PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 416
Offentligt

NOTAT

Den 26. juni 2014

Miljøvurdering af

Forslag til Landsplandirektiv for

Sjælsmark Kaserne

Miljørapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INDHOLD

MILJØRAPPORT

Indledning

Høring af andre myndigheder

Ikke-teknisk resumé

Planernes indhold

Redegørelse for forholdet til anden lovgivning og planlægning

Alternativer

Landsplandirektivets miljømæssige konsekvenser

7.1 Befolkningens levevilkår

- Trafik

- Kriminalitet

7.2 Menneskers sundhed

- Indeklima

- Støj fra militære aktiviteter

7.3 Jordbund

- Jordforurening og jordbund

7.4 Vand

- Overfladevand og grundvand

7.5 Landskab og kulturarv

- Landskabsværdier og bevaringsværdige bygninger

8. Overvågning

9. Referencer

Bilag

Bilag 1: Partshøringsnotat: Opsamling på høring vedr. afgrænsning af miljøvurde-

ring af landsplandirektiv for Sjælsmark Kaserne (Hasløv & Kjærsgaard

12.12.2013)

Bilag 2: Trafikanalyse (ViaTrafik 12.12.2013)

Bilag 3: PCB undersøgelser (Teknologisk Institut 22.10.2013)

Bilag 4: Beregning af den eksterne støjbelastning fra Høvelte-Sandholm-Sjæls-

mark øvelsesplads (FOFT 4.8.1998)

Bilag 5: Besvarelse af spørgsmål vedr. skydeaktiviteterne ift. frasalg af Sjælsmark

Kaserne (Grontmij A/S 12.2.2014)

Bilag 6: Vurdering af kendte forureningers betydning for ændret arealanvendelse

(DGE Miljø- og Ingeniørfirma 7.10.2013)

Bilag 7: Bevaringsværdige bygninger og landskabsværdier (Hasløv & Kjærsgaard

18.10.2013)

Miljørapporten er udarbejdet af Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfirma I/S for Udlæn-

dingestyrelsen i samarbejde med Naturstyrelsen, Forsvarets Bygnings- og Etablis-

sementstjeneste, Kulturstyrelsen, Miljøstyrelsen og Hørsholm Kommunes Team

Vej og Park.

Udarbejdet af: IJ/ESR

Kontrol: ESR

Ledelse: DBH

Juni 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Indledning

Baggrund

Som led i udmøntning

af lov nr. 430 af 1. maj 2013 om ændring af udlændingelo-

ven, kildeskatteloven og integrationsloven (adgang for asylansøgere til at arbejde

og bo uden for asylcentre mv. samt overdragelse af en del af politiets sagsbehand-

ling i den indledende fase af asylprocessen til Udlændingestyrelsen) har Natursty-

relsen efter en henvendelse fra Udlændingestyrelsen igangsat udarbejdelse af

Forslag til Landsplandirektiv for et permanent asylcenter på Sjælsmark Kaserne

efter planlovens § 3.

I forbindelse med forslag til landsplandirektiv skal der udarbejdes en miljøvurde-

ring af planen i overensstemmelse med Lov om miljøvurdering af planer og pro-

grammer.

På den baggrund sendte Naturstyrelsen i august 2013 Afgrænsningsrap-

port for miljøvurderingen i høring hos relevante myndigheder. Der er nærmere

redegjort for indholdet i høringssvarene i Partshøringsnotat vedr. afgrænsning af

miljøvurdering af landsplandirektiv for Sjælsmark Kaserne (Bilag 1).

Undersøgelsesprogram og -metoder

Som opfølgning på Afgrænsningsrapporten og Partshøringsnotatet blev der udar-

bejdet et undersøgelsesprogram for miljøvurderingen af landsplandirektiv for

Sjælsmark Kaserne, som således omfatter de miljøfaktorer, som sandsynligvis vil

blive påvirket af landsplandirektivets gennemførelse.

Miljørapporten er baseret på foreliggende viden. Der er foretaget yderligere under-

søgelser i nødvendigt omfang jf. bilagsoversigten.

Formål

Miljørapporten har til formål at vurdere, hvordan den fremtidige anvendelse, som

forslaget til landsplandirektivet muliggør, vil påvirke miljøet.

I miljørapporten vurderes miljøpåvirkningen af landsplandirektivet, herunder i

relevant omfang miljøpåvirkningen fra de forventelige efterfølgende foranstaltnin-

ger i form af anlægs- og omdannelsesaktiviteter.

Miljøvurderingen tager udgangspunkt i et scenarie, hvor området for landsplandi-

rektivet er fuldt udnyttet og sammenlignes med det såkaldte 0-scenarie, hvor om-

rådet bruges inden for de nuværende planbestemmelser.

Høring af andre myndigheder

I overensstemmelse med Lov om miljøvurdering af planer og programmer § 7 stk.

4 har Naturstyrelsen i perioden 23. august til 6. september 2013 foretaget en hø-

ring af berørte myndigheder forud for udarbejdelse af miljørapport til et forslag til

landsplandirektiv for etablering af asylcenter i den tidligere Sjælsmark Kaserne i

Hørsholm Kommune (Bilag 1).

Høringen har omfattet:



Hørsholm Kommune

Allerød Kommune

Fredensborg Kommune

Rudersdal Kommune

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Miljøministeriet, Naturstyrelsen

Kulturstyrelsen

Energistyrelsen

Region Hovedstaden

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste

Ved høringsfristens udløb den 6. september 2013 havde Naturstyrelsen modtaget

to høringssvar fra hhv. Hørsholm Kommune og Kulturstyrelsen.

Høringen har givet anledning til yderligere overvejelser om:



Landsplandirektivets planmæssige begrundelse

Forholdet til Fingerplan 2013

Naboers oplevelse af sikkerhed, kriminalitet og tryghed

Trafik og bløde trafikanters færdsel ved området

Støj fra øvelsesterræn og skydebane

Forurening i området

Byudvikling med ny bebyggelse på kasernen

Bevaring af bygninger, kulturmiljø og landskabsværdier

Høringen har ikke givet anledning til yderligere emner i miljøvurderingen.

3. Ikke-teknisk resumé

I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der gives et ikke-

teknisk resumé af miljørapporten.

Miljøvurderingen

Trafik

Det vurderes sammenfattende, at trafiksikkerheden for naboerne og områdets

nuværende trafikanter omkring Sjælsmarkvej vil blive forbedret ved etablering af

afværgeforanstaltninger med cykelsti og midterhelle og eventuelt fodgængerfelt og

med svingbaner fra begge retninger samt forbedret placering og adgang til busstop.

Etableres asylcentret uden de beskrevne foranstaltninger, vil trafiksikkerheden

blive forringet på grund af den forventede stigning i antallet af lette trafikanter,

men især i mængden af kørende trafik.

Det vurderes, at påvirkningen med trafikstøj vil blive forøget i uvæsentligt omfang.

Det vurderes, at påvirkningen med luftforurening ikke vil blive mærkbart forøget.

Kriminalitet

De foreliggende oplysninger giver ikke grundlag for at konkludere, om etablerin-

gen af centret vil påvirke kriminaliteten i lokalområdet, herunder oplevelsen af

tryghed.

Centeret vil blive indrettet med særlige afsnit for udlændinge udvist ved dom og

personer på tålt ophold med særligt fokus på sikkerhed, adgangskontrol og

overvågning. Landsplandirektivet muliggør endvidere etablering af

beredskabsbelysning.

Nordsjællands Politi vil i 2014 og 2015 arbejde aktivt på at forebygge borgernær

kriminalitet og utryghed omkring udrejsecenteret og det nærliggende Center

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sandholm. Politikredsen har med henblik herpå modtaget midler fra Rigspolitiets

særlige budgetpulje.

Der vil kunne fastlægges en registrering af den faktiske anvendelse af en evt.

beredskabsbelysning og af politiets tilstedeværelse i området i form af udrykninger

til centret og statistisk udvikling af anmeldelse af kriminalitet og indbrud i

lokalområdet.

Indeklima

Der er ved den gennemførte undersøgelse af udvalgte bygninger fundet indhold af

PCB i indeluften, som vurderes at være generel for de to områder Tingstedet og

belægningsbygningerne. Indholdet er væsentligt under Sundhedsstyrelsens ak-

tionsværdi på 300 ng/m

og er ikke i en størrelsesorden, der indebærer, at der bør

tages klimamæssige hensyn.

Generelt må maling i gangarealer og på stuer/sovesale i bygningerne 8-27 (belæg-

ningsbygningerne) betragtes som værende PCB-holdige og skal håndteres og be-

handles derefter. Derudover er der ikke fundet PCB-indhold i de udtagne prøver i

de prioriterede bygninger. I værksteds- og garageområdet, som kun er gennemgået

overfladisk, findes der bløde fuger, som erfaringsmæssigt kan indeholde PCB.

Støj fra militære aktiviteter

Et asylcenter på Sjælsmark Kaserne vil være støjfølsom anvendelse, beboelse. De

gældende regler indebærer, at der ved etablering af et asylcenter ikke ville kunne

skydes på Sjælsø skydebane med den eksisterende støjdæmpning. Støjbelastningen

fra aktiviteterne på øvelsesterrænet vil derimod ikke være et problem. Ved en

yderligere støjdæmpning af skydebanen med højere volde og en samtidig

nedsættelse af aktivitetsniveauet vil skydebanen fortsat kunne anvendes.

Der er i begyndelsen af juni 2014 givet en landzonetilladelse fra Allerød Kommune

til en forbedret støjdæmpning af skydebanen. Den nødvendige reduktion af

aktivitetsniveauet reguleres af miljøgodkendelsen fra Allerød Kommune.

Jordforurening og jordbund

Der er to områder, hvor formodet forurening ifølge de foreløbige undersøgelser

påkalder sig opmærksomhed, en olieudskiller og et drivmiddeldepot nord for

idrætsbygningen samt en nedgravet dieseltank mellem kommandobygning og

infirmeri.

Landsplandirektivet er i stor udstrækning uproblematisk i forhold til den konstate-

rede mulige forurening.

