PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 404
Offentligt

Redegørelse om jordforurening 2012

Redegørelse fra Miljøstyrelsen, Nr.

2014

Udgivet af: Depotrådet

Udgivelsesår: 2014

Udarbejdet af: Depotrådet

Fotos: Regionerne

Forsidefoto: Borearbejde. Udtagning af

jordprøver fra sneglebor

ISBN NR:

978-87-93178-49-6

Redegørelse og det tilhørende databilag kan findes

på Miljøstyrelsens hjemmeside: www.mst.dk/Publi-

kationer/

Ansvarsfraskrivelse:

Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden

for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke

nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter.

Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den

danske miljøpolitik.

Må citeres med kildeangivelse.

Redegørelse om jordforurening 2012

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Forord

Depotrådets anbefalinger

Økonomien på jordforureningsområdet

Regionernes opgaver med jordforurening

Regionernes kortlægning af jordforurening

Status for regionernes indsats på jordforureningsområdet

Regionernes strategier og udfordringer

Regionernes indsats for at sikre drikkevandet

Regionernes indsats for at sikre menneskers sundhed

Regionerne hjælper borgerne med råd og vejledning

TEMA: Grundvand

Udvikling og efektivisering

Store jordforureninger

Regionernes økonomi

Kommunernes indsats på jordforureningsområdet

Statens indsats

Undersøgelser og oprensninger betalt af private grundejere og bygherrer

Redegørelse om jordforurening 2012

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forord

Depotrådet har hvert år frem til 2013 udarbejdet en

redegørelse til miljøministeren om arbejdet med

jordforurening i Danmark. Depotrådet består af

repræsentanter fra myndigheder og organisationer,

der har relation til jordforureningsområdet. Depot-

rådet nedlægges ved udgangen af 2013, hvorfor

denne „Redegørelse om jordforurening 2012“ er den

sidste, der udsendes af Depotrådet.

Redegørelsen bygger på oplysninger fra myndig-

hederne, det vil sige Miljøstyrelsen, Danmarks fem

regioner, Bornholms Regionskommune, kommuner-

ne, Økonomistyrelsen, Forsvaret, samt fra Oliebran-

chens Miljøpulje.

Denne redegørelse beskriver på et overordnet plan,

hvilken indsats der er sket på jordforureningsområ-

det i 2012. Der er udarbejdet et databilag til redegø-

relsen med mere detaljerede oplysninger.

Redegørelsen indeholder desuden et tema om

grundvand.

Arbejdet med jordforureningsområdet varetages af

følgende parter:

Regionerne

står for den ofentlige indsats med at

kortlægge, undersøge og oprense jordforureninger.

Det er desuden regionerne, der skal godkende

oprensninger, som gennemføres af Oliebranchens

Miljøpulje. Lige som det er regionerne, der skal

udtale sig i forbindelse med kommunale tilladelser til

byggeri og anlægsarbejde samt ændret anvendelse

på forurenede grunde.

Videncenter for Jordforurening

er organiseret under

Danske Regioner, der er interesseorganisation for de

fem regioner. Videncenteret indsamler og formidler

den viden og de erfaringer, som regionerne bl.a.

opnår i forbindelse med undersøgelser og oprens-

ninger af jord- og grundvandsforurening og støtter

regionerne i varetagelsen af deres opgaver.

Bornholm

har en særlig status som regionskom-

mune og varetager opgaverne på jordforurenings-

området på lige fod med de fem regioner.

Kommunerne

Kommunernes opgave er administration i forbindel-

se med jordflytning, påbud om oprensning til virk-

somheder og borgere, der forurener. Kommunerne

giver tilladelse til byggeri og ændret anvendelsen af

en forurenet grund, og rådgiver om lettere forurenet

jord i samarbejde med regionerne. Ligesom kom-

munerne områdeklassificerer lettere forurenet jord i

byområder.

Staten

Miljøstyrelsen følger som formand for Depotrå-

det regionernes og kommunernes varetagelse af

opgaverne. Miljøstyrelsen har derudover et særligt

ansvar for at medvirke til udvikling af ny teknologi

og det faglige administrationsgrundlag af jordforure-

ningsloven.

Naturstyrelsen

står for den landsdækkende grund-

vandskortlægning og reviderer drikkevandsområ-

der. Desuden udarbejder Naturstyrelsen vandplaner.

Forsvaret

kortlægger, undersøger og oprenser på

sine egne grunde.

Private grundejere og bygherrer

Undersøger og oprenser forurening frivilligt eller

som følge af påbud i forbindelse med byggeri og

anlægsarbejde på forurenede grunde sideløbende

med de ofentligt finansierede undersøgelser og

oprensninger.

Oliebranchens Miljøpulje

Har gennem en årrække undersøgt og oprenset de

grunde, hvor der tidligere har været salg af benzin.

Oliebranchens Miljøpulje undersøger og oprenser

desuden forurening fra villaolietanke gennem en

forsikringsordning.

Redegørelse om jordforurening 2012

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Depotrådets anbefalinger

Denne redegørelse er Depotrådets sidste, idet Depo-

trådet nedlægges med udgangen af 2013. Gennem

årene er der i Danmark opbygget et stærkt fagligt

miljø indenfor håndtering af jord- og grundvandsfor-

ureningen. Dette skyldes blandt andet en grundig

regulering af området, en satsning på udvikling af ny

teknologi og ikke mindst en fri udveksling af viden

på tværs af myndigheder, forskningsinstitutioner og

private firmaer. Depotrådet anser det for vigtigt at

bevare dette faglige miljø, som sikrer et solidt grund-

lag at træfe beslutninger på.

En vigtig del af det faglige grundlag består i, at der

arbejdes med at udvikle og evaluere nye metoder

til undersøgelse, risikovurdering og oprensning af

forurenet jord og grundvand. Depotrådet opfordrer

til at dette arbejde fortsættes, så indsatsen løbende

kan efektiviseres og fokuseres der, hvor den gør

mest gavn.

En anden vigtig del af det faglige grundlag er den

fri tilgængelighed af opdaterede data af høj kvalitet

om området. Det drejer sig om geologiske, hydro-

geologiske og forureningsmæssige data, men også

overvågningsdata, administrative oplysninger og

økonomiske nøgletal. Depotrådet opfordrer derfor

med henvisningen til den nye fællesofentlige digi-

taliseringsstrategi for perioden 2011-2015, regioner,

kommuner og staten til fortsat at arbejde for en for-

bedret dataudveksling og en forbedret kvalitet i data.

Det er vigtigt, at data flyder uhindret mellem de

ofentlige myndigheder og er tilgængelig for bor-

gerne, da der træfes omkostningstunge beslutnin-

ger og afgørelser på dette grundlag hver dag. Der

tænkes fx på udveksling af opdaterede data om

jordforureninger, områder med særlige drikkevands-

interesser og indvindingsoplande, område klassifi-

ceringen samt data om boringer, herunder analyse-

data. Parternes løbende vedligehold af opdaterede

miljødata på Danmarks Miljøportal er en afgørende

faktor for, at dette kan lykkes.

Depotrådet opfordrer desuden til, at den løbende

ajourføring af data fra grundvandskortlægningen

fortsættes efter 2015, når staten er færdig med den

gebyrfinansierede grundvandskortlægning.

Det skal sikre, at kommuner, regioner og vandforsy-

ninger fortsat har det bedst mulige grundlag for at

målrette beskyttelsen af grundvandet og dermed

sikre den fremtidige forsyning af rent drikkevand.

Endelig opfordrer Depotrådet de involverede myn-

digheder og interessenter til fortsat at gøre status

en gang om året på jordforureningsområdet. Dette

er hidtil sket via jordforureningsredegørelsen, som

gennem årene har vist sig at være et nyttigt redskab

for politikere, borgere, journalister og myndigheder,

der ønsker konkret dokumentation for udviklingen

på jordforureningsområdet.

Depotrådet

Depotrådet består af repræsentanter fra følgende myndigheder og organisationer:

• Miljøstyrelsen – formand og sekretariat for rådet

• Danske Regioner

• KL

• DI

• Dansk Byggeri

• Danmarks Naturfredningsforening

• DANVA og Foreningen af Vandværker i Danmark

• Landbrug & Fødevarer

Redegørelse om jordforurening 2012

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Økonomien på

jordforureningsområdet

I 2012 blev der brugt knap 617 mio. kr. på indsatsen

på jordforureningsområdet. Oven i dette beløb skal

lægges et beløb på mellem 100 og 350 mio. kr. som

Miljøstyrelsen skønner, at grundejere og bygherrer

årligt bruger på privat finansierede undersøgelser

og oprensninger.

Så meget brugte de på jordforurening i 2012

Den samlede økonomiske indsats på jordforure-

ningsområdet i 2012 – dog undtaget de udgifter,

grundejere og bygherrer har haft til selv at under-

søge og rense forurening op.

6 mio. kr.

51,6 mio. kr.

37 mio. kr.

6,5 mio. kr.

Regionerne

Kommunerne

Statens Værditabsordning

Statens Teknologipulje

Forsvaret

Oliebranchens Miljøpulje

Forsikringsordning for villaolietanke

10%

61 mio. kr.

28 mio. kr.

69%

427 mio. kr.

Redegørelse om jordforurening 2012

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regionernes opgaver

med jordforurening

Regionernes arbejde på jordforureningsområdet er

at håndtere risikoen fra jordforurening. Arbejdet kan

overordnet opdeles i to typer af opgaver:

• Opgaver med den

ofentlige indsats

(miljø- og

sundhedsprioriteret indsats) og

•

Borgerrettede opgaver

(råd, vejledning og

myndighedsbehandling af privat finansierede

indsatser).

