PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 417
Offentligt

Lovtidende A

Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

I medfør af § 7, stk. 1, nr. 11, § 7 a, stk. 1, §§ 13 og 16,

§ 19, stk. 5, §§ 67, 73, 80, 90 og 92 og § 110, stk. 3, i lov

om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. ju-

ni 2010, som ændret ved lov nr. 1273 af 21. december 2011,

lov nr. 446 af 23. maj 2012 og lov nr. 1149 af 11. december

2012, § 5, stk. 2 og 3, § 6, stk. 3, §§ 63, 78 og 92 i lov om

miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1486 af 4. december 2009, og § 21, stk. 2, og § 26, stk. 4,

i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plante-

dække, jf. lovbekendtgørelse nr. 500 af 12. maj 2013, og ef-

ter forhandling med fødevareministeren, fastsættes:

Kapitel 1

Bekendtgørelsens område

§ 1.

Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse

på erhvervsmæssigt dyrehold, herunder produktion, opbeva-

ring og anvendelse af husdyrgødning.

Stk. 2.

Reglerne finder desuden anvendelse på ejendomme

uden erhvervsmæssigt dyrehold, hvis der på ejendommen

anvendes eller opbevares husdyrgødning svarende til pro-

duktionen fra et erhvervsmæssigt dyrehold.

Stk. 3.

Reglerne vedrørende afgasset vegetabilsk biomas-

se, mineralsk gødning (handelsgødning), ensilage, restvand

og ludning af halm finder anvendelse på virksomheder om-

fattet af stk. 1 eller 2 samt på virksomheder, som er registre-

ret i Register for Gødningsregnskab, jf. § 2 i lov om jordbru-

gets anvendelse af gødning og om plantedække.

Stk. 4.

Undtaget fra bekendtgørelsens regler er butikker

med almindelig dyrehandel, zoologisk haver, dyreparker,

dyrehospitaler, forsøgsstalde, eksportisolationsstalde og dy-

rehold på politigårde.

Stk. 5.

Pelsdyrfarme med kødædende pelsdyr er ikke om-

fattet af reglerne i kapitel 2, 3, 6 og § 23.

§ 2.

Kommunalbestyrelsen kan ved godkendelser efter ka-

pitel 5 i lov om miljøbeskyttelse og tilladelser og godken-

delser efter §§ 10-12 eller § 16 i lov om miljøgodkendelse

m.v. af husdyrbrug fastsætte vilkår, der er mere vidtgående

end bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan meddele påbud, der er

mere vidtgående end bestemmelserne i denne bekendtgørel-

se, herunder i forbindelse med revurderinger efter kapitel 5 i

lov om miljøbeskyttelse og efter kapitel 4 i lov om miljø-

godkendelse m.v. af husdyrbrug.

Stk. 3.

Reglerne i denne bekendtgørelse finder ikke an-

vendelse, i det omfang de strider mod bestemmelser eller af-

gørelser truffet i medfør heraf om forebyggelse og bekæm-

pelse af husdyrsygdomme, zoonoser eller planteskadegørere

i anden lovgivning.

§ 3.

I bekendtgørelsen forstås ved:

Husdyrgødning: Fast gødning, ajle, gylle og mød-

dingsaft fra alle husdyr inklusiv mave- og tarmindhol-

det fra slagtede husdyr og forarbejdet og afgasset hus-

dyrgødning samt enhver blanding af husdyrgødning

og afgasset vegetabilsk biomasse.

Fast gødning: Faste ekskrementer og strøelse samt

forarbejdet gødning med en tørstofprocent over eller

lig med 12.

Flydende husdyrgødning: Ajle, gylle og møddingsaft

samt enhver sammenblanding af fast gødning med aj-

le, gylle og møddingsaft samt forarbejdet husdyrgød-

ning med en tørstofprocent under 12 og et kvælstof-

indhold over 0,3 kg N/ton.

Ajle: Urin, separeret fra den faste gødning.

Gylle: Blanding af faste ekskrementer og urin samt

eventuel strøelse.

Møddingsaft: Væske, der løber fra fast gødning under

opbevaringen på møddingen samt det regnvand, der

falder på møddingpladsen.

Ensilagesaft: Væske, der løber fra ensilage, herunder

sukkerroeaffald og lignende, under opbevaringen

bortset fra væske, der betragtes som restvand.

Restvand: Mælkerumsvand samt vand fra vask af pro-

dukter fra husdyrhold, foderrekvisitter og lignende fra

almindelig landbrugsdrift. Restvand omfatter desuden

fraktioner fra forarbejdningsanlæg med en tørstofpro-

cent under 12 og et kvælstofindhold under 0,3 kg N/

ton. Væske fra ensilagepladser med ikke-saftgivende

Denne bekendtgørelse indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod

forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, EF-Tidende 1991, nr. L 375, side 1, som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af

20. november 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 368. Bekendtgørelsen er notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som ændret ved direktiv 98/48/EF.

AL002998

Miljømin.,

Miljøstyrelsen, j.nr. MST-12411-00197

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10)

11)

12)

13)

14)

15)

16)

17)

ensilage og væske, der udelukkende er opsamlet fra

ensilagepladser senere end 1 måned fra ilægning af

saftgivende ensilage, og vand fra vask af fjerkræstalde

skal betragtes som restvand, hvis kvælstofindholdet er

under 0,3 kg N/ton.

Afgasset husdyrgødning: Tilbageværende materiale

efter produktion af biogas, hvor der udnyttes husdyr-

gødning eventuelt iblandet vegetabilsk biomasse og

affald under forudsætning af, at andelen af iblandet

affald ikke medfører, at reglerne om opbevaring og

anvendelse i bekendtgørelse om anvendelse af affald

til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen) finder an-

vendelse.

Afgasset vegetabilsk biomasse: Tilbageværende mate-

riale efter produktion af biogas, hvor der udnyttes ve-

getabilsk biomasse eventuelt iblandet affald under for-

udsætning af, at andelen af iblandet affald ikke med-

fører, at reglerne om opbevaring og anvendelse i be-

kendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsfor-

mål (Slambekendtgørelsen) finder anvendelse.

Vegetabilsk biomasse: Organisk stof dannet ved plan-

ters fotosyntese. Undtaget herfra er vegetabilsk bio-

masse, der er klassificeret eller klassificeres som af-

fald.

Forarbejdet gødning: Husdyrgødning eller afgasset

vegetabilsk biomasse, der er forarbejdet i et forarbejd-

ningsanlæg, hvorved der skabes produkter, der er for-

skellige fra udgangsmaterialet med hensyn til tørstof-

procent, sammensætning og koncentrationen af gød-

ningsstoffer.

Deltagelse i en produktionsmæssig sammenhæng: En

landbrugsbedrift, der har indgået en skriftlig aftale

med en eller flere bedrifter med kvæg, får eller geder

om, at hovedparten af afgrøderne fra bedriftens area-

ler afsættes til og anvendes på disse bedrifter med

kvæg, får eller geder.

Dyreenhed: En beregningsenhed, der for hver husdy-

rart beskriver antal dyr pr. dyreenhed ud fra gødnings-

produktionen ab lager. Opgørelsen af landbrugsbedrif-

tens samlede bestand af husdyr i dyreenheder sker på

grundlag af bedriftens bestand af husdyr fordelt på

husdyrarter og produktionsformer, jf. bilag 1.

En landbrugsbedrift: En driftsenhed, der anvendes til

landbrug, skovbrug, gartneri, frugtplantage, plante-

skole eller lignende jordbrugsvirksomhed. Driftsenhe-

den kan omfatte både ejede og forpagtede arealer.

Driftsenhedens arealer kan være med eller uden land-

brugspligt efter reglerne i lov om landbrugsejendom-

me.

Dybstrøelse: Fast gødning, hvor udskilt urin og vand-

spild opsuges af gødningen, ved at der løbende tilfø-

res halm eller andet tørstof.

Kompost: Dybstrøelse, som er omsat i stalden eller på

en møddingsplads. Dybstrøelse vurderes normalt

kompostlignende, hvis det har henligget i en stald 3-4

måneder i gennemsnit, dog 1-2 måneder for fjerkræ-

gødning.

18)

19)

20)

21)

22)

23)

24)

25)

26)

27)

28)

29)

30)

31)

32)

33)

34)

Erhvervsmæssigt dyrehold: Et dyrehold, som i hen-

hold til bekendtgørelse om miljøregulering af visse

aktiviteter anses for erhvervsmæssigt.

Mineralsk gødning (handelsgødning): Uorganiske

gødninger og urea, der indeholder hovednæringsstof-

ferne N eller P.

Alarmsystem: System, som kan registrere pludselige

fald af overfladen i beholderen til opbevaring af fly-

dende husdyrgødning og meddele dette elektronisk til

driftsherren.

Risikoområde: Områder, hvor terrænet skråner med

en gennemsnitlig hældning på mere end 6 grader fra

beholderen mod vandløb eller søer med et areal større

end 100 m².

Terrænændring: Terrænændring, der mindst kan tilba-

geholde 25 m³ flydende husdyrgødning.

Beholderbarriere: Barriere, eventuelt i form af jord-

vold, der mindst kan tilbageholde den del af beholde-

rens indhold, der er beliggende over terræn.

Vandmættet jord: Jord, hvor der kan samle sig frit

vand i revner og sprækker selv flere timer efter ned-

bør.

Oversvømmet jord: Jord, der er dækket af blankt

vand.

Frossen bar jord: Bar jord, hvor det pga. frost ikke er

muligt at nedbringe husdyrgødning. Overfladisk natte-

frost betragtes ikke som frossen jord, hvis jorden op-

tøs i løbet af dagen.

Frossen bevokset jord: Bevokset jord er frossen, indtil

den er optøet i hele pløjelagets dybde (mindst 15 cm).

Overfladisk nattefrost betragtes ikke som frossen jord,

hvis jorden optøs i løbet af dagen.

Snedækket jord: En mark, hvor mere end 90 pct. er

dækket af mere end 0,5 cm sne.

Opsamlingsanlæg: Anlæg placeret i tilknytning til

staldanlægget, hvor gødningen midlertidigt opsamles.

Fortank er opsamlingsanlæg for flydende husdyrgød-

ning. Opsamlingsanlæg omfatter ikke indretninger til

opsamling af gødning direkte under arealer med dyr

samt omrørebrønde i ringkanaler.

Løbegårde: Arealer med høj koncentration af dyr,

hvor næringsstofferne fra husdyrgødningen set over

en årrække ikke kan udnyttes på arealet.

Vintersæd: Vinterhvede, vinterbyg, vinterrug eller tri-

ticale.

Overdækning: Fast overdækning, tæt overdækning el-

ler anvendelse af en teknologi, der er optaget på Mil-

jøstyrelsens teknologiliste som en teknologi, der kan

erstatte fast overdækning eller tæt overdækning.

Fast overdækning: Flydedug, teltoverdækning eller

lignende.

Tæt overdækning: En tæt overdækning af et naturligt

flydelag, halm, letklinker eller lignende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Lokalisering af dyrehold

§ 4.

Etablering af anlæg, samt udvidelser og ændringer af

eksisterende dyrehold, der medfører forøget forurening, er

ikke tilladt

1) i et eksisterende eller, ifølge kommuneplanens ramme-

del, fremtidigt byzone- eller sommerhusområde,

2) i et område i landzone, der i lokalplan er udlagt til bo-

ligformål, blandet bolig og erhverv eller til offentlige

formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreati-

ve formål og lignende,

3) i en afstand mindre end 50 meter fra de i nr. 1 og 2

nævnte områder, eller

4) i en afstand mindre end 50 meter fra en nabobeboelse.

Stk. 2.

Dispensation til rideskoler og hestepensioner kan

dog meddeles af kommunalbestyrelsen. Dispensationen kan

gives på vilkår om særlige krav til driften af ejendommen,

indretning af stalde, møddinger m.v.

§ 5.

Etablering, udvidelse og ændring af hundekenneler

og andre hundehold med 5 eller flere voksne hunde over 18

uger er ikke tilladt i inden for følgende afstande:

1) 100 meter til nabobeboelse eller

2) 200 meter til eksisterende, eller ifølge kommunepla-

nens rammedel, fremtidigt byzoneområde eller som-

merhusområde samt områder i landzone, der i lokalplan

er udlagt til boligformål eller blandet bolig og erhverv

eller til offentlige formål med henblik på beboelse, in-

stitutioner, rekreative formål og lignende.

Stk. 2.

Etablering, udvidelser og ændring af hundepensio-

ner er dog ikke tilladt i en afstand nærmere end

1) 200 meter til nabobeboelse eller

2) 300 meter til eksisterende, eller ifølge kommunepla-

nens rammedel, fremtidigt byzoneområde eller som-

merhusområde samt områder i landzone, der i lokalplan

er udlagt til boligformål eller blandet bolig og erhverv

eller til offentlige formål med henblik på beboelse, in-

stitutioner, rekreative formål og lignende.

Stk. 3.

Hvor overholdelse af de i stk. 1 og 2 nævnte af-

stande ikke er mulig, kan kommunalbestyrelsen efter ansøg-

ning dispensere herfra. Dispensationen skal være ledsaget af

sådanne vilkår, at der ikke opstår nærliggende risiko for væ-

sentlig forurening eller gener for omgivelserne.

§ 6.

Etablering, udvidelse eller ændring af stalde og lig-

nende indretninger til dyr samt møddinger og åbne beholde-

re til husdyrgødning er ikke tilladt inden for følgende afstan-

de:

1) 50 meter til almene vandindvindingsanlæg,

2) 25 meter til andre vandindvindingsanlæg,

3) 15 meter til vandløb (herunder dræn) og søer over 100

m²,

4) 15 meter til offentlig vej og privat fællesvej,

5) 25 meter til levnedsmiddelvirksomhed,

6) 15 meter til beboelse på samme ejendom, eller

7) 30 meter til naboskel.

