PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 419
Offentligt

Grøn

velfærdspolitik

Natur- og Miljøpolitisk redegørelse

Høringsudkast

Juni 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Titel:

Grøn Velfærdspolitik

Udgiver:

Miljøstyrelsen

Strandgade 29

1401 København K

www.mst.dk

Redaktion:

Bo Møller Gottlieb og Mikkel Stenbæk Hansen

Foto:

[Navn]

Illustration:

[Navn]

Kort:

[Navn]

ISBN nr.

[xxxxxx]

År:

2014

Ansvarsfraskrivelse:

Må citeres med kildeangivelse.

2

Grøn velfærdspolitik

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Forord ....................................................................................................................... 4

1.

Arealer ............................................................................................................... 5

1.1 Udfordringen.......................................................................................................................... 5

1.1 Status ...................................................................................................................................... 5

1.2 Iværksatte initiativer og resultater ........................................................................................ 5

Luft .................................................................................................................... 8

2.1 Udfordringen.......................................................................................................................... 8

2.2 Status ...................................................................................................................................... 8

2.3 Iværksatte initiativer og resultater ........................................................................................ 8

Vand ................................................................................................................. 11

3.1 Udfordringen: ....................................................................................................................... 11

3.2 Status ..................................................................................................................................... 11

3.3 Iværksatte initiativer og resultater ....................................................................................... 11

Hav .................................................................................................................. 14

4.1 Udfordringen......................................................................................................................... 14

4.2 Status ..................................................................................................................................... 14

4.3 Iværksatte initiativer og resultater ....................................................................................... 14

Klimaforandringer ............................................................................................17

5.1 Udfordringen......................................................................................................................... 17

5.2 Status ..................................................................................................................................... 17

5.3 Iværksatte initiativer og resultater ....................................................................................... 17

Natur og biodiversitet ....................................................................................... 20

6.1 Udfordringen........................................................................................................................ 20

6.2 Status .................................................................................................................................... 20

6.3 Iværksatte initiativer og resultater ...................................................................................... 20

Naturressourcer ............................................................................................... 22

7.1 Udfordringen........................................................................................................................ 22

7.2 Status .................................................................................................................................... 22

7.3 Iværksatte initiativer og resultater ...................................................................................... 22

Miljø og Sundhed.............................................................................................. 24

8.1 Udfordringen........................................................................................................................ 24

8.2 Status .................................................................................................................................... 24

8.3 Iværksatte initiativer og resultater ...................................................................................... 24

Forbrug, produktion og ressourcer................................................................... 27

9.1 Udfordringen........................................................................................................................ 27

9.2 Status .................................................................................................................................... 27

9.3 Iværksatte initiativer og resultater ...................................................................................... 27

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10. Tværgående miljøpolitiske temaer .................................................................... 32

10.1 Udfordringen........................................................................................................................ 32

10.2 Status .................................................................................................................................... 32

10.3 Iværksatte initiativer og resultater ...................................................................................... 32

Referencer .............................................................................................................. 36

Grøn velfærdspolitik

3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forord

Grøn velfærd gennem moderne miljøpolitik

Til et velfærdssamfund som det danske hører et sundt og rent miljø samt et varieret landskab med

adgang til en rig og mangfoldig natur. Vi forventer, at luften omkring os er ren, drikkevandet er rent

og at vi kan købe produkter uden at være bekymrede for indholdet af kemikalier. Målet er, at vi

gennem natur- og miljøpolitikken skaber grøn velfærd, og derfor kalder vi denne redegørelse for

Grøn velfærdspolitik.

Grøn velfærdspolitik

beskriver udvalgte større initiativer inden for natur- og miljøpolitikken siden

2009 - fra Ressourcestrategien over Naturfonden til Energiplanen. Redegørelsen følger samme

opbygning som Miljøtilstandsrapporten, som er en uafhængig gennemgang af naturen og miljøets

tilstand i Danmark, og som er sendt i høring samtidig med denne redegørelse.

Vi er nået langt med natur- og miljøpolitikken, men der er fortsat en række udfordringer, som

kræver en målrettet indsats. Jeg vil arbejde for en grøn velfærd baseret på, at vi ikke behøver at

vælge mellem økonomi og miljø – de er tværtimod hinandens forudsætninger. Tag bare de store

investeringer i bedre spildevandsrensning, som ikke alene har givet os rent badevand i Københavns

Havn til gavn for velfærden og miljøet, men som også gavner turismen og eksporten af

vandløsninger til hele verden.

Vi ønsker at inddrage organisationer, virksomheder og borgere i en tæt dialog, så alle gode ideer

bliver hørt i udviklingen af fremtidens løsninger for natur- og miljøområdet. Det er moderne

miljøpolitik.

Mange miljøproblemer kan ikke løses i Danmark alene, og en stor del af vores miljølovgivning

besluttes sammen med andre lande - særligt i EU. Jeg vil fortsat arbejde for ambitiøse

internationale miljøkrav, der beskytter miljøet og danske forbrugere, og som bringer grønne danske

løsninger ud i verden til gavn for danske virksomheder og arbejdspladser.

God læselyst

Kirsten Brosbøl

4

Grøn velfærdspolitik

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Arealer

1.1

Udfordringen

Presset på arealanvendelsen i Danmark er blevet større, og der er i de seneste år opstået nye

arealbehov. Der skal være plads til et miljømæssigt bæredygtigt landbrugserhverv med

vækstmuligheder, bæredygtig by- og erhvervsudvikling, mere vedvarende energiproduktion, bedre

sikring mod oversvømmelser, bevaring af kulturmiljøer, større skovareal, rekreative områder og

mere og bedre natur.

Natur- og miljøhensyn skal balanceres mod andre samfundsinteresser. Der skal prioriteres i

arealanvendelsen og i øget grad arbejdes for at tilgodese flere formål på samme areal.

Folketinget besluttede i 1989 et mål om, at fordoble skovarealet. Denne målsætning er videreført i

Danmarks Nationale Skovprogram fra 2002, hvor målsætningen for skovarealet er at ”Skovarealet

skal forøges, så skovlandskaber dækker 20-25 % af Danmarks areal i løbet af en

trægeneration.”

1.1

Status

Planloven sikrer en samlet forvaltning af arealerne. I gennem de senere år er arealanvendelsen

præget af, at landbrugsarealet bliver mindre og den lysåbne natur er reduceret, mens skovareal,

arealer til byudvikling og arealer til infrastruktur er stigende. Økologisk landbrug udgør en stigende

andel af landbrugsarealer.

Siden 2000 er der kortlagt og oprenset mere end 10.000 forurenede grunde landet over. På

baggrund af en undersøgelse fra 2012 vurderes det at tage 50 år at oprense yderligere 4.500

forurenede grunde.

1.2

Iværksatte initiativer og resultater

Initiativets indhold og opnåede eller forventede

resultater

Landsplanredegørelse 2013 er regeringens politiske udmelding

om den fysiske og funktionelle udvikling i landet. Den peger på

behovet for at bruge den begrænsede plads mere effektivt, så der

er plads til natur og uspolerede landskaber. Den giver også retning

for udvikling af bæredygtige byer, og viser hvordan man kan bruge

planlægningen til at udnytte ressourcerne bedre.

Fingerplanen fastlægger de overordnede principper for

planlægningen i hovedstadsområdet. Målet med Fingerplan 2013

er at skabe et sammenhængende net af større friluftsområder og

grønne stier i hovedstadsområdet, et alsidigt udbud af

bosætningsmuligheder og at bidrage til at sikre erhvervslivet gode

udviklingsmuligheder.

Planlovsændringen indførte en landdistriktsbestemmelse, som

giver en række nye muligheder for vækst og udvikling i vanskeligt

stillede landdistrikter. Desuden ophævede loven de muligheder,

Initiativ og

lanceringsdato

Landsplanredegørelse

2013

(18. december 2013)

Fingerplan 2013

(30. august 2013)

Planlovsændring (Nye

muligheder i

landdistrikterne m.v.)

Grøn velfærdspolitik

5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(4. april 2013)

der med den tidligere regerings ”Danmark i balance” blev indført

for planlægning af store udvalgsvarebutikker. Loven lempede også

reglerne for opsætning af antenner til mobilkommunikation på

eksisterende master, der anvendes til offentlig

mobilkommunikation, samt på siloer og høje skorstene. Endelig

ophævede loven virkningen af lokalplanbestemmelser om

tilslutningspligt til fællesantenneanlæg

Der er i perioden 2010-2013 rejst i alt ca. 6.900 ha ny statslig og

privat skov. Miljøministeriet har i perioden etableret 1.230 ha ny

statsskov. Nye bynære statsskove etableres i samarbejde med

kommuner og vandværker. Der er endvidere i perioden rejst

omkring 4.300 ha privat skov med statsligt tilskud. Derudover er

der skønsmæssigt rejst ca. 1400 ha anden offentlig og privat skov.

Der er i perioden 2010-2013 etableret skønsmæssigt 2.700 ha nye

vådområder. Opgørelsen omfatter alle typer vådområder, som

Miljøministeriet har registreret realiseret i perioden herunder

skøn over omfanget af private projekter uden offentlig

finansiering. I samme periode har kommunerne fået tilsagn fra

Miljøministeriet om etablering af yderligere ca. 3.500 ha

vådområder, mens Miljøministeriet har forberedt etablering af

yderligere 1.700 ha vådområder.

Energiaftalen indebærer, at der frem mod 2020 skal bygges to nye

store havmølleparker på hhv. 600 MW og 400 MW. I samme

periode skal der bygges nye kystmølleparker på i alt 450 MW samt

forsøgsmøller på i alt 50 MW. Der er tale om mere end en

fordobling af den eksisterende kapacitet på havet i Danmark.

Yderligere forventes der frem mod 2020 at blive opført nye

landmøller med en samlet kapacitet på 1.800 MW. I samme

periode forventes nedtaget kapacitet på 1.300 MW.

Jordforureningsloven er blevet ændret per 1.1.2014, således at den

offentlige indsats systematisk skal tage hensyn til overfladevand

og natur på lige fod med grundvand og menneskers sundhed. Af

lovændringen følger, at regionerne i perioden 2014 – 2018 skal

foretage en opsporing af de forureningskilder, der truer

overfladevand eller internationale naturområder, således at der

opnås et overblik over, hvor det er nødvendigt med en indsats,

samt hvad en sådan indsats vil koste.

Miljøstyrelsen har til dette brug udarbejdet en bekendtgørelse om

indsatsområderne, og er ved at lægge sidste hånd på et

screeningsværktøj til at identificere de grunde, der kan udgøre en

risiko over for overfladevand og natur. Værktøjet følges op af en

vejledning.

Skovrejsning

(2010-2013)

Etablering af

vådområder

(2010-2013)

Udbygning af vindkraft

(marts, 2012)

Regionernes

jordforurenings-indsats

oa.

(2014)

Økologiske iværksættere

2014-2016

(Juni 2013)

Ni projekter om

bæredygtige byer

(fuldført i 2012 og 2013)

Der er afsat i alt 15 mio. kr. i 2014-2016 til at videreføre Økologisk

Fødevarerådgivning, der ifølge Vækstteam for fødevarer med

succes har formået at skabe mange nye økologiske produkter for få

projektbaserede midler.

Miljøministeriet har i samarbejde med en række aktører

gennemført ni projekter om bæredygtige byer. Projekterne har alle

haft til formål at fremme kommunernes planlægning for

bæredygtige byer, som giver gode rammer for hverdagslivet og

6

Grøn velfærdspolitik

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gode rammer for erhvervslivets udvikling. De ni projekter er 1)

Forstædernes Tænketank, 2) Byliv der betaler sig, 3) Bæredygtige

bebyggelser, 4) Bæredygtige lokalplaner 5) Planlægning for

fremtidens erhverv, 6) Bedre grønne oplevelser, 7) Bevægelse i alle

planer, 8) Regnvand i haver og parker og 9) Hvad vil

provinsbyerne?

Grøn velfærdspolitik

7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Luft

2.1

Udfordringen

Udledning af en række stoffer til luften fra køretøjer, skibe, industrier, energiproduktion,

brændeovne, mm. forårsager luftforurening. I Danmark såvel som internationalt er der stor fokus

på luftforurenings negative påvirkning af sundhed og miljø. OECD vurderer, at den primære

dødsårsag i verdens storbyer i 2050 vil være luftforurening, hvis den nuværende

samfundsøkonomiske tendens fortsætter og reguleringen ikke skærpes. Grænseværdier,

retningslinjer og målsætninger for luftkvalitet fastlægges primært i internationale fora.

Partikelforurening har særlig stor helbredspåvirkning, og der er derfor grund til særlig fokus på

reduktion af disse.

2.2

Status

Luftforureningen i form af kvælstofoxider, flygtige organiske stoffer, svovldioxid og tungmetaller er

faldet kraftigt i Danmark over de sidste 10 år. Danmark overholder sine reduktionsforpligtelser

overfor FN og EU. Danmark overholder EU’s luftkvalitetskrav, bortset fra grænseværdien for NO2 i

København, som først forventes overholdt fra 2015. Til gengæld stiger problemet med sodpartikler

fra brændeovne og dieseldrevne køretøjer, som er under mistanke for at have en særlig stor

helbredspåvirkning.

2.3

Iværksatte initiativer og resultater

Initiativets indhold og opnåede eller forventede

resultater

Initiativ og lanceringsdato

Ren luft til danskerne

(Maj 2014)

Regeringen vil fremme renere luft i Danmark, og satser dér

hvor effekten af tiltag er størst. Eftermontering af SCR

rensesystemer på 300 busser i København skal sikre

overholdelse af EU’s grænseværdi for NO2.

