PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 417
Offentligt

Erhverv

J.nr. MST-12411-00197

Ref. mehch

Den 10. juni 2014

Høringsnotat

Vedrørende udkast til ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt

dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Ændrede omregningsfaktorer

m.v.)

Udkast til ændringsbekendtgørelse af bekendtgørelse nr. 915 af 27. juni 2013 om

erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. blev sendt i offentlig

høring den 2. maj 2014 med frist for at afgive høringssvar den 29. maj 2013.

Udkastet blev sendt i høring hos en bred kreds af myndigheder og organisationer.

Miljøstyrelsen har i alt modtaget 15 høringssvar, herunder 8 høringssvar fra

myndigheder og organisationer der oplyser ikke at have bemærkninger til

bekendtgørelsesudkastet.

Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet:

Erhvervsstyrelsen, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA),

NaturErhvervstyrelsen, Landbrug og Fødevarer (L&F), Bæredygtigt Landbrug,

Energistyrelsen og Kommunernes Landsforening (KL).

Følgende høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til

bekendtgørelsesudkastet: Dansk Arbejdsgiverforening, Justitsministeriets

lovkvalitetskontor, Fødevarestyrelsens enhed for Dyresundhed, Økonomi og

Indenrigsministeriet, Dansk Byggeri, Advokatrådet, Forsvarets bygnings- og

etablissementstjeneste, Beredskabsstyrelsen.

Høringssvarene har især berørt følgende punkter:

1. Bilag 1

–

ændrede omregningsfaktorer

2. § 16

–

præcisering af reglerne vedrørende ensilagepladser og -siloer

3. § 20, stk. 3

–

præcisering af beholdere omfattet af bestemmelsen

4. § 28

–

krav om dokumentation ved anvendelse af en teknik på

Miljøstyrelsens Teknologiliste som erstatning for nedfældning

5. § 41, stk. 2

–

strafskærpelsesbestemmelse

6. § 42, stk. 4

–

konsekvensrettelse som følge af ændringen af § 16

7. § 3, nr. 27 og § 30, stk. 2 - definition af frossen jord og regler for

udbringning på frossen jord

8. § 19, stk. 1

–

krav om gyllealarm

9. § 28, stk. 3-5 - Krav om nedfældning og alternativer til nedfældning

Miljøstyrelsen

•

Strandgade 29

•

1401 København K

Tlf. 72 54 40 00

• CVR

25798376

• EAN

(drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019

•

[email protected]

•

www.mst.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foruden de ændringer, der fremgår af dette notat, er der foretaget lovtekniske

justeringer i udkastet til ændringsbekendtgørelsen.

I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar til de ovennævnte punkter.

Miljøstyrelsens kommentarer til høringssvarerne er anført i kursiv.

Høringssvarene er gengivet i hovedtræk. Ønskes der mere deltaljerede oplysninger

om høringssvarenes indhold, henvises der til høringssvarerne.

Ad 1. Bilag 1 - ændrede omregningsfaktorer

DCA og L&F har begge påpeget fejl i tabellen vedrørende omregning af

dyreenheder for fjerkræ. For hønniker til konsumægproduktion skal

omregningsfaktoren være 1440 og for hønniker til rugeægproduktion skal

omregningsfaktoren være 1750.

DCA har desuden påpeget, at der er en fejl i korrektionsformlen for kvæg, idet

formlen skal lyde således ”total leveret EKM

* 1,055)/(antal årskøer af Jersey *

8594 + antal årskøer af stor race * 9517)”.

DCA har endvidere anført, at man undrer sig over, at der ved beregningen af antal

dyr, der svarer til en dyreenhed (100 kg N ab lager) ikke tages udgangspunkt i de

staldsystemer, som er defineret som referencestalde i forbindelse med kravet om

reduktioner af emissionen af ammoniak. Der peges på, at der opnås forkerte

resultater, når der for nogle dyretyper (f.eks. slagtesvin) tages udgangspunkt i det

staldsystem, hvor husdyrgødningens indhold af kvælstof i teorien er størst, idet det

i praksis ofte er lavere på grund af øget emission som følge af en øget

fordampningsflade grundet tilsvining af grisene. I stedet burde udgangspunktet for

antal dyr pr. dyreenhed være de definerede reference-stalde, og så ville antallet af

dyr svarende til 1 dyreenhed blive lidt anderledes.