Stk. 2.

Beholdere til opbevaring af flydende husdyrgød-

ning må endvidere ikke etableres inden for en afstand af 100

meter til åbne vandløb og til søer over 100 m².

Stk. 3.

Ensilageoplag, ensilagebeholdere og lukkede be-

holdere til husdyrgødning samt beholdere til restvand må ik-

ke etableres indenfor de i stk. 1, nr. 1-5 og 7, nævnte afstan-

de.

Stk. 4.

Hvor overholdelse af de i stk. 1-3 nævnte afstande

ikke er mulig, kan kommunalbestyrelsen efter ansøgning

dispensere herfra. Dispensationen skal være ledsaget af så-

danne vilkår, at der ikke opstår nærliggende risiko for væ-

sentlig forurening eller gener for omgivelserne. Kommunal-

bestyrelsen kan herved påbyde, at anlægget placeres mere

hensigtsmæssigt for at hindre nærliggende risiko for væsent-

lig forurening eller gener for omgivelserne.

§ 7.

Etablering, udvidelse og ændring af et dyrehold til af-

græsning er ikke tilladt i de i § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte

områder samt inden for de i § 4, stk. 1, nr. 3 og 4, nævnte

afstande, jf. dog stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan dispense-

re herfra.

Stk. 2.

Foldarealer med afgræssende dyr er ikke omfattet

af afstandskravene i § 4 stk. 1, nr. 4, jf. dog stk. 3. Faciliteter

såsom læskure, fodertrug og drikketrug skal dog overholde

afstandskravene i § 4, stk. 1, nr. 4.

Stk. 3.

Husdyrbrug for mere end 15 dyreenheder, som har

folde til svin fra 35 kilo, og hvor der i folden er plads til me-

re end 15 svin, skal placeres mere end 50 meter fra skellet til

en ejendom, hvor der er nabobeboelse. Hvis nabobeboelsen

ligger mere end 50 meter fra skel, skal der mindst være en

afstand på 100 meter mellem nabobeboelsen og folden, såle-

des at afstandskravet reduceres svarende til det antal meter,

som ejendommen ligger længere væk fra skel end 50 meter.

Stk. 4.

Afstandene jf. stk. 3, måles fra foldens kant til nær-

meste punkt til skel eller nabobeboelse.

Stk. 5.

Afstandskravene i stk. 2, 2. pkt. og stk. 3 kan fravi-

ges, hvis naboer beliggende inden for de i § 4, stk. 1, nr. 4,

henholdsvis stk. 3 angivne afstande skriftlig tillader dette og

fremsender erklæring herom til kommunalbestyrelsen.

Kapitel 3

Indretning af stalde m.v.

§ 8.

Stalde, løbegårde og lignende indretninger til dyr skal

være indrettet således, at forurening af grundvand og over-

fladevand ikke finder sted. De skal have gulve udført af be-

standige materialer, som er uigennemtrængelige for fugt.

Gulve skal kunne modstå påvirkningerne fra dyrene og de i

stalden anvendte redskaber. Der skal etableres et hensigts-

mæssigt afløbssystem til opsamling af flydende husdyrgød-

ning og restvand i overensstemmelse med bestemmelserne i

§§ 22 og 23.

Stk. 2.

Husdyrgødning fra anlæg omfattet af stk. 1 skal

1) føres til opsamlingsanlæg,

2) føres til mødding eller anden lovlig indretning til opbe-

varing af fast gødning, jf. kapitel 5,

3) føres til opbevaringsanlæg for flydende husdyrgødning,

jf. kapitel 7,

4) udbringes direkte på arealer omfattet af § 27, eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

afsættes efter reglerne i § 33.

Stk. 3.

Fortanke skal have fast overdækning.

Stk. 4.

Fast gødning må maksimalt opbevares 1 dag i op-

samlingsanlæg.

Stk. 5.

Der må ikke tilbageføres husdyrgødning fra indret-

ninger og anlæg omfattet af stk. 2, nr. 2, til opsamlingsanlæg

eller anlæg eller indretninger omfattet af stk. 1.

Kapitel 4

Kapacitet af gødningsopbevaringsanlæg

§ 9.

For husdyrbrug eller andre landbrugsbedrifter, der

oplagrer husdyrgødning eller afgasset vegetabilsk biomasse,

skal opbevaringsanlæg have en kapacitet, der er tilstrække-

lig til, at udbringningen kan ske i overensstemmelse med

reglerne i kapitel 10 og 11 samt til, at udnyttelsen af næ-

ringsstofindholdet i husdyrgødningen og den afgassede ve-

getabilske biomasse opfylder kravene i bekendtgørelse om

jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Op-

bevaringsanlæg til husdyrgødning skal dog mindst have en

kapacitet svarende til 6 måneders tilførsel, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Den tilstrækkelige opbevaringskapacitet efter stk. 1

vil for husdyrgødning normalt svare til mindst 9 måneders

tilførsel, dog normalt mindst 7 måneders tilførsel for kvæg-

brug, hvor mindst 2/3 af dyreenhederne udgøres af kvæg, og

hvor dyrene går ude i sommerhalvåret.

Stk. 3.

Tilførslen opgøres som den mængde husdyrgød-

ning, der produceres i det givne tidsrum, beregnet ud fra, at

dyrene er på stald, samt hvad der i øvrigt tilledes anlægget,

herunder vaskevand og ensilagesaft. Ved opgørelsen kan

gødning opbevaret i overensstemmelse med § 13 dog frareg-

nes. Såfremt der foreligger specielle forhold, eksempelvis

hvor kødkvæg går ude en stor del af året, skal opbevarings-

kapaciteten minimum svare til den periode, hvor dyrene er

på stald.

Stk. 4.

Anlæg, der udelukkende anvendes til opbevaring

af ensilagesaft og restvand, skal have tilstrækkelig opbeva-

ringskapacitet til, at udbringning kan ske miljømæssigt for-

svarligt.

Stk. 5.

Kravet i stk. 1 om opbevaringskapacitet kan opfyl-

des ved, at der foreligger skriftlige aftaler om levering af

husdyrgødning eller afgasset vegetabilsk biomasse til opbe-

varing på anden ejendom eller levering til fælles biogasan-

læg, gødningsbehandlingsanlæg eller gødningsopbevarings-

anlæg. Sådanne opbevaringsaftaler skal have en varighed af

mindst 5 år. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere

krav til aftalernes udformning.

§ 10.

Såfremt der foretages ændringer, som har indflydel-

se på kapaciteten, jf. § 9, skal der indsendes en ny opgørelse

til kommunalbestyrelsen. Kopi af aftaler efter § 9, stk. 5,

skal ligeledes indsendes til kommunalbestyrelsen.

Kapitel 5

Opbevaring af fast gødning

§ 11.

Oplagring af fast gødning må kun ske på møddin-

ger, der er indrettet i overensstemmelse med § 12 eller i en

lukket container placeret på et befæstet areal med tæthed,

som angivet i § 12, stk. 4, og med afløb til en møddingsaf-

tbeholder eller lignende, jf. dog § 13. Fast gødning kan også

opbevares efter reglerne i kapitel 7.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan for landbrugsejendom-

me i landsbyer i særlige tilfælde tillade opbevaring af fast

gødning i markmødding, hvis det godtgøres, at det ikke er

muligt at opnå en miljømæssig tilfredsstillende opbevaring i

tilknytning til staldene.

Stk. 3.

En tilladelse skal være ledsaget af sådanne vilkår

for placering, indretning og drift af markmøddingen, at der

ikke opstår risiko for forurening af grundvandet, og at der

ikke kan ske afledning til vandløb (herunder dræn), søer

over 100 m² og kystvande. For markmøddinger gælder i øv-

rigt afstandsbestemmelserne i § 8, stk. 1, i lov om miljøgod-

kendelse m.v. af husdyrbrug.

§ 12.

Møddinger skal indrettes således, at overfladevand

fra omliggende arealer og tage ikke kan løbe ind på møddin-

garealet. Møddingsaft skal bortledes gennem dertil indrette-

de afløb, jf. kapitel 8.

Stk. 2.

Møddingens sidebegrænsning skal som minimum

bestå af en 1 meter høj mur eller en 2 meter bred randbelæg-

ning. Randbelægning og belægning ved indkørsel i møddin-

gen skal som minimum have 3 pct. fald mod afløb. Mød-

dingbund skal som minimum have 1 pct. fald mod afløb.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan tillade en anden form

for begrænsning, der giver tilsvarende sikkerhed for opsam-

ling af møddingsaften, jf. § 13.

Stk. 4.

Møddingbund og sidebegrænsning skal være ud-

ført af bestandige materialer, som er uigennemtrængelige for

fugt, og skal udføres således, at de kan modstå påvirkninger-

ne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra

den oplagrede gødning.

§ 13.

Kompost med et tørstofindhold på mindst 30 pct.

må uanset § 11 oplagres i marken. Oplaget skal opfylde af-

standskravene i § 8, stk. 1, i lov om miljøgodkendelse m.v.

af husdyrbrug og må ikke medføre risiko for forurening af

grund- eller overfladevand.

Stk. 2.

Kompost må højst oplagres samme sted i marken i

12 måneder, og markstakkene må ikke placeres samme sted

igen før efter 5 år.

Stk. 3.

Den ansvarlige for landbrugsbedriften (driftsher-

ren) skal føre årlige optegnelser over markstakkene. Opteg-

nelserne skal omfatte oplysninger om oplagringsperiode og

placering f.eks. ved angivelser på et kort.

§ 14.

Markmøddinger, jf. § 11, stk. 2, dybstrøelse, kom-

post og forarbejdet gødning med en tørstofprocent over eller

lig med 12 skal overdækkes med vandtæt materiale straks

efter udlægning, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

For øvrige typer fast gødning end angivet i stk. 1

gælder samme overdækningskrav, bortset fra ved lagre med

daglig tilførsel. f.eks. oplag af staldgødning etableret i for-

bindelse med traditionelle staldsystemer baseret på staldgød-

ning og ajle og evt. med udlægning i en gødningskegle.

Stk. 3.

I forbindelse med udbringning må der i marken

placeres midlertidige oplag af kompost uden overdækning i

op til en uge.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Opbevaring af ensilage og ludning af halm

§ 15.

Saftgivende ensilage, herunder ensilage af roetop,

roeaffald og ikke-forvejret græs, skal opbevares på ensilage-

plads eller i ensilagesilo.

§ 16.

Ensilagepladser, herunder ensilagesiloer skal indret-

tes således, at overfladevand fra omliggende arealer og tage

ikke kan løbe ind på ensilagepladsen, herunder ensilagesi-

loen. Ensilagesaft skal bortledes gennem dertil indrettede af-

løb, jf. kapitel 8.

Stk. 2.

Ensilagepladsens, herunder ensilagesiloens sidebe-

grænsning skal som minimum bestå af en 1 meter høj mur

eller en 2 meter bred randbelægning. De 2 meter randbelæg-

ning skal som minimum have 3 pct. fald mod afløb. Ensila-

gepladsens, herunder ensilagesiloens bund skal som mini-

mum have 1 pct. fald mod afløb.

Stk. 3.

Ensilagepladsens, herunder ensilagesiloens bund

og sidebegrænsning skal være udført af bestandige materia-

ler, som er uigennemtrængelige for fugt, og skal udføres så-

ledes, at de kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og red-

skaber ved fyldning og tømning og fra den oplagrede ensila-

ge.

Stk. 4.

Kravene gælder også for ensilagepladser, herunder

ensilagesiloer til opbevaring af ikke-saftgivende ensilage, jf.

dog stk. 5.

Stk. 5.

Kravene om sidebegrænsning, randbelægning og

afløb omfatter ikke ensilagepladser, der udelukkende anven-

des til oplagring af ensilage indpakket i vandtæt materiale

(wrapballer), såfremt pladsen og området omkring pladsen

friholdes for afgrøderester.

§ 17.

Der må ikke anvendes ammoniak til ludning af

halm.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder dog ikke i kommuner, der helt eller

hovedsageligt er beliggende inden for en af Danmarks Mete-

orologiske Institut (DMI) afgrænset region, når der i uge

31-33, uge 32-34, uge 33-35 eller uge 34-36 har været mere

end 14 nedbørsdøgn, hvor døgnnedbøren har været større

end eller lig med 0,1 mm nedbør i den pågældende region

ifølge opgørelser og definitioner fra DMI. Miljøstyrelsen an-

noncerer på internettet, hvilke kommuner der det pågælden-

de år er omfattet af 1. pkt.

Kapitel 7

Opbevaring af flydende husdyrgødning samt ensilagesaft,

afgasset vegetabilsk biomasse og restvand

§ 18.

Beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft,

afgasset vegetabilsk biomasse og restvand skal være udført

af bestandige materialer, som er uigennemtrængelige for

fugt. Beholderne skal dimensioneres i forhold til kapacite-

ten, således at de kan modstå påvirkning, herunder fra omrø-

ring, overdækning og tømning.

Stk. 2.

Tilsynsmyndigheden skal meddele påbud om af-

hjælpende foranstaltninger eller eventuelt nedlægge forbud

mod drift af anlægget, såfremt tilsynsmyndigheden konsta-

terer nærliggende risiko for sprængning eller lignende af en

beholder.

Stk. 3.

Tilsynsmyndigheden kan påbyde særlige foran-

staltninger, såfremt en af de i stk. 1 nævnte beholdere er an-

bragt således, at driftsforstyrrelser eller uheld kan medføre

alvorlige skader på vandindvindingsanlæg, vandløb, søer

over 100 m² og kystvande.

§ 19.