Partikelforureningen i Danmark skal reduceres ved målrettet

fokus på brændeovne og skibe. Regeringen har således afsat

149 mio. kr. over 3 år til at sikre ren luft til danskerne.

Der blev indført en NOx-afgift på 5 kr./kg NOx pr. 1. januar

2010. Afgiften indekseres med 1,8 pct. årligt. Afgiften belaster

som udgangspunkt kun udledninger fra stationære anlæg, som

også omfatter vise platforme på havet. Afgiften har bidraget til

et markant fald i udledning af NOx på ca. 11,2 mio. kg fra 2009

til 2011. Afgiften blev forhøjet til 25 kr./kg NOx pr. 1. juli 2012.

Den forhøjede afgift forventes at føre til en yderligere reduktion

af udledningen af NOx.

Under dansk EU formandskab blev direktiv om svovlindhold af

marine brændsler vedtaget. Direktivet indfører internationale

krav i EU-lovgivning og sikrer bl.a. en mere effektiv

håndhævelse af de internationale regler. Reglerne vil føre til

væsentlige reduktioner i udledningen af svovl og partikler fra

skibsfarten i Østersøen og Nordsøen. Regeringen arbejder

sammen med erhvervet på at sikre international håndhævelse

NOx afgift

(januar 2010 og juli 2012)

Svovldirektiv

(2012)

8

Grøn velfærdspolitik

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af svovlkravet, så miljøfordeling sikres, og der undgås

konkurrenceforvridning.

Fyr fornuftigt – kampagne

(2011)

Miljøministeriet lancerede i 2011 en ny kampagne med sloganet

’rygestop guide for brændeovne’.

Målet med kampagnen er at

få brændeovnsejere til at følge 4 gode råd om korrekt fyring.

Følges rådene vil det få stor betydning for reduktion af

partikeludslippet fra brændeovne. Kampagnen gentages som

udgangspunkt hvert år når fyringssæsonen starter for at

fremme korrekt fyring, som er det billigste umiddelbare tiltag

til at reducere partikelforureningen.

Brændeovnsbekendtgørelsen fra 2007 er ved at blive revideret

og forventes at træde i kraft i 2014. Miljøkravene til nye

brændeovne – og brændeovne der sælges eller overdrages -

bliver skærpet, og som noget nyt er der foreslået

minimumskrav til skorstenshøjde. Der kommer grænseværdier

for halmfyr, med forventet ikrafttrædelse i 2018.

Brændeovnsbekendtgørelsen vil blive fulgt af en

vejledningsindsats, særligt ift. kommunernes tilsyn og

definition af, hvad der lokalt er betegnet som væsentlig

forurening. Indsatsen vil blive udformet i dialog med

interessenterne.

Tre protokoller under konventionen for grænseoverskridende

luftforurening (LRTAP-konventionen) er siden 2009 blevet

revideret og opdateret. POP-protokollen, har til formål at

reducere persistente organiske stoffer (fx tjærestoffer og

dioxin). Tungmetal-protokollen, der omhandler reduktion af

tungmetaller er blevet opdateret, således at flere lande har

mulighed for at tilslutte sig. Gøteborg-protokollen, der

omhandler reduktion af NOx, SO

2

, NMVOC og ammoniak, er

blevet udvidet med nye reduktionsmål for 2020 samt tilføjet

reduktion af fine partikler (PM2.5).

Med aftalen

En moderne Jernbane – udmøntning af

Togfonden DK

afsættes 28,5 milliarder kroner til et løft af de

danske jernbaner.

Aftalen indebærer, at Timemodellen gennemføres, og at

størstedelen af jernbanen i Danmark elektrificeres. Det betyder,

at man fremover kan køre i moderne, klima- og miljøvenlige el-

tog på en time mellem Esbjerg-Odense, Aalborg-Aarhus,

Aarhus-Odense og Odense-København.

Trængselskommission

(September, 2013)

Trængselskommissionen blev nedsat for bl.a. at analysere

udfordringerne for hovedstadens transportsystem og udarbejde

forslag til en samlet strategi til reduktion af trængsel og

luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i

Hovedstaden. Kommissionens hovedrapport fra september

2013 præsenterer en strategi for reduktion af trængsel og

luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i

hovedstadsområdet.

EU direktivet om industrielle emissioners skærpede

grænseværdier for luftudledninger fra store fyringsanlæg er

indarbejdet i dansk lovgivning.

Brændeovnsbekendtgørelse

(2014)

Vejledning ift.

brændeovnsforurening

(efteråret 2014)

Konventionen for

grænseoverskridende

luftforurening

(2009-2012)

Togfonden

(Januar, 2014)

Store fyringsanlæg og

partnerskab

(2011)

Grøn velfærdspolitik

9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nye BAT (bedst tilgængelige teknologi) konklusioner for store

fyringsanlæg med yderligere skærpede grænseværdier

forventes offentliggjort ultimo 2014. For at kvalificere

Danmarks bidrag til forhandlingerne, er der indgået et

innovationspartnerskab med danske virksomheder.

Dansk regulering af

fyringsanlæg

(Januar, 2013)

Grænseværdierne for kvælstofoxider for motorer og visse

turbiner skærpes med revideret gasmotorbekendtgørelse.

Med ny bekendtgørelse om fyringsanlæg på platforme på havet

bliver udledningen af nitrogenoxider fra disse anlæg reguleret,

og det vil ske via miljøgodkendelser.

Rette fejl i euro 6 normen

for dieselbiler

(2014)

Euronormerne fastsætter grænseværdier for bilers udledning af

skadelige stoffer, fx kulbrinter, kvælstofoxider og partikler, og

har været centrale instrumenter til at reducere køretøjernes

forurening. Særligt er det lykkedes at reducere

partikelforureningen markant. Euro 6 krav til dieselbiler har

dog vist sig langt fra at kunne overholde de forventede testkrav.

Danmark arbejder derfor aktivt for at sikre, at nye testkrav

(Euro 6B) vil skabe konsistens imellem test og virkelighed, så

køretøjernes NOx emissioner reduceres markant.

10

Grøn velfærdspolitik

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Vand

3.1

Udfordringen:

Det danske overfladevand i søer, vandløb og fjorde er påvirket af byers, industrier og landbrugets

udledning af næringsstoffer, organiske stoffer og miljøfremmede stoffer til vandmiljøet, samt

nedfald/tilførsel via luften. Desuden har fysiske forhold som udretning, uddybning og

vedligeholdelse af vandløb og fysiske spærringer samt dræning, som mange steder er gennemført

for at sikre mulighed for opdyrkning af jorden, en effekt på den biologiske mangfoldighed.

Grundvandet påvirkes af landbrugets kvælstofgødning og miljøfremmede stoffer fra både landbrug,

byer og industri. Der er regionale udfordringer i at sikre, at indvinding af grundvand til

vandforsyning af husholdninger, industri og landbrug ikke medfører en kritisk påvirkning af

vandtilførslen til vandløb og vådområder.

Rent og tilstrækkeligt vand til husholdning og erhverv er en global udfordring. Det globale

vandbehov forventes at stige med 60 % frem til 2030.

Vedtagelsen af Vandrammedirektivet fra 2000 har som hovedmål, at vandløb, søer, kystvande og

grundvand skal have mindst "god tilstand" ved udgangen af 2015, ligesom Danmark endnu ikke

opfylder nitratdirektivets mål for rent vand.

3.2

Status

De danske søer og kystvande er fortsat stærkt påvirket af næringsstoffer, men de seneste år er der

set en forbedring i miljøtilstanden. I mange vandløb er miljøtilstanden forbedret, som følge af bl.a.

reduceret udledning af spildevand, men der er endnu mange vandløb, der ikke har opnået god

miljøtilstand som følge af dårlige fysiske forhold og dårlig vandkvalitet.

Der ses en formindsket påvirkning af vores yngre grundvand, herunder nitratindholdet, men der

findes dog stadig nitrat og miljøfremmede stoffer i grundvandet, såsom sprøjtemidler, hyppigst i

højtliggende grundvandsmagasiner. Fund af rester af sprøjtemidler i grundvandet skyldes i langt de

fleste tilfælde stoffer, som i dag er forbudte eller regulerede. En analyse af fundene indikerer, at

udvaskningen af rester fra sprøjtemidler fra overfladen er faldende

.

Forureninger af grundvandet er

medvirkende til, at vandværkerne flere steder lukker boringer og må finde andre steder at indvinde

rent grundvand. Næsten alt drikkevand i Danmark bliver indvundet fra grundvandet.

3.3

Iværksatte initiativer og resultater

Initiativets indhold og opnåede eller forventede

resultater

Initiativ og lanceringsdato

Vandplaner

(2013)

Vandplanerne har været i fornyet 6 måneders høring i 2013.

Vandplanerne forventes vedtaget i 2014 med indsatser, der

sigter på at miljømålene for vandløb, søer, kystvande og

grundvand nås.

Vandområdeplaner for 2. planperiode (2015-2021) er tillige

Grøn velfærdspolitik

11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

under forberedelse med henblik på offentliggørelse senest 22.

december 2015. En opdateret basisanalyse er offentliggjort den

18. februar 2014.

Miljøteknologisk

Udviklings- og

Demonstrationsprogram

(MUDP) på vand, 100 mio.

kr.

(2012-2013)

Natur og landbrugs-

kommissionen

(April, 2013)

Regeringen har ydet tilskud til udviklings- og

demonstrationsprojekter inden for vandsektoren, herunder til

klimatilpasning. Projekterne har til formål at styrke den danske

styrkeposition inden for vandteknologi og bidrage til øget

eksport.

Natur- og Landbrugskommissionen har afleveret 144

anbefalinger til regeringen om, hvordan der kan skabes

udvikling og vækst i landbrugserhvervet og samtidig gives et

markant løft til naturen, miljøet og klimaindsatsen.

Som opfølgning har regeringen iværksat en række faglige

udredninger, der kan udgøre grundlaget for konkrete initiativer.

Eksempelvis arbejdes der aktivt med udvikling af en ny

målrettet og differentieret miljøregulering af landbruget, der

samlet skal give erhvervsøkonomiske gevinster, være baseret på

et solidt fagligt grundlag og fastholde et højt niveau for

miljøbeskyttelse.

Ifølge den fælles fiskeripolitik skal der udarbejdes en national

akvakulturstrategi. Regeringen har besluttet, at strategien skal

have som mål at forøge produktionen og eksporten af fisk og

skaldyr, samt foder, foderingredienser og teknologi til

akvakultursektoren. Samtidig skal strategien sigte mod, at

opdrætsanlæggene skal være grønnere og bruge bedre teknologi,

herunder øge den økologiske produktion af fisk og skaldyr.

Målet for strategien er vækst i sektoren inden for de

miljømæssige rammer (habitatdirektivet,

vandrammedirektiverne og havstrategidirektivet mv.).

Staten og kommunerne har siden 2010 arbejdet på etablering af

ca. 9.600 ha vådområder frem mod 2015. Vådområderne skal

bidrage til en forbedring af vandmiljøet ved at reducere

kvælstofudledningen med 1.200 tons pr. år.

Indsatsen medvirker til opfyldelse af EU’s vandrammedirektiv.

Snæbelprojekt afsluttet i 2012 i Sønderjylland har ved

restaurering af vandløb genoprettet levesteder for snæblen.

Som led i implementeringen af vandrammedirektivet er der

endvidere i 2012 igangsat en landsdækkende tilskudsordning til

kommunerne vedr. vandløbsrestaurering med henblik på at

opnå god miljøtilstand i målsatte vandløb ved at fjerne

spærringer, åbne rørlagte vandløb og restaurere vandløb.

Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 bidrager til mindre belastning

af vand, natur og sundhed og medvirker bl.a. til forbedret

vandmiljø og beskyttelse af grundvandet. Målet er 40 % mindre

belastning fra sprøjtemidler i 2015 (ift. 2011), hvor en ny

pesticidafgift er det vigtigste initiativ til at nå målet.

Regeringen har udsendt den danske Nitrathandlingsplan for

2008-2015. Nitrathandlingsplanen indeholder alle de tiltag, som

tilsammen implementerer nitratdirektivet i Danmark. Formålet

med nitratindsatsen er at opnå et renere vandmiljø i

Strategi for bæredygtig

udvikling af

akvakultursektoren i

Danmark 2014-2020

(2014)

Statslige og kommunale

vådområder

(2010-2015)

Vandløbsrestaurering.

Snæbelprojekt

(Afsluttet 2013 og ny

tilskudsordning i 2012)

Sprøjtemiddelstrategi

2013-2015

(Februar, 2013)

Nitrathandlingsplan

2008-2015

12

Grøn velfærdspolitik

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

overfladevand og grundvand, så det lever op til direktivets krav.

Drikkevandshandlingsplan

(2010-2012)

Drikkevandshandlingsplan 2010-2012 har sat ramme og retning

for igangsætning og gennemførelse af en række initiativer

indenfor 7 indsatsområder: Grundvandsbeskyttelse,

gennemtænkt vandplanlægning, mere sikker vandforsyning,

systematisk kommunalt tilsyn, mere borgerinddragelse,

udvikling af vandteknologier og offensiv regulering. De fleste

initiativer i planen er gennemført eller i gang med at blive

gennemført.

Regeringen har på baggrund af forligsaftalen bag

vandsektorloven gennemført en evaluering af aftalens/lovens

virkninger. På baggrund af evalueringen har regeringen med

Vækstplan – Danmark helt ud af krisen (2014) fremsat måltal

for effektivisering af vandsektoren for i alt 1, 3 mia. kr. frem mod

2020. Forligskredssen bag vandsektorloven skal drøfte

opfølgning på evalueringen samt konkret model for

effektiviseringen.