Der er dog områder, hvor den arealanvendelse, som landsplandirektivet giver

mulighed for, vil kræve yderligere undersøgelser og sandsynligvis også

efterfølgende tiltag (f.eks. fjernelse af forurening og/eller indeklimasikring). Det

drejer sig om den ovennævnte dieseltank ved bygning 2 og 7, som ikke umiddelbart

giver mulighed for anvendelse af de to bygninger til beboelse, helt eller delvist. Det

drejer sig endvidere om gårdrummene i ”værksteds-området”. Endelig drejer det

sig om det nordlige køreareal på den tidligere

losseplads ”Tippen”, som ønskes

anvendt til hhv. parkering og eventuelt nyt byggeri. For begge lokaliteter

(gårdrummene og kørearealet) vil det kræve hensyntagen til kortlagt forurening og

konstateret forurening at opføre ny bebyggelse til indkvartering (boligformål).

Sammenfattende vurderes det, at såfremt de foreslåede afværgeforanstaltninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

følges, vurderes den konstaterede og mulige forurening ikke at være et problem for

planens gennemførelse.

Ved eventuel ændret anvendelse eller ombygning af bygninger i delområde 3,

værkstedsområdet, kan der blive behov for nærmere forureningsundersøgelser.

Overfladevand og grundvand

Sjælsmark Kaserne ligger i et område, der er udpeget med særlige drikkevands-

interesser (OSD). I overensstemmelse med den statslige udmelding skal der

således redegøres for, hvorvidt den ændrede arealanvendelse er mindre

grundvandstruende end den eksisterende ramme giver mulighed for.

Det vurderes, at den nye anvendelse til asylcenter, som kan sidestilles med

boligformål, er mindre grundvandstruende end den hidtidige lovlige anvendelse,

som blandt andet omfatter kasernedrift, og at landsplandirektivet derfor er

undtaget fra redegørelseskrav/trinmodel.

Kulturarv og landskab

Kasernens hovedstruktur, den bevaringsværdige bebyggelse og de grønne, beva-

ringsværdige træk og enkelttræer og

–buske

bevares og vedligeholdes i overens-

stemmelse med de oprindelige intentioner og så vidt muligt med de oprindelige

materialer.

Inden for nærmere afgrænsede arealer kan der eventuelt opføres nye bygninger

som nybyggeri eller som erstatningsbyggeri med samme omfang og karakter som

de eksisterende bygninger.

Foreslået ny beplantning langs den sydlige afgrænsning af kasernen bør udføres

med samme tæthed, arter og karakter som lignende eksisterende beplantning på

kasernen med karakter af skovbryn.

Det er en kvalitet, at den bevaringsværdige bebyggelse og grønne, bevaringsværdi-

ge træk samt enkelttræer og -buske bevares. I forhold til de overordnede land-

skabsinteresser er det en forbedring, at perimeterhegnet langs den sydlige af-

grænsning trækkes ind i området og giver luft til en mere harmonisk overgang til

Sjælsmark Landsby.

Alternativer

Såfremt landsplandirektivet ikke gennemføres og området tages i brug til formål

inden for de nuværende planbestemmelser (0-alternativet), vil konsekvenserne

kunne være:



Muligvis en tilsvarende forøget trafik i området,

At de hidtidige militære aktiviteter og de deraf følgende støjpåvirkninger vil

kunne fortsætte,

At det alligevel bliver nødvendigt at håndtere de forureningsmæssige proble-

mer,

At der ikke vil blive en positiv effekt mht. bevaring og forbedring af bebyggelse

og beplantning, men heller ingen negativ effekt fra øget hegning, master og be-

lysning.

Kumulative effekter

Det er vanskeligt at vurdere i hvor høj grad, der vil forekomme kumulative trafikale

effekter mellem Center Sandholm og et center på Sjælsmark Kaserne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det nye asylcenter vil normalt have ca. 400 beboere, men i perioder op til 700

beboere. Det vurderes at kunne medføre en trafik på op mod 30 % mere til det nye

asylcenter end til Center Sandholm. I en normal situation med forventede 300

beboere vil trafikken dog formentlig være 40-50 % mindre end registreret til

Center Sandholm.

På Center Sandholm er registreret en omtrentlig fordeling med 40% biler, 50%

gående og 8% cykler og 2% øvrige trafiktyper (lastbil, MC/knallert og minibus).

I forhold til bløde trafikanter vurderes der uden tvivl at ville forekomme en

betydelig andel af gående og cyklende til og fra det nye udrejsecenter, som det er

registreret ved Center Sandholm.

Afværgeforanstaltninger

Trafik

På baggrund af de gennemførte trafikanalyser anbefales det, at der etableres

venstre- og højresvingsbane på Sjælsmarkvej. Der bør etableres en midterhelle ved

udkørslen fra asylcentret til Sjælsmarkvej. Fodgængerfelter kan overvejes, men er

ikke nødvendige i forhold til trafiksikkerhed. Der bør etableres cykelsti og gangsti

langs Sjælsmarkvej. Det anbefales endvidere, at der etableres fortov fra busstop

frem til adgangsvejen, at det vestgående busstop flyttes til efter adgangsvejen, og at

der etableres udstigningsperron, når der eventuelt etableres supercykelsti.

Kriminalitet

Det anbefales at foretage en løbende registrering af, hvor ofte og i hvilke

situationer beredskabsbelysningen bliver tændt. I en periode på f.eks. 3 år efter

etableringen af centret anbefales ført statistik over politiets tilstedeværelse i

området i form af udrykninger til centret og statistisk udvikling af anmeldelse af

kriminalitet og indbrud i lokalområdet.

Indeklima

Håndtering og fjernelse af PCB-holdige materialer skal ske efter gældende vejled-

ninger. Deraf følger, at bygherren i forbindelse med ombygninger/renoveringer er

forpligtiget via bygherrebekendtgørelsen og arbejdsmiljøloven til at undersøge,

analysere og registrere alle miljøskadelige stoffer i bygningerne inden

igangsætning af nedrivning, renovering m.v.

Det anbefales på det grundlag at gennemføre en supplerende detaljeret

gennemgang og prøvetagning for PCB af bygningerne i værksteds- og

garageområdet inden ibrugtagning, da der ikke er foretaget prøver i disse

bygninger, samt at malinger såvel udvendigt som indvendigt i alle bygninger bliver

undersøgt for bly og kviksølv, inden renovering, ombygning eller nedrivning

iværksættes. Endelig anbefales det, at varmeinstallationer, gulvbelægninger samt

fliser på vægge og gulve undersøges for indhold af asbest, da disse med stor

sandsynlighed indeholder asbest.

Støj fra militære aktiviteter

Påvirkningen med støj kan reduceres til gældende grænseværdier ved støjdæmp-

ning af skydebanen og ved reduktion af aktivitetsniveauet på skydebanen.

Jordforurening og forurening

De mulige forureninger ved bygning 2, 7 og 28 bør undersøges nærmere, hvis disse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bygninger skal ibrugtages til beboelse, da det ikke på det foreliggende grundlag kan

afgøres, om der er foretaget de nødvendige undersøgelser i forhold til at

dokumentere et tilfredsstillende indeklima i disse bygninger.

Kulturarv og landskab

Nedrives bygninger, bør de oprindelige grønne ”kiler” i randen af ”værkstedsområ-

det” ud til det åbne landskab genskabes.

Ny hegning, belysning og overvågningsudstyr bør begrænses mest muligt både i

forhold til højden på master, lysstyrken og afskærmning af belysning og antallet af

gange på året, hvor en beredskabsbelysning er i brug. Den eksisterende belysning

på kasernen bør fungere som almindelig belysning.

Nye lysmaster i op til 15 meters højde til beredskabsbelysning bør, hvis de opføres

i en større højde end eksisterende master på kasernen, udføres med vandret

afskærmede armaturer for at mindske lysforurening af omgivelserne.

Påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning

Overvågning af planens indvirkning på miljøet vil ske gennem myndighedernes

kontrol med overholdelsen af byggeloven og jordforureningsloven.

Trafikafviklingen omkring området vil blive overvåget i forbindelse med kommu-

nens generelle bestræbelser på at afvikle trafikken bedst muligt.

Hvis det skønnes hensigtsmæssigt, vil Nordsjællands Politi kunne beslutte at

registrere sin tilstedeværelse i området i form af udrykninger til centret og

statistisk udvikling af anmeldelse af kriminalitet og indbrud i lokalområdet.

Udlændingestyrelsen og Kriminalforsorgen vil kunne beslutte at iværksætte en

løbende registrering af, hvor ofte og i hvilke situationer beredskabsbelysningen

bliver tændt.

4. Planernes indhold

Forslag til Landsplandirektiv for Sjælsmark Kaserne

Forslaget til landsplandirektiv har til formål at muliggøre indretning af asylcenter

på den nedlagte Sjælsmark Kaserne. Landsplandirektivet er afgrænset til Sjæls-

mark Kaserne med sportsplads og boliger ved Tingstedet. Afgrænsning og anven-

delse af landsplandirektivet fremgår af det tilhørende kortbilag 2 (Figur 1).

Landsplandirektivet fastlægger, at der på kasernen kan indrettes og drives et asyl-

center med op til 700 indkvarterede med de dertil hørende funktioner. Området

opdeles i 5 delområder, hvoraf delområde I og V kan anvendes til indkvartering

samt diverse servicefunktioner, institutionsformål og administration. De øvrige

delområder kan anvendes til depot og opbevaring, garager, idrætsformål, mindre

lagervirksomhed med eller uden tilknytning til asylcentret mv. Nyopførte bygnin-

ger i delområder II og IV kan dog også anvendes til indkvartering.

Der kan kun opføres nye bygninger med samme omfang, placering og taghældning

som eksisterende bygninger som erstatning for disse eller inden for nærmere

afgrænsede arealer til nybyggeri.

Bebyggelsens samlede bruttoetageareal må maksimalt øges med 4.000 m

fra de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eksisterende 39.000 m

Der kan opsættes maksimalt 15 rørmaster med en højde på op til 15 meters højde

med en nærmere fastsat placering til beredskabsbelysning, som kun tændes ved

særlige hændelser.

Der kan etableres en gangbro over den interne kørevej.

Figur 1: Kortbilag 2 fra forslag til landsplandirektiv (Naturstyrelsen 2014).

Anvendelse:

Delområde I

–

Indkvartering, servicefunktioner, institutionsformål, parkering.

Delområde II

–

Depot og opbevaring, garager, mindre lager, aktivering, parkering.

Delområde III

–

Idræts- og institutionsformål, aktivering.

