NOTAT
Minister
&
departementschefsekretariat
J.nr.
2011-1778
Ref. kanrl/anrbj
Den 16. juni 2014
Orienteringsnotat om møde i UNEA (United Nations Environment Assembly /
FN’s
Miljøgeneralforsamling) i
regi af UNEP (FN’s Miljøprogram)
Nairobi den 23.-27. juni 2014.
1. Ministerdrøftelser
På ministersegmentet er der lagt op til en række drøftelser, som ikke er af bindende karakter. Nedenfor er
Danmarks holdning til emnerne beskrevet.
1.1. Post-2015 udviklingsdagsordenen
Ministerdrøftelsen om post-2015 dagsordenen vil fokusere på den miljømæssige dimension af de kommende
globale bæredygtighedsmål (Sustainable Development Goals, SDG’er),
UNEP’s
rolle i forhold til post-2015
dagsordenen, samt behovet for at inddrage bæredygtigt forbrug og produktion (Sustainable Consumption
and Production, SCP) i post-2015 dagsordenen.
EU’s holdning til post-2015
dagsordenen er fastlagt i
rådskonklusioner af juni 2013. UNEP har engageret sig aktivt i SDG-arbejdsgruppens drøftelser og har bl.a.
på linje med andre FN-institutioner indgået i tekniske støtteteams, der har leveret baggrundsdokumenter op
til de tematiske drøftelser i arbejdsgruppen. UNEP har også udarbejdet en række selvstændige rapporter og
policy papirer om post-2015 dagsordenen. Danmark har arbejdet aktivt for at styrke UNEPs rolle i
forbindelse med Rio+20 bæredygtighedstopmødet i 2012 og støtter UNEP som den førende globale
miljøautoritet. På linje med de øvrige EU-lande ser Danmark en vigtig rolle for UNEP i at bidrage til
grundlaget for udarbejdelsen af nye bæredygtighedsmål og under en kommende dagsorden i at sikre
implementering, monitorering og rapportering af de nye bæredygtighedsmål. Konkret i relation til
miljødimensionen er det centralt for Danmark at miljødimensionen af bæredygtig udvikling står lige så
stærkt som den sociale og økonomiske i en kommende post 2015 ramme og at dimensionerne integreres.
Danmark vil i den forbindelse bakke op om nødvendigheden af at sikre bæredygtig brug af vores
naturressourcer inden for økosystemernes bæreevne som er en forudsætning for langsigtet økonomisk vækst,
fattigdomsudryddelse og velstand.
1.2. Ulovlig handel med vilde dyr og planter
Ulovlig handel med vilde dyr og planter er omfattende og estimeres at have en værdi på 37-123 milliarder
US$, hvoraf ulovlig handel med især træprodukter udgør den største del med 30-100 milliarder US$ på
årsbasis. Udover at true specifikke arter hindrer den ulovlige handel også en bæredygtig udvikling og
afskærer økonomier i udviklingslandene fra milliarder af dollar og udviklingsmuligheder. Derudover
financierer nogle af indtægterne illegale formål. Det er især handel med trækul fra ulovlig hugst og elfenben
og næsehornshorn fra ulovligt nedlagte elefanter og næsehorn, der fremhæves. Udover kampagner, der skal
adressere efterspørgslen, er kapacitetsopbygning og teknologisk støtte til national håndhævelse vigtige. EU er
dybt bekymret for det fortsat høje niveau af ulovlig handel med vilde dyr og planter globalt og ønsker
vigtigheden af en effektiv global, regional og national samlet indsats mod denne handel fremhævet for at
bekæmpe de negative effekter på biodiversitet, bæredygtighed, lovlighed og regional stabilitet. Danmark
støtter EU holdningen.