fordeling af nettotilvæksten

per år på forskellige trætyper,

1.000 m³ og procent [1].

Målsætninger

Skovarealet skal forøges, og træproduktion

og jagt skal være bæredygtig

Skovprogrammet skal revideres i 2013-2014, og det

må forventes, at målsætninger vedr. skovarealet

revideres/opdateres.

For vildtudbyttet (ikke kun i skovene) er det overord-

nede mål, at jagten skal foregå på et bæredygtigt

grundlag. Det gælder i øvrigt jævnfør jagt- og vildt-

forvaltningsloven.

1000 m

3500

3000

2500

2000

1500

1000

500

0

Hugsten i skove og plantager

FigUr 7.2.2

Hugsten i skove og

plantager [2].

Gavntræ

Brænde

Energitræ

138

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status

Den samlede vedmasse stiger

På baggrund af målingerne på skovstatistikkens prø-

veflader i 2003-2007 var den samlede vedmasse

113,3 mio. m³, mens den på baggrund af målingerne

i 2008-2012 var 125,2 mio. m³. I perioden er vedmas-

sen forøget med 11,9 mio. m³, eller 2,4 mio. m³/år.

Forøgelsen svarer til en nettotilvækst på 1,2 m³/ha/

år. Opbygningen af vedmasse skyldes bl.a., at der

løbende foregår en del skovrejsning.

Danmark er førende inden for produktion af

juletræer og pyntegrønt. I Danmark blev der i 2012

produceret 10,6 mio. juletræer, hvoraf 9,5 mio. træer

blev eksporteret. Værdien af de eksporterede træer

er opgjort af Danmarks Statistik til godt en mia. kr.

Fordelingen af nettotilvæksten per år i ovennævnte

periode på forskellige trætyper fremgår af figur 7.2.1.

Nåleskovene står for den største samlede tilvækst

(3,3 mio. m³ /år) svarende til 13,9 m³/ha/år. Hugsten

er også størst i nåleskovene og er på 2,7 mio. m³/år.

Løvskovenes samlede tilvækst er sammenlignelig

med nåleskovenes (3,2 mio. m³/år), men tilvæk-

sten per hektar er betydeligt mindre (5,4 m³/ha/

år), da løvtræer generelt vokser langsommere end

nåletræer.

Hugsten i løvskovene er også betydeligt mindre

(1,1 mio. m³/år), hvilket resulterer i en betydelig

opsparing af vedmasse i løvskovene (2,1 mio. m³/

år), formentlig som følge af fortsat dårlige priser på

løvtræ og mange unge løvtræsbevoksninger efter

skovrejsning. Skovstatistikken opgør den samlede

årlige hugst i de danske skove til 4,3 mio. m³. Heraf

er 3,4 mio. m³ registrerede som fældede, 0,4 mio.

m³ er døde (men efterladt i bevoksningen), 0,04

mio. m³ er angivet som stormfældede, mens der for

0,6 mio. m³ ikke er angivet en årsag, se også figur

7.2.2.

Vildtudbytte

1000 stk.

160

140

120

100

80

60

40

20

0

FigUr 7.2.3

Samlet vildtudbytte og

vildtudbytte af klovbærende

vildt samt skovsnepper for

perioden 2002-2012 [3]

Kronvildt

Dåvildt

Råvildt

Skovsneppe

I statsskovene, som udgør 18 % af det samlede skov-

areal, er der indført naturnær skovdrift, og alle stats-

skove har siden 2007 været certificerede efter to

ordninger (FSC og PEFC). Krav til bæredygtig skov-

drift kan f.eks. være som FSCs krav om, at minimum

3-5 træer per hektar får lov til at dø naturligt, og at

der kun foretages selektiv hugst og ikke renafdrift.

Nogle skove er certificeret efter begge ordninger.

I vildtudbyttestatistikken indberetter jægere ikke,

om det nedlagte vildt er fra skove. Man kan dog

anvende en række jagtbare arter som hjorte og

skovsneppe som udtryk for omfanget af vildt knyt-

tet til skovene, da netop disse arter har skoven som

primært levested. I Danmark er der ca. 172.000

jægere, og i sæsonen 2011-2012 nedlagde de i alt

2,36 mio. stykker vildt. Af disse udgjorde hjortear-

terne samt skovsneppe 175.000 stk. Siden 1990

er der sket en markant øgning af især udbyttet af

hjortevildt. Forholdsmæssigt er mængden af ned-

lagte kronhjorte steget med ca. 200 % siden 1990,

hvor stigningen har været særligt stejl i perioden

fra 2005 til 2010. Samtidig er antallet af registrerede

jægere steget igennem perioden.

reFerencer

[1]

Johannsen et al., 2013

[2]

Danmarks Statistik, 2013

[3]

Asferg, 2013

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

139

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.3 Energiressourcer og

energiforbrug

• Det samlede energiforbrug er faldet med 7 %

fra 1991 til 2012

• Transport kræver den største andel af energi-

forbruget med 34 %

• Dansk energiproduktion er stadig større end

behovet i 2011, men der er behov for at om-

lægge behovet til andre brændselstyper

Udfordringen

Det er afgørende at reducere vores forbrug af

fossile energikilder for at spare på ressourcerne

og for at reducere udledningen af drivhusgasser

Anvendelse af vedvarende energikilder er en

væsentlig løsning til reduktion af udledningen af driv-

husgasser. I stedet for de fossile brændsler anvendes

i stadig større mængder bl.a. vindenergi, solenergi,

jordvarme samt biomasse og affald til el- og var-

meproduktion. Energiforbruget dækker en række

forskellige formål, såsom boligopvarmning, transport,

produktion af varer i industrien og i handels- og

servicesektoren.

Danmarks samlede energiforbrug og energiproduktion

Million TJ

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

FigUr 7.3.1

Danmarks samlede energifor-

brug og energiproduktion,

i mio. Tj [1].

Energibehov

Energiproduktion

Målsætninger

Danmarks energiforsyning skal bestå af vedvarende energi i fremtiden

I regeringsgrundlaget er det en målsætning, at

hele Danmarks energiforsyning skal dækkes af

vedvarende energi i 2050. Vores el- og varmeforsy-

ning skal dækkes af vedvarende energi i 2035. Kul

udfases fra danske kraftværker, og oliefyr udfases

senest i 2030. Desuden skal halvdelen af Danmarks

traditionelle elforbrug komme fra vind i 2020. “Grøn

Vækst” aftalen fra 2009 lægger op til, at 50 % af

husdyrgødningen skal udnyttes til energi i 2020.

Med Energiaftalen forventes, at biogasudbygning

vil bidrage til, at der opnås samlet 35 % vedvarende

energi i Danmark i 2020.

I EUs klima- og energipakke fra december 2008 er

det fastlagt, at Danmark i 2020 skal opnå en andel på

mindst 30 % vedvarende energi i det endelige energi-

forbrug. Danmark er desuden forpligtet til, at mindst

10 % af energiforbruget i transportsektoren kommer

fra vedvarende energi i 2020. EU har en målsætning

om, at det samlede energiforbrug skal reduceres

med 20 % i 2020, hvilket svarer til 1990-niveauet

(EUs 20-20-20 plan). I Energiaftale 2012-2020 blev det

besluttet, at energiselskaberne årligt skal sikre energi-

besparelser svarende til henholdsvis ca. 2,6 %. i 2013

og 2014 og ca. 3,0 % af slutforbruget af energi ekskl.

forbruget til transportformål fra 2015 til 2020.

140

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

reFerencer

[1]

Energistyrelsen, 2012; 2013

Status

Svagt faldende energiforbrug og voksende forsyning med vedvarende energi

Danmarks samlede energiforbrug og –produktion

fremgår af figur 7.3.1. Heraf kan man se, at Danmark

i flere år samlet set har produceret mere energi,

end vi har brug for, men at dette er ikke længere

tilfældet. I 2012 fordelte energiforbruget sig på de

forskellige sektorer som følger:

Husholdninger

31 %

Produktionserhverv

22 %

Handel & Service

13 %

Transport

34 %

Siden 1991 er energiforbruget faldet i produktions-

erhvervene (mest i fremstillingsvirksomhed) med

21 %. Frem til 2012 er energiforbruget uændret i

husholdningerne, mens det er steget for handel og

service med 7 % og for transporten med 17 %.

Hvordan den danske produktion af fossile brænd-

sler fordeler sig på brændselstyper, kan man se af

figur 7.3.2, mens fordelingen af forbruget ses af figur

7.3.3.

Tilsammen viser disse figurer, at vi har brug for

både at spare yderligere energi og at udvikle en

Mio. TJ

0,9

0,8

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0,0

Solenergi

Olie

Naturgas

Kul

Biomasse

Vindkraft

Biodiesel

Vandkraft

Biogas

Geotermi

Varmepumper

Forbrug af fossile brændsler

Mio. TJ

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Produktion af fossile brændsto

er

FigUr 7.3.2

Produktion af primær energi,

fossile brændsler [1].

Råolie

Naturgas

større produktion af vedvarende energi, jævnfør

målsætningerne. Siden 1991 er vores samlede ener-

giforbrug faldet med ca. 7 %.

Figur 7.3.4 viser udviklingen i produktion af ved-

varende energi fra 1991 til 2012. Den vedvarende

energi dækker nu 23 % af det samlede energifor-

brug (når der ses bort fra affald), og biomasse udgør

over 60 % af den vedvarende energi.

Indenlandsk forsyning med vedvarende energi

1000 TJ

160

140

120

100

80

60

40

20

0

FigUr 7.3.3

Bruttoenergiforbrug af fossile brændsler [1].

FigUr 7.3.4

Udviklingen i indenlandsk forsyning med vedvarende

energi siden 1991 [1].

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

141

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.4 Mineralske råstofer

• Indvindingen af råstoffer på land er på

samme niveau som for 20 år siden

• Indvindingen af råstoffer fra havet, inkl.

materiale som nyttiggøres, er steget til det

dobbelte i samme periode

• Vi erstatter mere og mere af vores

råstofbehov ved at genanvende materialer,

13 % i 2009

Udfordringen

Danmark har et stort behov for sten, grus og

sand til bygge- og anlægsarbejder

Mineralske råstoffer dækker i Danmark over forskel-

lige jord- og bjergarter, som det kan betale sig at

udgrave og bruge, primært til byggematerialer og

anlægsarbejder.

Råstofudgravning kan give store indgreb i land-

skabet og forstyrre dyre- og plantelivet. I områder

med råstofindvinding stilles der derfor krav om, at

råstofgravene skal retableres, og i retableringspla-

nerne kan der være krav vedrørende beskyttelse af

dyre- og planteliv.

Mio.

m

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

Udvikling i udvinding af råsto

er

FigUr 7.4.1

Udviklingen i udvinding af

råstofer fra henholdsvis land

og hav samt i mængden

af genanvendt bygge- og

anlægsafald [1].

Land

Genanvendt bygge- og anlægsa ald

Hav

Målsætninger

En større del af råstofudvindingen skal ske på

havet eller dækkes af affaldsmaterialer

Den gældende råstoflov har bl.a. til formål at skabe

rammerne for at øge råstofindvindingen fra havet,

så den kommer til at udgøre en større del af den

samlede råstofforsyning i Danmark.

Endvidere er det råstoflovens formål, at udvinding

og anvendelse af råstoffer skal ske som led i en

bæredygtig udvikling, sikre en råstofforsyning på

længere sigt, og at naturbundne råstoffer i videst

muligt omfang erstattes med genanvendte materia-

ler fra affaldsprodukter.

Råsto er indvundet fra havet

Sand 7,6%

Fyldsand

72,2 %

Ral og sten

11,7%

Grus

8,5%

FigUr 7.4.2

Fordelingen af råstofer indvundet fra havet i 2012 [2].

142

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status

Udvindingen af råstoffer

fra land er faldet de sidste 5 år

Udvindingen fra land er faldet væsentligt de sidste

5 år, formentligt på grund af afmatning i bygge-

branchen, se figur 7.4.1. Samtidig er mængden af

udvindingen fra havet stigende som ønsket i mål-

sætningen. Den udgør dog stadigt kun knapt 30 %

af den samlede indvinding. Figuren viser også den

genanvendte mængde af bygge- og anlægsaffald,

som er jævnt stigende, hvilket også kan være med-

virkende til faldet i mængden af råstoffer udvundet

på land.

Af råstofferne udvundet på havet blev knapt 2 %

losset i udlandet i 2012, formentligt med henblik på

at blive brugt der.

Fordelingen af de forskellige typer af råstoffer fra

henholdsvis land og hav i 2012 fremgår af figur 7.4.2

og figur 7.4.3. Det ses, at langt den overvejende

indvinding fra land består af sand, grus og sten.

Indvundne råstoffer i form af sand, grus og sten

anvendes i vejanlæg og byggeri, dels som fyld og

vejmaterialer, dels til fremstilling af beton, mørtel og

asfalt. Her sker der en svagt stigende anvendelse af

affald fra byggeri og anlægsarbejder, og på denne

måde spares der råstoffer, se figur 7.4.1. Granit an-

vendes i byggeri og havneanlæg, mens kvartssand

blandt andet bruges til glasproduktion.

Kalk og kridt anvendes i farve-, papir- og medicinal-

industrien samt til fremstilling af cement. Kalk og

kridt bruges desuden i landbrug og gartnerier. Ler

Råsto er indvundet fra land

Tørv 0% Andre råsto er 6%

Kridt/kalk 9%

Moler 1%

Ekspand. ler 1%

Ler 1%

Granit 1%

Kvartssand 1%

FigUr 7.4.3

Fordelingen af råstofer ind-

vundet fra land i 2012 [3].

Sand, grus

og sten 80%

anvendes i fremstillingen af teglsten samt til klinker,

keramik og potter. Moler anvendes til isoleringssten

samt ved fabrikation af kunststoffer og kattegrus.

Tørv (spagnum) bruges af gartnere og haveejere.

Efterforskning og indvinding af råstoffer på havet

må kun foretages i områder, der er særligt udpeget

til formålet. I kystvande med en vanddybde på

mindre end seks meter må der almindeligvis ikke

ske råstofindvinding. Og i naturbeskyttelsesområder

(Natura 2000-områder m.m.) skal der gennemføres

en miljøkonsekvensvurdering, før en råstofudvin-

ding kan finde sted.

Samtidig med at der gives tilladelse til at indvinde

råstoffer, fastlægges det, hvordan områderne skal

behandles efter endt indvinding. F.eks. er der i

Tarup-Davinde grusgrave på Fyn og i Hedeland ved

Roskilde skabt nye landskaber, som rummer store

biologiske og rekreative værdier.

reFerencer

[1]

Naturstyrelsens statistik,

Danmarks Statistik og

Miljøstyrelsen, ISAG

databasen, u.å.

[2]

Naturstyrelsen, u.å.

[3]

Danmarks Statistik, u.å.

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

143

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.5 Forbrug af ressourcer

• Vores materialeforbrug per indbygger steg

med ca. 30 % i perioden fra 1993 til 2006; nu

er det samlede forbrug reduceret til et niveau,

der svarer til situationen i slutningen

af 1990’erne

• Vores forbrug af metaller har været stærkt

stigende i perioden 1993 til 2008 (og mere

end stigningen i BNP). Forbruget faldt under

krisen, men er nu stigende igen

Udfordringen

Jordens ressourcer er ikke uendelige

Vores forbrug af ressourcer stiger i takt med vores

almindelige velstand. Både udvinding, produktion

og forbrug af materialer kan belaste miljøet, og den

samlede mængde af mange ressourcer er begræn-

set, så vi ikke kan bruge uanede mængder af dem,

uden at de slipper op. I det seneste årti har priserne

på en række ressourcer været stigende, hvilket

også gør ressourceeffektivitet til en stadig vigtigere

parameter.

Ton/indbygger

40

35

30

25

20

15

10

5

0

Udviklingen i ressourceforbrug

FigUr 7.5.1

Udviklingen i materialefor-

brug [1].

Fødevarer

Metaller

Andre produkttyper

Anden biomasse

Mineralske råsto

er

Træ

Fossile brændsler

Målsætninger

Ingen eksisterende nationale målsætninger

Visionen i EU’s 7. miljøhandlingsprogram lyder: ”I år

2050 lever vi et godt liv, inden for Jordens økologi-

ske grænser. Vores velfærd og vores sunde omgi-

velser skyldes en innovativ kredsløbsøkonomi, hvor

intet spildes, hvor naturressourcerne forvaltes på

bæredygtig vis og hvor biodiversiteten beskyttes,

værdsættes og genoprettes på en måde, der øger

samfundets modstandsdygtighed. Væksten i vores

lavemissionsøkonomi har længe været afkoblet fra

ressourceforbruget og sætter tempoet for et globalt

sikkert og bæredygtigt samfund.

De samlede miljøvirkninger fra alle større industri-

sektorer i Unionens økonomi er væsentligt redu-

ceret, ressourceeffektiviteten er forøget, og der er

etableret referencemærker og målingsmetoder. Der

er etableret markeds- og politikincitamenter, der fo-

strer forretningsinvesteringer i ressourceeffektivitet,

mens grøn vækst stimuleres gennem foranstaltnin-

ger, der fremmer innovation.”

Der er dog endnu ikke fastsat specifikke målsætnin-

ger på ressourceområdet, hverken på nationalt eller

EU-niveau.

144

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status

Det samlede materialeforbrug svarer til niveauet i slutningen af 1990’erne

En måde at opgøre vores ressourceforbrug på

er via materialestrømsanalyser, hvor man ser på,

mængden af materiale, der passerer gennem den

nationale økonomi. Det ”Direkte Materiale Input”

(målt i ton per indbygger) opgøres som summen

af forbrug af ressourcer produceret i Danmark og

importen af den pågældende ressource. I beregnin-

gen fratrækker man ikke den del af materialeforbru-

get, der går til varer, der efterfølgende eksporteres.

Der tages heller ikke hensyn til tab af materiale

under indvinding eller produktion. En anden måde

at vurdere vores ressourceforbrug på er ved at se

på sammenhængen mellem materialeforbruget og

bruttonationalproduktet.

Udviklingen i materialeforbrug målt som det Direkte

Materiale Input i ton per indbygger fremgår af figur

7.5.1.

Det fremgår, at materialeforbruget per indbygger

stiger frem til 2006, hvorefter det begynder at falde.

I dag svarer niveauet for det samlede materiale-

forbrug til, hvad det var i midten af 1990’erne. Det

er især forbruget af træ og metal, der er steget (i

begge tilfælde til næsten det dobbelte per person) i

forhold til midt 1990’erne.

Af figur 7.5.2 fremgår det, at forbruget per indbyg-

ger er steget mindre end bruttonationalproduktet

per indbygger, bortset fra metaller, hvor stigningen

er stor frem til 2008, hvorefter det falder til et lavere

niveau for så at stige igen. Både forbruget af fossile

brændsler og mineralske råstoffer er stort set faldet

til 1993 niveau. Bemærk at forbrug til produktion af

eksporterede varer ikke er trukket fra.

Indeks 1993 =100

250

200

150

100

50

0

relativ udvikling i materialeforbrug

BNP/indbygger

Anden biomasse

Metaller

Fossile brændsler

Fødevarer

Træ

Mineralske råsto er

Andre produkttyper

FigUr 7.5.2

Den relative udvikling i materialeforbruget (dmi) per indbyg-

ger i forhold til udviklingen i BNP per indbygger. 1993 _= 100

for alle parametre [1].

reFerencer

[1]

Danmarks Statistik, 2013

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

145

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.6 Case 1: Danmarks globale

fodaftryk

Danmarks Globale Fodaftryk er svagt faldende,

men stadigt et af verdens største og ca. 4,5 gange

så stort som jordklodens gennemsnitlige biologiske

råderum per person.

Hvad er et ”Økologisk fodaftryk”

Det økologiske fodaftryk er en sammensat indika-

tor for menneskers forbrug af naturens ressourcer

og den tilhørende miljøpåvirkning. Fodaftrykket

omregner ressourceforbruget og miljøpåvirkningen

til det areal per indbygger, som er nødvendigt, for at

naturen kan forny de naturressourcer der anvendes

i forbindelse med den enkeltes forbrug. Arealet

omfatter både vand og land herunder skov samt

dyrkede og afgræssede arealer. Endvidere indgår

en kompensation for miljøpåvirkningen i form af det

skovareal, som er nødvendigt til at opsuge den CO

2

-

emission, forbruget afstedkommer. Sammenholder

man det med landets (eller klodens) biologiske

råderum, dvs. den mængde af ressourcer, som

landet (eller kloden) kan producere opgjort på

samme måde, kan man sammenligne de forskellige

lande i verden på tværs af deres naturgrundlag og

produktionseffektivitet. Det biologiske råderum for

et land beregnes ved at gange landets produktive

land- og vandareal med en produktivitetsfaktor for

de forskellige arealtyper, som kan var variere fra år

til år. Samt med en ydelsesfaktor, som udover at

variere fra år til år også varierer fra land til land.

Udviklingen i Danmarks globale fodaftryk

Globale ha pr. person

12

10

8

6

4

2

0

FigUr 7.6.1

Udviklingen i Danmarks

globale fodaftryk, global ha

per person [1].

Bebyggelse

Fiskeri

Skovdrift og græsning

Landbrug

Energiforbrug

Det økologiske fodaftryk udarbejdes af organisatio-

nen Global Footprint Network på basis af en me-

tode, som er blevet testet af både EU og en række

enkeltlande. Netværket arbejder også med ”aftryk”

for byer og sektorer. Det globale fodaftryk er en lidt

anden måde at opgøre miljøeffekt på end DMI og

DMC (se afsnit 7.5 og 9.7), idet man her samler både

ressourceforbrug og miljøpåvikrning i én parameter.

Den senest offentliggjorte opgørelse, hvor også

Danmark er med, er fra 2010, hvorfra resultaterne

i dette afsnit er hentet. Global Footprint Network

er i gang med en revision af sine standarder og

opgørelser, så der kan forventes nye data inden for

en overskuelig fremtid.

146

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks Økologiske Fodaftryk

Danmarks samlede økologiske fodaftryk fremgår

af figur 7.6.1. Det ses, at det har været svagt fal-

dende siden 1980, men dog er steget lidt på det

seneste. Det er vores stigende behov for areal til

landbrugsdrift, der gør, at det ikke falder yderligere.

Desuden har vi et stort arealforbrug til produktion

af energi. Det gennemsnitlige fodaftryk i verden er

på 2,7 globale ha per person, og for den rige del af

verden er gennemsnittet 6,1 global ha per person.

Danmark har et af de højeste fodaftryk i verden

med et niveau (2007) på 8,3 globale ha per person.

Danmark har det højeste aftryk overhovedet for sin

landbrugsdrift, 5 gange så højt som verdensgen-

nemsnittet, mens vi ligger under gennemsnittet

for de rige lande med hensyn til aftryk vedrørende

energi. Danmarks økologiske fodaftryk overstiger

det globale biologiske råderum med en factor 4,6.

Det betyder, at danskere gennem vores forbrug

lægger beslag på 4,6 gange så stort et areal, som

der er til rådighed i gennemsnit globalt.

Danmarks biologiske råderum

Danmarks biologiske råderum er vist i figur 7.6.2.

Det ses, at vores fodaftryk allerede i 1960’erne

overskred det biologiske råderum. Det biologiske

råderum varierer fra år til år bl.a. afhængigt af høst-

udbyttet, så det der ser ud som et yderligere fald i

råderummet i 2007 kan være kortvarigt.

Både det globale fordaftryk og det biologiske

råderum opgøres i fem kategorier; bebyggelse,

fiskeri, skovdrift, græsning samt landbrug. Herud-

over opgør fodaftrykket det nødvendige skovareal

til at optage CO

2

-emissionen fra de anvendte fossile

brændsler, som ikke kan absorberes i havet. Forskel-

len mellem de enkelte kategorier, fremgår af figur

7.6.3. Fodaftryk og råderum for bebyggelse er altid

sat lig hinanden, og der beregnes ikke et råderum

for energiforbrug. Hvis man sammenligner de tre

andre kategorier i et nationalt perspektiv, ses det, at

når man ser bort fra vores forbrug af fossile brænd-

sler, så svarer vores biologiske råderum til vores

fodaftryk – det er endda en smule større. Vi har et

Fordeling af biologisk råderum i Danmark

Globale ha per person

12

10

8

6

4

2

0

FigUr 7.6.2

Sammenligning af Danmarks

biologiske råderum med

Danmarks økologiske

fodaftryk, globale ha per

person [1].

Biologisk råderum

Økologisk fodaftryk

Fodaftryk og råderum i Danmark

Globale ha pr person

5,0

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Økologisk fodaftryk

Fiskeri

Skovdrift og græsning

Biologisk råderum

Landbrug

FigUr 7.6.3

Sammenligning af Danmarks

fodaftryk og råderum for tre

af de kategorier der indgår

globale ha per person [1].

stort råderum for fiskeri generelt, og vores råderum

for landbrugsdrift svarer stort set til vores behov.

Det er især vores behov for græsningsarealer, altså

vores dyreproduktion, der er for stort i forhold til det

råderum, vi har.

Global Footprint Network definerede den 20. august

2013, som ”Earth Overshoot Day”, den dag i 2013

hvor vores ressourceforbrug for 2013 overstiger det

biologiske råderum, vi har på verdensplan. Havde

det tilsvarende været regnet ud for Danmark, ville

det have været den 2. august 2013.

reFerencer

[1]

Global Footprint Network

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

147

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TEMA 8

Miljø og sundhed

148

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I Danmark er der fortsat behov for at nedbringe

risikoen ved brug af kemikalier. Uønskede kemikalier

kan måles i blod, urin og hår hos befolkningen, og

børn er særligt udsatte for mange af disse kemika-

lier. Vi får gradvist mere viden om kemiske stoffer

med hormonforstyrrende egenskaber, som blandt

andet mistænkes for at have betydning for øget

forekomst af visse kræftformer og for nedsat sæd-

kvalitet hos danske mænd. Sædkvaliteten blandt

unge danske mænd er lav, men tal fra 1996-2010

kunne tyde på en svag stigning. Både ny viden og

nye materialer, som eksempelvis nanomaterialer, stil-

ler nye krav til, hvordan vi regulerer kemikalieanven-

delsen, og hvordan vi vurdererer risikoen forbundet

med stofferne,

enkeltvis og i kombination.

EU’s fælles kemikalielovgivning (REACH), som er

under indfasning, har fokus på fremskaffelse af data

om kemiske stoffer og bidrager sammen med an-

den supplerende lovgivning til at få begrænset eller

forbudt anvendelsen af de mest problematiske stof-

fer. Danmark er også aktiv på den globale scene og

har netop spillet en væsentlig rolle i forbindelse med

vedtagelsen af en global kviksølvkonvention, der

skal bidrage til at nedbringe kviksølvforureningen.

Udendørs luftforurening, især i de større byer, er

årsag til for tidlige dødsfald og forværring af luftvejs-

sygdomme og hjerte-kar-sygdomme. I Danmark

skønnes luftforurening generelt at forårsage 3.200

for tidlige dødsfald om året. Også trafikstøj har

betydning for helbredet, herunder for hjerte-kar-

sygdomme og for tidlige dødsfald. Det anslås, at

flere hundrede danskere dør hvert år på grund af

støj fra vejtrafikken.

Badevandets mikrobiologiske kvalitet er ikke

ændret væsentligt siden 1990’erne. Heller ikke

antallet af infektioner med legionellabakterien fra

forurenede varmtvandssystemer har ændret sig

de seneste år. Blandt de fødevarebårne sygdomme

er forekomsten af camphylobacter-tilfælde fortsat

højt, dog med et fald i 2012 på 9 % i forhold til

2011. Forbruget af antibiotika har været stigende

gennem de sidste årtier – landbrugets forbrug faldt

markant i 2011 for igen at stige i 2012 på trods af en

nedgang i svineproduktionen.

