Miljøministeriet
Naturstyrelsen
j. nr. NST-4500-00009
Juni 2014
UDKAST
Bekendtgørelse om klassifikation og registrering af vandløb
I medfør af § 10, stk. 2, og § 11 i lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr.1208 af 30. september
2013, som ændret ved lov nr. 1630 af 26. december 2013, fastsættes:
Kapitel 1
Klassifikation af vandløb
§ 1.
Ved afgørelse om ændret klassifikation af vandløb skal vandløbsmyndigheden tilstræbe, at
sammenlignelige vandløb inden for kommunens grænser i videst muligt omfang er ensartet klassifi-
ceret.
§ 2.
Vandløbsmyndigheden kan træffe afgørelse om, at private vandløb eller vandløbsstrækninger
skal opklassificeres til offentlige vandløb.
Stk. 2.
Højere liggende strækninger af vandløb, der gennemløber flere kommuner, må ikke opklassi-
ficeres, hvis lavere liggende strækninger er klassificeret som privat vandløb.
Stk. 3.
Forud for afgørelse efter stk. 1 skal vandløbsmyndigheden indhente udtalelse fra vandløbs-
myndigheden i de kommuner, som vandløbet gennemløber.
Stk. 4.
Afgørelse efter stk. 1 skal fastsætte en dato for opklassifikationen.
§ 3.
Vandløbsmyndigheden kan træffe afgørelse om, at offentlige vandløb eller vandløbsstræknin-
ger skal nedklassificeres til private vandløb, når de vurderes primært at tjene private formål.
Stk. 2.
Lavere liggende strækninger af vandløb, der gennemløber flere kommuner, må ikke nedklas-
sificeres, hvis højere liggende strækninger er klassificeret som offentligt vandløb.
Stk. 3.
Forud for afgørelse efter stk. 1 skal vandløbsmyndigheden indhente udtalelse fra vandløbs-
myndigheden i de kommuner, som vandløbet gennemløber.
Stk. 4.
Afgørelse efter stk. 1 skal fastsætte en dato for, fra hvornår nedklassifikationen har virkning.
Stk. 5.
På datoen for nedklassifikation efter stk. 1 skal vandløbet være vedligeholdt i overensstem-
melse med regulativet for vandløbet.
Kapitel 2
Registrering af vandløb
§ 4.
Vandløbsmyndigheden foretager en registrering af de bestemmelser, der gælder for det enkelte
vandløb. Registreringerne er offentligt tilgængelige og kan ske udelukkende på vandløbsmyndighe-
dens hjemmeside.