Miljøministeriet har i 2012-13 etableret en tilskudsordning til

kommunernes arbejde med boringsnære beskyttelsesområder

samt finansieret et rejsehold, som har rådgivet kommuner og

andre om beskyttelse af grund- og drikkevand.

Evaluering af

vandsektorloven

(2013)

Boringsnære

beskyttelsesområder

(2012-2013)

Grøn velfærdspolitik

13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Hav

4.1

Udfordringen

Mange samfundsmæssigt vigtige menneskelige aktiviteter påvirker havmiljøet. Næringsstoffer fra

en intensiv fødevareproduktion og spildevand fra husholdninger og industri ender i havet sammen

med atmosfærisk nedfald fra omgivende lande. Fiskeri, transport, energianlæg og råstofindvinding

er vigtige erhverv, der hver især påvirker havets naturtyper, dyr og planter.

Havet er en vigtig ressource for Danmark. Udvikling af en god marin miljøtilstand skal forbedre

havområdernes natur og miljø og samtidig skabe grundlag for en bæredygtig rentabel vækst i de

erhverv, der bruger og påvirker de danske havområder. I fremtiden forventes et øget pres på

udnyttelsen af havets ressourcer og arealer til blandt andet energiproduktion, råstofindvinding,

skibstransport og fiskeri.

Den fælles EU-fiskeripolitik skal sikre at fiske- og skaldyrsbestande forvaltes på maksimalt

bæredygtigt niveau (MSY) i 2015, hvor dette er muligt, og senest i 2020.

Kystvandene skal i henhold til EU’s vandrammedirektiv opnå en god økologisk og kemisk tilstand i

udgangspunktet i 2015, men medlemslandene kan i særlige tilfælde udskyde fristen. Det er

endvidere et mål i henhold til EU’s havstrategisdirektiv, at åbent hav skal have en god miljøtilstand

senest i 2020.

4.2

Status

Tilførslen af næringsstoffer til havmiljøet er faldet markant siden 1990. En vigtig årsag er, at

tilførsel af næringsstoffer til fjorde og kystvande fra spildevand og landbrug er reduceret. Samtidig

er det atmosfæriske nedfald og tilførsel af næringsstoffer fra andre lande via Østersøen reduceret.

Havmiljøet er dog fortsat påvirket af tilførsel af næringsstoffer, iltsvind og afledte effekter på dyr og

planter.

Hovedparten af de kommercielt vigtige fiskebestande udnyttes bæredygtigt i de danske farvande.

Dette er dog endnu ikke tilfældet for visse bestande bl.a. torsk i Nordsøen og Kattegat og sild i den

vestlige Østersø. Bestanden af spættet sæl er i kraftig fremgang ligesom antallet af gråsæler er

stigende, især i Østersøen. Af de tre bestande af marsvin i danske farvande, er bestanden i

Østersøen fortsat lille og sårbar.

For miljøfarlige stoffer er der set en klar forbedring for tributyltin (TBT) og oliestoffer, mens der

stadig er problemer med kviksølv nogle steder.

4.3

Iværksatte initiativer og resultater

Initiativets indhold og opnåede eller forventede resultater

Initiativ og

lanceringsdato

Bæredygtigt fiskeri

(December 2013)

Med vedtagelsen af den nye fælles fiskeripolitik i december 2013 er

der skabt et endnu stærkere fundament for et mere bæredygtigt

fiskeri og bedre ressourceudnyttelse i fremtiden. Stadig flere

14

Grøn velfærdspolitik

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bestande udnyttes inden for de niveauer, der giver maksimalt

bæredygtigt udbytte (MSY), og denne udvikling er en klar

målsætning for den fælles fiskeripolitik. Samtidigt introduceres et

discardforbud, økosystembaseret fiskeriforvaltning og øget

regionalt samarbejde. Der er desuden skabt en klar kobling mellem

Unionens miljølovgivning om forvaltning af havmiljøet og den

fælles fiskeripolitik.

Danmarks Havstrategi,

(Oktober 2012)

Som led i gennemførelsen af EU’s havstrategidirektiv blev den

første danske havstrategi offentliggjort i efteråret 2012. I Danmarks

Havstrategi er der opstillet en række mål, der skal sikre, at der

opnås god miljøtilstand i de danske havområder. Næste led i

implementeringen af havstrategidirektivet er etableringen af et

havovervågningsprogram i 2014 og et indsatsprogram, der skal

træde i kraft i 2016, og som skal sikre, at de opstillede mål nås.

Ballastvandkonventionens formål er at mindske og ultimativt

stoppe indførelsen af invasive arter i havet fra skibes ballastvand.

Konventionen er endnu ikke trådt i kraft, da det kræver, at flere

lande tiltræder konventionen. Danmark har tiltrådt konventionen i

2012 og ønsker, at konventionen skal træde i kraft hurtigst muligt.

Det forventes tidligst at ske i sommeren 2015.

I 2010 blev der etableret et Partnerskab om ballastvand mellem

Naturstyrelsen, Søfartsstyrelsen og Danmarks Rederiforening med

sidstnævnte som sekretariat. Der er ca. 100 medlemmer tilknyttet,

som både er enkeltpersoner og virksomheder. Partnerskabet

afholder en række møder og workshops, om forskellige emner, der

vedrører ballastvandkonventionen.

Natura 2000 planerne beskytter bl.a. naturtyper og arter i de

marine Natura 2000 områder. Disse områder udgør 18 % af det

danske havareal. En kortlægning af naturtyper på havbunden i

2010-2013 danner baggrund for beskyttende fiskeriregulering for

rev og boblerev.

Danmark har i 2010-2014 stået i spidsen for det trilaterale

samarbejde med Tyskland og Holland om beskyttelse af Vadehavets

økosystem og en bæredygtig lokal udvikling. I februar 2014 har det

resulteret i en ny deklaration, der bl.a. indeholder initiativer

omkring bæredygtig turisme, trækfugle, bæredygtigt fiskeri og

maritim sikkerhed. Danmark har i 2013 ansøgt om optagelse af

Vadehavet som verdensarv. Afgørelse fra UNESCO forventes juni

2014.

Danmark er formand for HELCOM (Helsinki Kommissionen) i

perioden 2012-2014. Formålet med dette samarbejde er at sikre god

miljøtilstand i Østersøen. I den forbindelse blev der afholdt

miljøministermøde i København i oktober 2013. Mødet resulterede i

en erklæring, som bl.a. fastsætter reviderede reduktionskrav for

udledningen af næringsstoffer til Østersøen. Med erklæringen er det

også besluttet at lave en regional handlingsplan i 2015, som skal

sikre en væsentlig reduktion i det marine affald.

På ministermødet i oktober 2013 godkendte medlemslandene

endvidere en plan for genopmåling af skibsruter og havne i

Østersøen med hovedvægt på de områder, der er af betydning for

Tiltrædelse af

ballastvand-

konventionen

(September 2012)

Partnerskab om

ballastvand

(2010)

Natura 2000 planer

(8.dec 2011)

Dansk formandskab for

vadehavssamarbejdet

(2010-2014)

Dansk formandskab for

HELCOM

(2012-2014)

Grøn velfærdspolitik

15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sejladssikkerheden.

Plan for

forskningsprojekter til

beskyttelse af marsvin

(September 2012)

Reduceret udledning af

olie og kemikalier fra

olie- og gas-

aktiviteterne i

Nordsøen

(- 2010)

I 2012 er der vedtaget en plan for forskningsprojekter for bedre

beskyttelse af marsvin mod bifangst i danske farvande.

De danske Offshore-handlingsplaner med målsætninger for

perioden 2005-2010 har resulteret i en væsentlig effekt på en række

af de forhold, der ellers ville have bidraget til forureningen af

Nordsøen.

Når man sammenligner med situationen før 2005, er de forhold,

hvor man har kunnet se den største effekt af de danske

handlingsplaner (og arbejdet i OSPAR i øvrigt), at udledning af de

såkaldte sorte kemikalier er stoppet. Herudover er udledning af de

røde kemikalier næsten stoppet (99,87 % reduktion). For udledning

af olie gælder, at mængden er reduceret væsentligt (74 % i forhold

til 2005).

16

Grøn velfærdspolitik

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Klimaforandringer

5.1

Udfordringen

Det globale klima ændrer sig, og ændringerne har været særligt mærkbare i de senere år. Den

altoverskyggende klimaudfordring for verdenssamfundet er derfor at reducere udledning af

drivhusgasser, så ophobning af gasser i atmosfæren bremses og reduceres. Det kan ske ved at

reducere forbruget af fossile brændsler og øge anvendelsen af ikke-fossile og vedvarende

energikilder både i energiproduktionen og ved transport. Det er også muligt at reducere

udledningerne af drivhusgasser fra fødevareproduktionen og lossepladser.

Det danske klima er under stærk forandring på grund af de globale klimaforandringer. Vejret er

blevet vildere med hyppigere og mere markante skybrud samtidig med, at vi har oplevet nogle

usædvanlige stormfloder med meget alvorlige oversvømmelser til følge. Arealanvendelsen i udvalgte

byområder, naturområder og landbrugsområder skal tilpasses, så de bedre kan håndtere de

forventede større og varierende nedbørsmængder, samt vandspejlsstigninger i fremtiden.

Det overordnede klimamål, som er fastlagt i regeringsgrundlaget, er en samlet reduktion af

Danmarks drivhusgasemissioner med 40 procent i 2020 ift. niveauet i 1990. I EU er Danmark

forpligtet til at reducere de ikkekvoteomfattede udledninger i perioden 2013-2020 stigende til 20

procent reduktion i 2020 i forhold til 2005.

5.2

Status

Danmarks udledning af drivhusgasser er faldet markant siden 1990. I de senere år er det især

omstillingen af energiforbrug og -produktion, som har resulteret i en lavere udledning af

drivhusgasser bl.a. fordi en større andel af energien kommer fra vedvarende energikilder som

vindmøller og biomasse, og fordi energien udnyttes mere effektivt end tidligere.

I transportsektoren er det lykkedes med en delvis afkobling mellem trafikvæksten og

klimagasudledningen og den absolutte udledning er faldet fra 2009-2011. Dette skyldes en

kombination af den teknologiske udvikling, mere effektive biler på markedet og et afgiftssystem der

fremmer indkøb af klimavenlige biler. Imidlertid er transportsektorens andel af de samlede

drivhusgasudledninger i Danmark steget, fordi det er lykkedes at gennemføre en stor reduktion i

drivhusgasudledningen især i energisektoren.

Temperaturen er steget 1,5 °C siden 1873, og den årlige nedbør er i samme periode steget med 100

mm samtidig med, at der har været en stigende tendens i antallet og intensiteten af kraftige

nedbørshændelser. Vandstanden i havene omkring Danmark er steget knap 10 cm i perioden 1970-

2012, og havtemperaturen er stigende.

5.3

Iværksatte initiativer og resultater

Initiativets indhold og opnåede eller forventede resultater

Initiativ og lancerings

dato

Regeringens Klimaplan

Regeringen har lanceret en klimaplan med det mål at reducere

Grøn velfærdspolitik

17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(August, 2013)

Danmarks samlede drivhusgasudledninger med 40 pct. i 2020 i

forhold til niveauet i 1990 som led i en langsigtet omstilling til et

lav-emissionssamfund. Med offentliggørelsen af klimaplanen har

regeringen indledt en proces, hvor den lægger op til dialog om

klimaindsatsen med både erhvervslivet og civilsamfundet.

Regeringen arbejder for, at klimahensynet integreres i alle relevante

sektorpolitikker. Regeringen støtter endvidere et klimamål for EU

for 2030 på mindst 4o pct. reduktion i fht. 1990.

Med klimaloven etableres en overordnet strategisk ramme for

Danmarks klimapolitik med henblik på at overgå til et

lavemmisionssamfund, dvs. et ressourceeffektivt samfund med en

energiforsyning baseret på vedvarende energi og markant lavere

udledninger af drivhusgasser fra øvrige sektorer, som samtidig

understøtter vækst og udvikling. Med klimaloven lovfæstes, at der

skal etableres 1) et permanent, uafhængigt og fagligt baseret

Klimaråd, 2) at regeringen skal udarbejde en årlig klimapolitisk

redegørelse til Folketinget, og 3) at regeringen fremover hvert femte

år skal fremsætte nationale klimamålsætninger med et tiårigt

perspektiv. Forud for lovens vedtagelse indgik partierne bag loven

en aftale om det nationale klimamål i 2020, således at partierne

står bag regeringens mål om 40 pct. reduktion af Danmarks

drivhusgasudledning i 2020 ift. 1990.

Med klimalovforslaget ønsker regeringen at oprette et permanent

uafhængigt klimaråd, der skal fremme et sagligt sammenhængende

beslutningsgrundlag for Danmarks klimapolitik. Klimarådet

nedsættes som et fagligt baseret ekspertorgan, der skal bidrage med

uafhængig rådgivning m.v. om omstillingen til et

lavemissionssamfund. Klimarådet skal bl.a. vurdere status for

klimaindsatsen, analysere mulige omstillingsveje, udarbejde

anbefalinger til klimapolitikken og bidrage til den offentlige debat.