Opgaverne med den ofentlige indsats

Regionernes opgave med den ofentlige indsats er

at fjerne den risiko som jordforurening udgør, det vil

sige at opspore og fjerne de forureninger som:

• Truer det grundvand, der bruges eller kan bruges

til drikkevand, eller

• Udgør en risiko for menneskers sundhed – enten

fordi forureningen påvirker indeklimaet i fx en

bolig eller udgør en risiko ved kontakt med den

forurenede jord.

Den ofentlige indsats udføres på de forurenede

og de muligt forurenede grunde. Det er ikke muligt

at opstille en landsdækkende model for, hvordan

regionerne skal fordele ressourcerne mellem at

beskytte henholdsvis drikkevandet og menneskers

sundhed og de borgerrettede opgaver. Dette afhæn-

ger af regionale forhold som fx befolkningstæthed,

bebyggelse, industriel historie, geologi og mønstret

for indvinding af grundvand til drikkevand. Det er

derfor en politisk prioritering i den enkelte region at

udstikke retningslinjerne og tage stilling til, hvor-

dan de forskellige opgaver skal vægtes i forhold til

hinanden.

Som udgangspunkt prioriterer alle fem regioner

den ofentlige indsats med at beskytte drikkevan-

det og indeklimaet i boliger højere end indsatsen

mod jordforurening, der alene udgør en risiko ved

kontakt med jorden. Den ofentlige indsats udføres

desuden, hvor det vurderes, at der er størst miljø- og

sundhedsmæssig efekt.

Forurenede kortlagte grunde opgjort i forhold til

den ofentlige indsats (I alt 15.829 grunde)

Ikke omfattet af ofentlig indsats

Ingen oplysninger om den ofentlige indsats

Omfattet af ofentlig indsats

49%

48%

Forurenede, kortlagte grunde opgjort i forhold til,

om forureningen er omfattet af ofentlig indsats

eller ej. Godt halvdelen af de forurenede grunde er

omfattet af den ofentlige indsats.

Forurenede kortlagte grunde omfattet af den of-

fentlige indsats. Årsagen til den ofentlige indsats

Menneskers sundhed

Drikkevand

Andet

62%

37%

Forurenede, kortlagte grunde omfattet af den of-

fentlige indsats opgjort i forhold til årsagen til den

ofentlige indsats. En forurening kan være omfattet

af den ofentlige indsats både i forhold til drikkevan-

det og i forhold til menneskers sundhed.

Redegørelse om jordforurening 2012

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Faserne i den ofentlige indsats

Opgaven med den ofentlige indsats på jordforure-

ningsområdet er stor og kompleks og indeholder

typisk følgende faser:

• Først indsamles historiske oplysninger om akti-

viteter, som kan være årsag til jordforurening. Er

der mistanke om forurening på grunden, bliver

den kortlagt på vidensniveau 1.

• Viser en indledende undersøgelse, at der er for-

urenet, bliver grunden kortlagt på vidensniveau 2.

• Den næste fase kan være en videregående

undersøgelse, hvor omfanget af og risikoen fra

forureningen undersøges nærmere.

• Afhængigt af resultatet af den videregående

undersøgelse kan det være nødvendigt at rense

forureningen op.

• Oprensningen kan indebære, at der installeres

et teknisk anlæg, der fremadrettet skal sikre drik-

kevandet eller sikre indeklimaet i en bolig. Det

tekniske anlæg er en del af oprensningen og skal

ofte være i gang i mange år.

• På de fleste grunde er det ikke nødvendigt at

rense forureningen op. På grunde, hvor risikovur-

dering viser, at der ikke er behov for oprensning,

kan regionerne dog overvåge forureningen for at

være sikker på, at den ikke spreder sig og skaber

problemer andre steder.

Oprensningen fjerner ikke nødvendigvis al forure-

ning – kun den forurening, som kan udgøre en risiko.

Det betyder, at en grund fortsat kan være kortlagt

efter oprensning.

Hvis en jordforurening ikke udgør en risiko for

drikkevandet eller menneskers sundhed, udfører

regionerne ikke nærmere undersøgelse eller oprens-

ning. Kortlægningen opretholdes for at tage højde

for forureningen ved fremtidige bygge- og anlægs-

projekter.

Alle faser i den ofentlige indsats er i princippet lige

vigtige og en forudsætning for de efterfølgende

faser. De indledende kortlægningsfaser er således

afgørende for en optimal behandling af sagerne og

for den forebyggende efekt af indsatsen. Regio-

nernes erfaringer har vist, at et jævnt flow i faserne

er meget vigtigt for at udnytte ressourcerne bedst

muligt.

Den konkrete vurdering af risikoen fra forureningen

er afgørende for, hvor hurtigt regionerne prioriterer

forureningen videre til næste fase i den ofentlige

indsats. Der kan gå flere år fra en forurenet grund

bliver kortlagt, til den bliver undersøgt nærmere og

eventuelt renset op.

Redegørelse om jordforurening 2012

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Faserne i den ofentlige indsats

I de første faser afklares det, om en eventuel forure-

ning udgør en risiko for drikkevandet eller for den

aktuelle anvendelse af grunden.

Langt de fleste grundejere får allerede i disse faser

besked om, at grunden ikke er forurenet, eller at for-

ureningen ikke udgør nogen risiko ved den konkrete

anvendelse som bolig eller overfor drikkevandet.

I første fase løses jordforureningsopgaven med et

minimum af ressourcer i forhold til de forureninger,

der ikke udgør en risiko.

For de grunde, der fortsætter til oprensning, udgør

kortlægningsfaserne grundlaget for at prioritere ind-

satsen og for at vælge den mest optimale løsning

på problemet. Da der er meget stor forskel på prisen

på de forskellige metoder til oprensning, er det

vigtigt at vælge den rigtige løsning i forhold til den

konkrete situation.

Ud af 100 grunde, hvor regionerne har begrundet

mistanke om, at der kan være forurenet ud fra det

historiske materiale, er det kun 1-4 af grundene, der

er så forureningsbelastede i forhold til drikkevandet

og menneskers sundhed, at de skal renses op.

Ved udgangen af

2012 var der kort-

lagt 30.411 grunde i

Danmark.

• 14.582 grunde

som muligt

forurenede (vi-

densniveau 1),

• 15.829 grunde

som forurenede

(vidensniveau 2)

Faserne i den ofentlige indsats

40–60 kortlægges ikke

– Ingen forurenende

aktiviteter

2-20 undersøges ikke yderligere

– Ingen risiko ved anvendelse

eller grundvand

Indhentning af af historisk materiale på 100 lokaliteter

40–65 kortlægges på V1-niveau

Den ofentlige

indsats:

ion

Reg

ern

mil

jø-

20–50 undersøges med

indledende undersøgelser

10–20 udgår af kortlægningen

– Ingen forurening

Stig

end

dgi

ftsn

spr

iori

ede

ter

10–30 kortlægges

V2-niveau

5–20 undersøges ikke yderligere

– Ingen risiko ved anvendelse eller grundvand

ivea

kali

r. lo

5–10 afgrænsende

undersøgelser

3–8 ingen yderligere indsats

– Ingen risiko ved anvendelse eller grundvand

Blandt de kortlagte grunde udpeger regionerne de forurenede grunde, der

hører under den ofentlige indsats.

Den ofentlige indsats sker, hvor der er:

• Grundvand inden for et område med særlige drikkevandsinteresser

• Grundvand i et indvindingsopland til et vandværk

• Bolig, børneinstitution eller ofentlig legeplads

Den ofentlige indsats retter sig især mod det grundvand, der bruges til drik-

kevand, og mod menneskers sundhed.

ind

1–4 opryd-

ninger

1–2 drift

Sagerne afsluttes

– Ingen risiko ved anvendelse eller grundvand

Redegørelse om jordforurening 2012

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Borgerrettede opgaver

Ud over den ofentlige indsats med de miljø- og

sundhedsmæssigt prioriterede opgaver er regio-

nerne involveret i en lang række andre myndigheds-

opgaver, der skal hjælpe og sikre borgerne bedst

muligt. Det drejer sig bl.a. om:

• Rådgivning og vejledning til borgere om sund-

hedsrisiko ved jordforurening

• Besvarelse af forespørgsler fra ejendomsmæg-

lere, advokater og borgere om jordforurening, fx i

forbindelse med køb og salg af ejendomme

• Udtalelser i forbindelse med byggeri og ændret

anvendelse på forurenede grunde

• Behandling af privat finansierede forureningsun-

dersøgelser og oprensninger i forbindelse med fx

salg og byggeri

• Godkendelse af undersøgelser og oprensning

på nedlagte tankstationer udført og betalt af

Oliebranchens Miljøpulje

Fælles for en stor del af de borgerrettede opgaver

er, at de er med til at afhjælpe gener for borgerne og

derfor skal håndteres relativt hurtigt. Nogle opgaver

skal regionerne desuden udføre indenfor bestemte

tidsfrister fastsat i lovgivningen. Dette er med til at

binde en del af regionernes ressourcer, som dermed

ikke kan anvendes til den ofentlige indsats med de

miljø- og sundhedsprioriterede opgaver.

Data og it-systemer

Der er i dag kortlagt cirka 30.400 grunde. Regioner-

ne har omfattende it-systemer til at holde styr på de

mange kortlægninger, undersøgelser og oprensnin-

ger. Disse systemer kobler op til Danmarks Miljø-

portals database DKJord, der er en fællesofentlig

dataportal om jordforurening. Regionerne indberet-

ter oplysninger om de kortlagte grunde til DKJord,

hvorfra Miljøstyrelsen kan trække data. Via DKJord

har alle (borgere, kommuner, rådgivende firmaer

m.m.) desuden adgang til data om de kortlagte

grunde.