Delområde IV

–

Køreanlæg, parkering.

Delområde V

–

Indkvartering, administration, service, institutionsformål,

aktivering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der gives mulighed for at indhegne området med f.eks. trådhegn med en højde på

ikke over 2,5 m. Mod Sjælsmarkvej skal hegnet placeres tilbagetrukket foran byg-

ningerne. Der kan endvidere internt i området opsættes trådhegn med samme

højde.

Størstedelen af bygningerne udpeges som bevaringsværdige og må ikke nedrives

eller ændres i deres ydre. Nødvendig renovering skal så vidt muligt ske med anven-

delse af de oprindeligt anvendte materialer, ligesom vinduer og døre skal udføres

som de oprindelige i henholdsvis træ og jern og med de oprindelige farver. Uden-

dørs installationer fra kasernedriften såsom betonsten til cykelparkering, tankan-

læg, rampeanlæg mv. må ikke fjernes eller ændres i deres ydre.

Størstedelen af områdets træer og beplantningselementer udpeges som bevarings-

værdige og må ikke fældes eller fjernes, medmindre det er nødvendigt for sikker-

heden, herunder for opsætning af hegn, bortset fra i delområde I

–

belægningsbygningerne

–

hvor karakteren med åbne græsflader med

enkeltstående træer skal fastholdes. Dog kan der ud mod Sjælsmarkvej plantes en

tæt beplantning. Ved nyplantning af træer og buske må kun anvendes nærmere

bestemte arter, bortset fra delområde V.

Sportsanlægget i delområde III skal fastholdes som sportsanlæg med fodboldbane,

løbebane og med tracé for forhindringsbane.

Landsplandirektivet fastlægger, at bygge- og anlægsarbejder i overensstemmelse

med regler i direktivet kan iværksættes uden kommune- og lokalplan og uden til-

ladelse efter planlovens § 35 stk. 1. Landsplandirektivet erstatter Fingerplan 2013

for det pågældende område og udlægger området til byudvikling til

institutionsformål.

5. Redegørelse for forholdet til anden lovgivning og planlægning

Fingerplan 2013

I Fingerplan 2013 er Sjælsmark Kaserne beliggende i ”det øvrige hovedstadsområ-

de (landområde)”. De tilstødende arealer syd for Sjælsmarkvej omkring Sjælsø

indgår i de grønne kiler. Ifølge Fingerplanens retningslinjer kan der i det øvrige

hovedstadsområde alene ske byudvikling af lokal karakter og i tilknytning til kom-

munecentre eller som afrunding af andre bysamfund, dvs. byudvikling som betje-

ner et opland, der omfatter kommunen og nabokommunerne, men ikke et regio-

nalt opland svarende til større dele af hovedstadsområdet.

Ifølge Fingerplanen skal den kommunale planlægning medtage arealreservationer

til overordnede cykelstinet for pendlere. Cykelsti langs Sjælsmarkvej indgår i dette

net.

Landsplandirektivet erstatter Fingerplanen 2013 for det pågældende område.

Området fastholdes i landzone for at sikre, at området ikke overgår til andre

former for byudvikling ved et eventuelt ophør af den specifikke anvendelse som

asylcenter.

Regional udviklingsplan

Region Hovedstadens Regional Udviklingsplan 2012 indeholder ikke målsætnin-

ger, som berører Sjælsmark Kaserne.

Region Hovedstaden udvikler i samarbejde med en række kommuner, herunder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Allerød og Hørsholm Kommune, et net af supercykelstier.

Kommuneplanlægning

I Hørsholm Kommunes Kommuneplan 2013-2025 indgår Sjælsmark Kaserne i

rammeområde 3.R2 udlagt til rekreative formål. Boligerne ved Tingstedet indgår i

rammeområde 3.L2 til øvelsesterræn. Kasernen ligger i beskyttelsesområde for

landskabs-, natur- og kulturværdier, og Sjælsmark landsby er udpeget som særlig

bevaringsværdig landsby. Sjælsmark Kaserne indgår i zone A, hvor støjende

friluftsanlæg ikke kan placeres.

Sjælsmarkvej er udpeget som regional vej, som påtænkes udbygget og eventuelt

forlænget mod øst til Usserød Kongevej. Der planlægges etableret en supercykelsti

langs Sjælsmarkvej.

Landsplandirektivets bestemmelser bliver fremover gældende for området, og ny

kommunal planlægning kan ikke stride mod landsplandirektivet.

Lokalplanlægning

Sjælsmark Kaserne er ikke omfattet af lokalplan.

Trafikplanlægning

Hørsholm Kommune planlægger at etablere cykelstier langs Sjælsmarkvej. Stræk-

ningen indgår i supercykelsti-rutenettet. Allerød Kommune har etableret cykelsti

langs Sjælsmarkvej frem til Center Sandholm og kommunegrænsen. Hørsholm

Kommune er endvidere i gang med et projektforløb til forbedring af trafiksikkerhe-

den i lokalområdet, herunder Sjælsmarkvej.

Støjplanlægning

I Hørsholm Kommuneplan 2013-2025 indgår Sjælsmark Kaserne i retningslinjer

for støjende friluftsanlæg i zone A, hvor støjende friluftsanlæg ikke kan placeres.

I Allerød Kommunes støjkortlægning indgår støjudbredelseskurver for Høvelte-

Sandholm-Sjælsmark Øvelsesplads for så vidt angår udbredelsen af støj i Allerød

Kommune.

6. Alternativer

0-alternativet er den situation, at asylcentret ikke realiseres. 0-alternativet er en

fortsættelse af eksisterende lovlig anvendelse, herunder kasernedrift, muliggjort af

landzonetilladelse og inden for Fingerplanens rammer.

0-alternativet er medtaget i miljøvurderingen som referenceramme for at kunne

sammenholde konsekvenserne af en udvikling uden vedtagelse af landsplandirek-

tiv for asylcenter.

Der er ikke fundet grundlag for at vurdere andre alternativer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Landsplandirektivets miljømæssige konsekvenser

7.1 Befolkningens levevilkår

7.1.1 Trafik

Rådgivningsfirmaet Via Trafik har udarbejdet en analyse af de nuværende og frem-

tidige trafikforhold omkring det nye asylcenter (Bilag 2).

Eksisterende trafikale forhold

Trafik til og fra det nye asylcenter vil komme fra Sjælsmarkvej via Isterødvejen i

Hørsholm Kommune og fra Sandholmgårdsvej via Kongevejen i Allerød Kommu-

ne. Sjælsmarkvej-Sandholmgårdsvej har fartbegrænsning på 80 km/t og lokalt om-

kring Sjælsmark Kaserne og Center Sandholm fartbegrænsning på 60 km/t.

Der er ikke fortove og cykelsti langs strækningen i Hørsholm Kommune. I henhold

til Hørsholms Kommuneplan er der planlagt en supercykelsti langs vejstræknin-

gen. Allerød Kommune har i 2013 anlagt cykelsti langs vejen fra Kongevejen til

Center Sandholm. Der er kun ganske få stiforbindelser i området i nord-sydgående

retning.

Trafiktællinger

Der er foretaget trafiktællinger på både Sandholmgårdsvej og Sjælsmarkvej. Der er

talt ca. 4.800, henholdsvis 4.900 køretøjer/døgn på strækningen. Farten er

generelt høj, og gennemsnitsfarten er høj. Målinger udført af Rambøll i 2013 viser,

at 20 % overskrider hastighedsbegrænsningen, hvor den er på 80 km/t, og 77 %

overskrider hastighedsbegrænsningen, hvor den er på 60 km/t (Ref. 19).

Der er foretaget manuel trafiktælling ved indkørslen til Center Sandholm af

trafikstrømmene i de forskellige retninger samt antallet af køretøjer i spidsbelast-

ningstimerne. Der er registreret en betragtelig andel af lette trafikanter. Mere end

halvdelen af de personer, der ankommer til stedet, er gående (primært fra busstop-

pestedet på Sandholmgårdsvej).

Landsplandirektivet

Trafikprognose

Der er foretaget en fremskrivning af trafikken til 2023 og en beregning af trafikken

til det nye asylcenter baseret på referencetællinger ved Center Sandholm. Center

Sandholm havde på tællingstidspunktet 540 beboere og 195 medarbejdere. Prog-

nosen viser, at der uden et nyt asylcenter kan forventes ca. 5.300 henholdsvis

5.400 køretøjer/døgn på hhv. Sjælsmarkvej og Sandholmgårdsvej. Et nyt

asylcenter på stedet vil kunne medføre en trafikstigning på op til 8-10 % på Sjæls-

markvej og Sandholmgårdsvej. Det svarer til, at der kan forventes trafikmængder

på 5.800 køretøjer/døgn på de nævnte veje, hvis der etableres et nyt asylcenter, og

hvis antallet af beboere er på de maksimale 700.

Der er foretaget kapacitetsberegninger ved ind- og udkørslen til et nyt asylcenter

på Sjælsmark Kaserne. Beregningerne viser, at trafikken i forhold til sikkerhed og

kapacitet kan afvikles i et vigepligtsreguleret kryds. Det fremgår imidlertid, at der

kan forekomme opbremsninger og stop i trafikken fra begge retninger i spidsbe-

lastningstimerne på Sjælsmarkvej.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 2: Principskitse af krydsning (fra Vejregler, Vejdirektoratets

eksempelsamling)

Støj fra trafik

På baggrund af trafikprognosen vil støjniveauet ved boliger, som er placeret meget

tæt på Sjælsmarkvej, blive forøget, men med mindre end 1 dB (Bilag 2). Normalt

kan det menneskelige øre opfatte en forøgelse på 3 dB, men dog ned til 1 dB, hvis

de to lydniveauer optræder kort efter hinanden.

Luftforurening fra trafik

På baggrund af trafikprognosen er det beregnet, at forøgelsen af luftforureningen

som følge af etableringen af det nye asylcenter ikke vil være mærkbar og ikke vil

være til gene for lokalbefolkningen (Bilag 2).

Vurdering

Det må forventes, at der som ved Center Sandholm vil blive mange cyklister og

gående (primært fra busstop på Sjælsmarkvej) til det nye asylcenter, også selvom

størstedelen af beboerne forventes at have kort opholdstid. Det er ikke muligt at

vurdere, om det nye asylcenter på Sjælsmark Kaserne, i forhold trafikken til Center

Sandholm på tidspunktet for trafiktællingen, vil medføre mere eller mindre trafik.