Gennem mange undersøgelser er det påvist, at

friluftsliv gavner folkesundheden. Derfor er det

vigtigt med sikring og udvikling af en varieret og

mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for

alle i både hverdag og ferier. Skov er den foretrukne

naturtype til friluftsliv efterfulgt af strand og kyst.

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

149

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8.1 Kemiske stofer

• Uønskede kemikalier fundet i blod og urin hos

børn og deres mødre

• Kemiske stoffer mistænkes fortsat for at med-

virke til alvorlige sundhedseffekter som kræft

og nedsat frugtbarhed

• Nikkelallergi er forsat den mest hyppige al-

lergiform

• Fortsat lav sædkvalitet hos mange danske

mænd

Udfordringen

Mange kilder til udsættelse for kemikalier

Der indgår kemikalier i alt, hvad vi omgiver os

med. Det skønnes, at antallet af kemiske stoffer på

det danske marked har ligget på omkring 20.000

de seneste årtier. Nogle af disse stoffer udgør en

risiko for uønskede skadevirkninger på miljøet og

sundheden. Samtidig mangler vi stadig mere viden

om effekterne af mange kemikalier, både enkeltvis

og i kombination. Det gælder blandt andet alvor-

lige effekter som allergi, kræft og indvirkning på

forplantningsevnen. Efterhånden som EU’s fælles

kemikalielovgivning (REACH) bliver implementeret,

vil den betyde, at kemiske stoffer generelt kun kan

markedsføres lovligt, hvis deres egenskaber er

tilstrækkeligt belyst. Kemikalier i importerede varer

er ikke fuldt dækket af REACH, og mange af disse

varer kommer fra lande med mindre krav til doku-

mentationen. Ikke mindst i lyset af den stigende

import fra lande uden for EU er en global indsats

især i FN-regi derfor vigtig.

Målsætninger

Den negative påvirkning fra kemikalier skal begrænses

Den danske målsætning er, at der i 2020 ikke læn-

gere må være produkter eller varer på markedet,

som indeholder kemikalier med særligt problemati-

ske effekter på sundhed og miljø. Forbrugerne skal

kunne stole på, at de produkter, de køber, ikke ud-

gør en risiko for mennesker eller miljø. De produkter,

der importeres fra lande uden for EU, skal på lang

sigt underlægges de samme sikkerhedskrav som

EU-producerede produkter [1].

Det er desuden en målsætning i EU’s 7. miljøhand-

lingsprogram, at risici for miljøet og sundheden,

særligt i forhold til børn, vurderes og minimeres

i forbindelse med anvendelsen af farlige stoffer

og kemikalier i produkter. Endemålet er et ugiftigt

miljø. Det kræver en minimering af udsættelsen for

problematiske kemikalier i produkter, herunder bl.a.

i importerede produkter, for at fremme ikke-giftige

materialekredsløb og mindske indendørs udsæt-

telse for skadelige stoffer [1].

I EU sker regulering af kemikalier gennem REACH,

suppleret af regulering i forhold til mere produkt-

specifikke områder, såsom elektronik og kosmetik

og implementering af globale konventioner, såsom

Stockholmkonventionen om persistente organiske

giftstoffer (POP-stoffer). REACH blev vedtaget i

2006 og indfases gradvist over 15 år, hvorefter

alle stoffer, der produceres eller importeres i en

mængde på over 1 ton per år, skal være registreret

med dokumentation for sikker produktion, anven-

delse og bortskaffelse. Den fulde implementering

af REACH falder tidsmæssigt sammen med målåret

for det danske og det globale 2020-mål.

150

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status

Påvirkning fra kemikalier i den danske befolkning

Mange af de produkter, vi bruger i dagligdagen,

indeholder kemikalier, som kan afgives. De første

resultater af en europæisk biomoniteringsundersø-

gelse, DEMOCOPHES, der har omfattet 17 lande, og

undersøgelse af hår, blod og urin fra børn i alderen

6-11

år og deres mødre i aldersgruppen op til 45 år,

er nu klar [2]. Undersøgelsen viser, at indholdet af de

undersøgte kemikalier i den danske befolkning ge-

nerelt ligger under gennemsnittet med undtagelse

af kviksølv og bisphenol A, hvor danskernes indhold

ligger over gennemsnittet. Analyserne viste, at ni-

veauet af omdannelsesprodukter af ftalater generelt

var lidt højere hos børnene end hos mødrene, og

det tyder, at børn er mere udsatte for ftalater end de-

res mødre. Forklaringen kan være, at børn er mere

udsatte for støv, fordi de leger på gulvet og putter

ting i munden. Visse ftalater hører ligesom bisphenol

A til gruppen af stoffer,

der er mistænkt for at være

hormonforstyrrende og påvirke menneskers for-

plantningsevne. Hormonforstyrrende stoffer sættes

i forbindelse med bl.a. nedsat frugtbarhed, misdan-

nelser af kønsorganerne samt bryst- og testikelkræft.

Det diskuteres også, om de kan være årsag til dårlig

sædkvalitet, men der er ikke videnskabeligt bevis

for det. Forekomsten af hormonbetingede kræft-

sygdomme som bryst- og prostatakræft er fortsat

stigende i Danmark [3], som det ses af figur 8.1.1. Den

kraftige stigning i antallet af prostatakræfttilfælde

siden midten af halvfemserne skyldes formentlig

øget opmærksomhed og øget diagnostik.

Sædkvaliteten hos mange danske mænd er fortsat lav,

men en undersøgelse af 4867 unge københavnske

mænd har vist en svag stigning i perioden 1996-2010.

Mindre end hver

fjerde har en optimal sædkvalitet,

og 15 % har en sædkvalitet, der er så dårlig, at de vil

have svært ved at gøre en kvinde gravid [4]. Der er

tale om en kompleks problemstilling, og det diskute-

res fortsat, om hormonforstyrrende stoffer muligvis

er en del af forklaringen.

Andelen af kvindelige eksempatienter, der er al-

lergiske over for nikkel, parfumestoffer og konser-

veringsstoffer er i store træk uændret siden 2003.

Nikkelallergi er forsat den mest hyppige form blandt

allergi blandt kvindelige eksempatienter

% positive

25

20

15

10

5

0

eksempatienter og befolkningen i øvrigt. Undersø-

gelser har vist, at hver femte mobiltelefon afgiver

nikkel i mængder, der kan forårsage nikkelallergi,

på trods af at mobiltelefoner siden 2009 har været

omfattet af restriktionerne i EU’s nikkeldirektiv.

reFerencer

[1]

Regeringen, 2012

[2]

DEMOCOPHES, 2013

[3]

Statens Serum Institut,

2014

[4]

Jørgensen et al., 2012

[5]

Videncenter for allergi,

2013.

Hormonbetingede kræftsygdomme

200

180

160

140

120

100

80

60

40

20

0

FigUr 8.1.1

Forekomst af hormon-

betingede kræftformer:

Brystkræft, prostata- og

testikelkræft [3].

Brystkræft: Nye kræfttilfælde pr. 100.000 kvinder

Prostatakræft: Nye kræfttilfælde pr. 100.000 mænd

Testikelkræft: Nye kræfttilfælde pr. 100.000 mænd

Sperm concentration (million/ml)

200

180

160

140

120

100

80

60

40

20

0

FigUr 8.1.2

Gennemsnitlig sædcellekon-

centration hos unge danske

mænd [4].

FigUr 8.1.3

Udviklingen i andelen af

danske kvindelige eksem-

patienter (i %), der er testet

positive for kontaktallergi

over for nikkel, parfumestof-

fer og konserveringsstofer

(formaldehyd og methyl-

chlorisothiazolinon / methyl-

isothiazolinon (mci/mi)) [5].

Nikkel

Konserveringssto er: MCI/MI

Parfumesto er

Konserveringssto er: Formaldehyd

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

151

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8.2 Udendørs

luftforurening og sundhed

• Luftforurening bidrager til forværring af en

række sygdomme

• Luftforurening i Danmark i 2011 skønnes at

forårsage 3. 200 for tidlige dødsfald

Udfordringen

Luftkvalitet

Når vi trækker vejret, følger luftens forureningskom-

ponenter med. Forureninger i den danske udeluft

omfatter blandt andet partikler, nitrogendioxid, ozon,

svovldioxid, kulmonooxid, polycykliske aromatiske

kulbrinter og flygtige organiske forbindelser. Udslip af

kemiske stoffer, der kan føre til det, vi betragter som

luftforurening, stammer fra både menneskeskabte

aktiviteter og naturlige kilder. I Danmark kommer

luftforureningen primært fra køretøjer, skibe og

brændeovne og -kedler, fra erhvervsvirksomheder

samt fra energiproduktion – og så får vi desuden

blæst skadelige stoffer ind over grænserne.

Trods flere moderne brændeovne, der udleder

færre forurenende stoffer end de ældre modeller,

så er brændefyring stadig den mest forurenende

opvarmningsform herhjemme. Partikler og ultrafine

partikler (under 0,1 mikrometer) samt ozon anses for

de væsentligste kilder til sundhedsproblemer. Nyere

studier peger på, at kulstofholdige partikler, som

primært kommer fra brændeovne og vejtrafik, er

mere sundhedskadelige end de ikke-kulstofholdige

partikler, der udsendes som gas og omdannes til

partikler i atmosfæren [1]. Men alle de nævnte for-

ureninger kan medføre uønskede helbredseffekter

og bidrage til en forværring af sundhedstilstanden

for den enkelte. Det gælder ikke mindst personer

med kroniske luftvejslidelser.

WHOs eksperter i det internationale kræftagentur,

IARC, har i 2012 konkluderet, at der er tilstrækkelige

beviser for den kræftfremkaldende effekt i dieselos

[2]. Arbejdsgruppen fandt, at dieseludstødning er en

årsag til lungekræft og bemærkede også en øget

risiko for blærekræft. Her er sammenhængen dog

ikke lige så klar som ved lungekræft. Til sammenlig-

ning er rygning stadig en langt større risikofaktor for

at få kræft, men selv om der kun er en svag effekt

på den enkelte, opfordrer IARC regeringer verden

over til at yde en stærk indsats for at beskytte

befolkningen mod de skadelige stoffer fra dieselmo-

torer. Arbejdsgruppen har også gennemgået det

videnskabelige materiale om udstødning fra ben-

zinbiler. Her holder IARC fast ved kategoriseringen

’muligvis kræftfremkaldende’. I efteråret 2013 har

IARC yderligere konkluderet, at der er tilstrækkeligt

bevis for, at ’udendørs luftforurening’ kan fremkalde

lungekræft hos mennesker [3]. IARC’s vurderinger

sender et kraftigt signal om behovet for at reducere

den udendørs luftforurening.

152

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Målsætninger

Målet er ingen sundhedsfarer fra luftforurening

I overensstemmelse med Danmarks internationale

forpligtelser på luftområdet, er den overordnede

målsætning at beskytte alle mennesker effektivt

mod sundhedsrisici som følge af luftforurening.

Generelt er der fokus på at nedbringe luftforurenin-

gen, så nationale emissionslofter og internationale

forpligtelser kan overholdes.

Kroniske luftvejslidelser

Andel af befolkningen

med kroniske luftvejslidelser i %

8

7

6

5

4

3

2

1

0

FigUr 8.2.1

Andel af befolkningen med

kronisk bronkitis, børn med

astmatisk bronkitis, voksne

med astma inden for det

seneste år. Voksne = fra 16

år [5].

Børn med astma/astmatisk bronkitis

Voksne med kronisk bronkitis

Voksne med astma

Voksne med kronisk lungesygdom

Status

De

fine partikler medfører store negative helbredseffekter

Forurening med partikler hører til blandt synderne,

når det gælder luftforureningskomponenter med

indvirkning på sundheden. Fine partikler kommer

blandt andet fra udstødningen på biler og skibe, fra

kulkraftværker og fra brændeovne. Der kommer

også partikler i luften fra slid på veje, dæk og brem-

ser, og som støv fra hustage og fra saltvandssprøjt.

Undersøgelser fra USA og Europa har vist, at døde-

ligheden steg med 6-7

%, når partikelforureningen i

byerne steg med 10

µg

pr. m

3

[4]. Luftforureningen i

de større danske byer overvåges løbende, og i 2013

har DCE – National Center for Miljø og Energi under

Aarhus Universitet afrapporteret undersøgelser

af, hvor meget de forskellige lokale emissionskil-

der i Københavns Kommune og Frederiksberg

Kommune bidrager til negative helbredseffekter

i

Hovedstadsregionen. Estimatet var, at lokale kilder

årligt bidrager til omkring 80 for tidlige dødsfald i

Hovedstadsregionen (figur 8.2.1).

I Hovedstadsregionen er det samlede årlige antal af

for tidlige dødsfald forårsaget af luftforurening fra

alle kilder estimeret til ca. 1.500, hvoraf 540 er inden

for Københavns Kommune og Frederiksberg Kom-

mune [4]. Særligt følsomme grupper er personer

med hjerte-kar-sygdomme og kroniske luftvejslidel-

ser. På landsbasis er tallet ca. 3.200 (figur 8.2.1)a.

Korttidseffekter

Død af hjerte- og

lungesygdomme

Indlæggelser for hjerte-

og lungesygdomme

Indlæggelser for

slagtilfælde

Astma-anfald

(voksne og børn)

Bronkitis, nedre luftvejs-

symptomer, hoste

(voksne og børn)

Sygedage

(indskrænket aktivitet)

Medicinforbrug (astma)

Langtidseffekter

Død af hjerte- og lunge-

sygdomme, lungekræft

Nye tilfælde af lungekræft

Nye tilfælde af hjerte-

og lungesygdomme

Fosterpåvirkning

– nedsat fødselsvægt

Nedsat udvikling af

lungefunktion hos børn

TaBel 8.2.1

Eksempler på kort- og

langtidsefekter af partikelfor-

urening [3].

Institut for Folkesundhed (SIF) har i 1987, 1994,

2000, 2005 og 2010 gennemført nationale, repræ-

sentative undersøgelser af den voksne befolknings

sundhed og sygelighed. Udviklingen fra 1987 til

2005 viser en stigning i antallet af voksne med

astma og mindre ændringer i andelen med kronisk

bronkitis. I 2010 er antallet opgjort anderledes end

tidligere år og siger derfor ikke noget om udvikling

over tid. Livsstilsfaktorer og miljø, herunder luftfor-

urening, antages at have indflydelse på sygdom-

menes udbredelse.

reFerencer

[1]

Brandt et al., 2013

[2]

IARC, 2012

[3]

IARC (in press 2013)

[4]

Palmgren, 2009

[5]

Christiansen et al., 2012

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

153

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8.3 Ekstern støj og

helbredsefekter

• Den nationale støjkortlægning fra 2012 viser

i forhold til 2007 en reduktion i antal boliger,

der er belastede af vejtrafikstøj over Miljøsty-

relsens vejledende grænseværdi

• Vejtrafikstøj påvirker livskvaliteten og medfø-

rer, at flere hundrede mennesker hvert år dør

for tidligt

Udfordringen

Støjbelastning påvirker livskvalitet og helbred

Mange mennesker er udsat for generende støj, især

fra vejtrafik. Støj omkring lufthavne, langs jernbaner,

fra virksomheder og bygge- og anlægsaktiviteter

kan lokalt virke generende. Det gælder også støj

fra vindmøller, fritidsaktiviteter og naboer. Støj kan

medføre irritation, træthed, hovedpine og stress. I

de seneste år er der påvist en sammenhæng mel-

lem forhøjet blodtryk og støj fra vejtrafik og fly, og

mellem støj fra vejtrafik og øget risiko for hjerte-kar-

lidelser. Støj fra vejtrafik og omkring lufthavne kan

hæmme børns indlæringsevne, og en ny undersø-

gelse peger på, at støjbelastning fra vejtrafik også

kan medvirke til type 2 diabetes [1]. WHO rapporten

”Burden of disease from environmental noise, 2011”

angiver, hvordan støjbelastninger kan omsættes

til helbredsrisici ved at beregne DALY (disability

adjusted life years). DALY angiver antal år med redu-

ceret funktionalitet og dermed forringet livskvalitet

[2]. Det Miljøøkonomiske Råd publicerede i 2011 en

rapport, der fastslår, at vejtrafikstøj koster Danmark

mindst to mia. kroner årligt i værdiforringelse af

danske boliger samt i helbredsomkostninger. Miljø-

styrelsen anslår, at flere hundrede danskere hvert år

dør for tidligt på grund af støj fra vejtrafik [3].

Ca. 10 % af de vejtrafikstøjbelastede boliger i Dan-

mark ligger langs statens veje, mens resten ligger

ved kommunale veje. Den store udfordring ligger

således langs de kommunale vejstrækninger.

Målsætninger

Færre boliger skal belastes af trafikstøj

Miljøstyrelsen har udgivet et antal vejledninger om

regulering af støj, herunder vejledende grænse-

værdier og valg af støjindikatorer. De vejledende

støjgrænser er et udtryk for en støjbelastning,

som Miljøstyrelsen vurderer er miljømæssigt og

sundhedsmæssigt acceptabel. Der er tale om en

afvejning mellem de virkninger, som støjen har på

mennesker, og andre samfundsmæssige hensyn

– herunder at det ofte koster mange penge at

dæmpe støjen, som det også fremgår af afsnit 8.8.

I den seneste vejstøjstrategi er målsætningen at

reducere trafikstøjen i byerne.

154

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status

Vejtrafikstøj

Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for boliger

er Lden = 58 dB. Kortlægningen af vejtrafikstøjbelast-

ningen i 2011 omfattede alle byområder med flere

end 100.000 indbyggere og alle større veje med

flere end 8.000 køretøjer/døgn som årsgennemsnit.

Kortlægningen er efterfølgende opregnet til landsni-

veau, og viser at antallet af boliger belastet med Lden

over 58 dB er reduceret fra 786.000 til 723.000,

og at antallet af stærkt støjbelastede boliger (Lden

højere end 68 dB) synes at være reduceret fra over

175.000 boliger til nu 141.000 boliger, nogenlunde

svarende til niveauet i 2003 [4]. Tallene må behand-

les med forsigtighed, idet de trods samme bereg-

ningsmetode er opregning af forskellige stikprøver.

Trafikudviklingen fra 2006 til 2011 har ikke ændret

støjbelastningen, idet Vejdirektoratets trafikindeks

viser en beskeden trafikvækst på 2,4 %.

Den nationale vejstøjstrategi fra 2003 anviste ti

initiativer til støjbekæmpelse. De handlede om på

europæisk niveau at stramme støjgrænserne for

nye køretøjer og nye dæk, fortsat statslig fokus på

at indarbejde støjhensyn, når der bygges nye veje,

samt opgradering af eksisterende veje, øget forsk-

ning og brug af støjreducerende belægninger samt

revision af vejledningen om trafikstøj i byområder.

De ti initiativer var i al væsentlighed gennemført i

2009. Den reviderede støjstrategi fra 2010 indehol-

der 13 initiativer for perioden 2010-2014.

Den næste

nationale støjkortlægning i henhold til støjdirektivet

udføres i 2017, og støjhandlingsplaner skal udarbej-

des i 2018 [5].

Støjen langs statens veje er reduceret. Tal fra

Vejdirektoratet viser, at der siden 2003 årligt er

anvendt mere end 20 mio. kroner langs statsveje.

Med Folketingets aftale fra januar 2009 om en grøn

transportpolitik er tallet øget til 30-50 mio. kroner

årligt i perioden 2009 til 2014. Pengene er anvendt

til at opstille støjskærme langs statens veje, forbedre

lydisolation af boliger eller udlægge af støjreduce-

rende asfaltbelægninger. I forbindelse med anlæg

af nye statsveje og ved udvidelser af eksisterende

strækninger indarbejdes støjhensyn og støjreduk-

tion normalt i projekterne.

Den kommunale indsats er dog endnu sporadisk

og mest knyttet til ny byudvikling og nye vejanlæg.

Det skyldes knappe budgetter, og at mange af

kommunerne ikke har valgt at prioritere støjbe-

kæmpelse endnu.

Jernbanetrafikstøj

Banedanmark (tidligere DSB og Banestyrelsen)

påbegyndte i 1986 et landsdækkende støjprojekt

for at reducere støjbelastningen langs de større

banestrækninger i Danmark. Der er siden da opført

støjskærme og tilbudt tilskud til lydisolation af alle

helårsboliger med støjbelastning over Miljøstyrel-

sens vejledende grænseværdi Lden = 64 dB. Bane-

danmark har siden 1986 behandlet ca. 22.000 boli-

ger. 4.400 boliger er nu beskyttet med støjskærm.

Støjprojektet har betydet, at der er opsat 46,6 km

skærme langs banenettet og 4.700 boligejere har

udnyttet tilskudsordningen til en forbedret lydisole-

ring af deres bolig, så det indendørs støjniveau nu

er acceptabelt [6].

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

155

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Flystøj

Den landsdækkende støjkortlægning viser, at støj

omkring lufthave i et nationalt perspektiv er et re-

lativt mindre omfattende støjproblem. Samlet viser

kortlægningen i 2012, at der omkring de tre store

danske lufthavne Kastrup, Billund og Roskilde er ca.

4.000 boliger, der er belastet over 55 dB grænsen.

Støj fra bygge- og anlægsaktivitet

Inden for de senere år har en række større og

langvarige bygge- og anlægsarbejder været årsag

til støjgener, specielt i hovedstadsområdet. Miljø-

styrelsen har ikke fastsat grænseværdier for støjen,

men kommunerne kan fastsætte støjgrænser og

tidspunkter for arbejdets udførelse. Særligt aktivite-

ter om aftenen og natten er belastende for naboer

til større bygge- og anlægsarbejder.

Støj fra vindmøller

Støj fra vindmøller er reguleret af Vindmøllestøjbe-

kendtgørelsen fra 2011. der refererer til Vindmøllestøj-

bekendtgørelse 1284 af 15. december 2011. Tidligere

bekendtgørelser anvendes, hvis vindmøllerne er

anmeldt før 1. januar 2012, henholdsvis 1. januar 2007.

Der foreligger ikke en landsdækkende opgørelse af

støj fra vindmøller. Der er ikke påvist helbredsmæs-

sige effekter af vindmøllestøj, som overholder de

danske grænseværdier [7]. Inden for de seneste år

er der kommet særlig fokus på den lavfrekvente

støj, som nogle mennesker opfatter som særlig

generende. Derfor har Danmark som et af de første

lande indført en bindende indendørs støjgrænse på

LpALF = 20 dB for lyde i frekvensområdet 10-160

Hz.

Der opsættes i disse år større landbaserede vind-

møller til erstatning af

flere mindre vindmøller. Det

har rejst frygt for mere støj og specielt i det lavfre-

kvente område. Nyere undersøgelser peger dog på,

at store, serieproducerede vindmøller gennemsnit-

ligt set ikke udsender relativt mere lavfrekvent støj

end mindre vindmøller.

Udviklingen går derudover på at etablere såvel flere

landbaserede vindmøller som flere havmølleparker

for at leve op til regeringens målsætning om større

andel bæredygtig energiproduktion fra vedvarende

energikilder som vind.

reFerencer

[1]

Danske studier af støj fra

vejtrafik, Mette Sørensen m.fl.

Kræftens Bekæmpelse

[2]

WHO, 2011

[3]

Det Økonomiske Råd, 2011

[4]

Miljøstyrelsen, 2013

[5]

Regeringens

vejstøjstrategi, 2010

[6]

Banedanmark, 2013

[7]

Søndergaard, 2013

156

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

157

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8.4 Infektionssygdomme

• Kun små ændringer i den mikrobiologiske

kvalitet af drikkevand i perioden 2005-2011

• Badevandskvaliteten forbedret for tredje år i

træk i 2013

• Antallet af fødevarebårne sygdomstilfælde er

faldet med ca. 30 % siden år 2001

• Der observeres en lille stigning i antibiotika-

forbruget i landbruget og et fald i forbruget til

mennesker

Udfordringen

Begrænsning af infektioner uden unødvendigt antibiotikaforbrug

Fødevarer, drikkevand og badevand forurenet med

mikroorganismer kan være årsag til infektionssyg-

domme. Derfor er løbende kontrol nødvendig for

at sikre, at krav til den mikrobiologiske kvalitet er

overholdt.

Antibiotikabehandling har til formål at dræbe de

sygdomsfremkaldende bakterier, men kan også

medføre, at bakterierne beskytter sig ved med tiden

at udvikle resistens over for antibiotikummet. Det er

derfor vigtigt ikke at overforbruge antibiotika og kun

at anvende antibiotika, når det er nødvendigt.

Antal tilfælde

250

antal tilfælde af legionella

200

FigUr 8.4.1

Antal tilfælde af legionær-

syge indrapporteret til

Statens Serum Institut [4].

150

100

50

0

Målsætninger

Målet er et højt beskyttelsesniveau

Den overordnede målsætning er at reducere antal-

let af infektionssygdomme, der skyldes miljøfaktorer.

I 2020 skal forekomsten af sygdomsfremkaldende

organismer i vand være reduceret til et niveau, der

ikke giver sundhedsskadelige effekter [1].

Diagnosticerede fødevarebårne sygdomstilfælde

Antal sygdomstilfælde

9000

8000

7000

6000

5000

4000

3000

2000

1000

0

FigUr 8.4.2

Udvikling i antal diagnosti-

cerede fødevarebårne syg-

domstilfælde fra bakteriein-

fektion. Tallene anslås reelt at

være 10-20 gange større [2].

Yersinia

Salmonella

Total

Campylobacter

158

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status

Vand som smittekilde

Embedslægerne registrerede i 2010 i alt 105 episo-

der af mikrobiologisk drikkevandsforurening. I 68

tilfælde blev der grebet ind for at modvirke forure-

ningen hos forbrugerne, oftest i form af en kogean-

befaling. I 2011 var der 102 episoder, og i 69 tilfælde

blev der aktivt grebet ind for at forhindre infektioner

hos forbrugerne. [3]

Legionellabakterien kan opformeres i varmtvands-

systemer, hvor temperaturen ikke holdes tilstræk-

kelig høj, dvs. over 50 °C. Indånding af en tilstræk-

kelig mængde små vandpartikler forurenet med

bakterien kan medføre udvikling af lungebetæn-

delse (legionærsyge). Antallet af tilfælde har ligget

nogenlunde stabilt de seneste år. [4]

Badevandets kvalitet vurderes løbende på bag-

grund af målinger af E. coli og tarm-enterokokker. I

2012 blev 71,1 % af det kystnære badevand vurderet

at have særlig god kvalitet, hvilket var en stigning

på 6,2 % sammenlignet med 2011. Kun 3,4 % havde

en dårlig kvalitet i 2012 mod 3,9 % i 2011. Der blev

ikke udsted badeforbud i 2011 og 2012. Der har

ikke været markante ændringer i tilstanden siden

1990’erne.[5]

Fødevarebårne sygdomme

Statens Serum Institut registrerer løbende antallet

af tarminfektionssygdomme, der skyldes sygdoms-

fremkaldende bakterier fra dyr. Bakterierne kan

overføres til fødevarer, f.eks. når dyrene slagtes eller

når kødet forarbejdes. Af de registrerede sygdoms-

tilfælde, som skyldes forurenede fødevarer, var de

fleste forårsaget af Campylobacter, Salmonella og

Yersinia. Op gennem 1980’erne og 1990’erne steg

antallet af fødevarebårne infektioner med de tre

bakterier fra ca. 2.500 til ca. 8.000 for herefter at

falde igen frem til 2007. En kraftig stigning i 2008

skyldtes et udbrud med Salmonella typhimurium

U292, hvis årsag ikke er afdækket. Herefter har an-

tallet igen været faldende, og i 2012 lå det på 5.217

tilfælde. Forekomsten af Salmonella er nu på niveau

med slutningen af 1980’erne. Antallet af Camphylo-

bakter er fortsat højt [2].