Beholdere til opbevaring af flydende husdyrgød-

ning, der er beliggende i et risikoområde eller beliggende

100 meter eller nærmere til vandløb eller søer over 100 m²,

skal være udstyret med et alarmsystem.

Stk. 2.

Beholdere til opbevaring af flydende husdyrgød-

ning, der er beliggende i et risikoområde og nærmere end

100 meter til vandløb eller søer over 100 m², skal senest den

1. oktober 2013 være udstyret med en beholderbarriere,

medmindre beholderen afvikles, og kommunalbestyrelsen

senest den 1. oktober 2013 har modtaget en afviklingsplan

for beholderen fra driftsherren, jf. stk. 5 og 6.

Stk. 3.

Beholdere til opbevaring af flydende husdyrgød-

ning, der er beliggende i et risikoområde og mere end 100

meter fra vandløb eller søer over 100 m², skal være udstyret

med en terrænændring.

Stk. 4.

Beholderbarrierer, jf. stk. 2 skal opfylde betingel-

serne i bilag 2.

Stk. 5.

Beholdere til opbevaring af flydende husdyrgød-

ning etableret i henhold til en anmeldelse, tilladelse eller

godkendelse meddelt før den 15. februar 2011 og omfattet af

stk. 2, skal senest være afviklet, når beholderen er 20 år

gammel, medmindre der opføres beholderbarrierer. Afvik-

ling skal dog tidligst være sket den 1. januar 2017, jf. dog

stk. 6.

Stk. 6.

Beholdere til opbevaring af flydende husdyrgød-

ning omfattet af den 8-årige retsbeskyttelse, jf. § 40, stk. 1, i

lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, skal uanset

stk. 5, tidligst være afviklet ved udløbet af retsbeskyttelses-

perioden, jf. dog samme lovs § 40, stk. 2.

§ 20.

Beholdere for flydende husdyrgødning og afgasset

vegetabilsk biomasse skal være forsynet med fast overdæk-

ning eller tæt overdækning, medmindre der anvendes en tek-

nologi, der er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste som

en teknologi, der kan erstatte fast overdækning eller tæt

overdækning, jf. dog stk. 3-5.

Stk. 2.

Beholdere, der udelukkende anvendes til opbeva-

ring af møddingsaft, ensilagesaft eller restvand er ikke om-

fattet af kravet om overdækning.

Stk. 3.

Beholdere for flydende husdyrgødning fra svin og

kødædende pelsdyr, der er etableret i henhold til en anmel-

delse, tilladelse eller godkendelse meddelt den 1. januar

2007 eller senere og mindre end 300 meter fra nabobeboelse

på etableringstidspunktet, skal være forsynet med fast over-

dækning.

Stk. 4.

Beholdere for flydende husdyrgødning, der ikke er

omfattet af stk. 3, og hvor der er mindre end 300 meter til

nabobeboelse, skal være forsynet med fast overdækning el-

ler tæt overdækning.

Stk. 5.

Beholdere for flydende husdyrgødning, der i hen-

hold til en tilladelse eller godkendelse meddelt den 1. januar

2007 eller senere er etableret helt eller delvist inden for eller

mindre end 300 meter fra de i § 7 i lov om miljøgodkendelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

m.v. af husdyrbrug angivne naturtyper, skal forsynes med

fast overdækning, medmindre der anvendes en teknologi,

der er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste som en tek-

nologi, der kan erstatte fast overdækning.

Stk. 6.

Driftsherren skal som led i en egenkontrolordning

løbende og regelmæssigt føre optegnelser i Miljøstyrelsens

logbog til dokumentation for, at overdækningen er tæt, eller

at teknologien, der kan erstatte fast overdækning eller tæt

overdækning, anvendes korrekt, jf. dog stk. 7. Miljøstyrel-

sen offentliggør en skabelon for logbogen på styrelsens

hjemmeside www.mst.dk. For beholdere forsynet med tæt

overdækning skal driftsherren mindst en gang om måneden

føre optegnelser i logbogen, herunder om tilstanden og tæt-

heden af overdækningen.

Stk. 7.

I følgende tilfælde stilles der ikke krav om førelse

af logbog:

1) For erhvervsmæssigt dyrehold til og med 3 dyreenhe-

der.

2) For beholdere forsynet med fast overdækning.

3) Ved anvendelse af en teknologi, hvor automatisk log-

ning ifølge Miljøstyrelsens anvisninger i tilstrækkelig

grad kan erstatte førelse af en manuel logbog.

Stk. 8.

Hvis tilsynsmyndigheden ved to tilsyn inden for 3

år konstaterer, at en tæt overdækning eller anvendelsen af en

teknologi, der er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste

som en teknologi, der kan erstatte fast overdækning eller tæt

overdækning er mangelfuld, skal tilsynsmyndigheden påby-

de den ansvarlige for forholdet at etablere fast overdækning,

jf. dog stk. 9. Ved det første tilsyn, hvor tilsynsmyndigheden

konstaterer, at overdækningen er mangelfuld, skal tilsyns-

myndigheden skriftligt indskærpe pligten til at overholde

overdækningskravene og oplyse om retsvirkningerne af en

manglende overholdelse, jf. 1. pkt. Tilsynsmyndigheden

skal i indskærpelsen fastsætte en rimelig frist til at lovliggø-

re den mangelfulde overdækning.

Stk. 9.

Tilsynsmyndigheden kan i særlige tilfælde, herun-

der hvis overtrædelsen af stk. 8 er undskyldelig, efter en

konkret vurdering undlade at stille krav om fast overdæk-

ning.

§ 21.

Beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning

med tæt overdækning, hvortil der pumpes, skal have dykket

indløb, der er sikret mod tilbageløb. Andre fyldningssyste-

mer skal udføres, således at flydelaget ikke brydes.

Stk. 2.

Beholdere til opbevaring af flydende husdyrgød-

ning må ikke være udstyret med spjæld eller lignende for-

bindelse til fortank, hvis beholderens højeste niveau er høje-

re end fortankens højeste niveau.

Stk. 3.

Pumperør monteret på åbne gyllebeholdere skal

enten svinges ind over beholderen og fastlåses i denne posi-

tion eller være forsynet med en afspærringsventil til pumpe-

røret eller lignende foranstaltning, når pumpen ikke anven-

des og ikke er under opsyn, f.eks. ved arbejdsdagens ophør.

Stk. 4.

Pumperør monteret på lukkede gyllebeholdere skal

være forsynet med en afspærringsventil til pumperøret eller

lignende foranstaltning, når pumpen ikke anvendes og ikke

er under opsyn f.eks. ved arbejdsdagens ophør.

Stk. 5.

Pumper, der anvendes til tømning af beholdere til

opbevaring af flydende husdyrgødning, skal være forsynet

med en timer eller lignende foranstaltning, der sikrer, at der

ikke kan pumpes mere gødning fra beholderen ad gangen,

end hvad der svarer til indholdet i en gyllevogn. Pumpning

fra en beholder til en anden beholder kan foretages uden ti-

mer, hvis det sikres at udslip undgås på anden måde, f.eks.

ved manuel overvågning eller et alarmsystem, jf. § 3, nr. 20.

Stk. 6.

Pumper skal være forsynet med en afbryder, som

sikrer, at pumpen ikke kan sættes i gang utilsigtet. Eldrevne

pumper skal, når de ikke anvendes og ikke er under opsyn

f.eks. ved arbejdsdagens ophør, afbrydes ved hovedtavlen.

Afbryderen skal aflåses eller opbevares under aflåste for-

hold.

Kapitel 8

Indretning af afløb

§ 22.

Afløb fra stalde, møddinger og ensilageoplag, sam-

le- og pumpebrønde skal føres gennem tætte, lukkede led-

ninger. Afløb, der kommer under pumpetryk, skal udføres

således, at de kan modstå påvirkninger fra pumpetrykket.

Afløb med tilhørende brønde skal udføres af autoriserede

kloakmestre i overensstemmelse med forskrifter for afløb,

som er anført i bygningsreglementet.

§ 23.

Afløb fra stalde skal føres til beholder for flydende

husdyrgødning.

Stk. 2.

Restvand kan føres til en beholder for flydende

husdyrgødning eller til en separat beholder.

§ 24.

Møddinger og ensilagepladser skal udføres således,

at der er afløb fra laveste punkt, og at tilstopning undgås.

Afløbet dimensioneres og udføres ifølge DS 432 Norm for

afløbsinstallationer. Afløbet skal føres til beholder, der op-

fylder bestemmelserne i kapitel 7.

Kapitel 9

Drift og vedligeholdelse

§ 25.

Opbevaringsanlæg for husdyrgødning, afgasset ve-

getabilsk biomasse, ensilagesaft og restvand skal tømmes så

ofte, at de ikke løber over.

Stk. 2.

Er møddingen begrænset af en randbelægning, må

der ikke lægges gødning på denne. Møddingen skal i øvrigt

benyttes på en sådan måde, at gødningen ikke flyder uden

for møddingen, eller der er risiko herfor.

Stk. 3.

På en ensilageplads må der ikke lægges ensilage på

randbelægningen.

§ 26.

De i kapitel 3-8 nævnte anlæg skal renholdes og

vedligeholdes, herunder beskyttes mod tæring, så at de til

enhver tid overholder bekendtgørelsens krav.

Kapitel 10

Anvendelse af husdyrgødning, afgasset vegetabilsk

biomasse, ensilagesaft og restvand

§ 27.

Næringsstofferne i husdyrgødning, afgasset vegeta-

bilsk biomasse, ensilagesaft og restvand må kun tilføres til

afgrøder, jf. dog stk. 2. Afgrøderne skal indeholde en kvæl-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stofnorm eller en retningsgivende norm for fosfor og kalium

ifølge lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om

plantedække og de i medfør heraf udstedte bekendtgørelser.

Stk. 2.

Afbrænding af husdyrgødning kan dog ske på mil-

jøgodkendte anlæg, der kan forbrænde affald i henhold til

reglerne i Miljøministeriets bekendtgørelse om anlæg, der

forbrænder affald.

§ 28.

Husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse

må ikke udbringes på lørdage samt søn- og helligdage på

arealer, der ligger nærmere end 200 meter fra byzone, som-

merhusområder eller områder i landzone, der ved lokalplan

er udlagt til boligformål.

Stk. 2.

Udbringning af flydende husdyrgødning og afgas-

set vegetabilsk biomasse må kun ske ved udlægning ved

slange eller slæbesko, nedfældning eller ved anvendelse af

en teknologi, der er omfattet af stk. 3.

Stk. 3.

På følgende arealer skal udbringning ske ved ned-

fældning, jf. dog stk. 4, 6 og 10:

1) Arealer uden etablerede afgrøder til høst.

2) Arealer med fodergræsmarker.

3) Arealer med frøgræs, for hvilke der ikke er indgået

kontrakt med frøavlsfirma om levering af frø i den

kommende sæson.

Stk. 4.

Nedfældning kan undlades, såfremt husdyrgødnin-

gen inden eller i forbindelse med udbringningen er behand-

let ved en teknik opført på Miljøstyrelsens teknologiliste

med mindst samme effekt på ammoniakfordampning i for-

bindelse med udbringning som nedfældning på den pågæl-

dende arealtype, jf. stk. 3, nr. 1-3, jf. dog stk. 7.

Stk. 5.

Driftsherren skal ved anvendelse af en teknik op-

ført på Miljøstyrelsens teknologiliste, som erstatning for

nedfældning, jf. § 28 stk. 4, opbevare dokumentation for at

have opnået en effekt svarende til nedfældning. Dokumenta-

tionen skal opbevares på bedriften i 5 år.

Stk. 6.

På arealer omfattet af stk. 3, nr. 1, kan nedfældning

endvidere undlades, såfremt husdyrgødningen på disse area-

ler og på et areal på samme bedrift med vintersæd eller vin-

terraps samme år i perioden fra 1. februar til høst inden eller

i forbindelse med udbringningen er behandlet ved en teknik

eller en kombination af teknikker opført på Miljøstyrelsens

teknologiliste i forhold til denne bestemmelse jf. dog stk. 7.

Følgende forudsætninger skal være opfyldt, for at bestem-

melsen kan anvendes:

1) Arealet med vintersæd eller vinterraps, hvor der anven-

des en teknik eller kombination af teknikker, skal have

en sådan størrelse, som det fremgår af Miljøstyrelsens

teknologiliste. Der kan ikke medregnes arealer, hvor

anvendelsen af disse teknikker allerede er et krav i hus-

dyrbrugets godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven el-

ler tilladelse eller godkendelse efter lov om miljøgod-

kendelse m.v. af husdyrbrug.

2) Driftsherren skal inden udbringningen af husdyrgød-

ningen på de i stk. 3, nr. 1, nævnte arealer sikre, at

kommunalbestyrelsen er orienteret skriftlig om, hvilke

arealer der er omfattet i den pågældende planperiode,

og hvilke teknikker der anvendes.

Efter afslutningen af udbringning af husdyrgødning på

arealer omfattet af stk. 6, nr. 1, 1. pkt., skal der på be-

driften foreligge dokumentation for, at der har været en

tilstrækkelig anvendelse af teknikken eller kombinatio-

nen af teknikker, som Miljøstyrelsens teknologiliste

kræver.

Stk. 7.

I de i stk. 1 nævnte områder kan nedfældning ikke

erstattes af teknikker, der ikke har mindst samme lugtredu-

cerende effekt som nedfældning.

Stk. 8.

Udbringning af flydende husdyrgødning eller fly-

dende husdyrgødning blandet med vand må ikke ske med

vandingskanon.

Stk. 9.

Udbringning af husdyrgødning, afgasset vegeta-

bilsk biomasse, ensilagesaft og restvand må ikke give anled-

ning til unødige gener.

Stk. 10.