Det vurderes, at der for at reducere risikoen for bagendekollisioner bør etableres

venstre- og højresvingsbane til det nye asylcenter fra Sjælsmarkvej (Figur 2). To

udkørende kørespor fra asylcentret til Sjælsmarkvej, som vist på principskitsen

(Figur 2) vurderes ikke at være nødvendige. Det vurderes, at etablering af en

midterhelle, således at gående og cyklister kan krydse vejen i to tempi, vil medføre,

at de lette trafikanter, som færdes mellem asylcentret og Sjælsø, vil få en mere

trafiksikker og tryg krydsning af vejen. Fodgængerfelter kan overvejes, men er ikke

nødvendige i forhold til trafiksikkerhed.

Det vurderes, at det vil være hensigtsmæssigt, at der etableres cykelsti og gangsti

langs Sjælsmarkvej.

Det vurderes sammenfattende, at trafiksikkerheden for naboerne og områdets

nuværende trafikanter omkring Sjælsmarkvej vil blive forbedret ved en etablering

af afværgeforanstaltninger med cykelsti og midterhelle og eventuelt fodgængerfelt

og med svingbaner fra begge retninger, i princippet som de forhold, der er

etableret på Sjælsmarkvej ved Center Sandholm.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Etableres asylcentret uden de beskrevne foranstaltninger, vil trafiksikkerheden

blive forringet på grund af den forventede stigning i antallet af lette trafikanter,

men især af mængden af kørende trafik.

Det vurderes, at påvirkningen med trafikstøj vil blive forøget i uvæsentligt omfang.

Det vurderes, at påvirkningen med luftforurening ikke vil blive mærkbart forøget.

Alternativer

Såfremt landsplandirektivet ikke gennemføres og området tages i brug til formål

inden for det gældende plangrundlag, vil det kunne medføre tilsvarende forøget

trafik i området.

Kumulative effekter

Det er vanskeligt at vurdere, i hvor høj grad der vil forekomme kumulative effekter

mellem de to centre.

Center Sandholm havde 540 beboere i uge 40, hvor de manuelle tællinger blev

foretaget. Der var samtidig 195 medarbejdere. Det nye asylcenter vil normalt have

ca. 400 beboere, men i perioder op til 700 beboere. Det vurderes at kunne medføre

en trafik på op mod 30 % mere til det nye asylcenter end til Center Sandholm. I

trafikanalysen (Bilag 2) er der arbejdet med en forventet normal situation med 300

beboere. Trafikken forventes at være 40-50 % mindre end registreret til Center

Sandholm.

Afværgeforanstaltninger

Det anbefales, at der etableres venstre- og højresvingsbane på Sjælsmarkvej for at

reducere risikoen for bagendekollisioner.

Der anbefales, at der etableres en midterhelle ved udkørslen fra asylcentret til

Sjælsmarkvej. Fodgængerfelter kan overvejes, men er ikke nødvendige i forhold til

trafiksikkerhed.

Der anbefales, at der etableres fortov fra adgangsvejen frem til busstop. Det

vestgående busstop bør flyttes vest for adgangsvejen for at sikre bedre

oversigtsforhold, og der bør etableres en udstigningsperron, når der eventuelt

anlægges en supercykelsti.

Der anbefales, at der etableres cykelsti og gangsti langs Sjælsmarkvej.

På baggrund af analyse af forventet forøgelse af trafikstøj kan det være relevant at

anvende en støjdæmpende overflade på vejen, når den næste gang renoveres. Den

støjdæmpende belægning forventes at kunne dæmpe den øgede trafikstøj, som for-

ventes efter en etablering af asylcenter på Sjælsmark Kaserne.

7.1.2 Kriminalitet

På udrejsecenteret vil der bl.a. blive oprettet særlige afsnit for udlændinge udvist

ved dom og personer på tålt ophold, med særligt fokus på sikkerhed, adgangskon-

trol og overvågning.

Der vil endvidere blive etableret hegn omkring centeret og være bemandet port-

funktion med adgangskontrol samt elektronisk låsesystem og videoovervågning.

Kriminalforsorgen får det overordnede ansvar for driften af udrejsecenteret og vil

som sådan bl.a. stå for døgnbemanding af centeret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Håndteringen af sikkerheds- og ordensmæssige udfordringer på centeret vil blive

koordineret mellem Udlændingestyrelsen, Kriminalforsorgen, Rigspolitiet og

Nordsjælland Politi. Det vil ske med inddragelse af erfaringer fra indretning og

driften af øvrige asylcentre, herunder Center Sandholm, der vil blive omdannet til

udelukkende at være et modtagecenter i forbindelse med etableringen af et udrej-

secenter på Sjælsmark Kaserne.

Om forventninger til kriminalitet mv. i og omkring det kommende udrejsecenter

kan der i øvrigt oplyses følgende:

Indbrud i privat beboelse og hæleri er udpeget som et nationalt operativt indsats-

område for politiet i 2014. De nationale indsatser, der er særligt prioriterede, skal i

nødvendigt omfang suppleres med lokale indsatser, hvorfor politikredsene er an-

svarlige for at udarbejde lokale målsætninger og planer samt udføre kredsspecifik-

ke indsatser rettet mod bekæmpelse af den borgervendte kriminalitet.

Styringen og koordineringen af indsatsen er således forankret i de enkelte politi-

kredse i et tæt samarbejde med Rigspolitiet. Indsatsen koordineres ved løbende at

tilpasse den nationale operationsplan, således at den omhandler de udfordringer,

der bliver identificeret i det lokale trusselsbillede.

Nordsjællands Politi vil i 2014 og 2015 arbejde aktivt på at forebygge borgernær

kriminalitet og utryghed i området omkring asylcenter Sandholm og det kommen-

de udrejsescenter på Sjælsmark Kaserne. Politikredsen har med henblik herpå

modtaget midler fra Rigspolitiets særlige budgetpulje.

Det er et strategisk mål for Nordsjællands Politi at forebygge, efterforske og rets-

forfølge borgernær kriminalitet, herunder særligt tyveri fra privat beboelse. Med

dette for øje anvender politikredsen alle tilgængelige og relevante efterforsknings-

skridt, ligesom kredsen løbende arbejder med at gennemføre en kapacitetsopbyg-

ning og tilpasning af både organisatorisk og kompetencemæssig karakter med

henblik på at imødekomme borgernes berettigede forventning om en politimæssig

betjening af høj kvalitet.

Med hensyn til hærværk kan det oplyses, at Nordsjællands Politi ikke foretager

særskilt registrering af hærværkssager med udspring i politikredsens asylcentre.

Erfaringerne fra de øvrige asylcentre i kredsen, der er placeret på vidt forskellig

måde i forhold til beboelsesområder og nærmiljø i øvrigt, efterlader ikke noget

klart billede af hærværkssagers eventuelle sammenhæng med asylcentrenes place-

ring.

Nordsjællands Politi skønner det derfor ikke muligt at foretage en nærmere

vurdering af, hvilke konsekvenser etableringen af et asylcenter på Sjælsmark Ka-

serne vil have for antallet af hærværksepisoder i nærmiljøet omkring kasernen.

Med hensyn til udrykninger kan det oplyses, at der jævnligt finder udrykning til

sted til asylcentrene i Nordsjællands Politikreds (asylcentrene Sandholm og

Gribskov samt asylcenter Auderød, som lukker i september 2014). For Center

Sandholm havde politikredsen i 2011 registreret 220 patruljer, i 2012 183 patruljer

og pr. 18. december 2013 367 registrerede patruljer i 2013. Tallene omfatter såvel

udrykninger som planlagte kørsler. I opgørelserne kan indgå annullerede eller

tilbagekaldte patruljer.

Nordsjællands Politi forventer, at der også vil forekomme udrykninger til et

kommende udrejsecenter, men finder det ikke muligt at vurdere omfanget heraf.

Afslutningsvis kan der henvises til justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr.

497 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 25.

juli 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmålet lyder:

”Ministeren bedes redegøre for, om tilkald af politiassistance til asylcentre pga.

asylansøgeres gåen amok, vold, kriminalitet m.m., registreres og statistik herpå

kan offentliggøres. Der er åbenbart ofte udrykning af politi til visse asylcentre pga.

nævnte årsager, og det er ønskeligt at få mere viden om omfanget

heraf.”

Svaret er sålydende:

”Til brug for

besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet indhentet bidrag fra

Rigspolitiet, som har indhentet bidrag fra de politikredse, hvor der er asylcentre.

Rigspolitiet har oplyst, at der ikke foreligger en egentlig statistik på området, men

at udtalelserne fra politikredsene sammenfattende viser, at karakteren af de poli-

timæssige opgaver og omfanget heraf bl.a. afhænger af beboersammensætningen

på de enkelte asylcentre.

På baggrund af politikredsenes indberetninger er det Rigspolitiets vurdering, at

asylcentrene ikke giver anledning til et særligt højt antal udrykninger på grund af

asylansøgernes gåen amok, vold, kriminalitet m.m.”

Der kan endvidere henvises til justitsministerens bevarelse af spørgsmål nr. 329

stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 17. de-

cember 2013, som vedrører antallet af enkeltsigtelser af personer med ophold i

Center Sandholm i 2012 og 2013. (Ref. 7).

Landsplandirektivet

Landsplandirektivet giver mulighed for at indkvartere op til 700 personer i det nye

asylcenter og at indrette diverse servicefunktioner. Der kan opsættes en bered-

skabsbelysning på de eksisterende bygninger eller i op til 15 master i en højde på

op til 15 meter til brug ved særlige hændelser. Hele området kan omgives med et

2,5 m højt, transparent hegn, f.eks. som trådhegn. Internt på området kan der af

sikkerhedsmæssige grunde og for at adskille de indkvarterede og forskellige

funktioner hegnes på tilsvarende måde. Formålet er at sikre mulighed for

etablering af forholdsvis vidtgående sikkerhedsmæssige foranstaltninger for et

asylcenter, hvis det måtte anses for hensigtsmæssigt at etablere sådanne

sikkerhedsmæssige tiltag nu eller i fremtiden.

Vurdering

De foreliggende oplysninger giver ikke grundlag for at konkludere, om etablerin-

gen af centret vil påvirke kriminaliteten, herunder oplevelsen af tryghed, i

lokalområdet.