Forbrug af antibiotika til mennesker

Danmark har siden 1993 overvåget forbruget af anti-

biotika, som anvendes i landbruget og til behandling

af mennesker. Samtidig overvåges også udviklingen

af resistens hos sygdomsfremkaldende bakterier. I

2010 blev et nationalt antibiotikaråd nedsat under

Sundhedsstyrelsen, med det formål at medvirke

til at fremme hensigtsmæssig brug af antibiotika i

Danmark. I 2013 blev Rådets struktur og Kommis-

sorium ændret og formandsskabet samtidig flyttet

til Sundhedsministeriet.

I 2012 faldt forbruget af antibiotika til mennesker

med 2 % efter mange år med stigninger. Fra 2003 til

2012 steg det totale antibiotikaforbrug til mennesker

med 23 % målt på antallet af daglige doser. Faldet

i 2012 skyldes først og fremmest, at praktiserende

læger, som står bag 90 % af forbruget, udskrev 3 %

mindre antibiotika end året før. På hospitalerne er

forbruget steget med 2 % i forhold til 2011. Stignin-

gen her skyldes især øget forbrug af bredspektret

penicillin, som benyttes til bekæmpelse af mange

forskellige bakterietyper. Derimod er der set et fald

i forbruget af de antibiotika, som er udpeget som

kritisk vigtige for behandlingen af livstruende infek-

tioner hos mennesker. Denne ændring er i tråd med

Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2012 om lægers

ordination af antibiotika, som skal medvirke til at

nedbringe unødvendig forbrug af antibiotika.

Forbrug af antibiotika i landbruget

Efter mange års stigning i forbruget af antibiotika i land-

bruget skete der et fald på over 14 % fra 2010 til 2011. I

2012 er det samlede forbrug af antibiotika til landbru-

gets dyr steget igen med godt 4 % målt på vægt trods

et fald i svineproduktionen i samme periode. Op mod

80 % anvendes i svineproduktionen, som dermed er

afgørende for ændringer i forbruget. Antibiotikaforbru-

get til dyr har generelt større udsving fra år til år end

forbruget til mennesker. Det skyldes bl.a. en række

lovindgreb. Faldet i 2011 kædes sammen med, at Føde-

varestyrelsen indførte den såkaldte ”Gul-kort”-ordning

i 2010 i et forsøg på at bremse stigningen. Ordningen

er rettet mod svinebesætninger med højt antibio-

tikaforbrug og indebærer blandt andet påbud om at

reducere forbruget under en fastsat grænseværdi [6].

reFerencer

[1]

Regeringen, 2003

[2]

DTU Fødevareinstituttet,

2012

[3]

Sundhedsstyrelsen &

Naturstyrelsen, 2010;2011

[4]

Statens Serum Institut,

2013

[5]

EEA, 2012

[6]

DANMAP, 2012

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

159

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8.5 Nye udfordringer i forhold

til udsættelse for kemikalier

• Nanomaterialer, hormonforstyrrende stoffer

og cocktaileffekter udfordrer eksisterende

metoder til risikovurdering

• Der er fortsat behov for mere viden om cock-

taileffekter

• Danskerne udsættes fortsat for PCB i den

ældre bygningsmasse

• CMR- og PBT-stoffer udgør stadige udfordringer

• Flygtige og svært nedbrydelige stoffer opho-

bes i det arktiske miljø. Regulering ser ud til at

virke, men flere stoffer bør overvåges

• Uønskede stoffer i importerede artikler fra

lande uden for EU er en stigende udfordring

Udfordringen

Nye stoffer,

ny viden og nye udfordringer

Både fortidens synder, nye teknologiske landvin-

dinger og ny viden udfordrer vores metoder til at

vurdere risikoen forbundet med udsættelse for

kemiske stoffer. En række særlige udfordringer er

knyttet til nanomaterialer, hormonforstyrrende stof-

fer og kombinationseffekter.

Vi er i vores hverdag udsat for flere forskellige kemi-

ske stoffer på samme tid. Nogle af dem har samme

virkemåde i kroppen, og når man udsættes for flere

af disse stoffer samtidigt kan det medføre effekter

ved koncentrationer, hvor stofferne enkeltvis ikke

giver effekter. Det kaldes kombinationseffekter

eller cocktaileffekter og er et område, vi stadig har

begrænset viden om. At tage højde for cocktailef-

fekter i reguleringen af miljø og sundhed vil kræve

lovændringer, da kemikalielovgivningen i dag tager

udgangspunkt i de enkelte stoffers effekter.

Vurdering af udsættelse for og effekter af nano-

partikler er et andet område, hvor der er behov for

mere viden. Mange typer nanopartikler kender vi

allerede, fordi de indgår i eksisterende naturlige eller

fremstillede materialer. Men især for nogle af de de-

signede eller overfladebehandlede nanomaterialer

kan der være behov for at justere de eksisterende

kemikalievurderingsmetoder, så der tages højde for

nanomaterialernes særlige egenskaber.

En række svært nedbrydelige stoffer kan transpor-

teres med både luften og havet og ophobes i Arktis,

hvor der ikke er lokale kilder af betydning. PCB,

PFOS og andre svært nedbrydelige stoffer overvå-

ges i det arktiske overvågningsprogram (AMAP), og

giver en indikation af, hvor meget forurening der

transporteres over lange afstande. Problemerne

forværres af, at klimaforandringer har vist sig at

bevirke, at ophobet forurening frigives fra havis, jord

og lignende.

Danmark er forpligtet til at nedbringe udlednin-

gen af dioxin, PCB og visse andre stoffer gennem

Stockholmkonventionen om persistente organiske

giftstoffer og den EU-forordning, som implemente-

rer konventionen i EU. Udfordringerne med PCB er

ikke nye, men ny viden tyder på, at forurening af in-

160

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

deklimaet fra PCB i byggematerialer kan være større

end tidligere antaget. PCB blev primært anvendt i

byggematerialer i perioden 1950-1977.

Problemstil-

lingen er nærmere beskrevet i casen i afsnit 8.7.

CMR-stoffer,

dvs. stoffer som er kræftfremkaldende,

mutagene og skadelige for forplantningsevnen,

samt PBT-stoffer, dvs. stoffer som er persistente, bio-

akkumulerende og giftige, giver fortsat udfordringer.

Eksempelvis udgør importen af både færdigvarer

og komponenter til varer fra lande uden for EU med

en mindre ambitiøs kemikalielovgivning en stigende

udfordring. Det stiller krav til effektiv kontrol og

håndhævelse og en indsats for bedre kemikalie-

håndtering og -regulering på globalt plan.

Målsætninger

Nedbringning af risikoen og udfasning af de farligste kemikalier

Nanomaterialer samt hormonforstyrrende stoffer og

andre særligt problematiske kemikalier, der indgår i

råvarer og forbrugsvarer, er omfattet af de generelle

målsætninger for kemikalieområdet (se 8.1).

Danmark har i 2013 opdateret den nationale imple-

menteringsplan for Stockholmkonventionen. Planen

beskriver ændringer for gamle POP-stoffer samt

situationen for 10 nye stoffer i Danmark og følger

op på prioriterede indsatsområder. Den indeholder

desuden en beskrivelse af de nye initiativer, som

Danmark vil tage. Disse retter sig især mod stoffet

PFOS, utilsigtet dannelse af dioxiner og andre POP-

stoffer, herunder PCB, samt håndtering af affald

med POP-stoffer [1].

Af PCB-handlingsplanen for håndtering af PCB i

bygninger fremgår det, at ”Regeringen vil tilveje-

bringe øget viden om, hvor meget PCB-udsættelsen

i indeluften belaster personer, der opholder sig

i bygninger med PCB, sammenlignet med den

PCB-udsættelse, som man især får gennem kosten

[2]. Det er væsentligt for risikovurderingen af PCB

i indeklimaet og dermed også en vurdering af, om

aktionsværdierne for PCB i indeklimaet eventuelt

skal justeres.”

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

161

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status

Nationale og internationale initiativer

Miljøstyrelsen har sendt et forslag til de kommende

EU-kriterier for hormonforstyrrende stoffer til EU-

Kommissionen. Kriterierne er allerede anvendt af

Center for Hormonforstyrrende Stoffer til at vurdere

en række stoffer på den såkaldte SIN-liste (SIN – Sub-

stitute It Now) [3]. Danmark har desuden igangsat

en række initiativer med henblik på at forbedre

kriterierne for at vurdere nanomaterialer, kortlægge

forekomsten i miljø og forbrugerprodukter samt

vurdere udsættelsen og effekterne på miljø og

sundhed. For en række uønskede stoffer udarbejdes

i perioden 2012-2015

kortlægninger og strategier for

at iværksætte tiltag til håndtering af miljø- og sund-

hedsmæssige risici forbundet med de enkelte stoffer.

Danske forskere har konkluderet, at cocktaileffekter

bør indgå ved risikovurdering af hormonforstyrrende

stoffer og anbefalet at rammerne for kemikalielov-

givningen i EU forbedres, så lovgivningen stiller krav

om kumulativ risikovurdering (samlet risiko fra flere

stoffer).

Danmark deltager desuden i internationalt arbejde

(i EU, OECD og i FN regi) med henblik på at forbedre

kemikaliereguleringen. Udfordringerne forsøges

imødegået på en række områder: Under de globale

kemikaliekonventioner, Stockholmkonventionen

og Rotterdamkonventionen, arbejdes f.eks. for

regulering af de farligste kemikalier og for bedre

information i forbindelse med handel med farlige

kemikalier. For et stof som PFOS ser reguleringen

under Stockholmkonventionen ud til at have en

effekt. Både sæler og isbjørne i Grønland indeholder

nu mindre PFOS, end før stoffet blev omfattet af

konventionen i 2009. DCE – Nationalt Center for

Miljø og Energi vurderer, at flere stoffer end i dag

kan være relevante at overvåge i Arktis [4].

I OECD arbejdes med udvikling af testmetoder som

f.eks. QSAR, der står for Quantitative Structure Activi-

ty Relation(s), hvor man ved hjælp af computermo-

deller prøver at beskrive stoffers egenskaber. Under

REACH i EU arbejder man med udvikling af kriterier

og screening for identifikation og prioritering af pro-

blematiske kemikalier som baggrund for regulering

eller yderligere testning. På nanoområdet, er der

en række EU-initiativer, som sigter mod at integrere

håndteringen af nanomaterialer i den eksisterende

lovgivning. Under den globale kemikaliestrategi

SAICM drøfter man blandt andet, hvordan man kan

håndtere nanomaterialer og hormonforstyrrende

stoffer på en sikker måde. Senest er der vedtaget

en global kviksølvkonvention, hvor Danmark har

spillet en væsentlig rolle. Konventionen forventes på

længere sigt, at få stor betydning for nedbringelsen

af forureningen med kviksølv.

reFerencer

[1]

Miljøstyrelsen, 2013

[2]

Regeringen, 2011

[3]

Chem Sec, 2013

[4]

Arctic Monitoring and

Assessment Programme

162

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

163

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8.6 Friluftsliv

• Friluftsliv gavner folkesundheden

• Andelen af friluftsaktiviteter har været

stigende siden 1975

• Andelen af friluftsfaciliteter er stigende og

er fra 2003 til 2009 steget med 661 nye

faciliteter som rekreative ruter, naturskoler,

bålpladser m.m.

Udfordringen

Rekreative arealer til mange aktiviteter

Friluftsliv kan defineres på mange måder, da

begrebet har forskellige værdi hos folk, ligesom

brugen af natur og landskab varierer. Friluftsliv

defineres af Miljøministeriet som ”Menneskelige

aktiviteter, der foregår i fritiden uden for hjemmet,

arbejdspladsen og sportspladsen, og som vælges

af lyst. Friluftsliv kan finde sted f.eks. på havet, langs

kysterne, i skovene, i byernes parker, ved søer og en

række andre steder i det åbne land” [1]. Grundene

til friluftsliv er mange, men dette afsnit vil fokusere

på de sundhedsfremmende virkninger af friluftsliv.

Fysisk inaktivitet er en af de væsentligste faktorer

forbundet med øget risiko for livstilssygdomme så-

som hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og stress.

Forskning har vist, at der er sammenhæng mellem

graden af stress og afstand til nærmeste grønne

område. [2]. Således kan friluftsaktiviteter fremme

folkesundheden generelt.

Den individuelle friluftsaktivitet kan stille ønsker eller

krav til forskellige typer areal, støjniveau, naturtype,

landskab, facilitet m.m., som kan være udfordrende i

forhold til planlægning af arealerne. Fugleinteresse-

rede kunne have interesse i et fugletårn, motionister

i let tilgængelige og oplyste stier, overnattende gæ-

ster i shelters eller teltpladser osv. For nogle aktivite-

ter kan der være potentielle konflikter, f.eks. mellem

fysisk aktive motionister såsom mountain bikere,

som bruger naturen på andre måder end de mere

stille vandrere. Med planlægning skal der foretages

en afvejning af brugen af rekreative arealer, så der

bliver plads til mange forskellige typer af aktiviteter

inden for samme areal (f.eks. en skov), uden det sker

på bekostning af naturgrundlaget.

Målsætninger

Bedre adgang til natur og grønne områder

Danmark har ikke konkrete målsætninger i forhold

til befolkningens brug af naturen, men i regerings-

grundlaget fra 2012 angives ”sikring og udvikling af

en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig

og til glæde for alle i både hverdag og ferier” som

en central del af Danmarks værdi- og velfærdspo-

litik. Dette uddybes bl.a. med, at ikke alle borgere

og børn har let adgang til parker, bynær natur og

gode sikre legepladser. Jo længere afstand der er

til et grønt område fra ens hjem, desto sjældnere

besøger man det. Med under 50 meter fra boligen

til grønne områder er besøgsfrekvensen 3–4

gange

per uge. Hvis distancen er 300 meter, er besøgs-

frekvensen i gennemsnit 2�½ besøg om ugen.

Hvis man har 1.000 meter til det grønne område,

besøges det kun én gang om ugen [3]. Afstanden til

grønne områder har altså betydning for antallet af

besøg og er dermed koblet umiddelbart til befolk-

ningens sundhed [2].

164

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status

Antallet af friluftsfaciliteter er stigende

Motion, sundhed og friluftsliv er i højere grad kom-

met på den politiske agenda. Generelt er andelen af

friluftsaktiviteter og -faciliteter stigende, se figur 8.6.1.

Antallet af de friluftsfaciliteter, som Naturstyrelsen

varetager, er steget fra 1.093 til 1.981 i perioden 2003

til 2012/2013 [4]. Hvis der kommer flere og bedre

faciliteter til friluftsliv, rekreation, motion m.m., øges

aktivitetsniveauet og besøgsfrekvensen også. Her-

med er der gode muligheder for at motivere endnu

flere danskere til at dyrke mere friluftsliv, få motion

og gode oplevelser udendørs.

Natur og skov er de steder, der er mest anvendt til

motion, hvor fitnesscentre ligger på en tredjeplads,

hvorfor skoven spiller en stor rolle mht. motion [5].

Skov som den foretrukne naturtype til friluftsliv

efterfølges af strand og kyst [6]. Skovens popularitet

er måske et udtryk for den relativt store udbredelse

af skov i Danmark og dermed tilgængelighed, de

mange oplevelser der potentielt er i skoven, og de

mange friluftsaktiviteter som kan dyrkes her.

Friluftsfaciliteter fordelt på emner

Antal faciliteter

600

500

400

300

200

100

0

abc

FigUr 8.6.1

Naturstyrelsens frilufts-

faciliteter [4].

Afmærkede ruter antal

Bål- og grilpladser antal

Naturskoler antal

Natur overnatningsmuligheder antal

Hundeskove antal

Fiskesteder antal

a: Heraf 38 cykelruter, 81 rideruter og 452 vandreruter. Andre afmærkede

ruter, som ikke indgår i skemaet er: 44 MTB-ruter og 144 løb-/motionsruter.

b: Heraf 161 fri teltningsskove, 147 lejrpladser og 258 primitive

overnatningssteder.

c: Heraf 69 bålhuse og 372 bål/grillpladser.

Vigtigste årsager til at færdes i naturen i procent

Opleve

dyrelivet

6%

Fred og ro

16%

Møde andre

mennesker

4%

Opleve

naturen/landskabet

37%

Knytte

familiebånd

17%

Organiseret friluftsliv arbejder ikke alene på at

forbedre vilkårene for brugen af naturen, men kan

også bidrage til naturbeskyttelse og -forståelse

ved øget information omkring naturen og bedre

styring i brugen af områder. F.eks. kan etablering af

hundeskove mindske aktiviteten i andre områder

af skoven, hvor faunaen ellers ville blive forstyrret

af løstgående hunde. Ligeledes kan bålpladser på

udvalgte områder mindske risikoen for brandfare i

skovene generelt. I takt med bedre naturforståelse

kan lysten til friluftsliv øges samtidig med, at de

sundhedsfremmende virkninger opnås. Ved effektiv

forvaltning, information og planlægning af tilgænge-

ligheden af arealerne, kan både folkesundhed, brug

og beskyttelse af naturen styrkes og forenes.

Med undtagelse af naturskoler, som er faldet med

to i perioden 2007 til 2012/2013, er antallet af alle

faciliteter steget fra 2003 til 2012/2013 [4].

Motionere

20%

FigUr 8.6.2

Vigtigste årsager til at færdes i naturen [6].

reFerencer

[1]

Naturstyrelsen, 2012

[2]

Holm & Tvedt, 1998

[3]

Holm & Jakobsen, 2006

[4]

Naturstyrelsen,

2008;2010 og Naturstyrelsen,

2013

[5]

Laub & Pilgaard, 2012

[6]

Jensen, 2013, c.f.

Friluftsrådet, 2013

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

165

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8.7 Case: PCB i bygninger

PCB (polychlorerede biphenyler) er en tungtnedbry-

delig miljøgift, der bl.a. har været anvendt i bygge-

materialer i perioden 1950-1977

og i elektrisk udstyr

i perioden 1950-1986. Undersøgelsen ”Miljømæssig

vurdering af PCB-holdige bygningsfuger” [1], som

blev offentliggjort

af Miljøstyrelsen i 2009, viste, at

der stadig forekommer PCB i fuger og i termoruder i

danske bygninger, at PCB kan fordampe fra fugerne

til indeluft, samt at dette kunne udgøre et sundheds-

mæssigt problem. Undersøgelsen, som kun omfatter

10 bygninger, giver ikke grundlag for at vurdere, hvor

udbredt og i hvilke koncentrationer PCB forekommer

i danske bygninger. For at vejlede bygningsejere,

kommuner og beboere udarbejdede de berørte

ministerier, i den forbindelse, et faktaark, som beskrev,

hvordan PCB i fuger og andre byggematerialer kan

håndteres i affald, arbejdsmiljø og indeklima..

Desuden igangsatte den daværende Erhvervs- og

Byggestyrelse og Miljøstyrelsen en forundersø-

gelse om forekomst af PCB i én- og tofamiliehuse.

Forundersøgelsen skulle give et fagligt grundlag

for at vurdere, om forekomsten af PCB-holdige

byggematerialer i danske én- og tofamiliehuse er

så begrænset, at disse bygninger kan undtages fra

øvrige opfølgende undersøgelser og eventuelle

initiativer rettet mod PCB - som det er sket i andre

lande. Forundersøgelsen viser, at én- og tofamilie-

huse ikke kan udtages [2].

Som konsekvens af et behov for mere viden om

PCB i bygninger, udsendte regeringen i 2011 en

handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger.

Handlingsplaner består af 19 initiativer vedrørende

PCB og sundhed, identifikation af PCB i bygninger,

håndtering og bortskaffelse af PCB-holdigt affald

samt let tilgængelig vejledning og information.

Sundhedsstyrelsen har som led i handlingspla-

nen i 2013 offentliggjort en udredning om den

sundhedsmæssige risiko af PCB i indeklimaet [3].

Sundhedsstyrelsen vurderer, at niveauer mellem

300 og 3.000 ng/m

3

PCB i indeluften kan være

sundhedsskadelige ved ophold gennem længere

tid (år), mens ophold over tid kan være forbundet

med en betydende helbredsrisiko ved overskridelse

af 3.000 ng/m

3

i indeluften [4].

Et andet af initiativerne i handlingsplanen var i 2012-

2013 at gennemføre en landsdækkende kortlæg-

ning af forekomsten af PCB-holdige materialer i

bygninger og PCB i bygningernes indeluft. Kort-

lægningen omfatter prøvetagning i 352 bygninger

opført i perioden 1950-1977,

og en sammenfatning

af mere end 1.000 undersøgelser udført af kommu-

ner og andre bygningsejere. Resultatet af kortlæg-

ningen viser, at der stadig er en udbredt forekomst

af PCB i bygningerne fra perioden [5]. Specielt over-

rasker en meget udbredt forekomst af PCB-holdig

maling. På basis af resultaterne kan det beregnes, at

166

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

23-51

% af private kontorejendomme og 24-40 % af

etageejendomme indeholder ét eller

flere materialer

med en PCB-koncentration på mere end 50 mg/

kg, hvilket er grænsen for, hvornår materialerne ved

bortskaffelse skal klassificeres som farligt affald.

Hyppigheden af forekomst af PCB er nogenlunde

den samme for offentlige institutioner, men lavere

for én- og tofamiliehuse (13-24

%). Materialer med

mere end 5.000 mg/kg forekommer i 8-30 % af

private kontorejendomme, mens estimaterne er lidt

lavere for de øvrige bygningskategorier.

En lang række undersøgelser har bekræftet, at PCB

i byggematerialer kan resultere i forhøjede koncen-

trationer af PCB i indeluft [bl.a. 5].

På basis af undersøgelser af PCB i indeluft i 507

offentlige

institutioner og kontorer fra perioden

1950-1977

gennemført af kommuner landet over i

perioden 2011 til 2013 beregnes det i den landsdæk-

kende PCB kortlægning [5], at lokaler med mere

end 300 ng PCB/m

3

forekommer i 5-9 % af de

offentlige

bygninger fra perioden, mens lokaler med

mere end 3.000 ng PCB/m

3

forekommer i 0,1-1,2

%

af bygningerne. Der ses en særlig høj forekomst af

PCB i de undersøgte skoler, sammenlignet med de

øvrige bygninger. I 87 skoler fra hele landet er der

i 31 % af disse fundet fuger med høje koncentratio-

ner af PCB, typisk mere end 100.000 mg/kg (mere

end 10 %) og PCB-koncentrationer i indeluften på

mere end 300 ng/m

3

i mindst ét lokale på 13 % af

skolerne. Resultaterne af den landsdækkende PCB

kortlægning viser, at der er en udbredt forekomst af

PCB i indeluft i alle bygningstyper. For alle bygnings-

typer estimeres det, at i størrelsen 0,7 til 1,5 % af alle

bygninger i Danmark (uanset opførelsesår) vil kunne

indeholde PCB-koncentrationer i indeluft over Sund-

hedsstyrelsens laveste aktionsværdi.

PCB i indeluften kan føre til forhøjede niveauer af

PCB i blodet hos beboere og brugere af bygnin-

gerne [6]. Som et af PCB-handlingsplanens initiativer

har Sundhedsstyrelsen gennemført en undersøgel-

se af PCB i indeklima og i beboeres blod i etagebe-

byggelsen Farum Midtpunkt. Der er tidligere påvist

høje koncentrationer af PCB i lejlighederne, hvor

PCB er anvendt i indvendige fuger. Undersøgelsen

viste, at der var ca. 3 gange højere koncentrationer

af PCB i blodet blandt udsatte beboere i Farum

Midtpunkt end blandt ikke-udsatte, at mænd havde

lidt højere niveauer end kvinderne, og at der var sti-

gende koncentration med stigende alder. Den sam-

lede mængde af dioxinlignende PCB var ca. dobbelt

så stor blandt udsatte som blandt ikke–udsatte. Det

var ikke undersøgelsens mål at vurdere eventuelle

helbredsmæssige effekter

af PCB-udsættelsen. I

følge Sundhedsstyrelsen vil der generelt ikke ses

akutte helbredseffekter af PCB i de mængder, der er

målt i bebyggelsen, og Sundhedsstyrelsen skøn-

ner, at der ikke er nærliggende sundhedsfare for

beboerne. Sundhedsstyrelsen konkluderer dog,

at resultaterne fra Farum undersøgelsen er af en

sådan karakter, at det må anbefales at foretage flere

undersøgelser, som inkluderer både indeklima og

blodanalyser, så de foreliggende undersøgelsesre-

sultater kan belyses i en national sammenhæng.

reFerencer

[1]

Gunnarsen et al., 2009

[2]

Jensen et al., 2009

[3]

Jensen, 2013

[4]

Sundhedsstyrelsens, 2013

[5]

Energistyrelsen, 2013

[6]

Meyer et al., 2012

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

167

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8.8 Case: Virkemidler i

forhold til støjbekæmpelse

Omkostninger ved at reducere støj langs veje

og jernbaner kan være ganske store, som det

fremgår neden for.

Ekstern støj kan begrænses på mange måder. På

europæisk plan arbejdes med at begrænse kildernes

lydudsendelse, blandt andet ved skærpede støjkrav

ved typegodkendelse af motorkøretøjer og dæk. Vej-

myndighederne kan under hensyntagen til økonomi-

ske og tekniske muligheder medvirke til at reducere

støjen ved kilden ved anvendelse af støjreducerende

vejbelægninger. Der arbejdes også med at stramme

støjbestemmelserne for nyt togmateriel. Det sker

gennem de såkaldte TSI’er (tekniske bestemmelser

for at sikre at materiellet kan anvendes på tværs af

landegrænser). DG-MOVE

har igangsat et større EU-

studie om at begrænse støj fra godsvogne. De fore-

løbige konklusioner er, at en investering på 10 mia.

Euro til at nedbringe støjen fra godsvogne med 8 dB

vil reducere antal støjbelastede med op til 100 mio.

personer. Det betyder, at det koster under 1.000 kr. at

reducere støjbelastningen/person, når der investeres

i bedre teknologi.

Sker støjbekæmpelsen i stedet ved at begrænse

udbredelsen eller ved at bekæmpe støjen ved

boligerne, bliver det væsentligt dyrere. Danske erfa-

ringer fra Banedanmarks støjprojekt viser, at der for

en investering på 275 mio. kr. i 46 km støjskærme

er sket en reduktion i antal støjbelastede boliger

på 4.400 svarende til en investering på mere end

60.000 kr. per bolig eller 30.000 kr. per person

(i gennemsnit to personer/bolig). Anvendes investe-

ringerne i stedet i et

finansielt partnerskab med

168

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Støjprojekt - omkostninger støjbeskyttelse og restforpligtelse

naboerne til forbedret lydisolation af boligen, kan

det indendørs støjniveau reduceres med en inve-

stering på lidt over 10.000 kr. per bolig. Lydisolation

reducerer dog kun det indendørs niveau og ikke

støjbelastningen på boligens opholdsarealer.

Generelt antages det, at der opnås størst støjmæs-

sig effekt ved at begrænse støjen ved kilden. Heref-

ter følger passive foranstaltninger som støjskærme/

jordvolde og lydisolation. Støjskærme/jordvolde er

en synlig og effektiv indsats overfor både det uden-

dørs og det indendørs niveau, hvor lydisolation kun

er effektiv overfor det indendørs niveau.