Vedrørende bilag 1 har Bæredygtigt Landbrug stillet en række spørgsmål om

praksis i forhold til omregningsfaktorerne, herunder frekvens for opdatering,

beslutningsproces m.v.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Miljøstyrelsen er enig i bemærkningerne vedrørende fejl i tabellen i bilag 1 og har

ændret udkastet til ændringsbekendtgørelsen i overensstemmelse hermed.

Hvad angår spørgsmålet om referencestald skal Miljøstyrelsen bemærke, at

omregningsfaktorerne siden 2001 principielt er fastsat ud fra det staldsystem

med mindst ammoniaktab, og hvor kvælstofindholdet i gødningen dermed er

størst ved en given husdyrproduktion. Det skyldes bl.a. at omregningsfaktorerne

anvendes til at sikre nitratdirektivets grænse på 170 kg N/ha, således at denne

grænse overholdes uanset staldsystem. Omregningsfaktorerne er derudover

baseret på normtallene fra DCA, som Miljøstyrelsen lægger til grund, at DCA er

enig i, er retvisende. Synspunktet giver ikke anledning til at ændre

bekendtgørelsen.

I forhold til Bæredygtigt Landbrugs spørgsmål til praksis omkring

omregningsfaktorerne kan Miljøstyrelsen oplyse, at omregningsfaktorerne er

blevet opdateret markant i 1994, 1998, 2002 og 2010. Derudover er der foretaget

mindre ændringer undervejs. Omregningsfaktorerne anvendes i mange

sammenhænge og ændringer af omregningsfaktorerne giver derfor anledning til

en del administrativt arbejde, når de skal gennemføres. Desuden har praksis

også betydet, at der ikke årligt har været udsving i forhold til de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udbringningsarealer, der er nødvendige i forhold til at udbringe

husdyrgødningen fra et husdyrbrug. Omregningsfaktorerne har siden 2002

været fastsat efter samme princip, som fremgår af bilaget. Når

omregningsfaktoren for mink således skærpes, skyldes det, at

kvælstofopsamlingen i det ”bedste staldsystem” per årstæve er større ifølge de

nye normer (2013/2014), end den var ifølge normerne for 2008/2009, som

omregningsfaktorerne i 2010 er baseret på. Det er ministeren der, i samspil med

interessenterne, afgør, hvornår omregningsfaktorerne skal ændres.

I forbindelse med opfølgningen på Natur- og Landbrugskommissionens arbejde

vil det blive overvejet, hvorvidt de nuværende regler om tilstrækkeligt

udbringningsarealer (harmonireglerne) baseret på de nuværende

omregningsfaktorer bør ændres.

Ad 2. § 16

–

præcisering af reglerne vedrørende ensilagepladser og -

siloer

Vedrørende § 16, stk. 2, i udkastet til ændringsbekendtgørelsen har L&F anført, at

begrebet randbelægning bør være gennemgående i bestemmelsen i det belægning

og randbelægning kan blive opfattet som to forskellige belægninger. I så fald siger

teksten ikke noget om, hvor bred belægningen ved indkørslen skal være, men der

er et klart krav om et fald på minimum 3 pct. mod afløb. Det anføres, at bredden

ikke bør være mindre end 2 meter, men hvis bredden er væsentlig større,

eksempelvis 10 meter, vil kravet om et fald på mindst 3 pct. være unødvendigt og

meget uhensigtsmæssigt.

L&F har endvidere bemærkninger vedrørende kravet om, at der skal være enten

ranbelægning eller mur rundt om ensilagesiloer og

–

pladser, som anføres under

bemærkningerne til § 42, stk. 4, se herom nedenfor.

Miljøstyrelsens bemærkninger

I overensstemmelse med L&F’s bemærkninger,

og da randbelægning og

belægning foran indkørslen til ensilagepladsen eller siloen i praksis er det

samme, ændres udkast til § 16, stk. 2, således, at

”belægning foran indkørslen”

udgår. Herved gøres det også klart, at det alene er de 2 meter af

randbelægningen, der skal have fald på 3 pct. mod afløb. Bestemmelsen får

herefter følgende ordlyd:

”Ensilagepladsens,

herunder ensilagesiloens sidebegrænsning skal som minimum

bestå af en 1 meter høj mur eller en 2 meter bred randbelægning. De 2 meter

randbelægning skal som minimum have 3 pct. fald mod afløb. Ensilagepladsens,

herunder ensilagesiloens bund skal som minimum have 1 pct. fald mod afløb.”