Der vil kunne fastlægges en overvågning af den faktiske anvendelse af beredskabs-

belysningen.

Alternativer

Det kan ikke vurderes, hvorvidt der vil være positive, negative eller neutrale

effekter på kriminaliteten på og omkring de danske asylcentre, såfremt

landsplandirektivet ikke gennemføres, og området tages i brug til formål inden for

det gældende plangrundlag.

Kumulative effekter

Det forventes, at etableringen af et særskilt udrejsecenter vil have en neutral eller

positiv effekt på kriminaliteten på Center Sandholm i og med, at Center Sandholm

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

omdannes til udelukkende at være et modtagecenter. Der kan evt. også forventes

positive effekter på asylcentrene generelt.

Afværgeforanstaltninger

Der bør løbende registreres, hvor ofte og i hvilke situationer beredskabsbelysnin-

gen bliver tændt.

7.2 Menneskers sundhed

7.2.1 Indeklima

Teknologisk Institut har foretaget en undersøgelse med prøvetagning og analyse

for PCB-kilder på Sjælsmark Kaserne (Bilag 3). Der henvises endvidere til afsnit

7.3.1 Jordforurening og jordbund.

Eksisterende forhold

Den gennemførte undersøgelse havde til formål at kortlægge omfanget af eventuel

PCB-koncentration i materialer og indeluft og at vurdere PCB-indholdet i forhold

til Sundhedsstyrelsens aktionsværdier for indeklima og til Miljøstyrelsens grænse-

værdier for farligt affald. Bygningerne er gennemgået og prøvetaget for PCB-kilder

iht. den ønskede prioritering. Bygningerne er ved undersøgelsen opdelt i puljer ef-

ter bygningernes hidtidige og fremtidige brug, og der er udtaget udvalgte materia-

leprøver og luftprøver.

Der var ikke mulighed for adgang til bygningerne i værksteds- og garageområdet.

Der er derfor kun foretaget en overfladisk udvendig visuel gennemgang og enkelte

prøver i værksteds- og garageområdet.

Der er stor risiko for, at maling på såvel udvendige som indvendige overflader i

hele området kan indehold bly og/eller kviksølv.

Der er observeret varmeinstallationer i kælder og fyrrum, gulvbelægninger samt

fliser på vægge og gulve, som med stor sandsynlighed indeholder asbest.

Landsplandirektivet

Landsplandirektivet (Figur 1) indebærer, at belægningsbygningerne i delområde I

og boligerne i delområde V anvendes til indkvartering, mens bygningerne i de øvri-

ge områder ikke anvendes til indkvartering, men til administration og til diverse

serviceformål. Bygningerne i delområde II

–

værksteds- og garageområdet

–

an-

vendes til depot og opbevaring, garager, mindre lagervirksomhed samt aktivering

af voksne i værksteder o.lign. Nye bygninger, der opføres i delområde II og IV, kan

anvendes til indkvartering.

Vurdering

Der er ved den gennemførte undersøgelse fundet indhold af PCB i indeluften i den

undersøgte bygning i Tingstedet (bygning 60) samt blandt belægningsbygningerne

(bygning 8). Indholdet er væsentligt under Sundhedsstyrelsens aktionsværdi på

300 ng/m

og er ikke i en størrelsesorden, der indebærer, at der bør tages klima-

mæssige hensyn. Det konstaterede PCB-indhold i de to undersøgte bygninger vur-

deres at være generelt for de to områder Tingstedet og belægningsbygningerne.

Generelt må maling i gangarealer og på stuer/sovesale i bygningerne 8-27 (belæg-

ningsbygningerne) betragtes som værende PCB-holdige og skal håndteres og

behandles derefter. Derudover er der ikke fundet PCB-indhold i de udtagne prøver

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i de prioriterede bygninger.

I værksteds- og garageområdet, som kun er gennemgået overfladisk, findes der

bløde fuger, som erfaringsmæssigt kan indeholde PCB samt risiko for andre inde-

klimaproblemer. Værksteds- og garageområdet vil inden ibrugtagning af nyt

asylcenter blive gennemgået indvendigt for eventuelle PCB-kilder.

Alternativer

Såfremt landsplandirektivet ikke gennemføres og området tages i brug til formål

inden for det gældende plangrundlag, vil det alligevel være nødvendigt at håndtere

indeklimaproblemerne.

Kumulative effekter

I værksteds- og garageområdet er der risiko for indeklimaproblemer samtidig med

stedvis jordforurening, som gør, at bygningerne ikke umiddelbart er anvendelige til

indkvartering (boligformål) jf. afsnit 7.3.1, hvilket bygningerne dog heller ikke

ifølge landsplandirektivet påtænkes anvendt til.

Afværgeforanstaltninger

Håndtering og fjernelse af PCB-holdige materialer skal ske efter gældende vejled-

ninger, f.eks. Dansk Asbestforenings PCB-vejledning eller BAR-BA’s vejledning om

håndtering og fjernelse af PCB-holdige bygningsmaterialer.

Det anbefales at gennemføre en detaljeret gennemgang og prøvetagning for PCB af

bygningerne i værksteds- og garageområdet inden ibrugtagning.

Det anbefales endvidere, at maling såvel udvendigt som indvendigt i alle bygninger

bliver undersøgt for bly og kviksølv, inden renovering, ombygning eller nedrivning

iværksættes.

Endelig anbefales det, at varmeinstallationer, gulvbelægninger samt fliser på væg-

ge og gulve undersøges for indhold af asbest.

7.2.2 Støj fra militære aktiviteter

Forsvarets Forskningstjeneste har i 1998 udarbejdet en beregning af den eksterne

støjbelastning fra Høvelte-Sandholm-Sjælsmark Øvelsesplads (Bilag 4). Grontmij

A/S har i 2014 udarbejdet en besvarelse af spørgsmål fra Forsvarets Bygnings- og

Etablissementstjeneste vedr. skydeaktiviteterne ift. frasalg af Sjælsmark Kaserne

(Bilag 5).

Eksisterende forhold

Øvelsesterræn

Den beregning af den eksterne støjbelastning fra Høvelte-Sandholm-Sjælsmark

Øvelsesplads, som Forsvarets Forskningstjeneste udarbejdede i 1998, blev lagt til

grund for den gældende bekendtgørelse vedr. regulering af støjbelastningen fra

forsvarets øvelsespladser. Støjberegningerne blev udført i henhold til Miljøstyrel-

sens Vejledning nr. 8/1997. Støj fra militære aktiviteter på forsvarets øvelsesplads-

er og skyde- og øvelsesterræner reguleres nu af Miljøministeriets bekendtgørelse

nr. 468/2002.

Det beregnede støjkonsekvensområde (L

C,DEN

= 55 dB) ved Sjælsmark Kaserne

forløber netop uden for kasernens område (Figur 3).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 3: Støjbelastning fra Høvelte-Sandholm-Sjælsmark øvelsesplads (Forsvarets

Forskningstjeneste 1998)

Sjælsø Skydebane

Ved kommunernes miljøgodkendelse af skydebaner bruges Miljøstyrelsens vejled-

ning nr. 1/1995 Skydebaner. Ved godkendelsen fastsættes der støjkonsekvensom-

råder, som anvendes ved fremtidig planlægning for støjfølsom bebyggelse.

I dag er der en støjbelastning på Sjælsmark Kaserne fra Sjælsø skydebane på op til

73 dB(A)l. Forsvaret planlægger en støjdæmpning af skydebanen med højere støj-

volde, således at støjbelastningen fra skydebanen dæmpes til 70 dB(A)l. Det inde-

bærer, at venstre sidevolde på langdistancebane 1 og 2 forhøjes med 1 m fra bag-

vold til endevold, og at den vinkelrette afstand fra skytten længst til højre på banen

til skærmen/voldkronen ikke må være mere end 23 m. Det vil samtidig indebære

en reduktion af aktivitetsniveauet, herunder ingen skydning om søndagen.

Beregninger viser, at den maksimale støjbelastning af Sjælsmark Kaserne herefter

vil være 67 dB(A)l (Figur 4) bortset fra bygning 3 (delområde I) og Tingstedet

(delområde V), hvor støjbelastningen vil være mellem 67 og 70 dB(A)l.

Forsvaret arbejder langsigtet med at dæmpe støjen yderligere (planlagt gennemført

i 2016) til 65 dB(A)l for hele det af landsplandirektivet omfattede område.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 4: Støjbelastningen fra Sjælsø Skydebane efter dæmpning til 70 dB(A)

(Acoustica

–

Grontmij, kort fra bilag 5)

Flugtskydebane

Nordøst for skydebaneanlægget er placeret en flugtskydebane, der hovedsageligt

benyttes af civile. En overslagsmæssig støjberegning viser, at støjbelastningen fra

flugtskydebanen er ca. 65 dB(A)l i den sydlige del af Sjælsmark Kaserne faldende

til ca. 60 dB(A)l i den nordlige del af kasernen.

Landsplandirektivet

Landsplandirektivet indebærer, at Sjælsmark Kaserne anvendes til asylcenter ved

indkvartering af op til 700 asylansøgere. Herefter betragtes Sjælsmark Kaserne

ligesom anden beboelse som støjfølsom anvendelse.

Det indebærer jf. Miljøstyrelsen, at man ”skal respektere samme vilkår for skudstøj

fra en eksisterende skydebane, som det man kræver for en ny skydebane ved eksi-

sterende støjfølsom bebyggelse”. Det tilladelige aktivitetsniveau på skydebanen

bestemmes derfor efter retningslinjer for nye skydebaner jf. Miljøstyrelsens vejled-

ning nr. 1/1995.

Vurdering

Ved planlægningen af et center for afviste asylansøgere skal det sikres, at planlo-

vens § 15 a følges, hvilket betyder, at en lokalplan (i dette tilfælde landsplandirekti-

vet) kun må udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, hvis planen

med bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger mv., jf. § 15,

stk. 2, nr. 12, 18 og 21, kan sikre den fremtidige anvendelse mod støjgener. Dog

indebærer planlovens § 15a stk. 3, at miljøministeren i særlige tilfælde kan tillade

mindre afvigelser fra stk. 1, hvor støjen ikke væsentligt overstiger 55 dB. En sådan

tilladelse indgår ikke i forslaget til landsplandirektiv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Støjbelastningen på et asylcenter på Sjælsmark Kaserne fra øvelsesterrænet vil ikke

overstige 55 dB(A) og vil således ikke være til hinder for anvendelse til asylcenter.