Akkumulerede

støjbeskyttelsesomkostninger (mio. kr)

500,00

450,00

400,00

350,00

300,00

250,00

200,00

150,00

100,00

50,00

Restforpligtelse ved

årets udgang (1,000 stk)

25

20

15

10

5

0

Akkumuleret omkostning Lydisolering [2012 priser - mio.kr.]

Akkumuleret omkostning Støjskærm [2012 priser - mio.kr.]

Restforpligtigelse ved årets udgang (1000 stk)

FigUr 8.8.1

Støjprojektets omkostninger set i forhold til restforpligtelsen

ved årets udgang.

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

169

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TEMA 9

Forbrug, produktion og

ressourcer

170

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danskernes forbrug kræver mange ressourcer og

påvirker miljøtilstanden i både Danmark og udlan-

det. Vores forbrug kræver mere areal og råstoffer,

end det vi selv har til rådighed i Danmark. Vi bruger

altså andres ressourcer. Hver dansker bruger direkte

eller indirekte 1,8 ha areal, ca. 29 ton materialer og

ca. 3.100 m³ vand årligt. Heraf udgør forbruget til

produktion uden for Danmark 1,2 ha areal, knap 7

ton materialer og 1.310 m³ vand per person.

De største miljøpåvirkninger fra danskernes forbrug

kommer fra forbrug til transport og fødevarer. Bilen

er stadig den foretrukne transportmulighed, og der

bliver flere og flere af dem. Det er kun effektiviserin-

gen af motorerne, der betyder, at energiforbruget

til vejtransport ikke er steget siden 2007. Energi-

forbruget til vejtransport udgør over 75 % af det

samlede energiforbrug til transport. Energiforbruget

til vejtransport er dog faldet lidt, efter det var på

sit højeste i 2007. Kun 7 % af persontransporten

foregår med tog, mens andelen af godstransporten

med tog er steget til ca. 30 %.

Forbrug af elektricitet og varme i boliger og er-

hvervsbygninger bidrager på verdenplan til omkring

15 % af de globale drivhusgasudledninger. Energifor-

bruget til el, vand og opvarmning ved drift af byg-

ninger tegner sig for ca. 40 % af Danmarks samlede

energiforbrug. Heri indgår ikke energiforbruget til

selve opførelsesfasen. På grund af effektiviseringer

og brug af mere vedvarende energi i boliger og

andre bygninger stiger udledningen af CO

2

dog ikke

så meget som stigningen i forbruget udtrykt

i kroner.

Der er sket en energieffektivisering af de mange

elektriske apparater, vi anvender, men på grund af

det voksende antal apparater i hjemmene er det

samlede elforbrug til dette formål ikke faldet. Der er

kommet flere miljømærkede varer at vælge imel-

lem, og i alt er næsten 10.000 produkter miljømær-

kede i Danmark.

Den grønne produktion i Danmark er stigende. I

2010 omfattede den over 250 mia. kr. i omsætning,

svarende til 9 % af den samlede omsætning i dan-

ske virksomheder. Lidt over 100.000 personer var

beskæftiget med grøn produktion – det svarer til 8,5

% af beskæftigelsen.

Med et øget forbrug produceres der også mere

affald. Affaldsmængderne er steget frem til 2008,

både i alt og pr. dansker. Affaldsmængden faldt i

forbindelse med finanskrisen og var i 2009 1,6 ton

affald pr. borger i Danmark. Det er 29 % mindre end

i 2008. Mellem 20 og 29 % af affaldet forbrændes,

og den producerede energi anvendes både til el og

varme. I husholdningerne er genanvendelsen steget

fra 20 til 40 % siden 1994.

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

171

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.1 Grøn produktion

• Den grønne produktion tegnede sig i 2010

for over 250 mia. kr. i omsætning. Det svarer

til 9 % af den samlede omsætning i danske

virksomheder

• Den grønne eksport beløber sig til 80 mia.

kr. (2010). Det svarer til 10 % af den samlede

danske eksport. Den grønne andel af den

samlede eksport er steget med lidt mere end

1 procentpoint fra 2005 til 2010

• Cirka 106.000 mennesker var i 2010 beskæf-

tiget med grøn produktion

Udfordringen

Grøn produktion kan bidrage til at mindske miljøbelastningen og øge beskæftigelsen

Ressourceforbrug og miljøpåvirkninger kan redu-

ceres ved at omlægge til en mere ”grøn produk-

tion”. Derudover er der visse sektorer, der specifikt

arbejder med klima- og miljøbeskyttelse, herunder

behandling af affald, og det er dette der i det føl-

gende definerer en ”grøn” produktion.

Danmark har traditionelt en god position inden for

såkaldt grøn produktion. Det er vigtigt for samfun-

det, at denne sektor vokser – både af hensyn til den

økonomiske udvikling, reduktion af miljøpåvirknin-

ger og forbrug af ressourcer.

Målsætninger

Danmark skal øge sin grønne produktion

Fra regeringsgrundlaget, oktober 2011:

Vi skal skabe de bedste rammer for, at Danmark

kan blive et grønt videns- og produktionssamfund.

Danmark skal udnytte vores førerposition på det

grønne område. Derfor skal der udvikles grønne

virksomheder. Blandt andet inden for energi, miljø-,

og bioteknologi.

Regeringens vækstplan for vand, bio- og miljøløs-

ninger sigter mod at styrke og udvikle det danske

og europæiske marked for ressourceeffektive

løsninger inden for vand, bio- og miljøløsninger. Det

skal skabe nye erhvervsmuligheder, styrke virksom-

hedernes produkt- og teknologiudvikling og under-

støttes af fokuserede indsatser i form af forskning,

demonstration, test, markedsmodning og internatio-

nal markedsføring af danske styrkeområder mv.

172

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Erhvervs- og

Vækstministeriet og Miljøministeriet gennemførte

i 2012 et projekt, som sigtede mod at opbygge en

statistik over grønne produkter i Danmark. I den for-

bindelse er rapporten ”Grøn produktion i Danmark

– og dens betydning for dansk økonomi” udarbejdet.

Projektets resultater peger på, at grøn produktion bi-

drager betydeligt til dansk økonomi. Virksomheder

der producerer grønne produkter (se faktaboks om

definition af grøn produktion nedenfor), udgør 19 %

af det samlede antal virksomheder i Danmark, står

for 10 % af eksporten og har en produktivitet (bereg-

net i kroner per årsværk), der er ca. 7 % højere end

den gennemsnitlige virksomhed i Danmark. Den

højere produktivitet i grønne virksomheder

kan dog ikke isoleres til det faktum, at virksomhe-

derne fremstiller grønne produkter. Grønne virksom-

heder regnes i denne sammenhæng som virksom-

heder, der sælger minimum ét grønt produkt, se

faktaboksen.

industrivirksomheder med grøn produktion

Klimabeskyttelse 5 %

Støjbekæmpelse 8 %

Biodiversitet m.m. 5 %

A

aldshåndtering 13 %

TaBel 9.1.1

Fordelingen af virksomheder i forhold til, hvor stor en del af

deres produktion der er grøn (for virksomheder med mindst

ét grønt produkt) [1].

andel af produktionen

der er grøn

0 – 10 %

10 – 30 %

30 – 50 %

50 – 70 %

70 – 90 %

90 – 100 %

I alt

andel af grønne

virksomheder

17 %

23 %

33 %

11 %

5%

11 %

100 %

Bedre

energiudnyttelse 18 %

Vedvarende

energi 18 %

Beskyttelse af jord

og vandmiljø 11 %

Vandhåndtering 13 %

Tabel 9.1.1 viser hvordan virksomhederne fordeler

sig på den andel af deres produkter, som er grønne.

Det ses, at hele 11 % af virksomhederne stort set kun

har et grønt sortiment. I alt var der i 2010

ca. 22.000 virksomheder i Danmark, der havde

ét eller flere grønne produkter (Grøn produktion i

Danmark, 2012).

Figur 9.1.1 viser fordelingen af virksomheder med

grøn produktion i 2010 opgjort som årsværk i for-

skellige industrikategorier. Den største andel af den

grønne produktion foregår inden for maskinindustri

fulgt af plast, glas og beton.

Bekæmpelse af

luftforurening 11 %

FigUr 9.1.1

Industrivirksomheder med grøn produktion fordelt på indu-

strikategorier [1].

Definition

af grøn produktion

Grøn produktion defineres af Eurostat ved at have miljø-

eller klimabeskyttelse som formål. Grønne produkter

omfatter således teknologier, varer og tjenesteydelser

vedr. rensning af spildevand samt forebyggelse, reduk-

tion eller eliminering af drivhusgasudledninger, affald,

jord- og grundvandsforurening, luftforurening, støj,

vibrationer og stråling [1]

reFerencer

[1]

Klima-, Energi- og

Bygningsministeriet,

Vækstministeriet og

Miljøministeriet, 2012.

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

173

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.2 Forbrugets samlede

påvirkning

• Vores forbrug kræver mere areal, materialer

og vand, end det vi selv har i Danmark. Vi

”låner” altså andres ressourcer

• De største miljøpåvirkninger per krone (Euro)

kommer fra forbrug til transport og fødevarer

Udfordringen

Vores forbrug låner af andre landes ressourcer

Danskernes forbrug påvirker ikke alene miljøet

herhjemme men også i andre dele af verden, fordi

vi overvejende er nettoimportører af materialer/

ressourcer i Danmark. Når vi bruger ressourcer, som

er fremstillet i andre lande, medfører det både øget

ressourceforbrug og forurening i de lande.

6,0

5,0

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

Møbler m.m.

Bolig & forsyning

Restaurant m.m.

Kultur og fritid

Kommunikation

Service m.m.

Beklædning

Fødevarer

Sundhed

Tobak

Uddannelse

Transport

Materialeintensitet

FigUr 9.2.1

Materialeintensitet, målt som

CO

2

, forsuring, ozondan-

nelse og dmi (direct material

input) per forbrugt Euro [1].

CO

2

, kg/Euro

Ozondannere, g/Euro

Forsuring, g/Euro

DMI, Kg/Euro

Målsætninger

Ingen national målsætning

Målsætninger i EU’s 7. Miljøhandlingsprogram:

I 2020 er den samlede miljøpåvirkning fra produk-

tion og forbrug reduceret – særligt for sektorerne

fødevarer, boliger og mobilitet.

TaBel 9.2.1

Danmarks miljømæssige handelsbalance [2].

Miljømæssig handelsbalance

Areal

Materialer anvendt

Vandforbrug

Udslip af syreholdige gasser

Udslip af drivhusgasser

Udslip af ozondannere

1000 km²

Mio. t

km³

1000 t SO

2

-ækv.

Mio. t CO

2

-ækv

1000 t NMVOC-ækv.

1995

-71

-28

-4

10

-5

143

2008

-69

-36

-7

42

26

1

174

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status

EU har udviklet en ”World Input-Output Database”

(WIOD), som består af en samling af harmoniserede

input-/ output-tabeller for produktion, forbrug og

miljøpåvirkninger i de 27 EU-lande, 13 andre for

lande, som er særligt vigtige for EU’s økonomi, samt

”resten af verden” som en gruppe. Ved hjælp af

databasen har EU’s Miljøagentur fået sit forsknings-

center ”Joint Research Centre”, JRC, til at beregne

ressource- og miljøpåvirkninger for alle EU-landene,

herunder også Danmark, og for EU som helhed.

Miljøpåvirkningerne er opgjort for 1995 og 2008,

så man kan se en udvikling over tid i følgende

kategorier:

• Arealforbrug, dvs. det areal som skal til for at pro-

ducere varer svarende til landets behov

• Materialeforbrug opdelt på biomasse, fossile

brændsler, metaller og ikke-metaller

• Forbrug af grundvand og overfladevand samt

regnvand til vanding og den vandmængde, der

skal til for at sikre, at udledt forurening overholder

vandkvalitetskravene

• Udledning af forsurende gasser: ammoniak (NH

3

),

kvælstofilter (NO

X

) og svovlforbindelser

• Udledning af drivhusgasser: kuldioxid (CO

2

),

methan (CH

4

) og lattergas (N

2

O)

• Udledning af gasser, der kan medføre dannelse

af ozon.

Tabel 9.2.1 viser Danmarks miljømæssige handels-

balance for alle kategorier. Et minus foran tallet

betyder, at vi eksempelvis forbruger flere materialer,

end dem vi producerer i Danmark til eget forbrug

og til eksport. Omvendt kan vi se, at vores pro-

duktion til eksport ”sparer” nogle andre lande for

udslip af forskellige luftforureninger (bortset fra for

drivhusgasser i 1995).

TaBel 9.2.2

Globalt fodaftryk af en danskers forbrug regnet per

indbygger eller forbrugt krone [2].

globalt miljøpåvirkning

per indbygger og

forbrugt kr. i Danmark

Areal

Areal

Materialer anvendt

Materialer anvendt

Vandforbrug

Vandforbrug

Udslip af sure gasser

Udslip af forsurende gasser

Udslip af drivhusgasser

Udslip af drivhusgasser

Udslip af ozondannere

Udslip af ozondannere

ha/indb.

m

2

/kr.

t/indb.

kg/kr.

m³/indb.

l/kr.

kg SO

2

-ækv./indb.

g SO

2

-ækv./kr.

t CO

2

-ækv./indb.

kg CO

2

-ækv./kr.

kg NMVOC-ækv-/indb.

g NMVOC-ækv. /kr.

eU-27

1995

1,93

0,08

25,68

0,11

2,60

10,81

3,83

0,02

18,02

0,08

156,31

0,65

2008

1,80

0,06

28,85

0,10

3,15

10,78

2,74

0,01

17,54

0,06

207,53

0,71

2008

1,36

0,08

20,87

0,12

2,60

14,59

2,07

0,01

13,44

0,08

101,87

0,57

I tabel 9.2.2 kan man se Danmarks globale miljø-

påvirkning per indbygger og per forbrugt krone i

Danmark, dvs. den mængde som en enkelt dansker

forbruger, uanset om dette sker i Danmark el-

ler et andet sted. Til sammenligning er også vist

gennemsnittet for de 27 EU-lande. Man kan se, at

miljøpåvirkningenen per forbrugt krone godt kan

falde, selvom den stiger per indbygger. Det skyldes

effektivisering af produktionen. Ser man alene på

miljøpåvirkningen per indbygger, er der sket en lille

stigning for materialeanvendelse og vand og en

større stigning for udslip af ozondannere, mens der

for de øvrige indikatorer er sket et lille fald.

EU har også opgjort miljøpåvirkningerne og mate-

rialeintensiteten i 2005 per Euro for bl.a. Danmark,

som viser påvirkningen per Euro brugt til forskellige

formål, se figur 9.2.1. Det ses af figuren, at miljøpå-

virkningen per forbrugt Euro er størst for transport.

reFerencer

[1]

EEA, 2005

[2]

Arto et al., 2012

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

175

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.3 Elektronisk udstyr i

hjemmet

• Mængden af eldrevne apparater i hushold-

ningerne er steget fra 2000 til 2012

• Den stigende mængde apparater gør, at

elforbruget ikke falder, selvom de enkelte ap-

parater energieffektiviseres

Udfordringen

Vi køber

flere eldrevne apparater

Forbrugernes brug af eldrevet udstyr er stigende.

Det har betydning for både energiforbruget og

anvendelsen af sjældne metaller.

andelen af husstande der råder over forskellige typer eldrevet udstyr

Procent

100

90

80

70

60

50

40

30

20

Målsætninger

Ingen eksisterende målsætninger.

10

0

Mobiltelefon

DVD-afspiller

Digitalkamera

Mikrobølgeovn

Opvaskemaskine

Tørretumbler

Spillekonsol

Videokamera

PC

Vaskemaskine

Fladskærms Tv

Digitalt Tv

GPS navigation

MP3-afspiller o.l.

DAB radio

FigUr 9.3.1

Andelen af husstande i %, der råder over forskellige typer

eldrevet udstyr [1].

176

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status

At der købes stadigt flere såkaldte varige forbrugs-

goder, ses f.eks. af andelen af husstande, der ejer

forskellige typer elektriske og elektroniske apparater,

se figur 9.3.1.

Der findes energimærkede versioner af meget af

dette udstyr, og flere og flere forbrugere lægger

vægt på at købe udstyr i en klasse med lavt energi-

behov. F.eks. tegnede A++/A+++-vaskemaskiner sig

tilsammen for 36 % af det samlede salg af vaskema-

skiner i Danmark i januar/februar 2013 [2].

Den stadige udvikling med flere energieffektive

apparater betyder, at husholdningernes elforbrug

er stort set uændret siden 1993, selvom vi altså har

fået flere og flere eldrevne apparater i hjemmene, se

figur 9.3.2.

Som et eksempel er det specifikke elforbrug for

vaskemaskiner og frysere faldet med henholdsvis

39 og 48 % [3].

Joule

50 000

40 000

30 000

20 000

10 000

Udviklingen i husholdningernes elforbrug

FigUr 9.3.2

Udviklingen i husholdningernes elforbrug, 1000 TJ [3].

Udover energiforbruget medfører den øgede brug

af elektronik, at der bruges stigende mængder af

sjældne metaller, der som navnet siger, er begræn-

sede ressourcer. Ydermere er de ikke nemme at

genanvende på grund af de elektronsike apparaters

komplekse blanding af en lang række stoffer.

reFerencer

[1]

Danmarks Statistik, 2013

[2]

FEHA, 2013

[3]

Energistyrelsen, 2012

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

177

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.4 Afaldsmængder og

afaldssammensætning

• Affaldsmængderne er steget frem til 2008,

men måske er denne udvikling ved at vende

• Den totale affaldsmængde stiger mindre end

udviklingen i BNP

Udfordringen

Stigende forbrug fører til større affaldsmængder

Når samfundet frembringer affald, er det vigtigt for

miljøet at behandle affaldet, så vi udnytter vær-

dierne heri. Men det er endnu bedre for miljøet,

hvis vi kan nedbringe mængden af affald. Affaldet

opstår i alle sektorer i samfundet i forbindelse med

produktion og forbrug. Der er forskel på affald, og

de enkelte materialer i affaldet som f.eks. papir, plast,

metal og glas kan udnyttes ved genanvendelse.

Ved genanvendelse kan de enkelte materialer

indgå i kredsløbet til ny produktion og forbrug. Det

organiske affald kan nyttiggøres f.eks. ved bioforgas-

ning, hvor næringsstofferne i det organiske affald

efterfølgende kan udnyttes som gødning.

Millioner tons

15

Udvikling i den samlede a

aldsmængde

10

FigUr 9.4.1

Udvikling i den samlede

afaldsmængde fordelt på

sektorer [1].

5

0

Husholdninger

Fremstilling mv.

Rensningsanlæg

Andet

Institutioner, handel, kontor

Byggeri og anlægsvirksomhed

Slagger, flyveaske mv.

Målsætninger

Med ressourcestrategien ”Danmark uden affald”

lægger regeringen op til en ny tilgang til affaldet. Vi

skal i langt højere grad se affald som en ressource,

der kan genbruges og genanvendes, og skal væk

fra at betragte affald som et spildprodukt.

Målsætninger i EU’s 7. Miljøhandlingsprogram: I

2020 er både den samlede affaldsproduktion og

affaldsmængden pr. indbygger i tilbagegang.

Tons a

ald

per indbygger

3

2,5

2

1,5

1

A aldsmængder per indbygger

FigUr 9.4.2

Udvikling i den samlede

afaldsmængde per indbyg-

ger [1].

178

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status

Affaldsmængderne har været generelt stigende

fra 1994 til 2008, som det fremgår af figur 9.4.1. Det

ser dog ud til, at denne tendens måske er ved at

vende. I 2009 var den samlede affaldsmængde på

knap 14 mio. tons, et fald på ca. 10 % i forhold til året

før. I 2010 blev der indført en ny måde at opgøre

affaldsmængderne på, så der er først samlede data

igen fra 2011, hvor den samlede affaldsmængde

blev opgjort til godt 9 mio. tons, svarende til yderli-

gere et fald på godt 30 %. Dette fald skyldes bl.a., at

jord ikke medtages som affaldskategori i den nye

opgørelsesmetode.

Det er generelt affaldsmængderne fra de danske

husholdninger og servicesektoren, der har været

stigende gennem perioden. Mængderne fra frem-

stillingsvirksomhed falder, mens affaldsmængden

fra byggeriet varierer meget, men dog generelt har

været stigende. Udviklingen i den samlede affalds-

mængde per indbygger ses i figur 9.4.2, hvoraf det

fremgår, at det frem til 2008 er gået den gale vej i

forhold til den i 2013 opstillede målsætning.

Den totale affaldsmængde er dog steget mindre

end udviklingen i bruttonationalproduktet (BNP), se

figur 9.4.3.

Sammensætningen af den totale affaldsmængde

i 2009 kan man se i figur 9.4.4. Man skal være

opmærksom på, at der også vil være f.eks. papir og

madaffald i den forbrændingsegnede fraktion, som

ikke registreres i denne opgørelse, der er baseret på

de faktisk udsorterede fraktioner. Bygge-og anlægs-

affald samt jord og sten udgør de største mængder,

og herefter kommer forbrændingsegnet affald og

slagger.

Indekseret udvikling i a aldsmængder og BNP

Index 100

160

140

120

100

80

60

40

20

0

FigUr 9.4.3

Udviklingen i afaldsmæng-

der i forhold til bnp (1994 =

100) [1].

Udvikling i a

aldsmængder

A ald ift. BNP

Udvikling i BNP

A aldssammensætning 2009

Slam 9 % Farligt a ald 1 %

Oliea ald 1 %

Shreddera ald 1 %

Forbrændingsegnet 12 %

WEEE 1 %

Ikke-forbrændingsegnet 3 %

Slagger 12 %

Papir og pap 5 %

Madspild/andet organisk 2 %

Havea ald 2 %

Jern og metal 3 %

Andet

genanvendeligt 2 %

Jord og sten 16 %

Træ 1 %

Asfalt 9 %

Bygge/anlægsa ald 22 %

FigUr 9.4.4

Baseret på de faktisk udsorterede fraktioner, alle afaldstyper

større end 1 % [1].

reFerencer

[1]

Miljøstyrelsen,

ISAG-databasen, u.å.

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

179

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.5 Afaldshåndtering

• Genanvendelse af affald er jævnt stigende

fra 1994 til 2009

• Genanvendelse af slagger og bygge- og

anlægsaffald ligger på 90 % (2009)

• I husholdningerne er genanvendelsen steget

fra 20 til 40 % siden 1994

• Mængden af affald, der forbrændes og an-

vendes til el og varme, er steget fra 20 til

26 % i perioden 1994 til 2004, men er faldet

med et par % frem til 2009. Med den nye

opgørelsesmetode er forbrændingsprocenten

dog 29 % i 2011

Udfordringen

Det er vigtigt, at affaldshåndteringen

genererer materiale og energiressourcer

For at sikre at der går så få ressourcer til spilde som

muligt, er det vigtigt, at så store dele af det produce-

rede affald som muligt genanvendes som mate-

rialer, og at det på sigt kun er ikke-genanvendelige

materialer, der anvendes til produktion af energi.

Millioner tons

18

16

14

12

10

8

6

4

2

0

Udvikling i håndteringen af a

aldet

FigUr 9.5.1

Udviklingen i håndteringen

af afaldet [1].

Genanvendelse

Særlig behandling

Forbrænding

Midlertidigt oplag

Deponering

Målsætninger

Ressourcerne skal udnyttes bedre i fremtiden

Med regeringens ressourcestrategi ”Danmark

uden affald” skal der på sigt genanvendes mere og

forbrændes mindre affald. Der er følgende indsats-

områder i ressourcestrategien:

• Mere genanvendelse af materialer fra hushold-

ninger og servicesektor

• Mere genanvendelse af materialer fra elektronik-

affald og shredderaffald

• Fra affaldsforbrænding til bioforgasning og gen-

anvendelse

• Bedre udnyttelse af vigtige næringsstoffer som

fosfor

• Øget kvalitet i genanvendelsen af bygge- og

anlægsaffald.

Strategien sætter det mål, at der i 2022 genan-

vendes 50 % af en række materialetyper i vores

husholdningsaffald.

180

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status

Genanvendelsesgraden stiger

Fordelingen af den samlede affaldsmængde på

de forskellige behandlingsformer fremgår af figur

9.5.1. Under 1 % af affaldet går til særlig behandling.

Andelen, der går til forbrænding, er steget fra 20 til

25 % fra 1994 til 2004, og faldet svagt til 23-24 % i

2009. Med den nye opgørelsesmetode udgør den

forbrændte andel dog 29 % i 2011. Mængden af

affald til deponering er faldet kraftigt fra over 20 % i

1994 til omkring 6-7 % i 2009 og 2011.

Udviklingen i genanvendelsesgraden fremgår også

af figur 9.5.2, mens genanvendelsesprocenten i de

forskellige sektorer fremgår af figur 9.5.3.

Udvikling i genanvendelse

Genanvendelse af a ald

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

FigUr 9.5.2

Genanvendelse af den totale

afaldsmængde, % [1].

Genanvendelse er størst for bygge- og anlægsaffald

samt for slagger og flyveaske fra energifremstilling,

hvor genanvendelsen er på næsten 100 %. Begge

typer affald genanvendes i stor stil i forbindelse

med anlægsarbejder. Genanvendelsen af slam er

faldet, idet det er blevet sværere at udbringe slam

på landbrugsjord p.g.a. tungmetalindholdet, og

det derfor forbrændes. Grafen for husholdninger

dækker over genanvendelse af materialer for den

samlede mængde af husholdningsaffald.

100%

80%

60%

40%

20%

0%

Husholdninger

Fremstilling

Energifremstilling

Service

Byggeri & anlæg

Rensningsanlæg

FigUr 9.5.3

Udviklingen i genanvendelse

i de forskellige sektorer, % [1].

reFerencer

[1]

ISAG-databasen,

Miljøstyrelsen, u.å.

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

181

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.6 Transportforbruget

• Energiforbruget til transport er faldet lidt,

efter det var på sit højeste i 2007

• Energiforbruget til vejtransport udgør over

75 % af det samlede energiforbrug til trans-

port i 2011

• Persontransport med tog udgør godt 7 % i

2011 og har været svagt stigende

• Godstransport med tog er steget fra omkring

20 % til omkring 30 % inden for de sidste 10 år

Udfordringen

Vi bruger meget energi til transport, og energien er ikke vedvarende

Transportsektorens energiforbrug udgør i dag ca.

1/3 af energiforbruget i Danmark. Samtidigt er trans-

portsektoren den sektor, hvor energiforbruget er

mindst “grønt”, fordi det i meget høj grad stammer

fra benzin og diesel. Derfor er det vigtigt, at der sker

en effektivisering af transportmidlerne på samme

måde, som det er sket på boligområdet og for

mange produkter. Det er desuden vigtigt, at der så

vidt muligt sker en omlægning til trafikformer, der i

højere grad kan bruge vedvarende energi. Udover

at bidrage til energiforbruget og drivhusgasudled-

ningen lægger voksende trafik pres på lokalområ-

der i form af støj, luftforurening og inddragelse af

arealer.