Regeringens handlingsplan for klimasikring indeholder 64

initiativer indenfor 5 hovedtemaer, 1) Bedre rammer for

klimatilpasning, 2) Nyt vidensgrundlag og mere rådgivning, 3)

Styrket samarbejde og koordination, 4) Grøn omstilling og 5)

International klimatilpasning

Regeringen og KL blev med økonomiaftalen for 2013 enige om at

gøre en særlig indsats for at klimasikre landets kommuner. Aftalen

indebærer bl.a., at kommunerne i samarbejde med

spildevandsselskaberne løfter investeringer i klimasikring på

spildevandsområdet med 2.5 mia. kr.

Kommunerne skal desuden udarbejde og vedtage kommunale

klimatilpasningsplaner, der indeholder en kortlægning af risikoen

for oversvømmelser og skaber overblik over og prioriterer

indsatsen.

Regeringen etablerede i 2012 en 2-årig Task Force, der har bistået

kommunerne med håndtering af klimatilpasning. Som en del af

taskforcen blev der etableret et rejsehold, der har vejledt og

faciliteret kommunerne i forhold til udarbejdelse af kommunale

klimatilpasningsplaner

Loven indeholder nye betalingsregler, der gør det muligt for

vandforsyningsselskaber at gennemføre investeringer i klimasikring

Klimaloven

(Lov om et klimaråd,

klimapolitisk

redegørelse og

fastsættelse af

nationale

klimamålsætninger)

(juni, 2014)

Klimaråd

(Januar, 2015)

Handlingsplan for

klimasikring af

Danmark

(13. december 2012)

Kommuneaftale 2013 –

bl.a. om klimasikring

(10. juni 2012)

Statslig indsats for

klimatilpasning

(2012-2013)

Øgede muligheder for

takstfinansiering til

18

Grøn velfærdspolitik

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

investeringer i

klimasikring,

(januar 2013)

Planlovsændring,

(18. juni 2012)

Nyt videns grundlag om

klimatilpasning på

klimatilpasning.dk

Anbefalinger om

offentlige indkøb af

køretøjer

(2010 og 2011)

Certificeringsordning

for grøn transport

(2010)

Forsøgspulje til

energieffektive

transportløsninger

(2010-2013)

i forbindelse med veje, vandløb og rekreative arealer til opsamling

og transport af regnvand. Ændringen forventes at føre til øget

forebyggelse af oversvømmelser som følge af klimaforandringer.

Med ændringen har kommunerne fået mulighed for at

implementere lokale klimatiltag gennem udarbejdelsen af

lokalplaner, der er begrundet i klimatilpasning

Miljøministeriet stiller i samarbejde med en række andre

ministerier løbende data, interaktive værktøjer og gode eksempler

om klimatilpasning til rådighed på den tværministerielle portal,

www.klimatilpasning.dk

Trafikstyrelsen udgav i 2010 et sæt anbefalinger om offentlige

indkøb af energieffektive og miljøvenlige person- og varebiler, som

kan gøre bilparken grønnere og billigere (senest opdateret i 2012). I

2011 udgav Trafikstyrelsen desuden et sæt anbefalinger til indkøb af

tunge køretøjer som lastbiler og busser.

Trafikstyrelsen har udviklet en certificeringsordning, som gør det

muligt at blive certificeret som grøn transportvirksomhed og grøn

transportkommune.

Med regeringens aftaler om grøn transportpolitik fra 2009 blev der

afsat 200 mio. kr. til en pulje for forsøgs- og

demonstrationsprojekter for at kunne afprøve mere energieffektive

transportløsninger. Målet er reduktion af CO2-udledninger fra

transportsektoren. Ca. 150 mio. kr. er blevet udmøntet i 2010-2013

til over 50 forsøgs- og demonstrationsprojekter.

Grøn velfærdspolitik

19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Natur og biodiversitet

6.1

Udfordringen

Skoven er hjemsted for de fleste af landets truede arter. Mange af skovene dyrkes intensivt med

afledte konsekvenser for biodiversiteten. Lysåbne naturtyper, herunder enge, heder og overdrev er

truet af især tilgroning, manglende græsning, næringsstofbelastning, unaturlig hydrologi og

fragmentering. Disse påvirkninger betyder fortsat tilbagegang for karakteristiske dyr og planter. I

vandløb og søer påvirker nitrattilførsel, spærringer og vandløbsvedligeholdelse dyre- og planteliv.

Nuværende og fremtidige klimaændringer vil medføre yderligere pres på biodiversiteten. Det

forventes, at en del dyr og planter vil indvandre naturligt især fra syd og sydvest, mens andre arter

får tiltagende problemer og nogle kan uddø – især nordlige og kontinentalt prægede arter.

Det er en FN og EU målsætning at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten senest i 2020.

6.2

Status

Omkring en fjerdedel af de undersøgte arter i den danske flora og fauna er på den nationale rødliste

som truede arter. Samtidig er der en løbende naturlig indvandring af nye arter fra nabolande. De

fleste naturtyper er rapporteret til EU som havende ugunstig bevaringsstatus, men kvaliteten af

dem er stabiliseret. Der er andre tegn på positiv udvikling, fx etablering af nye skove, skove med

mindre intensivt skovbrug, naturgenopretning af lysåbne naturtyper og positiv udvikling for

skovfugle samlet set. Tilbagegangen i bl.a. rovfuglebestande er stoppet, mens det er gået tilbage for

fuglearter, som lever på landbrugsarealer og i mange lysåbne naturtyper, som heder, enge og

overdrev.

Arealet med beskyttet §3-natur er stabilt, mens naturkvaliteten på arealerne er faldende.

6.3

Iværksatte initiativer og resultater

Initiativets indhold og opnåede eller forventede resultater

Initiativ og

lanceringsdato

Natur og

Landbrugskommission

opfølgning

(2013)

Gennem finanslovsaftalen for 2014 og i Vækstplan for Fødevarer

har Regeringen fulgt op på en række af Natur- og

Landbrugskommissionens vækst- og erhvervsrettede anbefalinger,

herunder bl.a. at Regeringen vil arbejde aktivt for en mere målrettet

miljøregulering af landbruget, skabe bedre muligheder for

investeringer, forbedre fødevareuddannelser og sætte fokus på

fødevareeksporten. Herudover er der indgået aftale om udmøntning

af landdistriktsprogrammet for 2014 og 2015, som giver en

styrkelse af midlerne til miljøteknologi.

Regeringen har indgået en aftale med VILLUM FONDEN og Aage V

Jensen Naturfond om etablering af Den Danske Naturfond. Fonden

skal medvirke til at forbedre naturtilstanden og vandmiljøet i

Danmark. Dette skal bl.a. ske ved at styrke naturens mangfoldighed

Den Danske Naturfond

(December 2013)

20

Grøn velfærdspolitik

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gennem forbedring af levestederne for beskyttelsesværdige dyr og

planter. De nærmere rammer for Den Danske Naturfond fastlægges

i løbet af 2014.

Natura 2000 planer

(8. december 2011)

Handleplaner (2012)

Basisanalyse (2013)

Miljøministeriet har i 2011 offentliggjort 246 statslige planer for

indsatser til beskyttelse af naturtyper og arter i de danske Natura

2000 områder frem til 2015. I 2012 har Naturstyrelsen og

kommunerne udarbejdet opfølgende Natura 2000-handleplaner og

indsatsen er i gang.

Med udgangen af 2013 er offentliggjort i alt 252 basisanalyser, der

danner grundlag for planlægning af Natura 2000 indsatsen i 2.

planperiode (2016-2021).

Staten har i perioden 2010-15 etableret statslige tilskudsordninger,

der har til formål at fremme naturpleje på private og offentlige

arealer, herunder naturpleje i Natura 2000 områderne. Formålet er

at sikre de lysåbne arealer og biodiversiteten i disse områder.

Staten har afsat 10 mio. kr. pr år til en særlig indsats for

biodiversitet i de private skove. Der er endvidere afsat 42 mio. kr. pr

år til implementering af Natura 2000-skovplanerne i private og

kommunale skove.

Miljøministeriet har ved luftfotoanalyser og feltbesigtigelser

opdateret den vejledende registrering af § 3 beskyttede områder i

hele landet.

Den opdaterede § 3-registrering vil efter en dialog med

kommunerne ultimo 2014 være offentlig tilgængelig i Danmarks

Miljøportal og vil udgøre et væsentligt forbedret grundlag for

kommunernes administration og planlægning.

Staten har udarbejdet nationale forvaltningsplaner for beskyttelse

af de mest udsatte arter, der er beskyttet af habitatdirektivet (bilag

IV arter) samt andre arter som hare og agerhøne.

Staten yder endvidere tilskud til private, der forbedrer levesteder

for visse arter.

Genudsætning af

hjemmehørende arter:

europæisk bison

(2012) og eghjort (2013)

Formålet med genudsætning af arter er at berige den danske

biodiversitet. I 2012 blev der indført 7 vilde europæiske bisonokser

på Bornholm med henblik på at skabe naturlig dynamik i

skovmoser og skovenge. I 2013 blev der genudsat 15 eghjorte og 100

eghjortelarver i Dyrehaven ved København med henblik på at skabe

en rigere natur i skovene.

Målet med indsatsplanen for mårhund er, at der med udgangen af

2015 ikke er ynglende bestande i Danmark. Formålet med

forvaltningsplan for mink er at forbedre forholdene for koloni- og

jordrugende fuglearter samt mindre pattedyr og padder indenfor

prioriterede områder.

Grøn Vækst fra 2010 lagde grunden til en ændring af

husdyrgodkendelsesloven. Dette indebar en skærpelse af

ammoniakudledningen fra husdyrproduktionerne af hensyn til bl.a.

ammoniakfølsom natur.

Tilskud til naturpleje i

og uden for Natura

2000 områder

(2010-2015)

Tilskud til forbedring af

biodiversitet og Natura

2000 indsatser i private

og kommunale skove

(2013-2015)

Opdatering af § 3-

registrering

Opdateret registrering

af § 3 arealer

(2011-2013)

Forvaltningsplaner for

udsatte arter og

tilskudsordning ”Plant

for vildtet” (2011-2014)

Invasive arter:

indsatsplan mod

mårhund (2010) og

forvaltningsplan for

bekæmpelse af mink

(2012)

Husdyrloven i Grøn

Vækst

(2010)

Grøn velfærdspolitik

21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Naturressourcer

7.1

Udfordringen

Vores økonomi er afhængig af forbrug af en lang række naturressourcer. De begrænsede

naturressourcer som olie, sten og grus anvendes til bl.a. energi-, bygge- og transportsektoren.

Fornybare ressourcer som træ, fisk og landbrugsprodukter anvendes til bl.a. energi, materialer og

fødevarer. Endelig benyttes metaller i en lang række industrielle maskiner og forbrugerprodukter.

Det stigende globale forbrug lægger pres på de globale naturressourcer og har gjort en lang række

råstoffer på verdensmarkedet dyrere. Samtidig er ressourceforbruget er i sig selv forbundet med en

række miljøpåvirkninger. Der er derfor behov for at reducere ressourceforbruget, øge genbrug og

genanvendelse af materialer og erstatte forbrug af begrænsede naturressourcer med fornybare

ressourcer.

Det er en målsætning, at hele Danmarks energiforsyning, inklusiv transportenergiforbruget, skal

dækkes af vedvarende energi i 2050. Desuden er det et mål, at halvdelen af Danmarks traditionelle

elforbrug i 2020 er dækket af vindkraft, samt vi er godt på vej mod helt at udfase kul fra danske

kraftværker i 2030 og dække hele el- og varmeforsyningen med vedvarende energi i 2035.

7.2

Status

Energiforbruget i Danmark er faldende og en øget andel af vores energi produceres ud fra

vedvarende kilder. Indvinding af råstoffer på land er relativt stabilt mens indvinding af råstoffer på

havet er øget. En øget andel af bygge- og anlægsaffaldet genbruges. Det samlede materialeforbrug er

faldet siden 2005. Skovarealet og hugsten er stigende, og der sker stadig en opsparing af vedmasse

og dermed CO

2

i de danske skove. Stadig flere fiskearter udnyttes bæredygtigt.

Danmarks globale økologiske fodaftryk er de seneste årtier faldet en anelse, men det er stadig et af

verdens største, og ca. 3 gange så stort som verdensgennemsnittet.

7.3

Iværksatte initiativer og resultater

Initiativets indhold og opnåede eller forventede resultater

Initiativ og

lanceringsdato

Energiaftale

(Marts, 2012)

Regeringen har indgået en energipolitisk aftale for perioden 2012 -

2020. Energiaftalen skal bidrage til at fremtidssikre det danske

samfund ved en grøn omstilling af vores energisystem. Aftalens

initiativer peger frem mod regeringens langsigtede mål om at

energiforsyningen i 2050 skal være 100 pct. baseret på vedvarende

energi, samtidig med, at en fortsat høj forsyningssikkerhed sikres.

I overensstemmelse med regeringens energipolitiske udspil ”vores

energi” skal el- og varmeforsyningen i Danmark i 2035 dækkes af

vedvarende energi. Dermed skal ca. 250.000 oliefyrsopvarmede

bygninger og ca. 400.000 naturgasopvarmede bygninger

konverteres til VE. Som led i energiaftalen blev der i 2013 indført

stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger, og fra

Vedvarende energi i

bygninger

(2011)

22

Grøn velfærdspolitik

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2016 indføres stop for installering af oliefyr i eksisterende

bygninger i områder med fjernvarme- eller naturgasnet.

Energi- og miljøkrav til

taxier

(2009)

De første regler indeholdt krav om at nye taxier til fem personer

som minimum skulle være energiklasse C. Kravene er løbende

revideret under hensyntagen til, at bilerne er blevet mere

energieffektive. I dag skal taxierne være minimum energiklasse B.