Støjbelastningen på Sjælsmark Kaserne fra skydebanerne vil med de eksisterende

forhold være 73 dB(A)l. Der kan ikke planlægges for en støjfølsom anvendelse,

herunder et asylcenter, med den nuværende støjbelastning fra Sjælsø skydebane.

Hvis støjdæmpningen af skydebanerne forbedres til maksimalt 70 dB(A)l som

planlagt, vil støjbelastningen på Sjælsmark Kaserne blive reduceret til 67 dB(A)l,

bortset fra bygning 3 og Tingstedet, hvor den vil være mellem 67 og 70 dB(A)l. Ved

en etablering af de højere støjvolde og en reduktion af aktivitetsniveauet på

skydebanerne vil der kunne planlægges for et asylcenter.

Alternativer

O-alternativet

Såfremt landsplandirektivet ikke gennemføres og området tages i brug til formål

inden for det gældende plangrundlag, vil de hidtidige militære aktiviteter og de

deraf følgende støjpåvirkninger kunne fortsætte.

Støjdæmpning til 65 dB(A)l på asylcentret

Som alternativ til en støjdæmpning på 70 dB(A)l kunne der etableres en støjdæmp-

ning, der medfører en maksimal støjbelastning af et asylcenter med 65 dB(A)l. Det

ville indebære, at venstre sidevold på alle tre langdistancebaner forhøjes med 3-5

m i hele banelængden. Det vurderes ikke realistisk at udføre en sådan støjdæmp-

ning af skydebanerne som en midlertidig foranstaltning på grund af anlægsom-

kostningerne. Dette alternativ vurderes derfor ikke brugbart.

Kumulative effekter

Der vurderes ikke at være andre projekter i området, som medfører kumulative

effekter.

Afværgeforanstaltninger

De mulige afværgeforanstaltninger vil være yderligere støjdæmpning af skydeba-

nerne og yderligere reduktion af aktivitetsniveauet på skydebanerne.

7.3 Jordbund

7.3.1 Jordforurening og jordbund

DGE Miljø- og Ingeniørfirma A/S har gennemført en analyse af forureningen på

Sjælsmark Kaserne på baggrund af eksisterende tidligere undersøgelser, hidtidige

bygningsanvendelser og en besigtigelse af bygninger og anlæg på kasernen (Bilag

6).

Eksisterende forhold

Den oprindelige anvendelse af Sjælsmark Kaserne ophørte i 2005, og arealet har

siden ikke haft en ny permanent anvendelse. Kasernen har været anvendt af hjem-

meværnets enheder, og i perioden 2009-2012 har den centrale, bebyggede del af

kasernen haft midlertidig anvendelse som asylcenter. Kasernen omfatter endvidere

11 boliger beliggende ud til Sjælsmarkvej (Tingstedet).

Ejendommen er delvist V2-kortlagt. Området er ikke områdeklassificeret. Der er

registreret forurening med oliestoffer, tungmetaller (delvist undersøgt), PAH-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forbindelser, chlorerede opløsningsmidler og polære opløsningsmidler.

I den nordlige del har der været placeret en miljøplads med oplag af kemikalier og

andet affald og en mindre losseplads benævnt ”Tippen”. En mindre,

nordlig del

bruges frem til 2016 af Forsvaret til styre- og bremsebane.

En del af bygningerne er udlejet til forskellige andre erhverv.

Landsplandirektivet

Landsplandirektivet indebærer, at delområde I kan anvendes til indkvartering og

dertil hørende servicefunktioner som kantine, læge o.lign. samt institutionsformål

som undervisning, aktivering o.lign. samt parkering.

Delområde II kan anvendes til depot og opbevaring, garager, lagervirksomhed

samt aktivering i værksteder og parkering. Delområde III kan anvendes til

idrætsformål og institutionsformål som undervisning, aktivering o.lign. Delområde

IV kan anvendes til kørebane, parkering o.lign. Nyopførte bygninger kan dog

anvendes til indkvartering.

Vurdering

Der er to områder (Figur 5), hvor formodet forurening ifølge de foreløbige under-

søgelser påkalder sig opmærksomhed - en olieudskiller og et drivmiddeldepot nord

for idrætsbygningen samt en nedgravet dieseltank mellem kommandobygning og

infirmeri.

Den mulige forurening i form af en olieudskiller og et drivmiddeldepot på arealet

nord for idrætsbygningen (bygning 28):

Disse forureningskilder er tidligere ble-

vet undersøgt. I forbindelse med undersøgelse af olieudskilleren blev denne fejllo-

kaliseret, og boringerne blev derfor etableret i et område nordvest for den rigtige

placering. Der er ikke oplysninger om, at der er gennemført en ny undersøgelse ved

en rigtig placering. Ved drivmiddeldepot I blev der påvist jordforurening med ter-

pentin, diesel, smøreolie og PAH’er. I perioden fra 1999-2005

blev der foretaget en

phyto-oprensning af forureningen, som ikke blev genfundet ved undersøgelse i

2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 5: Luftfoto med kategorisering af fremtidige anvendelser af bygninger. Byg-

ninger markeret med grønt kan anvendes til beboelse uden yderligere undersøgel-

ser eller bygningstiltag. Bygninger markeret med rødt kan ikke anvendes til bebo-

else uden yderligere undersøgelser eller bygningstiltag (se Bilag 6).

Den mulige forurening i form af en nedgravet dieseltank mellem kommandobyg-

ningen og infirmeriet (bygning 2 og 7):

Dokumentation for, at der ikke er forure-

ning, findes muligvis i forsvarets undersøgelser fra 1996, der ikke har været tilgæn-

gelige.

Der kan på dette grundlag drages følgende konklusioner om forureningen af

bygninger, anlæg og jordbund på kasernen:

For størstedelen af bygningerne er

der ingen problemer med at genanvende bygningerne til indkvartering (boligfor-

mål, dvs. følsom arealanvendelse). For især bygningerne i delområde II

–

værk-

steds- og garageområdet

–

gælder, at både bygninger og udenomsarealer er belas-

tet med forskellige typer af forurening.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landsplandirektivet er i stor udstrækning uproblematisk i forhold til den konstate-

rede mulige forurening. Der er dog områder, hvor de ønskede arealanvendelser vil

kræve yderligere undersøgelser og sandsynligvis også efterfølgende tiltag (f.eks.

fjernelse af forurening og/eller indeklimasikring). Det drejer sig om den oven-

nævnte dieseltank ved bygning 2 og 7, som ikke umiddelbart giver mulighed for

anvendelse af de to bygninger til beboelse, helt eller delvist. Det drejer sig endvide-

re om gårdrummene i ”værkstedsområdet”. Endelig drejer det sig om det nordlige

køreareal på den tidligere

losseplads ”Tippen”, som ønskes anvendt til hhv. parke-

ring og eventuelt nyt byggeri. Det vil sandsynligvis være problematisk at opføre nyt

byggeri, især til indkvartering (boligformål).

Sammenfattende vurderes det, at såfremt de foreslåede afværgeforanstaltninger

følges, vurderes den konstaterede og mulige forurening ikke at være et problem for

planens gennemførelse.

Alternativer

Såfremt landsplandirektivet ikke gennemføres og området tages i brug til formål

inden for det gældende plangrundlag, vil det alligevel blive nødvendigt at håndtere

de forureningsmæssige problemer.

Kumulative effekter

Foruden de konstaterede stedvise forureninger er der i ”værkstedsområdet” risiko

for indeklimaproblemer som følge af forekomst af PCB, bly/kviksølv og asbest i

bl.a. fuger, maling og varmeanlæg jf. afsnit 7.2.1.

Afværgeforanstaltninger

De mulige forureninger ved bygning 2, 7 og 28 bør undersøges nærmere, såfremt

disse skal ibrugtages til beboelse, med en nøjere gennemgang af tidligere

undersøgelser og om nødvendigt med yderligere undersøgelser, hvis omfanget og

karakteren af forurening ikke umiddelbart kan afklares. Dette gælder ikke mindst

bygning 2 og 7, som i følge landsplandirektivet kan anvendes til beboelse.

7.4 Vand

7.4.1 Overfladevand og grundvand

Dette afsnit er baseret på foreliggende viden og i samarbejde med Naturstyrelsen.

Eksisterende forhold

Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD)

Sjælsmark Kaserne ligger i et område, der ifølge Hørsholm Kommuneplan er udpe-

get med særlige drikkevandsinteresser.

Sjælsmark Kaserne er separatkloakeret og vandforsynet fra Nordvand (Sjælsmark

Vand).

Regional vandindvinding

Naturstyrelsen er ved at gennemføre en VVM-proces for fornyelse af Nordvands

regionale vandindvinding (Ref. 21). Projektet har været i første offentlige høring

(idéfase) i 2011 og afventer en færdiggørelse af VVM-redegørelse samt forslag til

kommuneplantillæg og VVM-tilladelse, som skal i anden offentlig høring.

Høringsprocessen er afsluttet, men vedtagelsen afventer vedtagelse af de statslige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vandplaner.

VVM-redegørelsen tager udgangspunkt i den ansøgte tilladelse til indvinding af op

til 11,1 mio. m

vand om året med den fordeling på kildepladser, som var udgangs-

punktet for den første høring.

Statslige vandplaner

Det statslige forslag til vandplan for hovedopland Øresund var i høring fra juni

2013 til 23. december 2013.

Der blev vedtaget statslige vandplaner den 22. december 2011, som efterfølgende

blev kendt ugyldige på grund af en for kort høringsfrist. Vandplanerne har nu med

ganske få ændringer været sendt i fornyet høring.

Idet der er tale om, at landsplandirektivet for et asylcenter på Sjælsmark Kaserne

skal erstatte en eksisterende kommuneplanramme og muliggøre ændret

arealanvendelse, skal der foretages en vurdering i henhold til den statslige

udmelding om planlægning i OSD og indvindingsoplande, jf. statslig udmelding

Naturstyrelsen oktober 2012

[1]

. Kommuneplantillæg

–

og i den aktuelle situation

landsplandirektivet - der muliggør ændret arealanvendelse, som er mindre

grundvandstruende end den eksisterende, er undtaget fra

redegørelseskrav/trinmodel. I overensstemmelse med den statslige udmelding skal

der således redegøres for, hvorvidt den ændrede arealanvendelse er mindre

grundvandstruende end den eksisterende ramme giver mulighed for.