Udbringning af flydende husdyrgødning på be-

drifter, som er autoriserede som økologiske i henhold til be-

kendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion, er dog

undtaget fra kravet om nedfældning på fodergræsmarker i

stk. 3 i perioden fra 1. februar til 1. maj.

§ 29.

I perioden fra høst, dog senest 1. oktober, til 1. fe-

bruar må der ikke udbringes flydende husdyrgødning eller

afgasset vegetabilsk biomasse. Undtaget herfra er udbring-

ning fra høst til 15. oktober på arealer med frøgræs, for hvil-

ke der er indgået kontrakt med frøavlsfirma om levering af

frø i den kommende sæson, og udbringning fra høst til 1.

oktober på følgende arealer:

1) Etablerede, overvintrende fodergræsmarker, herunder

marker med udlæg af græs eller kløvergræs udsået se-

nest i forbindelse med forårssåningen. Undtagelsen

omfatter dog ikke arealer med udlæg af græs eller klø-

vergræs i majs.

2) Arealer, hvor der den følgende vinter skal være vinter-

raps.

3) Arealer med veletableret grøngødning med gul sennep

eller olieræddike forud for sukkerroer, hvor der er ind-

gået kontrakt med en sukkerfabrik om afsætning af

sukkerroerne. Grøngødningen har ingen kvælstof eller

fosfor norm og er ikke lovpligtig i henhold til Fødeva-

reministeriets regler samt nedvisnes først eller nedplø-

jes efter 20. oktober.

Stk. 2.

Når der i en af Danmarks Meteorologiske Institut

(DMI) afgrænset region fra og med uge 30 og inden udgan-

gen af uge 38 samlet set har været 30 pct. mere nedbør end

klimanormalen ifølge opgørelser fra DMI for ugerne 30-38,

og der inden for den pågældende region fra og med uge 21

og inden udgangen af uge 38 samlet set har været mere ned-

bør end klimanormalen ifølge opgørelser og definitioner fra

DMI for ugerne 21-38, kan flydende husdyrgødning uanset

stk. 1 udbringes indtil 15. oktober på arealer, der er omfattet

af stk. 1, nr. 1-2, i kommuner, der helt eller hovedsageligt er

beliggende i den pågældende region. Miljøstyrelsen annon-

cerer på internettet, hvilke kommuner der det pågældende år

er omfattet af 1. pkt.

Stk. 3.

I perioden fra 15. november til 1. februar må der

ikke udbringes fast gødning, ensilagesaft og mineralsk gød-

ning (handelsgødning).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stk. 4.

I perioden fra 1. september til 1. marts må der ikke

udbringes flydende husdyrgødning i flerårige afgrøder uden

årlig høst.

Stk. 5.

I perioden fra høst til 1. november må der ikke ud-

bringes ensilagesaft, medmindre udbringningen sker på be-

voksede arealer eller på arealer, hvor der er afgrøder den

følgende vinter.

§ 30.

Husdyrgødning, fast og afgasset vegetabilsk bio-

masse, der udbringes på arealer uden etablerede afgrøder til

høst, skal nedbringes hurtigst muligt og inden 6 timer. Kan

dette ikke lade sig gøre grundet uforudseelige omstændighe-

der, skal nedbringningen finde sted, så snart det er muligt.

Stk. 2.

Husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, en-

silagesaft, restvand og mineralsk gødning (handelsgødning)

må ikke udbringes på en måde og på sådanne arealer, at der

er fare for afstrømning til vandløb, herunder dræn, søer over

100 m² og kystvande. Udbringning af husdyrgødning, afgas-

set vegetabilsk biomasse, ensilagesaft, restvand og mine-

ralsk gødning (handelsgødning) på vandmættet, oversvøm-

met, frossen eller snedækket jord er ikke tilladt.

Stk. 3.

Husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse og

mineralsk gødning (handelsgødning) må ikke udbringes på

stejle skråninger med en hældning på mere end 6° ned mod

vandløb, søer over 100 m² eller kystvande inden for en af-

stand af 20 meter fra vandløbets, søens eller kystvandets af-

grænsning ved daglige vande, jf. dog stk. 4.

Stk. 4.

På stejle skråninger med en hældning på mellem 6°

og 12° omfatter stk. 3 ikke

1) flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk bio-

masse, som nedfældes i parallel retning i forhold til det

nærliggende vandmiljø, og

2) flydende mineralsk gødning (handelsgødning).

Kapitel 11

Harmoniregler

§ 31.

På en landbrugsbedrift må der samlet højest udbrin-

ges en husdyrgødningsmængde og en mængde afgasset ve-

getabilsk biomasse svarende til 1,4 dyreenheder pr. ha pr.

planperiode (1. august - 31. juli), jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

På en landbrugsbedrift med kvæg, får eller geder

må husdyrgødningsmængden fra disse dyr på egen bedrift,

dog udbringes i en mængde svarende til 1,7 dyreenheder pr.

ha pr. planperiode.

Stk. 3.

På en landbrugsbedrift, hvor mindst 2/3 af husdyr-

holdet er kvæg, må der udbringes en husdyrgødningsmæng-

de og en mængde afgasset vegetabilsk biomasse svarende til

2,3 dyreenheder pr. ha pr. planperiode. Betingelserne nævnt

i bekendtgørelsens bilag 3 skal overholdes.

Stk. 4.

På landbrugsbedrifter omfattet af stk. 1 og 2 må

husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse højst ud-

bringes i en mængde svarende til 170 kg. N pr. ha pr. plan-

periode. På landbrugsbedrifter omfattet af stk. 3 må husdyr-

gødning og afgasset vegetabilsk biomasse højst udbringes i

en mængde svarende til 230 kg. N pr. ha pr. planperiode.

Stk. 5.

Bedrifter, der deltager i en produktionsmæssig

sammenhæng med de bedrifter, som er nævnt i stk. 2 og 3,

er ligeledes omfattet af disse bestemmelser, jf. § 3, stk. 1, nr.

13. Økologisk autoriserede bedrifter er ikke omfattet af be-

stemmelserne i stk. 3.

§ 32.

Mængden af udbragt husdyrgødning, jf. § 31,

stk. 1-4, beregnes ud fra den producerede mængde korrige-

ret for lagerforskydninger primo og ultimo i den pågældende

planperiode (1. august - 31. juli), jf. lov om jordbrugets an-

vendelse af gødning og om plantedække, samt den mængde

der er afgivet og modtaget i løbet af planperioden, jf. § 33,

stk. 1. Gødning afsat af græssende dyr medregnes som ud-

bragt, såfremt det afsættes på arealer, der kan medregnes

som harmoniarealer, jf. stk. 2. Korrektion for lagerforskyd-

ning skal beregnes ud fra 100 kg N pr. dyreenhed.

Stk. 2.

Harmoniarealer, jf. § 31, opgøres for hver planperi-

ode. Ved opgørelsen fraregnes de arealer med afgrøder, som

ikke har gødskningsnorm, jf. § 27, samt arealer, hvor hus-

dyrgødning ikke må anvendes eller under normale omstæn-

digheder ikke kan udbringes. Hvis der er stor afstand fra

harmoniarealerne til opbevaringsanlægget for husdyrgødnin-

gen, kan tilsynsmyndigheden kræve dokumentation for, at

arealerne reelt indgår i fordelingen af husdyrgødningen.

§ 33.

Hvis en landbrugsbedrift har en større mængde hus-

dyrgødning til rådighed, herunder gødning modtaget fra an-

dre bedrifter, end der må udbringes på bedriftens areal, jf.

§§ 31 og 32, skal der foreligge skriftlige aftaler, der sikrer,

at overskydende husdyrgødning afsættes til

1) en registreret virksomhed, jf. § 2 i lov om jordbrugets

anvendelse af gødning og om plantedække,

2) et biogasanlæg,

3) et fællesanlæg,

4) et forarbejdningsanlæg,

5) som forarbejdet husdyrgødning, jf. stk. 2,

6) et miljøgodkendt anlæg, der kan forbrænde affald i

henhold til reglerne i bekendtgørelse om anlæg, der

forbrænder affald, eller

7) eksport.

Stk. 2.

Forarbejdet husdyrgødning deklareret i henhold til

gødningsloven kan afsættes, såfremt det indberettes i hen-

hold til regler fastsat i medfør af lov om jordbrugets anven-

delse af gødning og om plantedække.

Stk. 3.

Den ansvarlige for et biogasanlæg, fællesanlæg,

forarbejdningsanlæg eller forbrændingsanlæg, der modtager

eller afsætter husdyrgødning, og som ikke er registreret i

anvendelse af gødning og om plantedække, skal indberette

hvem anlægget har modtaget husdyrgødning fra eller afsat

husdyrgødning til, i henhold til regler fastsat i medfør af lov

om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.

Stk. 4.

Det afsatte antal dyreenheder, jf. stk. 1, beregnes

ud fra den afsatte kvælstofmængde, jf. lov om jordbrugets

anvendelse af gødning og om plantedække, således at for-

holdet mellem dyreenheder og kvælstofindholdet svarer til

den pågældende gødningsproduktion inkl. forholdet mellem

dyreenheder og kvælstofindholdet for lagerforskydningen.

For gødning fra fælles gødningsanlæg (fælles biogasanlæg

og lignende) skal der dog foretages omregning til dyreenhe-

der ud fra en omregningsfaktor, hvor en dyreenhed svarer til

100 kg N ab lager.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stk. 5.

For husdyrgødning og afgasset vegetabilsk bio-

masse, som må udbringes med 1,4 dyreenhed per ha, kan

forholdet dog øges op til 120 kg N ab lager pr. dyreenhed

under følgende forudsætninger

1) gødningen forarbejdes ved separering,

2) det samlede antal dyreenheder i de dannede fraktioner

må ikke ændres i forhold til antal dyreenheder før for-

arbejdningen,

3) antal kg N pr. dyreenhed må kun øges i de dannede

fraktioner, som har en lavere koncentration af organisk

kvælstof end gødningen havde inden forarbejdningen,

4) ingen fraktion må have et forhold på mindre end 40 kg

N pr. dyreenhed.

§ 34.

Driftsherren skal kunne dokumentere, at harmoni-

reglerne i §§ 31 og 32 er opfyldt.

Stk. 2.

Dokumentation i form af forpagtningsaftale skal

indeholde oplysninger om arealets størrelse, aftaleparternes

navn, adresse, momsnummer (CVR-nr.), gyldighedsperio-

dens startdato, slutdato eller opsigelsesvarsel og dato for af-

talens indgåelse.

Stk. 3.

Dokumentation i form af aftale, jf. § 33, stk. 1 og

2, skal indeholde oplysninger som angivet i bekendtgørelse

om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.

Kapitel 12

Anmelderegler

§ 35.

Inden etablering, udvidelse eller ændring af de i

§§ 4-24 omhandlede anlæg skal der indgives anmeldelse af

byggeriet til kommunalbestyrelsen.

Stk. 2.

Anmeldelsen skal indeholde konstruktionstegnin-

ger m.v., som anført i bygningsreglementet, dokumentation

for, at de i §§ 4-24 nævnte krav til styrke, tæthed og bestan-

dighed opfyldes, samt angivelse af anlæggets placering i

forhold til vandindvindingsanlæg, vandløb (herunder dræn),

søer over 100 m2, kystvande, omgivende ejendomme, be-

byggelse, eksisterende eller ifølge kommuneplanen fremti-

digt udlagt byzone- og sommerhusområde, samt områder,

der i kommuneplanen og/eller lokalplan er udlagt til bolig-

formål eller blandet bolig og erhverv eller til offentlige for-

mål med henblik på beboelse, institutioner og lignende.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at anmeldel-

se skal ske på særlige skemaer.

Stk. 4.

Har kommunalbestyrelsen ikke inden 2 uger fra

modtagelsen af anmeldelsen gjort indsigelse, kan arbejdet

bringes til udførelse.

Stk. 5.

Hvis byggearbejdet kræver en tilladelse efter § 10

eller godkendelse efter §§ 11 eller 12 i lov om miljøgodken-

delse m.v. af husdyrbrug anses anmeldelse, jf. stk. 1 for in-

deholdt i ansøgningen herom.

Stk. 6.

Har kommunalbestyrelsen gjort indsigelse, må

bygge- og anlægsarbejder ikke påbegyndes, før kommunal-

bestyrelsen har meddelt afgørelse herom.

§ 36.

Inden etablering, udvidelse eller ændring af dyre-

hold inden for eksisterende anlæg omfattet af §§ 4-24 skal

der indgives anmeldelse heraf til kommunalbestyrelsen.

Stk. 2.

Anmeldelsen skal angive anlæggets placering i for-

hold til vandindvindingsanlæg, vandløb (herunder dræn), sø-

er over 100 m2, kystvande, omgivende ejendomme, bebyg-

gelse og eksisterende, eller ifølge kommuneplanen, fremti-

digt udlagt byzone- og sommerhusområde, samt områder,

der i kommuneplanen og/eller lokalplan er udlagt til bolig-

formål eller blandet bolig og erhverv eller til offentlige for-

mål med henblik på beboelse, institutioner og lignende.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at anmeldel-

se skal ske på særlige skemaer.

Stk. 4.

Har kommunalbestyrelsen ikke inden 2 uger fra

modtagelsen af anmeldelsen gjort indsigelse, kan etablerin-

gen, ændringen eller udvidelsen bringes til udførelse.

Stk. 5.

Såfremt forholdet kræver en tilladelse efter § 10 el-

ler en godkendelse efter §§ 11 eller 12 i lov om miljøgod-

kendelse m.v. af husdyrbrug, anses anmeldelse, jf. stk. 1, for

indeholdt i ansøgningen herom.

Stk. 6.