Ad 3. § 20, stk. 3

–

præcisering af beholdere omfattet af bestemmelsen

L&F foreslår, at § 20 i husdyrgødningsbekendtgørelsen om krav til fast

overdækning ændres, så den alene angår beholdere beliggende i forhold til de

nabobeboelser, som er beskyttet af lugtgenereglerne. Det vil sige, at der skal ses

bort fra boliger, der ejes af driftsherren, og boliger på ejendomme med

landbrugspligt.

L&F anfører hertil, at kravet om fast overdækning i de beskrevne tilfælde alene er

begrundet i et ønske om at beskytte naboer mod lugtgener. Når der ses på

håndtering af lugtgener i forbindelse med husdyrbrug, er der en klar fastlæggelse

af beskyttelsesniveauet for beboelser og områder i bilag 3 til

husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen og i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens

anmeldeordning for gødningsopbevaringsanlæg. Det fremgår heraf, at

beskyttelsen af nabobeboelser mod lugtgener ikke omfatter beboelser på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ejendomme med landbrugspligt og beboelser på naboejendomme, som ejes af

driftsherren, jf. bilag 3, afsnit 3 og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 29, stk.

3, pkt. 3. Sidstnævnte bestemmelse angår specielt gødningsopbevaringsanlæg, som

husdyrgødningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3 også omhandler. Der ses ikke at være

nogen reel begrundelse for, at boliger på landbrugspligtige ejendomme og

naboejendomme ejet af driftsherren skal have en videregående beskyttelse mod

lugtgener i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3 end i

husdyrbrugslovgivningen i øvrigt.

Bæredygtigt Landbrug anfører i forhold til udkastets § 20, stk. 3, vedrørende krav

om fast overdækning, at det er deres opfattelse, at husdyrgodkendelseslovens regel

om 8-årig retsbeskyttelse af godkendte anlæg har forrang i forhold til den

foreslåede regel i bekendtgørelse. Hensigten med retsbeskyttelsen er at beskytte

mod indgreb i retsbeskyttelsesperioden mod kendte forureningskilder, og den

foreslåede bestemmelse synes ikke at være en ny forureningskilde og udgør

dermed en ikke uvæsentlig begrænsning af retsbeskyttelsen. Bæredygtigt

Landbrug opfordrer til, at der i den foreslåede § 20, stk. 3, tilføjes, at reglen ikke

omfatter beholdere, der er omfattet af den 8-årige retsbeskyttelsesperiode.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Reglen i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3, om fast overdækning har

baggrund i en politiske aftale der blev indgået den 22. juni 2006 mellem Venstre,

Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, som

omfatter miljøgodkendelsesordningen for husdyrbrug og niveauet for

miljøbeskyttelsen, som husdyrgodkendelsesloven skal administreres efter. Det

fremgår af bemærkningerne til lovforslaget (L 55), at udmøntningen af aftalens

beskyttelsesniveau for så vidt angår ammoniak til dels skal ske i

husdyrgødningsbekendtgørelsen ved fastsættelse af krav om overdækning af

gyllebeholdere 200 meter fra sårbar natur og naboer. Det fremgår endvidere af

bemærkningerne til L 55, afsnit 4.6. (side 22, 1. spalte),

at ”Beholder bygget efter

1. januar 2007 og som anvendes til opbevaring af flydende husdyrgødning fra

svin eller pelsdyr, skal opføres med fast overdækning, hvis beholderen placeres i

en afstand mindre end 300 meter fra naboer.”

Bemærkningerne angiver således,

at afstanden gælder i forhold til naboer, og undtager i den forbindelse ikke

boliger, der ejes af driftsherren, og boliger på ejendomme med landbrugspligt.

Vedrørende Bæredygtigt Landbrugs bemærkninger om retsbeskyttelse i relation

til den foreslåede § 20, stk. 3, i udkast til ændringsbekendtgørelsen skal

Miljøstyrelsen bemærke, at reglen om fast overdækning kom ind i

husdyrgødningsbekendtgørelsen i forbindelse med ændringen, der trådte i kraft

27. juni 2013, og var begrundet i hensynet til at beskytte naboer til gyllebeholdere

mod lugtgener.

Ifølge husdyrgodkendelseslovens § 40, stk. 1, må tilsynsmyndigheden ikke

meddele påbud eller forbud efter lovens § 39, før der er forløbet 8 år efter

meddelelsen af en godkendelse efter lovens § 11 eller § 12 eller efter

miljøbeskyttelsesloven.