Det vurderes, at den ændrede anvendelse til boligformål er mindre

grundvandstruende end den eksisterende lovlige anvendelse. Der er derfor ikke

krav om en redegørelse efter trinmodellen.

Spildevand - Sjælsmark Renseanlæg

Det fremgår af spildevandsplanen for Hørsholm Kommune, at en meget lille del af

spildevandet fra Hørsholm Kommunes offentlige kloaksystem renses i Sjælsmark

Renseanlæg, der tilhører Allerød Kommune. Det rensede spildevand udledes til

Usserød Å i Rudersdal Kommune. Dette er en del af Allerød Kommunes spilde-

vandssystem.

Sjælsmark Renseanlæg blev etableret omkring år 1991 af hensyn til bl.a. en forbed-

ring af forholdene for Sjælsø og Usserød Å-systemet, hvortil der helt oprindeligt

var udløb for regnvand og overløb for spildevand. Sjælsmark Renseanlæg modta-

ger spildevand fra størstedelen af Blovstrød, Forsvarets arealer og nogle få ejen-

domme i Hørsholm Kommune. Anlægget er dimensioneret til 6.000 PE og er i

udledningstilladelsen godkendt til 4.350 PE. Der er behandlet ca. 470.000 m³

vand i gennemsnit om året de sidste fem år, men med en tendens til øgede vand-

mængder gennem de fem år. Indbyggertallet i Blovstrød var pr. 1.1.2012 på 2.226

personer. Anlæggets aktuelle belastning er meget afhængig af forsvarets arealer,

Center Sandholm og Sjælsmark Kaserne.

Der er de seneste år gennemført en række tiltag på renseanlægget. Blandt andet er

der lavet en ny ind- og udløbspumpestation, en ny udløbsledning, der er etableret

et sparebassin og filtrene er blevet renoveret. Der har tidligere været problemer

[1]

Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret

arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med hyppige aflastninger fra overløbet, der findes i tilknytning til renseanlægget,

men tiltagene på anlægget de seneste år har nedbragt disse væsentligt.

I planperioden vil Allerød Kommune gennemgå tilslutningstilladelserne fra disse

områder. Det forventes, at der vil blive behov for at revurdere tilslutningstilladel-

serne, og at dette kan bidrage til at mindske den hydrauliske belastning af Sjæls-

mark Renseanlæg.

Landsplandirektivet

Udlændingestyrelsen oplyser, at der årligt bruges 40.000 m

vand (svarende til 40

mio. liter) i Center Sandholm, som for tiden huser ca. 540 asylansøgere og beskæf-

tiger ca. 195 medarbejdere. Center Sandholm anvendes som reference, og det for-

udsættes derfor, at vandforbruget vil blive nogenlunde det samme for det planlagte

asylcenter på Sjælsmark Kaserne.

I forhold til landsplandirektivet er det relevant at forholde sig til, om anvendelsen

giver anledning til en forværring for den eksisterende/kommende vandindvinding,

f.eks. i form af øget forurening eller øget behov for vandindvinding lokalt.

Vandforbruget på Center Sandholm er noget over gennemsnittet med både asylan-

søgere og medarbejdere talt med. Statistisk ville man regne med et samlet forbrug

på mellem ca. 21.500m

og 29.500m

En anvendelse som asylcenter må kategoriseres (efter risikoen for forurening af

grundvandet), som boligformål/ offentligt formål (den anvendelse med lavest vur-

derede miljørisiko). Deraf følger, at anvendelsen er reguleret som bilag 1 virksom-

hed (iht. Retningslinjerne i vandplanerne).

Vurdering

Særlig planmæssig begrundelse i forhold til vandplanen

Det følger af udlændingelovens § 42 a, stk. 7, som affattet ved

lov nr. 430 af 1. maj

2013 om ændring af udlændingeloven, kildeskatteloven og integrationsloven

(adgang for asylansøgere til at arbejde og bo uden for asylcentre mv. samt

overdragelse af en del af politiets sagsbehandling i den indledende fase af

asylprocessen til Udlændingestyrelsen), at Udlændingestyrelsen ved indkvartering

af asylansøgere mv. så vidt muligt skal tage hensyn til, om der er tale om

nyankomne asylansøgere eller asylansøgere, der har fået afslag på asyl.

Som udmøntning af udlændingelovens § 42 a, stk. 7, har justitsministeren

besluttet, at der skal etableres et udrejsecenter på Sjælsmark, hvor der er fokus på

hjemrejse og genetablering i hjemlandet.

Sjælsmark Kaserne vurderes som særligt egnet til etablering af et udrejsecenter for

afviste asylansøgere, da kasernen ligger tæt på Center Sandholm og derfor giver

gode muligheder for tæt koordination med Center Sandholm, hvor Rigspolitiet

allerede har fast tilstedeværelse.

Sjælsmark Kaserne har samtidig en hensigtsmæssig kapacitet og indretning, og en

del af bygningerne har allerede i en periode indtil udgangen af 2012 været anvendt

til asylindkvartering. Dertil kommer, at kasernen er placeret tæt på Københavns

Lufthavn (Ref. 7).

Det vurderes, at der er en særlig planmæssig begrundelse for at anvende Sjælsmark

Kaserne til asylcenter, da kasernen vurderes som særligt egnet, da der er plads til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

op til 700 asylansøgere, og da kasernen ligger i kort køreafstand fra Danmarks

største lufthavn.

Statslige vandplaner

Der er ikke i denne miljøvurdering foretaget en vurdering efter trinmodellen, idet

landsplandirektivet ikke forventes at medføre en trussel for grundvandet og der-

med for de særlige drikkevandsinteresser i forhold til den hidtidige anvendelse af

området.

Alternativer

Såfremt landsplandirektivet ikke gennemføres, og området tages i brug til formål

inden for det gældende plangrundlag, forventes der ikke at blive et øget

vandforbrug i samme omfang som, hvis der etableres et asylcenter.

Kumulative effekter

Der vurderes ikke at være kumulative effekter for påvirkningen af overfladevand og

grundvand.

Afværgeforanstaltninger

Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger.

7.5 Landskab og kulturarv

7.5.1 Landskabsværdier og bevaringsværdige bygninger

Hasløv & Kjærsgaard har gennemført en analyse af landskab og kulturarv i dialog

med Kulturstyrelsen (Bilag 7).

Eksisterende forhold

Sjælsmark Kaserne blev opført 1952-1954 som hjemsted for et nyt

artilleriregiment, der blev udflyttet fra Bådsmandsstræde Kaserne og Avedørelej-

ren. Sjælsmark er opbygget som en mønsterkaserne

–

et integreret kasernebyggeri

med belægningsafsnit i direkte tilknytning til arsenalet og garagebygningerne og

videre ud til øvelsesterrænet. Endvidere blev der indrettet fællesarealer med admi-

nistration, velfærdsbygninger, hospital, undervisningslokaler, stadion, fængsel og

underjordisk kommandocentral.

Kasernen blev som led i forsvarsforliget i 2004 tømt for militære aktiviteter. Sta-

tens Forsvarshistoriske Museum gennemførte 2003-2008 en omfattende fotodo-

kumentation. Siden 2004 er bygningerne kun nødtørftigt vedligeholdt, og mange

af bygningerne har været udlejet til vekslende formål.

Bebyggelsen er kendetegnet af det overordnede hovedanslag, hvor en række del-

strukturer tilsammen danner en velkomponeret helhed. Særligt karakteristisk er

det store bueslag, hvor belægningsbygningerne stråler ud i vifteform. Sammen

med bygningernes røde gavle og gule langsider dannes et unikt, varieret og ople-

velsesrigt forløb. Landskabet med grønne plæner og solitære træer understreger de

rumlige kvaliteter.

Kasernens bygninger, vejstruktur, plæner og beplantning udgør en samlet og vel-

komponeret arkitektonisk helhed, hvor de enkelte elementer understøtter hinan-

den og er kendetegnet af et klart samspil med landskabet. Kasernen fremstår i sin

helhed ganske komplet og i det ydre velbevaret med få ændringer siden opførelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bevaringsværdier for bygninger, kulturarv og landskab er vurderet, og den overve-

jende del af bebyggelse, grønne områder, beplantning og byinventar vurderes at

være bevaringsværdig (Figur 6).

Beplantningen på kasernen består af en bred vifte af typisk hjemmehørende arter

af træer og buske. De parkprægede, grønne områder er karakteriseret ved åbne

plæner mellem bygningerne med enkelte solitære træer, afgrænsede busketter og

grupper af træer. De skovagtige partier er karakteriseret ved at være større, sam-

menhængende områder med en blanding af træer og buske i forskellige sammen-

sætninger. ”Tingstedet” har sin egen rumlige karakter med mindre, private have-

rum adskilt af levende hegn og en langstrakt ”fælled” for enden af de private

haver.

Denne fælled havde oprindeligt en mere åben karakter, men er i dag tilgroet og bør

vedligeholdes med henblik på at genskabe det oprindelige udtryk.

Landsplandirektivet

Landsplandirektivet indebærer, at størstedelen af bygningerne i området udpeges

som bevaringsværdige og ikke må nedrives eller ændres i deres ydre. Nødvendig

renovering skal så vidt muligt ske med anvendelse af de oprindeligt anvendte ma-

terialer, ligesom vinduer og døre så vidt muligt skal udføres som de oprindelige i

henholdsvis træ og jern og med de oprindelige farver. Udendørs installationer fra

kasernedriften såsom betonsten til cykelparkering, tankanlæg, rampeanlæg mv. må

ikke fjernes eller ændres i deres ydre.

Der kan kun opføres nye bygninger inden for nærmere afgrænsede arealer, ved

nedrivning og erstatning af bygning 94, samt i forbindelse med portfunktionen.

Nye bygninger må ikke være højere end 5,55 meter og skal udføres med en

taghældning på højest 10 grader.