Har kommunalbestyrelsen gjort indsigelse, må eta-

blering, udvidelse eller ændring ikke påbegyndes, før kom-

munalbestyrelsen har meddelt afgørelse herom.

Kapitel 13

Administrative bestemmelser

§ 37.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne be-

kendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myn-

dighed, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende hus-

dyrbrug efter § 4, stk. 2, § 5, stk. 3, og § 6, stk. 4, kan dog

påklages efter reglerne i lov om miljøgodkendelse m.v. af

husdyrbrug.

§ 38.

For tilsyn, håndhævelse m.v. gælder reglerne i lov

om miljøbeskyttelse kapitel 9 og reglerne i lov om miljø-

godkendelse m.v. af husdyrbrug kapitel 5, dog således at

NaturErhvervstyrelsen udfører tilsynet med, at reglerne i ka-

pitel 11, bortset fra bestemmelsen i bilag 3, nr. 9, litra b, for

så vidt angår opbevaringskapacitet for gødning, overholdes.

§ 39.

Miljøstyrelsen kan godkende, at der i landbrugets

byggeblade fastsættes nærmere angivne driftsforskrifter, der

fraviger kravene i §§ 4-34, for anlæg, herunder staldsyste-

mer. Opførelse og drift af anlæg i overensstemmelse med

godkendte byggeblade er lovligt.

Stk. 2.

Miljøstyrelsen kan meddele dispensation fra be-

stemmelserne i §§ 4-34 til forsøgs-, test- udviklings- og de-

monstrationsprojekter med henblik på udvikling af miljøtek-

nologi til husdyrbrug.

§ 40.

Miljøstyrelsen kan ændre bekendtgørelsens bilag.

Kapitel 14

Straffebestemmelser

§ 41.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige

lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder bestemmelserne i §§ 7-10, § 11, stk. 1,

§§ 12-15, § 16, stk. 1-4, § 17, stk. 1, § 18, stk. 1, § 19,

stk. 2 og 3, § 20, stk. 1 og stk. 3-6, §§ 21-26, § 27,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stk. 1, § 28, stk. 1-6, § 29, stk. 1 og 3-5, § 30, stk. 1-3,

§ 31, § 33, stk. 1, og § 34,

2) undlader at efterkomme påbud efter § 18, stk. 2 og 3,

og § 20, stk. 8,

3) påbegynder bygge- og anlægsarbejder ved et af de i ka-

pitel 3-8 nævnte anlæg eller driver dette i strid med

§ 35, jf. § 91, stk. 1, nr. 5, i lov om miljøgodkendelse

m.v. af husdyrbrug,

4) etablerer, udvider, ændrer eller driver dyrehold i strid

med § 36, jf. § 91, stk. 1, nr. 5, i lov om miljøgodken-

delse m.v. af husdyrbrug,

5) undlader i strid med §§ 9 og 10 at indsende oplysninger

eller regnskaber, hindrer tilsynsmyndighedens adgang

til et ajourført regnskab over gødningsleverancer, eller

tilsidesætter krav til aftalernes udformning, jf. § 9,

stk. 5,

6) etablerer sådanne anlæg og staldsystemer, som efter

§ 39 er fritaget for at overholde kravene i §§ 4-34, i

strid med beskrivelserne i landbrugets byggeblade, el-

ler overtræder fastsatte driftsforskrifter, eller

7) overtræder vilkår i dispensationer og tilladelser med-

delt efter § 4, stk. 2, § 5, stk. 3, § 6, stk. 4, § 11, stk. 2,

og § 12, stk. 3.

Stk. 2.

Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis

overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsom-

hed, og hvis der ved overtrædelsen er

1) voldt skade eller fremkaldt fare for skade på natur, dyr,

planter, landskaber eller mennesker, eller de øvrige in-

teresser, som lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyr-

brug tilsigter at beskytte, jf. § 1 i lov om miljøgodken-

delse m.v. af husdyrbrug, herunder luft, vand, jord og

undergrund, eller

opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den på-

gældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso-

ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 15

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 42.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2014.

Stk. 2.

For virksomheder, der ved bekendtgørelsens ikraft-

træden har en godkendelse efter lov om miljøbeskyttelse ka-

pitel 5 eller en tilladelse eller godkendelse efter lov om mil-

jøgodkendelse m.v. af husdyrbrug §§ 10-12 eller § 16, træ-

der bekendtgørelsens bestemmelser i stedet for godkendel-

sens eller tilladelsens vilkår, i det omfang bekendtgørelsens

bestemmelser er mere vidtgående end vilkårene.

Stk. 3.

Afgørelser, som er truffet i medfør af regler nævnt

i stk. 2 samt tidligere bekendtgørelser, bevarer deres gyldig-

hed, indtil der efter denne bekendtgørelse, lov om miljøbe-

skyttelse eller lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug

træffes nye afgørelser eller bestemmes andet.

Stk. 4.

§ 16, stk. 4, gælder ikke for anlæg, der er etableret

før den 1. august 2002.

Stk. 5.

§ 20, stk. 8, 1. pkt., gælder ikke, hvis det første til-

syn, hvor der blev konstateret mangelfuld overdækning efter

§ 20, stk. 3, blev foretaget før den 1. august 2012.

Stk. 6.

Bekendtgørelse nr. 915 af 27. juni 2013 om er-

hvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. op-

hæves.

Miljøministeriet

IRSTEN

ROSBØL

/ Claus Torp

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

Bilaget indeholder de forskellige omregningsfaktorer, der skal anvendes ved beregning af dyreen-

heder, jf. § 3, nr. 14.

Afsnit A

Omregningsfaktorerne i dette afsnit, der svarer til omregningsfaktorerne i bilag 1 til bekendtgørelse nr.

1695 af 19. december 2006, skal anvendes ved:

a) Beregning af dyreenheder for så vidt angår harmonireglerne i perioden fra den 1. august 2007 til den

31. juli 2009.

b) Beregning af husdyrbrugets størrelse omregnet i dyreenheder ved behandlingen af ansøgning om eller

klage over tilladelse efter § 10 eller godkendelse efter §§ 11 og 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af

husdyrbrug, herunder ved behandlingen af hjemviste sager, hvis ansøgningen er indgivet til kommu-

nalbestyrelsen den 31. juli 2010 eller tidligere.

c) Vurderingen efter bilag 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendel-

se m.v. af husdyrbrug ved behandlingen af ansøgning om tilladelse eller godkendelse af husdyrbrug

efter §§ 10, 11, 12 eller godkendelse af arealer efter § 16 i lov om godkendelse m.v. af husdyrbrug,

hvis kommunalbestyrelsen har modtaget ansøgningen senest den 9. juli 2009 og inden den 1. august

2009 har visiteret ansøgningen og vurderet den som en fuldstændig ansøgning og senest den 31. de-

cember 2009 har truffet afgørelse om tilladelse eller godkendelse.

d) Vurderingen efter bilag 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendel-

se m.v. af husdyrbrug ved behandlingen af klage over tilladelse eller godkendelse af husdyrbrug efter

§§ 10, 11, 12 eller godkendelse af arealer efter § 16 i lov om godkendelse m.v. af husdyrbrug, hvis

kommunalbestyrelsen inden den 1. august 2009 har visiteret ansøgningen og senest den 31. december

2009 har truffet afgørelse om tilladelse eller godkendelse.

e) Vurderingen efter bilag 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendel-

se m.v. af husdyrbrug ved behandlingen af hjemviste sager vedrørende tilladelse eller godkendelse af

husdyrbrug efter §§ 10, 11, 12 eller godkendelse af arealer efter § 16 i lov om godkendelse m.v. af

husdyrbrug, hvis kommunalbestyrelsen inden den 1. august 2009 har visiteret ansøgningen og senest

den 31. december 2009 har truffet afgørelse om tilladelse eller godkendelse, og ansøgeren senest 4

uger efter at have modtaget meddelelsen om hjemvisningen har meddelt kommunalbestyrelsen, at

sagen ønskes behandlet efter omregningsfaktorerne i dette afsnit.

(Omregningsfaktorerne er fastsat ud fra normtal 2000, der er udarbejdet af Danmarks Jordbrugsforsk-

ning og offentliggjort i DJF-rapport nr. 36 (november, 2001). 1 dyreenhed (DE) er fastsat ud fra 100 kg N

ab lager per DE i det staldsystem med mindst kvælstoftab. Dyreenheder for kvæg er dog fastholdt på

samme niveau som i bekendtgørelse nr. 877 af 10. december 1998, hvor 1 dyreenhed blev fastsat som 100

kg N ab lager ud fra et gennemsnit af staldsystemer.)

Kvæg

Dyretype

Malkekøer tung race uden opdræt

Malkekøer Jersey uden opdræt

Småkalve kvier og stude 0-6 mdr. tung race

Småkalve kvier og stude 0-6 mdr. Jersey

Opdræt 6-28 mdr. tung race

Opdræt 6-25 mdr. Jersey

Ammekøer uden opdræt, under 400 kg

Enhed

1 årsko

1 årsdyr

Antal enheder til 1 dyreenheder

0,85

1,00

4,9

6,4

2,6

3,6

2,3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ammekøer uden opdræt, 400- 600 kg

Ammekøer uden opdræt, over 600 kg

Tyrekalve 0-6 mdr. tung race

Tyrekalve 6 mdr. -slagtning ( 440 kg ) tung race

Tyrekalve 0-6 mdr. Jersey

Tyrekalve 6 mdr. -slagtning ( 328 kg ) Jersey

Avlstyre tung race

Avlstyre Jersey

1 årsdyr

1 produceret dyr

1 årstyr

1,6

1,4

8,9

4,5

12,5

8,2

2,15

2,9

1) Ved afvigende vægtgrænser for tyre skal der korrigeres på følgende måde:

Tung race:

a) Fra fødsel til 6 måneder: 1600 kg tilvækst beregnes som 1 DE.

b) Fra 6 måneder til slagtning: 1000 kg tilvækst beregnes som 1 DE.

Jersey:

a) Fra fødsel til slagtning: 1500 kg tilvækst beregnes som 1 DE.

For ældre tyrekalve end 6 måneder beregnes korrektionen ud fra produktionen af tyrekalve fra 6 måne-

der til slagtning ligesom yngre tyrekalve end 6 måneder beregnes ud fra produktionen af tyrekalve fra 0-6

måneder.

Hvor den præcise vægt ikke kendes, fastsættes vægten til og med 13 mdr. på følgende måde:

Tyre af tung race: Fødselsvægten er 40 kg, tilvæksten 30 kg pr. måned op til 6 måneder og herefter 33

kg pr. måned. Tyre af ammekøer beregnes som tung race.

Jerseytyre: Fødselsvægten er 25 kg, tilvæksten 20 kg pr. måned op til 6 måneder og herefter 28 kg pr.

måned.

Avlstyre beregnes som tyre op til 440 kg for tyre af tung race og 328 kg for Jerseytyre.

2) På bedrifter, hvor opdrættet eller stude har en anden aldersmæssig sammensætning end ved normal

forekomst af opdræt i en kvægbesætning, skal antallet af årsdyr pr. DE beregnes ud fra gennemsnits-

alderen for opdrættet ud fra følgende formler:

a) Opdræt, tung race: Årsdyr per DE = 8,87/((gennemsnitsalder i mdr. *0,1124)+1,48).

b) Opdræt, Jersey: Årsdyr per DE = 8,90/((gennemsnitsalder i mdr*0,0866)+1,14).

Gennemsnitsalder i måneder skal angives som den gennemsnitlige alder i løbet af hele planperioden. Et

årsdyr beregnes som 365 foderdage.

Svin

Dyretype

Søer med grise til fravænning (4 uger~7,2 kg)

Smågrise fra 7,2 til 30 kg

Slagtesvin fra 30 til 102 kg

Enhed

1 årsso

1 produceret dyr

Antal enheder til 1 DE

4,3

175

3) Normalt opdræt af polte til erstatning af udsatte avlsdyr er indeholdt i »søer«, d.v.s. polte tæller som

søer fra 1. løbning. Indtil 102 kg beregnes polte som slagtesvin.

4) Ved afvigende vægtgrænser for smågrise og slagtesvin skal korrigeres på følgende måde:

a) Fra 7,2 - 40 kg: 4000 kg tilvækst beregnes som 1 DE.

b) Fra 40 - 87 kg: 2500 kg tilvækst beregnes som 1 DE.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

c) Fra vægte over 87 kg: 2000 kg tilvækst beregnes som 1 DE.

5) Ved en højere fravænningsvægt end 7,2 kg ændres omregningsfaktoren for søer med grise til fravæn-

ning på samme måde som nævnt under punkt 4). Ændringen beregnes ud fra det aktuelle antal patte-

grise.

Fjerkræ

Dyretype

Høner til ægproduktion

Hønniker til konsumægproduktion

Hønniker til HPR (Hvid Plymouth Rock)

Slagtekyllinger 32 dage

Slagtekyllinger 35 dage

Slagtekyllinger 40 dage

Slagtekyllinger 45 dage

Skrabekyllinger 56 dage

Økologiske slagtekyllinger 81 dage

Kalkuner tunge, hunner

Kalkuner tunge, hanner

Ænder

Gæs

Enhed

1 årsdyr

1 produceret

Antal enheder til 1 DE

167

1360

1050

4500

3900

2900

2400

2600

1200

340

190

900

290

6) Ved afvigende slagtealdre for kyllinger i intervallet 30-46 dage beregnes antal produceret per DE på

følgende måde:

For slagtekyllinger under 40 dage korrigeres med 200 producerede kyllinger per DE per dag.

Slagtekyllinger over 40 dage korrigeres med 100 producerede kyllinger per DE per dag.

Skrabekyllinger korrigeres med 100 producerede kyllinger per DE per dag.