Nye biler til fx limousine-kørsel skal afhængig af størrelsen være

minimum energiklasse D eller E.

Fra 2010 blev indført krav om synlig energimærkning af nye

varebiler i lighed med den eksisterende energimærkning for nye

personbiler. I 2012 blev energimærkningen opdateret og

energiklasserne A+, A++ og A+++ blev indført til mærkning af de

mest energieffektive person- og varebiler. Over 75 % af

benzinbilerne købt i 2013 var energiklasse A+ eller bedre.

Regeringens vækstplan for vand, bio og miljøløsninger fra 2013

indeholder en række initiativer til fremme af biobaserede løsninger

under temaerne:

1. Fremme af et europæisk marked for biobaserede,

bæredygtige produkter

2. Mulighed for forskning, test og markedsmodning af nye

bioprodukter

3. Forberedelse af forsyningskæderne på markedstrækket i

den biobaserede økonomi

Vækstplanen har endvidere resulteret i nedsættelsen af regeringens

igangværende bioøkonomipanel, hvor aktørerne på området bl.a.

søger at konkretisere og udmønte vækstplanens initiativer.

Med energiaftalen har de centrale kraftvarmeanlæg og de kollektive

varmeforsyningsanlæg, de leverer til, fået frihed til at aftale en

fordeling af afgiftsfordelen ved anvendelse af biomasse i forhold til

fossile brændsler. Det forventes, at en række centrale værker vil

blive ombygget til at kunne anvende biomasse.

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

(GEUS) har etableret Videncenter for Mineralske Råstoffer og

Materialer (MIMA). Centeret har til formål at identificere

problemer knyttet til knaphed og sårbarhed, men MIMA skal også

være med til at pege på nye muligheder for udnyttelse af ressourcer

og materialer.

Loven implementerer en international aftale om udbyttedeling, når

virksomheder henter og udnytter genetiske ressourcer fra

regnskove og andre naturområder i udviklingslande til udvikling af

ny medicin, kosmetik tilsætningsstoffer til fødevarer,

industrienzymer mv. (ABS protokol). Protokollen skal sikre

bæredygtig udnyttelse, et rimeligt økonomisk udbytte for

udviklingslandene og retssikkerhed for virksomhederne.

Miljøministeriet reviderer gældende jagttider for vildt. Formålet

med jagttidsrevisionerne er at sikre, at de gældende jagttider er

fastsat på et biologisk bæredygtigt grundlag, og at de er i

overensstemmelse med de samfundsmæssige interesser.

Ved seneste revision blev jagttiden reduceret på 9 arter og udvidet

på 4 arter.

Energimærke for nye

person- og varebiler

(2010 og 2012)

Biobaserede samfund

(2013)

Biomasse

(Marts, 2012)

Videncenter for

mineralske råstoffer og

materialer

(Maj, 2013)

Lov om udbyttedeling

ved anvendelse af

genetiske ressourcer

(December 2012)

Jagttidsrevision

(2014)

Grøn velfærdspolitik

23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Miljø og Sundhed

8.1

Udfordringen

Nogle af de tusinder af kemikalier vi omgiver os med kan medføre risiko for uønskede

skadevirkninger på miljøet og sundheden, og vi mangler stadig viden om effekterne af mange af

stofferne både enkeltvis og i kombination. Målsætningen er, at der i 2020 ikke er produkter på det

danske marked, der indeholder kemikalier med særligt problematiske effekter på sundhed og miljø.

Med implementeringen af EU’s kemikalieregulering REACH kan der i EU kun markedsføres

kemiske stoffer hvis egenskaber er tilstrækkelig belyst. Der er imidlertid ikke et tilsvarende krav til

indholdsstofferne i produkter importeret fra lande uden for EU.

Luftforurening er medårsag til en række sundhedsproblemer som forværring af luftvejssygdomme,

hjerte-kar sygdomme og for tidlige dødsfald. Nye studier viser at dieselsod har langt større negativ

sundhedseffekt end tidligere antaget. Friluftsliv gavner folkesundheden og forskning viser, at der er

sammenhæng mellem graden af stress og afstand til grønne områder.

8.2

Status

Indholdet af en række kemiske stoffer målt i kroppen hos danskerne er lavere end middelværdien

for resten af Europa. Danskerne ligger dog i den høje ende for stofferne kviksølv og bisphenol A.

Forekomsten af hormonbetingede kræftsygdomme som bryst- og prostatakræft er fortsat stigende i

Danmark.

Undersøgelser viser en sammenhæng mellem niveauet af partikelforurening og effekten på

sundhed. Når effekten af alle kilder til luftforurening medregnes, estimeres ca. 1500 for tidlige

dødsfald i Hovedstadsregionen og ca. 3200 på landsplan.

Undersøgelser viser også en sammenhæng mellem støj og negative sundhedseffekter, og mange

mennesker er udsat for generende støj især fra vejtrafik. De største kommuner har kortlagt støjen

og udarbejdet støjhandlingsplaner, som dermed bidrager til et mere attraktivt bymiljø.

Badevandskvaliteten langs de danske strande forbedres år for år.

8.3

Iværksatte initiativer og resultater

Initiativets indhold og opnåede eller forventede resultater

Initiativ og

lanceringsdato

Kemikalieindsats 2014-

2017

(Oktober, 2013)

Kemikalieindsatsen ´14-´17 rummer øget kontrolsamarbejde i EU,

styrket implementering og bedre regulering af særligt

problematiske stoffer i REACH, etablering af et Kemikalie-forum,

samt et mere struktureret samarbejde mellem forskere,

myndigheder og virksomheder med henblik på rådgivning.

Regeringen har fremsat en handlingsplan for PCB for 2011-2013

med i alt 19 initiativer, der omhandler tre områder:

-Identifikation af mulige PCB-kilder i bygninger og risiko-bygninger

-Håndtering af PCB-holdige byggematerialer ved nedrivning, så et

sundt arbejdsmiljø sikres, og affaldet behandles korrekt.

PCB handlingsplan

(Maj, 2011)

24

Grøn velfærdspolitik

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-Bortskaffelse af affaldet, så det ikke spredes til miljø og fødevarer

eller genanvendes i byggematerialer

Som led i kortlægningen af PCB, er det besluttet at videreføre og

igangsætte en række initiativer i 2014 og 2015, der har til formål at

sikre oplysning og rådgivning til bygningsejere om PCB.

Kemikaliehandlingspla

n 2010-2013

Under Kemikaliehandlingsplanen er der gennemført

forbrugerrettede undersøgelser og kampagner om kemi i produkter,

tilsynet med kemiske stoffer og produkter er øget, Danmark har

bidraget aktivt til udvikling og gennemførelse af EU's fælles

kemikalieregulering (REACH) og videncentre om

hormonforstyrrende- og allergifremkaldende stoffer, duft- og

kemikalieoverfølsomhed har givet væsentlig ny viden.

”Tjek Kemien” er en informationskampagne lavet i samarbejde

mellem Miljøstyrelsen og Forbrugerrådet Tænk. Kampagnen skal

hjælpe forbrugerne til at få viden om kandidatlistestoffer i

forbrugsartikler (produkter og varer). Som led i kampagnen er

udviklet en App til smartphones, som forbrugerne kan bruge til at

undersøge varer for problematisk kemi

”Bedre styr på nano” fokuserer på at afdække i hvilket omfang

nanomaterialer i produkter udgør en risiko for forbrugere eller

miljø i Danmark.

I perioden 2012-2015 udarbejdes kortlægninger og strategier for

samtlige 40 stoffer på Miljøstyrelsens Liste Over Uønskede Stoffer

(LOUS). Fokus er på at kortlægge udbredelsen af og opstille

strategier for udfasningen af de mest problematiske stoffer.

Som led i gennemførelse af Kemikaliehandlingsplanen 2010-13 er

der udarbejdet en 3-årig kommunikations- og netværksstrategi om

biocider, og der er nedsat et biocidpanel, som består af

repræsentanter på tværs af erhverv, myndigheder og

interesseorganisationer. Opgaven for panelet bliver både at sikre et

højt niveau af viden hos virksomheder og borgere og inspirere

virksomhederne til at udvikle bedre og mere sikre biocidmidler.

Danmark har gennem en årrække spillet en aktiv rolle i

tilvejebringelsen og endelig vedtagelse af en ny global

kviksølvskonvention, der har til formål at begrænse anvendelse og

spredning af kviksølv til miljøet. Et af initiativerne under

konventionen er oprettelse af ekspertgruppe, der ser på hvilke bedst

tilgængelige teknikker, der kan anvendes for at begrænse

udledningen af kviksølv fra den næststørste kilde: kulfyrede

kraftværker og andre industrier.

Som følge af EU’s støjdirektiv fra 2002 skal alle større veje,

byområder mm. kortlægges, og der skal udarbejdes

støjhandlingsplaner. Støjkort er lagt ind på Støjdanmarkskortet

(www.mst.dk). Der skal udarbejdes nye støjkort og

støjhandlingsplaner hvert femte år. Anden generation af

støjhandlingsplaner er fra 2013.

Vindmøllebekendtgørelsen er revideret i 2011 med ikrafttrædelse i

januar 2012. Inden for de senere år er der kommet særlig fokus på

den lavfrekvente støj, som nogle mennesker opfatter som særlig

”Tjek kemien”

kampagne

(2014)

Bedre Styr på Nano

2012-2015

(November, 2011)

Kortlægning og

strategier for stoffer på

listen over uønskede

stoffer 2012-2015

(November, 2011)

Kemikalieindsats –

biocider

(Marts, 2010)

Kviksølvskonventionen

(Januar 2013)

Støjkortkortlægning og

støjhandlingsplaner

(August, 2013)

Støj fra vindmøller

(januar 2012)

Grøn velfærdspolitik

25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

generende. Bekendtgørelsen supplerer som noget nyt de gældende

støjgrænser med en grænseværdi på 20 dB for lavfrekvent støj. Der

er vejledende støjgrænser for de fleste typer af ekstern støj for

eksempel fra veje, jernbaner, virksomheder osv. Grænseværdierne

for vindmøller er på niveau med støjgrænserne for virksomheder,

men for vindmøller er de bindende.

Vejstøjsstrategi

(2010)

Den nationale vejstøjstrategi anviser 10 initiativer til

støjbekæmpelse og giver en ramme for kommunernes indsats for at

reducere vejstøj, idet 9 ud 10 støjbelastede boliger ligger ved

kommunale veje. Strategien er revideret i 2010 og indeholder 13

statslige initiativer, som skal understøtte vejmyndighedernes

arbejde med at reducere vejstøj.

Miljøministeriet har siden 2012 i samarbejde med andre

myndigheder, organisationer og borgere arbejdet på at formulere en

national friluftspolitik. Formålet er at skabe bedre muligheder for

friluftsliv og samtidig opnå andre fordele som f.eks. mere sundhed,

flere arbejdspladser og bedre undervisning.

National friluftspolitik

(2012-2014)

26

Grøn velfærdspolitik

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Forbrug, produktion og

ressourcer

9.1

Udfordringen

Danskernes forbrug kræver mange ressourcer og påvirker miljøtilstanden i både Danmark og

udlandet. De største miljøpåvirkninger kommer fra forbrug til transport og fødevarer. Samlet set

kræver vores forbrug flere råstoffer og beslaglægger et større areal, end det vi har til rådighed.

Samtidig er Danmark et af de lande i Europa, der producerer mest affald pr. indbygger og en stor

del af affaldet forbrændes. Det betyder, at vigtige ressourcer går tabt.

I EU’s 7. miljøhandlingsprogram er målsætningen at affaldsmængderne skal være faldende i 2020.

Med et stigende forbrug er det vigtigt, at ressourcerne genanvendes og recirkuleres i en høj kvalitet.

Med Ressourcestrategi ”Danmark uden affald” skal genanvendelsen af affald øges og forbrændingen

reduceres. Konkret er det målet, at der skal genanvendes 50 % af en række materialetyper i

husholdningsaffaldet i 2022.

9.2

Status

Effektiviseringer, brug af mere vedvarende energi og andre tiltag har på en række områder

resulteret i en afkobling af miljøpåvirkninger fra økonomisk vækst. Det gælder fx indenfor transport

og boliger.

Med et øget forbrug produceres der også mere affald. Affaldsmængderne er steget frem til 2008

men faldt i forbindelse med finanskrisen og var i 2011 2,5 ton affald pr. borger i Danmark. Det er 12

% mindre end i 2008. Op til 29 % af affaldet forbrændes. I husholdningerne er genanvendelsen

steget fra 20 til 40 % siden 1994.

Den grønne produktion i Danmark er stigende. I 2010 omfattede den over 250 mia. kr. i

Omsætning. Det svarer til 9 % af den samlede omsætning i danske virksomheder. Mere end

100.000 personer var beskæftiget med grøn produktion – svarende til 8,5 % af beskæftigelsen.

9.3

Iværksatte initiativer og resultater

Initiativets indhold og opnåede eller forventede resultater

Initiativ og

lanceringsdato

Ressourcestrategi for

affaldshåndtering

(Oktober 2013)

Regeringen har i 2013 lanceret en ressourcestrategi ”Danmark uden

affald”. Den handler om at se affaldet som en ressource og udnytte

det bedst muligt, så værdifulde materialer ikke går tabt.