Bestemmelsen

svarer

til

bestemmelsen

miljøbeskyttelseslovens § 41 a. Den 8-årige beskyttelse vedrører herved kun

konkrete afgørelser i form af påbud og forbud. Beskyttelsen gælder således ikke

skærpede krav der følger af bindende, generelle regler, jf. også Jørgen Bjerring

og Gorm Møller, Miljøbeskyttelsesloven med kommentarer, 1991, side 494.

Miljøstyrelsen er således ikke enig i Bæredygtigt Landbrugs opfattelse, hvorefter

retsbeskyttelsen har forrang i forhold til udkastets § 20, stk. 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkningerne

giver

ændringsbekendtgørelsen.

ikke

anledning

til

ændre

udkast

Ad 4. § 28, stk. 5, krav om dokumentation ved anvendelse af teknik på

Miljøstyrelsens Teknologiliste som erstatning for nedfældning

DCA har i sit høringssvar anført, at de tvivler på værdien af logfiler, der viser pH

værdien af markforsuret gylle, da denne metode kan være særdeles fejlbehæftet.

Bæredygtigt Landbrug har i sit høringssvar anført, at bekendtgørelsen alene stiller

krav om opbevaring, mens man forestiller sig, at vejledningen skal opstille

yderligere materielle krav til selve dokumentationen. Det er efter Bæredygtigt

Landbrugs opfattelse vigtigt at pointere, at bekendtgørelsen er bindende for

borgerne, det er vejledningen ikke. Det er et væsentligt retssikkerhedsproblem, at

det er hensigten reelt at opstille væsentlige dokumentationskrav i vejledningen.

Hvis det er opfattelsen, at det er nødvendigt at indføre skærpede beviskrav over for

landbruget, bør dette fremgå af bekendtgørelsen og ikke kun af vejledningen.

Bæredygtigt Landbrug har endvidere til reglen om, at dokumentationen skal

forefindes på bedriften anført, at landmanden vel selv må om, hvor han opbevarer

sin dokumentation. I praksis kunne dokumentationen jo være i maskinstationens

varetægt eller i en bankboks. Der peges samtidig på, at bestemmelsen er

strafbelagt, dvs. landmanden kan straffes, hvis dokumentation så ikke er på selve

bedriften, hvilket opfattes som uheldigt.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Vedrørende DCA’s høringssvar skal det bemærkes, at der

i dag er to teknologier

til markforsuring af husdyrgødning, som er optaget på Miljøstyrelsens

Teknologiliste. Teknologierne er testet i overensstemmelse med Miljøstyrelsens

krav, og de opnåede testresultater er efterfølgende vurderet og verificeret af

Miljøstyrelsens udvalg for miljøeffektiv landbrugsteknologi (MELT). Det er på

den baggrund Miljøstyrelsens samlede vurdering, at logningen af pH værdien

lever fuldt ud op til testkravene. Miljøstyrelsen er bekendt med, at der er

usikkerheder forbundet med pH målinger, men overordnet vurderes målingerne

at være tilstrækkeligt valide til formålet om at sikre tilstrækkelig lav

ammoniakfordampning ved markforsuring. Formålet med tilføjelsen af § 28 stk.

5, i ændringsbekendtgørelsen er at sikre kommunernes adgang til disse logfiler

ved gennemførsel af miljøtilsyn.

Vedrørende Bæredygtigt Landbrugs bemærkninger om, at kravene til

dokumentation ved anvendelse af en teknik på Miljøstyrelsens Teknologiliste som

erstatning for nedfældning vil blive præciseret i en vejledning, henvises der til

høringsbrevet af 2. maj 2014, afsnit ”Ad. § 28 –

krav om dokumentation ved

anvendelse af en teknik på Miljøstyrelsens Teknologiliste som erstatning for

nedfældning.” Det

fremgår bl.a., at Miljøstyrelsen vil vejlede om, hvilken form for

dokumentation der kan anvendes, og ikke hvilken form for dokumentation der

skal anvendes. Det afgørende er, som det fremgår af udkastets § 28, stk. 4, at det

kan dokumenteres, at den anvendte teknik har mindst samme effekt, som kræves

i henhold til Miljøstyrelsens Teknologiliste.

Til Bæredygtigt Landbrugs bemærkninger om, at landmanden selv må

bestemme, hvor han opbevarer sin dokumentation, er det Miljøstyrelsens

opfattelse, at det er mest hensigtsmæssigt, at dokumentationen opbevares på

bedriften, da den skal tjene som dokumentation i forbindelse med et miljøtilsyn.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre udkast til

ændringsbekendtgørelse.