Regionerne har også it-værktøjer, der benyttes i

vurderingen af risikoen fra jordforurening og til at

prioritere de værste jordforureninger prioriteres

først. Disse it-værktøjer bliver løbende opdateret og

ajourført, så vurderingen af risikoen hele tiden tager

udgangspunkt i de nyeste data om jordforurening,

geologiske forhold og grundvandsforhold.

For at regionerne kan prioritere deres indsats på et

korrekt grundlag er det vigtigt, at staten og kom-

munerne løbende opdaterer deres oplysninger om

grundvandsforhold og gør dem tilgængelige.

I nogle sager udarbejder regionerne lokale grund-

vandsmodeller for at vurdere, hvordan forureningen

bevæger sig gennem jordlagene. Dette bruges til at

vurdere jordforureningens risiko over for grund-

vandet.

Regionerne

har i 2012 bl.a.

arbejdet på:

•

3.324 historiske redegørelser

1.363 indledende undersøgelser

300 videregående undersøgelser

98 oprensninger

512 forurenede grunde med drift af tekniske oprensningsanlæg

eller overvågning af forurening

Redegørelse om jordforurening 2012

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regionernes kortlægning

af jordforurening

Kortlægningen er grundlaget i regionernes arbejde

med jordforurening. Kortlægningen sikrer, at regio-

nerne:

• har det nødvendige overblik over truslerne fra

jordforureningerne

• kan prioritere den ofentlige indsats med under-

søgelser og oprensninger så den vigtigste

indsats gennemføres først

• kan give borgerne den rigtige rådgivning i for-

hold til jordforurening

Kortlægningen sikrer desuden:

• at der ikke sker ukontrolleret spredning af forure-

ning

• at den fremtidige anvendelse af de forurenede

grunde sker under hensyn til forureningen

Regionerne har brug for dette vigtige og essen-

tielle overblik over forureningerne, for at sikre at de

værste forureninger bliver renset op først. Opgaven

har et meget langt tidsperspektiv, det er derfor helt

nødvendigt at prioritere rækkefølgen for undersø-

gelse og oprensning.

Kortlægningen er også med til at sikre, at vandvær-

kerne kan tage højde for forureningerne, når der

skal udføres nye vandboringer. Ligesom kortlæg-

ningen kan bruges af grundejere, bygherrer og

entreprenører til at tage højde for forurenet jord i

forbindelse med byggeri og ændret anvendelse på

de forurenede og muligt forurenede grunde.

Kommunerne bidrager med oplysninger til regio-

nernes kortlægning. Oplysninger om kortlægningen

bruges desuden af kommunerne i deres administra-

tion på en række områder.

Regionerne skal kortlægge alle jordforureninger,

uanset om forureningerne er omfattet af den ofent-

lige indsats eller ej.

Håndtering af risikoen fra jordforurening på de

forurenede grunde

Regionerne har i dag kendskab til 30.400 grunde,

som enten er eller kan være forurenet. Regionerne

skønner, at kun en del af grundene udgør så stor

en risiko i forhold til drikkevandet eller menneskers

sundhed, at de skal renses op. Ud fra en miljø- og

sundhedsmæssig vurdering er det derfor ikke nød-

vendigt at rense alle forurenede grunde op.

Hvis en jordforurening ikke udgør en risiko, udfører

regionen som regel ikke nærmere undersøgelser el-

ler oprenser forureningen. Dette er tilfældet i mange

forureningssager.

I en stor del af forureningssagerne slutter den

ofentlige indsats derfor uden, at regionen fjerner

forureningen.

Kortlægningen opretholdes for at forebygge nye

problemer. Viden om forureningen på en konkret

grund forebygger fx, at grundejeren uforvarende

spreder den forurenede jord til andre grunde.

Kortlægningen sikrer også, at der tages højde for

forureningen ved byggeri og ændret anvendelse.

I mange tilfælde kan risikoen fra jordforureningen

håndteres på andre og mere omkostningsefektive

måder end egentlig oprensning. Her er det ofte

tilstrækkeligt, at regionen rådgiver og vejleder bor-

gerne om, hvordan de kan minimere den ofte lille

risiko fra jordforureningen. Der er tale om enkle råd

til, hvordan haven kan indrettes og bruges, selv om

jorden er forurenet.

Status for

2012:

• 1.902 grunde blev ikke kortlagt som muligt forurenet (efter vurdering af

historisk materiale)

• 1.425 grunde blev kortlagt som muligt forurenede (vidensniveau 1)

• 1.001 grunde blev kortlagt som forurenede (vidensniveau 2)

• 394 grunde udgik af kortlægningen

• I alt er 14.582 grunde kortlagt som muligt forurenede (vidensniveau 1)

• I alt er 15.829 grunde kortlagt som forurenede (vidensniveau 2)

Redegørelse om jordforurening 2012

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status for regionernes indsats

på jordforureningsområdet

Ved udgangen af 2012 var knap

• 16.000 grunde kortlagt som muligt forurenet

(vidensniveau 1), mens

• 14.600 grunde var kortlagt som forurenet (vi-

densniveau 2).

Regionerne skønner, at yderligere 20.000 grunde

i fremtiden vil blive kortlagt som muligt forurenet.

Det betyder, at 35.000 grunde på et eller andet

tidspunkt vil være kortlagt som muligt forurenet.

På to tredjedele af de muligt forurenede grunde

– 22.000 grunde – vil regionerne udføre en under-

søgelse, for at afklare om den mulige forurening kan

udgøre en risiko for drikkevandet eller menneskers

sundhed.

De sidste 13.000 grunde vil ikke være omfattet af

regionernes indsats. Det skyldes enten, at grundene

ligger i områder, hvor grundvandet ikke bruges

til drikkevand, eller at den mulige forurening ikke

udgør en risiko i forhold til bolig, børneinstitutioner

og ofentlige legepladser.

Kortlægning af forurening

Efter indledende undersøgelse af de 22.000 muligt

forurenede grunde, vil en stor del af grundene udgå

af kortlægningen, fordi de ikke er forurenede. Resten

vil være forurenede og vil fortsat være kortlagt.

Regionerne skønner, at omkring 32.000 grunde vil

ende med at bliver kortlagt som forurenet. Kortlæg-

ningen vil både ske på baggrund af de undersøgel-

ser, som regionerne udfører. Og på baggrund af de

undersøgelser, som grundejere og private bygherrer

selv betaler for at få udført.

Oprensning af forurening

Regionerne forventer at skulle udføre mere end

12.000 videregående undersøgelser med henblik

på at afklare risikoen fra forureningen. Derudover

forventer regionerne, at 4500 forureninger udgør

så stor en risiko i forhold til drikkevandet og men-

neskers sundhed, at de skal renses op.

I en fjerdedel af oprensningerne vil det være nød-

vendigt at installere et teknisk anlæg, der fremad-

rettet skal sikre drikkevandet eller indeklimaet i en

bolig. Det tekniske anlæg skal ofte være i gang i

mange år.

Derudover forventer regionerne at skulle overvåge

mere end 2000 forureninger for at være sikre på, at

forureningerne ikke spreder sig og skaber proble-

mer andre steder.

Tidshorisonten for opgaverne på

jordforureningsområdet

Regionerne har hvert år ca. 400 mio. kr. til alle opga-

verne på jordforureningsområdet:

• 300 mio. bruges på den ofentlige indsats med

at opspore, kortlægge, undersøge og oprense

jordforurening,

• 100 mio. bruges på de øvrige myndighedsopga-

ver, administration, planlægning, it og data.

Regionerne skønner, at den ofentlige indsats i alt vil

koste 14,5 mia. kr. Med uændrede midler – 300 mio.

kr. om året – vil det derfor tage ca. 50 år, inden regio-

nerne er færdige med at gennemføre den ofentlige

indsats med at sikre drikkevandet og menneskers

sundhed.

Redegørelse om jordforurening 2012

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regionernes strategier

og udfordringer på

jordforureningsområdet

Hver af landets fem regioner har en politisk ved-

taget strategi for jordforureningsområdet. Som

udgangspunkt prioriterer alle regioner indsatsen for

at beskytte drikkevandet og indeklimaet i boliger

højest. Fra 2014 indgår beskyttelsen af søer, vandløb,

kystvande og natur i regionernes prioritering af

indsatsen.

Indeklimaet i boliger prioriteres generelt højere end

indsatsen mod jordforurening, som alene udgør en

risiko ved kontakt med jorden, fx i haver. Det skyldes,

at mennesker, som bor i en bolig, hvor indeklimaet

er påvirket af forurening fra jorden, umiddelbart

er mere udsatte for forureningspåvirkning end

mennesker, der bor på en grund, hvor forureningen

udelukkende er et problem ved direkte kontakt med

jorden. Forurening, som alene udgør et problem ved

kontakt med jorden, kan i de fleste tilfælde afhjælpes

ved at følge nogle simple råd, hvorefter risikoen stort

set er fjernet. Forurening, der påvirker indeklimaet,

skal derimod ofte afhjælpes ved tekniske tiltag, der

skal holdes i gang i mange år.

De fem regioner har reelt den samme strategi for

prioritering af den ofentlige indsats. Regionale

forskelle, udfordringer og vilkår bevirker imidlertid, at

regionernes miljø- og sundhedsmæssige prioritering

på jordforureningsområdet skal håndteres forskel-

ligt fra region til region. Det har også indflydelse på,

hvordan den enkelte region er nødt til at anvende

ressourcerne til jordforureningsområdet.