Udvikling i transportens energiforbrug

1000 TJ

250

200

150

100

50

0

FigUr 9.6.1

Udvikling i transportens

energiforbrug fordelt på de

forskellige transportformer,

1000 TJ [1].

Vejtransport

Lufttransport, indenrigs

Jernbanetransport

Lufttransport, udenrigs

Søtransport, indenrigs

Forsvarets transport

Målsætninger

Vi skal have mere kollektiv trafik,

da det er nem

mere at gøre den kollektive trafik bæredygtig

Den kollektive transport skal løfte det meste af frem-

tidens vækst i trafikken. Jernbanen skal være pålide-

lig, sikker og topmoderne (fra En grøn transportpoli-

tik, 2009 – målsætningen er fortsat gældende).

Udviklingen i persontransport

Mio. personkm

80000

70000

60000

50000

40000

30000

20000

10000

0

FigUr 9.6.2

Udviklingen i persontrans-

port over tid og fordelt på

forskellige transportformer,

mio. personkm [2].

Cykler og knallerter

Varebiler > 2.000 kg.

Motorcykler

Tog

Fly

Personbiler og varebiler < 2.000 kg.

Taxier

Busser

Skib

182

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status

Vejtransport kræver den største del af energiforbruget

Udviklingen i energiforbruget til transport og til de

forskellige sektorer er opgjort i figur 9.6.1. Det ses, at

vejtransport kræver langt den største andel af ener-

giforbruget, over 75 %, og denne andel har været

fast de seneste mange år.

Persontransportens fordeling på transportformer

ses af figur 9.6.2. Som det fremgår, sker hovedpar-

ten af transport af personer i personbiler.

Fordelingen af godstransporten på vej, bane og til

søs kan ses af figur 9.6.3. Over de seneste fem år

er vejtransportens andel af den samlede transport

faldet fra 55 til 49 %. Det er transporten med tog,

der er steget, mens skibstransporten er nogenlunde

uændret.

Fordelingen af godstransport

Mio. tonkm

12000

10000

8000

6000

4000

2000

0

Godstransport på vej

Godstransport med tog

Godstransport med skib

FigUr 9.6.3

Fordelingen af godstransport på vej, bane og til søs,

mio. ton km [2].

reFerencer

[1]

Energistyrelsen, 2012

[2]

Danmarks Statistik,

Statistikbanken

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

183

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.7 Case 1: Ofentlige

grønne indkøb

Hvad er offentlige

grønne indkøb?

EU definerer offentlige grønne indkøb som ”...

en

proces, hvorved offentlige myndigheder erhverver

varer, tjenester eller får udført bygge- og anlægs-

arbejder, som har mindre miljøvirkning målt over

levetiden sammenlignet med varer, tjenester og

bygge- og anlægsarbejder med samme primære

funktion...”

Indsatsen i Danmark for at fremme grønne offent-

lige indkøb beror primært på frivillige indsatser

– særligt rammet ind under de to helt store natio-

nale platforme:

• Partnerskab for offentlige grønne indkøb

(groenneindkoeb.dk)

• Forum for Bæredygtige Indkøb

(ansvarligeindkøb.dk).

Partnerskab for offentlige grønne indkøb er et

samarbejde mellem Miljøministeriet, en række

kommuner og offentlige institutioner. Målet med

Partnerskabet er at lette og profilere arbejdet

med grønne indkøb for partnerne gennem fælles

forpligtende mål og erfaringsudveksling. Partnerska-

bet er i vækst og 30 % af de kommunale indkøb er

repræsenteret ved partnerskabets kommuner.

Forum for Bæredygtige Indkøb er nedsat af

miljøministeren for at fremme det miljøbevidste og

ansvarlige indkøb af varer og tjenesteydelser blandt

professionelle indkøbere – både i offentlige og pri-

vate virksomheder. Forum for Bæredygtige Indkøb

bygger videre på erfaringerne fra det tidligere Panel

for professionelle miljøbevidste indkøb.

Webportalen om samfundsansvar i offentlige

indkøb, ”den ansvarlige indkøber”, giver indkøbere

i den offentlige sektor inspiration til at stille miljø-

krav, etiske krav, arbejdsklausuler og sociale krav til

underleverandører. ”Den ansvarlige indkøber” er re-

sultatet af et samarbejde mellem Erhvervsstyrelsen,

Miljøstyrelsen, KL, Danske Regioner, Beskæftigelses-

ministeriet, Moderniseringsstyrelsen og SKI.

Målsætninger

Regeringens strategi for intelligent offentligt indkøb

blev lanceret i oktober 2013. Strategien bygger

på tre ”ben”, som definerer et intelligent offentligt

indkøb – nemlig effektivitet, innovation og kvali-

tetsudvikling samt bæredygtighed. Herunder er

der defineret syv principper, hvor principperne om

totalomkostninger, funktionskrav og grøn omstilling

har størst relevans på miljøområdet. Principperne

er ledsaget af konkrete initiativer, herunder kan

f.eks. nævnes at regeringen vil sikre, at der indkøbes

dokumenterbart bæredygtigt træ ved indkøb af træ

og træbaserede varer i staten samt ved brug af træ

til statslige bygge- og anlægsarbejder.

I § 6 i Miljøbeskyttelsesloven står der, at offentlige

myndigheder skal virke for lovens formål ved anlæg

og drift af offentlige virksomheder og ved indkøb

og forbrug.

Danmark tilsluttede sig tilbage i 2008 EU’s politi-

ske målsætning om, at 50 % af medlemslandenes

indkøb skal være grønne. Målet er afgrænset til at

dække ti definerede produktområder, som ud fra

en vurdering af miljøbelastning og indkøbsvolumen

er vurderet som de mest centrale i forhold til at

sætte miljøkrav for offentlige indkøb. Inden for disse

områder har EU udviklet en række grønne indkøbs-

kriterier. Det drejer sig om følgende områder:

• Byggeri

• Fødevarer

• Transport

• Tekstiler

• Møbler

• Energi

• It

• Rengøring

• Papir og trykkeri

• Haveartikler/gartneriydelser .

184

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU’s indkøbskriterier revideres ca. hvert 3.-5. år.

Udviklingen af kriterierne er en åben proces med

løbende inddragelse af interessenter – og ofte med

udgangspunkt i EU’s miljømærke Blomsten.

Stat, regioner og kommuner skal overholde kravene

til energieffektive indkøb i Cirkulære om energief-

fektivisering i statens institutioner og politiske aftaler

mellem hhv. Danske Regioner og klima- og energi-

ministeren og KL og transport- og energiministeren.

Produkter der overholder Energistyrelsens Indkøbs-

vejledning, lever op til cirkulæret og aftalerne. Stat,

regioner og kommuner skal overveje miljøhensyn,

når de køber køretøjer i henhold til Bekendtgørelse

om miljøbevidste indkøb af køretøjer til vejtransport.

I regeringens Handlingsplan for virksomheders

samfundsansvar 2012-2015 står:

”Regeringen

opfordrer staten og den øvrige offentlige sektor til i

højere grad at udnytte muligheden for i sine indkøb

at efterspørge varer og ydelser, der er produceret

under ansvarlige forhold”.

Status

Offentlige indkøb udgør knap 20 % af EU’s samlede

BNP, altså ca. 2.000 mia. Euro. Heraf udgør de dan-

ske offentlige indkøb knap 300 mia. kr. Det offent-

lige indkøbsvolumen er altså stor og kan være med

til at drive den grønne omstilling. Gennem miljø- og

energikrav i offentlige udbud efterspørges mere

energi og ressourceeffektive produkter og løsninger

med lavere miljø- og sundhedspåvirkning [1] [2].

Integrationen af miljøhensyn i offentlige indkøb er

allerede udbredt i Danmark. I 2009 udgav EU-Kom-

missionen en rapport om andelen af grønne indkøb

i syv EU-lande. Undersøgelsen viser, at 42 % af de

offentlige indkøb i Danmark er grønne, når man ser

på den økonomiske volumen i et antal kontrakter,

hvor EU’s basisindkøbskriterier er implementeret.

En EU-undersøgelse af offentlige indkøb i Danmark

fra 2009 giver en indikation af, at Danmark på natio-

nalt plan allerede har nået EU-målsætningen på 50

% grønne indkøb. I en analyse foretaget af CONCITO

på baggrund af en EU-undersøgelse, vurderes det,

at Danmark kan blive bedre til at stille miljøkrav

på områder, hvor det samtidigt vil kunne medføre

økonomiske besparelser. Undersøgelsen sammen-

ligner omkostningerne ved grønne indkøb i syv af

de lande, som er længst fremme med offentlige

grønne indkøb (Green-7-landene). Her viser det sig,

at Danmark er det eneste land, hvor det vurderes,

at de grønne indkøb har medført en lille merudgift

og ikke ført til økonomiske besparelser, som det er

tilfældet i de andre lande. Det skyldes primært, at

Danmark især har stillet grønne krav, hvor omkost-

ningerne ved sådanne krav er højest (f.eks. papir

og tekstiler), og i mindre grad på områder med

besparelsespotentialer. I de øvrige seks lande har de

grønne indkøb ført til direkte omkostningsreduktio-

ner. England har eksempelvis opnået over

5 % økonomiske besparelser ved at stille krav til især

bygge- og anlægssektoren samt transportsektoren.

Det vurderes, at Danmark inden for de seneste år

har hentet en del af dette besparelsespotentiale

ved i højere grad at stille miljøkrav på transport- og

byggeområdet, men der er stadig et uudnyttet

potentiale for besparelser [3].

reFerencer

[1]

PWC, 2009

[2]

Renda et al., 2012

[3]

Chrintz, 2011

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

185

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kendskab til Blomst- og Svanemærket

100

92

93

89

77

77

70

65

60

60

60

59

50

52

60

91

88

77

88

79

75

70

72

68

75

FigUr 9.8.3

Danskernes kendskab til

forskellige miljømærker [2].

90

89

80

83

90

40

34

30

27

36

35

34

36

32

29

17

18

35

20

15

10

0

Svanen - kvalificeret kendskab

Blomsten - kvalificeret kendskab

Svanen - kendskab

Blomsten - kendskab

reFerencer

[1]

www.ecolabel.dk

[2]

Klima-, Energi- og

Bygningsministeriet,

Erhvervs- og

Vækstministeriet og

Miljøministeriet, 2012

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

187

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.9 Case 3: Grønne

forretningsmodeller

Konkurrencegevinst for milliarder

Den voksende middelklasse i bl.a. Afrika og Asien

ønsker samme livsstil som befolkningen i Europa og

USA. Det vil ifølge beregninger fra WWF og Global

Footprint Network kræve mellem 2,5 og 4 jord-

kloder at dække det globale behov for fødevarer,

mineralske naturressourcer, energi m.m. i et sådant

scenarie [1].

Hvis vi vil opretholde vores nuværende livskvalitet

og sikre, at vi har tilstrækkelige ressourcer til, at

fremtidige generationer kan forsætte udviklingen og

væksten af vores samfund, giver det visse udfordrin-

ger. Men det skaber samtidig muligheder for nye og

andre forretningsmodeller, hvor omdrejningspunktet

via innovation er at styrke forretningen. Det kan for

eksempel ske gennem handel med spildstrømme

i produktkæden, ved at tilbagetage produkter til

direkte genbrug eller komponentgenbrug, eller ved

at gå fra produktsalg til produktservicesalg, hvor man

sælger eller leaser en service i stedet for et produkt.

En ny og perspektivrig vej til at skabe grøn vækst i

Danmark og resten af verden er gennem udbredel-

sen af grønne forretningsmodeller. Et stigende antal

virksomheder ændrer deres kerneforretning fra at

levere produkter til at levere serviceløsninger, som

er bygget op omkring det traditionelle produkt, men

som samtidig minimerer forbruget af materialer og

energiforbrug gennem hele produktets levetid. Det

gavner både klimaet og miljøet. Udviklingen kan for

eksempel ske gennem en grøn industrisymbiose.

Grøn industrisymbiose

En grøn industrisymbiose er et samarbejde på

kommercielt niveau, hvor en eller flere virksomhe-

ders restprodukter eller spildstrømme udskilles og

genanvendes som input i en anden eller flere virk-

somheders produktionsprocesser. I Kalundborg har

man oprettet verdens første fungerende industrielle

symbiose (www.symbiosis.dk), hvor offentlige og

private virksomheder køber og sælger spildstrømme

fra industriproduktion i en cyklus. Der er tale om alt

fra vand og gips til varme eller slam, som udveksles

mellem virksomhederne. Spildstrømmen fra én virk-

somhed bliver derved en anden virksomheds råvare.

Det oprindelige udgangspunkt for symbiosen

i Kalundborg var, at der var sund forretning i at

recirkulere vandet mellem parterne. Det mindskede

presset på vandressourcerne og dermed udgifterne.

Senere kom flere spildstrømme med i udvekslingen

mellem virksomhederne – med yderligere økonomi-

ske og miljømæssige gevinster til følge.

Udbredelse af grønne forretningsmodeller

Grøn Omstillingsfond under Erhvervsstyrelsen har

etableret et program, der skal fremme udbredelsen

af grønne forretningsmodeller i danske virksomhe-

der. Programmet tilbyder virksomhederne økono-

misk og rådgivningsmæssig støtte til udvikling og

implementering af deres grønne forretningsmodel.

Grøn Omstillingsfond viderefører desuden en

national Task Force til fremme af grønne industri-

symbioser som en del af finansloven for 2013. Task

forcen kan gratis hjælpe danske virksomheder med

at gennemgå ressourcestrømme og spildstrømme

og derigennem identificere potentialer for besparel-

ser ved øget genanvendelse samt facilitere, hvordan

virksomheder kan samarbejde enten ved at mod-

tage restprodukter eller ved at levere restprodukter

som input til en modtagende virksomhed.

Forandringskrav fra alle sider

Investeringer i bæredygtige og ressourceeffektive

teknologier er helt essentielt for en grøn omstilling,

og det er vigtigt at sikre den nødvendige kapital

til udvikling af fremtidens løsninger. Flere analyser

bekræfter, at ressourceeffektivitet er en god for-

retning. En dansk undersøgelse viser, at små og mel-

lemstore virksomheder i den europæiske fremstil-

lingsindustri hvert år kan hente omkring 5,8 mia. kr.

ekstra alene i kraft af tiltag, der reducerer forurening

og sikrer en bedre udnyttelse af materialerne i deres

produktion. Beregninger fra den førende interna-

188

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tionale tænketank på området, Ellen MacArthur

Foundation, viser, at en mere intelligent omgang

med ressourcerne kan udløse en årlig reduktion af

materialeforbruget på mellem 12 og 23 % i EU alene.

Nye forretningsmuligheder

Flere og flere virksomheder arbejder i dag på at

gentænke deres ressourceforbrugsmønstre og

herved blive mere ydelseseffektive, nedbringe deres

omkostninger til ressourcer og forbedre deres kon-

kurrenceevne. Et stigende antal virksomheder har

opdaget, at de ved at nytænke deres traditionelle

forretningsmodel kan nedbringe ressourceforbru-

get væsentligt gennem hele værdikæden samt

imødegå den stigende globale efterspørgsel efter

grønne løsninger. Her følger en række eksempler.

Giv dit tøj et nyt liv

Hver dag kasseres tonsvis af varer i den vestlige

verden. Dette enorme spild af potentielt genanven-

delige ressourcer kan mindskes ved at støtte indfø-

relsen af take-back-ordninger. Både H&M, Filippa K

og flere andre kæder og tøjmærker indsamler brugt

tøj. Tankerne bag initiativet var at starte en second-

hand-butik, hvor kunderne kan aflevere tøj, som de

ikke længere bruger. Når tøjet bliver solgt videre til

en ny ejer, kunne kunden få et beløb som kom-

mission, og hvis dette beløb bliver brugt på andet i

butikken, udløses der en rabat.

Retursystem for tæppefliser

Når store virksomheder skifter deres tæpper, er

der ofte store dele, der kan genbruges. Egetæpper

har skabt en forretningsmodel, hvor de udvikler et

retursystem for tæppefliser.

Egetæpper tager virksomheders gamle tæppefliser

retur, når de bliver udskiftet med nye. Tæppefliserne

bliver efter vask genbrugt ved, at de bliver gensolgt

til nye virksomheder, som samtidig kan få dem bil-

ligere end helt nye. Forretningsmodellen forlænger

dermed tæppeflisernes levetid og skaber nye ind-

tjeningsmuligheder for Egetæpper ved gensalget af

tæppefliserne og gennem returservicen.

komposterbare akustikplader

Den danske virksomhed Troldtekt har gennem

mange år arbejdet med bæredygtighed helt inde i

kernen af deres forretningsmodel. Den oprindelige

tanke var, at deres råvarer kommer fra naturen, og

hvis Troldtekt skulle bestå, skulle de passe på deres

råvarer. Deres træbeton-akustikplade kendes fra

mange sportshaller og byggerier og er i dag certifice-

ret Cradle-2-Cradle Silver, PEFC- og FSC®-certificeret

– bæredygtigt skovbrug, indeklimamærket samt giver

point i de tre førende bæredygtig byggeristandarder

LEED, BREEAM og DGNB. Pladerne er fuldt kompo-

sterbare, og komposten bruges i de danske skove,

hvorfra Troldtekt får deres primære råvare.

Pig City

Pig City er en banebrydende kombination af

svineavl og tomatgartneri, som skåner miljøet og

udnytter CO

2

fra svinestaldene i tomatgartneriet.

Som Danmarks første jordløse husdyrbrug kommer

Pig City ikke til at udlede ammoniak, fosfor, kvælstof

eller CO

2

. Gylle omdannes bl.a. via et biogasanlæg

til energi og gødning, som bruges i gartneriet på

gården. På den måde belastes miljøet mindst muligt.

Også arkitektur, dyrevelfærd, arbejdsmiljø, økologi

og miljøteknologi er tænkt ind i projektet, som alt i

alt giver et overskud af grøn energi. Idémanden bag

projektet, som støttes af Realdania, er landmand

Søren Hansen.

reFerencer

[1]

Miljøstyrelsen, 2013

[2]

FORA, 2010

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

189

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TEMA 10

Tværgående

miljøpolitiske temaer

190

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De øvrige temaer i Miljøtilstandsrapporten har be-

skrevet de enkelte miljøområder. Det betyder også,

at de forrige afsnit har beskrevet elementer af den

førte miljøpolitik.

I dette tema fokuserer vi på en række mere tvær-

gående temaer. Et tema er det offentliges samlede

udgifter til miljøbeskyttelse. Udgifterne er en indika-

tor for prioriteringen af miljøindsatsen i forhold til de

samlede offentlige udgifter.

Vi har også set på Danmarks placering internatio-

nalt i forhold til miljøbistand, implementering af EU’s

miljølovgivning og befolkningens miljøbevidsthed.

Hvis man ser på Danmarks internationale bistand

og vores implementering af EU’s miljølovgivning, lig-

ger Danmark lidt over det Europæiske gennemsnit,

men på niveau med vores nabolande. Danskernes

miljøbevidsthed ligger markant højere end for det

gennemsnitlige niveau for de øvrige EU-lande.

De fleste af disse temaer er medtaget for at per-

spektivere udviklingen i den overordnede danske

miljøindsats. Det gælder dog for disse tværgående

temaer, at det ofte er vanskeligt at drage klare

konklusioner. Det skyldes, at der kun foreligger

indikatorer, som giver en meget ”groft” billede af si-

tuationen. Det er således tilfældet med beskrivelsen

af den samlede miljøindsats og af de internationale

sammenligninger.

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

191

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.1 Omfang af

ofentlig miljøindsats

• Det offentliges udgifter til miljøbeskyttelse er

faldet med ca. 20 % over de seneste lidt mere

end 10 år

• Omfanget af grønne afgifter i forhold til BNP

er faldet støt fra år 2000 og til 2012, men er

stadig blandt de højeste i EU

Udfordringen

Det offentlige er en

central aktør på miljøområdet

Den offentlige sektor er en stor miljøaktør, og både

stat, kommuner og andre offentlige institutioner har

store budgetter, der er målrettet miljøområdet. Samti-

dig påvirker det offentlige både forbrug og produkti-

on gennem miljøregulering, herunder grønne afgifter.

o

entlige udgifter på miljøbeskyttelsesområdet

Mio kr.

12000

10000

8000

6000

4000

2000

0

1,4%

1,2%

1,0%

0,8%

0,6%

0,4%

0,2%

0,0%

Miljøbeskyttelse

Miljøbeskyttelse som andel af samlede o

entlige udgifter

FigUr 10.1.1

O

entlige udgifter på miljøbeskyttelsesområdet total og ift. samlede o entlige udgifter i (totale

udgifter er i faste 2012 priser) [1]. Data omfatter o entlige (kommunale, regionale og statslige)

drifts- og kapitaludgifter til miljøbeskyttelse, men ikke udgifter båret af o entlige selskaber

eksempelvis vand- og spildevandsselskaber

som finansieres ved bruger afgifter.

Målsætninger

Fremme grøn omstilling

Der er ikke overordnede målsætninger for omfan-

get af den offentlige miljøindsats. Regeringen øn-

sker at fremme grøn omstilling, hvilket eksempelvis

er udtrykt i regeringsgrundlaget fra 2011. Dette sker

gennem forskellige initiativer og tiltag, hvoraf de

mest centrale er beskrevet i Natur- og Miljøpolitisk

Redegørelse. Disse initiativer gennemføres under

forskellige ministerier og styrelser, og der foreligger

ikke en samlet opgørelse, som kan vise udviklingen

i den samlede offentlige miljøindsats over tid. Derfor

fokuseres der i dette afsnit på de samlede udgifter

til miljøbeskyttelse som en indikator for det offentli-

ges miljøindsats.

192

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status

Faldende offentlige

miljøudgifter

Den offentlige miljøindsats kan blandt andet opgø-

res ud fra de udgifter, kommuner, regioner og staten

anvender på miljøbeskyttelsesområdet. Figur 10.1.1

viser, at Danmark anvender omkring 0,7 % af de

samlede offentlige udgifter på miljøbeskyttelse [1].

Målt i 2012-kr. er den offentlige indsats på miljø-

beskyttelsesområdet faldet fra 10 mia. i 1998 til 8

mia. i 2012, hvilket svarer til et fald på ca. 20 % [1].

Sætter man miljøudgifterne i forhold til de samlede

offentlig udgifter, viser 10.1.1 , at der er sket et fald fra

ca. 1,2 % til 0,7 % af de samlede offentlige udgifter.

Dog er der en lille stigning fra 0,69 % i 2011 til 0,73 %

i 2012. Det procentvise fald i miljøudgifternes andel

af de samlede offentlige udgifter er større end det

procentvise fald i de faktiske udgifter – altså faldet

fra 10 til 8 mia. - og det skyldes, at de samlede of-

fentlige udgifter er steget i peroden [3].

Udviklingen i udgifterne til miljøindsatsen kan

dække over mange forhold, idet indsatsen både

%

6

5

4

3

2

1

0

Grønne afgifter i procent af BNP

FigUr 10.1.2

Grønne afgifter i procent af BNP, % [2]. Den grønne afgift kan

udspecificeres i tre dele: miljøafgifter, motorkøretøjsafgifter og

energiafgifter.

er bestemt af prioriteringen af miljøindsatsen og af

ændringer i behovet på de enkelte områder. Der

kan for eksempel være tale om, at indsatser som

tidligere var finansieret via de offentlige budget-

ter, nu finansieres via brugerafgifter. Det er derfor

vanskeligt at drage yderligere konklusioner af faldet

i de offentlige udgifter til miljøbeskyttelse.

Grønne afgifter som miljøpolitisk instrument

Grønne afgifter er et miljøpolitisk styringsinstru-

ment, der skal få borgere og virksomheder til at

ændre forbrug og produktion i en mere miljøvenlig

retning. De grønne afgifter udgør ca. 4 % målt i

forhold til BNP. De grønne afgifter kan underopdeles

i miljøafgifter, afgifter på motorkørertøjer og energi-

afgifter. I 2012 udgjorde afgiftstyperne hhv.

14 %, 37 % og 49 % af det samlede grønne skat-

tetryk. Siden årtusindskiftet har der været stor

variation særligt i afgifterne på motorkøretøjer, der

toppede i 2006 med ca. 37 mia. kr., men senere er

faldet til 27 mia. kr. i 2012. Ændringerne skyldes i

særlig grad ændringer i forbrugsmønster, men også

ændringer i miljøpolitik og afgiftsstruktur, eksem-

pelvis skattestoppet, som blev vedtaget i 2001,

medførte, at den automatiske regulering af forskel-

lige grønne afgifter er ophævet.

reFerencer

[1]

Danmarks Statistik, 2013

[2]

Skatteministeriet, 2013

[3]

Finanslovene 2006-2013.

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

193

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.2 Danmark på den

internationale miljøscene

• Danmarks miljøbistand til udviklingslande

varierer fra år til år mellem 0,5 – 1 mia. kr. i

perioden 2006 til 2013

• Mange nye miljøregler er et resultat af EU-

beslutninger. Danmark ligger på niveau med

vores nabolande, når det drejer sig om at

efterleve de fælles EU-beslutninger

• Danmark er engageret i formulering af

international miljøpolitik og -regulering, f.eks.

i EU og FN. Danmark spillede en særlig rolle

under EU-formandskabet i første halvår af 2012

Udfordringen

Miljø

Mange miljøproblemer er globale, og derfor kræver

de globale løsninger. I internationale fora som EU

og FN besluttes og aftales krav til miljøforbedringer,

som alle lande skal overholde. Danmark deltager

aktivt i beslutningsprocesserne i disse internationale

fora, og derudover bidrager Danmark til at fremme

globale løsninger bl.a. gennem bistand til miljøind-

satsen i udviklingslande - ikke mindst den globale

miljøfond GEF (Global Environmental Facility) samt

støtte af FN’s miljøprogram UNEP

Udgiftsbevillinger til miljø- og klimabistand

Millioner kr.

1000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

0

FigUr 10.2.1

Udgiftsbevillinger til miljø- og

klimabistand, mio. kr. [1].

Målsætninger

Danmark har internationale miljøambitioner

Danmark vil arbejde aktivt for implementeringen

af EU’s overordnede strategiske ramme for EU’s

miljøpolitik frem til 2020 (7. miljøhandlingsprogram),

der indeholder en række mål bl.a. inden for res-

sourceeffektivitet, bæredygtigt forbrug, kemikalier

og produktion [1].

Regeringen har i regeringsgrundlaget fra 2011 som

mål, at udviklingsbistanden igen skal op på 1 % af

BNI, men der er ikke sat et årstal for opfyldelse af

målet. Danmark vil desuden arbejde for at fremme

miljø og bæredygtig udvikling globalt set.

Danmark i spidsen for eU

Miljø var på dagsordenen under Danmarks formandskab for EU i første halvår af 2012. Den

danske regering fik opbakning til en række aftaler bl.a.:

• Energie

ektivitetsdirektivet som sender Europa i retning af 20 % energibesparelse ved

udgangen af årtiet

• Reduktion af svovl i brændsler til skibsfarten (vedtagelse af Direktiv 2012/33/EU)

• Forordning om eksport af farlige kemikalier

• EU’s 7 miljøhandlingsprogram (udarbejdet under Dansk formandskab – færdigforhandlet

efterfølgende)

Samtidig ledte Danmark den europæiske delegation til Biodiversitetskonventionens partsmø-

de i Indien (CBD COP 11) og næstsidste forhandlingsmøde om en global kviksølvkonvention,

INC4 i Uruguay

(INC-Intergovernmental Negotiation Committee). Danmark bidrog også i for-

hold til FN’s nye og retlig bindende aftale om adgang til og udbyttedeling i forbindelse med

anvendelse af genetiske ressourcer og traditionel viden associeret med genetiske ressourcer

(ICNPII) samt til FN-topmødet om bæredygtighed i Rio de Janeiro (RIO+20). Rio konferencen

vedtog bl.a., at der skal vedtages nye globale og universelle bæredygtighedsmål, som på

en balanceret måde skal omfatte alle tre dimensioner af bæredygtig udvikling, og som skal

være en integreret del af FN’s udviklingsdagsorden efter 2015.