Ad 5. § 41, stk. 2

–

strafskærpelsesbestemmelse

L&F mener ikke, at det vil være proportionalt at hæve strafferammen til fængsel i

indtil 2 år. Bekendtgørelsen beskæftiger sig med forhold, der må anses for

dagligdags, når det drejer sig om drift af husdyrbrug og landbrug, og L&F er ikke

bekendt med sager, der kan begrunde et behov for at skærpe strafferammen. L&F

mener endvidere ikke, at der er et sådant behov for optagelse i

miljøansvarsregistret, at det kan begrunde den foreslåede skærpelse.

Miljøstyrelsens bemærkninger

For at personer, der har overtrådt husdyrgødningsbekendtgørelsen, kan optages

i miljøansvarsregistret, er det en betingelse, at der i

husdyrgødningsbekendtgørelsen er hjemmel til at fastsætte straf om fængsel i

indtil 2 år. Det er således ikke tilstrækkeligt, at der i bekendtgørelsen alene er

hjemmel til at fastsætte bødestraf. Der henvises i øvrigt til høringsbrevet.

Der har siden den første husdyrgødningsbekendtgørelse fra 1986

været

bestemmelser om fastsættelse af straf i form af fængsel for forsætlige eller groft

uagtsomme overtrædelser af bekendtgørelsen, hvis der ved overtrædelsen er

voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller opnået eller tilsigtet en

økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

I forbindelse med den ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen, der trådte i

kraft den 1. august 2012 (bekendtgørelse nr. 764 af 28. juni 2012) faldt

bestemmelsen ud, hvilket ikke var tilsigtet. Dette korrigeres nu ved

genindsættelse af bestemmelsen om straf i form af fængsel.

Husdyrgødningsbekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der er med til at

sikre, at der ikke sker skade på vandmiljøet, og en overtrædelse heraf kan

forårsage alvorlige skader. Det er derfor Miljøstyrelsens vurdering, at der bør

være mulighed for fastsættelse af fængselsstraf og dermed optagelse i

miljøansvarsregistret. Desuden bemærkes det, at der i dag er optaget personer i

miljøansvarsregistret som har overtrådt husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre udkast til

ændringsbekendtgørelse.

Ad 6. § 42, stk. 4

–

konsekvensrettelse som følge af ændringen af § 16

L&F har foreslået, at der i § 42 i ændringsbekendtgørelsen indsættes et nyt stykke

med følgende ordlyd: ”§

16, stk. 2, gælder ikke for ensilagesiloer, der er etableret

før den 1. august 2014, for så vidt angår kravet om randbelægning og belægning

ved indkørsel, forudsat at siloen kun anvendes til ikke saftafgivende ensilage.”

Som begrundelse anfører L&F, at man er uenig med Miljøstyrelsen, at landbrugets

byggeblad 103.09.01, udgivet i oktober 1986 og revideret den 8. marts 2007, kan

anvendes til at hævde, at kravet om randbelægning ved ensilagesiloer allerede

gælder i dag, hvorved § 16, stk. 2 blot indeholder en præcisering af gældende

praksis. L&F anfører hertil, at byggebladet ikke er en generalisering af

byggeprincipper for ensilagesiloer, men alene et bud på, hvorledes en ensilagesilo

med afgrænsningsmur kan opføres. Endvidere peger L&F opå, at byggebladet ikke

er godkendt af Miljøstyrelsen.

Bekendtgørelse nr. 15 af 24/01/1986 om husdyrgødning og ensilage m.v.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

L&F mener derfor ikke, at byggebladet kan bruges som juridisk begrundelse for, at

der allerede i dag gælder et krav om randbelægning for ensilagesiloer.

Ifølge L&F indebærer § 16, stk. 2 i udkastet til ændringsbekendtgørelsen reelt en

skærpelse og ikke alene en præcisering, og bestemmelsen om randbelægning og

belægning ved indkørslen i ensilagesiloer skal derfor ikke gælde for anlæg, der er

etableret i perioden før ændringsbekendtgørelsen træder i kraft (1. august 2014).

Miljøstyrelsens bemærkninger

Miljøstyrelsen fastholder, at der med formuleringen i § 16, stk. 2, hvorefter

sidebegrænsningen på en ensilageplads eller -silo, enten skal bestå af en mur

eller en randbelægning, er tale om en præcisering af de gældende krav til

ensilagesiloer og -pladser.