I nogle regioner er grundvandet fx dårligt beskyttet

fra naturens side og derfor særlig sårbart over for

forurening, eller der kan være meget lidt grundvand

i forhold til behovet for drikkevand. Disse regioner

må prioritere denne udfordring højt og er således

nødt til at anvende mange ressourcer på at beskytte

drikkevandet. I andre regioner kan det være pres-

serende at prioritere forurening på boliggrunde og

dermed anvende lige så mange ressourcer på disse

opgaver som på beskyttelse af drikkevandet.

Teoretisk set kunne det være mest hensigtsmæs-

sigt, at regionerne først kortlagde alle de muligt

forurenede grunde og derefter prioriterede, i hvilken

rækkefølge grundene skal undersøges og eventuelt

renses op. Dette er ikke muligt, dels fordi der alle-

rede i dag er kendskab til mange forureninger, som

truer drikkevandet, og dels fordi boligejere med en

muligt forurenet ejendom har krav på at regionen

undersøger grunden indenfor et år. Regionerne har

derfor fundet en balance mellem at have et konstant

fokus på at oprense forureninger og gennemføre

kortlægningen, hvilket sikrer et jævnt flow i faserne i

den ofentlige indsats.

Indsatsen er omfattende og vil tage mange år

Regionerne (og de tidligere amter) har gennem

mange år gjort en stor indsats på jordforurenings-

området. Strategien har været og er fortsat i et vist

omfang at tage de værste forureninger først. På

trods af dette er der fortsat potentielle forurenin-

ger, der ikke er kortlagt, og forureninger, hvor der

endnu ikke er taget stilling til, hvilken indsats der er

nødvendig. Hertil kommer løbende ny viden om fx

hidtil ukendte forureningskilder og stofer, som kan

udgøre en risiko og derfor også skal kortlægges og

undersøges.

Regionerne skønner med de nuværende økonomi-

ske ressourcer, at det vil tage mange år, før jordfor-

ureningsopgaven kan afsluttes.

Som følge af den lange tidshorisont samarbejder

regionerne løbende om at udvikle nye og billigere

metoder og teknikker til efektivisering af opgaverne,

herunder bedre værktøjer til fx vurdering af forure-

ningsrisikoen, prioritering af indsatsen og håndte-

ring af nye forureningskilder og -stoftyper.

Redegørelse om jordforurening 2012

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regionernes indsats for

at sikre drikkevandet

Regionerne prioriterer beskyttelse af drikkevandet

meget højt, så borgerne også i fremtiden kan drikke

vand baseret på rent grundvand.

I Danmark er der stor forskel på, hvor godt grund-

vandet er beskyttet over for forurening. I visse egne

af landet er der meget grundvand, andre steder er

der knaphed. I regionerne er der derfor også stor

forskel på, hvor meget pres der er på grundvands-

ressourcen.

Regionernes indsats på grundvandsområdet bygger

bl.a. på statens kortlægning af grundvandsressour

Administration af grundvandsressourcen

•

Staten

kortlægger grundvandsressourcen

og identificerer områder med særlige drikke-

vandsinteresser med henblik på at dække

behovet for drikkevand nu og i fremtiden.

•

Kommunen

udarbejder lokale planer for

drikkevandsforsyning og indsatsplaner for

beskyttelse af grundvandet. Kommunen

giver tilladelse til indvinding af vand og fast

lægger indvindingsoplandene.

•

Regionen

kortlægger og oprenser jordfor-

ureninger, der truer drikkevandsforsyningen

inden for de kommunale indsatsplanområ-

der og grundvandet i områder med særlige

drikkevandsinteresser.

cen som er planlagt afsluttet i 2015. Og på kommu-

nernes indsatsplanlægning, samt fastlæggelse og

løbende revision af indvindingsoplande til vandvær-

kerne.

For at regionerne kan prioritere kortlægningen og

oprensningen af de jordforureninger, som udgør

den største risiko for drikkevand, mest optimalt og

efektivt, er det vigtigt, at der sker en løbende ud-

veksling af viden og data mellem myndighederne.

Regionerne har derfor forskellige vilkår og udfordrin-

ger. Dette bevirker, at midlerne må anvendes forskel-

ligt i de enkelte regioner. Nogle regioner er således

nødt til at anvende flere midler på beskyttelse af

drikkevandet ved eksisterende vandindvindinger,

mens andre regioner i højere grad har fokus på at

sikre fremtidige indvindinger.

Grundvandsbeskyttelsen sker i et samarbejde mel-

lem staten, kommunerne og regionerne.

Sikring af drikkevand og indeklima mod klorerede

opløsningsmidler er en højt prioriteret opgave i

regionerne. Oprensningerne af denne type forure-

ning er ofte komplicerede og dyre. Regionernes

erfaringer viser, at klorerede opløsningsmidler er

årsag til nogle af de værste forureninger i grundvan-

det i Danmark. Stofernes egenskaber gør, at de let

spredes i jorden og grundvandet. Det er dyrt og tek-

nisk krævende at fjerne forurening med klorerede

opløsningsmidler – i nogle tilfælde er det umuligt.

Redegørelse om jordforurening 2012

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grundvandssager, som regionerne

har arbejdet på i 2012

Regionernes ressourceforbrug på indsatsen i

forhold til drikkevand i 2012

I alt 200 mio. kr.

1000

800

Indledende

undersøgelser

Oprensning, inkl.

videregående

undersøgelser

Drift og overvågning

600

19%

400

18%

63%

200

Indledende

undersøgelser

Oprensning, inkl.

videregående

undersøgelser

Drift og

overvågning

Regionernes indsats i 2012 i forhold til drikkevandet.

Sagerne er opgjort på de forskellige faser i den ofentlige

indsats.

Regionerne har hvert år ressourcer til at udføre et stort antal

indledende undersøgelser, idet udgifterne til disse er for-

holdsvis lave sammenlignet med udgifterne til op-rensning.

Så selv om antallet af oprensninger (inklusive videregå-

ende undersøgelser) er lavere end antallet af indledende

undersøgelser, anvendte regionerne i 2012 126 mio. kr. på at

oprense forurening, som truer drikke-vandet. Det svarer til

næsten to tredjedele af de anvendte midler til beskyttelse af

drikkevandet.

Regionerne gennemfører flere indledende under-

søgelser end oprensninger. Det skyldes, at det ikke

er alle grunde, der er forurenede, og heller ikke alle

forureninger, der skal renses op. Det skyldes også,

at oprensninger i forhold til grundvandet er meget

dyre og komplicerede at gennemføre. Derfor er der

ikke midler til at gennemføre lige så mange oprens-

ninger som undersøgelser hvert år.

De videregående undersøgelser ses som en del af

oprensningsindsatsen. I nogle forureningssager slut-

ter den ofentlige indsats med en konkret risikovur-

dering af resultaterne fra en videregående under-

søgelse. I andre forureningssager gennemføres der

en overvågning af forureningen i en periode for at

vurdere, om det er nødvendigt at rense op.

Oprensningerne gennemføres ved at fjerne så

meget af forureningen, at den ikke længere udgør

en trussel mod grundvandet eller ved at afskære

forureningen fra at nå frem til drikkevandsboringer.

Afskæringen foregår ofte ved at etablere et teknisk

driftsanlæg.

Antallet af driftssager er højt og karakteristisk for

dem er, at de skal fortsætte i mange år. For at

forhindre, at for mange midler bindes i driftsanlæg,

arbejder regionerne målrettet på at finde metoder

og teknikker til at oprense forurening så efektivt, at

det ikke er nødvendigt at installere et teknisk anlæg

som en del af oprensningen. Regionerne arbejder

desuden på at reducere antallet af de driftsanlæg,

der allerede er installeret.

Regionerne

har i 2012

anvendt:

• 164 mio. kr. på at undersøge og oprense forureninger, som kan true drikke-

vandet. En del af forureningerne kan også udgøre en risiko for menneskers

sundhed.

• 36 mio. kr. er anvendt på tekniske anlæg, der renser forurenet jord og grund-

vand, og til overvågning af, hvordan forureningerne udvikler sig.

Redegørelse om jordforurening 2012

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regionernes indsats for at

sikre menneskers sundhed

Regionernes opgave er blandt andet at beskytte

menneskers sundhed mod påvirkning fra jordfor-

urening. Indsatsen er rettet mod forurening på bolig-

grunde, børneinstitutioner og ofentlige legepladser.

Som udgangspunkt prioriterer alle fem regioner

indsatsen for at beskytte indeklimaet i boliger og

børneinstitutioner højere end indsatsen mod jordfor-

urening, som alene udgør en risiko ved kontakt med

jorden, fx jord i haver.

Relativt anvender Region Nordjylland, Region Midt-

jylland og Region Syddanmark flere ressourcer på

at beskytte menneskers sundhed mod forurening

på boliggrunde end Region Hovedstaden og Region

Sjælland. De to sidstnævnte regioner anvender en

større andel af midlerne på at beskytte drikkevandet

end de jyske regioner, fordi presset på grundvandet

er større på Sjælland end i resten af Danmark.

Regionernes oprensninger af hensyn til menneskers

sundhed var i 2012 primært relateret til forurening

med klorerede opløsningsmidler, olie og tjærestofer.

Som det ses af figuren på næste side, er antallet af

indledende undersøgelser væsentligt højere end an-

tallet af oprensninger. Regionerne gennemfører flere

indledende undersøgelser end oprensninger. Det

skyldes flere ting. Dels har boligejere med en muligt

forurenet ejendom krav på, at regionen undersøger

grunden indenfor et år. Dels er det ikke alle grunde,

der er forurenede, ligesom det langt fra er alle for-

ureninger, der er så kritiske i forhold til menneskers

sundhed, at de skal renses op.

De videregående undersøgelser ses som en del

af oprensningsindsatsen. I nogle sager slutter den

ofentlige indsats med en konkret risikovurdering af

resultaterne fra en videregående undersøgelse.