194

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status

Varierende støtte til

miljøprojekter i udviklingslande

Danmark støtter miljø og international udvikling

gennem den danske ulandsbistand. Omfanget af

bistanden varierer fra år til år og har været stigende

i perioden 2011 til 2013 [1]. Figur 10.2.1 viser udgifts-

bevillinger til miljø- og klimabistand.

Udover disse bevillinger indgår miljø som et formål

i en del af den øvrige ulandsbistand. Når bistan-

den har forskellige formål, som tilgodeses, er det

forbundet med nogen usikkerhed at fastlægge,

hvor stor en del der kan betegnes som miljøbistand.

Det er dog væsentligt at forsøge at medtage også

denne del af bistanden, hvis man vil have et indtryk

af, hvilken betydning miljø- og klimaformål har i den

danske udviklingsbistand.

oversigt over den del af udviklingsbistanden som

bidrager til opfyldelse af biodiversitetskonventionen

Millioner kr.

3500

3000

2500

2000

1500

1000

500

0

FigUr 10.2.2

Oversigt over den del af

udviklingsbistanden, som

bidrager til opfyldelse af

biodiversitetskonventionen,

mio. kr. [2].

Bilateral

Multilateral

En opgørelse fra DANIDA [4] angiver, at 1/5 af

Danmarks samlede udviklingsbistand på ca. 16 mia.

kr. kan ses som bidrag til grønne formål under den

internationale biodiversitetskonvention. Figur 10.2.1

viser udviklingen i den bilaterale og multilaterale

udviklingsbistand, som skønnes at bidrage til opfyl-

delse af biodiversitetskonventionen.

Overholdelse af EU’s miljølovgivning og traktatkrænkelsessager

Kommissionen indleder traktatkrænkelsessag mod

en medlemsstat, hvis den vurderer, at der er mang-

ler i landets opfyldelse af EU-retlige forpligtelser.

Første skridt i sagen er, at Kommissionen sender

en åbningsskrivelse til regeringen, hvori Kommis-

sionen gennemgår de områder, hvor den danske

miljølovgivning er uforenelig med EU-lovgivningen.

Hvis Kommissionen ikke bliver overbevist af svaret

på åbningsskrivelsen, men fortsat mener, at den

danske lovgivning ikke er korrekt, sender den en

begrundet udtalelse. Såfremt meningsudvekslingen

mellem regeringen og Kommissionen ikke resulte-

rer i enighed, kan Kommissionen vælge at anlægge

retssag ved EU-Domstolen mod Danmark.

Når man ser på antallet af verserende EU-sager på

miljøområdet, har Danmark i perioden fra 2006 til

2010 ligget lidt højere end vores nabolande, men fra

2010 til 2012 er antallet faldet, således at Danmark

nu (2012) ligger på niveau med vores nabolande

og de lande, vi iøvrigt ofte sammenligner os med

Udviklingen i antallet af verserende

sager for udvalgte eU lande

Antal

18

16

14

12

10

8

6

4

2

0

FigUr 10.2.3

Udviklingen i antallet af ver-

serende sager for udvalgte

EU-lande [3].

Danmark

Holland

Finland

Sverige

Tyskland

[3]. Det skal bemærkes, at antallet af verserende

sager ikke siger noget om alvoren af sagerne. Det er

således kun en grov indikator for graden af overhol-

delse af EU’s miljølovgivning.

reFerencer

[1]

Finansloven (6.34.01:

Miljø- og klimabistand

i udviklingslande mv.)

Finanslovene 2006-2013

[2]

DANIDA, 2013

[3]

Europa Kommissionen,

u.å.

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

195

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.3 Miljøbevidsthed

• Miljøbevidstheden i Danmark er højere end

EU-gennemsnittet målt i perioden 2003 til

2012

• Andelen af befolkningen, der mener, at miljø

er et af de to vigtigste samfundsproblemer,

har været faldende (2007-2011), men viser

igen tegn på stigning

Udfordringen

Miljø på dagsordenen blandt vælgere og forbrugere

Befolkningens miljøbevidsthed afspejler deres øn-

sker til politikernes prioriteringer, men kan også ses

som den vægt befolkningen lægger på miljøproble-

mer sammenlignet med andre samfundsudfordrin-

ger. Miljøbevidstheden spiller også en rolle for be-

folkningens adfærd i forhold til valg af miljøvenlige

produkter og ydelser. Jo højere bevidsthed, jo mere

effekt må man forvente fra tiltag som eksempelvis

miljømærkning, afgifter, kampagner mv.

Procentdel af befolkningen, der mener, at miljøproblemer er blandt de to vigtigste

udfordringer, deres land står over for

%

30

25

20

15

10

5

0

Danmark %

EU %

FigUr 10.3.1

Procentdel af befolkningen, der mener, at miljøproblemer er blandt de to vigtigste

udfordringer, deres land står over for. The standard eurobarometer blev etableret i 1973. Hvert

survey består af cirka 1.000 interviews pr. EU-land. Der publiceres to rapporter årligt med

resultaterne af disse interview (angivet med hhv. I og II for første og andet halvår) [1].

Målsætninger

Ingen mål for miljøbevidstheden

Der eksisterer ikke målsætninger for befolkningens

miljøbevidsthed.

196

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status

Miljøbevidstheden er højere i Danmark end gennemsnittet i EU

Overordnet set er det vanskeligt at måle befolknings

miljøbevidsthed. Når man spørger om holdningen

til miljøtilstanden, er der mange forhold, der kan

påvirke svarene og betyde, at der er store udsving

fra år til år. Den første undersøgelse viser således

også sådanne udsving fra år til år. To gange årligt

stiller Eurobarometer [1] spørgsmålet “What

do you

think are the two most important issues facing (our

country) at the moment?”

Figur 10.3.1 viser udviklin-

gen i den procentdel af hhv. danskere og europæ-

ere, der mener, at miljøproblemer er et af disse to

vigtigste emner.

Det ses, at miljøbevidstheden i

Danmark ligger markant højere end for det gen-

nemsnitlige niveau for alle EU-lande. Tyskland ligger

Stigende antal nyhedsartikler om miljø

Miljø er et hyppigt forekommende tema i de danske

medier. Antallet af nyhedsartikler med brug af miljø-

relaterede ord som natur, klima og forurening ligger

i dag på et markant højere niveau end for år tilbage.

Ordet klima indgik i et stort antal nyheder i 2009 –

året for klimatopmødet i København [3].

på niveau med Danmark, mens en større andel af

borgerne i Sverige udnævner miljø til et af de to

vigtigste emner. Faldet fra 2007 til 2011 kan tænkes

at være påvirket af den økonomiske afmatning i

Europa, hvilket muligvis har trukket opmærksom-

hed fra miljøproblemer til økonomiske udfordringer,

arbejdsløshed mv. Det er dog ikke muligt ud fra

spørgeundersøgelsens resultater at give en mere

præcis forklaring for ændringerne.

Målinger viser desuden, at danskerne er ”meget

bekymrede” for forurening (29 % af befolkningen),

klimaforandring (25 %) samt kemikalier i kosmetik

og forbrugsvarer (20 %) [2].

nyhedsartikler med søgeordene forurening, klima og natur

Hits, stk.

reFerencer

[1]

Eurobarometer, 2013

[2]

Miljøstyrelsen, 2011

[3]

Artikeldatabasen

Infomedia, u.å.

200000

180000

160000

140000

120000

100000

80000

60000

40000

20000

0

Natur

Klima

Forurening

FigUr 10.3.2

Antal nyhedsartikler med søgeordene forurening, klima og

natur. Søgeordene har mange betydninger, som ikke relaterer

sig til miljø. Flertydighed er også begrundelsen for at udelade

selve ordet ”miljø”. Data tager ikke højde for denne flertydighed

eller udviklingen i det samlede antal nyheder i perioden [3].

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

197

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.4 Danmark i

international sammenligning

• Danmark ligger over det europæiske gennem-

snit målt på miljøindeks, men ikke i toppen

• På miljø- og helbredsindikatorer såsom

adgang til rent drikkevand og sanitet ligger

Danmark på en delt international førsteplads

• Danmark scorer derimod relativt lavt på land-

brug, fiskeri og biodiversitetsbeskyttelse

Udfordringen

Danmark ønsker at være et foregangsland

Danmark betragter sig selv som foregangsland på

miljøområdet med lang tradition for miljøregulering.

Det er svært at lave sammenligninger af miljøindsat-

sen mellem landene. Et lands miljøtilstand afhænger

ikke kun af landets egen indsats men også af na-

turlige forhold i form af f.eks. forskelle i geografiske

forudsætninger. Også påvirkninger fra omgivende

lande på et lands miljø kan have stor betydning,

hvor det ikke er landets egen performance på miljø-

området, der alene resulterer i en høj eller lav score.

Endelig er der mange forskellige miljøområder, som

skal sammenholdes og sammenvejes for at vurdere

den samlede miljøtilstand.

Til trods for disse vanskeligheder laves der interna-

tionale sammenligninger, der på meget aggregeret

niveau undersøger landenes miljøindsatser, og som

giver en vis fornemmelse for, hvor de enkelte lande

placerer sig.

Målsætninger

Danmark har ikke overordnede miljømål

Der er ikke målsætninger for, hvordan Danmark skal

rangeres baseret på bestemte miljøindeks.

Udviklingen i environmental Performance index (ePi)

EPI-score

85

80

75

FigUr 10.4.1

Udviklingen i Environmental Performance Index (EPI) [1].

100 er højeste score og nul laveste. ”miljø og helbredsscoren”

vægtes med 30 %, mens ”økosystemets bæredygtighed”

vægtes med 70 % i den samlede epi score. for 2012 er der i

alt data for 132 lande, hvoraf samtlige EU-lande er repræsen-

teret.

70

Danmark

Holland

Finland

Sverige

Tyskland

198

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status

Danmark holder placeringen i internationale sammenligninger

Miljøindekset EPI (Environmental Performance

Index) viser en række landes indsats i forhold til at

fremme bæredygtigt miljø. Indekset omfatter 20 in-

dikatorer for befolkningens miljøbetingede helbreds-

tilstand og for naturmiljøets og naturressourcernes

tilstand. Indekset er baseret på en score på en skala

fra 0 til 100, hvor 100 er bedst. EPI-indekset er

udarbejdet af det amerikanske Yale Center for Env-

ironmental Law & Policy (YCELP) på Yale University,

Center for International Earth Science Information

Network (CIESIN) på Columbia University i samar-

bejde med World Economic Forum.

Det er vigtigt at understrege den usikkerhed, som er

forbundet med at opgøre et sådant samlet miljøin-

deks, der kan bruges til at rangordne verdens lande

i forhold til deres miljøpåvirkninger og miljøindsats.

I nogle tilfælde er der kun begrænsede data til

rådighed, og det kan betyde, at man må bruge

indikatorer, som ikke har alle detaljer med. Sammen-

vejningen af indikatorerne må baseres på subjektive

vurderinger af de enkelte indikatorers betydning,

da der ikke er nogen objektiv måde at definere,

hvilke miljøforhold der er de vigtigste. Sådanne usik-

kerheder og forsimplinger vil næsten altid præge

opgørelsen af et miljøindeks, og man skal derfor

være forsigtig, når man sammenligner forskellige

landes miljøindsats på baggrund af sådanne indeks.

Samlet set betyder det, at et indeks som EPI kun

giver et groft billede af, hvordan forskellige lande

placerer sig relativt i forhold til hinanden. Kun store

ændringer i et lands score kan tages som et udtryk

for enten en forbedring eller forværring.

Figur 10.4.1 viser udviklingen i Danmarks score på

miljøindekset Environmental Performance Index

(EPI) sammenlignet med gennemsnittet for Europa

og for verden.

I den seneste opgørelse ligger Danmark på en 13.

plads. Figuren viser, at vi ligger på niveau med vores

nabolande, og den viser, at Danmarks score gradvist

steg i positiv retning i løbet af 0’erne [1].

Danmarks samlede placering som nummer 13 er

resultatet af sammenvejningen af en lang række

indeks for forskellige områder. Tabellen nedenfor

viser scoring på de enkelte områder.

Baseret på de indikatorer, som indgår i EPI-beregnin-

gen, rangerer Danmark uden for top 50 på indika-

torer som fiskeri med trawl, landbrugssubsidier og

beskyttelse af biodiversitet. Målt på adgang til rent

drikkevand og sanitet samt partikelforurening og

andre helbredsindikatorer ligger Danmark derimod

på delte internationale førstepladser [1].

Som nævnt ovenfor kan det være vanskeligt at

definere indikatorer, som giver et helt præcist billede

af de enkelte landes miljøindsats For eksempel for

fiskeri, hvor en af indikatorerne går på den andel af

fiskeriet, som sker med trawl. Trawlfiskeri med bund-

trawl har primært en påvirkning af bundhabitaterne.

I Danmarks tilfælde er indekset for trawlfiskeri lavt,

men da en stor del af det danske trawlfiskeri faktisk

ikke anvender bundtrawl, kan man argumentere for,

at indekset i dette tilfælde ikke er særligt retvisende.

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

199

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et andet eksempel er Danmarks score i ”ændring

i skovdække”, der ligger på 18,52. Dette er en lav

score og ikke retvisende, da der faktisk er sket

en øgning i det danske skovareal de senere år i

forbindelse med skovrejsning. Årsagen til den lave

score er, at Yale University udelukkende måler ud

fra satellit-fotos, og her defineres skov som områder

med mere end 50% træer med en højde over 5 m.

Derfor kommer nyplantet skov med unge træer el-

ler igangsat skovrejsning ikke med i opgørelsen, der

ligger bag EPI-scoren.

Udfordringen med denne type indeks er desuden

præget af, at forskergrupper undervejs kan ændre

metoder, efter de bliver klogere på datagrundlagets

robusthed. Sammenligner man det nyeste EPI-in-

deks med tidligere, er der forskelle på grund af nye

metoder og ikke alene på grund af reelle ændringer.

Som nævnt ovenfor kan også vægtningen af de

enkelte indikatorer gøres til genstand for diskussion,

idet der ikke er nogen objektiv måde at bestemme

vægtningen af de enkelte miljøområder.

Alt i alt viser dette , at indekser som EPI har en

stor relevans, men samtidig skal anskues kritisk og

anvendes med omtanke. Men alle forhold taget i

betragtning, må det konkluderes, at en international

sammenligning som EPI viser, at Danmark med en

13. plads ligger blandt de højest rangerede lande i

verden.

reFerencer

[1]

EPI, 2013

200

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tema

Miljø og Sundhed

indikator

Helbred

•

Børnedødelighed

Score

100,00

100,00

92,82

95,00

100,00

83,45

100,00

100,00

100,00

93,45

93,45

66,06

40,11

92,00

18,52

18,52

8,66

7,02

10,31

67,74

74,74

74,74

53,74

NA

67,22

68,22

45,65

100,00

65,31

76,92

rang

1

1

52

36

1

111

1

1

1

7

7

86

104

18

97

97

93

95

65

73

78

71

87

NA

16

40

43

1

29

13

TaBel 10.4.1

Detaljeret Environmental

Performance Index (EPI)

2014 (som primært er baseret

på tal fra året 2012) [1].

luftkvalitet

•

•

•

Husholdningernes luftkvalitet

Luftforurening (gns. eksponering for 2,5 PM)

Luftforening (over 2,5 PM)

Vand og sanitet

•

•

Økosystemernes tilstand

Adgang til drikkevand

Adgang til sanitet

Vandressourcer

•

Behandling af spildevand

landbrug

•

•

Subsidier

Pesticid regulering

Skove

•

Ændring i skovdække

Fiskeri

•

•

Fiskeri med trawl

Fiskebestanden

Biodiversitet og habitat

•

•

•

•

Beskyttelse af landområder (national biom vægtning)

Beskyttelse af landområder (global biom vægtning)

Beskyttelse af havområder

Kritisk habitatbeskyttelse

Klima og energi

•

•

•

•

Samlet ePi

Trend i CO

2

intensitet

Ændring i CO

2

trend intensitet

Adgang til elektricitet

Trend i CO

2

emissioner per KWH

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

201

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.5 Cases: Samfundsmæssig

gevinst fra miljøindsatser

Gevinster ved at opfylde EU’s miljølovgivning

Finanskrisen synes at have givet anledning til

diskussion, om der er miljømålsætninger, som er

for ”dyre” at opfylde. For at sikre en balanceret

debat er det væsentligt at få fokus på de gevinster,

der følger af de forskellige miljøreguleringer. Disse

gevinster for miljøet kan ofte prissættes således, at

det er muligt at sammenholde gevinsterne med de

omkostninger, som miljøreguleringerne medfører.

Udover de miljømæssige gevinster er der også det

meget væsentlige ’grøn vækst’perspektiv, dvs. kan

man ved omstilling til en mindre miljø- og ressource-

belastende produktion skabe økonomiske vækst og

dermed få skabt nye arbejdspladser.

Europa--Kommissionen [1] har lavet en række

studier, som belyser gevinsterne ved at opfylde EU’s

miljøreguleringer. Tabel 10.5.1 viser resultatet af et

studie, som har analyseret det samlede tab, ved at

EU’s medlemslande endnu ikke overholder EU’s mil-

jølovgivning. De angivne skøn i tabellen skal forstås

sådan, at de viser den yderligere gevinst ved at gå

Information og rådgivning

Den danske miljøpolitik handler ikke kun om lovgiv-

ning, tilskud og afgifter. Også øget opmærksomhed

og ændrede handlemønstre blandt borgere og

virksomheder er vigtige elementer. Myndigheder og

organisation målretter miljøråd og informationskam-

pagner mod borgernes indkøb, affald, rengøring,

brug af kosmetik mm.

En samfundsøkonomisk analyse [2] har understreget,

at der er god samfundslogik i at følge miljørådene.

fra dagens niveau af faktisk gennemført miljøregu-

lering til en fuld overholdelse, som inkluderer ved-

tagne fremtidige målsætninger. Tabellen viser skøn-

net over disse gevinster baseret på værdsætninger

af de miljø- og sundhedsmæssige forhold. Hvis alle

vedtagne miljømålsætninger opfyldes, skønnes den

yderligere gevinst til 1-2 billioner kr. pr. år for hele EU.

Dette beløb omfatter både værdisatte forhold som

reduceret tab af biodiversitet og økosystemer, for-

bedret sundhed samt gevinster, som direkte resulte-

rer i reducerede udgifter (for eksempel reducerede

sundhedsudgifter og reducerede materialeudgifter

ved højere ressourceeffektivitet). Studiet har ikke

vurderet, hvordan de enkelte EU-medlemslande

placerer sig, men hvis den samlede gevinst fordeles

helt simpelt i forhold til medlemslandenes befolk-

ninger, vil det svare til ca. 15-20 milliarder kr. pr. år

for Danmark. Dette tager dog ikke hensyn til, om

Danmark i gennemsnit har gennemført mere eller

mindre af EU’s miljøreguleringer sammenlignet med

de øvrige EU-lande.

202

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Eksempler på dette omfatter optænding i brænde-

ovnen. Dårlig fyring medfører store samfundsom-

kostninger i form af effekter på folkesundheden. Hvis

der fyres korrekt i alle danske brændeovne, vil den

mindskede luftforurening give en gevinst på 0,7 mia.

kr. årligt.

Et andet eksempel er madspild. Hvis danske

husholdninger mindsker deres madspild med 19 kg

pr. år, giver det en samfundsøkonomisk gevinst på

cirka 1,7 mia. kr. årligt. Mindre madspild vil reducere

samfundets ressourceforbrug, alt imens husholdnin-

gerne sparer på madbudgettet.

Effektive informationskampagner suppleret af andre

miljøpolitiske tiltag, der kan bidrage til at få borgere

og virksomheder til at efterleve miljørådene, gør

således samfundsøkonomisk gavn.

reFerencer

[1]

http://ec.europa.eu/

environment/enveco/

economics_policy/

[2]

Miljøstyrelsen, 2013

[3]

COWI, 2011

TaBel 10.5.2

Omkostninger per år for hele

EU ved ikke at opfylde eu’s

miljøregulering (=gevinst ved

fuld opfyldelse i forhold til

den akutelle opfyldelse) [3].

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

203

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

REFERENCEBILAG

1

1.1

arealer

overordnet arealanvendelse

Ministeriet for fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

2014. Landbruget og fremtidens klima, [online].

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,

NaturErhvervstyrelsen, 24. januar 2014. [Citeret

d. 7. marts 2014]. Tilgængelig på internet. URL

<http://fvm.dk/landbrug/indsatsomraader/klima/

landbruget-og-fremtidens-klima>.

Windolf, J., Blicher-Mathiesen, G. & Larsen, S. E. 2012.

Markbalancer og den diffuse kvælstofafstrøm-

ning. Notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø

og Energi. Aarhus Universitet.

1.3

Økologisk landbrug

Bekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 af lov om

planlægning (Planloven).

Børgesen C D, Jensen P N, Blicher-Mathiesen G.

& Schelde K. 2013. Udviklingen i kvælstofud-

vaskning og næringsstofoverskud fra dansk

landbrug for perioden 2007-2011.

DCN,

Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.

Rapport Nr. 031 December 2013.

Danmarks Statistik 2013. Danmark i tal 2013. Dan-

marks Statistik, Sejrøgade 11, 2100 København Ø.

Eurostat. 2009. Online data code: lan_lcv.

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. 2013. Virke-

middelkatalog. Potentialer og omkostninger

for klimatiltag. Tværministeriel arbejdsgruppe.

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Storm-

gade 10-12, 1470 København K.

1.2

landbrugets miljøeffekt

Aarhus Universitet 2008. Økologisk jordbrug’s

bidrag til beskyttelse af klima, natur og miljø.

Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabe-

lige Fakultet, Institut for Jordbrugsproduktion og

Miljø Notat, 23. oktober 2008.

Børgesen C D, Jensen P N, Blicher-mathiesen G &

Schelde K. 2013. Udviklingen i kvælstofud-

vaskning og næringsstofoverskud fra dansk

landbrug for perioden 2007-2011. DCA Rapport

Nr. 031, December 2013.

Danmarks Statistik 2013a. Detailomsætning af øko-

logiske fødevarer 2012. Danmarks Statistik.

Nyt nr. 204, 22. april 2013

Danmarks Statistik 2013b. Dyrket areal i alt i 2012:

182.930 ha/2.644.631 ha(AFG07) * 100 = 6.9 %.

Danmarks Statistik 2013c. Statistikbanken.

Dyrket økologisk areal (OEKO1).

Esbjerg, P. & Petersen, B.S. 2002. Effects of reduced

pesticide use on flora and fauna in the agricul-

tural fields. Pesticides Research. Bekæmpelses-

middelforskning fra Miljøstyrelsen Nr. 58 2002.

Blicher-Mathiesen, G., Grant, R., Jensen, P.G., Hansen,

B. & Thorling, L. 2012. Landovervågningsop-

lande 2011. NOVANA. Aarhus Universitet,

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi,

148 s. – Videnskabelig rapport fra DCE

– Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 31.

http://www.dmu.dk/Pub/SR31.pdf

Danmarks Statistik

Miljøstyrelsen. 2013. Bekæmpelsesmiddelstatistik

2012. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 4, 2013.

Miljøstyrelsen, Strandgade 29, 1401 København

K.

204

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 2012.

Økologisk Handlingsplan 2020. Slotsholmsgade

12, 1216 København. K

Moreby, S.J., Aebischer, N.J., Southway, S.E. &

Sotherton, N.W. 1994. A comparison of the

flora and arthropod fauna of organically grown

winter-wheat in Southern England. Annals of

Applied Biology. Nr 125 pp. 13-27.

NaturErhvervstyrelsen. 2013. Statistik over økolo-

giske jordbrugsbedrifter 2012. Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Waagepetersen, J. 2009. Reduktion af N-udvask-

ning ved omlægning fra konventionelt til økolo-

gisk jordbrug. I: Børgesen m.fl. 2009, s. 176-179.

1.4

Skovområder

http://sl.life.ku.dk/erhverv_og_myndigheder/myn-

dighedsbetjening/~/media/Sl/Erhverv_Myndig-

heder_Collaboration/Myndighedsbetjening/

Evaluering%20biodiv1992%202012net.ashx

1.5

Byudvikling

Danmarks Statistik, 2013. Data fra Statistikbanken.

Miljøministeriet 2013. Grøn omstilling – nye mulig-

heder for hele Danmark. Landsplanredegørelse

2013, Naturstyrelsen. Haraldsgade 53. 2100

København Ø, Miljøministeriet.

1.6

Forurenede arealer

Miljøministeriet. 2012. Redegørelse om jordforure-

ning 2010. Redegørelse nr. 1, 2012. Miljøstyrelsen.

Strandgade 29. 1401 København K.

1.7

natur og vådområder

Danmarks Statistik. 2013. Statistikbanken. Skov-

arealet efter område og bevoksning (SKOV11).

Food and Agriculture Organization of the United

Nations. 2010. Global Forest Resources Assess-

ment 2010. Main report. FAO Forestry Paper 163.

Johannsen, V. K., Nord-Larsen, T., Riis-Nielsen, T.,

Suadicani K. & Jørgensen, B. B. 2013. Skove og

plantager 2012. Skov & Landskab, Frederiksberg,

2013. 189 s. ill.

Skov- og Naturstyrelsen (u. å.). Fredskov på ejen-

dommen? [online]. Skov og Naturstyrelsen,

Miljøministeriet. Tilgængelig på internet: URL

<http://www.sns.dk/netpub/fredskov99/fred-

skovfold.htm>.

Skov- og Naturstyrelsen & Plan09. 2009. Skov-

rejsning i kommuneplanlægningen. Skov- og

Naturstyrelsen & Plan09, Januar 2009.

Naturstyrelsen 2013. Vådområder fjerner kvælstof

og fosfor [online]. Naturstyrelsen, Miljøministe-

riet. Tilgængelig på internet: URL < http://www.

naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Naturprojek-

ter/Tilskudsordninger/Vandprojekter/Den_kom-

munale-vaadomraadeindsats/bag_om_indsat-

sen/to_typer_vaadomraader/>

1.8

case: Multifunktionelle landskaber

Aarhus Kommune (uden årstal.). Egå Engsø.

Rensningsanlæg, naturperle og rekreative mulig-

heder. Folder. Natur og Miljø. Aarhus Kommune,

Valdemarsgade 18, 8100 Aarhus C.

Naturstyrelsen, 2013. Notat om igangværende

statslige skovrejsningsprojekter – nye bynære

statsskove – og enkelte andre større bynære

naturforvaltningsprojekter gennemført de

seneste 5-10 år. Tilsendt til COWI 18. sept. 2013.

Naturplanlægning, naturprojekter og skov.

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

205

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2

2.1

luft

emission af ozondannende gasser

Nielsen, O.-K., Winther, M., Mikkelsen, M.H., Hoff-

mann, L., Nielsen, M., Gyldenkærne, S.,Fauser,

P., Plejdrup, M.S., Albrektsen, R., Hjelgaard, K. &

Bruun, H.G. 2013. Annual Danish Informative In-

ventory Report to UNECE. Emission inventories

from the base year of the protocols to year 2011.

Aarhus University, DCE – Danish Centre for Env-

ironment and Energy, 699 pp. Scientific Report

from DCE – Danish Centre for Environment and

Energy No. 53.