Økologiske slagtekyllinger korrigeres med 25 producerede kyllinger per DE per dag.

Andre husdyrarter

Dyretype

Moderfår med lam

Geder med kid

Heste under 300 kg

Heste 300 kg-under 500 kg

Heste 500 kg-under 700 kg

Heste 700 kg og derover

Mink, ildere o.l.

Ræve, finnracon o.l.

Struds, voksne

Struds, opdræt 14 mdr.

Krondyr hind med kalv

Dådyr då med kalv

Enhed

1 årsfår

1 årsged

1 årshest

1 årstæve

1 årsdyr

1 produceret dyr

1 årsdyr

Antal enheder til 1 DE

4,9

2,9

2,3

1,9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7) For andre dyretyper end de i bilaget nævnte omregnes til dyreenheder ud fra følgende beregningsme-

toder (prioriteret rækkefølge):

Den producerede gødnings indhold af kvælstof, idet 1 dyreenhed svarer til 100 kg N ab lager ved det

staldsystem med mindst mulig kvælstoftab.

Opgørelse af foderforbrug, idet der regnes med 5000 foderenheder per DE.

Opgørelse af det faktiske indhold af næringsstoffer (analyse med tilhørende mængdeopgørelse), idet

100 kg N ab lager svarer til 1 DE.

8) For gødning fra fælles gødningsanlæg (fællesbiogasanlæg og lignende) kan der foretages omregning

til dyreenheder ud fra en omregningsfaktor, hvor en dyreenhed svarer til 100 kg N ab lager.

AFSNIT B

Omregningsfaktorerne i dette afsnit, der svarer til omregningsfaktorerne i punkt A i bilag 1 A til be-

kendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006, som indsat ved bilag 1 til bekendtgørelse nr. 717 af 2. juli

2009, skal anvendes ved:

a) Beregning af dyreenheder for så vidt angår harmonireglerne i perioden fra den 1. august 2009 til den

31. juli 2010.

(Omregningsfaktorerne er fastsat ud fra normtal 2008/2009, der er udarbejdet af Det Jordbrugsvidenska-

belige Fakultet, Aarhus Universitet (nu Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet).

1 dyreenhed (DE) er fastsat ud fra 100 kg N ab lager per DE i det staldsystem, hvor kvælstofindholdet i

husdyrgødningen er størst. Der tages dog ikke hensyn til forældede staldsystemer, og for visse dyretyper

tages heller ikke hensyn til, at en lille andel går på dybstrøelse.)

Kvæg

Dyretype

Enhed

Malkekøer tung race uden opdræt (9234 kg mælk) 1 årsko

Malkekøer Jersey uden opdræt (6555 kg mælk) 1 årsko

Opdræt og stude 0-6 mdr. tung race

1 årsdyr

Opdræt og stude 0-6 mdr. Jersey

1 årsdyr

Opdræt 6-27 mdr. tung race

1 årsdyr

Opdræt 6-25 mdr. Jersey

1 årsdyr

Ammekøer uden opdræt, under 400 kg

1 årsdyr

Ammekøer uden opdræt, 400-600 kg

1 årsdyr

Ammekøer uden opdræt, over 600 kg

1 årsdyr

Tyrekalve 0-6 mdr. tung race

1 produceret dyr

Tyrekalve 6 mdr. -slagtning (440 kg) tung race

1 produceret dyr

Tyrekalve 0-6 mdr. Jersey

1 produceret dyr

Tyrekalve 6 mdr. -slagtning (328 kg) Jersey

1 produceret dyr

Avlstyre tung race

1 årstyr

Avlstyre Jersey

1 årstyr

Antal enheder til 1 DE

0,75

0,88

3,7

5,0

2,0

2,7

2,3

1,6

1,4

8,5

4,0

11,5

5,1

1,8

2,4

1) Ved en mindre mælkeydelse end normen skal der korrigeres på følgende måde:

Tung race:

Omregningsfaktoren korrigeres ved lavere mælkeydelse end 9234 kg mælk, således at antal køer per DE

er 1/(0,5654+0,0000833*kg mælk).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Jersey:

Omregningsfaktoren korrigeres ved lavere mælkeydelse end 6555 kg mælk, således at antal køer per DE

er 1/(0,4356+0,000107*kg mælk).

Mælkeydelsen er den gennemsnitlige årsydelse i kg mælk fra ydelseskontrollen. Besætninger uden for

den officielle ydelseskontrol skal anvende leveret mælk per årsko * 1,07.

2) Ved afvigende vægtgrænser for tyre skal der korrigeres på følgende måde:

Tung race:

a) Fra fødsel til 6 måneder: 1530 kg tilvækst beregnes som 1 DE.

b) Fra 6 måneder til slagtning: 880 kg tilvækst beregnes som 1 DE.

Jersey:

a) Fra fødsel til 6 måneder: 1380 kg tilvækst beregnes som 1 DE

b) Fra 6 måneder til slagtning: 933 kg tilvækst beregnes som 1 DE

For ældre tyrekalve end 6 måneder beregnes korrektionen ud fra produktionen af tyrekalve fra 6 måne-

der til slagtning, ligesom yngre tyrekalve end 6 måneder beregnes ud fra produktionen af tyrekalve fra 0-6

måneder.

Hvor den præcise vægt ikke kendes, fastsættes vægten til og med 13 mdr. på følgende måde:

Tyre af tung race: Fødselsvægten er 40 kg, tilvæksten 30 kg pr. måned op til 6 måneder og herefter 33

kg pr. måned. Tyre af ammekøer beregnes som tung race.

Jerseytyre: Fødselsvægten er 25 kg, tilvæksten 20 kg pr. måned op til 6 måneder og herefter 28 kg pr.

måned.

Avlstyre beregnes som tyre op til 440 kg for tyre af tung race og 328 kg for Jerseytyre.

3) På bedrifter, hvor opdrættet eller stude har en anden aldersmæssig sammensætning end ved normal

forekomst af opdræt i en kvægbesætning, skal antallet af årsdyr pr. DE beregnes ud fra gennemsnits-

alderen for opdrættet ud fra følgende formler:

a) Opdræt, tung race, 0-6 mdr : Årsdyr per DE = 8,77/((gennemsnitsalder i mdr*0,146)+1,93)

b) Opdræt, tung race, 6-27 mdr : Årsdyr per DE = 8,68/((gennemsnitsalder i mdr*0,146)+1,93)

c) Opdræt, Jersey, 0-6 mdr : Årsdyr per DE = 9,02/((gennemsnitsalder i mdr*0,115)+1,46)

d) Opdræt, Jersey, 6-25 mdr : Årsdyr per DE = 8,76/((gennemsnitsalder i mdr*0,115)+1,46)

Gennemsnitsalder i måneder skal angives som den gennemsnitlige alder i løbet af hele planperioden. Et

årsdyr beregnes som 365 foderdage.

Svin

Dyretype

Søer med grise til fravænning (4 uger~7,3 kg)

Smågrise fra 7,3 til 32 kg

Slagtesvin fra 32 til 107 kg

Enhed

1 årsso

1 produceret dyr

Antal enheder til 1 DE

4,3

200

4) Normalt opdræt af polte til erstatning af udsatte avlsdyr er indeholdt i »søer«, d.v.s. polte tæller som

søer fra 1. løbning. Indtil 107 kg beregnes polte som slagtesvin.

5) Ved afvigende vægtgrænser for smågrise og slagtesvin skal der korrigeres på følgende måde:

a) Under 40 kg: 4940 kg tilvækst beregnes som 1 DE.

b) Fra 40-87 kg: 2910 kg tilvækst beregnes som 1 DE.

c) Fra vægt over 87 kg: 2000 kg tilvækst beregnes som 1 DE.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6) Ved en afvigende fravænningsvægt end 7,3 kg ændres omregningsfaktoren for søer med grise til fra-

vænning på samme måde som nævnt under punkt 5. Ændringen beregnes ud fra det aktuelle antal

pattegrise.

Fjerkræ

Dyretype

Høner til ægproduktion

Hønniker til konsumægproduktion

Hønniker til HPR (Hvid Plymouth Rock)

Slagtekyllinger 30 dage

Slagtekyllinger 32 dage

Slagtekyllinger 35 dage

Slagtekyllinger 40 dage

Slagtekyllinger 45 dage

Skrabekyllinger 56 dage

Økologiske slagtekyllinger 81 dage

Kalkuner tunge, hunner

Kalkuner tunge, hanner

Ænder

Gæs

Enhed

1 årsdyr

1 produceret

Antal enheder til 1 DE

167

1360

1050

4900

4500

3900

2900

2400

2600

1200

340

190

900

290

7) Ved afvigende slagtealdre for kyllinger i intervallet 30-46 dage beregnes antal produceret per DE på

følgende måde:

a) Slagtekyllinger under 40 dage korrigeres med 200 producerede kyllinger per DE per dag.

b) Slagtekyllinger over 40 dage korrigeres med 100 producerede kyllinger per DE per dag.

c) Skrabekyllinger korrigeres med 100 producerede kyllinger per DE per dag.

d) Økologiske slagtekyllinger korrigeres med 25 producerede kyllinger per DE per dag.

Andre husdyrarter

Dyretype

Moderfår med lam, kød- og malkegeder med kid

Mohairgeder med kid

Heste under 300 kg

Heste 300 kg-under 500 kg

Heste 500 kg-under 700 kg

Heste 700 kg og derover

Mink, ildere o.l.

Enhed

1 årsfår/ged

1 årsged

1 årshest

1 årstæve

Antal enheder til 1 DE

8,7

4,7

2,9

2,3

1,9

8) For andre dyretyper end de i bilaget nævnte omregnes til dyreenheder ud fra følgende beregningsme-

toder (prioriteret rækkefølge):

– Den producerede gødnings indhold af kvælstof, idet 1 dyreenhed svarer til 100 kg N ab lager ved

det staldsystem med mindst mulig kvælstoftab.

– Opgørelse af foderforbrug, idet der regnes med 5000 foderenheder per DE.

– Opgørelse af det faktiske indhold af næringsstoffer (analyse med tilhørende mængdeopgørelse),

idet 100 kg N ab lager svarer til 1 DE.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9) For gødning fra fælles gødningsanlæg (fællesbiogasanlæg og lignende) skal der foretages omregning

til dyreenheder ud fra en omregningsfaktor, hvor en dyreenhed svarer til 100 kg N ab lager.

AFSNIT C

Omregningsfaktorerne i dette afsnit, der svarer til omregningsfaktorerne i punkt B i bilag 1 A til bekendt-

gørelse nr. 1695 af 19. december 2006, som indsat ved bilag 1 til bekendtgørelse nr. 717 af 2. juli 2009 og

bilag 2 til bekendtgørelse nr. 949 af 29. juli 2010, skal anvendes ved:

a) Vurderingen efter bilag 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendel-

se m.v. af husdyrbrug ved behandlingen af ansøgning om tilladelse eller godkendelse af husdyrbrug

efter §§ 10, 11, 12 eller godkendelse af arealer efter § 16 i lov om godkendelse m.v. af husdyrbrug,

hvis ansøgningen er indgivet til kommunalbestyrelsen senest den 31. juli 2010, medmindre kommu-

nalbestyrelsen har modtaget ansøgningen senest den 9. juli 2009 og inden den 1. august 2009 har visi-

teret ansøgningen og vurderet den som en fuldstændig ansøgning og senest den 31. december 2009

har truffet afgørelse om tilladelse eller godkendelse.

b) Vurderingen efter bilag 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendel-

se m.v. af husdyrbrug ved behandlingen af klage over tilladelse eller godkendelse af husdyrbrug efter

§§ 10, 11, 12 eller godkendelse af arealer efter § 16 i lov om godkendelse m.v. af husdyrbrug, herun-

der ved behandlingen af hjemviste sager, hvis ansøgningen er indgivet til kommunalbestyrelsen se-

nest den 31. juli 2010, medmindre kommunalbestyrelsen inden den 1. august 2009 har visiteret an-

søgningen og vurderet den som en fuldstændig ansøgning og senest den 31. december 2009 har truf-

fet afgørelse om tilladelse eller godkendelse.

c) Vurderingen efter bilag 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendel-

se m.v. af husdyrbrug ved behandlingen af hjemviste sager vedrørende tilladelse eller godkendelse af

husdyrbrug efter §§ 10, 11, 12 eller godkendelse af arealer efter § 16 i lov om godkendelse m.v. af

husdyrbrug, hvis kommunalbestyrelsen inden den 1. august 2009 har visiteret ansøgningen og senest

den 31. december 2009 har truffet afgørelse om tilladelse eller godkendelse, medmindre ansøgeren

senest 4 uger efter at have modtaget meddelelsen om hjemvisningen har meddelt kommunalbestyrel-

sen, at sagen ønskes behandlet efter omregningsfaktorerne i afsnit A.

(Omregningsfaktorerne er fastsat ud fra normtal 2008/2009, der er udarbejdet af Det Jordbrugsvidenska-

belige Fakultet, Aarhus Universitet (nu Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet).

1 dyreenhed (DE) er fastsat ud fra 100 kg N ab lager per DE i det staldsystem, hvor kvælstofindholdet i

husdyrgødningen er størst. Der tages dog ikke hensyn til forældede staldsystemer, og for visse dyretyper

tages heller ikke hensyn til, at en lille andel går på dybstrøelse.)