Oprensningerne gennemføres ved at fjerne så

meget af forureningen, at den ikke længere udgør

en risiko for menneskers sundhed. I indeklimasager

er det ofte nødvendigt at etablere tekniske anlæg,

der sikrer boliger imod indtrængende dampe.

Oprensninger af hensyn til indeklimaet er dyre og

komplicerede.

Antallet af driftssager er højt og karakteristisk for

dem er, at de skal fortsætte i mange år. For at

forhindre, at for mange midler bindes i driftsanlæg,

arbejder regionerne målrettet på at finde metoder

og teknikker til at oprense forurening så efektivt, at

det ikke er nødvendigt at installere et teknisk anlæg

som en del af oprensningen. Regionerne arbejder

desuden på at reducere antallet af de driftsanlæg,

der allerede er installeret.

Redegørelse om jordforurening 2012

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sager i forhold til menneskers sundhed, som

regionerne har arbejdet på i 2012

Regionernes ressourceforbrug på indsatsen i

forhold til menneskers sundhed i 2012

I alt 74 mio.kr.

1200

1000

800

17%

Indledende

undersøgelser

Oprensning, inkl.

videregående

undersøgelser

Drift og overvågning

600

400

200

Indledende

undersøgelser

Oprensning, inkl.

videregående

undersøgelser

Drift og

overvågning

43%

40%

Regionernes indsats i 2012 i forhold til menneskers sundhed.

Sagerne er opgjort på de forskellige faser i den ofentlige

indsats.

Regionerne har hvert år ressourcer til at udføre et stort antal

indledende undersøgelser, idet udgifterne til disse er forholds-

vis lave sammenlignet med udgifterne til oprens-ning. I 2012

anvendte regionerne 30 mio. kr. på 900 indledende undersø-

gelser og 32 mio. kr. på 202 oprensninger (inklusive videregå-

ende undersøgelser), som truer menneskers sundhed.

Særlig indsats på børneinstitutioner

Regionerne har i 2008 til 2011 gennemført en særlig

indsats over for mulige forureninger på børne-insti-

tutioner. I 2012 er indsatsen afsluttet.

Den særlige indsats skyldes, at børn kræver en

større opmærksomhed, da de både er mere udsatte

og mere følsomme over for forurenet jord end

voksne. Desuden opholder børn sig ofte længe i

børneinstitutionen.

Regionerne har i forbindelse med indsatsen valgt at

undersøge børneinstitutionerne ud fra et ”forsigtig-

hedsprincip”, hvilket betyder, at regionerne i flere

tilfælde har valgt at undersøge ”kilder”, som normalt

ikke ville blive undersøgt af regionen. Det drejer

sig fx om børneinstitutioner, hvor der i nyere tid

er tilkørt jord til legearealerne, men hvor der ikke

foreligger egentlig dokumentation for, at den tilkørte

jord er uforurenet.

På fem procent af de børneinstitutioner, som regio-

nerne har gennemgået, er der fundet forurening i

en grad, som kræver indsats. Oftest er der dog kun

tale om mindre områder på børneinstitutionen, som

er forurenet. De forurenede børneinstitutioner har

i de fleste tilfælde kunnet sikres ved udskiftning af

den øverste halve meter af jorden i de forurenede

områder.

Regionerne fandt ikke alvorlige forureninger i forbin-

delse med indsatsen. Det viser, at den hidtidige ind-

sats, som regionerne og de tidligere amter igennem

en årrække har udført, allerede har fjernet de værste

kilder til forurening.

Regionernes særlige indsats på børneinstitutioner i 2008–2011

• 1893 børneinstitutioner er gennemgået for kilder til forurening

• 491 børneinstitutioner er undersøgt

• 92 børneinstitutioner er renset op

Redegørelse om jordforurening 2012

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regionerne hjælper borgerne

med råd og vejledning

Regionerne har ud over opgaven med at sikre drik-

kevandet og menneskers sundhed mod forurening

en række andre væsentlige opgaver. Regionerne

yder fx service til borgere og virksomheder og sam-

arbejder med kommunerne.

I 2012 har regionerne behandlet godt 193.300

henvendelser fra borgere, ejendomsmæglere og

andre, der har søgt oplysninger om jordforurening.

Tallet er stigende fra år til år i takt med, at borgerne

er blevet mere bevidste om jordforurening. Af disse

henvendelser er knap 157.000 besvaret elektronisk

via regionernes selvbetjeningsløsninger.

I takt med Regionernes kortlægning, stiger antallet

af kendte forurenede grunde, hvilket stiller stigende

krav til regionerne om fortsat at yde god rådgivning

til grundejere. Rådgivningen er specielt vigtig i de

mange tilfælde, hvor forureningen ikke giver anled-

ning til en oprensning. Det er en stor og vanskelig

opgave at kommunikere om en eventuel sundheds-

risiko på en saglig og forståelig måde.

Regionerne har som en del af kommunikationen

omkring risikoen arbejdet med at forbedre hjem-

mesider, breve samt andet informationsmateriale til

borgerne. Der er også produceret film, der forklarer

jordforureningsopgaven.

Undersøgelse af boliggrunde

Ejere af boliggrunde, der er kortlagt som muligt

forurenet, kan bede regionen om inden for et år at

afklare, om grunden er forurenet eller ej. I 2012 har

regionerne undersøgt 258 grunde efter sådanne an-

modninger fra boligejere. Dette svarer til 15 procent

af de gennemførte indledende undersøgelser.

Boligejernes særlige ret til at få deres grunde under-

søgt inden for et år kræver en del af regionernes res-

sourcer. Dette medfører, at visse regioner må tilpasse

antallet af nye kortlægninger af muligt forurenede

grunde for at skabe balance mellem ressourcerne til

den sundheds- og drikkevandsrettede indsats.

Nuancering af forureningens sundhedsmæssige

betydning

For at gøre det nemmere for boligejere, ejendoms-

mæglere og kreditinstitutioner at forstå, hvad jord-

forureningen betyder for den daglige brug af hus og

have, nuancerer regionerne den sundhedsmæssige

betydning af forureningen på boliggrunde.

Nuanceringssystemet er bygget op efter de samme

principper som tilstandsrapporten på en ejendom.

Systemet inddeler forureningen i tre forureningska-

tegorier F0, F1 og F2:

• F0: Forureningen udgør ingen risiko ved ejen-

dommens aktuelle anvendelse som bolig

• F1: Forureningen udgør ingen risiko ved ejen-

dommens aktuelle anvendelse som bolig, hvis

simpel rådgivning efterleves

• F2: Forureningen udgør eller kan udgøre en risiko

ved ejendommens aktuelle anvendelse som

bolig.

Regionerne udfører ikke flere undersøgelser og

oprenser heller ikke forureningen på boliggrunde

med forureningskategorien F0 eller F1, med mindre

forureningen truer drikkevandet.

En vurdering på F0 og F1 er med til at give grund-

ejer bedre adgang til fx at få lån i ejendommen.

På grunde med forureningskategorien F2 er der

ikke nødvendigvis tale om, at forureningen udgør en

risiko ved brugen af hus og have. Ofte starter regio-

nerne med at give en F2, fordi forureningens niveau

og udbredelse ikke er tilstrækkeligt belyst, eller fordi

alle kilder til forurening ikke er undersøgt. Regioner-

ne informerer altid om, hvorfor den sundhedsmæs-

sige betydning er kategoriseret, som den er.

Grunde med forureningskategorien F2 er omfattet

af den ofentlige indsats. Regionerne vil derfor på et

tidspunkt undersøge forureningerne nærmere og

eventuelt rense dem op.

Redegørelse om jordforurening 2012

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I 2012 har regionerne vurderet forureningens sund-

hedsmæssige betydning på 408 boliggrunde. I to

tredjedele blev den sundhedsmæssige betydning

vurderet til F0 eller F1, det vil sige forurening uden

sundhedsmæssig betydning for brugen af hus og

have.

Private grundejeres projekter

Regioner og kommuner har en tæt dialog og et

godt samarbejde omkring de vilkår, kommunerne

stiller i forbindelse med tilladelser til byggeri og æn-

dret anvendelse på forurenede grunde. Det sker for

at sikre miljø og sundhed i de private projekter. Og

for at sikre, at en eventuel senere ofentlig indsats

ikke fordyres som følge af byggeriet.

I 2012 har kommuner og regioner sammen behand-

let 372 sådanne tilladelser. Samtidig har regionerne

behandlet yderligere 2111 sager, hvor grundejere og

private bygherrer selv har betalt for undersøgelser

og oprensninger (typisk i forbindelse med ejen-

domshandler).

Regionerne stiller data til rådighed

Regionerne stiller oplysninger om forurenede

grunde til rådighed for ofentligheden, så problem

stillinger i forbindelse med jordforurening kan

håndteres allerede i planlægningen af fx nybyggeri

og byudvikling. Derved spares ressourcer, og man

undgår nye miljømæssige problemer.

Digitale løsninger gør det desuden nemmere for

borgerne at hente relevante informationer om jord-

forureninger og nemmere for regionerne at betjene

borgerne

På Danmarks Miljøportal (www.miljoeportal.dk)

findes oplysninger om jordforureninger. Oplysnin-

gerne er også til rådighed på de fleste regioners

hjemmesider.

Værditabsordningen

Ordningen hjælper boligejere med at få fremryk-

ket tidspunktet for en ofentlig undersøgelses- og

oprydningsindsats.Midlerne til indsatsen kommer fra

staten, mens det er regionerne, der varetager den

væsentligste del af administrationen

Det er også regionerne, der vurderer, om en bolig-

grund er omfattet af ordningen og som søger om

penge hos staten. Ligesom det er regionerne, der

gennemfører undersøgelserne og de eventuelle

oprensninger.