Som § 16, stk. 1, er formuleret i den gældende husdyrgødningsbekendtgørelse er

der for så vidt angår ensilagepladser ingen tvivl om, at de enten skal være

omgivet af mur eller randbelægning, i det dette fremgår direkte af bestemmelsen.

For så vidt angår ensilagesiloer, som er nævnt i § 16, stk. 2, i den gældende

husdyrgødningsbekendtgørelse, fremgår det ikke tilsvarende klart. Baggrunden

herfor er,

at der ved anvendelse af ordet ”ensilagesilo” er blevet refereret til en

konstruktion, der definitorisk omfatter en opretstående silo eller en betonkasse,

dvs. en konstruktion omkranset af en mur.

Denne forståelse af den eksisterende bekendtgørelse underbygges af landbrugets

byggeblad, og dette er baggrunden for, at Miljøstyrelsen henviser til byggebladet

i høringsbrevet.

Det forhold, at der i praksis har udviklet sig en mellemting mellem en

ensilageplads og en -silo, medfører ikke, at kravene til ensilagepladser og

–siloer

ikke fortsat finder anvendelse. Såfremt L&F ønsker vurdering af en alternativ

konstruktion, skal der ske en dokumentation af de miljømæssige aspekter af

denne konstruktion, før der kan tages stilling hertil.

Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre udkast til

ændringsbekendtgørelse.

Ad 7. § 3, nr. 27 og § 30, stk. 2 - definition af frossen jord og regler for

udbringning på frossen jord

L&F henviser til, at Miljøstyrelsen i høringsbrevet henviser til diskussionen i 2013

om reglerne for udbringning af flydende husdyrgødning på frossen jord.

Miljøstyrelsen skriver, at styrelsen ikke på nuværende tidspunkt har fundet

anledning til at foreslå ændringer i bekendtgørelsen. L&F er ikke enig i denne

vurdering. Forløbet i foråret 2013 viste efter L&F´s opfattelse, at der i høj grad er

brug for ændringer af bekendtgørelsen på dette punkt. L&F gentager, med

henvisning til tidligere høringssvar fra 13. maj 2013, synspunktet om, at reglerne i

Danmark bør administreres som f.eks. i Tyskland, så en optøning af jorden i løbet

af dagen for udbringningen giver mulighed for udkørsel af flydende

husdyrgødning. L&F mener således, at definitionen af frossen bevokset jord (§ 3,

stk. 1, 27) skal ændres til et krav om optøning i 5 cm dybde, og suppleres med en

tilføjelse til § 30, stk. 2, om, at ved nedfældning, i etableret afgrøde, skal jorden

være optøet i nedfældningsdybden. Desuden ønsker L&F, at der er en mulighed for

kommunerne til i helt særlige tilfælde at dispensere for reglerne for udbringning

på frossen jord.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

L&F anfører, at

Aarhus Universitet/DCA har udarbejdet notatet ”Redegørelse

vedrørende udbringning af gylle på frossen

jord”. Konklusionen i DCA-notatet

at fastholde, at jorden skal være frostfri i minimum 15

cm’s dybde, før der må

køres gylle ud. L&F finder dette forståeligt ud fra en forskningsmæssig vurdering,

da der altid vil være risiko for, at udbringning af gylle kan give en utilsigtet

påvirkning af miljøet.

L&F er derfor fortsat af den opfattelse, at reglerne omkring anvendelse af

husdyrgødning var tilfredsstillende for både landmænd og miljø før, at de

specifikke regler om udbringning på frossen jord og definitionen af frossen jord

blev indført. Det anføres også hertil, at der igennem årene kun er konstateret

meget få situationer, hvor udkørsel af husdyrgødning i februar-marts måned har

givet anledning til forurening.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Miljøstyrelsen er enig med L&F i, at DCA-notatets konklusion er at fastholde, at

jorden skal være frostfri i minimum 15 cm´s dybde, før der må køres gylle ud.

L&F angiver, at reglerne omkring anvendelse af husdyrgødning var

tilfredsstillende for både landmænd og miljø før, at de specifikke regler om

udbringning på frossen jord og definitionen af frossen jord blev indført.

Miljøstyrelsen skal hertil bemærke, at da reglerne blev indført i 2012 angav L&F

dengang i høringssvaret,

at ”Landbrug & Fødevarer har noteret

sig, at

Nitratdirektivet stiller krav til udbringning af gødning på vandmættet,

oversvømmet, frossen og snedækket jord. Landbrug & Fødevarer lægger

afgørende vægt på, at definitionerne afklares og skrives direkte i bekendtgørelse

inden denne færdiggøres, så der ikke efterfølgende opstår tvivl om

fortolkningerne af vandmættet, oversvømmet, frossen jog snedækket jord.”