Kvæg

Dyretype

Malkekøer tung race uden opdræt (9234 kg

mælk)

Malkekøer Jersey uden opdræt (6555 kg mælk)

Opdræt og stude 0-6 mdr. tung race

Opdræt og stude 0-6 mdr. Jersey

Opdræt 6-27 mdr. tung race

Opdræt 6-25 mdr. Jersey

Ammekøer uden opdræt, under 400 kg

Ammekøer uden opdræt, 400-600 kg

Ammekøer uden opdræt, over 600 kg

Enhed

1 årsko

1 årsdyr

Antal enheder til 1 DE

0,75

0,88

3,7

5,0

2,0

2,7

2,3

1,6

1,4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tyrekalve 0-6 mdr. tung race

Tyrekalve 6 mdr. -slagtning (440 kg) tung race

Tyrekalve 0-6 mdr. Jersey

Tyrekalve 6 mdr. -slagtning (328 kg) Jersey

Avlstyre tung race

Avlstyre Jersey

1 produceret dyr

1 årstyr

8,5

4,0

11,5

5,1

1,8

2,4

1) Ved afvigende mælkeydelse skal der korrigeres på følgende måde:

Tung race:

Omregningsfaktoren korrigeres, således at antal køer per DE er 1/(0,5654+0,0000833*kg mælk)

Jersey:

Omregningsfaktoren korrigeres således at antal køer per DE er 1/(0,4356+0,000107*kg mælk)

Mælkeydelsen er den gennemsnitlige årsydelse i kg mælk fra ydelseskontrollen. Besætninger uden for

den officielle ydelseskontrol skal anvende leveret mælk per årsko * 1,07

2) Ved afvigende vægtgrænser for tyre skal der korrigeres på følgende måde:

Tung race:

a) Fra fødsel til 6 måneder: 1530 kg tilvækst beregnes som 1 DE

b) Fra 6 måneder til slagtning: 880 kg tilvækst beregnes som 1 DE

Jersey:

a) Fra fødsel til 6 måneder: 1380 kg tilvækst beregnes som 1 DE

b) Fra 6 måneder til slagtning: 933 kg tilvækst beregnes som 1 DE

For ældre tyrekalve end 6 måneder beregnes korrektionen ud fra produktionen af tyrekalve fra 6 måne-

der til slagtning, ligesom yngre tyrekalve end 6 måneder beregnes ud fra produktionen af tyrekalve fra 0-6

måneder.

Hvor den præcise vægt ikke kendes, fastsættes vægten til og med 13 mdr. på følgende måde:

Tyre af tung race: Fødselsvægten er 40 kg, tilvæksten 30 kg pr. måned op til 6 måneder, og herefter 33

kg pr. måned. Tyre af ammekøer beregnes som tung race.

Jerseytyre: Fødselsvægten er 25 kg, tilvæksten 20 kg pr. måned op til 6 måneder, og herefter 28 kg pr.

måned.

Avlstyre beregnes som tyre op til 440 kg for tyre af tung race og 328 kg for Jerseytyre.

3) På bedrifter, hvor opdrættet eller stude har en anden aldersmæssig sammensætning end ved normal

forekomst af opdræt i en kvægbesætning, skal antallet af årsdyr pr. DE beregnes ud fra gennemsnits-

alderen for opdrættet ud fra følgende formler:

a) Opdræt, tung race, 0-6 mdr : Årsdyr per DE = 8,77/((gennemsnitsalder i mdr*0,146)+1,93)

b) Opdræt, tung race, 6-27 mdr : Årsdyr per DE = 8,68/((gennemsnitsalder i mdr*0,146)+1,93)

c) Opdræt, Jersey, 0-6 mdr : Årsdyr per DE = 9,02/((gennemsnitsalder i mdr*0,115)+1,46)

b) Opdræt, Jersey, 6-25 mdr : Årsdyr per DE = 8,76/((gennemsnitsalder i mdr*0,115)+1,46)

Gennemsnitsalder i måneder skal angives som den gennemsnitlige alder i løbet af hele planperioden. Et

årsdyr beregnes som 365 foderdage.

Svin

Dyretype

Enhed

Antal enheder til 1 DE

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Søer med grise til frav. (4 uger~7,3 kg)

Smågrise fra 7,3 til 32 kg

Slagtesvin fra 32 til 107 kg

1 årsso

1 produceret dyr

4,3

200

4) Normalt opdræt af polte til erstatning af udsatte avlsdyr er indeholdt i »søer«, d.v.s. polte tæller som

søer fra 1. løbning. Indtil 107 kg beregnes polte som slagtesvin.

5) Ved afvigende vægtgrænser for smågrise og slagtesvin skal korrigeres på følgende måde:

a) Under - 40 kg: 4940 kg tilvækst beregnes som 1 DE

b) Fra 40 - 87 kg: 2910 kg tilvækst beregnes som 1 DE

c) Fra vægt over 87 kg: 2000 kg tilvækst beregnes som 1 DE

6) Ved en afvigende fravænningsvægt end 7,3 kg ændres omregningsfaktoren for søer med grise til fra-

vænning på samme måde som nævnt under punkt 5. Ændringen beregnes ud fra det aktuelle antal

pattegrise.

Fjerkræ

Dyretype

Høner til ægproduktion

Hønniker til konsumægproduktion

Hønniker til HPR (Hvid Plymouth Rock)

Slagtekyllinger 30 dage

Slagtekyllinger 32 dage

Slagtekyllinger 35 dage

Slagtekyllinger 40 dage

Slagtekyllinger 45 dage

Skrabekyllinger 56 dage

Økologiske slagtekyllinger 81 dage

Kalkuner tunge, hunner

Kalkuner tunge, hanner

Ænder

Gæs

Enhed

1 årsdyr

1 produceret

Antal enheder til 1 DE

166

1400

1100

4200

3700

3000

2200

1700

2400

1300

310

170

820

270

7) Ved afvigende slagtealdre for kyllinger i intervallet 25-50 dage beregnes antal produceret per DE på

følgende måde:

a) Slagtekyllinger under 32 dage korrigeres med 250 producerede kyllinger per DE per dag.

b) Slagtekyllinger mellem 32-35 dage korrigeres med 233 producerede kyllinger per DE per dag.

c) Slagtekyllinger mellem 35-40 dage korrigeres med 160 producerede kyllinger per DE per dag.

d) Slagtekyllinger inkl. skrabekyllinger over 40 dage korrigeres med 100 producerede kyllinger per

DE per dag.

e) Økologiske slagtekyllinger korrigeres med 25 producerede kyllinger per DE per dag.

Andre husdyrarter

Dyretype

Moderfår med lam, kød- og malkegeder med kid

Mohairgeder med kid

Heste under 300 kg

Enhed

1 årsfår/ged

1 årsged

1 årshest

Antal enheder til 1 DE

8,7

4,7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Heste 300 kg-under 500 kg

Heste 500 kg-under 700 kg

Heste 700 kg og derover

Mink, ildere o.l.

1 årshest

1 årstæve

2,9

2,3

1,9

8) For andre dyretyper end de i bilaget nævnte omregnes til dyreenheder ud fra følgende beregningsme-

toder (prioriteret rækkefølge):

– Den producerede gødnings indhold af kvælstof, idet 1 dyreenhed svarer til 100 kg N ab lager ved

det staldsystem med mindst mulig kvælstoftab.

– Opgørelse af foderforbrug, idet der regnes med 5000 foderenheder per DE.

– Opgørelse af det faktiske indhold af næringsstoffer (analyse med tilhørende mængdeopgørelse),

idet 100 kg N ab lager svarer til 1 DE.

9) For gødning fra fælles gødningsanlæg (fællesbiogasanlæg og lignende) skal der foretages omregning

til dyreenheder ud fra en omregningsfaktor, hvor en dyreenhed svarer til 100 kg N ab lager.

AFSNIT D

Omregningsfaktorerne i dette afsnit, der svarer til omregningsfaktorerne i bilag 1 til bekendtgørelse nr.

1695 af 19. december 2006, som indsat ved bilag 1 til bekendtgørelse nr. 949 af 29. juli 2010, skal anven-

des ved:

a) Beregning af dyreenheder for så vidt angår harmonireglerne i perioden fra den 1. august 2010 til den

31. juli 2011.

b) Beregning af husdyrbrugets størrelse omregnet i dyreenheder, jf. §§ 10, 11 eller 12 i lov om miljø-

godkendelse m.v. af husdyrbrug ved behandlingen af ansøgning om eller klage over tilladelse efter

§ 10 eller godkendelse efter §§ 11 og 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, herunder ved

behandlingen af hjemviste sager, hvis ansøgningen er indgivet til kommunalbestyrelsen i perioden fra

den 1. august 2010 til den 31. juli 2011.

c) Vurderingen efter bilag 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendel-

se m.v. af husdyrbrug ved behandlingen af ansøgning om eller klage over tilladelse eller godkendelse

af husdyrbrug efter §§ 10, 11, 12 eller godkendelse af arealer efter § 16 i lov om godkendelse m.v. af

husdyrbrug, herunder ved behandlingen af hjemviste sager, hvis ansøgningen er indgivet til kommu-

nalbestyrelsen i perioden fra den 1. august 2010 til den 30. september 2012.

(Omregningsfaktorerne er fastsat ud fra normtal 2008/2009, der er udarbejdet af Det Jordbrugsvidenska-

belige Fakultet, Aarhus Universitet (nu Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet).

1 dyreenhed (DE) er fastsat ud fra 100 kg N ab lager per DE i det staldsystem, hvor kvælstofindholdet i

husdyrgødningen er størst. Der tages dog ikke hensyn til forældede staldsystemer, for visse dyretyper tag-

es heller ikke hensyn til, at en lille andel går på dybstrøelse, og for mink er der taget hensyn til, at erhver-

vet inden 2015 vil reducere kvælstofudskillelsen med 15 %. )

Kvæg

Dyretype

Malkekøer tung race uden opdræt (9234 kg

mælk)

Malkekøer Jersey uden opdræt (6555 kg mælk)

Opdræt og stude 0-6 mdr. tung race

Opdræt og stude 0-6 mdr. Jersey

Opdræt 6-27 mdr. tung race

Enhed

1 årsko

1 årsdyr

Antal enheder til 1 DE

0,75

0,88

3,7

5,0

2,0

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Opdræt 6-25 mdr. Jersey

Ammekøer uden opdræt, under 400 kg

Ammekøer uden opdræt, 400-600 kg

Ammekøer uden opdræt, over 600 kg

Tyrekalve 0-6 mdr. tung race

Tyrekalve 6 mdr. -slagtning (440 kg) tung race

Tyrekalve 0-6 mdr. Jersey

Tyrekalve 6 mdr. -slagtning (328 kg) Jersey

Avlstyre tung race

Avlstyre Jersey

1 årsdyr

1 produceret dyr

1 årstyr

2,7

2,3

1,6

1,4

8,5

4,0

11,5

5,1

1,8

2,4

1) Ved afvigende mælkeydelse skal der korrigeres på følgende måde:

Tung race:

Omregningsfaktoren korrigeres, således at antal køer per DE er 1/(0,5654+0,0000833*kg mælk)

Jersey:

Omregningsfaktoren korrigeres, således at antal køer per DE er 1/(0,4356+0,000107*kg mælk)

Mælkeydelsen er den gennemsnitlige årsydelse i kg mælk fra ydelseskontrollen. Besætninger uden for

den officielle ydelseskontrol skal anvende leveret mælk per årsko * 1,07.

2) Ved afvigende vægtgrænser for tyre skal der korrigeres på følgende måde:

Tung race:

a) Fra fødsel til 6 måneder: 1530 kg tilvækst beregnes som 1 DE

b) Fra 6 måneder til slagtning: 880 kg tilvækst beregnes som 1 DE

Jersey:

a) Fra fødsel til 6 måneder: 1380 kg tilvækst beregnes som 1 DE

b) Fra 6 måneder til slagtning: 933 kg tilvækst beregnes som 1 DE

For ældre tyrekalve end 6 måneder beregnes korrektionen ud fra produktionen af tyrekalve fra 6 måne-

der til slagtning, ligesom yngre tyrekalve end 6 måneder beregnes ud fra produktionen af tyrekalve fra 0-6

måneder.

Hvor den præcise vægt ikke kendes, fastsættes vægten til og med 13 mdr. på følgende måde:

Tyre af tung race: Fødselsvægten er 40 kg, tilvæksten 30 kg pr. måned op til 6 måneder og herefter 33

kg pr. måned. Tyre af ammekøer beregnes som tung race.

Jerseytyre: Fødselsvægten er 25 kg, tilvæksten 20 kg pr. måned op til 6 måneder, og herefter 28 kg pr.

måned.

Avlstyre beregnes som tyre op til 440 kg for tyre af tung race og 328 kg for Jerseytyre.

3) På bedrifter, hvor opdrættet eller stude har en anden aldersmæssig sammensætning end ved normal

forekomst af opdræt i en kvægbesætning, skal antallet af årsdyr pr. DE beregnes ud fra gennemsnits-

alderen for opdrættet ud fra følgende formler:

a) Opdræt, tung race, 0-6 mdr : Årsdyr per DE = 8,77/((gennemsnitsalder i mdr*0,146)+1,93)

b) Opdræt, tung race, 6-27 mdr : Årsdyr per DE = 8,68/((gennemsnitsalder i mdr*0,146)+1,93)

c) Opdræt, Jersey, 0-6 mdr : Årsdyr per DE = 9,02/((gennemsnitsalder i mdr*0,115)+1,46)

d) Opdræt, Jersey, 6-25 mdr : Årsdyr per DE = 8,76/((gennemsnitsalder i mdr*0,115)+1,46)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gennemsnitsalder i måneder skal angives som den gennemsnitlige alder i løbet af hele planperioden. Et

årsdyr beregnes som 365 foderdage.

Svin

Dyretype

Søer med grise til fravænning (4 uger~7,3 kg)

Smågrise fra 7,3 til 32 kg

Slagtesvin fra 32 til 107 kg

Enhed

1 årsso

1 produceret dyr

Antal enheder til 1 DE

4,3

200

4) Normalt opdræt af polte til erstatning af udsatte avlsdyr er indeholdt i »søer«, d.v.s. polte tæller som

søer fra 1. løbning. Indtil 107 kg beregnes polte som slagtesvin.