Regionerne

har i 2012:

•

Behandlet 193.300 forespørgsler om jordforurening

Undersøgt 258 boliggrunde på anmodning af grundejeren

Nuanceret forureningens sundhedsmæssige betydning på 408 boliggrunde

Behandlet 372 sager om byggeri og ændret anvendelse på forurenede

grunde

• Behandlet 2111 sager om undersøgelser og oprensninger betalt af grundejere

og private bygherrer

• Behandlet 179 sager efter værditabsordningen

Redegørelse om jordforurening 2012

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TEMA: Grundvand

Grundvandet i Danmark

I Danmark kommer næsten alt vores drikkevand

fra grundvand. De fleste steder kræver det kun en

simpel behandling af grundvandet, for at det kan

drikkes. Derfor er det vigtigt, at vi gør en stor indsats

for at beskytte grundvandet mod påvirkninger, der

kan forringe mængden eller kvaliteten. Det gælder

også i forhold til stofer fra jordforureninger som

siver ned til grundvandet.

Regionerne står for den ofentligt finansierede ind-

sats mod grundvandsforurening. Denne indsats er

primært rettet mod forureninger, der truer grund-

vandet i områder med særlige drikkevandsinteres-

ser eller i indvindingsoplande til vandværkerne.

Områder med særlige drikkevandsinteresser udgør

cirka en tredjedel af Danmarks areal.

Områderne blev udpeget af de daværende amter

med henblik på at dække behovet for drikkevand

nu og i fremtiden. De er udpeget ud fra lokale

forhold, såsom forskelle i mængden af grundvand,

der dannes og befolkningstæthed. Derfor udgør

områder med særlige drikkevandsinteresser på

Sjælland og Fyn en meget stor del af det samlede

grundvandsopland, mens de udgør en mindre del i

Jylland. De regionale forskelle i udpegningen af om-

råderne medvirker til, at der er forskelle i den måde,

de enkelte regioner prioriterer indsatsen overfor

grundvandet.

Kortlægning af grundvandet

I 1999 blev der igangsat en systematisk kortlæg-

ning af grundvandet med henblik på at målrette

beskyttelsen af drikkevandet.

Kortlægningen og den målrettede beskyttelse af

grundvandet gennemføres inden for områder med

særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsop-

lande til vandværker. Det samlede areal, der skal

kortlægges svarer til cirka 40 procent af Danmarks

areal.

Frem til 2006 var det amterne, der forestod kortlæg-

ningen af grundvandet. Ved kommunalreformen i

2007 overtog staten opgaven.

Ved udgangen af 2012 er kortlægningen af grund-

vandet halvvejs færdig. Kortlægningen afsluttes i

2015. I 2013 er der nedsat et udvalg, som skal afklare

behovet for en vedligeholdelse af grundvandskort-

lægningen efter 2015.

Behovet for kortlægning af nye områder skyldes

bl.a., at presset på grundvandsressourcen er stort

omkring de større byområder. Det fremgår af kortet,

der viser de kortlagte grunde, og hvordan grundene

er placeret i områder med særlige drikkevandsinte-

resser og vandværkernes indvindingsoplande.

Grundvandet i Danmark er beskyttet mod forurening gennem en omfattende regulering, fx

• vandplaner

• pesticidhandlingsplaner og godkendelsesordning for pesticider

• harmonikrav for husdyrgødning mv.

• godkendelsesordning for virksomheder under miljøbeskyttelseslovens

• indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

• den ofentlige indsats mod jordforurening

Redegørelse om jordforurening 2012

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kortlagte ejendomme, 2012

V1 kortlagte

V2 kortlagte

OSD og Indvindingsoplande

Regionsgrænser

Kortlagte (V1 og V2) grunde og deres placering inden for områder med særlige drikkevandsinteresser

(OSD) og indvindingsoplande (Kilde: Miljøprojekt Nr. 1366 2011).

Indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet

Når statens kortlægning af grundvandet er gen-

nemført i et område, går kommunen i gang med at

udarbejde en indsatsplan for beskyttelse af grund-

vandet. Planen beskriver de konkrete handlinger og

initiativer, der skal til for at beskyt-te grundvandet.

Det kan fx være indsats overfor jordforurening.

Planen angiver, hvem der er ansvarlig for at gen-

nemføre de forskellige indsatser, og hvornår de skal

gennemføres.

Redegørelse om jordforurening 2012

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Færdigkortlagt

Kortlægning i gang

Kortlægning starter 2013

Planlagt afsluttet i 2013

Planlagt afsluttet i 2014

Planlagt afsluttet i 2015

Status for grundvandskortlægningen ved udgangen af 2012. Kortet viser de steder, hvor kortlægningen er færdig,

i gang eller påbegyndt i 2013 (Kilde: Naturstyrelsen, ATV-møde den 18. september 2013).

Regionernes indsats for at beskytte drikkevandet

Regionerne bruger årligt omkring 200 mio. kr. eller

godt to tredjedele af de økonomiske ressourcer

til den indsats, der skal beskytte drikkevandet.

Indsatsen kræver et meget detaljeret kendskab til re-

gionernes geologi og hydrologi for at kunne vurdere

de risici, der kommer fra forureninger fra industri,

villaolietanke og landbrug. Den viden som opnås

gennem statens grundvandskortlægning er derfor

uhyre vigtig i regionernes vurdering og prioritering.

Regionerne sikrer, at jord- og grundvandsforure-

ninger opspores, undersøges, risikovurderes og

oprenses i prioriteret rækkefølge. Opgaven er samlet

set meget stor, og det betyder, at regionerne er nødt

til at koncentrere sig om at opspore og håndtere de

værste forureninger først. I de kommende 40–50

år skønner regionerne, at der skal bruges knap 10

mia. kr. på at kortlægge, undersøge og oprensning

forurening, der truer drikkevandet. Ydermere skal

regionerne fra 2014 også foretage en systematisk

indsats overfor jordforurening, der truer overflade-

vand eller natur.

Risikobilledet af forureningerne sammenholdt med

den viden om grundvandets kvalitet og sårbarhed,

Redegørelse om jordforurening 2012

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som opnås igennem statens kortlægning af grund-

vandsressourcen, sikrer, at regio-nernes beslutninger

om at oprense jord- og grundvandsforureninger

sker på baggrund af en konkret miljømæssig indsigt.

For at efektivisere og målrette indsatsen mest muligt

arbejder regionerne og Miljøstyrelsen løbende på at

udvikle værktøjerne til undersøgelse, risikovurdering

og oprensning. Inden for risikovurdering og priorite-

ring er der i de senere par år gennemført teknologi-

udviklingsprojekter om måder at foretage risikovur-

dering af grund-vandstruende jordforureninger.

En af de ting, projekterne har vist, er, at det kræver

meget høje oprensningsgrader for de forureninger,

der truer grundvand. Det har også vist sig, at der,

hvor der er indvindingsoplande eller områder med

særlige drikkevandsinteresser med mange jordfor-

ureninger og intensiv udnyttelse af grundvandet, er

der behov for at videreudvikle redskaber til at kunne

prioritere oprensningsindsatsen ud fra risikobetragt-

ninger, så der reddes mest muligt grundvand.

Bedre synergi mellem statens, regionernes og

kommunernes grundvandsindsats

Bedre koordinering mellem regionernes indsats på

jordforureningsområdet og statens og kommuner-

nes vandplanlægning og indsatsplaner vil kunne

skabe synergi og forstærke de ofentlige myndighe-

ders indsats.

For eksempel kunne den vurdering af grundvandets

sårbarhed, der er foretaget i forbindelse med statens

grundvands-kortlægning, bruges sammen med

oplysninger om grundvandsressourcens mængde

og kvalitet til at prioritere regionernes grundvands-

rettede indsats.

Samtidig skal der sikres en tydeligere kobling til

de vandplaner, som alle EU-lande udarbejder med

henblik på at beskytte vandmiljøet.

Endelig kan der etableres tværfaglige miljøer myn-

dighederne imellem, så viden bringes til anvendelse.

Der vil på den måde kunne skabes en langt større

dynamik og tilgængelighed af den viden myndighe-

derne har.

Redegørelse om jordforurening 2012

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvikling og efektivisering

Regionerne har i dag kendskab til 7600 grunde,

hvor forureningen enten truer drikkevandet eller

menneskers sundhed. Hertil kommer de forurenin-

ger, som regionerne fremover vil finde efterhånden

som arbejdet med at opspore og kortlægge forure-

ning skrider frem. På en stor del af grundene skal

der foretages en eller anden form for oprensning.

Selv hvis regionernes indsats holdes på samme

niveau som i dag, vil det tage flere årtier, før alle

kritiske forureninger er renset op. Det stiller krav til

regionerne om en skarp prioritering af de økonomi-

ske ressourcer, så de giver ”mest miljø for pengene”.

De traditionelle metoder til at undersøge og fjerne

forurening i jorden og grundvandet er ofte både

dyre og langvarige. Regionerne arbejder derfor

aktivt med at optimere arbejdsgange og udvikle

og afprøve nye metoder og værktøjer. Udviklingen

sker inden for alle faser i den ofentlige indsats med

det mål at kunne kortlægge, undersøge og oprense

hurtigere, billigere og mere efektivt, end det er

muligt i dag.

Udvikling og afprøvning af nye metoder og værktø-

jer er nødvendigt både i forhold til at få de kritiske

forureninger renset op i tide. Og i forhold til, at der

er forureninger, som ikke kan renses op med de

metoder, der kendes i dag.