Palmgren, F., Christensen, J., Ellermann, T., Hertel,

O., Illerup, J. B., Ketzel, M., Loft, S., Winther, M.,

Wåhlin, P. 2009. Luftforurening med artikler – et

sundhedsproblem. Danmarks Miljøundersøgel-

ser, Aarhus Universitet.

Vang, K. 2014. Personlig meddelelse. Sekretariatsle-

der, Foreningen af Danske Leverandører af Pejse

og Brændeovne (DAPO). Tlf: 40870606. e-mail:

[email protected]

WHO. 2007. Health relevance of particulate matter

from various sources. Report on a WHO work-

shop Bonn, Germany, 26-27 March 2007. WHO

regional Office for Europe, Copenhagen.

2.3

Udledning af tjærestoffer

(PAH),

tungmetaller og POP

UNECE. 1999. Göteborg Protokol af 1999, og

ændring i 2012. UNECE.

Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv nr. 2001/81/

EF af 23. oktober 2001 om nationale emissions-

lofter for visse luftforurenende stoffer

EIONET. 2013. Submission of Emissions for 1980-

2011 and Projections for 2015, 2020 and 2030.

Tilgængelig på Internet: <http://cdr.eionet.

europa.eu/dk/Air_Emission_Inventories/Submis-

sion_EMEP_UNECE/envurogbg/>

Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 af 21.

juni 2012 om overvågning og rapportering af

drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parla-

mentets og Rådets Direktiv 2003/87/EF.

2.2

luftforurening med partikler

Bekendtgørelse nr. 1432 af 11/12/2007 om regulering

af luftforurening fra brænde og brændkedler

samt visse andre faste anlæg i energiproduktion

(brændeovnsbekendtgørelsen).

Høringsudkast, version 28. november 2013 til Be-

kendtgørelse om regulering af luftforurening fra

fyringsanlæg til fast brændsel op til 1 MW

Biopress. 2013: Forskning i Bioenergi, Brint & Brænd-

selsceller. 10. årgang. Nummer 44. Juni 2013.

BioPress. Vestre Skovvej 8, 8240 Risskov

Evald, A. 2012: Brændeforbrug i Danmark 2011.

Energistyrelsen, FORCE Technology. Afdelingen

for biomasse og affald.

Ellermann, T., Nøjgaard, J.K. & Bossi, R. 2011: Sup-

plerende målinger til luftovervågning under

NOVANA – benzen og PAH. Aarhus Universitet,

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. 42 s.

EIONET. 2013. Submission of Emissions for 1980-

2011 and Projections for 2015, 2020 and 2030.

Tilgængelig på Internet: <http://cdr.eionet.

europa.eu/dk/Air_Emission_Inventories/Submis-

sion_EMEP_UNECE/envurogbg/>

206

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv nr.

2008/50/EF af 21. maj 2008 om Luftkvaliteten

og renere luft i Europa.

UNECE. 1998a. The 1998 Aarhus Protocol on Heavy

Metals. UNECE:

UNECE. 1998b. The 1998 Aarhus Protocol on Persi-

stent Organic Pollutants (POPs). UNECE

2.4

emission og afsætning af

forsurende gasser

Ellermann, T., Nøjgaard, J.K., Nordstrøm, C., Brandt,

J., Christensen, J., Ketzel, M., Jansen, S. Massling,

A. & Jensen, S. S. 2012. The Danish Air Quality

Monitoring Programme. Annual Summary for

2012. No.67.

2.6

case: Sammenhæng mellem

luftforurening og klima

COWI. 2007. Miljøvurdering af Program for Regional-

fonden, 2007- 2013. Erhvervs- og Byggestyrel-

sen, Miljøvurderingsrapport, Januar 2007.

DG Environment. 2003. Greenhouse gas reduc-

tion pathways in the UNFCCC process up to

2025. Policymakers Summary. CNRS/LEPII-EPE

(France), RIVM/MNP (Netherlands), ICCS-NTUA

(Greece) & CES-KUL (Belgium). European Com-

mission, DG Environment October 2003.

EEA. 2013. Hvert åndedrag vi tager – Bedre luftkva-

litet i Europa. EEA Miljøsignaler. Det Europæiske

miljøagentur, 2013

Klima-, Energi og Bygningsministeriet 2013a. Rege-

ringens Klimaplan: På vej mod et samfund uden

drivhusgasser. Klima-, Energi og Bygningsmini-

steriet. Stormgade 10-12, 1220 København K

og (Klima-, Energi- og Bygningsministeriet 2013b.

Virkemiddelkatalog. Potentialer og omkost-

ninger for klimatiltag. Tværministeriel arbejds-

gruppe. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.

Stormgade 10-12, 1470 København K.

og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet 2013c.

Rettelsesblad til Virkemiddelkatalog – potentialer

og omkostninger for klimatiltag, august 2013.

Revideret beregning af Krav om fast overdæk-

ning af gyllebeholdere. Stormgade 10-12, 1470

København K.

EIONET. 2013. Submission of Emissions for 1980-

2011 and Projections for 2015, 2020 and 2030.

Tilgængelig på Internet: URL <http://cdr.eionet.

europa.eu/dk/Air_Emission_Inventories/Submis-

sion_EMEP_UNECE/envurogbg/>

Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv nr. 2001/81/

EF af 23. oktober 2001 om nationale emissions-

lofter for visse luftforurenende stoffer

UNECE. 1999. Göteborg Protokol af 1999, og æn-

dring i 2012. UNECE.

2.5

Byernes luftkvalitet

Aarhus Universitet 2013. Luftmålinger [online].

Aarhus Universitet, DCE, oktober 2013. [Cite-

ret december 2013]. Tilgængelig på internet:

URL <http://www2.dmu.dk/1_Viden/2_miljoe-

tilstand/3_luft/4_maalinger/5_database/hentdata.

asp>.

EEA. 2013. Hvert åndedrag vi tager – Bedre luftkva-

litet i Europa. EEA Miljøsignaler. Det Europæiske

miljøagentur, 2013

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

207

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3

3.1

Vand

Søer

3.5

Vandforbrug

DANVA 2013. Vand i tal. DANVA Benchmarking 2013

– procesbenchmarking og statistik. DANVA,

Godthåbsvej 83, 8660 Skanderborg.

GEUS 2013.

Naturstyrelsen 2013. Miljøvurdering indeholdende

VVM-redegørelse. For VVM for HOFOR Vand

København A/S’ regionale vandindvinding.

Naturstyrelsen, Miljøministeriet.

3.6

Miljøfarlige stoffer

i vandløb

Bjerring, R. Johansson, L.S., Søndergaard, M., Laurid-

sen, T.L., Kjeldgaard, A., Sortkjær, L., Windolf, J.,

Bøgestrand, J. 2012. Søer 2011. NOVANA. Aarhus

Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og

Energi, 100 s. – Videnskabelig rapport fra DCE

– Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 33.

3.2

Vandløb

Wiberg-Larsen, P., Windolf, J., Bøgestrand, J., Larsen,

S.E., Thodsen, H., Ovesen, N.B., Kronvang, B. &

Kjeldgaard, A. 2012: Vandløb 2011. NOVANA. Aar-

hus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø

og Energi, 70 s. – Videnskabelig rapport fra DCE

– Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 32

3.3

Forurening fra dambrug

Bossi, R., Sortkjær, O. & Juhler, R. K. 2009. Screening

for pesticider i vandløb og grundvand. NOVANA

screeningsundersøgelse. Danmarks Miljøunder-

søgelser, Aarhus Universitet. 22 s. – Arbejdsrap-

port fra DMU nr. 252

Miljøstyrelsen 2013. Bekæmpelsesmiddelstatistik

2012. Behandlingshyppighed og pesticidbelast-

ning, baseret på salgsstatistik og sprøjtejournal-

data. Miljøstyrelsen, Miljøministeriet. Orientering

fra Miljøstyrelsen nr. 4, 2013.

3.7

case: Vandressourcen

Naturstyrelsen. 2013. Punktkilder 2012. Natursty-

relsen, Miljøministeriet Haraldsgade 53, 2100

København Ø.

3.4

grundvandets kvalitet

Henriksen, A. L. H. 2013. Personlig meddelelse.

Geolog. Aalborg Grundvand. Naturstyrelsen.

Tlf: 72543867. e-mail: [email protected]

Naturstyrelsen 2013. Ny status for lukkede boringer

[online]. Naturstyrelsen, december 2012. [Citeret

december 2013]. Tilgængelig på internet: URL

<http://www.naturstyrelsen.dk/Nyheder/2013/

status_boringer.htm>

Thorling, L., Brüsch, W., Hansen, B., Langtofte, C.,

Møller, R.R., og Mielby, S. 2013. Grundvand.

Status og udvikling 1989 – 2012. Teknisk rapport,

GEUS 2013

Danmarks Meteorologiske Institut. 2013. Nedbør og

sol i Danmark [online]. Danmarks Meteorologi-

ske Institut. Lyngbyvej 100, 2100 København Ø.

[Citeret november 2013]. Tilgængelig på internet:

URL <http://www.dmi.dk/klima/klimaet-frem-til-i-

dag/danmark/nedboer-og-sol/>

Henriksen, H. & Sonnenborg, A. 2003. Ferskvandets

Kredsløb. NOVA 2003 Temarapport. GEUS.

Jensen, O. E., Jensen, N. P., Nilsson, I. K., Kruse, A. S.,

Vangsgaard, C., Hvid, S. K., Rohde, M. J., Thyge-

sen, L. B, Voss, J., Roelsgaard, J. S., Nielsen, H.,

Skriver, M., Guldager, H., Kjærstrup, M., Larsen,

G. 2013. Arbejdsnotat om Balance mellem vand-

forekomster og vandindvinding til markvanding.

Naturstyrelsen, 2013.

208

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4

4.1

Hav

Havets miljøtilstand

4.3

Vigtige

fiskebestande

ICES Advice 2013 og 2014. Tilgængelig på internet:

URL <http://www.ices.dk/community/advisory-

process/Pages/Latest-advice.aspx>

Naturstyrelsen 2012. Danmarks Havstrategi. Miljø-

målsrapport. Naturstyrelsen, Miljøministeriet.

4.4

Den marine natur

Bekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009 af

lov om miljømål m.v. for vandforekomster og

internationale naturbeskyttelsesområder

(Miljømålsloven).

DCE. 2014

Duarte, C. M., Agusti, S., gasol, J. M., Vaque, D., &

Vasques-Dominguez, E. 2000. Effect

of nutrient

supply on the biomass structure of planktonic

communities: an experimental test on a Medi-

terranean coastal community. Marine Ecology

Progress Series. Vol. 206: 87–95

Hansen, J.W. (red.) 2012. Marine områder 2011.

NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt

Center for Miljø og Energi, 154 s. – Videnskabelig

rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og

Energi nr. 34

Naturstyrelsen 2012. Danmarks Havstrategi. Miljø-

målsrapport. Naturstyrelsen, Miljøministeriet.

4.2

iltsvind

Bach, H. & Fredshavn J. 2013. Danmarks rapporte-

ring af bevaringsstatus for naturtyper og arter til

EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17. DCE – Nationalt

Center for Miljø og Energi. Aarhus Universitet.

Danish Energy Agency. 2013. Danish Offshore Wind.

Key Environmental Issues – a Follow-up. The

Environmental Group: The Danish Energy

Agency, The Danish Nature Agency, DONG

Energy and Vattenfall.

Energistyrelsen. Uden årstal. Idriftsatte parker og

nye projekter. Energistyrelsen. [Citeret marts

2014]. Tilgængelig på internet: URL <http://www.

ens.dk/undergrund-forsyning/vedvarende-ener-

gi/vindkraft-vindmoller/havvindmoller/idriftsatte-

parker-nye>

Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv nr.

2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af

en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske

foranstaltninger (havstrategirammedirektivet).

Dahl, K. 2013. Blue Reef – Status for den biologiske

indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011.

Notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og

Energi Dato: 20. juni 2013

Danmarks Miljøportal og den marine database

MADS

DCE Data leveret af DCE – Aarhus Universitet

Kullenberg GEB. 1976. On vertical mixing and the

energy transfer from the wind to the water. Tel-

lus. Vol 28, issue 2: 159-165

Naturstyrelsen. 2012. Danmarks Havstrategi. Miljø-

målsrapport. Naturstyrelsen, Miljøministeriet.

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

209

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Graabæk, O., Havsager, J., Jensen, P. H., Lemming,

J., Frey, P., Ginsbak, A., Ragborg, A. G., Sønder-

gaard, I., Jensen, P. & Nielsen, S. 2007. Frem-

tidens havmølleplaceringer – 2025. Udvalget for

fremtidens havmølleplaceringer. Energistyrelsen.

Udarbejdet af Energinet.dk, Forskningscenter

Risø (DTU), Søfartsstyrelsen (Økonomi- og

Erhvervsministeriet), Skov- og Naturstyrelsen

(Miljøministeriet) og Energistyrelsen (Transport-

og Energiministeriet)

Nielsen, B., Nejrup, L., Macnaughton, M., Nicolaisen,

J. F., Schmedes, M. L., Jensen, J. B., Al-hamdani,

Z., Nørgaard, N., Addington, L. G., Christensen, L.

& Lomholt, S. 2012. Marin råstof- og naturtype-

kortlægning i Kattegat og vestlige Østersø 2011.

Naturstyrelsen. Udarbejdet af Orbicon og GEUS.

Støttrup G.S., Stenberg K., Dinesen G.E., Christensen

H.T. & Wieland K. 2013. Stenrev. Gennemgang af

den biologiske og økologiske viden, der

findes

om stenrev og deres funktion i temperede

områder. DTU Aqua-rapport nr. 266.

4.5

Marine pattedyr

Henriksen et al., 2011:”Karakterisering af de biologi-

ske forhold I de danske havområder”. Nationalt

Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Vi-

denskabelig rapport fra DMU for Naturstyrelsen.

Skov- og Naturstyrelsen. 2005. Forvaltningsplan for

spættet sæl (Phoca vitulina) og gråsæl (Hali-

choerus grypus) i Danmark). Skov- og Natursty-

relsen, Miljøministeriet.

Sveegaard, S., Teilmann, J. & Galatius, A. 2013.

Abundance survey of harbour porpoises in

Kattegat, Belt Seas and the Wesetern baltic, July

2012. Note from DCE – Danish Centre for

Environment and Energy. Aarhus Universitet.

Sveegaard, S., Teilmann, J., Tougaard, J., Dietz, R.,

Mouritsen, K. N., Desportes, G. & Siebert, U. 2011.

High-density areas for harbor porpoises (Pho-

coena phocoena) identified by satellite tracking.

Marine Mammal Science. Vol 27: 230-246.

4.6

Miljøfarlige stoffer

Hammond, P. S., Macleod, K., Berggren, P, Borchers,

D. L., Burt, M. L., Cañadas, A, Desportes, G,

Donovan, G. P., Gilles, A, Gillespie, D. M., Gordon,

J. C. D., Hiby, L., Kuklik, I., Leaper , R., Lehnert, K.,

Leopold, M., Lovell, P., Øien, N., Paxton, C. G. M.,

Ridoux, V., Rogan, E., Samarra, F. I. P., Scheidat,

M., Sequeira., M., Siebert, U., Skov, H., Swift, R.

J., Tasker, M., Teilmann, J., Van Canneyt, O. &

Vázquez, J. A. (2013): Cetacean abundance and

distribution in European Atlantic shelf waters to

inform conservation and management. Biologi-

cal Conservation. Vol 164: 107-122

Hansen, J.W. (red.). 2013. NOVANA – Marine områder

2012. DCE Videnskabelig Rapport nr. 77.

Bekendtgørelse nr. 39 af 7. november 2008 af kon-

vention af 5. oktober 2001 om begrænsning af

skadelige antifoulingsystemer på skibe

Bekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009 af

lov om miljømål m.v. for vandforekomster og

internationale naturbeskyttelsesområder (Miljø-

målsloven).

Naturstyrelsen 2012. Danmarks Havstrategi. Miljø-

målsrapport. Naturstyrelsen, Miljøministeriet.

4.7

case: bæredygtig arealanvendelse

på havet

Miljøministeriet, udkast til havbrugskort, http://

www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Na-

tura2000/Natura2000-omraaderne/Fakta/

210

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5

5.1

Klimaforandringer

Udledning af drivhusgasser

5.3

Danmarks klima

Cappelen, J.2013. Denmark – DMI Historical Climate

Data Collection 1768-2012. Technical

Report 13-02: Danish Meteorological Institute.

EU’s klima- og energipakke. 2008. Tilgængelig på

internet: URL<http://ec.europa.eu/danmark/eu-

politik/alle_emner/energi/2008/080123_klima-

energipakke-2008_da.htm

Intergovernmental Panel on Climate Change. 2013.

Climate Change 2013: The Physical Science Ba-

sis. Contribution of Working Group I to the Fifth

Assessment Report of the Inetergovernmental

Panel on Climate Change [Stocker, T. F., D. Qin,

G. –K. Platter, m. Tignor, S. K. Allen, J. Boshung,

A. Nauels, Y. Xia, V. Bex & P. M. Midgley (eds.)].

Cambridge university press, Cambridge, United

Kingdom and new York, NY USA, 1535 pp.

5.4

effekter

af klimaforandringerne – vand

EUROPA-KOMISSIONEN.

2010. Meddelelse fra Kom-

missionen. Europa 2020. En strategi for intel-

ligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Bruxelles,

d 3.3.2013.

Klima- Energi- og Bygningsministeriet. 2013.

Lidegaard: EU skal føre en ambitiøs klimapolitik

frem mod 2030 [online]. Klima- Energi- og

Bygningsministeriet, juni 2013. [Citeret oktober

2013]. Tilgængelig på internet: URL <http://www.

kebmin.dk/nyheder/lidegaard-eu-foere-ambiti-

oes-klimapolitik-frem-2030>

Nielsen, O.-K., Winther, M., Mikkelsen, M.H., Hoff-

mann, L., Nielsen, M., Gyldenkærne, S.,Fauser,

P., Plejdrup, M.S., Albrektsen, R., Hjelgaard, K. &

Bruun, H.G. 2013. Annual Danish Informative In-

ventory Report to UNECE. Emission inventories

from the base year of the protocols to year 2011.

Aarhus University, DCE – Danish Centre for

Environment and Energy, 699 pp. Scientific

Report from DCE – Danish Centre for Environ-

ment and Energy No. 53.

Regeringen 2011. Et Danmark, der står sammen.

Regeringsgrundlag. Oktober 2011.

5.2

co

2

i atmosfæren

EU’s klima- og energipakke. 2008. Tilgængelig på

internet: URL<http://ec.europa.eu/danmark/eu-

politik/alle_emner/energi/2008/080123_klima-

energipakke-2008_da.htm

Hansen, L. 2013. Sea level data 1889 – 2012 from

14 stations in Denmark. Mean, maximum and

minimum values calculated on monthly and

yearly basis including plots of mean values. DMI

Technical Report 13-15. Danish Meteorological

Institute.

Intergovernmental Panel on Climate Change. 2013.

Climate Change 2013: The Physical Science Ba-

sis. Contribution of Working Group I to the Fifth

Assessment Report of the Inetergovernmental

Panel on Climate Change [Stocker, T. F., D. Qin,

G. –K. Platter, m. Tignor, S. K. Allen, J. Boshung,

A. Nauels, Y. Xia, V. Bex & P. M. Midgley (eds.)].

Cambridge university press, Cambridge, United

Kingdom and new York, NY USA, 1535 pp.

EU’s klima- og energipakke. 2008. Tilgængelig på

internet: URL<http://ec.europa.eu/danmark/eu-

politik/alle_emner/energi/2008/080123_klima-

energipakke-2008_da.htm>

Intergovernmental Panel on Climate Change. 2013.

Climate Change 2013: The Physical Science Ba-

sis. Contribution of Working Group I to the Fifth

Assessment Report of the Inetergovernmental

Panel on Climate Change [Stocker, T. F., D. Qin,

G. –K. Platter, m. Tignor, S. K. Allen, J. Boshung,

A. Nauels, Y. Xia, V. Bex & P. M. Midgley (eds.)].

Cambridge university press, Cambridge, United

Kingdom and New York, NY USA, 1535 pp.

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

211

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kyoto Protokollen (en del af FN konventionen

”United Nations Framework Convention on

Climate Change”, UNFCCC). Vedtaget i 1997 og

effektueret

i 2005.

Madsen, K. S., Schmith, T. & Ludwigsen, C. A. 2012.

Fremtidens vandstand [online]. Danmarks

Meteorologiske Institut, marts 2012. [Citeret

november 2013]. Tilgængelig på internet: URL

<http://www.dmi.dk/laer-om/tema/havtemaer/

fremtidens-vandstand/>.

NOAA Earth System Research Laboratory Global

Monitoring Division

, u.å.

Topex/Jason på sealevel.colorado.edu US:

National Oceanic and Atmospheric

Administration (NOAA)

, u.å.

5.5

effekter

af klimaforandringerne

– indlandsisen og havisen

Kyoto Protokollen (en del af FN konventionen

”United Nations Framework Convention on

Climate Change”, UNFCCC). Vedtaget i 1997 og

effektueret i 2005.

5.6

effekter af klimaforandringerne – land

Clot, B. 2001. Airborne birch pollen in Neuchatel

(Switzerland): onset, peak and daily patterns.

Aerobiologia. Vol. 17: 25-29.

Dahl, Å., Galán, C., Hajkova, L., Pauling, A., Sikopa-

rija, B., Smith, M., & Vokou, D. 2013. The Onset,

Course and Intensity of the Pollen Season. Al-

lergenic Pollen. pp. 29-70.

Goldberg, C., Buch, H., Moseholm, L. & Weeke, E. R.

1988. Airborne Pollen Records in Denmark, 1977-

1986. Grana. Vol 27: 209-217.

Grewling, L., Sikoparija, B., Skjøth, C. A., Radisic, P.,

Apatini, D., Magyar, D., Páldy, A., Yankova, R.,

Sommer, J., Kasprzyk, I., Myszkowska, D., Uruska,

A., Zimny, M., Puc, M., Jäger, S. & Smith, M. 2012.

Variation in Artemisia pollen seasons in Central

and Eastern Europe. Agricultural and Forest

Meteorology. Vol. 160: 48-59.

Newnham, R. M., Sparks, T. H., Skjøth, C. A., Head,

K., Adams-Groom, B. & Smith, M. 2013. Pollen

season and climate: Is the timing of birch pollen

release in the UK approaching its limit? Interna-

tional Journal of Biometeorol. Vol 57: 391-400.

Olesen, J. E. 2013. Personlig meddelelse. Professor.

Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi,

Klima og Vand. Blichers Allé 20, 8830 Tjele. Tlf:

40821659. e-mail: [email protected].

Danmarks Meteorologiske Institut. 2014. Havisareal

på den nordlige halvkugle, [online]. Center for

Ocean og Is. Danmarks Meteorologiske Institut.

Lyngbyvej 100, 2100 København Ø, marts 2014.

[Citeret 10. marts 2014]. Tilgængelig på internet:

URL <http://ocean.dmi.dk/arctic/icecover.php>.

EU’s klima- og energipakke. 2008. Tilgængelig på

internet: URL<http://ec.europa.eu/danmark/eu-

politik/alle_emner/energi/2008/080123_klima-

energipakke-2008_da.htm

Intergovernmental Panel on Climate Change. 2013.

Climate Change 2013: The Physical Science Ba-

sis. Contribution of Working Group I to the Fifth

Assessment Report of the Inetergovernmental

Panel on Climate Change [Stocker, T. F., D. Qin,

G. –K. Platter, m. Tignor, S. K. Allen, J. Boshung,

A. Nauels, Y. Xia, V. Bex & P. M. Midgley (eds.)].

Cambridge university press, Cambridge, United

Kingdom and new York, NY USA, 1535 pp.

212

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rogers, C. A., Wayne, P. M., Macklin, E. A., Muilenberg,

M. L., Wagner, C. J., Epstein, P. R., & Bazzaz, F. A.

2006. Interaction of the onset of spring and ele-

vated atmospheric CO2 on ragweed (Ambrosia

artemisiifolia L.) pollen production. Environmen-

tal Health Perspectives. Vol. 114: 865-869.

Sikoparija, B., Skjøth, C. A., Alm Kübler, K., Dahl, A.,

Sommer, J., Grewling, Radisic, P., & Smith, M.,

2013. A mechanism for long distance transport

of Ambrosia pollen from the Pannonian Plain.

Agricultural and Forest Meteorology. Vol. 180:

112-117.

Skjøth, C. A., Smith, M., Sikoparija, B., Stach, A.,

Myszkowska, D., Kasprzyk, I., Radisic, P., Stjepa-

novic, B., Hrga, I., Apatini, D., Magyar, D., Paldy,

A.& Ianovici, N. 2010. A method for producing

airborne pollen source inventories: An example

of Ambrosia (ragweed) on the Pannonian Plain.

Agricultural

Skjøth, C. A., Geels, C., Hvidberg, M., Hertel, O.,

Brandt, J., Frohn, L. M., Hansen, K. M., Hedegaard,

G. B., Christensen, J., and Moseholm, L. 2008a.

An inventory of tree species in Europe – an

essential data input for air pollution modelling.

Ecological Modelling. Vol. 217, 292-304.

Skjøth, C. A., Sommer, J., Brandt, J., Hvidberg, M.,

Geels, C., Hansen, K., Hertel, O., Frohn, L. & Chri-

stensen, J. 2008b. Copenhagen – a significant

source of birch (Betula) pollen? International

Journal of Biometeorol.Vol. 52: 453-462.

Smith, M., Cecchi, L., Skjøth, C. A., Karrer, G., & Siko-

parija, B. 2013. Common ragweed: A threat to

environmental health in Europe: Environmental

International. In press.

Sommer, J., Plaschke, P. & Poulsen, L. P. 2009. Aller-

giske sygdomme – pollenallergi og klimaændrin-

ger. Ugeskrift for Læger. Vol. 171: 3184-3187.

Sommer, J. & Rasmussen, A. 2012. Pollen- & Spo-

remålinger i Danmark. Årsrapport fra Astma-

Allergi Danmark og Danmarks Meteorologiske

Institut.

Valenta, R., Breiteneder, H., Pettenburger, K., Breiten-

bach, M., Rumpold, H., Kraft, D. & Scheiner,

O. 1991. Homology of the major birch-pollen

allergen, Bet v I, with the major pollen allergens

of alder, hazel, and hornbeam at the nucleic

acid level as determined by cross-hybridization.

Journal of Allergy and Clinical Immunology. Vol.

87: 677-682.

5.7

case: grønne klimatilpasningsløsninger

http://klimatilpasning.dk/ og http://klimatilpasning.

dk/vandplus

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

213

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6

6.1

natur og biodiversitet

Den lysåbne natur

6.2

naturen i landbrugslandet

DCE. 2011. 7.6 Vildtudbytte, [online]. DCE, Nationalt

Center for Miljø og Energi. Aarhus universitet,

april 2011. [Citeret oktober 2013]. Tilgængelig

på internet: URL <http://naturogmiljoe.dmu.dk/

naturressourcer/76/>

Heldbjerg, H, Lerche-Jørgensen, M. & Jørgensen,

M.F. 2013. Overvågning af de almindelige

fuglearter i Danmark 1975-2012.

Årsrapport

for Punkttællingsprojektet. Dansk Ornitologisk

Forening.

Høye, T.T., Ejrnæs, R., Dalgaard, T., Svenning, J.-C. &

Topping, C. J. 2012. Hvordan sikrer vi agerlandets

biodiversitet? Det Grønne Kontaktudvalg, 2012.

Danmarks natur frem mod 2020.