Ressourcestrategien blev udmøntet i Ressourceplanen, der har

været i høring primo 2014. Med strategien og planen forventes en

række konkrete effekter, f.eks. 50 % genanvendelse af visse

fraktioner af husholdningsaffald, 70 % genanvendelse af

emballageaffald og 60 % genanvendelse af organisk affald fra

servicesektoren. Desuden skal shredderaffald nyttiggøres, 80 % af

fosforen i spildevandsslam genanvendes, og der skal opnås bedre

kvalitet i genanvendelsen af byggeaffald og øget indsamling og

Grøn velfærdspolitik

27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

genanvendelse af bl.a. elektronikaffald og batterier.

Den Nationale

Affaldsforebyggelses-

strategi

(2014)

Strategi for intelligent

offentligt indkøb

(Oktober 2013)

Regeringens ressourcestrategi bliver fulgt op af en strategi for

affaldsforebyggelse, som vil have fokus på hvordan affald i højere

grad kan forebygges.

Regeringens strategi for intelligent offentligt indkøb blev lanceret i

oktober 2013. Strategien bygger på syv principper, hvor

principperne om totalomkostninger, funktionskrav og grøn

omstilling har størst relevans på miljøområdet. Principperne er

ledsaget af 29 konkrete initiativer, herunder kan fx nævnes at

regeringen vil sikre, at der indkøbes dokumenterbart bæredygtigt

træ ved indkøb af træ og træbaserede varer i staten samt ved brug af

træ til statslige bygge- og anlægsarbejder.

Miljømærkning Danmark, der varetager miljømærkerne Blomsten

og Svanen, startede i 2012 ”Indkøbernetværket”. Der er nu 9 større

danske virksomheder i netværket, hvis medlemmer stiller miljøkrav

til virksomhedens egne indkøb, herunder efterspørger

miljømærkede varer og tjenester. Der er i 2012 opgjort et samlet

indkøb for 33 mio. kr. miljømærkede produkter og tjenesteydelser i

Indkøbernetværket.

Green21.dk indeholder 11 grønne værktøjer, der skal bidrage til

grøn omstilling i særligt små og mellemstore virksomheder i deres

frivillige strategiske miljøarbejde. På portalen kan virksomhederne

blandt andet finde råd og vejledning til grønnere design af

produkter, en kvikguide til miljømærker, hjælp til beregning af

totalomkostninger ved indkøb og inspiration til en styrkelse af

virksomhedernes grønne konkurrenceevne. Webportalen er

udviklet i et samarbejde mellem DI, Miljøstyrelsen, Aalborg

Universitet og Green Cross Denmark, og er senest blevet udvidet

med et værktøj om ressourceminimering, og der har været afholdt

træningsseminarer for virksomheder, væksthuse og konsulenter.

EU’s Ressourceeffektivitetsplatform blev nedsat i 2012 af

miljøkommissær Janez Potocnik med det formål at levere højniveau

vejledning til Europa-Kommissionen, medlemsstaterne, lokale og

regionale myndigheder og private aktører om overgang til en mere

ressourceeffektiv europæisk økonomi. Platformen offentliggjorde et

første sæt anbefalinger i juni 2013 og et andet sæt anbefalinger i

marts 2014. Den danske miljøminister deltager i platformen

sammen med tre andre Europæiske miljøministre.

Regeringen offentliggjorde i maj 2014 en samlet strategi for

energirenovering af eksisterende bygninger – ”Vejen til

energieffektive bygninger i fremtidens Danmark”. Strategien er en

del af regeringens energipolitik, der har som målsætning, at

energiforsyningen skal baseres på vedvarende energi fra 2050.

Strategien indeholder 21 konkrete initiativer, der forventes at føre

til, at nettoenergiforbruget i eksisterende bygninger reduceres med

35 pct. frem til 2050.

Under EU-formandsskabet i 1. halvår 2012 kørte Danmark en høj

profil på energi- og klimaområdet, hvilket bl.a. førte til vedtagelse af

EU's direktiv om energieffektivisering med et stærkt dansk

fodaftryk, bl.a. via indførelse af pligt til energibesparelser i alle de

Grønt indkøbernetværk

(Oktober, 2012)

Green21

(November, 2012)

Europæisk

ressourceeffektivitets-

platform

(2012-2014)

Strategi for

energirenovering af

bygninger.

(2014)

Direktiv om

energieffektivisering

(December 2012)

28

Grøn velfærdspolitik

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nationale energiselskaber.

Innovatorium for

bygningsrenovering i

verdensklasse

(2013)

Med aftale om finansloven for 2014 blev der afsat midler til

understøttelse af et samfundspartnerskab om etablering af et

”Innovatorium for bygningsrenovering i verdensklasse”.

Innovatoriet har til formål, at udvikle og demonstrere bæredygtige

og omkostningseffektive renoveringsløsninger inden for byggeriet,

der skal kunne reducere energiforbruget i eksisterende bygninger

med 50 pct., ressourceforbruget med 30 pct., og skabe en

produktivitetsforøgelse på 20 pct.

I Energiaftalen blev der, som led i regeringens strategi for

energieffektive køretøjer, afsat 70 mio. kr. til fremme af

infrastruktur og køretøjer, der anvender el, gas og brint. I 2013 blev

der uddelt godt 23 mio. kr. til elbiler og ladeinfrastruktur, som

resulterede i omkring 1400 nye elbiler på gaden. Fra puljen uddeles

i 2014 og 2015 henholdsvis omkring 20 og 10 mio.kr. til at fremme

gas og brint til transportformål. Herudover anvender

Energistyrelsen 50 mio. kr. i perioden 2008 til 2015 til en

forsøgsordning for elbiler.

Der igangsættes op til 3 pilotprojekter om grøn omstilling.

Projekterne skal fremme grønne jobs og være skalerbare og skal

involvere veluddannede unge, der står uden for arbejdsmarkedet

”det grønne guld”, samt ældre ressourcepersoner, der er på pension

eller ved at drosle ned erhvervsmæssigt ”det grå guld”.

Pilotprojekterne løber fra 2014 til 2016 med et samlet budget på 12

mio. kr.

EU direktivet om industrielle emissioners samler syv eksisterende

direktiver på miljøområdet. Formålet med direktivet er at samordne

flere af de regelsæt, der hidtil har reguleret de største og mest

miljøbelastende virksomheder og husdyrbrug i EU.

Med IE-direktivet vil Kommissionen udarbejde BAT-konklusioner,

der skærper miljøkravene til de omfattede virksomheder i EU for

udledninger til luft, vand, affald mv. Dette giver mulighed for

fremme af danske miljøteknologiløsninger. Der er etableret en

national følgegruppe og partnerskaber omkring BAT på en række

områder, som store fyringsanlæg, affaldsbehandling, vandeffektive

teknikker, fødevarer, drikkevarer og mælk samt affaldsforbrænding,

ligesom der foregår en særlig indsats omkring BAT for svine- og

fjerkræbrug i samarbejde med en baggrundsgruppe.

I maj 2013 udsendte miljøministeren den første selvstændige

bekendtgørelse om miljøtilsyn. Bekendtgørelsen gennemfører

bestemmelserne i IE-direktivet om tilsyn. Fremover skal

miljøtilsynet i højere grad målrettes de virksomheder og

husdyrbrug, hvor problemerne er størst – enten fordi der er en

særlig miljørisiko forbundet med dem, eller fordi de ikke overholder

love og regler. Virksomheder og husdyrbrug, der gør en ekstra

indsats for miljøet, skal til gengæld kontrolleres mindre end i dag.

Under det danske EU-formandskab blev et nyt revideret Seveso

direktiv vedtaget. Direktivet sigter på at forebygge uheld med farlige

stoffer og begrænse konsekvenserne af eventuelle uheld. Formålet

med at revidere direktivet har primært været at tilpasse de

eksisterende regler til Århus-konventionen og reglerne for

Omstilling af

transportsektoren

(Marts, 2012)

Danmarks Råstof -

pilotprojekter for grøn

omstilling

(2014)

IE-direktivet

(Januar 2013)

Styrket indsats for at

påvirke hvad der er

BAT

(Januar, 2012)

Effektive tilsyn

(2013)

Seveso III-direktiv

Grøn velfærdspolitik

29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

klassificering af kemikalier. De nye regler træder i kraft i 2015 og

sikrer en større åbenhed for borgerne, at virksomhederne har en

forebyggelsespolitik, at borgerne i EU kan prøve myndighedernes

afgørelser, og at flere virksomheder, der håndterer stoffer, som er

farlige ved indånding, bliver omfattet af EU-reglerne.

Grøn Teknologi pulje

(2009-2013)

Indsatsen støtter udvikling af bedre løsninger til danske såvel som

globale miljøudfordringer inden for Miljøministeriets

ansvarsområde, herunder vand, klimatilpasning, luftforurening,

affald og ressourcer, kemikalier og støj. Der blev i perioden 2007 -

2012 givet støtte til 205 udviklings- og demonstrationsprojekter.

Det samlede budget for projekterne er 390 mio. kr., hvoraf tilskud

fra MIM udgør 155 mio. kr.

Indsatsen blev evalueret i 2013. 47 pct. af de deltagende

virksomheder har opnået øget beskæftigelse eller forventer at gøre

det, mens 27 pct. af virksomhederne enten allerede har opnået øget

eksport eller forventer at opnå det.

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) er en

erhvervsstøtteordning, som skal fremme bæredygtighed på

fødevareområdet, samtidig med at fødevaresektoren fortsat kan

skabe vækst i Danmark og sikre arbejdspladser. GUDP igangsatte

nye projekter for godt 264 mio. kr. i 2013 og for ca. 91 mio. kr. i

runde et i 2014.

Under EUDP er i 2013 uddelt ca. 400 mio. kr. til projekter, der

bidrager til at gøre Danmarks energiforbrug effektivt, miljøvenligt

og uafhængigt af fossile brændsler, herunder projekter der ser på

vedvarende energi fra fx affald. Samtidig udvikler projekterne

danske erhvervspotentialer til gavn for vækst og beskæftigelse. I

beløbet indgår flere særpuljer som led i finanslovsaftaler.

Puljen har til formål at støtte lokalt forankrede

samarbejdsprojekter, der gennem borgernære

formidlingsaktiviteter og projekter understøtter den grønne

omstilling. Miljøministeriet støttede i 2013 mere end 80 projekter

gennem puljen. Der er samlet set øremærket 50 mio. kr. til puljen i

perioden 2013-2016.

I 2014 implementeres de nye samfundspartnerskaber under den

nye Danmarks Innovationsfond, hvor der satses på større

integrerede initiativer, og hvor der også er stort fokus på

miljøteknologi. Blandt andet skal der i år igangsættes et

partnerskab om byggeriet med fokus på energi og ressourcer.

Danmarks Innovationsfond etableres per 1. april 2014 og skal

uddele bevillinger til aktiviteter inden for strategisk forskning,

teknologiudvikling og innovation. Fondens budget er i 2014 på knap

1,6 milliarder kroner.

Program for Grøn Industrisymbiose fremmer kommercielle

samarbejder, hvor en eller flere virksomheders restprodukter eller

affald udskilles og genanvendes i en anden eller flere virksomheders

produktionsprocesser. Der er nedsat en taskforce, der bistår med

rådgivning og matchmaking mellem virksomheder. Der var afsat 10

mio. kr. på Finansloven 2013 til programmet, som videreføres i

2014-2016 under Grøn Omstillingsfond.

På baggrund af

Aftale om en vækstplan

er der afsat en pulje på i alt

Grønt Udviklings- og

Demonstrationsprogra

m

Energiteknologisk

Udviklings- og

Demonstrationsprogra

m

Grønne ildsjæle pulje

(Januar, 2013)

Danmarks

Innovationsfond

(April, 2014)

Program for Grøn

Industrisymbiose

(2013)

Pulje målrettet

30

Grøn velfærdspolitik

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

shredderbranchen

30 mio. kr. i 2014-2015 til teknologiudvikling og investeringsstøtte

målrettet shreddervirksomhederne. Erhvervsstyrelsen

administrerer midlerne, som udmøntes gennem en

ansøgningsrunde i 2014.

Grøn velfærdspolitik

31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Tværgående miljøpolitiske

temaer

10.1

Udfordringen

De miljømæssige udfordringer og deres komplekse karakter betyder, at en indsats på tværs af

forskellige sektorer og ressortområder er nødvendig for at sikre et rent miljø og en rig og

mangfoldig natur. Samtidig hænger miljø og økonomi tæt sammen. Et rent miljø og en rig natur er

en afgørende rammebetingelse for vigtige erhverv og en forudsætning for langsigtet økonomisk

vækst.

En stor del af miljøpolitikken vedtages i internationale fora særligt EU og FN. Derfor er en aktiv

international indsats afgørende. Danmark vil gerne være et grønt foregangsland, der bidrager aktivt

til politikudvikling på EU og internationalt niveau samt yder en høj andel bistand – herunder også

miljøbistand – til udviklingslande.

10.2

Status

Andelen af de samlede offentlige udgifter, der anvendes til miljøbeskyttelse har generelt været

faldende siden 1998, målt i kr. svarer det til et fald på 20 %. De grønne skatter og afgifter er

ligeledes faldet og udgør ca. 4 % af BNP, hvilket fortsat placerer Danmark blandt de lande i EU,

hvor grønne skatter og afgifter er mest udbredt.

Danskerne opfatter miljø som et vigtigt samfundsproblem, og miljøbevidstheden i Danmark er

højere end EU gennemsnittet. Andelen af dansk miljøbistand varierer fra år til år og ligger mellem

�½ - 1 mia. kr. Ifølge Yale Universitetets ”Environmental Performance Index” ligger Danmark på en

global 13. plads over alle landes miljøindsats.