Testgrunde

De fleste regioner ejer i dag en eller flere forurenede

grunde, som er opkøbt med henblik på at oprense

forurening. Købet kan også være sket, fordi opkøb

og omdannelse af fx en boliggrund samlet set var

en bedre og billigere løsning i forhold til ”mest miljø

for pengene”. At regionerne ejer grundene åbner op

for, at regionerne kan teste nye metoder og teknik-

ker på grundene samtidig med, at forureningen

renses op.

Grundene har forskellig geologi, forskellige grund-

vandsforhold, og forskellige forureninger. Samlet set

repræsenterer grundene en bred vifte af forure-

ningsproblematikker. Og derfor kan de supplere

hinanden i udviklingen og demonstration af nye tek-

nikker til undersøgelse og oprensning af forurening.

Perspektiverne for testgrundene er at styrke forud-

sætningen for at arbejde mod hurtigere, billigere og

bedre oprensninger. Samtidigt styrkes vidensdeling

og muligheden for dansk og internationalt sam-

arbejde med vidensinstitutioner og erhvervslivet.

Hvilket danner et solidt grundlag for erhvervsudvik-

ling og eksport af dansk ekspertise indenfor jord- og

grundvandsområdet.

Samarbejde om udvikling

Udvikling af nye metoder og teknikker sker i sam-

arbejde mellem regionerne og med Miljøstyrelsen,

rådgivende firmaer, entreprenører, producenter og

forskningsinstitutioner. I flere tilfælde har regionerne

desuden etableret samarbejder uden for Danmarks

grænser om udvikling af nye metoder og teknikker.

Nogle projekter udføres med støtte fra EU.

Redegørelse om jordforurening 2012

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Teknologiudviklingspuljen for jord- og grund-

vandsforurening

Miljøministeren skal ifølge jordforureningsloven fore-

stå udvikling og afprøvning af ny teknologi inden for

jordforureningsområdet. Til dette formål er opret-

tet en teknologiudviklingspulje, som Miljøstyrelsen

administrerer. Den årlige bevilling har i de senere år

udgjort omkring 6 mio. kr.

Miljøstyrelsen har via teknologiudviklingsprogram-

met igangsat en lang række projekter om blandt

andet metoder til at undersøge, oprense og vurdere

risikoen fra jord- og grundvandsforurening.

Udviklingsprojekter i 2012

Regionerne har i 2012 arbejdet med 60 udviklings-

projekter. En tredjedel af projekterne omfatter me

toder og teknikker til at rense forurening op. Resten

omfatter projekter om vurdering af forureningsrisiko

og optimering af oprensninger, samt projekter af

generel karakter, der ikke er relateret til et specifikt

område.

13 projekter er gennemført som ofentlig-privat in-

novationssamarbejde og partnerskaber mellem den

pågældende region og et eller flere private firmaer

i ind- og udland. I ofentlig-privat innovationssamar-

bejde og partnerskaber har alle deltagere et fælles

ansvar for projektets kvalitet og økonomi.

Miljøstyrelsen har gennem Teknologiudviklingspul-

jen anvendt 6,5 mio. kr. på at støtte 19 udviklingspro-

jekter, mens regionerne har anvendt knap 16 mio. kr.

på de 60 udviklingsprojekter i 2012.

Regionernes

udviklings-

arbejde i

2012:

Regionerne har i 2012 arbejdet med 60 udviklingsprojekter

• 9 projekter er støttet af statens Teknologiudviklingspulje

• 3 projekter er støttet af EU

Redegørelse om jordforurening 2012

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Store jordforureninger

Der er 130 kendte store jordforureninger i Danmark.

En stor jordforurening koster mere end 10 mio. kr. at

undersøge og rense op.

98 af de store jordforureninger er omfattet af den

ofentlige indsats. Regionernes indsats her er godt

i gang og følger en klar prioritering i overens-

stemmelse med jordforureningslovens regler og

forudsætninger.

De sidste 32 store jordforureninger truer hverken

drikkevandet eller menneskers sundhed. I enkelte af

disse sager udfører regionerne alligevel en indsats

på grund af særlige hensyn til miljøet. Det drejer

sig om forureningerne i Kærgård Plantage og ved

Høfde 42.

De store jordforureninger haster ikke nødvendigvis

mere end de øvrige jordforureninger. Der vil altid

foregå en afvejning af den økonomiske udgift til

undersøgelse og oprensning i forhold til de miljø-

og sundhedsmæssige gevinster eller behov ved

en oprensning.

De røde prikker viser de 130 store jordforureninger. Regionerne

er i gang med en indsats på de fleste af forureningerne. I de

grønne og blå områder er der fokus på drikkevand.

Regionernes

indsats på de

store jordfor-

ureningssa-

ger i 2012:

På 63 store jordforureninger omfattet af den ofentlige indsats har der været

følgende aktiviteter (på flere sager har der været flere aktiviteter, fx både under-

søgelse og oprensning):

• 9 undersøgelser

• 47 oprensninger (inklusive drift af tekniske anlæg)

• 15 overvågninger

• 4 sager er afsluttet, fordi der ikke er behov for yderligere indsats mod forure-

ningen

9 store jordforureninger, som ikke er omfattet af den ofentlige indsats, er ved at

blive undersøgt og renset op på grund af særlige miljøhensyn

Redegørelse om jordforurening 2012

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regionernes økonomi på

jordforureningsområdet

I 2012 har regionerne anvendt 427 mio. kr. på ind-

satsen over for jordforurening. Det er syv mio. mere

end året før. De ekstra midler er brugt på oprensning

og IT, ledelse og planlægning. Mens der har været

et mindre forbrug på kortlægning og borgerettede

opgaver i forhold til forbruget i 2011.

I 2012 blev der anvendt tre mio. kr. mindre på bor-

gerrettede opgaver end i 2011. Det mindre forbrug

på borgerrettede opgaver, skyldes blandt andet, at

Oliebranchens Miljøpulje er ved at være færdig med

at undersøge og rense op på de gamle tankstatio-

ner, så regionerne i lighed med de tidligere år har

anvendt færre midler på behandling af disse sager.

Til kortlægning er der i 2012 brugt 16 mio. mindre

end i 2011. Det skyldes primært, at en region i 2011

prioriterede en ekstraordinær indsats for at få afslut-

tet den systematiske kortlægning af muligt forure-

nede grunde. Denne indsats er afsluttet i 2012. Og

regionen har nu tilbageført ressourcen til oprens-

ningsopgaven. Dette kan blandt andet ses på ud-

gifterne til oprensning som var 21 mio. større i 2012

end i 2011. Det større forbrug på oprensning i 2012

skyldes dog ikke alene tilbageførsel af ressourcer i

den ene region, men også, at der i andre regioner er

givet ekstra bevillinger til området.

Kortlægning: 99 mio. kr.

Kortlægningen er udgangspunktet for en priorite-

ring af oprensningerne, så de værste forureninger

renses op først.

31 mio. kr. er anvendt på at opspore og kortlægge

mulig jordforurening, mens 68 mio. kr. er anvendt

på de indledende undersøgelser og kortlægning af

konstateret forurening. Udgifter til undersøgelse af

258 boliggrunde på anmodning af grundejere og

nuancering af forureningens sundhedsrisiko på 408

boliggrunde er medregnet her.

Oprensning: 230 mio. kr.

76 mio. kr. er anvendt på videregående undersøgel-

ser, som går forud for en oprensning. Videregående

undersøgelser sikrer en efektiv oprensning, der er

målrettet mod den miljø- og sundhedsskadelige

forurening.

91 mio. kr. er anvendt på oprensningerne. Mens der

er anvendt 47 mio. kr. til efterfølgende drift af tekni-

ske anlæg og overvågning af forurening. En stor del

af udgifterne til drift af de tekniske oprensningsan-

læg går til el og afledning af vand til kloak.

16 mio. kr. er anvendt på udviklingsprojekter, som er

med til at efektivisere og målrette oprensningsind-

satsen.

Udgifter til regionernes administration af værditabs-

ordningen er talt med under oprensning. Regioner-

ne har anvendt 2,4 mio. kr. på den administrative del

af de 110 undersøgelser og 69 oprensninger, der er

gennemført under værditabsordningen i 2012.

Borgerrettede opgaver: 34 mio. kr.

2,5 mio. kr. er anvendt på regionernes godkendelser

af undersøgelser og oprensninger betalt af private

grundejere og bygherrer eller Oliebranchens Miljø-

pulje samt til udtalelser i forbindelse med byggeri og

ændret arealanvendelse.

5,4 mio. kr. er anvendt på besvarelse af henven-

delser, rådgivning og kommunikation. It-aktiviteter

opgjort under ”It, ledelse og planlægning” er

afgørende for at reducere udgifterne til besvarelse af

forespørgsler om jordforurening.

It, ledelse og planlægning: 64 mio. kr.

34 mio. kr. er anvendt på it og data. Dette dækker

udvikling og vedligeholdelse af it-systemer til

opbevaring, registrering og behandling af data samt

digitalisering af gamle analysedata. It-systemer

bruges bl.a. til at videregive oplysninger til borgerne

og til vurdering af risikoen fra de forurenede grunde.

Regionerne bidrager desuden til Danmarks Miljø-

portals arbejde med den landsdækkende jordforure-

ningsportal DKJord.

Redegørelse om jordforurening 2012

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6,7 mio. kr. er gået til Videncenter for Jordforurening,

som indsamler og videreformidler erfaringer.

Omkring 23,3 mio. kr. er gået til det juridiske arbejde

i regionerne, til ledelse og sekretariat, til administra-

tive systemer samt til den løbende prioritering af

opgaverne.

Regionernes forbrug i 2012 I alt 427 mio. kr.