Miljøstyrelsen er enig i L&F’s tidligere angivne ønske om klarhed, og dette er

baggrunden for, at definitionerne blev skrevet direkte ind i bekendtgørelsen.

Miljøstyrelsen finder fortsat grundlag for, at reglerne klart og tydeligt fremgår

af bekendtgørelsen.

I forhold til det ønske som L&F nu fremætter om, at jorden er optøet, hvis den er

optøet i de øverste 5 cm, vil Miljøstyrelsen henvise til DCA-notatet, som klart

påviser en øget risiko for overfladeafstrømning ved en sådan grænse. Det skal i

den forbindelse nævnes, at overfladetab af husdyrgødning direkte til vandmiljøet

kan få store negative miljømæssige konsekvenser, hvorfor det er vigtigt at udvise

forsigtighed på området.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af udkast til

ændringsbekendtgørelsen, men Miljøstyrelsen er indstillet til at opdatere

vejledningen på området.

Ad 8. § 19, stk. 1

–

krav om gyllealarm

L&F mener ikke, at der skal opretholdes et krav om gyllealarm på anlæg til

opbevaring af flydende husdyrgødning, der er beliggende i risikoområde eller

mindre end 100 m fra vandløb og søer, hvis det af andre årsager er åbenlyst, at

lækket indhold fra beholderen eksempelvis ikke vil kunne løbe til en

overfladerecipient. L&F henviser i øvrigt til, at de tidligere har fremsendt en række

eksempler på situationer, hvor en gyllealarm ikke giver mening og udelukkende

giver en unødig investering og ekstra administrative byrder for landmanden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

L&F foreslår derfor, med henvisning til høringssvar af 13. maj 2013, at der indføres

en dispensationsmulighed i bekendtgørelsen, så kommunerne har mulighed for at

meddele dispensation fra reglerne i de tilfælde, hvor der ingen reel risiko er for, at

gyllen kan havne i en overfladerecipient, ligesom det bør være muligt at

dispensere, hvis der er tale om et teknisk anlæg som f.eks. et regnvandsbassin.

Endvidere skal kravet om krydsoverensstemmelse fjernes, da

reglerne om gyllealarmer er en ren dansk regel, som ikke findes i de andre EU

lande. Det er

L&F’s

klare opfattelse, at der er tale om en overimplementering af

Nitratdirektivet.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Miljøstyrelsen er i dialog med L&F om reglerne om gyllealarm, herunder med

udgangspunkt i de konkrete eksempler L&F har fremsendt.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af udkast til

ændringsbekendtgørelse.

Ad 9. § 28, stk. 3-5

–

Krav om nedfældning og alternativer til

nedfældning

L&F mener, at nedfældningskravet for gylle ved udbringning før såning (§ 28, stk.

3, nr. 1), bør bortfalde, fordi forskellen mellem ammoniakfordampning ved

nedfældning af gylle og ved udbringning af gylle før såning og en efterfølgende

nedharvning indenfor 6 timer er helt minimal. Forskellen bliver endnu mindre,

når gyllen forsures. Hvis nedfældningskravet opretholdes, vil L&F opfordre til, at

den nuværende § 28, stk. 5, forenkles væsentligt. Som reglerne er, stilles der

fordyrende og meget bureaukratiske krav, uden at det kan dokumenteres, at

reglerne har en reel miljøeffekt. L&F har følgende forslag:

1. Bestemmelsen om, at der skal udbringes forsuret gylle (eller anvendes

anden teknik fra Teknologilisten) på et vintersæd- eller vinterrapsareal

svarende til mindst 20 % af sortjordsarealet (20 %-reglen), hvis forsuring

anvendes som alternativ til nedfældning før såning, bør bortfalde.

2. Hvis 20 %-reglen opretholdes, bør bekendtgørelsen som minimum ændres

så

a. 20 %-reglen ikke gælder, hvis der anvendes stald- eller

tankforsuring, fordi al gyllen i så fald behandles.

b. reglen om, at kommunalbestyrelsen skal orienteres skriftligt,

erstattes af en bestemmelse om, at der på ejendommen foreligger

en plan for, hvilke arealer der er omfattet af anvendelsen af 20 % -

reglen

c. det ikke er et krav, at de arealer, som anvendes til opfyldelse af 20

%-reglen, skal ligge på samme bedrift.