Landsplandirektivet indebærer endvidere, at størstedelen af områdets træer og

beplantningselementer udpeges som bevaringsværdige og ikke må fældes eller fjer-

nes, medmindre det er nødvendigt for sikkerheden, herunder for opsætning af

hegn. I delområde I

–

belægningsbygningerne

–

skal karakteren med åbne græs-

flader med enkeltstående træer fastholdes. Dog kan der ud mod Sjælsmarkvej

plantes en tæt beplantning (Figur 1). Ved nyplantning af træer og buske må kun

anvendes nærmere bestemte arter, bortset fra delområde V.

Sportsanlægget i delområde III skal fastholdes som sportsanlæg med fodboldbane,

løbebane og med tracé for forhindringsbane.

Vurdering

Overordnet vurderes det, at landsplandirektivet ikke berører øvelsesterrænet og

dermed det fredede område. Det vurderes som en kvalitet ved landsplandirektivet,

at den bevaringsværdige bebyggelse og de grønne, bevaringsværdige træk og en-

kelttræer og -buske langt overvejende bevares. I forhold til de overordnede land-

skabsinteresser er det en forbedring, at perimeterhegnet langs den sydlige af-

grænsning af kasernen trækkes ind i området og giver en mere harmonisk over-

gang til Sjælsmarkvej og til Sjælsmark Landsby.

Følgende strukturer og karaktertræk er centrale for bevaringshensynene på kaser-

nen:



Bevaringsværdig hovedstruktur af ”bygningsviften”, kik, sigtelinjer

gårdrum,

Bevaringsværdige grønne, karaktergivende træk og enkelttræer



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Bevaringsværdige bygningstypologier

Bevaringsværdigt inventar (by-inventar)

Figur 6: Oversigtsplan over bevaringsværdier (Hasløv & Kjærsgaard 2013)

Landskab og beplantning

Eksisterende bevaringsværdig beplantning med træer og buske i kaserneområdet

og langs randen af kaserneområdet og idrætsområdet bevares. Dermed oprethol-

des den glidende overgang mod vest fra det parklignende kaserneområde til øvel-

sesterrænets mere vildsomme landskaber og natur.

Det vurderes, at de nyere, ikke bevaringsværdige bygninger, der er opført som hul-

udfyldning især langs kasernens østlige grænse, bør fjernes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bevaringsværdige bygninger

Bygninger udpeget med høj bevaringsværdi bevares i deres ydre fremtoning, her-

under så vidt muligt i valg af materialer.

Nybyggeri

I tilfælde af at det bliver nødvendigt at bygge nyt, kan pavilloner eventuelt opstilles

på kørearealerne i delområde IV uden for det oprindeligt bebyggede område.

Lav bevaringsværdi

Bygninger udpeget med lav bevaringsværdi er nyere bygninger, som er placeret i

bygningsstrukturen som huludfyldning, hvor der oprindeligt var et grønt område

med kik og sigtelinjer fra kasernen ud i landskabet og fra landskabet ind på kaser-

nen. Disse bygninger giver derved kasernen et mere afvisende og uindpasset ud-

tryk i landskabet.

Det anbefales, at disse bygninger af hensyn til helheden nedrives, selvom de er

relativt nye. Herved genskabes de oprindelige grønne ”kiler” i randen af ”værk-

stedsområdet”

ud til det åbne landskab

med en parkpræget karakter som de tilsva-

rende områder andre steder på kasernen.

Kik og sigtelinjer

Kik og sigtelinjer understreger den interne orden og arkitektur i anlægget med

tredeling mellem ”belægningsviften”, ”messeområdet” og ”værkstedsområdet”

den langsgående struktur af gadeforløb og af kik inde fra kasernen ud i landskabet

samt ude fra landskabet ind på kasernen.

Grønne, karaktergivende træk og elementer

Den karaktergivende grønne struktur består hhv. af parkprægede, grønne områder

og af skovagtige partier, som bevares og bør vedligeholdes som sådan. Om nødven-

digt erstattes udvokset eller ødelagt beplantning med tilsvarende ny beplantning.

Alle beskrevne grønne træk bevares som sådan.

Hvor opsætning af nødvendige hegn og master gør det nødvendigt at fjerne træer

og buske, bør der etableres tilsvarende erstatningsbeplantning i umiddelbar nær-

hed.

Typisk inventar

Alle udendørs installationer fra kasernedriften (by-inventar) såsom tankstationer

og køreramper, betoncykelstativer, skobørster, vaskekar og kostestativer bevares.

Hegning og belysning

Det vurderes, at ny hegning, belysning og overvågningsudstyr vil påvirke områdets

karakter negativt, og bør begrænses mest muligt både i forhold til højden på

master, lysstyrken og afskærmning af belysning og antallet af gange om året, hvor

en beredskabsbelysning er i brug. Den eksisterende belysning på kasernen bør

fungere som almindelig grundbelysning.

Alternativer

Såfremt landsplandirektivet ikke gennemføres og området tages i brug til formål

inden for det gældende plangrundlag, vil der sandsynligvis ikke blive en positiv

effekt mht. bevaring og forbedring af bebyggelse og beplantning, men med stor

sandsynlighed heller ingen negativ effekt fra øget hegning, høje lysmaster og

belysning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kumulative effekter

Der vurderes ikke at være kumulative effekter for påvirkningen af landskab og kul-

turarv.

Afværgeforanstaltninger

Den bevaringsværdige bebyggelse og grønne, bevaringsværdige træk og enkelttræ-

er og -buske bør vedligeholdes i overensstemmelse med de oprindelige intentioner

og med de oprindelige materialer.

Foreslået ny beplantning langs den sydlige afgrænsning af kasernen bør udføres

med samme tæthed, arter og karakter som lignende eksisterende beplantning på

kasernen med karakter af skovbryn.

Det anbefales, at nye bygninger i delområde II opføres med en detaljering, æstetik,

taghældning og farveholdning som de eksisterende.

Det vurderes, at de nyere, ikke bevaringsværdige bygninger, der er opført som hul-

udfyldning især langs kasernens østlige grænse, bør fjernes. Det anbefales, at disse

bygninger af hensyn til helheden nedrives, selvom de er relativt nye. Herved gen-

skabes de oprindelige grønne ”kiler” i randen af ”værkstedsområdet” ud til det åb-

ne landskab med en parkpræget karakter, som de tilsvarende områder andre ste-

der på kasernen.

Ny hegning, belysning og overvågningsudstyr bør begrænses mest muligt både i

forhold til højden på master, lysstyrken og afskærmning af belysning og antallet af

gange om året, hvor en beredskabsbelysning er i brug. Den eksisterende belysning

på kasernen bør fungere som almindelig grundbelysning.

Der bør etableres vandret afskærmning af armaturer på nye op til 15 m høje

rørmaster til beredskabsbelysning.

8. Overvågning

Overvågning af planens indvirkning på miljøet vil ske gennem myndighedernes

kontrol med overholdelsen af byggeloven og jordforureningsloven.

Trafikafviklingen omkring området vil blive overvåget i forbindelse med kommu-

nens generelle bestræbelser på at afvikle trafikken bedst muligt.

Afviklingen af trafikken ved Sjælsmark Kaserne bør følges løbende.

9. Referencer

Ref. 1:

Naturstyrelsen: Afgrænsningsrapport for miljøvurdering af landsplandirektiv for

Sjælsmark Kaserne (2013)

Ref. 2:

Naturstyrelsen: Fingerplan 2013 (2013)

Ref. 3:

Naturstyrelsen: Landsplandirektiv for etablering af asylcenter i den tidligere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sjælsmark Kaserne i Hørsholm Kommune (2014)

Ref. 4:

Region Hovedstaden: Regional Udviklingsplan 2012 (2012)

Ref. 5:

Hørsholm Kommune: Kommuneplan 2013-2025 (2013)

Ref. 6:

Allerød Kommune: Kommuneplan 2009-2021 (2009)

Ref. 7:

Justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 329 og 332 fra Folketingets

Retsudvalg og spørgsmål nr. 343, 497, 584 og 590-593 fra Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik (folketingsårene 2012-2013 og 2013-2014)

Ref. 8:

Rambøll: Allerød Kommune, Støjkortlægning (2006)

Ref. 9:

Naturstyrelsen:

VVM for den regionale vandforsyning, Værket ved Sjælsø (2011)

Ref. 10:

Kriminalforsorgens hjemmeside:

http://www.kriminalforsorgen.dk/Spørgsmål-

om-Kriminalforsorgens-institutioner-421.aspx#FAQ56

Ref. 11:

Kriminalforsorgens hjemmeside:

http://www.kriminalforsorgen.dk/Spørgsmål-

om-Kriminalforsorgens-institutioner-421.aspx#FAQ61

Ref. 12:

Hørsholm Kommunes hjemmeside, Kronologisk oversigt over arbejdet vedrørende

Sjælsmark Kasernes fremtidige anvendelse:

http://www.horsholm.dk/Borgerservice/By-bolig-byggeri/Kommune-og-

lokalplanlaegning/Sjaelsmark-

kaserne/~/media/345578CA1E604C27B34017DABA299ADE.pdf)

Ref. 13:

Miljøstyrelsen: Bekendtgørelse nr. 468 af 13.6.2002 om støjregulering af forsvarets

øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner (2002)

Ref. 14:

Miljøstyrelsen: Vejledning nr. 8/1997 Beregning af konsekvensområde omkring

forsvarets øvelsesområder (1997)

Ref. 15:

Miljøstyrelsen: Vejledning nr. 1/1995 Skydebaner (1995)

Ref. 16:

Allerød Kommune: Støjkortlægning (2009)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ref. 17:

Allerød Kommune Spildevandsplan:

http://alleroed-

sp.odeum.com/dk/spildevandsforhold/renseanlaeg/sjaelsmark_renseanlaeg/sjael

smark_renseanlaeg.htm

Ref. 18:

Hørsholm Kommune Spildevandsplan:

http://www.horsholm.dk/Borgerservice/Miljo-natur-og-affald/Spildevand-og-

kloak/~/media/Hoersholm/Filer/Planer/Klima%20miljo%20og%20natur

/Spildevand%20og%20kloak/Spildevandsplan%202012-2016.pdf

Ref. 19:

Naturstyrelsen: Forslag til vandplan, Hovedvandopland 2.3 Øresund (juni 2013)

Ref. 20:

Rambøll: Trafiktællinger for Hørsholm Kommune, 2013.

Ref.21:

Naturstyrelsen: VVM for den regionale vandforsyning, Sjælsø Vandværk

(december 2011)