10.3

Iværksatte initiativer og resultater

Initiativets indhold og opnåede eller forventede resultater

Initiativ og

lanceringsdato

Vækstplan Vand, Bio og

Miljøløsninger

(marts, 2013)

Vækstteamet for vand bio & miljøløsninger afgav sine anbefalinger i

november 2012, og på denne baggrund blev der primo 2013

udarbejdet en vækstplan for områderne. Vækstplanen indeholder i

alt 40 hovedinitiativer. Da en række af hovedinitiativerne består af

flere delkomponenter, er der reelt 88 initiativer, der skal følges op

på. Stort set alle initiativer er enten gennemført i 2013 som

beskrevet i vækstplanen eller under gennemførelse.

Vækstplan Fødevarer blev udsendt primo 2014. Den indeholder

regeringsinitiativer til styrkelse af vækstvilkårene inden for

fødevaresektoren. Fokus er på en løsningsorienteret regulering,

initiativer der skal øge adgangen til finansiering og kapital i

landbrugs- og fiskerierhvervet, initiativer der skal styrke

fødevareerhvervets profil på de internationale markeder, initiativer

til en mere smidig miljøregulering, en indsats mod madspild og en

Vækstplan Fødevarer

(april 2014)

32

Grøn velfærdspolitik

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indsats for at påvirke EU’s miljøkrav (BAT) til

fødevarevirksomheder.

Vækstplan for turisme

(januar 2014)

Regeringens vækstplan indeholder initiativer for bedre udnyttelse

af de danske kyster og den danske natur til turisme. Mulighederne

for bl.a. cykling, lystfiskeri og sejlads skal udnyttes bedre uden at

naturbeskyttelsen sættes over styr.

Skærpede klima- og miljøkrav fremhæves i vækstplanen som en af

de væsentlige drivere for vækst i Det Blå Danmark, og planen

indeholder en række konkrete initiativer indenfor grønne, maritime

løsninger, herunder styrket håndhævelse af miljøregler for

skibsfarten.

Erhvervspanelet har formuleret 9 anbefalinger og 36

handlingsforslag til miljøministeren og regeringen til, hvordan

Danmark bør gennemføre en grøn omstilling.

Miljøministeriet og en række andre ministerier har igangsat en lang

række initiativer som opfølgning på anbefalingerne. Eksempelvis

har Miljøministeriet igangsat et arbejde med at revidere

lovstrukturen på miljøområdet og udsendt en ressourcestrategi.

EU’s 7.

miljøhandlingsprogram

(januar 2014)

EU's miljøpolitiske program frem til 2020 - Det 7.

miljøhandlingsprogram med titlen "Et godt liv i en

ressourcebegrænset verden" - trådte i kraft den 17. januar 2014.

Danmark spillede en central rolle i forhandlingerne af programmet

og har været med til at sikre en ambitiøs ramme for EU’s

miljøpolitik frem mod 2020.

Danmark spillede en aktiv rolle i forhandlingerne ved Rio+20

topmødet i 2012 for at sikre et resultat, som kunne bringe

verdenssamfundet i retning af en bæredygtig udvikling.

Slutdokumentet ”The Future We Want” sætter for første gang grøn

økonomi på dagsordenen som en global prioritet og indeholder en

række konkrete resultater, herunder vedtagelsen af en 10-årig

ramme af programmer for bæredygtigt forbrug og produktion samt

en beslutning om at etablere globale bæredygtighedsmål i 2015.

Regeringens grønne topmøde Global Green Growth Forum (3GF)

blev etableret i 2011 og samler statsoverhoveder, ministre,

virksomhedsledere og NGO-ledere fra hele verden med det formål

at lancere partnerskaber, der er skalérbare, globale, og som kan

skabe grøn vækst. En række ministerier, herunder

Udenrigsministeriet, Miljøministeriet, Klima-, energi- og

bygningsministeriet, Erhvervs- og vækstministeriet,

Fødevareministeriet og Statsministeriet deltager aktivt i

forberedelsen og afholdelsen af topmødet.

Formålet er at hjælpe danske virksomheder til at bidrage til løsning

af globale miljøudfordringer og øge eksporten af danske

miljøløsninger. Eksportindsatsens aktiviteter sigter mod at

positionere og fremvise dansk miljøteknologi i verdens vækstcentre

som et væsentligt bidrag til den grønne omstilling globalt.

I tillæg til den mere kommercielt fokuserede indsats er der også

fokus på udvikling af rammebetingelser. Der er fra flere lande en

stor interesse for, hvordan dansk lovgivning og regulering på

miljøområdet udmøntes og administreres af miljømyndighederne.

Vækstplan – Det blå

Danmark

(December, 2012)

Erhvervspanelet for

Grøn Omstilling

(Oktober, 2012)

Rio+20

(2012)

3GF

(2011)

Eksportfremmeindsats

i Miljøministeriet

(2009 - )

Grøn velfærdspolitik

33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er et vigtigt element i forhold til at fastholde og styrke

samarbejde med et land som fx Kina.

Dansk indsats for

globale

bæredygtighedsmål –

SDG’ere

(2014)

Fornyelsesfonden

(2010-2012)

Danmark deltager sammen med Norge og Irland aktivt i den åbne

arbejdsgruppe for at etablere globale bæredygtighedsmål. Danmark

arbejder bl.a. for at de globale bæredygtighedsmål adresserer tre

dimensioner af bæredygtighed på en balanceret måde, samt at der

nås enighed om ambitiøse mål på vand- og energiområdet.

Fornyelsesfonden havde til formål at skabe vækst, beskæftigelse og

eksport – særligt i små og mellemstore virksomheder. Fonden

fokuserede på innovation og markedsmodning inden for hhv. det

grønne område og velfærdsområdet. Der var i alt afsat 760 mio. kr.

til fonden i den treårige periode. Hovedparten af midlerne blev

anvendt inden for det grønne område.

Grøn Omstillingsfond skal understøtte øget ressource-

effektivisering, flere miljøvenlige løsninger og skabe nye grønne

arbejdspladser. Fonden giver tilskud til virksomheder,

organisationer og partnerskaber inden for områderne: Udvikling af

nye forretningsmodeller, produktinnovation og re-design af

virksomhedernes produkter, fremme af bæredygtige materialer i

produktdesign, bæredygtig omstilling i mode- og tekstilbranchen,

mindre spild af fødevarer og bæredygtige biobaserede produkter

baseret på non-food biomasse. Fra 2014 forestår fonden den videre

indsats med programmet for Grøn Industrisymbiose. Der er afsat

141 mio. kr. til fonden i perioden 2013-2016.

Grønt Iværksætterhus fremmer grøn omstilling af danske

iværksættere og virksomheder gennem kompetenceudvikling og

uddannelse af virksomhedernes medarbejdere samt gennem

udvikling af grønne forretningsmodeller og innovative grønne

produkter. Der er afsat 15 mio. kr. til huset i perioden 2013-2014.

Herudover er der afsat 5 mio. kr. til videreførelse af huset i hhv.

2015 og 2016.

Indsatsen skal fremme det økologiske byggeri gennem

teknologiudvikling og ved at fremme netværk og viden blandt

aktører, der arbejder med bæredygtigt og økologisk byggeri.

Målsætningen for indsatsen er bl.a. at bidrage til at fremme

mindsket ressourceforbrug, understøtte bæredygtig byplanlægning,

øge støjdæmpning af bygningsdele, forbedre indeklimaet samt øge

beskæftigelsen i sektoren. Der er i perioden 2013-2016 samlet set

afsat 53 mio. kr. til indsatsen.

Regeringen har besluttet, at der skal udarbejdes en samlet strategi

for byggeområdet. Strategien skal adressere de mange og

forskelligartede udfordringer, som byggeområdet står overfor.

Byggepolitisk strategi skal formulere regeringens samlede politik

for byggeområdet og fungere som en overordnet strategisk ramme

for den fremadrettede indsats på byggeområdet. Strategien skal

derfor fremlægge konkrete initiativer, der adresserer

udfordringerne på byggeområdet herunder bæredygtighed.

Regeringen har indført nye retningslinjer for beregning af

samfundsøkonomisk rentabilitet af miljø- og energiprojekter, der

ligger mere på linje med de lande, vi normalt sammenligner os med.

Diskonteringsrenten er nu blev sænket. Således vil der ved

Grøn omstillingsfond

(2013-2016)

Grønt Iværksætterhus

(2013-2016)

Økologisk byggeri

indsats

(2013)

Byggepolitisk strategi

(2014)

Lavere

diskonteringsrente

(2013)

34

Grøn velfærdspolitik

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

projektvurderinger blive anvendt en samfundsøkonomisk

diskonteringsrente på 4 pct. i de første 35 år, herefter 3 pct. for

årerne mellem 35 og 70 år og på 2 pct. for årene efter år 70.

Digitaliseringsstrategi

2011-2015

(Juni 2011)

I regi af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi gennemføres en

række initiativer, som understøtter effektiv miljøforvaltning på et

fælles datagrundlag via 1) let adgang til offentlige miljødata 2)

sammenhængende digitalt overblik over planområdet 3) høj og

ensartet kvalitet i miljødata 4) lettere virksomhedskommunikation

på miljøområdet samt 5) etablering af fælles grunddata for

vandforvaltning og klimatilpasning.

Grøn velfærdspolitik

35

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Referencer

Afsnit 1: Arealer

Landsplanredegørelse 2013:

http://www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/Landsplanlaegning/Landsplanredegoerelse/Landspla

nredegoerelse2013/

Fingerplan 2013:

http://www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/Planlaegning_i_byer/Hovedstadsomraadet/FINGER

PLAN_2013/

Planlovsændring - Nye muligheder i landdistrikterne m.v.:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=146310

Skovrejsning

Vejledning til tilskudsordning for privat skovrejsning:

http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/6620CB5E-3BEB-438C-AAF2-

145057107921/140358/Vejledning2012skovrejsning.pdf

Etablering af vådområder

Statslig vådområdeindsats:

http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Naturprojekter/Projekter/statslige_vaadomraadei

ndsats/

Udbygning af vindkraft

Energiaftalen:

http://www.ens.dk/politik/dansk-klima-energipolitik/politiske-aftaler-pa-

energiomradet/energiaftalen-22-marts-2012

Regionernes jordforureningsindsats

https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=128733

Økologiske iværksættere 2014-2016

http://okoviden.dk/media/2485345/fodevareradgivningen-web.pdf

Bæredygtige byer:

http://www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/Projekter/

Afsnit 2: Luft

Togfonden

http://www.trm.dk/da/publikationer/2014/aftale+om+togfond/

Trængselskommission

http://www.trm.dk/da/temaer/tr%C3%A6ngselskommissionen/

Implementering af IE-direktivet

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=141738

36

Grøn velfærdspolitik

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk regulering af fyringsanlæg

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=144085

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=143885

Konventionen for grænseoverskridende luftforurening

http://www.unece.org/env/lrtap/pops_h1.html

http://www.unece.org/env/lrtap/hm_h1.html

http://www.unece.org/env/lrtap/multi_h1.html

NOx afgift

http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2050030&vId=0

Svovldirektiv

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2012:327:0001:0013:DA:PDF

Euronormer for køretøjer

http://mst.dk/virksomhed-myndighed/luft/luftforurening-fra-koeretoejer/euro-normer-for-bedre-

miljoe/

(obs – denne del af vores hjemmeside står foran oprydning så linket ændrer sig måske)

Fyr fornuftigt – kampagne

http://mst.dk/borger/luftforurening/braendeovne-og-kedler/saadan-fyrer-du-fornuftigt/

Brændeovnsbekendtgørelse

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=105319

Afsnit 3: Vand

MUDP

http://ecoinnovation.dk/

Natur og landbrugs-kommissionen

http://www.naturoglandbrug.dk/

Vandplaner

Basisanalyser for vandplaner:

http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vandplaner/Basisanalyser-VP2/Basisanalysen/

Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark

http://fvm.dk/nyheder/nyhed/nyhed/fiskeopdraet-skal-skabe-milliardvaekst-og-nye-

arbejdspladser/

Statslige og kommunale vådområder

Statslig vådområdeindsats:

http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Naturprojekter/Projekter/statslige_vaadomraadei

ndsats/

Vandløbsrestaurering

Snæbelprojektet:

http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Naturprojekter/Projekter/Soenderjylland/Snaebel

/

Kommunal vådområdeindsats:

http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Naturprojekter/Tilskudsordninger/Vandprojekter

/Den_kommunale-vaadomraadeindsats/

Grøn velfærdspolitik

37

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sprøjtemiddelstrategi

http://mst.dk/virksomhed-

myndighed/bekaempelsesmidler/sproejtemidler/sproejtemiddelstrategi-2013-2015/

Nitrathandlingsplan

http://mst.dk/service/annoncering/annoncearkiv/2012/okt/nitrathandlingsplanen/

Handlingsplan for sikring af drikkevandskvaliteten:

http://www.ft.dk/samling/20101/almdel/mpu/bilag/184/925343.pdf

Evaluering af vandsektorloven

http://mim.dk/media/mim/2599924/Evaluering%20af%20vandsektorloven.pdf

Boringsnære beskyttelsesområder

http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vand-i-

hverdagen/Grundvand/Grundvand_beskyttelse/Drikkevandsboringer/

Afsnit 4: Hav

Bæredygtigt fiskeri

Den fælles fiskeripolitik:

http://ec.europa.eu/fisheries/cfp/index_da.htm

Danmarks havstrategi:

http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Havet/Havmiljoet/Havstrategi/

Ballastvand:

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=142222

http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/invasivearter/Myndighed/FN/Ballastvandkonvent

ionen/

Natura 2000 planer:

http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Natura2000/Natura_2000_planer/Se_Planerne/

Dansk formandskab for Vadehavssamarbejdet.