L&F mener herved, at stald eller tankforsuring af gylle er et ligeværdigt alternativ

til nedfældning af gylle på sort jord. Dvs. stald- eller tankforsuring skal ikke følges

af et krav om overholdelse af 20 %-reglen. Ved stald- og tankforsuring sænkes pH

til et niveau, hvor der i praksis ikke er forskel på ammoniakfordampningen fra

nedfældet og forsuret gylle. Desuden vil tankforsuring eller staldforsuring

medføre, at forsuret gylle vil blive anvendt på hele arealet

–

også arealer uden

nedfældningskrav. En regel om, at stald- eller tankforsuring ikke skal følges af

ekstra krav om overholdelse af 20 %-reglen, vil efter L&F´s opfattelse være en klar

forenkling både for landmand og for myndighederne. Desuden vil det give

bedrifter uden vintersæd (typisk kvægbrug) mulighed for at anvende alternativer

til nedfældning på sort jord. Den samlede påvirkning af ammoniakfordampningen

vil ikke øges med denne regel. Den marginale stigning i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ammoniakfordampningen på de bedrifter, der ikke har vintersæd, vil blive

ophævet af, at der ved stald- og tankforsuring vil blive anvendt gylle på et langt

større vintersædsareal samlet end ved opretholdelse af 20 %-reglen.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Det ligger udenfor rammerne af denne bekendtgørelsesændring at ændre de

elementer i bekendtgørelsen, der følger af den politiske aftale fra 2006, ligesom

bekendtgørelsen heller ikke kan ændre på forhold, der er indarbejdet i lov om

miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, hvor det af lovbemærkningerne fremgår,

at der skal være et generelt krav om nedfældning af husdyrgødning på sort jord.

De af L&F foreslåede ændringer vedrørende husdyrgødningsbekendtgørelsens §

28, stk. 3-5, ligger ligeledes uden for denne bekendtgørelsesændring.

Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til ændring af udkast til

ændringsbekendtgørelse. Miljøstyrelsen har dog kommenteret synspunkterne

nedenfor.

Siden indførelsen af reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28 stk. 3-5, er

der ikke fremkommet ny dokumentation af effekten af forsuring på sort jord, som

påviser en højere effekt på ammoniakfordampningen. Miljøstyrelsen lægger

vægt på hovedprincippet og retningslinjerne for anvendelsen af Teknologilisten,

således at miljøeffekten skal være mindst lige så god, hvis der skal tillades en

anden teknologi, end den teknologi der er krav om i bekendtgørelsen. Det

betyder, at miljøeffekten ved f.eks. forsuring skal være mindst lige så god som

ved nedfældning, hvis forsuring skal være et alternativ. Da anvendelse af

forsuring på sort jord ikke giver den samme effekt på reduktion af

ammoniakfordampningen som nedfældning på sort jord, er det derfor

nødvendigt med en yderligere forsuring af jorde, hvor der ellers ikke er krav om

forsuring.

Som det fremgår af Teknologilisten, og den dokumentation der ligger bag, er

forsuring på sort jord ikke et ligevægtigt alternativ til nedfældning. For at den

samlede miljøeffekt skal være mindst den samme som ved nedfældning på sort

jord, skal arealet ved forsuring være mindst 0,2 hektar udlagt vintersæd, når der

er forsuret 1 hektar sort jord. Styrelsen vurderer, at det er nødvendigt, for at 20

% reglen skal kunne fungere, at kommunen orienteres om, hvor nedfældning

undlades. Hvis der ikke foreligger en sådan orientering, har

kommunalbestyrelsen ikke mulighed for at føre et effektivt tilsyn med

bestemmelsen. Miljøstyrelsen har desuden vurderet, at det ved et opfølgende

tilsyn er tilstrækkeligt, at der på bedriften foreligger de nødvendige oplysninger.

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at det vil gøre ordningen endnu mere

bureaukratisk, hvis det forsurede vintersædsareal kan være placeret på andre

bedrifter, idet dette vil forudsætte krav til indgåede aftaler, således at der kan ske

håndhævelse af forhold, som skyldes mangler hos tredje mand. I forhold til

bedrifter, hvor der er vilkår om staldforsuring, og hvor husdyrgødningen i stort

omfang udbringes på egen bedrift er Miljøstyrelsen enig i, at en enkelt

orientering til kommunen om dette forhold er tilstrækkelig og kan dække behovet

for orientering for de kommende år. Dette kan præciseres i en vejledning.