15%

Kortlægning

23%

Borgerrettede opgaver

Oprensning

IT, ledelse og planlægning

54%

Fordeling af regionernes samlede ressourceforbrug

i 2012 på fire hovedområder

Budget 2013

I 2013 har regionerne budgetteret med at anvende

knap 400 mio. kr. til jordforureningsområdet. Det er

27 mio. kr. mindre end i 2012.

Regionernes forbrug for 2013 i alt 398 mio. kr.

16%

Kortlægning

27%

Borgerrettede opgaver

Oprensning

IT, ledelse og planlægning

48%

Fordeling af regionernes budget for 2013 fordelt på fire hovedområder

Redegørelse om jordforurening 2012

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommunernes indsats på

jordforureningsområdet

Forureneren betaler princippet

Hvis en grundejer eller en virksomhed er ansvarlig

for en forurening, skal kommunerne give ejeren (for-

ureneren) påbud om selv at betale for at undersøge

og oprense forureningen.

Tilladelse til byggeri og ændret anvendelse

Kommunerne giver tilladelse til bygge- og gravear-

bejde, samt ændret anvendelse på kortlagte, forure-

nede grunde efter paragraf 8 i jordforureningsloven.

Hvis grundejer fjerner forurening fra grunden

vurderer regionen, om kortlægningen efterfølgende

kan ophæves.

Flytning af jord

Når der skal flyttes jord væk fra en grund, der er

områdeklassificeret eller kortlagt, skal flytningen af

jorden anmeldes til kommunen som anviser jorden

til et modtageanlæg.

Bekendtgørelsen om jordflytning fastlægger, hvor

mange og hvilke analyser, der skal foretages af

jorden. Kommunerne sikrer dermed, at jord fra et

område med lettere forurenet eller forurenet jord

ikke flyttes til et forureningsfrit område.

Områdeklassificering

Kommunerne udpeger de områder, hvor der forven-

tes at være lettere forurenet jord som følge af spred-

ning af forurening til jorden fra almindelig aktivitet i

en byzone. Dette kaldes områdeklassificering.

Der er en lille sundhedsrisiko forbundet med lettere

forurenet jord. Den lille risiko kan nedsættes ved at

følge en række simple råd, fx at vaske hænder. Kom-

munerne rådgiver borgerne om, hvordan den lille

sundhedsrisiko kan minimeres.

På Danmarks Miljøportal har næsten alle kommu-

ner lagt information ud om områdeklassificerede

områder.

Kommunernes egne undersøgelser

og oprensninger

Kommunerne anvendte i 2011 omkring 5 mio. kr. på

egne undersøgelser og oprensninger af jordforure-

ning på kommunale institutioner og omkring 17 mio.

kr. på undersøgelser og oprensninger i forbindelse

med køb/salg af kommunale grunde og kommunale

byggeprojekter. 41 kommuner har i alt igangsat 87

undersøgelser og 56 oprensninger. Derudover blev

der anvendt knap 6 mio. kr. på frivillig håndtering af

jordforurening på andre områder. Disse tal stam-

mer fra en særlig undersøgelse, som Miljøstyrelsen

gennemførte i 2012 Der er ikke tal for 2012, men

Miljøstyrelsen forventer, at de ligger på et lignende

niveau.

Den ofentlige indsats

Kommunerne bidrager med oplysninger til regioner-

nes kortlægning.

Ligesom kommunerne skal fastlægge og revidere

indvindingsoplande til vandværkerne. Indvindings-

oplande bruges i regionernes prioritering af indsat-

sen på jordforureningsområdet.

Kommunerne

har i 2012

• Givet 372 tilladelser til byggeri og ændret arealanvendelse på forurenede

grunde

• Givet 101 påbud om undersøgelser eller oprensning af jordforurening

• Igangsat undersøgelser og oprensninger på egne kommunale institutioner

og i forbindelse med køb/salg og byggeprojekter på kommunale ejendomme

Redegørelse om jordforurening 2012

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statens indsats

Foruden Miljøstyrelsens opgaver varetager staten to

opgaver i forhold til jordforurening:

• Værditabsordningen for boligejere og

• Forsvarets undersøgelser og oprensninger af

jordforurening.

Værditabsordning for boligejere

Værditabsordningen er en statsfinansieret ordning

for de boligejere, der uden at vide det har købt en

forurenet grund. På visse betingelser giver ordnin-

gen boligejerne ret til – for en mindre egenbetaling –

at få fremskyndet indsatsen mod forureningen uden

om den almindelige ofentlige indsats.

Indsatsen begynder normalt med en nærmere

undersøgelse af forureningen og afsluttes eventuelt

med en oprensning.

Den økonomiske del af ordningen står Økonomi-

styrelsen for. For tiden er der ingen ventetid på

en undersøgelse, men 10–13 års ventetid på en

oprensning.

Ud over at boligejere tilmeldt værditabsordnin-

gen får udsigt til en oprensning, opnår ejeren en

fuldstændig afklaring af, hvor udbredt forureningen

er på grunden. Er grunden på venteliste til at blive

renset op, er boligejeren typisk bedre stillet ved en

ejendomshandel, fordi tilsagnet om oprensning kan

gives videre til en ny ejer.

Det har tidligere været muligt for boligejere på

venteliste til en oprensning at få et statsgaranteret

afdragsfrit lån på favorable vilkår. Løbetiden på lånet

svarer til det antal år, grunden alternativt skulle have

ventet på en oprensning efter værditabsordningen,

dvs. indtil der er midler på værditabsordningens

bevilling til at indfri lånet. 21 boligejere har siden låne-

ordningens oprettelse benyttet sig af ordningen.

Forsvarets indsats på forurenede grunde

Forsvaret står selv for at kortlægge Forsvarets egne

grunde, hvor der kan være forurenet.

I forbindelse med salg, byggeri og anlægsarbejde

på grundene udfører Forsvaret typisk undersøgelser

og oprensning af forureningen, ligesom Forsvaret

overvåger forurening flere steder.

I 2012 har

værditabs-

ordningen

givet 61 mio.

kr. til:

• 79 undersøgelser og

• 32 oprensninger af jordforurening

• Regionerne har anvendt omkring 2,4 mio. kr. på administration af opgaven

I 2012 har

Forsvaret an-

vendt 37 mio.

kr. på:

•

Miljøhistoriske redegørelser for 12 grunde

Undersøgelser af 32 grunde

Oprensning og monitering af forurening på 14 grunde

Miljørelaterede opgaver på Grønland og Færøerne

Redegørelse om jordforurening 2012

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Undersøgelser og oprensnin-

ger betalt af private grundeje-

re og bygherrer

Mange private grundejere og virksomheder, der

har en forurenet grund, vælger selv at betale for en

undersøgelse og oprensning af forureningen.

Grundejeren kan have interesse i at rense op, hvis

grunden dermed undgår at blive kortlagt eller får

ophævet kortlægningen. Virksomheder kan være

interesserede i at udvikle og udnytte et område med

forurenet jord.

En sådan frivillig undersøgelse og oprensning kan

gøre det muligt for grundejer eller virksomhed at få

tilladelse fra kommunen til at ændre anvendelsen af

grunden.

Undersøgelser og oprensninger udført af private

grundejere og bygherrer retter sig ikke nødvendig-

vis mod forurening, der er miljø- eller sundhedsska-

delig og omfattet af den ofentlige indsats.

Regionerne behandler de undersøgelser og oprens-

ninger, som udføres af private, så der ikke efterlades

forurening, der er miljø- eller sundhedsskadelig.

Miljøstyrelsen skønner, at private grundejere og

bygherrer anvender mellem 100 og 350 mio. kr. om

året på at undersøge og rense op.

Oliebranchens Miljøpulje

Oliebranchen er et godt eksempel på, at en branche

frivilligt undersøger og oprenser forurening fra

fortidens syndere og hermed gør en stor indsats for

miljøet.

Oliebranchens Miljøpulje er den største frivillige

oprenser af forurening i Danmark. Oliebranchens

Miljøpulje blev stiftet af benzinselskaberne i Dan-

mark i 1992 og står for at undersøge og rense op på

grunde, hvor der tidligere har været salg af benzin.

Undersøgelserne og oprensningerne finansieres

ved, at benzinselskaberne årligt indbetaler et bidrag

pr. liter solgt benzin til Oliebranchens Miljøpulje.

Oliebranchens Miljøpulje har siden sin start håndte-

ret 10.000 gamle benzinsalgsanlæg.

Regionerne har sideløbende godkendt de under-

søgelser og oprensninger, som udføres af Oliebran-

chens Miljøpulje, for at sikre at der ikke efterlades

forurening, der er miljø eller sundhedsskadelig.

Ved udgangen af 2012 resterede 45 sager. Oliebran-

chens Miljøpulje forventer, at de resterende sager

kan afsluttes i 2015.

Oprensning af forurening fra villaolietanke

Oliebranchens Miljøpulje undersøger og oprenser

desuden forurening fra villaolietanke gennem

den særlige forsikringsordning for villaolietanke.

Kommunerne godkender de udførte oprensninger.

Regionerne vurderer, om der er efterladt forurening,

der skal kortlægges.

I 2012 har

private

grundejere:

• Igangsat 924 frivillige undersøgelser og oprensninger

• Regionerne har anvendt 13,4 mio. kr. på at behandle undersøgelser betalt af

private grundejere og bygherrer.

I 2012 har Oliebranchens

Miljøpulje arbejdet med:

• 45 undersøgelser og oprensninger af forurening på nedlagte servicestationer

• 55 nye og 139 igangværende undersøgelser og oprensninger af forurening fra

villaolietanke

• Regionerne har anvendt 2,6 mio. kr. på at behandle og godkende disse undersøgelser

og oprensninger

Redegørelse om jordforurening 2012

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files