Deklaration mv. fra møde 4.-5. b februar 2014:

http://www.waddensea-secretariat.org/trilateral-

governmental-conference-2014

Dansk formandskab HELCOM (2012-2014).

Ministererklæring okt 2013:

http://helcom.fi/Documents/Ministerial2013/Ministerial%20declaration/2013%20Copenhagen%2

0Ministerial%20Declaration%20w%20cover.pdf

Forskningsprojekter til beskyttelse af marsvin

http://naturerhverv.dk/fiskeri/natura-2000-i-hav/marsvin/#

Reduceret udledning af olie og kemikalier fra olie- og gas-aktiviteterne i Nordsøen

http://mst.dk/virksomhed-myndighed/industri/olie-og-gasproduktion-i-nordsoeen-

offshore/offshore-handlingsplaner/

Afsnit 5: Klimaforandringer

Regeringens Klimaplan:

http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/climate-co2/Klimaplan/klimaplan_2013_web.pdf

38

Grøn velfærdspolitik

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aftale om klimaloven:

www.kebmin.dk/sites/kebmin.dk/files/.../aftale_om_klimaloven.docx

Klimaråd

http://www.kebmin.dk/sites/kebmin.dk/files/nyheder-presse/faktaark_om_klimaraadet.docx

Sådan håndterer vi skybrud og regnvand - Handlingsplan for klimasikring af Danmark:

http://www.klimatilpasning.dk/media/566642/klimahandlingsplan.pdf

Kommuneaftale 2013

http://www.fm.dk/publikationer/2012/aftaler-om-den-kommunale-og-regionale-oekonomi-for-

2013/~/media/Publikationer/Imported/2012/Aftaler%20om%20den%20kommunale%20og%20re

gionale%20%C3%B8konomi%20for%202013/aftaler%20om%20den%20kommunale%20og%20re

gionale%20%C3%B8konomi%20for%202013_web.ashx

Statslig indsats for klimatilpasning

www.klimatilpasning.dk

Øgede muligheder for takstfinansiering

http://www.klimatilpasning.dk/kommuner/vandselskabers-finansiering-af-klimatilpasning.aspx

Planlovsændring – Klimalokalplaner og forenkling af loven:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=142120

Nyt videns grundlag om klimatilpasning

http://www.klimatilpasning.dk/

Energi- og miljøkrav til taxier (2009):

http://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Copy-of-Groen-Transport/krav-til-energi-og-

miljogeneskaber/Energikrav-til-taxier.aspx

Energimærke for nye person- og varebiler (2010 og 2012):

http://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Copy-of-Groen-Transport/krav-til-energi-og-

miljogeneskaber/Brandstofforbrug/Energimaerkning.aspx

Anbefalinger om offentlige indkøb af køretøjer (2010 og 2011):

(http://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Copy-of-Groen-Transport/

Certificeringsordning for grøn transport (2010):

http://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Copy-of-Groen-Transport/Gron-

vejtransport/Certificeringsordning.aspx

Forsøgspulje til energieffektive transportløsninger (2010-2013):

http://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Copy-of-Groen-Transport/Forsogspuljen.aspx

KørGrønt (2010-2013):

http://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Copy-of-Groen-Transport/Gron-vejtransport/korgront.aspx

og

www.bilviden.dk

Mål for overflyvningsflyveeffektivitet (2015-2019):

http://www.eusinglesky.eu/

Grøn velfærdspolitik

39

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Afsnit 6: Natur og biodiversitet

Natur og Landbrugskommission opfølgning

Finanslovsaftalen 2014:

http://www.fm.dk/Nyheder/RSS/~/media/finanslov%202014/aftale%20om%20finansloven%20fo

r%202014.pdf

Vækstplan for Fødevarer:

http://fvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Landbrug/vaekst/endelig-aftale-

VFP.pdf

Den Danske Naturfond

http://mim.dk/arbejdsomraader/den-danske-naturfond/

Natura 2000 planer, handleplaner og basisanalyser

http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Natura2000/Natura_2000_planer/Se_Planerne/

Tilskud til naturpleje

Naturpleje i Natura 2000. Tilskudsmuligheder 2014:

http://naturerhverv.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Natur_og_miljoe/

Natura2000_og_HNV-kort/Natura2000-2014-Enkeltsidet.pdf

Tilskud til forbedring af biodiversitet og Natura 2000 indsatser i skove:

http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Skov/Privat/Tilskud_til_privatskove/BDS_Saerli

gdrift/

http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Skov/Privat/Tilskud_til_privatskove/BDS_Natur

a2000/

§ 3-registreringsprojektet:

http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/National_naturbeskyttelse/Paragraf3/tjek/

Forvaltningsplan for udsatte arter:

http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/National_naturbeskyttelse/Arter/Handlings_og_f

orvaltningsplaner/

Forvaltningsplaner agerhøne

http://www.naturstyrelsen.dk/Udgivelser/Aarstal/2013/Forvaltningsplan_agerhoene.htm

Forvaltningsplan hare

http://www.naturstyrelsen.dk/Udgivelser/Aarstal/2013/Forvaltningsplan_hare.htm

Tilskudsordning ”Plant for vildtet”

http://www.naturstyrelsen.dk/Naturoplevelser/Jagt/Tilskud/Vildtplantning/

Genudsætning af hjemmehørende arter

Udsætning af Eghjort

http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Artsleksikon/Dyr/Insekter/biller/Eghjort/Genuds

aetning_generelt/

Udsætning af bison

http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Artsleksikon/Dyr/Pattedyr/Hovdyr/Bison/

Invasive arter

40

Grøn velfærdspolitik

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mårhund:

http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/invasivearter/Borger/Bekaempelse/Bekaempelse

Maarhund.htm

Mink:

http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/14C410A5-9743-4CF7-A7AD-

C855BACD6F16/143282/Forvaltningsplanformink_maj2012.pdf

Husdyrloven i Grøn Vækst

https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=128754

Afsnit 7: Naturressourcer

Energiaftale

http://www.ens.dk/politik/dansk-klima-energipolitik/politiske-aftaler-pa-

energiomradet/energiaftalen-22-marts-2012

Vedvarende energi i bygninger

http://www.ens.dk/politik/dansk-klima-energipolitik/regeringens-klima-energipolitik/vores-

energi

Biobaserede samfund

http://www.evm.dk/publikationer/2013/~/media/oem/pdf/2013/2013-publikationer/12-03-13-

vaekstplan-for-vand-bio-og-miljoeloesninger.ashx

Biomasse

http://www.ens.dk/politik/dansk-klima-energipolitik/politiske-aftaler-pa-

energiomradet/energiaftalen-22-marts-2012

Videncenter for mineralske råstoffer og materialer

http://mima.geus.dk/

Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer

https://www.cbd.int/abs/

Jagttidsrevision

http://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/17379

Afsnit 8: Miljø- og sundhed

PCB handlingsplan

http://pcb-guiden.dk/handlingsplan

Kemikalieindsats 2014-2017

http://kemikalieindsatsen.dk/

Bedre Styr på Nano 2012-2015

http://mst.dk/virksomhed-myndighed/kemikalier/miljoestyrelsens-nanoindsats/ny-viden-fra-

mst-om-nano/

Kemikaliehandlingsplan 2010-2013

http://mst.dk/media/mst/67214/kemikaliehandlingsplan_marts2010.pdf

Grøn velfærdspolitik

41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kortlægning og strategier for stoffer på listen over uønskede stoffer 2012-2015

http://mst.dk/virksomhed-myndighed/kemikalier/fokus-paa-saerlige-stoffer/listen-over-

uoenskede-stoffer/

Kemikalieindsats – biocider

http://mim.dk/nyheder/2013/jul/20130725-biocidpanel/

Kviksølvskonventionen

http://mim.dk/nyheder/2013/jan/20130122-kviksoelv/

Støjkortkortlægning og støjhandlingsplaner

http://mst.dk/virksomhed-myndighed/stoej/kortlaegning-af-stoej-og-handlingsplaner/

Støj fra vindmøller

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=139658

Vejstøjsstrategi

http://mst.dk/virksomhed-myndighed/stoej/trafikstoej/vejstoejsstrategi/

National friluftspolitik

http://www.naturstyrelsen.dk/Naturoplevelser/Ny_friluftspolitik/

Afsnit 9: Forbrug, produktion og ressourcer

Ressourcestrategi for affaldshåndtering

http://mst.dk/virksomhed-myndighed/affald/danmark-uden-affald-ressourcestrategi-2013/

Den nationale strategi for affaldsforebyggelses

http://mst.dk/virksomhed-myndighed/affald/affaldsforebyggelse/

Strategi for energirenovering af bygninger

http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/byggeri/Strategi-for-energirenovering-af-bygninger/strategi-

for-energirenovering-af-bygninger-web-050514.pdf

Grøn Teknologi pulje

http://ecoinnovation.dk/

Resultater af indsatsen under handlingsplanerne for miljøeffektiv teknologi 2007-2009 og 2010-

2011 samt MUDP 2012

http://ecoinnovation.dk/emneoversigt/danske-cases-og-resultater/resultater-og-milepaele/

Evaluering af Miljøministeriets miljøteknologiske indsats 2007-2011

http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2013/04/978-87-93026-08-7.pdf

Strategi for intelligent offentligt indkøb

http://www.fm.dk/Nyheder/RSS/~/media/Strategi%20for%20intelligent%20offentligt%20indk%

C3%B8b.pdf

Omstilling af transportsektoren

http://www.ens.dk/politik/dansk-klima-energipolitik/politiske-aftaler-pa-

energiomradet/energiaftalen-22-marts-2012

Danmarks Innovationsfond

http://innovationsfonden.dk/

42

Grøn velfærdspolitik

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Innovatorium for bygningsrenovering

http://innovationsfonden.dk/

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

http://naturerhverv.dk/tilskud-selvbetjening/tilskudsguide/groent-udviklings-og-

demonstrationsprogram-gudp/

Direktiv om energieffektivisering

http://ec.europa.eu/energy/efficiency/eed/eed_en.htm

Program for Grøn Industrisymbiose

http://groenomstilling.erhvervsstyrelsen.dk/gronindustrisymbiose

Pulje målrettet shredderbranchen som del af Vækstplan DK

http://www.fm.dk/publikationer/2013/aftaler-om-vaekstplan-

dk/~/media/Publikationer/Imported/2013/Aftaler%20V%C3%A6kstplan%20DK/web_aftaler_om

_vaekstplan_DK_pdfa.pdf

Grønt indkøbernetværk

http://www.ecolabel.dk/da/aktuelt/nyheder/2014/februar/indkoebernetvaerk-goer-en-forskel

Green21

http://www.green21.dk/

Europæisk ressourceeffektivitets-platform

http://ec.europa.eu/environment/resource_efficiency/re_platform/index_en.htm

Grønne ildsjæle

http://mst.dk/borger/baeredygtig-udvikling/puljen-til-groenne-ildsjaele/

Danmarks Råstof

http://danmarksraastof.dk/

Afsnit 10 Miljøpolitik

IE-direktivet

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2010:334:0017:0119:en:PDF

Styrket indsats for at påvirke hvad der er BAT

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2010:334:0017:0119:en:PDF

Grøn omstillingsfond

http://groenomstilling.erhvervsstyrelsen.dk/

Grønt Iværksætterhus

http://dgih.dk/

Fornyelsesfonden

http://erhvervsstyrelsen.dk/fakta_om_fornyelsesfonden

Økologisk byggeri indsats

http://ecoinnovation.dk/emneoversigt/miljoetemaer/oekologisk-byggeri/

Grøn velfærdspolitik

43

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervspanelet for Grøn Omstilling

http://mim.dk/nyheder/2012/okt/erhvervspanel-groen-omstilling-20121005/

Effektive tilsyn

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=144345

Seveso III-direktiv

http://mim.dk/nyheder/2012/mar/20120328-seveso/

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

http://www.digst.dk/Digitaliseringsstrategi/Den-faellesoffentlig-digitaliseringsstrategi-2011-15

3GF

http://3gf.dk/

EU’s 7. miljøhandlingsprogram

http://mst.dk/virksomhed-myndighed/internationalt-samarbejde/eus-miljoehandlingsprogram/

Rio+20

http://www.uncsd2012.org/

Eksportfremmeindsats i Miljøministeriet

http://mim.dk/

Byggepolitisk strategi

http://www.ens.dk/byggeri/byggepolitisk-strategi

Lavere diskonteringsrente

http://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2013/05/ny-og-lavere-samfundsoekonomisk-

diskonteringsrente/

Dansk indsats for globale bæredygtighedsmål – SDG’ere (2014)

http://sustainabledevelopment.un.org/owg.html

Vækstplan Vand, Bio og Miljøløsninger

http://www.evm.dk/publikationer/2013/~/media/oem/pdf/2013/2013-publikationer/12-03-13-

vaekstplan-for-vand-bio-og-miljoeloesninger.ashx

Vækstplan Fødevarer

http://fvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Nyhedsfiler/vaekstplan-for-foedevarer.pdf

Vækstplan for turisme

http://www.evm.dk/publikationer/2014/20-01-14-danmark-i-arbejde-vaekstplan-for-dansk-

turisme

Vækstplan – Det blå Danmark

http://www.evm.dk/arbejdsomraader/vaekst-og-konkurrenceevne/vaekstplaner/det-blaa-

danmark-ny

44

Grøn velfærdspolitik

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Strandgade 29

1401 København K

Tlf.: (+45) 72 54 40 00

www. mst.dk