5) Ved afvigende vægtgrænser for smågrise og slagtesvin skal der korrigeres på følgende måde:

a) Under 40 kg: 4940 kg tilvækst beregnes som 1 DE.

b) Fra 40 - 87 kg: 2910 kg tilvækst beregnes som 1 DE.

c) Fra vægt over 87 kg: 2000 kg tilvækst beregnes som 1 DE.

6) Ved en afvigende fravænningsvægt end 7,3 kg ændres omregningsfaktoren for søer med grise til fra-

vænning på samme måde som nævnt under punkt 5. Ændringen beregnes ud fra det aktuelle antal

pattegrise.

Fjerkræ

Dyretype

Høner til ægproduktion

Hønniker til konsumægproduktion

Hønniker til HPR (Hvid Plymouth Rock)

Slagtekyllinger 30 dage

Slagtekyllinger 32 dage

Slagtekyllinger 35 dage

Slagtekyllinger 40 dage

Slagtekyllinger 45 dage

Skrabekyllinger 56 dage

Økologiske slagtekyllinger 81 dage

Kalkuner tunge, hunner

Kalkuner tunge, hanner

Ænder

Gæs

Enhed

1 årsdyr

1 produceret

Antal enheder til 1 DE

166

1400

1100

4200

3700

3000

2200

1700

2400

1300

310

170

820

270

7) Ved afvigende slagtealdre for kyllinger i intervallet 25-50 dage beregnes antal produceret per DE på

følgende måde:

a) Slagtekyllinger under 32 dage korrigeres med 250 producerede kyllinger per DE per dag.

b) Slagtekyllinger mellem 32-35 dage korrigeres med 233 producerede kyllinger per DE per dag.

c) Slagtekyllinger mellem 35-40 dage korrigeres med 160 producerede kyllinger per DE per dag.

d) Slagtekyllinger inkl. skrabekyllinger over 40 dage korrigeres med 100 producerede kyllinger per

DE per dag.

e) Økologiske slagtekyllinger korrigeres med 25 producerede kyllinger per DE per dag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre husdyrarter

Dyretype

Moderfår med lam, kød- og malkegeder med kid

Mohairgeder med kid

Heste under 300 kg

Heste 300 kg-under 500 kg

Heste 500 kg-under 700 kg

Heste 700 kg og derover

Mink, ildere o.l.

Enhed

1 årsfår/ged

1 årsged

1 årshest

1 årstæve

Antal enheder til 1 DE

8,7

4,7

2,9

2,3

1,9

8) For andre dyretyper end de i bilaget nævnte omregnes til dyreenheder ud fra følgende beregningsme-

toder (prioriteret rækkefølge):

Den producerede gødnings indhold af kvælstof, idet 1 dyreenhed svarer til 100 kg N ab lager ved det

staldsystem med mindst mulig kvælstoftab.

Opgørelse af foderforbrug, idet der regnes med 5000 foderenheder per DE.

Opgørelse af det faktiske indhold af næringsstoffer (analyse med tilhørende mængdeopgørelse), idet

100 kg N ab lager svarer til 1 DE.

9) For gødning fra fælles gødningsanlæg (fællesbiogasanlæg og lignende) skal der foretages omregning

til dyreenheder ud fra en omregningsfaktor, hvor en dyreenhed svarer til 100 kg N ab lager.

AFSNIT E

Omregningsfaktorerne i dette afsnit, der svarer til omregningsfaktorerne i bilag 1 til bekendtgørelse nr.

1695 af 19. december 2006, som indsat ved bilag 1 til bekendtgørelse nr. 949 af 29. juli 2010, og som

ændret ved bilag 1 til bekendtgørelse nr. 114 af 11. februar 2011, skal anvendes ved:

a) Beregning af dyreenheder for så vidt angår harmonireglerne i perioden fra den 1. august 2011 til den

31. juli 2012.

b) Beregning af husdyrbrugets størrelse omregnet i dyreenheder ved behandlingen af ansøgning om eller

klage over tilladelse efter § 10 eller godkendelse efter §§ 11 og 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af

husdyrbrug, herunder ved behandlingen af hjemviste sager, hvis ansøgningen er indgivet til kommu-

nalbestyrelsen i perioden fra den 1. august 2011 til den 30. september 2012.

(Omregningsfaktorerne er fastsat ud fra normtal 2008/2009, der er udarbejdet af Det Jordbrugsvidenska-

belige Fakultet, Aarhus Universitet (nu Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet).

1 dyreenhed (DE) er fastsat ud fra 100 kg N ab lager per DE i det staldsystem, hvor kvælstofindholdet i

husdyrgødningen er størst. Der tages dog ikke hensyn til forældede staldsystemer, for visse dyretyper tag-

es heller ikke hensyn til, at en lille andel går på dybstrøelse, og for mink er der taget hensyn til, at erhver-

vet inden 2015 vil reducere kvælstofudskillelsen med 15 %.)

Kvæg

Dyretype

Malkekøer tung race uden opdræt (9234 kg mælk)

Malkekøer Jersey uden opdræt (6555 kg mælk)

Opdræt og stude 0-6 mdr. tung race

Opdræt og stude 0-6 mdr. Jersey

Opdræt 6-27 mdr. tung race

Opdræt 6-25 mdr. Jersey

Enhed

1 årsko

1 årsdyr

Antal enheder til 1 DE

0,75

0,88

3,7

5,0

2,0

2,7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ammekøer uden opdræt, under 400 kg

Ammekøer uden opdræt, 400-600 kg

Ammekøer uden opdræt, over 600 kg

Tyrekalve 0-6 mdr. tung race

Tyrekalve 6 mdr. -slagtning (440 kg) tung race

Tyrekalve 0-6 mdr. Jersey

Tyrekalve 6 mdr. -slagtning (328 kg) Jersey

Avlstyre tung race

Avlstyre Jersey

1 årsdyr

1 produceret dyr

1 årstyr

2,3

1,6

1,4

8,5

4,0

11,5

5,1

1,8

2,4

1) Ved en mælkeydelse, som afviger fra 9234 kg (tung race) og 6555 kg (jersey), skal der korrigeres på

følgende måde :

Tung race:

Omregningsfaktoren korrigeres, således at antal årskøer per DE er 1/(0,56414+0,0000833*kg mælk)

Jersey:

Omregningsfaktoren korrigeres, således at antal årskøer per DE er 1/(0,43498+0,000107*kg mælk)

Mælkeydelsen er den gennemsnitlige årsydelse i kg mælk fra ydelseskontrollen. Besætninger uden for

den officielle ydelseskontrol, hvor der kun indgår en race, skal anvende leveret mælk per årsko * 1,07.

Besætninger uden for den officielle ydelseskontrol, hvori der indgår både jersey og tung race, skal an-

vende en mælkeydelse på henholdsvis 6555 og 9234 kg mælk korrigeret med følgende faktor:

(total leveret mælk * 1,07)/(antal årskøer af jersey * 6555 + antal årskøer af stor race * 9234)

2) Ved afvigende vægtgrænser for tyre skal der korrigeres på følgende måde:

Tung race:

a) Fra fødsel til 6 måneder: 1530 kg tilvækst beregnes som 1 DE

b) Fra 6 måneder til slagtning: 880 kg tilvækst beregnes som 1 DE

Jersey:

a) Fra fødsel til 6 måneder: 1380 kg tilvækst beregnes som 1 DE

b) Fra 6 måneder til slagtning: 933 kg tilvækst beregnes som 1 DE

For ældre tyrekalve end 6 måneder beregnes korrektionen ud fra produktionen af tyrekalve fra 6 måne-

der til slagtning, ligesom yngre tyrekalve end 6 måneder beregnes ud fra produktionen af tyrekalve fra 0-6

måneder.

Hvor den præcise vægt ikke kendes, fastsættes vægten til og med 13 mdr. på følgende måde:

Tyre af tung race: Fødselsvægten er 40 kg, tilvæksten 30 kg pr. måned op til 6 måneder og herefter 33

kg pr. måned. Tyre af ammekøer beregnes som tung race.

Jerseytyre: Fødselsvægten er 25 kg, tilvæksten 20 kg pr. måned op til 6 måneder, og herefter 28 kg pr.

måned.

Avlstyre beregnes som tyre op til 440 kg for tyre af tung race og 328 kg for Jerseytyre.

3) På bedrifter, hvor opdrættet eller stude har en anden aldersmæssig sammensætning end ved normal

forekomst af opdræt i en kvægbesætning, skal antallet af årsdyr pr. DE beregnes ud fra gennemsnits-

alderen for opdrættet ud fra følgende formler:

a) Opdræt, tung race, 0-6 mdr : Årsdyr per DE = 8,77/((gennemsnitsalder i mdr*0,146)+1,93)

b) Opdræt, tung race, 6-27 mdr : Årsdyr per DE = 8,68/((gennemsnitsalder i mdr*0,146)+1,93)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

c) Opdræt, Jersey, 0-6 mdr : Årsdyr per DE = 9,02/((gennemsnitsalder i mdr*0,115)+1,46)

d) Opdræt, Jersey, 6-25 mdr : Årsdyr per DE = 8,76/((gennemsnitsalder i mdr*0,115)+1,46)

Gennemsnitsalder i måneder skal angives som den gennemsnitlige alder i løbet af hele planperioden. Et

årsdyr beregnes som 365 foderdage.

Svin

Dyretype

Søer med grise til fravænning (4 uger~7,3 kg)

Smågrise fra 7,3 til 32 kg

Slagtesvin fra 32 til 107 kg

Enhed

1 årsso

1 produceret dyr

Antal enheder til 1 DE

4,3

200

4) Normalt opdræt af polte til erstatning af udsatte avlsdyr er indeholdt i »søer«, d.v.s. polte tæller som

søer fra 1. løbning. Indtil 107 kg beregnes polte som slagtesvin.

5) Ved afvigende vægtgrænser for smågrise og slagtesvin skal der korrigeres på følgende måde:

a) Under 40 kg: 4940 kg tilvækst beregnes som 1 DE.

b) Fra 40 - 87 kg: 2910 kg tilvækst beregnes som 1 DE.

c) Fra vægt over 87 kg: 2000 kg tilvækst beregnes som 1 DE.

6) Ved en afvigende fravænningsvægt end 7,3 kg ændres omregningsfaktoren for søer med grise til fra-

vænning på samme måde som nævnt under punkt 5. Ændringen beregnes ud fra det aktuelle antal

pattegrise.

Fjerkræ

Dyretype

Høner til ægproduktion

Hønniker til konsumægproduktion

Hønniker til HPR (Hvid Plymouth Rock)

Slagtekyllinger 30 dage

Slagtekyllinger 32 dage

Slagtekyllinger 35 dage

Slagtekyllinger 40 dage

Slagtekyllinger 45 dage

Skrabekyllinger 56 dage

Økologiske slagtekyllinger 81 dage

Kalkuner tunge, hunner

Kalkuner tunge, hanner

Ænder

Gæs

Enhed

1 årsdyr

1 produceret

Antal enheder til 1 DE

166

1400

1100

4200

3700

3000

2200

1700

2400

1300

310

170

820

270

7) Ved afvigende slagtealdre for kyllinger i intervallet 25-50 dage beregnes antal produceret per DE på

følgende måde:

a) Slagtekyllinger under 32 dage korrigeres med 250 producerede kyllinger per DE per dag.

b) Slagtekyllinger mellem 32-35 dage korrigeres med 233 producerede kyllinger per DE per dag.

c) Slagtekyllinger mellem 35-40 dage korrigeres med 160 producerede kyllinger per DE per dag.

d) Slagtekyllinger inkl. skrabekyllinger over 40 dage korrigeres med 100 producerede kyllinger per

DE per dag.

e) Økologiske slagtekyllinger korrigeres med 25 producerede kyllinger per DE per dag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre husdyrarter

Dyretype

Moderfår med lam, kød- og malkegeder med kid

Mohairgeder med kid

Heste under 300 kg

Heste 300 kg-under 500 kg

Heste 500 kg-under 700 kg

Heste 700 kg og derover

Mink, ildere o.l.

Enhed

1 årsfår/ged

1 årsged

1 årshest

1 årstæve

Antal enheder til 1 DE

8,7

4,7

2,9

2,3

1,9

8) For andre dyretyper end de i bilaget nævnte omregnes til dyreenheder ud fra følgende beregningsme-

toder (prioriteret rækkefølge):

Den producerede gødnings indhold af kvælstof, idet 1 dyreenhed svarer til 100 kg N ab lager ved det

staldsystem med mindst mulig kvælstoftab.

Opgørelse af foderforbrug, idet der regnes med 5000 foderenheder per DE.

Opgørelse af det faktiske indhold af næringsstoffer (analyse med tilhørende mængdeopgørelse), idet

100 kg N ab lager svarer til 1 DE.

9) For gødning fra fælles gødningsanlæg (fællesbiogasanlæg og lignende) skal der foretages omregning

til dyreenheder ud fra en omregningsfaktor, hvor en dyreenhed svarer til 100 kg N ab lager.

AFSNIT F

Omregningsfaktorerne i dette afsnit anvendes ved:

a) Beregning af dyreenheder for så vidt angår harmonireglerne i perioden fra den 1. august 2012 til den

31. juli 2013.

b) Beregning af husdyrbrugets størrelse omregnet i dyreenheder ved behandlingen af ansøgning om eller

klage over tilladelse efter § 10 eller godkendelse efter §§ 11 og 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af

husdyrbrug, herunder ved behandlingen af hjemviste sager, hvis ansøgningen er indgivet til kommu-

nalbestyrelsen i perioden fra den 1. oktober 2012 til den 31. september 2013.