Lange, H. G. & Jelnes. I. S. 2002. Danske vejkanter

i agerlandet. Specialerapport. Afdelingen for

Botanisk Økologi, Aarhus Universitet.

Miljøministeriet 2011. Oversigt over statslige interes-

ser i kommuneplanlægningen 2013. Miljømini-

steriet. Strandgade 29, 1401 København K.

Natur- og Landbrugskommissionen 2013. Natur og

Landbrug – en ny start. Natur- og Landbrugs-

kommissionen. Rapport, april 2013.

Strandberg, B. & Krogh, P.H. 2011. Agerland I: I Ejr-

næs, R., Wiberg-Larsen, P., Holm., T.E., Josefson,

A., Strandberg, B., Nygaard, B., Andersen, L.W.,

Winding, A., Termansen, M., Hansen, M.D.D.,

Søndergaard, M., Hansen, A. S., Lundsteen, S.,

Baatrup-Pedersen, A., Kristensen, E., Krogh, P.H.,

Simonsen, V., Hasler, B. & Levin, G. 2011. Dan-

marks biodiversitet 2010 – status, udvikling og

trusler. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus

Universitet. 152 sider – Faglig rapport fra DMU

nr. 815.

Bach, H. & Fredshavn, J. 2013. Danmarks rapporte-

ring af bevaringsstatus for naturtyper og arter til

EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17. Notat fra DCE,

Nationalt.

DCE. 2011. 6.2 Den lysåbne natur, [online]. Natur

og biodiversitet. DCE, Natur og Miljø. Aarhus

Universitet, april 2011. [Citeret oktober 2013].

Redigeret med data modtaget fra Naturstyrel-

sen 2013. Tilgængelig på internet: URL <http://

naturogmiljoe.dmu.dk/naturbiodiversitet/62/>.

Ejrnæs, R. & R. M. Buttenschøn. 2012. Hvordan

sikrer vi græslandets og hedens biodiversitet. I:

Danmarks natur frem mod 2020. Om at stoppe

tabet af biologisk mangfoldighed. Det Grønne

Kontaktudvalg.

Ejrnæs, R. & Nygaard., S. 2011. Skov. I: Ejrnæs, R., Wi-

berg-Larsen, P., Holm., T.E., Josefson, A., Strand-

berg, B., Nygaard, B., Andersen, L.W., Winding, A.,

Termansen, M., Hansen, M.D.D., Søndergaard, M.,

Hansen, A. S., Lundsteen, S., Baatrup-Pedersen,

A., Kristensen, E., Krogh, P.H., Simonsen, V.,

Hasler, B. & Levin, G. 2011. Danmarks biodiversi-

tet 2010 – status, udvikling og trusler. Danmarks

Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 152 sider.

Faglig rapport fra DMU nr. 815.

Naturstyrelsen. 2013. Arealopgørelse over § 3-natur-

typer [online]. Naturstyrelsen, Miljøministeriet.

Haraldsgade 53, 2100 København Ø, maj 2012.

[Citeret oktober 2013]. Redigeret med data mod-

taget fra Naturstyrelsen 2013. Tilgængelig på

internet: URL: <http://www.naturstyrelsen.dk/NA-

TURBESKYTTELSE/NATIONAL_NATURBESKYT-

TELSE/PARAGRAF3/AREALOPGOERELSE/>.

214

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Thorup, K., Jacobsen, L. B. Sunde, P. & Rahbek, C.

2007. The Danish Little Owl population 2007.

Center for makroøkologi, Københavns Univer-

sitet.

6.3

naturen i skoven

6.4

natur i søer og vandløb

Bach, H. & Fredshavn, J. 2013. Danmarks rapporte-

ring af bevaringsstatus for naturtyper og arter

til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17. Notat fra

DCE, Nationalt center for Miljø og Energi. Aarhus

Universitet.

Bruun, H. F. & Heilmann-Clausen, J. 2012. Hvordan

sikrer vi skovenes biodiversitet? I: Danmarks

natur frem mod 2020. Om at stoppe tabet af

biologisk mangfoldighed. Det Grønne Kontakt-

udvalg.

Danmarks Statistik. 2013. Statistikbanken. Skovareal

(SKOV11).

Ejrnæs, R. & Nygaard., S. 2011. Skov. I: Ejrnæs, R., Wi-

berg-Larsen, P., Holm., T.E., Josefson, A., Strand-

berg, B., Nygaard, B., Andersen, L.W., Winding, A.,

Termansen, M., Hansen, M.D.D., Søndergaard, M.,

Hansen, A. S., Lundsteen, S. , Baatrup-Pedersen,

A., Kristensen, E., Krogh, P.H., Simonsen, V., Has-

ler, B. & Levin, G (2011): Danmarks biodiversitet

2010 – status, udvikling og trusler. Danmarks

Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 152 sider.

Faglig rapport fra DMU nr. 815.

Johannsen, V. K., Nord-Larsen, T., Riis-Nielsen, T.,

Suadicani K. & Jørgensen, B. B. 2013. Skove og

plantager 2012. Skov & Landskab, Frederiksberg,

2013. 189 s. ill.

Skov- og Naturstyrelsen. 2003. Skov og Natur i tal

2003. Skov- og Naturstyrelsen, Miljøministeriet.

Wiberg-Larsen, P., Baatrup-Pedersen, A. & Kristen-

sen, E. A. 2011. Vandløb. I: Ejrnæs, R., Wiberg-

Larsen, P., Holm., T.E., Josefson, A., Strandberg,

B., Nygaard, B., Andersen, L.W., Winding, A.,

Termansen, M., Hansen, M.D.D., Søndergaard, M.,

Hansen, A. S., Lundsteen, S., Baatrup-Pedersen,

A., Kristensen, E., Krogh, P.H., Simonsen, V.,

Hasler, B. & Levin, G 2011. Danmarks biodiversitet

2010 – status, udvikling og trusler. Danmarks

Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 152 sider.

Faglig rapport fra DMU nr. 815.

6.5

Truede arter

Bach, H. & Fredshavn, J. 2013. Danmarks rapporte-

ring af bevaringsstatus for naturtyper og arter

til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17. Notat fra

DCE, Nationalt center for Miljø og Energi. Aarhus

Universitet.

DCE. 2013. Artsgrupper i den danske rødliste. http://

bios.au.dk/videnudveksling/tilmyndigheder-og-

saerligtinteresserede/redlistframe/artsgrupper/

Ejrnæs, R., Wiberg-Larsen, P., Holm., T.E., Josefson,

A., Strandberg, B., Nygaard, B., Andersen, L.W.,

Winding, A., Termansen, M., Hansen, M.D.D.,

Søndergaard, M., Hansen, A. S., Lundsteen, S.,

Baatrup-Pedersen, A., Kristensen, E., Krogh,

P.H., Simonsen, V., Hasler, B. & Levin, G (2011).

Danmarks biodiversitet 2010 – status, udvikling

og trusler. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus

Universitet. 152 sider. Faglig rapport fra DMU nr.

815.

Wind, P. & Pihl. S. 2010. Den danske rødliste, [online].

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Uni-

versitet, april 2004. [Citeret november 2013].

Tilgængelig på internet: URL < http://bios.au.dk/

videnudveksling/til-myndigheder-og-saerligt-

interesserede/redlistframe/>

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

215

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6.6

Kvælstofnedfald fra luften

6.8

case 2: nye arter – udsatte og

genindvandrede

Bak, J. & Albrektsen, R. 2012. Notat om ammonia-

kindsatsen. Notat fra DCE, Nationalt Center for

Miljø og Energi. Aarhus Universitet.

Bak, J. L. 2013: Tålegrænser for dansk natur. Opdate-

ret landsdækkende kortlægning af tålegrænser

for dansk natur og overskridelser heraf. Aarhus

Universitet, DCE –Nationalt Center for Miljø og

Energi, 94 s. – Videnskabelig rapport fra DCE –

Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 69.

Ellermann, T., Andersen, H.V., Bossi, R., Christensen,

J., Geels, C., Kemp, K., Løfstrøm, P., Mogensen,

B.B. & Monies, C. 2009. Atmosfærisk deposition

2007. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser,

Aarhus Universitet. 97 s. Faglig rapport fra DMU,

nr. 708.

Ellermann, T., Andersen, H.V., Bossi, R., Christensen,

J., Løfstrøm, P., Monies, C., Grundahl, L. & Geels,

C. 2012. Atmosfærisk deposition 2011. NOVANA.

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for

Miljø og Energi. 82s. – Videnskabelig rapport fra

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 30.

6.7

case 1: natur i byerne – byens

grønne områder

Berthelsen, J. P. 2012. Overvågning af bæver i Dan-

mark 2011. Notat fra DCE – Nationalt Center for

Miljø og Energi. Aarhus Universitet, 3. juli 2012.

Bekendtgørelse nr. 83 af 15. september 1986 af kon-

ventionen af 19. september 1979 om beskyttelse

af Europas vilde dyr og planter samt naturlige

levesteder.

Ejsing, J. 2013. Ulv nummer to set i Danmark. Ber-

lingske. Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 Kø-

benhavn K, februar 2013. [Citeret oktober 2013].

Tilgængelig på internet: URL <http://www.b.dk/

viden/ulv-nummer-to-set-i-danmark>.

Naturstyrelsen. 2013: Spytprøver afslører både hund

og ulv, [online]. Naturstyrelsen, Miljøministeriet.

Haraldsgade 53, 2100 København Ø, septem-

ber 2013. [Citeret oktober 2013]. Tilgængelig

på internet: URL <http://www.naturstyrelsen.

dk/Nyheder/2013/SpytproeverAfsloererBaade-

HundOgUlv.htm>.

Skov- og Naturstyrelsen. 1998. Forvaltningsplan for

bæver Castor fiber i Danmark., Skov- og Natur-

styrelsen, Miljø- og Energiministeriet.

[4] Statens Naturhistoriske Museum, 2013

6.9

case 3: Den vejledende registrering af

§ 3-natur opdateres

Eskildsen, A., Larsen, J. D. & Heldbjerg, H. 2013.

Use of an objective indicator species selection

method shows decline in bird populations in

Danish habitats. Dansk Ornitologisk Forenings

Tidsskrift. Vol. 107: 191-207.

Naturstyrelsen 2013. Redskaber til den bæredyg-

tige by, [online]. Naturstyrelsen, Miljøministeriet.

Haraldsgade 53, 2100 København Ø, september

2013. [Citeret oktober 2013]. Tilgængelig på

internet: URL < http://www.naturstyrelsen.dk/

Planlaegning/Projekter/Baeredygtig_by/>.

Vincentz, R., Hahn-Petersen, P. & Bro, L. K. 2013.

Biodiversitet i Byer. Forslag til synergier mellem

biodiversitet og byudvikling. Naturstyrelsen,

Miljøministeriet.

Naturstyrelsen 2014 Opdatering af § 3-natur, [online].

Naturstyrelsen, Miljøministeriet. Haraldsgade 53,

2100 København, januar 2014. [Citeret marts

2014]. Tilgængelig på internet: URL <http://www.

naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/National_na-

turbeskyttelse/Paragraf3/tjek/>

216

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7

7.1

naturressourcer

Havets ressourcer

7.3

energiressourcer og energiforbrug

Energistyrelsen. 2012;2013. Energistatistik 2011;2012.

Data, tabeller, statistikker og kort. Energistyrel-

sen. Amaliegade 44, 1256 København K.

7.4

Mineralske råstoffer

Danmarks Statistik 2013. Fald

i fiskeriets landinger.

Fiskeriets struktur og landinger 2012. Erhvervs-

livets sektorer. NYT. Nr. 195. 16. april 2013.

NaturErhvervstyrelsens afregningsregister.

Naturstyrelsen 2012. Danmarks Havstrategi. Miljø-

målsrapport. Naturstyrelsen, Miljøministeriet.

7.2

Skovens ressourcer

Naturstyrelsens statistik, Danmarks Statistik og

Miljøstyrelsen, ISAG-databasen, u.å.

Naturstyrelsen, u.å.

Danmarks Statistik, u.å.

7.5

Forbrug af ressourcer

Asferg, T. 2013. Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen

2012/13. Notat fra DCE. Nationalt Center for Miljø

og Energi. Aarhus Universitet.

Danmarks Statistik 2013. Statistikbanken. Skovareal

(SKOV6)

Johannsen, V. K., Nord-Larsen, T., Riis-Nielsen, T.,

Suadicani K. & Jørgensen, B. B. 2013. Skove og

plantager 2012. Skov & Landskab, Frederiksberg,

2013. 189 s. ill.

Danmarks Statistik (2013): Statistikbanken. Skovareal

(XXX)

7.6

case: Danmarks globale fodaftryk

Global Footprint Network: http:\\www.footprintnet-

work.org.

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

217

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8

8.1

Miljø og sundhed

Kemiske stoffer

International Agency for Research on Cancer.

2012. Volume 105: Diesel and Gasoline Engine

Exhaust and Some Nitroarenes. Monograps on

the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans.

International Agency for Research on Cancer.

Vol. 105.

International Agency for Research on Cancer. 2013.

In press

Palmgren, F. (red.). 2009. Luftforurening med

partikler – et sundhedsproblem. Danmarks Miljø-

undersøgelser 2009. Aarhus Universitet.

8.3

ekstern støj og helbredseffekter

DEMOCOPHES. Human biomonitering på EU-plan.

Layman’s report, 2013 http://www.ifsv.ku.dk/ho-

ejrebokse/democophes_Dk_final.pdf/

Jørgensen, N. Joensen, U. N., Jensen, T. K., Jensen,

m. B., Almstrup, K., Olesen, I. A., Juul, A., Anders-

son, A-M, Carlsen, E., Petersen, J. H., Toppari, J. &

Skakkebæk, N. E. 2012. Human semen quality in

the new millenniun: a prospective cross-sectio-

nal popupation-based study of 4867 men. BMJ

Open. Vol. 2

Regeringen. 2012. Trygge forbrugere, Aktive valg.

Forbrugerpolitisk eftersyn. Regeringen. Er-

hvervs- og Vækstministeriet.

Statens Serum Institut. 2013. Cancerregisteret, http://

www.ssi.dk/Sundhedsdataogit/Registre/Cancer-

registeret.aspx

Videncenter for allergi. 2013. Allergiovervågning.

8.2

Udendørs luftforurening og sundhed

Banedanmark 2013. Banedanmarks Støjprojekt

1986-2012. Afslutningsrapport Februar 2013.

Banedanmark, Miljø og Energi. Vasbygade 10,

2450 København SV.

Danske studier af støj fra vejtrafik, Mette Sørensen

mfl. Kræftens Bekæmpelse

Det Økonomiske Råd. 2011. Trafikstøj, Energi- og

miljøforskning og Afgifter og klimamål. Økonomi

og Miljø 2011. Det Økonomiske Råd.

Miljøstyrelsen. 2013. National kortlægning af boliger

belastet af vejtrafikstøj i 2012. Arbejdsrapport fra

Miljøstyrelsen nr. 5, 2013. Miljøstyrelsen, Miljømi-

nisteriet. Strandgade 29, 1401 København K.

Regeringens vejstøjstrategi, 2010: http://www.mst.

dk/NR/rdonlyres/2D77041C-94DA-4AA9-B6F9-

0610C2A500EF/0/Regeringensvejstøjstra-

tegi201014.pdf

Søndergaard, B. 2013. Low Frequency Noise from

Wind Turbines: Do the Danish Regulations Have

any Impact? 5th International Conference on

Wind Turbines Noise, Denver, 28-30 august 2013.

Brandt, J., Jensen, J. J. & Plejdrup, M. 2013. Sund-

hedseffekter og relaterede eksterne omkost-

ninger af luftforurening i København. Aarhus

Universitet. Videnskabelig Rapport fra DCE –

Nationalt Center for Miljø og Energi. Nr. 64,

Christensen A. I., Ekholm O, Davidsen M & Juel K.

2012. Sundhed og sygelighed i Danmark 2010

– og udviklingen siden 1987. Statens Institut for

Folkesundhed, Syddansk Universitet. Køben-

havn.

218

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

World Health Organization. 2011. Burden of disease

from environmental noise- Quantification

of

healthy life years lost in Europe. World Health

Organization. WHO Regional Office for Europe.

Scherfigsvej 8. 2100 København Ø.

8.4

infektionssygdomme

8.5

nye udfordringer i forhold til

udsættelse for kemikalier

Arctic Monitoring and Assessment programme,

Årstal. Tiltel. Tilgængelig på internet: URL:

<http://www.amap.no/>

ChemSec. 2013. SIN list, [online]. ChemSec. P.O. Box

7005, SE-402 31 Göteborg Sweden. Tilgængelig

på internet: URL <http://www.chemsec.org/what-

we-do/sin-list/sin-list-20>

Miljøstyrelsen. 2013. Opdateret national implemente-

ringplan for Stockholmkonventionen 2012. Om

persistente organiske miljøgifte. Redegørelse fra

Miljøstyrelsen nr. 2, 2013. Miljøstyrelsen, Miljømi-

nisteriet. Strandgade 29, 1401 København K.

Regeringen. 2011. Handlingsplan for håndtering af

PCB i bygninger. Indeklima, arbejdsmiljø og af-

fald. Regeringen, 2011.

8.6

Friluftsliv

DANMAP. 2012. DANMAP 2012 – Use of antimicro-

bial agents and occurrence of antimicrobial

resistance in bacteria from food animals, food

and humans in Denmark. Statens Serum Institut,

DTU Veterinærinstituttet, DTU Fødevareinstitut-

tet.

Regerigen. 2003. Miljø og sundhed hænger sam-

men. Strategi og handlingsplan for at beskytte

befolkningens sundhed mod miljøfaktorer.

Regeringen.

DTU Fødevareinstituttet 2012. Annual Report on

Zoonoses in Denmark 2012. Danmarks tekniske

Universitet. Mørkhøj Bygade 19, 2800 Søborg.

European Environment Agency. 2012. Bathing water

results 2012 – Denmark. European Environment

Agency. Kongens Nytorv 6, 1050 København K.

Statens Serum Institut. 2013. Legionella, Individu-

elle anmeldelsespligtige sygdomme, [online].

Overvågning i tal, grafer og kort. Statens Serum

Institut. Artillerivej 5, 2300 København S, 2013.

[Citeret januar 2014]. Tilgængelig på Internet:

URL < http://www.ssi.dk/Smitteberedskab/

Sygdomsovervaagning.aspx>. Klik ”Legionella”

under ”individuelle anmeldelser”.

Sundhedsstyrelsen og Naturstyrelsen 2011; 2012.

Sundhedsstyrelsens og Naturstyrelsens

erfaringsopsamling om Mikrobiologiske drik-

kevandsforureninger 2010;2011. Sundhedsstyrel-

sen og Naturstyrelsen, Miljøministeriet.

Friluftsrådet, 2013. Fakta om friluftslivet i Danmark.

Scandiagade 13, 2450 København SV.

Holm, S. & Jakobsen, C.H., 2006. Rekreativt brug af

byens grønne områder. Skov og Landskab. Park-

og Landskabsserien nr. 31.

Holm, S. & Tvedt, T. 1998. De grønne områder og

sundheden. Forskningscenteret Skov og Land-

skab.

Jensen, F.S. 2013. Upublicerede data fra Projekt

Friluftsliv 2009. Institut for Geovidenskab og

Naturforvaltning, Københavns Universitet,

København.

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

219

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Laub, T.B. & Pilgaard, M. 2012. Hvor dyrker dansker-

ne idræt? Notat om brug af faciliteter på bag-

grund af undersøgelsen ’Danskernes motions-

og sportsvaner 2011’. Idrættens Analyseinstitut,

København.

Naturstyrelsen 2008;2010. Skov og Natur i tal

2008;2010. Friluftsliv [online]. Skov- og Natursty-

relsen; Naturstyrelsen, Miljøministeriet. Haralds-

gade 53, 2100 København Ø, april 2012. [citeret

september 2013] Tilgængelig på internet: URL

http://www.naturstyrelsen.dk/Om+os/Aarsrap-

porter/SkovOgNaturITal/Filuftsliv.htm

Naturstyrelsen 2012. Friluftslivets samfundsværdi.

Oplevelser og aktiviteter i naturen er vigtige

goder. Naturstyrelsen, Miljøministeriet. Haralds-

gade 53, 2100 København Ø.

Naturstyrelsen 2013. Intern opgørelse. Medio 2013.

Upubliceret.

8.7

case: PcB i bygninger

Jensen, A. A. 2013. Health risk of PCB in the indoor

climate in Denmark – back-ground for setting

recommended action levels. Sundhedsstyrelsen.

Axel Heides Gade 1, 2300 København S.

Jensen, A. A., Schleicher, O., Sebastian, W. Trap, N.,

& Zeuthen, F. 2009. Forundersøgelse: Fore-

komst af PCB i en- og tofamiliehuse. Rapport til

Erhvervs- og Byggestyrelsen, miljøstyrelsen og

Arbejdstilsynet. Udarbejdet af FORCE technolo-

gy, BMT Bygge- og Miljøteknik A/S – Rådgivende

Ingeniører, Golder Associates og Arkitekt Finn

Zeuthen.

Meyer, H., Frederiksen, M., Ebbehøj, N., Gunnarsen,

L., Brauer, C., Kolarik, B., Göen, T., Müller, J. Jacob-

sen, P. 2012. PCB eksponering i Farum Midtpunkt

– måling i boliger og i blod. Sundhedsstyrelsen.

Islands Brygge 67, 2300 København S.

Sundhedsstyrelsen. 2013. Sundhedsstyrelsens anbe-

falinger om aktionsværdier. Sundhedsstyrelsen.

Axel Heidis Gade 1, 2300 København S.

8.8

case: Virkemidler i forhold til

støjbekæmpelse

Energistyrelsen. 2013. Kortlægning af PCB i mate-

rialer og indeluft. Samlet rapport. 10. december

2013. Konsortiet Grontmij/Cowi for Energistyrel-

sen.

Gunnarsen, L., J.C., Larsen, P. Mayer & Sebastian, W.

2009. Sundhedsmæssig vurdering af PCB-holdi-

ge bygningsfuger. Orientering fra Miljøstyrelsen

nr. 1/2009. Miljøstyrelsen.

220

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9

9.1

Forbrug, produktion og ressourcer

grøn produktion

9.6

Transportforbruget

Danmarks Statistik, Statistikbanken.

Energistyrelsen. 2012. Energistatistik 2011. Data,

tabeller, statistikker og kort. 1. udgave. Energisty-

relsen. Amaliegade 44, 1256 København K.

9.7

case 1: Offentlige grønne indkøb

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Erhvervs- og

Vækstministeriet og Miljøministeriet 2012. Grøn

produktion i Danmark – og dens betydning for

dansk økonomi. Udarbejde af Klima-, Energi- og

Bygningsministeriet, Erhvervs- og Vækstministe-

riet og Miljøministeriet.

9.2

Forbrugets samlede påvirkning

European Environment Agency. 2005. Relative

pressure intensities (unit pressure per Euro of

spending) of household consumption catego-

ries averaged across 9 EU countries, 2005.

Arto, I., Genty, A., Rueda-Cantuche, J. M., Villanueva,

A. & Andreoni, V. 2012. Global Ressources Use

and Pollution, Volume 1 /Production, Consumpti-

on and Trade (1995-2008)

& Volume 2 / Country

factsheets. European Commision, Joint Reserch

Centre, Institute for Prospective Technological

Studies.

9.3

elektronisk udstyr i hjemmet

Chrintz, T. 2011: Grønne indkøb i den offentlige sek-

tor – potentialer og barrierer. CONCITO. Notat 9.

september 2011.

Price Waterhouse Coopers 2009: Collection of stati-

stical information on Green Public Procurement

in the EU. Report on methodologies. By Price-

waterhouse Coopers, Significant and Ecofys.

Renda, A., Pelkmans, J., Egenhofer, C., Schrefler, L.,

Luchetta, G, Selçuki, C., Ballesteros, J. & Zirnhelt,

A-C. 2012: The uptake of Green Public Procure-

ment in the EU27. Submittes to the European

Commission, DG Environment. By Centre for

European Policy Studies (CEPS) and College of

Europe (core team).

9.8

case 2: Miljømærker

Danmarks Statistik. 2013. Statistikbanken. Familier-

nes besiddelse af elektronik i hjemmet efter

forbrugsart (VARFORBR).

Energistyrelsen 2012. Energistatistik 2012. Data,

tabeller, statistikker og kort. 2. udgave. Energi-

styrelsen. Amaliegade 44, 1256 København K.

FEHA. 2013. Hvidevare-Nyt. 46. Årgang, nr. 3, 2013.

FEHA. Christiansborggade 1, 1558 København K.

9.4

affaldsmængder

og

affaldssammensætning

www.ecolabel.dk

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Erhvervs- og

Vækstministeriet og Miljøministeriet, 2012.

9.9

case 3: grønne forretningsmodeller

FORA. 2010. Green business models in the Nordic

Region – A key to promote sustainable growth.

FORA and Danish Enterprise and Construction

Authority.

Miljøstyrelsen. 2013. Veje til en bæredygtig fremtid.

Idékatalog fra Tænketank om bæredygtigt for-

brug og grønne forretningsmodeller. Miljøstyrel-

sen og Copenhagen Ressource Institute.

Miljøstyrelsen, ISAG-databasen, u.å.

9.5

Affaldshåndtering

ISAG-databasen, Miljøstyrelsen, u.å.

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

221

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10

10.1

Tværgående miljøpolitiske temaer

omfang af offentlig

miljøindsats

10.3

Miljøbevidsthed

Artikeldatabasen Infomedia: www.infomedia.dk, u.å.

Eurobarometer. 2013. Tilgængelig på internet: URL

<http://ec.europa.eu/public_opinion/archives/

eb_arch_en.htm>.

Miljøstyrelsen 2011: Danskernes miljøbekymring.

10.4

Danmark i international sammenligning

Danmarks Statistik. 2013. Statistikbanken. Funktionel

og realøkonomisk krydsfordeling af drifts- og

kapitaludgifter for offentlig

forvaltning og ser-

vice, årstal (OFF25).

Finanslovene 2006-2013: http://www.oes-cs.dk/

bevillingslove/

Skatteministeriet 2013. Skattetryk for grønne

afgifter 1970-2014, [online]. Skatteministeriets,

skattetryk for grønne afgifter, december 2013.

[Citeret december 2013]. Tilgængelig på internet:

URL<www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/

menu/675.html>

10.2

Danmark på den internationale

miljøscene

Environmental Performance Index. 2013. Yale Uni-

versity og Columbia University. Tilgængelig på

Internet: <http://epi.yale.edu/>

10.5

cases: Samfundsmæssig gevinst

fra miljøindsatser

DANIDA (2013): The Danish Assistance in relation

to the Convention on Biological Diversity 2001

– 2012.

Europa Kommissionen, Miljø http://ec.europa.eu/

environment/legal/law/pdf/statistics_MS.pdf, u.å.

Finansloven (6.34.01: Miljø- og klimabistand i udvik-

lingslande mv.) Finanslovene 2006-2013: http://

www.oes-cs.dk/bevillingslove/

COWI 2011: The costs of not implementing the

enironmental acquis. Final report. ENV.G/

FRA/2006/0073. COWI, ECORYS & Cambridge

Econometricts.

http://ec.europa.eu/environment/enveco/econo-

mics_policy/

Miljøstyrelsen. 2013. Miljøråd. En samfundsøko-

nomisk analyse. Miljøprojekt nr. 1478, 2013.

Miljøstyrelsen, Miljøministeriet. Strandgade 29,

1401 København K.

222

Natur og Miljø 2014

Høringsudkast

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast

Natur og Miljø 2014

223

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files